døvebladet

Danske D øves L an Dsfo rbu n D

07/10 september 2009

Døve på plejehjem ælDre ønsker et hjem hvor personale og beboere kan

tegnsprog voxpop: jeg har en naturlig interesse i at arbejDe meD Døve man

behøver ikke at høre på roskilDe festival Det hanDler om meget mere enD musik

ingen traDition for Døveforskning i Danmark få forskere meD hanDicap

Tema: Døve på UllerUphUs

3

Døvebladet september 2009119. årgangISSN 0908 – 9454

Officielt organ for:Danske Døves LandsforbundForældreforeningen Bonaventura

Protektor for Danske DøvesLandsforbund:H.K.H. Kronprins Frederik

Redaktion:Mette Bertelsen (ansvarshavende redaktør)mb@deaf.dk

Pernille Glad (redaktør, de faste sider)pg@deaf.dk

Gitte D. Iversen (redaktør, Bonaventura)Charlotte Buch (redaktør, familiesiderne)

Redaktionsgruppe:Pernille GladMette SommerBirgitte OppermannKatrine Johannsen

Korrektur: Lene Hempel, Lise Mikkelsen og Jørgen Sandholt

Sekretariat og ekspeditionDanske Døves LandsforbundSnaregade 12, 1.1205 København KKontortid: man-fre 9.00-13.00 Txt.: 3524 0915Alm. tlf.: 3524 0910Fax: 3524 0920E-mail: ddl@deaf.dkHjemmeside: www.deaf.dk

Generelle henvendelserangående Døvebladet rettes til:Mette Bertelsen, ansvarshav-ende redaktør, på e-mail til dovebladet@deaf.dk

Stillingsannoncer, stof til Opslagstavlen og Nyt om Navne rettes til:Pernille Glad, redaktør, de faste sider, på e-mail til pg@deaf.dk

Alle henvendelser vedr. annoncer rettes til:Jan Uhrskov Kristensen Alm. tlf: 86 89 89 71Mobil: 21 60 44 78 E-mail: jan.ddl@mail.dk

Deadline og udgivelseNæste nummer af Døvebladet udkommer den 1-5. oktober 2009. Deadline for næste nummer er ca. en måned før udgivelse.

Redaktionen påtager sig intet ansvar for uopfordret materiale. Redaktionen forbeholder sig ret til at forkorte og redigere breve og artikler, der optages i bladet. Synspunkter, fremført af de enkelte skribenter, dækkes ikke nødvendigvis af forbundet eller redaktionen

Oplag:4.000

Abonnementer:3288 (kontrolleret af FMK)

Layout: Synergi Marinebuen 114700 NæstvedTlf.: 7027 9003

Tryk: Glumsø Bogtrykkeri A/SØstergade 17B4171 Glumsø Tlf.: 5764 6085

Forside-foto: Michael Svenningsen

4 LeDeR

5 NyT FRA DDL

18 NyT FRA iNDLAND OG uDLAND

20 DøveS JuL 2009 STiLLeR SKARPT På SPORT

24 MAN behøveR iKKe AT høRe På ROSKiLDe FeSTivAL

28 iNGeN TRADiTiON FOR hANDicAP FORSKNiNG i DANMARK

30 DDL’S SyN På DøveFORSKNiNGeN i DANMARK

31 ivæRKSæTTeRSTAFeT: beNT bRøNDuM

32 JeG - eN cybORG

34 DAGbOG FRA FAMiLiehøJSKOLeN

36 DøDSFALD

37 KLuMMeN

38 FASTe SiDeR

10 TeMA: Døve På PLeJehJeM

17 vOxPOP

1410 18 26

ANNONceR

5leder

FOTO: METTE BERTELSEN

DDL arbejder hårdt på, at alle ældre døve får mulighed for en god tilværelse, så de føler, at de er en del af samfundet og får adgang til oplysninger om deres muligheder og rettigheder.

De fleste af os vil – ganske forståeligt – gerne blive boende i vores egne hjem så længe som muligt. Men på et tidspunkt melder behovet for plejehjem sig.

Vi har to plejehjem for døve i Danmark. Antallet af ældre døve med behov for særlig støtte er både lille og svingende. I perioder er der tomme pladser, og i andre perioder er der venteliste.

Jeg synes, det er flot, at både Ulleruphus i Fredericia og Egebækhus i Nærum har gennemført større bygningsmæssige ændringer, så disse boliger er blevet smukke, tidssvarende og egnede til døve borgere. Derudover har de to centre gjort meget ud af, at det daglige liv skal være godt og varierende. Der tilbydes en række sociale aktiviteter til glæde for de ældre døve. For eksempel har Døves Pensionistklub ”Frecia” deres aktiviteter på Ulleruphus således at det er let for døve fra både plejeboligerne og ældre­boligerne at deltage i aktiviteterne. Det samme ser man i Aalborg.

For ca. 20 år siden arbejdede en gruppe dynamiske ildsjæle i Aalborg ihærdigt med at få gennemført nye og bedre tilbud til døve i Nordjylland. Et af de største resultater var oprettelsen af Kulturcentret med de lyse og dejlige lokaler for døve i alle aldre. Fuldt finan­sieret af Aalborg Kommune. Derudover fik gruppen sat en aftale med Aalborg Kommune i stand om, at kommunen skulle afsætte et bestemt antal plad­ser på kommunens centre med ældre­boliger og plejebo­liger til døve.

Tegnsprogskyndigt personale skulle ansættes på disse centre, som har en ideel placering – nemlig ved siden af Kulturcentret og kirken, som anvendes til døvegudstje­nester. Altså er de forskellige tilbud og aktiviteter samlet et sted på Grønlands Torv i Aalborg. Jeg tager hatten af for de flotte resultater, som man har opnået i Aalborg.

Men i praksis har det dog vist sig, at det har været svært for ældre døve at benyt­

te sig af det lokale tilbud om ældrebo­liger og plejeboliger. For hvad nu, hvis der ikke er ret mange andre ligesindede, man kan tale sammen med? Behovet for at have døve om sig vægter mange ældre meget højt. Det er derfor, vi ser, at mange døve gerne vælger at flytte landsdel for at komme på plejehjem, hvor der er andre døve.

Ved at disse ældre er kommet på pleje­hjem, har vi flere gange set, hvordan de har fået fornyet livsmod og måske endda har rejst sig fra kørestolen.

For at opretholde og videreudvikle tegnsprogsmiljøet på Ulleruphus og Egebækhus, er det derfor vigtigt, at der er døve nok til at skabe en social og sproglig dynamik på disse centre.

Ældre døve har krav på et vÆrdigt liv

AF ASGER BERGMANN, LANDSFORMAND

4

Jeg synes, det er flot, at både Ulleruphus i Fredericia og Egebækhus i Nærum har gennemført større bygningsmæssige ændringer, så disse boliger er blevet smukke, tidssvarende og egnede til døve borgere.

Den 1. september bliver medarbejderstaben på sekretariatet udvidet med to nye ansigter. vi siger velkommen til Lars knudsen og

Constance Hegner som vores nye kampagnemedarbejdere.

Mange af vores læsere kender måske allerede Lars knudsen fra forskellige sammenhænge i døvemiljøet. Han kommer fra

en stilling som tolkekoordinator i Tolkecentret i brohusgade og har tidligere været nyheds­

vært/programmedarbejder hos Døvefilm.

Constance Hegner har netop afsluttet sin barselsorlov med eva, der nu er 10 mdr. gammel. Constance har hidtil fungeret som kommunikationsmed­

arbejder i WWf verdensnaturfonden.

vi glæder os til samarbejdet og til at få skudt det nye arbejdsmarkedsprojekt i gang.

redaktøren­ Du er tarvelig! Det var Ritas stor­smilende hilsen til mig, da vi mødtes ved et arrangement her forleden. ­ At du stopper på Døvebladet! Ri­tas bemærkning, må jeg indrømme, gjorde mig rigtig glad. Fordi hun på den måde fik udtrykt, at hun nød at læse Døvebladet. Ved samme lejlig­hed mødte jeg nogle af hendes venin­der. De læste også Døvebladet. Sådan noget er altid dejligt for en redaktør at vide. Og ja, jeg er helt sikkert også ked af, at jeg forlader jer. Jeg har alle­rede haft sidste arbejdsdag på DDL,

når du holder dette blad i hånden.Vi ses dog også lidt til næste nummer, da jeg er ved at lægge sidste hånd på oktobernummeret. Det bliver dog min kollega, Birgitte, der skyder bol­den i mål. Det har været et par helt gennem fantastiske år at være redak­tør for Døvebladet. Tak for alle jeres søde og skrappe kommentarer gen­nem de par år jeg har været ved roret. Tak for jeres feedback og jeres store hjerte og engagement for døvesagen.

Mette Bertelsen

TEKST: PERNILLE GLAD, METTE BERTELSEN, KATRINE J. ESKELUND OG BIRGITTE OPPERMAN

Nye ansigter på sekretariatet

6 7

hele v

eje

n ru

nd

t

CIi europæisk ci forskning er sue archbold og hendes kolleger fra ear foundation i nottingham, england svære at komme udenom. ci - hele vejen rundt sætter denne gang fokus på den viden, som det engelske forskerteam har indsamlet, hvori det står klart, at ci ikke er noget hurtigt fix.

Hos Ear Foundation i Nottingham har de gennem mange år fulgt børn med CI og deres udvikling. Når det kommer til genoptrænings filosofien efter operationen, så har de hos Ear Foundation ikke én bestemt måde at træne med børnene på. Forklaringen herpå skal ifølge Sue Archbold findes i, at alle børn og deres familier er forskellige.

Dog mener Sue Archbold og hendes kolleger, at forældrene bør gøres opmærksomme på, at CI ikke er et hurtigt fix, ej heller en mirakelkur mod døvhed. At vælge en CI-operation til sit barn kræver vedvarende støtte fra både forældrene og de lærere og pædagoger, som arbejder med barnet til dagligt.

Blandt de forældre, som Ear Foundation har kontakt med, er detet stort ønske, at de lærere og pædagoger, som arbejder i de hørende skoler, hvor børnene kommer ud, få mere og ny viden om, hvad det vil sige at have et CI.

Du kan læse meget mere om Ear Foundation og deres projekter på deres hjemmeside:

http://www.earfoundation.org.uk/index.php

AF KATRINE J. ESKELUND,

KONSULENT, KJ@DEAF.DK

nyt fra DDL hele v

eje

n ru

nd

t

CiNyt fra deaf.dkReportage fra ReimsSe højdepunkter fra kulturfestivalen i Reims (filmindslag).

Ulrik Wilbek frontfigur i Døves Jul 2009Det er med glæde, at DDL kan for-tælle, at Ulrik Wilbek har sagt ja til at være frontfigur i dette års Døves Jul.

Pris til Alda PadeiroAlda Padeiro, som bor i Danmark, har fået en pris for sin indsats for døve-samfundet i Portugal.

Tegnsprogstolkning på ghanesisk TVDet ghanesiske døveforbund (GNAD) har nået en milepæl i de-res kamp for bedre vilkår for døve i Ghana.

Du kan tilmelde dig vores nyhedsbrev på deaf.dk

Det er gratis og ufor plig tende.

CI-eRfARIngsmøDe

Har du CI, og har du brug for

at møde andre voksne døve

med CI? eller over vejer du

at få CI? så vil du sikkert få

glæde af at deltage i vores

CI­erfarings møder. vores

næste møde i CI­erfarings­

gruppen er onsdag den 16.

september kl. 17.00. Hvis du

er medlem af DDL, koster

det ikke noget at deltage. for

ikke­medlemmer koster det

60 kr. Tilmelding til Pernille

Glad, e­mail pg@deaf.dk,

senest den 15. september.

DDL samarbejder med Syddansk Universitet om undervisning i CIDDL's CI­konsulent Katrine Eskelund holdt i maj måned oplæg­get med overskriften ”Cochlear Implant – et forskningsoverblik” for studerende og undervisere på audiologi­ og logopædistudiet på Syddansk Universitet i Odense (SDU).

Samarbejdet mellem DDL og Syddansk Universitet fortsætter her til september, hvor Syddansk Universitet har bedt Katrine om at lave en hel undervisningsdag for de studerende om CI. Om samarbejdet mellem DDL og SDU fortæller Pia Thomsen, studieleder på SDU:

­ Valget er faldet på Katrine, som underviser inden for CI­børn, da vi som uddannelsesinstitut ønsker at give vores studerende en bred og alsidig information indenfor området. Det betyder, at de studerende gennem undervisningen på såvel audiologistudiet som logopædistudiet får indsigt i forskellige fagligheders beskri­velser og undersøgelser.

At SDU har valgt netop DDL's CI konsulent til at undervise de studerende i CI, fortæller Pia Thomsen om her:

­ Vi har spurgt Katrine om at undervise på SDU, da vi vurderer, at hun med stor grundighed har dannet sig et uvurderligt over­blik over nogle af de sproglige, sociale, psykologiske og kulturelle tema og problemstillinger inden for CI­området. Vi kender Katrine som en fremragende formidler, som formår at få de studerende gjort interesserede og engagerende.

hele v

eje

n ru

nd

t

CI

eR DeT NeMMeRe AT væRe Døv OG hOMOSeKSueL Nu eND FOR 25 åR SiDeN?

Ja

56%Nej

2%Det ved jeg ikke

42%

Afstemningsresultat fra deaf.dk

Det nye Tv­signal – også til døve!Den 1. november bliver der slukket for det analoge TV-signal i Danmark. Der er derfor blevet afsat offentlige midler til en omfattende informationskampagne.

Det er lykkedes Danske Døves Landsforbund at få sekretariatet for informationskampagnen til at pro ducere en informationsvideo på tegnsprog.

Du kan finde informationsvideoen ved at gå ind på deaf.dk eller på www.detnyetv-signal.dk

Vi har også tænkt på dem, som af forskellige grunde ikke har mulighed for at gå på nettet. Vi har derfor bestilt et begrænset antal disketter med filmen. Du kan få tilsendt en diskette ved at kontakte receptionen på ddl@deaf.dk.

ANNONceR ANNONceR

11

når behovet for en plejehjemsplads eller

en ældrebolig melder sig, skal man som

døv gøre op med sig selv, om man vil på

et plejehjem i sit lokalområde, eller om

man vil flytte landsdel og komme på et af

landets to ældrecentre for døve – f.eks.

ulleruphus i fredericia.

Det er en svær beslutning, og der skal

vægtes fordele og ulemper: kommer jeg

for langt væk fra familien og vennerne?

kan det opvejes af det samvær, der er

med andre døve, og at personalet på

ulleruphus alle kan tegnsprog, uanset om

de er døve eller hørende?

døve på UllerUphUsTEKST: DORTHE HOLM-SØRENSEN

FOTOS: MICHAEL SVENNINGSEN

10 11tema Døve på Ulleruphus 10

12 1312

Emmy Fjordbak er en af beboerne på Ulleruphus. Hun er 77 år og flyttede dertil første gang i 1980, kort tid efter hun mistede sin søn. Efter nogle år i Fredericia, dels på Ulleruphus, dels i egen lejlighed i byen, vendte hun efter sin datters ønske tilbage til Nordjylland, hvor hun kommer fra.

ReTuR TiL uLLeRuPhuSDet blev til 18 år i Aalborg, inden Emmy igen vendte tilbage til Ullerup­hus, denne gang for at blive.

­ Første gang jeg flyttede til Ulleruphus, havde jeg ikke lyst til at bo her. Der var et gammelt gulvtæppe i opholdsrum­met, der lugtede grimt, og det hele vir­kede meget nedslidt. Men nu er det hele bygget om. Alt er nyt og moderne, så nu er jeg glad for at bo her, siger hun.

eT OMSKiFTeLiGT LivEmmy blev født i Nordjylland, hvor hendes forældre havde et lille hus­mandssted med otte køer og to heste. Begge Emmys forældre var hørende, men hendes to brødre var også døve.

­ Min fars tre brødre var alle døve, og det var egentlig mærkeligt, at man sprang ham over, men sådan var det bare, siger hun.

FLyTTeDe hJeMMeFRA SOM bARNEmmy var kun et barn, første gang hun forlod hjemmet og flyttede landsdel for at gå på Døveskolen.

­ Fra jeg var syv, til jeg var ni, gik jeg på Skolen på Kastelsvej i København, og det hadede jeg. Mine forældre kunne

ikke rejse hele vejen fra Nordjylland så tit, så jeg var rasende. Jeg følte, at det var skolens skyld, at jeg skulle væk fra min mor og min familie. Min mor var da også glad, da jeg som ni­årig kom til Fredericia på Fredericiaskolen.

vALGTe SKOLe uD FRA veNNeR­ Jeg var ellers blevet tilbudt, at jeg kun­ne komme på Nyborgskolen, men jeg havde fem kammerater på Fredericia­skolen, så det ville jeg hellere. Og mor var lykkelig. Så var der ikke helt så langt mere, siger Emmy Fjordbak.

Som ung og voksen boede Emmy 30 år i København, så det med at flytte lands­del var ikke helt ukendt for hende.

­ Jeg flyttede til København, fordi jeg kunne få arbejde der. Jeg kan huske, jeg

tjente seks kroner om ugen, men det er selvfølgelig også længe siden, griner Emmy Fjordbak og ryster på hovedet.

”KuN” FRA heRNiNGEn anden beboer på Ulleruphus er 88 årige Kirsten Boll Mikkelsen. Hun er flyttet fra Herning for at bo på Ullerup­hus:

­ Jeg har boet her siden 1991. Og nu er min søn også flyttet hertil, for han har fået en sød kæreste, som bor her i byen, så det er dejligt, at han er kommet tæt på igen.

eLev NuMMeR 12Kirsten Boll er født i Skive.

­ Ligesom Emmy gik jeg også en over­gang på Skolen på Kastelvej i Køben­

i fredericia ligger ullerup-hus; det er det ene af lan-dets to ældrecentre specielt for døve. men beboerne kommer ikke kun fra frede-ricia og omegn. nogle er flyttet helt fra nordjylland eller fra fyn med det specifikke ønske at bo på et hjem, hvor personalet og de andre beboere også kan tegnsprog.

- Fra jeg var syv, til jeg var ni, gik jeg på Skolen på Kastelsvej i København, og det hadede jeg. Mine forældre kunne ikke rejse hele vejen fra Nordjylland så tit, så jeg var rasende Jeg følte, at det var skolens skyld, at jeg skulle væk fra min mor og min familie.

Emmy

tema Døve på Ulleruphus

14 1514

- Her på Ulleruphus taler vi alle tegn-sprog, og vi snakker på livet løs med hinanden. Jeg tror jeg ville føle mig meget alene, hvis ikke der var andre, der kendte tegnsprog

havn. Der fik man et nummer – jeg havde nummer 12. Alle døve børn flyttede til København dengang. Men senere blev det sådan, at de døve kom til Fredericia og København og de høre­hæmmede til Nyborg. Mine to brødre kom i skole i Nyborg, men jeg kom til Fredericia.

Kirsten Bolls forældre var begge døve. Da hendes far blev døv som 17­årig, flyttede han til Nyborg:

­ Her fandt han min mor, de blev for­elskede og gift og fik fire børn, siger Kirsten Boll og smiler ved tanken om sin familie.

PLeJehJeM eFTeR uheLD­ Jeg kom på Ulleruphus på min datters anbefaling. Hun er sygeplejerske, og det var efter, at jeg var faldet og havde brækket begge ben og skulle lære at gå igen, at hun sagde, at hun nu syntes, jeg skulle se at komme på Ulleruphus, siger Kirsten Boll.

Familien bor i Holstebro, og alle på nær en søn er hørende.

­ Selvom min datter tolker lidt en gang imellem, synes jeg det er svært, at mine børnebørn og oldebørn ikke kan tegnsprog. De har aldrig lært det, siger Kirsten Boll.

iSOLATiONBåde Kirsten og Emmy er enige om, at et lokalt plejehjem i deres eget nær­område ikke ville være sagen.

­ Jeg gik i en pensionistklub under døve foreningen i Aalborg i over 10 år, og sommetider savner jeg Aalborg, men det gør jeg jo kun et par gange om ugen, siger Emmy Fjordbak og fortsætter:

­ Her på Ulleruphus taler vi alle tegnsprog, og vi snakker på livet løs med hinanden. Jeg tror jeg ville føle mig

meget alene, hvis ikke der var andre, der kendte tegnsprog, siger Emmy og afbryder sig selv for at vinke til en anden beboer, imens hun indskyder:

­ Det er min gamle skolekammerat. Hende er jeg vokset op sammen med, Asta fra Kolding. Hun har altid været så rar...

Emmy vinker og smiler, og hendes hilsen besvares lige så hjerteligt. Selvom man er langt væk hjemmefra, behøver man ikke være langt fra vennerne.

- Jeg gik i en pensionistklub under døveforeningen i Aalborg i over 10 år, og sommetider savner jeg Aalborg

tema Døve på Ulleruphus

16 1716

hjemmehjælper bettina lang (38 år)

­ Jeg arbejder i boligerne og er hørehæmmet på det ene øre og døv på det andet. Det er en force for mig, at jeg kan tegnsprog. Jeg kan derfor kommunikere med beboerne her uden tolk. Jeg bor i odense og har tidligere arbejdet på et hørende plejehjem. To gange har jeg været tæt på at få en fast stilling på lige fod med hørende, men begge gange er det glippet i sidste øjeblik. Jeg blev anbefalet at søge herud, og udover at jeg føler, at jeg får meget ansvar og dermed selvtillid, så får jeg også styrket mit tegnsprog, fordi jeg bruger det i dagligdagen.

rengøringsassistent maj britt Nielsen (29 år)

­ Jeg bor i fredericia og har derfor ikke langt til arbejde. Jeg har tidligere gjort rent andre steder, og man kan hurtigt komme til at føle sig udenfor. Det gør jeg slet ikke her. Jeg kommer jo rundt overalt, når jeg gør rent, og så får jeg snakket med alle. Jeg føler mig som en del af det hele, og slet ikke udenfor. Det er dejligt.

pædagog lise slot tarpgaard (27 år)

­ Jeg arbejder som hjemmevejleder i solglimt, som er vores støttecenter på ulleruphus. Her hjælper jeg beboere med at få læst deres breve, eller jeg tolker, hvis der er brug for det. Inden jeg blev ansat, var jeg også i praktik her, og jeg har hele tiden vidst, at jeg gerne ville arbejde her, for jeg har en naturlig interesse i at arbejde med døve. så selvom jeg har langt til arbejde fra Århus, er jeg glad for det.

Voxpop

Lumbyesvej 28, 7000 FredericiaHuset består af 45 plejeboliger og 46 ældre/handicap-boliger. I den centrale del af huset finder man Café Ullerup, fælles-rummet, kirkesalen, en kiosk, fysioterapi og ”Top og Tå”, som er en kombineret frisørsalon, fodpleje og tandlæge.

Udover hjemmehjælp i pleje- og ældre-boligerne, ydes der også hjemmehjælp fra Ulleruphus til døve borgere i hele Fredericia.

I tilknytning til Ulleruphus er der støtte-centret Solglimt, hvor personalet yder støtte til døve tegnsprogsbrugere, evt. med et funktionshandicap.

n PLeJeceNTeReTS FySiSKe RAMMeRUlleruphus er en selvejende institution oprettet i 1973. Det drives i samarbejde mellem Fredericia Kommune og Danske Døves Landsforbund. Huset er centralt placeret i nærheden af Madsbyparken i et stort, åbent og grønt område, ca. 10 min. gang fra Fredericia Banegård. Der er foretaget en gennem-

gribende renovering og udvidelse af huset i årene 2003-2006.

n Døve hAR FORTRiNSReTDøve borgere fra hele landet har fortrins-ret til boligerne og til to af grupperne i plejeboligerne. Ulleruphus har døve medarbejdere, og en del af det hørende personale kan tegnsprog. Ulleruphus er et sted for døve, der har brug for pleje, støtte og socialt samvær i et tegnsprogs-miljø.

n OGSå FOR høReNDeI to af grupperne i plejeboligerne bor der udelukkende hørende borgere. I de to øvrige grupper bor døve og hørende blandet. Det sociale miljø for Ulleruphus hørende beboere og pårørende vægtes også højt. Ulleruphus har sociale arrange-menter for alle beboere i huset, og også arrangementer som primært retter sig mod hørende, f.eks. sang og musik.

n veNTeLiSTeRDet er Fredericia Kommune, der står for visitationen til Ulleruphus. Selvom døve

har fortrinsret til en del af boligerne, er der p.t. en lille ventetid. Ved redaktionens afslutning stod tre på venteliste til boliger med døgnbemanding og fem på vente-liste til almindelige boliger.

n ANDRe PLeJeceNTRe FOR DøveUdover Ulleruphus i Fredericia, findes også Egebækhus i Nærum. Egebæk-hus er et landsdækkende døgntilbud for voksne døve og døvblinde med et om fattende fysisk eller psykisk/social pleje- og omsorgsbehov. Egebækhus er et botilbud i et fagligt kvalificeret tegn-sprogsmiljø med døgnsygepleje.

Centret, der har et dagcenter tilknyttet, har 20 moderne handicap- og ældre-venlige boliger, hver på ca. 25 kvm med udsigt til have eller skov, samt eget bad og toilet. Til boligerne er desuden fælles opholdsarealer. Boligerne er fordelt på to etager, hvor den ene afdeling er speciali-seret indenfor ældre døve med behov for pleje og den anden afdeling henvender sig til voksne døve med yderligere funk-tionsnedsættelser.

ReJSeR Du SOM Døv MeD høReNDe eLLeR MeD Døve?

Jeg rejser med døve

23%Jeg rejser med hørende

17%Jeg rejser både med døve og hørende

60%

Afstemningsresultat fra deaf.dk

tema Døve på Ulleruphus

FaktaUllerUphUs

18 19

Af Jette Bagger, Solglimt

Ulleruphus har i samarbejde med Støttecenter Solglimt afholdt den årlige sommerfest. Ca. 120 deltagere nød den lune sommeraften, og vores fire frivillige grillmestre sørgede for, at vi fik dejlig grillmad.

Årets underholdning bestod af "Jenners Swing Band", som underholdt alle gæsterne med glad musik, så der var hurtig trængsel på dansegulvet. Sangteksterne sørgede en tolk for at formidle på tegnsprog, så både døve og hørende fik glæde af musikken.

Da festen sluttede, var der udsolgt i tombolaen, som blev styret af Ulleruphus´s Venner. Alle beboere og pårørende på Ulleruphus plejecenter nød festen sammen med de øvrige beboere fra Ulleruphus og brugerne fra Solglimt. Der skal lyde en meget stor tak til de frivillige, som var med til at gøre aftenen uforglemmelig.

Centerafdelingen på Brændgårdsskolen er nedlagtDet er ikke kun døveskolerne, der er berørt af udviklingen på CI­området. Centerafdelingen på Brændgårdsskolen har gennem årene fået fortsat færre døve og hørehæmmede børn. I august 2008 var der kun otte børn. Center­afdelingen er derfor nu blevet lukket.

Centerafdelingen i Herning var en pioner i sin status som centerskole. Den blev startet på Nørregade Skole i 1961 og blev et forbillede for de øvrige ni centerskoler, som efterhånden startede rundt omkring i landet.

I 1988 blev Nørregade Skole i Herning lukket og centerafdelingen blev flyttet over på Brændgårdsskolen.

Sommerfest i Solglimt

nyt fra udlandnyt fra indland

INDIEN:

Mange døve i en isoleret landsbyHøjt oppe i Himalayas bjerge ligger en landsby, hvor der er en høj forekomst af døve indbyggere. Der er 47 familier i landsbyen, og i hver familie er der mindst et døvt familie­medlem. Den første døve indbygger blev regi­streret i 1931, og nu er der 82 af dem.

Landsbyen er mere eller mindre isoleret fra omverdenen pga. en flod, som adskiller den fra naboregionen. I landsbyen er der tradi­tion for at finde sin ægtefælle i den samme landsby. Det kan derfor være manglende genetisk variation, der er årsagen til den høje forekomst af døve indbyggere.

I landsbyen er man ikke så glade for det høje antal af døvfødte børn:­ I disse dage er det svært at finde en match til en veluddannet og normal pige, men hvordan vil jeg få mine døvstumme døtre gift?, siger Lal Hussain, der har to døve døtre.

Kilde: Reuters India

Ulf til Blå sommerAf Charlotte Møller Hansen, PR kontakt-person for divisionen Absalon

Castberg gruppen er en lille gruppe af døve spejdere som hører til på Østerbro i Køben-havn. Gruppen har netop været på Blå Som-mer i Sønderjylland. I alt 19.000 spejdere fra hele landet, og en del udenlandske spejder-grupper deltog, heriblandt Castberg gruppen.

- Vi har været til forskellige aktiviteter. Jeg har også igennem mine tre nye, hørende ven-ner været på besøg hos en tyrkisk gruppe i Storbyen, hvor vi kunne kommunikere ved at jeg skrev på dansk til mine venner og de over-satte til de tyrkiske spejdere, fortæller Ulf, der er senior-spejder.

8. Ø. Castberg gruppe vil meget gerne finde flere spejdere, der er døve, eller som har døve forældre og derfor bruger tegnsprog. Ligeledes kunne de godt bruge nogle aktive voksne, som allerede kan tegnsprog.

Hvis du har lyst til at vide mere, kan du kontakte spejderleder Jørgen Jørgensen på SMS 23 33 99 65.

Nyt aktivitets-center for døve og hørehæmmedeI Region Midtjylland er der nu kommet et nyt aktivitetscenter. Her kan du mødes med andre døve og høre-hæmmede i Aktivitetscenteret, som er en afdeling under Tale- Høreinsituttet.

Her er der faste tilbud som f.eks. syning, træværksted og udflugter.

Du kan læse mere om tilbuddet på www.aktivdoeve.dk

Når naturen demonstrerer sine kræfter, viser den ingen nåde, hvad enten det drejer sig om døve eller hørende.

I den amerikanske delstat Indiana bliver indbyggerne varslet om tornadoer og lignende gennem et særligt radiosystem. Da systemet er lydbaseret, er det ikke tilgængeligt for døve borgere.

Et varslingssystem til døve koster fem gange så meget som det almindelige varslingsudstyr.

Sycamore Services, som er en privat organisation arbejder på at sikre han-dicappede borgere bedre vilkår. De arbejder nu på at skaffe penge, så døve kan få det særlige udstyr, der kræves, for at man kan tilslutte et lyskalde anlæg og/eller en vibrator til at lægge under puden. Til det særlige udstyr hører der også en printer, som udskriver en beskrivelse af, hvad der varsles om.

Kilde: courierpress.com

USA:

varsling i tilfælde af voldsomt uvejr

SKOTLAND:

UDDAnnelse I InTeRnATIonAle TegnHeriot-Watt universitetet i Edinburgh er det første universitet i verden, som nu tilbyder en europæisk masteruddannelse i internationale tegn.

Uddannelsen vil gøre de studerende i stand til at tolke ved internationale begivenheder, f.eks. i FN, Europa-parlamentet og ved konferencer for akademikere og professionelle.

Universitetet samarbejder med universiteter i Finland og Tyskland, som har erfaring med tegnsprogsområdet.

Kilde: news.scotsman.comFoto: Lisbeth Hjort

Mie, MOR MeD MeRe

Mie Svane. Døves Jul bringer

et portræt af hende. Hvad er

hendes drømme, ambitioner, tanker

om fremtiden, om døvesagen og

tegnsprog? Vi bringer søde billeder af

hendes familie – og lidt om hendes

måde at fejre jul på. Hun er netop

flyttet til USA. Hvordan er

døvekulturen derovre?

TRO På DiG SeLv

Ulrik Wilbek er årets frontfigur –

og med sin bog ”Tro på dig selv” har

han masser af budskaber til dig og den

danske befolkning omkring motivation

og om vinderkultur. Hvordan opnår man

sine mål? Og kan alle blive en vinder?

Vi spørger ham også ud omkring hans

tid som træner for døve-håndbold-

holdet. Hvad lærte han af døve,

som han bruger i dag?

20

meld dig som sælger af Døves jul 2009, tjen penge – og skab resultater for døvesagen.

Danske Døves Landsforbund søger frivillige fra foreninger, klubber, institutioner og ganske almindelige borgere til at sælge Døves Jul 2009 til den danske befolkning. På den måde kan vi alle være med til at udbrede budskaberne omkring ligestilling mellem hørende og døve i Danmark.

STADiG KAMPe AT KæMPeDer findes ca. 5.000 døve i Danmark, og der er stadig vigtige kampe at kæmpe inden for områderne: Skole, uddannelse, arbejdsmarked og ældreområdet. Det arbejder Danske Døves Landsforbund hver dag på at ændre – men vi har brug for din hjælp til at komme længere ud i den danske befolkning.

Hele oplaget blev næsten solgt sidste år­ Sidste år solgte vi næsten hele oplaget af Døves Jul 2008 – og det gør vi også i år, håber vi. Vi trykker 20.000 eksemplarer og lander forhåbentlig i 20.000 danske hjem med vores historier om døve, med fakta og baggrundsviden og ikke mindst med historier, der kan rykke lidt ved hørendes forestillinger og fordomme om døve, siger Klaus Huse, som er den daglige koordina­tor for Døves Jul.

Sidste år prydede skuespilleren Andrea Vagn Jensen Døves Jul. I år er det Ulrik Wilbeks tur.

Andrea Vagn Jensen”Jeg koger ikke suppe på Strisser på Samsø”

+ VOX POP – DØVE TIL KONCERT? – JA, DØVE MÅ GODT KØRE BIL

NETTET - EN REVOLUTION FOR DØVE – LÆR ALFABETET PÅ TEGNSPROG.

VOX POP – DØVE TIL KONCERT? – JA, DØVE MÅ GODT KØRE BIL

NETTET - EN REVOLUTION FOR DØVE

VOX POP – DØVE TIL KONCERT? – JA, DØVE MÅ GODT KØRE BIL

VOX POP – DØVE TIL KONCERT? – JA, DØVE MÅ GODT KØRE BIL

VOX POP – DØVE TIL KONCERT? – JA, DØVE MÅ GODT KØRE BIL – LÆR ALFABETET PÅ TEGNSPROG.

VOX POP – DØVE TIL KONCERT? – JA, DØVE MÅ GODT KØRE BIL – LÆR ALFABETET PÅ TEGNSPROG.

VOX POP – DØVE TIL KONCERT? – JA, DØVE MÅ GODT KØRE BIL

DØVES JUL 2008TEMA: KULTUR Døve og hørende i samme teater-forestillinger. Måske under vandet?

DØVES JUL PRIS KR. 20,-

Julesange på tegnsprog. Højtidens traditioner skal ses, ikke høres.

DØVES JUL 2008DØVES JUL 2008DØVES JUL 2008DØVES JUL 2008DØVES JUL 2008DØVES JUL 2008DØVES JUL 2008DØVES JUL 2008

Der er slagtere på tegnsprogsbænken, der er repor-tage fra allehånde inklusiv lækre juleopskrifter, og der er fakta om døve og DDl. alt sammen så den danske befolkning kan få et indblik i døvekultur og tegnsprog – og måske også få manet fordomme i jorden.

I år har Døves Jul valgt at stille særligt skarpt på sport og med Ulrik Wilbek som frontfigur, bliver magasinet sandsyn­ligvis meget nemt at sælge på gader og stræder. Vi har talt med ham om hans bog ”Tro på dig selv” og om hans tid som træner i døve­håndbold. Også DDI er på banen i Døves Jul, med billeder af nogle af deres døve elitesportsudøvere samt med et inter­view omkring forbundets strategi og planer for døveidrætten fremover. Der vil også være en ny plakat med håndalfabetet i Døves Jul. Lige til at hænge op derhjemme.

TEKST: BIRGITTE OPPERMANN, REDAKTØR PÅ DØVES JUL 2009 OG KOMMUNIKATIONSANSVARLIG

FOTOS: HUNG TIEN VU

vil du sælge Døves Jul for os?

spørgsmål og svarDet er faktisk ikke særligt indviklet at blive sælger af Døves Jul. Vi har samlet et par af de spørgsmål, som sælgerne plejer at stille os, når tiden nærmer sig:

hvORDAN bLiveR JeG SæLGeR?Gå ind på www.deaf.dk ”Støt os” og find menupunktet ”Døves Jul” og download salgsbetingelserne og bestillingsseddel. Udfyld og underskriv dem, og send det hele til Klaus Huse, Snaregade 12,1, 1205 Køben­havn K. Du kan også scanne det hele ind og sende det til kh@deaf.dk – eller via fax: 35 24 09 20

hvOR MeGeT TJeNeR JeG?Du tjener 6 kroner, hver gang du sælger et magasin til 20 kroner. Hvis det er en for­ening, kan foreningen og sælgerne fordele de 6 kr. mellem sig.

hvORDAN FåR JeG KAMPAGNeMATeRiALeRNe?Du opgiver en leveringsadresse, og så sen­der Danske Døves Landsforbund materialet til dig i løbet af uge 41. Du kan også hente materialerne her i landsforbundet på Snare­gade 12, hvis det passer dig bedst.

hvOR LANG TiD KAN DøveS JuL 2009 SæLGeS?Salgsperioden går fra uge 42 (efterårsferien) til 29. december 2009.

Må JeG SeLv beSTeMMe, hvOR OG hvORNåR JeG SæLGeR i DeN PeRiODe?Ja, det må du, men vi anbefaler dig at læse vores etiske retningslinjer på www.deaf.dk for salgsarbejdet under menupunktet ”Støt os”/”Døves Jul”.

hvORDAN veD FOLK, AT JeG KOMMeR FRA DDL, NåR JeG SæLGeR MiNe MATeRiALeR?Når vi sender magasinerne til dig, modtager du også et salgsskilt, du skal have på, når du

sælger.

hveM KAN JeG KONTAKTe i DANSKe DøveS LANDS-FORbuND, hviS JeG KOMMeR i TvivL OM eT eLLeR ANDeT?Du kan altid ringe til vores sekretariat

35 24 09 10 eller maile på kh@deaf.dk og bede om hjælp.

læs flere

gode råd og

mere udførlige

salgs betingelser på

www.deaf.dk under

menupunktet

”støt os” og find

menupunktet

”Døves jul”

døves JUl 2009 stiller skarpt på sport

TEKST: KLAUS HUSE OG BIRGITTE OPPERMANN

Døve På TOPPeN Chef de Mission, Lars

Ryberg Vikkelsø fra Dansk Døves-Idrætsforbund, fortæller om

forbundets arbejde, om stemning

og sammenhold, og hvordan der

arbejdes for at fremme elite-idrætten

blandt døve i Danmark. Du vil også møde 5 døve elite-udøvere og se dem i aktion.

21

ANNONceR ANNONceR

Denne lørdag formiddag hænger var­men tungt over Roskilde Festivalen. Denne festival er da også siden hen blevet kåret som den varmeste i 33 år. Men det er ikke kun varmen, der hænger tungt over dyrskuepladsen her på festivalens tredje og næstsidste dag. Festivalområdet er nemlig også hyllet ind i varmens uundgåelige følgesvend, en urinsky, der er resultatet af det tørre vejr, og så det faktum at knap 73.000 festivalgæster ynder at lette vandet lige præcis der, hvor trangen melder sig.

Umiddelbart lyder det ikke særligt charmerende, men 20­årige Magnus Holstein Madsen, der gæster festivalen for første gang, har alligevel fundet charmen ved Roskilde Festival. Kokke­eleven er ellers ikke den oplagte gæst på en musikfestival, da han er døv, men han er alligevel stærkt begejstret, da Døvebladet møder ham lørdag formid­dag, inden han skal på arbejde i festiva­lens cateringservice. Her arbejder han som frivillig i 26 timer fordelt over hele festivalen mod en gratis festivalbillet og kuponer til øl og mad.

­ Roskilde Festival er virkelig fed! Her er plads til alle, og festivalen giver virkelig mange sjove oplevelser. Det handler nemlig om meget mere end musik, fe­stivalen er i høj grad også fest og hygge, fortæller Magnus Holstein Madsen og tager en tår af den kolde øl, som skal holde tømmermændene og varmen i

MaN behøver ikke at høre på roskilde Festival

skak, inden han starter dagens vagt kl. 15.

LyDLøS ROSKiLDe FeSTivAL Netop fordi festivalen er langt mere end musik, ser Magnus det ikke som noget problem, at han er døv.

­ Men behøver ikke at kunne høre på Roskilde Festival. Jeg synes, det fede ved Roskilde festivalen er den frihed, som man oplever under festivalen. Her kan man gøre, som man har lyst til. Man kan lytte til musik, men man kan også bare gå rundt og opleve stemningen, fortæller Magnus Holstein Madsen, der har fået Roskilde Festival ind med mo­dermælken. I år er både hans mor, tante og jævnaldrende fætter og kusine med på festivalen.

Og Magnus Holstein Madsen har be­stemt nydt stemningen på årets festival, selv om han har fravalgt campingom­rådet til fordel for de mere komfortable omgivelser hos hans tante i Roskilde by, hvilket også afspejler sig i hans renva­skede look, da Døvebladet sætter ham i stævne. Det er nemlig blevet til adskil­lige koncerter sammen med hans fætter og kusine, selv om festivalen langt fra er slut endnu.

­ Jeg har en bred musiksmag og har derfor set mange koncerter, og det har været vildt fedt. Når vi går forbi de forskellige musiktelte, så skal man jo

lige over at se. Fredag så jeg bl.a. Oasis på Orange Scene, og torsdag så jeg det danske band Mew, hvor jeg og min fæt­ter stod helt oppe foran. Det var vildt fedt, og jeg blev helt høj af det! Bassen var så fed, og så havde bandet også gjort en masse ud af det visuelle, så det var rigtig fedt, at alle sanserne blev sat i spil, fortæller Magnus Holstein Madsen med et stort smil og et ivrigt glimt i de brune øjne, der tydeligt afslører hans begej­string for torsdagens koncert.

høReAPPARATeT eR MeD På FeSTivAL Fordi Magnus Holstein Madsen har en lille hørerest, gæster han festivalen med høreapparat. Normalt har han det dog kun på tre til fire timer af gangen, men under festivalen har han indtil videre haft det på hele tiden, selv om det giver lidt smerter i øret. Varmen gør også sit til, at det bliver lidt ubehageligt, og høreapparatet bliver fugtigt ikke mindst i forbindelse med det frivillige arbejde, der består i at lave flere tusind sandwich om dagen til de andre frivillige på Ros­kilde Festival.

­ Det giver ingen problemer på mit arbejde i festivalens cateringservice, at jeg er døv. Jeg mundaflæser, og mine kollegaer er også gode til at tale tydeligt. Men faktisk taler vi ikke så meget sam­men, fordi vi har så travlt med at snitte grønt, siger Magnus Holstein Madsen med et grin.

I det hele taget kan Magnus ikke finde noget negativt at sige om Roskilde Festival, end ikke urinskyen, der ellers godt kan skræmme de fleste førstegang­besøgende væk.

­ Jeg skal da helt klart på Roskilde Festi­val igen til næste år. Det er især følelsen af total frihed, der trækker. Det har været lidt ærgerligt, at jeg skulle op og arbejde, men omvendt har jeg fået en gratis billet, og det har også været sjovt at komme om bag festivalen og se, hvor­dan den er organiseret, synes Magnus Holstein Madsen.

Samtidig understreger Magnus også, at han vil være villig til at betale de knap 1.800 kroner for en festivalbillet, hvis arbejdet skulle glippe.

­ Mine venner synes, at billetterne til Roskilde Festival er helt vildt dyre, og de kan ikke forstå, at døve skal betale fuld pris. I det hele taget kan de ikke forstå, at jeg gider at tage på Roskilde Festival, men jeg har forsøgt at forklare dem om frihedsfølelsen, og at musikken kun udgør en lille del. Jeg kan kun sige, at den frihedsoplevelse skal prøves, og man kan ikke afvise Roskilde Festival, før man selv har prøvet at være her mindst én gang, slutter Magnus Hol­stein Madsen.

Magnus Holstein Madsen er gæst på Roskilde Festival for første gang, og på trods af høje forventninger er han ikke blevet skuffet. Roskilde Festival skal simpelthen prøves, mener den 20-årige kokkeelev.

Gæsterne på årets Roskilde Festival kunne bl.a. få en smuk udsigt ud over festivalpladsen fra et 30 meter højt pariserhjul, Det Grønne Hjul. I fin klimastil producerede publikum energi til hjulet ved at trampe i pedalerne på specialfremstillede cykler.

roskilde festival handler om frihed og fest, og derfor behøver man ikke at kunne høre for at gæste festivalen. Det mener 20-årige magnus holstein madsen. Døvebladet har været en tur på roskilde festival og mødt magnus, der er på roskilde festival for første gang.

reportagereportage

24 25

TEKST: GITTE ALMER NIELSEN, FREELANCEJOURNALIST

FOTOS: LASSE B. WEINREICH

ANNONceR ANNONceR

hviLKe AKTiviTeTeR TiL Døve eR viGTiGST FOR AT veNDe ARbeJDSLøSheDeN?

Information om konkrete redskaber og muligheder

66%Information om psykiske barrierer og fordomme

34%

Afstemningsresultat fra deaf.dk

Det Centrale Handicapråd (DCH), som rådgiver Folketinget, regeringen og de offentlige myndigheder om handicap, har i deres årsberetning 2008 meldt ud, at der mangler humanistisk, sociologisk forskning og videnskabelig opmærk­somhed på handicapområdet:

Hvis vi ikke til stadighed bringer ny viden i spil, udvider værktøjskassen og udfordrer de overleverede sandheder, så går den handicappolitiske udvikling i stå. Det er helt afgørende for en fortsat udvikling og modernisering af den han-dicappolitiske indsats, at vi får forskning i nye metoder og tilvejebringelse af solide data om de vilkår, der gælder for forskel-lige handicapgruppers livsbetingelser.

Det Centrale Handicapråd opfordrer, at der oprettes et handicapprofessorat, og at både private og offentlige aktører sætter skub i udviklingen. Det vil måske også kunne motivere flere handicap­pede studerende til at tage lange videre­gående uddannelser.

DANSK SOciOLOG TOG PRObLeMeT OP i 1988Den danske sociolog Jonna Widell, der skrev Dansk Døvekultur, tog så tidligt som i 1988 fat om problemet omkring, at der mangler handicapforskning, set fra en sociologisk vinkel. I hendes bog fra 1988, der stadig er aktuel i dag, skriver hun:

Det virker som om at alt vedrørende handicappede i forskernes hoveder er blevet placeret et eller andet sted uden for de almindelige lovmæssigheder (…). Dog er både sociologer og psykologer velvidende om, at døve hverken er umennesker eller er placeret udenfor et menneskeligt samfund, selvom det kan fremtræde sådan i det samfund, vi lever i. Alligevel ligger døve bevidsthedsmæs-sigt næsten mere fjernt end australske aborginals. Men faktum er, at de er en del af vort samfund – de kunne være vores forældre, vores naboer, vores arbejdskammerater og vore børn.

hANDicAPPeDe OPFATTeR iKKe SiG SeLv SOM hANDicAPPeDeDet er tankevækkende, at selv hos andre marginaliserede studier som minori­tetsstudier og kønsstudier, er menne­sker med handicap også marginalise­rede. Der er for eksempel ikke nogen, der har forsket i, hvordan handicappede opfatter sig selv. Handicappedes selv­opfattelse er sjældent tilsvarende det, som er majoritetssamfundets opfattelse af dem. De fleste handicappede opfatter ikke sig selv som handicappede perso­ner. Set fra en handicappet persons verdensbillede, er det nemlig normalt at være handicappet. Dette kan sige noget om vores opfattelse af normalitet. Er der kun en måde at være normal på?

Døve SeR iKKe SiG SeLv SOM hANDicAPPeDeMange døve vil sandsynligvis genkende det, at døve generelt ikke definerer sig selv som handicappede. For døve er det tit sådan, at vi snarere ser os selv som en sproglig og kulturel minoritet, hvilket også kan ses i udviklingen af døveforsk­ningen på verdensplan. I USA og UK har døveforskningen sin egen disciplin, ”Deaf Studies”. En af de førende britiske handicapforskere, Tom Shakespeare, udtalte ved NNDR’s konference, at Deaf Studies er opstået, netop fordi døve ikke opfatter sig som handicappede. Han nævner også, at studier af døve som ikke­handicappede er ikke­eksisterende i hele billedet af handicapforskningen.

hvORFOR eR DeR Så Få hANDicAPPeDe hANDicAP-FORSKeRe?En svaghed ved handicapforsknin­gen i Norden er, at der næsten ingen handicappede er, der forsker indenfor handicapområdet. Hvorfor det? Hvis

hverken døve eller andre handicappede identificerer sig som handicappede, er de mindre motiverede til at deltage i udviklingen af handicapforskningen.

Det skyldes måske, at begrebet han­dicap i dag er blevet degraderet i den grad, at selv handicappede reelt ikke vil kendes ved begrebet. Og hvorfor er det ikke blevet nemmere at identificere sig selv som handicappet i dag?

iNGeN FORSKeRe TiL AT FORSKe i DøveKuLTuROmvendt har de fleste døve intet pro­blem med at identificere sig med døve­kulturen og døveverdenen. Det er der, døve finder deres værdier og et funda­mentalt fællesskab, hvor de fuldt ud kan deltage. Alligevel er det sjældent, vi kan finde videnskabelige og forskningsmæs­sige rapporter, der fremhæver de mere sociologiske og humanistiske aspekter ved det at være handicappet og ander­ledes.

I Danmark findes der kun et enkelt forskningsværk, der handler om døve­kultur (Jonna Widells 'Døves Kultur'). Ligeledes kan man være heldig og finde et par bøger om tosproglig undervis­ning af døve børn og derudover lidt om tegnsprog. Alle materialer er fra 1980’erne. Siden er der ikke sket ret meget indenfor området. Der har ikke været nogen danske forskere, der har kunnet sikre, at døvestudierne kunne få ny ilt, og som har kunnet stimulere til videre forskning.

hANDicAPFORSKNiNG GiveR eT uNuANceReT biLLeDe AF OMRåDeTForskningen indenfor handicapområdet har overvejende været domineret af

en teknisk, audiologisk og medicinsk indgangsvinkel. De akademikere, der arbejder med handicapområdet i fx centraladministrationer og de kommu­nale forvaltninger, er aldrig blevet vide­reuddannet indenfor handicapområdets sociologiske indgangsvinkler, for der findes ikke noget tilbud herom. De fag­personer, der arbejder indgående med handicappede og kender hverdagen for handicappede, er ofte pædagoger, og faget har en forholdsvis svag forsk­ningstradition.

Status i dag er, at den sociologiske forskning på både døve­ og handicap­området i Danmark er præget af et manglende nuanceret, videnskabeligt og forskningsmæssigt grundlag.

iNgeN traditioN For

haNdiCap­ForskNiNg i

daNMark

TEKST: METTE SOMMER,

CAND. SCIENT. SOC

ILLUSTRATION: BORA TüKENMEz

OM NNDR (NORDic NeTwORK OF DiSAbiLiTy ReSeARch)

NNDR er et netværk for forskere der interesserer sig for kulturelle, samfundsmæssige og sociale aspekter på handicapområdet . Netværket arrangerer konference hvert 2. år. Senest er der blevet afholdt en handicapforsknings-konference i Nyborg d. 2.-4. april, hvor en række handicapforskere fra de nordiske lande, men også fra Storbritannien og USA kom. NNDR har stærk repræsentation af forskere, der ikke selv er han-dicappede og eftersøger flere handicappede indenfor feltet. Mere information på www.nndr.no

OM ARTiKLeNS FORFATTeR

Mette Sommer er cand. scient. soc. Og er dermed den første døve sociolog i Danmark. Hun har skrevet specialet Unge døves identifikation med døvediaspora. Mette Sommer er ansat på Danske Døves Landsforbund som interessepolitisk konsulent.

i Danmark har vi ikke tradition for at have handicapforskning som selvstændig disciplin under fx samfundsvidenskab.

Det er en af årsagerne til, at hele handicap- og døveforskningen i Danmark ikke har haft de samme muligheder for at udvikle sig,

som det gør i fx usa og storbritannien.

indblikindblik28 29

hvAD veD i OM Døve-FORSKNiNGeN i DANMARK?Ole: Der findes en hel del forskning på døveområdet. Langt det meste hører under den medicinske forskning, som ikke er videre spændende at læse om. Der er også foretaget en del pædagogisk forskning, der alt sammen næsten ude­lukkende er omkring døve børns læs­ning, læseevner og taletræning.

Dorrit: Jeg har været på Dansk Pæda­gogisk Universitetet nu i 3 år og jeg har ikke fundet ret meget forskning om døve fra Danmark. Det har været et helvede hver gang, det at finde relevante kilder.

Ole: Stort set al forskningen er pro­blemfokuserende (døve kan ikke...). Den eneste forskning, med en sociologisk vinkel, og som ikke engang er ægte so­ciologisk orienteret, men snarere mere historisk orienteret, er Jonna Widells bog ”Den danske døvekultur”. Det er den eneste forskning, som døve kunne tage til sig. Men stoffet er alt for gam­melt nu, og en opdatering er påkrævet.

hvAD eR PRObLeMeT MeD DøveFORSKNiNGeN?Ole: Det synes at være sådan, at meget forskning for tiden er evidensbaseret, altså har en tilbøjelighed til at læne sig op ad tal og statistikker og erklære disse for ”beviser”. Og hvis ikke vi tager de ”klare” konklusioner til os, bliver vi let opfattet som idioter. Og det irri terer mig voldsomt. Det er svært at være evidensbaseret, når det drejer sig om kultur, følelse af anerkendelse mv. Men det skal ikke hindre os i at komme i gang.

hvAD KAN vi GøRe veD DøveFORSKNiNGeN?Ole: Der skal komme gang i den. Det er let sagt, det ved jeg alt for godt. Jeg ved dog også, at så længe der ikke sker noget, er det svært for os døve at argu­mentere for vores ret til sprog, ret til kultur samt at opnå anerkendelse. Det er også svært for os at opnå en følelse af autenticitet, når vi forskningsmæssigt er så meget i modvind i disse dage.

Dorrit: I England bliver der forsket i handicap fra mange perspektiver. Mange ting i handicapforskningen kan overføres til døve også. Der er så mange spændende ting at tage fat i ­ fx den historiske forskning. Vi i Danmark er i besiddelse af et af de mest omfattende døvehistoriske samlinger i verden. Men der er ingen forskere, der har brugt disse værdifulde informationer.

hAR i FLeRe KOMMeNTAReR?Ole: Jeg kan simpelthen ikke forstå, hvorfor der ikke har været en større interesse for pædagogisk, sociologisk og antropologisk forskning i Danmark. Sådan som situationen er, må vi ty til forskningsstof fra USA og England. Hvad gør, at det lykkedes for dem, og ikke for os? Så længe vi ikke har mulig­hed for at overlade den forskning, vi tror på, til universiteterne, må vi selv gå i gang, enten individuelt eller interesse­organisatorisk.

Dorrit: Forskning kan nok udspringe af idealisme, for nu at pege på en af DDL’s værdier, men jeg tror ikke, det er nok. Vi vil fortsat ikke blive anerkendt, netop fordi døveforskningen ligger udenfor universiteterne. Så vi skal arbejde på at forskerne får øjnene op.

ddl’s syN på døveForskNiNgeN i daNMark

TEKST: METTE SOMMER

forskningen omkring døve er generelt præget af en tilbøjelighed til at man læner sig blindt op af statistikker, hvorimod fokus på hold nin-ger og følelser har været meget lille, mener Dorrit christensen og ole vester-gaard fra DDl’s hoved be sty-relse.

Døv og iværksætter. en umulig drøm – eller en realistisk mulighed? vi ser efterhånden flere og flere døve, både i Danmark og i udlandet, der springer ud som selvstændige. hvad er det, der skal til? og hvordan kan det kombineres med at være døv?

Iværk

sætte

rne k

omme

r

iværksætterstafet

Bent Brøndum

OM:

Bent Brøndum, direktør og

indehaver af Tolkecenter

Danmark.

Er 62 år, gift og har 4 børn og

7 børnebørn. Bor i Sydhavnen,

København.

FOTO: TOMAS KOLD ERLANDSEN

hvORFOR eR Du ivæRKSæTTeR?Det startede med, at jeg for 10 år siden syntes, at servicen på tolkemarkedet var for dårlig. Og der var heller ingen kon­kurrence på markedet. Derfor startede jeg den 1. august 2000 min virksomhed, som jeg kaldte Københavns Tolkecenter (i dag Tolkecenter Danmark). Det gjor­de jeg for at give en bedre tolkeservice til døve og hørehæmmede tolkebrugere.Hvad tolkemarkedet i dag angår, har vi nu en langt bedre tolkeservice i Dan­mark. Ikke mindst takket være andre tolkeudbydere, som er med til at skabe en hård konkurrence, der kommer tolke brugerne til gavn.

hvORDAN hAR OMGiveLSeRNe ReAGeReT?Dengang jeg startede min virksomhed, kom der en kraftig reaktion fra mange. Jeg mødte en del skepsis fra Danske Døves Landsforbund, Center for Døve og flere andre personer, fordi jeg brød monopolet på tolkemarkedet, som Cen­ter for Døve hidtil havde haft. Det var jo mig, der åbnede det første private tolke­center i Danmark. Jeg oplevede bestemt en hård modgang i de første år, men heldigvis blev mit firma, Københavns Tolkecenter, anerkendt med tiden.

hvORDAN vAR OPSTARTSFASeN?Opstartsfasen var meget hård. I første omgang måtte jeg låne penge i banken mod pant i vores hus. Jeg måtte arbejde

i gennemsnit ca. 50­60 timer om ugen. Der var ikke mulighed for at holde ferie og fridage de første år. Heldigvis har min familie støttet mig gennem den krævende periode. Mange tror, man bare tjener fedt, når man er selv­stændig, men sådan er det ikke. Man skal have is i maven og tænke positivt, når man ser på fremtiden. Vi startede med en fastansat tegnsprogstolk, tre freelance tegnsprogstolke og fem free­lance skrive tolke. I dag har Tolkecenter Danmark tre afdelinger. En i Århus, en i Odense og en i København. I øjeblikket er der i alt 80 medarbejdere.

hviLKe TANKeR hAR Du OMKRiNG DiN ROLLe SOM LeDeR?Først og fremmest handler det for mig om at tage ansvar og være en god leder på en professionel måde. I forhold til mit arbejde som direktør handler det om, at være der for mine medarbejdere, som altid kan komme til mig med for­skellige problemstillinger. Det er vig­tigt at vise forståelse. Det, der betyder meget for mig, er respekten for andre, samarbejdet med mine kolleger og ikke mindst begejstring for det, jeg arbejder med.

hviLKeN ivæRKSæTTeR viL Du OveRLADe STAFeTTeN TiL?Jeg vil gerne overlade stafetten til To­mas Kold Erlandsen, som er uddannet reklamefotograf og er selvstændig med Kolds Fotografi.

31indblik30

Jeg – en cyborg er beretningen om hvorfor anne i en alder af 40 år vælger at få en ci. i dette afsnit har anne taget den afgørende beslutning. hvilket medfører endnu flere over vejelser og tanker…

Flere døve voksne i min omgangskreds er blevet implanteret – med meget blandede resultater. Men de gode resul­tater begynder at så nogle forhåbninger hos mig.

DeN STORe beSLuTNiNGJeg tager en beslutning! Ringer til lægen og får tid med henblik på en visitation til audiologisk afdeling – høreappa­ratet er vist også lidt slidt igen. Min læge ligner en mand, der er faldet ned fra månen, da jeg beder om visitation med henblik på udredning til Cochlear Implant. Cochlear hva' for noget…..? Skidt pyt, han får lavet visitationen.

Der er lang ventetid til audiologisk afdeling – jeg begynder at blive lidt utålmodig, for nu er beslutningen taget – næsten. Jeg ringer og kommer hurtigt til på et afbud.

Da lægen pænt og venligt siger: CI?, næsten før, jeg har fået sat mig til rette, mærker jeg en svag sitren i nakkehåre­ne. Hvorfor nu det? Er det igen Wilbur

med de røde knurhår, der spøger? Er det hele

den retorik, der har været omkring CI?

Er det den til tider meget ukonstruk­tive debat, der har været mellem døveverden og

den medicinske verden?

DeN MeDiciNSKe veRDeNS OPFATTeLSe AF DøveEt afsnit jeg, engang i min meget tidlige ungdom, læste i en gammel lægebog om øret, bekræftede mig i, at den medicinske verden så os døve som meget ringere stillede, og med mange flere begrænsninger end vi så os selv med. Der stod:

­ Børn, der er tunghøre eller døve, er meget ilde stillede. Døve børn er også stumme, da de ikke kan lære at tale, og tunghøre børn kan ikke, eller kun dår­ligt, følge skoleundervisningen.

Der er for mange døve en vis stolthed forbundet med at være døv, at tilhøre en lille, unik sproglig og kulturel mino­ritetsgruppe. Den medicinske verdens handicapbillede, lave forventnings­niveau til døve og helbredelsesmål kunne/kan man ikke acceptere.

Jeg har nu altid opfattet mig selv som værende både handicappet og tilhø­rende en sproglig og kulturel minori­tetsgruppe. Et handicap der var til at bære med stolthed og værdighed qua den sproglige og kulturelle platform, og de kompensationsmuligheder i form af især tolkebistand velfærdssamfun­det har ført med sig. Men også med en pokkers masse besværligheder og begrænsninger til følge, når man ikke befinder sig i Døveland.

FORuNDeRSøGeLSeNJeg siger ja tak til at blive viderehenvist til Gentofte Hospital med henblik på yderligere vejledning og udredning – det var jo derfor, jeg var kommet.

Forsamtalen på Gentofte var et 3. grads forhør om mit liv og høreanamnese til dato. Fair nok – det skal jo være med til at danne et billede af, om man er kandidat til CI eller ej. Når man ad den vej kan danne sig et billede af, om folk er kandidater til CI eller ej, kan det undre eller ærgre mig, at man ikke med lidt større sikkerhed kan sige noget om udbyttet af CI. For mig var det en afgørende forudsætning for at sige ja, at jeg kunne få en garanti for et tale­forståelsesudbytte og ikke bare en bedre hørbarhed. At kunne høre naboens rottweiler glamme endnu højere, for­højer ikke min livskvalitet.

Jeg fik en garanti for en bedre talefor­ståelse med CI – det håber jeg, at min hørecortex også hørte og forstod!

CT­scanningen viste, at alt var normalt i mit mellemøre og mit indre øre på begge sider, sneglen havde de nødven­dige 2¾ vinding.

veNSTRe øRe TiL OPeRATiONABR­målingen viste, at min hørenerve var intakt på begge sider. Begge ører var medicinsk set lige egnede, men man foretrak at operere højre øre, der som det bedste øre har været mest stimule­ret med høreapparat.

Jeg valgte venstre.

Og bliver det godt, har jeg jo det bedste til gode, i fald det bliver muligt.

På venstre side havde jeg ikke nær så meget at miste, hvis et eller andet ikke gik som forventet. Ved forsamtalen blev det oplyst, at man ikke kunne forvente at beholde en eventuel præoperativ hørerest. Men faktisk er der aldrig i Danmark blevet lavet undersøgelser af, hvor stor den postoperative hørerest så er hos hvor mange procentdele. Det var meget afgørende for mit valg af højre eller venstre side at få den viden.

vALG AF iMPLANTATSå var der bare tilbage at fastsætte en operationsdato og vælge implantat.

Valget stod mellem de to mærker Ad­vanced Bionics og Cochlears Nucleus Freedom. Jeg valgte Nucleus Freedom, af flere forskellige grunde. Men jeg ved også, at flere er meget glade for deres Bionics.

OPeRATiONSDATOeNEfterhånden som datoen for operatio­nen nærmede sig, kom jeg i tanke om forskellige ting sagt under forsamtalen. Der blev oplyst om alle risici, om det kirurgiske traume ved at være i narkose og under kniven. Svimmelhed, kvalme, varigt eller forbigående tinnitus, nedsat smagssans, forbigående ansigtslammel­se og manglende mulighed for senere eventuelt at benytte sig af stamcelletek­nologi.

Det blev sagt, at eftersom Cochlear Implantation ikke er en livsnødvendig

operation, skal der oplyses om alle mulige risici – så kan jeg omvendt slutte, at bliver man en dag ramt af en livstruende sygdom, får man ikke nødvendigvis alle oplysninger forud for en operation. Det var udmærket at blive oplyst om alt, men jeg tror, man vil være tilbøjelig til at fortrænge det til fordel for håbet om, at det hjælper.

Selve indgrebet havde jeg faktisk ikke lyst til at vide noget om i detaljer – andet end det jeg vidste i forvejen, og har set på film.

Først bagefter blev jeg så nysgerrig, at jeg havde behov for at vide i detaljer, hvordan implantationen var foregået.

veLOveRSTåeT OPeRATiONSåret blev efter operationen syet yderst nydeligt sammen – næsten med plastik­kirurgiske, små sting. Det er altid lidt spændende, om øret sidder nøjagtig samme sted, efter det har været taget af – det ser sådan ud – stritter en anelse, men det skulle fortage sig. Frisuren er jeg ikke helt tilfreds med – men jeg må sige, at jeg troede, de tog mere hår. Godt at være pige med langt hår.

Læs det sidste afsnit af Annes beretning i næste nummer af Døvebladet. Her har Anne haft CI i 10 måneder og ser tilbage på hele forløbet, hvad hun har fået ud af sin CI-operation.

32 33

34

christian er døv, og far til victo-ria og sebastian, der er hørende. familien var af sted på familie-højskole på castberggaard i uge 28. ugen bød på gode oplevelser med andre børn, forældre og medarbejdere.

Søndag ankom vi tre til Castbergård efter et par timers kørsel fra Køben­havn. Vi var utrolige spændte på, hvad der ventede os de næste 6 dage. Resten af dagen gik med, at vi præsenterede os for hinanden med diverse lege og ind­rettede os i feriehytterne.

Mandag morgen var der foredrag om døve vs. handicappede. Et udmærket foredrag, hvis man er interesseret i døveidentitet. Personligt synes jeg, at foredraget var lidt for deaf power agtigt. Ikke rigtigt noget man kan bruge som døv forælder til hørende børn. Om eftermiddagen skulle vi i gang med at

lave vores egen stridsvogn. Vi blev sat i grupper sammen, og det var rigtig hyggeligt at møde andre familier på en afslappet måde. Om aftenen var det et must at møde op i fælleshuset og få hilst på andre familier med drinks til.

Tirsdag formiddag var der foredrag af en tidligere skuespiller, som skulle undervise os i mimik. Det var rigtig sjovt. Vi blev sat sammen i grupper og fik den opgave at optræde for vores børn om aftenen. Så vi øvede os og fik grint rigtig meget. Om aftenen da vi skulle optræde, gik det rigtig godt. Ungerne var mega vilde med det.

Onsdag skulle vi til Moesgaard i Århus. Vi fik slappet af, kigget på runer og vikingehistorie. Alt i alt var det en ok dag, og om aftenen var der natløb for børn i alderen 4­12 år. Mine børn syntes, det var hylende sjovt… dog var der nogle større børn, som syntes, at det var lidt for småbørnsagtigt. Vi var i

fælleshuset om aftenen. Det blev hurtigt en fast rutine, hvor vi forældre kunne drikke vin, øl og snakke om livet…

Torsdag var der et foredrag om lektie­hjælp. Jeg nåede kun at deltage i 5 min, da jeg blev lidt sløj til sidst, mon ikke det var på grund af natten forinden? Så jeg deltog ikke i resten af foredraget, men fik indtryk af de andre forældre, at de syntes det var spændende. Torsdag eftermiddag gik på at lave vores flotte stridsvogn færdig. Ungerne kom med masser af kreative tiltag til vognen. Om aftenen var der studiekreds, hvor vi diskuterede de sædvanlige emner om CI, døve og samfundet. Det var virkelig bekræften de for mig, at hørende foræl­dre til CI børn var nogle stærke foræl­dre, som kunne flydende tegnsprog.

Fredag formiddag var der stridsvog­nekamp! Her skulle vi bære en vogn med en person indeni. Vores hold klarede os rigtig godt, men vi vandt

ikke. Om eftermiddagen skulle jeg og en anden forælder, som var med i fest­udvalget, pynte op sammen med masser af teenagere. De kom med masser af ideer og tog opgaven meget alvorligt. Vi fik så pyntet en rigtig flot festsal a la Valhalla. Stemningen var virkelig positiv og alle forældre, børn og medarbejdere pjattede sammen. Min datter fik lært en masse vittigheder fra de unge døve medarbejdere.

Lørdag morgen stod på oprydning og på at få pakket bilen. Alt i alt vil jeg sige, at det var en kanon uge! Jeg vil gerne sige til de forældre, som jeg har tilbragt mest tid sammen med, at I er nogle seje forældre! Jeg tager hatten af for jer og jeres kamp mod systemet for tegnsprog og skolegang.

Fra FaMiliehøJskoleN

det syNtes vi oM UgeN

AF METTE HOLM HANSEN, MOR

OM FAMiLiehøJSKOLeN

Afholdes hver sommer på Castberg-gaard i Hedensted. På Familiehøjsko-len får familier med døve aktiviteter, foredrag og sociale arrangementer. Mange vender tilbage på grund af fællesskabet. Der er mulighed for at søge tilskud til kurserne. Læs mere på cbg.dk

AF CHRISTIAN KLIM, FAR

FOTOS: JEANETTE WEBER

Dagbogi familien holm hansen er det 10-årige nikolaj, der er hørehæm-met. hans hørende forældre og to brødre har stiftet bekendtskab med castberggaard via tegnsprogskurser og højskoleophold og glæder sig hvert år til at komme.

- Den alt overskyggende årsag til at vi glæder os til at komme er, at det er et fristed specielt for vores Nikolaj – men i lige så høj grad for hele familien. Her har vi tid til at være sammen og gå i dybden med de temaer, der er fastsat fra højskolens side. Som forældre har vi haft et stort udbytte af at knytte venskaber med andre forældre og få vendt situationen omkring vores børn med hinanden.

Stedet er en lille oase, hvor Nikolaj møder andre børn, som han socialt kan være sammen med, men i lige så høj grad, at han kan møde døve voksne. Det, at Nikolaj møder døve voksne personer er vigtigt, fordi de ubevidst er en slags rollemodeller for hans identitet. Men det er ikke kun Nikolaj, der får knyttet nogle venskaber, det gør resten af familien i høj grad også.

Det at deltage i familiehøjskolen på Castberggaard er blevet en tradition lige-som jul og andre højtider. Det er ikke noget, man bare lige kan lave om på! Selv om der hvert år er skiftende temaer for højskoleopholdet, er det at komme på Castberggaard også traditionsfyldt: Turen til svømmehallen, udflugtsdagen, Cafe-aftenen med spøgelsesturen, afslutningsfesten om fredagen og ikke mindst aftensmaden med det store ta-selv-bord.

Også Nikolajs brødre er lige så vilde med Castberggaard, som vi andre. Jo, som hørende søskende får man også en god forståelse af, hvordan andre opfatter at have et familiemedlem, der ikke hører så godt i familien, når man kan se at andre har lignende udfordringer.

Når jeg spørger mine børn, hvad det kedelige ved at komme på Castberggaard er, kan de ikke komme i tanke om noget. De siger, at det er sjovt, og man må så mange ting – det skulle da lige være hvis de, man havde regnet med fra sidste år, ikke kom!

Familiehøjskolen er et super godt sted, som vi syntes flere skulle benytte sig af – således, at tilbuddet ikke pludselig forsvinder!

35

dødsfald 37klummenklummen

Tekst: Patrik Nordell

Illustration: Lars-Ole Nejstgaard

Klummen er udtryk for skribentens egen holdning.

Klummen skrives på skift af :

Elisa Klejs Nielsen. Lærerstuderende Glenn Andersen. DirektørPatrik Nordell. KonsulentSøren Højlund-Carlsen. Selvstændig

lyNkUrsUs i døveideNtitet

3736

sveN holstoFtAf Knud Søndergaard

Det var med vemod vi ældre døve idrætsudøvere erfarede, at Sven Holstoft var død, 91 år gammel.

Farbror Sven – som han kaldtes i sine unge dage – vil blive husket, ikke alene for sin store indsats for døveidrætten, men også som mangeårig chauffør for Døves Vaskeri. Det er Sven, der er afbildet på vaskeriets logo.

Sven Holstoft startede i sine unge dage som aktiv roer i Holbæk, men det var som svømmeleder i Døves Idrætsforening (DI) og Danske Døve­Idrætsforbund (DDI) at han først gjorde sig bemærket. Ind imellem blev det også til en guldmedalje i vandpolo ved Verdensidrætsstævnet i København i 1949.

Efter en årrække som bestyrelsesmedlem og svømmeleder i DDI overtog han i 1961 formandsposten, da den daværende formand trak sig i utide. Sven var en populær formand for DDI indtil han højst overraskende – og egentlig uden nogen grund – blev væltet på repræsentantskabsmødet i 1968.

Sven Holstoft var uddannet som skrædder, men valgte senere jobbet som chauffør på Døves Vaskeri, hvor hans hustru, Margit, også var ansat som leder af værkstedet.

Sine sidste år tilbragte Sven på Egebækhus.

Sven Holstoft blev født den 9. januar 1918 og døde 21. maj 2009.

Æret være Sven Holstofts Minde.

eR DeT FOR DåRLiGT, hviS DR LuKKeR NyheDeR På TeGNSPROG?

Ja

64%Nej

26%Jeg er ligeglad

10%

Afstemningsresultat fra deaf.dk

Begrebet døveidentitet er ekstremt misforstået blandt hørende ”eksperter”, og selv blandt en del døve. Det som jeg skriver her er ikke noget, der er direkte nyt for de grupper, heriblandt døve, som konstant kæmper med identitets­spørgsmål.

En bekendt: ­ Hvorfor har du valgt ikke at Ci­ operere dit barn?En døv forælder: ­ Vi vil ikke have, at døveidentiteten bliver frarøvet vort barn.

Man kan påtage sig en identitet som døv, såvel som man kan påtage sig an­dre identiteter fx kønsidentitet, seksuel identitet osv. Men hvad mener denne

døve forælder med ”døveidentitet”? Jeg kan forestille mig, at der findes tre svar på spørgsmålet.

Det første svar handler om, hvordan man fortolker andres identiteter. For­tolkningen beror ofte på, at man kan se det. Fx hvis jeg er rødhåret, kan jeg referere til det ved at pege på mit hoved. Skal man så referere til fx ens hørened­sættelse eller døvhed ved at henvise til sin hørekurve? Er det svar på spørgs­målet om døveidentitet?

En mageløs fejlopfattelse! Døve har faktisk altid talt om døveidentitet som en del af deres selvbevidsthed som et kulturelt individ. Døveidentiteten er overhovedet ikke reduceret til et fysiskt objekt, som man kan pege på.

Det andet svar handler om sproglig og kulturel iden­

titet. Døveidentiteten er ofte stærkt asso­

cieret med sprog og kultur, som vi kender det fra andre etniske grupper. Og døve forældre er bange for at barnet skal mi­ste dets identitet og blive ”identi­tetsløs” som en hørehæmmet, så det hverken bliver rigtig accepteret i den hørende eller

den døve verden.

Det er utrolig vig­tigt at barnet får den

grundlæggende tryghed i døveidentiteten, så bar­

net kan klare sig godt såvel indivi duelt som socialt.

Dette argument forsvares ofte af døve selv og forsøger ofte at få majoritets­samfundet til at forstå, hvad døveidenti­tet er ved at lave en parallel til hørendes sproglige identitet. Det mest interes­sante tilfælde er, at flertallet af hørende ser ud til at forstå deres egen sproglige identitet meget godt, mens døveidenti­teten er meget mere end hørendes op­fattelse af den sproglige identitet.

Det tredje svar er kompliceret. Døve­identitetens kerne handler om selv-bevidsthedens frigørelse. Døve har altid mere eller mindre været tvunget til at debattere (diskutere) sig selv og sin identitet, præcis som hvis en profemini­stisk lesbisk siger til sine forældre:

­ Desværre, jeg er ikke den, som I gerne ville have, jeg skulle være, men jeg har fundet min egen identitet.

Hun mener her faktisk indirekte, at hun er kommet fri af samfundets lænker.

Hvis du er kommet for at hjælpe mig, spilder du din tid. Men hvis du er kom-met, fordi din frigørelse er knyttet til min, så lad os arbejde sammen.Aboriginal aktivistgruppe

Den døve forælder er instinktivt bange for at kaste sit barn ud i den svære labyrint, hvor der ingen fortrydelses­muligheder er. En labyrint, som er fyldt med skyldfølelse og mindreværds­komplekser.

Jeg vil ikke spilde mere tid på dem, som fortsat ønsker at være fanget i labyrin­tens lænker. Se, der flyver fuglen frit og harmoniskt.

Annelise BirketAf Knud Søndergaard

Københavns Døves Bridgeklubs første æresmedlem, Annelise Birket, sov stille ind den 24. april 2009 efter nogen tids svagelig-hed. Hun ville en måned senere være fyldt 90 år.

Lige siden Annelise Birket tog initiativet til klubbens stiftelse i 1950, fulgte hun levende med i klubbens virksomhed, og hun deltog i mange år i stort set alle turneringer og arrangementer i klubben.

Efter at have boet mange år i det centrale København måtte hun for en del år siden på grund af nedsat bevægelighed flytte til Sol terrasserne i Valby, hvor hun desværre ikke befandt sig særlig godt, da personalet ikke kunne tegnsprog. Her tilbragte hun sine sidste år, og kom derefter sjæl-dent til klubbens spilleaftener i Brohusgade.

Annelise Birket var formand i bridgeklubbens første 9 år, og hun overrakte for flere år siden en vandrepris til vinderen af den årlige Top 16-turnering.

Æret være Annelise Birkets Minde

38 393938 debat og læserbreve nyt fra ddu

Donation på over 90.000 kr.I anledning af Lone Mos­gaards, en af DDU’s største bidragsydere, 50 års fødsels­dag, ønskede hun sig penge i stedet for gaver, der så skulle doneres til DDU’s arbejde med børn og unge.

Det er med stor glæde, at DDU modtager Lone og Oscar Mosgaards støtte. Det er en dejlig anerkendelse af DDU’s arbejde med børn og unge, som også udføres med uund­værlig hjælp fra de mange frivillige hænder.Derfor vil DDU gerne dele denne glædelige nyhed med alle læserne og sige tusind tak til ægteparret Mosgaard.

lad os undervise i tegnsprog! Af Britt Holm Andersen

Som det bliver nævnt i artiklen ”Søges: Tegnsprogskurser” fra Døvebladets juni-nummer, så er det sandt, at der ikke er ret mange tegnsprogskurser – også det, at der ikke er mange, der er villige til at undervise.Jeg vil støtte op om Ritva Bergmanns udsagn om, at der er mange arbejds-løse døve eller andre, der har den rette pædagogiske viden til at lave kurser/undervisning. Dog ligger der en svaghed i de fleste af os tegnsprogsbrugere, at vi ikke har papirer på vores tegnsprog. Selv om det er os, der mestrer sproget bedst, har vi ikke kendskab til tegnsprogets betydning eller rettere sagt grammatik. Måske er jeg naiv, måske har vi sovet lidt i timerne, men lad os tage ud og under-vise, gøre det muligt at lære tegnsprog – så det bliver forstået, at tegnsprog er efterspurgt, selvom der er en stor del forældre, der nu fravælger tegnsprog. Det betyder dog ikke, at tegnsprog ikke giver muligheder for at stimulere det danske sprog, for det gør det. Vi tegnsprogs-brugere ved bedst, hvad det betyder at bruge tegnsprog. Som jeg plejer at sige: Hvad har jeg mistet, når jeg aldrig har hørt fuglene synge? Hvad mister jeg, hvis ikke jeg kan beskrive, hvordan jeg forestiller mig fuglene synge på mit sprog – metaforisk? At beskrive noget følelsesmæssigt, der bekræfter mig i, at jeg lever, det er at kunne formidle på et sprog, ”I belong to”.Lad os spørge os selv, kan vi gøre no-get? Ja, det mener jeg – vi kan undervise, undervise og atter undervise – især til de ikke-professionelle interesserede.

Vi bruger ordet "døvepræst" om præster for døve. Alle døvepræster i Danmark er hørende.

Kan en hvid præst være ”sortepræst”, fordi den hvide er præst i Afrika? Hvad med en mand som kalder sig kvindepræst, fordi han er præst for kvinder? En sortepræst må være en præst, som er sort, ligesom en kvindepræst må være en præst af hunkøn. Det samme må det vel være med døvepræster, altså en reference til at præsten er døv. I Norden har vi kun en døv præst Johan Selin fra Sverige. Er det diskriminerende at kalde ham for en døv døvepræst, ligesom det vil være racistisk at kalde en sort præst for en sort sortepræst?

Derfor tænker jeg på, at begrebet døvepræst bør ændres til tegn­sprogspræst, som betyder, at det handler om at være præst blandt døve mennesker. Man forbinder tegnsprog med døvekultur. Det kan man læse om i http://en.wikipedia.org/wiki/Deafhood eller i bogen Understanding Deaf Culture, som er skrevet af Paddy Ladd, professor på Bristol Universitet i England.

Men der vil opstå et problem i Danmark, da der er præster, som ikke er tilhængere af dansk tegnsprog, men mere hælder til tegnstøttet kommunikation. Tegnstøttet kommunikation er ikke et sprog, men et surrogatsprog, som går ud på at gå på kompromis mellem to sprog. Det er ødelæggende for begge sprogs grammatik, og det er over­fladisk i forhold til hvert af de to sprog.

Man kan selvfølgelig gøre det nemt og dele præsterne i to grupper. En gruppe bestående af tegnsprogspræster, som følger forskningen fra hele verden samt Danske Døves Landsforbunds holdning, disse præster er knyttet til døvekulturen. Og en andet gruppe bestående af Tegnstøttetkommunikationspræster, som stiller sig tilfreds med døves begrænsede tilgang til forståelse af kommunikation og reelt fo­kuserer på talesprogets præmisser, men dog gør grin med talesproget ved at begrænse ordforrådet.

Jeg kender en historie, som dokumenterer det misvisende ved begrebet døvepræst.En skoledreng blev spurgt, om han kendte døvepræsten NN. Han svarede:­ Ja, jeg kender ham, men han er ikke døv præst. Han kan kun lidt tegnsprog.

Tankevækkende kommentar.

hvorFor hedder det ikke tegNsprogsprÆst?Af Tomas Kold Erlandsen

Lad os spørge os selv, kan vi gøre noget? Ja, det mener jeg – vi kan undervise, undervise og atter undervise – især til de ikke–professionelle interesserede.

Af Mette Overgaard

Med stor hjælp fra Velfærdsministeriet blev der gennemført to lederkurser samtidigt, både for begyndere og viderekomne, på Castberggård i uge 27. Der deltog i alt omkring 50 unge. På programmet var der emner som bl.a. det frivillige arbejde, det døve menneske, lederrollen, konflikthåndtering, tavshedspligt, tegnsprog, mobning, under trykkelse, døveidentitet, coaching og til sidst en overlevelsestur.

De unge var begejstrede over ugens forløb med spændende oplæg, diskussioner samt socialt samvær. Det er jo en sjældenhed, at så mange unge kan være samlet på et sted i en hel uge.

DDU siger tak for en rigtig god uge.

ddU’s MedleMMer til WFdys og eUdy JUNior CaMp

DDU sendte medlemmer til World Federation of the Deaf Youth Section (WFDYS) Junior Camp i Ål, Norge fra den 2. til 9. august. En lejr for13­17 årige.

I den samme uge som WFDYS Junior Camp var der også EUDY Junior Camp i Malminharju, Finland, hvor DDU også sendte tre medlemmer. Arrangørerne af EUDY Junior Camp har i denne anledning oprettet en hjemmeside http://eudy2009.org, hvor de i løbet af ugen har opdateret siden med diverse billeder, så familien kunne følge med hjemmefra.

ddU’s lederkUrsUs eN stor sUCCes

40 41familie Forældrevejledning til Døve 41

ØSTRegionerne Sjælland og HovedstadenForældrevejleder Thomas SelanderE-mail: ths@cfd.dkSMS: 3126 9200

Træffetid hver onsdag fra kl. 10-15 på Center for Døve, Jagtvej 223, 2100 København Ø

MIDT-NORDRegionerne Midtjylland og NordjyllandForældrevejleder Pia NielsenE-mail: pia@cfd.dkSMS: 4085 4293MSN: pia@cfd.dk

SYDMette Washuus er stoppet som forældrevejleder i Region Syddanmark. Henvendelser kan foreløbig ske til projektleder Charlotte Buch på cbu@cfd.dk eller mobil 3162 7034

Projektleder Charlotte BuchE-mail: cbu@cfd.dkMobil: 3162 7034Telefon: 4439 1156MSN: projektleder- foraldrevejledningen@hotmail.com

REGION ØSTbAbycAFe: SPROGuDviKLiNG hOS bøRN MeD Døve FORæLDRe Dato: Torsdag den 10. septemberSted: Center for Døve, Jagtvej 223, 4. sal, 2100 København ØTid: kl. 10­12

Hvordan udvikler jeres barn sig sprogligt? Er der grund til bekymring, eller er der for­dele ved, at I bruger tegnsprog i hjemmet? Kom og hør nærmere, og bliv klogere på jeres barns sproglige udvikling. Forældre­vejleder Thomas Selander holder oplæg.

bAbycAFe: bAbyLeGDato: Torsdag den 24. septemberSted: Center for Døve, Jagtvej 223, 4. sal, 2100 København ØTid: kl. 10­12

Få ideer til lege, du kan have sammen med din baby. Barnets fysik og motorik er grund­laget for hele den tidlige udvikling og har stor betydning for både de sociale, psykiske og intellektuelle færdigheder. Derfor er det ikke ligegyldigt, hvor meget man tumler med sine børn – og hvordan man gør det. Oplæg ved forældrevejleder Thomas Selander.

hiSTORieFORTæLLiNG - båDe TiL bøRN OG vOKSNeDato: Onsdag den 23. septemberSted: Center for Døve, Jagtvej 223, 4. sal, 2100 København ØTid: kl. 18.30­21.00

Kom, vær med og få inspiration til rim, rem­ser og sange på tegnsprog, når Janne Boye Niemelä kommer og fortæller. Der findes

utallige muligheder, når der skal fortælles godnathistorier. Find også ud af, hvordan man f.eks. skaber en historie med en og samme håndform fra start til slut.

Tilmelding til forældrevejleder Thomas Selander på sms 31 26 92 00 eller mail: ths@cfd.dk

REGION MIDT-NORD MOR/bARN + FAR/bARN GyMNASTiKDato: Søndag den 20. septemberTid: kl. 15­17Sted: Kirkevej 16, 8751 Gedved (skolens gymnastiksal)

Gymnastik for mor/barn og far/barn for børn fra 1­3 år. Større søskende må gerne deltage, men undervisningen er tilrettelagt for børn i alderen 1­3 år. Undervisningen foregår på tegnsprog ved Camilla Røber. Tilmelding senest ugen før til forældrevejleder Pia Nielsen på mail: pia@cfd.dk eller sms 40 85 42 93.

REGION SYD Henvendelser kan ske til projektleder Charlotte Buch på cbu@cfd.dk eller mobil 31 62 70 34.

40

æLDRe-veJLeDNiNGeN

ældre40

Josephine Anker

’heDeN’, heRNiNGTorsdag den 3. september kl. 14­16 Torsdag den 15. oktober kl. 14­16Torsdag den 12. november kl. 14­16

LANGeNæS i åRhuSOnsdag den 9. september kl. 9.30­11.30Onsdag den 4. november kl. 9.30­11.30Onsdag den 2. december kl. 9.30­11.30

eFTeR GuDSTJeNeSTeR:Søndag den 4. oktober kl. 14.00 i Søndre Sogns Kirke i Viborg.

Søndag den 15. november kl. 14.00 i Hans Egedes Kirke i Ålborg.

Lørdag den 5. december kl. 14.00 i Skive Gl. Kirke.

Træffetiderne er med forbehold for ændringer.

Mette WAshuus

’FReciA’, FReDeRiciATorsdag den 10. september kl. 14­17 Torsdag den 8. oktober kl. 14­17 Torsdag den 5. november kl. 14­17Torsdag den 3. december kl. 14­17

’FyNbOeRNe’, ODeNSeTirsdag den 22. september kl. 13­16.30 Tirsdag den 20. oktober kl. 13­16.30 Tirsdag den 17. november kl. 13­16.30

eFTeR GuDSTJeNeSTeR:Søndag den13. september i Rødding Frimeninghedskirke, Kirkebakken 2, 6630 Rødding.

Søndag den 25. oktober i Bov Kirke, Kirkevej 1, Bov, 6330 Padborg.

Søndag den 29. november i Michaelis Kirke, Jyllandsgade 8, 7000 Fredericia.

Søndag den 6. december i Hans Tausens Kirke, Rugårdsvej 62, 5000 Odense C.

Anne MArgrethe philipsen

bROhuSKLubbeN, KøbeNhAvNTorsdag den 3. september kl. 09.30­10.30Torsdag den 1. oktober kl. 9.30­10.30

’vALDeMAR SeJR’, RiNGSTeDTorsdag den 10. september kl. 12­15

DøveS KiRKeOnsdag den 30. september kl. 10.00­11.30

træffetiDer for ælDreveJleDerNe

Ældrevejleder Region Midt- og NordjyllandJosephine AnkerSnaregade 12,11205 København K.

E-mail: ja@deaf.dkFax (DDL) 35 24 09 20Mobil (sms) og fax er på vej

Ældrevejleder Region HovedstadenAnne Margrethe PhilipsenJagtvej 223, 1.2100 København Ø

E-mail amp@cfd.dkSms 20 26 45 86Fax 44 39 13 69Teksttelefon 39 27 67 32Telefon 44 39 13 50

Ældrevejleder Region SyddanmarkMette WashuusSnaregade 12,11205 København K.

E-mail: mw@deaf.dkFax (DDL) 35 24 09 20Mobil (sms) og fax er på vej

o p s l a g s t a v l e n

Karvig Rasmussen 1921-2009Af Knud Søndergaard

Karvig Rasmussen, tidligere forsorgschef ved Institutionen for Døve og Landsforbundets æresmedlem, er stille sovet ind den 4. august, 88 år gammel.

Efter sin uddannelse som lærer begyndte Karvig på Frederi-ciaskolen i 1948. Nogle få år senere blev han døvekonsulent i Fredericia, inden han i 1961 blev hentet til København som forsorgschef for Hjemmet for Døve i Løngangstræde. Her var Karvig med til at planlægge og gennemføre opførelsen af den, efter datidens forhold, store og flotte institution i Gladsaxe, hvor man under navnet ”Institutionen for Døve” samlede en række af de små, selvstændige institutioner og boenheder rundt om i landet. I begyndelsen af 1970'erne blev også døvekonsulentvirksomheden en del af CfD.

En af Karvigs store interesser, fagligt og ikke mindst men-neskeligt, var arbejdet for at forbedre voksne døvblindes forhold. Som formand for landsforbundets døvblindeudvalg var Karvig med til at sætte den udvikling i gang, der i 1982 førte til oprettelsen af Dansk DøvBlinde Forbund.

Karvig var altid meget interesseret i organisationernes arbej-de, både i den lokale døveforening og i det landspolitiske arbejde. Det var derfor naturligt, at han i 1973 efterfulgte døvepræst Th. Behrendt som præsident for DDL (dengang LF), men han var selv med til at nedlægge posten i 1979 med den begrundelse, at voksne døve godt kunne selv.

Som præsident for LF var Karvig også medlem af Døve-fondens bestyrelse og derigennem med til at oprette KC og senere også tolkeuddannelsen.

Foruden døvblindeudvalget var Karvig i en årrække også formand for Oplysningsudvalget, der dengang havde mange aktiviteter, bl.a. den årlige pensionisthøjskole.

Som en anerkendelse for sin store indsats fik Karvig i forbindelse med LF’s 50 års jubilæum i 1985 tildelt Castbergprisen, og han blev i 1995 udnævnt til æres-medlem af LF. Karvig blev endvidere i 1986 udnævnt til Ridder af Dannebrogsordenen.

Som barn af døve forældre var Karvig opvokset i døve-verdenen, og han tilegnede sig derfor et smukt tegnsprog, ligesom han også var en af de bedste og behageligste tolke vi har haft.

Efter at Karvig i 1989 stoppede som forsorgschef for Insti-tutionen for Døve brugte han lidt af sit otium til at undervise på Kastelsvej og engagerede sig desuden i arbejdet for Døvehistorisk Selskab.

Æret være Karvig Rasmussens Minde.

Kvindelig besøgsven søgesJeg søger en frivillig besøgsven, som vil holde mig med selskab hjemme hos mig og ude i byen. Jeg er ensom og har ingen veninder. Jeg har behov for selskab ude i byen, f.eks. i Tivoli.

Jeg har brug for selskab på hverdage om formidda-gen, eftermiddagen eller om aftenen. I weekenderne er jeg sammen med min kæreste.

Jeg er 43 år gammel og bor i Gladsaxe. Skriv til mig, hvis du er interesseret. Du skal være en 100% ærlig og god person.

Jeg håber at høre fra dig snart.

Billet mrk. 428

møder og sammenkomster

pensionistkluBBen ”sVAnereDen”SePTeMbeRTorsdag den 10. september kl. 9.00 Foredrag v/ Henning Ravn om arveloven.

Torsdag den 24. september kl. 9.00 Nærmere oplysninger følger.

OKTObeRTorsdag den 8. oktober kl. 9.00Amerikansk lotteri.

FYnBoerneHver anden tirsdag i ulige uger fra kl. 13.00 – 17.00. Kaffebord kl.14.30

SePTeMbeRTirsdag den 8. september Sommerudflugt: ’ Sejle op ad åen’. Vi hilser på dyrene og nyder Fyns bedste æggekage.

Tirsdag den 22. september ’Ændringer af FD’s Vedtægter’ til afstemning.

OKTObeRTirsdag den 6. oktober Foredrag: Turen til Israel af Lis Danekilde/Jørgen Majgaard.

FreDeriCiA DØVes WhistkluBSePTeMbeRTorsdag den 10. september kl. 18.45

Torsdag den 24. september kl. 18.45

OKTObeRTorsdag den 8. oktober kl. 18.45

pensionistkluBBen ”ÅkAnDen”Mødested: Langenæs Handicapcenter kl. 9.30-13.00

SePTeMbeROnsdag den 9. septemberFrit samvær.

Onsdag den 23. september”Det smukke ved døden” v/ Myriam (med tolk).

OKTObeROnsdag den 7. oktober Frit samvær.

ÅlBorg tegnsprogsForeningSePTeMbeROnsdag den 2. september kl. 19.00Whist/hyggeaften.

Onsdag den 9. september kl. 19.00Lykkehjulet.

Onsdag den 16. september kl. 19.00Foredrag v/ Bjarne og Kristiane Jensen om deres rejse til Israel.

Lørdag den 19. september Carl Becker festival på Castberggård.

Onsdag den 23. september kl. 19.00Underholdning v/ Anni.

Onsdag den 30. september kl. 19.00Whist/hyggeaften.

OKTObeROnsdag den 7. oktober Fælles stormøde mellem klubber, med­lemmer og brugere af DKC.

Århus DØVeForeningSePTeMbeRLørdag den 5. september kl. 14-22Århus Døveforening vs. Fredericia Tegnsprogsforening. Sjove konkurren­cer.

Århus DØVes WhistuDVAlgSePTeMbeRTorsdag den 10. september

Lørdag den 12. september Firkantsturnering i Herning.

Torsdag den 24. september

OKTObeRTorsdag den 8. oktober

VestsJÆllAnDs DØVeForeningSøndag den 13. september kl. 14.00Gudstjeneste i Skovlunde Kirke, Lundebjerggårdsvej 3 A, Skovlunde. Efter gudstjenesten er der foredrag af Tomas Kold Erlandsen om Carl Becker. pensionistkluBBen ”BrohuskluBBen”Mødested: Tegnsprogshuset, Brohusgade 17, 2200 København N.

SePTeMbeRTorsdag den 3. september kl. 10.30Brohusklubben fylder 28 år – fødsels­dagsfest.

Torsdag den 10. september kl. 10.30Besøg af Aalborg Tegnsprogsforening og døvepræst Irene Schjødt med under­holdning.

Tirsdag den 15. september kl. 11.00 Jægerspris Slot – vi bliver vist rundt.Nærmere oplysninger følger på tegn­sprogshuset.dk

Torsdag den 17. september kl. 10.30Rafling / gymnastik.

Torsdag den 24. september kl. 10.30Gamle film vises.

VeJle DØVeForeningOKTObeRLørdag den 3. oktober Film / Socialt samvær.

43nyt om navne

Fødselsdage

85:Preben Oluf J. Flink,Dragør, fylder 85 ården 18. september

Inge Gurli Jensen,København N, fylder 85 ården 2. oktober

80:Ejnar Andreasen,Fredericia, fylder 80 ården 28. september

Ulla Kilbrandt,Holbæk, fylder 80 ården 5. oktober

75:Dagny Abildgaard,Aalborg SØ, fylder 75 ården 15. september

Birgit Sheye Olsen,København N, fylder 75 ården 5. oktober

70:Evan Kallerman,Skovlunde, fylder 70 ården 18. september

Bent Nyholm Michelsen,Vordingborg, fylder 70 ården 10. oktober

65:Lisemarie Zachariassen,Vejle Ø, fylder 65 ården 21. september

Mogens Jensen,Hillerød, fylder 65 ården 27. september

Else Marie Nielsen,Egtved, fylder 65 ården 29. september

60:Helle­Vibeke Nielsen,Tranbjerg J, fylder 60 ården 14. september

Bente Wounlund Bust,Virum, fylder 60 ården 27. september

Helle Værnkjær,Ishøj, fylder 60 ården 27. september

Anny Engel,Højslev, fylder 60 ården 6. oktober

Elsebeth Petersen,Brønshøj, fylder 60 ården 8. oktober

50:Anni Lange Christensen,Svenstrup J, fylder 50 ården 29. september

42 dødsfald

ANNONceR ANNONceR

46 47

DøvePRæSTeR(LL) Lise Lotte Kjær, Hjortespringvej 107, 2730 Herlev

Alm. tlf: 44 53 42 22 Tekst­tlf: 44 53 42 36Fax: 44 53 42 33Mobil (3G): 31 79 99 57E­mail: llk@km.dk

Træffes som regel i kirken torsdag kl. 10­11, samt efter aftale. Mandag fri.

(CE) Christina E, Ebbesen, M. Bechs Alle 23, 2650 Hvidovre

Mobiltlf (3G): 29 87 57 58Teksttlf.: 38 89 57 58Fax: 38 87 57 58E­mail: ceb@km.dk

Træffetid onsdag kl. 9 ­10 samt efter aftale. Fredag fri.

(ML) Marie­Louise Bork Winther Barselsorlov til 1. januar 2010

DøveS KiRKeTekst­tlf: 35 35 08 54Alm. tlf: 35 35 08 44Fax: 35 36 11 02Alm. tlf. og tekst­tlf. i præsteværelset: 35 39 11 02E­mail: tke@km.dkFind kirken på Internettet: www.doeveskirke.dk Der er åbent hus i menighedshuset hver onsdag kl. 10–13. Indgang fra parkeringspladsen. Alle er velkomne!

KORDeGN OG SOGNeMeDhJæLPeRTomas Kold Erlandsen.Mobil: 31 25 40 09Træffes i Døves Kirke, samt efter aftale. Fredag fridag.

KiRKeTJeNeRInge Maglehøj Pedersen.Mobil: 51 24 27 06 Træffes i Døves Kirke. Mandag fridag.

kirker

købeNhavN, sJÆllaNd, lollaNd­Falster og borNholMAlle gudstjenester øst for Storebælt foregår på dansk tegnsprog

46 47

GuDSTJeNeSTeR(Se også TTV side 736)

SePTeMbeRTorsdag den 3. september kl. 14.00Plejehjemsgudstjeneste på SolterrasserneJohan Krohns Vej 8, Valby. LL

Søndag den 6. september kl. 14.0013. søndag efter trinitatisPræstevang kirke, Tamsborgvej 2, Hillerød. TT

Torsdag den 10. september kl. 13.45Plejehjemsgudstjeneste/høstfestNærum, Egebækvej 159, Nærum. LL

Søndag den 13. september kl. 14.0014. søndag efter trinitatisSkovlunde Kirke, Lundebjerg­gårdsvej 3 A, Skovlunde. CE

Lørdag den 19. september kl. 12.30Carl Becker festival på CastberggaardUrlev Kirke, Urlev Kirkevej, Hedensted. LL m. fl.

Søndag den 27. september kl. 14.0016. søndag efter trinitatisLindeskovkirken, Prinsholmsvej 32, 4800 Nykøbing F. CE

OKTObeRTorsdag den 8. oktober kl. 14.00Plejehjemsgudstjeneste på SølundRyesgade 20, 2200 København N. LL

Fredag den 9. oktober kl. 22.00KulturnatDøves Kirke, København. LL og CE

Søndag den 11. oktober kl. 14.0018. søndag efter trinitatisPræstevang kirke, Tamsborgvej 2, Hillerød. CE

STuDieKReDSI anledning af at døvepræst Christina E. Ebbesen har skrevet en håndbog om den populære Harry Potter serie, laver vi studiekreds med masser af billeder den 1. oktober i Døves Kirke kl. 19.00. Tilmelding til Lise Lotte Kjær.

sydJyllaNd og FyN

DøvePRæSTeR ((KT, TT) Karen Tikjøb, og Terkel Tikjøb, provst Nyvej 14, Skærbæk 7000 Fredericia.Alm. og Tekst­tlf: 75 51 31 04Fax: 75 51 38 72E­mail: Karen Tikjøb: kmdt@km.dk Terkel Tikjøb: tti@km.dk

Træffes som regel på Ulleruphus hver torsdag eftermiddag, samt efter aftale.

Midt­ og NordJyllaNd

DøvePRæSTeR (EL) Erik Lundager, Humlestien 2, 9230 Svenstrup Alm. og Tekst­tlf: 98 31 88 89Fax: 98 31 88 85Mobil og SMS: 29 27 10 18E­mail: elu@km.dk

(IS) Irene Schjødt Banevej 13, Hansted, 8700 Horsens Alm tlf: 75 65 64 58SMS: 30 24 64 58Fax: 75 65 64 59E­mail: irsc@km.dk

GuDSTJeNeSTeR (Se også TTV s. 736)

SePTeMbeRSøndag den 6. september kl. 14.00Bistrupkirken, Ringvejen 7, 9800 Hjørring. ELKaffe i kirkens lokaler

Søndag den 20. september kl. 14.00Langenæskirken, Langenæs Allé 61, 8000 Århus C. ISKaffe i kirkens lokaler.Hygge og snak om gamle dage i Døvemenigheden. Hvis det er muligt, finder IS gamle videoklip frem til dagen. Søndag den 27. september kl. 14.00Sønderbro Kirke, Bygholm Parkvej 1, 8700 Horsens. ISKaffe i kirkens lokaler.Erik Lundager fortæller om sin tur til Israel. OKTObeRSøndag den 4. oktober kl. 14.00Søndre Sogns Kirke, Store Sct. Mikkels Gade 12, 8800 Viborg. ISKaffe og banko ved Døveforeningen Midt­Vest

GuDSTJeNeSTeR

SePTeMbeRSøndag den 6. september kl. 14.00 Horne kirke, Kirkeballe, Horne, 5600 Faaborg.

Søndag den 13. september kl. 14.00 Rødding Frimenighedskirke, Kirke­bakken 2, 6630 Rødding.Gudstjeneste sammen med frimenig­heden. Ved kaffebordet fortæller Mette Geil om frimenigheden i Rødding.

Søndag den 27. september kl. 14.00 Ødis Kirke, Ødis Byvej 1, 6580 Vamdrup. Kaffebord på Skamlingsbanken. Planlægningsmøde.

OKTObeRSøndag den 4. oktober kl. 10.30. Strib kirke. CE Derefter frokost i Strib sognehus.

ANNONceR