Kompetencebehov i turismbranchen. Hvad ved vi? Tage Petersen
-
Upload
nordiskt-naetverk-foer-vuxnas-laerande -
Category
Education
-
view
50 -
download
1
Transcript of Kompetencebehov i turismbranchen. Hvad ved vi? Tage Petersen
”Kompetencebehov i turismebranchen. Hvad ved vi?”
Tage Petersen ([email protected]), Center for Regional og Turismeforskning
Hvad vil jeg tale om
• Hvordan ser kompetenceudviklingen ud I dansk turisme?
• Hvilke målgrupper skal vi arbejde med på Bornholm ?
• Bæredygtige Turisme?? - hvad mener vi ? • Erfaringer fra Master i Oplevelsesledelse. • Hvilke værktøjer har vi at gribe fat I på
Bornholm?
2
Uddannelsesniveauet i DK
33
Kilde: Den regionale model for erhverv og beskæftigelse ()®
Kilde: Den regionale model for erhverv og beskæftigelse (SAM-K/LINE)®
Beskæftigelse, antal personer 1997 2013Ufaglært, studenter mv.
Alle erhverv 42% 33%
Turismeerhverv 66% 62%Faglærte / EFU
Alle erhverv 36% 35%
Turismeerhverv 27% 25%Kort vid.g. uddannelse – KVU Alle erhverv 4% 5% Turismeerhverv 2% 4%Mellemlang vid.g. uddannelse – MVU
Alle erhverv 13% 18% Turismeerhverv 2% 3%Lang vid.g. uddannelse – LVU Alle erhverv 5% 10% Turismeerhverv 3% 6%
Udviklingen 1997 – 2013 . Uddannelseskløften øges
Ufaglært • Alle beskæftiget 42% til 33% = -9%• Turisme 66% til 62% = -4%Faglært• Alle beskæftiget 6% til 35% = -1%• Turisme 27% til 25% = -2% Videregående• Alle beskæftiget 22% til 33% = +11%• Turisme 7% til 13% = + 6%
43
5
Målgrupper set fra det bornholmske Turismeerhverv
• Unge nye, • Unge erfarne, • Voksne nye, • Voksne hvor turisme er primær tilknytning til
arbejdsmarkedet, • Faglærte • Ledere/ejere,
Uddannelsesbehov set fra de bornholmske virksomheder
• Løbende rekruttering af ny kvalificeret arbejdskraft. (Unge og voksne)
• Have en kerne – hvordan fastholder vi kernemedarbejdere + sikrer dem en forsat kompetenceudvikling
• Sparring og nye værktøjer og ideer til udvikling af egen virksomhed og nye samarbejdsmuligheder
Nogle mulige løsningener – Ungdomskorpset
• Undervisningsforløb de ældste folkeskoleklasser eller i Ungdomsskolen (Kommunalbestyrelsen beslutter indhold i ungdomsskoleundervisning udover det lovpligtige tilbud)
Indhold: • Kend din Ø . • Hvad er god service? • Hvad vil det sige at være ansat i en turistvirksomhed,
hvad er vigtigt for virksomheden? • Tematiske uddannelser. Fx outdoor eller gourmet
Kernemedarbejdere
• Et generelt efteruddannelsestilbud formidlet bredt gennem virksomhedsservice og jobcentret (Unge og Voksne)
• Et smalt tilbud med udgangspunkt i virksomhedsbehov rettet mod ledere og ansatte
• Udnyt erhvervsskolereform - sammensæt uddannelsesforløb på basis af Amu kurser til faglærte uddannelser
• Mere udbredt anvendelse af E læring i faguddannelser (Horesta og DB i dialog med Camus om udvikling af mere faste muligheder)
Lederne - Læring af projektet
• Teori er godt , men virksomhederne skal have hjælp til at omsætte det lærte til handling
• Virksomhedernes virkelighed skal i højere grad trækkes ind i undervisningen
• Virksomhederne ønsker feedback på egen virksomhedsdrift
• Markedsføring af efteruddannelse fokusere bør slå på bedre bundlinje frem for manglende kompetencer.
10
Bæredygtig Turisme ?
Bæredygtighed som et ”ad on” til eksisterende forretningside, skaber måske en bedre driftsøkonomi, men ikke flere kunder• Bæredygtighed skal være integreret i
forretningsideen• Eller være en del af en certificering af et område
eller fælles produkt, Fx Outdoor Bornholm.Kan Åland Gotland og Bornholm som samfund der arbejder seriøst med udvikling af et bæredygtig samfund skabe ny turisme på øerne?
11
Erfaringer fra Master i Oplevelsesledelse
12
Erfaringer fra Master i Oplevelsesledelse
Akademisk læringsrum og afstand til egen virkelighed, åbner for nye ideer. Uddannelsen tilbød:• En forståelse af udvikling af civil samfund og markeder • Analytisk distance • Værktøjer til at konkretisere ideer til forretningsmodeller• Hold af kursister fra samme lokalområde skabe nye
netværk, men er ikke nødvendigvis det bedste sted for Videns (kundskabs) deling
Bornholmske muligheder
• Turisme og fødevarer er udpeget som de 2 prioriteret erhverv i erhvervsstrategien
• Outdoor turisme / klyngeprojekt • Socialfondsmidler målrettet -
Erhvervsuddannelser videregående niveau • Vækst og Viden et efteruddannelsesprojekt• Gode erfaringer med Master uddannelse
133
Tak for Opmærksomheden
14
Skab en kerne der bærer virksomhedskulturen og produktet
153
,
• Uanset størrelse arbejde alle bevidst med at vedligeholde og udvikle færdigheder og rutiner i virksomheden
• Sæsonvirksomhederne havde tilsammen i højsæsonen 82 ansatte. Af dem havde 51 arbejdet i virksomheden året før.
• 2/3 af den ufaglærte arbejdskraft er gengangere
Strategier til vedligholdelse og udvikling af færdigheder og kompetencer i virksomheden
163
Eksempel 1• Restaurant med 35 ansatte, heraf 20 gengangere• Stor omsætning/lav pris • åben fra påske til oktoberStrategi • Sidemandsoplæring. Nye lærer rutiner og
virksomhedsånden fra start• Skaber en mulig karriere for ungarbejderne• Skaber et ungdomsmiljø i virksomheden. (Fester efter
arbejdstid mv.)
Strategier til vedligholdelse og udvikling af færdigheder og kompetencer i virksomheden.
173
Eksempel 2. All inclusive hotel koncept Åben fra påske til oktoberPrimært voksne ufaglærte ansatte Strategi Fastholder flest mulige af de ansatte fra år til år Arrangerer belønningsture/events om vinteren. København/bowlingSkaber en lærende organisation: Daglige evalueringer sessions/kaffe pauser med hele staben.
Ansatte: Konklusioner og Anbefalinger
• Vi ”erhvervsfremme aktører” skal vide mere om hvordan virksomhederne arbejder i praksis
• Virksomhederne bruger allerede væsentlige energi og ressourcer på at udvikle virksomhedens rutiner og kompetencer
• Der findes en stor kerne af ufaglært arbejdskraft der arbejder i turismeerhvervet på Bornholm i flere sæsoner
• Denne kernearbejdskraft, er den væsentligste målgruppe, hvis vi for alvor vil hæve kvaliteten i Bornholms turisme.
• Vi må finde fælles løsninger.
18
Umiddelbare observationer. Det positive
• Kurset giver anledning til forandringer i virksomhederne
• Ændret anvendelse at de ressourcer virksomheden disponerer over
• Mere dynamisk prissættelse • Bevidstgørelse af forretningsplan • Fået lyst til at få ”det der er i hovedet” ned på et
stykke papir • Fået anledning til at diskutere fælles problemer og
muligheder med ligesindede
Umiddelbare observationerDet negative
• Projektet har haft vanskeligt ved at få det brede turisterhverv i tale • Løs struktur og meget talelyst (Transportpriser,
destinationssamarbejde, kinisere) • Manglende progression og sammenhæng • Pensum kunne være gennemgået og diskuteret på den halve tid• Man taler ikke samme sprog: Livsstil/Kommercielle virksomheder.
Vare/service producerende virksomheder• Meget spredte forudsætninger. Nogle kursister opfatter indhold
som kendt stof
• For lidt feedback på egen virksomhedsdrift • Vi har brugt hinanden for lidt på holdene (tillid udskiftning på
holdene )
Læring af hidtidige forløb • Virksomhedernes rammebetingelser (transport, Destinations
Bornholm mv. skal integreres behandles og placeres som en del af kurset)
• Deltagerne har fået meget teori, men skal have hjælp til at omsætte det lærte til handling
• Der skal opbygges tillid og netværk på holdene før man åbner sig for hinanden.
• Virksomhedernes virkelighed skal i højere grad trækkes ind i kurset • Større homogenitet på holdene ( kun turisme) selektere livsstil og
kommercielle virksomheder• Markedsføring af kurset bør slå på bedre bundlinje frem for
manglende kompetencer
Hvilke tilbud findes allerede
• Både Væksthus Hovedstaden og BCB tilbyder indledende screening, og sparing
• Virksomhedsservice Bornholm udfører kompetencebehovs afklarende virksomhedsbesøg
• Uddannelse i ledelses og driftsværktøjer, efteruddannelses kurser mv. findes i det etablerede VEU system
Konklusioner og anbefalinger
• Comfortness projektets har bevæget sig i grænselandet mellem konsulentydelser og traditionel efteruddannelse
• Projektet har forbundet eksisterende tilbud, med virksomhedernes behov og motivation
• Konsulentfunktionen har haft en isbryderfunktion. Skabt forbindelse mellem virksomheder og værktøjer, der kan bruges i turismevirksomheder
• Turisme bør have en integreret plads i det eksisterende erhvervsfremmesystem, og ikke i forhold til bassale ydelser være baseret på temporære EU projekter
• Kom frem i bussen