Medialisering fælles mål og kollegavejledning ... · It og medier i danskundervisningen Først og...
Transcript of Medialisering fælles mål og kollegavejledning ... · It og medier i danskundervisningen Først og...
Medialisering, fælles mål og
kollegavejledning
Skolebibliotekets dag, d. 26.10.11,
Vordingborg
PROGRAM
1. Udgangspunkt
2. Digitalisering og medialisering
3. Mediepædagogik og didaktik
4. Kollegavejledning
5. Skolebiblioteket som rum og funktion
Udgangspunkt
• Hvorfor taler alle om it, når det i virkeligheden handler om kultur, medier og læring?
• Hvorfor er fælles mål og progression så populært, når det i virkeligheden handler om brugergeneret indhold, innovation og blandede læringsformer?
• Hvorfor er vejlederbegrebet dårligt, når det i virkeligheden handler om pædagogisk vejledning?
Digitalisering og medialisering
• Digitalisering vedrører teknologi og tekniske
løsninger
• Medialisering rummer en kultur– og
læringsdimension
• http://www.youtube.com/watch?v=bsNcjya56v8
Digitalisering
Danmark 3.0 styregruppen og
DANSK IT (2011):
Hvornår springer Danmark ud som d-land?
Danmark 3.0 - en idédebat
http://dit.dk/aktuelt/Nyt_fra_DIT/Nyheder/~/media/Files/Publikationer/Gratis_publikationer/DK3_0-Rapport%20nr-1_FINAL.ashx
D-land
I et d-land er digitalisering en naturlig del af produktion, produkter, processer, kommunikation mv., ligesom borgerne har digitale kompetencer, der sætter dem i stand til at skabe og formidle ny viden, idéer og produkter digitalt.
I d-landet er lovgivning, regler og værdier baseret på digitale præmisser og understøtter sikring af digitale opfindelser, kopiering, tillid og ledelse, ligesom lovgivning og regler sikrer den digitale sikkerhed for både borgere og virksomheder. (s.20)
D-land
Der er nu ikke bare tale om digital informations-teknologi, men om social- og kulturteknologi, som er bærer af kunst og sociale relationer.
Nettet er ikke bare et sted, vi går hen, når vi skal foretage os noget arbejdsmæssigt, men også det sted, hvor vi spiller, leger og morer os.
Computerteknologien er i dag stort set allemandseje, og i dag er det ikke mere spørgsmålet, om vi vil have den livsstil, men hvordan vi vil have den, og hvad vi vil bruge den til.
Teknologien påvirker dermed direkte vores sociale relationer. (s. 20)
D-land
Fra at se på digitale platforme som et sted,
hvor vi kan være sociale, bør man i højere
grad se på disse platforme som et udtryk for
det sociale i sig selv. (s.20)
Christian Dalager, Software Developer,
Eksponent Aps.
Digitale fundamenter er for alle Alle borgere bør have lige ret og lige adgang til
samfundets digitale infrastrukturer, som vi
kalder digitale fundamenter. Derfor peger vi på,
at digitale fundamenter bør kontrolleres af staten
og dermed skærmes fra at blive gidsel i et
kommercielt monopol.
En særlig type af digitale fundamenter er open
source-fundamenter, som ejes og kontrolleres af
alle og dermed også af staten. Her er således
tale om et transnationalt digitalt fundament, som
er globalt tilgængeligt for alle klodens borgere og
stater. .s 26
Digitaliseringen betyder…
- at vi bliver langt bedre til at både nå og
hjælpe de svage grupper. De svage borgere i
samfundet har stadig ikke lært at bruge
formularer eller papir, men vi kan se, at rigtig
mange af dem kan bruge en mobiltelefon.
Mobiletelefonen er næsten den eneste måde,
vi kan nå dem på. (s. 21)
Medarbejder i Københavns Kommune
Digitaliseringen vil give os…
- et mere ”retfærdigt” samfund, fordi den digitale sagsbehandling og transparens kan sikre borgerens rettigheder, uden at borgeren selv skal forstå alle detaljer og selv skal sikre sig.
I dag er det eksempelvis kun de stærke borgere med indsigt i lovgivningen, der modtager alle de ydelser, som de har ret til. I vores kommune sparer vi faktisk en del penge på, at mange borgere ikke forstår regelsættet. s. 21.
Leder i større dansk kommune
Digitaliseringen vil give os…
I Danmark har vi en stærk pædagogisk tradition for leg og læring. Computerspil og underholdning kommer til at spille en central rolle i undervisning fremover.
Morgendagens unge – de digitale indfødte - vil ikke acceptere udenadslære og statiske undervisnings-materialer. Danmark står med spændende muligheder qua vores pædagogiske tradition og en stærk underskov af spillefirmaer. En ny industri med et stort eksportpotentiale kunne skabes på denne platform. s. 29
Preben Mejer, bestyrelsesformand for Innovation Lab, medlem af regeringens IKT Råd og Region Midts IT Råd
Et nyt udsigtspunkt?
Medialisering
MEDIALISERINGEN UDFORDRER
• Videns- og læringsopfattelsen (hvad er god
viden og læring i dag)
• Læringsformerne (forholdet mellem tid, sted
og rum)
• Lærer- og elevrollerne (nye positioner)
D
I
G
I
T
A
L
I
S
E
R
I
N
G
M
E
D
I
A
L
I
S
E
R
I
N
G
Udgangspunkt
Lærer ElevMediepædagogisk udfordring
Undervisning
Mediekultur
FAGHÆFTE 1
It og medier i danskundervisningenAnvendelsen af it og medier er også i danskundervisningen et vigtigt fokusområde. Der skal tænkes både på brug af,
læring om og læring med it og andre elektroniske medier. Centralt i overvejelserne for anvendelse af it og medier i
undervisningen står fire temaer:
• Informationssøgning og informationsindsamling
• Produktion og formidling
• Analyse
• Kommunikation, videndeling og samarbejde
Først og fremmest skal de forskellige elektroniske medier være integrerede værktøjer i den daglige undervisning og det
daglige arbejde. Dels ved at computeren anvendes som et naturligt værktøj i både læse-, skrive-, søge og
kommunikationsprocesser, og dels ved at forskellige fagrettede programmer og digitale læremidler indgår i
undervisningen sammen med de skrevne materialer.
Undervisningen med og om it og medier foregår både individuelt og i klassesammenhæng. Eleverne arbejder med
computeren, mobiltelefonen, digitale kameraer etc. I klassen anvendes interaktive whiteboards, storskærmsprojektor,
tv og andre digitale undervisningsmidler. Man må i det hele taget være åben over for den udvikling, der hele tiden
foregår på dette område. Og man må inddrage og vurdere de relevante medier og muligheder undervejs i
tilrettelæggelsen af undervisningen.
Et vigtigt område gennem hele skoleforløbet er at forholde sig til medierne som et uformelt læringsområde, der foregår
parallelt med den styrede og formelle læring. Eleverne tager en del af de erfaringer, de har fra brug af medier i fritiden,
med sig ind i undervisningen, men det er ofte ukritisk og uden overblik over, hvorledes det kan anvendes målrettet.
Derfor skal det ‘medbragte’ bearbejdes og stimuleres i forskellige undervisningssituationer. Det er en udfordring for
skolen også at klæde eleverne på i forhold til deres anvendelse af medier i tiden uden for skolen. Her må fx analyse af
computerspil, som mange børn beskæftiger sig en del med i deres fritid, indgå.
FAGHÆFTE 1
It og medier i danskundervisningen
Først og fremmest skal de forskellige elektroniske medier være
integrerede værktøjer…
Digitale læremidler indgår i undervisningen sammen med de skrevne
materialer….
Og man må inddrage og vurdere de relevante medier og muligheder
undervejs i tilrettelæggelsen af undervisningen….
Et vigtigt område gennem hele skoleforløbet er at forholde sig til
medierne som et uformelt læringsområde, der foregår parallelt med
den styrede og formelle læring.
Det er en udfordring for skolen også at klæde eleverne på i forhold til
deres anvendelse af medier i tiden uden for skolen.
FAGHÆFTE 48
Med udgangspunkt i elevernes rolle som brugere af it, og set i lyset af udviklingen udviklingen af web 2.0, inddrages følgende fire temaer i den faglige og tværfaglige undervisning:
– Informationssøgning og -indsamling
– Produktion og formidling
– Analyse
– Kommunikation, vidensdeling og samarbejde.
De fire temaer inddrages med henblik på at facilitere elevernes læreprocesser og skabe bedre læringsresultater og for at understøtte, at eleverne tilegner sig digital dannelse. Temaerne vil optræde i forskellige former for anvendelsen af it i de enkelte fag.
Mediepædagogiske vejledningsværktøjer – nogle eksempler
• InformationssøgningWordle.netSortfix i Firefox
• Produktion og præsentationPreziBambusser YouTubeWix
• Analyse og brainstormingMindMeister
• Kommunikation og samarbejdeBloggerWikispacesSkoleintraDropboxYou Tube / Skole TubeFacebookMailSms
Ny fokus
• Fra it til medier
• Fra medier til medialisering
• Fra digitalisering til mediepædagogik og
didaktik
Mediepædagogik
• Mediekultur og mediesocialisation: Hvorledes indgår medier i børns og unges hverdagsliv og hvilken betydning de har for deres identitetsdannelse og sociale fællesskaber?
• Medieundervisning; hvorledes arbejdet om og med medier udvikles og tilrettelægges som læreproces.
• Undervisningsmedier; hvorledes digitale læremidler og digitale læringsplatforme udvikles og håndteres i pædagogisk praksis
Didaktisk platform
• FRA: et snævert didaktikbegreb � (med en
fokus på) mål og midler
• TIL : et udvidet didaktikbegreb � (med en
fokus på) undervisning og læreprocesser
MediedidaktikFagdidaktik
Almen didaktik
Kollegavejledning - indgange
• Fag, medier og Faghæfte 48
• Skolekultur og mediekultur
• Skolekultur og vejlederkultur
• Skolebiblioteket som rum og funktion
Kollegavejledning i Frederiksberg
kommune – 2009-2011Efter år 1:
Barrierer:
• kan…
• ingen vejlederkultur og for meget brandslukning
• vejlederens manglende voksenpædagogiske kompetencer
• manglende fælles begrebsbrug
• mere tradition for uformel end formel vejledning
• manglende tillid til det tekniske udstyr og mangel på udstyr
• manglende økonomisk prioritering
Kollegavejledning i Frederiksberg
kommune – 2009-2011Efter år 1:
Udviklingsperspektiver:
• skal…
• inddrage andre vejledere (læsevejledere, matematikvejledere mm)
• indkøb af materialer og udstyr skal begrundes pædagogisk
• vejledning skal tidsfastsættes
• struktureret formel vejledning
• vejlederen skal have adgang til og bruge årsplanerne
• ledelsens opbakning
Kollegavejledning i Taarnby
2011 - 2012 Hvert mediecenter-team bedes fremlægge et eksempel
på kollegavejledning.
Eksemplet skal bruges som udgangspunkt for en
samtale om, hvorledes kollegavejledningen kan udvikles og organiseres i
fremtiden.
Ved fremlæggelsen bedes der sættes fokus på:
• Hvad er i fokus for, og hvad er målet med vejledningen?
• Hvordan er relationen mellem dig som vejleder og den kollega, der vejledes?
• Hvordan understøtter du som vejleder den kollega, der vejledes? Og hvordan udfordrer du kollegaen? (Didaktik 2.0 – didaktisk design m.m.)
Optag meget gerne eksemplet på lyd eller video, så vi har noget konkret at tage
udgangspunkt i, når vi mødes. Optagelserne er kun til internt brug og tænkt som en
måde at arbejde praksisnært.
Vejleder SkolelederLærer
UDVIKLINGSPERSPEKTIV?
Elev Konsulent
Skolebiblioteket som rum og funktion
Skoleudvikling og skolebiblioteksudvikling
– to sider af samme sag
Mediecentret som rum
• Skolebibliotekar (medier)
• It-vejleder (digitale medier)
• Læringsvejleder (pædagogik og didaktik)
• Ressourcevejleder (ressourcer og læremidler)
• Kollegavejleder (understøttelse og udfordring)
Skolebiblioteket som rum
Mediecentret som funktion
• Videndeling (praksisrefleksion)
• Pædagogiske udfordringer (eksperimenter)
• Faglig sparring (fag-, almen og mediedidaktik)
• Sidemandsoplæring (mediepædagogisk
håndværk)
• Udvikling af skolekultur (hverdagskultur)
Skolebiblioteket som funktion
Vision?
• Fra fastlåste roller til skiftende positioner
• Fra faglig formidling til faglige fællesskaber
• Fra rum til funktion og relation
UDFORDRINGER
• Hvordan skal mediepædagogisk vejledning
udvikles (kultur, medier og læring) ?
• Hvordan skal mediepædagogisk vejledning
organiseres (tid, sted og rum) ?