tuææffi% - FUA · Indhold!,}jL}Eå Stemmevanskeligheder Åf Solveig Gunøor Pedersen ag Inge...

tuææffi%Au d i o I a*" r u* o::

[:":::X*

Temal

Stemmevanskeiigheder

FUÅfuUn iwrsilelsuddånneds Audiotogopædsr

Indhold!,}jL}EåStemmevanskeligheder

Åf Solveig Gunøor Pedersen ag Inge Ernst Kø//e

EÅlla;ialiFlåiErfaringer med Lee Silverman Voice TreatmentÅf Ditte SøbekJoltønsen og Ånette Fredslund Hansen

I:i'iIfi'i ;!]\\Den nye stemme på KUAÅ.f Lea Protstgaard Larsen og ltrya Thorup Thomsett

Iliiiti.;HBrug af det computeroptagede fonetogram i

stemmeundervisningenÅf Bodil Krog Rasmussen

i:.i.c{;Pl\DVoiceRelease.Manuel behandling ved stemmelidelserÅfÅnne Rosing-Schou og Soløeig Gunvor Pedersen

il

t1ÅG+:il_:HiiEn beskrivelse af der selvevaluerende spørgeskema"Voice Handicap lndex"Åf Lea lris Nielsen

i\tli:i:l!"BØrnestemmeskema 2009" udredning afstemmefun l<tionen hos skolebørnÅf Charlotte Lange Mø/ler og Stig Faurdal

2 LCGCS ÅuCicicg*pædisi<Tidsskriit nr-5å Feb:-uar ?*i0

tioXii'"li'\Ci::.i l'

Høj faglighed i inspirerende rammerÅf Francis Berg

i:ul.!\!jSpeech therapy in lranÅfYaldø Kazemi

Så:gi:!i'i:-FXYT , ' :

lmitation som årsag til børnedysfoni?AfTrine Printz

KalenderFUAs bestyrelse

74

26

29

30

3t

t4

t7

20

Pige* rrclrn o-d€o*råd p'e*6dq, albrta-lzk€ &e govvlvr/!€r ;Fagle og ,

9,ovor lruvr hnrci< iro4qV€n

Åf ll:r i.r lb i !ø 14 a ds,n u.i*.er. t,i gi:ruderr: rlii raa d. d Å.

StemmevanskelighederSolaeig Gunztor Pedersen, Audiologpød aed CSU, Roskilde, og ekstern

I e ktor p å Audio I o gop e di, KUÅ.Inge Ernst Kølle, Logoped rsed Øre-, nese-, halskirurgisk øfdeling på Køge

Sygehus, Region Sjalland, og ekstern lektor på Åudiologopadi, KUÅ

Velkommen til et nummer af Logos,som handler om stemmelidelser. Selvomdu ikke primært eller måske slet ikke ar-bejder med stemmer til daglig, synes vialligevel du skal læse videre. Du vi1 op-dage, at du kan finde artikler, som gårpå wærs af de logopædiske fagområder,men naturligvis også artikler, som bidra-ger med mere specifik viden om stem-meproblemer. Og da stemmeproblemerofte optræder i forbindelse med andrekommunikationsvanskeligheder, vil du

kunne {inde brugbar viden, når du skalafgøre om stemmefunktionen er en delaf problemstiilingen.

Efter at have arbejdet med stemmefagetmange år er vi stadig lige fascinerede ognysgerrige, hver gang vi møder et men-neske med et stemmeproblem. Når vifascineres handler det om, at den men-neskelige stemme er personlig og er etprodukt af aw, miljø og de udviklingsbe-tingelser, personen har haft. At finde år-

LtrDER

Soh.,eig Gunror Pedersen Inge Ernst Kø/le

sagen til problemets opståen er derfor etdetektivarbejde, der skal udføres i sam-arbejde mellem logopæd og elev. Ud fraelelrns historie og subjektive gener fin-der logopæden frem ti1, hvilke elementerder kan have forårsaget stemmelidelsen,og på den baggrund opstilles en logopæ-disk diagnose.

At opstille denne logopædiske diagnosestiller store krav til logopædens faglighedog dermed til den logopædiske uddan-

LOGOS: Audiologopædisk Tidsskrift

FUAPostboks 19271023 Københaw KHjemmeside: wwwfua.dk

Ansvarshavende redaktørMette Brændgaard

RedaktionLea Provstgaard LarsenArrne Skovbjerg PoulsenLone JantzenInga Thorup Thomsen

WebmasterBjarne Dammsbo NissenE-mail: w e b m a s t er (Qfuø. dk

AnnoncerMette BrændgaardE-mail: mettebraendg aar d@ gmat1,. com

LayoutSusanne Hjelm Pedersen, Get Graphic

KontingentFærdiguddannede/ passive medlemmerkr. 365,- årligtSruderende /arbejdsløse:W.220,- irligt

Kontingentperiode1. oktober - 30. september

ISSN:1901-502X

Oplag:320

Deadline forindlægNæste nummer af Logos udkommer imaj 2010 med deadline d.02.04.2010.Indlæg sendes på email [email protected]

FUA har copyright på alle artikler trykti bladet og forbeholder sig ret til at op-bevare og publicere artikler i elektroniskform, 6r via internettet. Desuden forbe-holder redaktionen sig ret til at forkorteog redigere indiæg.

Forsidefoto:jakobeskildsen.com

Inge Ernst Kø/le

nelses indhold både hvad angår teori ogpraksis. Logopæden skal kende stem-mens anatomi og f'siologi. Hun skalkende og mestre sin egen stemme, således

at hun kan "mærke patientens stemme iegen hals" - evne ,,kreativ 1ytning". Hunskal kunne analysere stemmen auditilt,dvs. hun skal kunne \,tte sig frem til fejl-funktioner og dysfunktionel og hun skalkunne beskrive stemmen-/talen med enstandardiseret terminologi. Det er ogsåvi$igt at iogopæden ved palpering kanmærke spændinger i muskulatur relate-ret til stemmebrug for enten direkte e1ler

indirekte at kunne behandle disse el1er

sende videre ti1 andre ågpersoner. Påbaggrund af disse analyser opstiller 1o-

gopæden sammen med eleven et formålfor undervisningen. Og her begynder så

arbejdet med at planlægge og udføre un-den'isningen.

N{idlerne til at nå målene har været oger fortsat mange og forskellige. Det hargennem tiden ført til heftige diskussio-ner blandt fagfoik, og det har også væretafspejlet i uddannelsen. Her blev der un-dervist i to metodikker; Forchhammersmetodik og Accentmetoden. Forchham-mers analltiske metodik, hvor man medsit øre skal kunne høre fejlfunktionerne,og Svend Smiths Accentmetode, hvorman i det store hele følger metodikkenfra A-A uden hensyntagen til stem-meproblemets diagnose. Der l'ar fleremetoder, men det var disse to, der blevundervist i på Danmarks Lærerhøjskoleog på Københavns Universitet i 7O-erneog 8O-erne.

I dag arbejder de fleste logo;ræder mestanalytisk og eklektisk og bruger deres

viden om strubens funktion og frsiologi

og deres viden om øvelsernes funktion/virkemåde til at sammensætte et indivi-duelt øveprogram. Eleven skal instrueres,så hun forstår mekanismerne bag øvel-serne og vigtigheden af at øve sig for atbevidstgøre hensigtsmæssig stemmebrug.Det er afgørende, at logopæden er i standtil at vejlede eleven til selv at tage ansvar

mens processen med at bedre stemme-funktionen pågår. Når samspillet mellemelev og logopæd fungerer godt, er detinteressant, hvor hurtigt en bedring kanspores set i relation til timeforbruget. Ti-meforbruget er ofte 1il1e og fordelt overet længere forløb, især når det drejer sigom funktionelle stemmelidelser, hvor ad-færdsændring er det bærende element.

Det er åbenbart, at logopæden skal have

mange kompetencer, herunder praktiskefærdigheder, som det tager tid at lære.

Med vores kendskab til uddannelsen påKøbenhavns Universitet ved vi, at derdesværre er mindre tid til dette, end derhar været tidligere. Her er timetallet in-den for stemmedannelse mere end halve-ret, hvorved sammenhæng me11em teoriog praksis svækkes. Hvis niveauet i ud-dannelsen skal være højt og udvikle sig, erdet derfor afgørende, at der også i frem-tiden tilbydes fordybelseskurser på stem-meområdet på overbygningen. Vi mener,at fordybeiseskurserne er nødvendige, forat den ryuddannede logopæd kan fø1e sig

klar ti1 at fungere selvstændigt i praksis. Iforlængelse af diskussionen om autorisa-tion synes vi, det kunne være interessantogså at diskutere om fordybelseskurserneskal være kompetencegivende. Måskekunne det bringe flere muiigheder for io-gopædisk efteruddannelse med sig? Ogmåske kunne et tættere forhold mellemlogopæderne i marken og uddannelses-

institutionerne give endnu mere grobundfor, at logopæder undersøger og udr-i1i1er

den logopædiske praksis.

Gennem de seneste år har vi set, hvordanet sådan samarbejde mellem KøbenhavnsUniversitet henholdsvis Syddansk Uni-versitet og stemmelogopæder fra helelandet skaber engagement og styrkerfagligheden. Dette samarbejde har stået

på under udviklingen af landsdækkendeprojekter som Referencematerialet ti1

brug ved auditiv beskrivelse afdysfoniskestemmer, DTHS (tale-høre- og synsin-stitutioner i Danmark) Vejledning i ud-redning af dysfoni og Skema ti1 Udred-ning af Dysfoni og en dansk oversættelse

af Voice Handicap Index.

Vi håber, at universiteter og aftagerinsti-tutioner vil bestræbe sig på at bakke opom dette samarbejde og denne udvik-ling af faget, selvom alle er pressede påøkonomien. For der er fortsat hårdt brugfor udviklingsarbejder, når vores fag skal

præsentere sig evidensbaseret og trovær-digt i forhold til de faggrupper, vi samar-bejder med. Og der er rigeligt

^t tage fat

på. For eksempel er efi-ekten af unden'is-ningen og selve undervisningens indhoidringe beskrevet.

I dette temanummer bliver I blandt an-det præsenteret for måder at undersøgestemmeproblemer på ved hjælp af fone-togrammer, VHI og et skema ti1 brug vedudredning af børnestemmer. Der er også

mulighed for at læse om erfaringer medLee Silvermann Voice Treatment og medmanuel behandling af muskulære generved stemmeproblemer. Vi håber, det kanvære til inspiration. Cod fornøjelse.

4 ltj*L\t Audlcloecp=iiik TiCsslcriit nr. 5S Febrira:- ?0 i 0

Ertaringer med Lee SilvermanVoice Treatment beskrevet udfra fire u ndervisn i ngsfo rløhEfter deltagelse på Lee SilvermanVoiceTreatment certificeringsworkshop i London har vi anvendtundervisningsmetoden til fire personer med Parkinsons sygdom. Det viser sig, at den største ud-fordring for personerne består i spontant at anvende stØrre stemmestyrke under tale

Ditte SøbekJohansen, audiologopad, Centerfor Specialundervisning i Roskildez4nette Fredslund Hønsen, logoped, Centerfor Specialunderztisning i Roskilde

IntroduktionLee Silverman Voice Treatment (LSVT)er en intensiv undervisningsmetode tilpersoner med Parkinsons sygdom udar-bejdet i 1987 af blandt andre LorraineRamig. LSVT adskiller sig fra de flestelogopædiske undervisningsmetoder ved

^t være evidensbaseret. Undervisnings-

metoden er fundet effektiv i op til to årefter undervisningens afslutning med en-kelte opfølgninger (Ramig et a1.,2001).

Formå1et med undervisningsmetodener, at en person spontant øger sin stem-mestyrke under tale. Ved svære kogni-tive symptomer kan må1et ændres til, atstemmestyrke kan øges på opfordring fraomgivelserne (Fox, et aJ.,2002).

Undervisningens form og indhold tagerudgangspunkt i teorier om muskel$rsio-logi og motorisk læring. Den er opbyg-get af adskillige gentagelser af stemme-øvelser, selr,walgte fraser fra hverdagen,oplæsning og samtale (Fox et

^'2002).Det er vigtigl, at personen yder optimalt,hvilket fordrer, at logopæden bl.a. opfor-drer personen til at udføre øvelserne med

stØrre stemmestyrke. Det gøres ved at op-muntre og rose personen i større grad, endhvad der umiddelbart er normal praksis iDanmark-Under udførelsen af øvelserne er detvigtig, at logopæden er opmærksom påuhensigtsmæssige ændringer i stemme-kvalitet f.eks. i form af hyperfunktionali-tet, som kan optræde, nå{ personen opfor-dres til at tale med stØrre stemmestvrke.

i1.-1r- r{ r t{t L\ I -l

Undervisningen udføres som enkelt-unden'isning og forløber fire gange omugen i fire uger. Etier unden'isningensafslutning opfordres personen tiI at øvesig 10-15 minutter dagligt for at vedlige-holde det opnåede funktionsniveau

Ifølge udviklerne fremhæves LSVT somen undervisningsmetode, der tilgodeserde kognitive symptomer, der ofte eksi-sterer ved Parkinsons sygdom. Derfor

'"L':+t:5 &;.::l:i:;1;t.l*l;t:tj:,:lr.TjrJi:;<i-ifu n;-, 5å Februar 20 !0 5

?-ra øenstre: cyntltia r-ox,Ånette Fredslund Hansen, Ditte søbekJahansen, Larraine Ranrig

u 1-1-1-!)t {,tE1Ul rUUllL !t

indeholder undervisningen mange gen-tagelser,6t enkelt formuleret formål og etminimum af beskivelser som f.eks. "ret

dig op, åbn munden og tag en dyb ind-ånding". I stedet opfordres personen tilat eftergØre logopæden.

En stor del af undervisningsindsatsenbestår af kalibrering. Kalibrering går udpå at ændre en forstyrret opfattelse afhvad normal stemmestyrke er. Der opstårproblemer i onlinefeedbøci under tale, narman har Parkinsons sygdom (Trail et a1.,

2002). Det kommer bl.a. ti1 udtryk ved,at en person med Parkinsons sygdom vilopfatte egen tale produceret med større

stemmestyrke end normalt som råben.Høres stemmen efterfølgende på en lyd-optagelse, kan personen med Parkinsonssygdom imidlertid godt høre, at stemme-styrken er normal. Der er altså tale om,at en svag stemme som følge af Parkin-sons sygdom ikke alene kan beskives på

baggrund af de motoriske symptomer,som kendetegner Parkinsons sygdom,men også, at den forstyrrede opfattelseaf anvendt stemmesfyrke kan tilskrivessensoriske vanskeligheder, som er relate-ret til basalganglierne. Der er tale om en

dysfunktion i omsætningen af sensoriske

input, hvilket påvirker organiseringen ogstyringen af motoriske bevægemønstre(Tiail et øJ.,2002).

Kalibreringen sker hovedsageligt ved, atpersonen med Parkinsons sygdom får tilopgave at anvende stØrre stemmestyrke ihverdagen i på forhånd aftalte situatio-ner. Derigennem opleves positive tilba-gemeldinger fra omgivelserne, e11er atomgivelserne måske ikke beder personenom at gentage i samme grad som tidli-gere. På den måde bør opfattelsen af,

hvad der er normal stemmestyrke, æn-

dres. Det giver grundlag for, at personen

med Parkinsons sygdom tør at tale medstørre stemmestyrke i kommunikativesammenhænge.

DeltagereTre mænd (N, O ogJ) pL66,73 o976 år

og en kvinde (tr) pe 67 år har været diag-nosticeret med ideopatisk Parkinsons

sygdom i hhv. 3, 10,3 og 4 år. Inden un-dervisningens begyndelse er den stØrste

gene i forbindelse med taie angivet somhhv. "hæshed og stemmetræthed sidst

på dagen", "svag grødet stemme", "det ersvært at svare folk" og'jeg oplever ikkeselv nogen problemer".

Deltagernes kognitive funktionsniveauer ikke formelt testet, men kognitivesymptomer afledt afParkinsons sygdom iform af latenstid og vanskeligheder med

koncentration og hukommelse forekom-mer i mere eller mindre udtalt grad hos

flere afdeltagerne.

MetodeDe fire deltagere har fulgt individuelleundervisningsforløb ud fra de beskrevne

principper fra LSVT For at kunne eva-lucre undervisningseff-ekten er følgende

evalueringsredskaber anvendt før og efter

undervisningen. I foniatrisk-logopædiskklinik er der indhentet dokumentationfor stemmelæbernes konfiguration cgsvingningsmønster ved hjælp af vide-ostroboskopi. Der er lavet lydoptagelsermed oplæsning, spontantale og relevantefunktionsprøver, hvorefter en auditivr,urdering er foretaget af erfarne logopæ-

der fra Center for Specialundervisning iRoskilde. Derudover er der lavet video-optagelser og udf'ldt Voice HandicapIndex (VHI). I undervisningen er der

anvendt en digital sound pressure level

måLler med en fast afstand på 30 cm samtet stopur. En ti1 to uger efter unden'is-ningens afslutning er der foretaget en

opfølgende samtale.

ResultaterForan dringer på s te m.me /æ b eniv e au

N, O og J har inden undervisningensbegyndelse komplet lukke af stemmelæ-ber, dog med meget kort lukket fase ogstor amplitude. E har atrofiske stemme-læber, som ligeledes svinger med megetkort lukket fase samt stor amplitude. Oog E har desuden aktivering af de fal-ske stemmelæber under fonation. Efterundervisningen har N, O og J fået godrandkantforslq'dning og bedre iukke afstemmelæber. O har desuden ikke læn-

gere aktivering af de faiske stemmelæber.

På grund af livlige reflekser har det ikkeværet muligt at se E's stemmelæber efterundervisningens afslutning.

Åuditi,u vurderingStemmestyrken et Øget hos alle, hvilketfor N har medføft, at hans stemmekva-litet efter undervisningen er med stØrre

kompression og er blevet mindre luft-fy1dt. For O har øgningen af stemme-

styrken ligeledes medført, at kompres-sionen er Øget. J's stemme er muligvisblevet mindre luftf'1dt. E's kompressioner også Øget og stemmelsraliteten er b1e-

vet stabil. Inden undervisningen veksledehendes stemme meliem atvæte hypo- oghyperfunktionel samt at indeholde regi-sterbrud. Efter undervisningsforløbet er

kompressionen blevet tættere på normalog registerbruddene er ophørt Der hø-res fortsat i mere eller mindre udtalt gradstøj af forskellig sammensætning (knirk,skur og gror') hos de fire delta-{ere.

6 l*GO: Åi.:iiicicgcpædisi<Tirisski-ift ni-.5€ Febrra:' 20 l0

llAGCltlrt\il)

DiskussionAt der sker en Øgning af anvendt stemme-styrke under udførsel af stemmeØvelser

og fremsigelse af hverdagsfraser i løbetafde fire uger er ikke et succeskriteriumi sig selv. Fig.2 er derfor ikke et udtrykfor den reelle undervisningseft-ekt, da deter graden afkalibrering, og om hvorvidtdeltagerne anvender større stemmestyrkei deres tale, der er interessant. Som nævnter formålet med undervisningen, atstemmestyrke spontant øges under tale,eller ved personer med kognitive symp-tomer, at stemmest)'rke kan øges på op-fordring fra omgivelserne. Hos tre af de

fire deltagere er kalibreringen lykkedessåledes, at stemmestyrkeniveauer som istarten føltes som råben og dermed vargrænseoverskridende at udføre, nu føles

naturlige. Kalibreringen har været merevanskelig for E. E blev anbefalet at op-søge logopæd af en pirørende og angav

inden undervisningens begyndelse, at

hun ikke havde nogen problemer medat kommunikere. Det er muligt, at ind-sigten i vanskelighederne har indflr.delsepå, hvorledes kalibreringen forløber. E's

,'Endrtng i dB SPL

100

908070

605040302010

0

\lHl-score er også forholdsvls lav indenundewisningens begyndelse, hvilket ses ifigur 1. Herudover bor E alene, hvilkethar medført, at hun ikke i samme gradsom de andre deltagere har fået tilbage-meldinger fra nære omgivelser om an-vendelsen af den øgede stemmestyrke.Sådanne tilbagemeldinger ville måske

have hjulpet E tii at forstå behovet for attale med stØrre stemmestyrke

U VHI score førg VHI score efter

NOJEFig. 1 Voice Handicap Indexfør og efter undervisning

1 6 11 16Dag

Fig. 2 Gennetnsnitlig dB SPL or.,er de 16 undervisningsgange xed højtlasning af hverdag$haser

Det har været en større udfordring endforventet at få de fire deltagere til at an-vende den øgede stemmestyrke spontant.Deltagernes egen opfattelse al i hvor højgrad de husker at tale med den øgede

stemmestyrke i løbet af en dag er hhv. 900/o, 50 o/o,75 o/a og 90 o/o. En af forklarin-gerne kan være de kognitive symptomerafledt af Parkinsons sygdom. Herudoverkan det tænkes, at logopædernes begræn-sede erfaring i at anvende metoden ogsåkan have en indvirkning. Desuden hardet vist sig, at oplevelserne med at an-vende større stemmestyrke i på forhåndaftalte situationer i deltagernes d"glig-dag ikke har medført de kommentarerfra omgiveiserne, som vi regnede med.Det har derfor været en udfordring atanvende oplevelserne pædagogisk i un-dervisningen til at motivere deltagernetil fortsat at tale med Øget stemmestyrke.En mulig forklaring er, at der er tale omen kulturel forskel i forhold til under-visningsmetodens oprindelsesland, og at

danskere ikke i samme grad som ameri-kanere kommenterer og roser en person,der lyder anderledes, end hun/han plejer.

LCGOS Å-*iclcgcpædisi<TiCssl<rik n:-,5€ Febri:ar ?0iC 7

90

85

80

o. 75Ø670E

65

60

55

lt "i{r:iliiul;L} :,. ,..:::::,.:.-:l::,::.:., '::i '..,=

I løbet af de fire uger cr dcr skct målbarcændringer i form aflydstyrke og fonati-onstid. Men mindst lige så vigtigt oplevervi, at der er sket en ændring i selr,tillidenhos de fire deltagere i forhold tjl at uclføreøvelserne. Eeks. udtaler E,: 'Jeg har fåetgodt fod på de stemmeØvelser", hvilket eraf vigtig betydning i forhold til, om del-tagerne vil fortsætte med at udføre øvel-serne efter undervisningens afslutning ogdermed vediigeholde det opnåede funkti-onsniveau. Vi vurderer, at der også er sketændringer i deltagernes se1r,ti1lid i kom-munikative sammenhænge. I den forbin-delse udtaler O i slutningen afundervis-ningsforløbet:'Jeg synes,jeg har fået lysttil at tale mere, nu hvor jeg ved, at folkkan høre, hvad jeg siger - jeg tør merenu", og N: 'Jeg føler mig bedre tilpas isociale sammenhænge, fordi min stemmetrænger bedre igennem.Jeg har fået meremod på at gå ind i samtalerne".Det er umiddelbart forventeligt, at så-danne udsagn medfører lavere VHI-score, hvilket imidlertid ikke har værettilfældet. En forklaring kan være, atdeltagerne før undervisningen havde enbegrænset indsigt i deres kommunikativevanskeligheder, bl.a. på grund af deresforstyrrede opfattelse af, hvad normalstemmestyrke er. Det viser sig bl.a. i O

udsagn, da han gøres opmærksom på, athans stemmestyrke er svag:'Jeg tror altsåogså, at der er noget galt med min koneshørelse". I forbindelse med undervisnin-gen er deltagernes indsigt blevet større,hvilket bl.a. viser sig i de øgede \&{I-score efter undervisningen.

Konklusion og perspektiveringEfter fire personer med Parkinsons s!'g-dom har modtaget individuelle under-visningsforløb ud fra principperne fraLSVI er stemmestyrke øget hos alle6re. Dog eksisterer der en udfordring vedspontant at anvende øget stemmestyrkeunder ta-le uden opfordring fra omgivel-serne.

Der er observeret ændringer på stemme-læbeniveau i form af god randkantfor-slq'dning og bedre lukke af stemmelæber,hvilket har medført, at der ikke kompen-seres med falske stemmelæber. De æn-dringer, der er sket af stemmekvaliteten,relaterer sig hovedsageligt til graden afkompression, da der fortsat høres støj afforskellig kvalitet efter undervisningensafslutning. På baggrund af den auditivevurdering, r,urderes det, at det primærter den øgede stemmestyrke, der bedrerkommunikationsevnen.

Efter vores opfattelse er det ti_lfredsstil-lende, at der kan opnås fremgang ved enprogredierende sygdom. At metoden erintensiv og enkel har vist sig hensigts-mæssig i forhold til målgruppen.

ditte [email protected]. [email protected]

Referencer:

Fox, Morrison, Ramig & SapiS 2002, Cur-rent Perspectives on the Lee Silverman VoiceTieatment (LSVT) for Individuats WithIdeopathic Parkinson Disease, Åmerican Jour-n al of Spe e c h -Language Pa t h o / og1, Yo l. 1 1, 17I -723

Ramig, Sapir, Fox & Country.rnan, 2001,Changes in vocal intensity follorving inten-sive voice treatment (LSVT) in people rvithParkinsons disease: A comparison with un-treated people and with normal age-machedcontrols, Moøement disorders, 79 -83.

tail, Fox, Ramig, Sapir, Howard & Lai,2005, Speech treatment for Parkinsont dis-ease, Neuro Re b ab ilita ti on 2 0, 205 -22I I

FUA vil gerne på universiretsuddannede audio-logopæders vegne sigeInge Ernst Kølletak for den sfore indsats, hun har gjort for stem-mefagene på KUA. N4ange hold af studerendehar nydt glæde af din kompetenre og engage-rede undervisning

ISL{;!:}, &.,"sdit:i::?,j.:;?æ,1:-rLTir.;:;r;r.r r::. l* l*L:r'r;r r tlr li1

LOGOS 59udkommer i maj 2010

Temaet er

Personlige faktorer(i ICF-l<ontel<st)

Den nye stemme på KI,JAJenny lwarsson blev i efteråret 2009 ansat som adjunkt på lnstitut for Nord-iske Studier og Sprogvidenskab på Københavns Universitet og skal fremoverforestå u ndervisni ngen i stem mefag på aud iologopædiuddan nelsen. Heru nderkan du læse om hendes holdninger til og visioner for faget

Ingø TltorrQ Th o ms en, øudi o I o gop e d v e d H o,u e ds ta de n s O r db I in d e s ko I e.

Lea Prowstgøard Lørsen, audiologopad aed CSV Købenltaøn

Stemmer er fascinerende

Jenny Iwarsson har en Ph.d. i logopædifra Karolinska Instituttet i Stockholmog har undervist i stemmer ved logopæ-diuddannelserne i Stockholm, Umeå ogUppsala. Hun har arbejdet ved Taleinsti-tuttet i Region Nordjylland og har siden20A7 været tilknyttet Syddansk Univer-sitet som ekstern lektor.Som en indledning var vi interesserede iathøre,hvad KUAs nye, svenske stemmefinder mest interessant ved arbejdet medstemmeundervisningen på audiologopæ-distudiet:Stemmen som fænomen, dens funktian ag

dens fysiolagi er jo i sig se/,t, enortnt fasci-nerende. På ovetfaden kan stemtn.eområdet

måske synes at v/zre meget smalt; også in-denfor det audiologoprediske felt. Når manså begynder at pille lidt på oz,erfladen, så

åbner der sig et univers med en meget langrakrte parametre, der er med til øtforaandleluften i lungerne til lyd ag forme kvalite-ten på lyden. De forskellige underområderi slemmeapparatet såsom respirationen,stemmebåndsvibrationerne og resanansen,

udgør også haer isar store forsrtningsfelter.Jeg hør altid oplertet det som taknemmeligtat underuise i stemmer, noL delvist fordiø//e menneslter Aan relatere sig til lyden afden ntenneskelige stemme. Det teoretiske

staf bliver også mindre tungt, da man i ind-leringen kan bruge fere af de studerendes

sanser, samf.eks. øt lytte til lydoptagelser, atmarAe enfunktion eller muskel i egen kropag stemme, el/er at se aideointerviezus medpatienter og stroboskopi af stemmebånds,.ti-

brationer.

Fagets placering på studietDer er blevet ændret på studieordnin-gerne således, at faget er blevet placerettidligt i studiet. Om denne ændring me-ner Jenny Iwarsson følgende:

Jeg kan se både ulemper ag fordele zted

dette. Den studerende gennemgår typisk en

stor personlig udvifrling under sine år påuniversitetet, ag det er klart, at den unge

studerende, der måske kommer direkte fr.agymnasieL typisk har mindre erfaring i atrei1erttere, associere 0g satte ny infonnationind i en adekaat sømntenheng. Setfra dettesynspunkt ville måske alle undervisereforrtrakke at have deres undentisning lagt senti studiet, bztor de studerende er mere modne.

Her ztil jeg også gerne nævne føget stemme-dannelse, som er en vigtig del i stemmeun-dervisningen. Det høndler blandt andet om

at bruge sig sela og sin stemme som redskab,

både generelt som rollemodel og helt konkretgennem at give instruks og farruise øael-ser. Her Jår den studerende typisk en øget

bextidsthed om sig selv og de signaler derudsendes, om stemme, kropssprog og om per-sonlighed. Dette er kravende og kan rnåske

opleaes som ruarere i en tidlig del af studiet.

iNTEi{lti:1\i

Je n ny lua rsson, a dju n kt

På den anden side, setfra hele uddannelsens

perspektia, så trorjeg iLke det er så galt athave stemnzeundervisningen p/aceret tid-ligt. Med dettefag i bagagen er de studeren-de måske bedre rustet til resten af studiet og

til mødet med rtlienter, også indenfor andreområder end stemmer.

Færre timerVi var interesserede i Jenny Iwarssonsholdning ti1 fordelingen af timer påhenholdsvis personlig stemmedannelse,praktik og undervisning. Vi spurgte tilhendes hoidning til studieordningen,indholdet af undervisningen og priorite-ringen af timer.Studieordningen udgør i sig selv bare en

ramme for antallet af timer. Jeg ville gernese et større antal timer til stemmer. En starudfordring i ntit første semester bar veretat fordele de timer der står til benyttelse istemmer, sådan at de også dekker over steTn-

medannelse. Baggrunden er, sam jeg har

fiet detforklaret, at stemmedannelse, da dettidligere Iå sont et sel'usttendigtfag uden ek-samen, ikke gaa studiet økonomislze indteg-ter. Stemmefaget som helhed er derfar i rea-liteten blevet skåret ned ifarhold til tidli-gere. Dette er uheldigt. Udoverfakus på den

studerendes egen stenxrne er hensigten medstemmedannelse at give konkrete varktøjertil den stemmelagopadiske aærktøjskasse ag

fa disse prøoet af i praksis. Optimalt mener

L*GOS Auc:aiogopædistTidss!:riii nr.!€ Februar i*i0 9

trHl'titrGElti .:=.: .::::.'':ti,'..::,:,.:.:.:.=..:.:..a.......,.,,,=

jeg at stemmedannelse skulle foregå i små

Xrt\?en hekt på højst fre studerende, og

gerne aver ti gange. De studerendes eaalu-ering af efterårets undervisning i personligstemmedannelse (tidligere opdelt i ølmen og

personlig stemtnedannelse) var generelt me-get fositi,u, men hele 74 %o af de studerende

gøv udtryk for, at dette burde fjtlde mere.

Forelesningerne i stemmer og stemmelide/-ser menerjeg ikLe rigtigt køn vere påferretimer. Jeg er derfor meget glad for at IngeKølle og Bo Hunniche to gange i efterårethar holdt "undervisningsklinik" i Køge, li-gesom de har giort det i tidligere år. Herf;rde studerende en unik mulighedfor i audi-torium at deltage i undersøgelser afleaendeklienter med bådefunktionelle og organisLestemmediagnoser. Wdrørende praktikkenharjeg endnu iUke kigget narmere på, haornzeget den skal omføtte, og bztad udform-ningen skal aare. Det bliver interessant attøge den del af de studerendes ez-talueringer

Tre mål forfremtidenMed en ny tilrettelægger af stemmefa-gene på audiologopædiuddannelsen fin-der vi det interessant at vide, hvad hendesplaner er, og hvor hun ser det største be-hov for udvikling indenfor stemmeom-rådet:Inde i mit ho,ued er der tre mål ned sterrtme-undero is ningen p å audi o I ogopa di s tudie t;

De studerende skal baz,e en solid og teoretisk

funderet aiden. Baseret på denne viden skølde så udvikle en kritisk sans 0g bliveforbe-redt ag stimuleret til stemmeforskning. Sidstmen ikke mindst skal de vare godt kledt påtil prafessianen soffi stemmelogopader. Destuderende skal kunne skrteddersy et indi-ztidue/t tilpasset behand/ingsprogranx ogkende baggrunden for og gennemførelse afforskellige øvelser og tnetoder, disses hensigtag må/, samt haorvidt de er videnskøbeligtunderbyggede eller baseret på empiri. Derer giort en fuempeindsats på stemmeområ-det på KUÅ før nin tid, så jeg håber i før-ste omgang at kunne bibeholde niaeauet og

med tiden og i samarbejde med andrefarhå-bentlig udaikle stetnmefaget, hekt både pågrundniaeau og genllem fordytbe Is es kurser.

Vi har dertil et stort bebovfar stemmeforsk-ning, blandt andet i fonn cf efekts*dieaså der ligger en af mine forskningsmassigevisioner KUÅ har gode forudsetninger foret godt stemtneforskningsmiljø, blandt an-det med lingvistisk laboratoriun, og vi børogså sikre, øt de føg, der relaterer til stez;n-

mer, såsom akustik, eksperimentelfonetik oglaryngologt, også ifremtiden bliver under-r:ist på et bøjt niveau på øudiologopadiud-dannelsen.

TVærfaglighedAfslutningsvist spørger vi ind tii, hvilken

betydning Jenny lwarsson r.rrrderer, dettværfagiige samarbejde med f.eks. øre -,næse - og halsafdelinger og undervis-ningscentre har for udviklingen af stem-mefagene på KUA. I hvor høj grad børdet tværåglige prioriteres?Personligt nzener jeg, at stemmelogopadienburde haae en betydeligt større plads inden

for sund/tedsrtæsenet, og at stemme/ogope-der burde indgå i et tattere samarbejde medØNH-lagerne end det er tifeldet nu. Sam-ørbejdet forekommer nogle steder i landet,ligesam det gør det i det øarige Europa og iUSÅ, men mange steder er detlfbrbavsendeb egrens e t. S amarb ej de t im e / / em unittersite -terne og de forskellige specialundentisnings-centre/kammunikatianscentre har enarmstor betydning, og jeg mene4 at udbyttet afdette må aare gensidigt. Det handler kon-kret om ting szm ?røktikpladser og indsam-ling af data fra den airkelige øerden, ntenjeg tror agså for en prafessionsuddannelsesom denne, at det er vigtigt med en tæt dia-log orn, i hvilken retning logapedien skalbeaage sig i Danmark.

Audiologopædi på KUA har fået en ny,fagligt stærk stemme med visioner forstemmefagene. Vi byder hende velkom,men, og glæder os til at høre mere frahende i fremtiden. I

l0 1...1.:.if'{}1 r',r. llj ?tl:ns;: r',:.i) I lj

l-,\ i-.i;LlIt

Brug af de€ computer-optagede fonetogram istemmeundervisningenMed stigende krav om dokumentation for effekt af logopædisk undervisningfølger behovet for udstyr, der er anvendeligt til dette formål

'4f Bodil Krog Rasmussen, logopad BÅ, centerfor Rehabilitering og special-rådgiztning ( CRS) Odense

Muligheden for nøjagtigt at kunne kort-lægge en stemmes kapacitet ved hjælp afdet computeroptagede fonetogram givermange fordele i arbejdet med stemmekli-enter: Fonetogrammet kan bruges som etobjektiw måleinstrument (på linie medaudiogrammet), er. et effektivt redskabtil at referere til en stemmeforandring ogkan på grund afden visuelle feedback bi-drage ti1 forståelse af egen stemmefunk-tion r.rg samtidig have en træningseffekt.

Hvad er et fonetogram?Et fonetogram er en graf, der giver enakustisk registrering af en stemmes sam-lede kapacitet. De vigtigste parametreved målingen er grafens totale areal, mi-nimum og maksimum tonehøjde, totalt

stemmeomång, minimum og maksimumstemmestyrke samt totalt styrkeomfang.Afhængigt afvalg afudstyr gives der ogsåmulighed for at fremstille kvalitative pa-rametre f eks. forekomsten af uregelmæs-sighed i korttidsvariation af frekvens ogstyrke (jitter og shimmer).

Optageudstyr og optageprocedurePå CRS i Odense benlrter vi program-met 'Voice Profiler', et prograrn derogså anvendes på Stemmeambulatoriet,OUH, hvor den fælles visitation af klien-ter til undervisning foregår.Til udstyret hører et specielt headsetmed to mikroner og en selvkalibrerendeamplifier, der sikrer, at der kun optageslyd fra den pågældende klient, og at de

akustiske forhold i rummet ikke har ind-virkning på optagelsen.Fremgangsmåden består i korte træk a{,at logopæden først kortlægger talestem-mefrekyensen og herefter finder den sva-geste stemmestyrke for hver enkel fre-kvens fra mellemlejet og ned i den dybedel af stemmen på vokalen /a/ (ihent /a/som i Arne). Efterfølgende arbejdes dervidere med at lade stemmestyrken r.okseti1 maksimal volumen på samme vo-ka1 på hver frekvens, og på denne mådeundersøges hele stemmeomfanget. Deter vigtigt, at stemmen spændes af medglidetoner undervejs, og at logopædenhele tiden bruger sine ører og sine øjneopmærksomt til at guide optagelsen mesthensigtsmæssigt (Pabon, Peter, 2007).Det er ikke altid en helt enkel sag at op-tage et komplet fonetogram, idet Kien-ternes forudsætninger er meget forskei-lige, hvad angå,r gehør og tidligere erfa-ringer med egen stemmebrug.For at få et så validt resultat som muligtanbefales det, at der bruges den sammeoptageprocedure hver gang (Pabon ogPlomp, 1988). Tidsforbruget er afhæn-gigt af klientens stemmepotentiale ogsamarbejdsevne samt logopædens erfa-ring, men ligger typisk på 30 - 45 min.

L*GCS A*iicl=ge*=dis!<iic':s<rifu i.;i.5€ Feb:-u:r- ?*!C I I

!$Stpørarq k:'inde 6l år

Bodil Krog

ii;|}131'.jK ':.=.i .:...:.:a=: r:::::= r

Reproducerbarhed afcomputef fonetogf ammetlbrdien af fonetogrammet som målein-strument af effekt af undervisning eileranden behandling er afhængig af, hvor-vidt vi kan være sikre på reproducerbar-heden afoptagelserne.I forbindelse med at fonetogrammetindgik som dokumentation for effektenaf implantation af silikonestav efter re-currensparese (Grønwed, Faber og Ja-kobsen,2008), besluttede vi ar teste, hvorreproducerbare vores optagelser egentlig

Projektet omfattede 20 testpersoner (11kvinder og 9 mænd) med normale stem-mer i alderen fra 21-73 år. Ingen af demhavde tidligere erfaringer med foneto-grammet, og ingen af dem var professio-nelle stemmebrugere.Der blev optaget to fonetogrammer påhver person, og intervallet me11em opta-gelserne var en uge e1ler mere for de 18

af deltagerne, medens 2 deltagere blevoptaget indenfor samme uge.A1le optagelserne blev foretaget af densamme logopæd, og der blev benyttetden samme procedure ved hver optagelse(som beskrevet ovenfor).Resultaterne blev analyseret med 3 stati-stiske programmer (Pearson, parret t-testsamt Bland-Altman plot),Pearson viste stærk positiv korrelationmellem både areal, stemmeomång ogstyrkeomfang, og der var ingen statistisksignifikant fcrrskel mellem fonetogram log fonetogram 2 (P-værdi > 0,005) vedden parrede t-test.Bland-Ætman (forskellen me11em de tomålinger i forhold til gennemsnittet afde to målinger) viste bl.a., at variationenved maksimalt lydstyrke (op til 10 dB)var stØffe end ved minimal lydstyrke (op

til 6 dB), og at toneomfanget varieredemaksimalt med 4 semitoner.Disse fund understøttes af tidligere stu-die (Gramming, Sundberg og Åkerlund,7991.).

Konklusionen blev, at reproducerbarhe-den af vores optagelser med Voice Profi-ler er statistisk pålidelig.

Normalværdier ogvariation afnormalværdierGenerelt er der en meget stor variationindenfor normale fonetogrammer. Derer adskillige faktorer, der er med til atbesternme, hvordan et'akustisk fingeraf:tryk'ser ud f.eks.: Køn, alder, stemmenstræningstilstand, kompensatoriske me-kanismer og ew. grundlæggende pato-logi. Den tlpiske ændring ved patologier, at hele fonetogrammet 'skrumper',men det er dog ikke muligt at stille ensikker diagnose ud fra fonetogrammetsudseende.

Der findes på internationalt plan ikkestandardreferencer for fonetogrammetligesom for audiogrammet. Det kanslyldes den store varians, men det er øn-skeligt, at vi kan begynde at referere tilnormalværdier for frekvens- og styrke-omfang, når vi skal efi-ektmåle med fone-togrammet som instrument.I det følgende har jeg sammenlignet nor-malværdier fra en nyere tysk artikel omcomputerunderstØttet stemmeanalyse(Kramer, Jens , 2009) med egen undersø-gelse:

1. Norma-lt stemmeomfang er godt tooktaver svarende til godt 24 semi-toner ( i egen undersøge1se fra 28semitoner ti1 47 semitoner)

2. Normalt sqyrkeomfang > 40 dB (i egen undersøgelse fra .15 dB til

6e dB)3. Maksimal styrke > 90 dB ( i egen

undersøgelse 95,5 dB til111,5 dB)4. Minimal styrke < 55 dB ( i egen un-

dersøgelse fra 47,5 dB til 54,5 dB)

Erfaringer fra stemmeundervisningenBrugen af computerfonetogrammet istemmeundervisningen herhjemme erendnu begrænset, og nogle iæsere siddermåske også og tænker'hvordan ffu v/Itid til at lave disse optagelser i den spar-somme undervisningstid?'Til det kan jegkun svare, at udstyret kan anvendes påutrolig mange måder afhængig af, hvaddu vil bruge det til:' Du ønsker at dokumentere en for-

bedring af det samlede stemmepo-tentiale: Du kommer ikke udenomat lave to kompiette fonetogrammer,men i selve optagelsesprocessen lig-ger allerede starten på opmærksom-heden på egen stemmebrug (tiden ergivet godt ud!)

. Du ønsker at foretage en scree-ning af stemme- og styrkeomfangetsamt en kordægning af talestem-melejet. Dette kan gøres på nogetkortere tid med fonetogrammet ogkan hat'e en vældig stor elfekt, idetklienten visuelt kan danne sig et bil-lede af sit stemmepotentiale samttalestemmens placering heri. Ofteer der problemer med for 1,ar,t/højt

placeret talestemmeleje, og sådan enscreening kan være 'en øjenåbner'forklienten.

. Du ønsker at benltte det visuellefeedback til øvelser i undervisningenf.eks. ti1 at bevidstgøre klienten omhensigtsmæssig støtteteknik ved g1i-detoner, til at nå stemmens bundlejepå en afspændt måde eller ti1 ar sætte

i:::;:itril:. :r'.1* l r.:,1:,'; ;.: ;:t :' 2i"l 1 *

.-a:,a:::::a=a: :.:..:a:::::::a::aa lt.r::r,.,;t:=

laaft på stemmen uden at spænde.

Mulighederne er utallige, og det er mineråring, at den visuelie feedback har enmeget stor pædagogisk værdi (både forklient og underviser!), og at det tiltaler allealdersgrupper. Nar vi samtidig kan brugeudstyret til at dokumentere effekten af enindsats, kan det varmt anbeåles som etnødvendigt redskab i stemmearbejdet.

Referencer :

Gramming Patricia, Sundberg Jo-han, Åkerlund Leif (1991) Variability ofPhonetograms,

Grønwed, Ågot Møller, Faber ChristianEmil, Jakobsen John (2008) Monitorering afoperativ behandling af stemmebåndsparese

ved tyroplastik, Ugeskriftfor Leger s. 1,!7

Kramer Jens (2009) Computergesnitzte

Stimmanalyse im Rahmen der Stimmarbeitnach dem Konzept Schlafthorst- Andersen

: :,:::.:::::itl:.,1.:.1 .:- . ::::j,::: :t::::::.::= tNIll]LIK

Forum Logopådie

Pabon, Peter (2007) Manual til'Voice Pro-61er'r'ersion 4.0

Pabon og Plomp, (1988) Automatic Phone-togram recording supplemented with Acous-

tical Voice Qfrnlity Parameteres Journal ofSpeech and Hearing Researcls, Volunte 31,s.710-722.

Computerprogrammet der anvendes er:'Yoice Pro6le', version 4,0 (Æphatron) i.l

Vi æd*r æf F lÆ&es ru.ledtresaæs$qaræpægile

I septembernummeret af Logos har hvervet et nlt medlem ti1 FUA.lancerede vi en medlemskampagne,hvor der var mulighed for at vinde Vi har i F UA i den mellemliggendeen flaske champagne. Æle nye med- periode firct17 nye medlemmer, hvorlemmer har deltaget i konkurrencen, der blandt dem er blevet n-ukket lodsamt nuværende medlemmer hvis de om den heldige vinder.

Det blev

TCFlna Fetgå.ggfl, som har r,tndet champagneflasken!Tillykke til hende fra hele besqrelsen i F UA.

IntroduktionI august 2009 blev den manuelle behand-ling, r'i kalder for VoiceRelease, præsen-teret og demonstreret på Pan EuropeanVoice Conference (PEVOC) dels i enworkshop og dels i en poster udarbejdeti samarbe.lde med Lektor Niels ReinholtPetersen om afprør'ning af manuel be-handling (Rosing-Schow et ai. 2009).Vi vil her beskril'e baggrunden og prin-cipperne for r'<rres arbejde med manuelbehandling og tillige den progression,som vi har opstillet for behandlingen i\,'oiceRelease. Vi vil ikke præsentere me-toden i detaljer, men fremlægge nogleaf de fordele vi mener, der knr,tter sigtil behandlingen, og vi vil argumenterefoq at det er logopæden, der skal foreståbehandlingen.

Logopædisk behandling afmuskelspændingerKompensatoriske spændinger er erstat-

I 4 1.-{}{:l"i:i: A:tr-lirsi:titt:l':t:tll:,:1t "1"i,:1:,;:"r..ri* x . i*,

ningsspændinger, der opstår som følge afcn insuificicns i dcn primære sl.cmme-dannelsesmuskulatur. I den logopædiskepraksis behandles disse spændinger oftestgennem strækøvelser, som ele.r'en selv ud-fører og indirekte €iennem stemrneøvel-ser, der skal optræne en hensigtsmæssigstcrnmefirnktion. Nilanuel behandling errettet direkte mod at opløse kompensato-riske systemer (Lieberman 1998, Rosing-Schow et al.2009). Ikke sjæ1dent opleverlogopæden, at ele\.€n ikke kan få tilstræk-kelig gavn af de anviste stemmeøvelser,fordi de kompensatoriske spændinger erfor store.

I\{anuel behandling istemrneundervisningenGenerelt har manuel behandling en langtradition blandt fr'sioterapeuter, osteopa-ter og kopsterapeuter. Teknikkerne her-fra kan alhjælpe muskelspændinger i helekroppen. I forbindelse med stemmelidelser

SolteigGunctor Pcdersen

har manuel behandling også r.'æret anvendti længere tid, men med stor forskel i for-skellige behandlingsprogrammers omfangog indhold (Rosing-Schow et al.2009).Mathieson et al. (2009) har beskrevet etenkelt behandlingsprogram la'"'et af en 1o-

gopæd for logopæder, som lægger op til,åt manuel behandling skal være en narur-lig del af den logopædiske praksis. Detteer ganske n)'t, og det er vores indtryk, atclen manuelle behandling hverken i Dan-mark eller i udlandet er en integreret delaf den logopædiske stemmebehandling.Nogle logopæder herhjemme har, ellerhar haft, adgang til at henvise deres elevertil en fi.sioterapeut med særlig viden omstemmeproblemer. Andre har anbefaletderes elever selv at opsøge f.eks. en fy.sio-terapeut. Behandlingen har ofte været etsupplement til den tradidonelle logopæ-diske øvelsesbehandling, når denne ikkehar været tilstrækkelig til at bedre stem-mefunktionen. Det er imidlertid vores

'- x/:r rii'Tr\r:1

VoiceRe!easeManuel hehandlingved s€emmelidelserBaggrunden for at udvikle VoiceRelease-metoden var vores ønske om /lnne Rosing schow

at gøre den manuelle behandling mere tilgængelig for logopæder. Detstrukturerede og progressivt opbyggede program giver logopæden mu-lighed for gradvist at tilegne sig manuelle færdigheder og gradvist atintegrere den manuelle behandling i den logopædiske praksis

4!?, Rosing-Schozu. Sangpedagog og kropsterapeut. Ådjunkt aed Institutfor Kunst og Kultur,Københ aztns Universitet. M edinde harser af IbiciErnbodiment-ins tituttet

lolweig Gun'uor Pedersen. z4udiologopad ved Centerfor Specialundervisning, Roski/de. Eksternle ktor på Åudiologopedi, Institutfor Nordiske Studier og Syogz'idenska$ Købinha,uns (Jninersitet

/lnne Rosing Schow

overbevisning, at manuel behandling medfcrrdel kan anvendes i langt flere tilfælcieog på et tidligt tidspunkt i forløbet. Og atden med fordel kan udføres af logopæden.

Selvom den manuelle behandling ikke eret udbredt redskab herhiemme, anr.'ender

en del logopæder manuelle færdigheder,når de ved stemmeundersøgelsen palperer1arynx og strukturerne omkring laryn-r. Vioplever desuden, at der i ø_ieblikket, både iudlandet og herhjemme, er en stærkt sti-gende interesse for at tilegne sig manuellefærdigheder - blandt andet lVlathiesonsmetode. Men det er også vores oplevelse,at logopæder ser meget forskelligt på.hr.'or omfangsrig behandiingen skal r'ære.Det er forståeligt, eftersom optræning afrnanuelle færdigheder ikke indgår i logo-pædens grunduddannelse.

Fordele og begrænsningerDen vigtigste fordel v-ed at behandle ma-nuelt er, at stemmebrugeren ideelt set fårmulighed for at spontant oplel'e, hl'ordangod stemmebrug føles som en direkte re-aktion på behandlingen. f)erwed skaberbehandlingen en gemej til hensigtsmæs-sig stemmebrug. Det virker stærk moti-verende for de øwige tiltag. Behandlingensætter desuden på en anden måde endden ør'rige stemmeundervisning fokuspå stemmeproblemet. Blandt andet fordiberøring er irwoh'erer. Endelig giver be-handlingen øget flsisk og ps1'kisk afspæn-ding og medvirker dermed til at øge ud-byttet af undervisningen generelt.

Præcis hi,'ilken reaktion der følger afbehandlingen, afhænger af problernetssammensætning. Nogle opler.'er umiddel-bart ophør af subjektive gener som f.eks.globulusfornen"imelse og ømhed, eller atstemmen er lettere at bruge. Men når de

kompensatoriske spændinger f crncs, kanstemmen også en otrergang blive mindrestabil end sædvanligt. Nogie får reaktio-ner som ømhed i muskulaturen, ho'"'ed-pine eller øget slimproduktion. Dettes\4des blandt andet en ændring af ba-lancen mellem forskellige rnuskelgrupper,og følgerne er forbigående. Reaktionenpå behandlingen er forskeliig fra persontil person og fra gang til gang (Rosing-

Scholv et al.2009). Nogle t.rplever en sra-dig stigende forbedring og stabilisering afstemmefunktionen. Andre oplever flereskift mellem velbehag og ubehapl, især itilfælde hvor graden af de kompensato-riske spændinger har været hø| I sidsteende vil de allerfleste opleve en markantlettelse af deres gener.

Det er vigtigt at pointere, at behandl-ingenikke kan stå alene, men skal kombineresmed anden logopædisk behandling. Deter således forfatternes erfaring, at den af-spænding og spontane forbedring i stem-nrefunktionen, der kan ske som føLge afbehandlingen, sjældent vareri'ed. Den skalfølges op af andre øvelser, der medvirker tilat ændre stemmebrugen - herunder også

ændring'af kropsholdning (Forchharnmer7974).En vigtig del af VoiceRelease me-toden er

^t gøre ele-u'en medansvarlig for

behandlingsforløbet, så eleven ikke baremodtager massage og strækbehandling,men netop a$ejder på at ændre stemme-brugen med de anl'iste øvelser.

Før den manuelle behandlingFør logopæden oven'ejer at påbegv*nde

den manuelle behandling, skal ele'"'en være

grundigt undersøgt afen øre-, næse-, hals-læge, og der skal være foretaget en grundiglogopædisk udredning. Det kan også være

nødvendigt, at logopæden indhenter op-lysning fra andre fagpersoner. Eler,'en skil

ålÅGGt].L*ii]

give tilladelse til den manuelle behand-ling. Ntlange ønsker at blive behandlet,men oplever, at det er grænseoverskriden-de at blive rwt på halsen, og har behovfor gradvis tilvænning til behandlingen.Eleven skal desuden forberedes på de re-aktioner, der kan komme når behandlin-gen påbeg-r'ndes, så personen er klar til atimødegå dem og ikke modarbejde dem.,{f hensyn til stemmeele'ven kari det værenødvendigt at påbegynde den manuellebehandling ganske forsigrigt.

Logopædens færdigheder - øret, øjetoghåndenFor os virker det indll'sende, at logo-pæder skal udføre manuel behandling iforbindelse med stemmebehandlingen.Logopæden har et grundigt kendskab tilstemmens anatomi og fysiologi og er vanttil med øjet at analysere kropshoidning,balance og respiratoriske mønstre. Logo-pæden er også rutinere t i at beskrive steln-men percepruelt. Det giver logopædenfordelen af evrren til ,,keativ l1tning", detsom Forchammer kaldte,,røntgen-øret":At kunne sammenholde llden af stem-men med de muskrrlære forhold. Denneevne gør det muligt for logopæden atopstille en hypotese om, hvilke musklerder er for spændtc - eller populært sa€it at,,høre" for eksempel en bagrungespændingeller en højtstillet strube. Palperingen gørundersøgelsen komplet, fordi de auditiveog','isuelle fund kan blive underbygget ogsuppleret af de manuelle.

Røntgen-øret er et væsentligt værkrøj, nårder arbejdes med stemmeør,.elser. Fordilogopæden auditir..t kan oplånge feilspæn-dinger i stemmebrugen og i seh.e under-visningssituationen sætte ind med ør,'elserog behandling. Det er en åbenlys fcrrdel iforhold til, at eleven bliverbehandlet afen

/+*tJ:::i+'l*tr:;z:;:::1.,:.-liti:,2't.rik :rr. 58 Februar- ?* ie I 5Ll:**t

,:, x/.j'{',itl-\.'L'i

anden fagperson - eksempeh,is en fYsio-

terapeut - ude af sammenhæng med den

øvrige stemmeunderr.'isning. Når logo-

pæden udfører den manuelle behandlingog bevidstgør eleven om sammenhængen

mellem muskeispændingerne og deres

direkte indflldelse på stemmebrugen, b1i-

ver eleven i langt højere grad bevidstglortom denne. Det motiverer eleven til selv

at mindske kompensatoriske spændinger

med rnassage, stræk og stemrneøvelser,

når han eller hun træner selvstændigt.

Logopæder føler sig sikre i at bruge øret

og øjet. NIen mange føler sig knapt så

sikre, når det gælder hånden. Det vil viimødegå med VoiceRelease metoden.

VoiceReleaseFor at logopæden gradvist kan tilegne

sig manuelle evner, har r.'i inddelt Voice-

Release i fire progressivt ordnede nir.'eauer.

Ved at tilegne sig færdigheder inden for dt

nir.'eau af gangen, kan logopæden gradvist

blive fortrolig med at give behandlingen

og med elevernes reaktioner på og udbw-te afhehandlingen. N{en progressionerl er

også hensigtsmæssig at bmge i selve be-

handlingen. Derwd behandles muskula-

turen omking 1ary'* ikke som det første,

hvilket kan være rart for klienten. Derud-over forbedrer behandlingen af hovedets

holdningsmuskrrlatur effekten af behancl-

lingen af muskulaturen omkring larynr.Behandlingen på ni'i'eau 1 vil altid have

en gavnlig virkning, også selvom man

ikke behandler struben direkte.

Behandlingen foretages, mens eleven lig-ger ned. Eleven instrueres i at koordinere

respirationen med den aktuelle behand-

ling. Der foregår under behandlingen en

di'alog mellem logopæd og elev. Når logo-

pæden har tilegnet sig alle VoiceRelease

mctodens fire niveauer, består den første

behandling af en ,,body-scanning": Herundersøger logopædeu så mange niveauer,

som det skønnes passerrde. Den e{terføL-

gende behandling pianlægges målrettet

mod at løsne de muskelspændinger, der

blev fundet ved bodv-scanningen.

Niveauinddelingen ser således ud:

Niveau 1

Stræk af muskler relateret til hove#hals,

inkl. kæbemuskler

Niveau 2Stræk og massage af den supra- og infra-hyoide muskulatur

:;:i:l::= ', | , r ,:,,= ;tt:lill::::,,:.,:.':f''' =:::

Niveau 3

Stræk og massage af constrictorerne og

massage af cricothyroideus-musklen

Nil'eau 4Nlassage inde i munden af kæbemuskula-

tur og de suprahyoide muskler

Som nævnt er der forskel på opfattelsen

a{ hvor omfattende logopæder skal be-

handle manuelt. Vi mener, at logopæder

med den rette træning kan behandle så

omfattende, som ovenfor beskrevet, og

at de derudover med fordel kan inddrage

holdningskorrektlon. Men ligesom der

lægges op ti1 i Vejledning ti1 Skema tilUdredning af Dysfoni (Kø1le et a1.2007),

mener vi også, at den enkelte logopæd

må lrrrdere, hvor meget hun skal eller vilbeskæftige sig med dette område. For det

tjener ikke ti1 nogens bedste, at ma:rr gør

det uden lyst eller tryghed i situationen.

Logopæden kan i stedet'"rrrdere, om der

er tale om pafaldende forhold, der skal

undersøges yderligere, og henvise eleven

til urrdering hos en kollega eiler andre

fagpersoner.

RJ,Wood G, RubinJS.2009. Laryngeal N{a-

nual Therapy: A Preliminary Study to Exa-

mine its teatment E{l-ects in the Nlanage-

ment of Muscle Tension Dysphoniz. Journa/

of Voice 2009; 23(3): 353-366.

Rosing-Schow A, Pedersen SG, Petersen NR.

20Q9. 7he Efect of I'aryngesl Manual Tberapv

in the Treatment of Muscle Tension Dysfonia.

Poster præsenteret på PEVOC8.2009. l

Referencer

Forchhammer E. 1,974. Stenrmens fitnAtionero g fej lfun lztion er. København: Munksgaard,

1974.

Kølle IE, Bingen-Jakobsen A, Pedersen SG,

Hennelund G, Hollerup B, Iwarsson J. Risa-

ger X{W,Thorsen SL,Tinge GJ.2A07. Vejled-

ning til Skema til Udredning af Dysfoni.3.ud-gave. CSU Roskilde.2007.Ti1gængelig {raURL: http ://www.dths.dVstemmer/

S kem a%o20ti1%2 0Udre d n in g% 20 aP/o2}D,v s -

fon i. 7o20Vei 1e dn in g.. pdf

Lieberman J. 1998. Principles and techniques

of manual therapy: application in the ma-

nagement of dysphonia. ln: Harris T, Harris

S, Rubin J, Howard D. Voice Clinic Handbook'

London: Whurr Pub, 1998. P. 91-138.

Mathieson L, Hirani SP, Epstein R, Baken

l5 lt-:{ii"4 &*4i<:t:t'1-t:ps:t}:::l<J'iti:i:,;1'.rr{t :-,r.58 Febru::- 2*i*

En beskrivelse af det selv-eval uerende spørgeskema>>Voice Handicap lndex((I de senere år er der blevet udviklet flere forskellige selvevalueringsskema-er, hvor eleven subjektivt skal vurdere de psykosociale følger af sit stem-meproblem. I Danmark har man i forbindelse med projekt God Praksisvalgt at bruge spørgeskemaetVoice Handicap lndex til kortlægning af po-tentiel le psykosociale følgevi rkn inger af et stem m eproblem.

Åf Lea Iris Nieken, audio logopødistuderende, Københavns Universite t

Skemaets opbvgning og anvendelighedVoice Handicap Index skemaet (VHIskemaet) består af 30 udsagn, der er

inddelt i tre kategorier således, at der er

10 emotionelle, 10 funktionelle og L0

S'siologiske udsagn. Det emotionelledomæne (tr) bestar af udsagn, der re-præsenterer en elevs følelsesmæssige re-aktion på et stemmeproblem. Et eksem-pel et E25:'jegføler mig handicappet pågrund af min stemnae". Den funktionelleundergruppe (F) indeholder udsagn, derbeskiver indflydelsen af en elevs stem-meproblem på hans eller hendes dagligeaktiviteter f .eks. F1.6:"mine s te rnm.epro ble-

mer begrenser mit personlige og sociale lia".Spørgsmålene i det frsiologiske domæne(P) repræsenterer selvoplevet ubehagsamt lyden af stemrnen eksempiificeretvedP2ijeg løber tørfar luft, nårjeg ta/er".

Stemmeeleven skal rmrdere hvert af de

30 udsagn på en skala fra 0 ti1 4, hvor0 repræsenterer svaret aldrig og4 repræ-senterer svaret altid. Den samlede VHIscore kan således gå fra 0 til 120 point.Johøjere den samlede score er, jo mere fø1er

eleven sig generet af sin stemmelidelse.\G{I skemaet hjæ1per med at mrdere

graden af de psykosociale følger, somstemmelidelser medfører. Resultaternefra ud$,1delse af skemaet giver en godfornemmelse af elevens subjektive indsigtog holdning til stemmelidelsen. Yder-mere kan resultaterne indikere, hvordanlidelsen influerer på eler.'ens liv og dag-

ligdag. Det er væsentligt for udviklingenog forbedringen af stemmefunktionen,at eleven har et bevidst forhold til sine

subjektive gener og implikationerne afstemmeproblemet. Dette gør nemlig, at

det bliver nemmere for eleven at ændre

faktorer, der bidrager til udviklingen afstemmelidelsen. Derudover kan skemaetanvendes, når elev og logopæd sammenskal opstille mål for det optimale behand-lingsforiøb, idet \rHI skemaet forstærkerelevens forståelse af stemmeproblemet.VHI skemaet kan bruges til at give ind-sigt i, hvorfor elever med samme stem-melidelse oplever forskellige psykoso-ciale føIger. \rHI har endvidere godetest-retest muligheder, hvi.lket er særde-

les anvendeligt i forbindelse med evalu-

eringen af logopædisk intervention. Dogskal man tage forbehold for, at eleven

under undervisningsforløbet bliver mere

BÅGGI{LIIdl}

opmærksom på sit stemmeproblem, hvil-ket kan gØre, at eleven ændrer sin hold-ning til stemmen og dermed bl-iver merekritisk (Jacobson et al., 1997).

Et omfangsrigt spørgeskemaI efteråret 2007 skrev jeg bachelorop-gave, der bl.a. handlede om \&II ske-maet. I den forbindelse talte jeg medflere logopæder, der ikke benyttede \IFIIskemaet i deres undervisning på trods af,

at skemaet også på det tidspunkt var an-befalet i God Praksis. Nogle logopædergav udtryk for, at mængden af skemaerog spørgsmå1 generelt er overvældende

- både for eleven og logopæden. Andrenær'Trte, at de kun benlttetde \rHI ske-maet, hvis det følger med fra Øre-næ-

se-halslægen, da implementeringen afskemaet i behandlingsforløbet kan være

tidskævende. De fleste pointerede dog,at skemaet er et godt værktøj til at spore

eleven ind på de primære fokusområderi undervisningen og ti1 at få en id6 omstemmeproblemets psykosociale omfangset fra elevens perspektiv.

Mange steder lader man eleven udfylde

LOGCS al:iiclagopædisi< Tidsskrift nr. 55 Feb:-i:ar ,=,i i 0 l7

Lea Iris Nielsen

BICClil \L}

VHI skemaet hjemmefra før den første

undervisningsgang, hvilket kan være en

god løsning på det tidsmæssige problemog de overvældende mange spørgsmål.

Derhjemme har eleven også mere tid tilat tænke over de forskellige udsagn, og

svarene vil derfor sandsynligvis give et

mere sandfærdigt billede af elevens sub-jektive ubehag. En anden løsning, der

kan reducere logopædens arbejdsbyrde

væsentligt, er indførelsen af VHI-10.

Udviklingen af den amerikanske ud-gave afVHI-lO\rHI-10 er en forkortet udgave af \&{I,der kun består af L0 udsagn. Ved udvik-lingen af \aHI-10 tog man VHI resul-

taterne fra 100 personer med stemme-

problemer og sammenlignede disse med

resultater fra 759 kontrolpersoner, der al-drig havde haft stemmeproblemer. Manudvalgte de udsagn, der viste den største

forskel mellem de to grupper, hvilket al-lerede d6r gav en kortere version af\TII.Ligeledes kiggede man på \{HI resulta-

ter, der var indhentet både før og etterbehandlingen, fra 59 dysfoniske per-soner. En gruppe specialister indenforområdet blev bedt om at udvælge de 10

mest klinisk relevante \&II udsagn. Dekliniske udsagn, ekspertpanelet havde

udpeget, var i høj grad sammenfaldende

med de udsagn, hvor man i forbindelsemed empiriske VHI evalueringer, før og

efter behandling, havde observeret den

største gennemsnitsdifference. Således

vari'alget af de ti specifikke spørgsmåI,

der konstituerer \41I-10, motiveret afbåde kliniske og empiriske undersøgel-

ser. En omfattende statistisk analyse, der

sammenlignede validiteten af \rHI-10med \&II, blev udført med 819 personer,

der repræsenterede mange forskelligepatologier. Der blev ikke fundet nogen

"_""- ::.,.:'a ::::=,. '-""' -':a:a:.= .a,..:::.a:::::a:::a:= ::a:::"-,"'aa::::a.::.=

statistisk signifikant forskel mcllem rc-

sultaterne fra \rHI-10 og \rHI-30. \rHI-10 kan således benlttes som en mindre

tidskævende, stærk og robust repræsen-

tant for \rHI i forbindelse med behand-lingen af dysfoniske personer (Rosen et

øJ..,2004).

\T{I-10 er på nuværende tidspunkt igang med at blive oversat og afprcvetpå dansk. Forhåbentlig bliver den nye

danske version af\&{I-10 en holdbar og

gyldig repræsentant for den fulde \{HI.Med WII-10 kan man løse det tidsmæs-

sige problem, og skemaet bliver hurtigere

og lettere at overskue for logopæden. Vived endnu ikke, om den kortere version

beholder de samme effekter som det

fu1de VHI skema. Det er derfor ikke sik-kert, at VHI-10 kan erstatte WII-30.Men VHI-10 kanvære et godt alternativ,

hvis man fornemmer, at eleven ikke kan

overskue de mange spørgsmå'l, hvis man

mangler tid i undervisningen, hvis eleven

skal have spørgsmålene læst højt pga.Iæ-sevanskeligheder eller lignende.

Diskussion afudsagnene i skemaetEt problem med \rHI-30 er, at eleven

ikke har mulighed for at uddybe sine

svar. Et eksempel på et udsagn, som nog-le måske vi1 have behov for at uddybe, er

P1,3i'Min stemme lyder hnirkende og tør".

Svaret på denne udtalelse indikerer kun,hvor ofte eleven synes, at stemmen lyder

knirkende og tØt, men svaret siger ikkenoget om omfanget afde subjektive ge-

ner. En elev kan f.eks. sætte ring om 4ved denne udtalelse og så ikke føle sig

generet af, at stemmen altid lyder knir-kende og tør. Men på den anden side kan

den manglende uddybning give anled-

ning til, at logopæden selv spørger ind tilspecifikke punkter i besvarelsen, hvilket

resulterer i, at flcre problcmstillingcr po-tentielt set bliver berørt.

Et andet problem kan være, at cler findes

mange subjektive definitioner af ordene

altid og aldrig. For eksempel kan ordetaltid {or nogen være noget, der sker flere

gange om dagen, og for andre noget der

sker et par gange ugentligt. Manglen på

konsensus i de subjektive opfattelser afbetydningen afdisse adverbier kan såie-

des hurtigt resultere i markant forskelligeVHI scorer. Ligeledes er der flere kultu-rel1e og Jingvistiske aspekter, der kan dis-kuteres i forbindelse med oversættelsen

fra amerikansk til dansk - et eksempel

er E30: 'Jeg skammer mig aver mit stem-

meprobletn", som på amerikansk hedder"I am ashamed of my voice problem".ardetskammer er for mange danskere et meget

stærkt følelsesladet verbum set i forholdti1 betydningen a{ ashamed pi amerl-kansk. Man kan diskutere. om ordet foahavde været et mere neutralt alternativ iden danske udgave.

Afsluttende bemærkningDen samme grad af stemmehandicap

påvirker personer meget forskeiligt, og

således kan eksempelvis elevens erhverv,

helbred, sociale liv, personlighed og ta-lemængde spille afgørende ind på den

subjektive opfattelse af stemmelidelsens

gener. VHI (og muligvis \T{I-10) er et

uundværligt redskab, der tilføjer nogle

nuancerede aspekter, som kun eleven selv

kan r,rrrdere. På trods af de mange tids-krævende spørgsmål, muligheden for mis-forståelser samt lidt uklarheder ved nogle

lingvistiske aspekter er der langt flere

fordele end ulemper ved brugen af VHIevaluering. Dette forklarer også, hvorforskemaet bliver anvendt i vid udstrækning

i mange forskellige lande verden over.

l8 LOGC! Åi:d!clogc==*lsl<Tids:kii:t nr- !8 Febri,ar 2C !ii

Jacobsen, B. H. et al. (1997). The Voice Han-

dicap Index (\{FII): Development and Va-

hdation. Åmerican Journal of Speech-Language

Pathology; 6: 66-70

.'

Rosen, C. A. et al. (2004). Development and

Validation of the Voice Handicap Index-10.

The La rw EoscoPa: 17 4: 1 5 49 -15 56 ...-

BåGGi{L]Jdi}

$Underståå?ding andYreaåing Fsych*geæEeVcåce *åsærder<c

Å CBT Frameusork af Peter Butcber,Annie Eliøs €l Lesley Cøwølli, marts

2007

Bogen ser på, hvordan man kan kom-binere kognitiv adfærdsterapi med 1o-

gopædisk undervisning. Der bliver set

på, hvordan man får indføjet en psy-kosocial lrrrdering i stemmelrrrderin-gen, og hvordan man bruger stemme-træningsprincipper og -teknikker tilelever med psykogene stemmelidelser.

Der bliver set på udfordringer i for-hold ti1 elever med symptomer på

angst og depression, og hvordan manarbejder med dem.

Til sidst viser detaljerede casestudier,

hvordan en erfaren logopæd kan lave

en individuel r,urdering og håndterebehandlingsudfordringen.

lleskrivelsemeerOrt*t::-.tnYfra*"lrw-wile-r'.11

! n -AC ^ I -I,,---f;-l-T::--!--:å ,. it --L, - - -'414 lOLVU'*'i ,-ilU:U!:-:dr-rtdNlll( i lJ::"l-! llL .ll, -'3 r Cu: U.1: ii:U l7

å-*å€eræåær om stemmel idelser

))V*å€e Worå<<<

Årt and Science in Changing Voices afCltristinø Shewell, januar 2009

Bogen ser på teoretiske og empiriskeaspekter indenfor den almindeligepraksis med stemmetræning, sangtræ-ning og stemmens patologi.

Første halvdel af bogen beskriver det

normale og anormale stemmekonti-nuum, viser hvordan mekanismerne

og funktionerne af stemmen kan bliveudforsket, og introducerer læseren tilen stemmevurderingsmodel.

Anden halvdel afbogen beskriver teo-rien bag kerneområder inden for stem-

men og giver ideer til stemmeøvelser.

Gennem bogen er der beskrevet flere

casestudier la'r'et af forfatteren, og derfindes en hjemmeside med klip, der il-lustrerer aspekter fra teksten.

t7,il::1j,1j]r"

>>Børnestem meske ma 2OO9t<

- udredning af stemmefuhk-tionen hos skolebørnVi ved det godt - stemmeProblemer er et multifaktorielt symptomkom-

pleks, og au-*or er det svært at få alle relevante spørgsmål med i et enkelt

,k"*". Men vi har giort et forsøg, og vores mål har været at udforme et

overskueligt skema, der kan bruges som arbeidsredskab ved den logopæ-

diske diagnosticering og i planlægningen af undervisningen

Charlotte Lange Møller, audio logopa d, Kammunikationscentret, Region

HovedstadenStig Faurdal, audiologoped, Tale ,- hørekonsulent, [/alby PPR

barnets stemmefunktion, begrænsninger

og ressourcer. Med baggrund i disse om-

råder udarbejdes den logopædiske diag-

nose, hvor der er mulighed for at give

forslag til det videre forløb. Skemaet er

udformet så det kan anvendes både ved

udredning og evaluering' og med fordel

også i løbet afundervisningen' rent pæ-

dagogisk, for at vise status, fremskridt og

mål for skoiebarnet.

Tanker i forbindelse med udarbejdel-

sen af "Børnestemmeskema 2009"

Igennem samtaler med kursister og kol-

legaer fra PPR-regi, mødte vi flere fælles'

centrale skæringspunkter og problem-

stillinger i forhold til det logopædiske

arbejde med børnestemmer.

Følgende punkter har, blandt andre, dan-

net baggrund for vores diskussioner i for-hold til indhold, form og opbygning af"Børnestemmeskema 2009" .

1. Den auditive stemmeanalYse.

2. Den logopædiske diagnose kontra den

medicinske diagnose

20 1,..!:t{-|}1 Årrtii;1+g,::gr:;lirtTj'Jr.:z'.r!i: r::- 58 Februar 2r+I*

IndledningMed denne artikel om "Børnestemme-

skema 2009" ønsker vi at fortælle om

baggmnden for, og udviklingen af, vores

udredningsmateriale af stemmefunktio-nen hos skolebørn.

Slden 2001 har vi afholdt kurser om

børnestemmer på Tale- og Høreinstitut-tet i Heilerup, og har her mødt mange

logopæder, som efterlyste et overskueligt

udredningsredskab med mulighed for at

samle de vigtigste elementer i udrednin-

gen af stemmeproblemer hos børn.

"Børnestemmeskema 2009" et målrettet

skolebørn og kan bruges af logopæder

med og uden erfaring inden for stem-

meområdet. Vi forudsætter dog, at logo-

pæden har tilegnet sig viden i relevante

fagbøger om barnestemmens anatomi' 4/-siologi samt logopædisk intervention' idet

skemaet, og den tilhørende vejledning,

ikke er en lærebog. "Børnestemmeskema

2009" samler anamnese' stemmeanalyse

og beskivelse af talekarakteristlka, og

det giver et systematisk overblik over

Char/otteLange Møller

3. Stemmeundewisningens opbygning,

indhold og målsætning

4. Begrænsninger i logopædens egen

stemmebrug

Mange PPR logopæder har fortalt, at de

modtager forholdwis fibørn med stem-

meproblemer i løbet af et ilr, og at det

er svært at få rutine med elementer som

auditiv stemmeanalyse, diagnosticering

og konkete stemmeøvelser. Derfor har

det været meget vigtigt for os, at skemaet

biev overskueligt og let at udfylde. Ske-

maet kan være med til at give et overblik

over barnets situation, og samtidig være

et arbejdsredskab i forhold til den kon-

krete undervisning."Børnestemmeskema 2009" er ikke ud-

tømmende, og det vil altid være oP tilden enkelte logopæd at lave tilvalg eller

fravalg i forhold til spørgsmål i skemaet'

Logopæden kan vælge at udfilde en del

af skemaet, alt i skemaet' elier supplere

med yderligere informationer om barnet'

Alle til- og fravalg laves naturligvis på

baggrund af faghge argumenter' og med

det formål at kunne foreslå den mest

Stig Fauerdal

I

'. t,.::,:!..,,=.,. : :l.t:t:a:aa..a::a-

hensigtsmæssige logopædiske indsats.

Den auditive stemmeanalyseNår barnet kommer til logopæd første

gang, er det ofte med en beslaivelse afstemmen som værende hæs. En "hæs

stemme" er ikke en diagnose, men for-tæller noget om, hvordan vi opfatter ly-den. Hæshed generelt kan være symptompå et udvalg afforskellige fejlfunktioner.Den auditive stemmeanalyse, og et grun-digt analysearbejde i forhold til alle del-elementer i stemmefunktionen, er derforessentielt for at kunne gennemskue ogbeskrive de enkelte fejlfunktioner. Be-skrivelsen af disse bliver et meget hånd-gribeligt og konkret redskab for logopæ-den i forhold til at formulere realistiskemå1 og delmå1 for barnet og dets familie,og dermed være i stand til at planlægge etoptimalt undervisningsforløb.

I "Børnestemmeskema 2009" skal logo-pæden tage stilling til graden af afoni,hyperfunktion, hypofunktion, støj, luft-$'ldthed og registerbrud. Derudover skaltalekarakteristika som talestyrke, tone-leje, taletempo, fraselængde nasalitet,og artikulation r,r-rrderes. Der r.urderes

yderligere, hvordan indsatser og afsatser

produceres, og der laves en funktions-prøve t forhold ti1 glissader for at vurderestemmens omfang og adgang ti1 lyse ogdybe toner.

I skemaet spØrges der også ind tii de

klassiske fonasteniske symptomer som;rØmmetrang, hoste, klumpfornemmelse,tørhed i halsen, ømhed og stemme-træthed. Barnets skal også selv beskrivesin egen stemme og fortæl1e, hvordandet føles i halsen, når han/hun taler. Ihalslægenotatet kan det være oplyst, atbarnet har normale stemmelæber, med

normale slimhinder og normal bevæge-

lighed, og a11igevel kan barnet have et

stemmeproblem.

For at opnå rutine med den auditive

stemmeanalyse er det generelt meget ud-bytterigt at gå sammen i netværksgrup-

per, hvor logopæder sammen øver sig i at

lytte og graduere.

Den logopædiske diagnoseNår logopæden har optaget anamnese,

lavet den auditive stemmeanalyse og vur-deret problemstillingen formuleres denlogopædiske diagnose. Barnet har ofteen medicinsk diagnose fra halslægen/

foniateren. Det kunne eksempelvis være

"noduli plicae vocales", "fonasteni", eller"raucitas". Den logopædiske diagnose er

anderledes. Et stemmeproblem; dysfoni,kan være af hyperfunktionel karakter, hy-pofunktionel karakter, en blanding af de

to, eller der kan være total afoni.

Det meget vigtige logopædiske arbejde

ligger i at sammenfatte de væsentligste

elementer fra udredningen, så der frem-står et overskueligt symptombi,llede. Detkunne eksempelvis indeholde:- det generelle indtryk afbarnet- den overordnede problematik; her-

under hvilke begrænsninger der erfor barnet i dagligdagen på grund afstemmen

- logopædens r.rrrdering af stemme-lcvalitet, respiration, artikulation, ogkropsholdning

- barnets og forældrenes forudsætningerfor deltagelse i et undervisningsforløb

På baggrund afdisse oplysninger og 14rr-

deringer skal logopæden beslutte, om derer indikation for undervisning, eller omder ikke er indikation for undervisning

I}J}RLIIi

på nuværende tidspunkt.

Stemmeundervisningens opbygning,indhold og målsætningVi ønsker, at Børnestemmeskema 2009benyttes som et arbejdsredskab for denenkelte logopæd, når den konkrete un-dervisning skal planlægges. De store

spørgsmål som: " hvor skal man begynde,og hvor skal man ende", kan gøre enhverundervisningsplan uoverskuelig. For hvader tidsperspektivet egentlig? Hvilken 1o-

gopædisk indsats er nødvendig for at nå

målet? Og frem for alt: "Hvad er målet?"

Vi lægger op til, at logopæden overve-jer, hvilke problemstiliinger der vægtertungest. Det skal overvejes, om barneter motiveret for at få en bedre funge-rende talestemme, og i hvor høj gradforældrene er indstillet på at deltage iundervisningen.

Med baggrund i analysen af fejJfunk-tioner, samt hvilke ressourcer barnethar, beskrives og aftales overskuelige ogkonkrete delmåi med barnet og barnetsforæ1dre. Et eksempel kunne være, atbarnet skal have to stemmeØvelser og en

mimisk. Logopæden sikrer sig, at bar-net og foræ1dre kan øvelserne, således atforældrene kan støtte deres barn når derøves hjemme. Desuden aftaler logopæd,forældre og barn at mødes hver 2. eller 3.

uge for at sike sig at en positiv progres-sion finder sted.

Når målene er meget tydelige, øges mo-tivationen for det videre arbejde. En tinger, at barnet kan udføre korrekte øvelser

hos logopæden, men hvis ikke overfør-selsværdien til spontantalen er særlighøj, så mister barnet og familien motiva-tionen for de daglige øvelser. Det er ikke

: Ti.J:,.:''';f'- i,i. !å Feblulr ?Ci0 2l

udelukkende barnets vaner, som skal æn-

dres, det er ofte hele familiens kommu-nikationsmønster, der skal justeres, for at

hjælpe. Øvelserne skal give mening i den

r,'irkelige verden, og øvelserne skal tilpas-ses barnets hverdag.

Vi har oplevet, at mange af vores kur-sister havde svært ved at finde konkretestemmerelaterede øvelser. Men mange

kunne ryste sækkevis afgode øvelser udaf ærmet til sprogbørn. En meget inte-ressant og inspirerende workshop over-

raskede mange, fordi mange af de øvelser

med fordel også kunne bruges til stem-

meundervisningen. Mange artikulati-onsøvelser er også stemmeØvelser, idetdannelsen af sproglyden er en meget stor

del af vores stemme. Hvis artikulationener utydelig og lukket, er der ofte tendens

til at stemmen er lidt overkomprimeret.En artikulationsøvelse kan udvides tilogså at omfatte en stemmeØve1se, ved at

have fokus på stemmekvaliteten når bar-net eksempelvis skal eftersige et vers med

tydelig udtale. Eksempelvis kan man forhvert vers have forskellig stemmekvalitetmed vilje for at mærke og høre forskel:

Første vers med blød stemmen, andet

vers med lys stemme, tredje vers med lidtpresset stemme, og, som altid, afslutte

med et vers i barnets middeltaleleje og

med korrekt kompression.

Logopæden skal naturligvis gøre sig klart,hvad formålet med øvelsen er.Træner den

faktisk det, man tror den gør? Æle øvel-

ser, der handler om at producere en stemt

1yd med stemmelæberne, skal lrrrderes

auditir,t hele tiden, for atvæte sikker på at

de rigtige muskler i laryrx benlttes, at re-spirationen er korrekt, og at der ikke sker

fejlspændinger, når lyden produceres.

Med tiden skal barnet selv lære at mærke

og høre, hvornår hans/hendes stemme er

god, og hvornår den er uhensigtsmæssig,

og seh{ølge1ig være i stand ti1 at korri-gere sig selv.

Logopædens egen stemmebrugPå vores kurser mødte vi mange 1o-

gopæder, som selv havde svært ved at

benltte det korrekte taleåndedræt, og

eksempelvis svær ved at udføre stemme-

øvelser med normal kompression, uden

fejlspændinger.

Her blinker nogle alvorlige alarmkJokker,

synes vi. Logopædens egen stemmebrug

og stemmefunktion er et arbejdsområde,

som ligger vore hjerter nær. Også her vilnetværksgrupper være en god iøsning. Atarbejde med sin egen stemme er vigtigtfor at kunne forstå og mærke øvelserne

og virkningen på egen krop.

Vi, som logopæder, er børnenes spejl, og

derfor er det selvsagt særdeles vigtigt, at

vi selv bruger stemmen korrekt. Korrekthoved- og kropsholdning, en hensigts-

mæssig talerespiration og normal stem-

me uden fejlfunktioner. Derudover skal

logopæden være i stand til at vejlede i,samt selv udføre, et bredt udvalg af stem-

meøvelser. På denne måde er vi gode ro1-

lemodeller for både børn og forældre.

Har logopæden en dårlig stemmefunkti-on el1er et manglende grundigt kendskab

ti1 egen stemmefunktion, er det svært

at optræde overbevisende i forhold tilstemmeøvelserne. Forståelig instruktionog naturlig fremførelse af stemmeØvel-

serne er vigtig, for at virke motiverende

og troværdig i undervisningen.

Fremtiden for stemmerneEn dårlig stemme kan være med til at

begrænse vores muligheder allerede som

børn, og kan have alvorlige konsei<venser

for barnets videre udvikling; herunderbarnets selvopfattelse, deltagelse i sociale

aktiviteter og senere i forhold til valg afuddannelse og erhverv. I klinikken mø-der vi mange voksne med stemmeproble-mer, som fortæller om oplevelser fra de-

res barndom og ungdom med en dårlige11er utilstrækkelig stemme. Følelserne

og selvopfattelsen fra dengang hænger

ved, og mange uforløste følelser kommertil udtryk, når vi begynder at arbejde med

den voksne stemme.

Når mange afvores kursister og kollegaer

fortæller, at de generelt ikke modtager så

mange henvisninger på stemmebørn, er

det interessant at overveje, om det er,

forcli der reelt ikke findes så mange små-

børn/skolebørn med stemmeproblemer,e1ler om det snarere er et spørgsmål om,at børnene ikke bliver fundet og indstil-let tii logopædisk urrdering. Hvorfor ser

vi ik}rc flere stemmebørn i klinikken?Kunne svaret eksempelvis være:

- at halslægerne ikke sender børnene vi-dere til logopædisk rn-rrdering

- at den almindelige holdning blandtlærere er, at børn vokser fra deres

stemmeproblemer- at børns stemmeproblemer anses som

mindre vigtige, set i forhold ti1 eksem-

pelvis læseproblemer, sprogproblemer

og adfærdsproblemer- at der generelt mangler viden om stem-

mebrug og stemmeproblemer blandtpædagoger, lærere, sundhedsplejersker,

skolelæger etc.

22 1-{}{,i:'

- at vi logopæder ikke informerer tydeligt nok om, hvilke symptomer derer de første tegn på fejl,funktioner afstemmen

Uanset hvad svaret er, så er det en kends-gerning, at de fleste erhvenr lrær'er stem-mebrug. Men alligevel ved de færreste,hvordan man passer på sin stemme ihverdagen. Tiden er måske inde til enoplysningskampagne på landsplan.

Hvem stemmer for?

Litterarur som inspiration til arbejdet med

stemmer:

Charlotte Lange Møl1er og Stig Faurdal,

2009, L ogap a d i s h u dre d n i n g af s te nr m efun k ti o -nen " B ørn es te mme s ke ma 2 00 9 ",

Speciai-pædagogisk forlag

Helga Spital, 2004, Stimmståriungen im Kin-desa/te4 Stuttgart, Geors Thieme Verlag

Ulla Beushausen, 2001, Kindliche stimmsti)-

rungen, Idstein, Schulz-Kirchner Verlag

Coblenzer/Muhar, 1988, Ån de drat og s tetnme,

Special-pædagogisk forlag

Greene & Mathiesson , 7995, 1he vciæ and its

disorders

Raymon Colton,Janina Casper, 1-996, Under-standing aoice problems, Ba/timore, MarylandSederholm, McAllister et al, 1993, Percep-

tual ana/ysis ofchild hoarseness using rcnfinuous

scales, Scandinatian Jaurnal af Logopedia andPhoniatrics. Nr 15. i:,1

g:*a-::::::::::,atai4ia ;::::::::::::::::r,ra:::::a::::::!:.j:it: ,.::,:4.::a:::::a::::a: ::::::::::::::::=!i

::B:::\ I ::::; ::

8E€H udgave æ€ F€eyneåls

" spræffude'E€<EErrgsskæEæ*r på #æåEsk - ffiæL=-tXE,ii . *, udgave af Reynells sprogudviklingsskalaer på dansk - RDLS,lll ; .:- jj.

. Giver mulighed for kvant;tativt og detaljeret at teste børns sproglige udvikling.

. RDLS-Ill er specielt målrettet børn med sprogvanskeligheder. Testen strækker sigfra 1%-års alderen og op til skolestart.

: .j;.. D.en nye udgave indeholder;////,,/ø,å - r\ye opgaverlTffi?, - Nyt legetøj og mere billedmateriale"""""'"'1 - Ny engelsk vejledning med nye normer

ij - Supplerende dansk vejledning

._ "i - Danske referencedata tra 170 bØrn indsamlet i 2008-2009

=,ii

i ' Materialerne er appellerende, nutidige og multikulturelle.7;;.:,:':,ik . Testresultatet gøres op i henholdsvis impressivt og ekspressivt sprog og kanfi bruges til at planlægge den talepædagogiske indsåts.

DANS K PSYKO I,OGI SK FO R I,AGKt)NGEVaIDN 155 .2a10 V,tLJM . Ti,l: tSin 1055 . !Åx t53r lri{j5. s4t_G.dDtf.D<. www I)pf j)K

.,,,1,

{ g

.::;riit ni, 58 Febru:r ?',1 i,,: 23

t;{}:5 1; ta77 :; {: y ::}\T "

"'

Høi faglighed i inspirerenderammerDeltagelse i et af British Society of Audiology's "European Courses onTheManagement ofTinnitus and Hyperacusis" er en enestående chance for at

få et overblik over forskning og audiopædisk praksis inden for et voksende

hørefagligt subspeciale.

afÅnne Francis Berg, cønd.mag. i audiologopadi, hørekonsulent i CSU-Slagelse

Ved indgangen til 2009 stod tinnitu-steamet på min arbejdsplads over foret generationsskifte. Sammen med minkollega, Inger Juul, fik jeg til opgave at

være med til at udvikle den fremtidigeundervisning af de tinnitusramte, og det

stod hurtigt klart for os, at vi havde be-

hov for en opdatering afvores viden omtinnitus. Samtidig havde tinnitusteametover et stykke tid kunnet konstatere en

stigning i antallet af henvendelser frapersoner, der led afhyperacusis (lydover-

følsomhed), og også på dette område

havde vi brug for efteruddannelse for at

kvalificere vores fremtidige praksis.

En oplagt mulighed forefteruddannelseVi fandt hurtigt frem til muligheden forat melde os som deltagere tII Zhe 27thEuropean Coarse on Tlte Mønagement ofTinnitus and Hyperacusis - et kursus' som

afholdes hvert år i maj måned på MøllerCentre i Cambridge og er højt estimeret

over hele verden. Indholdet svarede præ-

cis til vores behov: vi ville få et state-of-the-art overblik over forskningen i tin-nitus og hlperacusis, hvad angår ætiologiog lokalisation, vi ville få overblik over

behandlingsmuligheder og en indføringi audiopædisk praksis på området.

Inspirerende rammerMø1ler Centre er bygget i 1992 med

stØtte fra A.P. Møllers og Chastine L4c-

Kinney Møllers Fond. Det er den danske

arkitekt Henning Larsen, der har tegnet

centret, som er indrettet med kreative

arbejdsområder og luksuriøse indkvarte-

ringsforhoid. Personalet sikrer et helstøbt

koncept ved at holde temperaturen i un-dervisnings- og arbejdslokalerne på 20",

løbende servere friskt koldt vand med

mulighed for at blande op med ingefær-

ekstrakt og lægge papir og skriveredska-

ber i alle undervisningsrum. I pauserne

serneres frisk frugt, kage og vand, kaffe

og te, og der er mulighed for at indtage

forfriskningen udendørs. Æle måltider

serveres i den ottekantede spisesal og er

både varierede og veltillavede. Kort sagt

bliver der gjort alt for, at kursisterne hele

tiden kan være oplagte til at lære n1t.

Kolleger fra hele verden og højt kvalificerede unden'isereKurset åbnede en unik mulighed for at

diskutere vores audiopædiske praksis og

viden om tinnitus og hy'peracusis med

kolleger fra hele verden. Dels var der al-

tid tid til spørgsmål og diskussion i for-bindelse med oplæggene, dels fortsatte

diskussionerne i workshops, i pauserne,

ved måitiderne og om aftenen. På den

måde fik r,'i indsigt i, hvordan mån tæn-

ker om og arbejder med tinnitus i f.eks.

Holland, Irland, Italien, England' USA,Tyskland, Canada og QLtar.

De 69 deltagere repræsenterede medi-

cinske audiologer, audiologiassistenter'

universitetslærere, audiopæder og stude-

rende inden for det audiologiske forsk-

ningsfelt fra 11 lande. Inger og jeg kom

som de eneste fra de skandinaviske lande,

hrtlket var uventet og en smule skuft-ende

for kursets afiangØre\David Baguley og

Don McFerran, som anser deltagere frade nordiske lande for særdeles velkvalifi-

cerede og diskussionslystne.Som nævnt tilgodeså kurset i høj grad

vores behov for opdatering, og samtidigfik r.'i lejlighed til at møde og modtage

undervisning af nogle af de fremmeste

forskere på området. Nedenstående liste

over foredragsholdere og undervisere gi-ver et indtryk afdet høje niveau:

o Dar.'id l\'Ioffat, Department of Otoneu-rological and Skull Base Surgerl', Ad-denbrooke's Hospital, Cambridge, UK

o David Baguley, Addenbrooke's Hospi-ta1, Cambridge, UK

o Doris Eva Bamiou, National Hospi-ta1 for Neurology and Neurosurgery,

London, UKo Marc Fagelson, East Tennessee State

24 i""{}#'{:ii, år;rii+kgr-7;tr}is}r

.,4nne Francis Berg

UniversiryUSAo Tobias Kleinjung, University of Re-

gensburg, Germanyo Deb Hall, MRC Institute of Hearing

Research, Nottingham, UKo Lucy Handscomb, St N4ary's Hospi-

tal, London, UKo Neil Hunt, Fulbourn Hospital, Cam-

bridge, UKo Don McFerran, Essex County Hospi-

tal, Colchester, UKo Laurence McKenna, Royal National

TN&E Hospital, London, UKo A-lan Palmer, MRC Institute of He-

aring Research, Nottingham, UKo Jacqui Sheldrake,Tinnitus & Hlpera-

cusis Centre, London, UK

IndholdDe mange forskere og praktikere i kur-sets undervisningskorps giorde det mu-ligt at an1ægge mange synsvinkler påtinnitus og h)?eracusis. For at give etoverblik over oplæggene følger ses herkursets indholdsside i punktform:

o Grundlæggende viden om tinnitus. Hvad er tinnitus?. Medicinsk rrurdering af

tinnitusramte. Incidens og prævalens

' Audiologisk r.rurdering aftinnitusramte

o Psykiske følger aftinnitus. PTSD (Post Tiaumatic Stress

Disorder)o Grundlæggende viden om hyperacusiso N1'e tiltag ved behandling af tinnitus

og hyperacusis. Stimulation af corticale centre. Medicin. Terapeutiske metoder

o Tinnitus i særlige populationer:

' Personer med lar{rekvent

hyperacusis. Børn

'Ældre. Personer med akustisk choko Psykiatriske vinkler på tinnituso Tinnitusramte med APD (Auditory

Processing Disorder)o Klinisk r'rrrdering af tinnitus

. Bedømmelse

. Behandling

. Evalueringo Tinnitusramte og sØvnproblemer

Det iigger uden for denne artikels ram-mer åt redegøre for enkelte oplæg, menjeg vii dog specielt fremhæve to op1æg,

som har givet mig godc redskaber til be-dømmelse, undervisning og evaluering aftinninrsramte.

Laurence N{cKennas fremlagde i sit oplægom søvnproblemer dokumenration for, atsør'nproblemer er den hlppigst forekom-mende klage blandr dnnitusramte, mensamtidig kommer ind på en andenplads

blandt generelle helb'redsgener. Derfbrer det vigtigt at få kordagt den tinnitus-ramtes søvnproblemer, således at f.eks. etgenerelt indsor.'ningsproblem ikke ses somen del af det genekompleks, der relaterertil tinnitus. l\,IcKenna giorde også rede forsøvnens mønster - eifer sø.onens arkitektur

- der ændres med stigende alder og bl.a.betyder, at l'i sover i kortere intervalier ogmindre d1'bt, jo ældre vi biiver. Sidst menikke mindst listede han en lang række ad-færdsændringer, der kan hjælpe den tinni-tusramte dl bedre og mere afslappet søwr.

Lucy Handscombs oplæg om klinisk vur-dering af tinnirus betonede vigtigheden afat lq.rnne både vurdere, behandle og evalu-ere sin egen audiopædiske praksis og ikkemindst at have fokus på at beskrive, hvilke

-::,.,; t::, .1.,*NFEIIEI;CE:aIT

redskaber og metoder man anvender i un-den'isningen. Også i pædagogisk øjemeder det afstor betydning at kunne vise kli-enten, at han/hun gør fremskridt. Hands-comb lagde specielt r'ægt på, at det både iforhold til andre fagpersoner (feks.læger)og de økonomisk ansr.'arlige er lderst rele-vant at kunne dokumentere effektcn afsinundervisning.

Udover oplæg og workshops,var der ro fir-mastande, h'u-crr Puretone og GN Resounddemonstrerede tinnitusmaskere og ll'dp"-der/pillow spealiers og bedside maskere.

Information om kursetSom det fremghr af denne artikel, r.d jegpå det varmeste anbeåle deltageise i et så-

dant kursus. For ca. 14 dage siden modtogjeg indbydeise ti1 at deltage på dette års

kursus, som finder sted fra den 4. tL den 7.

maj og følte mig stærkt fristet til at rive enuge ud af k,alender for at komme af stedigen. Desr.'ærre kan jeg ikke afse tiden i år,

men når jeg igen får muligl-reden og kanfi. økonomien til at hænge sammen, erder ingen tvivl om, at jeg vil være at findeblandt deltagerne.

Skulle nogen efter at have læst denne an-prisning føle sig tiltrukker af tanken omen lille uge med faglig opdatering i fan-tastiske rammet kan man søge vderligereopiysninger på tsritish Society of Audio-logy's trjemmeside -http:/^.r'r4,'w.rhebsa.org.uk/. Gå deref:ter ind under fanen Events anrl Meetings,Meetittg Calendar, hvor man i øi.'rigt ogsåkan se flere interessante kursustilbud omtinnifus, hlperacusls og M€niåres s1'gdom.

Man kan også gå direkte til kursets egenhjemmeside: http://rvrlw.europeantinni-tuscourse.org, hvorfra man kan dorvnloa-de kursusfolder og tilmeldingsskema. i I

LCGCS Ar*irlogep=diri<Ti*s:i<;-irt -r.5$ Fe3;-i;:r ?C l0 25

lt"':'|.:':11)

anlrn theranian

Speech theraPy inAn outline of the training and work of speech therapists i

lSth biggest country and highlight some pros and cons of I

therapy

Yølda Kazemi, PhD student at Neuscastle (Jniversity / Åcademic ntember of

Isfahan (Jniversity of Medicøl Sciences

In Iran speech therapy is considered

to be a subcategory of rehabilitation

sciences, which encompass the study ofcommunication abilities and disabilities.

It's focus has traditionailybeen on speech

and language but recendy a third area,

sr.vallowing, has been added to courses at

the seven universities in Iran which teach

speech and language theraPY.

The discipline of speech therap,v was

scientificnlly established alound 35 years

ago at t h e S c h o a / of S o c i e ty We lfara inTehran;

then administered by a group of teachers

from England. After the revolution in

Iran, the Ministry of Health and Medical

Sciences incorporated one of lran's most

prestigious medical universities' The

1røn (Jnitersity of Medicøl Sciences.UntTl

1993 this was the only university in lran

training speech therapists. Since then' six

other universities have been added to the

list of academic centres teaching speech

therapy.

The Iranian society for speech t1-rerapy

currently has around 1300 members

educated at BS (4 years) and MS (2

years) levels. Speech therapy education

includes various courses in the

mechanism of speech and the language

abilities of children and adults. The

study of swallowing is a new branch of

*r+'i \

:.,t*: w

.-l:l:i.a= tttj.ti

26 1-*';*$ L'.:,jz<:ltt:(i:,1:t:;:t::'ll'iiliti":til:. ttr.)tJ {:t'l:rt:t:':1{}!i}

world'ssPeech

/ I :.:.?.

-,ffi;;;i%

communication sciences and many

students at the MS level choose this

subject as the subject oftheir thesis.

Because the primary part of education

in speech therapy must meet clients'

rehabilitative needs, the students begin

their clinical practice from the 5th

academic semester of the BS level and

from the first semester of the MS leve1.

It should also be mentioned that speech

Nr?i serien om udenlandske

logopæders uddannelses'og

arbejdsvilkår

{6i

therapy education in Iran is more popular

with men than women; a fact that can

also be observed in other countries.

The PhD clegree in speech therapY rvas

established in Iran in 2007. It is a teaching

and research programme which takes 4

to 5 years of fu11-time study to complete'

At present, twelve PhD students study in3 Iranian universities, and another two

study outside Iran.

Yølda Kazemi ttsith her son

LE}LANI}

PhD students are engaged in academicteaching and therapy in addition totheir studies. 'fhcy are erpected toestablish deeper theoretica-l bases forcommunication health and managementofdisorders specific to the language and

culture oflran.l}i s requires util izi ng m anygovernmental entities in conjunctionwith international organizations, IikeWT{O, to assist in conducting languageand culrural-related investigations.

It is estimated that there are 2000 speechtherapists throughout Iran spread overits 30 provinces. They are ernployed atuniversities, at governmental and privatehospitals, in the Iranian organizatiortof welfare sciences and the IranianRed Crescent as well as schools andnurseries for children with special needs.Other institutions have attracted speechtherapists who wish to test their talent oforganisation and management. Privatecentres for teaching and rehabilitationof people with various communicationdisabilities are the mostpopular examples.In these settings, speech therapists worktogether with other practitioners whoare engaged in rehabilitation such as

physiotherapy, occupational therapy,audiology, technical orthopaedics,and diff-erent fields of prychologv andneurology.

Pros and consWell-educated SLTs have taken manysteps which para11e1 generai, internationalprogress in speech therapy despite manythe criticai periods of Iranian politicsand economics during the last years.For example, several national studiesof language development in childrenhave been made and team management

for children with speech dificultiesassociated with cleft lip and palate has

been established. Students at alllevels havedealt with subjects like dyslexia, cochlearimplantation in children, programmesfor elderly people with dementia,language specifications of childrenu'ith specific language irnpairnrcnt,and management of stuttering. These

projects are important to Iranian SLIswho are working to improve Iraniancommunication health. Many speech

therapists have presented their studies atinternational meetings and conferences,

but the number of studies published ininternational journals is limited (but see

e.g. Samadi & Perkins, 1998; Dehqan,A-nsari & Bakhtiar, in press).

Another strength of the Iranian systemactually comes from the previous lackof formal and standard instrumentsfor assessment and treatment. fhishas forced Iranian SLTs to developvalid measurements for the Iraniansociety which can address people'sneeds in communication intervention.Serious attention has been paid to thedevelopment of assessment tools whichcontain Persian language features in theirframeworks.

The main source of speech therapy sen'icefor Iranian people is private. However,some speech therapists have contractswith the Social Security Organizationwhich pays a portion of interventionservices. It does not include many areas

of intervention such as some of the

i-OGOS Åuci*i+grpædlsl<Tli:sli.rift n:-.iS Fe5;-u=r-?*i* 27

l -:l,Eå,:a^\lJ

clinical and para-clinical tests required

for diagnosis and treatments.

Because communication is highlydependent on national culture and

language, it is very difiicult to employideas and principles for therap;' and

instruments for assessment developed

in other countries in an Iranian context.

Besides developing instrumentsspecifically for Persian, SLIs have

recently resoived to overcome thisproblem by doing research on t1'pical

speech and language development inchildren acquiring Persian and on norm'al

characteristics of communication inadults. This has produced internationalcontacts at universities around the r.'r'orld

and it is clear that it helps in enhancing

the science of speech therapv in terms ofpotential cross-linguistic investigations

including Persian. Such studies rvillalso increase the knorvledge about the

language in clinical conditions. The vast

majoriw of N{S students interested iuthis domain choose thcir final projects

r.vith the supervision of linguists, neuro-

ps,vcholinguists and neuroscientists inside

and outside Iran.

An important governmental policyin this regard is inviting well-knownprofessionals from other countries to

spend a period of time in Iran teachingand discussing their professional ideas.

Some Iranian speech therapists employed

as academic stafr at the univcrsitics also

have had educational periods outside

Iran. This helps introduce the world tothe real Iran and its people.

Dehqan, A., Ansari, H. & Bakhtiar, M. (inpress). Objective Voice Analysis of Iranian

Speakers with Normal Yoice.Journal of Voice

Samadi, H. & Perkins, M.R. (1998).

P-LARSP: a dcvclopmcntal language pro61c

for Persian. Clinical Linguistics and Phonetics,

12 (2),83-ræ.:l

EædEægget her ær det ærtde€ g endannelse$ - eg arbe$dsvi lilqårene

række fra udænEandske l*g*pæder otr! Lrd*å deres €ænd. Se islandsk artikel i Logos 55

28 l"{"){:;{}::i Å**i+*,år:*wdirLTiris:i"rl1 *r:56 Febr uar 2'-l i0

lmitation som årsag tilbørnedysfoni?Ofte fremhæves organiske, funktionelle og psykogene årsager til børnedysfonier- er der grobund for at tale om en flerde i form af imitationl

Trine Printz, Åudio logoped, PPR Langeland, [email protected]

Arsagerne til børnedysfonier er mangear-tede, men inddeles ofte i litteraturen i or-ganiske, funktioneile og psykogene. Na-turligvis kan disse være indbyrdes afhæn-gige og forekomme i kombination. Flereforskere antager en systemisk tankegangog påpeger, at årsagerne til funktionellesternmelidelser kan findes i omgivelser-ne, & hos familien eller barnets institu-tion. Uhensigtsmæssige stemmemØnstreher kan i nogle tilfælde muligvis have enailmittende efrekt på barner, som udvik-ler en dysfoni via imitationsprocesser.

Det er disse teorieE vi valgte at arbejdeud fra, da vi i vores speciale forsøgte atafdække, hvorvidt imitation af forældre-nes stemmer kan ligge til grund for 3-5årige børns dysfonier. I så fald vil det være

tderst vigtigt i disse specifikke tilfælde atintervenere direkte over for forældrenesstemmebrug og -vaner, når man som 1o-

gopæd står med et dysfonisk barn.

Kan imitationsteorier overføres tilstemmer?Imitation spiller en vigtig rolie i barnetslingvistiske, sociale og kognitive udvik-ling og er €n af de vigtige og mest ef-fektive måder, hvorpå barnet kan tilegnesig en bred vifte af ny adfærd. Den nyeadfærd, som barnet tilegner sig, kan for

eksempel være sproget, og sprogudvik-iing hænger ihøj grad sammen med bar-nets verbale imitation. I takt med barnetsudvikiing bliver imitation desuden en

metode, hvormed barnet lærer at forstå,hvordan forskellige genstande fungerer.

Den nye adfærå barnet kan tilegne sig

gennem imitation kan også tænkes atvære stemmekvalitet. Denne forventesligesom sproget ihøj grad at hænge sam-men med barnets verbale imitation.

Er det muligt, at (nogle) børn imitererderes dysfoniske forældres stemmer?l\{ålet med specialet var at finde ud af;

om foræidre til børn med (diagnosticere-

de) funktionelt dysfoniske stemmer, også

er dysfoniske, samt om børn ti1 forældremed (diagnosticerede) funktionelle dys-fonier ligeledes kan tænkes at være dys-foniske.

Gennem akustiske (MDVP) og percep-tuelle stemmeanalyser udledtes hvilkefamiliemedlemmer, der var dysfoniske,og hvorvidt det var de samme dysfoni-ske træk, der forefandtes hos barn ogforældre.Der var tegn på imitation i seks af de nimedvirkende familier, det vil sige lighe-der internt i familierne mellem forælder/

forældre og barn. Dette var gældendesåve1 i den perceptuelle som akustiskeanalyse.

Imitation kan dermed ikke udelukkessom en afårsagerne til børns funktionelledysfonier. Dette tjener dels en værdi in-den for grundforskning på området ogsamtidig har det praksis-klinisk relevans.

Det er dog vigtigt at understrege, at derer en række metodiske forhold, der gørkonklusionerne af undersøgelsen usikker,heriblandt det forholdsvis li11e antal in-formantfamilier.

1: Dejonckere P.H., 1999, Voice problems inchildren: pathogenesis and diagnosis. Inter-national Journal of Pediatric Otorhinolaryn-gology, 49 (Suppl.), (1), 311-314.

2: Ribeiro 4., 2006, FunktionelleStimmst<irungen im Kindesalter - Eine psy-chologische \Grgleichsstudie. 1. udg. Schulz-Kirchner Veriag GmbH, Idstein.

3: Barr R., Dowden A. og Hayne H.,7996,Developmental Changes in Deferred Imita-tion by 6- to 24-Month-Old Infants. Infantbehaviour and development 19, 159-170. LI

Trine Printz

Kalender

...:: ':.:?. -...-'..:,,'::.'.i .: :::::::.7:11:.j.rTj-)/rS:1,*{}i3,ååÅR't'S ::

Advanced Courses in Speech and Language pathology atLinktiping University;Prosody in Speech Language Pathology.For yderligere information kontakt Christina Samuelsson,chrsa@inr.[iu.se

. vrj:::. lL-E;\: G

Advanced €ourses in Speech and Language pathology atLinkiiping University;Clinical Research on Speech and Language Disorders inChildrenFor yderligere information kontakt Christina Samuelsson,[email protected] Anita McAllister, [email protected]

i.! ir i-! ! '. q

Konversationsanalyse og audiologi v. Rineke Brouwer, lek-tor, Ph.d., lnstitut for Sprog og Kommunikation, SyddanskUniversitet.FUA-arrangement i Odense og København.Hold dig opdateret påwww.fua.dk

,. "

- 1 _, :1,:r :t1 t! t l\

6th World Congress for NeuroRehabilitation (WCNR)Vienna, Austria,www.wcnr2O10.org

u 1 i! Ll i I

Specialefest på KUAS e mere på www.audiologopaedi.ku.dk

Hvis du kender til spændende faglige arrangementer, hører Logos-

redaktionen meget gerne om dem.

Skriv til Annesofi [email protected]

FUAs bestyrelse

Øurst fra z,enstre: Ånnesof.e Is/tøy Nieken, XIaria Nauta, Ellen Lantholt, Mette Br,rnd-gaard, Mille Hess Jensen, Naja Mejlgaard, Jytte IsaAsen, Bjarne Damntsbo Nissen, Ånne-Mette l/eber Nieken og Ri/zLe l/ang Christensen.

Menigt bestyrelsesmedlemfukke Vang Christensen (kandidat)Valborg -4116 9,5.th.2500 ValbytjLf:23 47 72 56

rikkeøc@hotmai/.cam

Menigt bestyrelse smedlemMille Hess Jensen (studerende)

Agade 726,4.th2200 Københarm Ntlf 31, 25 09 63

mi lj e 0 5 @s tuden t. s du. dk

SuppleantAnnesofie Ishøy Nielsen (kandidat)Kongedybet 9,1,.w.2300 København S

df:35 3477 87

ann es of e ni e I.r en@ h c tm ai l. co n't

SuppleantBjarne Dammsbo Nissen (studerende)

Ry.ttergade 1.0, st., 7 4665000 Odense Ctif:30 11 19 [email protected]

Studierepræsentant fra KUAMette Brændgaard (studerende)

Messinavej 8,4012300 København S

tlf: 61 11 68 98m e t te bra en dgaar d@gm ai /. c om

Studierepræsentant fra SDUEllen Lomholt (studerende)

Store Glasvej 112

5000 Odens Ctlf 67 46 73 [email protected]

LCGOS ÅL:J:*i+gc=ædiskTiisskrik nr,5E Febrr":a:-?*!* 3l

Formand

Jytte Isaksen (kandidat)Gormsgade 296700 Esbjergrlf 22 89 84 70

[email protected]

NæstformandAnne-Mette Veber Nielsen (kandidat)Lærdaisgade 4,3.tv.2300 København S

tlf 30 2617 [email protected]

SekretærNaj a Mejlgaard (kandidat)Sjælør Boulevard 1, st. th.2450 København SVtlf 28 60 45 78

[email protected]

KassererMaria Nauta (studerende)

Provswej 12,4.tv2400 København NVtlf 61 33 11 88

[email protected]&.

.a

Wwy rsxæd w wffiwå,&q&Eva6æw æ{ ffwæwwkn#w'mw fuWrwwppwvw%ær

SØr en forskel for hørehæmmede mennesker

I Oticon sættervi individet først og har fokus på denenkelte bruger. Derfor er audiologi naturligt et afde vigtigste elementer i vores arbejde * og somaudiolog er du et vigtigt bindeled til brugeren.

Hvis du har lyst til at arbejde i et fleksibelt oguformelt miljø, som samtidigt er præget af enprofessione[ entusiasme, så er Oticon måskestedet for dig.

Se hvad du kan arbejde med lige nu på

www.job.oticon.dkwffiO

eW æ*'

www.iob.oticon.dk oticonPEOPLE FIRST

tuææffi% - FUA · Indhold!,}jL}Eå Stemmevanskeligheder Åf Solveig Gunøor Pedersen ag Inge...

Documents

Transcript of tuææffi% - FUA · Indhold!,}jL}Eå Stemmevanskeligheder Åf Solveig Gunøor Pedersen ag Inge...