Religionens medialisering
description
Transcript of Religionens medialisering
Religionens medialisering
Stig Hjarvardstaff.hum.ku.dk/stig
Københavns UniversitetAfdeling for Film- & Medievidenskab
Institut for Medier, Erkendelse og Formidling
Medialisering
Ved medialisering af samfundet skal vi overordnet forstå den proces, hvor samfundet og dets forskellige institutioner (fx kirke og tro) i stigende grad bliver afhængige af medierne og deres logik.
Denne proces er kendetegnet ved en dobbelthed af, at medierne integreres i andre samfundsinstitutioners virke, samtidig med at medierne selvstændiggør sig som en institution i samfundet. Som konsekvens må den sociale interaktion både inden for enkelte institutioner, mellem institutioner og i samfundet som helhed foregå gennem medierne.
.
Mediernes udviklingDominerende periode
Institutionel karakter
Styringslogik Medietyper Mediernes opgaver
- 1920 Medier som redskaber for andre institutioner
Partikulære interesser
Partipressen, videnskabelige tidsskrifter, religiøse og kunstneriske publikationer
Argumentation og agitation ud fra specifikke interesser i den enkelte institution
1920 - 1980 Medier som kulturinstitution
Almenhedens styring
Statsradiofonien: radio og tv under monopolet, omnibuspresssen
Repræsentation af forskellige institutioner i en almen arena
1980 - Medier som medieinstitution + medier integreret i andre institutioner
Medie-professionalisme og kollektiv brugergenerering
Kommercielle og sociale netværks-medier: internet, kabel- og satellit-tv, mobile og interaktive medier
Servicering af publikum, salg til udvalgte mål-grupper, etablering af sociale netværk og bruger-inddragelse
Hypoteser om religionens medialisering
Medierne er blevet hovedkilden til information og diskussion af religion
Medierne påvirker religionen• Bidrager til en grundlæggende religiøs relativisme og
eklekticisme• Fremmer en individuel og forbrugerorienteret holdning til
religionMedierne har på en række områder erstattet religionen
• Som fortolkende fællesskab og orienteringspunkt• Som leverandør af fortryllelse i en affortryllet verden • Som kollektiv instans for bearbejdning af sorg og
festliggørelse af højtider
Danskernes kilde til åndelige spørgsmål
Religion i nyhedsmedier
Fiktionens betydning for befolkningens interesse for magi, åndelige spørgsmål og religiøse emner
Fiktionens betydning for befolkningens interesse for magi, åndelige spørgsmål og religiøse emner
Fiktionens betydning for befolkningens interesse for magi, åndelige spørgsmål og religiøse emner
Kirken og troende som medieproducenter
• Omgå de gamle gatekeepere – selv blive broadcastere
• Give kontakt og dialog med menighed på nye måder
• Potentielt nå ud til nye målgrupper• Erfaring: større betydning for eksisterende
menighed• Fremmer en anden relation til menighed• Deltagerne fordrer indflydelse og service
Mediernes logik påvirker indhold af religion i medier
Den formelle og den uformelle religion; den institutionaliserede religion vs. Folketro, hverdagstro m.m. – pendant til Michael Billigs studie af ”banal nationalism” – medierne er storleverandører af ”banal religion”, der er ikke-systematiseret, ikke-argumenteret og går på tværs af eksisterende trosretninger
Fremmer individuel og forbrugsorienteret holdning til religion• Massekommunikation er frivillig; præget af selskabelig
modus • Afsender- til modtagerstyret logik præger medierne• Medieforbrug er styret af sociale, kønsmæssig og
klassemæssige forhold, men i individualiseret form
Dan Brown: The Da Vinci Code
Mediebegivenhed: fremprovokerede et utal af pro & contra medie-publikationer: bøger, websites, nyhedsartikler, dokumentar-programmer, talkshows etc.
Kritik af kirken, i særdeleshed den katolske kirke og den dominerende fortolkning af biblen
Populærkulturens genreformat (thriller/mystery) formidler en alternativ ”blød religion”: kærligheden mellem mand og kvinde
Trækker på occulture (Christopher Partridge): romantisering af det præmoderne, det ”helligt feminine”, selv-centreret spiritualisme, konspirationsteori etc.
Kan mediekulturen udfordre den organiserede tro? Tro og holdninger til Dan Brown’s Da Vinci Mysteriet
Stig Hjarvard: ”En verden af medier”, Samfundslitteratur, 2008.
Tv-sening: populærkultur versus religiøse og forkyndende programmer
Programserie Kanal År Ratings Ratings i pct.
Åndernes magt - I TV 2 2001 639.000 12,4
Åndernes magt - II TV 2 2002 555.000 10,8
Åndernes magt - III TV 2 2003 457.000 8,9
På rejse med sjælen TV 2 2003 646.000 12,5
Jesus & Josefine TV 2 2003 1.015.000 19,6
Jul i Valhal TV 2 2005 1.159.000 22,2
Den 6. sans TV 2 2004 833.000 16,6
Tal med Gud DR2 2004 59.000 1,1
Troens rødder DR2 2006 44.000 0,8
Himlen over Danmark DR2 2006 44.000 0,8
Troens Europa DR2 2006 53.000 1,0
På Herrens mark DR2 2007 32.000 0,6
Deadline 2. sektion DR2 2007 102.000 1,9
Før søndagen DR1 2007 106.000 2,0
Gudstjeneste i DR kirken DR1 2007 58.000 1,1
Medierne som forestillede fællesskaber
James Carey: mediet som ritual. Vi åbner avisen og tænder for fjernsynet for at blive del af kollektiv (Berelson: ”what missing the newspaper means”)
Medier som sociale hjælpemidler; definerer den sociale situation og relation; hvor lignelsen, salmen og bønnen tidligere gav fortolkningshjælp, træder medierne ind
Medierne leverer moralsk orientering på alle livsområder
Organisator af hverdagsliv: rytme i dag, uge og år og anknytning mellem det invididuelle og kollektive liv
Medierne som leverandør af sorgbearbejdning og festligholdelse – ofte i samarbejde med kirken
Sorgbearbejdning; NYT efter 11. September 2001; set tidligere ved JFK, Oluf Palme mord m.m.
Samtaleterapi på internettet og via telefonen; anonyme tjenester, selvhjælpsgrupper
Mediebegivenheder: festligholdelse af især nationale begivenheder: coronations, contests, conquests - og uforudsete: catastrophes
Medierne organiserer tilbedelse
Fankulturers kendetegn ifg. Henry Jenkins:
Fans tilegner sig en særlig receptionsmåde
Fandyrkelsen konstituerer et særligt fortolkningsfællesskab
Fankulturen skaber en særlig ”Art World”, dvs. kunstnerisk produktion, forbrug, evalueringskriterier m.m.
Fankulturen udgør et alternativ socialt fællesskab
Medierne som leverandør af fortryllelse
Weber og den protestantiske etik. Rationalismens ”jernbur”
Colin Campbell og den romantiske sensibilitet
George Ritzer ”Enchanting a disenchanted world”
Religionens medialisering
Stig Hjarvardstaff.hum.ku.dk/stig
Københavns UniversitetAfdeling for Film- & Medievidenskab
Institut for Medier, Erkendelse og Formidling