Fødende kvinders oplevelse med sundhedsvæsenet · 2013-12-12 · svært at finde danske...

Specialets omfang: 215.598 anslag med mellemrum

Fødende kvinders oplevelser med sundhedsvæsenet - en kvalitativ undersøgelse

Indholdsfortegnelse

Indholdsfortegnelse ...........................................................................................................................0

1 Abstract ............................................................................................................................................3

2 Indledning ........................................................................................................................................4 2.1 Baggrund.................................................................................................................................4 2.2 Formål .....................................................................................................................................5

3 Forforståelse ....................................................................................................................................6

4 Anvendte betegnelser .....................................................................................................................6

5 Metode og materiale ........................................................................................................................7 5.1 Metodevalg..............................................................................................................................7 5.2 Undersøgelsens referencer .....................................................................................................8 5.3 Fokusgruppeinterview .............................................................................................................9 5.4 Udvælgelse af interviewdeltagere..........................................................................................11 5.4.1 Overvejelser omkring udvælgelse........................................................................11 5.4.2 Udvælgelseskriterier ............................................................................................14

5.5 Empiri ....................................................................................................................................14 5.5.1 Skitse af svangreomsorgen i Roskilde og Glostrup..............................................14 5.5.2 Rekruttering af interviewdeltagere .......................................................................15 5.5.3 Beskrivelse af interviewdeltagere.........................................................................17 5.5.4 Spørgeguide ........................................................................................................18 5.5.5 Gennemførelse af interview .................................................................................21

5.6 Transskribering og citater ......................................................................................................25 5.6.1 Transskribering ....................................................................................................25 5.6.2 Citater ..................................................................................................................26

5.7 Grounded Theory ..................................................................................................................26 5.7.1 Grounded Theory.................................................................................................26 5.7.2 Den åbne kodning i Grounded Theory .................................................................27

5.8 Analyseprocessen .................................................................................................................29

Fødende kvinders oplevelser med sundhedsvæsenet

Side 1

6 Resultater .......................................................................................................................................34 6.1 Information ............................................................................................................................36

6.1.1 Omfang og indhold af information ........................................................................36 6.1.2 Information uden for sundhedsvæsenet...............................................................45 6.1.3 Grad af overensstemmelse mellem informationer................................................45

6.2 Indflydelse og medinddragelse ..............................................................................................46 6.3 Kontinuitet .............................................................................................................................49

6.3.1 Sammenhæng i forløb .........................................................................................49 6.3.2 Samarbejde .........................................................................................................51 6.3.3 Samme personale................................................................................................53

6.4 Tid og tilgængelighed ............................................................................................................55 6.4.1 Tid........................................................................................................................55 6.4.2 Tilgængelighed ....................................................................................................58

6.5 Faglig kompetence hos sundhedsprofessionelle ...................................................................59 6.6 Sensitivitet hos sundhedsprofessionelle................................................................................61

6.6.1 Gode at snakke med............................................................................................61 6.6.2 Opmærksomme ...................................................................................................62 6.6.3 Hjælpsomme........................................................................................................65 6.6.4 Venlige.................................................................................................................66 6.6.5 Forståelse ............................................................................................................67

6.7 Tryghed .................................................................................................................................70 6.8 Forskel på oplevelser ............................................................................................................71 6.9 Selv være opsøgende ...........................................................................................................71 6.10 Forståelse for system............................................................................................................72 6.11 Forskel på behov ..................................................................................................................73 6.12 Fejlvurdering af behov ..........................................................................................................74 6.13 Partners vilkår.......................................................................................................................74 6.14 Forløb overordnet set ...........................................................................................................75 6.15 Valg af sygehus ....................................................................................................................75

7 Diskussion .....................................................................................................................................75 7.1 Diskussion af resultater .........................................................................................................75 7.2 Diskussion af metode og materiale........................................................................................83 7.2.1 Forforståelsens betydning for undersøgelsen......................................................83 7.2.2 Reliabilitet ............................................................................................................84 7.2.3 Intern validitet ......................................................................................................84 7.2.4 Ekstern validitet....................................................................................................88

8 Konklusion .....................................................................................................................................91

9 Perspektivering..............................................................................................................................92

10 Referenceliste ................................................................................................................................96

11 Bilag..............................................................................................................................................100


Side 2


Side 3

1 Abstract Background and Objective: Major efforts are put into the investigation of patient’s experi-

ences and satisfaction with the Danish health care system. However, women giving birth to

children are not included in the studies. Thus, there is a lack of knowledge and documentation

regarding women’s experiences with the health care system during pregnancy, childbirth and

in the postnatal period. The aim of this study was to explore what women experience as im-

portant in the encounter with the health care system during this particular time.

Material and Methods: Data were collected by a semi-structured approach using focus

groups. A total number of 34 women belonging to two large hospitals in the Glostrup and

Roskilde Counties, were interviewed. Both pregnant women and women who had given birth

were included. Furthermore primiparous and multiparous women were represented in the

study. In each group, participants were identical with respect to hospital, parity and pregnancy

or postnatal status. The transcribed, tape-recorded interviews were analyzed using the open

coding approach of Grounded Theory.

Findings: The women considered it important to receive verbal and written information dur-

ing the entire period in which they were in contact with the healthcare system. They found it

equally important to be involved and to have influence on the situation – especially during

labour. It was also important that they felt that the health professionals were available and

took time to attend the women. Continuity of care is valued important by all the participants,

whereas they have different opinions about the importance of continuity in the specific care-

taker. The most important thing in the encounter with the health professionals seems to be the

experience of sensitiveness towards the women. Important aspects of sensitivity included pay-

ing attention and being able to recognize the women. Being friendly, ready to help, being a

good listener and someone you can talk to, were also important dimensions of sensitivity. All

the above mentioned things that women found important contributed to a feeling of security,

which the women valued highly. Another finding in this study was that there is great variation

in women’s experiences and need of care antenatally, during labour and postnatally. This fur-

ther contributes to the importance of health professionals being sensitive to the women and

their needs.


Side 4

2 Indledning

2.1 Baggrund Patienttilfredshedsundersøgelser og brugerundersøgelser er inden for de senere år blevet mere

og mere udbredt inden for sundhedsvæsenet både nationalt og internationalt. Der bliver lø-

bende lavet landsdækkende og amtslige undersøgelser af patienters oplevelser med kontakten

til sundhedsvæsenet (Enheden for Brugerundersøgelser 2003, 2004, 2005). Disse undersøgel-

ser indgår som et vigtigt led i forhold til at øge dialogen mellem sundhedsvæsenet og brugere

heraf samt til at sikre og forbedre kvaliteten af de ydelser, som patienterne modtager (Mainz

ét al. 1998:4876). Patienterne er de eneste, der følger hele forløbet i sundhedsvæsenet og har

dermed særlige forudsætninger for at udpege visse kvalitetsproblemer (Mainz ét al.

2000:654).

Gravide og kvinder, der har født, indgår imidlertid ikke i disse landsdækkende og amts-

lige undersøgelser af patientoplevelser, idet de ikke kan betragtes som patienter i traditionel

forstand. Fødende kvinders omstændigheder og forløb i sundhedsvæsenet er meget forskelligt

fra patienter, der er indlagt pga. sygdom. Der bliver således ikke systematisk lavet undersø-

gelser af fødende kvinders oplevelser og vurderinger af kontakten til sundhedsvæsenet. Det

har ligeledes været svært at finde undersøgelser inden for dette område. Særligt har det været

svært at finde danske undersøgelser på området. I et større litteraturstudie udpeges kvinders

oplevelser med fødslen og den omsorg og pleje, der gives af jordemoderen1 som et område,

der ikke er tilstrækkelig undersøgt (Raisler, 2000, s. 33). Sundhedsstyrelsen fastslår ligeledes,

at der mangler viden om indsatsen på svangreområdet i sundhedsvæsenet og opfordrer til, at

der skabes bedre dokumentation på området (Sundhedsstyrelsen 1998:89,135).

Det er vigtig at få kendskab til fødende kvinders oplevelser for at kunne forbedre de

ydelser, som de modtager i sundhedsvæsenet og derved forbedre den oplevede kvalitet. Fø-

dende kvinder udgør endvidere en stor andel af kontakterne til sundhedsvæsenet. I 2005 blev

der således født 64.858 børn (Sundhedsstyrelsen 2006:2). Oplevelser med forløbet i sund-

hedsvæsenet viser sig ligeledes at have betydning for både mor og barn. Rasmussen ét al. fin-

der eksempelvis, at der er signifikant association mellem ammevarighed og tilfredshed med

forhold vedrørende amning i sundhedsvæsenet (2001). En amerikansk undersøgelse viser, at 1 ”Omsorg og pleje” fungerer her som oversættelse af ”care”.


Side 5

tilfredshed med omsorg og pleje2 i graviditetsforløbet er associeret med en lavere forekomst

af kejsersnit (Cohen 2005). Kvindernes tilfredshed med fødselsoplevelsen har endvidere be-

tydning for kvindernes selvtillid og medvirker til forventning om fremtidige positive fødsels-

oplevelser (Simkin 1991, 1992, Laurence 1997). Tilfredshed med fødselsoplevelsen har lige-

ledes betydning for moderens følelser for barnet og tilpasning til moderrolle (Ibid.). Det må

således betragtes som relevant også ud fra et folkesundhedsvidenskabeligt perspektiv at få

mere viden omkring fødende kvinders oplevelser i sundhedsvæsenet.

2.2 Formål

Problemformulering:

Hvad oplever fødende kvinder som vigtigt i forbindelse med deres

graviditet, fødsel og barsel, når de er i kontakt med sundhedsvæsenet?

I det aktuelle specialeforløb har jeg været tilknyttet Enheden for Brugerundersøgelser i Kø-

benhavns Amt. De har udvist interesse for at udvikle et redskab til at belyse og sammenligne

fødende kvinders oplevelser i sundhedsvæsenet, som kan tilbydes regionerne. Spørgeskemaet

vil således kunne bruges på lige fod med de undersøgelser af somatiske patientoplevelser,

som de i forvejen gennemfører (Enheden for Brugerundersøgelser 2003, 2005). For at kunne

udarbejde et spørgeskema til dette formål er det vigtigt at få et kendskab til så mange nuancer

omkring kvindernes oplevelser som muligt, så vigtige aspekter ikke overses i spørgeskemaet.

Der er en tendens til, at patienter udtrykker sig mere kritisk over for specifikke emner end

over for den samlede oplevelse (Enheden for Brugerundersøgelser 2003:38, 2005:46). Det er

derfor vigtigt, at der ikke bliver spurgt for overordnet ind til de fødendes oplevelser.

Formålet med nærværende undersøgelse er således via en kvalitativ tilgang at få afdæk-

ket så mange nuancer som muligt af fødende kvinders oplevelser i sundhedsvæsenet og at

blive klogere på, hvad de oplever som vigtigt i deres forløb. Denne undersøgelse skal således

fungere som en forundersøgelse til udarbejdelsen af et spørgeskema. Resultaterne af nærvæ-

2 ”Omsorg og pleje” fungerer her som oversættelse af ”care”.


Side 6

rende undersøgelse kan således bidrage til en mere systematisk indsamling af viden om fø-

dende kvinders oplevelser i sundhedsvæsenet.

3 Forforståelse Min forforståelse er den baggrund og viden jeg har med mig forud for undersøgelsens start

(Malterud 2003:46). Ved at anvende en kvalitativ forskningsmetode, indgår jeg som en del af

undersøgelsen, og min forforståelse vil derfor influere på processen og resultaterne af under-

søgelsen.

Mine faglige erfaringer har jeg primært fra min uddannelse i Folkesundhedsvidenskab.

Her har jeg erfaringer med forskellige metodetilgange og problemstillinger inden for sund-

hedsvæsenet. Svangreområdet er dog et felt, som jeg ikke tidligere har beskæftiget mig med i

fagligt øjemed. Problemstillinger relateret til patientoplevelser er imidlertid noget, som jeg har

kendskab til og har arbejdet med i løbet af min studietid.

Svangreområdet har jeg stiftet personligt kendskab med i forbindelse med, at jeg i janu-

ar 2005 fødte en dreng på Rigshospitalet. Jeg gennemgik en uproblematisk graviditet og fød-

sel, om end jeg fødte en måned før den fastsatte termin. Det betød, at jeg var indlagt i to uger

på et barselsafsnit. Jeg har således mine egne erfaringer og oplevelser af, hvad der var vigtigt i

forbindelse med min graviditet, fødsel og barsel, da jeg var i kontakt med sundhedsvæsenet.

Jeg har derfor igennem hele processen forsøgt at synliggøre og være bevidst om de for-

ståelser, som jeg har i forhold til undersøgelsens emne via min faglige og personlige baggrund

(Ibid.; Schmidt & Holstein 1999:319). Dette vil fremgå løbende i metode- og diskussionsaf-

snittet (afsnit 5 og 7).

4 Anvendte betegnelser Fødende kvinder: Fødende kvinder anvender jeg i nærværende undersøgelse som betegnelse

for gravide kvinder samt kvinder, der har født og stadigvæk er i kontakt

med sundhedsvæsenet i forbindelse med, at de har fået et barn.

Barsel: En barsel kan strække sig over en længere periode. I nærværende undersø-

gelse er der mest fokus på de oplevelser som kvinderne har med sundheds-


Side 7

væsenet i den første del af barselsperioden efter fødslen i forbindelse med

indlæggelse, udskrivelse og de indledende kontakter til sundhedsplejen.

Svangreomsorg: Svangreomsorg anvendes som samlet begreb for sundhedsvæsenets indsats

i forbindelse med graviditet, fødsel og barselsperiode (Sundhedsstyrelsen

1998:3)

Forløb: Når jeg i undersøgelsen omtaler kvindernes ”forløb”, refererer jeg - med-

mindre andet er anført – til hele forløbet omfattende deres graviditet, fødsel

og barsel.

5 Metode og materiale

5.1 Metodevalg Formålet i en undersøgelse er bestemmende for, hvilken forskningsmetode der vælges

(Schmidt & Holstein 1999:315; Fog 1999:14). I nærværende undersøgelse vurderes en kvali-

tativ empirisk tilgang som mest velegnet til at afdække de fødende kvinders oplevelser af kon-

takten med sundhedsvæsenet. Det er valgt at benytte semistrukturerede fokusgruppeinterview

som selvstændig metode til at indsamle empiri. Fokusgruppeinterview er bl.a. valgt, fordi det

ønskes at udnytte gruppeinteraktionen til at generere flere nuancer og variationer i de fødende

kvinders beskrivelser (Krueger & Casey 2000:11) (se afsnit 5.3). Fokusgruppeinterviewene er

semistrukturerede i den forstand, at jeg som moderator har udarbejdet en spørgeguide med

nogle områder, som jeg gerne vil have belyst, hvis interviewdeltagerne ikke selv kommer ind

på disse områder (Schmidt & Holstein 1999:321). Som udgangspunkt tilstræbes en åben til-

gang, hvor interviewdeltagerne selv fortæller om deres oplevelser med kontakten til sund-

hedsvæsenet. En af fordelene ved en ikke alt for struktureret tilgang er, at de fødende kvinder

anspores til at fortælle om deres oplevelser med egne ord (Duff & Lamping 2000:423). Un-

dersøgelsen har et eksplorativt præg, idet der ikke findes så meget viden om emnet, og da der

er anvendt en åben tilgang i forhold til at identificere og beskrive de fødende kvinders ople-

velser (Miller & Crabtree 1999:6; Morgen 1997:40)

Til analyse af data anvendes første trin i Grounded Theory metoden – den åbne kodning

(afsnit 5.7 og 5.8). Grounded Theory metoden benyttes således ikke i denne undersøgelse til


Side 8

at udvikle en teori som produkt. Formålet er her udelukkende at udarbejde en nuanceret og

grundig beskrivelse af kvindernes oplevelser med kontakten med sundhedsvæsenet, hvilket

Grounded Theory metoden også egner sig udmærket til (Holm & Schmidt 2003:223).

5.2 Undersøgelsens referencer Jeg har på forskellige tidspunkter i specialeprocessen foretaget litteratursøgninger. Indled-

ningsvis var formålet med litteratursøgningerne at orientere mig i den foreliggende viden in-

den for undersøgelsesfeltet samt søge inspiration til hvilke emner, der kunne være relevante i

forhold til udarbejdelse af spørgeguiden. Senere i forløbet blev litteratursøgningerne primært

benyttet til at sammenholde med mine fund i analysen, diskussionen og perspektiveringen.

Ved litteratursøgningen brugte jeg søgebaserne MEDLINE og CINAHL samt søgebasen

på Jordemoderuddannelsen i Københavns hjemmeside. I MEDLINE og CINAHL brugte jeg

følgende søgeord: patient, satisfaction, care, expectations, assessment, evaluation and delive-

ries. På Jordemoderuddannelsens søgebase var søgeordene: patienttilfredshed, information,

spædbarnsvenlige sygehuse, forventninger, evaluering, oplevelser, vurdering. Min speciale-

vejleder og bivejleder har ligeledes bidraget med nogle undersøgelser. Der er ligeledes an-

vendt citationsanalyse på mange artikler og undersøgelser.

Det har været vanskeligt at finde danske undersøgelser omkring kvinders oplevelser med

svangreomsorgen. Der er ikke publiceret så meget i større videnskabelige tidsskrifter. Jeg har

fundet et par enkelte amtslige brugerundersøgelser af svangreomsorgen fra Århus og Viborg

Amt. Det har primært været undersøgelser fra andre europæiske lande og USA, som er dukket

op i mine søgninger. Jeg har hovedsagligt udvalgt europæiske studier, idet svangreomsorgen i

USA er anderledes opbygget end i Danmark. Der er en del undersøgelser fra Storbritanien og

enkelte fra andre europæiske lande. Den overvejende del af de fundne undersøgelser fokuserer

mest på selve fødselsoplevelsen. Der har ikke været muligt at finde så meget, der omhandler

hele forløbet fra graviditet til barselsperioden. Det afspejler således, at det er et område, hvor

der er brug for mere viden og dokumentation, som det ligeledes påpeges af Sundhedsstyrelsen

(Sundhedsstyrelsen 1998:89).

Jeg har benyttet mig af forskellig metodelitteratur i nærværende undersøgelse. I forhold til

fokusgruppeinterview har jeg primært taget udgangspunkt i to lærebøger af henholdsvis


Side 9

Krueger & Casey (2000) og Morgan (1997) samt artikler af Kitzinger (1994, 1995) og Hardon

ét al. (2001). Med hensyn til Grounded Theory er der taget udgangspunkt i Strauss & Corbin

(1998). Der er ligeledes benyttet forskellige kapitler i bøger, artikler og undersøgelser om-

handlende Grounded Theory og kvalitative metoder generelt set. Der vil løbende i denne un-

dersøgelse blive henvist til disse referencer.

5.3 Fokusgruppeinterview Der er forskellige meninger omkring, hvorvidt fokusgrupper som forskningsmetode skal be-

tegnes fokusgruppediskussion eller fokusgruppeinterview, hvad metoden indebærer, og hvad

metoden kan anvendes til. Hardon ét al. anvender betegnelsen fokusgruppediskussion og me-

ner ikke, at fokusgruppediskussioner som indsamlingsmetode kan stå alene, men skal supple-

res med andre indsamlingsmetoder som eksempelvis individuelle interview eller deltagerob-

servationer (Hardon ét al. 2001:237-239). Morgan, Kitzinger og Krueger & Casey anvender

blot betegnelsen fokusgrupper, men omtaler dem som en form for gruppeinterview (Morgan

1997:2,6; Kitzinger 1995:299; Krueger & Casey 2000:10). De kommer heller ikke med ind-

vendinger imod at anvende fokusgrupper som selvstændig metode til en undersøgelse (Kit-

zinger 1995; Krueger & Casey 2000; Morgan, 1997:3).

I nærværende undersøgelse anvendes betegnelsen ”fokusgruppeinterview”, da jeg me-

ner, at denne betegnelse bedst dækker formen i undersøgelsen. Der er valgt en semistrukture-

ret tilgang, hvor jeg som moderator holder interviewet inden for nogle fastsatte rammer. Selv-

om deltagernes diskussion er i højsæde, bliver der således ikke kun bragt emner på banen,

som deltagerne uden indblanding fra moderator kan diskutere. Fokusgruppeinterview bliver i

denne undersøgelse anvendt som selvstændig metode.

Fokusgrupper defineres af Morgan som:

”a research technique that collects data through group interaction on a topic deter-

mined by the researcher. In essence it is the reseacher’s interest that provides the focus,

whereas the data themselves come from the group interaction” (1997:6).

Fokusgruppeinterviews adskiller sig fra almindelige gruppeinterviews ved, at det ikke blot er

en vekslen mellem moderators spørgsmål og interviewdeltagernes svar, men at fokus er på

interaktionen i gruppen baseret på emner, som moderator har udstukket. Det er netop interak-


Side 10

tionen i gruppen, som er det interessante, og udgør en del af begrundelsen for, at denne inter-

viewform er valgt i nærværende speciale. Når deltagerne diskuterer deres oplevelser, påvirker

de hinanden, og de kommer måske i tanke om noget, som de fx ved et individuelt interview

ikke ville have tænkt på (Krueger & Casey 2000:11; Schmidt & Holstein 1999:324; Hardon ét

al. 2001:238). Der opstår herved at interaktivt miljø, hvor deltagerne kan reflektere og lytte til

andres oplevelser og meninger. Denne interaktion hjælper deltagerne til at sammenligne deres

egen realitet med andres (Krueger & Casey 2000:17). Fokusgruppeinterviewet udnytter på

denne måde kommunikationen mellem deltagerne, som kan medføre, at interviewet tager en

ny og uventet drejning (Kitzinger 1995:299; 1994:107). Krueger & Casey finder fokusgrupper

velegnet, når det ønskes at få indblik i: ”A range of ideas or feelings that people have about

something” (2000:24). Schmidt og Holstein mener ligeledes, at fokusgrupper er velegnet som

interviewmetode, når det ønskes at afdække ”en så bred variation af synspunkter, erfaringer

og idéer som muligt” (1999:324). Dette stemmer godt overens med formålet i nærværende

undersøgelse, hvor det er ønsket at afdække så mange aspekter som muligt af fødende kvin-

ders oplevelser med kontakten til sundhedsvæsenet. Diskussion af oplevelser giver ofte en

livlig gruppedynamik, da deltagerne er glade for at sammenligne oplevelser (Morgan

1997:20). Fokusgruppeinterview bliver endvidere hyppigt brugt i forbindelse med undersø-

gelse af folks oplevelser af sygdom og sundhedsydelser (Kitzinger 1995:299; Schmidt & Hol-

stein 1999:324).

Som tidligere nævnt (afsnit 2.2) skal nærværende undersøgelse bidrage til udarbejdelse af et

spørgeskema. Fokusgruppeinterview kan i den sammenhæng være værdifuld på flere måder.

Morgan skitserer tre måder, hvorpå fokusgruppeinterview kan bidrage til udarbejdelsen af

spørgeskemaitems samt mindske potentielle fejlkilder (1997:25-26).

Tre basale måder fokusgruppeinterview kan bidrage til udarbejdelse af spørgeskemaitems

Hvordan de bidrager til at mindske potentielle fejlkil-der

1. Ved at indfange alle de domæner, som skal måles. Reducerer specifikationsfejl. 2. Ved at determinere dimensionerne som udgør disse domæner.

Reducerer invaliditet ved at sikre at indholdet af spørgsmålet fuldt dækker indholdet af domænet i den forstand, at respondenter forstår det samme ved spørgsmålet som forskeren.

3. Ved at tilvejebringe ord til items, som effektivt udtrykker forskerens intentioner til respondenten

Forbedrer validitet og reducerer unreliabilitet ved at mindske forskelle i, hvordan respondenter fortolker spørgsmålene.


Side 11

Det er vigtigt at være opmærksom på, at fokusgruppeinterviewene kan guide arbejdet med

udviklingen af spørgeskemaundersøgelsen, men ikke determinere det fuldstændigt. Det kan

for eksempel være problematisk, hvis en enkelt interviewdeltagers kommentar fører til forka-

stelse af en idé, som måske ellers understøttes af flertallet af respondenter (Morgan 1997:27).

I nærværende undersøgelse opfatter jeg det imidlertid ikke som en overhængende fare, idet

formålet netop er at få viden om så mange aspekter som muligt at de fødendes oplevelser med

kontakten til sundhedsvæsenet, så alle relevante emner for de fødende kommer til at indgå i

spørgeskemaet.

5.4 Udvælgelse af interviewdeltagere

5.4.1 Overvejelser omkring udvælgelse Deltagerne i nærværende undersøgelse er udvalgt strategisk i forhold til at opnå maksimal

variation blandt deltagerne og de oplevelser, som de har haft med kontakten til sundhedsvæ-

senet i deres graviditets-, fødsels- og barselsforløb (Schmidt & Holstein 1999:325 Schmidt &

Dyhr 2003:32-33; Holm & Schmidt 2003:225). Jeg har således ønsket at opnå en heterogen

sammensætning af deltagere til mine fokusgruppeinterview for at indfange så mange forskel-

lige perspektiver og oplevelser af kontakten til sundhedsvæsenet som muligt. De enkelte

grupper til hvert interview ønskede jeg imidlertid skulle være forholdsvis homogene, dog med

tilstrækkelig plads til variation i oplevelser og holdninger (Krueger & Casey 2000:71; Morgan

1997:35-36). Som Morgan udtrykker det ”the goal is homogeneity in background and not

homogeneity in attitudes” (1997:36).

Både gravide og kvinder, der har født, indgår som interviewdeltagere, idet jeg er interesseret i

at afdække oplevelser lige fra første kontakt til sundhedsvæsenet i graviditeten frem til over-

gangen til sundhedsplejen. I princippet kunne jeg nøjes med at interviewe kvinder, der har

født. Jeg valgte imidlertid også at interviewe gravide, da deres ståsted i forhold til kvinder, der

har født, er forskelligt, og dermed vil de også have et forskelligt oplevelsesperspektiv. Derud-

over er oplevelser under graviditeten mere present for de gravide end for kvinder, der har født,

hvor fødselsoplevelsen typisk fylder mest. Det var endvidere oprindelig min hensigt at også at

søge indblik i de gravides forventninger til kontakten til sundhedsvæsenet ved den forestående

fødsels- og barselsperiode. I analysen af datamaterialet fravalgte jeg imidlertid at fokusere på


Side 12

de gravides forventninger (se begrundelse i afsnit 5.8). De gravide, som indgår i undersøgel-

sen skal ved interviewtidspunktet være gået ind i tredje trimester af graviditeten, dvs. være

mindst i 28. graviditetsuge. Denne grænse er valgt for at sikre, at de gravide har haft en del

kontakter med sundhedsvæsenet, samt at de har nået at gøre sig nogle overvejelser omkring

den forestående fødsel og barsel. Kvinderne, der har født, skal minimum have haft ét besøg af

sundhedsplejersken for også at kunne inkludere deres oplevelser med overgangen fra sygehus

til sundhedsplejen. Derudover er det valgt, at tidsrummet mellem fødslen og interviewtids-

punktet maksimalt må være 12 måneder for at mindske deltagernes informationsbias i forhold

til graviditets-, fødsels- og barselsforløbet. Det er yderligere valgt at interviewe både første-

gangs- og fleregangsfødende ud fra en formodning om, at de oplever kontakten med sund-

hedsvæsenet fra et forskelligt udgangspunkt og derved kan bidrage til at opnå et mere nuance-

ret billede af fødende kvinders oplevelser.

Det ville være ideelt med et repræsentativt udsnit af de gravide og kvinder, der har født i

Danmark til undersøgelse af området som sådan. Til nærværende undersøgelse ville antallet af

deltagere imidlertid blive alt for omfattende - muligvis også for omfattende til at kunne udfor-

skes med kvalitative metoder generelt (Schmidt & Dyhr 2003:32). Der er i stedet udvalgt gra-

vide og fødende med tilknytning til to sygehuse – Roskilde Amtssygehus og Amtssygehuset i

Glostrup. Der er flere grunde til, at valget faldt på netop disse to sygehuse. Jeg ønskede at

udbrede indsamlingen af data til to forskellige amter. Derudover ønskede jeg at udvælge sy-

gehuse med en stor fødeafdeling, som også var tilknyttet en neonatalafdeling. Begrundelsen

herfor er at tendensen går i retning af færre og større fødesteder. I perioden 1990-2001 er an-

tallet af fødesteder således faldet fra 67 til 43 på landsplan (Sundhedsstyrelsen 2002:2), hvil-

ket i dag er reduceret til 34 fødesteder (Jordemoderforeningens hjemmeside 2006). Senest har

det været oppe at vende, at fødeafdelingerne i Region Hovedstaden skal reduceres til fem

(Berlingske Tidende 2006). Både Roskilde Amtssygehus og Amtssygehuset i Glostrup ligger

ligeledes geografisk inden for en overkommelig afstand fra min bopæl. Endelig havde Enhe-

den for Brugerundersøgelser i forvejen kontakt til nøglepersoner inden for det obstetriske om-

råde på begge sygehuse.

Det er valgt kun at inkludere dansktalende kvinder i undersøgelsen, da jeg ikke har adgang til

tolk. Sårbare grupper som fx stofmisbrugere er ligeledes fravalgt, da sådanne grupper kræver


Side 13

særlig opmærksomhed inden for svangreomsorgen og sandsynligvis er svære at rekruttere til

en undersøgelse. Det ville heller ikke være optimalt at blande sårbare med ressourcestærke

deltagere i fokusgruppeinterviewene. Bortset fra disse afgrænsninger i udvælgelseskriterierne

ønskes som tidligere nævnt en heterogen sammensætning af interviewdeltagere for at indfan-

ge så mange forskellige perspektiver som muligt.

Der findes forskellige tommelfingerregler og anbefalinger for, hvor mange fokusgruppeinter-

view samt deltagere pr. interview der er passende. Krueger & Casey henviser til at tre til fire

fokusgrupper for at sikre, at grupperne kan analyseres på tværs af hinanden. Flere kan imid-

lertid komme på tale, hvis ”mætning” i forhold til nye informationer ikke er nået ved dette

antal (2000:26). Den ideelle størrelse af en fokusgruppe til ikke kommercielle emner, mener

Krueger, er seks til otte deltagere (Krueger & Casey 2000:73), mens Kitzinger mener, at det

er mellem fire til otte deltagere (1995:301). Ifølge Morgan er der oftest tre til fem fokusgrup-

per pr. projekt med seks til ti deltagere pr. interview (1997:34). Til nærværende undersøgelse

fandt jeg i overensstemmelse med Kitzinger fire til otte deltagere pr. interview passende ud

fra den betragtning, at der ikke måtte være for mange deltagere, idet fokus for undersøgelsen -

oplevelser med graviditet og fødsel - er meget personligt, ligesom der også skulle være tid

nok til at alle deltagere kunne komme på banen. I forhold til at opnå en god gruppedynamik

måtte der imidlertid heller ikke være for få deltagere. Derudover fandt jeg det hensigtsmæs-

sigt, at fokusgruppeinterviewene blev opdelt efter, om deltagerne var gravide eller havde født,

om de var førstegangsfødende eller fleregangsfødende, og om de var tilknyttet Amtssygehuset

i Glostrup eller Roskilde Amtssygehus. Baggrunden for denne opdeling var at sikre, at delta-

gerne var underlagt flere af de samme omstændigheder for så vidt muligt at undgå en ubalan-

ce i forhold til erfaring og viden omkring interviewemnet, samt at forsøge at skabe en fælles-

skabsfølelse og tryg stemning for at fremme den fokuserede gruppediskussion om deres ople-

velser (Krueger & Casey 2000:27, 72; Morgan 1997:35). Der var således i alt otte grupperin-

ger at tage højde for (se figur 1). Jeg valgte at stræbe efter at foretage et fokusgruppeinterview

inden for hver gruppering, da otte fokusgruppeinterview var, hvad jeg fandt overkommeligt

inden for rammerne af specialet.


Side 14

Figur 1. Skitse over interviewgrupperinger

Interviewdeltagerne til hvert enkelt fokusgruppeinterview skal således være homogene i for-

hold til om de er gravide eller har født, om de er første- eller fleregangsfødende, og hvilket

sygehus de er tilknyttet. I alle andre henseender tilstræbes der variation eksempelvis i forhold

til alder, uddannelse, beskæftigelse, graviditets- og fødselsforløb, så de i den sammenhæng er

heterogene.

5.4.2 Udvælgelseskriterier Sammenfattet skal interviewdeltagerne:

• kunne tale dansk

• ikke udgøre en sårbar gruppe

• være tilknyttet Roskilde Amtssygehus eller Amtssygehuset i Glostrup i forbindelse

med deres graviditet og fødsel

• på interviewtidspunktet være gravid i minimum 28. graviditetsuge eller have født in-

den for de sidste 12 måneder og minimum have haft et besøg af en sundhedsplejerske

5.5 Empiri

5.5.1 Skitse af svangreomsorgen i Roskilde og Glostrup Svangreomsorgen for kvinder tilknyttet Amtssygehuset i Glostrup og Roskilde Amtssygehus

samt sundhedsplejen i Roskilde og Glostrup Kommune minder i store træk om hinanden. Der

Interviewgrupperinger

Roskilde Glostrup

Førstegangsfødende Fleregangsfødende Førstegangsfødende Fleregangsfødende

Gravid Har født Gravid

Har født Gravid Har født Gravid Har født


Side 15

er imidlertid forskelle på nogle områder. For nærmere indblik i organiseringen på sygehusene

samt tilbudene i Roskilde og Glostrup se bilag 12 og 13. Bilag 12 giver en beskrivelse af afde-

linger på sygehusene relateret til fødende kvinder. Bilag 13 er en oversigt over tilbudene for

kvinder i Roskilde og Glostrup.

5.5.2 Rekruttering af interviewdeltagere Der har været et større logistisk arbejde forbundet med at rekruttere deltagere til fokusgruppe-

interviewene. I og med at der både skulle laves interview med gravide og kvinder, der har født

tilknyttet henholdsvis Amtssygehuset i Glostrup og Roskilde Amtssygehus, tog jeg kontakt til

fire forskellige instanser: Amtssygehuset i Glostrup og Roskilde Amtssygehus for at få fat i de

gravide, og Sundhedsplejen i Roskilde og Glostrup Kommune for at få fat i kvinder der har

født. Jeg kunne have udvalgt deltagere fra andre tilhørskommuner til de to sygehuse, men

valgte af praktiske grunde indledningsvis at tage kontakt til Sundhedsplejen fra disse to kom-

muner.

Gravide tilknyttet Amtssygehuset i Glostrup

Jeg kontaktede Chefjordemoderen for Gynækologisk-obstetrisk afdeling på Amtssygehuset i

Glostrup pr. e-mail (bilag 1 og 3), og forespurgte, om de kunne være behjælpelig i forhold til

kontaktformidling til gravide og kvinder der har født. Jeg blev henvist til Vicechefjordemode-

ren, som hjalp med det koordinerende arbejde. Indledningsvis forsøgte jeg uden held at re-

kruttere interviewdeltagere i forbindelse med en ”forældreeftermiddag” (Fødselsforberedelse

på Amtssygehuset i Glostrup jf. bilag 13), hvor jeg fik lov præsentere undersøgelsen. Efter-

følgende gav en jordemoder mig lov til at møde op til nogle gruppekonsultationer for gravide

og fortælle om undersøgelsen. Jeg fik ligeledes lov til at sende informationsbreve ud til gravi-

de fra nogle andre gruppekonsultationer (bilag 4 og 5). Efter opfølgning pr. telefon lykkedes

det at få arrangeret to interview med fire gravide henholdsvis førstegangs- og fleregangsfø-

dende. Desværre var der tre afbud på dagen til interviewet med de gravide fleregangsfødende.

Den ene havde født, og de andre to havde syge børn hjemme. Jeg afholdt således et individu-

elt interview med en gravid fleregangsfødende. Jeg kontaktede de to, som havde syge børn og

aftalte et nyt interview. Jeg sendte ligeledes nogle tilmeldingssedler til det nye interview, som

jordemoderen ville dele ud til fleregangsfødende ved de almindelige jordemoderkonsultatio-


Side 16

ner. Der var ingen respons på dem, så det blev kun til to gravide flergangfødende til inter-

viewet.

Gravide tilknyttet Roskilde Amtssygehus

På Roskilde Amtssygehus kontaktede jeg kvalitetskoordinatoren på samme vis som chefjor-

demoderen på Amtssygehuset i Glostrup (bilag 1). Efter accept fra afdelingsledelsen på Gy-

nækologisk/Obstetrisk Afdeling blev der arrangeret et møde med kvalitetskoordinatoren samt

lederne af barselsafsnittet, jordemodercenteret og svangreambulatoriet. Her diskuterede vi,

hvordan de gravide lettest kunne rekrutteres til undersøgelsen. Jeg blev henvist til en jorde-

moder, som forestod fødselsforberedelse i Køge. Via hendes fødselsforberedelseshold og egne

jordemoderkonsultationer fik hun tilkendegivelser fra fire førstegangsfødende samt fire flere-

gangsfødende. Dem kontaktede jeg efterfølgende og aftalte nærmere med. Til det ene inter-

view var der et afbud på dagen fra en deltager, som havde fået veer.

Sundhedsplejen i Roskilde Kommune

Jeg kontaktede sundhedsplejen i Roskilde Kommune pr. e-mail (bilag 2 og 3) og fulgte senere

op pr. telefon. Min forespørgsel blev diskuteret på et internt møde i sundhedsplejen, og lede-

ren af sundhedsplejen kontaktede mig efterfølgende og henviste mig til to sundhedsplejersker,

der hver havde en mødregruppe med henholdsvis fem fleregangsfødende og fire førstegangs-

fødende. Via dem fik jeg arrangeret interview med mødregrupperne.

Sundhedsplejen i Glostrup Kommune

Jeg fik indledningsvis kontakt til en sundhedsplejerske i Sundhedsplejen i Glostrup Kommune

pr. telefon og sendte efterfølgende information om selve undersøgelsen pr. e-mail (bilag 2 og

3). De vendte tilbage til mig, og vi aftalte, at interviewene kunne afholdes i forbindelse med

nogle åbent hus arrangementer, som sundhedsplejen afholder én gang ugentligt i et beboerhus

i Glostrup (jf. bilag 13). To datoer blev fastsat til interview med henholdsvis førstegangs- og

fleregangsfødende, og sundhedsplejerskerne ville selv via deres mødregrupper rekruttere del-

tagere til interviewene. Et par dage før interviewene ringede jeg for at forhøre mig om, hvor

mange deltagere, der kom. Det vidste de ikke, da de havde sagt det til en del, men ikke havde

bedt om at få tilbagemeldinger. Det var lidt uheldigt, at jeg ikke vidste, hvor mange deltagere

som ville deltage. Til interviewet med førstegangsfødende dukkede der ni interviewdeltagere


Side 17

op og til interviewet med fleregangsfødende desværre kun to deltagere. Til det første inter-

view viste det sig, at en deltager havde været tilknyttet Amtssygehuset i Herlev og to andre

Hvidovre Hospital. Til det andet interview havde den ene deltager ligeledes være tilknyttet

Hvidovre Hospital. Jeg valgte imidlertid at lade dem deltage, da jeg ikke ville afvise dem pga.

en kommunikationsfejl mellem mig og sundhedsplejerskerne.

5.5.3 Beskrivelse af interviewdeltagere I tabel 1 vises nogle karakteristika ved interviewdeltagerne. Der er en nogenlunde ligelig for-

deling af deltagere i undersøgelsen mht. til paritet og tilknyttet sygehus. Desuden indgår der

næsten lige mange gravide og kvinder, der har født. Interviewdeltagerne er i alderen 23 til 41

år. De helt unge er underrepræsenteret i undersøgelsen med kun to deltagere under 25 år. Den

overvejende del er mellem 25-29 år som det ses i tabellen.

Tabel 1 Karakteristika ved interviewdeltagerne Karakteristika Antal interviewdeltagere Roskilde Amtssygehus Amtssygehuset i Glostrup Amtssygehuset i Herlev* Hvidovre Hospital*

16 15 1 2

Gravid Har født

14 20

Førstegangsfødende Fleregangsfødende

19 15

Under 25 år 25-29 år 30-34 år Over 34 år

2 17 8 7

I alt 34 * 3 deltagere der har født opfylder ikke udvælgelseskriteriet omkring sygehus. De fik dog lov til at deltage i

interviewene (jf. afsnit 5.5.2) og indgår også i analysen (jf. afsnit 6).

De gravide kvinder var på interviewtidspunktet i 28. til 39. graviditetsuge, hvoraf de fleste var

i omkring 36. graviditetsuge. Kvinderne der havde født, blev interviewet to uger til ni måne-

der efter deres fødsel. For den overvejende del foregik interviewet to til fem måneder efter

deres fødsel. Kvinderne er forholdsvis veluddannede. De fleste har en mellemlang eller vide-

regående uddannelse, to er studerende, og kun en enkelt deltager er ufaglært. Der er stor va-

riation i hvilken type beskæftigelse, de har. Eksempler på typer af beskæftigelse er: pædagog,

sygeplejerske, folkeskolelærer, kontorassistent, revisor, selvstændig. Flere af deltagerne har


Side 18

ligeledes lederstillinger. Særlige forhold har gjort sig gældende for flere af deltagerne i gravi-

diteten. Nogle har været helt eller delvist sygemeldt pga. graviditetsgener, flere har fået fore-

taget moderkagebiopsier og en del har fået ultralydsscanninger udover de to faste tilbud. Nog-

le deltagere har førhen aborteret og enkelte har tidligere gennemgået et problematisk fødsels-

forløb. Godt en tredjedel af de interviewede, som havde født, fik foretaget kejsersnit. To var

planlagte kejsersnit, og fem deltagere fik det foretaget akut. De fleste var efter fødslen indlagt

to til tre dage på barselsafsnit. De fleste deltagere har benyttet sig af de tilbud, som der var i

graviditeten herunder tilbudet om to ultralydsscanninger og fødselsforberedelse. Nogle delta-

gere – særligt fleregangsfødende - har fravalgt fødselsforberedelsen. En tredjedel af kvinderne

har i graviditeten valgt jordemoderkonsultationer i gruppeform. Der indgår ingen deltagere af

anden etnisk herkomst end dansk i undersøgelsen.

5.5.4 Spørgeguide Spørgeguiderne til fokusgruppeinterviewene med gravide og kvinder, der har født, findes i

henholdsvis bilag 6 og bilag 7. Det at udarbejde en spørgeguide til en undersøgelse med et

eksplorativt præg er i sig selv lidt modsætningsfyldt, idet tilgangen til interviewene ideelt set

skal være helt åben. Jeg valgte imidlertid en semistruktureret tilgang bl.a. for at sikre, at inter-

viewene fastholdt fokus på de fødendes oplevelser omkring kontakten med sundhedsvæsenet

og ikke kom til at handle om deres personlige fødselsfortællinger eller følelser omkring at

blive mor eller lignende. Jeg fandt det ligeledes nødvendigt at sikre en vis struktur i inter-

viewene, idet undersøgelsens fokus strækker sig over et langt forløb (graviditet, fødsel og

barsel) med mange forskellige kontakter i sundhedsvæsenet (bl.a. praktiserende læge, jorde-

moder, sundhedsplejerske). Det har hele tiden været en klar pointe, at tilgangen til interview-

ene først og fremmest skulle være så åben som mulig, at spørgsmålene ikke skulle være fast-

låste, og at spørgeguiden skulle fungere som en slags huskeliste for mig som moderator med

forslag til, hvordan spørgsmålene kunne stilles (Morgan, 1997, s.47; Kvale, 1997, s. 133).

Morgan udtrykker det meget fint: ”In essence, the moderator uses the guide as a resource to

maintain the balance between the researcher’s focus and the group’s discussion” (1997, s.

47).


Side 19

Udgangspunktet for spørgeguiderne var, at kvinder, der havde født, skulle spørges ind til de-

res oplevelser med kontakten til sundhedsvæsenet under deres graviditets-, fødsels- og bar-

selsforløb. De gravide skulle interviewes om deres oplevelser med kontakten til sundhedsvæ-

senet under deres graviditetsforløb samt deres forestillinger om kontakten til sundhedsvæsenet

i det kommende fødsels- og barselsforløb. Inspiration til emnerne i spørgeguiden blev hentet

via en kort gennemgang af udenlandske referencer (fx Gibbins & Thomson 2001) fundet ved

indledende litteratursøgning om undersøgelser af fødendes oplevelser i deres graviditets-, fød-

sels- og barselsforløb samt i danske undersøgelser af patientoplevelser (Enheden for Bruger-

undersøgelser 2004, 2005). Jeg har ligeledes diskuteret med mine vejledere, og mine egne

erfaringer har også gjort sig gældende. Spørgeguiden er på baggrund heraf bygget op omkring

følgende emner inden for hvert forløb (figur 2).

Figur 2.

Emner: Forløb: • Information Graviditet • Medinddragelse/Indflydelse Fødslen og opholdet på sygehuset • Kontinuitet i forløb, samarbejde Udskrivelse og overgang til sundhedsplejen

Ved udarbejdelsen af spørgeguiden og de specifikke spørgsmål blev der taget udgangspunkt i

Krueger & Casey’s råd (2000:40-43): Gode spørgsmål er: Gode spørgeguider:

• Konverserbare • bruger dagligdagsord, som deltagerne forstår • lette at udtale • klare • korte • som regel åbne • som regel en-dimensionelle (undgå synony-

mer) • med klare gennemtænkte instruktioner

• har en let start • er tænkt i sekvenser (ikke skarpt opdelt men

flyder naturligt mellem delene) • bevæger sig fra generelt til specifikt • sikrer at der er tid nok til de vigtigste emner

Der blev ligeledes primært stillet ”hv-spørgsmål” for at opnå en så åben tilgang som muligt.

Særligt ”hvordan” er anvendt med henblik på at få deltagerne til at beskrive deres oplevelser

(Kvale 1997:136).

Strukturen i spørgeguiden er bygget op Krueger & Caseys forskellige spørgsmålskate-

gorier (2000:44-47) suppleret med Kvale (1997). Introduktion til fokusgruppeinterviewet

bestod af kort briefing (Kvale 1997:132) med præsentation af moderator, referent, undersø-

gelsen og formålet hermed samt rammerne for interviewet. Deltagerne skulle ligeledes give


Side 20

samtykke til, om interviewet må optages på bånd. I den forbindelse blev de gjort opmærk-

somme på, at de er 100 % anonyme i undersøgelsen. Herefter indledtes selve fokusgruppein-

terviewet med nogle åbningsspørgsmål, hvor deltagerne kunne præsentere sig selv. Jeg hav-

de i de fleste tilfælde disse oplysninger i forvejen, men formålet med åbningsspørgsmålene

var at få deltagerne til at snakke, at lære hinanden lidt at kende og føle sig godt tilpas i inter-

viewsituationen. Herefter skulle interviewdeltagerne plotte kontakterne til sundhedsvæsenet

ind på en tidslinje (bilag 8 og 9). Jeg valgte dette frem for et almindeligt introduktions-

spørgsmål, for at få deltagerne til at bruge lidt tid på at reflektere over, hvilke kontakter de

egentlig har haft med sundhedsvæsenet. Det er et langt forløb at huske tilbage på. Særligt for

kvinderne, der har født kan det være svært at huske tilbage til graviditetsforløbet. Tidslinjen

blev fulgt op med et overordnet åbent spørgsmål omkring hvem, der var den vigtigste kontakt

i forløbet. Afhængig af hvor gode interviewdeltagerne var til selv at tage tråden op ud fra det

indledende overordnede åbne spørgsmål, havde jeg nogle overgangsspørgsmål, som skulle

være forholdsvis lette at svare på og fungere som indfaldsvinkel til overvejelser omkring de-

res forløb og herved lette overgangen til nøglespørgsmålene. Nøglespørgsmålene er bygget

op omkring de udvalgte temaer for de fødendes forløb i sundhedsvæsenet og er centrale for

selve undersøgelsen. De fylder ligeledes den overvejende del af spørgeguiden. De afsluttende

spørgsmål er for at runde diskussionen af og give interviewdeltagerne mulighed for at reflek-

tere over deres tidligere svar. Det er ligeledes for at sikre, at der ikke er nogen aspekter, som

er blevet overset. I nærværende undersøgelse er disse spørgsmål – særligt det sidste spørgsmål

- meget vigtige i forhold til at sikre, at de fødende får mulighed for at fortælle om oplevelser

med kontakten til sundhedsvæsenet, som ikke er blevet indfanget via nøglespørgsmålene. Fo-

kusgruppeinterviewet afsluttes med en debriefing (Kvale 1997:132) hvor deltagerne kan give

feedback på interviewet. De blev endvidere bedt om at udfylde et papir med baggrundsop-

lysninger (bilag 10 og 11) samt udfylde en seddel med navn og adresse, hvis de ønsker et

resumé af undersøgelsen tilsendt. Baggrundsoplysningerne er for at få informationer, der kan

benyttes til at redegøre for variationen blandt interviewdeltagerne i undersøgelsen. Jeg har

ikke ønsket at spørge ind til disse oplysninger under selve interviewet, idet det kan virke for-

styrrende for interviewet. Viden om fx alder, uddannelse og beskæftigelse kan skabe en magt-

asymmetri og ødelægge fortrolighed og fællesskabsfølelse deltagerne imellem. Disse oplys-

ninger er ligeledes fortrolige - hvilket deltagerne også gøres opmærksomme på – og data, der


Side 21

kan identificere dem, vil ikke blive rapporteret eller kædet sammen med deres udsagn i inter-

viewet (Kvale 1997:120).

Spørgeguiden blev gennemgået med begge mine vejledere, og jeg fik en nybleven mor

som repræsentant for en del af målgruppen til at komme med feedback på spørgeguiden inden

afholdelse af interviewene (Krueger & Casey 2000:34). De to første interview kunne kun bli-

ve af én times varighed. Det indledende overordnede åbne spørgsmål blev her fravalgt, da jeg

ønskede hurtigere at komme ind på nøglespørgsmålene og efterfølgende lægge mere vægt på

de afsluttende spørgsmål. Bevægelsen i spørgsmålene gik således her mere fra det specifikke

til det generelle. Herefter blev spørgeguiden dog revideret tilbage til udgangspunktet med det

indledende overordnede åbne spørgsmål - og dermed bevægelsen fra det generelle til det spe-

cifikke (Krueger & Casey 2000:43; Hardon ét al. 2001:239). Der blev foretaget nogle små

justeringer løbende, efterhånden som fokusgruppeinterviewene blev afholdt. Det var primært i

forhold til layouttet af tidslinjen og baggrundsoplysningerne, så de blev lettere for deltagerne

at udfylde.

5.5.5 Gennemførelse af interview Der blev i alt gennemført ni interview i nærværende undersøgelse. Der var flere forskellige

forhold, som gjorde sig gældende ved interviewene.

Tabel 2 Inter-viewnr.

Dato Sted for interviewet blev afholdt Antal deltagere Længe af interview

1 30.01.06 Amtssygehuset i Glostrup 4 gravide førstegangsfødende 1 time 2 30.01.06 Amtssygehuset i Glostrup 1 gravid fleregangsfødende 1 time 3 02.02.06 Åbent hus, sundhedsplejen, Glostrup 9 førstegangsfødende, der har født 2 timer 4 09.02.06 Åbent hus, sundhedsplejen, Glostrup 2 fleregangsfødende, der har født 1 time 5 27.02.06 Amtssygehuset i Glostrup 2 gravide fleregangsfødende 1 timer 6 28.02.06 Jordemodercenter i Køge 3 gravide førstegangsfødende 2 timer 7 02.03.06 Privat, mødregruppe i Roskilde 4 førstegangsfødende, der her født 2 timer 8 09.03.06 Privat, mødregruppe i Roskilde 5 fleregangsfødende, der har født 2 timer 9 14.03.06 Jordemodercenter i Køge 4 gravide fleregangsfødende 2 timer

Som det fremgår i tabel 2 måtte jeg i fire tilfælde gå på kompromis i forhold til det ønskede

antal deltagere på 4-8 pr. fokusgruppeinterview. Ved det ene interview var der tre afbud på

selve dagen, og blev derfor gennemført som et individuelt interview. Det anbefales at afsætte

mellem en til to timer til fokusgruppeinterview (Kitzinger 1995:301; Morgan 1997:47). Jeg

havde imidlertid ønsket, at der ved alle interview kunne afsættes halvanden til to timer. I tre af

interviewene (det ene var det individuelle interview) kunne det dog rent praktisk ikke lade sig


Side 22

gøre, og ved interview nummer 4 med kun to deltagere havde deltagerne ikke mere på hjertet

efter godt en time. Alle interview blev afholdt inden for halvanden måned. Der blev kun en

enkelt gang afholdt to interview på samme dag. Det er vigtigt, at der er lidt afstand mellem de

enkelte interview, dels for at sikre at moderator i interviewsituationen er opmærksom, dels i

forhold til at kunne overskue og skelne interviewene fra hinanden. Med undtagelse af tre in-

terview var der en referent tilstede sammen med moderator under interviewene. Referenterne

var alle kvinder, der selv havde født - de to inden for de sidste par år og den tredje for ca. 30

år siden. Alle interview blev optaget på en diskret lille diktafon. Der var ved alle interview

forplejning til interviewdeltagerne. Afhængig af interviewtidspunktet medbragte jeg morgen-

brød, sandwich, hjemmebag, frugt, sodavand, te og kaffe. Setting for interviewene varierede

jf. tabel 2, men ved alle interview havde vi et lokale for os selv. Der var også forskel på, om

interviewdeltagerne kendte hinanden inden interviewet. To interview blev afholdt med

mødregrupper, som havde mødtes tre til fire gange forinden. Ved fire interview kendte nogle

af deltagerne hinanden enten via mødregruppe eller fælles jordemoderkonsultation.

Som beskrevet i afsnit 5.4.1 forsøgte jeg i sammensætningen af fokusgrupperne så vidt

muligt at minimere eventuel magtasymmetri mellem interviewdeltagerne. Der vil imidlertid

altid eksistere en magtasymmetri mellem moderator og interviewdeltagerne, idet jeg som mo-

derator har defineret interviewsituationen, løbende indfører samtaleemner og holder inter-

viewet ved inden for en vis ramme (Kvale 1997:131). Jeg forsøgte at mindske denne magt-

asymmetri ved at skabe en afslappet stemning med mad og drikke og så vidt muligt snakke

uformelt med deltagerne før og efter interviewet. I præsentationen fik deltagerne ligeledes at

vide, at jeg selv fik mit første barn for et år siden, og referenten præsenterede sig også som

mor. Referenten præsenterede sig selv indledningsvis, men havde ellers en passiv rolle under

selve fokusgruppeinterviewet.

Under selve interviewet tog jeg i forskellig grad afsæt i Kvales kvalifikationskriterier

om som interviewer at være velinformeret, strukturerende, klar, venlig, sensitiv, åben, styren-

de, kritisk, fortolkende og at kunne huske (Ibid.:152-153). Jeg tilstræbte endvidere at leve op

til Fogs to krav til intervieweren i det individuelle kvalitative forskningsinterview: Krav om

overblik og krav om indføling (1999:122-123). Selv om rollen som moderator i fokusgruppe-

interviewet er forskellig fra intervieweren i det individuelle interview, mener jeg, at disse krav

også gælder for moderator i fokusgruppeinterviewet. Det er vigtigt, at moderator undervejs i

interviewet kan danne sig et overblik over den store informationsmængde, som fremkommer i


Side 23

interviewsituationen (Ibid.:122). Ligeledes gælder det, at moderator i interviewsituationen

bruger al sin opmærksomhed og sanser på at forstå interviewdeltagerne. Fog skriver det såle-

des:

”For at kunne samtale kræves der af intervieweren evne til at indgå i og opretholde

kontakt med et menneske, som hun i reglen ikke har mødt før. Dette kræver en vis intui-

tion og empatisk formåen, med andre ord brug af en følelsesmæssig åbenhed og dermed

af alle sanser og perceptuelle evner” (Fog 1999:123-124).

Indledningsvis i interviewene gjorde jeg meget ud af at opfordre deltagerne til at tale med

hinanden, stille hinanden spørgsmål og kommentere hinandens erfaringer og holdninger (Kit-

zinger 1995:299). Under interviewene forsøgte jeg at være lyttende, ikke at afbryde og så vidt

muligt at lade deltagerne styre interviewet, for som Morgan udtrykker det: ”If the goal is to

learn something new from the participants, then it is best to let them speak for themselves”

(1997:40). Det er således vigtigt, at moderator ikke er for dominerende i diskussionen (Mor-

gan 1997:47). Undersøgelsens eksplorative karakter betyder ligeledes, at jeg som moderator:

”forfølger den interviewedes svar og søger ny information om og nye vinkler på emnet” (Kva-

le 1997:104). Interviewet skulle imidlertid også holdes inden for undersøgelsens rammer, så

indimellem måtte jeg lede interviewet tilbage på sporet og spørge ind til områder, som delta-

gerne ikke havde bevæget sig ind på.

Generelt oplevede jeg, at interaktionen i grupperne fungerede rigtig godt. Deltagerne

var gode til selv at tage bolden op og supplere hinanden. De supplerede ofte hinandens fortæl-

linger eksempelvis på følgende måde: ”det var ligesom da jeg …”, ”jeg oplevede det samme”,

”i den situation oplevede jeg…” eller ”sådan oplevede jeg det ikke”. Efter at jeg havde stillet

et spørgsmål eller bragt et emne på banen, holdt deltagerne selv diskussionen i gang i længere

tid uden min indblanding. I alle grupperne var der nogle deltagere, som talte mere end andre,

men jeg oplevede, at alle deltagerne var engagerede og gerne ville deltage i diskussionen.

Indimellem spurgte jeg specifikt til de deltagere, som ikke havde været så meget på banen, da

det var min opgave at sikre, at alle deltagere havde en chance for at komme til orde (Krueger

& Casey 2000:9). Særligt i starten af interviewet fandt jeg det vigtigt, at alle fik lov til at tale

sig varme og få givet deres mening til kende. Senere i interviewet – specielt ved interviewene

med mange deltagere - gjorde jeg ikke så meget for at sikre, at alle fik sagt noget specifikt til

alle emner. For det første fordi det er meget tidskrævende, for det andet fordi det kan virke

forstyrrende på dynamikken i diskussionen, hvis moderator hele tiden afbryder eller vender


Side 24

tilbage til samme spørgsmål. Det vigtigste var, at gruppen som helhed var kommet godt rundt

om alle emner.

Til trods for de forskellige omstændigheder bar alle interview præg af en hyggelig, af-

slappet stemning, hvor deltagerne fungerede godt sammen, og der var en god gruppedynamik.

Det var tydeligt at mærke, at fokus for interviewet var noget, som de havde til fælles og gerne

ville dele med mig og hinanden. Under interviewet kiggede de ligeså meget på hinanden som

på mig, når de diskuterede, hvilket ligeledes er udtryk for, at der var en god gruppedynamik.

Jeg oplevede, at deltagerne var fortrolige ved situationen og mig som moderator. Det har

overrasket mig, hvor åbne de var. Ofte har de uden opfordring fortalt om meget personlige og

følsomme oplevelser eksempelvis om aborter og depressioner.

De korte interview blev mere strukturerede end de lange pga. den knappe tid. Her blev

min rolle mere styrende som moderator i den forstand, at jeg ikke kunne lade diskussionerne

bevæge sig alt for langt ud over fokus for undersøgelsen, og at jeg oftere stillede deltagerne

spørgsmål. For at undgå at strukturere interviewene for meget valgte jeg ved interviewene

med de gravide (int. nr. 1, 2 og 5 jf. tabel 2 afsnit 5.5.5) ikke at fokusere så meget på deres

forventninger til det kommende fødsels- og barselsforløb. Jeg vurderede, at det var mere vig-

tigt, at de havde tid til at diskutere deres oplevelser i graviditeten.

Det individuelle interview blev i sagens natur mere struktureret end fokusgruppeinter-

viewene. Det tog ligeledes lidt længere tid at opnå den samme afslappede stemning som ved

fokusgruppeinterviewene, hvilket nok også kan hænge sammen med, at hverken jeg eller in-

terviewdeltageren var forberedte på, at det blev et individuelt interview (modtog først afbud

fra de andre lige op til interviewet).

Kvinderne, der havde født, var alle på barsel og havde deres babyer med til interviewet.

Det gav indimellem lidt uro, og enkelte deltagere var til tider fraværende pga. amning, bleskift

eller lignende - primært ved interviewet med ni deltagere. Det oplevede jeg imidlertid ikke

som et problem for interviewet som helhed. Det gjorde snarere stemningen ved interviewene

mere afslappet.

Et forhold, som gjorde sig gældende for næsten alle interviewdeltagerne, var, at de

brugte meget tid på at udfylde tidslinjen (bilag 8 og 9). Dette til trods for at jeg flere gange

pointerede, at det ikke var vigtigt med præcise datoer, men at det mere var for, at jeg og ikke

mindst dem selv kunne danne sig et overblik over, hvilke og cirka hvor mange kontakter de


Side 25

havde haft med sundhedsvæsenet i deres forløb. Jeg gav dem imidlertid den tid, som de havde

brug for, idet jeg vurderede at deres refleksion over forløbet var vigtig for interviewet.

Ifølge Kvale burde der ”ideelt set være en balance imellem, hvad interviewpersonerne

yder, og hvad de får ud af at deltage i en undersøgelse” (1997:121). Jeg kunne ikke tilbyde

penge eller anden form for godtgørelse. Jeg sørgede imidlertid for forplejning under inter-

viewet. Efter interviewene var der mange deltagere, som udtrykte, at det havde været en posi-

tiv oplevelse for dem at deltage i fokusgruppeinterviewet. Der var endda en deltager, som

mente, at sådan et gruppeinterview burde være obligatorisk for alle efter en fødsel. Det kan

således være givtigt for deltagerne selv at være med i undersøgelsen. Kvale skriver: ”bare det

at nogen i en længere periode lytter til, hvad mennesker har at sige, kan, ligesom kvaliteten af

denne lytten, gøre et interview til en enestående oplevelse” (Kvale 1997:121). Den overvejen-

de del af interviewdeltagerne ønskede at få tilsendt et resumé af resultaterne af undersøgelsen,

hvilket ligeledes indikerer, at de havde oplevet interviewet positivt, og at de var interesserede

i undersøgelsen.

5.6 Transskribering og citater

5.6.1 Transskribering Jeg transskriberede selv alle interview med undtagelse af to korte interview. Jeg gennemlytte-

de imidlertid selv efterfølgende interviewene og sammenholdt med transskriberingerne. Inter-

viewene blev transskriberet i deres fulde længde. Pauser, og udtryk som øh, hmm og lignende

blev ikke noteret. Der blev anvendt et transskriberingsprogram (transskriptionsmodulet i

Olympus DSS Player Pro), som lettede det tidskrævende arbejde. Transskriptionerne blev

ligeledes tjekket i forhold til referentens noter fra interviewet. Det fungerede også som en

hjælp i forhold til at skelne interviewdeltagernes stemmer fra hinanden. Idet jeg selv havde

fungeret som moderator ved alle interview, og at interviewoptagelserne var af en god kvalitet,

udgjorde det imidlertid i praksis ikke noget problem at skelne deltagerne fra hinanden. De

omkring 14 timers interview resulterede i ca. 240 siders transskription.


Side 26

5.6.2 Citater Citater præsenteret i undersøgelsen er markeret med kursiv og citationstegn ”xyxy”. De ste-

der, hvor deltagerne selv citerer, er vist med anførelsestegn ’xyxy’. Når flere ord eller sætnin-

ger er fjernet i et præsenteret citat er det illustreret således (…). Nogle steder har jeg selv

kommenteret i citatet. Disse kommentarer er ikke i kursiv og er omgivet af hæfteklammer

[xyxy].

De anvendte citater i undersøgelsen er i de fleste tilfælde præsenteret i sin oprindelige form.

Enkelte steder er der fjernet små fyldord eller byttet rundt på nogle ord for at sikre, at inter-

viewdeltagernes mening fremstår tydeligt. Det har således kun været i situationer, hvor citatet

i sin oprindelige form kunne give forståelsesproblemer. Et eksempel på en ændring ses i et

uddrag af et citat, som er anvendt i afsnit 6.2. ”Der synes jeg, at jordemødrene de sådan lidt

ikke gør nok opmærksom på, at det er et tilbud”. I dette tilfælde valgte jeg at fjerne, de ord,

der er markeret med fed, for at citatet ikke skulle blive for kludret og forstyrre interviewdelta-

gerens mening med udtalelsen.

5.7 Grounded Theory

5.7.1 Grounded Theory Grounded Theory er en metode til analyse af kvalitative data. Metoden blev udviklet i

1960’erne af to amerikanske sociologer Anselm Strauss og Barney Glaser, og udgjorde et

modstykke til tendensen inden for sociologisk forskning på ensidig fokusering på verificering

og testning af teorier. I Grounded Theory-metoden er bevægelsen modsat, således at teori

udvikles på baggrund af indsamlet og gennemarbejdet empiri (Dellve ét al 2002:137-138;

Leksikon i Sociologi 1998:89-90). Strauss & Glaser blev siden hen uenige om, hvordan me-

toden i praksis skal anvendes, og de har videreudviklet metoden for på forskellig vis (Holm &

Schmidt 2003:222). I nærværende undersøgelse tages udgangspunkt i Grounded Theory, som

den er beskrevet af Anselm Strauss & Juliet Corbin i bogen ”Basics of Qualitative Research:

Techniques and Procedures for Developing Grounded Theory”, Second Edition, 1998. Jeg har

ligeledes benyttet mig af og søgt inspiration i følgende: Holm & Schmidt 2003; Schmidt &

Holstein 1999; Schmidt 1996 og Dellve ét al. 2002 som eksempler på og beskrivelser af an-

vendelse af Grounded Theory inden for sundhedsvidenskabelig forskning.


Side 27

Ved Grounded Theory forstår Strauss & Corbin: ”Theory that was derived from data,

systematically gathered and analyzed through the research process” (1998:12). Med ud-

gangspunkt i et bestemt emneområde lader forskeren teori udspringe af sine data. Fordelen

herved er, at teorien bliver mere virkelighedsnær end teori, der udelukkende bygger på begre-

ber baseret på erfaringer og spekulationer (Ibid.).

Analysen ved hjælp af Grounded Theory tager udgangspunkt i tre forskellige niveauer

af kodning: åben, aksial og selektiv kodning. Ved kodningsprocessen opsplittes data til min-

dre enheder, konceptualiseres og integreres på en ny måde for at danne teori (Strauss & Cor-

bin 1998:3). I den åbne kodning defineres og identificeres kategorier og de tilhørende dimen-

sioner og egenskaber. I den aksiale kodning søges det at klarlægge mønstre og forbindelser

mellem kategorierne, og i den selektive kodning integreres kategorierne til at forme en teori

(Ibid.:101, 123, 143; Holm & Schmidt 2003:226-230). Strauss og Corbin opstiller en række

teknikker og procedurer til de forskellige trin af analysen. Det understreges imidlertid, at de

kun skal betragtes som værktøjer. De skal således ikke følges stringent og styre hele analysen,

men kan benyttes fleksibelt som en hjælp til den detaljerede analyseproces (Ibid.: 58) Strauss

og Corbin fremhæver, at analysen udgør et samspil mellem forskeren og data, og at forskerens

egen kreativitet manifesterer sig i analysen af det rå datamateriale, herunder når der stilles

kritiske spørgsmål til data, navngives kategorier og laves sammenligninger imellem indholdet

af de forskellige kategorier (Ibid.:13).

Grounded Theory kan også anvendes, uden at der genereres en teori. Den åbne

kodning i analysemetoden kan selvstændigt benyttes til at tilvejebringe en grundig beskrivelse

af et givent emneområde (Holm & Schmidt 2003:223), som det er formålet i nærværende un-

dersøgelse.

5.7.2 Den åbne kodning i Grounded Theory I dette afsnit vil processen i den åbne kodning kort blive præsenteret. De centrale begreber og

procedurer er markeret med fed skrift, når de bliver forklaret.

Den åbne kodning er som nævnt første trin i Grounded Theory. Formålet med denne

proces er at finde frem til, hvad de studerede fænomener indeholder af aspekter og kvaliteter,

og dernæst afgrænse og navngive fænomenerne. Et fænomen skal ifølge Strauss & Corbin

forstås som en abstrakt repræsentation for et emne, objekt, problem, en begivenhed eller


Side 28

handling, som forskeren identificerer som værende signifikant i data (1998:103, 124). Fæno-

mener er vigtige analytiske ideer, som opstår ud fra vores data. De svarer på spørgsmålet

”what is going on here?” (Ibid.:114). Formålet med at navngive et fænomen er at gøre forske-

ren i stand til at gruppere ens begivenheder, hændelser og objekter under en overskrift eller

klassifikation. Det faktum, at de deler fælles karakteristika eller relaterede meninger, gør dem

i stand til at blive grupperet (Ibid.:103).

Indledningsvis i den åbne kodning skilles data til mindre adskilte hændelser, ideer, be-

givenheder, objekter eller handlinger, og navngives med en kode som repræsenterer disse.

Denne kode kan gives af forskeren eller ud fra respondentens egne ord, betegnet ”in vivo co-

des” (Strauss & Corbin 1998:105).

Efterhånden samles og grupperes koder som er betydningsmæssigt forbundet

under kategorier (Strauss & Corbin, 1998, s. 102). En kategori er et navngivet fænomen, og

kategorierne repræsenterer således fænomenerne eller ”det som der er” i datamaterialet

(Strauss & Corbin 1998:114).

Når en kategori er identificeret specificeres kategorien ved at udvikle den i ter-

mer af dens egenskaber og dimensioner (Strauss & Corbin 1998:116). Egenskaber er det

generelle eller specifikke karakteristika eller kendetegn ved en kategori, som definerer den og

giver dem mening (Strauss & Corbin 1998:101, 117). Dimensioner repræsenterer placeringen

af en egenskab på et kontinuum eller en række (Strauss & Corbin 1998:117). Egenskaber og

dimensioner udgør således nuancerne ved kategorien.

Strauss & Corbin opererer også med betegnelsen subkategorier, der udgør en

slags underinddeling af kategorier, som tydeliggør og specificerer kategorien. Subkategorier

står ikke for et fænomen som kategorien, men besvarer spørgsmål om fænomenet, såsom

”when, why, who, how, and with what consequences” og bidrager således til at give den

overordnede kategori en større forklaringsværdi (1998:114, 125).

Figur 3 Skitse af processen i den åbne kodning:

Koder Kategorier Egenskaber og

Dimensioner

Subkategorier


Side 29

Strauss & Corbin opererer ligeledes med betegnelsen ”koncepter”. De definerer et koncept

som et navngivet fænomen (1998:103, 124). Samtidig defineres kategorier som koncepter, der

står for et fænomen (1998:114). Det forekommer mig meget uklart, hvori forskellen mellem

kategorier og koncepter består. Umiddelbart mener jeg, at koncepter skal forstås som en mere

abstrakt begrebsliggørelse af de underliggende fænomener, som navngives ved kategorierne.

Jeg finder det imidlertid uklart og ikke har fundet andre referencer, der kan redegøre for for-

skellen. Mange kommenterer slet ikke Strauss & Corbins betegnelse ”koncept”. Pga. denne

forvirring vælger jeg i nærværende analyse ikke at anvende betegnelsen koncept.

5.8 Analyseprocessen Analysen i nærværende undersøgelse tager som tidligere nævnt udgangspunkt i første del af

Grounded Theory – den åbne kodning. Strauss & Corbin lægger i deres præsentation af

Grounded Theory mere vægt på at skabe forståelse for procedurernes formål end på at komme

med bud på konkrete teknikker til anvendelse af analysemetoden. Jeg har derfor lagt vægt på

at dokumentere min arbejdsproces meget omhyggeligt for at sikre en gennemskuelighed, som

jeg selv har savnet i andre undersøgelser, hvor Grounded Theory er anvendt som analyseme-

tode.

Inden den åbne kodning påbegyndes bør forskeren ifølge Holm & Schmidt læse sine inter-

view igennem nogle gange for at opnå en grundlæggende fortrolighed med datamaterialet

(2003:226). I nærværende undersøgelse undlod jeg imidlertid dette pga. det meget omfattende

datamateriale (ca. 240 siders transskribering). I kraft af at jeg selv har gennemført alle inter-

view og transskriberinger er jeg imidlertid blevet meget fortrolig med mine data og mener

derfor, at det var forsvarligt at påbegynde kodningen umiddelbart efter at alle interview var

transskriberet.

Indledningsvis udvalgte jeg tre interview – interview nr.1, 3 og 8 (jf. tabel 2 af-

snit 5.5.5)- som blev underlagt en såkaldt mikroanalyse, hvor al interviewtekst ”line by line”

blev kodet meget detaljeret og tekstnært. Mikroanalyse er nødvendig i begyndelsen af analy-

sen, for at kategorier efterhånden kan genereres (Strauss & Corbin 1998:57-58). Strauss &

Corbin understreger, at ikke alle ens data skal kodes bid for bid. Efterhånden lærer forskeren


Side 30

at scanne interviewet og finde relevant materiale, således at den detaljerede kodning bliver

mindre og mindre (Ibid.:70-71). Det tre interview blev udvalgt for at sikre, at der indgik inter-

view med førstegangs- og fleregangsfødende, gravide og kvinder der har født, og at både Ros-

kilde Amtssygehus og Amtssygehuset i Glostrup var repræsenteret. Interviewene blev inddelt

i dokumenter med to kolonner, hvor venstre kolonne indeholdt interviewteksten og højre de

tildelte koder. Bortset fra interviewdeltagernes præsentation blev hele interviewteksten gen-

nemgået meget detaljeret. Jeg tilstræbte at være så åben som mulig over for, hvad der var i

datamaterialet og ikke at tænke min problemformulering ind i den sammenhæng. Konkret

stillede jeg ofte spørgsmål til teksten i form hv-spørgsmål, eksempelvis ”hvad handler det her

om?” og ”hvad betyder det?” for at finde frem til en kode (Dellve ét al. 2002:144; Holm &

Schmidt 2003:228). Jeg benyttede primært in vivo koder og skrev også jævnligt korte sætnin-

ger for ikke at overse noget og så vidt muligt at bevare det åbne blik på data. Undervejs i kod-

ningsprocessen – særligt indledningsvis - skrev jeg kodenoter eller memoer som Strauss &

Corbin også kalder det. Her noterede jeg overvejelser omkring valg af kode og begyndende

ideer til dannelse af kategorier (Strauss & Corbin 1998:110; Holm & Schmidt 2003:231).

Efter mikroanalysen af de tre interview samlede jeg alle koderne i et dokument

og forsøgte at danne mig et overblik. Ved hjælp af ”den konstant sammenlignende metode”

blev tekststykker med samme kode sammenlignet for at undersøge, om de dækkede over

samme fænomen, eller om noget skulle tildeles en anden kode. Ligeledes blev data med for-

skellige koder sammenholdt for at se, om de virkelig var forskellige (Schmidt & Holstein,

1999:329; Strauss & Corbin 1998:105). Denne sammenligningsmetode blev anvendt løbende

under hele kodningsprocessen. Det var en tidskrævende og omfattende proces, hvor antallet

af koder efterhånden begyndte at blive reduceret og samlet i kategorier. Ret hurtigt blev det

imidlertid klart for mig, at omfanget af koder og kategorier var større end ventet, og at de ikke

uden videre lod sig reducere til en lille håndfuld. Nogle kategorier synes at være relateret til

de forskellige instanser og kronologien i de fødende kvinders forløb, andre omhandlede mere

aspekter ved kontakten med sundhedsvæsenet, som gik på tværs af de forskellige instanser.

Jeg forsøgte længe at samle al interviewtekst under kategorierne om aspekter ved kontakten

med sundhedsvæsenet, dernæst under kategorierne relateret til de forskellige instanser i forlø-

bet. Ingen af delene var muligt, og jeg måtte acceptere, at der bare fandtes forskellige typer af

kategorier, som havde nogle overlap, men alligevel ikke lod sig forene. Ved nærmere efter-

tanke forekommer det naturligt, idet undersøgelsen omfatter et langt forløb med kontakt til


Side 31

mange forskellige instanser, der på trods af ligheder også rummer forskellige elementer. Nog-

le forhold er således specifikt relateret til en enkelt instans og genfindes ikke i andre sammen-

hænge, hvor andre kategorier går på tværs af alle instanserne. Efter denne møjsommelige pro-

ces endte jeg op med en skitse med 25 mulige kategorier.

Med denne skitse i hånden blev de resterende seks interview kodet. Selvom det

stadigvæk var en tidskrævende proces forløb det lettere, idet kodningen ikke længere foregik

så detaljeret som ved de tre første interview. Det var ligeledes lettere at bevare overblikket

over indholdet i de tidligere interview til anvendelse af ”den konstant sammenlignende meto-

de”. Jeg tilstræbte stadigvæk en åben tilgang til data, og der blev løbende foretaget justerin-

ger, tilføjelser og opdaget nye nuancer i kategorierne.

Da alle interview var kodet færdigt, oprettede jeg et dokument med et stort skema, hvor

al tekst blev inddelt efter de fundne kategorier. Jeg fravalgte imidlertid de dele af interview-

teksterne, som omhandlede de gravides forventninger til den forestående fødsel og barselspe-

riode. Det gjorde jeg af flere grunde. For det første havde mit fokus i undersøgelsen ændret

sig, så jeg ikke længere - som oprindeligt tiltænkt – ville gå ind i en nærmere undersøgelse og

diskussion af forventninger i forhold til oplevelser og tilfredshed. Dernæst var det pga. tids-

pres i nogle interview meget forskelligt i hvilket omfang, forventninger blev diskuteret. Det

var således meget uens materiale, som jeg endte med at have om forventninger. Endelig havde

jeg så meget materiale om kvindernes oplevelser i forløbet, at det ikke var nødvendigt at ind-

drage forventningerne for at støtte op om emner, som eventuelt ikke var blevet berørt så me-

get. Ud fra mine indledende kodninger ser det imidlertid ud til, at forventningerne støtter op

omkring det, som interviewdeltagerne, der har født, har oplevet som vigtigt. Det var et omfat-

tende arbejde at inddele al interviewtekst under de fundne kategorier, men det betød, at jeg

endnu engang gennemgik alle interview og blev konfronteret med mine kodninger og katego-

riseringer, som også løbende blev justeret.

Kategoriernes egenskaber og dimensioner fremkom løbende og samtidig med at katego-

rierne kom til syne. På samme måde blev det efterhånden klart, at der ved nogle kategorier

også var subkategorier. De forskellige instanser eller tiltag – fx praktiserende læge, jordemo-

derkonsultationer, scanninger og fosterdiagnostik– samt hvornår i forløbet vi er – graviditets-

forløb, fødsel, indlæggelse – udgør subkategorier i mit datamateriale. De specificerer de for-

skellige kategorier ved at svare på spørgsmål om fænomenet, ”hvem” og ”hvornår”. Eksem-

pler på subkategorier, egenskaber og dimensioner kan ses i tabel 3.


Side 32

Tabel 3

Eksempler på kategorier og subkategorier samt kategoriernes egenskaber og dimensioner

Kategori Subkategorier Egenskaber Dimensioner Information Praktiserende læge

Jordemoder Scanninger Fødselsforberedelse Fødsel Indlæggelse Udskrivelse Sundhedsplejerske

• Omfang og indhold af infor-mation

• Information uden for sund-

hedsvæsenet • Grad af overensstemmelse

mellem informationer

Meget eller lidt information + god eller dårlig information Selv søgt information eller fået information fra andre Overensstemmelse eller uoverens-stemmelse mellem informationer

Kontinuitet Praktiserende læge Jordemoder Scanninger Fødselsforberedelse Fødsel Indlæggelse Udskrivelse Sundhedsplejerske

• Sammenhæng • Samarbejde • Samme personale

Sammenhæng eller manglende sammenhæng Samarbejde eller manglende samarbejde Samme personale eller forskelligt personale

I det endelige skema fungerede kategoriernes egenskaber og dimensioner som underinddelin-

ger af tekststykkerne inden for den aktuelle kategori. I starten af hvert tekststykke markerede

jeg ligeledes den tilhørende subkategori (se eksempel på uddrag af skema i bilag 14). Med det

endelige skema kunne jeg således skabe mig overblik over indholdet i de fundne kategorier.

Ved gennemgang af skemaet blev den konstant sammenlignende metode igen anvendt, og der

blev foretaget de sidste justeringer særligt i forhold til kategoriernes egenskaber. Eksempelvis

blev flere egenskaber under kategorien sensitivitet samlet til færre egenskaber, idet de om-

handlede det samme. Fx blev egenskaberne ”at involvere sig”, ”at være personlig” og ”huske

hvem man er” samlet under en fælles betegnelse for egenskaben ”opmærksomme”. Et andet

eksempel på en justering var i forhold til det som omhandler graden af overensstemmelse

mellem information. Dette havde jeg først placeret under en kategori for sig. Senere i analy-

seprocessen ved hjælp af den konstant sammenlignende metode fandt jeg imidlertid ud af, at

det var en egenskab under kategorien Information.

Da jeg ikke længere kunne finde frem til flere justeringer eller ændringer i materialet,

vurderede jeg således, at analyseprocessen med den åbne kodning var afsluttet. Resultaterne

heraf præsenteres i afsnit 6, og en oversigt over de fundne kategorier kan ses i figur 4.


Side 33

Analyseprocessen var, som det fremgår, meget tidskrævende, men det er netop en af styrkerne

ved Grounded Theorymetoden at sikre, at der opnås et solidt kendskab til ens datamateriale.

Jeg overvejede indledningsvis at benytte et elektronisk databehandlingsprogram til analysen

af datamaterialet, men fravalgte det af forskellige praktiske årsager. Grundet det omfangsrige

materiale kunne det have udgjort en fordel. På den anden side har det givet mig et rigtigt tæt

og fortroligt forhold til materialet, at jeg manuelt har samlet al interviewtekst under de fundne

kategorier, idet jeg gentagne gange har forholdt mig til den samlede interviewtekst.


Side 34

6 Resultater Mit materiale er meget stort, og den åbne tilgang til undersøgelsen har betydet, at analysen har

tilvejebragt mange forskellige kategorier. Figur 4 viser alle de fundne kategorier. Kategorier-

ne skal læses som kvindernes oplevelse af kategorien. Kategorien ”information” skal således

forstås som ”kvindernes oplevelse af information”. Det har ikke været muligt for mig inden

for denne undersøgelses rammer at beskæftige mig med alle de ting, som er til stede i materia-

let. Jeg har derfor valgt at fokusere på de mest fremtrædende ting. De kategorier, som er mar-

keret med • i figur 4, vil blive præsenteret i resultatafsnittet.

De centrale tværgående kategorier er de fund, som vedrører de områder, som de fødende

kvinder oplever, som vigtige aspekter i deres møde med sundhedsvæsenet. Det er eksempelvis

vigtigt for dem, at de oplever, at der er sammenhæng i forløbet. De andre tværgående kate-

gorier er nogle af de oplevelser, som kommer til udtryk i relation til de centrale kategorier.

Tryghed omtaler kvinderne eksempelvis i forbindelse med oplevelse af de centrale kategorier.

Fx at det opleves trygt at få information omkring, hvem de kan henvende sig til under deres

indlæggelse efter fødslen, eller at de oplever det trygt, at personalet under fødslen er sensitive

over for, hvordan de har det under fødslen. Både de centrale og de andre tværgående kategori-

er går på tværs af instanser og tiltag i deres forløb. Disse kategorier er således oplevelser, der

gør sig gældende i forskellige sammenhæng i deres forløb. Kvinderne har eksempelvis ople-

velser omkring information både hos den praktiserende læge og hos jordemoderen. Kategori-

er relateret til instanser eller tiltag i forløbet er oplevelser, som også træder frem i materia-

let, men som omhandler noget specifikt lige i forhold til den instans eller tiltag, som det er

placeret under. Fx er valg af sygehus noget, som der skal tages stilling til hos den praktiseren-

de læge. Der er ligeledes noget som specifikt omhandler stillingtagen til tilbudet om scannin-

ger og fosterdiagnostik. Disse kategorier træder frem i materialet, men dominerer ikke bille-

det.


Side 35

Figur 4. Skitse over kategorier fremkommet på baggrund af den åbne kodning.

KATEGORIER RELATERET TIL INSTANSER/TILTAG I FORLØB Praktiserende Læge • Valg af sygehus Jordemoderkonsultation - Gruppe- vs. individuel

konsultation - Akupunkturbehandling Scanninger/Fosterdiagnostik - Stillingtagen til tilbud Fødselsforberedelse Fødsel - Antal af personale til stede

under kejsersnit - Ambulant Fødsel - Hjemmefødsel Indlæggelse - Fysiske rammer - Gymnastik på barselsgang Udskrivelse - Efterfølgende hørescree-

ning og blodprøve Sundhedsplejerske

ANDRE TVÆRGÅENDE KATEGORIER

• Tryghed

• Forskel på oplevelser

• Selv være opsøgende

• Forståelse for system

• Forskel på behov

• Fejlvurdering af behov

• Partners vilkår

• Forløb overordnet set

Oplevelse af umoderne system

CENTRALE TVÆRGÅENDE KATEGORIER

• Information

• Indflydelse og medinddragelse

• Kontinuitet

• Tid og tilgængelighed

• Faglig kompetence hos sundhedsprofessio-

nelle

• Sensitivitet hos sundhedsprofessionelle


Side 36

Resultatafsnittet er opbygget således, at de centrale tværgående kategorier først vil blive be-

skrevet (afsnit 6.1 til 6.6). Dernæst bliver de fleste andre tværgående kategorier præsenteret

(afsnit 6.7 til 6.14). Til sidst bliver kategorien ”valg af sygehus” kort beskrevet (afsnit 6.15).

Nogle kategorier er mere omfattende end andre. Præsentationen af nogle kategorier er derfor

opdelt i underafsnit svarende til de forskellige egenskaber, som kategorien indeholder. For at

skabe et bedre overblik har jeg endvidere valgt at have underoverskrifter i mange afsnit med

angivelse af, hvor i forløbet eller hvilken instans kvindernes oplevelser er fokuseret omkring.

Der var som tidligere nævnt (afsnit 5.5.2) tre interviewdeltagere, der var tilknyttet Amtssyge-

huset i Herlev og Hvidovre Hospital. Deres oplevelser er ligeledes indgået i analysen. Jeg har

imidlertid undladt at bruge deres citater i resultatafsnittet. På enkelte områder var der forskel

på deres oplevelser, idet forholdene på disse sygehuse var anderledes end på Amtssygehuset i

Glostrup eller Roskilde Amtssygehus. Eksempelvis fik partneren til den fødende kvinde for-

plejning ligesom kvinden. Ved udskrivning fik parret så et girokort med hjem til at betale for

partnerens forplejning. Overordnet set afveg de tre kvinders oplevelser imidlertid ikke fra de

andre deltagere.

6.1 Information

6.1.1 Omfang og indhold af information Omfang og indhold af information i graviditeten

• Omfang og indhold af information hos praktiserende læge

En stor del af interviewdeltagerne fortæller, at de hos deres praktiserende læge får uddelt me-

get skriftligt materiale med informationer om graviditet, de forskellige tilbud i forløbet, om

fødsel, amning, kost, rygning mv. En kvinde fortæller om sin praktiserende læge: ”Og han

deler ud af materialer og pjecer og bøger, og hvad han ellers kan skrabe frem fra hylderne”

(IP2, Int. 4). Mange af deltagerne har ligeledes fået udleveret en lille bog: ”Graviditet, fødsel

og den nye familie” - sponsoreret af Libero – som bliver fremhævet og rost af mange deltage-

re. En deltager omtaler bogen på denne måde: ”Liberobogen, den synes jeg faktisk var ret god

hele vejen igennem” (IP1,Int. 6). Ifølge kvinderne giver bogen et kort men godt indblik i gra-


Side 37

viditetsforløbet, fødslen og i tiden efter fødslen. Nogle deltagere synes næsten, at den store

mængde skriftlige information bliver for meget af det gode, som denne deltager udtrykker:

”Jeg synes, at det kunne blive lidt for meget alt det, som du får kastet i hovedet. For

halvdelen af det er faktisk noget, som du først skal bruge bagefter [efter fødslen], som

du faktisk får på sygehuset – om amning, hvad mad du skal spise osv.” (IP3, Int. 6).

Det kan således virke lidt overvældende for gravide at skulle forholde sig til for mange ting på

en gang, og til noget som først er aktuelt efter fødslen.

Nogle kvinder fortæller om, hvordan deres praktiserende læge også var god til mundt-

ligt at informere om graviditetsforløbet og de eksisterende tilbud. En deltager fastslår: ”Min

læge har også givet mig svar på de spørgsmål, som jeg har haft. Så jeg synes, at jeg har fået

god information” (IP2, Int.1). Særligt i forbindelse med tilbudet om scanninger var deres

praktiserende læge god til at informere dem - også omkring de overvejelser forbundet med at

tage stilling til tilbudet. En deltager fortæller:

”Jeg synes, at jeg blev informeret godt om det. Min læge fortalte, at hun selv havde ta-

get de her prøver [scanninger], men at hendes kollega, som også var læge, ikke havde

taget dem. Så det synes jeg var meget godt. Netop fordi læger og sundhedsvæsen er jo

sådan tit lidt skadet af, at de ser så meget. Det er måske svært for dem at give en or-

dentlig vejledning. Det var i hvert fald fint for mig at vide, at hende kollega havde valgt

det fra. Så tænkte jeg, så tør jeg også” (IP5, Int. 8).

Andre deltagere oplever modsat, at deres praktiserende læge ikke er så god til at informere om

tilbudet om scanninger. En kvinde fortæller eksempelvis: ”Min læge har ikke været særlig

god til det. Jeg har selv måtte kigge i pjecerne og snakke med jordemoderen om det. Så der

synes jeg, at jeg har været lidt på egne ben” (IP1, Int. 4). Ganske få deltagere har slet ikke

fået noget skriftlig information hos deres praktiserende læge, men først hos deres jordemoder.

Eksempelvis fortæller denne deltager:

”Jeg har ikke fået noget af min praktiserende læge. Han var også kun sommervikar og

en meget meget forvirret mand (…) Jeg fandt først ud af, at der var noget, der hed nak-

kefoldsscanning, da det var for sent at få den” (IP4, Int. 1).

For denne kvinde betød fraværet af information hos den praktiserende læge således, at hun gik

glip af tilbudet om nakkefoldsscanning.


Side 38

• Omfang og indhold af information ved jordemoderkonsultationer

Jordemoderkonsultationer bliver udbudt i to former. Ved individuelle konsultationer med en

jordemoder eller i gruppekonsultationer med andre gravide og en jordemoder. Langt de fleste

deltagere fortæller, at de er blevet informeret om de to former og selv har haft mulighed for at

vælge, om de ønskede individuelle eller gruppekonsultationer. Enkelte deltagere er ikke ble-

vet informeret om tilbudet om gruppekonsultationer, og en kvinde er på trods af sit ønske om

gruppekonsultation ikke kommet i en gruppe.

Mange interviewdeltagere oplever at få en masse pjecer og skriftlig information af for-

skellig art ved jordemoderkonsultationerne. De kvinder, som ikke fik informationerne hos

deres praktiserende læge, fik dem som regel hos jordemoderen. Den mundtlige information og

samtale hos jordemoderen opleves af de fleste meget vigtig. Det fremhæves ligeledes af man-

ge som noget, der fungerede rigtig godt hos jordemoderen. En deltager fortæller eksempelvis:

”Jeg synes, at informationerne har været rigtig gode. Jeg snakkede også med hende

[jordemoderen], netop om jeg skulle gøre det eller ikke gøre det [få foretaget en moder-

kagebiopsi]. Og der synes jeg, at hun var rigtig god til at vejlede” (IP2,Int. 8).

Kvinden her har således haft rigtig meget glæde af den information, som hun fik af jordemo-

deren i forbindelse med at skulle tage stilling til tilbudet om moderkagebiopsi, efter at nakke-

foldsscanningen gav et dårligt resultat.

Enkelte kvinder synes ikke, at de fik særlig meget information hos jordemoderen. En

deltager savnede noget information omkring hvilke foranstaltninger og forbehold, der skulle

tages i forbindelse med bækkenproblemer. Et par deltagere fra en gruppekonsultation undrer

sig over, at jordemoderen ikke har givet dem information om smertelindring eller fødestillin-

ger. Den ene siger i relation til disse emner: ”Det undrer mig egentlig lidt, at det ikke indgår i

de her gruppekonsultationer som nogle faste temaer” (IP1, Int. 5). Det skal dog bemærkes, at

ingen af disse kvinder har deltaget i fødselsforberedelsen på Amtssygehuset i Glostrup, hvor

der informeres om disse temaer. En fleregangsfødende fortæller:

”Jeg synes ikke, at der har været så meget [information]. Men det er igen den der hold-

ning fra jordemoderen om, at du har jo prøvet det før, så du behøves ikke: ’Du får lige

de her to foldere, og det der skal du ikke går til – det streger jeg over med det samme’.

Hun havde allerede streget det ud, inden at jeg nåede at se , hvad det var. Jeg tror, at

det var noget omkring amning: ’Jamen det kan du jo – væk med det. Og så kan du jo

selv vælge, om du vil gå til de der informationsmøder’. Men hun sagde: ’det er jo lige


Side 39

meget’. Altså hun synes, at når man har prøvet det en gang, så ved man det hele” (IP1,

Int. 9).

Som det kommer til udtryk i ovenstående citat, oplever denne kvinde, at jordemoderen afskæ-

rer hende fra noget information, fordi hun er fleregangsfødende.

Flere af de kvinder, som har gået til gruppekonsultationer med en jordemoder mener, at

de her har fået mere information, end de ville have fået til de individuelle jordemoderkonsul-

tationer. En deltager udtrykker det således:

”Der kommer måske nogle ting op til de her møder, som man ikke selv har tænkt over.

Så tænker man: ’nå ja’. Måske oplever man det senere, og så ved man, at det er meget

normalt, eller at det har de andre også oplevet” (IP1, Int. 1).

Kvinderne giver således udtryk for, at de får nogle informationer og viden, som de ikke selv

ville have tænkt på at spørge ind til.

• Omfang og indhold af information ved scanninger/fosterdiagnostik

De fleste interviewdeltagere har fået information om scanninger hos enten deres praktiserende

læge, jordemoder eller tilsendt fra sygehuset. Mange oplever, at information om og tidsbestil-

ling til scanningerne er meget velorganiseret og forløber af sig selv. Det kommer eksempelvis

til udtryk her, hvor en deltager siger: ”Det går per automatik, gør det ikke? Det føler jeg, at

det gør” (IP1, Int. 7). En deltager har imidlertid oplevet, at hun selv skulle være meget opsø-

gende for at få disse informationer. Nogle af kvinderne tilknyttet Amtssygehuset i Glostrup

har deltaget i informationsmødet på sygehuset omkring nakkefoldsscanningen og synes, at de

her fik rigtig god information. En kvinde fortæller:

”Jeg synes, at det var rigtig god information den aften (…) Der begyndte man netop at

tænke: ’Jamen hvad er det, som vi siger ja til, og hvorfor siger vi ja, eller hvorfor gør

man ikke?’ Der blev man ligesom guidet hen til, at det ikke er nok, at du bare kommer.

Du skal også tage stilling til, hvorfor du siger ja til at få den. Selvom det er et tilbud, så

er det ikke noget, som du skal tage imod. Og ligesom gøre op med sig selv, hvad man

gør med resultatet. Det var nok den sværeste” (IP3, Int. 1).

Denne deltager oplever det som et godt tilbud, der sætter vigtige overvejelser i gang. Hun har

imidlertid indtryk af, at der ikke kommer så mange gravide til informationsmøderne.


Side 40

I forbindelse med selve scanningerne giver flere udtryk for, at de savner, at personalet fortæl-

ler, hvad de ser under selve scanningen. En deltager siger, at hun savnede:

”at få nogle informationer om, hvordan det ser ud. Noget i stil med: ’Nå men der er lige

en arm, og der er et ben, og nu kan jeg også se hjertet, og nu kan jeg se lever og nyrer’,

og hvad de ellers kan se (…) Men de sidder bare tørt og konstater hver gang, at det er

fint, og det er fint – og det var ligesom det. Så sidder man bagefter, nå okay!” (IP1, int.

5).

Flere kvinder er ligeledes lidt skuffede over, at personalet ikke altid vil informere om barnets

køn ved scanningen omkring 20. graviditetsuge. De er imidlertid godt er klar over, at det ikke

er formålet med scanningen.

Det kommer hyppigt til udtryk, at kvinderne efter nakkefoldsscanningen har lidt svært

ved at forholde sig til det tal, som er resultatet af risikoberegningen. En deltager fortæller:

”Jeg synes egentlig ikke, at det der tal var noget. Man skulle bare vide, at der ikke var noget,

eller at risikoen var meget lille” (IP4, Int. 7). Som denne kvinde fortæller, vil de sådan set

bare vide, om der er grund til bekymring eller ej. En anden deltager siger: ”Jeg kunne ikke

lige forholde mig til det tal. Jeg synes ikke, at det blev gennemgået. Jeg følte, at jeg gik derfra

med en følelse: ’Jamen er det her godt eller skidt?’” (IP2, Int. 3). Det kommer således til ud-

tryk, at nogle oplever, at de ikke får forklaret, hvad tallet i praksis betyder. Andre synes, at det

er overflødigt at oplyse tallet, og at man kun skulle oplyse om risikoen var stor eller lille.

En enkelt interviewdeltager har haft en meget dårlig oplevelse i forbindelse med nakke-

foldsscanningen og efterfølgende scanninger og moderkagebiopsi. Hun fortæller:

”Der har vitterlig ingen information været til os omkring det hele. Vi fik et dårligt resul-

tat ved nakkefoldsscanningen – ja som vi ikke engang fik. Vi måtte selv ringe og rykke

for det, fordi de havde glemt os. Og efterfølgende der var der selvfølgelig flere scannin-

ger og moderkagebiopsier. Der står man med en masse spørgsmål, og der er vi simpelt-

hen bare blevet … gået let og elegant henover (…) Intet information har der været. På

et tidspunkt blev vi helt i tvivl om, om de var klar over, hvem de havde inde. For de hav-

de slet ikke styr på navn, eller hvem jeg var eller noget som helst. Det er rigtig rigtig

skidt. Det har præget en stor del af det første forløb” (IP3, Int. 1).

For denne deltager har det været meget frustrerende at mangle information i en yderst sårbar

situation, og det har haft en negativ indvirkning på hendes samlede oplevelse af graviditets-

forløbet.


Side 41

• Omfang og indhold af information ved fødselsforberedelse

Den overvejende del af interviewdeltagere har taget imod tilbudet om fødselsforberedelse, og

de fleste er glade for tilbudet. De oplever at have fået god information samt svar på de

spørgsmål, som de havde vedrørende den forestående fødsel. En deltager fortæller:

”Det er ikke bare sådan noget med, at hun [jordemoderen] står og fortæller – hun har

næsten tingene med, så du kan se, hvad det er, der bliver brugt. Du får lov til at se tin-

gene. Det bliver virkelig skåret ud i pap for en. Så man får også den der ro” (IP3, Int.

6).

Flere af kvinderne oplever - som det også fremgår af citatet - at fødselsforberedelsen giver

dem en bedre fornemmelse af, hvad der i praksis sker ved en fødsel, og bidrager til at skabe ro

om den forestående fødsel.

Fødselsforberedelsen på Amtssygehuset i Glostrup foregår i et større auditorium. Enkel-

te af deltagerne herfra oplever det lidt upersonligt, som det blandt andet fremgår af følgende

citat, hvor en kvinde fortæller:

”Nu er fødselsforberedelse de her konferencelignende ting 1 timer oppe på Glostrup ho-

spital, hvor du sidder sammen med 300 andre. ’Nå er der nogen, der har nogen

spørgsmål?’, spørger de. Og så sidder man lige der – hmm skal jeg stille det der dumme

spørgsmål, som jeg har? (…) Selvfølgelig kommer der en masse information, men det er

lidt forskelligt efter hvem, der har foredraget den dag” (IP5, Int. 3).

Roskilde Amtssygehus tilbyder fødselsforberedelse i mindre grupper. En kvinde fortæller om

dette tilbud: ”Vi sidder her og snakker sammen, og man spørger bare, og der bliver fortalt en

masse” (IP1, Int. 6). En anden siger i forlængelse heraf: ”Man er også blevet spurgt (…) om

man har noget, som man gerne vil snakke om, eller om der er nogen ting, som er vigtige for

en” (IP3, Int. 6). Det kommer således til udtryk, at kvinderne oplever en afslappet stemning,

hvor de føler sig inddraget og frit kan stille spørgsmål.

En deltager, der ikke har taget imod tilbudet om fødselsforberedelse, spørger en af de

andre, som har deltaget: ”Fik du noget af vide [til fødselsforberedelse], som du ikke kunne få

at vide hos jordemoderen?” (IP4, Int. 7). Hertil svarer hun: ”Jeg havde nok bare ikke spurgt

om de ting hos jordemoderen, fordi jeg ikke vidste, at det var det, som jeg skulle spørge om”


Side 42

(IP1, Int. 7). Som det kommer til udtryk her, får kvinderne til fødselsforberedelse noget in-

formation, som de muligvis ellers ikke ville have fået.

Mange af kvinderne savner noget mere praktisk fødselsforberedelse, hvor der informeres om

og instrueres i vejrtrækningsteknikker, og hvor der eventuelt også indgår noget graviditetsmo-

tion. En deltager siger: ”Jeg kunne godt tænkte mig, at man havde fået lidt mere omkring vejr-

trækningsteknikker (…) Jeg synes specielt for førstegangsfødende. Det er noget med tryghed,

når man ligger der og ikke lige ved hvordan. ’Skal jeg puste her eller?’ (…) Så kunne det væ-

re rart, at man lige havde vidst lidt om, hvad det gik ud på” (IP1, Int. 1). Manglende viden om

vejrtrækningsteknikker under fødslen skaber usikkerhed hos flere af de gravide - primært før-

stegangsfødende - som det også kommer til udtryk i ovenstående citat. Flere kvinder efterly-

ser endvidere tilbud om graviditetsmotion fra det offentliges side og fortæller, at de private

tilbud er både dyre og vanskelige at få plads på.

• Omfang og indhold af information i graviditetsforløb overordnet set

Flere af interviewdeltagerne oplever, at de igennem hele graviditetsforløbet har fået meget

information, og at de ikke har manglet noget i den henseende. En deltager synes, at der bliver

gjort meget: ”ud af at fortælle om de tilbud, der er i Roskilde Amt. Det har jeg været glad for”

(IP2, Int. 9). Hun føler sig således godt informeret om graviditetsforløbet og de tilbud, som

der er undervejs.

Enkelte udtrykker imidlertid lidt skepsis over for den store mængde skriftlige informati-

on. En deltager siger eksempelvis: ”Jeg synes lidt, at det bærer præg af, at der er ressource-

mangel. Meget af det, som man får af vide, det er sådan lidt selvhjælp. Her har du en folder

om kejsersnit, og her har du en folder om amning”. (IP3, Int. 3). Det opleves således proble-

matisk, hvis skriftlig information i praksis erstatter samtale med de sundhedsprofessionelle.

En deltager fortæller dog, at hun slet ikke har fået noget skriftlig informationsmateriale-

under hele hendes graviditetsforløb. Hun fortæller:

”Jeg har ikke fået særligt mange informationer om noget som helst. Men jeg er også ty-

pen (…), der kan lide at undersøge alting selv. Og jeg er ret sikker på, at selvom man

spørger en jordemoder om noget, så er det ikke nødvendigvis sikkert, at man får et rig-

tigt svar. (…) Jeg er sådan et rigtigt lægebarn (…)Så det er nok også derfor, at jeg ikke

er blevet overbelæsset med informationer. Jeg er sikker på, at hvis jeg ligesom udstrå-


Side 43

lede, at det ville jeg gerne, så havde informationerne også været der. Når jeg spørger

om noget, får jeg også et svar. Men jeg har ingen brochurer fået” (IP3, Int. 9).

For denne deltager har det ikke udgjort et stort problem, at hun ikke har fået så meget infor-

mation, idet hun selv har søgt informationerne andet steds. Som det fremgår af citatet, forkla-

rer hun endvidere den manglende information med, at hun nok har virket meget selvkørende.

En anden deltager, der sent i graviditeten har fået konstateret for høje sukkertal og på inter-

viewtidspunktet er ved at blive undersøgt for sukkersyge, synes, at hun har manglet noget

information omkring, hvad der kan gå galt i sent i forløbet. Hun fortæller:

” Når man pludselig får konstateret for højt sukkertal, så bliver man jo bekymret for,

hvor mange gange, at man har haft for høje sukkertal. For jeg har drukket massevis af

colaer og spist chokolade, kager (…) og krydderboller. Det har jeg gjort under hele

graviditeten (…) Og så får man pludselig at vide, at krydderboller er det rene gift, for

det er ikke andet end fedt og sukker (…) Så nu kommer alle de bekymringer, hvor det li-

gesom er for sent. Men jeg har ikke spurgt om det, for jeg har slet ikke tænkt på at spør-

ge om det. Så jeg har mere manglet noget med, hvad hvis der går et eller andet galt. Og

hvad er det egentlig, at jeg bliver testet for [urinprøven]. Der kunne jeg godt have brugt,

noget information om, hvad tallene [fra urinprøven] betyder” (IP1, Int. 9).

Hun har således manglet noget information omkring, hvad der testes i urinprøverne, hvad der

kan gå galt i forløbet, samt hvilken betydning kosten har i graviditeten.. En anden deltager var

ude for, at der i hendes graviditet opstod lussingesyge på den skole, hvor hun arbejder. I den

situation søgte hun information om, hvordan hun og hendes arbejdsplads skulle forholde sig.

Her fik hun modsatrettede udmeldinger, hvilket var meget frustrerende.

Omfang og indhold af information under fødslen

Langt de fleste oplever at blive godt informeret i forbindelse med selve fødslen. En kvinde

fortæller lidt om forløbet på sygehuset:

”Der kom en og tog imod, da jeg kom. Hun fortalte, at: ’nu kommer der en jordemoder

om lidt’, og hun informerede om, hvorfor jeg lå på den stue, som jeg lige lå på, og at de

var ved at gøre en fødestue klar. Der kom så en jordemoder bagefter og fortalte, at det

så er hende, der skal assistere, og så røg jeg ind på fødestuen, og så kom den jordemo-

derstuderende, der skulle hjælpe med at tage imod. Det hele kørte bare sådan i et flow

derud af ”.


Side 44

Denne deltager føler sig godt informeret af personalet på sygehuset omkring, hvad der skal

ske, og hvem der er til stede under hele fødselsforløbet. Flere af de deltagere, hvor fødslen

endte med akut kejsersnit, fortæller, at personalet ikke sagde så meget under kejsersnittet. En

kvinde fortæller:

”De siger ikke særlig meget. Jeg var nervøs, for vi vidste på forhånd, at han [barnet] var

for lille. Så jeg var helt ’ oppe i det røde felt’ [rigtig bange]. Og så sagde de bare ikke

noget. De sagde bare: ’nå der er numsen, og der er benene’, og så sagde hun bare ikke

mere. Så var det bare, at min puls steg til 250. Det var først, da de havde taget ham

over på bordet, at de sagde: ’nå men han er fin nok’” (IP1, Int. 3).

Det opleves således frustrerende, at der ikke gives mere information, men som en deltager

siger: ” så er der måske en årsag til, at de ikke siger noget under operationen. For hvis der nu

er noget galt, (…) så er det måske bedre, at de ikke siger noget” (IP3, Int. 3). Selvom de sav-

ner information under kejsersnittet, så giver de udtryk for, at de bagefter godt kan se, at der

sandsynligvis er en grund til, at der ikke informeres i større grad.

Omfang og indhold af information under indlæggelse

Under indlæggelse på barselsgangen oplever enkelte af kvinderne (på Roskilde Amtssyge-

hus), at det nytilkomne personale efter et vagtskifte kommer og præsenterer sig. En kvinde

fortæller: ”Det følte jeg mig tryg ved” (IP3, Int. 7). Kvinderne føler sig trygge ved at få infor-

mation om, hvem de kan møde, og hvem der har stuegang. Enkelte af interviewdeltagerne

fortæller, at de også under indlæggelsen modtog en del skriftlig information. ”Der var mange

gode foldere – også omkring fødselsdepressioner og forskellige ting. (…) Det var meget fint”

(IP1, Int. 8), fortæller en deltager. De fleste kvinder oplever, at personalet på barselsgangen

giver dem informationer og vejledning omkring amning og pleje af barnet. Flere oplever

imidlertid, at der uoverensstemmelse mellem personalets udmeldinger (se yderligere afsnit

6.1.3).

En enkelt deltager fortæller, at hun ikke havde fået information om, at hendes partner selv

skulle sørge for mad på sygehuset. Efter fødslen var hun således meget overrasket over, at

manden ikke kunne få noget mad. Andre deltagere ved samme interview fortæller imidlertid,

at de havde fået den information enten via en brochure eller jordemoderen.

Omfang og indhold af information i sundhedsplejen


Side 45

De fleste interviewdeltagere giver udtryk for, at de er klar over, at de vil blive tilknyttet en

sundhedsplejerske. Mange har imidlertid ikke fået information om, hvor lang tid der går efter

fødslen før, at en sundhedsplejerske kontakter dem. En deltager fortæller:

”Jeg troede, at hun [Sundhedsplejersken] ville ringe før, end hun gjorde. Jeg tror, at

der gik over en uge i hvert fald. Jeg var sådan lidt pylret og bekymret – det er jeg bare

af natur. Så havde det været betryggende for mig at få snakket med hende hurtigere.

Hvis hun bare lige havde ringet og sagt: ’Hej det er mig din sundhedsplejerske’” (IP3,

Int. 7).

Som det bl.a. kommer til udtryk i ovenstående citat, så oplever nogle af kvinderne det lidt

utrygt, at de ikke ved, hvornår sundhedsplejersken vil kontakte dem. Nogle kvinder havde

inden fødslen haft et hjemmebesøg af sundhedsplejersken og havde i den sammenhæng fået

klar besked omkring, hvornår de ville blive kontaktet efter fødslen. Flere deltagere oplever

endvidere, at sundhedsplejersken tager meget hurtig kontakt til dem, inden de overhovedet har

nået at tænke på det (se yderligere herom i afsnit 6.3.1).

6.1.2 Information uden for sundhedsvæsenet Flere af interviewdeltagerne søger selv informationer om graviditet og fødsel på Internettet

eller låner bøger på biblioteket. Andre har ikke lyst til at læse alt for meget og synes, at bogen

sponsoreret af Libero er tilstrækkelig. De fødende kvinder modtager ligeledes informationer

fra deres omgivelser – fra familie, venner, bekendte, medier mv. En interviewdeltager fortæl-

ler: ”Når man bor i området, så kender man jo nogen, der har født der [på sygehuset] et halvt

år tidligere eller sådan noget. Så man får jo også informationer alle mulige steder fra” (IP3,

int.9). Denne kvinde giver således udtryk for, at hun føler sig opdateret bl.a. via sit netværk.

6.1.3 Grad af overensstemmelse mellem informationer Grad af overensstemmelse mellem informationer i graviditeten

Et dominerende træk i datamaterialet er, at de fødende kvinder i nogle sammenhænge oplever

at der er uoverensstemmelse mellem de informationer, de får fra forskellige instanser eller

personalegrupper. Det drejer sig særligt om deres praktiserende læge og jordemoder, som

kommer med forskellige råd eller anvisninger, eksempelvis i forhold til kost under gravidite-


Side 46

ten og vurdering af barnets størrelse. Forskellige vurderinger skaber forvirring og bekymring

hos nogle, hvor andre – særligt fleregangsfødende - tager det mere afslappet, fordi de tidligere

har oplevet lignende situationer. En kvinde, der venter sit tredje barn, siger: ”Prøv at gå ind i

fire forskellige rum med fire forskellige jordemødre og lad dem vurdere, hvor stort barnet er.

Altså der får du fire forskellige svar” (IP4, Int. 9). Denne deltager ved, at vurderinger af bar-

nets størrelse er forbundet med noget usikkerhed og lader sig derfor ikke gå på af eventuelle

forskelle i vurderinger.

Grad af overensstemmelse mellem informationer under indlæggelse

Under indlæggelse efter fødslen oplever flere at få forskellige informationer og vejledning fra

personalet omkring amning. En deltager udtrykte sig således: ”Det var sådan 17 forskellige

ting, som man fik af vide” (IP9, Int. 3), hvilket flere fandt meget frustrerende. Kvinderne har

indtryk af, at der ikke findes fælles retningslinjer på afdelingen. De er klar over, at personalet

ofte udtrykker deres subjektive vurderinger, men oplever anvisninger i forbindelse med am-

ning holdningsagtige. Der efterlyses mere overensstemmelse personalet imellem. Flere af

kvinderne foreslår, at der lægges en fast linje for afdelingen, at de fødende tilknyttes en fast

person, eller at personalet noterer, hvilke anvisninger der gives. En deltager foreslår, at perso-

nalet noterer: ”nu har vi aftalt det og det, og nu gør vi det og det, og så fortsætter vi med den

aftale, også selvom der kommer en anden på vagt” (IP5, Int. 3). Personalet kan på denne må-

de få overblik over, hvilke informationer og råd kvinden har fået, samt hvilke planer eller stra-

tegier der er aftalt med kvinden. Ganske få interviewdeltagere fremhæver, at de har oplevet

god overensstemmelse mellem de råd og anvisninger, som de får af personalet på barselsgan-

gen, også selvom de pga. vagtskifte har mødt forskelligt personale.

6.2 Indflydelse og medinddragelse Indflydelse og medinddragelse i graviditeten

En overvejende del af de interviewede – særligt de førstegangsfødende – oplever ikke umid-

delbart, at de har indflydelse i deres graviditetsforløbet. De forskellige undersøgelser er fast-

lagt på forhånd, og de føler ikke, at der har været så meget at træffe beslutninger omkring. En

kvinde konstaterer:


Side 47

”Det kører bare efter nogle fastsatte rammer, når man bare har haft en ukompliceret

graviditet, og der ikke har været noget, så tager man ikke stilling til, at man egentlig

kan vælge noget andet. Så virker det lidt som en strøm af uger – nå næste gang skal jeg

det. Så går det hele egentlig meget af sig selv” (IP1, Int. 7).

De færreste nævner den indflydelse, de har i forhold til valg af sygehus, tilbud om scanninger

og valg af individuel eller gruppekonsultation hos jordemoder. Det er først, når jeg spørger

ind til det, at de kommer i tanke om, at de har indflydelse i disse situationer. Der er nogle af

de interviewede, hvor særlige omstændigheder har gjort sig gældende i denne eller i en tidli-

gere graviditet – eksempelvis rygproblemer, tidligere problematisk fødsel og langt overskre-

det termin. Disse kvinder beskriver, hvordan de i høj grad bliver lyttet til og inddraget i for-

skellige beslutninger i deres nuværende graviditet. De oplever således at have stor indflydelse

på deres graviditetsforløb.

En interviewdeltager giver udtryk for, at hun oplever, at gravide kvinder generelt er me-

get autoritetstro og ikke stiller spørgsmålstegn ved de forskellige tiltag i graviditetsforløbet.

Hun fortæller:

”Mange af de gravide, som jeg taler med og fødende, de har den der med, jamen du bli-

ver sat i gang efter 14 dage. Og da jeg så siger, at jeg gik 18 dage over tid første gang.

Så siger de, jamen må man godt det? Der har jeg det sådan, jamen det må du sgu da

selv bestemme. Du må da føde ude i havet, hvis du vil. Der synes jeg, at jordemødrene

ikke gør nok opmærksom på, at det er et tilbud. At hvis vandet går, så skal du have født

inden for 24 timer, ellers så skal du have penicillin; øh nej, du kan da bare sige nej, jeg

vil ikke have penicillin” (IP3, Int. 9).

En anden deltager påpeger imidlertid, at jordemoderen til fødselsforberedelse netop gjorde

meget ud af at oplyse om, at ”det er et tilbud. I kan vælge at sige nej. De har virkelig gjort

noget ud af at fortælle, at det er et tilbud til jer, og vil meget gerne have den der med, at den

fødende selv er med” (IP2, Int. 9).


Side 48

Indflydelse og medinddragelse under fødslen

Det er et gennemgående træk, at kvinderne oplever at blive inddraget i beslutningerne under

selve fødslen. De oplever at få forskellige valgmuligheder under fødslen, som de selv kan tage

stilling til. En kvinde beskriver eksempelvis:

”så kom de og spurgte, om jeg ville have prikket hul på fostervandet – om de skulle gøre

noget for ligesom at lette det – og om hvordan jeg selv havde det. Så fik jeg lov til selv

at bestemme, så det synes jeg egentlig var meget rart. Jeg valgte at hvile mig i en halv

time, så tænkte jeg, at så må I godt prikke hul på mig, og så er det bare om at komme i

gang og få hende ud” (IP2, Int.8).

Kvinderne oplever det positivt, at de har indflydelse på forløbet, selvom flere overlader be-

slutningerne til personalet. En deltager udtrykker det således: ”jeg overlod til dem at bestem-

me, for de måtte jo vide bedst” (IP1, Int. 7).

Indflydelse og medinddragelse under indlæggelse

Kvinderne føler ikke, at de har indflydelse på, om de under deres indlæggelse kommer til at

være på en enmandsstue eller flersengsstue. De fleregangsfødende kunne ønske at komme på

enmandsstue, hvor deres partner og børn også havde mulighed for at overnatte, men hvor der

ikke tilbydes ligeså meget hjælp fra sygeplejersker eller andet personale. En enkelt deltager

har under sin indlæggelse oplevet, at personalet mod hendes vilje gav barnet modermælkser-

statning ”de sagde til mig direkte, at det var ikke noget, som jeg kunne sige nej til (…) Det

synes jeg var ret ubehageligt” (IP8, Int.3). En anden har oplevet det modsatte og udtrykker sin

frustration over at skulle ”kæmpe” med personalet på barselsgangen for at få lov til at give

barnet lidt modermælkserstatning: ”selvfølgelig har de den faglige kompetence, men det er

sgu mig, der er mor” (IP3, Int. 3).

Indflydelse og medinddragelse ved udskrivelse

Overordnet oplever kvinderne, at de selv har indflydelse på, hvornår de blev udskrevet. En

kvinde siger ”jeg kunne have gået, hvornår jeg havde lyst (…) Jeg havde ikke følelsen af, at

de holdt på mig, men jeg følte heller ikke, at de smed mig ud, selvom der var fyldt over det

hele” (IP1, Int. 7). Enkelte opholdte sig lidt længere på sygehuset end de selv ønskede pga., at

deres nyfødte var i behandling eller skulle tage mere på.


Side 49

6.3 Kontinuitet

6.3.1 Sammenhæng i forløb Kvinderne er igennem et langt forløb med mange forskellige instanser og tiltag i deres gravi-

ditets-, fødsels- og barselsforløb. I interviewene fortæller kvinderne primært om deres ople-

velse af sammenhæng eller mangel på samme under deres graviditetsforløb og i forbindelse

med deres efterfødselssamtale.

Sammenhæng under graviditetsforløb

I graviditetsforløbet varierer det, hvordan kvinderne oplever graden af sammenhæng mellem

de forskellige tiltag og instanser. Nogle kvinder finder, at de forskellige tiltag i graviditeten

hænger godt sammen og oplever, som en deltager udtrykker det: ”at der egentlig er styr og

struktur på det hele” (IP2, Int. 6). Andre deltagere oplever det modsat og synes ikke, at der er

sammenhæng mellem praktiserende læge og jordemoderkonsultationerne eller de andre ting,

som foregår på sygehuset. Det er meget udbredt blandt interviewdeltagerne, at de synes, at det

er de samme undersøgelser, som foretages hos praktiserende læge og jordemoder. En kvinde

siger: ”Det undrer mig egentlig en del, at der ikke er mere forskel på, når man er til lægeun-

dersøgelse, og når man er til jordemoderundersøgelse” (IP1, Int.5). Både jordemoderen og

den praktiserende læge måler eksempelvis blodtryk, føler på den gravides mave, lytter efter

barnets hjertelyd og undersøger urinprøver. Flere oplever endvidere, at undersøgelserne ligger

tæt på hinanden. En kvinde fortæller: ”Nu havde jeg læge og jordemoder inden for samme

uge, og de lavede nøjagtig det samme. Det giver ikke så meget mening” (IP1, Int. 5). Det er

svært for kvinderne at forstå meningen med, at de skal have foretaget de samme undersøgelser

af både jordemoder og praktiserende læge. Flere af kvinderne giver udtryk for, at de disse

overlap resulterer i en oplevelse af manglende sammenhæng mellem besøgende hos praktise-

rende læge og jordemoder. En deltager udtrykker det meget direkte: ”Jeg synes ikke, at der er

sammenhæng, fordi de netop laver det samme” (IP1, Int.5).

Deltagerne prøver under interviewene i fællesskab at nå frem en forklaring på forskelle

mellem jordemoderens og den praktiserende læges funktion og rolle. Det påpeges, at den

praktiserende læge til forskel fra jordemoderen må tage blodprøver. En kvinde oplever de

praktiserende lægebesøg som kontrol, hvor jordemoderen også beskæftiger sig med det følel-

sesmæssige omkring graviditeten. Et andet bud på forskellen lyder: ”Jeg tror også, at man


Side 50

skal se på det sådan, at lægen ser på moderen som patient, og jordemoderen ser på moderen

og barnet” (IP3, Int. 8). Endelig forsøger en deltager sig med en forklaring, der dog viser sig

ikke at holde stik: ”det er lægen som er den autoriserede. Jordemoderen er mere den vejle-

dende, selvom hun jo også kan lave nogle indgreb….så hun er jo egentlig også

lidt…hmm…jeg ved det ikke” (IP4, Int. 7). Citaterne illustrerer, at det tydeligvis er uklart for

kvinderne, hvori forskellen mellem den praktiserende læge og jordemoders rolle reelt består.

Den overvejende del af de interviewede finder jordemoderen vigtigst og mest kompe-

tent på graviditetsområdet, og flere opfatter besøgene hos den praktiserende læge som lidt

overflødige (se yderligere 6.5).

Sammenhæng efter fødslen

• Efterfødselssamtale

Flere af interviewdeltagerne oplever, at der ikke er en ordentlig sammenhæng mellem fødslen

og den efterfølgende samtale, som sygehuset tilbyder kvinderne. Det skyldes blandt andet, at

samtalen i nogle tilfælde bliver tilbudt meget lang tid efter fødslen – en enkelt deltager fik ved

en fejl først tilbudet 3 måneder efter fødslen. Der er imidlertid lidt delte meninger om, hvor

tæt på fødslen, at det er hensigtsmæssigt, at samtalen foregår. Nogle ønsker det umiddelbart

efter fødslen, som det eksempelvis udtrykkes her: ”Det kunne være rart, hvis man sådan tæt

på efter fødslen kunne få snakket med dem, der var involveret” (IP1, Int. 8). En anden kvinde

påpeger: ”Hvis det har været en hård omgang, så tror jeg, at man skal passe på med, at det

ikke er for tæt på” (IP2, Int. 8). Hendes pointe er, at det efter en hård fødsel er godt med lidt

tid til at fordøje oplevelsen, inden samtalen afholdes. Et andet kritikpunkt ved efterfødsels-

samtalen er, at den - for flere af de interviewedes vedkommende - blev afholdt med en frem-

med jordemoder, som ikke var til stede under selve fødslen. Det opleves meget uvedkommen-

de, og det kan endvidere være svært at få svar på eventuelle spørgsmål, hvis svaret ikke kan

findes i journalen. En deltager siger om jordemoderen: ”Hun kunne ikke svare på nogle af

mine spørgsmål” (IP4, Int.7). Disse omstændigheder gør, at efterfødselssamtalen opleves som

ligegyldig eller som en kvinde udtrykker det: ”et tamt tilbud” (IP2, Int.8).

En kvinde fortæller, at det var et stort problem, at der ikke blev fulgt op på hendes første

fødsel, som forløb dramatisk. Det var noget, som nagede hende og gjorde, at hun var bange

for at føde igen: ”Jeg var simpelthen så bange for det [at føde]. Jeg vidste slet ikke, hvordan


Side 51

jeg skulle komme igennem det” (IP2, Int. 8). Hun fik først snakket oplevelsen igennem med en

jordemoder under sin anden graviditet.

• Sundhedsplejen

Mange af interviewdeltagerne oplever, at overgangen fra sygehuset til sundhedsplejen forlø-

ber godt, og at deres sundhedsplejerske tager hurtig kontakt til dem. En deltager fortæller ek-

sempelvis:

”Jeg blev ringet op dagen efter, at jeg kom hjem [fra sygehuset]. Her spurgte hun

[sundhedsplejersken] om, hvordan det gik og aftalte, hvornår hun ville komme. Det sy-

nes jeg var rigtig godt. Man nåede ikke selv af få behovet. Det var dejligt” (IP8, Int. 3).

Enkelte kvinder oplever imidlertid, at der går længere tid inden at sundhedsplejersken kontak-

ter dem. ”Jeg synes, at der gik lang tid, men altså hun [barnet] havde det jo godt. (…) Jeg

tror, at mit barn nåede at blive at omkring 2 uger, før at sundhedsplejersken kom” (IP2, Int.

8). For denne kvinde betyder det ikke så meget, at der går noget tid, idet hendes barn har det

godt. For andre opleves det imidlertid lidt utrygt ikke at vide, hvornår sundhedsplejersken

kontakter dem.

6.3.2 Samarbejde Samarbejde mellem instanser under graviditeten

Det er primært i forbindelse med deltagernes graviditetsforløb, at de kommer ind på, hvordan

de oplever samarbejdet mellem de forskellige instanser. De fleste interviewdeltagere giver

udtryk for, at de ikke oplever et samarbejde mellem den praktiserende læge, jordemoderen

eller sygehuset. Deltagerne oplever imidlertid ikke dette som værende noget problem i prak-

sis, hvilket illustreres i følgende citat:

”Jeg har ikke oplevet, at der har manglet samarbejde, men jeg har heller ikke sådan op-

levet, at samarbejdet har været der. Hvis der havde været problemer, tror jeg måske

mere, at man havde været opmærksom på det” (IP2, Int. 4).

Der er imidlertid deltagere, der har oplevet situationer, hvor fraværet af samarbejde har været

meget synligt. Det oplever en kvinde eksempelvis, da hun efterspørger noget varmtsvandstræ-

ning i forbindelse med at have fået bækkenløsning. Hun fortæller her om sin oplevelse:


Side 52

”For det første vidste min egen læge overhovedet ikke, hvad det drejede sig om. (…) Jeg

måtte simpelthen ringe titusinde forskellige steder hen, og henvisningen blev sendt et

forkert sted hen og tilbage igen og ringe igen, og ringe et andet sted hen. Jeg kom ind

på sygehuset til en læge, som spurgte: ’hvorfor er du her i dag?’ Så siger jeg fordi så-

dan og sådan. Og så vender hun sig om og kigger på sin assistent. ’Nej’ sagde assisten-

ten,’ for man kan ikke komme til varmtsvandstræning, hvis ikke man er indlagt her’.’

Nå’ siger jeg så,’ så jeg har lige siddet og ventet en halv time forgæves eller hvad?’ Og

så gik hun ud og snakkede med en jordemoder, og så kom hun ind og sagde: ’jo bare

send hende af sted’. Der havde henvisningerne røget frem og tilbage mellem egen læge

og sygehuset. Og min egen læge kunne ikke finde ud af, hvor den skulle sendes hen, og

sygehuset kunne ikke finde ud af at modtage den. Så der er bare intet samarbejde, det

jeg synes slet ikke, at der er. Heller ikke med jordemødrene, det er tre forskellige ting.

Sådan oplever jeg det meget”. (IP3, Int. 9)

Citatet er et eksempel på, at der i dette tilfælde er en brist i samarbejdet mellem instanserne.

Det kan være udtryk for, at de forskellige instanser mangler viden om hinandens rolle, eller at

kommunikationen mellem dem ikke fungerer. En anden deltager siger i tråd hermed: ”Det er

lidt ærgerligt, at man kan fornemme, at dialogen mellem instanserne ikke er god. (…) De

kunne godt oppe sig i forhold til kommunikationen mellem sygehus, læge og jordemoder”

(IP2, Int. 9). Det eneste tidspunkt, hvor samarbejdet mellem instanserne er synligt for kvin-

derne er, når den praktiserende læge og jordemoderen ser på, hvad de hver især noterer på

vandrejournalen. Dette oplever de fleste deltagere imidlertid også.

Samarbejde mellem personalet under fødslen

Kun et par enkelte deltagere kommer ind på samarbejdet mellem det personale, som er til ste-

de under selve fødslen. En kvinde fortæller om vagtskiftet mellem jordemødrene under føds-

len:

”Jeg synes, at det var rigtig fint. Hende der skulle gå, hun kom og sagde, at nu kommer

de der – det var en jordemoder og en jordemoderstuderende. Så var det dem, der over-

tog. Og hun sagde pænt farvel osv. Så jeg synes, at det var en rigtig fin overgang ” (IP2,

Int. 8).

En anden fortæller: ”Jeg synes, at jordemoderen og assistenten fungerede meget godt sam-

men. Jeg ved dog ikke, hvor meget jeg lod mærke til det” (IP1, Int. 4). Disse kvinder har såle-


Side 53

des oplevet, at samarbejdet mellem personalet fungerede udmærket. At så få deltagere i inter-

viewene kommer ind på, hvordan de oplever personalets samarbejde under fødslen, kunne

tyde på, at det ikke er noget, som har den store betydning for dem.

6.3.3 Samme personale Samme personale i graviditet

En stor del af de interviewede har haft den samme jordemoder til alle konsultationer under

deres graviditet, hvilket de er meget glade for. De opfatter det som en klar fordel, at de ikke at

skulle starte forfra hver gang, de er til konsultation.. Særligt hvis der er en eller anden kom-

plikation, som eksempelvis bækkenløsning: ”er det rart at have en, der ved, hvordan det var

sidst” (IP2, Int. 5), som en deltager udtrykker det.

Flere interviewdeltagere har haft forskellige jordemødre til konsultationerne i graviditeten.

Nogle af kvinderne oplever det lidt frustrerende. En deltager fortæller:

”Der er så mange mennesker i det der system. Så det er lidt irriterende, at man skal sid-

de og fortælle dem alle sammen om den her 18 dages oplevelse [hun gik 18 dage over

tid i sin første graviditet]. Og så kommer der en ny jordemoder ind af døren” (IP4, Int.

8).

Som denne kvinde giver udtryk for, er der i forvejen mange forskellige mennesker at forholde

sig til i graviditetsforløbet. Det kan derfor opleves generende ligeledes at skulle forholde sig

til forskellige jordemødre. Andre deltagere har ikke oplevet det som et problem at have for-

skellige jordemødre. Det kommer eksempelvis til udtryk her:

”Jeg har haft en rigtig godt graviditet, og jeg har været rigtig tryg i det. Så det har ikke

generet mig, at det ikke var den samme jordemoder. Jeg har ikke haft behov for, at det

skulle være en, som jeg havde en relation til. Det var bare en person, som myndigt kun-

ne udtale sig om min graviditet, og som jeg stolede på ” (IP2, Int. 3)

Som eksemplerne illustrer, er det meget forskelligt, hvordan kvinderne forholder sig til at

møde forskellige jordemødre i deres graviditetsforløb. Det afhænger også af, hvilke omstæn-

digheder, der gør sig gældende for kvinderne. Et par af deltagerne har haft ekstra kontakt med

forskelligt sygehuspersonale i deres graviditetsforløb pga. problemer i forbindelse med en

tidligere graviditet og fødsel. De understreger begge betydningen af, at det er de samme men-

nesker, som de møder i forløbet. Den ene deltager fortæller: ”Det er meget væsentligt, det der


Side 54

med at have den samme kontaktperson på sygehuset, når der er et eller andet specielt” (IP3,

Int. 8). Deltagere med et kompliceret forløb har således et større behov for at blive møde de

samme personer i forløbet end de deltagere, som har et ukompliceret forløb.

Samme personale under fødslen

Enkelte af de interviewede oplever at føde med den samme jordemoder, som de har haft til

jordemoderkonsultationerne i graviditeten. Det har været et tilfælde for nogle af dem, mens to

af kvinderne har været tilknyttet forsøgsordningen ”Kendt jordemoder-projekt” (Bilag 13),

hvor de føder med den jordemoder, som de har haft til jordemoderkonsultationerne. Fælles for

dem alle er, at de oplever det meget trygt, at de kender jordemoderen i forvejen. En deltager

siger: ”Det var en stor tryghed, at hun [jordemoderen] var med. (…) Det var virkelig luksus.

Det kunne jeg virkelig ønske for alle” (IP4, Int. 7). Det opleves således som en tryghed under

selve fødslen. For kvinderne tilknyttet ”kendt jordemoder-projektet” udgør det endvidere en

tryghed i graviditeten, at de ved, hvem de kommer til at føde med. Den ene deltager udtrykker

det således:

”Da jeg gik og var gravid, der vidste jeg, at det var hende [jordemoderen], der skulle

være der [under fødslen]. Det gjorde, at man blev meget mere tryg ved det - at man ikke

skulle tænke på, hvem der nu kommer og skal forløse mit barn” (IP1, Int. 4).

Den overvejende del af de interviewede har født med en anden jordemoder, end de har haft i

graviditetsforløbet. Flere oplever imidlertid, at den samme jordemoder er til stede under hele

fødslen. En deltager beretter: ”Det var rigtig trygt, at jeg ikke skulle skifte” (IP2, Int. 3). En

del kvinder oplever dog et vagtskifte under deres fødsel, hvor den ny jordemoder træder til.

En deltager oplever pga. vagtskifte at ligge en del alene. Hun beskriver sin oplevelse således:

”Det var sådan lidt forvirrende. Men på en eller anden måde var jeg tryg. Fordi nu var

jeg der, og hvis der skete et eller andet, så kunne man jo lige tage fat i dem. Det var lidt

forvirrende, men de holdt jo lidt øje med en. (…) Vi var jo også blevet informeret inden

fødslen, at hvis vi var i en vagtskiftesituation, så er det det, der sker. Og det må man jo

på en eller anden måde sige, jamen det er bare ærgerligt. Sådan har jeg det” (IP1, Int.

7).

Flere giver – ligesom denne kvinde – udtryk for, at vagtskiftet under fødslen ikke udgør et

større problem for dem. En deltager siger ligefrem: ”Jeg var totalt ligeglad” (IP1, int. 8).


Side 55

Samme personale efter fødslen

Efter fødslen kommer de interviewede ind på betydningen af at have samme personale i for-

bindelse med efterfødselssamtalen og sundhedsplejerskebesøg. Som beskrevet under afsnit

8.4.1 omhandlende sammenhæng, er det vigtigt for de interviewede, at jordemoderen til efter-

fødselssamtalen rent faktisk også var til stede under selve fødslen. Et par enkelte interview-

deltagere fortæller, at de har haft op til flere forskellige sundhedsplejersker, hvilket langt fra

opleves som optimalt. Den ene deltager fortæller: ” Vi er så på vej til at skulle have vores

tredje sundhedsplejerske, og det er så der, hvor det ikke er så fedt længere” (IP2, Int. 4).

Langt de fleste interviewede har imidlertid den samme sundhedsplejerske i deres barselsfor-

løb.

6.4 Tid og tilgængelighed

6.4.1 Tid Tid hos den praktiserende læge

Nogle kvinder oplever, at deres praktiserende læge giver sig rigtig god tid til dem. En kvinde

fortæller eksempelvis: ”Han gav sig rigtig god tid til at fortælle, hvordan fødslen skulle forlø-

be og sådan noget. Så han er rigtig god” (IP8, Int. 3). En anden deltager siger: ”Der har ikke

været sådan pres på” (IP1, Int. 4). Andre kvinder giver udtryk for, at de savner, at deres læge

giver sig bedre tid. En kvinde fortæller om nogle af sine første besøg hos den praktiserende

læge under graviditeten: ”Det virkede som om, at man næsten skulle sige undskyld for, at man

brugte hans tid (…). Han var sådan meget ’tjuv tjuv tjuv ud af vagten” (IP8, Int. 3). Denne

kvinde følte - ligesom flere af de andre deltagere - at der var et betydeligt tidspres. På bag-

grund af disse oplevelser valgte hun at skifte læge under forløbet.

Tid ved jordemoderkonsultationer

Den overvejende del af de interviewede kvinder oplever, at der ikke er så meget tid ved jor-

demoderkonsultationerne, og at jordemødrene virker tidspressede. En kvinde fortæller eksem-

pelvis:


Side 56

”Jeg har både oplevet hos læge og jordemoder, at det meget er sådan med, at du har 5

minutter eller et kvarter – eller hvor meget man nu har – og så er det altså ud. Så skal

man selv sige til, og mange gange så bliver man lidt forvirret over det, når man sidder

der. Så glemmer man, hvad man skal spørge om, og så skal man huske det til næste

gang. Og der er måske en eller halvanden måned til, at man kommer igen. Så kan man

selvfølgelig selv bede om en ny tid inden, det har man jo lov til” (IP1, Int. 9).

Nogle af de interviewede giver ligesom kvinden i ovenstående citat udtryk for, at de ofte

glemmer eller holder igen med spørgsmål under konsultationerne, fordi det skal gå så stærkt.

Flere af de fleregangsfødende kvinder oplever, at jordemoderkonsultationerne går lidt

hurtigere end under deres tidligere graviditet(er). En kvinde, der venter sit tredje barn, fortæl-

ler:

”Det føles som om, at jeg lige når at sætte mig, og så er jeg ude igen. Det synes jeg ikke,

at det har gjort de andre gange [tidligere graviditeter].(…) Men jeg når at komme rundt

om det, jeg har. Hvis ikke jeg har noget at spørge om, så er der jo heller ikke nogen

grund til at sidde der. (…) Så jeg er egentlig ikke utilfreds, men det går lidt hurtigt”

(IP4, Int. 9).

Selvom de synes, at konsultationerne er korte, så oplever flere imidlertid, at jordemødrene

tager sig tid til dem, hvis de har noget særligt, de gerne vil tale om.

Generelt oplever kvinderne, der går til gruppekonsultationer, at der er god tid til at

komme rundt om de ting, som de gerne vil have vendt med jordemoderen. En deltager fortæl-

ler:

”En gang om ugen havde vi nogle timer. Den ene gang kunne det være om fødslen, den

anden gang om vejrtrækning og det ene og det andet. Og så kunne vi stille de spørgs-

mål, som vi havde. Så skulle vi så også hver især ud og tjekkes [af jordemoderen]. Det

var hyggeligt, og der var tid nok” (IP1, Int. 4).

Som det fremgår af citatet, får de enkelte gravide lidt individuel tid sammen med jordemode-

ren, selvom det er en gruppekonsultation. Enkelte påpeger imidlertid, at de synes, at der netop

pga. de individuelle samtaler bliver for lidt tid til at diskutere generelle spørgsmål i gruppen,

som er relevante for dem alle.


Side 57

Tid ved scanninger

Nogle af deltagerne føler, at der ikke er så meget tid til rådighed under scanningerne. En del-

tager udtrykker det således: ”Det virkede for mig som om, at det her var noget, der lige skulle

laves. 10 minutter, og så videre til den næste” (IP1, Int. 7). En anden tilføjer: ”De koncentre-

rede sig om nogle bestemte ting, og så var der ikke plads til andet. Sådan oplevede jeg det”

(IP3, Int. 7)

Disse kvinder giver således udtryk for, at der kun lige er tid til et hurtigt tjek, og at personalet

ikke har tid til nærmere at fortælle om, hvad de ser under scanningen.

Andre deltagerne oplever imidlertid, at de sundhedsprofessionelle giver sig god tid ved

scanningerne. En deltager fortæller:

”Selvom der er travlt, og man har haft ventetid ved scanninger (…), hvor man nogle

gange har siddet og ventet længe, så har de altid – når du er kommet ind – givet dig ti-

den, når der har været noget. Det synes jeg er okay, når man kommer ind. At du kom-

mer til at vente lidt – sådan er det altid. Der er altid nogle ting, som man ikke kan plan-

lægge” (IP3, Int. 6).

Denne kvinde har således ikke noget imod, at der er lidt ventetid. Det væsentlige er, at der

ikke er noget tidspres under selve scanningerne.

Tid under indlæggelse

En enkelt deltager fortæller om sin indlæggelse:

”Dagvagterne var søde nok, men jeg synes ikke, at de havde så meget tid til lige at kom-

me ind. Men aften- og nattevagten – jeg husker især nattevagten – hun var rigtig sød til

at komme ind og spørge, om der var noget og lige hjælpe mig lidt. Der var en nat, hvor

hun [barnet] ikke ville amme. Der tog hun sig rigtig god tid til lige at hjælpe mig lidt i

gang” (IP1, Int. 4).

Denne kvinde har således lidt blandede oplevelser af, hvor meget tid personalet på barsels-

gangen havde til hende.

Der er ikke andre deltagere, der direkte kommer ind på, hvorvidt de oplever, at persona-

let under indlæggelsen har god eller dårlig tid til dem. De fortæller imidlertid om deres ople-

velse af, hvorvidt de fik megen eller lidt hjælp fra personalet. Dette kan være en indikator for,

om personalet har god eller dårlig tid. Dette beskrives nærmere i afsnit 6.6.3.


Side 58

Tid i sundhedsplejen

Deltagerne har meget forskellige oplevelser af, hvor god tid deres sundhedsplejerske har un-

der sine besøg. Nogle deltagere fortæller, at deres sundhedsplejerske tager sig rigtig god tid,

som eksempelvis denne deltager: ”Jeg føler slet ikke, at hun har travlt. Så spurgte jeg: ’hvor

lang tid skal du egentlig være her?’ Jamen hun var her så længe, at hun synes, at det var

okay. Det passede som oftest med ca. 1 time” (IP1, Int. 7). Andre deltagere oplever, at sund-

hedsplejerskerne har travlt med at komme videre til næste besøg. En kvinde fortæller: ”hun

starter altid med at sige, at hun lige skal nå et andet sted hen, ’så vi laver bare et lille besøg i

dag’. Det er så dårligt” (IP3, Int. 7). Hun oplever således, et tidspres under sundhedsplejer-

skens besøg.

Ved mødregrupperne både i Roskilde og Glostrup Kommune deltager en sundhedsple-

jerske tre gange. En deltager fortæller om sundhedsplejerskens tilstedeværelse:

”De [sundhedsplejerskerne] starter jo med at spørge: ’er der nogen, der skal have vejet

børnene? Fordi så skal det i gang nu’. Så kan man godt høre, at (…) der ikke skal være

for meget spildtid. (…) Men hvis hun står i et andet lokale og hele tiden vejer, så er der

jo ikke så meget tid til gruppesnak. Så kan man ligeså godt have hende hver for sig”

(IP2, Int. 8).

Denne kvinde oplever ligesom de andre i hendes mødregruppen, at sundhedsplejersken ikke

har så meget tid til at deltage i gruppesnakken. Enkelte af deltagerne, som benytter sig af

sundhedsplejens tilbud om åbent hus i Glostrup (bilag 13) oplever, at nogle af sundhedsplejer-

skerne ikke altid har så god tid. De fortæller eksempelvis: ”Nogen gange kan man godt mær-

ke, at de hænger i en tråd, når de skal af sted. De er ikke så fleksible” (IP1, Int. 4). Kvinden

refererer til, at nogle af sundhedsplejerskerne er meget strikse med at slutte til tiden, også

selvom nogle af de fremmødte kvinder ikke har nået at få vejet deres børn. De oplever såle-

des, at sundhedsplejerskerne i den situation mangler noget fleksibilitet.

6.4.2 Tilgængelighed Flere af interviewdeltagerne oplever, at de sundhedsprofessionelle i deres graviditetsforløb

samt deres sundhedsplejerske efter fødslen har givet udtryk for, at de altid må kontakte dem,

hvis de har behov for det. En deltager fortæller eksempelvis:


Side 59

”Jeg har aldrig været usikker på noget, for man har jo altid selv kunne ringe til både

den ene og den anden [praktiserende læge og jordemoderen], og de har sagt: ’hvis der

er et eller andet, så ring’” (IP3, Int. 6).

Som det kommer til udtryk her, giver det kvinderne en tryghed at vide, at de altid kan kontak-

te de sundhedsprofessionelle. Få deltagere har imidlertid været ude for, at det har været svært

at få kontakt til sundhedsplejerskerne. En kvinde havde følgende oplevelse:

”Jeg synes, at det har været meget svært at komme igennem. (…) Jeg ringede og ringe-

de, og der var ikke engang nogen, der tog den eller en telefonsvarer. Det var der, at det

var allerværst med ham [barnet], og jeg ikke vidste, hvad jeg skulle gøre, fordi han bare

skreg non-stop. Så sendte jeg en e-mail, og den fik jeg ikke noget svar på. Så det har ik-

ke været en positiv oplevelse” (IP5, Int. 3).

Denne kvinde oplevede således, at tilgængeligheden til sundhedsplejerskerne var meget dår-

lig.

Enkelte deltagere gør opmærksom på, at det er svært at passe besøgene hos de forskelli-

ge sundhedsprofessionelle ind i kalenderen, så længe at de stadigvæk går på arbejde. En del-

tager siger:

”Det er ikke den store fleksibilitet, slet ikke når man arbejder (…), hvad man jo typisk

gør næsten helt op til terminen. Så jeg synes, at det har været svært lige at få det hele til

at hænge sammen. (…) Det er svært med de tider, som de altid kommer med, fordi det

ikke rigtig passer ind i noget som helst” (IP1, int. 5).

Som det kommer til udtryk her, efterlyses der noget fleksibilitet i tidspunkterne for de forskel-

lige besøg.

6.5 Faglig kompetence hos sundhedsprofessionelle Overordnet giver interviewdeltagerne udtryk for, at de sundhedsprofessionelle, som de møder

i deres forløb, opleves som fagligt kompetente. Nogle af kvinderne har imidlertid oplevet, at

jordemødre og sygehuslæger inden fødslen lavede store fejlvurderinger i forhold til at vurdere

barnets størrelse, og hvorvidt barnet lå med hovedet nedad eller ej. Eksempelvis beretter en

deltager:

”Jeg nåede at have 4 forskellige jordemødre, som alle sammen gættede forkert. [inter-

viewpersonen citerer] ’Ja ja han ligger fint med hovedet nedad’, sagde de. Børnelægen


Side 60

der undersøgte mig, da jeg var gået 10 dage over tid, sagde det samme. (…) At så man-

ge kan gætte forkert – det synes jeg er for dårligt” (IP5, Int. 3).

En anden kvinde fortæller:

”Min intuition sagde mig bare, at han [barnet] var for stor. Jeg kunne bare mærke det.

Da jeg kom til igangssættelsessamtale, da jeg var gået 14 dage over tid, havde jeg den

holdning, at hvis han [barnet] vejede mere end 5 kilo, så ville jeg ikke føde ham. Så jeg

bad om at få en vægtscanning. Det ville de ikke give mig. De kaldte på overlægen, og

han sagde, at barnet slet ikke var så stort. [interviewpersonen citerer] ’4300-4400 gram

kan du sagtens føde med dit bækken’, sagde han. Så blev han [barnet] født 4 dage sene-

re og vejede så 5370 gram. Jeg kunne jo ikke føde ham. Så jeg var i fødsel i 20 timer, og

så blev han taget ved kejsersnit” (IP7, Int. 3).

Disse kvinder samt flere andre er således forbeholdne over for de sundhedsprofessionelles

kompetence til at vurdere, hvordan barnet ligger samt dets størrelse ved at føle på moderens

mave.

En del af de interviewede kvinder giver udtryk for, at de ikke synes, at deres praktiserende

læge er så vidende om graviditet og fødsel. Denne deltager ytrer sig meget kontant: ”Jeg sy-

nes ikke, at de [praktiserende læger] er særligt kompetente omkring graviditet og sådan no-

get” (IP2, Int. 5). Andre oplever også, at de praktiserende læger ikke har så godt kendskab til

sygehusets tilbud og arbejdsgange, som vedrører de gravide. En deltager siger: ”Nogen gange

har man lidt på fornemmelsen, at lægerne egentlig ikke ved så meget om sygehusene - Ja eller

om fødsler i det hele taget” (IP1 og IP2, Int. 5). Mange finder jordemoderen mere kompetent

end den praktiserende læge, og den overvejende del af interviewdeltagerne mener, at jorde-

moderen udgør den vigtigste kontakt i graviditetsforløbet. ”Jordemoderen var den vigtigste

kontakt i forløbet – helt afgjort” (IP4, Int. 7), fastslår en deltager. Flere fortæller endvidere, at

deres praktiserende læge selv giver udtryk for, at jordemoderen ved mere. Eksempelvis ople-

ver en deltager, at hendes praktiserende læge var tilbageholdende med at vurdere barnets stør-

relse ved at føle på maven, fordi: ”der henviste hun [praktiserende læge] til jordemoderen og

sagde, at det er en jordemoder meget bedre til at vurdere” (IP9, Int. 3). Enkelte interviewdel-

tagere har også været ude for, at deres jordemoder ikke tog den praktiserende læges vurderin-

ger så alvorligt. En kvinde fortæller: ”Altså hun [jordemoderen] gjorde lidt grin med lægens

konklusioner” (IP1, Int. 8).


Side 61

Flere af kvinderne siger direkte, at de finder de praktiserende lægebesøg overflødige i

forløbet. En deltager udtrykker sig således: ”Jeg føler ikke rigtigt, at jeg kunne bruge min læ-

ge til noget, som jeg ikke kunne bruge min jordemoder til” (IP2, Int. 5). En anden konstaterer:

”Det var sådan lidt spild af tid og ressourcer at gå til læge” (IP2, Int. 7). Det er imidlertid

ikke alle deltagerne, der udtrykker sig så kontant. Nogle af de fleregangsfødende kommer

med forklaringer på, hvorfor at de ikke rigtig har brug/behov for de praktiserende lægebesøg.

En kvinde siger blandt andet: ”Man er måske mere sikker, når det er anden gang. (…) Jeg

havde nogenlunde styr på, hvad der skulle ske” (IP2, Int. 5). En anden forklarer sig således:

”Man har ikke så mange spørgsmål på samme måde, når man er andengangsfødende” (IP1,

Int. 5). Enkelte deltagere oplever imidlertid at have stor gavn af den praktiserende læge. En

kvinder fortæller: ”For mig har det faktisk været lægebesøgene, der har været de vigtigste”

(IP1, Int. 9). Det er typisk kvinder, som har haft en eller anden problematik under graviditets-

forløbet, eksempelvis for højt blodtryk, B12-vitaminmangel eller for høje sukkertal. I sådanne

tilfælde har den praktiserende læge en vigtig funktion for de gravide.

6.6 Sensitivitet hos sundhedsprofessionelle Kategorien ”sensitivitet hos de sundhedsprofessionelle” handler om, hvordan kvinderne ople-

ver mødet med de sundhedsprofessionelle. Deltagerne kom ind på mange forskellige aspekter

i dette møde, som jeg opfatter som udtryk for forskellige egenskaber af de sundhedsprofessio-

nelles sensitivitet. Disse egenskaber er navngivet efter deltagernes egne ord – ”in vivo codes”

og fungerer som underafsnit i nærværende afsnit. Jeg synes, at det har været vigtigt at tage

udgangspunkt i kvindernes egne beskrivelser af deres oplevelser, så det så præcist som muligt

afspejler, hvad kvinderne bemærker og værdsætter i den måde, de sundhedsprofessionelle

møder dem på. Disse egenskaber kan ganske givet også indfanges under andre betegnelser,

men jeg har som sagt valgt at fokusere på deres egne udtryk og sprogbrug.

6.6.1 Gode at snakke med Flere af deltagerne oplever, at deres praktiserende læge eller jordemoder er gode at snakke

med. En kvinde talte eksempelvis med sin praktiserende læge i forbindelse med, at hun skulle

tage stilling til, om hun ville have foretaget en moderkagebiopsi, efter at nakkefoldsscannin-

gen havde givet et dårligt resultat. Om denne situation fortæller hun:


Side 62

”Hun var rigtig god at snakke med om det. Hvor jeg også tænkte, at hun var sådan me-

get inde i det, men alligevel udenforstående lige i forhold til min konkrete sag. Så det

var rart at snakke med hende om, hvad jeg skulle gøre” (IP2, int. 8).

En anden deltager refererer til hendes jordemoderkonsultationer: ”Jeg synes bare, at dialogen

var smadder god” (IP2, Int. 9). En enkelt fortæller, at hun har undladt at opsøge sin praktise-

rende læge i forbindelse med smerter i bækkenet, fordi hun tidligere har oplevet, at: ”hun var

en, som man ikke rigtigt kunne tale med” (IP2, Int, 5). For denne kvinde betyder oplevelsen af

ikke at kunne snakke med sin læge således, at hun afholder sig fra at opsøge lægen.

Flere af deltagerne føler, at deres jordemoder eller praktiserende læge lytter til dem,

hvilket de oplever meget positivt. Det kommer bl.a. til udtryk her, hvor en kvinde fortæller

om en situation, hvor hun har fortalt sin jordemoder, at hun har brug for at få talt sit tidligere

fødselsforløb igennem:

”Der var hun smadder god til at sige: ’jamen altså i dag er der reelt ikke tid, men vi kan

sætte ekstra tid af næste gang, og så snakker vi det igennem’ Det synes jeg bare var en

smadder god måde, fordi hun havde hørt, at jeg havde behov for at få snakket tingene

igennem” (IP2, Int. 9).

Hun oplever således, at jordemoderen er lydhør over for hendes behov. En enkelt deltager

oplever modsat, at hendes jordemoder ikke er lydhør. Hun fortæller:

”Jeg synes bare ikke, at min jordemoder lyttede, og hun skrev ikke ned. Det eneste jeg

var bange for i forhold til fødslen, det var, hvis jeg skulle have et drop, fordi jeg er ban-

ge for nåle. (…) Det bad jeg hende skrive ind i journalen, så de vidste det på sygehuset,

når jeg kom derop. (…)Men hun skrev det stadigvæk ikke ind, så til fødslen (…) måtte

min mand stå og sige: ’jamen vi har sagt 1000 gange, at vi gerne ville forberedes på

det’” (IP5, Int. 3).

For denne deltager betød det - at jordemoderen ikke lyttede til hendes ønske - at hun kom til

at stå i den situation, som hun frygtede allermest ved fødslen - nemlig at skulle have lagt et

drop uden at være blevet forberedt på det.

6.6.2 Opmærksomme Praktiserende læge opmærksom


Side 63

Flere af deltagerne giver udtryk for, at de er glade for, at deres praktiserende læge er opmærk-

somme over for dem og holder øje med, hvordan de har det. En kvinde fortæller om sin læge:

”Hun vil bare lige for en sikkerheds skyld sende mig til glukosebelastning, fordi hun kunne se,

at sukkertallene havde været svingende igennem hele perioden. Det kan jeg godt lide” (IP1,

Int. 9). En anden deltager siger: ”Jeg er rigtig glad for at have ham som læge. Han er enorm

flink og spørger om, hvordan man har det og siger: ’husk at ring, hvis der er noget’. Jeg føler

mig virkelig tryg ved ham” (IP1, Int. 6). Det betyder således noget for kvinderne, at lægen er

opmærksom på, hvordan de har det og er opmærksom på at tjekke og følge op på forskellige

forhold.

Nogle af deltagerne oplever, at deres praktiserende læge indlever sig meget i deres si-

tuation, som det eksempelvis kommer til udtryk her: ”Jeg har en enormt hyggelig læge. Han

synes jo bare, at han simpelthen deler det her med mig. Altså det kunne være min far, der sid-

der og er helt oppe at køre. Så det synes jeg var fint” (IP2, int. 4). Denne deltager sætter stor

pris på lægens engagement. Andre oplever at lægen er noget mere distanceret. En kvinde for-

tæller: ”Man kunne mærke, at det er noget, han har på rygraden: ’nå du er gravid, tillykke

med det’. Det er bare sådan en snik snak, som man får sig. Der er ikke noget speciel glæde

over det” (IP1, int. 4). Hun savner således lidt mere indlevelse og opmærksomhed fra lægens

side.

Jordemødre opmærksomme i graviditeten

Flere oplever, at deres jordemødre er meget opmærksomme. En deltager, som har været me-

get glad for sin jordemoder fortæller: ”Det betyder meget, at de ved, hvem man er, og at de

kan ens navn og sådan noget – at man ikke bare er et nummer” (IP4, Int. 7). Nogle deltagere

oplever imidlertid, at deres jordemoder ikke kan huske, hvem de er. En kvinde fortæller: ”For

hende har jeg bare været et nummer. Altså hun kunne ikke huske, hvem jeg var. Og det irrite-

rede mig” (IP5, int. 3). Kvinderne giver udtryk for, at det opleves meget frustrerende og uper-

sonligt, at jordemoderen ikke kan huske dem.

En deltager fortæller, at hun ikke synes, at jordemoderen var opmærksom nok i forhold

til at tjekke op på udsving i målinger af sukkertal. Hun fortæller: ”hun [jordemoderen] har

bare sagt, hvis den har været lidt for høj: ’nej men det er nok ikke noget, og det er meget

normalt’” (IP1, Int. 9). I den situation oplevede hun, at hendes læge var meget mere opmærk-


Side 64

som end jordemoderen, idet lægen sendte hende til glukosebelastning3. En anden deltager

synes modsat, at hendes jordemoder overreagerede ved at sende hende til glukosebelastning,

efter at en urinprøve havde vist for højt sukkertal. Det er således lidt forskelligt, hvordan op-

mærksomhed i den henseende opleves.

Personale opmærksomme under fødsel

I forbindelse med selve fødslen oplever flere kvinder, at jordemødrene er meget opmærk-

somme på, hvordan de har det under forløbet. En kvinde fortæller eksempelvis:

”De kiggede ind til mig, om jeg havde det ok. Og jeg skulle bare ringe på klokken, hvis

der var et eller andet. Så jeg synes ikke, at man følte, at man var alene, selvom man no-

gen gange lå alene på stuen (…) Jeg kunne jo bare ringe på klokken” (IP1, Int. 4).

En anden deltager siger: ”jeg synes, at de kom og tjekkede hele tiden – målte mit blodtryk og

lyttede til barnet. Det var enormt afstressende” (IP2, Int. 8). For disse kvinder opleves det

trygt og afstressende, at de har føler, at jordemødrene er opmærksomme på, hvordan de har

det under fødslen. Enkelte fortæller ligeledes om, hvordan de oplever, at jordemødrene under

fødslen udgør en stor støtte for dem. En deltager fortæller bl.a.: ”Jeg havde ikke født, hvis ikke

hende jordemoderen var der. Altså hun var en rigtig god støtte” (IP2, Int. 3).

Personale opmærksomme under indlæggelse

Flere deltagere oplever, at personalet på barselsgangen er meget opmærksomme på dem. En

deltager fortæller i lighed med flere andre kvinders udtalelser: ”De kom ind og spurgte: ’hvor-

dan går det med amningen? Er der noget du mangler, og sover hun [barnet] godt?’ – de

spurgte om det ene og det andet. Så det fungerede rigtig godt’” (IP1, Int. 4). Hun fortæller

endvidere om, at de også var meget opmærksomme på, at barnet var lidt gul i huden.

Nogle oplevede, at de selv skulle være opsøgende i forhold til, at få personalet til at kig-

ge ind til dem eller hjælpe dem med amning eller pleje af barnet under deres indlæggelse (af-

snit 6.9). Dette kan opfattes som udtryk for, at nogle oplever, at de sundhedsprofessionelle på

barselsgangen ikke udviser nok opmærksomhed.

3 Glukosebelastning er en undersøgelse af, hvor god kroppen er til at omsætte sukker.


Side 65

6.6.3 Hjælpsomme Jordemødre hjælpsomme ved konsultationer

Enkelte deltagere fortæller om, at deres jordemoder var hjælpsom. En deltager, der under sin

graviditet fik bækkenløsning fortæller:

”Da jeg så fortæller jordemoderen, at jeg har fået bækkenløsning, så siger hun: ’ej så

skal du bare se, jeg sender dig nogle ting til dig’. Så dagen efter lå der en stor kuvert i

min postkasse med papirer, hvor hun havde tegnet og forklaret, hvad jeg kunne gøre for

at stå op (…) og stadigvæk komme rundt, og hvad jeg skulle af ting og sager, og hvor-

dan jeg skulle bukke mig og dreje mig (…) I stedet for at det bare var en folder, så hav-

de hun selv siddet og tegnet og forklaret. Hun havde også skrevet, hvor jeg kunne købe

det henne, hvad det cirka koster og sådan noget. Det var da dejligt” (IP3, Int. 6).

Hun oplever således, at jordemoderen er utrolig hjælpsom. En enkelt deltager beretter om en

oplevelse, hvor jordemoderen ikke var hjælpsom i forhold til at vise, hvordan hun skal selv

skal tjekke sin urinprøve:

”Hun ville ikke vise noget med den der urinprøve. Jeg vidste ikke selv, at jeg skulle gøre

det inden, at jeg kom ind til hende (…). De kunne bare godt lige sige: ’du skal huske at

køre sådan en igennem. Du skal lige sætte dig ind i det, og det står der’ eller sådan no-

get. (…) Men hun blev nærmest fornærmet. Så sagde hun, at det [tjekke urinprøven]

kunne hun ikke nå at gøre denne gang. Så gik jeg hjem og tænkte: ’nu er der lang tid, til

jeg skal derop igen. Tænk nu hvis der er noget galt’. Fordi man er så bange for, at der

skal være et eller andet galt” (IP3, Int. 7).

Kvinden må således pga. jordemoderens manglende hjælp vente til næste besøg med at få

vished om, at alt er i orden. Det gør hende meget nervøs.

Personale hjælpsomme under indlæggelse

Mange af kvinderne oplever, at de under deres indlæggelse får hjælp til amning og pleje af

barnet af personalet på barselsgangen. En deltager fortæller: ”For mig var det en positiv ople-

velse, som jeg havde på barselsgangen. Jeg sad der om natten og kunne ikke selv få lagt ham

til brystet. Så kom de og hjalp en” (IP1, Int. 7). Hun oplevede således at få hjælp, da hun hav-

de behov for det. En anden kvinde fortæller: ”Vi fik meget hjælp til alt. Fra det første bleskift

(…) også med temperatur på badevand, og hvad man gør med navlestumpen og alt muligt.

Jeg var helt tryg ved at tage hjem” (IP2, Int. 3). For denne kvinde betyder personalets hjælp-


Side 66

somhed, som det fremgår i ovenstående citat, at hun føler sig godt rustet til at tage hjem. Flere

giver også udtryk for, at de slet ikke havde regnet med at få så meget hjælp, som de gjorde.

En kvinde siger:

”Vi fik meget mere hjælp end jeg nogensinde havde regnet med, at vi ville få. Jeg var

bare sådan helt: ’gud vil du vise mig, hvordan man skifter en ble’. (…) Jeg havde slet

ikke forventet, at der var så meget service, som der egentlig var. Jeg havde sådan et

mindre ’milk-down’ på 5. dagen, fordi jeg ikke havde fået sovet nok. Så sagde de: ’ja-

men skal vi ikke tage ham i nat så’. Det havde jeg bare overhovedet slet ikke regnet

med” (IP7, Int. 3)

Denne kvinde oplevede således, at personalet var meget opsøgende for at hjælpe hende i si-

tuationer, hvor hun slet ikke havde forventet at få hjælp. Andre kvinder oplever, at de selv

skal være opsøgende i forhold til at få hjælp af personalet. En deltager fortæller: ”Vi skulle

spørge om det. Men så var de også meget hjælpsomme” (IP9, Int. 3).. Som det fremgår af de

forskellige citater, er der således lidt forskel på, hvor opsøgende kvinderne oplevede selv at

skulle være for at få hjælp af personalet under deres indlæggelse.

6.6.4 Venlige Det er et gennemgående træk i materialet, at mange kvinder oplever, at en eller flere af de

sundhedsprofessionelle, som de møder i deres forløb, er utrolig søde og venlige. En kvinde

fortæller eksempelvis om sin praktiserende læge: ”Min læge er også rigtig sød (…) og har tid

til en, når man kommer derind.” Jordemødrene bliver i stor udstrækning fremhævet som væ-

rende meget søde – både til konsultationerne og under fødslen. En kvinde siger: ”Man kan

altid kontakte dem, og de er utrolig venlige, når man ringer, (…) og det er lige meget om det

er ens egen jordemoder eller en af de andre. Det synes jeg har været rigtig godt” (IP3, Int.

1,). Denne kvinde oplever som mange andre, at jordemødrene er meget venlige og imøde-

kommende. En deltager oplever i tråd hermed, at personalet er meget venlige ved hendes an-

komst på sygehuset:

”Jeg kom derop ret tidligt, allerede da jeg sådan kunne mærke, at det var lidt mere en

bare menstruationssmerter – eller hvordan man nu skal sige det. (…) Det var ikke så-

dan, at de på sygehuset sagde, at nu må du styre dig. De var søde og flinke” (IP2, Int.

8).


Side 67

Hun oplever således at blive taget vel imod, selvom hun ankommer tidligt.

I forbindelse med fødslen fortæller flere ligeledes om, at de involverede sundhedspro-

fessionelle er meget venlige. En deltager - der ender med at få akut kejsersnit - fortæller ek-

sempelvis: ”Min jordemoder havde haft en døgnvagt og skulle egentlig afløses. Men hun blev

så under hele mit kejsersnit, hvilket jeg er ret glad for. Der var ingen problemer. Hun var

super super sød” (IP5, Int. 3). Denne kvinde oplever det meget positivt, at hendes jordemoder

bistår hende under hele fødselsforløbet, selvom hendes vagt egentlig var slut. Enkelte deltage-

re roser også deres sundhedsplejerske. En kvinde siger bl.a.: ”Hun var enorm rolig – en rigtig

sød sundhedsplejerske” (IP4, Int. 7).

En deltager oplevede, at hendes jordemoder gav hende færre konsultationer pga., at hun

var fleregangsfødende. Det betød bl.a. at en blærebetændelse i graviditeten var længere tid om

at blive opdaget. Hertil fortæller hun:

”Bare fordi det kun er et år siden, at jeg har født, så er det jo ikke ensbetydende med, at

jeg overhovedet ikke har brug for at blive kigget på i starten. Men altså igen … på eller

anden måde, så ved jeg jo godt, hvad det er, som jeg skal lytte efter – undtagen blære-

betændelse. Så jeg synes sådan set, at det var okay. Mange ting bliver også opvejet af,

at de er søde og flinke, dem man så snakker med. Så kan jeg godt ligesom leve med det”

(IP2, Int. 8).

Selvom denne kvinde ikke får det antal jordemoderkonsultationer, som hun har behov for,

mener hun, at det opvejes af, at de sundhedsprofessionelle, som hun møder under sin gravidi-

tet, er søde og flinke.

6.6.5 Forståelse Forstående praktiserende læge

Flere af interviewdeltagerne oplever, at deres praktiserende læge er meget forstående og gode

til at sende dem videre i systemet, hvis de er i tvivl om noget. En kvinde fortæller eksempel-

vis:

”Jeg har været glad for min egen læge. Jeg har også været gravid før, hvor jeg aborte-

rede, og har derfor selvfølgelig været ekstrem nervøs i starten af denne graviditet. Men

der har hun [praktiserende læge] virkelig været god og taget mig seriøst og sendt mig til

scanninger, hvis det var det, der skulle til for at få mig beroliget. Jeg var ikke i tvivl om,


Side 68

at hun ville gøre det. Men det er rart lige at få bekræftet. At man ikke skal sidde og

kæmpe hos sin læge for at få et eller andet igennem, fordi man er så nervøs” (IP3, Int.

1).

Som hun fortæller, så virker det beroligende på hende, at hun føler sig forstået og taget alvor-

ligt. Enkelte kvinder oplever imidlertid, at deres læge ikke udviser så stor forståelse. En kvin-

de fortæller her om sin oplevelse, da hun opsøger sin læge, efter at hun er blevet gravid:

”Da jeg kom ned til ham, var han sådan: ’nå men du er så gravid’, ’ja’, sagde jeg og

var rigtig glad. Så spurgte han: ’hvorfor er du her? Er det fordi, at du gerne vil have en

abort?’ ’Nej det er det da ikke’, siger jeg. Så han var bare helt uforstående over for,

hvad jeg så lavede der. Jeg siger så: ’jamen skal vi ikke i gang, altså skal der ikke ske

noget nu? Hvad med vandrejournal eller sådan noget’ Det var jo ikke fordi, at jeg ville

have et diplom eller sådan noget. ’Jo det skal vi vel egentlig, siger han så. (…) Så flyt-

tede vi forløbet til en anden praktiserende læge” (IP2, Int. 3).

Hun oplever således, at hendes praktiserende læge slet ikke viser forståelse for situationen, og

føler det meget ubehageligt, at han som det første spørger, om hun ønsker en abort. En anden

deltager fortæller om sin praktiserende læge:

”Hun fik mig til at føle mig som en hypokonder. Hun sagde altid: ’husk graviditet er ik-

ke en sygdom’. Og jeg arbejder i hjemmeplejen, og jeg havde bare så ondt. Jeg havde

det rigtig skidt med at gå til hende. Jeg har heller ikke rigtigt gået til hende siden” (IP2,

Int. 5).

Denne kvinde oplever, at lægen ikke tager hendes tilstand alvorligt, og fortæller endvidere, at

hun selv begyndte at negligere smerterne, indtil det senere viste sig, at hun havde bækkenløs-

ning.

Forstående jordemødre i graviditeten

Nogle kvinder oplever, at deres jordemoder udviser stor forståelse over for dem. En kvinde -

der har oplevet, at hendes to første fødsler er gået meget stærkt - fortæller: ”Denne gang der

ville jeg simpelthen ikke komme i sidste øjeblik. Det skrev hun [jordemoderen] så også ind i

journalen” (IP2, Int. 8). Hun oplevede således at blive taget alvorligt af jordemoderen i for-

hold til hendes ønske om, at ankomme tidligt på sygehuset.

En anden deltager havde en mere negativ oplevelse med sin jordemoder. Hun fortæller

her om den første jordemoderkonsultation: ”Jeg synes, at hun skældte mig ud, fra jeg kom, til


Side 69

jeg gik. (…) Hun syntes, at jeg arbejdede alt for meget. Det snakkede hun om hele den første

gang. (…) Jeg var meget nedslået, da jeg gik derfra” (IP3, Int. 7). Hun oplever, at jordemode-

ren overfuser hende og ikke møder hende med forståelse.

Forstående personale ved fødslen

Kvinderne har noget forskellige oplevelser i forhold til den første kontakt med sygehuset ved

deres fødsel. En kvinde fortæller her: ”Det var meget positivt, at jordemoderen i telefonen

sagde: ’jamen det er op til dig. Hvis du ikke kan overskue det, så kommer du bare” (IP4, Int.

7). Hun oplevede således, at blive mødt med forståelse. En anden kvinde oplevede det ander-

ledes. Hun fortæller:

”Set i bakspejlet skulle jeg have stolet mere på min egen intuition end på den telefon-

samtale. (…) Jeg kunne høre, at hun havde rigtig travlt, hende jeg snakkede med. Hun

sagde: ’du er velkommen til at komme over at blive tjekket (…) Men vi kan sige dig med

sikkerhed, at der skal være tre til fire minutter mellem veerne før, at du skal komme her-

over’. Og det kom der aldrig mellem mine veer, så havde jeg fulgt det råd, havde jeg

født derhjemme. (…) Jeg følte mig lidt afvist på en eller anden måde (…). Det blev lige-

som negligeret, at jeg havde veer, da jeg ringede” (IP2, Int. 3).

Hun følte således ikke, at hun blev taget alvorligt. En deltager siger i forlængelse heraf: ”Jeg

synes, at de skal tage det mere alvorligt, når man ringer ind” (IP5, Int. 3).

Flere deltager oplever ankomsten til sygehuset positivt. Enkelte deltagere personalet op-

lever imidlertid at personalet møder dem med en lidt afvisende attitude. En deltager fortæller:

”Jeg kom ind på sygehuset, da jeg havde veer. Det første hun sagde til mig, det var: ’det

kan godt være, at jeg sender dig hjem igen’. Jeg ved så ikke, om det er noget, som de al-

tid siger. Men det er bare utrolig irriterende at få at vide, når man står der med veer

(…). Det kunne hun da godt vente med at sige, til hun lige har kigget på mig. Der er jo

ingen grund til at skabe unødig uro” (IP4, Int. 8).

Hun oplever således, at personalet på forhånd indikerer, at de ikke tager hende helt alvorligt.

Forstående personale under indlæggelse

En enkelt deltager oplever, at hun efter sin fødsel ligger en hel dag på barselsgangen uden, at

nogen kigger ind til hende. Da hun selv henvender sig, tror de ikke på hende. Hun fortæller

her om sin oplevelse:


Side 70

”Jeg bankede på deres dør og gik ind. Så kiggede de på mig som om, at jeg var en idiot

og spurgte: ’Hvad vil du?’ Jeg spurgte, om der kom en og tjekkede mig, eller om jeg

kunne tage hjem. De mente ikke, at det kunne være rigtigt, at der ikke havde været no-

gen at tjekke mig. Jeg fortæller så: ’jeg kom i går, og der har ikke været nogen’. Det

troede de ikke på” (IP2, Int. 7).

Hun oplever således, at hun ikke bliver taget alvorligt af personalet på barselsgangen.

Forstående sundhedsplejerske

En deltager oplever, at hendes sundhedsplejerske ikke tager det alvorligt, at hendes søn græ-

der rigtig meget. Hun fortæller:

”Når jeg giver udtryk for, at jeg synes, at der er et problem, så vil jeg også gerne tages

alvorligt. (…) Jeg har sagt direkte til hende, at han græder rigtig meget. ’Det kan ikke

være kolik, for han græder jo ikke om aftenen’, sagde hun. Og ’nogle børn har en øv-

dag, og nogle børn græder bare meget’. Det kan jeg bare ikke bruge til en skid” (IP5,

Int. 3).

Denne kvinde oplever til gengæld, at sundhedsplejersken tilknyttet mødregruppen møder

hende med forståelse, som følgende citat illustrerer: ”Hun har bare med det samme kunne

mærke på min søn og sige: ’Han er jo helt låst, så det kan jeg godt forstå’. Altså hvor jeg er

blevet mødt, og der er én, der har sagt: ’Jamen det kan jeg da godt se’” (IP5, Int. 3).

Hun oplever således, at der er stor forskel på, hvordan hun bliver mødt af sundhedsplejersker-

ne.

6.7 Tryghed Det er et gennemgående tema i interviewene, at de giver udtryk for, at det er vigtigt at føle sig

tryg i forløbet. En deltager siger eksempelvis: ”Det betyder meget det der med at føle sig tryg”

(IP5, Int. 8). Som det ligeledes fremgår flere steder i præsentationen af de forskellige katego-

rier her i resultatafsnittet, så har forskellige tiltag, omstændigheder eller personer betydning

for, at deltagerne føler sig trygge i deres forløb (afsnit 6.3.3). En kvinde konstaterer eksem-

pelvis:

”Det handler meget om at være tryg igennem graviditeten. Og jeg synes, at jeg tydeligt

oplevede den tryghed hos min læge. Det var også vigtigt for mig at få taget den der mo-


Side 71

derkageprøve igen. (…) Jeg havde også lidt for højt blodtryk på et tidspunkt. Der sagde

lægen: ’Nå men kom du herop igen om en uge, så tjekker vi dit blodtryk igen’. Det, sy-

nes jeg, er en rar sikkerhed. Så jeg er bare tilfreds” (IP1, Int. 8).

Hun har således følt sig tryg ved at blive fulgt og tjekket jævnligt i graviditetsforløbet. En

anden deltager siger endvidere: ”Det kan bidrage til en tryghedsfornemmelse bare det, at man

bliver taget seriøst” (IP3, Int. 8). Her er tryghed således forbundet med at blive taget alvorligt.

6.8 Forskel på oplevelser Flere af deltagerne bemærker under interviewene, at hinandens oplevelser i forløbet er meget

forskellige, selvom de er tilknyttet samme sted, og tager imod de samme tilbud. En deltager

siger eksempelvis om hjælpen under deres indlæggelse: ”Det er sjovt, at det kan være så for-

skelligt” (IP7, Int. 3). En anden siger i forlængelse heraf:

”Sådan en service bør jo være ens, uanset hvem der er på vagt. (…) Det er sådan nogle

ting, som man i sundhedsvæsenet bør sørge for, at enten skal alle have den samme dår-

lig service eller samme gode service” (IP3, Int. 3).

Hun mener således, at alle burde have den samme service i deres forløb. En anden kvinde

fortæller:

”Jeg synes, at det er påfaldende, hvor forskellige oplevelser, der er. Men selvfølgelig er

det forskellige situationer og forskellige sygehuse og forskellige fødsler og forskelligt

personale” (IP2, Int. 3).

Denne kvinde nævner således, at der er mange forskellige faktorer, der kan spille ind på, at

deres oplevelser er så forskellige.

6.9 Selv være opsøgende Flere giver udtryk for, at de selv måtte være opsøgende i forhold de forskellige tiltag, infor-

mationer og hjælp under deres forløb. En gravid fleregangsfødende fortæller eksempelvis:

”Man skal selv gøre lidt mere arbejde for at få fat i informationerne, hvor man første gang

[første graviditet] mere blev læsset til med brochurer og sådan noget” (IP1, Int. 9). Hun ople-

ver således selv at skulle være mere opsøgende i forhold til informationerne. En anden kvinde

fortæller:

”Hvis jeg ikke selv havde været opsøgende, så havde jeg hverken fået akupunkturbe-

handling, varmtvandsbehandling eller noget som helst andet. Fordi der var ikke nogen,


Side 72

der vidste noget som helst. Så jeg måtte selv trække i alle trådene på én gang. (…) Det

er så heldigt nok, at jeg kan. Men det er jo ikke alle, der kan” (IP3, Int. 9).

Hun har som det fremgår oplevet selv at skulle være meget opsøgende, men påpeger at det

ikke er alle gravide, som er i stand til dette. Flere oplever i forbindelse med deres indlæggelse,

at det godt kan være lidt svært selv at opsøge hjælp. En kvinde siger: ”I starten vidste jeg ikke

lige, om jeg turde spørge og sådan noget. (…) At turde gøre det var sådan lidt” (IP1, Int. 7).

En anden deltager siger i tråd hermed om, at det efter hendes første fødsel: ”Det var enormt

grænseoverskridende at skulle få fat i én, og få hende til at vise mig, hvordan man skiftede et

barn” (IP5, Int. 8).

En enkelt kvinde fremfører følgende synspunkt:

”Jeg tror heller ikke, at man kan forvente, at det hele kommer til én. Man skal også selv

være opsøgende på mange ting. Men det er nok hele vores samfund i dag (…) Vi bliver

lullet lidt ind i, at alt skal være tilrettelagt for os. Men engang imellem må man godt

selv stille nogle krav og lige undersøge det selv. Men nogle ting skal selvfølgelig være i

orden. Men vi er meget vant til, at tingene kommer af sig selv – at det bare ruller” (IP1,

Int. 7).

Hun giver således udtryk for, at det godt kan forventes, at man selv skal være lidt opsøgende i

forløbet.

6.10 Forståelse for system Flere af deltagerne kommer under interviewene med forklaringer på mangler i deres forløb,

eller på hvorfor at forskellige hændelser eller situationer ikke fungerede optimalt. Selvom de

måske har haft en dårlig oplevelse, så udviser mange på forskellig vis forståelse for det sund-

hedssystem, som de er i under deres graviditets-, fødsels- og barselsforløb. Nedenstående cita-

ter er eksempler på dette. En kvinde siger:

”Det må være enormt vanskeligt at være praktiserende læge og jordemoder. For det er

jo helt afhængig af, hvem man er som person, hvad man ønsker. Altså den ene ville ger-

ne have været af sted for at blive tjekket [glucosebelastning] for at være helt 100 % sik-

ker på, at alt er i orden. Den anden tænker: ’Klap lige hesten’. Det må være svært at vi-

de, hvad det er for en gravid, som du sidder over for” (IP3, Int. 9).

Hun giver således udtryk for, at det må være vanskeligt at tage højde for de gravides forskel-

lige ønsker og behov. En anden kvinde bemærker ligeledes:


Side 73

”Det er nok et spørgsmål om, hvordan det hele er gået, hvad man har brug for, og sik-

kert også hvordan man er som person. Jeg er ikke sikker på, at systemet kan tage hen-

syn til alle de der individuelle ting. Det er nok for kompliceret på en eller anden måde”

(Int. 8).

Hun udtrykker således, at systemet nok ikke kan tage højde for alle kvinders forskellige be-

hov. En tredje deltager konstaterer: ”Alle de mennesker, der tager imod en, er jo også kun

mennesker og kan være påvirket af alt muligt” (IP3, Int. 1). Hun udviser således forståelse for,

at de sundhedsprofessionelle også kan være påvirket af forskellige omstændigheder.

6.11 Forskel på behov Mange steder i interviewene kommer det til udtryk, at interviewdeltagerne har meget forskel-

ligt behov. Flere gange bemærker kvinderne også selv, hvor forskelligt deres behov er. En

kvinde siger eksempelvis: ”Det er jo også igen fra person til person forskelligt, hvad der er

vigtigt for én” (IP3, Int. 6). En anden udtaler: ”Det er alt efter, hvem man er som person. No-

gen har brug for at blive bekræftet mere i nogle ting end andre har” (IP3, int. 6). De påpeger

således, at kvinder i deres situation kan have meget forskellige behov.

Flere steder viser der sig også at være forskel på de førstegangsfødende og de flere-

gangsfødendes behov. Eksempelvis har nogle fleregangsfødende bevidst fravalgt fødselsfor-

beredelse samt det informationsmøde, som tilbydes på Amtssygehuset i Glostrup. De fortæl-

ler, at de ikke føler, at de har behov for det pga. deres tidligere erfaringer. Flere har også taget

imod tilbudene under deres tidligere graviditet(er). Der er imidlertid også fleregangsfødende,

der stadigvæk oplever at have behov for tilbudene. En kvinde fortæller:

”Jeg gik ikke til det [Fødselsforberedelse] første gang. Det er egentlig meget sjovt, for

anden gang havde jeg behov for forberedelse, selvom man ligesom har været turen

igennem. Jeg ville gerne vide lidt mere” (IP3, int. 8).

Hun oplevede således at have mere behov for forberedelse under sin anden graviditet end un-

der sin første graviditet.


Side 74

6.12 Fejlvurdering af behov Flere af de fleregangsfødende kvinder fortæller om situationer, hvor de oplever, at nogle

sundhedsprofessionelle har fejlvurderet deres behov, netop fordi de var fleregangsfødende.

Det har været i situationer, hvor kvinderne fik færre jordemoderkonsultationer, sundhedsple-

jerskebesøg, informationer, tilbud eller mindre hjælp, end de selv oplevede at have behov for.

En kvinde oplevede eksempelvis, at hendes jordemoder var hurtig til at afskære hende fra

nogle tilbud, fordi hun var fleregangsfødende. Hun fortæller: ”Jeg synes, at jordemoderen var

for hurtigt ude med, ’nå du har prøvet det før, og det går jo fint, så vupti – videre’”. Hun op-

levede således, at jordemoderen fejlvurderede hendes behov. En anden deltager fortæller i

lighed hermed:

”Jeg blev tilbudt fødselsforberedelse under min første graviditet, men tænkte dengang,

at det var lige meget. Her med nummer to [barn] har jeg haft meget mere lyst til at lave

alle de der ting og at vide alt muligt. Men så var tilbudet der ikke. (…) Jordemoderen

sagde decideret: ’Jamen det er mest for førstegangsfødende’. Hun sagde selvfølgelig

’mest’. Så kunne jeg jo have sagt: ’Jamen…’, men det gjorde jeg så ikke” (IP5, Int. 8).

Som det fremgår af citatet, havde hun svært ved at give udtryk for sit ønske over for jordemo-

deren. Det betød, at hun ikke blev tilmeldt fødselsforberedelse.

6.13 Partners vilkår Flere interviewdeltagere giver udtryk for, at det er vigtigt, at der bliver fokuseret og taget

hånd om deres partner, idet han også er en del af forløbet. En deltager siger: ”Selvom det er

mig, der ligger krop til, så er der jo også en anden halvdel med” (IP3, Int. 6). Det fremhæves,

at jordemødrene i forbindelse med fødslen var gode til at være opmærksomme på partneren. I

andre sammenhænge - bl.a. i forhold til skriftlige information og indlæggelse på sygehus -

bliver der givet udtryk for, at der mangler fokus på partneren og at vilkårene her er for dårlige.

Det opleves fx som uligeværdigt og besværligt, at partneren ikke kan få lov til at få mad mod

betaling, men skal være afhængig af at få mad andre steder end på barselsafdelingen.


Side 75

6.14 Forløb overordnet set Kvinderne i nærværende undersøgelse giver stort set alle udtryk for, at de overordnet set har

været tilfredse med deres forløb, og at de har fået de tilbud, som de havde behov for. Udsagn

som: ”Jeg føler ikke, at jeg har manglet noget” (IP2, Int. 9), og: ”Det har været fint nok” (IP3,

Int. 6) går igen i mange af deltagernes opsummering af forløbet. De kvinder, som har haft

mindre gode oplevelser i nogle sammenhænge under deres forløbet, vurderer ligeledes samlet

set, at forløbet overordnet set har været godt.

6.15 Valg af sygehus Interviewdeltagerne har selv valgt hvilket sygehus, som de ville tilknyttes i forbindelse med

deres graviditet og fødsel. De synes ikke, at det har været et svært valg. Afstand til sygehuset

betinger primært kvindernes valg. At det er tæt på deres hjem samt familie og venner er såle-

des den vigtigste omstændighed. Egne erfaringer med sygehuset - eventuelt i forbindelse med

en tidligere fødsel - samt andres erfaringer indgår også i deres overvejelser omkring valget.

Forholdene på sygehusene – eksempelvis sygehusets størrelse og om der er en neonatalafde-

ling – spiller også en rolle, om end de to førstnævnte begrundelser vejer tungest. I enkelte

tilfælde har deltagerne selv arbejdet på det pågældende sygehus, hvilket således også havde

betydning.

7 Diskussion I nærværende afsnit vil undersøgelsens væsentligste resultater først blive diskuteret (afsnit

7.1). Dernæst diskuteres materiale og metode (afsnit 7.2) og undersøgelsen implikationer for

praksis og forskning vil blive diskuteret i perspektiveringen (afsnit 9).

7.1 Diskussion af resultater Der er en lang række forhold, som kvinderne oplever som vigtigt i forbindelse med deres gra-

viditet, fødsel og barsel, når de er i kontakt med sundhedsvæsenet. De væsentligste resultater

vil blive diskuteret i forhold til foreliggende viden fra andre undersøgelser.

Information


Side 76

Graviditets-, fødsels- og barselsforløbet strækker sig over en lang periode og involverer man-

ge forskellige tiltag og instanser. Kvinderne i nærværende undersøgelse oplever, at det er vig-

tigt med information i hele forløbet og fra alle de involverede instanser. I lighed hermed fin-

der Gibbens og Thomson i et kvalitativt studie, at information i graviditeten omkring mulig-

heder og valg under fødslen har stor betydning for, at kvinderne føler sig forberedte og selv-

sikre i fødselssituationen. De føler sig således bedre i stand til at træffe valg i forbindelse med

selve fødslen, og oplever at de i højere grad har kontrol med situationen (Gibbens & Thomson

2001:307, 311). Et østrigsk studie af kvinders fødselsoplevelser viser ligeledes, at det er vig-

tigt med informationer forud for fødslen, omkring de forskellige drejninger en fødsel kan tage.

Herved kan unødvendige bekymringer forebygges og samtidig medvirke til, at kvinder forud

for fødslen ikke skaber urealistiske forestillinger om fødslen (Ahner ét al. 1999:193, 196).

Der er således ingen tvivl om, at det er vigtigt med information i forløbet. Manglende

information bliver i en engelsk tilfredshedsundersøgelse blandt kvinder, der har født, udpeget

som et afgørende kritikpunkt (Wardle 1994). Det træder imidlertid tydeligt frem i min under-

søgelse, at de fleste kvinder får rigtig mange informationer under deres forløb og føler sig

godt informeret. Nogle kvinder oplever imidlertid, at det kan være svært i graviditeten at for-

holde sig til for meget information omkring fødsel og forhold herefter. Andre er ligeledes

skeptiske over for det store omfang af de skriftlige informationer i form af brochurer og lig-

nende, hvilket opfattes lidt som en slags selvhjælp (afsnit 6.1.3). Det kan tolkes som et udtryk

for, at der efterspørges noget mere samtale og vejledning fra de sundhedsprofessionelle. Det

er således vigtigt at være opmærksom på, at skriftligt materiale ikke kan stå alene. Det er lige-

ledes væsentligt, at der er overensstemmelse mellem de informationer, som de fødende kvin-

der modtager. I nærværende undersøgelse oplevede flere uoverensstemmelse mellem de

mundtlige informationer fra praktiserende læge og jordemoder, samt i forhold til vejledning

omkring amning under deres indlæggelse. Det skaber forvirring og bekymring hos kvinderne.

En engelsk tilfredshedsundersøgelse finder i lighed hermed, at kvinder der oplever uoverens-

stemmelser mellem de råd, som de modtager omkring pleje af barnet, bliver forvirrede og

bekymrede (Wardle 1994).

Fødselsforberedelse er et af de tiltag, hvor kvinderne i nærværende undersøgelse giver udtryk

for, at de får meget viden og information. En betydelig fordel ved fødselsforberedelse er, at

kvinderne oplever, at de andre deltagere bringer emner op, som de ikke selv havde tænkt på at


Side 77

spørge ind til. Herved får de flere informationer og føler sig således bedre forberedt på situa-

tioner eksempelvis under fødslen, som de ikke selv havde tænkt på forinden. En italiensk un-

dersøgelse konkluderer på linje hermed, at fødselsforberedelse giver kvinder bedre viden og

kompetence. Det, at kvinderne får mere viden om handlemuligheder, medfører, at de er mere

tilfredse med deres fødselsoplevelse. Spinelli ét al. finder ligeledes, at kvinder, der deltager i

fødselsforberedelse, får færre kejsersnit og har højere ammehyppighed end dem, som ikke

deltager. De konkluderer på baggrund heraf, at fødselsforberedelse både er gavnligt for mor

og barn (Spinelli ét al. 2003). En amerikansk undersøgelse viser ligeledes, at deltagelse i fød-

selsforberedelse giver større tilfredshed med fødselsoplevelsen. Det konstateres, at fødselsfor-

beredelse kan hjælpe kvinderne med at skabe mere realistiske forventninger til fødslen, at de

lærer teknikker til at bevare kontrol over veer og fødselsforløbet, og at både kvinden og hen-

des partner lærer at modtage og give støtte under fødslen (Goodman ét al. 2004:217). Sund-

hedsstyrelsen påpeger, at tilbud om fødselsforberedelse med undervisning i sund livsstil,

spædbarnets behov mv. også udgør en vigtig mulighed for at gennemføre en sundhedsfrem-

mende indsats over for alle gravide og kommende forældrepar (Sundhedsstyrelsen 2002:6).

Indflydelse og medinddragelse

Indflydelse og medinddragelse i graviditets- og fødselsforløbet er noget, som af flere kvinder i

denne undersøgelse opleves som vigtigt i deres forløb. En svensk spørgeskemaundersøgelse

finder, at medbestemmelse og medinddragelse er to variable, som har betydning for kvinder-

nes samlede fødselsoplevelse (Waldenström ét al. 1996). Flere undersøgelser dokumenterer

endvidere, at en følelse af kontrol i forbindelse med fødslen har stor betydning for kvindernes

fødselsoplevelse og tilfredshed med forløbet (Gibbens & Thomson 2001:7; Goodman ét al.

2004:212-218). Medinddragelse og indflydelse på forløbet kan formodes at bidrage til en fø-

lelse at have en vis grad af kontrol, og dermed også bidrage positivt til fødselsoplevelsen.

En undersøgelse af fødselsoplevelser finder, at der er forskel på vægtning af indflydelse

under fødslen, når kvindernes spørges før og efter, at de har født. Før fødslen gav de udtryk

for, at det var meget vigtigt at tage aktiv del i beslutninger under fødslen. Efter at kvinderne

havde født blev det imidlertid mere sekundært (Ahner ét al. 1999:196). I mine resultater giver

kvinderne, der har født, imidlertid udtryk for, at de er glade for at blive inddraget i beslutnin-

ger under fødslen. Selvom nogle kvinder overlader beslutningerne til de sundhedsprofessio-

nelle, så oplever de det stadigvæk vigtigt at føle, at de bliver inddraget i, hvad der foregår og


Side 78

hvilke beslutninger, der skal tages. Dette stemmer godt overens med resultaterne i et engelsk

kvalitativt studie, som viser, at selvom kvinder i forbindelse med fødslen har tillid til jorde-

mødrene og mener, at de ved bedst, så vil kvinderne imidlertid også gerne tage aktiv del i

fødslen og føle, at de har kontrol med forløbet (Bluff & Holloway 1994:157,163).

Kontinuitet

Der er flere forskellige aspekter af kontinuitet, som betyder noget for kvinderne i denne un-

dersøgelse. Oplevelsen af en god og sammenhængende indsats under hele forløbet er vigtigt

for kvinderne, hvilket ligeledes understreges af Gohr & Bertelsen i deres kvalitative analyse

af ’den gode fødsel’ (2006). Flere kvinder i min undersøgelse oplever det frustrerende, når

overgangene mellem de forskellige instanser og dele af forløbet ikke virker sammenhængende

– eksempelvis mellem praktiserende læge og jordemoder i graviditeten. Gohr & Bertelsen

beskriver, hvordan fødselsfortællingen allerede påbegyndes i graviditeten og konkluderer, at

både forventninger og oplevelser i graviditeten har betydning for, hvordan fødselsforløbet

udspiller sig og opleves (Ibid.). Oplevelse af sammenhæng er imidlertid den vigtigste faktor.

Selvom forløbet ikke lever op til forventningerne, kan det godt opleves som et godt forløb, så

længe at de fødende oplever, at der skabt sammenhæng i forløbet. De påpeger ligeledes vig-

tigheden af, at der bliver fulgt op på fødselsoplevelsen ved efterfødselssamtalen. Det er meget

vigtigt for kvinderne at få afsluttet deres forløb på en ordentlig måde (Ibid.). Dette er helt i

overensstemmelse med fundet i mit studie, hvor flere af deltagerne kritiserer, at samtalen bli-

ver tilbudt for lang tid efter fødslen og i nogle tilfælde med en jordemoder, som ikke var til

stede ved fødslen. Vigtigheden af at samtalen foregår med den jordemoder, som var til stede

ved fødslen, pointeres ligeledes i flere undersøgelser (Gohr & Bertelsen 2006; Gibbens &

Thomson 2001).

Sundhedsstyrelsen understreger, at samarbejde mellem fødestedet og praktiserende læger er

vigtigt, bl.a. fordi ansvaret for kvinder med ukompliceret graviditet ligger hos den alment

praktiserende læge og jordemoderen (Sundhedsstyrelsen 2002:5). Det kommer imidlertid til

udtryk i foreliggende undersøgelse, at flere kvinder oplever, at samarbejdet mellem disse in-

stanser ikke fungerer optimalt. De oplever, at de forskellige instanser mangler viden omkring

hinandens procedurer og roller i forløbet, hvilket skaber noget forvirring og besvær. En spør-

geskemaundersøgelse foretaget af Sundhedsstyrelsen viser, at fødestederne ofte ikke finder de


Side 79

praktiserende lægers indsats tilfredsstillende. Kritikpunkterne går bl.a. på mangelfuldt udfyld-

te journaler, og at der ikke bliver taget blodprøver eller foretaget henvisninger ved gravide,

som er i en risikogruppe (Sundhedsstyrelsen 2002:9). I mit studie fortæller nogle kvinder lige-

ledes om, at jordemoderen nærmest gør lidt grin med lægens konklusioner (se afsnit 6.5). Et

dominerende træk i undersøgelsen er endvidere, at de praktiserende lægebesøg i graviditeten

opleves lidt overflødige. Begrundelserne herfor går på, at der er overlap med indholdet af jor-

demoderkonsultationerne, og at de oplever jordemoderen mere faglig kompetent i forhold til

svangreområdet. Jordemoderen bliver ligeledes af de fleste vurderet som den vigtigste kontakt

i hele deres forløb. I den sammenhæng er det imidlertid vigtigt at være opmærksom på, at

jordemoderen er den person, som kvinder med et ukompliceret graviditetsforløb har hyppigst

kontakt med. Jordemoderen har en vigtig funktion for alle gravide uanset hvor kompliceret

graviditeten er. Den praktiserende læge har en mindre rolle ved ukomplicerede forløb. For

gravide med forskellige problematikker i graviditeten kan den praktiserende læge imidlertid

udgøre en vigtig kontakt, som det også kommer til udtryk i mine fund.

I nærværende undersøgelse er det en udbredt opfattelse, at det er en fordel at blive fulgt af den

samme jordemoder i graviditeten. I tråd hermed skriver Sundhedsstyrelsen, at brist i denne

kontinuitet opleves belastende for kvindernes tryghed (Sundhedsstyrelsen 1998:90). I forhold

til fødslen viser en brugerundersøgelse fra Århus Amt, at kvinderne er mere tilfredse, hvis den

samme jordemoder er til stede under hele fødslen, end hvis de oplever et vagtskifte. Kvinder-

ne er ligeledes mere tilfredse, hvis de føder med en kendt frem for en ukendt jordemoder

(Service- og Kvalitetskontoret 2000:73). I et notat fra 2002 skriver Sundhedsstyrelsen i over-

ensstemmelse hermed:

”Der kan være grund til igen at understrege betydningen af kvindernes kendskab til jor-

demoderen og jordemoderens kontinuerlige tilstedeværelse under fødselsforløbet, for at

fødslen kan få et godt forløb med mindst mulige behov for indgreb og invasiv smertelin-

dring” (Sundhedsstyrelsen 2002:10).

I nærværende undersøgelse udtrykker de kvinder, der fødte med en kendt jordemoder, eller

hvor den samme jordemoder var til stede under hele fødslen, at det var meget trygt.

De fleste deltagere i min undersøgelse fødte imidlertid med en ukendt jordemoder. Flere

af kvinderne oplevede endvidere vagtskifte under selve fødslen. Ingen af delene opleves dog

som værende problematisk. En britisk undersøgelse finder, at mange kvinder i graviditeten


Side 80

vurderer, at en kendt jordemoder under fødslen er vigtig. Efter at kvinderne har født, anser de

det imidlertid ikke som værende særlig vigtigt (Rennie ét al. 1998). Dette kan muligvis være

udtryk for, at det at føde med en kendt jordemoder måske mere har en ”beroligende” effekt i

graviditeten, end det egentlig har betydning for kvinderne under selve fødslen. Nyere forsk-

ning omkring oplevelse af kontinuitet peger på, at det er sammenhæng i plejen og ikke per-

sonkontinuitet, som er det væsentlige for fødende kvinder. Det primære er tilsyneladende ik-

ke, om der opleves personaleskift under fødslen, eller om det er en kendt jordemoder, der er

til stede ved fødslen (continuity of carer). Det væsentlige for fødende kvinder er, at de oplever

sammenhæng i omsorg og pleje4 under hele deres forløb i sundhedsvæsenet (continuity of

care) (Green ét al. 2000:186,195; Gohr & Bertelsen 2006:111. 140).

Som det fremgår er der forskellige fund og opfattelser af betydningen af personkontinuitet for

fødende kvinder. I nærværende undersøgelse har jeg materiale, der understøtter begge tenden-

ser, så det er svært at afgøre om oplevelse af kontinuitet er personafhængigt eller ej.

Tid

Noget af det, som er meget fremtrædende i mit materiale, er, hvorvidt kvinderne oplever, at de

sundhedsprofessionelle i de forskellige instanser giver sig tid til dem. De har meget forskelli-

ge oplevelser, men det er tydeligt, at det er noget, som de finder meget vigtigt. I en engelsk

tilfredshedsundersøgelse bliver manglende tid både ved praktiserende læge, jordemoderkon-

sultationer og under indlæggelse efter fødslen udpeget som væsentlige kritikpunkter (Wardle

1994).

Sensitivitet

Hvordan de sundhedsprofessionelle møder de fødende kvinder, er noget af det, som i nærvæ-

rende undersøgelse træder frem som værende meget væsentligt. Kvinderne har sat forskellige

ord på aspekter ved mødet – der opleves som vigtige – og som jeg opfatter som udtryk for,

hvor sensitive de sundhedsprofessionelle er over for kvinderne. Når kvinderne oplever, at de

sundhedsprofessionelle er gode at snakke med, opmærksomme, hjælpsomme, venlige og for-

stående, opfatter jeg det således som udtryk for, at de udviser sensitivitet over for de fødende

kvinder. Flere undersøgelser finder at lignende aspekter i mødet med de sundhedsprofessio-

nelle er vigtige for fødende kvinder. Waldenström ét al. finder eksempelvis, at støtte fra jor-



Side 81

demoder – herunder sensitivitet i forhold til kvindernes behov – har betydning for deres sam-

lede fødselsoplevelse (Waldenström ét al. 1996). En anden undersøgelse af fødselsoplevelser

konkluderer, at det bl.a. er vigtigt for kvinderne med jordemoderens støtte og beroligende

indflydelse under selve fødslen (Ahner ét al. 1999:193, 195). Fraser ét al finder, at gode

kommunikationsevner og jordemødrenes personlige kvaliteter, som fx at være venlig, om-

gængelig og beroligende samt at give sig tid er vigtig for fødende kvinder og deres partner

(Fraser ét al. 1996). I min undersøgelse er det ligeledes fremtrædende, at det betyder meget

for kvinderne, at de sundhedsprofessionelle er søde og venlige. En kvinde mener ligefrem, at

det opvejer, at hun ikke fik det antal jordemoderkonsultationer, som hun havde behov for (jf.

afsnit 6.6.4).

Flere undersøgelser viser i overensstemmelse med mine fund, at det betyder noget for kvin-

derne, at de sundhedsprofessionelle er opmærksomme og kan kende dem og huske, hvem de

er fra gang til gang (Fraser ét al 1996; Davey & Brown 2005). Det opleves endvidere vigtigt,

at de sundhedsprofessionelle er hjælpsomme - særligt i forbindelse med kvindernes indlæg-

gelse efter fødslen. I en engelsk tilfredshedsundersøgelse bliver netop personalets attitude og

manglende hjælp i forbindelse med amning under kvindernes indlæggelse udpeget som kri-

tikpunkter (Wardle 1994). Gohr & Bertelsen finder i lighed hermed, det er afgørende, at kvin-

den og hendes partner føler sig hørt, set og taget ved hånden, for at ’den gode fødsel’ kan ha-

ve optimale betingelser (Gohr & Bertelsen 2006:136).

Kvinderne i min undersøgelse fremhæver ligeledes vigtigheden af, at de sundhedspro-

fessionelle lytter til dem og er lydhøre over for deres ønsker og behov. Butler & Jackson be-

tragter det at lytte som multidimensionel i den forstand, at det involverer: ”hearing words,

being sensitive to vocal and non verbal cues and being aware of the contextual elements of

the communication process” (Butler & Jackson 1998:454). De udpeger det at lytte som et vig-

tigt aspekt af kommunikation og som betydningsfuldt i forhold til at forme en relation. De

mener endvidere, at kommunikation mellem jordemoder og fødende udgør en vigtig determi-

nant for tilfredshed med omsorgen og plejen5 i forløbet (ibid. (Butler & Jackson 1998). Flere

andre undersøgelser fremhæver ligeledes, at de sundhedsprofessionelles kommunikationsev-

ner betragtes som vigtige for de fødende (Fraser ét al. 1996; Berg ét al. 1996). At lytte opfat-

tes således som et aspekt af kommunikation. Flere af de andre aspekter af sensitivitet og nogle

af de andre kategorier, som er fremkommet i nærværende undersøgelse, kan muligvis ligele-



Side 82

des betragtes som noget, der omhandler kommunikation. Det kan imidlertid ikke konkluderes

inden for rammerne af den åbne kodning, som er anvendt i denne undersøgelse (se yderligere

afsnit 9).

Tryghed

Tryghed er et tilbagevendende tema i undersøgelsen og er noget, som kvinderne taler om i

mange forskellige sammenhænge. Det kommer til udtryk, at de fundne kategorier i forskellige

situationer kan bidrage til, at kvinderne føler sig trygge. Baggrunden for, at det er vigtigt for

kvinderne at føle sig trygge, kan muligvis være, at graviditetsforløbet og fødslen er begiven-

heder, som kvinderne har begrænset kontrol over og derved er lidt utrygge ved. For første-

gangsfødende er det endvidere en hel ny og ukendt situation. Det er imidlertid ikke noget,

som jeg har undersøgt nærmere i nærværende undersøgelse.

Forskellige oplevelser og behov

Et gennemgående træk i denne undersøgelse er, at de interviewede kvinder har meget forskel-

lige oplevelser. Det er også noget, som deltagerne selv bemærker og undres over. Forløbet,

som kvinderne gennemgår fra graviditet til barsel, er langt og involverer mange forskellige

instanser og sundhedsprofessionelle, hvor forskellige omstændigheder kan gøre sig gældende

og resultere i forskelligartede oplevelser. Det kommer flere steder til udtryk, at der er forskel

på, hvordan de fødende kvinder selv agerer i forløbet. Nogle kvinder er meget opsøgende i

forhold til informationer, hjælp og tiltag, mens andre er mere passive. Der er ligeledes forskel

på, hvilken forståelse og tolerance kvinderne har over for sundhedssystemet og de ydelser,

som de tilbydes. Resultaterne viser, at nogle kvinder udtrykker stor forståelse for systemet og

de vilkår, som de sundhedsprofessionelle er underlagt, hvilket kan tænkes at påvirke deres

vurderinger og oplevelse af forløbet. Kvinderne kan ligeledes have et meget forskelligt ud-

gangspunkt af viden. Hvad der således virker selvfølgeligt for nogen, er det langtfra for andre.

Det kom eksempelvis til udtryk i forbindelse med viden om kostens betydning i graviditeten,

hvor nogle deltagere var meget opmærksomme på, hvad de spiste, mens andre slet ikke havde

tænkt på, at meget sukker og fedt kunne udgøre en risiko for udvikling af graviditetssukker-

syge. Mange af disse forskelligheder ved kvinderne afspejler i nogen grad også, at kvinderne

har meget forskellige behov i deres forløb. Det er ligeledes noget, som de selv udtrykker i

undersøgelsen.


Side 83

Hvorvidt de sundhedsprofessionelle er sensitive over for kvindernes behov eller ej bety-

der meget for kvinderne. Nogle fleregangfødende oplevede eksempelvis, at deres behov blev

fejlvurderet, pga. at de tidligere havde gennemgået et graviditets- og fødselsforløb. Det er

således vigtigt, at de sundhedsprofessionelle ikke generaliserer kvindernes behov, men er sen-

sitive over for, hvem de har med at gøre. Når kvinderne oplever mangler inden for de forskel-

lige kategorier - eksempelvis tid og information - kan det ligeledes være udtryk for, at de

sundhedsprofessionelle ikke har været sensitive nok over for kvindernes behov. Det er ligele-

des i den sammenhæng værd at være opmærksom på, at nogle aspekter af de sundhedsprofes-

sionelles sensitivitet kan opveje manglende behovsopfyldelse (jf. afsnit 6.6.4).

Vurdering af forløb overordnet set

Kvinderne i nærværende undersøgelse vurderer deres samlede forløb positivt, også selvom

nogle deltagere i noget af forløbet har været utilfredse med forskellige forhold. Disse fund er

helt i overensstemmelse med flere undersøgelser af brugeroplevelser (Enheden for Brugerun-

dersøgelser 2003:38, 2005:46)

7.2 Diskussion af metode og materiale I nærværende afsnit diskuteres styrker og svagheder ved undersøgelsens metode- og materia-

levalg ud fra en diskussion af forforståelse, reliabilitet, intern og ekstern validitet.

7.2.1 Forforståelsens betydning for undersøgelsen Der er både fordele og ulemper ved, at jeg selv gennemført undersøgelsen fra første planlæg-

ning til udførelse af interview, analyse og tolkning af resultaterne. Det må betegnes som en

fordel, at jeg har et indgående kendskab til mit materiale, idet jeg har stået for hele processen.

Det kan imidlertid betragtes som en ulempe, idet min forforståelse uden tvivl har influeret på

undersøgelsen og resultaterne heraf. Som nævnt i afsnit 3 har jeg dog igennem hele processen

forsøgt at være bevidst om min forforståelse samt anerkende, at jeg som forsker interagerer

med data (Dellve ét al. 2002:149). Det er ligeledes tilstræbt så detaljeret som muligt at rede-

gøre for processen samt de overvejelser og forhold, som har gjort sig gældende i forløbet (se

afsnit 5)

Min forforståelse har spillet ind i forhold til udarbejdelsen af spørgeguiden, hvor jeg har

inddraget forskellige emner, som jeg havde en formodning om kunne betyde noget for kvin-


Side 84

derne. I selve interviewsituationen forsøgte jeg imidlertid - som beskrevet i afsnit 5.5.5 - at

lade deltagerne styre diskussionen og være åben over for de emner, som de bragte på banen.

Indledningsvis ved interviewene gjorde jeg bevidst deltagerne opmærksom på, at jeg selv er

mor i forsøg på at skabe fortrolighed og signalere, at jeg har en forudsætning for at sætte mig i

deres sted. I selve analysefasen, hvor jeg foretog en åben kodning af data, forsøgte jeg at se

bort fra problemformuleringen samt at tilsidesætte mine egne tolkninger af, hvad det var, som

kvinderne gav udtryk for. Jeg forsøgte således hele tiden at reflektere over, hvorvidt mine

fund afspejlede min forforståelse eller empirien (Dellve ét al. 2002:149). Det åbne blik på

materialet samt kodning ud fra deltagernes egne beskrivelser og ord (in-vivo-codes) blev så-

ledes tilstræbt. At der er dukket langt flere emner op i analysen end de emner, som indgik i

spørgeguiden, kan indikere, at det er lykkedes at være åben over for det empiriske materiale

(Malterud 2003:48).

7.2.2 Reliabilitet Reliabilitet beskriver, hvorvidt undersøgelsen er gennemført omhyggeligt og uden tilfældige

målefejl (Schmidt 1996:174). Interviewoptagelserne ved fokusgruppeinterviewene var af høj

kvalitet, og transskriberingerne forløb problemfrit med ordret gengivelse af deltagernes ud-

sagn. Som beskrevet i afsnit 5.6 transskriberede jeg selv alle interview med enkelte undtagel-

ser. De interview, som jeg ikke selv transskriberede, tjekkede jeg igennem ved efterfølgende

at gennemlytte interviewene. I forbindelse med interviewene tilstræbte jeg at stille åbne

spørgsmål og så vidt muligt lade deltagerne styre interviewene. Ud fra transskriptionerne kan

jeg se, at det er lykkedes godt, hvilket ligeledes var min fornemmelse under selve interviewe-

ne.

7.2.3 Intern validitet Intern validitet vedrører, hvorvidt undersøgelsen undersøger det, der var formålet (Malterud

2001:484). Relevans er en nyttig overvejelse i den sammenhæng til at vurdere, om de anvend-

te begreber og forskningsmetoder er relevante i forhold til at belyse undersøgelsens formål

(Malterud 2003:24).

Valget af en kvalitativ metodetilgang var oplagt i forhold til, at fokus i undersøgelsen er

på kvindernes oplevelser jf. afsnit 5.1. Fokusgruppeinterview blev valgt som indsamlings-


Side 85

metode bl.a. pga. fordelene ved gruppeinteraktion, som er beskrevet detaljeret i afsnit 5.3.

Denne interviewform har forskellige styrker og svagheder. En svaghed ved fokusgruppeinter-

view er, at de giver mindre dybdegående og detaljerede informationer om hver enkelt delta-

gers meninger og oplevelser (Morgan, 1997, s. 10). Ved individuelle interview kan hver inter-

viewdeltager bidrage med større mængde af informationer. Det er imidlertid ikke formålet i

denne undersøgelse at foretage analyse af de enkelte deltageres oplevelser. Formålet er at be-

lyse så mange forskellige nuancer af, hvad fødende kvinder oplever som vigtigt i deres forløb,

hvilket gruppeinteraktionen i fokusgruppeinterview bidrager til. I eksplorativ forskning med

ikke så strukturerede interview er det nyttigt, at deltagerne i fokusgruppeinterviewet i større

grad end ved individuelle interview kan få kontrol over forløbet og indholdet (Morgan

1997:11). Morgan skriver ligeledes, at fokusgrupper åbenbarer aspekter af oplevelser, som

ikke ville være tilgængelige uden gruppeinteraktion. De har en ”ja, men…” kvalitet (Ibid.:20).

Interviewdeltagerne giver i nærværende undersøgelse udtryk for, at det har været godt at dele

og sammenligne deres oplevelser med hinanden under interviewet, hvilket Morgan ligeledes

ofte erfarer (Ibid.:21).

En anden svaghed ved fokusgruppeinterview er, at gruppenormer kan afskære eller

overdøve deltagere, som har en afvigende mening fra gruppen (Kitzinger 1995:300; Hardon ét

al. 2001:238). Jeg forsøgte ved alle interview flere gange at gøre det klart, at jeg både var in-

teresseret i positive og negative oplevelser, og at der ikke var nogen rigtige eller forkerte svar.

Ved et enkelt interview var der i længere tid flere deltagere, som fortalte om negative oplevel-

ser. En deltager spørger mig på et tidspunkt under interviewet, om jeg også var interesseret i

at høre om positive oplevelser. Selvom jeg mente, at det var blevet gjort klart, måtte det poin-

teres endnu en gang. Der er således altid en fare for, at en gruppenorm – her de negative ople-

velser – kan komme til at dominere interviewet. Jeg er ikke stødt på tilsvarende hændelser og

mener ligeledes, at alle interview kom godt rundt om både positive og negative oplevelser.

Nogle forskere har opdaget, at gruppediskussioner kan generere mere kritiske kommentarer

end individuelle interview (Kitzinger, 1995, s. 300). Det kan udgøre både en fordel og en

ulempe. Det er problematisk, hvis deltageren ved individuelle interview ikke tør være kritisk.

Det kan imidlertid også være et problem, hvis gruppediskussionernes kritiske kommentarer

ikke afspejler deres faktiske oplevelser. Som nævnt ovenfor mener jeg ikke, at det har udgjort

et problem i fokusgruppeinterviewene i denne undersøgelse.


Side 86

Individuelle interview giver et større fortrolighedselement end fokusgruppeinterview

(Kitzinger 1995:300). Jeg mener imidlertid ikke, at fortrolighedselementet udgør et problem i

forhold til denne undersøgelse. For det første blev grupperne sammensat, så de havde en ræk-

ke fællestræk (tilknyttet samme sygehus, gravide eller havde født, førstegangs- eller flere-

gangsfødende). Dernæst var både moderator og referent kvinder, som selv har født. Grupper-

ne var ligeledes med en enkelt undtagelse små (2-5 deltagere), og deltagerne blev gjort op-

mærksomme på, at de er 100 % anonyme i undersøgelsen. Fokus er heller ikke på detaljerede

fødselsbeskrivelser eller følelser omkring graviditet og fødsel. Endelig opfatter jeg ikke gra-

viditet og fødsel som værende tabubelagte emner i dag.

Interviewene blev afholdt i forskellige settings som vist i tabel 2 afsnit 5.5.5. Der er na-

turligvis forskel på, om et interview foregår på et sygehus eller privat hos en af interviewdel-

tagerne. Jeg gjorde imidlertid meget for at skabe en afslappet og hyggelig stemning ved alle

interview, hvilket jeg også mener lykkedes. I de private hjem var stemningen dog indled-

ningsvis mere afslappet, og min rolle som moderator var mere afdæmpet end ved de øvrige

interview.

Det kan opfattes som en svaghed, at fokusgruppeinterviewene kun tilvejebringer selv-

rapporterede data. Der kunne være suppleret med observationer i de forskellige settings i

sundhedsvæsenet for at bidrage til at opnå et mere nuanceret indblik i de fødendes interaktio-

ner med de forskellige faggrupper i sundhedsvæsenet (Morgan 1997:8). Det er imidlertid de

fødendes oplevelser, der er i fokus, og som det er formålet at få kendskab til. De faktuelle

forhold er som sådan ikke interessante her. Selvom der udefra set skulle være uoverensstem-

melse mellem deres oplevelser, og hvad kontakten med sundhedsvæsenet rent faktisk har be-

stået i, så er det sådan set ikke interessant. Hvis de fødende kvinder oplever noget som et pro-

blem, så er det interessant uanset andres syn på det. Formålet er netop at få indblik i deres

oplevelser.

Det kunne i nogle henseender have været interessant at kombinere flere forskellige ind-

samlingsmetoder i denne undersøgelse. Individuelle interview kunne indledningsvist have

været nyttig i forhold til at få en fornemmelse af, hvordan fødende kvinder tænker og taler om

deres oplevelser med kontakten til sundhedsvæsenet. Det kunne have fungeret som en hjælp i

udarbejdelsen af spørgeguiden til fokusgruppeinterviewene (Morgan 1997:22). Det fravalgte

jeg dog af rent tidsmæssige årsager. Nummer to interview blev i praksis pga. afbud på selve


Side 87

dagen til et individuelt interview med en gravid fleregangsfødende, og der blev herefter fore-

taget nogle enkelte justeringer i spørgeguiden.

Første del af Grounded Theory – den åbne kodning – blev anvendt som analysemetode i

nærværende undersøgelse, idet formålet har været at få så mange nuancer frem i kvindernes

oplevelser som muligt. Schmidt fremhæver det netop som en fordel ved analysemetoden, at

inddelingen af fænomener i kategorier, egenskaber og dimensioner påviser den unikke varia-

tion inden for hver kategori, hvorved datas mangfoldighed fastholdes (Schmidt 1996:33).

Procedurerne i den åbne kodning i Grounded Theory har nogle fællestræk med ’Systematisk

Tekstkondensering’ som beskrives af Malterud (2003:99). Denne metode egner sig ligeledes

godt til at udvikle beskrivelser og begreber ud fra en tværgående analyse af forskellige inter-

viewdeltageres udtalelser (Ibid.).

En svaghed ved Grounded Theory er, at interviewcitater tages ud af deres oprindelige in-

terviewkontekst og sammenlignes på tværs af interview (Holm & Schmidt 1996:232-233;

Schmidt 1996:33). Malterud betegner dette som dekontekstualisering, men betragter det ikke

som et større problem, så længe det følges ad med en rekontekstualisering, hvor det vurderes,

om fundene stemmer overens med den sammenhæng, som de er taget ud af (2003, s. 96). Jeg

har løbende foretaget en sådan rekontekstualisering, idet jeg undervejs i analyseprocessen har

set på interviewene i sin oprindelige form. Derudover har jeg hele tiden haft interviewkontek-

sten present, efter som jeg har selv har forestået fokusgruppeinterviewene samt transskribe-

ringerne.

Den åbne kodning blev gennemført meget deltaljeret og systematisk. Løbende validering

af analyseprocessen kan siges at være indlejret i den åbne kodning i Grounded Theory. Denne

validering finder sted ved den indledende deltaljerede mikroanalyse samt anvendelse af den

konstant sammenlignende metode gennem hele analyseprocessen (Strauss & Corbin 1998:58).

Det er således med til at sikre en omhyggelig og systematisk analyse, samt at jeg som forsker

ikke lægger mine egne tolkninger ned over det empiriske materiale.

Jeg kunne have fortsat analysen ved at gå videre med den aksiale og selektive kodning i

Grounded Theorymetoden. Herved kunne sammenhænge mellem de fundne kategorier være

blevet undersøgt, og kernekategorier afdækket (Holm & Schmidt, 2003). Det har imidlertid

ikke været formålet med nærværende undersøgelse at finde frem til og redegøre for de teoreti-

ske sammenhænge i mit materiale. Den langvarige og detaljerede arbejdsproces med inter-


Side 88

viewene i den åbne kodning har imidlertid givet mig en fornemmelse af, hvad den videre ana-

lyse muligvis kan bibringe. Det vil kort blive belyst i perspektiveringen (afsnit 9).

Undersøgelsens fokus er på et langt forløb med mange forskellige instanser og sundhedspro-

fessionelle. Jeg synes, at undersøgelsen overordnet set får afdækket hele forløbet godt. Der er

imidlertid ikke så mange fund relateret til forløbet med sundhedsplejen. Jeg havde forestillet

mig, at det ville have fyldt mere i undersøgelsen. Det kan imidlertid skyldes, at mange af de

interviewede kvinder, der har født, blev interviewet forholdsvis kort tid efter fødslen. Dvs. at

de ikke har nået at have så meget kontakt med sundhedsplejen. Overgangen til sundhedsplejen

afdækkes dog fint i materialet.

7.2.4 Ekstern validitet Ekstern validitet henviser til, hvilke sammenhænge - udover undersøgelsens egen kontekst -

resultaterne kan overføres til (Malterud 2001:484; 2003:25).

Som tidligere beskrevet (afsnit 5.4.1) har jeg anvendt strategisk udvælgelse af deltagerne for

at opnå maksimal variation. En teoretisk udvælgelse kunne imidlertid have været valgt. Jeg

kunne således, efter at hvert fokusgruppeinterview var gennemført og analyseret, finde frem

til hvilke områder, som der manglede data på. De næste interviewdeltagere kunne således

udvælges ud fra en forudsigelse af, hvilke typer der bedst ville kunne bidrage til mætningen af

de forskellige kategorier (Strauss & Corbin 1998:202; Holm & Schmidt 2003:225). Det ville

imidlertid have været meget tidskrævende – også taget i betragtning af, at det var vanskeligt at

få fat i interviewdeltagere. Jeg mener ligeledes, at jeg har fået mættet mine kategorier ved at

interviewe i alt 34 kvinder fordelt på ni interview.

Det kan diskuteres, om valget med at fokusere både på gravide og kvinder, der har født opdelt

på førstegangsfødende og fleregangsfødende tilknyttet to forskellige sygehuse, har været for

omfattende til specialet. Det har betydet, at der kun er blevet lavet ét interview inden for hver

af de otte grupperinger (fx gravide førstegangsfødende tilknyttet Roskilde Amtssygehus). Fo-

kus kunne i stedet have været på enten førstegangs- eller fleregangsfødende eller på fødende

fra et sygehus i stedet for to. Herved ville det være muligt at lave flere interview med fx gra-


Side 89

vide førstegangsfødende. Men idet ønsket var at få flest mulige perspektiver på gravide og

fødendes oplevelser med kontakten til sundhedsvæsnet, er disse løsninger fravalgt. Formålet

har heller ikke været at foretage en evaluering af tilbudene på Roskilde Amtssygehus eller

Amtssygehuset i Glostrup. Det er således ikke muligt ud fra denne undersøgelse at sige noget

generelt om tilbudene på Amtssygehuset i Glostrup, Roskilde Amtssygehus eller tilbudene i

sundhedsplejen i Roskilde og Glostrup Kommune.

Kvinderne i nærværende undersøgelse er kun blevet interviewet én gang, selvom de - særligt

kvinderne der har født - bliver spurgt ind til et langt forløb. Der er således risiko for informa-

tionsbias. En af begrundelserne for ikke kun at interviewe kvinder, der har født, men også

gravide kvinder, var netop at mindske denne risiko. Det kunne imidlertid være valgt at inter-

viewe de samme personer på forskellige tidspunkter i deres forløb, så deres oplevelser i det

aktuelle forløb var helt present. En ulempe ved dette kan imidlertid være, at kvinderne er mere

opmærksomme på, at de skal interviewes løbende, og det derved påvirker deres oplevelser.

Derudover kræver det, at undersøgelsen strækker sig over en længere periode, end det her har

været muligt.

Som beskrevet i afsnit 5.5.2 var det vanskeligt at rekruttere interviewdeltagere til undersøgel-

sen. Pga. den ønskede variation i interviewgrupperinger i to forskellige amter (jf. figur 1, af-

snit 5.5.2), havde jeg fire forskellige indfaldsveje til at rekruttere deltagere (Amtssygehuset i

Glostrup, Roskilde Amtssygehus, sundhedsplejen i Roskilde og Glostrup Kommune). Derud-

over fandt jeg ud af, at det ikke er lige til at få samlet fødende kvinder til gruppeinterview.

Det var specielt vanskeligt med de gravide kvinder, hvor flere stadigvæk går på arbejde, og

nogle også har andre børn at tage sig af. Jeg endte derfor i flere tilfælde med at opsøge nogle

sammenhænge, hvor de i forvejen var samlet (gruppekonsultationer hos jordemoder og

mødregrupper). Det har naturligvis betydning for, hvad det var for nogle deltagere, som jeg

her fik fat i. De kvinder, som vælger gruppekonsultation i graviditeten eller at deltage i

mødregrupper efter fødslen, er muligvis mere ressourcestærke end dem, som fravælger dette.

Ved interview nr. 6 og 9 (jf. tabel 2 afsnit 5.5.5) var de gravide imidlertid ikke tilknyttet grup-

pekonsultationer. De forskellige sammenhænge, som interviewdeltagerne blev samlet ved, har

også betydet, at der var forskel på, om de interviewede havde mødt hinanden før interviewe-

ne. Morgan skriver, at det kan være en ulempe, at interviewdeltagere kender hinanden, hvis de


Side 90

taler meget indforstået (1997:37). Det oplevede jeg imidlertid ikke som værende et problem

under interviewene.

Interviewdeltagerne er i forholdsvis homogene i forhold til at de alle med en enkelt und-

tagelse er veluddannelse. Aldersmæssigt er de fleste mellem 25-34 år. Der er ingen meget

unge kvinder i undersøgelsen, og ingen deltagere er af anden etnisk herkomst end dansk. Der

kunne således have været større variation i deltagerne. Undersøgelsens fund kan således ikke

overføres til at gælde alle typer af fødende kvinder. Jeg vil imidlertid antage, at resultaterne af

gælder for en stor gruppe middelklasse kvinder i Danmark. Det er imidlertid vigtigt at være

opmærksom på, at andre forhold kan gøre sig gældende for andre grupper af kvinder, som

ikke er repræsenteret i undersøgelsen. Lavt uddannede, kvinder af anden etnisk herkomst end

dansk, meget unge kvinder og forskellige sårbare grupper kan opleve forløbet helt anderledes,

og vurdere at andre aspekter i mødet med sundhedsvæsenet er vigtige end deltagerne i denne

undersøge. Sårbare grupper er bevidst fravalgt i undersøgelsen, idet svangreomsorgen for

denne gruppe ofte vil være tilrettelagt på en anden vis.

Flere undersøgelser af patientoplevelser viser, at der er nogle geografiske forskelle i vurdering

af indlæggelsesforløb. Patienter behandlet på sygehuse i Vestdanmark har en mere positiv

vurdering af deres indlæggelsesforløb end patienter behandlet på sygehuse i Østdanmark. Pa-

tienter behandlet på små sygehuse har ligeledes et bedre samlet indtryk af indlæggelsen end

patienter behandlet på store sygehuse (Enheden for Brugerundersøgelser 2003:39, 2005:52)

Det er værd at være opmærksom på, at kvinderne i nærværende undersøgelse er tilknyttet sto-

re sygehuse i Østdanmark. Det kan betyde, at resultaterne af undersøgelsen ikke kan generali-

seres til kvinder, der føder på mindre sygehuse eller i Vestdanmark. En kvalitativ undersøgel-

se af, hvad der betinger de regionale forskelle, viser, at patienter fra Østdanmark i højere grad

end patienter fra Vestdanmark har specifikke forventninger om at blive medinddraget. De har

oftere forsøgt at blive taget med på råd og er endvidere mere opsøgende i forhold til informa-

tionssøgning (Schulze ét al. 2006). Der er således også vigtigt at være opmærksom på, hvilke

forventninger de fødende kvinder har, og hvordan de selv agerer i forløbet. Jeg fandt i nærvæ-

rende undersøgelse, at der var stor forskel på, hvor opsøgende kvinderne var, samt hvilke be-

hov de havde. Det kan ligeledes være, at disse forskelle er mere udtalte, hvis man sammenlig-

ner kvinder i Øst- og Vestdanmark.


Side 91

8 Konklusion Nærværende undersøgelse har belyst et forskningsområde, der ikke foreligger så megen viden

inden for. Formålet var at undersøge, hvad fødende kvinder oplever som vigtigt i forbindelse

med deres graviditet, fødsel og barsel, når de er i kontakt med sundhedsvæsenet.

Der er en lang række forhold, som kvinderne finder vigtige i kontakten med sundheds-

væsenet. Det er vigtigt for kvinderne at få både mundtlige og skriftlige informationer igennem

hele forløbet. Det er ligeledes væsentligt, at der er overensstemmelse mellem de informatio-

ner, som de modtager undervejs af de forskellige instanser eller sundhedsprofessionelle.

De fødende kvinder oplever det betydningsfuldt at have indflydelse og føle sig medind-

draget - særligt i forbindelse med fødsel og udskrivelse. For kvinder med et problematisk gra-

viditets- eller fødselsforløb – eller som tidligere har haft et problemfyldt forløb – bliver det

ekstra tungtvejende, at de under hele forløbet oplever indflydelse samt medinddragelse.

Forskellige aspekter af kontinuitet har betydning for kvinderne. Det er vigtigt, at de fø-

ler, at de har et sammenhængende forløb, selvom de er i kontakt med mange forskellige in-

stanser og sundhedsprofessionelle. I den forbindelse er det ligeledes væsentligt for kvinderne

kort tid efter fødslen at få snakket oplevelsen igennem med en jordemoder, som var til stede

ved fødslen. Det opleves vigtigt i forhold til at få afrundet fødselsforløbet på en god måde.

Samarbejdet mellem de forskellige instanser eller sundhedsprofessionelle har betydning for,

hvorvidt kvindernes forløb opleves sammenhængende. Det vægtes højt at blive fulgt af den

samme jordemoder i graviditeten. I forbindelse med fødslen er der imidlertid delte meninger

om vigtigheden af at føde med en kendt jordemoder, eller at den samme jordemoder er til ste-

de under hele fødslen. Nogle oplever det meget betydningsfuldt, mens det for andre ikke er så

væsentligt.

Det har stor betydning for kvinderne, at de i alle sammenhænge i forløbet oplever, at der

er tid til dem. Tilgængelighed og fleksibilitet i forhold til kontakten til sundhedsvæsenet vur-

deres ligeledes højt. Det er endvidere vigtigt, at kvinderne oplever, at de sundhedsprofessio-

nelle er faglig kompetente.

Det allermest afgørende for kvinderne er imidlertid, at de sundhedsprofessionelle igen-

nem hele forløbet møder dem med sensitivitet. Det indebærer flere forskellige aspekter. Et

vigtigt aspekt er bl.a., at de sundhedsprofessionelle er opmærksomme på kvinderne og kan

huske, hvem de er. Det er ligeledes væsentligt, at de sundhedsprofessionelle er venlige og

gode at snakke med. At kvinderne oplever at få hjælp, når de har brug for det, er også afgø-


Side 92

rende. Det har endvidere stor betydning, at de sundhedsprofessionelle lytter til dem. Det er i

det hele taget meget vigtigt, at kvinderne oplever at blive mødt med forståelse og følelsen af

at blive taget alvorligt.

Kvinderne i denne undersøgelse giver udtryk for, at det er vigtigt for dem at føle sig

trygge i forløbet. Flere af de omtalte forhold, som opleves vigtigt i mødet med sundhedsvæse-

net, bidrager til, at de føler sig trygge. Hvordan disse forhold opleves har ligeledes betydning

for, i hvilken udstrækning kvinderne oplever, at deres behov bliver opfyldt under forløbet.

Nærværende undersøgelse viser ydermere, at der er stor forskel på, hvilke behov og op-

levelser kvinderne har i deres forløb. De har ligeledes forskellige indfaldsvinkler til, hvor op-

søgende de selv skal være, og i hvilken grad de har forståelse for de forhold, som gør sig gæl-

dende i sundhedsvæsenet. Denne forskellighed understreger yderligere vigtigheden af, at

sundhedsvæsenet og de sundhedsprofessionelle udviser sensitivitet over for de fødende kvin-

der, samt er opmærksomme på, hvem de sidder over for, og hvilke behov vedkommende har.

9 Perspektivering I dette afsnit vil jeg diskutere, hvilke implikationer mine resultater kan have for forskning og

praksis. Nærværende undersøgelse viser, at der er en række områder, som er vigtige for de

fødende kvinder i forløbet med sundhedsvæsenet. Der kan således tages udgangspunkt i disse

områder i arbejdet med at forbedre kvinders vilkår og forløb. I høj grad handler det om at

skabe nogle rammer, så de sundhedsprofessionelle i praksis har mulighed for at møde kvin-

derne med sensitivitet. Det er fx vigtigt, at jordemødrene har den fornødne tid til konsultatio-

nerne. Sundhedsstyrelsen konkluderer ud fra en spørgeskemaundersøgelse i 2002, at: ”Jorde-

moderydelserne tilbydes i mindre udstrækning end anbefalet fx færre jordemoderkontakter og

mindre tidsforbrug ved kontakterne, færre barselsbesøg og hjemmebesøg, manglende tilbud

om fødselsforberedelse og for lidt tid til den enkelte fødende” (2002:10). Denne spørgeske-

maundersøgelse viser således, at rammerne i praksis ikke er optimale. Det er således et områ-

de med forbedringspotentiale. Der bør ligeledes fortløbende arbejdes på at sikre, at de forskel-

lige instanser og sundhedsprofessionelle har viden om hinandens roller og procedurer, så der

ikke opstår uoverensstemmelser mellem de informationer, som kvinderne får.

At sensitivitet er et så afgørende fund, bør ligeledes medføre, at der satses mere på, at

det indgår som fast bestanddel i undervisningen af studerende inden for sundhedsvæsenet. Det


Side 93

er desuden vigtigt, at både de studerende og sundhedsprofessionelle kan få supervision og

feedback på, hvordan de møder kvinderne i praksis.

Som det fremgår af undersøgelsen, er der uklarhed om, hvorvidt personkontinuitet har betyd-

ning for kvinderne eller ej. Forskellige undersøgelser peger i hver sin retning, og mine resulta-

ter understøtter begge tendenser. Der er således brug for flere undersøgelser af, hvilke aspek-

ter af kontinuitet, der betyder noget for kvinderne. Det er vigtigt at få afdækket, idet det har

implikationer for, hvordan man vælger at tilrettelægge svangreomsorgen. Der er flere steder i

landet – bl.a. på Amtssygehuset i Glostrup - forsøgsordninger med ”Kendt jordemoder” (bilag

13). Dette tiltag betyder en større omstrukturering af jordemødrenes arbejdsform og –vilkår.

Davey & Brown mener ikke, at en større satsning på personkontinuitet vil resultere i en bed-

ring af den overordnede oplevelse af plejen i graviditeten. Derimod vurderer de, at der bør

bruges mere tid på at sikre, at hvert møde med den gravide får et mere personligt præg. Her-

ved vil de gravide opleve en forbedring af den omsorg6, de modtager i deres graviditetsforløb

(2005:262, 271). Hvorvidt denne vurdering holder stik er vigtigt at få undersøgt nærmere.

Det kunne være interessant at gennemføre de sidste to analysetrin i Grounded Theory på mit

materiale. Vha. den aksiale og selektive kodning kan der opnås viden om sammenhænge mel-

lem de fundne kategorier og mulige kernekategorier. Den detaljerede og langvarige arbejds-

proces med materialet i nærværende undersøgelse har bidraget til en fornemmelse af, hvad

den videre analyse kan afsløre, hvilket illustreres i figur 5. Kommunikation ville muligvis

udgøre en kernekategori i materialet, idet kommunikation med kvinderne kan betragtes som et

aspekt, der gør sig gældende i de fleste centrale tværgående kategorier. Hvordan de sundheds-

professionelle kommunikerer – verbalt og nonverbalt - med de fødende kvinder kan have be-

tydning for, hvordan de oplever de centrale tværgående kategorier. Altså om de oplever at

blive informeret og medinddraget, at blive lyttet til, forstået mv. Kommunikationen kan lige-

ledes have en betydning for, om der opleves et sammenhængende forløb, samt om de føler, at

de sundhedsprofessionelle har tid til dem. Der synes endvidere at være en sammenhæng mel-

lem alle de ovennævnte omstændigheder, og om hvorvidt kvinderne oplever tryghed, at deres

behov bliver opfyldt, og hvordan det samlede forløb vurderes. Disse oplevelser viser sig - som

nævnt i indledningen (afsnit 1.1) – at have betydning for både mor og barn. 6 Davey & Brown taler her om ”care”, som jeg vælger at oversætte med ”omsorg” velvidende om, at de to be-greber ikke dækker hinanden fyldestgørende.


Side 94

Figur 5 Mulige fund ved videre analyse Kernekategori: Kommunikation

for de centrale tværgående

Kategorier

► Tryghed

Oplevelse af behovsopfyldelse

Overordnet oplevelse af forløb

►

Betydning for:

Fremtidige fødsler

Mor-barn kontakt

Ovenstående må imidlertid kun betragtes som formodninger. Der er ikke i nærværende under-

søgelse belæg for at sige, at det hænger sådan sammen, idet der kun er gennemført første ana-

lysetrin i Grounded Theory.

På baggrund af min undersøgelse er der nogle områder, som kan tåle yderligere analyse.

Tryghed er et af de fund, som kvinderne oplever vigtigt. Men hvad er det præcist i forløbet,

der bidrager til tryghed? Og i hvilke sammenhænge er det afgørende at opleve tryghed? Disse

spørgsmål kunne være interessante at undersøge nærmere.

Som nævnt indledningsvist i afsnittet er det vigtigt at skabe nogle gode rammer for mø-

det mellem kvinderne og de sundhedsprofessionelle, således at de forskellige centrale aspek-

ter i mødet får de bedst mulige betingelser. Det er derfor vigtigt, at der bliver lavet undersø-

gelser af, hvordan de bedste rammer skabes. Det kan eksempelvis være undersøgelser af de

organisatoriske forhold i sundhedsvæsenet eller af samarbejdet og kommunikationen imellem

instanserne og de sundhedsprofessionelle.

Kvinderne i undersøgelsen kommer ind på forskellige aspekter af deres partners vilkår i

forløbet. Det kunne være interessant at undersøge, hvilke vilkår og forhold som gør sig i gæl-

dende for kvindernes partnere, og hvordan de i givet fald kunne gøres bedre. Partnerens ople-

velser med forløbet er således relevante at få belyst.

Nærmere studie af de fødende kvinders forventninger til forløbet er også et område, der

er relevant at få mere viden om. Det var som tidligere nævnt oprindeligt formålet, også at be-

lyse gravides forventninger i nærværende undersøgelse, hvilket imidlertid blev fravalgt. Flere

aspekter af forventninger kunne belyses, bl.a. hvordan forventninger formes hos de fødende

kvinder, samt hvordan de spiller ind på deres oplevelser af forløbet.

Det vil endvidere være interessant at se på, hvordan demografiske faktorer som eksem-

pelvis uddannelse, alder og paritet spiller ind på, de fødende kvinders oplevelser. Det er ikke

noget, som jeg har undersøgt nærmere i denne undersøgelse. I forskellige sammenhænge ses

der imidlertid forskelle på de førstegangs- og fleregangsfødendes oplevelser. Der fremkom-


Side 95

mer dog ikke et entydigt billede. Større spørgeskemaundersøgelser er gode redskaber til at

undersøge disse sammenhænge.

Nærværende undersøgelser kommer med forskellige bidrag til udarbejdelsen af et spørgeske-

ma. Mine resultater viser, hvad det er for områder, som kvinderne oplever væsentlige, og som

det således er vigtigt at få indfanget i spørgeskemaet. Kategoriernes egenskaber og dimensio-

ner viser de forskellige nuancer i kvindernes oplevelser og kan fungere som rettesnor i forhold

til udarbejdelse af de enkelte spørgeskemaitems.

Der er forskellige forhold, som kræver opmærksomhed ved udarbejdelsen af et spørge-

skema. Det er vigtigt, at det kan indfange oplysninger omkring, hvorvidt særlige omstændig-

heder har gjort sig gældende i deres forløb. I min undersøgelse ser det ud til at have stor be-

tydning for oplevelse af behov og tilfredshed. Fx har nogle af kvinderne med en problematisk

graviditet oplevet stor grad af indflydelse i deres graviditetsforløb, hvilket de fleste andre del-

tagere ikke oplever (afsnit 6.2). Disse kvinders forløb afviger således fra de ukomplicerede

forløb, idet de får større opmærksomhed og indflydelse. Det vil således være nyttigt at have

mulighed for at kunne skelne kvinderne i den henseende.

Et interessant fund i min undersøgelse er, at nogle forhold - som kvinderne egentlig op-

lever kritisable – opvejes af, at personalet er søde og flinke (afsnit 6.6.4). Det er væsentlig at

have in mente, når der skal udarbejdes et spørgeskema. Det understreger vigtigheden af at få

belyst de underliggende forhold og ikke kun fokusere på de overordnede emner. Ligeledes er

det vigtigt at være opmærksom på, at flere kvinder udtrykker forståelse for systemet, når de

fortæller om deres oplevelser om forløbet. Det kan betyde, at eventuelle områder med forbed-

ringspotentiale overses. Derfor er det vigtigt at forsøge at afdække så mange nuancer og detal-

jer som muligt.

Deltagerne i denne undersøgelse er veluddannede og primært i aldersgruppen 25-34 år.

Resultaterne gælder højst sandsynligt for en stor del af de danske fødende kvinder. Der er

imidlertid nogle grupper, som ikke er inkluderet i undersøgelsen. Det gælder eksempelvis

unge kvinder, lavt uddannede, og kvinder af anden etnisk herkomst end dansk. Hvis der øn-

skes at udvikle et redskab der også kan indfange disse gruppers oplevelser, må der nødvendigt

suppleres med yderligere undersøgelser af, hvilke aspekter de oplever vigtige.


Side 96

10 Referenceliste Ahner R, Stokreiter C, Bikas D, Kubista E, & Husslein P (1999) Demands on obstetrical care in the urban environment: postpartal survey. Journal of Psychosomatic Obstetrics and Gyne-cology 20: 191-197. Berg M, Lundgren I, Hermansson E & Wahlberg V (1996) Women’s experience of the en-counter with the midwife during childbirth. Midwifery 12: 11-15. Berlingske Tidende. Flere fødeafdelinger står til lukning. Artikel af Flemming Steen Peder-sen. 21. November 2006. Bluff R & Holloway I (1994) ’They know best’: women’s perceptions of midwifery care dur-ing labour and childbirth. Midwifery 10: 157-164. Butler MS & Jackson L (1998) The value of listening skills to midwifery practice. Britisk Journal of Midwifery 6(7): 454-457. Cohen JR (2005) Patient satisfaction with the prenatal care provider and the risk of caesarean delivery. American Journal of Obstetrics and Gynecology 192:2029-2034. Corbin J & Strauss A (1990) Grounded Theory Research: Procedures, Canons, and Evaluta-tive Criteria. Qualitative Sociology 13(1): 3-21. Davey MA & Brown S (2005) What is it about antenatal continuity of caregiver that matters to women? BIRTH 32(4): 262-271. Dellve L, Abraham KH, Trulsson U & Hallberg LRM (2002) Gounded Theory in Public Health Research. In: Hallberg LRM (ed.) Qualitative Methods in Public Health Research: Theoretical Foundations and Practical Examples. Studentlitteratur, Lund, 137-173. Duff LA & Lamping DL (2000) Different ways to measure satisfaction. British Journal of Midwifery 8(7): 422-428. Enheden for Brugerundersøgelser (2005) Patienters oplevelser på landets sygehuse 2004. Spørgeskemaundersøgelse blandt 26.300 indlagte patienter. Enheden for Brugerundersøgel-ser, Københavns Amt, Glostrup. Enheden for Brugerundersøgelser (2004) Patienters oplevelser. Spørgeskemaundersøgelse blandt 14.400 indlagte patienter i Københavns Amt. Enheden for Brugerundersøgelser, Kø-benhavns Amt, Glostrup. Enheden for Brugerundersøgelser (2003) Patienters vurdering af landets sygehuse 2002. Spørgeskemaundersøgelse blandt 32.000 patienter. Enheden for Brugerundersøgelser, Køben-havns Amt, Glostrup.


Side 97

Fog J (1999) Med samtalen som udgangspunkt. Det kvalitative forskningsinterview. 1. udga-ve, 5. oplag. Akademisk Forlag, København. Fraser D; Murphy R & Worth-Butler M (1996) A model of competence: the consumer’s per-spective. British Journal of Midwifery 4(11): 576-580. Gibbins J & Thomson AM (2001) Women’s expectations and experienced of childbirth. Midwifery 17: 302-313. Gohr C & Bertelsen AMH (2006) Den gode fødsel. En antropologisk analyse af fødselsfortæl-linger anno 2004. Museum Tusculanum, København. Goodman P, Mackey MC & Tavakoli AS (2004) Factors related to childbirth satisfaction. Journal of Advanced Nursing 46(2): 212-219. Green JM, Renfrew MJ& Curtis PA (2000) Continuity of carer: what matters to women? A review of the evidence. Midwifery 16: 186-196. Hardon A. ét al. (2001) Applied Health Research Manual. Anthropology of Health and Health care. Third Edition. Het Spinhuis Publishers, Amsterdam. Hicks C, Spurgeon P & Barwell F (2003) Changing Childbirth: a pilot project. Journal of Ad-vances Nursing 42(6): 617-628. Holm S & Schmidt L (2003) Analyse baseret på ”Grounded Theory”. I: Lunde IM & Ramhøj P. Humanistisk forskning inden for sundhedsvidenskab. 1. udgave, 3. oplag.. Akademisk For-lag, København. Jordemoderforeningens hjemmeside november 2006: http://www.jordemoderforeningen.dk/index.dsp?area=242 Kallestrup L & Høst S (1998) Evaluering af Fødeklinikken i skive, Viborg Amt. Herunder en sammenligning af fødselsforløb for forventede normalforløb i Viborg Amt. Viborg Amt, Vi-borg. Kitzinger J (1995) Introducing focus groups. British Medical Journal 311(7000): 299-302. Kitzinger J (1994) The methodology of Focus Groups: the importance of interaction between research participants. Sociology of Health & Illness 16(1): 103-121. Krueger RA & Casey MA (2000) Focus groups 3rd Edition. A practical guide for applied research. Sage Publications, Inc., Thousand oaks. Kvale S (1997) InterView. En introduktion til det kvalitative forskningsinterview. Hans Reit-zels Forlag a/s, København. Laurence RJ (1997) Post-traumatic stress disorder after childbirth: the phenomenon of trau-matic birth. Canadian Medical Associaltion Journal 156:831-835.


Side 98

Mainz J, Olesen F & Vedsted P (1998) Hvad forventer patienterne af de praktiserende læger? Danske resultater fra et europæisk studie. Ugeskrift for Læger 160(34): 4876-4881. Mainz J, Vedsted P & Olesen F (2000) Hvordan vurderer patienterne de praktiserende læger? Danske resultater fra et europæisk studie. Ugeskrift for Læger 162(5): 654-658. Malterud K (2003) Kvalitative metoder i medisinsk forskning – En innføring. 2. utgave. Uni-versitetsforlaget, Oslo. Miller WL & Crabtree BF (1999) Clinical Research. A Multimethod Typology and Qualita-tive Roadmap. In: Craptree BF & Miller WL (eds.) Doing Qualitative Reseach. 2nd edition. Sage Publications, London. Morgan D (1997) Focus Groups as qualitative research – second edition. Sage Publications, Inc., Thousand Oaks. Raisler J (2000) Midwifery care research: What questions are being asked? What lessons have we learned? Journal of Midwifery & Women’s Health 45(1): 20-36. Rasmussen KL, Kjærsgaard HU, Olesen B & Agger AO (2001) Patienttilfredshed og amme-varighed. Ugeskrift for Læger 163(50): 7060-7063. Rennie AM, Hundley V, Gurney E & Grahan W (1998) Women’s priorities for care before and after delivery. British Journal of Midwifery 6(7): 434-438. Schmidt L (1996) Psykosociale konsekvenser af infertilitet og behandling. Foreningen af Danske Lægestuderendes Forlag, København. Schmidt L & Dyhr L (2003) Det kvalitative forskningsinterview. I: Koch L & Vallgårda S. (eds.) Forskningsmetoder i Folkesundhedsvidenskab. 2. udgave. Munksgaard Danmark, Kø-benhavn. Schmidt L & Holstein B (1999) Kvalitative forskningsmetoder. I: Andersen D ét al. (eds) Sundhedsvidenskabelig Forskning. 5. udgave. FADL’s Forlag, København. 315-337. Schulze SB, Gut R & Freil M (2006) Patienters indstilling til sygehusvæsenet i Østdanmark og Vestdanmark. Medinddragelse, autoritetstro og informationssøgning. Ugeskrift for Læger 168(3):279-282. Service- og Kvalitetskontoret (2000) Fødselshjælpen I Århus Amt 2000 – set med brugernes øjne. Service- og Kvalitetskontoret, Århus Amt. Simkin P (1991) Just another day in a woman’s life? Women’s long term perceptions of their first birth experience. Part I. Birth 18:203-211 Simkin P (1992) Just another day in a woman’s life? Part II. Nature and consistency of women’s long term memories of their first birth experiences. Birth 19:64-80


Side 99

Spinelli A, Baglio G, Donati S, Grandolfo ME & Osborn J (2003) Do antenatal classes benifit mother and her baby? The Journal of Maternal-Fetal and Neonatal Medicine 13: 94-101. Strauss A & Corbin J (1998) Basics of Qualitative Research. Techniques and Procedures for Developing Grounded Theory. Second Edition. Sage Publications, Inc., Thousand Oaks. Sundhedsstyrelsen (1998) Svangreomsorg. Retningslinjer og redegørelse. Sundhedsvæsenets indsats i forbindelse med graviditet, fødsel og barselsperiode. Sundhedsstyrelsen, København. Sundhedsstyrelsen (2002) Notat vedrørende amternes implementering af Sundhedsstyrelsens retningslinjer for svangreomsorgen. Sundhedsstyrelsen, København. Sundhedsstyrelsen (2006) Fødselsregisteret 1. Halvår 2006 (foreløbig redegørelse). Sund-hedsstyrelsen, København. Waldenström U, Borg I, Olsson B & Skjöld M, Wall S (1996) The Childbirth Experience: A Study of 295 New Mothers. BIRTH 23(3): 144-153. Wardle S (1994) The Mid-Staffordshire survey. Getting consumer’s views of maternity ser-vices. Professional Care of Mother & Child 4(6): 170-174.


Side 100

11 Bilag

Bilag 1 Informationsbrev til Amtssygehuset i Glostrup og Roskilde Amtssygehus

Bilag 2 Informationsbrev sendt til sundhedsplejen i Roskilde og Glostrup Kommune

Bilag 3 Uddybende information tilsendt til sygehusene samt sundhedsplejen

Bilag 4 Brev sendt til gravide førstegangsfødende tilknyttet Amtssygehuset i Glostrup Bilag 5 Brev sendt til gravide fleregangsfødende tilknyttet Amtssygehuset i Glostrup Bilag 6 Spørgeguide til gravide kvinder Bilag 7 Spørgeguide til kvinder der har født Bilag 8 Tidslinje over forløb (gravide kvinder) Bilag 9 Tidslinje over forløb (kvinder der har født) Bilag 10 Baggrundsoplysninger for gravide Bilag 11 Baggrundsoplysninger for kvinder, der har født Bilag 12 Afdelinger på sygehusene relateret til fødende kvinder Bilag 13 Oversigt over tilbudene for kvinder i Roskilde og Glostrup Bilag 14 Uddrag af det samlede skema over de fundne kategorier.


Side 101

Bilag 1 Informationsbrev til Amtssygehuset i Glostrup og Roskilde Amtssygehus Amtssygehuset i Glostrup (tilsvarende sent til Roskilde Amtssygehus) Gynækologisk / Obstetrisk Afdeling Chefjordemoder I samarbejde med Enheden for Brugerundersøgelser i Københavns Amt foretager jeg en un-dersøgelse af fødende kvinders oplevelser med kontakten til sundhedsvæsenet. Undersøgel-sens resultater skal dels bruges til mit speciale og dels til at udvikle et redskab til at belyse og sammenligne fødende kvinders oplevelser i sundhedsvæsenet. Der bliver lavet landsdækkende og amtslige brugerundersøgelser af patienters tilfredshed og oplevelser med sundhedsvæsenet, men gravide og fødende kvinder indgår sjældent i disse undersøgelser. Disse kvinder er desværre ofte en overset gruppe i evalueringssammenhænge, da deres oplevelser adskiller sig meget fra patienters. Jeg ønsker derfor med mit speciale at sætte fokus på gravide og fødende kvinder. Formålet er at finde frem til, hvad det er for områ-der i kontakten med sundhedsvæsenet, som er vigtige for gravide og fødende kvinder. I forbindelse med specialet vil jeg gerne lave et par gruppeinterview med gravide kvinder sent i deres graviditet og med kvinder, der har født. Jeg har imidlertid brug for hjælp til at få formidlet kontakten til disse kvinder og skriver derfor til jer for at høre om, du har mulighed for at være behjælpelig med dette. Foruden denne henvendelse til dig, har jeg henvendt mig til Roskilde Amtssygehus, da jeg gerne vil have dataindsamling fra to amter. Det er ønsket, at interviewene skal finde sted allerede i januar eller februar 2006. Hvis du har mulighed for at hjælpe med kontaktformidlingen, foreslår jeg derfor, at vi holder et møde i starten af januar 2006. Jeg håber, at du har lyst til at deltage i projektet. Med venlig hilsen Karen Stage Fritsen - Specialestuderende fra Folkesundhedsvidenskab på Københavns Uni-versitet og Enheden for Brugerundersøgelser i Københavns Amt Karen Stage Fritsen Morten Freil og Rikke Gut [Adresse] Enheden for Brugerundersøgelser [Telefonnr.] Amtssygehuset i Glostrup [Mailadresse] Afsnit 87 Nordre Ringvej 2600 Glostrup Tlf. xxxxxxxx


Side 102

Bilag 2 Informationsbrev sendt til sundhedsplejen i Roskilde og Glostrup Kommune

Til sundhedsplejen i Roskilde Kommune (tilsvarende sendt til sundhedsplejen i Glostrup kommune) I samarbejde med Enheden for Brugerundersøgelser i Københavns Amt foretager jeg en un-dersøgelse af fødende kvinders oplevelser med kontakten til sundhedsvæsenet. Undersøgel-sens resultater skal dels bruges til mit speciale og dels til at udvikle et redskab til at belyse og sammenligne fødende kvinders oplevelser i sundhedsvæsenet. Der bliver lavet landsdækkende og amtslige brugerundersøgelser af patienters tilfredshed og oplevelser med sundhedsvæsenet, men gravide og fødende kvinder indgår sjældent i disse undersøgelser. Disse kvinder er desværre ofte en overset gruppe i evalueringssammenhænge, da deres oplevelser adskiller sig meget fra patienters. Jeg ønsker derfor med mit speciale at sætte fokus på gravide og fødende kvinder. Formålet er at finde frem til, hvad det er for områ-der i kontakten med sundhedsvæsenet, som er vigtige for gravide og fødende kvinder. I forbindelse med undersøgelsen vil jeg gerne lave et par gruppeinterview med gravide kvin-der sent i deres graviditet og med kvinder, der har født. Jeg laver interview både i Roskilde Amt og i Glostrup Amt. Roskilde Amtssygehus hjælper mig med at få fat i de gravide kvin-der, men jeg håber, at I kan hjælpe mig med at få kontakt til kvinder, der har født i Roskilde Amt. Jeg skal lave 2 gruppeinterview med hver 4-8 kvinder, der har født, og som har haft minimum 1. besøg af sundhedsplejersken. Det ene interview skal være med førstegangsfødende, og det andet interview med flergangsfødende. Jeg forestiller mig, at det var muligt at lave gruppeinterviewene i forbindelse med nogle mødregruppearrangementer. Eller måske har I andre ideer. Interviewene skal helst finde sted i slutningen af januar (fra d.30. januar) eller i februar 2006. Vedhæftet er lidt nærmere information om undersøgelsen og om gruppeinterviewene. Jeg håber, at I har lyst til og mulighed for at hjælpe. Med venlig hilsen Karen Stage Fritsen - Specialestuderende ved Folkesundhedsvidenskab på Københavns Uni-versitet. Karen Stage Fritsen Morten Freil og Rikke Gut [Adresse] Enheden for Brugerundersøgelser [Telefonnr.] Amtssygehuset i Glostrup [Mailadresse] Afsnit 87 Nordre Ringvej 2600 Glostrup Tlf. xxxxxxxx


Side 103

Bilag 3 Uddybende information tilsendt til sygehusene samt sundhedsplejen

Undersøgelse af fødende kvinders oplevelser med kontakten til sundhedsvæsenet.

I samarbejde med Enheden for Brugerundersøgelser i Københavns Amt foretager jeg en un-

dersøgelse af fødende kvinders oplevelser med kontakten til sundhedsvæsenet. Undersøgel-

sens resultater skal dels bruges til mit speciale og dels til at udvikle et redskab til at belyse og

sammenligne fødende kvinders oplevelser i sundhedsvæsenet.

Fokus:

Fødende og gravides oplevelser med kontakten med sundhedsvæsenet. Fokus er primært på

kontakten til sygehuset, men overgangene til og fra primærsektoren (praktiserende læge og

sundhedsplejerske) indgår også.

Dataindsamling:

Fokusgruppeinteview (mindre gruppediskussioner, hvor interviewdeltagerne diskuterer et

udvalgt emne – her deres oplevelser med kontakten til sundhedsvæsenet)

Gruppeinterviewene vil være semistrukturerede. Dvs. jeg vil som interviewer spørge ind til

nogle overordnede temaer og delvist strukturere interviewet, men ellers lade deltagerne selv

forme interviewet. Formålet er at få deltagerne til åbent at diskutere/fortælle om de områder,

som de finder vigtigst i kontakten med sundhedsvæsenet, og det er jo ikke nødvendigvis de

temaer, som jeg bringer på banen.

Overordnede temaer:

• Overgangene mellem primær og sekundær sektor – oplevelse af kontinuitet

• Medinddragelse under forløbet (både for fødende og pårørende)

• Information i forløbet

• Overvejelser omkring valg af fødested

Fokus for interviewene er ikke at få dybdegående viden om deltagernes fødselsoplevelser,

problemer med amning eller lignende, men at få oplysninger om, hvad der var godt og skidt i

den kontakt de oplevede med sundhedsvæsenet.


Side 104

Inklusionskriterier for deltagelse i interviewene:

Dansktalende kvinder (har ikke adgang til tolk), der ikke udgør en meget sårbar gruppe (fx er

stofmisbrugere). Bortset fra disse afgrænsninger ønskes en heterogen sammensætning af in-

terviewdeltagere, for at indfange så mange forskellige perspektiver som muligt.

Varighed af interview: ca. 1½ til 2 timer

Gruppestørrelse pr. interview: 4-8 personer

Interviewgrupperne ønskes opdelt efter om de er førstegangs- og fleregangsfødende.

Antal interview: 6-8 interview i alt (3-4 interview i Glostrup og 3-4 interview i Roskilde)

• 1 gruppeinterview med førstegangsfødende sent i graviditet (3. trimester)

• 1 gruppeinterview med fleregangsfødende sent i graviditet (3. trimester)

• 1 gruppeinterview med førstegangsfødende efter fødsel (efter minimum 1 besøg af

sundhedsplejerske)

• 1 gruppeinterview med fleregangsfødende efter fødsel (efter minimum 1 besøg af

sundhedsplejerske)

(OBS! Hvis det er vanskeligt at få deltagere nok til 4 interview både i Roskilde og Glostrup,

er interviewene efter fødslen vigtigst)

Med venlig hilsen

Karen Stage Fritsen - Specialestuderende fra Folkesundhedsvidenskab på Københavns Uni-versitet. Karen Stage Fritsen Morten Freil og Rikke Gut [Adresse] Enheden for Brugerundersøgelser [Telefonnr.] Amtssygehuset i Glostrup [Mailadresse] Afsnit 87 Nordre Ringvej 2600 Glostrup Tlf. xxxxxxxx


Side 105

Bilag 4 Brev sendt til gravide førstegangsfødende tilknyttet Amtssygehuset i Glostrup Undersøgelse af gravide og fødende kvinders oplevelser med kontakten til sundhedsvæsenet. I samarbejde med Enheden for Brugerundersøgelser i Københavns Amt laver jeg en undersø-gelse af gravide og fødende kvinders oplevelser med kontakten til sundhedsvæsenet. Din jordemoder, Lene Barsøe Nielsen, har givet mig lov til at skrive til dig for at høre, om du har lyst til at deltage i et mindre gruppeinterview med 2-4 andre kvinder, der også venter de-res første barn og skal føde på Amtssygehuset i Glostrup. Interviewet er på mandag d. 30. januar kl. 9-10 før din jordemoderkonsultation hos Lene og vil foregå i samme lokale på jordemodercenteret på Amtssygehuset i Glostrup, opgang 8, 5. sal. Jeg vil sørge for morgenbrød, te og kaffe. Formålet med gruppeinterviewet er at få kendskab til dine oplevelser og erfaringer med den kontakt til sundhedsvæsenet, som du har oplevet indtil nu i forbindelse med din graviditet. Derudover vil det være interessant at høre lidt om hvilke forestillinger eller ønsker, som du eventuelt har til kontakten til sundhedsvæsenet i forbindelse med det kommende fødsels- og barselsforløb. Jeg vil stille nogle spørgsmål, som kan diskuteres i gruppen. Du er også vel-kommen til selv at bringe nogle ting på banen, som du finder godt eller skidt. Interviewet vil mere have karakter af en mindre gruppediskussion end et formelt interview. Jeg vil dog forsø-ge at holde diskussionen inden for undersøgelsens rammer. Jeg tager en studiekammerat med, som vil tage noter under interviewet, og hvis alle tillader det, vil interviewet blive optaget på bånd. Interviewet vil kun blive brugt til undersøgelsen, hvor du vil optræde anonymt, og båndoptagelsen vil efterfølgende blive slettet. Resultaterne af undersøgelsen skal dels bruges til mit speciale på Folkesundhedsvidenskab, Københavns Universitet og dels til at Enheden for Brugerundersøgelser kan udvikle et spør-geskema, til nærmere undersøgelse af fødende og gravides oplevelser med kontakten til sund-hedsvæsenet. Grunden til, at det er så vigtigt at lave sådanne undersøgelser, er, at det er helt afgørende at få kendskab til, hvad det er for oplevelser som gravide og fødende har med kontakten til sund-hedsvæsenet. Målet er at kunne forbedre de tilbud som sundhedsvæsenet giver til gravide og fødende. Det skal således være med til at sikre, at gravide og fødende får det bedst mulige forløb under graviditet, fødslen og den efterfølgende barsel. Jeg håber, at du har lyst til at være med til interviewet, og at du vil give mig besked enten på e-mail: xxxxxxx eller telefon: xxxxxxxx. Du må også endelig kontakte mig, hvis du har nogle spørgsmål til undersøgelsen. Med venlig hilsen Karen Stage Fritsen – Specialestuderende, Folkesundhedsvidenskab, Københavns Universitet. [min adresse] Rikke Gut, Enheden for Brugerundersøgelser, Københavns Amt [telefonnr.] Amtssygehuset i Glostrup, Afsnit 87, Nordre Ringvej [mailadresse] 2600 Glostrup, Tlf.: xxxxxxxx


Side 106

Bilag 5 Brev sendt til gravide fleregangsfødende tilknyttet Amtssygehuset i Glostrup Undersøgelse af gravide og fødende kvinders oplevelser med kontakten til sundhedsvæsenet. I samarbejde med Enheden for Brugerundersøgelser i Københavns Amt laver jeg en undersø-gelse af gravide og fødende kvinders oplevelser med kontakten til sundhedsvæsenet. Din jordemoder, Lene Barsøe Nielsen, har givet mig lov til at skrive til dig for at høre, om du har lyst til at deltage i et mindre gruppeinterview med 2-4 andre kvinder, der også skal føde på Amtssygehuset i Glostrup, og som har et eller flere børn i forvejen. Interviewet er på mandag d. 30. januar kl. 11.30-12.30 efter din jordemoderkonsultation hos Lene og vil foregå i samme lokale (konferencerummet, lokale 526) på jordemodercenteret på Amtssygehuset i Glostrup, opgang 8, 5. sal. Jeg vil sørge for sandwich, frugt og sodavand. Formålet med gruppeinterviewet er at få kendskab til dine oplevelser og erfaringer med den kontakt til sundhedsvæsenet, som du har oplevet indtil nu i forbindelse med din graviditet. Derudover vil det være interessant at høre lidt om hvilke forestillinger eller ønsker, som du eventuelt har til kontakten til sundhedsvæsenet i forbindelse med det kommende fødsels- og barselsforløb. Jeg vil stille nogle spørgsmål, som kan diskuteres i gruppen. Du er også vel-kommen til selv at bringe nogle ting på banen, som du finder godt eller skidt. Interviewet vil mere have karakter af en mindre gruppediskussion end et formelt interview. Jeg vil dog forsø-ge at holde diskussionen inden for undersøgelsens rammer. Jeg tager en kvindelig studie-kammerat med, som vil tage noter under interviewet, og hvis alle tillader det, vil interviewet blive optaget på bånd. Interviewet vil kun blive brugt til undersøgelsen, hvor du vil optræde anonymt, og båndoptagelsen vil efterfølgende blive slettet. Resultaterne af undersøgelsen skal dels bruges til mit speciale på Folkesundhedsvidenskab, Københavns Universitet, og dels til at Enheden for Brugerundersøgelser kan udvikle et spør-geskema, til nærmere undersøgelse af fødende og gravides oplevelser med kontakten til sund-hedsvæsenet. Grunden til, at det er så vigtigt at lave sådanne undersøgelser, er, at det er helt afgørende at få kendskab til, hvad det er for oplevelser som gravide og fødende har med kontakten til sund-hedsvæsenet. Målet er at kunne forbedre de tilbud som sundhedsvæsenet giver til gravide og fødende. Det skal således være med til at sikre, at gravide og fødende får det bedst mulige forløb under graviditet, fødslen og den efterfølgende barsel. Jeg håber, at du har lyst til at være med til interviewet, og at du vil give mig besked enten på e-mail: xxxxxxx eller telefon: xxxxxxxx. Du må også endelig kontakte mig, hvis du har nogle spørgsmål til undersøgelsen. Med venlig hilsen Karen Stage Fritsen – Specialestuderende, Folkesundhedsvidenskab, Københavns Universitet. [min adresse] Rikke Gut, Enheden for Brugerundersøgelser, Københavns Amt [telefonnr.] Amtssygehuset i Glostrup, Afsnit 87, Nordre Ringvej [mailadresse] 2600 Glostrup, Tlf.: xxxxxxxx


Side 107

Bilag 6 Spørgeguide til gravide kvinder Spørgeguide til gravide kvinder Kort introduktion: Jeg introducerer/byder velkommen. Præsenterer mig selv (uddannelse, blev selv mor til en søn for 1 år siden) + referent (referent præsenterer sig selv). Er glad for at de vil deltage. Tidshorisont for interview max. 2 timer. Spørge om jeg må optage dem. Interviewet vil kun blive brugt til undersøgelsen, hvor I vil blive 100 % anonymiseret, og herefter vil båndopta-gelsen blive slettet. Rammerne for interviewet:

• Formålet er at få indblik i jeres erfaringer, oplevelser med kontakten til sundhedsvæ-senet i forbindelse med jeres graviditetsforløb, og jeres vurderinger af den kontakt I har oplevet her. Jeg vil også gerne høre lidt om jeres forventninger til kontakten til sundhedsvæsenet i forbindelse med det kommende fødsels- og barselsforløb.

• Undersøgelsen skal jo bruges til mit speciale og til at EfB kan udvikle et spørgeskema til landsdækkende undersøgelser. Målet er at få mere viden om de gravide og fødendes oplevelser, så sundhedsvæsenet bedre kan blive i stand til at imødekomme jeres øn-sker og behov.

• VIGTIGT at diskussionen handler om jeres oplevelse af at være i kontakt med sundhedsvæsenet under jeres graviditet. Ikke et interview om det at være gravid, skulle være mor eller lignende. Jeg vil gerne både høre de positive og de negative op-levelser.

• Til fleregangsfødende: I må også gerne inddrage oplevelser fra jeres tidligere gravidi-tets-, fødsels- og barselsforløb i interviewet.

• Fordelen ved at interviewe jer i en gruppe frem for enkeltvis er, at I kan diskutere nog-le ting og måske komme til at tænke over nogle ting, som I måske ikke selv umiddel-bart ville have bragt på banen eller som I ikke havde tænkt over. Gruppeinterviewet er en interviewform, hvor I diskuterer forskellige emner, som jeg bringer på banen. I be-høver ikke at være enige eller at blive enige, det vigtigste er, at I får sagt, hvad I mener om de forskellige emner, og hvad det er, som I har oplevet. Der er ingen rigtige eller forkerte svar. Jeg er interesseret i, hvad I oplever hver især.

• Der er ikke indlagt nogen pause i interviewet, men hvis I skal amme, på toilettet, hvis jeres barn græder eller andet skal I selvfølgelig bare tage jer af det.

• Har I nogen spørgsmål inden vi går i gang?

Obs! Vedrørende læseforståelse af spørgeguiden: - De spørgsmål/emner som er markeret med ● er de primære spørgsmål. - De spørgsmål/emner som er markeret med ○ er eventuelle suppleringsspørgsmål, hvis de ikke selv kommer så meget ind på emnet.


Side 108

Åbningsspørgsmål: Jeg vil bede jer om kort at præsentere jer selv

• hvad I hedder • hvor langt er I henne/jeres terminsdato • Til fleregangsfødende: hvor mange andre børn I har • om I har gået til individuel eller gruppekonsultation hos en jordemoder • og hvis I synes, at der er et eller andet særligt ved jeres forløb, som vi skal vide, så må

I også godt fortælle det. • Til fleregangsfødende: I må også gerne kort fortælle, hvordan det overordnet er gået

ved jeres tidligere graviditets- og fødselsforløb. Introduktion: Til at starte med kunne jeg godt tænke mig, at I vil plotte ind på den her tidslinje, hvornår og hvem I har været i kontakt med i sundhedsvæsenet i jeres graviditetsforløb ind til nu. (prakti-serende læge, scanninger, jordemoder, fødselsforberedelse, informationsmøder eller lignende) (deltagerne får hver især papir og kuglepen) Nu har I så et overblik over de kontakter, som I har haft med sundhedsvæsenet. Det er jo mange besøg man når at får i sådan et forløb.

• Når I nu ser på jeres forløb, hvem har så været den vigtigste kontakt? o Hvad var jeres første kontakt? o Hvordan kom I videre derfra? Hvordan fandt I ud af, hvor I skulle hen?

Overgangsspørgsmål: Valg af fødested:

• Hvordan kan det være, at I skal føde på RAS / Amtssygehuset i Glostrup? o Har I selv valgt det? o Vidste I, at I kunne vælge mellem forskellige steder at føde? o Hvem fortalte jer om det? (læge, venner, Internet etc.) o Var det svært at vælge?

Nøglespørgsmål: Oplevelser med kontakten til sundhedsvæsenet indtil nu

• Hvilke oplevelser havde I med de forskellige kontakter under jeres graviditetsforløb, som I har plottet ind på jeres tidslinje?

Information

• Hvad fik I af informationer under jeres graviditetsforløb? (fra sundhedsvæsenet – både mundtlig og skriftlig, fx pjecer, bøger, papirer, hvad I har fået fortalt)

o Hvordan har den information været, som I har fået i forbindelse med jeres gra-viditetsforløb?

o Har I savnet noget information? o Har I selv søgt informationer på anden vis? (på sygehusets hjemmeside, andre

hjemmesider, privat fødselsforberedelse, venner, bekendte, tidligere fødsel – egne erfaringer)


Side 109

• Hvordan har I oplevet kontakten med de forskellige fagpersoner, som I har mødt under jeres graviditetsforløb?, som I har tegnet ind på tidslinjen – PL, JM)

o Hvad har I snakket om? o Hvordan har vejledningen til jer været i de forskellige sammenhænge? o Hvordan har det været at skulle tage stilling til de tilbud, som I fik? Fx tilbudet

om scanninger? (Diskuterede I tilbudene?) o Har I oplevet, at der var et tidspres ved de forskellige kontakter/tid nok?

Medinddragelse/medindflydelse

• I hvor stor udstrækning synes I, at I selv har haft indflydelse på, hvad der er sket i je-res forløb ind til nu?

• Hvordan er I blevet inddraget i de beslutninger, som er blevet taget undervejs i forlø-

bet? (fx om I skulle tage imod tilbud til scanninger…, valg af sygehus, type jordemoder-konsultation (gruppe – individuelt, tidspunkter for konsultationer, jordemoderstude-rende ved konsultation

Kontinuitet i forløb, koordinering/samarbejde mellem sektorer, personale

• Hvordan oplever I det at være i kontakt med både praktiserende læge og RAS / Amts-sygehuset i Glostrup?

o Hvad er det præcist som har været godt/ikke var så godt?

• Hvordan har I oplevet overgangene mellem lægebesøg, scanninger, og jordemoder-konsultationer?

o Oplever I en form for sammenhæng? o Hvilket indtryk har I af, hvordan samarbejdet er mellem jeres praktiserende

læge og personalet på sygehuset?

hvis ikke de er kommet ind på det, så spørg: o gruppe eller individuel JMkonsultation? o Havde I samme jordemoder til alle jordemoderkonsultationerne?

Andet:

• Hvordan synes I, at tilbudene er i forhold til det, som I har brug for?

o Hvordan synes I overordnet jeres graviditetsforløb har været? o Er der noget, som I har savnet? o Anderledes i forhold til hvad I havde regnet med, ønsket jer, håbet på?

Forventninger og ønsker til det forestående (ved tidsnød: gør ikke så meget ud af dette)

• Har I tænkt over, hvad der skal ske i forbindelse med den forestående fødsel og barsel på sygehuset?

• Hvad tror I, at der kommer til at ske?


Side 110

• Ideelt vs. Realistisk. • Ønske uden begrænsninger vs. Hvad I tror, at I kan få indfriet

• Hvad forventer I jer af personalet? • Hvordan vil I gerne mødes af personalet?

Fødslen:

• Hvordan regner I med at jeres rolle bliver under fødslen? o Hvor meget indflydelse regner I selv med at få på, hvad der kommer til at ske? o I hvilket omfang at I skal inddrages i beslutninger under forløbet? o Hvordan vil I gerne have information undervejs?

Efter fødslen/barselsperioden på sygehuset: • Hvordan forestiller I jer, at opholdet på hospitalet efter fødslen bliver?

o Hvad regner I med, at der kommer til at ske? o Regner I med at I kommer til at klare jer selv? Aktiv hjælp til amning og pleje

af barnet? o De fysiske rammer – lokaleforhold, o Kender I til de forskellige muligheder for ophold? Har I tænkt over hvordan je-

res ophold skal være? (antal pr. stue, familiehotel, mand overnatte, samvær med andre nybagte mødre, pårørende, besøg af pårørende)

• Hvor længe regner I med, at I skal være indlagt?

o Hvornår tror I, at I er parate til at tage hjem? Overgang fra sygehus til sundhedsplejen Når I nu bliver udskrevet fra sygehuset, så er det jo ikke længere sygehuset, som er involveret i jeres forløb, men sundhedsplejen i jeres kommune.

• Hvordan forestiller I jer, at den overgang bliver? o Hvordan regner I med, at sundhedsplejerskens rolle bliver? o Hvilke tilbud regner I med, at sundhedsplejen giver? o Har I tænkt over, om I vil være med i en mødregruppe?

• Hvad tror I, at I vil lægge størst vægt på I jeres fødsels- og barselsforløb?

Afsluttende spørgsmål: Når vi nu har hørt om jeres oplevelser og når man ser på jeres tidslinje, så har det jo allerede nu været et forløb, hvor I har været i kontakt med mange i sundhedsvæsenet.

• Hvordan synes I, at I er blevet mødt i sundhedsvæsenet? o Hvad har været det bedste i forløbet? o Hvad har været det værste i forløbet? o Er der noget, som I er blevet overrasket eller har undret jer over? o Er der noget, som I har savnet i jeres forløb? o Er der noget som har været meget anderledes i forhold til hvad I havde regnet

med, ønsket jer, håbet på?


Side 111

Sidste spørgsmål:

• Er der noget, som vi ikke har været inde på i interviewet, som har været vigtigt for jer i det forløb, som I har oplevet med sundhedsvæsenet?

Afsluttende

• Er der noget, som I synes kunne gøres anderledes eller er der noget som jeg ikke har fået spurgt ind til? Er der andet som jeg burde spørge om?

• Så vil jeg bede jer om at udfylde et papir med baggrundsoplysninger. De skal bruges til at kunne redegøre for variation blandt interviewdeltagerne. Oplysningerne vil blive behandlet anonymt og vil ikke blive kædet sammen med jeres udtalelser under inter-viewet.

• Sende seddel rundt, hvor de kan skrive deres e-mailadresse/bopælsadresse, hvis de gerne vil have tilsendt et resumé af resultaterne af undersøgelsen, når de foreligger i løbet af sommeren.

• Tak fordi I ville deltage - spændende at høre om jeres oplevelser. • Held og lykke med den forestående fødsel.


Side 112

Bilag 7 Spørgeguide til kvinder der har født Spørgeguide til kvinder der har født Kort introduktion: Jeg introducerer/byder velkommen. Præsenterer mig selv (uddannelse, blev selv mor til en søn for 1 år siden) + referent (referent præsenterer sig selv). Er glad for at de vil deltage. Tidshorisont for interview max. 2 timer. Spørge om jeg må optage dem. Interviewet vil kun blive brugt til undersøgelsen, hvor I vil blive 100 % anonymiseret, og herefter vil båndopta-gelsen blive slettet. Rammerne for interviewet:

• Formålet er at få indblik i jeres erfaringer, oplevelser med kontakten til sundhedsvæ-senet i forbindelse med jeres graviditet, fødsel og barsel. Hvordan I vurderer at den kontakt har været.

• Undersøgelsen skal jo bruges til mit speciale og til at EfB kan udvikle et spørgeskema til landsdækkende undersøgelser. Målet er at få mere viden om de gravide og fødendes oplevelser, så sundhedsvæsenet bedre kan blive i stand til at imødekomme jeres øn-sker og behov.

• VIGTIGT at diskussionen handler om jeres oplevelser og erfaringer med kontakten til sundhedsvæsenet. Ikke et interview om det at være gravid, at blive mor, jeres speci-fikke fødselsoplevelser, hvordan I oplevede smerte eller lignende. Fokus er på jeres oplevelse af at være i kontakt med sundhedsvæsenet både i jeres graviditet, un-der fødslen og efter fødslen. Jeg vil gerne både høre de positive og negative ople-velser.

• Til fleregangsfødende: I må også gerne inddrage oplevelser fra jeres tidligere gravidi-tets-, fødsels- og barselsforløb i interviewet.

• Fordelen ved at interviewe jer i en gruppe frem for enkeltvis er, at I kan diskutere nog-le ting og måske komme til at tænke over nogle ting, som I måske ikke selv umiddel-bart ville have bragt på banen eller som I ikke havde tænkt over. Gruppeinterviewet er en interviewform, hvor I diskuterer forskellige emner, som jeg bringer på banen. I be-høver ikke at være enige eller at blive enige, det vigtigste er, at I får sagt, hvad I mener om de forskellige emner, og hvad det er, som I har oplevet. Der er ingen rigtige eller forkerte svar. Jeg er interesseret i, hvad I oplever hver især.

• Der er ikke indlagt nogen pause i interviewet, men hvis I skal amme, på toilettet, hvis jeres barn græder eller andet skal I selvfølgelig bare tage jer af det.

• Har I nogen spørgsmål inden vi går i gang?

Obs! Vedrørende læseforståelse af spørgeguiden: - De spørgsmål/emner som er markeret med ● er de primære spørgsmål. - De spørgsmål/emner som er markeret med ○ er eventuelle suppleringsspørgsmål, hvis de ikke selv kommer så meget ind på emnet.


Side 113

Åbningsspørgsmål: Jeg vil bede jer om kort at præsentere jer selv

• hvad I hedder • Hvornår I fødte (kun hvis de ikke kender hinanden) • Hvor I fødte • Hvor længe I var på sygehuset efter jeres fødsel • Til fleregangsfødende: hvor mange andre børn I? (kun hvis de ikke kender hinanden) • og hvis I synes, at der er et eller andet særligt ved jeres forløb, som vi skal vide, så må

I også godt fortælle det. Introduktion: Til at starte med kunne jeg godt tænke mig, at I vil plotte ind på den her tidslinje, hvornår og hvem I har været i kontakt med i sundhedsvæsenet under jeres graviditet, fødsels og barsels-forløb ind til nu. (praktiserende læge, scanninger, jordemoder, fødselsforberedelse, informati-onsmøder, sundhedsplejersker og lignende) Nu har I så et overblik over de kontakter, som I har haft med sundhedsvæsenet. Det er jo mange besøg man når at få i sådan et forløb.

• Når I nu ser på jeres forløb, hvem har så været den vigtigste kontakt?

o Hvilke oplevelser havde I med den første kontakt? o Hvordan kom I videre derfra? Hvordan fandt I ud af, hvor I skulle hen?

Overgangsspørgsmål: Valg af fødested:

• Hvordan kan det være, at I fødte på RAS / Amtssygehuset i Glostrup? o Havde I selv valgt det? o Vidste I, at I kunne vælge mellem forskellige steder at føde? o Hvem fortalte jer om det? (læge, venner, Internet etc.) o Var det svært at vælge?

OBS! fortælle at interview inddeles i graviditet, fødsel + indlæggelse og udskrivelse. + sundhedsplejen!! Nøglespørgsmål: Graviditet

• Hvilke oplevelser havde I med de forskellige kontakter under jeres graviditetsforløb, som I har plottet ind på jeres tidslinje?

Information

• Hvad fik I af informationer under jeres graviditetsforløb? (fra sundhedsvæsenet – både mundtlig og skriftlig, fx pjecer, bøger, papirer, hvad I har fået fortalt)

o Hvordan var den information, som I fik i forbindelse med jeres graviditetsfor-løb?

o Savnede I noget information?


Side 114

o Søgte I selv informationer på anden vis? (på sygehusets hjemmeside, andre hjemmesider, privat fødselsforberedelse, venner, bekendte, tidligere fødsel – egne erfaringer)

• Hvordan har I oplevet kontakten med de forskellige fagpersoner som I har mødt under

jeres graviditetsforløb?, som I har tegnet ind på tidslinjen o Hvad snakkede I om? o Hvordan var vejledningen til jer i de forskellige sammenhænge o Hvordan var det at skulle tage stilling til de tilbud, som I fik? Fx tilbudet om

scanninger? (Diskuterede I tilbudene?) o Oplevede I, at der var et tidspres ved de forskellige kontakter/tid nok?

Medinddragelse/medindflydelse

• I hvor stor udstrækning havde I selv indflydelse på, hvad der skulle ske i jeres forløb?

• Hvordan blev I inddraget i de beslutninger, som er blevet taget undervejs i forløbet? (fx om I skulle tage imod tilbud til scanninger…, valg af sygehus, type jordemoder-konsultation (gruppe – individuelt, tidspunkter for konsultationer, jordemoderstude-rende ved konsultation)

Kontinuitet i forløb, koordinering/samarbejde mellem sektorer, personale

• Hvordan oplevede I det at være i kontakt med både praktiserende læge og Amtssyge-huset i Glostrup?

o Hvad var det præcist som var godt/ikke var så godt? (hæfte op på konkrete op-levelser)

• Hvordan oplevede I overgangene mellem lægebesøg, scanninger, og jordemoderkon-

sultationer? o Oplevede I en form for sammenhæng? o Hvilket indtryk har I af, hvordan samarbejdet var mellem jeres praktiserende

læge og personalet på sygehuset i forbindelse med jeres graviditet?

hvis ikke de er kommet ind på det, så spørg: o gruppe eller individuel JMkonsultation? o Havde I samme jordemoder til alle jordemoderkonsultationerne?

Andet:

• Hvordan var tilbudene i forhold til det, som I havde brug for?

o Hvordan synes I overordnet jeres graviditetsforløb har været? o Er der noget, som I har savnet? o Anderledes i forhold til hvad I havde regnet med, ønsket jer, håbet på? (spørge

i forhold til forventninger)


Side 115

Fødslen og opholdet på sygehuset Fødsel

• Hvordan var kontakten til sygehuset, da I var ved at gå i fødsel/da I fik veer? • Hvordan blev I mødt at personalet på sygehuset?

Information

• Hvordan synes I, at I blev informeret under jeres fødselsforløb? o Fik I de informationer/oplysninger, som I havde brug for?

Meddindragelse/medindflydelse

• I hvor stor udstrækning havde I indflydelse på, hvad der skete under fødslen? • Synes I, at I blev inddraget i de beslutninger, der blev taget undervejs?

Kontinuitet, koordinering, samarbejde

• Hvordan oplevede I samarbejdet mellem personalet under jeres fødsel? o Hvor meget sundhedsfagligt personale var involveret i jeres fødsel? (hvem og

hvor mange) o Oplevede I vagtskifte under fødslen? Hvordan var I det?

Ophold

• Hvordan oplevede I det at være indlagt på sygehuset? o Kendte I til de forskellige muligheder for barselsophold på sygehuset (familie-

stuer, enestuer, mand overnatte?, flersengsstuer) o Hvor vidste I det fra? o Hvordan var I indlagt? (flersengsstue, enestue eller andet) o Kunne I selv bestemme, hvordan det skulle foregå/I skulle være indlagt?

• Hvordan vil I beskrive den hjælp, som I fik under jeres indlæggelse? (amning, pleje af

barnet)

• Var der overensstemmelse mellem de informationer, råd eller anvisninger, som I fik af det forskellige personale, som I mødte?

• Synes I, at personalet havde tid til jer og jeres barn? • Var det det samme personale, som I mødte under jeres indlæggelse?

o evt. Hvordan var det at møde forskelligt personale?

• Hvordan forgik jeres udskrivelse? o Havde I selv indflydelse på, hvornår I skulle udskrives? o Var I parate til at komme hjem?

Udskrivelse og overgang til sundhedsplejerske Da I blev udskrevet fra sygehuset, så overgik I jo til sundhedsplejen i jeres kommune

• Hvordan oplevede I den overgang fra sygehuset til sundhedsplejen? o Hvilke informationer fik I omkring overgangen fra hospitalet til sundhedsple-

jen?


Side 116

o Hvordan foregik kontakten til sundhedsplejen. o Hvornår fik I det første besøg af en sundhedsplejerske? o Var sundhedsplejersken godt informeret om jeres situation og om jeres gravidi-

tets og fødselsforløb? o Hvilke tilbud har I fået fra sundhedsplejen? o Hvordan kom I med i en mødregruppe?

Afsluttende spørgsmål: Når vi nu har hørt om jeres oplevelser og når man ser på jeres tidslinje, så har det jo været et langt forløb, hvor I har været i kontakt med rigtig mange i sundhedsvæsenet.

• Hvordan synes I, at I er blevet mødt i sundhedsvæsenet? o Hvad har været det bedste i forløbet? o Hvad har været det værste i forløbet? o Er der noget, som I er blevet overrasket eller har undret jer over? o Er der noget, som I har savnet i jeres forløb? (graviditet, fødsel, ophold, ud-

skrivelse, overgang til sundhedsplejen o Er der noget som har været meget anderledes i forhold til hvad I havde regnet

med, ønsket jer, håbet på? Sidste spørgsmål:

• Er der noget, som vi ikke har været inde på i interviewet, som har været vigtigt for jer i det forløb, som I har oplevet med sundhedsvæsenet?

Afsluttende

• Dette interview er det første i en længere interviewrække, er der noget, som I synes kunne gøres anderledes eller er der noget som jeg ikke har fået spurgt ind til? Er der andet som jeg burde spørge om?

• Så vil jeg bede jer om at udfylde et papir med baggrundsoplysninger. De skal bruges til at kunne redegøre for variation blandt interviewdeltagerne. Oplysningerne vil blive behandlet anonymt og vil ikke blive kædet sammen med jeres udtalelser under inter-viewet.

• Sende seddel rundt, hvor de kan skrive deres e-mailadresse/bopælsadresse, hvis de gerne vil have tilsendt et resumé af resultaterne af undersøgelsen, når de foreligger i løbet af sommeren. Tak fordi I ville deltage - spændende at høre om jeres ople-velser.


Side 117

Bilag 8 Tidslinje over forløb (gravide kvinder) Tidslinje over forløb (gravide kvinder) Mdr. Opdaget graviditet Navn: 1. ---

Marker på tidslinjen hvornår du har væ-ret i kontakt med sundhedsvæsenet i forbindelse med din graviditet– gerne med ca. dato eller graviditetsuge - og noter hvad det var for en kontakt.

2. --- Eksempler på kontakter: Praktiserende læge PL Scanninger S Fødselsforberedelse FF Informationsmøder I

3. --- Jordemoder JM 4. --- 5. --- 6. --- 7. ---

8. ---

I dag


Side 118

Bilag 9 Tidslinje over forløb (kvinder der har født) Tidslinje over forløb (kvinder der har født) Mdr. Opdaget graviditet Navn: 1. ---

Marker på tidslinjen hvornår du har væ-ret i kontakt med sundhedsvæsenet i forbindelse med din graviditet, fødsel og barsel – gerne

2. --- med ca. dato eller graviditetsuge - og noter hvad det var for en kontakt.

Eksempler på kontakter:

3. --- Praktiserende læge PL Scanninger S Fødselsforberedelse FF Informationsmøder I 4. --- Jordemoder JM Sundhedsplejerske SP 5. --- 6. --- 7. --- 8. --- 9. --- Fødsel

I dag


Side 119

Bilag 10 Baggrundsoplysninger for gravide Baggrundsoplysninger for gravide Baggrundsoplysningerne skal bruges til at redegøre for variation blandt interviewdeltagerne. Disse oplysninger vil blive behandlet anonymt og oplysninger markeret med * vil ikke blive kædet sammen med udtalelser fra interviewet. *Navn: *Alder: *Uddannelse: *Beskæftigelse: Hvis du har børn i forvejen, hvor mange har du: Eventuelle særlige forhold ved graviditet: (fx sygdom, særlige risici, planlagt kejsersnit) Andet som du synes, at vi skal vide:


Side 120

Bilag 11 Baggrundsoplysninger for kvinder, der har født Baggrundsoplysninger for kvinder der har født Baggrundsoplysningerne skal bruges til at redegøre for variation blandt interviewdeltagerne. Disse oplysninger vil blive behandlet anonymt og oplysninger markeret med * vil ikke blive kædet sammen med udtalelser fra interviewet. *Navn: *Alder: Hvis du har børn i forvejen, hvor mange har du: *Uddannelse: *Beskæftigelse: Eventuelle særlige forhold ved graviditet: (fx sygdom, særlige risici, planlagt kejsersnit) Hvor fødte du?: Hvem havde du med ind på fødestuen ud over personalet?: Særlige forhold ved fødsel: (fx planlagt eller akut kejsersnit, for tidlig fødsel, komplikatio-ner) Andet, som du synes, vi skal vide: Hvis du fik smertelindring under fødslen, afkryds hvilke(n) type(r) (Sæt evt. flere krydser)

a. Morfin/Pethidin ..............................................

b. Massage ..........................................................

c. Badekar ...........................................................

d. Sterilvandspapler ............................................

e. Lattergas .........................................................

f. Rygmarvsbedøvelse ............................................

g. Pudendus (bedøvelse af bækkenbunden) ......

h. Zoneterapi .....................................................

i. Akupunktur ...................................................

j. Akupressur (tryk på akupunkturpunkt uden nåle)...............................................................

k. Husker ikke ...................................................


Side 121

Bilag 12 Afdelinger på sygehusene relateret til fødende kvinder Amtssygehuset i Glostrup Under Børneafdeling (Børnehospitalet)

• Neonatalafsnit L 56

Afsnittet er Københavns Amts eneste neonatalafsnit og mod-tager derfor syge nyfødte og for tidligt fødte fra fødeafdelin-ger, klinikker og barselsgange fra Amtssygehusene i Herlev, Gentofte og Glostrup.

Under Gynækologisk/Obstetrisk Afdeling:

• Svangreambulatorium og ultralydsafde-ling

Foretager scanninger, moderkage- og fostervandsprøver og yder genetisk rådgivning. Specifikt personale tager sig endvi-dere af gravide med graviditetsbetinget sukkersyge og gravide med misbrugsproblemer

• Fødegang G 43

OBS! Medio februar 2006 blev sygehu-sets nye fødegang og barselsafsnit ta-get i brug. (De interviewdeltagere, som havde født på Amtssygehuset i Glostrup, har ikke oplevet den nye fødegang)

Har ca. 2200 fødsler årligt Den nye fødegang har ligesom den gamle fødegang 5 fødestu-er med adgang til eget bad og toilet. 2 af stuerne har helt nye badekar (på den gamle fødegang var der to store badekar og et liggebadekar). Der er 1 reservestue ved behov. Som noget nyt er der en operationsstue på selve fødegangen, hvor der kan foretages kejsersnit. De fødende modtages i et ambulant afsnit. Fødeafdelingen har speciale inden for fødselshjælp ved for tidlig fødsel, graviditet med sukkersyge, gravide med epilepsi, gravide med misbrugsproblemer og fødsler hvor barnet skal fødes i sædestilling.

• Barselsafsnit G 32 • Barselsafsnit G 42

Gammelt barselsafsnit: 2 adskilte barselsafsnit. Det ene afsnit (ved fødselsklinikken) havde 2 firesengsstuer og 6 fami-liestuer, hvor partneren også kan overnatte. Det andet afsnit (afsnit G 54) havde 1 firesengsstue, 2 familiestuer og 4 to-sengsstuer, som hvis der var plads også blev brugt som fami-liestuer. Nyt barselsafsnit: Nu ligger de to barselsgange ved siden af hinanden. Der er i alt 11 familiestuer, hvoraf de 2 stuer kan laves om til tosengsstuer, hvis der er pladsmangel. Alle får første nat en familiestue og kan så efterfølgende ved plads-mangel risikere at komme på en tosengsstue.

• Svangreafsnit G Sengeafsnit for gravide med behov for særlig observation


Side 122

Roskilde Amtssygehus Under Pædiatrisk Afdeling/Børneafdeling

• Neonatalafsnit C 74

Modtager syge nyfødte og for tidligt fødte

Under Gynækologisk/Obstetrisk Afdeling:

• Jordemodercenter

Jordemoderkonsultationer og jordemoderundersøgelser, fødsels-forberedelse, efterfødselssamtaler, akupunkturbehandling.

• Ambulatorium for gravide • Ambulatorium for Ultralydsfunktio-

ner

Er fysisk placeret samme sted og udgør svangreambulatorium for gravide. Her foretages scanninger, moderkage- og foster-vandsprøver og ydes genetisk rådgivning. Der varetager endvi-dere undersøgelser af gravide med komplikationer i tilknytning til graviditeten.

• Afsnit for Fødende (Fødegangen)

Har ca. 3000 fødsler årligt 7 fødestuer, en modtagelse og en opholdsstue. Efter fødslen opholder familien sig 2 timer på fødestuen.

• Afsnit for Gravide G 73

Sengeafdeling med 14 sengepladser for gravide med svanger-skabsrelaterede problemer.

• Afsnit for Barselshvile G 74 / Familie-afsnittet/hotellet

3 stuer. Primært for fleregangsfødende med ukompliceret fød-sel. Hele familien kan blive 1-2 døgn.

• Afsnit for Mødre og Nyfødte G 75

4 enestuer, 4 tosengsstuer, 4 firesengsstuer. Barselshvile for alle mødre og nyfødte både efter normale og komplicerede fødsler. Fædre kan ikke overnatte.

• Ambulatorium for Fertilitetsfunktio-ner

Fertilitetsbehandling


Side 123

Bilag 13 Oversigt over tilbudene for kvinder i Roskilde og Glostrup Tilbud i Glostrup Tilbud i Roskilde Praktise-rende læge

• Besøg ved opdaget graviditet, i 24. og 36. uge. Derudover ved behov.

• PL udfylder vandrejournal og sender oplysninger til sygehuset

• Besøg ved opdaget graviditet, i 24. og 36. uge. Derudover ved behov.

• PL udfylder vandrejournal og sender op-lysninger til sygehuset.

• Rådgivning om nakkefoldsscanning og doubletest.

Sygehus Graviditet: • Informationsmøde om nakkefoldsscan-

ning, doubletest og risikovurdering • 3 ”Forældreeftermiddage” (Fødselsfor-

beredelse) i auditorium på sygehuset af 2 timers varighed. De 3 lektioner om-handler: tiden før fødslen, fødslen, ti-den efter fødslen.

• nakkefoldsscanning 11.-13. graviditets-uge og doubletest 1uge før scanning.

• gennemscanning 18.-20. graviditetsuge • ca. 5-7 jordemoderkonsultationer i

graviditeten på jordemodercentret i Glostrup, Amager, Ishøj eller Tåstrup. Tilbud om individuel JM-konsultation eller gruppekonsultation hos JM. Der eksisterer et samarbejde med Alberts-lund Kommune, så grupperne fra JM-konsultationen fortsætter sammen i mødregruppe efter fødslen (et lignende samarbejde er ved at blive etableret med Brøndby Kommune). Første jor-demoderbesøg er oftest i 12.-15. gravi-ditetsuge.

• Mulighed for at komme med i projekt ”Kendt jordemoder” (primært gravide fra Amager og Dragør). Her tilknyttes den gravide to jordemødre, som hun konsulterer på skift under graviditeten. Hun kommer også til at føde med en af disse to jordemødre. Der er fire jorde-mødre på Amtssygehuset i Glostrup, der arbejder på denne måde. De arbej-der i par, hvor de har vagt hver anden uge. Graviditetsundersøgelserne foregår på jordemodercentret på Amager.

• Hvis den gravide er ryger, får hun + partner tilbud om rygeafvænningskur-sus.

• Der er specialkonsultationer for sårbare gravide bl.a. misbrugere, psykisk syge, unge og overvægtige.

Fødsel: • Ambulant fødsel med 2 hjemmebesøg

af jordemoder efter fødslen. • Hjemmefødsel med 2 hjemmebesøg af

jordemoder 1. eller 2. dag samt 5. eller

Graviditet: • Fra 1. januar 2005 til 1. juli 2005 var der

rådgivning om nakkefoldsscanning og doubletest 2 eftermiddage om måneden. Det ophørte pga. manglende tilslutning. Man kan ringe til sygehus og få rådgiv-ning, men rådgivning fås primært fra PL.

• 5-6 jordemoderkonsultationer i Roskilde, Bramsnæs, Greve, Køge, Gundsø og Skovbo kommune med en fast jordemoder (så vidt det er muligt). Tilbud om indivi-duel eller gruppekonsultation. Første kon-sultation i 14.-16. graviditetsuge.

• Akupunkturbehandling i Køge og Roskil-de ved fx kvalme, bækkensmerter, væske-ansamlinger.

• Fødselsforberedelse 3 gange af 2 timers varighed i Roskilde og Køge med start i ca. 34. graviditetsuge i grupper på ca. 8 gravide og deres partnere. (Der arbejdes på at starte fødselsforberedelse op i Greve og Borup i løbet af efteråret 2006). 1. lek-tion omhandler: Fødslen, 2. lektion: smer-telindring, kejsersnit og vandfødsler, og 3. lektion: Tiden efter fødslen, barsel, sex og samliv mv. Indtil januar 2006 var der til-bud til gravide i ca. 22. graviditetsuge om en lektion omhandlende graviditetsgener og amning. Jordemødrene oplede at der ikke var så stor tilslutning til denne lekti-on. Det er planen, at fødselsforberedelse fremover skal udgøre 4 lektioner af 1½ time varighed med de samme emner, hvor amning og graviditetsgener også skal ind-gå i første lektion, men ikke fremstå som selvstændigt emne for lektionen.

• Nakkefoldsscanning 12.-13. graviditetsuge og doubletest 1uge før scanning.

• Misdannelsesscanning i 19.-20. gravidi-tetsuge.

• Rundvisning på afsnit for fødende og afsnit for mødre og nyfødte hver onsdag.

• Sygeplejerske fra afsnit for Mødre og Nyfødte G 75 afholder hver torsdag un-dervisning i ”tidlig kontakt” herunder am-ning. Anbefales i 28.-30. graviditetsuge.

• Hjælp til rygestop for gravide rygere (in-


Side 124

6. dag efter fødslen. • Vandfødsler • Fødsel med et antal dages barselshvile

på Barselsafsnit G 32 eller G 42 Ophold på sygehus: • Barselshvile på familiestue (11 familie-

stuer) hvor mor, far og barn kan ophol-de sig det første døgn efter fødslen og evt. længere, hvis der fortsat er plads. Ellers er der mulighed for at mor og barn kommer på en almindelig barsels-stue med 1 anden nybagt mor.

• Barselsgymnastik med en fysioterapeut 3 gange om ugen (barnet kan blive pas-set imens)

• Fælles samtale i dagligstuen hver for-middag (når der er tilslutning) inden udskrivning.

• Efterfødselssamtale op til 2 mdr. efter fødslen.

• PKU-blodprøve og hørescreening fore-tages på sygehuset 5-10 dage efter føds-len.

dividuelle samtaler med jordemødre, der er uddannede rygestoprådgivere)

• Specialkonsultation for gravide som ven-ter tvillinger

• Specialkonsultation for unge gravide i Roskilde, Køge og Greve

• Specialkonsultation i Roskilde for gravide med psykisk sygdom.

• Specialkonsultation i Roskilde for gravide med misbrugsproblemer.

• Specialkonsultation i Roskilde for kvinder fra asylcenteret Aunstrup og konsultation for tyrkisk/arabiske kvinder.

Fødsel: Tilbud om: • Ambulant fødsel med hjemmebesøg af

jordemoder 1. dag. • Hjemmefødsel med hjemmebesøg af jor-

demoder 1. dag. • Vandfødsler • Fødsel med et antal dages barselshvile på

Afsnit for Mødre og Nyfødte G 75 eller Afsnit for Barselshvile G 74

Ophold på sygehus: • Barselshvile på Afsnit for Mødre og Ny-

fødte G 75 (4 enestuer, 4 tosengsstuer, 4 firesengsstuer, for mødre og nyfødte efter normale og komplicerede fødsler. Fædre kan ikke overnatte her)

• Barselshvile på Afsnit for Barselshvile G 74 / Familieafsnittet/hotellet (3 stuer pri-mært for fleregangsfødende med ukompli-ceret fødsel. Hele familien kan blive 1-2 døgn.)

• Informationsmøde om amning under ind-læggelsen

• PKU-prøve 5-10 dage efter fødslen. • Hørescreening tilbydes inden for den

første måned • Efterfødselssamtale 5-6 uger efter fødsel

Sundheds-plejerske

• Førstegangsfødende har mulighed for et hjemmebesøg af sundhedsplejersken inden fødslen.

• 6-7 hjemmebesøg af sundhedsplejerske fra barnet er 0 til 14 mdr. (inden for 10 dage efter fødslen, 3-4 uger, 2. mdr., 4 mdr., 6 mdr., 8 mdr. og afsluttende ved 14. mdr.). (Ekstra besøg ved behov)

• Ved ambulant fødsel kommer sund-hedsplejen på besøg i på 3. og 7. dagen efter fødslen.

• Tilbud om mødregruppe med deltagelse af sundhedsplejerske 3 gange.

• Hver torsdag åbent hus og legestue 2 timer i medborgerhuset Paraplyen, Østre Lindeskov 251. Her kan alle spæd- og småbørnsforældre komme og

• Førstegangsfødende kan få hjemmebesøg af sundhedsplejerske 4-6 uger inden føds-len. Fleregangsfødende kan også få et be-søg inden fødslen, hvis de mener at have et særligt behov.

• 5-7 hjemmebesøg efter fødsel ind til bar-net er 2½ år. Familien kontaktes senest 10 dage efter fødslen. (Ekstra besøg ved be-hov)

• Tilbud om mødregruppe med deltagelse af sundhedsplejerske de første 3 gange.

• Ved ambulant fødsel eller hjemmefødsel tager Sundhedsplejen så vidt muligt hur-tigt kontakt til familien

• Åbent hus 2 gange ugentlig i 2 timer i Sundhedsplejerskecentret, Køgevej 90.


Side 125

få råd og vejledning af en sundhedsple-jerske samt benytte sig af legestue.

• I 2005 blev iværksat et 4årigt forsøgspro-jekt ”Projekt Forud” finansieret af Social-ministeriet. Efter henvisning fra jordemo-der eller praktiserende læge besøger en sundhedsplejerske sårbare familier, fx un-ge gravide, og vurderer om de har brug for et særligt tilbud. Ved behov kan gives en bred vifte af tilbud, de kan fx henvise til en psykolog eller socialpædagog, tilbyde den gravide praktik i en vuggestue for at lære ”hvad et barn er” mv.

• Sommeren 2006 iværksættes et 1årigt forsøgsprojekt for fædre i sårbare familier, fx unge fædre. Fædrene skal ved behov - i tråd med ”Projekt Forud” - have nogle særlige tilbud. Projektet finansieres af Sundhedsstyrelsen.

Note til Glostrup: Fødende kvinder tilknyttet Amtssygehuset i Glostrup og sundhedsplejen i Glostrup Kommune Note til Roskilde: Fødende kvinder tilknyttet Roskilde Amtssygehus og sundhedsplejen i Roskilde Kommune Referencer til Glostrup: (fra hjemmeside + mundtlige oplysninger fra vicechefjordemoder på Amtssygehuset i Glostrup) Om svangretilbud på Amtssygehuset i Glostrup: http://www.sundhed.dk/wps/portal/_s.155/6403?agId=2741050906082215&praesentId=2741050906132306 Om sundhedsplejen i Glostrup Kommune: http://www.glostrup.dk/For%20borgere/B%C3%B8rn%20og%20unge/Sundhedsplejen.aspx Referencer til Roskilde: (fra hjemmesider + mundtligt RAS og Sundhedsplejen i Roskilde Kommune) Om tilbud fra Roskilde Amtssygehus: http://www.rs-roskilde.dk/ras/roskilde/afdelinger/gynobs/gynobs.asp Om sundhedsplejen i Roskilde Kommune: http://www.roskildekom.dk/webtop/site.asp?p=1493 http://www.roskildekom.dk/webtop/site.asp?p=228&VisArtikelID=213


Side 126

Bilag 14 Uddrag af det samlede skema over de fundne kategorier. Her er et uddrag fra kategorien information

Kategori Egenskaber

og dimen-sioner

Interviewtekst. Det rødt markerede er subkategorien. Det blåt marke-rede indikerer, at det også vedrører en anden kategori.

Informa-tion

Grad af overens-stemmelse Uoverens-stemmelse mellem in-formationer.

PL og JM INT. 3, s. 4-5 (Glostrup, førstegangsfødende, har født) IP3, Int.3 Jeg kan ikke lige huske noget konkret. Men jeg kan huske, at jeg nogle gange syntes, at der var sådan lidt divergerende at man fik at vide at henholdsvis læge kontra jordemoder. Der synes jeg godt nogen gange, at lægerne kunne virke som om, at enten var deres viden ikke helt så opdateret på nogen områder som jordemødrene. Men jeg kan ikke lige sådan konkret komme på noget. Måske … jeg kan ikke huske, måske der var noget på et tidspunkt omkring det at spise. Hvor jeg spurgte min læge, hvad jeg måtte spise, og min læge sagde, jamen du kan bare spise alt, det er fuldstændigt lige meget. Hvor jordemoderen var lidt, jamen du skal lige passe lidt på med det og det. Der synes jeg godt, at der kunne være lidt forskel på nogen, som trods alt kommer fra eller fungerer på det samme organ. PL og JM INT. 9, s. 4 (Roskilde, fleregangsfødende, gravide) IP1, Int.9 Der har min læge været meget efter mig. Hun sagde lige fra starten, at hun synes altså lige at jeg skulle passe på, hvad jeg spiste, og at jeg ikke blev for stor og sådan noget. Og så har man ikke været til læge i 3 måneder, hvor man går til jordemoder. Og jordemoderen siger, jamen det ser fint ud, og barnet er ikke for stort. Ahh synes du ikke, at det vejer lidt meget spørger jeg så, nej det synes hun ikke. Så kommer man til læge her forleden dag, og hun synes i hvert fald, at bar-net vejer for meget, og at man er for stor og at man vejer for meget. Så viser det sig så, at man har alt for høje sukkertal. Hun er meget efter mig min læge, hvor jordemoderen bare har sagt, nej det er ikke noget, og det går nok. PL og JM INT. 9, s. 24-25 (Roskilde, fleregangsfødende, gravide) Og jordemoderen siger jo, at mit barn er lige som det skal være, og min læge sy-nes hele tiden, at den er lidt for stor. Så kan man godt blive lidt forvirret, og så går man hjem og læser i sin bog. Nu er dit barn cirka så og så mange centimeter og sådan noget. Og hvis man så ligger lige der omkring, så tænker man, nå men så er det jo nok fint, og jordemoderen siger, at det er helt normalt. Men lægen siger, at den er alt for stor. Når man går fra lægen, så kan man godt være lidt småbekymret og tænker, at nu skal jeg virkelig tage mig sammen. IP4, Int.9 første gang [første graviditet] havde jeg til sidst, de sidste fire gange tror jeg, der havde jeg forskellige jordemødre. Der havde jeg ikke min egne. Der hav-de jeg den, der lige var på vagt. Der havde jeg en, som synes, at barnet var enormt stort i forhold til min højde, som rent faktisk sendte mig ud til en scanning, for at se om der var nok fostervand, og om jeg skulle sættes i gang og tju hej og vilde dyr. Men altså der var masser af fostervand, og der var ikke noget galt. Men hun syntes bare, at den var kæmpe stor. Og så en uge til 14 dage efter, så fik jeg så en anden jordemoder, hvor min mand så sagde, nå men synes du at i forhold til hen-des højde at barnet er stort. Nej det ser fint ud, siger hun så. Altså det kan jo også være fra jordemoder til jordemoder. Prøv at gå ind i fire forskellige rum med fire forskellige jordemødre og lad dem vurdere, hvor stor er den [barnet]. Altså der får du fire forskellige svar. Mit første barn var skudt over et halvt kilo forkert, hun var et halvt kilo større end hun var på papirerne, hvor de var bange for, at hun var for stor. Så det er sådan lidt. Jeg kan godt forstå, at du [Line] bliver [s. 25] bekymret. Jeg er også selv let at gøre bekymret af netop sådan nogle mennesker, som man mener, der burde vide en hel masse. Men altså jeg tror, at jeg er blevet bedre til at sige ro på, netop fordi fire forskellige mennesker, fire forskellige svar. Og det er ikke noget med mindre, at de går ind og laver målinger på det. IP4, Int.9: En scanning viser også tit op til et halvt kilo forkert.


Side 127

Indlæggelse INT. 3, s. 33-36 (Glostrup, førstegangsfødende, har født) Obs! også under ”forståelse for system”! IP3, Int.3: der var det sådan lidt modsat. Jeg kan godt forstå, at de er meget OBS på, at man skal ligge dem til, og at de skal have det der råmælk. Men efter 2-3 dage, og mælken stadigvæk ikke var løbet til, og knægten blev mere og mere sulten. Der begyndte jeg så også, at nu ville jeg altså godt have lidt modermælks-erstatning, for han var bare så sulten. Og der synes jeg, at dels så var der meget forskel på de sygeplejersker, der er på afdelingen (flere samtykker). Nogen siger at ”vi giver ham lige lidt”, og andre er bare, ”han skal bare lægges til hele tiden. Du skal ikke give ham modermælk”. Jeg kunne bare se, at han blev mere og mere desperat og mere og mere sulten, så der synes jeg, at det er sådan lidt. (…) IP9, Int.9: Jeg oplevede altså også at få forskellige informationer og beskeder lige netop omkring det med amning. For jeg havde også problemer, og det synes jeg godt nok også var ret frustrerende. Og også efterfølgende med sundhedsplejer-sker og sådan noget. Men det kommer vi måske til. Men der var nemlig også no-gen, der gav ham et bæger med erstatning, og én der …..det var sådan 17 forskel-lige ting, som man fik at vide (flere samtykker). Men de var meget hjælpsomme alle sammen. IP3, Int.3: det var bare på hver deres måde IP4, Int.3: ja de har ligesom ikke nogen gængse. Der er ikke nogen linje for noget. Den ene sagde, jeg synes, at vi skal sætte sonden tilbage, for han spiser ikke noget, og så kom natsygeplejersken og siger, nej vi giver ham lige natten over, selvom han ikke vil tage imod. Så man var bare sådan hel, jamen får han mad nok, og man vil helst ikke have, at han skal have sonde, for så går der endnu længere tid før man kunne komme hjem med ham. De har ikke nogen linje, og der er så mange forskellige i de der vagter, der er hele tiden forskellige IP2, Int.3: men man oplever vel netop bare det der menneske inde bag ved. Syge-plejerskerne eller jordemødrene, fordi det bliver sådan en subjektiv vurdering. IP3, Int.3: Plus at det er jo ikke matematik. Der er jo ikke.. IP4, Int.3: der er jo ikke et facit. IP2, Int.3: nej men det er jo også bare så holdningsagtigt. Den første lige da vi kom ned der om morgenen, og så skulle jeg lægge Julie til, og så siger jordemode-ren, jamen det kan jeg også godt se, du har nok nogle brystvorter, hvor du får svært ved at amme. Du skal nok have suttebrikker på. Og jeg kiggede ned på mine bryster og tænkte, hvad er der i vejen med dem. Og så Julie ville ikke rigtig spise, og det viste sig, at det var fordi, at hun havde slugt noget fostervand og ikke fået det ordentligt ud, så hun havde kvalme, tror jeg. Så kom der en anden sygeplejer-ske eller jordemoder der kl. 15, og hun kom ned og sagde så, nej nogle fine bry-ster du har, det kommer til at gå nemt. Og så fik jeg bare rigtig meget selvtillid. Og så tog hun bare fat i brystet ind i munden på Julie, og så suttede hun bare, og så var der bare ingen ballade. Men hende den første, hun sagde, det skal du ikke tage dig af, det er der flere hernede ad gangen, der sidder med suttebrikker på. Bagefter tænkte jeg så, ja det tror jeg da pokker, for det er jo din vagt, så det har de alle sammen fået. Det tænkte jeg lidt på, at det er jo en subjektiv vurdering. Mod: så I kunne godt ønske jer, at der var lidt mere overensstemmelse mellem… IP4, Int.3: ja en linje eller at man var fast knyttet til en, hvor man så siger, jamen så er det dig, som tager de beslutninger, der nu skal tages. IP9, Int.3: Ja eller at de får noteret ned. IP5, Int.3: ja eller skriver, at nu har vi aftalt det og det, og nu gør vi det og det, og så fortsætter vi med den aftale, også selvom der kommer en anden på vagt. IP9, Int.3: de skriver ned hver gang man får smertestillende tabletter eller et eller andet, men de kunne også godt skrive sådan nogle aftaler ned, hvad de har givet af informationer eller.. IP2, Int.3: jeg tænker lige så meget på, at for mig at se er amning også meget psykisk. Det med at tro på, at man kunne. Hende den første var simpelthen så flink, men hun kunne bare ikke være bekendt lige at sige det. Fordi jeg havde læst,


Side 128

at alle kunne amme, og at det bare var et spørgsmål om, at man bare skulle klø på, så kan alle amme. Så havde jeg bare sådan, hvorfor sagde hun det. Jeg kan da godt se på mine bryster nu, hvor de har ammet et halvt år, at de ser meget anderledes ud, og meget mere egnet til at amme nu end de var da jeg (flere griner). Nej men det er da bare sådan … Mod: hvad med dig Annemette, hvordan synes du, at det var i forhold til ophol-det med råd og vejledning og..? IP7, Int.3: jeg synes også, at jeg fik meget forskellig information. Men altså det har nu ikke været noget problem. En ting som måske var lidt anderledes for os, vi var så indlagt på børneafdelingen, og der var de meget…altså nede på barsels-gangen der var de sådan, han skal ikke have sut før amningen er etableret. På børneafdelingen var de bare sådan, han skal bare have sut med det samme. Fordi vi måtte jo ikke ….vi måtte godt være sammen med ham, men vi var jo ikke ind-lagt. Vi kunne jo ikke sove hos ham, så jeg sov nede på barselsgangen, og så kom de og hentede mig, når han skulle have mad. Og hvis han så græd indimellem, så kunne vi jo ikke trøste ham. Altså de kan jo ikke sidde med alle de der børn på skødet på en gang, så de kløede bare sådan på, og jeg forsøgte at få amningen til at køre så hurtig som muligt. På et tidspunkt havde han ligget og suttet i 3 kvarter hos mig, og jeg var simpelthen så glad, og yeah nu fik jeg rigtig stimuleret, så mælken kan til og sådan noget. Og det første sygeplejersken sagde var så, nå men du kan jo se, at han har et stort suttebehov, så du må hellere få en sut med det samme. Så vi følte os sådan lidt pressede. Så det endte med, at min mand han sov i en lænestol ved siden af ham den sidste nat, for de skulle bare ikke komme at sige, at vi ikke kunne trøste vores søn i hvert fald. Så fik han så først sut efter, at vi kom ned på det der mor-barn afsnit. SP INT. 4, s. 28-29 (Glostrup, fleregangsfødende, har født) IP2, Int.4: men der er igen synes jeg også, det bærer præg af nogen gange, at

man ikke har samme holdning i sundhedsplejen i Glostrup. Det synes jeg måske nogen gange godt kan være … ikke et problem….men det kan godt skabe usikkerhed.

Mod: hvad er det for eksempel? IP1, Int.4: jamen, jeg synes måske i forhold til noget mad og spisning og sove-

vaner, de der lidt gængse ting, hvor at selvfølgelig er det også et eller andet sted et holdningsspørgsmål, men det synes jeg måske er lidt svært. Det er der, hvor jeg synes, at det er lang tid siden jeg har født sidst og har haft et lille barn sidst, og selvfølgelig et eller andet sted så er det det samme de skal spise nu som dengang, og alligevel ikke.

IP2, Int.4: Og så siger de også meget med prøv at finde ud af med dig selv, hvad synes du er godt for dit barn, og hvis man står der og ikke aner noget om det. Jeg ved det ikke lige…

IP2, Int.4: og hvis man står og spørger er det fordi, man rent faktisk har noget at spørge om, og man er i tvivl, så har jeg ikke brug for at vide, at jeg skal finde ud af, hvad jeg selv synes. Så er det bare fordi, at man har brug for et råd. Og det synes jeg måske nogen gange….

Mod: der er ikke faste retningslinjer? IP1, Int.4: Nej IP2, Int.4: Det er der ikke, det er der bestemt ikke.

Overens-stemmelse ml. informa-tioner

Indlæggelse INT. 4, s. 18 (Glostrup, fleregangsfødende, har født) Mod: Hvad…nu er det måske især dig, der oplevede også meget forskelligt per-

sonale, med de der vagtskifte og …var det sådan de samme ting…eller var der overensstemmelse mellem de råd de gav eller?

IP1, Int.4: Ja, det synes jeg. Der er ikke noget at sige der. Jeg synes jo ikke, der var noget eller nogle problemer med…

Indlæggelse INT. 7, s. 38 (Roskilde, førstegangsfødende, har født) Mod: Nu har I jo så mødt en del forskelligt personale. Var det sådan de samme råd og anvisninger, de gav jer? Det er jo mange forskellige personer at møde, hvad


Side 129

i forhold til amning og pleje af barnet? IP1, Int.7: jeg synes, at det var meget sjovt ældre kontra yngre. Det var lige-som den, jeg lagde mest mærke til. Hvor jeg synes, at de yngre de havde ligesom en lære, som de repeterede, sådan, sådan og sådan gør man. Mens de ældre kigge-de lidt mere på barnet og tog deres egne erfaringer med frem og sagde, du skal nok gøre sådan. Det var mit indtryk. IP3, Int.7: det faktisk rigtigt. IP1, Int.7: men jeg synes ikke, at jeg fik rigtig mange forskellige ting. IP3, Int.7: jeg fik ikke nogen modsatrettede råd. Faktisk var det næsten over….Det med amningen, det var det, jeg var usikker på. Men det synes jeg fak-tisk fungerede meget godt oppe på sygehuset. Så ville bare godt have det i gang, inden at vi tog hjem.

Fødende kvinders oplevelse med sundhedsvæsenet · 2013-12-12 · svært at finde danske...

Documents

Transcript of Fødende kvinders oplevelse med sundhedsvæsenet · 2013-12-12 · svært at finde danske...