Side 1

Små og mellemstore virksom-heders deltagelse i EU-projekter & Enterprise Europe Network – en best practice analyse

Marienbergvej 132, 1.

4760 Vordingborg

Tlf.: 55 35 30 35

info@vhsj.dk

ANALYSE

Udarbejdet af Analysekonsulent Thomas

Trøster og Project Assistant Line Lage

FOR YDERLIGERE INFORMATION

KONTAKT:

Analysekonsulent Thomas Trøster tlf.: +45

53 72 71 93 / mail tht@vhsj.dk Project

Assistant Line Lage tlf.: +32 2 235 6650 /

mail llag@regionsjaelland.dk

Side 2

Indhold Indhold ............................................................................................................ 2

Forord ............................................................................................................. 3

Anbefalinger .................................................................................................... 4

Sammenfatning ............................................................................................... 5

Analyse og eksempler ..................................................................................... 7

Danmark ......................................................................................................... 9

Region Midtjylland – iFacilitator ................................................................. 11

Region Sjælland – TIPS projektet .............................................................. 13

Tyskland ....................................................................................................... 14

Hamburg / Schleswig-Holstein ................................................................... 16

Investitionsbank Schleswig-Holstein .......................................................... 17

Nordrhein-Westfalen ................................................................................. 19

ZENIT Zentrum für Innovation und Technik – Nordrhein-Westfalen .......... 20

Schweiz ........................................................................................................ 21

Euresearch ................................................................................................ 23

Holland ......................................................................................................... 24

Syntens ..................................................................................................... 26

Agentschap NL .......................................................................................... 27

Sverige ......................................................................................................... 28

Skåne - Invest in Skåne ............................................................................. 30

Side 3

Forord Center for Vækstanalyse har sammen med Zealand Denmark EU Office taget initiativ til denne publikation om små og mellemstore virksomheders deltagelse i EU-projekter & Enterprise Europe Network (EEN). Publikationen er en analy-se af best practice med eksempler fra både danske og europæiske regioner. EEN er Europa-Kommissionens forlængede arm og er små og mellemstore virksomheders indgang til information og vejledning om tilskudsmuligheder i EU. Der er derfor en oplagt sammenhæng mellem små og mellemstore virk-somheders deltagelse i EU-projekter og EEN. Analysen bygger på interviews med projektledere, der arbejder med små og mellemstore virksomheder og EEN, samt studier af netværkenes hjemmesider og informationsmateriale modtaget i forbindelse med de gennemførte inter-view. Der er store nationale og regionale forskelle i små og mellemstore virksomhe-ders deltagelse i europæiske forsknings-, udviklings- og innovationsprojekter, udnyttelse af finansieringsmuligheder og andre europæiske udviklings- og støttemuligheder. En del af disse forskelle kan tilskrives forskelle i den natio-nale og regionale infrastruktur, der bygger bro mellem de små og mellemstore virksomheder på den ene side og EU-systemet på den anden side. Denne analyse beskriver denne infrastruktur, og hvordan EEN er blevet im-plementeret på tværs af en række regioner i Europa. Analysen viser, at der er betydelige forskelle i hvordan EEN hænger sammen med de eksisterende innovations- og erhvervsfremmesystemer. Analysen er både en analyse af EEN og en analyse af det, der omkredser EEN og den kontekst, som EEN er placeret i. Denne kontekst har stor betyd-ning for den EEN-praksis som udvikler sig og dermed stor betydning for hvilke og hvor mange små og mellemstore virksomheder, der deltager i europæiske forsknings-, udviklings- og innovationsprojekter. Formålet med publikationen er at give inspiration til hvordan EEN kan organi-seres, og hvordan man sikrer den bedst mulige sammenhæng til de eksiste-rende innovations- og erhvervsfremmesystemer, så flere virksomheder får øjnene op for de europæiske muligheder. God læselyst!

Side 4

Anbefalinger 1. Tæt på virksomhederne De organisationer, der i forvejen har stor virksomhedskontakt, har generelt bedre adgang til at rekruttere virksomheder til Enterprise Europe netværket. Det er derfor en fordel, at EEN er placeret hos organisationer, der har kontakt med mange små og mellemstore virksomheder, som er til stede lokalt og som kender virksomhederne og deres forudsætninger for at deltage i europæiske projekter og samarbejde. 2. Specialiseret rådgivning på et højt, fagligt niveau Det er vigtigt. at virksomhederne oplever kvalitet i den rådgivning, de modta-ger. Rådgivningen skal være konkret og anvendelig, gennemført af konsulen-ter med stor indsigt i både forretningsudvikling, innovation og europæiske støt-teprogrammer og forståelse for partnerskaber mellem virksomheder. 3. Indsatsen skal være opsøgende Indsatsen over for virksomhederne skal være opsøgende, og EEN skal være med til at tage initiativ til at finde virksomheder med potentiale. Lidt firkantet sagt skal rådgivningen komme til virksomhederne og ikke vente på, at virk-somhederne opsøger rådgivningen. 4. Screening af virksomheder til en mere målrettet indsats Ikke alle virksomheder har interesse i, eller er parate til, europæiske partner-skaber, og virksomhedernes projektideer har forskellige potentialer. Ved at etablere en screeningsproces kan man udpege de virksomheder og projekter der har størst potentiale og tilbyde disse virksomheder længerevarende og mere specialiserede forløb. Dermed kan man øge succesraten for virksomhe-der og projekter der modtager EU-støtte og sikre en optimal udnyttelse af res-sourcerne i EEN. 5. Synergi mellem regionale-, nationale og EU-programmer Der kan opnås synergieffekter mellem regionale, nationale og europæiske programmer ved at pulje viden om programmerne. Herigennem kan man ska-be én indgang, hvorfra virksomhederne matches med de rigtige støttepro-grammer. Dette sikrer en effektiv udnyttelse af ressourcer både i systemet og hos virksomhederne, samt at virksomhederne matches med de programmer, der bedst passer til virksomhedernes specifikke forhold. 6. Udnyt kernekompetencer i systemet Der er flere gode eksempler på at EEN-opgaven er fordelt mellem flere orga-nisationer, som hver udnytter deres kernekompetencer i EEN. Dette bidrager til høj kvalitet og effekt, da organisationerne bruges der, hvor de er bedst eg-nede.

Side 5

Sammenfatning Ikke nogen “One-size-fits-all”

Der er mange forskellige måder at løse EEN-opgaven på, og det er der en række gode grunde til. Der er trods alt store forskelle på regionerne rundt om-kring i Europa og store forskelle i, hvor veludbyggede de regionale og lokale innovations- og erhvervsfremmesystemer er. Man kan ikke snakke om én rigtig måde at organisere og løse EEN-opgaven på. Vores analyse tyder dog på, at der er en række tiltag, der på tværs af regi-onerne har vist sig effektive, når det handler om at øge små og mellemstore virksomheders deltagelse i forsknings-, udviklings- og innovationsprojekter eller i internationalt samarbejde med andre virksomheder i Europa. Lokal tilstedeværelse Små og mellemstore virksomheder kender generelt ikke meget til EU, og den smule viden de har, er de ofte skeptiske overfor. Derfor er mange virksom-hedsledere ikke parate til at investere meget tid eller penge, før de er overbe-vist om, at det er en god idé. Derfor er det en styrke, når netværket er lokalt til stede i regioner og kommuner med information og rådgivning om EEN, og hvad netværket kan gøre for små og mellemstore virksomheder. Det er vigtigt, at indsatsen er opsøgende over for virksomheder, og at det er EEN, der op-søger virksomhederne, og ikke omvendt. Screening Det er langt fra alle virksomheder, som har samme muligheder for at blive hjulpet af EEN, især når det kommer til deltagelse i forsknings-, udviklings- og innovationsprojekter. Derfor er det nødvendigt at have et godt kendskab til virksomhederne og til deres forudsætninger og muligheder for at deltage i og gennemføre sådanne projekter. I flere regioner foretages screening af virksomheder med potentiale i samar-bejde med forskellige aktører, der alle kan bidrage med kendskab til virksom-heder. Herigennem sikres det, at ressourcerne målrettes de virksomheder, der har størst potentiale for få projekter godkendt og som vil have størst udbytte af at deltage. Bred information Der findes ikke kun én vej til at deltage i et EU-projekt. Nogle gange er der lang vej fra information til handling, og nogle gange skal ideen bundfælles og modnes hos virksomheden, eller timingen passer måske ganske enkelt ikke. Dette betyder dog ikke, at der ikke er muligheder. Der er eksempler på at virk-somhederne vender tilbage flere år efter de har fået den første information og gerne vil deltage i et EU-projekt. Rådgivning og konkrete tilbud Den brede information kan med fordel følges op med rådgivning og konkrete tilbud til virksomheder, der viser interesse. For virksomheder, der gerne vil

Side 6

deltage i et EU-projekt, kan et tilbud om for eksempel undervisning i EU-ansøgninger for begyndere være med til at give dem konkrete værktøjer til at arbejde videre med deres projektidé. Generelt er det vigtigt, at virksomheder-ne får noget konkret med hjem fra den rådgivning, som ydes. Små og mellemstore virksomheder på tværs af de europæiske regioner har vanskeligt ved selv at formulere og skrive en ansøgning til et EU-projekt. De mange formularer, krav og dokumenter kan tage modet fra mange, og derud-over er processen tidskrævende og fremmed, især for de små virksomheder. Det er også en udfordring, at der særligt i de små virksomheder ikke findes kompetencer til at skrive en effektiv ansøgning. Enterprise Europe netværket må ikke skrive ansøgninger for virksomhederne, men det er en fordel at have denne serviceydelse tæt på, sådan at små og mellemstore virksomheder efter rådgivningen hos EEN kan blive henvist til nogen, der kan hjælpe dem videre med deres ansøgning. Der er primært to modeller for dette. Den ene model er at koble virksomhederne sammen med universiteterne, der så står for selve ansøgningen. Den anden model er at virksomheden allierer sig med et privat konsulentbureau, som så skriver an-søgningen for virksomheden mod betaling. I Sverige og Danmark er det muligt at søge forprojektmidler, som kan anven-des til at betale de private konsulentbureauer. I andre lande arbejder konsu-lentbureauerne typisk med en succes-fee, og/eller med en administrativ rolle i projektet efterfølgende. På den måde deles risikoen mellem virksomheden og konsulentbureauet. En integreret del af de eksisterende systemer Bedre adgang og kontakt til små og mellemstore virksomheder, og adgang til viden og kompetencer, er nogle af de fordele man kan opnå ved at lade EEN være en integreret del af den eksisterende innovations- og erhvervsfremmein-frastruktur. Denne sammenhæng er dog ikke entydig, og nogle netværk har opnået gode resultater, selvom de ikke er integreret i de eksisterende innova-tions- og erhvervsfremmesystemer. Det afgørende er, at der er et godt samar-bejde på tværs af organisationerne i systemet. Det er vigtigt at tage hensyn til regionale og nationale forskelle i innovations- og erhvervsfremmesystemerne. Det er ikke bare et spørgsmål om at overføre en EEN model fra en region til en anden. Den kontekst som EEN indgår i er forskellig, og derfor skal en selvstændig model formuleres inspireret af gode eksempler fra forskellige indsatser.

Side 7

Analyse og eksempler Enterprise Europe Network er Europa-Kommissionens netværk til information og rådgivning af små og mellemstore virksomheder, forsknings- og uddannel-sesinstitutioner og andre organisationer omkring muligheder inden for støtte til forskning, udvikling og innovation, finansiering, partnerskaber og internationa-lisering og regler og lovgivning i EU. De opgaver, som varetages i EEN regi, kan opdeles i tre idealtyper: Information Information og vejledning om tilskudsmulig-

heder, information om udenlandske marke-der og muligheder, CE-mærkning og EU-udbud og svar på spørgsmål om EU-regler og – lovgivning

Rådgivning Rådgiverydelser og hjælp og støtte til at udarbejde og kvalificere forsknings-, udvik-lings- og innovationsprojekter, støtte og tilskud til at udarbejde ansøgninger og støt-te til at søge finansiering i EU

Partnerskaber Søgning af udenlandske samarbejdspartne-re, søgning efter nye teknologier i udlandet, søgning af aftagere til danske virksomhe-ders teknologi og produkter og søgning efter projektpartnere til EU projekter

Disse tre idealtyper er udviklet på baggrund af studier fra netværkenes hjem-mesider, samt interview med ressourcepersoner i netværkene og deres be-skrivelse af de arbejdsopgaver de udfører i regi af EEN. De tre opgavetyper sammenfatter størstedelen af de opgaver som EEN-organisationerne udfører på tværs af regions- og landegrænser. Det er forskelligt i hvilken grad de udfører de forskellige opgavetyper, og hvor de har deres fokus. Dette kommer i høj grad an på, hvordan netværket er or-ganiseret. I Slesvig-Holsten er det for eksempel den regionale investeringsbank der tager sig af rådgivning om tilskudsmuligheder og ansøgningsproces, mens det er erhvervs- og innovationsfremmeorganisationen, der tager sig af partnerskabs-opgaven. Informationsopgaven varetages af begge organisationer i fælles-skab. Det er især rådgivningsopgaven vi i denne analyse lægger vægt på, da det har været en af analysens hovedmålsætninger at finde inspiration til, hvordan man kan øge danske små og mellemstore virksomheders deltagelse i EU-projekter.

Side 8

Analysen er ikke kun en analyse af EEN, men i høj grad en analyse af, hvor-dan EEN hænger sammen med det øvrige innovations- og erhvervsfremme-system, samt hvilke opgaver der ellers løses af EEN-organisationerne. Der er grænser for hvor langt konsulenterne i EEN må gå, når de hjælper små og mellemstore virksomheder. For eksempel må konsulenterne ikke skrive ansøgninger til EU-programmer for virksomhederne. I hvert fald ikke som en del af EEN. Der er dog ikke noget til hinder for at sådanne ydelser tilbydes som del af et regionalt eller nationalt finansieret initiativ, eller som en mar-kedsbaseret ydelse, der tilbydes virksomhederne af den samme organisation. Derfor er det interessant ikke kun at kigge på EEN men også at kigge på den kontekst, som EEN indgår i, og hvordan EEN spiller sammen med regionernes øvrige erhvervs- og innovationsfremmesystemer. I vores analyse af Danmark har vi eksempelvis valgt at foretage en relativ kort analyse af selve netværket og til gengæld fokusere på, hvordan små og mel-lemstore virksomheder får rådgivning og støtte til at deltage i europæiske forsknings-, udviklings- og innovationsprojekter i Region Midtjylland og Region Sjælland. På trods af EEN er der fortsat et beskedent kendskab blandt virksomhederne til mulighederne for at søge støtte til forskning-, udvikling og innovation i EU, og dertil kommer en række betydelige adgangsbarrierer. Som for eksempel at finde de rigtige samarbejdspartnere, leve op til de formelle krav og regler og i det hele taget bare at skrive en ansøgning, der har gode chancer for at opnå støtte.

Side 9

Danmark I Danmark findes kun et konsortium under Enterprise Europe Network. Dette konsortium består af:

• NordDanmarks EU-kontor • Erhvervsrådet Herning & Ikast-Brande • Netmatch • AluCluster • Agro Business Park

Konsortiet omfatter et innovationsnetværk, en forskerpark, et erhvervsråd, et EU kontor og et initiativ etableret af Ministeriet for Viden, Teknologi og Udvik-ling, der er knyttet til innovationsnetværkene. Agro Business Park er en for-skerpark og et iværksættermiljø med fokus på jordbrug, fødevarer, bioenergi og miljøteknologi. AluCluster er et innovationsnetværk. De fem organisationer, der varetager EEN opgaverne på tværs af regionerne i Danmark, er forskellige, hvilket også betyder, at EEN-indsatsen, både med hensyn til indsats og fokus, varierer betydeligt på tværs af regionerne. Kortlægning af EEN Danmark

Side 10

I Region Sjælland er der ingen lokal partnerorganisation, hvorimod netværket er stærkt repræsenteret i Region Midtjylland med Agro Business Park i Tjele og Århus og Erhvervsrådet Herning & Ikast-Brande i Herning. Der er altså nogle forholdsvis store forskelle på tværs af de partnerorganisati-oner, der er en del af det danske konsortium. Dette giver mulighed for lokal tilpasning og forankring, men der er en risiko for at servicen til virksomhederne bliver meget forskellig på tværs af partnerorganisationer. I nogle regioner er netværket stærkt tilstede og fungerer godt, og disse regio-ner får dermed også et stort udbytte af netværket. I andre regioner er netvær-ket slet ikke tilstede, og disse regioner får dermed et markant lavere udbytte af netværket. I det danske tilfælde er det især Region Sjælland, der uden lokal partnerorganisation, har fået et lavt udbytte af netværket.

Side 11

Region Midtjylland – iFacilitator I Region Midtjylland har man etableret et tilbud om støtte og tilskud til at udar-bejde projektansøgninger ved siden af EEN. iFacilitator har siden 2009 arbej-det for at få flere små og mellemstore midtjyske virksomheder til at deltage i europæiske forsknings-, udviklings- og innovationsprojekter. EU-systemet er fremmed for små og mellemstore midtjyske virksomheder. De kender ikke til mulighederne og har ikke tid til at sætte sig ind i de ofte meget komplicerede regelsæt, og så tror de i øvrigt ikke på, at det vil lykkes dem at få godkendt en ansøgning, og hvorfor i alverden så overhovedet forsøge? Denne udfordring har man gjort noget ved i Region Midtjylland med projektet iFacilitator, som drives af Regionens EU Kontor i partnerskab med regionale erhvervs- og innovationsfremmeaktører. iFacilitator: service til virksomheder

• De regionale og lokale aktører udvælger og screener lokale virksom-heder med henblik på deltagelse i ansøgninger til europæiske innova-tionsprogrammer

• Konsulentbureauet Innovayt mødes med virksomhederne og screener og validerer de indsamlede projektideer og tilbyder støtte til ansøgnin-ger for de mest lovende projekter. Denne støtte finansieres typisk igennem forprojektmidler, således at virksomheden kun finansierer med eget tidsforbrug.

Side 12

Kombinationen af Innovayts specialiserede viden om europæiske støttepro-grammer og deres evne til at sælge støttemulighederne i virksomhederne og evnen til at facilitere ansøgningsprocessen har betydet, at antallet af virksom-heder, der søger og opnår støtte, er mangedoblet. Succesraten er 37 % med 25 godkendte ud af 68 indsendte EU-ansøgninger. For en mindre eller mellemstor dansk virksomhed kan der være en betydelig risiko forbundet med at bruge tid og penge på at udarbejde en EU-ansøgning. Ved at reducere denne risiko igennem forprojektmidler er det i Region Midtjyl-land lykkedes at få flere virksomheder til at deltage i europæiske udviklings-projekter.

Side 13

Region Sjælland – TIPS projektet I TIPS projektet arbejdes der med at øge andelen af virksomheder i Region Sjælland, som deltager i europæiske projekter. TIPS står for ”Tiltrække Inno-vative Projekter til Sjælland”. Projektet TIPS udføres af konsulentfirmaet Innovayt A/S og administreres af Region Sjællands EU Kontor. Projektet gennemføres i samarbejde med Væksthus Sjælland, CAT Link og repræsentanter fra de lokale erhvervsråd, som bidrager med at udpege virksomheder, der kan have EU projektpotentia-le. Ved at involvere en bred kreds af regionale erhvervsrådgivere sker der en kompetenceopbygning om EU-projekternes muligheder. Projektet har været i gang siden 2012 og blev i 2013 forlænget under navnet TIPS 2. Der er i TIPS 1 og 2 indsendt syv EU-ansøgninger, hvoraf seks er blevet eva-lueret, og fem har modtaget EU-støtte. Den samlede EU-støtte til de fem pro-jekter er over 70 mio. kr. Dette er den samlede støtte til de godkendte projek-ter. Den samlede direkte EU-støtte til fordel for virksomheder i Region Sjæl-land er på 12,5 mio. kr. Derudover medfinansierer virksomhederne og deres internationale partnere selv med yderligere 23 mio. kr. Projektmodellen i TIPS projektet minder meget om projektmodellen i iFacilita-tor, og i begge tilfælde er en af de drivende kræfter også Innovayts specialise-rede viden om europæiske støtteprogrammer og deres evne til at sælge støt-temulighederne i virksomhederne. Projektet har indtil videre vist, at der er virksomheder med potentiale og mulig-heder for at deltage i europæiske forsknings-, udviklings- og innovationspro-jekter, men også, at de ikke søger af sig selv. Derfor er det nødvendigt at faci-litere processen, samt sikre, at der er mulighed for at finansiere forprojekter, så det bliver mere overskueligt for små og mellemstore virksomheder at prøve kræfter med EU- programmerne. Med 5 tilsagn ud af 6 evaluerede ansøgninger er succesraten på et højt ni-veau, og antallet af virksomheder, der opnår støtte, er mangedoblet.

Side 14

Tyskland I Tyskland er der flere konsortier under Enterprise Europe Network. Vi har i denne analyse valgt at fokusere på 2 eksempler, som dækker tre tyske regio-ner (Bundesländer). Det ene konsortium er Enterprise Europe Network Ham-burg/Schleswig-Holstein. Konsortiet dækker regionerne Hamburg og Schles-wig-Holstein som tilsammen har 4,5 mio. indbyggere. Det andet konsortium er Enterprise Europe Network Nordrhein-Westfalen. Konsortiet dækker regionen Nordrhein-Westfalen, som har 17,6 mio. indbyg-gere og er hjemsted for Tysklands industrielle hjerte, Ruhr-området. Kortlægning af EEN Tyskland

Bagrunden for at vi har valgt netop disse to netværk er i tilfældet med Schles-wig-Holstein, at regionen har nogle af de samme ydre rammer som Region Sjælland. Begge regioner er oplandsregioner til en større metropol og deler derfor også en række grundlæggende rammevilkår, hvor den økonomiske udvikling er tæt forbundet med udviklingen i metropolregionen.

Side 15

I tilfældet med Nordrhein-Westfalen var det via et interview med en dansk EEN partner, der anbefalede os at kigge på organisationen ZENIT. Dette kob-let med den diskussion der har været om Danmark som produktionsland og industriens fremtid i Danmark, fik os til at kigge på, hvad vi kan lære af en af Europas stærkeste industriregioner. Konsortierne består af følgende partnerskabsorganisationer: EEN Hamburg / Schleswig-Holstein

• TuTech Innovation • Hamburgische Investitions-

und Förderbank • Investitionsbank Schleswig-

Holstein • Wirtschaftsförderung und

Technologietransfer Schleswig-Holstein

EEN Nordrhein-Westfalen • ZENIT (Zentrum für Innova-

tion und Technik in NRW) • NRW.BANK EU- und Au-

ßenwirtschaftsförderung

Det er værd at lægge mærke til, at begge netværk er en kombination af orga-nisationer inden for innovations- og erhvervsfremme og regionale investe-ringsbanker.

Side 16

Hamburg / Schleswig-Holstein Hamburg og Schleswig-Holstein er gået sammen i et netværk på tværs af de to regioner. Netværket er med fire partnerskabsorganisationer stærkt til stede i begge regioner i Hamburg og i Kiel. Netværket består i hver region af en or-ganisation inden for erhvervs- og eller innovationsfremme og af en regional investeringsbank. Wirtschaftsförderung und Technologietransfer Schleswig-Holstein (WTSH) er delstatens regionale erhvervs- og innovationsfremmeorganisation. Deres ydelser spænder over rådgivning og sparring, investeringsfremme, hjælp til samarbejde mellem videnskab og virksomheder og seed-finansiering til inno-vative iværksættermiljøer mv. TuTech er grundlagt af det Tekniske Universitet Hamburg-Harburg (TUHH) og arbejder med videnoverførsel af forskningsbaseret viden fra universitet til virk-somheder. TuTech opererer på markedsvilkår og har 70 medarbejdere og yderligere 265 i samarbejdsprojekter med TUHH og andre tyske universiteter. De to banker er regionale investeringsbanker. Regionale investeringsbanker er partnere i begge de tyske EEN netværk vi har inddraget i denne analyse. Deres funktion er dels at yde lån og støtte til iværksættere og små og mellem-store virksomheder og dels at yde lån til større udviklingsprojekter og infra-strukturinvesteringer i de tyske kommuner. De fire organisationer er ikke ens, men både i Hamburg og Schleswig-Holstein er der en bank og en erhvervs- og/eller innovationsfremmeorganisation. Det betyder, at der er en række fælles træk, ligesom en række af de ydelser, de tilbyder til små og mellemstore virksomheder, er de samme. Dette er med til at sikre, at der er en ensartet service på tværs af de to regio-ner, selvom der i øvrigt er store forskelle på delstaten Schleswig-Holstein og Hamburg.

Side 17

Investitionsbank Schleswig-Holstein Hos Investitionsbank Schleswig-Holstein kan små og mellemstore virksomhe-der få hjælp til at hente penge til deres udviklings- og innovationsprojekter. Banken er delstatens regionale investeringsbank og forvalter og formidler bå-de regionale og nationale tilskudsprogrammer til små og mellemstore virk-somheder. Virksomhederne rådgives igennem tyske og europæiske tilskudsprogrammer i to trin:

1. Første rådgivning har til hensigt at vurdere virksomhedens projektidé og at teste virksomhedens parathed til at deltage i et EU-projekt. Fordi banken samtidig er formidler af regionale og nationale støtteprogram-mer rådgives virksomheden så der er optimal chance for at få god-kendt en ansøgning.

2. Hvis virksomhedens projektidé vurderes at have gode muligheder for at opnå EU-tilskud, får virksomheden et længerevarende rådgivnings-forløb, således at chancerne for at opnå støtte maksimeres. Banken hjælper dog ikke virksomheden med at skrive selve ansøgningen, lige-som den ikke har mulighed for at yde tilskud til ansøgningsskrivningen. Banken vil derfor typisk henvise til en privat rådgiver, der indgår en af-tale med virksomheden om at skrive ansøgningen mod enten en admi-nistrativ rolle i projektet eller en succes-fee.

Screening

Rådgivning

Ansøgning

Side 18

En anden model som ofte anvendes i Schleswig-Holstein er at få virksomhe-derne involveret i universiteternes projekter, og så lade universiteterne skrive og udarbejde ansøgningen og på den måde gøre det enkelt for virksomheder-ne at deltage. Netværket i Hamburg/Schleswig-Holstein er tæt forbundet med delstaternes universiteter og højskoler og virker på den måde som et knudepunkt og mø-dested for forskning og erhvervsliv. Det er en udfordring at få delstatens små og mellemstore virksomheder til at deltage i EU-projekter. Alene det, at blanketten er på engelsk, kan udgøre en barriere. Det er en styrke, at adgangen til regionale, nationale og europæiske tilskuds-muligheder er samlet et sted. Det sikrer, at virksomhederne matches med de tilskudsprogrammer, der giver de bedste muligheder for tilskud, ligesom til-skudsprogrammerne kan kombineres på tværs og derigennem sikre synergi og et bedre afkast på investeringen.

Side 19

Nordrhein-Westfalen I den tyske delstat Nordrhein Westfalen danner to partnerorganisationer sam-men regionens Enterprise Europe Netværk. Netværket består af regionens innovationsfremmeorganisation Zenit og af den regionale investeringsbank NRW.BANK. Zenit har siden 1984 været stedet, hvor især højteknologiske små og mellem-store virksomheder kan få rådgivning og støtte til innovation- og internationali-seringsprojekter. På vegne af EU, den tyske stat og delstaten Nordrhein West-falen, understøtter Zenit væksten i de små og mellemstore virksomheder igennem rådgivning og med tilskudsmuligheder. NRW.BANK varetager en række opgaver på vegne af delstatsregeringen i Nordrhein-Westfalen og er en afgørende del af delstatens indsats for at skabe regional økonomisk udvikling. Banken skal, uden at virke konkurrenceforvri-dende, varetage en række konkrete opgaver inden for udvikling og investe-ringsfremme fra traditionelle låneprodukter til specialiseret rådgivning. Banken står klar med lån og venture kapital til nystartede virksomheder og vækstorienterede virksomheder, og er på den måde med til at understøtte væksten i Nordrhein-Westfalen. Netværket i Nordrhein-Westfalen har mange ligheder med netværket i Ham-burg og Schleswig-Holstein. I alle tre delstater består netværket af en er-hvervs- og innovationsfremmeaktør og en regional investeringsbank. Kombi-nationen mellem virksomhedsrådgivning og tilskudsmuligheder giver en række fordele og er med til at give større effekt, end hvis de to ydelser stod alene. Den tyske organisering af EEN giver gode muligheder for synergieffekter mel-lem landsdækkende, regionale og europæiske programmer, og en effektiv ressourceudnyttelse.

Side 20

ZENIT Zentrum für Innovation und Technik – Nordrhein-Westfalen ZENIT hjælper små og mellemstore virksomheder med at udarbejde ansøg-ninger til forsknings-, udviklings og innovationsprojekter i EU. Zenit er både med i opstartsfasen når projektideen skal formuleres, og der skal findes sam-arbejdspartnere, men de er også med når ansøgningen skal udarbejdes og giver feedback på ansøgninger, således at ansøgningen har den største sandsynlighed for at opnå støtte. Zenit er desuden National Contact Point (NCP) for flere EU-programmer og har dermed ekspertviden om støttemuligheder og vurderingskriterier på disse EU-programmer. Denne viden kommer virksomhederne til gode i den rådgivning, som de mod-tager hos Zenit. Zenit skriver ikke ansøgningerne for virksomhederne men har fokus på opgaverne omkring internationalt og teknologisk samarbejde mellem virksomheder fra NRW og resten af Europa. Zenit hjælper virksomheder med internationalt samarbejde og samarbejde om teknologisk videndeling. Virksomhederne kan få assistance til at søge partner-skaber, oprette profiler og henvisninger til andre i EEN netværket, der kan give virksomhederne den optimale support. I både Nordrhein-Westfalen og i Schleswig-Holstein har man delt EEN-opgaverne mellem forskellige organisationer ud fra organisationernes kerne-kompetencer. De organisationer, der i forvejen har rådgivning om eksport og internationalt samarbejde til små og mellemstore virksomheder, har i tillæg til deres regionale og nationale opdrag fået et europæisk opdrag. Dette virker fornuftigt, da der dermed ikke opbygges parallelle ekspertsystemer. En anden fordel af denne arbejdsdeling er, at specialiseringen medfører et højt fagligt niveau i de ydelser, som de små og mellemstore virksomheder modtager, og dermed oplever virksomhederne rådgivning, sparring og støtte af høj kvalitet.

Side 21

Schweiz I Schweiz er EEN-opgaven placeret hos organisationen Euresearch. Eurese-arch er en organisation under Staatssekretariat für Bildung, Forschung und Innovation. Det, der i Danmark svarer til Forsknings- og Innovationsstyrelsen, og har en del ligheder med det danske Eurocenter. Euresearch er tæt integreret med universitetsverdenen og har et hovedkontor i hovedstaden Bern. Organisationen har regionale kontorer på samtlige univer-siteter i Schweiz, i alt 10 regionale kontorer. Det giver dem både god geogra-fisk dækning og god adgang til forskningsmiljøerne. Kortlægning af EEN Schweiz

Euresearch blev grundlagt da Schweiz i forbindelse med EU’s 6. rammepro-gram for forskning valgte at træde ind i rammeprogrammet på lige fod med EU-landene. Indtil da havde schweiziske forskeres deltagelse i de europæiske forskningsprojekter været 100 % schweizisk finansieret og uden mulighed for at være koordinator på projekter. Baggrunden for etableringen af Euresearch var, at man med det 6. ramme-program puljede schweiziske midler med EU-midler. Derfor havde man brug for at sikre, at schweiziske forskere som minimum hentede den schweiziske finansiering hjem. Dette har man lige siden haft stor succes med, og Eure-search har ved at samle alle National Contact Points et sted opnået synergi og opbygget ekspertviden, der er kommet forskerne i Schweiz til gode.

Side 22

Da EEN blev etableret i Schweiz var det derfor også oplagt at placere denne opgave hos Euresearch, så den ekspertviden der var opbygget også kunne komme små og mellemstore virksomheder til gode. Selvom den schweiziske model umiddelbart synes at give optimale muligheder for synergier ved at kombinere innovations- og erhvervsfremme og lade begge trække i samme retning, har det dog vist sig vanskeligt at få dette til at fungere i praksis. Euresearch er først og fremmest universiteternes organisation og har ikke nogen stor kontaktflade med små og mellemstore virksomheder. Denne har man først skulle opbygge med EEN-opgaven. Styrken i den schweiziske model ligger i den stærke regionale tilstedeværelse, og at der i det schweiziske konsortium er særdeles tætte kontakter til forsk-ningsmiljøerne. Dette har man kunne anvende som springbræt til at få koblet forskning på universiteterne med innovation i virksomhederne og støtte fra EU. Derudover er modellen på samme tid central og decentral. På hovedkontoret i Bern er alle de nationale contact points samlet, og ekspertviden spredes heri-gennem systematisk ud til de regionale kontorer, som varetager mere konkre-te opgaver såsom vejledning og rådgivning af forskere og virksomheder. Derved undgår man, at der opbygges parallelle ekspertsystemer inden for erhvervs- og innovationsfremme.

Side 23

Euresearch Hos Euresearch kan virksomheder og forskere få ekspertviden om europæi-ske støttemuligheder og råd og vejledning om ansøgningsprocessen. Det har ikke været uden udfordringer at gå fra at have fokus på forskningspro-grammer og forskere til også at have fokus på små- og mellemstore virksom-heder og deres muligheder for støtte og internationalt samarbejde. Dette til-med i et land, der ikke er medlem af EU, og hvor små og mellemstore virk-somheder derfor har endnu længere til tanken om, at EU kan hjælpe deres virksomhed. Generelt prøver Euresearch at forene forskningsverdenen og virksomheds-verdenen. Selvom dette ikke er uden vanskeligheder, så giver kombinationen synergieffekter såsom netværk mellem forskningsinstitutioner og virksomhe-der. Euresearch arbejder meget med at differentiere sine arrangementer, så-ledes at de bliver specialiserede og målrettes bestemte målgrupper. For ek-sempel afholder de arrangementer om ansøgninger for begyndere til mere specialiserede arrangementer. Euresearch arbejder både med geografisk tilstedeværelse i form af arrange-menter spredt ud over regionerne og med metoder såsom webinarer, hvor forskere og virksomheder, der ikke kan komme til et givet arrangement, har mulighed for at se arrangementet som webinar.1 Når virksomhederne henvender sig til Euresearch, og det gør de ligesom i de øvrige lande ikke af sig selv, sker den første afklaring over telefonen for at efterprøve om henvendelsen er seriøs, og om virksomheden har potentiale. Hvis dette er tilfældet. tilbydes virksomheden et rådgivningsforløb, hvor Eure-serach hjælper med at finde den rigtige partner, det rigtige støtteprogram og med at kommentere på ansøgningen, således at chancerne for tilsagn maksi-meres. Euresearch har ikke selv mulighed for at hjælpe med at skrive ansøgningerne. Ligesom i Tyskland og Holland findes der et privat rådgivermarked, der i ste-det hjælper virksomhederne med dette. I det hele taget minder selve støtten i ansøgningsfasen meget om den tyske model, hvor man afsøger muligheder for at koble virksomhederne på et universitet, således at de blot er medansø-gere, hvilket reducerer arbejdsbyrden med ansøgningen for virksomheden. Alternativt allierer virksomheden sig med en privat rådgiver, der udarbejder ansøgningen evt. mod en rolle i selve projektet bagefter eller mod en succes-fee.

1 Seminar, kursus el.lign. der foregår over internettet, og hvor deltagerne ofte har mu-lighed for at stille spørgsmål med det samme

Side 24

Holland I Holland varetages EEN-opgaven af de to organisationer Syntens og Agentschap NL. Organisationerne fungerer uafhængigt af hinanden, men er begge finansieret gennem det hollandske økonomiministerium. Et afgørende karakteristika for implementeringen af EEN i Holland er, at net-værket er koblet på to eksisterende store og landsdækkende organisationer. Opgavefordelingen er tilpasset organisationernes kernekompetencer, så disse udnyttes bedst muligt og for at skabe synergi mellem regionale, nationale og europæiske programmer. Kortlægning af EEN Holland (Gul=Syntens, Rød= Agentschap NL)

Side 25

Syntens hjælper små og mellemstore virksomheder med innovation, net-værksdannelse og teknologisk vidensdeling. Aktiviteterne i Agentschap NL er centreret omkring information om EU støttemuligheder og lovgivning samt rådgivning og vejledning om at deltage i forsknings-, udviklings- og innovati-onsprogrammer i EU. Både Syntens og Agentschap NL pointerer, at uden EEN ville den europæiske dimension ikke blive løftet til det niveau, den er på i dag, da de ikke selv har ressourcer til at løfte denne opgave. Begge organisationer bemærker dog, at hollandske virksomheders kendskab til EEN er begrænset. Dette kan skyldes, at virksomhederne opfatter EEN som en integreret del af de to organisationer; både regionalt gennem Syntens og mere nationalt gennem Agentschap NL. Måske er netop dette en af grundene til EEN’s succes i Holland, da det er et vidnesbyrd om, at EEN er dybt imple-menteret og fungerer som en naturlig del af det hollandske innovations- og erhvervsfremmesystem. Den stærke regionale tilstedeværelse i kombination med sektorspecifik viden betyder, at netværket kan rekruttere virksomheder på tværs af hele landet, samtidig med at der er en ensartet kvalitet i ydelserne, som virksomheder modtager. En stærk regional forankring og sektorspecifik viden giver mulighed for at komme ud til flere virksomheder med EEN-ydelserne. Dette ville være svært, hvis ikke opgaven var koblet til en allerede eksisterende erhvervs- og innovationsinfrastruktur.

Side 26

Syntens Syntens er et innovationsnetværk for små og mellemstore virksomheder. Net-værket har eksisteret siden 1998 og er en nonprofit organisation, som bliver finansieret dels af det hollandske økonomiministerium, og dels af brugerbeta-ling. Dermed minder Syntens om innovationsnetværkene og GTS’erne i Dan-mark. Der er over 300 ansatte fordelt på 14 kontorer spredt over hele Holland. I Syntens arbejder 16 konsulenter deltids med EEN-opgaver. Resten af tiden arbejder de med Syntens øvrige opgaver. Syntens ydelser i EEN er primært centreret omkring europæisk innovations- og neværksdannelse samt teknologisk vidensdeling. Dette ligger i forlængelse af, at Syntens, uden for EEN, tilbyder de samme ydelser på nationalt basis. Derudover har Syntens meget fokus på innovation som forretningsmodel, da deres ydelser er meget strategisk funderet. Syntens arbejder tæt sammen med universiteter og brancheforeninger. Organisationen yder ikke vejledning om EU-støttemuligheder og lovgivning og udarbejder ikke ansøgninger til EU-støtteprogrammer, ligesom de ikke har mulighed for at yde tilskud til forprojekter. Da Syntens har eksisteret 10 år før EEN blev etableret, og da de er spredt over hele landet, har organisationen et stort netværk, sektorspecifik- og lokal viden. Syntens oplever det derfor ikke som et problem, at få virksomheder er involveret i EEN. Dette kan også skyldes, at Syntens har en systematisk screeningsproces og dermed kun arbejder med virksomheder, som har mindst 10 ansatte, heraf mindst 2 højtuddannede. Ligeledes skal virksomheden have egentlige innova-tive aktiviteter, dvs. de må ikke blot forhandle innovative produkter – der skal være tale om en egentlig innovationsproduktion. Dette sikrer en høj succesra-te for de virksomheder, som deltager i EEN. Syntens understreger, at det mest afgørende for at få små og mellemstore virksomheder til at interessere sig for EEN, er kvaliteten af den enkelte konsu-lents arbejde. Tilbuddene skal være specialiserede, på et højt fagligt niveau og meget praktisk orienteret. Samtidig skal konsulenterne have kendskab til og viden om de lokale virksomheder. Det, der har skabt effekt hos Syntens, er sammenhæng mellem EEN-aktiviteterne og Syntens øvrige aktiviteter. Dette skaber synergi og sikrer at ressourcerne puljes, så de samlet giver det største afkast. Syntens kernekom-petencer bliver således udnyttet optimalt i EEN ved at have delt opgaven med Agentschap NL.

Side 27

Agentschap NL Agentschap NL er en organisation under det hollandske økonomiministerium. Agentschap NL blev oprettet den 1. januar 2010 efter en sammenlægning af tre agenturer i det tidligere økonomiministerium: EVD, Holland Patent og Sen-terNovem. Agentschap NL er en stor organisation med omkring 1.500 ansat-te. Agentschap har fire kontorer i Holland og er dermed ikke så regionalt forankret som Syntens. Hovedkontoret ligger i Haag. I Agentschap arbejder EEN konsu-lenterne fuldtid med EEN-opgaver modsat Syntens. Agentschap NL udfører forskellige opgaver for økonomiministeriet samt for andre ministerier såsom landbrug og innovation. Disse aktiviteter er organise-ret i fem tematiske divisioner:

• NL Energi og Klima • NL EVD International • NL Innovation • NL Miljø • NL Patentmyndighed

Hos Agentschap NL kan små og mellemstore virksomheder få information og rådgivning om EU-støtte og lovgivning, når de vil deltage i europæiske forsk-nings-, udviklings- og innovationsprojekter. Agentschap NL skriver ikke an-søgninger til EU-støtte, ligesom de ikke har programmer til at støtte ansøg-ningsskrivningen økonomisk. Denne opgave overlades i stedet til private rådgivningsbureauer, der typisk aflønnes via et success-fee. Agentschap bidrager dog med sparring og råd-givning i hele ansøgningsprocessen, herunder kigger ansøgningerne igennem og påpeger eventuelle mangler og svagheder. På den måde maksimeres chancerne for, at projekter opnår tilsagn. Agentschap NL screener og vurderer også virksomheders projektideer og kommer med råd til mulige samarbejdspartnere og giver feedback på projekt-ideer. Agentschap NL tilbyder også virksomhederne hjælp til at finde og screene samarbejdspartnere, både når det kommer til internationalisering eller tekno-logisk videnoverførsel. Agentschap har mange ligheder med Erhvervsstyrelsen i Danmark. Fordelen ved at have EEN tæt koblet til sådan en organisation er, at der sker en over-førsel af viden fra virksomhederne til det politiske system. Dermed kan er-hvervspolitikken tilrettelægges, så den bedst muligt understøtter formålet med EEN. Ligeledes er der gode muligheder for at sikre samspil mellem regionale, nationale og europæiske indsatser.

Side 28

Sverige Tillvaxtverket er den nationale koordinator for EEN i Sverige. Det svenske konsortium består af 15 nationale og regionale organisationer, heriblandt uni-versiteter og forskningsinstitutioner samt innovations- og erhvervsfremmeor-ganisationer.

Tillvaxtverket Acreo AB Stiftelsen Teknikdalen Swerea/SWECAST Almi Företagspartner Kronoberg AB Almi Företagspartner Mitt AB (Jämt-land/Västernorrland) Almi Företagspartner Mälardalen AB Business Region Göteborg AB

AB Centek Stiftelsen Europa Institutet Invest in Skåne AB Swerea IVF LänsTekniskt Centrum Kramfors LTCK SIK Institutet För Livsmedel och Bio-teknik AB Uminova Innovation AB

Vi har i denne analyse valgt at fokusere på Skåne-regionen, da denne region som naboregion til København har nogle af de samme ydre rammer som Re-gion Sjælland. I lighed med det danske konsortium er der på tværs af regionerne i Sverige betydelige forskelle i hvilke organisationer, der varetager EEN-opgaven. Dette betyder alt andet lige også, at organisationerne har forskellige forudsætninger for at løse EEN- opgaven. I Sverige har EEN bevidst valgt at sprede deres ressourcer, så der er mindst en fuldtidsansat i alle regioner. Dette resulterer i en skæv fordeling af ressour-cerne i forhold til befolkningstal, da der burde være flere EEN medarbejdere ansat i storbyerne, hvor der også er flest virksomheder. Omvendt sikres det, at EEN udbredes til hele Sverige, og at de små og mellemstore virksomheder, der ligger i de tyndtbefolkede dele af Sverige, også har mulighed for at opnå støtte og indgå i europæisk samarbejde. Konsulenternes lokale kendskab til de små og mellemstore virksomhed og netværk i regionerne er en klar fordel. For at sikre en ensartet kvalitet i EEN-konsulenternes arbejde, benytter alle konsulenter sig af EEN-ledelsesværktøjer. Ligeledes holder EEN Sverige en gang årligt et fælles møde, hvor konsulenterne kompetenceudvikles. EEN Sverige stiller krav til, at alle konsulenterne har et basis værktøjssæt til rådig-hed i forhold til EU-information, -rådgivning og netværks- og partnerdannelse. Nogle partnerskabsorganisationer mener, at dette bør gå endnu videre, og at der eventuelt bør indføres en certificeringsordning for EEN-konsulenter.

Side 29

Kortlægning af EEN Sverige

Side 30

Skåne - Invest in Skåne Invest in Skåne har eksisteret siden 2008 og startede seks måneder før EEN blev indført i Sverige i 2009. Organisationen har 20 ansatte totalt, hvoraf ca. 3 medarbejdere arbejder fuldtid med EEN. Invest in Skåne er en erhvervs- og investeringsfremmeorganisation som ar-bejder med forretningsudvikling og internationalisering af små- og mellemstore virksomheder og med at tiltrække investeringer til Skåne. Under EEN er det først og fremmest partnerskabssøgning, teknologideling og internationalise-ring, som Invest in Skåne hjælper små og mellemstore virksomheder med. Organisationen informerer og rådgiver kun om EU-støttemuligheder og lovgiv-ning på et generelt niveau og har ingen ekspertviden på dette område. I stedet henvises der til andre organisationer, der har ekspertviden om støtte-muligheder i EU som for eksempel den statslige organisation VINNOVA, der minder lidt om Eurocenteret herhjemme. Her kan virksomhederne få informati-on og rådgivning om EU-ansøgninger. Der er i Sverige en række muligheder for at opnå præfinansiering til ansøgnin-ger til EU-støtteprogrammer. For eksempel kan virksomheder under FP7 søge om et ”planeringsbidrag” gennem den svenske energimyndighed (Energimyn-digheten) på op til 50.000 SEK, undtagelsesvist 75.000 SEK hvis man er ko-ordinator af projektet. Ligeledes kan virksomheder søge præfinansiering til at udarbejde en ansøgning og finde samarbejdspartnere til et FP7 projekt gen-nem VINNOVA. Her kan max. 60 % af de støtteberettigede omkostninger dækkes og max. 150.000 SEK, dog med mulighed for at få 25.000 ekstra, når forhandlingsfasen indledes. Ligesom i Danmark har virksomheder i Sverige altså mulighed for at få øko-nomisk støtte til at ansøge om støtte til forsknings-, udviklings- og innovati-onsprojekter i EU. Invest in Skåne oplever god sammenhæng mellem organisationens opgaver med forretningsudvikling og internationalisering af små og mellemstore virk-somheder og EEN. Konsulenternes viden om og kendskab til lokale virksom-heder på den ene side og viden om mulighederne i EU på den anden side betyder, at flere virksomheder kommer i spil til at kunne deltage i EU-programmer. Invest in Skåne oplever det ikke som noget problem at tiltrække små og mel-lemstore virksomheder til EEN. Det er primært igennem forretningsnetværk og konsulenternes eget netværk og kontakt med de små og mellemstore virk-somheder, at virksomhederne rekrutteres til EEN.