Tema: Døv 2.0

Døves kulturDag se hvaD Der sker I 2009 kan Du Ikke længere se fjernsyn

uDen DIgItalmoDtager læs DDl’s guIDe tIl hvorfor Du skal have en DIgItal

moDtager vagn meD på It-vognen for to år sIDen fIk 70-årIge vagn sIn

allerførste computer nettet - en revolutIon for Døve

døvebladet

Danske D øves L an Dsfo rbu n D

6/10 August 2008

3

34

Døvebladet august 2008118. årgangISSN 0908 – 9454

Officielt organ for:Danske Døves LandsforbundForældreforeningen Bonaventura

Protektor for Danske DøvesLandsforbund:H.K.H. Kronprins Frederik

10 ordinære numre udkommer:Med 5 numre i foråret - i starten af måneden.Og med 5 numre i efteråret - i midten af måneden.

Redaktion:Mette Bertelsen, ansvarshavende redaktørmb@deaf.dk

Pernille Glad (redaktør, de faste sider)pg@deaf.dk

Gitte D. Iversen (redaktør, Bonaventura)

Charlotte Buch (redaktør, familiesiderne)

RedaktionsgruppeAsger Bergmann Pernille GladJanne Boye NiemeläBirgitte Oppermann

Korrektur: Jørgen Sandholt og Jane Søvsø

Sekretariat og ekspeditionDanske Døves LandsforbundSnaregade 12, 1.1205 København KKontortid: man-fre 9.00-13.00 Txt.: 3524 0915Alm. tlf.: 3524 0910Fax: 3524 0920E-mail: ddl@deaf.dkHjemmeside: www.deaf.dk

Stillingsannoncer og andre henvendelser til Opslags-tavlen rettes til: Pernille Glad, informationsmedar-bejder, på e-mail til pg@deaf.dk eller via brev til DDL’s sekretariat.

Alle henvendelser vedr. annoncer rettes til:Jan Uhrskov Kristensen Alm. tlf: 86 89 89 71Mobil: 21 60 44 78 E-mail: jan.ddl@mail.dk

Deadline for indlevering af stofJanuar - august: Den 1. i hver månedSeptember - februar: Den 15. i hver måned Dvs. ca. en måned før udgivelse.

Redaktionen påtager sig intet ansvar for uopfordret materiale. Redaktionen forbeholder sig ret til at forkorte og redigere breve og artikler, der optages i bladet. Synspunkter, fremført af de enkelte skribenter, dækkes ikke nødvendigvis af forbundet eller redaktionen.

Oplag:4.000

Abonnementer:3255 (kontrolleret af FMK)

Layout: Synergi Marinebuen 114700 NæstvedTlf.: 7027 9003

Tryk: Glumsø Bogtrykkeri A/SØstergade 17B4171 Glumsø Tlf.: 5764 6085

Forside-foto: Rune Johansen

4 LeDeR

5 NyT FRA DDL

12 INDLAND/uDLAND

14 HvORFOR SKAL jeg HAve eN DIgITAL-mODTAgeR?

26 eN FAmILIe På SOmmeRFeRIe

30 KLumme

31 eN DAg meD…

34 STILHeDeNS mexIcO

37 FASTe SIDeR

16 TemA: Døv 2.0

18 vAgN meD På IT-vOgNeN

20 NeTTeT eN RevOLuTION FOR Døve

22 INTeRNeTTeT – FOR ALLe

1614 26

ANNONceR

4 5

For nylig var jeg på wikipedia.org, hvor jeg faldt over en tegning, hvis budskab jeg morede mig lidt over: Vi havde udviklet os fra at være abelignende væsener, der gik foroverbøjet og bar pels, til høje, ranke mennesker, der med hovedet højt hævet skuede ud over fremtiden og dens uendelige muligheder. Derefter gik det tilbage for os; vi stod ikke længere ranke – nu sad vi alle sammen på vores flade, med bøjet ryg og nedsunkne skuldre, mens vi med sammenknebne øjne stirrede stift på en firkantet skærm og klimprede løs på et tastatur. Hvilket fænomen havde ansvaret for denne udvikling?

Ja, vi sidder hjemme og nyder tosomheden med Internettet. Døve har aldrig været så mobile, som de er nu. Hvor døve tidligere har kæmpet for at komme frem i verden, er det med et slag blevet langt lettere; vi er blevet mobile i en mobil verden, og det har givet os uanede muligheder. Internettet isolerer os ikke, men integrerer os i en verden, der til stadighed kræver større mobilitet hos det enkelte individ.

For blot 20 år siden måtte vi skrive breve til hinanden; bruge skrive-

telefonen, når vi ville i kontakt med andre, vi måtte gå gennem FC, når vi skulle have opsagt et abonnement, oprette et nyt eller få fat i lægen. Nu kan det meste ordnes via mailkorrespondancer. Internettet har givet os døve en chance for at nedbryde de barrierer, vi så ofte har mødt. Vi kan flyde med strømmen og opnå en vis neutralitet i forhold til de enkeltpersoner, vi møder på Internettet – lige netop fordi de ikke på forhånd ved, vi er døve. Vi har mulighed for at gå ind i en konversation med de kvaliteter, vi hver især besidder, uden at udstille os selv som handicappede.

Som regel tænker man automatisk: Internettet tilhører de yngre generationer – de ældre har ikke en chance for at følge med. Det behøver slet ikke at være sandt. De ældre kan lige så godt – og i visse tilfælde, endnu bedre – følge med i den hast,

udviklingen sker. Det ser vi bl.a. her i temanummeret med Vagn, der er 70 år og lige så aktiv på nettet, som jeg nogensinde vil være. De ældre generationer behøver ikke at blive hægtet af, blot fordi Internettet er

kommet til og erstatter de ældre ting som fax, brevkorrespondancer samt skrivetelefoni; de kan sagtens være med, når det gælder Internettet.

Hvert eneste hoved, hjerte og sind tæller – selvom vores samfund er blevet ’internetificeret’. Det er en af DDL’s

vigtigste mærkesager at sørge for, at hver enkelt får mest udbytte af deres medlemskab i DDL ved at sørge for, at alle får del i den information, DDL distribuerer til medlemmerne, om det så er over Internettet, ved personlige henvendelser eller i papirform. Vi sætter en ære i at sørge for, at alle vores medlemmer føler, at de er velkomne i organisationen.

Social mobilitet

4 leder nyt fra DDL

AF CATHRINE JEPPESEN, DDL’S BESTyRELSE

Foto: Pernille Glad

Meget af min tid som redaktør af Døvebladet bliver brugt her foran computeren – et redskab, som jeg personligt ikke kunne leve uden. Jeg tør derfor slet ikke at tænke på, hvad mine forgængere her på bladet gjorde uden internettet. Så man kan sige, jeg er ganske heldig at have nettet som arbejdsredskab. Og ligesom mig har mange, både døve og hørende, glæde af Nettet. Hvis du interesserer dig for emnet, er det mig derfor en glæde at præsentere temaet Døv 2.0 på side 16.

Men vi skal dog ikke forglemme, at der er sket rigtig mange offline hap-penings for døve i det danske land henover sommeren. DDU har for eksempel rigtig kridtet skoene med hele 5 lejre for unge. Og mange døve har selvfølgelig været udenlands for at feriere – noget du kan læse om og blive inspireret af i dette num-mer. God læselyst og nyd den dejlige sensommer!

Mette Bertelsen

redaktøren

Internettet isolerer os ikke, men integrerer os i en verden, der til stadighed kræver større mobilitet hos det enkelte individ.

Få den røde ordbog til spotprisvi skal have tømt vores lager af den røde tegnordbog. Derfor sælger vi den til en særdeles favorabel pris – nemlig 75 kr. Du kan rekvirere den ved at kontakte receptionen på sekretariatet.

Velkommen til nykommunikationsansvarligDanske Døves Landsforbund (DDL) har i juni ansat Birgitte Oppermann som kommunikationsansvarlig. Birgitte har en baggrund som både pressechef på CBS (også kendt som Handelshøjskolen) og kommunikationsrådgiver i det private og har arbejdet bredt med udfordringer inden for både presse, publikationer, events, nyhedsformidling og hjemmesider. Hendes primære rolle er at professionalisere DDL’s kommunikation, så den understøtter landsforbundets visioner for fremtiden. Udover arbejdet med kommunikation skal Birgitte også fungere som leder for de 4 øvrige medarbejdere i informationsteamet.

AF PERNILLE GLAD, BIRGITTE OPPERMANN OG LENE HEMPEL

6 nyt fra DDL nyt fra DDL 7

Døves kulturdag 13. september- lækker mad, show og fest i 1866!1866 åbner dørene for alle døve fra hele Danmark til en eksklusiv og lækker 3-retters middag med dynamisk underholdning af australske Rob Roy. Senere på aftenen er der ”afterparty”.

1866 markerer Døves Kulturdag med lækker mad og spændende tegnsprogsshow.

Middagen leveres af Allehånde Køkken og vil have samme høje standard som 1866-medlemmerne kender den fra Tegnsprogshusets Café 17. Der er plads til 80 personer til dette eksklusive arrangement, så skynd dig, det er først til mølle!

Rob Roy fra Australien underholder middagsgæsterne med sit forrygende show ”Deaf Man Walking”, hvor han leger med kropssprog og tegnsprog i bedste stand up stil.

For dem som ikke deltager i middagen åbner dørene til ”afterparty” kl. 22.30. Kom og fest med døve fra hele Danmark!

Pris for 3-retters middag, underholdning og afterparty:

Medlemmer af DDL = 250 kr.

Alle andre = 400 kr.

”Afterparty” kl. 22.30 – pris 30 kr. for medlemmer (70 kr. for ikke-medlemmer)

Tilmelding til middagenFrist for tilmelding er den 1. september 2008 på www.tegnsprogshuset.dk

Der er kun adgang til middagen med billet - se på hjemmesiden, hvordan du tilmelder dig.

Hvor: Empire Bio, Guldbergsgade 29F og Verdenskulturcentret, Nørre Allé 7. Begge steder er tæt på det pulserende caféliv på Nørrebro, tæt ved Skt. Hans Torv.

HvAD sker Der I empIre BIo?:

Sal 2

10.00 – 12.20 ”Flammen og Citronen”: dansk film med bl.a. Mads Mikkelsen og Thure LindhardtBemærk: Danske undertekster www.flammenogcitronen.dk

12.45 – 14.15 ”Sweet nothing in my ear”: Ny amerikansk film med Marlee Matlin og Jeff Daniels. Intenst drama om hvorvidt deres barn skal have CI eller ej.Bemærk: Danske underteksterwww.hallmark.com

Sal 4 11.00 – 11.30 ”Døv” fra 1959 11.40 – 11.55 ”Den grimme ælling” En fortælling af tre generationer på tegnsprog – inspireret af HC Andersens eventyr af samme navn

12.00 – 13.00 9 engelske kortfilm - lavet af unge døve.Her er både humor, gys og kærlighed på programmetNear Fatal Attraction, 2,17 min - AnimationThe Tape, 13,10 minThe World today, 15,25 minBlind date, 26 sek. - AnimationDr. Black, 7 minLoveless, 9,15 minNever trust an Interpreter, 8,37 minNice and Easy, 1,35 min – AnimationSchizophrenia, 5,50 minEngelske undertekster – dansk tegnsprogstolkning www.zebra-uno.com

13.10 – 13.30 ”Horatio”, Louis Neethling, UK”Coming Out”, Louis Neethling, UKLouis har vundet flere filmpriser. Vi viser hans to nyeste filmEngelske undertekster – dansk tegnsprogstolkninghttp://www.louisneethling.co.uk/

13.40 – 13.50 ”Nilsen”, Con Mehlum, Norge En gammel mands søgen efter kontakt og opmærksomhedhttps://www.conmehlum.no

14.00 – 15.00 9 kortfilm – Se titler ovenfor

15.00 – 15. 20 ”The Guest” – filmen vandt prisen for ”bedste britiske film” ved Deaffest 2007 Engelske undertekster – dansk tegnsprogstolkning

15.20 – 15.30 ”Nilsen”

Program med forbehold for ændringer

HvAD sker Der I verDenskulturcentret?:

I Verdenskulturcentrets café vil der være udstillinger med flere døve kunstnere, børneworkshop, samt teater med handOrama. Du vil også få mulighed for at se smuk tegnsprogspoesi på DVD’en ”Approach”. Kom og oplev kunsthåndværk, foto, billedcollage, billedkunst, glaskunst, kreativt håndarbejde og meget mere.

Du kan også købe god mad og drikkevarer til billige penge i caféen.

Om aftenen arrangerer Døveforeningen af 1866 en stor fest – se omtale.

tIlmelDIng HvorDAn?

Tilmelding og betaling senest 1. september til ddl@deaf.dk. Medlemspris 100 kr. / ikke medlemmer 200 kr. Beløbet skal overføres til Ringkjøbing Landbobank, konto 7670 2089535 samtidig med tilmeldingen. Skriv navn og medlemsnummer, såfremt du er medlem, når du overfører pengene. Børn under 15 år gratis.

Tilmeldingen dækker både alle filmforevisninger og indgang til Verdenskulturcentret. Man får ikke udleveret billet til biografen, så man kan selv vælge, hvor man vil sidde. Det er efter ”først-til-mølle” princippet”.

Registrering: Ved indgangen til biografen eller Verdenskulturcentret. Du vil få udleveret et armbånd, som gælder begge steder.

Efter 1. september tager vi IKKE imod tilmeldinger. Men du kan købe billet på selve dagen, både i Empire Bio og Verdenskulturcentret. Medlemspris 150 kr. / ikke medlemmer 250 kr.Tilmeldingen gælder både til Empire Bio og Verdenskulturcentret.

Vi anbefaler, at du lader bilen stå. Der er få parkeringspladser. Tag i stedet bus nr. 3 eller gå fra Nørreport Station eller Nørrebrogade til stederne. Se www.kraks.dk.

læs mere på www.DeAF.Dk.

ANNONceR ANNONceR

10 11

Genoptryk DDL har genoptrykt ’Døveundervisning i Danmark 1807-1982’ i et oplag på 500 eksemplarer. bogen koster 300 kr. Du kan købe bogen ved at henvende dig til Danske Døves Landsforbund. På ddl@deaf.dk

En af Danske Døves Landsfor-bunds visioner på tolkeområdet er en såkaldt one-stop-shop, hvor alle typer tolkebestillinger bliver samlet på et sted til gavn for alle brugerne. Nu er der et håb om, at en fremtidig tolkepor-tal kan udvikle sig til en one-stop-shop for tolkebrugerne.

Velfærdsministeriet har fået afsat 19 mio. kr. over 4 år til en tolkeportal. Tanken er, når social tolkning er blevet indlem-met i den sociale lovgivning, at tolkeportalen skal formidle alle sociale tolkninger. Danske Døves Landsforbund håber, at andre mi-nisterier, som f.eks. Beskæftigel-sesministeriet, vil knytte deres tolkeopgaver til portalen.

Det vil gøre det betydeligt nem-mere for tolkebrugerne kun at skulle henvende sig et sted uan-set hvilken type tolkning, der er tale om.

PG

Det går ikke helt stille for sig på DDl’s sekretariat i snaregade – vi har fået to nye medarbejdere ind, en tredje har fået nyt job og en fjerde har vi fået lov til at beholde.

gRøNLANDSPROjeKTeTBirthe Astha Pedersen er blevet ansat som tidsbegrænset konsulent på projektet. I projektperioden holder hun orlov fra sin post som bestyrelsesmedlem i DDL’s hovedbestyrelse.

Hun kender den grønlandske kultur og grønlændernes livsvilkår fra sine fem ophold på Grønland, hvoraf et af opholdene var på to år som lærer på døveskolen i Sisimiut.

I projektet har vi derudover ansat Annette Holm Billund, som skal rådgive vedrørende det metodiske i projektundersøgelsen og den efterfølgende rapport.

Annette Holm Billund er specialestuderende ved etnografi/socialantropologi ved Århus Universitet og har i løbet af hendes studie boet i Island og Grønland i sammenlagt to år.

INTeReSSePOLITISK KONSuLeNTDDL byder velkommen til konsulent

Ole Rønne-Christensen, som skal løse opgaver

inden for det interessepolitiske arbejde, og særligt inden for tilgængelighedsområdet,

indtil DDL’s interessepolitiske konsulent

Mette Sommer er tilbage fra barsel pr. 1. januar 2009.

Læs mere om Birthes, Annettes og Oles arbejde i næste nummer af Døvebladet, der udkommer til september.

KATRINe bLIveR HOS OS

Vores akademiske medarbejder Katrine

Johannsen har nu været ansat hos DDL i et år. Oprindeligt var Katrine ansat i en

tidsbegrænset stilling, men DDL har nu valgt at

fastansætte hende.

Da Katrine blev ansat på sekretariatet sidste år, var den oprindelige plan, at stillingen skulle forlænges i et ph.d.-projekt, men den plan er i mellemtiden lagt på hylden. DDL ønsker fortsat at være bredt orienteret i forhold til CI og ikke udelukkende fokusere på et enkelt forskningsprojekt – især i disse år, hvor udviklingen går rigtig hurtigt.

FRA Døve TIL bLINDeVi har desværre måttet sige farvel til Linda Kristiansen, projektleder for kampagnen ’Tid til Tegnsprog’. Kampagnen er afsluttet nu. Linda har fået nyt job på Synscenter Refsnæs og Robobraillekonsortiet.

Vi ønsker Linda al mulig lykke med sit nye arbejde.

PG

cI-erFArIngsgruppenNej, her skal vi ikke ud i nogen vilde forlystelser, så her må du gerne beholde dit høreapparat eller din CI-processor på. Vi holder møde i erfaringsgruppen igen torsdag den 4. september kl.17-19 på DDL’s sekretariat i Snaregade 12, Kbh. K. Vi serve-rer lidt til maven og lidt vådt til ganen.

Arrangementet er åbent for alle tegnsprogsbrugere, som har CI eller overvejer en CI-operation. Der er et begrænset antal pladser af hensyn til deltagernes udbytte af arrangementet. Tilmeld dig derfor i god tid. Tilmelding senest den 3. september til Pernille Glad, e-mail: pg@deaf.dk

PG

nyt fra DDL nyt fra DDL

FælleS FodSlag i kampen For Social tolkning

Høreforeningen har i et brev til Velfærdsministeriet skrevet at foreningen er utilfreds med fordelingen af midlerne i Det Sociale Tolkeprojekt.

I brevet er Høreforeningens hovedargument, at Center for Døve (CfD) har udarbejdet de pt. gældende begrænsninger i Det Sociale Tolkeprojekt. Høreforeningen mener, at de ikke er taget med på råd i udarbejdelsen af disse begrænsninger.

Høreforeningen skriver også, at deres medlemmers sociale tolkeforbrug reelt er blevet beskåret med 80 %, hvilket de finder meget utilfredsstillende.

Danske Døves Landsforbund har som reaktion på Høreforeningens brev sendt et supplerende brev til Velfærdsministeriet. Faktum er, at ingen af de tre brugerorganisationer; Danske Døves Landsforbund, Foreningen af Danske Døvblinde og Høreforeningen har været involveret i den konkrete prioritering af projektmidlerne.

Selvom DDL også er bekymrede over, at en lang række medlemmer ikke længere kan få tolk til en række aktiviteter, da de ikke falder indenfor de retningslinjer, CfD har udstukket for bevillinger af social tolkning – er hovedproblemet, at der er en generel pengemangel i projektet:

DDL mener, at der generelt mangler penge til projektet, og at alle tolkebrugere skal stilles lige. I øjeblikket afventer DDL et notat fra CfD om konsekvenserne af de udstukne begrænsninger for social tolkning. De forventes klar i løbet af efteråret.

DDL mener, at det er en forhastet konklusion, når Høreforeningen konkluderer, at brugerorganisationerne ikke kan blive enige. DDL vil gøre alt for at skabe fælles fodslag i den kommende tid.

BO

Tolkeportal

livetS gang i Snaregade 12

1212 nyt fra indland 13nyt fra udland

Døve jetsettereDer findes også døve blandt de rige og de smukke. Vidste du f.eks., at Mohammed Al-Fayed har en døv søn?

Karim Al-Fayed er døv og søn af den egyptiske milliardær Mohammed Al-Fayed, der ejer stormagasinet Harrod’s i London. Karim danner par med Brenda Costa, der er en døv brasiliansk fotomodel.

Hun har tidligere dannet overskrifter ved at danne par med den brasilianske fodboldspiller Ronaldo Robinho.

Karim og Brenda venter nu deres første barn.

Mohammed Al-Fayed fik Karim sammen med den tidligere finske model Heini. Karim er født hørende og blev døv af meningitis i sine tidligere barndomsår.

Kilder:www.wikepedia.org/wiki/Brenda_Costawww.fulhamdfc.com

Døve må selv BetAle Også blandt voksne døve er der nogen, der har brug for undervisning til at blive bedre til at læse og skrive. For hørende, der har problemer med at læse og skrive, og ordblinde er undervisningen gratis, men døve skal betale for undervisningen:

- Ifølge loven er FVU (red.: Forberedende voksenundervisning) et tilbud til alle, som har forudsætninger for at følge undervisningen med udbytte. Loven tilgodeser ordblinde, idet de kan modtage undervisning på små hold med særligt uddannede lærere og med en særlig tilrettelagt undervisning, der tilgodeser denne gruppes specielle vanskeligheder ved tilegnelsen af læse- og skrivefærdigheder. Men loven giver ikke døve de samme muligheder, skriver Hanne Bisgaard i et brev til undervisningsminister Bertel Haarder.

Hanne Bisgaard leder et pilotprojekt på VUC Vestegnen, hvor døve tilbydes FVU-undervisning. Bertel Haarder har indvilget i at have et møde med hende for at diskutere problematikken.

H.K.H Prins Joachim overrakte faneAalborg Tegnsprogsforening har været i kongeligt selskab. Den 14. juni blev foreningen overrakt en ny fane fra Danmarks-Samfundet. Det var H.K.H Prins Joachim, der overrakte fanen.

GRØNLAND:

Døve på førtidspension I Grønland ved kommunerne ikke, hvordan de skal håndtere døve klienter. De tyer derfor til den nemme løsning, som er at sætte døve klienter på førtidspension.

I disse tider er der stor efterspørgsel på arbejdskraft, og det er ingen undtagelse i Grønland. Alligevel ender unge døve på førtidspension. Det stiller landstingspolitiker Agathe Fontaine spørgsmål ved:

- Som førtidspensionister har de det ikke godt, fordi de bliver ensomme, og de lukker sig inde. Det er langt bedre, hvis de kommer ud på arbejdsmarkedet, hvor de føler, at der er behov for dem, og at de sagtens kan arbejde som alle andre, siger hun. Agathe Fontaine har ti års erfaring som døvekonsulent og har derfor indsigt i døves forhold i Grønland.

Kilde: www.knr.gl

SVERIGE:

Tegnsprogsredaktion bliver flyttet til provinsenDen svenske public service station, SVT, har besluttet at flytte redaktionen for deres tegnsprogede nyhedsprogram fra Stockholm til Falun. Det svenske døveforbund, SDR, er dybt utilfredse.Det svenske døveforbund har gentagne gange gjort SVT opmærksom på, at det vil være problematisk at flytte redaktionen til en tv-station i provinsen. De mener, programmet bør produceres i en by, hvor der bor mange tegnsprogede døve. Det er den vigtigste forudsætning for at kunne ansætte tegnsprogede medarbejdere med de rette kompetencer.- At flytte SVT Teckenspråk til Falun er lige så fejltænkt, som det ville være, hvis man flytter den samiske redaktion til Malmø. I Malmø er der ingen samer, og i Falun er der ingen døve, skriver SDR på deres hjemmeside. Kilde: sdrf.se

CANADA:

FjerntolknIng gIver mAngel på tolkeI den canadiske provins British Columbia har et amerikansk firma etableret en fjerntolkevirksomhed med det resultat, at der nu er stor mangel på tegnsprogstolke i provinsen.

Formanden for tolkeforeningen i British Columbia fortæller, at tolkenes tækkes med en bedre løn og fleksible arbejdstider.

Det amerikanske firma tilbyder kun tolkning til amerikanske kunder, men ansætter lokale tolke fra British Columbia. I Canada bruger man ligesom amerikanerne ASL (American Sign Language).

Der er endnu ikke mulighed for at bruge fjerntolkning i Canada, og i British Columbia er der nu to ugers ventetid på tegnsprogstolkning.

Kilde: canada.com

tegnsprogsundervisning i folkeskolenI Frankrig har undervisningsministeren besluttet, at der i en del franske skoler skal tilbydes tegnsprogsundervisning til døve børn, som går i en almindelig folkeskole.undervisningen skal foregå som et valgfag for de døve elever, som går i 1.-5. klasse på samme måde, som de normalthørende børn kan vælge fremmedsprog i den franske

folkeskole. Her er der pt. 10.700 døve børn.

Kilde: www.specialpaedagogik.dk

Foto: Linda Johansen

FRANKRIG: ENGLAND:

unDertekstnIng på Alle sHowsBBC har nu nået et stort mål: Tekstning af alle deres tv-shows. Det er blevet en realitet ved hjælp af talegenkendelsesteknologien, som vi også har herhjemme.

Samlet sender BBC over 50.000 timers tekstede programmer om året. Disse fordeler sig på både deres nationale og regionale tv-programmer.

I 1999 satte BBC sig det mål, at alle deres programmer skulle være tekstede i 2008, om de nu har nået det mål, melder historien ikke noget om.

Kilde:guardian.co.uk

Foto: Ty Stange Foto: D

orte MøllerFoto: Marlene Jensen

AF PERNILLE GLAD, INFORMATIONSMEDARBEJDER

indblikindblik

I 2009 kan du ikke længere se

fjernsyn uden en digitalmodtager.

hvis du endnu ikke har fået købt

en digitalmodtager, så er hjæl-

pen her. vi har lavet en guide, så

du kan blive klogere på, hvilken

slags digitalmodtager, du skal

købe. Det er nemlig vigtigt at

købe den rigtige slags.

Der er flere gode grunde til at investere i en digitalmodtager:

• Fra2009kanduikkesefjernsynuden en digitalmodtager• DukanseTegnsprogskanalen• Dufårenlangtbedrebilledkvalitet (skarpere billede)• Billedeibredformat• ElektroniskTV-Programoversigt

HvILKe TyPeR DIgITAL-

mODTAgeRe FINDeS DeR?Det er ikke underordnet hvilken type digitalmodtager, du køber. De mest almindelige typer er:

• DVB-T,somanvendesmedantenne• DVB-CtilkabelTV• DVB-Stilparabol

Digitalmodtagere går under flere forskel-lige betegnelser: • DVB-modtagere• digitalesettopbokse.• digitaletunere• DVB-tunere

For at undgå forvirring, bruger vi kun betegnelsen ’digitalmodtager’ her i tek-sten.

Vi anbefaler, at du læser videre og finder de tekster, der passer til dig.

Jeg har egen antenneHvis du har antenne på taget eller en lille stueantenne, er det heldigvis ukompliceret, for så er det en DVB-T digitalmod-tager, du skal gå efter. Her skal du bruge TV-2 antennen for at modtage den frekvens, som de digitale tv-signaler bliver sendt ud på.

Jeg har fællesantenneHvis du henter dine tv-signaler fra en fællesantenne, f.eks. i en boligforening, kan du måske bruge en DVB-T-digital-modtager eller et TV med indbygget digitalmodtager.

En antenne og en DVB-T digitalmodtager kan også være en løsning hvis du af forskellige grunde oplever problemer med at modtage de digitale tv-signaler på anden vis, som f.eks. i en boligforening, hvor man har besluttet ikke at sende det digitale signal ud via kabelnettet.

Jeg har kabel TVHvis du har kabel TV, er situationen omkring modtagelsen af det digitale sendesignal lidt kompliceret. Der er forskellige selskaber, som udbyder adgang til kabelnettet. Heriblandt Stofanet og TDC. Har man f.eks. kabel TV via TDC (You-See) skal man have basispakken og en speciel boks for at kunne modtage de digitale tv-signaler..

Jeg har parabolMed en DVB-S digitalmodtager kan du modtage digitale tv-signaler fra satellitter, dog er det her begrænset, hvor mange kanaler, du kan modtage. Det er stort set kun gratis-kanalerne, du kan modtage, da betalingskanalerne koder deres udsendelser for at undgå piratmodtagelse. Viasat og Canaldigital tilbyder abonnement på parabolkanaler. Hver-ken Viasat eller Canaldigital udsender Tegnsprogskanalen - endnu.

Jeg har bredbåndHvis du modtager tv-signalerne via bredbånd, skal du ikke bruge nogen af de omtalte digitalmodtagere. Du vil dog i alle tilfælde få brug for en ekstern boks, som udbyderen af bred-båndet leverer.

TV med indbygget digitalmodtagerMankankøbefjernsyn,somharindbyggetdigitalmodtager.Her skal du være opmærksom på, hvilken type tuner/mod-tager, der er indbygget i skærmen. Modtageren skal være af samme slags, som hvis du havde en ekstern digitalmodtager tilknyttet.

UnderteksterPå det digitale sendenet er underteksterne i DVB-format. Det betyder, at man selv kan vælge, om man vil have under-tekster på f.eks. en amerikansk film, hvor underteksterne tidligere var ’låst fast’ på udsendelsen. Med tiden vil det mu-ligvis også blive muligt at vælge hvilket sprog, man vil have underteksterne på (som man nu kan gøre det på DVD-film) eller ændre lydsporet til et andet sprog eller tilslutte syns-tolkning for blinde.

TTV-undertekster bliver pt. udsendt både gennem det tradi-tionelle TTV-system og gennem det digitale sendenet. På et tidspunkt vil der blive slukket for de traditionelle TTV-sig-naler, og man vil kun kunne modtage undertekster gennem det digitale sendenet.

Nogle digitalmodtagere gør desværre det, at de viser under-teksterne i fuld størrelse og på deres sædvanlige placering nederst på skærmen, mens skærmbilledet bliver formindsket og vist i et hjørne af skærmbilledet. Det er derfor en god ide, at du afprøver digitalmodtageren, inden du køber den.

Køb af billige digitalmodtagereI Tyskland er digitalmodtagerne billigere, men du skal være opmærksom på, at de er kodede til tyske undertekster, og de vil derfor ikke kunne modtage danske undertekster.

Nyt digitalt format i 2009I 2009 bliver TV-udsendelserne sendt ud i et andet for-mat end det nuværende format. Nu bruger man formatet MPEG2, men i 2009 vil man skifte til formatet MPEG4. Dog vil der fortsat være mulighed for at modtage DR1, DR2, TV-2 og Tegnsprogskanalen i MPEG2-format frem til år 2012.

Det nye format – MPEG4 – vil give nogle teknologiske muligheder, som man ikke har med det nuværende format. Hvad disse muligheder går ud på, ved vi ikke på nuværende tidspunkt. Det må tiden vise.

Nogle digitalmodtagere er for øvrigt i stand til at kunne blive opdateret, så de kan modtage det nye format.

14

AF PERNILLE GLAD · ILLUSTRATION: SIMON BAK

15

Artiklen er

oversat til

tegnsprog på

deaf.dk

HvorFor Skal jeg Have en digitalmodtager?

16 17tema Døv 2.0

Internettet - det verdensomspændende

web - har været med til at gøre livet

lettere for mange. såvel ung som gam-

mel. Døv som hørende. høj som lav. på

tværs af landegrænser, kulturforskelle

og sociale barrierer.

Web 2.0 er det navn man bruger som

navnet for de nye sociale medier på

internettet. Det er netbrugerne, der

bestemmer farten. her er der ingen for-

skel mellem at være døv eller hørende

– alle kan i princippet være med.

sociale medier er især en revolution

for døve, da Internettet er med til at

ophæve kommunikationsbarriererne til

den hørende verden. med Internettet kan

man hurtigt sende e-mails og chatte

med hinanden – uden at skulle bruge

mellemled eller mødes fysisk. og her

har døve også ubegrænset adgang til

informationer - helt på lige fod med

hørende.

nogle netbrugere skal dog have lidt

ekstra starthjælp. stadigt flere ældre er

begyndt at investere i computere med

bredbånd – og her er døve ingen undta-

gelse. mød i dette tema 70-årige vagn,

der har udviklet et meget nært forhold

til sin nye computer.

døv 2.0

TEKST: METTE BERTELSENFOTO: RUNE JOHANSEN

Har du en me

ning

om dette tem

a?

Gå ind på Døvebladets blog og snak videre

med de andre læsere om lige netop dette emne.

http://blog.deaf.dk/dovebladet

18 19tema Døv 2.0

Vagn har boet mange år i Aalborg, hvor han levede et mere stille liv. I 2001 blev han forelsket i Doris og flyttede til Køben-havn, hvor der findes langt flere døve.

Og det er nettet, der hjælper Vagn med at organisere sin nye aktive pensionisttilvæ-relse,hvorfodboldifjernsynet,herremid-dage, whist og restaurantbesøg er blandt interesserne.

Vagns døve kammerater og flere af fami-liemedlemmerne er også online. Der flyver mails frem og tilbage mellem Vagn og kæresten, papdatteren Lisa og svigerdatte-ren Maja i Aalborg. Også børnebørnene får mails med på vejen.

KAN mAN bLIve FOR gAmmeL TIL NeTTeT?Det er dog ikke alle Vagns familiemedlem-mer, der er lige begejstrede for compute-ren. Vagns storesøster, Esther mener selv, at hun er for gammel til at gebærde sig på nettet. Derfor sms’er Vagn mest med hende.

- Inden vi begyndte at sms’e, sendte vi fax og skrev breve til hinanden, fortæller Vagn og glæder sig over de teknologiske frem-skridt, der siden er sket.

Vagn er godt klar over, at Internettet er mest udbredt blandt unge, men hvor der er en vilje, er der en vej, mener han:

- Der er mange på min alder og opefter, der ikke har Internet. De interesserer sig ikke for computere og teknologi og mener også, at det er for sent for dem at lære det. Men jeg er stædig. Jeg vil jo virkelig det her.

Og det er ikke for sent at begynde, siger Vagn og fortsætter:

- Jeg burde virkelig have været begyndt for 3-4 år siden. Jo yngre man er, jo lettere er det at lære nye ting. Men ved du hvad? Jeg er faktisk glad for jeg har lært det nu – bedre sent end aldrig, siger han med et lunt glimt i øjet.

WebcAm eT STORT HITVagns nærmeste vennekreds blandt døve er også aktive brugere af Internettet. En

af dem er 69-årige Tonny Green Lar-sen fra Valby. I dag er han på visit hos Vagn. De to IT-pensionister sludrer på tegnsprog over kaffebordet, hvor der også er serveret kanelkager og friske, danske jordbær.

Vagn og Tonny har været gode venner lige siden skoleårene på Fredericiaskolen. Deres veje skiltes efter skolen, hvor Tonny flyttede til København og Vagn til Aalborg.

I 40 år fik de ikke rigtig set hinanden. I disse dage er det svært at begribe, at Aalborg og København er så langt fra hin-anden. Dengang havde man ikke internet, som man har i dag.

Vagn og Tonny er begge vilde med web cam. Det sker jævnligt, at de får sig nogle gode, nattelange snakke over web cam. For vi er begge nogle værre natteravne, griner Tonny og forklarer:

- Om natten er trafikken på nettet ikke så tung, så billedkvaliteten på web cam er bedre.

For Vagn er web cam et populært redskab tilfjernkommunikationmedvennerneiAalborg, Kolding og Fredericia. Grunden til at Vagn bruger web cam så aktivt er, at det simpelthen er lettere at bruge tegn-sprog frem for at skrive.

- Jeg kan godt læse og forstå dansk, men det er ikke altid lige så let. Når jeg snakker med mine venner over Messenger, vil jeg derfor helst bruge tegnsprog, siger Vagn og fortsætter:

- Og så kan vi jo afbryde hinanden, som sad vi overfor hinanden!

LIvSLANg LæRINg På NeTTeTVagn har lige fået netbank installeret. Endnu er han ikke kommet til det punkt, hvor han kan jonglere med valutakurser online, men det skulle gerne komme, håber den IT-optimistiske herre.

For øjeblikket bakser Vagn med,

hvordan man ved-hæfter billedfiler på

mails. Så han kan sende billeder til sit barnebarn i

Aalborg.

- Andre ville måske sige, at det da er nemt, men så er det måske bare mig der, er for dum, blinker Vagn.

Han tager dog begyndervanskelighederne med sit vanlige smil.

Det næste projekt der venter Vagn, er e-shopping. En udfordring, han glæder sig til, og som hans papsøn Frank har lovet at hjælpe ham med. Projektet glæder han sig til, for den er nemlig meget praktisk, når man som Vagn bor alene til daglig.

Næste gang vi kommer på besøg hos Vagn, vil han sikkert være i stand til at lære os, hvordan man bestiller pizza over nettet!

vAgNS FAvORITTeR På NeTTeT:

• Spil(Kabale,Edderkop,Hjerterfri, snake)• Nyheder(EkstraBladet,BT,TV2og nogle gange jyllands posten)• WebTV(sjove/mærkeligeklipsom f.eks.EkstraBladetsWeb-TV)• Sport(TipsogLottoonline)• MSN(chatprogramhvormankan bruge webcam)

eT PAR TAL

• 15%afinternetbrugernebenytter web cam• 9udaf10internetbrugeresendere-post• Hvertredjesenderbeskedervia. instant messaging• Hverfjerdechatterichat-rumelleri sociale netværk • Hverfemtelæserblogs• Hvertiendeskriverpåegenblog• 84%af16-74-årigebrugerInternettet

Kilde: Danmarks Statistik – befolkningens brug af internet 2008

TEKST: METTE BERTELSEN,

REDAKTØR

FOTO: RUNE JOHANSEN

Det er med en vis forventning, at fotografen og Døvebladets udsendte træder ind over dørtrinnet hos Vagn Dalsgaard, som er ble-vet anbefalet som døv it-seniorekspert.

Den 70-årige pensionist har ikke bare styr på e-mails, men også på spil, online-nyhe-der, netbank, søgemaskiner, web tv og chat på msn og via webcam.

I Vagn Dalsgaards lejlighed er der kunst på væggene; klassiske billeder af skov og strand. Den ene væg er prydet af en brun skænkmedfjernsyn,enrækkeleksikafraLademann og kongeligt porcelæn.

Men hvor er den henne? Computeren?

Den står diskret inde i soveværelset. Com-puteren har måske ikke nogen fremtræ-dende placering i lejligheden, men den er et nyttigt værktøj.

Vagn bruger nemlig 2-3 timer ved sin com-puter om dagen.

- Jeg må virkelig passe på, ellers bliver jeg jo net-narkoman, smiler Vagn. Nogle gange har jeg svært ved at rive mig løs fra compu-teren for at få aftensmad. Tiden flyver, fordi jeg morer mig så godt.

jeg HAR FåeT meRe LyST TIL AT KOmmuNIKeReDet hele begyndte da Vagns papsøn, Frank, der også er døv, foreslog, at han fik instal-leret bredbånd. Helt naturligt krævede det så, at han skiftede sin gamle teksttelefon ud med en computer.

- Det var ikke uden bekymringer, fortæller Vagn om sin debut:

- I starten savnede jeg den gamle tekst-telefon. Men snart gik det op for mig, hvor meget det ændrede mit liv - positivt. Jeg har fået mere lyst til at kommunikere - til at maile.

vagn med på it-vognen

for to år siden fik 70-årige

vagn sin allerførste com-

puter. og siden er det gået

stærkt. vagn vil gerne have

flere ældre døve med på It-

vognen. en computer er en

fantastisk kilde til kommu-

nikation og underholdning

- også for døve. noget, som

vagn ville have ønsket, han

havde vidst langt tidligere.

20 21tema Døv 2.0

De sociale medier på Internettet er revolutionerende for døves hverdag. Danske Døves landsforbund, profes-sionelle i døveverdenen og døve net-brugere mener, at mulighederne som facebook, youtube og msn nedbry-der barrierer. hørende tør pludselig kommunikere med døve.

- På Internettet er det som om det at være døv bliver udvisket, siger 27-årige Bo Hårdell. Han er én blandt mange døve som dag-ligt bruger det sociale netværkssite Face-book og chatprogrammet MSN (Microsoft Messenger) til at opretholde kontakten til sit netværk. - Når vi ses i virkeligheden, giver det jo en form for barriere for folk, hvis de ikke ved, hvordan de skal kommunikere med mig, siger han. Men sådan forholder det sig ikke på net-tet. Her oplever han, at afstanden mellem døv og hørende er blevet kortere. Det er en erfaring, som udviklings-konsulent Flemming Wang Jensen fra Castberggård højskole og jobcenter for døve- og hørehæmmede kender til.- Den teknologiske udvikling på kommu-nikationsområdet er med til at få døve i retning af ligestilling i forhold til normalt-hørende. Døve har i langt højere grad mulighed for at gøre det samme som alle andre, siger han.

uD AF ISOLATIONeNIfølge Danske Døves Landsforbund bruger langt de fleste døve mellem 15 og 30 år de sociale medier. MSN har erstattet de gamle skrivetele-foner. Via MSN kan døve tale med døve, kommunikere med hørende, og de kan

sågar være i visuel kontakt med hinanden over web kamera. Denne udvikling vækker begejstring hos Danske Døves Landsforbund. - Man skulle umiddelbart tro, at det virker isolerende at kommunikere så meget via Internettet. Men det er omvendt for døve. De kommer via de sociale medier ud af en sproglig og visuel isolation, siger webfor-midler hos FOA, Louise Theil Frederiksen, der i mange år har arbejdet som kom-munikationsansvarlig hos Danske Døves Landsforbund. Hun mener, ligesom Flemming Wang Jensen, at mulighederne giver døve lejlig-hed til at profilere sig selv på en ny måde. - De sociale medier er positive, fordi de nedbryder tidligere barrierer, og døve kommer i berøring med langt flere men-nesker, end de gjorde før, siger hun.

LæSegRuPPe vIA NeTTeT- Generelt er det lettere at komme i kon-takt med hørende på den måde, og så tør de også kommunikere med mig som døv, siger 22-årige Niels Bøgild Mogensen, der indtil sommeren 2008 var økonomistude-rende på Erhvervsakademiet i Århus. Niels Bøgild Mogensen oplevede, at hans klassekammerater havde svært ved at kontakte ham i skolen, da kommunikatio-nen foregik gennem en tegnsprogstolk. - Men ligeså snart vi havde kontakt via MSN, var de mere åbne, siger han. Han brugte MSN som kommunikati-onsværktøj, når der skulle laves gruppe-arbejde. - MSN har givet mig mulighed for at kommunikere med mine hørende klassekammerater, når jeg sidder alene der-hjemme og skriver opgaver. Så jeg har altid nogle at spørge til råds, siger han.

Døve SuPeRbRugeRe- Døve bliver ofte superbrugere af disse medier. De er ofte teknologisk mere fremme i skoene sammenlignet med almindeligt hørende, mener Louise Theil Frederiksen. Hun bruger udviklingen af videomobi-len som eksempel. Teleselskabet 3 sendte som de første videomobilen på markedet i 2004. Den blev uhyre populær hos døve på trods af skønhedsfejlene i starten. De var meget hurtige til at finde ud af, hvordan systemet fungerede. - Lige nu bruges videoblogs allerede flit-tigt af døve, selvom de endnu ikke er slået igennem i den brede befolkning. Alminde-lige blogs har længe været folkeeje i døves bevidsthed. De er først for nylig blevet almindelige hos andre, siger hun.

eN LeTTeRe HveRDAgDe sociale medier er med til at gøre døve mere selvstændige som borgere i samfun-det, mener Bo Hårdell, der dagligt bruger de sociale medier. - E-mail og MSN gør det nemmere at kommunikere med lægen, kollegerne og andre, man skal i kontakt med i det daglige. Før i tiden skulle vi ringe over FC (Formidlingscentralen) for at få fat i folk. Det kan være en upersonlig oplevelse, når man snakker med mig via en dame eller mand, der sidder i et lokale i Odense. Det giver bedre kontakt med e-mail, siger han. At døve selv er i stand til at kunne kommunikere med offentlige instanser og arbejdspladsen, har givet døve en ny status i samfundet. - Det er dels revolutionerende for døves selvopfattelse og dels revolutionerende for døves identitet som borgere i samfundet. Man er i højere grad blevet en medborger, fordi man er blevet gjort mere fri af tol-

nettet en revolution For døve

TEKST: METTE EJLERSEN, JOURNALISTSTUDERENDE, SDU

kene. Døve kan altså i højere grad klare sig selv, siger udviklingskonsulent Flemming Wang Jensen.

IKKe FOR ALLe DøveDet er dog langt fra alle døve, som har redskaberne til at følge med udviklingen. - En stor gruppe døve er afskåret fra Internettet, fordi deres dansk-kundskaber ikke er gode nok, siger Charlotte Orth-mann, som er døvekonsulent ved Center for Døve i København. - At kunne manøvrere på nettet kræver, at man skriftligt kan kommunikere frit og kan blive forstået, og det er langt fra alle døve, der er i stand til dét, siger hun. Hun forklarer, at tegnsprog ikke har den samme grammatik som almindelig dansk. For eksempel bliver sætningen ”Toget kørte over bjerget”, på tegnsprog til

”Bjerget toget kører over,” og hvis man har svært ved det danske sprog, som flere døve kan have, kan der hurtigt blive forståelses-problemer.

KuN TOPPeN AF ISbjeRgeT- Vi har kun set toppen af isbjerget i forhold til, hvad der vil komme. Netværk bliver en måde, vi er sammen på. At sidde hjemme og være social vil udvikle sig yder-ligere, siger Louise Theil Frederiksen. Hun håber, at de offentlige instanser for fremtiden vil bruge de visuelle medier mere aktivt. - At man kan facebooke med Anders Fogh Rasmussen, giver døve nye mulighe-der. Men det ville være godt, hvis man også kunne kommunikere visuelt med myndig-hederne til daglig, siger hun.

Om ARTIKLeNS FORFATTeR

Mette Ejlersen er 29 år og fra København. Hun studerer journalistik på Syddansk Universitet. Hun kender ikke til døve eller tegnsprog i forvejen.

Ideen til artiklen opstod, fordi hun søgte efter en nyhedshistorie til et eksamenspro-jekt. Efter i dagevis at have siddet på nettet og søgt, gik det pludselig op for hende, at en stor del af hendes kommunikation til omverdenen forgik via Internettet. Enten via MSN, Skype, Facebook eller MySpace.

I princippet behøvede hun ikke at tale med sit netværk, hun kunne blot skrive med dem. I forlængelse af den tanke slog det hende, at det må være blevet væsentligt lettere at være døv og at interagere med hørende via nettet.

At skrive artiklen har udvidet hendes hori-sont. Hun fortæller:

- Normalt når man skal skrive en artikel, rin-ger man sine kilder op og laver et interview. Det kunne jeg jo ikke her. Så jeg måtte sidde og vente tålmodigt ved computeren. Det udvidede min horisont, at jeg pludselig via MSN kunne snakke ligebyrdigt med en døv. Det var en speciel oplevelse, at af-standen ikke er så stor. Jeg oplevede også en stor åbenhed, og at der findes en stærk kultur blandt døve.

Facebook er et website, der fungerer som socialt net-værk. Oprindeligt var ideen at give amerikanske elever muligheden for at socia-lisere på nettet og bevare kontakten efter skolens ophør. En slags udvidet blå bog. I dag er Facebook udbredt til hele verden. Alene i netværket ”Danmark” er der oprettet over 500.000 profiler. I en profil kan man fortælle om sig selv, sine interesser, sin musiksmag, sit arbejde og sine venner. Man kan også sætte billeder ind og chatte med sine venner. Brugeren kan tilføje venner i sit netværk. Efter at have oprettet en profil, får brugeren adgang til diverse programmer, spil, quizzer og tjenester.

MSN Messenger er et program, som hoved-sageligt bruges til instant messaging, der er en chatform, hvor to eller flere kan skrive til hinanden. Samtidig kan brugerne kan også føre stemmesamtaler, se hinanden via webkamera, overføre filer og spille indbyggede spil.

YouTube er en webportal, hvor man frit kan dele sine videoklip. Det er brugerne selv, der uploader amatøroptagelser, musikvideoer, videoblogs samt film- og TV-indslag

En blog er en hjemmeside, som oftest skrives af en enkelt person. Den opdateres jævnligt med korte tekster. Læseren har mulighed for at kommentere på indholdet, der både kan være skrevet som en personlig dagbog, være politisk debatterende eller tematisk.

Foto: Martin Munch

22 23tema Døv 2.0

Internettet er blevet live, konstaterer Martin Sønderlev Christensen, der er specialist i sociale medier og bruger-dreven innovation hos rådgivningsvirk-somheden Social Square, der arbejder med at omvende virksomheder til at bruge og forstå de sociale muligheder på Internettet.

Internettet er ikke længere kun et arkiv for information, fortæller han. Det bliver i stigende grad også et sted for samtaler, for at dele oplevelser f.eks. via billeddeling, videodeling, blogs og mere”her og nu” kommunikation. Vi har kun set begyndelsen:

- De sociale netværk er først i deres barndom, og vil med tiden blive mere segmenterede og specialiserede. Sam-tidig vil vi som netbrugere være med i endnu flere forskellige netværk.

IDeNTITeT På NeTTeTMartin Sønderlev Christensen synes som hørende, at det er meget interes-sant at se, hvordan grupper som døve er i stand til at udligne deres kommunika-tionsbarrierer med hørende via nettet.

- Man siger, lidt sjovt, at på Internet-tet kan ingen se, at du er en hund. Og tidligere har man snakket meget om at Internettet er et sted, hvor vi leger med vores identiteter. Vi får mulighed for at påtage os forskellige roller og person-ligheder.

Folk bruger dog oftere nettet som en forlængelse af deres hverdag:

- Vi ser oftest, at Internettet understøt-ter ens konkrete hverdag og de ting, man allerede gør, og de relationer, man allerede har. Derfor findes der formo-

dentligt allerede en række netværk og sociale situationer blandt døve, som de nye medier kan være med til at under-støtte eller udvide. Normalt er Internet-tet godt til at styrke allerede eksiste-rende forbindelser.

Det betyder altså, at døve via sociale medier kan bygge stærkere relationer til andre døve, men selvsamme medier kan også bruges til relationer med hørende.

- Det er jo en kæmpe fordel at kunne udligne forskelle, når de kommunika-tive muligheder er lige for alle. Ja, det vil gøre en forskel, er Martin Sønderlev Christensen sikker på.

cHAT meD DIN SuPPORTeRDet er ikke kun almindelige samfunds-borgere, der er fremme i skoene, hvad de sociale medier angår. Også offentlige

internettet - For alle

AF METTE BERTELSEN

institutioner, virksomheder og andre begynder at se ideen i at kommunikere med deres borgere.

Martin Sønderlev Christensen mener, at vi vil se til flere offentlige services i fremtiden, fordi der til dels er et krav om det fra brugerne, og også fordi det er ressourcebesparende for virksom-heden. Han forklarer:

- Nu ser vi, at borgerne kan kontakte virksomheder og offentlige institutioner via e-mail. Det er tit omstændeligt og har lange svartider. Vi ser derfor også så småt, at chat bliver udbudt som kundeservice i nogle virksomheder. For eksempel har teleselskaber som TDC og Telmore.dk chat. Også Rejsefeber.dk og Saxobank.dk er med på vognen.

mIKROKOORDINeRINg AF DAgLIgDAgeNMartin Sønderlev Christensen siger, det vil være en naturlig udvikling at se samme fænomen udbredt til det offent-lige system.

- Det offentlige lægger mere og mere af deres forvaltning over på nettet, så vi borgere selv kan finde informationer og betjene os selv. Men jeg tror også, at vi vil se mere direkte samtaler med det of-fentlige. For eksempel kan man allerede nu stille spørgsmål til en bibliotekar via sms eller chat på biblioteksvagten.dk.

I det hele taget mener Martin Sønder-lev Christensen, at Internettets stadigt voksende udbud af nye teknologier, web applikationer og kommunikations-kanaler vil åbne op for, at det på mange måder bliver meget lettere at være borger i Danmark:

- Vi kan kalde det mikrokoor-dinering af dagligdagen – lige nu er mange af de sociale medier mest sjov. Men det vil også kunne blive brugt på en mere smart måde til at give os mere præcise informationer, når vi har brug for dem, lige præcis der hvor vi har brug for dem.

Danskerne vil i fremtiden

komme til at bruge web 2.0

endnu mere aktivt på mange

forskellige måder, fortæller

specialist i sociale medier.

han mener at sociale medier

på nettet på den måde vil

gøre livet lettere for mange –

både døve og hørende.

martin sønderlev christensen er Ph.d.fraITU(it-universitetet)oger specialist i sociale medier og brugerdrevet innovation. han er ansat hos social square som strategisk konsulent, hvor han

udvikler og forsker i sociale medier, værktøjer og communities.

Foto: Rune Johansen

Privat foto

23

BUD PÅ HVAD VI VIL SE MERE TIL I FREMTIDEN:

- Sociale netværk og medietyper, der er drevet socialt, vil fortsætte med at præge udviklingen på nettet, og vi vil se og være med i flere og flere. Facebook er for mange det første og største, men der vil komme mange flere. Hver især vil gøre noget forskelligt for os.

- vi vil nok være med i mange sociale netværk, men vil også søge at deltage og engagere os i mere tætte ”communi-ties” f.eks. omkring ens interesser eller praktiske fællesskaber.

- Internettet vil ikke kun være gen-nem en stationær computer, men vi vil være mere og mere på og tilstede via konstante, allestedsnærværende og hurtigere beskedformater. F.eks a la Facebooks ”updates”, hvor du lige indikerer hvad du laver nu, eller hvor du er på vej hen.

- Hvor du deler alt, hvad du laver, links, billeder, samtaler - alt bliver samlet i et personligt feed, som kan vises på tværs af digitale platfome og formater. RSS er et af de formater, der begynder at gøre en forskel. Vi vil abonnere på hinanden. Kommunikation vil blive andet end samtale, men bidder af det digitale.

- små dedikerede programmer, som gør ens ting meget specialiserede, kobler sig på nettet for at hente en bestemt information og vise den.

- Der er allerede

kameraer i de fleste almindelige mobiltelefoner, her vil vi begynde at bruge det til at kommunikere på nye måder til at understøtte vores fundamentale behov for pleje og udvikle kontakt med andre.

- Internettet er live - vi vil kunne se, hvem der er på, hvor de er - hele tiden. Og naturligvis vil vi også begynde at vise, når vi ikke er til stede og hvorfor.

- vi vil begynde at filtrere vores informationer. I dag er alt på nettet tilgængeligt for alle på samme måde, men på sigt vil den måde vi bruger nettet på, og de personer vi har indikeret, vi har relationer til - og deres

brug af nettet - forme det, vi kommer til møde.

Foto: Rune Johansen

ANNONceR ANNONceR

26 27reportagereportage

26

AF TOMAS KOLD ERLANDSEN

GIFT MED LENE, FAR TIL KRISTOFFER, REBEKKA OG MARTHA

Familien Kold Erlandsen har haft en sommerferie i døvekulturens tegn – hvor de var i Norge til Nordisk Familietræf for døve forældre med døve børn. De glæder sig allerede til næste familie-træf om to år i Finland.

1. Kristoffer og Leila smiler til fotografen2. Patrik Nordell holdt et fantastisk foredrag om afkolonisering3. Om aftenen var der underholdning for børn – af voksne!4. Forældre optræder for børn5. Åls eneste gynge!6. Børnene laver bogstaver7. Børn optræder for voksne – en skolegang8. Bogstavet E i samarbejde på tværs!9. Børnene øver detaljer10. Efter festmiddagen opførte vi teater for alle.11. Sidste aften var der festmiddag og udveksling af adresser12. Børnene badede hver dag, og fik undervands netværk!13. Skål, og tak for alt!14. En bedre afslutning findes ikke!

Nordisk familietræf for døve forældre med døve børn

1 2 8 9 10

11

12

13

3

5

4

6 7

14

Om NORDISK FAmILIeTRæFførste gang nordisk familietræf for døve forældre med døve børn blev afholdt var i 2006iDanmark,påCastberggård.

Iår(2008)blevNordiskFamilietræfaf-holdt i norge på ål folkehøyskole, norge. Igen var det en kæmpe succes. flere af deltagerne ønskede et nordisk familietræf hvert år. men fordi det er noget vi forældre selv skal arrangere, er det for krævende at gøre det hvert år.

næste gang bliver derfor om 2 år i finland.

bAggRuND FOR NORDISK FAmILIeTRæF

tidligere blev familier, hvor både forældre og børn var døve, anset som forbilledlige for familier, hvor kun børnene var døve. hørende forældre blev dengang inspir-erede af døve forældre. tegnsprog blev anset som det naturlige valg for døve børn.

men nu er den tid blevet overhalet af cI udviklingen, der vender ansigtet bort fra døve og tegnsprog.

Det betyder derfor, at der ikke længere forefindes sammenkomster, arrangementer eller kurser, som giver plads til netop døve forældre med døve børn. De eksisterende familie-arrangementer der findes i dag er kun med fokus på familier med cI.

Derfor tog vores familie og en anden familiefraDanmarkiår2006initiativtilat arrangere et nordisk familietræf, hvor døve familier kunne træffes og være sammen. og få input fra foredrag, kurser og meget andet relevant. Det bedste ved disse træf er også, at døve familier kan danne netværk med hinanden. på den måde bliver både døve børn og voksne styrkede omkring identitet, døvekultur og tegnsprog.

ANNONceR ANNONceR

ASgeR beRgmANN

Landsformand for Danske Døves

Landsforbund (DDL) med løbende

kontakt til DDL’s lokalforeninger og

DDL’s samarbejdspartnere.

Der har været formand i perioden

1985-1990 og igen i 2005- . Asger

blev på landsmødet i bededagene

genvalgt som landsformand for de

næste tre år.

Det er torsdag den 10. juli. Jeg har aldrig i mit 35 års lange arbejdsliv arbej-det midt i juli. Det er jo sommer, hvor de fleste mennesker er taget på ferie. Faktisk havde jeg glædet mig til lidt arbejdsro, så jeg kunne afvikle en masse opgaver, der ligger og venter på mig - men dagen i dag ligner alle årets andre travle dage. I sidste uge var der mange på sekretariatet, og i denne uge er vi godt nok blevet færre, men alligevel oser der af stor aktivitet her i huset. Jeg modtager mange mails og skal besvare dem. Jeg spørger mig selv: ”Holder folk ikke ferie?” Nogle gør, men andre gør det senere. En af vores udvalgsformænd har sin bærbare med på campingferien, så han kan besvare min mail om natten, mens familien sover.

Juli måned bliver grundlæggende brugt på at strukturere DDL’s arbejde for de næste tre år og nedsætte udvalg, men i dag er der heldigvis også tid til, at rektor Nina Palle fra KC/Professionshøjskolen, centerchef Bruno Madsen fra Center for Døve og forstander Ole Vestergaard fra Castberggård kigger forbi på DDL til et frokostmøde, hvor vi skal informere

hinanden om arbejdsopgaver og ideer til nye projekter.

Helle og jeg har lige fået mails fra Foreningen af Tegnsprogstolke og et par HB-medlemmer vedr. EPINION’s tolkeudredning, og vi når inden frokost-mødet at konferere med hinanden om, hvad der skal svares. Det er utroligt, at problemet med det sociale tolkeprojekt og tolkeudredningen sluger så meget af Helles og min tid, men vi er enige om, at det er en spændende udfordring, som har høj prioritet.

Mens jeg skriver disse linjer, er der kommet en mail fra det ugandiske døveforbund, fra UNAD’s direktør Alex Ndeezi, som også er parlamentsmed-lem. Han skriver om, hvordan det er gået i Uganda, og det er glædeligt at vide, at UNAD og DDL stadig nærer varme følelser for hinanden efter 14 års vellykket samarbejde.

I dag følger vi også en kedelig sag fra Jylland, hvor en ung døv pige har fået kommunens afslag på at blive optaget på Nyborgskolen. Nu vil familien klage,

og DDL har lovet at hjælpe med en støtte erklæring.

DDU’s ungdomskonsulent Janne Boye stikker hovedet ind. Vi udveksler jævn-ligt informationer af fælles interesse.

Jeg skal også lige gennemgå DDL’s halv-årlige regnskabsoversigt, aftale et par møder, læse Birgitte, vores nye kommu-nikationsansvarliges, artikel til Døvebla-det, sørge for tilmelding til en nordisk konference om CI i Stockholm, og aftale et møde i Lund for at høre lidt om den svenske valgkomites arbejde, inden jeg kan tage hjem. Jeg laver også en ”to do” liste over, hvad jeg skal nå at lave, inden jeg for alvor tager på en 2-ugers ferie.

FøLjeTONLær DDL’s medarbejdere at kende. Hvad gør de for dig – som medlem af DDL. Hvad kæmper de for? Hvordan forsøger månedens profil at ændre, forbedre eller lette livs-vilkårene for alle døve i Danmark? I de næste mange numre af Døve-bladet går vi tæt på menneskerne på og bag DDL.

en dag med...

en Sommerdag på ddl

Foto: Mette Bertelsen

3130 31klummenklummen

Af Elisa Klejs Nielsen

Klummen er udtryk for skribentens egen holdning.

man Skal ikke være bange For StilHeden

Klummen skrives på skift af :

Elisa Klejs Nielsen. Lærerstuderende Glenn Andersen. DirektørFrederik Beyer Kjær Hansen. StuderendeSøren Højlund-Carlsen. Selvstændig

Jeg husker engang, jeg havde en hø-rende veninde med til en fest, hvor alle andre var døve. Efter en halv time prikkede min veninde mig på skulderen og hviskede lavt, om der var en særlig grund til at festen var lydløs. Jeg må have set uforståelig ud, for hun sagde: ”Jamen, de siger jo ikke noget!”. Efter hvad jeg kunne se, var der folk der hyggede sig, snakkede af hjer-tens lyst på tegnsprog, de stod i grupper, og der var endda mange der grinede.

Jeg har siden hen tænkt over, at hun kun så verden med et bestemt sæt briller. Et hørende sæt briller, hvor folk opfører sig efter hendes forventninger. Til fester for hørende skal der være larm, der skal være stem-mer og musik. Verden i dag er auditivt opbygget, og er der stilhed, så er der noget galt.

Jeg har mødt hørende, der har spurgt til vores lille søn. Om han var døv eller hørende? De får som regel et lettet ansigtsudtryk, når de finder ud af, at han er hørende. Udtrykket bliver efterfulgt af en kommentar om, at det er godt og heldigt for min kæreste og mig. Jeg er flere gange også blevet spurgt om, han får masser af lyd til hverdag? Jeg har så spurgt,

hvad de mente med ”lyd til hverdag”. De henviste til, at vi brugte tegnsprog uden lyd og at tv’et ikke havde nogen lyd på. Da jeg så fortalte, at vi skam tændte for musikken for sønnens skyld, blev de helt lettede.

Det har fået os til at spørge os selv: Er det uheldigt at vi er døve? Det føles ef-terhånden som samfundets syn på os.

Sådan nogle kommentarer som vi jævnligt får, er medvirkende til kate-gorisere folk i ”os” og ”dem”. Så man ender at stå ved hver sin ende af en dyb grøft, hvor hørende står og råber til døve, der bruger tegnsprog, og de

tegner tilbage, og ingen forstår hinan-den. Broen der forbinder grøften, var engang solidt bygget af jern. Nu er den et flosset tovværk.

”Os” og ”dem” er der brugt meget af i denne verden i terrorens tegn, og ind-

til videre har det ikke fungeret. Terroren er i høj grad kommet for at blive, fordi folk ikke vil tænke udenfor de gængse kas-ser. Lad os alle være dem vi er, respektere hinandens forskel-ligheder og styrker.

Thomas Møllehave, foredrags-holder, forfatter og søn af præsten Johannes Møllehave, sagde under et foredrag på Castberggård, ”man skal ikke være bange for stilheden” med henvisning til det moderne samfund vi lever i dag, hvor teknologien er eksploderet. I dag har alle mobiltelefon,

internet, ipod og hvad man nu ellers har. Der skal være en konstant under-strøm af larm omkring mennesker.

Hans ord kan jeg bruge. I overført betydning. Dem vil jeg bruge næste gang nogen spørger til ”stilheden” i mit liv. Selv i stilhed er der en kon-stant summen af liv, lyde og farver. Man skal bare se godt efter.

Jeg har mødt hørende, der har spurgt til vores lille søn. Om han var døv eller hørende? De får som regel et lettet ansigtsudtryk, når de finder ud af, at han er hørende. Udtrykket bliver efterfulgt af en kommentar om, at det er godt og hel-digt for min kæreste og mig.

30

ANNONceR ANNONceR

reportagereportage

3534

StilHedenS MexicoTEKST: TONE AGUILAR,

NORSK FREELANCEJOURNALIST

FOTO: MARCO AGUILAR

- Vand! Tortilla!

Vandmanden og tortillasælgeren bebuder deres tilstedeværelse med dybe stemmer, mens gasbilens opfor-dring med klokkerne og skraldevognens horn høres flere blokke væk.

Mange af de daglige aktiviteter i Oaxaca i Mexico styres af lyde i gaderne, lyde, der er barrierer for døve. Der er mange barrierer at bryde for de mennesker, der lever i det stille i Mexico. Jobsituationen er svær, busser og offentlige bygninger har få visuelle alarmer, udenfor de indu-strialiserede storbyer er det vanskeligt at skaffe tegnsprogstolke og antallet af døveskoler er begrænset. Tv kanalerne bruger næsten ingen undertekster og udenlandske programmer dubbes.

I dette panorama, finder vi helt særlige mennesker, som Julio Carballido Ace-vedo og Maria Teresa Arias, der begge er døve. De indrømmer, at situationen for døve i det gamle aztekerland er vanskelig, men de taber ikke modet af den grund.

- Intet er vanskeligt, hvis du virkelig vil, siger Julio. SKOLeTIDeN Vi træffer Julio i hans hjem i Oaxaca i det sydlige Mexico. Den unge mand mundaflæser, og han taler. Så tidligt som etårig begyndte han at arbejde med taletræning. Et af problemerne for Julio og hans familie, da han var lille, var, at der ikke var en døveskole i byen, de boede i.

- Jeg var nødt til at tage til Mexico City for at søge løsninger på Julios mang-

lende hørelse, siger hans mor, Graciela del Carmen Acevedo.

Adgangen til information og støtte var dengang minimal, og Graciela måtte gennem flere institutioner med deres søn, inden hun kom i kontakt med det mexicanske institut for Hørelse og Sprog, IMAL, hvor Julio fik sin special-undervisning. Det var her, han lærte at mundaflæse og tale.

- Vi var 7-8 elever, der hele tiden kon-kurrerede om, hvem der kunne udtale flest ord, husker Julio.

- Jeg havde det godt, men det var meget svært at være væk fra min familie.

Skolen foregik på alle hverdagene, og da forældrene boede i nogen afstand fra Mexico City, måtte han bo på internat i løbet af ugen. Det er dog fortsat et problem, at skolerne for døve hovedsa-geligt er koncentreret omkring Mexico City. Rundt om i distrikterne er der dog specialskoler for børn med forskellige former for handicap.

- Der bør dog være en række skoler, der udelukkende henvender sig til døve, i stedet for at man indsamler alle de han-dicappede på en institution, mener Julio.

FORbuNDeTS ARbejDe På specialskolen for handicappede i Oaxaca, har Maria Teresa Arias i en årrække arbejdet som vejleder. Mange børn med høreproblemer er blevet un-dervist af den døve lærerinde.

Problemet med specialundervisningen er, at det kun tilbyder fire års skolegang. Der er derfor mange analfabeter blandt døve i Mexico. Et vigtigt arbejde for

døveforbundet i Oaxaca, hvor Maria Teresa er formand, er således at sørge for yderligere uddannelse.

- Vi har indgået en aftale med voksen-undervisningssinstituttet, som giver døve mulighed for at tage grundskole- og gymnasieforløb hos os, siger forbun-dets juridiske rådgiver Yolanda Mejía Mendoza.

Det er Yolanda selv, som på frivillig basis underviser hver aften, efter at hendes arbejdsdag som jurist er over-stået. Forbundet arrangerer også kurser i tegnsprog for døve, deres familier og andre interesserede parter.

- Som døv, er det vanskeligt at integrere sig i samfundet, så jeg opfordrer dem al-tid til at komme til forbundet, så de ikke føler sig alene, siger Maria Teresa på tegnsprog til Yolanda, som tolker for os.

De to kvinders mål er at kæmpe for at få døve mere integreret, både i sociale sammenhænge, på arbejdspladsen, på uddannelserne og ved kulturelle begi-venheder. Støtten fra offentlige og pri-vate virksomheder er imidlertid lille, og alt arbejde gøres gratis af ildsjæle som Yolanda og Maria Teresa. Yolanda måtte selv betale udgiften på 14.000 pesos, eller omkring 1.400 dollars for det tegn-sprogskursus, hun tog i Mexico City. De seneste år er der vedtaget love, der pålægger alle offentlige skoler at have en tegnsprogstolk, så døve kan integreres i hørende skoler, men beslutningen er ikke blevet ført ud i livet endnu.

- Det er fordi, der er en enorm mangel på lærere med den nødvendige uddan-nelse, siger Yolanda .

I et lydrigt land som Mexico er døves tavshed øredøvende. Døve i Mexico er en marginaliseret gruppe, der sammen med familien og en gruppe ildsjæle kæmper en ensom kamp imod tavsheden.

Julio Carballido Ace-vedo har hjemmefra fået styrke og gå-på-mod med sig til at bekæmpe barriererne han som døv møder i det meksi-kanske samfund.

Julio snakker, og han er vant til at kommu-nikere med hørende. - Når jeg er ude med døve venner, fungerer jeg ofte som tolk, fortæller han.

Situationen for døve i Mexico er vanskelig, en situation lederen for døveforeningen i Oaxaca, Maria Teresa Arias (til højre) og foreningens juridiske rådgiver Yolanda Mejía Mendoza (til venstre) gør sit for at forbedre.

En drøm blev til virkelighed for Julio, da han oplevede årtusindskiftet foran Eiffeltårnet (privat foto).

Graciela del Carmen Acevedo er en vigtig støtte og opmuntrer i sønnens hverdag. - Jeg har det godt med mig selv, fordi jeg ved at Julio er en voksen og selvstændig person, siger hun.

I 1999 blev Julio færdig med sin datainge-niøruddannelse ved en af Mexicos mest pre-stigefyldte skoler, Det teknologiske institut i Monterrey, ITESM. Et øjeblik han husker med stolthed og glæde (privat foto).

Dansk Ungdoms Fællesråd (DUF) har godkendt en særaftale med DDU. Særaftalen går ud på, at DDU ikke skal have mindst 4 lokale afdelinger (dvs. ungdomsklubber) i 5 regioner (Hoved-staden, Syddanmark, Sjælland, Nordjyl-land og Midtjylland), som ellers er et standardkrav blandt organisationer i

Danmark. Den nye særaftale giver DDU lov til at have mindst to ungdomsklubber for døve og hørehæmmede i Danmark.

Det betyder, at DDU’s tilskud fra DUF fra 2010 er sikret. En sejr for døve/høre-hæmmede/CI børn og unge i Danmark!

jubii -

SLå eT SmuT FORbI! DDU vil gerne markere det eksisterende kulturliv blandt døve/hørehæmmede/CI børn og unge. Derfor holder DDU en fernisering den 29. august 2008 kl. 15 – 17, hvor malerier af Malene Højriis og Mette Aaen vil blive udstillet.

DDU inviterer ALLE til at komme forbi DDU’s kontor, som ligger i Snaregade 12, 1. København. Vi byder på lidt at drikke og spise. Kom og se malerierne! Har du set DDU’s kontor før? Hvis ikke, så kom og kig og hils på DDU’s bestyrelse og sekretariat. Du vil samtidig have mulighed for at hilse på DDL´s bestyrelse – og se resten af huset - da de holder bestyrelsesmøde samme dag. Du kan stille spørgsmål til begge bestyrelser.

FerniSering på ddu’S kontor

Kunstnerne er: meTTe AAeN Alder: 24 år Stilling: Under uddannelse film- og tv-produktionstekniker hos Døvefilm Bopæl: København mALeNe HøjRIIS Alder: 27 år Stilling: Lærerstuderende Bopæl: Nyborg/Odense

36

DATAINgeNIøReN Julio har gennem sin skoletid fået er-faringer fra både en specialskole og en folkeskole. Han har både gået i almin-delig folkeskole og på det Mexicanske Institiut for Hørelse og Sprog.

- Men det var svært, siger han.

Lærerne i den hørende folkeskole tog ofte ikke hensyn til, at jeg er døv, og de talte med ryggen til. Tegnsprogstolk havde jeg heller ikke adgang til.

Hans mor, Graciela, der har uddannet sig til speciallærer, og som underviser i sprog og hørelse, siger, at der er det problem, at lærerne i de mexicanske folkeskoler ikke ønsker at give en vis form for individuel støtte til døve børn. Mange skoler vil derfor ikke modtage elever, der ikke kan høre.

Til trods for disse udfordringer, har Julio fuldført folkeskolen. Senere tog han en faglig uddannelse som datatekniker.

- På alle disse uddannelsesinstitutioner, var jeg altid den eneste døve, siger han.

På et tidspunkt flyttede Julios brødre til andre byer, og han spurgte sig selv: Hvorfor kan jeg ikke gøre det samme?

Graciela måtte med en smule bekym-ring se, at også hendes yngste barn forlod reden. Julio rejste til Monterrey i det nordlige Mexico, hvor han fik for-skellige jobs og tilmed tog en gymnasial uddannelse på bare et år.

- Jeg ville studere til dataingeniør, for-tæller han. Med det gåpåmod og den intelligens,

som kendetegner Julio, kom han ind på en af Mexico’s mest prestigefyldte skoler, Teknologisk Institut i Monter-rey, ITESM, hvor han uddannede sig til ingeniør. Flere gange overvejede han at give op, men hans mors opmuntring tilskyndede ham til at fortsætte.

Mens han studerede, oprettede han også en studenterorganisation, Ord Uden Stemme, hvis vigtigste mål er at nedbryde barriererne mellem det hørende samfund og døve. En meget vigtig del af deres arbejde er at give undervisning i tegnsprog til alle typer mennesker.

- Fra dag ét, var klasseværelset over-fyldt, husker Julio med stor glæde.

”væR IKKe AbeR” Julio lærte først selv tegnsprog, efter han var færdig med folkeskolen, selv om han også gik på specialskole.

- Jeg ønskede at lære sproget for at tale med andre døve, siger han.

På det mexicanske institut for Hørelse og Sprog, hvor han fik sin specialuddan-nelse, var det nemlig forbudt at bruge tegn.

- Vær ikke aber, sagde hans lærer, hvis Julio gestiku-lerede, siger Gra-ciela.

Hun mener, det at Julio ikke blev un-dervist i tegnsprog som lille har bidraget til, at han lærte at tale bedre. Samtidig indså hun senere, at tegnsprog er et meget vigtigt sup-plement til sønnen, der gør ham bedre i stand til at udtrykke sig.

Blandt døveskolene i landet er holdnin-gerne delte, nogle prioriterer tegnsprog, mens andre fokuserer på taletræning. Mexico har sit eget tegnsprog, som i 2002 blev anerkendt som døves mo-dersmål. Både Maria Teresa og Julio påpeger dog, at det største problem er, at der er mange lokale variationer.

- Det er derfor vigtigt, at vi organiserer

os, så mexicansk tegnsprog standardise-res, siger Maria Teresa.

mARgINALISeRINgeNS ANSIgTeR I medierne er tegnsprog næsten usyn-ligt. Kun en national nyhedesudsendelse har tegnsprogstolk i en del af program-met, men ellers tager det mexicanske tv meget lidt hensyn til de cirka 350.000 mennesker, der ifølge det nationale statistikkinstitut, INEGI, har hørepro-blemer.

- Jeg ser derfor næsten altid udenland-ske tv-stationer, siger Julio.

Når det kommer til arbejdssituationen, så er det også fyldt med forhindringer for Julio. Han siger, at han ved jobsam-taler som regel på forhånd er afskrevet, fordi han er døv. Dette på trods af at han er meget velkvalificeret og kan tale.

- Men jeg har et problem med at udtale nogle bogstaver, og folk tror jeg er dum, siger han.

De intelligente øjne afslører dog noget helt andet.

I dag kører han sin egen internetcafe, og han har stadig mange planer.

Intet er svært, hvis du virkelig ønsker det, er Julios mantra.

Dette har han bevist mange gange, også da

han modtog et diplom for at fuldføre dataingeniøruddannelsen og hele salen viftede med deres hænder i symbolsk bifald.

Øjnene fyldes med tårer, når han for-tæller om det. Den samme fornemmelse opstod også, da han efter at have rejst rundt alene i Europa som backpacker stod og betragtede årtusindskiftets fyr-værkeri ved Eiffeltårnet i Paris.

Endnu en drøm var blevet til virkelig-hed.

Intet er svært, hvis du virkelig ønsker det, er Julios mantra.

36 nyt fra ddu 37

3938 o p s l a g s t a v l e n

FødSelSdage

90: Jens Laurids Mikkelsen,Humlebæk, fylder 90 ården 27. august

80: Marie Nielsen,Fredericia, fylder 80 ården 6. September

Jytte Madsen,Brønderslev, fylder 80 ården 8. september

75: Berger Henriksen,Glamsbjerg, fylder 75 ården 13. september

70: Inge Margrethe Petersen,Fredericia, fylder 70 ården 22. august

Ole Artmann,Charlottenlund, fylder 70 år den 4. september

Bent Sundall Pedersen,Fredericia, fylder 70 ården 23. september

Marni Zachariassen,Vejle, fylder 70 ården 25. september

50: Astrid Fruerlund SeilerBagsværd, fylder 50 ården 20. august

nyt om navne

nekrolog: børge nielsen, Fredericiaaf Børges gode venner.

Børge Johannes Nielsen blev født den 1. marts 1919 i Bjerre sogn ved Horsens. 8 år gammel kom han i skole i København og siden i Fredericia, hvor han fik en plejefamilie.

Efter skolen begyndte han ved landbruget, men landbruget var alligevel ikke ham. Så han fik arbejde i Brunkulslejrene i Søby og siden på en elastikfabrik i Herning.

Børge var en aktiv mand i døveforeningen i Herning, hvor han gerne hjalp til med praktiske ting. Og ikke nok med det. Han var også en dygtig sportsmand, som fik sølvmedalje i stangspring ved døves OL i 1949. I mange år var han også en ivrig whistspiller.

I 1957 blev han gift med Marie. De fik to børn, Pia og Kent. Børge og Marie nåede at bo i Herning i 50 år, hvorefter de flyttede til Fredericia for at kunne være nær børnebørnene og hjælpe til med at passe dem.

Børge var en meget hjælpsom mand. Man kunne altid regne med hans hjælp. Han var den anden døve her i landet, der fik kørekort, og han var flink til at hente og bringe døve i sin bil.

Børges helbred var på det sidste skrantende, og han tilbragte derfor sine sidste seks år på Ulleruphus, hvor Marie besøgte ham hver dag.

Børge sov stille ind på Ulleruphus den 26. april med Marie, Pia og Kent ved sin side.

Børge Johannes Nielsen blev bisat ved Trinitatis kirke den 30. april af døvepræst Karen Tikjøb.

Æret være hans minde.

nekrolog:Helle olsen er ikke mere

Helle Olsen 63 år, Slagelse, afgik ved døden den 30. marts 2008. Vores mor var født i Hillerød, men flyttede til Slagelse i 1974.Hun kom flittigt i Brohusgade igennem flere år, hun var også medlem af kvindeforeningen og 1866.

Efter hun fik konstateret kræft blev det dog ikke til så mange besøg i Brohusgade, som hun ønskede. Hun fik konstateret brystkræft i januar 2007 og gennemgik en operation i februar, men det viste sig, at det ikke var nok, og hun måtte gennemgå en stor operation i maj måned på Rigshospitalet.

Derefter fulgte måneder med kontrol og uvished.Hun var dog optimistisk og troede på, hun

kunne blive helbredt.I august kom beskeden om at kræften havde spredt sig til en lunge, og den 5. dec. blev hun indlagt med et brækket lårben, og her viste det sig at kræften havde sat sig i begge hofter.Herefter fulgte en stor operation på Rigshospitalet, hvor hun måtte tilbringe julen og nytårsaften.Hun var dog ved godt mod og fik ros af lægerne, fordi hun hurtigt var på benene igen.

I februar kom så den sørgelige besked, at lægerne ikke kunne helbrede Helle men kun forlænge hendes liv et par måneder ved hjælp af kemoterapi.Helle fik her sin sidste kemoterapi og kom efterfølgende på Hospice Sjælland efter eget ønske, og her faldt hun godt til og var glad for at være der. Den 30. marts kl. 15.50 sov Helle stille og roligt ind uden smerter med hendes lillesøster Bibi ved sin side.

Helle efterlader 2 børn og 1 barnebarn. Bisættelsen fandt sted den 4. april fra Nørrevangs Kirke i SlagelseMange tak for støtte gennem Helles sygdomsforløb. Og tak for opmærksomheden ved bisættelsen Elsket og SavnetMichael og Vicki

TakJeg vil sige mange tak for de mange flotte buketter ved min kone Annis bisættelse.

De bedste hilsnerKjeld Steffensen

Handi-art 2008 scandinaviaTre døve kunstnere udstiller på Handi-art 2008 i næstved; Gertrud Magnusson, Hanna orlof og solveig sonne Hornshøj.

Handi-art – 2008 sCanDInavIa, afholdes i Det Gamle ridehus, kulturcenter Grønnegades kaserne, Grønnegade 10, 4700 næstved.

udstillingen er åben onsdag den 20. august til fredag den 22. august kl. 10 – 18, og der er gratis entré.

Gudstjeneste med tegnsprogstolkningSøndag den 7. september kl. 11.00 er der gudstjeneste i Hundige Kirke. Gudstjenesten vil være tegnsprogstolket og præsten er Anne Bredsdorff.

Det er en konfirmandweekend, og der vil derfor komme mange unge mennesker.

Kirken ligger Eriksmindevej 20 i Greve. Bus 600S kører til kirken fra Hundige Station eller Greve Station.

Der er mulighed for kirkebil, hvis man bor i sognet. Bestilling på tlf. 43 90 55 77 senest fredagen før mellem 10.00 og 12.00

DøvesDag

Lørdag den 27. september

er det Døves Dag. Har du

husket at sætte kryds i din

kalender?

38 39

Tegnsprogsomvisning på statens Museum for kunstStatens Museum for Kunst arrangerer i forbindelse med sin aktuelle særudstilling ”Rammens Kunst” en tegnsprogsomvisning.

Det foregår søndag den 24. august kl. 15-16. Omvisningen er gratis, men der skal betales entré til udstillingen. Ved omvisningen er der tolkning både til Tegnsprog og til Tegnstøttet Kommunika-tion (TSK).

tIlmelDIng tIl vArslIng AF Døve, HøreHæmmeDe og DøvBlevne

beTINgeLSeR:SMS-varslingsordningen er etableret kun

for døve, hørehæmmede og døvblevne personer, som ikke er i stand til at blive varslet ved brug af det landsdækkende sirenevarslingssystem som følge af manglende eller afgørende væsentligt nedsat hørelse.I forbindelse med tilmelding til sms-vars-

lingsordningen erklærer du derfor på tro og love, og under hensyn til reglerne om

straf for afgivelse af falsk erklæring til offent-lig myndighed, at du opfylder disse kriterier.

Du giver samtidig dit samtykke til, at Beredskabs-styrelsen og Rigspolitiet kan behandle de oplysninger, du afgiver i forbindelse med tilmeldingen. Oplysninger om mobiltelefonnummer indgår i udsendelsen af sms-varslings-beskeder via teleselskab, mens øvrige oplysninger alene behandles fortroligt af Beredskabsstyrelsen og Rigspolitiet. Oplysninger om fødeår og bopælskommune behandles statistisk, mens øvrige (personlige) oplysninger indgår i fortegnelsen over tilmeldte. Du kan til enhver tid bede om at se dine personlige oplysninger, der behandles om dig ved at rette henvendelse til Beredskabsstyrelsen.Du kan i øvrigt til enhver tid framelde dig sms-varslingsord-ningen igen.

TILmeLDINgSFORmuLAR

n Tilmelding n Framelding

Navn

Adresse

Mobilnummer

Bopælskommune

Fødselsdato

E-mailadresse (valgfrit)

Jeg har læst og accepterer betingelserne

Underskrift

Sendes med posten til: Beredskabsstyrelsen, att.: ITU, Datavej 16, 3460 Birkerød. eller pr. fax til 45 90 60 60

Foto: SM

K Foto

Bestilling af døve-relateret litteraturFor nogen tid siden lukkede døvesamlingen på Ørnevej Bibliotek i København. Dog har de fortsat en døvesamling på Biblioteket Grønlands Torv i Aalborg.

For dem, der ikke bor på de kanter, er der dog alligevel mulighed for at låne bøger fra samlingen.

Hvordan? Jo, du går ind på Aalborg bibliotekernes hjem-meside: www.aalborgbibliotekerne.dk Her kan du søge i bibliotekets base:

1. I basen vælges avanceret søgning.2. I søgefeltet ”kommandosøgning” skrives op=døv3. Kan kombineres med søgning i andre felter, fx kan der vælges video under medie.

Skriv titlerne ned på de materialer, du gerne vil låne. Herefter går du ind på www.bibliotek.dk, hvor du kan bestille materia-lerne hjem til udlån på dit lokale bibliotek.

God læselyst!

Ældrevejleder region ØstAnne Margrethe PhilipsenJagtvej 223, 1.2100 København Ø

Telefon 44 39 13 50Teksttelefon 39 27 67 32Sms 20 26 45 86Fax 44 39 13 69E-mail amp@cfd.dk

Ældrevejleder region VestBodil SørensenJægergårdsgade 66, 1.,8000 Århus C

Teksttelefon 86 20 45 10Fax 44 39 12 63Sms 40 18 87 37E-mail bos@cfd.dk

Ældrevejleder region vestLis DanekildeDanmarksgade 4, 2.7000 Fredericia Telefon 44 39 12 20Teksttelefon 76 20 61 10Sms 41 18 81 68Fax 44 39 12 38E-mail ldd@cfd.dk

regIon øst

Træffetider for ældrevejleder Anne Margrethe Philipsen:

bROHuSKLubbeN KL. 9.30-10.30:Torsdag den 21. august 2008.Torsdag den 4. september 2008.

De DøveS KIRKe KL.10.00 – 11.30:Onsdag den 20. august 2008Onsdag den 24. september 2008

veD DøveguDSTjeNeSTe:Lørdag den 6. september 2008 kl. 14.00 i Præstevang Kirke, Tanborgsvej 2, Hillerød

regIon vest

Træffetider hos ældrevejleder Bodil Sørensen:

årHusLANgeNæSKIRKeN:Den 21. august kl. 10-12

Pensionistklub Åkanden: Sted: Langenæs HandicapcenterDen 27. august kl. 9.30Den 10. september kl. 9.30

HernIngPeNSIONISTKLub HeDeN:Sted: Midtjysk DøvehusDen 18. september kl. 13

ålBorgBemærk at træffetiden kun er for brugere (fra 65 år) fra oplandet dvs. dem der bor udenfor Ålborg Kommune.

PeNSIONISTKLub NORD: Sted: Ålborg Døves KulturcenterDen 1. oktober kl. 14.00

Træffetider hos ældrevejleder Lis Danekilde:

oDensePeNSIONISTKLubbeN ”FyNbOeRNe”:Sted: Døvehuset på Abigaelsvej 12, OdenseTirsdag den 12. august kl. 13-14Tirsdag den 26. august kl. 13-14

FreDerIcIAPeNSIONISTKLubbeN ”FRecIA”:Sted: Ulleruphus, FredericiaTorsdag den 14. august kl. 14-15Torsdag den 11. september kl. 14-15

40 41

æLDRe-vejLeDNINgeN

ældre

Som noget nyt har vi nu ældresider her i Døvebladet. Siderne kommer til at dække nyheder og aktiviteter fra ældrevejlederne. Vi kører med disse sider indtil årsskiftet, hvor DDL’s ældrevejledningsprojekt stopper.

nyhed

Ved Broløbet (Storebæltsbroen) den 31. maj deltog Jørgen Majgaard i halvmaraton og gennemførte turen på 2 timer, 22 min og 21 sek. Flot klaret af en 70-årig! Måske er Jørgen den eneste døve i den aldersgruppe, som har løbet halvmaraton? Jørgen er forrest på billedet som nummer 1973.

70-årig løber halvmaraton

✃

o p s l a g s t a v l e n

familie Forældrevejledning til Døve

REGION SYD

bAbycAFÉBabycafé: Samvær og hygge. Vi mødes i Kongens Have ved Café Herkules.

Dato: 22. augustTid: kl. 10-14Sted: Kongens Have

Tilmelding senest d. 19. august til forældrevejleder Thomas Selander på mail: ths@cfd.dk eller mobil 31269200.

bAbycAFÉBabycafé: Tosprogede børn – den sproglige udvikling. Forældrevejleder Thomas Selander sætter fokus på spørgsmål, der drejer sig om kommunikation og sprog. Disse temaer er helt centrale i døve familiers liv. Børns sprogudvikling, tegnsprog til hørende børn og fællessprog kan være kerneudfordringer i familien.

Dato: 3. septemberTid: kl. 10-14Sted: Center for Døve, Jagtvej 223, 2. sal, 2100 København Ø

Tilmelding senest d. 30. august til forældrevejleder Thomas Selander på mail: ths@cfd.dk eller mobil 31269200

FOReDRAgDato: 17. september Tid: kl. 18.30-21.00Sted: Center for Døve, Jagtvej 223, 4. sal, 2100 København Ø

Elevplaner og test i folkeskolen: Folketinget vedtog i 2006 en række ændringer, som blandt andet medførte indføring af elevplaner i folkeskolen. De fleste folkeskoler er godt i gang med de nye elevplaner og test. Forældrevejleder Thomas Selander sætter fokus på, hvad

tankerne bag elevplanerne er, og hvad du som forælder kan bruge dem til.

Tilmelding senest den 10. september til forældrevejleder Thomas Selander på mail: ths@cfd.dk eller mobil 31 26 92 00.

bAbycAFÉDato: 26. september Tid: kl. 10-14Sted: Center for Døve, Jagtvej 223, 2. sal, 2100 København Ø

Den tidlige udvikling og kontakt: Pædagogisk psykologisk konsulent Camilla Hovgaard beriger os med et oplæg om børns tidlige udvikling. Hvordan skaber vi den tidlige kontakt? Hvilke nonverbale signaler skal vi være opmærksomme på?

Tilmelding senest den 19. september til forældrevejleder Thomas Selander på mail: ths@cfd.dk eller mobil 31 26 92 00.

42

ØSTRegionerne Sjælland og HovedstadenForældrevejleder Thomas SelanderE-mail: ths@cfd.dk

MIDT-NORDRegionerne Midtjylland og NordjyllandForældrevejleder Pia NielsenE-mail: pia@cfd.dkSMS: 40 85 42 93MSN: pia@cfd.dk

SYDRegion SyddanmarkForældrevejleder Mette WashuusE-mail: mwa@cfd.dkMSN: foraeldrevejleder-syd @hotmail.com

Projektleder Charlotte BuchE-mail: cbu@cfd.dkMobil: 31 62 70 34Telefon: 35 15 07 55MSN: projektleder- foraldrevejledningen@hotmail.com

REGION SJÆLLAND OG HOVEDSTADEN

43

Forældrevejledning til Døve starter på et nyt halvår med nye aktiviteter. Herunder kan du se hvad de tre forældrevejledere Thomas Selander (Region Øst), Pia Nielsen (Region Midt-Nord) og Mette Washuus (Region Syd) har sat på programmet i løbet af efteråret. Du kan også finde vores program på Center for Døves hjemmeside, og løbende følge med i nye tilbud og eventuelle ændringer:

Center for Døves hjemmeside: www.cfd.dkSe under:

TILBUD ➜> KONSULENTSERVICE ➜>

FORÆLDREVEJLEDNING ➜>ARRANGEMENTER

REGION MIDTJYLLAND OG NORDJYLLAND

eRFARINgSuDveKSLINgDato: 28. september Tid: kl.11.00Sted: Døves Kulturcenter, Grønlands Torv 18, 9220 Aalborg Ø

Erfaringsudveksling og socialt samvær: Vi diskuterer emner som

kommunikation mellem hørende børn og døve forældre, og samarbejde med daginstitution / skole.

Tilmelding senest den 22. september til forældrevejleder Pia Nielsen på mail: pia@cfd.dk eller mobil 40 85 42 93.

ObS! Pr. 1. august 2008 flytter forældrevejleder Mette Washuus kontoret fra Fredericia til Odense. Fremover vil Mette kunne træffes på CfD, Rugårdsvej 48, 5000 Odense. Mette er dog også at finde på CfD i Fredericia hver onsdag.

FAmILIeTuRDato: 24. august Tid: kl. 11.00Sted: Indgang ved Svendsagervej ved Lunden i Odense

Familietur i H.C. Andersen skoven: Skoven er en lys og åben egeskov med form som H.C.A.’s papirklip ”Solen som ansigt”. Tag hele familien med og nyd søndagen i skoven sammen med andre familier. Der vil være aktiviteter af forskellig art. I kan medbringe mad.

Tilmelding senest d. 17. august til forældrevejleder Mette Washuus på mail: mwa@cfd.dk eller mobil 29 26 31 58.

FOReDRAgDato: 21. september Tid: kl.10-13Sted: Center for Døve, Rugårdsvej 48, 1. sal, 5000 Odense

Sund kost for hele familien: Christina Talbro er uddannet kostvejleder fra Hover Sundhedshøjskole. Foruden kostvejleder er hun smørrebrødsjomfru, og har i mere end tyve år arbejdet med kost og ernæring.

Hun vil sætte fokus på varige kostændringer, kulhydrater, proteiner, fedt, blodsukkerbalance, allergi, intolerancer og fødevarekvalitet. Hun giver konkrete bud på, hvad man bør skifte ud i skuffer og køleskabe og give gode råd om, hvordan man hæver sundhedsværdien i køkkenet.

Tilmelding senest den 15. september til forældrevejleder Mette Washuus på mail: mwa@cfd.dk eller mobil 29263158.

FOReDRAgDato: 5. oktober Tid: kl. 11-14Sted: Center for Døve, Rugårdsvej 48, 1. sal, 5000 Odense

Nutidens unge: Eisenhardt Christensen er selv opvokset med døve forældre, og har derfor et godt indblik i, hvilke særlige problemstillinger døve familier kan have. Vi får et indblik i unges livsvilkår i dag. Foredraget suppleres af to unge personer, som vil dele deres erfaringer som teenagere med os. De fortæller om nogle oplevelser og problematikker, som de har været igennem - og giver os et bud på, hvordan de ville ønske problemerne var blevet løst.

Tilmelding senest den 22. september til forældrevejleder Mette Washuus på mail: mwa@cfd.dk eller mobil 29 26 31 58.

ANNONceR ANNONceR

ekStraordinær

general-

ForSamling

Der blev afholdt ekstraordinær

generalforsamling i pinsen.

Den siddende bestyrelse blev

genvalgt. Årsberetningen kan

læses på vores hjemmeside:

www.bonaventura.dk

møder og sammenkomster

DØVES PENSIONISTKLUB ’’FYNBOERNE’’Mødested: Abigaelsvej 12, 5000 Odense C. Hver anden tirsdag i ulige uger fra kl. 13.00 – 17.00. Kaffebord kl.14.30

AuguSTTirsdag den 12. august: Frit samvær.

Tirsdag den 26. august:Spørgeleg: ’Kender du Odense?’

SePTembeRTirsdag den 9. september: Frit Samvær.

Onsdag den 17. september:Sommerudflugt til Bogense

FREDERICIA DØVES WHISTKLUB

AuguSTTorsdag den 14. august kl. 18.45

Torsdag den 28. august kl. 18.45

SePTembeRTorsdag den 11. september kl. 18.45

FREDERICIA DØVES PENSIONISTKLUB ”FRECIA”

AuguSTTorsdag den 14. august kl. 14.00:Sammenkomst.

AALBORG TEGNSPROGSFORENING

AuguSTOnsdag den 13. august kl. 19.00:Videotolkning v/ Susanne Johnsen.

Onsdag den 21. august kl. 19.00:Kortspil/skakaften.

Onsdag den 27. august kl. 19.00:Foredrag om, hvordan det er at være kørestolsbruger i Florida.

SePTembeROnsdag den 3. september kl. 19.00:Whist/socialt samvær.

Onsdag den 10. september kl. 19.00:Underholdning - lykkehjulet.

Onsdag den 17. september kl. 19.00:Debat med bestyrelsen.

PENSIONISTKLUBBEN ”SVANEREDEN”

AuguSTTorsdag den 14. august kl. 9.00:Kom og fortæl om dine ferieoplevelser.

Torsdag den 28. august kl. 9.00:Udflugt til Nordborg.

SePTembeRTorsdag den 11. september kl. 9.00:Underholdning.

PENSIONISTKLUBBEN ”ÅKANDEN”Mødested: Langenæs Handicapcenter kl. 9.30-13.00

AuguSTOnsdag den 13. august:Frit samvær – første gang efter sommerferien.

Onsdag den 27. august:Advokat M. Kromann fortæller om den nye arvelov (med tolk).

SePTembeROnsdag den 10. september:Frit samvær.

Onsdag den 24. september:’Humor i tilværelsen’ – foredrag v/ Ejvind Nielsen (med tolk).

ESBJERG DØVEFORENINGMødested: Kultur & Fritidshuset, Skolegade 54, kl.10-14

AuguSTOnsdag den 13. august:Frit samvær.

47bonaventura46

FoRæLDREFoRENiNGEN FoR DøvE oG TuNGHøRE BøRN

Bonaventuras SekretariatHøkervænget 4, 7150 BarritTlf.: 75 69 18 85, Fax: 75 69 18 84E-mail: dittemor@worldonline.dk

FormandKristine HenriksenSilene Allé 16, 2860 SøborgTlf.: 3969 3089khe@post.tele.dk

Redaktør og foreningskonsulentGitte Dahl iversenHøkervænget 4, 7150 BarritE-mail: dittemor@worldonline.dk

Bedsteforældreforeningen, formandKaren EllevangPlovmarksvej 6, 2605 BrøndbyTlf.: 43 45 09 51E-mail: karen.ellevang@mail.dk

Stof til Bonaventurasiderne skal sendes til Bonaventuras redaktør senest et par dage før Døvebladets deadline.

MIDTJYSKE DØVE LYST-FISKERE OG DØVES WHISTARRANgeReR bANKOSPIL

Lørdag den 20. sept. 2008 kl. 14.00Engtoften 7A, 8260 Viby J.

Der er gode og spændende gevinster.Kom og støt os.Alle er velkomne.

Bonaventura har igen holdt pinsetræf. I år var det på Bøjden camping, et rigtigt skønt sted. Vejret, pladsen og arrangementet var fint.

Vi havde tre skønne dage, det var som at være i syden. Der blev leget, snakket, gået, svømmet og hygget.

Sæt allerede kryds nu, så I er klar til at tage med i pinsen til næste år.

pinSetræF 2008

Udsigten fra hytterne Snobrødsbagning

Udsigten fra vores fælles telt Aftentur

ANNONceR ANNONceR

DøvePRæST(LLK) Lise Lotte Kjær Hjortespringvej 107 2730 Herlev

Alm. tlf. 44 53 42 22 Tekst-tlf. 44 53 42 36Fax: 44 53 42 33Mobil (SMS) 31 79 99 57E-mail: llk@km.dk

Træffes som regel i kirken tirsdag kl. 10-11, samt efter aftale. Mandag fri.

(ML) Marie-Louise Bork Winther Gl. Kongevej 101 B, 2. tv. 1850 Frederiksberg C

Teksttlf. 33 26 21 99Fax 33 24 21 99Mobil/SMS 30 22 21 99E-mail mlbw@km.dk

Træffetid onsdag kl. 9-10, samt efter aftale. Fredag fri.

DøveS KIRKeTekst-tlf. 35 35 08 54Alm. tlf. 35 35 08 44Fax: 35 36 11 02Alm. tlf. og tekst-tlf. i præsteværelset: 35 39 11 02E-mail: tke@km.dk

Find kirken på Internettet: www.doeveskirke.dk Der er åbent hus i menigheds huset hver onsdag kl. 10-13. Indgang fra parke-ringspladsen. Alle er velkomne!

KORDegN Og SOgNemeDHjæLPeRTomas Kold Erlandsen.Mobil: 31 25 40 09Træffes i Døves Kirke, samt efter aftale. Fredag fridag.

KIRKeTjeNeRInge Maglehøj Pedersen.Mobil: 51 24 27 06.Træffes i Døves Kirke. Mandag fridag.

kirker50 51

guDSTjeNeSTeR(Se også TTV side 736)

AuguSTSøndag den 17. august kl. 14.0013. søndag efter trinitatisSkt. Povls Kirke, Kirkepladsen 5Korsør. LL

Torsdag den 21. august kl. 13.45Nærum plejehjem,Egebækvej, Nærum. ML

Søndag den 24. august kl. 14.0014. søndag efter trinitatisSankt Nikolai Kirke,Nordenkirke, Nakskov. ML

SePTembeRLørdag den 6. september kl. 14.00 Opstillingsmøde i forbindelse med menighedsrådsvalg.Præstevang kirke, Tamsborgvej 2, Hillerød. LL

Søndag den 7. september kl. 14.00 16. søndag efter trinitatisOpstillingsmøde i forbindelse med menighedsrådsvalg.Sakskøbing Kirke, Kirkestræde 24990 Sakskøbing. LL

Tirsdag den 9. september kl. 14.00Plejehjemsgudstjeneste i Døves Kirke, København. ML

Lørdag den 20. september kl. 14.00Opstillingsmøde i forbindelse med menighedsrådsvalg.Borup Kirke, Hovedgaden 414140 Borup. ML

Søndag den 21. september kl. 14.0018. søndag i trinitatisOpstillingsmøde i forbindelse med menighedsrådsvalg.Døves Kirke, København. ML

Torsdag den 25. september kl. 13.45Plejehjemsgudstjeneste i Nærum,Egebækvej, Nærum. LL

nordjylland

DøvePRæST (EL) Erik Lundager Humlestien 2 9230 SvenstrupAlm. og tekst-tlf.: 98 31 88 89Fax: 98 31 88 85Mobil og SMS: 29 27 10 18E-mail: elu@km.dk

guDSTjeNeSTeR (Se også TTV s. 736)

AuguSTSøndag den 31. august kl. 14.00Bistrupkirken, Ringvejen 7, 9800 Hjørring SePTembeR Søndag den 14. september kl. 14.00Hans Egedes Kirke, Grønlandstorv, Aalborg.Opstillingsmøde til efterårets menighedsrådsvalg.

Søndag den 21. september kl. 13.00 (bemærk tidspunktet!)Skive Gl. Kirke, Frederiksdal Allé, Skive.Efter kaffen er der opstillings-møde til efterårets menigheds-rådsvalg.Når det er overstået, er der banko spil med mange fine gaver, og til sidst er der fællesspisning. Tilmelding til spisning til døve-foreningen Midt-Vest.

midtjylland

DøvePRæST(IS) Irene Schjødt Banevej 13, Hansted 8700 Horsens Alm tlf.: 75 65 64 58SMS: 30 24 64 58Fax: 75 65 64 59E-mail: irsc@km.dk

guDSTjeNeSTeR

AuguSTOnsdag den 27. august kl. 14.30Kirkesalen, Ulleruphus. Dukketeater ved Anne Kjær Larsen.

SePTembeRSøndag den 7. september kl. 14.00 Taulov kirke, Taulov Kirkevej 50, Taulov, 7000 Fredericia.Kaffebord og opstillingsmøde i sognehuset.

Søndag den 7. september kl. 14.00Gl. Haderslev kirke, Storegade 95, 6100 Haderslev. Kaffebord og opstilllingsmøde i sognehuset.

Søndag den 14. september kl. 14.00Næsbyhoved - Broby kirke, Broby Kirkevej, 5270 Odense N.Kaffebord og opstilllingsmøde i sognehuset.

Søndag den 14. september kl. 14.00Varde kirke, Kirkepladsen 2, 6800 Varde.Kaffebord og opstillingsmøde på Hotel Arnbjerg.

Sydjylland og Fyn

DøvePRæSTeRNe (KT, TT) Karen Tikjøb og Terkel Tikjøb Nyvej 14, Skærbæk 7000 FredericiaAlm. og Tekst-tlf.: 75 51 31 04Fax: 75 51 38 72E-mail: Karen Tikjøb: kmdt@km.dk Terkel Tikjøb: tti@km.dk

Træffes som regel på Ulleruphus hver torsdag eftermiddag, samt efter aftale.

guDSTjeNeSTeR

AuguSTOnsdag den 27. august kl. 14.30 Kirkesalen, Ulleruphus.Efter kaffebordet kommer Anne Kjær Larsen og viser dukketeater.

SePTembeRSøndag den 7. september kl. 14.00Taulov kirke. Taulov Kirkevej 50, Taulov, 7000 Fredericia.Kaffebord og opstillingsmøde i sognehuset.

Søndag den 7. september kl. 14.00Gl. Haderslev kirke, Storegade 95, 6100 Haderslev.Kaffebord og opstilllingsmøde i sognehuset.

Søndag den 14. september kl. 14.00Næsbyhoved - Broby kirke, Broby Kirkevej, 5270 Odense N.Kaffebord og opstilllingsmøde i sognehuset.

Søndag den 14. september kl. 14.00Varde kirke, Kirkepladsen 2, 6800 Varde.Kaffebord og opstillingsmøde på Hotel Arnbjerg.

købenHavn, Sjælland, lolland-FalSter og bornHolmAlle gudstjenester øst for Storebælt foregår på dansk tegnsprog

ANNONceR