Undervisningsbeskrivelse - Herning HF & VUC · skifergas tjaeresand Måling af CO 2 på Hawaii...

15
Side 1 af 15 Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj/juni 2019 Institution Herning HF og VUC Uddannelse HF Fag og niveau Naturvidenskabelig faggruppe C Lærer(e) Elisabeth Møller Jensen (biologi), Pia Clausen (geografi), Ellen Sig Rahbek (kemi) Hold 1s NF Oversigt over gennemførte undervisningsforløb Titel 1 Intro – Rørbæk Sø Titel 2 Forløb 1: Regnskovens udfordringer Titel 3 Projekt 1: Regnskoven udfordringer Titel 4 Forløb 2: MEGA-byer Titel 5 Projekt 2: MEGA-byer Titel 6 Forløb 3: Kampen om ressourcerne Titel 7 Projekt 3: Kampen om ressourcerne Titel 8 Afsluttende skriftligt produkt Lærebøger: Biologikompendie, bestående af: Biologi i fokus, Bodil Blem Bidstrup m.fl, 1.udgave, 2010, Nucleus side 131-135 Lærerfremstillede noter (plantecelle, fotosyntese, vækst, næringsstoffer og begræn- sende faktor mm) Biologi i udvikling, Marianne Frøsig m.fl, 1.udgave 2014 side 35-37 NF-grundbogen, Anders Grosen m.fl. 1.udgave, 2014, side 61-63 Regnskoven på tværs, Liane Gerup Damsø m.fl, 2017, nucleus, side 9-17 Biologi i udvikling, Marianne Frøsig m.fl. Nucleus, 2015 Biologi til tiden, Lone Als Egebo m.fl., Nucleus, 2. udgave, 2012 Mennesket og Naturvidenskaben, Birgit Sandermann Justesen og Asbjørn Petersen, GO forlag, 2015 NF-grundbogen, Anders Grosen m.fl. 1. udgave, 2014,

Transcript of Undervisningsbeskrivelse - Herning HF & VUC · skifergas tjaeresand Måling af CO 2 på Hawaii...

Page 1: Undervisningsbeskrivelse - Herning HF & VUC · skifergas tjaeresand Måling af CO 2 på Hawaii Kilde til drivhusgasserne Biologi: Biologi i udvikling: 28-32 (C-kredsløb) Biologi

Side 1 af 15

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser

Termin Maj/juni 2019

Institution Herning HF og VUC

Uddannelse HF

Fag og niveau Naturvidenskabelig faggruppe C

Lærer(e) Elisabeth Møller Jensen (biologi), Pia Clausen (geografi), Ellen Sig Rahbek (kemi)

Hold 1s NF

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb

Titel 1 Intro – Rørbæk Sø

Titel 2 Forløb 1: Regnskovens udfordringer

Titel 3 Projekt 1: Regnskoven udfordringer

Titel 4 Forløb 2: MEGA-byer

Titel 5 Projekt 2: MEGA-byer

Titel 6 Forløb 3: Kampen om ressourcerne

Titel 7 Projekt 3: Kampen om ressourcerne

Titel 8 Afsluttende skriftligt produkt

Lærebøger: Biologikompendie, bestående af:

Biologi i fokus, Bodil Blem Bidstrup m.fl, 1.udgave, 2010, Nucleus side 131-135 Lærerfremstillede noter (plantecelle, fotosyntese, vækst, næringsstoffer og begræn-sende faktor mm)

Biologi i udvikling, Marianne Frøsig m.fl, 1.udgave 2014 side 35-37 NF-grundbogen, Anders Grosen m.fl. 1.udgave, 2014, side 61-63 Regnskoven på tværs, Liane Gerup Damsø m.fl, 2017, nucleus, side 9-17

Biologi i udvikling, Marianne Frøsig m.fl. Nucleus, 2015 Biologi til tiden, Lone Als Egebo m.fl., Nucleus, 2. udgave, 2012 Mennesket og Naturvidenskaben, Birgit Sandermann Justesen og Asbjørn Petersen, GO forlag, 2015 NF-grundbogen, Anders Grosen m.fl. 1. udgave, 2014,

Page 2: Undervisningsbeskrivelse - Herning HF & VUC · skifergas tjaeresand Måling af CO 2 på Hawaii Kilde til drivhusgasserne Biologi: Biologi i udvikling: 28-32 (C-kredsløb) Biologi

Side 2 af 15

Nye Kemiske Horisonter; red. Claus Hviid Christensen m.fl. DTU, Kend Kemien 1, Henrik Parbo m.fl., Gyldendal, 1.udgave, 2003

BasisKemi C, H. Mygind, O.V. Nielsen, V. Axelsen, Haase & Søns forlag, 1.udgave, 5. oplag, 2011 Naturgeografiportalen, Jesper Frænde m.fl., Gyldendal, 2. udgave, 2017

Page 3: Undervisningsbeskrivelse - Herning HF & VUC · skifergas tjaeresand Måling af CO 2 på Hawaii Kilde til drivhusgasserne Biologi: Biologi i udvikling: 28-32 (C-kredsløb) Biologi

Side 3 af 15

Titel 1

Intro – Rørbæk sø

Indhold Tværfagligt: Introtur til Rørbæk sø (4 sider) Øvelser/opgaver som inddrages til eksamen: Journal: Feltmålinger ved Rørbæk sø (tværfaglig)

Omfang

4 lektioner (90 min.)

Særlige fokus-punkter

Faglige emner: Geografi: Biologi: lysmåling, naturtyper, at foretage undersøgelser i felten

Kemi: Kend kemien: 11-18 Kompetencer: At kunne forholde sig til symboler og modeller. At træne brugen af fagtermer. At kunne udføre målinger i felten

Væsent-ligste ar-bejdsfor-mer

Klasseundervisning, feltarbejde, skriftligt arbejde og gruppearbejde.

Page 4: Undervisningsbeskrivelse - Herning HF & VUC · skifergas tjaeresand Måling af CO 2 på Hawaii Kilde til drivhusgasserne Biologi: Biologi i udvikling: 28-32 (C-kredsløb) Biologi

Side 4 af 15

Titel 2

Forløb 1: Regnskovens udfordringer

Indhold Geografi:

Geomorfologi

Geomorfologi og det danske landskab

Glacialmorfologi og istidslandskaber

Danmark isdækket Den glaciale landskabsserie

Isostasi og eustasi

Jordbundsforhold

Danmarks Jordbund

Jordbundens opbygning

Jordbundstyper i Danmark

Oversigt over globale jordbundstyper

Klima- og plantebælter

Klimasystemer og klimazoner

Vand i bevægelse

Vandets kredsløb

Overfladisk og underjordisk afstrømning

Jordvand og grundvand

Vandforbrug

Vandforbrug og vandstress

Vandforurening

Klima og vejrs betydning for menneskets livsvilkår Atmosfæren Om atmosfæren

Atmosfærens opbygning

Energibalancen

Breddegradens betydning

Jordens albedo

Atmosfærisk cirkulation

Lufttryk

Lufttrykkets variation

Termiske tryk

Cirkulationsmodellen

Den intertropiske konvergenszone

Monsunsystemet

Nedbør, fugtighed, skyer og fronter

Fugtighed

Skyer

Nedbør

klima_og_plantebaelter

Page 5: Undervisningsbeskrivelse - Herning HF & VUC · skifergas tjaeresand Måling af CO 2 på Hawaii Kilde til drivhusgasserne Biologi: Biologi i udvikling: 28-32 (C-kredsløb) Biologi

Side 5 af 15

Supplerende stof (geografi): https://old.danwatch.dk/undersogelse/avocadoerne-og-det-store-vandtyveri/

Vejrkorset

Fronter og frontvejr

Oversigt over frontvejret

Biologi: Biologi-kompendie (25 sider) Noter om carbons kredsløb (1 side) Supplerende stof (biologi): Materiale fra Randers Regnskov (5 sider) Artikel: fødekæderne ændrer sig dramatisk i Arktis. http://videnskab.dk/miljo-naturvidenskab/fode-

kaederne-aendrer-sig-dramatisk-i-arktis

Video: https://www.youtube.com/watch?v=H9MV5CgPgIQ (tilpasning til at nå lyset)

Videoer: https://www.youtube.com/watch?v=K_k2cb2r70M (osmose) https://www.youtube.com/watch?v=FvCRHHTKatA (osmose)

Kemi: Kend kemien: 18-22, 41-52, 54-59, 63-82, 87-94, 127-135, 137-141 Supplerende stof (kemi): Kemiske bindingstyper (lærerfremstillet dokument) Øvelser/opgaver som inddrages til eksamen:

Mikroskopi af planteceller (læbeceller + vandpest) (biologi journal) Fotosyntese med iltbobler (biologi, rapport)

Påvisning af ioner i gødning + Saltes opløselighed (ny) (kemi, rapport) Sigteanalyse (journal geografi)

Permeabilitetsforsøg (journal geografi)

Opvarmning af sand og vand (rapport geografi)

Strålingsbalance (journal- geografi)

Omfang

45 lektioner (90 min.)

Særlige fokus-

punkter

Faglige emner: Geografi: Istider, forskelle i jordtyper (primær i Danmark), Vandets kredsløb, porøsi-

tet, permeabilitet, klimazoner, vejr og klima, jordens rotation, albedoværdi, strå-lingsbalance. Frontsystemer, føhnvind, ITK-zonen, Monsun. Biologi: Cellen, fotosyntese, respiration, fødekæde, økosystemer (herunder regnsko-ven som økosystem), abiotiske og biotiske faktorer, nedbrydning, samspil og konkur-rence, biodiversitet, carbons kredsløb

Page 6: Undervisningsbeskrivelse - Herning HF & VUC · skifergas tjaeresand Måling af CO 2 på Hawaii Kilde til drivhusgasserne Biologi: Biologi i udvikling: 28-32 (C-kredsløb) Biologi

Side 6 af 15

Kemi: Atomer og Periodisk system, stoffers opbygning og kemiske bindinger, salte og molekyler, atommasse, formelmasse og molarmasse, reaktionsskemaer og afstem-

ning af disse. Kompetencer: At kunne forholde sig til symbolsprog og modeller. At kunne bruge relevant fagsprog. At indøve skriftlighed i forbindelse med rapporter og skriftlige opgaver.

Naturvidenskabelig arbejdsmetode og hvordan en naturvidenskabelig rapport skal opbygges. At kunne udføre eksperimentelt arbejde på en fornuftig måde.

Væsent-ligste ar-

bejdsfor-mer

Klasseundervisning, eksperimentelt arbejde, skriftligt arbejde og gruppearbejde.

Page 7: Undervisningsbeskrivelse - Herning HF & VUC · skifergas tjaeresand Måling af CO 2 på Hawaii Kilde til drivhusgasserne Biologi: Biologi i udvikling: 28-32 (C-kredsløb) Biologi

Side 7 af 15

Titel 3

Projekt 1: Regnskovens udfordringer

Indhold Projektet går på at lave en fremstilling (planche eller folder) af et emne med tværfagligt naturvidenskabeligt indhold ud fra udleveret materiale (bilag). Be-svarelsen fremvises for klassen.

Forud for projektets udførelse har klassen været på besøg i Randers Regnskov, hvor de via Skoletjenesten og medbragte spørgeark blev præsenteret for regn-

skoven som økosystem. Kernestof: materiale fra Randers regnskov (5 sider) Supplerende stof: Projektmateriale (13 sider)

Omfang

7 lektioner (90 min.)

Særlige fokus-punkter

At samarbejde i en gruppe. Træning i at formidle viden mundtligt og visuelt med korrekt brug af fagudtryk.

Opnå viden om at arbejde med et tværfagligt perspektiv.

Væsentligste arbejdsformer

Ekskursion Skriftligt arbejde

Projektarbejde Mundtlig fremstilling

Retur til forside

Page 8: Undervisningsbeskrivelse - Herning HF & VUC · skifergas tjaeresand Måling af CO 2 på Hawaii Kilde til drivhusgasserne Biologi: Biologi i udvikling: 28-32 (C-kredsløb) Biologi

Side 8 af 15

Titel 4

Forløb 2: MEGA-byer

Indhold Geografi: vækst

begrebet_baeredygtighed

maal_for_baeredygtighed

oekologiske_fodspor

fn_verdensmaal

befolkning_og_demografisk_transition

befolkning-og-levevilkaar

hvorfor_interesserer_vi_os_for_befolkningsudvikling

vandringer

den_demografiske_transition

den_demografiske_transition_i_ulandene

befolkningspyramider

fertilitet

befolkningens_aldersfordeling

befolkningspolitik

erhvervsinddeling

lokalisering

urbanisering

aendrede-levemaader

bybegrebet

den_historiske_byudvikling

urbane_modeller

virkeligheden_og_de_urbane_modeller

de_globale_storbyer

hvordan_paavirker_megabyer_naturgrundlaget

problemer-med-megabyer

megabyer_i_fremtiden

regionsbegrebet_og_megabyer

Supplerende stof (geografi): Den urbane varmeø fra Pernille Ehlers Film: Urban future. Mumbai – En by af øer. DR Kultur. 2016. Film: Forureningens historie 4 – Vandet er giftigt. DR. 2003. Video om olie og kul: http://www.duda.dk/video/klima/kul-olie/kul-olie.html

Biologi: Biologi til tiden: 19-44 Egne noter om enzymer: 1-2 Supplerende stof (biologi): Video: https://www.youtube.com/watch?v=eQ_GL-4LwFk (næringsstoffer)

Film: Enzymet fra Isfjorden: http://mitCFU.dk/lnkyad3

Kemi: Basiskemi C: 117-139, 144-147

Page 9: Undervisningsbeskrivelse - Herning HF & VUC · skifergas tjaeresand Måling af CO 2 på Hawaii Kilde til drivhusgasserne Biologi: Biologi i udvikling: 28-32 (C-kredsløb) Biologi

Side 9 af 15

Kend kemien: 181-189 Supplerende stof (kemi):

Lidt om alkohol (lærerfremstillet arbejdshæfte) Luftforurening (lærerfremstillet Partikelforurening (lærerfremstillet) Øvelser/opgaver som inddrages til eksamen:

Påvisning af kulhydrat i fødevarer (biologi journal) Nedbrydning af stivelse vha. enzymet spytamylase (biologi rapport) Lungefunktion. Vitalkapacitet og peakflowmåling (biologi journal)

Blodtryk og pulsmålinger i hvile og arbejde (biologi journal)

Undersøgelse af en redoxreaktion (kemi journal)

Organiske stoftyper (kemi rapport)

Demografisk transition (Rapport geografi)

Omfang

39 lektioner (90 min.)

Særlige fokus-punkter

Faglige emner: Geografi: Demografisk transition, Erhvervsudvikling, I- og Ulande, bæredygtighed, be-folkningspyramider, parametre for at vurdere et lands velstand. Biologi: Hjerte, kredsløb, puls, blodtryk, åndedræt, fordøjelse, enzymer, energiproduktion, næringsstoffer, diabetes

Kemi: Organiske stoffer (carbonhydrider, alkoholer og carboxysyrer) og deres kemi, redoxreaktioner og oxidationstal Kompetencer: At arbejde sikkert i laboratoriet Mundtlig og skriftlig formidling At relatere symbolsprog og modeller At bruge fagsprog

At se sammenhæng mellem naturvidenskabelig viden og hverdagen/sam-fundsforhold

Væsentligste ar-bejdsformer

Klasseundervisning, eksperimentelt arbejde, gruppearbejde, individuelt ar-bejde, mundtlig fremstilling.

Retur til forside

Page 10: Undervisningsbeskrivelse - Herning HF & VUC · skifergas tjaeresand Måling af CO 2 på Hawaii Kilde til drivhusgasserne Biologi: Biologi i udvikling: 28-32 (C-kredsløb) Biologi

Side 10 af 15

Titel 5 Projekt 2: MEGA-byer

Indhold Kernestof : Eleverne arbejder i grupper med én af følgende 5 megabyer:

Lagos

New York

Mumbai

Tokyo

Mexico City

Omfang

4 lektioner (90 min.)

Særlige fo-kuspunkter

Projektet går på at lave en powerpoint præsentation med tværfagligt naturviden-

skabeligt indhold. Særlig fokus på: brugen af fagbegreber fra alle tre fag, dispone-

ring af tiden så alle tre fag er fornuftigt repræsenteret i artiklen, præsentation af

forståelse for de tre fags indbyrdes samspil

Præsentationen fremlægges for klassen. Kompetencer: At formidle et tværfagligt emne.

Væsentlig-

ste ar-bejdsfor-mer

Skriftligt arbejde – artikel med naturvidenskabelig indhold

Projektarbejde Skriftlig fremstilling

Retur til forside

Page 11: Undervisningsbeskrivelse - Herning HF & VUC · skifergas tjaeresand Måling af CO 2 på Hawaii Kilde til drivhusgasserne Biologi: Biologi i udvikling: 28-32 (C-kredsløb) Biologi

Side 11 af 15

Titel 6

Forløb 3: Kampen om ressourcerne

Indhold Geografi: energi

begrebet_energi

de_forskellige_energiformer

energistroemme

udviklingen_i_det_globale_energiforbrug

fossile_braendstoffer

olie-og-naturgas

dannelse_af_olie_og_naturgas

olien_i_nordsoeen

verdens_olieproduktion

forbrug-af-vedvarende-energi

Kulstofkredsløbet

Udviklingen i den globale temperatur

Drivhuset omkring Jorden

Atmosfærens indhold af CO2

Konsekvenser af klimaforandringerne

Konsekvenser i Europa

Andre generelle konsekvenser

Danmark under de kommende klimaforandringer

jordens_opbygning

den_pladetektoniske_model

wegeners-teori

den_pladetektoniske_model_i_dag

pladerandene

bjergkaededannelse

jordskaelv-og-tsunamier hvad-er-et-jordskaelv jordskaelvsstyrke tsunami vulkaner vulkanisme forskellige_vulkantyper

Supplerende stof (geografi): skifergas

tjaeresand

Måling af CO2 på Hawaii

Kilde til drivhusgasserne

Biologi: Biologi i udvikling: 28-32 (C-kredsløb) Biologi til tiden: 85, 89, 101-103, 106-108, 111, 150-151, 154-156, 162

Page 12: Undervisningsbeskrivelse - Herning HF & VUC · skifergas tjaeresand Måling af CO 2 på Hawaii Kilde til drivhusgasserne Biologi: Biologi i udvikling: 28-32 (C-kredsløb) Biologi

Side 12 af 15

Mennesket og naturvidenskaben: 74-77, 83-84, 136-139, (gæring, bioteknologi i energi-

produktion, grøn revolution og forædling)

Supplerende stof (biologi): NF-grundbogen: 191-197 (evolution og fødevareproduktion)

Nye Kemiske Horisonter: 17-18 (bioethanol) Video: (celledeling)

https://www.youtube.com/watch?v=NR0mdDJMHIQ

https://www.youtube.com/watch?v=C6hn3sA0ip0

Kemi: Kend kemien: 95-98, 145-146, 149-150, 152 Flippet syre (lærerfremstillet kompendium om syre-base-teorien) Supplerende stof (kemi): Atmosfærens drivhusgasser (lærerfremstillet)

Øvelser/opgaver som inddrages til eksamen:

PTC smagerøvelse (biologi rapport) Natron (kemi rapport) Fortyndingsfaktor (kemi journal) Ethansyre i husholdningseddike (kemi rapport) Oliens migration (Journal-geografi) Konvektion (journal- geografi) USGS (journal geografi)

Omfang

37 lektioner (90 min.)

Særlige fo-kuspunkter

Faglige emner: Geografi: Energi, vedvarende og fossil energi, alternative energikilder, kulstof-kredsløbet, drivhuseffekten, alternative forklaringer for global opvarmning, pla-

deteknonik, vulkanisme, jordskælv,tsunamier Biologi: DNA, mitose og meiose, replikation, forædling og gensplejsning, geneti-ske egenskaber, krydsningsskemaer, nedarvning af dominante eller recessive egenskaber, kulstofs kredsløb, gæring, biobrændstoffer Kemi: Kemiske mængdeberegninger, forbrændingsreaktioner, syrer og baser, pH Kompetencer: At forholde sig til naturvidenskabelige data og informationer (indhente, analy-

sere og vurdere) At forstå forskellen mellem samme udtryks forskellige betydninger, afhængig af om udtrykket benyttes i hverdags-sammenhænge eller i naturvidenskabelige sammenhænge. At relatere naturvidenskabelig viden til hverdagen og samfundsmæssige forhold.

Væsentlig-ste arbejds-former

Klasseundervisning, eksperimentelt arbejde, gruppearbejde og individuelt ar-bejde, differentieret undervisning

Page 13: Undervisningsbeskrivelse - Herning HF & VUC · skifergas tjaeresand Måling af CO 2 på Hawaii Kilde til drivhusgasserne Biologi: Biologi i udvikling: 28-32 (C-kredsløb) Biologi

Side 13 af 15

Retur til forside

Page 14: Undervisningsbeskrivelse - Herning HF & VUC · skifergas tjaeresand Måling af CO 2 på Hawaii Kilde til drivhusgasserne Biologi: Biologi i udvikling: 28-32 (C-kredsløb) Biologi

Side 14 af 15

Titel 7 Projekt 3: Kampen om ressourcerne

Indhold Kernestof : Eleverne arbejder i grupper med 1 af følgende 4 problemstillinger vedr. men-neskets brug af Jorden og dens ressourcer:

1. Skal vi dyrke mad eller skal vi dyrke biobrændstof?

2. Hvilke tiltag kan man lave for at mindske drivhuseffekten?

3. Kan bioteknologi være med til at sikre fremtidens fødevareforsyning?

4. Hvilke udfordringer er der ved at gå fra fossile energikilder til fossil-fri/vedvarende energikilder?

Skriftligt arbejde: En Power point præsentation

Omfang

5 lektioner (90 min.)

Særlige fokus-punkter

Projektet går på at lave en fremstilling af et emne med tværfagligt naturviden-skabeligt indhold ud fra foreslåede udleverede materialer, som eleven selv kan supplere.

Kompetencer: At formidle et tværfagligt emne mundtligt/visuelt. At vurdere forskellige materialers relevans i forhold til den givne problemstil-ling.

Væsentligste arbejdsformer

Projektarbejde.

Retur til forside

Page 15: Undervisningsbeskrivelse - Herning HF & VUC · skifergas tjaeresand Måling af CO 2 på Hawaii Kilde til drivhusgasserne Biologi: Biologi i udvikling: 28-32 (C-kredsløb) Biologi

Side 15 af 15

Titel 8

Afsluttende skriftligt produkt

Indhold De problemstillinger, som eleverne kan vælge at belyse under den interne prøve, tager alle afsæt i de fællesfaglige projekters emner.

1. Hvordan kan vi sikre fremtidens energiforsyning uden at ødelægge miljøet?

2. Hvordan sørger vi for, at der i fremtiden er tilstrækkeligt med føde-varer til verdens befolkning?

3. Hvilke tiltag skal der til for at sikre gode levevilkår for indbyggere i megabyer og hvorfor er det nødvendigt?

4. Hvilken betydning har den stigende urbanisering for menneskers helbred?

5. Hvilke tiltag kan man lave for at bevare regnskoven, og hvorfor er det nødvendigt?

6. Hvilken betydning har vandet for Jordens plantevækst og for livets beståen?

Omfang

6 lektioner (90 min.)

Særlige fokus-

punkter

Selvstændigt arbejde med strukturering af viden. Fagsprog. Tværfaglighed. Skriftlig fremstilling

Forberede mundtlig fremlæggelse.

Væsentligste ar-bejdsformer

Projektorienteret arbejde, individuelt eller gruppevis

Retur til forside