Landbrugssektoren – kvinders rolle i udviklingslande

Landbokvinder – vigtige bidragsydere til bæredygtig fødevare forsyning og ernæring

Sanne Chipeta

DIEH, Sex og Samfund og CCSR Link28. April 2016

Udgangspunktet er FN’s Bæredygtigheds mål

Mål 2: Udryd sult, opnå fødevare sikkerhed, og frem bæredygtigt landbrug

Mål 5: Opnå ligestilling, styrk kvinders og pigers rettigheder

Udgangspunkt

Målene 2 og 5 hører tæt sammen, således at opnåelse af 5 er en forudsætning for opnåelse af mål 2.

Udenfor Vest Europa, har landbo kvinder vigtige roller i både fødevare produktion, familiernes fødevareforsyning og natur ressource forvaltning.

Men der er store forhindringer for at kvinder kan bidrage optimalt.

Derfor er det vigtigt at I både som civilsamfundsorganisationer og virksomheder anerkender landbokvindernes rolle og tilpasser jeres praksis sådan at disse ikke bliver ofre for jeres indgriben, men at de får bedre mulighed for at bidrage.

Hovedbudskab

Disposition

• Kort om kvinders rolle i det danske landbrug

• Kvinders rolle i landbrugssektoren i udviklingslande og betydningen for familiernes liv med fokus på fødevarer og ernæring

• Kvindelige bønders resultater er generelt lavere end mænds

• Baggrund for de lavere resultater

• Omkostningerne ved denne situation for kvinderne og deres familier samt den globale fødevare forsyning

• Hvad kan/bør man gøre som civilsamfundsorganisation eller som privat virksomhed?

Kvinder i dansk landbrug

For 150 år siden havde kvinder stor betydning på danske landbrug specielt i forhold til husdyr og forarbejdning af mælkSiden mekanisering og andelsmejeriers indtog er kvinder gradvist blevet marginaliseret og med tiden fået arbejde udenfor landbruget (I husmands bevægelsen dog mere fokus på familien)Landbruget blev gradvist til et maskulint erhverv

I dag: Det praktiske erhverv og organisationerne i dag overvejende maskulineKvinderne har dog i stigende grad markeret sig i forhold til rådgivning og forskning

Nye roller ………

Budskab: Fare for at tage vores billede af landbrug som et maskulint erhverv med os til udviklingslande, hvor det forholder sig helt anderledes

Kvinders rolle i udviklingslande

Arbejdskraft og producenterGlobalt set leverer kvinder 43% af arbejdsindsatsen i Landbruget (officielle tal) – denne del er stigende (”femininisation of agriculture”)

I Sydamerika 20%, i Asien og ASS 50%. I mange afrikanske lande mere end halvdelen – når ubetalt arbejde i eget landbrug medregnes taler flere lande om 75 – 80%

Betalt arbejdskraft

I egen og familiens produktion: Ofte arbejdskraft på både mandens og egne marker

Egen produktion: Ofte fokus på fødevare afgrøder og husdyr

Brug af natur ressourcer – samlere of frugt, rødder, brændsel og medicin

Betydningen for familiernes livRegionale forskelle, men ofte har kvindernes produktion mere fokus på fødevare afgrøder og familiens ernæring end mændenesPræferencer: Risiko minimering

Diversitet Miljø hensynRessource udnyttelse

Kvinder er ofte bærere af traditionelle dyrkningssystemer og lokale sorter

Under alle omstændigheder, i familier, hvor kvinder har indflydelse i familien og en indkomst fra landbrug eller andet, er børnenes ernæringstilstand, chance for uddannelse m.m. bedre (f.eks. forskellen på underernæring i Sydasien og Afrika syd for Sahara)

Som arbejdskraft har kvinder ofte mindre og dårligere muligheder og får ofte de dårligst betalte job

Mere løsarbejde/sæsonarbejdeLavere løn for samme arbejde

Kvindelige bønders resultater er generelt 20 -30 % lavere end mænds

Landbo kvinder får generelt mindre ud af deres arbejdsindsats end mænd

Er kvinder dårligere arbejdskraft eller dårligere landbrugere end mænd?

Nej – alle erfaringer viser, at når kvinder får lige forhold, producerer de på samme niveau som mændHvorfor så?Forskellen mellem kvinder og mænds resultater er et klart resultat af mangel på ligestilling

For eksempel sammenligning af SIGI med kornudbytter for forskellige lande viser en klar sammenhæng

SIGI = Social Institutions and Gender Index

Landbokvinder har generelt:• Dårligere/kortere uddannelse• Mindre repræsentation i lokal ledelse og

landboforeninger• Mindre/mere usikker adgang til jord og

ejendom• Færre husdyr• Større arbejdsbyrde• Mindre adgang til finansiering• Mindre adgang til hjælpestoffer• Mindre adgang til arbejdskraft og teknologi• Dårligere adgang til træning og

landbrugsrådgivning• Ofte vanskelig adgang til markedet

Hvad betyder det så?

Store omkostninger for kvinderne og deres familierfamiliens fødevarer forsyningErnæring og sundhedUddannelse af børn

Samt den globale fødevare forsyning:

20-30% større udbytter på

kvinders marker

2,5 – 4 % større

afgrøde produktion i

udviklingslande

kvinder lige adgang til gødning

12- 17% færre underernærede

mennesker100 -150 Millioner

mennesker!!!!

Hvad kan/bør man gøre som CSO eller som privat virksomhed?

o Anerkend og analyser kvinders rolle og interesser i landbrugs og fødevare produktion – eller natur ressource forvaltning for den sags skyld

o Giv kvinder stemme: Kvinder har ofte andre behov end mænd, men disse er ofte usynlige med

mindre I specifikt giver dem stemme (deltager involvering) o Arbejd med politikker og praksis der inkluderer kvinder i alt hvad I laver: Job muligheder,

træning og uddannelse, kompensationer, afsætning, finansiering, CSR osv. o Ved investeringer i jord: Anerkend kvinders rettigheder til jord og de konsekvenser jeres

aktiviteter har for kvinder – f.eks. i forhold til kompensation enten det er i form af jobs, uddannelse, afsætning, kreditter, CSR projekter eller finansiel støtte

o Overvej hvilke produktions systemer I støtter og hvordan – kvinder har ofte præferencer i

forhold til økologi, miljø (beskyttelse af natur ressourcer og sundhed) og traditionelle systemer med stor diversitet og lokale sorter (mindre risiko)

 

Mange tak!

Sanne Chipetasanne@chipeta.dk