SYDDANMARK I

TALBAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK

NO.02Kun få har øje for energiforbrugetNy analyse fra regionen viser, at hver tredje virksomhed ikke aner, hvor meget energiforbruget fylder blandt de samlede produktionsomkostninger. Eller hvor meget de kan spare ved at tænke sig om, når man køber nyt udstyr.

Side 16 | Syddanmark I TAL | Juni 2009

KENDER IKKE DERES ENERGIFORBRUG

Tekst: Thomas LaursenFoto: Lasse Hyldager

900 SMÅ OG MELLEMSTORE VIRKSOMHEDER HAR SVARET PÅ SPØRGSMÅL

OM ENERGIFORBRUG OG ENERGIBESPARELSER I EN UNDERSØGELSE FRA

REGION SYDDANMARKS VÆKSTBAROMETER. BESVARELSERNE VISER, AT

INFORMATIONSNIVEAUET ER HØJT – MEN OGSÅ AT KUN HVER FJERDE HAR

PLANER FOR AT SÆNKE ENERGIFORBRUGET INDEN FOR DE KOMMENDE TO ÅR.

”Det er da lidt skuffende, at næsten trefjerdedele ikke har nogen planer for at reducere energiforbruget. Det, synes jeg ikke, er tilfredsstillende.”Jesper Graversen fra Regional Udvikling, Strategi og Analyse

35%

Juni 2009 | Syddanmark I TAL | Side 17

O venstående svar er et lille udpluk af årsagsfor-klaringerne på, hvorfor et stort fl ertal af de små og mellemstore virksomheder i regionen ikke

har nedskrevne planer for at sænke energiforbruget i de kommende år. Svarene blev givet i en større undersø-gelse om 900 virksomheders forhold til energiforbrug og energibesparelser, som Region Syddanmarks Vækstbaro-meter gennemførte for nylig.

Blot 25 % har konkrete, nedskrevne planer for at sænke energiforbruget inden for de kommende to år.

– Det er da lidt skuffende, at næsten trefjerdedele ikke har nogen planer for at reducere energiforbruget. Det, synes jeg ikke, er tilfredsstillende, siger chefanalytiker Jesper Graversen fra Regional Udvikling, Strategi og Ana-lyse hos Region Syddanmark.

– Det harmonerer så til gengæld med, at kun 11 % for-venter faldende udgifter til energi de kommende fem år. For hvis man ikke gør en indsats, så kan man jo heller ikke forvente at bruge færre penge på energi. Og det er vigtigt at understrege, at spørgsmålet udelukkende gik på energiudgiftens niveau og ikke på forventninger til selve energiprisen, understreger han.

41 % forventer stigende omkostninger til energi, andre 43 % forventer et uændret niveau, mens altså blot 11 % forventer et fald.

Udskift de gamle pc’ereAt så få har forventninger til et mindre energiforbrug i kroner samt planer for fremtidige energibesparende til-tag hænger bl.a. sammen med, at mange af de adspurgte direktører slet ikke kender til virksomhedens energifor-brug. Mere end hver tredje af de 900 ledere kunne ikke give et bud på, hvor stor en del af omkostningerne, ener-giforbruget tegner sig for.

– 60 % af virksomhederne i regionen bruger mindre end hver 20. omkostningskrone på energi, og derfor har de ikke så stor fokus på energi som på andre tungere udgiftsposter. Men der er altså også penge at spare for selv de mindst ener-giforbrugende virksomheder, påpeger Jesper Graversen.

Virksomheder i brancher, hvor energiforbruget typisk udgør under 5 % af de samlede omkostninger, var da også overrepræsenteret blandt de 35 %, som ikke kend-te til størrelsen af energiforbruget i virksomheden. Og blandt dem var brancher som videnservice, information

og kommunikation, fi nansiering og forsikring – alle med et relativt lavt forbrug.

– Men selv her gælder det, at der er penge at spare ved at skifte fra stationære til bærbare computere og ved at være bevidst i det valg. En fl adskærm bruger også væsentligt mindre strøm end en traditionel skærm, siger Jesper Gra-versen og fortsætter.

– Vi har kørt en ”sluk lyset”-kampagne i vores kontorer for at få reduceret energiforbruget. Vi kårede bl.a. hver måned en intern sparehelt, der havde gjort noget særligt for at reducere sit forbrug. Og belønningen var kage til hele afdelingen. Det handler om at motivere medarbej-derne til at huske at slukke lyset, når der ikke er brug for det.

Størst fokus fra de største forbrugereAnalysen fra Region Syddanmarks Vækstbarometer un-dersøgte dog ikke, hvor mange af de små og mellemstore virksomheder, der havde fremtidige køb af bærbare com-putere inde i overvejelserne.

· BESPARELSEN ER FOR LILLE· BANKERNE VIL IKKE FINANSIERE ENERGI-EFFEKTIVE LØSNINGER· BARRIEREN ER REN TEKNOLOGISK

ENERGIFORBRUG MINDRE END 5 % AF OMKOSTNINGER

ENERGIFORBRUG 11-20 %

ENERGIFORBRUG STØRRE END 20 % AF OMKOSTNINGER

ENERGIFORBRUG 6-10 %

Hos langt de fl este virksomheder i regionen udgør energi-forbruget en forholdsvis lille del af de samlede omkostnin-ger, men derfor kan der alligevel være penge at spare ved at være miljøbevidst i sin indkøbspolitik.

Kilde: Region Syddanmarks Vækstbarometer, januar 2009

energiudgiftens niveau og ikke på forventninger til selve

41 % forventer stigende omkostninger til energi, andre 43 % forventer et uændret niveau, mens altså blot 11 %

At så få har forventninger til et mindre energiforbrug i kroner samt planer for fremtidige energibesparende til-tag hænger bl.a. sammen med, at mange af de adspurgte direktører slet ikke kender til virksomhedens energifor-brug. Mere end hver tredje af de 900 ledere kunne ikke give et bud på, hvor stor en del af omkostningerne, ener-

ENERGIFORBRUG MINDRE END 5 % AF OMKOSTNINGER

35%

Side 18 | Syddanmark I TAL | Juni 2009

65 % kunne derimod godt svare på virksomhedens for-brug af bl.a. el, vand, varme og brændstof. Fællesnæv-neren for de virksomheder er et relativt højt forbrug af energi og omhandler især brancher som transport, land-brug og fi skeri, hoteller og restauranter.

– Det er umiddelbart svært for transportvirksomhederne at nedbringe deres energiforbrug, fordi størstedelen går til brændstof, som de ikke selv har indfl ydelse på. Men der fi ndes ordninger med bonus til de chauffører, der kører effektivt med en god brændstoføkonomi. Den al-lerstørste udfordring er at få mere transport over på skibe og gods – det er bare ikke altid muligt – for det er enormt fl eksibelt at køre med lastbiler, siger chefanalytikeren.

Der er dog i øjeblikket forsøg i gang med store modul-vogntog, som kan betyde mindre energiforbrug på sigt. – Virksomheder inden for transportsektoren har set alle tegnene og oplevet en høj oliepris med stor indfl ydelse på omkostningsniveauet, så jeg tror, de fortsat vil have stor fokus på energi, siger Jesper Graversen.

En vigtig pointe i undersøgelsen er kundernes krav til energirigtighed. Svarene viser med al tydelighed, at jo mere kunderne efterspørger miljøvenlige løsninger, des-to mere er virksomhederne villige til gøre. Men faktum er, at blot 7 % oplever krav fra kunderne ”ofte” eller ”al-tid”, mens mange brancher ”aldrig” har oplevet den slags krav fra kundernes side. De brancher, som oftest oplever krav, er inden for hotel- og restaurationsbranchen, bygge og anlæg samt transportsektoren.

De få kundekrav betyder altså som udgangspunkt, at det ikke er kunderne, men energiregningens størrelse der er den største motivationsfaktor for virksomhederne til at arbejde med energisænkende initiativer.

– Oplysning hele vejen rundt er nøglen til at skabe be-vidste virksomheder og bevidste forbrugere. Så godt som alle kender til A-mærkede hårde hvidevarer, og derfor handler det om at øge informationsniveauet, så vi som kunder kan efterspørge energirigtige produkter, siger Jes-per Graversen.

Ikke overraskende topper transporterhvervet listen over brancher med det største energiforbrug med store udgifter til især brændstof. Til gengæld har transportvirksomhederne også størst fokus af alle på energisparende løsninger.

Kilde: Region Syddanmarks Vækstbarometer, januar 2009

TRANSPORT

LANDBRUG, SKOVBRUG OG FISKERI

ANDRE BRANCHER

HOTELLER OG RESTAURANTER

REGION SYDDANMARK GENNEMSNIT

ANDRE SERVICEYDELSER

BYGGE OG ANLÆG

INDUSTRI

REJSEBUREAUER, RENGØRING O.A.

HANDEL

FINANSIERING OG FORSIKRING

INFORMATION OG KOMMUNIKATION

VIDENSERVICE

22 %

12 %

10 %

10 %

9 %

9 %

7 %

7 %

6%

6%

4%

3 %

2 %

0 % 5 % 10 % 15 % 20 %

Juni 2009 | Syddanmark I TAL | Side 19

Et lidt spøjst resultat fra undersøgelsen er, at rejsebu-reauerne ”aldrig” oplever krav fra kunderne. Måske fordi ferien er noget helligt, man ikke er villig til at ændre af hensyn til ord som CO2-udslip og energireduktion. Fe-rien handler åbenbart om at slappe af – også fra rollen som bevidst forbruger.

Energimærket mælk?Både på regionalt og nationalt plan ser man på, hvordan man kan gøre forbrugerne mere bevidste om deres valg. En omdiskuteret løsning er energimærkning af samtlige varer, så man kan se, hvor meget energi der er brugt på at fremstille varen og transportere den til salgsstedet. Altså en slags varedeklaration om energiforbruget.

– CO2-footprints og andre mærkningsordninger er vigtige redskaber, og fl ere virksomheder har allerede arbejdet med det. Problemet er, at det er meget dyrt for de små virksomheder at lave energiregnskab på eksempelvis et par cowboybukser, som bliver syet i Kina og derefter transporteret til Europa for at blive solgt, siger Mette

Christensen fra Region Syddanmarks afdeling for bære-dygtighed.

Mælkegiganten Arla opdagede bl.a., at vand er en for-holdsvis ”dyr” ingrediens i forhold til varens samlede energiforbrug og har nu fokus på det.

– Generelt kan man sige, at virksomhederne gør noget ved energiforbruget, når det kan betale sig på linje med andre omkostninger. Så meget etik er der ikke i det. Der skal være forretning i det, og min bekymring er, at CO2-footprints er for tung og for dyr en ordning for virksom-hederne. Jeg tror i stedet, man skal fortsætte ad den vej, der hedder energimærkning, som vi kender fra eksem-pelvis køleskabe. Det næste, forbrugerne vil opleve, er en mærkningsordning for fjernsyn – og måske også snart støvsugere, så forbrugerne får lettere ved at gøre deres valg, mener Mette Christensen.

Hun oplever et ønske fra mange virksomheder om en tra-fi klysordning, hvor samtlige maskiner bliver mærket

ENERGIFORBRUG SOM PROCENTAF OMSÆTNINGEN

0-5 % 6-10 % 11-20 % > 21 % AlleHar virksomheden arbejdet aktivt med at sænke energiforbruget de seneste 2 år?

53 % 65 % 73 % 72 % 60 %

Har virksomheden konkrete nedskrevne planer om at sænke energiforbruget inden for de næste 2 år?

21 % 35 % 28 % 49 % 27 %

6 ud af 10 virksomheder har de seneste to år arbejdet aktivt med at sænke energiforbruget, men kun godt hver fjerde har konkrete planer for at sænke forbruget yderligere inden for de kommende to år.

Kilde: Region Syddanmarks Vækstbarometer, januar 2009

Side 20 | Syddanmark I TAL | Juni 2009

Forbrugere og erhvervskunder stiller kun sjældent spørgsmål til produktionsmetoder, når de køber varer. Derfor er energibesparende løsninger i høj grad drevet af, om det økonomisk kan betale sig for den enkelte virksomhed at indføre dem.

Kilde: Region Syddanmarks Vækstbarometer, januar 2009

med en rød, gul eller grøn plet, der fortæller om maski-nens energiforbrug.

– Det vil de små og mellemstore virksomheder også ger-ne have, men det kræver ekspertviden at kortlægge det præcise energiforbrug af en vare, og det er igen omkost-ningstungt. Ordningen eksisterer jo egentlig allerede, idet energiforsyningsvirksomheden Tre-For tager rundt med energikonsulenter hos de store virksomheder, men de tager ikke ud til de små, for der skal være en vis volumen i det, før de vil anvende ressourcer til det, på-peger hun.

Vi ved det godtKun 8 % af de små og mellemstore virksomheder me-ner, de mangler den nødvendige information og viden om energi og energibesparende foranstaltninger. På trods af det har kun lidt over halvdelen – nærmere bestemt 57 % – arbejdet aktivt med at sænke virksomhedens energi-forbrug de seneste to år. Ergo må der være andre barrierer og årsager til, at den anden halvdel ikke har gjort noget aktivt for at reducere energiforbruget.

En årsag er tilbagebetalingstiden for nyinvesteringer i miljøvenlige produktionsapparater. Her peger lidt over halvdelen på, at investeringen højst må tage fem år om at blive tjent hjem. 9 % er villige til at vente længere, mens 38 % enten ikke investerer i energibesparelse eller har nogen holdning til tilbagebetalingstiden.

I undersøgelsen fi k virksomhederne tre svaralternativer: Manglende viden, at det er for dyrt, eller at det kræver for meget tid at ændre energiforbruget. Men hele 62 % valgte at sætte kryds ud for rubrikken ”andet”.

– Vi må have spurgt for dårligt eller kategoriseret svarene for dårligt, når så få følte sig dækket ind af de tre svarmu-ligheder. For der er mange gode argumenter iblandt, for-tæller Jesper Graversen fra Regional Udvikling, Strategi og Analyse hos Region Syddanmark.

En stor del af forklaringerne går på, at den pågældende virksomhed har et meget lavt energiforbrug eller på, at virksomheden føler, at man ikke kan gøre mere på grund af manglende teknologiske muligheder.

HVOR OFTE STILLER KUNDEN KRAV OM ET LAVT ENERGIFORBRUG?

ALTID: 3 %

OFTE: 4 %

EN GANG I MELLEM: 5 %

SJÆLDENT: 11 %

VED IKKE: 2 %

ALDRIG: 75 %

Juni 2009 | Syddanmark I TAL | Side 21

Den orange del af bjælken viser hvor mange, der svarede: En gang imellem eller ofte - den blå del betyder: Sjældent eller aldrig. Kun hver femte hotel- og restaurationsvirksomhed har oplevet krav fra kunderne til ener-gisparende og miljøvenlige løsninger. Og det er endda den branche, som oplever flest krav. Rejsebranchen får aldrig den slags henvendelser - måske fordi vi ikke gider tænke i miljø og energi, når vi holder ferie.

Kilde: Vækstbarometeret i Region Syddanmark, januar 2009

– Mange af de allerede gennemførte initiativer virk-somhederne selv kommer med for at spare på energien, kunne andre med fordel tage op. Det drejer sig om lav-energitermoruder, efterisolering, sparepærer, brug af energikonsulenter, miljøvenlige biler og ISO 14001 cer-tificering, siger Jesper Graversen, der er chefanalytiker i regionen.

– Man behøver ikke nødvendigvis den store forkromede plan, men der er ingen tvivl om, at de bevidste virksom-heder også får del i en fremtidig gevinst, hvis de løbende arbejder med energiforbedringer.

Og et af de steder, virksomhederne kan hente inspiration er gennem det nyoprettede Energiforum, som er et sam-arbejde mellem den offentlige og private sektor om vækst og energirigtigt byggeri.

– Der ligger et kæmpe vækstpotentiale i energierhvervet, og vi skal i den offentlige sektor udnytte muligheden for at være katalysator for vækst i en tid med finanskrise. At vi oven i købet kan bruge energi og klimaindsatsen som løftestang, får det hele til at gå op i en højere enhed, siger initiativtageren til Energiforum, formand for Region Syd-danmark, Carl Holst (V).

”Der ligger et kæmpe vækstpotentiale i energierhvervet, og vi skal i den offentlige sektor udnytte muligheden for at være katalysator for vækst i en tid med finanskrise.”Carl Holst (V), formand for Region Syddanmark

HOTELLER OG RESTAURANTER

BYGGE OG ANLÆG

TRANSPORT

VIDENSERVICE

HANDEL

ANDRE SERVICEYDELSER

ANDRE BRANCHER

REGION SYDDANMARK I ALT

INDUSTRI

INFORMATION OG KOMMUNIKATION

FINANSIERING OG FORSIKRING

REJSEBUREAUER, RENGØRING O.A.

LANDBRUG, SKOVBRUG OG FISKERI

21 %

19 %

17 %

15 %

14 %

13 %

13 %

12 %

7 %

4 %

79 %

81 %

83 %

85 %

86 %

88 %

88 %

88 %

83 %

96 %

100 %

100 %

100 %

0 % 20 % 40 % 60 % 80 % 100 %

HVOR OFTE STILLER KUNDEN KRAV OM ET LAVT ENERGIFORBRUG?

BAROMETERET:LAVERE OMSÆTNING OG FÆRRE ANSATTESPØRGSMÅL: HVAD ER FORVENTNINGERNE TIL VIRKSOMHEDENS OMSÆTNING I

DETTE KVARTAL I FORHOLD TIL OMSÆTNINGEN I SAMME KVARTAL SIDSTE ÅR?

HVAD ER FORVENTNINGERNE TIL VIRKSOMHEDENS ANTAL ANSATTE I DETTE

KVARTAL I FORHOLD TIL OMSÆTNINGEN I SAMME KVARTAL SIDSTE ÅR?

REGION SYDDANMARKS VÆKSTBAROMETERFlere en 900 direktører har sagt ja til at deltage i Region Syddanmarks vækstbarometer. De udgør et repræsentativt udsnit af regionens små og mellemstore virksomheder med 10 til 250 ansatte. Region Syddanmarks vækstbarometer gennemføres i samarbejde med Teknologisk institut og Jysk Analyse. Region Syddanmark stiller hvert kvartal spørgsmål til panelet om regionalpolitiske problemstillinger.

Kilde: Region Syddanmarks Vækstbarometer. 911 svar september 2008, 902 svar januar 2009, og 912 svar maj 2009. Indekset går fra -100, hvor 100 % tror på mindre. 0, hvor 100 % tror på uændret. Til +100 %, hvor alle tror på større omsætning eller fl ere ansatte.

Virksomhederne i Region Syddanmark har faldende forventninger til omsætningen og antallet af ansatte i virksom-heden i dette kvartal sammenholdt med samme kvartal sidste år. Virksomhederne er blevet mere pessimistiske med hensyn til omsætningen og virksomhedens størrelse siden januar 2009, hvor sidste måling fandt sted.Det er især virksomheder inden for transport, industri og bygge-anlæg, som forventer en faldende omsætning og et færre antal ansatte. Virksomheder, som leverer til offentlige myndigheder og institutioner, er mere fortrøstnings-fulde end virksomheder, som leverer til andre virksomheder.

0

-50

-100 100

50

0

-50

-100 100

50

SEPTEMBER 2008: 7 JANUAR 2009: -35

MAJ 2009: -41

SEPTEMBER 2008: 6 JANUAR 2009: -34

MAJ 2009: -41

MINDRE

UÆNDRET

FORVENTNINGER TIL OMSÆTNING

STØRRE FÆRRE

UÆNDRET

FORVENTNINGER TIL ANTAL ANSATTE

FLERE