Blitz marts 2012
-
Upload
bilbranchen -
Category
Automotive
-
view
278 -
download
0
description
Transcript of Blitz marts 2012
BILBRANCHEN MARTS 2012
Indhold
Det hurtige brancheoverblik ........................................................................... 2
Udviklingen i prisindekset ......................................................................... 2
Omsætningsstigning for bilhandlen ........................................................... 2
Forbrugerne ser lysere på økonomien ........................................................ 3
Bilhandlen ...................................................................................................... 4
Vurderinger og forventninger .................................................................... 4
Rekordår for nybilsalget ............................................................................. 5
Husholdningernes bilkøb ........................................................................... 6
Erhvervssalg og leasing.............................................................................. 6
Brugtvognssalget af personbiler ................................................................. 7
Varebilsalget .............................................................................................. 9
Lastbilsalget ............................................................................................. 10
Eftermarkedet ............................................................................................... 10
Vurderinger og forventninger .................................................................. 10
Forbrugerne om værkstedsvalget ............................................................. 11
Kørselsafstanden til værkstedet ................................................................ 12
Bilsalget internationalt ................................................................................. 14
2
BILBRANCHEN MARTS 2012
Det hurtige
brancheoverblik
Udviklingen i prisindekset
Personbilpriserne følger fortsat ikke de
øvrige markeder, men er dog stabile
Som i sidste udgave af Blitz har prisindekset for
personbiler ligget stabilt lige omkring de 117. I
januar lå indekset således på 117,3, men det steg
dog i februar til 118. Det giver et samlet
indeksfald siden februar 2011 på 0,6 pct.
Det samlede nettoprisindeks har ligget stabilt
omkring de 128 siden april 2011. I februar steg
det dog til 129,9, en indeksstigning på 2,4 pct.
siden februar 2011 (126,9). Igen følger
personbilerne altså ikke den generelle
prisudvikling.
Nettoprisindeks Indeks 2000 = 100
Kilde: Danmarks Statistik
Indekset for reservedele og tilbehør er samlet
steget med 2,1 pct. fra februar 2011 til februar i
år. Indekset har været svagt stigende siden april
2011, men ligger dog meget stabilt omkring de
123/124.
Prisindekset på service og reparation har haft en
udvikling med stigende priser over meget lang tid.
Dette er fortsat tendensen med et indeks på 152,5 i
februar, svarende til en stigning på 1,5 pct. i
indekset fra februar 2011 til februar 2012.
Omsætningsstigning for
bilhandlen
Fornuftig omsætningsudvikling over hele
linjen sidst på året i 2011
Indekset for omsætningen i detailhandlen med
biler faldt en smule fra november til december
2011 (fra 93,4 til 91,3), men stadig har der været
tale om det højeste indeksniveau siden krisen
indtraf i 2008. Kun maj 2011 lå højere med 96,7.
Den samlede indenlandske omsætning endte
dermed på mia. kr. 35,7 i 2011 mod mia. kr. 32,8 i
2010 (sæsonkorrigeret). I januar 2012 faldt
indekset igen, nu til 88,4.
Indenlandsk omsætning Sæsonkorrigeret, indeks 2001 = 100
Kilde: Danmarks Statistik
Det er fortsat autoværkstederne, som følger den
øvrige detailhandel tættest. Omsætningen nåede
således op på mia. kr. 12,5 i 2011 mod mia. kr.
12,1 i 2010 (sæsonkorrigeret). Efter stigning i
indekset for autoværkstederne fra august til
november 2011, faldt indekset lidt igen i
december 2011 (111,2), for blot at stige igen i
januar 2012 til 115.
100
110
120
130
140
150
160
Nettoprisindeks Personbiler
Reservedele og tilbehør Service og reparation
60
70
80
90
100
110
120
130
140
150
Detailhandel undt. med biler
Dækservice
Karosseriværksteder og autolakererier
Autoreparationsværksteder mv.
Detailhandel med personbiler, varebiler og minibusser
3
BILBRANCHEN MARTS 2012
For karosseriværksteder og autolakerere
knækkede kurven i august, hvor indekset igen
begyndte at stige efter et lille fald i juni og juli.
Siden august er indekset steget fra 99,7 til 107,7 i
januar 2012.
Det er det højeste niveau indekset har ligget på
siden december 2008 og dermed ser det ud til, at
også karosseriværksteder og autolakerere er ved at
indhente niveauet fra før krisen. Der er dog lidt
vej endnu. Den totale indenlandske omsætning
blev i 2011 mia. kr. 1,8 mod mia. kr. 1,7 i 2010
(sæsonkorrigeret).
For dækservice tordnede omsætningen derudad i
andet halvår af 2011. I både september og oktober
var indekset godt over de 130. Markedet kølede
dog noget af i november og december, men dog
fortsat med flotte tal. Således sluttede indekset for
indenlandsk omsætning af på 114,3 i december
2011. I januar viser de nyeste tal vi har fået
udleveret af Danmarks Statistik, at indekset er
faldet til 86,3. Samlet set nåede den indenlandske
omsætning for dækservice i 2011 op på mia. kr.
2,5 mod mia. kr. 2,3 i 2010 (sæsonkorrigeret).
Forbrugerne ser lysere på
økonomien
Nu vender indikatorerne igen den rigtige
vej og forbrugernes tillid til den
økonomiske udvikling lysner
Forbrugerforventningsindikatorerne bygger på
forbrugernes syn på landets og egen økonomiske
situation samt forventningerne til udvikling af
disse i det kommende år.
Ved seneste måling i februar var den samlede
indikator for forbrugertilliden steget til -4,8.
Bundniveauet blev ramt i december 2011 med -
9,8, det laveste siden marts 2009 (-11,7). Til trods
for at forbrugertillidsindikatoren fortsat er i
minus, ser vi altså at det går fremad også i en grad
der kan mærkes.
Forbrugerforventninger
Kilde: Danmarks Statistik
Siden september 2011 har forventningerne til
arbejdsløsheden været stigende (her betyder en
positiv indikator stigende arbejdsløshed). I januar
i år var forbrugernes forventning til
arbejdsløsheden om et år, sammenlignet med i
dag, på hele 26,1. Heldigvis øjnes nu plads til
optimisme og i februar vendte kurven således igen
den rigtige vej og var faldet til 12,3.
Også forventningerne til anskaffelser af større
forbrugsgoder de kommende 12 måneder har haft
en positiv udvikling. I januar lå denne, efter 4
måneders fald, på -10,3 mod -8,5 i februar. Det
må konkluderes, at forbrugerne ser lidt lysere på
fremtiden nu end de gjorde ved årsskiftet.
Som vi skrev i seneste udgave af Blitz, så pegede
DI prognosen fra november på en stigning i
privatforbruget på 1,4 pct. i 2012 og 0,5 pct. i
2013. Grundet positive tendenser i både
privatforbruget og den internationale økonomi
mere generelt, forventer vi nu at udviklingen på
sigt (2013 og 2014) ser endnu lysere ud.
Den 21. marts udkom Danmarks Nationalbank
med deres kvartalsoversigt for 1. kvartal 2012.
Nationalbanken vurderer, på baggrund af de
seneste måneders positive udvikling, at væksten i
Danmark vil blive på 1,2 pct. i 2012 og dernæst
1,6 pct. og 1,7 pct. i henholdsvis 2013 og 2014.
Privatforbruget forventes at vækste med 1,1 pct. i
år, 1,7 pct. i 2013 og 1,6 pct. i 2014.
Privatforbruget er fortsat i lavt gear, men
-20
-10
0
10
20
30
40
50
60
Forbrugertillidsindikatoren
Arbejdsløsheden om et år, sammenlignet med i dag
Anskaffelse af større forbrugsgoder, inden for de næste 12 mdr.
4
BILBRANCHEN MARTS 2012
udsigterne til en let stigende beskæftigelse,
udbetaling af efterlønsbidrag til de som træder ud
af efterlønsordningen og en privatopsparing, som
efterhånden er nået et niveau hvor folk igen føler
sig ’sikre’, er alle faktorer som gør, at vi er nået et
punkt hvor privatforbruget igen vil stige.
Prognosen fra Nationalbanken er dermed en smule
mere positiv end prognosen fra december. Der
lægges dog fortsat vægt på, at en stor
usikkerhedskilde er den europæiske gældskrise,
som gør at der er risiko for tilbageslag. Det skal
blive meget spændende at følge udviklingen de
kommende måneder. Ny DI prognose forventes
ultimo maj.
Bilhandlen
Vurderinger og forventninger
Danmarks Statistik følger i et konjunktur-
barometer udviklingen i detailhandlen, herunder
også i bilbranchen. Respondenterne er blevet bedt
om at vurdere, hvordan tendensen har været de
foregående tre måneder, samt hvordan deres
forventninger ser ud til de kommende tre
måneder. (Se lignende analyse på side 10 for
eftermarkedet).
Nedenfor ses hvad virksomhederne svarede om
den faktiske udvikling de foregående tre måneder.
Spørgsmålene er besvaret på skalaen ’større’,
’omtrent uændret’ eller ’mindre’. Svarene
afspejler således ikke omfanget af fx en stigning i
omsætningen, men blot hvor mange mener, at
omsætningen er blevet større.
Af grafen ses det, at omsætningen nu er begyndt
at vende igen. I februar svarede 23 pct. at de, de
foregående tre måneder, havde oplevet en større
omsætning. For 36 pct. er den faldet, men
udviklingen går den rigtige vej.
Tendens – Bilhandlen Vurdering af foregående 3 mdr.
Noter: Det vi her kalder bilhandlen er benævnt ’Bilhandel
inkl. engroshandel’ i kategoriseringen benyttet af Danmarks
Statistik. Målingen består af besvarelser fra branchegruppen
45.1. Heri indgår engros- og detailhandel med personbiler,
varebiler og minibusser, campingvogne, trailere, lastbiler og
påhængsvogne.
Kilde: Danmarks Statistik
Oplevelserne omkring beskæftigelsen har fra
november til februar været stort set uændrede. Der
er dog 27 pct., mod 22 pct. i november-
besvarelserne, som har oplevet et fald i
salgspriserne.
Forventning – Bilhandlen Forventning til kommende 3 mdr.
Noter: Det vi her kalder bilhandlen er benævnt ’Bilhandel
inkl. engroshandel’ i kategoriseringen benyttet af Danmarks
Statistik. Målingen består af besvarelser fra branchegruppen
45.1. Heri indgår engros- og detailhandel med personbiler,
varebiler og minibusser, campingvogne, trailere, lastbiler og
påhængsvogne.
Kilde: Danmarks Statistik
0%
20%
40%
60%
80%
100%
nov feb nov feb nov feb
Omsætning Beskæftigelse Salgspriser
Større Uændret Mindre
0%
20%
40%
60%
80%
100%
Omsætning Beskæftigelse Ordrebeholdning
hos
leverandører
Salgspriser
Større Uændret Mindre
5
BILBRANCHEN MARTS 2012
Ser vi fremad og i stedet kigger på hvad
virksomhederne forventer de kommende tre
måneder, så ses det af grafen ovenfor, at flertallet
på 44 pct. forventer en uændret omsætning. 24
pct. tror omsætningen vil stige og 32 pct. tror den
vil falde.
71 pct. mener at beskæftigelsen i bilhandlen vil
forholde sig uændret de kommende tre måneder
(feb.-april) mens 23 pct. desværre mener
beskæftigelsen vil falde.
Ikke mange mener ordrebeholdningen vil stige (12
pct.). I stedet forventer et flertal på 60 pct. at den
vil forholde sig uændret, mens 28 pct. forventer et
fald de kommende måneder.
Stort set ingen forventer stigende salgspriser, men
82 pct. mener i stedet, at priserne vil forholde sig
uændrede.
Rekordår for nybilsalget
2011 blev i sandhed et rekordår for
bilsalget med 169.873 solgte personbiler og
dermed blev den hidtidige rekord fra 1986
med 169.492 biler slået
Vi må indrømme at vi var for konservative i vores
forventninger med 163.000 solgte personbiler i
2011. Vi vidste at det ville blive et rigtig godt
bilår, men at rekorden ligefrem blev slået var
alligevel en overraskelse.
Der var også kun et segment som gik tilbage i
2011 i forhold til 2010 og det blev sport.
Segmentfordeling Nyregistrerede personbiler, pct.
ændring
Kilde: Bilstatistik.dk
Den lille klasse er fortsat dominerende i salget og
består i 2011 af 46,8 pct. af salget af personbiler,
mod 47,2 i 2010. MPV klassen steg fra at
repræsentere 10,5 pct. af totalsalget i 2010 til 11,2
pct. i 2011. Faktisk var segmentfordelingen på
totalmarkedet i 2011 og 2010 næsten identisk.
Segmentfordeling Nyregistrerede personbiler, total 2007-
2011
Kilde: Bilstatistik.dk
Hvad kan vi så forvente os af salget i 2012? Det er
et meget svært spørgsmål i disse tider. I efteråret
lød Bilbranchens prognose på ca. 140.000 solgte
personbiler i 2012. De seneste måneder har der
dog været flere positive tegn i den danske
økonomi og forbrugerforventningerne, som gør, at
vi opjusterer forventningen til ca. 150.000
enheder. Det er reelt fortsat svært at vurdere
hvilken effekt det nye lovforslag om leasing- og
Ændring Ændring Ændring
2009fra året
før 2010fra året
før 2011fra året
før
Lille klasse 50.957 -24,0% 72.520 42,3% 79.447 9,6%
Ml.klasse 1 22.203 -28,3% 32.902 48,2% 35.288 7,3%
Ml.klasse 2 21.670 -22,7% 23.399 8,0% 27.034 15,5%
Stor klasse 2.491 -38,9% 3.492 40,2% 3.550 1,7%
Luksus 99 -58,9% 103 4,0% 128 24,3%
Sport 178 -42,0% 188 5,6% 169 -10,1%
MPV 10.706 -20,2% 16.202 51,3% 19.002 17,3%
Øvrige 3.966 -32,4% 4.882 23,1% 5.255 7,6%
Total 112.270 -25,1% 153.688 36,9% 169.873 10,5%
0%
10%
20%
30%
40%
50%
60%
70%
80%
90%
100%
2007 2008 2009 2010 2011
Lille klasse Mellemklasse 1 Mellemklasse 2 Stor klasse
Luksus Sport MPV Øvrige
6
BILBRANCHEN MARTS 2012
demonstrationsbiler (L94) vil få på bilsalget på
den lange bane. Men de umiddelbare signaler
peger ikke på, at selve erhvervsleasingen vil blive
synderligt hårdt ramt. Privatleasing vil få en hård
opbremsning, men det er også primært
erhvervsleasing som holder salgstallene oppe.
Husholdningernes bilkøb
Privatsalget af nye personbiler stod i 2011 for 49
pct. af totalsalget med 83.269 personbiler. Det
svarer til en fremgang på 11,3 pct. i forhold til
salget i 2010. Måned for måned gik salget også
kun tilbage juni, september og oktober, når man
sammenligner med året før. Markedet var altså
begyndt at gå i stå i slutningen af året, men vendte
igen i november og december.
I januar i år er der solgt 7.346 personbiler til
private, en fremgang på 3,4 pct. i forhold til januar
2011. Indtil videre viser tallene for februar en
tilbagegang på 1,4 pct. med 6.752 solgte
personbiler til private. Men disse tal er endnu
midlertidige.
Erhvervssalg og leasing
Erhvervssalget af personbiler kom hurtigt igen
efter faldet i oktober og endte dermed på 86.604 i
2011. Det er en fremgang på 9,8 pct. siden 2010.
Som det også har været tilfældet de foregående år,
tegnede leasingdelen sig for en meget stor andel af
erhvervssalget. I 2011 endte leasing med 66,9 pct.
af det totale erhvervssalg af personbiler, svarende
til en stigning på 13,4 pct. i forhold til 2010.
Personbilssalg og leasing Leasingandelen af erhvervssalget
2009-2011
Kilde: Bilstatistik.dk
Fordelt på privatleasing og erhvervsleasing
fremgår det tydeligt af nedenstående graf,
hvorledes erhvervsleasingen har taget fart de
seneste år. Privatleasingen har således forholdt sig
omkring de 11 pct. af erhvervssalget de seneste 3
år.
Udvikling i leasing 2008-2011 Privat- og erhvervsleasede biler
Kilde: Bilstatistik.dk
I cirkeldiagrammet nedenfor ses hvorledes
leasingen af personbiler er fordelt på regionerne
(privat- og erhvervsleasede biler).
Leasing i regionerne i 2011 Regionsfordeling og udvikling fra 2010
Kilde: Bilstatistik.dk
I 2011 blev 57.931 af de nyregistrerede
personbiler leaset. Heraf aftog virksomheder og
private i Region Hovedstaden de 52,7 pct. (30.517
2009 2010 2011
Personbiler 112.270 153.688 169.873
Privat 61.815 74.801 83.269
Erhverv 50.455 78.887 86.604
Leasing 28.370 56,2% 51.064 64,7% 57.931 66,9%
Privat 5.876 11,6% 9.283 11,8% 9.677 11,2%
Erhverv 22.494 44,6% 41.781 53,0% 48.254 55,7%
Leasingandelen af erhvervssalget
0
10.000
20.000
30.000
40.000
50.000
60.000
2008 2009 2010 2011
Privatleaset Erhvervsleaset
52,7%+21%
17,4%+11%
6,1%-4%
9,2%+2%
14,6%+9%
Hovedstaden
Midtjylland
Nordjylland
Sjælland
Syddanmark
7
BILBRANCHEN MARTS 2012
biler). Det svarer til en stigning på 20,8 pct. siden
2010.
I Region Midtjylland var der en stigning fra 2010
til 2011 på 10,8 pct. og i Region Syddanmark på
9,2 pct. Nordjyderne leasede 4,3 pct. færre biler i
2011 og endelig aftog Region Sjælland 1,7 pct.
flere i 2011 end i 2010.
Ovenstående diagram viser andele af
nyregistrerede personbiler anvendt til leasing. Ser
man i stedet på totalbestanden af leasingbiler, vil
procent-fordelingen på regionerne være næsten
den samme. Dette skyldes naturligvis det faktum,
at leasingbiler ikke benyttes som sådanne i ret
mange år.
Således var den samlede bestand af leasingbiler
pr. 31.12.11 på 90.471 personbiler. 44 pct. af disse
var 0-1 år gamle, de næste 27 pct. var 1-2 år og 13
pct. var 2-3 år osv.
Hektisk aktivitet primo 2012
I januar 2012 gik salget stille frem med 4,6 pct. i
forhold til januar 2011, mens februar tegner til at
blive en rigtig god måned. Ifølge de midlertidige
tal fra februar er fremgangen på hele 56,8 pct. i
forhold til samme måned året før med et salg på
7.415 personbiler mod 4.729 i februar 2011.
Fremgangen i februar skyldes uden tvivl
regeringens lovforslag, L94, med henblik på
stramning af reglerne for leasing- og
demonstrationsbiler. Selvom vi fortsat taler om
midlertidige tal for februar måned, så er der ikke
meget at tage fejl af. Lovforslaget satte for alvor
gang i aktiviteten i februar.
Ifølge de midlertidige tal fra bilstatistik.dk
(trukket den 22. marts 2012) blev hele 42 pct. af
alle personbilerne, der blev solgt i februar, solgt i
dagene 22.-27. februar. Det vil sige 5.993
personbiler ud af samlede 14.167 personbiler solgt
i februar. Lovforslaget blev varslet den 22. og
fremsat den 28. februar. Af erhvervssalget følger
det, at hele 58 pct. af bilerne blev solgt over disse
6 dage (4.302). Heraf var i alt 61 pct. leasingbiler
fordelt på 2.400 på erhvervsleasing og 231 til
private.
”Udviklingen i salget af nye biler i februar
understreger endnu en gang, hvor prisfølsomt det
danske bilmarked er. Vi kan selvfølgelig i
branchen glæde os over det store salg i februar,
men der er selvfølgelig først og fremmest tale om
et fremrykket salg, så vi må forvente at det har
negative konsekvenser senere på året. De første
indikationer fra bilimportørerne og
leasingselskaberne af de nye priser for hhv.
erhvervs- og privatleasing tyder imidlertid på, at
prisforhøjelserne pga. L94 måske bliver mindre
end man kunne have forventet. Salget af
leasingbiler til erhverv bliver således ikke
nødvendigvis markant lavere i 2012 ift. 2011.
Salget af privatleasingbiler forventes at blive
markant negativt påvirket af L94” udtaler
Branchedirektør René Tønder Nielsen.
Brugtvognssalget af
personbiler
Salget gik samlet set frem i 2011, igen med
det lille segment med den største vækst
Brugtvognssalget af personbiler gik frem i januar
med 5,8 pct. sammenlignet med januar 2011.
Således blev der i årets første måned solgt i alt
41.387 personbiler i januar. De midlertidige tal fra
februar (trukket 22.03.12) viser en lille
tilbagegang i februar på 2,1 pct. med 38.104
solgte biler.
2011 sluttede af med et samlet brugtvognssalg på
486.866 personbiler. En fremgang på 2,6 pct. i
forhold til 2010.
8
BILBRANCHEN MARTS 2012
Segmentfordeling Brugtvognssalget, pct. ændring
Kilde: Bilstatistik.dk
Igen i 2011 var det især den lille klasse, der gik
frem med 9,7 pct. og dernæst MPV klassen med
5,8 pct. Som det ses af grafen nedenfor, står det
lille segment for en stødt voksende andel af
totalsalget også på brugtvognssiden. I 2011 bestod
det lille segment således af 28,7 pct. af totalsalget,
mod 26,8 pct. i 2010.
Segmentfordeling Brugtvognssalget, total 2007-2011
Kilde: Bilstatistik-dk
Ny- og brugtvognssalget endte med en fremgang
på begge markeder og en total fremgang på 4,5
pct.
Totalsalget 2007-2011 Ny- og brugtvognsregistreringer
Kilde: Bilstatistik.dk
Prisudviklingen på brugtvognssalget har gennem
hele 2011, især den sidste del, været faldende. Det
var også tilfældet i januar og februar.
Ifølge Bilbasen er der i gennemsnit observeret
sænkning af bilpriserne på 5.600 biler pr. uge de
seneste måneder. Denne udvikling er dog stoppet i
forbindelse med lovforslaget om ændring af
registreringsafgiftsloven (L94) med henblik på
stramning af reglerne for leasing- og
demonstrationsbiler. Fra lovforslaget blev fremsat
den 28. februar 2012 er markedet tydeligvis skiftet
til en mere afventende position. Dermed var der
blot 1.971 prissænkninger på bilbasen.dk i ugen
efter fremsættelsen af lovforslaget. Prisstigninger
har der været omkring 1.500 af pr. uge de seneste
måneder, dette var i ugen efter L94 fremsættelsen
faldet til blot 731.
Prisindeks brugtbiler Januar 2011 = 100
Kilde: Bilbasen
Ændring Ændring Ændring
2009fra året
før 2010fra året
før 2011fra året
før
Lille klasse 109.762 3,3% 127.250 15,9% 139.558 9,7%
Ml.klasse 1 121.214 -5,0% 127.943 5,6% 129.562 1,3%
Ml.klasse 2 113.542 0,7% 121.752 7,2% 122.070 0,3%
Stor klasse 24.611 -1,8% 25.463 3,5% 24.934 -2,1%
Luksus 1.614 5,0% 1.734 7,4% 1.824 5,2%
Sport 4.294 -10,0% 4.237 -1,3% 4.303 1,6%
MPV 24.483 5,3% 32.782 33,9% 34.694 5,8%
Ikke-def.
Segment 10.784 -0,8% 12.607 16,9% 12.026 -4,6%
Øvrige 25.179 -19,7% 20.766 -17,5% 17.895 -13,8%
Total 435.483 -1,8% 474.534 9,0% 486.866 2,6%
0%
10%
20%
30%
40%
50%
60%
70%
80%
90%
100%
2007 2008 2009 2010 2011
Lille klasse Mellemklasse 1 Mellemklasse 2
Stor klasse Luksus Sport
MPV Øvrige Ikke-def. Segment
0
100.000
200.000
300.000
400.000
500.000
600.000
2007 2008 2009 2010 2011
Brugtvognshandlen 480.766 443.465 435.483 474.530 486.866
Nybilsalget 159.383 149.901 112.270 153.687 169.873
Brugtvognshandlen Nybilsalget
80
85
90
95
100
105
9
BILBRANCHEN MARTS 2012
”På kort sigt kan L94 medvirke til en stabilisering
af brugtvognspriserne, specielt på typiske
firmabiler. Samtidig kan L94, som specielt
brugtvognsforhandlerne har gjort gældende,
medføre en mere naturlig tilgang af 3 – 4 år
gamle biler til markedet. Imidlertid er reglerne
omkring forholdsmæssig betaling af
registreringsafgift på leasingbiler jo ikke blevet
ændret af L94, hvorfor biler der går ”off-lease”
stadig kan omsættes i udlandet uden de 15 pct.
fradrag i tilbagebetaling af registreringsafgift,
som ikke-leasingbiler bliver pålagt. Det bliver
spændende at følge udviklingen på
brugtvognsmarkedet resten af året” konstaterer
Branchedirektør René Tønder Nielsen.
Varebilsalget
2011 blev et godt år for nyvognssalget af
varebiler, mens det gik tilbage for
brugtvognssalget
I 2011 gik det i 9 ud af 12 måneder tilbage for
brugtvognssalget af varebiler. Kun maj, august og
december var bedre end samme måned året før.
Dermed endte brugtvognssalget da også med en
samlet tilbagegang på 6 pct.
Udvikling i varebilsalget Ny- og brugtvognsregistreringer
Kilde: Bilstatistik.dk
I 2011 vendte udviklingen i salget af nye varebiler
rigtig og man oplevede en salgsfremgang på hele
62,3 pct. i forhold til 2010. Ved sammenligning
med samme måned året før, har der været positiv
udvikling måned for måned siden august 2010.
I forhold til tidligere måneders meget høje
stigninger, så aftog salgsfremgangen noget i
januar 2012 med en samlet stigning på 6,5 pct.
siden januar 2011. De endnu midlertidige tal fra
februar viser en fremgang på 2,6 pct. ift. 2011.
Kigger vi på leasingdelen af de nyregistrerede
varebiler, så har der været en kraftig stigning i
2011. I 2011 blev der leaset flere nye varebiler
(14.316) end der blev solgt til erhverv hele 2010
(14.172). 16,5 pct. af erhvervssalget var leasing-
varebiler i 2011.
Varebilssalg og leasing Leasingandelen af erhvervssalget
2009-2011
Kilde: Bilstatistik.dk
Ikke overraskende er næsten 100 pct.
erhvervsleasing. Kun 19 varebiler blev leaset ud
til private i 2011.
Udvikling i leasing 2008-2011 Privat- og erhvervsleasede varebiler
Kilde: Bilstatistik.dk
0
2.000
4.000
6.000
8.000
10.000
12.000
Nyregistreringer Brugtregistreringer
2009 2010 2011
Varebiler 15.207 16.229 24.291
Privat 1.967 2.057 2.638
Erhverv 13.240 14.172 21.653
Leasing 8.109 61,2% 8.836 62,3% 14.316 66,1%
Privat 33 0,2% 28 0,2% 19 0,1%
Erhverv 8.076 61,0% 8.808 62,2% 14.297 66,0%
Leasingandelen af erhvervssalget
0
2.000
4.000
6.000
8.000
10.000
12.000
14.000
16.000
18.000
20.000
2008 2009 2010 2011
Privatleaset Erhvervsleaset
10
BILBRANCHEN MARTS 2012
Lastbilsalget
Salget af nye lastbiler gjorde et comeback i
2011. Men der er dog fortsat lang vej til
salgstallene fra før krisen
Brugtvognssalget af lastbiler gik 7,4 pct. tilbage i
2011 i forhold til 2010, med et salg på 6.535
lastbiler (>= 16 ton). 2012 startede dog med en
salgsfremgang i januar på 17,8 pct. svarende til et
salg på 570 nye lastbiler. De midlertidige tal fra
februar viser også en fremgang, dog noget mindre,
i forhold til samme måned året før (4,9 pct.).
Efter nogle meget hårde år for salget af nye
lastbiler, så vendte salget endelig i 2011. Salget
gik frem i 11 ud af 12 måneder i forhold til
samme måned året før og endte på et samlet
nysalg på 3.262 lastbiler (16 ton eller over). Det
svarer til en fremgang på 45,5 pct. i forhold til
2010 salget (2.242).
Lastbilsalget Ny- brugtregistreringer på lastbiler
>=16 ton
Kilde: Bilstatitsik.dk
NB: I Blitz fra december brugte vi tal fra 12 ton, dette er nu
ændret til 16 ton på baggrund af forespørgsel fra medlemmer.
Også 2012 startede godt med en fremgang på 34,1
pct. i forhold til januar 2011. De midlertidige tal
for februar viser et salg på 242 lastbiler over 16
ton. Det er næsten det samme som i 2011 hvor
salget var på 241 i februar.
Salgsfremgangen skinner tydeligt igennem når
man ser nærmere på nedenstående tabel, hvoraf
det fremgår hvorledes mærkerne har klaret sig.
Kun for DAF gik salget tilbage i 2011.
Markedsudvikling pr. mærke Nyregistrerede lastbiler >= 16 ton
Kilde: Bilstatistik.dk
Eftermarkedet
Vurderinger og forventninger
Nedenfor ses hvad virksomhederne svarede om
den faktiske udvikling, de havde oplevet de
foregående tre måneder. Besvarelserne fra februar
gælder månederne november-januar.
Tendens – Eftermarkedet Vurdering af foregående 3 mdr.
Noter: Det vi her kalder eftermarkedet er benævnt
’Bilværksteder mv.’ i kategoriseringen benyttet af Danmarks
Statistik, målingen består af besvarelser fra branchegrupperne
45.2-45.4.
Kilde: Danmarks Statistik
0
100
200
300
400
500
600
700
800
Brugtregistreringer Nyregistreringer
Ændring Ændring Ændring
2009fra året
før2010
fra året
før2011
fra året
før
Caetano - - - - 34 -
DAF 258 -47,9% 342 32,6% 240 -29,8%
Dennis 6 100,0% 4 -33,3% 9 125,0%
Iveco 78 -70,9% 73 -6,4% 173 137,0%
MAN 484 -51,7% 469 -3,1% 773 64,8%
Mercedes-
Benz 293-55,1%
279-4,8%
36229,7%
Renault 112 -2,6% 51 -54,5% 90 76,5%
Scania 736 -49,9% 515 -30,0% 755 46,6%
Volvo 721 -54,0% 509 -29,4% 826 62,3%
Total 2.688 -51,8% 2.242 -16,6% 3.262 45,5%
0%
20%
40%
60%
80%
100%
nov feb nov feb nov feb
Omsætning Beskæftigelse Salgspriser
Større Uændret Mindre
11
BILBRANCHEN MARTS 2012
I november vurderede 39 pct. at deres omsætning
var steget de forgangne tre måneder. I februar var
dette tal faldet til 15 pct. I stedet havde 44 pct.
oplevet faldende omsætning i perioden november-
januar.
Langt størstedelen havde i perioden august til
oktober ikke oplevet ændringer i beskæftigelsen
(73 pct.). Mens 60 pct. stadig havde oplevet en
uændret beskæftigelse i februarbesvarelserne, så
svarede hele 37 pct. at beskæftigelsen var blevet
mindre.
Lidt flere har oplevet faldende salgspriser i
februarbesvarelserne, men et overvejende flertal
har set uændrede priser det seneste halve år. Der
er dog tegn på et aftagende salg, idet 17 pct. i
november svarede at ordrebeholdningen hos deres
leverandører havde været aftagende, mens dette
tal var steget til 45 pct. i februar.
Når der spørges til virksomhedernes forventninger
til de kommende tre måneder (feb.-april), så ligner
billedet meget det vi så i sidste Blitz med
november tallene. 23 pct. forventer en stigning i
omsætningen, mens flertallet på 57 pct. forventer
en uændret omsætning.
Forventning – Eftermarkedet Forventning til kommende 3 mdr.
Noter: Det vi her kalder eftermarkedet er benævnt
’Bilværksteder mv.’ i kategoriseringen benyttet af Danmarks
Statistik, målingen består af besvarelser fra branchegrupperne
45.2-45.4.
Kilde: Danmarks Statistik
På beskæftigelsen mener 73 pct. at denne vil
forholde sig uændret. Det samme gælder
ordrebeholdningen hos leverandører hvor 74 pct.
tror på en uændret situation. Det er en positiv
udvikling ift. november, hvor hele 35 pct.
forventede faldende ordrebeholdningen. Denne
forudsigelse viste sig at holde stik i månederne
som fulgte (jf. de faktiske oplevelser beskrevet
tidligere).
Langt hovedparten, 88 pct., mener ikke, at
salgspriserne vil ændre sig i perioden februar til
april.
Forbrugerne om
værkstedsvalget
Hvad er vigtigt for bilejerne når de vælger
værksted og hvor langt vil de egentlig
køre? Ikke ret langt tyder det på
Mange i autobranchen har et billede af hvilke
faktorer bilejerne mener, er væsentlige for deres
værkstedsvalg. Branchen taler også ofte om, hvor
langt kunderne er villige til at køre for at få bilen
på værksted. I november fik Bilbranchen derfor
lavet en undersøgelse blandt 886 bilejere om deres
værkstedsvalg.
Fra tidligere undersøgelser ved man selvfølgelig
hvilke kriterier kunderne finder vigtige såsom
pris, kvalitet og god service. Men nedenfor ses
hvor stor en betydning de forskellige kriterier
egentlig tillægges af bilejerne.
0%
20%
40%
60%
80%
100%
Omsætning Beskæftigelse Ordrebeholdning
hos
leverandører
Salgspriser
Større Uændret Mindre
12
BILBRANCHEN MARTS 2012
Kriterier for værkstedsvalg Bilejernes vurdering
Kilde: Voxmeter og Bilbranchen
Grafen ovenfor fortæller således hvor mange pct.,
som mener, at et kriterium er hhv. ligegyldigt,
uvigtigt, af mindre betydning, lidt vigtigt eller
meget vigtigt. Fra tidligere undersøgelser ved vi,
at pris og kvalitet er de væsentligste faktorer og at
prisen overvejende vil være den væsentligste
faktor for flertallet. Det er således interessant her
at se, hvordan det faktisk er tilliden til værkstedets
kvalitet som for 69 pct. er meget vigtig imens det
for prisen er 44,6 pct. At få en høflig og venlig
betjening er meget vigtigt for hele 45,6 pct.,
hvilket naturligvis hænger sammen med tilliden til
kvaliteten på værkstedet.
For et flertal på 34,8 pct. er det meget vigtigt at
deres bil kommer på et autoriseret værksted. 14,7
pct. mener det er vigtigt.
Beliggenheden er vigtig for 48,3 pct., heraf mener
24,8 pct. at det endog er meget vigtigt hvor
værkstedet er placeret. Men hvis beliggenheden er
vigtig, er det så selve kørselsafstanden til
værkstedet eller er der andre ting som spiller ind?
Kørselsafstanden til
værkstedet
De fleste autoværksteder oplever mest at have
lokale kunder, mens det hos andre ikke er
unormalt at se bilejere komme langvejs fra.
Spørgsmålet er så, om der er et mønster i, hvor
langt bilejerne er villige til at køre. Således
spurgte vi 886 bilejere hvad det længste de er
villige til at køre er, for at få deres bil på
værksted. Afstanden kunne enten være fra deres
hjem eller arbejdsplads, afhængigt af hvordan de
normalt afleverer bilen på værksted. Deres svar
har vi i det følgende kombineret med forskellige
variabler, for at se om et mønster kunne dannes.
Det første mønster som tegner sig er, at husstande
med kun en bil generelt er mindre villige til at
køre langt for at få bilen på værkstedet. Hele 37,5
pct. er ikke villige til at køre mere end 10 km og
31,4 pct. vil maksimalt køre 20 km.
Bilejere med flere biler er generelt heller ikke
villige til at køre ret langt med bilen, men der er
dog tale om 15,7 pct. som vil køre mere end 50
km.
Kørselsafstand Efter antal biler i husstanden
Kilde: Voxmeter og Bilbranchen
I forhold til bilens alder tegner der sig ikke noget
entydigt svar. Umiddelbart vil bilejere af en helt
ny bil nødigt køre mere end 20 km til værkstedet.
0%
10%
20%
30%
40%
50%
60%
70%
80%
90%
100%
Pris Beliggenhed Tillid og
kvalitet
Betjening Autoriseret
værksted
Ligegyldigt Uvigtigt Af mindre betydning
Vigtigt Meget vigtigt
0%
10%
20%
30%
40%
50%
60%
70%
80%
90%
100%
1 bil 2 eller f lere biler
Mindre end 10 km 10-20 km21-35 km 36-50 kmMere end 50 km
13
BILBRANCHEN MARTS 2012
Kørselsafstand Efter bilens alder
Kilde: Voxmeter og Bilbranchen
Efterhånden som alderen på registreringsattesten
stiger, lempes der lidt på kravene til værkstedets
lokalbeliggenhed og flere vil køre længere til
værkstedet. Dog ser vi igen en stigende tendens
blandt folk, der kun vil køre de kortere afstande
fra omkring bilens 4.-5. år.
Er der geografiske forskelle på hvor langt folk vil
køre i de forskellige regioner?
Kørselsafstand Efter region
Kilde: Voxmeter og Bilbranchen
Det er ikke de store forskelle der tegner sig
mellem regionerne. Overordnet kan man sige, at
bilejere i Region Hovedstaden og Region
Midtjylland er dem, som er mindst villige til at
køre længere afstande til værkstedet.
I de resterende tre regioner udviser bilejerne en
større villighed til at køre de mellemlange og
lange distancer. Dette skal dog også ses i lyset af
udvalget af autoværksteder i de givne områder.
Hvis ikke bilens alder eller geografien spiller de
helt store roller, hvordan så med bilens pris? Er
man fx villig til at køre længere for at finde det
rigtige værksted, hvis bilen er i den høje
prisklasse.
Kørselsafstand Efter bilens pris
Kilde: Voxmeter og Bilbranchen
Grafen ovenfor viser en overordnet tendens til, at
des billigere bil des kortere afstande er bilejerne
villige til at køre for at få bilen på værksted.
Omvendt vil bilejere med dyrere biler gerne køre
den ekstra distance. Interessant er det dog,
hvorledes bilejere med biler under kr. 50.000
udviser større villighed til at køre længere end
folk med biler i de efterfølgende prisklasser. Dette
kan bl.a. skyldes faktorer såsom at man vil køre
langt for at finde de billigere værksteder.
0% 20% 40% 60% 80% 100%
0-1 år
2-3 år
4-5 år
6-7 år
8-9 år
10-11 år
12-13 år
>13 år
Mindre end 10 km 10-20 km
21-35 km 36-50 km
Mere end 50 km
0%
10%
20%
30%
40%
50%
60%
70%
80%
90%
100%
Hovedstaden Sjælland Syddanmark Midtjylland Nordjylland
Mindre end 10 km 10-20 km
21-35 km 36-50 km
Mere end 50 km
0% 50% 100%
Under 50.000
50.000-99.999
100.000-149.999
150.000-199.999
200.000-249.000
250.000-299.999
300.000-399.999
400.000-499.999
>500.000
Mindre end 10 km 10-20 km 21-35 km
36-50 km Mere end 50 km
14
BILBRANCHEN MARTS 2012
Når vi taler om beliggenhed, som er væsentligt
kriterium for mange bilejere, så kan der være tale
om afstanden til værkstedet, men også om
værkstedet er nemt tilgængeligt fra diverse
hovedveje eller om det fx ligger i nærheden af
offentlig transport. Men ser vi nedenstående, er
der alligevel noget som tyder på at vigtigheden af
beliggenhed vurderes ud fra kørselsafstanden.
Kørselsafstand Efter besvarelser ’meget vigtig/vigtig’
Kilde: Voxmeter og Bilbranchen
Vi har taget de besvarelser hvor respondenterne
har markeret kriterierne pris, beliggenhed, tillid og
kvalitet samt om værkstedet er autoriseret som
’meget vigtige’ eller ’vigtige’ (dvs. grøn eller
orange markering i grafen: Kriterier for
værkstedsvalg side 12). Af de som mener
beliggenheden er vigtig eller meget vigtig, ift.
deres valg af værksted, vil 42,5 pct. ikke køre
længere end 10 km og yderligere 35,7 pct. vil kun
køre 10-20 km. Så for de som vægter
beliggenheden højt, skyldes det altså afstanden til
værkstedet.
For de andre kriterier som bilejerne vægtede højt
såsom pris, kvalitet, betjening og om værkstedet
er autoriseret, er der ikke tegn på, at kunderne vil
køre meget mere end de 20 km. Af de resterende
godt 30 pct. som vil køre mere end 20 km kan
kriterier såsom servicegarantier, loyalitets-
programmer og priser, som gør det rentabelt for
kunden at bruge den ekstra rejsetid, være en del af
forklaringen.
Bilsalget internationalt
Salget er vendt i Tyskland, men hos vores
nabo til vest er markedet fortsat ikke
vågnet
I vores skandinaviske søsterlande Norge og
Sverige vendte salgskurven i 2010 ligesom i
Danmark. I Danmark kom reaktionen på krisen
lidt forsinket ift. Sverige, som illustreret af
indekskurverne nedenfor, men udover dette har
Danmark og Sveriges salgsudvikling på de nye
personbiler fulgt hinanden tæt.
Udvikling i personbilssalget Indeks 2005 = 100
Kilde: RMIF, VDIK, Bilsweden.se, Statistisk Sentralbyrå,
Statens Vegvesen, Bilstatistik.dk - Bilbranchen beregninger
Norge har også nogenlunde fulgt samme
udvikling, dog ramte krisen knap så hårdt som i
Danmark og Sverige. Norges laveste indekstal var
90 i 2008, mod Danmark og Sveriges hhv. 76 og
78.
Anderledes hårdt står det til vestpå, hvor tallene
for Storbritannien og Nordirland (UK) viser, at de
stadig ikke rigtig har fået gang i salget igen. 2010
havde ellers vist spæde tegn på, at markedet var
ved at komme sig, men frygten for den
økonomiske udvikling har lammet markedet.
Oven i hatten steg momsen pr. januar 2011 fra
17,5 til 20 pct., hvilket da også fik Society of
0%
10%
20%
30%
40%
50%
60%
70%
80%
90%
100%
Pris Beliggenhed Tillid og
kvalitet
Betjening Autoriseret
værksted
Mindre end 10 km 10-20 km 21-35 km
36-50 km Mere end 50 km
70
80
90
100
110
120
130
2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011
UK Tyskland Sverige Norge Danmark
15
BILBRANCHEN MARTS 2012
Motor Manufacturers and Traders til i januar 2011
at forudsige et fald på omkring 5 pct. for det
samlede år. De endte med et samlet fald fra 2010
til 2011 på 4,4 pct. Hvordan 2012 vil udvikle sig
står hen i det uvisse og estimater ligger pt. på +/- 2
pct. i forhold til 2011 tallene.
I Tyskland indførte man i 2009 en slags øko-rabat
ordning, hvor folk med ældre biler kunne opnå en
høj skrotpræmie, såfremt de i stedet købte en ny
og miljøvenlig bil. Skrotprogrammet satte gang i
salget, som nåede 3,8 mio. og reddede mange job i
branchen, samt nedsatte den gennemsnitlige CO2-
udledning med ca. 10 g/km (Association of
International Motor Vehicle Manufacturers). I
2010, hvor skrotprogrammet ikke længere var
gældende, faldt salget naturligvis. Men det var
langt fra det fald mange havde frygtet og dermed
kun et fald på 5,6 pct. i forhold til 2008-niveauet.
Ifølge VDIK findes noget af forklaringen på
hvorfor salget ikke faldt mere i 2010 i at mange
forbrugere, som købte ny bil i 2009, var dem som
hidtil kun havde haft råd til brugtbiler og nu for
første gang fik adgang til nyvognsmarkedet. I
2011 er markedet vendt med en stigning ift. 2010
på 8,8 pct.
BILBRANCHEN MARTS 2012
Bilbranchen er en selvstændig forening i DI. Vi arbejder for at skabe bedre
erhvervsvilkår for vore medlemsvirksomheder og rådgiver disse omkring
arbejdsmiljø, personalejura, branchejura, uddannelse samt informerer om
udviklingen og tendenser i autobranchen.
Blitz er Bilbranchens konjunktur- og brancheanalyse, som udkommer 4
gange årligt. Blitz er tilgængeligt for alle, privatpersoner som virksomheder,
via Bilbranchens hjemmeside. Blitz udkommer kun som pdf.
Som abonnent, vil du 4 gange årligt modtage en mail med Blitz. Du kan
tilmelde dig her.
Næste nummer af Blitz udkommer i juni 2012.
Redaktion:
René Tønder Nielsen
Anni G. Skov Jørgensen
Bilbranchen
1787 København V
3377 3377
bil.di.dk