Noter til nøgleord - effimedicin.mono.net arousal, kvælningsfornemmelser, svimmelhed etc. o...

Noter til Ngleord - Medicinsk psykologi og sundhedspsykologi

Ngleord er et supplement til fagets mlbeskrivelser. Listen fremhver nogle af fagets centrale teorier, modeller og begreber. Der er ikke tale om en udtmmende og dkkende liste for fagets mlomrder (her henvises der til lsevejledningen), men om centrale ord, der kan vre med til at give fokus og dermed struktur ved tilegnelsen af stoffet.

Jeg har lavet notesamlingen ud fra 3.udgave af Medical and Health Psychology og kompendium (2010, rdt omslag) og med inspiration fra en notesamling p EFFI.

Noterne er ufuldst ndige og kan stadig udbygges. Der er visse ngleord, jeg ikke har fundet en klar definition p , og jeg vil opfordre til, at hvis listen gres f rdig, i s fald at sende den til EFFI. !

Jeg har forsgt at inddele mine notater, s noter fra undervisning anvender cirkulre punkttegn:

og noter fra bog eller kompendium anvender streger: !

Nogle ngleord fra listen kunne indeholde mere end et begreb. Hvis jeg i sdan et tilflde har delt ngleordet, er begreberne markeret i samme farve.

P de sidste sider (50-59) har jeg samler mange af modellerne, da de kan bruges bredt til mange af emnerne.

Noter til ngleord - Anne Agersted, KU Medicin, Januar 2012 "

2"

Indholdsfortegnelse

INTRODUKTION, SAMT P ERCEPTION OG TfiNKNIN G (S. 136-154, 173-181, 208-229).............................3

MOTIVATION OG EMOTIO N (S. 66-67, 231-247, 253-283, 511-515, KASSEN 275-277)..................................5

INDLfiRING OG HUKOMME LSE (S. 33-60, 66-76, 79-82, 85-126, 387-457)......................................................8

STRESS (S. 530-580)...................................................................................................................................................11

UDVIKLINGSPSYKOLOGI (S. 387-457)................................................................................................................14

PERSONLIGHED (S. 308-343) .................................................................................................................................18

INTELLIGENS (S. 351-385)......................................................................................................................................22

PSYKISKE EGENSKABER SOM RISIKOFAKTORER ( S. 1-14 I K) ................................................................24 TYPE A (S. 8, 15 I K): .................................................................................................................................................25 TYPE B:......................................................................................................................................................................25 TYPE C (S. 8, 16, 73 I K): ...........................................................................................................................................25 TYPE D DISTRESS (S. 29):.......................................................................................................................................25

PLACEBO OG SMERTE (S. 641-682 + 91-92 I K) .................................................................................................26

SOCIALPSYKOLOGI (S. 462-513)/PATIENT-BEHANDLER FORHOLDET (S. 712-732).............................29 COMPLIANCE (S. 475, 714):.......................................................................................................................................31 ADHERENCE (S. 722):................................................................................................................................................31 HYPOTHETICAL-DEDUCTIVE MODELS OF DECISION MAKING (S. 723).......................................................................32

INTRODUKTION TIL SUN DHEDSPSYKOLOGI (S. 519-527 + 72-82 I K) ......................................................33

PSYKISKE EGENSKABER OG SYGDOMS- OG SUNDHEDSADFfiRD (S. 14 -34 I K) ................................34

SUNDHEDSADFfiRD OG SY GDOMSPERCEPTION (S. 581-640)...................................................................34

EMOTIONEL, SOCIAL OG KOGNITIV UDVIKLING (S. 387-457 OG S. 43-60 I K) .....................................37 PIAGETS MODEL (S. 402-406, 52-54 I K): ..................................................................................................................37

PSYKOSOMATIK, SOMATI SERING OG SMERTE (S. 641-682 + S. 69-93 I K) .............................................39

KOGNITION OG ANGST ( S. 285-307 + 60-69 I K) ...............................................................................................41

KRISER, FORSVAR, COPING (S. 535-538, 565-569 + S. 34-43 I K) ...................................................................43

KRONISK SYGDOM (S. 683-711 + BOX 11.2 OG BOX 11.3)..............................................................................46 Coping model: Moos & Schaefer..........................................................................................................................48 Coping model: Taylor et al. (s.634-636): .............................................................................................................48 Coping strategier ved kronisk sygdom (s. 691):...................................................................................................49

EKSTRA NOTER .......................................................................................................................................................50 DEN BIO-PSYKO-SOIALE MODEL (S. 522)...................................................................................................................50 OGDEN.......................................................................................................................................................................51 THOMAS NIELSENS MODEL.......................................................................................................................................53 THE PROTECTION MOTIVATION THEORY (ROGERS ET AL.) (S. 595).........................................................................54 HEALTH BELIEF MODEL S. 592-595..........................................................................................................................55 THEORY OF REASONED ACTION (FISHBEIN ET AL.) (S. 599-600)...............................................................................57 LEVENTHALS MODEL FOR SYGDOMSADFfiRD : SELF-REGULATORY MODEL OF ILLNESS COGNITIONS (S. 620)........58 HEALTH ACTION PROCESS APPROACH (SCHWARZER) (S. 602)................................................................................59


3"

INTRODUKTION, SAMT P ERCEPTION OG TfiNKNIN G (S. 136-154, 173-181, 208-229)

Sansning perception (s. 175) - Behandling og fortolkning af sansedata (i en sammenhng). En aktiv organiseringsproces af stimulusinput og give det

mening Sensorisk trskel, absolute threshold (s. 176)

- Den laveste intensitet ved hvilken et stimuli kan detekteres/opdages 50 % af gangene Subliminal stimulation (s. 177)

- Et stimulus, der er s svagt eller kortvarigt, at selvom det er modtaget af sanserne, sanses det ikke/opfattes ikke bevidst Sensorisk adaptation (s. 180)

- Den faldende sensitivitet til en undret stimulus - Sensoriske neuroner mindsker stimulus aktiviteten ved konstant stimulus ! mindsket sensitivitet i en undret situation

! sensorisk adaptation. Habituering (s. 36)

- En nedsttelse af styrken af reaktion p et gentaget stimulus - Gr plads til vigtigere stimulus

Sensitivering (s. 36)

- En forgelse af styrken af reaktion p et gentaget stimulus - Stimulus er vigtig eller truende

Arousal:

- Flelsesmssig responderende - Modtagelighed for sanseindtryk

Opmrksomhed (s. ?) Top -down processing (s. 208):

- Sensorisk information er fortolket i lyset af eksisterende viden, begreber, ideer og forventninger B ottom-up processing (s. 208)

- Systemet modtager individuelle elementer af stimulus og kombinerer dem til en forenet perception (fortolkning) Perceptuelt skema, schema (s. 213)

- En mental reprsentation eller et billede indeholder kritisk og distinktive trk af en person, objekt, begivenhed eller andre perceptuelle fnomener.

Skemaer er funktionelle strukturer (bestende) af relativt vedvarende reprsentationer af tidligere viden og oplevelser.

Disse kognitive strukturer er styrende for screening, indkodning, organisering, lagring og genfremdragelse af information

Stimuli, der er i overensstemmelse med eksisterende skemaer elaboreres og indkodes, mens inkonsistent eller irrelevant information ignoreres eller glemmes.


4"

Illusioner (s. 218) - Illusioner er overbevisende perceptioner, der ikke er gte

Begreber, structure of constructs (s. 142)

- Begreber er mentale kategorier, der bruges til at gruppere objekter, hndelser og karakteristika.

Klassisk kategorisering: o Klart definerede trk, der opfyldes af alle kategoriens medlemmer

Prototypisk kategorisering: o Sker ved en sammenligning med den typisk reprsentant for begrebet/kategorien. o Medlemmerne har en rkke fllestrk, men ikke entydige trk, som kan definere dem.

Problemlsning (s. 143)

- Et forsg p at finde en hensigtsmssig mde at n et ml, nr mlet ikke er umiddelbart tilgngeligt. Problemlsning inddeles i 4 trin:

1. Finde og ramme problemer ind 2. Udvikle gode problem-lsende strategier 3. Evaluere lsninger 4. Nytnke og redefinere problemer og lsninger over tiden

Induktion (s. 150)

- At resonere/udlede fra det specifikke til det generelle Deduktion (s. 151)

- At resonere/udlede fra det generelle til det specifikke Bias (s. 152-153)

- Dvs. V rangvridning/skvhed ved beslutningstagen (dvs. ikke total objektivitet)

Overconfidence bias: Tendens til at fastholde vores egne vurderinger og konklusioner, til trods for de faktiske informationer, der viser, at beslutningen ikke vil have det nskede resultat.

Confirmation bias: Tendens til at sge og selekterer information, der bekrfter vores overbevisninger Hindsight bias: Tendens til fejlagtigt at tro, at man allerede fra begyndelsen havde forudsagt, hvordan det ville g. Alts

en efterflende omstrukturering af, hvordan man tnkte p et tidligere tidspunkt.

Forvrngninger Selektiv abstraktion Overgeneralisering Personalisering Sort/hvid tnkning Katastrofetnkning

Confirmation bias: Anchoring: Clustering illusion (msnter): en masse symptomer, for at skabe meningsfuldhed, s skaber vi mnstre Frequency illusion: Primacy effekt: det frste man hre, er det man ligger mest mrke til Actor-observer bias: False memory: Suggestibility:


5"

MOTIVATION OG EMOTIO N (S. 66-67, 231-247, 253-283, 511-515, KASSEN 275-277)

Homostase (s. 233) - Den tilstand af indre fysiologisk ligevgt/balance, som kroppen strber efter at opretholde, for at alle dens processer

kan fungere. Instinkt (s. 233)

- En arveligt egenskab, der er flles for alle medlemmer af en art, der automatisk producerer en bestemt respons, nr organismen er udsat for en bestem stimulus

Instinktiv adfrd: Medfdt komplekst adfrdsmnster, der udlses ved specifik stimuli f.eks. visuelle, auditive og olifaktoriske i forbindelse med parring, yngelpleje, fdesgning etc. Dvs. en ikke-tillrt adfrd.

Drift , drives (s. 234)

- Tilstand af indre spnding som motiverer en organisme til at opfre sig p en mde, som reducerer denne spnding, og dermed opretholder homostase (eks. ved sult).

Drift: Freuds drift-teorier o Seksual drift (Libido) o Livsdrift (Eros)

Incitamenter, incentives (s. 235)

- Miljmssig stimuli som trkker en organisme mod et ml

Motivation: Bevgegrund (bevgende rsag) I psykologien et samlebegreb for forklaringer p, hvad der bevirker ikke kun menneskers, men for s vidt alle

biologiske organismer Intrinsik motivation (s. 235)

- At udfre en adfrd for adfrdens skyld adfrden er tilfredsstillende i sig selv Ekstrinsik motivation (s. 235)

- At udfre en aktivitet/udvise en adfrd , for at opn en belnning eller undg en straf. Spiseforstyrrelser (s. 245)

Styret af et nske om at vre slank, og se attraktiv ud (tager ikke hensyn til homeostase) - Anorexia nervosa: En intens frygt for at blive overvgtig, hvilket frer ofret til at begrnse sit madindtag helt ned til

udsultning. - Bulimia nervosa: En frygt for at blive overvgtig, hvilket frer ofret til at overspise og derefter kaste op


6"

Behavioural Inhibition System (BIS), (s. 234): [Et smerte-minimaliserende system] - Respondere til stimuli, som signalerer potential smerte, sorg og straf. Producerer frygt, flygtende og undgende opfrsel - Oplevelse, der fr folk til at undg en bestemt handling, fordi man forventer smerte (EFFI).

Behavioral Activation System (BAS), (s. 234): [Et nydelses-gende system]

- Aktiveres af signaler fra potential belnning og positiv behov for tilfredsstillelse. Man tilrettelgger sin opfrsel for at ge sandsynligheden for at man opnr det som er godt for n.

- Oplevelse, der fr folk til at fremme en bestemt handling, fordi man forventer glde/nydelse (EFFI) Maslows behovspyramide (s. 236)

Vkstbehov: - Selv-realiseringsbehov - Selv-hvdelsesbehov

Mangelbehov: - Sociale behov - Sikkerhedsbehov - Fysiologiske behov

Self determination theory (s. 236)

- Fokuserer p tre fundamentale psykologiske behov, jo bedre opfyld, des bedre selvflelse: 1) Kompetence: At kunne mestre nye udfordringer og forbedre allerede erhvervede kompetencer 2) Autonomi: Kontrol, frihed, selvbestemmelse 3) Relationer: At hre til noget, at udvikle meningsfuld samhrighed. Er ikke modstning til autonomi. Egentlig autonomi

opns frst nr samhrighed er udviklet. Achievement (prstations) motivation (s. 254)

- Et positivt nske om at fuldfre opgave og konkurrere succesfuld med standarter/normer for ekspertise - Motiver for succes er en del af BAS, som relativere til prstations omrdet. Angst for fiasko er en BIS funktion.

Emotion (s. 260):

o Sindsbevgelse o Flelse (eller tilstand), som involverer et mnster af kognitive fysiologiske adfrdsmssige reaktioner p

hndelser o En emotion er en akut ndret tilstand, som har sin oprindelse i en psykologisk situation. Som stter

begivenheder i relation til det, der er vigtigt for os. Som fr os til at handle og giver en struktur for vores omgang med andre personer. Og som giver sig tilkende dels i vores egen oplevelse, dels i kropslige ndringer (Oatley & Jenkins, 1996).

Emotionernes komponenter (s. 261)

- Emotionens komponenter: o Flelsesmssig komponent

" Bekymring, ngstelse, angst, rdsel, panik etc. o Kognitiv/tankemssig komponent

" Om truende situationer, konsekvenser etc. o Fysiologisk komponent

" Fysiologisk arousal, kvln ingsfornemmelser, svimmelhed etc. o Adfrdsmssig komponent

" Konkrete handlinger, f.eks. undgelse. - Emotion som koordinator:

o Som mental koordinator: Hurtig og prcis registrering og koordinering af adfrd. En struktur for handling, der sikrer selvopretholdelse.

o Som social koordinator: Kropsholdning, ansigtsudtryk, lyd- og duftsignaler (nonverbal kommunikation) er indikatorer for egen og artsflles sindstilstand. Sikrer den sociale struktur i gruppen og overlevelse.

LeDoux high and low road (s. 264)

- Nr man behandler frygt i hjernen, er der to veje; en hurtig og en langsom - Fra thalamus til amygdale ELLER fra thalmus til amygdala igennem den

sensoriske cortex. o Derfor kan man stikke af fra noget farligt, selvom man ikke har

opfattet, hvad det er. o Muligheden er ogs, at man kan flygte fra noget, som senere viser

sig at vre harmlst


7"

Fundamentale (primre) emotioner (s. ?) Biologisk funktion: - Glde : Positiv motiveret adfrd. Opsger situationer der fremkalder flelsen af behag - Frygt: Negativt motiveret adfrd. Kamp eller frugt. Undg smerte, lemlstelse, dd. - Vrede: Bliver forhindret i at opn ml for adfrd. Aggression: Skade ting eller andre. - Sorg: Ufrivillig adskillelse fra signifikant anden. - Afsky: Undg usund fde - Overraskelse: Mder noget uventet. Positivt eller negativt (glde eller frygt) - Krlighed : Omsorg, tilknytning, familiedannelse.

James-Langes teori, autonom feedback (s. 272)

- Vores kropslige reaktion bestemmer den subjektive emotion, som vi oplever

1) Stimulus 2) Fysiologisk arousal og benlys opfrsel specifik til en emotion 3) Subjektiv oplevelse af emotionen

Cannon-Bards teori (s. 273)

- Den subjektive oplevelse af emotion og fysiologisk arousal frer ikke til hinanden, men er i stedet uafhngige reaktioner til en emotion-arousing situation

1) Stimulation 2) Hypothalamus bearbejder stimulus, og sender beskeder sidelbende til 3) Skelet-viscerale systemer og cortex, som producerer fysiologiske og kognitive fornemmelser/sansning af emotion

Schachters (/Singer) kognitive teori, Two-factor theory of emotion (s. 275)

- Intensiteten af den fysiologiske arousal fortller os, hvor strkt vi fler noget, men signaler i situationen giver os en information, vi skal bruge for at mrke arousal og fortlle os selv, hvad vi fler.

1) Stimulus 2) Generel fysiologisk arousal 3) Kognitiv vurdering af arousal 4) Subjektiv oplevelse af emotionen

Lazarus appraisal (vurdering) teori (s. 275)

- Lazaus argumenterer for, at alle emotionelle reaktioner behver en form for vurdering, uanset om vi er bevidste om den vurdering eller ej.

1) Stimulus + Vurdering af stimulus 2) Subjektiv oplevelse af emotionen


8"

INDLfiRING OG HUKOMME LSE (S. 33-60, 66-76, 79-82, 85-126, 387-457)

Klassisk/Pavlovian betingning (s. 37) - En organisme lrer at associere to begivenheder/stimuli med hinanden - Dermed fremkalder en stimulus reaktionen, som fr kun blev fremkaldt af en anden stimulus

Ubetinget stimulus, UCS (s. 37)

- En stimulus som udlser en refleks eller medfdt respons uden tidligere lring

Ubetinget respons, UCR (s. 37) - En refleks eller medfdt respons, som fremkaldes af en stimulus uden tidligere lring

Betinget stimulus, CS (s. 38)

- En stimulus, der gennem association med en UCS, kommer til respons, der minder om den oprindelige ubetinget respons UCR

Betinget respons, CR (s. 38)

- En respons/refleks udlst af en betinget stimulus Udslukning, ekstinktion (s. 40)

- En proces hvor den betingede stimulus bliver prsenteret gentagne gange ved manglen p den ubetingede stimulus; hvilket forrsager en svkkelse af den betingede respons, hvor for til sidst forsvinde

- Udslukning er ikke en proces, hvor man aflrer den betingede respons, men nrmere en hmning af den betingede respons.

Spontant genoptrden, spontaneous recovery (s. 41)

- Tilbagevending af et tidligere bortfalden betinget respons efter en hvileperiode og uden nye indlringsforsg Systematisk desensitivering, systematic desensitization (s. 44)

- Pt lrer muskelafslapnings teknikker og bliver langsomt udsat for den frygtfremkaldende stimulus

Eksponerings terapi (s. 44): En patient bliver udsat for en stimulus (betinget respons), som fremkalder en angst-respons uden tilstedevrelsen af

den ubetinget stimulus (UCS), hvilket tillader udslukning. Forventningskvalme, anticipatory nausea (s. 46)

- At f kvalme og muligvis kaste op alt fra minutter til timer fr en behandlings session - En form for betinget respons

Operant betingning (s. 48)

- En type indlring, hvor opfrsel pvirkes af de konsekvenser, den medfrer

Forstrkning, Reinforcement (s. 48) - Reinforcement forstrker en respons (om den er negativ eller positiv) - Operationelt er det ofte defineret som en forget frekvens af en respons

Punishment (s. 49) - Forekommer nr en respons bliver svkket af det resultat, som flger det

Positiv forstrkning, positive reinforcemen t (s. 50)

- Forekommer nr en respons bliver forstrket af prsentationen af en anden stimulus Negativ forstrkning, negative reinforcement (s. 52)

- En respons som forstrkes af den efterflgende fjernelse (eller det undgs) af et andet stimulus med afskrkkende effekt

Partiel (intermitterende) forstrkning (s. 58)

- Kun en portion, af respons af en specifik type, bliver styrket. Modelindlring, observational learning (s. 74)

- Indlring, der forekommer ved at observere opfrsel/adfren af en model


9"

Hukommelsesstrukturer, hukommelsesprocesser - Tre-trins modellen af Atkinson og Shiffrin (s. 88)

1. Sensorisk hukommelse (sanse-imput) a. Billedmssig lringsenhed b. Lydmssig lringsenhed Lager informationer, som kun er tilgngelige i en brkdel af et sekund

2. Arbejds- (kort-tids) hukommelse Kan opbevare 7 +/- 2 informationsenheder

3. Lang-tidshukommelse

- Baddeleys model med 4 komponenter for arbejdshukommelse (s. 91) Arbejdshukommelse (kort -tids) (s. 89 og 90)

- Et begrnset kapacitets system, som midlertidigt opbevarer og bearbejder en begrnset mngde af information Langtidshukommelse (s. 92)

- Det store bibliotek af mere varigt lagret information Effektiv lagring afhnger af:

i. Uddybning (elaboration): at f s mange af materialet aspekter med som mulig ii. Organisering: at drage forbindelser imellem forskellige aspekter af materialet, at kategorisere

iii. Betydning: at man analyserer materialets betydning (ikke mindst i forhold til allerede lagret viden) Indkodning (s. 93)

- Langtidshukommelse m have minder indkodet og organiseret, jo mere effektivt, desto lettere er det at huske minderne, nr man har brug for det

Bearbejdningsniveauer, Levels of processing (s. 94)

- Jo mere indgende vi bearbejder information, des bedre vil vi huske det Skema effekt p hukommelse (skemaers effekt eller skemaeffekt) (s. 97)

- Skemaer er et mentalt rammevrk et organiseret mnster af tanker om nogle aspekter af verden (Bartlett, 1932; Koeriat et al., 2000).

! Skemata kan fordreje vores minder: information lagres eller genkaldes p mder, der giver personlig mening og passer med allerede eksisterende forestillinger om verden.

Typer af lang-tidshukommelse (s. 102):

1. Deklarativ - Faktuel hukommelse (bevidst)

a. Episodisk Vores oplagring af viden vedr. personlige oplevelser: Nr, hvor og hvad der skete i vores liv

b. Semantisk hukommelse Generelle faktuelle oplysninger om verden og sprog, inklusiv betydning af ord og koncepter

2. Non-deklarativ (procedural)

- Implicit hukommelse (ubevidst) a. Evner

Kommer til udtryk i evner og handlinger (eks. at cykle) b. Klassisk betinget respons

At huske via associationer Genkaldelse (s. 104)

- En stimulus (bde indre eller ydre) som aktivere information lagret i langtids hukommelsen Finde hukommelsen frem fra lagret (at huske)

Indkodningsspecificitet, Encoding specificity (s. 108)

- Hukommelse bliver forbedret, nr omstndighederne under indlring er ens med omstndighederne under genkaldelse Kontekstafhngighed, context dependent memory (s. 108)

- Det er typisk nemmere at huske nogen i samme milj, som det oprindeligt blev indlrt i


10"

Tilstandsafh ngighed, state dependent memory (s. 109) - Vores evne til at genkalde information er strre, nr vores oprindelige tilstand i indlrings-situationen matcher vores

tilstand i genkaldelses-situationen. Glemsel (s. 111)

- Indkodnings fejl, Encoding Failure : " Information bliver ikke ordentligt indkodet i langtidshukommelsen, og kan derfor ikke genkaldes

- Forfald/Henfaldsteorien: " Det neurale stikord til information visner vk over tid

- Interferens: " Andre enheder i langtidshukommelsen blokere for dt, vi nsker at huske

- Motiveret glemsel: " Nogle minder er s traumatiske for individet, at det er ndvendigt at glemme det aktivt = repression

Amnesi (s. 115)

- Henviser til hukommelsestab under specielle forhold " Retrograd amnesi:

Hukommelsestab af begivenheder, som fandt sted i et tidsrum inden indtrden af amnesi " Anteograd amnesi:

Hukommelsestab af begivenheder, som fandt sted i et tidsrum efter amnesiens indtrden " Infatile (barndoms) amnesi:

Hukommelsestab af for tidlige oplevelser i. Det krver et sprog, for at kunne huske episodiske erindringer

Konstruktiv hukommelse (s. 117)

- Tendensen til at se verden med lyserde briller p (hvilket hjlper os med at fle os godt omkring os selv) " Ang. vidneforklaringer

Misinformationseffekt (s. 121)

- Forvrngning af hukommelsen igennem misvisende post-faktum information " Kan pvirke jenvidne forklaringer " En grund kan vre kildeforvirring " En anden grund kan vre ledende sprgsml (brn er srligt pvirkelige overfor sdanne)

Kildeforvirring (s. 122)

- Tendensen til at genkende noget, men glemme hvorfra (situationer kan dermed sammenblandes)


11"

STRESS (S. 530-580)

Stress: ! Konsekvensen af organismens forsg p at opretholde homostasen (allostatisk belastning) ! Konsekvensen af vores oplevelse og fortolkning af ydre krav og trusler ! Edward Sarafino (1998):

o Stress er resultatet af person-situation transaktioner, som fr individet til at OPLEVE en uoverensstemmelse (hvad enten det er korrekt eller ej), mellem de KRAV situationen fordrer, og personens biologiske, psykologiske og sociale RESOURCER.

Stressorer (stress-belastning):

! Tab, trusler, sygdom, fyring fra job, frustrerende daglige hndelser etc. Stressens fysiologi (s. 538-539, 554):

! Fysiologisk stressreaktion: Aktivitet i det autonome nervesystem, endokrine system, immunsystemet, muskulre system etc.

! Psykologisk stressreaktion: Oplevelsen af stress, negativ affekt (angst, vrede, nedtrykthed), selvvrdsproblemer, opmrksomhed- og hukommelsesbesvr, get alkoholforbrug, rygning etc.

Allostatisk belastning, Allostatic load (s. 540, 556):

Allostase: Tiden (det tager) for hvor kroppen vender tilbage til udgangspunktet (baseline) efter en stressende situation Allostatisk belastning: Udsttes man for gentagne stressor, vil kroppen langsommere og langsommere retunere til

baselinien. Ved udsttelse for en ny stressor (inden kroppen er retuneret til baseline), vil derfor ge risikoen for sygdom.

Fra Bobby Zachariae forlsning, professor, dr.med., cand.psych (ikke Panum forlsning)

- Allostase defineres som organismens tilpasningsprocesser m.h.p. aktivt at opretholde intern stabilitet (homostase) under forandringer

- Omkostningerne for organismen stiger, hvis de allostatiske mediatorer (fx cytokiner, hormoner, neurotransmittere, m.v.) frigres for ofte eller for ineffektivt => Omkostningerne omtales som: Allostatiske belastninger

- Stress er resultatet af organismens forsg p at opretholde den indre balance under vedvarende belastninger = allostatisk belastning

Akut (kortvarig) og kronisk (langvarig) stress (s. 550, 554)

- Akut: " Er resultatet af kortvarige trusler, udfordringer og andre ydre omstndigheder, som krver en anstrengelse og

tilpasning af os, hvor vi enten er i stand til at fjerne pvirkningen eller fjerne os selv fra pvirkningen " Johnston: Argumenterer for en forbindelse mellem akut stress og udlsningen af en pludseligt hjerteanfald

- Kronisk: " Er resultatet af vedvarende pvirkninger, vi ikke har vret i stand til at fjerne, eller fjerne os fra " Er associeret med reforkalkning, hvilket er en langsom proces af karbeskadigelse, som begrnser tilfrslen af

blot til hjertet Selyes Generelle Adaptations Syndrom (GAS) (s. 531)

1. Alarm stadiet: en forgelse i aktivitet umiddelbart lige efter den stressende situaiton 2. Modstand: involvere coping og forsger at omvende effekterne af alarm stadiet 3. Udbrndt hed: nr den udsatte mister evnen til at modst mere stress


12"

Cannons fight-flight (kamp -flugt) model (s. 531):

- Eksterne trusler fremkalder en fysiologisk reaktion, som medfrer get aktivitetsgrad og get arousal Det autonome system pvirker direkte de ndvendige organer (vejrtrkning, hjerterytme mm), mens det endokrine

system udskiller stresshormoner som (nor)-adrenalin og cortisol. Life events theory (s. 532):

- Stress og stressrelaterede ndringer undersges ift. oplevelser i livet Transaktionsmodellen for stress, Lazarus og Folkmann (s. 535):

- Stress involverer en transaktion mellem individets og deres eksterne verden. En stressreaktion bliver udlst, hvis individet vurderede en potential stressende situation, som faktisk stressende.

Primr vurdering, p rimary appraisal (s. 535): se under emnet Kriser, forsvar, coping "

Sekundr vurdering, secondary appraisal (s. 535): se under emnet Kriser, forsvar, coping "

Coping (s. 565), Control (s. 575-577), Self-efficacy (s. 323), Mastery (s. 635) individets kontrol over deres stress respons Hardiness de 3 Cer:

- En person der udviser hardiness oplever kontrol over situationen, engagerer sig i den, og ser den som en udfordring (med mulighed for udvikling)

Commitment / Engagement Control / Kontrol Challenge / Udfordring (Coherence, livet er overkommeligt, forsteligt, meningsfuldt)

Stress og sygdom

Symptomer p stress ses som forstyrrelser i flgende systemer: 1) DET KOGNITIVE: perception, koncentration, indlring, hukommelse 2) DET EMOTIONELLE: overflsomhed, irritabilitet, aggressivitet, angst, depression, svnforstyrrelser 3) DET FYSIOLOGISKE: muskulre, cardiovaskulre, immun- og endokrine system 4) DET PSYKOSOCIALE: ustabilitet i sociale relationer

Individuelle forskelle

Suzanne Kobasa (1979) Hardiness Tre komponenter oplevelsen af

Kontrol Engagement Udfordring

En person der udviser hardiness oplever kontrol over situationen, engagerer sig i den, og ser den som en udfordring (med mulighed for udvikling).

Psykoneuroimmunologi, PNI (s. 557):

- Et individs psykologiske tilstand kan pvirke dets immunsystem via nervesystemet - Immunsystemet flger de basale regler for klassisk og operant betingning


13"

Job stress; job demand job control (krav - kontrol) model (s. 562):

Hj job-strain (hje krav lav indflydelse): Forbundet med 2.2 gange hjere ddelighed som flge af hjerte-karsygdom Lav indstats-belnning balance forbundet med 2.4 gange hjere ddelighed som flge af hjerte-karsygdomme

Stress og arbejde: Europisk arbejdsmilj undersgelse 2011 (se ogs s. 562) Manglende indflydelse Monotoni Stramme tidsfrister Hjt arbejdstempo Vold, mobning og chikane

Relationship stress (parforhold) (s. 563-564):

- Separerede og skilte mennesker har en hjere rate af akut og kroniske medicinske problemer, en hjere ddelighed fra infektionssygdomme (som lungebetndelse) mm.

- Drlig gteskabskvalitet bliver associeret med bde depression og et drligt immunforsvar. Moderering (afdmpning) af stress responsen Social sttte (s. 570) Personlighed og stress (s. 573)

5

LAVE HflJE KRAV

IND

FLY

DE

LSE

ST

OR

LILL

E

Lavbelastning

Lavbelastning

Lavbelastning

Hjbelastning

Stress i arbejdslivet: det er en balance gang

Karaseks Demand Control model


LAV HflJ INDSATS

BE

LflN

NIN

G STO

RLI

LLE

Lavbelastning

Lavbelastning

Lavbelastning

Hjbelastning

Siegrists Effort Reward Imbalance Model

Helbredsmssigeflger

Hj job-strain (Hje krav lav indflydelse) forbundet med 2.2 gange hjere ddelighed som flge af hjerte-karsygdom

Lav indsats-belnning balance forbundet med 2.4 gange hjere ddelighed som flge af hjerte-karsygdom

Kivimaki M, Leino-Arjas P, Luukkonen R, Riihimaki H, Vahtera J, Kirjonen J. Work stress and risk of cardiovascular mortality: prospective cohort study of industrial employees. BMJ 2002; 325(7369):857.

Helbredsmssigeflger


Stress i arbejdslivet

Hje krav

Ingen kontrol

Lidt tilfredshed

Hjerte-Kar sygdom

Andre faktorer:

Drlige forhold til kollegaer

Role ambiguity PSYKE

ADFfiRD

HELBRED

Tak for i dag!

5

LAVE HflJE KRAV

IND

FLY

DE

LSE

ST

OR

LILL

E

Lavbelastning

Lavbelastning

Lavbelastning

Hjbelastning


Karaseks Demand Control model


LAV HflJ INDSATS

BE

LflN

NIN

G STO

RLI

LLE

Lavbelastning

Lavbelastning

Lavbelastning

Hjbelastning

Siegrists Effort Reward Imbalance Model

Helbredsmssigeflger

Hj job-strain (Hje krav lav indflydelse) forbundet med 2.2 gange hjere ddelighed som flge af hjerte-karsygdom

Lav indsats-belnning balance forbundet med 2.4 gange hjere ddelighed som flge af hjerte-karsygdom


Helbredsmssigeflger


Stress i arbejdslivet

Hje krav

Ingen kontrol

Lidt tilfredshed

Hjerte-Kar sygdom

Andre faktorer:

Drlige forhold til kollegaer

Role ambiguity PSYKE

ADFfiRD

HELBRED

Tak for i dag!


14"

UDVIKLINGSPSYKOLOGI (S. 387-457)

Udviklingspsykologi: 1. Fysisk udvikling: Motorisk og perceptuel udvikling 2. Kognitiv udvikling: Tankeprocesser, hukommelse, sprog 3. Personlighed og social udvikling: Selvopfattelse, knsidentitet, interpersonelle relationer

Udvikling:

1. en fortlbende proces hvor nogle funktioner bygger ovenp andre 2. en trinvis proces hvor visse evner i perioder gr i st, mens andre ges

Tvrsnits design, Cross-sectional design (s. 390)

- Test af mennesker i forskellige aldersgrupper, hvor man sammenligner dem p de samme punkter L ngdesnitsdesign, Longitudinal designs (s. 390):

- Gentagne test af den samme rgang, som rgangen bliver ldre Arv milj , indlring modning (s. ?) Perceptuel kapacitet (? s. 398) Kritiske perioder (s. 390)

- Et alderstrin, hvor visse oplevelser skal ske for udviklingen fortstter normalt, eller ad en bestemt vej Sensitive perioder (s. 390)

- En optimal aldersgruppe for visse oplevelser men hvis disse oplevelser sker p et andet tidspunkt, er en normal udvikling stadig mulig

Udviklingsfaser:

Kvalitative spring dvs. ndringer i mden barnet reagerer p andre og p sig selv, og dermed ogs i mden andre reagerer overfor barnet:

1) 2-3 mneder: KONTINGENTE hndelser 2) 9-12 mneder: BEVIDSTHEDEN opstr 3) 15-18 mneder: SELVBEVIDSTHEDEN opstr

Theory of Mind (s. 412):

- En persons overbevisning om sindet og evnen til at forst mentale tilstande

Et metalag: Jeg ved, at jeg og andre udfrer ting/handlinger med intentioner

Alle dyr gr ting med intentioner, alle organismer har en grund til at gre det de gr, men teorien omhandler at jeget ved at sig selv og andre udfrer ting med intentioner (mennesker).

Mennesket udvlger den omsorgsperson, som er mest drift-sikker. o Et menneske kan se, om et andet menneske er uheldigt, eller har drlige intentioner, og er i stand til at

vlge den uheldige (en mulighed for at den uheldige bliver heldig). o En abe vil ikke kunne skelne mellem en klodset og ond dyrepasser da resultatet indtil nu har vret, at

den ikke fik mad Mennesker har intentioner: I et forsg vil et observerende barn kunne udfre en opgave rigtigt, selvom den voksne

fremviste opgave med fejl. Brnene kan se intentionen, bag det vi prvede at gre (sker ikke, hvis opgaven fremvises af en robot).

Piagets teori om kognitiv udvikling: se under emnet Emotionel, Social og Kognitiv udvikling !Emotionel kompetence (s. ?)!


15"

Bowlbys tilknytningsteori, attachment theory (s. 433) Tilknytningsstile: 1. Den autonome tilknytning 2. Den afvisende tilknytning 3. Den indviklede tilknytning (narcissistisk) 4. Den uforlste (bi-polr) tilknytning

Tilknytningsfaser: [Tilknytning fra voksen til barn] 1. Ubetinget tilknytningsadfrd 0-6 uger 2. Afgrnset tilknytningsadfrd 6 uger 8 mdr.

Barnet begynder at kunne genkende relationer (mor og far, skubber fremmede vk)

3. Specifik tilknytningsadfrd 8 mdr 2,5 r Barnet forstr at det er en del af en social sammenhng, og kan agere i det fundament for personlighed skabes

4. Fokuseret tilknytningsadfrd 3-6 r

Barnet vil udforske verden, og kan vre vk fra primr omsorgsperson. Tilknytning bygger p symboler og vrdier

5. Fravr af tilknytning 6 ! voksen

Barnet kan sagtens rejse langt vk, og stadig vide, hvor det hrer til. Mary Ainsworths tilknytningsstile, attachment styles (s. 434): [Tilknytning fra barn til voksen]

- Attachment (s. 432): Den strke emotionelle binding som udvikles mellem brn og deres primre omsorgspersoner

1. Sikker/tryg tilknytning " Eng: Securely attached infants " Omsorgsperson: god evne til at registrere og give et hensigtsmssigt og empatisk svar p barnet signaler " Barnet: Udforsker i uvante situationer, nr omsorgspersonen er i nrheden. Protesterer nr det forlades.

Trstes ved genforening. " Forudstninger :

1. Hyppig og vedholdende fysisk kontakt mellem mor og barn, isr i de frste 6 mnder, samt moderens evne til at berolige barnet

2. Moderens flsomhed overfor barnets signaler og isr hendes evne til at afpasse sine interventioner overfor barnets rytme

3. En omverden, der er reguleret p en sdan mde, at barnet har en oplevelse af, at egne handlinger fr konsekvenser

4. Den glde barnet og moderen finder ved at vre i selskab med hinanden

2. Usikker/utryg tilknytning " Eng: Anxious-resistant infants " Omsorgsperson: Reagerer ikke tilstrkkeligt (svigter) og stder barnet fra sig " Barnet: Udforsker ikke i uvante situationer. Protesterer nr det forlades. Utrstelig, eller vredt afvisende ved

genforening o Nr moder kommer tilbage, er brnene ambivalente, de er glade for at se hende, men ved ikke om de nu

kan stole p hende de overvejer at finde en ny primr omsorgsperson

3. Ambivalent tilknytning " Eng: Anxious-avoidant infants " Omsorgsperson: Lunefulde og inkonsekvente reaktioner p barnets signaler " Barnet: Viser kun f tegn p tilknytning. Protesterer ikke nr det forlades (fortstter med at lege), selvom

fysiologiske mlinger viser, at barnet er uroligt/ngsteligt. Ignorerer omsorgsgiver ved genforening. o Barnet reagere p samme mde overfor en fremmed, som over for mor o Barnet har lrt, at de m klare sig selv

4. Desorganiseret tilknytning

" Omsorgsperson: Virker ofte skrmmende p barnet " Barnet: er hele tiden kontaktsgende og afvisende over for mor og den fremmede " Barn af forldre med depression, ved omsorgssvigt, mishandling " I perioder er hverken sikkert eller usikkert tilknyttet


16"

Strange Situations Test (Fremmedsituation-testen) (s. 434): Foretaget i 12-18 mdr. alder!1) Mor og barn leger 2) En fremmed kommer ind i rummet 3) Mor forlader rummet (fremmed bliver) 4) Barnet efterlades alene 5) Mor kommer igen

Separationsangst (s. 433):

- Angst ved at blive separeret fra sin primre omsorgsperson - Topper omkring 12-16 mneder og forsvinder mellem 2-3 r af alder.

Deprivation (tilknytnings afsavn/nd) (s. 435-436):

- Mindrerig barndom er en flsom, men ikke kritisk periode hvorunder en indledende tilknytning til omsorgspersoner nemmest formes og muliggr efterflgende udvikling. !

- Vedvarende tilknytnings-afsavn udgr en udviklingsrisiko, men nr brn (der har lidt afsavn) placeres i et omsorgsfuldt milj i en ung nok alder, vil mange (hvis ikke de fleste) bliver tilknyttet til deres omsorgspersoner og blive til velpassende voksne.!

!Adolescens (s. 413):!

- Den langvarige overgang fra barndom til voksenliv!!Pubertet (s. 413):!

- En periode af hurtig modning, i hvilken personen bliver i stand til seksuel reproduktion Identitet (s. ?) Socialisation:!

Barnet socialitet op til 9 mdrs alderen:!"# Oplever at verden bestr af faste ting og hndelser med form, masse og volumen. Skelner sig selv fra omverden!$# Genkender tidligt sin mor!%# Har tidligt evnen til imitation! Grd ved smitte. (Deltagelse, empati og sympati i svb)!# Reagerer mest p signaler fra mennesker!(# Kan synkronisere adfrd!)# Srlig opmrksom overfor kontingente hndelser!*# Efterligner intonationskontur!+# Ordlignende lyde!

!Barnet fra 15-24 mdr.!- Selvbevidstheden opstr: Selvgenkendelse. Barnet kan klare de flgende opgaver i nvnte rkkeflge:!"# Udforsker spejlbilleder ved berring!$# Hatteprven (opdager hat i spejlbillede)!%# Legetjsprven (Vender sig mod legetj set i spejlbillede)! Rougeprven (Opdager plet i panden i spejlbillede)!# Navneprven (Voksen peger p spejlbillede: Hvem er det?)!(# Tppepr ven (Str p tppe, som voksen beder om)!

Eriksons psykosociale model (s. 430)

- Der er mange ml at opn, kriser at lse og belnninger at opleve i alle livets faser (s. 454) Marcias identitets -status (s. 446)

- 4 identitets status 1. Identity diffusion / Identitetsforvirring 2. Foreclosure / Afskrmning 3. Moratorium / Forsinkelse 4. Identity archievement / Identitets prstation


17"

Forldre stile (s. 438) 1. Authoritative / Autoritative (myndig)

Kontrollerende, men varm

2. Authoritarian / Autoritr (myndig, diktatorisk) Udver kontrol, men gr det med et koldt, afvisende eller ikke reaktivt forhold

3. Indulgent / Overbrende

Har et varmt, omsorgsfuldt forhold med deres brn, men giver ikke vejledning eller disciplinering, som kunne hjlpe brn til at lre ansvar og bekymring for andre

4. Neglecful / Ligegyldig Udviser hverken varme eller regler og vejledning

Kognitive frdigheder hos ldre (s. 415) Dden og den dende (Kbler-Ross) (s. 455)

- Uhelbredelige syge gennemg 5 stadier mens de hndterer den nrt forestende dd: 1) Denial / Bengten 2) Anger / Vrede 3) Bargaining / Forhandling 4) Depression / Depression 5) Acceptance / Accept

- De enkelte komponenter er givetvis typiske, men nppe som faseteori vil hvde temporalt uomgngelige


18"

PERSONLIGHED (S. 308-343)

Personlighedspsykologi 1) Almen-psykologisk perspektiv

a. Generelle personlighedsteorier b. Eks. psykoanalyse, humanistisk tilgang

2) Differential-psykologisk perspektiv c. Individuelle forskelle d. Trk teorier

Psykiske egenskaber

1. Psykiske egenskaber kan ikke direkte iagttages de er latente eller skjulte 2. Vi slutter os til deres eksistens, fordi vi kan iagttage konsistente individuelle forskelle med hensyn til typisk adfrd 3. Eksempler p psykiske egenskaber: Indad- og udadvendte personlighedstrk og begavelse eller intelligens 4. De frreste individer er fuldstndig konsistente i adfrden men man regner med at individer i en given befolkning

kan indplaceres p kontinua, svarende til f.eks. alle grader af udadvendthed og begavelse

Varige psykiske egenskaber: 1) Mening/opinion: kognitivt fnomen kan ndres ved information 2) Holdning/attitude: kognitiv viden og emotionelle evalueringer vedr. socialt fnomen 3) Personlighedstrk: Generelle reaktionsmnstre, der ofte er forbundet med flelser

Mling af psykiske egenskaber:

1) Sprgsml i personlighedstest og kognitive test betegnes ofte items 2) Man gr ud fra, at besvarelse af det enkelte sprgsml/item er temmelig tilfldig og derfor ikke har klar relation til

den relevante psykiske egenskab 3) Derfor anvender man ofte et antal beslgtede sprgsml/items, der antages at have relation til den samme psykiske

egenskab 4) Scoren p de enkelte sprgsml/item adderes og summen udgr individets score p den pgldende skala

Personlighedstrk (s. 308)

- Relative stabile kognitive, emotionelle og adfrdsmssige karakteristika af personer, som hjlper til at etablere deres individuelle identiteter og adskille dem fra andre.

Varige psykiske egenskaber, der afspejler individuelle forskelle med hensyn til typiske adfrds- og reaktionsmnstre Situations-bestemt adfrd Personligheds-bestemt adfrd

Psykometri

Den del af psykologien, som beskftiger sig med, hvordan man mler psykiske egenskaber Reliabilitet (s. 336 og 363)

Sammenhng i mlingen Validitet (s. 337 og 364)

Hvor prcist en test faktisk mler, dt den er designet til at mle Korrelationskoefficient (s. ?)

Udtrykker liner sammenhng mellem to variabler +1,0: svarer til en perfekt positiv sammenhng 0,0: svarer til ingen sammenhng -1,0: svarer til perfekt negativ sammenhng

Trk og tilstande :

1. Trk/traits: V arige psykiske egenskaber. Eks. personlighedstrk, begavelse Coping som trk: Individets habituelle coping stil. Relateret til personlighed og personlighedstrk

2. Tilstande/states: aktuelle psykiske tilstande. Eks. humrsvingninger, anfald af angst og depression Coping som tilstand: individets coping i en konkret situation. Aspekt ved konkrete samspil mellem personlighed

og omgivelser Selv- og observatr rapportering (s. 336-342):

Selv-rapport: Individet beskriver sig selv ved at tage stilling til en rkke udsagn om typisk adfrd Observatr-rating: Individet beskrives ved at en anden person tager stilling til en rkke udsagn om individets typiske

adfrd


19"

Projektive tests (s. 339) Individet lser en opgave uden korrekt lsning og opgavelsningen antages at afspejle personligheden

Hierarkisk personlighedsmodel

Er generelt for alle personlighedsmodeller nu om dage Extroversion:

(+) Varme, selskabstrang, dominans, aktivitet, spndingssgen, positive emotion, imdekommende, assertiv, aktiv, optimistisk, livlig

(-) Formel, tilbageholdende (endda virkende underdanig), ngtern Helbred: Tendens til spndingssgende og aktivt liv (ryge, drikke, kre strkt) Tendens til bedre social sttte, pga. strre omgangskreds

Neuroticisme (s. 7, 21 i K):

Er en generel srbarhedsfaktor (+) Angst, irritabilitet, depression, jeg-bevidsthed, impulsivitet, srbarhed, prget af bekymring, lav frustrationstrskel,

modlshed og tendens til at vre opgivende (-) Emotionelt stabil, kan virke upvirket og ligeglad pga. lav ngstelighed Helbred: Tendens til somatisering og rapportering af symptomer Reagerer mere stresset p isr negativ stimuli Angstkomponenten synes at have sammenhng med klager over fysiske smerter, men ikke med objektivt helbred flget risiko for hjertesygdomme (isr pga. hidsighed) flget forekomst af psykiske lidelser Ryger og drikker mere (sandsynligvis for at dmpe angst) Men til tider ogs mere obs. p symptomer og sger lge

Samvittighedsfuldhed, Conscientiouness (s. 8, 19 i K):

(+) Kompetence, disciplinerede, pligtopfyldenhed, prstationsorientering, selvdisciplin, besindighed, lsnings- og handlingsorienterede

(-) Easy-going, usystematiske/rodende, impulsive og mindre vedholdende Helbred: Frre ulykker, lngere levetid, bedre helbred (sandsynligvis pga. bedre omtanke & flger sundhedsrd) Studier viser, at de lever lngere end mindre samvittighedsfulde individer => retter sig efter sundhedsrd

Venlighed/Omgngelig, Agreeableness (s. 8, 21 i K):

(+) Tillidsfuld, ligefremhed, efterrettelighed, beskedenhed, bldsdenhed, social konforme, altruistiske (-) Skeptisk, mistroisk, egocentriske, analytiske, ngterne, konfronterende, til tider fjendtlige Helbred: flget risiko for hjertesygdomme (pga. fjendtlighed/mistro) Brn beskrevet som munter/optimistiske dde tidligere i deres voksenliv, end de brn som var beskrevet mindre munter

=> mske et udtryk for urealistisk optimisme benhed:

(+) Fantasi, stetisk sans, flelser, handlinger, ideer, vrdier, nysgering, diskuterende/argumenterende, ben for forandring, kan virke intellektualiserende, til tider anti-autoritr

(-) Dogmatisk, fasttmrede tanker og handlinger, konform Helbred: Uvist f gode undersgelser og ofte forvekslet med uddannelse eller IQ Spekulation om hj benheds skrivebordsarbejde gr livet mere sikkert, samt deres interesse i at tilegne sig viden

hjlper Psykoticisme (s. ?):

Aggressive, cold, egocentric, impersonal, impulsive, antisocial, unempathic, creative, tough-minded


20"

Personlighedstyper Beskriver konstellationer af flere personlighedstrk Udvikling af fem-faktor modellen (s. 311): Eysenck 2 faktor model:

1) Extraversion: Social, udadvendt, mm o Ekstrem extroverte er kronisk understimulerede og sger derfor stimulationer

2) Intraversion: Passiv, stille, tnksom o Ekstrem introverte personer er kronisk overstimuleret (over-aroused) i hjernen som flge af for mange

elektriske signaler de sger derfor at dmpe stimulationen ved at reducerer arousel Eysencks klassiske model ! Eysencks reviderede model ! Fem-faktor modellen:

1) Intellektuel benhed (O openness) 2) Samvittighedsfuldhed (C - conscientiousness) 3) Introversion-Extroversion (E - ekstroversion) 4) Venlighed og fjendtlighed (A - agreableness) 5) Neuroticisme (N neurotiscisme (pessimistisk))

Personlighedsudvikling (s. ?)

1. Arvelige faktorer og helt tidlige miljpvirkninger betinger temperamentsforskelle 2. Temperament spiller sammen med det sociale milj under udvikling af personlighedstrk

4 perspektiver p mennesket udvikling:

1) Fokus p det enkelte individs udviklingsforlb 2) Fokus p udviklingen af forskellen mellem individer 3) Fokus p udviklingen af forskelle mellem grupper eller populationer 4) Fokus p de flles trk ved udviklingen

Temperament (s. 318 og 429):

- Temperament refererer til individuelle forskelle i flelsesmssige og adfrdsmssige livsstil, som forekommer s tidligt i livet, at de m antages at have en biologisk basis (kap: Personality)

- En biologisk baseret almindelig mde at reagere flelsesmssigt og adfrdsmssigt til miljet (kap: Social and Emotional Development)

- Temperament er n byggeklods i personlig udvikling


21"

Heritabilitet (s. ?):

!

GenetiskvariansGenetiskvarians+ Milj varians

Genetisk- og miljvarians betegner her den del af variationen i en egenskab, som er statistisk associeret med variation i henholdsvis gener og milj

Forudstningen for de to typer er varians er variation i henholdsvis gener og miljpvirkning

1. Heritabilitet refererer ikke til egenskaber ved et enkeltindivid, men til variation mellem individer 2. Heritabilitet er ikke fikseret for en given egenskab, men afhnger af omganget af miljvarians og genetisk varians 3. Heritabilitet refererer ikke til gennemsnitsforskelle mellem populationer, men til variation inden for en population 4. Heritabilitet siger ikke nogen om effekten af miljndringer p populationsgennemsnittet

Tvillinge - og adoptionsstudier (s. 315-316)

b. Under forudstning af samme omgang af en ensartede miljpvirkninger svarer differencen i korrelationer mellem monozygote og dizygote tvillinger til 50 % af heritabiliteten

c. Derfor findes heritabiliteten ved at fordoble denne difference Psykiske egenskabers stabilitet (s. ?) Knsforskelle (? gender schemas s. 335)


22"

INTELLIGENS (S. 351-385)

Faktoranalyse (s. 351) - At reducere et stort nummer af mlinger til et mindre nummer af klumper/faktorer, med hver sin klump indeholdende

variabler, som i hj grad hnger sammen med hinanden, men i mindre grad hnger sammen med variablerne i andre klumper.

En statistisk teknik, som kan anvendes til at finde mnstre i korrelations-matricer Tests der udviser srligt hje indbyrdes korrelationer antages at reflektere den samme latente psykiske egenskab/faktor

Intelligens (definition) (s. 347)

- Evnen til at erhverve viden, at tnke og resonerer effektivt og at kunne tilpasse sig til sit miljet

Neuropsykologisk definition af intelligens: Den eller de varige egenskaber ved centralnervesystemet, som forklarer de positive korrelationer/sammenhnge mellem forskellige frdigheder

Spearmans teori (s. ?)

Prstationer i kognitive test afhnger af general begavelse og specifikke talenter/frdigheder Mling af g-faktoren forudstter:

1. Neutralisation af specifikke faktorer anvende pulje af forskellige opgavetyper 2. Maksimer korrelationen mellem den enkelte opgave og g-faktoren

Hierarkisk intelligensmodel John B. Carrolls three-stratum model (s. 355)

P den ene side tyder de positive sammenhnge mellem alle fag og tests p, at der findes en generel intelligensfaktor Begavelse er tilsyneladende en ting, og det er korrekt at tale om begavede og ubegavede elever P den anden side typer de srlige ttte sammenhnge mellem beslgtede fag og tests p, at der findes forskellige

former for begavelse, og at det er for simpelt blot at tale om begavede og ubegavede elever. Derfor antages ofte en hierarkisk model

Krystalliseret intelligens (s. 353):

- Evnen til at anvende tidligere erhvervet viden (langtidshukommelse) til en aktuelt problem Flydende intelligens (s. 354):

- Evnen til at hndtere en ny problemlsnings situation, for hvilken tidligere erfaring ikke kan give en lsning Alternativ intelligens (s. 357)

Gardners Multiple Intelligences 1. Sproglig 2. Logisk-matematisk 3. Rumlig-spatiel 4. Musikalsk 5. Kropslig-kinetisk 6. Inter-personel 7. Intra-personel Ekstra: 8. Naturalistisk 9. Spirituel 10. Eksistentiel

Sternberg: 3 typer intelligenser: 1. Analytisk intelligens: Akademisk orienteret, problem-lsning 2. Praktisk intelligens: Evner der er ndvendige, for at overkomme dagligdagens udfordringer, for at klare sig selv 3. Kreativ intelligens: Evner der er ndvendige, for at klare sig p en adapterende mde, med det milj man befinder sig i

Emotionel intelligens (s. 358):

- Evnen til at lse andres emotioner prcist, at reagere hensigtsmssigt p dem, at motivere sig selv, at blive bevidst om ens egne emotioner, og til at regulere og kontrollere ens egne emotionelle reaktioner

1. Evne til at opfatte flelser 2. Evne til at anvende flelser til at stimulere tnkning 3. Evne til at forst flelser 4. Evne til at hndtere flelser


23"

Intelligenskvotient IK/ IQ (s. ?): 1. Individet testes med en rkke forskellige kognitive tests og gennemsnittet af testresultaterne beregnes 2. Individets gennemsnitlige prstation vurderes i forhold til prstationerne i en jvnaldrende, reprsentativ

befolkningsgruppe Wechslers intelligenstests (WAIS), WAIS delprver (s. 360)

- Testene giver afkast i 3 afsluttende resultater: En Verbal IQ, end Prstations IQ og en Full-scale IQ Standardisering (s. 366):

1. Udviklingen af normer 2. Strengt kontrollerede testningsprocedurer

Normalfordeling , Normal distribution (s. 366)

- En klokkeformet bue, hvor de fleste resultater klumper sammen omkring centrum af kurven. Ekstrem intelligens (s. 380):

Snver definition: IK > 140 Bredere definition: Folk som yder vsentligt til samfundet Kognition: Adskiller sig ikke kvalitativt fra normale (mske bedre meta-kognition) Flelsesmssigt og socialt: Psykosociale tilpasning bedre end hos normale (svrere ved at klare fiaskoer) Hos gruppen af meget hjt begavede (170-190 IQ) mske flere problemer med kammerater

Intelligensudvikling (s. 348)

Intelligens er ikke medfdt det udvikles under opvksten. Ved fdslen er der dog et udviklingspotentiale. Hos et mindretal pvirkes udviklingen af atypiske gener, atypisk milj eller begge dele Intellektuelle funktioner begynder frst at blive stabile efter tilegnelse af sproget Ofte betydelig sammenhng mellem intelligensprve-resultater i skole- og voksenalder I strstedelen af voksenalderen er intelligens en uhyre stabil individ-egenskab

Alfred Binet: 1. Intelligens vokser med alderen 2. Til hvert alderstrin svarer et intelligenstrin, der er normalt for den pgldende alder den mentale alder 3. Intelligensen gr sig gldende p nsten alle mentale omrder. Derfor skal prverne vre uensartede, s man hurtigt

fr dkket et stort observationsomrde Intelligensens stabilitet:

Afhnger af individets alder IK kan frst mles med rimelig prcision nr sprogudviklingen har net et vist niveau Intelligens er ekstremt stabil hos voksne

Tvillinge - og adoptionsstudier

I tvillinge- og adoptionsstudier sger man at afdkke, hvor meget hver gruppe af faktorer bidrager til den observerede inter-individuelle variation

Knsforskelle (s. 376) Gruppeforskelle:

Inddeling af faktorer, der pvirker udviklingen 1. Arvelige faktorer 2. Miljpvirkninger, der er forbundet med opvkst i en bestemt familie 3. Miljpvirkninger, der er specifikke for det enkelte individ

Kulturfaktorer (s. ?)


24"

PSYKISKE EGENSKABER SOM RISIKOFAKTORER (S. 1-14 I K)

Risikofaktorer Karakteristika (psykiske egenskaber), der er forbundet med udviklingen af en sygdom Sammenhngen er statistisk dvs. kun en del af individerne med det pgldende karakteristika udvikler sygdommen

Biofysiske risikofaktorer (s. 18 i K)

Pvirker kroppens organer direkte - Genetisk sammenstning og tidlige erfaringer kan senere have en effekt p bde personlighed og helbred - Eks. genetiske fejl: Trisomi, Angelman syndrome

Psykosomatiske risikofaktorer:

Pvirker kroppens organer indirekte via centralnervesystemet Psykosomatisk / somatopsykisk

Psykofysiologisk / adfrdsmssig (s. ?) Objektiv t / subjektivt helbred (s. ?) Udvikling / forlb af sygdomme (s. ?) Retrospektive undersgelser/design:

En undersgelse af sammenhngen i prver af allerede syge (evt. med kontrol gruppe), hvor disse bedes om at huske tilbage eller rapportere aktuel tilstand af helbred og psykiske egenskaber (f.eks. personlighed)

Mindre plideligt pga.: o Eksistensen af sygdom giver sygdomsbevidsthed o Sygdommens effekt p funktionsniveau, daglig virke og sociale liv o Evt. fysiologiske virkninger af sygdommen o Sandsynligvis pvirkning af forskellige ml for psykiske egenskaber og helbred o Evt. sammenhnge kompliceres rsag-virkning reelt ikke kan adskilles

Prospektive undersgelser/design:

En undersgelse af sammenhngen i prver, der flger longitudinelt over en lang rrkke, hvor forsgspersonerne undersges over flere gange. Disse kan derfor sammenlignes med raske og sig selv

Mere plidelig pga.: o Mulighed for at adskille rsag-virkning, men o Krver store samles pga. prvalens af sygdom og follow-up o De psykiske egenskaber er kun en mulig rsag blandt mange o Tidligere mlinger er forsat udsat for aktuelle tilstande o Oftest kun muligt at anvende selvrapportering af overordnede psykiske egenskaber


25"

Modeller for personlighed og helbred Psykofysik: Vedrrer forholdet mellem kroppen, srligt ift. mental processer, srligt bevidstheden Psykosomatik: Vedrrer psykens pvirkning af kropslige symptomer/sygdomme.

Herunder kropslige symptomer/sygdomme, der er helt eller delvis forrsaget af psykiske problemstillinger. Krver en objektiv

Somatopsykisk: Vedrrer kroppens/hjernes pvirkning af psykiske processer. Herunder psykiske symptomer/sygdomme, der er helt eller delvis forrsaget af somatiske lidelser

Somatoform: Vedrrer kropslige problemer uden kendt fysisk rsag. F.eks. hysteri, indbildte smerter eller sygdomme - Personlighed fremmer indfring i usunde situationer (s. 18 i K) - Der er god evidens for at en kronisk psykisk tilstande er forbundet med immunforsvaret (s. 17 i K) - Der er kun svag evidens for, at phyko-neuro-immunologiske effekter er en nglefaktor i sammenhngen mellem

personlighed og helbred (s. 17 i K) Type A (s. 8, 15 i K):

- Beskrives som en konkurrence- og prstationsorienteret, impulsiv, fortravlet og utlmodig, samt vredladen og aggressiv personlighedstype.

- Undersgelser har vist sammenhng mellem fjendtlighed og bde hjerte-kar sygdomme og den totale ddelighed. - En tilbjelighed til at skabe og fremprovokere belastende livsomstndigheder

Konkurrence mindet: Selvkritisk, jaget, krvende til selv og andre Uopsttelighed: Alt skal gres NU!, irriteret over forsinkelser Vrede/fjendtlighed: Bliver nemt sur, selv om de ikke giver udtryk for det

Type B:

Defineret ved ikke at vre type A Lav konkurrencend Uopsttelighed Udviser sjldent fjendelighed (holde inde og nyd dagen)

Type C (s. 8, 16, 73 i K) :

- Beskrives som fjelig og eftergivende over for sociale normer, selvopofrende og hensynstagende, fornuftsorientering (flelser vurderes lavt og fortrnges), undertrykker negative emotioner

- Undertrykt, apatisk (ligeglad, slv) og uden hb - Er iflge forskning forbundet med udvikling eller forvrring af cancersygdomme

Type D Distress (s. 29):

- Negativ sindsstemning hj N " Tendens til at opleve negative flelser over tid/situationer " Fler sig ofte ulykkelig/utilfreds, har tendens til at bekymre sig, er pessimistisk, bliver nemt irriteret, mangler

selv-tillid/selvsikkerhed, har symptomer p depression og angst - Social hmning lav E

" Tendens til at undertrykke flelser og opfrsel i sociale situationer " Fler sig usikker i sociale situationer, har tendens til at holde afstand fra andre, tendens til at vre indelukke og

reserveret, oplever en lille social opbakning - Har en strre risiko for bde dd og ikke-ddelige myocardial infarkt sammenlignet med ikke-type D patienter

Depression (s. 7, 22 i K og s. 463):

- Der er i flere undersgelser konstateret en sammenhng mellem depression og ddelighed hos hjertepatienter. (s. 7) " Sammenhngen formidles evt. via sundhedsrelateret adfrd

- I flere undersgelser er der blevet konstateret en sammenhng mellem depression (kronisk ngstelse, pessimisme og udmattelse) og hjertesygdomme. (s. 22)

Neuroticisme, Samvittighedsfuldhed, Fjendtlighed (aggreableness): se under emnet Personlighed "

Intelligens og helbred (s. 9, 23 i K) : - Terman: Fandt at hjtbegavede var fysisk veludviklede => mske et udtryk for genetisk selektion (s. 9) - Adler: Det er veletableret at mennesker af hjere indkomst, er sundere og lever lngere (s. 23)

1999-artikkel:

1. Strk sammenhng mellem sociale stratifikationer (lagdeling) og helbred 2. Strk sammenhng mellem sociale stratifikationer og intelligens 3. Derfor sandsynlig sammenhng mellem helbred og intelligens


26"

PLACEBO OG SMERTE (S. 641-682 + 91-92 I K)

Smerte: IASP: Smerte er en ubehagelig sensorisk og emotionel oplevelse forbundet med aktuel

eller truende vvsbeskadigelse, eller som beskrives i vendinger svarende til en sdan beskadigelse

Den flelsesmssige tilstand vi befinder os i, pvirker vores smerteoplevelse (ved vrede fles smertestimuli mindre, ved depression fles det strkere).

Smertetrskel og smertetolerance (s. ?):

Egen trskel falder, nr omkringvrende personer udsttes for smerte man bliver mere sensitiv/opmrksom

Bde smertetrskel og smertetolerance stiger, jo mere kontrol man besidder i processen. Brn og smerter (s. ?)

- Brns smerterapportering pvirkes af alder og social kontekst: " Smerteadfrden kan misfortolkes " Manglende smerteklager " Bedre smertekompensering " Strre smerteaccept

- Det er vigtigt at inddrage: " Brns udviklingsniveau, omgivelser (kologi) og motivationelle faktorer

- Smertemling hos brn:

- Brns smertetilstande kan inddeles i 4 kategorier:

1) Smerter associeret med sygdomstilstand, fx brne-ledegigt (kronisk smerte) 2) Smerte associeret med en fysisk skade (akut smerte) 3) Smerte, der ikke er associeret med en veldefineret sygdom eller identificerbar skade, f.x. tilbagevendende

mavepine eller spndingshovedpine (intermitterende smerte) 4) Smerte associeret med medicinske eller dentale procedure (vaccinationer, tandlge mm)

Gate Control Theory of Pain (Melzack og Wall) (s. 643-646):

se ogs figur s. 644 - Psykologiske, sociale og kulturelle forhold influerer p smerte-oplevelsen - Smerteporten samler al information fra forskellige kilder, og produceret et output. Dette output sender information til et

action system, som resulterer i en perception/oplevelse af smerte. bning og lukning af porten: - Fysiske faktorer

Skade meditation - Flelsesmssige faktorer

Angst, depression glde, optimisme, afslapning - Handlingsmssige faktorer

Fokus p smerten distraktion Smerteperception, Three Process Model of pain (s. 646):

Fysiologiske processer: o Vvskade, signalstoffer, fysiologisk aktivering etc.

Subjektive affektive-kognitive processer: o Humr, flelser, opmrksomhed, kontrol etc.

Adfrds -processer: o Mimik, ndres lokomotion, undgelse af aktivitet etc.


27"

Akutte og kroniske smerter (s. ?): - Akut : Smerte som varer i under 6 mneder, det har som regel en definerbar begrundelse og bliver for det meste

behandlet med smertestillende - Kronisk : varer over 6 mneder, kan vre benigne, idet de kan variere i alvorlighed eller vre progressive ved gradvist

at forvrres.

Behandling af kroniske smerter (s. ?)

Tvrfaglig smertebehandling: Medicin Andre tilgange til kroppen:

o Afspnding o Meditation (mindfulness) o Fysioterapi, motion, muskeltrning

Psykologiske interventionsformer: o Kognitiv adfrdsterapi (CBT)

Smerteterapi brugt p patienter med kognitive smerter, baserer sig p den prmis, at smerte er under indflydelse af fire informationstyper. Kognitive kilder (ssom smertens betydning), emotionelle kilder (ssom de flelser, som er associerede med smerten), fysiologiske kilder (ssom de impulser, som sendes fra der, hvor den fysiske skade er sket) og adfrdskilder (smerteadfrd, som kan ge eller mindske smerten).

o Eksistentiel samtale/terapi (i en situation, hvor ens liv ndres) o Positiv psykologi / Acceptance & Commitment Therapy (nyere, lovende) o Hypnose

Placebo (s. 666):

Nyt psykologisk leksikon: Prparat eller en behandling, som ikke i sig selv kan have nogen effekt p den sygdom eller forstyrrelse, det benyttes imod.

Peter Gtzsche: Placebo er en behandling, som man mener mangler en specifik effekt dvs. en empirisk underbygget teori om virkemekanismerne ved behandlingen af den pgldende tilstand, men som har vist sig at vre bedre sammenlignet med patienter, der ikke fr nogen behandling.

Placebos rolle i sundhedspsykologien (s. 678): o Troen p indgrebet o Troen p at sygdommen kan behandles o Troen p sundhedspersonalet o findringer i sundhedsrelateret adfrd i sammenhng med indtag af placebo o Kontrol over sygdommen nedstter stress

Kritik af placebo begrebet o Spontan bedring af sygdom o Spontane fluktuationer i sygdomsforlb o Regression mod midten

Virkningen: o Forhold ved behandlingen. Jo mere dramatisk og alvorlig, jo bedre virkning o Forhold ved behandlingen. Jo mere status, autoritet og empati, jo bedre virkning. o Forhold ved patienten. Srlig letp virkelig, neurotisk e.l.

Nocebo Sygdom eller symptomer forrsaget af pt pessimistiske overbevisninger og forventninger om at en i vrigt uvirksom behandling vil gre skade eller have ubehagelige konsekvenser


28"

Non-interaktive teorier om placebo (s. 667): 1) Patienten, f.eks. srlige personlighedstrk 2) Behandling, f.eks. K irurgi ! Injektioner ! Piller ! n pille (strrelsen og farven spiller ogs en rolle) (jo mere

alvorlig, des strre effekt) 3) Behandleren, f.eks. i form af status (overlge, professor mv.)

Interaktive teorier om placebo (interaktion ml. samtlige relevante faktorer) (s. 668):

1) Bias, pga. behandlerens eller patientens forventninger 2) Spontan bedring attribueres til behandling 3) Socialt nske/Social desirability pt nsker at vre venlig 4) Klassisk betingning 5) Angstreduktion 6) Smertereduktion (via get endorfin produktion)

Totmans kognitive dissonansteori (s. 675-677):

- Medicinske behandlinger krver en vis form for investering (penge, tid, ubelejlighed, smerte), hvilket resulterer i to processer:

1) Individet behver at retfrdiggre deres handlinger 2) Individet har behov for at se sig selv som rationelle og i kontrol

- Placebo effekter opstr fordi:

o Hvis behandlingen ikke virker opstr dissonans. o Dissonansen afvikles ved at placebo har en effekt p individets helbredsstatus, ved at aktivere ubevidste

regulerende mekanismer: via bde kognitive og fysiologiske mekanismer (placebo effekt).


29"

SOCIALPSYKOLOGI (S. 462-513)/PATIENT -BEHANDLER F ORHOLDET (S. 712-732)

Sociale normer (s. 482) - Delte forventninger omkring hvordan mennesker burde tnke, fle og opfre sig - Sociale normer styrer vores daglige adfrd uden om vores bevidste opmrksomhed - Normen kan vre tavs og uidentificerbar indtil det jeblik, hvor den udfordres, anfgtes eller brydes

Sociale roller (s. 483)

- Et set normer karakteriserer hvordan mennesker, i en given social position, br opfre sig - En rolle er et system, af normer og forventninger som knytter sig til en bestemt funktion/position i samfundet - Man skelner mellem:

" Tilskrevne/medfdte og " Erhvervede/indlrte roller

- Rollekonflinkter (fx professionel og privat forhold til samme person) Stereotyper (s. 466):

- En udbredt opfattelse omkring menneskers egenskaber, oftest personlige trk, men ogs ofte opfrsel af en gruppe eller en klasse af mennesker

Fordomme (s. 493)

- En negativ attitude mod mennesker baseret p deres medlemskab af en gruppe Holdninger (s. 469)

- Attitude: En positiv eller negativ reaktion p et stimulus, f.eks. person, handling, objekt eller koncept - En mental orientering eller parathed, der retter sig mod et objekt, situation eller person(er) der indeholder en positiv

eller negativ valens. - Vores opfrsel kan have indflydelse p vores holdninger (s. 472)

Holdninger som empirisk og teoretisk forskningsfelt: o Regnes ofte som et psykologisk kerneomrde, fordi de hnger sammen med samfundsforhold,

personlighedstrk, kognitiv stil osv. og derved bliver et mdepunkt ml. sociologi, socialpsykologi, personlighedspsykologi og kognitionspsykologi

Holdninger er sammensat af: o Emotion (dynamikken, krften) o Kognition (tkning) o Konation (vilje, motivation, strben)

Konformitet (s. 483):

- Tilpasning af individuel opfrsel, holdninger og overbevisninger til en gruppes standarter " Uden konformitet: ville vi have socialt kaos

Give efter, flge og/eller indrette sig efter andre eller andet f.eks. individer, autoritet, grupper, sociale normer, roller mv.

Lydighed:

- Former for konformitet & lydighed: " Eftergivenhed ved pres

o Fje majoriteten selvom man i virkeligheden ikke er enig " Identifikation

o Overtage og tilpasse sig en social rolles krav, normen mv. fordi man gerne vil ikke fordi man skal " Internalisation (lydighed)

o At vre virkelig enig (og handle derefter) Grupper (s. 488-490):

- Karakteristiske trk: " En gruppe bestr af en samling individer med en vis flles tilknytning " Gruppedeltagerne udvlger et flles st normer " Gruppedeltagerne foretager en rollefordeling " Gruppedeltagerne har et eller flere flles ml

In -group favoritism : Foretrkke og vre mere positiv overfor medlemmer af gruppen og tildele dem mere positive trk ift ikke medlemmer. Out of group derogation: Tillgge andre (ikke medlemmer) flere negative trk end os (ikke medlemmer)


30"

- Klassifikation af Grupper: " Nrhed

o Primr: intimitet, nrt samarbejde, fx familie o Sekundr: flles interesse, men uden intimitet, fx klub

" Formalitet o Formel: dannet bevidst en given mlstning, klasse o Uformel: opstet spontant pga. flles interesser, venner

" Medlemsstatus o Medlemskabs: man hrer til o Reference: man identificerer sig med, henter ideer, holdninger, vrdier og normer

- Gruppens livslb:

" Forming: o Den nye forsigtige situation, orientering i opgave og gruppe

" Norming: o Udvikling af fremgangsmder, normer og roller

" Storming: o Revidering af dette i lyset af erfaringer

" Performing: o Den velfungerende gruppe

Skemata (s. 466):

Indre strukturer, der er udgangspunkt for organisering af ny information ud fra prototypiske reprsentationer af (ydre) regelmssigheder

Opbygges (gennem erfaring) ved generalisering, differentiering, konsolidering og forening (af allerede givne skemata) Proces: Skemata giver effektiv ASSIMILATION (= kvilibrium, forsttter indtil diskvilibrium), som medfrer

AKKOM MODATION (= kvilibrium) = nyt skemata Personperception (s. 472)

- Self-perception theory: Vi drager slutninger om vores egne holdninger ved at observere, hvordan vi selv opfrer os Attribuering (s. 462-463, 587-588)

- Attribuering: Afgrelser om rsagen til vores egne og andre menneskers opfrsel og udfald

- Individet er tilbjelige til at se deres sociale verden som forudsigelig og kontrollabel (Heider). - Kelly definerede teorien ud fra Heider. Kelly mente, at tilfjelser vedr. kausalitet bliver struktureret ift.

kausalitetsskemaer, som er dannet af kriterierne. Distinktions-abilitet, konsensus, konsistens over tid og modalitet. - Teorien er efterhnden blevet videreudviklet, og man skelner nu i stor stil mellem self-attribtions og other-attributions.

Dimensionerne er derudover blevet defineret ved flgende: Intern vs. ekstern, stabil vs. ustabil, global vs. specifik, kontrollerbar vs. ukontrollerbar.

- Hvordan forstr vi/skaber forstelse?, hvad gr vi, nr andre ikke forstr nr vi oplever os misforstet? - Attribuerings faktorer:

1) Vedholdenhed (consistency) 2) Prcision (distinctivenes) 3) Enighed (consensus)

Fundamental attribution error (s. 462):

- Vi undervurderer effekten af situationen og overvurdere betydningen af de menneskelige faktorer, nr vi skal forklare andre menneskers opfrsel

Social indflydelse (s. 484-485):

- Informative social indflydelse: At flge holdninger eller opfrsel af andre mennesker, fordi vi mener, at de har korrekt viden og gr det rigtigt

- Normative/retningsgivende social indflydelse: At vre i overensstemmelse med, for at modtage belnningen, som kommer fra at blive accepteret med andre

mennesker, samtidig med at undg deres afvisning

- Referent/reference informative indflydelse: Individer vil blive pvirket primrt af medlemmer af den gruppe de identificerer sig med


31"

Prosocial adfrd (s. 507): - Prosocial: det modsatte af anti-social - Prosocial adfrd: at hjlpe

1) Kin selektion: Organismer har mest tendens til at hjlpe andre, hvem de deler flest gener med 2) Reciprocal altruism: Hvis vi hjlper venner/fremmede, er der strre sandsynlighed for, at de vil hjlpe os/vores

efterkommere flger i begge tilflde sandsynligheden for, at deres gener overfres til de nste generationer

Kognitiv dissonans teori (s. 471)

- Mennesker strber efter sammenhng i deres erkendelser Antager at kognitiv dissonans er en stressfuld/pinefuld (distressing) mental tilstand, som manifesteres, nr der er

inkonsistens mellem holdninger og/eller adfrd. Styrken af dissonansen er bestem af: o Antallet af dissonanser o Styrken af dissonanerne

Kognitiv dissonans kan lses p flere mder o findre holdninger, adfrd, oplevelser

Kognitiv dissonans teknikker o Reducere vigtigheden af det, der medfrer dissonansen o Tilfrer konsonans o Forandre dissonansen, s den ikke lngere eksistere eller er inkonsistent

- se ogs Totmans kognitive dissonansteori (s. 675-677) under emnet Placebo og smerte Selvopfyldende profeti (s. 466):

- N r menneskers fejlagtige forventninger frer dem til at opfre sig mod andre p en mde, som frembringer den forventede opfrsel, hvilket bekrfter dem i deres originale antagelse/forventning

Compliance (s. 475, 714):

- Graden af sammenfald mellem patientens adfrd og den medicinske eller sundhedsmssige behandling/rd/aftaler m.v. Dvs. eksperten giver rd mv. til patienten, som patienten forventes at overholde.

- Compliance er essentiel for patientens helbredelse, men halvdelen do not comply

Compliance teknikker (fra Sundhedspsyk gyldne noter): Norm of reciprocity : Involverer forventningen om, at nr andre behandler os godt, m vi vre venlige over for

dem dvs. hvis man vil have nogen overtalt til noget/udtrykke enighed med en, br man behandle dem godt, for at ge chancerne herfor

The door-in-the-face teknik: Udst en person for en stor foresprgsel og du vil blive afvist. Udst derefter den samme person for en langt mindre foresprgsel og de vil acceptere.

The foot-in-the-door teknik : En person fr dig til at acceptere en lille foresprgsel frst, og senere udstter personen dig for en strre foresprgsel, som du derfor er langt mere tilbjelig til at acceptere iht. Hvis du kun var blevet udsat for den store foresprgsel.

Lowballin g teknik: En person fr dig til at involverer dig i en handling, og s fr du faktisk udfrer/deltager i handlingen, vil denne person forge bekostningerne for den samme handling.

Adherence (s. 722):

Terminologisk skift fra compliance til adherence for at bryde med den traditionelle tnkning, hvor eksperten giver rd, som patienten (blindt) flger

Fokus er i stedet p get kommunikation fra eksperten til patienten, hvilket iflg. modellen medfrer, at patienten fr get sin viden, mere tilfredshed og derfor get adherence jvnfr. den uddannede patient

Endvidere udbygger modellen Leys model ved at tage flgende med i betragtning i behandlingssituaitonen. Patientens: Sundhedsoverbevisninger og holdninger Locus og control Netvrk og oplevet social sttte Sygdommens/behandlingens betydning for patientens livsstil


32"

Hypothetical-deductive models of decision making (s. 723)

Overtalelsesteknikker

Elaboration Likelihood Model o To veje til overtalelse:

1. The central route : Indebrer udarbejdelse af et budskab - og bruges til at undersge ideer, bestemme deres vrdi og overvejelser vedrrende mulige konsekvens

o Eks krftpatienter o Processerer centralt, hrer hvad der virkelig bliver sagt o Indholdet! Intellekt

2. The peripheral route: Giver en hurtig accept eller afvigelse uden dybe overvejelser. Er ofte baseret p tillid eller trovrdiheden af prsentationen eller den som prsenterer budskabet

o Hvordan budskabet bliver prsenteret o Trovrdighed af afsender

3

!"#$%&(&)(*(+$+

!"#$,%&($$,(-+.,&+,/(+(3$$,&2+4&,560/$2210,$+,&*.789:;+>*(#+(#,4$/(3(0,5?&$27,89:9B,#D0/,&-,-J*#$0/$L !"#$02,D/#&0#2>D0A+,5)(14$/(3&* K %2.,)(1>2@3F1213(&*,

41/$*< !"#$02,-J K-12+B$*2$,&-,$0,2@#/14 U$210*(#+,A$0/2A&),+(*,>&+($0+$0 !"#$02,2+$$1+@>($ !"#$02,FD4J,5142+"0/(#F$/7,#&/,&-,(0+$$22$< !"#$02,>1-(*,5AJ07,&*/$7,%"#+7,#$1#&-(2A,+(*FJ(#F$/7,

+(/*(#$$,$-&(0#$7,>$210*(#F$/,$+3.2@A1*1#(2A$,>$2>$A+(%$

U&+($0+K)$F&0/*$ K(0+$&A+(10$02,213(&*>2@A1*1#(

T1AD2,XL,N%1/&0,+"0A$,%(,(,%1$2,213(&*$,%$/$0,5213(&*,+F(0A(0#-&++$,&0/$,%1$2,213(&*$,&/-"/,5213(&*,(0-*D$03$ hvilket aftager med alderen (s.

48-49 i K) Piagets stadier Opfattelse af sygdom

Pr -operationelle 2-7 r Fnomenisme

Sygdommen kdes sammen med et fnomen/en oplevelse, der er sket samtidig med sygdommen - eks. noget barnet har gjort

Smitte rsagen til sygdommen hnger sammen med et objekt eller folk tt p barnet. Link mellem rsag og sygdom skyldes nrhed eller magi.

Konkret operationelle 7-11 r Kontamination

Sygdomsrsagen er lokaliseret uden for kroppen; eks. gennem fysisk kontakt, en skadelig aktivitet el. lign.

Internalisering Sygdom befinder sig inde i kro ppen, selv om dets rsag er udv endig

Formelt operationelle

12 r og op Fysiologi

rsagen til sygdom beskrives fysiologiske kropslige processer; som et organ, som virker forkert/ikke virker. Kan ogs beskrives som en sekvens af begivenheder.

Psykofysiologisk

Barnet er bevidst om, at fysiologiske handlinger og holdninger pvirker helbredet og sygdom. Sygdom beskrives i termer af indre fysiologiske processer med overvejelser om fysiologiske faktorer

Brns forstelse af rsags-virkningsforhold ifm. smerter (s. 52-54 i K) Piagets stadier Opfattesle af smerte

Pr -operationelle 2-7 r

Smerte er primrt et fysisk oplevelse. Brn tnker p den magiske forsvinding af smerte. Ikke i stand til at skelne i mellem rsag og effekt af smerte. Smerte forsts ofte som en afstraffelse for forkert opfrsel eller slemme tanker - specielt hvis barne t gjorde noget, det havde fet besked p ikke at gre, lige fr smerten startede. Brns egocentrisme betyder, at de holder en anden ansvarlig for deres smerte, og derfor har de tendens til at blive verbalt eller fysisk udad reagerende, nr de har smerter. B rn kan ofte rette vrede mod en sygeplejerske, som giver dem en injektion.

Konkret operationelle 7-11 r

Forholder fysisk sig til smerte. Er i stand til at lokalisere kropsdel. flget bevids thed om kroppen og indre organer betyder, at frygten for legemsbesk adigelser har en strk indflydelse p deres opfattelse af smertefulde oplevelser. De tnker p og frygter for skade p kroppen og dd.

Overgang: formel 10 -12 r

Har en opfattelse af smerte, som ikke er lige s sofistikeret som formelt operationelle brn. Deres opfattelse af smerte er ikke lige s bogstavelig, som kunne forventes af brn i det konkrete operationelle stadie. Brn i det overgangs formelle stadie er begyndt at forske konceptet af: "hvis ... s" udsagn

Formelt operationelle

12 r og op

Begynder at lse problemer. Har ikke altid den ndvendige coping mekanisme til at fremme en moden reaktion. Kan forestille sig de ubehagelige konsekvenser af smerte


39"

PSYKOSOMATIK, SOMATI SERING OG SMERTE (S. 641-682 + S. 69-93 I K)

- i sammenhng med Placebo og smerte (s. 641-682) Begrebet psykosomatisk sygdom

1) Gammel betegnelse for sygdomme med pviselige organisme forandringer, som man mente kunne skyldes specifikke psykiske konflikter eller personlighedstrk (bruges ikke lngere)

2) Betegnelse for sygdomme hvor psykologiske processer tnkes at spille en fremtrdende rolle (kan ses anvendt) Psykosomatiske og somatopsykiske forbindelser (Thomas Nielsen), (s. 69 i K):

- Psykosomatiske og somatopsykiske forbindelser mellem psyke/nervesystem og soma - Bde den ydre, adfrdsmssige forbindelse og den indre fysiologiske forbindelse betegnes psykosomatisk. - Se ogs note om Thomas Nielsens Model

Psyko-somatik:

1. Forldet betegnelse for somatiske sygdomme, som man mente have psykiske kausalitet. Specifikke psykiske konflikter (eller karaktertrk) gav specifikke sygdomme

2. Betegnelse for sygdomme hvor psykologiske processer tnkes at spille en fremtrdende rolle (f.eks. stressbetingede lidelser)

- Phykosomatisk: om objektivt konstaterbare somatiske sygdomme. - Somato-psykologi

Psykisk lidelse med somatisk kausalitet, f.eks. depression pga. somatisk lidelse - Det psyko-somatiske problem: hvordan psyken eller nervesystemet pvirker kroppens vrige organer

Psykosomatisk sygdom (s. 72 i K): - De psykiske processer (nr de samtidig ses som hjerneprocesser) kan pvirke e indre organer via det autonome

nervesystem og via hormonsystemet Psyko-fysiologiske mekanismer (s. 80-82 i K):

- Forbindelsesveje fra hjernen til kroppen (isr under flelsesmssige tilstande): Det autonome nervesystem: et system af nervefibre, der udspringer fra hjernestamme og rygmarv, som sender

nerveimpulser ud til en rkke indre organer Hormonsystemet: hypothalamus og hypofysen styrer overordnet hormonprocesserne i kroppen Flere signalstoffer (neuropeptider) dannet af nervecellerne i hjernen gr ind i blodbanen og kan derved pvirke

bde resten af hjernen og resten af kroppen. Psyko-fysiologisk reaktion: Ingen strukturelle ndringer. Ingen symbol / kommunikation vrdi Det psyko-fysiske problem: Forholdet mellem sjl og legeme

Somatisering (K s. 69-89)

Definition: Fysiske symptomer, der ikke kan forklare ved somatisk sygdom Andre termer: Subjektive helbredsklager (Eriksen og Ihlebk) og Medicinsk Uforklarede Symptomer (Marianne

Rosendal et al) De processer der m antages at ligge til grund for somatoforme symptomer. Ordet somatisering antyder, at det ikke

kunne dreje sig om ikke-syomatiske rsager. Symptomer ved anden (somatisk) sygdom, som ikke kan forklares ved denne lidelse Somatisering er bl.a. sgt forklaret som processer, hvor personer med srlig srbarhed bl.a. reagerer med get

opmrksomhed p kropssignaler, som herefter forstrkes Somatiseringstilstand: voksevrk, uforklarelig trthed, ondt i maven, muskel- og ledsmerter.

Somatoforme (s. 70 i K):

Symptomer: Fysiske symptomer, der ikke kan forklare ved somatisk sygdom Tilstande/forstyrrelser: Kroniske og svre somatoforme symptomer, som beskrevet i ECD-10. (Somatiske lidelser uden

medicinsk forklaring (objektive fund), som antages at have en ubevidst psykisk kausalitet.) o Somatiseringsforstyrrelse: Funktionelle lidelser eller indbildt sygdom, tidligere kaldt hysteri, neuroser m.m. o Somatoforme smertetilstande: Kronisk smertetilstande uden pviselig medicinsk forklaring (f.eks. fibromyalgi,

kronisk trthedssyndrom) o MUS: Medicinsk Uforklarlige Symptomer. Subjektive helbredsklager, der er medicinsk uafklarede eller

Noter til nøgleord - effimedicin.mono.net arousal, kvælningsfornemmelser, svimmelhed etc. o...

Documents

Transcript of Noter til nøgleord - effimedicin.mono.net arousal, kvælningsfornemmelser, svimmelhed etc. o...