”Den bearbejdede virkelighed”(1990) og Avisreportagen”(2001)

Avisreportagen

Faktion:- Sammenblanding af fakta- og fiktionselementer:

Fakta formidles gennem fiktionens former og udtryk/virkemidler. Fiktivt indhold formidles gennem faktagenrens former og udtryk/virkemidler.

- Faktion findes i alle medier, virkemidlerne, omfanget, formålet og effekten er forskellig.

Den første avisreportages karaktertræko Baseret på journalistens researcho Sanseindtryk og begivenheder berettes for læsereno Virkeligheden fortæller ligesom sig selv.o Reporteren er i læserens sted.o Holdninger og argumenter er ikke det centrale, herimod læserens medleven,

oplevelsestrang, nysgerrighed og hang til spænding.o Inspireret af den impressionistiske kunst overført til reportagen;o Er præget af feuilletjournalistikken(seriejournalistisk, strækker sig over flere gange)

og den impressionistiske stil (DMG) Gengive nuet råt, ubearbejdet, som kunsternen opfatter det. In media res. Ikke oplyse om tid og sted. Ophobede scener uden begyndelse og slutning, og indbyrdes sammenhæng. Op til læseren at skabe meningsfuld sammenhæng og en samlet forståelse.

Opståen:- Samfundsændringerne og pressens nye placering i samfundet (ca. 1900):

o Arbejderklassen vokser.o Mere fritid, brug for underholdning.o Flere mennesker.o Uddannelsesniveauet steg.o Papirproduktionen bliver billigere.o Partipressen(aviserne skrev udelukkende for et parti – helt op til 1960’erne) →

omnibusavisen(avisen til alle)- Med omnibusavisen opstår eller kommer der mere;

o Moderne reportageo Kroniko Interviewo Nyhedsreportagen

Reporterens objektivitet:- Myten om den objektive reporter opstår, eftersom man mener reporteren sætter et spejl op

for virkelighed og viser den for læseren, og da reporteren skal være upartisk. - Bruddet med den objektive journalist kom i 70’erne, da de forskellige partier mente aviserne

systematisk påvirkede til en bestemt holdning, og pga. avisernes indbyrdes konkurrence.- Objektiv journalistik findes ikke da alt bunder i valg og fravalg, og den mest objektive

journalistik er den som synliggør subjektiviteten.

- Diskussioner om objektivitet overfor subjektivitet blev forstærket pga.:o Verdensændringer; verden var mere kompliceret (Vietnamkrigen, Murens fald), ikke

entydig sandhed, flere fortolkninger og synsvinkler.New Journalism:

- Opstod i 70’erne;- Inspireret af moderne tendenser i amerikansk journalistik, blandede skildringen af den

faktiske virkelighed med litterære virkemidler.- Synliggøre jeget, som ofte bliver hovedperson, da man på den måde kan se det er subjektivt.- Peger tilbage til feuilletjournalistikken i form af selviscenesættelse.- Minder om modernismens kunst;

Verden er splittet og usammenhængende. Verden er subjektiv, der findes ingen objektiv verden som man troede

til at begynde med. Selv skabe mening og sandhed ved at berette om virkeligheden. Sandheden skabes derfor af den som beretter.

Konsekvensen af de mange nye medier:- Nye medier opstår: de interaktive (internettet, mobil, radio) og de gamle medier (aviser) får

konkurrence. - De nye medier er underlagt nye produktionsformer, og kræver derfor andre fortællerformer,

som stiller nye krav til læseren. (hvem er afsender? tillid til budskaber?)- De traditionelle aviser og journalister bliver kritiseret for ikke at skildre virkeligheden

kritisk:o De er blevet magthavernes talerøro Lønslaver, er ikke kritiske og draget af det de videreformidler, men det er blot et

arbejde.o For meget underholdningsjournalistik, de skal sælge flest aviser.

- Nye krav til læseren: troværdighed, hvad er sandheden, hvem er afsenderen…

Reportagegenren kendetegn:

- Tilblivelsesprocessen og formidlingssituationen er til syne i teksten.- Opnår troværdighed ved at henvise til kilden.- Beskriver ofte hvordan reporteren er kommet hen til stedet, da stedet reportagen foregår ofte

er forbeholdt visse mennesker og er svær at komme hen til.- Beskrivelse af det som foregår på stedet.- Reporteren tænker over formidlingen, det oplevede og hvordan de er i forhold til det

oplevede;o Eksplicit (klart udtrykt) i teksten: fokuserer de på formidlingssituationen for at skabe

troværdighed, mens de gennem dramatik øger læserens fascination. Dette medfører også illusion om autenticitet og nærvær i forhold til begivenhederne.

o Implicit: refleksion over formidlingen før tekstens tilblivelse.- Hvis reporteren ikke er i stand til at beskrive noget benytter de sig af symboler, henvisninger

til film, litteratur osv.Nyhedstrekanten:

- Konklusion først, og derefter forudsætninger, forklaringer og uddybning. Omvendt forhold mellem kronologi og tekstens disposition.

- Den omvendte trekant: uddybning først og derefter konklusion.

Faktion: New journalism og den moderne reportageDefinitionen på faktion

Sammenblanding af fakta og fiktionselementer Faktion dækker det område, hvor:

o Fakta formidles gennem fiktionens former og udtryk (virkemidler)o Fiktivt indhold formidles gennem faktagenrens former og udtryk

(virkemidler) Faktion findes i alle medier – virkemidler, omfang og formål er dog forskelligt

”Myte om den objektive journalistik” vs. ”Den mest objektive form for journalistik er den, der synliggør subjektiviteten”

Myten om den objektive journalistiko Ingen tror længere på, at journalisten fremstiller verden, som den ero Man kan tilstræbe objektivitet, men:

Al journalistik tager udgangspunkt i valg og fravalg Journalisten vælger, hvilken historie han vil skrive Han vælger, hvordan historien skal skrives Han vælger begivenhedernes rækkefølge Han vælger sproglig stil, sætningsopbygning og ord

Konsekvenser for journalistikken (fx i new journalism og reportagen)

New journalism og den moderne reportage:o New journalism er en journalistisk genre, der inspireret af tendenser i

amerikansk journalistik i 1960erne fra 1970erne i Danmark blandede skildringen af den faktiske virkelighed med litterære virkemidler

o New journalism og den moderne reportage gør opmærksom på, at virkeligheden ses gennem en journalists øjne og er vinklet ud fra hans personlige opfattelse

Understreger (mere eller mindre eksplicit) subjektiv vinkling Synliggør det fortællende jeg Journalisten er (til tider) den egentlige hovedperson (det egentlige hovedtema) i

reportagen Definitionen på reportagegenren

o Konstitueret ved, at tilblivelsesprocessen og formidlingssituationen er til stede i teksten

o Formidlingssituationen afdækkes for læseren for at fastholde troværdighed og autenticitet

o Man henviser til kildero Man udstiller besværet og heldet i forhold til at finde og formidle historien –

udstiller afstanden mellem det oplevede og formidlingen af det Ordene slår ikke til Ens viden er utilstrækkelig i forhold til at trænge ind til den fulde sandhed Man må benytte sig af symboler, henvisninger til film og litteratur

Den moderne journalists verdensopfattelse

Den kan sammenlignes med den moderne kunstners. Som modernisterne står de midt i virkeligheden, men de opfatter den som splittet og usammenhængende. De iagttager omverdenen, men tror ikke, der findes en objektiv sandhed. Der kan imidlertid skabes en slags sandhed ved at berette om virkeligheden. Sandheden skabes af den, der beretter – gennem selve beretningen og sproget

Kan sandheden findes i den moderne informationsudbud, og hvad skal den nye reportage/new journalism ellers nytte ?

De er netop en problematisering af, den måde hvorpå virkeligheden konstrueres, ved at vise konstruktionens virkemidler, bliver modtageren, læseren, lytteren (avis, tv, Internet) til stadighed bevidstgjort – hvorved manipulation søges undgået

De hævder dermed – paradoksal – at de gennem denne refleksion over virkelighedens tilblivelse repræsenterer en ny form for autenticitet og nærvær – altså en ny ægthed/sandhed (hvilket, de netop selv hævder, er en illusion)

Til analyse af reportage- og new journalism-tekster

Fire (fem) karakteristiske fiktionsteknikker (i faktionen):Scene-på-scene-teknikken Bryder med den traditionelle opbygning af en nyhedshistorie – den omvendte

nyhedstrekant (Her serveres pointen/højdepunktet/konklusionen først, og

derefter følger ofte en kronologisk gennemgang af baggrunden for begivenheden)

Ophæver kronologi til fordel for enkeltsituationer, scener, der tilsammen danner en helhed

Giver mulighed for spring i tid og rum – og mellem personer Minder om film og impressionismens noveller og romaner Journalisten indleder ofte med den scene, der er mest sigende eller fængende

Brug af dialog Idealet i new journalism er, at hvis man anvender dialog, så skal den være så tæt på den virkelige samtale som muligt

I NJ er det ikke kun vigtigt, hvad der siges, men også hvordan det siges Dialogen er i høj grad med til at karakterisere personerne

Synsvinkelteknikken Består i, at journalisten lader andre (tredjepersoner) opleve og beskrive verden for sig

Journalisten bevæger sig ind i bevidstheden på én eller flere af personerne i sin artikel og gengiver virkeligheden, således som den opleves derfra

Gør dermed op med opfattelsen om avisreportagens objektive fortæller! Den journalistiske sandhed anses som en relativ størrelse, som afhænger af øjnene, der ser. En dækkende beskrivelse af omverdenen kræver derfor mere end en beskrivelse

Brug af karakteriserende detaljer

Realistisk gengivelse af nøgne replikker er ikke nok til tilstrækkeligt at karakterisere mennesker og miljøer

Detaljer som adfærd, påklædning, boligindretning, valg af litteratur… fortæller en masse om, hvordan de er som mennesker, og om hvordan de ønsker, at andre skal opfatte dem

Gennem registrering af sådanne faktiske detaljer kan journalisten nuancere fremstillingen af sine personer (og deres personlighed) yderligere

Sproglige eksperimenter NJ gør sproget til genstand for eksperimenter. Det sker for at:o protestere mod stivnet journalistisk normalsprogo gøre stoffet mere spændende og levende for læseren

Af stilistiske virkemidler kan nævneso Udbrudo Sætningsindskudo Lydefterlignende ord/onomatopoetikao Billedsprog/utraditionelle orddannelsero Slango Historisk præsens

Diskussion (forholdet mellem NJ og virkeligheden/objektivitet)

For NJ/nogen vil hævde:o NJ kan gøre stoffet mere spændende, levende og nærværende for

læseren (både intellektuelt og følelsesmæssigt gøre stoffet forståeligt)o Selvom der anvendes litterære virkemidler i NJ, kan artiklerne godt

være sandeo Det, at man tydeligt markerer, at dette er et subjekts oplevelser og

synsvinkel, gør det subjektive mere objektivt (tættere på fakta) end noget, som påstår om sig selv, at det er objektivt (traditionel journalistik)

Imod NJ/nogen vil hævde:o NJ er i alt for høj grad produkt af journalistens frie fantasi – altså blot

fiktion (underforstået: virkeligheden kan beskrives (mere) objektivt, journalisten kan være (mere) objektiv)

Generelle problemer med objektivitetVær opmærksom på Selv om et massemedie i sin fysiske form er et neutralt transportmiddel for

informationer, så er det færdige produkt med indhold en vare, der skal sælges til medieforbrugere

De fleste aviser, magasiner, blade og radio- og tv-stationer er finansieret af reklamer fra firmaer og organisationer, som vil præsentere eller sælge deres

vare eller budskab Udgivelserne kan være båret af politiske, kulturelle, religiøse o.a. interesser forskellige mennesker i processen sætter og udvælger de økonomiske og

praktiske rammer for formidlingen (udvælger, bearbejder og serverer nyheder og informationer): Ejere og direktører skal have overskud, medarbejdere kommer med professionelle og/eller personlige holdninger, hensigter, fordomme

Spindoktorer fremfører deres klienters politik, virksomhed og sag på den mest gunstige måde

Selvcensur Selvcensur er, når en journalist bevidst eller ubevidst sorterer i historierne og vælger til og fra ud fra andre hensyn end almenvellet. Hvis journalisten:

1. gør sig til en del af ejernes, udgivernes, annoncørernes og redaktørens interesse

2. tænker ligesom magthaverne og ikke stiller kritiske spørgsmål3. kun vælger sine kilder fra den øverste del af magtpyramiden (politikere,

erhvervsledere, embedsmænd), som alle er enige om samfundets grundlæggende værdier

4. kun vælger kilder, som er enige med journalisten selv5. undlader at søge alle oplysninger, fordi dette vil ødelægge den gode historie

Mediekonvergens Mediekonvergens er, når to eller flere typer medier trækker på de samme medarbejdere, historier og råmateriale (Lyden fra et tv-indslag bliver også brugt i radioen. En version af billede og lyd lægges på en online-tjeneste)

Når én person skal håndtere teknikken i flere medier, og de rå oplysninger ligger på en server til fri afbenyttelse øges risikoen for misbrug og misforståelser

De ekstreme tilfælde (alle nævnte er i frie, demokratiske lande!)

Ted Turner (USA), Rupert Murdoch (England, Australien), Leo Kirch (Tyskland), Silvio Berlusconi (Italien):

Berlusconi: Ejer personligt stærkt medieapparat. Har omsat sin kontrol med tv til direkte politisk magt. Via en kampagne i egne tv-stationer og sammen med et fransk reklamebureau skabte han i løbet af et par måneder et politisk parti, Forza Italia, og få år senere blev han valgt til præsident. Han har siden styret mange af de italienske medier stramt. Dem, han ikke selv ejer, har han stækket med love.

Mediernes grænser Hvis det er medierne fineste opgave at kontrollere de tre statsmagter, hvem kontrollerer så medierne?

1) Straffeloven § 27 om Freds- og ærekrænkelse, 2) Medieansvarsloven Borgerne? Medierne indbyrdes?

Overvej derfor: Hvor stammer nyheden fra? Hvem styrer nyheden? Hvem vælger den ud? Hvorfor gør de det? Hvilke holdninger og hensigter er der bag? Hvilke vilkår og omstændigheder er nyhederne produceret under?

Nyhedsmediernes idealerIdealer De danske medier bygger på ytringsfrihed og demokratisk debat

Journalister tilstræber objektivitet Journalister tilstræber en form for public service Journalister ser sig som den fjerde statsmagt: en vagthund, der på

samfundets og borgernes vegne kontrollerer de tre andre statsmagter: Den lovgivende (folketinget), den udøvende (regeringen (i praksis militæret og politi)) og den dømmende (domstolene) – dvs. at medierne bestræber sig på at afdække og offentliggøre politisk korruption og magtmisbrug, urimelige og uduelige beslutninger og dårlig administration

Udvikling og idealer Hver gang nye teknologiske opfindelser har gjort det lettere at sprede viden og informationer og har givet den enkelte borger bedre adgang til massemedierne, har håbet været, at den demokratiske debat og proces blev mere kvalificeret.

Flere og flere kan få deres mening frem, fordi produktionsapparaterne er blevet billigere og medieudbuddet større

Fremtiden?Traditionelt: journalister og redaktører har en magtfuld position

Traditionelt har journalister og redaktører siddet og vogtet dørene til en verden af eksklusive kilder, originale dokumenter, noter, undersøgelser med mere.

Journalisterne har påtaget sig ansvaret for at bestemme, hvilke nyheder og informationer, der er vigtige og relevante. Og de har påtaget sig at udvælge en bestemt vinkel og en masse valg og fravalg.

Sin egen redaktør De etablerede massemedier er ved at miste deres dominerende rolle som formidlere af nyheder og information, mens en lang række nye medier, nyhedstjenester og informationsvirksomheder vil erobre og opfinde nicher i det digitale mediemarked

Læsere, lyttere, seere får større valgfrihed, når myndigheder, uddannelsesinstitutioner, virksomheder, interessefællesskaber, grupper og enkeltpersoner gør deres oplysninger tilgængelige for alle.

Mennesker, der ønsker en særlig viden, behøver ikke vente med at få den, til massemedierne fokuserer på denne.

Interaktive muligheder Med Internettet kan mediebrugerne deltage aktivt og blive medproducenter af nyhederne.

”Nyhedsnarcissisme” (Noa Redington, Information, 1.3.2007)

Alle nyheder er hørt og set før. Nyheden er derfor død. Modtageren gør sig til centrum af nyhedsstrømmen. En nyhed er kun

en nyhed, hvis den er interessant for modtageren. Med Internettet bliver det muligt for den enkelte (tidligere modtager af

nyheder) i langt højere grad at være medskaber af nyheder (blogs, twitter, facebook osv.)

Nyhedens problem – nu og i fremtiden

I Internettets uendelige og mangeartede oplysninger er der ingen fællesnævner for nyhedsbegrebet eller god presseskik.

Langt størstedelen af Internettet er ikke underlagt dansk lov (Straffe- & Medieansvarslov)

Selvom alle kan kommunikere via massemedierne, er det ikke sikkert, at der er nogen som ser, hører eller lytter

Tekster: Jens Holsøes artikel ”Iraks elitestyrker svarer igen” (Politiken, 27.3.2003) + Åsne Seierstad: ”Plys og porcelæn i Bagdad” (Politiken, 16.3.2003) + om nyhedstrekanten fra Henning Olesens Ryd forsiden! (1990)

Nyhedstrekanten: se udleverede tekst

Analyse af de to artikler med udgangspunkt i skema for faktionens fiktionsteknikker

Tekst Seierstads ”Plys og porcelæn i Bagdad” Holsøes ”Iraks elitestyrker svarer igen”

Nyhedstype/genre New journalism (den moderne reportage) (faktion) Traditionel nyhedsformidling (fakta)

Den omvendte nyhedstrekant?

Nej! Her er der tale om scene-på-scene-teknikken: Auktionarius, nogle naboer, en tænksom kvinde, Dubraid al-Swab og hans datter Sera, og tilbage igen…Ophæver kronologi til fordel for enkeltsituationer, sener, der tilsammen danner en helhed. Springer (her) mellem personer.

Ja! Teksten læses i lineær orden (næsten da!) – indtil læseren ikke ønsker at læse mere. Teksten er bygget således op, at nyhedens konklusion og begivenhedens (foreløbige) slutpunkt står anført først! Forudsætninger, forklaringer og uddybninger følger efter. Der er altså et omvendt forhold mellem begivenhedens kronologi og nyhedstekstens disposition.

Brug af dialog? Ja! Her efterstræbes idealet at gengive dialoger så tæt på den virkelige samtale som muligt. Og: der er ikke kun vigtigt, hvad der siges, men også hvordan det siges: ”Du burde stryge din skjorte, mand”, råber auktionarius. Folk ler, …+ ”Hvorfor vil I dræbe os?”. ”Det er ikke alle…”. Hermed er dialogen med til at karakterisere personerne! (personerne har humor – trods situationen, eller nogle er meget skeptiske/bange trods journalistens åbenhed)

Nej! Kun gengivelser af officielle udtalelser.

Brug af synsvinkel-teknikken?

Delvis: ”En kvinde stryger tænksomt fingeren…”, ”Som de fleste irakere tror Duraid, …”, ”Den ni-årige Sera sidder mut…”, ”…ser demonstrativt væk”. Journalisten lader (delvist) andre (tredjepersoner) opleve og beskrive verden for sig. Journalisten bevæger sig (delvist) ind i bevidstheden på flere personer, og gengiver således (delvist) hvorledes verden opleves derfra. Pointen er her, at dette er et opgør med den objektive fortæller. Den journalistiske sandhed anerkendes som relativ, og en dækkende beskrivelse af verden kræver mere end en beskrivelse.

Nej!

Brug af karakteriserende detaljer?

Ja! Her gives mange detaljer om adfærd (Auktionarius’ vittigheder, befolkningens humor, grinende børn, pigen Sera, der kigger væk), en mand påklædning (skjorten, som skal stryges), indretning (varerne på markedet: spisestel med blåt mønster i over hundrede dele…). Dette siger netop også noget, om hvem disse mennesker er. Man nuancerer dermed de involveredes personligheder. De tilsyneladende overflødige detaljer er ikke overflødige, når man skal indfange de involveredes personligheder.

Nej!

Sproglige Ikke meget: overraskende ordvalg: Overskriften Nej. Dog er overskriften

eksperimenter? (rubrikken): Plys og porcelæn i Bagdad” og overraskende og modstridende underoverskrifter (underrubrikker): Blandet udbud, Økonomisk skrump, Et barns angst. Overraskende let stemning i sproget: ”de vittige bemærkninger sidder løst”, ”Auktionerne skød op som paddehatte”, ”Flere gange forsøger auktionarius at lokke med den bløde sofa”. Men her kan også nævnes, at artiklen er skrevet i nutid. Formålet kan være at bringe læseren så tæt som muligt på begivenhederne. Men det er selvfølgelig også et udtryk for en fortæller, som selv er en del af det fortalte.

(rubrikken) tvetydig. Svarer elitestyrkerne igen med våben, eller svarer de igen på, at de er blevet anklaget for at have slået deres egne ihjel? Men måske er det ikke med vilje og blot udtryk på manglende præcision. Artiklen er skrevet i datid. Nu er det nedskrevet efter at begivenhederne er fundet sted, men samtidig ligger der også en antydning af, at fortælleren/den objektive journalist (på tidslig afstand) kan overskue situationen.

Fortælleren Er hele tiden indirekte tilstede: som sansende og udvælgende menneske! Og bliver direkte en del af det hele til sidste. ”Jeg” dukker op. Og journalisten spiller tilmed en rolle i den beskrivende virkelighed. Ligesom forskeren påvirker sit forsøg ved sin blotte tilstedeværelse, påvirker journalisten også den beskrevne virkelighed i forsøget på at indfange den.

Er ikke med. Eller ønsker ikke at være med. Eller påstår indirekte ikke at være med. Er blot medium for videregivelse af kendsgerninger.

Diskussion af sandhedsbegrebet

Denne artikel ved som nævnt, at virkeligheden er en nuanceret størrelse. Artiklen forsøger at videregive virkeligheden ved at vise, at virkeligheden netop kan ses fra flere forskellige vinkler, hvorfra den tager sig forskellig ud. Det bliver meget tydeligt, når man ser på, hvilke oplysninger, den giver videre. Her er fokus på menneskers tanker og følelser (frygten og glæden; det tragiske og det komiske; det håbløse og de mange sjove ting, der er til salg) og indbyrdes relationer (auktionarius og tilskuerne, faren og datteren, de stovte mænd og deres kvarter). Pointen er ikke, at alt blot er relativt, at alle fremstillinger af virkeligheden er lige gyldige og ligegyldige. Pointen er, at man let går glip af virkeligheden, hvis man gør den til noget objektivt. Der er måske netop en fare for at gøre ting, hændelser, handlinger ligegyldige (og umenneskelige) ved at gøre dem objektive.

Denne artikel formidler fakta. Det hævder den i hvert fald selv indirekte. Det bliver meget tydeligt, når man ser på, hvilke oplysninger, den giver videre. Nærmest alle oplysningerne indeholder tal, konventioner (love og regler), geografiske angivelser osv. – altså indiskutable fakta. Her er ingen følelser. Det er faktisk lidt svært at gennemskue, at det beskrevne er tragisk. Der beskrives død og ødelæggelse og uhyggelige fremtidsperspektiver. Men: Fortællestilen er helt nøgtern.

Videnskabsteori Videnskabsteoretisk kan man sige, at denne artikel forsøger at forstå, hvordan tingene i verden hænger sammen. (Vi nærmer os her den humanistiske/hermeneutiske metode)

Videnskabsteoretisk kan man sige, at denne artikel forklarer, hvordan tingene i verden hænger sammen. (Vi nærmer os her den naturvidenskabelige metode)

Analyse af faktionstekst

Tekstanalyse(For)målet med analyse og fortolkning:

Hvad fortælles (det centrale i historien)? Hvordan fortælles det? Hvorfor fortælles der (hensigt)?

1) Hvad handler teksten om? Gør rede for:

o Tid: hvornår og hvor længeo Rum: sted og miljøo Personer: Hoved- og bipersonero Konflikt: hvilke modsætningsforhold opstiller teksten

2) Tekstens montage/komposition Indledning – hvorledes indledes teksten?

o In medias reso Med præsentation af konflikteno Med konklusioneno Med præsentation af miljø eller personero Med præsentation af fortællereno På anden vis

Afslutning – hvordan afsluttes teksten?o Med konklusioneno Med at der lægges op til et videre forløbo Med at konflikten udvider sigo Med at historien toner udo Med at historien slutter, som den begyndte (ringkomposition)o På anden vis

3) Tidsforhold Hvordan fremstilles begivenhederne tidsmæssigt?

o Kronologisko Anvendelse af flash back eller flash forwardo Overensstemmelse mellem fortalt tid og fortælletido På anden vis

4) Fortæller og synsvinkel (Mål: at finde frem til journalistens opfattelse af sin egen rolle som formidler af netop denne begivenhed)

1. eller 3. persons-fortæller Skjult eller synlig fortæller En nøgternt registrerende og refererende fortæller En kommenterende og/eller analyserende fortæller En deltagende og/eller selviscenesættende fortæller

Fortælles begivenhederne ud fra:o Journalistens synsvinkelo En af de involveredes synsvinkelo Skiftende synsvinkler

5) Fremstillingsformer (Mål: gennem valg af virkemidler opnås bestemt virkning. Informativt eller spændende? Journalistens/tekstens hensigt ses i valg af virkemidler)

Gengivelse af begivenhedo reporteren beskriver scenisk begivenheden, sådan som han selv har oplevet den

Referat af begivenhedeno reporteren gengiver begivenheden på grundlag af research og interview med

involverede Rekonstruktion af begivenheden

o Reporteren genskaber scenisk begivenheden på baggrund af research og interview med involverede

Kommentar til begivenhedeno Reporteren udtrykker eksplicit sin egen mening om begivenheden

Analyse af begivenhedeno Reporteren beskriver de faktorer, der ligger bag begivenheden

6) Sprog og stil (sproglige og stilistiske virkemidler er udtryk for valg, og disse peger på tekstens hensigt)

Man kan undersøge:o Om der er sammenhæng mellem sprog og indholdo Hvordan sætningsopbygningen ero Hvordan ordvalget ero Andet

7) Produktionsprocessen/formidlingssituationen (journalistens formidling af en historie bliver ofte en del af selve historien)

Man kan undersøge produktionsprocessen og/eller formidlingssituationen ved at undersøge om:

o Reporteren beskriver sin arbejdsproceso Reporteren beskriver sine egne problemer i forbindelse med sit arbejde med historieno Reporteren beskriver, hvordan historien når frem til avis redaktionen

Fortolkning:

8) Vinkling/holdning (fremstillingen kan fremstilles, så den fremmer et bestemt formål, en hensigt)

Hvilken vinkel har reporteren anlagt på historien, og hvordan kommer dette til udtryk?o Direkte. Gennem:

kommentar beskrivelse analyse

o Indirekte. Gennem: montagen fremstillingsformer valg af fortæller og synsvinkel sprog g stil anvendelse af metaforer og symboler brug af intertekstualitet (reference til andre tekster)

Vil fortælleren/journalisten fortælle noget mere end den konkrete begivenhedo Er der et overordnet tema i teksteno Er der en overordnet konflikt i teksteno Er der et budskab i teksten

Opsummerende”Den gode historie”Indeholder historien nogle af nyhedskriterierne?

Sensation: Det usædvanlige, det uventede? Identifikation: konkretisering af historien, så læseren kan genkende sig selv, sit miljø eller

sin kultur Væsentlighed: Begivenhedernes betydning for læserens tilværelse Konflikt: strid mellem personer eller interesser (fysiske, økonomiske eller politiske

konflikter) Aktualitet: Det, der netop er sket, og det, der kan forventes at blive almindeligt samtaleemne

eller af andre grunde optager læseren her og nu