Domstole efterlyser mangfoldighed hos domsmænd

I landets retssale er der en påfaldende skævhed. Der ikke tale om væggene, men der imod om sammensætningen af domsmændene. Det er ikke hensigtsmæssigt, når de skal træffe afgørelser i straffesager, lyder kritikkenTekst og foto: Nicolai Sebastian Holle

Er du indfødt dansker og ca. 60 år gammel med en mellemlang videregående uddannelse i bagagen? Hvis ja, så er der større sandsynlighed for, at du sidder med som domsmand i afgørelser i byretten, end hvis du er 25 år, har et eksotisk navn og en niende-klasses-eksamen. Det fastslår en rapport fra Justitsministeriet fra oktober 2007. Den havde til formål at undersøge om sammensætningen af de nuværende domsmænd på nationalt plan lever op til reglerne, der siger, at de skal afspejle befolkningens sammensætning. Så kan man opnå et demokratisk grundlag for en afgørelse. Det grundlag er bare skævt.

Det grå guldDen mest markante skævhed i statistikkerne er dog alderen og uddannelsesmæssige baggrund, der hovedsageligt er 55-60 år med en længerevarende uddannelse. Det skyldes, at det først og fremmest er de kommunalt opstillede partier, der opstiller borgere som domsmænd, ifølge Eva Smith, professor i jura ved Københavns Universitet.

”Det gør man ud fra den tanke, at man gerne vil have folk med, der er samfundsinteresserede i stedet for at få én med som sidder og gaber og vil hjem, som det kunne ske ved lodtrækning, det er lidt et dilemma,” siger hun med henvisning til det

alternativ, hvor man trækker lod blandt den brede befolkning.

Den model afviser retshistoriker Ditlev Tamm også. Han tror heller ikke på, at man vil få succes med at inddrage hele befolkningen, men understreger, at systemet ikke er optimalt.

”Tiderne har jo også ændret sig. I dag er det heller ikke så mange mennesker, som er engageret i politik i forhold til før i tiden. Det bevirker da også helt klart at disse grundlister vil bevirke at man får en mere ensidig skare udvalgt som domsmænd, i forhold til at bruge andre metoder.”

Barnedrab i 30’erne lagde kimenSystemet med lægdommerne går tilbage til middelalderen, hvor man mente, at også folket skulle repræsenteres i juridiske afgørelser, så man vægtede den almene indsigt i det sunde hverdagsliv over for den mere dogmatiske jura. Derfor indførte domstolene nævningesystemet, hvor der var en 10-12 mennesker fra folket, der afgjorde selve skyldsspørgsmålet, men ikke strafudmålingen.

”Det der gjorde udslaget til det domsmandssystem, som vi kender i dag,” siger Eva Schmidt, ”var, at der i trediverne var flere tilfælde af barnedrab, begået af mødrene selv, som var ugifte kvinder. Her var holdningen hos nævningene, at man ikke ville overlade strafudmålingen over disse kvinder til de strengt juridisk tænkende dommere. Derfor indførte man, at et system, hvor nævningen sad i samråd med dommeren og drøftede både om den tiltalte var skyldig, men også hvilken straf der skulle falde.” Ifølge hende oplever hun oftest, at domsmændene ofte har mere forståelse for almindelige mennesker end de juristerne i ved retssagerne. Ifølge hende har selve domsmandssystemet altså sejret. Men hvad betyder det i praksis, at den så ikke afspejler befolkningen?

1/3

HornbrillevældeSidste gang der blev valgt domsmænd var i 2004. Her viste en undersøgelse fra Forskningsenheden under Justitsministeriet en stor skævvridning. Faktisk endnu større mht. til alder, køn og etnicitet sammenlignet med i dag.

Det resulterede i en bekendtgørelse i 2007 fra Justitsministeriet der havde til formål at indskærpe udvælgelsesprocessen over for kommunerne. Men som undersøgelsen viser, har den ikke haft den store virkning. Der er stadig for meget gråt hår og hornbriller blandt domsmænd og nævninge i straffesager. Ifølge Jørgen Dalberg Larsen, som er retsantropolog ved Århus Universitet er det vigtigt for afgørelsen af alle er repræsenteret.

”Jamen, hvis det er en 19-årig, der er sigtet for vold, så nytter det jo faktisk ikke noget, at domsmændene er ældre mænd i 50’erne. De har måske ikke den samme indsigt i unges liv,” siger han.

Jørgen Dalberg Larsens scenarium er faktisk ikke så langt fra virkeligheden. Ifølge Danmarks statistik ligger er der en overvægt af voldssager, hvor den sigtede er 20-29-årig. I 2006 blev 1.421 personer mellem 20 og 29 dømt for vold, samtidig med at en stor procentdel har en anden etnisk baggrund end dansk. Adna Meki, næstformand i Rådet for Etniske Minoriteter:

”Jeg synes, at det er ærgerligt, at etniske danskere ikke er så stærkt repræsenterede. Aktiv deltagelse er jo også en del af integrationen,” lyder det ved synet af de negative tal.

Helt præcist har man kun fået 75 % etniske danskere repræsenteret som domsmænd set i forhold til befolkningen. Jørgen Lougart, formand i Dommerforeningen, kan bekræfte, at problemet har været oppe at vende i foreningen. ”Det er jo vigtigt at man har en domsmandsstand, der afspejler det

pågældende samfund, det er også grundlovsfæstet,” man afviser dog, at afgørelserne, der er faldet i hans retssale, har været ensidige af den grund.

Jagten er gået indHvis man zoomer ind fra nationalt til kommunalt plan, kan man bide mærke i, at det dog er lykkedes enkelte kommuner at få de potentielle domsmænd i nettet. Både i Århus og København kommune, har man haft stor succes med at bruge andre metoder end partiernes lister. Som en anden stillingsannonce efterspurgte man via opslag domsmænd. Om det var vederlaget på 1100 kr. pr. dag, der fristede folk, er ikke godt at vide, men Århus kommune kunne hen imod april 2007 annoncere, at det havde lykkedes dem at få ramt kvoterne blandt domsmændene. Ifølge leder af grundlisteudvalget i København, Birgitte Rasmussen har man også forsøgt at få kommunalpartierne til at lave opsøgende arbejde, samtidig med at man fra Justitsministeriets side undersøger listerne, og bringer den enkelte kommune til regnskab, hvis den ikke er fyldestgørende i forhold til sammensætning af køn, alder, uddannelse osv. Men det er bare nogle af de tiltag, som man fra Justitsministeriets side har søsat for at komme skævhederne til livs på landsplan.

”Vi må nok sande, at vores indskærpelse ikke var nok, så Justitsministeriet vil inden for et halvt år nedsætte et udvalg, der udelukkende har til formål at kigge de enkelte kommuner efter i sømmene,” siger Charlotte Lauritsen optimistisk på trods af de negative tal.

Hun er konsulent på Civilkontoret i Justitsministeriet. Det er sød musik i juraprofessor Eva Smiths ører.

”Hvis det stod vil mig, så skal man tjekke den enkelte kommunes liste, og hvis den ikke

2/3

er fyldestgørende, så får de den tilbage i nakken.”

Fakta om domsmandssystemetHvert 4. år skal alle kommuner udarbejde en såkaldt grundliste, hvorfra Byretten udtrækker nævninge og domsmænd. Hver kommune skal have en grundliste tilsvarende én person pr. 300 indbyggere. Ansvaret for udpegningen af personer til grundlisten ligger i grundlisteudvalget, der er et politisk udpeget udvalg. De nuværende domsmænd og nævninge har siddet der siden den 1.1. 2008 ind til 2011, hvor et nyt hold kommer.

Man bruger domsmænd i alle strafferetslige sager. Her sidder der så altid to domsmænd med, som skal afgøre skyldsspørgsmålet og strafudmålingen sammen med dommeren. Hvis man bliver udtrukket får man et honorar på 1100 kr. før skat pr. afsluttet dags arbejde. Læs mere på din lokale kommunes hjemmeside, hvis du er interesseret i at komme i betragtning til næste udtrækning.

3/3