Syddanmark NU Nr. 07

NO.0704 / Glem bussen - tag bilen

06 / Klyngesamarbejde

15 / Syddanmark I TAL

23 / Designere i andelssamarbejde

24 / Bare kald mig Karen

28 / Tæt samarbejde ER faktisk tilladt

32 / Spildevand giver varmen

34 / Hov, der kom en helikopter

MENNESKER OG MULIGHEDER MØDES

FOKUS: KLYNGESAMARBEJDE

SNOR I PENGENEMØD DEN NYE KVINDE I

CHEFSTOLEN I SYDBANK, KAREN FRØSIG

/ 24

Side 2 | Syddanmark NU | April 2010

NO.07 / APRIL 2010Regional Udvikling i Region Syddanmark står bag magasinet Syddanmark NU. Her får du spændende artikler om mennesker, virksomheder og myndigheder, der sætter deres præg på at udvikle regionen.

LÆS MERE PÅ WWW.REGIONSYDDANMARK.DK/UDVIKLING

NO.0704 / Glem bussen - tag bilen

06 / Klyngesamarbejde

15 / Syddanmark I TAL

23 / Designere i andelssamarbejde

24 / Bare kald mig Karen

28 / Tæt samarbejde ER faktisk tilladt

32 / Spildevand giver varmen

34 / Hov, der kom en helikopter

Mennesker og Muligheder Mødes

FOKUS: klyngesaMarbejde

Snor i pengeneMøD DEN NyE KvINDE I

cHEfSTOLEN I SyDBANK, KAREN fRøSIG

/ 24

UDGIVELSE Region SyddanmarkDamhaven 127100 Vejle

REDAKTIONSøren Braun (ansvarshavende redaktør)Thomas Laursen (redaktør)Rune Stig MortensenOle SønnichsenLasse Hyldager

SKRIBENTERSune FaltherOle SønnichsenKirsten HansenSøren FlottThomas Laursen

DESIGN & PRODUKTIONMediegruppen Reklamebureau as

FOTOLasse Hyldager

PAPIR SYDDANMARK NU er trykt på 135 gr. Silk,SYDDANMARK I TAL på 130 gr. Sorperset og omslag på 300 gr. Silk.

OPLAG 10.000 stk.I 2010 udkommer Syddanmark NU i februar, april, juni, august, oktober og december.

DISTRIBUTION Post Danmark

FORSIDEKaren Frøsig, adm. direktør i Sydbank

/ 24

/ 04

/ 28

/ 23

/ 32

ISSN 1903-7473ISSN 1903-8445 (Online version)

April 2010 | Syddanmark NU | Side 3

SYDDANMARK I TAL:15 / DEN MENNESKELIGE FAKTOR Planen ligger klar. Pengene er til rådighed. Uddannelsesinstitutio-

nerne er parate. Alligevel går det trægt at få sat skub på skabelsen af fremtidens arbejdspladser, og det skyldes blandt andet den store forskel i sindelag mellem fynboer, vestjyder, sønderjyder og sydjyder.

FOKUS:06 / – DE, DER GJORDE, SOM DE PLEJEDE,

OVERLEVEDE IKKE Region Syddanmark lancerer ny vækstplan, der skal skabe fremtidens

arbejdspladser.

IDEER, RIS OG ROS Har du gode ideer til artikler eller andet i Syddanmark NU, er du velkommen til at sende en mail til redaktionen på:[email protected] Adressen kan du også bruge, hvis du vil af med ris eller ros til indholdet.

"Vi kan ikke leve af at gøre lidt af alting – vi må gøre os gældende på de områder, hvor vi kan være nummer ét."Kjeld Stærk, divisionsdirektør i Danfoss

/ 06

DETTENUMMER04/ Glem alt om busser i pendulfart Buskørslen er ikke fulgt med tiden. Derfor tager stadigt flere syddanskere bilen til og fra arbejde. 06 / FOKUS: KLYNGESAMARBEJDE

14/ Kort nyt

15 /SYDDANMARK I TAL: DEN MENNESKELIGE FAKTOR

23/ De små skal blive de store Designere tager ved lære af landbruget og springer med på andelsbølgen.

24/ Bare kald mig Karen Som ny adm. dir. skal Karen Frøsig navigere Sydbank gennem den aktuelle finanskrise og tilbage på sporet af en ny vækstperiode.

28 / Tæt privat og offentlig parløb Oprydningen af Kærgård Plantage er et eksempel på en opgave, der krævede et åbent, tillidsfyldt og tæt samarbejde mellem offentlige og private aktører. Hør Arkils erfaringer fra samarbejdet med Jordforurening i Region Syddanmark.

32/ Fredericia får varme fra spildevand DONG Energy og Fredericia Kom-

mune er gået sammen om et projekt, der skal udvinde naturgas af spilde-vandet.

34/ En helikopter kom forbi Indbyggerne i Abild ved Tønder fik

uventet besøg af redningshelikopte-ren Christopher 5.


Billedet på den kollektive trafik i Region Syddanmark er en 42-per-soners dieselbus, som skramler ud

ad øde landeveje med en håndfuld folk om bord.

Gode intentioner til trods har den offent-lige trafik stadig ikke fået taget i folk i re-gionen. Der bruges de samme resurser på kollektiv transport som altid, men der bli-ver færre og færre passagerer – og det gør det stadigt vanskeligere at få økonomi i at sikre en kollektiv dækning af vejnettet.

Den ene forklaring er, at syddanskerne er glade for biler. Den anden er, at der er for få af os på et for stort areal.

– Det kræver et fintmasket, udbygget kol-lektivt net, hvis kollektiv trafik skal være hurtigt og attraktivt. Og det er svært i en region, hvor befolkningstætheden er lille, siger Thomas S. Nielsen, seniorforsker, Center for Skov, Landskab og Planlægning ved Københavns Universitet.

– Problemet med den kollektive trafik er, at så snart du er ude i periferien, bliver

tilgængeligheden presset. Kollektiv trafik baseres på koncentration af arbejdspladser og befolkning. Du kan nemt pendle kol-lektivt fra Kolding til Esbjerg. Eller Vejle til Odense. Men skal du udenfor det om-råde, så kniber det, siger han. Skal produktudviklesErkendelsen af, at vi simpelthen er for få til at få det kollektive net til at fungere udenfor regionens store byer betyder, at man nu arbejder målrettet på at ændre den kollektive trafikform.

– Vi er nødt til at tænke den kollektive trafik helt anderledes, siger Lasse Krull, konservativ formand for regionsrådets er-hvervsudvalg.

– DSB har udviklet sig, så toget er et at-traktivt alternativ til bilen i dag. Men bus-serne er ikke fulgt med. Vi kører bus på samme måde, som vi har gjort de seneste 50 år – men med færre og færre folk om bord. Det er både for dyrt og miljømæssigt noget skidt. Derfor er vi nødt til at finde en helt anden form for kollektiv trafik, siger Lasse Krull.

Han forestiller sig eksempelvis fleksible teletaxier, tilkaldeordninger eller lignen-de, så man får færre busser, der kører i tom rutefart på tværs af regionen.

– Der skal være et tilbud til folk, som ikke har bil. Men skal vi have andre end skolebørn ind i busserne, så skal vi pro-duktudvikle det tilbud, siger Lasse Krull. Brugernes præmisserRegionens erhvervsforvaltning under-søger i øjeblikket, hvordan man har løst lignende problemstillinger i andre regioner. Og udviklingsdirektør Mikkel Hemming-sen deler opfattelsen af behovet for ny-tænkning på området.

– Vi undersøger, om der findes en løs-ning, hvor den kollektive trafik er mere tilpasset de individuelle behov. Det kun-ne være et taxitilskud eller en varslings-ordning, hvor man skal melde ind et par timer før, man skal bruge transporten. Sikkert er det, at vi skal indrette os på brugernes præmisser for at få folk til at skifte til det kollektive, siger Mikkel Hemmingsen.

SYDDANSKERNE TAGER BILEN, NÅR DE SKAL PÅ ARBEJDE – DEN

KOLLEKTIVE TRAFIK SKAL NYTÆNKES FOR AT FUNGERE I EN TYNDT

BEFOLKET REGION.

GLEM ALT OM BUSSER I PENDULFART

Tekst: Sune FaltherFoto: Lasse Hyldager

"Taxikørsel er ikke kollektiv trafik. Men det er to personer i en stor bus heller ikke."Lasse Krull, formand for erhvervsudvalget i Region Syddanmark




D et handler om fremtiden. Intet mindre. Fremtiden for virksomhederne, for ar-bejdspladserne, for velfærden. For dig og

for mig.

Udfordringen i Region Syddanmark er klar: Virk-somheder og job forsvinder, mens det kniber med, at nye kommer til.

Løsningen er sådan set også klar: De fabrikker, der flytter østpå, skal erstattes med arbejdspladser, hvor viden, gode ideer og kreative tanker sætter gang i hjulene.

- Nu leder vi så efter de arbejdspladser, der kan ska-be omstillingen fra industri til videns- og oplevelse-søkonomien, siger direktør for Regional Udvikling i Region Syddanmark Mikkel Hemmingsen.

Man må vælge…Det er naturligvis nemmere sagt end gjort, men med den syddanske vækstmodel, som regionen har lanceret, er de første skridt allerede taget. Mo-dellen tager først og fremmest udgangspunkt i, at man er nødt til at prioritere.

– Vi skal vælge det, vi er gode til, og det, vi skal leve af i morgen, som Mikkel Hemmingsen ud-trykker det.

Region Syddanmark har derfor valgt – i samar-bejde med erhvervslivet, uddannelsesinstitutio-ner og arbejdsmarkedets parter – at fokusere på de samfundsproblemer, som områdets virksom-heder allerede nu er i gang med at løse i form af robotteknologi, telemedicin, mekatronik, energi og velfærd.

SYERSKERNE VAR DE FØRSTE I DANMARK, DER FOR ALVOR OPLEVEDE KONSEKVENSERNE

AF GLOBALISERINGEN. I DAG ER ALLE KLAR OVER UDFORDRINGEN – OGSÅ REGION

SYDDANMARK, DER NETOP HAR LANCERET EN NY PLAN, DER SKAL SIKRE VÆKSTEN

FREMOVER.

DE, DER GJORDE, SOM DE PLEJEDE, OVERLEVEDE IKKE

Tekst: Søren FlottFoto: Lasse Hyldager


"En række erhvervsfolk fastholder i dag forståelsen af virksomheden som én enhed, men de er nødt til at tænke i flere dele, hvor for eksempel den fysiske produktion er lagt ud. Det har andre fået øje på, og det er dem, der tænker nyt og går ind i blandt andet klynge-samarbejde."Torben Damgaard, Institut for Entreprenørskab og Relationsledelse


… og vælge rigtigtTorben Damgaard, der er leder af Institut for Entreprenørskab og Relationsledelse på Syddansk Universitet hilser vækstmo-dellen velkommen, men løfter samtidig en advarende pegefinger:

– Det grundlæggende spørgsmål er jo, om man satser på det rigtige, for man kan jo spørge, om politikere eller administratio-nen er bedre end markedet til at vælge ud.

Han skyder på ingen måde Region Syd-danmarks valg ned, men understreger vigtigheden af hele tiden at indrette sig efter den internationale organisering af produktionen. Det lønner sig med andre ord ikke at omskole folk til at producere robotter, når netop produktion foregår langt billigere i Kina.

Når det er sagt, er Torben Damgaard for-trøstningsfuld, når det gælder intentio-nerne i den nye strategi.

– Det er nemlig langt fra sikkert, at marke-det selv sætter den slags initiativer i gang, siger han med henvisning til den danske vindmølleindustri, der næppe havde sam-me omfang i dag, hvis ikke der havde væ-ret opbakning fra offentlige myndigheder i begyndelsen.

Samarbejde om fælles målRegion Syddanmark kan ikke skabe vækst alene. Det kan Torben Damgaard og hans kolleger på universitetet heller ikke. Det samme gælder virksomhederne.

Derfor har vækstmodellen fokus på at for-stærke eksisterende klynger og skubbe på udviklingen af flere.

Klynger er erhvervssamarbejder, hvor virksomheder, forskere, studerende, em-bedsmænd, medarbejdere og offentlige myndigheder arbejder sammen for at styr-ke en bestemt branche – for eksempel vel-færdsteknologi. Universiteterne kan ud-danne de ingeniører, virksomhederne har

brug for. Designskoler kan bidrage med folk, der har forstand på slutbrugerne af produkterne. Forskere kan supplere med deres viden. Det offentlige kan bidrage med at støtte forskellige udviklingspro-jekter, ligesom sygehuse og plejehjem kan afprøve og efterspørge nye produkter. Med andre ord: Alle i klyngen har en rolle at spille.

– Vi har ikke de store virksomheder eller forskningsinstitutioner, som kan trække en global udvikling. Derfor er vi nødt til at få virksomheder, det offentlige og videns- og forskningsinstitutioner til at arbejde sammen, forklarer direktør i Regional Ud-vikling Mikkel Hemmingsen.

Mangel på kompetencerTorben Damgaard fra Institut for Entrepre-nørskab og Relationsledelse har udarbej-det flere undersøgelser af klynger i Region Syddanmark. Han peger på, at virksomhe-der, der deltager i klynger, generelt ople-ver højere vækst end tilsvarende firmaer, der ikke deltager i den form for samar-bejde.

Men han understreger, at meget afhænger af, hvordan klyngen bygges op.

– I dag er klyngerne især kendetegnet ved, at der mangler de rette kompetencer. Man har folk, der er gode til at søge om midler til projekter, men man er nødt til at være mere kommercielt orienteret, hvis klyn-gen skal udvikle sig, forklarer han.

Det handler om i højere grad at nå fra gode ideer til produkter, der rent faktisk kan af-sættes på det internationale marked.

– Der er for mange projekter, der blot fører til næste projekt, mener Torben Damga-ard.

Den store udfordringDerfor bliver en af regionens vigtigste op-gaver fremover også at få de rette personer bragt sammen til fælles bedste.

DEN SYDDANSKE VÆKSTMODELUd over øget klyngesamarbejde, indeholder den syddanske vækstmodel flere andre pointer.

Det skal være nemmere for virksom-heder at søge erhvervsstøtte. I dag kan det være svært at finde rundt i de mange muligheder, og Region Syddan-mark arbejder på at forenkle systemet.

Regionen vil også være med til at ska-be efterspørgsel på nye produkter – for eksempel inden for velfærdsteknologi, hvor sygehusene er typiske aftagere. Sygehuse og andre institutioner skal også spille en vigtig rolle som dem, der kan afprøve produkter under udvikling.

Region Syddanmark har også en opgave i at være med til at fremme kendskabet til de virksomheder, der beskæftiger sig med de områder, man har valgt at fokusere på.

– Vi må finde de parter, der har overskud til at drive en udvikling og sikre, at alle ar-bejder sammen mod det samme mål, siger Mikkel Hemmingsen.

Lykkes det ikke, kommer alle i regionen til at stå over for endnu større udfordrin-ger end i dag.

– En række erhvervsfolk fastholder i dag forståelsen af virksomheden som én en-hed, men de er nødt til at tænke i flere dele, hvor for eksempel den fysiske pro-duktion er lagt ud. Det har andre fået øje på, og det er dem, der tænker nyt og går ind i blandt andet klyngesamarbejde. Nogle er på forkant, andre gør, som de plejer. Sådan gik det også i tekstilindu-strien, og dem, der gjorde, som de pleje-de, overlevede ikke, siger Torben Damga-ard.

"Vi skal vælge det, vi er gode til, og det, vi skal leve af i morgen.Mikkel Hemmingsen, udviklingsdirektør i Region Syddanmark


K an man skabe en erhvervsklynge helt fra bun-den? Det mener Mikkel Hemmingsen, der er direktør i Regional Udvikling i Region Syddan-

mark. I regionens nye vækstmodel peges der på konkrete områder som for eksempel velfærdsteknologi, som skal bære fremtidens vækst – blandt andet gennem klynge-samarbejde.

"Vi er ved at udvikle nogle fyr-tårne, der på toppen af globale trends kan være trækkræfter."Mikkel Hemmingsen, direktør i Regional Udvikling

i Region Syddanmark

Det er imidlertid ikke den eneste model for klyngesamar-bejde. Offshore Center Danmark i Esbjerg er et samarbej-de mellem olie- og gasproducenter, vindmølleproducen-ter, energiselskaber, underleverandører og uddannelser, der opstod oven på en eksisterende erhvervsklynge. Det fortæller centerets direktør, Peter Blach:

– Offshore Center Danmark opstod egentlig nedefra. Der var nogle konkrete udfordringer, der skulle løses, og som krævede samarbejde. Men det, at man fra nationalt hold gik ind og støttede op om initiativet, gjorde, at effekten blev mangedoblet i forhold til, hvad man formentlig el-lers kunne have opnået.

Selv om havvindmøller og olieboreplatforme kan virke som hinandens modsætninger, har de energi og Nord-søen tilfælles. For eksempel kan begge typer energipro-

duktion nyde godt af samarbejde i forhold til underle-verandører. Det kan være virksomheder, der har erfaring med at bygge til havs, eller andre, der sidder inde med viden, som kan bruges flere steder. Netop vidensdeling er et af formålene med klynger. Også virksomheder, der er konkurrenter, kan få fordele af at arbejde sammen: Vestas og Siemens er med, når det gælder havvindmøl-ler, men skal danske møller ind på et nyt, internationalt marked, kan der være god ræson i at undersøge marke-det sammen.

– Det er faktisk sjældent, vi får ideer oppefra i systemet, og man kan jo heller ikke arbejde videre med noget, som virksomhederne ikke er interesserede i, siger Peter Blach.

Om klynger kan skabes oppe- eller nedefra er måske hel-ler ikke det mest interessante. Region Syddanmark har ifølge en undersøgelse fra Institut for Entreprenørskab og Relationsledelse på SDU ikke mindre end 87 klyngeini-tiativer og 6 modne klynger inden alt fra fødevarer og plast til turisme og robotter, og i undersøgelsen fokuseres der i stedet på, hvad regionen kan gøre for at fremme udviklingen.

Anbefalingerne handler især om regionens rolle som facillitator. Virksomhederne har brug for en aktør, der kan bringe forskellige parter sammen, som kan skabe opmærksomhed og som kan hjælpe med at finde vej i junglen af tilskud – alt sammen som en del af klynge-samarbejdet.

– Det er virksomhederne, der tager initiativet, men sam-men med regionen kan vi åbne døre og skabe samarbejde og på den måde medvirke til vækst, siger Peter Blach.

KLYNGER SKABER VÆKST, VISER UNDERSØGELSER, MEN HVORDAN OPSTÅR DE, OG

HVAD KAN MAN GØRE FOR AT FREMME UDVIKLINGEN?

PÅ JAGT EFTER KLYNGER

Tekst: Søren Flott


GIV EN ARM TIL VÆKSTENEN GOD BEGYNDELSE, VIDEN OG SYNLIGHED. DET ER, HVAD UNIVERSAL

ROBOTS I ODENSE FÅR UD AF SAMARBEJDET I ERHVERVSKLYNGEN

ROBOCLUSTER.


– I begyndelsen sad vi nærmest på skødet af klyngen og benyttede blandt andet nogle af samarbej-dets lokaler, fortæller direktør i Universal Robots, Enrico Krog Iversen.


P å en af Johnson & Johnsons fabrik-ker sørger en robotarm for at pakke ikke mindre end 150.000 shampoo-

flasker hver eneste uge.

Og den stammer hverken fra Japan eller USA. Faktisk er den både udviklet og pro-duceret i den fynske hovedstad.

– Vi kunne se, at der var samlet en masse kompetencer i form af blandt andre Tekno-logisk Institut, Mærsk Mc-Kinney Møller Instituttet, Syddansk Universitet og Robo-Cluster i Odense. Det er her, hjernekapaci-teten er i vores branche, fortæller direktør i Universal Robots, Enrico Krog Iversen.

Han kom til den nystartede virksomhed i 2008 for at tilføre den viden om forret-ningsudvikling, produktionsorganisation, markedsføring og salg. Teknikken bag de industrielle robotarme var stort set på plads. Kort fortalt er robotarmene kon-strueret på en måde, så brugerne hverken behøver dyre konsulenter eller efteruddan-nelse for at programmere og betjene dem,

hvilket er en stor fordel for små og mellem-store virksomheder.

– De er jo typisk underleverandører til andre virksomheder og deres produktion skifter hurtigt og ofte, forklarer Enrico Krog Iversen.

Universal Robots er med i erhvervsklyngen RoboCluster og har nydt godt af samarbejdet med forskere, uddannelser og kolleger i branchen.

– I begyndelsen sad vi nærmest på skødet af klyngen og benyttede blandt andet nogle af samarbejdets lokaler, siger direktøren.

Nu, hvor Universal Robots er kommet godt fra start, er fordelene ved at være en del af klyngen, blevet mere indirekte – for ek-sempel når nye produkter skal testes.

– Vi laver blandt andet større udviklings-projekter med de andre aktører, hvor vi kan afprøve ny teknologi sammen med de samarbejdspartnere, der i sidste ende

skal bruge den nye teknologi. På den måde undgår vi at udvikle i vores egen lille klokke, forklarer Enrico Krog Iversen.

RoboCluster er også med til at skabe opmærksomhed om de odenseanske ro-botter – både for Universal Robots og de øvrige producenter – fordi klyngen er i kontakt med mange virksomheder i såvel Danmark som udlandet.

Endelig betyder samarbejdet også, at Uni-versal Robots gennem Syddansk Univer-sitet har god kontakt til studerende, der ud over at lave opgaver i virksomheden også er potentielle medarbejdere i frem-tiden.

– De forskellige aktører kommer hver sin verden og kan have forskellige målsæt-ninger – vores er jo meget kommercielt – men først og sidst handler det om net-værk, hvad enten det er et organiseret samarbejde eller mere uformelle kontak-ter, og det kan alle nyde godt af, siger En-rico Krog Iversen.


"Kort fortalt er robotarmene konstrueret på en måde, så brugerne hverken behøver dyre kon-sulenter eller efteruddannelse for at program-mere og betjene dem, hvilket er en stor fordel for små og mellemstore virksomheder."Enrico Krog Iversen, direktør i Universal Robots




V i kan ikke leve af at gøre lidt af alting – vi må gøre os gældende på de områder, hvor vi kan være

nummer ét.

Sådan lyder rådet fra divisionsdirektør i Danfoss Kjeld Stærk, og han ved, hvad han taler om, for den internationale virk-somhed med hovedsæde på Als har selv valgt at satse benhårdt på klima- og ener-giområdet.

Derfor mener divisionsdirektøren også, at Region Syddanmark er på rette vej med den nye vækstmodel, hvor man har valgt at fokusere massivt på få brancher, som i forvejen er langt fremme i skoene.

Men det er ikke nok blot at prioritere. Regionen, erhvervslivet, uddannelsesin-stitutionerne – ja, hele Danmark – er også nødt til at vælge den rette tilgang, og den finder vi ikke inden for masseproduktion af småkomponenter, for det kan kineserne gøre langt billigere end os. Vi bliver nødt til også at se på, hvor i forløbet fra idé til forbruger, vi kan gøre os gældende og slå de andre lande i konkurrencen. Det bety-der, at vi i Danmark ikke har andet valg end at konkurrere på kloge hoveder, gode

DANMARK SKAL VÆRE GLOBAL TRENDSETTERTIDEN ER VED AT RINDE UD FOR DANMARK SOM PRODUKTIONSLAND.

I STEDET SKAL VI KONKURRERE PÅ INNOVATION PÅ OMRÅDER, HVOR

VI ER – ELLER KAN BLIVE – DE BEDSTE. DET MENER DIVISIONDIREK-

TØR KJELD STÆRK FRA DANFOSS.

ideer, innovation og opstart af nye virk-somheder, inden selve produktionen ryk-ker østpå.

– For Danfoss er det afgørende, at vi har stærke kompetencer inden for entrepre-neurship, produktionsopstart samt inden for vores kerneområder elektronik, termo-dynamik og mekatronik, forklarer Kjeld Stærk, som tilføjer, at hans arbejdsplads jo samtidig er i den gunstige situation at have fabrikker i Kina til masseproduktion.

Tilsvarende må virksomheder og iværk-sættere i andre brancher vænne sig til, at deres gode idé bliver overtaget af fabrik-ker rundt om på kloden, når den når til det punkt, hvor den skal omsættes til va-rer på hylderne i hele verden.

Omstillingen vil kræve, at andre aktører bakker op – ikke mindst universiteter og andre skoler, der skal sørge for at uddanne de folk, som erhvervslivet har brug for. Og omvendt må erhvervslivet også tage sin

del af ansvaret, mener Kjeld Stærk:– Danfoss har for eksempel ydet støtte til Alsion og Mads Clausen Instituttet, som er den del af Syddansk Universitet i Søn-derborg, der beskæftiger sig med produkt- og forretningsinnovation inden for det mekatroniske område.

Målet er, at virksomheder i Danmark kan blive globale trendsettere inden for de segmenter, vi vælger at satse på, så vi ikke er til at komme uden om for de andre lan-de, når de skal have løst et problem inden for vores kompetencer.

Men kan man ikke risikere, at man væl-

ger forkert, når man skal satse på nogle

få områder?

– Det er jo altid en risiko, men det værste, vi kan gøre, er slet ikke at vælge, for så sker der ingenting. Satser vi, har vi også mulighed for, at skabe noget nyt, siger Kjeld Stærk.

"For Danfoss er det afgørende, at vi har stærke kompetencer inden for innovation, produktionsopstart samt inden for vores kerneområder elektronik, termodynamik og mekatronik."Kjeld Stærk, divisionsdirektør i Danfoss


EFTERLYSES: KLOGE HOVEDER

kommer til stykket – satser mere på nuti-den end på fremtiden, siger rektoren.

Det er dog enklere sagt end gjort, og på SDU oplever man også, at måtte prioritere – for eksempel mellem undervisning og forskning på den ene side og det at med-virke til at skabe vækst på den anden. At bygge bro mellem udfordringerne er der-for blevet en vigtig opgave.

– Uden forskning, der kan publiceres i de førende tidsskrifter, går der ikke længe, før SDU bliver uinteressant, men vi forsøger at vælge inden for områder med erhvervs-interesser og samtidigt at opbygge så høje faglige kompetencer, at de videnskabelige artikler fra området også kan optages i de bedste tidsskrifter, understreger Jens Od-dershede.

Forskningsresultaterne skal ofte oversæt-tes til et praktisk sprog. Derfor etablerer universitetet brobygningscentre som Robo-Cluster og Center for Produktudvikling, hvor de, der har brug for viden, hurtigt kan komme til den.

Og det er bydende nødvendigt, for uden ny viden og videreudvikling af eksiste-rende virksomheder, kan Region Syd-danmark godt glemme alt om vækst i fremtiden:

– Engang var Haustrup verdens førende i plastindustrien, mens Nokia var en lille gummistøvlefabrik. I dag er situationen noget anderledes for begge virksomheder, lyder dommen fra rektoren i Odense.


DET LAVE UDDANNELSESNIVEAU I REGION SYDDANMARK ER DEN VÆRSTE FORHIN-

DRING PÅ VEJEN MOD MÅLET OM AT SKABE VÆKST GENNEM VELFÆRDSTEKNOLOGI

OG ALTERNATIV ENERGI, MENER REKTOREN FOR SYDDANSK UNIVERSITET.


Der er ikke megen udvikling i at gå fra at svejse skibsskrog til at svejse vindmøller, siger Jens Oddershe-

de, rektor på Syddansk Universitet.

Og det er netop Region Syddanmarks sva-geste punkt, mener han. For selv om regio-nen i hans øjne har valgt rigtigt, når den vil satse på for eksempel energiteknologi, får væksten trange kår, hvis ikke teknologi-udviklingen følger med.

– Vi skal skabe arbejdspladser, som er sta-bile over for globaliseringen, og det kan vi kun, hvis vi flytter os i værdikæden, for-klarer Jens Oddershede.

Og lige nu ser det sort ud. Uddannelsesni-veauet i regionen er alt for lavt, når man sammenligner med resten af landet, og dermed mangler de mennesker, som kan sikre, at viden bliver til produkter og ydel-ser med højere videnindhold, og dermed vækst og arbejdspladser.

Skal flere tage videregående uddannelser, må alle aktører bidrage – lige fra forældre og folkeskoler til politikere og virksomheder.

– Selv lægger vi stor vægt på at skabe relevan-te uddannelser i samarbejde med erhvervsli-vet. Vi har blandt andet styrket ingeniørud-dannelserne og lavet nye it-uddannelser. Det er den del af værdikæden, vi kan bidrage med, pointerer Jens Oddershede.

Han mener dog, at samarbejdet mellem de offentlige myndigheder, virksomhederne og uddannelsesinstitutionerne kan blive bedre.

– Der er en udbredt forståelse for situa-tionen, men det er stadig småt med resul-tater, fordi man må prioritere mellem de forskellige opgaver, der koster penge. På mig virker det bare, som om man – når det


Syddansk Vækstforums nyhedsbrev udkommer 4-5 gange årligt, og giver dig mulighed for at følge med i Vækstforums aktiviteter. Her kan du bl.a. læse om Vækstforums erhvervsudviklingsstrategi, handlingsplan, igangsatte projekter, muligheder for at søge finansiering mv.

Du tilmelder dig nyhedsbrevet, som du modtager på mail ca. 1 gang i kvartalet, på nedenstående link.

Du kan både se de tidligere nyheds-breve og tilmelde dig de kommende nyhedsbreve på følgende link: vaekstforum.regionsyddanmark.dk/nyhedsbrev

HAR DU TILMELDT DIG SYDDANSK VÆKSTFORUMS NYHEDSBREV?

FRA BØRNE-HAVE TIL PH.D.Natur-, teknik- og sundhedsuddan-nelserne har haft svært ved at fange de unges interesse de senere år. Derfor har Region Syddanmark af-sat 6,5 mio. kr. til et toårigt projekt, der skal få undervisningen i de tekniske fag helt ned i børnehøjde.

– At styrke interessen for natur og teknik er en af de vigtigste udfor-dringer, vi har i arbejdet med at skabe fremtidens arbejdspladser i Region Syddanmark, siger regions-rådsformand Carl Holst (V).

Vidste du, at...… hele 95 procent af en ungdomsårgang i Region Syddanmark begynder på en ungdomsuddannelse, men at blot 79 procent gennemfører. Målet er, at 95 pro-cent senest i 2015 skal have et eksamensbevis i hånden på, at de har gennemført en ungdomsuddannelse. Med hjælp fra blandt andet EU’s Socialfond er der i alt afsat 46 mio. kr. til at nå målet.

2009 BLEV DET VÆRSTE BOLIGÅR NOGENSINDEDet var slemt i årene 1989-1991, men det er vand i forhold til det fald i boligpriserne, vi oplever i disse år. Nye tal viser, at 2009 bliver det dårligste år for boligejere i nyere tid – ja, måske altid. Siden 2005 er boligpriserne stort set kun gået én vej, og det er nedad. Alene i fjerde kvartal 2008 og første kvartal 2009 faldt priserne på landsplan med 13 procent. Som en lille trøst er priserne på parcelhuse steget med én procent over tredje og fjerde kvartal af 2009, men det er altså ikke nok til at opveje den almindelige prisudvikling.

57.500 tilfældigt udvalgte borgere i Region Syddanmark modtog 2.-6. februar 2010 et spørgeskema med i alt 60 spørgsmål om alt fra højde, vægt, motion og madvaner til liv og trivsel generelt. Men foreløbig har kun omtrent halvdelen udfyldt skemaet og sendt det retur. Det er især yngre mænd og syddanskere med anden etnisk baggrund end dansk, der mangler at give svar, så derfor får de nu en rykkerhilsen fra regionen. Svarene skal give et svar på, hvordan det står til med sundhedstil-standen her og nu, og lægge til grund for fremtidige sundhedsinitiativer.

SYDDANSKE SVAR SAVNES

J acob Gjørtz har travlt i sin enkelt-mandsvirksomhed, hvor han arbejder med reklame rettet mod børn og bør-

nefamilier. Meget travlt, faktisk. Og det er både godt og skidt.

– Jeg har en håndfuld solide, trofaste kun-der, som jeg bruger 90 procent af min tid på, men de sidste 10 procent rækker des-værre ikke til at støve nye op, forklarer han.

Den situation er der mange iværksæt-tere inden for design, der kender til: De har masser at lave, men fordi de er alene i virksomheden og ikke har råd til ansatte, før de får en større indtjening, har de svært ved at opnå vækst i større omfang.

Det er en af årsagerne til, at Spinderihal-lerne – Center for Kultur og Erhverv i Vejle har taget initiativ til Design:ANDELEN, der som navnet antyder, benytter sig af ideer, der opstod i landbruget sidst i 1800-tallet.

Som i de gode gamle dage– Vi tænkte, om principperne fra den-gang kunne overføres til de små, krea-tive virksomheder i dag, for de har – li-gesom de små landbrug havde – behov for professionalisering og kompetence-udvikling, fortæller projektleder Jens Bøgetoft Christensen.

Ideen er, at en lang række – foreløbig 35 – designere går sammen ligesom andelsha-vere og deltager i projektets aktiviteter i et omfang, der svarer til 50 timer om året. Her er det meningen, at de blandt andet kan for-stærke deres netværk, lære om forretnings-udvikling og skabe opmærksomhed blandt potentielle kunder for, hvad designere kan.

– Den primære udfordring ligger i de-signmarkedet. Det kan være svært at for-midle design i forhold til andre erhverv, så de får øjnene op for design som en strategisk faktor, siger Jens Bøgetoft Christensen.

Han bakkes op af flere undersøgelser, blandt andet fra Erhvervsministeriet, der

viser, at de virksomheder, der bruger de-sign fra start til slut i produktudviklingen, har højere vækst end andre firmaer. Skal potentialet i de små designvirksomheder udnyttes, kræver det imidlertid, at de får mere pondus og vokser sig større, og det er målet med Design:ANDELEN.

Samarbejdende enkeltmandJacob Gjørtz ser frem til at samarbejde med andre i branchen. Han er sikker på, det kan være med til at fremtidssikre hans egen og andres firmaer.

– Som enkeltmand er der områder i de opgaver, jeg får, der går ud over min egen kompetence, som er strategi og koncept-udvikling. Skal der laves web og brochu-rer til kunden, skal jeg have fat i en grafi-ker, og der vil jeg naturligvis kigge mig om i Design:ANDELEN først, siger iværksæt-teren, der på den måde også regner med selv at få flere kunder.

Han vil også benytte sig af muligheden for forretningsudvikling, så hans virksomhed kan bevæge sig frem mod næste niveau.

– Jeg vil gerne optimere den, så jeg kan gøre større brug af – i første omgang – flere freelancere, men på sigt måske endda få ansatte, håber Jacob Gjørtz.

DESIGNVIRKSOMHEDER ER OFTE SMÅ OG HAR SVÆRT VED AT VOKSE.

DET VIL SPINDERIHALLERNE I VEJLE – MED INSPIRATION FRA LAND-

BRUGET – LAVE OM PÅ MED ET HELT NYT INITIATIV.

DE SMÅ SKAL BLIVE DE STORE


STÆRKE KRÆFTER BAG DESIGN:ANDELEN

Design:ANDELEN er blevet til på initiativ af Spin-derihallerne – Center for Kultur og Erhverv i Vejle.Samarbejdet består dog også af en række stærke aktører inden for design-branchen:

House of Design i KoldingDesignskolen KoldingSyddansk UniversitetIDEA SydVæksthuset SyddanmarkDansk Design Center (DDC)



STILEN VIL VÆRE BÅDE ÅBEN OG LIGEFREM, NÅR KAREN FRØSIG 1. JUNI BLIVER NY ADM.

DIR. FOR DANMARKS FJERDESTØRSTE BANK. NETOP DET UFORMELLE SKAL NEMLIG VÆRE

SYDBANKS VÅBEN MOD DE ANDRE BANKER, DEN DAG KRISEN ER SLUT, OG DET IGEN

ER TID TIL KAMP BANKERNE IMELLEM.

Tekst: Ole SønnichsenFoto: Lasse Hyldager

BARE KALD MIG KAREN


"Kvinder er mere konfliktsky end mænd, ja nogle er vel nærmest konfliktsøgende. Jeg er også selv kontant og har ikke det store behov for at pakke tingene ind."Karen Frøsig, ny adm. dir. i Sydbank


Hendes dør er sjældent lukket. Hendes lokalnummer og email-adresse er tilgængelig for alle

medarbejdere. Og hun spiser helst sam-men med alle de andre i kantinen.

Selv om 51-årige Karen Frøsig fra 1. juni kravler det sidste trin op ad rangstigen og bytter sit direktionsmedlemskab ud med titlen som adm. dir. for Danmarks fjerde-største bank, Sydbank, har hun tænkt at holde sig til den uformelle stil, der også har præget Sydbank i de 29 år, hvor Car-sten Andersen har stået i spidsen for den sønderjyske bank.

Her bliver ikke noget med lukkede døre, bistre sekretærer, filtrering af elektroniske beskeder eller frokost på direktørkontoret.

– Medarbejderne har aldrig kaldt Carsten for andet end Carsten, og de kalder også bare mig Karen. Det skal ikke ændre sig. Jeg tror, det er vigtigt, at jeg som leder er både synlig og nem at få fat i. Det skal ikke være sådan, at medarbejderne er bange for at komme til mig med klager eller gode ideer. Heldigvis tror jeg heller ikke, du kan støve mange Sydbank-med-arbejdere op, der ikke ville turde komme og banke på min dør, pointerer Karen Frøsig.

– Noget af det, der skiller Sydbank ud fra mængden, er, at vi er mere uformelle end vores større og mindre konkurrenter. Det gælder både internt og eksternt. Der kan selvfølgelig være en grund til, at en virk-somhed gerne vil møde folk under for-melle former og toner, men det formelle bliver let en tom skal. Derfor går vi den anden vej og smider formaliteterne over bord og møder folk mere ligefremt. Det giver kunderne et tættere forhold til deres bank, men det giver først og fremmest en medarbejdergruppe, der er mere afslap-pet og åben. Og betyder også, at deres ar-bejdsglæde skinner mere igennem, tilføjer den nyudnævnte bankdirektør.

Forgængerens skyggeMange vil mene, at der ligger mindst to store udfordringer på bordet foran Karen Frøsig, når hun tiltræder direktørjobbet. For det første skal hun navigere Sydbank igennem resten af den globale finansielle krise, som banken dog indtil nu har sejlet blidere igennem end mange af konkurren-terne. For det andet skal hun løfte arven efter Carsten Andersen, der om nogen er synonym med Sydbank. Han kom til banken allerede i 1976, gennemførte i praksis den fusion, der havde skabt Syd-bank tilbage i 1970, stod bag en række opsigtsvækkende opkøb gennem 80’erne

KAREN FRØSIG • 51 år.• Uddannet cand.jur. fra Århus Universitet. • Har arbejdet i finansverdenen siden

1986. Først i Privatbanken, senere i forsikringskoncernen Topdanmark. Siden ansvarlig for den juridiske funktion i Aktivbanken, hvorfra hun fulgte med til Sydbank ved fusionen i 1994.

• Medlem af direktionen i Sydbank fra 2008.• Bor i Bramming og er gift med

advokat Karsten Steen Jensen. Sammen har de to børn.

• Har heste som den helt store fritidsinteresse.

"Vi vil gerne være bank for det, vi kalder rygraden i dansk erhvervsliv. De små og mellemstore virksom-heder med op til 450 ansatte. Vi ville alligevel ikke kunne opfylde finansieringsbehovet i de helt store virksomheder."Karen Frøsig, adm. dir. i Sydbank


og 90’erne og gjorde Sydbank landsdæk-kende i løbet af 00’erne med det omdis-kuterede opkøb af bankTrelleborg.

– Selvfølgelig tænker jeg over, at det er nogle utroligt store fodspor, jeg skal ud-fylde. Ingen kan huske andre direktører end Carsten, og derfor er han blevet ét med Sydbank. For mig handler det pri-mært om ikke at blive en klon af Carsten. Godt nok har vi stort set den samme ledel-sesfilosofi med fokus på det uformelle og uhøjtidelige, men fra nu af er det min per-sonlighed, der skal skinne igennem. Jeg skal ganske enkelt huske at være mig selv, mener Karen Frøsig.

Hun er dog også opmærksom på, at netop den finansielle krise gør det sværere for hende at sætte sit eget præg på Sydbank lige med det samme. Bare for få år siden havde det være nemmere for Karen Frøsig at slå ud med armene og sætte nye mar-kante projekter i søen, men i dag handler det om at holde banken kørende, til kri-sen igen er drevet over.

– Det er krisen, der sætter dagsordenen, og derfor er vi tilbage til den helt basale bankdrift. For to år siden var der plads til visioner. Det er der ikke lige nu, er-kender hun.

– Men det er klart, at vi skal bruge kri-sen til at reflektere over, hvilken slags virksomhed vi har og vil have fremover. Sydbank har klaret sig godt gennem kri-sen, fordi vi i forhold til kreditter og enga-gementer har været både konservative og tænksomme. Det var måske lidt umoderne at tænke sådan, da det gik godt, men det hjælper os nu. Og jeg mener også frem-over, at vi kan finde plads på markedet som netop den type bank. Det er ikke en rolle, mange af vores konkurrenter har ta-get på sig, mener bankdirektøren, der ikke tør spå om, hvornår krisen slutter, men dog godt vil tippe på, at der bliver tegn på bedring allerede i år.

Ingen Sydbank i frontMen selv om erhvervslivet er på vågeblus, og der skal nye virksomheder, projekter og ideer på bordet, hvis der skal gang i væk-sten, skal man ikke forvente, at Sydbank med Karen Frøsig ved roret pludselig går ind og driver væksten fremad med risiko-villig kapital.

Derfor bliver det heller ikke Sydbank, der skal finansiere ny vækst i Syddanmark, konstaterer hun. Heller ikke selv om ban-ken har en særlig veneration for Syddan-mark i almindelighed og Sønderjylland i særdeleshed.

– Sønderjylland er en del af Sydbanks kulturarv, og hvis vi flyttede hovedkvar-teret til Nordsjælland, ville banken helt sikkert ændre sig. Vi er, som vi er, fordi vi ligger, hvor vi ligger, som Karen Frøsig siger.

– Vi er finansieringskilden og kan rådgi-ve, men vi kan og vil ikke træffe beslut-ningen om, hvad der skal ske. Det ansvar må andre påtage sig. Men selvfølgelig vil vi gerne være landsdelens bank – også finansieringsmæssigt – men vi kan ikke tage unødvendige risici nogen steder, konstaterer bankdirektøren.

Karen Frøsig ryster ikke på hånden. Hun beskriver sig selv som kontant – både i forhold til, hvad Sydbank skal og ikke skal – og i forhold til det at være leder.

– Det vigtigste, en leder kan gøre, er, at regere med sin egen adfærd. Derfor skal jeg finde min egen stil; det er det ene-ste troværdige at gøre. Derfra skal jeg så udstikke kursen, så ingen bliver i tvivl om, hvor vi er på vej hen, siger Sydbank-direktøren, der bare gerne vil kaldes for Karen.

– Det vigtigste, en leder kan gøre, er, at regere med sin egen adfærd. Derfor skal jeg finde min egen stil, det er det eneste troværdige at gøre.


– Jeg tvivler faktisk på, at sådan en opgave kunne være løst uden det tætte samarbejde, vi har haft med regionen, mener Kim Jensen, projektchef i Arkil A/S .



VILJE TIL VIDENSDELING OG UDVIKLING MELLEM DET

OFFENTLIGE OG DET PRIVATE GØR DET MULIGT AT LØSE

KOMPLEKSE OPGAVER SOM EKSEMPELVIS OPRYDNINGEN

AF KÆRGÅRD PLANTAGE.

D en danske administration er noget nær verdensmester i lavt kor-ruptionsniveau. Man kan ikke bestikke sig til noget i det offent-lige Danmark.

Den status er vi stolte af, og vi værner om den ved at gøre os klinisk umage med at fjerne alle antydninger af vennetjenester, lusk og konkur-rencemæssige fordele, når det offentlige skal have private virksomheder til at udføre et stykke arbejde.

ET GODT SAMARBEJDE ER FAKTISK TILLADT


DER SKAL TILLID TIL

Hvis så tætte samarbejder mellem det offentlige og private virksomheder skal fungere, skal der være en gensidig tillid mellem parterne. Udbudsmaterialet skal være uhyre præcist og blandt andet skitsere, hvilke områder man vil vægte højt. Det kan – ud over de traditionelle prisparametre – eksem-pelvis være at vægte fagligheden hos projektlederne højt.

Metoden er på mange måder den eneste rigtige, men den vanske-liggør også de kreative løsninger, vi faktisk gerne vil have.

For ganske som private virksomheder med fordel kan indgå tæt-te samarbejdsaftaler med hinanden, når en opgave skal løses, så kan det offentlige Danmark også have fordel af at løse opgaverne i et tættere samarbejde, end vores kyske dyd ellers tilskikker.

Samarbejde i så tæt form er ofte en kilden sag. Som Jakob Søn-derskov Weber, afdelingschef i Jordforurening ved Region Syd-danmark, formulerer det:

– Vi arbejder i Jordforurening med udviklingsopgaver, som kræ-ver meget tætte samarbejder med private virksomheder for at kunne løses, men vi skal selvfølgelig holde os inden for udbuds-reglerne, så det er lidt af en dans på line.

På ret side af lovenNoget tyder på, at jordforureningsafdelingen ved Region Syd-danmark har fundet en måde at være både inden for lovens ram-mer og i et aktivt, tæt samarbejde med en privat leverandør. Da forureningen i Kærgård Plantage skulle ryddes op, opstod der inden for projektets rammer flere uforudsete forhold. Her blev et tæt samarbejde mellem region og entreprenør både oplagt og nødvendigt:

– Det har været vigtigt for os at få knækket koden til, hvordan vi kunne samarbejde og samtidig sikre, at der ikke var noget kon-kurrencemæssigt problem, siger Jakob Sønderskov Weber:

– Den økonomiske ramme var stadig fast, men den blev betin-get af en indsats fra vores side. Gennem projektet måtte vi flere gange byde ind med al vores viden i samarbejdet med virksom-heden for at løse uforudsete problemer, siger Jakob Sønderskov Weber og tilføjer:

– Jordforureningsafdelingen vil fortsætte med at udvikle vores samarbejdsformer med private virksomheder med det formål at finde bedre og billigere løsninger på vores opgaver.

Var endt i rettenOpgaven med oprydningen blev løst – og det skete i et frugtbart samarbejde med vinderen af EU-udbuddet, Arkil A/S. Projekt-chef Kim Jensen fra Arkil A/S Miljøteknik i Horsens vurderer, at det tætte samarbejde var den eneste mulighed.

– Jeg tvivler faktisk på, at sådan en opgave kunne være løst uden det tætte samarbejde, vi har haft med regionen, siger Kim Jensen:

– Denne jordforureningsopgave viste sig at have mange ubekend-te faktorer. Du kan lave 50 undersøgelsesboringer for at afdække forureningsgraden og alligevel kun få vished for, hvordan to kva-dratmeter af jorden ser ud, siger Kim Jensen.

I Kærgård Plantage havde regionens boringer vist rester af træ. Det blev i udbudsmaterialet beskrevet som ”der er lidt træ i jor-den”.

– Virkeligheden var, at der var træ nok til 10-15 containere – det var en kæmpe opgave at få det sorteret fra. Det kunne let have været endt i et slagsmål mellem regionen og os som entreprenø-rer, spår Kim Jensen.

I stedet samarbejdede man om at løse de problemer, som opga-ven viste.

– Det gav mulighed for at fortsætte projektet frem til færdiggørel-sen, siger Kim Jensen:

– Nu kunne vi nå frem til fælles løsninger, hvor vi hele tiden så på muligheder og samarbejdede om løsningen. Det blev et bedre projekt for os og en bedre løsning for regionen, siger Kim Jen-sen, som også har et bud på, hvad en traditionel model havde medført:

– Så var vi endt i retten, og arbejdet i Kærgård Plantage havde ikke været slut endnu, siger Kim Jensen.

"I jordforureningsafdelingen vil vi fortsætte med at udvikle voressamarbejdsformer med private virksomheder med det formål at finde bedre og billigere løsninger på vores opgaver."Jakob Sønderskov Weber, afdelingschef i Jordforurening ved Region Syddanmark


Tungen skal holdes lige i munden, når det offentlige arbejder så tæt sammen med private virksom-heder, som i tilfældet med Arkil og Jordforurening, af hensyn til konkurrence- og udbudsreglerne.


FREDERICIA GØR

DET STORE SKYL

TIL DET NYE GULD



Lad os bare få det overstået med det samme: Spildevand kommer blandt andet fra vores toiletter og

fødevareproduktion, og det er simpelt-hen helt vildt ulækkert.

Men for Per Holm, direktør i Fredericia Spildevand A/S, er spildevandet ikke bare ulækkert. Langt fra. For ham er spil-devand både en resurse og et råstof, som vi skal udnytte – og som vi kan udnytte langt bedre, end vi gør i dag.

– I Danmark har vi stor tradition for at anvende vores affald og spildevand til opvarmning og energi. Men vi får ikke altid nok ud af det. Vi tror på, at vi kan udnytte den resurse, som spildevandet er, endnu bedre, siger Per Holm.

Naturgas til 500 husstande Spildevand består af næringssalte og or-ganisk materiale. Rensning af spildevand, sker blandt andet ved at pleje spildevan-dets bakteriekultur, for netop bakterierne elsker at spise de mange salte og materia-ler, hvilket de gør, indtil der ikke er mere at spise, og de selv dør og falder til bunds i spildevandskarrene. Resultat: Rent spil-devand – og en stor bunke bakterieslam. Slammet pumpes herefter op i såkaldte for-rådnelsestårne, hvor de udvikler metangas.

– Metangassen kan anvendes til at produ-cere varme eller strøm. Men vi skal ikke

bruge varme hele året, og vi er endnu ikke gode nok til at lagre strøm. Derfor ender en del af den metangas, vi udvikler, med at blive brændt af. Det er uhensigtsmæs-sigt og en dårlig udnyttelse af resursen, siger Per Holm.

Derfor har Fredericia Spildevand A/S og DONG Energy nu indledt et samarbejde, der skal omdanne metangassen fra spil-devandet til naturgas. Anlægget bliver det første af sin art i Danmark, og om alt går vel, vil der til naturgasnettet i Fre-dericia fra sommeren 2011 blive leveret naturgas lavet på spildevand svarende til 500 husstandes forbrug:

– Forbrugeren mærker ingen forskel, men for os betyder det, at vi udnytter vores re-surse bedre. I dag bruger vi vel omkring 80 procent af den metangas, vi udvik-ler – resten brænder vi af. Vi vil komme meget tæt på en 100 procents udnyttelse af resursen med det nye anlæg, spår Per Holm.

Gode erfaringerOgså hos DONG Energy er der store for-ventninger til anlægget.

Asger Myken, seniorkonsulent ved DONG Energy, kan berette om gode er-faringer fra lignende projekter i Sverige, hvor man har arbejdet kraftigt med det i de senere år.

– Vi vil meget gerne belyse, hvordan det her kan fungere i Danmark, siger han og forsætter:

– Der er et kæmpe uudnyttet potentiale på biogas i Danmark. Man udnytter ek-sempelvis kun fem procent af biogaspo-tentialet i gylle i dag. Regeringen har som mål, at vi skal op på 50 procent udnyt-telse af gyllepotentialet i 2020. Det mål bliver vanskeligt at nå ved kun at satse på kraft-varmeanlæg, siger Asger Myken.

Ifølge DONG Energy er biogaspotentialet i Danmark fra spildevand, husholdnings-affald, industri, landbrug med mere så stort, at en fjerdedel af Danmarks nuvæ-rende naturgasforbrug kan dækkes ad den vej.

KLIMAAFTALEDONG Energy og Fredericia Kommune indgik en klimapartnerskabsaftale i 2008. Aftalen sætter en overordnet ramme for, hvordan kommunen kan nedbringe CO2-udledningen.

"I dag bruger vi vel omkring 80 procent af den metangas, vi udvikler – resten brænder vi af. Vi vil komme meget tæt på en 100 procents udnyttelse af resursen med det nye anlæg."Per Holm, direktør i Fredericia Spildevand A/S

FREDERICIA KOMMUNE VIL SAMMEN MED DONG ENERGY

SKABE NATURGAS AF SPILDEVAND.


D et tog blot seks minutters flyvetid for redningshelikopteren at nå frem fra sin base i Niebüll syd for

grænsen til Vennemosevej i Abild, hvor en indbygger havde fået et hjertetilfælde. Sikkert manøvrerede piloten helikopteren ned mellem biler, master og nysgerrige borgere og landede midt på villavejen. Imens redningsmandskabet ydede før-stehjælp, måtte bilister i begge retninger pænt vente, men det skabte ingen sure mi-ner. Tværtimod:

– Den redder jo vores liv herude vestpå, som en af bilisterne udtrykte det.

Redningshelikopteren Christopher 5 er en af de løsninger, Region Syddanmark be-nytter sig at til at nå hurtigt frem med hjælp til borgerne i det syd- og sønderjy-ske område.

HOV, VAR DET IKKE EN

HELIKOPTER!?PÅ EN STILLE VILLAVEJ I ABILD

VED TØNDER FIK INDBYGGERNE

SIG NOGET AF EN OVERRA-

SKELSE, DA DEN DANSK-TYSKE

REDNINGSHELIKOPTER CHRIS-

TOPHER 5 PLUDSELIG LANDEDE

MIDT MELLEM ELMASTER OG

BILER.

Tekst: Thomas LaursenFoto: Erik Egvad Petersen

VIL DU GERNE MODTAGE SYDDANMARK NU?Hvis du gerne vil modtage Syddanmark NU, skal du blot melde dig til – så får du magasinet tilsendt gratis seks gange om året.

Gå ind på syddanmark.nu, så kommer du ind på den side, hvor du kan melde dig til.

Eller send en sms til 1220 med teksten S NU Navn Adresse By.

Syddanmark NU Nr. 07

Documents

Transcript of Syddanmark NU Nr. 07