00 for Politiken, sommeren 2011

   Om undersøgelsen  Undersøgelsen er gennemført af Bureau 2000 for dagbladet Politiken. Formålet er at vurdere skoleledernes holdning til nogle aktuelle spørgsmål omkring folkeskolen: Inklusion af specialklasseelever i normalklasserne, polarisering, lærernes faglige dygtighed og elevplaner.  Spørgsmålene er stillet af Politikens redaktion, idet Bureau 2000 dog har foretaget enkelte formuleringsmæssige tilpasninger. Desuden har Bureau 2000 tilføjet nogle spørgsmål omkring elevplaner.  Det har været tanken med spørgsmålene at kortlægge nogle tendenser som afsæt for artikler, hvor man går mere i dybden med baggrund og forklaringer. Bureau 2000 har derfor ikke set det som sin opgave nærmere at fortolke resultaterne.  Undersøgelsen blev gennemført pr. e‐mail i sidste uge af juni 2011. Alle skoler modtog en e‐mail stilet til skolelederen med opfordring om at deltage ved at besvare spørgeskemaet via uni‐c’s spørgeskemaværktøj Inquisite. De enkelte skoler fik et individuelt link hertil.  Der blev udsendt 1518 invitationer. 354 skolelederen har besvaret spørgsmålene, svarende til en svarprocent på ca. 25 pct., hvis man tager højde for, at nogle af skolerne viste sig at være nedlagt. På baggrund af, at sommerferien allerede var begyndt mange steder, er dette tilfredsstillende. De 354 repræsenterer 87 ud af landets 98 kommuner. Den rimelige deltagelse og den gode geografiske spredning giver anledning til at mene, at undersøgelsen er repræsentativ.  Med henblik på nærmere analyser er skoleledernes svar kombineret med eksterne tal vedr: 

‐ elevtal og karaktergennemsnit på de enkelte skoler ‐ andel specialklasseelever i kommunen ‐ andel elever med ikke‐vestlig baggrund i kommunen. 

 Disse data er indhentet fra Undervisningsministeriets/uni‐c’s databank og fra Statistikbanken. Som det fremgår af det følgende har skoleledernes holdning imidlertid ikke i væsentlig grad været påvirket af elevernes etniske tilhørsforhold, skolekarakterer eller kommunens hidtidige politik m.h.t. specialklasser. Der er i højere grad tale om principielle holdninger hos den enkelte skoleleder.  Tre steder i spørgeskemaet har der været mulighed for, at skolelederne kan uddybe en problemstilling med kommentarer. Bureau 2000 er heller ikke her gået ind i en tolkning. I stedet gengives samtlige kommentarer i Bilag 1‐3 i ubearbejdet form.  

 Specialklasseelever  På spørgsmålet:  ”Forventer du, at din skole i det kommende skoleår vil skulle modtage eller beholde elever, som tidligere ville være henvist til specialskole eller specialklasse?”  er svarfordelingen som vist i Figur 1:  Figur 1 

   De skoler, som venter at modtage/beholde specialklasseelever ”i stort omfang” forventer i gennemsnit, at antallet af ekstra, inkluderede elever svarer til 10 elever pr. skole.1 Dette svarer i gennemsnit til 3 pct. af elevtallet på de pågældende skoler.  De skoler, som venter at modtage/beholde specialklasseelever ”i stort omfang” forventer i gennemsnit, at antallet af ekstra, inkluderede elever svarer til 5 elever pr. skole. Det svarer i gennemsnit til 1,4 pct. af elevmassen på de pågældende skoler.  

1 Hvis skolelederen har angivet et interval, anvendes middeltallet i beregningen.

For alle skoler venter skolelederne at modtage/beholde 5 specialklasseelever ekstra, svarende til 1,3 pct. af elevmassen. De kommunale folkeskoler har ca. 570.000 elever. På den baggrund kan det skønnes, at den større integration af elever, der tidligere ville være i specialklasse, på landsplan kommer til at svare til 7‐8.000 elever.  Ser vi på de skoler, der venter at integrere flere elever med specielle behov, forventer de fleste skoleledere at kunne støtte med flere ressourcer som støttelærere. De fleste skoleledere venter dog kun at kunne støtte i mindre omfang, og 30 pct. venter slet ikke at kunne støtte med flere ressourcer.  Figur 2 

  

 De fleste skoleledere venter dog at kunne støtte med vejledning, jf. figuren neden for.  Figur 3 

  

 Der er dog et klart flertal af skoleledere, som mener, at den øgede integration af specialklasseelever principielt er en rigtig ide, jf. figur 4 .2  Figur 4 

  

2 Ser vi alene på skoleledere, der ikke kan støtte med ekstra ressourcer, er der også flere, der principielt er for integrationen, end der er imod.

 Et flertal af skolelederne mener da også, at integrationen af specialklasseelever – i hvert fald i nogen grad – vil være til gavn for specialklasseeleverne, jf figur 5. Omkring en fjerdedel mener dog ikke, specialklasseeleverne har gavn af integrationen, som den gribes an nu.  Figur 5 

  

 Skolelederne er delt i spørgsmålet, om integrationen går ud over undervisningen for de øvrige elever i normalklasserne. Omkring halvdelen mener, at dette vil blive tilfældet – i hvert fald i nogen grad.  Figur 6 

  Ved en statistisk analyse er det undersøgt, om der er nogen sammenhæng mellem svaret på dette spørgsmål og andelen af specialklasseelever i kommunen. Det synes ikke at være tilfældet. Der er heller ikke nogen sammenhæng med andelen af elever med indvandrerbaggrund og besvarelsen.  

 Selv om skolelederne overvejende mener, integrationen er til gavn for specialklasseeleverne, synes de usikre på, om virkningen bliver, at flere kommer i gang med en erhvervsrettet uddannelse. Dette fremgår af Figur 7.  Figur 7 

  De senere år er andelen af elever, der kommer i privat skole, steget – om end ikke dramatisk. Tager vi fx 1.‐5. klasse er andelen fra 2007 til 2010 steget fra 12,6 til 13,5 pct.  

 Et flertal af skolelederne mener, at integrationen – i hvert fald i nogen grad – vil skubbe yderligere på tendensen til, at flere forældre vælger privatskole til deres barn.  Figur 8 

  74 skolelederen har benyttet lejligheden til at tilføje uddybende kommentarer om integration af elever med specielle behov. Samtlige svar er gengivet i Bilag 1. Den overvejende tendens er, at man er positive over for integrationen som ide, men frygter at det blot bliver en spareøvelse.