1

København, efteråret E2014

Vejledning i praksis

(15 ETCS)

Masteruddannelsen i vejledning

Modul 3

Koordinator Lektor Helle Merete Nordentoft (Jakobsen) hnj@dpu.dk

Undervisere

Lektor Helle Merete Nordentoft hnj@dpu.dk

Lektor Rie Thomsen riet@dpu.dk

Professor Karen Lund karlund@dpu.dk

Ph.d. stipendiat Christian Lystbæk christianh@hih.au.dk

Sociolog, vejleder og fuldmægtig Kasper Hein kasperhein@gmail.com

Videnskabelig assistent Helene Valgreen helv@dpu.dk

Videnskabelig assistent Louise Hvitved lohv@dpu.dk

Videnskabelig assistent Kamilla Nørtoft kpjn@dpu.dk

Vejledere

Lektor Helle Merete Nordentoft hnj@dpu.dk

Videnskabelig assistent Louise Hvitved lohv@dpu.dk

Videnskabelig assistent Kamilla Nørtoft kpjn@dpu.dk

Videnskabelig assistent Helene Valgreen helv@dpu.dk

2

Formål Formålet med modul 3 er at indføre de studerende i

vejledningsmetoders praksis og teorigrundlag

analyser af vejledningskommunikation Kompetencemål Viden og forståelse: Efter gennemført modul 3 har den studerende erhvervet sig overblik over og indsigt i:

udvalgte vejledningsmetoder og praksisformer og disses teoretiske forankring

kommunikative og dannelsesmæssige processer i vejledningen

vejledningskontekstens påvirkning på vejledningsrelationen

Forskelle og grænsetilfælde mellem psykologisk orienteret og filosofisk orienteret vejledning,

Færdigheder: Efter gennemført modul 3 har den studerende erhvervet sig færdigheder i at analysere og vurdere:

anvendelsesområder for forskellige vejledningsmetodiske tilgange

konflikter og magtforhold i vejledning og dens kontekster

de praktiske implikationer af udvalgte teoretiske tilgange til vejledning

færdigheder i at analysere vejledningens praksis på dens teoretiske grundlag

Kompetencer: Efter gennemført modul 3 har den studerende erhvervet sig kompetence til:

at gennemføre supervision, analyse og ledelse af vejledningsforløb

at forbinde forskningsmæssige analyser af vejledning med forslag til teoretisk begrundet handlinger i praksis

at anvende teorier og metoder til analyse af forskellige vejledningspraksisformer

Indhold: Indholdsmæssigt er undervisningen bygget op om 4 hovedtemaer:

Vejledning i en institutionel kontekst

Fortællingen i vejledningen

Vejlederen som “social arkitekt”

Kvalitativ forskning I “Vejledning i praksis” Undervisningens forløb på modul 3 Undervisningen er bygget op omkring 4 seminarer i købet af efteråret. Seminarerne rummer både undervisning og vejledning Undervisningen er sammensat som en blanding af oplæg med efterfølgende plenum og/eller gruppediskussioner samt mindre øvelser. Dialoger og øvelser i undervisningen tager afsæt i, at de studerende har læst de centrale tekster, som undervisningen tematiserer. Disse tekster gennemgås således

3

ikke nødvendigvis i undervisningen med mindre, der er ting, som den studerende ikke forstår i teksten.

1. Seminar: 8-11/9 2. Seminar: 18-19/9 3. Seminar 28-31/10 4. Seminar 18-19/11

Undervisningen foregår på DPU i København. Hvor undervisningen foregår på DPU kan ses på black board under edu@dpu, klik derefter på ”information” og vælg den konkrete dato under den pind, som hedder ”lokaleoversigt”. Vejledning på modul 3 De studerende blandes i kollektive vejledningsgrupper. Vejledningen foregår på faste datoer i forbindelse med undervisningen – se information på black board om kollektiv akademisk vejledning. På modulet er der afsat tid til 3 kollektive vejlednings-seminarer under de sidste 3 seminarer. 4-5 studerende og 1 vejleder deltager i disse seminarer og de varer ca. 2 timer pr. gang.

1) Problemformuleringsseminar: 18/9 2) Kollektiv vejledning: 28/10 3) Kollektiv vejledning: 19/11

Eksamen Eksamensform 1: Skriftlig opgave efterfulgt af mundtlig eksamination

Videooptagelser af egne vejledningssamtaler/vejledningsforløb danner grundlag for den analyserende skriftlige del af opgaven, som reflekterer over de valgte vejledningsmetoder og deres teoretiske forankring. Eksamen kan aflægges individuelt eller af indtil tre studerende som gruppeeksamen med individuel bedømmelse (se studieordning).

Yderligere oplysninger om eksamen kan findes i Studieordningen for masteruddannelsen

ivejledning: http://studieordning.au.dk/studieordningHTML/797_11-02-

2011_Masteruddannelse%20i%20vejledning.html

Praktiske informationer: Grundbogen til faget udleveres, mens kompendiet skal købes. Se nærmere her:

studerende.au.dk/artsmaster

Undervisningen finder sted på Århus Universitet, Campus Emdrup, Tuborgvej 164, 2400

København NV. Med hensyn til lokale, se nærmere på studieportalen

http://studerende.au.dk/arts/ under ”Undervisning” og ”Timeplaner” (tidligst i juli måned).

Grundbøger til modul 3

McLeod, J. (2003). An Introduction to Counselling. New York: Open University Press.

4

McLeod. J. (2004). The Counsellor’s Work book. New York: Open University Press.

Kompendium del 1 og 2: Master i Vejledning modul 3 efterår 2014.

Øvrig litteratur (Kan findes i kompendiet og på Blackboard/e-learning):

I uddybningen til undervisningsplanen er der angivet Supplerende litteratur til undervisningsgangene. Her er litteratur, som mærket med *at finde i kompendiet og litteratur mærket med # findes i elektronisk udgave og lægges på BB. * Alvesson, M. & Skjöldberg, K (1994): Tolkning och reflektion. Vetenskabsfilosofi och kvalitativ metode, 41-51. Lund: Studentlitteratur. * Amundson, N. E. (2004): Livets Fysik. S. 9-27. Fredensborg: Forlaget Studie og Erhverv. * Amundson, N. E. (2009). Active engagement. The being and doing of career counselling (edition three), pp 112-136. Richmond, Canada: Ergon Communications. Barr, R. B., & Tagg, J. (1995). From teaching to learning—A new paradigm for undergraduate education. Change: The magazine of higher learning, 27(6), 12-26 (Kan hentes her: http://websvr.smith.edu/deanoffaculty/Barr%20and%20Tagg%201995.pdf) Bill Laws: Online karrierevejledning - et hit og nogle myter. http://www.ug.dk/sitecore/shell/controls/rich%20text%20editor/~/media/eVejledning/videnscenter/Online%20karrierevejledning.ashx *Boge, M m.fl. (2011) Læring gjennom veiledning, 2. utg. Meningsskapning i grupper. Bergen. Fagbokforlaget. Kap. 3. Bjørndal, C. (2012). Veilederes møte med seg selv. Betydningen av videoopptak og transkripsjon som utviklingsredskap. I Ulvestad, A. & F. Kärki (red.) Flerstemt veiledning. Oslo: Gyldendal. Buhl, M. (2011). Multimodality. On video mediated counselling for educational purposes. I: Vietnam Forum for Lifelong Learning: Building a Learning Society. Hanoi: Proceedings. *Christensen, Roland C.: The Discussion Teacher in Action: Questioning, Listening, and Response. I Roland C. Christensen, , David A. Garvin & Ann Sweet (ed.) (1991). Education for Judgement. The Artistry of Discussion Leadership, Boston, Massachusetts: Harvard Business School Press, s. 153 - 172 * Denborough, D. (2008). Collective Narrative Practice (kap. 1, 10 og 11). Australia: Dulwich Centre Publications. Dysthe, Olga (red)(2003): Dialog, samspil og læring. København: Klim. Education, Testing, and Validity: A Nordic Comparative Perspective, chapter 8 in Chatterji, M. (2013). Validity and Test Use: An International Dialogue on Educational Assessment, Accountability and Equity. Emerald Group Publishing Limited. (Kan hentes her: http://nordicmetrics.com/Chapter%208_A%20Nordic%20Comparative%20Perspective.pdf

5

*Eide, S. Botnen; Grelland, H. Herlof; Kristiansen, A.; Særvareid H. Inge og Aaslan, D., G. (2009): Om ”menneskearbejde” og ”ekspertarbejde” i vejledning. In Eide et al: Til den andens bedste, kapitel 3, s. 49-66. Oslo: Gyldendal Norsk Forlag. *Holmgren, Allan (2007): Det handler om koordinering – ikke om forståelse. Forord i Kommunikation og skabelsen af sociale verdener, s. 9-11. København, Dansk Psykologisk Forlag.*Jacobsen, M. Hviid & Kristiansen, S. (2011): Erwing Goffman - det situationelle selv og selvets dramatiske effekter. In M. Hviid Jacobsen, & S. Kristiansen: Selvet - sociologiske perspektiver. Kapitel 2, s. 47-72. København: Hans Reitzels Forlag. Justesen, L. (2008). Dokumenter i netværk. I M. Järvininen & N. Mik-meyer (red.). Kvalitative metoder i et interaktionistisk perspektiv, s. 215-234. København: Hans Reitzels Forlag. *Järvinen, Margaretha og Mik-Meyer, Nanna (red) (2004): At skabe en klient. Institutionelle identiteter i socialt arbejde. København: Hans Reitzels Forlag. Järvinen, Margaretha og Mik-Meyer, Nanna (red) (2012): At skabe en professionel – Ansvar og autonomi i velfærdsstaten. København: Hans Reitzels Forlag. *Lund, K. (2000): Interkulturel kommunikation. At navigere i misforståelser. Dansk. Vejen til integration. Modersmålselskabets årsbog, 2000, 35-44 *Lund-Jacobsen, Dorte og Wermer, Ane (1996): En invitation til nysgerrighed Fokus på Familien, 29, 36-49. *Lystbæk, C.T. (2011): Eksistentialistisk vejledning. I: Vejledernes Værktøjskasse, Vejlederforum nr.2, 2011. *Lystbæk, C.T. (2008): Hen imod en afmystificering af coaching. Skitser til et dialogfilosofisk grundlag for coaching. I K. Gørtz (red): Coaching i perspektiv, kap. 12, s. 208-222. København: Hans Reitzels Forlag. McLeod, J. (2011) Qualitative Research in Counselling and Psychotherapy. London: Sage McLeod, J. (2013) Qualitative research: methods and contributions. In M.J. Lambert (ed.) Bergin and Garfield's Handbook of Psychotherapy and Behavior Change, 5th ed. (pp. 49-84). New York: Wiley *Mosgaard, J. (2003): De tre bølger i systemisk tænkning. Systemisk Forum 3. Nordentoft, H. M. & Olesen, B. Ravn (2014): Kommunikation i kontekst. København: Munksgaard. Peavy, V. R. (2005). At skabe mening – den SocioDynamiske samtale. S. 17-43. Kbh: Schultz. Peavy, V.R. (2012). Konstruktivistisk vejledning. Teori og metode. Kbh: Schultz. 1. del: Konstruktivisme og vejledning. *Pearce, Barnett (2007): ”Forgreningspunkter: Øjeblikke, som forandrer verden”. I:

Kommunikation og skabelsen af sociale verdener, s. 17 - 35. København, Dansk Psykologisk

Forlag.

Poehnell, G.R., & Amundson, N. E. (2012). Håb og engagement - Nye muligheder i livs- og

karrierevejledning. Kbh: Schultz.

Kap. 2-5.

Schilling, B. (1997): Systemisk supervisionsmetodik: Et sprogspil for professionelle, der anvender supervision. København: Psykologisk Forlag.

6

Sindahl, T.N. (2009): Chatrådgivning sammenlignet med telefonrådgivning – en komparativ undersøgelse af samtaler på BørneChatten og på BørneTelefonen i 2008 Http://børnsvilkår.dk/BV/Publikationer/andre_udgivelser.aspx *Spørgsmåltyper i systemisk vejledning *Stax, T. (2005): Samtaler i detaljer, detaljer i samtaler. Etnometodologisk konversationsanalyse. In M Järvinen & N. Mik-Meyer (red.). Kvalitative metoder i et interaktionistisk perspektiv, s. 169 - 190. København: Hans Reitzels Forlag. *Svennevig, J. (2009): Forståelse og sosiale relasjoner i håndtering av språkproblemer i andrespråkssamtaler. I Nordand 2009/2, 35-64 *Thomsen, R., Skovhus, R. B., & Buhl, R. (2013). At vejlede i fællesskaber og grupper. Valby: Schultz kap. 3. og 4. *Tomm, K. (1992). Er hensigten at stille lineære, cirkulære, strategiske eller refleksive spørgsmål? Forum 4/92 *Vejledning er mange ting: Transkription fra en vejledning #Valgreen, H. (2006). Balance i vejledningen, s. 16-25. DPU: Masterprojekt #Valgreen, H. (2013). Refleksion og fællesskab: Kollektiv Narrativ Praksis i karrierevejledningen. Kap. 8. Aarhus Universitet: PhD-afhandling. http://pure.au.dk/portal/da/helv@dpu.dk Vejlederen: Fremtidens vejledning foregår via Facebook http://www.ug.dk/sitecore/shell/controls/rich%20text%20editor/~/media/eVejledning/videnscenter/Vejledning%20via%20facebook.ashx VidensCenter for Vejlednings temanummer om kommunikation i vejledning: http://www.ug.dk/flereomraader/videnscenter/vejltemaer/tidligeretemaer/tema_kommunikation_i_vejledning.aspx *Westergaard,J. (2012) Effektiv gruppevejledning af unge. Valby: Schultz. Kap.3 *Westmark, Thilde: Nissen, Dorte; Offenberg, Lasse og Lund-Jacobsen, Dorte (2012):

”Ekspert- og proces konsulent. Kan man være lidt af hvert?” s. 47-55. I Thilde Westmark,

Dorte Nissen; Lasse Offenberg og Dorte Lund-Jacobsen: Konsulent – men hvordan?

København, Akademisk Forlag.

* Wever, C. (2009). Musical Re-tellings: Songs, Singing, and Resonance in Narrative Practice. I: The International Journal of Narrative Therapy and Community Work, 2009(3), 28-42. White, M. (2006). Narrativ teori. S. 25-49. Kbh: Hans Reitzels Forlag. Winslade, J. & Monk, G. (2008). Narrativ vejledning i skolen. S. 11-41. Kbh: Dansk Psykologisk Forlag. *Øvelse i spørgsmålstyper i systemisk vejledning

7

1. seminar den 8-11/9 på DPU

Introduktion til modul 3 og analytiske perspektiver på samtaler i en institutionel kontekst

Mandag 8/9

10 - 12.30

13.30 - 16.00

Teoretisk og praktisk introduktion til modulet og til forholdet mellem teori og praksis v/Lektor og koordinator for modul 3 Helle Merete Nordentoft, DPU

Vejledning som som institutionel praksis: Forventninger, roller og realiteter v/Helle Merete Nordentoft og tidligere master studerende Joan Høgstedt Larsen

Tirsdag 9/9: 9 - 15

Vejledning og video i praksis: Om at arbejde med video – praktiske, metodiske og analytiske perspektiver v/ videnskabelig assistent Louise Hvitved og videnskabelig assistent Kamilla Nørtoft

Onsdag 10/9: 9 – 15 Magt og asymmetri i vejledningssamtalen v/professor Karen Lund

2. seminar 19-20/9 på DPU

Fortællingen i vejledningen

Torsdag 18/9: 10 – 16

16.15 - 18

Kollektiv Narrativ Praksis v/ videnskabelig assistent Helene Valgreen

Problemformuleringsseminar - Kollektiv akademisk vejledning

Fredag 19/9

9.30 - 10

10 - 12.30

13.30 – 16

Fælles kaffe Fællesforelæsning: Læring som uddannelsessystemets paradigme v/ Jakob Wandall Fælles frokost Vejledning i et canadisk perspektiv v/videnskabelig assistent Helene Valgreen

8

3. seminar 28 - 31/10 på DPU

Vejlederen som social arkitekt

Tirsdag 28/10

10 – 12.30

13.30 -16.30

Vejlederen som social arkitekt v/ lektor Helle Merete Nordentoft Kollektiv akademisk vejledning

Onsdag 29/10: 9 - 15 Vejledning i fællesskaber og gruppevejledning i praksis v/ Lektor Rie Thomsen

Torsdag 30/10: 9 - 15 Systemisk vejledning – i teori og praksis v/ Helle Merete Nordentoft

Fredag 31/10

9 – 11.30

12.30 - 15

Vejledning via digitale medier v/sociolog Kasper Hein

Filosoferende undersøgelser af vejledning i praksis v/Ph.d. stipendiat Christian Lystbæk

4. seminar 18-20/11 på DPU

Kvalitativ forskning i ”Vejledning i praksis”

Tirsdag 18/11

13.30 - 16

Fælles undervisning for modul 1 og 3: Qualitative research methods: challenges and opportunities v/professor John McLeod

Onsdag 19/11

10 – 12.30

13.30 - 15

15 – 17

Fællesforelæsning: Qualitative research methods: a SWOT analysis

of challenges in qualitative approaches v/professor John McLeod

Opsamling på og evaluering af

modul 3, intro til eksamen og til modul 4 v/ Helle Merete Nordentoft

Kollektiv akademisk vejledning

9

1.seminar: 8-11/9 på DPU i København

Introduktion til modul 3 og analytiske perspektiver på samtaler

i en institutionel kontekst

Mandag 8/9: 10-12.30: Teoretisk og praktisk introduktion til modulet og til forholdet mellem teori og praksis Underviser: Lektor og koordinator for modulet Helle Merete Nordentoft, DPU Mål Efter undervisningen er den studerende indsigt i

modulet – mål og midler

teoretiske perspektiver på forholdet mellem teori og praksis i analyser af vejledningspraksis

Indhold De mål som er beskrevet i studieordningen konkretiseres og eksemplificeres i forhold til modul 3 i undervisningens første afdeling. I anden afdeling diskuteres forholdet mellem teori og praksis med særligt fokus på, hvordan et etnometodologisk perspektiv kan belyse vejledningspraksis. Tilrettelæggelse af undervisningen

1) Vi taler om de studerendes forventninger til modulet, hvorefter modulets koordinator supplerer med uddybende information.

2) Oplæg om analytiske perspektiver på forholdet mellem teori/praksis. Litteratur

*McLeod, J. (2003). Counselling theories: Diversity and convergence. In J. McLeod: An Introduction to Counselling, kapitel 3, s. 41-78. Buckingham: Open University Press

*Alvesson, M. & Skjöldberg, K (1994): Tolkning och reflektion. Vetenskabsfilosofi och kvalitativ metode, 41-51. Lund: Studentlitteratur.

Supplerende litteratur Skagen, K.(2004). I veiledningens landskap. Kristiansand: Høyskoleforlaget

Nielsen, Søren Beck (2012): Sprogpsykologi. Det teoretiske grundlag. København: Samfundslitteratur.

Forberedelse til undervisningen

Læs teksterne i kompendium og på BB til første undervisningsgang.

Overvej – og skriv gerne ned de forventninger I har til modul 3.

10

Mandag 8/9: 13.30-16 Vejledning som som institutionel praksis: Forventninger, roller og realiteter Underviser: Lektor Helle Merete Nordentoft, DPU og Joan Høgstedt Larsen/tidligere modul 3 studerende og master i vejledning Mål

Formålet med undervisningen er de studerende får indsigt i og øver sig på at lave analyse med et mikro-sociologisk afsæt på vejledning som en institutionel praksis.

Med udgangspunkt i en tidligere opgave, som Joan – en tidligere modul 3 studerende har lavet diskuterer vi, hvad dette perspektiv kan betyde for vejlederens rolle og ageren i en konkret institutionel sammenhæng. Hvordan kan vejlederen finde balancen mellem at være personlig, åben, lyttende og samtidigt være professionel distanceret? Hvilke elementer i samtalen har betydning for om det ene eller det andet er spil?

Efter undervisningen har den studerende kendskab til centrale begreber og metoder i etnometodologisk og konversationsanalytisk tænkning.

Tilrettelæggelse af undervisningen

1) Introduktion til centrale begreber i etnometodologisk og konversationsanalytisk tænkning.

2) Analytisk øvelse, hvor disse begreber bringes i spil i forhold til en opgave af modul 3 studerende om forholdet mellem at være personlig og professionel i vejledningspraksis.

Litteratur

1. *Stax, T. (2005): Samtaler i detaljer, detaljer i samtaler. Etnometodologisk konversationsanalyse. In M Järvinen & N. Mik-Meyer (red.). Kvalitative metoder i et interaktionistisk perspektiv, s. 169 - 190. København: Hans Reitzels Forlag.

2. *Jacobsen, M. Hviid & Kristiansen, S. (2011): Erwing Goffman - det situationelle selv og selvets dramatiske effekter. In M. Hviid Jacobsen, & S. Kristiansen: Selvet - sociologiske perspektiver. Kapitel 2, s. 47-72. København: Hans Reitzels Forlag.

3. *Eide, S. Botnen; Grelland, H. Herlof; Kristiansen, A.; Særvareid H. Inge og Aaslan, D., G. (2009): Om ”menneskearbejde” og ”ekspertarbejde” i vejledning. In Eide et al: Til den andens bedste, kapitel 3, s. 49-66. Oslo: Gyldendal Norsk Forlag.

4. *Järvinen, Margaretha og Mik-Meyer, Nanna (red) (2004): At skabe en klient. Institutionelle identiteter i socialt arbejde. København: Hans Reitzels Forlag.

5. Järvinen, Margaretha og Mik-Meyer, Nanna (red) (2012): At skabe en professionel – Ansvar og autonomi i velfærdsstaten. København: Hans Reitzels Forlag.

6. *Vejledning er mange ting: Transkription fra en vejledning 7. Nordentoft, H. M. & Olesen, B. Ravn (2014): Kommunikation i kontekst.

København: Munksgaard.

11

Supplerende litteratur

McLeod, J. (2003): The counseling relationship. In J. McLeod: An Introduction to Counselling, kapitel 12, s. 293-322. New York: Open University Press.

Nielsen, M. F. & Nielsen, S. Beck (2005): Samtaleanalyse. København: Forlaget Samfundslitteratur

#Peräkyla, A. & Vehvilfinen, S (2003): Conversation Analysis and the Professional Stocks of Interactional Knowledge. Discourse and Society #14: s. 727-750

Forberedelse til undervisningen

Læs tekst 1-5. Med afsæt i disse tekster, må du gerne overveje, hvordan de institutionelle rammer og begreber, som nævnes i artiklerne får betydning ift. vejledningssamtaler i din praksis. Hvorfor og hvordan er dine vejledningssamtale institutionelle?

Læs transkriptionen (6) i kompendiet igennem og overvej: Hvordan vejlederen balancerer mellem at være personlig, åben, lyttende og samtidigt være professionel distanceret? Hvilke elementer i samtalen har betydning for om det ene eller det andet er spil?

Hvordan kan tekst 1-5 være med til at begrebssætte interaktionen mellem vejlederen og den vejledte?

12

Tirsdag 9. september: 9 - 15 Vejledning og video i praksis: Om at arbejde med video – praktiske, metodiske og analytiske perspektiver Undervisere: Videnskabelig assistent Kamilla Nørtoft og Louise Hvitved Mål: Undervisning i at arbejde med video – praktisk, metodisk og analytisk: Efter undervisningen har den studerende fået kendskab til, hvordan man praktisk kan gennemføre en videooptagelse. Herudover vil den studerende blive bekendt med, hvordan der kan arbejdes med video som empiri og analyse af video. Indhold: Denne undervisningsgang vil have fokus på forhold, som vedrører videooptagelse af vejledningssamtaler. Endvidere vil det blive diskuteret hvilke muligheder og begrænsninger, der er ved brug af videoobservationer – herunder etiske aspekter. Herudover vil der blive givet eksempler på, hvordan I som vejledere kan gøre brug af jeres erfaring med vejledningssamtale, ved at gøre jer selv til genstand for refleksion, undersøgelse og observation. Tilrettelæggelse af undervisningen: I begyndelsen af undervisningen vil Cato Bjørndal via videolink være med og holde et oplæg om brugen af video som værktøj til udviklingsarbejde i forbindelse med vejledning. I undervisningen vil en vejledningssamtale blive videooptaget, og det vil blive gennemgået hvilke praktiske hensyn, man skal være opmærksom på i forbindelse med videooptagelser. Dele af den videofilmede vejledningssamtale vil blive diskuteret og analyseret. Litteratur knyttet til undervisningen:

1. Buhl, M. (2011). Multimodality. On video mediated counselling for educational purposes. I: Vietnam Forum for Lifelong Learning: Building a Learning Society. Hanoi: Proceedings.

2. Bjørndal, C. (2012). Veilederes møte med seg selv. Betydningen av videoopptak og transkripsjon som utviklingsredskap. I Ulvestad, A. & F. Kärki (red.) Flerstemt veiledning. Oslo: Gyldendal.

3. Justesen, L. (2008). Dokumenter i netværk. I M. Järvininen & N. Mik-meyer (red.). Kvalitative metoder i et interaktionistisk perspektiv, s. 215-234. København: Hans Reitzels Forlag.

Supplerende litteratur:

Baarts, C. (2010). Autoetnografi. I Brinkmann, S. & Tanggaard, L (red.), Kvalitative metoder. København: Hans Reitzels Forlag.

Bjørndal, C. (2003): Det vurderende øje. Observation, vurdering og udvikling i undervisning og vejledning. Århus: KLIM.

Latour, B. (1992): Where Are the Missing Masses? The Sociology of a Few

13

Mundane Artifacts. I: Wiebe E. Bijker and John Law, (eds.), Shaping Technology/Building Society: Studies in Sociotechnical Change. Cambridge, Mass.: MIT Press, pp. 225–258.

Raudaskoski, P. (2010): Observationsmetoder (Herunder videoobservation). I Brinkmann, S. & Tanggaard, L. (red.), Kvalitative metoder. København: Hans Reitzels Forlag.

Forberedelse til undervisningen:

Med inspiration i tekst 1 tænk over, hvilke forhold, som kan få betydning for, hvordan du konkret kan arbejde med en video på modul 3 og analyse af en af dine egne vejledningssamtale?

Med afsæt i tekst 2 overvej hvordan tid, sted og forskellige ting og artefakter kan påvirke din vejledning?

14

Onsdag 9. september: 9 – 15 Magt/asymmetri i vejledningssamtalen Underviser: Professor Karen Lund, DPU Mål At de studerende får indblik i, hvordan sociale positioner forhandles i samtaler, herunder hvordan den overordnede rollefordeling og samfundsskabte sociale strukturer slår igennem på mikroniveau. Desuden er det et mål, at de studerende får øvelse i at analysere samtaler fra et tæt sprogligt perspektiv og i den forbindelse får indsigt i betingelser for interkulturel kommunikation. Indhold Med udgangspunkt i viden fra feltet interkulturel kommunikation, hvor samtaler mellem deltagere med forskellig sproglig og/eller kulturel baggrund analyseres, vil der blive sat fokus på, hvilken rolle sprog (i ental og flertal) har for forhandlingen af sociale positioner i vejledningssamtaler, herunder for udøvelse af magt gennem eksplicitte og implicitte markeringer. Tilrettelæggelse af undervisningen Der vil indgå såvel øvelser i at analysere samtaler og forholde sig til vejledningsrelevante aspekter af disse som diskussion af centrale teoretiske begreber.

Litteratur: 1. *Svennevig, J. (2009): Forståelse og sosiale relasjoner i håndtering av

språkproblemer i andrespråkssamtaler. I Nordand 2009/2, 35-64 2. *Lund, K. (2000): Interkulturel kommunikation. At navigere i misforståelser.

Dansk. Vejen til integration. Modersmålselskabets årsbog, 2000, 35-44 3. McLeod, J. (2003): Multiculturalism as an approach to counselling. In J.

McLeod: An Introduction to Counselling, kapitel 10, s. 243-270. New York: Open University Press.

Forberedelse Læs de 3 artikler og sæt dig især ind i de centrale faglige begreber (interkulturel kommunikation, pragmatisk kompetence, reparation af samtalen, ansigtstab, dominansforhold, misforståelser, ordforrådsproblemer og evt. andre). Overvej hvad det betyder for vejledningssamtaler, at der kan være tale om modsatrettede hensyn (Svennevig) eller at en samtalepart navigerer i kaos/misforståelser (Lund).

15

2.seminar: 19-20/9 på DPU i København: Fortællingen i vejledningen

Torsdag 19/9 2014 kl. 10 – 16 Kollektiv Narrativ Praksis Underviser: Videnskabelig assistent Helene Valgreen Mål Målet er at give de studerende indblik i Kollektiv Narrativ Praksis og de bagvedliggende forståelser, teorier og metoder og at kunne perspektivere dem i forhold til aktuelle samfundslogikker og forskellige vejledningstilgange. Indhold Præsentation af det teoretiske og metodiske fundament for Kollektiv Narrativ Praksis: begreber, diskurser og samfundsværdier. Diskussion og analyse af narrative vejledningsmetoders muligheder og begrænsninger med særligt fokus på Kollektiv Narrativ Praksis. Tilrettelæggelse af undervisningen Undervisningen er tilrettelagt som en afveksling mellem oplæg fra underviseren, refleksion og diskussion i plenum samt øvelser i mindre grupper. Litteratur knyttet til undervisningen

* Denborough, D. (2008). Collective Narrative Practice (kap. 1, 10 og 11). Australia: Dulwich Centre Publications.

#Valgreen, H. (2013). Refleksion og fællesskab: Kollektiv Narrativ Praksis i karrierevejledningen. Kap. 8. Aarhus Universitet: PhD-afhandling. http://pure.au.dk/portal/da/helv@dpu.dk

* Wever, C. (2009). Musical Re-tellings: Songs, Singing, and Resonance in Narrative Practice. I: The International Journal of Narrative Therapy and Community Work, 2009(3), 28-42.

White, M. (2006). Narrativ teori. S. 25-49. Kbh: Hans Reitzels Forlag.

Winslade, J. & Monk, G. (2008). Narrativ vejledning i skolen. S. 11-41. Kbh: Dansk Psykologisk Forlag.

Supplerende litteratur:

Morgan, A. (2005). Narrative samtaler. Kbh: Socialpædagogisk Bibliotek, Hans Reitzels Forlag.

# Valgreen, H. (2013). Refleksion og fællesskab: Kollektiv Narrativ Praksis i karrierevejledningen. Aarhus Universitet: PhD-afhandling: http://pure.au.dk/portal/da/helv@dpu.dk

White, M. (2008). Kort over narrative landskaber. Kbh: Hans Reitzels Forlag. Forberedelse til undervisningen: Reflekter over, hvilken betydning det kan have at anlægge et narrativt perspektiv i vejledningen med særligt henblik på Kollektiv Narrativ Praksis.

16

Torsdag 19/9: 16.15 - 18 Problemformuleringsseminar - Kollektiv akademisk vejledning

Fredag den 19/9 Morgenkaffe foran festsalen kl. 9.30-10.00 Fællesforelæsning: 10 - 12.30 Læring som uddannelsessystemets paradigme.

Hvilken betydning kan måling af learning outcomes få for den pædagogiske praksis? Hvilke erfaringer med tests og prøver er gjort i Danmark?

Underviser: Jakob Wandall Sted: Festsalen

Formål:

Modulet har til hensigt at give indføring i Globaliseringens betydning for dansk

skolepolitik, paradigmeskiftet fra undervisning mod læring, om metoder til måling af

læring og hvordan man i Danmark udnytter test og prøver i en pædagogisk kontekst

med den engelsktalende verden som reference.

Mål:

Efter gennemført modul kan den studerende demonstrere overblik over og indsigt i:

Globaliseringens betydning for den Dansk uddannelsespolitik på skoleområdet

Komparativ uddannelseslære med fokus på norden og de engelsktalende lande

Måling af læring med forskellige psykometriske instrumenter og metoder

Anvendelse af test og prøver i en pædagogisk og en styringsmæssig kontekst.

Indhold:

Modulet omhandler globaliseringens gennemslag i dansk uddannelsespolitik med

hensyn til fokusskiftet fra input (undervisning, curriculum) til output (learning

outcome, målt læring) med med særligt henblik på anvendelse af og tænkemåder om

test og prøver i den danske skole.

Litteratur knyttet til undervisningen:

Barr, R. B., & Tagg, J. (1995). From teaching to learning—A new paradigm for undergraduate education. Change: The magazine of higher learning, 27(6), 12-26 (Kan hentes her:

http://websvr.smith.edu/deanoffaculty/Barr%20and%20Tagg%201995.pdf)

Education, Testing, and Validity: A Nordic Comparative Perspective, chapter 8 in Chatterji, M. (2013). Validity and Test Use: An International Dialogue on Educational Assessment, Accountability and Equity. Emerald Group Publishing Limited. (Kan hentes her:

17

http://nordicmetrics.com/Chapter%208_A%20Nordic%20Comparative%20Perspective.pdf)

Forberedelse til undervisningen: Evt. læsning af artikler Frokost i aulaen kl. 12.30-13.30

18

Fredag 20/9: 13.30 – 16 Vejledning i et canadisk perspektiv Underviser: Videnskabelig assistent Helene Valgreen Mål: Introduktion til centrale, canadiske vejledningsteorier og -metoder og deres bagvedliggende værdier. At give indsigt i, hvordan værdier og teorier viser sig i vejledningspraksis. Indhold: Præsentation af en international hovedstrømning indenfor vejledning med udgangspunkt i forskning af Norman E. Amundson samt R. Vance Peavy. Afprøvning af forskellige vejledningsmetoder og refleksion over, hvordan der kan sikres sammenhæng mellem intention og praksis. Analyse af værdier i vejledningen. Tilrettelæggelse af undervisningen: Undervisningen er tilrettelagt som en afveksling mellem oplæg fra underviseren, refleksion og diskussion i plenum samt øvelser i mindre grupper. Litteratur knyttet til undervisningen:

* Amundson, N. E. (2004): Livets Fysik. S. 9-27. Fredensborg: Forlaget Studie og Erhverv.

* Amundson, N. E. (2009). Active engagement. The being and doing of career counselling (edition three), pp 112-136. Richmond, Canada: Ergon Communications.

Peavy, V. R. (2005). At skabe mening – den SocioDynamiske samtale. S. 17-43. Kbh: Schultz.

Peavy, V.R. (2012). Konstruktivistisk vejledning. Teori og metode. Kbh: Schultz. 1. del: Konstruktivisme og vejledning.

Poehnell, G.R., & Amundson, N. E. (2012). Håb og engagement - Nye muligheder i livs- og karrierevejledning. Kbh: Schultz. Kap. 2-5.

#Valgreen, H. (2006). Balance i vejledningen, s. 16-25. DPU: Masterprojekt.

Supplerende litteratur

Amundson, N. E. (2011). Vejledningens metaforer. Din karriere. Din vej. Dit liv. Kbh: Schultz.

Forberedelse til undervisningen Overvej, hvordan du skaber sammenhæng mellem intention og praksis i dit professionelle virke. Hvilke værdier tager du med dig ind i vejledningen, og hvordan viser de sig i praksis?

19

3.seminar: 28-31/10 på DPU i København: Vejlederen som social arkitekt

Tirsdag 28/10: 10 - 12 Vejlederen som social arkitekt Underviser: Lektor Helle Merete Nordentoft

Mål

At den studerende kender til betydningen og implikationerne ved at betegne en vejleder som ”en social arkitekt”.

At den studerende præsenteres for et kommunikativt perspektiv på, hvorfor og hvordan man kan agere som en ”social arkitekt”.

Indhold og tilrettelæggelse af undervisningen

Første del af undervisningen tager afsæt i kollektiv akademisk vejledning som case præsenteres den studerende for det teoretiske grundlag for modellen og de muligheder og udfordringer den rummer ift. at vejlederen kan facilitere lærings- og valgprocesser.

Anden del af undervisningen lægger op til en diskussion af, hvordan erfaringerne med kollektiv akademisk vejledning kan overføres til andre vejledningskontekster.

Litteratur

Dysthe, Olga (red)(2003): Dialog, samspil og læring. København: Klim.

*Christensen, Roland C.: The Discussion Teacher in Action: Questioning, Listening, and Response. I Roland C. Christensen, , David A. Garvin & Ann Sweet (ed.) (1991). Education for Judgement. The Artistry of Discussion Leadership, Boston, Massachusetts: Harvard Business School Press, s. 153 - 172

*Holmgren, Allan (2007): Det handler om koordinering – ikke om forståelse. Forord i

Kommunikation og skabelsen af sociale verdener, s. 9-11. København, Dansk

Psykologisk Forlag.

*Pearce, Barnett (2007): ”Forgreningspunkter: Øjeblikke, som forandrer verden”. I:

Kommunikation og skabelsen af sociale verdener, s. 17 - 35. København, Dansk

Psykologisk Forlag.

*Westmark, Thilde: Nissen, Dorte; Offenberg, Lasse og Lund-Jacobsen, Dorte (2012):

”Ekspert- og proces konsulent. Kan man være lidt af hvert?” s. 47-55. I Thilde

Westmark, Dorte Nissen; Lasse Offenberg og Dorte Lund-Jacobsen: Konsulent – men

hvordan? København, Akademisk Forlag.

Supplerende litteratur Ravn, Ib (2011): Facilitering. Ledelse af møder, der skaber værdi og mening.

København: Hans Reitzels Forlag.

20

Just, Eva (2008): Gruppeprocesser I supervisionsgruppen. I A. Juutelainen (red):

Supervision i sundhedsprofessioner, kapitel 6, s. 125-151. København: Hans Reitzel

Nielsen, Søren Beck (2012): Sprogpsykologi. Det teoretiske grundlag. København: Samfundslitteratur.

Forberedelse Læs teksterne og overvej

1. Hvad bliver du særligt optaget af i de tematikker, som teksterne beskriver 2. Hvordan du kan udvikle din rolle som social arkitekt i din vejledningspraksis ift.

til de muligheder og udfordringer teksterne skitserer.

Tirsdag 28/10: 13 - 16 Kollektiv akademisk vejledning

21

Onsdag 29/10: 10 - 16 Vejledning i fællesskaber og gruppevejledning i praksis Underviser: Lektor Rie Thomsen Mål Efter undervisningen har den studerende 1) fået indsigt i forskellen på vejledning i fællesskaber og forskellige teorier om vejledning i grupper 2) fået introduktion til FFAST som metode til vejledning i grupper og erfaring med gruppevejledning gennem deltagelse i en øvelse. Indhold og tilrettelæggelse af undervisningen Formiddagen bruges på en introduktion til Jane Westergaards metode til gruppevejledning FFAST modellen samt en øvelse, hvor denne afprøves. Eftermiddagen tager afsæt i en forelæsning om vejledning i fællesskaber, samt et gruppearbejde, hvor de studerende diskuterer forskellen på vejledning i fællesskaber og vejledning i grupper. Litteratur

*Thomsen, R., Skovhus, R. B., & Buhl, R. (2013). At vejlede i fællesskaber og grupper. Valby: Schultz kap. 3. og 4.

*Westergaard,J. (2012) Effektiv gruppevejledning af unge. Valby: Schultz. Kap.3

*Boge, M m.fl. (2011) Læring gjennom veiledning, 2. utg. Meningsskapning i grupper. Bergen. Fagbokforlaget. Kap. 3.

McLeod, J. (2003): Side 563-570 In J. McLeod: An Introduction to Counselling. New York: Open University Press.

McLeod, J. (2003): Side 61-69 In J. McLeod: The Counsellors workbook. New York: Open University Press.

Forberedelse Læs teksterne og lav en liste med forskelle og ligheder mellem vejledning i fællesskaber og vejledning i grupper. Overvej hvordan gruppevejledning eller vejledning i fællesskaber kan analyseres med afsæt i forskellige teoretiske perspektiver som er introduceret på modul 3.

22

Torsdag 30/10: 9 - 15

Systemisk vejledning – i teori og praksis Underviser: Lektor Helle Merete Nordentoft

Mål: Efter undervisningen har den studerende udviklet et kendskab til centrale begreber/kategorier og metoder i systemisk vejledning og supervision. Indhold Undervisningen tager afsæt i, at de studerende har læst teksterne i kompendiet og består af 2 dele:

1. Vi laver en systemisk vejledning i praksis. 2. Neutralitetsbegrebet udforskes gennem analyse af en video og transkription fra en

vejledning.

Tilrettelæggelse af undervisningen Undervisningen veksler mellem øvelser - praktiske og analytiske - og kortere teoretiske input. Litteratur

1. *Mosgaard, J. (2003): De tre bølger i systemisk tænkning. Systemisk Forum 3. 2. *Lund-Jacobsen, Dorte og Wermer, Ane (1996): En invitation til nysgerrighed

Fokus på Familien, 29, 36-49. 3. *Tomm, K. (1992). Er hensigten at stille lineære, cirkulære, strategiske eller

refleksive spørgsmål? Forum 4/92 4. *Spørgsmåltyper i systemisk vejledning 5. *Øvelse i spørgsmålstyper i systemisk vejledning 6. Schilling, B. (1997): Systemisk supervisionsmetodik: Et sprogspil for

professionelle, der anvender supervision. København: Psykologisk Forlag.

Supplerende litteratur

Nordentoft, H. M. & Olesen, B. Ravn (2014): Systemisk kommunikation. I H. M. Nordentoft & B. Ravn Olesen: Kommunikation i kontekst, kapitel 3. København: Munksgaard.

Andersen, T. (2001): Reflekterende Processer. Samtaler og samtaler om samtalerne. København: Dansk Psykologisk Forlag.

Ølgaard, B. (1991): Kommunikation og økomentale systemer – ifølge Gregory Bateson. Åbyhøj: Forlaget ASK.

Schilling, B. (1997): Systemisk supervision. En historie om den systemiske supervision gennem 45 år. København: Psykologisk Forlag.

Forberedelse til undervisningen Læs litteraturen i kompendiet og

1. Kig på øvelsen i spørgsmålstyper i kompendiet og se på, hvilke spørgsmålstyper vejlederen bruger og med hvilken effekt (brug især tekst 3 og 4)

23

2. Overvej en konkret udfordring i din vejledningspraksis, som du kunne tænke dig at få undersøgt i en systemiske vejledning, som vi laver i forbindelse med undervisningen.

24

Fredag 31/10: 9 – 11.30 Vejledning via digitale medier Underviser: Sociolog Kasper Hein Indhold Undervisningen kommer omkring følgende spørgsmål: Hvordan vejleder man via medier som chat og Facebook? Hvilke vejledningsfaglige potentialer og udfordringer rummer brugen af disse medier i vejledningssituationer? Hvilke typer relationer skabes der i det digitale møde? Vejledningsfaglige grundbegreber og traditioner vil blive sat i spil i diskussion af vejledning via digitale medier. Chatvejledning og vejledning på Facebook vil blive brugt som gennemgående case, og erfaringer fra den digitale vejledningsenhed, eVejledning, vil blive inddraget. Mål:

At du opnår indsigt i potentialer og faldgruber ved digital vejledning

At du opnår indsigt i, hvordan primært chatvejledning kan tematiseres

vejledningsfagligt

Indhold:

Samfundsmæssige baggrunde og præmisser for brug af digitale medier i vejledning

Vejledningsfaglige begreber som relation, refleksion og magt vil blive inddraget

sammen med mere metodiske begreber som spørgeteknik og metakommunikation

Erfaringer med og undersøgelser af medieret vejledning i såvel Danmark som

udlandet

Metodeudviklingsprojekter indenfor området

Tilrettelæggelse af undervisningen Undervisningen vil være en kombination af oplæg, diskussioner i små grupper og fællesdiskussioner af vejledning via digitale medier. Litteratur

Bill Laws: Online karrierevejledning - et hit og nogle myter. http://www.ug.dk/sitecore/shell/controls/rich%20text%20editor/~/media/eVejledning/videnscenter/Online%20karrierevejledning.ashx

VidensCenter for Vejlednings temanummer om kommunikation i vejledning: http://www.ug.dk/flereomraader/videnscenter/vejltemaer/tidligeretemaer/tema_kommunikation_i_vejledning.aspx

Vejlederen: Fremtidens vejledning foregår via Facebook http://www.ug.dk/sitecore/shell/controls/rich%20text%20editor/~/media/eVejledning/videnscenter/Vejledning%20via%20facebook.ashx

Sindahl, T.N. (2009): Chatrådgivning sammenlignet med telefonrådgivning – en komparativ undersøgelse af samtaler på BørneChatten og på BørneTelefonen i 2008 Http://børnsvilkår.dk/BV/Publikationer/andre_udgivelser.aspx

25

Forberedelse Det forventes, at den studerende har læst litteraturen og overvejer de spørgsmål, som undervisningen lægger op til - dvs:

Hvordan vejleder man via medier som chat, og facebook?

Hvilke vejledningsfaglige potentialer og udfordringer rummer brugen af disse medier i vejledningssituationer?

Hvilke typer af relationer skabes der i det digitale møde?

26

Fredag 31/10: 12.30 – 15 Filosoferende undersøgelser af vejledning i praksis Underviser: Ph.d. stipendiat Christian Lystbæk Mål Målet med undervisningen er, at deltagerne udvikler kendskab til filosoferende undersøgelser af vejledning i praksis. Indhold Undervisningen præsenterer og diskuterer centrale begreber og metoder i filosoferende undersøgelser af vejledningspraksis - med særligt fokus på aktionsforskning. Tilrettelæggelse af undervisningen Undervisningen består af oplæg, refleksion/diskussion og praktiske øvelser. Litteratur

*Lystbæk, C.T. (2011): Eksistentialistisk vejledning. I: Vejledernes Værktøjskasse, Vejlederforum nr.2, 2011.

*Lystbæk, C.T. (2008): Hen imod en afmystificering af coaching. Skitser til et dialogfilosofisk grundlag for coaching. I K. Gørtz (red): Coaching i perspektiv, kap. 12, s. 208-222. København: Hans Reitzels Forlag.

Forberedelse Deltagerne bedes læse litteraturen samt overveje: Hvilke filosofiske antagelser (om god vejledning, vejledningens fokus, etc.) støtter udviklingen af ”din” vejledningspraksis sig til? Hvordan arbejdes der med denne udvikling af praksis?

Tirsdag 18/11: 13.30 – 16 Fællesundervisning for modul 1 og 3 på Master i Vejledning: Qualitative research methods: challenges and opportunities Underviser: Professor John McLeod Mål This lecture offers an overview of the field of qualitative research, with particular focus on the use of qualitative methodologies to generate practical knowledge in areas such as counselling, guidance and psychotherapy.

Indhold The presentation will begin by offering a definition of qualitative research, and describing some examples of research studies that illustrate the potential value of this method of inquiry. The focus then turns to the question of the philosophical assumptions and ideas that inform and underpin qualitative. It will be argued that qualitative work is enhanced by an appreciation of the deep roots of this way of knowing, in relation to historical developments in philosophy and social science. An

27

overview of these developments will be provided. The presentation then considers three central challenges associated with the use of qualitative methodologies: (i) the issue of researcher reflexivity and subjectivity: (ii) validity - how to conduct and report qualitative research that is persuasive and plausible; (iii) building a knowledge base from multiple studies: the challenge of qualitative meta-synthesis. The lecture concludes with a discussion of the training of qualitative researchers - what is it like to do qualitative research, and what kind of support does a researcher need? Litteratur

McLeod, J. (2011): Qualitative Research in Counselling and Psychotherapy (London: Sage)

McLeod, J. (2013): Qualitative research: methods and contributions. In M.J. Lambert (red.) Bergin and Garfield: Handbook of Psychotherapy and Behavior Change, s. 49-84, New York: Wiley.

Forberedelse No specific preparation is required. The material presented in the lecture will assume a general familiarity with issues in research methodology.

28

Onsdag den 19/11 Morgenkaffe foran festsalen kl. 9.30-10 Fællesforelæsning: 10 - 12.30 Qualitative research methods: a SWOT analysis of challenges in qualitative approaches Underviser: Professor John McLeod Sted: Festsalen Mål og indhold What is qualitative research? What is the potential value of this method of inquiry? Where is it of less use or even counterproductive? What assumptions underpin qualitative approaches in research? What is its relation to creating evidence - and evidence practice and policy? Using a SWOT analysis framework, the lecture explores the Strengths, Weaknesses, Opportunities and Threats of qualitative approaches in research. Tilrettelæggelse Lecture, followed by questions and answers Forberedelse No specific preparation is required. The material presented in the lecture will assume a general familiarity with issues in research methodology Litteratur:

McLeod, J. (2011) Qualitative Research in Counselling and Psychotherapy. London: Sage

McLeod, J. (2013) Qualitative research: methods and contributions. In M.J. Lambert (ed.) Bergin and Garfield's Handbook of Psychotherapy and Behavior Change, 5th ed. (pp. 49-84). New York: Wiley

Frokost i aulaen kl. 12.30-13.30

29

Onsdag 19/11/9: 13.30 – 15 Opsamling på og evaluering af modul 3 + intro til eksamen og til modul 4 Underviser: Lektor Helle Merete Nordentoft

Mål At den studerende har evalueret modulet og føler sig klædt på til eksamen. Indhold

1) Opsamling på modulet.

Hvad står særligt frem fra undervisning/vejledning på modulet? Hvilken viden har I fået med jer?

Tips til og gennemgang af, hvad vi vægt på til eksamen. 3) Evaluering.

Der bliver lagt et evalueringsskema ud på BB efter 3. seminar, som jeg håber og forventer, I udfylder forud for undervisningen, da evalueringen tager afsæt i jeres skriftlige

kommentarer. 4) Intro til modul 4: Udlevering af en plan for forløbet

Onsdag 19/11: 15 – 17: Kollektiv akademisk vejledning