FORORD //2 UGENS FORLØB //3IDékataLOG //13

SkanSebakken12 BYER

Et INNOvatIvt UNDERvISNINGS- OG UDvIkLINGSFORLØB I HILLERØD kOmmUNE

2

foRoRd

I efteråret 2013 tog et nyt samarbejde mellem Hillerød Kommune og Frederiksborg Gym-nasium og HF form. Hillerød Kommune skulle i gang med at forfatte en naturkvalitetsplan for hele kommunen og så i den forbindelse et stort potentiale i, at få en gruppe, som normalt ikke er så synlige i debatterne og naturpleje, i tale: De unge. For hvad tænker unge egentlig om den natur, der omgiver dem? Og hvordan kan unge bidrage konstruktivt og fremadrettet i forbindelse med kommunens arbejde - og måske endda være med til at pege på helt nye løsninger og på den måde løfte det vanlige fokus på naturområderne?

Ud over etableringen af det nye samarbejde mellem kommune og gymnasium var Hille-røds Kommunes konkrete interesse at få eleverne fra 2.S til at sætte spot på Skansebak-ken og udvikle en række kvalificerede forslag til, hvordan området kan gøres til et mere attraktivt sted for byens borgere - og samtidig bevare sin unikke natur. I samarbejde med konsulent- og analysevirksomheden 12byer har Hillerød Kommune på denne måde initieret en helt ny og innovativ proces, hvor forskellige aktørers ressourcer udnyttes i den bedst tænkelige kombination og optimeres gennem et samarbejde på tværs. Gymnasier landet over har en stor interesse i at gøre undervisningen relevant og vedkommende, samtidig med at landets kommuner står med en række opgaver, som langt fra løses bedst bag lukkede rådhusdøre. Lad derfor dette nye samarbejde vise vejen for, hvordan tværgående samarbejder kan bruges til at finde nye løsninger, og sam-tidig være det første skridt frem mod en helt ny måde at se og gå til både undervisning og udvikling af lokalområder.

Nærværende dokument er er en opsamling på, hvad der skete i ugens løb, samt hvilke resultater der er kommet ud af processen. Først giver vi et indblik i ugens forløb og de unges syn på naturen i Hillerød og på Skan-sebakken og dernæst præsenteres det idékatalog, som er det konkrete resultat af det store research-, afdæknings- og udviklingsarbejde, som 2.S i uge 47 samt på mødet med planlæggere og politikere ugen efter har foretaget.

God læselyst!

De bedste hilsener12byerLise Juul Madsen, Kirstine Kaarde, Thea Storm Pedersen og Louise von Müllen

ugenS forløbNYE UNDERvISNINGSmEtODER //4

kORtLÆGNING aF NatUREN //4

HILLERØD SOm StED at BO //5

ELEvERNES SYN PÅ NatUREN, kLImaEt OG FREmtIDENS UDFORDRINGER //8

SamFUNDSORIENtEREt RESEaRCH OG IDéUDvIkLING //9

SPEEDDatE-DEBat //10 SamaRBEJDE FOR LÆRING OG INvOLvERING //10

ugenS forløb 12 BYER 3

ugenS forløb

4 4

#NYE UNdERVISNINGSMETodER

Ugen var planlagt til at skulle skydes i gang mandag d. 18. november kl. 8.15, men et kvarter efter den planlagte mødetid var kun halvdelen af eleverne dukket op: De havde svært ved at finde både skolen og lokalet. Skansebakken var tydeligvis ikke et område, de brugte - end sige vidste præcis, hvor var. De vildfarne eleverne blev dog samlet ind, og 12byer kunne skyde ugen i gang. Første skridt var at udbedre de unges manglende kendskab til Skansebakken. Under en tung novemberhimmel begav eleverne sig derfor i hold ud på toppen af Skansebakken. Her startede en fortællende og faglig introduktion til området: En podwalk, som var tilret-telagt i samarbejde med medarbejdere fra Hillerød Kommune og en ekstern ekspert i geologi. Med lyd i ørerne blev eleverne ført fra Skansebakkens højeste punkt, ud over over-drevene, op på mindre bakketoppe og gennem små krat og planter. De fik at vide, hvordan istiden har formet det landskab, der nu udgør Skansebakken, hvilke initiativer kommunen har taget for at pleje området, og hvilke særlige arter der skal tages særligt hensyn til eller bemærkes. Eleverne var nede at rode i den visne plantevækst for at finde sommerfuglepupper, og de stod ved foden af bakketoppe og forestillede sig søen fra istiden, og hvordan store klumper af is, som blev dumpet ned mod bunden, var med til at danne det kuperede Skansebakke-landskab, som de nu stod midt i.Og podwalken viste sig at være en øjenåbner for de fleste: Flere gange i ugens løb ref-ererede eleverne til den, og flere af grupperne brugte informationen fra podwalken som grundlag og udgangspunkt for deres videre research.

I uge 47 blev 2.S. fra Frederiksborg Gymnasium og HF stillet over for en opgave af Hillerød Kommune: Eleverne skulle give inputs til naturplejen og -udviklingen i kommunen med Skan-sebakken i fokus. Grønnevang Skoles science-afdeling lagde lokaler til, så 2. S kunne indrette et projektkontor på skolen, og det gav eleverne mulighed for at være helt tæt på det område, de skulle undersøge: Grønnevang Skole ligger lige for foden af Skansebakken og var derfor det oplagte sted for 2. S at have base i ugens løb.

#KoRTLÆGNING Af NATUREN

Mens den ene halvdel af eleverne var ude i den friske luft på Skansebakken, skulle de andre kortlægge deres brug af naturen i Hillerød. En sådan kortlægning kan ses som en måde at få indsamlet konkret information om de unges brug af naturen gennem deres hverdagsfortællinger.Metoden bidrager til at give en forståelse af de unges syn på et sted - og kan også være med til at stille skarpt på forskellen mellem fortællinger og den reelle brug. Et eksempel er, at eleverne – set over en bred kam – var meget enige om, at naturen har en særlig betydning for Hillerød, mens det ikke var ensbetydende med, at alle eleverne brugte naturen specielt meget. Hvorom alting er, så er naturen noget af det, der i mange af de unges øjne er med til at gøre Hillerød til et dejligt sted at bo og leve. Frederiksborg Slotshave og Slotssøen blev udpeget som ikoniske landmarks for byen, og som noget, der er med til at adskille Hil-lerød fra andre steder i Danmark. De unge benytter selv området meget om sommeren - både til at ’hænge ud’ med vennerne eller til at ’gå tur med mormor i slotshaven’, som én af dem sagde. Eleverne beskrev slottet og området omkring som en stort attraktion i Hillerød, hvilket særligt er tydeligt i sommermånederne, hvor der kommer mange turister for at se om-rådet. I 2. S bor omkring halvdelen af eleverne i selve Hillerød, mens de resterende kommer fra oplandet. De unges brug af naturen i Hillerød er derfor også i høj grad afhængig af, hvor

5 ugenS forløb 12 BYER 5

de bor: De fleste bruger den natur, der er i umiddelbar nærhed til deres hjem.

”For mig er naturen derude, hvor jeg bor.” (elev i 2.S)

”Jeg tænker over naturen hver dag og nyder den hver dag, men jeg bruger den aktivt et par gange om ugen.” (elev i 2.S)

De fleste elever bruger naturen, hvad enten det er i selve Hillerød by eller andre steder i kommunen. Typiske måder at bruge naturen på er for eleverne gåture, hundeluftning, kajaksejas, løbeture i Tirsdagsskoven og steder, hvor man ’hænger ud med venner’ - og derudover er cykelstierne i særlig grad med til at binde byen sammen for de unge. Na-turen bliver altså både brugt til at være aktiv i, men også som et mødested, f.eks. nævnte de unge det grønne anlæg Posen som et samlingssted for unge, hvor der desuden også fejres Sankt Hans og folkeskolens afgangsklasser holder sidste skoledag. En anden årlig begivenhed, som foregår i Hillerøds natur er, når der afholdes det årlige søløb, hvor hold på tre personer skal løbe søen rundt og tømme en kasse øl imens.

#HILLERØd SoM STEd AT Bo

Eleverne pegede dog ikke udelukkende på naturområderne i Hillerød, men også på an-dre steder i byen, som var helt centrale for deres hverdag. Naturligt nok er en stor del af deres hverdagsliv koncentreret omkring gymnasiet og området nær ved. De er desuden meget begejstrede for kultur- og spillestedet Klaverfabrikken, hvor der ofte er koncerter, en aktiv jazzklub og desuden mange frivillige unge engageret. De unge mener generelt, at der er nogle fine tilbud i Hillerød - både når det kommer til kulturelle arrangementer og til naturområder, men det kan dog godt knibe lidt at komme ud ’det er utroligt, så meget man egentlig bare er hjemme,’ som en af dem udtrykte det. Hillerød er overordnet en tryg by at være ung i, men eleverne nævner også nogle om-råder, hvor det ikke er rart at færdes. En sti ved stationen bliver ligefrem benævnt som ’voldtægtsstien’, og her kan de ikke lide at gå i aftentimerne. Der mangler belysning, og det er generelt et ’helt vildt uhyggeligt’ og utrygt sted at være. Desuden benævnes nogle af de store boligblokområder i det østlige Hillerød som utrygge, mens de mest attrak-tive boligområder i Hillerød ifølge de unge er de store villaer, der ligger med udsigt til slotssøen. Helsingør fremhæves af de unge som en by, der har mange flere kulturtilbud end Hillerød og som en generelt attraktiv by, hvor der ’sker noget’.

”Der mangler bare lidt gang i den i Hillerød engang i mellem.” (elev i 2.S)

”Man flytter til Hillerød på grund af idyllen og den smukke natur. Hvis man gerne vil have lidt mere byliv og flere muligheder, så flytter man ikke til Hillerød.” (elev i 2.S)

Naturen er derfor utvivlsomt noget, som de unge forbinder med det attraktive ved Hil-lerød by og omegn, mens kulturlivet og ’byfornemmelsen’ ikke scorer lige så højt. I de unges øjne er naturen som nævnt i høj grad det, som gør Hillerød til et særligt sted: 22 ud af 26 elever bruger naturen mere, end de bruger biblioteket – dog kommer naturen til kort, når den stilles op imod en tur i biografen. Her svarer kun tre, at de fore-trækker naturoplevelser frem for en god film.

6

Innovationsleg med ispinde

7 ugenS forløb 12 BYER

Podwalk

8

#ELEVERNES SYN PÅ NATUREN, KLIMAET oG fREMTIdENS UdfoRdRINGER

I ugens løb blev eleverne i 2.s, som i ugens begyndelse nærmest ikke kendte til Skanse-bakken, mere og mere engagerede i udviklingen af området og fik lyst til aktivt at indgå i naturudviklingen. Fra at fare vild på Skansebakken om mandagen, færdedes eleverne i slutningen af ugen hjemmevant i området og refererede med stor selvfølgelighed til de forskellige landmarks og kendetegn på Skansebakken. 12byer havde på dag et (mandag) og dag fem (fredag) forberedt en natur-og-klima-quiz, som skulle sætte de unges konkrete viden om Skansebakken under lup. Quizzen blev besvaret individuelt af de unge, og især på et område viste det sig, at der var sket en markant udvikling fra dag et til dag fem: Mandag satte ni elever deres kryds ved enig eller meget enig i, at de opfatter kommunen som et sted, der er interesseret i at lytte til de unges mening om kommunens udvikling. Fredag var det steget til 19 elever. Det tyder på, at en markant større andel af eleverne i ugens løb har fået en oplevelse af, at kommunen rent faktisk er interesseret i deres input - en opfattelse som forhåbentlig kan motivere og give de unge lyst til at deltage mere aktivt. I quizzen blev de unge også stillet spørgsmål om deres generelle holdning til klimaud-fordringerne, blandt andet om de mener, at klimaforandringer er menneskeskabte eller ej. Et klart flertal - 18 elever – svarede mandag, at de var enten enige eller meget enige i, at klimaforandingerne er menneskeskabte. Kun to var uenige, mens seks svarede både og. I klassen hersker der derfor en udbredt forestilling om, at menneskers gøren og laden har konsekvenser for klimaet.Eleverne blev også bedt om at pege på, hvilken af fem miljøproblemer de bekymrer sig mest for: Forurening af drikkevand, luftforurening, at plante- og dyrearter uddør, skadelige kemikalier i fx tøj og legetøj eller støj. I mandagens undersøgelse scorede luft-forurening højest, som det eleverne bekymrede sig mest om. Ti pegede på dette som det mest bekymrende miljøproblem, syv var mest bekymrede for forurening af drikkevand, mens seks elever fandt plante- og dyrearters udryddelse mest bekymrende. Tre var mest bekymrede over skadelige kemikalier, mens ingen pegede på støj. Udryddelsen af plante- og dyrearter er derfor i top tre over elevernes rangering af den mest bekymrende udvikling, mens forurening af luft og drikkevand ligger i toppen. Når vi sammenligner quiz-svarene fra mandag med dem, som de unge gav om freda-gen, viser de tydeligt, at den naturfaglig indsigt i Skansebakke-området rykkede sig markant i ugens løb. Om mandagen var der otte elever, der ikke troede, at man kunne finde en violetrandet ildfugl på Skansebakken. Om fredagen vidste alle elever, at ne-top denne sommerfugl er speciel for området. Ligeledes vidste stort set alle elever ved ugens udgang, at kæmpebjørneklo, rynket rose og pastinak hører til blandt de invasive arter, som er at finde på Skansebakken og som i større eller mindre grad er med til at true mangfoldigheden i plantevæksten.

9

#SAMfUNdSoRIENTERET RESEARCH oG IdÉUdVIKLING

Mange af eleverne havde et yderst begrænset kendskab til Skansebakken inden ugens begyndelse, og derfor fungerede den indledende podwalk i området som en øjenåbner for de fleste. Podwalken skabte både en større interesse for udviklingen af Skanse-bakken samt en større forståelse af, hvilke potentialer der er i forhold til den fremtidige udvikling.

Eleverne i 2.S blev i ugens begyndelse fordelt på syv forskellige temaer, og det var med udgangspunkt i disse tema-grupper, Skansebakken i ugens løb blev undersøgt. En central del af ugen gik ud på at elevernes tilegnelse af viden skulle understøttes aktivt gennem en direkte interaktion med samfundet.

I løbet af AT-forløbet fik grupperne udleveret en række benspænd, som skulle kvalificere deres vidensindsamling og senere idéproces. Benspændende motiverede bl.a. eleverne til at kontakte eksperter inden for forskellige felter og fik dem til at foretage en række interviews med relevante aktører samt indsamle data og statisk, som relaterede sig til de respektive temaer. Det var med til at udvide elevernes forståelse af den særlige natur på Skansebakken og behovet for at beskytte bestemte områder og særlige arter. Samti-dig gjorde afdækningen af området også eleverne bevidste om de forskellige ønsker og behov, som knytter sig til viften af løsninger og dermed også mulighederne for at handle.

Ugens tre første dage var reserveret til forskellige former for research, mens de to sidste satte fokus på fremtiden og udviklingsmuligheder og –potentialer. Om torsdagen var innovation på skemaet, mens der om fredagen blev sat spot på formidling, som blev af-prøvet i en mini-speeddate med en 7.klasse fra Grønnevang Skole, hvor 2.S fik mulighed for at teste deres idéer og forslag af.

ugenS forløb 12 BYER

#SPEEddATE-dEBAT

Torsdag d. 28. november havde 2.S sat planlæggere og politikere fra Hillerød Kommune i stævne. Eleverne skulle præsentere idéer og forslag til fremtidens Skansebakke, og stemningen var mættet med lige dele spænding og nervøsitet. Overleveringen af idéerne foregik i et speeddating-format, hvor eleverne skulle præsentere deres tanker og vision-er i syv gange syv minutter for forskellige hold bestående af politikere og embedsfolk. Hvert syvende minut ringede klokken, politikerne og naturplanlæggerne gik videre til næste gruppe unge og en ny ’date’ kunne begynde. Det gav alle mulighed for at gå i dialog med hinanden og fungerede derved også som en yderligere kvalificering af de unges idéer. Den fremadrettede realisering af de forskellige forslag fik afslutningsvist ekstra fokus, da 2.S i samarbejde med politikere og naturplan-læggere udfyldte realiseringsplaner for de enkelte idéer.

#SAMARBEJdE foR LÆRING oG INVoLVERING

Nu er kontakten mellem Hillerød Kommune og en gruppe unge borgere etableret. Den umiddelbare reaktion på torsdagens speeddate-møde var positiv, og det blev tilkende-givet, at en stor del af de unges forslag skal forsøges vedtaget politisk og efterfølgende iværksat og realiseret. Det vidner om, at kommunens målsætning om at få konkrete inputs til udviklingen af en ny naturkvalitetsplan har båret frugt. Størstedelen af de unges forslag er det nu op til Hillerød Kommune at vurdere og realisere, og i forhold til den konkrete udvikling af Skansebakken er bolden derved spillet tilbage til kommunen.

I de unges idéer er hovedvægten på en mere aktiv benyttelse af naturen, dog uden at dette går direkte ud over beskyttelsen af området. Forløbet har tydeligt peget på, at Skansebakken nu er et lidt overset område blandt den bredere befolkning i Hillerød, og derfor er det særligt i forhold til kommunikationen af områdets mange særlige og interessante forhold, at kommunen med fordel kan sætte ind: I det følgende idékatalog er der en række idéer, som relaterer sig til, hvordan Skansebakken kan kommunikeres mere ud til flere mennesker: Informationstavler på selve området, QR-koder som linker direkte til en podwalk med informationer og en guidet tur i området, en hjemmeside om Skansebakken, som med tiden kan blive brugerdrevet, og ikke mindst det store poten-tiale der ligger i at få Hillerøds uddannelsesinstitutioner til at bruge Skansebakken aktivt i undervisningen og bringe den indsamlede viden om området tilbage til kommunen, så forløbene får en direkte involverende karakter. Det har både en betydning for den konkrete udvikling af Skansebakken, men også for at forme fremtidens engagerede medborgere, som udøver demokrati og involvering i praksis i langt højere grad end tidligere. Potentialet i forhold til at indgå lignende samarbejder mellem uddannelsesinstitutioner og kommunen er med dette projekt blevet demonstreret og kan forhåbentlig inspirere til nye samarbejder på tværs.

10

HVAd ELEVERNE I 2.S foRBINdER MEd UdENdØRS AKTIVITETER

Spejder, skovtur, leg i naturen, crossfit, gåture, løb, cykling, klatring, svømme, ski, mountain bike, roning, kajak/kano, shelter, bål, vandring, leg, podwalk, aktivitetsruter, lufte hund, jagt, naturlegeplads, natur-bevarelse, motion, havearbejde, spil, seværdigheder, rulleskøjtning, skøjtning, parkour, boldspil, dis-cgolf, snowboarding, hygge.

11 ugenS forløb 12 BYER

På tur i skoven

Speeddate med elever fra 7. klasse på Grønnevang Skole

13

IDÉkaTalogDE ÅBNE AREALER PÅ SKANSEBAKKEN - kØER SOm EN DEL aF NatURPLEJEN //15

BESKYTTELSE VS. BENYTTELSE - NatURStI, INFORmatIONStavLER OG FItNESS I DEt FRI //16

INVOLVERING AF SKOLER OG INSTITUTIONER - OPLEvELSER OG LÆRING SkaL GÅ HÅND I HÅND //17

SKOVOMRÅDERNE - EN NatURLEGEPLaDS I SkOvEN //20

INVASIVE PLANTEARTER - BORGERNE SkaL INvOLvERES I BEkÆmPELSEN //21

DEN VIOLETRANDEDE ILDFUGL - NatURLIG PLEJE //22

NYE TEKNOLOGIER OG FORMIDLING - SkaNSEBakkEN SkaL ONLINE //23

IDÉkaTalog 12 BYER

14

IDÉkaTalog

DE SYv CaSES, SOm 2.S aRBEJDEDE mED, ER: De åbne arealer på Skansebakken, beskyttelse versus benyttelse, involvering af skoler og insti-tutioner, skovområderne på Skansebakken, invasive plantearter, den violetrandede ildfugl samt ny teknologi og formidling.

Hillerød Kommune har taget temperaturen på de unges brug af naturen ved at sætte spot på Skansebakken. I samarbejde med undervisere fra Frederiksborg Gymnasium og HF har kommunen formuleret syv problemstillinger, som eleverne fra 2.S i uge 47 skulle løse. Problemstillingerne har alle haft beskyttelse og pleje af naturen på Skansebakken i fokus, og de unges løsningsmodeller handler om aktivering af området, formidling og kommunikation samt skabelsen af et større borgerengagement og ejerskab til Skanse-bakken.I dette idékatalog finder du en række ideer til, hvordan Skansebakken kan benyttes og blive en del af Hillerøds borgeres hverdag, samtidig med at den unikke natur på området beskyttes og plejes.Udviklingen af idéerne foregik som et tværfagligt ugeforløb i fagene biologi og geografi. Et klasselokale på Grønnevang Skolen var gjort til projektkontor for eleverne igennem hele ugen, og til stede i løbet af ugen var bl.a. Jeff Rasmussen, biolog i Hillerød Kom-mune, klassens biologilærer Bodil Stenvang og klassens geografilærer Claus Gudum Faaborg. Derudover var Thea Storm Pedersen, Louise von Müllen, Lise Juul Madsen og Kirstine Kaarde fra konsulent- og analysevirksomheden 12byer til stede.

For at indsamle viden om de konkrete cases - og i sidste ende kunne komme med rel-evante og realiserbare løsningsforslag – har gymnasieklassen været igennem et stramt tilrettelagt ugeprogram, hvor de bl.a. blev udfordret til at foretage en række ekspertin-terviews og lave en grundig research, inden de skulle komme med kvalificerede løsn-ingsforslag på udfordringerne samt overveje, hvilke aktører det er relevant at aktivere for at realisere idéerne.

Idéerne blev d. 28. november 2013 fremlagt for politikere og embedsfolk fra Hillerød Kommune. Overleveringen af idéerne foregik i et speeddating-format, hvor politikere og embedsfolk teamede op to og to, og havde 7 minutter hos hver gruppe, hvor de fik fremlagt idéerne. Efter speeddatingen udfyldte eleverne i samarbejde med politikere og embedsmænd en handleplan for realisering. I det følgende kan du læse mere om de syv cases samt de løsninger, som eleverne har udviklet. Indeholdt i idékataloget er en række anbefalinger til det videre arbejde, som tager udgangspunkt i de unges idéer og kommunens input.

15

IdÉ #1: dE ÅBNE AREALER PÅ SKANSEBAKKEN - KØER SOM EN DEL AF NATURPLEJEN

I år har Hillerød Kommune foretaget en førstegangspleje af de åbne arealer på Skanse-bakken. Førstegangsplejen går ud på, at kommunen har slået noget af vegetationen i området og sørget for, at der er vækster af forskellig højde, som bl.a. tager hensyn til de levevilkår som den sjældne violetrandede ildfugl leder efter i valg af habitat. Fremadrettet skal kommunen lægge en langsigtet plan for plejen af de åbne arealer på Skansebakken. Plejen skal både sikre et varieret dyreliv samtidig med, at området skal gøres mere attraktivt for Hillerøds borgere.

Gruppen, som i løbet af ugen arbejdede med de åbne arealer på Skansebakken, foreslår, at kommunen kombinerer de to hensyn ved at lade køer afgræsse et område på Skanse-bakken: Køerne vil både blive en attraktion, som kan lokke flere borgere ud på Skanse-bakken, og samtidig være en både billig og naturlig måde at pleje de åbne arealer på.Gruppen har undersøgt, hvilke racer der ville være mest hensigtsmæssige og foreslår med udgangspunkt i deres research racen skotsk højlandskvæg. De argumenterer for, at det er en rolig race, som derfor vil være ideel at have på et om-råde, hvor også mennesker og hunde skal kunne færdes. Derudover er køerne ikke så sygdomstruede som almindeligt malkekvæg, og de græsser tilmed på en måde, der er hensigtsmæssig for Skansebakkens åbne områder, fordi de ikke græsser for langt ned og derved ikke dræner områderne for det varierede planteliv.

For at finansiere denne kvægdrift på Skansebakken har gruppen foreslået, at køerne gøres til andelskøer. Dette betyder at borgere og institutioner, der er interesserede, kan købe en andel af en ko. Forslaget er, at kommunen har ansvar for købet, og at borgerne derefter kan købe koen gennem kommunen. Gruppen har lavet en undersøgelse blandt eleverne fra Grønnevang Skole og daginstitutionen, som ligger ved Skansebakken, som har bekræftet, at der er stor interesse for idéen. Derfor skal der også være let adgang til køerne, så de mange interesserede har mu-lighed for at komme tæt på dem.Gruppen foreslår, at kommunen står for den begrænsede pasning, der er forbundet med at have kvæg; et ansvar der i nogen grad vil kunne udliciteres til skoler og daginstitu-tioner, hvis de viser interesse og der kan indgås en aftale herom.

Andelskøer vil både være en ny attraktion på Skansebakken og samtidig give de involv-erede parter et større ejerskab til området. Første skridt mod en realisering af idéen vil være, at kommunen søger om dispensation til at have kvæg på Skansebakken, som ligger i byzone og derved ikke kan have kvæg gående uden særlig tilladelse. Dernæst skal området indhegnes på en måde, der giver borgerne adgang til køerne, evt. med riste. Gruppen foreslår desuden, at der oprettes en kodriverforening, som kan være samling-spunkt for dem, der ønsker at støtte projektet og købe en anpart i en ko.

IDÉkaTalog

IDÉkaTalog 12 BYER

16

IdÉ #2: BESKYTTELSE VS. BENYTTELSE - NATURSTI, INFORMATIONSTAVLER OG FITNESS I DET FRI

Benyttelse og beskyttelse behøver ikke at være to modsatrettede hensyn, som begræns-er hinanden. I denne gruppe er de unge nået frem til, at der findes masser af muligheder for at skabe et attraktivt område med aktivitet og bevægelse i centrum - og samtidig bevare den unikke natur på Skansebakken.

Problemstillingen her zoomer ind på et forhold, der er også er indlejret i en række af de øvrige gruppers temaer: Nemlig forholdet imellem beskyttelse af naturen på Skanse-bakken over for benyttelsen og aktivering af området blandt borgere. Afsættet for gruppens idéer er, at Skansebakken inddeles i en række zoner, som skal have forskellig karakter: Der skal være områder, hvor de sjældne dyre og plantearter beskyttes og får lov til at være i fred. Samtidig skal der være zoner, som i højere grad end nu aktiveres, og hvor der skal være mulighed for fri leg og bevægelse: Udendørs fitness-redskaber i naturmaterialer og en natursti, som skal skære igennem området, er nogle af idéerne.

Naturstien skal blot være en slået græssti, så naturen bevares mest muligt. Stien kan markeres med meter-stolper for hver 100 meter, så den kan bruge den som motionsrute og til intervaltræning. For at realisere idéen om en natursti, skal der måles en løberute op og slås græs på ruten. Gruppen forslår, at kommunen søger fondsmidler til dette, og at de udendørs fitnessredskaber forsøges sponsoreret ved at lade lokale virksomheder annoncere på dem og derved lade reklamepengene betale udgiften. Udfordringen med at få beskyttelse og benyttelse til at gå hånd i hånd kan desuden søges imødegået ved at opstille informationstavler på Skansebakken. Informationstav-lerne kan eksempelvis informere om de sjældne dyre- og plantearter, som er at finde på Skansebakken. Tanken er, at der på den måde kan formidles interessant information til borgerne og samtidig skabes en forståelse for de vigtige beskyttelseshensyn, der er i forhold til naturen på Skansebakken. Informationstavlerne kan realiseres ved at få en række eksperter til at hjælpe med at udarbejde informationen.

Mange naturområder er lettest at aktivere i sommerhalvåret, men denne gruppe har også tænkt på, hvad der kan gøres for at trække folk til i de kolde måneder. Gruppen foreslår, at der optrækkes langrendsspor på naturstien, så meter-stolperne kan bruges for langrendsløbere i vinterhalvåret. Samtidig er en idé, at der opstilles et PVC-rør, som snowboard-udøvere kan bruge til at træne på. Opstillingen af et PVC-rør er en både billig og simpel måde at aktivere området på, og også optrækning af langrendsspor kan gøres uden de store omkostninger, eksempelvis ved at kommunen allierer sig med frivillige.

17

IdÉ #3: INVoLVERING Af SKoLER oG INSTITUTIoNER - OPLEVELSER OG LÆRING SKAL GÅ HÅND I HÅND

Skansebakkens unikke natur og kuperede terræn gør området oplagt i forhold til at skabe kreative og udendørs læringsforløb, der som testforløb kan strække sig over mange år, og som samtidig kan bidrage til kommunens kortlægning af området og tilpasning af naturplejen. Gruppen har arbejdet med, hvordan skoler og institutioner kan være med til at afprøve og teste naturplejeindsatsen på Skansebakken med henblik på at sikre høj biodiversitet og truede dyre- og plantearter. Forslaget er, at der etableres et udendørs laboratorium og oprettes en række testom-råder, som elever på de omkringliggende skoler kan følge år efter år. Det kan blive en del af den naturfaglige undervisning og etableres, så nye klasser kan tage over efter de afgående årgange.

En sådan ’stafet i naturplejen’ giver mulighed for, at eleverne kan følge områdets ud-vikling, og kan samtidig hjælpe kommunen med at få kortlagt og opdateret den konkrete viden om naturens tilstand på Skansebakken.Gruppen foreslår desuden, at der laves tre ’lærings-ruter’ i området: En historie-, en biologi- og en geografirute. Med den nye skolereforms krav om 45 minutters aktivitet i skolerne om dagen er det oplagt at give mulighed for at kombinere læring med aktivitet og bevægelse på Skansebakken. Området har meget at byde på i forhold til de tre fag-grupper, og der er derfor god mulighed for at skabe nogle spændende læringsforløb. Idrætsundervisningen kan også indgå som et led i brugen af læringsruterne.

Det helt centrale for læringsruterne er, at undervisningen foregår på stedet og er forbun-det med oplevelser om og i det, der bliver undervist i: På Skansebakken kan det eksem-pelvis handle om de invasive arter eller istidens betydning for dannelsen af området. Gruppen foreslår også, at nye teknologier kan tages i brug, og at man kan benytte både QR-koder og podwalks i læringsforløbene.Realiseringen af idéen om læringsruter kræver, at stierne anlægges eller markeres, og at der udvikles relevant læringsmateriale i fagene historie, biologi og geografi. I forhold til realiseringen af testområderne foreslår gruppen, at man engagerer de rele-vante lærere på Grønnevang Skole og vælger en pilotklasse, som skal udpege og under-søge forskellige testområder i samarbejde med medarbejdere fra naturteamet i Hillerød Kommune. Derudover peger 2. S på, at de kan overlevere deres research og viden om området til den nuværende 1.S, som næste år vil kunne lave forløb, som bygger videre på dette års initiativ.

IDÉkaTalog 12 BYER

18

Speeddate med politikere og Hillerød Kommune

19 ugenS forløb 12 BYER

Stemningsbilleder fra ugen

20

IdÉ #4: SKoVoMRÅdERNE - EN NATURLEGEPLADS I SKOVEN

Hillerød Kommune er endnu ikke begyndt at se nærmere på skoven, der ligger i udkanten af Skansebakken. Derfor har gruppen, som har arbejdet med skoven som case, bidraget med nogle af de første skridt frem mod en kortlægning af skoven med hjælp fra medar-bejdere i naturteamet. Gruppen har i løbet af ugen været ude i skoven ad flere omgange og forsøgt at kortlægge potentialerne for brug og beskyttelse.

På en af turene i skoven var medarbejdere fra naturteamet i Hillerød Kommune med, hvor de unge og kommunens medarbejdere sammen så på skovens naturmæssige karakter. Udgangspunktet for gruppens idéer for skovområdet er, at de ønsker skoven aktiveret i højere grad fremover samtidig med, at den høje biodiversitet bevares bedst muligt. Gruppen identificerede i deres arbejde med skoven, at der er en række uudnyttede po-tentialer forbundet med benyttelse af skovområderne på Skansebakken. Der ligger en børnehave i umiddelbar nærhed af skoven, og skoven vil fremover - med en pleje- og oprydningsindsats - i langt højere grad kunne benyttes af denne børnehave samt af andre borgere i Hillerød.Gruppen har talt med både voksne og børn fra børnehaven, hvor de præsenterede idéen om at etablere en naturlegeplads i skoven. Denne idé fik stor opbakning fra børnehaven. Gruppen foreslår, at legepladsen tager udgangspunkt i den omgivende natur og bygges ud af de materialer, der er at finde i skoven. Der foreslås, at der sættes ”klatreknopper” på træerne, eller at der spændes en line ud mellem træerne. Skoven er plaget af den invasive art kæmpe bjørneklo. Gruppen foreslår derfor, at kommunen lægger fiberdug under området, som legepladsen skal etableres på, for at forhindre bjørnekloens udbredelse. Oven på fiberdugen kan der lægges flis eller andet faldunderlag.

Skoven ligger relativt ubenyttet hen i dag, og derfor foreslår gruppen, at der anlægges stier, så skoven bliver mere fremkommelig og tryg at færdes i. Der ligger en sø midt i skoven, som ikke er så nem at se, fordi den omgivende bevoks-ning skærmer for udsynet. Gruppen foreslår, at der bliver ryddet omkring søen, så det i højere grad er muligt at nyde udsigten, men kun i et omfang, så man stadig bevarer en så naturlig skov som muligt. Det er vigtigt at bevare den naturlige skov for at sikre biodiversiteten, og gruppen har undersøgt, at eksperter bl.a. anbefaler, at væltede træer får lov at blive liggende, da det skaber gode vilkår for svampe, planter, insekter og fugle. For at benyttelsen af skoven kan blive optimeret, skal kommunen gøre en aktiv ind-sats. Desuden kan børnehaven og andre interesserede danne en frivilliggruppe, som kan hjælpe med at kortlægge skoven og på den måde give bud på, hvilke områder der skal ryddes, og hvordan skoven generelt kan bruges til forskellige aktiviteter.

IdÉ #5: INVASIVE PLANTEARTER - BORGERNE SKAL INVOLVERES I BEKÆMPELSEN

Skansebakken er plaget af en række invasive arter, og det er nødvendigt at handle nu, hvis man ønsker at bevare områdets store biodiversitet: Jo længere tid kommunen ven-ter med at gøre noget desto dyrere vil det i sidste ende blive at genoprette betingelserne for et rigt og varieret dyre- og planteliv. Det er gruppens argumenter for, at der skal ske noget nu og her og også derfor, at Hillerød Kommune er i gang med at lave en plejeplan for Skansebakken.Blandt de invasive arter, der lige nu findes på Skansebakken, er rynket rose, pastinak, kæmpe bjørneklo, canadisk gyldenris og lupin. Invasive arter er arter, som ikke naturligt hører til i Danmark, men er blevet tilført af mennesker og som udgør en trussel for na-turen, fordi de spreder sig ekspansivt og dermed forhindrer andre planter i at vokse op. Gruppen, som har arbejdet med de invasive plantearter og deres indflydelse på biodiver-siteten på Skansebakken, har hentet inspiration fra Furesø Kommune, hvor en gruppe frivillige har dannet gruppen ’De Invasive’: De Invasive opstod efter et kommunalt informationsmøde om invasive arter, hvor der blev oplyst om, hvordan de kan fjernes. De Invasive i Furesø består hovedsageligt af pen-sionister, som kortlægger, hvor de invasive arter er, hvor kraftigt de optræder i området, og som fjerner mange af planterne og opdaterer et kort over udviklingen. Et lignende initiativ kunne med fordel initieres i Hillerød Kommune.

Gruppen foreslår, at man som eksperiment kunne lade skoleklasser stå for en del af rydningen af de invasive arter: Læring om hvad invasive arter er, og hvordan de kortlæg-ges og fjernes, kunne derved indgå som en del af skoleundervisningen, hvilket ville være oplagt i forbindelse med Grønnevang Skole og en større involvering af Skansebakken i undervisningen. En sådan løsning vil samtidig spare kommunen penge og give eleverne et tilhørsforhold til området.

Gruppen foreslår, at kortlægningen gøres digital, så forskellige grupper løbende kan reg-istrere og opdatere ændringer. Et samarbejde mellem en skoleklasser, kommunen og en frivilliggruppe kunne dermed være en løsning på de invasive arters udbredelse, og samtidig bidrage til at området i højere grad end nu bliver aktiveret.Realiseringen af denne idé kræver, at kommunen indkalder til et informationsmøde om, hvilke invasive arter der er på Skansebakken, og hvordan de kan fjernes.På speeddate-debatten blev muligheden for, at kommunen tager kontakt til Den Grønne Gruppe, som er en frivillig naturgruppe i Hillerød, drøftet. Der kan med fordel trækkes på Den Grønne Gruppes erfaringer, og der er desuden mulighed for, at det er her, en even-tuel frivillig gruppe, der vil fjerne invasive arter på Skansebakken, kan forankres. Hvis ikke kommunen vil stå for kontakten i første omgang, er det en mulighed, at elever fra 2.S kan være ankermænd på kontakten.

21 IDÉkaTalog 12 BYER

IdÉ #6: dEN VIoLETRANdEdE ILdfUGL - NATURLIG PLEJE

På Skansebakken lever en meget speciel sommerfugl, den violetrandede ildfugl, som kommunen ønsker at beskytte og give gode levebetingelser. Gruppen, som i løbet af ugen arbejdede med sommerfuglen, opstillede to scenarier for, hvordan man kan skabe gode levevilkår for sommerfuglen. Udgangspunktet for grup-pens arbejde var, at det er positivt for biodiversiteten på Skansebakken, at den vio-letrandede ildfugl er på stedet, bl.a. fordi den tiltrækker en lang række insekter, som igen tiltrækker fugle.

1) Kommunen kan slå nogle af områderne hvor sommerfuglen lever med en maskine, så der bliver et afvekslende græsareal. Derudover skal området have lov til at passe sig selv, så de planter der findes på stedet, som er gode for sommerfuglen, får lov at gro naturligt.

2) Kommunen kan sætte planter ud, som sommerfuglen kan lide, og derved skabe en form for botanisk have, hvor planter tilføres udefra. Gruppen anbefaler det første scenarium, fordi de mener, at naturen skal have lov til at være naturlig i så høj grad som muligt, uden alt for meget menneskelig intervention – og da dette desuden er den mindst ressourcekrævende løsning. En fortsat naturpleje som baserer sig på en slåning af græsset kan desuden med fordel kombineres med anlæggelsen af en række naturstier i området, som flere af de andre grupper også foreslår.Anbefalingen er, at kommunen fortsætter med at slå forskellige områder af Skanse-bakken og ellers undlader at intervenere i alt for høj grad – og at den aktive brug af Skansebakken med fordel kan kombineres med nogle beskyttede området, hvor som-merfuglen kan få fred.

22

IdÉ #7: NYE TEKNoLoGIER oG foRMIdLING - SKANSEBAKKEN SKAL ONLINE

Kommunen ønsker, at borgere i Hillerød får et større kendskab til Skansebakken. Spørgsmålet er, hvordan formidlingen målrettes - og her kan benyttelsen af en række nye teknologier og sociale medier være et svar. Det er forslaget fra gruppen, som har beskæftiget sig med, hvordan nye teknologier kan bruges til at sætte Skansebakken på landkortet og tiltrække både turister og borgere i Hillerød.

Gruppen har foretaget en undersøgelse i gågaden i Hillerød og spurgt tilfældige borgere om deres brug af Skansebakken. Det viser sig, at det ikke er særlig mange, der bruger området - og en stor del af de ad-spurgte hillerødborgere ved end ikke, at det eksisterer. Trods det påviste gruppen, at der var interesse blandt de adspurgte for at lære området bedre at kende – de skulle i første omgang blot informeres om, at området eksisterede.Gruppen foreslår i forlængelse heraf, at der laves en QR-kode, som linker til en hjemme-side om Skansebakken. QR-koden kan trykkes i forskellige brochurer, som kan stå på både museer, turistkontorer og biblioteker i Hillerød. Som et led i at gøre Skansebakken til et sted, hvor turister også kommer, foreslår gruppen at gøre området til en del af en guidet tur. Gruppen er bevidst om, at Fredensborg Slot er den helt store attraktion, men Skanse-bakken kunne sagtens ligge i forlængelse af en turistrute i Hillerød. Derved kan den mest populære del af Hillerøds natur (området ved slottet) være med til at lokke turister og andre interesserede ud i Skansebakkeområdet og derved udbrede kendskabet.Gruppen har desuden stort fokus på at Skansebakken skal danne rammen om fællessk-aber. Gruppen foreslår derfor, at der oprettes en Facebook-gruppe, hvor aktiviteter kan koordineres; lige fra hundeluftning til mountainbike-ture. Gruppen foreslår også, at der laves en pendant til Eremitageløbet, altså et Skansebakke-løb, der kan trække borgere til og skabe en fællesskabsfølelse og et ejerskab til området.

En realisering af idéerne er afhængig af, at kommunen henviser til de relevante links fra deres hjemmeside. IT-ansvarlige i kommunen kan stå for at skabe viden om de digitale platforme til koordinering af fælles aktiviteter. Gruppens argument for denne løsning er, at det hverken vil være dyrt eller tidskrævende at starte op. Det kræver en engangsind-sats fra kommunen, og efterfølgende er det tanken, at hjemmesiden skal være meget brugerdrevet. Information om Skansebakken kunne også lægges på hjemmesider som ud-i-naturen.dk eller visitnordsjaelland.dk

23 IDÉkaTalog 12 BYER

Tekst // Kirstine Kaarde, Louise von Müllen, Lise Juul Madsen og Thea Storm PedersenGrafik // Christine Bohn-Willeberg og Mette Marko