Hej mit navn er Rachel Williams. Jeg vil her fortælle historien om hvordan jeg endte med at finde lykken…

Det hele startede egentligt med at vi alle var i dyb sorg.

Rachel: Hulk! Hulk!

Altså mine bandveninder (Jeps! Jeg er i et band! Vi kalder os for Kiss) Diana Jones…

Og Marina Sten.

Rachel: Nu tænker i sikkert hvor er den fjerde?

Jo ser du det er derfor vi er i sorg.

Morriagan Hemlock døde for øjnene af os til en ”fest” som vi aldrig vil glemme…

Til den fest skulle jeg rigtigt have præsenteret mine veninder for min nye kæreste Ebenezer Clavier, men jeg ringede til ham og sagde han

alligevel ikke skulle komme.

Vi plejede at gå ned på vores yndlingsbar Werners Hule om eftermiddagen for så at øve.

Morrigan på bassen, Marina på trommerne, Diana på klaveret og mig selv på guitar.

Sommetider beder jeg til Gud om at han skal tage godt imod Morrigan deroppe, men hvorfor skulle han det når hun var vampyr?

Vampyr eller ej, så var hun min bedste ven og jeg ønsker hende alt godt.

Morrigan efterlod ikke kun os med et hul i hjertet, hun efterlod en hel familie bag sig.

Værst af alt var at se hendes datter komme sig over sin mors pludselige død.

Tidligt på morgenen ringede min kæreste Ebenezer Clavier.

Ebenezer: Vi skal snakke sammen…

Og selvfølgelig vidste jeg godt hvad det var…

Jeg havde rodet mig ud i noget jeg bestemt ikke skulle have gjort. Jeg havde i en brandert haft juhuu med Marina i hendes lejlighed og den lille

sladdertante kaldet hendes bofælle Bianca Rubble havde fortalt hele byen omkring mit lille sidespring.

Ebenezer kom op og råbte og skreg af mig.

Jeg tiggede om tilgivelse…

Men han ville ikke tage imod undskyldningen…

Han slog op med mig og jeg troede det var sidste gang jeg skulle se ham.

Men det er en HELT anden historie… ;-)

Jeg græd da elevatordørene lukkede sig om ham…