Magasinet Finans nr. 9/2009

Finansforbundets magasin nr. 9 2009

Hvis kolleger ved, hvad hinanden tjener, kan man forebygge kønsmæssige lønforskelle og fremme en mere retfærdig løndannelse Læs side 12

vær åben om din løn

I medgang og modgang Vi er med dig, når dit liv ændrer sig. Når du stifter familie, får børn, køber bolig, holder orlov eller skifter job. Kort sagt dækker vi fra det øjeblik, vi smedes sammen. Vi passer på din opsparing i både medgang og modgang. Og vi er der også for at sikre dig og dine nærmeste, hvis der sker dig noget.

FSP Pension er en fleksibel pensionsordning, som du hele tiden kan tilpasse efter dine behov. Du kan eksempel vis justere din pensionsordning, så den giver dig en højere invalidedækning, mens børnene bor hjemme. Og senere ændre ordningen, så en større del går til opsparing. Valget er dit, og du bestemmer. Vælger du os, lover vi at give dig bedre råd hele livet – både i medgang og modgang.

Læs mere om dine fordele på www.fsp.dk

Vi er med dig hele livet, fra det øjeblik du giver os dit ja

xxxx_FSP_Finans_230x297_2ringe_2.indd 1 20/03/09 10:52:36

Finans oktober 2009 3

indhold

det faste

Finans, Finansforbundets Magasin • Medlem af Dansk Fagpresseforening. ISSN 0907-0192 • Nr. 9, oktober 2009. Næste nummer fredag 6. november 2009• Udgiver: Finans-forbundet, Applebys Plads 5, Postboks 1960, 1411 Kbh. K, telefon 3296 4600, telefax 3296 1225. www.finansforbundet.dk • Redaktion: Carsten Jørgensen (ansv, redaktør), cjo@finans forbundet.dk • Carsten Rasmussen (DJ), [email protected] • Elisabeth Teisen (DJ), [email protected] • Berit Villadsen (DJ), [email protected] • Sabina Furbo [email protected] • Kasper Herløv [email protected] • Annoncer: DG Media, Gammeltorv 18, 1457 København K, telefon 3370 7647, fax 7027 1156 • www.dgmedia.dk Læserindlæg: Læserindlæg senest 15. oktober. Synspunkter i bladet afspejler ikke nødvendigvis Finansforbundets holdning • Oplag: 56.000 • Design og tryk: Datagraf • Forsidefoto: Lisbeth Holten

4-11 nyheder

7 leder

44-45 globalt

52 bankhistorie

54 spørgehjørnet

56-57 ajour – om Forbundet

60-61 arrangementer For ledige og seniorer

12 lønnen Frem i lyset Snakken om løn er farlig og skaber stærke følelser

16 tab er 15. doblet på et år Landets tolv største banker har til sammen tabt næsten 23 milliarder kroner

på lån på kun seks måneder

20 ballonskipperen Henning Sørensen satte danmarksrekord i højdeflyvning, samtidig med at

han steg i graderne i banken

24 aFsløret på håndskriFten Håndskrevne trusselsbreve kan føre til opklaring af bankrøverier og andre

alvorlige forbrydelser

28 kinas banker stormer Frem For ti år siden var de ingenting, men nu er de – takket være en gavmild

regering – verdens største

34 tema: det kontantløse samFund Stærke kræfter arbejder på at lade mobiltelefonen og andre betalingskort

overtage alle betalinger. Men er vi klar til at ligge pengesedler og mønter i graven?

46 endnu et skridt mod den digitale bank Som det første land i verden har Danmark indført elektronisk tinglysning

48 tillidsmænd er i høj kurs Hvervet som tillidsmand er i dag mere anerkendt end nogensinde

på arbejdspladsen

53 nyt redskab For tillidsvalgte Finansforbundet udgiver inspirationskatalog om CSR

64 Finansjob: du kan mere end du regner med Hvis du får styr på dine stærke sider, kan du få et mere realistisk og optimistisk syn på dig selv og dine jobmuligheder

20ballon- skipperen

34-43

tema:det kontant-løse samFund

28kinas banker stormer Frem

Nyheder

staten er medejer aF 64 banker 64 pengeinstitutter har valgt at betale for Bankpakke I med aktier, an-dele eller garantbeviser, og derved er staten blevet en del af ejerkredsen, fremgår det af en meddelelse fra Finansiel Stabilitet, der er statens sel-skab for syge banker. Af de børsnoterede banker og sparekasser har 18 valgt at tage staten ind som aktionær, og størst er ejerandelen i Skælskør Bank, hvor Finansiel Stabilitet ejer 7,88 procent af aktierne. I alt har Finansiel Stabilitet fået 6,9 milliarder kroner i kassen fra garan-tiprovision, og heraf er 560 millioner kroner i form af aktier, andelsbev-iser eller garantbeviser. De øvrige børsnoterede banker, der har fået staten som medejer, er Vestjysk Bank, Aarhus Lokalbank, Sparekassen Faaborg, Diba, Vording-borg Bank, Djurslands Bank, Sparekassen Hvetbo, Salling Bank, Svend-borg Sparekasse, Lollands Bank, Sparekassen Himmerland, Sparekassen Lolland, Føroya Banki, Morsø Sparekasse, Møns Bank og Nordjyske Bank.

det altafgørende for en bank er at have en langsigtet, stærkt forankret forretningsmodel, som også kan holde til rystelser i nedgangstider. den reparation af det globale banksystem står vi endnu over for.

❜

billige hvide skjorter er et hit Salget af klassiske hvide skjorter er i 2009 steget med 50 procent fra 220.000 til 330.000 styk hos London-firmaet Charles Tyr-whitt, der er den førende skjorteleverandør til britiske finansfolk. Virksomheden slog sig oprindelig op i 1986 som et billigt post-ordre-alternativ til berømte mærker som Thomas Pink og Turnbull & Asser, og den markante fremgang hænger ifølge BBC News tæt sammen med finanskrisen.

Hver femte medarbejder i Danske Bank mener, at bankens håndtering af medarbejdernes egen økonomi er præget af skuffende eller direkte dårlig service. Det viser en undersøgelse, som Danske Magazine (magasin for Danske Bank-koncernens medarbejdere) har foretaget blandt 2.123 ansatte på tværs af brands og enheder. 54 procent betegner servicen som god eller fantastisk, 27 procent kalder den acceptabel, mens 19 procent er utilfredse. Personalekunderne er især utilfredse med, at deres rådgiver yderst sjældent har kontaktet dem uopfordret. Underdirektør Jesper Nielsen i Group Business Development i Danske Bank finder det utilfredsstillende, at hver femte medarbejder oplever at få en dårlig service fra banken. ”Vi ønsker, at vores medarbejdere kan anbefale banken med over be visning og ikke bare, fordi de arbejder her“, siger han til Danske Magazine.

ansatte kritiserer danske banks service

4 Finans oktober 2009

Koncernchef Christian Clausen, Nordea, til Berlingske Tidende

nyheder

Mere end 30 år efter, ligelønsloven blev ind-

ført i Danmark, kniber det fortsat for virk-

somhederne i finanssektoren at udbetale lige

løn for lige arbejde. Den seneste struktursta-

tistik fra FA (Finanssektorens Arbejdsgiver-

forening) viser, at mænd i gennemsnit tjener

12 procent mere i løn end kvinder i samme

jobfunktion. Og det er kun marginalt mindre

end i 2007, hvor den kønsmæssige lønforskel

i finanssektoren var 12,4 procent.

I arbejdsfunktionen ”rådgivningsarbejde

vedrørende omsætning af værdipapirer,

va lu ta med videre“ er kvindernes andel af

mændenes løn kun 70 procent. Kvinder, som

er beskæftiget med ”hotline-/IT-teknikerar-

bejde internt i virksomheden“ er tættest på at

få det samme som deres mandlige kolleger,

idet de får 96,7 procent af mændenes løn.

Lønforskellene kan i en række virksom-

heder vise sig at være markant større end

gennemsnitstallene her.

”Danske Bank og Nordea har tidligere

meddelt, at de ingen kønsmæssige lønfor-

skelle har. Hvis man lytter til dem og sam-

menligner disse to virksomheders størrelse i

forhold til resten af sektoren, må det betyde,

at man i en lang række mindre og mellemstore

virksomheder må have kønsmæssige lønfor-

skelle på 25-30 procent eller mere”, siger

Finansforbundets næstformand, Kent Peter-

sen.

Han finder det foruroligende, at finanssek-

toren, som ellers er kendt for at have relativt

gode løn- og arbejdsforhold, halter efter med

ligeløn. Ifølge en rapport fra Socialforsknings-

instituttet i 2008 er området ”Finansiering og

forretningsservice“ den branche med størst

lønmæssig skævhed mellem kønnene.

Lønstatistikken fra FA indeholder ikke

detaljerede oplysninger for enkeltvirksomhe-

der, og Finansforbundet har ikke selv adgang

til lønoplysningerne i virksomhederne. Derfor

planlægger forbundet nu en større undersø-

gelse blandt medlemmerne for at finde for-

klaringen på de kønsmæssige lønforskelle.

”Selv om den generelle statistik viser det,

kender vi ikke til nogen virksomheder, som

vil stå ved, at de betaler mere i løn til mænd

end kvinder, når de sidder i samme jobfunk-

tion. Derfor har vi i Finansforbundets hoved-

bestyrelse besluttet at spørge medlemmerne

direkte om lønforskelle i en undersøgelse. På

nogle arbejdspladser har tillidsmænd også

fuld adgang til lønstatistikker, og ad den vej

kan vi muligvis også få forklaret, hvor de

kønsmæssige lønforskelle er. Det er uaccep-

tabelt med et så stort og uforklarligt gab mel-

lem kvinders og mænds løn“, siger Kent

Petersen./SF

læs også side 12-15

Den gennemsnitlige lønforskel mellem kønnene er det seneste år blot faldet fra 12,4 til 12 procent, viser tal fra FA. I nogle funktioner tjener mænd op til 30 procent mere end kvinderne. Finansforbundet vil have forskellen belyst

kvinder tjener 12 procent mindre end mænd

Foto: Territorium


KvinDeRS gennemSnitLige AnDeL AF mænDS Løn i UDvALgte jObFUnKtiOneR

Hotline-/IT-teknikerarbejde internt i virksomheden: 96,7 procent

Privatkunderådgivere: 94,5 procent

Kassererarbejde i bank og sparekasse: 91,6 procent

Hotline- og callcenterarbejde: 95,1 procent

Erhvervsrådgivere: 86,5 procent

Generel finansiel og forsikringsmæssig rådgivning: 83,1 procent

Kreditarbejde vedrørende nødlidende engagementer: 77,6 procent

Rådgivningsarbejde vedrørende omsætning af værdipapirer, valuta med videre: 70 procent

Kønnet er fortsat afgørende for, hvor stor lønnen er.

nyheder


Inden for finansiering og forsikring steg lønningerne i gennemsnit med fem procent fra andet kvartal sidste år til andet kvartal i år, viser de seneste tal fra Danmarks Statistik. Det er markant mere end i resten af den private sektor Finansforbundets næstformand, Kent Pedersen, mener, at løn-stigningerne er fuldt forsvarlige. ”Hvis man ser på den indtjening, der er i den finansielle sektor, så ser den egentlig fornuftig ud. Jeg er med på, at der har været et tab af hensættelser, men hvis man ser på den arbejdsindsats, der har været i branchen, så modsvarer den meget godt den lønstig-ning, vi har fået”, siger han til Nyhedsbureauet Newspaq.

procentlønstigning

bec og sda gør klar fusionBEC (Bankernes EDB Central) og SDC (Skandinavisk Data Center) har indgået en historisk samarbejdsaftale, som på sigt skal føre til en fusion mellem de to selskaber. Selvom målet med det øgede samarbejde er at udbyde konkurrencedygtige og endnu stærkere it-løsninger til selskabernes over 200 danske og udenlandske pengeinstitutter, kan de i alt 1.200 medarbejdere se frem til at beholde deres job. ”Der er ingen garantier. Men som det ser ud nu, er der arbejde til alle. De penge, der bliver frigivet ved samarbejdet, skal bruges på nyudvikling. Så på den måde bliver der rimelig meget at lave“, siger BEC’s fællestillidsmand, Ann Baldus- Kunze.

hver syvende udsat For truslerDen økonomiske krise kradser så voldsomt på mange danskere, at de lader deres frustrationer og vrede gå ud over bankrådgiverne.Således har 15 procent af privatkunderådgiverne – svarende til hver syvende – de seneste seks måneder oplevet, at de er ble-vet truet i forbindelse med deres arbejde. Det viser en rundspør-ge, som Finansforbundet har foretaget blandt 722 medlemmer i september. Blandt alle deltagere i undersøgelsen har otte procent følt sig truet af kunder det seneste halvår. Finansforbundets næstformand, Kent Petersen, mener, tallet er foruroligende højt. ”Vi har ikke tidligere haft en fornemmelse af, at bankansatte er så udsat for truende kunder, som det er tilfældet nu. Det er en meget ubehagelig tendens, der er kommet, med at folk finder det i orden at overfuse bankansatte. Tendensen kan meget vel være forstær-ket af de seneste måneders meget kritiske omtale af bankerne i medierne“, siger Kent Petersen. Indtil videre er det begrænset, hvad Finansforbundet ved om truslernes karakter, og i hvilke situationer de bliver fremsat. Men forbundet vil følge udviklingen nøje og undersøge problemet nær-mere i den kommende tid.

Færre indbrud i netbanker

Antallet af netbankindbrud er i årets første seks måneder faldet med 20 procent fra 40 tilfælde i 2008 til 32. I perioden 1. april til 30. juni er der således kun indberettet et enkelt indbrud, hvor det lykkedes it-kriminelle at slippe af sted med knap 55.000 kroner. Over 3,5 millioner danskere ordner deres banksager på nettet, og på den baggrund er Finansrådet, der står for statistikken, godt tilfreds med det beskedne antal indbrud i netbanker.

leder

tal med hinanden om jeres løn❜


Så er ligeløn igen på dagSordenen. Og med god grund. For nye tal viser, at kvinder stadig tjener

væsentligt mindre end deres mandlige kolleger. I finanssektoren er der en helt uacceptabel forskel på 12

procent.

FN har denne sommer gennemgået ligestillingsindsatser og deler øretæver ud til Danmark for ikke at leve

op til FN’s kvindekonvention mod diskrimination af kvinder (CEDAW). Man skulle jo tro, at det ville få ørerne

til at gløde på den ansvarlige minister, Inger Støjberg (V). Men nej, ministeren har ikke tænkt sig at ændre

på indsatsen for ligestilling. Hun har blandt andet udtalt til pressen, at det ikke er nødvendigt med større

åbenhed om løn. Der går hun da helt galt i byen, for åbenhed er en forudsætning for at lokalisere problemet

og dermed også en forudsætning for, at vi kan gøre noget ved det.

Finansforbundet kan naturligvis ikke leve med, at vores kvindelige medlemmer halter 12 procent efter

mændene i løn, og derfor har vi nøje gransket de kønsopdelte lønstatistikker, arbejdsgiverne fører. Udfordringen

for os er, at statistikkerne ikke viser, hvordan det står til på den enkelte virksomhed, og når vi spørger i

virk somhederne, så får vi svaret: Her har vi ingen problemer! Men det holder simpelthen ikke, for et eller

andet sted må årsagen til forskellen findes.

Hvis vi vil den forskel til livs, så skal vi have hårde fakta på bordet. For det vil være meget svært for en

ledelse at fortsætte en forskelsbehandling af kvinder, hvis vi kan påvise den sort på hvidt på lønsedlen. Derfor

vil Finansforbundet nu på egen hånd gennemføre en undersøgelse af forskelle i løn til mænd og kvinder

blandt vores medlemmer.

Som tillidsmand og medlem kan du også selv gøre noget for at slå hul i den mur af tavshed, der typisk

er omkring løn. Tal med hinanden om jeres løn! Åbenhed er vores bedste mulighed for at banke de 12 procent

forskel nedad. Og når nu ministeren ikke vil gå i front, så kan vi da heldigvis selv gøre det. n

Næstformand Michael Budolfsen, formand Allan Bang og næstformand Kent Petersen

bryd igennem stillemuren

nyheder

Torsdag den 27. august afskedigede BRFkre-

dit cirka 80 ud af godt 800 medarbejdere på

grund af et faldende marked. Alle afskedigede

blev fritstillet, og de færre hænder og hove-

der i virksomheden kan nu mærkes.

Således har ledelsen i enkelte afdelinger

spurgt de resterende medarbejdere, om de er

klar til at arbejde over i den allernærmeste

fremtid, når konverteringsbølgen for realkre-

ditlån sætter ind.

”Det er klart, at der vil være en periode,

hvor man skal tage et ekstra nap, når så

mange medarbejdere har forladt virksomhe-

den. Hvis ikke det kunne mærkes, at vi har

sagt farvel til et større antal medarbejdere,

ville der være noget galt. Men det er indtil

videre helt frivilligt, om man vil arbejde over”,

siger HR-chef Lars Hilberg fra BRFkredit.

Finansforbundet finder det stærkt kritisa-

belt, at ledelsen nu forsøger at få de tilbage-

værende medarbejdere til at arbejde over.

”Det er stærkt kritisabelt, at man både

massefyrer og presser de tilbageværende

medarbejdere til overarbejde”, siger Kent

Petersen, næstformand i Finansforbundet.

Han har nu indkaldt til organisationsmøde

med Finanssektorens Arbejdsgiverforening for

at drøfte sagen.

Lars Hilberg understreger, at BRFkredit

som udgangspunkt ikke ønsker at beordre

medarbejdere til at arbejde over.

”I en enkelt afdeling, hvor der blev opfor-

dret til at hjælpe i den akutte situation,

ønskede et par medarbejdere ikke at deltage,

medmindre overarbejdet blev beordret. Og

det gjorde det så uden mit vidende. Det kan

formentlig være udtryk for en eller anden

form for tænkt solidaritet med de opsagte, at

man ønskede at blive beordret. Men det er

fortsat min overbevisning, at vi gjorde det

rigtige ved at fritstille de opsagte medarbej-

dere. Vi er også normalt rigtig gode til at

hjælpe hinanden i BRFkredit, hvis det brænder

på hos en kollega”, siger Lars Hilberg.

”Indtil videre er det frivilligt, om man vil

arbejde over. Men hensynet til vores kunder

kommer i første række, og hvis der pludselig

bliver meget travlt, kan det godt komme på

tale at beordre nogle til at arbejde over”, siger

han/CjO


masseFyring udløser overarbejde

mere overarbejde under krisen Finansforbundet har gennemført en rund-spørge blandt tillidsmænd i finanssektoren for at høre om, hvordan eller om arbejdet har ændret sig under den økonomiske krise. I virksomheder, som har gennemført fyringer i forbindelse med krisen, er der 31 procent, som ”ofte” eller ”meget ofte” arbejder over. Det tilsvarende tal for virksomheder, der ikke har fyret, er 24 procent. Efter krisen har 18 procent flere end før oplevet, at det er nødvendigt at ar-bejde over ”ofte” eller ”meget ofte”. Tallene viser med andre ord, at der er en tendens til, at fyringer udløser overar-bejde. Det er tegn på, at fyringer ikke er begrundet i et faldende aktivitetsniveau, men i et ønske om alene at nedbringe omkostninger. Det betyder så, at de til-bageblevne medarbejdere må løbe meget stærkere.

Få uger efter BRFkredit fyrede og fritstillede omkring 10 procent af medarbejderne, har ledelsen beordret en del af de resterende til at arbejde over, når konverteringsbølgen for realkreditlån sætter ind. Stærkt kritisabelt, mener Finansforbundet

Foto: Stig Stasig


nyheder

Midt i oktober ventes Nordea reelt at over-

tage Fionia Banks 84.500 kunder med lån for

6,5 milliarder kroner og 400 ansatte i Fionia

Banks filialer, når myndighederne endeligt har

godkendt handlen, der blev annonceret man-

dag 31. august.

En del af de resterende 150 ansatte skal

være med til at afvikle Fionia Banks 2.000

kunder med risikovedhæftede lån for 10 mil-

liarder kroner, som Nordea ikke overtager.

Afviklingen vil ske i form af en såkaldt rød

bank, som er et afviklingsselskab under Finan-

siel Stabilitet. Ved Finans’ deadline var det ikke

afklaret, hvor mange af de 150 som får lov til

at fortsætte i afviklingsbanken. Nordea for-

venter, den røde bank vil være afviklet efter ni

til tolv måneder. Ud over Nordea var der to

banker, som bød på Fionia Bank, da den gik

konkurs. Spar Nord samt Lån & Spar Bank

sammen med den færøske bank Føroya Banki.

Ifølge fællestillidsmand i Fionia Bank Ole Ras-

mussen er medarbejderne glade for, at Nor-

dea bliver deres nye arbejdsgiver.

”Jeg kender Nordea og deres kultur, og jeg

tror, medarbejderne vil blive behandlet godt.

Nordea forsøger også at integrere os bedst

muligt ved at finde ud af, hvem vi er, og hvad

vi kan“, siger Ole Rasmussen, med henvisning

til at Nordea er kendt for at have en god per-

sonalepolitik.

Det er endnu ikke afgjort, hvad der skal

ske med de to bankers filialer på Fyn. Hvorvidt

Fionias 29 filialer helt skal lukkes eller integre-

res med Nordeas 16 filialer, ventes først

afgjort om et år, når afviklingen er helt afslut-

tet. /KH

400 nye medarbejdere i nordea

hvis du en dag mister jobbeter din a-kasse klar MeD førstehjælp til Dig!

Meld dig ind i FTF-A, Finansforbundets a-kasse, på www.ftf-a.dk. Eller ring 70 13 13 12.

kUrser

jOBsø

gNiNg

8987_ann_kampagne_215x126_01.indd 1 11/03/09 15:49:03

Det blev Nordea, der den 31. august vandt buddet om Fionia Bank. 400 ansatte fra filialerne kommer over i Nordea, mens det ved Finans’ deadline endnu var uvist, hvor mange af de resterende 150 der skal fortsætte i afviklingsbanken

jeg tror at konsolideringen i den danske banksektor kommer til at stå på ikke bare i det her efterår, men også i de kommende år på grund af bankpakkeudløb, udløb af garantier og de admini strative byrder. derfor vil der opstå muligheder, som vi vil kigge på.

❜

Stigende antal dårlige betalere

Siden 1. juli har Denitor Registret A/S, der er Dan-

marks næststørste skyldnerregister, oplevet en

stigning på 4.000 registrerede skyldnere. Og prog-

noserne siger, at der vil komme en stigning svar-

ende til 24.000 registrerede de næste 12 måneder.

”Med de prognoser, der er baseret på den

seneste tids udvikling, vil der alene i vores regis-

ter være flere end 150.000 private danskere in-

den nytår – mod cirka 125.000 i dag. En stor del

af de nye registrerede er mellem 36 og 45 år, og

de fleste er mænd. Så umiddelbart ser det ud som

om, det er den stigende arbejdsløshed, der for al-

vor slår igennem i vores register“, vurderer Birger

Baylund, administrerende direktør i Debitor Regis-

tret A/S.

Administrerende direktør Carsten Andersen, Sydbank, til Jyllandsposten

nyheder

Finansforbundets medlemsmøder under overskriften ”Krise på hjernen“ er et tilløbs-

stykke. Ved redaktionens slutning havde 2.500 medlemmer tilmeldt sig de ti arran-

gementer landet over, hvor én fra Finansforbundets formandskab og hjerneforsker

Peter Lund Madsen reflekterer over finanskrisen. Det første medlemsmøde i

Aalborg, der var programsat mandag 28. september havde alene 600 medlem-

mer tilmeldt sig. På side 55 og på finansforbundet.dk kan du læse mere om

medlemsmøderne.

Medlemsmøder er et tilløbsstykke

pris til danmarks bedste nye rådgivere

Finansrådet uddelte onsdag 2. september priser til fem bankansatte, der har opnået

landets højeste gennemsnit på hver deres finansielle uddannelse. De fem prismod-

tagere får hver en check på 5.000 kroner for deres flotte resultater, der består af

10- og 12-taller på stribe. Prismodtagerne er:

• Esben Herold Lange, 28 år, erhvervsrådgiver i Jyske Bank i Skive. Bedste

studerende på HD 2. del i Finansiel Rådgivning. Hovedopgave om risiko-

styring i en erhvervsvirksomhed og tilhørende kredithåndtering, kredit-

vurdering og rådgivning.

• Elly Sandahl Østerbøg, 26 år, trainee i Jyske Bank i Århus. Bedste studer-

ende på Finansøkonomuddannelsen. Hovedopgave om skattereformen og

dens indflydelse på dansk økonomi.

• Tina Risbjerg Christensen, 25 år, rådgiver i Vorbasse-Hejnsvig Sparekasse i

Billund. Bedste studerende på Akademiuddannelsen i Finansiel Rådgivning.

Hovedopgave om finanskrisens påvirkning af danskernes pensionsopspar-

ing, blandt andet konsekvenser af den nye skattereform.

• Anton Holmegaard, 22 år, finanselev i Jyske Bank i Nyborg. Bedste studer-

ende på Finansuddannelsen. Fagprøve om modtagelse og kreditrådgivning

af nye privatkunder.

• Dorthe Andersen, 38 år, kunderådgiver i Sydbank i Hornsyld. Bedste

kursist på uddannelsen FlexFinans®. Hovedopgave om pension og person-

forsikring.


Fra venstre: Anton Holmegaard, 22 år, finanselev i Jyske Bank i Nyborg, uddannelseschef

i Finansrådet Peter Frederiksen, Elly Sandahl Østerbøg, 26 år, trainee i Jyske Bank i Århus og

Esben Herold Lange, 28, år, erhvervsrådgiver i Jyske Bank i Skive.

Foto: Sccanpix

Succesfuld ledelse starter med selvbevidsthed

Uddannelsen skiller sig netop positivt ud fra lignende forløb ved markant at styrke lederens selvbevidsthed og virkemidler i stigende komplekse ledelsesudfordringer.

Vi sætter konstant fokus på udvikling og optimering af dine ressourcer og gennemslagskraft, så du skaber både kort- og langsigtede bæredygtige løsninger, som du træner og implementerer i egen organisation.

Nyt hold starter januar 2010 - klik ind på www.finansudd.dk og læs mere...

Skovsvinget 108660 SkanderborgTelefon 8993 3333

Finanssektorens Uddannelsescenter ejes af 120 finansielle virksomheder, der omfatter godt 30.000 medarbejdere. Vi arbejder projektorienteret og udvikler såvel faglig som almen uddannelse. Vi arbejder på alle niveauer, anvender e-learning og dækker uddannelse fra traditionelle finansfag til personlig udvikling, organisationsudvikling, salg og kommunikation. Uddannelsescen-tret driver tillige et moderne og professionelt kursus- og konferencecenter.Finanssektorens Uddannelsescenter har eksisteret siden 1969 og beskæftiger godt 120 medarbejdere. Vi arbejder ud fra et veldefineret værdigrundlag med følgende kerneværdier: kommunikation, kundeservice, det hele menneske, sund fornuft og fællesskab.

FINANSSEKTORENS MASTER I LEDELSE

Personligt lederskab

Ledelse og udvikling af den enkelte medarbejder

Teamledelse

Forandringsledelse

Forretningsudvikling og strategisk ledelse i organisationen

...MERE RELEVANT END NOGENSINDE


tabu


En rundspørge blandt 719 medlemmer af Finansforbundet fra juni 2009 viser, at ni ud af

ti i ringe eller meget ringe grad udveksler oplysninger om løn med kollegerne. Og der er

en stor overvægt blandt dem, der svarer ”i meget ringe grad“. Det er 67 procent, mens 21

procent svarer ”i ringe grad“. Kort og godt: Det er ikke løn, man snakker om over frokosten.

Løn er tabu.

Problemet er måske, at de højt besungne nye, gennemsigtige og retfærdige lønsystemer

med pris på stolen og ligeløn ikke er helt så gennemsigtige og retfærdige, at de tåler det

klare dagslys.

”Ny løn blev jo oprindeligt skabt i det offentlige, som ville væk fra de systemer, hvor man

kun kunne gøre sig fortjent til en lønstigning ved at blive et år ældre. I det offentlige er

der ingen mulighed for at lægge slør over lønnen. Alle kan få at vide, hvad kollegaen tjener.

Den finansielle sektor kopierede den nye løn uden at tage åbenheden med, og det giver

problemer“, siger professor Steen Scheuer, Syddansk Universitet.

Spørgsmålet er selvfølgelig også, hvad der er selvpålagte begrænsninger, dogmer og

kultur. En ting er sikkert: Det er ikke i overensstemmelse med ligelønsloven, at arbejdsgive-

ren forbyder sine medarbejdere at tale om løn.

Snakken om løn er farlig og skaber stærke følelser. Måske derfor er løn mere tabubelagt end sex og fedme. Næsten 90 procent af Finansforbundets medlemmer udveksler ikke oplysninger med kollegerne om deres løn. I Danske Bank er der stor forskel på åbenheden selv i samme afdeling

lønnen freM i lyset

Af Elisabeth Teisen [email protected] Foto: Lisbeth Holten

➼


tabu

Eva Mohr og Carsten Trebbien sidder i samme afdeling i Dan-

ske Bank, men i hver deres gruppe. Hvor Eva Mohr fornemmer

lønnen så tabubelagt, at ikke engang tabuet tages i munden,

er der i Carsten Trebbiens gruppe på seks medarbejdere fuld

åbenhed.

”Faktisk åbnede jeg selv ballet for tre-fire år siden, fordi jeg

fornemmede, at jeg lå i den lave ende“, fortæller Carsten

Trebbien.

”Det viste sig, at jeg lå nogle tusinde kroner lavere end flere

af de kolleger, der lavede præcist det samme som jeg. Jeg tog

det op med både chef og tillidsmand, og hen ad vejen har det

hjulpet. Nu er der ikke et nær så stort efterslæb“.

Og ifølge Carsten Trebbien gav påtalen ingen sure miner fra

de nærmeste ledere.

”Problemet er selvfølgelig, at løn på stolen aldrig er blevet

fuldt implementeret i virksomheden. Medarbejderne kommer

mange forskellige steder fra og har hver deres historie og

baggrund. Det afspejles stadig i lønnen”.

Eva Mohr siger det endnu tydeligere:

”Ny løn har jo spillet fallit og er slet ikke blevet det ledelses-

instrument, som der var lagt op til. Man har jo ikke villet tage

løn fra folk, og det har fagforeningen sikkert bakket op om.

Men det betyder for eksempel også, at tidligere ledere behol-

der deres løn, selvom de nu arbejder som menige medarbej-

dere uden ledelsesansvar. Faktisk var der en yngre kollega i

min gruppe, der fik bekræftet, at han lå i den lave ende, og

som fik noget ud af at brokke sig. Men selv kunne jeg aldrig

finde på at begynde løndebatten, selvom jeg normalt ikke er

konfliktsky. Jeg fornemmer simpelthen, at det ikke ville være

populært, og at jeg kunne risikere at komme i den sorte bog.

Ikke sådan at jeg umiddelbart stod i fare for at miste jobbet,

men at jeg på den lange bane ville blive husket som uromager.

Det har jeg mit job alt for kært til. Og ledelsen har da ret i,

at snakken let skaber konflikt, misundelse, frustration og uro

på kontorerne”.

På spørgsmålet om, hvorvidt en leder eksplicit har ytret

noget om, at det ikke var legitimt at snakke om løn, svarer

Eva Mohr.

”Nej, men det ligger stærkt i kulturen. Jeg er ret sikker på,

det ville blive opfattet som en rød klud”.

Hun savner samtidig mere formaliserede sammenhænge,

hvor man snakker løn med sin leder.

et gammelt dogme i bankenDe meget forskellige vurderinger af holdningen til snak om løn

i virksomheden kommer ikke bag på Carsten Eilertsen, næst-

formand i Danske Kreds.

”Der er jo et gammelt dogme i banken om, at den, der lever

Servicemedarbejder Astrid Tind, PBS, fik kon-

tant udbytte af at snakke løn med de nærme-

ste kolleger.

”Det var faktisk lidt tilfældig pingpong

omkring købet af en ny bil, der afslørede, at den

nye kollega, som jeg var ved at lære op, fik

omkring 10 procent mere i løn end mig. For

selvom vi ved, at det er lovligt at snakke løn,

gør vi det ikke åbenlyst, når en leder udtryk-

keligt har signaleret, at det er en dårlig idé”.

I PBS kigger man sig ifølge Astrid Tind over

skulderen og sænker stemmen, når lønsedlen

er til debat. Ikke desto mindre gik hun direkte til

sin leder og fortalte, at hun syntes, at det var

uretfærdigt. Den nye havde samme uddannelse

og samme alder som hun selv. De skulle også

lave præcist det samme, blot havde hun så

meget erfaring, at hun skulle lære den nye op.

Ifølge Astrid Tind blev lederen lettere irriteret,

men indrømmede ikke desto mindre, at det var

noget, der skulle rettes op på. For Astrid Tind

var det også et spørgsmål om ligeløn, for hun

var så ”heldig”, at den nye kollega var en mand,

og i PBS er der et erklæret mål om ligeløn.

Der er fortsat store forskelle på, hvad grup-

pens medlemmer får i løn, men selvom de laver

det samme, er de knap så sammenlignelige og

tilFældighed aFslørede lønForskel

➼

Eva Mohr og Carsten Trebbien

har vidt forskellige oplevelser

af, hvor åben man er om løn på

deres fælles arbejdsplads i

Danske Bank


skjult, lever godt. Og det ville da slet ikke undre mig, at der er

ledere rundt omkring, som sender nogle signaler ud, som let

kan tolkes som en bekræftelse af det gamle slogan. Kultur er

svær at bryde. Men der skal ikke være nogen som helst tvivl

om, at vi i Kredsen har et 100 procent og helhjertet mål om, at

der skal være fuld åbenhed om lønnen, og vi vil opfordre til, at

man taler sammen om lønningerne. Vi har jordens mest åbne

og forståelige lønsystem, der sagtens kan tåle dagens lys.

Kender du din jobprofil, er det evident, hvordan jobbet er

takseret“.

Og bortset fra at nogle mellemledere kan have misforstået

noget, mener han heller ikke, at der fra bankens side skulle

være noget som helst til hinder for at tale om løn.

”Jeg kan ikke se, at banken skulle have nogen grund til at

lægge låg på lønsammenligninger kolleger imellem, og vi har

i Kredsen aldrig kunnet konstatere, at nogle er kommet i

problemer, fordi de har rejst en sag”.

halvdelen kender kollegernes lønUndersøgelser viser ifølge Steen Scheuer, at kun cirka halvde-

len af funktionærlønnede ved, hvad kollegerne får i løn, 25

procent ved det nogenlunde, og resten har ikke en anelse.

”Arbejdsgiverne vil i mange tilfælde have et ønske om at

holde medarbejderne hen i uvidenhed, for har de først en

viden, vil de blande sig. Desuden frygter arbejdsgiverne

afsmitningen, hvis én har fået forhandlet sig til noget bedre

end de andre. Hvis den enkelte leder var kanongod til at kom-

munikere og fortælle præcist, hvorfor du får den løn, du gør,

hvad ledelsen ønsker, og hvad ledelsen værdsætter, så var det

måske ikke så nødvendigt at vide, hvad sidemanden får. Pro-

blemet er, at det kræver meget stor disciplin og kontrol med,

hvordan mellemlederne forvalter løntillæggene, og den er

langtfra altid til stede. Tværtimod har mange ledere fortsat

svært ved at tale om løn. De synes, det er pinligt, og det er et

dårligt grundlag for at kommunikere ordentligt og træffe sag-

lige afgørelser. Derfor er det vigtigt, at medarbejderne kræver

åbenhed og viden. Det er det eneste, der kan sikre, at løn-

fremgangen gives til dem, der yder og uddanner sig”. n

kønsspeciFik lønstatistik

Hvis din virksomhed har mere end 35 medarbej-dere, skal den hvert år udarbejde en kønsspecifik lønstatistik for arbejdsfunktioner med mere end 10 personer af hvert køn. Alternativt kan din virksomhed vælge at udarbejde en ligelønsrede-gørelse, der beskriver de vilkår, der har betydning for mænd og kvinders løn, og opstille en hand-lingsplan for arbejdet med at fremme lige løn.

Den kønsspecifikke lønstatistik skal forelægges samarbejdsudvalget, og typisk vil dette finde sted i løbet af dette efterår. Formålet med statistikken er, at den skal skabe synlighed om lønnen mellem mænd og kvinder og danne grundlag for dialog og samarbejde mellem ledelse og medarbejdere om at reducere eventuelle lønforskelle.

Statistikken eller redegørelsen viser dog ikke alt – den bedste måde til at sikre, at du får den rette løn, er fortsat at drøfte den med kolleger og til-lidsmand, så eventuelle forskelle kommer ud i ly-set.

For finanssektoren samlet er den gennemsnitlige lønforskel mellem kvinder og mænd på cirka 12 procent – i mændenes favør.

kan ikke helt så oplagt slå på bestemmelserne

om ligeløn, da det er mænd.

”Det er jo rigtigt, hvad min leder siger, at det

skaber en dårlig stemning, og jeg spekulerer

nogle gange over, om jeg skulle have været så

åben om den kamp, jeg førte for lønnen. På den

anden side synes jeg ikke, det er mit problem.

Problemet er jo den uretfærdige løn, som ledel-

sen må stå til ansvar for”.

På PBS er løn ifølge Astrid Tind ikke noget,

man forhandler, det er noget, man får, og hun

savner ledelsens klare signaler om, at det er

legitimt at snakke løn.

”For en menig medarbejder er det svært at

tale om løn, hvis ledelsen antyder, at man ikke

skal. Der er mange mærkværdige mekanismer

på spil. For eksempel blufærdighed. Man skal

kende hinanden rigtig godt, før man begynder

at snakke løn. Mærkeligt nok er det dem, man

formoder får den højeste løn, der er mest tilba-

geholdende med at fortælle, hvad de tjener.

Måske er den høje løn givet under forudsætning

af fortrolighed, og måske risikerer de, at åben-

hed lægger en dæmper på deres lønudvikling.

Måske er det angst for janteloven. Hvad ved

jeg. Under alle omstændigheder skaber det

myter og sladder”.

Også fra fællestillidsmanden på PBS, Frank A.

Olsen, lyder der en klar opfordring til at tale

åbent om lønnen.

”Den eneste måde, vi kan få en tilnærmel-

sesvis lige og retfærdig løn på og forebygge, at

chefens favoritter løber med det hele, er ved at

tale sammen”, understreger han.

ligelønsloven Ligelønsloven § 2a: En lønmodtager har ret til at videregive oplysninger om egne lønforhold. Op-lysningerne kan videre gives til enhver.


finanskrise

Landets tolv største banker har til sammen tabt næsten 23 milliarder kroner på lån på kun seks måneder. Til gengæld er indtægterne på renter og gebyrer steget så meget, at bankerne samlet har et overskud på 3,5 milliarder kroner i første halvår af 2009

tab er 15.doblet på et år

OveRSKRiFt

millioner kr. Resultat før skat nedskrivninger Rente og gebyrindtægter, netto

1. halvår 09 1. halvår 08 Resultatned-gang på et år

1. halvår 09 1. halvår 08 1. halvår 09 1. halvår 08 Procentvis ændring

Danske Bank 2.367,0 7.774,0 5.407,0 14.531,0 1.114,0 17.817,0 17.172,0 3,8

Nordea Bank Danmark 1.272,0 2.219,0 947,0 2.894,0 96,0 7.271,0 6.369,0 14,2

Jyske Bank 278,0 1.054,0 776,0 1.144,0 118,0 2.756,0 2.552,0 8,0

Sydbank 426,0 858,0 432,0 650,0 13,0 2.171,0 1.908,0 13,8

FIH Erhvervsbank 384,2 418,4 802,6 832,2 27,7 676,7 758,8 10,8

Nykredit Bank 191,0 267,0 76,0 466,0 85,0 1.333,0 808,0 65,0

Spar Nord Bank 113,5 339,6 226,1 334,0 42,0 1.158,2 873,1 32,7

Amagerbanken 96,5 258,6 162,1 220,7 10,5 572,1 600,1 4,7

Arbejdernes Landsbank 84,5 56,1 28,4 169,0 6,0 624,8 511,4 22,2

Alm. Brand Bank 995,5 220,0 775,5 1.002,6 3,8 308,2 335,7 8,2

Sparbank 67,9 98,7 30,8 139,7 51,2 439,2 372,4 17,9

Vestjysk Bank 35,7 131,8 96,1 316,5 13,2 527,4 325,7 61,9

3.552,40 13.255,20 -9.702,80 22.699,70 1.458,40 35.654,60 32.586,20 9,4

Kilde: Bankernes halvårsrapporter juni 2009

Note: Nykredit Bank og Arbejdernes Landsbank har ændret regnskabspraksis ved årskiftet tallen fra 2008 er halvårsregnskabet juni 2008.

Note: Vestjysk Bank har i årets løb overtaget Bonusbanken og fusioneret med Ringkjøbing Bank.


Af Jakob Thomsen, freelancejournalist

De danske banker tjener stadig penge. Efter årets

første seks måneder kunne de 12 største banker

præsentere et samlet overskud på 3,5 milliarder

kroner før skat. Det positive resultat sker, på trods

af at de pågældende banker på kun seks måneder

har tabt næsten 23 milliarder kroner på kunder, som

ikke kan betale deres lån tilbage. Det viser Magasi-

net Finans’ gennemgang af de tolv største bankers

halvårsrapporter. Hverken Roskilde Bank, Forstæ-

dernes Bank eller Fionia Bank er med i opgørelsen.

Da bankerne i 2008 gjorde kasserne op efter

første halvår, var der overskud på 13,2 milliarder

kroner. På et år er overskuddet altså faldet med

hele 9,7 milliarder kroner.

Det er især effekten af tidligere tiders kreditpo-

litik, som tynger på udgiftssiden. Tab på udlån – de

såkaldte nedskrivninger på kundernes lån – er på et

år femtendoblet. Nedskrivninger alene har kostet

21,2 milliarder kroner mere i forhold til samme peri-

ode sidste år. Og bankerne må altså nu afskrive

22,7 milliarder kroner på tab på udlån. Danske Bank

står dog alene for over halvdelen af tabene med

14,5 milliarder på nedskrivningskontoen. Men flere

banker har forholdsmæssigt taget endnu større tab i

forhold til samme periode sidste år. For eksempel

havde Sydbank slet ikke tab på udlån efter de to

første kvartaler i 2008. Men ultimo juni i år måtte

Sydbank reducere overskuddet med 650 millioner

kroner på grund af nedskrivninger på udlån.

Det er dog ikke kun kreditpolitikken og kunderne,

som er skyld i bankernes høje nedskrivninger i dette

halvår. En del af tabene skyldes nemlig også de kri-

seramte kolleger i sektoren. Det drejer sig om ned-

skrivninger på de garantier, som bankerne har for-

pligtet sig på gennem Det Private Beredskab.

Eksempelvis over for Roskilde Bank. For eksempel

har Sparbank nedskrevet 139,7 millioner kroner på

udlån og andre tilgodehavender. Men af dem er

21,6 millioner ikke tabt på udlån til bankens egne

kunder, men derimod på den kollektive garantiord-

ning, som skal sikre indskyderne i de kriseramte

banker.

arbejdernes landsbank går fremAf de tolv banker er det kun Arbejdernes Landsbank,

som har større overskud end ved halvåret 2008.

Det skyldes blandt andet positive kursreguleringer

på bankens værdipapirer. Men derudover har ban-

ken også nydt godt af, at andre banker har stram-

met deres kreditpolitik.

”Vi oplever, at flere banker siger nej til deres kun-

der, og så er der nogle af dem, der kommer over til

os. Vi foretager så en kreditvurdering. Og hvis vi

herudfra kan se, at kundeforholdet vil være sundt

og bæredygtigt, siger vi ja. Vi har ikke behøvet at

kigge på vores balance, da vi har overvægt af ind-

lånsmidler. Vi kan altså låne vores egne penge ud, og

derfor har det heller ikke været nødvendigt for os at

stramme op på vores kreditgivning. Derudover har

vi haft stor succes med vores produkter inden for

andelsboligfinansiering, hvor vi konkurrencemæs-

sigt har ligget ret godt i kraft af nogle meget pro-

fessionelle rådgivere inden for andelsboligområdet”,

siger juridisk direktør i Arbejdernes Landsbank Kjeld

Gosvig-Jensen.

Selvom de 11 andre banker i undersøgelsen har

langt færre penge på bundlinjen end for et år siden,

så er der alligevel kun to, som kommer ud af halv-

året med regulære underskud. Det skyldes, at det er

lykkedes de fleste banker at skrabe flere penge ind

for hver vare, de har leveret.

renter og gebyrer redder overskuddeneDet er især stigende indtægter fra renter og geby-

rer, som redder bankerne fra at gå i underskud på

grund af tabene på udlån. De tolv bankers samlede

rente- og gebyrindtægter steg med 3,1 milliarder

kroner i forhold til samme periode sidste år. Og den

udvikling skyldes ikke, at bankerne har langet flere

lån over disken. Tværtimod er de samlede udlån nu

begyndt at falde, mens indtægterne altså fortsat

stiger. Prisen på varerne i bankforretningerne er

altså blevet dyrere.

”Det skyldes, at rentemarginalen er øget på kun-

deforretningerne. Alt andet lige er udlånsrenterne

steget, og indlånsrenterne er faldet. Bankerne har

været nødt til at se, hvor de kan tjene flere penge.

De kan ikke rigtig skære i udgifterne, og samtidig er

tabene på udlån steget. Dertil kommer, at sektoren

samlet set har udgiftsført 5,5 milliarder kroner til

bankpakke 1 alene i årets første seks måneder”,

siger bankekspert Bjarne Jensen fra Bjarne Jensen

Consult.

Som eksempel på de stigende priser nævner

Bjarne Jensen Jyske Banks gennemsnitlige rente-

marginal på kundeforretninger, som er steget fra

1,0 til 1,28 i løbet af andet halvår 2008. Og Spar

Nord Banks, som er steget fra 1,42 til 1,73 i samme

periode.

Han mener, at de stigende renteindtægter er en

naturlig følge af den økonomiske krise:

”Der har været en del kævl over de stigende ren-

temarginaler. Men på den anden side så løber ban-

kerne jo også en større risiko på udlånene for tiden,

det kan man jo se på de store nedskrivninger på

udlånene. Den risiko tager bankerne selvfølgelig et

tillæg for på renten”, siger Bjarne Jensen.

Kun tre af de tolv banker i undersøgelsen har ikke

formået at tjene flere penge på renter og gebyrer.

FIH Erhvervsbank, Almindelig Brand Bank og Ama-

gerbanken måtte se deres rente- og gebyrindtæg-

ter skrumpe i forhold til første halvår 2008. Og

samtidig er FIH Erhvervsbank og Almindelig Brand

Bank de to eneste, som måtte gå ud af første halvår

med røde bundlinjer. FIH Erhvervsbank fik et under-

skud på 384 millioner, mens Almindelig Brand Bank

indkasserede et underskud på næsten en milliard –

995 millioner kroner.

➼


Af Jakob Thomsen, freelancejournalist

Det seneste halvår har de 12 største danske banker tilsammen trukket milliarder af kroner hjem fra deres kunder, og for første gang i en årrække har de nu negativ udlånsvækst

Landets største banker melder for første gang i

en årrække om negativ udlånsvækst. Ti af landets

12 største banker har nu færre penge ud at

arbejde hos deres kunder i Danmark. Og ser man

bort fra svenske Nordeas danske aktiviteter, er

de danske bankers udlån samlet faldet med 70

milliarder kroner på kun seks måneder. Det viser

magasinet Finans gennemgang af de 12 største

bankers halvårsrapporter.

Blandt bankerne i undersøgelsen er det kun

Nordea Bank Danmark, som stadig har rigtig gang

i udlånsvæksten. Nordea har forøget sine sam-

lede udlån med 11 procent fra 31. december

2008 til første halvår 2009. Fremgangen dækker

dog over en del såkaldte reverse-forretninger,

som teknisk set betyder, at man regner de

samme penge med to gange. Trækker man dem

fra, var udlånsvæksten på kundeforretningerne

kun på to procent i årets første seks måneder,

fremgår det af Nordea Danmarks halvårsrapport.

”Hovedårsagen til at vi fortsat har vækst i

udlånene er, at vi hele vejen gennem finanskrisen

har været i den situation, at vi ikke behøvede at

skele til vores kapitalberedskab. Derudover

lavede vi i foråret en aktieemission og er dermed

gået fra et højt kapitalberedskab til et meget højt

kapitalberedskab. Det har betydet, at vi kun har

behøvet at kigge på kundernes projekter og

deres kreditværdig uden at skele til kapitalbered-

skabet. Vi har været klar, når kunderne har været

klar“, siger Chef for Nordeas bankaktiviteter i

Danmark Anders Jensen.

Stor negativ vækst i tre banker

Også Arbejdernes Landsbank havde en lille

positiv udlånsvækst i årets første seks måneder,

omend den kun var 0,1 procent.

Spar Nord Bank, Almindelig Brand Bank og

Nykredit Bank stod for de største reduktioner i

udlånsporteføljerne. De tre banker havde alle en

negativ vækst på over 10 procent på det halve

år. Også Danske Bank havde negativ vækst på

udlånene i de danske aktiviteter. Målt alene på

bankens indenlandske udlån faldt porteføljen med

tre procent. Og ifølge bankens udvidede rappor-

teringer, som følge af kravene i bankpakkerne,

har udlånsnedgangen ramt såvel erhvervs- som

privatkunder. Og det skyldes en opstramning af

kreditpolitikken på grund af den økonomiske

krise.

”I 1. halvår 2009 har Danske Bank bakket op

om og støttet kreditværdige kunder, men der er

sket en generel stramning af kreditvilkårene for

mindre kreditværdige erhvervskunder især i seg-

mentet ejendomsdevelopere. De mere usikre

økonomiske udsigter har medført ændrede krav

til sikkerhedsstillelse og en højere rentemarginal.

For private kunder er kravet til rådighedsbeløb

samt belåningsprocent ved køb af fast ejendom

uændret på det niveau, som blev fastlagt medio

2008”, skriver Danske Bank.

naturlig udviklingUdviklingen i udlånene følger den generelle tilba-

gegang i samfundsøkonomien og derfor kan man

vanskeligt tale om en kreditklemme. Derimod er

der tale om lavere lånebehov som følge af den

økonomiske recession. Og det er en helt naturlig

udvikling, siger en ekspert i den finansielle sektor:

”Det er det, man ikke har forstået noget sted i

det danske samfund endnu, hverken blandt poli-

tikere eller beslutningstagere – nemlig hvor

meget Danmark egentlig har været drevet frem

af lånefinansiering gennem de sidste 10 år. På

den baggrund er det ikke så underligt, at udlå-

nene falder nu hvor bruttonationalproduktet fal-

der. Spørgsmålet er, om der ikke netop burde

være et fald. For det, der er mest bemærkelses-

værdigt, er, hvordan udlånene kunne stige så

negativ vækst i udlån

finanskrise


CTcoin Danmark A/SOdense Tlf. 63 12 75 40 · København Tlf. 36 36 35 35www.ctcoin.dk · [email protected]

Bedre sikkerhed og arbejdsmiljø Mønttæller med indbygget sikringsboks

TilBehørSikringsboksSeperataflåsning

· Mønttælller med rustfrit stålkabinet

· Reduceret støjniveau

· Undgå daglig tømning med sikringsboks

· Separat aflåsning

· Dansk design

eNKel

BeTJeNiNG

For kunder og

personale

Sække til sortering

Sikringsboks til sække eller kar

CTcoin Penguin

markant, som de har gjort det sidste årti,“ siger

professor Finn Østrup fra Handelshøjskolen i Køben-

havn.

At den danske økonomi det sidste årti i høj grad

har været drevet frem af lånefinansiering viser Finn

Østrups beregninger af pengeinstitutternes udlån i

forhold til den samlede produktion i landet (bnp).

Bankernes udlån til danske ikke-finansielle virksom-

heder udgjorde 40 procent af landets bruttonatio-

nalprodukt i 1999. Mens tallet ved indgangen til år

2009 var steget til 140 procent af bnp. Og en lig-

nende udvikling er der sket i bankernes udlån til

danske husholdninger. De er steget fra cirka 70

procent af bnp i år 2001 til 140 procent ved ind-

gangen til 2009. Finn Østrups beregninger er base-

ret på tal fra Nationalbanken og indgår i en kom-

mende bog om det finansielle system i Danmark. n

UDLån miLLiARDeR KR.

1. halvår 2009 31. dec. 2008 Udlånsvækst på 6 mdr. i pct.

Danske Bank* 1.080,1 1.114,0 -3,0

Nordea Bank Danmark 680,0 613,0 10,9

Jyske Bank 117,1 129,1 -9,3

Sydbank 75,6 82,5 -8,4

FIH Erhvervsbank 67,8 72,1 -6,0

Nykredit Bank 45,8 50,9 -10,0

Spar Nord Bank 40,0 45,4 -11,9

Amagerbanken 23,7 24,5 -3,3

Arbejdernes Landsbank 17,4 17,4 0,1

Alm. Brand Bank 13,1 14,6 -10,3

Sparbank 11,9 13,0 -8,4

Vestjysk Bank 23,8 24,1 -1,2

i alt 2.196,3 2.200,5 -0,2

Kilde: De enkelte bankers halvårsrapporter pr. juni 2009. Udlån til amortiseret kostpris.

* Alene Danske Banks indenlandske udlån jf. bankens landeopdelte udlånsopgørelse.


friluftsliv

Af Lars Møller, freelancejournalist Foto: Jakob Mark

ballonskipperen


Stilheden. Ballonskipper Henning Sørensen er ikke i tvivl. Stilheden er

noget af det bedste ved at flyve ballon. I trætopshøjde, bare 20 meter

over hustagene, kan man se og høre alt. Dyrene i skoven, bækkens rislen

og børnenes leg, før de stopper og peger op mod ballonen.

Sommetider når Henning Sørensen at snakke med dem, før vinden

fører ham hen over næste trætop. Oppe i kurven er der vindstille. Når bal-

lonen glider hen over landskabet med samme hastighed som vinden, er

der så stille, at man kan lægge en 100-krone-seddel på kurvens kant,

uden den blæser væk.

Ikke at bankmanden Henning Sørensen nogensinde har forsøgt sig.

Penge er ikke noget, han tænker på, når han flyver. Han nyder bare stilhe-

den og spændingen ved at navigere en varmluftsballon, sådan som han har

gjort det i 30 år. De sidste ni år som forhenværende bankmand. Henning

Sørensen valgte sin egen vej. Han ville ikke ende som flere af kollegaerne

– død før tiden.

flyver mod vindenStilheden forstyrres kun en gang i minuttet, når Henning Sørensen tænder

for gasbrænderen, i fem sekunder, så ballonen ikke taber højde. Andre

gange skruer han rigtigt op for gassen og flyver så højt, at han kan se, at

Jorden er rund.

”Det er bedre end at sejle“, smiler han. ”Vi har en dimension mere“.

En ballon flyver, som vinden blæser, siger man. Men det er ikke hele

sandheden. For det handler om at læse vinden og navigere derefter. Man

styrer en ballon ved at finde vindretningen i forskellige højder, forklarer

ballonskipperen. Hvis man går 100-300 meter højere op, sommetider

flere kilometer op, så blæser vinden ofte i en anden retning. Forskellen kan

være op til 90 grader, og på den måde kan Henning Sørensen krydse sig

frem til sit mål med stor præcision.

steg til tops Henning Sørensen er ikke bange for at gå i højden for at finde den rigtige

vind.

Henning Sørensen købte sin egen ballon og satte danmarksrekord i højdeflyvning, samtidig med at han steg i graderne i banken. Som 55-årig sagde han op til fordel for et liv som fri mand og ballonskipper

Som ballonskipper slås Henning Sørensen med naturens mest basale kræfter;

tyngdekraften og vind.

➼


friluftsliv

I 1980 satte han danmarksrekord i højdeflyvning, han kom op

i 5.700 meter, hvor luften er tynd, og temperaturen nede på

minus 25.

Den højderekord har ingen nogensinde slået i Danmark.

”Min kone siger, at den skal jeg ikke selv prøve at slå igen“,

fortæller Henning Sørensen.

Dengang var han 36 år og havde en opadgående karriere. Han

var netop tiltrådt en ny stilling i Provinsbanken som bankdirek-

tør i Horsens. Fem år senere kom han til hovedsædet i Århus

som underdirektør, og i den nye Danske Bank blev han i 1990

chef for Finanscentret i Århus.

”Men det var ikke den vej, jeg ville“, fortæller han.I stedet

for karrieren valgte han fritiden og blev filialdirektør i Odder.

Fem år senere stoppede han helt. Efter næsten 40 år i samme

bank forlod han i 2000 jobbet til fordel for mere tid sammen

med familien og vennerne i Århus Ballon Team.

gør det, før det er for sent”Livet slutter jo, og vil man nogle ting, så skal man gøre dem,

mens man kan“, siger Henning Sørensen.

Han ville ikke ende som alt for mange mænd over 50: Med

arbejde, arbejde, arbejde indtil de en dag dratter om med hjer-

teslag.

”Flere kollegaer havde banken som den eneste hobby. De

havde ikke andet at gå op i, og i gamle dage kunne de blive

ved, til de var 70 år. Og to år efter de var gået af, døde de“,

siger han.

Som 55-årig valgte Henning Sørensen ikke bare at hellige

sig sin hobby, han valgte også mere tid sammen med familie

og venner.

Fællesskabet omkring ballonen er en anden stor drivkraft

for Henning Sørensen. Både hans kone, Bente Laustsen, og

hans datter, Camilla Sørensen, er uddannede ballonskippere,

og de tre udgør kernen i Århus Ballon Team, der med 10-15

venners hjælp flyver tre varmluftsballoner.

Hjælperne flyver enten med i kurven, der har plads til mak-

simalt fire, eller kører bilen på jorden.

”Vi flyver mest om aftenen, en til to timer før solnedgang“,

fortæller Henning Sørensen.

Vennerne mødes som regel et par kilometer fra Henning

Sørensens hjem i Århus, i Mindeparken lige under dronningens

Marselisborg Slot. De skal være mindst fire til at puste den

sammenpakkede ballon op med 2,2 tons varm luft. Først når

luften når over 100 grader, løfter kurven sig, lastet med tre

gasflasker, to brændere og et minimum af teknik.

flyver solo for at vindeHenning Sørensen er beviset på, at man godt kan droppe kar-

rieren – og stadig være ambitiøs. I dag er den 64-årige Hen-

ning Sørensen formand for Dansk Ballonunion, nordisk mester

og 14 gange danmarksmester i ballonflyvning.

Under konkurrencer flyver Henning Sørensen helst solo.

”Så er der ingen til at forstyrre mig, gå i vejen eller komme

med gode råd“, siger han.

Konkurrencerne går typisk ud på at smide en markering

tættest på et mål nogle kilometer væk.

De yngre ballonskippere har som regel en bærbar med,

som beregner vindforholdene i forskellige højder og fortæller

dem, hvor højt de skal flyve, og hvornår de skal smide deres

markeringer. Men ikke Henning Sørensen.

Han bruger et gammeldags kort og sin fornemmelse for

vind, foruden en højdemåler, et variometer, der måler, når bal-

lonen synker og stiger, og efterhånden også en gps, der måler

hastighed, kurs og position.

Ved det seneste danmarksmesterskab i august måtte Hen-

ning Sørensen dog nøjes med en 3.-plads, mens hans 33-årige

datter, Camilla, vandt mesterskabet foran alle ”de gamle” bal-

lonskippere.

ballonskipperen➼

”Alle Aldre kAn lide At se en

bAllon, og når vi lAnder på en

sportsplAds eller en mArk, så

vrimler folk til frA nær og

fjern“


Det er ikke farligt at flyve ballon – når bare man respekterer vejret. Henning Sørensen flyver aldrig, når vejret er ustabilt, eller det blæser for meget. Og hans kone gør slet ikke.

det er let at få en ballonHenning Sørensen købte sin første ballon i Bristol i 1978. For

75.000 kroner. Samtidig fik han en uddannelse som ballon-

skipper. Han havde aldrig fløjet ballon før, men havde som

aktiv svæveflyver og motorflyver en fornemmelse af, at det

var noget for ham.

Mindre kan også gøre det. Enhver kan løse billet til en af

Henning Sørensens kollegaer, der sender folk i luften for et par

tusinde kroner. De største som ”Ballon & Eventyr” har kurve

med plads til 15 og gas til mere end to timers flyvning.

I dag er han en af de få, der sælger balloner i Danmark,

gennem konens firma, ”Dansk Ballon Reklame“, ligesom det er

Henning Sørensen, der har uddannet mange af landets cirka

45 ballonskippere.

En ballon koster 300.000 kroner plus moms, mens skipperud-

dannelsen løber op i 30.000 kroner. Det er mange penge, men

er man to-tre familier, der går sammen, er det inden for ræk-

kevidde. Og får man en god sponsor, kan man faktisk flyve

gratis – mod typisk 10-15 sponsorflyvninger om året.

”En ballon giver jo sponsorerne en utrolig eksponering. For-

leden var der fire minutter i tv fra en ballonopstigning i Tivoli.

Alle aldre kan lide at se en ballon, og når vi lander på en sports-

plads eller en mark, så vrimler folk til fra nær og fjern. n

læs mere på chor.dk/abt/

(århus ballon team), ballonunion.dk

og balloneventyr.dk


”Kun store sedler. Hurtigt! Jeg er bevæbnet og har tømmer-

mænd”.

Det er ordlyden på et af de mere kuriøse bankrøveribreve,

51-årige Jytte Storgaard får ind på sit kontor på Rigspolitiets

Kriminaltekniske Center i København fra landets politikredse.

Sammen med lærlingen Camilla udgør hun den eneste eksper-

tise herhjemme, når det gælder bankrøveri- og trusselsbreve.

Brevene ligger opmagasineret i Rigspolitiets Arkiv for Ano-

nyme Skrifter, som har eksisteret siden begyndelsen af

1980’erne. I øvrigt oprettet efter tysk model.

Jytte kom til arkivet allerede i 1985 med tre års erfaring

som politibetjent. Og hun kender de fleste af brevene i arkivet,

som rummer et par tusinde trusselsbreve, hvoraf bankrøveri-

breve kun udgør en lille procentdel. Bankrøveribreve er den

ældste genre inden for trusselsbreve, men er samtidig også

den type breve, der er blevet færre af i takt med modernise-

ringen af bankerne og faldet af bankrøverier siden 1980’erne.

”Da jeg startede for snart 25 år siden, fik vi tit bankrøveri-

breve. Nu bliver det kun til et par stykker om året. Udviklingen

og måden, bankerne er indrettet på, har ændret sig. I dag kan

du ikke længere stå i en kø og gemme dig, som man kunne

tidligere. Du trækket et nummer og venter. Du har også færre

banker i dag. Og ventetiden på at komme til er længere“, siger

Jytte Storgaard.

fra besættere til bankrøvereFør Jytte satte sine ben i arkivet, var hun politibetjent på

Nørrebro, dengang der var besættere og andet godtfolk, som

hun siger. Men arbejdet med treholdsskift passede ikke Jytte,

så hun søgte ind til Rigspolitiet, hvor hun ved lidt af et tilfælde

kom til at beskæftige sig med håndskrift i blandt andet

be dragerisager.

Mikroskopet, som står på skrivebordet i Jyttes enmands-

kontor, er enhver kriminalteknikers vigtigste arbejdsværktøj.

Det kan forstørre bogstaver og andre tegn op til 10 gange,

hvilket er den optimale forstørrelse, når man samtidig skal

bevare overblikket. Jytte benytter sig også ofte af et af Rigs-

politiets mikroskoper, der kan forstørre helt op til 200 gange.

Det kan være brugbart, hvis Jytte skal gå helt ned i detaljen på

et bogstav og for eksempel skal undersøge sløjfen på et j.

”At lære at skrive kan sidestilles med det at lære at cykle.

Du glemmer det aldrig, men din evne kan svinge, i forhold til

hvor meget du øver dig. Der er elementer af den måde, du har

lært at skrive på, som går igen hele livet igennem. Elemen-

terne er 100 procent individuelle for den enkelte person. Så

det er de små, næsten usynlige detaljer, der er interessante for

os. Når man forstørrer dem op, dukker der måske ting op, der

ikke skal være der”.

Kriminalteknisk medarbejder Jytte Storgaard, der beskæftiger sig med Rigspolitiets Arkiv for Anonyme Skrifter, har været med til at afsløre bankrøvere, dokumentfalsknere og terrorgrupper ud fra håndskriften alene

trusselsbreve

afsløret af håndskriften

Af Berit Villadsen [email protected]


bedste forfalsker er bankansatJytte er ikke meget for at løfte sløret for, hvilke elementer hun

kigger efter i en håndskrift. Men hun kan dog røbe, at hun

blandt andet interesserer sig for skrifttypen i form af skrå-

skrift eller formskrift, mellemrummene mellem bogstaverne,

forbogstaverne, ord- og linjedeling, tekstens margen med

mere. Det er, som hun siger, hvad øjet først fanger i skriften.

Rigspolitiet fører ikke statistik over, hvor mange sager der

bliver opklaret alene på studiet af håndskriften af et trussels-

brev. Ofte indgår studiet som et bevis ud af flere i en sag med

for eksempel dna-spor og fingeraftryk. Og det sker gerne en

gang om måneden, at Jytte bliver indkaldt som vidne i retten,

hvor hun på baggrund af en kriminalteknisk erklæring om

håndskriften i en pågældende sag skal uddybe og forklare,

hvilke konklusioner hun er nået frem til. Jyttes erklæring kan

i sidste ende være medvirkende til, at den sigtede i en sag

bliver enten dømt eller frikendt.

Arbejdet med de forskellige sager svinger meget. Nogle

forfalskere er nemmere at spore ud fra håndskriften end andre

og tager måske et par dage at afsløre. Andre sager kan være

langt mere komplicerede og tage flere uger at få bugt med. De

sager er typisk dem, som sætter spor i hukommelsen.

”Den bedste forfalsker, jeg har mødt, var en bankansat,

som havde forfalsket kundernes underskrift og trukket penge

ud af deres konto. Hun var eminent dygtig. Det var så få små

detaljer, der var med til at afsløre hende. Det var en sag med

rigtig mange underskrifter typisk fra ældre mennesker, som

var vant til at skrive deres underskrift og havde gjort det hele

livet. Det fældede hende til sidst”.

Trusselsseddel skrevet med store bogstaver

for at tydeliggøre budskabet,1985.

Røveri mod Unibank i Tikøb, 1987.

Trusselsseddel fundet i Privatbanken, 1985.

Forsøg på røveri mod Jyske Bank på Gammeltorv i København.

Gerningsmanden, en 20-22 årig mand, blev filmet af bankens

overvågningskamera, men blev aldrig pågrebet.

➼

kilde: robin engelhardt & christian lund(red.): Jeg er bevæbnet og har

tømmermænd. udvalgte trusselsbreve fra rigspolitiets arkiv. people’s press 2008


fangede terrorgruppeI Danmark forsker man ikke i håndskrift, som man gør i udlan-

det. En stor del af Jyttes uddannelse kræver derfor, at hun

deltager i internationale kurser for at blive opdateret på den

seneste viden omkring håndskrift. Forskningen har blandt

andet vist, at det ikke er muligt at kønsbestemme skrift

eller vurdere, om det er en højre- eller venstrehåndet skriver.

Det samme gælder for tvillinger, der trods så mange andre

lighedstræk også har en unik skrift. Nogen forskning er

mere brugbar end anden. Forskning i typiske forfalsknings-

træk er særlig relevant for Jytte og hendes kollega.

Når det gælder forfalskninger, har flere europæiske lande

stor ekspertise. De førende inden for feltet er gerne lande,

som har erfaringer med terrorgrupper, som for eksempel

Nordirland har haft med IRA og Tyskland med RAF, Rote Arme

Fraktion. Sidstnævnte terrorgruppe har Jytte et helt særligt

forhold til. Hun var nemlig på uddannelse i Tyskland, da RAF

sendte sit sidste brev om at ophæve fraktionen.

”Det var lidt spændende. Brevet blev fløjet ned til os. Og vi

skulle finde ud af, om det var et ægte Rote Arme Fraktion-

brev. Der var tre iblandt os, som havde arbejdet med gruppen

altid. De vidste, hvad de skulle kigge efter, og kunne bekræfte

brevets ægthed”.

arkivet afslører digPå arkivets vægge længere nede af gangen ses forfalskninger

af HT-klippekort til busser, pengesedler, mønter med mere.

Med det blotte øje er der ingen forskel på den ægte og falske

version af et HT-klippekort. Men når først kortet kommer

under en lup, træder forfalskningen frem. Nogle mere originale

og særprægede end andre.

Igennem sin karriere har Jytte stødt på flere gengangere

blandt forfalskerne. Nogle har lært af deres tidligere erfaringer

og gjort deres senere forfalskninger og trusselsbreve mere

raffinerede og sværere at spore. Men der er samtidig også

bankrøvere og forfalskere, der fortsætter med at lave de

samme fejl. Og her kommer arkivet til sin ret, fordi det i nogle

tilfælde er med til at linke nye trusselssager sammen med

gamle. Et nyt trusselsbrev kan således være med til at afsløre

tidligere uopklarede sager, hvis der er afslørende ligheds-

punkter mellem udformningen og skriften på det nye brev

og tidligere breve. Disse opdagelser har flere gange reddet

arkivet fra at blive lukket og brevene destrueret.

Og det glæder Jytte. Kendskabet til og interessen for arki-

vet blev især stor, efter Jytte fortalte om arkivet sidste år i

DR2-programmet ”Den 11. Time“. Det førte senere til en

bog om trusselsbreve, som blev en succes. Og endnu en er på

vej. Når det så er sagt, er Jytte ikke så meget for mediepole-

mikken. Hun vil hellere rette spotlyset væk fra sig selv og over

på dokumenterne og trusselsbrevene, hun modtager. Når de

har været i hendes spotlys et stykke tid, finder de nyt liv i

arkivets grå hængeskuffer, og flere bliver også hængende i

hendes eget mentale arkiv, hukommelsen. n

Røveri mod Sparekassen på Nørrebrogade i København. Politi-

ets rapport oplyser, at ’gerningsmanden skrev trusselsedlen

og henvendte sig til kassen, lagde sedlen, åbnede jakken og

foreviste i bukselinningen skæftet fra en pistol eller attrap.

Udbyttet var 15.200 kroner

➼

FSP Pension er med dig i alle livets faser

Nogle begivenheder kan planlægges nok så meget og alligevel overraske. Alle ændringer i din tilværelse af-føder nye behov for økonomisk tryghed. Det er derfor, vi kan tilpasse din FSP Pension gennem hele livet. Fra singleliv til familieliv. Fra lejlighed til hus. Fra job til job. Fra travlhed til orlov. Og fra lønmodtager til livsnyder. Vi er der hele tiden for at give dig bedre råd til et bedre liv.

Tag vores børnepension som eksempel. Den kan sikre dine børn og stedbørn en månedlig udbetaling, frem til de er 21 år, hvis du kommer ud for et uheld. Det er aldrig rart at tænke på, at der kan ske dig noget. Men det er godt at vide, at din FSP Pension både kan rumme en op-sparing og et sikkerhedsnet. Det gør det meget lettere at nyde både små og store overraskelser.

Vi tilpasser din pension til både små og store overraskelser

Læs mere om dine fordele på www.fsp.dk

bankgiganter

Finanskrisen har vendt op og ned på bankverdenens rang-

orden. Amerikanerne er væk fra toppen. Op er i stedet kom-

met kinesiske banker, en gruppe, som ingen for blot få år

siden regnede for noget.

Ifølge den årlige opgørelse af bankverdenens top 1000 er

klodens største bank i år kinesisk. Verdens andenstørste bank

er også kinesisk. Det samme er verdens tredjestørste, når man

ser på deres markedsværdi ifølge magasinet The Banker. Ud

over at være kinesiske har de tre banker også noget andet

til fælles. Den kinesiske stat ejer over 60 procent af aktierne

i dem alle.

Går man blot et årti tilbage, var omverdenens billede af de

kinesiske banker et noget andet. Godt nok var de relativt

store. Men de var også både ineffektive og tynget af dødelige

mængder af nødlidende lån.

Så det er ikke fejlfrihed, der har bragt de kinesiske banker

til tops. Det har til gengæld god gammeldags kinesisk stats-

styring. Den samme faktor, der i sin tid skabte de store tab.

I Kina kom de nødlidende lån nemlig hverken på grund

af et kollapset boligmarked, et sammenbrast aktiemarked

eller bare dårlig risikostyring. I det planøkonomiske Kina var

ingen af delene noget, de kinesiske statsbanker beskæftigede

sig videre med.

banker var politiske redskaberOprindeligt hørte de kinesiske banker til under Kinas central-

bank. Og de havde primært én rolle: at lade pengene strømme

ud af kassen i den retning, som den seneste femårsplan fore-

skrev.

”De var politiske redskaber“, siger Keith Pogson, bank-

specialist hos revisionsfirmaet Ernst & Young.

Han har de sidste 15 år arbejdet i både Beijing og Hong-

kong og forklarer, at med tiden blev Kinas banker delt op, så

de lå i lige linje med ministerierne.

Der blev blandt andet oprettet en landbrugsbank til at

finansiere udviklingen i landbruget, der blev lavet en industri-

og erhvervsbank, der tog sig af storindustrien, en bygnings-

bank tog sig af byggeri, og en bank tog sig af udvekslinger

med udlandet, for blot at nævne nogle af dem.

De tre sidstnævnte er nu verdens tre største banker og

kaldes på engelsk Industrial and Commercial Bank of China,

China Construction Bank og Bank of China.

Af Thomas Skovgaard Pedersen, freelancejournalist Illustration Mikkel Henssel

For ti år siden var de ingenting. Nu er de verdens største. Kinas bankers succes skyldes ikke kun høje kinesiske vækstrater, men i høj grad også en meget gavmild regering, der hindrer reel konkurrence på rentesatser og tilmed sørger for besvær til de udenlandske konkurrenter

kinesiske banker stormer Frem

➼



bankgiganter

➼ Det var netop deres rolle som politik-banker, der var med til at

skabe deres mange tab. En af de politikker, der med tiden

skulle vise sig at kaste mangen et tab af sig, var en ide om

at etablerede en masse store fabrikker inde i midten af Kina.

Store dele af Kina var i perioden fra 1937 til 1945 inva-

deret af Japan. I 1961 var de kinesiske forbindelser til Sov-

jettoppen blevet direkte dårlige, samtidig havde Kina også

problemer med USA og Vietnamkrigen i Syd.

Derfor bestemte formand Mao og hans generaler i 1964,

at landets militærindustri, der for eksempel leverede dele til

landets tanks og lastbiler, skulle placeres dybt inde i Kina.

Dér er der nemlig primært ét landskab: Bjerge. Endda mas-

ser af dem, og nogle af dem er mere end fem kilometer høje.

Visdommen bag politikken var, at der kunne ingen udenland-

ske tropper nå ind. Og de høje bjerge ville også gøre det svært

for datidens bombefly at komme tæt på.

Men lægger man en fabrik midt i bjergene, er det hverken

et bekvemt sted at få sine råvarer leveret. Ej heller et nemt

sted at få sine produkter ud fra.

Så i takt med at Kina i 1980’erne ændrede fokus fra mili-

tær- til markedsøkonomi, og væksten rykkede østpå, var der

mange af de fabrikker med en meget upraktisk placering, der

ikke fik omstillet sig. De endte i stedet som tab på bankernes

lånebøger.

Historien om rollen som politisk redskab er dog ikke slut.

Både hvor meget bankerne skal låne ud og til hvilken sektor,

er stadig i høj grad bestemt af aktionær nummer ét, styret i

Beijing.

under statens vingerMen med Kinas indtræden i verdenshandels organisationen

WTO skulle det i hvert fald være slut med de tabsgivende lån.

Fra 2007 skulle Kina være klar til at åbne sin banksektor op for

udenlandske konkurrenter. Så der skulle en stor oprydning til.

”Det var og er stadig en kæmpe, kæmpe opgave“, siger Tho-

mas Elkjær, der er Nationalbankens udsendte medarbejder i

Beijing.

De kinesiske banker skulle også som noget nyt til at vænne

sig til en helt ny forretningsmodel og blandt andet tænke på

forhold som kreditrisiko.

”Sådan et holdningsskift kan tage en hel generation“, siger

Thomas Elkjær.

En opgave, der også blev dømt nærmest umulig af det

internationale investorsamfund.

Men det holdt ikke styret i Beijing tilbage. Snarere tvært imod.

De satte gang i et kapitaliserings-bonanza fra 2003, uvidende

om, at deres egne indskud et par år efter ville blive efterfulgt

af rekordstore mængder udenlandsk kapital.

Metoderne var mange, og beløbene hidtil usete i kinesisk

bankhistorie. Alene i første runde løb direkte kapitalindskud,

aktieudstedelser til den nationale sygesikringsfond og afskriv-

ninger op i mere end 78 milliarder US-dollar.

Derefter fulgte en runde for cirka dobbelt så meget af

overførsler af nødlidende lån til særligt oprettede selskaber og

yderligere afskrivninger. En reformproces, som den sidste af

Kinas store fire statsejede banker, Agricultural Bank of China,

endnu ikke er færdig med.

verdens største kapitalrejsningEfter denne effektive omgang førstehjælp til banksystemet

tog en række af de kinesiske institutioner sig lige pludselig ud

på en helt ny måde for udenlandske investorer: Meget attrak-

tive.

Alene i perioden fra foråret 2006 til foråret 2007 kom

udenlandske strategiske investorer med 18 milliarder US-

dollar til de kinesiske banker.

De amerikanske finansvirksomheder Bank of America,

Goldman Sachs, American Express, tyske Allianz samt HSBC

var blandt de første, der investerede direkte i de kinesiske

banker.

Ud over penge kom de også med viden om, hvordan man

henter kapital på børsmarkedet. I en tid hvor pengene på

finansmarkederne stadig flød i rigelige mængder, blev den

viden hurtigt bragt i spil.

I 2005 begyndte China Construction Bank og Bank of

China at hente penge på børsen i Hongkong. China Construc-

tion Bank hentede først et beløb, ingen bank i verden havde

hentet i 20 år. Derefter rejste Bank of China et beløb så stort,

at det gjorde begivenheden til verdens fjerdestørste rejsning

af kapital på en børs.

I oktober 2006 slog Industrial and Commercial Bank of

China så alle rekorder, da den hentede næsten 22 milliarder

US-dollar på børserne i Hongkong og Shanghai. Et beløb, der

endnu ikke er overgået.

Pengene fra den kinesiske stat, de stragetiske investorer

og midlerne hentet på børserne har gjort de kinesiske bankers

situation unik:

”Sammenlignet med næsten enhver anden institution på

”sAmmenlignet med næsten enhver Anden institution

på kloden svømmer de her institutioner i likviditet”.Keith Pogson, bankspecialist hos Ernst & Young

kloden svømmer de her institutioner i likviditet“, siger Keith

Pogson.

kan overtage usa’s positionDe kinesiske banker bader sig dog ikke kun i penge. De svøm-

mer også i kunder. For selvom Kina stadig er et udviklingsland

og har en ekstremt høj grad af økonomisk ulighed, har hver

kineser allerede i gennemsnit et godt stykke over halvanden

bankkoni hver. Allerede i 2008 var der over 2,2 milliarder

bankkonti i Kina.

Ud over mange kunder og mange penge er der også en

tredje faktor, der uundgåeligt spiller ind på de kinesiske

bankers hidtidige vækst og fremtidsperspektiver: Kinas kom-

munistparti.

”Med deres store hjemmemarkeder, enorme likviditet og

regeringens støttepolitik er de kinesiske banker den oplagte ➼



bankgiganter

arving til USA’s krone“, lyder det i årets analyse af den globale

bankverden fra The Banker, udgivet af avisen Financial Times.

I Kina sørger præsident Hu Jintao og kommunistpartiet nemlig

for med den ene hånd at polstre de kinesiske banker godt,

mens regeringen med den anden hånd giver rigeligt med

udfordringer for de udenlandske konkurrenter.

Godbidden til bankverdenen i Kina består i helt klare ret-

ningslinjer for ind- og udlånsrenter. Den almindelige indlåns-

rente ligger i øjeblikket på omkring én procent. Udlånsrenten

er omkring fem-seks procent. Samtidig går udlånene primært

til store statsejede virksomheder, hvor risikoen for reelle tab

i praksis er lav.

”Det er derfor, du ser, de her banker får nogle store profit-

ter”, siger Thomas Elkjær.

I samspil med verdens øvrige bankers problemer er det

lovgivne rentespænd nemlig en politik, der har bragt de kine-

siske banker fremad, når det gælder om at få store sorte tal

på bundlinjen.

For seks år siden var der ingen af de kinesiske banker i ver-

dens top 25, når det gjaldt indtjening. I 2008 stod kinesiske

banker for tre af de fire største overskud før skat, ifølge The

Bankers opgørelse.

matador uden faste reglerDenne kinesiske drivhusregel gælder også udenlandske ban-

ker. De må heller ikke bryde med de lovbestemte ind- og

udlånsrenter.

Så som et af de få steder i verden med fortsat høj økono-

misk vækst kunne Kina lyde som et slaraffenland for enhver

udenlandsk bank i en ellers vanskelig tid på andre markeder.

Det er Kina bare ikke.

Det er nemlig ualmindeligt svært at være international

bank i Kina. Faktisk er den kinesiske regeljungles bambus så

tykke, at de udpeges som den største barriere for vækst for

udenlandske banker. Det viser en rundspørge fra revisions-

huset PWC fra juni i år.

Nordea har kontor i Shanghai, og der beskriver Cor-

rado -Lillelund Forcellati, chef for erhvervs- og institutionelle

kunder, situationen i landet som en helt særlig slags spil, hvor

rammerne er faste, mens reglerne ikke er det:

”Hvis du tager matador som et billede, så har du et spillebræt.

Det kan du ikke ændre på“, siger han.

”Men hvordan du spiller spillet – det kan hurtigt ændres”,

tilføjer Corrado Lillelund Forcellati om det særegne kinesiske

forhold til regler.

Ud over den uforudsigelige regeljungle peger PWC-under-

søgelsen også på, at der heller ikke er helt fair konkurrence i

forhold til de lokale banker.

Et eksempel på både Kinas hurtigt skiftende spilleregler og et

tiltag med en klar slagside i retning mod de udenlandske ban-

ker kom i slutningen af november sidste år. Pludselig skulle de

udenlandske banker til at betale en meget større skat af penge

tjent på forretninger lavet via lån hentet i udlandet.

På spørgsmålet, om det var noget, der var blevet varslet

om i forvejen, svarer Handelsbankens chef for cash manage-

ment i Shanghai, Claus Frandsen: ”Næ“.

I stedet for som tidligere at betale skat af rentemarginen

skulle bankerne pludselig betale skat af hele den pålydende

rentesats. Vel at mærke med tilbagevirkende kraft for hele

2008.

”Det var ikke særligt spændende“, fortsætter Claus Frand-

sen på jysk facon:

”Det var jo et meget stort beløb, vi pludselig skulle betale i

skat”.

I alt menes beløbet, som de udenlandske banker tilsammen

pludselig skulle af med, at være over én milliard US-dollar.

Det var dog for meget for en række af dem. De gik sammen

og protesterede. De kinesiske myndigheder lyttede og trak

skatten tilbage igen.

Men så gik der omkring et kvartal. Så annoncerede kine-

serne, at skatten alligevel ville blive opkrævet. Denne gang

dog først fra 2009.

”Der var mange aftaler, der skulle genforhandles med

kunderne. Det var ikke sjovt“, siger Claus Frandsen.

en kinesisk abekonge-bankDe fordelagtige forhold for de store kinesiske banker har fået

røster i den kinesiske presse til at kritisere dem for at være

alt for ensidige og konservative. Eksempelvis findes der i dag

ikke nogle store finansielle supermarkeder i Kina.

Det er delvist på grund af den kinesiske lovgivning, men

også på grund af, at nogle af de kinesiske spillere simpelthen

ikke har opnået, hvad de har sagt de ville. Forsikringskæmpen

Ping Ans bestyrelsesformand, Ma Mingzhe, erklærede alle-

rede tilbage i 1998, at svaret på alle virksomhedens vigtige

udfordringer var at skabe en international finanskoncern. Men

efter mere end ti år er alt, det er blevet til, lidt opkøb på det

kinesiske bankmarked.

Selvom Kinas regering kraftigt opfordrer de kinesiske

virksomheder til at købe op i udlandet, er det langtfra nogen

selvfølge, at de kinesiske banker for alvor med stormskridt

skulle udvikle sig til internationale storspillere. Landets plan-

økonomiske fortid gør, at kun ganske få bankfolk i Kina har den

nødvendige erfaring. På topniveau i Kina ved man også godt

selv, at man stadig kan lære meget af de internationale kon-

kurrenter.

➼


Driver man bank i Kina, er man ikke bare til for kundernes skyld. Man er også til for den kinesiske stats skyld

Af: Thomas Skovgaard Pedersen

De kinesiske myndigheder er nogen, man er i tæt kontakt med, når man er

udenlandsk bank i Kina. Ikke bare bureaukratiet tager tid. De kinesiske myndig-

heder både forventer og kræver, at man hjælper dem med at kontrollere kun-

derne.

”Det tager lang tid at få licenser”, fortæller chef for cash management i Han-

delsbanken Claus Frandsen om besværet.

At starte bank i Kina er lig med først at gennemgå den ene procedure, så den

anden, så den tredje og så videre. Hver ny aktivitet kræver sin egen licens.

Men tror man, at man har overstået det kinesiske bureukrati, blot fordi man

har fået diverse tilladelser i hus, er der noget, man har misforstået. For med dem

i hus følger også forpligtelsen til at kontrollere kunderne:

”Vi oplever at være myndighedernes forlængede arm“, siger Claus Frandsen.

Konkret drejer det sig om at holde øje med, at kunderne har papirerne i orden,

dokumentationskrav, der sammenlignet med danske forhold er meget omfat-

tende og tidskrævende.

Nordeas chef for erhvervs- og institutionelle kunder i Kina, Corrado Lillelund

Forcellati, beskriver forholdet til myndighederne i samme vendinger:

”Som bank i Kina har du en dobbeltrolle: Du driver bankforretning – men du er

også en forlænget arm for myndighederne”.

Et eksempel er, når Nordea vil låne nogle penge ud til en kunde, der for

eksempel vil købe en maskine til en million US-dollar. Hvor Nordea i andre lande

blot kunne overføre pengene til kundens løbende konto, er det i Kina utænkeligt.

I Shanghai skal Nordea først se en faktura eller lignende med beløbet på en

million dollar. Først derefter må Nordea overføre pengene, men vel at mærke

direkte til kundes leverandør. Låneren ser aldrig selv de lånte penge.

”Med vores venstre hånd giver vi pengene ud i form af en låneaftale. Med

vores højre hånd både garanterer og sikrer vi os, at det, venstre hånd har lånt ud,

også bliver brugt til det, vi har aftalt”, beskriver Corrado Lillelund Forcellati ople-

velsen.

Et andet eksempel er de tilbagevendende møder med de kinesiske embeds-

mænd om Nordeas lånekvote. Egentlig hedder det sig, at møderne er forhand-

linger. Men i praksis er der ikke så meget at forhandle om. For mener den kinesi-

ske centralbank, at der skal mere skub i økonomien, får Nordea en lidt større

udlånskvote. Er temperaturen i økonomien ved at blive lige hed nok til kineser-

nes smag, får Nordea en mindre. Men får Nordea nogensinde så meget, de gerne

vil have?

”Det sker aldrig“, siger Corrado Lillelund Forcellati. n

Da China Construction Bank åbnede deres første egentlige

filial i New York i juni, gav bestyrelsesformand Guo Shuqing sin

egen vurdering af det pludselige skift i hierarkiet blandt ver-

dens banker i form af et kinesisk ordsprog: ”Aben bliver konge

– når der ingen tigre er“.

Det var hans vurdering af sin banks status som ledende i

verden. n

statens Forlængede arm

bankverdenens

top 10

1. ICBC (Kina)

2. China Construction Bank (Kina)

3. Bank of China (Kina)

4. HSBC (England)

5. JP Morgan Chase (USA)

6. Wells Fargo & Co (USA)

7. Bank of America (USA)

8. Santander (Spanien)

9. Mitsubishi (Japan)

10. BNP Paribas (Frankrig)

en listig liste Når Kinas banker er verdens største målt på markeds-værdi, er det kun én ud af mange måder at opgøre en banks størrelse på. Vender man blikket mod en række andre mål, såsom kernekapital eller værdien af bankernes aktiver, bliver billedet et andet. Dertil kommer, at den kinesiske stat stadig er majori-tetsaktionær i de store kinesiske banker, hvilket gør, at over halvdelen af bankaktierne slet ikke er i omløb på aktiemarkedet. Nogle mener, dette bidrager til at holde aktiernes værdi uforholdsmæssigt højt. DE FORSKELLIGE RANGLISTER OVER VERDENS BANKER

KAN SES På: WWW.THEBANKER.COM.

TeMa: deT konTanTløSe SaMfund



➼

Stærke kræfter arbejder på at lade mobiltelefonen og andre betalingskort overtage alle betalinger. Det vil kunne effektivisere en række forretningsgange og reducere kriminaliteten. Men spørgsmålet er, om vi oprigtigt er klar til at lægge pengesedler og mønter i graven?

Farvel til kontanterne

Foto: Territorium


temA: det kontantløse samfund

Forestil dig at stå i supermarkedet og klare betalingen på to

sekunder bare ved at holde din mobiltelefon op foran en

elektronisk scanner. ”Bip“ siger det, og så af sted. Teknologien

findes allerede, og den er godt på vej. Inden for tre år vil sær-

lige chips i mobiltelefonerne gøre det muligt at integrere

samtlige plastickort i din mobiltelefon. Du vil med andre ord

kunne skifte pungen med mønter, sedler og dankort ud og

have det hele på mobiltelefonen. Der er allerede nu kræfter

inden for it- og finansverdenen, som arbejder på at afskaffe

kontanter og indføre betaling med mobilen inden 2012, og

bankerne, forhandlerne og PBS er i øjeblikket ved at lægge

sidste hånd på et kolossalt projekt, der har været mange år

undervejs og vil revolutionere vores hverdag. Fænomenet er

allerede blevet forsøgt med succes i Frankrig og kaldes mobile

banking.

Betaling med mobiltelefonen er ikke ukendt herhjemme.

For eksempel er det i dag muligt at betale bus- og togbilletter

ved hjælp af mobiltelefonen, men Mobile banking er mere end

som så. Teknologien fungerer ved hjælp af en såkaldt NFC-

chip, som skal sidde i mobiltelefonen. NFC står for Near Field

Communication, som kort sagt gør mobilen i stand til at kom-

munikere trådløst med en elektronisk modtager, nøjagtig som

for eksempel et elektronisk adgangskort, der åbner en dør, når

det holdes op foran en laserscanner. NFC-chips vil om få år

være standard i alle mobiltelefoner og indvarsle det kontant-

løse samfund, hvor al betaling bliver digital.

hvorfor kontantløst samfund?Det er EU-landene, som i mange år har ønsket en harmonise-

ring af betalingsformer. Tanken er blandt andet at gøre EU

mere konkurrencedygtig i forhold til USA, og ideen er, at alle

transaktioner skal foregå digitalt. Argumentet herfor er, at

kontanter koster samfundet mange milliarder, fordi penge skal

trykkes, distribueres og tælles, og dertil kommer sikkerheden i

form af pengetransport og håndtering. Det er blandt andet

den omkostning, som vil blive overflødiggjort. I Danmark

arbejder CFIR-initiativet blandt andet for at få indført mobile

banking og kontantløst samfund. CFIR skal koordinere imple-

menteringen af den digitale infrastruktur i samarbejde med

bankerne, PBS, forhandlerne og mobilbranchen.

”Hvis man indfører mobile banking og kontantløst samfund,

vil det give en effektiviseringsgrad, så danske virksomheder

ny teknologi kan udrydde kontanterBetaling med mobiltelefon er lige på trapperne. Mobile banking, som fænomenet kaldes, ventes at revolutionere forbrugernes hverdag og vil kunne effektivisere hele finanssektoren. Spørgsmålet er, om det helt vil overflødiggøre kontanter?

Af Kasper Herløv [email protected]

”hvis man indfører mobile banking og kontantløst samfund, vil det

give en effektiviseringsgrad, så danske virksoheder vil have konkur

rencefordel ved at slippe for omkostningen ved kontanthåndtering.

de vil således have nemmere ved at lave forretning i danmark“.

Mikkel Krogsholm, erhvervskonsulent i CFIR


vil have konkurrencefordel ved at slippe for omkostningen

ved kontanthåndtering. De vil således have nemmere ved at

lave forretning i Danmark“, siger Mikkel Krogsholm, erhvervs-

konsulent i CFIR.

Han tilføjer, at det vil være relativt nemt for de handlende

at tilpasse sig den mobile betaling. Det kræver blot et USB

stick til den eksisterende kortlæser. Mikkel Krogsholm peger

desuden på, at Danmark scorer højt på E-readiness. Det vil

sige, at vi er det land, der betaler mest med kort. Tal fra PBS

viser nemlig, at hver borger betaler med kort 179 gange om

året. Det er med andre ord et udtryk for, at danskerne er

trygge ved elektronisk betaling og derfor mere end parate til

at tage mobile banking til sig.

Hos PBS glæder man sig også over udsigten til mobil betaling.

”Økonomisk er det jo en fordel både for banker og forret-

ninger at der sker et skifte i retning af elektroniske betalinger

frem for fysiske penge. Kontanthåndtering er generelt en

tung og omstændelig proces, og nye betalingsformer som

kontantløs eller mobil betaling kan samtidig være med til at

give en hurtigere gennemstrømning ved koncerter og i butik-

ker, og dermed sikre en hurtigere betjening“, siger pressechef

i PBS Søren Winge.

Sikkerheden omkring mobile banking er ifølge Søren Winge

i top. Han understreger at PBS vil holde kunderne skadesfri i

tilfælde af tyveri og misbrug af mobilen.

godt for butikkerneMette Grimm Munck er business innovation manager i Danske

Bank og arbejder med at udvikle nye betalingsformer, her-

under mobile banking. Hun arbejder også for CFIR og er over-

bevist om, at mobilbetalinger vil være godt for forretningerne.

”Jeg tror, butikkerne vil synes, det er en god idé, for kun-

derne vil kunne blive ekspederet hurtigere, når transak-

tionerne speedes op. Det vil butikkerne gerne have“, siger

Mette Grimm Munck.

Hun tilføjer, at fordi man ved køb for mindre beløb, for

eksempel under 200 kroner, ikke skal indtaste en pinkode. I

stedet skal man blot scanne mobiltelefonen, så er det nok til,

at betalingen godkendes. Hun peger på erfaring fra udlandet,

der har bevist, at sådan en løsning giver hurtigere ekspedition.

Ifølge Mette Grimm Munck er der en anden bonus ved mobil-

betalingsteknologien. Det er nemlig også muligt at integrere

rabatkort i mobilen, sådan at rabatten fratrækkes, når man

betaler ved kassen. Det er sågar også muligt at scanne en vare

i butikken med sin mobiltelefon og se, om den indeholder

stoffer, som man er overfølsom over for.

Indtil videre går den finske mobilproducent Nokia foran ved

inden for et år at gøre NFC-chip til standard i alle deres mobil-

telefoner. Nokia har også som de første i verden lavet en beta-

lingsservice, det såkaldte Nokia Money, som gør kunderne i

stand til at overføre penge ved hjælp af telefonen og en

pinkode. Der foregår i øjeblikket forhandlinger for at få lavet

telefoner med billigere reservedele. Det skal bane vejen for, at

man inden for halvandet til to år vil se NFC-chips i samtlige

mobiltelefoner verden over.

Den digitale kabaleHvis mobilen helt skal erstatte dankortet, er der en stor

kabale, der først skal gå op. For det første skal alle mobiltele-

foner være udstyret med en såkaldt NFC-chip. Det kræver

også, at de aktører, der skal drive systemet, skal blive enige

om fælles retningslinjer for sikkerhed i samarbejde med ban-

kerne, PBS og de handlende samt mobilproducenterne og

mobiloperatørerne. Der skal først og fremmest træffes

beslutninger om, hvem der skal afholde udgifterne for driften

af den digitale betaling. Dernæst skal det besluttes, om mobi-

len skal fungere som det dankort, vi kender i dag – altså om

beløbet skal trækkes direkte fra kontoen, det såkaldte direct

debit – eller om der skal være tale om en pre paid-løsning,

hvor man sætter penge ind på kortet i stil med taletidskort

eller det gammelkendte Danmønt-kort. Desuden skal sikker-

heden være i orden. De digitale betalinger skal krypteres,

altså sikres med kode for at sikre dem mod misbrug. Herefter

bliver det mobiloperatørens opgave at sørge for, at mobilen

omgående kan spærres i tilfælde af tyveri. n

hvad er cFir? CFIR står for Copenhagen Finance IT Region og arbejder for at skabe vækst i København inden for finans og it. CFIR er en nonprofitorganisation med partnere fra or-ganisationer og institutioner fra finans- og it- sektoren, heriblandt Finansforbundet og Finansrådet.



Digital valuta med mobiltelefonen som betalingsmiddel vil

åbne for nye forretningsområder, som er attraktive for ban-

kerne. Det mener eksperter fra it- og finanssektoren. Penge-

institutterne vil nemlig kunne nyde godt af de frie hænder,

kontanternes exit vil give, fordi der kan afsættes flere ressour-

cer til kundepleje og rådgivning.

En undersøgelse foretaget af Norges Nationalbank viste, at

omkostningerne ved kontantbetalinger i Norge svarede til ½

procent af BNP. Det svarer til 3 ½ milliard danske kroner. En

stor del af omkostningerne ved kontanter er de mandetimer,

der skal lægges i at producere, håndtere, transportere og tælle

kontanterne. Hvis de nye teknologiske landvindinger får fod-

fæste, vil en del manuelt arbejde forsvinde fra bankerne.

”Til gengæld tror jeg, at der vil komme en hel anden type

arbejdsopgaver. Der vil være mere fokus på rådgivning og

kundepleje, så det er nærmere et spørgsmål om, at arbejdsop-

gaverne vil skifte karakter“, siger underdirektør i Finansrådet

Tina Füssel, der ikke lægger skjul på, at banksektoren gerne så,

at man i stigende grad gik over til elektroniske betalingsmidler.

Business innovation manager i Danske Bank Mette Grimm

Munck peger på, at den nye mobilbetalingsteknologi vil effek-

tivisere bankerne og gøre dem mere konkurrencedygtige samt

give behov for flere hænder.

”Når teknologien kommer i drift og udbygges, vil det på

sigt reducere omfanget af arbejde med kontanthåndtering,

men samtidig vil der opstå nye typer arbejdspladser og nye

muligheder“, siger Mette Grimm Munck.

godt for de ansatteProfessor Jan Damsgaard, der er leder af Center for Applied

ICT ved Copenhagen Business School og med i CFIR-samara-

bejdet, er ekspert i mobile tjenester, herunder betaling med

mobil, og mener også, at afskaffelsen af kontanter til fordel

for digitale penge og mobilbetalinger vil styrke bankerne. Han

mener dog, at teknologien først og fremmest vil komme kun-

derne og de ansatte i bankerne til gode.

”Medarbejderne vil få mulighed for at varetage mere

spændende opgaver i form af mere rådgivning og kundekon-

takt. Der vil blive flere hænder til opgaver, som er sjovere end

at sidde og tælle penge“, siger Jan Damsgaard.

Han hæfter sig især ved, at bankansatte ikke længere

udsættes for risikoen ved pludselig at stirre ind i løbet på et

oversavet jagtgevær. For hvis kontanterne er væk, er der

nemlig ikke noget at komme efter for bankrøverne. Teknolo-

gien vil også give bankerne en utrolig attraktiv position, i og

med at de vil få mulighed for at udvide relationen til kunderne.

”Overgangen fra kontant valuta til digital valuta vil koste

arbejdsfunktioner, men samtidig give plads til, at bankerne kan

afsætte flere hænder til kundenærhed og kundebetjening. Det

vil også give mere arbejde til dem, der skal håndtere de elek-

troniske betalinger“, siger Jan Damsgaard.

andre kompetencerI forhold til beskæftigelsessituationen i bankerne er det ifølge

næstformand i Finansforbundet Michael Budolfsen ikke så

kassereren er på lånt tidHvis pengestrømmen i fremtiden erstattes af cifre på en mobiltelefon, er det slut med at have folk til at håndtere kontanterne. Det vil give nye arbejdsområder og styrke bankerne, mener flere eksperter

Af Sabina Furbo [email protected] og Kasper Herløv [email protected]

Foto Territorium


meget et spørgsmål om kontanter eller ikke kontanter, men

nærmere et spørgsmål om betjeningskoncepterne:

”Og der er ingen tvivl om, at vi også i fremtiden vil se, at

kunderne betjener sig selv meget mere. Og det vil alt andet

lige betyde, at meget af det manuelle arbejde forsvinder i

bankerne. Men vi har stadig behov for de hænder i sektoren,

så vi skal have dem videreuddannet og sendt dem videre i

nogle andre job“.

Han peger på, at selvom sektoren igennem de senere år har

efterspurgt folk med høje uddannelser, så er der også en del af

den slags, der i dag kan laves maskinelt; eksempelvis digital

tinglysning og lignende. De kompetencer, der bliver efter-

spurgt i fremtiden, vil i højere grad være relationskompe-

tencen.

”Den personlige kompetence, hvor du kan forstå og hjælpe

kunden. Og det er der mange af dem, der netop har siddet

i kasserefunktioner, der har de kompetencer. Så selvom de

måske mangler noget på den faglige side, vil man kunne

finde anvendelse for dem andre steder“, siger Michael Budolf-

sen. n

”der er ingen tvivl om, At vi også i fremtiden vil se, At kunderne

betjener sig selv meget mere. og det vil Alt Andet lige betyde,

At meget Af det mAnuelle Arbejde forsvinder i bAnkerne. men vi

hAr stAdig behov for de hænder i sektoren, så vi skAl hAve dem

videreuddAnnet og sendt dem videre i nogle Andre job“.

Michael Budolfsen, næstformand i Finansforbundet



”hvis vi går mAnge hundrede år ud i fremtiden, vil jeg ikke

komme med nogle forudsigelser, men på kortere sigt kAn

jeg ikke se nogen grund til, At kontAnter skulle forsvinde.

vi hAr hAft muligheden for At bruge Andre ting end kon-

tAnter i utrolig lAng tid, og de er ikke forsvundet“.

Henrik Johannsen Duus , filosof ved Copenhagen Business School


pengesedler er svære at slippe

Trods indførelsen af dankortet og andre betalingskort har seddelomløbet været konstant stigende i de seneste år. En række økonomer mener, det er urealistisk, at pengesedler vil forsvinde helt inden for de næste årtier

Af Sabina Furbo [email protected] og Kasper Herløv [email protected] Foto Territorium

Da computeren i sin tid blev opfundet, var der mange, der

mente, at det ville føre til det papirløse samfund. Men spå-

dommen viste sig ikke at holde stik. I dag producerer vi mere

papir end nogensinde. Nogenlunde samme historie har dan-

kortet. Da det kom frem i starten af 1980’erne, var det ifølge

flere eksperter den direkte vej til et kontantløst samfund. Her

godt 25 år senere kan vi konstatere, at den spådom heller

ikke holdt stik. Godt nok er elektroniske betalingstransaktio-

ner stigende med 796.393.601 transaktioner i 2008 mod

737.160.975 året forinden, men seddelomløbet i samfundet

er ikke blevet mindre af den grund, som mange eksperter

ellers mente ville ske. Ser man bort fra et lille fald i 2008, som

ifølge Nationalbanken sandsynligvis skyldtes opbremsningen i

den økonomiske aktivitet, har seddelomløbet været konstant

stigende fra godt 37 milliarder i 1998 til godt 55 milliarder i

2008.

Så umiddelbart er der intet i historien, der taler for, at de

nye mobile løsninger og andre elektroniske betalingsformer vil

få kontanterne til at forsvinde helt fra samfundet.

Danmarks Nationalbank konkluderede i en rapport i 2006,

at omkring halvdelen af de cirkulerende kontanter ligger i

beholdninger hos borgerne til registrerede transaktioner, i

finansielle selskaber og øvrige virksomheder og institutioner.

Den anden halvdel bliver populært sagt syet ind i madrasserne

eller brugt i den såkaldte sorte økonomi. Men ingen ved, hvor

mange penge vi gemmer, og hvor mange der bliver brugt i den

sorte økonomi, som indebærer alt fra håndværkere uden reg-

ning, udlejning af sommerhuse og sort rengøringshjælp til

handel uden moms, narkohandel og prostitution.

At seddelomløbet ikke er faldet, som eksperter især inden

for den finansielle verden forudsagde, da dankortet vandt

frem, kan således skyldes, at den sorte økonomi er i stadig

vækst, og/eller det faktum, at borgerne simpelthen ikke er

parate til at slippe kontanterne helt endnu.

kontanter og identitetIfølge den amerikanske professor Vivianne A. Zelizer fra Prin-

ceton University tyder meget på, at penge ikke er et neutralt

byttemiddel, som det ofte fremstilles i økonomien, men at

penge har en kulturel værdi. I hendes bog ”The social meaning

of money” fra 1994 giver hun således et eksempel på, at

euroens indtog i den europæiske økonomi netop understreger

dette forhold. På trods af at euroen skulle fungere som et

homogent betalingsmiddel, viste det sig hurtigt, at de forskel-

lige lande opstillede kriterier for, hvordan euroen skulle se ud i

deres land. Mange ville gerne have et bestemt design, som

symboliserede deres eget land. Senere blev det dog til, at

hvert medlemsland designede en side af euromønten, således

er alle pengesedler identiske, men mønterne varierer fra land

til land. Men eksempelet viser, at stater til enhver tid søger at

varetage og beskytte deres identitet, og at kontanterne er en

stor del af det. Og samme forhold til kontanterne, som staten ➼


har, har borgerne også, ifølge professoren. Herhjemme så vi jo

tydeligt borgernes tilknytning til kontanterne, da der blev

stemt nej til indførelsen af euroen.

Filosof ved Center for Markedsøkonomi ved Copenhagen

Business School Henrik Johannsen Duus, der til daglig arbejder

med blandt andet fremtidsforskning, ser heller ikke et kon-

tantløst samfund i krystalkuglen.

”Der vil stadig være kontanter i et vist omfang, vi vil bare

have flere forskellige betalingsmidler. Hvis vi går mange hun-

drede år ud i fremtiden, vil jeg ikke komme med nogle forudsi-

gelser, men på kortere sigt kan jeg ikke se nogen grund til, at

kontanter skulle forsvinde. Vi har haft muligheden for at bruge

andre ting end kontanter i utrolig lang tid, og de er ikke for-

svundet. Og derfor ser jeg heller ingen tegn til, at de skulle

forsvinde i fremtiden. Man har brug for nogle nemme beta-

lingsmidler til småting. Der var en snak om det for mange år

siden, da dankortet kom, men i dag tror jeg, at de fleste ser

det som urealistisk”.

En holdning, der deles af afdelingschef Karsten Biltoft fra

Nationalbanken.

”Der er ingen tegn på, at kontanterne helt forsvinder på

trods af indførelsen af elektroniske betalingsmidler. Kigger

man uden for Danmark, er der jo heller ikke et eneste land,

hvor kontanterne er ved at forsvinde. Så jeg tror ikke, det

kommer til at ske inden for en overskuelig årrække”.

Også underdirektør i Finansrådet, og fortaler for et kon-

tantløst samfund, mener, at et kontantløst samfund ligger

mange år ud i fremtiden, hvis det nogensinde kommer.

”Det her handler rigtig meget om kultur og vaner. Vi kan se,

at der går oftest 10-15 år, inden folk tager nye elektroniske

ting til sig. Og at der altid vil være nogen, der aldrig gør det.

Samtidig er der jo stadigvæk mange steder, hvor små butiks-

indehavere ikke vil tage imod kort eller andre betalingsmidler,

især i udkantsområderne”, siger Tina Füssel og peger også på,

at selvom det er naturligt for hende at gå uden kontanter, så

er det stadig ikke naturligt for mange ældre mennesker.

”Da dankortet blev introduceret i starten af 80’erne, var

forventningen, at der i takt med kortets udbredelse ville ske

en væsentlig reduktion i brugen af kontanter – en reduktion,

som vi fortsat har til gode at se realiseret. Når betaling via

mobiltelefonen for alvor bliver udbredt, er der måske håb om,

at de unge, som er vokset op med en mobiltelefon, vil være

mindre glade for kontanterne end deres forgængere”.

kriminelles fantasi overstiger voresMen det er blot en side af historien, for med argumenter som

en formindskelse af kriminaliteten burde vejen til et kontant-

løst samfund da være lige rundt om hjørnet. Men at kontanter

forsvinder, er ikke nødvendigvis lig med en formindskelse af

kriminaliteten, mener professor og institutleder ved Det Juri-

diske Institut ved Aalborg Universitet Lars Bo Langsted.

For selvom han vedkender, at narkokriminalitet, hvidvask

og sort arbejde vil få vanskeligere kår, hvis et kontantløst

samfund indføres, vil de, der har valgt en kriminel løbebane,

bare finde andre veje.

”Man skal aldrig undervurdere kriminelle. Jeg er slet ikke i

tvivl om, at de også kan finde på måder elektronisk at overføre

midler på, så det kunne skjule deres oprindelige forbrydelse,

som jo er det, der sker ved hvidvask. Historien viser, at deres

fantasi langt overstiger vores. Da bankerne opgraderede deres

sikkerhed ved overvågning og tidslåse, blev det vanskeligere

at være bankrøver, men så blev det tankstationerne, der stod

for skud. Og fordi de nu har skærpet sikkerheden, ser vi så

flere af de her hjemmerøverier. Kriminaliteten ville ikke blive

mindsket, bare forandret“, siger professoren.

Claus Larsen, forsker og cand. polit ved Rockwool Fondens

Forskningsenhed, mener, at sort arbejde derimod vil blive

påvirket, hvis kontanterne forsvinder. Men han mener ikke det

vil forsvinde. Rockwool Fondens Forskningsenheds seneste


”der er ingen tegn på, At kon-

tAnterne helt forsvinder på

trods Af indførelsen Af elek-

troniske betAlingsmidler.

kigger mAn uden for dAnmArk,

er der jo heller ikke et eneste

lAnd, hvor kontAnterne er

ved At forsvinde”.

Karsten Biltoft, afdelingschef Danmarks Nationalbank

pengesedler er svære at slippe ➼


rapport om sort arbejde fra 2006 anslår, at værdien af sort

arbejde, hvis det i stedet blev lavet hvidt med regning ville

svare til tre procent af det samlede BNP i Danmark. Omregnet

i kroner og øre svarede det til 46 milliarder kroner.

”Og halvdelen af det sorte arbejde eller mere foregår som

en byttehandel, det vil sige, at jeg gør en tjeneste for dig, og

du gør en for mig. Det vil sige, at kontanter slet ikke er inde i

billedet. Men det er klart, at hvis kontanterne forsvinder, vil

den del af det sorte arbejde, der ikke foregår som byttehandel

blive vanskeliggjort”, siger han.

Overvågningssamfund

Et andet problem, der bliver påpeget af mange eksperter,

er graden af overvågning af borgerne. Elektroniske penge er

registrerbare i alle henseender, og selvom det er en god ting i

forhold til det kriminelle samfund, er det et emne, der er nødt

til at blive sat fokus på, mener blandt andre afdelingschef ved

Forbrugerrådet Vagn Jelsøe. For selvom han umiddelbart ser

nogle store fordele for almindelige mennesker ved et kontant-

løst samfund, såsom at lette borgernes hverdag, påpeger han,

at jo flere ting der foregår elektronisk, jo lettere bliver det

også at invadere folks privatliv.

”Der må være grænser for, hvor mange persondata vi

ønsker eksponeret. Jo sværere det bliver at agere uden for

cyberspace, jo sværere bliver det at opretholde privatsfæren.

Der er i hvert fald brug for en garanti for, at de persondata

ikke bliver brugt til andet end det, der er nødvendigt, for at

tingene fungerer”, siger han.

Han peger også på, at det er vigtigt, at man ikke taber en

restgruppe af ressourcesvage på gulvet i processen. I dag er

det for eksempel sådan, at alle har krav på at kunne få en

bankkonto, men man har ikke krav på at få et dankort eller en

mobiltelefon.

”Jo mere man indretter systemer ud fra bankstyrede syste-

mer, jo mere overlader man jo til bankerne. Og det er dem, der

er garanten for, at alle borger kan fungere i samfundet, og der

er det vigtigt, at bankerne ikke kan sige nej til bestemte typer

af kunder, som man fra en forretningsmæssig betragtning fin-

der uinteressante eller ser som en belastning. I så fald ville de

mennesker blive marginaliserede i de almindelige funktioner i

samfundet. Det kan man sikkert komme uden om gennem

lovgivning, men der ligger i hvert fald noget der, som man skal

være opmærksom på”, siger Vagn Jelsøe. n

svenske bankFolk vil aF med kontanter

En markant stigning i bankrøverier igennem de sidste otte år i Sverige har fået det svenske Finansforbund til at igangsætte en lands dækkende

kampagne for et kontantløst samfund.

Af Sabina Furbo [email protected]

Mere end en firedobling i antallet af røverier begået i Sve-

rige i de seneste otte år fik i april i år det svenske Finans-

forbund til at gå forrest i kampen for et kontantløst sam-

fund. Kampagnen ”Kontantfritt Nu” har i første omgang

som mål at eliminere kontanterne i bankerne for at komme

bankrøverier til livs.

Bankrøverier og angsten for at blive udsat for et bank-

røveri er et alvorligt arbejdsmiljøproblem for de svenske

bankansatte, således er antallet af bankrøverier begået i

Sverige gået fra blot 24 i 2000 til hele 110 i 2008. Med

en markant stor stigning fra 2007 til 2008 fra 40 til 110.

En tendens i stigningen, man også så i samme periode i

Danmark.

Projektet, der har samarbejdspartnere blandt andre

faglige organisationer inden for blandt andre handel og

restaurantbranchen, har i første omgang koncentreret sig

om at få budskabet om fordelene ved et kontantløst sam-

fund ud blandt medlemmerne via en hjemmeside og

arrangementer rundt om i landet. Til oktober holdes

eksempelvis en konkurrence, hvor det svenske Finansfor-

bund udfordrer medlemmerne til at få så mange så muligt

til at skrive under på at leve uden kontanter. Og de mange

events har ifølge projektleder Sofia Stenfeldt båret frugt.

”Vi kan endnu ikke se, om det har haft en effekt på pen-

geomløbet i Sverige, men vi kan mærke en forskel i for-

hold til, hvor meget og hvordan der bliver snakket om

kontanter, både blandt vores medlemmer og i mediede-

batten”, siger hun.

Nu hvor debatten er i gang, er kampagnens næste mål

at få rejst sagen ved Riksdagen. På den måde håber pro-

jektlederen på at få de svenske politikere på banen. n


globalt

hybris, deres majestæt”Hvorfor var der ingen, der så det komme”,

spurgte Storbritanniens 83 år gamle dronning

økonomerne på et besøg hos London School of

Economics i november sidste år. Det britiske

kongehus havde selv tabt 37 millioner pund på

London-børsen på aktiernes rutsjetur, men hun

spurgte nok lige så meget på sine undrende un-

dersåtters vegne.

Sidst i juli havde 33 af landets førende øko-

nomer et svar klar til dronningen. I deres brev til

regenten skrev de blandt andet:

”Madame. Mange forudså faktisk krisen.

Men ingen forudså dens præcise form, timin-

gen og vildskaben. Og helt centralt var det, at

ingen kunne overskue den samlede systemrisi-

ko”.

De giver som eksempel en af de nu delvist

nationaliserede britiske banker, der havde ikke

mindre end 4.000 risk managers ansat. Nogle

af de bedste matematiske hoveder ”tabte

jævnligt overblikket af syne”, og man nærede

alt for stor tiltro til ”finansielle troldmænd” og

deres strategier til at eliminere risici.

”Det er vanskeligt at genkalde sig et større

eksempel på ønsketænkning kombineret med

hybris”, fastslår økonomerne.

Af Elisabeth Teisen et @finansforbundet.dk Illustration: Mikkel Henssel

”indien har flere studerende med absolutte topkarakterer end hele det samlede antal af studerende i usa”. Præsentationsvideo fra Sony

island betaler milliarder tilbage

Sidst i august vedtog Islands parlament, Altin-

get, at ratificere aftalen om at betale over fem

milliarder dollar tilbage, som britiske og hol-

landske investorer har tabt i forbindelse med

Landsbankis internetbaserede højrenteindlåns-

produkt, Icesave.

Ifølge den islandske centralbank vil aftalen

koste 1,2 procent af bruttonationalproduktet

over de næste 15 år, eller 90.000 danske kro-

ner for hver eneste af de 300.000 indbyggere.

Følelserne gik højt under debatterne op til

vedtagelsen. Udgangspunktet var en aftale,

som den islandske regering havde indgået med

England og Holland i juni, som gik ud på, at Is-

land skulle låne 5,5 milliarder dollar af den briti-

ske og hollandske regering til en årlig rente på

5,5 procent, et beløb svarende til det, de re-

spektive regeringer har brugt til at holde en-

gelske og hollandske sparere skadesløse.

Modstanderne sammenlignede aftalen med

Versaillestraktatens ødelæggende erstatnings-

krav til Tyskland i 1919 og omdøbte Icesave til

Iceslave. Men der var for meget på spil til ikke

at gribe til lommen: Et muligt EU-medlemskab

og landets fremtidige kreditværdighed.

er de store blevet For store

”Ingen bank må blive så stor, at den er i stand til

at afpresse regeringer”, sagde Angela Merkel,

Tysklands forbundskansler op til G20-mødet.

Regeringer har verden over måttet bruge ko-

lossale summer på at redde banker ”too big to

fail”. Og derfor er nogle af liberalismens hoved-

dogmer om størrelse som vejen til effektivitet

og innovation kommet under angreb.

Vicepræsidenten for den schweiziske na-

tionalbank SNB, Philipp Hildebrandt, har løftet

sløret for, at man overvejer midler til at be-

grænse bankernes størrelse. Han vurderer, at

banker ikke bare er blevet ”too big to fail” men

også ”too big to manage”.

”Naturligvis er SNB klar over, at der er

fordele ved størrelse. Men hvad angår de store

internationale banker, synes de empiriske data

også at vise, at disse institutioner længst har

overskredet den størrelse, der skal til for fuldt

ud at udnytte disse fordele”.

Ingen tror, at SNB er ved at stykke UBS eller

Credit Suisse op i småbidder. Snarere åbner han

op for internationale regler og rammer, der kan

håndtere store tværnationale bankkrak.

globalt


Med den store amerikanske bank- og finanskoncerns fald holdt skrækslagne bankansatte

op med at låne penge ud, for når en så kendt bank som Lehman kunne gå konkurs, vurde-

rede de intet sikkert. Snart lå skibe tomme i havnene. Islændingene væltede regering

og centralbankchef. Kina rystede af skræk, i takt med at millioner af ansatte blev fyret fra

eksportvirksomheder, der lukkede portene. Og i USA har 6,7 millioner mistet arbejdet

siden december 2007.

Worst case-scenariet med en total finansiel og økonomisk nedsmeltning er undgået.

Men det er fortsat for tidligt at sige, om krisens kurve har form som et U, V, W eller L. IMF

forudsiger et fald i verdens økonomi på 1,4 procent i 2009, den ringeste præstation siden

2. Verdenskrig. Men små grønne skud springer ud. Japan, Tyskland og Frankrig er kommet

sig. Økonomerne revurderer deres forudsigelser for den amerikanske økonomi til at være

en smule mere positive, og efter en kortvarig lammelse er Kina igen tilbage på sporet.

Men der er langtfra tale om en tilbagevenden til business as usual. Verden efter krisen

er ikke den samme som før. Først og fremmest, vurderer Time, er USA’s rolle i verdens-

økonomien ændret. Vi kan ikke længere satse på den amerikanske forbruger som verdens

førende økonomiske drivkraft. Kina, Indien og Indonesien er blevet vigtige spillere, ikke

mindst i kraft af indbyggernes forbrug. Kina har blandt andet subsidieret købet af nye biler

og husholdningsapparater og er startet på at udbygge et socialt sikkerhedsnet i forsøget

på at få kineserne til at spendere i stedet for at spare. Og Indien har på det seneste indgået

en række frihandelsaftaler med samme formål.

Vejen ud af recessionen anføres af Asien med hjælp af kinesernes, indernes og indone-

sernes tegnebøger, konkluderer magasinet.

Men der lurer stadig mange farer og fælder.

”Vi har stoppet blødningen, men det er fortsat ikke klart for mig, om vi har opnået

en signifikant forbedring af den globale økonomis helbred”, siger Stephen Roach, chef for

Morgan Stanley, Asia, til Time.

En af udfordringerne er at skrue på de forskellige økonomiske knapper i lige præcist det

rigtige omfang og den rette hastighed. Centralbankernes rentesænkninger og bank redninger

og regeringernes stimuluspakker og støtte til virksomheder gav nyt liv til økonomien,

men kunsten er nu at undgå, at patienten bliver så speedet, at det resulterer i nye bobler, og

vi ender med et W.

Men selvom de store stimuluspakkers æra får en ende, har synet på forholdet mellem

stat og kapital ændret sig fundamentalt. Verdensøkonomien har ikke oplevet en lignende

offentlig involvering siden 1970’erne, og krisen har genåbnet debatten om statens og mar-

kedets rolle i økonomien. Det får også konsekvenser for hele den finansielle sektors virke i

mange år fremover./ et

Ugemagasinet Time pryder midt i september en hel forside med en hånd med krydsede fingre. Det, mener bladet, er det bedste bud på den økonomiske situation lige nu. Et år efter Lehman Brothers fald den 15. september 2008 er det det bedste, verden kan gøre: at krydse fingrene

år 1 eFter krisen

globalt


Som det første land i verden har Danmark indført elektronisk tinglysning af boliglån. Ifølge Domstolsstyrelsen vil staten kunne spare 100 millioner kroner om året, når papirtinglysningen forsvinder, og i bankerne er der udsigt til nye jobfunktioner

verdenspremiere


endnu et skridt mod den digitale bank


Det, der før tog op til tre uger, kan nu klares på få

minutter ved hjælp af en digital signatur og en

computer med internetforbindelse. Tirsdag den 8.

september 2009 vil gå over i historien som dagen,

hvor der blev indført elektronisk tinglysning. Som

det første land i verden skrotter Danmark papir-

tinglysning af boliglån, og det er der god økonomisk

fornuft i. Digitaliseringen anslås at kunne spare sta-

ten for 100 millioner kroner om året, når sagsbe-

handlingstiden nedbringes.

Digital tinglysning har været seks år undervejs. I

2003 besluttede Folketinget og Justitsministeriet

sammen med Tinglysningsretten at flytte tinglys-

ningen ud af byretterne, og når det har taget så

lang tid at føre ud i livet, hænger det blandt andet

sammen med et stort antal medarbejderes oplæ-

ring i de nye programmer, og at en lang række sik-

kerhedsspørgsmål skulle afklares.

Den nye e-tinglysning skal styres fra den

ny oprettede elektroniske tinglysningsret i Hobro.

Alene i 2008 var der 2,5 millioner tinglysninger,

svarende til 10.000 om dagen, hvilket har betydet

en lang ekspeditionstid, og retspræsident Søren

Sørup Hansen mener, det er afgørende, at kun-

derne sikres en hurtig sagsbehandling:

”De kurser, der ligger til grund for lån, ændrer

sig minut for minut. Derfor kan det være proble-

matisk, hvis det tager tre uger at få gennemført

en tinglysning, fordi kunden derved risikerer at lide

tab eller gå glip af en gevinst“, siger Søren Sørup

Hansen til Finans.

Reglerne for tinglysning er i princippet stadig de

samme. Når en borger anmelder en tinglysning,

benyttes den digitale signatur til at logge ind i

systemet, hvorefter de nødvendige oplysninger

indtastes på en hjemmeside.

Herefter kan Tinglysningsretten hurtigt ekspe-

dere anmeldelsen ved hjælp af et edb-program,

som kaldes ”eTL-motor“. Programmet, som i vir-

keligheden er en elektronisk tingbog, behandler

sagen ud fra oplysninger om kundens ejendom og

andre data knyttet til kundens digitale signatur.

hårdt belastede medarbejdereTina Füssel, underdirektør i Finansrådet, er tilfreds

med forløbet på åbningsdagen og betegner det nye

system som velfungerende:

”Alle centraler har kunnet komme igennem på

åbningsdagen og fået lavet de ekspeditioner, der

skulle foretages. Så vi synes, det er gået nogen-

lunde, og det ser fornuftigt ud. Der har været nogle

få børnesygdomme, men dem retter vi op på. Det

er, hvad man må forvente i et it-projekt af den her

størrelse”, siger Tina Füssel, som dog ikke ønsker at

uddybe, hvilke børnesygdomme der er tale om.

Ifølge næstformand i Danske Kreds Carsten

Eilertsen forløb indførelsen af digital tinglysning i

Danske Bank ikke uden vanskeligheder.

”Den store udfordring var at få Domstolsstyrelsens

system til at virke sammen med bankens. Det har

ind imellem været svært for bankens systemer at

komme igennem til Domstolsstyrelsens tinglys-

ningssystem, og der har også været periodiske

problemer med at printe dokumenter ud“, siger

Carsten Eilertsen.

Det lykkedes for Danske Bank at finde midlertidige

løsninger, så man kunne gennemføre de digitale

tinglysninger, og nu kører systemet ifølge Carsten

Eilertsen, som det skal.

Han mener, at forberedelsen af den digitale

tinglysning har overbelastet en række Danske

Bank-ansatte på grund af den måde, man fra det

offentliges side har planlagt det på. Blandt andet

har man måttet rette til i det nødvendige under-

visningsmateriale i sidste øjeblik.

”Nogle har nærmest arbejdet i døgndrift. Så

nogle medarbejdere har måtte ”spænde buen

hårdt“, og jeg frygter, at nogle går ned med stress.

Det er bestemt noget, vi vil holde øje med. Men de

yder deres bedste og går langt for at få tingene til

at fungere”, siger Carsten Eilertsen.

nye arbejdsfunktionerNæstformanden for Danske Kreds mener, at den

elektroniske revolution i tinglysningen kan åbne op

for nye arbejdsfunktioner:

”Jeg kan sagtens forestille mig, at der bliver behov


for nye medarbejdere til supportfunktion, så på den

måde tror jeg, det er positivt for beskæf tigelsen,

men udviklingen giver nok også nogle muligheder

for besparelser på personalet. Primært i backup-

funktioner, hvor der vil forsvinde en del papirgang

og administrativt arbejde”, siger Carsten Eilertsen

og tilføjer, at Danske Kreds vil holde øje med, at man

ikke flytter eller fjerner ressourcer, før besparelserne

slår igennem.

For at sikre fuldstændige og korrekte oplysninger

i overgangen til det nye system vil alle indtastninger

i første omgang blive nøje krydstjekket med oplys-

ninger fra det tidligere system. Det giver sikkerhed

for, at de oplysninger, der indgår i det nye system, er

helt korrekte, fremgår det af Domstolsstyrelsen

hjemmeside.

Det er Tinglysningsretten, som har det juridiske

ansvar for sagsbehandlingen, mens Domstolsstyrel-

sen, der har bestilt programmerne, laver arbejdet.

Der er i første omgang tale om en indkøringsfase for

digital tinglysning frem til nytår, hvor ordningen til at

begynde med kun omfatter tinglysning af boliglån.

Herefter er det meningen, at andre tinglysninger, for

eksempel biler og andelsboliglån, også vil blive ord-

net elektronisk. n

du kan læse mere om digital tinglysning på

www.tinglysning.dk eller www.domstol.dk


Hvervet som tillidsmand er i dag mere anerkendt end nogensinde på arbejdspladserne, og derfor håber Finansforbundet på, at endnu flere end tidligere vil stille op til tillidsmandsvalget, der finder sted i november i alle finansielle virksomheder

Af Carsten Jørgensen [email protected]

tillidsmandsvalg

tillidsmænd er i høj kurs

1.175 af Finansforbundets cirka 55.000 medlem-

mer er tillidsmænd, og selv om det tal umiddelbart

kan lyde stort, er det langtfra nok til, at alle medar-

bejdere i finanssektoren har en tillidsmand tæt på

sig til at varetage deres interesser og til at involvere

sig i virksomhedens udvikling i tæt dialog med

ledelsen.

Når der til november er tillidsmandsvalg på

arbejdspladserne i finanssektoren, håber og tror

Finansforbundets næstformand, Michael Budolf-

sen, at endnu flere har lyst til at prøve kræfter med

tillidsmandshvervet.

”Tillidsmandshvervet er i dag mere anerkendt

end nogensinde både hos virksomhedernes ledelser

og blandt medarbejderne. Under krisen har tillids-

manden spillet en meget vigtig rolle som bindeled

mellem ledelse og medarbejdere på arbejdspladsen.

Det er tydeligt, at tillidsmanden ikke længere bare

er den, der skal tage sig af fyringer, men også er

den person, der bliver lyttet til ved forhandlings-

bordet”, siger Michael Budolfsen.

Han vurderer, at tillidsmandshvervet vil blive

endnu mere attraktivt i de kommende år, fordi til-

lidsmændene får en mere strategisk rolle at spille i

virksomheden. Dette stiller naturligvis krav til, at

kompetencerne skal være i orden. Her er Finansfor-

bundets tillidsmandsuddannelse et godt fundament

at bygge videre på.

”Vi tilbyder måske den bedste tillidsmandsud-

dannelse i Danmark. Den giver dig nogle værktøjer,

En god egenskab for en tillidsmand er at kunne hive

sig op i helikopter-perspektiv og se en sag fra flere

sider, mener Annette Jessen, der de seneste fem år

har været tillidsmand for 27 kolleger i Spar Nords

filial i Skagen.

”Som tillidsmand skal man også turde sige noget

og gå i dialog med flere parter. Man skal være åben

og ærlig, men jeg mener ikke, det er min opgave at

opsøge problemstillinger ved at rende rundt og

spørge kollegerne, om de har noget at klage over.

En god tillidsmand er ikke problemfinder, men pro-

blemløser”, siger Annette Jessen.

Da hendes forgænger i 2004 spurgte, om ikke

det var noget for hende at blive tillidsmand, sva-

rede Annette i første omgang nej. Men efter at

have tænkt lidt nærmere over det og efter at have

undersøgt, hvordan tillidsmandskollegiet i Spar

Nord fungerede, sprang hun til som tillidsmand. Og

det har hun ikke siden fortrudt.

”Jeg synes, det er spændende at være med til at

påvirke udviklingen, i første omgang i filialen her i

Skagen i det daglige, men også via tillidsmandskol-

legiet at være med til at påvirke udviklingen i hele

banken. Det er en udfordring at hjælpe sine kolle-

ger, og jeg trives godt med det”, fortæller Annette,

der har været ansat i Spar Nord siden 1998.

Annettes portefølje som kunderådgiver er lidt

mindre end kollegernes på grund af tillidsmands-

hvervet. Alligevel er der rigeligt travlt, og det kan

indimellem give hende dårlig samvittighed.

”Nogle gange ærgrer jeg mig over ikke at kunne

bruge mere tid på tillidsmandsarbejdet. Problemet

er, at kollegerne også er pressede, og så har jeg ikke

altid lyst til at bede dem om at tage nogle af mine

kundeopgaver”, siger Annette, der fornemmer, at

hun har en god opbakning fra både kolleger og

leder.

Medmindre nogle af kollegerne ønsker at over-

tage hvervet i forbindelse med tillidsmandsvalget i

november, regner Annette således med at tage en

periode mere som tillidsmand. n

en god tillidsmand er problemløser

Af Carsten Jørgensen [email protected] Foto: Tao Lytzen

Jeg synes, det er spændende at være med til at påvirke udviklingen i banken, siger Annette Jessen, tillidsmand i Spar Nords filial i Skagen


hvem kan blive tillidsmand?

For at blive tillidsmand skal du opfylde følgende formelle betingelser:› Du skal være medlem af Finansforbundet › Du skal have været ansat i mindst seks måneder på din arbejdsplads › Du må ikke være afdelingsleder › Du må ikke være i en opsagt stilling › Du må ikke være elev.

Desuden kræver jobbet, at du er motiveret til at tage ansvar for dine kollegaers overenskomstmæssige løn- og arbejdsvilkår. Det er en stor udfordring, som samtidig giver dig noget tilbage i form af kompetenceudvikling, indflydelse og spændende arbejdsopgaver.

Finansforbundet sender materiale ud om tillidsmandsvalget til tillidsmanden eller kontaktperso-nen på arbejdspladsen og på hjemmesiden finansforbundet.dk/tillidsmandsvalg. Nedsæt et valg-udvalg på arbejdspladsen, som gennemgår det tilsendte valgmateriale og sætter sig ind i aftalen om fagligt arbejde i overenskomsten.

Fastsæt derefter en valgdato og offentliggør den. Derefter skal kandidatforslag indkaldes – sørg for, at der er mindst en uges frist. Når kandidatnavnene er meldt ind til jer, skal kandidaternes valgbarhed kontrolleres, og man bør for god ordens skyld også få kandidaternes bekræftelse på, at de er villige til at modtage valg. Fra kandidatlisten offentliggøres, bør der være en uges tid til selve valget, så medlemmerne har tid til at forholde sig til kandidaterne. Eventuelt kan der holdes et valgmøde, hvis der er flere kandidater, så medlemmerne får mulighed for at høre, hvad den enkelte står for.

På valgdagen uddeles stemmeseddel og eventuel returkuvert til alle medlemmer i valgområdet (husk også de medlemmer, der er syge, på orlov eller fraværende af anden årsag). Valgudvalget optæller derefter stemmerne og offentliggør resultatet.

Østjydsk Bank A/S Saxo Bank A/S Møns Bank Carnegie Bank A/SSkandinaviska Enskilda Banken Lægernes Pensionsbank Finansbanken A/S Den Almennyttige Andelskasse BankInvest AT&T Global Network

EgnsInvest A/SØ. Brønderslev-Hallund SparekasseHals SparekasseRønde og Omegns SparekasseTved SparekasseSparekassen BallingSpartacus A/SBrøndum AndelskasseAndelskassen Midtthy

20 arbejdspladser uden tillidsmand

sådan vælger i en tillidsmand

som du kan bruge i mange sammenhænge efterføl-

gende. Der er talrige eksempler på, at tillidsmænd

senere bliver rekrutteret til ledere i sektoren, fordi

deres ledelsesmæssige kompetencer og evner til at

kommunikere bliver trænet og skærpet på vores

tillidsmandsuddannelse”, forklarer Michael Budolf-

sen. n

læs mere om tillidsmandsvalget på

finansforbundet.dk

Annette Jessen ærgrer sig nogle gange over, at hun ikke kan bruge mere

tid på tillidsmandsarbejdet.


Tillidsmandsuddannelsen er guld værd, fordi man blandt andet lærer at se tingene fra den anden side også, mener Martin Jensen, der er områdetillidsmand i JN Data

Af Carsten Jørgensen [email protected] Foto: Martin Dam Kristensen

tillidsmandsvalg

jeg vil gøre en Forskel

Mange skal opfordres flere gange af kollegerne, før

de siger ja til at blive tillidsmænd, men der er også

nogle, som næsten ikke kunne forestille sig ikke at

være tillidsmænd.

Martin Jensen, der er områdetillidsmand på JN

Data i Silkeborg, brænder for at være tillidsmand.

”Jeg vil gerne gøre en forskel og har altid været

fagligt og politisk engageret. Personligt mener jeg,

det er vigtigt med ildsjæle i tillidsmandskorpset.

Det er bedre med tre tillidsmænd, som brænder for

det, end seks personer, som kører for halv kraft“,

siger han.

Martin har tre tillidsmandskolleger, og tilsam-

men repræsenterer de 240 medarbejdere på JN

Data, der drifter it for Jyske Bank og Nykredit.

Han er meget begejstret for Finansforbundets

tillidsmandsuddannelse og mener, at langt flere

medlemmer ville stille op som tillidsmænd, hvis de

først fik lejlighed til at snuse til uddannelsen.

”Grunduddannelsen er guld værd. Det er mit

indtryk, at mange, som er blevet presset til at blive

tillidsmænd af deres kolleger, begynder at brænde

for at være tillidsmænd, når de kommer på uddan-

nelsen. Her får man nogle rigtigt gode input til sin

personlige udvikling og lærer at se tingene fra den

anden side også“, siger Martin.

Evnen til at se tingene fra den modsatte side

bruger han selv til daglig på JN Data.

”Jeg har et kanongodt samarbejde med ledelsen.

Vi har mange uformelle snakke, som betyder, at de

fleste uenigheder håndteres i opløbet, inden det

bliver til konflikter. Det er sjældent, at vi krydser

klinger“, fortæller Martin.

Den løbende dialog med især personalechefen

betyder, at Martin ikke bruger voldsomt meget tid

på at være tillidsmand i hverdagen. Som kollegerne

har han rigeligt at se til med arbejdsopgaver.

Ud over at være områdetillidsmand får han også

afløb for sit faglige engagement ved at sidde i

bestyrelsen for IT-klubben (Finansforbundets bran-

cheklub for it-ansatte). n

Martin Jensen mener, det er vigtigt med ildsjæle i tillidsmandskorpset.

hvem skal redde dig ? Tillidsmanden er arbejdspladsens livredder.Bak op om din tillidsmand, og bliv selv bakket op! skal i vælge en ny tillidsmand, eller har i en god tillidsmand, du synes skal fortsætte? giv en redningskrans til den kollega, du gerne vil opfordre til at stille op som ny tillidsmand.

eller giv redningskransen som et klap på skulderen til den nuværende tillidsmand.

Finansforbundets medlemmer skal i november 2009 vælge tillidsmænd på landets finansarbejdspladser. læs mere om tillidsmandsvalget på www.finansforbundet.dk.


bankhistorie

ark

ivet

Af Brian Wiborg, Dansk Pengemuseum

Haandværkerbanken var en københavnsk bank, der satsede stort

under byggeboomet i hovedstaden i begyndelsen af 1900-tallet. I

sommeren 1907 blev personalet i banken opmærksomme på, at

kassereren ved bankens hovedkasse havde en kassemangel på cirka

200.000 kroner. En uhyrlig sum dengang. Involveret i sagen var ikke

bare kassereren, men også kassererens bror, en murermester, samt

kassererens far, der var den ene af bankens to direktører.

Disse forhold vakte røre blandt medarbejderne i banken. I som-

meren 1908 besluttede kontorchef L. Mikkelsen sig for at kigge sin

bank efter i sømmene. Det var ikke noget rart syn, der ventede ham.

Bankens to direktører og fire af bankens bestyrelsesmedlemmer

havde selv lån i banken for i alt knap en million kroner. Flere af lånene

var stillet uden nogen form for sikkerhed, og desuden betaltes

der ikke renter på visse lån. Af lån til private kunder var der ufor-

holdsmæssigt store summer samlet på enkelte hænder, hvor det

tydeligt fremgik, at lånene var bevilget til direktørernes private

omgangskredse uden forretningsmæssige hensyn. Også her var

flere lån udstedt uden sikkerhedsstillelse.

L. Mikkelsens undersøgelse bekræftede personalets mistanker

om svindel og uhensigtsmæssige udlån, og de tog nu sagen i egen

hånd. En samlet henvendelse til bankens bestyrelse gav intet resul -

tat. Derfor formulerede de i fællesskab et opråb til bankens øverste

myndighed: Repræsentantskabet. I et brev til repræsentantskabet

lyder det blandt andet om bestyrelsens otte medlemmer (heriblandt

de to direktører), at de ”ere Bankens Skyldnere for meget betydelige

Beløb, og de staa ikke saa frit, uafhængigt og upartisk som de bør,

hverken til hinanden indbyrdes eller til Direktionen eller den samlede

Bestyrelse, der har Ansvaret. Hertil kommer, at Laan ofte ere ydede

paa en Maade og under en Form, der maa siges at ligge udenfor det

Sædvanlige i den Slags Forretningsforhold, og som for Direktørernes

Vedkommende er i ligefrem Strid med Bankens Statuter“.

Og så fremdeles udreder bankens personale de øvrige problemer i

banken for repræsentantskabet, såsom hemmeligholdelse af udlån,

manglende tabsafskrivninger i regnskaberne samt opskrivning af

kassebeholdningen for at dække over tab. Nyheden sivede ud i pres-

sen, og man frygtede et run på banken. Derfor blev sagen pludselig

livstruende for banken.

På et møde med repræsentantskabet og bestyrelsen lykkedes

det bestyrelsen og direktionen at mistænkeliggøre personalet i en

sådan grad, at det vedtoges blandt repræsentantskabet, at bankens

regnskab skulle godkendes uden bemærkninger – og at det skulle

meddeles den ventende presse straks.

Slutteligt blev der nedsat et udvalg, der fik til opgave at gennem-

granske bankens regnskaber. De fandt frem til, at der ikke var noget

at komme efter. Personalet fik ikke lov til selv at se indholdet af

denne undersøgelse. Uofficielt hed det sig, at personalet havde ret i

sin kritik.

Den 29. marts 1909 blev hele personalet opsagt. Senere måtte

de to direktører også trække sig. Sagen fik stor opmærksomhed i

offentligheden og blev kaldt ”Revolten i Haandværkerbanken”.

Er det personalets ansvar at tage affære? Haandværkerbankens

personale gav sin mening til kende i 1909: ”Vi mene: Jo! Og tror, at

den Offentlige Mening vil besvare Spørgsmaalet paa samme Maade“.

Spørgsmålet er stadig aktuelt. n

revolten i haandværkerbankenI 1908 gik en højtstående bankmedarbejder i København sin bank efter i sømmene. Det var ikke et rart syn, der ventede ham. Bankens personale tog så sagen i egen hånd. Det blev fatalt for dem

csr

nyt redskab til tillidsvalgte

CSR (Corporate Social Responsibility) handler om

virksomheders integration af etiske, sociale og mil-

jømæssige hensyn i deres måde at drive forretning

på. Googler man udtrykket, får man over 53 millio-

ner hits.

CSR er næsten alle vegne, og mange finansielle

virksomheder – blandt andre Danske Bank, Nordea

og Middelfart Sparekasse – arbejder med CSR-

aktiviteter. Nu er også Finansforbundet kommet på

banen med inspirationskataloget ”CSR i den finan-

sielle sektor”, som henvender sig til tillidsvalgte i

virksomhederne.

”Det traditionelle faglige arbejde med fokus på

overenskomster prioriterer vi stadig højt, men som

tillidsvalgt kan der være god grund til at beskæftige

sig med CSR også. Det handler om at arbejde for

social og samfundsmæssig udvikling og ansvarlig-

hed, og ansvarlig vækst er mere end nogensinde et

nøgleord for den finansielle sektor”, siger Finansfor-

bundets næstformand, Kent Petersen.

Tillidsvalgte kan ved at involvere sig i CSR-poli-

tikken i virksomheden være med til at forpligte

ledelsen til ansvarlig ageren. CSR handler også om at

skabe bedre forhold for medarbejderne og at udvikle

attraktive arbejdspladser, så for tillidsvalgte er det

et væsentligt område at kaste sig over.

fem centrale csr-områderInspirationskataloget sætter fokus på fem centrale

CSR-områder:

1. Medarbejderaktiviteter – som eksempelvis kan

arbejde med at skabe mangfoldighed på arbejds-

pladsen i forhold til etnisk baggrund, alder, køn

og handicap eller aftaler om, hvordan man ska-

ber en god balance mellem arbejde og fritid.

2. CSR i leverandørkæden – som handler om, at

virksomheder for at undgå negativ omtale må

sørge for, at underleverandører også overholder

lovgivning og opfører sig ansvarligt.

3. Samfundsaktiviteter – som er en betegnelse for

virksomhedens involvering i forskellige former

for partnerskaber, sponsorater og andre relatio-

ner med det omkringliggende samfund.

4. Miljø og klima i et CSR-perspektiv – som dels

handler om, hvordan finansielle virksomheder

påvirker miljøet direkte fra den daglige drift, og

dels indirekte gennem udlån og investeringer.

5. CSR i kerneforretningen – som dækker over

ansvarlighed i de udlån og investeringer, virk-

somheden foretager (SRI – Socially Responsible

Investment) og etik i rådgivningen.

csr på tværs af landegrænserFinansforbundet gør i kataloget opmærksom på, at

social ansvarlighed ikke er et isoleret nationalt anlig-

gende.

”Vi oplever til stadighed, at nationalt afgrænsede

aftaler om medarbejderforhold og social ansvarlig-

hed bliver sat under pres. Derfor vil vi gerne opfor-

dre vores tillidsvalgte til også at arbejde med CSR på

tværs af landegrænser inden for områder som

medarbejderforhold, miljø, klima og investeringer”,

siger Kent Petersen.

Finansforbundet har i lighed med flere finansielle

virksomheder tilsluttet sig FN’s principper for sam-

fundsansvar, Global Compact, som omhandler men-

neskerettigheder, arbejdstagerrettigheder, miljø og

anti-korruption.

CSR’s voksende betydning understreges des-

uden af, at alle børsnoterede selskaber fremover er

blevet pålagt at rapportere om deres samfundsan-

svar i forbindelse med aflæggelse af årsregnskabet.

du kan læse mere om csr på

finansforbundet.dk/csr.

Finansforbundet vil med udgivelsen af inspirationskataloget ”CSR i den finansielle sektor” klæde tillidsvalgte bedre på til at arbejde med virksomhedens sociale ansvar. Ansvarlig vækst er mere end nogensinde et nøgleord for den finansielle sektor, mener næstformand Kent Petersen

Af Carsten Jørgensen [email protected]


medlemsmøder efterår 2009

Krise på hjernen

hjernemadsenmød hjerneforsKer og foredragsholder peter lund madsen, som vil disseKere Krisen

med foKus på den mennesKelige adfærd.

28. september 2009 aalborg aalborg Kongres & Kultur Centereuropa plads 4, 9100 aalborgfra formandskabet deltager michael budolfsen

1. oKtober 2009 herning østergaards hotelsilkeborgvej 94, 7400 herningfra formandskabet deltager Kent petersen

8. oKtober 2009 København den sorte diamantsøren Kierkegaards plads 1, 1016 København K.fra formandskabet deltager allan bang

19. oKtober 2009 odense radisson sas h.C. andersen hotelClaus bergs gade 7, 5000 odense C.fra formandskabet deltager michael budolfsen

21. oKtober 2009 allerød nordsjællands KonferenceCentergydevang 39-41, 3450 allerødfra formandskabet deltager Kent petersen

9. november 2009 nykøbing falster nykøbing falster teaterøstergågade 2, 4800 nykøbing ffra formandskabet deltager Kent petersen

12. november 2009 Kolding Comwell Koldingskovbrynet 1, 6000 Koldingfra formandskabet deltager allan bang

23. november 2009 aabenraa folkehjem KursuscenterKongesalenhaderslevvej 7, 6200 aabenraafra formandskabet deltager allan bang

26. november 2009 København den sorte diamantsøren Kierkegaards plads 1, 1016 København K.fra formandskabet deltager michael budolfsen

tilmeldingwww.finansforbundet.dksenest 14 dage før det møde, du vil deltage i.

Kriser kommer og går, og vi har en tendens til at glemme dem og gentage dem. hvorfor lærer vi ikke af dem?

Kom til medlemsmøde, og oplev finansforbun-dets formand allan bang og næstformænd, michael budolfsen og Kent petersen reflektere over det spørgsmål og byde ind med forslag til, hvordan vi bliver bedre til at være på forkant.

de vil udfordre dig med spørgsmål som:hvordan opstår kriser?

hvad kan vi gøre for at undgå kriser?

hvorfor er det nødvendigt at regulere sektoren?

hvad kan du gøre anderledes?

programKl. 17.30 serveres en sandwichKl. 18.00 oplæg og debatKl. 19.30 buffetKl. 20.30 underholdning ved peter lund madsen

medlemsmøderne slutter ca. kl. 21.30

tid & sted

AFHOLDT

AFHOLDT


Skriv til redaktionen: Finansforbundets eksperter sidder klar til at svare på dine spørgsmål om alt, hvad der vedrører dit job.

Skriv til redaktionen: [email protected] eller Finansforbundet, Applebys Plads 5, 1411 København K.

spørge-hjørNet

Frihed ved ægtefælles lægebesøgMin mand faldt på badeværelsesgulvet om morge-

nen. Jeg var derfor nødt til at køre ham til læge. Jeg

gav min arbejdsplads besked på, at jeg kom senere.

Lægen vurderede, at han skulle på skadestuen, og jeg

var nødt til at køre ham derhen. Hospitalet indlagde

ham, og jeg meddelte derfor min arbejdsplads, at jeg

desværre ikke kom på arbejde den dag. Mit spørgsmål

er nu, om jeg selv skal betale for en sådan dag, eller

om jeg har ret til frihed med fuld løn?

Venlig hilsen

Dorte J

SvarDu har ret til at holde fri i en sådan situation. Det

fremgår af overenskomstens § 97.

Men du har ikke ret til løn, medmindre der findes

særlige aftaler/regler i din virksomhed, eller du kan

lave en individuel aftale. Du må derfor bruge en

omsorgsdag, feriedag, afspadsering eller fleks – eller

trækkes i løn for de timer, du havde fri.

Venlig hilsen

Karen Bay, konsulent

Kontanthjælp ved ledighedI forbindelse med en større afskedigelsesrunde på min

arbejdsplads er jeg desværre blevet sagt op. Det er

kommet som et chok for mig, da jeg har været der i

30 år, og hvad værre er, så er jeg ikke i a-kasse. Af

hensyn til min kones og min fremtidige situation må vi

lige se på vores økonomi, hvis jeg ikke finder et job

lige med det samme. Når jeg ikke er i a-kasse, får jeg

vel automatisk kontanthjælp fra kommunen?

Venlig hilsen

Morten Jensen

SvarDu kan godt henvende dig på kommunen i din situa-

tion og ansøge om kontanthjælp. Der er dog ikke

automatisk ret til kontanthjælp. Der kan være flere

forhold, der gør, at du ikke kan få kontanthjælp på

både kort og lang sigt. Du og din kone må ikke have

indtægter eller formue, der kan dække jeres behov

for forsørgelse. Det være sig din kones eventuelle

arbejdsindtægter, formue over 20.000 kroner, for-

mue i form af kapitalpension med videre, friværdi i

eget hus, hvis I har det. Der kan desværre være

mange grunde til, at du altså ikke kan få kontanthjælp.

Jeg håber, at I økonomisk kan klare det, og at du snart

finder dig et nyt job. Du kan læse mere om kontant-

hjælp på www.borger.dk.

Venlig hilsen

Bente Knudsbøl, socialrådgiver

Bente Knudsbøl,socialrådgiver

medlemsmøder efterår 2009

Krise på hjernen

hjernemadsenmød hjerneforsKer og foredragsholder peter lund madsen, som vil disseKere Krisen

med foKus på den mennesKelige adfærd.

28. september 2009 aalborg aalborg Kongres & Kultur Centereuropa plads 4, 9100 aalborgfra formandskabet deltager michael budolfsen

1. oKtober 2009 herning østergaards hotelsilkeborgvej 94, 7400 herningfra formandskabet deltager Kent petersen

8. oKtober 2009 København den sorte diamantsøren Kierkegaards plads 1, 1016 København K.fra formandskabet deltager allan bang

19. oKtober 2009 odense radisson sas h.C. andersen hotelClaus bergs gade 7, 5000 odense C.fra formandskabet deltager michael budolfsen

21. oKtober 2009 allerød nordsjællands KonferenceCentergydevang 39-41, 3450 allerødfra formandskabet deltager Kent petersen

9. november 2009 nykøbing falster nykøbing falster teaterøstergågade 2, 4800 nykøbing ffra formandskabet deltager Kent petersen

12. november 2009 Kolding Comwell Koldingskovbrynet 1, 6000 Koldingfra formandskabet deltager allan bang

23. november 2009 aabenraa folkehjem KursuscenterKongesalenhaderslevvej 7, 6200 aabenraafra formandskabet deltager allan bang

26. november 2009 København den sorte diamantsøren Kierkegaards plads 1, 1016 København K.fra formandskabet deltager michael budolfsen

tilmeldingwww.finansforbundet.dksenest 14 dage før det møde, du vil deltage i.

Kriser kommer og går, og vi har en tendens til at glemme dem og gentage dem. hvorfor lærer vi ikke af dem?

Kom til medlemsmøde, og oplev finansforbun-dets formand allan bang og næstformænd, michael budolfsen og Kent petersen reflektere over det spørgsmål og byde ind med forslag til, hvordan vi bliver bedre til at være på forkant.

de vil udfordre dig med spørgsmål som:hvordan opstår kriser?

hvad kan vi gøre for at undgå kriser?

hvorfor er det nødvendigt at regulere sektoren?

hvad kan du gøre anderledes?

programKl. 17.30 serveres en sandwichKl. 18.00 oplæg og debatKl. 19.30 buffetKl. 20.30 underholdning ved peter lund madsen

medlemsmøderne slutter ca. kl. 21.30

tid & sted

AFHOLDT

AFHOLDT


et opråb til dig og din kollega om mailadresserDa vi har rigtig mange forkerte mailadresser og telefonnumre i vores medlemssystem,

vil det lette vores arbejde meget, hvis alle vil have ulejlighed med at tjekke egne

stamoplysninger jævnfør nedenstående vejledning.

› Gå ind på Finansforbundets hjemmeside: www.finansforbundet.dk

› Klik ind på medlemskab og plus

› Gå i venstre spalte – klik på medlemskab

› Gå i venstre spalte – klik på ret dine stamoplysninger

› Skriv de først 5 bogstaver i dit efternavn efterfulgt af dit medlemsnummer

(dit medlemsnummer står på dit medlemskort), og tryk Enter

› Herefter kan du rette i dine stamoplysninger

› Husk at gemme.

a jour

Finansforbundets sekretariat går nu i Nykredits fodspor

ved at tilslutte sig ligestillingsministerens Charter for

flere kvinder i ledelse. Tiltrædelsen af charteret betyder,

at Finansforbundet som sekretariat forpligter sig til at

arbejde for at få flere kvinder i ledelse. Indsatsen inde-

bærer blandt andet, at forbundet skal udvikle og opstille

mål eller måltal for andelen af kvinder på udvalgte ledel-

sesniveauer inden for et fastsat tidsrum.

Derudover skal forbundet sikre en personalepolitik, der

fremmer lige karrieremuligheder for begge køn og tilste-

deværelsen af både kvindelige og mandlige kandidater til

intern og ekstern lederrekruttering. Indtil videre er

Nykredit det eneste pengeinstitut, som har tilsluttet sig

charteret, men Danske Bank har tidligere meldt ud, at

koncernen overvejer at tiltræde charteret. Læs mere om

charteret på www.kvinderiledelse.dk. /bv

MEDDELELSERNYHEDERSERVICETILBUD

flere kvindelige ledere

ledige pladser på styrk dig selv-kursus

Der er 10 ledige pladser på Styrk dig selv-kurset ”Livsstil, mad og motion”, som vi afholder lørdag

den 21. november på Krogerup Avlsgård i Nordsjælland i samarbejde med Aarstiderne.

På kurset får du ny inspiration til den daglige madlavning, nye motionsinput, du kan arbejde videre

med selv, og en god dag i køkken og natur.

Send en mail til [email protected], hvis du vil have en af pladserne.

medlemsservice

Foto

: Ric

ky M

ollo

y


medlemstilbud

Karriererådgivning

Tænker du over din karriere? Og vil du gerne tættere på drømmejobbet? Som medlem af Finansforbundet kan du få karriererådgivning fra

forbundets konsulenter, gennemføre en personlighedstest og bruge it-værktøjet JobSpor til at finde vej til det helt rigtige job

læs mere om medlemsfordelene på finansforbundet.dk/plus.

udnyt dit medlemskab› Spare på forsikringer

› Få tilbud på ferierejser

› Komme på medlems-kurser

› Få personlig rådgivning

› Leje billige ferieboliger

› Få rabat på benzin

› Bruge finansjob.dk › Få bonus i 4.300

butikker

› og meget mere …

Finansforbundet har masser af gode medlemstilbud på hylden. Du kan i de kommende numre af Finans blandt andet læse om, hvordan du kan …

Tilbuddet om karriererådgivning er for dig,

der overvejer, hvor du vil hen. Måske har du

lyst til faglige udfordringer, måske drømmer

du om at blive leder, eller måske vil du noget

helt andet. Uanset din situation og ønsker

kan du som medlem af Finansforbundet

benytte dig af karriererådgivningen.

Det er nemlig vigtigt at blive bevidst om

egne kompetencer. Det styrker dig både i

forhold til dit nuværende job og den dag, du

skal videre. Derfor er der altid god grund til

at reflektere over din karriere og de valg og

muligheder, du har. Også mens du er i en stil-

ling, som du er glad for.

Som medlem af Finansforbundet har du

adgang til nogle konkrete tilbud, der kan

være med til at udvikle din karriere. JobSpor.

dk er et it-værktøj, som hjælper med at finde

frem til lige præcis det job, der passer bedst

til dig. Gå ind på jobspor.dk og opret dig som

”ny bruger”. Som medlem af Finansforbundet

kan du bruge licenskoden 2D3C78. JobSpors

guide hjælper dig frem til de job, der kunne

være relevante for dig i din jobsøgning.

Måske bliver du overrasket og får ny inspira-

tion, og måske får du bekræftet, at du er på

rette vej.

En personlighedstest kan også hjælpe dig til

at opdage nye veje og muligheder i forhold til

din karriere. I mange rekrutteringsforløb ind-

går en personlighedstest som et værktøj til

at sikre, at stillingen og ansøgeren har det

helt rigtige match, når det kommer til per-

sonlige egenskaber. Som medlem af Finans-

forbundet kan du teste din personlighed. Det

kan forberede dig til at tage en lignende test i

en ansøgningssituation, og det kan gøre dig

klogere på dig selv, dine personlige kompe-

tencer og karrieremuligheder. Personligheds-

testen giver dig overblik over dine adfærds-

mønstre, styrker og begrænsninger, adfærd

under pres og stress, motivationsfaktorer og

karrieremuligheder.

Har du brug for personlig sparring, er du altid

velkommen til at kontakte Finansforbundet.

Du kan både få gode råd over telefonen og

ved et personligt møde. Ring eller skriv til

Susanne Skov på 3266 1455 eller ss@

finansforbundet.dk for at booke en aftale

med en af vores konsulenter.


Når Finans Senior Rejser i samråd med Albatros Travel har valgt denne rejse som ét af tilbuddene for næste forår, er det hovedsageligt fordi, den med sit indhold af kunst i verdensklasse, placeret i sine oprindelige miljøer med russisk overdådighed og pragt, rummer grundlaget for store oplevelser - dels i Moskva (Kreml), dels i Skt. Petersborg (Eremitage-slottet).

Hertil skal lægges et herligt krydstogt ad Zarens Vand-veje, der går gennem både floder og kanaler igennem nogle af Ruslands smukkeste landskaber. Det giver mulighed for at opleve russiske landsbyer med fattige men maleriske ejendomme.

Undervejs vil vi gøre ophold og besøge nogle af Rus-lands smukke gamle byer, der alle har spillet en stor rolle i Ruslands farverige historie, og hvor vi bl.a.

besøger nogle af de smukkeste løgkuplede kirker, hvis indre er dækket med uvurderlige kalkmalerier og ikoner i alle størrelser. Dette er en rejse tilbage i tiden, hvor den tids herskere ikke blot sad på magten, men også gennem krige, plyndringstogter og brandbeskatnting af de menige borgere, skabte det gabende svælg mellem rig og fattig, der førte til Revolutionen i 1917 – og dermed til kommunisternes magtovertagelse. Men det er også en rejse ind i den nye russiske verden, der har åbnet sig mod den øvrige og med stormskridt nærmer sig den levestandard vi kender i dag. På ondt og godt.

Jens Rasmussen, Albatros Travel.

Bestilling af rejse og program:

Finans Senior RejserKaj Lund-Hansen

Tlf. [email protected]

Goritzy

Moskva

Uglitj

Skt. Petersborg

Mandrogi

Kizji

Svir

Volga

Ladoga-søen

Onegasøen

RUSLAND

Jaroslavl

Rejs med hjerte, hjerne og holdning

Rejs med Finans Senior Rejser

En vandvej mellem Moskva og Sankt Petersborg har været en russisk drøm, lige siden Peter den Store grundlagde sin hovedstad. Først i 1960’erne blev zarens ønsker en realitet. Det kan vi nu nyde godt af på dette krydstogt. Hver dag lægger vi til i en ny by, bl.a. i to af de histo-risk betydningsfulde byer i den såkaldte Gyldne Ring – en cirkel af fæstningsbyer opstået i middelalderen omkring Moskva til beskyttelse af hovedstaden.

Fra skibets restaurant eller udendørs dæk kan vi nyde livet, mens skove, landsbyer og flod-dale langsomt glider forbi. Vi sejler med det velrenommerede russiske krydstogtselskab Orthodox, hvis skibe ikke medtager flere passagerer, end at besætningen har god tid til at gøre vores ophold yderst komfortabelt.

Udover den Volga-Baltiske Kanal, skal vi sejle på Europas længste flod, Volga, på floderne Svir og Neva og gennem Europas to største floder, Onega og Ladoga. Vi skal gennem flere sluser,for at komme til det højere beliggende Moskva.

DagsprogramDag 1 København – Sankt Petersborg,

ombordstigning.Dag 2 Sankt Petersborg. Byrundtur og

Peter-Poul-fæstningen.Dag 3 Sankt Petersborg. Vinterpaladset/

Eremitagemuseet og afsejling.Dag 4 Mandrogi.Dag 5 Kizji.Dag 6 Goritsy.Dag 7 Jaroslavl.Dag 8 Uglitj.Dag 9 Moskva. Den Røde Plads, Novodjevitjij-

klostret, det russiske statscirkus.Dag 10 Moskva. Kreml.Dag 11 Moskva og hjemrejse.

Afrejse 21. maj 2010

Pr. pers. i delt udvendig dobbeltkahyt, Main dæk kr. 13.990,-

Tillæg for Upper dæk kr. 490,-Tillæg for Boat dæk kr. 790,-Tillæg for enekahyt på Main dæk kr. 2.990,-

Flodkrydstogt i Zarens KølvandKlassisk krydstogtrejse ad de russiske floder fra Sankt Petersborg til Moskva - 11 dage m/dansk rejseleder

Mulighed for tilslutning fra Århus og Aalborg kr. 890,-

Fly København - Skt. Petersborg og ]Moskva - København med SAS.Alle skatter og afgifter. ]Dansk rejseleder. ]Transport, udflugter og entréer jf. ]dagsprogram.11 dages krydstogt på M/S Litvinov. ]Helpension på skibet. ]Visum til Rusland ]

Prisen inkluderer

Fra Sankt Petersborg til Moskva Hold øje med foredrag i din kreds!

medlemsservice


Luksus ved Mara-floden

Selv om det er mange år siden, vi var drenge, lever vor drengetids helte stadig i vor erindring. Hvem husker ikke, når Tarzan var på programmet? Vi sad med hjertet oppe i halsen og bad til, at Tarzan ville overleve, vi beundrede hans daglige omgang med Afrikas vilde dyr og ønskede, at vi kunne komme til at opleve det samme.

Tarzan er død, men Afrika og dyrene er der stadig. Scenen er sat for verdens måske største naturskuespil ”Afrikas dyr”, der op-føres året rundt. Scenen hedder Karen Blixen Camp og er af eksperter betegnet, som én af de smukkest beliggende i et område med stor forekomst af vilde dyr og fugle.

Området kaldes Masai Mara efter Mara floden, som hvert år lader tæppet gå for et fantastisk sceneri, når flere millioner gnuer vandrer tusindvis af kilometer i deres søgen efter frisk græs, altid ad næsten samme rute, der betyder, at de skal krydse Mara-flodens dybe vand, hvor sultne krokodiller gør et stort indhug i flokken.

Foruden dette skuespil er der, på de daglige safari-ture, rige muligheder for at opleve elefanter, løver, næsehorn, giraffer, geparder m.m. I savannens høje græs kommer man meget tæt på dyrenes verden med en afslappet og legende atmosfære. En virke-lig nydelse for enhver der oplever det.

Alt dette er rammen omkring Karen Blixen Camp, der består af 22 luksustelte, lavet af kanvas og alle med moderne faciliteter. Teltene er rejst på trægulve og udstyret med terrasser, hvorfra der er udsigt til floden og en del af dens faste beboere, dyrene.

Vi vil gerne opfordre samtlige medlemmer af Finans Senior til at lade drømmen om at opleve Afrika blive til virkelighed.

Jens Rasmussen, Albatros Travel.Bestilling af rejse og program:

Finans Senior RejserAlex Wagner

Tlf. 43 64 75 [email protected]

Tag med Finans Seniorrejser til Albatros’ Karen Blixen CampNyd livet på Albatros’ Karen Blixen Camp og oplev verdens bedste safari-område, den spektakulære vildtvandring, komfort og afslapning, hvor Afrika er bedst - 9 eller 14 dage

Fly København - Nairobi t/r. ]Fly Nairobi - Masai Mara t/r. ]Alle skatter og afgifter. ]6 nætter på Karen Blixen Camp ]med helpension, dog uden drikkevarer.1 nat på Mayfair Hotel inkl. ]morgenmad.Indkvartering i dobbeltværelse. ]Udflugter jf program. ]Al nødvendig lokal transport i ]forbindelse med programmet.Alle nationalparkafgifter under ]safarien.

Prisen inkluderer

Rejs med hjerte, hjerne og holdning

Rejs med Finans Senior Rejser

Albatros Travels safaricamp i Masai Mara er indbegrebet af den komfortable, luksusbetonede safari, hvor man kan kom-binere enestående naturoplevelser med besøg hos farvestrå-lende kvægnomader, lækker mad og pragtfulde værelser med privat terrasse ned til Mara-flodens flodheste og krokodiller.

Vi rejser direkte til verdens mest spændende og vildtrige sa-fariområde og indkvarteres på Albatros’ førsteklasses lodge, Karen Blixen Camp, for hele perioden.

Vi kan sidde med en bog eller en drink på vores private ter-rasse, mens vi lytter til flodhestenes grynten i floden eller iagttager drikkende giraffer ved vadestedet overfor. Vi kan stå sent op, nyde en varm brunch og slappe af ved poolen eller med en omgang massage. Vi har masser af tid til at opleve både de galopperende gnuer og jagende løver, og vi besøger naturligvis også Karen Blixens Farm og Museum.

DagsprogramDag 1 København - Kenya.Dag 2 Nairobi - Masai Mara / Karen Blixen Camp.Dag 3-7 Masai Mara og Koiyaki / Game Drives

(safarikørsler), landsbybesøg og skolebesøg.Dag 8 Karen Blixen Camp – Nairobi/Karen Blixen Museum

og Farm. Middag på Carnivore Restaurant.Dag 9 Hjemkomst.

Afrejse 27. marts 2010 Pr. pers. i delt dobbeltværelse kr. 20.990,-Juni 2010, kr. 19.990,- (dato følger)Tillæg for eneværelse/telt, kr. 3.590,-

Nairobi

Mombasa

Leopard Beach

Karen Blixen Camp

Det Indiske Ocean

Masai Mara KENYA

TANZANIA

Mulighed for badeferieforlængelse ved Det Indiske Ocean (Mombasa). Indlogering på et flot 4-stjernet resort lige ned til en hvid sand-strand. Læs mere i det fyldest-gørende program. Fem nætter m/halvpension, fra kr. 4.490,-.

BadEfErIE

Hold øje

med foredrag

i din kreds!


Arrangementerne fra netværksgrupperne er for ledige i det på gældende område, hvis ikke der står andet i annonceteksten. Arrangementer fra senior-grupperne er for seniorer i det pågældende område, hvis der ikke står andet i annoncen.

ledige og seniorer

netværk nordjyllandFind dine farver, 3. november

netværk hovedstadenCafemøde, 5. november

netværk hovedstadenJulefrokost, 3. december

seniorgruppen viborgJuletur til Aalborg, 18. november

seniorgruppen sønderjyllandBankospil, 27. oktober

seniorgruppen ringkøbingBowlingspil i Holstebro, 28. Oktober

seniorgruppen frederiksborgJulefrokost, 25. november

Vi gør opmærksom på, at tilmelding skal sendes til den adresse, der er anført i annoncen.

Hvor ingen adresse er nævnt sendes tilmeldinger til Finansforbundet.

Navn:

Adresse:

Postnr./By:

Telefon: Antal deltagere: Stiger på i:

Jeg tilmelder mig arrangementet:

netværk nordJylland

find dine farverHar du nogensinde tænkt over farvernes betydning? Hvis du klæder dig rigtigt, får du en positiv udstråling. Dine farver skal harmonere og ikke dominere. Mød op og bliv inspireret af farvekonsulent Dorit Lundsgaard. Oplev virkningen af det rigtige farvevalg demonstreret på nog-le af deltagerne – og bliv klogere på, hvordan du fremhæver dit udseende, så du sender de rigtige signaler i en eventuel job-samtale. Det er de første tre sekunder, der er de vigtigste i mø-det med dine omgivelser. Arrangementet slutter ca. kl. 15.00.

Tid: Tirsdag 3. november kl. 10Sted: Hotel Scheelsminde, Scheelsmindevej 35,

Aalborg, (bybus nr. 16 holder 100 m derfra)Pris: gratisFrist: 19. oktober Tilmelding: Susanne Skov, mail [email protected] eller

tlf. 3296 4600

Praktiske spørgsmål kan rettes til Netværk Nordjylland:Lone Rasmussen, tlf. 9818 8610 – 5189 4544 eller mail [email protected] Birgit Davids, tlf. 9815 5804 – 2423 0269 eller mail [email protected] også at melde afbud hertil så tidligt som muligt, hvis du skulle blive forhindret.

netværk hovedstaden

cafe-mødeHermed invitation til cafe-møde, hvor der vil være orientering om nyheder og regler på a-kasse området v/FTF-A, og en ar-bejdsmarkedskonsulent fra Finansforbundet vil orientere om aktuelle emner. Du vil endvidere have mulighed for at møde andre i samme situation. Arrangementet slutter ca. kl. 14.00.

Tid: Torsdag 5. november kl. 10Sted: Finansforbundet, Applebys Plads 5, KøbenhavnPris: gratisFrist: 27. oktober Tilmelding: Susanne Skov, mail [email protected] eller

tlf. 3296 4600

netværk hovedstaden

JulefrokostHermed invitation til julefrokost.

Tid: Torsdag 3. december kl. 11.30Mødested: Vesterbrogade uden for HovedbanegårdenPris: gratisFrist: 20. oktober 2009Tilmelding: Susanne Skov, mail [email protected] eller

tlf. 3296 4600

seniorgruppen viborg

Juletur til aalborgVi spiser brunch hos Føtex i Skive og kører derefter mod Aal-borg, hvor der er mulighed for at besøge Utzon Center (tæt på centrum) eller Kunsten eller tid på egen hånd. Der er frokost på Sohngaardsholm Slot.

Tid: Onsdag 18. november Sted: Afgang Thisted Havn 7.00 Nykøbing Rutbilst. 7.30 Skive Rutebilstation 8.00 Stadionhallen, Viborg 7.30 Alle retur senest 18.30Pris: Kr.150/250 (ledsager) ekskl. drikkevarer Kontonummer: 90900001709631Frist: 2. novemberTilmelding: Asger Høgholm, 9792 6480 – Carl Garder,

2010 9000E-mail: [email protected] el. [email protected]

seniorgruppen sønderJylland

bankospilVi prøver som noget nyt at invitere til bankospil med spisning (biksemad). Vi slutter af med kaffe. I prisen er inkluderet tre bankokort.

medlemsservice


Tid: Tirsdag 27. oktober kl. 13.00Sted: Holbøl Landbohjem. Arrangementet er et kør

selv-arrangementPris: Kr. 100,00 Kontonr. som sædvanligFrist: 17. oktober Tilmelding: Anita Filbert, Frøslevvej 76, 6330 Padborg E-mail: [email protected]

seniorgruppen ringkøbing

bowling i holstebroVi mødes kl. 15.30 og bowler fra kl. 16 til 18. Derefter er der buffet kl. 18.15.

Tid: Onsdag den 28. oktober Sted: Bowl’n’Fun, Holstebro Mads Bjerresvej 5, HolstebroPris: Gratis – dog drikkevarer for egen regningFrist: Mandag den 12. oktober Tilmelding: Else Marie Møller, Haydnsvej 94, 7500 Holste-

bro Tlf. 4047 2660 – bedst mellem 9 og 10 Bemærkninger: Næste arrangement: Julefrokost onsdag den 25. november.

seniorgruppen fyn

efterårsmødeVi starter med kaffe og kringle og får derefter besøg af Carl Holst, som blandt andet er regionsrådsformand i Region Syd-danmark og formand for Team Danmarks bestyrelse. Han vil tale om emnet ”Fremtidens sundhedsvæsen i Region Syddan-mark”. Et emne, som sikkert vil interessere mange af vore med-lemmer.Ca. kl. 12.30 serveres en dejlig middag med en øl eller vand.Herefter slutter dagens program.

Tid: Onsdag den 21. oktober Sted: Kl. 9.45 Næsbyhoved Skov, Kanalvej 52, OdensePris: Medlemmer kr. 50,00 – ledsager (fælles bopæl)

kr. 260,00Kontonr.: Beløbet indsættes på konto 2376 –

5495887725 i NordeaFrist: Fredag den 16. oktoberTilmelding: Lis Larsen, 6616 1413 – Georg Juel, 2211

7825 – J.E. Jørgensen, 6616 4484 – H. Weber Jeppesen, 6597 4325 – Carl Ove Olsen, 6611 8158

seniorgruppen frederiksborg

JulefrokostJulefrokosten 09 foregår ombord på Scandlines færge Tycho Brahe, hvor vi nyder den store julefrokost med tilbehør, som vil være en buffet med 1 øl/vand + 1 snaps efterfulgt af kaffe, medens vi nyder udsigten på Øresunds blå til både Hälsingborg og Helsingør.

Tid: Onsdag den 25.november kl. 12.10 v/ Scanlines Billetkontor Helsingør Station, 1 sal

Pris: kr. 50.-/kr. 250Kontonr.: reg 2418 kto 6877 618879Frist: 20.oktober Tilmelding: Inge Seidenschnur Stokkevej 31 3220 Helsinge,

tlf. 4870 8012

Tilmelding er bindende og vil foregå efter "først til mølle" pri-cippet, medlemmer har fortrinsret. Husk navn + tlf.nr. ved til-melding som sker ved brev eller telefon. Afbud på dagen til Erik på tlf. 4086 5523.

Nyhedsbrevet FiNaNs

Få nyheder på skærmen hver tirsdag formiddag – lige meget hvor du er.Tilmeld dig på finansforbundet.dk under Nyheder


at springe ud som selvstændig

nyt fra

Som selvstændigt erhvervsdrivende kan du tegne

en a-kasseforsikring og opnå samme sikkerhedsnet

som lønmodtagere.

FTF-A forsikrer også selvstændigt erhvervsdri-

vende, hvilket betyder, at du ikke skal skifte a-kasse,

hvis du begynder at drive virksomhed – virksom-

hed, som er din hovedbeskæftigelse eller din bibe-

skæftigelse.

Efter a-kassereglerne er man selvstændig, hvis

man arbejder for egen regning og risiko med det

formål at opnå økonomisk udbytte.

Der er en række forhold, der indikerer, at du er

selvstændig, for eksempel hvis du har ansat

arbejdskraft, foretager nedskrivninger af varelager,

har fradrag for driftsudgifter eller afskriver drifts-

midler. Du kan også blive vurderet som selvstændig,

hvis du er momsregistreret, opgiver over-/under-

skud af virksomheden til SKAT, er omfattet af en

virksomhedsskatteordning eller deltager i et inte-

ressentskab.

dagpenge samtidig med driften af selv-stændig virksomhedSom udgangspunkt kan man ikke få dagpenge, hvis

man er selvstændig. Men har man en bibeskæfti-

gelse, kan man søge a-kassen om at få godkendt

virksomheden sideløbende med dagpenge. Det er

a-kassen, der foretager vurderingen.

For at få tilladelse er det en grundlæggende for-

udsætning, at man kan drive virksomheden ved

siden af fuldtidsarbejde som lønmodtager, og uden

at der sker ændringer i driften, hvis man får arbejde

som lønmodtager. Arbejdet i virksomheden skal

kunne udføres uden for normal arbejdstid. Det inde-

bærer også, at du skal kunne overtage lønmodta-

gerarbejde med en dags varsel.

Bliver din virksomhed vurderet til at opfylde

betingelserne, udsteder a-kassen en tilladelse til

bibeskæftigelse med dagpengeret. Det er dog

sådan, at man kun kan få dagpenge sideløbende

med en bibeskæftigelse i op til 78 uger. Efter de 78

uger skal man enten ophøre med sin bibeskæfti-

gelse eller fravælge dagpengene.

dagpenge og drift af selvstændig hoved-beskæftigelse Så længe du har en selvstændig virksomhed, der er

din hovedbeskæftigelse, kan du som hovedregel

ikke få nogen ydelser fra a-kassen. Det gælder i før-

ste omgang dagpenge og efterløn, men man har for

eksempel heller ikke ret til feriedagpenge, selvom

man i princippet har optjent dem.

For at få ret til ydelser kræves det, at du endeligt

ophører med virksomheden. At ophøre med virk-

somheden betyder, at virksomheden skal lukkes,

sælges eller bortforpagtes/udlejes. Har virksomhe-

den været drevet som et anparts- eller aktiesel-

skab, skal anparterne eller aktierne være solgt, eller

selskabet skal være lukket. De første 3 uger efter

virksomhedens ophør kan man ikke få dagpenge.

Det kaldes karensperioden. Hvis virksomheden er

gået konkurs eller er i betalingsstandsning, er

karensperioden dog kun 1 uge.

medhjælpende ægtefælleHvis du arbejder i ægtefællens selvstændige virk-

somhed, er du som udgangspunkt selvstændig efter

a-kassereglerne. Det er uden betydning, om du har

en almindelig ansættelseskontrakt og får lønsedler,

eller om du slet ikke får løn fra firmaet.

Når du arbejder hos ægtefællen, vil du kun blive

vurderet som lønmodtager, hvis der er mere end 20

ansatte i virksomheden, og du ikke har en overord-

net stilling. I alle andre situationer vil du være selv-

stændig – også selvom det er ganske få arbejdsti-

mer.

Kravene er ret strenge, og derfor bør du konkret

undersøge, hvordan du står stillet.

I FTF-A har vi en specialafdeling, der rådgiver og

varetager sagsbehandling for de selvstændigt

erhvervsdrivende. Her kan du henvende dig, hvis du

som selvstændig skal have besvaret spørgsmål om

optagelse, dagpenge, efterløn og eventuelt virk-

somhedslukning.

Du kan kontakte FTF-A på telefonnummer

70 13 13 12. n

At starte selvstændig virksomhed er en stor beslutning, der kræver, at du grundigt undersøger en række forhold, der senere hen kan få betydning. Et af de forhold er a-kassemedlemskabet og muligheden for at få udbetalt dagpenge, i tilfælde af at driften af den selvstændige virksomhed ikke går som forventet

Finans oktober 2009 63 Finans oktober 2009 63

du kan mere end du tror læs side 63


Af Birgitte Aabo, freelancejournalist Foto Stig Stasig

Efter mange år i den samme stilling kan det være svært at få øje på sine egne kompetencer. Men hvis du får styr på dine stærke sider, kan du på en gang få et mere realistisk og optimistisk syn på dig selv og dine jobmuligheder

finansJob

du kan mereend du regner med

”Hvad indeholder den optimale arbejdsdag for dig?“

Det er et af de spørgsmål, erhvervspsykolog Klaus N. Jakobsen ple-

jer at stille, når han hjælper med at kredse kompetencer ind hos ansatte

i blandt andet større virksomheder.

”Nogle ved det ret præcist, andre går helt i stå, når de får sådan et

spørgsmål. Så går jeg videre med spørgsmål som: ’Hvad skal din dag

helst ikke indeholde?’ eller ’Hvad giver dig energi – og hvad dræner

dig?’ Når man på den måde går i gang med at finde sine kompetencer,

kan man opleve, at man flytter sig, at man får et skub og får en erken-

delse af, at man kan mere, end man lige regnede med“, forklarer

erhvervspsykologen.

Afklaring af kompetencer kobles i øjeblikket ofte sammen med ned-

skæring eller omlægninger, og derfor er ikke alle lige begejstrede for at

sætte sig til rette over for Klaus N. Jakobsen:

”Men det er altid en fordel at kende sine kompetencer. Desuden er

man, som situationen er i samfundet i øjeblikket, nødt til at gøre sig

beredt på, at ting kan ændre sig i den arbejdssituation, man er vant til.

Nogle er meget beskedne og kan ikke få sig selv til at sige, at de er

gode til noget som helst, andre har et urealistisk forhold til, at de kan

noget, de egentlig ikke er specielt gode til. Hvis man får det afklaret,

kan man få øjnene op for nye muligheder”.

nervøsitetMuligheder, som mange er interesseret i at få blik for i finansverdenen i

øjeblikket. Steen Jensen, der er arbejdsmarkedskonsulent i Finansfor-

bundet, får et stigende antal henvendelser om kompetenceafklaring:

”Med masser af afskedigelser og omplaceringer er kompetenceaf-

klaring blevet en nødvendighed mange steder. Det rumler i hele sekto-

ren, og mange sidder med en fornemmelse af ’det kan også blive mig’,

så vi får mange henvendelser om individuel afklaring af kompetencer“.

Han har netop hjulpet medarbejdere fra Jyske Bank med at afdække

deres kompetencer i forbindelse med forestående organisationsæn-

dringer. De involverede har først udfyldt en test og derefter haft per-

sonlige samtaler med Steen Jensen.

Tillidsrepræsentant i Jyske Banks Vordingborg-afdeling, bankrådgiver

Wendy Baltzer, siger, at hendes kolleger har været tilfredse med udbyt-

tet:

”De har været rigtig glade for det. Vi arbejder også selv med kom-

petenceafklaring i banken, men det her gav noget andet. Kollegerne er

glade for, at det er Steen, som kommer udefra, der står for det. Det

giver en større frihed til at sige, lige hvad man mener, når man ikke

behøver at være bange for, at det kan blive brugt imod en på et senere

tidspunkt“.

Wendy Baltzer tog selv imod forbundets tilbud om at finde kompe-

tencer sidste år.

”Jeg har siddet i jobbet i 25 år og kunne ikke lade være at spekulere

over, hvor jeg kunne søge, hvis jeg mistede mit job – jeg har jo altid

været bankrådgiver. Og det hjalp mig til at få lidt ro på at få gået mine

kompetencer igennem; det var meget konkret, der blev sat brancher

på. Blandt andet fandt jeg ud af, at jeg måske kunne undervise. Jeg har

aldrig undervist, men jeg har aldrig haft noget problem med at frem-

lægge ting for en forsamling, så det kunne være en mulighed – som jeg

måske også kan bruge internt i banken, hvis jeg for eksempel kan

undervise på interne kurser ved siden af at være bankrådgiver“. n

Wendy Baltzer fra Jyske Bank, fik lidt

ro på efter at have fået gennemgået

sine kompetencer.

en del aF overenskomsten Hvis du vil have hjælp til at afklare dine kompetencer, så grib fat i din tillidsmand, som ved, om der er aftalt retningslinjer for kompetenceaf-klaring i din virksomhed.

Af den seneste Standardoverenskomst mellem FA og Finansforbundet fremgår det, at kompetenceafklaring skal aftales mellem virksomheden og den faglige repræsentant, så det kan indgå i uddannelsesaftalen og blive en del af medarbejderens uddannelsesplan.

Du kan også få hjælp til at afklare kompetencer hos en af Finansforbun-dets arbejdskonsulenter.

Find selv dine kompetencer Du har kompetencer i massevis. Ved at afklare dem kan du få nye ideer til, hvor du kan bevæge dig hen fagligt. Her er ideer til, hvordan du kan afkla-re dine kompetencer ved egen hjælp:

Tag udgangspunkt i dit CV, og udbyg det med en detaljeret liste over op-gaver, du har løst, både på arbejde og i fritiden. Eksempelvis kan det være opgaver, du har haft ansvar for løbende – eller noget, du ved enkeltståen-de lejligheder har stået for. Det kan også for eksempel være et initiativ, du har taget, eller en opgave, du har udført på opfordring – måske har du æn-dret en arbejdsgang eller strammet den op.

Du kan eventuelt forestille dig, at du fortæller det til en person, der er meget interesseret i at kende såvel dit arbejdes som din fritids indhold.

Når listen er færdig, går du den igennem for kompetencer. Hvad skal der til, for at en person kan udføre de opgaver, du har stået for? It-viden? Kreativt talent? Målrettethed? Organisatorisk evne? Mange kompetencer kan bru-ges bredt, hvis du vil søge nyt job.

Sociale kompetencer kan være svære at udpege hos sig selv, men de skal også med – få eventuelt en kollegas hjælp. Tag udgangspunkt i konkrete si-tuationer, hvor du eksempelvis har hjulpet en kollega eller ven eller fået tingene til at glide med din indsats.

Til sidst sammenfatter du de sociale og faglige kompetencer – og er nået frem til dine nøglekompetencer.



finansJob

guleroden er bedre end piskenNår det gælder om at fremme de ansattes effektivitet på arbejdspladsen, er

belønning bedre end straf.

Det har en international forskergruppe efter omfattende studier fundet

frem til, skriver epn.dk med henvisning til den svenske avis Dagens Nyheter.

”Jeg er ikke overrasket over resultatet. Som chef kommer man meget læn-

gere med gulerødder end med pisken. Når man værdsætter og opmuntrer sine

medarbejdere, bliver de mere motiverede og samarbejder bedre”, siger Anki

Udd, som er lederkonsulent i den svenske lederorganisation Ledarna.

”I et negativt miljø bliver mennesker bange, hvilket får dem til kun at præ-

stere netop det, som kræves af dem. I et positivt miljø vil de yde lidt ekstra.

Det betyder ikke, at man ikke skal tage fat i eventuelle problemer, men det

gælder om at bruge konstruktiv kritik i stedet for straf”, siger hun.

Forskningsresultaterne er publiceret i tidsskriftet Science.

Erfaren kautionschef

Som statslig investeringsfond vil vi spille en synlig rolle i indsatsen for at skabe mere vækst og udvikling i danske virksomheder. Derfor har vi en bred vifte af nansieringstilbud over for iværksættere og mindre og mellemstore virksomheder. Og nu søger vi en erfaren kautionschef til at styrke vores forretningsområde for Vækstkautioner.

Jobbet er krævende. På den ene side er sagerne ofte komplicerede og rum-mer stor risiko, fordi bankerne siger nej til at nansiere virksomheden, hvis vi ikke er med. På den anden side vil vi gerne give hurtigt svar og samtidig

styre risikoen, så vi kan holde en fornuftig økonomi.

Som Vækstfondens nye kautionschef skal du

besøge virksomheder, foretage • kreditvurdering og forhandle vil-kår for tilsagn om kautioner med banker og virksomhedervære med til at markedsføre • Vækstfonden og vores kautions-produkter bidrage til at udvikle forretnings-• området for kautionervære sparringspartner for virk-• somheder, pengeinstitutter, eksterne rådgivere og kolleger.

Vi forestiller os, at duer blandt de skarpeste til at • kreditvurdere virksomheder har kendskab til nansiering af • vækstvirksomheder og ejerskifter i mindre virksomheder har forretningsmæssig forståelse • og en konstruktiv tilganger aktiv og opsøgende • er holdspiller med evne og vilje • til at tage ansvar.

Vi tilbyder

et udfordrende og afveks-• lende job, hvor du er med til at sætte dagsordenen for vækst og udvikling i danske iværksætter-

virksomhederen dynamisk organisation, som • lægger vægt på resultaterløn efter kvali kationer.•

Du kan læse mere om Vækstfonden på www.vf.dk.

Hvis du er interesseret i at søge stil-lingen, kan du sende en ansøgning til vicedirektør Rolf Kjærgaard på [email protected] senest 14. oktober 2009

Hvis du har spørgsmål til stillingen, er

du også velkommen til at ringe til Rolf

på 35 29 86 93.

VÆKSTFONDEN ER MED TIL AT SKABE FLERE NYE VÆKSTVIRKSOMHEDER. VI ER EN STATSLIG INVESTERINGSFOND, DER SIDEN 1992

HAR FINANSIERET VÆKST I OVER 3500 DANSKE VIRKSOMHEDER FOR ET SAMLET BELØB PÅ OVER 6,5 MIA. KR.

kautionschef finans.indd 1 22-09-2009 13:40:11

Frygt For Fyreseddel kan gøre dig sygKronisk bekymring for at miste sit job er værre for helbredet

end rygning eller forhøjet blodtryk, viser en omfattende under-

søgelse fra University of Michigan.

Studiet er publiceret i det videnskabelige tidsskrift Social

Science and Medicine og er baseret på 1.700 personer, der

over en 10-årig periode løbende har fået tjekket deres fysiske

og psykiske helse.

Overraskende viser det sig, at de personer, der var evigt be-

kymrede for at miste jobbet, havde større helbredsproblemer

end dem, der faktisk var røget af sadlen.

”Undersøgelsen bekræfter desværre, hvad vi allerede godt

ved. Bekymring giver fysiologisk en mild stressreaktion. Er man

bange for at miste sit job, kommer kroppen ud af balance, og

står det på i tilstrækkelig lang tid, kan det ikke undgå at få føl-

gevirkninger”, siger Bjarne Toftegård, der er forfatter og eks-

pert i stress, til 24timer.

Den konstante angst kan på længere sigt føre til hjerte-kar-

sygdomme, depression og besvær med at fungere socialt blandt

familie og venner.

Det kan være godt at kende nogen, der kender nogen. Mød Carlos.

Nogle gange vader man i jobtilbud fra it-branchen. Andre gange er der virkelig langt imellem snapsene. Derfor skulle du overveje at sætte Carlos på sagen.

Mød ham på bec.dk/jobagent. Der kan du oprette en profil og oplyse dine jobønsker. Så snart der sker noget, ved Carlos det. Og så ved du det. At du ved det.

SÆT EN JOBAGENT PÅ SAGEN!

BECRoskilde l 46 38 24 00 l www.bec.dkBEC – Bankernes EDB Central – er et it-hus for virksomheder i den finansielle sektor. Vi er over 900 ansatte.

97 % af os er tilfredse eller meget tilfredse med BEC som arbejdsplads, og 82 % vil anbefale andre at søge job i BEC.

Meddelelse fra BEC:

Vi tager os af alt det kedelige, så du får en pension

Pensionsopgørelserne har for mange været dyster læsning det sidste år, men nu begynder de at se lysere ud. Og den udvikling kan du ligeså godt vænne dig til, hvis du er medlem af Bankpension.

På trods af krisen har vi nemlig holdt fast i den offensive og langsigtede strategi, som de seneste 15 år har givet os et af branchens højeste afkast. Og det giver nu pote.

Siden årsskiftet har vi alene på aktierne opnået et afkast på 22,4 %, og vi er inde i en periode med stabilt stigende vækst. Så du kan roligt finde smilet frem igen og se frem mod en sjovere pension.

Det sidste pensionsår har ikke været det sjoveste.Men du kan godt begynde at finde smilet frem igen

Bankpension annonse_Pensionsar_2.indd 1 21/09/09 14:53:50

SORTERET MAGASINPOST ID-NR.: 41028

ALT HENVENDELSE; WWW.FINANSFORBUNDET.DK; TLF. 3296 4600

Magasinet Finans nr. 9/2009

Documents

Transcript of Magasinet Finans nr. 9/2009