Syddanmark NU Nr. 09

NO.0904 / En plan for hele regionen

06 / Det gode liv

15 / Syddanmark I TAL

24 / Hvordan findes fremtiden?

28 / En københavner på Ærø

30 / Truslen fra Femern

32 / Der ligger en havn ved E45

34 / Fra svejser til sosu-assistent

Mennesker og Muligheder Mødes

FOKUS: det gode liv

Rid KæpheSten i Samme Retning

BLIv BArE SIDDENDE på DIN kÆpHEST – mEN vÆr SøD AT rIDE I SAmmE rETNINg SOm OS ANDrE!

/ 24

TEmA N ./

Side 2 | Syddanmark NU | August 2010

NO.09 / AUGUST 2010regional Udvikling i region Syddanmark står bag magasinet Syddanmark NU. Her får du spændende artikler om mennesker, virksomheder og myndigheder, der sætter deres præg på at udvikle regionen.

LÆS mErE på www.rEgIONSyDDANmArk.Dk/DETgODELIv

NO.0904 / En plan for hele regionen

06 / Det gode liv

15 / Syddanmark I TAL

24 / Hvordan findes fremtiden?

28 / En københavner på Ærø

30 / Truslen fra Femern

32 / Der ligger en havn ved E45

34 / Fra svejser til sosu-assistent

Mennesker og Muligheder Mødes

FOKUS: det gode liv

Rid KæpheSten i Samme Retning

BLIv BArE SIDDENDE på DIN kÆpHEST - mEN vÆr

SøD AT rIDE I SAmmE rETNINg SOm OS ANDrE!/ 24

TEmA N ./

UDgIvELSE region SyddanmarkDamhaven 127100 vejle

rEDAkTIONSøren Braun (ansvarshavende redaktør)Julie Ligaard vesterby (redaktør)peter Feldbergrune Stig mortensenOle SønnichsenLasse Hyldager

SkrIBENTErSune FaltherAnne-Sofie Storm wescheSøren Flott

DESIgN & prODUkTIONmediegruppen reklamebureau as

FOTOLasse Hyldager

pApIr SyDDANmArk NU er trykt på 135 gr. Silk,SyDDANmArk I TAL på 130 gr. Sorperset og omslag på 300 gr. Silk.

OpLAg 10.000 stk.I 2010 udkommer Syddanmark NU i februar, april, juni, august, oktober og december.

DISTrIBUTION post Danmark

FOrSIDEElsebeth Fogh, coach

/ 24

/ 14

/ 32

/ 28

/ 34

ISSN 1903-7473ISSN 1903-8445 (Online version)

August 2010 | Syddanmark NU | Side 3

SYddanmaRK i taL:15 / BOrgErNE HAr OrDET Ut eaque lia commolum il militatqui alit esto blabo. Ut quuntur

estorere natiume nduntib usandic iatur, sitias simperume odi conse peditiscit ati aut hari aspelit, que dunda voluptat am am aut et a aciis accatem hitataque non pligendio comnimet ut apit, ipsapitat.

Ideer, rIs og ros har du gode ideer til artikler eller andet i syddanmark nu, er du velkommen til at sende en mail til redaktionen på:[email protected] Adressen kan du også bruge, hvis du vil af med ris eller ros til indholdet.

DETTENUmmEr04/ Regionen har en plan Den regionale udviklingsplan skal

tage højde for både lokale, nationale og globale udfordringer.

06 / FOKUS: det gode liv

15 /SYddanmaRK i taL: tilliden trives

23/ Kort nyt

24/ Regionen skal i kontakt med sin vision

vi har sendt regionen til coach Else-beth Fogh for at høre, hvordan man møder fremtiden bedst muligt.

28 / Farvel København - goddag Ærø Lisbeth kristine Cedray nyder livet

som selvstændig på Ærø.

30/ Europas blindtarm Jylland risikerer at ende som Euro-

pas blindtarm, når Femernforbindel-sen står færdig.

32/ Havnen ved motorvejen Direktør Henry Dyrlund føler, at han

har skiftet job hvert 5. år - selv om han har været det samme sted i 20 år.

34/ Fra kedeldragt til kittel Lene Andersen er godt i gang med

at omskole sig fra svejser til sosu-assistent.

SYddanmaRK i taL15 / TILLIDEN TrIvES rEgION SyDDANmArk HAr kOrTLAgT, HvOrDAN DET STår

TIL mED DEN SOCIALE kApITAL. LÆS, HvAD DET BETyDEr, Og HvAD mAN kAN BrUgE DET TIL.

Det gode liv er målet for den nu-værende regionale udviklings-plan. Den blev vedtaget af re-

gionsrådet i 2008, og nu går arbejdet med at skabe den næste plan i gang.

Tiderne har skiftet siden tilblivelsen af den første plan, hvor optimismen og væksten boblede derudaf. Nu er det helt andre vinde, der blæser efter fi-nanskrise og økonomiske stramninger. Det er faktisk blevet endnu mere vig-tigt at stå sammen i regionen, så vi står stærkere rustet til at håndtere fremti-dens udfordringer.

Denne udgave af Syddanmark NU er et temanummer, hvor vi sætter fokus på nogle af de udfordringer, der er i vo-res del af landet. Nogle steder har man fundet løsninger, som andre kan have gavn af - og det understreger, hvor vig-tigt det er at lave en fælles plan.

Undervejs i magasinet kan du også læse, hvad 17 af regionens borgmestre mener, er deres kommunes største ud-fordring.

24. august vil mange af dem også være til stede, når regionen kickstarter pro-cessen med at skabe den næste plan. Til kick-off konferencen ridses fremtiden

op og der kommer input til, hvad der ellers skal være fokus på.

I løbet af efteråret kommer regional ud-vikling på besøg hos alle kommuner for at blive klædt endnu bedre på til 1. halvår 2011, hvor skrivefasen går i gang.

I 2. halvår 2011 kommer planen i hø-ring, og i 2012 vedtages den endeligt.

Sammen Om det gOde LivDET Er NU, DU kAN vÆrE mED TIL AT FOrmULErE måLENE

FOr DEN kOmmENDE rEgIONALE UDvIkLINgSpLAN.

Tekst: Julie Ligaard vesterby


"At slås om arbejdspladser kommunerne imellem skal vi udover. Arbejdspladsen skal være i regionen. Det, der er positivt for én kommune, vil også smitte af på de andre. Det er der, vores største opgave er."Lasse krull (C), formand for det særlige udvalg vedrørende ny regional Udviklingsplan

Kvinderne har forstået bedskabet om, hvor vigtigt det er at tage en uddannelse. Desværre ender mange af dem med at vende ryggen til det lokalsamfund, de kom fra. I det værste fremtidsscenarium betyder det, at der kun er gamle mænd på knallert tilbage i de mindre byer.


regIoNeN HAr eN PLAN

Tekst: Sune FaltherFoto: Lasse Hyldager

DEN rEgIONALE UDvIkLINgSpLAN SkAL TUmLE mED mANgE

FOrSkELLIgE UDFOrDrINgEr Og rUSTE rEgIONEN mOD UDkANTS-

prOBLEmErNE. ALTErNATIvET Er NEmLIg IkkE OpmUNTrENDE.

I filmen ’Frygtelig Lykkelig’ skildres den vestlige del af Søn-derjylland som en egn, hvor håbet om fremtiden rejste med den sidste bus.

Her er, som hovedpersonen Ingelise udtrykker det, ’kun mudder og køer – og gummistøvler’. Om nogle år kan det være, der kun er mudderet tilbage. For fremskriver man den nuværende udvik-ling, så er det kun den danske nedbør, der forhindrer støvbol-dene i at trille gennem de tomme gader i spøgelsesbyerne i det sydvestlige Danmark. Og ikke kun her, for store dele af region Syddanmark er under pres:

– Ser vi bort fra vore tre lokomotiver – Odense, Esbjerg og tre-kantområdet – er vi et stort udkantsdanmark. Det, fremskrivnin-gerne viser, er bestemt ikke noget at sigte efter, siger Lasse krull (C), formand for regionsrådets særlige udvalg vedrørende ny regional Udviklingsplan.

De dystre fremtidsudsigter er en del af virkeligheden i region Syddanmark.

Den anden del er de muligheder, der også ligger i en krise. De syddanske områder har mange kræfter, som skal bruges rigtigt. region og kommuner skal turde adskille sig og udnytte de frem-tidige globale tendenser.

Det er med det afsæt, regionen har indledt et arbejde med en regional udviklingsplan, som skal finde alternativer til de scena-rier, hvor man lader stå til:

– planen er den scene, vi har til at få 22 kommuner og et hav af interessenter, virksomheder og uddannelser til at spille sammen, siger Lasse krull.

Udviklingsplanen skal bidrage til at sikre sammenhængskraften på tværs af kommunale skel og lokale hensyn. Den skal se de enkelte kommuners planer i lyset af en større sammenhæng, som både er global og national. For det er ikke et isoleret problem, at Langeland eller Als har det svært:

– Udviklingsplanen skal præsentere vores svar på den ud-kantsproblematik. men planen gør det ikke alene. vi skal have institutionerne, organisationerne og virksomhederne med, siger Lasse krull.

Den regionale udviklingsplan skal give et bud på udfordringerne til både vækst- og udviklingsområder. men også et bud på, hvordan visionen om det gode liv kan forme sig for borgerne i region Syddanmark, og den tager hånd om emner som vækst i erhverv og arbejdspladser, uddannelse, viden, gode steder at bo, trafik, oplevelser, kultur og fritid og meget andet. Og så kan regionen i øvrigt glæde sig over, at planen er mødt positivt fra kommunerne:

– Der er en stigende erkendelse i kommunerne af, at det er en regional opgave at se tingene i helikopterperspektivet og være en samlende kraft. men man skal i kommunerne både se på, hvad regionen kan hjælpe kommunen med, men også hvad kommunen kan hjælpe regionen med, siger Lasse krull.

• At de nødvendige besparelser på driften ikke dræber initiativ og udviklingslyst • At kunne rekruttere dygtige og engagerede medarbejdere• At skabe vækst via erhvervsudvikling og bosætning.Jens Christian Gjesing (A), Haderslev Kommune

BoRGmESTER-RUNdEvi spurgte 17 borgmestre, hvad den største

udfordring i deres kommune er de næste fem år?

Læs de andre på de følgende sider


fokus: det gode liv

• Sikre balance mellem de kommunale udgifter og indtægter• Udbygge og cementere Esbjergs rolle som Danmarks Offshore Center• Fastholde og udbygge Esbjergs position som stærk uddannelsesby. Johnny Søtrup (V), Esbjerg Kommune

Tekst: Søren FlottFoto: Lasse Hyldager

UDDANNELSE Er rEgION SyDDANmArkS AkILLESHÆL BåDE NU Og

I FrEmTIDEN. DET LAvE UDDANNELSESNIvEAU gør DET IkkE BLOT

SvÆrT AT SkABE økONOmISk vÆkST, mEN FOrrINgEr DIN, mIN Og

vOrES LIvSkvALITET.

Fadene bugner af friske, danske jordbær og saftig vandmelon. mor suser rundt og sørger for, at alle

har champagne i glassene, og far drikker øl med de unge mænd, mens han klasker dem på skuldrene. Alt for hurtigt fortsæt-ter drengene og pigerne med lastbil eller hestevogn til næste forældrepar, indtil det bliver morgen, og hat efter hat får et hak i svedremmen som bevis på, at man har holdt ud og set solen stå op.

Der er grund til at fejre de unge menne-sker, der for ikke så længe siden blev stu-

denter fra landets tekniske skoler, almene gymnasier og handelsskoler. Danmark har hårdt brug for dem og de uddannelser, de forhåbentlig fordyber sig i, når de sidste studentergilder er slut. For sammenlignet med andre lande dropper alt for mange ud af ungdomsuddannelserne og bliver aldrig fejret som deres jævnaldrende, som netop har fået de eftertragtede hvide huer med farvede bånd.

En spildt resurse Det er der ikke mange unge, der ople-ver i de øvrige nordiske lande. I Sverige

er hele 95 % af de unge i gang med en ungdomsuddannelse, mens tallet i Fin-land og Norge ligger på henholdsvis 94 og 88 %.

I Danmark er det blot 80 %, der gennem-fører en ungdomsuddannelse, og når det gælder region Syddanmark er tallet endda nede på 79 %.

med andre ord: Hver femte dansker hol-der op med at gå i skole efter 9. eller 10. klasse.

DET gODELIv påvIppEN

Hvad er den største udfordring for

din kommune de næste fem år?

BoRGmESTER-RUNdE

Desværre er det økonomien. Aftalen mellem KL og regeringen om nulvækst i kommunerne betyder reelt minus-vækst for os. Vi har dog en god udfordring: Store projekter, som skal udvikle Odense til fortsat at være en god by at leve og drive virksomhed i. Anker Boye (A), odense Kommune




Hvordan skal fremtidens lokumslæsning være på syddanske toiletter - Anders And eller Mandag Morgen?

BoRGmESTER-RUNdE


fokus: det gode liv

At sikre den rette balance mellem forventninger til den kommunale service og hverdagens udbud af samme. Vi oplever, at presset på velfærden stiger drastisk i takt med forventningerne til samme – samtidig bliver Danmark som samfund presset hårdere og hårdere udefra, og bl.a. den demografiske kendsgerning synes at betyde nogle voldsomme ændringer af velfærdssam-fundet. Det er nok vores største udfordring at få disse ændringer til at falde mest muligt positivt ud.Thomas Kruse Banke (V), Fredericia Kommune

– Der er tale om et kolossalt spild af po-tentiale, for uddannelse er helt centralt – både for individet og for samfundet, siger kresten Nordestgaard Laursen, der er chef-analytiker i regional Udvikling.

Risiko for arbejdsløshedFør i tiden var det ikke nødvendigvis et problem. Over hele landet fandtes land-brug og fabrikker, som altid kunne bruge et par flittige hænder, der bedre kunne tage fat om redskaber end bøger. Sådan er det bare ikke mere.

Teknologi har overtaget mange af de op-gaver, som mennesker udførte før, mens andre job er blevet så komplicerede, at de også kræver en tur omkring eksamensbor-

det først. Og så er tusinder og atter tusin-der af arbejdspladser – især for ufaglærte – rykket til lande som Indien og kina, hvor lønningerne er lavere og omkostnin-gerne mindre.

Analytikerne kresten Nordestgaard Laur-sen, Johanna Lundström og deres kolleger fra regional Udvikling har kigget på tal-lene, og der er ikke meget håb for de unge, der dropper ud af gymnasierne.

– Ser vi udelukkende på de job, der kan udføres af ufaglærte, står vi til at miste

35.000 arbejdspladser frem mod år 2017 – og det er alene i region Syddanmark, siger Johanna Lundström.

Folk med en erhvervsuddannelse – f.eks. butiksansatte, frisører og håndværkere – vil også opleve, det bliver sværere at få sig et job, selv om et tab på omkring 8.000 stillinger ikke er lige så katastrofalt. Slet ikke når man tager i betragtning, at faldet hovedsageligt skyldes de store årgange, der går på pension.

Det, som er vigtigt at bide mærke i, forklarer kresten Nordestgaard Laursen og Johanna Lundström, er, at det forholder sig om-vendt for den del af befolkningen, som har fået sig en videregående uddannelse – hvad enten den er kort, mellemlang eller lang. For dem – og kun dem – ser fremti-den lys ud, for der er brug for ingeniører, designere, økonomer, sygeplejersker, pæ-dagoger og lærere.

Højtuddannede efterlysesFor region Syddanmark bliver situationen yderligere kom-pliceret af, at de højtuddan-nede i stort tal vælger området fra, når de skal finde et sted at arbejde og bo, når de har fået deres eksamensbevis.

Tallene fra regional Udvikling viser, at der naturligt nok er flest indbyggere med en lang eller mellemlang videregående uddannelse omkring de store universitetsbyer, og at jo længere væk fra århus, Aalborg, Odense og køben-havn man kommer, desto færre bliver an-delen af veluddannede borgere. I de fleste

regionsyddanmark.dk/detgodeliv bliver stedet, hvor du kan følge arbejdet med at skabe regional udviklingsplan. det er også her, du finder tidligere udgaver af syddan-mark nu, tal og rapporter og meget andet spændende materiale.

"I de fleste kommuner i Region Syddanmark ud-gør de bedst uddannede således under 20 % af befolkningen."Johanna Lundström, regional Udvikling



BoRGmESTER-RUNdE


– Uanset om vi kigger på job, indkomst, sundhed – ja, selv fedme og ensomhed – så er uddannelse det helt afgørende para-meter for, hvordan vores liv kommer til at forme sig, siger Johanna Lundström.

Udviklingen forstærkes endda af, at de unge og veluddannede forlader regio-nen. Når de resursestærke rejser væk, bliver der færre til at bidrage til de op-gaver, som samfundet tager sig af, og dermed bliver endnu flere påvirket af situationen i hverdagen.

Det er ingen nyhed, at vi bliver færre og færre, som skal forsørge flere og flere i Danmark, men nye tal fra region Syddan-mark viser, at udfordringen bliver særlig vanskelig her. Hvor hver person i den ar-bejdsdygtige alder – hvad enten man er i arbejde eller ej – skal forsørge sig selv plus 0,86 person, ser det tal ud til at stige til over 1,1 person i 2029. For de hårdest ramte kommuner i regionen er tallet helt oppe i nærheden af 1,3.

– Til den tid kan man forestille sig, at det vil være helt umuligt at skrue de kommu-

nale budgetter sammen, forudser kresten Nordestgaard Laursen.

Et glimt af håbUmiddelbart kunne situationen – og den fremtid, der venter i fremskrivningerne fra regional Udvikling – virke uover-kommelig, men der er trods alt også håb.

I og med at uddannelse har så stor betyd-ning for de udfordringer, som kommuner-ne, regionen, virksomhederne og vi alle som borgere står overfor, er det tydeligt, hvor man skal sende kavaleriet hen. Får man løst problemet med de unge, der ikke får sig en studenterhue, vil mange af de andre vanskeligheder blive lettere at over-komme.

men det sker selvfølgelig ikke af sig selv.

på de følgende sider kan du læse om et par af de initiativer, som skolefolk i regio-nen har taget for at styrke uddannelses-niveauet, ligesom tre unge studerende også giver deres forslag videre.

At der er benhård fokus på, at budgetter følges, samtidig med at skabe ram-mer for vækst. Derfor har vi i Kolding Kommune stor fokus på at gennemføre effektiviseringstiltag ud fra, at det ikke må betyde serviceforringelser for borgerne. En af de andre store udfordringer er at få skabt plads til forebyg-gelse. Når økonomien er stram, er risikoen, at vi slukker ildebrande i stedet for at forebygge, at de opstår. Jørn Pedersen (V), Kolding Kommune

kommuner i region Syddanmark udgør de bedst uddannede således under 20 % af befolkningen, og sådan vil det stort set også se ud frem mod 2017.

Ikke alene får færre unge som nævnt en uddannelse her i regionen, men det er også vanskeligt at lokke de unge men-nesker, som tager til de store byer for at læse videre, tilbage igen, så området kan få gavn af deres evner.

Vækst i fareresultatet er kort sagt færre kloge hoveder i region Syddanmark. Ser man på f.eks. IT- og kommunikationsbranchen i Dan-mark, er omkring hver fjerde medarbejder højtuddannet. I region Syddanmark må tilsvarende virksomheder nøjes med en andel på 14 %. Og den tendens ses i alle brancher.

– Det kan dels skyldes, at der her i region-en ikke er en stærk tradition for at ansætte akademikere, og at det samtidig er svært at få fat i de veluddannede til denne del af landet, forklarer kresten Nordestgaard Laursen.

Og da alle er enige om, at væksten nu og i fremtiden skal komme fra viden, gode ideer, innovation, design og iværksætteri frem for produktion, er det altafgørende for erhvervslivet i denne del af landet at vende udviklingen.

det gode livDet handler imidlertid ikke kun om vækst. mangel på uddannelse fører mange andre ting med sig, som påvirker den enkeltes livskvalitet.

"Uanset om vi kigger på job, indkomst, sundhed – ja, selv fedme og ensomhed – så er uddannelse det helt afgørende parameter for, hvordan vores liv kommer til at forme sig"Johanna Lundström, analytiker



BoRGmESTER-RUNdE


fokus: det gode liv

Egentlig handlede det blot om pladsmangel på varde Handels-skole og Handelsgymnasium.

– Før i tiden handlede undervisning om ét lokale, én klasse, én lærer og 45 minut-ter, men vi havde brug for studieområder og fællesarealer til f.eks. gruppearbejde og arrangementer for hele skolen, fortæller forstander vagn Jørgensen.

Løsningen blev imidlertid helt, helt an-derledes, end nogen havde forestillet sig dengang tilbage i 2003.

I et enestående samarbejde mellem politi-kerne i byrådet, det lokale erhvervsliv, det almene gymnasium, vUC og altså varde Handelsskole og Handelsgymnasium, er en hel lille uddannelsesby ved at skyde op lidt uden for byen: Campus varde.

Uddannelse – og meget mereAlt i alt kommer projektet til at koste 100 mio. kr., og det vil ifølge vagn Jørgensen få

kæmpe betydning. Ikke blot for skolerne men for alle i hele varde kommune.

– Det handler ikke blot om uddannelse, for uddannelse hænger sammen med er-hvervspolitik og bosætning. Skal vi have råd til velfærd fremover, kræver det bl.a., at de unge har adgang til en uddannelse, og at vi kan efteruddanne dem, som al-lerede arbejder i de lokale virksomheder. Samtidig skal varde kommune være et rart sted at bo, og en af de ting tilflyttere ser på, er muligheden for gode skoler til deres børn, forklarer han.

Når Campus varde står klar, vil lærere, elever og erhvervsliv fremover kunne finde 10. klasse-center, Ungdommens Ud-dannelsesvejledning, det almene gymna-sium, handelsgymnasium, vUC og mu-ligheder for efteruddannelse under ét og samme tag.

84 % er ikke nokEt af de helt store mål med Campus varde


vI HAr ET ANSvAr, SOm Er END OS SELvSTØRRE

er at fastholde de unge i uddannelsessyste-met. For selv om 83 % af skoleeleverne får en ungdomsuddannelse – mod 81 % i re-gion Syddanmark generelt – er 17 % stadig et stort spild af potentielle talenter, mener vagn Jørgensen.

– De elever, der kommer til at gå i 10. klasse på Campus varde, vil opleve et helt andet ungdoms- og studiemiljø, som vil gøre det mere attraktivt at læse videre, og det vil blive nemmere at sætte ind med alternative til-bud til dem, der ellers ville være droppet ud efter folkeskolen eller i løbet af de føl-gende tre år, forklarer forstanderen.

Samtidig vil både elever og lærere opleve en helt anden form for samarbejde på tværs af både skoler og årgange. gymnasielærere vil kunne følge undervisningen i 10. klasse og omvendt. Eleverne vil få flere valgfag at vælge imellem og opleve forløb med ”kol-leger” fra andre uddannelser. Og lærere vil kunne dele ud af deres viden på flere for-skellige skoler.

CAmpUS vArDE Er TÆT på AT vÆrE EN rEALITET. I FrEmTIDEN vIL

DE UNgE I vArDE kOmmUNE – Og DErES LÆrErE – BLIvE EN DEL

AF ÉT STOrT UNDErvISNINgSmILJø, DEr TILSAmmEN SkAL SIkrE

ENDNU FLErE EN UDDANNELSE.

Vi er en kommune i vækst. Vi får flere indbyggere. Det er positivt og skaber grobund for udvikling. Samtidig er det med til her og nu at øge udgifterne i en økonomi, som i forvejen er presset som i andre kommuner.Egon Fræhr (V), Vejen Kommune



BoRGmESTER-RUNdE


FordommeFor vagn Jørgensen ligger den største ud-fordring da også i mødet mellem de for-skellige institutioner. Der er nemlig ingen hemmelighed, at både lærere og elever på de enkelte skoler kan have temmelig fast-tømrede holdninger om elever og lærere fra andre uddannelsesinstitutioner.

– vi har alle sammen klare fordomme om hinanden, men vi må og skal sætte os ud over dem, for vi har et mål, der er større end os selv, og som rækker ud i fremtiden. Arbejdspladser forsvinder, og skaber vi ikke nye, ender vi i et skrækscenarie, hvor alt, hvad vi har tilbage, er at iføre os folke-dragter og vise tyskere rundt om sommeren, siger forstanderen.

Befolkningstilbagegangen skal stoppes og vendes. Det forudsætter først og fremmest attraktive arbejdspladser. Derfor har vi besluttet en offensiv erhvervsstrategi, hvor ønsket om udbygning af infrastrukturen med en parallelmotorvej i vest er et af de bærende elementer.Laurids Rudebeck (V), Tønder Kommune

ALLe BIdrAger

Campus varde er blevet til i et sam-arbejde mellem skoler, erhvervsliv og varde kommune.

kommunen bidrager med 15 mio. kr.

lokale virksomheder – og private – donerer også 15 mio. kr. til projektet.

varde handelsskole og handelsgym-nasium sælger grunden i byen, hvor skolen ligger nu, og det giver sammen med et realkreditlån 37 mio. kr.

det almene gymnasium ligger i for-vejen på stedet, hvor Campus varde er ved at skyde op, og bygges sammen med dette.



BoRGmESTER-RUNdE


fokus: det gode liv

ventetiden er det værste. Og faktisk kan rektor Bente Høyer og hendes kolleger på Teknisk gymnasium

Sønderjylland ved EUC Syd ikke gøre ret meget andet end at vente. De har gjort, hvad de kunne.

gennem et forløb på over et år er der blevet skrevet ansøgninger og betalt gebyrer, lærerne har været på kurser, og både le-delsen, de ansatte, lokale virksomheder, forældre og elever har gjort deres for at overbevise organisationen bag den in-ternationale gymnasieuddannelse IB Di-ploma programme om, at Teknisk gym-nasium Sønderjylland skal være IB world School.

– Nu har vi så papir på, at vi er godkendt internationalt, så næste skridt er at blive godkendt af ministeriet, fortæller Bente Høyer.

Fra industri til videnSom i resten af region Syddanmark har Sønderjylland brug for flere veluddan-nede unge. Alt for få gennemfører en ung-domsuddannelse, der er forudsætningen for at kunne læse videre, og rektor håber, at den internationale linje kan være med

til at begejstre de unge, der i dag går i de ældste klasser i regionens folkeskoler.

– Industriarbejdspladserne forsvinder, og skal vi konvertere dem til vidensjob, må vi bl.a. styrke det globale i uddannelserne, så vores unge mennesker bliver forberedt til fremtiden, siger Bente Høyer.

Og kloge hoveder, der kan begå sig i en globaliseret verden, er netop, hvad mange af de store sønderjyske virksomheder har brug for, hvis de skal klare sig i den inter-nationale konkurrence, der kun bliver hår-dere i årene, der kommer.

Fra 1. klasse til universitetOg det handler ikke kun om de danske elever. Hidtil har en af hindringerne for at tiltrække højt specialiserede medarbejdere fra andre lande været manglen på velegnede uddannelsestilbud til familiernes børn.

Der findes ganske vist en international grundskole i området, og det er også mu-ligt at gennemføre en uddannelse på en-gelsk på Syddansk Universitet, men der er et hul i systemet, når det gælder årene mellem skole og universitet. men består Teknisk gymnasium Sønderjylland eksa-men i Undervisningsministeriet, vil det hul blive lukket, så børn og unge kan gen-nemføre en hel uddannelse på engelsk fra 1. klasse til en kandidatgrad i region Syd-danmark.

– Danmark kan ikke lukke sig om sig selv, og det kan vi heller ikke i Sønder-jylland. vi er afhængige af verden om-kring os og må gå til den med et globalt mindset, mener Bente Høyer.

men foreløbig kan rektoren og hendes kolleger altså ikke gøre andet end at vente.


TEkNISk gymNASIUm SøNDErJyLLAND kAN BLIvE DEN FørSTE

TEkNISkE SkOLE I DANmArk, SOm Får EN INTErNATIONAL IBO-gOD-

kENDT LINJE. ErHvErvSLIvET Er BEgEJSTrET, Og NU mANgLEr BLOT

mINISTErIETS gODkENDELSE.

NY uddANNeLse VIL gAVNe HeLe sØNderJYLLANd

"En IB-diplomuddannelse vil være af afgørende betydning for Danfoss A/S og virke som et stærkt argument både i rekruttering og fastholdelse af højt-uddannede, globalt orienterede medarbejdere."Fra Danfoss’ støtteerklæring til Teknisk gymnasium Sønderjylland

• Alle unge i uddannelse • Udvikle det nære kommunale sundhedsvæsen • Klimaindsats • Sikre et økonomisk grundlag for at opretholde et rimeligt serviceniveau

på velfærdsområderne • Udforme Vision 2017 - i lyset af den aktuelle økonomiske situation.Finn Brunse (A), Assens kommune



BoRGmESTER-RUNdE


IB dIPLoMA ProgrAMMe

iB diploma Programme er et inter-nationalt undervisningsforløb, der i danmark svarer til gymnasieniveau.

Programmet er internationalt anerkendt og giver dermed eleverne adgang til videre uddannelse i forskellige lande i hele verden.

der undervises på engelsk i alle fag – med undtagelse af sprogfag som tysk og fransk.

På teknisk gymnasium sønderjyl-land vil der være særlig vægt på naturvidenskabelige fag, men eleverne skal også kunne vælge humanistiske fag, it, matematik og kreative fag. Mindst tre af de seks fag skal være på højniveau.

det er meningen, at iB diploma Programme skal tilbydes fra 2011, og at man vil optage 50-60 elever i første omgang.

Man kan læse mere om programmet på www.ibo.org og www.eucsyd.dk

At værne om velfærdssamfundet, selvom det er svære økonomiske tider med finanskrise og snævre økonomiske rammer. Vi skal ikke ødelægge alt det, generationer har brugt årtier på at bygge op, men tværtimod udvikle vel-færdssamfundet, så vi fortsat har en offentlig service, som tilgodeser moderne familiers behov. Vi skal bl.a. vende udviklingen og føre midler fra specialområdet og tilbage til normalområdet. En stor del af udfordringen handler om at tænke nyt og anderledes. Vi skal udfordre hinanden på at få skabt holdbare kommunale løsninger med mere service for de samme penge eller samme service for færre penge.Steen Dahlstrøm (A), middelfart kommune



BoRGmESTER-RUNdE

De kan tillade sig at slappe af i so-len i parken ved Aarhus Univer-sitet, for nu er eksamenerne over-

stået for i år, men ellers har både kristina Schmidt Aaes, Linea Søgaard-Lidell og Carsten Lund travlt med studierne i den jyske hovedstad, som alle tre er begejstrede for.

– Aabenraa var det sidste sted, jeg ville læse til pædagog. Jeg har lidt et indtryk af, at byen er dødens pølse, siger Carsten med et glimt i øjet.

kristina og Linea griner og nikker. Når det gælder studiemiljø, er der ingen by, der kan måle sig med århus, mener de, så ingen af de tre unge undrer sig over, at mange af deres jævnaldrende forlader region Syd-danmark til fordel for netop århus eller københavn.

Hjem til Toftlund?Til gengæld ser kristina, Linea og Carsten meget forskelligt på muligheden for at vende tilbage til region Syddanmark, når de er færdige med studierne.

– Jeg er nok lidt af en bonderøv og kan godt føle mig lidt indelukket i en lejlighed i storbyen, så jeg er ikke afvisende over for

tanken. Desuden får man jo meget mere for pengene dernede, når man køber hus, pointerer Carsten, der også vægter det højt, at han vil se meget mere til sin familie, hvis han flytter til vejle eller kolding.

For kristina er der ingen tvivl. Hun vil hjem. måske ikke lige til landsbyen på Nor-dals, men Sønderborg vil hun gerne bo i.

– Jeg kan mærke, jeg har hjemvé. Jeg vil nok savne bylivet i århus, men til den tid regner jeg med at skulle stifte familie og få mere ro på det hele, siger hun.

Linea drømmer derimod om et job som journalist i Bruxelles.

– Jeg kan godt se pointen i billigere huse og tryghed for børnefamilier, men nu har de jo altså også børnehaver i Bruxelles, og jeg tror godt, jeg kan få familieliv til at passe ind i en livsstil, hvor der også sker noget på det faglige plan, mener hun.

Regionen må oppe sigmens de tre studerende har forskellige planer for fremtiden, er de enige om, at region Syddanmark må oppe sig, hvis de unge skal vende hjem og bruge deres ud-dannelser dér, hvor de kommer fra.

– Det gælder om at aflive myterne om ud-kantsdanmark og ”Det mørke Jylland” og i stedet få de positive historier frem, siger Linea.

De tre nævner hurtigt historier om elen-dig kollektiv trafik, skolelukninger og sociale problemer og efterlyser samtidig fortællinger om spændende arbejdspladser og internationalt udsyn.

– Der tales meget om, at vi humanister kan bruges i virksomheder, fordi vi tænker kreativt, men jeg er slet ikke klar over, om erhvervslivet dernede bruger os, siger kristina.

Carsten og Linea er enige. Det handler om, at region Syddanmark skal blive bedre til at gøre de studerende opmærk-somme på de fordele, der er ved at flytte dertil – lige fra lave huspriser til infor-mation om arbejdspladser med interna-tionale muligheder.

– regionen kunne jo begynde med at være med til Company Dating på Aarhus School of Business (en slags speed dating for virk-somheder og studerende, red.), så den bliver mere synlig, foreslår Linea.


DE kOmmEr FrA SyD- Og SøNDErJyLLAND, mEN DE LÆSEr I årHUS. DE SEr FOrSkEL-

LIgT på IDEEN Om AT vENDE TILBAgE, mEN DE Er ENIgE Om, AT rEgION SyDDANmArk

må SÆLgE SIg SELv LANgT BEDrE TIL UNgE mENNESkEr.

JA, NEJ, måSkE…

krIstINA scHMIdt AAes, 23 årKommer fra: Stolbro på NordalsStudie: Kunsthistorie på Aarhus Universitet.

LINeA sØgAArd-LIdeLL, 23 årKommer fra: EsbjergStudie: Europæiske studier på Aarhus School of Business.

cArseN LuNd, 24 årKommer fra: ToftlundStudie: Pædagog på Jydsk Pædagog-Seminarium.



Vidste du, at...Mikkel Hemmingsen kan ikke længere nøjes med at skrive direktør for Regional Udvikling på sit visitkort. Før sommerferien blev han nemlig også udnævnt til direktør for hele Region Syddanmark.

DEN SyDFyNSkE FrEmTIDSFABrIkSyddansk vækstforum støtter det sydfynske ”Fremtidsfabrikken” med ca. 16 mio. kr. Der findes et dokumenteret kreativt potentiale i fire sydfynske kommuner, og i 2009 viste en kortlægning, hvad der skulle til for at støtte de kreative entreprenører. pen-gene skal bl.a. bruges til etablering af Iværksætterhus Fremtidsfabrikken.

IDE- Og prOJEkT-BørS FOr mEDArBEJDErEregionens ca. 26.000 medarbejdere behøver ikke at brænde inde med gode ideer. De kan komme af med dem på en ny ide- og projektbørs, som regionen står bag. Ideen kan præsenteres på hjemmesiden invia.nu. Så bliver den vurderet og fulgt af et in-novationspanel, som skal forvandle de bedste ideer til færdige løsninger. Til efteråret åbnes hjemmesiden også for patienter, pårørende, borgere, videns- og uddannelseinstitutioner samt virksomheder, der ønsker at bidrage med ideer og midler til at udvikle dem.

nogle af byggekranerne kommer ikke til at samle støv i regionen de kommende år. regionsrådet har nemlig fremskyndet flere store byggeprojekter i det syd-danske, og der kan tages spadestik til noget af det allerede i efteråret. det er bl.a. sygehusene i esbjerg, Aabenraa, svendborg og odense, der får glæde af fremskyndingen. der bliver også investeret i en række fælles it-systemer på sundhedsområdet og i energispareprojekter på regionens bygninger.

996 miO. KR.

Hvad vil det betyde for vækst og udvikling, hvis A11 i Syddanmark og B5 i Nordtyskland bliver gjort flersporet? Det skal projektet ”In-frastruktur og Erhvervsudvikling ved vestkysten” undersøge. Det er EU's INTErrEg 4 A-program, der har støttet projektet med 1,45 mio. kr.

kAN AsfALt skABe Vækst?

NY VIdeN oM regIoNeNs turIsMeSyddansk Turisme kan snart tilbyde et helt nyt redskab: Forskellige former for analyse af branchen. målsætningen er at gøre analyserne så brugervenlige som overhovedet muligt. Det vil f.eks. betyde, at det ikke kun vil være tal, der analyseres – de mere bløde data som forbrugeradfærd og psykologiske karakteris-tika vil også være en del af materialet.

Hold øje med nyhedsbrevet på syddanskturisme.dk, hvis du vil vide mere om den nye service.

REGIONEN SKAL I KONTAKT MED SIN VISI N

Tekst: Sune FaltherFoto: Lasse Hyldager

DEN rEgIONALE UDvIkLINgSpLAN SkAL SkABE EN

BEDrE FrEmTID FOr rEgION SyDDANmArk. mEN

HvAD Er EN BEDrE FrEmTID? Og HvOrDAN

ArBEJDEr mAN måLrETTET på AT FINDE DEN?

vI SENDTE rEgION SyDDANmArk TIL COACH.



"Vi skal have en koncentreret, samlende indsats. Og det halter altså i dag."Elsebeth Fogh, coach


For nogle uger siden deltog busi-ness- og lifecoach Elsebeth Fogh i et seminar på Fyn. Her kunne hun

til sin overraskelse høre, at den fynske ro-botklynge har skabt et videns- og innova-tionsniveau, der er helt unikt. Ja, faktisk regnes Fyn for at være blandt de bedste robotmiljøer i verden.

– Det var dejligt at høre. men det var også helt nyt for mig, siger Elsebeth Fogh. Hun bor ellers på Fyn, hvorfra hun driver sin virksomhed og i øvrigt er meget aktiv. El-sebeth Fogh bruger eksemplet som en fin illustration på et af de problemer, vi slås med i den her del af landet:

– vi er ikke ret gode til at få de gode histo-rier ud. Når det er brok, så kan vi. men det positive går vi og putter med. Ærgerligt nok, siger Elsebeth Fogh.

Coach – ikke kirurg!Selv går hun ikke og putter med det po-sitive. Hun driver en selvstændig konsu-lentvirksomhed, hvor hun coacher både virksomheder, privatpersoner, organisa-tioner og foreninger, og hun gør det med succes.

Hendes mål er at arbejde tre dage om ugen, holde tre måneders ferie om året og have råd til begge dele – og det lykkes. vi har bedt hende tage region Syddanmark som klient.

regionen kan beskrives som en klassisk sammensat familie med dine, mine og vores.

Her er 22 styk i alt – og de er spredt ud fra varde i nordvest til Langeland i syd-øst med hver sine styrker og svagheder og indbyrdes alliancer og stridigheder.

Hver kommune har sin egenart og dialekt, og blandt indbyggerne er der – som tid-ligere beskrevet i Syddanmark NU - en skønsom blanding af gladiatorer og eks-perter, forsigtige mus og bonderøve i kedel-dragt.

Sådan skal det også være bagefter - vi har sendt regionen til coach; ikke plastikkirurg.

men regionen kunne nu alligevel godt tænke sig at veksle et par af kedeldragter-ne til forskerkitler. Og meget gerne finde et par veluddannede, fødedygtige kvinder til de egne af regionen, hvor det kniber. Og så også gerne fastholde bosætningen, tak. Sådan, tænker regionen, kan vi nemlig få et bedre liv – og det er det, der er det over-ordnede mål.

I kontakt med visionenmen: kan man overhovedet bevæge en re-gion? kan regionen udvikle sig i retning af ’det gode liv’?

– For at få forandring skal man vide, hvad man vil forandre sig fra og til, siger Else-beth Fogh:

– Så først og fremmest skal man have kon-takt med sin vision. visionen skal være som et brændeglas, der forstærker solens stråler. visionen skal være det, der kon-

centrerer alle kræfter, så der kan tændes ild. For der skal være tændt en ild, før noget kan brænde. Derfor er det vigtigt at kende visionen, siger hun.

visionen handler om at sætte sig nogle mål. I region Syddanmarks tilfælde er målet det gode liv, og vejen dertil er beskre-vet i den regionale udviklingsplan, hvor delmål som et højere uddannelsesniveau, en større tilflytning og en fastholdelse af bosætningen er vægtet højt.

– Når man sætter sig mål, skal man huske også at sætte målstreger. Så når man siger, man vil have flere højtuddannede, øge bo-sætningen, og skabe flere arbejdspladser, så skal man være konkret. man kan ikke fejre sine succeser, hvis man ikke ved, hvornår man er i mål, siger Elsebeth Fogh.

Und hinanden det gode livFår regionen sine mål konkretiseret, skal man dernæst huske at rose sig selv for at nå dem. Og her kniber det, siger Elsebeth Fogh:

– vi skal skabe det gode omdømme. vi har haft uheldige sager, men vi har også haft gode sager, som vi glemmer at få fortalt. Så en vej til forandring er også at få det gode budskab bredt ud, siger hun. Det gode budskab smitter nemlig. ganske som det dårlige gør det. regionen skal derfor ranke ryggen:

– man kan nemt ende i en tilstand af ”vi har problemer, kom og hjælp”. men vender man det om, så den hedder ”vi kan det og

"Jeg plejer at sige, at det er i orden, at vi rider på hver vores kæphest – bare vi gør det i samme retning!"Elsebeth Fogh, coach


det, kom og se”, så giver det positiv energi. Et eksempel på det er lukningen af Lindø-værftet. Det er blevet til en positiv historie om, at vi i LOrC (Lindø Offshore renew-ables Center, red.) arbejder målrettet med vedvarende energi og søger nogle løsninger, der er arbejdspladser og fremtid i. Det er positiv energi, siger Elsebeth Fogh.

Og nu vi er ved den del, så skal vi også huske at lade være med at slås indbyrdes. Det hindrer nemlig en udvikling:

– vi er så lille en region, at vi skal unde hinanden tingene. Det er, set fra et inter-nationalt perspektiv, fuldstændig ligegyl-digt, om man lægger et vindmøllecenter i munkebo eller Esbjerg. Så når folk i vest går op i limningen over, at esbjergenseren poul Nyrup støtter LOrC – hvordan kan

han være det bekendt?! – så er det et ud-tryk for, at vi ikke ser os selv som en en-hed, og at vi ikke føler et fælles, regionalt ejerskab, siger Elsebeth Fogh:

– Jeg plejer at sige, at det er i orden, at vi rider på hver vores kæphest – bare vi gør det i samme retning!

Spørg borgerneviljen til forandring handler i høj grad om at skabe motivationen mod en bedre fremtid. regionen skal sørge for, at de enkelte kom-muner får noget ud af det. Ellers er der intet ejerskab på projektet, og så går det dødt:

– what’s in it for me? er et helt klassisk spørgsmål, når man vil forandre. regionen skal derfor skitsere, hvad man får ud af det – men også, hvad der sker, hvis man

lader være. Så hvad er målet? Hvad skaber motivationen for at nå derhen? Og hvad sker der, hvis vi ikke gør det? Her det vig-tigt at huske på, at det er lige motiverende at arbejde sig hen mod et mål som at ar-bejde sig væk fra det, man ikke vil, siger Elsebeth Fogh.

man skal også være bevidst om, at regio-nens mål ikke nødvendigvis deles af alle, der bor i den:

– vi har forskellige kompetencer og for-skellige indgangsvinkler til udfordringen. Så man skal sørge for at bruge idekataloget fra borgerne for at sikre, at de mål, vi ar-bejder hen i mod, også er det mål, folk øn-sker. Når den gode tilværelse er målet, så må vi jo spørge dem, der skal have den, siger hun.

– Brug ideerne fra borgerne. Når den gode tilværelse er målet, så må vi jo spørge dem, der skal have den!, mener coach Elsebeth Fogh, der til ære for denne artikel har taget Region Syddanmark som klient.


FArvEL køBENHAvN– gODDAg ÆrøLISBETH krISTINE CEDrAy FANDT ET OvErrASkENDE STÆrkT krEATIvT mILJø

I DET SyDFyNSkE øHAv, HvILkET LETTEDE OvErgANgEN FrA AT vÆrE FAST-

ANSAT JOUrNALIST TIL EN TILvÆrELSE SOm SELvSTÆNDIg rEpOrTEr.

Du skal lige en tur med ud i haven, men pas på du ikke farer vild, siger Lisbeth kristine Cedray og griner med sin smittende, buldrende latter.

Have er nu lidt af en underdrivelse. Buske og blomster vokser vildt, et par små søer vrimler med grønne frøer, og små stier fører rundt i vildnisset, der fører lige ned til stranden.

– Det er mit ekstra kontor, bekendtgør freelancejournalisten, der tidligere har arbejdet på Ekstra Bladet i københavn og på Tv 2 øst, der dækker en stor del af Sjælland, men som nu er chef for sit eget firma, Ordministeriet.

– Før i tiden havde jeg lange vagter og mange deadlines, og det blev efterhånden hårdt både fysisk og mentalt at følge med, for-klarer hun. Derfor tog hun springet og flyttede til Det Sydfynske øhav – først til Langeland og så, for nylig, til Ærø.

Kreativt miljø– I begyndelsen sagde mine venner, at jeg ville få økuller, men jeg fandt hurtigt ud af, at jeg faktisk er lidt af en bonderøv, siger Lisbeth kristine Cedray og griner igen.

Hun fandt nemlig ud af, at der trods størrelsen bor mange men-nesker med en kreativ baggrund på øen, og at flere kunstnere, de-signere og skribenter kommer til. Det giver dels mulighed for at netværke på tværs af uddannelser og job, men det giver samtidig journalisten fra Sjælland adgang til en masse gode historier, som hun kan sælge til de dame- og ugeblade, hun skriver for.

– At der er så mange andre kreative mennesker på Ærø er et key point for mig. I københavn, århus eller Odense kan man selvføl-gelig sagtens bo lige ved siden af nogen, som har samme ønsker og værdier som én selv, men det er slet ikke sikkert, man opdager det, siger Lisbeth kristine Cedray.

Dertil kommer, at konkurrencen mellem freelancejournalister i de store byer er hård, og at deres ideer indimellem kan blive meget ens, fordi de befinder sig i det samme miljø.

opbakning fra kommunen– Jeg skrev på et tidspunkt til kommunen for at melde min an-komst, og så skrev de, at de glædede sig meget til, at jeg kom, at jeg skulle være mere end velkommen – det tror jeg bare ikke, man oplever ret mange andre steder, siger Lisbeth kristine Cedray,


• At gennemføre økonomisk genopretning • At gennemføre byggeri med afsæt i lokalplanerne for byudvikling • At tiltrække nye borgere og virksomheder • At vores prædikat som "udkantskommune" vendes fra at være noget

negativt til at være en særlig kvalitet.Curt Sørensen (A), Svendborg Kommune



BoRGmESTER-RUNdE


Den største udfordring for Ærø Kommune er efter min opfattelse at bevare øens selvstændighed. Kun herigennem kan vi bevare en ø med liv og initiativ året rundt. Det forudsætter, at vi har orden i eget hus, hvilket vil sige en fornuftig økonomi, så vi undgår yderligere afhængighed af andre, herunder staten.Karsten Landro (C), Ærø Kommune

da vi sidder i den lavloftede stue, hvor lyden af kvidrende fugle og kvækkende frøer er kommet lidt på afstand.

I det hele taget synes hun, at myndighederne på øen gør meget for at få nye til at flytte til Ærø. F.eks. står der snart ”Tilflytter-da-ting” i kalenderen – et arrangement, hvor nye beboere kan møde hinanden, blive vist rundt, danne netværk og spise sammen.

– Her er en helt fantastisk åbenhed, optimisme og imødekom-menhed, som Lisbeth kristine Cedray udtrykker det.

Ude i haven kommer to store hunde pilende op til huset. De er drivende våde efter at have plasket rundt med frøerne. Tilflytteren tilgiver dem dog hurtigt, selv om de ryster sig i muddervåde kaskader, for de er en stor del af hendes succes.

– Hundene giver mig struktur i mit arbejdsliv. De skal ud og luftes på bestemte tidspunkter, og det er, når jeg går rundt i denne smukke natur, at jeg får mine ideer.



BoRGmESTER-RUNdE


Den største udfordring i Varde Kommune er fortsat at have et økonomisk råderum, hvor der er plads til udvikling og vækst. Fokus vil primært være på at opretholde befolkningstallet, beskæftigelsen og udvikling inden for

turismen.Gylling Hahr (V), Varde Kommune

EUr pAS BLINDTArmDer er koldt i skyggen. Og Jylland og Fyn kan meget vel ende i skyggen, når

Femern Bælt-forbindelsen er en realitet, og trafikken glider ubesværet fra Hamborg mod Stockholm og omvendt - uden om vores region. Selv om det

ligger nogle år ud i fremtiden, er det en af de ting, man skal have i baghovedet, når den kommende regionale udviklingsplan skal formuleres. For hvordan skal vi forholde os til Femern-forbindelsen? Hvad kan vi gøre for at sikre, at der ikke bliver gabende tomt på motorvejene?

Tekst: Julie Ligaard vesterbyFoto: Lasse Hyldager

Når FEmErN BÆLT-FOrBINDELSEN STår FÆrDIg, vIL DEN TrÆkkE

ET STOrT LySENDE TrAFIkALT BåND FrA STOCkHOLm I NOrD TIL

BErLIN I SyD. JyLLAND kAN ENDE SOm EUrOpAS BLINDTArm.



BoRGmESTER-RUNdE


Vores største udfordring er at bevare Langeland Kommune som en selvstæn-dig kommune i disse svære økonomiske tider. Det bliver fortsat nødvendigt med et særtilskud til Langeland Kommune, hvis vi skal fortsætte som selv-stændig kommune. Omkostningerne på ældreområdet stiger, da vores andel af beboere over 65 år er 33 % over landsgennemsnittet. Bjarne Nielsen (V), Langeland Kommune

EUr pAS BLINDTArm



BoRGmESTER-RUNdE


Den største udfordring er at spare og på samme tid holde gang i investering-erne. Vi skal eksempelvis blive ved med at investere i turismen, for det er et af Kertemindes store aktiver.Sonja Rasmussen (Løsgænger), Kerteminde Kommune

HAvNEN vED mOTOrvEJEN




BoRGmESTER-RUNdE


Kommunens driftsbudget skal reduceres med 150 mio. kr. Målet er at finde mindst 2/3 via omstilling, effektivisering og innovation. Resten findes via egentlige besparelser og servicetilpasninger i et i øvrigt beskedent serviceniveau.Hans Jørgensen (A), Faaborg-midtfyn Kommune

TrODS krISEN kOm gATEwAy E45 – DANmArkS TrANSpOrT

CENTEr I vEJLE UD mED ET pÆNT OvErSkUD I 2009, Og Så HAr

vIrkSOmHEDEN OvEN I køBET kONSTANT vOkSEvÆrk.

Dengang for 20 år siden var der tale om en pionéropgave, og jeg kunne godt lide tanken om at starte noget

nyt op helt fra bunden, fortæller Henry Dyrlund, direktør i gateway E45 – Dan-marks Transport Center, om det job, han sagde ja til for to årtier siden. Ideen var at skabe en havn. Ikke i traditionel forstand med bassiner, kraner og tørdok men en havn for transportbranchen, hvor last-bilchauffører på ét sted kunne finde alt, hvad de kunne have brug for.

– man siger, at man bør skifte job hvert femte år, men jeg havde aldrig forestillet mig, at jeg ville kunne gøre det i samme virksomhed, tilføjer Henry Dyrlund, hvis arbejdsopgaver har ændret sig i takt med, at gateway E45 – Danmarks Trans-port Center har udvidet forretningsom-rådet.

meget mere end dieselI begyndelsen var det virksomheder, der levede af at betjene lastbilchaufførerne, der slog sig ned ved afkørsel 59 et par ki-lometer nord for vejlefjordbroen. Trans-portselskaber blev tiltrukket af beliggen-heden, tankstationer sørgede for diesel og vaskehaller, og autoværksteder tog sig af genstridige lastbiler.

med tiden fik andre virksomheder også øjnene op for havnen ved motorvejen, så man nu også finder hoteller, turistkontor, restauranter og supermarkeder, der især servicerer chaufførerne. på samme måde er banker, leasingselskaber og logistik-virksomheder dukket op, så gateway E45 – Danmarks Transport Center i dag dækker et areal på 70.000 kvadratmeter. men her slutter historien ikke.

– Som virksomhed må vi jo hele tiden udvikle os, siger Henry Dyrlund.

Som at bo på RådhuspladsenOg den udvikling tager endnu en gang udgangspunkt i den styrke, der startede eventyret ved motorvejen: Beliggen-heden.

Ikke færre end 70.000 biler, lastvogne og motorcykler passerer gateway E45 – Dan-marks Transport Center hver eneste dag, og bilisterne, chaufførerne og mC’erne lægger mærke til de ting, de passerer.

– Undersøgelser viser, at eksponerings-værdien for en virksomhed, der ligger her, er på en halv til en hel mio. kr. om året, og det svarer faktisk til at slå sig ned på råd-huspladsen i københavn, fortæller Henry Dyrlund.

Derfor har han og hans kolleger nu ka-stet sig over endnu et forretningsområde – virksomhedsdomiciler. Og det handler ikke om blot at smække en tilfældig kasse op ved motorvejen. Et domicil skal være iøjnefaldende og sende de rigtige signaler om det enkelte firmas værdier.

overskud trods kriseOg meget tyder på, at gateway E45 – Dan-marks Transport Center har fat i den lange ende. Selv om virksomheden måtte ned-skrive ejendommens værdi med 4 mio. kr. på grund af krisen, kom selskabet stadig ud af 2009 med et overskud på knap 8,5 mio. kr.

– vi lægger en sund, konservativ økono-misk linje og holder os fra spekulations-forretninger, fortæller Henry Dyrlund.

Dertil kommer, at konkurrerende foreta-gender i sagens natur ligger langt fra vejle, samt at de virksomheder, der har slået sig ned her, er store, kendte og veldrevne, som ikke er lige så sårbare som andre.

– At der er tale om store brands, er ingen garanti, men vi plejer at sige, at i opgangs-tider er vi en generator for vækst, mens vi i nedgangstider er et bolværk mod det, der kommer udefra, siger Henry Dyrlund.

kAtALYsAtoreN

nu kunne man forledes til at tro, at gateway e45 – danmarks transport Center har en hel hær af ansatte, men faktisk har selskabet blot 14 ansatte – herunder 10 vagter.

virksomheden er nemlig et ejendoms-selskab, der køber jord og opfører bygninger, der derefter udlejes – i dette tilfælde – til transportselskaber, tankstationer, hoteller, restauranter og selskaber, som ønsker at placere deres domicil ved motorvejen.

Alt i alt er der omkring 900 ansatte i området, som gateway e45 – danmarks transport Center ejer.

den samlede omsætning nærmer sig 2 mia. kr.



BoRGmESTER-RUNdE


Set fra Fanø består ufordringen af tre hovedelementer: • Sikre den fortsat positive udvikling i tilflytningen, så det bliver muligt at

styrke det økonomiske fundament for, at det nuværende høje serviceniveau på børne-, skole-, og ældreområdet kan bevares på lang sigt

• At få medarbejdere til at vælge såvel det kommunale som det private arbejdsmarked på Fanø frem for en anden kommune

• At få både en økonomisk gevinst ved et forventet øget antal turister og samtidig øge beskyttelsen af øens enestående natur ved etableringen af Nationalpark Vadehavet.

Erik Nørreby (V), Fanø Kommune

fra kedeldragt til kittel

Tekst: Anne-Sofie Storm wescheFoto: Lasse Hyldager

Hvem er du som kvinde: ”Jeg er ikke den mandlige type. Ofte blev folk overrasket, når jeg fortalte dem, at jeg var svejser. Inden under overalls’ene er jeg feminin og vil karakterisere mig selv som den sporty type. men egentlig er jeg jo den samme, uanset hvilken uniform jeg har på.

Hvad er den største forskel på at være svejser og plejehjemsassistent?Den største forskel er skiftet fra kun at ar-bejde med mænd til nu kun at være blandt kvinder. men jeg er blevet positivt over-rasket, for jeg frygtede, at der ville være en masse ”fnidder-fnadder”. Til gengæld kan jeg godt høre, at jeg selv ind i mellem er lidt for rap i replikken, og det er jo en gammel vane fra mændene.

Hvad kommer du til at savne ved at være svejser?Selvfølgelig mine kollegaer men vi holder stadig kontakt, så det går. Og så kommer jeg til at savne selve arbejdet som svejser, for det er ret sjovt.

Hvad er det gode ved at være plejehjems-assistent?Den fantastiske følelse det er at hjælpe andre mennesker. Det havde jeg slet ikke tænkt over, inden jeg startede, men det er en virkelig dejlig fornemmelse.

LeNe ANderseN

• 37 år• gift og mor til to drenge på 6 og 10• Bor i rynkeby på Fyn• i sin fritid løber hun og spiller håndbold• skal omskoles fra svejser på lindø

værftet til sosu-assistent. er nu i løntilskud som plejehjemsassistent, men starter på skole til april 2011.



BoRGmESTER-RUNdE


Plejehjemsassistent

svejser

Vores største udfordring er at fastholde mulige tilflytteres interesse for at arbejde og bo i Sønderborg Kommune. Midlerne er et reelt samarbejde mellem universitet, erhvervsliv, kulturliv og kommune om konkrete initiativer. Ideer og planer har vi. Og mange gør rigtig meget for at virkeliggøre bl.a. et citybyggeri til 1 mia. kr., som vil tiltrække endnu mere handel fra det øvrige Sønderjylland og et havneprojekt til yderligere 1 mia. kr., som i givet fald vil til være interessant for hele regionen. Aase Nyegaard (L – Fælleslisten), Sønderborg Kommune



BoRGmESTER-RUNdE

VIL du gerNe ModtAge sYddANMArk Nu?hvis du gerne vil modtage syddanmark nu, skal du blot melde dig til – så får du magasinet tilsendt gratis seks gange om året.

gå ind på syddanmark.nu, så kommer du ind på den side, hvor du kan melde dig til.

eller send en sms til 1220 med teksten s nu navn Adresse By.

Syddanmark NU Nr. 09

Documents

Transcript of Syddanmark NU Nr. 09