Magasinet Finans nr. 8/2015

Blandt andet er smartphones meget vigtigere end banken, og det forstår sektoren ikke. Den tror, at den selv er vigtigst.

Misundelse på arbejdspladsen

Side 46Finansforbundets magasin nr. 8, 2015

Side 10

Vækstfondens lån og kautioner gør bankens gode kunder endnu bedre

Som erhvervsrådgivere har I mange kunder

med sunde vækstplaner. Planer som af og til

kræver mere finansiering, end banken er parat

til at komme med.

Ved at tænke Vækstfondens løsninger ind i

rådgivningen kan I sikre jeres kunder ny finan-

siering, de ellers ikke ville kunne få. Eksempelvis

til forretningsudvikling, anlægsinvesteringer,

eksport, udvidelse af forretningen eller ejerskifte.

GRATIS INFOMØDER

Kom og hør, hvordan Vækstfonden kan hjælpe

dine kunder med at få en samlet finansierings-

løsning på plads. Infomødet varer typisk

halvanden time og er gratis og uforpligtigende.

• Ringsted, 22. september

• Esbjerg, 22. september

• Aarhus, 23. september

Læs mere og tilmeld dig på vf.dk, eller ring til os

på 35 29 86 00.

“Med den nye ejerkreds kan vi udleve vækststrategien og indtage nye markeder

i udlandet.” Michael Boel Olesen, ejer og adm. direktør i RIBE JERNINDUSTRI.

3FinansSeptember 2015

Formand Kent Petersen, næstformand Solveig Ørteby og næstformand Michael Budolfsen

Leder

Bladets kolofon med kontaktinfo til redaktionen finder du på side 50 www.finansforbundet.dk

Magasinet Finans udgives af Finansforbundet, der er et kompetent, udviklings- og internationalt orienteret fagforbund for ca. 55.000 medlemmer, der er ansat i eller med tilknytning til den finansielle sektor.

Sektoren står ved en skillevejDen 10. og 11. september rejste Finansforbundet sammen med repræsentanter fra blandt andre Nets, BEC, Saxo Bank, Finansrådet og CFIR til London for at besøge en række af de aktører, der har gjort London til verdens førende fintech-hovedstad. Målet var at få viden og inspiration til at gøre København til Nordens førende fintechcentrum.

At vi som fagforening har valgt at arbejde for at fremme mulighe-derne for fintech i Danmark, handler dels om at skabe nye finansielle arbejdspladser, dels om, at den finansielle sektor står ved en skillevej, hvor man enten kan vælge at se stiltiende på, mens nye aktører ind-tager markedet, eller også kan bruge den nye finansielle teknologi til at udvide sin spilleplade og gøre markedet otte gange større, som journalist og fremtidsforsker med speciale i finansielle servicer Nils Elmark beskriver det i temaet ”Fremtidens finanssektor”, som du kan læse om i dette blad.

Flere eksperter vurderer nemlig, at sektoren lige nu befinder sig i samme situation, som musikindustrien stod i tilbage i 1990’erne, hvor teknologien langsomt, men sikkert gjorde det af med de traditionelle indtjeningsmuligheder, for eksempel cd’en.

Skal sektoren udvide spillepladen i stedet for at slås for et stadig min-dre marked, er det evident, at sektoren genopfinder sin rolle og ikke mindst bringer medarbejderne i spil i stedet for at fokusere på de kort-sigtede løsninger, hvor omkostningerne skæres ind til benet for at sikre et større afkast til aktionærerne.

Vi lever i en tid med rigtig mange muligheder, men også megen usik-kerhed og utryghed omkring alt det nye. Det er menneskeligt at ville holde fast i det kendte og sikre, men griber vi ikke muligheden for at skabe en bæredygtig vækst i den finansielle sektor nu, så er der risiko for, at sektoren bliver overhalet indenom af nye aktører, ligesom Napster og Spotify gjorde det i musikindustrien.

Vi tror på, at vejen frem er at gribe mulighederne og skabe en bæredygtig udvikling, som både giver flere finansielle arbejdspladser, udvider marke-det og skaber nye spændende og udfordrende arbejdsopgaver.

Det er en udvikling, som vi som fagforbund ønsker at være med til at fremme, og som organisation udgør Finansforbundet faktisk et netværk med mere end 50.000 finans- og it-ansatte på tværs af 300 virksomheder, hvilket er en ret unik platform for innovations- og idéudvikling relateret til fintech.

PRIORITÉR DIT LEDERSKAB OG FÅ STYR PÅ FINANSERNEPå UC Syddanmark tager vi udgangspunkt i din hverdag og giver dig en række nye ledelsesværktøjer til de udfordringer, du står overfor Vi er eksperter inden for• Ledelse• Forandringsledelse• Projektledelse• Effektivitetsstyring• Bæredygtig ledelse• Resultater gennem effekt• Handling i stedet for ord• Fokus på flere bundlinjer

• Lederuddannelse• Indkøbsledelse• Kommunikationsledelse• Strategisk selvledelse• Implementering• Lederudvikling• Ledercoaching

Vil du vide mere? Kontakt centerleder Anni Rosengren KorsbækCenter for ledelse, UC Syddanmark + 45 7266 5231/[email protected]

Læs mere om vores mange uddannelsesretninger inden for ledelse på ucsyd.dk/diplom

150904.UCS.LedelseB210xH280.Finans.indd 1 04/09/15 12:08

5FinansSeptember 2015Indhold

Faste siderLeder | 3 Nyheder | 6 Job og karriere | 38 SeNiorer | 48 PoLitiSk kLumme | 50

de vil skabe morgendagens bankOmkring 60 medarbejdere er beskæftiget i MobileLife, Danske Banks laboratorium for fremtidens

bankservicer, med at udvikle nye aktiviteterSide 14

Tema: Digitale udfordringerKnap hver femte finansansatte føler sig i dag stresset i et omfang, der kan udvikle sig helbreds-truende. ”Man kan frygte, at medlemmerne brænder sammen”, siger Solveig Ørteby, Finansforbundets næstformand | Side 10

Vi er ikke kørt fast i gamle systemerMød Emma Kaasgaard og Sara Petersen, der lige har indledt deres karriere i sektoren | Side 20

Lasse Nyby vil sætte gang i sine privatkunderSpar Nord har masser af selvtillid og mod på at købe banker. Der er bare ikke noget at købe, så nu fokuserer administrerende direktør Lasse Nyby på mersalg til eksisterende kunder | Side 22

Hvordan er din løn sat sammen?Vi har kigget ind i maskinrummet på Finansforbundets lønberegner for at se, hvordan den fungerer | Side 24

De stjal øens bankOmkring 700 tidligere aktionærer i Amagerbanken har meldt sig til gruppe-søgsmålet for at gøre myndighederne erstatningsansvarlige for forløbet, som førte til, at simple bankkunder for første gang i Danmark tabte dele af deres indeståender i banken | Side 30

Et klik, du kan fortryde Tænk dig om, før du takker ja til arbejdsrelaterede anmodninger om venskab på Facebook | Side 10

Louises app skal lære børn om privatøkonomiMød fintech-iværksætteren Louise Ferslev | Side 44

Misundelse på arbejdspladsenDet, man ser på en arbejdsplads, minder om det, der sker i en søskende-flok, forklarer erhvervs-psykolog Edith Kahlke | Side 46

PRIORITÉR DIT LEDERSKAB OG FÅ STYR PÅ FINANSERNEPå UC Syddanmark tager vi udgangspunkt i din hverdag og giver dig en række nye ledelsesværktøjer til de udfordringer, du står overfor Vi er eksperter inden for• Ledelse• Forandringsledelse• Projektledelse• Effektivitetsstyring• Bæredygtig ledelse• Resultater gennem effekt• Handling i stedet for ord• Fokus på flere bundlinjer

• Lederuddannelse• Indkøbsledelse• Kommunikationsledelse• Strategisk selvledelse• Implementering• Lederudvikling• Ledercoaching

Vil du vide mere? Kontakt centerleder Anni Rosengren KorsbækCenter for ledelse, UC Syddanmark + 45 7266 5231/[email protected]

Læs mere om vores mange uddannelsesretninger inden for ledelse på ucsyd.dk/diplom

150904.UCS.LedelseB210xH280.Finans.indd 1 04/09/15 12:08

Foto

: Jas

per C

arlb

erg

6 Nyheder FinansSeptember 2015

“Det er en kæmpe fejl, at de store

banker lukker filialer ned. Vi

fastholder vores, og det betyder,

at vi bevarer en beslutningskraft lokalt. Det giver

nye kunder”Lars Petersson, direktør i Sparekassen Sjælland, til

FinansWatch

Sagsanlæg koster 25 banker 1.700 milliarderIfølge en analyse fra finanshuset Mor-gan Stanley har finanskrisen kostet de fem største amerikanske og 20 euro-pæiske banker cirka 260 milliarder dollar (1.720 milliarder kroner) alene i retssager.

Analysen, der er refereret af Finan-cial Times, forudser, at finanskrisens sår vil hele langsomt, og at bankerne i løbet af de næste to år kan se frem til yderligere udgifter på 65 milliarder dol-lar (430 milliarder kroner) i sagsanlæg.

Sagsanlæggene dækker over alt fra valutakursmanipulation til ulovlig salg af betalingssikkerheds-forsikringer, hvilket har haft en negativ effekt på banksektoren. Hårdest er det gået ud over Bank of America, Morgan Stanley, J.P. Morgan, Cití og Goldman Sachs, der tilsammen har måttet betale 137 milliarder dollar alene i sagsanlæg.

“I USA har der været flere fortilfælde af forlig, hvilket har givet banksektoren bedre muligheder for at forberede sig på eventuelle omkostninger forbun-det med sagsanlæg”, udtaler Huw van Steenis, ledende analytiker hos Morgan Stanley, til Financial Times.

Siden finanskrisens udbrud er euro- pæiske banker sluppet med en bil-ligere regning på blot 125 milliarder dollar, men Huw van Steenis påpeger, at der så småt er begyndt at brede sig en nervøs stemning blandt euro-pæiske banker, der indtil videre ikke har indgået forlig med deres res-pektive justitsministerier, og der-for har Morgan Stanley beregnet, at bankerne i løbet af de kommende år vil ende med at skulle betale yder-ligere 50 milliarder dollar.

Har du en god historie til Magasinet Finans?Skriv til [email protected] eller ring på tlf. 32 66 14 72.

TIP OSCitigroupselskaber betaler 1,2 milliarder i forligTo søsterselskaber til den amerikanske bank- og finanskoncern Citigroup er gået med til at betale næsten 180 millioner dollar (1,190 milliarder kroner) i et forlig om anklager, der går på, at de snød investorer i to hedgefonde ved at påstå, at de var sikre, med lav risiko og egnede til traditionelle obligationsinvestorer.

Mange overvejer at klage over deres bankMere end hver ottende bankkunde har haft så dårlig en oplevelse med banken, at de overvejer at klage, skriver Finans.dk med henvisning til en undersøgelse baseret på 65.000 kundeinterviews, som Voxmeter har foretaget.

Overenskomst skal tænkes forfraFinansforbundet og FA (Finanssektorens Arbejdsgiverforening) er enige om, at det er tid til at tænke helt forfra, når det gælder indgåelse af overenskomster. Under navnet 'Fremtidens Overenskomst' sætter de to organisationer sig nu sammen for at udtænke visioner.

”Det er en erkendelse af, at verden har drejet sig en omgang. Verden ser ikke ud, som den gjorde i 2007”, siger Finansforbundets formand Kent Petersen.

Sammen med FA’s direktør Mariane Dissing skriver han i en klumme på FinansWatch.dk, at ”de store forandringer, som rammer den finansielle sektor i disse år, kræver, at vi som ansvarlige aftaleparter udvikler aftaler og samarbejdsformer, der er i trit med tiden og understøtter udviklingen i vores sektor, for det er vores fælles fremtid, der er på spil”.

Næste overenskomst skal forhandles i begyndelsen af 2017, men indtil da er det tan-ken at lade visionerne for fastsættelse af løn og arbejdsvilkår få frit spil.

Checken på vej mod udryddelseVed udgangen af 2016 ophører checksamarbejdet mellem pengeinstitutterne, således at de enkelte banker ikke længere er forpligtet til at indløse check udstedt af et andet pengeinsti-tut. Det oplyser Finansrådet.

Baggrunden er, at antallet af udstedte check siden midten af 1980’erne er faldet fra over 200 millioner styk til 2,3 millioner styk i 2014 og cirka 1 million styks i første halvår af 2015. I kom-bination med relativt faste høje omkostninger ved håndtering af check har faldet givet en markant stigende stykpris for både kunder og banker. Samtidig har udbredelsen af betalingskort og nye betalingsløsninger som for eksempel Swipp og MobilePay betydet, at der i dag er en række effektive alternativer til check.

Kom til medlemsmøde Hvor er den finaniselle sektor på vej hen? Hvilke udfordringer står vores virksom-heder over for? Hvordan skabes vækst i og omkring sektoren? Og hvad betyder det for dig som medarbejder?

Sådan lyder nogle af de spørgsmål, der vil blive debatteret på Finansfor-bundets medlemsmøder i november og december, hvor forbundets formandskab turnerer rundt til 12 byer landet over. Temaet er ”Dit job i en sektor i forandring”, og til at styre debatten er hyret journalist Huxi Bach, og tv-vært Signe Molde styrer slagets gang med lige dele skarphed og humor. Møderne, hvor der også vil være en stand for forbundets Worklife Investment, starter med kaffe, kage og lidt snacks klokken 16.30, selve mødet starter 17.30, og vi slutter klokken 20.30.

7FinansSeptember 2015 Nyheder

Syv år i træk med faldende beSkæftigelSe

Bankdirektør i spidsen for Finanstilsynet“Det er jo en kæmpe faglig udfordring, og så er det en spændende ledelsesopgave, og de to ting var det, der gjorde, at jeg ikke kunne se det job bare hænge der”, siger Jesper Berg til FinansWatch om sit karriereskift fra bankdirektør i Nykredit til direktør for Finanstilsynet.

af lederne i den finansielle sektor er kvinder, oplyser Finanssektorens Arbejds-giverforening. Gennem-snittet på resten af arbejdsmarkedet er ifølge Lederne 28,6 procent.31 %

Nødgaard kritiserer åbne tilsynsrapporterFinanstilsynets nye direktør, Ulrik Nødgaard, forlod i foråret chefstolen i Finanstilsynet, hvor han flere gange talte varmt om åbne tilsynsrapporter, fordi de øger gennemslagskraften af tilsynets påbud. Men nu mener han, at åbenheden skal droppes. ”Når de 27 andre lande i Europa kan få tilsynet til at fungere uden de åbne tilsynsrapporter, burde vi også kunne det herhjemme”, siger Ulrik Nødgaard til Finans.dk og mener ikke, at det vil svække Finanstilsynets evne til at få bankerne til at makke ret, hvis de åbne rapporter bliver droppet igen.

Der skabes masser af nye arbejdsplad-ser i Danmark for tiden. Siden 2013 er der skabt 60.000 nye job, viser en beregning fra Arbej-derbevægelsens Erhvervs-råd, med brancherne er- hvervsservice og handel og transport med videre som top-scorere med mere end 15.000 nye arbejdspladser hver.

Men i finanssektoren er tendensen den modsatte. Fra 1. juni 2014 til 1. juni 2015 forsvandt godt 1.300 job i de virksom-heder, der er medlem af Finanssektorens Ar-bejdsgiverforening (FA). Og i perioden april 2013 til april 2015 blev beskæftigelsen reduceret med 1.719 personer ifølge Arbej-

Antallet af medarbejdere i finanssektoren er faldet med godt 1.300 i løbet af det seneste år, viser tal fra FA. Ser man isoleret på pengeinstitutterne, er beskæftigelsen den laveste siden 1998

derbevægelsens Erhvervsråd.Ifølge FA er beskæftigelsen i FA’s medlemsvirksomheder

nu faldet for syvende år i træk, så der per 1. juni var i alt 62.534 ansatte.

Det er især i penge- og realkreditinstitutterne, at

beskæftigelsen falder. Antal-let af ansatte i pengeinstitutterne er

nu på det laveste siden 1998, oplyser FA. Omvendt er beskæftigelsen i pensions-

og forsikringsselskaberne meget stabil. Siden 2008, hvor beskæftigelsen toppede, er antallet af pensions- og forsikringsansatte kun faldet med knap 90 medarbejdere.

Finansforbundets formand, Kent

Petersen, ser tegn på, at udviklingen i beskæftigelsen i sektoren måske er ved at vende.

”Der er ikke nogen tvivl om, at især banker, sparekasser og pengeinsti-tutter har været utroligt hårdt ramt af finanskrisen. Men jeg oplever, at fyrings-runderne stille og roligt nærmer sig et nul. Behovet for finansielle produkter har været stigende i en længere periode. Jeg tror, det er et billede på, at markedet begyn-der at vende nu. Derudover stiger efter-spørgslen og forbruget i samfundet, hvilket også giver en øget efterspørgsel i finans-sektoren”, siger Kent Petersen og håber, at beskæftigelsen i sektoren vil begynde at stige. /CJO

Kravene til at drive bank stiger, og det stiller også krav til, at topcheferne er bedre uddannede. ”Vi vil nok ikke se mange af dem, der kun er uddannede bankelever, som bliver administrerende direktører. Vi vil nok snarere se frem-over, at bankeleverne tager noget videreuddannelse – typisk en HD, som er en bacheloruddannelse, eller en masteruddannelse”, siger Lars Krull, senior-rådgiver og forsker på Aalborg Universitet, til FinansWatch.

De administrerende direktører skal derimod have en længere videregående uddannelse på CV’et, og her er der tre, der går igen blandt bankens topledelse.

”Enten cand.merc.fir, cand.oecon. eller cand.polit. Men jeg kigger typisk efter personer med en længere videregående uddannelse, og i dag er ek-sempelvis International Business-linjen på CBS et spændende alternativ som uddannelsesmæssig baggrund”, siger Folke Friis-Frederiksen, Senior Client Partner i headhunterfirmaet Korn Ferry, til FinansWatch.

Farvel til den klassiske bankdirektør

8 Nyheder FinansSeptember 2015

2,2 milliarder til nye vækstinvesteringerDe største danske pensionskasser er klar til at kaste 2,2 milliarder kroner i en ny fond under Dansk Vækstkapital, som skal under-støtte små, fremadstormende virksomheder, skriver Finans.dk, som er kommet i besiddelse af en intern mail fra Vækstfondens direktør, Christian Motzfeldt, til en række pensionsselskaber. Dermed er rammerne langt om længe på plads til den nye mil-liardfond, der blev sat i gang under den forrige regering.

færre kvinder i beStyrelSerne

Personaleomsætningen stigerFra februar til maj 2015 forlod 3,8 procent deres job i en FA-virksomhed/-koncern, mens 3,4 procent blev ansat. Dermed var der relativt set både flere, der forlod deres job, og flere, der blev ansat, end i de forudgående kvartaler. Tilgangen er endog på sit højeste siden sidste halvdel af 2008, skriver Finanssektorens Arbejdsgiverforening (FA) på sin hjemmeside.

“Der er plads til 30-35 mindre banker med stor lokal opbakning. Dertil er der plads til 15-20 større banker med en solid position. Sådan vurderer jeg, at markedet ser ud om tre-fire år”Gert Jonassen, direktør i Arbejdernes Landsbank, til FinansWatch

Vild med nyheder? Tilmeld dig

nyhedsbrevet Finans finansforbundet.dk

under aktuelt

Lokale Pengeinstitutter (LOPI) deler ikke holdningen fra blandt andre Arbejdernes Landsbanks direktør, Gert Jonassen, om, at der i fremtiden vil være om-kring 30 færre pengeinstitutter i Danmark.

“Jeg kan konstatere, at vores banker har klaret sig igennem krisen, og at de oplever stor kundetilfreds-hed og i årets første syv måneder har oplevet mas-siv kundetilstrømning med en nettotilgang af 55.000 nye dankortkunder”, siger Jan Kondrup, der er direk-tør i Lokale Pengeinstitutter, til FinansWatch.

Ved udgangen af 2007 var der 146 pengeinstitut-

LOPI: Mindre banker klarer sig godtter, men i løbet af finanskrisen er antallet af penge-institutter faldet til 84. Men det er ifølge Jan Kondrup ikke ensbetydende med, at udviklingen mod færre pengeinstitutter fortsætter.

“Jeg mener ikke, at der er belæg for, at man kan sige, at historien bare gentager sig. Nu har vi været gennem en meget alvorlig krise, og vi har desuden været vidne til et hav af nye reguleringer inden for området, så de banker, der er tilbage i dag, har bevist, at de kan få det til at fungere”, siger Jan Kondrup til FinansWatch.

Nedskrivninger faldt med 43 procentNedskrivningerne i bankernes halvårsregnskaber faldt fra 6,3 milliarder kroner i 2014 til 3,6 milliarder kroner i 2015, viser beregninger, som FinansWatch har foretaget.

1 procent af bestyrelsesposterne i den finansielle sektor er besat af kvinder, mens tallet er 24 procent på resten af arbejdsmarkedet

En undersøgelse foretaget af Finansforbundet viser, at kvinderne sidder på 21 procent af bestyrelsespos-terne i den finansielle sektor. 35 procent af de medarbejdervalgte bestyrelsesposter indtages i dag af kvin-der. Trækker man det sidstnævnte fra, sidder kvinderne på knapt 16,5 procent af bestyrel-sestaburetterne.

Andelen er kvindelige bestyrelsesmedlemmer er derfor mindre end på det generelle arbejdsmarked, hvor 24 procent af bestyrelsesposterne er besat af kvinder. Det betyder også, at kvindeandelen er langt lavere end loven fra 2013 om politisk retningslinjer for kønssammensætningen i bestyrelser foreslår. Man skal ifølge loven tilstræbe, at de to køn hver især ikke er repræsenteret med mindre end 40 procent.

Ifølge næstformand i Finansforbundet Solveig Ørteby skyldes den lave andel af kvinder, at man ofte benytter sig af sit netværk, når der skal findes nye bestyrelsesmedlemmer.

”Når man typisk finder bestyrelsesmedlemmer, så benytter man sig af et rekrutteringsfirma eller af sit netværk. Og mænd rekrutterer ofte mænd, fordi de er i samme netværk, også kaldet ’oldboys netværk’”, siger Solveig Ørteby til Nyhedsbrevet Finans.

Andelen af kvindelige medarbejdervalgte bestyrel-sesmedlemmer er større i finanssektoren med sine 35 procent end den procentvise andel af medarbe-jdervalgte kvinder på det generelle arbejdsmarked på blot 27 procent. Det er pudsigt, mener Solveig Ørteby.

”Det pudsige er, at når bestyrelsesposterne væl-ges demokratisk, vælger man ofte kvinderne til,” siger Solveig Ørteby.

Der skal derfor arbejdes kraftigt på at tiltrække flere kvinder til bestyrelserne, for de er derude og har kompetencerne.

”Blandt andet har man skabt ‘Women’s Board Award’, hvor et årligt kvindeligt bestyrelsesmedlem

kåres. Det har man gjort for at tiltrække flere kvinder til bestyrelserne og gøre det mere interessant for kvinder at sidde i be-

styrelserne. Det er en måde at skabe opmærksomhed på området”, siger Solveig Ørteby. /JSJ

Skift til digital underskrift,og lev op til dine kunders krav.

Den moderne forbruger forventer, at servicen er lige ved hånden. Med digital underskrift undgår dine kunder besværet ved at give underskrifter på papir. De undgår at skulle printe, kopiere, kuvertere, poste og andet tidsspilde. Ring på 43 58 40 58 og book et uforpligtende møde, eller læs mere på esignatur.dk

eSignatur_210x280+3_Hånd.indd 1 13/08/15 13.31

10 Tema: digiTale udfordriNger FinansSeptember 2015

Bankerne befinder sig lige nu i den krise, som musikindustrien stod i tilbage i 90’erne. Hvis bankerne skal overleve, skal kundernes behov være i centrum, og ikke bankernes egne behov, mener flere eksperterAF JuLIe SøLtOFt JePPeSeN

bankerne Skal vende blikket udad”Blandt andet er smartphones meget vigtigere end banken,

og det forstår sektoren ikke. Den tror, at sektoren er vigtigst”, siger Jesper Bo Jensen.

teknologi ændrer forretningsmodellenIfølge både Bent Dalager og Jesper Bo Jensen skal bankerne i stedet se på sig selv fra kundernes perspektiv. De skal kigge indad og regne ud, hvornår de er relevante for deres kunder. Det er en af løsningerne på den situation, hvor musikbranchen ifølge Jesper Bo Jensen befandt sig i 90’erne, og hvor film-branchen, men også finanssektoren befinder sig i dag.

I musikindustrien var man overbevist om, at cd’en var kom-met for at blive, men man blev i stedet taget på sengen af on-lineprogrammet Napster allerede tilbage i 1999. Napster blev lanceret som en platform med mulighed for at dele MP3-filer mellem hinanden. Et program, der siges at være forløberen til iTunes. Senere har en tjeneste som Spotify fulgt trop. Samme skæbne har dvd’en lidt, nu hvor Netflix og HBO yder samme service, som Blockbusters dvd-kartotek tidligere stod for, og til langt billigere priser.

Det kaldes ”digital disruption”. Begrebet dækker over den forandring, der sker, når nye digitale teknologier og forret-ningsmodeller påvirker dét, forbrugeren får ud af at købe noget på et allerede eksisterende marked. Netflix har for ek-sempel påvirket forbrugeren, i forhold til om det kan betale

I starten af 1500-tallet fik den polske astronom Nicolaus Kopernikus til opgave at fastlægge påsken på baggrund af obser-vationer af blandt andet planeter. Han regnede på det igen og igen, men kunne absolut ikke få det til at hænge sammen. Lige indtil han gjorde solen og ikke jorden til centrum af universet.

Når Bent Dalager, som er Managing Director for Financial Services i den nordiske del af konsulentfirmaet Accenture, skal forklare bankernes forsøg på at regne deres kunder ud, hen-viser han ofte til Kopernikus’ forsøg på at regne påsken ud.

”Bankerne ser sig selv som centrum. De kigger ud på kunderne og tænker på, hvordan de kan dække dem med diverse bank-produkter. Men for kunderne er bankerne bare små planeter i et univers blandt en masse andre planeter. Og mange af de andre planeter er meget vigtigere i deres hverdag”, siger Bent Dalager.

Den betragtning deler Jesper Bo Jensen, som er direktør i Fremforsk, Center for Fremtidsforskning.

11FinansSeptember 2015 Tema: digiTale udfordriNger

virksomheder drager kiler ind i betalingsbranchen, skyldes ikke nødvendigvis, at de nu har fået lyst til at drive bankvirksomhed.

”Det er ikke nødvendigvis interessant for dem at være en del af betalingsbranchen. Det interessante for dem er at gøre det nemmere for forbrugeren at købe deres produkter”, siger Bent Dalager.

Ifølge Bent Dalager vil flere og flere spørge sig selv, om de overhovedet behøver at have en bank. Af samme grund mener han også, at bankerne skal lægge fokus et andet sted end på betalings- løsningerne.

”Bankerne kan i stedet sælge sikkerhed. Det er stadig sådan, at langt de fleste hellere vil have de-res penge stående i en bank end i en virksomhed som Google. Den

anden ting, de kan sælge, er viden om komplekse bankproduk-ter. De kan sælge rådgivning”, siger Bent Dalager.

Problemet med rådgivningen er, at det samtidig også er en finansiel ydelse. I banken har kunden mulighed for at få råd om diverse lån til boligkøb, men når rådgivningsseancen er overstået, er det ikke sikkert, at kunden tager lånet netop der.

”Bankerne risikerer at blive showrooms, som blot vejleder og viser ydelser frem. Højst sandsynligt går kunden ud for

bankerne Skal vende blikket udadsig at leje dvd’er i Blockbuster.

Den samme udfordring møder nu bankerne. ”Teknologien er ved at ændre måden, hvorpå man laver

forretning. Det har man set ske i andre brancher med blandt andet Netflix og Über. Det betyder også i finans-sektoren, at man skal ændre måden, man leverer finansi-elle servicer på”, siger Anders Pall Skött, seniorkonsulent i CFIR, Copenhagen Fintech Innovation and Research.

De finansielle virksomheders største konkurrenter i frem-tiden er ikke nødvendigvis dem, de plejer at se som konkur-renter. Det kan være Google og Apple, men også virksomheder, der endnu ikke har set dagens lys, mener Anders Pall Skött.

”Vinderne bliver de virksomheder, der kan tilbyde rele-vante og værdiskabende servicer og er i stand til at være der, hvor kunden er”, siger Anders Pall Skött.

Bankerne må ikke blive "showrooms” Et eksempel på den nye konkurrence er blandt andet Google og Apples betalingsløsninger, Android Pay og Apple Pay, som ligesom MobilePay er apps til din smartphone. Men at de to

”Vinderne bliver de virksomheder, der kan tilbyde relevante og værdi-skabende servicer og er i stand til

at være der, hvor kunden er” ANderS PALL SKött, SeNIOrKONSuLeNt I CFIr

••Foto

: ES

A/H

ubbl

e an

d N

AS

A a

nd S

. Sm

artt

(Que

en's

Uni

vers

ity B

elfa

st)


at konferere med sin mobiltelefon. Den fortæller måske, at det fordelagtige lån er billigere hos en anden bank end kundens egen, og så tager kunden lånet der i stedet”, siger Bent Dalager.

Anders Pall Skött mener, at anvendelse af nye teknologier som for eksempel Big Data er med til at udvikle helt nye råd-givningsløsninger, der kan leve op til kundernes nye forvent-ninger og på den måde opfylde kundens behov.

”Kundernes adfærd og forventninger har ændret sig mar-kant de seneste år. De vil have adgang til finansielle servicer hele døgnet og forventer, at rådgivningen er opdateret og tilpasset deres individuelle behov”, siger Anders Pall Skött.

data er nøglen til succesUd over sikkerhed og rådgivning er der en tredje knap, bankerne kan skrue på, for at blive i kapløbet om kunderne i den finansielle sektor.

Mange it-virksomheder og også detailsektoren har ifølge Bente Dalager længe benyttet sig af den store mængde data, de har på forbrugerne. Både for at optimere deres produkter, men også for at sælge mest muligt.

Target er et eksempel på en virksomhed, hvor dataanalyse har givet overskud på bundlinjen. Tar-get er et lavprisvarehus, der sæl-ger både mad, tøj, sko og så videre og er placeret flere steder i hele USA, og de er kendt for at bruge kundedata i deres forretningsmo-del. Hos Target formåede statis-tiker Andrew Pole nemlig at ana-lysere sig frem til, hvornår Targets kvindelige kunder var gravide.

Alle Targets kunder har et gæste-ID-nummer, som er koblet på deres kortnummer, navn eller e-mailadresse. De informationer giver en enorm mængde data at analysere på. Pole kiggede på købsdata for alle de kvinder, der tidligere havde tilmeldt sig Tar-gets babyregistrering, og han fandt ud af, at kvinder blandt an-det i begyndelsen af deres graviditet køber lotion uden parfume.

På baggrund af en masse data har Target derfor nu en klar fornemmelse af, hvornår deres kvindelige kunder er gravide.

New York Times’ journalist Charles Duhigg mente faktisk, at stigningen i Targets indtægter (44 milliarder dollars i 2002, da Andrew Pole blev hyret, til 67 milliarder dollars i 2010) er en direkte gevinst af Poles forsøg på at indhegne de gravide kunder, inden konkurrenterne fik fat i dem.

Den analyse af data skal bankerne også være bedre til at lave, mener Jesper Bo Jensen.

”Bankerne skal lære at tracke, hvornår deres kunder har behov for finansielle ydelser. De skal for eksempel kunne tracke, hvornår en kunde har et barn, der skal have en lønkonto, eller hvornår kunden skal låne penge til første boligkøb”, siger Jesper Bo Jensen.

Ikke alene skal de analysere på de data, de allerede har selv, men endnu vigtigere på de data, de ikke har selv, mener Bent Dalager.

”Det er ikke nok blot at se indad. Bankerne skal vende blikket ud og bruge de sociale netværk til at finde ud af, hvor kunden befinder sig lige nu, og dermed også hvilke finansi-elle behov kunden har”, siger Bente Dalager.

den loyale forbrugerUd over dataanalyse er det ifølge Bent Dalager vigtigt for bankerne at skabe loyalitet mellem dem og brugerne. Et eksem-pel på det er det nye amerikanske site Robinhood.com. Sitet tilbyder handel med aktier, og det er der i princippet ikke no-get nyt i. Det nye er, at de gør det gratis. Det er en kæmpe ud-fordring for dem, der tidligere har tjent en helvedes masse penge på aktiehandel. Endnu en gang er det digital disruption.

Det er den nye forretningsmodel, mener Bent Dalager. Som virksomhed skal man skaffe en masse brugere, der bliver afhængige af et produkt eller en platform, virksomheden til-byder, for derefter at begynde at tjene penge på brugerne. MobilePay og Facebook er eksempler på den type platforme.

”Det er dog stadig svært for nogle af bankcheferne at forstå, og de er ikke glade for det”, siger Bent Dalager.

Ofte vil direktøren gerne have en færdig business case på bordet, inden man trykker på startknappen. Den forret-ningsmodel er udfordret i en digital verden, hvor digitale fær-digheder og business casen ofte opbygges ved at eksperimentere og afprøve nye tiltag løbende i små bidder, mener han.

”Udfordringen for den finan-sielle sektor er derfor at skabe en loyal brugerskare, som har brug for sektoren enten direkte eller indirekte. Den loyalitet skabes bedst gennem skræddersyede ser-

vicer og produkter, som matcher kundernes individuelle be-hov og præferencer”, siger Bent Dalager.

Han mener derfor, at bankerne skal være en del af et øko-system og indgå i partnerskaber med virksomheder, der be-tyder mere for forbrugeren, end banken gør. Han kalder det ”hverdagens bank”.

Et eksempel kan være, at du i din bank har forhørt dig om-kring pensionsordninger, og fordi banken har en aftale med Starbucks og via dataanalyse er klar over, at du ofte benytter dig af Starbucks på vej til arbejde, får du din næste kaffe gratis.

”Det kan betyde, at du gerne vil være kunde i netop den bank. Ikke fordi banken er super interessant, men fordi den bidrager til at lette din hverdag og tilbyder ting, som er rele-vante for netop dig. Banken kan ved at opfylde den enkeltes behov således blive vigtig for kunden, samtidig med at den tjener penge på det”, siger Bent Dalager.

Det er derfor essentielt for den finansielle sektors over-levelse, at bankerne vender blikket udad. Fokus skal væk fra bankerne selv, og i stedet skal kundernes ønsker og behov pri-oriteres højest. Ellers bliver de overhalet af virksomheder, der er vant til, at kunden er førsteprioritet. ¢

”Bankerne skal lære at tracke, hvornår deres kunder har behov

for finansielle ydelser. De skal for eksempel kunne tracke, hvornår en kunde har et barn, der skal have en lønkonto, eller hvornår kunden skal

låne penge til første boligkøb”JeSPer BO JeNSeN, dIreKtør I FreMFOrSK


Nye elever i betalingsklassenFlere store it-virksomheder har lan-ceret deres egne betalingsapps. Ligesom Danske Bank har skabt MobilePay. Med NFC-teknologi er det nu muligt for forbrugeren blot at holde sin smartphone hen over en betalingsterminal, og så er trans- aktionen gennemført. Hvis man altså har Apple Pay, Android Pay eller en af de mange andre beta-lingsapps installeret på sin tele-fon. Disse apps er dog endnu ikke mulige at benytte sig af i Danmark. Men det bliver de måske snart.

En uge. Så længe tog det Jacob Theilgaard at overføre penge til sin lillesøsters konto i New Zealand – eller rettere at opgive det.

”Det var utrolig bøvlet. Vi lever i en global verden, men jeg kunne ikke uden videre overføre pengene, det skulle være en international bankoverførsel, og bagefter passede numrene ikke sam-men, fordi de ikke er standardiserede landene imellem. Jeg endte med at bede min lillesøster oprette en PayPal-konto, som jeg problemfrit kunne overføre til”.

Et godt eksempel på, at finanssektoren langtfra er så agil, som den burde være, mener konsulenten, der har specialiseret sig i at udvikle ledelse og medarbejdere til at håndtere forandringer. I øjeblikket er der bud efter ham fra mange organi-sationer og virksomheder, som gerne vil være klogere på netop begrebet agilitet, der betyder at være hurtig, let og smidig.

Jacob Theilgaard holder foredrag for Finansforbundets medlemmer 11. novem-ber i Kolding og 30. november i Aarhus.

Agilitet skal der til”Bankerne har forstået budskabet om, at det er vigtigt at være agil, og nogle har det med i deres målsætninger. Spørger man til, hvordan de konkret arbejder med det, er der ikke så meget at fortælle. De fleste ved endnu ikke helt, hvad de skal stille op med det”.

Alligevel er de tvunget til at forholde sig til det, for på den lange bane bliver der ikke plads til virksomheder og med-arbejdere, der ikke er agile.

”Kunden er blevet konge, og det er ikke længere nok at tilbyde ensrettede og masseproducerede produkter inden for en fast åbningstid. Man kan ikke hive et standardlån ned fra hylden, det skal tilpasses den enkelte, og kunderne vil have service 24-7. Og det kan de få i en verden, hvor alt er tilgængeligt på net-

tet og deles på sociale medier. Hvis man som virksomhed og organisation ikke følger med, bliver man i længden sor-teret fra, kun de agile vil opleve vækst”.

For den enkelte medarbejder vil agi-liteten vise sig i nye krav til arbejdsind-satsen, men også i form af et mere ans-varsfuldt og interessant job.

”Det klassiske hierarki, som stadig hersker mange steder, er ikke gearet til det agile. Banker fungerer med forudsige-lighed og vil gerne analysere tingene, før der handles. I stedet skal den en-kelte medarbejder have større handle-frihed, også til at gå på tværs og træffe beslutninger uden for sit felt, udfordre sig selv. Det duer ikke længere, at den enkelte medarbejder og afdeling sidder med sit salgsmål og kører sit eget show”.

Når den enkelte skal handle hurtigt og selvstændigt, betyder det risiko for flere fejl.

”Det skal der være plads til. Der skal skabes en kultur, hvor man hurtigt sam-ler op på fejl og lærer af dem”.

Hvis du som enkeltperson vil for-berede dig på den agile virkelighed, foreslår Jacob Theilgaard, at du griber fat i en teenager.

”Du kan spørge dine teenagebørn, hvad de forventer af en bank. Og bevæg dig ud af frilandsmuseet, find ud af, hvad der foregår, vær nysgerrig på nettet og på nye initiativer. Der er ikke noget simpelt svar eller en hurtig opskrift på at blive agil, det er en kompleks størrelse”. ¢

Det bliver et krav til bankmedarbejdere at rykke hurtigere og på eget initiativAF BIrgItte AABO, FreeLANCeJOurNALISt

Se hellere at blive agil!

Agil og usikkerI de senere år er agil udvikling kommet på dags-ordenen i mange virksomheder, men der hersker forvirring og uenighed om, hvad det indebærer.En agil virksomhed er i pagt med udviklingen i verden omkring sig. Derfor er den konstant åben for ændringer og villig til at leve med usikkerhed, og det kræver oftest både kulturelle ændringer og ændringer i forretningsmodellen at nå dertil.

deleøkonomien kommer til finanssektorenP2P står for peer-to-peer, som står for person to person. Nye sites på nettet står specifikt for at formidle lån med lave renter mellem personer, der enten har penge, de vil låne ud, eller har et behov, som kræver et lån. Det gælder for eksempel det engels-ke lending-site Zopa. Også den tyske onlinebank Fidor Bank har sit eget lending-site, der formidler P2P-lån. Deleøkonomien er der-for også nået til finanssektoren.


Der er store forventninger til det første udspil fra MobileLife, der er Danske Banks laboratorium for fremtidens bankservicer. I første omgang hedder det Sunday, der er en platform med fokus på boligkøbAF MAdS due ANKer / FOtO: JASPer CArLBerg

de vil skabe fremtidens bank

”Vi skal disrupte os selv”. Sådan lød meldingen tidligere på året fra Danske Banks chef for Personal Banking, bankdirek-tør Tonny Thierry Andersen, om bankens store digitale pro-jekt, MobileLife, der blev født i august sidste år.

Her tænkes der bank på en helt ny måde. Et af de første mål er at gøre det nemmere for alle danskere at købe bolig. Resultatet af arbejdet er døbt Sunday, og første version af den webbaserede platform bliver lanceret in-den for få uger.

”Det er vores rolle markant at forbedre den måde, vi som bank agerer over for alle dem, der skal købe bolig. Vi vil sim-plificere vores løsninger og bruge moderne teknologi for at betjene dem på en helt ny måde”, siger Simon Haldrup, der er leder i MobileLife.

Det summer i de gamle lokaler, der er lejet hos National-banken. Fritstående sorte bjælker bryder med det monotone og lyse rum. Selvom datidens byggestil har medført intime lokaler, er der rent mentalt højt til loftet og plads til store tanker. Lydniveauet varierer og kommer i bølger, når diskus-sionerne ruller bramfrit frem og tilbage på forskellige sprog i de forskellige team.

Bankens hovedsæde ligger lige om hjørnet, og det samme gør bankens ressourcer og viden, når medarbejderne i MobileLife har brug for dem. Alligevel opererer MobileLife på mange områder som en selvstændig virksomhed.

”Som organisation er MobileLife meget autonom i sit forhold til resten af Danske Bank. Vi har fået et bredt man-dat til at designe, eksekvere og gå i markedet med noget helt nyt”, forklarer Simon Haldrup.

”Samtidig har vi en stærk selvforståelse af at være en del af Danske Bank, selvom vi nok mere ligner en software-virksomhed end en bank. Det kan ses på indretningen, på medarbejdernes lave gennemsnitsalder og på måden, folk går klædt på. Hvis man sætter sig ned og lytter, kan man også høre det på den måde, folk diskuterer på”, siger Simon Haldrup, der er kommet fra en stilling i Danske Banks Risk Analytics, hvor han havde ansvar for risiko- modeller og -styringsapparater. ••


Fremtidens bankOmgivelserne signalerer måske ikke innovation og fremtid mere end enhver anden arbejdsplads, men det gør ideerne og måden at strukturere arbejdet på. Således kommer nogle af de omkring 60 ansatte i MobileLife fra Danske Bank, mens andre er hentet ind udefra. Her er folk, der har solid erfaring med bankhåndværket, marketingfolk, digitale designere og derudover også stabsfunktioner, som eksempelvis arbejder med HR. Og her er flere skovmandsskjorter end slips.

”Store forandringer kommer jo sjældent indefra. Derfor er det ikke nok for os bare at digitalisere det, vi gør i forvejen. Vi er også nødt til at gennemtænke, hvordan banken af i morgen ser ud. Vi er nødt til at gennemtænke de ydelser, servicer og løsninger, vi laver og stiller til rådighed, fordi verden foran-drer sig så kraftigt på alle områder – ikke mindst kundernes præferencer”, siger Simon Haldrup.

”Derfor så vi os selv i spejlet og spurgte: Kan vi skabe frem-tidens bank med eksisterende kompetencer og midler? Det blev direktionen enige om, at det kunne vi ikke, og at vi var nødt til at gøre noget andet. Vi var nødt til at finde en ba-lance, hvor man tager det bedste fra banken og kombinerer det med det bedste udefra og på den måde skaber en ny organisation med et eksekveringsansvar. Og det er det, MobileLife er”, pointerer han.

Mangfoldig medarbejdergruppeEn af de medarbejdere, der har sin rod i banken, er Rikke Wittendorff Sørensen, der begyndte som elev i Danske Bank i 1986. Hun er i dag projektleder i MobileLife. Hun arbejdede sammen med Simon Haldrup i Risk Analytics-afdelingen og tøvede ikke med at tage fat i ham for at høre, om der kunne være plads til hende, da hun hørte om MobileLife.

”Det lød spændende, fordi man tænker bank på en helt anderledes måde, og fordi jeg kunne være med til at bygge noget nyt op. Men også, fordi der er en stor diversitet i de kompetencer, der er repræsenteret. Det giver et andet sam-spil og en anden kultur, når man mikser kompetencerne og arbejder sammen på kryds og tværs, som det er tilfældet her”, siger Rikke Wittendorff Sørensen.

Martin Stenberg, som arbejder med markedsføring i MobileLife, er en af de medarbejdere, der er kommet til ban-ken udefra. Langt udefra, faktisk. Han har de seneste seks år arbejdet med kommunikation og varemærkestrategi som konsulent i Shanghai. Men mødet med en dansk pige og et begyndende ønske om at vende snuden mod Europa fik ham på sporet af Danske Banks barslen med MobileLife.

”For mig var det et lidt uventet træk, for der er ikke så mange større virksomheder, der giver dig så meget frihed, som vi har her. Det kræver mod at gøre det. Og så syntes jeg, at det var enormt spændende at få lov til at anvende bankens erfaring og viden til at skabe noget nyt, så det til-trak mig”, siger han.

danske Bank i ryggen ”Det er svært ikke at tage det seriøst, når det er Danske Bank, der står bag. Det er samtidig lidt et statement, når man siger,

at man godt ved, at man skal gøre tingene lidt anderledes, end man er vant til, og derfor har brug for nogle folk udefra til at hjælpe sig i gang”, fastslår Allan Noer, der arbejder med it i MobileLife og med at udvikle den tekniske udformning af divisionens produkter.

Allan Noer kommer fra iværksættermiljøet og har arbejdet med it siden midten af 1990’erne. Han vidste ikke så meget om projektet omkring MobileLife, men fandt ambitionen og måden at arbejde på interessant og tillokkende.

”Det er et lidt sjovt setup, vi har, med et miks af folk ude-fra og fra banken. Derfor er her også en god kultur herinde, hvor vi arbejder meget agilt. Jeg plejer at sige, at vi har en dis-kussionskultur, ment på den positive måde, hvor vi diskuterer os frem til de bedste løsninger. Og det kan vi, da vi har en meget flad struktur”, siger han.

MobilePays kontor har til huse i etagen neden under MobileLife. Selvom der er tale om digitale løsninger, der begge er sat i verden for at tilbyde kunderne, og alle danskere i det hele taget, simplificerede finansielle servicer, er der ifølge Simon Haldrup tale om to vidt forskellige fænomener.

”MobilePay er i min optik en fantastisk og simpel løsning på et helt konkret behov blandt brugerne. Med MobileLife forsøger vi at løse et helt andet behov. Det er en helt anden brugersituation. Så selvom tingene kan ligne hinanden på overfladen, da det begge er digitale løsninger på kanten af

”Vi er nødt til at gennemtænke de ydelser, servicer og løsninger, vi laver og stiller til rådighed, fordi verden forandrer sig så kraftigt på alle områder – ikke mindst kundernes præferencer”, siger Simon Haldrup, leder i MobileLife.


Den fire år gamle fintechvirksomhed Transferwise har de seneste måneder kørt en annoncekampagne i Londons un-dergrund med billeder af chokerede bankkunder, der har opdaget, at de betaler 8 gange for meget i deres bank for at overføre penge til udlandet.

Virksomheden er skabt af de samme mennesker, som i sin tid skabte Skype, og den finansieres blandt andet af super- entreprenører som sir Richard Branson og Peter Thiel, der stif-tede Paypal. Her er en ung virksomhed, der med ny teknologi kan løse traditionelle bankopgaver, men med 1/8 af den sæd-vanlige bemanding. Transferwise er ikke alene.

De seneste 3-4 år er der vokset en underskov op af nye fintech-virksomheder, der truer med at blive de samme anarkister på finansmarkedet, som Ikea og H&M i sin tid var for hele verdens møbel- og modemarked.

Reaktionen fra den etablerede bankverden er klassisk. Man skaffer sig samme teknologi og begynder at fyre sine folk og lukke afdelinger, i takt med at man selv ruller den nye teknologi ud. Det er samme udvikling ude og hjemme. Barclays og HSBC har tilsammen varslet 80.000 fyringer de kommende år. Herhjemme lukkes en pengeinstitutafdeling om ugen, og Arbejdernes Landsbank spår, at der om kort tid vil være 30 banker færre i Danmark.

Det virker, som om den finansielle sektor forbereder sig på at skrumpe til 1/8.

Men der er også en anden løsning på udfordringen: Nem-lig at finanssektoren bruger den nye finansielle teknologi til at udvide sin spilleplade og gøre markedet 8 gange større!

Se på alle de virksomheder, der er store i dag. De er ikke blevet store ved at forsvare deres marked, de er blevet store, fordi de har udviklet deres produkter og hele tiden fundet nye kunder uden for komfortzonen.

Telenor er et godt eksempel på dette. I sidste måned fik den norske televirksomhed tildelt en såkaldt ”payment ban-king license” i Indien. Det giver Telenors indiske datterselskab Uninor ret til at formidle betalinger og modtage indskud på op til 100.000 rupier, hvilket svarer til godt 10.000 kroner.

Det norske teleselskab har med 45 millioner indiske

Skal vi ikke bage en større kage?Finansbranchens fremtid bestemmes af, om man vil slås om en større del af en kage, som bliver stadig mindre, eller bruge ny finansiel teknologi til at gøre kagen større!Klumme Af Nils elmArK, jourNAlist og fremtiDs-FOrSKer Med SPeCIALe I FINANSIeLLe SerVICer

MobileLifeMobileLife er betegnelsen for den division, der er sat i verden af Danske Bank for at skabe frem-tidens digitale finansielle servicer. Tidligere gik enheden uofficielt under navnet ”Projekt X”. Enheden har omkring 60 ansatte, der i mindre team arbejder sammen om i første omgang at skabe boligplatformen Sunday.

SundaySunday bliver første produkt, MobileLife præsen-terer, og det er forventningen, at det kommer på gaden i løbet af efteråret. Målet er at gøre bolig-køb nemmere og mere overskueligt for brugerne. Platformen er forenklet fortalt boligsøgning nøje matchet til ens økonomi. Navnet er kommet af, at søndag er den dag, hvor folk har fri og tid om-kring hjemmet. Og en dag for beslutninger – også omkring boligkøb.

de brugerbehov, vi ønsker at servicere, er det to vidt forskellige situationer, og derfor ser succes også helt anderledes ud for Sunday og MobileLife, end det gør for MobilePay”.

”Og det er vi meget bevidste om internt i MobileLife og i organisationen som helhed. Vi har trods alt flere pengeoverførsler end boligsalg, men der er også en masse fællestræk. Et af dem er simplicitet. At købe bolig kan virkelig være svært, så det at kunne simpli-ficere det og levere produktet på en nem og intuitiv måde – det er et centralt fællestræk med MobilePay, men så ophører fællestrækkene også”, siger han.

Store forventningerMed den store konkurrence på digitale løsninger, og fordi banken gerne vil leve op til succesen med MobilePay, følger der er vist forventningspres.

”Der er heldigvis store forventninger til det, vi laver. Det er klart, at vi står midt i orkanens øje, og det er et stort indsatsområde, men det er jo trods alt ikke det eneste, banken laver. Omvendt har vi selv i divisionen et meget højt ambitionsniveau, og medarbejderne er utrolig passionerede, så de timelines, vi har, er typisk selvgenerede og ikke nogen, vi får lagt ned over os af direktionen”, fortæller Simon Haldrup.

”Man kan godt mærke, at øjnene er rettet mod ban-ken, så man kan godt have en form for præstation-sangst. Er det nu godt nok, det, der kommer ud? Det skal jo have en høj kvalitet, for Danske Bank er en in-stitution, alle har et forhold til i Danmark. På den an-den side er vores metodik herinde, at vi godt vil tidligt ud med produktet og så forbedre det hen ad vejen sam-men med brugerne”, supplerer Allan Noer. ¢

••


mobilabonnenter allerede et solidt fodfæste i et af verdens største vækstmarkeder, men man er ikke tilfreds med blot at sikre mobilkommunikationen. De ambitiøse nordmænd fra udkants-verdenen ønsker også at være med til at opbygge en ny finan-siel infrastruktur i et land, hvor hver anden familie ikke har ad-gang til en bankkonto, men hvor de fleste har en mobiltelefon.

Telenors fantastiske eventyr startede for alvor med finans-krisen. Man nøjedes ikke med blot at forsvare sit europæiske mobilmarked, som er blevet stadig mere blodrødt år for år; man tog sine kompetencer ud på helt nye markeder, specielt de asia-tiske, hvor man har ekspanderet vildt og voldsomt og i dag har omkring 100 millioner kunder. Samtidig udnytter man de nye teknologier til at tilbyde kunderne finansielle serviceydelser, som reelt set ligger uden for et teleselskabs traditionelle virkefelt.

enorme muligheder for bankerneTelenor startede som et telegrafselskab – og Nokia i øvrigt som kabelproducent – men dygtig ledelse har op gennem tiden hele tiden forstået at genfortolke virksomhedens vision og for-retningsgrundlag. Jeg tror, at det er her, finansvirksomhederne står lige nu. De kan skrumpe sektoren og forsøge at holde trit med de unge fintechstartups og derved fastholde deres nuværende marked – eller de kan genopfinde deres rolle i fremtiden, bringe deres medarbejdere i spil – og køre de unge startups af banen.

Der er næsten endeløse muligheder for bankerne. Verden har aldrig set en vækst som den, vi er vidne til lige nu. Inden for de næste 15 år vil kloden vokse med en milliard indbyg-gere, vi kan forvente to milliarder nye middelklasseborgere, vi skal skabe en ny industristruktur, udvikle og opføre en ny energiforsyning, ændre klodens transportsystemer, omforme en landbrugssektor, der kan skaffe mad til 9 milliarder men-nesker, og bygge nye byer til et par milliarder nye borgere. Og forandringerne er ikke kun internationale. Det danske sam-fund står også over for fuldstændig identiske udfordringer.

Finanssektorens rolle i ”det nye normale” er ikke defineret endnu. Den afhænger af, om man er tilfreds med, at produk-tionsapparatet skrumper til 1/8, eller om man beslutter sig for at tage aktivt del i skabelsen af en ny verden og et nyt marked. ¢

”der er næsten endeløse muligheder for bankerne. Verden har aldrig set en vækst som den, vi er vidne til lige nu. inden for de næste 15 år vil kloden vokse med en milliard indbyggere, vi kan forvente to milliarder nye middelklasseborgere, vi skal skabe en ny industri-struktur, udvikle og opføre en ny energiforsyning, ændre klodens transport-systemer, omforme en landbrugssektor, der kan skaffe mad til 9 milliarder mennesker, og bygge nye byer til et par milliarder nye borgere”

Hos Sampension gør vi vores kun-ders pension mere værd. Det sker gennem nogle af markedets laveste omkostninger og ved at skabe høje afkast. Gode resultater kommer af en dedike ret indsats fra vores medarbejdere. Derfor har vi også fokus på at skabe de bedste rammer for trivsel og udvikle den enkelte medarbejders kompetencer.Du kan blive en af os...

Læs mere på sampension.dk/job

Vi gør pensionen mere værd

20 Ny i sekToreN FinansSeptember 2015

Magasinet Finans har spurgt en finanselev og en finansøko-nomtrainee, der netop er startet i henholdsvis Ringkjøbing Landbobank og Nordea, hvad de tænker om deres fremtidige arbejde i den finansielle sektor.

Hvorfor har du valgt at søge ind i en bank?Emma: ”For mig var det en blanding af, at jeg ikke rigtig havde lyst til at holde et traditionelt sabbatår med arbejde i et supermarked for at spare op til at komme ud at rejse, og at der ikke var nogle universitetsuddannelser, der tiltalte mig. Og så virkede det spændende både at læse og lave noget i praksis på samme tid, og det kunne jeg komme til i banken”.Sara: ”Jeg har tidligere været glad for at arbejde med kundekon-takt, og jeg ville gerne bibeholde denne jobprofil. Samtidig ville jeg gerne være med til at gøre en forskel for kunderne i form af at tilbyde dem ordentlig rådgivning. Jeg glæder mig

meget til at have den kontakt og hjælpe med at opfylde de individuelle behov, kunderne har”.

Forventer du at være i samme bank om 10 år?Emma: ”Det kunne jeg sagtens forestille mig. Man kan jo bygge en masse uddannelse ovenpå, og det er ikke, fordi jeg er træt af at gå i skole”.Sara: ”Jeg håber det i hvert fald. Man ved selvfølgelig ikke, hvad fremtiden bringer. Men at jeg søgte Nordea, skyldes også, at koncernen er stor, og at der derfor er god mulighed for at videreudvikle mig både kompetencemæssigt og personligt”.

Hvad drømmer du om for fremtiden?Emma: ”Jeg vil gerne have en HD i forbindelse med banken, men derudover er det svært for mig at svare på. Jeg har endnu ikke prøvet alle positioner i banken af, så jeg ved det ikke med sikkerhed”.

Vi er ikke kørt fast i gamle systemerEmma Kaasgaard og Sara Petersen, der netop har indledt deres karriere i Ringkjøbing Landbobank og Nordea, erklærer sig klar til at møde de nye tiltag, der måtte komme i sektoren i de kommende årAF JuLIe SøLtOFt JePPeSeN / FOtO: KAAre VIeMOSe Og MAdS tegLerS

Emma Kaasgaard.

21FinansSeptember 2015 Ny i sekToreN

Sara: ”Hvis der er tale om nærmeste fremtid, drømmer jeg om at blive rådgiver og ikke mindst at blive en dygtig rådgiver. En, der er god til at tale med kunderne og møde dem, præcis hvor de er. På sigt vil jeg gerne specialisere mig og møde kunderne på mere komplekse områder; lige nu er tanken, at det skal være pensionsrådgivning. Jeg synes, det er et spændende område, som er vigtigt at fokusere på, men som langtfra alle fokuserer på. Specielt når man er ung, er det svært at tage stilling til no-get, der er så langt fremme i ens liv, men det er vigtigt, at man tager stilling til det. Det vil jeg som rådgiver gerne hjælpe med”.

Hvad er dine forestillinger om den finansielle sektors fremtid?Emma: ”Selvfølgelig kan bankerne have en konkurrence ind-byrdes, som måske skaber nogle udfordringer, men jeg tror på, at der altid vil være behov for at formidle penge mellem hinanden, og derfor vil bankerne bestå. I Ringkjøbing Land-bobank har de ansat 11 nye finanselever dette år, og de, der forlader banken, er ikke blevet fyret på grund af nedskæringer, men har selv valgt at gå. Jeg synes derfor ikke, det ser ud, som om banken lige nu er presset. For år tilbage var der ikke så mange, der fik for eksempel formuerådgivning, men det gør de nu. Der vil opstå nye behov, selvom andre behov måske bliver mindre”.Sara: ”Jeg forestiller mig, at digitaliseringen fortsætter og bliver endnu større. Jeg tror ikke, vi ser filialnettet om nogle år. I stedet skal vi møde kunderne, når de ønsker det, og de arbejder jo også. Derfor vil vi nok i højere grad end nu møde dem online, men også på tidspunkter, hvor det passer dem.Jeg tror, der vil komme nye konkurrenter, men ikke at bankerne

bliver helt udkonkurreret, for kunderne er meget autoritetstro over for bankerne. Men derfor er det også vigtigt, at bankerne er dygtige, for kunderne er selv rigtig dygtige, og der er om-råder, hvor de klarer sig selv. Vi skal hjælpe dem på de om-råder, hvor de ikke helt kan klare sig selv”. Hvad tror du, det betyder for din fremtid?Emma: ”Det betyder helt sikkert, at vi skal være mere omstil-lingsparate som medarbejdere i sektoren, så det har jeg uden tvivl forberedt mig på”.Sara: ”Det bliver spændende. I mine øjne har vi nye en fordel. Vi er ikke kørt fast i gamle systemer, vi er parate og imødekom-mende over for nye tiltag, fordi vi er med på den teknolo-giske udvikling. Jeg er ikke bange for min fremtid i sektoren, jeg tror kun, det bliver spændende at skulle til at samarbejde med kunderne om, hvordan og hvornår de gerne vil mødes”.

Har du tænkt over de ændringer i sektoren, inden du startede?Emma: ”Jeg har ikke rigtig gjort mig tanker om det, inden jeg startede. Men jeg har tænkt, at det åbnede nye muligheder at tage en HD. På den måde gør jeg mig også mere omstillingsparat”.Sara: ”Det har jeg til dels. Men jeg har jo ikke oplevet, hvor-dan det var engang, og derfor er der heller ikke noget, jeg kan savne. Jeg kan kun sige, at jeg har tænkt positivt om udviklin-gen, fordi man får mulighed for at bruge teknologien, hvilket stiller større krav til os medarbejdere. For eksempel skal jeg lære at læse kundens behov på en anden og ny måde, nu hvor jeg som rådgiver højst sandsynligt ikke kommer til at se dem i øjnene nær så meget som tidligere”. ¢

Emma Kaasgaard er 19 år og har i juni færdiggjort en gymnasial uddannelse på HHX Skjern. Hun er i august officielt startet som finanselev i Ringkjøbing Landbobank i Herning, men har siden midten af juli fungeret som afløser i banken i Herning.

Sara Petersen er 27 år og er før sommerferien blevet færdiguddannet finansøkonom fra Erhvervsakademi Sjælland. Nu er hun startet som trainee i Nordeas service-filial i Køge, hvor hun er med til at hjælpe de kunder, der ikke er tilknyttet en fast rådgiver.

Sara Petersen.

22 væksT FinansSeptember 2015

Lasse Nyby står her i Spar Nords hovedkvarter og taler om de udfordringer, banken møder på et stagnerende dansk bank-marked, hvor der ikke synes at være lyst til at låne penge, så langt øjet rækker, hvor landbruget er i dyb krise, og en lav vækst holder tempoet nede. Med andre ord ser det ikke godt ud for en organisk udlånsvækst i bankforretningen, når der ikke er lånelyst.

90 medlemmer i Finansforbundet var mødt op i kantinen i Spar Nord for at høre administrerende direktør Lasse Nyby tale om sin vision.

Indtil videre klarer Spar Nord sig godt. Spar Nord har over de seneste 14 år via filialetableringer og opkøb udviklet sig fra en regional sparekasse til en landsdækkende bank. Seneste opkøbsforsøg endte dog ikke med en overtagelse.

”Der opstod en mulighed, da Nørresundby Bank ikke læn-gere ville være selvstændig. Vi tilbød at købe den halvdel af ak-tierne, vi ikke allerede ejede, men det blev forpurret af Jyske Bank via Nordjyske Bank, og vi endte i stedet med at sælge alle vores aktier i Nørresundby Bank”, siger Lasse Nyby.

Her i kantinen understreger Lasse Nyby, at Spar Nord har kapital nok til at købe op, men der skal bare være nogen, der vil sælge.

Spar Nord har siden finanskrisen købt dele af Roskilde Bank og en del af FIH samt fusioneret med Sparbank, så spørgsmålet til Lasse Nyby er, om Spar Nord selv overlever konsoliderin-gen af den danske banksektor.

”Hver gang der har været noget til salg, er vi som mini-mum blevet spurgt, fordi man kender vores interesse for at blive større uden for vores hjemmebane. Ud over det, vi har overtaget, har vi siden finanskrisen kikket på seks forskellige banker og budt på tre, men vi fik ingenting købt – enten var kvaliteten for dårlig, eller nogen havde flere penge end os”, siger Lasse Nyby.

glade aktionærerSpar Nord har dygtigt udviklet de muligheder, der har været i markedet for, at banken kan vokse og lave penge. I første

Lasse Nyby vil sætte gang i sine privatkunderSpar Nord har masser af selvtillid og mod på at købe banker. Der er bare ikke noget at købe, så nu fokuserer administrerende direktør Lasse Nyby på mersalg til eksisterende kunderAF CArSteN rASMuSSeN / FOtO: MArtIN dAM KrISteNSeN

halvår af 2015 begik banken et rekordoverskud på 740 mil-lioner kroner før skat svarende til en forrentning af egenkapi-talen på 20,8 procent. Om rekorden siger direktøren:

”Bankdrift kræver, at du kan give kunderne kompetent og ordentlig betjening og samtidig giver aktionærerne et for-nuftigt afkast”.

Risikerer banken ikke, at aktionærerne fremover regner med så store afkast?

”20 procent er for vores vedkommende et unaturligt højt niveau, som skyldes salget af aktierne i Nørresundby Bank plus en ekstraordinær høj konverteringsaktivitet. Vi har den målsætning, at vi skal nå 10 procent efter skat, og det må aktionærerne stille sig tilfredse med”.

Hvordan får vi skabt noget vækst, spurgte Lasse Nyby og gav selv det svar, at man i Spar Nord ikke har opfundet en masse nyt, men tiltrukket kunder fra andre banker i 13 år med vækst. I 2001 havde Spar Nord 66 filialer, 1.110 med-arbejdere og 198.000 kunder – og i 2014 havde banken 71 filialer, 1.507 medarbejdere og 378.000 kunder.

Som bekendt har sektorens udlån været faldende flere år i træk, men hos Spar Nord er indtægterne fra realkredit- og formueområdet vokset nok til at opveje det indtjeningspres, som mangel på udlån og en øget priskonkurrence på udlåns-siden medfører.

”Vores fokus er privatkunder og lokalområdets virksom-heder, og her er det engagerede medarbejdere, der skal gøre forskellen – det er vores filosofi”, siger Lasse Nyby og tilføjer, at strategi er noget, man selv bestemmer, men som selvføl-gelig afhænger af, hvad der sker i omverdenen.

Apple eller MobilePay?Det, der fylder i bankens strategitænkning, er mobil, soci-ale medier og big data. Som et eksempel fremhæver Lasse Nyby, at Spar Nord skal blive bedre til at udnytte sine data om kunderne, de såkaldte big data, ”som vi har på kunderne, som man kan bruge, når man vil rykke på salget”.

Spar Nord har fået mere end 60.000 fans på Facebook, kun

23FinansSeptember 2015 væksT

overgået af Danske Bank, hvilket er det foreløbige resultat af en bevidst satsning på det sociale medie som en ny og betyd-ningsfuld kommunikationskanal med kunder og interesserede.

Hvem er egentlig Spar Nords konkurrenter? Er det Apple eller er det Danske Bank/MobilePay? Lasse Nyby konstaterer:

”Vi samarbejder ikke længere bredt i sektoren om infra-struktur, som vi gjorde med dankortet. Der er en løbende op-gave med at matche det, som de store banker kan, men med den størrelse Spar Nord har, er der ting, vi ikke kaster os over”.

Ifølge Lasse Nyby gælder det om at finde den rette balance mellem det, der sker teknologisk, og det personlige, og her mener han, at den menneskelige faktor bliver vigtigere, når stadig mere kan digitaliseres.

”Når det kommer til rådgivning, så vil kunderne gerne have personlig kontakt. De vil komme i en filial – den behøver bare ikke at ligge i deres egen by. Vores konklusion er, at den personlige betjening også er vigtig i de næste fem år – men så tør vi ikke se længere ud”.

Nye kompetencerSituationen i Danmark er, at der er et pres fra aktionærerne, og der vælter utrolig meget lovgivning ned over sektoren.

”Jeg tror, at vi i langt højere grad kan bruge digitaliserin-gen til at få klaret nogle af de opgaver, som kan standardiseres. Noget teknologi kan bruges til at lette det for kunderne, men det betyder også, at der falder opgaver væk fra medarbejdere”, sagde Lasse Nyby.

Fremover er Spar Nord nødt til at rekruttere medarbej-dere, som kan noget på andre områder, og generelt skal kom-petencerne op.

”Vi er gået fra at tage elever ind til at tage finansøkono-mer, men vi har ikke taget det skridt som de banker, der kun tager finansbachelorer. Det er klart, at jo mere der bliver au-tomatiseret og digitaliseret af kundernes daglige forretninger, jo mere skal vores ressourcer fokuseres på den rådgivning, kunderne skal have. Vi tager en del akademikere ind, ikke direkte i vores filialnet, men i økonomi, back office, it og handelsafdelingen, hvor vi rekrutterer flere og flere medar-bejdere med højere kompetencer”.

Er der så medarbejdere, banken ikke længere kan bruge? ”Vi har ikke aktuelle planer om at skille os af med medar-

bejdere. Jeg vil helst klare det ved naturlig afgang. Det er jo langt det sjoveste”, slutter Lasse Nyby. ¢

”Vi har den målsætning, at vi skal nå 10 pro-cent efter skat, og det må aktionærerne stille sig tilfredse med”, siger Spar Nords adminis-trerende direktør, Lasse Nyby, om forrentning af egenkapitalen

24 løNberegNer FinansSeptember 2015

Fakta om Finansforbundets lønberegnerFinansforbundets lønberegner er udviklet på baggrund af cirka 18.000 medlemmers besvarelser omkring deres løn. Besvarel-serne viser, at stilling, arbejdsplads, region, uddannelse, arbejdstid, sektor, alder og ledelsesansvar er faktorer, som har indvirkning på medlemmernes løn. Du skal derfor oplyse disse ting til lønberegneren på vores hjemmesiden.

Lønberegneren viser den forventede løn for en person med din profil. Vi går ud fra medianlønnen, dvs. den løn, som den midterste person får, hvis alle stiller sig op i rækkefølge efter løn. Er du eksempelvis privatrådgiver i en filial i Hovedstaden bli-ver din løn beregnet ud fra, hvad medlem-mer med samme karakteristika som dig, har oplyst at få i løn.

Medianlønnen for et gennemsnitligt medlem er 41.702 kroner. Det omfatter den faste månedsløn, faste tillæg samt even-tuelle årlige engangsbeløb. Arbejdsgivers pensionsbidrag er ikke medregnet.

Lønberegneren giver dig desuden en liste over, hvilke frynsegoder som er udbredt for en person med din profil. Det vil sige goder som engangstillæg, aktieaflønning, fri telefon, fri bil, internet, aviser etc.

Bentes vej igennem lønberegnerenBente er et fiktivt medlem, som har prø-vet Finansforbundets lønberegner. Vi har fulgt hendes vej igennem lønbereg-neren skridt for skridt for at se, hvordan hendes løn bliver beregnet. Til formålet har vi givet Bente følgende jobprofil:

Bente er en 45-årig bachelorud-dannet erhvervskunderådgiver, som arbejder i en fuldtidsstilling i en nordjysk bankfilial.

Før Bente har indtastet nogen oplysninger om sig selv, går lønbe-regneren ud fra, at Bente får 41.702 kroner i sin lønpose, svarende til medi-anlønnen for et gennemsnitligt medlem af Finansforbundet. Jo mere Bente fortæller lønberegneren om sig selv, jo mere præcist beregner lønberegneren, hvilken medianløn Bente kan forvente at få.

Med sine 45 år ligger Bente lidt under gennemsnitsalderen for Finans-forbundets medlemmer, og har derfor en lidt lavere anciennitet, som alt andet lige trækker lidt ned i hendes løn, nærmere bestemt minus 461 kr. Bentes fuldtidsstilling giver hende derimod 791 kroner ekstra i lønposen. Det skyldes, at det gennemsnitlige timeantal for Finansforbundets medlemmer ligger en smule under en fuldtidsansættelse på 37 timer, da nogle medlemmer arbejder på nedsat tid.

Bemærkning: En bacheloruddannelse giver, alt andet lige, mere i løn end 2.512 kr. et gennemsnitligt medlem får.

Uddannelse Merløn

Folkeskole -3.545

Gymnasial uddannelse -1.614

Erhvervsuddannelse -1.280

Kort videregående og akademiuddannelse +35

Bachelor- og diplomuddannelse +2.512

Lang videregående uddannelse +4.048

Ph.d. +4.890

Sådan har vi gjortVi har kigget ind i maskinrum-met på Finansforbundets løn-beregner for at se, hvordan den fungerer. Vi har under-søgt, hvor meget de forskelle lønparametre vægter i den samlede lønberegning. Vi har eksempelvis fundet frem til, at lønniveauet kan svinge med op til 2.111 kroner, alt afhængig af hvilken region medlemmet arbejder i. Flytter det gen-nemsnitlige medlem fra Regi-on Midtjylland til Hovedstaden i et fuldstændigt identisk job med samme jobprofil, stiger den forventede medianløn med 2.111 kroner.

Hjertet i lønberegneren er en matematisk model af samme type, som man bruger til mange andre former for økonomiske beregninger. Det er i virkeligheden én lang ligning, hvor resultatet ændrer sig, hver gang man piller ved de enkelte led. Ligningen er optimeret til bedst muligt at beskrive lønoplysningerne fra de 18.000 medlemmer, der har deltaget i lønundersø-gelsen. Overordnet rammer modellen ret præcist, men for individuelle medlemmer skyder den nogle gange forbi. Det sker især, når der er spe-cielle individuelle forhold der gør sig gældende.

Det er også vigtigt at understrege, at de enkelte lønparametre i praksis hæn-ger sammen, især arbejds-område og arbejdsplads. Har du eksempelvis en stilling i en intern servicefunktion, er det urealistisk, at du samtidig har en hjemmearbejdsplads som din væsentligste arbejds-plads. Mens det er mere realistisk, at din væsentlig-ste arbejdsplads bliver en hjemmearbejdsplads frem for en filial, hvis du skifter job fra privatkunderådgiver til assurandør.

Hvad giver mest i løn?

Vores undersøgelse af lønberegneren har gjort os i stand til at prissætte hver enkelt af de forskellige lønparametre. Vi bringer her et udsnit af topspringerne. Tallene skal læses sådan, at hvis et gennemsnitligt med-lem for eksempel påtager sig ledelse med personaleansvar – og alle andre forhold for-bliver uændrede – udløser det alt andet lige 11.031 kroner ekstra i forventet medianløn.

• Ledelse med personaleansvar 11. 031 kr.• Forsikringssektoren 5.621 kr.• En Ph.d-uddannelse 4.890 kr.• Region Hovedstaden: 1.127 kr.

1Bag om din lønAF BerIt VILLAdSeN

25FinansSeptember 2015 løNberegNer

Bemærkning: Lønningerne er lidt lavere uden for hovedstadsområdet

Bemærkning: Hjemmearbejdsplads giver alt andet lige mere i løn, da den formentlig er forbundet med større ansvar.

Bemærkning: Erhvervs- kunderådgivere får i gen-nemsnit en højere løn

Bemærkning: Medlemmer, der af en eller anden årsag havner uden for den finansielle sektor, kan typisk forvente en betydelig lønnedgang på 4.290 kr.

Arbejdsområde og stillingsbetegnelse Merløn

Rådgivning af storkunder og private banking

+7.351

Generel rådgivning af erhvervskunder +3.547

Generel rådgivning af privatkunder -885

Salgs- og informationsarbejde i kundekon-taktcentre/callcenter

- 4.657

Kundebetjening og kassererarbejde i finansvirksomheder

-8.19-

Sektor Merløn

Uden for den finansielle sektor -4.290

Øvrige finansielle sektor -346

Realkredit -340

Bank og sparekasse -81

IT +60

Pension +4.452

Forsikring +5.621

Region Merløn

Region Midtjylland -984

Region Syddanmark -772

Region Nordjylland -580

Region Sjælland -23

Region Hovedstaden +1.127

+ 2.

512

+ 3

.54

7

– 81

Arbejdsplads Merløn

Kundekontaktcenter/callcenter -3.606

Andet -1.026

Hovedsæde/stabsfunktion -153

Filial +53

It-afdeling/datacentral +1.157

Mobil arbejdsplads +1.182

Hjemmearbejdsplads +2.569

+ 53

Lønberegneren på hjemmesiden viser 46.700Den runder af til nærmeste hundrede kroner

Bentes m

erløn i alt: + 4.6

98

Person nr 1 Person nr 100

Nr 25 Median Nr 75

NEdRE KvARTIl MEdIAN øvRE KvARTIl

42.600 kr. 46.700 kr. 51.100 kr.

- 58

0

2 3

4

5

+ 4.698

41.7028

46.670

I alt:

Gennemsnitsløn:

Bentes forventede løn:

+ 2512

+ 53

- 907

+ 791

- 461

- 81

- 580

Personaleansvar

Nej

37Timer om ugen

Arbejdsplads

Filial

Region

Nordjylland

Sektor

Bank og sparekasse

Uddannelse

Bachelor

Alder

Bentes samlede regnestykke lyder således:

45

+ 3.547

Arbejdsområde

Rådgivning og kundebetjening

Stillingsbetegnelse

Generel rådgivning af erhvervskunder

26 løNberegNer FinansSeptember 2015

Forventet merløn i kroner

20.500 unikke klik. Det er status for antallet af besøg på hjemmesiden for Finansforbundets lønberegner i løbet af lønberegnerens fire måneder gamle levetid. Den store medlems-interesse kommer ikke bag på Finans- forbundets cheføkonom Klaus Mosekjær Madsen. Ifølge cheføkonomen er løn et emne, der optager medlemmerne meget. ”Siden vi lancerede lønberegneren har vi fået flere medlemshenvendelser. Hovedparten af dem, som ringer, vil gerne have en forklaring på, hvorfor deres løn afviger fra lønbereg-nerens udregning, og så finder vi typisk en

forklaring. Afvigelsen kan for eksempelvis skyldes, at medlemmet har placeret sig i den forkerte jobkategori, eller at medlemmet har nogle lidt andre arbejdsvilkår end gennem-snittet af medlemmerne i den pågældende jobkategori”, forklarer Finansforbundets cheføkonom, Klaus Mosekjær Madsen.

Cheføkonomen bliver også kontaktet af medlemmer, som skal til lønsamtale og gerne vil bruge løntjekket til deres kommen-de lønsamtale, fordi deres lønniveau ifølge lønberegneren ligger under gennemsnittet for sektoren.

”Hvis du finder ud af, at du tjener mindre end gennemsnittet for en med din jobprofil, skal du ikke smække resultatet på bordet til lønsamtalen og forlange at få præcis det samme som gennemsnittet. Du kan i stedet bruge løntjekket som udgangspunkt for din lønsamtale og til at bringe din arbejdsgiver i defensiven. Så i stedet for det er dig, som skal argumentere for at få MERE i løn, bliver det pludselig din arbejdsgiver, der skal forklare, hvorfor du får MINDRE i løn end gennemsnittet for en med din jobprofil”. /Bv

Lønberegneren er et hitPå fire måneder har knap hver anden af Finansforbundets medlemmer besøgt siden med lønberegneren

Medianløn:41.702 kr.

-20.000 -10.000 10.000 20.000 30.000 40.000

Rådgivning af storkunder og private bankingRådgivning inden for specialområde som investering, valuta og formue

Account managerGenerel rådgivning af erhvervskunder

Arbejde med kreditbevilling og -analyseVurderings- og takseringsarbejde

Arbejde med erhvervskunder - standardprodukterSalgsarbejde (agenter)

Generel rådgivning af privatkunderAnden rådgivning og kundebetjening

Salgs- og informationsarbejde i kundekontaktcentre/callcenterArbejde med privatkunder - standardprodukter

BankelevKundebetjening og kassererarbejde i finansvirksomheder

Projektstyring uden ledelsesansvarSystemudvikling/Arkitektur

Sikkerhed/securityDrift host/slutbrugerudstyr/netværk

Anden ITProgrammering

It og forretningsprocesserDesign og kommunikaiton

Test/KvalitetBrugerunderstøttelse

Anden intern servicefunktionProduktionsmedarbejder

Andet arbejde i forbindelse med intern serviceReceptionist og telefonomstilling

Pakkeriarbejde, postbehandling og arkiveringKøkkenarbejde (ekskl. køkkenchef)

Rengøring

Salg af skadesforsikring større erhvervPension firma

Salg af skadesforsikring landbrugAnden assurandør

Pension privatSalg af skadesforsikring mindre erhverv

Pension firma indtegningSalg af skadesforsikring privat

Handel med værdipapirer og valuta (dealer)Arbejde med virksomhedsstrategi/policy og compliance

AnalytikerarbejdeProjektarbejde

Arbejde med matematiske, aktuariske og statistiske metoderRevisions- og regnskabscontrollerarbejde

Arbejde med HR, personaleudvikling og uddannelseJuridisk arbejde

Chef- og direktionssekretærarbejdeKredsansat eller fuldtidsansat tillidsmand

Afvikling af handel med værdipapirer og valuta (back office)Anden administration, strategi og analyse

Arbejde med reklame, PR og journalistikLønadministration

Regnskabs- og bogføringsarbejdeInkassatorarbejde og beslægtede funktioner

Almindeligt kontor- og sekretærarbejdePengetransport og bankbetjent

Stillingsbetegnelse

Vi søger kreditmedarbejder B2B

Ikano Bank · Stationsparken 24 · 2600 Glostrup · Tlf. 43 55 67 55

Leasingmarkedet vokser fortsat i Danmark og for at kunne fortsætte den stærke support til vores partnere og slutkunder, udvider vores kreditafdeling med endnu en kollega. Så hvis du arbejder med kreditvurderinger – og måske endda også indenfor leasing, er dette job måske noget for dig.

Du vil blive en del af vores Risk afdeling i Danmark, der består af 7 personer, hvoraf 3 har fokus på erhvervskunder (B2B). Derudover vil du selvfølgelig samtidigt blive en del af Ikano Bank AB’s pan-nordiske B2B kredit team.

JobbetDine vigtigste ansvarsområder vil være: • Kreditanalyse og vurdering af kunders kreditværdighed.• Rådgivning til vores Salgs- og Operationsafdeling

vedrørende kundernes kreditrisiko, samt orientere om bankens kreditpolitik.

• Daglig kommunikation og kontakt med vores kunder og partnere, og fra tid til anden deltagelse i møder med kunder og partnere.

• Forberede og præsentere indstillinger til beslutning i bankens kredit udvalg.

Øvrige opgaver:• Udarbejde analyser og rapporter, samt overvåge og

kommentere på udviklingen i B2B porteføljen.• Sikre overholdelse af politikker og retningslinjer. • Udvikle og optimere processerne inden for kreditrisiko-

området , herunder implementering af nye retningslinjer og vedligeholde lokale instrukser.

• Bidrage og medvirke til vidensdeling lokalt og inden for det pan-nordiske kredit team.

• Ad hoc-opgaver og deltagelse i lokale projekter, samt med tiden også centrale projekter.

Om digDu har et godt humør, er positiv og har en forretningsorienteret indstilling. Du er engageret, trives med at træffe selvstændige beslutninger og er vant til selv at prioritere og tilrettelægge dine opgaver.

Som person er du detaljeorienteret, arbejder struktureret og bevarer roen og overblikket i pressede situationer.

Endvidere har du: • Nogle års erfaring fra kredithåndtering med vurdering og

analyse af erhvervskunder fra en bank, leasingselskab eller lignende.

• En proces orienteret personlighed med øje for effektivitet.• Evnen til at arbejde både selvstændigt og i teams.• Gode skriftlige og mundtlige kommunikationsevner på

dansk og engelsk.

Vi tilbyderet job i en dynamisk afdeling med fagligt dygtige og enga-gerede kolleger. Jobbet vil være udfordrende fra dag ét, og du skal kunne trives med at være en del af en organisation, hvor der arbejdes hårdt og koncentreret, men hvor vi også har det sjovt.

Du vil have et tæt samarbejde med B2B kollegerne i resten af huset, hvor der hersker en stærk kultur præget af åbenhed og respekt.

Vi følger Standardoverenskomsten indenfor den finansielle sektor, hvilket bl.a. giver mulighed for 6 ugers ferie plus 5 omsorgsdage samt en god pensionsordning. Stillingen er en fuldtidsstilling.

Spørgsmål?Yderligere information om stillingen kan fås ved henvendelse til Head of Risk Johnny Qvist på telefon 43 55 67 46, eller via mailadressen [email protected]

Hvordan ansøger du?Send din ansøgning til Helena Halstrøm på mailadressen [email protected] senest den 28. september 2015 mærket “Kreditmedarbejder B2B”

Vi glæder os til at høre fra dig!

Ikano Bank Danmark er en filial af Ikano Bank AB (publ), Sverige. Ikano Bank udspringer af IKEA familien og vores grundlægger er Ingvar Kamprad, som i 40’erne stiftede IKEA. Det selskab, som senere blev til Ikano Bank Danmark, blev etableret i 1978. Vores kerneforretningsområde er salgsfinansiering til detailhandlen, herunder IKEA, BAUHAUS, H&M, ILVA mfl. Ikano Bank tilbyder også leasingfinansiering til dansk erhvervsliv. Sammen med vores partnere har vi specialiseret os i at finansiere og administrere alle former for it-udstyr, tandlæge- og kontorudstyr, kopimaskiner, telefonsystemer, produktionsmaskiner, drikkeautomater, rengørings- og sikringsudstyr, entreprenør-maskiner, lifte og gaffeltrucks til mange forskellige brancher.

28 baNkkrak FinansSeptember 2015

De stjal øens bankOmkring 700 tidligere aktionærer i Amagerbanken har meldt sig til

gruppesøgsmålet for at gøre myndighederne erstatningsansvarlige for det sagsforløb, som førte til, at simple bankkunder for første gang i

Danmark tabte dele af deres indeståender i banken, og 48.000 aktionærer tabte hele deres investering

AF JAKOB tHOMSeN, FreeLANCeJOurNALISt

På Tårnby Apotek har apoteker Peer Nørkjær nu i flere år stået bag disken og talt med mange af sine kunder om mere end recepter og håndkøbsmedicin. De har talt om Amager- banken. For blandt apotekets kunder er småaktionærer, tidligere ansatte og kunder i banken. De er stadig vrede og uforstående over for bankens krak, som skete, kort tid efter at amagerkanerne skrabede 898 millioner kroner sammen i efteråret 2010, da banken havde brug for mere kapital. Den aktieemission var noget af en bedrift, selvom en en-kelt rigmand alene bidrog med 300 af de mange millioner. Kun fire måneder senere kunne de konstatere, at den 108 år gamle lokalbank var fortid. Trukket med ned af boligmarkedets fald. Banken var konkurs, aktierne var værdiløse, og mange af kunderne kunne ikke engang få alle deres sparepenge tilbage.

”Det var stort set alle herude på Am-ager, der havde en lille aktiepost. Det har været familiernes bank gennem generationer. Aktierne er gået i arv, og hvert år kom man til de her berømte general-forsamlinger og fik forloren skildpadde og hørte, hvordan det gik med banken. Det var amagerkanernes bank, og der-for var loyaliteten så megastor”, siger apoteker Peer Nørkjær.

Han er formand for Foreningen Amagerinvestor, der har lagt sag an mod Finansiel Stabililtet, som stod for redningsaktionen af Amagerbanken. Aktionen lykkedes tilsyneladende, men af endnu ukendte årsager døde banken alligevel. Foreløbig har cirka 700 aktionærer meldt sig til gruppesøgsmålet for at gøre myndighed-

erne erstatningsansvarlige for det sagsfor-løb, som førte til, at simple bankkunder for første gang i Danmark tabte dele af deres indeståender i banken, og 48.000 aktionærer tabte hele deres investering.

”Almindelige mennesker herude rejste 600 millioner kroner. Det var jo på grund af den loyalitet, at emissionen kunne lade sig gøre. Derfor ramte det også rigtig hårdt, da banken krakkede. Folk var og er dybt frustrerede. I begyndelsen, da vi stiftede Foreningen Amagerinvestor, havde jeg 25 mennesker om ugen inde på apoteket og beklage sig over det, der var sket”, siger Peer Nørkjær, der selv mistede aktier for 60.000 kroner samt

et lige så stort beløb på apotekets bankkonto. Amagerinvestor vil gennem retssagen have svar på, hvordan

bankens nye ledelse i starten af 2011 kunne komme frem til, at bankens udlån havde så ringe kreditkvalitet, at der skulle hensættes ekstra tre milliarder kroner. Og det, kun få måneder

”der var en stor loyalitet blandt de ansatte og en helt speciel stemning i banken. Derfor var de også dybt frustrerede og har haft det rigtig svært med det. Det var jo øens bank, man havde stjålet!”Peer NørKJær, FOrMANd FOr FOreNINgeN AMAgerINVeStOr

Foto

: Sca

npix

29FinansSeptember 2015 baNkkrak

••

2003-2008

Amagerbanken puster luft i boligboblen... Amagerbankens forretning er i kraftig vækst i disse år: Udlånene til ejendoms-sektoren stiger 650 pct., og de samlede udlån med over 200 pct. I årene lige op til finanskrisen har banken endvidere et stort indlånsunderskud. Der er mangler i risiko-styringen, men appetitten på risiko er stor. Med Rigsrevisionens ord: ”Amager- banken anvendte i stort omfang særligt risikable forretningsmetoder”.

2009, 18. november

… får likviditetsproblemer og henter hjælpAmagerbankens ledelse gennemfører en aktieemission blandt aktionærerne for at opfylde Finanstilsynets solvenskrav. Banken rejser en milliard kr. i privat kapi-tal. Rigmanden Karsten Ree indskyder 500 mio. kr. i banken. Efterfølgende får banken tilført 1,1 mia. i hybrid kernekapi-tal fra staten.

efter at både Finanstilsynet og Finansiel Stabilitet havde gennemgået bankens en-gagementer med lup, tættekam og stats- lige embedsmænd med økonomiske kan-didatgrader.

Kunder trøstede de ansatteBlandt aktionærerne i foreningens gruppesøgsmål er flere ansatte i ban-ken, der også havde købt nye aktier i deres arbejdsplads.

”De ansatte kunne jo heller ikke forstå, hvad der var sket. De blev virkelig vrede. Der var en stor loyalitet blandt de ansatte og en helt speciel stemning i banken. Derfor var de også dybt frus-trerede og har haft det rigtig svært med det. Det var jo øens bank, man havde stjålet!”, siger Peer Nørkjær.

Næstformand i Finansforbundet Michael Budolfsen fulgte forløbet omkring krakket fra medarbejdernes synspunkt, og han husker medlemmernes frustra-tion over at miste deres arbejdsplads, men samtidig også den opbakning, de mødte:

”Det var jo imponerende, som folk der-

ude rykkede sammen både om banken og også om vores medlemmer, som var ansat i banken og havde det rigtig skidt under hele forløbet. Vi hørte om kunder, som kom ind med blomster, vin og cho-kolade til de ansatte, fordi de kunne se, at medarbejderne havde det skidt. De op-levede en kæmpe opbakning fra lokalsamfundet”, siger Michael Budolfsen, der peger på, at loyaliteten skal ses i lyset af den rolle, som Amagerbanken havde haft for beboere, erhvervsliv og foreninger i egnsudviklingen helt til-bage fra dengang, Amager bare var en tyndt befolket ø i provinsen.

”Det var vigtige arbejdspladser for vores medlemmer, men det var også vigtige arbejdspladser for det lokalsam-fund, Amagerbanken var en del af”, siger Michael Budolfsen.

Derfor kan han også godt forstå, at der er et behov for at blive klogere på, hvad der egentlig skete, og hvorfor tæp-pet pludselig forsvandt under banken.

”Noget af det væsentligste ved de kom-mende retssager bliver at få afdæk-


ket den rolle, som Finansiel Stabilitet har spillet, hvor de jo er sat i verden for at af-vikle banker, der er ved at gå ned. Men i tilfældet med Amagerbanken går Finan-siel Stabilitet ind og overtager bankens ledelse, som derefter anlægger et nyt og meget konservativt hensættelsesprin-cip, som banken dør af. Udefra ser det underligt ud, at der starter en ny direk-tør, som med åbne øjne er med til at slå banken ihjel”, siger Michael Budolfsen.

Finansiel Stabilitet krævede at få to bestyrelsesposter, en ny ledelse og 750 mil-lioner kroner i ny aktiekapital til banken for at stille individuel statsgaranti på 13,5 milliarder kroner. Endelig skulle Finan-siel Stabilitet godkende alle væsentlige beslutninger. Kort tid efter at aktionæ-rerne skaffede ikke kun de 750, men 898 millioner kroner, oplyste den nye ledelse, at de nye hensættelsesprincip-per viste et ekstra nedskrivningsbehov på udlånene på 3,1 milliarder kroner. Dermed var banken insolvent.

”Man kan stille sig spørgsmålet om, hvor Amagerbanken ville være i dag, hvis den havde fået lov til at køre videre uden de stramme nedskrivninger. Også set i ly-set af, at kreditorerne ender med at få en dividende på omkring 90 procent for nogle aktiver, der er solgt på brandudsalg. Når man ser, hvordan ejendomsmarke-det har udviklet sig siden konkursen, så er der ingen tvivl om, at der må være no-gen, der har tjent rigtig mange penge på de aktiver, der blev solgt ud af ban-ken. Men om det var nok til, at banken kunne reddes på længere sigt, er ikke til at sige”, siger Michael Budolfsen.

tav om milliarderDet er Dansk Aktionærforening, der har taget initiativ til at stifte Foreningen Amagerinvestor, som står i spidsen for gruppesøgsmålet. Aktionærforeningens formand, Niels Mengel, mener, at Finan-siel Stabilitet var skyld i, at aktionærerne tabte pengene, samt at aktieemissionen helt skulle have været forhindret.

”Efter konkursen kom det frem, at Finansiel Stabilitet i forbindelse med de-res behandling af ansøgningen om stats-garanti havde et helt andet syn på ban-kens nedskrivningsbehov. Finansiel Sta-bilitet fik et helt team af krediteksperter til at gennemgå udlånsporteføljen, og de drøftede deres vurdering med Finanstil-synet. Havde de oplysninger været på bordet i efteråret, så var emissionen slet ikke blevet til noget”, siger Niels Mengel.

Ifølge Finansiel Stabilitet skulle banken

”Man lokkede altså sagesløse småaktionærer fra Amager til at smide de sidste spareskillinger i et projekt, der var dømt til døden på forhånd”NIeLS MeNgeL, FOrMANd FOr dANSK AKtIONærFOreNINg

Jørgen Brændstrup og N. E. Nielsen – henholdsvis tidligere direktør og tidligere bestyrelsesformand i Amagerbanken – afkræves erstatning af Finansile Stabilitet i en af de verserende sager.

2009, december

Banken søger om statsgaranti fra bankpakke II...Amagerbanken ansøger Finansiel Stabi-litet A/S om individuel statsgaranti for i alt 13,5 mia. kr. under bankpakke II.

2010, april

…men Finanstilsynet kræver flere nedskrivningerUnder behandlingen af ansøgningen om statsgaranti finder Finansiel Stabilitet ud af, at Amagerbanken har behov for yderligere nedskrivninger på mellem 1,7 og 2,5 mia. kr. Finansiel Stabilitet orien-terer ikke bankledelsen om dette, men beder Finanstilsynet vurdere solvens-kravet. Finanstilsynet kræver, at banken nedskriver yderligere 400 mio. kr., men fastslår, at banken opfylder solvenskra-vet. Herefter har Amagerbanken i alt hen-sættelser til kreditrisiko svarende til en fjerdedel af bankens portefølje.

2010, juni

Finansiel Stabilitet garanterer 13,5 mia. kr. på hårde betingelserFinansiel Stabilitet træffer afgørelse om Amagerbankens ansøgning. Finan-siel Stabilitet vil stille statsgaranti for 13,5 mia. kr., på betingelse af at ban-ken udvider sin kapital med 750 mio. kr., samt at Finansiel Stabilitet fremover skal godkende alle væsentlige beslutninger. Finansiel Stabilitet skal desuden have to repræsentanter i bankens bestyrelse og skifter også ud på direktørposten.

2010, september

…men amagerkanerne bakker op om øens bankPå baggrund af et nyt prospekt lykkedes det banken at rejse yderligere 878 mio. kr. ved endnu en aktieemission. Rigman-den Karsten Ree kommer alene med 300 mio. kr. Men 600 mio. kr. bliver rejst blandt bankens mange mindre ak-tionærer på Amager, i tiltro til at banken nu er i smult vande.

31FinansSeptember 2015 baNkkrak

almindelige kunder og kreditorer var fuldt dækket af staten, hvorimod de nu kun ser ud til at få cirka 86 procent af deres tilgodehavender dækket.

Både Peer Nørkjær og Niels Mengel afviser, at de loyale aktionærer tænkte mere med hjertet end med hovedet, da de postede flere penge ind for at styrke bankens kapitalgrundlag:

”Den allerstørste aktionær, Karsten Ree,

opfattede det som positivt for banken, at Finanstilsynet og Finansiel Stabilitet havde vurderet banken og besluttet af stille stats-garanti. Og de aktionærer, vi har talt med, siger alle, at de betragtede det som en sik-ker investering, der gjorde, at de kunne beholde deres bank og de ansatte deres arbejdsplads. Det at Finansiel Stabilitet var inde i sagen, var jo medvirkende årsag til, amagerkanerne tog 900 millioner kroner op af lommen”, siger Niels Mengel. ¢

”Vi hørte om kunder, som kom ind med blomster, vin og chokolade til de ansatte, fordi de kunne se, at medarbejderne havde det skidt. De oplevede en kæmpe opbakning fra lokalsamfundet”MICHAeL BudOLFSeN, NæStFOrMANd I FINANSFOrBuNdet

••

Steen Hove blev indsat som direktør i Amagerbanken knap tre måneder, før den blev erklæret konkurs.

nedskrive yderligere mellem 1,7 og 2,5 mil-liarder kroner på de risikable lån i ejendomssektoren. Det fortalte Finansiel Stabi-litet både til Erhvervs- og Vækstministeriets departement og til Finanstilsynet. Men den viden blev tilsyneladende ikke givet videre til hverken bankens ledelse eller bankens aktionærer. For det var Finanstilsynets op-gave at fastsætte solvenskravet.

”Den gamle bestyrelse under N.E. Nielsen har jo helt firkantet udtalt, at de ikke blev informeret om, at Finansiel Stabilitet mente, at nedskrivningsbehovet i realiteten var et par milliarder større. Man lokkede altså sagesløse småaktio-nærer fra Amager til at smide de sidste spareskillinger i et projekt, der var dømt til døden på forhånd”, siger Niels Mengel.

Han mener, at myndighederne bærer et medansvar for, at tilliden til sektoren tog alvorligt skade i kølvandet på finanskrisen.

”Hvis vi skal have genoprettet den fulde tillid til sektoren og det finansielle system, så er der behov for, at det bliver slået fast, at staten ikke bare kan gå ind og skalte og valte med tingene, som den har lyst til. Det handler om retssikkerheden, og derfor er vi glade for, at konkursboets kurator også er kommet ind i sagen. Hidtil har vi stået alene, og der jo ingen politi-kere, der rigtig er gået ind i sagen, fordi de stort set alle sammen har været med i bankpakkerne”, siger Niels Mengel.

Konkursboet kræver ligesom aktionæ-rerne erstatning, fordi Finansiel Stabi-litet ikke afviklede banken under bank-pakke I. Det havde nemlig betydet, at

2010, november

Ny ledelse i banken indfører konservativ praksis for nedskrivninger... Amagerbanken får ny ledelse, som straks normaliserer kreditpolitikken. Men sam-tidig begynder den at gennemgå alle bankens engagementer over 15 mio. kr. ud fra en ny praksis for nedskrivninger, som med Rigsrevisionens ord er udtryk for en konservativ linje.

2011, 6. februar

…så banken går konkurs... Den nye ledelse konstaterer, at der med den nye nedskrivningspraksis er behov for at nedskrive yderligere 3,1 mia. kr. i forhold til årsregnskabet 2010. Dermed er Amagerbanken insolvent og lader sig overdrage til Finansiel Stabilitet den 6. februar med henblik på afvikling. Dagen efter går den officielt konkurs.

2011, oktober

…og efterspillet om ansvaret begynderRigsrevisionen kritiserer Finanstilsynet for ikke have været nok opmærksom på de særligt risikable forretningsme-toder, som banken anvendte. Rigsrevi-sionen kritiserer endvidere Finanstilsynet for ikke at have gennemgået en større del af Amagerbankens portefølje, når nu det drejede sig om denne særlige situ-ation, hvor Tilsynets vurdering af ned-skrivningsbehovet indgik i Finansiel Sta-bilitets behandling af bankens ansøgning om statsgaranti for 13,5 mia. kr. Finanstil-synet redegør for, at der i loven ikke var hjemmel til at tilsidesætte bankledelsens aktuelle vurderinger. Tilsynet påpeger, at Finansiel Stabilitet skulle vurdere risikoen på længere sigt for at stille statsgaranti. Rigsrevisionen mener, at Finansiel Sta-bilitet stillede garantien på et forsvarligt grundlag, men at Amagerbankens le-delse med sine risikable forretningsme-toder skubbede problemerne foran sig og derfor ikke sørgede for at løse prob-lemerne i sine ejendomsengagementer.


retSOPgøreNe

FS III’s erstatningssag mod den tidligere ledelse Resterne af Amagerbanken ligger nu i et datterselskab i Finansiel Stabilitet med navnet FS III. Det selskab anlagde i 2013 erstatningssag mod den tidligere ledelse i Amagerbanken A/S som følge af krakket. Sagen forventes at komme for retten i 2017. De konkrete påstande i stævningen er ikke offentligt tilgængelige.

Amagerbankens konkursbo mod Finansiel StabilitetAmagerbankens konkursbo kræver, at Finansiel Stabilitet erkender sit erstatnings ansvar i forhold til de almindelige kreditorer. Heriblandt de almindelige kunder, som havde indeståender på mere end 748.000 kroner i banken, som var det beløb, der var dækket af indskydergarantien.

Beløb herover blev ikke dækket, fordi banken blev afviklet under bank-pakke III. Hvis Finansiel Stabilitet havde sørget for, at banken blev lukket in-den emissionen i 2010, havde kunderne fået dækket alle deres penge af staten.

Aktionærerne mod Finansiel StabilitetSmåaktionærerne tabte alle deres penge på krakket og har stiftet Foreningen Amagerinvestor. I august 2013 lagde den sag an mod Finansiel Stabilitet og Finanstilsynet. Foreningen Amagerinves-tor kræver erstatning fra Finansiel Sta-bilitet, fordi de ikke oplyste Amagerban-kens ledelse om, hvor galt de vurderede bankens situation. Havde de gjort det, ville banken ikke have gennemført ak-tieemissionen i 2010, og de små inves-torer ville ikke have tabt 600 millioner kroner. Foreningen Amagerinvestors sag kører som et gruppesøgsmål for alle aktionærer, som deltog i emissionen. Foreningen Amagerinvestor har fået af-slag på at få fri proces, men til gengæld har forsikringsselskaberne aftalt, at de vil dække omkostningerne for de aktionæ- rer, der har en retshjælpsforsikring. Det dækker op til 1,1 millioner kroner af foreningens advokatomkostninger.

Sagen om Amagerbanken understre-ger tydeligt et af de problemer fra finanskrisen, som gør myndighederne medansvarlige for, at tingene gik så galt, som de gjorde: Finanstilsynet ud-nyttede ikke lovens muligheder for at skride ind over for bankerne og stille tilstrækkeligt forhøjede solvenskrav. Det mener professor Finn Østrup, som sad med i det såkaldte Rangvid-udvalg om årsagerne til finanskrisen. Han er dermed enig i den kritik, som Rigs- revisionen rettede mod Finanstilsynet efter krakket i Amagerbanken.

Rigsrevisionen kritiserede Finanstil-synet for ikke at lægge nok vægt på ban-kens ”særligt risikable forretningsme-toder” i forbindelse med risikostyrin-gen på udlån til ejendomssektoren. Det kunne nemlig have forhindret, at banken ad flere omgange måtte hente ny kapital, samtidig med at nedskrivningsbehovet af forskellige instanser blev opjusteret og til sidst helt lukkede banken. Det betød, at både kunder, andre kreditorer og ak-tionærer led tab.

”Finanstilsynet siger både over for Rangvid-udvalget og i Amagerbank- sagen over for Rigsrevisionen, at der i loven ikke var mulighed for at fastsætte et højere solvenskrav. Det mener jeg ikke er rigtigt, for når man læser lovgrund-laget, så var der klart mulighed for at tage højde for bankernes forretnings-metoder”, siger Finn Østrup, der i en artikel i Erhvervsøkonomisk Tidsskrift har dokumenteret de muligheder, som Finanstilsynet overså i lovgivningen.

Finanstilsynet forklarede, at de ifølge loven kun måtte tage udgang-spunkt i ”objektivt konstaterbare risi-ci”. Havde de derimod udnyttet loven rigtigt, kunne det have forhindret den strid, der opstod mellem Finanstilsynet og Finansiel Stabilitet, som endte med et krav om endnu en kapitaludvidelse, mener Finn Østrup.

”I anden omgang i 2010 kræver Finansiel Stabilitet så, at banken skaf-fer yderligere 750 millioner kroner som betingelse for at stille individuel statsgaranti. Hvis jeg var småaktionær, ville jeg regne med, at hvis jeg deltog i den aktieemission, så ville banken overleve. Alligevel overlever banken kun fem måneder. Jeg kan godt forstå, at småaktionærerne er bitre på myn-dighederne”, siger han.

underlig strid mellem myndighederHan mener, at myndighederne bærer et moralsk ansvar, men tror ikke på, at en erstatningssag bærer frugt.

”Jeg vil ikke frikende Finansiel Stabil-itet, for det virker, som om de bevæger sig ud over deres ansvarsområde, da de undersøger nedskrivningerne og solvens-behovet. Det er jo Finanstilsynets op-gave, selvom de i denne sag nok gjorde det forkert. Men selvom striden mellem de to myndigheder virker underlig, så er den juridisk set løst meget fornuftigt ved, at Finansiel Stabilitet kræver, at der rejses ny kapital, selvom Finanstilsynet har afgjort, at der var kapital nok”, siger Finn Østrup. ¢

ekspert tvivler på erstatningFinansiel Stabilitet og Finanstilsynet ser ikke godt ud i Amagerbank-sagen. De har et moralsk ansvar over for kunder og aktionærer, men juridisk set bliver det svært at få erstatning, vurderer professor i det finansielle systemAF JAKOB tHOMSeN, FreeLANCeJOurNALISt

VIL DU VÆRE EN ENDNU BEDRE LEDER?Styrk dine kompetencer med et eller flere fag på enAkademiuddannelse eller Diplomuddannelse i ledelse.

Med start i efteråret 2015 udbydes følgende fag på Akademiuddannelse:• Ledelse i praksis• Arbejdsmiljøledelse• Organisation og arbejdspsykologi• Strategisk kommunikation• Økonomistyring i praksis• Positiv psykologi

30 eller 60 lektioner pr. fag. Ved bestået eksamen giver faget 5 eller 10 ECTS point.

Tilmelding og beskrivelse af fagene på www.easj.dk eller kontakt Mette Grasberger, tlf. 5667 0742, [email protected]

Med start i oktober 2015 udbydes følgende valgfag på Diplomuddannelse i ledelse:• Ledelse der skaber social kapital• Ledelse og coaching• Forandringsledelse• Projektledelse• HRM og ledelse• Ledelse og styring i politisk styrede organisationer

28 lektioner – pr. fag. Ved bestået eksamen giver faget 5 ECTS point.

Tilmelding og beskrivelse af fagene på www.centerfordiplomledelse.dk eller kontakt Ursula Poulsen, Tel 5667 0478, [email protected]

34 kommuNikaTioN FinansSeptember 2015

Man har kun én tunge at tale med på Facebook – som sin søns mor, vennernes veninde og familiens kusine. Over for gamle klassekammerater og som kollega i banken, hvor man gerne ser, at medar-bejderne er en slags ambassadører på de sociale medier for deres arbejdsplads.

I Jyske Bank-afdelingen Alderslyst i Silkeborg synes bankrådgiver Mette K. Nørgaard, at gråzonerne kan være en udfordring at navigere i.

Facebooks succes, kan man vist ro-ligt sige, som social medieplatform for både det private og det arbejdsmæssige rum gør, at der opstår det ene dilemma efter det andet.

Skal man være Facebookven med sin chef?

Hvis man er Facebookven med en del af sine kolleger, er det så passende at takke nej til andre?

Og hvad med kunderne? Eller tidligere kunder? Spørgsmålene hober sig op og bliver påtrængende.

”Jeg har adskillige gange været i tvivl om, hvor grænserne bør gå. Derfor har jeg det bedst med nogle rimelig klare regler for mig selv.

Jeg ønsker som udgangspunkt ikke at være Facebookven med mine ledere. Når man skal snakke løn eller arbejds-vilkår, foretrækker jeg at holde tingene adskilt”, siger Mette K. Nørgaard.

Når det gælder kunder, er sagen lige så klar – næsten. Og kun næsten, for kunderne optræder jo i lokalmiljøet.

”Jeg vil meget nødig ende i en situ-ation med en Facebookven, der invol-

verer bankforretninger. Men på den an-den side kender jeg jo mennesker alle mulige steder fra, møder dem til hånd-boldarrangementer og private sammen-komster, hvor det kan være helt naturligt at blive ven på Facebook. Jeg har flere gange oplevet, at den sammenblanding kan være svær”, siger Mette K. Nørgaard, som kan savne nogle klare retningslinjer på arbejdspladsen for, hvordan man skal navigere på de sociale medier i forhold til arbejdsrelaterede netværk.

Finansbladets rundringning tyder på, at der ude i afdelingerne ikke er det store kendskab til, at Jyske Bank rent faktisk har nedskrevne retningslinjer.

Lene Rasmussen, som er bankråd-giver i Jyske Bank, Kjellerup afdeling, kender ikke til dem, men synes, at det er lidt overkill med alt for stramme regler omkring de sociale medier.

”Det hører vel strengt taget ind under privatlivet, og vi er jo voksne og fornuf-tige mennesker. Så alt afhængig af hvor-dan en decideret ’politik’ på området bliver fremlagt, tænker jeg, at det virker lidt for kontrollerende ikke at have tillid til, at vi selv kan styre de sociale medier fuldt forsvarligt”, siger Lene Rasmussen.

Meld klart udStudielektor på Roskilde Universitet med speciale i de sociale medier Mads Kæms-gaard Eberholst mener, at de sociale medier i det hele taget, og Facebook i særdeleshed, har fået så stor en betyd-ning for arbejds- kulturen, at det kan være en god idé at italesætte tvivlssituationer.

et klik du kan fortrydeTænk dig om, før du takker ja til arbejdsrelaterede anmodninger om venskab på Facebook. Viden om hinanden af privat karakter kan i professionelle sammenhænge blive ubekvemAF tHOMAS dAVIdSeN, FreeLANCeJOurNALISt / ILLuStrAtION: MISS LOtION

Udpluk af Jyske Banks anbefalinger til med-arbejderne om adfærd på de sociale medier:

Kommunikation på sociale medier er som anden kommunikation i det offentlige rum, så vær bevidst om, hvordan du ytrer dig, og om du gør det som medarbejder eller som privatperson.Brug din sunde fornuft og situationsfornemmelse – og udvis samme respekt for kolleger, kunder og forret-ningsforbindelser, som du gør ved personlige møder.

du må gerne:• Synes godt om indhold om eller fra Jyske Bank • Dele indhold om eller fra Jyske Bank • Medarbejdere må gerne følge og like bankens

egne sider og profiler.

EjerskabDin profil på forskellige sociale netværk er din private ejendom, og banken kan ikke forlange af dig, at du skal bruge din profil i forbindelse med dit arbejde i banken.

Husk altid: • Du er omfattet af tavshedspligt. • Du må ikke videregive oplysninger af fortrolig

karakter. • Du skal udvise professionel opførsel og adfærd. • Dine aktiviteter på webbaserede tjenester kan

have indflydelse på professionelle forhold og troværdighed.

• Der skal ikke være tvivl om, at du udtaler dig på egne vegne.

• Du skal være loyal over for banken, kunder og forretningsforbindelser.

Det gælder både i og uden for arbejdstiden. Udtalelser og adfærd, som ikke overholder oven-stående, kan få konsekvenser for din ansættelse i banken.

FacebookDin profil på Facebook er din personlige profil. Vi anbefaler, at du ikke anmoder eller accepterer kunder som venner. Har du allerede (eller får du) en privat relation til en person, som er kunde eller på anden måde interessent i banken, er jeres Facebookvenskab banken uvedkommende. Sam-tidig er det selvfølgelig i orden at kommunikere normalt med ham eller hende på Facebook.••

35FinansSeptember 2015 kommuNikaTioN

36 kommuNikaTioN FinansSeptember 2015

”Det er meget nemt at lægge en fælles strategi for de sociale medier. Det kan være så enkelt, som at lederen selv melder sin holdning ud omkring Face-bookvenskab med medarbejderne. Og at man i øvrigt lige skaber et rum til at lufte de forholdsregler, det er på sin plads at tage. Det behøver ikke at tage mere end fem minutter”, siger Mads Kæms-gaard Eberholst.

Generelt anbefaler han ikke venskab mellem ledere og medarbejdere, men mener, man bør stikke en finger i jor-den i hvert enkelt tilfælde.

”Det kan være et ømtåleligt spørgsmål, specielt i små afdelinger, hvor man går op og ned ad hinanden en 5-6 stykker hele ugen. Der kan et afslag på venskab opfattes, som om lederen er for fin til at være ven med medarbejderne.

Man bør ikke skabe en ’vi stoler ikke på hinanden’-atmosfære blot på grund af nogle sociale medier, hvis der ikke er grund til det. Og hvis man rent faktisk står i et forhold til hinan-den, hvor man udveksler information som venner i hverdagen, kan man sag-tens overveje ikke at håndhæve et prin-cip for princippets skyld”, siger Mads Kæmsgaard Eberholst.

Når der ikke er tale om relationer, der har en venskabelig karakter, så skal man til gengæld passe overordentligt meget på med at åbne for slusen ind til det private rum, mener han.

”Du bliver nødt til at spørge dig selv på en meget eftertænksom måde, om det klik på tastaturet, som udvider din arbejdsrelaterede tilstedeværelse på de sociale medier, er ét, du senere vil komme til at fortryde. Mange har fortrudt det klik, når de senere kom-mer i professionelle situationer sam-men, hvor begge parters private viden om hinanden fra Facebook pludselig bliver ubekvem”, siger Mads Kæms-gaard Eberholst.

det digitale sporÉn ting er grænserne omkring privatlivet og overvejelserne omkring, hvem man skal lukke ind. Noget andet er det digi-tale spor, som hver enkelt medarbejder i banken efterlader sig i cyberspace.

”Tag endelig ikke fejl. Hvis du vare-tager folks økonomi, så bliver du også googlet og ’facebooket’ af dine nu-værende og dine potentielle kunder. Det bliver mere og mere almindelig kunde-adfærd at tjekke professionelle tillids- relationer ud på nettet”, siger Mads Kæmsgaard Eberholst.

Der er meget stor forskel på, hvordan folk bruger Facebook – både med hen-syn til aktivitet og påpasselighed. Men alle bør, ifølge jurist i Finansforbundet Rikke Agervig Helles, være opmærksom på, om de hører til den halvdel af per-sonlige Facebookprofiler i Danmark, der står pivåbne, så alle og enhver kan kigge ind i det private rum.

”At skrive noget på Facebook svarer til at hænge en seddel op nede i Brug-sen. Selv hvis du har været omhyggelig med dine private indstillinger, så risike-rer du alligevel, at de bliver delt og liket, så andre end dine venner kigger med. Det skal man være klar over, specielt hvis man er den type, som har det med at blive grebet i kampens hede”, siger Rikke Agervig Helles.

Finansforbundet får løbende sager ind, hvor grænserne på de sociale me-dier er blevet udfordret.

”Det handler mest om medlemmer, der lige får lukket et surt opstød ud på Facebook. Så får de en masse sympati-tilkendegivelser, som bliver delt – også med chefen. Eller opstødet dukker op andre steder på nettet, man ikke havde tænkt på, fordi andre kommenterer eller liker”, siger Rikke Agervig Helles, som mener, at det er en uomgængelig del af jobbeskrivelsen for en bankmedarbejder i dag, at man kender til færdselsreglerne på de sociale medier.

”Jeg ønsker som udgangspunkt ikke at være Facebookven med mine ledere. Når man skal snakke løn eller arbejdsvilkår, foretrækker jeg at holde tingene adskilt”, siger Mette K. Nørgaard.

”I princippet må vi jo skrive, hvad vi vil. Ligesom vi må ytre os, som vi vil. Problemet er bare, at der er mange, som ikke er helt på det rene med, hvor ’offentligt’ det er at fortælle om sine politiske holdninger, nye kærester eller problemer på arbejdet på de sociale medier.

Er det supersmart at lægge et billede op på sin væg, hvor man står i en Jyske Bank-T-shirt og drikker tequila? Kunne man forestille sig, at en potentiel kunde ville vælge en anden bankrådgiver efter at have fået det førstehåndsindtryk? Er man klar over, at hvis man søger job, så skal man forvente, at ens digitale spor bliver tjekket og er med i overvejelserne?

Mange tænker sig simpelthen ikke om og har det endnu ikke helt inde på rygmarven, hvor langt omkring et lille surt opstød kan komme på de sociale medier”, siger Rikke Agervig Helles. ¢ Fo

to: A

nder

s B

rohu

s

Udnyt dine medlemsfordele

BilforsikringMedlemmer der skifter til Alka sparer i snit 1.700 kr. årligt på deres bilforsikring

• Ingen præmiestigning ved skader.

• Mulighed for lånebil ved skade.

HusforsikringMedlemmer der skifter til Alka sparer i snit 650 kr. årligt på deres husforsikring

• De bedste dækninger i én forsikring.

• Dækker ved skybrud.

10% medlemsrabatDit medlemskab giver også rabat på mange af dine andre forsikrin-ger, bl.a. på:

• Indboforsikring• Ulykkesforsikring.• Hundeforsikring.

BEREGN DIN PRIS PÅ ALKA.DK/FINANSFORBUNDET ELLER RING TIL FINANSFORBUNDET PÅ 32 66 13 76

medlemsfordele

7 ud af 10 sparer op

mod 3.000 kr. årligt

ved at skifte til Alka

Finans_186x241.indd 1 07-09-2015 11:21:21

38 FinansSeptember 2015 Job & Karriere

fra filial-direktør til selvstændigUlrik Schreiner, 32 år, indehaver og uvildig finansiel rådgiver i firmaet FinansSparring, valgte efter en mangeårig karriere i Danske Bank at blive selvstændig. En beslutning, han i dag er glad for, selvom det har krævet mange overvejelser og en del mod AF JuLIe SøLtOFt JePPeSeN

Mulighed for selv at skabe sin hverdagDet tiltrækkende ved karriereskiftet har været selv at skulle ud at skabe sin egen hverdag. Ulrik har bibeholdt kontakten med kunderne, ledelsesdelen, nu blot selvledelse, og det finansielle aspekt, som han var glad for i Danske Bank. Men han bruger de forskellige dele på en ny måde i sit arbejde som selvstændig. Blandt andet afholder han mange af sine møder privat hos kunderne.

”Det giver noget helt andet at se deres stue, se, hvor de spiser aftensmad, hvor de ser fjernsyn, de-res børns værelser. At se, hvad der betyder noget for dém, er med til at øge chancerne for at finde den bedste løsning for dem”.

Som selvstændig har Ulrik ikke længere en fast arbejdsdag fra ni til 16. Men de skiftende arbejds- tider er et af de positive elementer ved at være selvstændig.

”Hvis kunden vil have et møde lørdag klokken 18, så er det lørdag klokken 18. Men det giver bare friheden klokken 14 en anden dag, hvor jeg så kan hente min ældste datter lige efter skole. På den måde er der nogle andre plusser”.

FinansSparring yder 100 procent uvildig råd-givning, og der er derfor ingen kontant afregning mellem Ulrik og bankerne, hvis han skaffer dem nye kunder. Kun mellem Ulrik og kunden. Sådan forholder det sig dog ikke for alle finansielle råd-givere. Nogle af dem modtager nemlig provision eller betaling fra bankerne, hvis de udvider ban-kens kundekartotek.

”Det er vigtigt for mig, at man som kunde får den bedste rådgivning og sparring omkring lige netop sin egen situation. At der ingen afregning er mellem mig og bankerne, er kundens garanti for, at rådgivningen udelukkende tager afsæt i ved-kommendes egne ønsker og behov”, mener han.

udfordring at få kunderI starten havde Ulrik ingen kunder. Som eneste mand i firmaet har han også selv måttet brainstorme på, hvordan det bedst kunne betale sig at skaffe nye kunder.

Frem for at jagte enkeltpersoner med flyers valg-te han at kontakte mange private virksomheder.

”Jeg måtte være aggressiv på den positive måde. Jeg spurgte, om jeg måtte komme forbi til en gra-tis seance med deres medarbejdere og fortælle lidt om, hvordan uvildig rådgivning fungerer. Man får ofte ni nej’er og ét ja. Men med bare et ja er døren jo åben”.

Efter en times foredrag om, hvad man skal være opmærksom på, når man taler med sin bank, tilbød Ulrik virksomhedernes ansatte et gratis individuelt møde med ham. Det takkede 90 procent ofte pænt ja til, og hvis blot et par stykker af dem gerne ville

Det er ikke mere end et halvt år siden, at Ulrik Schreiner indsendte en ansøg-ning til Finanstilsynet, og i midten af

maj i år modtog han tilladelsen til at drive virksom-hed som finansiel rådgiver. For Ulrik var der ingen tvivl om, at han skulle gå den selvstændige vej efter 14 år i Danske Bank som blandt andet privatrådgiver, private banker og filialdirektør, senest i Børkop.

I forbindelse med en organisationsændring i banken blev han tilbudt forskellige andre job i Danske Bank og i andre pengeinstitut-ter, herunder flere lederstillinger. Ingen af stil- lingerne virkede dog lige så rigtige for Ulrik som det at blive selvstændig.

”Jeg har været rigtig glad for min tid i Danske Bank, men jeg brændte for at blive selvstændig, for det har jeg altid været. Jeg var typen, der som barn solgte saftevand ude på gaden til forbipasserende”, fortæller Ulrik om sin beslutning.

Det er endnu forholdsvis nyt i Danmark med uvil-dige rådgivere, der vejleder den almene dansker om hans eller hendes privatøkonomi. I alt er der 23 finansielle rådgivere godkendt af Finanstilsynet, og netop derfor er Ulrik overbevist om, at det var det rette tidspunkt at starte op som uvildig rådgiver.

”Jeg tror på, at vi står i en brydningstid, og at flere og flere fremover vil søge uvildig rådgivning omkring deres privatøkonomi”.

39FinansSeptember 2015Job & Karriere

”Jeg ville bare ikke risikere at sidde som 60-årig og ærgre mig over, at jeg ikke satsede”, siger Ulrik Schreiner, der droppede en lederkarriere i Dan-ske Bank for at blive selvstændig.

gå videre med samarbejdet, havde han på den måde skaffet sig betalende kunder.

Netop arbejdet med at udbrede kend- skabet til uvildig rådgivning er den største ud-fordring. Selvstændige erhvervsdrivende er ofte vant til at få rådgivning fra deres revisor og ad-vokat, men den brede befolkning er endnu ikke vant til at få økonomisk rådgivning fra andre end deres pengeinstitut, mener Ulrik.

”Nogle har stadig en ’skræk’ for at skulle i banken, og andre har blot ikke tid eller lyst til at finde den rette løsning eller billigste finan-siering. Derfor tror jeg, at uvildig rådgivning bliver mere udbredt. Der har været firmaer

på området i flere år, men de har i mine øjne endnu ikke i tilstrækkelig grad formået at markedsføre sig nok”, siger han.

Selvom det kræver sit at starte egen virksom-hed, er Ulrik ikke i tvivl om, at man skal kaste sig ud i noget nyt og spændende, hvis muligheden byder sig, hvad enten det er som selvstændig eller som led i ens karriere generelt.

”Jeg ville simpelthen ikke lade chancen gå forbi. Så må man jo tage de tæsk, hvis man om nogle år finder ud af, at det alligevel ikke var det rigtige. Jeg ville bare ikke risikere at sidde som 60-årig og ærgre mig over, at jeg ikke satsede”. ¢

Før i tiden var ”finansiel råd-giver” ikke en blåstemplet titel, og det var ikke som nu muligt at sikre sig, at man som kunde ville få en ordentlig rådgivning. I dag skal man som uvildig rådgiver overholde regler om god skik og god rådgivning, der ligner de regler, som bankerne overholder, for at blive godkendt af Finanstilsynet. (Se lov 599 af 12.6.2013 – Lov om finansielle rådgivere).

Som kunde er det derfor muligt at undersøge, om den rådgiver, man benytter sig af, har til-ladelse fra Finanstilsynet og dermed overholder reglerne. Lige så vel som man med smileyordningen i fødeva-rernes verden kan holde øje med, om den restaurant, man spiser på, har et nogenlunde hygiejneniveau.

”Finansiel rådgiver” er nu en blåstemplet titel

Foto

: Kaa

re V

iem

ose


I årtier har det været anset som noget af det ypperste at kunne multitaske. Nu skal vi tilbage til at monotaske, det er både sundere og mere effektivtAF BIrgItte AABO, FreeLANCeJOurNALISt

Multitasking gør dig stresset og langsom

Du skal være i stand til at multitaske”. En sætning, der går igen i en

del jobannoncer, der også efter-spørger medarbejdere, der kan

have ”mange bolde i luften”. Forestillingen om, at de mest effektive kan gøre flere ting på en gang, lever i bedste velgående. På trods af at forskning viser, at de, der fokuserer på en enkelt opgave ad gangen, når mere. Monotasking er sagen.

”Vores hjerne er ikke designet til at fokusere på mere end en ting ad gangen. Hvis man for eksem-pel er i gang med en rapport og samtidig har slået mail til, så de løbende popper op på skærmen, er der stor risiko for, at man bliver mindre effektiv”, siger stresscoach Bjarne Toftegård, indehaver af Forebyg Stress, der har 75 stresscoaches tilknyttet landet over.

En sådan afbrydelse kan betyde, at man er ad-skillige minutter om at nå tilbage til koncentra-tion om den egentlige opgave. Især hvis emnet på mailen sætter distraherende tanker i gang, og det kan være svært at undgå.

”Nogle er fra naturens hånd bedre til at komme hurtigt tilbage til fokuseringen og mindre tilbøjelige til at blive stressede af det. Man kan også træne sin evne til det, men der er ingen tvivl om, at men-nesker generelt er mest effektive, hvis de vælger at koncentrere sig om en enkelt opgave”.

Forældet idéAlligevel har vi i den vestlige verden i årtier dyr-ket multitasking:

”Vi trækkes stadig med en 50 år gammel idé, der passer til samlebåndsarbejde. Den lavlogiske betragt-

ning er, at man kommer hurtigere til bunds med ar-bejdet, når man kan løse flere opgaver på en gang. Men det holder ikke”.

Adskillige forskningsprojekter har vist, at multi-tasking ikke er fremmende for noget som helst. I et amerikansk forsøg bad man unge sortere kartotek-skort, først uden og dernæst med musik i baggrun-den. Med musik flyttede hjerneaktiviteten sig fra hip-pocampus, som lagrer informationer, til striatum, der er centeret for gentagne bevægelser. Forsøgs-personerne var ganske vist i stand til at sortere kor-tene lige godt med som uden musik, men de havde svært ved bagefter at huske, hvad de havde foretaget sig, når der var musik i baggrunden.

Andre forsøg har vist, at det tager længere tid at løse opgaver, og at der bliver begået flere fejl, når der er gang i flere ting samtidig. Ikke så underligt, for det kan tage op til tyve gange den tid, en afbrydelse varer, at genvinde koncentrationen om en opgave, viser amerikansk forskning. En tredive sekunder lang distraktion kan altså koste op til ti minutter, før fokuseringen er oppe på samme niveau.

Følelsen synderSelv om multitasking gør dig ineffektiv, har du måske den stik modsatte oplevelse:

”Det kan eksempelvis føles vældig effektivt at svare på mail løbende. Så er det gjort og til side. Men i virkeligheden koster det dyrt”, konstaterer Bjarne Toftegård.

Han skelner dog mellem to typer af multitasking, og kun den ene slags modarbejder din effektivitet.

”Hvis du for eksempel er vant til, at det er en del af dit arbejde løbende at følge med i aktiekurserne, kan det blive så automatiseret, at det ikke forstyr-rer dig at holde øje med, samtidig med at du ar-bejder med noget andet. Det, vi gør på rygraden, uden for alvor at skænke det en tanke, gør ikke indhug i effektiviteten”. ¢

Skru ned for multitasking• E-mail, der popper op på skærmen, er en dårlig idé. Væn dig til at tjekke indbakken, når det passer ind i din ar-bejdsdag. Næsten alle henvendelser kan vente nogle timer på svar.

• Sig nej, når det er nødvendigt, lad ikke andre diktere, i hvilket omfang du skal multitaske, det skaber offerfølelse og stress.

• Træn din evne til at håndtere situationer, hvor flere opgaver presser dig på samme tid. Eksempelvis med ACT, en metode, som handler om at acceptere, hvad der ligger uden for ens personlige kontrol, og i stedet engagere sig i det, man kan gøre noget ved.

Bjarne Toftegård

Bliv rådgiver i Nykredits BoligBankMan skal være noget særligt for en særlig gruppe mennesker, og i Nykredit står vi op og går på

arbejde for at gøre livet bedre for boligejerne. Går du en ekstra mil for kunden, for projektet og

for Nykredit, gør vi det samme for dig. Hos Nykredit er du og dit job altid i bevægelse.

Vi søger privatrådgivere og seniorprivatrådgivere til flere steder i landet.

Se mere på Nykredit.dk/karriere.

R5041_NYK_finansforbundet_210x280.indd 1 26-08-2015 15:00:24


”Pingpong mellem kol-leger kan give læring på niveau 1, men spar-rer man, kommer man op på niveau 2”, mener Charlotte Dalsgaard.

glem dig selv – lyt til din kollegaKollegial sparring er ikke hverdagssnak med sidemanden på kontoret. Det er et redskab, der kan styrke både det faglige niveau og trivslen på arbejdspladsenAF BIrgItte AABO, FreeLANCeJOurNALISt

Selv om du regner med, at du ved det meste om din kollega, kan du blive overrasket. Måske især over hvilke fag-

lige overvejelser og udfordringer han eller hun tumler med.

”Mange mener at vide, hvad deres kollega inde-holder – men selv om du ved det meste om pri-vate forhold, ægtefælle, børn og interesser, oplever mange at blive overraskede, når de går i gang med kollegial sparring”, siger direktør i konsulentvirk-somheden Harbohus, Charlotte Dalsgaard.

Hun har i en årrække specialiseret sig i at få an-satte i virksomheder og organisationer til at sparre med hinanden og har netop udgivet bogen ”Kolle-gial sparring – vejen til trivsel og faglig udvikling”.

”En del er i første omgang i tvivl om, hvad de skal med kollegial sparring, og henviser til, at de allerede snakker rigtig godt med deres kol-lega i hverdagen. Men den faglige samtale, der normalt foregår mellem kolleger, er ikke spar-ring, den har typisk karakter af en pingpong- dialog. Når den ene har en arbejdsoplevelse, som er svær at håndtere, vil reaktionen fra kollegaen typisk være at fortælle, hvad han eller hun selv plejer at gøre i en tilsvarende situation, ofte til-sat gode råd”.

Omvendt kræver en sparring, at man som lyttende kollega holder sine egne erfaringer og

udbrud som ”Det kender jeg godt” for sig selv.”Der skal være fokus på den, der har brug for

at få noget vendt. Den andens opgave er at lytte og stille spørgsmål, der kan hjælpe med at åbne nye veje, hvis man er kørt fast. Uden at det bliver til terapi. Det skal hele tiden handle om, hvordan man kommer videre med arbejdet på den bedste måde”, forklarer Charlotte Dalsgaard.

Læring på højere niveauHar man eksempelvis haft en ubehagelig eller ufrugtbar telefonsamtale med en kunde, som man er tvunget til at have kontakt med fremover, kan sparringen handle om, hvad der går galt mellem én selv og personen i den anden ende af røret.

”Som kollega er man en hjælper, der sætter sig selv til side, mens sparringen foregår. Man stiller spørgsmål om, hvilke erfaringer den an-den har fra lignende situationer, hvad der ple-jer at virke for vedkommende, og hvordan det kan bruges i den nuværende situation. Når man stiller den type spørgsmål, bliver det en samtale med en anden værdi og dybde end almindelig kollegial snak. Pingpong mellem kolleger kan give læring på niveau 1, men sparrer man, kom-mer man op på niveau 2”.

Charlotte Dalsgaard henviser til evalueringer efter sparringsforløb, hvor medarbejdere melder tilbage, at de opnår både en bedre faglighed og bedre fælles forståelse af, hvad faglighed er – og hvor niveauet bør ligge i virksomheden eller organisationen for at være tilfredsstillende. Den oplevelse af samhørighed betyder også højere triv-sel på arbejdspladsen.

Aldrig alene”Når man taler om det faglige på en ny måde, flyt-ter det ved rutiner og kan give fornyet energi og op-levelse af støtte fra kollegerne. Det kan ikke mindst være vigtigt, hvis man ofte har opgaver, hvor man er alene om at præsentere virksomheden. Hvis man som rådgiver står over for et vanskeligt kun-demøde, kan det være en del af forberedelsen at sparre med en kollega, for så føler man sig ikke så ene i situationen”.

Der er ingen grænser for, hvad man kan sparre om, så længe man husker, at det ikke må udvikle sig til terapi, og i nogle virksomheder og organi-sationer vælger man at sparre på kryds og tværs. Man kan altså blive sparringsmakker med kolleger, man ikke kender eller har begrænset kendskab til, og for den sags skyld også blive sat til at sparre med sin chef.

”Der er videns-, alders- og faghierarkier på alle arbejdspladser, og sparring kan være med til at flade dem ud. I princippet kan bankeleven sparre med

43FinansSeptember 2015Job & Karriere

bankdirektøren, hvis han eller hun har mulighed for at dele sine problemstillinger og ikke er hæm-met af forskellige hensyn. Ofte giver det også no-get nyt og brugbart at sparre med en person med en anden faglighed”.

Den største hurdle kan være, at man skal vove at lukke andre ind og vise sin egen fejlbarlighed. Gør man ikke det, har sparringen meget begræn-set værdi.

”Teknikkerne til sparring er ikke vanskelige at lære, men for at få noget ud af sparring skal man have en kultur på arbejdspladsen, hvor fejl er til-givelige. Vi begår dem alle, alligevel er der stadig en nulfejlskultur nogle steder. Hvis den hersker, er man nødt til at starte med at arbejde med den del, for den enkelte skal have tillid til, at der ikke sker noget ved at vise og drøfte sine udfordringer”, forklarer konsulenten.

Måske kan man finde styrke til at vove pelsen ved tanken om, at ens sparringspartner også skal blotte sig:

”Man skiftes til at give hinanden sparring, så det fungerer sådan her: I denne uge viser jeg min fejl-barlighed, i næste uge er det din tur”. ¢

FOKUSarraNgemeNTer

I den kommende tid kan du blandt meget andet tilmelde dig

22. september • Update Overbevisende kommunikation med retorik – Aarhus

22. september / 29. oktober / 19. november / 12. januar 2016 • Invest in yourself – netværk med strategi - København

28. september • Update Motivation og drivkraft – København

30. september • Kick off Compliance og husjurister – Horsens

30. september • Finansforbundet University – Global økonomi - valg og konsekvenser - København

5. oktober • Temadag Lær at håndtere fordomme og hold-ninger – Silkeborg

6. oktober • Update 1 sekund foran – bliv mere effektiv med mindfulness – Aalborg

7. oktober • Update Kys den gamle verden farvel – Kolding

20. oktober • Update Arbejd professionelt med LinkedIn – Aalborg

20. oktober Update Kys den gamle verden farvel – Odense

21. oktober • Update Motivation og drivkraft - Silkeborg

Læs mere og tilmeld dig på Finansforbundet.dk/fokus

Stil kollegaen de rigtige spørgsmål Værdsættende spørgsmål er spørgsmål, som viser anerkendelse, nysgerrighed og fordomsfrihed og ikke kan besvares med et ja eller et nej. De kan deles op i seks hovedtyper:

Aftale: Hvad vil du tale om?Resurser: Hvad har tidligere virket for dig?Sammenhænge: Hvad gjorde, at det virkede?Fremtid: Hvad ønsker du?Handling: Hvad vil du gøre?Afslutning: Hvad fik du med dig i dag?

Modig nok til sparring?Kollegial sparring kræver tillid. Du skal turde vise egen faglig usik-kerhed og fortælle om det, der ikke lykkes for dig.Du skal turde tænke højt uden at sortere i dine tanker. Vende og dreje tingene, mens du får med- og modspil. Det kræver, at du stoler på, at din kollega ser kompetencer, resurser og muligheder i stedet for problemer og forhindringer.Når man sparrer, praktiserer man så at sige tillid. Begge skal være optaget af at bidrage med fortrolighed, rum-melighed og ordentlighed.Sparring skal foretages i afmålte perioder, ikke erstatte andre former for kollegialt samvær.

44 iværksæTTer FinansSeptember 2015

App skal lære børn om privatøkonomiMyMonii er en ny app målrettet børnefamilier, og den skal hjælpe børnene til at få en bedre forståelse for lommepenge og privatøkonomiAF MAdS due ANKer / FOtO: JASPer CArLBerg

penge i hånden, når de skal købe fredagsslik, og derfor ser de heller ikke, at pengene fors-vinder, når man bruger dem. Digitale penge kan være vans-kelige at forstå, men det er Louise Ferslevs ambition at hjælpe familier med at inte-grere økonomisk opdragelse i hverdagen via MyMonii.

Overblik i børnehøjdeAppen funger sådan, at man som forældre for eksempel kan oprette opgaver, som børnene skal løse for at få lommepenge. Opgaverne kan værdisættes, så en opvask for eksempel resulterer i fem kro-ner til kontoen. Når barnet

har løst opgaven, kan det se, at penge overføres fra mors eller fars konto til MyMonii-kontoen.

Endnu kan man ikke bruge MyMonii- appen som betalingsmiddel, men når barnet bruger penge på eksempelvis et stykke legetøj, som forældrene betaler for, kan man føre pengene fra MyMonii-kon-toen tilbage til forældrenes konto, så bar-net får visualiseret, at pengene er brugt.

Appen kan bruges efter behov, og nogle af testfamilierne benytter den udelukkende som saldooverblik, mens andre synes godt om opgavefunktionen.

Fra gavekort til lommepengeappOpfindelser og gode ideer opstår ofte efter et behov, bagmanden selv har. Louise Ferslev har ingen børn, der skal have lommepenge, men hun har hove-det fuldt af ideer. Og en af dem var altså et lommepengekort.

Efter at have rådført sig med en an-sat i Nets, der oplevede en efterspørg-sel fra forældre efter et betalingskort til børn, som man har i udlandet, blev Louise Ferslev bekræftet i, at der var et poten-tiale i et lommepengekort, hvor man kan styre, hvor mange penge børnene kan bruge hver dag. Derfor arbejdede hun videre med ideen og sugede til sig af gode råd, hun fik fra iværksættermiljøet, når hun præsenterede lommepengekortet.

”Først skulle jeg lige ind i det og finde ud af, hvad det vil sige at være iværksæt-ter. Men jeg rakte ud efter miljøet, tog til startupweekender, fik nogle kontak-ter og begyndte at bygge et netværk op. Jeg diskuterede ideen med rigtige mange og har fået mange gode inputs til, hvor-dan platformen kan udvikle sig. Og den udvikler sig fortsat”, siger hun.

”Jeg sætter mig heller ikke nagelfaste mål, for jeg tror på, at man skal udvikle sin ide eller platform sammen med bru-gerne og andre, der ved noget om om-rådet”, forklarer Louise Ferslev.

Hun har læst entrepreneurshipdesign og en bachelor i branddesign. Under uddannelsen deltog Louise Ferslev i et acceleratorprogram, hvor hun gennem nogle startupinvestorer mødte business-angelen Thor Angelo, der i dag også er partner i MyMonii. ¢

”Man er nødt til bare at blive ved og ved og ved, for hold nu op, hvor har jeg mange gange tænkt, at jeg ikke gider mere. Og hvor har jeg været ved at kaste op over det og været tæt på at miste troen på det. Man skal være klar til at takle udsvingene, for dem er der mange af”, fortæller Louise Ferslev, der står bag et af de friske skud på fintechstammen, lom-mepengeplatformen MyMonii.

Platformen, der kan hentes som app, er en konsekvens af, at vi med hastige skridt nærmer os et pengeløst samfund, hvor man ikke længere giver sine børn

”Man skal udvikle sin idé eller platform sammen med brugerne”, siger iværksætter Louise Ferslev.

UDVIKLINGSNETVÆRK for nye ledere i finanssektoren

TILMELD DIG HER Ikke-medlemmer tilmelder sig på mail til [email protected] med emnet ”Kick off ud-viklingsnetværk”, dit navn, mailadresse, telefonnummer og den virksomhed, du arbejder i.

Finansforbundet tilbyder nu faciliterede netværk for nye ledere på tværs af de finansielle virksomheder, hvor sparring og faglig udvikling er i fokus. Kom og hør mere om netværket på Kick off.

PROGRAM KL. 17-19:Find din styrke som ny leder: Asger Fredslund, Siriuspartner, holder oplæg om, hvad der skaber en god leder, og hvordan man kan styrke sine personlige kompetencer som ny leder. Intro om udviklingsnetværket: Torsten Laursen, Qant, præsenterer udviklings- netværket for nye ledere - indhold, form og udbytte for deltagerne. Torsten vil være underviser og facilitator i udviklingsnetværkene. Networking: Vi slutter mødet af med dialog og networking og lidt at spise og drikke.

Det er gratis og uforpligtende at deltage i Kick off, og også ikke-medlemmer af Finansforbundet er velkomne - så giv gerne invitationen videre til en kollega.

5. oktober 2015Finansforbundet, Applebys Plads 5, København K

6. oktober 2015Comwell, Værkmestergade 2, Aarhus C

TID OG STED

Annonce_Netværk for ledere_210x280.indd 1 09-09-2015 11:02:31

46 arbejdsliv FinansSeptember 2015

”Vi kan alle sammen lære noget af den måde, Christian har tacklet kunden på”.

Chefen ser veloplagt rundt på møde-deltagerne og lader blikket hvile anerkendende på Christian, som vok-ser ti centimeter i stolen og labber rosen i sig. Du føler omgående en bølge af voldsom vrede imod ham, ja ligefrem en forbigående trang til at være fysisk voldelig.

Den eneste grund til, at chefen al-tid fremhæver ham, er hans uafladelige fedteri og ufine evne til at tage æren for andres arbejde, blandt andet dit. Utro-ligt, at chefen ikke kan gennemskue det!

Inden du kommer for godt i gang og giver dig i dine følelsers vold, så stop lige op, og tænk dig om.

For uanset hvor succesfuld og dygtig du er, er der altid nogen, der gør det bedre eller kommer lettere til tingene – vil du lade det præge dit arbejdsliv år ud og år ind?

”Misundelse er en grundlæggende menneskelig følelse, som altid er til stede, når mennesker er sammen – også i ar-bejdsmæssige sammenhænge. Derfor er det fornuftigt at forholde sig til den”,

Misundelse på arbejdspladsenTilgiv dig selv, hvis du får stik af misundelse på dine kolleger, men lad det ikke fylde for meget. Det, man ser på en arbejdsplads, minder om det, der sker i en søskendeflok, forklarer erhvervspsykolog Edith KahlkeAF BIrgItte AABO, FreeLANCeJOurNALISt / ILLuStrAtION: MIKKeL HeNSSeL

siger Edith Kahlke, erhvervspsykolog med mangeårig erfaring inden for blandt an-det coaching og konfliktløsning.

som i en søskendeflokAt alle kender følelsen, er langtfra ensbetydende med, at alle vil vedgå sig den. Det er trods alt en af de syv dødssynder og sjældent noget, den en-kelte er stolt af.

”De fleste af os oplever tidligt i livet misundelse i forhold til søskende. De andre fik noget, man gerne selv ville have haft, anerkendelse, opmærksom-hed eller en ting, og man følte sig forbi-gået og uretfærdigt behandlet. Det, man ser på en arbejdsplads, minder om det, der sker i en søskendeflok”, forklarer er-hvervspsykologen.

Nu er det ikke fars eller mors opmærk-somhed, men chefens eller afdelings- lederens, det gælder. At være den, de lytter til og tager med på råd. Eller mængden af fryns, den bedste placering i lokalet, det nyeste kontorudstyr, de mest interessante opgaver, udnævnelser, mere i løn.

Listen over mulige misundelsesobjek-ter er lang. Det kan også være, at kolle-

gaen ser bedre ud, er yngre, mere er-faren, slankere, mere charmerende og veltalende eller ganske enkelte dygtigere og bedre til at opnå resultater.

Sorter i misundelsen”For de fleste foregår der en læring i forhold til misundelse, som er en lidt umoden følelse at give sig hen til. Man er klar over, at det ikke er rationelt og bliver i stand til at sortere i det, der frem-kalder følelsen, så den ikke fylder for meget”, siger Edith Kahlke.

Sorteringsmekanismen skåner os for at bruge krudt på en del, som er fuld-stændig uopnåeligt.

”Hvis jeg som 62-årig var meget optaget af misundelse rettet mod Britney Spears’ udseende, ville det være svært at gøre noget ved. Men i en situ-ation, hvor man er misundelig på en anden på kontoret, kan man bruge misundelsen til at overveje, hvad den anden har eller gør, som udløser følelsen. Man kan bruge det som en motor til at styrke sin konkurrence- og præstationsevne i forsøget på at opnå det samme”.

47FinansSeptember 2015 arbejdsliv

Når man fokuserer på, hvad andre har gjort for at opnå noget misun-delsesværdigt, kan det også være en øjenåbner, i forhold til hvad man selv slipper for at gøre. Eksempelvis for at arbejde mere på bekostning af fami-lieliv og fritidsinteresser.

tilgiv dig selvOmvendt er der ingen grund til at hamre sig selv i hovedet, hvis man ikke er i stand til at udrydde stik af misun-delse eller følelsen af en vis fryd, når chefens kæledægge får uventet mod-gang og eksempelvis ikke lander en kun-deaftale som forventet.

”Sådanne følelser har alle, så lav en tilgivelseskontrakt med dig selv og glem det. Problemet opstår først, hvis man vier det for meget opmærksomhed og jævnligt føler sig forbi-gået, snydt for sine belønninger og overset. Det er en destruktiv tankegang, som skader dig og sender dig ind på en bane, hvor du er på evig jagt efter bekræftelse. Der er altid nogen, der er heldigere, sæl-ger bedre, er bedre til kundekontakt, svinger bedre med chefen. Måske er

det reelt, måske er det mest noget, der foregår i dit eget hoved – under alle omstændigheder er det destruktivt”.

Åbenhed hjælperSelv om misundelse er en grundlæggende følelse, der ikke kan pilles ud af hverken livet eller arbejdslivet, kan der gøres en del for at mindske den på en arbejds-plads, er Edith Kahlkes erfaring.

”Hvis der er åbenhed om, hvad der skal til for at udløse bestemte goder som mere i løn og mere udfordrende opgaver, er det alt andet lige lettere at holde misundelse i skak. Når man konkurrerer på en åben bane, virker det mere fair, at andre kan opnå noget, man ikke selv fik. Man kan sammenligne det med at løbe 200-meterløb med sine kolleger. Hvis det ikke er dig, der vin-der løbet, vil du acceptere, at sådan er det bare. Du vil ikke bruge meget en-ergi på at være misundelig over, at nog-le er født med længere ben og kan løbe hurtigere end dig”. ¢

ros bag lukkede døreNår chefen skal rose, skal det helst foregå bag lukkede døre. Foregår det i plenum, gør det de øvrige tilstedeværende misundelige og vækker negative følelser over for både den, der bliver rost, og den, der uddeler rosen. Det fastslår forskere fra Tilburg University i Holland og The University of Hong Kong.

Misundelig på vennens lønMere end halvdelen af de adspurgte i en under-søgelse, som analyseinstituttet Wilke gennem-førte for Avisen.dk i 2012, havde oplevet at være misundelig på jævnaldrende venner, der tjente mere end de selv.

Se på din misundelseHvis du plages af misundelse, kan du forsøge at vende den destruktive følelse til noget mere konstruktivt. • Hvad kan du gøre for at bringe dig selv i en

position, hvor du opnår det samme?• Hvis det er uden for din rækkevidde, så erkend

det, og forsøg at koncentrere dig om at leve dit eget liv med de forcer, du har.

• Tilgiv dig selv, at du mærker misundelse ind-imellem. Det gør alle, forskellen er, hvordan vi håndterer den – lader den fylde eller kommer videre.

48 arraNgemeNTer for seNiorer FinansSeptember 2015

Region Syddanmark – Sønderjylland

Kør selv til foredrag og lotto

Indlæg af Solveig Ørteby (næstformand i Finansforbundet). Hvad vil de med os seniorer, og hvad vil vi med dem? Efter middagen (egnsret) er der lottospil med mange fine gevinster. Arrangementet slutter ca. kl. 16.Tid: 20. oktober kl. 10.30Sted: Bov Kro, 6339 PadborgPris: 125 kroner, ledsager 175,00 kroner (prisen er inkl. kaffe og middag m. 1 gen-stand).Kontonummer: 4652 4652207375Frist: 28. septemberTilmelding til: Hans Henrik Galle, Ny-husvej 11, 6330 Padborg. E-mail: [email protected]ærkninger: Husk deltagernavne og betaling v. tilmelding. Næste oplevelse: Årets julefrokost: Tirsdag d. 24. nov.

Region Sjælland – Roskilde

Julefrokost

Vi spiser på Thorsvang Danmarks Sam-lermuseum på Møn. Et levende museum indrettet i en gammel tørmælksfabrik. Udstillingen indeholder alt fra en gam-mel bagerbutik til en gammel købmands-butik og barber. Efter den dejlige julefro-kost bliver der god tid til at fordybe sig i museets spændende udstilling. Herefter vil der blive serveret kaffe og kage. Kl. 17 kører vi hjem igen og vil være i Solrød kl. 18.30 og i Hyrdehøj kl. 19.Tid: 26. novemberSted: Busafgang Hyrdehøj i Roskilde

(Kvicklys parkeringsplads) kl. 10 og fra Solrød Station kl. 10.30Pris: Medlemmer 75 kr., ledsager (hvis der er plads) 550 kr.Kontonummer: 0434-3191 551 273Frist: 2. novemberTilmelding til: Henny Vilhelmsen, Tornegården 54, 4600 Køge. E-mail: [email protected]ærkninger: Man er først registreret, når tilmelding og betaling er tilgået os. Husk at opgive navn, adresse, tlf.nr., medlemsnr. og påstigningssted. Ved af-bud ring venligst på tlf.nr. 21 60 70 15.

Region Hovedstaden – København

Smuk løvfaldstur og besøg på Herlufholm

Kostskole

Vi kører ad de små veje, så vi får set na-turen, som årstiden viser. Undervejs vil vi nyde en kop kaffe med wienerbrød. Til frokosttid ankommer vi til Gyrstinge Skovkro, hvor vi får serveret en 2-retters frokost. Herfra går turen til Herlufsholm Kostskole, hvor vi får en rundvisning af ca. 1½ times varighed, hvor vi blandt andet får set kirken, munkegangen, festsalen, skole-bygningen og museumsbygningen.Tid: 8. oktober kl. 9.30Sted: Busafgang DGI Byen præcis kl. 9.30Pris: kr. 150,00 kun for medlemmer, husk medlemsnr. Hurtig tilmelding tilrådes, begrænsetplads. Tilmelding er først gældende, når tilmelding og betaling er tilgået os.Kontonummer: 1551 - 256 14 00213Frist: 1. oktober, ingen tilbagebetaling

efter denne dato.Tilmelding til: Anne Marie Matthiesen, Gl. Køge Landevej 267, 7.tv., 2650 HvidovreE-mail: [email protected]

Region Hovedstaden – Nordsjælland

Besøg på j.f. Willumsens museum og

Jægerspris Slot

Vi starter på J.F. Willumsens Museum i Frederikssund til en guidet rundvisning. Efter at vi har indtaget vores frokost, kører bussen til Jægerspris Slot. Her får vi blandt andet et indblik i grevinde Danners og kong Frederik d. 7.s verden. Besøget afsluttes med kaffe og kage.Tid: 8. oktoberSted: Kl. 9.00 afgår bussen fra Carls-bergvej over for Hillerød St. Cirka kl. 9.30 vil der være opsamling på Frederikssund St. Hjemkomst til Hillerød cirka. kl. 17.Pris: 250 kr. for medlemmer, ledsager 550 kr. Beløbet dækker bus, guider og entreer samt frokost med 1 genstand og kaffe.Kontonummer: 1551-3719467814Frist: 30. septemberTilmelding til Erik Mathiesen, Lindehøj 135, 2990 Nivå, e-mail: [email protected]

Bemærkninger: Der er plads til 50 på turen, så det er først til mølle. Tilmelding er først gældende, når både tilmelding og betaling er modtaget.

Vi gør opmærksom på, at tilmelding skal sendes til den adresse, der er anført i annoncen.Hvor ingen adresse er nævnt sendes tilmeldinger til Finansforbundet.

Navn: Medlemsnr.:Adresse:Postnr./By:Telefon: Antal deltagere: Stiger på i:

region Syddanmark, Sønderjylland

Kør selv til foredrag og lotto, 20. oktober

region sjælland, roskilde.

Julefrokost, 26. november

region Hovedstaden – København

Smuk løvfaldstur og besøg på Herlufholm Kostskole, 8. oktober

region Hovedstaden – Nordsjælland

Besøg på J.F. Willumsens Museum og Jægerspris Slot, 8. oktober

Jeg tilmelder mig arrangementet:

Læs mere om seniorgrupperne på: finansforbundet.dk/seniorer.

MedleMSMøder

Så er det igen tid til at møde Finansforbundets formandskab og kollegaer fra andre virksomheder til en god aften med fagligt input, networking og lidt godt til ganen, når Finansforbundet afholder 13 medlemsmøder rundt om i landet med temaet ”Dit job i en sektor i forandring”.

Hvor er den finaniselle sektor på vej hen? Hvilke udfordringer står vores virksomheder overfor? Hvordan skabes vækst i og omkring sektoren? Og hvad betyder det for dig som medarbejder?

Det er blot nogle af de spørgsmål, som bliver debatteret på møderne, hvor enten journalist Huxi Bach eller tv-vært Signe Molde styrer slagets gang med lige dele skarphed og humor.

Du har desuden mulighed for at besøge vores Worklife Investment stand, hvor du kan snakke med en karrierekonsulent om de mange muligheder for at investere i din karriere, som du har som medlem af Finansforbundet.

Møderne starter med kaffe, kage og lidt snack kl. 16.30, selve mødet starter 17.30 og vi slutter kl. 20.30.

Møderne bliver afholdt i:København mandag d. 2/11Aalborg mandag d. 2/11Aarhus tirsdag d. 3/11Ringsted tirsdag d. 3/11Holstebro onsdag d. 4/11Allerød mandag d. 9/11Roskilde mandag d. 9/11Billund onsdag d. 11/11Odense mandag d. 30/11vordingborg tirsdag d. 1/12København tirsdag d. 1/12Silkeborg onsdag d. 2/12Aabenraa onsdag d. 9/12

Tilmeld dig på www.finansforbundet.dk/medlemsmøder

50 FinansSeptember 2015

Læs flere klummer på finansforbundet.dk/klumme

Klumme

Følg formandskabet på Twitter.

Kent Petersen @kpfinansforbundMichael Budolfsen @Mbudolfsen

FinansFinansforbundets Magasin, medlem af Dansk Fagpresseforening. ISSN 0907-0192 Nr. 08 2015. næste nummer fredag den 23. oktoberudgiverFinansforbundetApplebys Plads 5 Postboks 1960 1411 Kbh. K telefon 3296 4600 fax 3296 1225. [email protected] RedaKtioNCarsten Jørgensen (ansv. red.), [email protected] Carsten Rasmussen (DJ), [email protected] Elisabeth Teisen (DJ), [email protected] Sabina Furbo (DJ), sf@ finansforbundet.dk Berit Villadsen (DJ) [email protected] Søltoft Jeppesen [email protected] aNNoNceR: DG Media St. Kongensgade 72 1264 København K telefon 3370 7647 fax 7027 1156www.dgmedia.dk LæserindLægLæserindlæg senest fredag 2. oktober Synspunkter i bladet afspejler ikke nødven-digvis Finansforbundets holdningKoNtRolleRet oplag 52.972design Hans Munk ogKatrine KruckowtRyK Aller

Onsdag den 19. august kunne jeg i Berlingske – Danmarks længstlevende og tredjestørste avis – læse følgende overskrift:

”Aktionærer jubler over massefyring i Lundbeck”.

Jublen, kunne jeg læse mig frem til, skyldes, at den store medicinalvirksomhed vil nedlægge 1.000 stillinger – herunder godt en tredjedel i Danmark – inden 2017, hvilket straks fik aktien til at stryge i vej-ret med godt 12 procent efter en halv times handel. ”Sød musik i aktionærernes ører” var journalistens konklusion.

Hvad er det lige for et perspektiv, der bliver lagt på en historie, der handler om, at 1.000 men-nesker mister deres arbejde? Er vi virkelig kommet så langt væk fra det menneskelige perspektiv, at ansatte er lig med tal, og jo færre af disse hersens ansatte er lig med afkast til aktionærerne, hvilket igen er lig med jubel?

Har journalister, arbejds-giver og investorer helt glemt, at det er mennesker, vi taler om, og ikke bare tal? Og hvis vi skal anlægge et rent økonomisk perspek-tiv på sagen: Mennesker, der får løn, betaler skat, holder gang i den lokale købmand og så videre – altså et menneske, der kan bidrage til, at hjulene i samfundet drejer rundt, til forskel fra det men-neske, der mister sit arbejde og dermed sin mu-lighed for at bidrage til samfundet for en længere eller kortere periode.

Vi har tidligere hørt det samme fra for eksem-pel ATP, der på Danske Banks generalforsamling proklamerede, at banken var nødt til at skære i om-kostningerne for at sikre det størst mulige afkast til

kunderne. ATP, der jo egentlig forvalter lønmodtagernes op-sparing. Man kan jo spørge sig selv, hvem det lige er, der jubler over, at afkastet på pensionsind-betalingen bliver en procent højere, hvis man samtidig får en fyreseddel og dermed ikke får del i 1-procentfesten? Også her vil et mål om, at flest mulige er i arbejde, skabe et højere af-kast på længere sigt, for det bety-der, at der er flere til at skæppe i kassen.

Det er beskæmmende og tegn på, at der er en debat i Danmark, vi mangler at få taget. Nemlig hvad det er, vi bedømmer og belønner en virksomheds suc-ces ud fra. Selvfølgelig skal virk-somhederne tjene penge, for hvis de ikke tjener penge, så ska-ber de ingen job – men at de kun belønnes på, hvorvidt de er i stand til at levere et stadig stigende afkast til aktionærerne, er ikke alene kortsigtet og dår-ligt købmandskab. Det er sim-pelthen også for sølle.

En virksomhed bør belønnes for begge dele. Dens evne til at skabe indtjening og skabe job. Det kan ikke alene være fagforeningerne, der er inter-esseret i, at der skabes job. Som samfund bør vi alle være interesseret i, at der skabes flest mulige gode job til flest mulige mennesker.

Og ikke mindst bør vi alle – fra almindelige bor-gere til aktionærer – håbe på, at vi i stedet for ar-tikler om aktionærjubel kan læse artikler med over-skrifter som: ”Danmark jubler – Lundbeck ansæt-ter 1.000 nye medarbejdere”.

”Er vi virkelig kommet så langt væk fra det menneskelige perspektiv, at ansatte er lig med tal, og jo færre af disse hersens

ansatte er lig med afkast til aktionærerne, hvilket igen er

lig med jubel?”

af Michael BudolfsenNæstformand

Man kan ikke juble over at folk mister deres job

Vi er den bank kunderne helst

vil skifte til– det kræver flere hænder

Vi vil drive landets bedste og mest ansvarlige bank - og det kan ikke gøres uden fagligt kompetente medarbejdere. Derfor investerer vi i talentfulde og ambitiøse medarbejdere, med hovedet skruet rigtigt på og hjertet på rette sted. Vil du være en del af den bank, kunderne helst vil skifte til, så læs mere på al-job.dk

Lige nu søger vi: Kunderådgivere til storkøbenhavn (se hvilke filialer på al-job.dk)

Kunderådgiver service til filialen i Roskilde

Andelsboligrådgiver til filialen i Aarhus

ALT HENVENDELSE; WWW.FINANSFORBUNDET.DK; TLF. 3296 4600

F R E M I V E R D E N

DA N M A R K S EK SP O RT K R ED I T

DER SKAL MERE END MEL OG SMØR TIL AT BAGE 12 MIO.

SMÅKAGER I DØGNET

Jacobsens Bakery i Hedensted har succes.Derfor besluttede direktør Jan Jacobsen at investere i en fordobling af produk-tionen. Det krævede et anlægslån i banken, som vi kautionerede for. For

Jacobsens Bakery betød det, at det var nemt at få Ja til lånet. For banken betød det mere forretning, mindre risiko og en glad kunde. Hvad enten det drejer sig om lån til udvidelse af produktionen,

driftsfi nansiering eller en fi nansierings-løsning til en udenlandsk køber, kan vi stille en garanti til banken, så din kunde kan få Ja til den rigtige løsning. Se hvad der skal til på ekf.dk

7019_EKF Annonce_Bager_Finans_210x215.indd 1 03/09/15 10.36

Magasinet Finans nr. 8/2015

Documents

Transcript of Magasinet Finans nr. 8/2015