Videnskabelig metode
Transcript of Videnskabelig metode
-
7/24/2019 Videnskabelig metode
1/29
1
Eksamens noter videnskabelig metode
Generelt
Ontologi:viden om det vrende. Det afdkker det virkelighedsbillede der er det fremherskende
indenfor de enkelte retninger.
Epistemologi: Videnskaben om viden. Det er hvad der er viden, og hvornr man kan vide/om
man kan vide, at noget er sandt
Metodologi:Er de metoderredskaber og principperder anvendes til at indsamle dataog
dermed viden.
Positivisme
Historisk oprindelse:
Positivisme er det klassiske videnskabsideal, udformet indenfor frst og fremmest
naturvidenskaberne. Dette ideal har ogs vret dominerende ind til nu indenfor
samfundsvidenskaberneisr i konomisk teori. Comte1advokerede for, at det videnskabelige
arbejde skulle begrnses til at beskftige sig med fnomeners positive fremtrdende trk
ved fnomener, der direkte lader sig iagttage. Grundprincippet for videnskaben er iflge Comte
Savoir pour prvoir pour pouvoir(At vide for at kunne forudse, at forudse for at kunne handle
implicit, at herske over naturen og samfundet)
Formlet med videnskaben er, at beskrive og systematisk ordne det i sanseerfaringen givne.
Sledes udsondres skjulte rsager, som er tingene iboende, fra det videnskabelige felt.
Positivisterne rinde var derfor at udvikle en metode, som kunne adskille det uvidenskabelige fra
virkelig videnskabelig sandhed. Positivisterne ville af med f. eks. astrologi (stjernetegn), da en
sdan lovmssighed ikke kan testes empirisk2. Man ville kun have lovmssigheder der kunne
testes. I starten var der kun matematik og logik. Ved hjlp af visse grundstninger og
slutningsregler opns svar (deduktiv metode3). Problemet med deduktion var imidlertid at det ikke
frte til ny viden4.
1Fransk filosof Auguste Comte (17981857) - opfandt begrebet sociologihvis fremkomst skulle medvirke til, at
samfundet blev rationelt indrettet.2Det kan ikke bevises at vi brer et bestemt st af karaktertrk fordi vi er fdt p en bestemt dato.
3Logisk gyldig slutningsform, hvori konklusionen ndvendigvis flger af prmisserne.
4Det svar der opns med den deduktive metode ligger allerede implicit i prmisserne (deduktionsproblemet).
-
7/24/2019 Videnskabelig metode
2/29
2
Empirisme og positivismeinduktionsproblemet
Comtes inspirationskilde til den positive videnskab kom fra de engelske empirister5(bl.a. Locke og
Berkely6) hvis positive filosofi var, at al viden om virkeligheden stammer fra sanseindtryk (for
Comte sansedata). Al erkendelse beror p sanseerfaring og al viden m derfor erhverves
gennem sanserne7. Mennesket har ingen medfdte ideer, og videnskabens observationer gr
forud for, og er uafhngige af, tidligere teorier. Videnskabelig viden er et resultat af menneskets
indsamling af empiriske iagttagelser og ordning af dette datamateriale ved hjlp af induktive
slutninger8. Sprgsmlet blev imidlertid, hvordan denne slutning var begrundet. Iflg. Hume
9kan vi
ikke begrunde vores induktion, da der ikke er noget tvingende argument for at vi kan slutte fra
hidtidig erfaring til generelle pstande10
Vi kan ikke bruge induktion til at begrunde induktion med.
Vi kan alene bruge induktion p noget vi i forvejen ved. Dette problem understreger, at vi ikke
ndvendigvis kan sige noget om fremtiden p baggrund af erfaringen. Det er ikke muligt at
begrunde, at vores erfaringsdomme vil vre gyldige i fremtiden ved blot at referer tilbage til
erfaringen, dersom dette indeholder en cirkelslutning. Dette problem sgte Hume, at lse ved at
henvise til vanen (og dermed enpsykologiskretfrdiggrelse frem for en rationel).
Logisk positivisme
De logiske positivister (Wienerkredsen) sgte, at give en rationel begrundelse for sandheden af de
videnskabelige teorier (fastholde det rationelle element). Carnap mente, at man kunne oplse
ethvert fnomen i dets mindste enkeltdele og undersge uafhngigt af den helhed, de indgr i
(verifikationsprincippet)
11
. De enkelte delresultater af undersgelsen kunne efterflgende samles,dermed var helheden undersgt og induktionsproblemet lst.
5Empirisme str for den opfattelse, at vore observationer er "givne", hvor fx hermeneutik str for den opfattelse at
vore erfaringer er betinget af vores forforstelse - vores sproglige, sociale og kulturelle baggrund. Empirisme
reprsenterer et forsg p at fjerne metafysiske og ideologiske sprgsml fra videnskaben.6Locke og Berkeley udgr (sammen med Hume) den gruppe filosoffer, der er mest fremtrdende reprsentanter for
den engelske empirisme.7Den empiriske stning: Vandet er 23 grader varmt (kan testes empirisk).
8Observation via sanserne: Induktion tillader videnskabsmnd, at opstille love for fnomener, idet induktion forsts
som en generalisering fra singulre observationer og eksperimenter til generelle sammenhnge (generel teori).
Vil man eksempelvis vide noget om svaners farve observerer man svaner gennem lngere tid, er disse hvide kan det
konkluderes at alle svaner er hvide.9Se fodnote 5
10Dette problem kaldes induktionsproblemet. Dersom vi ikke kan udsige noget med logisk ndvendighed om
fremtiden er det ikke en logisk modstning, at hvde at vi i fremtiden kan finde sorte svaner, dersom de logiske
slutninger kun kan anvendes p allerede kendte forholde. Induktionsproblemet har sledes et iboende epistemologisk
problem vedrrende retfrdiggrelsen af vores viden.11
Der kan skelnes imellem to typer af verifikation, direkte og indirekte. Direkte verifikation er sanselige pstande,
mens den indirekte verifikation udfres ved at undersge den givne pstand og oplse den til sprgsml, som er
direkte verificerbare.
-
7/24/2019 Videnskabelig metode
3/29
3
Den logiske positivisme mente, at filosofien skulle strbe efter den samme stringens som
videnskab, hvorved bl.a. teologi12
og metafysik13
udelukkes fra logiske rsonnementer. Sledes er
den videnskabelige verdensopfattelse formuleret som flgende:
Der findes ingen filosofi ved siden af eller over de forskellige dele af denne ene erfaringsvidenskab;
der findes ingen vej til indholdsmssig erkendelse ved siden af eller hindsides erfaringen [] Den
videnskabelige verdensopfattelses forkmpere str urokkelige p den basale menneskelige
erfarings grund. De gr fortrstningsfulde til arbejdet med at udrydde rtusinders teologiske og
metafysiske affald(Hahn, Neurath14
og Carnap 1929citeret i Fuglesang og Bitch Olsen (2007) s.
60)
_
Alle udsagn uden empirisk forankring fratages fortsat deres berettigelse indenfor det
videnskabelig sprogs domne, dog med den undtagelse af matematiske og logiske udsagn15
, som
hos de logiske positivister anses for analytiske redskaber til videnskabens udfoldelse. Logik og
matematik udtrykker analytiske domme (udsiger ikke noget om den empiriske virkelighed) og
tilfjer sledes ikke ny empirisk viden, men bidrager til at bringe orden i allerede kendt viden.
Empiriske udsagn er derimod syntetiskedomme (udsagn om den empiriske verden), som skaber
ny viden idet de forudser noget om sammenhnge i verdenen1617
.
Grundlags- og antigrundlagstnkning:Verifikation = grundlagstnkning.Antigrundlagstnkningen siger, at vi kun kan tilnrme os sand viden. Vi kan stde p empiriske
observationer som ikke passer ind i teorien (den sorte svane). Antigrundlagstnkningen siger
sledes, at vi lapper og bygger videre p den eksisterende teori. Deraf Neuraths skibslignelse.
Ontologi:
Positivisme er en realistisk/objektivistisk ontologi, hvilket henviser til, at der findes en sandhed
uafhngig af menneskelig bevidsthed. Bde udviklingen i naturen og i samfundet flger (ideelt
12Studiet af (evt. forestillinger om) Gud og tro
13Studiet af det, der ligger p grnsen afeller uden for - den verden, mennesket umiddelbart har tilgang til.
14Neurath var den frste til, at introducerer reliabilitetsbegrebet, idet han mente, at videnskabelige udsagn skal kunne
efterprves af andre. Neurath introducerer sledes det intersubjektivebegreb. Han siger at videnskaben omhandler
intersubjektivt empirisk observerbare fnomener i tid og rum15
Logisk stning fx Alle mennesker er ddelige- Peter er et menneske, alts er Peter ddelig.16
Alle udsagn, der falder bort fra disse to kategorier dkker ikke over erkendelse og kaldes af de logiske positivister
for pseudostninger.17
En stning, der siger noget om verden, skal kunne testes gennem empiriske undersgelser.
Dette kaldes verifikationsprincippetog indebrer, at man til hvert udsagn, der siger noget om verden m kunne finde
et fnomen i verden, der svarer til udsagnet, for at udsagnet kan accepteres som et meningsfuldt begreb og dermed
sand viden. Sledes er udsagnet alle svaner er hvide et videnskabeligt udsagn, mens udsagn som alle svaner tror pgud ikke er det, idetder ikke eksisterer en mulighed for at teste udsagnet empirisk.
-
7/24/2019 Videnskabelig metode
4/29
4
set) en bestemt og logisk bane, afledt af nogle generelle lovmssigheder. Disse lovmssigheder
er universelle, hvilket vil sige t de glder p tvrs af tid og rum. Sammenhnge er ligeledes
kausale, hvor man ud fra data kan drage flgeslutninger om hvad der vil finde sted efterflgende.
I positivisternes samtid florerede, der mange skaldte lovmssigheder for verdens indretning,
som fx astrologiens ideer om en sammenhng mellem det stjernetegn man er fdt i og den
personlighed man har. Positivisterne accepterede ikke sdanne lovmssigheder, da de er baseret
p spekulation og ikke har vret udsat for nje empirisk afprvning. Positivisterne accepterede
sledes kun viden, der havde en direkte sammenhng med noget der kunne afprves i
virkeligheden. Det frste, som stod p positivisternes dagsorden var, at udvikle en metode, som
kunne adskille det uvidenskabelige fra virkelig videnskabelig sandhed.
Konklusion p den positivistiske ontologi:
Udgangspunktet for positivisterne er, at virkeligheden findes, og eksisterer uafhngigt af voreserkendelse af den. Derfor er det et ml at finde frem til den absolutte sandhed om virkeligheden.
P denne mde bliver ontologien realistisk i den forstand, at virkeligheden og viden om
virkeligheden findes og kan afdkkes objektivt.
Epistemologi: Positivister har et begreb for viden udtrykt som begrundet sand overbevisning.
Med dette henvises der til, at det ved anvendelse af bestemte metoder er muligt at udlede en
objektiv sandhed om blot man gr objektivt til vrks i sin undersgelse. Forskeren har sledes
ingen forudfattet mening eller holdning til det hun forsker i (og pvirkes heller ikke af
undersgelsen, hverken i processen eller efterflgende), men er i stand til at adskille sinperson18 fra sin undersgelse.
Sandheden kan kun udledes i det omfang resultaterne bygger p data indsamlet p baggrund af
sanseindtryk og logiske udledninger.
Metodologi: Indenfor det positivistiske paradigme, anerkendes i udgangspunktet kun
laboratorieforsg og statistisk bearbejdning af data indsamlet ud fra sanseindtryk. I praksis
anvendes dog observationsstudier og surveys. I princippet eksisterer der en one best way(ensandhed) og det er denne der skal findes (fx arbejdsdeling, som fremfrt af Adam Smith. At
arbejdsdeling var den bedste produktionsform kunne han pvise p baggrund af statistikker fra
virksomheder der henholdsvis producerede traditionelt (en mand lavede hele produktet) eller
havde gennemfrt en arbejdsdeling (en mand lavede kun en speciel del af produktet) i
produktionsprocessen. Statistikkerne viste at arbejdsdeling var mden hvorp der blev produceret
mest p kortest mulig tid og heraf fulgte, at arbejdsdeling var den mest effektive form)
18Vrdier, flelser etc.
-
7/24/2019 Videnskabelig metode
5/29
5
Kritisk rationalisme19
Kritisk rationalisme20
er en erkendelsesteoretisk filosofi og videnskabsteori grundlagt og prget af
Karl Popper, der ans videnskabelige udsagn som ikke-verificerbare. Med andre ord, det er ikke
muligt at bekrfte rigtigheden/gyldigheden af teori21
hvorfor det vsentligste krav til en teori ikke
er, at den kan verificeres, men derimod om den er mulig at udstte forfalsifikation(kan forkastes
eller har mangler), da falsifikationen er det element, der frer til ny viden22
. Kritisk rationalisme
sprger eksempelvis ikke, hvordan man kan bevise en naturvidenskabelig teori, men derimod
hvordan man kan finde ud af om der er fejl behftet til teorien, og hvad man i s fald kan gre,
hvis en fejl er fundet. I Poppers optik skaber singulre udsagn ikke innovation og fremskridt at
bevise noget gr os ikke klogere, dette bliver vi derimod nr vi modbeviser, da det er her det
egentlige fremskidt ligger. Sledes er tilgangen til videnskaben en top-down tilgang, hvori kun de
bedst egnede teorier vil st prvelsen. I en lbende fejl-sge-lreproces udskiftes hele tiden
mangelfulde teorier med mindre mangelfulde teorier, som igen udskiftes med mindre mangelfulde
teorier.
Et af de rationaler, der kan fremhves i denne sammenhng er aflsningen af Isaac Newtons
gravitationsteori med Albert Einsteins. Newtons teori var igennem 200 r blevet bekrftet igen og
igen og kom sledes ikke viderebekrftelsen bidrog ikke til ny viden. Hvor Einstein opstillede en
modsigende teori og dermed betvivle Newtons oprindelige teori. Newton havde haft mange
pointer rigtige, men havde ikke vret opmrksom p uregelmssigheden. Teorien var med andre
ord ben for forbedringersledes skabte Einstein ny (forbedret) viden og fortsatte dette ved at
foresl videre efterprvelse om end dette kunne medfrer at han selv mtte forkaste sin egen
teori. Pointen er ikke at Einsteins teori herefter reprsenterer sand viden, blot at den er bedre
end Newtons (som Newtons var bedre end Aristoteles teori)
Poppers asymmetritese: Empiriske data i form af singulre observationsudsagn vil aldrig kunne
bruges til at vise, at en teori eller et universelt udsagn er sandt. Derimod vil vi med blot et enkelt
observationsudsagn kunne vise, at en teori er falsk. Det vil sige, i modstning til induktivismen for
hvem den eneste mde at opn viden om virkel igheden var at benytte vejen op/ bottom op. Fra
19"ratio" kommer af latin og betyder fornuftvi kan sledes vide noget om det, der ligger uden for os via tanker og
fornuft.20
Rationalismen har sit udspring hos Platon, der gennem sit forfatterskab kan sige at bevge sig fra en positiv til en
negativ epistemologi - i hans tidlige monologer findes begrebet at "ihukomme" hvilket, lidt forsimplet betyder at vi
ved alt, men glemmer det ved fdslen, hvorfor vi bruger resten af livet p at komme det ihu, alts gen-huske det vi har
glemt. I "Staten" som tilhrer den senere Platon findes allegorien om grotten, hvor alt vi ser blot er skygger af det som
kunne vre og den eneste, der kan bringe solen ind (oplysning) er filosoffen. Derfor ender Platon, lidt uheldigt, i
videns totalitarisme og en jagt p een sandhed, det er i hvert fald Poppers konklusion i hans kritik.21
Tanken er, at vi aldrig kan finde den fuldstndige sandhed, som positivisterne antog det, heraf ligger ogs en kritisk
af, og et opgr med, det positivistiske paradigme.22
Vi kan observere alle de hvide svaner vi overhovedet orker og bekrfte os selv i at svaner er hvide igen og igen, men
dette frer ikke ny viden med sig. Ny viden skabes i det jeblik vi observerer en sort svanederfor skal vi sge atfinde den sorte svane (finde fejlen)
-
7/24/2019 Videnskabelig metode
6/29
6
singulre observationsudsagn til universelle love, s mener Popper, at vejen ned/ Top down fra
teorier til observationer er den mest logisk mulige.
Falsifikationen
Den naive falsifikationisme fokuserer p strenge empiriske test, som skal sikre teorierne gres
srbare overfor empiriske data. Den sofistikerede falsifikationisme advokerer imidlertid for at der
m opstilles mindre restriktive betingelser for hvornr en teori forkastes, da vi ellers ender med at
forkaste alle teorier. Sledes er det Duhem Quine tesens pointe at dersom de fleste teorier er
komplicerede i den forstand, at de bestr af flere uafhngige variable og sledes indeholder flere
kausaliteter og hypoteser, ikke entydigt kan falsificeres da det ikke er entydigt, hvilken hypotese /
kausalitet det er, der halter. Duhem-Quine tesen siger, at det i sdanne situationer er op til
forskeren, hvilken hypotese de vil fjerne fra teorikomplekset. I mange tilflde vil forskeren
foretrkke at beholde de fundamentale konditioner og erstatte de mindre betydningsfulde.
Imre Lakatos fremhver p denne baggrund forskningsprogram-metodologien, der deler teorien
op i to bestanddele. En hrd kerne som beskyttes mod falsifikation (sledes m forskere aldrig
ligge ansvaret for en falsifikation p teoriens hrde kerne) og et beskyttelsesblte bestende af
hjlpehypoteser, som kan forudse nye empiriske fnomener23
og lbende kan udskiftes.
Thomas Kuhn viderefrte dette princip, men overfrte tanken til hele paradigmet sledes, at det
er det bagvedliggende paradigme og ikke blot teorien i sig selv som forskeren beslutter sig for at
forkaste eller acceptere. I en videnskabelig revolution erstattes et paradigme sledes af et andet.
Dette mdte imidlertid to vsentlige udfordringer for den kritiske rationalisme. For det frste, at
et paradigmeskifte reprsenter et diskontinuert brud med den jvne videnskabelige udvikling,
hvad der betd, at forskningen under det nye paradigme for s vidt blev usammenligneligt med
arbejdet under det tidligere paradigme (dette kaldes ogs for inkommensurabilitetstesen). Vi er
sledes henvist til, at praktisere og debattere forskning indenfor lukkede og usammenlignelige
paradigmer og tvrparadigmatiske debatter er heraf ikke en mulighed. For det andet findes ingen
egentlig mlestok at vurderer teori efter (ud over dem, der er etableret i de enkelte paradigmer),
sledes kan der ikke ske overordnede videnskabelige fremskridt eller fremskridt p tvrs af
paradigmer og videnskabelige fremskidt er heraf begrnset til det enkelte paradigme.
Popper ans Kuhn for sin vsentligste kritikker, men mente selv at videnskaben var fuld af
eksempler, der modsagde inkommensurabilitetstesen. Det essentielle var blot mden hvorp
udsagnene var formuleret; How do we [make progress towards better theories]? The essential
step is the linguistic formulation of our beliefs. This objectifies them, and make it possible for them
23Degenererende forskningsprogrammer, som ikke er i stand til dette mister deres forklaringsvrdi og erstattes af
mere progressive forskningsprogrammer, der er i stand ti at supplere teoriens hrde kerne med nye hjlpehypoteser i
beskyttelsesbltet.
-
7/24/2019 Videnskabelig metode
7/29
7
to become target of criticism(Popper 1965/1994: 53-54 citeret i Fuglesang og Bitch Olsen (2007)
s. 103)
S lnge teorierne var transparente og lingvistisk formuleret (her formuleret i form af udsagn),
ville de objektivisere sig selv sledes at de kunne gres til genstand for kritik af
udefrakommende (forskere fra andre paradigmer). I dag er mange dog fortsat tilhngere af
inkommensurabilitetstesen, hvad der str som n af rsagerne til, at den nskede
tvrparadigmatiske debat og diskussion ofte udebliver.
Ontologi:
Udgangspunktet for den kritiske rationalisme er (som hos positivisterne), at virkeligheden findes,
og eksisterer uafhngigt af vores erkendelse af den. Ontologien er sledes objektiv, men den
menneskelige erkendelse er imidlertid begrnset (modsat positivisternes overbevisning) dersom
det antages, at absoluttet sande teorier ikke kan findes24
(ubetvivlelig sand viden kan findes i visse
analytiske udsagn, men disse siger ikke noget om virkeligheden, idet vi selv har fastlagt
betydningen af de indgende termer). Vi kan ikke vre sikre p at vi har opnet sand viden,
hverken via empiri eller tnkning og det er derfor ikke mlet at finde frem til den absolutte
sandhed, men derimod at tilnrme sig denne ved hele tiden at forholde sig kritisk til det vrende.
Gode teorier er heraf teorier, der kan modst falsifikationsforsg og disse kan anvendes til
prediktioner (forudse noget om fremtiden). Et centralt succeskriterium for videnskabelige teorier
er sledes teoriernes evne til at forudsige hndelser og dermed give vejledning i, hvordan man
kan opn bestemte tilstande i praksis.
Epistemologi:
Erkendelsen sker kontinuerligt i vores forsg p, at forst virkeligheden ved at udvikle ny viden
med udgangspunkt i det allerede kendte. Vi kan ikke vide om noget ersandt, men vi kan finde det
sandeste (det der ikke lader sig modbevise).
Metodologi:
Teorier udvikles gennem ambitise og strenge empiriske test. Teorier br gres s srbare som
muligt overfor test. Al erkendelse tager udgangspunkt i problemer, typisk et problem der bestr i
at forklare et fnomen der er empirisk konstateret. Ud fra dette problem opstilles en rkke
hypoteser og disse udsttes for at falsifikationsforsg. Nogle hypoteser bestr ikke testen og
forkastes sledes, hvor andre bekrftes. De der blev bekrftet udsttes nu for yderligere tests
24Jf. ovenfor.
-
7/24/2019 Videnskabelig metode
8/29
8
indtil disse endeligt forkastet og et nyt problem opstr og sledes starter processen forfra med det
nye problem og processen afsluttes sledes aldrig.
Systemteori og funktionalisme*
3 perspektiver (som angives i bogen) hhv. et funktionalistisk perspektiv (Talcott Parson), et
pluralistisk perspektiv (Merton) se s. 124 og et konstruktivistisk perspektiv (Luhmann). De tre
teorier reprsenterer strmninger indenfor dette paradigme, der har aflst hinanden ved en
historisk proces (sledes starter vi hos Parson og ender hos Luhmann).
Generelt om systemteorien: Handlinger m forsts p baggrund af den helhed de indgr i.
Funktionalismen (Parson)
Ontologi: Systemet ses som en egenskab ved virkeligheden, der eksisterer uafhngigt af
erkendelsen, sledes en realistisk/objektivistisk ontologi.
Epistemologi: Teorien skal bruges som et grundlag for akkumulering af viden og bygger p
allerede eksisterende empiri. Parson prver at skabe en grand theory.
Parsons teori er en handlingsteori, idet at genstandsfeltet er sociale handlinger. Den er samtidig
en funktionel teori, fordi de sociale handlinger forklares ud fra den funktion de har i forhold til en
helhed (kaldet et system). Parson anvender kroppen som en allegori herfor, sledes kan kroppensforskellige organer anses som funktionelle for kroppen som helhed (dog med undtagelser, fx synes
en blindtarm ikke at have nogen funktion).
Parsons vsentligste indsats bestod i opbygning af generelle teorier om social handling og om
sociale systemer. Hovedpointen hos Parson kan beskrives som flger: Der sprges til hvordan et
samfund er muligt, og der svares at dette er muligt grundet medlemmernes accept af flles
vrdier - handlinger er sledes et resultat af frie valg. Dette kalder Parson for voluntaristisk teori
Senere i hans forfatterskab fr vrdierne dog mere karakter af at vre institutionaliserede
normer end egentlige subjektive valg
25
. Vrdiorienteringen har vret genstand for omfattendekritik idet, at der ikke gives en egentlig forklaring p hvordan disse opstr og fordi teorien beror p
en social ligevgt, der gr det vanskeligt at forklare hvorfor nogle handlinger kan falde udenfor en
25Parson lader sig inspirerer af isr Sigmund Freuds psykoanalytiske teori. Normer sammenfjes i roller, fx
forldreroller, og i sociale institutioner, fx familien, sledes skabes en ubevidst tilbjelighed hos det enkelte
menneske til at handle ud fra dette normsystem.
-
7/24/2019 Videnskabelig metode
9/29
9
social orden og hvordan social forandring muliggres26
(dette sger neofunktionalisterne at rode
bod p ved en mere pluralistisk forstelse, der omfatter flere rsagsforklaringer)
AGIL skema findes i bogen s. 123.
Konstruktivistisk perspektiv (Luhmann)
Ontologi: Hos Luhmann er man som andenordensiagttager, selv med til at konstruere
genstandsfeltet som empiri for analysen. Dermed er andenordensiagttager, som iagttager af
iagttagelser, selv med til at konstruerer genstandsfeltets ontologi. Af denne grund bliver det ikke
meningsfuldt at tale om hvad der er, men i stedet hvordan det der er, fremkommer
epistemologien fr sledes forrang i forhold til ontologien. For en anden ordens iagttager findes
der ingen kendsgerninger(Luhmann, 1996)27
Luhmann forholder sig sledes radikalt anderledes til
det ontologisk niveau end Parson nogen vil helt forekaste ontologien (se bl.a. Andersen 1999
diskursive analysestrategier)
Epistemologi: Luhmann blander fnomenologien med en poststrukturalistisk28
tilgang til
videnskab29
. Det poststrukturalistiske verdenssyn adskiller sig fra de traditionelle tilgange ved, at
verden ses som en konstruktion, der kan konstrueres forskelligt alt efter hvordan man ser p den.
Iagttagelse skal forsts som en forskelssttende operation, der markerer n side af en forskel til
forskel fra en anden og sledes klver verden op i to fx ven/fjende. Det er centralt for analysen
hvilket felt iagttageren er klikket ind i dersom mening dannes i selvreferencen. Derfor m man
i en Luhmann analyse redegre for egen lededistinktion (hvorfra man ser verdenen) og sledes
komme til syne som iagttager da det interessante er, at der altid iagttages et sted fra30.
Metode
Hos Luhmann er metoden analysestrategisk og erstatter traditionel metodologi. Luhmann ville
foresl en bde synkron (flere fnomeners samtidige interaktion) og diakron analyse (et
fnomens udvikling over tid) p denne mde bliver det muligt, at akkumulere en viden om
begrebethvordan det er blevet konstrueret og har fet mening, hvordan mening er kondenseret
26
Sledes blev Parson kritiseret for, at hans teori afspejlede en amerikansk protestantisk religisitet, der undgikkonflikter og konfrontationer og sledes ikke kunne finde nogen anvendelse i forhold til samfundsmssige
problemstillinger.27
Inspirationen til dette henter Luhmann i Husserls fnomenologi: The best way to approach the meaning ofmeaning might well be the phenomenological method. This is by no means equivalent to taking a subjective or even
psychological stance. On the contrary, phenomenology means: taking the world as it appears without asking
ontological or metaphysical questions.(Luhmann, 1985).28
Kritisk tilgangsvinkel til strukturerende begreber, normative forestillinger og teoretiske principper.29
Poststrukturalismen har en anden erkendelsesinteresse. For s vidt at man kan tale om teori i analysestrategisketermer p et poststrukturalistisk grundlag, er teori et program for, hvordan man vil iagttage, hvordan man vil
konstruere sin genstand som genstand og for hvordan man selv vil komme til syne som iagttager inden for rammerne
af et iagttagelsesbrende begreb. Det centrale er, at der altid iagttages et sted fra.( Andersen, Esmar m.fl. 2005)30
Fx vil en konom betragte politiske sprgsml konomisk og kan gre sig selv blind for fx sociale, miljmssigeeller lignende faktorer idet han tilhrer et andet system og ser verdenen derfra.
-
7/24/2019 Videnskabelig metode
10/29
10
over tid, hvordan mening er forskellig fra system til system og hvornr der foreligger et semantisk
brud (skift i mening/ forskelle i forstelse).
Kritisk realisme*
Kritisk realisme en nyere retning, der modificerer den naturvidenskabelige udgave af
positivismen31
indenfor frst og fremmest samfundsvidenskaberne. I en rkke sammenhnge
betegnes denne retning ogs for neo-positivisme. Retninger inden for dette paradigme er dele
af den funktionelle teori, den klassiske systemteori og til dels kritisk teori. Kritisk realisme ligger i
sine metodiske tilgange afgrende vgt p, at det er virkeligheden, der skal forsts og forklares,
hvorfor den metodiske praksis udspringer af genstandsfeltets ontologi32
. Udgangspunktet er, at
virkeligheden eksisterer eller virkeligheden er en realitet, alts en klar afstandtagen fra atnaturen eller samfundet skulle vre en idemssig abstraktion (idealismen) eller social
konstruktion (relativismen/konstruktivisme).
Forbindelsen mellem vren og viden om vren etableres gennem den t il ontologien
afpassede teori og metode. Fx siger Tony Lawson, at hvis der skal laves et hul i asfalts
belgningen, s kan et trykluftsbor vre et nyttigt redskab pga. asfaltens ontologi. Hvis man
derimod anvender et trykluftsbord til at bore et hul i et glasvindue vil det g galt pga. vinduets
ontologi (vi har ikke gjort os vinduets nature of being/ontologi klart, med katastrofale
konsekvenser til flge)
Ontologi: En realistisk/objektivistisk ontologi, hvor der findes en sandhed uafhngig af
menneskelig bevidsthed. Men modsat positivismen er sandheden partiel, den glder alts kun i
nu`et og unikt i den sammenhng der undersges (vi bader aldrig i den samme flod to gange.
Vandet fornys kontinuerligt, flodlejet eroderes, og landskabet kan rammes af et jordsklv). I
konsekvens afvises kausale sammenhnge som almengyldige. Paradigmet tillgger beskrivelsen
af genstandsfeltet stor betydning. Hvad er det for sociale strukturer, normer, institutioner, der
karakteriserer virkeligheden og som lgges til grund for besvarelsen af problemformuleringen?Genstandsfeltets ontologi bliver bestemmende for valg af metode og dermed ogs epistemologi.
Epistemologi: Epistemologien er bestemt af ontologien og det der karakteriserer virkeligheden.
Indenfor denne retning, tales der om begrundet overbevisning eksempelvis are the reason to
belive that swans could have an other colour?Er der en god grund til at opstille hjlpeteorier
31Ideen bag kritiske realisme er oprindeligt udviklet i et forsg p at bryde med den logiske positivismes dominans
inden for naturvidenskaberne.32
Den ontologiske beskrivelse er ben, stratificerede og helhedsorienteret. Sammenfattet er slagordene: uden
ontologisk refleksion, ingen kritisk realisme
-
7/24/2019 Videnskabelig metode
11/29
11
som inddrager supplerende viden om svaner egentlige rsagsmssige forklaringer, der kan
begrunde at svaner er hvide (fx viden om et dominerende hvidt gen eller en tidligere kulturel
praksis, der kan have udryddet de sorte svaner p denne mde styres der udenom
induktionsproblemet)
Metodologi: Genstandfeltets ontologi er bestemmende for det overordnede valg af analytisk
metode. Der kan sledes ikke siges noget generelt om hvilken metode der er den rigtige. I
udgangspunktet anerkendes alle typer af metoder, som anvendes af et videnskabeligt samfund.
Validitet krver dermed, at man lever op til gldende praksis indenfor videnskabelig produktion.
Ligeledes er gennemsigtighed i undersgelsen et (det mest) vsentligt kriterium.
Kritisk teori
Kritisk teori blev oprindeligt grundlagt i ca. 1930 af Max Horkheimer, Theodor Adorno og andre
med tilknytning til Frankfurterskolen, oprindelig isr inspireret af marxistisk33
og psykoanalytisk
teori34
. Horkheimer skelner mellem traditionelog kritisk teori, hvor traditionel teori primrt udgr
positivistisk inspireret teorier, der insisterer p et skarpt skel imellem p den ene side
kendsgerning og erkendelse og p den anden side normer og vrdier - dersom videnskaben ikke
har nogen srlige kompetencer i sprgsml vedrrende vrdier, skal denne derfor holde sig fra
sdanne sprgsml. Dette synspunkt finder Horkheimer delggende srligt indenfor
samfundsvidenskaberne35
, hvorfor han opstiller et ideal om en kritisk samfundsvidenskab. Kritisk
teori bryder med ideen om den uafhngige og neutrale videnskab, der som ideal holder sine
beskrivelser og forklaringer fri af personlige og samfundsmssige interesser man stter sig
imod tingsliggrelse af mennesket. Samfundsvidenskabens forml br vre at kortlgge
samfundsmssige lovmssigheder og samtidig medvirke til nedbrydning af de lovmssigheder,
der mtte medfrer menneskelig lidelse. Habermas ppeger i denne sammenhng, at
samfundsvidenskabens fokus, p et positivistisk prmis, vil blive reduceret til samfundets tekniske
styringsmekanismer (tid, penge og lign. Kvantiteter) , hvor sprgsml omkring moral, retfrdighed
mv. udgrnses som subjektive og irrationelle forholde uden for videnskabelig interesse. Denne
rationalisering i samfundet skaber nok konomisk vkst, men prisen betales med ndeligforarmelse.
33Her var motivet at stte mennesket frit - emancipation, men ikke overlade det i en tilstand af absolut frihed i en
Hegelsk forstand (i hvert fald ikke hos den sene Marx), men derimod forpligte det p fllesskabet.34
Man var interesseret i at kombinerer de to i forsget p at forst kapitalismens kultur og de forskellige former for
massebevidsthed.35
Popper plderede for naturvidenskabens empiriske positivisme som ideal for videnskaben overhovedetogs denhumanistiske og samfundsvidenskabelige, sledes mente Popper at ogs samfundsvidenskaber skulle holde sig til
objektive og almene lovmssigheder, der kunne afprves empirisk.
-
7/24/2019 Videnskabelig metode
12/29
12
Frankfurterskolens projekt var, at modernisere marxismen. Socialismen skulle gennemfres af et
selvbevidst og aktivt proletariat og ikke ses som et resultat af en objektiv historisk proces. Man
regnede med at oplysning36
ville fre til proletariatets frigrelse fra bourgeoisiets magt, men
klassekampen udeblev som flge af arbejdernes autoritetstro. Oplysningens ideer forvandledesalts til blot et nyt herredmme (nu et autoritrt samfund)stik imod hensigten om frigrelse og
emancipation.
Horkheimer og Adorno havde afst i oplysningens dobbelthed af frigrende og fremmedgrende
elementer, men ender ud med udelukkende at fokuserer p det fremmedgrende herredmme
skabende forhold (alts fokus p hvorfor arbejderne ikke gjorde oprr frem for, at fokuserer p
hvad der skulle f dem til at gre oprr) Frankfurterskolen kom sledes aldrig med noget bud p
hvad, der kunne sttes i stedet nr oplysningen tilsyneladende ikke fungerede, men ender i stedet
i en fornuftpessimisme konklusionen bliver at den fornuft der skal erstatte myterne selv bliver
afmytologiseret dersom den blot optrder som en ny myte.
_
Habermas str i klar modstning hertil. Habermas vedkender dig uforbeholdent og ufravigeligt
fornuften som grundlaget for videnskabens udvikling. Han mente der mtte vre en rest tilbage i
den stetiske dimension, som der kunne bygges videre p. Udgangspunktet er dog stadig
Marxismen. Habermas udvidede den kritiske teoris omrde, da han begyndte at undersge den
intersubjektive kommunikation. Han undersgte bevidsthedsbegrebet og det bureaukratiske
systems virkning p det sociale liv. Han definerede derfor handle- og rationalitetsbegrebet irelation til systemet og livsverdenen. Livsverdensbegrebet har Habermas hentet fra
fnomenologien og hermeneutikken. Han forsger i teorien om den kommunikative handlen, at
deje begrebet bort fra den traditionelle subjektsfilosofi og gr ligesom Luhmann
kommunikationen til omdrejningspunkt for den sociale adfrd. Via Bureaukratisering,
umyndiggrelse, krav om rentabilitet og styring af den private og offentlige sfre, forvrnger og
fortrnger det konomiske system, iflge Habermas, den fri kommunikation. Det interessante
bliver derfor at undersge hvilke styringsmekanismer, der blokerer for den frie kommunikation og
hvilke konsekvenser dette har for livsverdenen.
Ontologi:
Virkeligheden findes og kan i princippet erkendes. I kritisk teori er metoden negativ, man skrer
s at sige alt det usande fra, hvilket ikke ndvendigvis betyder man finder det sande, men at man
kan komme nrmere p det sande.
Epistemologi:Empiriske iagttagelser og undersgelses metoder indgr i den videnskabelige proces
herunder ogs kvantitative beskrivelser af samfundsmssige forhold. Den frigrende
36Oplysningen skal erstatte myter med fornuft (fra mytos til logos) Arbejdernes nyerhvervede fornuft ville sledes
medfrer revolution.
-
7/24/2019 Videnskabelig metode
13/29
13
erkendelsesinteresse betyder, at resultaterne m vurderes normativt og politisk, men denne
vurdering kan forskeren ikke foretage alene. Vurderingen br i stedet ske i et kommunikativt
fllesskab mellem forskeren og de impliceret grupper i de pgldende forhold. Dialog er sledes
en vsentlig del af processen, der skal sikre at forskeren vurderer sin problemstilling og data iforhold til den sammenhng den udspringer af/ eller indgr i. Virkeligheden erkendes sledes
gennem kollektiv kritisk afklaring og bevidsthed.
Metodologi
Den kritiske teoris metode handler grundlggende om at finde en interessant proposition (dvs.
pstande, der enten er sande eller falske) og herefter finde argumenter for og imod dens
gyldighed.
Fnomenologi
I sin nutidige overordnede leksikalske betydning, er fnomenologien37
lren om det, som viser sig
for en bevidsthed. Fnomenologi er et videnskabsteoretisk perspektiv, der ser sig selv som en
beskrivende lre om verdens fnomener og erfaringerne hermed. Fnomenologiens nske/ml
er overordnet at indfange livets intense her og nu(heraf Heideggers dynamiske tidsopfattelse38),
hvad Husserl39
mente, undslap den objektiverende videnskab (fx positivismen). Almindeligvis
vedrrer erkendelse og epistemologi dualismen (se bl.a. Descartes) imellem subjekt og objekt eller
subjekt og subjekt40. Husserl siger, at erkendelsen af objektet i subjekt-objekt relationen gr
relationen betingende for eksistensen af begge idet at objektet kun erkendes som sdan fordi det
trder frem for subjektet - det trder frem i en horisont (alts alt det andet omkring det)41
. Han
argumenterer for, at vi skal sttes parentes om omverdenens eksistens (heraf ogs undlade
metafysiske og ontologiske sprgsml)42
og i stedet koncentrerer os om at analyserer erfaringens
intentionalitetsstrukturer43
, som de optrder for bevidstheden44
. Det som er inden for parentesen
er objektet og intet mindre, objektet for sig selv og som adskilt fra horisonten og alt det andet vi
37Samlebetegnelse for en rkke filosoffer, der tager deres metodiske udgangspunkt i Husserls arbejde.
38
Fra Husserl, der fremhver at der oplevelsesmssigt foreligger en retention, det vil sige en fastholdelse af detforgangne og en protention dvs. en foregriben af det kommende ud over det givne nu. Hermed afgrnses fortiden,
nutiden og fremtiden ikke, men har en oplevelsesmssigt bredde, som med Jazzmusikken, der opleves som et
organisk hele frem perler p en snor - en liner tidsopfattelse ville svare til kun at hre en tone af gangen.39
Edmund Husserl (8. april 1859- 26. april 1938) var tysk filosof og skriver sig ind i filosofiens historie som
grundlggeren af den moderne fnomenologi.40
Hvor frst nvnte vedrrer "Ego" og "tingen", mens den anden vedrrer "Ego" og "Alter".41
Der er altid mere i horisonten end hvad vi ser.42
Denne form for metodisk dispensation kaldes epoche43
Intention, (af lat. Intentio), kan overstte til hensigt eller forml. Udtrykker det forhold, at bevidstheden altid haret objekt dvs. at menneskers perceptioner, oplevelser, formodninger, tanker, fantasier og nsker altid er rettet mod
noget. Relationen mellem bevidsthedstilstanden og dens genstand betegnes intentionalitet.44
Dette er ikke det samme som at eliminerer tanken om at virkeligheden findes uafhngigt af menneskelig
erkendelse.
-
7/24/2019 Videnskabelig metode
14/29
14
tilfrer i erkendelsen. Derfor er objektet i sig selv (ding fr sich fra Kant) det rene objekt. For
Husserl er opgaven at fjerne alle lagene og komme ind til den rene erkendelse. Derfor skal vi
aflrer alt det vi ved, alt det vi tror mv45
.
Heideggervar student af Husserl og bygger videre p hans tankegang, men med et nyt fokus, hvor
mennesket er centrum, menneskets mde, at vre til p, menneskets vren46
. Mennesket er det
vsen, som i sin vren47
er optaget af netop denne vren. Mennesket er ikke frdige produkter,
det er mere end det egentligt er vi lever i dagligdagsrutiner og overleveret normer og rutiner,
der underspiller vores egentlige potentiale (vi har mulighed for mere, men dyrker det ikke i
dagligdagsvren). Ved srlige hndelser (fx ddsfald, angst og kriser) gr det op for os, at vi som
mennesker ogs kan vre bne48
og har et projekt. Vi stopper op og sprger os selv om det
egentligt er egne eller andre menneskers/systemers ml vi flger? Her kan vi beslutter os for at
leve vores liv anderledes (og her sker udviklingen, derfor vigtigheden i vrenssprgsmlene).
Derefter lukkes vi igen og fortstter nu en ny, men s at sige, mere sofistikeret,
dagligdagsvren. Dem, der kommer efter os (nste generation) overtager vores dagligdagsvren
(som vi overtog vores fra vores forfdre), men udvikler denne nr de oplever en benhed. P
denne mde er menneskets liv i verdenen, kendetegnet af en forstende og meningsdannende
omgang med verdenen indenfor en tidslig horisont, zeitlichkeit. Erkendelsen er sledes, for
Heidegger, altid kontekstbundet, dvs. bundet til det erkendende subjekts liv og flelser49
og derfor
bundet til dasein50
"vren-i-verden". Heidegger omtolker deraf Husserls intentionalitetsbegreb51
,
til at omfatte menneskets vren i verden som kulturel enhed og dermed er erfaringen ikke givet
direkte i bevidstheden (som hos Husserl), men derimod er al forstelse en formidlet forstelse, der
forudstter en bestemt verdenshorisonterkendelsen af objektet er sledes situeret52.
45Modsat Gadamer, der senere argumenterede for nrmest det modsatte da han sgte at overkomme subjekt-objekt
dualismen ved at inddrage fordommene, frem for at sge at fjerne dem.46
Mennesket er vrens bning, vrens hyrde og sproget er vrens hus47
Heidegger knyttervrentil menneskets konkrete eksistens. Filosofi generelt er, at vi reflekterer over vores egen
eksistens. Mange af samtidens filosoffer adskilte filosofien fra dagligdagen. Kierkegaard brugte filosofien direkte i
dagligdagen, hvor andre udelukkende anvendte filosofien akademisk. Heidegger adskiller sig ved, at han kan beskrive
filosofien som et samspil mellem de to. Han byggede en bro mellem dagligdagens praksis og den akademiske filosofi.48
Mennesket kan ikke altid vre bent, vi har brug for dagligdagsrutiner.49Heidegger udvikler bl.a. sin teori om kastethed, idet vi er kastet ind i en verden vi bde forstr pga. overleveringer,
men som samtidig er i gang med at blive forstet, derfor har vi et dynamisk spil mellem forforstelse og forstelse og
samtidig har vi et fortolkende subjekt, der er fanget i sit sprog (faktisk Merleau-Pontys pointe) og i sin
forstelseshorisont. Denne pointe danner grundlaget for Gadamers vrk og hans narrative tilgang. Her ser vi bl.a. at
forstelseshorisonten bliver til fordomme og modsat tidligere mener at pga. at fordommene er konstituerende skal de
ikke fjernes, men inddrages i forstelsen.50
Dasein udgr i alt fire elementer. Udover tidslighed er ogs mitsein (med-i-verden-vren), Sorge (bekymret
omgang) og Verstehen (forstelse).51
At bevidstheden altid er rettet mod noget.52
Men ikke selve erkendelsen af vren, at mennesket eksisterer i modstning til tingen, betyder ikke, at det er frit til
at vlge sig selv og opstille alle vrdier, men derimod at det er det sted, hvor den dybere mening, der gr sig
gldende i universet, kan vise sigvrens egentlige mening. Heidegger sger en dimension udenfor denmenneskelige virkelighed, en sandhedom vren, som han finder ndvendig for ikke at ende i total nihilisme. Bl.a.
-
7/24/2019 Videnskabelig metode
15/29
15
Sartre omdefinerer i vrket Vren og IntetHusserls intentionalitetsbegreb som negativitet
dvs. intetgrelse. Det betyder, at menneskets selvbevidsthed er frihed til at tilintetgre verdenen
bevidsthedens evne til at stte forskelle og opdele tingene mellem vren og intet er
baggrunden for, at tingene har mening. Virkeligheden fr kun mening i lyset af menneskeneshandling og vrensforstelse (tingene i sig selv, har sledes absolut ingen mening ligesom der
ingen mening er med tilvrelsen53
). I Vren og Intetbeskriver Sartre menneskets selvbevidsthed
som for-sig-vren. Som et sdant oplevet selvforhold skal mennesket forsts som en sgen efter
mening i en total vilkrlig verden af massiv i-sig-vren, der er den tingslige virkelighed, som
mennesket er kastet ind i.
Sartre hvder, at den menneskelige eksistens er kendetegnet ved et ulykkeligt begr efter at
vre gud. Dette ulykkelige begr er imidlertid dmt til at mislykkedes, fordi mennesket er
intetgrende frihed, overskrider det altid sig selv og er fordmt til at vre tilovers i verden. At
strbe efter mening bliver blot til en tragisk og unyttig lidenskab, hvorfor de fleste mennesker
lever i bestandig fortvivlelse idet de klamrer sig til den tro, at deres liv m have en mening. De
lever iflge Satre i ond tro dvs. en livslgn, selvbedrag og uredelighed.
Sartres beskrivelse af forholdet mellem mennesker i Vren og Inteter ligeledes meget sortsynet.
Alter udgr en begrnsningen for egos frihed De andres onde blik vkker blot skam og afsky i
min bevidsthed. De gr mig til en ting blandt andre ting, ligesom jeg kun kan se dem som et
irriterende indgreb i min frihed i en meningsls verden54
. Dette illustrer Satre i teaterstykket
lukkede dre(1944) hvor en mand og en kvinde begrer hinanden, men ikke kan f hinanden
pga. den tredje, der stirrer p dem og latterliggr dem - det viser sig at de tre personer er i
helvede (dette er Sartres allegori for det almindelig dagligdags liv)55
Sartre bliver kritiseret for at eksistentialismen er s pessimistisk, at alt er ligegyldigt og at livet er
s udsigtslst, at man liges vel kan beg selvmord. Dette kan Sartre siges at rode bod p (eller i
hvert fald forsger han) i vrket eksistentialismen er en humanismehvor han gr vk fra denne
beskrivelse af de fremmedgjorte menneskers uafklarede forhold til deres egen eksistens og i
stedet sprger sig selv hvordan mennesket kan leve et smukt og autentisk liv. Grundtemaet i
eksistentialismen er en humanismeer menneskets skabende og handlende frihed, der i kraft af
det eksistentielle valg og engagement gr menneskeliv muligt56
her bruger Satre begreberne
Kritiserer han Sarte kraftigt for at stte mennesket ind p guds plads, som det eneste der skaber mening i verdenen.
Se Martin Heidegger Brief ber den Humanismus(dansk: et brev om humanismen) i Wegmarken Frankfurt am Main1967 s. 145-195.53
Den beskrivelse af oplevelsen af verden og tingenes uendelige vilkrlighed findes i vrket kvalme, hvor bl.a.
humanismen trder frem i en person, autodidakten, hvem der viser sig at vre brnelokker (Sartres mde at
ironiserer enhver tro p mennesket)54
Eksistentialisme er en humanismes. 14 Hans Reitzels forlag5. udgave. 3 opslag55
Sledes slutter hovedpersonen stykket af med replikken helvede er de andre56
Satre ender i Nihilisme - der forkastes, at den menneskelige tilvrelse skulle have mening, forml eller essentiel
vrdi. Han bengter at livet og universet skulle tjene et objektivt forml eller vrdi, og s lnge man er til i et
-
7/24/2019 Videnskabelig metode
16/29
16
eksistensog essen, hvor eksistensen gr forud for essensen. Mennesket er hvad det gr sig til, der
er som sdan ikke er noget forml p forhnd, mennesket m selv finde dette forml. Kun realitet
i handlingen, mennesket er intet andet end sit projekt det eksisterer kun for s vidt det realisere
sigalts er det (mennesket) kun summen af dets handlinger. Dette skrmmer iflge Sartre, fordifolk brer deres egen ulykke ved at sige omstndighederne kom i vejen, jeg er i virkeligheden
meget mere vrd Et menneske engagerer sig i sit liv, tegner sin skikkelse og ud over denne
skikkelse, er det intet5758
.
Ligeledes ndres forholdet til den anden, idet den anden nu anses som betingelsen for
eksistensen. Sledes opdager mennesket, der nr sig selv direkte ved Cogito, ogs alle de andre,
og han opdager dem som betingelse for sin eksistens.59
. Vi kan ikke vre noget uden at andre
anerkender at vi er det, derfor har vi brug for den anden.
Ontologi
I fnomenologien er ingen egentlig entydig ontologi givet. De nvnte reprsentanter (Husserl,
Heidegger og Sartre) har ikke blot hver deres ontologiske antagelser, de har ogs en tendens til at
ndre egne antagelser som hver deres forfatterskab skrider frem. For den tidlige Husserl er der
sledes tale om en realistisk ontologi dersom han antager, at virkeligheden findes uafhngigt af
vores erkendelse af den, men for den senere Husserl synes Kants transcendentale idealisme at
prge ontologien og Husserl ender i en sprngning af hele diskussionen imellem idealisme -
realisme. Heidegger har en tendens til at bevge sig vk fra den realistiske position, nr han i Zein
und Zeit (vren og tid) betragter vrens mening som konstitueret af menneskets
betydningshorisont (der kan dog argumenteres for at han bibeholder tanken om at den fysiske
virkelighed eksisterer objektivt, men da vi aldrig er i stand til at erkende den, bliver det aldrig
relevant at beskftige os med den direkte, hvorfor alt ontologisk fokus flyttes til menneskets
livsverden og den sociale antropologi her har vi at eksistens gr forud for essens, hvad der
betyder, at ingen objektiverende samfundsvidenskabelige kategorier kan indfange menneskets
livsverden). Det samme kan sige at vre tilfldet for Sartre. Flles for dem alle kan siges, at de
sger at komme bag om det, der skaber strukturerne i samfundet frem for at beskrive disse, dette
for at forst mennesket ud fra den oplevede livsverden, der er den ontologiske forudstning for at
disse systemer overhovedet eksisterer.
meningslst univers, kan man liges godt finde sin egen mening med tilvrelsen. Det er dette Heidegger kritiserer, da
Heidegger gerne vil finde en sandhed om vren.57
Eksistentialisme er en humanismes. 70 Hans Reitzels forlag5. udgave. 3 opslag58
Af denne grund bliver eksistentialismen det modsatte af kvietismen, da der skal vre handling udadtil.59
Eksistentialisme er en humanismes. 76 Hans Reitzels forlag5. udgave. 3 opslag
-
7/24/2019 Videnskabelig metode
17/29
17
Epistemologi
Vi erfarer tingene i dagligdagen og ikke som lsrevne objekter, objekt erkendes afhngigt at
subjektsledes er det at forst objekt, altid at forst noget p n mde ud fra n given kontekst.
Forskerne fortolker en virkelighed, der allerede har vret genstand for fortolkning fra tidligere
aktrer (som en dobbelt hermeneutik). Det helt grundlggende for fnomenologiens
epistemologi er, at forskeren for at erkende noget skal g til sagen selv, alts til verdens
fnomener, som de viser sig. Viden bestr p n gang af iagttagelser og af kategoriseringer af
iagttagelser og deres kontekster inden for aktrernes livsverden. Der sges i sidste ende at udlede
bagvedliggende motiver.
Fnomenologien er en konkret og kontekstbundet metode, der opfordrer til dybdeborende
refleksion over dels aktrernes oplevelser og skabelse af meningsdannelse, og dels
forudstningerne for, at aktrerne opfatter og tolker den sociale virkelighed sledes som de gr.Sprgsml om de fnomenologiske analysers sandhed og gyldighed bevares ved deres refleksive
grundighed og overbevisende kraft.
Metodologi
Der anvendes typisk kvalitative metoder, herunder Interviews, fokusgrupper, tekstanalyser /
diskursanalyser, narrative analyser (retter sig mod den mde, udviklingsprocesser og hndelser
beskrives og fortlles p) og aktionsforskning.
Hermeneutik
Ordet hermeneutik stammer fra grsk og betyder at fortolke eller overstte. For den
traditionelle hermeneutik var mlet, at fortolke sig frem til tekstens sandemeninglse mening
ud afteksten frem for ind iteksten. Srligt i teologien var der en klar interesse i at forst, de ofte
kryptiske skrifter fra guderne, sledes at mennesket kunne handle efter den oprindelige mening.
Hermeneutikken kan lses som et opgr med positivismens og den kritiske rationalismes
antagelser om forskeren som en objektiv og neutral iagttager for hvem det er muligt, at holde
egne vrdier ude af forskningen60
. De humanistiske forskere61
plderede derimod for, at
mennesket ikke kan undersge verdenen fri fra kulturel og historiske kontekst. Frem for det
positivistiske ml med videnskaben (at vide for at forudse) sgte de humanistiske forskere, at
rsagsforklare og forst62
. De sociale aktrer bde indgr i og er fortolkere af verdenen, af denne
grund m man fortolke sig frem til deres subjektive mening i form af tanker, intentioner, motiver
og flelser sge at forst, hvorfor de handler som de gr. Ligeledes anvender sociale aktrer
60Dog ikke for den metodiske hermeneutik
61Beskftiger sig med menneskers tanker, handlinger, vilje, tro, frygt og drmme.
62rsagsforklarer: at sprge hvad, at forst: at sprge hvorfor
-
7/24/2019 Videnskabelig metode
18/29
18
sproglige vendinger, metaforer og symboler, hvori oprindelig mening ofte kan differentiere sig fra
den umiddelbare mening, hvad der kan skabe misforstelser. For at forst, m subjektet sledes
fortolke.
Den hermeneutiske cirkel
Den hermeneutiske cirkel betegner den vekselvirkning, der foregr mellem del og helhed.
Subjektet forstr i frste omgang helheden og ordner delenes mening i forhold til helheden, men
delene kan ogs skabe en ny forstelse af helheden (heraf vekselvirkningen). F.eks. hvis der lses
en bog udgr hvert afsnit et led i den samlede forstelse af bogenkapitel et skaber n forstelse
af hele bogen og kapitel to kan supplerer denne forstelse, eller udgre en ny forstelse63
, det
sidste kapitel kan muligt fre til en hel ny opfattelse af de vrige kapitler og lses en ny bog af
samme forfatter kan en ny mening tilfjes hele forfatterskabet osv. Lses den frste bog igen kan
denne ligeledes fortolkes p ny, som flge af en ny forstelse for det samlede forfatterskab, ogsdan forstter fortolkningen indtil en dkkende og modsigelsesfri udlgning forefindes
64.
Den metodiske hermeneutik
Den metodiske hermeneutik er kendetegnet ved at beskftige sig med regler for fortolkning. Fordi
misforstelser er et resultat at forkert fortolkning/ mislykkedes kommunikation, mtte der
udarbejdes et st fortolkningsregler desto bedre regler, desto bedre fortolkninger (her er
forstelse lig med fortolkning). Den metodiske hermeneutik er frst og fremmest reprsenteretaf Scleiermacher og Dilthey, men ogs Weber inddrog den hermeneutiske tradition i sit
forskningsarbejde. Der arbejdes epistemologisk med den hermeneutiske cirkel. Fortolkning
betragtes som en metodeform (en vej) til sand erkendelse. Del-helheds relationen angr kun et
afgrnset forhold mellem subjekt (tekst forfatteren) og objekt (teksten) og fortolkeren (fx
forskeren) holdes udenfor meningsdannelsen. Schleiermacheradvokerede for, at forskeren ikke
primrt skulle orientere sig mod teksten, men derimod den skabende nd bag teksten
(forfatteren). For at forst den oprindelige mening (det forfatteren har nsket at udtrykke) mtte
man forst forfatterens tnkemde og historiske forudstninger (idet mening kondenseres over
tid) hermeneutikken bidrag var sledes at overkomme den historiske afstand. Den fulde ogsande forstelse er begrebet, nr forfatterens intention med teksten er begrebet. Dilthey tilfjede
hertil at frend dette bliver muligt, m vi forst hele forfatterens opfattelse af verdenen baseret
p den tid forfatteren levede i, samfundsforholde i forfatterens samtid mv. Frst nr fortolkeren
og forfatterens forstelseshorisont smelter sammen til en, har vi begrebet den sande mening.
63Den frste forstelse er sledes en forforstelse ud fra hvilken vi danner en ny forstelse.
64Der kan argumenteres for, at dette i princippet aldrig vil ske. Vi kan fortstte med at undersge forfatterens liv
(alverdens forholde, der kan havde pvirket hans forfatterskab) og herigennem f endnu en ny forstelse.
-
7/24/2019 Videnskabelig metode
19/29
19
Ontologi: P den ene side afvises lovmssigheder (da alting skal forsts i dets kontekst) men p
den anden side findes der sand viden inden for den givne kontekst og sledes bevares
forestillingen om den objektive sandhed og til dels det positivistiske ideal.
Epistemologi:
Fortolkeren spiller ingen rolle i den forstand, at objektet ikke er afhngig af subjektet (vi kan sige
det ikke giver mening at kalde vedkommende enfortolkeri den forstandsnarer en observatr fri
af egne vrdimssige antagelser). Vi opnr sand viden ved at g metodisk til vrks og undersge
den pgldende kontekst hvori forfatteren har dannet mening.
Den filosofiske hermeneutik
Den filosofiske hermeneutik angr mulighedsbetingelser for forstelse og fortolkning af verden.
Hans-Georg Gadamer udviklede den filosofiske hermeneutik med det forml at undersge hvorfor
mennesket er et fortolkende vsen snare end hvordan vi skal fortolke. Gadamers primre
inspirationskilde var Heidegger, hvorfor mange af Gadamers begreber falder sammen med
Heideggers i den filosofiske bestemmelse af den menneskelige vren. Det er ogs fra Heidegger,
at Gadamer har sine tanker om den hermeneutiske cirkels ontologihvordan vi optages i denne
er et pseudoproblem, idet vi allerede altid befinder os inden i den65
. Gadamer mente ikke, som de
metodiske hermeneutikere, at det skulle vre muligt at arbejde sig frem til en sand forstelse af
forfatterens intension med teksten. Den positivistisk beslgtede antagelse om klar distancemellem subjekt og objekt og en rationel vrdifri forsker, fandt Gadamer at vre selvbedrag . I
stedet begrundede han den filosofiske hermeneutik ud fra tre ontologiske forudstninger for
menneskelig eksistens mennesket er sledes et historisk vsen, et sprogligt vsen og ikke
mindst et fortolkende vsen, der tager aktiv del i meningsdannelsen og aldrig gr
forudstningslst til et socialt fnomen. Vores forstelse og udlgning af mening bygger altid p
en allerede given forforstelse66
og vores fordomme67
, der binder os til verdenen og er
uomgngelige (modsat Schleiermacher, der mente vi kunne frigre os fra dem). Vores fordomme
er imidlertid ikke ndvendigvis frugtbare og positive - de kan vel vre et resultat af uforstenhed
65Hvor Schleiermacher mente at vi mtte starte et sted som fx et kvalificeret gt og at starte og s ellers arbejde os
ind i cirklen.66
Den forstelse, der ligger fr forstelse`. Forstelse er sledes ogs en ny forforstelse, der ligger fr den nste
forstelse.67
Ikke som i en almindelig sproglig forstand, der er ikke tale om, at vi er fordomsfulde, men mere nogle forudfattet
meningervi har en ide eller mening om objektet allerede inden vi undersger detteikke at vi har lagt os fast pdenne og ikke ndrer mening nr vi studerer det yderligere (nsten tvrtimod), men blot at vi har nogle
forudgende opfattelser, som vi tager med ind i undersgelsen.
-
7/24/2019 Videnskabelig metode
20/29
20
eller uvidenhed, hvorfor Gadamer mente at vi skulle stte disse p spil for at f dem i spil68
, i
mdet med genstanden sledes at disse udfordres.
Forstelses horisont
Forforstelse og fordomme udgr tilsammen vores forstelseshorisont fra hvilken vi forstr
verden. Denne udgr vores personlige tilgang til verdenen og vores ramme for mening.
Forstelseshorisonten beror p individets egne erfaringer, men ogs p kollektive erfaringer da
individet indgr i et sprogligt, historisk og kulturelt fllesskab med andre mennesker. Alle nye
inputs/indtryk i dagligdagen er med til at ndre forstelses horisonten og denne er sledes altid i
bevgelse.
Horisontsammensmeltning
Horisontsammensmeltning er som ordet beskriver, den hndelse der forstr, nr flere horisonter
smelter sammen. Det vre sig i subjektets mde med en tekst, en fremmed kultur eller en
anden person. Det er i horisontsammensmeltningen, at forstelse og mening opstr. Her er
mening ikke suvernt tillagt hverken fortolkeren eller genstanden, men opstr i mdet mellem de
to. Iflge Gadamer vil de altid vre i stand til at mde hinanden (eller genstanden) uanset hvor
forskellige forstelseshorisonterne mtte vre s vil der altid eksisterer et eller andet punkt, hvori
vi kan forst hinanden69
. Mlet er at et subjekt opnr forstelse for det andet subjekts livsverden,
sledes bliver vi ved med at fortolke og gradvist ndre gensidige forstelse af hinandens
livsverdener ved korrektion af vores forstelser og eliminering af fordomme, indtil vi har opnet
en dkkende forstelse.
Det virkningshistoriske princip
Det at vi kender virkning er positivt for forstelse. Fx kan vi bedre vurderer Hitlers vrk Mein
kampfi dag hvor vi kender virkning af nazismen og heraf er i stand til at vurdere at denne ikke var
legitim og derfor skal udskilles til fordel for bedre` fordomme. Det virkningshistoriske princip
udskiller sledes de drlige fordomme fra de gode.
Ontologi:
For Gadamer er sandhed hverken empirisk givet eller absolut subjektivistisk. Gadamer afviser at
sandheden kan afdkkes sdan som den er. Vi har en sandhedsforventning til verdenen, en
forventning om at den er meningsfuld og vi forstr os p denverden, der mder os, men vi nr
aldrig til en endelig og objektiv sandhed om verdenen som den er (adskilt fra subjekt), af denne
68Ved at inddrage fordommene sger Gadamer ligeledes at overkomme subjekt/objekt dualismen.
69Fx kan mennesker vre vidt forskellige og tale vidt forskellige sprog, men visse trk hos det andet menneske (fx et
smil eller en tre) kan vi alligevel forst i krft af at vre mennesker.
-
7/24/2019 Videnskabelig metode
21/29
21
grund bliver sandhed den proces70
og forventning, der knytter sig til det at vre et interagerende
menneske.
Epistemologi
Sandhedsforventning krver at vi er bne og villige til at antage at det vores samtalepartner siger,
er sandt i den forstand at det er meningsgivende. Vi nr frem til sandhed ved hele tiden at stille
sprgsml og forsge at forst genstandsfeltet og ligeledes ved at stte vores fordomme p spil.
Metodologi Kvalitative metoder:
Interviews, Fokusgruppeinterviews, Teksanalyser / diskursanalyser, Narrative analyser,
Aktionsforskning.
Kritik: Emilio Betti kritiserer Gadamer for at ende i relativisme i den forstand at vi ikke kan afgrehvad der er rigtig og forkert og at dette bliver op til fortolkeren.
Kritisk hermeneutik
Bl.a. Jrgen Habermas71
har kritiseret Gadamer for at mangle et kritisk perspektiv bl.a. ved at
Gadamer synes at overse magtens og ideologiens72
undertrykkende funktion ved hvilken dialogen,
iflge Habermas, ikke altid er ligestillet sdan som Gadamer forestiller sig den. For Habermas er
tradition og autoritet dogmatiske krfter, der virker undertrykkende og som individet gr bedst i
at frigre sig fra73
, hvor disse hos Gadamer indgr som et positivt element, der vel kan vre
rationelt og sandt (ikke at man skal forholde sig ukritisk til de overleverede traditioner, men at de
ikke ndvendigvis er drlige eller hmmende for aktrernes handlemuligheder sdan som
Habermas mener det).
Socialkonstruktivisme
Socialkonstruktivisme er en fllesbetegnelse for flere retninger, hvis egentlige udgangspunkt er en
kombination af fnomenologien (at viden og virkeligheden skal forsts fra sit afst) og den
hermeneutiske metode (at virkeligheden fortolkes). Videnskabsteoretisk kan
socialkonstruktivismen modstilles realismen hvori det hvdes at virkeligheden eksisterer
uafhngigt af vores erkendelse af den for det socialkonstruktivistiske paradigme glder det
sledes, at virkeligheden p afgrende vis prges eller formes af netop vores erkendelse af den
(virkeligheden er en social konstruktion) og eksisterer ikke i sig selv, men alene i kraft af vores
erkendelse af den. De samfundsmssige fnomener forandres hele tiden gennem sociale
70Sandheden kan fremkomme p mange forskellige mder (bl.a. via det virkningshistoriske princip) derfor proces.
71Se den sene kritiske teori
72Fx den falske bevidsthed som funktion af klasseposition, som beskrevet af Marx.
73Det emancipatoriske sigte
-
7/24/2019 Videnskabelig metode
22/29
22
fortolkningsprocesser. Socialkonstruktivismen rummer heraf et forandringspotentiale.
Socialkonstruktivismen beskftiger sig med at analysere sociale fnomener og processer til
forskel fra den fysiske natur. Som erkendelsesteoretisk problem beskftiger (ogs)
socialkonstruktivismen sig med dualismen imellem subjekt og objekt, hvordan skal vi forstforholdet imellem de to og imellem tnkning og virkelighed samt sproget og det sproget er om
74.
Grundlggende kan der identificeres 7 fllestrk for de socialkonstruktivistiske paradigmer (se s.
351)
Collin skelner fire typer af socialkonstruktivisme: Den erkendelsesteoretiske (herunder en hvor
den ene er anvendt p naturen og den anden p samfundet) og den ontologiske variant (igen hvor
den ene er anvendt p naturen og den anden p samfundet)
Flles for dem begge er at de betegner et opgr med den realistiske erkendelsesteori (at
virkeligheden eksisterer uafhngigt af den menneskelige erkendelse). Forskellen p dem er, at
den erkendelsesteoretiske njes med at hvde, at erkendelsen bestemmes af den sociale
kontekst, hvor den ontologiske mener at ogs objektet er socialt konstrueret objektet
eksisterer ikke fr vi erkender det. Sledes findes ikke ding fr sichkun ding fr unsfx er en
fodboldkamp konstitueret ved at de sociale aktrer har en viden om deres foretagende i kampen
og dermed bevidst opfrer sig i overensstemmelse med de normer der flger deraf
(fodboldkampen er det aktrerne har skabt/erkendt den til at vre).
74Da begrebet er erkendelses redskaber og begreber ndvendigvis eksisterer i sproget, betragtes det at have erkendt
noget som det at vre i stand til at formulerer det sprogligt.
-
7/24/2019 Videnskabelig metode
23/29
23
Socialkonstruktivismens genealogi
Idehistorisk kan socialkonstruktivismen tanker spores tilbage til Demokrits (ca. 500 f.Kr.) opfattelse
af at egenskaber som farve, duft, lyd og smag ikke eksisterer objektivt, men derimod har en ren
subjektiv karakter. Platon (427-348 f. Kr.) hvede, at den virkelig verden var ideernes verden
begreberne (og dermed sproget) var en forudstning for at vi kunne begribe den empiriske
verden. Fx m vi, for at kunne identificere at en rose har en rd farve, frst vide hvad farve er,
hvad en rose er og hvad rd er det er kun muligt at identificere/ eller begribe rosens rde farve,
sfremt begrebet allerede er kendt. Begreberne gr sledes forud for den empiriske verden.
Immanuel Kant
Kant mener at viden igennem vores sanser ikke er ufejlbare fordi sanserne kan bedrage os, derfor
er den mde vi erkender objektet p et resultat at subjektets egen mde at erfare og tnkte p
(heraf kritik af positivisternes empirisme). Kant understreger, at sproget har en afgrende rolle for
erkendelsenmden subjektet erkender p hnger tt sammen med begreberne, vi kan aldrig
betragte objektet i dets rene form, das Ding an sich, (tingen i sig selv), kun tingen som den
optrder for subjekt, das Ding fr uns. For Kant gr sproget sledes forud for virkeligheden det
er sprogets logiske strukturer der determinerer hvilke kendsgerninger, der findes. Lidt firkantet,
kan vi sledes opn et flles sprog (en flles forstelse af begreberne) og herved opn sand
erkendelse (Kant mener ikke objektivt i den forstand at vi kan erkende Ding an sich, men mere en
intersubjektiv objektivitet sdan at Ding fr unsbliver den samme for alleheri en antagelse om
at vi er rationelle og fornuftige).
Friedrich Nietzsche
Nietzsche gr langt videre ved at hvde, at vi ikke kan opn sand erkendelse gennem flles
sproglige kategorier og begreber. I Nietzsches opfattelse er det at erkende virkeligheden
ensbetydende med at tilskrive den en mening via en aktiv fortolkningsproces hvis drivende krft
er viljen til magt75- sledes befinder sprogbrugen sig altid i en evig kamp om hvilke fortolkninger
der skal anlgges virkeligheden. Nietzsche kritiserer (ogs i denne sammenhng) Kant - her for at
tro p det fornuftige og rationelt tnkende menneske. Der eksisterer ingen objektive endegyldige
sandheder, men alene myriader af fortolkninger.
Forskellen p den moderate socialkonstruktivisme og diskursteorien
I den moderate socialkonstruktivisme anerkendes det, at der bagved den erkendelsesmssige
konstruktion eksisterer en objektiv verden af kausale mekanismer, som vi skal forsge at f indsigt
i - der eksisterer en fysisk virkelighed/ en ready - made world). Denne eksisterer ikke i
diskursteorien hvis ontologiske pstand er, at den verden vi orienterer os i og handler i forhold til,
75Drivkrften bag det vi foretager osen strben efter selvudfoldelse.
-
7/24/2019 Videnskabelig metode
24/29
24
kun eksisterer som en ustabil objektivering af konstruerede betydning. Verden er (i diskursteorien)
i udgangspunktet flertydig, flydende og kaotisk.
Ontologi: En relativistisk ontologi, hvilket vil sige, at den (sociale) virkelighed er skabt af individers
handlinger og fortolkninger. Den moderate retning af socialkonstruktivisme, opererer med
objektiveringer, alts at noget opfattes som virkeligt uafhngig af menneskelig bevidsthed af en
bred kulturkreds. Alts at der er en intersubjektiv accept af virkeligheden.
Epistemologi:
Viden er en fortolkning, hvor det er i hvilket omfang noget fremstr og fungere som viden i
praksis, der gr, at det anerkendes som viden. Der anvendes et vidensbegreb der rkker ud over
videnskabelige kriterier, idet hverdagsviden og myter/fortllinger ogs gr for at vre viden.
Metodologi: Er identisk med den kritiske realisme76, med den tilfjelse, at man sger at forst sine
respondenters intentioner og fortolkninger.
Diskursteori
Diskursteorien tager afstand fra et positivistisk, ontologisk videnskabeligt blik, hvor
analyseobjektet tilskrives en essens i sig selv som iagttageren med den rette metode kan finde
frem til. I stedet lner diskursteorien sig op ad socialkonstruktivismen og advokerer for, at mden
hvorp vi opfatter verden ikke skal ses som et udtryk for et objektivt billede af verden, men
derimod noget vi skaber i interaktion med andre. Sledes er vores fortolkninger af verdenen og
vores opfattelse af hvad der er sandt, et resultat af en rkke sociale processer. At noget kan vre
sandt afvises sledes ikke, men det internaliseres i diskurser. Objekter har ikke en ekstra-
diskursiv, ingen essens er givet p forhnd - kendsgerninger opstr frst, nr mennesker
kollektivt fastslr dem, eller i det mindste indfrer ord eller begrebsmssige sondringer ved hjlp
af hvilke disse kendsgerninger kan udtrykkes77
. Det samme gr sig gldende for et paradigme,
hvis vrdier str til grund for hvad der inkluderes og ekskluderes i diskursen78
.
Der hersker kun begrnset enighed om hvad begrebet diskursteorieller diskursanalyseegentligt
sigter til, men en diskurs implicerer en eller anden relation til sprogvidenskab og
betydningsdannelse. De fleste opfatter sledes en diskurs, som en bestemt mde at tale om og
76Genstandfeltets ontologi er bestemmende for det overordnede valg af analytisk metode. Der kan sledes ikke siges
noget generelt om hvilken metode der er den rigtige. I udgangspunktet anerkendes alle typer af metoder, som
anvendes af et videnskabeligt samfund. Validitet krver dermed, at man lever op til gldende praksis indenfor
videnskabelig produktion. Ligeledes er gennemsigtighed i undersgelsen et (det mest) vsentligt kriterium.77
I Laclau og Mouffes diskursteori skildres fnomeners essensden menneskelige diskurs og fnomenets eksistensdet der undgr den menneskelige diskurs.78
Kuhn ppeger, at videnskaben skal ses som en rkke paradigmer, der bevirker, at vi str i forskellige verdner.
-
7/24/2019 Videnskabelig metode
25/29
25
forst verden p. Vores diskursive mediering79
er det helt grundlggende i vores mde at forst
verdenen p, hvorfor diskursteorien forsger at medtnke, dens forudstninger og
konsekvenser.
Laclau og Mouffes begrebsdefinition knytter sig til Deridas diskursdefinition diskurser (er)
ufuldstndige sproglige systemer der bliver frembragt af spillet af forskelle, og som medierer
og organiserer vores oplevelse af verden . Det ufuldstndige er netop det centrale i Laclau og
Mouffes teori, hvor det ppeges at et fnomen altid har et `overskud af mening` og af denne
grund altid vil vre mulig at artikulerer80
i andre sammenhnge81
. Leclau og Mouffe lod sig i hj
grad inspirerer af Foucault82
, der som den frste gjorde diskursbegrebet kendt indenfor
socialvidenskaberne med tesen: Magten ligger i sproget.Den der sledes mestrer sproget og som
kan skabe meningsdannelse i samfundet, har magten. Sledes kan der i en social sammenhng
eksisterer nogle sociale grupper, en organisation eller en leder, hvem der for en tid opnr retten til
at definere, hvad der er rigtigt, og hvad der er virkelighed, mens andre stemmer forstummer 83.
Leclau og Mouffe argumenterede heraf for sprogets helt centrale betydning, da det alene er
sproget, der tilfrer den sociale virkelighed dens betydning. Fx bestemmer vi sprogligt, hvorledes
vi skal karakterisere en kontanthjlpsmodtager viasproglige og begrebslige dbsprocesser. En
kontanthjlpsmodtager kan fx vre en arbejdsls stakkel eller en samfundsnasser om
vedkommende er det ene eller det andet, er et sprgsml om den sproglige iscenesttelse. Den
sproglige iscenesttelse og fastlggelse af betydning involverer sledes klare og ofte vrdiladede
valg.
Antagonisme og hegemoni
En antagonistisk relation er en konfliktfyldt relation mellem to diskurser, og forekommer
eksempelvis i en politisk polarisering mellem to diskurser. Kunne fx ogs forekomme mellem to
virksomhedskulturer, der fusioneres. I en antagonistisk relation forsger hver diskurs at blokere
den anden, fordi de truer hinandens eksistens.
Antagonistiske relationer gr i oplsning gennem hegemoniske interventioner, hvor entydigheden
bliver oprettet igen ved, at den ene diskurs undergraves og oplses af den anden diskurs. Det gres
ved at reartikulere den sledes, at den passer ind i den anden diskurs rationale. Tnk eksempelvis
p de forskellige diskurser i forhold til efterlnnen. For at oplse antagonismen og opn dominans
79Den farvning, man som forsker fr gennem sit paradigme.
80Henviser til en situation, hvor elementer kdes sammen p en bestemt mde og herigennem tillgges betydning.
En diskurs udgres af en mngde udsagn i bestemte indbyrdes relationer, som sammen fastlgger en betydning. Alle
udsagn i en diskurs fr deres betydning ved hjlp af deres relation til andre udsagn.81
Ingen mening kan sledes nogensinde blive 100 % fastlst, og dermed kan ingen diskurs lukke sig fuldstndig om sig
selv. Diskursteorien siger hermed at, al vren er dislokeret, hvilket vil sige forstyrret. Uanset hvor stabil en diskurs er,
vil der altid vre noget ufuldstndigt i den.82
Der var inspireret af Nietzsches begreb om viljen til magt 83
Hvilken mening, der realiseres og hvilken der ekskluderes er et resultat af kampe.
-
7/24/2019 Videnskabelig metode
26/29
26
m en diskurs fremst som et trovrdigt alternativ til den anden diskurs og bygge videre p de
eksisterende traditioner og institutionaliserede normer.
Ontologi
En relativistisk ontologi i den forstand, at virkeligheden altid er lig med den sproglige konstruktion
af virkeligheden (virkeligheden er sledes relativ til forskellige diskurser forskellig fra
naturvidenskabernes virkelighedsbillede). Den verden vi orienterer os i og handler i forhold til,
eksisterer kun som en ustabil objektivering af konstruerede betydning, der forandres som et
resultat af de hegemoniske interventioner. Som meningsbundne subjekter har vi ikke adgang til
verden udenfor vores diskurs alting er medieret gennem diskurser (der hersker sgar tvivl om
hvorvidt den fysiske verden overhovedet eksisterer (objektivt) uafhngigt af vores erkendelse).
Epistemologi
Vejen til sandheden gr ligeledes igennem diskursen, af denne grund vil forskeren aldrig opn en
objektiv viden, den viden der opns vil altid vre diskursivt medieret. Sandhed skabes altid
indefra. Viden er at man er overbevist om, at noget er som det fremstr, er sandt eller relativt. Der
findes ikke noget argument for sandheden eller viden, der rkker ud over individerne (den
kollektive beslutning om, at det er viden der er tale om).
Metodologi
Der foretrkkes kvalitative metoder, men kvantitative udelukkes ikke. Indenfor diskursteorien,
anvendes ogs ofte analysestrategiske vrktjer baseret p humanistiske videnskabelige
traditioner84
.
Aktionsforskning
Ikke i sig selv en videnskabsteoretisk retning, men mere en metode.
Aktionsforskning er:
1. Den tredje metode (kvantitative (positivistiske retninger), kvalitative (humanistiske
retninger) er et og to)
2. En sjette strategi (1 er eksperimentet, 2 er Longitudinal, 3 er tvrsektionelt, 4 er
komparative, 5 er casestudie)
3. sammentnker handling og forskning
Den 3 er den vigtigste. Modsat positivismen som vil have en uafhngig forsker, blander
aktionsforskningen forskeren ind i processen.
84Et bud herp er givet i Andersen (1999)Diskursive analysestrategier
-
7/24/2019 Videnskabelig metode
27/29
27
Ontologisk:Opgr med traditionel tnkning (positivismen og realismen) Inspirerede af Marxisme
(man kan godt sanse) og kritisk teori (vi kan ikke umiddelbart iagttage samfundet, for det vi
registrerer, er kun en del af det, for der er underliggende strukturer det vi undersger er prget
af fx kultur, konomiske sociale). Kritisk teori som ontologiinspirerede af Habermas.
Epistemologi: Inspirerede af marxismen. Pragmatisk. Viden i sig selv er en nyttels inaktiv. Vi
erkender nr vi knytter viden til noget. Gennem refleksion opns viden. Kolb inkluderet. Viden er
kun viden nr det anvendes. Vi kan ikke lse os til noget, vi lrer kun i praksis. Vi lrer kun i
fllesskabet. Man kan argumentere for at man indgr i et fllesskab med forfatteren nr man
lser en bog.
Metode:man har mulighed for mange former for dataindsamling. Iagttager handlinger. Interview,
dokumentstudier, kan ogs omfatte sprgeskemaer og statistik. Problemet er at man blander
tingene. Man er aktr samtidig med at man observerer. Positivisterne vil sige at s er man dybtinvolveret og dermed vil data indbefatte ens egen flelser da man er en del af kulturen. Man kan
evt. vre flere sledes at en er aktr og en observere. Vigtighed i at det er transparent
uafhngige data. Vigtigt med en forskydning i data og analyse.
Aktr-netvrksteori eller tingens sociologi
Aktr-netvrksteorien str i modstning til de systemteoretiske (fx Luhmann og Parson) og
strukturalistiske perspektiver (fx Foucault) i samfundsforskningen. Hvor Foucault og Luhmann
fokuserer p selvorganiserende systemer og diskurser, som underforstet homogene, beskftiger
aktr-netvrksteorien sig med relationer mellem forskellige mennesker, teknologier, ting og dyr.
Hovedeksponenterne for aktr-netvrksteorien er Bruno Latour og Michel Callon, hvis arbejde er
tt forbundet med hinanden. Teorien er oprindeligt udviklet til at beskrive hvorledes videnskab og
teknologi er konstrueret, men fremstr tillige som en meget original teori om samfundet hvis
rinde blandt andet er, at indplacerer videnskab og teknologi som en del af genstandfeltet nr
samfundet studeres.
I en vis forstand, kan aktrnetvrksteorien ligne systemteorien i udgangspunktet idet der sprges
til, hvad det er, der holder mennesker sammen i en social sammenhng. Men hvor fx Parson
hvder, at samfundet og dets vrdier er det, der holder sammen p mennesker i en social orden,
sprger aktr-netvrksteorien om det modsatte; Hvordan aktrerne holder samfundet sammen
Samfundet er ikke det, der holder os sammen, det er det, som holdes sammen (Latour, 1986)
aktr-netvrksteorien sger imidlertid ikke efter et svar p hvorfor det forholder sig sdan, men
mere efter et svar p hvad der s virker i praksis nr nudet forholder sig sdan.
-
7/24/2019 Videnskabelig metode
28/29
28
Aktr
I aktr-netvrksteorien kaldes en aktr for en aktant, hvilket er et springende punkt i teorien.
Aktant kommer fra semiotikken og betyder at en aktr defineres ved en handling85
. Af denne
grund kan ogs en ting vre en aktr ved fx at en bold triller, en kniv skrer osv. Aktr-
netvrksteorien gr sledes op med den klassiske individualistiske forestilling om mennesket som
et uafhngigt, frit tnkende og rationelt subjekt86
. Mennesker skal forsts ud fra de fllesskaber,
de indgr i (som i diskursteorien, blot med tilfjelsen af tingens betydning)
Aktrnetvrk
I aktr-netvrksteorien bestr et netvrk ikke blot af betydningsfulde og ensartede personer. Et
netvrk er heterogent og bestr sledes af alle mulige elementer inklusiv teknologi, ting og dyr
Din hund og dit hus er sledes ogs en del af dit netvrk og nr du reparer dit hus eller klapper din
hund, plejer du dit netvrk. Latour argumenterer for, at ogs tingene skal til orde alts de skal
plejes p lige fod med et menneskeligt netvrk. Hvis tingen ikke bliver hrt (ved fx at der sjuskes
med vedligeholdelsen af husets tag) vender tingen frygteligt tilbage (ved fx at det regner ind)87
.
Netvrksbegrebet bruges til at forst hvad der holder sammen p hverdagen, hvorfor vi str op kl.
8 om morgenen for at tage p arbejde. Iflge aktr-netvrksteorien er dette ikke et resultat af, at
vi holdes fast af samfundet, men derimod at samfundet holdes fast af os ved at vi skaber og plejer
vores netvrk.
Oversttelse
Oversttelse handler om, hvorledes at tale de vrige aktrers sprog fx skal en regering
overstte sin politik til sygehusvsnets sprog sledes at aktrerne (lger, sygeplejersker mv.)
forstr at handle herefter (oversttelse hnger sledes ogs sammen med magt, uden
oversttelse handler aktrerne ikke og regeringen mister magt88).
Ontologi
Aktr-netvrksteorien er objektivistisk/realistisk i sin ontologi fordi aktr-netvrkene og de
objekter, der udgr elementer i den, eksisterer uafhngigt af vores erkendelse af dem.
Elementerne er imidlertid ikke entydige, de forandrer sig hele tiden og kan reprsenteres p
mange mder og ud fra mange synsvinkler, det interessante er derfor at undersge mden hvorp
85Hos Greimas er aktanterne nrmere betegnet som nogle handlemder knyttet til disses situationer, som betyder at
aktrerne opfrer sig p en bestemt mde i udfrelsen af deres roller.86
Som det bl.a. er beskrevet i den utilitaristiske tilgang87
Frankenstein udgr ligeledes et eksempel p en ting (teknologi), der i kraft af at vre underreprsenteret i
fllesskabet, udvikler sig til et uhyre, der slr tilbage mod fllesskabet.88
Ikke i en sdan forstand at de fratages magten, men hvis ingen handler efter politikernes ord (fordi de ikke forstr
dem) er magten i sig selv ikke noget vrd.
-
7/24/2019 Videnskabelig metode
29/29
29
de reprsenteres i forskellige sammenhnge frem for hvad de er eller hvorledes de er
konstrueret.
Epistemologi
Antimodernistisk i den forstand at forskeren ikke skal vre den, der forbinder kultur og natur,
subjekt og objekt, men derimod vre den, der stter forskellen imellem dem og flger den proces
hvor elementerne fra et milj bliver reprsenteret i et andet milj. Forklaringspolitikken handler
om at beskrive, hvordan arbejdet med at koble elementerne sammen over afstande foregr.
Aktr-netvrksteorien handler ikke om, at beskrive hvordan fnomener er socialt konstrueret,
men derimod hvordanfnomenerne reprsenteres i forskellige sociale sammenhnge.