MOMENTUMRektorerne scorer over 1.000.000.000 mens de skærer ned

Fremtidens butiksassistenter betaler for elitegymnasie

Europas største universitet:

Brugerbetaling - no grazie!

[ ]#1 - Marts 2012

www.bladetmomentum.dk

Udgiver

[MOMENTUM] er et uafhængigt blad som udgives af Foreningen til skabelse af Elev- og Studenterbevægelsens blad, der blandt sine medlem tæller Danske Gymnasieelevers Sammenslutning (DGS) og studenterrådene ved en række danske universiteter.

Ansvarshavende Redaktør

Rasmus Kerrn

Redaktion

Svend Dyrholm

Skribenter

Amalie Gye LarsenKasper Fuhr ChristensenMartin Vitved SchäferMathias Koch StrædeMikkel ZeuthenNanna Kathrine Dahler-Larsen

Foto & Illustrationer

Claus RaastedDF pressefotosMathias Koch StrædeNiels Brock Copenhagen Business CollegePaul-Émile Auger

Layout

Claus Raasted

Coverfoto

Københavns Universitets rektor, Ralf Hemmingsen, holder tale for de nye studerende (Fotograf: Philip Davali)

Oplag

3.000 stk.

Kontakt

[MOMENTUM]StudenterhusetKøbmagergade 521150 København KmomentumDK@gmail.com

DM i godt håndværkTre dage med håndværk og passionerede unge mennesker sluttede lørdag den 28 januar. DM i Skills - Danmarksmesterskabet for erhvervsuddannelser – holdt præmieoverrækkelse og kårede 30 danmarksmestre fra i alt 27 fag.

Lone Folmer Berthelsen, erhvervs-uddannelseschef fra Dansk Industri, var både glad og stolt over at være blandt talerne ved åbningsceremonien.

“Vi skal i fremtiden have uddannet endnu flere dygtige faglærte - flere af jeres slags - og derfor er det også så vigtigt, at vi fejrer jer alle her i dag. I har vist, og vil vise de kommende dage, at det kan betale sig at gøre sig umage. Rigtig meget held og lykke til jer alle.”

Lånelysten er stærkt stigende blandt studerende på især ungdomsuddannelserne, viser nye tal. Elever og studerende låner penge som aldrig før, og den samlede studiegæld er nu oppe på 25,2 milliarder kroner. Det er især elever på ungdomsuddannelserne, der i stigende grad låner til bolig og forbrug.

“Unge har selvfølgelig sværere ved at få fritidsjob nu, end de havde tidligere, men det ændrer ikke ved, at en stor gæld fra ungdomsuddannelserne er en dårlig start på voksenlivet,” siger Morten Østergaard til Berlingske.

Klagetid!I denne tid modtager 3.g’ere landet over, karakterer for deres SRP. Hvis du føler dig uretfærdigt behandlet, har du, fra du modtager din karakter, 2 uger til at sende en klage til din rektor. Det er helt essentielt, at du meget tydeligt fremstiller, hvorfor du klager.

Der er nemlig sådan, at din rektor kan afvise din klage, og hvis han/hun først har gjort det, har du ingen mulighed for at anke! Hvis der er noget, du er i tvivl om, er du meget velkommen til at kontakte DGS på: klagesag@dgsnet.dk

100 dage med en ny regeringI valgkampen opfordrede Elev- og Studenterbevægelsen de politiske partier til at underskrive en uddannelseskontrakt med løfter om konkrete forbedringer i uddannelsessystemet.

Efter 100 dage ved magten er det tid at gøre status, derfor mødtes elever og studerende igen med politikerne til uddannelsestopmøde på Københavns Universitet i januar.

Tre spørgsmål fik hovedrollen i debatten: Får vi en undervisningsmiljølov der svarer til arbejds-miljøloven? Bliver brugerbetalingen på suppleringskurser afskaffet permanent, både på ungdoms-uddannelser og videregående uddannelser? Og bliver uddannelsernes kvalitet igen forringet med nedskæringer ved næste finanslov, eller er vi i det mindste sikret status quo?

Politikerne kom fra Venstre, Enhedslisten, Socialdemokratiet, Liberal Alliance, SF og Radikale Venstre, og trods politikersprog og krise-retorik var der bred tilslutning til løfterne fra uddannelseskontrakten.

Venstres repræsentant, Peter Juel Jensen, forsøgte at undsige partiets underskrifter, men han bakkede fortsat op om en undervisningsmiljølov

Kort nytFRA DEN (U)VIRKELIGE VERDEN

[ ]Gymnasieeleverne har gæld som aldrig før

TrE PUNKTEr I UDDANNELSESKONTrAKTEN:

HVILKE PArTIEr SKrEV UNDEr På HVAD?

Stop underfinansieringen af uddannelserne X X

Afskaf brugerbetaling på suppleringskurser X X X X

Lovsikret undervisningsmiljø X X X X X X

Indholdsfortegnelse 1 Forside

2 Leder

3 Kort Nyt

4 En milliard i overskud

5 Overskud under kritik

5 DF: Sådan er det!

6 Niels Brock og den fede HG-deal

7 Privatskolernes ansvar overfor de svage

8 Skjoldhøjkollegiet: En international ghetto

9 Nej til brugerbetaling på italiensk storuniversitet

1 0 En dansk studerende strejker i Montreal

1 1 Ny bog vil bygge bro mellem teori og praksis

1 2 Næste nummer

350.000kan ikke tage fejl!Danmark er et uddannelsesland. Det ved alle. I netop dette øjeblik er der omkring 350.000 på de danske uddannelsesinstitutioner. Fremtidens slagtere, journalister og marinebiologer. Vi er stolte af, at vi er et veluddannet folkefærd - og med god grund.

Vi er også stolte af, at vi er land, hvor alle kan blive hørt. Faglige organisationer, frivillige foreninger og studenterbevægelser er alt sammen noget, vi tager som en selvfølge her i vores lille Danmark.

Derfor var det lidt af et under, at de 350.000 ikke havde et blad, som var skrevet af dem, til dem og for dem. Jeg mener – selvom vi er forskellige på mange punkter, er der endnu flere, hvor vi er ens. Og når vi står sammen, er vi stærkere end noget andet her i landet.

Det er derfor, vi har lavet [MOMENTUM]. Fordi det kan ikke passe, at der findes nationale magasiner til lystfiskere, drengerøve og skakspillere, men ikke til alle os, der er under uddannelse.

Det er derfor med både stolthed og ydmyghed, at vi løfter sløret for [Momentum].

Vi bilder os på ingen måde ind, at vi taler for alle 350.000. Vores håb er blot, at vi kan medvirke til at skabe et fælles fodslag og et fælles udgangspunkt for nogle af de diskussioner, der foregår landet over. Det er derfor vi laver [Momentum]. Så det bliver nemmere at snakke sammen.

I sidste ende er det kun sådan vi kan blive klogere. Vi tror nemlig på jer. Og på os. 350.000 kan trods alt ikke tage fejl!

- Rasmus Kerrn, en af de 350.000

3[MOMENTUM]2 [MOMENTUM]

Der er intet nyt i at der bliver skåret på uddannelse i Danmark. Men det vil måske overraske mange, at det er rektorerne, der skærer dybest. Tal fra 2010 viser, at ungdomsuddannelserne og universitetsuddannelserne tilsammen lavede et overskud på 1.187.010.271 kr.

I stedet for at bruge pengene på mere undervisning eller mindre klassestørrelser, gemmer rektorerne pengene på kistebunden, og kaldet det egenkapital i regnskabet. I 2010 var der samlet set over 11 milliarder i sparegrisen.

“Sparer op for at undgå fyringer”

Torben Holm, der er formand for Danske Studerendes Fællesråd, nikker genkendende til tendensen:

”Vi tror ikke på, at rektorerne har sparet op, fordi de er dårlige mennesker, men derimod fordi, de har haft et så ustabilt økonomisk grundlag, at de har set sig nødsaget til at ligge til side til en regnvejrsdag.”

Københavns Universitets direktør, Jørgen Honoré, udtaler til ForskerForum: “Her skal økonomien hænge sammen med en egenkapital, som der kan tæres på som ’buffer’ i vanskelige år – hvor man godt kan budgettere med mindre underskud for at undgå fyringer og dermed holde kontinuiteten i forskningsbemandingen. Forskning er en langsigtet aktivitet og stabilitet i bemandingen er helt afgørende”

Kæmpeoverskud i fyringsår på Københavns Universitet

Der må alligevel være gået noget galt på Københavns Universitet. I 2010 var overskuddet på 165 millioner. Samtidigt blokerede 150 geografi- og geologistuderende indgangen på Geocenter på Købehavn Universitet, så andre studerende, forskere og undervisere ikke kunne komme indenfor.

De var stærkt utilfredse med, at universitetets ledelse har valgt at fyre 40 pct. af de ansatte på instituttet.

De blev udsat for, at hele grene af uddannelsen lukkede ned, blandt andet dele som er tæt forbundet til forskningen i klimaforandringer.

Dette års regnskab for 2011 viser et overskud, der denne gang er 200 mio. større end det, som bestyrelsesflertallet budgetterede med for et år siden. Man fik dermed alene på Københavns Universitet et overskud på 275 mio. i stedet for de budgetterede 58 mio. Regnskabet peger på, at det var overdrevet og unødvendigt, da KUs ledelse igen i foråret 2011 fyrede op mod 100 medarbejdere på det biovidenskabelige fakultet og 35 på humaniora.

“Gymnasieskolerne havde i 2010 et samlet overskud på 281 millioner kroner, nogen steder helt op til 10% af omsætningen. Hvad er din holdning til det?”

Skolerne har jo, på grund af selvejet og taxametersystemet, muligheden for at spare penge op. Det er den frihed, vi har givet til skolerne. En af de allervigtigste forudsætninger for at have ansvaret for sin egen økonomi, er at man polstrer skolen til nye investeringer og store uforudsete udgifter. Handelsskolerne har siden 1991 investeret i store nye bygninger, hvilket kun har gavnet dem, så mon ikke også det vil gavne gymnasierne.

“Gymnasierne har i skrivende stund en egenkapital på minimum 561 millioner. Hvad mener du om at uddannelsesinstitutionerne lader over en halv milliard stå på bankbogen?”

Det er godt, at de har styr på økonomien. Den slags hører jo med når man har den frihed som skolerne har fået. Og pengene kommer jo til at gå til undervisning i en eller anden form. Det er skolebestyrelserne der i sidste ende skal beslutte hvordan. Skolerne skal selvfølgelig ikke være en pengemaskine, men det er jo ikke et særlig stort beløb.

“Der er nogen, der mener, at pengene ikke skal spares op, men i stedet ”ud og arbejde”, altså bruges på undervisning, men det mener du ikke er et reelt argument?”

Nej. Så længe skolerne ikke bliver til banker, så synes jeg det er helt fint. Og det har jo ikke gået ud over uddannelseskvaliteten.

“Det er jo skatteydernes penge, som i finansloven bliver afsat specifikt til uddannelse, der i stedet bliver sparet op. Er det forkert?”

Nej, fordi skolerne bruger penge på det som de mener er nødvendigt, hvad end det er en ekstra lektiecafé, renovering eller opsparing. Og sådan er det.

Uddannelsesregnskab Ungdomsudd. Universiteterne Ialt Årselever 230.915 116.310 347.225

Årets resultat 714.961.271 472.049.000 1.187.010.271

Resultat pr. årselev 3.096 4.059 3.418

Egenkapital 7.238.522.491 4.290.169.000 11.528.691.491

Hvis du sidder i bestyrelsen på din uddannelsesinstitution, og har eksempler på rektorer der bruge skolens penge andet end uddannelse, så skriv til redaktionen. Vi er der for dig.

momentumdk@gmail.com

Rektorerne scorer over 1.000.000.000 kr. i overskudI 2010 indkaldte elev- og studenterbevægelsen til store demonstrationer mod massive nedskæringer på uddannelse. Nu viser beregninger, at rektorerne oveni regeringens besparelse scorer over 1 milliard i overskud.

Af Svend Dyrholm

Fordelt på uddannelser VUC EUD GYM/HF UNI Ialt Årselever 24.324 123.566 83.025 116.310 347.225

Årets resultat 236.833.759 196.343.987 281.783.525 472.049.000 1.187.010.271

Resultat pr. årselev 9.736 1.588 3.393 4.058 3.418

Egenkapital 449.335.709 6.227.583.932 561.602.850 4.290.169.000 11.528.691.491

DF: “Så længe de ikke er banker”Dansk Folkepartis uddannelsesordfører Alex Ahrendtsen serikke et problem i milliardoverskuddet.

Af Martin Schäfer

I 2010 indkaldte elev- og studenterbevægelsen til demonstrationer landet over. Årsagen var, at der på finanslovforslaget for år 2011 var lagt op til massive besparelser på uddannelsesområdet.

Der var blandt andet lagt op til at spare 897,5 millioner kroner på universitetsområdet. I 2011 indkaldte elev- og studenterbevægelsen til et stort fakkeloptog i København. Denne gang var der tale om 600 millioner kroner.

Det var nedskæringer, der klart var til at tage og føle på, men når det nu viser sig, at rektorer på landets gymnasier og bestyrelserne på landets universiteter over årerne har samlet sig store overskud, kunne man undre sig over, at elev- og studenterbevægelsen ikke har valgt at bruge noget af deres kasteskyts til at ramme rektorerne?

Torben Holm, formand for Danske Studerendes Fællesråd:

“Problemet er bare at uddannelserne får penge pr studerende pr år. Hvis der et år kommer en lille nedgang i optaget, så mister uddannelserne mange penge og må ud i fyringsrundet. I DSF håber vi at Christiansborg vil indføre en statsskudsbonus, så uddannelsesinstitutionerne ikke behøver spare så meget op”

“Lidt tamt at de sparer op i stedet for at få pengene til at arbejde. Pengene skal ikke stå på en konto og trække renter. De skal bruges på uddannelse.”

“Derfor skal vores studenterråd, være endnu bedre til at holde øje med bundlinjerne i budgettet, og hver gang tænke: Hvor meget uddannelse og studiemiljø kan vi egentlig få i stedet for det overskuddet.”

ESB: Hold øje med bundlinjerneElev- og studentbevægelsen er ikke tilfreds med, at massive nedskæringer og milliardoveskud går hånd i hånd

Af Amalie Gye Larsen

5[MOMENTUM]4 [MOMENTUM]

”Min skole tager i forvejen et stort socialt ansvar. Jeg synes dog stadig, at privatskoler skal have lov til at afvise elever, da det er det eneste privilegium privatskoler har i forhold til folkeskoler,” siger Andreas, der er elevrådsformand på Amager privatskole, da han bliver spurgt om det forslag Anne Vang , social- og børneborgmester i København for Socialdemokratiet, præsenterede i starten af januar.

Forslaget går ud på, at privatskoler, der ikke optager en hvis andel elever med faglige og sociale udfordringer, bliver trukket i deres kommunale tilskud.

”Jeg synes vi skal overføre et godt princip, vi har fra folkeskolen. Den velstillede skole på Østerbro skal ikke have det samme tilskud som den belastede på Østerbro. På folkeomskoleområdet omfordeler vi årligt 2 milliarder kroner, og det alene i København, og jeg ser ingen grund til, at vi ikke skulle gøre det samme i forhold til privatskolerne, ” siger Anne Vang.

Anne Vang ser dog et problem i, at så mange i København har valgt en privatskole frem for en folkeskole. ”Jeg ser folkeskolen som folkets skole. Det er stedet, hvor børn møder hinanden på kryds og tværs. De stærke er med til at trække de svage elever op, samtidig med, at de selv får meget ud af det.”

Ifølge Anne Vang handler der ikke kun om at skabe en rummelig folkeskole. ”Jeg tror på, at hvis vi skal have et samfund, hvor man har respekt for hinanden, og hjælper dem, der har behov for det, kræver det, at vi kender hinanden. Det nytter ikke noget, at der findes velstillede skoler, hvor børn vokser op uden at kende til dem, der har mindre og omvendt.”

Tidligere er forslaget blevet kritiseret for at have den siddeeffekt, at privatskolerne vil blive endnu dyrere at gå på. Dette ser Anne Vang dog ikke som noget problem. ”Jeg erkender, at det vil være en siddeeffekt – vi vil få middelklassen tilbage til folkeskolen. Men det er jeg glad for.”

“Jeg synes at det er folkeskolen, der skal være for alle. Der er i øvrigt mange privatskoler, der opererer med fripladser, så jeg tror ikke, det vil betyde, at de dårligt stillede ikke længere vil være, at finde på privatskolerne, men blot at vi vil få middelklassen tilbage i folkeskolen.”

Andre steder i Københavns borger-repræsentation er holdningen anderledes.

”Jeg synes, privatskoler løser en utrolig stor opgave. De agerer som et alternativ til den folkeskole, som mange slet og ret finder for ringe” siger Flemming Steen Munch, der er gruppeformand for Venstre.

”Jeg synes i det hele taget, der er klassisk Socialdemokratisk. Anne Vang vil forringe det for alle, for at undgå, at det er godt for nogle. Jeg synes i stedet hun bør stille sig selv spørgsmålet: Hvad kan jeg gøre for at gøre folkeskolen attråværdig for alle?,” siger han.

Privatskoler skal tage socialt ansvarNyt forslag fra Københavns social- og børneborgmester vil betyde, at privatskoler bliver trukket ikommunalt tilskud hvis de ikke optager nok “belastede” elever

Af Amalie Gye Larsen

Det er en god forretning for Niels Brock at drive HG uddannelserne. Fremtidens butiksassistenter er én af skolens største indtægtskilder med en omsætning på godt 62 mio. og et overskud på 17.719 kr for hvert HG elev. Overskuddet går til at betale for administration og for skolens dyre lokaler ved Kultorvet i Københavns hjerte. Men til sam-menligning giver elitegymnasiets elever kun et overskud på 2.238 kr.

HGernes overskud går altså til at betale administration og bygninger for det landskendte elitegymnasium. Formanden for Landssam-menslutningen af Handelsskoleelever, Sara Tatiana Schwartz Thom-sen, undrer sig over tallene.

“Det er dybt problematisk, at det forholder sig sådan. I LH arbejder vi netop med, at HG-uddannelserne skal prioriteres langt højere. At Niels Brock ikke bruger deres penge på at skabe de bedst mulige ud-dannelser for HG-eleverne, er et stort problem. De penge kunne gå til bedre undervisningsmaterialer, ekstra fag eller en ekstra indsats i forhold til praktikpladser.”

HG uddannelserne mangler generelt penge

Selvom hun ikke kender detaljerne på lige netop Niels Brock, virker det ifølge hende underligt, da HG uddannelserne generelt mangler penge.

”Helt generelt mangler HG uddannelserne penge. De får, sammenlig-net med andre erhvervsuddannelser, meget færre penge per elev til at lave gode uddannelser for. Skolerne skal selv kunne råde over deres midler, men eleverne har ret til, at pengene, de giver skolerne, også giver dem bedre uddannelser””

Fremtidens butiksassistenterbetaler for elitegymnasiumHandelsskolens Grunduddannelse (HG) er en af de korteste uddannelser, man kan læse i Danmark. Eleverne på HG kan se frem til jobs som kontorassistent eller butiksassistent, men alligevel laver Niels Brock Copenhagen Business College hver eneste år et overskud på 17.719 kr. for hvert HG elev.

Af Svend Dyrholm

Alternativ “ryste sammen” aktivitet?

7[MOMENTUM]6 [MOMENTUM]www. .dk

Har du lyst til at være [MOMENTUM] fotograf?

momentumdk@gmail .com

[MOMENTUM]

Internationale studerende får ikke danske vennerEn ny undersøgelse fra styrelsen for internationale uddannelser viser, at kun 55% af internationale studerende får danske venner under deres studieophold. Det er konsekvensen af forældede og for dårlige kollegier, siger Troels Bo Knudsen, formand for Danske Studerende og elevers Kollegieråd.

Af Svend Dyrholm

Hvis man står på 3A’eren i Aarhus, og kører helt til endestationen, kommer man til Skjoldhøjkollegiet.

Det er ikke bare det største kollegie i byen, men også et af de mest multikulturelle, da er her de fleste udvek-slings-stude-rende bor.

Der er næsten ingen fælles kultur

Undersøgelsen, fra styrelsen for internaionale uddannelse, viser at

det kun er 55% af de internationale studerende får danske venner

under deres studieophold. Det er 27% ringere end

det internationale gennemsnit.

Og det er faktisk ikke så underligt,

at det er sådan.

Niels Jensen, tidligere beboer på Skjoldhøjkollegiet, nikker genkendende til tallene.

“Der er næsten ingen fælles kultur. Vi bor sammen, men har meget lidt med hinanden at gøre; vi fester hver for sig, vi studerer hver for sig og vi har venskaber hvor for sig”

Undersøgelsen viser også at 86% holder fast i venner fra deres hjemland, og 92% har andre internationale studerende som venner. De internationale studerende er altså venner med andre fra deres egen kultur, eller andre der minder om den.

“Kollegiet er delt op i fire forskellige grupper: de almindelige danske studerende, syd-europæerne, øst-europæerne og de gamle evigheds-studerende.

Grupperne er i sig selv små samfund, der bor ved siden af og ovenpå hinanden, men som har meget lidt med de andre at gøre,” siger Niels Jensen.

Det er nemmest at blive venner med landsmænd

Det er ofte de store og let forfaldne kollegier, der samler de internationale

studerende, vurderer Mads Engholm fra Ungdommens Analyseenhed, der

har lavet flere undersøgelser om ungdoms-boligområdet.

“Netværk er meget afgørende for, hvordan man finder

bolig. For internationale studerende, som ikke

kender det danske boligmarked, er de

store kollegier r i m e l i g t

nemme at k o m m e

ind på.“

Et netværk af landsmænd kan hjælpe dem med at finde et værelse og nye venner. Samtidig koster kollgieværelserne ikke så meget som lejligheder på det private boligmarked.”

Skjoldhøj har lav status

Troels Bo Knudsen, formand for Danske Studerende og elevers Kollegieråd kender godt problemet med Skjoldhøjkollegiet.

“Problemet er, at kollgier som Skjoldhøj er blevet lavstatus. Det ligger langt uden for byen, det er et traditionelt gangkollegie med 12 mandskøkkener og fællesbad. Sidst men ikke mindst, så trænger det desperat til en omfattende renovation, eller måske endnu bedre at blive revet helt ned.”

Hvis Skjoldhøjkollegiet skal renoveres eller bygges helt nyt, vil det koste flere hundrede millioner, men det vil trække flere danske studerende til, vurderer Troels Bo Knudsen.

“Hvis kollegier er i godt og solid stand, og det ikke koster det hvide ud af øjnene, så vil de studerende gerne bo på kollegie.”

JyLLANDS STørSTE KOLLEgIUM

Skjoldhøjkollegiet er en lille landsby i sig selv med 847 lejemål med plads til over tusinde beboere. Som enhver anden lille landsby har vi vores egen Lokal Brugs, vores eget “forsamlingshus” a.k.a TV-Stuen, vores egen Bar med plads til op imod 300 gæster, vores eget fodboldhold med dertilhørende klubhus, vores eget motionscenter, vores eget poolbord, vores eget øvelokale til musikere, vores egen “avis” a.k.a. kollegiebladet Skjoldhøgen samt vores eget klublokale til børnefamilier. Alt sammen tilsat seks vaskerier, så vi kan få rent tøj på kroppen. Derudover har vi også store græsarealer og en masse natur omkring os.

- fra Skjoldhøjs egen hjemmeside

Europas største universitet:Brugerbetaling? No grazie!Berlusconis store uddannelsesreform har ikkehaft de konsekvenser for Roms store universitet, som mange studerende havde frygtet

Af Mathias Koch Stræde og Kasper Fuhr Christensen

”Vi har ikke skruet op for brugerbetalingen. Og uanset hvad der sker, gør vi det ikke,” siger Federico Masini, vicepræsident på La Sapienza Roma, der med sine over 150.000 studerende er det største universitet i Europa. “Derfor er brugerbetalingen den samme, som den var for 10 år siden.”

For et år siden drev frygten for, at Masini og hans kolleger skulle kradse mere ind hos de studerende ellers flere hundrede vrede unge op i Det Skæve Tårn i Pisa. Den verdenskendte turistattraktion var besat. Turister, som denne dag havde håbet på at beskue Toscana fra tårnets top, måtte nøjes med at betragte de bannere og slogans, som de studerende havde hængt op. I Rom ramte de unges vrede Colloseum, mens det i resten af landet mest gik ud over gader og stræder.

Berlusconis første gang

Aktivisternes vrede var vendt mod Berlusconi-regeringen, der kort inden havde vedtaget Gelmini-reformen - en historisk stor reform af de italienske uddannelser.

“Berlusconis mål med reformen var færre, men bedre studerende på universiteterne. Kvalitet frem for kvantitet, lød sloganet,” siger Federico Masini. Han fremhæver, at de protesterende søgte at undgå højere brugerbetaling og mindre bevillinger til universiteterne.

At Gelmini-reformen har fundet vej til historiebøgerne, er der flere grunde til. Men ikke alle er lige flatterende. En af dem er, fortæller Masini, at det - trods flere forsøg - var første og eneste gang, at Berlusconi kom i mål med at lave reformer på uddannelsesområdet.

En kendsgerning, der glæder den veltalende vicepræsident: “Jeg er glad for, at Berlusconis skiftende undervisningsministre snublede i de andre forsøg, så vi ikke fik ødelagt mere af vores uddannelsessystem.”

Portneren betaler ikke

Et år efter reformen blev besluttet, kan Massini gøre status: La Sapienza blev ikke ramt af de ting, som de studerende frygtede, forklarer han. Lidt stolt.

“Vi vil ikke have mere brugerbetaling. Hvis vi får det, smider vi nemlig en stor del af vores studerende ud. Det ville forandre Rom og Italien - og det ville især gå ud over de svageste,” siger Masini.

Prissedlen på en uddannelse på La Sapienza lyder i gennemsnit på 700 euro. Men her er det ikke ligegyldigt, hvem køberen er. For eksempel trækker Masini selv 2000 euro på kortet, når han betaler for sin datters uddannelse. Portneren, der åbner døren, når Masini kommer hjem fra arbejde, behøver til gengæld ikke finde kortet eller pungen frem. Hans søn slipper gratis. Prisen afhænger nemlig af forældrenes indkomst - og på La Sapienza er omtrent hver femte studerende kommet gratis ind.

Lighed er et mål

Bag marmorbordet på det skinnende kontor peger Masini på, at universitets ansvar rækker ud over campus-området.

“Lighed er et mål. Det er vigtigt, at vi ikke udelukker nogen fra at få en uddannelse, bare fordi deres forældre ikke har pungen fyldt med euro. Vi løfter et stort socialt ansvar.”

9[MOMENTUM]8

Når I læser dette blad, vil folketinget have besluttet af nedlægge håndarbejdslærerskolen i Nordjylland. Der er simpelthen ikke brug for uddannede håndarbejdslærer i folkeskolen længere.

Det er, fordi håndarbejde og sløjd er nedlagt som selvstændige fag og afløst af faget “materielt design”, som smager meget mere af akademisk æstetik og designprocesser, end af traditionelt håndværk.

Hvorfor er undervisningen i folkeskolen blevet mere akademisk, samtidigt med at politikerne taler om, at så mange som muligt skal færdiggøre deres uddannelse? Det er de spørgsmål, Lars Olsen forsøger at besvare i hans nye bog “Uddannelse for de mange”.

Lars Olsens grundlæggende pointe er, at uddannelsessystemet i de sidste 10-15 år er baseret på en illusion af et “videnssamfund”, hvor vi kan flytte stort set hele produktionen til Kina, mens vi i Danmark skal udvikle spændende nye ideer på et kontor.

Men virkeligheden virker ikke til at blive sådan. Nye ideer opstår i tæt forbindelse med praksis. Derfor er der ikke fremtid i at Danmark kun uddanner i teoretisk viden, som ikke bidrager til praktisk viden om. Mere praksis i skolerne er også afgørende for skolen skal tilpasses til alle typer elever, og til at motivere de studerende til at tage erhvervsuddannelser.

Men det er, ifølge Lars Olsen, ikke kun elever, der tager erhvervsuddannelser, som har brug for mere praksisorientering. Studerende, der tager akademiske uddannelser, vil også kunne drage fordel af en mere praksis-undervisning på samme måde som elever, der tager erhvervsuddannelser nødt til at lære sprog og matematik.

Det mest interessante ved bogen er, at den ikke bliver ved de abstrakte pointer. Den er flydt med eksempler på, hvordan folkeskolerne, allerede i dag, gør mange af de ting, som Lars Olsen efterspørger.Arden Skole i Nordjylland, har f.eks. i samarbejde med professionsuddannelse i regionen, lavet et projekt, hvor eleverne arbejder med forskellige erhverv, der er forbundet – blandt andet bygger.

Eleverne fik ikke en opskrift på, hvordan man kan gennemføre projektet, så det krævede en intuition fra elevernes side for at forstå, hvad der bør gøres, og hvad der var forventet. Fokus skiftede altså til konkret faglighed i stedet for videnpræsentation og abstrakt tænkning om emnet.

Hvis man følger den uddannelsespolitiske debat, så er der ikke mange, helt nye pointer i Lars Olsens nye bog. Men det er spændende at få sat kød på ideerne, og se beskrivelser af konkrete projekter, som gør noget ved de problemer, han påpeger.

Hvorfor kan vi ikke bryde den sociale arv? Hvordan kan teori og praksis mødes bedre i skolen? Lars Olsen forsøger, gennem konkrete eksempler, at besvare de spørgsmål i hans nye bog “Uddannelse for de mange”.

Af Svend Dyrholm

En bog om uddannelse der tør være konkret

TitelUddannelse er for de mange

ForfatterLars Olsen

Udgivet13. sept. 2011

Pris149 kr.

Længde181 sider

SprogDansk

11[MOMENTUM]10

14. februar ophørte alle undervisnings-aktiviteter for 20.000 studerende i Montreal, Canada. Ikke fordi alle lærerne blev syge samtidig, men fordi studenterbevægelsen har besluttet at indlede en strejke mod regeringens forslag om at forhøje brugerbetalingen. Ikke en én-dags strejke, som vi kender dem fra Danmark. Men en ”unlimited strike”, som først stopper, når regeringen har taget deres forslag af bordet.

For mig startede det, da jeg intetanende mødte op til undervisning på mit universitet i Montreal i slutningen af januar. De ca. 100 fremmødte studerende forvandlede timen til en debat om, hvordan man kan bremse regeringens forslag om at hæve brugerbetaling på universiteterne. Under debatten blev læreren henvist til tilskuerrækkerne.

Dagen efter mødte 1.100 studerende fra humaniora op til et stormøde (over 25 % af de studerende) og besluttede at udløse en ubegrænset strejke, såfremt seks andre studenterorganisationer på tre forskellige uni’er slutter sig til strejken. Det har de nu gjort og mange flere studerende forventes i skrivende stund at gå med i strejken.

Min første tanke var ”fuck, hvad fanden gør jeg, hvis eksamenerne bliver aflyst, og jeg ikke kan gå til eksamen? Så har jeg spildt et halvt år.” Men omvendt lød det også helt åndssvagt at øge brugerbetalingen, som i forvejen er høj.

Det er en stor beslutning at indlede en strejke uden fastsat sluttidspunkt, fordi alle risikerer at misse et semester. Særligt for mine medstuderende, som ud over tabt tid også har en masse penge på højtkant, da de (eller deres forældre) allerede har betalt for semestret.Når det helt brede flertal alligevel støtter strejken, er det fordi man ikke ser anden udvej. Siden regeringens forslag blev fremsat for snart et år siden, har den hastigt voksende studenterbevægelse forsøgt en lang række aktiviteter for at få politikerne til at skifte holdning. Men indtil nu har protesterne været for døve ører, og politikerne har ikke så meget som inviteret på kaffe. De studerende har fået nok.

Drømmen er gratis uddannelse. Og når jeg fortæller om skandinaviske forhold, får folk julelys i øjnene. Men udviklingen går den forkerte vej, og drømmen om lige adgang til uddannelse uanset størrelsen på forældrenes bil, ligner mere og mere et fatamorgana. Men der er forandring i luften. Uni syder af aktiviteter, og i mine snart 10 år som aktiv i elev- og studenterbevægelsen i Danmark, har jeg aldrig oplevet så mange engagerede studerende.

Udsigten til en årlig brugerbetaling på mere end 27.000 kr. i Montreal, kan få vores kamp for gratis uddannelse og SU til at ligne en luksuskamp. Men kradser man lidt i overfladen, viser bevægelsen i Canada en global tendens, som vi kan lære af.

Politikere søger ofte de letteste og kortsigtede løsninger. Derfor er det fristende at indføre eller forhøje brugerbetaling, som kan give et hurtigt fix til de pressede finanser.

Men denne lektie viser også, hvor vigtigt det er, at vi elever og studerende organiserer os og siger fra, når politikerne er på forkert vej. En strejke er besværlig og passer aldrig ind i vores pressede skema, men det kan være sidste udvej. For mit eget vedkommende betyder det, at min udveksling tager en lidt uventet drejning. Men der er vel ikke andet for mig at gøre end at hjælpe til, at strejken bliver så stærk, at politikerne dropper deres planer før semestret slutter. Så kan alle gennemføre eksamenerne og samtidig tage ansvar for fremtidens uddannelse.

En dansk studerendes udvekslingsophold i Montreal blev til en strejke mod brugerbetaling

Af Mikkel Zeuthen

Montreal: Udveksling der blev til en strejke

4.700$Regeringen i Quebec har foreslået at hæve brugerbetalingen på universiteterne med 325 dollars om året (1.885 kr). Stigningen kommer oven i en stigning på 30 % fra 2006-2010. Går forslaget igennem, vil det koste 4.700 dollars om året (27.260 kr.) at studere i Montreal.

17.03.2011: Regeringen foreslår en yderligere forhøjelse på 325 dollars om året.

24.03.2011: Finansministeriet besættes i protest mod forhøjelsen.

31.03.2011: 6.000 studerende i Montreal demonstrerer mod forhøjelsen og 60.000 studerende strejker.

10.11.2011: 200.000 studerende strejker og 30.000 demonstrerer i Montreal.

14.02.2012: 20.000 studerende begynder en ubegrænset strejke, som først afsluttes når forslaget tages af bordet. Mange flere studerende forventes at slutte sig til strejken de kommende uger.

Okt. 2011: En række regionale demonstrationer på tværs af Quebec finder sted.

08.12.2010: 30.000 indsamlede underskrifter mod forhøjet brugerbetaling afleveres til ministeren.

[MOMENTUM]

En lærer med to klasser på en gang!Se hvordan Journalisthøjskolen gør

MOMENTUMPolitikerne siger

vi skal skynde os

[MOMENTUM] laver sit eget

faktatjek på politikernes tal

Uddannet og arbejdsløs?Interview omkring et problem der berører os alle

[ ]#2 rammer gaden april 2012

I næste nummer af