Videnskabsteori og videnskabelig praksis

Videnskabsteori-seminar, 05.2, 20. oktober 2008Frej Klem Thomsen, Filosofi og videnskabsteori, RUC

Videnskabsteori og videnskabelig praksis

Dagsorden:• Hvorfor ”videnskabsteori” på hum-bas?• To ekskurser: Hvad er videnskab og hvad er

videnskabsteori?• Videnskabsteori og videnskabelig praksis


Hvorfor ”videnskabsteori” på hum-bas

Det siger Studienævnet:”På tredje modul fokuseres der på projektets videnskabsteoretiske status, også set i forhold til humanistisk videnskabsteori og videnskabsteori i det hele taget. Dermed lægges der op til at de studerende skal reflektere over betydningen af projektets videnskabsteoretiske status. De videnskabsteoretiske overvejelser beskrives i et særligt afsnit af rapporten.”Man skal kunne: ”reflektere over projektets videnskabsteoretiske status i forhold til humanistisk videnskabsteori og til videnskabsteori i det hele taget.”


Hvorfor ”videnskabsteori” på hum-bas

”Oversættelse”:Formålet med at beskæftige sig med videnskabsteori og videnskabsteoretiske refleksioner i projektet på 3. semester er at opnå/styrke:

• Begrebslig forståelse af hvad videnskab er, og – især – ikke er. (Viden)

• Evne til at forholde sig kritisk til egen og andres videnskabelige praksis. (Refleksion)

• Kompetence til at lave solidt funderet, velstruktureret og akademisk interessant forskning. (Kunnen)


To ekskurser

Hvad er videnskab?

Hvad er videnskabsteori?


To ekskurser

Hvad er videnskab?

Wikipedia siger: ”Videnskab er…

(1)…en metode…

(2)…for fremskaffelse af…

(3)…objektiv

(4)…viden...”


To ekskurser

Hvad er videnskab?

(Et par af) Problemerne med definitionen:

1. ”Metode” – i ental? Og i så fald hvilken?

2. Hvad vil det sige at ”fremskaffe” viden? Producere, opdage, formulere, konstruere, etc.?

3. Hvilken type viden er der tale om?

4. Hvad betyder kvalifikationen ”objektiv”, og hvorfor er den nødvendig?


To ekskurser

Hvad er videnskab?

Det overordnede problem: Det er nærmest umuligt at lave en fyldestgørende definition som kan rumme alle de forskellige former for videnskab. Derfor bliver de typisk så brede og upræcise som eksemplet.

Betyder det at nogle af de ting vi plejer at kalde videnskab slet ikke er det?

Eller at videnskab er umulig at definere?


Wittgenstein og familielighederne

Wittgenstein: 1889-1951• Østrigsk filosof med speciale i logik

og sprogfilosofi. • Betragtes af mange som det 20.

århundredes vigtigste filosof.

• Hovedværkerne ”Tractatus Logico-Philosophicus” (1922) og ”Philosophical Investigations” (1953) revolutionerede hver for sig filosofien.



DefinitionerDen konventionelle definition leder efter de tilsammen nødvendige og tilstrækkelige betingelser for et fænomen, dvs. de kvaliteter som alle instanser af et begreb har, og som kun netop instanser af dette begreb har.



DefinitionerE.g. Definitionen af ”hest” kunne være: 1) Pattedyr, 2) planteæder, 3) firbenet, 4) med hove, 5) og langhåret hale.



Familieligheder Wittgenstein introducerer en anden måde at forstå et begreb på, som typisk er mere anvendelig i forbindelse med meget komplekse begreber (hans egen analyse angår begrebet ”sprog”):

Familieligheder!



Familieligheder ”Betragt en gang f.eks. de processer, vi kalder »spil«. Jeg mener brætspil, kortspil, boldspil, konkurrencespil, osv. Hvad er fælles for alle disse? – Sig ikke: Der må være noget fælles for dem, ellers kaldtes de ikke ‘spil’ – men se efter, om der er noget fælles for dem alle. – Hvis du nemlig betragter dem, vil du ganske vist ikke se noget, som er fælles for dem alle, men du vil få øje på ligheder, slægtsbånd, og vel at mærke en hel serie.” (Filosofiske undersøgelser, §66)



Familieligheder ”Jeg kan ikke karakterisere disse ligheder bedre end ved ordet »familieligheder«; thi de forskellige ligheder, som består mellem forskellige medlemmer af en familie: højde, ansigtstræk, øjenfarve, gang, temperament, etc. etc., overlapper og krydser hinanden på netop den måde. (Filosofiske undersøgelser, §67)



Videnskab som familieligheder ”Videnskab” kan formodentlig bedst forstås som et komplekst begreb, der er karakteriseret ved en række forskellige videnskabers overlappende og vekslende ligheder med hinanden, snarere end som et begreb med et sæt af tilsammen nødvendige og tilstrækkelige betingelser.

Det betyder at videnskab er flere forskellige ting, som ikke har ét træk til fælles allesammen, men som hver især minder om nogle af de andre på nogle måder.


Kuhn og paradigmerne

Thomas Kuhn: 1922-1996• Amerikansk fysiker og

videnskabshistoriker.

• Skriver i 1962 ”The Structure of Scientific Revolutions”

• Og starter dermed uforvarende en af de længste og mest uforsonlige akademiske debatter i det 20. århundrede.



Opgøret med enhedsmyten

Kuhns grundlæggende formål er et opgør med den moderne myte som konstruerer videnskabens (i ental) historie som en sammenhængende og konstante progression.

Videnskabernes (i flertal) historie er snarere karakteriseret ved brud, voldsomme revolutioner og tab såvel som gevinster.



Paradigme og praksis

”...’normal science’ means research firmly based upon one or more past scientific achievements...[these served] to define the legitimate problems and methods of a research field for succeeding generations of practitioners. They were able to do so because they shared two essential characteristics:



Paradigme og praksisTheir achievement was sufficiently unprecedented to attract an enduring group of adherents away from competing modes of scientific activity. Simultaneously, it was sufficiently open-ended to leave all sorts of problems for the redefined group of practitioners to resolve.Achievements that share these two characteristics I shall henceforth refer to as ’paradigms’...” (Structure, p.10)



Paradigme og praksisI sin mere udfoldede udgave er videnskab i denne forståelse en social praksis som er konstitueret ved konsensus om:1) Hvilke problemer der skal undersøges (genstandsfeltet)2) Med hvilket fokus det skal undersøges (perspektivet)3) Hvordan det skal undersøges (metoder), og4) Hvordan resultaterne skal fortolkes (løsninger)


Anden ekskurs

Hvad er videnskab – konklusion!

En videnskabelig disciplin er en organiseret social praksis hvor et udbredt netværk af specialister undersøger og diskuterer en særlig gruppe problemer med en særlig gruppe metoder. Både problemer og metoder, og som resultat deraf det mulige spektrum af løsninger, er konventionelt bestemte i, og konstituerende for, den sociale praksis.

Eller, i den mere poppede engelske udgave: ”Science is whatever science bloody says it is!”


Anden ekskurs

Videnskaber i flertal

Forskellige videnskaber er forskellige sociale praksisser, som har forskellige indstillinger, e.g. til Kuhns fire elementer.

Jvf. familieligheder kan de dele nogle forståelser på et område med nogle videnskaber, og nogle forståelser på et andet område med nogle andre.


Anden ekskurs


”Teorien om hvad videnskab er?” Ja, men det er mere kompliceret end som så.

Nødvendigt at skelne mellem 5 niveauer af abstraktion:

1. Dét, som videnskabsfolk gør (praksis)

2. Hvad er det videnskabsfolk gør? (”metode”)

3. Hvorfor de gør som de gør (paradigme-niveau)

4. Hvordan og hvorfor er det videnskab? (teori)

5. Hvad er ”viden”? (epistemologi)


Anden ekskurs


Det første (praksis) er det som det hele drejer sig om. Og det som refleksionerne skal hjælpe jer med.

Og det andet (metode) er ofte genstand for livlig diskussion, både tæt på praksis og i form af metodologi (”Vil du have lidt mere Steinar til din Kvale?”).


Anden ekskurs


Det femte (epistemologi) er det stort set kun filosoffer som er gale nok til at beskæftige sig med.

Det fjerde (teori) er der skrevet stribevis af tykke bøger om, inklusiv Kuhns ”Structure”, både som grundforskning (Gadamer) og som introduktion (Kjørup).


Anden ekskurs


Problem: Det kan være mere

end almindelig svært at

skabe forbindelse mellem

de abstrakte videnskabs-

teoretiske diskussioner og

praksis.

Hvor er niveau 3?


Fra videnskabsteori til videnskabelig praksis

Hvordan bliver man videnskabsmand/kvinde?

Hvordan lærer man hvad videnskab, forstået som en bestemt social praksis, konkret er?



Paradigme-refleksioner

Påfaldende mangel på litteratur – selv den litteratur der forsøger ender oftest med at være videnskabsteori.

Og det er stort set kun studerende som forventes at integrere diskussioner af hvorfor det arbejde de har lavet overhovedet er videnskab i deres videnskabelige produktioner (projekter, artikler, bøger, etc.).

Optræder hyppigst når to paradigmer støder sammen, eller når et paradigme bliver udfordret internt.



Den pragmatiske løsning

1. Læs mellem linjerne: ikke kun hvad videnskabsfolk kommer frem til og hvordan de har gjort det, men hvilke normer de implicit har fulgt.

2. Reflekter: hvordan bør det være, hvis det skal fungere bedst muligt? Og hvilke resultater kan netop dén måde at gøre tingene på producere?

3. Vær dristige: det er tilladt at tage fejl – hvis I kunne det hele var der ingen grund til at bruge 5 år på at studere.

Videnskabsteori og videnskabelig praksis

Documents

Transcript of Videnskabsteori og videnskabelig praksis