Jagten på englekalderen

Jagten på Englekalderen

1. kapitel (Copyright - Lene Rikke Bresson, forfatter)

"Jeg stikker af," mumler Ulrik.

Han overstreger regnestykket. Kradser med blyanten til der går hul i papiret. Udenfor rasler det i birketræerne og bladene hvirvler op. Vinden kaster rundt

med høet i lamafolden og rammer vinduerne i skovløberhuset i mosen, så stearinlysene blafrer i vindueskarmen.

Ulrik ser over på Selene, der sidder på den anden side af spisebordet. De læser

lektier, inden de skal spise aftensmad med Selenes familie. Selene tegner engle – igen.

Ulrik bladrer i kladdehæftet og finder det brændte kort over dalen fra den gang, de fór vild. Mor har forbudt ham nogensinde at gå ned i dalen, og det

samme har Maja forbudt Selene. Ulrik har lyst til at stikke af og vise, at han kan finde vejen gennem dalen, så drillerierne hører op. Drengene i klassen

stod ved cykelskuret og viftede med hver deres skattekort klippet ud af

cornflakes-pakker. De foreslog, at han brugte deres cornflakes-kort, hvis han ville finde vej gennem dalen. De sagde, at han skulle prøve at kravle baglæns

med bind for øjnene, og vifte med kortene så han kunne lugten sig hjem. De holdt ham og bandt et tørklæde rundt om øjnene. Puffede ham ned på alle fire

indtil gårdvagten afbrød dem. Ulrik trækker vejret dybt og tænker på den gang i dalen. Han holder fingeren

der, hvor de valgte venstre vej første gang. Selene får øje på kortet. Hun smiler, og Ulrik smækker kladdehæftet sammen om kortet.


2

"Hvor er Magda henne?" fritter Selene.

Hun tegner videre på sin Engel. "Mor er på millionærkursus for at lære, hvordan man flår penge fra folk,"

svarer Ulrik og læser læsebogen bagfra.

Ordene giver ingen mening i dag. Ulrik lægger bogen fra sig. Stalddøren ud til gårdspladsen flyver op, og Maja stolprer ind med sin gravide mave. Hun

slæber på en mælkejunge. Bag hende hopper Sigurd med fuglen Pølse på

skulderen.

"Så er der varm lamamælk til alle. Og få så den fugl ud, Sigurd," råber Maja. Sigurd puffer døren op, så den rammer Sikki i panden. Han vakler ind

sammen med en dunst af karry. Rækker et brev med fedtpletter frem til Ulrik. "Din far gav mig brevet, da jeg kom med madvognen. Jeg tabte det ned i

suppen, men så tørrede jeg det i stor ovn i fængselskøkkenet og smuglede brevet ud fra fængslet i min turban," fortæller Sikki.

Sikki tager en hånd op til panden og ømmer sig. Ulrik rejser sig og river brevet ud af den anden hånd. Selene stirrer på Ulrik.

"Min far er død, og Sikki er min snydefar. Er din far forbryder, Ulrik?" spørger Sigurd.

Der bliver stille i skovløbehuset. Sigurd slipper en fis, og mor og Sikki fjerner sig fra ham.

"Det gider jeg ikke tale om," svarer Ulrik.

Han vender rundt og går op ad trappen til Selenes værelse, hvor han skal

sove. Tramper, så hans trin gungrer på trappen. "Sagde du ikke, at din far var i New York? Hvorfor sidder han i fængsel?"

råber Selene efter Ulrik. Ulrik knalder døren i efter sig så spejlet bag døren dingler.

"Jeg stikker af i nat," siger han til sit spejlbillede. Mærket under øjet fra tørklædet er stadig rødt. Han vender sig og kaster sig på sengen.

Selene river sin tegning af englen i stykker. Vifter med hænderne for at for

lugten af Sigurd fis til at gå væk. Det pikker på ruden. Pølse sidder på karmen og slår med sit næb på ruden. Sigurd går over og åbner vinduet, så

stearinlysene blæser ud. Den brune fugl sætter sig på skulderen af Sigurd, og sammen forsvinder de op ad trappen til Sigurds værelse.

Selene lukker vinduet og stryger en tændstik. Tænder de to lys og lader

tændstikken brænde til varmen mærkes i fingrene inden hun puster flammen ud.

Mor lægger en frossen pose ærter på Sikkis pande. Han sætter sig i den grønne lænestol.

"Har jeg sagt forkerte ord?" spørger Sikki. "Ulrik er en løgnhals. Han har bildt os ind, at hans far arbejdede i New York.

Og det kan han jo ikke, når han sidder i fængsel, vel," siger Selene og skubber


3

Ulriks bøger ned fra spisebordet. "New York? Det forstår jeg ikke, fængslet ligger i Horsens," siger Sikki.

"Det jo det jeg siger. Hvad skal vi have at spise?" spørger Selene. "Jeg laver lækker indisk gryderet i dag," smiler Sikki.

"Gryderet igen!" Selene himler med øjnene. "Hvad sidder Ulriks far i fængsel for?" spørger hun og pakker sine bøger ned i skoletasken.

"Det ved ingen. Alle siger de er uskyldige til mig," svarer Sikki.

Han rejser sig og går ud i køkkenet. Smider ærteposen i vasken og finder et

skærebræt frem Han hakker grøn chili, hvidløg, porrer og kål. Selene orker ikke stanken af kål, der svitses på en pande. Hendes hår vil stinke af Sikkis

mad i morgen når hun skal i skole. "Bedstemor vil tale med dig," afbryder Maja Selenes tanker. Hun dumper

ned på en spisestuestol. Gnider sig over lænden. "Noget med nogle skrifter, hun har fundet."

"Er det Englebogen," jubler Selene. "Den findes ikke. Den brændte sammen med den sidste Englekalder."

"Bedstemor siger, at den findes." "Bedstemor hitter på for mange historier."

"Må jeg gå op til hende nu?" "Du bliver her. Vi skal lige straks spise, og Ulrik er din gæst.

"Ulrik er en led løgnhals og bedstemors mad er bedre end Sikkis," vrisser Selene.

"Vi tager op til bedstemor og bedstefar på søndag. Der kan du tale om alt

det pjat med Englebogen." Maja rejser sig og går hen til Sikki i køkkenet. Han lægger øret til hendes

mave. "Tror du, den taler hindu?" griner han til Maja.

Selene sætter sig i vindueskarmen. Piller ved stearinen og leger med det. Hun

spejder ud over dalen, hvor månen og stjernerne er på vej op bag træernes tomme kroner. På den anden side af dalen kan hun se lysene fra husene i

landsbyen Træden, hvor bedstemor og bedstefar bor på Stjernevej nummer 3. Selene kender ikke andre veje, der hedder Stjernevej, hvor Englekalderens

hytte lå indtil lynet slog ned og hytten brændte sammen med Englekalderen. Tilbage står svedne mursten og sodede stolper. Kun kælderen står urørt, og

den har Selene været nede i sammen med bedstemor og Ulrik. De fandt mærkelige sten med tegn på og et maleri af en engel over dalen. Bedstemor

mente, at det betød, at der var noget om den gamle historie om Englen i dalen

mellem landsbyerne Tønning og Træden. Den dal, Selene ville krydse sammen med Ulrik, da hun Mortens aften gik fra

skovløberhuset i Tønning til bedstemors gård i Træden. De fulgte det brændte kort, som Ulrik fandt bag toilettet i kælderen. En lille bronze lem med navnet

Azasel på kunne anes bag toilettet og Ulrik dirkede den op med sin lommekniv. Kortet viser Engledalen, som mor har forbudt hende gå ind i, fordi de for vild

den aften og først dukkede op efter tre dage. Engledalen, som de gamle i


4

landsbyen fortæller historier om men kun få ved noget om. Selene finder kassen under sofaen med en guldstjerne malet på. Åbner den og hvisker

remsen: "Skylla ombola tryla fingala."

Hun finder huske-kortet om Engledalen, som bedstemor har skrevet ned efter

en gammel historie, og som hun lånte uden at spørge. På kortet har bedstemor skrevet med sin håndskrift:

Der findes en særlig dal i alle lande, hvor engle holder til.

Drister man sig gennem dalen, vil man opdage det højeste bjerg i landet. Hitte et vandløb, der flyder med dråber fra den gang, jorden blev skabt.

Hilse på Englekalderen, der står med bogen med tusinde års skrifter om engle. Englekalderen er den eneste, der kan mane dalens engel frem.

I Jylland findes dalen mellem landsbyerne Tønning og Træden. Folk lider og

lyver i dalen, fordi lynet slog ned nytårsnat for ni år siden og dræbte Englekalderen. Uden englen gør folk alt bagvendt, og det smitter, så ingen i

hele dalen længere kan huske at gøre noget rigtigt. Det haster med at hitte den nye Englekalder, inden det niende år rinder ud.

Selene bladrer i den englekalender bedstemor gav hende i fødselsdagsgave.

Sidste søndag overhørte hun en samtale mellem bedstemor og bedstefar. Bedstemor fortalte, at 1. december og 31 dage frem er den eneste periode, en

ny Englekalder kan indvies i, inden det er for sent, og det niende år rinder ud, og det for evigt er umuligt for englen at vende tilbage til dalen. Selene bladrer

i kalenderen og opdager, at 1. december er i dag. Jagten på Englekalderen skal i gang. Hun må tale med Ulrik.

*

Halvmånen ligger på ryggen. Flimrer ind i Selenes værelse, indtil den driver ind

bag skyerne. Selene ønsker, at hun var hos bedstemor, og at de sammen læste i Englebogen. Hun sukker og ser på Ulrik, der ligger med ryggen til og

læser i brevet.

"Hvad står der i brevet?" hvisker Selene.

Ulrik svarer ikke. Han gemmer brevet under hovedpuden på gæstesengen. Udenfor står Sigurd og lytter med sit kohorn mod væggen ind til Selenes

værelse. "Hvorfor bildte du mig ind, at din far bor i New York, når han sidder i

fængsel? Er vi måske ikke venner?" siger Selene højere. "Mor vil have det sådan. Far stjal pengene fra indsamlingen til Afrika. Nu vil

han flygte fra fængslet med min hjælp for at finde pengene og give dem


5

tilbage. Det er det han skriver til mig i brevet, hvis du absolut vil vide det," svarer Ulrik.

"Fortæller du din mor om brevet?" "Aldrig. Min mor ville gå helt amok med flere penge. Kælderen er fyldt til

randen med guld og ragelse." "Tjener hun mange penge på sin neglesalon?" spørger Selene.

"Det bilder mor alle ind. I virkeligheden står hun op hver nat for at gøre rent i fængslet."

"Og min mor tjener ikke en krone på lamafarmen. Lamamælk smager af

bræk, selv om hun putter honning i," vrænger Selene. "Hvad lever I så af?" spørger Ulrik.

"Forsikringspengene efter min far. Vil du hjælpe din far på flugt?" "Vil du da hjælpe mig?"

"Først finder vi den nye Englekalder." "Skal vi så ind i dalen?"

"Selvfølgelig."

Det skramler ved døren. Selene kravler ud af sengen. Lister hen til døren og flår den op. Udenfor står Sigurd med sit kohorn.

"Skal vi så stikke af?" spørger Sigurd og sætter sig på sengen.


6

2. kapitel - 6. klasse på Halgaard skole.

Det er tidligt om morgnen, himlen er stadig mørk efter natten. Sneen ligger i

et smukt tyndt lag, helt uberørt. Selene står op og kigger ud af vinduet, hun kan se dalen langt borte. Ulrik ligger stadig og snorker på den gamle knirkende

gæsteseng. Hun kaster, sin hovedpude i hovedet på ham. Han bliver forskrækket og falder med et brag ned fra sengen.

Ulrik spærrer øjnene helt op: ”Hvad skulle det dog til for?” Ulrik ser spørgende på Selene og rækker tunge. Selene trækker på skuldrene.

”MORGENMAD”. Det er Maja, der råber, så de tumler hurtigt nedenunder. Sigurd og Sikki sidder allerede ved bordet, og de spiser tyndt, splattet

havregrød.

Efter morgenmaden går de op på værelset for at planlægge deres flugt. Ulrik finder hæftet frem, men ”ENGLEKORTET” er væk. Der lyder en fnisen inde fra

Selenes klædeskab. Hun ruller med øjnene og laver et lusket fnis. Hun går over til skabet og river lågen op, så langt tilbage at den falder af. Sigurds lille

fregnede fjæs dukker frem bag en gammel sommerkjole.

”Hvor er kortet?” snerrer Selene og griber ham i armen. Sigurd river sig løs, løber ind på sit værelse og åbner Pølses bur. Selene og Ulrik stormer efter

ham. De når lige at se, at Pølse flyver ud af vinduet, imens Sigurd råber: ”Flyv Pølle,

flyv”. Pølse flyver ud over dalen og slipper kortet. Ulrik begynder at stamme, han ligner en, der har fået en gris galt i halsen.

”Sigurd din lille lort,” råber Selene og tager et tigerspring ud af vinduet. Hendes fødder rammer den kolde sne, men hun er ligeglad. Hun spurter efter

fuglen. ”For helvede, Ulrik! Kom nu!”

”Je… jeg skal lig.. lige ha.. ha... ha’ skoene på!” stammer Ulrik. Lidt efter hører Selene hans skridt bag sig, men han løber ikke særlig hurtigt.

”Kom nu Ulrik! Min bedstemor løber hurtigere end dig,” råber Selene med en skingrende stemme. Selene stopper op og venter på Ulrik.

Da han endelig kommer hen til Selene, er han helt forpustet.

”Hvor blev det kræ af?” skriger Selene fuldstændig ude af sig selv. Sigurd kommer løbende:” Hvor er Pølse henne?”

”Det er din skyld, og nu er kortet væk”, siger Selene anklagende. De går lidt rundt, men de kan ikke finde det. Pludselig ser Ulrik kortet oppe i et

træ. ”Der er det!” råber han.

Han går hen til træet og prøver at kravle op, men det ender med, at han sidder fast i en gren. Selene kravler op i træet og henter kortet. Hun hjælper

Ulrik ned fra grenen. Selene smiler stort: ” Fik det!” Sigurd stikker hånden ned i lommen og fisker en lille pølsestump frem. Pølse

flyver hen til hans hånd og hakker i pølsestumpen.


7

Sigurd går lidt i forvejen. Lidt efter hører Ulrik og Selene et skrig. Det er Sigurd, der skriger. De spurter efter skriget for at se, hvad der er sket med

Sigurd. Lige pludselig forsvinder jorden under deres fødder. ”Arrrrrrrrh! Av min røv!” skriger Selene.

De hører en, der tuder. ”Sigurd. Er det dig?” De kravler over til den modsatte væg af hullet, hvor Sigurd sidder helt

nedtrykt. Selene kigger rundt. Der er to helt mørke gange. Over begge

gange hænger der et skilt. Mellem

gangene er der en fakkel, der oplyser hullet.

Ulrik retter på sine briller og kigger nærmere på skiltene.

På det ene står der med store

blokbogstaver ”ENGLEDALEN”, på det andet skilt står der ”HAVENISSELAND”. Ulrik peger mod indgangen, under

skiltet ”ENGLEDALEN ”.

”Denne vej folkens,” hvisker han, mens han venter på, at Selene og Sigurd er gået ind, og så går han selv bagefter.

Der er mørkt i gangen – ikke bare mørkt men kulsort! Sigurd snubler over sine egne ben.

”Op og stå bror!” siger Selene og griner. Lidt længere fremme ser hun en fakkel. Hun piller den ned fra væggen og tager den med sig. De går videre hen

ad gangen i en times tid. Pludselig ser de et stærkt lys.

”AAARGH! LYS. DET BLÆNDER!” jamrer Sigurd. De andre to kigger på

hinanden men siger intet og efter et stykke tid, har de vænnet sig til lyset. De er kommet til et sted, hvor alt er småt. Der er små træer, buske, blomster og

stier. Overalt står der kæmpe træsko, der er ca. en meter høje. Selene lægger sig ned på maven og kigger ind af et vindue, der er i en af træskoene. Hun

spærrer øjnene op, for der er et køkken, en stue, et toilet og et soveværelse. ”Aj hvor sødt!” udbryder Selene og slår hænderne sammen.

Inde i midten af træskolejren, står der et træ, det er ca. 15 m højt. De går hen mod træet, og da de er kommet helt hen til træet og står under dens brede

krone, kommer der en masse små mennesker ud fra deres træsko-huse.

På et split sekund sidder de fanget i et net oppe i træet. De små mennesker

går hen mod dem. De er ikke højere end 40 cm, og de ligner små nisser. Nogle af dem har små spyd og bordtennisbat i hånden. Og kigger man godt efter,

kan man se, at alle havenisserne har skæg, også pigerne. ”Er det her Engledalen?” spørger Ulrik.

”Hold mund!” råber den største nisse. Selene hvisker: ”Jeg tror, det er ham, der er lederen.”


8

”Nej det er mig, der er lederen!”, skriger Sigurd. Alle nisserne retter blikke mod Sigurd. Han prøver at gemme sig bag Ulrik og

siger ikke mere. Nisserne hejser dem ned og binder reb om deres håndled. Sigurd stirrer på Selene og er ude af stand til at gøre noget. En af nisserne

kommer hen til Selene og prikker hende i siden med et spyd. ”AAAURG!” skriger Selene. En lille nisse slår hende i numsen med et

bordtennisbat. ”DIN LILLE DUMME NISSE,” råber Selene. En lille havenisse stiller sig op på en træstub.

Han skriger: ”Nu har I taleret! I må stille et spørgsmål hver. Du der med

brillerne, du starter!” Ulrik tænker, så det brager men siger så endeligt: ” Hvor er vi henne?”

Nisserne smågriner, den største nisse går hen mod dem og siger: ” I er i

Havenisseland. Siden Englekalderen døde, har vi gjort alle ting omvendt. Det er derfor, at skiltene fører den modsatte vej. Så hvis I var gået til

Havenisseland, ville I være kommet til Engledalen.” Selene klør sig bag øret.”Min tur! Ved I, hvem den nye Englekalder er?”

Selene ser håbefuldt på alle nisserne. ”Ja, Det gør vi,” råber nisserne i kor.

Nu er det Sigurds tur til at stille et spørgsmål.

Selene hvisker til Sigurd: ”Spørg hvem den nye Englekalder er?” Sigurd griner: ” Har I et toilet, jeg må låne?”

Selene slår sig selv i panden. Den største nisse nikker:” I har nu brugt alle jeres tre spørgsmål, og vi har i

fællesskab besluttet, at vi til aftensmad skal have stegt kvinde samt ristet brilleabe og det bedste af det hele: Baby-mos.”

De bliver ført hen i et mørkt lille rum, som kun den mindste fugl kan komme

ind i. Da nisserne er gået, hvisker Selene: ”Vi må flygte, for jeg vil ikke ende som

små havenissers aftensmad!”

Ingen svarer hende, men lidt efter begynder Sigurd at smågræde. Han snøfter: ”Jeg er for lækker til at blive til mos.”

Selene og Ulrik ser tavs på hinanden. Pludselig hører de en masse skrig ude fra nisserne. De hører en nøgle i døren, og den bliver låst op.

Det er en lille forvirret nisse, der skriger: ”Arggh, red jer selv.”

Ulrik og Selene vover sig ud fra rummet. Selene kalder på Sigurd.

Oppe i luften, flyver en masse små og store fugle rundt.

” Der er pølse,” råber Sigurd. Han finder endnu en lille pølsestump frem fra lommen og lokker Pølse hen til

sig. ”Han har reddet os,” siger Sigurd.

Selene siger med et kæmpe smil på læben: ”Så dur


9

den dumme fugl alligevel til noget.”

Selene ser et spyd på jorden, hun samler det op med munden og får rebet af. Hun binder rebene af de andre, og de løber hen mod udgangen med nisserne i

hælene. Sigurd løber med en stump pølse over hovedet for at få Pølse med.

”KOM NU SIGURD!” skriger Selene. Hun tager en fakkel ned fra væggen, da de når den mørke gang. Sigurd når op

på siden af dem, og Selene smider faklen i noget halm, der ligger ved den ene væg.

I løbet af få øjeblikke står der en mur af ild bag dem. De løber og løber. Bag dem kan de høre nisserne, der råber og skriger, fordi de ikke kan komme forbi

ilden. Endelig står de i hullet, som de faldt ned i. De går hen mod indgangen til Engledalen, men en stor sten ligger foran

indgangen og blokerer. De sætter sig opgivende ned. Selene sparker til en sten.

Ulrik ser irriteret ud og siger opgivende: ”Hvad skal vi så gøre? Vi kan ikke komme op, vi kan ikke komme ind i Engledalen, og jeg GIDER ikke tilbage til

Nisseland.” De hører en høj lyd og vender sig om…


10

3. kapitel - 5.y på Nørrelandsskolen De undrer sig over den høje lyd. Lyden kommer fra en stor flagermus, som smider nogle nøgler og et stykke papir i hovedet på Sigurd. ”Hey, det her hår tager altså to timer at sætte om morgen, og jeg spilder ikke en dåse gelé mere på grund af den

dumme fugl!” De samler nøglerne og papiret op, og de finder et nøglehul i stenen. Selene læser på

papiret. Der står: Hvis I tager den forkerte nøgle, så kommer I til den omvendte verden. Sigurd tog en

tilfældig nøgle og låste op. Stenen rykkede sig, og de gik ind. Sigurd så

en lampe. ”Det er en magisk lampe” siger han. Sigurd gnider på lampen og der kommer en ånd op. Pølse går

agurk og begyndte at pippe, Ulrik begyndte at stamme, Sigurd tisser i

bukserne og Selene ja… hun gør slet ingen ting bortset fra at både tabe næse og mund ”Hvem vover at

vække mig, mens jeg sover middagslur” siger den ”o-o-o-s” siger

Ulrik stille. Så råber ånden ” HVAD VIL I ” ”v-i-i v-i-i-l have tre ø-ønsker”. ” DET KAN JEG

DESVÆRE IKKE, MEN JEG KAN GIVE JER TRE MULIGHEDER TIL AT KALDE PÅ MIG” siger ånden. ”Vi skal videre nu” siger Selene. Ånden siger så. ” DEN DØR FOR ENDEN

AF RUMMET, VIL FØRE JER TIL ENGLEDALEN, OG HVIS I HAR BRUG FOR MIG SKAL I RÅBE:

LAMPENS ÅND KOM TIL OS! 2 GANGE”. Ulrik, Selene og Sigurd løber hen til døren, og åbner den. Der er helt mørkt der inde. De går ind af døren, og så er de væk. Lampens ånd hvisker til sig selv ” Ha! De hoppede på den. Små børn, velkommen til

Djævledalen!”.

Selene spørger ”Har du noget i din baglomme til at lyse op med?” ”måske” Ulrik kigger i lommen, og finder en lille havenisse. ”Av”. Ulrik kan ikke se, hvad det er. Selene siger ” Måske er det en havenisse fra Havenisseland, som har siddet i en

baglomme hele tiden”. ” Det kan godt være” siger Ulrik. ”Gisp” udstøder han. De ser et skarp lys i enden af gangen. ” Hvad er det?” siger Sigurd. ”Måske er det

Engledalen” siger Selene. ”Lad os håbe det” siger Sigurd, og så går de ned for enden af gangen mod det skarpe lys. Da de er for enden af gangen, ser de et meget mærkeligt sted. Sigurd siger ” Hvorfor er der folk i røde dragter, når det er

Engledalen”. ” Jeg ved det ikke” siger Selene. De råber ” LAMPENS ÅND KOM TIL OS LAMPENS ÅND KOM TIL OS”. Ånden kom frem og spørger: ”Hvad vil I ?”. ”Vi vil

spørge om, hvorfor de har røde dragter på?” Ånden siger: ” Det er øhm… fordi at øhm.. på denne tid, går vi i røde dragter” ” Nååh” Siger Sigurd ”Husk nu, at I kun har to kald tilbage” siger ånden


11

”OK” siger Selene, Ulrik og Sigurd i kor. Men Pølse skræpper bare. De går forbi en masse af

djævlene, men de tror selvfølgelig stadigvæk, at de er engle klædt i rødt. De undrer sig over, hvorfor alle ”englene” kigger ondt på dem. De

spørger en flok af englene om, hvor Englekalderen er, men de stirrer bare på dem.

Sigurd bliver sur og råber ” I DUMME ENGLE, I ER JO SLET IKKE TIL NOGEN HJÆLP” ” VI ER SGU IKKE ENGLE” ” Hvad er I så?” ”Vi er

DJÆVLE”. ” Men er vi ikke i Engledalen?” ”I er ikke i Engledalen, I er i Djævledalen.” Sigurd,

Selene og Ulrik bliver bange og havenissen kommer frem. Djævlene løber efter dem alle fire, fordi de hader mennesker. ” Jeg har en høne og plukke med den dumme ånd!!” råber Selene, mens hun løber

” e-e-n-i-i-g” puster Ulrik.

Et stykke tid efter er det lykkedes for dem at ryste djævlene af sig, men så fløjter den lille havenisse i en fløjte, og de bliver opdaget igen, Nu går Sigurd amok og kaster et stykke pølse. Den rammer nissen og flyver fem meter op i luften og flyver ind i en

klippe og bliver bevidstløs. Derefter ser de en stor røgsky. Det er en hær af nisser, der kommer og er klar til at hjælpe dem. Men i det samme flygter Sigurd, Selene og Ulrik

fordi djævlenes opmærksomhed bliver rettet mod havenisserne. ”Det må være en hjælpe-fløjte” siger Sigurd forpustet. Nu er de kommet ud af Djævledalen. De løber og løber, men så falder Sigurd og slår hul i sit knæ, og det begynder at bløde. Sigurd

begynder at græde, Ulrik siger ” LAMPENS ÅND KOM TIL OS LAMPENS ÅND KOM TIL OS” Lampens ånd kom frem ” Hvad vil i nu?” ” Vi vil have hjælp til at finde

Engledalen”. ”Den er stik øst” siger ånden ” men hvilken retning er øst?” udbryder Ulrik ?” Her får I et kompas” siger ånden og smider et kompas hen til dem, derefter

forsvinder den. Ulrik og Selene hjælper hinanden med at bære Sigurd og løber mod øst. De kommer

til en verden, hvor alting er fem gange så stort som normalt. De ser en masse kæmpe-folk og tænker, at ånden har snydt dem igen. Så siger Ulrik ” Enten er vi

skrumpet totalt, eller også er alle tingene 5 gange så store som os ”. Selene bliver rasende og udbryder ” DEN DUMME ÅND! Den har sikkert snydt os igen! ”. De kigger sig om flere gange efter en port. ” Jeg skal tisse! ” siger Sigurd. ” Årh… Nu igen! ”

Siger Selene. ”Ja igen” siger Sigurd. ”Se derovre” siger Selene. ” Hvad skal jeg se” siger Sigurd. ” Der er et toilet derovre”. Sigurd går derover, og derinde kan han bare

ikke nå toilettet, det er alt for stort. Han kalder på Selene og Ulrik. De løber over til ham, de løfter ham op på toilettet. Han er endelig færdig, de spørger en kæmpe: ”Hvor ligger Engledalen?” ”Den ligger mod øst.” ”Tak!”

De løber ud af den kæmpe verden. De tager kompasset frem og løber mod øst. Så

siger Sigurd: ”Måske er det omvendt. Alt hvad alle har sagt er omvendt.” ”Eiiii hvor genialt!” De vender sig om og løber mod vest. De løber mod vest. Pludselig hører de et brag. En klippe falder sammen over dem. De er fanget. Selene kalder på Sigurd

”Siiiiiigurd hvor er du?” Ulrik og Selene kikker på hinanden med store øjne ” HVOR, er Sigurd? ”


12

4. kapitel - 6. klasse Skave skole Selene og Ulrik sætter sig tavse og ser på hinanden. Hvor kan Sigurd dog være? De

kalder: ” Siiigurd! Hvor er du?” De hører en rungen, et ekko, men det er af deres egne stemmer. Ellers er der bare tavshed. ”Åh, nej, hvad vil mor nu sige til det her? Selene

tænker på sin far, der døde i en arbejdsulykke. Bare Sigurd ikke er død under den store tunge sten. Hun bliver bleg og får blanke øjne. Tårerne presser på.

Tanken om hvad der er sket Sigurd bliver være og være. Selene savner sin lillebror, hun har ondt i maven og begynder at græde. Ulrik siger:” Ba-aa-re rolig, Selene, nu

sku-u-ubber jeg den store du-uu-umme sten væ-æk”. Selene fniser, ”det kan du da ikke! Den er alt for tung. Vi sidder bare her uden Sigurd, og i morgen skal vi hen til

bedstemor og spise aftensmad med mor og Sikki! Bare bedstemor var her og kunne hjælpe os. Ulrik bliver skuffet, stenen flytter sig ikke. Han kigger ned i den tørre sorte jord, og

ser en masse små sten. ”Se Selene”, siger Ulrik mens han begynder at kaste små sten mod den store klippesten.

Ulrik bliver skuffet over, at der ikke sker noget med klippestenen, for han synes selv, han er så stærk. Han sætter sig skuffet ved siden af

Selene. Pludselig bliver de forskrækket og bange.

Klippestenen ryster, og der bliver først helt stille. Herefter lyder et kæmpe brag, og stenen revner, og to stykker falder til hver sin side. Er det

Sigurds sko, der kommer til syne gennem revnen i klippestenen?

De ser også Pølse flyve på den anden side af stenen. Nej, desværre! Det var ikke Pølse, det var bare en solsort, der havde haft sin hale i klemme ved den store sten.

Selene græder igen, hun savner helt vildt Sigurd. Hun savner helt vildt mor, men frygter også for hvad hun vil sige. Hun vidste jo godt, de ikke måtte gå ned i dalen.

Selene tænker på lamamælk med honning og Sikkis mad. ”Ulrik,” siger hun, ”hvad gør vi?” ”Vi-i siger de-det ik’ til min mor!” siger Ulrik med bange stemme og en klump i halsen.

Nu ser Selene, det med sikkerhed er Sigurds sko, de kan se gennem revnen i stenen.

Hun føler en varme i kroppen. Mon han sidder fast. Ulrik løfter Selene, og hun kan lige nå gennem stenen med armen. Hun får fat i Sigurds sko og hiver til, men der er kun en sko og ingen Sigurd! Hun krammer skoen, for hun savner Sigurd.

Ulrik bliver bange, og vil overtale Selene til at de tager hjem. ”Jeg har jo et kort og

mit kompas i lommen,” siger Ulrik. Selene ryster grædende på hovedet: ”Men hvordan skal vi dog komme herfra?” Hun tænker også på, at de skal besøge bedstemor og

bedstefar, hun glæder sig, men sidder bare fanget her i et hul i dalen. Selene ser nu


13

solsorten igen. Denne gang er Pølse der også. De flyver højt over dem. Ulrik og Selene får et chok, for nu er Kæmpen der, og hans stemme runger: ”Fuglene siger I

er fanget bag klippestenen!” ”ÅH”, råber Selene. ”Hjælp os, flyt den store klippesten,” beder hun. Kæmpen bruger alle sine kræfter. Det hele ryster, og små sten falder ned over dem.

Endelig er der hul. De kravler lettet ud og vil takke kæmpen, men han går bare sin vej uden at sige noget. Pølse er stadig i luften. Ulrik tror, den vil vise dem vej, og de

beslutter at følge efter den. De kommer heldigvis hen til hullet i dalen, hvor de var faldet ned. De opdager de høje skrænter, og det går op for dem at de ikke kan komme videre. ”Jamen, nu er vi ligesom fanget igen,” siger Selene irriteret, mens hun

stamper i jorden. Hvad kan nu hjælpe dem? De tænker på, om ånden kan hjælpe dem?

Arne er gået på morgenjagt i dalen. Han

kommer tæt på hullet, hvor han sætter sig i græsset for at drikke sin morgenkaffe fra

termokanden. ”Av, for helvede! Den lortekaffe er sgu altid for varm,” bander han. Selene og Ulrik sidder og kigger på hinanden med store

øjne, lytter, og Ulrik visker: ”Er det ikke din bedstefar Arne?” Så råber de af deres lungers

fulde kraft: ”Hjææææælp!”

Nu hører de en stemme over sig, der spørger: ”Selene og Ulrik, hvad laver I dog her i dalen kl. 6 om morgenen?” De kigger op på Selenes bedstefar!

Heldigvis har bedstefar et stykke reb med på jagt, og han er ikke nogen slapsvans!

Han vil først have Ulrik op, så han bagefter kan hjælpe med at trække Selene op, for bedstefar er bange for at få ondt i ryggen. Ulrik stammer: ”Ka-a kan re-rebet holde?” Bedstefar vil ikke høre på hans piveri og hiver ham op.

Selene er alene tilbage i hullet og bliver bange for, om der kommer havenisser eller djævle. ”Selene du skal heller ikke pive,” siger bedstefar, ”få fat i rebet.” Ulrik får lov

at bruge sine kræfter, og hjælper med at trække Selene op. ”Så mangler vi bare Sigurd, hvor er han?” spørger bedstefar. Ulrik stammer og Selene begynder at græde.

De fortæller bedstefar om den store klippesten, der faldt ned, og braget der flækkede den, om Kæmpen der kom og om solsorten og Pølse. Og om Sigurd, der er væk.

Bedstefar synes, de har en god fantasi, og ryster på hovedet. ”Ham må vi jo finde,” siger bedstefar. ”Vi må hen til bedstemor! Nu! Hun er den eneste der kan hjælpe med at finde

Sigurd,” siger Selene.


14

5. kapitel – 5. klasse på Halgaard Skole

De kom på benene og tørrede tårene væk, Selene havde stadigvæk gråd i øjnene. Arne holdt om

Selene og Ulrik. De gik gennem skoven, men i det samme hørte de et baske slag og de kiggede op. De så Pølse med noget i munden, men han fløj ikke, han

styrtede! Selene nåede lige at kaste sig og gribe Pølse. Hun så at han havde et papir. Hun læste det

højt: ”Jælp maj jaj sidder fast mæn jaj fant et papir og fant noet krit og skræv til jer fra Sigurd.” Det gav et sæt i Selene og et chok i Ulrik, men

bedstefar stod allerede og tænkte! Nu begyndte bedstefar at gå, og selvfølgelig gik Selene og Ulrik med.

Da bedstefar stoppede op, stod de alle med åben mund, for bedstefars og bedstemors hus var næsten brændt ned. Det var helt

tydeligt at se og der var stadig små gnister tilbage! Bedstefar var gået derind i fuld fart, og de

andre gik efter ham. Da de kom ind i huset så de bedstefar ligge på gulvet og holde om et

maleri med ham og hans kone. Selene kunne næsten ikke klare det mere. Sigurd var væk og det samme var bedstemor. Bedstefar græd

og deres hus var blevet brændt ned. Kunne det blive værre ?!

JA! Det kunne det, for i et splitsekund styrtede det ned med regn! De søgte ly ved

et stort træ. Selene var flippet ud så Pølse var fløjet op i træet i ren forskrækkelse. Da

Selene endelig var faldet til ro kunne de ikke holde øjnene åbne mere, fordi de var trætte efter en lang og hård dag. Da bedstefar og

Ulrik var faldet snorkende i søvn sneg Selene sig ud for at finde spor efter Sigurd og

bedstemor. Denne gang fandt hun ved huset en seddel. Hun læste den inde i sig selv for ikke at vække de andre: ”åndsvage

menneske der læser det her din grimme gamle bessemor er taget til fange hos os! Hvis du vil have din åndsvage bessemor tilbage så kom til Djævledalen!”

I det samme smilede Selene HUN HAVDE EN PLAN!


15

Hun listede ud og gik efter hullet, men hun kunne ikke finde det lige med det samme.

Pludselig faldt hun over en gren og skvattede ned i hullet. >>BANG<<, sagde det dernede da hun landede. Ekkoet blev ved og ved og ved, og ved...og ved……ved… Hun kom på benene og nu var hun nødt til at tage et valg. Skulle hun gå hen hvor

der stod ”Djævledalen”, eller skulle hun gå hen mod de store sten hvor Sigurd måske lå fastklemt ?


16

6. kapitel - 5. klasse, Skave skole

Selene hørte nogle mærkelige lyde inde fra gangen til Djævledalen, det blev højere og højere. Hun kaldte på Ulrik og Arne, men de kunne ikke høre hende. Til sidst skreg

Selene: ”ULRIK OG BEDSTEFAR! FOR HELVEDE SÅ VÅGN DOG OP!” Hun råbte så højt, at hun kunne høre en buldren inde i den gang, hvor Sigurd lå. Ulrik og Arnes ansigter

tittede frem ved kanten af hullet. ”H-hv-hvad sker d-der her?” Det var Ulrik. ”Er der noget i vejen? Og hv-hvad laver du dog d-dernede, S-Selene?”

Selene kiggede vredt op på Ulrik og Arne, og sagde: ”Stå dog ikke der og glo, kom dog ned

og hjælp mig med at finde Sigurd! Og bedstemor er i djævledalen, så for pokker,

kom dog ned og hjælp!” Ulrik og Arne gloede måbende på hende, så rasende havde de aldrig hørt hende før. Så hoppede Arne ned i

hullet, og derefter gjorde Ulrik det samme. ”Godt så,” sagde Selene. ”jeg hørte en

buldren fra gangen til højre, hvor Sigurd ligger fastklemt, jeg tror måske at stenen, I ved, den Sigurd måske ligger bagved, er brast

sammen, så nu har vi en chance for at finde ham! Og desuden hørte jeg nogle mærkelige lyde, derfra.” Selene pegede på vejen ind til Djævledalen.

De stod lidt og tænkte alle tre, så sagde Ulrik: ”Men du har stadig ikk.. ARRGH!”skreg han, for i det samme fløj tusinde af vanskabte flagermus, der var blandt andet nogle

der lignede ulve, djævle og andre monstre! ”Shit! Skrid med jer!” skreg Selene, og flagermusene forsvandt, det var næsten som om de kunne forstå hende.

Da faren (som Ulrik sagde), var drevet over, spurgte Arne venligt: ”Nå, Ulrik, hvad var det du var ved at sige? Altså, før de onde dyr kom?” ”Nåh, det,” sagde Ulrik og

blev rød i hovedet, ”j-jeg v-ville bare l-l-lige sige t-t-til Selene, at hu-hun ikke havde svaret p-på mit spørgsmål,” stammede han. Selene så på ham; ”Nårh, det. Jo ser I,

da I var faldet i søvn, sneg jeg mig ud for finde nogle spor, efter Sigurd og bedstemor, og ved huset fandt jeg en seddel, hvor der stod: ’åndsvage menneske der læser det her din grimme gamle bessemor er taget til fange hos os! Hvis du vil have

din åndsvage bessemor tilbage så kom til Djævledalen!’’ og jeg besluttede at jeg ville lede efter hende, men nu ved jeg ikke hvad jeg skal, fordi jeg hørte de dersens

mærkelige lyde,” sagde hun nedtrykt. Så sagde Arne: ”tja, gad vide hvem der frembragte de lyde, måske var det din

bedstemor.” Det sidste var henvendt til Selene, der blev bleg. ”Det håber jeg ,”nærmest ikke hviskede hun, ”for ved du hvad, bedstefar? De lyde var ikke rare. De

kom fra en person i nød!” ”Så s-så Selene, selv-fø-følgelig var det ikke A-ana,” stammede Ulrik beroligende, lige så meget henvendt til Arne som til Selene, men det virkede ikke, for han var selv hunderæd for det, der ventede dem, inde i gangen til


17

højre, hvor Sigurd var. For selvom ingen havde sagt det højt, vidste de alle tre at det var Sigurd, de først ville finde. Så gik de, med Arne i spidsen, Selene i midten og Ulrik

som rosinen i pølseenden, ind i gangen, der førte dem til den sammenstyrtede sten og Sigurd. De gik i måske fem minutter, så fandt de stenen. Der gik de rundt om den

for at finde Sigurd, men han var der ikke. Til sidst blev Ulrik så rundtosset at han

snublede over sine egne ben, ”Hey, kom her og se!” udbrød han begejstret. De andre kom hen til ham og kiggede ned i

jorden og så en meget ubehjælpsom skrift. Der stod: ”jælp maj jaj r blevøt

taet til fange a 1 lile stor djævvel det sier ham djævveln sæl føl mine spor hilsn sigurd” , læste Ulrik og så sig omkring. ”

Hvilke spor?” spurgte Selene grædefærdig. ” Se der! Der er en streg i jorden, det er måske den Sigurd mener!”

sagde Arne, ”lad os følge den og finde mit barnebarn!” Så fulgte de stregen, men pludselig drejede den lige ind i væggen!

Nu blev Selene hysterisk, hun flippede fuldkommen ud og begyndte at græde. Så kaldte hun på Sigurd: ”Sigurd, vær nu sød! Sigurd jeg advarer dig, Siguuurd!” ’Sigurd

sigurd sigurd sigurd sigurd selene’ sagde ekkoet. ”Hey,” sagde Selene, ”hvad var det, hørte I det også?” Ulrik og Arne kiggede undrende på hende. ”Hørte hvad?” spurgte de i munden på hinanden. ”Det ekko, det sagde mit navn!” svarede hun, men da de stadig kiggede

undrende på hende, sagde Selene: ”Ikk noget, det var sikkert bare mig.”

”BØØØØØHHH!!!” Ulrik, Selene og Arne hoppede mindst én meter op i luften, faktisk hoppede de direkte op i loftet. ”Av for fanden!” bandede Arne. Selene vendte sig om,

”SIGURD DIN LILLE LORT HVOR FANDEN HAR DU VÆRET DIN ÅNDSVAGE UNGE VI HAR VÆRET SINDSSYG BEKYMRET….” ”og bla bla bla,” sagde Sigurd. ”Kom nu bare og se hvad jeg fandt, mens jeg gemte mig”. De gik nu en helt ny vej, som kun Sigurd

kendte. Da de kom til enden af gangen, så Ulrik en pind. Pinden var omkring 20 cm lang, Sigurd viste dem et hul i væggen. De prøvede at sætte pinden i hullet, men der

skete ikke noget. De prøvede at tage den ud igen, men den sad fast. Så prøvede de at rokke med den. Og lige med et hørte de en buldren oppe fra. Der kom et lysskær så kraftigt, at de måtte holde sig for øjnene. I samme øjeblik kom der et stort hul i

jorden. Sigurd var lige ved at falde i, MEN Selene nåede lige at tag hans arm og hev ham op med alle sine kræfter. Op af hullet kom en bog, den var så lille at den kunne

være i lommen. Bogens overskrift var: DE 3 PRØVER…

Yes, sagde Selene - vi har fundet en bog, er det mon et spor???


18

Kapitel 7 - Nørrelandsskolen 5.y

”Det ved jeg ikke” siger Ulrik. Selene kigger i bogen ”Det står på Rumænsk” siger Arne, Sigurd kigger også i bogen og siger ”Det står altså ikke på Rumænsk Arne, det

står på Volapyk” ”Nej det ligner bare Volapyk” siger Selene. Arne prøver at læse det, der står ”cele trei probe sunt Primul Trebuie să urci pe cel mai înaltd munte Al doilea” ”ej nu gider jeg godt nok ikke læse mere, jeg kigger lige lidt længere bag i bogen” Arne kigger bagerst i bogen og finder en dansk

oversættelse og Selene begynder at læse det op ”De tre prøver er: 1. I skal klatre op af det højeste bjerg,

2. I skal dræbe en havenisse, 3. Ofre et af jeres medlemmer,

Der står også at når I har lavet de tre prøver, så får I jeres bedstemor igen.” ”Det er ikke mig, der

skal ofres” siger Ulrik ”jeg vil ikke miste endnu et familiemedlem” tænker Selene. Arne siger ”Skal vi ikke ofre pølse ?” ”NEJ ikke pølse

han er en af de bedste fugle, der findes” udbryder Sigurd ”gu’ er han ej” siger Ulrik ”JO” ”NEJ” ”JO” ”NEJ” ”J…” ”hold så op i to!” råber Arne, mens han prøver at overdøve de andre selv om det mislykkedes.

Lige pludselig kommer ånden igen ”Hey man hvad laver du her” siger Sigurd da han

ser ånden. ”Jeg vil gerne hjælpe jer” siger Ånden ”Vi gider ikke høre på dig mere” siger Selene ”Lad os gå” siger Arne. De gik og pludselig så de en mark hvor der stod en masse dyr på. Det var alverdens dyr. Selene, Ulrik og Sigurd gik ud og kiggede på

dyrene, imens Arne tog sig en lur.

Selene sagde til Sigurd ” Hey, der er sigurd! Nåår.. Det var bare en abe.” ” Hey du!” siger Sigurd bestemt. De gik begge over til Ulrik som tænkte. Det lignede, at han havde en ide. En god ide. ” Hvad så Ulrik? ” Siger Selene. ” Jeg tror jeg har fået en

god ide…” Svarede Ulrik. ” Jeg tænkte over prøven nr. 3 om at ofre et af vores medlemmer, og måske kunne vi tage et får med og klæde den på! ”. Selene lyser op

og siger ” ULRIK! Du er et geni! ”. Sigurd bryder ind ” Jaja.. Men hvor skulle vi dog finde noget tøj fra? Alle sammen vendte øjnene på Sigurd. ” … Næ Nej! Ikke mit tøj!

”. Senere fik de ham overtalt, og hans tøj passede perfekt på fåret. Sigurd blev nød til at gå rundt med en tønde om sig. ” Jeg ligner jo en idiot! Siger Sigurd. ” Har du først

opdaget det nu? ” Svarede Selene. ” Du ved jo på et eller andet tidspunkt får jeg den tønde af! Og så, kan jeg altså godt give dig en lærestreg!”. ” Kom nu i to” Sagde

Arne. ” Vi skal videre. Vi har 3. prøve, men vi mangler stadig at udføre 1. og 2. prøve”. Så var de på vej ud. ” Hvornår får jeg mit tøj igen! ” sagde Sigurd bestemt. ” Tjo.. vi

ofrer jo fåret med tøj på..” svarede Ulrik. De gik videre for at prøve, at udføre 1. prøve. ”Hvor mon det ligger henne” siger Selene. ”Jeg tror det ligger mod vest” siger

Ulrik. ” Nej.. det ligger mød øst ” Siger Selene. ” Øhm.. Nej. Det ligger altså mod vest,


19

og jeg ved bedst! Protesterede Ulrik. ” Når jeg siger mod Øst, så er det øst!” mente Selene. De stod og diskuterede i ca. 10 minutter. ” Det er ikke et godt tegn.. ” siger

Arne opgivende. ”Kan vi ikke bare gå mod ost” Siger Sigurd. ”Det hedder ikke ost, men øst” svarede Selene ”jeg stemmer på Selene” Protesterede Sigurd. ”Ha’ to mod en” siger Selene til Ulrik.

De gik så mod øst, de gik og gik. De kom så til et kæmpe bjerg der var så stort som to rundetårne oven på hinanden. ” Hvordan i al verden kommer vi op af det bjerg? ”

spurgte Sigurd. ” Det burde da tage 2 dage!” ” Slap nu lidt af Sigurd ” svarede Ulrik. ” Ja ja! Det er jo

ikke dig der går rundt med en tønde på kroppen vel? Det bliver jo noget sværere med den dumme tønde! ” ”Lad os komme videre” Siger Arne. Han er blevet træt af alt det

skænderi og diskussioner. De begyndte at kravle op: ”Det går da ret fint” siger Selene, men lidt efter triller Sigurd 2 meter ned ” helt sikkert!” Gisper han da han kommer op til dem igen lidt

efter. ”Er vi næsten oppe?” spurgte Sigurd ”prøv at kigge op” svarer Selene ”Nej det tør jeg ikke, så falder jeg bare ned igen” ”der er ret langt endnu der er vidst 3 km

endnu” ”3 km der er godt nok langt” de klatrer og klatrer og klatrer og klatrer. De ser en rimelig stor afsats, og sætter sig på den. Lidt tid efter begynder de at klatre igen. På en lille afsats ser Arne et skilt. Der står 2 km op til Hotel Toppen.

”Hotel Toppen? Hvad er det?” udbryder han

så ”ingen ide” siger Sigurd ”men jeg håber at de har noget tøj, man kan låne!!!!” ”hold nu op med at brokke dig, Sigurd” siger Arne ”du

ved ikke hvor koldt det er at gå rundt med en tønde mens man bestiger et 5 kilometer højt

bjerg” udbryder Sigurd så ”nej det gør jeg ikke, men hvis jeg gik rundt med tønde ville

jeg idet mindste ikke brokke mig sådan” råber Arne og er lige ved at skubbe Sigurd ned. derefter klatrer de videre efter, to timer efter

har de noget hotellet de går ind og spørger ”et værelse til fire” siger Arne ”hvor langt tid vil i være her” ”1 dag tak. Hvor meget koster det” ”ik’ noget I er de første gæster i

5 år”. ”perfekt” ”og så vil vi også gerne købe noget tøj hvis det er muligt” ” hvad størrelse” ”XXXXL” siger Ulrik drillende. ” han er 8 år” siger Arne ” Her er der tøj i størrelse otte

år” siger han. Natten er gået. Da de står op, spiser de og går videre. Ulrik snubler Selene råber ”Ulrik!!!!”…


20

8. kapitel - Skave skole 6. klasse Ulrik landede på en kold sten kløft. Der var træer, der voksede ud af kløften og sten over det hele. Han gik rundt og kiggede sig omkring. Nu kunne han se Selene, Arne og Sigurd.

Ulrik råbte til dem, at de skulle komme ned til ham. Selene, Arne og Sigurd kom ned til Ulrik. Da Sigurd var kommet derned trådte han på

en sten knap, og det hele begyndte at ryste. En stor sten begyndte og flytte sig og en tunnel kom frem.” H-hv-vad s-sker d-der?” stammede Ulrik.

De besluttede sig for at gå ind i tunnelen. ”Denne tunnel er rigtig lang,” sagde Ulrik. Da der var gået et stykke tid satte de sig og tog en pause. Selene satte sig på en lille

sten. Stenen begyndte at ryste, og den forsvandt ned i jorden. Selene kiggede ned i det hul, som stenen havde lavet. ”Det er et dybt hul,” sagde Ulrik og satte sig ned på jorden. Sigurd gik hen til hullet. Han satte sig med benene ned i hulet. Arne gik lidt

rundt og så sig omkring. Selene stod stadig ved hullet. Men lige pludselig

begyndte jorden at ryste igen. Selene fik overbalance og faldt ned i hullet. Selene begyndte at råbe ”HJÆÆÆLP”, mens

hun faldt ned i hullet. Stemmen blev mindre og mindre.

Ulrik, Arne og Sigurd skyndte sig hen til hullet og hoppede i, men Ulrik turde ikke,

og satte sig på en sten. ”Kom nu,” sagde Sigurd, vi skal redde Selene. ”Okay” sagde Ulrik modigt. ”Det er næsten, som

en rutsjebane,” sagde Sigurd. De landede i en sø. Selene, Ulrik, Arne og Sigurd svømmede op af søen. De gik op af søen og

tørrede sig. De vidste ikke hvor de var, men de syntes de kunne genkende noget af det. ”Det ligner Havenisseland,” sagde Selene. ”Du har ret Selene, det er Havenisseland.” De gik lige så stille derind. Der var smukke blomsterbede. ”Hi hi se

de små svampehuse!” fniste Sigurd. Græsset var helt grønt, og træerne var små og fine. Der var en, der var klippet ligesom en havenisse.

De hørte skridt bag dem. Det var ikke havenisse skridt. Det var menneske skridt. De vendte sig om.

”BØHH!” Det var Ulriks far Søren. Ulrik krammede ham. ”Hvad laver du her far?” ”Jeg stak af fra fængslet!” sagde

Søren. ”Hvordan gjorde du det, far?” ”Mine venner hjalp mig” ”Okay, men det er godt at have dig tilbage far!” ”Vil du hjælpe os med at finde Ana?” spurgte Ulrik. ”Det er min bedstemor!” sagde

Selene. ”Ja, selvfølgelig min dreng!” sagde Søren.

”Først skal vi dræbe en havenisse,” sagde Ulrik. ”Den er jeg med på!” sagde Søren. ”Men hvordan gør vi?” spurgte Søren. ”Vi kaster en sten i hovedet på en af havenisserne,” sagde Arne.

Søren fandt en sten og ramte plet lige i hovedet på en tilfældig havenisse.


21

”Sådan godt ramt far!” sagde Ulrik. Alle de andre havenisser flygtede væk og gemte sig for de ikke ville blive ramt af en sten.

”Vi skynder os hen til djævledalen og redder Selene og Sigurds bedstemor”! sagde Ulrik. De begyndte at gå hen til djævledalen. På vejen spurgte Ulrik sin far om, hvad der var sket med pengene? Søren svarede ikke og gik videre.

Efter en halv time så Selene et skilt, hvor der stod DJÆVLEDALEN!! ”Se, der er et

skilt, hvor der står djævledalen,” sagde Selene. Søren kunne se en dør et par meter lidt længere væk. De gik alle sammen der hen. Da de gik ind af døren trådte to djævle frem og spurgte ”Hvad vil I her!” Arne trådte frem og sagde: ”Vi skal sgu da hente

min kone”!! Djævlene trådte tilbage og sagde: ”værsgo at gå ind” ”Hvorfor er djævlene så søde?” spurgte Selene. ”Det ved jeg ikke,” siger Ulrik. ”Jeg tror at det er

fordi at vi har klaret alle prøverne!” sagde Arne. Så gik de ind. Arne gik forrest, og han spurgte næsten alle djævle om de havde set en meget tynd og gråhåret dame? ”Se der det er bedstemor” visker Sigurd ”Je-je-jeg e-e-e-er a-a-altså l-l-li-lidt b-b-b-

ba-bange” stammede Ulrik.

Arne og Søren gik hen og kiggede ind bag tremmerne. Ana sad med bind for munden og hænderne på ryggen. Søren

visker: ”Vi skal nok få dig ud lille Ana” De gik hen til børnene og sagde: ”Vi

skal få hende ud på en eller anden snedig måde”!! Selene lysnede op og sagde: ”Jeg har lige fået alle tiders

plan!!” ”Ulrik, Sigurd og Selene i afleder djævlene, imens Arne og jeg tager

nøglerne og lukker Ana fri,” sagde Søren ”D-de-det t-tø-tø-tør je-je-jeg ik-ikke,” sagde Ulrik med en bange stemme.

”Kom min dreng, vis hvem du er!” sagde Søren ”Okay far!” sagde Ulrik. ”Godt du er en modig dreng,” sagde Søren.


22

9. kapitel - 5. klasse på Halgaard Skole Her er planen sagde Selene: ``Søren og Arne i lister hen til væggen med nøglerne. Imens afleder jeg, Sigurd og Ulrik djævlene og så lukker i bedstemor ud. Først tænkte

de sig alle om og bagefter begyndte grupperne at fordele sig.

Selene, Ulrik og Sigurd begyndte at liste hen mod den største flok djævle de kunne se. Da de var 3 meter fra dem snublede Sigurd over en stor sten - det var så starten på flugten! Selene trak Sigurd op og derefter tog de benene på nakken. Søren og Arne

var fuld i gang med at finde den nøgle der passede til nøglehullet men det var ret svært for der var 18!

Sigurd havde en dårlig kondition. Han var træt efter 20 meter så Ulrik måtte bære ham resten af vejen indtil de så en revne i væggen der var lige så stor at de kunne

mase sig ind! Der stod de og så på de arrige djævle der kom løbende forbi. Nu kunne man ikke høre noget… lige indtil Sigurd sagde:

HOLDKÆFT JEG SKAL PISSE! Nu hørte de mange trampende fødder komme imod dem sveden piblede frem fra panden…

Tilbage ved Arne og Søren havde de fundet ud af

at nøglerne havde farver og låsene havde også farver. Det var orange der passede til bedstemors lås. De lukkede bedstemor ud og løb så hurtigt de

kunne. Søren løb med bedstemor, men det var ikke så smart fordi hun havde lås på fødderne. Hun nåede lige at stoppe før benene

brækkede.

Tilbage ved Selene, Ulrik og Sigurd gik det ikke godt. Sigurd havde nemlig også lige tisset i bukserne og det begyndte at dryppe ned af ham og

Selene stod lige ved siden af! Pludselig blev en fork sat ind i hullet hvor de stod og selvfølgelig ramte

den Sigurd i numsen! ”AVVV”, råbte Sigurd og vendte sig om og så noget

kigge ind - der var tre ansigter. Selene skulle lige til at skrige men genkendte så ansigterne. Det var

Søren, Arne og Bedstemor og de sagde alle: ”SHHH”. Selene, Ulrik og Sigurd gav Bedstemor et kram og begyndte at snakke om hvordan det havde været, men Søren afbrød og sagde: ”Shh de må ikke hører os”. Men det

var for sent. En hel flok djævle kom spurtende imod dem, så de måtte spurte den anden vej. Bedstemor hun løb ret hurtigt i forhold til sin alder. Da de var ved enden af

djævledalen stod to djævle og kiggede på dem, de stoppede alle op undtagen bedstemor, som gav ham en blodtud og så gik de alle videre. Da de gik derfra var det som at djævlene ikke kunne følge med så de gik alle sammen op af hullet og derefter


23

op til det brændte hus! Bedstemor faldt grædende ned på græsset foran huset og derefter faldt Søren ned på græsset.

De gik alle hen og spurgte om hvad der var galt og Søren sagde: ”Da AFRIKA NU begyndte, stod mig og

mine venner/fjender og snakkede, men pludselig tog de kvælertag på mig og sagde: ”Hvis du ikke stjæler

pengene dræber vi din søn!” Jeg kunne ikke svare andet end: ”Okay!” Så derfor stjal jeg pengene. ”Undskyld”.

Børnene stod længe og kiggede på ham og derefter

kom alle spørgsmålene, men der var ingen af spørgsmålene der var lige så vigtige som: Hvem var ENGLEKALDEREN ?!


24

Kapitel 10 - 5. klasse, Skave skole

Selene tænkte ved sig selv: ”Vi skal ind i bedstefar og bedstemors hus”. Og hun sagde: ” Vi går ind og leder efter spor”.

”Men hvad er der og finde,” spurgte Arne. I

det samme sagde Ana: ”Arne din klovn, kan du ikke huske englekompasset som jeg fik”. Så sagde Selene: ”Men bedstemor, hvem fik

du det der englekompas af????”. ”En eller anden pige, som en gang spurgte os, om hun

måtte overnatte, vi fik et meget specielt kompas for det, altså mig og den gamle mand Arne” sagde Ana.

”Skal du kalde mig gammel,” grinte Arne.

”Kom nu for til sagen,” bandede Ulrik. De gik ind i huset. Ulrik sagde: ”Jeg har fundet en lem.”

Så sagde Selene: ”Prøv og se om du kan gå ned af den.” ”Det kan jeg,” råbte Ulrik og gik derned. Ulrik fandt en kontakt, men den virkede

ikke. Selene kom ned til Ulrik. I det samme hørtes en ambulances sirene i det fjerne. Og lige da ambulancen var kørt forbi, ringede Selenes mobil. Det var Sikki, han

sagde, at hun skulle få bedstefar og bedstemor til at køre dem på hospitalet. Hvorfor - spørger Selene. ”Din mor er ved at føde,” sagde Sikki. ”Okay,” sagde Selene. Selene råbte ”Bedstemor, Bedstefar”. ”Hvad er de,r” sagde Arne. ”Kør mig og Sigurd på

hospitalet, mor er ved at føde,” råbte Selene. De skyndte sig at køre og de tog Ulrik med.

Da de kom ind på hospitalet, havde Maja ikke født endnu. Pludselig fik Maja voldsomme smerter i maven. En sygeplejerske kom ind, og Maja og Sikki kom ind på

en fødestue. Sigurd, Selene og Ulrik kunne ikke gøre andet end at vente sammen med Arne og Ana. Efter en halv time kom Sikki ud med mundvigen nedad. Og han sagde:

”Jeres lille bror har en alvorlig sygdom, som han, efter lægerne, vil have meget svært ved at leve videre med”. Indtil videre vil lægerne se om de kan stoppe sygdommen.” ”Hvad er sygdommen,” spurgte Selene grædefærdig. ”Sygdommen er”. Sikki kunne

over hovedet ikke få sig selv til at sige det. ”Det er det er kræft,” og Sikki faldt grædende ned på knæ.

De gik alle sammen ind til Maja. Maja sad med sin lille søn i armene, hun vidste ikke, at hun havde fået et sygt barn. Det gik først op for hende, da lægerne kom og tog det

fra hende. De fik at vide, at de ikke ville få barnet med hjem i dag. Så de tog alle sammen hjem undtagen Maja og sov.


25

Næste dag kørte kun Sikki op til hospitalet igen. De fik at vide af lægerne, at deres lille søn lige

nu spurgte, om de selv ville slukke respiratoren. Det ville Maja ikke have at nogen af dem skulle gøre, hverken lægerne eller Maja og Sikki.

Lægerne slukkede imod Majas vilje. Men lige da de skulle til at gå ud af rummet hørte de

drengen græde og Maja begynder at græde af glæde. Lægerne brugte halvanden time på at undersøge ham. Så kom lægen og sagde, at det

i virkeligheden ikke var deres barn, der havde kræft, men et andet, som blev født samme

tidspunkt og samme aften. Maja og Sikki fik deres barn med hjem og hele familien og Ulrik havde flag i hånden, da de kom kørende hjem i deres bil. Da Sigurd så barnet sagde AD - AD - AD - AD, nu ved jeg hvem der kommer til at skifte ble på den unge.

Hele familien grinte. Så sagde Maja: ”Kom lige med op på dit værelse Selene, der er

noget, jeg skal tale med dig om”. Så gik de op på Selenes værelse. Og der sagde Maja: ” Jeg tror, jeg er englekalderen”. ”Hvad mor…!” skreg Selene. ”Og jeg tror, du er min efterfølger” sagde Maja. Selene kunne ikke forstå noget. Sikki råbte nede fra

køkkenet: ”Der er mad”. ” Åh nej,” sagde Selene, ”skal vi nu have cornflakes med lama mælk igen i dag”. ”Nej vi skal ha pizza” sagde Sikki. Da de kom ned, så de, den

var brændt og var helt sort. Da de havde spist, sagde Ulrik til Selene: ” Kom lige Selene”. De gik op på Selenes værelse. Der spurgte Ulrik Selene: ”Skal vi være kærester, Selene?” ”Det vil jeg lige tænke over”, sagde hun. Næste dag fik de besøg

af bedsteforældrene. De snakkede og snakkede og snakkede. Lige ind til Selene og Ulrik gik op Selenes værelse og snakkede om, hvad Selenes mor havde sagt til

Selene.

”Men hvem er englekalderen??” spurgte Ulrik…


26

Kapitel 11 - 6. klasse Halgård Skole ”Øhh.. det ved jeg ikke?” sagde Selene og kiggede rundt.

”Okay,” sagde Ulrik og gik sin vej.

Selene gik ned i stuen til sin familie. Hun så,

at alle var kede af det. Hendes bedstefar lå på sofaen. Hun gik hen til ham og kunne se,

at han var helt bleg. Hun fik et chok. Han lå med lukkede øjne og var uden tvivl alvorlig syg. Han fumlede ved jakkelommen,

gav hende et kompas og sagde så:” Pas godt på den Selene.”

Selene så på kompasset med tårer i øjnene. Hun åbnede det forsigtigt. Der stod: Når nordlyset rammer stjernen, vil

der blive vist vej til Englekalderen. ”Bedstefar,” sagde Selene. Men bedstefaren

svarede ikke, han var død. Selene satte sig ned og græd.

Selene sagde: ” Ulrik kom, vi går en lille tur.” Ulrik løb hen til Selene og kunne ikke rigtigt forstå, hvad de skulle. ”Bare kom,” sagde Selene. Selene løb, og Ulrik løb efter hende. De løb udenfor i regnen. Selene stoppede.

”Lad os gå ind igen, her er koldt - isnende koldt!” Ulrik klaprede med tænderne og rystede. Selene så op mod den kolde, grå himmel

med den lysende måne. Nordlyset var på sit højeste, da en kvinde med vinger svævede ned gennem regnen og den fuldt oplyste himmel. Pludseligt begyndte kompasset at bevæge sig. Nålen drejede rundt og rundt.

Den fløj op over deres hoveder og en kvinde kom frem. Hun var meget smuk. ”Woow,” sagde Ulrik. Kvinden havde vinger og en flot, stor og blå kjole på.

Kjolen greb Selene, der var ved at falde. Hun var blevet helt slap og kunne næsten ikke bevæge sig. Hendes øjne lukkede sig, men hun lyttede. Kvinden tog blidt kompasset, pudsede det, gav Selene den og sagde: ”Du er nu udnævnt til

Englekalder, Selene. Du kan finde en bog i kælderen, der fortæller dig, hvad du skal gøre.”

Kvinden gav Selene kompasset, smilede til hende og forsvandt.

Ulrik havde stået med åben mund hele tiden, og stod der stadig.

”Hvad?” Ulriks ansigt lavede nogle små ryk, men Selene gik som om, intet var sket. Selene gik ned i kælderen, og Ulrik

fulgte ivrigt med. ”Okay,” Ulrik stak hænderne i siderne, ”det

her kommer til at tage noget tid”. Der var reoler overalt fra gulv til loft. Men kompasset begyndte at lyse kraftigt, og så

svandt lyset ind igen. Nålen drejede hen


27

mod en reol. ”Den der,” Selene pegede i retning af pilen. ”Er du sikker?” Ulrik så på hende

og på kompasset. ”Hvorfor er der ingen pile i denne dersens kompas?” Ulrik stod på tæer for at glo dumt på kompasset, som var det en eller anden antikvitets ting.

”Der er da pile,” Selene studerede den nærmere. ”Det er der da” sagde Selene og så på Ulrik og rystede på hovedet.

”Der er altså ingen!!!” Ulriks mund var stor nok til Guinness rekordbog. ”Lad os nu bare finde den bog, din idiot!”

Selene begyndte at tage bøgerne ud, en efter en. En hånd kom ud af reolen. En lysende og spøgelsesagtig hånd. Det var hende kvinden - englen. Nu stod hun der i

rummet. Hun tog en bog ud af reolen og smed den hen i favnen af Selene. ”Man skal da også gøre alting for de levende.” Så fløj hun op igennem taget. Selene åbnede bogen og kiggede på hver eneste side, fra sætning til sætning osv.

Pludselig kom en stærk vind og blæste om på en speciel side. Selenes hår blæste til alle sider. Selene kiggede godt på siden.

Pludselig så hun en sætning, som hun havde læst før. Når nordlyset rammer stjernen, vil der blive vist vej til englekalderen.

Hun kaldte englene ned og fik dem til at ordne verden, så det ikke var omvendt mere.

Hun gik ind til de andre og fortalte, at hun lige pludselig kunne læse bogen, og at englene havde gjort verden normal igen.

” Skal vi ikke gå ned i dalen og se, om det

passer, at det er normalt igen?” ” Jo,” sagde Ulrik og Sigurd.

Da de kom til dalen, så de, at det var rigtigt. Alt var normalt igen, og alle var venner. ”Far,” sagde Ulrik

” Ja?” ”Du skal melde dig til politiet i morgen.”

” Det skal jeg nok.” Det bankede på døren. Ulrik åbnede øjnene med et sæt, flåede dynen af og løb nedenunder. ”Hvem er det?! Hvem er det?! Hvem er det?!

Selene vågnede. ”Godmorgen juleaften,” mumlede hun. Ulrik kom løbende ind til

Selene og skreg: ”Det er juleaften Selene, det er juleaften.” Sigurd kom ind, vækket af den oprevede Ulrik. Selene og Sigurd løb hurtigt ned til familien, der sad ved spisebordet og spiste vafler. Sigurd og Selene skyndte sig at sætte sig og skovlede

vafler ind i rekordfart. De skulle i kirke kl. ét.


28

Om aftenen skulle de danse om juletræ, men da de dansede om juletræet, kom der

et stort lys, det lyste ned gennem stjernen på juletræet og ned på Selene. Hun huskede, der stod noget i kompasset. Hun

kiggede igen, og der stod: Når nordlyset rammer stjernen, vil der blive vist vej til

englekalderen. Nu forstod Selene lige pludseligt alt, men hvad med bogen? Hun kiggede i den, og der stod, hun ville få et

kys fra den, der elsker hende. Ulrik gik hen til Selene og sagde:” Har du tænkt over det

med, at vi skulle være kærester?” Så sagde Selene: ” Ja, og jeg siger ja!” Selene og Ulrik kyssede. Sigurd råbte: ”Ad Selene og Ulrik kysser”.

”Nu er det tid til at få gaver” sagde Sigurd. ”Nej nej først skal vi danse rundt om juletræet,” sagde Selene. ”Øvvvv” Ulrik så ængsteligt på gaverne.

Efter de havde danset om træet, pakkede de gaver op, og de fik en god juleaften.

Slut

Jagten på englekalderen

Documents

Transcript of Jagten på englekalderen