Finansforbundets magasin nr. 5, 2011

De sætter timer i banken

Timebanken er populær i Danske Bank. Over 8.000 medarbejdere har timer stående, som de for eksempel kan

bruge på en længere ferie under varmere himmelstrøg

Læs side 12

... og få netop den viden, du har brug for.

Hver pakke omfatter tre timer - få to pakker på en dag!

Klik ind på www.finansudd.dk og se valgmulighederne.

Skovsvinget 108660 SkanderborgTelefon 8993 3333

Finanssektorens Uddannelsescenter ejes af 110 finansielle virksomheder, der omfatter godt 27.000 medarbejdere. Vi arbejder projektorienteret og udvikler såvel faglig som almen uddannelse. Vi arbejder på alle niveauer, anvender e-learning og dækker uddannelse fra traditionelle finansfag til personlig udvikling, organisationsudvikling, salg og kommunikation. Uddannelsescen-tret driver tillige et moderne og professionelt kursus- og konferencecenter.Finanssektorens Uddannelsescenter har eksisteret siden 1969 og beskæftiger godt 100 medarbejdere. Vi arbejder ud fra et veldefineret værdigrundlag med følgende kerneværdier: kommunikation, kundeservice, det hele menneske, sund fornuft og fællesskab.

PENSIONSPAKKER

spændende pensionspakker!

Sammensæt din egen pensionsuddannelse ...

Livsvariglivrente

Personskat

Kapi

tal-

og

rate

pens

ion

§ 41

overf

ørsler

Testa

mente,

arv og

begunstigelse

Kommunikatio

n

med

pensionsku

nden Intro til

behovsanalys

e

Forsikri

ngs-

produkter v

ed

sygdom og død

Se

salgsmulighederne

ved pension

9

Finans maj 2011

indhold

Finans, Finansforbundets Magasin • Medlem af Dansk Fagpresseforening. ISSN 0907-0192 • Nr. 5, maj 2011. Næste nummer fredag 3. juni 2011• Udgiver: Finans forbundet, Applebys Plads 5, Postboks 1960, 1411 Kbh. K, telefon 3296 4600, telefax 3296 1225. www.finansforbundet.dk • Redaktion: Lotte Ustrup Christensen (ansv. red.), Carsten Jørgensen (redaktionsleder, DJ), cjo@finans forbundet.dk • Carsten Rasmussen (DJ), cr@finansforbundet.dk • Elisabeth Teisen (DJ), et@finansforbundet.dk • Sabina Furbo (DJ), sf@finansforbundet.dk • Berit Villadsen (DJ), bv@finansforbundet.dk •Mette Tolling mto@finansforbundet.dk• Annoncer: DG Media, St. Kongensgade 72, 1264 København K, telefon 3370 7647, fax 7027 1156 • www.dgmedia.dk • Læserindlæg: Læserindlæg senest torsdag 12. maj. Synspunkter i bladet af-spejler ikke nødvendigvis Finansforbundets holdning • Kontrolleret oplag: 54.731 i perioden 1. januar-30. juni 2010 • Design og tryk: Datagraf • Forsidefoto: Territorium

det faste

12 timebank vinDer frem Flere end 8.400 medarbejdere i Danske Bank har sparet 366.000

arbejdstimer op

16 censor i statens tjeneste Det er sindssygt spændende at sidde på den anden side, siger

Heidi Tønne Lindeholm, der skiftede banken ud med et job i Finanstilsynet

20 profit på et millisekunD High-frequency trading er på vej til at tage store dele af handlen

med aktier i sin elektroniske favn 26 en slapper meD kollegerne Medarbejderne i Nordea Liv & Pension dyrker meditation og mindfulness

30 pas på pengeseDler De er snavsede og fyldt med bakterier, som kan gøre dig syg

32 hvem pukler jens for? Finansforbundet sætter fokus på det grænseløse arbejde med fototegneserien ”Firmaets mand”.

38 vagthunD på vilDspor I kampagnen ”Anstændige Banker, tak” vildleder Forbrugerrådet på flere

punkter om de faktiske forhold i pengeinstitutterne

40 tema: tackling af personlig krise Læg din egen strategi for, hvordan du vil tale med kollegerne om krisen,

lyder rådet fra par, der mistede et spædbarn til andre, der skal tilbage på jobbet med en krise i bagagen

48 Det giver respekt at improvisere Christina Skov har diplom i nytænkning fra Nykredits

Tænk nyt-uddannelse

3

pas på pengeseDler

30

40-45

tema:tackling af personlig krise

20profit pået millisekunD

4-11 nyheDer7 leDer46-47 globalt52 3 feDe55 finanskronik56 bankhistorie58-59 Det juriDiske hjørne 62-63 leDige og seniorer64-66 finansjob – nyt om job og karriere

4 Finans maj 2011

Nyheder

Bestyrelsesmedlemmer i Danske Bank skal have 450.000 kroner om

året i stedet for som i dag 325.000 kroner, hvilket svarer til en lønstig-

ning på 38 procent. Det besluttede bankens generalforsamling sidst i

marts. Formand og næstformand skal fortsat have henholdsvis tre og

to gange bestyrelseshonoraret.

For Danske Banks direktører genetableres den resultatafhængige

løn, efter at banken ellers havde suspenderet sit incitamentsprogram i

2008. Maksimalt 20 procent af direktionslønnen må være resultataf-

hængig, og den kommer til at bestå af 50 procent aktier og 50 pro-

cent kontanter.

procent lønstigning i Danske Bank oftf-a blanDt De

billigste a-kasserNye tal fra Pensionsstyrelsen viser, at FTF-A stadig er en

af de absolut billigste a-kasser herhjemme. Faktisk er

FTF-A en af Danmarks 5 billigste a-kasser.

Administrationsbidraget i FTF-A er i år på 88 kroner

om måneden. Det er samme pris som sidste år og cirka

25 procent lavere end det gennemsnitlige administrati-

onsbidrag i a-kasserne. Størstedelen af landets øvrige a-

kasser har i 2011 valgt at sætte administrationsbidraget

op. Det gælder blandt andet Kristelig A-kasse, HK’s og

Ledernes a-kasse.

banksalg går efter planenKøreplanen for frasalget af Amagerbanken ligger fortsat fast, og

Finansiel Stabilitet regner med at kunne offentliggøre en køber til

den sunde del af banken i midten af maj.

”Vi følger tidsplanen og sigter mod at have en køber medio maj.

Der bliver arbejdet hårdt; både fra vores side, fra Amagerbankens

side og fra potentielle køberes side. Der er interesse fra mere end

nogle stykker. Der er først og fremmest fra danskeres side, men

også fra udlændinges side“, siger Finansiel Stabilitets direktør, Hen-

rik Bjerre Nielsen, til Ritzau Finans.

Der er intet i min krystalkugle, der tegner noget positivt, når det handler om de banker, der er havnet under Finansiel Stabilitet. Det fremherskende er, at de overraskelser, vi har fået gennem de to et halvt år, Finansiel Stabilitet har eksisteret, har været entydigt negative“. HENNING KRUSE PETERSEN, BESTyRELSESFORMAND FOR FINANSIEL STABILITET, TIL BøRSEN

For andet år i træk er Nykredit Bank kåret til Danmarks

mest digitale virksomhed i undersøgelsen ”Det Digitale

Sundhedstjek 2011“, der omfatter 119 virksomheders

digitale performance – målt på 29 forskellige digitale

parametre som webbutik, youTube-kanal og nyhedsbrev.

Fire af de syv øverste pladser besættes af banker.

Danske Bank er på tredjepladsen (for andet år i træk),

Nordea er nummer fire (13.-plads i 2010), og Jyske Bank

er den syvendemest digitale virksomhed (nummer to i

2010).

Nykredit er mest digital

nyheder

5 Finans maj 2011

Siden 2008 har Finansforbundet haft 25

sager med medlemmer, der blev fyret, mens

de enten var gravide eller pa barsel. Det står i

skærende kontrast til 2007, hvor forbundet

havde nul sager. I både 2008 og 2009 havde

forbundet otte sager, mens der i 2010 har

været ni sager.

Hovedårsagen til stigningen skal findes i

finanskrisen, der har medført mange afskedi-

gelser – alle ni sager fra eksempelvis 2010 er

da også kommet i forbindelse med masseaf-

skedigelser.

Ifølge Ligebehandlingsloven er det forbudt

at fyre medarbejdere, hvis de er fraværende

på grund af barsel, graviditet eller adoption.

Det gælder også, hvis de har varslede barsel

eller fædreorlov. Hvis en arbejdsgiver gør det,

gælder såkaldt omvendt bevisbyrde, hvor

arbejdsgiveren skal bevise, at fyringen ikke

skyldes barsel, graviditet eller adoption.

”Det er virkelig trist, når virksomheder ikke

respekterer ligebehandlingsloven, som jo altså

også gælder i krisetider. De fleste virksomhe-

der i Finanssektoren opfører sig ordentligt,

men der er nogle få, der igen og igen vil ud og

have prøvet loven af, og så må de også betale

til kasse et. For loven er soleklar og skal over-

holdes“, siger Finansforbundets næstformand

Solveig ørteby til Nyhedsbrevet Finans.

I 2010 lykkes det forbundet at indgå at

indgå forlig i otte af sagerne, mens den niende

sag ikke har kunnet løses og derfor er over-

gået til domstolene. Senest har Alm. Brand

Bank og Alm. Brand Forsikring måtte betale ni

måneders godtgørelse til to tidligere ansatte i

forbindelse med et forlig. Det ene medlem,

blev fyret, mens hun var på barsel. Det andet

medlem blev fyret kort tid forinden vedkom-

mende skulle på fædreorlov.

At Finansforbundet har haft mange for-

holdsvis mange sager bliver yderligere be-

kræftet i det høringssvar, som forbundets ho-

vedorganisation FTF har sendt til Beskæfti-

gelsesministeriet på ministeriets opfordring i

forbindelse med en høring angående sager om

afskedigelse af gravide og lønmodtagere på

barsel for 2010. I svaret er der beskrevet 20

sager, hvoraf Finansforbundet tegner sig for

de ni af sagerne. Udover de 20 sager har FTF

kendskab til yderligere syv sager i FTF regi, der

på nuværende tidspunkt er uafsluttede/SF

Assurandørerne i Tryg har stemt ja til en ny

overenskomst. 287 ud af 303 stemmeberet-

tigede assurandører har stemt, og 83 procent

– svarende til 239 – stemte ja til den nye

overenskomst. 17 procent – svarende til 48

– stemte nej. Dermed er overenskomsten

godkendt, og den varslede konflikt aflyst. Den

nye overenskomst mellem Tryg og Assuran-

dør- og Kundechefforeningen i Tryg (AKF),

som Finansforbundet og Finanssektorens

Arbejdsgiverforening mandag 4. april indgik i

Forligsinstitutionen, rummer en gennemsnitlig

lønnedgang på 4,79 procent for selskabets

assurandører i de kommende tre år. Aftalen

rummer dog også en lønsomhedsbonus, som

kan modvirke den aftalte lønnedgang. Løn-

somhedsbonussen er på 1,5 procent og udlø-

ses efter særlige kriterier./CJO

Siden 2008 har Finansforbundet haft 25 sager om medlemmer, der blev fyret, mens de enten var gravide eller på barsel. I 2007 var der ingen

banker fyrer mange graviDe

assuranDører goDkenDer ny overenskomst

6 Finans maj 2011

Pengeinstitutankenævnet er ved at sande til i klager, og ventetiden er

nu over et år. Ved årsskiftet var der 1.314 sager, der ventede på en

afgørelse. Et stort antal, når der kun var 715 sager, der kom gennem

systemet i hele 2010. Ved årsskiftet 2007/2008 var der kun 72 sager,

der ventede på en afgørelse.

”En ventetid på over et år er på sigt ikke tilfredsstillende. Men det er

tilfredsstillende i den givne situation”, siger direktør i Pengeinstitutan-

kenævnet Thomas Brenøe til Nyhedsbrevet Finans.

Baggrunden er en kolossal stigning i antallet af klager i kølvandet på

finanskrisen. I 2007 var der kun 338 klager, men tallet var steget til

1.304 i 2009. Det var det højeste antal klager i nævnets historie, og

selv om det blev lidt bedre i 2010, så var der 1.120 klager.

I november 2010 ansatte Pengeinstitutankenævnet tre nye jurister,

der skulle tage sig af de mange klagesager. Det var en fordobling, så

nævnet får også ekspederet flere sager, men de nye medarbejdere har

endnu ikke for alvor slået sig igennem på sagspuklen./JSI

sagspukkel i ankenævn

nyheder

”Jeg synes godt, man kan stille berettiget spørgsmålstegn ved, om tilsynet forvalter deres magt godt. De har en del af ansvaret for, at Ama­gerbanken gennemførte en kapitaludvidelse, hvorefter aktionærerne kort tid efter måtte kon­statere, at alt er tabt. Tilsynet har også hængt Saxo Bank ud, hvorefter banken bliver renset for alle anklager, og jeg har også set tilsynet være inde og kritisere kreditgivningen i Danske Bank. Her synes jeg, man må spørge, hvilke kompetencer det er, som tilsynet har, der gør dem i stand til at vurdere og bedømme kreditgivningen i landets største bank? Undskyld, men det er jo lige før, at det er latterligt“. STEEN THOMSEN, PROFESSOR På CBS, TIL FINANSwATCH

Udendørsarbejde gavner humøret

To timers lys om dagen giver bedre humør og færre

depressive symptomer, lyder det fra Henrik Kolstad, over-

læge ved Arbejdsmedicinsk Klinik på Aarhus Universitets-

hospital, som har stået i spidsen for en undersøgelse, der

netop er offentliggjort i det internationalt anerkendte

tidsskrift Scandinavian Journal of work, Environment &

Health.

Undersøgelsen bygger på spørgeskema-besvarelser fra

næsten 3.000 offentligt ansatte i Aarhus, mens 650 blev

udvalgt til nærmere undersøgelser. Undersøgelsen tyder

på, at netop to timer giver den ønskede effekt på humøret.

”Mindre virker ikke og mere lader ikke til at give en

større effekt”, siger Henrik Kolstad til videnskab.dk

leder

Der var engang, hvor vi mødte på arbejdet kl. 8 og udrettede, hvad vi kunne nå, indtil vi gik hjem kl. 16. Næste

morgen begyndte vi så, hvor vi slap dagen før. Sådan er det ikke mere. Heldigvis – for der er sikkert ikke mange, der

har lyst til at vende tilbage til en arbejdsform, der var fattig på udfordringer og udviklingsmuligheder. Dem har vi så

til gengæld fået i rigeligt mål i dag. Arbejdsopgaverne er ofte projektorienterede med milepæle og deadlines, og

arbejdspladsen er for mange medarbejdere blevet det sted, hvor man finder udfordringerne, og hvor man har mulig-

heden for at udvikle sig. I dag måles vi ikke alene på den tid, vi bruger på arbejdet, men også på de resultater, vi skaber.

Det giver et spændende arbejdsliv, som de fleste sætter stor pris på. Nogle gange så spændende og med så

flydende grænser, at vi som medarbejdere ikke får sagt fra. Og så kan det gå grueligt galt. I yderste konsekvens kan

det resultere i en psykisk nedslidning, der sætter medarbejderen skakmat.

Når vi begynder at tænke på arbejdet i alle døgnets vågne timer, så har arbejdet invaderet familie- og fritidslivet.

En af årsagerne til den invaderende tendens er, at ledelsesformen ikke er fulgt med udviklingen. Den har nemlig

ikke udviklet sig nævneværdigt siden fortidens 8-16-job. Det betyder, at arbejdsgiveren stadig forventer at se os på

kontoret fra 8 til 16 og så i øvrigt regner med, at vi også er online og ordner arbejdsopgaver fra hjemmet. Arbejdslivet

vokser simpelthen ind i familie- og fritidslivet. Vi ønsker fleksibilitet i vores arbejdsliv, men den skal gå begge veje.

Derfor må ledelserne være parate til at give slip på en antikveret ledelsesstil og i stedet sætte nogle rammer for arbejdet,

som medarbejderen kan udfolde sig inden for. Det er helt afgørende, at leder og medarbejder gensidigt afstemmer

forventninger til løsningen af opgaver.

Vi ved, at vi i fremtiden skal blive længere tid på arbejdsmarkedet, og det er åbenbart, at intet menneske kan arbejde

med 200 kilometer i timen gennem et helt arbejdsliv. Derfor må arbejdsgiverne være indstillet på, at vi skruer op og

ned for tempoet, så der også er plads til at være sammen med vores venner og familie, dyrke sport og lave frivilligt

arbejde – kort sagt, at arbejdet ikke altid har førsteprioritet. Til gengæld har de fleste af os både lyst og vilje til i

perioder at give den en ekstra skalle. Den balance skal der være i regnskabet. n

Næstformand Solveig Ørteby, formand Kent Petersen og næstformand Michael Budolfsen

balance i regnskabet

Intet menneske kan arbejde med 200 kilometer i timen gennem et helt arbejdsliv

7 Finans maj 2011

8 Finans maj 2011 9

nyheder

Ud fra ordsproget om, at enhver sparet krone

er tjent, har 7.531 medlemmer af Finansfor-

bundet gjort en god forretning i 2010. De har

nemlig udnyttet deres medlemskab af For-

brugsforeningen (132 kroner i kontingent om

året) til at opnå bonus for tilsammen mere

end 11 millioner kroner for en samlet omsæt-

ning af deres Forbrugsforeningskort på 170

millioner kroner. Det svarer til, at hver af de

7.531 har opnået rabat på 1.485 kroner.

”Dette viser, at vores samarbejde med

Forbrugsforeningen er et meget kontant

medlemstilbud. Og egentlig kan det undre, at

ikke flere medlemmer benytter sig af mulig-

heden for at gøre deres indkøb via Forbrugs-

foreningen, når det er så indlysende en god

forretning“, siger Finansforbundets næstfor-

mand, Michael Budolfsen, som sidder i besty-

relsen for Forbrugsforeningen.

Tal fra Forbrugsforeningen viser, at der

ultimo 2010 var 10.467 medlemmer af

Finansforbundet, som var medlem af For-

brugsforeningen. Forestiller man sig, at alle

godt 54.600 medlemmer meldte sig ind i For-

brugsforeningen og købte lige så meget, som

de eksisterende 10.467 medlemmer, ville de

optjene en bonus på tilsammen 54,8 millioner

kroner.

Et medlemskort til Forbrugsforeningen

giver adgang til rabat i flere end 4.500 butik-

ker landet over. Afhængig af butik og branche

svinger bonussatsen mellem 1,8 (= 20 øre

per liter brændstof) og 30 procent. Kortet

giver også rabat til over 100 hoteller og

restauranter, og det er planen, at der skal

komme flere restauranter til i de kommende år.

”For nylig har vi fået aftaler på plads med

Knuthenborg Safaripark og Zoologisk Have i

København, som giver medlemmerne 15 pro-

cent rabat, og vi arbejder generelt på at give

medlemmerne flere tilbud inden for oplevel-

sesøkonomi, det vil sige teatre, biografer,

restauranter med videre“, siger Forbrugsfor-

eningens administrerende direktør, Finn Borg-

quist.

I alt har Forbrugsforeningen 184.522

medlemmer og 257.537 kortholdere (ægte-

fæller kan også få et kort).

Du kan læse mere om medlemsfordelene og

betingelserne på forbrugsforeningen.dk, hvor

du også kan melde dig ind via NemID /CJO

rabat for millioner7.500 medlemmer af Finansforbundet udnyttede deres medlemskab af Forbrugsforeningen til at opnå bonus for 11 millioner kroner i 2011

Finansforbundet og FAG, som er den færøske arbejdsgiverforening, er blevet enige om en ny overenskomst for de ansatte

i BankNordik, Trygd og Skyn på Færøerne.Væsentligst i den nye overenskomst er:

› Den ny overenskomst er 2-årig. Den gælder for perioden 1. maj 2011 til 30. april 2013.› Lønnen stiger 1.maj 2011 med 1,25 procent og 1. maj 2012 med 2,27 procent.› Der er sket en omlægning af pensionsbidraget, så arbejdsgiverne fremover betaler det fulde pensionsbidrag mod at grundlønnen til gengæld nedsættes tilsvarende.› Pensionsbidraget hæves med 0,5 procent.› Der indføres en arbejdsgiverbetalt sundhedsforsikring senest 1. juni 2011, under forudsætning af godkendelse af de færøske myndigheder. › Arbejdsgiveren betaler fremover for kritisk sygdom.› Der er aftalt principper for udarbejdelse af en seniorpolitik

Den samlede ramme kan opgøres til 3,62 procent. Herudover gives 0,75 procent i generelle lønstigninger her 1. maj 2011 med baggrund i en lønreguleringsklausul aftalt i 2007 (reallønssikringsklausul). Der er iværksat en urafstemning hos berørte medlemmer./ ET

ny overenskomst på færøerne

8 Finans maj 2011 9

Vores HD studerende kan levere resultater!

HD 2. del Finansiering HD 2. del Finansiel Rådgivning

HD 2. del Finansiering giver dig stærke faglige

kompetencer til at analysere finansielle problem­

stillinger og drage relevante beslutninger på

basis heraf. Du lærer metoder inden for finansiel

analyse, værdiansættelse, afdækning af finan­

sielle risici, grundlæggende usikkerheder, og

meget mere inden for det finansielle fagområde.

Kontakt HD F på tlf 3815 3610 eller

mail bea.fi@cbs.dk

HD 2. del Finansiel Rådgivning sikrer dig det fag­

lige grundlag for finansiel rådgivning af private

og mindre erhvervskunder. Studiet er designet til

at give dig fagligt overblik og finansiel analytisk

kunnen, og gør dig kompetent til at afdække den

enkelte kundes behov og interesser i konstruktiv

dialog.

Kontakt HD FR på tlf. 3815 3606 eller

mail gk.fi@cbs.dk

Læs mere på www.cbs.dk/hd

Der stilles stadig større krav til fremtidens finansielle virksomhed. En HD uddannelse fra CBS giver dig

nye faglige perspektiver og metoder til at løse dine arbejdsopgaver, og du får samtidig et forspring i

forhold til nye karrieremuligheder.

HD

10 Finans maj 2011

nyheder

14 fyret i max bankTorsdag 31. marts var en trist dag for de cirka 240 medarbejdere i Max

Bank. 14 af dem blev præsenteret for en fyreseddel, og yderligere syv

stillinger blev nedlagt som følge af frivillige fratrædelser og midlertidige

ansættelser, som ikke blev forlænget.

En del af afskedigelserne hænger sammen med, at Max Bank lukker

filialerne i Kalundborg, Dalmose og Herlufmagle og nedlægger fjernkun-

deafdelingen Direkte-centret.

Afskedigelserne følger de almindelige bestemmelser i Funktionærlo-

ven, men de afskedigede har dog oven i fået tilbudt et outplacement-

forløb med mulighed for karriererådgivning og hjælp til jobansøgning.

”Vi tillidsmænd har måttet affinde os med, at der ikke var mulighed for

at få ekstra godtgørelse ved afskedigelserne. Alternativet til, at banken

skulle betale mere til de afskedigede, kunne jo være, at det ville koste

flere arbejdspladser. Og vi må erkende, at banken befinder sig i en presset

situation”, siger fællestillidsmand Ketty Olsen./ CJO

Morgenfriske A-mennesker, som uden problemer står tid-

ligt op, har en indkomst, som er syv procent højere i forhold

til B-mennesker, der kæmper med at få øjne. Mere præcist

tjener de morgenfriske 107 kroner, hver gang syvsoverne

tjener 100 kroner, viser en undersøgelse blandt næsten

3.000 offentligt ansatte, som Rockwool Fondens Forsk-

ningsenhed har foretaget blandt knap 4.000 personer.

”De fleste job begynder tidligt om morgenen og slutter

sidst på eftermiddagen. Hvis ens egen rytme ikke passer til

det, så vil det betyde, at man ikke kan yde det samme, og

det vil afspejle sig i lønnen”, siger seniorforsker Jens Bonke

til Ritzau.

A-mennesker tjener mest

Skandinavisk Data Center (SDC), der er et it-leverandør for

over 100 pengeinstitutter i Norden, har hidtil klaret sig

igennem finanskrisen uden større fyringsrunder. Onsdag

den 13. april valgte ledelsen imidlertid at afskedige ni med-

arbejdere i forbindelse med en tilpasning af organisationen.

"Det er aldrig rart at skulle sige farvel til kolleger, og jeg

ville ønske, at det havde været muligt at omskole, så man

ikke skulle afskedige. Men når det er sagt, har ledelsen givet

de afskedigede nogle rimelige fratrædelsesvilkår med tre

måneders løn i fratrædelsesgodtgørelse”, siger fællestillids-

mand Kirsten L. Madsen til Nyhedsbrevet Finans./CJO

Svendborg Sparekasse og Sparekassen Faaborgs planlagte fusion til Bank

Fyn er blevet annulleret. årsagen er uenighed om den fremtidige strategi

og forretningsmodel, men direktør Claus Sejling fra Sparekassen Faaborg

vil ikke afvise, at en fusion kan komme på tale på et senere tidspunkt.

Ifølge Finansrådet, som registrerer antallet af bankrøverier i tæt samar-

bejde med politiet, blev der i årets første tre måneder begået 32 bankrø-

verier mod 55 år sidste år. Det svarer til et fald på 42 procent. I 2010

blev der – på rund af det voldsomme antal røverier i første kvartal – i alt

registreret 135 røverier mod pengeinstitutter, hvilket er markant flere

end 2009 (93 røverier) og 2008 (109 røverier) og næsten dobbelt så

mange som i 2006 (69 røverier).

Fyringer i SDC

Fynsk Fusion annulleret

Antallet af røverier falder igen

Hvorfor det er muligt at slå markedet

Kunsten at anvende sund fornuft

Læs mere om SKAGEN Fondene på www.skagenfondene.dk eller ring på 70 10 40 01

Historiske afkast er ingen garanti for fremtidige afkast, som vil afhænge af bl.a. markedsudviklingen, forvalterens dygtighed og fondens risiko. Afkast kan blive negativt som følge af kurstab.

Det har længe heddet sig, at det ikke er muligt at slå aktiemarkedet over en læn-gere årrække, mener kritikere af den aktive forvaltning og tilhængere af passive fonde.

Det er da også en påstand, der passer

på de fl este aktivt forvaltede aktiefonde.

Men faktisk er der enkelte, som formår

at levere mer-afkast over længere tids-

perioder. SKAGEN tilhører denne kategori,

for så vidt kritikerne kan acceptere,

at 17 år som aktiv forvalter er længe nok

til, at resultaterne ikke kan være held!

Eller sagt på en anden måde: Sandsynlig-

heden for at vinde i lotto over så mange år

er særdeles lille. Det mer-afkast SKAGEN

har opnået skyldes ikke held men deri-

mod, at vi er gode til at anvende vores

investeringsfi losofi , nemlig at gå efter

aktier der er Undervurderede, Upopulære

og Underanalyserede.

Skaber afkast på kriser og bobler

Nogle af de bedste resultater har vi

opnået i perioderne efter voldsomme fald

i aktiemarkederne – eksempelvis efter

Asien-krisen sidst i 90’erne, efter 9/11 og

fi nanskrisen i 2008. Finanskrisen gav os

blandt andet mulighed for at investere i

bankaktier, der var både Undervurderede,

Underanalyserede og i den grad Upopu-

lære.

I de passive fonde er man tvunget til at

købe alle aktierne i et indeks til markeds-

pris, uanset om de er dyre eller billige.

Fondene bliver dermed trukket ved næsen

efter aktie kurserne hele vejen til tops og

ned igen. Som aktive forvaltere kan vi

derimod vælge at undervægte en sektor

eller helt undgå den, hvis vi har et negativt

billede af sektoren eller selskaberne.

Har råd til at være langsigtede

En vigtig brik i SKAGENs succes som aktiv

forvalter er, at forvaltningsselskabet er

partnerejet, og at porteføljeforvalterne

også har investeret egne midler i fondene.

De centrale porteføljeforvaltere og nøg-

lemedarbejdere bliver belønnet med aktier

i forvaltningsselskabet SKAGEN AS, og

de kan derfor tænke og handle langsigtet,

både når det gælder investeringer og

ansættelsesforhold.

Som aktive forvaltere anvender vi grun-

dige analyser, en langsigtet investerings-

horisont og identifi kation af mulige bobler

i markedet. På det grundlag mener vi, at

det er muligt at opnå højere afkast end sit

referenceindeks, også efter alle omkost-

ninger.

Åge K. WestbøViceadministrerende

direktør

I SKAGEN Fondene er den ideelle investering:

• Undervurderet• Upopulær• Underanalyseret

SKAGEN VekstGennemsnitligt årlig afkast siden start: SKAGEN Vekst: 17,1 procentReferenceindekset: 9,9 procent(Oslo Børs Benchmark Index/MSCI AC Total Return Index)

SKAGEN Global Gennemsnitligt årlig afkast siden start: SKAGEN Global: 17,2 procentReferenceindekset: 1,6 procent (MSCI World All Countries Index)

SKAGEN Kon-Tiki Gennemsnitligt årlig afkast siden start: SKAGEN Kon-Tiki: 21,1 procent. Referenceindekset: 10,9 procent (MSCI Emerging Markets Index)

Alle afkast er opgivet efter omkost-ninger per 31. marts 2011.

Fakta om SKAGEN

1104862 Skagen Helside til Finansbladet.indd 1 19/04/11 11.28

12 Finans maj 2011

Det sker ikke sjældent, at systemudvikler Jørgen Falck bliver kaldt på

arbejde uden for normal arbejdstid eller må forlade sin varme seng midt

om natten og i slåbrok sætte sig til den bærbare pc, hvis der er drifts-

nedbrud i Dansk Banks it-systemer. Men nu kan han glæde sig over,

at han får lidt ekstra at stoppe i sin timebank, hver gang det sker – og

dermed skraber ekstra tid sammen til sin lange drømmeferie med familien

til Australien og New Zealand.

Timebankordningen kom til verden med overenskomsten i 2008, og

den giver mulighed for at øge eller mindske arbejdstiden efter behov. Skal

man til forældrekaffe i lille Alberts børnehave en eftermiddag, kan man

vælge at tage en kort dag og til gengæld virkelig arbejde igennem en

anden dag. Eller man kan tjene en ordentlig stak timer sammen over en

længere periode, som Jørgen Falck er i gang med.

Endnu er timebank langtfra indarbejdet alle steder, og i Danske Bank

tog det også sin tid at finde en teknisk løsning, der fungerede, når de

mange medarbejdere skal registrere deres timer, men nu kører det.

HR-underdirektør i Danske Bank Bent Jespersen fortæller, at med-

arbejderne har taget timebanken til sig, og efter en optælling i syste-

met kan han også fortælle præcis, hvor brugt den er:

”Timebanken bliver brugt rigtig meget. Et her og nu-billede

viser, at der står 366.480 timer netto i timebanken, fordelt på

8.475 medarbejdere. Det er en dynamisk konto, der hele tiden

ændrer sig, men alle ansatte bruger den“.

fleksibilitet

Timebankordningen er populær i Danske Bank, hvor it-systemudvikler Jørgen Falck er blandt dem, der er meget glade for at kunne spare tid op. Han regner med at fyre timerne af sammen med opsparet ferie på en lang rejse til Australien og New Zealand

timebank vinDer frem

Af Birgitte Aabo, freelancejournalist

Foto: Territorium, Anders Brohus og Christoffer Regild

13 Finans maj 2011

› Som udgangspunkt kan der spares 143 timer op, men gerne mere, hvis der kan opnås enighed lokalt.

› Formålet er at give fleksibilitet – både for medarbejdere og virksomheder.

› Overskydende timer kan sættes i en timebank og bruges på et senere tidspunkt.

› I Danske Bank må ansatte maksimalt skylde 25 timer i timebanken, mens de må spare op til 300 timer op, for eksempel til en længere rejse eller et studieforløb.

› Medarbejderne kan også vælge at få opsparede timer udbetalt.

› Merarbejdet må ikke sammen med arbejdstid overskride 48 timer om ugen, og i gennemsnit må arbejdsugen ikke være længere end 42,5 timer.

› Merarbejde er pensionsberettiget.

› Den lokale aftale mellem ledelse og faglig repræsen-tant bestemmer, hvilke medarbejdere der omfattes af time banken.

timebanker – såDan fungerer Det En af de store nyheder i overenskomsten 2008 mellem FA og Finansforbundet var individuel fleksibel arbejdstid, der betyder, at den enkelte medarbejder kan fravige ar-bejdstidsnormen både i op- og nedad gående retning.

➼

”Jeg er meget glad for timebank-

ordningen, også fordi det er lettere at

registrere overarbeJde og tilkaldevagter

end tidligere“, siger Jørgen falck.

Det svarer til, at medarbejderne i gennemsnit har godt 43

timer stående i deres favør på deres timebankkonto, hvor det

også er muligt at have gæld. I Danske Banks version må en

ansat maksimalt skylde 25 timer og højst optjene en pukkel

på 300 timer, og man kan aftale med sin nærmeste chef, at

man i stedet for at afspadsere veksler timerne til kontanter.

arbejder mereDanske Bank og Danske Kreds følger hvert år op på timeban-

ken. Man har drøftet mulige ændringer, der kan gøre ordnin-

gen endnu mere smidig for både medarbejdere og ledere, men

ændringerne kan, hvis de vedtages, først gennemføres i for-

bindelse med en overenskomstforhandling, forklarer næst-

formand i Kredsen Steen Lund Olsen. Grundlæggende synes

han, at timebank er en rigtig god idé, siger han:

”Der er mange, der er meget glade for at spare op i time-

banken. For eksempel er der en del, som godt kan lide at

arbejde mere om vinteren og holde mere fri om sommeren. Og

så giver det småbørnsforældre en god fleksibilitet“, konstate-

rer han.

Men der er også en tendens til, at mange arbejder mere,

end de holder fri – de vælger at få pengene udbetalt i stedet

for at bruge tiden, og det synes Steen Lund Olsen ikke er

op timalt:

”Det var ikke hensigten – meningen er, at timebanken skal

skabe bedre sammenhæng mellem arbejdsliv og privatliv. Så i

Danske Kreds synes vi, at man skal bruge timebanken til at få

mere fleksibilitet og holde fri i de optjente timer“.

ikke lige letDet er ikke alle, der har samme adgang til at spare arbejds-

timer op. I små filialer med lang åbningstid er det for eksempel

meget vanskeligt, mens nogle af dem, der har lettest ved det,

er it-ansatte, der har overarbejde og tilkaldevagter som en

integreret del af deres arbejde. Derfor kan de hurtigt skrabe

nogle timer sammen, specielt fordi de kan lægge 100 procent

tid oveni på tilkaldevagter og i weekenden.

14 Finans maj 2011

fleksibilitet

➼

I 2009 indgik Kreds Nordea og Nordea en aftale om indivi-

duel fleksibel arbejdstid, hvor medarbejdere kan gå til deres

chef og foreslå at arbejde ekstra i en periode og spare eks-

tra timer op (maksimalt 286 timer), som de kan bruge på en

længere ferie eller på at gå ned i arbejdstid på et senere

tidspunkt.

Men indtil videre har kun syv personer ud af cirka 8.500

medarbejdere ifølge Nordeas HR-afdeling benyttet sig af

muligheden.

”Det er selvfølgelig lidt ærgerligt, men jeg tror, at det

skyldes, at aftalen om individuel fleksibel arbejdstid er for-

holdsvis ny, og at kendskabet til den blandt medarbejdere

og ledere ikke er stort nok. Når flere hører om mulighe-

derne, er jeg overbevist om, at antallet vil stige. Jeg mener,

det er en rigtig god aftale, vi har indgået, som kan hjælpe

mange medarbejdere til at få et bedre arbejdsliv og privat-

liv“, siger Kreds Nordeas formand, Majbritt Garbul Tobberup.

Fra 1. september 2010 til 1. februar 2011 har Lone Perre-

mann mødt en time tidligere på arbejdet hver dag i Nordeas

afdeling Corporate Action i Taastrup.

”Kollegerne grinte af mig, da de hørte, jeg ville møde

klokken 7 i stedet for klokken 8 hver morgen, for jeg er

kendt for at have et godt sovehjerte. Men det gik nu fint

nok, og det var jo også for en begrænset periode“, smiler

Lone Perremann.

Belønningen for de fem ekstra arbejdstimer, som hun

hver uge sparede op, var en treugersferie i marts i Kap

Verde (ud for Vestafrika), hvor hun fejrede sin 50-års-fød-

selsdag sammen med sin familie.

”Det var en superdejlig ferie, og det er ikke sidste gang, at

jeg bruger muligheden for individuel fleksibel arbejdstid.

Det er rart at have muligheden for at spare ekstra timer

sammen til en rejse eller til en periode med nedsat arbejds-

tid. Og man har jo stadig sin overenskomstbestemte ferie

ved siden af“, siger Lone, der har været ansat i Nordea i ti

år./CJO

langsom start i norDea

”kollegerne grinte af mig, da de hørte,

Jeg ville møde klokken 7 i stedet for klokken 8

hver morgen, for Jeg er kendt for at have et

godt sovehJerte“, smiler lone Perremann.

Det er Jørgen Falck rigtig godt tilfreds med, og han håber der-

for, at ordningen fortsætter. Han varmer sig tit ved tanken om

de mange timer, han har opsparet – han er ofte i nærheden af

maksimum antal timer, svarende til cirka to måneders fritid.

Han indrømmer gerne, at han er gået hen og blevet lidt

smånærig med timerne, for det er rart at tænke på, hvordan

de skal bruges sammen med sammensparet ferie på en lang

rejse til Australien i 2013, med konen og deres femårige dat-

ter. På den anden side føler han ikke, at han er så ivrig efter at

spare op, at han arbejder mere og har mindre tid med familien.

”Jeg er meget glad for timebankordningen, også fordi det

er lettere at registrere overarbejde og tilkaldevagter end tid-

ligere. Nu kan jeg bare stoppe det hele i timebanken, uden

straks at skulle tage stilling til om det skal udbetales eller

bruges senere. Det var meget mere besværligt tidligere“, siger

Jørgen Falck.

Finansforbundets formand, Kent Petersen, var med til at

forhandle timebankordningen igennem ved overenskomsten i

2008, og han glæder sig over, at mange har taget den i brug i

Danske Bank.

”Som moderne fagforbund er det vigtigt at se på, hvordan

medlemmerne kan få mulighed for at placere deres arbejdstid

fleksibelt, så den passer til den enkeltes ønsker. Der er næppe

tvivl om, at arbejdstiden i fremtiden bliver mere flydende, end

den er nu. Derfor glæder jeg mig til at kigge nærmere på den

konkrete model, man lokalt er blevet enig om i Danske Bank,

og vurdere, om den kan udvikles til andre virksomheder“, siger

Kent Petersen. n

Blot syv ud af godt 8.500 medarbejdere benytter sig af muligheden for individuel fleksibel arbejdstid i Nordea

Kundechef til Nykredit, Silkeborg erhverv

Du får ansvaret for den samlede betjening af dine

kunder, herunder porteføljens lønsomhed. I det daglige sup-

porteres du af en erhvervsrådgiver og I skal sammen sikre, at

dine kunder oplever en professionel og effektiv rådgivning

og sagsstyring. Vi stiller et bredt beredskab af specialister til

rådighed og det er derfor vigtigt, at du kan samarbejde og

se nye muligheder i serviceringen af dine kunder – og ikke

mindst, også har lyst til at opsøge nye kundeemner.

Det er vigtigt, at du brænder for salg og rådgivning

og kan arbejde selvstændigt. Du er i stand til at sætte

dig ind i kundens behov og rådgiver bredt om bank og

realkredit. Du kommunikerer klart og tydeligt i rådgivnings-

fasen og er tillidsvækkende i din kontakt med kunder. Du er

i stand til at skabe loyale og langvarige kunderelationer og

medvirker til at sikre tilfredse kunder.

Nykredit Silkeborg erhverv søger en ny kundechef. Som kundechef er du ansvarlig for at udvikle og fastholde forretningssamarbejdet med din egen portefølje af mindre og mellemstore erhvervskunder.

Vi ser gerne, at du bor og har tilknytning til centrets mar-

kedsområde - og har du indgående kendskab til nærområdet

og et godt netværk, er det en fordel.

Har du økonomisk og finansiel indsigt? Vi forestiller os,

at du er pengeinstitut- eller realkredituddannet og har prak-

tisk erfaring indenfor erhvervsområdet, hvor du har opnået

indsigt i opgaverne, der relaterer til rollen. Du har lyst til at

arbejde med både små og mellemstore erhvervskunder og

ser et jobskifte, som en mulighed for at udvikle dig, såvel

fagligt som personligt i jobbet.

Kontakt centerdirektør René Bonde, 44 55 68 75 for nær-

mere uddybning af jobbet.

Send din ansøgning og dit cv mærket ”11121” senest den

11. maj 2011 via nykredit.dk/job.

16 Finans maj 2011

Portræt

censor i statens tjenesteHeidi Tønne Lindeholm forlod for to år siden et job som kreditmedarbejder i Max Bank til fordel for Finanstilsynet, hvor hun nu tager rundt i landets pengeinstitutter og gennemgår deres kreditter, likviditet og solvensbehov. Hun elsker den omfangsrige viden og analyse, jobbet som censor i statens tjeneste kræver

Af journalist Berit Villadsen Foto: Jasper Carlberg

17 Finans maj 2011

D et er april 2009. 39-årige Heidi Tønne Lindeholm er til

eksamen hos Finanstilsynet som kreditmedarbejder for

Max Bank. Det er en tilsynsundersøgelse, men Heidi føler det

lidt som en eksamen. Og hun er forberedt helt ud til finger-

spidserne. Hun kender sine engagementer, hvor flere har

begyndende økonomiske vanskeligheder. En for en gennem-

går hun, hvordan de er sammensat, hvilke sikkerheder der er

stillet for dem, hvordan budgettet og budgetopfølgningen er

foregået og så videre. Der bliver talt, lyttet og karaktergivet.

I dag, godt tre år og en finanskrise senere, har Heidi skiftet

plads. I dag er det hende, der stiller spørgsmålene, når de kre-

ditansvarlige bankmedarbejdere og bankdirektører forsvarer

bankens engagementer og kreditpolitik. Sammen med sine

kolleger fra Finanstilsynet tager hun på rejse rundt i pengein-

stitutterne og karaktergiver engagementer og vurderer sol-

vensbehov. Og hun elsker det.

”Det er sindssygt spændende at sidde på den anden side

og foretage vurderinger af engagementerne og i det hele

taget at komme ud at rejse og se, hvordan pengeinstitutterne

organiserer sig. Fra de mindste enheder med kun fire medar-

bejdere til de større med flere hundrede medarbejdere. Det

lokale islæt i hvert institut gør dem forskellige, og jeg lærer

noget nyt hver gang“, fortæller Heidi Tønne Lindeholm, som

startede i Finanstilsynet 1. juli 2009.

en læsehestHeidi har 230 kolleger i Finanstilsynet, som er en styrelse i

økonomi- og Erhvervsministeriet. Ud over bankerne overvå-

ger tilsynsmedarbejderne forsikringsselskaber, investerings-

foreninger, pensionskasser og fondsmæglere. Men Heidi har

udelukkende fokus på bankerne i Bankkontor 3, hvor hun og

12 kolleger fører udgående tilsyn med pengeinstitutter i

bankgruppe 3 og 4. Størstedelen af medarbejderne i Finanstil-

synet er akademikere. På Heidis kontor er de to bankuddan-

nede konsulenter. Resten er jurister og økonomer, og det har

Heidi det fint med.

”Jeg havde ikke haft en chance som bankansat i det her job,

hvis ikke jeg havde lyst til at sætte mig ned og læse en masse

forretningsgange og en masse lovstof en sen aften eller

weekend, hvor børnene alligevel er ude. Du vil selvfølgelig

kunne lære meget ved praktik. Men branchen udvikler sig hele

tiden. Så jeg har læst RIGTIG, RIGTIG meget. Og jeg læser sta-

digvæk. Jeg er frygtelig videbegærlig og vil gerne være klædt

så godt på til en given opgave som overhovedet muligt“.

40-50 rejsedage om året bruger Heidi på inspektionerne,

som kan tage mellem 5-8 arbejdsdage afhængig af pengein-

stituttets størrelse og undersøgelsens omfang. Hertil kommer

en intensiv tre-ugers-forberedelse, hvor Heidi og hendes

medundersøgere detaljeret gennemgår et bredt og nøje

udvalg af pengeinstituttets engagementer for at kunne

opgøre bankens solvensbehov. Og trods 21 år i sektoren sav-

ner Heidi ikke bankarbejdet og arbejdet med de svage kunder,

som hun havde specialiseret sig i.

”Som bankrådgiver oplevede jeg kundeforhold med ægte-

fæller, der var dybt ulykkelige. Det blev bare for voldsomt.

Mange gange levede den ene ægtefælle måske i lykkelig uvi-

denhed om tingenes tilstand og fattede ikke uråd, før jeg bad

indehaveren om at tage sin kone med i banken og forklare, at

det var alvorligt. Jeg har haft samtaler, hvor folk begyndte at

græde, og mand og kone nogle gange blev uvenner, mens vi

sad her. Det var ikke rart“.

strukturfascist hjemme og udeHeidi arbejder mere nu, end hun gjorde, da hun var i banken.

Sidste år havde hun 100 overarbejdstimer. Men det er inklu-

sive rejsetiden. Ud over turene rundt i landet lægger Heidi

dagligt tre timer på turen frem og tilbage mellem hjemmet i

Næstved og arbejdspladsen på østerbro i København. Men

timerne på farten irriterer hende ikke. Hun bruger dem til at

koble fra. Og måske planlægger hun allerede næste dag. Heidi

er nemlig kendt som den store planlægger. I hjemmet går hun

under navnet strukturfascist.

”Jeg tror langt hen ad vejen, at vi er mere effektive, hvis vi

er grundigt forberedt. Hvis vi er gode til at planlægge. Jeg ved

godt, det lyder bare Så usexet. Men det virker. Og jeg er

strukturfascist. Nogle gange siger min mand og mine børn,

’nu er du altså for langt ude’. Men jeg kan bare se, det virker“.

I jobbet er planlægningsgenet en stor hjælp. Forberedelsen

til en bankundersøgelse kræver fordybning og intensiv plan-

lægning. Og Heidi gør en dyd ud af at være dybt forberedt,

ikke mindst fordi hun som tilsynsmedarbejder repræsenterer

en myndighed, hun selv som bankmedarbejder altid har haft

en naturlig respekt for, fordi de skulle vurdere hendes daglige

arbejde. Derudover kommer så, at Finanstilsynets inspektio-

ner i højere og højere grad har mediernes bevågenhed.

På rejse rundt i pengeinstitutterneFortroligheden i jobbet tager Heidi meget alvorligt. Når hun

tager på inspektion i et pengeinstitut, fortæller hun aldrig sin

mand eller børn, hvor hun skal hen. De er heldige at få at vide,

hvor hun overnatter henne. Og når hun er af sted på inspek-

tion i landet, er hun ret vanskelig at få fat i. Nogle gange bliver ➼

18 Finans maj 2011

Portræt

fulD unDersøgelsePå en fuld undersøgelse gennemgår tilsynet pengeinstituttets bestyrel-ses- og revisionsprotokoller, § 70- instruksen om arbejdsdelingen mel-lem bestyrelse og direktion, forret-ningsgange og politikker på alle om-råder, for eksempel kredit, mar- kedsrisiko, likviditet, økonomi, inve-stering, it samt opgørelsen af penge-instituttets solvensbehov.

funktions-unDersøgelsePå en funktionsundersøgelse udvæl-ger tilsynet bestemte områder til nærmere undersøgelse, typisk kre-dit, likviditet og solvensbehov. Tilsy-net undersøger typisk mellem 50-70 af de største engagementer og alle engagementer med ledelsen, direk-tøren og direktørens familie i op- og nedadgående linje.

stikprøverTilsynet vælger af og til at udtage stikprøver på udvalgte engagemen-ter. Det kan for eksempel være blandt pengeinstituttets største en-gagementer med svagheder, er-hvervsejendoms- eller landbrugs-engagementer, afhængig af hvilke brancher det enkelte pengeinstitut er eksponeret mest imod.

karaktergivningFinanstilsynet karaktergiver hvert enkelt af de engagementer, det ud-tager til nærmere undersøgelse. Ka-raktergivningen angiver, hvor god eller dårlig tilsynet vurderer, at en-gagementets kreditbonitet

klokken 20, før tilsynsmedarbejderne bevæger sig tilbage til

den lokale kro eller hotel for at få aftensmad. Så Heidi havde

ikke kunnet tage jobbet, hvis familien ikke var selvkørende.

Rejsen rundt til landets pengeinstitutter har givet Heidi en

beundring ikke mindst for de små og lokalt forankrede penge-

institutter, der trods øget regulering stadig formår at drive et

pengeinstitut med få mennesker. Og der kommer bankernes

lokale islæt frem.

”En gang imellem går lokalbankerne ind og påtager sig

nogle risici, de store pengeinstitutter ikke ville have gjort. De

gør det, fordi de kan se noget fornuftigt i at støtte ud fra et

lokalt synspunkt. Det kan være den lokale dagligbrugs eller

sportsforening. Hvor man kan sige, det kommer vi aldrig til at

tjene penge på, eller det kommer aldrig til at gå. For lige præ-

cis det lokalsamfund har lokalbanken en ufattelig stor rolle for,

om Udkantsdanmark skal dø, eller der trods alt skal være en

hvilepuls. Det synes jeg er interessant“.

finanstilsynet er hårde censorerHeidi husker sit første møde med Finanstilsynet som censor

som en god oplevelse. Og samme oplevelse har hun i dag på

den anden side af bordet som censor. Der er åben dialog, og

Heidi får en masse viden om, hvordan virkeligheden ser ud

uden for Finanstilsynets mure. Og det er ikke altid, at pengein-

stituttet har den samme virkelighedsopfattelse som tilsynet.

”Det er ikke ualmindeligt, at pengeinstitutterne er mere

optimistiske, end vi er. Selvfølgelig også fordi de har et per-

sonligt kendskab til deres kunder. Det har vi jo ikke. Vi er ret

nøgterne i vores tilgang. Hvis de ikke tjener penge og ikke har

gjort det i flere år. Hvis deres kapitalforhold er dårlige. Og hvis

der er nedskrivningsbehov på en kunde. Så reagerer vi resolut

på det. Vi er nok lidt hårdere i bedømmelsen af mange enga-

gementer, end de er i pengeinstitutterne“.

Efter at have været censor i et par år kan Heidi i dag ikke se

sig selv vende tilbage til banksektoren. Jeg er slet ikke færdig

med tilsynet, siger hun. n

Jeg tror langt hen ad vejen, at vi er mere effektive, hvis vi er grundigt forberedt. Hvis vi er gode til at planlægge. Jeg ved godt, det lyder bare SÅ usexet. Men det virker. Og jeg er strukturfascist“ Heidi Tønne Lindholm

➼

BluePhoenix er en international NASDAQ virksomhed med ca. 500 ansatte, fordelt på forskellige lokationer over hele verden. I Norden har vi været repræsenteret i Ballerup, Danmark siden 2002 som BluePhoenix Solution Nordic A/S.

BluePhoenix Solution Nordic har en høj grad af spe-cialisering i den finansielle sektor, da etableringen i Danmark udsprang gennem et opkøb af Finanssystem. Denne var virksomheden, der stod bag udviklingen af det centrale banksystem – Kernesystemet, der i dag benyttes af de ca. 140 pengeinstitutter i Norden, der er idag er tilknyttet Skandinavisk Data Center.

Med baggrund i vores kompetencer og brede erfaring med IT-løsninger og forretningsanalyse fra den finan-sielle sektor, har vi successivt bevæget os ind i andre brancher, og har erfaret, at vi også kan tilføre kunder i andre brancher stor værdi, og vi ser derfor en vækst på dette forretningsområde.

Ud over vores fastansatte medarbejdere I Norden, har vi en omfattende mulighed for at trække på andre ressourcer og profiler både i og udenfor BluePhoenix. Med BluePhoenix som ressourcepartner kan vores kunder derfor, få fat i netop de profiler der måtte være behov for, uanset om det er forretningsanalytikere, projekt-ledere, ledere, udviklere eller specialister.

Vi tror på, at et lang-varigt samarbejde med gensidig tillid, vil bære frugt for både kunderne og os. Derfor lægger vi stor vægt på, at vores medarbejdere har denne tilgang til arbej-det, og de sætter en ære i, at vores kunder får leveret et innovativt og visionært resultat af høj kvalitet.

Vi søger kandidater med den rette kombination af kompetencer, erfaring og værdier.

Alle henvendelser har interesse - både freelancere og kandidater med interesse for fastansættelse.

Er du bankuddannet eller blot har mange års erfaring i banksektoren og ønsker at prøve kræfter som konsu-lent – er vi meget interesserede i at høre fra dig.

Du skal være parat til at rejse i ind og udland og have forståelse for at opgaver og kunder løbende ændres samt primært indgå i projektorienteret arbejde.

Du udviser en selvstændig og ansvarsfuld adfærd, hvortil det forventes at du er samvittighedsfuld og ærekær om din og andres indsats samt at du udviser seriøsitet og integritet i dit daglige virke.

Du skal kunne beherske engelsk i skrift og tale.

Kandidater søges:• Forretningsanalytiker• IT udvikler• Tester• Systemarkitekt• Projectmanager• Testmanager• IT supporter• Quality Assurance

Send dit CV til kvl@bphx.com - herefter modtager du et link til dit CV online (Som er din kvittering for at vi har modtaget dit CV), hvorefter du kan foretage tilpasninger af dit personlige CV.

Dit CV vil efterfølgende blive kvalificeret og såfremt det har interesse vil du blive kontaktet. Husk venligst at dit CV skal indeholde kontaktoplysninger (dit fulde navn, email adresse og telefonnummer) samt et billede af dig.

Ønskes der yderligere information bedes spørgsmål sendes på mail til kvl@bphx.com.

anvendes som vores online CV administrations system.Yderligere information kan indhentes på www.cvnavigator.dk.

Bluephoenix Solutions Nordic A/S | Borupvang 1 | 2750 Ballerup | +45 22 188 288 | kvl@bphx.com | www.bphx.com | CVR: 26 12 39 09

Konsulenter søges– overvejer du at prøve kræfter som konsulent?

129166_BluePhoenix.indd 1 20/04/11 13.51

20 Finans maj 2011

aktiehandel

Af Mette Tolling, mto@finansforbundet.dk Foto: Ulrik Jantzen

Glem alt om travle børsmæglere, eksalterede råb og kimende telefoner, for handlen med værdipapirer er under forandring. Fænomenet hedder high-frequency trading, og det er godt på vej til at tage store dele af handlen med aktier i sin elektroniske favn. Det er en udvikling, der både glæder og bekymrer

profit på et millisekunD

21 Finans maj 2011

High-frequency trading må være den røde bil på matador-

brættet. Farven for hurtighed, det nye, men også anstødelige.

Det er bilen, der ville betale sig ud af fængslet, uanset situa-

tionen, og den samme bil ville også vælge at bruge alle pen-

gene, inden den kom over startfeltet igen. Frem for alt ville

bilen ikke blive ført af en hånd. Den ville være forprogramme-

ret.

Overordnet handler high-frequency trading om, at compu-

tere er programmeret til at foretage de statistisk set bedst

mulige handler inden for et ekstremt kort tidsrum. Fordi hol-

detiden er lav, er profitten tilsvarende lav. Men mange bække

små gør en stor å, så når programmerne udfører millionvis af

handler på en dag, så kan der være gode penge i denne form

for handel.

High-frequency trading er vokset eksplosivt de sidste seks

år i USA. Analytikere regner med, at det elektroniske fænomen

fylder omkring to tredjedele af hele aktiehandlen på den

anden side af Atlanten, hvor den i Europa tager cirka 40 pro-

cent af handlen.

Et skræmmende billede af, hvad high-frequency trading

så hurtigt hanDler high-frequency-traDerne› Tiden, det tager at få information, analysere og til sidst svare børsen eller handelsplatformen, er på mindre end to millisekunder.

› Et millisekund er en tusindedel af et sekund eller 200 gange hurtigere, end det tager for den menneskelige hjerne at generere en tanke.

› De hårdkogte tradere taler nu om picosekunder, som er en trilliondel af et sekund.

➼

22 Finans maj 2011

aktiehandel

kan føre til, oplevede wall Street den 6. maj 2010, da det

toneangivende Dow Jones-index pludselig styrtdykkede med

700 point, eller hvad der svarer til 6 trillioner kroner på blot

fem minutter. Begivenheden, der fik tilnavnet flash crash,

opstod, da en stor aktiepost ved en fejl blev solgt, hvorefter

automatiske computere gik i selvsving ved at sælge deres

aktier.

Hændelsen rystede i den grad markedet og har været til

diskussion lige siden. Særligt high-frequency trading har stået

for skud i den offentlige arena. Selv det populære amerikanske

tv-program 60 Minutes tog emnet op i oktober, og dermed

nåede debatten om den elektroniske børshandel sit klimaks.

de institutionelle investorer taberHigh-frequency trading står langtfra alene med ansvaret for

det voldsomme skred den 6. maj, men ikke desto mindre er

det blevet ulven i børsmæglerflokken. Muligvis fordi fænome-

net er spydspidsen for den udbredte computerhandel på bør-

smarkedet. Og computere er skræmmende. Sådan har det

altid været.

Kritikken, der blev fremsat i 60 Minutes, er, at den hurtige

handel dybest set er konkurrenceforvridende og skadelig for

markedet. På grund af programmernes teknologiske formåen

og hurtighed kan high-frequency-traderne forudse prisen på

et værdipapir før andre, og det generer de andre markedsdel-

tagere.

”Værdisætning er blevet irrelevant. Det hele handler om at

bevæge prisen op og ned ad stigen hele dagen lang. Hver dag

er ny, og hver dag starter de på en frisk. Så man må stille

spørgsmålstegn ved værdisætningen af markedet i dag“,

kommenterede Joe Saluzzi fra børsmæglerfirmaet Themis

Trading til 60 Minutes den 10. oktober sidste år.

Joe Saluzzi arbejder blandt andet for de institutionelle

investorer – forsikrings- og pensionsselskaber, fonde og ban-

ker. Og den gruppe har virkelig raset over de hurtige elektro-

niske børsmæglere. De mener, at high-frequency-traderne

stjæler en del af den profit, som burde tilhøre dem. Det sker

ved, at programmerne gætter, at en given post vil blive købt

eller solgt. Fordi programmet er så hurtigt, springer det foran i

køen og foretager handlen, før investoren kommer til. Pro-

grammet tjener den ekstra gevinst. Investoren taber.

Sang Lee, der er ekspert i elektronisk værdipapirhandel og

laver undersøgelser om blandt andet high-frequency trading

for det uafhængige konsulentfirma Aite Group i USA, tager

ikke beklagelserne fra de store investorer særlig seriøst. Han

stiller sig i stedet i rækken af dem, der mener, at high-fre-

quency trading er et markedsvilkår på lige fod med andre.

”Det giver god mening, hvis du tænker over det. De her

personer de indså, at markedet forandrede sig, da det blev

elektronisk. Derfor ændrede de deres strategi og kreerede en

strategi, som bidrager til en verden med elektronisk handel.

Hvis markedet ændrer sig, og det ikke længere giver mening

for high-frequency-traderne at arbejde i det, forsvinder de

bare. Det er markedets evolution“, siger han til Magasinet

Finans.

På størrelse med ni fodboldbaner”Colocation“ er på grund af efterspørgslen efter hurtighed

blevet et varmt emne. Det handler om, at børser er begyndt

at stille serverplads til rådighed for high-frequency-traderne

og andre børsmæglerfirmaer, der ønsker at komme til data

hurtigt.

Efterspørgslen efter serverplads tæt ved børsens data-

center har verdens største og globale børs, NySE Euronext,

taget seriøst. I slutningen af 2010 rykkede de deres europæi-

ske børshandel til et kæmpe datacenter nær London. Området

er lige så stort som ni fodboldbaner tilsammen. Bare coloca-

tion-området er på størrelse med en fodboldbane. Da server-

pladsen for en enkelt kunde blot fylder arealet af omklæd-

ningsskabet, du benytter i ethvert fitnesscenter, så er der

næsten ingen grænser for, hvor mange servere der kan stå i

datacentret.

Til billedet hører også, at NySE Euronext datacenter er top-

sikkert. Der er installeret nedkølingsanlæg til den massive

mængde af elektronik, generatorer er sat til i tilfælde af

strømsvigt, og så er hele bygningen naturligvis bombesikker.

Dette er børsmæglernes Pentagon.

Colocation har været genstand for livlig diskussion, idet

skeptikere mener, det enten bør forbydes eller reguleres. De

mener, at handlen foregår på et uretfærdigt grundlag, fordi de,

der sætter servere op sådan et sted, kan aflæse data før alle

andre. Noget, den lille investor ikke vil have mulighed for.

”Det er rigtigt, at der har været tale om at forbyde eller

regulere colocation. Men mennesker er af natur meget omstil-

lingsparate. Hvis regulatorerne for eksempel forbød coloca-

tion, så ville high-frequency-traderne bare leje en grund uden

for datacentret. Og hvis regulatorerne sagde, at de mindst

måtte befinde sig 100 meter fra datacentret, så ville de bare ➼

ET BREV BETYDER MEREVidste du, at 66 % af danskerne mener, at brevet fanger deres opmærksomhed? Til gengæld er det kun 16 %, der mener det samme om e-mail.**Kilde: TNS Gallup for Post Danmark, 2011.

3184 brevets værdi 1 230x297.indd 1 19/04/11 12.51

24 Finans maj 2011

aktiehandel

være så tæt som muligt på 100 metergrænsen”, argumente-

rer Sang Lee.

europa ruster sigBilledet, som Joe Saluzzi og andre kritikere tegner, er langtfra

entydigt. High-frequency trading kan også tilføre markedet

likviditet, hvor programmerne gætter, at et værdipapir har

taget et lille dyk eller hop på kurven, som de udnytter. Her

vinder investorerne også, fordi der bringes mere likviditet til

markedet. Men indtil nu står det hen i det uvisse, om den hur-

tige handel tilfører mere likviditet, end den tager. Analyser

peger dog i retning af, at den tager lidt mere.

Spørgsmålet om, hvorvidt high-frequency trading gavner

eller skader markedet, har også rundet de regulerende instan-

ser i USA og EU. I USA har der været en del snak om at regu-

lere på hastigheden, adgang til markedsdata, colocation og

overvågning af aktiekurserne. EU-Kommissionens departe-

ment for internt marked og service er i gang med at revidere

det såkaldte MIFID-direktiv, der regulerer børsmarkedet. De

peger blandt andet på, at der er behov for strammere risikore-

gulering og overvågning af aktiekurser. Altså ingen snak i EU

om at regulere på hastighed eller colocation.

I EU sidder man i den hidtil usete situation, at forekomsten

af alternative handelsplatforme (ikke-børser) har spredt sig

som mælkebøttefrø i vinden. I føderationen for børser i

Europa, FESE, er man derfor fortaler for, at EU kigger på de

handelsplatforme, der ikke er reguleret, og som derfor ikke

lever op til de sikkerhedskrav, som de regulerede børser gør.

”Overordnet mener vi, at high-frequency trading er en for-

del for markedet. Men der er brug for regulering på visse

områder. Den største udfordring er, at handlen i EU er blevet

meget fragmenteret, så high-frequency trading foregår på

alle mulige platforme, som kan være mere eller mindre sikre.

Faktisk foregår en stor del af handel med værdipapirer uden

for det regulerede marked, hvor der ikke findes regler“, siger

vicegeneralsekretæren for FESE, Burçak Inel.

dark pools skjuler handlenI bankerne skal man lede lidt længere efter begejstring for den

højfrekvente børshandel. Markedsdata har været kraftigt sti-

gende det sidste par år, hvilket ikke mindst skyldes, at high-

frequency-traderne aflyser langt størstedelen af de handler,

de sender ind på markedet, og det er noget, der belaster ban-

kerne. Ifølge professor Gideon Saar, der forsker i high-fre-

quency trading på Cornell University i staten New york, bliver

over 90 procent af de højfrekvente handler aflyst.

”Ordrer, som aflyses, er generelt skidt for markedet, da det

kun skaber støj. For os medfører de mange aflyste handler et

større belastning, fordi vi hele tiden skal opdatere vores syste-

mer, så de kan følge med datavolumen fra markedet“, fortæl-

ler executive director Gorm Praefke fra Nordea Markets.

Direktør for Fondsbørsen Nasdaq OMX Copenhagen Bjørn

Sibbern regner med, at high-frequency trading fylder lidt

under 10 procent i Norden. Alligevel tager han udviklingen af

de højfrekvente handler seriøst. Fondsbørsen indførte derfor

sidste år en kursvagt, der kan reagere og stoppe handlen, hvis

en aktie falder mere end 10 procent i forhold til åbningskur-

sen.

Det er påfaldende, at Fondsbørsen har oprettet en dark

pool, hvor de store investorer kan lægge deres ordre ind som

en prisfastsat ordre. Dark pools er i princippet et fænomen,

som Fondsbørsen ikke er tilhænger af, fordi investorerne kan

skjule deres handel her. Men Fondsbørsen har lyttet til de

institutionelle investorers behov for at forhindre front running,

hvor markedet udnytter en viden om en stor indkommende

ordre.

”Hvis markedet spotter, at du har en stor ordre, der kom-

mer ind, så vil kursen stige. En måde at sikre de institutionelle

investorer på er at lave en dark pool. Vi har også såkaldte

’iceberg-orders’, som er ordrer med en skjult volumen“, for-

tæller Bjørn Sibbern.

Hos Dansk Aktionærforening frygter direktør Charlotte

Lindholm, at tendensen til at automatisere handlen og konkur-

rere på tid vil skræmme den lille investor væk fra aktiemarke-

det.

”Hvis den elektroniske handel bliver for en lille udvalgt

skare, så skræmmer det de handlende. Det er ikke godt for

aktiekulturen. Man fjerner incitamentet for de private inve-

storer. De er jo også med til at skabe likviditet“, mener Char-

lotte Lindholm.

Hvad Charlotte Lindholm refererer til, er princippet om ret-

færdighed, om snyd. Det spørgsmål, de fleste har stillet sig

selv i forekomsten af high-frequency trading, handler om

denne fundamentale menneskelige følelse. At noget så uper-

sonligt som teknologien skulle stille det skisma op, er måske

ironisk. Men dæksporene på spillebrættet er ikke til at komme

uden om. Rød, grøn, gul, sort bil. Der har de altid ligget og

fræset rundt. n

Aalborg Universitet • HD studiet • Fibigerstræde 4 • 9220 Aalborg Ø • Tlf. 9940 8049 • ck@business.aau.dk • www.hdfr.dk

HD i Finansiel Rådgivning på Aalborg Universitet er ikke en traditionel aftenuddannelse. Den er tilrettelagt på en helt speciel måde, hvor undervisningen fi nder sted ca. hver 3.-4. uge i dagtimerne og vil som hovedregel ligge på hverdage med start kl. 9 og i moduler af 4-9 timers varighed.

På studiet benyttes IT og virtuelle lektioner, hvilket i høj grad effektiviserer hjemmearbejde og muliggør forberedelse på de tidspunkter, der passer ind i de studerendes øvrige aktiviteter, såsom arbejde og familieliv.

Vi tilbyder fl eksibel undervisning i både Aalborg og Aarhus, så hvis du er forhindret i at deltage i en lektion på det valgte

undervisningssted, er du velkommen til at tage lektionen tidsforskudt det andet sted.

Synes du studiet lyder interessant, og har du lyst til at vide mere, kan du se hvad tidligere studerende siger om forløbet. Find fi lmen om uddannelsen på adressen: www.hdfr.dk

Giv os lige under 7 minutter af din tid, og du vil være overbevist!

Studiestart i uge 35 / Ansøgningsfrist d. 1. august 2011.

Se fi lmen på www.hdfr.dk

HD i Finansiel Rådgivning– Med undervisning i Aalborg og Aarhus

Kombiner arbejde, fritid og familieliv

Informationsmøder18. maj kl. 16.00 i Aarhus24. maj kl. 17.00 i Aalborg

Se hjemmesiden for nærmere oplysninger.

26 Finans maj 2011

Værsgo at lægge jer ned. Lad roen sænke sig over alt fra

stemmebånd til krop, åndedræt og tanker“.

16 kvinder og en enkelt mand ligger fladt på ryggen på lig-

geunderlag med bløde tæpper over sig. I midten af lokalet sid-

der Chris Norre, som er selvstændig mindfulness-instruktør i

firmaet Mind Business, og som skal lede deltagerne gennem

en times afbræk i den travle hverdag i Nordea Liv & Pensions

hovedkontor i Ballerup.

”Vi kommer lige fra et miljø, hvor vores opmærksomhed

har været spredt i mange retninger. Nu bringer vi opmærk-

somheden ned til ét sted“, lyder instruktørens i sig selv medi-

tative stemme.

”Mindfulness er ikke en afslapningsteknik, det er en obser-

vations- og nærværsteknik. Observer jeres tankestrøm, og

lad den være der, hvor den er, uden at I behøver at blive knyt-

tet til tankerne eller gøre noget ved dem. Flyt i stedet

opmærksomheden mod åndedrættet med en dyb venlighed

og omsorg over for jer selv. I afsætter tid til at gøre noget, der

kun er for jer selv. I behøver ikke at være noget for nogen,

gøre noget eller kunne noget“.

”Hvis I bliver ført væk af tanker om fortiden eller om, hvad

I skal gøre i fremtiden, så accepter dem, og vend tilbage til

åndedrættet. Vi skal acceptere, at det tager tid for resul-

tatsindet at komme fra at gøre til bare at være. Kom ind i nuet

og nærheden. Det kan I også gøre, når I sidder i jeres stol, eller

når I går hen ad gangen“.

klar til mental sundhedPå direktørgangen i huset i Ballerup sidder underdirektør Trine

Thorn, som er chef for afdelingen People & Communications.

Hun har det overordnede ansvar for sundhedsprogrammet i

Nordea Liv & Pension, og hun forklarer, at organisationen efter

to år med fokus på fysisk sundhed var klar til også at arbejde

med den mentale sundhed.

”Den mentale sundhed er vigtig, hvis man skal have over-

skud i en travl hverdag. Det drejer sig om at få energi til at leve

det liv, man vil – både på arbejdet og hjemme“, siger hun.

Selvom Nordea Liv & Pension ifølge Trine Thorn ikke havde

problemer med stressede medarbejdere, har der alligevel

været et behov, for holdene er velbesøgte med over tyve til-

meldte, og Trine Thorn melder om gode resultater.

”Deltagerne oplever at få et større overskud. For eksempel

var der en kvinde, som i flere år vågnede konstant om natten,

fordi hun frygtede, at hendes mand, som har sukkersyge,

skulle få hjertestop. Efter to-tre gange med meditation ople-

vede hun pludselig, at hun kunne sove om natten. Det gør mig

stolt at høre de personlige historier“, siger Trine Thorn, som

selv deltog på efterårets meditationshold og har indført fem

minutters stilhed på sine afdelingsmøder, og når hun uddanner

nye ledere.

”Det første par gange tror folk, man er åndssvag. Men så

overgiver de sig, og jeg oplever, at det giver mere fokus, hur-

tigere beslutninger, færre slåskampe og mere engagement.

Næste skridt bliver, at vi generelt starter vores møder med at

sige ’nu grounder vi’. Det gør os mere effektive“, hævder

underdirektøren, der, selvom hun selv deltager på motions- og

meditationshold, ikke mener, at man som leder partout skal

deltage i de aktiviteter, man sætter i gang.

”Det er vigtigere at skabe rammerne for, at medarbejderne

kan have en sund hverdag. Man kan også være en rollemodel

ved at tilrettelægge arbejdstiden efter, at nogle gerne vil del-

tage på et bestemt hold, eller sige til en medarbejder: ’Jeg kan

se, du er presset, er meditationsholdet noget for dig?’“

arbeJdsPladsen

En slapper med kollegerneMedarbejderne i Nordea Liv & Pension dyrker deres mentale sundhed med meditation og mindfulness. Lærerigt og grænseoverskridende, mener en deltager. Det hjælper på koncentration og humør og giver mere effektive møder, siger underdirektøren

Af Anders C. østerby, freelancejournalist Foto: Jasper Carlberg

minDfulness er en meditationsteknik, som oprindeligt stam-mer fra buddhismen, og som især har fundet vej til Vesten i forbindelse med håndtering og be-handling af stress. Mindfulness betegner en til-stand, hvor en person er bevidst om sine tanker i nuet uden at bedømme eller vurdere dem. Mindfulness trænes ved meditation, yoga og opmærksomhedsøvelser.

Kilder: wikipedia og Københavns Universitet

➼

27 Finans maj 2011

28 Finans maj 2011

arbeJdsPladsen

grin og håndtrykVi bevæger os gennem hovedkontorets centrale gang, hvor to

mandlige medarbejdere storgrinende er i gang med en lang

bordtennisduel. I caféen sidder to andre i et uformelt møde, og

i det såkaldte sundhedsbibliotek kan man låne en blender til at

lave smoothies, et vippebræt, tennisbolde og andre sunde

remedier. Tilbage i mindfulness-lektionen slår Chris Norre an

til en øvelse, som holdet ikke har prøvet før:

”Gå sammen to og to. Gå helt tæt på hinanden. Før var I

bare jer selv, nu står I over for et andet menneske. åbn øjnene,

og kig det andet menneske ind i øjnene. Hvad sker der i tan-

kerne“? spørger han, og spørgsmålet besvares af en fnisen,

der breder sig i lokalet.

”Ræk nu hinanden hånden, og bevar håndtrykket. Hvad

sker der i jeres hjerte lige nu”?

Enkelte kan ikke længere holde masken og bryder ud i lat-

ter.

”Tænk, hvilken dejlig arbejdsplads det ville være, hvis alle

grinede, når de gav hinanden hånden. Det er en hverdagssi-

tuation, som vi oplever mange gange i løbet af en dag. Vi

møder mennesker, giver dem hånden, spiser sammen med

dem. Hele tiden møder vi andre mennesker og bevæger os

væk fra dem igen“, siger mindfulness-instruktøren.

stresset vejrtrækningEn af deltagerne på mindfulness-holdet er Vibeke Irby, som er

controller i økonomiafdelingen. Hun gik også på efterårets

meditationshold, som udfordrede hende, fordi hendes tålmo-

dighed normalt ikke er så stor. Men efterhånden er det blevet

lettere, og hun synes, hun har fået en god fokus på afslappet-

hed, og at hun er blevet bedre til at koncentrere sig. Og så er

det nemt, fleksibelt og giver et godt socialt sammenhold,

synes hun. Men det var simpelthen for grænseoverskridende

at kigge en kollega, hun dårligt kendte, dybt i øjnene.

”Så tæt på mig er det normalt kun min mand og mine børn,

der kommer. Det gav mig en stresset vejrtrækning“, siger

Vibeke Irby og indrømmer modvilligt, at det derfor måske er

en meget god øvelse, og hun håber, øvelsen bliver nemmere

med tiden.

Ifølge Chris Norre kan man, hvis man får skabt en indre ro,

også få styr på det uden for os selv, som gør os travle og

stressede. Samtidig kan man ved at bevare fokus på hele

kroppen få en bedre fornemmelse af, hvad der sker i kroppen.

”Vi er enormt refleksive i løbet af dagen og har opmærk-

somheden rettet mod tankerne, og så glemmer vi kroppens

signaler. Først når man kommer hjem og sætter sig i sofaen,

finder man ud af, at man er træt eller stresset. Hvis man kan

være mere fintfølende, kan man mærke, når man har brug for

hvile eller er sulten“. n

”den mentale sundhed er vigtig, hvis man skal have

overskud i en travl hverdag. det dreJer sig om at få

energi til at leve det liv, man vil – både På arbeJdet

og hJemme“, siger underdirektør trine thorn.

norDea liv & pension har cirka 550 medarbejdere, hvoraf de 450 arbejder i hovedkontoret i Ballerup. I 2009 lancerede selskabet sit sundhedsprogram med blandt andet løbehold, vægttabs-forløb og kostvejledning. Sundhedstilbuddene foregår uden for arbejdstiden og betales af medarbejderne selv. Tilbuddene tæller i 2011 ud over mindfulness blandt andet særlige afspændingsforløb for gravide, spinning, zumba, kosttjek og gratis influenza-vaccination. I 2010 blev Nordea Liv & Pension kåret som Danmarks sundeste arbejdsplads.

➼

En slapper med kollgerne

www.bankpension.dk

Man behøver ikke være bankansatfor at eje sin pensionskasseMange tror, at Bankpension kun er for bankansatte. Det er jo forståeligt med det navn. Men faktisk kan du også få din pension hos os, hvis du arbejder i et revisionsselskab, et forsikringsselskab, en investeringsforening eller en anden virksomhed, som er tilknyttet fi nanssektoren.

Og hvorfor er det så interessant? Blandt andet fordi du som medlem ejer Bankpension. Det betyder, at du får del i vores overskud, slipper for at betale gebyrer og bliver taget med på råd, når vi udvikler os.

Det er ikke bare pension. Det er pension på samme vilkår som bankansatte.

Kan du også få din pension hos Bankpension? Ring til Michael Nielsen på 36 16 40 62 og få svaret.

7253_BP_ann2_Finans_190210GE.indd 1 2/22/10 11:06 AM

30 Finans maj 2011

smittekilde

pas på pengeseDlerAf Mette Tolling, mto@finansforbundet.dk Foto: Ulrik Jantzen

Har du pengesedler på lommen, er du i fare for at blive smittet med en gedigen omgang forkølelse eller det, der er værre. Pengesedler er nemlig en af de mest bakteriefyldte kilder

31 Finans maj 2011 31 Finans maj 2011

› gule stafylokokker: Findes normalt på hud og slimhinder. Kan give alvorlig betændelse og infektioner.

› Klebsiella pneumoniae: Kan koste syge mennesker livet. Lever normalt i munden, huden og tarmen.

› rhinovirus: Hyppigste årsag til forkølelse. Der findes mindst 110 forskellige varianter.

› Bisphenol a: Kemisk forbindelse, der primært bruges i produktionen af plast.

› e. coli: Stammer fra tarmen. Kun få grupper er sygdomsfremkaldende.

› Kokain: Klistrer til den grønne farve. Skrabede man al kokainen af fra pengesedlerne i USA, ville det svare til vægten af en schæferhund.

Disse bakterier finDes blanDt anDet på pengeseDlerne

gule stafylokokker, E. coli, rhinovirus

og ekskrementer er blot nogle af

de bakterier, der lystigt florerer på pen-

gesedlernes bakterievenlige overflade.

Der er ingen viden om, i hvor høj grad

sygdom i Danmark skyldes de bakterie-

fyldte pengesedler, men moders råd om

at vaske hænder efter at have været i

kontakt med kontanter står hermed ved

magt.

Et studie fra USA viser, at gule stafy-

lokokker lever på 42 procent af alle

amerikanske dollarsedler. Det er bakte-

rier, der kan være årsag til en lang række

sygdomme som madforgiftning, knogle-

betændelse og livstruende infektioner. I

den ulækre ende har forskere fundet E.

Coli-bakterier på syv procent af sed-

lerne, mens der på 30 ud af

100 pengesedler findes bakterier fra

ekskrementer.

I hvor høj grad pengesedlerne er skyld i

sygdom, er der ingen videnskabelige

beviser for.

”Der er mig bekendt ikke lavet nogen

studier på, om smitte foregår via penge-

sedler, men vi ved, at kontakt gennem

hænderne er en utrolig effektiv måde at

få sygdomme på. Oprindeligt troede man

på, at for eksempel forkølelsesvirus pri-

mært spredte sig gennem luften, men

der kan vi se, at ved god håndhygiejne

falder sygdomsincidensen. På det grund-

lag kunne det godt tyde på, at penge-

sedler smitter“, siger professor og forsk-

ningsleder fra DTU Frank Møller

Aarestrup.

CFIR (Copenhagen Finance IT Region),

der arbejder for at skabe vækst inden for

finans- og it-sektoren, har undersøgt

omkostningerne ved at have kontanter i

omløb. CFIR har ingen tal på, hvor

meget det koster samfundet, at penge-

sedlerne også er smittebærende, men

peger på, at sygdom årligt koster sam-

fundet 37 milliarder.

Bakterierne, der florerer på de værdi-

fulde sedler, overføres typisk gennem

hånden. Har hånden været forbi næsen,

munden eller andre steder, følger bakte-

rierne med. Hvis befolkningen for

eksempel var bedre til at vaske hænder

efter toiletbesøg, ville sedlerne ikke

være så bakteriefyldte.

I Japan har de taget den bakterie-

fyldte trussel alvorligt. Her kan bekym-

rede borgere få deres pengesedler pres-

set i en ”clean ATM“. Den varmer sedlen

op til 200 grader, og dermed er de fleste

bakterier dræbt.

En anden måde, bakterierne dør på,

er, når sedlen holdes tør. Bakterierne kan

nemlig ikke overleve på sedlens over-

flade i mere end en time, hvis den ikke er

fugtig. n

32 Finans maj 2011

HveM pUkler JeNS FOr?

Flere og flere mennesker i den finansielle sektor har et arbejde,

hvor rammerne er fleksible, så de selv kan tilrettelægge deres

arbejde, ligesom de har indflydelse på deres opgaver. Dermed

får de også overdraget et ansvar for, at grænserne mellem

arbejde og privatliv ikke er visket helt ud.

Men det kan være svært, hvis man ikke får afstemt for-

ventningerne med lederen, kollegerne og familien – for det er

ofte uklart, hvornår en opgave er løst godt nok, og hvornår

det er i orden at sige nej til opgaven.

Den teknologiske udvikling med internet og mobiltelefon

gør det let at løse arbejdsopgaver uafhængig af tid og sted.

Men det kan også betyde, at arbejdet aldrig rigtigt er slut,

heller ikke når vi går hjem.

I den finansielle sektor er loyalitet og pligtopfyldelse også

et aspekt af det grænseløse arbejde, siger Finansforbundets

næstformand, Solveig ørteby:

”Det er en af grundene til, at vi sætter det på dagsordenen.

Det er utroligt vigtigt, at man er opmærksom på de dilem-

maer, der ligger i det grænseløse arbejde, at man i virksomhe-

derne får en kollektiv afstemning af forventninger, og at man

ikke undervurderer den udfordring, der ligger, når virksomhe-

den forventer, at medarbejderne er engagerede langt ud over

det nødvendige”.

Desværre viser erfaringer, at stress er overraskende for

rigtig mange, fordi det kan være svært selv at vurdere, hvad

man kan holde til. Nogle bliver, når arbejdspresset er stort,

deres egen værste fjende, fordi de hverken føler sig tilstræk-

kelige på jobbet, i familien eller i andre sammenhænge – og

ikke føler, at det nogen af stederne er legitimt at sige fra. Det

kan give konflikter med ens nærmeste – og det kan udløse

stress med risiko for svære helbredsproblemer.

Advarslen kommer fra Solveig ørteby, og den er hængt op

på Finansforbundets medlemsundersøgelse fra 2010, der

viste, at 93 procent af medlemmerne oplever i høj eller meget

høj grad, at arbejdet har stor indflydelse på deres personlige

trivsel, 41 procent påtager sig arbejdspladsens problemer

som deres egne, og 64 procent af de finansansatte tænker

ofte eller altid på arbejdet, når de har fri.

”Det er jo tankevækkende, at så mange lader arbejdet

fylde så meget, og med fototegneserien sætter vi det måske

lidt på spidsen, fordi vi ved, at det er godt for nogle, men skidt

for andre. Hvis arbejdet invaderer ens privatliv, så man i reali-

teten er på arbejde døgnet rundt, kan det få fatale konse-

kvenser for den enkelte“, siger Solveig ørteby, der håber, at

medarbejdere og ledelser går sammen om systemer, så arbej-

det ikke bliver for grænseløst. 15 procent af Finansforbundets

medlemmer siger, at arbejdet fylder så meget af tid og tanker,

at det er et problem for den enkelte eller familien.

Efter flere artikler i magasinet Finans om det grænseløse

arbejde prøver vi på de næste sider at fjerne nogle af ordene

og fotografere i stedet for. Ved nærmere eftersyn skal vores

fototegneserie ”Firmaets mand“ gerne give en væsentlig

anderledes oplevelse på papiret end sider fyldt ud med ord.

Tegneserien er udarbejdet i ansvarsområde Arbejdsliv efter idé

og tekst af journalist Søren Svith. Fotografen er Lisbeth Holten.

fototegneserie

Finansforbundet sætter fokus på det grænseløse arbejde med fototegneserien ”Firmaets mand”. 64 procent af de finansansatte har svært ved at lægge arbejdet fra sig, når de har fri, og Finansforbundets næstformand, Solveig ørteby, peger på, at den store loyalitet kan blive psykisk belastende for den ansatte

Af Carsten Rasmussen cr@finansforbundet.dk Foto: Lisbeth Holten

FIRMAETS MAND

Jens og firmaet har det rigtig godt sammen. De er enige om næsten alt

Jens er 42 år og gift med firmaet

VI ER ENIgE oM NæSTEN

AlT.

Jens skændes aldrig med firmaet. Han får nemlig en slem hovedpine, når det en sjælden gang trækker op til konflikt mellem dem.

Nogle gange er det som om Jens kan læse firmaets tanker. Det er en god for-nemmelse, for han kan godt lide at gøre firmaet til-freds.

Firmaet vil også gerne gøre Jens tilfreds, så de tager på oplevelses-ture sammen og Jens prø-ver en masse spændende og udviklende ting.

NåR FIRMAET hAR DET goDT, hAR jEg DET ogSå goDT !

33 Finans maj 2011

34 Finans maj 2011

Familien har også en del mindre projekter som fredagshygge, sommerferie og familiebesøg

jEg blIVER ToSSET, NåR jENS chATTER MED

FIRMAET I STEDET FoR AT koNcENTRERE SIg oM opgAVERNE I FAMIlIEN

Sofie og Rikke er familiens to vigtigste projekter. De har allerede kørt i hhv. 9 og 11 år og skal køre i 18 år i alt

Gitte for-venter, at Jens flere gange om ugen henter Sofie og Rik-ke i fritids-ordningen

Chefen for familien hedder Gitte. Jens kan godt lide hende, men ind imellem stiller hun så mange krav, at han bliver stresset

På andre tidspunkter kan Jens godt snige sig ud på toilettet med den nye smartphone, han har fået af firmaet

DET ER VIRkElIg SVæRT AT VæRE på FAMIlIEbESøg og holDE koNTAkT MED

FIRMAET SAMTIDIg

MIN pRojEkTlEDER ER VERDENS

bEDSTE, MEN VI SER hAM IkkE Så TIT

Jens er også projektleder i anpartsselskabet familien

34 Finans maj 2011

Når de en sjælden gang går ud og får en enkelt, ringer firmaet altid for at høre, hvad de laver..

DET ENDER Sgu MED, AT Du FåR SyET EN gpS I NAkkEN, Så

FIRMAET AlTID kAN SE, hVoR Du ER!

I gamle dage gik Jens og Michael tit til fodbold eller ud og drak en øl… men det gør de næsten aldrig mere

EFTER AT Du ER blEVET gIFT MED

FIRMAET, ER Du SIMpElThEN blEVET

Så kEDElIg

Det her er Michael. Han er Jens’ bedste ven

jEg hAR bARE IkkE Så MEgET lyST TIl øl og FoDbolD MERE

Michael giver firmaet skylden

Michael synes at firmaet er kommet i mellem dem. Men det synes Jens ikke..

35 Finans maj 2011

Familien har også en del mindre projekter som fredagshygge, sommerferie og familiebesøg

jEg blIVER ToSSET, NåR jENS chATTER MED

FIRMAET I STEDET FoR AT koNcENTRERE SIg oM opgAVERNE I FAMIlIEN

Sofie og Rikke er familiens to vigtigste projekter. De har allerede kørt i hhv. 9 og 11 år og skal køre i 18 år i alt

Gitte for-venter, at Jens flere gange om ugen henter Sofie og Rik-ke i fritids-ordningen

Chefen for familien hedder Gitte. Jens kan godt lide hende, men ind imellem stiller hun så mange krav, at han bliver stresset

På andre tidspunkter kan Jens godt snige sig ud på toilettet med den nye smartphone, han har fået af firmaet

DET ER VIRkElIg SVæRT AT VæRE på FAMIlIEbESøg og holDE koNTAkT MED

FIRMAET SAMTIDIg

MIN pRojEkTlEDER ER VERDENS

bEDSTE, MEN VI SER hAM IkkE Så TIT

Jens er også projektleder i anpartsselskabet familien

36 Finans maj 2011

Om dagen er det ikke noget problem, men nogle gange vågner han om natten med sved på panden og føler sig fortabt…

uDEN FIRMAET ER jEg INgENTINg!

Jens’ største frygt er at blive skilt fra firmaet

Hvordan skal det gå med Jens?

Bli’r firmaet træt af Jens?

Trækker Gitte og familievirksomheden en streg i sandet?

Får Michael ham overbevist om, at der et liv uden for firmaet?

Hjælp Jens! Stem på en god løsning på www.finansforbundet.dk/jens

Du kan vinde to billetter til en biograf-tur med en i din familie eller med en god ven.

På hjemmesiden kan du også læse mere om det grænseløse arbejde, som er en realitet for Jens og alle os andre.

?

36 Finans maj 2011

CTcoin Danmark A/SOdense Tlf. 63 12 75 40 · København Tlf. 36 36 35 35www.ctcoindanmark.com · ctcoindanmark@ctcoin.com

Bedre sikkerhed og arbejdsmiljø Mønttæller med indbygget sikringsboks

· CTcoin Penguin tæller med større hastighed

· CTcoin Penguin har yderligere reduceret støjniveau

· CTcoin Penguin har indbygget sikringsboks for at undgå daglige tømninger

Model 701 Møntkar 175 kg

Model 709 sorterer i 9 sække

Model 726 6 sække usorterede

Sikringsboks til alle modeller

ENKEL

BETJENING

For kunder og

personale

Bedre sikkerhed og arbejdsmiljø Mønttæller med indbygget sikringsboks

NYHED2010

38 Finans maj 2011

”Der bor et lille dyr i din bank. Det spiser dine penge, uden du

opdager det. Vi kalder det pungdyret. Det lever af gebyrmis-

bruget, skjulte priser, bankvildledning og elendig forbrugerbe-

skyttelse. Hjælp Forbrugerrådet med at fange pungdyret, så vi

kan få anstændige forretningsmetoder i bankerne“.

Sådan står der i indledningen til en kampagne med ti ønsker

til et nyt regeringsprogram, som Forbrugerrådet skød i gang i

marts. Kampagnen har vakt opsigt i finanssektoren på grund

af den meget skingre tone, Forbrugerrådet anvender i sin

retorik, og både Finansrådet og Finansforbundet undrer sig

over, at flere af Forbrugerrådets påstande i kampagnen ikke

har hold i virkeligheden.

”Når de i et af de ti punkter kræver, at sammenblandingen

af rådgivning og provision skal afskaffes, kan det opfattes

direkte misvisende. Den enkelte bankrådgiver modtager nem-

lig ikke provision og har aldrig gjort det. Forbrugerrådet har

travlt med at kritisere vildledende markedsføring fra virksom-

heder, men i kampagnen her vildleder de selv forbrugerne, og

det er egentlig uforståeligt“, siger Finansforbundets næstfor-

mand, Michael Budolfsen, og tilføjer:

”Når der gang på gang bliver sået tvivl om bankernes råd-

givning, så er mit enkle råd til dem: Tilslut jer det internatio-

nale charter for ansvarligt salg og rådgivning. Det er klar tale,

som forbrugerne og Forbrugerrådet kan forstå“.

Her er de ti punkter i Forbrugerrådets kampagne ”Anstæn-

dige Banker, tak“ med Finansforbundets kommentarer til hvert

af punkterne:

Af Carsten Jørgensen cjo@finansforbundet.dk

”Anstændige Banker, tak“ hedder Forbrugerrådets kampagne med ti punkter, som man mener, bankerne bør ændre forretningsmetoder på. Men flere punkter vildleder om de faktiske forhold i pengeinstitutterne, fastslår Finansforbundets næstformand, Michael Budolfsen

forbrugeroPlysning

vagthunD på vilDspor

39 Finans maj 2011

anstænDige BanKer, taK

1. vi vil se prisen Når banken giver rådgivning om pengeanbringelser, skal den altid oplyse de årlige omkostninger, både i kroner og procent. Den årlige gebyroversigt skal indeholde de provisioner, som banken tjener på dig. FInAnSFORbUnDET: Vi er enige i, at der skal være gennemsigtighed i prisen, og det er der også. I lovgivningen er der krav om, at eventuelle provisioner skal oplyses i forbindelse med investeringer (investorbeskyt-telsesbekendtgørelsens § 4), og bankerne oplyser åOP (årlige omkostnin-ger i procent) på investeringsforeningsbeviser og på strukturerede obliga-tioner og indlån.

2. afsKaf sammenBlanDingen af ”råDgivning” og provision Når banken rådgiver om investerings- og opsparingsprodukter, må den ik-ke modtage provision fra produktleverandøren. Betalingen for det udførte arbejde skal i stedet opkræves direkte fra kunden. FInAnSFORbUnDET: Det er direkte vildledende at skrive, at rådgivere får provision. Der findes ingen rådgivere i filialerne, som får provision af det salg, som deres rådgivning af kunden udløser. Vi har ikke indsigelser over for, at virksomhederne får betaling for at rådgive om leverandørers pro-dukter, men prisen skal altid oplyses til kunden.

3. marKeDsføringslov på Det finansielle områDe Det finansielle område skal omfattes af markedsføringsloven eller tilsva-rende regler. FInAnSFORbUnDET: De finansielle virksomheder er omfattet af en række bestemmelser i markedsføringsloven. Men der er også undtagelses-bestemmelser hertil, fordi lovgiver har fundet, at de finansielle virksom-heder skal reguleres mere specifikt. Det er for eksempel tilfældet i forhold til bankernes prisoplysninger, hvor der er stillet specielle krav til prisoplys-ninger om ind- og udlån.

4. rimelige priser for at Betale Der skal konkurreres om at tilbyde Betalingsservice bedst og billigst. Indtil da må priserne reguleres. FInAnSFORbUnDET: Vi er enige med Finansrådet i, at Danmark har et unikt og konkurrenceudsat produkt som Betalingsservice. Vi går ikke ind for regulering af priser, men åbenhed om, hvordan de dannes, så kunderne ved, hvad man betaler for.

5. DanKortet sKal fremtiDssiKres Brugerbetaling skal tillades på de internationale betalingskort. FInAnSFORbUnDET: Vi har som sådan ikke noget imod brugerbetaling, men det er væsentligt, at den afspejler udgiften ved den enkelte transak-tion, således at forretningen ikke tjener penge på den. Vi gør opmærksom på, at forbrugerne ikke betaler den reelle udgift ved at drive Dankort- systemet. Bankerne dækker halvdelen af denne omkostning, som betales af den almindelige bankdrift.

6. geByrerne sKal være fair Virksomheder skal altid tilbyde en gebyrfri måde at betale på. FInAnSFORbUnDET: Vi er ikke enige i, at nogen skal pålægges at arbejde gratis. Enhver betaling er en omkostning at håndtere, uanset om det er et it-system, der skal udvikles, vedligeholdes og sikres, eller om det er med-arbejdere, der skal aflønnes. Det må være i alles interesse, at betalingen opkræves hos dem, der genererer omkostningen. Men det er vigtigt, at forretningerne aldrig opkræver et højere gebyr, end de selv betaler. Og selvfølgelig skal forbrugeren oplyses tydeligt om gebyret.

7. forBrugerBesKyttelsesreglerne sKal virKe Der skal være konsekvenser for banken, når regler om forbrugerbeskyttel-se overtrædes, og de skal fastsættes ved lov. FInAnSFORbUnDET: Vi er enige og mener også, at reglerne virker. I overensstemmelse med dansk rets almindelige regler skal bankerne yde erstatning, hvis en kunde har lidt et økonomisk tab som følge af ansvar-spådragende rådgivning. Også bevisbyrdereglerne følger dansk rets regler herom. Vi mener, at bankerne skal forpligtes til at betale erstatning, når de taber en sag ved Pengeinstitutankenævnet.

8. tilsyn meD BanKerne sKal styrKes Det skal give bøder, når forbrugerbeskyttelsesregler overtrædes. FInAnSFORbUnDET: Finanstilsynet har allerede i dag mulighed for at gi-ve bøder, hvis en finansiel virksomhed ikke følger et påbud givet i forhold til god skik-reglerne (§ 34). Forbrugerombudsmanden har også mulighed for at anlægge sag vedrørende handlinger, der strider mod redelig forret-ningsskik og god praksis (lov om finansiel virksomhed § 348).

9. BetalingsKort sKal være siKre Der skal være regler for virksomheders genbrug af kundernes kortoplys-ninger. FInAnSFORbUnDET: Vi har svært ved at se Forbrugerrådets vinkel i for-hold til overskriften ”Ansvarlige Banker, tak“. Det fremgår ikke af Forbru-gerrådets forslag, hvor bankerne opfører sig uanstændigt. Finansforbundet er enig i, at det skal være fuldt betryggende for forbrugerne at have og bruge betalingskort. Sikkerheden er meget høj, og forbrugerbeskyttelsen i Danmark på dette område ligger allerede i dag over EU-niveauet.

10. samfunDsinteressen sKal styrKes Der bør etableres et nationalt betalingsråd efter hollandsk forbillede. FInAnSFORbUnDET: Vi støtter en åben og fair konkurrence på betalings-området, men en fri konkurrence betyder også, at udenlandske virksom-heder ikke bør kunne påregne frit at kunne anvende løsninger, som den danske sektor har brugt ressourcer på at udvikle.

40 Finans maj 2011

temaTACKLING AF

PERSONLIG KRISE

Finans maj 2011 41

➼

J esper Hansen og Camilla Røm havde få dage tidligere holdt

barnedåb for Anton, da han af uforklarlige årsager døde.

”Lørdag morgen kunne vi ikke få kontakt med ham. Vi kom

hurtigt på hospitalet, han blev skannet, opereret for en blodansamling i

hjernen, der skyldtes en ukendt leversygdom. Lægerne kunne ikke

redde vores søn, og søndag blev respiratoren slukket“.

Når Camilla Røm her to år efter fortæller om forløbet, virker hun

fuldstændig afklaret. I dag er hun på barsel med Carla, der sover til

middag i barnevognen uden for huset i Nyborg.

Men den søndag, parret mistede Anton, mistede de også fodfæstet

på en enkelt dag, og ingen af dem var i stand til at tale med andre

end den nærmeste familie, der også tæller to teenagebørn og en

dreng på fire.

Af Hanne Hauerslev, freelancejournalist

Foto: Jakob Mark

Da Jesper Hansen og Camilla Røm mistede deres tre måneder gamle søn, håndterede deres afdelinger det vidt forskelligt – selvom arbejdspladsen er den samme. Læg din egen strategi for, hvordan du vil tale om krisen, lyder deres råd til andre, der skal tilbage på jobbet med en krise i bagagen

livet skulle gå viDere

42 Finans maj 2011

➼ ”Min mor ringer til min funktionsleder, for jeg er ikke selv i

stand til det. Han kontakter hver enkelt medarbejder i min

afdeling“, siger Jesper Hansen, der på det tidspunkt var afde-

lingsdirektør i Jyske Banks afdeling i Nyborg. Det er også funk-

tionslederen, der kontakter Jyske Banks afdeling i Dalum, hvor

Camilla Røm er bankrådgiver, og orienterer hendes leder om,

hvad der er sket. Sundhedsforsikringen, som parret har via

deres arbejdsplads, bliver hurtigt aktiveret, og i løbet af få

timer er der en krisepsykolog hos familien.

”Krisepsykologen hjælper os med at komme igennem den

første dag, hvor vi sidder her i huset, hvor alt minder os om

Anton. Her er babyting overalt, og i løbet af dagen sender folk

en lind strøm af blomsterbuketter. Huset er fyldt med blom-

ster, og hver gang jeg får en ny buket i hænderne, minder det

mig om det ubærlige i at have mistet mit barn“, siger Camilla

Røm, der i løbet af de første dage får et brev fra de to nærme-

ste kolleger, der lover at kontakte hende igen inden længe.

Jeg sætter spillereglerne”Der er mange praktiske ting, som skal ordnes i starten, men

da min barsel nu er konverteret til 12 ugers sygeorlov, er det

vigtigt at vide, at mine kolleger gerne vil have kontakt med

mig, når det bliver hverdag“, siger Camilla Røm, der til gen-

gæld, som tiden går, begynder at undre sig over, at hun slet

ikke hører noget fra ledelsen.

”Det er så uheldigt, at der er et ledelsesskifte, mens jeg

har sygeorlov. Derfor råder min psykolog mig til at kontakte

Jyske Banks HR-afdeling, der dækker alle afdelinger. Det er en

kæmpe overvindelse for mig at ringe til HR-konsulenten, men

han er meget forstående og foreslår at besøge mig for at tale

om, hvordan vi håndterer situationen, når jeg snart skal tilbage

på jobbet igen. Bare det at få talt om det betyder, at jeg får

det bedre med at komme tilbage. Min vrede over både at

skulle håndtere min egen situation og samtidig tage et initia-

tiv, som min arbejdsplads burde have taget, forsvinder stille

og roligt, og vi får fastsat en dato for min første arbejdsdag“.

Bakket op af psykologen, der følger parret tæt, beslutter

Camilla Røm sig for at sende kollegerne en mail inden første

møde.

”Det første møde er svært for alle, fordi jeg har været

igennem noget af det mest tabubelagte, man kan forestille sig.

At miste et barn er alle forældres mareridt, og med min histo-

rie bliver de konfronteret med deres værste angst. Derfor

føler jeg, at det vil være en hjælp på forhånd at fortælle min

historie og sende signalet om, at jeg gerne vil tale om det. Jeg

føler, at tavshed er det værste, jeg kan blive mødt med. Jeg får

også sagt, at det er bedst at spørge, når der ikke er alt for

mange mennesker til stede. Jeg får god respons på mailen, og

jeg accepterer, at jeg er den, der er nødt til at tage ansvar for

hele situationen“, siger Camilla Røm, der valgte for en periode

at få en stilling med mindre kundekontakt.

kunderne får beskedMens Camilla Røm har sit fokus på kollegerne, må Jesper Han-

sen lægge en plan for, hvordan han håndterer situationen både

i forhold til kollegerne i afdelingen, gruppen af afdelingsdirek-

tører i Jyske Bank og kunderne i Nyborg.

”Der er rigtig mange, der kender mig her i byen. Nyborg er

som Matadors Korsbæk – et lille samfund, hvor snakken går.

Mange af mine kunder er erhvervsledere, som jeg har fulgt

temaTACKLING AF

PERSONLIG KRISE

43 Finans maj 2011

igennem mange år. Jeg kender deres historier, har fulgt med i

deres privatliv, har hørt om deres børn og børnebørn. Derfor

udvælger jeg nogle af de tætteste relationer, ligesom jeg

beslutter mig for, hvordan jeg vil fortælle historien. Det får jeg

kun positiv respons på. Folk bliver meget rørte, og jeg siger tak

for, at de lytter, sådan at vi kan komme over på den anden side

og tale forretning igen“, siger Jesper Hansen, der også vælger

at sende en mail til de 36 afdelingsdirektører op til et fælles

møde i august.

”Det er svært, fordi vores fællesskab er meget fagligt. Nu

er vi så i en situation, hvor der kommer noget meget person-

ligt ind over. Alle er i forvejen orienteret om Antons død fra

min leder, der meget tidligt er på banen – hun ringer blandt

andet til mig to dage efter Antons død og flere gange i løbet af

de fem uger, jeg er væk fra jobbet“.

”Jeg beslutter mig for at sende en mail, hvor jeg ganske

kort skriver, hvad jeg har været igennem, og at de gerne må

spørge og udtrykke deres medfølelse – men ikke i den store

forsamling. Jeg forklarer, at jeg ikke kan rumme at høre lig-

nende historier, som mange gerne vil fortælle. Det får jeg

mange positive tilbagemeldinger på, og jeg bliver afklaret med

at tage af sted, for selvom det nemmeste ville være at melde

afbud til mødet, vil det bare gøre det endnu sværere at gå til

næste møde, som ligger tre måneder ude i fremtiden“, fortæl-

ler Jesper Hansen, der startede nyt job 1. februar.

”Efter syv år her i Nyborg ville jeg gerne videre til et andet

job i Jyske Bank. Jobskiftet har intet med Antons død at gøre.

Når jeg præsenterer mig nu, siger jeg, at jeg har fem børn –

heraf Anton, som døde for halvandet år siden. Jeg ønsker ikke,

at Anton skal glemmes“. n ➼

Når jeg præsenterer mig nu, siger jeg, at jeg har fem børn – heraf Anton, som døde for halv­andet år siden. Jeg ønsker ikke, at Anton skal glemmes“. Jesper Hansen

jesper hansen og camilla røms beDste råD … til dig, der skal tilbage på job efter en krise › Fortæl, hvordan du har det

› Tag stilling til, hvad du vil tale om og med hvem

› Sæt spillereglerne for, hvordan I taler om krisen blandt kollegerne

› Tag stilling til, hvordan du venligt svarer kolleger, der overskrider din grænse for, hvad du vil tale om

… til dig, der er kollega › Giv udtryk for, at du er klar over situationen – det

bliver kun sværere med tiden

› Sig hellere, at du ikke ved, hvad du skal sige, end helt at undgå det svære emne

› Spørg helst, når I er på tomandshånd

› Det er i orden at følge op efter lang tid, så I undgår, at krisen bliver et tabu

… til dig, der er leder › Tag kontakt til medarbejderen hurtigst muligt

› Aftal, hvornår kontakten er næste gang

› Hjælp med at stille spilleregler op for, hvordan medarbejderen taler om det svære emne

› Aftal i afdelingen, hvordan kontakten skal doseres: Hvem sender blomster, hvem ringer, hvem besøger

44 Finans maj 2011

➼

temaTACKLING AF

PERSONLIG KRISE

Da Poul Frits Nielsen for fem år siden blev ramt af stress og

måtte sygemelde sig, sendte han et brev til sine medarbejdere

i Jyske Banks medarbejderafdeling, hvor han er afdelingsdirek-

tør.

Han skrev, hvad der var sket, hvor længe han ville være

sygemeldt, og at han ville blive glad for en snak, hvis kollegerne

mødte ham på byens hovedstrøg.

”Så vidste de, at jeg ikke havde tænkt mig at ligge hjemme

under dynen, selvom jeg var sygemeldt. Og jeg fik fortalt, at

jeg rigtig gerne ville tale om, hvordan jeg havde det, mens jeg

helst var fri for at tale om arbejdet“, siger Poul Frits Nielsen,

som altså på egen krop har mærket, hvordan en krise på et

øjeblik kan vende op og ned på livet.

”Forældre mister deres børn, ægtefæller bliver skilt, alvorlig

sygdom kan ramme os alle. Sorg og kriser er uløseligt forbun-

det med livet, og i den erkendelse har vi formuleret en sorg- og

krisepolitik. Den skal gøre det nemmere for alle involverede at

få sat en ramme for, hvordan krisen bliver håndteret. Men når

det er sagt, skal jeg understrege, at der ikke findes nogen gyl-

den opskrift. Alle mennesker tackler de her ting vidt forskel-

ligt“, siger Poul Frits Nielsen.

kontakt hurtigst muligt”Det er vigtigt at huske, at det ikke alene er den kriseramte,

der bliver berørt. Sorgen rammer hele den medarbejdergruppe,

vedkommende er en del af, for her bliver kollegerne konfronte-

ret med livets skrøbelighed, og at det samme kan ske for dem.

Lederen spiller også en særlig rolle og har brug for støtte, for

Af Hanne Hauerslev, freelancejournalist Foto: Jakob Mark

Med knap 4.000 medarbejdere er Jyske Bank et spejl af samfundet, og derfor er sygdom, død og sorg en del af dagligdagen. Det har banken taget konsekvensen af og har formuleret en sorg- og krisepolitik, der skal hjælpe både lederen, kolleger og den kriseramte

sorgen rammer også kollegerne

Finans maj 2011 45

”det er vigtigt at huske, at det ikke alene

er den kriseramte, der bliver berørt“, siger

afdelingsdirektør Poul frits nielsen.

en politik om sorgJyske Banks sorg- og krisepolitik er et værktøj for ledere, medarbejdere og den kriseramte. Politikken er alene vejledende, da både kriser og mennesker er for-skellige. Formålet er at give nogle få håndgribelige råd i en situation, som kun de færreste har erfaring med. Hele Jyske Banks politik er udarbejdet i samarbejde med en krisepsykolog, og er tilgængelig for alle medarbejdere. Magasinet Finans bringer her nogle af de vigtigste bud-

skaber:

hvad kan du gøre for en kollega i sorg eller krise?Hvis du har en kollega, der har sorg eller er i krise, er det vigtigt, at du ikke undgår vedkommende.

Sorg- og krisebearbejdning kan tage lang tid at komme igennem, så husk at vende tilbage til kollegaen

igen flere gange i forløbet.

er din kollega sygemeldt?Sørg for, at der opretholdes en kontakt til kollegaen. Vælg eventuelt en kontaktperson i afdelingen (ud over lederen). I starten er kontakten som regel oftere, end den vil være længere henne i forløbet, men undgå, at den helt falder væk. Når kollegaen kommer tilbage til arbejdet igen, forløber det normalt meget lettere, hvis der har været en god kontakt under sygemeldingen. Spørg, hvor meget kontaktpersonen må fortælle videre til kollegerne.

Husk at invitere til eventuelle sociale arrangementer

og ellers orientere om, hvad der sker på arbejdet.

hvad og hvor meget skal du gøre?En naturlig reaktion er, at du er usikker på, hvordan du skal opføre dig over for din kollega. Måske er du selv ked af det og påvirket af situationen, fordi du selv har haft lignende oplevelser, er bekymret for din kollega, er chokeret eller bliver irriteret over et øget arbejdspres –

og får dårlig samvittighed over irritationen.

hvad skal du sige?Du må ikke isolere og undgå kollegaen. Det er tilladt at sige: ”Jeg ved ikke helt, hvad jeg skal sige, men jeg har tænkt meget på dig”.

Det, du vælger at sige, er naturligvis afhængigt af, hvor tæt du er på kollegaen. Stil åbne spørgsmål, så kol-legaen selv vælger, hvor meget der skal tales om.

Afsæt tid til at lytte. En person, der ikke kan komme til at tale om store, bekymrende problemer, bliver mere bange og ked af det end en person, som har nogen at tale med, som lytter. Vis, at du anerkender og forsøger at forstå situationen.

vedkommende skal turde gå ind i situationen, skal tale med den

kriseramte og koordinere forløbet”.

Det vigtigste er at få etableret en kontakt til den kriseramte

hurtigst muligt, mener Poul Frits Nielsen:

”Her skal lederen på banen og aftale med den kriseramte,

hvad der skal ske, og hvordan vedkommende ønsker, at

arbejdspladsen skal forholde sig. Er det noget, vi skal tale åbent

om – og i så fald i hvilke fora? Det handler om at skabe en god

ramme for, hvordan alle gebærder sig. Når rammen først er

skabt, bliver det meget nemmere for alle parter”.

Samtidig kan der etableres kontakt til en krisepsykolog via

Jyske Banks sundhedsforsikring.

”Er der sket en krise, der rammer hele familien, som vi for

eksempel har oplevet med de verbale overfald, nogle medar-

bejdere har været udsat for i løbet af det sidste par år, så beta-

ler Jyske Bank for, at hele familien kan få en konsultation hos en

krisepsykolog – også selvom sundhedsforsikringen kun dækker

ansatte”, forklarer Poul Frits Nielsen.

gloBalt

Af Elisabeth Teisen et@finansforbundet og Bjørn willum, freelancejournalist

Illustration: Mikkel Henssel

46 Finans maj 2011

BANK

HQ

alle goDe gange fem i irlanD

Femte gang er lykkens gang.

Det håber i hvert fald Irlands nye regering, der

efter en stresstest af irske pengeinstitutter

håber at have fundet formularen, der efter fire

forgæves forsøg kan bringe landets kriseramte

banksektor på fode igen. Stresstesten konklu-

derede, at de fire største banker har behov for

en ny offentlig redningspakke på 24 milliarder

euro. Dermed bliver bankerne efter alt at døm-

me reelt nationaliserede, og regeringen plan-

lægger ifølge finansminister Michael Noonan

at skabe to ”søjlebanker“ af asken, der skal

koncentrere sig om at drive bankvirksomhed

og lægge den ”giftige fortid“ med spekulative

investeringer bag sig.

Den ene ”søjlebank“ bliver Bank of Ireland,

der skal frasælge alt andet end kerneforretnin-

gerne. Samme hestekur venter Allied Irish

Banks, der tillige skal fusioneres med Education

Building Society. Den sidste bank, Irish Life, skal

splittes op.

”Essensen er, at vore banker har behov for at

være mindre, mere fokuserede på kerneydel-

serne, bedre finansierede og bedre kapitalisere-

de“, siger Noonan.

inDonesiske skanDaler

Citigroup gennemlever lige nu et mareridt i In-

donesien. Banken er netop af de regulerende

myndigheder blevet afskåret fra at sælge ser-

viceydelser gennem Citigold til formuende

kunder, efter formodning om at en ansat gen-

nem længere tid har lænset kundernes konti for

millioner af dollar. Indtil for et par uger siden

kendte ingen Malinda Dee, men nu vælter hi-

storierne om den ekstravagante bankrådgiver

frem i de indonesiske aviser.

Mrs Dee, 47 år, har angiveligt brugt penge-

ne på designertøj, sportsvogne og silikonebry-

ster, ligesom der svælges i hendes brudte æg-

teskab med en fotomodel halvt så gammel som

hende selv. 22 år nåede hun at være i Citibank,

før hun sagde stillingen op i februar, da politiet

var på sporet af mærkværdige transaktioner.

Myndighederne undersøger også en klients

mystiske død, efter at han havde været til

”samtale“ med tre af bankens eksterne gælds-

inddrivere.

De store internationale banker flokkes om

de rige indonesere, som danner grundlaget for

et givtigt og hurtigt voksende marked for for-

muepleje. Citigold var Citibanks flagskib på om-

rådet.

bankerne truer

Tonen skærpes i England op til offentliggørel-

sen af udspillet fra ”The Independent Commis-

sion on Banking“ om, hvordan sektoren frem-

over skal reguleres. Forventningen er, at kom-

missionen blandt andet vil komme med en an-

befaling af til en vis grad at adskille den del af

forretningen, der tager mod indskud, fra inve-

sterings- og handelsaktiviteter. Udspillet er ik-

ke definitivt, men skal munde ud i en endelig

anbefaling senest til september. Alligevel op-

trapper bankerne retorikken, og både HSBC og

Barclays har luftet konkrete flytteplaner, hvis

der kommer forslag, de ikke bryder sig om.

”Vi ser på det, som vi ville se på det, hvis vi

på vej ned fra Mars skulle finde et internationalt

hovedkvarter til vores særlige forretningskon-

figuration“, sagde bestyrelsesformanden for

HSBC til Guardian.

Det bliver interessant at se, om politikerne

lader sig presse. De britiske banker genererede

på toppen af boomet samlet (selskabs- og per-

sonskatter) omkring en tredjedel af landets

skatteindtægter, og sektoren for finansielle tje-

nesteydelser beskæftiger en million medarbej-

dere.

Billedet af bankfolk, der savlede efter bo­nusser, lige efter de var blevet reddet af regeringerne, var ikke bare skandaløst, men også ynkværdigt – ynkværdigt, fordi de anglede efter at genindføre deres primære og væsentlig­ste målestok for selvværd og status“ Raghuram G. Rajan, professor ved University of Chicago og forfatter til ”Fault Lines“

BANK

HQ

BANK

HQ

47 Finans maj 2011

Krisen er en saga blot for kinesiske storbanker, i

hvert fald hvis man skal tro de officielle regnskabs-

tal.

Industrial & Commercial Bank of China (ICBC) –

verdens største bank målt på markedsværdi – har

således regnet sig frem til et overskud for 2010 på

166 milliarder yuan eller 133 milliarder kroner.

Det er en stigning på ikke mindre end 29 procent

i forhold til året før, og Kinas tre øvrige store penge-

institutter, Bank of China, China Construction Bank

og Agricultural Bank of China, kan præstere lignende

overskudsboom.

Landets bankmyndigheder vurderer, at sektoren

tjente 724 milliarder kroner sidste år, og det skyldes

navnlig, at man det sidste par år har lånt mange flere

penge ud.

Men medaljen har formentlig en bagside, advarer

internationale finanseksperter, der mistænker de

kinesiske banker for at skjule en bunke lån til kunder,

som aldrig vil kunne betale gælden tilbage.

Metoderne er ikke ulig dem, der førte til den

amerikanske subprime-krise: Man blander eksem-

pelvis dårlige lån med gode lån og præsenterer det

hele som et nyt, avanceret finansprodukt med sund

økonomi og udsætter dermed de reelle tab på dår-

lige lån til senere.

”Står disse overskudstal til troende? Havde kine-

siske banker virkelig sådan et stjerneår i 2010? Det

korte svar på begge spørgsmål er NEJ“, skriver

adjungeret professor Patrick Chovanec fra kinesiske

Tsinghua University i sin blog på Forbes.com.

Ifølge den franske finansavis La Tribune vurderer

de mest optimistiske analytikere, at omkring 20

procent af de kinesiske bankers fordringer aldrig vil

blive honoreret, mens pessimisterne frygter, at op

mod 35 procent af de lånte penge aldrig bliver til-

bagebetalt.

Udenlandske investorer og kreditvurderingsbu-

reauer har dog stadig tiltro til det kinesiske banksy-

stem.

”Hvis det skulle blive nødvendigt, vil centralrege-

ringen, hvis valutareserver løber op i 2.700 milliar-

der dollar, gribe meget direkte ind for at forhindre

en krise“, siger seniorstrateg George Hoguet fra

kapitalforvaltningsfirmaet State Street til La Tri-

bune.

”Systemet er relativt uigennemskueligt, men i

Kina spiller bankerne en stor økonomisk og social

rolle og skal bidrage til skabelsen af 15 millioner job

om året. Derfor støtter staten dem“.

Ikke desto mindre forsøger de kinesiske myndig-

heder at bremse långivningen – dog tilsyneladende

ikke af bekymring for en kinesisk subprime-krise,

men fordi de store pengestrømme, der er sendt ud

i samfundet, har sendt inflationen på navnlig føde-

varer voldsomt i vejret og dermed skabt risiko for

social uro.

Det er bare ikke så nemt, selvom banksektoren på

papiret er stramt reguleret: Indtil for ganske nylig

udstedte bankmyndighederne således hvert år i

januar kvoter for, hvor mange penge bankerne

skulle låne ud i det kommende år. Men parallelt er

fremvokset en underskov af uofficielle lånebu-

reauer, undergrundsbanker og fonde, der er under-

lagt få eller ingen regler, og hvis eksistens i øvrigt

officielt benægtes.

”Mine banker fortalte mig, at de kun kunne give

mig 60 procent af, hvad de lånte mig sidste år, på

grund af restriktive kvoter“, beretter John Kuhns,

direktør for China Hydroelectric, i Financial Times.

Men samme banker tilføjede hurtigt, at de kunne

dække resten af lånebehovet via afdelinger i Hong-

kong.

Analytikere vurderer ifølge Financial Times, at

omkring halvdelen af de penge, der bliver lånt ud i

Kina, kommer fra det grå lånemarked, hvor navnlig

små og mellemstore private virksomheder flokkes.

”På et tidspunkt var Kina i stand til at kontrollere,

hvad der foregik“, siger John Kuhns. ”Der er en

meget mere kompleks økonomi i dag. Det er de

meget mindre i stand til at gøre nu“.

Kinesiske banker leverer på papiret vækstrater og overskud, der får banker i det meste af verden til at blegne. Andre advarer om, at de officielle tal er et glansnummer, der skjuler, at bankerne reelt har lånt penge til en masse kunder, som aldrig vil kunne betale gælden tilbage

Af Bjørn willum, freelancejournalist

kinesiske banker boomer

48 Finans maj 2011

Hvorfor kan man ikke invitere sine kolleger til frokost i sit eget

hjem i stedet for at holde et traditionelt fagligt møde i det

sædvanlige kedelige mødelokale?

Sådan tænkte Christina Skov, da hun skulle holde et møde

for flere privat- og erhvervsmedarbejdere i Nykredits afdeling

i Næstved og havde behov for at gøre noget nyt. Christina

Skov er funktionschef i privatafdelingen.

”Formålet med mødet var at optimere samarbejdet mellem

privat og erhverv i afdelingen. Det var lidt angstprovokerende

at invitere alle hjem til mig, fordi jeg ikke kendte dem fra

erhverv så godt. Men det blev en stor succes. Ingen meldte

afbud, og folk var meget positive, afslappede og åbne, og vi

har nu indført kvartalsvise frokostmøder hos mig”, fortæller

Christina Skov, som er en af de cirka 70 medarbejdere, der har

gennemført uddannelsen på Nykredit Academy. Et forløb, hun

i øvrigt gennemførte med særlig udmærkelse.

gør noget andetEfter sin uddannelse har Christina Skov følt sig bedre i stand til

at improvisere sig ud af de udfordringer, der møder hende i

dagligdagen. Et eksempel var, da en kollega var irriteret over

at skulle hjælpe kunder med NemID ved sin egen pc.

”Vi flyttede i stedet supporten ud på torvet, hvor vi lavede

en slags bibliotek, hvor vi kunne hjælpe kunderne. Det er at

improvisere at sige ’Vi gør noget andet’ uden at vide på for-

hånd, hvad det er. Det, der virkede her, var at tænke ud fra

kundernes vinkel”, forklarer nytænkeren, som også har glæde

af konkrete redskaber i det daglige. For eksempel såkaldte

tænkehatte i seks forskellige farver, når en ny idé skal vurde-

res.

”Når vi tager den blå hat på, skal vi for eksempel spørge,

’Hvad får vi og kunderne ud af det?’, mens den sorte farve skal

få os til at nævne alt det negative for at få de negative vibra-

tioner ud, så der bliver plads til det positive”.

kaster sig ud i detNykredit har et mål om at fokusere mere på bankområdet, end

da koncernen blot var realkreditinstitut. Det skal afspejles i

kundekoncepterne, og det kræver nytænkning, fortæller

Christina Skov.

”For eksempel på sagsomslaget, hvor vi fjernede ejend-

omsnumrene for realkreditlånet. Så var der nogle, der syntes,

der manglede noget, men det var, fordi de tænkte i forhold til

den gamle verden. Jeg sagde ’Hvad skal I bruge det til?’. Ind-

gangen til kunderne er anderledes, fordi vi skal være bank. Det

er ikke kun kundernes lån, men hele deres økonomi vi skal for-

holde os til, og derfor er deres cpr-nr. mere relevant end num-

meret på deres realkreditlån”, forklarer Christina Skov og

nævner modet til at sætte gang i noget nyt som en af de stør-

ste gevinster fra Tænk nyt-uddannelsen.

”Det er ikke altid, de andre er lige positive i starten, men

fordi jeg tør kaste mig ud i nogle anderledes ting, får jeg

respekt for det, jeg siger og gør, og det har givet mig mere

arbejdsglæde og motivation. Det har været en øjenåbner, at

tingene kan gøres anderledes, og at jeg kan”. n

Af Anders C. østerby, freelancejournalist Foto: Lisbeth Holten

Christina Skov har diplom i nytænkning fra Nykredits Tænk nyt-uddannelse. Hun bruger sine nyerhvervede teknikker i det daglige arbejde og får ofte vendt kollegernes skepsis til en positiv indstilling, fordi hun tør improvisere

nytænkning

Det giver respekt at impovisere

49 Finans maj 2011

nykreDit tænker nytNykredit har i flere år arbejdet med konceptet Tænk nyt for at styrke innovation og nytænk-ning i virksomheden. I dag er Tænk nyt en kernekompetence, som medarbejdere og ledere skal vurderes på. ”Det er vigtigt, at nytænkning bliver en naturlig del af kompetenceudviklingen og den kulturadfærd, der afspejles af både ledere og medarbejdere. Derfor har vi iværksat mange forskellige udviklingstiltag, der skal fremme nytænkning“, fortæller Danny Krasnik, afde-lingsdirektør, Kompetencer og Rekruttering.I løbet af 2009 gennemgik alle Nykredits ledere et træningsprogram i Tænk nyt, og samme år oprettede banken Nykredit Acade-my. Her gennemgår udvalgte talenter blandt medarbejderne fire-fem måneders uddannelse i kreativitet og innovation. I dag er cirka 70 medarbejdere blevet certificeret. Medarbejderne arbejder under uddannelsen med projekter relateret til deres daglige arbej-de, og når diplomet er i hus, kan medarbejder-ne også lånes ud som kreative konsulenter til workshopper andre steder i huset. Et andet element er en idébank, hvor alle kan sætte idéer ind, som modnes over seks-otte uger, ved at andre kommenterer og udvik-ler dem. Endelig har banken oprettet en virtuel værktøjskasse, hvor alle medarbejdere kan fin-de modeller og redskaber, når de for eksempel har brug for at generere idéer i grupper.

fem eksempler på opgaver i nykreDit acaDemy1. Hvordan finder vi den bedste metode til

at forklare risiko over for kunderne på en forståelig måde?

2. Hvordan kan Nykredit udnytte sociale medier til at skabe værdi for kunderne og for Nykredit?

3. Hvordan kan vi få dobbelt så mange kunder til at læse Nykredit Magasin?

4. Hvordan skaber vi salgsudviklingsmøder med mere engagement?

5. Hvordan skaber vi motiverende og lærerige morgenmøder?

"fordi Jeg tør kaste mig ud i nogle anderledes ting, får Jeg

resPekt for det, Jeg siger og gør, og det har givet mig mere

arbeJdsglæde og motivation“, siger christina skov.

➼

50 Finans maj 2011

hvad skal danmark leve af i fremtiden? Det spørgsmål har eksperterne svært ved at svare på, og

netop derfor er det vigtigere end nogensinde at kunne impro-

visere sig frem til løsningerne, mener Bo Krüger, som driver

det kreative konsulentfirma Moving Minds. Han har for nylig

skrevet bogen ”Kontorets Indiana Jones“, som handler om

improvisation. Titlen på bogen er valgt, fordi man ifølge Bo

Krüger kan opleve eventyret, hvis man kan improvisere. Og så

er Indiana Jones low tech i modsætning til for eksempel James

Bond, som også improviserer, men som har alle mulige tekni-

ske hjælpemidler til sin rådighed.

”En af mine pointer er, at man ikke behøver at gå i stå, fordi

man mangler redskaber“, siger Bo Krüger i et interview med

Magasinet Finans.

hvorfor er det vigtigt at kunne improvisere?”Man kan få mere innovation, og det er vigtigt i alle brancher.

Et hjerte, som slår med den samme puls hele tiden, er usundt,

fordi det ikke kan tilpasse sig. Det vil få hjertestop, hvis det

bliver udsat for ekstreme belastninger. Et sundt hjerte kan

ændre puls, ligesom topidrætsfolk har trænet sig op til at

kunne. Sådan er det også med organisationer; det er et pro-

blem at stå stille, hvis verden omkring forandrer sig. Se bare

SAS, som engang havde monopol, men som er låst fast og

blev overhalet indenom af lavprisselskaberne“.

hvilken branche er god til at improvisere? ”Softwareindustrien er bedst til det. De går bare i gang uden

foranalyser. De bygger broen, mens de går på den. Mange vil

gerne gå med livrem og seler, og mange steder hersker en

nulfejls-kultur, hvor man skal være sikker. Hvis vi analyserer

undervejs, lærer vi mere. For eksempel da Finansforbundet for

nylig ville finde ud af, hvordan man kan rekruttere medarbej-

dere ved hjælp af de sociale medier. Hvis de havde analyseret

til bunds først, var andre løbet med idéerne. Men de gik i gang

og oprettede en gruppe på LinkedIn, hvor arbejdsløse finans-

folk hurtigt meldte sig ind. Og så fik man nogle værdifulde

erfaringer“.

hvordan kan bankerne tjene penge på at improvisere?”Fremtiden er uforudsigelig. Eksperterne har ingen bud på,

hvad Danmark skal leve af i fremtiden. Der var for eksempel

ingen, der forudså, at smykker skulle blive en kæmpe succes.

Det fører tilbage til bankerne, og hvad de skal poste penge i“.

hvad var der sket, hvis flere havde været bedre til at improvisere, da finanskrisen ramte?”Kriser åbner nye muligheder og giver spillerum for iværksæt-

tere. De fleste større virksomheder er startet i krisetider. Det

handler om at se situationen, som den er, i stedet for at

insistere på, at det skal passe ind i planen. Da Visit Denmark

Af Anders C. østerby, freelancejournalist Foto: Lisbeth Holten

Det bliver stadigt vigtigere at kunne improvisere sig frem i en verden, hvor stigende kompleksitet og hastigheden gør meningsfuld planlægning svær, siger Bo Krüger, forfatter til bogen ”Kontorets Indiana Jones“

imProvisation

stilstanD kan give hjertestop

hvaD betyDer improvisation?”Vi improviserer, når vi handler, reagerer eller skaber i nuet uden plan eller forberedelse“.

Kilde: ”Kontorets Indiana Jones – Lær at improvisere på arbejdet. Krea-tivitet, effektivitet og store oplevelser“, som udkommer på Gyldendal Business den 17. maj. Bogen kan dog allerede nu bestilles på nettet.

➼

lancerede sin video med Karen, der efterlyste en far til sit barn,

endte de ansvarlige med at blive fyret, mens et andet firma lyn-

hurtigt optog en video med en, der gav sig ud for at være faren.

Efter en uge havde videoen en million hits på youTube, og

firmaet blev interviewet til svensk tv som eksperter i viral

markedsføring“.

”Et andet godt eksempel er fra 1980’erne, da et krydstogt-

skib blev kapret i Middelhavet, og et gidsel blev skudt. Køben-

havns Havn handlede hurtigt og gik på salgsturne, og få uger

efter var Københavns Havn etableret som østersøens førende

krydstogthavn. Og det er den stadig i dag“.

hvad er udfordringerne ved at improvisere mere?”Der er en risiko for at lave flere fejl. Men når Nobelpris-vindere

er dobbelt så produktive, er det ikke, fordi de får bedre idéer, de

får bare flere. Så kvantitet bliver til kvalitet. Det er blandt andet

en kulturændring, der skal til, for eksempel i belønningssyste-

merne. Der er ikke prestige i at lave fejl, man bliver ikke belønnet

for at være modig eller have vilde tanker og idéer. Man skal

turde give den gas i stedet for at bruge tunge projektmodeller,

og vi skal gøre det legitimt at arbejde kreativt og skabe zoner at

gøre det i. I dag skal man helst sidde bag sin skærm og se travl

ud. Det bliver ikke opfattet som arbejde at lege eller se afslap-

pet ud“.

hvad siger du for at overbevise eventuelle skeptikere?”Jeg spørger, om det er noget, de gør i forvejen. Det er nemlig

ikke noget nyt, men vi skal gøre mere, end vi gør i forvejen, og

blive mere bevidste om det. Og jeg spørger, hvilke tidspunkter i

deres arbejdsliv der har været bedst. Det er ofte, når man har

været tvunget til at løse et projekt lynhurtigt under pres“.

hvor meget kommer improvisation til at fylde i fremtiden?”Improvisation er det nye innovation. Innovation er på alles

dagsorden, også på nationalt plan og på de videregående uddan-

nelser. Det er overalt, men folk er blevet trætte af det, fordi

begrebet er blevet udhulet. Jeg har hørt flere eksperter sige, at

improvisation er det nye. Kompleksiteten og hastigheden i sam-

fundet er stigende, og det gør meningsfuld planlægning svær. Vi

skal skabe fundamentet for investeringer og være klar, når

mulighederne kommer. Vi skal ikke bruge fem år på lovgivning

og puljefinansiering, det er alt for bureaukratisk og går for lang-

somt. Hvis et software-produkt for eksempel bliver seks måne-

der forsinket, mister man 33 procent i indtjening over en fem-

årsperiode. Derfor skal vi vænne os til at være hurtigere på

fødderne“. n

51 Finans maj 2011

”MAN SkAl TUrDe gIve DeN gAS I STeDeT FOr AT BrUge TUNge prO­JekTMODeller, Og vI SkAl gøre DeT legITIMT AT ArBeJDe kreATIvT Og SkABe zONer AT gøre DeT I”

52 Finans maj 2011

feDe

Den overraskenDe Nu skal det være slut med den dårlige samvittighed, når Haribo-posen lander i indkøbskurven trods ambiti-on om det modsatte. For her er den supergode nyhed til alle slikmunde. Personer, der spiser lidt slik og cho-kolade, vejer mindre end dem, der slet ikke spiser det! Tyg lidt på den! En ny undersøgelse viser, at slik- og chokoladeel-skere har 14 procent lavere risiko for forhøjet blodtryk og 15 procent lavere risiko for at få metabolisk syn-drom, der gør risikoen for at få hjertesygdomme og slagtilfælde større. Slikmundene har også typisk smallere taljer, vejer mindre og har et lavere BMI end andre, der ikke lader sig friste af godterne. Det viser en undersøgelse fra Louisiana State University Agricultural Center i USA. De virkeligt store syndere i forhold til overvægt er måske mindre overraskende chips, sodavand, store portioner på restauranter og fastfood. Forskerne bag undersøgelsen understreger, at de overraskende resultater formentlig skyldes, at de, der spiser slik, også dyrker mere motion for at kompensere for slikket. Testdeltagerne spiste i øvrigt heller ikke voldsomt meget slik. Det drejede sig i gennemsnit om 40 gram om dagen.

Den hollywooD-trenDyRaw food er en livsstil for dem, der bekender sig til at spise så meget ukogt og ikke-tilberedt mad som muligt. Jo højere man kan få procenten af rå mad op, jo bedre og mere gavnligt for kroppen er det, mener tilhængerne. Helt råt behøver det dog ikke at være. Man må godt varme maden op til maksimalt 42 grader. Det handler om at bevare det størst mulige indhold af enzymer, vitaminer og andre næringsstoffer i råva-rerne – stoffer, der forsvinder ved højere opvarm-ning. I USA er skuespillerne Uma Thurman og woody Harrelson blandt raw food-tilhængerne. Det er også i USA, specielt i Los Angeles, at mange restau-ranter og cafeer kører efter raw food-konceptet, der er langt mere omfattende end fordums revne gulerødder. Der er dog modstridende forskning på, hvor gavnligt den rå kost er, så indtil videre handler dette fænomen, som mange andre helsefænomener, der udspringer fra filmstjernernes paradis, om tro. Danmarks eneste raw food-cafe er ”42 Raw”, der ligger i Pilestræde i centrum af København.

HVIS Du VIL VIDE MERE, KAN Du KLIKKE DIG IND På

RAwFOOD.DK

Den gamle i nye klæDerDe fleste kender FDB’s gamle kostpyramide fra plakater i skolen eller i venteværelset, som siden 1976 har vist børn og voksne, hvad man skal spise mindst og mest af. Nu har FDB imidlertid lanceret en ny madpyramide, hvor der er blevet rykket en del om på indholdet. For de pasta- og ris-elskende folk er det dårli-ge nyheder, da de produkter nu er rykket fra bun-den til midten. Elsker du hvide ris eller hvid pasta, får du det ekstra slemt, for det skal være fuld-kornsprodukter, du skovler i munden. Grøntsa-gerne og den grove af slagsen er rykket ned i bunden, hvor kartofler, rugbrød og havregryn hu-serer. Selvom den nye kostpyramide erstatter en over 30 år gammel af slagsen, er der allerede nu tegn på, at danskerne inden længe vil blive præ-senteret for endnu en ny. Ny forskning viser nem-lig, at danskerne samlet set spiser sundere, hvis der fra officielt hold gives grønt lys for slik, chips og usunde sager. I den nærmeste fremtid vil kostpyramiden derfor også bestå af slik, chips, kage, is og sodavand fordelt på alle tre lag i pyra-miden.

SE DEN NyE KOSTPyRAMIDE På FDB.DK

SUNDHeDS­TreNDS

Af Sabina Furbo sf@finansforbundet.dk

53 Finans maj 2011

Formanden for BankNordiks personaleforening,

Kenneth Samuelsen, havde egentlig kun sig selv og

det andet medarbejdervalgte bestyrelsesmedlem,

Mette Dahl Christensen, i tankerne, da han bragte

deltagelse i Finansforbundets bestyrelsesuddan-

nelse op på et bestyrelsesmøde i banken.

”Nej, det skal I ikke. Det skal vi da alle sammen

deltage i“, lød svaret fra bestyrelsesformand Klaus

Rasmussen.

I skrivende stund er BankNordiks to direktions-

medlemmer og seks bestyrelsesmedlemmer i gang

med at gennemføre fjerde modul på bestyrelsesud-

dannelsen, som Finansforbundet udbyder i samar-

bejde med DFL (Danske Forsikringsfunktionærers

Landsforening), Forsikring og Pension og Aalborg

Universitet. Og den 10.-11. maj afslutter de efter

planen den i alt ti dage lange uddannelse fordelt på

fem moduler.

”Det er en kæmpe fordel, at hele bestyrelsen og

direktionen deltager i det her, fordi det giver os en

fælles referenceramme at diskutere ud fra. Og ind-

holdet i uddannelsen er rigtig godt og lever helt op

til forventningerne“, siger Klaus Rasmussen.

Bestyrelsesuddannelsens mål er blandt andet, at

deltagerne kan vurdere virksomhedens strategier

og konsekvenser heraf samt risici og håndtering af

disse, at deltagerne har fokus på bestyrelsens

udvikling og evaluering, og at de kan initiere proak-

tive og innovative arbejdsprocesser i virksomheden.

I undervisningen veksles der mellem oplæg, cases

og øvelser, så uddannelsen er praksisnær og anven-

delsesorienteret. Omdrejningspunkterne for hele

forløbet er innovation, proaktive kompetencer, mod

og handling.

Uddannelsen koster 38.500 kroner per deltager,

og de penge er ifølge BankNordiks bestyrelsesfor-

mand en god investering.

”Vores udgifter til uddannelsen løber selvfølgelig

op, når vi alle deltager. Men vi er efterhånden en

stor virksomhed, og omkostningerne ved kurset er

efter min opfattelse for intet at regne, i forhold til

hvad det kan koste, når en bestyrelse tager en for-

kert beslutning. Så pengene er helt sikkert givet

godt ud”, siger Klaus Rasmussen og sammenligner

bestyrelsen med et fodboldhold, hvor succes opnås

ved at være sammenspillet og ikke nødvendigvis

ved at have verdens 11 bedste individualister.

”Når vi alle er på kursus, så er vi dels sammen om

noget fagligt relevant, og dels lærer vi hinanden at

kende på en anden måde; derfor bliver sammenspil-

let bedre“, tilføjer bestyrelsesformanden.

Kenneth Samuelsen er glad for, at hele Bank-

Nordiks direktion og bestyrelse tager uddannelsen

sammen.

”Jeg synes, at det sender et godt signal til andre

finansielle virksomheder, og det undrer mig, at der

ikke er andre virksomheder, som har valgt at sende

hele bestyrelsen af sted ligesom os. Jeg er overbe-

vist om, at dette vil styrke det fremtidige arbejde i

BankNordiks bestyrelse“, siger han.

Finansforbundets næstformand, Michael Budolf-

sen, er glad for, at BankNordik så massivt bakker op

om bestyrelsesuddannelsen og håber, det vil inspi-

rere andre finansielle virksomheder til det samme.

”Vi har bevidst valgt at holde et meget højt

ambitionsniveau for indholdet på bestyrelsesuddan-

nelsen, fordi kravene til bestyrelsesmedlemmernes

kompetencer er høje, og der er næppe tvivl om, at

det fremover bliver endnu vanskeligere at sidde i

bestyrelsen for finansielle virksomheder. Derfor er

udgiften til uddannelsen efter min opfattelse en god

investering“, siger han.

I efteråret 2011 afvikles et nyt forløb af besty-

relsesuddannelsen i perioden 8.-9. september til

7.-8. december. Du kan læse mere om uddannelsen

på finansforbundet.dk. Vælg Job og Uddannelse og

derefter Kurser og arrangementer.

BankNordik besluttede, at hele bestyrelsen og direktionen skulle deltage i bestyrelsesuddannelsen, som Finansforbundet udbyder sammen med blandt andre Aalborg Universitet

Af Carsten Jørgensen cjo@finansforbundet.dk

uddannelse

hel bestyrelse på skolebænken

54 Finans maj 2011 54 Finans maj 2011

onD stemning på fsp’s generalforsamling

Af Claus Rysgaard,

personalechef i Sparekassen Thy

Torsdag den 14. april havde FSP som vanligt

indbudt medlemmerne til generalforsamling på

Hotel Munkebjerg i Vejle.

Forud for generalforsamlingen, som skulle

starte kl. 13.30, havde FSP indbudt medlems-

penge-institutterne til et informationsmøde

dels omkring det forestående omvalg, dels

pensionskassens øvrige udfordringer.

På baggrund af de seneste ugers presse,

hvor pensionsselskaberne i almindelighed og

FSP i særdeleshed har været lagt i gabestok,

var det jo med stor forventning, jeg mødte op

til dels informationsmødet og senere general-

forsamlingen.

Hertil kommer, at foreningen ”Pensionist i

FSP“ har agiteret stærkt for at deltage i gene-

ralforsamlingen og bakke op omkring forenin-

gens synspunkter – dels som medlem, men

også på generalforsamlingen.

Vejrmæssigt var velkomsten til Munkebjerg en

god optakt til en dejlig dag sammen med lige-

sindede medlemmer af samme forening – pen-

sionskassen FSP.

Det skulle senere vise sig, at det flotte sol-

skin ikke trængte gennem de endog åbne døre

mellem haven og salen, hvor generalforsamlin-

gen blev afholdt.

Informationsmødet om formiddagen blev

afviklet i en god tone. Steen Jørgensen gen-

nemgik på en sober og behagelig vis den triste

situation, som FSP p.t. befinder sig i, nemlig at

rentegarantierne er ved at trække tæppet væk

under vore pensioner, hvorfor et valg er nød-

vendigt – først frivilligt, derefter måske …?

Steen blev suppleret af Lasse Nyby, der til-

lige med andre af bestyrelsens medlemmer

deltog i mødet.

En god optakt til en spændende frokost i

restauranten og med en dejlig udsigt over den

solbeskinnede Vejle Fjord. Trods god tid til fro-

kosten lykkedes det ikke alle medlemmer af

generalforsamlingen at lade det lyse vejr, den

strålende sol og de små grønne blade på buske

og træer formilde de dystre miner, som det

skulle vise sig, at flere var mødt op med.

Jeg har valgt ikke at kommentere generalfor-

samlingen, idet referatet herfra sikkert bliver

tilgængeligt i andre fora, kun give udtryk for

mine oplevelser af generalforsamlingen.

Jeg har aldrig oplevet noget lignende. Jeg er

skuffet ud fra et menneskeligt synspunkt, jeg

er skuffet over, at deltagere i en generalfor-

samling for en forening, som tager sit udspring

blandt ansatte i pengeinstitutter, mener at

kunne tillade sig en sådan opførsel.

Lad mig blot nævne nogle få eksempler:

– Der blevet ”buhet“ højlydt af indlægshol-

dere, hvis holdninger ikke var i overensstem-

melse med holdningen hos hovedparten af de

fremmødte pensionister (vurderet på baggrund

af den sympati-applaus, som den største del af

tilhørerne tog del i).

– En indlægsholder sagde fra talerstolen, at

hvis man er valgt til bestyrelsen med baggrund

i stemmer fra Finansforbundet (det må jo være

alle os medlemmer af FF, der menes) er man

direkte inkompetent til at sidde i bestyrelsen. Et

personangreb uden sidestykke.

– En indlægsholder, der i starten af sit indlæg

havde sagt sit navn (som krævet af dirigenten),

blev højlydt fra salen opfordret til at sige, hvil-

ket pengeinstitut hun var ansat i. Da hun efter-

følgende oplyste dette, blev der igen ”buhet”

højlydt.

Behøver jeg nævne, at jeg undervejs i den

5½ timer lange generalforsamling oplevede en

undertrykt vrede, en surhed, en i det hele taget

ond stemning, der var aldeles ubehagelig.

Af hvilken grund dirigenten valgte at for-

holde sig passiv, må forblive uvist. En afvikling i

den ånd har intet udspring i demokratiske ter-

mer.

En generalforsamling, vi som branche, som

medlemmer af den samme pensionskasse, som

kolleger og som mennesker bør tage afstand

fra. Et minde, vi ikke kan være stolte af.

Jeg vil ønske, at fremtidige generalforsam-

linger må blive afviklet med respekt for andre

deltageres meninger og med en større grad af

menneskeligt hensyn.

Må solen igen skinne over landet, og de

rynkede pander igen rettes. n

claus rysgaard

Medlem af FSP

Ps: Som +55’er havde jeg givet Pensionist i FSP min støtte – en støtte, som jeg i konsekvens af de beskrevne forhold, som jeg ikke kan sympa-tisere med, efterfølgende har måttet trække tilbage.

læSer-iNdlæg

55 Finans maj 2011

en 1. oktober sidste år udløb den generelle,

ubegrænsede statsgaranti for blandt andet

indlån under Bankpakke 1. Der blev helt

frem til dagen set med en vis spænding på, hvordan

bankernes indlån ville blive påvirket af, at en ube-

grænset garanti for alle lån til bankerne ville blive

afløst af den EU-harmoniserede minimumsgaranti

på 750.000 kroner. Dramatikken udeblev, og det

skyldtes i høj grad, at både myndighederne og

banksektoren som helhed havde udvist den nød-

vendige omhu og forberedt sig godt på overgangen.

Nu står vi så snart over for den næste store mile-

pæl på vejen mod en afvikling af de midlertidige

statslige hjælpeforanstaltninger. Det sker, når de

individuelle statslige lånegarantier under Bankpakke

2 udløber i 2012 og 2013.

Den danske banksektor er i en situation, hvor

den skal refinansiere funding for i alt næsten 200

milliarder kroner på normale markedsvilkår. Ligesom

op til udløbet af Bankpakke 1 har vi i Finanstilsynet

iværksat en systematisk overvågning af, hvordan

bankerne forbereder sig til den nye situation. Vi

modtager således måned for måned en række

detaljerede indberetninger fra pengeinstitutterne

for at kunne vurdere, hvordan de enkelte institutter

står rustet til at klare overgangen.

Det hører naturligvis med til billedet, at en række

banker har klaret sig igennem helt uden statslig

lånegaranti.

Omvendt er der en anden gruppe af banker, der

fortsat har så vanskelige økonomiske vilkår, at bort-

faldet af garantierne vil udgøre en større udfordring

på længere sigt. Disse udfordringer er det vigtigt at

analysere allerede nu, så vi har derfor igangsat en

forstærket dialog med disse banker for at kunne

vurdere, om der er holdbare planer for overgangen

til normale markedsvilkår i 2012/2013.

For de banker, hvor udløbet af de statslige låne-

garantier frembyder en større udfordring, er der en

række forskellige strategier, de kan benytte sig af.

For nogle vil det være en mulighed at tiltrække

ny aktiekapital for derigennem at polstre sig til at

hente likviditet på markedet.

For andre kan udløbet af statsgarantierne

betyde, at det kan blive nødvendigt at sende balan-

cen på slankekur, enten ved at overdrage en del af

låneporteføljen eller eventuelt at frasælge dele af

filialnettet til stærkere banker.

Endelig vil der være pengeinstitutter, der nød-

vendigvis må overveje, om fremtidsmuligheden

som selvstændigt pengeinstitut er realistisk, eller

om det er bedre i god tid at finde en partner at

lægge sig sammen med. Vi har allerede i årets første

måneder set eksempler på, at udviklingen mod

færre pengeinstitutter fortsætter.

Ligesom overgangen fra den ubegrænsede ind-

skydergaranti per 1. oktober 2010 er udløbet af de

statslige lånegarantier en betydelig lakmusprøve for

den finansielle stabilitet i Danmark. Derfor er det af

stor betydning, at ledelserne i de enkelte pengein-

stitutter allerede nu foretager grundige overvejelser

om, hvordan de kommer forsvarligt om på den

anden side, og det er en proces, som vi fra Finanstil-

synets side vil følge meget nøje. n

finanskronik

2013 er DeN NæSTe MIlepæl Af Ulrik Nødgaard, direktør for Finanstilsynet Foto Lisbeth Holten

ulriK nøDgaarD Direktør i Finanstilsynet siden januar 2009. Han har tidligere været fi-nansdirektør i Økonomi- og Erhvervsministeriet fra 2005 til 2009. ulrik Nødgaard er 41 år og uddannet cand.oecon.

D

56 Finans maj 2011

bankhistorie

arK

ivet

Af Brian wiborg, Dansk Pengemuseum

radioforbindelsen i

den rullende sPare-

kasse kunne høres

langt væk.

I 1947 indviede Aalborg Bys og Omegns Sparekasse en ny filial.

Filialen var ikke en helt almindelig filial, for man kaldte den – af

gode grunde – for den rullende filial: En bus indrettet som en

sparekasse.

I Aalborg havde man nemlig lagt hovedet i blød for at vinde

de kunder, som boede længst fra sparekassens filialer rundt om i

Nordjylland. Da idéen om en sparebus var født, gik man så i gang

med at udtænke en buskonstruktion, som kunne fungere hen-

sigtsmæssigt i forhold til indretning og kundebetjening.

Først måtte man vælge en bustype. Valget faldt på en Chev-

rolet. Den havde ry for at være pålidelig, ligesom der medfulgte

god service, hvilket var vigtigt. Når bussen først kom i rute,

skulle den være punktlig altid. Kunderne måtte ikke vente på at

blive serviceret. Desuden valgte man en benzindrevet motor og

ikke en diesel af hensyn til udstødningsrøg og lugtgener.

Selve indretningen var lidt af et puslespil at få til at gå op. Lidt

ligesom når man skal have et hus’ funktioner til at være inde i en

campingvogn. For den rullende filial skulle kunne udføre samme

funktioner som en traditionel filial bygget af mursten. Der skulle

være pengeskab, arbejdsbord, skranke, kartotek, en plads til

chaufføren, plads til et par medarbejdere og – ikke mindst –

plads til kunderne. Og så skulle medarbejderne kunne komme i

kontakt med hovedkontoret, hvorfor man indrettede en radio-

forbindelse, så Aalborg kunne kaldes op, hvis man manglede

oplysninger eller andet.

Resultatet blev, at vognen blev delt i tre afdelinger. Et vind-

fang til kunderne, et ekspeditionslokale og et førerrum. Kun-

derne fik adgang til bussen via en skydedør, som personalet

kunne betjene indefra, og i vindfanget kunne man pænt vente i

en hertil indrettet sofa. Fra dette vindfang kunne man gennem

endnu en skydedør få adgang til ekspeditionslokalet. Her sad

personalet ved to skriveborde bag en skranke. Den rullende fili-

als leder havde pengeskabet, pengeskuffen og møntbakken på

sin side, mens assistenten blandt andet skulle passe radiotelefo-

nen. Langs gulvet var der indrettet radiatorer. Alt i vognen,

inklusive hylder og skabe, var sikret således, at blanketter med

videre ikke rutsjede ned under kørslen.

Da vognen endelig var klar, konstruerede man faktisk en

vogn mere, så man kunne dække det meste af Nordjylland. Des-

uden gennemførte man en massiv reklamekampagne rundt i de

nordjyske lokalområder under sloganet: ”Den rullende spare-

kasse kommer til Dem!“. Så kunne både eksisterende og poten-

tielle kunder blive informeret om dette nye tiltag. En fast ugent-

lig rute blev konstrueret for hver bus, så flest mulige kunder

kunne nås lige fra Jammerbugten til Sydhimmerland.

Den rullende sparekasse var guf for den danske presse. Det

vakte opsigt med dette nye tiltag, men de to sparebusser fik

utilsigtet en massiv pressedækning kort efter deres iværksæt-

telse. Det viste sig nemlig, at politivogne i New york og Chicago

lige pludselig modtog nogle meget underlige beskeder på et

fremmed sprog. Men selvom beskederne ikke hørte hjemme i en

politibil, så var de ikke så mystiske endda. Det viste sig, at på

grund af nogle særlige atmosfæriske forhold to dage i træk i

1947 kunne bussernes radioforbindelse med hovedsædet i Aal-

borg høres tusinder af kilometer borte i de amerikanske politibi-

ler. En historie, som pressen lystigt kastede sig over både der og

her – en glimrende reklame for Aalborg Bys og Omegns nye rul-

lende filial. n

Teknologisk udvikling og opfindsomhed finder man meget af i den finansielle sektor, men i 1947 blev en radiosender i Nordjylland lidt for god

Den rullenDe sparekasse, Der kan høres i usa

57 Finans maj 2011

ArrAngement for unge under 35 år

Vi gentager succesen og inviterer til endnu et arrangement!

Du har nu mulighed for at komme helt tæt på en af de seneste års mest markante satsninger, når det gælder dækning af finansstoffet på TV.

TID OG STED:ManDag D. 30. Maj kl. 16.00 - 18.00.TV2 Danmark, Teglholms alle 16, 2450 københavn SV.

Du er velkommen til at invitere en kollega med, der er under 35 år og ansat i finanssektoren - også selv om hun/han ikke er medlem af Finansforbundet. Husk, at alle deltagere skal tilmeldes.

Tilmelding skal ske senest 23. maj. Der er et begrænset antal pladser.

læs mere og tilmeld dig på www.finansforbundet.dk/ung

BESØg PÅ TV2 nEWS- mød holdet bAg udsendelsen 17-finAns

FTF-A har for kort tid siden sendt breve ud til de

medlemmer, der har optjent feriedage med dag-

penge. Hvis du har været på barsel i 2010 og fort-

sat er ansat hos samme arbejdsgiver, har du med

stor sandsynlighed ret til ferie med løn fra din

arbejdsgiver og dermed ingen ret til feriedagpenge.

Har du været på barsel i 2010, og din arbejdsgi-

ver i henhold til overenskomsten har indbetalt fuldt

pensionsbidrag under din barselsperiode, har du

formentligt ret til fuld ferie. Optjener du fuld ferie-

ret, bortfalder din ret til feriedagpenge.

hvorfor sender ftf-a så en optjeningsmed-delelse, når jeg alligevel ikke kan få noget? Fordi FTF-A har modtaget en indberetning fra kom-

munen med, hvor stort et beløb du har modtaget i

barselsdagpenge. Da barselsdagpengene kan være

feriedagpengeberettigede, er FTF-A forpligtet til at

informere dig om, hvor mange feriedage du har

optjent som følge af barselsdagpengene.

hvornår har jeg ret til feriedagpenge?Det har du, hvis du ville have ret til dagpenge ved

ledighed, og du ikke har optjent fuld ferieret fra din

arbejdsgiver i 2010.

hvad gør jeg, hvis jeg skal ansøge om ferie-dagpenge?Du skal logge dig på FTF-A’s Tast Selv og udfylde en

digital ansøgning om feriedagpenge. Husk, at du skal

først have opbrugt al den ferie, du har fra din arbejds-

giver, før du kan få udbetalt feriedagpenge fra FTF-A.

Første gang du skal have ansøgt om feriedagpenge,

vil FTF-A bede dig om at oplyse antal feriedage

optjent fra din nuværende eller tidligere arbejdsgiver,

samt hvornår du har afholdt disse dage.

udvidet åbningstid på telefonerneFTF-A udvider åbningstiden på telefonen, så man

fra 1. april kan ringe til FTF-A allerede fra kl. 8.00

om morgenen.

FTF-A arbejder hele tiden på at forbedre servi-

cen for medlemmerne, og eftersom flest ringer om

morgenen, har de taget konsekvensen og åbnet tid-

ligere. Det er både en fordel for de medlemmer, der

vælger at ringe om morgenen, men også de med-

lemmer, der ringer senere på dagen, skulle gerne

opleve, at det bliver nemmere at komme igennem.

har Du været på barsel i 2010?

nyt fra ftf-a

58 Finans maj 2011

det juridiSKe

hjØrNeSkriv til redaktionen: Finansforbundets eksperter sidder klar til at svare på dine spørgsmål om alt, hvad der vedrører dit job.

Skriv til redaktionen: cjo@finansforbundet.dk eller Finansforbundet, Applebys Plads 5, 1411 København K.

på ferie, mens Du er fritstilletAf Lars Dahl Gulmann, chefjurist, og Rikke Agervig Helles, juridisk koordinator Illustration: Morten Voigt

Folketinget har netop vedtaget nogle ændringer af

ferieloven, hvoraf de væsentligste for vores med-

lemmer er, at en arbejdsgivers mulighed for at anse

ferie for afholdt i en fritstillingsperiode begrænses,

og at forældelsesreglerne forenkles og forbedres.

Det er i dag sådan, at en arbejdsgiver kan anse

ferie for afholdt, hvis de varslingsperioder, der føl-

ger af ferieloven, og selve ferien kan indeholdes i en

fritstillingsperiode. Det gælder, uanset om ferien

holdes eller ej – medmindre der har været en såkaldt

feriehindring. En feriehindring kan for eksempel

være sygdom, mens det ikke vil være en feriehin-

dring, hvis man får nyt arbejde og ikke synes, at man

kan holde ferie umiddelbart efter tiltræden.

Ferie efter ferieloven opdeles i hovedferie (15

feriedage) og øvrig ferie (10 dage) – også kaldet

restferie. Hovedferie skal varsles med 3 måneders

varsel, mens restferie skal varsles med 1 måneds

varsel. I en fritstillingsperiode kan restferie godt

varsles til afholdelse, inden hovedferien holdes.

Et lille eksempel kan illustrere reglerne, som de er

i dag;

Bankrådgiver Bente bliver opsagt den 30. april.

Bente har fire måneders opsigelsesvarsel og skal

altså fratræde med udgangen af august 2011.

Bente bliver fritstillet med det samme, og det bety-

der, at der samtidig bliver varslet afholdelse af mest

mulig ferie i opsigelsesperioden.

Bente er heldig og finder et nyt arbejde, som hun

kan tiltræde 1. juni 2011.

I Bentes tilfælde vil de gældende regler betyde,

at Bente forlader banken efter udløbet af fritstillin-

gen den 31. august 2011 uden at have flere ferie-

dage på feriekort til resten af ferieåret – uanset om

hun har holdt ferien eller ej.

Efter de nugældende regler vil Bentes hovedferie

– som er varslet til afholdelse ved fritstillingen –

nemlig skulle holdes efter udløbet af varslet på 3

måneder, det vil sige fra 1. august. Den nye restferie

er også varslet til afholdelse ved fritstillingen og kan

holdes efter 1 måneds varsel, det vil sige fra 1. juni

2011.

Konsekvensen af de gældende regler er, at Bente

i praksis mister sin optjente ret til fuld løn under

ferie, fordi hendes ferie anses for afholdt, selvom

hun ikke holder den.

Urimeligheden i dette er heldigvis indset af lov-

giver, som netop har vedtaget ændringer af ferie-

lovens regler på dette område. Ændringer, som

begrænser en arbejdsgivers ret til at anse ferie for

afholdt, hvis afholdelse ikke sker.

De nye regler indebærer, at ferie kun kan anses

for afholdt i en fritstillingsperiode, HVIS lønmod-

tageren har haft en arbejdsfri periode svarende til

længden af ferien efter udløbet af varslingsfri-

sterne.

Der er to undtagelser til dette. En arbejdsgiver kan

fortsat anse ferie for afholdt, selvom det ikke sker,

hvis arbejdsgiver har givet afkald på modregnings-

adgangen (for eksempel ved en fratrædelsesaftale)

efter de første tre måneder af en fritstillingsperi-

ode, eller hvis arbejdsgiveren er insolvent og ophø-

rer inden opsigelsesperiodens udløb.

Ændringerne får betydning for fritstillinger efter

1. maj 2011.

Endnu et lille eksempel til illustration af de nye

regler:

Erhvervsrådgiver Erik opsiges den 31. maj 2011.

Erik har krav på fire måneders opsigelsesvarsel og

skal dermed fratræde med udgangen af september

2011. Erik bliver fritstillet med det samme.

Som følge af fritstillingen varsles Eriks hoved-

ferie til afholdelse efter tre måneder, det vil sige

efter 1. september, mens restferien skal holdes

efter 1 måned, det vil sige efter 1. juli.

Hvis Erik får nyt arbejde 1. juli og vælger ikke at

holde ferie hos sin nye arbejdsgiver, vil den gamle

arbejdsgiver ikke kunne anse den varslede ferie for

afholdt, da der ikke har været arbejdsfri perioder

svarende til længden af den varslede ferie efter

udløbet af varslerne henholdsvis 1. juli og 1. sep-

Finans maj 2011 59

? Opsagt efter 25 år i samme jobJeg er en kvinde på 58 år, som har arbejdet som kasserer i den samme sparekasse i Jylland siden 1986. Jeg er desværre lige blevet sagt op, fordi kassefunktionen er blevet nedlagt. Min til-lidsmand har oplyst, at sparekassens opsigelsesvarsel overfor mig er på seks måneder, men nu har en kollega nævnt, at varslet i virkeligheden er på 14 måneder. Hvem har ret?

Med venlig hilsenBente Bach

SvArDet er helt korrekt det din tillidsmand har oplyst dig. Din kollega har imidlertid også en pointe, idet du har krav på fratrædelses-godtgørelse. Efter funktionærlovens regler har du krav på seks måneders opsigelsesvarsel fra bankens side. Fordi du opsiges efter mange år det samme sted og skal ud og finde fodfæste igen på arbejds-markedet, skal banken efter funktionærloven betale 3 måne-ders fratrædelsesgodtgørelse til dig. Desuden vil du, fordi du er fyldt 55 år, efter reglerne i standardoverenskomsten have krav på fem måneders fratrædelsesgodtgørelse. Endelig har du efter overenskomsten krav på 20 måneders samlet pensionsbidrag betalt af sparekassen. Du har altså ret til et opsigelsesvarsel på seks måneder, og derudover fratrædelsesgodtgørelse på i alt otte måneders løn samt 20 måneders pensionsbidrag.

Med venlig hilsenMette Bruun, juridisk konsulent

? Ret til erstatningsfriJeg er ansat i et pengeinstitut og har fået min arbejdstid nedsat til 33 timer om ugen. Arbejdstiden er planlagt således, at jeg har fri hver fredag kl. 12. I forbindelse med påsken mener jeg at have ret til erstatningsfri for langfredag. Men HR er ikke enig. Derfor spørger jeg nu Finansforbundet, hvad der gælder.

Med venlig hilsenLone M. Bundgaard

SvArIfølge Standardoverenskomsten § 7 er det korrekt, at der er ret til erstatningsfrihed, når en planlagt arbejdsfri dag falder på en søgnehelligdag. Men i overenskomsten gælder denne ret kun for hele arbejdsfri dage, dvs. at du ikke har krav på erstatningsfri for din ”halve“ fredag. Jeg vil dog anbefale dig at kontakte din tillidsmand, da det aftales lokalt, hvordan rettigheden admini-streres. Det kan derfor være, at I hos jer har en mere lempelig ordning.

Med venlig hilsenBente Kjær Koch, juridisk konsulent

tember. Erik vil derfor få et feriekort med sin

hovedferie og restferie.

Hvis Erik i stedet får arbejde 1. august, vil

han have en såkaldt arbejdsfri periode fra frit-

stillingen den 31. maj til 31. juli. Da restferie

var varslet til afholdelse efter 1. juli, vil den

tid ligere arbejdsgiver kunne anse restferien

(10 dage) for afholdt, mens hovedferien ikke

kan anses for afholdt, hvis Erik ikke holder

ferie hos sin nye arbejdsgiver.

forældelsesreglerneDet hænder, at vores medlemmer ikke får

hævet deres feriepenge, for eksempel fordi

ferie ikke bliver holdt, eller fordi de glemmer,

at de har nogle penge til gode på et feriekort,

som de kunne få udbetalt.

Ferieloven har særlige forældelsesregler,

som hidtil har været lidt komplicerede, fordi

der er 2 sæt regler om forældelse, afhængig

af om lønmodtagerens krav på feriepenge er

anerkendt af arbejdsgiveren eller ej.

Indtil nu har medlemmer, som mente at

have krav på feriepenge, som arbejdsgiveren

ikke var enig i, skullet rejse krav om feriepen-

gene over for arbejdsgiveren senest den 30.

september efter det pågældende ferieårs

udløb. Hvis arbejdsgiveren derefter ikke

efterkom kravet, skulle kravet forfølges over

for arbejdsgiveren senest den 30. november

efter ferieårets udløb, for eksempel ved

anlæg af retssag. Sprang én eller begge fri-

ster, ville kravet være forældet.

Disse forældelsesfrister er dels meget

korte, dels svære at hitte rundt i, så det er

med glæde, at vi kan konstatere, at lovgiverne

har valgt at rydde op og lave nye, forenklede

regler om forældelse af feriepengekrav – og

samtidig regler, der er mere fordelagtige for

vores medlemmer.

Fremover vil feriepenge først blive foræl-

dede tre år efter ferieårets udløb – uanset om

arbejdsgiveren er enig i kravet om feriepenge

eller ej. Reglerne gælder for feriepenge, der er

optjent i 2009 og derefter. Det vil sige, at

ferie, som er optjent i 2009 – og som skulle

bruges i ferieåret, der løber fra 1. maj 2010 til

30. april 2011 – tidligst forældes efter 30.

april 2014.

Som altid kan Team Rådgivning kontaktes

på telefon 32 96 46 00 om spørgsmål vedrø-

rende medlemmers ansættelsesforhold, her-

under også spørgsmål vedrørende ferie og de

nye regler i ferieloven. n

?

it-klubben

lær mere om udvikling og anvendelse af apps i den finansielle sektor!

et af de hastigst voksende forretningsområder inden for finansiel it er finansielle applikationer til tablets og smartpho-nes som iPad, iPhone eller Andriod. Og hvis du skal lykkes i en sektor, der er præget af global konkurrence, er det helt afgørende, at dine kompetencer understøtter morgendagens vækstområder!

i samarbejde med MicroWorld-netCom tilbyder it-klubben nu et tre dages kursusforløb, hvor du bliver klædt på til at udvikle apps til både Apples iOS (iPhone og iPad) og Googles Android Platform. kurset henvender sig til Finansforbundets medlem-mer og vil have fokus på apps i den finansielle sektor.

MObile APPS i FinAnSSektOren

Forløbet er todelt og starter med 1½ dags introduktion til iPhone og iPad app-udvikling. Herefter følger 1½ dag med introduktion til udvikling af Android apps.

Pris: 500 kr. pr. deltager. Kurset er kun for medlemmer af Finansforbundet.

Deltagerantallet er stærkt begrænset, og der forudsættes en vis program-meringserfaring. Læs mere og tilmeld dig efter først til mølle princippet på www.finansforbundet.dk/it. Her kan du også tilmelde dig IT-klubbens elektroniske nyhedsservice, så du fremover automatisk får nyheder fra IT-klubben direkte på din mail.

– 3-dages Introduktionskursus til udvikling af apps til iPhone, iPad og Android den 22., 23. og 24. juni 2011 i Herlev.

MedleMStilbud FrA

Lige ud til Storebælt ved en af Sjællands bedste

badestrande og få kilometer fra Skælskør byder

Kobæk Strand sig til for kurser, konferencer, selska-

ber og business-overnatning. Med 124 værelser,

hvoraf de seneste 28 kom til i 2009, har Kobæk

Strand kapacitet til at rumme både større og flere

mindre arrangementer samtidigt. Men de seneste år

har belægningen på kursuscentret, der er ejet af

Finansforbundet, ikke været høj nok. Og det skal der

nu laves om på, mener Lone Vølding, der 1. marts

2011 tiltrådte som ny administrerende direktør.

”Kobæk Strand skal kvalitetsmæssigt og pris-

mæssigt blæse konkurrenterne af banen. Vores

beliggenhed og faciliteter er fantastiske, og vi har en

velfungerende produktionslinje med rigtigt dygtige

medarbejdere. Men vi er nødt til at gå op i gear og

tilbyde mere konkurrencedygtige priser for at få

vendt udviklingen“, siger Lone Vølding.

Hun har de seneste tre år været direktør for

FDB’s kursuscenter Severin ved Middelfart, som

hun trods finanskrise fik ændret fra en underskuds-

givende til en overskudsgivende forretning. Og nu

håber Lone Vølding, at hun kan gøre kunststykket

efter på Kobæk Strand.

”Jeg har selv været her som kursist og er begej-

stret for stedet. Vi bør kunne tiltrække flere arran-

gementer for mellemledere og nedad, end vi har i

dag. Blandt andet ved at have fokus på prisdifferen-

tiering og mere individuelt tilpassede produkter, for

eksempel på bespisningen“, mener hun.

sommertilbudKobæk Strand vil også sælge sig selv som en oplagt

sommerferiedestination for familier. Som medlem

af Finansforbundet kan du få 20 procent rabat på et

sommerophold på Kobæk Strand i perioden 18. juli

til 15. august, hvis du bestiller før 1. juni. Normal-

prisen er fra 690 kroner per person per døgn

(børn under 14 år halv pris på opredning i forældres

værelse).

medlemstilbud på kurserOvervejer du at holde en konference eller et kursus,

kan du som medlem af Finansforbundet få 10 pro-

cent rabat, hvis du bestiller inden 1. juni. Priserne

per person per døgn er normalt fra 1.495 kroner og

op afhængig af perioden.

JulefrokostKobæk Strand har også et godt tilbud på julefrokost.

Køkkenet kreerer fredage og lørdage i hele decem-

ber en lækker julefrokost med alt, hvad hjertet

begærer, inklusive kaffe for 300 kroner per person,

hvis man er et selskab på mindst 20 personer. Og

hvis I bestiller julefrokosten inden 1. juni, følger der

en gratis velkomstdrink med.

Der er også mulighed for en efterfølgende over-

natning inklusive stor morgenmadsbuffet for 250

kroner per person (i dobbeltværelse – tillæg for

enkeltværelse). n

Læs mere om mulighederne for at benytte Kobæk

Strand på kobaek-strand.dk.

Finansforbundets kursuscenter Kobæk Strand går i offensiven for at tiltrække endnu flere gæster. Blandt andet gives rabat til sommerferieophold for forbundets medlemmer

Af Carsten Jørgensen cjo@finansforbundet.dk

medlemstilbud

sommerferie på kobæk stranD

”kobæk strand skal kvalitets-

mæssigt og Prismæssigt blæse

konkurrenterne af banen“,

siger lone vølding.

60 Finans maj 2011

it-klubben

lær mere om udvikling og anvendelse af apps i den finansielle sektor!

et af de hastigst voksende forretningsområder inden for finansiel it er finansielle applikationer til tablets og smartpho-nes som iPad, iPhone eller Andriod. Og hvis du skal lykkes i en sektor, der er præget af global konkurrence, er det helt afgørende, at dine kompetencer understøtter morgendagens vækstområder!

i samarbejde med MicroWorld-netCom tilbyder it-klubben nu et tre dages kursusforløb, hvor du bliver klædt på til at udvikle apps til både Apples iOS (iPhone og iPad) og Googles Android Platform. kurset henvender sig til Finansforbundets medlem-mer og vil have fokus på apps i den finansielle sektor.

MObile APPS i FinAnSSektOren

Forløbet er todelt og starter med 1½ dags introduktion til iPhone og iPad app-udvikling. Herefter følger 1½ dag med introduktion til udvikling af Android apps.

Pris: 500 kr. pr. deltager. Kurset er kun for medlemmer af Finansforbundet.

Deltagerantallet er stærkt begrænset, og der forudsættes en vis program-meringserfaring. Læs mere og tilmeld dig efter først til mølle princippet på www.finansforbundet.dk/it. Her kan du også tilmelde dig IT-klubbens elektroniske nyhedsservice, så du fremover automatisk får nyheder fra IT-klubben direkte på din mail.

– 3-dages Introduktionskursus til udvikling af apps til iPhone, iPad og Android den 22., 23. og 24. juni 2011 i Herlev.

MedleMStilbud FrA

62 Finans maj 2011

Arrangementerne fra netværksgrupperne er for ledige i det pågældende område, hvis ikke der står andet i annonceteksten. Læs mere om seniorgrupperne på:finansforbundet.dk/seniorer.

leDige og seniorer

netværk norDJyllanD

Jesperhus BlomsterparkI ”egen“ bus kører vi via Skive til Jesperhus Blomsterpark ved Nykøbing Mors. Vi starter med at tage toget rundt i parken, så vi kan orientere os. Ved frokosttid indtager vi en buffet i samlet flok, hvorefter der vil være mulighed for endnu et kig på de flotte blomsterarrangementer. Inden hjemturen drikker vi en kop kaffe, hvorefter bussen kører os retur til KUNSTEN, denne gang via Thisted, så vi også får set noget af det dejlige Nordvestjylland. Forventet hjemkomst cirka kl. 18.

Tid: 17. maj. Mødested: Kl. 9.00 KUNSTEN, Kong Christians Allé,

Aalborg. Pris: Gratis.Frist: 10. maj.

Tilmelding: Susanne Skov, mail ss@finansforbundet.dk eller tlf. 32 96 46 00 – oplys medlemsnr., mailadresse og mobilnr.

Mulighed for at støde til i Jesperhus Blomsterpark efter aftale.

Praktiske spørgsmål kan rettes til Netværk Nordjylland:Lisbeth Gravesen, tlf. 98 18 56 56 – 41 57 45 44, mail: gravesen1@privat.dk.

Birgit Davids, tlf. 24 23 02 69, mail bdavids@gvdnet.dk.Husk også at melde afbud hertil så hurtigt som muligt, hvis du skulle blive forhindret.

netværk miDtJyllanD

Forårstur til øen FurSyddjurs Busser transporterer os til øen Fur. I modsætning til mange andre områder i udkantsdanmark mangler Fur ikke arbejdspladser. Mange af dem er enkeltmandsfirmaer, mens de største har omkring 50 ansatte. En af øens se-neste succeser er mikrobryggeriet Fur Bryghus, der åbne-de i et nedlagt molerværk, og som vi bl.a. skal besøge. De helt store forventninger er der til Innovation Fur, et sam-arbejde med Energi Midt, der skal gøre Fur til et udstil-lingvindue for fremtidens teknologier.

Netværksgruppen har rundstykkerne til medbragt kaffe.Tid: 18. maj Sted: Syddjurs Busser Hornbjergvej 10, Hornslet kl. 08.45 Viborg Tinghallen kl. 10.00 Færgen til Fur kl. 11.30Pris: Gratis Frist: 10. maj

Tilmelding: Bente Randrup, bente@vasenti.dk eller tlf. 97 42 98 11 mobil: 25 21 43 45 bedst mellem 17.00-18.00 oplys navn, medlemsnr., mobilnr. evt. mailadresse

Eventuelle afbud hertil så hurtigt som muligt, hvis du skulle blive forhindret.

seniorgruppe: region sJællanD

sommerudflugt Turen går til Drejø i Det Sydfynske øhav. Frokost på fær-gen fra Svendborg. Rundtur på Drejø og besøg med kaffe på Gammel Elmegaard, hvor guiden fortæller om konger og bønder samt romantik og spøgelser.

Tid: 9. juni. Sted: Bus fra Solrød Station klokken 8 og fra

Hyrdehøj i Roskilde kl. 8.30. Hjemkomst ca. kl. 20.

Pris: Medlemmer gratis og ledsagere 550,00 kr. Begrænset deltagerantal.

Kontonr: Reg. 3191, kontonr. 3191551273.Frist: 19. maj.

Tilmelding: Tonni Smidt, Teglovnsvej 27, 4100 Ringsted.E-mail: tjsmidt@os.dk.

seniorgruppe: region sJællanD – storstrøm

sporvejsmuseet, tadre mølleVi skal besøge Danmarks længste museum, Skjoldenæs-holm, spise frokost i Kudskehuset (eksklusive drikkevarer) og besøge Danmarks sidste vandmølle.

Tid: 16. juni. Sted: Busopsamling i følgende byer: Nykøbing F. kl. 7.40. Nørre Alslev kl. 7.55. Stensved kl. 8.10. Rønnede kl. 8.40. Næstved, Grønvej kl. 9.00. Nørre Alslev, Stensved og Rønnede er til-/

frakørsler ved motorvejen hhv. 43, 41 og 37.

Pris: Medlemmer 150,00 kr., ledsagere 20,00 kr.Kontonr: 3348-3348412329.Frist: 30. maj.

Tilmelding: Grete Fagerberg, 55 38 72 45.E-mail: ghf@post11.tele.dk.

Bemærkninger: øvrige planlagte arrangementer i 2011:27. august: Cirkusrevyen.22. november: Julebowling.

Læs mere i de kommende numre af Finans eller på regio-nens hjemmeside www.seniorfinans.dk.

seniorgruppe: region miDtJyllanD

viborg/skives forårspicnicEfter morgenkaffe på Cafe Salto på Thisted Havn besøges fortidsminderne på Lindholm Høje – senere ser vi på kunst i Vrå og besøger Børglum Kloster og badebyen Løn-strup. Picnic i det grønne og kaffe m.v. i bussen på hjem-turen.

Tid: 24. maj. Sted: Afgang Tinghallen, Viborg kl. 7.00. Skive Rutebilstation 7.30. Ankomst Thisted 8.30 – afgang kl. 9.15.Pris: Medlem 150 kr. – ledsager 300 kr.Kontonr: 9090 0001959123.Frist: 15. maj.

Tilmelding: Asger Høgholm, Solbakkevej 12, 7700 Thisted – tlf. 97 92 64 80.E-mail: hoeg@holm.mail.dk.

seniorgruppe: region syDDanmark – sønDerJyllanD

i Jules vernes fodsporårets Sydslesvig-tur er et krydstogt på Kielerkanalen og Ejderen. Naturvejleder fra Sort Safari guider os på turen. Der serveres kaffe, kæmpe buffet samt overdådigt kaffe-bord. Turen udgår fra Rendsborg og slutter i Süderstapel.

Tid: 27. maj.Sted: Afg. Haderslev, Hertug Hans Plads kl. 8.00. Aabenraa kl. 8.30. Sønderborg kl. 8.30. Graasten kl. 8.40. Kruså kl. 9.00. Bock Omibusbetrieb. Forventet hjemkomst

18-18.30.Pris: 400,00 inkl. fortæring, kaffe, te, vand og

juice. Ingen morgenkaffe undervejs. Betales på hjemturen.Frist: Senest 12. maj.

Tilmelding: Chr. Kronika, Vestergade 5, 6310 Broager. E-mail: kronika@post10.tele.dk.

Finans maj 2011 63

Vi gør opmærksom på, at tilmelding skal sendes til den adresse, der er anført i annoncen.

Hvor ingen adresse er nævnt sendes tilmeldinger til Finansforbundet.

Navn:

Adresse:

Postnr./By:

Telefon: Antal deltagere: Stiger på i:

Jeg tilmelDer mig arrangementet:

netværk nordjyllandJesperhus Blomsterpark, 17. maj

netværk midtjyllandForårstur til øen Fur, 18 maj

seniorgruppe region midtjyllandViborg/Skives forårspicnic, 24. maj

seniorgruppen region sjælland Sommerudflugt, 9. juni

seniorgruppen region sjælland– storstrømSporvejsmuseet, Tadre Mølle, 16. juni

seniorgruppen region syddanmark – sønderjyllandI Jules Vernes fodspor, 27. maj

seniorgruppen region syddanmark – vejleKør selv-tur, 8. juni

seniorgruppe region midtjylland – århusI Osvalds viseunivers, 25. maj

seniorgruppen region hovedstadenSommertur til Storebælt. 9. juni

seniorgruppe: region syDDanmark – veJle

kør selv-turVi mødes på Fjeldsted Skov Kro, Store Landevej 92, 5592 Ejby, hvor vi spiser frokost, og derefter kører vi til Humle-magasinet, Rugårdsvej 51, 5463 Harndrup, hvor der er indendørs udstillinger og stor park fyldt med historie med guidet rundvisning med efterfølgende kaffe med lagkage.

Tid: 8. juni kl. 11.Sted: Fjeldsted Skov Kro.Pris: 50 kr. for medlemmer. 350 kr. pr. ledsager.Kontonr: 9402-4800340373.Frist: 26. maj.

Tilmelding: Lissy Hansen, Bøgballevej 111, 7171 Uldum.E-mail: lissyhansen@dlgpost.dk.

Bemærkninger: Såfremt du/I mangler kørelejlighed, be-des I henvende jer til ovennævnte. Deltagerbeløbet bedes indbetalt på ovennævnte konto med angivelse af navn el-ler tilsendt ovennævnte i check samt tilmeldingsblanket.

seniorgruppe region miDtJyllanD – aarhus

i osvalds viseuniversUnderholdning ved Stig Nørregård – i Osvalds viseunivers – en eftermiddag med visefortolkning og foredrag.

Tid: Onsdag den 25. maj. Sted: årslev Kro, Silkeborgvej 900, 8220 Bra-

brand, kl. 11.30 derefter frokost kl. 12.00, underholdning kl. 13.30-15.00. Busrute 52 går til kroen.

Pris: Gratis, drikkevarer for egen regning, ledsa-gere er velkomne til kostpris, 300,00 kr., som betales ved tilmelding. Husk at oplyse navn på ledsager.

Kontonr.: 1925-8967477347.Frist: 16. maj.

Tilmelding: Kurt Bjerre, Rønnevangen 39, 8471 Sabro.E-mail: kubjerre@adr.dk.

seniorgruppe: region hoveDstaDen

sommertur til storebæltTuren går til Storebælt, hvor vi skal se broen nedefra. Derefter besøger vi Korsør Fæstning, begge steder vil der være guider til stede. Vi spiser midddag på Storebælt Centret.

Tid: Torsdag 9. juniSted: Afgang fra DGI- byen (Ingerslevgade) kl. 8,30Pris: 100 kroner (kun for medlemmer)Kontonr: 1551-2561400213 ( husk navn)Frist: 27. maj

Tilmelding: Anne Marie Matthiesen, Gl. Køge Landevej 267, 7.tv. 2650 HvidovreEmail: matthiesen267@youmail.dk

Bemærkninger: Antallet af deltagere er begrænset, husk navn og tlf. nr. ved tilmelding

finansJob

64 Finans maj 2011

”Det hele startede egentlig en sommeraften i 2005, hvor vi

sad og nød en øl på vores bænk i vores nyanlagte have og kig-

gede på vores nyopførte hus. På et tidspunkt spurgte min

kone, om ikke det kunne være noget at prøve at bo i udlandet.

Tanken var på det tidspunkt ikke fuldstændig fjern for mig,

men dog heller ikke tæt på“, fortæller Arne Pedersen.

Han er 41 år og har siden januar 2008 arbejdet i Credit

Suisse’ dataafdeling i Schweiz. Her bor han i en mindre by

sammen med sin kone og to børn – en dreng og en pige på

henholdsvis 6 og 7 år.

Hvad laver du i Credit Suisse?

”Jeg har med data warehousing at gøre, som er noget, alle

banker har. Med de nye Basel-regler skal man kunne doku-

mentere kreditrisici, og det er typisk sådan noget, man gør

med de her systemer. Her i Credit Suisse bruger man også

systemerne til at kreditvurdere kunder og virksomheder“.

Er der et anderledes arbejdsmiljø i Schweiz?

”Der bliver outsourcet meget, så det er meget internationalt

hernede. Der er for eksempel mange tyskere og indere, og

det giver sprogligt nogle barrierer. Så er det også større her. I

Nykredit var vi 300 i it-afdelingen, her er vi 6.000. Men ellers

er der ikke så stor forskel. Arbejdet er stort set det samme“.

Hvad er den største udfordring ved at arbejde i udlandet?

”Den sproglige barriere. For eksempel når jeg drikker kaffe

med kollegaer fra Schweiz, så kan de hurtigt slå over i schwei-

zer-tysk, og det er meget svært at forstå. Der rækker mit

skoletysk ikke. Så hvis man vil være med, så må man bede

dem om at slå om igen. Det er ikke altid, man gør det“.

Hvorfor ikke?

”Fordi det er ligesom er mig, der kommer til deres land, og så

er det jo min opgave at forstå, hvad der bliver sagt“.

Savner du Danmark?

”Det danske flade land savner jeg ikke og heller ikke vejret, for

det er bedre hernede. Den danske åbenhed er der til gengæld

ikke her. Det er for eksempel ikke nemt at blive inviteret

indenfor. Så vi kan godt mærke, at vi ikke er fra Schweiz. For i

blå bog• navn: arne b. Pedersen• alder: 41• hjemby: ålborg• uddannelse: datamatiker• tidligere arbejde i sektoren: nykredit (2000-2007).

arbejdede i it-afdelingen med crm-systemer og senere data warehouse

• nuværende arbejde: it-specialist i credit suisse. • arbejder med data warehouse

Schweiz lukker man ikke bare folk ind. Så vi har ikke venner,

som vi har i Danmark“.

Hvad med fremtiden, hvornår skal I hjem?

”Om to, måske fem, måske ti år. Vi har ingen planer endnu,

men vi vil gerne hjem på et tidspunkt“.

Er du nervøs for, om du kan få et arbejde i Danmark igen?

”Egentlig ikke. It-sektoren er så international i dag, at det ikke

gør nogen forskel, om man har været i udlandet eller ej. Det er

mere vigtigt, at man er god til it“. /MTO

Sproget er den største udfordring

2.800 ansøgninger til Danske bankdanske Bank har indtil videre modtaget 2.800 ansøgninger til de 90 graduate-stillinger, som man tidligere på året slog op, og det antal er lige i overkanten af, hvad man forventede, siger Se-nior hr-specialist i danske Bank ole Bech-Petersen til Finans-watch. de 90 stillinger forventes besat fra 1. september.

arbeJdet er det sam-

me, men det er kul-

turen ikke for it-

sPecialist arne

Pedersen, som for-

lod nykredit i aal-

borg i 2008 til for-

del for et Job hos

credit suisse i Zürich.

Foto: Jesper Dijohn

norDea skal have flere leDereopdelingen i rådgivnings- og ser-vicefilialer vil være med til at øge behovet for flere ledere i Nordea i de kommende år.”Fremtidens distributionsmodel betyder, at vi bliver flere fuldtids-ledere. Mange, der i dag både har et ledelsesansvar og håndterer kunder, vil fremover kunne kon-centrere sig om at være leder. det betyder, at den daglige spar-ring og dialog med medarbejder-ne bliver mere intens. det er svært at sætte tal på, men der vil nok blive cirka 10 procent flere fuldtidsledere“, siger Nordeas hr-chef, Niels gregers hansen, til Finanswatch.

65 Finans maj 2011

Flest søger job om mandagen

Finansforbundets katalog for Styrk dig selv-kur-

ser i efteråret 2011 er nu lagt på nettet. Klik dig

ind på finansforbundet.dk under Medlemstilbud,

hvor du finder kurserne beskrevet. Du har også

mulighed for at printe et katalog.

En af kursusnyhederne er en coachingsession

via Skype. Trænger du til at få din karriere kigget

efter, så kan du få fem coachingsessioner til en

meget rimelig pris. Sessionerne vil primært

foregå via Skype, så du er ikke afhængig af at

skulle flytte dig fysisk – så bliver det da ikke

lettere.

Vi slår om os med ord som Twitter, Linkedin,

Quora, Facebook og alle de andre. Har du fundet

det sociale medie, der passer bedst til dig? Og

hvor du finder flest af dem, du søger? Vi holder

firekurser fordelt rundt i landet, hvor du kan

blive meget klogere på, hvad de forskellige

medier dækker over.

Går du og tænker på at læse videre, men har

svært ved at skulle i gang i uddannelsessyste-

met igen, så har vi et tilbud til dig. Find din

læringsstil, og få gode værktøjer til at udnytte

denne erfaring, så du får optimalt udbytte af

kurser og uddannelse.

Slap af og nå det hele kan vi måske ikke helt

love dig, men vi kan give dig gode værktøjer i

kurset af samme navn til at finde en balance

mellem hjemmelivet med de mindre børn og

arbejdslivet og så i øvrigt lige samtidig nå at få

dig selv med i hele processen.

Drømmer du om en højere grad af mindful-

ness i det daglige, så kan vi hjælpe dig med

metoderne i to forskellige kurser: Mindfulness

og bevægelse – en vej til positiv forandring og

Sund med nydelse – forøg din ydelse.

Tilmeld dig disse og mange andre tilbud på

finansforbundet.dk under Medlemstilbud inden

den 1. juni. Du får så besked i løbet af juni måned,

om du har fået en plads på arrangementet.

Jobportalen jobigen.dk har registreret og analyseret aktiviteten på hjemmesiden over de seneste tre

måneder, og undersøgelsen viser, at 27 procent leder efter nyt job om mandagen, hvilket er markant

flere end på ugens øvrige seks dage. Tirsdag er med 16 procent den dag, næstflest søger job. Den

samme tendens kan man se hos rekrutterings- og konsulentvirksomheden talentagent.dk.

”Det er mandag og tirsdag, der er flest, som lægger deres cv op i vores kandidatdatabase, som jo er

en aktiv handling for at få et nyt job“, siger direktør og rådgiver fra talentagent.dk Morten Grone-

mann til alive.dk.

Vi har nogle gode tilbud, der kan hjælpe dig i dit arbejde med at finde drømmejobbet, den rigtige uddannelse eller en spændende karrierevej.

Ring eller skriv til Susanne Skov på 3266 1455 ss@finansforbundet.dk og reservér tid til en samtale med en af vores konsulenter.

ww

w.fin

an

Sjob

.dk

– dit

job

og

ka

RR

ieR

ec

en

te

R

eR du på Rette SpoR?

Styrk dig selv i efteråret

Så er der godt nyt til udlandshungrende nyuddannede med en HD 2. del i Finansiel Rådgivning.

Til sommer kan nyuddannede med en HD 2. del i Finansiel Rådgivning for første gang få et

europæisk akkrediteringsbevis i hånden. Det sker, et år efter at uddannelsen som den første af

HD-uddannelserne herhjemme fik den europæisk anerkendte EFPA-akkreditering. Akkredite-

ringen gør det nemmere for såvel danskere som andre europæere at virke som finansielle

rådgivere i de 15 EFPA-certificerede europæiske lande, som ud over Danmark blandt andet

tæller lande som England, Tyskland, Frankrig, Spanien og Polen.

”Det er et kæmpe skridt for employability, at medarbejderen kan tage sin uddannelse med

sig ud over landets grænser. På bagkanten af finanskrisen er det samtidig også en fantastisk

ramme at have af hensyn til forbrugersikkerheden. Rådgiveren kan med et akkrediteringsbevis

dokumentere sine kompetencer over for kunden, og Finansforbundet ser gerne EFPA-akkredi-

tering som grundlag for en certificering af rådgivning i den danske finanssektor”, siger Finans-

forbundets næstformand, Michael Budolfsen.

På Aalborg Universitet, som udbyder HD i Finansiel Rådgivning, opfordrer seniorrådgiver Lars

Krull de studerende til at bestille et akkrediteringsbevis hos EFPA, European Financial Planning

Association. Han forventer, at EFPA-akkrediteringen af HD 2. del i Finansiel Rådgivning vil

gøre det mere enkelt for de studerende at vælge mellem de forskellige HD-uddannelser.

”HD 2. del i Finansiel Rådgivning er skræddersyet til branchens behov, og med en EFPA-

akkreditering er den blevet blåstemplet som genkendelig også ud over landets grænser. Den

anerkendelse tror jeg vil fjerne tvivlen både blandt arbejdsgiver og arbejdstager om, hvilken

HD- gren den finansansatte skal vælge. Jeg forventer, at vi i fremtiden vil se en større søgning

til HD 2. del i Finansiel Rådgivning”, siger seniorrådgiver Lars Krull fra Aalborg Universitet.

Ud over HD 2. del i Finansiel Rådgivning er Akademiuddannelsen i Finansiel Rådgivning og

Finansøkonomuddannelsen EFPA-certificeret./ BV

såDan får Du Dit akkreDiteringsbevis › Scan dit eksamensbevis ind på en computer, så du har det i elektronisk form.

› Gå ind på efpa-danmark.dk, og tryk på fanen ”akkreditering”.

› Find linket ”Udfyld ansøgningsskema”, og tryk.

› Vælg akkrediteringsbevis for – planner (HD-udd.), advisor (akademi- og finansøkon.).

› Upload dit eksamensbevis, og ansøg.

› Du vil herefter modtage en mail, hvor det fremgår, om du opfylder akkrediteringskravene.

› Opfylder du kravene, indbetaler du et gebyr og får beviset tilsendt.

læs mere om efPa-akkrediteringen På www.efPa-danmark.dk

få uddannelsespas til udlandet

finansfolk glade for hjemmearbejde

Hjemmearbejde er ganske udbredt i finanssektoren. Således

oplyser 33 procent af de finansansatte, at de har mulighed

for at arbejde hjemme, og 74 procent ud af disse betegner

overvejende hjemmearbejde som en fordel. Det viser en

rundspørge til 17.800 medlemmer af Finansforbundet.

”Der er ingen tvivl om, at hjemmearbejde er en fordel, fordi

det giver den enkelte – eksempelvis en småbørnsforælder

– fleksibilitet til at få både jobbet og familielivet til at gå op i

en højere enhed. Men man skal passe på, at man ikke kom-

mer til at udviske grænsen mellem arbejdsliv og privatliv. Det

kan invadere ens privatliv, så man i realiteten er på arbejde

døgnet rundt, og det kan få fatale konsekvenser for den

enkelte“, siger Finansforbundets næstformand, Solveig

ørteby til Nyhedsbrevet Finans.

Advarslen kommer i kølvandet på en anden medlemsunder-

søgelse fra Finansforbundet, der viser, at 64 procent af de

finansansatte har svært ved at lægge arbejdet fra sig, når de

har fri. Og 15 procent angiver, at arbejdet fylder så meget af

deres tid og tanker, at det er et problem for den enkelte eller

familien./cJo

finansJob

66 Finans maj 2011

Foto: Jasper Carlberg

Kan du sige skat uden at tænke på penge?

For Arbejdernes Landsbank handler rigdom om mere end penge. Derfor søger vi altid højt kvalificerede medarbejdere med fokus på mennesker, værdier og sund fornuft – p.t. har vi f.eks. en ledig stilling som intern revisor.

Læs mere på al-bank.dk.

230x297+4_HR_MagasinetFinans_SKAT.indd 1 15/04/11 08.57

SORTERET MAGASINPOST ID-NR.: 41028ALT HENVENDELSE; WWW.FINANSFORBUNDET.DK; TLF. 3296 4600

Få råd til at leve et bedre liv

FSP Pension følger dig på livets rejse

Uanset hvor du er på vej hen i livet, så er vi med dig. Vi er din kompetente sparringspartner og rejseledsager - altid klar til at rådgive og parate til at hjælpe dig med at få det bedste ud af din opsparing. Vi ser det som vores ansvar, at du føler dig tryg og sikker i din pensionsopsparing – uanset hvor du er i livet.

Så bliver rejsen også lidt sjovere.

Læs mere om dine fordele på www.fsp.dk