DansKPERSPEKTIVER I

Populærvidenskabelig artikelEKSTRAMATERIALE TIL

ARGUMENTER FOR FORANDRING

DANSKLÆRERFOREN INGENS FORLAG

© Dansklærerforeningens Forlag. Kopiering må finde sted efter gældende aftale med Copydan.

2

Argumenter for forandring

6Populærvidenskabelig artikel

Hvad er en populærvidenskabelig artikel?Når du skriver opgaver i fagene i gymnasiet, fx en rapport i fysik eller sam-fundsfag, skriver du til en fagligt kompetent læser (fx en elev med fysik på samme niveau som dig). Her videreformidler du faglig viden, bruger kom-plicerede faglige begreber og forklarer din teori og dine faglige metoder. En populærvidenskabelig artikel er skrevet af dig som fagperson og henvendt til en alment interesseret læser, som ikke har det samme faglige forudsætninger som dig. I en populærvidenskabelig artikel er kommunikationssituationen derfor asymmetrisk, fordi afsender og modtager ikke har det samme faglige udgangspunkt. Kommunikationssituationen stiller derfor store krav til dig, fordi du både skal være en kompetent fagperson og samtidig skal kunne for-midle din viden, så den kan forstås af din læser. Og hvis du ikke selv forstår det faglige indhold til bunds, kan du heller ikke lave en god formidling. Formålet med en populærvidenskabelig artikel er at oplyse læseren om ny viden, tilbyde perspektiver på og forståelse for et fagligt emne og måske også at give en god læseoplevelse. Med andre ord gør du læseren opmærksom på et relevant delemne, som du vinkler for at gøre det interessant. Lav en vinkling af dit emnePopulærvidenskabelige artikler i tidsskrifter og aviser er ofte ganske korte (beregn ca. 3-4 sider i Word-format). Artiklen giver dig dermed ikke lejlighed til at forklare alt, hvad du ved om fx emnet klimaforandringer. Du skal derfor lave et nedslag i din faglige viden, en vinkling af emnet. Før du starter på at skrive, er du derfor nødt til at spørge dig selv, hvad du vil opnå ved at skrive din artikel. Hvis dit svar er “fortælle om klimaforandringer”, har du endnu ikke fundet den rette vinkling. I stedet for at “fortælle om” skal du “fortælle at”, fx “Jeg vil fortælle, at bekymringerne for klimaforandringer sætter sig spor i amerikanske fiktionsfilm”. Du kan skærpe din vinkling ved at lave en “fordi-sætning”, fx “Det vil jeg fortælle, fordi det viser, hvordan klimaforan-dringerne påvirker os kulturelt”. Undersøg dit delemne, men skriv først dine vinkling-sætninger ned (“Jeg vil fortælle at … ” og “Det vil jeg fortælle, fordi …”). På denne måde sikrer du, at din vinkling er skarpt nok formuleret. Du kan også tænke på vinkling som tekstens pointe (se grundbogens kapitel 6, side 145-146) – det du vil sige med artiklen. Lad gerne en klassekammerat læse sætningerne, og tal sammen om jeres vinklinger.

Brug det retoriske pentagramDet er en god ide at bruge det retoriske pentagram som strukturerende princip, når du forbereder dig på at skrive artiklen. Emnet skal ved hjælp af din udvælgelse og din vinkling blive til et delemne (se ovenfor). I en populær- videnskabelig artikel kan pentagrammets situation forstås som artiklens formål og kontekst. Dens formål er at informere, fascinere og måske endda underholde med sit levende sprog. Konteksten afhænger af det tidsskrift, som artiklen er beregnet på (se mere under punktet modtager herunder). Det kan også være afgørende for konteksten, om der er en aktuel anledning til at

3

6bringe artiklen, fx at FN holder konference om klima, eller Al Gore udkom-mer med en ny film om klimforandringer. I det følgende kan du læse mere om de resterende tre elementer i pentagrammet: afsender, modtager og sprog.

Afsender/skribentSom afsender af en populærvidenskabelig artikel skal du være objektiv og saglig, dvs. fokuseret på dit emne. At være objektiv betyder at skrive med ud-gangspunkt i fakta, undersøgelser, andres forskning, egne forsøg, metodiske analyser af tekster, autentiske begivenheder … Du baserer dig kort sagt på et fagligt arbejde og anvender dermed appelformen logos. Da du også ønsker at fange din læsers interesse og give en oplevelse, er appelformen patos også nyttig, men du skal overveje og dosere dine appelformer. Din etos som skribent afhænger af modtagerens velvilje og tillid til dig. Den har du ikke nødvendigvis på forhånd. Selv om du har læst om huller i ozonlaget, gør det dig ikke til en ekspertkilde på området. At være ekspert-kilde kræver, at man fx har en universitetsuddannelse og erhvervserfaring inden for området, som når en miljøekspert udtaler sig om huller i ozonlaget. Men du har en god basis for at opnå læserens tillid, fordi du er en vidende gymnasieelev. At være en god skribent indebærer bl.a. at have en solid faglig viden, afgrænse centrale dele af emnet, strukturere din artikel, bruge nyheds- og relevanskriterier, overveje kompositionsmodeller, overveje tekstens pointe og skrive klart og levende. Hvis du mestrer dette, opbygger du din etos, sådan at din læser vil vise dig tillid – og læse din artikel med fornøjelse. Hvordan du kommer til at mestre alt dette, kan du læse mere om nedenfor.

Modtager/læserI en populærvidenskabelig artikel skal din læser ideelt set 1) blive klogere, dvs. opnå information om et delemne, 2) kunne genkende sig selv, dvs. identi- ficere sig med det, du skriver og 3) læse noget fascinerende og interessant. For at kunne leve op til dette skal du sætte dig ind i, hvem din typiske læser er. Er det en 5.-klasseselev, der elsker fysik, en litteraturinteresseret gymnasieelev i 2. g, en alment interesseret pædagog, som læser forbrugermagasinet Sam-virke, en gymnasielærer, som læser avissektionen “Ideer” i Weekendavisen, en folkeskolelærer med abonnement på magasinet Illustreret Videnskab, en tøm-rer, som surfer forbi hjemmesiden www.videnskab.dk ... Nogle medier, som fx Samvirke, har en meget bred målgruppe (potentielt alle der handler i COOP), mens andre, som fx tidsskriftet Psykologi, har en mere afgrænset læserskare. Der er mange muligheder, og det er nødvendigt at sætte sig ind i, hvem din læser er. I nogle populærvidenskabelige artikler må du selv definere, hvem læseren er; i andre bestemmer din lærer. Hvis din modtager er en læser af et bestemt magasin eller en bestemt avissektion, så bør du læse mindst tre ar-tikler herfra, og gerne fra forskellige år eller udgivelser inden for det samme år, sådan at du kan redegøre for, hvad der er typisk for disse artiklers måde at formidle på – og hvorfor det passer godt til deres læsere. Du bør desuden søge på magasinets/avisens hjemmeside og læse, hvad man her selv skriver om modtagergruppen.

4

6SprogI en populærvidenskabelig artikel skal du både tilbyde information og oplev-else/identifikation. Du bør derfor veksle mellem to måder at bruge sproget på:

1. Informationa. Skriv faktuelt og objektivt.b. Vis din faglighed, men undgå at bruge den faglige terminologi ind-

forstået (sæt evt. fagfaglige begreber i en forklarende faktaboks).c. Brug gerne en statistik, en illustration eller en model, der kan an-

skueliggøre din pointe eller dine begrundelser med andet end ord.

2. Oplevelser/identifikation a. Skriv sanseligt og billedrigt.b. Hent inspiration fra det talte sprog uden at skrive talesprog. Forsøg

at ramme et normalt stilleje (se side 200 i grundbogen). ‘Oversæt’ de faglige ord, så de er tæt på læserens hverdag.

c. Giv konkrete og hverdagsnære eksempler.d. Brug retoriske virkemidler.

I figuren herunder kan du se, hvilke elementer du skal overveje, når du skriv-er en populærvidenskabelig artikel. Tegn dit eget pentagram, og skriv på hvad dit delemne er, hvilken vinkling du vælger, og hvilke teknikker, du kan og vil inddrage i din tekst.

EmneDelemne ved hjælp af vinkling

Modtager/Læser

Vil informeres

Vil facineres og identificere

sig med

Vil forstå nye perspektiver

AfsenderEr fagligt kompetentVinkler emnetKomponerer artiklenBruger det retoriske pentagramBruger nyheds- og relevanskriteriene

Situation

Vinkling i forhold til den typiske læser

Layout

Magasin/avissektion

Genren: populærvidenskablig artikel

Sprog

Objektivt, faktuelt og sagligt klart

Billedskabende

Scenisk fremstilling

Retorisk spørgsmål

Tilpasset læser og medie

Brug det retoriske pentagram som arbejdsredskab.

5

Brug andres teknikkerFor at kunne formidle på en interessant måde skal du bruge nogle teknikker. Heldigvis er disse teknikker en del af danskfagets begrebsapparat, og du har sandsynligvis allerede stiftet bekendtskab med mange af dem i tekstarbejdet i grundbogen. Herunder kan du finde en lang række forslag til teknikker, som du selv kan øve dig i at anvende og blive fortrolig med.

BRUG JOURNALISTIKKENS TEKNIKKER: 1. Nyhedskriterier Undersøg, om din artikel kan leve op til nogle af de klassiske nyheds-

kriterier. Det gør du ved at stille dig selv følgende spørgsmål: a. Aktualitet: Hvilke dele af dit emne er oppe i tiden? Et emne som fx

klimaforandringer er aktuelt, og dette understreges løbende af fx klimatopmøder eller nye forskningsresultater.

b. Væsentlighed: Hvilke dele af din faglige viden er vigtige for samfun-det (og dermed for din læser)? Her kunne du fx skrive: “Vil vi virkelig overlade en overophedet klode til vores børn?”.

c. Identifikation: Hvad i din faglige viden kan du bruge til at vise, at der vil ske en påvirkning af din læsers hverdag? Hvad kan ska-be nærhed til læseren? Hvad i dit emne kan tilbyde læseren en identitetsspejling? For eksempel kan du i en artikel om klimaforan-dringer skrive, henvendt til din læser: “Skal du på Roskilde-festival i år? Husk gummistøvlerne. Risikoen for skybrud og mudderbad bliver stadig større”.

d. Sensation: Hvilke elementer fra din faglige viden kan du bruge til at skabe interesse, bekymring, glæde, forargelse, frygt? Er der noget i dit emne, som tager en uventet drejning?

e. Konflikt: Er der dele af din faglige viden, som to parter er uenige om? Det kan fx være, at to forskere fortolker et forskningsresultat forskelligt. I en populærvidenskabelig artikel vil dette nyhedskri-terium ofte være nedtonet, men det er værd at overveje, om der er konfliktpotentiale i det faglige emne.

2. Relevanskriterier En anden nyttig tilgang til dit arbejde med artiklen kan være relevans-

kriterierne. Relevansen knytter sig til læseren af din artikel; der skal kort sagt være en gevinst for læseren ved at bruge tid på din artikel. Igen kan du stille dig selv en række spørgsmål: a. Fascination: Hvad i dit emne kan virke fascinerende for læseren?b. Fremtiden: Hvilke nye perspektiver giver dit emne læseren?

Hvilke fremtidige konsekvenser kan du pege på, som får en afgøren-de betydning? Måske afhænger fremtiden af nye forskningsresul-tater eller politiske beslutninger, som skal foretages inden for det delemne, du skriver om?

c. Mytedræber: Vi lever i en verden med mange informationer, og ingen har tid til at faktatjekke dem alle. Men som fagperson har du god mulighed for at vurdere, om der er opstået en forkert opfattelse eller en myte, som du kan aflive. Derfor kan du spørge dig selv, om

6

6

dit emne giver mulighed for at afkræfte en udbredt fordom eller slå en myte ned.

d. Rekord: Mange læsere trækkes ind i en artikel, der beskriver en rekord. Måske kan du vinkle din artikel ved at skrive om “Den hidtil største temperaturstigning siden …” – hvis altså det er sandt!

Overvej, hvilke af nyhedskriterierne og relevanskriterierne, der kan gøre

sig gældende for din artikel. Du bør ikke anvende dem alle, men de kan hjælpe dig med at udforme din vinkling og artiklens rubrik.

3. Kompositionsmodeller Når du vil tiltrække en læser, er det vigtigt, at du præsenterer dine in-

formationer i en overvejet rækkefølge. Du skal både kunne fange læser-ens opmærksomhed – og fastholde den. Du kan søge inspiration i nogle af journalistikkens kompositionsmodeller. Du kan vælge at holde dig stramt til én af kompositionsmodellerne, eller du kan bruge elementer fra flere af modellerne. a. Nyhedstrekanten: Skriv det vigtigste først i artiklens rubrik, og

herefter en uddybende sætning i underrubrikken. Hele din vinkling skal kunne aflæses af rubrikken og underrubrikken. Når du bruger nyhedstrekanten som kompositionsmodel, trækker du konklusionen op øverst i artiklen (se mere om rubrik m.m. herunder).

b. Kronik-disposition: Mange aviskronikker bruger en ‘problem-år-sag-løsning’-model. Her ridser du problemet op i rubrikken og underrubrikken. I brødteksten redegør du for årsager, og til slut i brødteksten anskueliggør du løsningsmodeller. Denne model bruges typisk i argumenterende tekster, hvor man vil have læseren til at handle eller skifte overbevisning. Det kan være et formål med en populærvidenskabelig artikel, men er ikke så udbredt.

c. Scener + faglig viden: Start brødteksten med en scenisk fremstilling, fx med en beskrivelse, et kildecitat eller en kort dialog. Herefter skal du lave et afsnit med objektiv formidling, hvori du beskriver, forklar-er og viser faglig viden. Du kan vende tilbage til den sceniske frem-stilling igen midtvejs eller som afslutning på artiklen.

d. Husk en interessant afslutning: Afslut fx med et godt citat fra en kilde/en tekst/en interviewperson. Vend tilbage til din indledning. Eller fortæl læseren, hvordan sagen sandsynligvis vil udvikle sig i fremtiden, og hvilke spørgsmål der nu presser sig på i sagen eller for videnskaben.

Overvej, hvilke af de ovennævnte kompositionsmodeller, der egner sig til din artikel. Du kan sagtens bruge elementer fra flere modeller, fx rubrik og underrubrik med nyhedstrekanten og brødtekst med scener + faglig formidling og til sidst en afslutning.

4. Layout I en populærvidenskabelig artikel henvender du dig som nævnt til en

læser, som ikke har samme faglige viden som dig. Derfor skal du kæm-

6

7

pe for læserens interesse. Blandt andet skal du udforme artiklen sådan, at læseren let kan finde den information, han/hun søger. Det kan lay-outet hjælpe dig med. a. Rubrik: Din rubrik skal være fængende for læseren. Der er flere

måder at udarbejde en fængende rubrik på. Herunder kan du se tre eksempler på rubrikker til en artikel om klimaforandringer. • Den beskrivende rubrik forholder sig sagligt til artiklens emne, fx

“Havstigningerne accelererer”. • Det gode citat fra en hovedperson eller hovedaktør (som gentag-

es i selve brødteksten), fx: “Jeg ser det med mine egne øjne. Isen smelter langt hurtigere end før!”

• Et ordspil kan være fængende, hvis det passer til emnet, fx “Mange bække små – havene stiger”.

Skriv rubrikken med stor og fed skrift.

b. Underrubrik: En underrubrik gengiver artiklens hovedindhold. Mens rubrikken oftest er kortfattet og fyndig, bør underrubrik-ken være en hel sætning (måske to sætninger), som anskueliggør artiklens indhold. Rubrikken og underrubrikken skal tilsammen kunne fange læserens opmærksomhed og rumme artiklens centrale pointe. Underrubrikken står som regel med fed skrift. Efter rubrik og underrubrik kommer brødtekstens egentlige indledning.

c. Byline: Du er artiklens afsender, så i bylinen skriver du dit eget navn.

d. Brødtekst: Brødteksten er den egentlige tekst i din populærviden- skabelige artikel, sat op i spalter og organiseret med mellemrubrikker.

e. Mellemrubrik: Mellemrubrikker bidrager til at gøre artiklens layout mere luftigt og læsevenligt. Samtidig giver de dig mulighed for hele tiden at have en krog i læseren, da hver mellemrubrik lokker med, hvad det kommende afsnit indeholder. Tænk på mellemrubrikkerne som små ‘vejskilte’ til læseren. Også i mellemrubrikkerne kan du bruge teknikkerne, som er nævnt herover under rubrik. OBS: Den første mellemrubrik må først komme et stykke efter artiklens ind- ledning (i selve brødteksten).

f. Faktaboks: Du kan benytte en faktaboks til at forklare faglige eller tekniske ting. Her kan læseren gå hen, hvis han/hun er interesseret i den fagfaglige baggrund. Faktaboksen kan også give plads til fx et historisk overblik eller en kort litteraturliste, hvis du vil opfordre din læser til selv at fordybe sig i emnet.

g. Billede eller figur: De fleste læsere orienterer sig visuelt og lader sig indfange af billeder. Derfor bør din populærvidenskabelige artikel indeholde mindst ét billede. Derudover kan du indsætte en illu- stration eller en figur, fx en graf eller en statistik. Du skal huske at forsyne dine billeder eller figurer med billedtekster. En god billed-tekst bidrager med mere end en beskrivelse af selve billedet, så her har du igen mulighed for at sætte en krog i læserens interesse. Mange læsere starter faktisk med at kigge på en artikels billede(r)

6

8

og læse billedteksten; derfor skal du også gøre dig umage med at formulere en fyndig billed- og figurtekst, der i interessant, kortform indrammer tekstens hovedpointe.

h. Fremhævet citat: Hvis din artikel indeholder et særligt rammende eller skarpt formuleret citat (fra en kilde eller en tekst), kan du fremhæve dette citat og forstørre det op i tekstens layout. Igen er et fremhævet citat et middel til at skubbe læseren ind i brødteksten.

Layout-tip: Læseres opmærksomhed fanges af forskellige ting; nogle ser først på billedet, mens andre fanges af en figur og andre igen af rubrik-ken. Derfor skal du lave mindst to læserindgange til din artikel. Den første indgang er din rubrik og underrubrik. Derudover kan eksempelvis et fremhævet citat eller en tidslinje med billeder være en alternativ ind-gang til læseren.

Layout-tip: Tegn dit layout og din komposition på et stykke papir med bokse og stikord. Notér ideer til rubrik og underrubrik, og forestil dig, hvor i artiklen du vil indsætte en et billede, en faktaboks, en figur og/eller et fremhævet citat.

Eksempel på en populærvidenskabelig artikel om relativitetsteoriens betydning for

GPS-teknologien. Artiklen er layoutet sådan, at den tilbyder læseren mindst to ind-

gange.

6

9

BRUG ARGUMENTATIONSANALYSENS TEKNIKKER: Inden du skriver, bør du kunne formulere en overordnet pointe med din artikel. Dette er også beskrevet som vinkling ovenfor. Mens du skriver, kan du overveje, hvilke argumentationsgreb du kan anvende i din brødtekst. Herunder kan du se nogle eksempler på argumentationsgreb fra en artikel om, hvorfor det ville være godt for miljøet at spise flere insekter:

a. Definér et centralt begreb: Skriv fx: “Ifølge sproget.dk er et insekt et ‘leddyr med tredelt kropsform’ og ‘evt. et el. to par vinger samt bagkrop med tarme, åndedræts- og kønsorganer’”. Når du definerer, kan du bruge din faglige viden, og/eller du kan henvise til noget, an-dre har sagt. Måske er der endda flere måder at opfatte det centrale begreb på.

b. Giv eksempler: “Det kan fx være græshopper eller kakerlakker”. c. Opstil en gendrivelse, evt. fulgt af et retorisk spørgsmål: “Det lyder

nok ikke som noget, du har lyst til at putte i munden – men hvad hvis vi fodrer fisk med insekter i stedet for soyabønner?”

d. Henvis til en ekspertkilde: “Ph.d.-studerende ved Institut for Idræt og Ernæring ved Københavns Universitet, Afton Halloran, udtaler: ‘(…) produktion af sojabønner er forbundet med store miljøpåvirk-ninger, så hvis vi kan erstatte sojaprotein i kyllingefoder og fiskefod-er med insekter, vil der være en stor miljømæssig gevinst at hente’”.

Kilde til citatet: Kristian Sjøgren: “Så meget bedre er det for miljøet af spise insekter”, www.videnskab.dk, 17. maj 2017

BRUG FIKTIONENS OG RETORIKKENS TEKNIKKER: a. Lav en scenisk fremstilling (læs evt. om fremstillingsformer i grund-

bogen side 221-223): Hvis du fx skal skrive en populærvidenskabelig artikel i samfundsfag om ‘fattigdom’, kan du starte med en scene, som beskriver, at en otteårig pige åbner et tomt køleskab en mandag morgen. På den måde kan du give læseren mulighed for indlevelse og identifikation. Læseren kan se for sig, hvordan det er at være fattig i en (fiktiv) familie. Herefter kan du skrive mere faktuelt ved at sætte tal på, hvor mange familier i Danmark, der lever under fattig-domsgrænsen (se også kompositionsmodellen ‘scener + faglig viden’ herover).

b. Stil et retorisk spørgsmål: “Hvorfor er vold mere udbredt i det såkaldte underklassedanmark? Ifølge forskeren Jens Andersen fra Københavns Universitet skyldes det …”. Ved at bruge et retorisk spørgsmål (som du selv besvarer), får din artikel et dialogisk præg, og du får måske læseren til selv at tænke over svaret.

c. Brug pronominer: • Brug personlige pronominer, fx “vi” og “os” for at tale inkluderen-

de til læseren, fx “De fleste af os er vokset op med mælk i køleska-bet og mad på morgenbordet”.

• En direkte læserhenvendelse kan også fungere godt til at aktivere

6

10

læseren, fx “Forestil dig, at …”. Dette kan få læseren til at føle iden-tifikation.

• Skriv ikke “jeg” i en populærvidenskabelig artikel; det giver tek-sten et subjektivt præg, og selv om du skal skrive levende, skal du stadig fremstå som en objektiv fagperson.

d. Brug en modsætning: “I Urbanplanen kan man bo, men ikke leve. Sådan fremstilles ghettolivet af forfatteren Morten Pape ... Det peger altså på …”. Du kan også bruge en modsætning til at koble to ele-menter: “I Mortens opvækst går fysisk og psykisk vold hånd i hånd”.

e. Lav en sammenligning eller en metafor: “Den rådne banan – sådan har onde tunger døbt det såkaldte Udkantsdanmark”. Det kan være effektivt at bruge en metafor, især om videnskabelige erkendelser eller naturvidenskabelige processer, som er svære at forstå for uden-forstående. Du kan fx sammenligne en ’petajoule’ med en to kilome-ter høj stabel af bærbare computere. Men pas på, du ikke bruger for mange forskellige slags metaforer i den samme artikel; det giver et rodet indtryk.

Pas på med at bruge matematiske tegn og forkortelser. Det kan virke teknisk eller svært for nogle læsere. For nogle virker det abstrakt at se “29 % af befolkningen” for sig. Du kan hjælpe din læser ved i stedet at skrive “næsten hver tredje dansker”. I grundbogen side 201 kan du se et eksempel på, hvordan ordvalget kan bevæge sig mellem det konkrete og det abstrakte.

f. Brug billedskabende sprog (se evt. mere herom i grundbogen side 126-127): Overvej, om du kan skifte nogle af dine almindelige eller statiske verber ud med dynamiske. I stedet for at skrive “Romanen gør læseren trist” kan du skrive “Tristessen invaderer læseren”. Her er et eksempel fra en hospitalsbrochure om, hvordan mad optages i kroppen: “Sukker spæner ind i kroppen, kulhydrater som fx kartofler og brød spadserer ind, og grøntsager kravler ind”. I en biologirapport ville afsenderen sikkert have brugt nogle andre ord, men i en popu- lærvidenskabelig artikel gør de dynamiske verber sproget levende for læseren.

Kilde til hospitalsbrochuren: Leif Becker Jensen: “Faglig formidling er ikke kun skriveteknik, Dansk Noter # 3, Dansklærerforeningen, 2010

6

11

SKRIV KORREKTMange læsere er opmærksomme på sprogfejl. Hvis læseren finder sproglige fejl, vil læseren måske tvivle på, om du nu også har helt styr på det faglige indhold. Sproglig korrekthed er derfor (også) vigtigt for din etos som skribent. Det kan være svært at se sine egne fejl, så spørg om hjælp til korrekturlæs-ningen.

Afprøv artiklen på din målgruppeIdeelt set bør du afprøve din artikel på den læser, du har i tankerne. Måske kan det ikke lade sig gøre, men så kan du lade en klassekammerat læse med og give respons. Foretag herefter et kort interview med ham/hende:

a. Kan din responsmakker se, hvad din vinkling er (“jeg vil fortælle at”-sætning)? Hvis det ikke er klart, hvad du vil fortælle, skal du give din artikel en skarpere vinkling.

b. Er der både information, identifikation og fascination for din læser? c. Får din responsmakker svar på sine spørgsmål om delemnet? Eller

kommer din makker ud af artiklen med ubesvarede spørgsmål?d. Kan din makker se, hvilke nyheds- eller relevanskriterier, du har

anvendt?e. Kan din makker se, hvilken kompositionsmodel/hvilke kompositions-

modeller, du benytter dig af? f. Lægger din makker mærke til argumentationsgreb og teknikker fra

retorikken og/eller fiktionen?g. Giver layoutet din responsmakker mere end én læserindgang?h. Hvad mener din responsmakker om dit sprog? Er det sagligt, ob-

jektivt, sammenhængende, men også billedskabende og aktivt? Er sproget grammatisk korrekt?

Kilder: Darger, Birgitte m.fl.: Skriv så du bliver hørt – skriftlighed i alle fag,

Dansklærerforeningens Forlag, 2011Hyldgård, Peter (red.): Slip din viden løs – håndbog i faglig formidling,

Forlaget Ajour og www.videnskab.dk, 2013Jensen, Leif Becker: “Faglig formidling er ikke kun skriveteknik”, Dansk

Noter, # 3, Dansklærerforeningen, 2010Rienecker, Lotte m.fl.: Skriv en artikel – om videnskabelige, faglige og

formidlende artikler, Forlaget Samfundslitteratur, 2008

6