Ny Psykiatri Bispebjerg, dommerbetænkning, fase 1

NY PSYKIATRI BISPEBJERGDOMMERKOMITENS BETNKNING

Fortid, nutid og fremtidNornerne er en gruppe gudinder i nordisk mytologi. De bedst kendte er Urr, Verandi og Skuld, hvis navne traditio-nelt oversttes til det, som har vret, det vrende og det kommende, dvs. fortiden, nutiden og fremtiden.Nornerne er de skbnemagter, der bestemmer over et menneskes livsforlb og lngde. De optrder ved et barns fdsel, hvor de som p en vv udmler skbnens trde.Linjer og hnder i nrvrende konkurrenceprogram er inspireret af disse spundne skbnetrde og er et billede p, hvordan vores livsbane kan ndres af hndelser eller i mdet med andre mennesker. Hnderne udtrykker omsorg og vejledning.

Linjerne eller skbnetrdene optrder tre ad gangen for at symbolisere et menneskes fortid, nutid og fremtid, men de relaterer sig ogs til stedet og dets historie: det gamle, det nuvrende og det fremtidige.

INTRODUKTION

GENERELLE BEMRKNINGER

FORSLAG 13732

FORLSAG 16011

FORSLAG 18124

FORSLAG 19895

FORSLAG 60705

INDHOLDs. 5

s. 17

s. 25

s. 41

s. 55

s. 69

s. 83

INTRODUKTION

INTRODUKTION

Konkurrencen om Ny Psykiatri Bispebjerg er en projektkonkurrence efter Udbudsdirektivet (Direktiv 2014/18/EF), udskrevet af Nyt Hospital og Ny Psykiatri Bispebjerg ved Region Hovedstadens Psy-kiatri. Konkurrencen forlber over to faser. Frste fase omhandler projektkonkurrencen, og 2. fase omhandler udbud med forhandling i henhold til Udbudsdirektivets artikel 31, stk. 3.

Projektkonkurrencen blev udskrevet med en udbudsbekendtgrel-se, der blev offentliggjort den 27. februar 2014 under nr.: 2014/S 044 074058 i Supplement til Den Europiske Unions Tidende. Ved ansgningsfristens udlb den 8. april 2014 var der indkommet 24 ansgninger. Ansgningerne blev vurderet, og der blev udvalgt seks konkurrencedeltagere til deltagelse i konkurrencens fase 1, projektkonkurrencen.

Konkurrenceperioden for fase 1 var den 22. august 2014 5. ja-nuar 2015. Den 5. januar 2015 modtog Nyt Hospital og Ny Psykiatri Bispebjerg ved Region Hovedstadens Psykiatri fem projektforslag, som alle blev optaget til bedmmelse.

Dommerkomiten har vurderet projektforslagene og besluttet hvil-ke tre konkurrencedeltagere, der gr videre til konkurrencens fase 2, udbud med forhandling.

I anden fase vil de tre forslagsstillere skulle afgive endeligt tilbud p opgaven. I forhandlingsforlbet vil der ske en viderebearbejdning af de udvalgte forslag p grundlag af dommerkomitens bemrknin-ger samt eventuelt supplerende materiale.

Formlet er, at der kan udpeges et vinderprojekt, hvor det vindende projekteringsteam skal st for projekteringen af Ny Psykiatri Bispe-bjerg.

Denne betnkning er et resultat af dommerkomitens arbejde med at vurdere de indkomne fem projektforslag i perioden januar 2015 marts 2015.

BEDMMELSE OG VALG AF DELTAGERE TIL FASE 2

Efter en omfattende drftelse og en grundig belysning af forslage-nes indhold (bl.a. fra en rkke faglige rdgivere) er dommerkomit-en net frem til en enig anbefaling, som udpeger flgende forslag til videre bearbejdning i konkurrencens fase 2:

Forslag 13732 Forslag 18124 Forslag 60705

Valget er foretaget ud fra en nje afvejning af forslagenes evne til at lse opgaven med et koncept, der opnr at give et balanceret svar p bedmmelseskriterierne. Ud over at de valgte tre forslag samlet set er sknnet at vre de bedste, set i lyset af bedmmel-seskriterierne, har de tre vinderforslag en betydelig robusthed og et potentiale for yderligere bearbejdning og tilpasning i fase 2 (udbud med forhandling), jf. betnkningens generelle bemrkninger og beskrivelsen af de enkelte forslag.

For de tre vinderprojekter indgr der en beskrivelse af forslag til be-arbejdning i konklusionsafsnittene.

OFFENTLIGGRELSE AF KONKURRENCEN

Resultatet af fase 1 af konkurrencen om Ny Psykiatri Bispebjerg of-fentliggres den 20. maj 2015.

VISIONER FOR NY PSYKIATRI BISPEBJERG

Projekterne skulle tage udgangspunkt i de vrdier, som Psykiatrisk Center (PC) Kbenhavn har udarbejdet i en vision for psykiatrien om benhed, tilgngelighed og valgmuligheder: Ny Psykiatri Bispebjerg skal inddrage resten af hospitalet og byen.

Nr man ankommer til psykiatrien p Bispebjerg, skal man fle sig ventet og velkommen, hvad enten man er patient, prrende, besgende eller studerende.

INTRODUKTION

NY PSYKIATRI BISPEBJERG . DOMMERKOMITENS BETNKNING FASE 1

6

IMPLEMENTERING AF LOKALPLANENS KRAV OMEN AKTIV FACADE MED GET GLASAREAL

PATIENTERNES RET TIL DISKRETION

BYGGEGRUNDENS PLACERING, UDFORMNING OG AREAL,DER NDVENDIGGR BEBYGGELSE I FLERE ETAGER

PATIENTERNES BEHOV FOR TRYGHED OG DISKRETION

UDSYN OG DAGSLYSINDFALD

PERSONALETS NSKE OM OVERSKUELIGHED I SENGEENHEDERNE

PATIENTERS FLSOMHED OVER FOR SPEJLINGER I GLASOG FRYGT FOR OVERVGNING

PATIENTERNES MULIGHED FOR AT REGULERE LYS OG TEMPERATUR P SENGESTUERNE

GRNNE, SANSELIGE OG INSPIRERENDE HAVERUM SIKKERHEDSKRAV OG BEHOV FOR VEDLIGEHOLDELSEOG OVERSKUELIGHED

PLACERING AF FLEST MULIGE SENGESTUER I STUEPLAN FOR AT SKABE DIREKTE UDGANG TIL HAVERUM

DILEMMAER

SIKKERHEDSKRAV TIL BYGNINGSDELE OGINSTALLATIONER, AT VINDUER IKKE KAN BNES

>

INTRODUKTION


8

KONKURRENCEOPGAVEN I FASE 1

Konkurrencen omfatter et nybyggeri p ca. 26.900 m med 200 senge til psykiatriske patienter med tilhrende udearealer, udform-ning af Psykiatritorvet, der skal binde nybyggeriet sammen med eksisterende bygninger 16, 60, 61, 62 og 64 samt en parkerings-klder til 150 biler.

Konkurrenceopgaven omfatter krav og nsker til arkitektur, funk-tionalitet, bredygtighed og konomi. Besvarelsen af opgaven er blevet bedmt efter disse bedmmelseskriterier.

Projektet for Ny Psykiatri Bispebjerg er en vigtig del af Region Hoved-stadens Psykiatris planer om at skabe gode og sammenhngende psykiatriske behandlingsmuligheder til regionens psykiatriske pa-tienter. Samtidig er det en unik mulighed for at opn fremtidssik-rede, fysiske rammer for behandlingen af psykiatriske patienter.

DELTAGERE I FASE 1

Som resultat af ovennvnte prkvalifikation blev der udvalgt 6 rdgiverteams, hvoraf flgende 5 valgte at indsende et konkurren-ceforslag:

Projekt nr. 13732FRIIS & MOLTKE A/SPLH Arkitekter A/SUnderrdgivere:Sren Jensen A/SSINTEF A/SMller & Grnborg A/S

Projekt nr. 16011aarhus arkitekterne a/sRambll Danmark A/SUnderrdgivere:BIG A/SBSK Arkitekter ABArkitekt Kristine Jensens Tegnestue

Projekt nr. 18124VK Studio og MIKKELSEN Arkitekter a/sUnderrdgivere:VK EngineeringDorte Mandrup ArkitekterOpland LandskabsarkitekterLohfert & LohfertSteensen Varming

Projekt nr. 19895SNHETTA OSLO ASSWECO Architects A/SMidtconsult P/SUnderrdgiver:Psykiater Finn Skrderud

Projekt nr. 60705Henning Larsen Architects A/SAlex Poulsen Arkitekter A/SUnderrdgivere:Orbicon A/SSLA A/S Norconsult Danmark A/SNNE Pharmaplan A/S

VEDERLAG

De totalrdgivningsteams, som har indleveret et konditionsms-sigt konkurrenceforslag til projektkonkurrencen, bliver tildelt et ve-derlag p kr. 400.000 ekskl. moms.

BEDMMELSESPROCES

Der har vret afholdt tre heldagsmder i dommerkomiten i perio-den 26. januar 2015 30. marts 2015.

Til brug for dommerkomitens arbejde har der vret tilknyttet en rkke faglige rdgivere, som har gennemget konkurrenceprojek-terne og udarbejdet en rkke faglige notater om arealer, konomi og

INTRODUKTION


9

realiserbarhed, funktionalitet og flow samt ingenirmssige forhold. Derudover har der vret gennemfrt en proces med brugerne samt med patienter og prrende, som har fet forelagt projektforsla-gene og kommenteret disse. Flgende brugergrupper har deltaget:

Brugergruppe 1: Ankomst, akutmodtagelse og patientflytningBrugergruppe 2: SengeafsnitBrugergruppe 4: Aktiviteter og fllesrumBrugergruppe 5: UddannelseBrugergruppe 6: ECTBrugergruppe 7: LogistikBrugergruppe 8: Patienter og prrende

Der er udarbejdet et referat for hvert brugergruppemde, som bru-gergruppen har godkendt. Referaterne er herefter sammenfattet i et samlet brugergruppenotat, som er tilget dommerkomiten.

BEDMMELSESKRITERIER

Bedmmelsen er gennemfrt som en samlet vurdering af konkur-renceforslagenes evne til at imdekomme de krav og nsker samt lse de dilemmaer, der kommer til udtryk i konkurrencematerialet efter nedenstende kriterier i ikke prioriteret rkkeflge:

ARKITEKTURDen overordnede id, hovedgreb, stetik og robusthed Ved vurderingen vil der blive lagt vgt p forslagets evne til p overbevisende mde at indg i den nyfortolkning af stedet, som er vist i helhedsplanen, samtidig med, at det indgr i et samspil med de eksisterende bygningsanlg, landskabs- og haverum p Bispebjerg Hospital.

Der vil blive lagt vgt p udformning af bebyggelsen, Psykiatri-torvet, veje, stier og parkeringspladser, udearealer m.m., herunder samspillet med udearealer og bygninger, placering af indgange, for-bindelser til omgivende bygninger, herunder srligt Lers Komplek-set, og at lokalplanens intentioner imdekommes.

Der vil ligeledes blive lagt vgt p, hvordan forslaget inddrager det

vrige hospital og borgere fra byen ved udformning af bygnings-komplekset, bne facader, indretning af ydre haverum og Psykia-tritorvet.

Der vil endvidere blive lagt vgt p, at arkitektur, stetik og design p bevidst og konsekvent mde indgr i det samlede anlg, og at der er kvalitet og oplevelser bde i helheden og i detaljen, samtidig med at anlgget rummer en hj grad af robusthed. Der vil vre fokus p forslagets arkitektoniske kvaliteter og p, hvordan helende arkitektur indgr bevidst i de arkitektoniske valg. Srligt vil der vre fokus p, hvordan projektets arkitektoniske lsninger afspejler de hensyn, der skal tages til psykiatriske patienter.

Ved vurdering af forslagets robusthed vil der blive lagt vgt p, at bygningen kan tilpasses ved ndringer i rumanvendelse over tid uden ndringer af brende konstruktioner, transportveje og instal-lationer. Der vil ligeledes blive lagt vgt p, at byggeriet er fleksibelt, dvs. at der kan udfres strre funktionsndringer uden gene for den daglige drift. Endelig vil der blive lagt vgt p, at konceptet for byggeriet kan fastholdes ved en eventuel arealudvidelse/arealre-duktion og ved etapedelt opfrelse.

FUNKTIONALITETSikkerhed samt bygge- og installationsteknikVed en vurdering af forslagets funktionalitet vil der blive lagt vgt p, at bebyggelsen er indrettet med stort fokus p overskuelighed og venlighed og med en indretning, hvor funktionsomrder er pla-ceret, s de giver overblik og nrhed og understtter godt flow for patienter, prrende, personale, vareforsyning mm.

Der vil endvidere srligt blive lagt vgt p optimale funktionelle sammenhnge mellem de enkelte sengeenheder, sengeafsnit samt kontorfaciliteter og deres indbyrdes fleksibilitet. Derudover vil der blive lagt vgt p forslagets evne til at skabe lsninger, hvor udformning, forlb, lys, akustik og materialevalg i srlig grad under-sttter og inspirerer de planlagte aktiviteter.Herudover vil der blive lagt vgt p, at forhallens betydning som bygningskompleksets centrum opfylder krav som imdekommen-hed, tryghed, overskuelighed og nem wayfinding. Endelig vil der

INTRODUKTION


10

blive lagt vgt p forslagets evne til at organisere og placere ECT-enhed, akutmodtagelse, sengeenheder samt flles patientfacilite-ter, kontorfaciliteter samt undervisnings- og personalefaciliteter, s de understtter overskuelighed, nrhed og tilgngelighed.

Der vil ved vurdering blive lagt vgt p, hvorledes patienters og p-rrendes integritet og privatsfre respekteres fx i forhold til udsyn og indkig samt skrmede opholds- og ventearealer. Samtidig vil der blive lagt vgt p, at forslaget skaber differentierede aktivi-tetstilbud inde og ude, som kan understtte den enkelte patients behandling og resocialisering.

Ved vurdering af forslagets tekniske funktionalitet og valg af bygge- og installationsteknik vil der blive lagt vgt p, at lsningsprincip-perne er gennemtnkte, og at forslaget prsenterer bevidste valg i forhold til bygbarhed og materialevalg. Der vil ligeledes blive lagt vgt p, at forslaget indeholder reguleringsmuligheder for patien-ter og personale i forhold til luft, lys og varme, samt at den tekniske drift kan gennemfres s enkelt som muligt og herunder, at der er mulighed for at servicere s mange installationer som muligt uden at skulle have adgang til omrder med patientophold.

Der vil endvidere blive lagt vgt p, at valg af bygge- og installati-onstekniske lsninger i forslaget er sket med tanke for et milj med hrde fysiske belastninger. Yderligere vil der blive lagt vgt p kon-kurrenceforslagets muligheder for at kunne opfylde de beskrevne hovedprincipper for brandstrategien

Ved vurdering af sikkerhed vil der blive lagt vgt p, i hvor hj grad sikkerhed for patienter, prrende og personale er tnkt ind i de-sign og indretning af de enkelte rum, herunder ved valg af fast og lst inventar og byggematerialer som vinduer, dre, inventar i bade-vrelse osv. Sikkerheden i udearealernes udformning og indretning vil ogs blive vurderet.

BREDYGTIGHEDArbejdsmilj, indeklima og energiforbrugDer vil blive lagt vgt p konkurrenceforslagets lsninger til bre-dygtighed, fx hvordan konkurrenceforslaget tilgodeser arbejdsmilj

og herunder, hvordan der er skabt overskuelighed og overblik samt mulighed for logiske arbejdsgange og flow gennem bygningen og srligt mellem hovedfunktionerne: forhal, akutmodtagelse, sen-geenheder, flles patientfaciliteter, kontorfaciliteter samt under-visnings- og personalefaciliteter - herunder gode rammer for per-sonalets muligheder for nem og smidig adgang til at aktivere og behandle patienterne.

Der vil blive lagt vgt p, at det fremtidige energi-, materiale- og vandforbrug minimeres, og at energi- og miljrigtige tiltag er integre-ret i den arkitektoniske helhed.

Der vil ligeledes blive lagt vgt p konkurrenceforslagets evne til at skabe et godt indeklima inden for de 4 indeklimaparametre: ter-misk, atmosfrisk, visuelt og akustisk.

Endelig vurderes projektets dokumentation for, at byggeriet kan overholde Bygningsklasse 2020.

KONOMISK REALISERBARHEDByggeriet kan opfres inden for den konomiske ramme Der foretages en selvstndig vurdering af projektets anlgsko-nomi med henblik p at vurdere sandsynligheden for, at den ko-nomiske ramme kan overholdes. Den konomiske ramme er ufra-vigelig, og projektet skal gennemfres inden for denne. Projektets anlgskonomi vurderes med baggrund i de af konkurrencedelta-gerne angivne kvadratmeterpriser til de samlede entrepriseudgifter samt udgifter til totalrdgivning p baggrund af honorartilbuddet. Ud over anlgskonomien vil de fremtidige drifts- og vedligeholdel-sesudgifter ogs blive vurderet.

Som en del af den konomiske vurdering af forslaget vil der blive foretaget en vurdering af forslagets brutto- og nettoarealer. I den forbindelse vil der blive lagt vgt p, at de angivne nettoarealer er til stede, og at bebyggelsen ikke overstiger det samlede brut-toareal, samt at der er argumenteret for eventuelle afvigelser ift. rumprogrammet.

INTRODUKTION


11

INTRODUKTION


12

DOMMERKOMIT

Dommerkomitens medlemmer:Lars GaardhjFormand, reprsentant fra Regionsrdet (A)Pia IllumReprsentant fra Regionsrdet (A)Hanne AndersenReprsentant fra Regionsrdet (A)Susanne LangerReprsentant fra Regionsrdet ()Annie HagelReprsentant fra Regionsrdet ()Lise MllerReprsentant fra Regionsrdet (F)Mikkel BeedholmArkitektfagdommer, udpeget af bygherreLars Juel ThiisArkitektfagdommer, udpeget af bygherreNikolaj SnogIngenirfagdommer, udpeget af bygherre

Rdgivere for dommerkomiten:Morten Rand JensenKoncerndirektr, Region HovedstadenMartin LundDirektr, Region Hovedstadens PsykiatriKarin GarreCenterchef, Region Hovedstadens PsykiatriClaes Brylle HallqvistVicedirektr, Bispebjerg Hospital og Frederiksberg HospitalKim SanderProjekt- og driftschef, Region Hovedstadens PsykiatriUlrik Hammer JrgensenByggechef, Region Hovedstadens PsykiatriGert Bonde HarupProjektansvarlig, Region Hovedstadens PsykiatriJan SrensenBygherrerdgiver, MOE

Anne SartoBygherrerdgiver, MtreBo Schmidt PedersenKammeradvokatenTina Saaby, stadsarkitektKbenhavns KommuneMette Mejdal ChristiansenKbenhavns Kommune

Konkurrencesekretrer:Berith MavromatisArkitekt MAA, BM ArkitekterKirsten RasmussenArkitekt MAA, BM Arkitekter

INTRODUKTION


13

INTRODUKTION


14

DOMMERKOMITENUndertegnede medlemmer af dommerkomiten for projektkonkur-rencen om Ny Psykiatri Bispebjerg afgiver hermed sin betnkning ved afslutning af fase 1 i konkurrencen, den 30. marts 2015.

Lars GaardhjFormand, reprsentant fra Regionsrdet

Pia IllumReprsentant fra Regionsrdet

Hanne AndersenReprsentant fra Regionsrdet

Susanne LangerReprsentant fra Regionsrdet

Annie HagelReprsentant fra Regionsrdet

Lise MllerReprsentant fra Regionsrdet

Mikkel BeedholmArkitektfagdommer, udpeget af bygherre

Lars Juel ThiisArkitektfagdommer, udpeget af bygherre

Nikolaj SnogIngenirfagdommer, udpeget af bygherre

INTRODUKTION


15


Dommerkomiteen finder, at de fem forslag glimrende belyser den stillede opgave. Det er fem meget forskellige forslag, som p trods af de store bindinger, som programmet stiller, har formet hver isr at fremst som vigtige bidrag til konkurrencen. Men det er tydeligt, at de beskrevne dilemmaer i konkurrenceprogrammet har udfordret konkurrencedeltagerne. Srligt har nsket om diskretion kontra benhed givet problemer, men ogs det begrnsede byggefelts mulighed for at etablere udendrs friarealer i tilknytning til senge-afsnittene, har tvunget nogle forslag til forcerede og anstrengte ls-ninger. Dog er det ogs tydeligt, at i disse benspnd har de bedste projekter netop fundet deres originale lsning p de funktionelle for-hold i samspil med et overbevisende arkitektonisk udtryk.

BEBYGGELSESPLAN OG DISPONERING

De fleste forslag er tro mod intentionerne om at viderefre helheds-planens landskabsbnd parallelt med Tuborgvej, men det er med varierende succes, at dette afspejles i bebyggelsesplanerne. Hel-hedsplanens bnd har inspireret konkurrencedeltagerne til at op-dele bygningsstrukturen i mindre bygningsafsnit, hvilket ses bedst og tydeligst illustreret i forslag 13732. Dette at opdele det store bygningskompleks i mindre og overskuelige enheder har samtidig i de fleste forslag vret et vigtigt udgangspunkt for hoveddispo-neringen af Ny Psykiatri Bispebjerg. Tydeligst fremgr dette i forslag 16011, der har skaleret hele byggeprogrammet ned til 14 karakte-ristiske kvadrater, der dog er koblet funktionelt sammen. Som mod-stning ses forslag 60705, der formgiver bygningskompositionen som to store selvstndige volumener. Dommerkomiteen har prio-riteret de forslag, der bde formr at omstte det detaljerede byg-geprogram til funktionelle og fleksible enheder og dermed tilpasser sig helhedsplanens intentioner og samtidig lader den funktionelle disponering udnytte grundens potentiale bedst muligt. KVALITETEN AF DET INDSENDTE MATERIALE

Alle projekter er velbearbejdede, og med f undtagelser illustreres med stor tydelighed projekternes intentioner. For at opn rationelle

og pladsbesparende planlsninger i sengeafsnittene ses en stor va-riation i selve plankompositionens kompleksitet og i mulighederne for at sammenstte de enkelte bygningsafsnit. Denne kompleksi-tet har dog ogs afspejlet sig i projekternes tydelighed. Ikke alle pro-jekter har vret let tilgngelige og aflselige, ofte et resultat af for komplicerede adgangsveje til de enkelte sengeafsnit, som i forslag 19895, eller som et resultat af en uhensigtsmssig grafisk fremstil-ling, som illustreret i forslag 18124.

ARKITEKTUR

Det er naturligt, at Martin Nyrops Bispebjerg Hospital har inspireret de konkurrerende til bde at inddrage tegl som materiale og til den detaljering, som de ldste bygninger er udtryk for. Flere forslag fore-slr meget ekspressive arkitektoniske udtryk med store udkragede bygningsdele i murvrk, som i forslag 16011 og 19895 - mske i en kontrast til den menneskelige skala, som den gamle hospitals-bys detaljering er udtryk for. Dommerkomiten har hftet sig ved forslag, der har opnet en fortllende balance mellem det arkitek-toniske formsprog og funktionsdisponeringen, sledes at arkitektu-ren kan agere som wayfinding, fremst tryghedsskabende og skabe harmoniske rumdannelser, der fremmer det helende milj. FUNKTIONER, FUNKTIONALITET OG FLOW

Alle forslag etablerer hovedindgangen til Ny Psykiatri Bispebjerg fra Psykiatritorvet over for Lers Komplekset. Alle forslag udnytter s-ledes terrnforskellene p grundstykket til at placere hovedindgan-gen og tilknyttede funktioner i et terrnplan med torvet, hvorover typisk sengeafsnit placeres i et eller to etageplaner. Akutindgang placeres i umiddelbar nrhed af forhallen og ambulance/politi til-krsel gemmes lidt diskret p sidevejen, hvor ogs nedkrsel til par-keringsklderen placeres.

De konkurrerende har haft svrt ved at udforme en forhal, der ikke gr p kompromis med sikkerhed og diskretion. Ofte ses dobbelt-hje og i udgangspunktet imponerende rumligheder, men det har ikke vret nsket at skabe s spektakulr en entr til psykiatrien snarere en tydelig og markant indgang, der hvder sig ved en funk-



18

tionel udformning uden sikkerhedsmssige kompromiser. Bes-gende og patienter skal sledes fle sig ventet og velkommen.

Placering og indretning af ECT-enheden er lst meget forskelligt. Flere forslag etablerer ventearealer sammen med tandklinik, andre i umiddelbar forbindelse med forhal, og det er f forslag, der formr at placere funktionsomrdet med diskrete adgangsforhold og se-parate ventearealer. Generelt er der i projekterne et problem med diskretion i forhold til ECT patienter, som br afskrmes og separe-res fra det offentlige rum. ECT omrdet har generelt i projekterne en drlig logistik og mangler dagslys.

I flere forslag mangler mdelokaler dagslys og udsyn.

Akutmodtagelsen med separat indgang og den mere diskrete an-komst for politi og/eller ambulance ses udmrket lst i de fleste forslag. Det har her vret vigtigt, at disse indgange ikke forveksles med hovedindgangen, samt at personalebasens centrale placering i akutmodtagelsen med den forndne nrhed mellem de forskel-lige adgange tilgodeses. Flere forslag har uhensigtsmssig afstand mellem personalebasen og henholdsvis triagerum, akutmodtagel-sens indgang og den srlige ankomst.

Ankomsten til de enkelte sengeafsnit er lst med stor kvalitativ va-riation. Fra lange noget problematiske mrke gange, som ses i for-slag 19895, til mere nre lsninger, der p en fordelagtig mde gr det behageligt, nemt og overskueligt at n den enkelte sengestue, hvilket srligt illustreres i forslag 18124 og 60702. Dommerkomit-en har i denne sammenhng foretrukket forslag, der dels etablerer individuelle flows for patienter, gster, personale og varetransport dels samtidig respekterer, at ankomsten fra forhal, fllesomrder etc. skal ske lyst og venligt og med vrdighed.

De enkelte sengeafsnit er i de fleste forslag udformet ganske over-bevisende med sengestuer placeret omkring et haverum og en central personalebase, der kan overskue sengeafsnittets samlede opholds- og gangarealer. Bag personalebasen ligger personalefaci-liteter, der ofte deles med et andet sengeafsnit. Ligeledes spejles ogs sengeafsnittenes fllesfaciliteter omkring flere sengeafsnit, s

rationelle sammenhnge og begrnsede adgangsveje kan skabes. De 5 forslag er alle variationer over dette tema. Dommerkomiten har hftet sig ved forslag, der bde tilgodeser overblik og sikkerhed, men som ogs formr at definere inspirerende grnne rum og funktionelle tilgrnsende opholdsarealer i den rette balance for sengeafsnittene. I denne sammenhng har det vret muligt for forslag 13732, 18124 og 19895 at skabe en ligevrdig tilgngelighed til udeophold.

Selve sengestuen er ofte lst glimrende, og der ses to planvaria-tioner. Enten ligger badevrelse selvstndigt som en del af sen-gestuens plan, som i forslag 16011 og 60705, eller badevrelset er spejlet med nabosengestuens, som i forslag 13732, 18124 og 19895. Den selvstndige placering af badevrelset giver ens plan-lsninger og en bedre rumlig og funktionel disponering, og forslag 60705 formr ogs at etablere meget oversigtlige forhold for bde personale og patient i en overbevisende raffineret formgivning.

Sengestuens facade mod bde gangareal og mod omgivelserqne har haft dommerkomitens opmrksomhed. Mod gangarealet ses varierende lsninger p dilemmaerne mellem overskuelighed, kon-takt og diskretion og mellem variation via nicher og samtidig per-sonalets mulighed for at overskue sengestuen. Stuens facade mod omgivelserne er typisk formgivet med indbyggede siddenicher, reo-ler eller lignende fast inventar i tr og mulighed for friskluftsindtag. Dommerkomiten har p begge omrder ogs her sgt forslag, der formr at ramme den rette balance mellem funktionel variation og skabelse af den rette hjemlighed uden kompromiser i sikkerheds-aspekterne bde for patient og personale.

ROBUSTHED

Forslagsstillerne udviser generelt forstelse for nsket om en fleksi-bel konstruktiv og installationsteknisk lsning, som giver mulighed for senere tilpasninger af bygningen, uden at dette medfrer store konstruktive eller installationstekniske arbejder. Sledes foresls der installationslsninger med ringforbindelser, ligesom der arbejdes med strategisk placering af tunge vgge, s der srligt i aktivitets- og personaleomrder i fremtiden relativt nemt vil kunne ske en til-pasning i rumstrrelser og funktioner.



19

I forhold til elasticitetsbegrebet er projekterne mulige at tilpasse, sledes at reduktion af byggeriet kan foretages ved at reducere i etape 2, mens der eventuelt kan udvides ved at udnytte nabogrun-den mod st, hvor der i dag ligger en vuggestue. UDEAREALER, PSYKIATRITORVET, VEJE, STIEROG PARKERING

Det har vret vigtigt, at konkurrenceforslagene prioriterede udeare-alerne for den enkelte patient hjt dvs. i sengeafsnittenes haverum i umiddelbar nrhed af sengestuen frem for at tilgodese rekreative arealer uden for bygningsrammen. Dermed fremstr nogle forslags ellers s inspirerende udnyttelse af f. eks. taghaver og varierede om-grnsende stisystemer ikke i et s positivt lys, idet denne udnyt-telse bde krver get personale og ofte er sket p bekostning af forslagets indre friarealer, men ogs fordi det eksisterende landskab p Bispebjerg Hospital indeholder rige muligheder for rekreativt op-hold for patienter indlagt p de bne sengeafsnit.

Psykiatritorvet fremstr i de fleste forslag som en naturlig plads p Lille Tuborgvej. Det har vret et nske, at Psykiatriens mere aktive funktioner orienteres mod ankomstvejen, og srligt i forslag 13732 ses en fin graduering og variation af vejforlbet, der som wayfinding leder mod hovedindgangen p torvet.

Lille Tuborgvej disponeres og placeres generelt i overensstemmelse med lokalplanen, dog adskiller forslagene 13732 og 18124 cykel-trafikken fra biltrafikken, selvom krevejen jvnfr lokalplanen skal benyttes til cykler, ligesom det i disse forslag er ndvendigt at for-ge radierne i svingene for at opfylde vejreglerne.

Forslagene forholder sig til og opfylder med sm nuancer program-kravene i forhold til parkeringspladser for cykler og biler. Parkerings-klderen ligger i alle forslag med tilkrsel fra syd, men i nogle forslag ses akutindgangen for ambulance og politi at vre i konflikt med rampe til parkeringsklderen. Forslag 13732 hver sig i denne sammenhng ved at tilbyde overdkket parkering for cykler p terrn i umiddelbar nrhed af indgange.

SIKKERHED

Ikke alle konkurrerende har haft let ved at finde den rette balance mellem benhed og sikkerhed. Dette giver sig udtryk p flere ni-veauer; helt fra den overordnede bygningsdisponering til senge-stuens detaljerede indretning. Overskueligheden for personalet er vgtet hjt, og der ses ofte planmssige hindringer for dette i sen-geenhedens indretning omkring de indre haverum. Unskede indkig imellem sengeafsnit ses i flere forslag, og dommerkomiteen har ikke vret begejstret for de meget hje, glasinddkkede haverum, hvor der er visuel kontakt imellem etagerne. Vinduer mod gangarealer fra sengestuen er problematiske, ligesom indkig mellem sengestuer fra forskellige afsnit ikke er nskvrdigt. Ligeledes er forhallen til Psy-kiatrien ofte udformet med bne balkoner der vil krve en sikker afskrmning med hje vrn.

Der er generelt fokus p sikkerheden blandt forslagsstillerne i for-hold til facadehjder, og sledes overholdes det udvendige og ind-vendige facadehjdekrav generelt, idet der dog er mindre afvigelser som eksempelvis hjden p den indre facade i forslag 19895, hvor facadehjden i de indvendige grde ikke helt synes at opfylde 4,5 m, ligesom taghavelsningen i forslag 60705 ikke kan realiseres med de viste normale vrn. Endvidere kan nogle udformninger af facader give problemer, hvis det er muligt at forcere disse. Forhold som dog vurderes mulige at bearbejde efterflgende.

BREDYGTIGHED

Forslagsstillerne udviser generelt meget fokus p bredygtige og energirigtige lsninger, ligesom der beskrives og illustreres de nd-vendige tiltag til at opfylde de atmosfriske og termiske indeklima-krav beskrevet i byggeprogrammet.

Der afspejles sledes stor opmrksomhed for tagfladers mulighed for grnne tage og aktiv energitilfrsel i form af solceller. Dommer-komiten har haft fokus p de forslag, der formr at integrere de bredygtige tiltag som et tilskud til den funktionelle, tekniske og arkitektoniske lsning.



20

Forslagene illustrerer forskellige facade- og dagslyslsninger. I forslag 60705 arbejdes der med en let tilbagetrukket facade, som sikrer en afskrmning af den hjtstende varmebelastende sol, mens den lavtstende sol kan trnge ind. P konceptplan er illustreret lodrette permanente opdelinger, som kan vinkles i forhold til v-relsets orientering og derved trkke dagslys ind i rum, som umid-delbart ikke har en optimal orientering. I forslag 16011 er mange af vinduerne afskrmet af et bent murvrksforbandt, som sikkert kan have en spndende effekt i de mrke vintermneder, nr ly-set tndes indendrs, men som til gengld ogs synes at virke strkt afskrmende, nr det nskes, at dagslyset skal trkkes ind og virke helende. I flere af de vrige forslag beskrives lsninger med aktiv solafskrmning, uden at der dog redegres nrmere for de konkrete lsninger.

Ud over dagslyslsninger beskriver forslagene, at der i henhold til programmet implementeres dynamisk lys, der kan tilpasse det in-dendrs lys efter rstid og dgnrytme, og endvidere beskrives, at akustik og stjkrav opfyldes i henhold til programmet.

Der udvises en forstelse for nsket om, at brugerne har mulighed for at pvirke indeklimaet dels gennem reguleringsmuligheder i for-hold til de installationstekniske lsninger, dels gennem mulighed for at kunne bne sikrede ventiler og spjld. I forslag 13732 tegner der sig eksempelvis muligheden for en velintegreret lsning ved place-ringen af et sikret spjld i siden p sengestuens vindueskarnap.

Flere forslagsstillere lader sig inspirere af DGNB certificeringsordnin-gen og foreslr at tage afst i DGNB kriterierne i den videre arbejds-proces omkring implementeringen af bredygtighed.

I forhold til opfyldelse af Bygningsklasse 2020 arbejdes der med reduktion af energiforbruget ved en get isolering af facaden, re-duktion af klebehov, behovsstyret ventilation med varmegenvin-ding, minimering af elforbruget til ventilationen samt en varierende mngde af solceller p taget som energisupplement. Der arbejdes endvidere med vindueslsninger for opfyldelse af dagslyskravet samt i forhold til at hente et varmetilskud fra lavtstende sol i vin-terhalvret. Afskrmning for solen og det tilhrende varmebidrag

i sommerhalvret ptnkes lst p forskellig vis i projekterne. Der fremgr lsninger med tilbagetrukne placeringer af vinduerne, lige-som det beskrives, at der vil blive etableret aktiv solafskrmning.

De store tagflader har naturligt vret et emne for bde grnne tag-flader og arealer for aktiv energiproduktion i form af solceller. Der er fine forslag med disse tiltag, og det har vret mest interessant at se forslag, der har integreret disse lsninger aktivt i bde den arkitek-toniske, den funktionelle og den tekniske udformning. Solceller p tagfladen skal sledes berige taglandskabet, og en udnyttelse af de grnne tagflader m koncentreres omkring forsinkelse af regnvand og den rent stetiske kvalitet frem for den rekreative, idet denne vil krve get bemanding og overvgning. Forslag 13732 illustrerer denne prioritering glimrende.

BYGGE- OG INSTALLATIONSTEKNIK

Enkelte forslag disponerer bygningskroppene med en hj grad af prfabrikation, eksempelvis forslag 60705, som bde anvender prfabrikerede betonelementer til rhuset samt prfabrikerede fa-cadeelementer, og som i kombination med en rationel disponering muliggr en hurtig og effektiv udfrelsesproces. I modstning hertil benyttes der i forslag 13732 in-situ stbte paddehattedk for at tilbyde en generel fremtidig fleksibilitet, men denne konstruktions-type vil til gengld medfre en lngere udfrelse, ligesom den nor-malt vil vre mere omkostningstung.

De fleste forslag har i varierende grad sgt at tilpasse sig grundens topografi. Forslag 19895 skiller sig ud, idet der i dette forslag foreta-ges en strre terrnbearbejdning med det primre forml at sikre niveaufri adgang fra sengeafsnittene til indre haverum og forhindre indkig. Forslaget indeholder endvidere dybt placerede forbindelses-gange og teknikrum med store jord- og bygningsarbejder til flge.

Forslagene arbejder generelt med centralt placerede teknikrum til vand, varme og sprinkling i forbindelse med parkeringen i kldereta-gen samt med mere eller mindre decentralt placerede teknikrum til ventilation. Forslag 60705 er i den forbindelse det mest vidtgende forslag, idet der foresls decentralt placerede ventilationsunits til



21

sengestuerne, uden at der redegres nrmere for den prcise pla-cering samt den efterflgende servicering af ventilationsanlggene i patientomrdet.

I forhold til sengestuerne arbejder forslagene med en skakt mel-lem sengestue og gang til afsprringsventiler for vand og varme. De forslag, hvor badevrelserne har ryggen mod gangen, giver i den forbindelse de bedste betingelser for at holde drift og service af de tekniske installationer vk fra patientens privatsfre p sengestu-en.

AREALER

Brutto/netto faktoren var i programmet planlagt til et niveau p om-kring 1,80. De fem forslags oplyste brutto/netto faktor svinger mel-lem 1,67 og 1,82, hvilket er inden for acceptable tolerancer.

KONOMI

Det har i denne sammenhng vret vigtigt at sge forslag, der inden for den fastlagte konomiske ramme formr at formgive en plausibel driftsvenlig arkitektur, der inspireret af omgivelserne kan skabe et helende fysisk milj for bde patienter og personale.

Alle forslag vurderer selv at kunne holdes inden for den fastsatte konomiske ramme. For enkelte projekter vurderes dette problema-tisk, idet man i forslag 16011 og forslag 19895 til eksempel ser store landskabs- og terrnbearbejdninger, komplekse bygningssammen-std med varierende etagehjder, stort udkragende bygningsdele og dobbelte ydervgskonstruktioner som fordyrende anlgs- og bygningstiltag. Disse tiltag ndvendiggr projekttilpasninger for at imdekomme byggeprogrammets konomi, hvilket formodentlig ikke kan gennemfres uden kvalitetstab. KONKLUSION

Det er dommerkomitens beslutning, at forslag 13732, forslag 18124 samt forslag 60705 indstilles til fase 2. De tre forslag re-prsenterer overbevisende lsningsforslag, der har den forndne

robusthed for en videre bearbejdning. Prciseringen af denne bear-bejdning omtales nrmere under dommerkomitens bemrknin-ger til det enkelte forslag.

Forslag 13732 hver sig ved den symbiotiske, enkle landskabs- og helhedsplans tilpasning i en funktionel komposition, der nje skaber de nskede kvaliteter for de enkelte sengeafsnit. Den logistiske og planmssige komposition af 1. etapes stueetage indeholder dog visse udfordringer.

Forslag 18124 har imponeret med de rumligt meget afvekslende sengeafsnit, mske for komplekst opbygget, men med fine arkitek-toniske kvaliteter. Den aktive forhal og de nre relationer mellem ankomst og sengeafsnit har store funktionelle kvaliteter.

Forslag 60705 ses som et meget logisk, enkelt, rationelt og gen-nembearbejdet forslag, der har store driftsfordele samt fine rela-tioner for patienter som personale. Denne rationalitet har dog lidt svrt ved at tilpasse sig bde helhedsplanen samt et mere helen-de arkitektonisk formsprog.

Forslag 16011 prver via en nedskalering at skabe landsby, men moduleringen har alvorlige konsekvenser for den funktionelle og ar-kitektoniske kvalitet af srligt de enkelte sengeafsnit. Begrnsede udearealer og komplekse konstruktive opbygninger trkker ned.

Forslag 19895 ellers s sympatiske metafor i sommerfuglen giver som planprincip store problemer for tilpasningen til sted, terrn og landskab. Indvendige adgangsveje er logistisk meget uafklarede, li-gesom arkitekturen er forceret bde som udtryk og konstruktion.

Forslag 16011 samt forslag 19895 indstilles ikke til fase 2.

GENERELLE FORSLAG TIL BEARBEJDNING I FASE 2

I fase 2 br forslagene bearbejde sammenhngen i forhold til Hel-hedsplanen for Nyt Hospital og Ny Psykiatri Bispebjerg, som gengi-vet i lokalplanen. Den arkitektoniske og landskabelige bearbejdning br integrere de ptnkte landskabsbnd tydeligere, og det vil her



22

vre vigtigt, at Psykiatriens offentlige facade mod Lille Tuborgvej differentieres i bde helhed og detalje.

Alle forslag beskriver en tilpasning til helhedsplanen, men det er ndvendigt, at denne i hjere grad kommer til udtryk i bde den landskabelige og i den arkitektoniske bearbejdning, srligt for for-slag 18124 og 60705.

De funktionelle nsker til revisioner gr overordnet p, at forslagsstil-lerne fokuserer p enkel og ubesvret adgang bde til sengeafsnit og sengestuer, men ogs til ECT-enhed og akutmodtagelsen. Her er en srlig opmrksomhed omkring personalebasen som udred-ningscentrum i forhold til forskellige muligheder for ankomst meget vigtig. Forhallens funktionelle karakter br ligeledes styrkes med flere anvendelsesmuligheder for at aktivere bde inde og ude, men dette br ikke ske p bekostning af sikkerhed. De dobbelthje rumligheder skal i denne sammenhng nje granskes og evt. bearbejdes.

Ligevrdigheden i udformning af den enkelte sengestue er ligeledes meget vigtig, og planlsningerne m tage udgangspunkt i dette. Der m som udgangspunkt ikke vre indkigsgener fra nogle afsnit til an-dre, og udsynet fra personalebasen skal vre uhindret til sengeaf-snittets fllesarealer og haverum.

I den videre bearbejdning af forslagene i anden fase nskes generelt en udfoldning af de muligheder, som ligger i en integration af aktive energikilder i tag og/eller facader, men ogs generelt i de installa-tionstekniske lsninger, sledes at strrelser og placering af tek-nikrum samt vertikale og horisontale hovedfringsveje illustreres og tydeliggres i forhold til bde arealopgrelse samt etagetvrsnit. I den forbindelse nskes ogs belyst og illustreret principper for ven-tilationsafkast og -indtag i tag og eventuelt facader.

I forhold til opfyldelse af indeklimakravene samt energirammen n-skes isr en udfoldning af, hvilke eventuelle solafskrmninger - s-vel aktive som passive - projektet planlgges med.



23

FORSLAGET ER UDARBEJDET AF:FRIIS & MOLTKE A/SPLH ARKITEKTER A/S

UNDERRDGIVERE:SREN JENSEN A/SSINTEF A/SMLLER & GRNBORG A/S

FORSLAGET ER UDPEGET TIL AT INDG I FASE 2,UDBUD MED FORHANDLING

FORSLAG 13732

FORSLAG 13732


26

FORSLAG 13732KORT BESKRIVELSE AF PROJEKTET

Forslaget angiver en let stringent rytme af u-formede bygninger, der flger topografien og lader landskabet strmme igennem bebyggel-sen. Bebyggelsen fremstr som et arkadeforlb ind mod Bispebjerg og som en lav tt bebyggelse mod naboerne i st.

ARKITEKTUR DEN OVERORDNEDE ID,HOVEDGREB, STETIK OG ROBUSTHED

BEBYGGELSESPLAN OG DISPONERING I FORHOLDTIL HELHEDSPLANENBebyggelsen disponeres med udgangspunkt i Nyrops klassiske ak-siale plan og de landskabsbnd, der gr p tvrs af pavillonstruktu-ren. Oven p disse gennemgende landskabsbnd projiceres om-rdets topografi, der i det nordlige hjrne af Bispebjerg danner en vifteform. Denne landskabelige analyse er forslagets motiv for en bebyggelse i tre 2-etages bygningsklynger, der underordner sig to-pografiens vifteform og samtidig betoner de gennemgende land-skabsbnd som parkrum for Ny Psykiatri Bispebjerg.Det arkitektoniske hovedgreb placerer hvert sengeafsnit om et indre haverum, der parvis sammenstilles ved de flles personale- og pa-tientfaciliteter om et ydre parkrum, som derved giver n sengeen-hed. P den mde optrder hver sengeenhed som en strre u-form omkring et ydre parkrum som en pendant til de gennemgende landskabsbnd i bebyggelsesplanens hovedmotiv.

Fordringen og nsket i programmet om niveaufri adgang for alle sengeafsnit til deres eget indre haverum lses p fornem vis ved at forskyde 1. sals sengeenheder, s stueetagens sengeenheder mod st fr haverum, der kun er en etage hje og dermed fr lys og luft. Denne forskydning af 1.sal giver en udkragning mod Lille Tuborgvej og Psykiatritorvet, hvorunder der placeres halvoffentlige funktioner. Disse funktioner danner gulv i de ovenfor liggende haverum, og s-ledes fr alle sengeenheder direkte niveaufri udgang til haver. 1. sals sengeenheder spejles i forhold til stueetagen, sledes at de flles personale- og patientfaciliteter for sengeenhederne ligger over hin-anden. Landskabsrummene, der skabes mellem de tre sengeen-hedsgrupper, br i en videre proces dog udvikles og bearbejdes. FORSLAGETS SAMSPIL MED OMGIVELSERNEForslagets forskydning af stue og 1. sal henover de flles perso-nalezoner giver en naturlig dimensionering af bebyggelsen. Ind mod Bispebjerg hver 1. salen sig passende i strrelse og tyngde mod Lers Komplekset og giver mulighed for et landskabeligt arkademo-tiv. Ud mod vuggestuen og den lavere beliggende del af parkomr-det drosles skalaen naturligt ned til en etage.

Forslaget anlgger Lille Tuborgvej som et grnt strg med adskil-lelse af vej og cykeltrafik med en grn kile, der placerer de blde tra-fikanter som en del af bebyggelsens grnne landskabsbnd. Perso-nalets cykelparkering knytter sig til dette grnne strk. Der savnes tydelig angivelse af fortov langs Lille Tuborgvej p strkningen fra Tuborgvej til Psykiatritorvet.

Psykiatritorvet ud for hoved- og akutindgangen beskrives som et pladsstbt lyst betongulv med forskellige relieffer, der betoner hele torvet som et tppe, der leder til indgangene. Vejen markeres som spor i torvet og leder til en rundkrsel, der vender krselsretningen for afstning mod st foran indgangene.

Forslaget flger ikke lokalplankravet for cykeltrafik, idet der dannes et dobbeltrettet trac kun for cykler. Venderadier for krevejen br revurderes, da de umiddelbart synes for sm.

Forslagets hovedgreb giver mulighed for en strre benhed ud mod

FORSLAG 13732


27Situationsplan

torvet og Lille Tuborgvej, idet sengeenhederne ligger p 1.sal. Her-ved dannes der et forlb af mere udadvendte funktioner med tilh-rende terrasser, der beskriver landskabsbndene og terrnets fald som en rolig buffer mellem trafik og bygning.

Forslagets opdeling af Psykiatrien i seks bygningsenheder opfylder p bedste vis lokalplanens intention, om end det ikke vil vre muligt p grund af Psykiatriens behov for skrmning at gre alle parkbnd offentligt tilgngelige eller ubrudte.

Der anvises en gangbroforbindelse fra Lers Komplekset til Psykia-trien p stueetagen over hovedindgangens parterre. Forbindelsen placeres mellem personalets administrative faciliteter og en senge-enhed ud for et af de udadvendte haverum.

ARKITEKTURForslagets umiddelbare formalisme er projektets styrke, da dets stringenthed i sammenspil med landskabsplanen giver plads til om-givelserne. P den mde opfattes bebyggelsen som vrende godt indpasset i konteksten. Volumendisponeringen med en lavere etage mod st og de udkragede enheder ind mod ankomstvejen og Psy-kiatritorvet giver den ndvendige strrelse over for Lers Komplek-set samtidig med, at der bevares en mindre skala, som er nskelig i forhold at vre imdekommende og nrvrende.

Hele byggeriet fremstr i en lysegr/brun tegl, der bde har refe-rencer til Bispebjerg og Lers Kompleksets gr fremtoning. Vindues-rammer er i kobberanodiseret aluminium, der str varmt i facaden og viser sengestuerne som karnapper, der tager fat i omgivelserne uden at give for meget indblik.

FORSLAG 13732


28

Hovedindgang og indgang til akutmodtagelse

Landskabsbearbejdningen lever ikke op til forslagets konceptuelle forlg og vil kunne fremst strkere og mere indlevet sammen med bygningerne ved en yderligere artikulering. En strre understregning af helhedsplanens landskabsbnd vil vre en styrkelse. Yderligere vil landskabet kunne danne et filter mellem de enkelte afsnits sen-gestuer og dermed afhjlpe eventuelle indbliksgener.

Den direkte adgang fra sengeafsnittene til fint differentierede grd-haver betonet af et varmt trinterir giver en god balance mellem et prcist formsprog og en sanselig materialitet. Forslaget skaber derved et overskueligt milj i en stemningsfuld ramme.

De indre haverum er nuanceret udformet og har potentiale til at kunne bruges p forskellig vis. Haverummenes trterrasser svinger henover facadelinjen og danner mindre opholdszoner og karnapper, der giver mulighed for at vre sig selv i fllesskabet - alt sammen med til at styrke motivationen for at komme ud af sin egen sfre.

FORHOLD TIL LOKALPLANENForslaget inddrager i sit helhedsgreb lokalplanens intention om in-korporering af de forskellige landskabsbnd som identitet for hele Bispebjerg omrdet.

Bebyggelsen indpasser sig strrelsesmssigt i overensstemmelse med de omkringliggende bebyggelser og har et kvalificeret bud p et aftrappende hjdegrnseplan mod st ved vuggestuen.

ROBUSTHED(GENERALITET, FLEKSIBILITET OG ELASTICITET)Byggeriets disponering giver en arbejdsmssig fleksibilitet, dog vil en helt anden brug fordre en strre bygningsmssig ndring. For-slaget giver i sin bebyggelsesplan mulighed for en reduktion af 2. etape uden ndring af den overordnede logistik.

Forslaget er i kraft af den konstruktive opbygning med overvejende lette skillevgge rimeligt robust over for ndrede rum- og funkti-onskrav. Omfanget af lette materialer omkring srligt sengestuerne og de patientnre funktioner br afvejes i forhold til slidstyrke og lydtransmission i en eventuelt videre bearbejdning.

ndringer i rumanvendelse over tid mht. installationer vurderes at kunne foretages til et vist niveau. Installationer er frt over gange, og der er beskrevet overkapacitet p f.eks. ventilationskanaler, hvilket kan give mulighed for ndringer af rumanvendelse uden omlgning af installationer. Installationszonen over gangen synes dog presset, hvilket vil virke begrnsende i forhold til at kunne ndre installatio-nerne.

Etape 1 indeholder 10.774 m, hvilket ligger inden for det forven-tede areal til gennemfrelse af etape 1. Forslaget giver mulighed for gennemfrelse af nybyggeriet i 2 etaper, hvor eksisterende bygnin-ger og funktioner beliggende i etape 2 kan anvendes, mens etape 1 opfres, og hvor etape 1 efterflgende kan fungere selvstndigt, mens etape 2 opfres.

Forslaget anviser endvidere, at fremtidig udvidelse kan ske p dagin-stitutionsmatriklen med en selvstndig bygningsstruktur, som kan forbindes til etape 1 i knudepunkter i forhold til person- og vareflow.

FUNKTIONALITET SIKKERHED SAMT BYGGE-OG INSTALLATIONSTEKNIK

BYGNINGSKOMPLEKSETS INDRETNING,FUNKTIONSOMRDERNES PLACERING OG FLOW FORPATIENTER, PRRENDE, PERSONALE OG VAREFORSYNINGHovedindgangen er placeret ud til Psykiatritorvet p parterreni-veau, hvor man modtages af en overskuelig forhal, hvorfra der er direkte adgang til ECT, tandklinik og konferencefaciliteter, herunder auditoriet.

Forhallen har en god strrelse, der ikke virker for stor og dermed intimiderende. Herved er det sandsynligt, at den ikke vil fremst tom, dog br rummet kunne fremst som et mere karakterfuldt rum, s det opleves nrvrende.

Akutmodtagelsen ligger i samme klynge og plan som modtagelse, det bne sengeafsnit og en lukket sengeenhed. Ankomsten til akutmodtagelsen er ligesom hovedindgangen placeret ud mod Psykiatritorvet. Flowet i akutmodtagelsen er ikke diskretionsms-

FORSLAG 13732


29

Ankomst og akutmodtagelse

13732

19

PARTERRE 1:400

sigt optimalt, og personalet har ikke et godt overblik. Der skal vre bedre sammenhng mellem hovedindgangen og det bne mod-tageafsnit. Personalebasen og reception ligger ikke i direkte for-bindelse med hinanden og understtter dermed ikke de nskede arbejdsgange samt mulighed for at overvge venteomrdet. Tria-gerummets placering mangler diskretion i forhold til modtagelsen ud for cykelparkering samt overvgning fra personalebasen og re-ceptionen. En generel evaluering af akutmodtagelsen er ndven-dig.

Der er en god adskillelse mellem det logistiske, sengeliggende og offentlige flow i hele bebyggelsen. Der er p parterreniveau, hoved-indgangsniveauet, en klar hovedstruktur med t gangforlb, der binder tre trafikcentre til sig. Oven over p stueplanniveau bindes de tre enheder sammen med en overskuelig offentlig gangforbin-delse med afvekslende udblik til landskab og modtagelse ved en-hedstorvene. Ved torvene er der ogs adgang til de flles admini-

strative personalefaciliteter, der ligger placeret i hver klynge. Inde i sengeenheden er der adgang til 1.sals sengeenhed via en noget indeklemt trappe uden dagslys.

Forslaget har en god disponering af personalefaciliteterne, der lig-ger i en flles zone mellem to sengeafsnit, hvilket giver tryghed og fleksibilitet. De fleste personalerum har direkte udsyn til det fri; dog er der visse mderum, der intet dagslys har. Overblikket fra selve personalebasen ud i afsnittet er ikke helt lst, hvilket blandt andet betyder, at der ikke er udsyn til de skrmede stuer.

FORSLAG 13732


30

Sengeenhed

Plan af sengestue

Illustration af sengestue

NY PSYKIATRI BISPEBJERG 13732

22

SENGESTUE

PLAN OG SNIT I SENGESTUE 1:50

Sengestuen er patients personlige rum og skal derfor bearbejdes med omhu. Der er givet pr-cise krav til rummets geometri grundet personalets arbejdsmilj, plads til at vende seng osv., men det giver samtidig et s stort rum, at der er plads til at arbejde med en zoneinddeling. Et gennemgende trgulv samler rummet, men omkring facaden gives vgges en srlig bearbe-jdning med vinklet karnap, trfiner og indbyggede skabe. Her er plads til ro, samtale og fordy-belse og med fine, ugenerte kig mod landskabet.

Mod gangen etableres et mindre vindue, som giver en god kontakt til livet udenfor og markere samtidig gangen som gaden og giver kig til det fine grdrum. Her kan livet i fllesomrderne betragtes p afstand, og man kan vlge p hvilket niveau, man vil deltage. Indgangsdren pla-ceres i en niche og pvirker derfor ikke gangforlbet nr den str opslet.Toiletkerner udfres lyse og venlige, placeres ryg mod ryg og indrettes efter gldende retning-slinjer.

LNGDESNIT 1:500

Sengeafsnittenes fllesarealer er veldisponerede. Der er gode tan-ker for placeringen af opholdszoner og mere tilbagetrukne private rum et varieret forlb og samspil med grdhaverne.

Sengestuerne danner en let vinklet karnap, der bde giver facadens ydre et motiv, der betoner stuen som en enhed, og samtidig danner en art alkove som siddenich i vinduespartiet.

Badevrelserne er placeret i forlngelse af hinanden fra flles-arealet og ud mod facaden. Denne konfiguration giver en vsentlig forskellig kvalitet af de to ellers ens sengestuer. Stuen med bade-vrelsesdren liggende fremme ved adgangsdren har de bedste indretningsmuligheder og sikkerhedsmssige overblik. Denne kon-figuration br genovervejes og m kunne lses, s badevrelser kun er placeret ud mod fllesarealerne.

FORSLAG 13732

DOMMERKOMITENS BETNKNING FASE 1 . NY PSYKIATRI BISPEBJERGNY PSYKIATRI BISPEBJERG . DOMMERKOMITENS BETNKNING FASE 1

31

FORSLAGETS BEHANDLING AF TRYGHED,OVERSKUELIGHED OG WAYFINDINGDen ydre wayfinding frem til Psykiatritorvet fremstr overbevisende, dog kunne dette udvikles, s de indre udadvendte funktioner, der ikke er tilgngelige, fremstr tydeligere i facade- og landskabsbear-bejdning, s det er mere entydigt, hvor hovedindgang og akutmod-tagelse er placeret.

Den indre bevgelse frem til sengeenhedernes sm torvedannelser med udblik til haverum fra patienttorvet p 1.sal er umiddelbar for-stelig med udkig til landskabet som guide og wayfinding.

FORSLAGETS EVNE TIL AT LSE DILEMMAET UDSYN/INDKIG Umiddelbart er der ingen generelle indbliksgener ud over i det bne modtagesengeafsnit, hvor alle sengestuer vender ind mod et cen-tralt haverum. Der kunne eventuelt arbejdes med en strre grad af vinkling inden for hovedgrebet, s sengestuer over for hinanden i to sengeenheder/afsnit ikke er helt parallelle.

AKTIVITETERForslaget giver nogle gode rumligheder for patienterne i fllesarea-lerne, bl.a. vist med de sm indre karnapper. Ogs kkken- og spi-sezonen er velplaceret med nrhed til personalebasen, dog br omrdet disponeres sledes, at det ikke hindrer flowet rundt om grdhaverne.

Sengeenhederne fungerer, men der kunne godt justeres i forhold til placeringen af rum, s supportfunktioner ikke tager den bedste fa-cadeandel. Flowet er overordnet godt, men gangarealet kunne op-timeres, s rummene kunne gres strre og hermed kunne skabe strre samhrighed som ramme for et fllesskab.

REGULERINGSMULIGHEDER FOR PATIENTER OGPERSONALE I FORHOLD TIL LUFT, LYS OG VARMEDet beskrives overordnet, at brugerkontrol og patientens mulighed for at regulere indeklimaet spiller en central rolle i forhold til den en-keltes tilfredshed, og selve lsningerne kan udfoldes i en eventuel senere fase.

PLACERING AF INSTALLATIONER I FORHOLD TILPATIENTOPHOLDInstallationerne er generelt disponeret med fokus p at kunne servicere disse s langt vk fra patienten som muligt. Sledes er teknikrum, hvortil den hyppigste adgang krves, placeret i perso-naleomrderne sledes, at adgang til disse kan foreg uden kontakt med patienterne. Hovedfringsvejene etableres endvidere i gang-arealerne og placeres sledes ogs hensigtsmssigt i forhold til pa-tienterne, mens disponeringen af badevrelserne til sengestuerne til gengld bevirker, at adgang til at servicere og afbryde forsynin-ger ikke er helt optimal i forhold til badevrelset, som ligger vk fra gangen og ud mod facaden.

BRANDSTRATEGIBrandstrategien er overordnet beskrevet og indeholder principper i form af automatisk detektering og varsling samt sprinkling i form af et vandtgeanlg. Endvidere fremgr af planerne en opdeling af sengestuerne svarende til retningslinjerne om, at fire seks patien-ter kan flyttes af personalet til et naboafsnit.

Sengeafsnit er udformet, s der kun er n flugtvej ud af sengeafsnit-tes brandsektion, og det er derfor ndvendigt, at der i forhold til en brandsituation arbejdes med en nedsektionering af sengeafsnitte-ne, s der fra hver brandsektion kan sikres flugtveje til uafhngige

FORSLAG 13732


32

Opstalt mod sydvest

brandsektioner. Der skal i den forbindelse vre fokus p indretning og materialevalg, som tilgodeser flugtvejskravene i en brandsituation.

SIKKERHED FOR PATIENTER, PRRENDE OG PERSONALE Bebyggelsens design giver ingen ulselig udfordring i forhold til per-sonalets tryghed og arbejdsgang. Sengestuerne br justeres til en anden badevrelsesdisponering, s de ikke ligger ryg mod ryg, men spejlet omkring skillevggene og kun ud mod fllesarealerne. P denne mde fr alle sengestuer de samme rumlige kvaliteter, og personalet fr bedre overblik og dermed sikre arbejdsforhold.

Generelt vurderes haverum og facader udformet ud fra sikringskra-vene, men haverummenes facadehjde i forhold til byggeprogram-mets krav fremgr dog ikke. Af beskrivelsen fremgr det, at der planlgges udvendig solafskrmning, uden at princip for placering og indbygning af denne er nrmere illustreret, ligesom det ikke er vurderet, om der kunne vre risiko for udvendig forcering i forbin-delse med solafskrmningen. Endvidere synes forbindelsesgangen i akutmodtagelsen samt forbindelsesgangen til etape 2 ikke at op-fylde hjdekravene i forhold til sikring.

VALG AF BYGGE- OG INSTALLATIONSTEKNIKKonstruktivt opbygges huset af et in-situ stbt paddehattedk med kapitaler, hvor dk og sjler udgr det stabiliserende system, sledes at bygningen fra dk over klder og opefter kan udfres med et minimum af brende og stabiliserende vgge. Samtidig giver det in-situ stbte paddehattedk mulighed for at udkrage bygningsdele, hvilket udnyttes i forhold til de udkragede sengeafsnit p 1. sal mod Lille Tuborgvej samt i forhold til at undg lodrette b-rende bygningsdele i facader.

Der anvendes et installationsprincip med centralt placerede anlg ved parkeringen i klder med sprinkling og el samt med VVS-tek-nikrum og strre ventilationsrum for hvert bygningsafsnit placeret p stueplan under de indre haverum. Fra teknik- og ventilationsrum fres installationer frst vertikalt i skakte og derefter horisontalt un-der nedhngt loft ud til forsyningsstedet i sengeenheder og vrige funktioner.

Installationskonceptet vurderes velegnet, idet det tager hjde for mulighed for at servicere i omrder uden patientophold. Der mang-ler dog en bedre illustration og synliggrelse af, at der ogs er taget hjde for lodrette skakte isr i forbindelse med de store ventilati-onsrum p stueplanet, ligesom der synes at vre en lang horisontal fring p etagerne, som det var nskeligt, at man havde illustreret og vurderet.

BYGBARHED OG MATERIALEVALGMaterialevalget giver en stille afstemthed og har potentiale til at kunne udvikles yderligere.

Udefra med lyse teglmure og de kobber anodiserede vinduespartier arbejder forslaget med varme vgge og lyse gulve. De lyse tegl i an-komstomrdet harmonerer med de blanke betongulve, der gr igen i sengeafsnittene. I sengeafsnittene er facadesprosserne af tr, der glider over i karnapper foret med tr, der igen spiller sammen med de lyse betongulve - en overordnet vekselvirkning i taktilitet og re-fleksion, der giver et roligt varierende udtryk.

Den in-situ stbte konstruktion harmonerer med designet og sik-rer fleksibilitet i forhold til at kunne ndre indretningen i fremtiden. Konstruktionen vurderes dog ogs mere omkostningstung i forhold

FORSLAG 13732


33

FORSLAG 13732


34

til anvendelsen af traditionelle betonelementer, ligesom den in-situ stbte konstruktion vurderes at medfre en lngere tidsmssig udfrelsesproces end en mere traditionel elementlsning. En kom-bination af de to konstruktionstyper kunne overvejes, sledes at der planlgges med prfabrikerede elementer i de omrder, hvor byg-ningen er relativt rationelt udformet samt med in-situ stbte kon-struktioner i forhold til srligt de udkragede sengeafsnit mod Lille Tuborgvej.

BREDYGTIGHED ARBEJDSMILJ,INDEKLIMA OG ENERGIFORBRUG

PROJEKTETS UDFORMNING I FORHOLD TIL ARBEJDSMILJ OVERSKUELIGHED, OVERBLIK, ARBEJDSGANGE OG FLOWGenerelt kan forslaget i sengeafsnittene og sengeenhederne ved mindre bearbejdninger give gode arbejdsforhold. Dog vil akutmod-tagelsen og det bne sengeafsnit krve en strre omdisponering i forhold til flow og arbejdsgange for at danne et godt arbejdsmilj og for modtagelse af patienter.

Generelt understttes et godt arbejdsmilj af rummenes strrelse, dagslys og god plads i patientomrder. Rumfunktionernes indbyr-des placering, interne lysgrde i kombination med at kunne trkke sig tilbage off stage med fremskudte on stage aktiviteter, er godt tnkt. Der er dog visse mderum, der er indeliggende og genbruger dagslys fra omkringliggende gange og rum.

PERSONALETS ADGANG TIL AT AKTIVERE OGBEHANDLE PATIENTERNEForslaget fremstiller gode muligheder for personalet til at aktivere patienter inden for sengeafsnittet og vil med en bearbejdning i sen-geenheden kunne ge variationen i forhold til behov.

ENERGI-, MATERIALE- OG VANDFORBRUG SAMTBYGNINGSKLASSE 2020Der henvises til det velkendte princip Reducer Optimer Produ-cer, hvor der er fokus p bde at reducere og dermed minimere energi-, materiale- og vandforbruget i svel anlgs- som driftsfasen.

I forhold til minimering af energiforbruget anvendes kendte virkemid-ler i forhold til at reducere varmetab gennem velisoleret klimaskrm og tre lag glas, reducering af kleforbrug gennem anvendelse af ud-vendig solafskrmning samt reducering af vandforbrug. Der tilfres energi gennem i alt 2.500 m solceller, og af en illustration fremgr, at der planlgges opsamling af regnvand med henblik p at bruge dette til toiletvand.

Der udvises fokus p de relevante parametre i forhold til reducering af energiforbruget og opfyldelse af energirammen sledes, at byg-ningsklasse 2020 forventes at kunne overholdes. Solcellerne er an-vist placeret p tage, hvortil der ikke er udkig fra bygningen. I forhold til at minimere vandforbruget ved at opsamle regnvand til brug for toiletskyl er det dog grundet hygiejnekravene i et hospitalsbyggeri nok ikke sandsynligt, at denne lsning kan anvendes.

INDEKLIMA TERMISK, ATMOSFRISK, VISUELT OG AKUSTISKBeskrivelsen af indeklimalsningen er rimeligt generisk. Der beskri-ves ventilationsanlg med kl udlagt med en overkapacitet med mulighed for, at brugerne og driftspersonalet kan regulere systemer-ne. Det beskrives endvidere, at der anvendes aktiv solafskrmning for sengestuerne, hvilket dog ikke synes at fremg af illustrationer i projektet.

I forbindelse med plantegning af sengestuerne fremgr en ventil/rist i siden af sengestuernes facadeudspring for mulig tilfrsel af udeluft til sengestuerne.

Der udvises forstelse for de ndvendige tiltag i forhold til de inde-klimatiske parametre, men en lidt mere projektspecifik beskrivelse/illustration kunne vre nskelig. Integreringen af ventil/rist i facade-udformningen vurderes som en sympatisk tanke i forhold til at give patienterne mulighed for frisk luft og regulering af eget indeklima, sfremt det kan fungere sikkerhedsmssigt.

I forhold til belysning er der kort beskrevet en aktiv solafskrmning kombineret med dynamisk kunstigt lys, s der derigennem bliver mulighed for at regulere lyset. Grdhaver i et plan vurderes at give gode dagslysforhold i gang- og fllesomrder i alle sengeafsnit.

FORSLAG 13732


35Illustration af forhal

Der er ikke beskrevet overvejelser i forhold til akustisk regulering el-ler lyddmpning, og dette udestr sledes til en eventuelt videre bearbejdning.

KONOMISK REALISERBARHED KAN BYGGERIET OPFRES INDEN FOR DEN KONOMISKE RAMME

PROJEKTETS ANLGSKONOMI OG REALISERBARHEDINDEN FOR DEN KONOMISKE RAMME Forslagsstiller oplyser, at den konomiske ramme overholdes.

Der er disponeret et relativt lille belb til p-klder samt til udearea-ler, og det vurderes derfor, at en mindre omdisponering af overslaget er ndvendig.

Endvidere br det ud fra et konomisk samt udfrelsesmssigt perspektiv analyseres nrmere, om en konstruktiv lsning med in-situ stbte dkkonstruktioner og indspndte sjler foretrkkes i hele bygningen frem for at benytte in-situ lsninger ved eventuelle udkragninger og i vrigt traditionelle elementlsninger, hvor dette er muligt. UDGIFTER TIL TOTALRDGIVNINGDer er tilbudt en honorarprocent inden for den angivne ramme p mellem 9 pct. og 13 pct.

DRIFTS- OG VEDLIGEHOLDELSESUDGIFTERUd fra udformningen af projektet vurderes drifts- og vedligeholdel-sesomkostningerne at ligge p et gennemsnitsniveau.

FORSLAG 13732


36

Forslaget set fra luften

BRUTTO- OG NETTOAREALERForslagsstiller oplyser det samlede bruttoetageareal til 26.900 m eksklusiv arealet i parkeringsklderen. Forslagets bruttoetageareal svarer sledes til arealrammen.

Forslaget flger med mindre variation programmets krav til brutto- henholdsvis nettoetageareal, og forslagets samlede brutto/netto faktor svarer til standarden for psykiatribyggeri p 1,8.

Sengestuernes nettoareal er lidt hjere end programmets, ligesom bruttoarealet i forhallen er relativt stort. I en eventuelt videre bear-bejdning br det overvejes, om srligt det ekstra areal i forhallen kan disponeres, s patienterne i hjere grad fr gavn af arealet.

KONKLUSION OG FORSLAG TIL BEARBEJDNING

Forslaget anslr med et enkelt hovedgreb en landskabelig gennem-sivning for hele Psykiatrien med en delvis benhed ud mod Lille Tuborgvej og lser samtidig den svre udfordring at skabe udgang for alle sengeafsnit til eget haverum.

Bebyggelsen fremstr roligt og velplaceret med en overskuelig indre funktionel disponering.

P baggrund af ovenstende bedmmelse indstiller en enig dom-merkomite forslaget som en af tre vindere til at g videre i 2. fase af konkurrencen.

Flgende emner nskes belyst og/eller bearbejdet i 2. fase:

En artikulering af de udadvendte funktioners fremtoning p stue-plan langs Lille Tuborgvej, s man mere entydigt visuelt, bygnings- og landskabsmssigt ledes til hovedindgangen og modtagelsen ud for Psykiatritorvet.

Udformning og indretning af forhallen med hensyn til sikkerhed i relation til det dobbelt hje rum.

Hele ECT-enhedens interne flow med dobbelt korridorforlb br ndres, der mangler sammenhng i behandlingen - ECT-enhe-dens placering i relation til mere skrmet klargring og opvgning, venteareal i forhold til tandklinik samt bedre flow frem til ECT-en-heden for indlagte patienter br bearbejdes. Venteareal kan yder-ligere have udsyn til have.

Det bne modtagesengeafsnit skal bearbejdes, s der i flles-arealerne skabes bedre rummelighed, ophold og dagslys. Her tnkes ogs p enheden som et kvalitativt sted for personalet at arbejde. Indkig mellem sengestuer i dette afsnit br eventuelt sges minimeret.

Akutmodtagelsens og det bne modtagesengeafsnits flow og funktionssammenhnge br optimeres med henblik p bedre diskretion og personale overblik. Der br tnkes p dagslys i for-hold til personale og mderum.

I sengeafsnittet nskes personalebasens oversigtsforhold i for-hold til skrmede sengestuer forbedret. Nogle mdelokaler mangler udsyn til have og dagslys. Opholds- og spiseomrderne i sengeafsnit skal bearbejdes, s de i strre grad ikke er gennem-gangsomrder, og fllesrum skal generelt overholde de program-merede arealer.

De ydre opholdsarealer br detaljeres mere, da bygningsklyn-gernes komposition giver mulighed for dette. De ydre offentlige landskabelige terrasser under udkragningerne af 1.sal ud mod Lille Tuborgvej vil kunne optimeres yderligere med henblik p dags-lys og anvendelse. Samtidig vil en landskabelig bearbejdning af haverne mellem bygningsklyngerne give mulighed for forskellige oplevelser via landskabsbndenes forskellighed givet af helheds-planen for omrdet.

En vurdering og vgtning af konstruktionslsningen med pad-dehattedk i forhold til projektkonomi, byggehastighed, lydkrav, slidtage og fleksibilitet.

FORSLAG 13732


37

Mod nordst, langs bygningens bagside, ligger den ttbeplantede skovryg - et offentligt, men distanceret areal, hvor man kan g en tur langs sAkovryggen i det grnne. 7

13732 NY BISPEBJERG PSYKIATRI

FORSLAG 13732


38

Konceptet med placering af teknikrum under haverummene vur-deres som en strategisk god placering i forhold til service og in-stallationsfringer, men det foresls at arbejde med opbldning af de meget store teknikkerner for derigennem at forge sammen-hnge og brugsvrdi af funktionerne i personaleomrdet.

En belysning af de vertikale og horisontale fringsveje fra tek-nikrum og ud til funktionerne i sengeomrderne til afkast/indtag, og herunder en belysning af bygningshjden samt hjden p in-stallationszonen.

I forhold til tilvejebringelse af egnede flugtvejsforhold nskes illu-stration af den planlagte brandsektionering samt redegrelse for, hvordan flugtvejsforhold i vrigt ptnkes lst i kombination med de i forslaget illustrerede indretninger og opholdsomrder i forbin-delse med flugtvejene.

Trappeadgangen til sengeenhederne p 1. sal br bearbejdes, s den i hjere grad bliver en ben og inviterende adgang, gerne med dagslys, som fr mindre karakter af flugtvej.

Belysning og optimering af logistik, optimering af transportvejen fra modtagelsen af varerne i klderetagen og ud til sengeenhe-derne.

Centerledelsen br samles i mere velfungerende kontorfacilite-ter, der understtter nsket om videndeling, sidemandsoplring, synlig ledelse og socialt sammenhold.

FORSLAG 13732


39Illustration af bebyggelsen set fra nordst

FORSLAGET ER UDARBEJDET AF:AARHUS ARKITEKTERNE A/SRAMBLL DANMARK A/S

UNDERRDGIVERE:BIG A/SBSK ARKITEKTER ABARKITEKT KRISTINE JENSENS TEGNESTUE

FORSLAG 16011

FORSLAG 16011


42

FORSLAG NR. 16011 KORT BESKRIVELSE AF PROJEKTET

Forslaget tager sit udgangspunkt i en fortolkning af Ny Psykiatri Bi-spebjerg som en lille klynge af grdhavehuse som modsvar til en mere systematisk institutionel struktur.

Grdhavehusene sammensttes i hjrnerne og drejes, s der op-str variation i facadeorienteringerne, og der dannes mellemrum, der trkker landskabet ind mellem de enkelte huse. Der tegnes en fortolkning af omrdets saddeltage med indadgende tagflader, der giver afvekslende facadeforlb op mod himlen.

ARKITEKTUR DEN OVERORDNEDE ID,HOVEDGREB, STETIK OG ROBUSTHED

BEBYGGELSESPLAN OG DISPONERINGI FORHOLD TIL HELHEDSPLANENForslagets klyngebebyggelse af grdhavehuse disponerer hver klyn-ge som tre sammenkoblede volumener i to etager. Grundfiguren for et sengeafsnit er et kvadratisk grdhavehus.

To sengeafsnit sammenkobles i hjrnerne og sttes sammen med et tredje grdhavehus med de flles personale- og patientfaciliteter. Der dannes dermed en klynge, et treklver, der orienterer de enkelte sengeafsnit ud mod hver deres udsigt, hvilket til dels hindrer direkte indblik. Hermed opns en stor variation i udsyn til de omkringliggen-

de bebyggelser og isr mod st, hvor landskabet kan flette sig ind imellem bygningerne.

Bebyggelsens klyngekonfiguration tegner sig bedst mod st mod Teknisk Skole og vuggestuen, idet klyngerne her tillader landskabet at glide ind mellem de enkelte sengeenheder.

Set fra Psykiatritorvet og Lille Tuborgvej er hoved- og akutankom-sten placeret i to volumener, der optager de samme retninger som Lers Komplekset. Men da bygningerne for ankomsterne smelter sammen med de vrige sengeenheder ud mod Psykiatritorvet, fremstr bebyggelsen som n ubrudt sammenhngende figur. Der-med er det ikke entydigt synligt, at det er en klyngebebyggelse, og lokalplanens nske om en filtrering af landskabsrummet i bnd gen-nem bebyggelsen kan ikke umiddelbart ses.

FORSLAGETS SAMSPIL MED OMGIVELSERNEBygningsklyngerne danner et ubrudt forlb hele vejen rundt, men de-res drejninger danner lommer for ophold isr p stsiden, hvor land-skabet trkkes ind mellem sengeenhederne. Dog er disse omrder omvendt ikke gode i forhold til indbliksgener og solorienteringen.

Forslaget opfylder med f uklarheder de funktionskrav, som er stillet i programmet. Der mangler at blive 100 % klarlagt hvor mange cy-kelparkeringspladser, der er p terrn, og hvorledes disse er dispo-neret, men forslaget skal fremhves for sin cykelparkeringsklder.

Forbindelsen til Lers Komplekset sker hen over Psykiatritorvet. Der anvises mulighed for en gangbroforbindelse fra Lers Komplekset til 1.sals fllesomrde.

Ud mod Lille Tuborgvej dannes der en smal parkzone, men bebyg-gelsens udtryk virker ikke inviterende for ophold ved teglskrmen grundet en manglende artikulering i forhold til sokkel, udhng eller andet, der giver stemning.

Psykiatritorvet er udlagt som en teglflade, der ind mod Lers Kom-plekset giver plads til p-pladser og afstning. Ud for hovedindgan-gen er afstning skrmet af en mindre grn helle.

FORSLAG 16011


43Situationsplan

ARKITEKTURBebyggelsen tegner sig relativt ekspressivt i forhold til omgivelserne ved sine indad skrnende tagflader, der udadtil giver nogle mar-kante hjrneaftegninger og ved klyngernes sammenstilling i en lidt urolig takt set i lyset af bygningens funktion som et beroligende og trygt sted. Arkitektonisk slr de fabulerende ydre taggeometrier ikke igennem som et karakteristisk trk i de indre rumligheder, hvilket ellers kunne forventes at vre et tilskud til at skabe et varieret indre rumforlb.

Forslaget har i sit udgangspunkt gode intentioner for en rumligt im-dekommende psykiatri, men det egentlige udtryk kommer i stedet til at fremst en smule distanceret. Facaden er tnkt i tegl, der lys-ner op mod himlen, hvilket er et sympatiske trk, der kan give et fint spil, dog er der ikke meget hjde at gre godt med for at f denne effekt frem.

Teglen er tegnet som en let skrm, der bde danner translucente omrder og taktile lukkede flader. Dette fremstr raffineret som ide, men synes at vre lidt anonymiserende eller distanceret p store dele af facaderne, fordi det selv samme facademotiv homogeni-serer de enkelte klynger, og sengestuernes vinduer bliver til et af mange, hvorfor bebyggelsen fremstr skalals i forhold til nsket om nrvr og imdekommenhed.

De dobbelthje atrier lser ikke nsket om udgang til det fri for alle sengeafsnit samtidig med, at de er uden landskabelig bearbejdning, der vil kunne balancere den manglende funktionalitet.

FORHOLD TIL LOKALPLANENDer lgges i forslagets hovedgreb eller beskrivelse ikke vgt p ind-

pasning i forhold til lokalplanens intentioner; og det fremstr derfor svrt at n en forenelighed med helhedsplanens intention for land-skabsbndenes aftegning i bebyggelsen og om muligt passage af disse gennem den.

ROBUSTHED(GENERALITET, FLEKSIBILITET OG ELASTICITET)Forslaget er robust i den henseende, at de ndvendige funktioner for drift er placeret i etape 1. Dog er undervisningsfaciliteter, audito-rium og hovedparten af kontorfaciliteter i etape 2.

Forslaget er i kraft af den konstruktive opbygning med formodentlig lette skillevgge rimeligt robust over for ndrede rum- og funkti-onskrav. Omfanget af lette materialer omkring srligt sengestuerne og de patientnre funktioner br afvejes i forhold til slidstyrke og lydtransmission i en eventuelt videre bearbejdning.

Installationer er frt i gange, der er beskrevet og vist ringforbundne, hvilket kan give mulighed for ndringer af rumanvendelsen uden omlgning af installationer. Der vil derfor kunne foretages ndrin-ger med et nyt installationsbehov uden at dette m forventes at medfre strre ndringer p hovedinstallationerne.

Etape 1 indeholder 12.249 m, hvilket ligger inden for det forven-tede areal til gennemfrelse af etape 1. Forslaget giver mulighed for gennemfrelse af nybyggeriet i to etaper, hvor eksisterende bygnin-ger og funktioner beliggende i etape 2 kan anvendes, mens etape 1 opfres, og hvor etape 1 efterflgende kan fungere selvstndigt, mens etape 2 opfres. Dog er forhallen beliggende i etape 1 s tt p den eksisterende bygning 52, at en opdeling af forhallen i to eta-per kan overvejes.

FORSLAG 16011


44

Tvrsnit

Forslaget antyder mulighederne for en udvidelse ind p vuggestue-matriklen ved en fortsttelse af bygningsstrukturen med en kobling, som synes forbundet med et behov for strre interne ombygninger.

FUNKTIONALITET SIKKERHED SAMT BYGGE-OG INSTALLATIONSTEKNIK

BYGNINGSKOMPLEKSETS INDRETNING, FUNKTIONSOMRDERNES PLACERING OG FLOW FORPATIENTER, PRRENDE, PERSONALE OG VAREFORSYNINGDet overordnede flow for bebyggelsen er koncentreret og oversku-eligt. En sengeenhed bestr af tre kuber, hvoraf to er sengeafsnit, og en er fllesfaciliteter. Afsnittene har deres personalefaciliteter liggende op mod hinanden, s der opstr mulighed for samdrift og trygt overblik personalet imellem. En funktionelt god ide, der dog skmmes af alt for lidt dagslys til personalerummene fra et lille atri-um, nrmest en lysskakt, og trangt proportionerede tilhrende rum.

Forslaget placerer de tre sengeenhedsklynger, s de tilknyttes de to flles kuber i hjrnerne af sengeenhederne. Dermed skabes der korte og overskuelige flows mellem sengeenhederne via den rum-melige forhal.

P stueplan i den trippelt hje forhal er tandklinik placeret, og der er adgang til ECT med egen elevator og venteomrde p 1. sal. P 2. sal er mde- og undervisningsrum placeret. Forhallen indeholder ogs multihallen, der ligger flot ud til landskabsrummet mod st. ECT p 1.sal er i sig selv ikke et problem, dog er adgangen for senge-liggende patienter ikke tilfredsstillende, da den kun kan foreg gen-nem forhallen eller via klder og elevator.

Forslagets nske om en stor samlende ankomst og forhal er sympa-tisk tnkt, men kun tandklinikken er en del af omrdet, og det trip-pelt hje rum vil risikere at kunne fremst tomt og uden stemning. Udbredelsen skaber tillige et uoverskueligt omrde, der kan virke utrygt for patienter og giver drligt overblik fra receptionen.

FORSLAG 16011


45

Plan af sengeenhed

Akutmodtagelsen er placeret som en del af samme bygningsom-rde som hovedindgangen og giver adgang til den lukkede modta-gesengeenhed og det bne modtagesengeafsnit.

Den srlige modtagelse ligger skrmet som en del af det bne afsnit. Behovet for overblik i akutmodtagelsen er ikke lst, da der er stor afstand mellem de to modtagelser; og patientflowet giver ikke den forndne diskretion, da patienterne skal krydse offentlige omrder. Personalebasens placering er med godt overblik. Men ud mod sen-geafsnittenes fllesarealer i forbindelse med personalezonen er

placeret en rkke supportfunktioner, der har fet en signifikant pla-cering trods deres inferire brug i forhold til fllesarealet til brug for patienterne. Her kunne der vre en bedre sammenhng mellem personalebasen og fllesfunktioner for patienterne. Personalets kontorer er placeret i stueetagen og forbindes til 1.sal ved en intern trappe. Dagslys og udsyn er ud til et lille atrium.

I alle sengeafsnit drejes atrierne i forhold til den rektangulre ydre form af sengeafsnittene, og dermed skabes der en fin nedbrydning af de klassiske lige korridorforlb.

Fllesarealerne rundt om de indre grdhaver vil kunne danne torve, der perspektivisk bner sig mod hjrnerne og giver plads til ophold og flles aktiviteter uden at sprre for det funktionelle flow.

Plan af akutmodtagelse

FORSLAG 16011


46

Plan af sengestue

Illustration af sengestue

adgangsforhold ud mod fllesarealerne er tegnet ved et let svun-gent vgforlb, der giver det ndvendige overblik og samtidig dan-ner en elegant accentueret overgang mellem flles og privat.

FORSLAGETS BEHANDLING AF TRYGHED,OVERSKUELIGHED OG WAYFINDINGDet overordnede helhedsgreb giver en god logistisk struktur for hele bebyggelsen og en enkel wayfinding. Sengeafsnittene p 1.sal har kun adgang til det fri via fllesenhedens atrium. Dette er ikke opti-malt for patienterne, men heller ikke for personalet, der bliver ndt til at ledsage patienterne.

Akutmodtagelsen giver en rkke uhensigtsmssige flow for perso-nalet samt liden diskretion for de ankomne patienter. Selvom der er direkte adgang til bde det bne og de lukkede modtagesengeaf-snit, er der for personalet ikke det ndvendige overblik mellem mod-tagelsen fra Psykiatritorvet og den srlige modtagelse. Adgang til det lukkede modtagesengeafsnit for patienter er gennem forhallen, hvilket ikke er hensigtsmssigt.

Atriernes drejning bruges desvrre ikke reelt til at skabe opholdszo-ner, der ikke ligger ude i ganglinien, og fllesarealerne fremstr derfor uvarierede.

Atrierne er dobbelthje med mindre uderum p 1. sal til de sengeaf-snit, der ligger her. Adgangen til uderummene p 1. sal sker uden vi-suel kontakt til personalebasen. Dette giver en ulige kvalitet mellem sengeafsnittene. Heraf flger desuden et get krav til bemanding, fordi personalet skal ledsage patienterne og derfor ikke samtidig kan overse sengeafsnittet. Det er tillige ikke en robust funktionel disposition i forhold til fremtidig fleksibilitet.

Sengestuerne er placeret med udsyn til omgivelserne generelt uden indkigsgener. Nogle steder er naboafsnittets stuer dog tt p. Ba-devrelserne er lagt side om side ud mod fllesarealet, og der er dermed godt overblik for personalet ind i sengestuen og en mere privat sfre lngere inde i stuen og ud mod facaden.

Der er indarbejdet en siddeniche i selve vindueskarmen, der er flot lavet som en bnk, der tillader lys henover gulvet. Sengestuernes

FORSLAG 16011


47

Bebyggelsen set fra nordst

FORSLAG 16011


48

Illustration af forhal

Illustration af hovedindgang

FORSLAGETS EVNE TIL AT LSE DILEMMAET UDSYN/INDKIG De dobbelt-hje atrier vil kunne skabe problemer med indkig mel-lem de vre og nedre sengeafsnit.

Sengestuerne er kendetegnet ved, at den ydre teglskrm over-lapper en del af sengestuens vinduesparti for dermed at danne et mere skrmet ophold ved skrivepladsen og sengesiden. Den delvis dkkende teglskrm, der angives at kunne lse programmets di-lemmaer for udsyn versus indkig, synes en smule vidtfavnende i sit udsagn om, at dette alene er lsningen.

De angivne stiforlb i landskabsplanen er tt p bebyggelsen i for-hold til indbliksgener, men vil omvendt enkelt kunne ndres, da der er skabt god plads, isr mod st.

Bygningerne i stueplan ligger nogle steder lavt i forhold til det omgi-vende terrn, hvilket giver risiko for indkig i patientomrder

AKTIVITETERSengeenhedernes rumdisponering er rationelle, men mangler sen-geafsnittenes innovative fornyelse og lyst til at danne et inspirerende ophold som f.eks. givet ved de indre haverums drejning. Opholdszo-ner, frokoststue mm. er ikke vist som aktiverende omrder rundt om haverummene. Haverummene selv fremstr bne og tomme uden nogen identitet for ophold eller aktivitet.

Mulighederne for udeophold er differentierede, og der er isr p stsiden et varieret landskab i sammenhng med klyngerne, der giver forskellige rekreative ophold.

REGULERINGSMULIGHEDER FOR PATIENTER OG PERSONALE I FORHOLD TIL LUFT, LYS OG VARMEDer udvises gennem beskrivelsen forstelse for vigtigheden af, at patienterne kan regulere installationer p egen sengestue og der-med har indflydelse p lys og indeklimatiske forhold.

PLACERING AF INSTALLATIONER I FORHOLDTIL PATIENTOPHOLDServicering af installationerne er et fokus i forslaget primrt gen-

nem placering af hovedfringsvejene i gangomrderne og en dispo-nering af sengestuerne med alle badevrelserne mod gangen, s installationsfremfringen til badevrelserne bliver optimal. Der er ikke redegjort nrmere for adgangsvejene til ventilationsanlggene i tagkonstruktionen, og det synes vanskeligt at tilg disse uden at komme ind i sengeenhed og sengeafsnit, hvilket ikke vil vre hen-sigtsmssigt.

BRANDSTRATEGIBrandstrategien er overordnet beskrevet og indeholder principper i form af automatisk detektering og varsling samt sprinkling. Planerne antyder opdeling for hver 4 6 sengestuer svarende til retningslin-jerne angivet i byggeprogrammet. Endvidere beskrives og vises flugt-veje/indsatsveje til det fri via trappekerner i overgangen mellem sen-geenhed og sengeafsnit, idet der dog ikke fremgr overvejelser om, hvordan denne flugtvejslsning hndteres i forhold til sikringskravene.

SIKKERHED FOR PATIENTER, PRRENDE OG PERSONALEForhallens strrelse og svre overskuelighed er ikke fordelagtig for det offentlige ankomstomrde, da personalet ikke har overblik, og prrende og patienter samtidig ikke vil fle en nrvrende op-mrksomhed.

Indretningen af badevrelset er robust med god overskuelighed og fokus p at skabe en afslappet og rolig atmosfre. Mbler er faste som integrerede sidde-, skrivebords- og hyldembler.

Forslagets indretning har udfordringer i sengeafsnittene p grund af de dobbelthje atrier og manglende udgang p 1.sal til det fri uden for personalebasens opsyn.

Haverummene vurderes at opfylde de sikringsmssige krav, men de dybe haverum til sengeafsnittene i den nedre etage har indkig fra de ovenliggende etager, hvilket i forhold til tryghed og kritiske for-hold mellem patienter og personale ikke er optimalt. Det vurderes problematisk, at patienterne p 1. sal kun kan anvende et haverum, som i forhold til adgang og oversigtlighed er placeret meget afsides i sengeafsnittet, ligesom haverummet er meget lille i forhold til at skulle rumme patienter fra to sengeafsnit.

FORSLAG 16011


49

VALG AF BYGGE- OG INSTALLATIONSTEKNIKKonstruktivt opbygges bygningen af kendte prfabrikerede dk- og vgelementer samt sjler og dragere. Der anvendes relativt lange spnd med en brende facade for at skabe fleksibilitet i for-hold til en fremtidig ndring af indretningen. Klder- og funderings-lsning er tilpasset jord- og grundvandsforholdene, sledes at der anvendes en optimal klderlsning med traditionelle elementer.

Lngde af spndvidder er valgt med fokus p fleksibilitet, dog vil projektets geometri ogs medfre dklsninger omkring haverum, som ikke umiddelbart kan udfres med dkelementer, ligesom der srligt i forbindelse med indgang og fordelingsomrde vises udkra-gede bygningdele, som ikke vurderes egnede til elementlsninger.

Der anvendes et installationsprincip med centralt placerede anlg i klder i forhold til varme, sprinkling og el med decentralt placerede underanlg i hvert kvadrat. Ventilationsanlg placeres i tagrum delvis med adgang fra tag. Fra hovedanlggene sker fremfringen vertikalt til etagerne, hvorfra der sker en horisontal fremfring i en ringforbindelse under loft.

Placering af de decentrale teknikrum fremgr ikke klart af planteg-ningerne, og det er vanskeligt at gennemskue, om der er forbindelse i form af skakte mellem teknikrum i klder og skakte i forhold til sengeenhederne.

BYGBARHED OG MATERIALEVALGIndgangs- og fordelingsomrdet med strre udkragede konstruk-tioner vurderes at krve en bearbejdning i forhold til bygbarheden primrt ved tilfrsel af flere sjler, og projektet indeholder generelt

mange relativt komplicerede samlinger mellem tage og facader med risiko for uttheder til flge. Sammenhngen mellem tek-nikrummene i tagkonstruktionen samt de relativt f vertikale skakte er uklar, og det vurderes som flge heraf, at der er risiko for komplice-rede hovedfringsveje. Endvidere synes de bne m

Ny Psykiatri Bispebjerg, dommerbetænkning, fase 1

Documents

Transcript of Ny Psykiatri Bispebjerg, dommerbetænkning, fase 1