juni2011

RØdE KoRsmagasinEt+

Nr

03

voLdsRamt– men uDen ReT TiL HJÆLp

3

Danske cyklister er sande fightere, der som ægte helte trodser vejr og vej. Derfor er det

heller ikke tilfældigt, hvilken cykel de vælger. Hårdføre danskere skal have en hårdfør cykel.

Og det er dem, Kildemoes bygger cykler til.

Find din forhandler på kildemoes.dk

Kildemoes Classic cykler i den velkendte Kildemoes kvalitet forsynet med el-motor indbygget i forhjul, der giver hjælp op til 25 km/t. Batteriet kan genoplades på cyklen eller tages med indenfor. Rækkevidde op til 50 km.

3 geardame el. herre10.999,-

El-cyklEr Gør cykElturEn

lEttErE!kildemoes classic el-cykler

Danske cyklister er sande fightere, der som ægte helte trodser vejr og vej. Derfor er det

heller ikke tilfældigt, hvilken cykel de vælger. Hårdføre danskere skal have en hårdfør cykel.

Og det er dem, Kildemoes bygger cykler til.

Find din forhandler på kildemoes.dk

7 geardame el. herre12.499,-

Vejl. priser pr. maj 2011

RoedeKors_magasinet_Kildemoes.indd 1 10/05/11 14.25

3

EN LILLE ÆNdRINg – MEN EN SToR FoRSKEL

Sidste år var Røde Kors-frivillige i kontakt med ca. 500 voldsramte kvinder. Kvinder,

der fortæller grufulde historier om tæsk, ydmygelser og psykisk terror. Røde Kors-

frivillige forsøger med snak, samvær og opbakning at hjælpe kvinderne videre til en

normal tilværelse efter de barske oplevelser.

Men vi kan ikke gøre det alene. Lige nu har kvinderne ikke ret til gratis psykologhjælp

i forbindelse med et ophold på et af landets krisecentre. Børn af voldsramte har rets-

krav på netop det – og voldsmænd kan få gratis behandling, hvis de ønsker

det. En mærkelig forskelsbehandling, der bør ændres.

Vi mener, at voldsramte kvinder skal have ret til psykologbistand. Få

timers psykologhjælp vil gøre deres vej tilbage til en normal tilværelse

lettere – og det vil gøre det lettere for dem at være mødre for deres

børn.

Flere politikere er i dette blad positive over for ideen – og jeg hå-

ber, at de går videre med sagen. For en lille ændring af loven kan

gøre en stor forskel for voldsramte kvinder.

udgiver: dansk røde kors, blegdamsvej 27, 2100 københavn ø, Tlf.: 35 25 92 00, www.drk.dk. Redaktion: Tina donnerborg (ansv.), ulrik norup jørgensen (red.) Helle bjerre østergaard (layout). Forsidefoto: jakob dall. Tryk: k. larsen & søn, oplag: 90.000, ISSN: 1904-2981, artikler fra bla-det kan frit gengives, dog med angivelse af kilde. Redaktionen for dette nummer er afsluttet den 11. maj 2010. Meninger fremsat i Magasinet er ikke nødvendigvis sammenfaldende med dansk røde kors’ holdning.

redaktionen@drk.dk

+

16

224

indhold

4 tema: voldsramte kvinder

14 dit bidrag nytter

16 Portræt: Hilda Heick ville ikke ende som sin mor

21 nyt fra felten

22 foto: Tsunami­katastrofen i Japan 26 støt os ved at købe vores varer

28 Et øjeblik: Børnene var døden nær

30 kort nyt

anders ladekarl, GeneralsekreTær

4 5

Psykologhjælp til voldsramteHvert år bliver ca. 28.000 kvinder udsat for vold af en kæreste eller en ægtefælle. 2.000 af dem ender på et af landets krisecentre. i øjeblikket har kvinderne på krisecentrene ikke ret til gratis psykologbistand, selvom eksperter vurderer, at det vil gøre dem bedre i stand til at hjælpe sig selv – og deres børn.

FAKTA

Tema: voldsramTe kvinder

Jeg listede rundt i et minefeltLone Keller fi k aldrig talt med nogen om, hvad hendes første voldelige mand udsatte hende for. Hun skammede sig. Og en dag befandt hun sig i et nyt forhold, hvor hun igen måtte liste rundt for at undgå vreden fra sin mand.

af Troels donnerborg. Foto: jakob dall

4 5

6 7

Hun stod alene i skoven. Klokken var fire

om morgenen, og han havde smidt hende

ud af bilen. De havde været på vej hjem fra

en fest i Nordsjælland, og hun var forelsket.

Hun syntes, at han var flot og karismatisk.

Men han var pludselig begyndt at råbe

om, at hun havde danset med hans ven til

festen. Og måske havde hun svaret igen.

I hvert fald havde han slået hende i ansigtet,

stoppet bilen, smidt hende ud og var kørt

videre. Og nu så hun, at bilen kom tilbage i

fuld fart.

”Jeg blev så bange,” siger den i dag

66-årige Lone Keller om sin allerførste ople-

velse med vold.

”Jeg løb ind i skoven, men han løb efter

mig og fangede mig. Han ramte mig på

kæben, så jeg så stjerner. Og så husker jeg

ikke så meget mere. Jeg ved ikke, hvad jeg

tænkte på turen hjem.”

Lone Keller havde svært ved at tygge, da

hun vågnede næste morgen, og slagene var

så hårde, at de havde forårsaget blødninger

omkring øjnene. Men hun gik ikke til poli-

tiet for at anmelde manden.

”Jeg tror bare ikke, jeg kunne acceptere,

det der var sket, og jeg var jo forelsket i

ham,” siger hun.

Bortforklaringen bliver til

I stedet bestemte hun sig for at fortælle

sine to sønner på ni og 11 år, at hun havde

slået hovedet mod instrumentbrættet i en

hård opbremsning. Hun var sikker på, at

de troede på hendes historie. Så da hun

kom på arbejde, tog hun solbriller på for at

skjule det, der var sket. Og gentog historien.

”Det værste, der kunne ske, var, at jeg

skulle indrømme, at jeg var blevet slået. Jeg

skammede mig helt vildt over, at det var

sket for mig. Der var ingen, der måtte opda-

ge det. Og da jeg først havde fortalt historien

igen, blev det sværere for mig at afsløre for

mig selv og andre, at det var løgn.”

Ingen spurgte herefter ind til, om hun

blev slået af sin mand, og i tre år levede

Lone Keller med ham. Han var ofte sød og

kærlig og tog hendes to sønner fra et tidli-

gere forhold med til fodbold og i biografen.

Så på trods af hans mørke sider købte Lone

Keller også senere hus med ham, fordi hun

troede, at alting så ville blive bedre.

”Jeg havde slet ikke tanken, at jeg kunne

forlade ham, eller at jeg kunne anmelde

ham for noget.

Når der var sket noget, ville jeg bare

glemme det og have det godt igen. Og det

ville han jo også.”

Ydmygelser kommer snigende

Men dagligdagen bestod ikke kun af fysisk

afstraffelse. Langsomt kom de psykiske yd-

mygelser snigende og blev værre og værre,

Tema: voldsramTe kvinder

6 7

'Jeg skammede mig helt vildt over, at det var sket for mig. Det værste, der kunne ske, var, at jeg skulle indrømme, at jeg var blevet slået. Der var ingen, der måtte vide, at jeg var blevet udsat for det.

i takt med at Lone Keller accepterede dem.

Han hævede for eksempel penge på deres

fælles konto, uden at hun vidste det. I ban-

ken sagde de, at der ikke var flere penge på

hendes kort, selv om hun vidste, hun havde

sat penge ind. Og en dag fik de et brev om,

at de skyldte en halv million kroner væk.

Hvis ikke de betalte, ville huset blive sat på

tvangsauktion.

Det blev dråben.

Hun havde altid haft styr på sin økonomi,

og det her var utilgiveligt. Hun besluttede

sig for at gå fra ham. Og så skulle man

måske tro, at det også var slut med volden

i hendes liv. Men Lone Keller fik aldrig talt

om ydmygelserne, tævene og manipulatio-

nerne. Og knap ti år efter kom de snigende

tilbage.

”Jeg var tiltrukket af en bestemt slags

mænd. Og jeg kunne ikke gennemskue, at

de charmerende og varme fyre også havde

8 9

en mørk side i sig. I dag tænker jeg nogle

gange, at jeg måske aldrig var faldet for den

anden voldelige mand, hvis jeg havde fået

noget psykologisk hjælp efter den første.”

Lone Keller var sammen med sin anden

voldelige mand i to år. Og deres hverdag

svingede med hendes egne ord som et pen-

dul mellem himmel og helvede. Han kunne

være charmerende og kærlig det ene øjeblik

og rasende voldelig det næste. Han kunne

invitere hende i teatret, være romantisk,

vidende og karismatisk, men også finde på

pludselig at stikke hende en lussing, mens

hun kørte bil. Og i det hele taget måtte hun

konstant liste af sted som i et minefelt, for at

undgå, at han blev vred.

”Han ville gerne tidligt i seng, så når jeg

gik i seng, måtte jeg endelig ikke vække

ham. Han ville blive rasende, hvis jeg kom

til det. Så jeg gik forsigtigt på gulvet. Og

jeg kan huske engang, hvor jeg fik vækket

ham, da jeg lagde mig ned. Han råbte op og

for ud af sengen. Han trak mig i håret ud

af sengen og for ud i køkkenet for at hente

halvanden liter sodavand, som han hældte

ud over mig.”

Bebrejdede sig selv

I dag synes Lone Keller også, at det kan

lyde grotesk, at hun kunne ende i et nyt

voldeligt forhold og blive der i to år. Men

skammen betød, at hun ikke turde tale

med nogen om, hvad hun oplevede. Så når

nogen ville vide, hvordan hun havde det,

fortalte hun, at hun havde det fint. Og hun

fortæller i dag, at hun ret hurtigt begyndte

at tænke, at der nok også var noget i vejen

med hende.

”Jeg gjorde ikke noget ved det, når han

lavede et overgreb. Ubevidst tog jeg skylden

for det. Og jeg tænkte, at jeg jo også havde

svaret ham igen. Man tænker slet ikke

rationelt i sådan en situation.”

”Nogle veninder spurgte mig, hvorfor jeg

blev ved med at være sammen med ham.

Men jeg kunne simpelthen ikke svare på

det. Og jeg hadede, når de spurgte. Jeg

forsvarede ham, og jeg sagde, at det også

var mig, der var noget i vejen med. Fortalte

noget godt og skubbede det væk. Der skulle

ikke være nogen fejl.”

Men efterhånden kunne hun ikke holde

det inde længere.

”Jeg fik ondt i hovedet og i maven, når jeg

skulle møde ham. Jeg havde det, som om,

jeg havde en jernring om hovedet. Og jeg fik

smerter i kroppen. Det var, ligesom om, jeg

sank glasskår.”

Lone Keller tænkte, at hun selv måtte

gøre noget for, at forholdet blev bedre. Så

hun købte et par selvhjælpsbøger, og gen-

nem sin søns kammerats far kom hun med

i tre måneders terapi hos en gruppe, der

skulle skrive speciale om parforhold. Her

fik hun indsigt i noget af det, der foregik

inde i hende, og hun blev i stand til at tage

det endelige skridt væk fra den slags mænd,

hun var tiltrukket af.

Skammen forsvandt

I dag er Lone Keller ikke bange længere.

Hun har taget en fire-årig psykoterapeutud-

dannelse oven på den første terapi og har

efteruddannet sig i choktraumeterapi. I dag

ernærer hun sig ved at hjælpe kvinder i

samme situation. Og under sin uddannelse

stod hun igen helt alene i den skov, hvor

hun første gang oplevede vold. Her begra-

vede hun ved et lille ritual de ting, hun

stadig havde tilbage fra det sidste voldelige

forhold. Og følte sig fri.

”Min historie kan jeg ikke løbe fra, men

jeg kan forholde mig til den. Det har gjort

mig til et frit menneske i dag. Jeg skammer

mig ikke over det, jeg har oplevet, og for -

trænger det ikke. Det er årsagen til, at jeg

ved, at jeg ikke ender i sådan et forhold

igen.”

'I dag tænker jeg nogle gange, at jeg måske aldrig var faldet for den anden voldelige mand, hvis jeg havde fået noget psykologisk hjælp efter den første.

Tema: voldsramTe kvinder

Efterskrift: lone keller bor i dag i københavn sam­men med sin kæreste. Hun er selvstæn­dig psykoterapeut og hjælper kvinder i lignende situationer. Hun tager i dag ud og holder foredrag om sine oplevelser. den ene af hendes to drenge bor i dag på Hawaii, og den anden i lynge. Hun har to børnebørn. det har ikke været muligt at tale med nogen af de to mænd, og de er derfor anonymiserede i artiklen, ligesom ek­sakte årstal og byer ikke bliver afsløret. målet med artiklen er ikke at føre bevis for, at der har fundet en forbrydelse sted, men derimod at afdække, hvilke følelser lone keller har haft.

8 9

10 11

Når lussingerne eller knytnæveslagene

hagler ned over en kvinde, vil hun ofte

bebrejde sig selv og ikke manden, der slår.

Vold i parholdet er over tid med til at ned-

bryde kvindens selvværd.

”Hvis der er fysisk vold, er der som regel

også psykisk vold. Manden siger for ek-

sempel, at kvinden er dum, fed og ikke kan

finde ud af noget som helst. Og det er meget

nedbrydende, fordi hun begynder at tro på

ham og på, at det er hende, der er noget galt

med,” fortæller psykolog Solvejg Østerlund,

der i mange år har arbejdet med voldsramte

kvinder.

Og kvinden er ikke alene om at bebrejde

sig selv for volden.

”Vi har et samfund, hvor vi tror, at vold

mod kvinder ikke længere finder sted, fordi

vi jo er så ligestillede. Derfor må det være

hendes egen skyld, hvis hun får bank. Og

den holdning mærker kvinderne,” siger

Bodil Maria Pedersen, der er lektor i psyko-

logi på Roskilde Universitet og har forsket i

vold mod kvinder.

Det gør det svært at fortælle andre om

volden. Og efterhånden risikerer kvinden

at blive mere og mere isoleret – både fordi

hun selv trækker sig fra socialt samvær, og

fordi manden, i forsøget på at bevare kon-

trollen, kan forhindre hende i at se familie

og venner.

"Kvinderne er frygtelig ensomme og

bliver helt afhængige af deres mand – og

så bliver det sværere og sværere for dem at

komme ud af forholdet," siger hun.

Evig angst

Ud over skyldfølelsen lever voldsramte

kvinder også med angsten – for hvornår

slår han igen?

”Mange lider af posttraumatisk stress

syndrom og går rundt i en kronisk angst-

tilstand, hvor hele nervesystemet er

anspændt, og de er konstant på vagt. Det er

meget alvorligt og kan ende med et totalt

sammenbrud,” forklarer psykolog Solvejg

Østerlund.

Angsten kan også give mareridt, søvnbe-

svær samt svække hukommelsen og kon-

centrationen. Og det kan føre til yderligere

isolation, fordi kvinderne får sværere ved at

bevare deres arbejde.

”De har svært ved at koncentrere sig og

knytte sig til kollegerne, fordi de er bange

for, at volden bliver opdaget. Det kombine-

ret med et ofte højt sygefravær kan forhin-

dre kvinderne i at fastholde et arbejde,”

siger Solvejg Østerlund.

En undersøgelse, Servicestyrelsen udførte

i 2009 blandt 162 voldsramte kvinder, viste,

at knap hver fjerde enten var blevet fyret

eller selv havde sagt op på grund af volden.

Volden isolerer og nedbryderHvert år er ca. 28.000 kvinder udsat for vold i Danmark. Volden kan føre til angst, lavt selvværd og selvbebrejdelse. Og i sidste ende et liv i isolation.

Af Julie Lorenzen

Tema: voldsramTe kvinder

10 11

hvis de havde ret til gratis psykologhjælp,”

siger konsulent for Røde Kors’ kvindenet-

værk, Qnet, Anne Karen Ursø.

Qnet hjælper voldsramte kvinder i hele

landet, når de forlader krisecentrene og

atter skal have en almindelig hverdag til at

fungere. Og en rundringning til de frivil-

lige ledere i de 18 frivillige netværk viser,

at nødvendigheden af psykologhjælp på

krisecentrene er stor.

”Sidste år var vi i kontakt med ca. 500

voldsramte kvinder i hele landet. Og over

halvdelen af dem efterspurgte psykolog-

hjælp, så de kunne komme videre. Men de

har ikke ret til gratis hjælp – og de har ikke

penge til at betale eller ressourcer til at søge

om støtte til psykologbistanden,” siger Anne

Karen Ursø.

Røde Kors bliver bakket op af Birgit

Søderberg, der er formand for Landsorgani-

sationen for Krisecentre.

”Det er bizart og påfaldende, at de, der

har været udsat for vold og har følgevirk-

ningerne, ikke har noget krav på at få

hjælp, når både børnene og mændene kan

En voldsmand kan få gratis psykologbe-

handling – men en kvinde, der får tæsk, har

ingen ret til at få det samme. Folketinget

har afsat penge til at hjælpe voldsmænd og

børn i voldsramte familier. De kan få psy-

kologhjælp, hvis de har behov for det. Men

mennesker, der er udsat for vold, er endnu

ikke blevet prioriteret. Mærkværdigt, mener

både Landsorganisationen af Kvindekrise-

centre og Røde Kors.

”Både voldsudøverne og børnene har

gavn af den psykologhjælp, de får. Og vi

mener, at de voldsramte, der typisk er kvin-

der, bør have samme muligheder. Det vil

kunne gavne både kvinderne og deres børn,

få psykologhjælp, hvis de vil have det. Det

synes vi, er rigtig mærkeligt,” siger hun.

I øjeblikket forsøger krisecentrene at

hjælpe kvinderne på andre måder. Et lille

antal får hjælp gennem fonde. Og det er

desuden muligt at få tilskud til psykolog-

behandling, hvis man går til sin egen læge.

Men Birgit Søderberg påpeger, at man ikke

kommer uden om en egenbetaling, og at

mange af de kvinder, der kommer på kri-

secentrene hverken har råd eller overskud

til at opsøge muligheden for tilskud. Derfor

skønner Birgit Søderberg, at det er under

halvdelen af de cirka 2.000 kvinder, der

Voldsmænd får hjælp – kvinderne må undværeDu har lettere adgang til psykologhjælp, hvis du uddeler lussinger, end hvis du modtager dem. Røde Kors, krisecentre og forskere anbefaler en lovændring, der skal give voldsramte kvinder ret til gratis psykologhjælp.

Af Troels Donnerborg, trd@drk.dk

75%af børn på krisecentre har oplevet, at mor er blevet udsat for vold. 97%. af mødrene har oplevet psykisk vold.

19%af kvinderne flyttede i 2009 tilbage til voldsudøveren efter krisecenter­opholdet.

en kvinde udsat for vold kan forvente at leve 8,2 år kortere end en kvinde, der ikke har haft volden inde på livet.

FAKTA

12 13

hvert år kommer på krisecentrene, som

ender med at modtage psykologbehandling.

”Det er mange penge for vores kvinder,

hvis de skal betale 400 kroner pr. gang for

at gå til psykolog. Og jeg mener, at det er

en situation, hvor samfundet burde stille

midlerne til rådighed. Vi ved bare, at husly,

støtte og omsorg ikke er nok til at bryde vol-

dens cirkel. Psykologbehandling er en vigtig

del af den pakke, der skal afbøde følgevirk-

ningerne og hjælpe kvinderne i gang igen.”

Flere eksperter er enige. Heriblandt Else

Christensen fra Det Nationale Forsknings-

center for Velfærd. Hun har i mange år

beskæftiget sig med at undersøge følgevirk-

ninger af vold og omsorgssvigt hos børn og

deres forældre og er blandt andet forfatter

til flere rapporter om den psykologiske ind-

sats i forbindelse med kvindernes ophold på

krisecentrene.

”Jeg kan faktisk ikke se nogen argu-

menter for, at kvinderne ikke skal have

et retskrav på psykologbehandling. De

her kvinder er i en krisetilstand, som de

risikerer at forblive i resten af livet. Og den

Tema: voldsramTe kvinder

tilstand kan ganske kortvarig psykologbe-

handling hjælpe dem ud af,” siger hun.

”Man kan simpelthen se, at mange af

kvinderne forbliver i en kaosfase. De har

lettere ved at komme til at græde. Der er

større risiko for at ryge ud af arbejdsmar-

kedet. Og hvis man virkelig vil hjælpe

børnene, må man også hjælpe den vigtigste

omsorgsperson i deres liv,” siger hun.

Speciallæge Karin Helweg-Larsen er

medforfatter til Statens Institut for Folke-

sundheds seneste beregning af de omkost-

ninger, der er forbundet med partnervold.

Rapporten ”Voldens Pris” viser, at vi hvert

år bruger en halv milliard på konsekven-

serne af volden, og at de ramte kvinder

alene i tabt produktivitet koster samfundet

95 millioner kroner om året. Hun under-

streger, at det endnu ikke er muligt at sige

præcist, om gratis psykologhjælp vil kunne

betale sig samfundsøkonomisk. Men:

”Man kan da have den formodning, at

nogle af de samfundsmæssige følgevirknin-

ger, der skyldes vold, vil blive færre ved at

sikre psykologbehandling til kvinderne. Vi

82%af de mænd, der udøver vold, har selv oplevet vold i barndommen.

28.000kvinder bliver hvert år udsat for vold af deres partner.

Kvinder efterspørger hjælpenen rundspørge til frivillige i røde kors' netværk for voldsramte kvinder, Qnet, viser, at mindre end ¼ af de voldsramte kvinder har modtaget psykologhjælp – og samtidig efterspørger mange af kvinderne netop muligheden for at få samtaler med en psykolog. Qnet består af ca. 100 frivillige, der mødes med de voldsramte kvinder og hjælper dem med at komme videre med deres liv efter et ophold på et krisecenter. i 2010 havde Qnet kontakt med ca. 500 kvinder.

lederne af de lokale netværk vurderer, at der er risiko for, at voldsramte kvinder igen tiltrækkes af en voldelig mand, hvis de ikke får psykologhjælp – og det kan påvirke kvindernes evne til at tage sig af deres børn.

!

ved det bare ikke endnu. Men vi ved, at det

er dyrt, at kvinder bliver uarbejdsdygtige og

går på overførselsindkomst,” siger hun.

”Det er oplagt at prøve at gennemføre en

beregning på, om vi som samfund kan

spare noget i det lange løb ved at bruge

penge på psykologbehandling på den korte

bane. Men der er ingen tvivl om, at det vil

være godt for kvinderne, og spørgsmålet er

jo også, om vi kan være andet bekendt.”

siger hun.

'Sidste år var vi i kontakt med ca. 500 voldsramte kvinder i hele landet.

Og over halvdelen af dem efterspurgte psykologhjælp, så de kunne komme videre.”

konsulent for røde kors’ kvindenetværk, Qnet, anne karen Ursø.

12 13

”Jeg er positiv over for en lovændring, hvis

anbefalingen fra Servicestyrelsen også bliver

det. Jeg ønsker, at krisecentrene ikke kun er

opbevaring, men også centre, der behandler og

giver disse kvinder den hjælp, der skal til for, at

de kan klare hverdagen, når de kommer ud af

centrene.”

Özlem sara Cekic, sF.

”Da der var og er begrænsede midler, fik de

voldsramte kvinder ikke krav på psykologhjælp

samtidig med børnene. Men det er klart, at

der er behov for, at også kvinderne får hjælp.

Radikale Venstre er derfor positive over for, at

kvinderne også får tilbudt hjælp.”

lone dybkjær, radikale venstre.

”Der er i øjeblikket en egenbetaling på psyko-

loghjælp, som er et problem. Så overordnet set

vil vi kæmpe for, at kvinderne får et retskrav

på gratis psykologhjælp. Det koster selvfølgelig

penge. Men jeg tror, at det på sigt vil kunne

gøre, at man kan mindske udgifterne på andre

områder.”

Pia adelsteen, dansk Folkeparti.

”Vi synes, at al psykologhjælp burde være gra-

tis, ligesom lægehjælp er det. Og som minimum

burde det være gratis for dem, der har været

udsat for overgreb. Og pengene? Vi mener jo, at

det er mere nødvendigt at give psykologhjælp til

voldsramte kvinder end at have hjemmeværns-

mænd til at rende rundt med geværer."

line Barfod, enhedslisten.

Ny undersøgelse bakker open endnu ikke offentliggjort undersøgelse fra servicestyrelsen har kigget på erfaringerne, hvor kommuner og krisecentre har gjort brug af psykologer i arbejdet med voldsramte kvinder og deres børn. Projektleder susanne dal Gravesen løfter her sløret for et par af konklusionerne.

Er psykologhjælp til kvinderne en god idé?”meget tyder på, at det vil være en rigtig god ide at tilbyde kvinderne psykologhjælp. Både af hensyn til dem selv og af hensyn til, at de skal være ordentlige mødre for deres børn.

Hvad viser projektet?Projektet er jo ikke afsluttet endnu, men erfaringerne peger på, at akut krisehjælp har en god effekt. men det er vigtigt at huske, at kvinderne også har behov for psykologbe­handling efterfølgende, når de har fået deres praktiske hverdag til at fungere. vi kan se, at flere af de krisecentre i projektet, som har haft psykologer tilknyttet, nu forsøger at finde midler til at ansætte dem. og det er der jo en årsag til.”

Hvad er udfordringen?vi kan se, at kommunerne er trængt på øko­nomien, og at man mange steder ikke vil lave serviceudvidelser. så det er rigtigt svært for kommunerne at forankre de gode erfaringer, der kommer fra et projekt som dette. men det er ikke nok at skaffe penge centralt. det kræver også, at kommuner, krisecentre og fagpersoner samarbejder om at løfte opgaven bredt.

Røde Kors mener:

voldsramte kvinder skal have ret til et of­fentligt tilbud om psykologstøtte i forbin­delse med deres ophold på et krisecen­ter. i 2008 og 2009 udvidede Folketinget loven, så børn i dag har ret til mellem fire og 10 timers gratis psykologhjælp i forbindelse med deres mors ophold på et krisecenter. vi anbefaler, at voldsramte kvinder får ret til det samme.

Skal loven udvides?I 2008 udvidede Folketinget Serviceloven, så børn over seks år fik ret til gratis psykolog-

hjælp i forbindelse med deres ophold på et krisecenter. I 2009 valgte Folketinget også at

lade udvidelsen gælde for børn under seks år. Den kommune, hvor børnene kommer fra,

betaler for behandlingen. Flere politikere anbefaler nu, at også de voldsramte får ret til at

få gratis psykologhjælp.

Vi har forgæves forsøgt at få kommentarer fra Socialdemokraterne, Venstre og Konservative.

14

danmark: Unge mødre

Hver uge mødes Røde Kors-

frivillige med en gruppe unge

mødre i Slagelse. Det er ikke let

at være ung mor, og de har brug

for hjælp til både praktiske og

følelsesmæssige problemer.

Derfor handler snakken om

problemer og udfordringer,

som mødrene står over for i

deres nye liv. De lærer også om

f.eks. førstehjælp, sund mad,

jobsøgning og fastholdelse i

uddannelse. Alt sammen gør det

en afgørende forskel i de unge

mødres liv.

nepal: bjergambulancer

Veje fi ndes oftest ikke i bjergene

i Nepal, så den eneste måde at

komme rundt på er til fods eller

på ryggen af et æsel. Gravide

kvinder skal gå mellem en og

fi re timer for at komme til en

klinik til undersøgelse eller evt.

føde. Det er svært for kvinderne,

og nogle gange umuligt. Røde

Kors uddeler ”bjergambulance”,

dvs. bårer, til disse kvinder og

deres familier, så fl ere kvinder

kan føde under bedre forhold

og med hjælp fra kvalifi ceret

personale.

Elfenbenskysten:

genforening

Hvert år møder Røde Kors fl ere

tusinde børn, der er kommet

væk fra deres familier. Børn,

der er blevet fanget og brugt

som børnesoldater. Børn, der

er blevet såret og behandlet. Og

børn, der bare er blevet væk i

krigens eller katastrofens kaos.

Lige nu genforener vi familier i

Elfenbenskysten, der blev væk

fra hinanden under den seneste

konfl ikt i landet.

danmark

nepal

DINHJÆLPNYTTER

vidste du, at ...vi for 220 kr. kan give to mødre en køkkenhave?

'En stærk mor giver sit overskud videre til næste generation. Derfor skal vi styrke verdens mødre.

Læs mere om mor til mor-kampagnen på RødeKors.dk/mor

Kei Sreineang fra Cambodia er med i en røde kors

mødregruppe. Her får hun vigtig viden om f.eks. sund­

hed og hygiejne, så hun kan give sit barn en sund og

tryg opvækst.

følg med i Røde Kors’ hjælpearbejde på RødeKors.dk

TAKdit bidrag gør en verden til forskel for udsatte over hele verden.

Hvad er det: vandrens­ningstabletter. Hvad bruges de til: Til at rense forurenet vand, så det kan drikkes. Hvor bruges de: i for­bindelse med naturkata­strofer, hvor drikkevan­det er blevet forurenet. at drikke urent vand er ekstremt farligt, da det ofte fører til alvorlige sygdomme. Hvor langt rækker det: 1 tablet kan rense 1 liter vand.

FOTO

: ja

kO

b d

all

FOTO

: re

uTe

rs

/be

aW

iHa

rTa

FOTO

: TOM

as

be

rTe

lse

n

Elfenbenskysten

15

STØT Giv dit bidrag på girokortet bag på bladet eller på rødekors.dk.

sådan fordeler vi din hjælp:

information 3%Førstehjælp 4%

administration 9%

Hjælpearbejde i danmark 10%

Udviklingsbistand 45%

katastrofe og nødhjælp 29%

røde kors hjælper børn og mødre med at fi nde hinanden i verdens brændpunkter. saïda blev væk fra sin mor efter jordskælvet i Haiti, da hendes skole styrtede sammen. det var en lykkelig mor, der efter tre måneders eftersøgning endelig kunne holde om sin lille pige igen.

mor er den bedste i verden!Glæd din mor med et kort i postkas-sen. Røde Kors sender det for dig, og du hjælper samtidig mødre i hele ver-den. når du sender kortet, er du med til at styrke verdens mødre. Du støtter nemlig Røde Kors’ arbejde med 50 kr.

gå ind på RødeKors.dk/mor og send en hilsen til Mor eller giv et bidrag til kendte kvinders indsamling.

Kendte kvinder samler indi 6 uger sætter 7 kendte kvinder fokus på røde kors’ arbejde for verdens mødre. Hver gang du støtter deres indsamling, del­tager du i lodtræknin­gen om én af kvinder­nes præmier. i denne uge sætter signe svendsen 4 bil letter til hendes efterårsturné på høj­kant.

16 17

PORTRÆT

16 17

Mens Hilda Heick husker sin tidlige barndom som lykkelig, er hendes unge år mere barske – moderen blev maniodepressiv og forsøgte flere gange at begå selvmord. Hilda har siden forsøgt at give de bedste ting fra sin opdragelse videre til datteren Annette.

”JEg vaR bangE foR at EndE som min moR”

PorTræT Hilda HeiCk

Hun har en dårlig fornemmelse i maven,

da hun lægger røret på. Opkaldet er fra psy-

kiatrisk afdeling på Frederiksberg Hospital,

hvor Hilda Heicks mor går i behandling.

Moderen er maniodepressiv og er ikke

dukket op til sin aftale. Hilda er nervøs.

Det er ikke længe siden, moderen tog en

overdosis piller og måtte til udpumpning.

Hun kører straks til forældrenes lejlighed,

for hendes far er på arbejde, og moderen

alene hjemme. Da Hilda låser døren op, får

hun et chok. Denne gang er der ingen piller,

men moderen kommer hende i møde med

to store håndklæder viklet om håndled-

dene. Hun har forsøgt at skære pulsårerne

over med et barberblad. Der er blodspor i

lejligheden.

”Jeg har gjort noget forfærdeligt,” siger

moderen tårevædet. Hilda drejer omgående

000 for at tilkalde en ambulance, mens

hun grædende holder om sin mor. Som så

mange gange før ender moderen på den

lukkede afdeling efter et mislykket selv-

mordsforsøg.

”Det er forfærdeligt at se sin mor være så

ulykkelig, at hun har lyst til at dø. Kunne

man have gjort et eller andet?” siger Hilda,

der netop har rundet 65 år – stemmen ry-

ster lidt, da hun fortæller om det mere end

tre årtier gamle minde om moderen.

Lykkelig barndom

Barndommen begyndte ellers godt. Hilda

voksede op i den lille midtsjællandske by

Nyrup sammen med sine forældre. Pengene

var små i arbejderhjemmet, hvor moderen

var ufaglært og faderen uddannet mejerist,

men kærlighed var der nok af. Selvom

moderen kunne være streng og ikke gik af

vejen for at stikke hende en på kassen, når

hun havde været uartig, var Hilda aldrig

i tvivl om, at hun var elsket. Moderen

var altid omkring hende, og hun var en

munter kvinde, der konstant lavede skæg.

Et par gange om ugen gik hun i den lokale

teatergruppe, for hun elskede at synge og

optræde – ofte sang hun sammen med sin

lille datter derhjemme.

Men tingene begyndte at ændre sig, da

Hilda var otte år gammel. Faderen fik nyt

job som laborant i København, og fami-

lien flyttede til en lejet lejlighed på Valby

Langgade. Moderen mistede sine venner

på landet og den elskede teatergruppe. I

storbyen følte hun sig som en bondeknold

– dialekten var midtsjællandsk, tøjet brugt

og langtfra seneste mode. Langsomt gik det

ned ad bakke, og Hildas mor blev mere og

mere indesluttet – den glade pige blev afløst

af en ofte snerrende og irritabel kvinde.

Elsker hun mig?

Sygdommen brød frem, da Hilda var i

starten af tyverne. Hun var netop blevet gift

med sit livs kærlighed Keld. Han kom fra en

pæn middelklassefamilie på Frederiksberg,

hvilket prikkede til moderens mindreværds-

komplekser over sin landlige baggrund og

manglende uddannelse. Som årene gik, blev

hun mere og mere syg.

”Man kunne mærke, når det skete. Hun

blev overgearet og skraldgrinede af fjollede

ting. Så kom nedturen. Hun kunne ingen-

ting, var fortvivlet og ville ikke se nogen.

Det hele gik fuldstændigt i hårdknude for

hende,” husker Hilda.

Resten af moderens liv er en kamp mod

sygdommen. I lange perioder har hun det

godt, indtil de mørke tanker atter får overta-

get, og hun ender på den lukkede afdeling.

Her besøger Hilda hende, men det er svært

at se sin mor i dette miljø. Hun er ofte

aggressiv og vred, og Hilda tvivler nogle

gange på, om moderen stadig elsker hende.

En dag hun er på besøg, vender moderen al

sin vrede mod datteren.

”Jeg kom ind til hende og sagde: Hej

mor, hvordan har du det? Og så råbte

hun så højt, at alle kunne høre det: Det er

hende, der skyld i alle mine problemer, det

er hende den forbandede kælling. Jeg vil

aldrig se dig igen,” husker Hilda og efterlig-

ner moderens høje, skingre stemme.

”Jeg blev så flov og ulykkelig og gik ud

og tudede. Når min mor havde det rigtig

dårligt, kunne hun sige sådan nogle ting i

afmagt. Jeg tror, hun var misundelig, for jeg

har sikkert fået den tilværelse, hun inderst

inde havde drømt om. Og så kom jeg der og

så glad og pæn ud, mens hun følte afmagt

over sin egen situation,” fortæller Hilda

og tilføjer, at moderen aldrig var bleg for

at give en undskyldning, når hun atter var

ovenpå.

Hilda beslutter tidligt, at hun ikke skal

være ligesom sin mor – sortsynet skal ikke

få overtaget over hendes liv. Hun vil være

positiv, tilfreds og taknemmelig for det, hun

har. Bevares, man kan have en dårlig dag,

Af Julie Lorenzen. Foto Tomas Bertelsen

18 19

men der er altid noget at være glad for.

”Man kan gøre alt i livet til et problem,

hvis man vil. Det gjorde min mor. Havde

hun købt grønne gardiner, ville hun al-

ligevel hellere have de hvide, og det kunne

hun gå helt i hundene over. Jeg har valgt,

at jeg ikke vil være sådan, for jeg kunne

se resultatet af min mors liv – det var jo et

helvede i perioder.”

En god mor betyder alt

Den 12. november 1971 bliver Hilda selv

mor, da Annette kommer til verden.

Nu er det hendes tur til at opdrage en dat-

ter. Og til trods for at forholdet til moderen

har været svært i mange år på grund af syg-

dommen, går det op for Hilda, at hun giver

mange ting fra sin egen opdragelse videre

til Annette. Nemlig alt det gode, hun trods

alt fik med fra sin mor: Den ubetingede

kærlighed, gavmildheden, taknemmelighe-

den og viljen til at hjælpe andre. Men også

levereglen om, at man passer sit arbejde og

altid gør en opgave færdig, hvis man har

påtaget sig den.

”Min mor var streng med de ting, hun

syntes, jeg skulle lære. Jeg skulle passe

mine lektier, og havde jeg fået en opgave,

skulle den også laves, og det skulle være

ordentligt.”

Annette Vollmer Heick er i dag er 39 år og

husker tydeligt et af sin mors råd, som hun

stadig lever efter i dag.

”Hun sagde engang: Hold kæft og svøm

videre. Med det mente hun, at når verden er

imod en, og man er lidt selvmedlidende, så

må man samle sig selv op. Det bliver ikke

bedre af at sidde og have ondt af sig selv,”

fortæller Annette, der er mor til Eliot på syv

år og Storm på to år.

Men det er ikke kun fliden og pligten til at

gøre sit bedste, hun har fået med fra sin mor.

Hilda og annette Heick er ambassadører for røde kors’ helt nye kampagne ’mor til mor’, der varer resten af året. Her kan danske mødre og andre interesserede på forskellig vis hjælpe mødre i verdens fattigste lande – blandt andet ved at sende en hilsen til deres egen mor eller købe en gave til en fattig mor. læs mere på RødeKors.dk/mor

'Man kan gøre alt i livet til et problem, hvis man vil. Det gjorde min mor. Jeg har valgt, at jeg ikke vil være sådan, for jeg kunne se resultatet af min mors liv – det var jo et helvede i perioder.

"Det betyder alt at være mor"Køb en gave og hjælp

verdens mødre.

Annette og HildaHeick, ambassadører

for mor tilmor-kampagnen

i mange år arbejdede Hildas mor i en kiosk i køben­havn, hvor Hilda ofte var med efter skole. så sad de og kiggede i dameblade, når der ikke var kunder.

Hildas mor elskede at optræde. som lille sang Hilda meget med hende. men Hilda havde aldrig drømt om, at hun skulle leve af at synge, før hun mødte keld.

18 19

Det er også troen på, at ingen nogensinde vil

kunne elske hende så højt som hendes mor.

Lige meget hvad hun finder på. Og sådan har

hun det selv over for sine to drenge.

”Det er en kærlighed så unik. Man bliver

elsket, for den man er. Det er så fandens

vigtigt, for det giver en masse selvtillid og

tro på, at tingene nok skal lykkes. At have

en god mor giver en tryghed og ballast, som

følger en langt op i livet.”

Annette ved, hvordan det er virkelig at

have brug for sin mor. Da hun var i starten

af tyverne, led hun af en alvorlig spise-

forstyrrelse. En aften var det rigtig slemt,

og Annette var helt ude i tovene, da hun

ringede til sin mor. Hilda sad til et middags-

selskab hos nogle venner, men smed, hvad

hun havde i hænderne og satte sig omgå-

ende ud i bilen. I løbet af et kvarter var hun

hos Annette og blev natten over. Hun strøg

sin datter over håret, hentede vand og pas-

sede på hende. De talte ikke sammen, Hilda

var der bare.

”Det betød rigtig meget, at min mor kun-

ne mærke, den var gal. Jeg behøvede ikke

engang at spørge om hjælp, for hun sagde:

Jeg tror, du har brug for, jeg kommer.”

For Hilda selv er det først, efter hun

er blevet mormor, at hun rigtig forstår

betydningen af at have en mor – hun kan

PorTræT Hilda HeiCk

Hilda Heick er født i 9. maj 1946• Hun blev gift med barndomskæresten

keld i 1968. de har sammen boet i en villa i Holte de seneste 25 år.

• Hilda Heick er oprindeligt uddannet computerprogrammør og arbejdede som sådan i medicinalvirksomheden lundbeck i 18 år, før hun kastede sig over sangkarrieren.

DEN BLÅ BOG

se, hvor vigtig Annette er for drengene. Og

selvom hendes egen mor var syg i mange

år, og forholdet mellem de to langtfra altid

var lykkeligt, ved hun i dag, at moderen gav

hende en masse med i bagagen.

”Hun passede på mig, sørgede for, jeg

fik noget at spise, at jeg var ren i tøjet, at

der altid var nogen i nærheden, jeg kunne

kalde på. Der var ingen tvivl om, at hun

elskede mig overalt på jorden. Hun lærte

mig at sørge for min familie, og at man ikke

svigter hinanden.”

Angst for at være syg

Hildas mor døde i 2004, ikke af selvmord,

men af sygdom. Hilda tænker ofte på hende,

især når hun ser Storm og Eliot spille

fodbold. Så ønsker hun, at moderen stod

ved siden af, for hun ville have elsket at se

drengene løbe rundt.

Barnebarnet Annette var hendes livs lys

og den eneste person, der kunne få sygdom-

men på afstand for en stund. Når de var

sammen, grinede og pjattede de i timevis,

så moderen helt glemte al dårligdom og

sortsyn. Hun var lykkelig den dag, Annette

fødte Eliot, men glæden over den lille, vel-

skabte dreng blev samtidig overskygget af

de mørke tanker.

”Tror du, han er normal?” spurgte hun.

Og angsten for sygdommen kender Hilda

godt til. Selvom hun har bestræbt sig på at

have et positivt syn på livet, har hun allige-

vel frygtet, at moderens syge sind også ville

ramme hende.

”Da jeg kom i overgangsalderen, sagde

jeg til Keld: Nu må du altså sige til, hvis

jeg bliver uudholdelig. Jeg var bange for

ikke selv at opdage, at andre syntes, jeg var

umulig.”

”Jeg var bange for at ende som min mor og

få hendes sortsyn, hvor livet var sådan noget

møg, at man lige så godt kunne dø. Men man

må sige, at jeg har haft et helt andet liv, der

har formet sig bedre end min mors.”

anette er keld og Hildas eneste barn. keld var ikke med til fødslen, da han var ude og spille, men han fløj til københavn dagen efter for at se sin lille datter.

anettes første barn eliot, blev født inden mormoderen døde. anettes anden søn, storm, blev født et par år efter hendes død.

20 21

Hos os rækker pengene længere Billige hotelferier i hele Europa til uhørt lave priser

BESTIL NU – mens der er plads!

www.dtf-travel.dk • 70 23 14 10 Oplys annoncekode: Røde Kors DK

* i forhold til hotellets vejledende normalpris – med forbehold for specialtilbud.Børnerabatter gælder ved to fuldt betalende voksne pr. værelse. Inkl. slutrengøring. Opholdene kan bestilles t.o.m 27.04.2011. Ekspeditionsgebyr maks. kr. 79,-. Miljømærkat påkrævet i Tyskland. Med forbehold for udsolgte datoer og trykfejl. Medlem af Rejsegarantifonden nr. 1061.

KUN HOS DTF travel! Fortrydelsesforsikring RING og afbestil uden grund indtil kl. 12 dagen før ankomst. Fra 69,- pr. person

3 dage i hyggelige Assens på Fyn med morgenmad og 1 middag

4 dage i den nordtyske hansestad Wismar med halvpension

8 skønne dage i flotte Toscana med morgenmad og middage

★★★ Marcussens Hotel er et hyggeligt hotel centralt i Assens, tæt på gågade, strand og havn. Assens er en charmerende by med historie tilbage til 1100-tallet, og sporene fra fortiden ses stadig i byens bro-stensbelagte gader og i de gamle bindingsværkshuse.

Ankomst: Søndag - onsdag frem til 22.06. & 28.08. - 14.12.2011.Ekstra døgn med morgenbuffet kr. 299,-

★★★★ Steigenberger Hotel Stadt Hamburg ligger i fl otte Wis-mar, hansestaden med en af Europas mest velbevarede bykerner. Det er en seværdighed i sig selv bare at slentre rundt i de brostensbelagte gader og kigge på de gamle historiske bygninger.

Valgfri ankomst frem til 28.05.2011.Ekstra døgn med morgenbuffet og middag kr. 429,-

★★★★ Hotel Imperial Garden ligger i en af Italiens mest populære kurbyer, Montecatini Terme, i hjertet af Toscana. Hotellet er et af Mon-tecatini Terme bedste og ligger kun få skridt fra byens mest kendte kur-bad, ligesom I ikke bor mange meter fra byens shoppinggader og cafeer.

Valgfri ankomst 30.05. - 25.06. & 13.08. - 21.10.2011.Ankomst sommer 2011: Juli: 2. 9. 16. 23. 30. • Aug.: 6.

SE HVAD DU FÅR:• 2 overnatninger• 2 morgenbuffeter• 1 forfriskning og chokolade ved ankomst• 1 to-retters middag/buffet• Tæt på havn og strand• Centralt beliggende ved gågade

SE HVAD DU FÅR:• 3 overnatninger • 3 morgenbuffeter• 3 to-retters middage/buffet• Hotel direkte ved den historiske markedsplads

SE HVAD DU FÅR:• 7 overnatninger• 7 morgenbuffeter• 7 tre-retters middage• Aircondition på værelset• Gratis adgang til udendørs swimmingpool

1 barn t.o.m. 5 år gratis i forældres seng – dog skal der betales kr 50,- for aftensmad. Afregnes på hotellet. 2 børn op til 11 år kr. 249,- pr. barn i forældres værelse.

1 barn til og med 6 år gratis i forældres seng.1 barn til og med 14 år 699,- i forældres værelse.

1 barn t.o.m. 7 år gratis i forældres seng. 2 børn t.o.m. 12 å kr. 1.399,- pr. barn i egen seng. Max. 2 børn pr. værelse.

Inkl. 1 to-retters middag

Inkl. 3 to-retters middage

Inkl. 7 tre-retters middage

GRATIS MED ALLE BESTILLINGER2 fl asker vin + 1 refl eksvest

eller Rejseguf hos Fleggaard

GRATIS MED ALLE BESTILLINGER

ankomst• 1 to-retters middag/buffet• Tæt på havn og strand• Centralt beliggende ved gågade

Annoncepris

575,-pr. person i dobbeltvær.

Spar 224,-*

• Hotel direkte ved den historiske markedspladsAnnoncepris

1.418,-pr. person i dobbeltvær.

Spar 271,-*

værelset• Gratis adgang til udendørs swimmingpool

Annoncepris

2.655,-pr. person i dobbeltvær.

Spar 560,-*

Hansehafen © GNTB / Wismar, Tourismus Zentrale

74456_Marcussens_2_220x280.indd 1 05-01-2011 10:07:43

20 21

UdrejstHaitieigil lønbæk rasmussen, genopbygning af levebrødUffe ibh iversen, tekniker i teltlejr

PakistanZara sejberg, psykosocial støtte

TunesienChristen monberg, iT­ og TelekommunikationChristian mark munkel, tekniker i teltlejrPoul Henning nielsen, leder af teltlejr for hjælpearbejdereCarsten lyhne, logistiker

Hjemvendt Haitikarsten dahl, genopbygning af levebrødnorbert Payne – Haiti, it­ og telekommunikationPer Patterson – Haiti, tekniker

Indonesiendanilo atienza, katastrofeforebyggelse

Liberia else marie Buck, udviklingsarbejder

NepalJørgen kristensen, landekoordinator

PakistanJens Poul madsen, genopbygning efter over­svømmelser

Sri Lankaroderic m. salve, katastrofeforebyggelse

ZimbabweCharles Godfrey Byamugisha, udviklings­arbejder

Hvideruslandkirsten nøhr, udviklingsarbejder

MalaysiaBenjamin sternberg andersen, logistiker

TunesienJesper ranch nielsen, team­leaderniels Thaning, leder af teltlejrJohnny nødskou andersen, tekniker i teltlejrmichel malfilatre, tekniker i teltlejrkim Ulskov Jørgensen, tekniker i teltlejrJonas struer vinther, it­ og telekommunikationCamilla Hansen, køkkenmedarbejder i teltlejrPer Brunse, tekniker i teltlejr

CARSTEN LYHNE, TunesienCarsten Lyhne er taget til Tunesien, hvor han skal sørge

for transport for Røde Kors’ hjælpearbejdere i landet.

Tunesien grænser op til Libyen, der i øjeblikket er plaget

af konflikt. Røde Kors modtager flygtninge på den tune-

siske side af grænsen.

”Det er min opgave at få vores eksterne og interne

transporter sat i faste rammer. Der er f.eks. hyret ekstra

chauffører, lavet vagtplaner og 24-timers transportservice til Røde Kors-ansatte. Derudover

underviser jeg vores folk i at køre bil i terrænet,” siger Carsten Lyhne.

Flere af Røde Kors’ hjælpearbejdere bor i en dansk teltlejr.

”Lejren bærer meget præg af dansk ordenssans og fremsynethed i opstarten for at få det

til at virke fremover,” siger han.

CHARLES BYAMugISHA, ZimBABweSiden januar 2010 har 52-årige Charles Byamugisha

arbejdet med at sikre, at fattige mennesker i Zimbabwe

har kunnet overleve til næste høst uden at måtte sælge

deres husdyr eller hjem.

”Mange er nødt til at sælge deres geder eller kyllinger

for at kunne købe medicin eller mad. Det forsøger vi

at undgå ved blandt andet at hjælpe dem med at skabe

indtægter.”

Nogle steder er der blevet uddelt værdikuponer, og andre steder har folk fået hjælp til at

lave grønsagshaver eller skaffe vand. Men alle steder gør den store inflation det svært at

leve af landbruget.

Charles har arbejdet for Røde Kors siden sidst i 1980’erne og vender nu hjem til sit hus i

Uganda.

BENjAMIN ANdERSEN, mALAysiADet seneste halve år har Benjamin Andersen været udsendt til Malaysia. Her ligger et af

Røde Kors' tre største nødhjælpslagre i verden, og herfra har han bl.a. sendt tæpper, telte

og køkkengrej ud til katastrofer i hele Asien og landene ved Stillehavet.

”Da jeg kom, var lagrene helt tomme på grund af oversvømmelserne i Pakistan, så min

første opgave var at fylde dem op igen.”

Siden har han bl.a. sendt hjælp til en lille øgruppe, der har været plaget af orkaner og

minitsunamier.

”Det er nogle små øer med måske kun 200 indbyggere, der er ikke så mange, der kender

dem, men de skal jo have hjælp alligevel.”

NYTFRA

FELTEN

Ved at blive fan af Røde Kors på Facebook kan du løbende modtage beretninger fra felten. Find os på www.facebook.com/roedekors

22 23

eFTeR FLODBØLGen Et af historiens største jordskælv ramte Japan i marts. Efterfølgende kom en altødelæggende tsunami. I dag forsøger japanerne i katastrofeområdet at samle resterne af deres tidligere liv. Røde Kors forsøger at hjælpe.

FoTorePorTaGe

Foto: Olav saltbones, norges Røde Kors

22 23

24 25

FoTorePorTaGe

Øverst: Under skælvet lå højgravide nanae katayam under et bord. Huset holdt, og den 31­årige kvinde flygtede op på en bakketop, da tsunamien kom. knap to uger senere fødte hun en længe ventet pige på røde kors­hospitalet i ishinomaki. Pigen har endnu ikke fået et navn.

En kvart million mennesker står uden tag over hovedet i Japan. de bor nu hos pårørende, venner eller i et af de ca. 2.000 evakueringscentre. Her er det en skole i kamaishi. røde kors i Japan har været i stand til at klare hjælpearbejdet selv – og røde kors i danmark har derfor udelukkende hjulpet med penge.

"Hele byen er alvorligt ramt, så det er ikke tidspunktet at beklage sig over, at man har mistet nogle ejendele," siger 84­årige Tsuyako, der mistede sit hus under katastrofen. i hendes lange liv har hun oplevet fire tsunamier. "Jeg kan ikke ønske mig mere hjælp. Folk er meget gav­milde, og jeg er meget taknemmelig," siger hun.

>> >> >>

24 25

26 27

nyheder på RødeKors.dk/shop

mor til mor-gaver

SHOPPEN

giv en gave direkte til en mor ude i verden. F.eks. køkkenhave til mor.

Pris: 220 kr.

bodystocking fra Wheat

Økotex bomuld. Findes op til str. 18 mdr.Pris: 99 kr.

t-shirt fra Wheat

Økotex bomuld. Findes op til str. 12 år.Pris: 149 kr

silketørklæde designet af Charlotte sparre

str.: 35 x 165 cmPris: 499 kr.

str.: 55 x 55 cmPris: 249 kr.

Øreringe fra susanne friis bjørner Copenhagen.

Forgyldt med hvid topas. Findes også i sølv.Pris: 299 kr.

Halskæde fra susanne friis bjørner Copenhagen:

Forgyldt med hvid topas. Findes også i sølv.Pris: 399 kr.

Kun en af hver!

køb unikt genbrugstøj online og støt røde kors.Besøg RødeKors.dk/butik og gør et godt fund på nettet.

nYHEd: Hunden oscar af Hans bølling

Pris 549 kr. Begrænset antal!Gå ind på www.roedekorsshoppen.dk

GENBRUG LOKALWEBSHOP

26 27

Køb dit armbånd og læs mere på

www.stabilityarmbånd.dk

Banebrydende patenteret armbånd i lækkert italiensk designStability er lavet af biokeramiske materialer og udnytter den infrarøde energi, du selv producerer, hvorved den

• styrker din balance• forbedrer din blodcirkulation• reducerer træthed og stress• afhjælper muskelspændinger og stivhed i led• frigiver effektivt affaldsstoffer• øger energiniveauet og præstationsevnen• hjælper kroppen til hurtigere restitution• styrker og forbedrer dit velvære

4 ekstra remme i farverne hvid, rød, grøn og blå medfølger uden beregning.Bruges bl.a. af det italienske skilandshold, af Palermo’s Serie A fodboldhold, og af cykelholdet Lampre.

KUN 399.- Gratis forseNdelse

NYHED

DriLLer bloDomløbEt? er lEDDENE stivE?

ØnSker Du øgEt vElværE?

28 2928

18­årige agnes bor i slumområdet mathare i nairobi. For tre måneder siden opstod der en brand i hendes hus. For første gang si­den er hun tilbage i den sodede brandtomt, hvor krøllede bøger og legetøj stadig ligger i forkullede bunker. det var her, hendes dat­ter Jane på seks måneder lå og sov.

ETØJEBLIK

28 2929

Klokken var halv ti om aftenen. Og vi havde kun været væk

i fem minutter.

Vi havde været ude at købe grønkål til aftensmaden. Og vi

havde ladet børnene blive hjemme. Vi havde låst hængelå-

sen på døren, for at de ikke skulle løbe ud. Der er så meget

kriminalitet og fuldskab i Mathare om aftenen. Derfor havde

jeg også taget min mand med ud for at købe ind. Jeg turde

ikke gå ud selv.

Da vi kom tilbage, var der store fl ammer omkring vores

hus. Det første, jeg tænkte, var, at børnene nu var døde.

Men nogen sagde, at de kunne høre børnene græde. Så min

mand og jeg fi k låst døren op og brasede ind, mens ilden

spredte sig til andre huse. Naboerne og frivillige fra vores

brandsikkerhedskomité kæmpede mod branden. De brugte

alle de spande, de kunne fi nde.

Børnene lå på en madras på gulvet. Der var fl ammer

omkring dem. Min mand tog den ældste, og jeg fi k fat i den

yngste. Ilden brændte på hendes kind. Da vi kom ud, hjalp

nogen med at slukke den.

De pakkede hende ind i vådt klæde. Hun græd, så jeg var ret

sikker på, at hun nok skulle klare den.

Jeg ved ikke, hvad der har tændt ilden. Vi havde ikke elek-

tricitet, og ovnen var ikke tændt. Men vi havde en petrole-

umslampe, som var åben i toppen, og det kan sagtens være

den, der er væltet.

En fra den lokale brandsikkerhedskomite sagde, at jeg

skulle ringe efter en ambulance fra Røde Kors og en brand-

bil. Nogle gange vil ambulancer og brandfolk ikke køre ind i

slummen om natten på grund al kriminaliteten. Men politiet

var i nærheden og kunne hjælpe.

Straks ambulancen kom, kørte vi på hospitalet. Vi var der i

tre dage. Det var dyrt. Vi har mistet alt det, vi havde. Tæp-

per, madrasser, mad, senge, tøj. Vi er nødt til at købe noget

nyt, og det koster penge. Især nye fødselscertifi kater til

børnene er dyre. Og de er nødvendige at have, for at de kan

begynde i skole. Men det er et meget stort og dyrt projekt at

komme igennem systemet. Det kan tage fl ere år at få lavet

nogle nye certifi kater.

13 huse er nu brændt ned ligesom vores. Men før vi fi k en

brandsikkerhedskomité var det ikke unormalt, at 150 huse

brændte ned på en gang.

Min mand har et job som bygningsarbejder. Det var på

grund af jobbet, vi fl yttede til Nairobi fra landsbyen for seks

år siden. Hvis jeg havde penge, ville jeg nok være taget

tilbage til vores landsby nu. Men i stedet bor vi hos en ven

på den anden side af fl oden. Det er ok, men jeg ved ikke,

hvordan vi skal fi nde et nyt sted.

Jeg føler mig skyldig over, at det var vores hus, branden

startede i. Og nogle af vore daværende naboer har allerede

truet os. Vi er bange. Og i slummen er man nødt til at tage

sine forholdsregler. Vi kan aldrig vende tilbage til det

område, vi boede i før. Det tør vi ikke.

'De kunne høre børnene græde

Af Agnes Kavindu

ildebrande er et stort problem i slumkvarterer verden over. når først fl ammerne får fat, går det stærkt. i kenya underviser røde kors­frivillige i at forebygge og bekæmpe brandene. og røde kors har afsat penge til at hjælpe brandofrene med tæpper, tøj og mad.

30 31

Røde Kors i motionscentretrøde kors og saTs har indgået et samar­bejde, der skal skaffe penge til hjælpearbej­det. Fitnessudøvere kan aflevere deres brugte træningstøj til genbrug.

25 år efter tjernobyli 1986 eksploderede atomkraftværket Tjer­nobyl i det daværende Ussr. 25 år efter har befolkningen i området stadig brug for hjælp. røde kors screener bl.a. mennesker for kræft.

samaritterne fylder 100 åri juni er det 100 år siden, at samaritterkorp­set blev oprettet i røde kors i danmark. det begyndte i københavn i 1911 – i dag er der ca. 600 frivillige samaritter i danmark.

180.000 har fået hjælp i Colombiai løbet af 2010 har 180.000 mennesker fået hjælp fra røde kors i Colombia. mennesker, der har været berørt af konflikt og vold i landet.

malaria er på tilbagetog det har netop været international malariadag, og der er noget at fejre. For i løbet af de seneste 10 år er antallet af malariadødsfald blevet bragt væsentligt ned.

Hjælp til flygtningeTitusinder af flygtninge fra elfenbenskysten har søgt tilflugt i nabolandet liberia. de er flygtet fra optøjerne i forbindelse med valget. røde kors hjælper dem med mad, vand og medicin.

DAGpLeJeR REddER LILLE PIgES LivAne Lene Frederiksen Mølbak handlede hurtigt, da

Viktoria på halvandet år var ved at blive kvalt. Med

førstehjælp reddede hun Viktorias liv. For den indsats

blev Ane Lene Frederiksen Mølbak kåret som Årets

Førstehjælper. Men langtfra alle, der arbejder profes-

sionelt med børn, kan førstehjælp – og derfor skal

lovgivningen ændres, mener Røde Kors.

”Historien med Ane Lene og Victoria viser, hvor vigtigt det er, at de mennesker, der passer

på vores børn, kan hjælpe, hvis uheldet rammer. Derfor skal alle, der arbejder professio-

nelt med børn, kunne førstehjælp,” siger generalsekretær Anders Ladekarl.

KORTNYT

Røde Kors gentager successen fra sidste år, hvor

en række sportsklubber hver dækkede 50 ruter til

Røde Kors-indsamlingen og til gengæld fik en gratis

hjertestarter og et førstehjælpskursus til 10 personer.

Klubberne fik i 2010 samlet over en million kr. ind.

De 30 hjertestartere og førstehjælpskurserne, som

bliver uddelt i år, er betalt af AP Pension, benzinsel-

skabet Q8 og hjertestarterfirmaet Cardiac Science. Og hver hjertestarter samt førstehjælps-

kursus har en værdi af 30.000 kroner.

Læs mere på RødeKors.dk/redflereliv. Her kan din sportsklub søge om en hjertestarter.

RØDe KORs uDDeLeR iGen 30 HjERTESTARTERE

Hvad vil du modtage fra os?vi sender løbende magasiner, breve og elektroniske nyhedsbreve med information om vores arbejde. Ønsker du at til­ eller fravælge noget af infor­mationen, kontakt os på 35 25 92 00 eller skriv til kontakt@drk.dk. oplys meget gerne dit røde kors­nummer, som du finder sammen med adressen på bladet.

FOTO

: nie

ls d

ue

-bO

je

LIBYEN: SITuATIoNEN ER KRITISKHundredtusinder af civile er fanget i kampene i Libyen. Bl.a. i byen Misrata er kam-

pene voldsomme. Og her kan situationen udvikle sig endnu mere kritisk, da der

kan opstå akut mangel på basale ting som vand, elektricitet, mad og medicin.

”Adgangen til vand er blevet et stort problem for civile, da den primære vandled-

ning til byen er blevet afbrudt,” fortæller Simon Brooks fra Internationalt Røde Kors

i Libyen. Internationalt Røde Kors har adgang til Misrata og øger hjælpearbejdet i

byen. Bl.a. med uddeling af vand, mad samt besøg til fanger.

FOTO

: ju

lie

lO

re

nze

nFO

TO: a

ler

Tne

TFO

TO: r

ød

e k

Or

s

30 31

Kun én af hver!Køb unikt genbrugstøj online og støt Røde Kors. Besøg RødeKors.dk/butik og gør et godt fund på nettet.

Du kan slippe for gebyrer i bank og på post-

huset, hvis du bruger Betalingsservice. Derfor

beder vi om dit kontonummer og cpr-nummer.

Cpr-nummeret bruger vi til at sikre, at du får

skattefradrag for årets bidrag. Du kan altid

meddele os, hvis du ikke ønsker at blive kon-

taktet telefonisk på tlf. 35 25 92 00.

Telefonen er en god måde at være i

kontakt med medlemmer og bidragydere.

I samtalen kan vi sige tak for den støtte,

du giver, og fortælle mere om hjælpe-

arbejdet. Og du har mulighed for at stille

spørgsmål eller komme med kommenta-

rer til os.

nåR RødE KoRS RinGeR TiL DiG…

731 3233

Blegdamsvej 27 Postboks 2600 2100 København Ø Tlf. 35 25 92 00

731 3233

Blegdamsvej 27 Postboks 2600 2100 København Ø Tlf. 35 25 92 00

Overførsel fra kontonummer

Beløbsmodtagers kontonummer og betegnelse Beløbsmodtagers kontonummer og betegnelse

Til maskinel aflæsning – Undgå venligst at skrive i nedenstående felt

Underskrift ved overførsel fra egen konto Post Danmarks kvittering

Gebyr for indbetaling betales kontant

KVITTERINGGIRO

INDBETALING

Kroner Øre

Dag Måned År Sæt X4031S (05-11)DB 485-27289

Betalingsdato eller Betales nu Kroner Øre

Check og lignende accepteres under forbehold af, at Danske Bank modtager betalingen. Når De betaler kontant på et post-hus med terminal, er det kun posthusets kvitteringstryk, der er bevis for, hvilket beløb De har betalt.

. . , . . ,

8 7Dette girokort kan ikke benyttes til meddelelser

Indbetaler

'Det er rigtig vigtigt at støtte mødrene – for hvis vi, der har det godt, ikke skulle, hvem skulle så?

Giv dit bidrag på

girokortet og vær med til at styrke verdens

mødre.

Hilda og annette Heick er ambassadører for røde kors’ mor til mor­kampagne.

RødeKors.dk/mor

731 3233

Blegdamsvej 27 Postboks 2600 2100 København Ø Tlf. 35 25 92 00

731 3233

Blegdamsvej 27 Postboks 2600 2100 København Ø Tlf. 35 25 92 00

Overførsel fra kontonummer

Beløbsmodtagers kontonummer og betegnelse Beløbsmodtagers kontonummer og betegnelse

Til maskinel aflæsning – Undgå venligst at skrive i nedenstående felt

Underskrift ved overførsel fra egen konto Post Danmarks kvittering

Gebyr for indbetaling betales kontant

KVITTERINGGIRO

INDBETALING

Kroner Øre

Dag Måned År Sæt X4031S (05-11)DB 485-27289

Betalingsdato eller Betales nu Kroner Øre

Check og lignende accepteres under forbehold af, at Danske Bank modtager betalingen. Når De betaler kontant på et post-hus med terminal, er det kun posthusets kvitteringstryk, der er bevis for, hvilket beløb De har betalt.

. . , . . ,

8 7

+01< +7313233<

Indbetaler

Meddelelser vedr. betalingen kan kun anføres i dette felt.

'Det er rigtig vigtigt at støtte mødrene – for hvis vi, der har det godt, ikke skulle, hvem skulle så?

Giv dit bidrag på

girokortet og vær med til at styrke verdens

mødre.

Hilda og annette Heick er ambassadører for røde kors’ mor til mor­kampagne.

RødeKors.dk/mor