Nyt fraModersmål-Selskabet35. årgang nr. 1februar 2017

Indhold: Ny formand og ny næstformand i Modersmål-Selskabet 1 · Kolofon 2 · Visioner for Moders-mål-Selskabet 3 · Sprog & Samfund har fået ny redaktør 3 · Den internationale Modersmålsdag 4 Sproget i de danske medier til debat i Aarhus 4 · Interview med sprogredaktøren i DR 5 · Giv mig mit sprog tilbage 7 · Bjørnetjeneste – et pendulord? 11 · Interview med en sprogrevser 12 Dansk sprog i Vestindien 13 · Fra himmelsk lyd til mudderpøl 16 · Sprog og litteratur i 1600-tallet 18 Udgivelser om dansk sprog 2015-16 20 · Nyord og nye ord 21 · Historier om danske ord og udtryk 26 Juridisk ordbog 27 · Hypnosemord 27 · Modersmål-Selskabets kalender 28

Ny formand og ny næstformandi Modersmål-Selskabet

På et møde i Modersmål-Selskabets bestyrelse onsdag den 11. januar blev lektor Mette Bjørnvig Kaufmann valgt som formand for Modersmål-Selskabet. Mette, der har været næstformand siden september 2016, afløser Jørgen Christian Wind Nielsen, der ønskede at give formandsposten fra sig. Sprogforsker Adam Hyllested blev valgt som næstformand. Jørgen Christian Wind Nielsen fortsætter som menigt medlem af bestyrelsen. Læs Mette Bjørnvig Kaufmanns artikel om hendes visioner for Modersmål-Selskabet s. 3.

Adam Hyllested og Mette Bjørnvig Kaufmann.

2

k o l o f o n

er Modersmål-Selskabets medlemsbladog udsendes i 4 numre årligt.

A N S VA R S H AV E N D E R E DA K TØ R :

Lise Bostruplb@modermaalselskabet.dk

R E DA K T IO N :

Adam Hyllestedadamh@modersmaalselskabet.dk

Mette Bjørnvig Kaufmannmbk@modermaalselskabet.dk

L A Y O U T:

Martin Sand Päevatalu

KO R R E K T U R :

Ulla Weinreich og Loránd-Levente Pálfi

R E P R O O G T R Y K :

Scandinavian Book

I L L U S T R AT I O N E R :

Lise Bostrup s. 1, 3, 12, 13, 14, 15, 23, 25; Ingrid Carlsen s. 3; Gustave Doré 11; Adam Hyllested s. 24; Kaj Nielsen Gøgsig s. 8; Svend Nielsen s. 4, 7; Britta Routhier s. 16, 17, 22, 26, 27 ; Lars Trudsø s. 5, 6.

Artikler, der offentliggøres i Sprog & Samfund, tegner ikke nødvendigvis selskabets holdning.

Eftertryk tilladt med kildeangivelse.

M O D E R S M Å L - S E L S K A B E T S S E K R E TA R I AT :

sek@modersmaalselskabet.dkHjemmeside: www.modersmaalselskabet.dkFacebook: Modersmål-Selskabet

Modersmål-Selskabet arbejder for at bevare og udvikle det danske sprog som en grundlæggende forudsætning for dansk kultur og folkestyre.

Dette tilstræbes ved:

1. At vække forståelse for betydningen af en klar, udtryksfuld og varieret anvendelse af sproget i tale og skrift – med respekt for dialekterne.

2. At formidle kendskab til forskning og uddannelse vedrørende det danske sprog.

Medlemskontingent 250 kr. / Abonnement 250 kr.(portogebyr – udlandet: 150 kr.)

Giro (netbank: reg.nr. 9570) kt.nr. 667 6901CVR-nr. 7682-4215Bank: reg.nr. 7853, kontonr. 103 5729

F O R M A N D :

Mette Bjørnvig Kaufmannmbk@modermaalselskabet.dk

N Æ S T F O R M A N D :

Adam Hyllestedadamh@modersmaalselskabet.dk

K A S S E R E R :

Kirsten FengerDalgas Have 6, 1. th.2000 Frederiksbergtlf. 4498 1650kf@modersmaalselskabet.dk

Irina Bjørnøbelbooks.dk@gmail.com

Ingrid Carlsenic@modersmaalselskabet.dk

Gerda Thastum Leffersgtl@modersmaalselskabet.dk

Claus Tillingct@modersmaalselskabet.dk

Ulla Susanne Weinreichusw@modersmaalselskabet.dk

Jørgen Christian Wind Nielsenjw@modersmaalselskabet.dk

S U P P L E A N T E R T I L B E S T Y R E L S E N :

Lise Bostrup lb@modersmålselsakbet.dk

Lars Ove Sørensenlos@modersmaalselskabet.dk

Modersmål-selskabets bestyrelse:

3

Som annonceret i det seneste nummer af Sprog & Samfund har Michael Blædel, der har redigeret bladet i 34 år, valgt at træde tilbage. Modersmål-Selskabets bestyrelse har nedsat en ny re-daktion med Lise Bostrup som ansvarshavende redaktør, og formanden og næstformanden i redaktionen. Lise Bostrup er cand.mag. i dansk og tysk, leder af som-merkurser i dansk for udlændinge, forfatter og forlægger.. Sprog & Samfund vil også i fremtiden være et medlems-blad, der bringer foromtaler og beskrivelser af Modersmål-Selskabets arrangementer og udgivelser, og samtidig brin-ger interviews, artikler, anmeldelser og debat om dansk sprog i bred forstand. Vi modtager gerne forslag og bidrag fra medlemmerne.

a k t u e l t

Visioner for Modersmål-Selskabets virke i fremtidena f m e t t e b j ø r n v i g k a u f m a n n

Modersmål-Selskabet har fornemt siden 1979 arbej-det ud fra principperne om at bevare og udvikle det danske sprog; stilstand og bevægelse på én og samme tid. Visioner er idéer, drømme og ofte forestillinger om fremtiden. I Modersmål-Selskabet udfolder vi

meningsudvekslinger, debatter og arrangementer; vi skaber rammerne for fora, der kritisk og fordomsfrit åbner for nye sproglige tendenser og ikke kuldkaster det gode og gedigne i modersmålet. Med globaliseringen bliver sproget sat på dagsor-denen. Nogle plæderer for, at danskerne skal forbedre deres engelsk, da det vil sikre Danmarks internationa-le konkurrenceevne, mens andre er bekymrede over anglificeringen, som de mener kan udvande den dan-ske identitet og kultur. Som underviser i gymnasieskolen møder jeg man-ge unge mennesker, der i dagligdagen oplever bredt-favnende universer – fra antikkens klassiske Aristo-teles til moderne symbolsprog med emojis. I fritiden udfolder de unge en heftig aktivitet på sociale medier, og sproglige tendenser breder sig som ringe i vandet. Nye ord og vendinger hvirvler ind og ud af mails, snaps, opdateringer og profiler. Nogle bekymres over sprogets forfald, mens andre oplever sprogforvand-lingerne som forfriskende inspirationskilder. Netop i disse krydsfelter har Modersmål-Selskabet en udfordrende og herlig forpligtelse til at skabe re-fleksion og diskussion.

Sprog & Samfund har fået ny redaktør

Mette Bjørnvig Kaufmann på Moderssmål-Selskabets stand på BogForum i november 2016.

Lise Bostrup på Skt. Thomas januar 2017.

4

a r r a n g e m e n t e r

Den internationale Modersmålsdag i København

Den internationale Modersmålsdag den 21. februar blev indstiftet af UNESCO i 1999 med det formål at skabe bevidsthed om sproglige traditioner i alle lande. I år fejrer Modersmål-Selskabet Modersmålsda-gen fra kl. 17 til 19 i festsalen på kollegiet Regensen i Store Kannikestræde lige over for Rundetårn, og både medlemmer og endnu-ikke-medlemmer er meget velkomne.

Emnet for årets Modersmålsdag er sange om det danske sprog.

• Forhenværende kulturmini-ster Bertel Haarder holder tale om det danske sprog og dets si-tuation i dag

• Pianisten og forfatteren Mo-gens Wenzel Andreasen spiller udvalgte sange om det danske sprog på Regensens flygel.

• Sprog & Samfunds redaktør, den tidligere regensianer, Lise Bostrup fortæller lidt om kolle-giet Regensen og sangtraditionerne her.

• Vi serverer et lille glas hvidvin og uddeler et sang-hæfte, så alle har mulighed for at synge med. L.B.

Kollegiet Regensen er opført i 1625. Bertel Haarder på talerstolen ved Modersmålsselskabets konference om dansk sprog den 16. september 2016.

Er sproget i de danske medier godt og klart, fyldt af fejl og klichéer, alt for råt og direkte, eller spækket med amerikan-ske buzzwords og uigennemskuelige for-kortelser? I dette nummer af Sprog & Samfund sætter vi fokus på sproget i de danske medier. Vi bringer et interview med sprogre-daktøren i Danmarks Radio, Martin Kristian-sen, og en tale af retorikeren, Julie Fabricius, der modtog Modersmålsprisen i 2016, med tit-len „Giv mig mit sprog tilbage.“ De to er mildest talt ikke enige. Modersmål-Selskabet fører tråden videre og inviterer med Sprog & Samfunds redaktør, Lise Bostrup, som ordstyrer til en debat med tre mar-kante skikkelser med hver sin vinkel på det dan-ske mediesprog på et offentligt arrangement i det smukke kulturhus DOKK1 i Aarhus: De tre eks-perter bærer alle det gode danske navn Henrik:

Henrik Dahl(politiker, sociolog og tidl. sprogofficer)

Henrik Jørgensen(lektor i dansk sprog, Aarhus Universitet)

Henrik Lorentzen(Det Danske Sprog- og Litteraturselskab)

Alle Modersmål-Selskabets medlemmer og venner er velkomne til at komme og lytte og give deres besyv med mandag den 15. 5. kl. 17 på DOKK1 Aarhus. Yderligere oplysninger på www.Modersmaal-Selskabet.dk og selskabets Facebook-side.

Sproget i de danske medier til debat i Aarhus

DOKK1 i Aarhus.

Bertel Haarder på talerstolen ved Modersmålsselskabets konference om dansk sprog den 16. september 2016.

5

m e d i e s p r o g

Sprogredaktør i DR, Martin Kristiansen– en multipassioneret sprogentusiast

a f m e t t e b j ø r n v i g k a u f m a n n

Vi befinder os i et stort, lyst hjørnekontor med by-ens smukke silhuetter i baggrunden og udsigt over Radiorækkerne, nogle eksklusive boliger tæt på DR-huset i Ørestaden. I de moderne designmøbler, badet i glas og lys, udfolder Martin Kristiansen am-bitioner og overvejelser i forbindelse med sproget og DR. Hans referencer er mange. Fra Holberg og Oehlenschlæger over Johannes V. Jensens beskri-velser af sprogets evne til både at degenerere og regenerere. Han fortæller om pendulord og stem-mens betydning for det talte sprog, og han beskri-ver sit forhold til sprog med et lån fra sin ældste datter: multipassioneret. Som ung i 1920’erne arbejdede Martin Kristian-sens mormor som telefondame hos KTAS i Nør-regade. Her tolereredes kun rigsmål. For flade a’er

var „lavkøbenhavnsk“, for høje a’er „ekspeditrice-dansk“. Under opvæksten var hans mor fagkonsu-lent i dansk og siden kontorchef for Undervisnings-ministeriets prøveafdeling, så Martin Kristiansen husker en barndom, hvor sprognormer og sprogets betydning ofte blev diskuteret. Hans egen vej ind i sproget har været gennem sangen og litteraturen. Som medlem af Københavns drengekor blev han tidligt introduceret til salmedigtere som Kingo – favoritten – men især mødet som teenager med J.P. Jacobsen og Baudelaires forfatterskaber fik ham til siden at læse litteraturvidenskab. Herudover er han også uddannet operasanger fra Det Kongelige Danske Musikkonservatorium og Det kongelige Teaters Operaakademi. Han debuterede på Kon-gens Nytorv i 2003. Ved siden af sangen begyndte Martin Kristian-sen i DR som tilrettelægger og senere vært på lit-teraturmagasinet Alfabet. Siden blev han fast le-verandør til P1-programmer som Orientering, Europaklip og Agenda. Han er også ophavsmand til DR2-serien Kampen om sproget. I dag er han DR’s sprogredaktør med ansvar for DR’s interne sprogefterkritik, speaktræning og kursusvirksom-hed på sprogområdet. „Alle praktikanter og nyansatte gennemgår et obligatorisk speaktræningsforløb. Der undervises i basal stemmebrug, prosodiske virkemidler som tempo, rytme og betoning og i stilistik. Mundtlig journalistik er et håndværk, der kan læres, men da vores ansatte ofte kommer fra den skrevne presse, og da den skrevne journalistik også dominerer på landets tre journalistuddannelser, begynder vi ofte fra scratch“, siger Martin Kristiansen. „Vores tilgang er funktionelt begrundet“, forkla-rer han, da jeg spørger, hvad der er rigtig, og hvad der er forkert sprogbrug. „Hvordan opnår man en fri og afspændt diktion, der kommer igennem mi-krofonen levende og nærværende? Det er i første omgang udgangspunktet mere end korrekthed.“

Mette Bjørnvig Kaufmann interviewer Danmarks Radios sprogredaktør, Martin Kristiansen i DR-byen den 16.1.2017.

6

Og hvad med den korrekte udtale, de leksikale tryk? „Dem retter vi. Men vi oplever, at forkert placerede tryk, larmende vejrtrækninger, slingren i den leksikale vokalfarvning, fx forskellen på ligger og lægger, ofte skyldes en ustøttet stemmefunktion, typisk med tilhørende kæbespændinger. Så må vi jo begynde med åndedrætsøvelser.“ Men hvad med sprogrigtighed og grammatik, undervises der i det på DR, spørger jeg. „Jo, det gør vi da“, svarer Martin Kristiansen. „Vi har fx de senere år gennemført obligatoriske grammatik-kurser for vores skrivende journalister på dr.dk. Tidligere fik vi med rette mange klager her, men efter indførelse af kvartalsvise kurser, sidemands-læsning inden publicering og elektronisk korrektur har vi opnået en klar forbedring – og vi får da også markant færre klager på dr.dk i dag“. Indimellem klager folk også over sprogfejl hos politikere og andre gæster i DR’s programmer, men her melder sprogredaktøren pas. „Medvirkende gæster optræder på egne sproglige præmisser. Det er vigtigt, for DR har en forpligtelse til at dække mangfoldigheden i det danske sprogsamfund, dia-lekter, sociolekter osv., og i det hele taget afspejle den demokratisering af sprogidealerne, der har fundet sted siden 50’erne.“ Martin Kristiansen mener i øvrigt ikke, at nu-tidens mediesprog er helt så dårligt som sit rygte, selvom det ofte fremføres. „Jeg lytter ofte til ældre optagelser i DR´s arkiver, og langtfra alt i samtiden var på niveau med koryfæer som Claus Toksvig og Steen Bostrup. Især 70’erne har mange fløjlsuldne og matte stemmer i mine ører. Modsat har vi i dag også fremragende formidlere som fx Matilde Ki-mer og Johannes Langkilde. Det afhænger af, hvor man ser hen.“ „Det samme gælder groft sprog. Heller ikke i dag bandes der i TV-avisen, men ofte i satire, og hvor vi finder plads i sendefladen til at skildre også yngre dele af befolkningens hverdagssprog på godt og ondt. Men igen: Prøv at se et afsnit af Huset på Christianshavn eller Olsenbanden med replikker

som „For fanden, Egon, de har sgu taget røven på dig igen“ og „Skide godt, Egon“.“ „I æstetikken taler man undertiden om det adækvate kunstværk, altså et kunstnerisk udtryk, der virker tidssvarende. Sådan tror jeg også, det forholder sig med tonen i sproget, bredt forstået. Når sprogudviklingen undertiden opleves som et forfald, i forhold til taletempo, udtale, ordvalg osv., så skyldes ubehaget ved ændringerne nok, at hver generation formes af nye erfaringer og impulser, og at sproget umærkeligt slibes tilsvarende til i den proces.“ Martin Kristiansen mener dog, der er trøst at hente hos Johannes V. Jensen, hvis man hører til dem, der oplever sprogudviklingen som en for-faldshistorie. „Engang sagde man „butek“, nu siger man „butik““, skriver Jensen et sted og påpeger, at et sprog også kan regenerere. Den slags sker hele

m e d i e s p r o g

Martin Kristiansen ved sit skrivebord.

m e d i e s p r o g

tiden. Pendulordet „bjørnetjeneste“, der kendes fra La Fontaines fabel, er på vej tilbage til sin oprin-delige betydning, altså hvor man i bedste mening kommer til at gøre noget ondt. Det forhadte flade københavner-a høres sjæld-nere hos de unge, jeg møder i dag. I overgangen fra tidligere tiders arbejderklasseromantik til kon-kurrencestatens performance-kultur har flade a’er tilsyneladende mistet status. Tværtimod oplever jeg nu oftere eksempler på hyperkorrektion, hvor yngre journalister siger „ogsÅ“ i stedet for „osse“ eller udtaler stavelser i ord, vi ikke plejer at udtale på dansk.“ Han griner og tilføjer: „Endelig er der min yngste datter på 13 derhjemme. Hun er såkaldt digitalt indfødt, opvokset i en engelsksproget me-

dievirkelighed med YouTube og Jetflys, men måske netop derfor er hun hele tiden efter mig, hvis jeg kommer til at bruge et engelsk låneord, hvor der findes et brugbart dansk udtryk.“ Martin Kristiansen afslutter derfor med at sige, at han ser ganske fortrøstningsfuldt på det danske sprogs fremtid: „Jeg synes, at jeg de senere år har oplevet en stigende sproglig bevidsthed og nysger-righed hos de journalistpraktikanter, jeg undervi-ser. At det er sjovt at lege med sproget, og at det er OK at gøre sig umage. Jeg tror rent faktisk, at den globale medievirkelighed, der omgiver os, har skærpet bevidstheden om de glæder, der ligger gemt i det danske sprog, hos de generationer, der vokser op netop nu.“

Julie Fabricius, der er cand.mag. i retorik og dansk og modtog Modersmålsprisen i 2015, talte på Modersmål-Selskabets konference på Christiansborg den 16. september 2016.

Der findes mange slags sprog: fagsprog, fremmedsprog, cirkussprog, pattebørns-sprog, kropssprog og siden 1988 mediesprog. At vi overhovedet taler om et mediesprog, viser at den er gal. Der findes godt sprog og dårligt sprog.

Sproget samler og deler osSprog er det vi tyer til, og sprog er det vi undgår, når vi ikke vil stilles til regnskab, sproget er vores identitet, vi fortæller hvem vi er, hver gang vi åbner munden. Det er jo egentlig utroligt at vi så tit al-ligevel tør sige noget! Jeg mente ikke hvad jeg sagde, men det var ikke desto mindre det, du sagde, jeg tager dig på ordet (så kan man godt være i problemer).

Det talte ord binder os sammen, ligesom det kan skille os, det talte ord er en magt der sætter hand-ling i gang. Det kan bruges i den besindige rådgiv-nings tjeneste, men det kan også være farligt hvis det misbruges letsindigt og nederdrægtigt. (Hitler kunne „kunsten“ at tale en fjende frem som årsag til al elendigheden – han overtalte ikke med gode argumenter, men udelukkende ved manipulation

7

Julie Fabricius på talerstolen på Modersmål-Selskabet konference den 16.9. 2016.

Giv mig mit sprog tilbagea f j u l i e f a b r i c i u s

8

m e d i e s p r o g

– ved alternative fakta). Vore tanker går her til USA’s præsident.

TalenTalen er et vældigt våben, som tv-mediet er kraftfuldt og magtfuldt. Derfor er det ubegribe-ligt at man ikke på tv-stationerne har systema-tisk faglig undervisning i mundtlig formidling. Det har man ikke, ellers ville oplæsningen ikke lyde som den gør med konsekvent uforståelige betoninger/modsætningstryk i hver eneste sæt-

ning. Man kan bare tænde for apparatet og lytte til tv-avisen når som helst. Hvor centralt og afgørende det levende ord er i al menneskelig virke, havde grækerne og ro-merne ganske kloge forestillinger om. Ordet er forudsætningen for lovgivning og samfunds-dannelse. Den aldrende kong Nestor – i antikkens Græ-kenland – er prototypen på den veltalende fyrste: „Ham flød stemmen fra læben, så sød som den liflige honning.“ – Homer skildrer ham i Iliaden som den

Claus Tilling fra Modersmål-Selskabets bestyrelse var ganske enig med Julie Fabricius i hendes synspunkter.

m e d i e s p r o g

9

ældste og klogeste af de græske helte ved Trojas be-lejring. Den agtelse kong Nestor nød i den græske lejr, har skabt udtrykket „Forsamlingens nestor“ – den ældste, underforstået den klogeste, i en for-samling. Måske skyldes vores politikerlede at ingen, jeg gentager, ingen af vore folkevalgte er i stand til at bruge ordet kløgtigt, gennemtænkt og over-bevisende, ingen om hvem man kan sige: „ham flød stemmen fra læben så sød som den liflige hon-ning“. Det virker som om det ikke er gået op for nogen af dem hvad ordet gør ved os. Både ved den der taler, og den der lytter. Vi kan ikke afvise at vore politikere har gode in-tentioner, men den måde disse intentioner bliver formuleret på overbeviser ikke. „Vi har ambitiøse mål“ (det er der ikke så meget flydende honning over), en sætning de skiftes til at sige, med tomme ansigter, men hvori ambitionen består – hvad bety-der ordet i den sammenhæng, og er det overhovedet det rigtige ord? – henligger i det dunkle. Ordet „am-bition“ bliver brugt flittigt og i samme takt tømt for mening. Dunkelt talt er dunkelt tænkt.

Mediejargon og betoningOg når tv/radiojournalisten læser op i mediejar-gonen, dvs. med uforståelige betoninger, fremstår indholdet ligeledes dunkelt. Betoningerne giver sætningen mening. Den samme sætning med forskellig betoning gi-ver forskellige meninger, f.eks: På Christiansborg er der mange politikere … (no-get af en nyhed) På Christiansborg er der mange politikere … (ny betydning) I DR sørger chefen ikke for undervisning … I DR sørger chefen for undervisningen. Der er ikke korrupte politikere på Christiansborg (men er alle de andre ansatte derinde så korrupte) – betydningen skifter med betoningen. Din vært er … Hvis han er MIN hvad hedder de andres så?

Ukoordinerede bevægelserAt tv-værten nu bevæger sig rundt i studiet og gør usynkroniserede bevægelser med arme og hænder – formentlig for at foregive at være til stede – hænger det ikke sammen med det, der bliver sagt? Det ser bare sjovt ud. Indhold og form kan ikke skilles ad. Kropssprog, mimik og ord skal hænge sammen.

CoachingDet er muligt at der er undervisning af nyansatte på DR, som der står i heftet Sprogets Magt. Det er i så fald en særpræget undervisning. En vært på P2 fortalte mig at han skulle undervi-ses af en coach. Denne coach, hentet fra P3, sagde: „Du skal vende vrangen ud af dig selv så lytteren kan mærke dig. Kan du sige pik?“ „Jooh“, sagde værten, „det kunne jeg da godt, men hvad skal jeg bruge det til? Jeg præsenterer musik.“ En ny værtinde på tv skulle lære hvordan man agerer. Coachen sagde: Du skal bare føle at der sid-der en hvid engel på din venstre skulder, så guider jeg dig gennem udsendelsen! Dette er ikke bare sjove anekdoter, men ordrette citater indhentet ved faglig forespørgsel om under-visningen; de er udtryk for et fagligt niveau som er uforsvarligt i Danmarks største – licensbetalte – medievirksomhed. Jeg vil meget gerne frabede mig at se/høre vran-gen på en vært. Må jeg være fri. Ydersiden rækker. Fortæl hvad du ved om det, jeg skal vide noget om og bliv nede i flippen. Man kan kræve at oplæseren/værten er vel-oplagt, men det er ikke det samme som at vende vrangen ud af sig selv. Jeg, lytteren, kan godt nøjes med at høre en professionel formidling uden kun-stig begejstring, forkerte betoninger og selvfrem-førende formidling. Ingen nævnt, ingen glemt.

Ordets magtOrdet er en magthaver som ved den mindste le-gemsdels hjælp, ja, en usynlig (nemlig tungen) ud-

10

m e d i e s p r o g

øver guddommelige gerninger, sagde retorikeren Gorgias for nogle tusinde år siden. Bibringer man talen højhed og skøn form, styrkes dens overbevi-sende kraft. Hans nøglebegreb var kairos, der bety-der både „det rette mål“ og det „gunstige øjeblik“. Det dækker den enkle erfaring at ordene påvirker os og skaber meningen for os. Gorgias beskrev det som en slags „ordsmitte“. Obama vandt sin sejr pga. sin ekstraordinære mundtlige formidling. Ved ordet hæver vi os over alle andre leven-de væsener, ved dets hjælp kan vi forklare os og overbevise hinanden. Sproget skal fylde øret og give genklang i hjertet. Talekunst er sjæle-ledelse (psycho agogia). Den der taler skal have psykolo-gisk indsigt, vide hvem han henvender sig til. Man havde begrebet en vir bonus, en god mand, dvs. en mand der talte smukt fordi han tænkte smukt. Dén kan man godt lige tænke over. Ordet er kilden til de største goder menneskene kender. Ved ordet bevæger vi os, mentalt og følel-sesmæssigt. Når ordet er sagt giver det genklang hos den der taler, og, nogle gange, forhåbentlig ikke alt for sjældent, også hos den der lytter. Hvad mediesproget angår, denne afart af dansk, sker det kun sjældent, uhyre sjældent, at det vækker genklang i hjertet idet vært og reporter skæv-vrider sproget med uafbrudt forkerte betoninger. Der er en diskrepans mellem det værten siger, og måden han siger det på. Der kommer ord ud af munden, men det er ligesom om ordene dør på vej ud…Værten er ikke til stede i det han siger. Formentlig fordi han er så optaget af at virke „personlig“, men man kan kun være personlig hvis man glemmer at være det!

Elendig formidlingDen kritisable, elendige formidling skyldes at un-dervisningen i mundtlig formidling, en kerne-ydelse, i den store fhv. kulturinstitution DR, er op-hørt, og at journalisterne nu blot får instruktioner fra marketings/strategiafd., om hvordan man her mener kanalen kan kapre/fastholde seerne, og det mener man så gøres bedst ved at pålægge værterne

at bruge et kunstigt sprog som kun tales af den der sidder ved mikrofonen. En hoppende, stacceret, overbetonet sprogtone som ikke findes uden for det store glashus på Bryggen. Det interessante er at så snart værten får en hvilepause fra oplæsningen og taler med sin kol-lega derude, er tonegangen helt normal. Også når værten har en gæst i studiet. Men så snart blikket flyttes tilbage til teleprompteren og oplæsningen, fortsætter den sære tonegang. At „sprogredaktøren“ er underlagt marketing/stra-tegiafdelingen siger noget om ledelsens prioritering.

Nye ord og nye betydningerVi ved at sproget ændrer sig, at nye ord kommer til, at ord der før betød det ene, nu betyder det andet. Det er „sygt“ godt, som de siger for tiden, betyder det er virkelig godt, en „bjørnetjeneste“ er nu alle ti-ders tjeneste; men bjørne er jo også tit ret store. – Og vi ved også at der er tryk, stød og længde i dansk.

Udtalen ændrer sigDet er ikke mindst udtalen af vokaler der forandrer sig med tiden. Jeg har aflyttet gamle optagelser med bl.a. Georg Brandes, Poul Reumert, Karen Blixen. Her kan man høre hvordan vokalerne er meget åbne, det er de ikke mere – lige som indlyds -r forsvandt til de evige jagtmarker, og det er jo æulid (ærgerligt) da ord som tæor (terror) forekommer og derfor bruges ret tit. Nogle konsonanter er også meget prægnante i de gamle optagelser. Når Reumert sagde: bølger med hørbart g var der virkelig skvulp i søen. Nu vil jeg på ingen måde plædere for at vi taler som Reumert. Absolut ikke. Men man forstår hvad der bli-ver sagt – tonegangen, betoningerne er helt genken-deligt dansk. Og det er lige netop her i tonegangen at mediesproget slår knuder på det talte sprog.

Skævvredet, absurd og forstyrret danskDet er et skævvredet, absurd og forstyrret dansk der blev født 1. okt. 1988 da TV2 gik i luften. Sta-tionen blev en succes, jeg var selv med til at starte

m e d i e s p r o g

11

Bjørnetjeneste – et pendulord?

Den franske forfatter Jean de La Fontaine offentlig-gjorde i årene 1668-94 en række pædagogiske fabler med dyr, som fik tillagt menneskelige egenskaber. En af fablerne handler om en bjørn, der ønsker at gøre en sovende mand en tjeneste ved at fjerne en flue fra hans ansigt. Bjørnen kaster en stor sten mod fluen og knuser den, men desværre knuser stenen også mandens ansigt. Millioner af børn i hele verden har fået læst el-ler fortalt historien om den uheldige bjørn, og ordet bjørnetjeneste er gået ind i mange sprog. Her er nogle eksempler: Svensk björntjänst, norsk bokmål bjørnetjeneste, nynorsk bjørnetenest, tysk Bärendienst, nederlandsk berendienst, islandsk bjarnargreiði, færøsk bjarnartæ-nasta, finsk karhunpalvelus, russisk медвежья услуга, bulgarsk мечешка услуга og serbisk medveđa usluga. Selv det kinesiske sprog har ordet bjørnetjeneste. Her skrives det 帮倒忙 og udtales bāngdàománg. I alle disse sprog anvendes ordet i overensstemmelse med La Fontaines fabel, men så simpelt forholder det sig ikke i Danmark. I Den Danske Ordbog, der udkom i årene 2003-05, tillægges ordet bjørnetjeneste betydningen ’en meget stor tjeneste’ , og det beskrives som et „pendulord“, altså et „ord, der har to modsatte betydninger, typisk således at en ny betydning udvikles af yngre sprogbrugere og regnes for ukorrekt af de (ældre) sprogbrugere, der kun kender den oprindelige betydning“. En søgning i KorpusDK, som er Det Danske Sprog- og Litteraturselskabs base over et meget stort antal tekster, viser imidlertid ingen forekomster af ordet bjørnetjeneste i betydningen ’en meget stor tjeneste’, i naturligt sprog, hvorimod denne betydning optræder flere gange i det, man kalder „metasprog“, altså situationer, hvor man taler om sproget som her i dette nummer af Sprog & Samfund i teksterne af både Martin Kristiansen og Julie Fabricius. Man kan så spørge sig selv, om Dansk Sprognævn ikke gør det danske sprog en bjørnetjeneste ved at sanktio-nere og direkte plædere for en brug af ordet, der anses for at være forkert i resten af verden. L.B.

Bjørnen, der ville gøre sin herre en tjeneste.

den – ikke at succesen kan tilskrives min ringe indsats – DR, storesøster ville abe efter – bare på den forkerte måde, nemlig i den vanvittige måde at bruge sproget på. Det er imidlertid blevet normen, standard for hvordan den mundtlige formidling i DR fungerer. Det er blevet en jargon, godkendt af

sprogredaktøren og ledelsen, og i den forstand kan man tale om et mediesprog. Det er en ynk, og det er utåleligt at høre på. Giv mig mit sprog tilbage. Lad det få lov at passere grænsen og giv det naturligt talte dansk varig op-holdstilladelse – i hvert fald i medierne!

12

p o r t r æ t a f e t m e d l e m

Interview med en sprogrevsera f l i s e b o s t r u p

Den 82-årige tidligere politiker og kontorchef Grete Henius er en hyppig gæst ved Modersmål-Selskabets ar-rangementer, hvor hun ikke er bleg for at give udtryk for sin mening om de talendes brug af det danske sprog.

GH: Jeg har interesseret mig for sprog, siden jeg var barn, og jeg er så heldig at have fået den gave, at jeg kan høre sprog. Allerede som barn kunne jeg høre, hvor folk kom fra, og jeg kunne imitere forskellige måder at tale dansk.

Jeg elsker smukt sprog, men jeg får næsten kvalme af dårligt sprog, og her tænker jeg ikke på dialek-ter, for jeg elsker dialekter. Jeg tænker heller ikke på udlændinge, der taler med accent, for det er jo meget naturligt, at man ikke kan blive perfekt, når man kommer til et andet land som voksen, og fak-tisk er mit eget engelsk heller ikke perfekt, selv om jeg elsker at rejse og har arbejdet som turistguide.

Nej, det, der gør mig helt elendig, det er, når dan-skere taler dårligt dansk.

LB: Hvad er det, du specielt ikke kan lide? GH: Udtalen. Tænk på ordet kage. I dag hører man

næsten ikke nogen udtale g´et. De siger kaa, som om det var med to a´er. Og ordet kaffe udtales ikke med to f´er, men i stedet som karf. Ja sga haan kåb karf. Det lyder forfærdeligt!

Det er det samme med ord som større og stirre. I dag bliver de udtalt, som om det var sdøå og sdiå. R´erne bliver helt væk i de ord!

LB: Hvad kan være grunden til det? GH: Tidligere rettede dansklærerne elevernes udtale.

Det gør de ikke mere. Jeg kan ikke forstå, hvor-for en dansklærer ikke retter elevernes udtale af danske ord på samme måde, som en engelsklæ-rer retter den engelske udtale, og en regnelærer retter elevernes fejl i regnestykker. Da jeg gik i skole, fik vi ikke lov til at udtale et ord forkert. I dag vender lærerne bare det døve øre til det hele. Alt er lige godt – eller lige dårligt.

LB: Kan du give lidt flere eksempler? GH: En af mine kæpheste er lægge og ligge. Jeg kan alt-

så ikke forstå, at det kan være så svært, men folk kender ikke forskellen. Kan du f.eks. forklare det?

LB: Ja, det er noget med, om verbet er transitivt eller intransitivt.

GH: Den forklaring er der da ikke nogen almindelige mennesker, der kan forstå. Næ, jeg siger altid, at man skal tænke sådan her: Ordet lægge betegner en bevægelse og begge har æ, og ligge er stille og begge ord har i.

LB: Smart nok. GH: Når jeg først kommer i gang med at tale om sprog,

kan jeg slet ikke holde op. Noget andet, jeg kan blive rasende over, er alle de klicheer, som kom-mer væltende ud af radio- og tv-programmer. Lige nu skal alt være fremadrettet – selvfølgelig udtalt med a i frem. „Vi skal fremadrettet gøre ...“. Ordet er jo helt overflødigt, for man kan da ikke gøre noget bagudrettet, vel? Eller hvad med at støtte op omkring noget? Som om man også kunne støtte ned.

Et andet ord, der gentages og gentages, er ordet rimeligt. „Hun ser rimeligt godt ud“, siger folk, og det betyder, at de mener, at hun ser ret godt ud. Men hvad så med „Min mor er rimeligt syg“? Be-tyder det så, at det er rimeligt, at moderen er syg?

LB: Kan man efter din mening gøre noget for at for-bedre situationen?

GH: Jeg mener, at Modersmål-Selskabet kunne stå meget mere frem i medierne og skabe opmærk-somhed om det danske sprog, og så kunne sel-skabet også lave arrangementer, hvor vi får mu-lighed for at høre mennesker, der taler et smukt dansk, for det hører vi alt for sjældent!

13

d a n s k i u d l a n d e t

Dansk sprog i Dansk Vestindien 100 år efter overdragelsena f l i s e b o s t r u p

Hun hedder Julie Frederiksen, og hun bor sammen med sin familie i et smukt, gult hus, som hun har ar-vet fra sine forældre Axel og Enid Frederiksen. Inde i stuen har hun et fint, gammelt porcelæns-skab med en glasdør, hvor jeg kan se en imponerende samling musselmalede kopper, tallerkner, serverings-fade og en stor suppeterrin fra Bing & Grøndahl. Der er ikke så mange bøger i bogreolen, men jeg kan dog skimte en gammel bibel i læderbind og på et ovalt bord af mahognitræ med en hvid, håndbroderet dug med broderet monogram står der en lille lyseblå por-celænsvase ved siden af en sammenfoldet avis. Jeg kan ikke se, hvilken avis det er, men ordet avis står tydeligt og klart.

8.900 km fra DanmarkDet ligner alt sammen noget, jeg kender fra min mor-mors hjem i Vestjylland, men i stedet for at begynde at spørge hende, hvordan det går, siger jeg. „Wauw, Julie,

it’s a wonderful place. Thank you so much for taking me here“, for selv om min mormor og morfar og Ju-lies farfar og farmor alle sammen blev født i små jyske købstæder omkring år 1900, så er Julie mørk, og jeg er lys, vi bor 8.900 km fra hinanden, og det sprog, vi snakker sammen, er engelsk.

Julies familieJulies farfar, Frederik Valdemar Frederiksen, var født i Fredericia, men kom som 12-årig i slutningen af 1890´erne med sin far til byen Danevang i Texas og rejste som ung til den danske koloni Skt. Croix, hvor han først arbejdede for en købmand og senere etable-rede sin egen handelsvirksomhed. Frederiksen giftede sig med en mørk kvinde, og de fik seks børn: Vivienne, Karen, Randolph, Alfred, Olivia og Axel Frederiksen, og børnene lærte både at tale dansk og engelsk. Det var imidlertid ikke nok for Frederiksen, og han fik yderligere seks børn uden for ægteskabet. Disse børn fik efternavnet Frederickson. Axel, Julies far, blev født den 17. september 1915, og han giftede sig som ganske ung med Enid Augusta Hansen, der som han selv havde både afrikansk og dansk blod i årerne. Da Danmark solgte De Vestin-diske Øer til USA i 1917, var Axel 2 1/2 år og Enid to måneder gammel. Enid kunne ikke tale dansk, men det kunne Axel, men selv om Julie som barn plagede ham om at lære hende det mærkelige sprog, mente han ikke, at der var nogen mening i at lære det. Det danske sprog dukke-de kun frem, når han blev rasende. For helvede og for satan, råbte han, når han blev sur på hende og hendes to søskende, men han ville ikke fortælle dem, hvad det betød. „That’s all the Danish words I know“, siger hun og ser lidt trist ud, „and I don´t even know the exact meaning.“

Avis?„Åhr“, indvender jeg og peger over på mahognibor-det, „du kender da også ordet avis“. „Det hedder ikke avis siger hun og prøver at efter-ligne min udtale med fladt a og tryk på 2. stavelse.

Julie Frederiksen fortæller om sin danske familie.

14

d a n s k i u d l a n d e t

„Det hedder Ajvis, altså ligesom biludlejningsfirmaet, du ved.“ „Nej, nej, nej, det er et dansk ord“, siger jeg og tager hendes The Sankt Croix Avis. „Prøv at se her. Den er grundlagt i 1844, altså længe før, Skt. Croix blev solgt til USA. Avis betyder newspaper, og du kan se på net-tet, at vi har masser af aviser i Danmark: Vanløse Avis, Den Blå Avis og Midtjyllands Avis f.eks.“ „You might have a point there“, siger Julie – stadig lidt skeptisk.

Afviklingen af et sprogDet første, der forsvinder af et sprog, er syntaksen. Evnen til at danne nye, fuldstændige sætninger går i glemmebogen fra generation til generation, hvis sproget ikke bliver brugt. Det fossilerer og bliver til isolerede ord og udtryk, og langsomt glemmes be-tydningen, udtalen tillempes det omgivende sprog, bevidstheden om ordenes oprindelse forsvinder, eller de glider helt ud af brug. Det allermest sejlivede træk ved et sprog synes at være navnene.

Dronningens Tværgade og Gamble GadeDen dagligdag, som Julie Frederiksen lever i, er stadig præget af det danske sprog. Hun køber ind i

byen Christiansted, der er opkaldt efter den danske konge Christian den VI, parkerer ved fortet Chri-stiansværn, går op ad Kongens Gade, forbi Kirke Gade og Dronningens Tværgade. Hvis hun skulle få lyst, kan hun tage vandflyve-ren, som er ejet af en mand ved navn Svend Aage Ovesen, over til byen Charlotte Amalie på Skt. Thomas, der er opkaldt efter Christian V.s hustru, og her kan man bl.a. finde Gamle Gade, som ligger i det fattige og temmelig kriminelle kvarter Savan. De lokale kalder dog hverken gaden Gamle Gade eller Old Street, men Gamble Gade, da den er cen-trum for en del caféer, hvor man spiller poker om temmelig store beløb.

NytårsmorgenJulie er døbt i den lutheranske kirke i Christiansted, og hun anbefaler mig at deltage i gudstjenesten der nytårsmorgen. Hvis man associerer gudstjenester med stille an-dagt og mange ord fra en prædikestol, så har man aldrig været i Vestindien. Her er ingen mulighed for at få synke hen i individuelle tanker. Ustandse-lig skal man rejse sig og sætte sig, se på altertavlen og finde ud af, hvilken af de to næsten ens salme-bøger, der indeholder den salme, de andre er be-gyndt at synge, rejse sig og give hånd til sin nabo til højre og til venstre, sætte sig igen og synge, lytte til noget, præsten siger, og så synge igen. Det hele virker meget fremmedartet – lige til koret pludse-lig istemmer „I østen stiger solen op, den spreder guld på sky“ – på et nydeligt, klart, korrekt dansk, men med en vestindisk musikalitet, der løfter or-dene op og tilføjer dem en anden kraft end den, de har i danske omgivelser. Alle synger med. De kan salmen udenad, ligesom menigheden kunne for 100 år siden. Ordenes betydning er forsvundet,

Det vrimler med danske navne på Skt. Croix og Skt. Thomas, men det er ikke alle, der ved, at de er danske.

15

d a n s k i u d l a n d e t

men glæden ved det smukke forløb af lange, klare vokaler i Ingemanns tekst, kombineret med Weyses smukke melodi, bruges hvert år til at hilse det nye år velkomment.

Smorrebrod, fester og skraldetondeDer findes en del danske låneord i vestindisk kreol. F.eks. har ordet smorebrod sin faste plads på vest-indiske restauranters spisekort. Ordet staves med et vekslende antal r’er, og o i stedet for ø, men det, man får, når man bestiller det, ligner virkelig dansk smørrebrød, da det også er et stykke brød med på-læg. Dog er pålægget i Vestindien ikke sild, lever-postej og fiskefilet med remoulade, men f.eks. duck smorebrod, som er en skive brød overlæsset med andesteg, kogte andeæg og marinerede gulerødder i strimler. Smorebrod er en lokal specialitet, og kun tjenere på de restauranter, som de danske turister frekventerer, ved, at smorebrod har sin oprindelse i kolonitidens Danmark.

Andre elementer er mindre genkendelige. En typisk vestindisk festival med afrikansk inspireret quelbe-spil og jumbie-dans, hvor unge drenge tager masker på og spænder utrolig høje stylter på benene, kaldes en fest. „Fest is just an abbreviation for festival“, for-klarer Julie mig, men hvis man googler begrebet, får man mange ord som film festivals og music festivals,

men ikke nogen film fests. Mindre romantisk er det måske, at også ordet skral-detønde har overlevet som et særlig vestindisk ord for waste bin, og at man kan håne en feminin mand ved at råbe tantie efter ham. Ordet tantie bruges også i normal sprogbrug om mostre, fastre – og tanter.

Det usynlige sprogHvor man i USA siger hi eller how are you?, lægger man på de tre tidligere danske øer stor vægt på at indlede enhver konversation med good morning, good afternoon og good night alt efter, hvad tid på da-gen, man mødes. En amerikansk Facebook-bruger, der har boet nogle år på øerne, udtrykker det sådan: „Proper greetings are a tremendously important part of day-to-day interaction in the West Indies, and failing to greet someone you are talking to is actually quite rude. I lived in the West Indies for a few years and people would say Good night to me as a gre-eting all the time. It never failed to fuck me up.“ Det opleves som et sær-ligt caribisk træk, men jeg synes nu, at det minder temmelig meget om de danske hilsner godmorgen, godeftermiddag og godaften.

Dagens avis læses til morgenmaden. En „festival“ eller en „fest“?

En „skraldetonde“ i Christiansted.

16

s a n g e

Romantikkens ideer Idéen med at synge sange om det danske sprog opstod i romantikken, hvor man vendte blikket væk fra den klassiske græske og romerske litteræ-re tradition og vendte blikket mod det hjemlige.

Grundtvig idealisererGrundtvig formede i 1820 i sangen Langt højere bjerge så vide på jord to forestillinger om det danske sprog, som skulle vise sig ganske levedygtige. For det første karakteriserede han det som smukt og blidt, og her tænkte han sandsynligvis på, at dansk er rigt på voka-ler, men i sammenligning med f.eks. tysk ikke har så markante konsonantlyde. For det andet priste han det danske sprogs evne til at udtrykke sandheden i for-hold til de „ædlere, finere sprog“, og her tænkte han nok på det franske sprog.

Langt højere, ædlere, finere sprog / skal findes på fremmedes tunge / Om højhed og dejlighed dane-mænd dog / med sandhed kan tale og sjunge. / Og træffer vort modersmål ej på et hår, / det smelter dog mere, end fremmedes slår.

Grundtvig tilknytter i 1837 i sangen Moders navn er en himmelsk lyd endnu nogle elementer til karakteristik-ken af det danske sprog: Modersmålet er den „kraft, som lever i folkemunde“, „det rosenbånd“, der knytter os sammen med fortiden, „vort hjertesprog“, og „dejligt klinger det“ i „allen stund, / men dejligst i pigemunde.“ Også i denne sang sammenligner han eksplicit det danske sprog med andre sprog:

Modersmål er vort hjertesprog, / kun løs er al fremmed tale.

Det danske sprog er både smukkere og mere eg-net til at udtrykke sandheden end andre sprog. Sådan!

H.C. Andersen nivellererOgså H.C. Andersen priser det danske sprog, men i modsætning til Grundtvig hævder han ikke, at det

danske sprog er bedre end andre. I 1850 digtede han I Danmark er jeg født:

Du land, hvor jeg blev født, hvor jeg har hjemme,hvor jeg har rod, hvorfra min verden går, / hvor sproget er min moders bløde stemme / og som en sød musik mit hjerte når.

Det danske sprog smukt for ham, fordi det er hans modersmål, og hermed holder en mulighed åben for, at en person fra et andet land, også kan elske sin mo-ders bløde stemme.

Sproget personificeresForfatteren og skolemanden Edvard Lembcke, der var stærkt engageret i spørgsmålet om Sønderjylland skrev i 1859 sangen Vort modersmål er dejligt, hvor han skildrer det danske sprog som en ung kvinde, der rummer selve den kraft, der kan overvinde „de frem-mede“, altså tyskerne:

De fremmede, de tænkte at volde hende sorg. / De bød hende trældom i hendes egen borg; / men just som de mente, hin var i bånd og bast, / da lo hun så hjertelig at alle lænker brast.

Fra himmelsk lyd til mudderpøla f l i s e b o s t r u p

Gennem de seneste 200 år er der blevet skrevet sange om det danske sprog. I anledningen af Modersmålsdagen har vi læst de gamle sangtekster igen.

Britta Routhiers illustration til H.C. Andersen-eventyret „Et blad fra himlen“, Forlaget Bostrup 2009.

17

s a n g e

Sproget går i kampJohan Ottesen strammer efter nederlaget i 1864 og af-ståelsen af Slesvig-Holsten beskrivelsen af det danske sprog som et middel i forsøget på at bevare Sønderjyl-land som en del af Danmark, men her er det ikke læn-gere hjertelig latter, men regulær kamp, det handler om. I hans berømte sang Det haver så nyligen regnet fra 1890 hedder det:

De kan lokke med løfter og med løn, / fælles sprog giver vore tanker mæle, / fælles vilje gør kampda-gen skøn.

Den lidt barske tone kan findes også i Helge Rodes sang „Som en rejselysten flåde“ fra 1920, hvor det dan-ske modersmål beskrives med ordene:

Sproget slutter som en handske / om en fast og venlig hånd.

Sproget er en enhedSammenhængen i sproget mellem fortiden og nutiden finder vi også hos forfatteren Gunnar Jørgensen (for-fatteren til Flemming-bøgerne). I spejdersangen Vi er børn af sol og sommer fra 1915 betones sproget i en en-hed med fortiden, nutiden og den danske natur: Der er sang i sprogets toner, / der er sang i mindets røst, / der er sang, når havets bølge, / ruller ind mod klit og kyst.Sproget er hos Gunnar Jørgensen en enhed af fortid og nutid, sang og tale, mennesker og natur.

Poul Henningsen punkterer myterneHvor alle de tidligere sange om dansk sprog går ud fra forestillingen om ét dansk sprog, modersmåle, beskri-ver Poul Henningsen (PH) puntkterer i sin revysang Ta og kys det hele fra mig fra 1932 forestillingen om ét fælles dansk modersmål, og gengiver samtidens kø-benhavnsk i en slags lydskrift.

Byens konkyliesang, / den københavnske klang, (...) Jeg syn’s by’n er befolket med de åbne aor, / og hva rar det maj a dar er gronne traor. / Teatret talte dog / engang det danske sprog / som en bog.

Fire år senere tager han i revysangen Sproget fat i H.C. Andersens forestilling om sroget som „moders bløde stemme“:

For mig er sprogets klang / min mors stemme / kort og klart som hammerslag / med venligt sving. / Hver glose blank og rund / og go’ og ta’ på / alle skarpe kanter slidt / ved hverdagsbrug.

MudderpølenEfter 2. verdenskrig er der kun blevet skrevet én sang om det danske sprog, der har vundet gen-klang i befolkningen. Det var i 1985, hvor Benny Andersens præsenterede sange „Vort muddermål er hæsligt“ til kompo-nisten Henrik Rungs melodi fra Vort mo-dersmål er dejligt.

Vort muddermål er hæsligt / det har så fæl en klang / Hvormed skal jeg dog ligne / og prise det i sang / En halvgammel ludder / med rød og svampet tud / Men hun er så gæv og hun holder stadig ud.

Op af mudderetDet virkede i en periode, som om Benny Andersen havde lukket og slukket det danske sprogs butik, for der skulle gå 15 år, før der igen var en forfatter, der gav sig i kast med at digte om det danske sprog. Det var forfatteren og oversætteren Niels Brunse, der til komponisten Carl Johannes Mørchs melodi skrev:

Der er en åben bog, / som gemmer al vor viden; / det er det danske sprog, / det sind vi er fælles om. / Det slynger sig, gynger sig gennem vort liv, / det nærende, bærende livsperspektiv.

I 2012 tildelte Modersmål-Selskabet Niels Brunse Modersmålsprisen, som Benny Andersen i øvrigt også har fået, da han jo heldigvis i sin egen digt-ning har vist, at det danske sprog er mere end blot end „muddermål“. Tænk, hvis Benny Andersen ville binde an med opgaven at skrive en ny sang om det danske sprog.

18

s p r o g h i s t o r i e

Sprog og litteratur i 1600-tallet a f g e o r g s ø n d e r g a a r d

Selvom 1600-tallet ikke var præget af så store og gennemgribende forandringer som reformationen i 1500-tallet, skete der alligevel en række vigtige æn-dringer i Danmark i løbet af århundredet. Det frem-går tydeligt af den store mængde af skriftligt materiale der nu foreligger: juridiske publikationer, religiøse og opbyggelige skrifter, og faglige værker. Om denne periode bruges sommetider betegnel-sen den lærde tid. Det sigter specielt til tidens kul-turliv der ikke, som i det foregående århundrede, var domineret af kirkens indflydelse. I samfundets grundlæggende struktur var der dog ikke sket sær-lige ændringer. Den sociale orden var stadig baseret på den traditionelle lagdeling. Trods 1500-tallets store omvæltninger i kirke og kongehus var Danmark sta-dig et statisk samfund, hvor mange af middelalderens normer og forestillinger levede videre. Kirken var jo også i 1600-tallets Danmark en vigtig magtfaktor selvom dens betydning som kulturel in-stans ikke var så stor som før. Det åbnede mulighed for aktiviteter på en række andre områder. I løbet af 1600-tallet frigøres den ene videnskab efter den anden fra teologiens formynderskab, og tænkere og forskere offentliggjorde deres tanker og iagttagelser i bøger og andre lærde skrifter. Her har naturvidenskaberne for første gang mulig-hed for at komme til orde. Det gælder Tycho Brahe der med sine metodiske observationer bidrog til at sprænge det gamle verdensbillede. Her kan også næv-nes Ole Rømer der opdagede lysets hastighed. En anden vigtig indsats var hans grundlæggelse af en ny matrikel samt et nyt system for mål og vægt. På læge-videnskabens område kan nævnes Thomas Bartholins opdagelse af lymfekarrene, Niels Steensens analyse af hjertet som en muskel. De fleste videnskabsmænd var polyhistorer, der omspændte en række forskellige fagområder. Således var Ole Borch (stifteren af Bor-chs kollegium) medicinsk professor, læge, kemiker og latinsk filolog. På det sproglige område er der også stor akti-vitet. Skautrup nævner her forarbejder til dansk-latinske ordbøger af Lavrids Kok og Peder Syv hvis

samlinger blev overtaget af Matthias Moth og Fre-derik Rostgaard. Ingen af disse store ordbogsarbej-der er dog blevet trykt. Den første danske bog om det danske sprog er Peder Syvs Nogle Betenkninger om det cimbriske Sprog 1663, „vor første populære og på dansk skrevne fremstilling af sprogvidenska-ben“ (Skautrup II, 285). Speciel interesse var der for historieskrivning, et område hvor der, som vi har set, allerede var gjort en betydelig indsats. En dansk oversættelse af Saxo ved Anders Sørensen Vedel kom i 1575. Men det værk der virkelig modsvarede Saxo, var Arild Huitfeldts Dan-marckis Rigis Krønnicke, en fuldstændig Danmarkshi-storie i ni bind som 1650-52 blev udgivet samlet. Et særligt område skal her fremhæves, nemlig den historisk-selvbiografiske litteratur. Her indtager Leo-nora Christinas Jammers Minde (1663-1685) en frem-trædende plads i dansk prosas historie. Jammers Minde er „det betydeligste prosaværk som den danske litteratur kan opvise i 1600-tallet“ (Politikens litteraturhistorie I s. 203). Om tekstens dokumentationsværdi siger Skautrup: „I hendes Jam-mersminde, tidens ypperste menneskelige dokument, er hele registret at finde, fra det stiveste, i syntaksen stærkt fremmedpåvirkede skriftsprog over den rolige, berettende jævnprosa til den livlige fortællerstil, fra det kølige og med fremmedord i-sprængte omgangs-sprog i hofkredse til jævne menneskers dagligdags re-plikker og vulgære personers kraftudtryk,“ (Skautrup II, 313). I 1660 indførtes enevælde i Danmark, og om-trent samtidig hermed begynder barokken at gøre sig gældende som stilart i Danmark, både i arki-tektur, billedkunst og litteratur. Barokken er ene-vældens kunstneriske ytringsform. I digtekunsten lægges der vægt på at bruge det stærkeste og mest omfattende udtryk for at fremhæve ordenes klang og tyngde. Med billedsprogets vælde og mangfol-dighed fremhæves den indre styrke der røber sig bag den ydre pragt. Et kendt eksempel der belyser dette, er Kingos gravskrift under admiral Niels Juels buste i Holmens Kirke:

19

s p r o g h i s t o r i e

Staa Vandrings-Mand, og sku en Søe-Helt an i Sten, Og est Du self ej Flint, ær da hans døde Ben!Thi det er Hr. Niels Juel, hvis Marv og Ben og Blod Med fyrigt Hjerte for sin Konges Ære stod, Hvis Manddoms Drifter i saa mange Søslag staar Og gen-nem Hav og Luft og Land med Ære gaar, En Mand af gammel Dyd og dansk Oprigtighed, Af Ja og Nej, og hvad man ærligt mere ved! Hans Sjæl den er hos Gud, hans Ben i denne Grav, Hans Navn i Minde, mens der findes Vand i Hav.

Som Vilhelm Andersen siger „Her er vir-kelig noget af Fuldkommenheden naaet. Karakteristikken i tredje og fjerdesidste Linie giver Manden fuldstændigt, som man kender ham ... (Politikens litteratur-historie, II s. 950) Det er dog gennem sin salmedigt-ning at Kingo har bevaret sin position i dansk litteratur. I Danmark har Kingos salmer været kendt helt op til vor tid. Fra hans „Aandeligt Sjungekor I-II“ har vi en lang række salmer der stadig er en væsentlig del af dansk salmetradi-tion. Den danske Salmebog indeholder 82 af Kingos salmer. Som eksempel kan næv-nes „Nu rinder Solen op“, „Sorrig og Glæ-de de vandre tilhobe“, „Som den gyldne Sol frembryder“ og „Far, Verden, farvel“. Trods sit stærke præg af tidens stil formåede Kingo at trænge ned i folkets bredeste lag, og i mere end tre hundrede år har han bevaret en „Hædersplads paa Parnasset og, hvad mærkeligere er, i danske Bønders Hjerter“ (Vilhelm Andersen). Blandt tidens andre skribenter som arbejdede for det enevældige styre, skal nævnes Anders Bording (1619-1677). Han udgav fra 1666 til 1677 Danmarks

første avis, Den Danske Mercurius, der udkom en gang månedligt og bragte nyheder fra ind- og ud-land. Den var skrevet på vers, i aleksandrinere. De årgange, som Bording redigerede, rummede i alt ca. 15.000 aleksandrinske verslinjer, „ikke altid lige in-spirerende, men fra tid til anden dog præget af hans digteriske begavelse og kristent-humanistiske sinde-lag.“ (Politikens litteraturhistorie)

Side af Den Danske Mercurius for 1675 Anders Bording blev i 1666 ansat ved hoffet med pålæg om at udgive en rimet avis. Forbilledet havde han fra Frankrig hvor man længe havde haft sådanne versificerede hofaviser. Det brede format passer til aleksandrinere sat med relativ stor skrift. Gengivelsen er her reduceret med 60%.

20

n y e b ø g e r

Udgivelser om dansk sprog 2015-16Dansk Sprognævns nyordsliste 2016 dsn.dk/nyt/nyheder/2016/dansk-sprognaevns-nyordsliste-2016 (anmeldt i dette nummer af S&S)Marita Akhøj Nielsen: Hvorfor taler vi dansk? Om reformationen og sproget, Forlaget Eksistensen 2016 Bo von Eyben: Juridisk ordbog. 14. udg. København: Karnov Group 2016 (anmeldt i dette nummer af S&S)Ingvar Glad: Det levende sprog – lystsejladser i det danske sprog, Skriveforlaget 2016 (anmeldt i S&S 4, 16)Ebba Hjorth m.fl.: Dansk sproghistorie – Dansk tager form (Dansk sproghistorie 1) Det Danske Sprog- og Litteraturselskab 2016 (anmeldt i S&S 4,16)Michael Kjær Ejstrup og Anders Elsig: Hvad tiden er fuld af, flyder munden over med. Faste vendinger i forandring. Hans Reitzels forlag 2015 (anmeldt i S&S 3, 16)Michael Kjær Ejstrup: Vælg dit sprog – tal ordentligt, Ajour / Hans Reitzels forlag 2016 (anmeldt i S&S 4, 16)Jørn Lund: Hvor går gransen? – 55 statusopdateringer om det danske sprogs umådelige rummelighed, Gads forlag 2016 Jørgen Nørby Jensen: Nye danske ord med historie, Dansk Sprognævns skrifter, nr. 49, 2016Johannes Nørregaard Frandsen: Kovendinger – liv i sproget, Kristeligt Dagblad 2016 (anmeldt i dette nummer af S&S) Modersmål-Selskabet: BOrdets glæder, Modersmål-Selskabet 2016Modersmål-Selskabet: Hilseformer & Høflighed, Modersmål-Selskabet 2015 Susanne Staun: Kort & cool. Strambuks til skribent og skribente, Gyldendal 2016 Susanne Staun: Fuck, en lækker røv! Basisgarderobe til den nøgne sprogbruger, Gyldendal 2015Hélène Wagn og Sarah Wagn Møller: Så er den ged barberet og 80 andre sjove vendinger med dyr, Gyldendal 2015

21

n y e b ø g e r

Dansk Sprognævns retskrivningsordbøger bliver tyk-kere og tykkere, og de har kortere og kortere levetid. Den første udkom i 1955, og den var gældende helt frem til 1986, og herefter kom der nye udgaver i 1996, 2001, 2003 og 2012, og nu arbejdes der på endnu en udgave. Retskrivningsordbøgerne vokser, fordi der tilføjes flere og flere ord, og de enkelte ord tilføjes flere og fle-re informationer om bøjningsformer og betydninger. Sprog & Samfund har kigget nærmere på de ord, der tilføjes, i et forsøg på at forstå den bagvedliggende logik. Vi har taget udgangspunkt i to lister, som Sprog-nævnet offentliggjorde i slutningen af 2016, Nyordsli-sten og listen over Nye opslagsord.

NyordOrdet nyord er en oversættelse af det tyske lingvisti-ske begreb Neuwort, og Ordbog over det danske Sprog har registreret den første forekomst af det danske ord nyord i 1934. Ordet har ikke været anvendt i dansk sprogvidenskab i mange år, hvor man har foretrukket den latinske betegnelse neologisme, men i 2014 ind-førte Dansk Sprognævn med inspiration fra Norge og Sverige en nyordsliste. Nyordslisten er en slags testliste. Det danske sprog giver mulighed for et uendeligt antal nydannelser, og nogle af disse bider sig fast i sproget og bliver en del af det danske ordforråd, mens andre bliver ad hoc-ord, altså ord, der konstrueres i en konkret anledning, el-ler kometord, der dukker op og optræder hyppigt i en periode for herefter at forsvinde ud i glemslens mørke.

NyordslistenDa Nyordslisten for 2016 kun omfatter 30 ord, bringer vi den totale liste incl. Sprognævnets forklaringer her:blodkul (kul, som finansierer mord og krige.)bodyshame (at kritisere andre pga. deres krop og ud-seende.) bottleflip (leg eller konkurrence, der går ud på med én hånd at slynge en halvfyldt vandflaske rundt i luften og få den til at lande stående.)

Brexit (britisk udtræden af EU.)brexiteer (person der er tilhænger af britisk udtræden af EU.)cuddling (behandlingsform hvor man bliver krammet, aet, nusset og holdt om af en professionel behandler.) Danexit, daxit, danxit (dansk udtræden af EU.) fatshaming (ydmygelse eller nedgørelse af overvægtige personer.)freebleeder (fribløder.)freebleeding (friblødning.)fribløder (kvinde, som hverken bruger bind eller tam-poner i forbindelse med menstruation.)friblødning (det hverken at bruge bind eller tamponer i forbindelse med menstruation.)gyllegate (sag om, hvorvidt regeringen gav rigtige op-lysninger til Folketinget i forbindelse med vedtagelsen af en lovpakke for landbruget i februar 2016.) havfruelår (mermaid thighs.)mansplaining (det at mænd på en nedladende måde forklarer kvinder, hvordan tingene hænger sammen.) mermaid thighs (kropstrend, der går ud på, at ens lår kan røre hinanden.)Panamadokumenter, panamapapers, panamapapirer (dokumenter med navne på en lang række firmaer og kendte personer, der har unddraget sig skattemyndig-hederne.)pokestop (sted, hvor man kan samle forskellige objek-ter i spillet Pokémon Go’)postfaktuel (som vægter følelser og meninger højere-end viden og kendsgerninger.)respektpakke (en række samlede initiativer, der skal styrke respekten for det offentlige rum, offentlige myndigheder og personer i offentlig tjeneste.)sexelance (ambulancelignende bil til brug for gade-prostituerede.) shitstorme (skabe stor, negativ opmærksomhed, især på de sociale medier)skræmmeklovn (person, der klæder sig ud som uhyg-gelig klovn og skræmmer forbipasserende). smykkelov (lov, der gør det muligt at tage værdigen-stande fra asylansøgere.)

Nyord og nye ordAnmeldelse af Dansk Sprognævns Nyordsliste og tilføjelser til Retskrivningsordbogen fra december 2016

a f l i s e b o s t r u p

22

trumpisme (Donald Trumps politiske filosofi.) trumpist (tilhænger af trumpismen og af Donald Trump.)

Inspirationen fra engelsk er overvældende, idet 21 af de 30 ord er direkte lån, og ordene fribløder, friblød-ning, havfruelår, panamadokumenter og panama-papirer er direkte oversættelser fra engelsk, og det er bemærkelsesværdigt, at Sprognævnet forklaret det danske ord havfruelår med en engelsk oversættelse. Ordet postfaktuel stammer naturligvis fra latin, men er kommet ind i det danske sprog via det engel-ske post factual, og indflydelsen fra engelsk går så vidt, at Dansk Sprognævn anfører mermaid thighs som et nyord, selv om der efter dansk lingvistisk praksis ikke er tale om et, men to ord. Tilbage kommer så ordene gyllegate, respektpakke, sexelance og smykkelov som de eneste nyord, der er dannet ud fra danske politiske forhold og indeholder danske elementer.

Er dansk kreativitet gået i stå?Når der kun findes så få danske nydannelser på Dansk Sprognævns liste, kunne man fristes til at tro, at det skyldes, at den danske sproglige krea-tivitet er gået i stå, men en lille research i dagens avis og på nettet fører hurtigt til nye eller nyere danske dannelser, der hverken er opført i Ret-skrivningsordbogen eller i Nyordslisten. Lad os tage nogle eksempler:

arbejdsramt, bitterfisse, borgerbetjening, bøsserøv, cykelbur, cykelskur, deltagelsesret, deprim, dialog-baseret, etagecykelparkering, frivillighedsråd, frå-deren, gul (i politisk sammenhæng), gulerodskur, hjerneblæst, horehotel, kattekrig, kundeambas-sadør, (at trække) kvindekortet, lønfest, minimal-stat, nederen, oplægsholder, OPP (offentligt privat partnerskab), pensionistbyrde, perkerdansk, pisse (i udtrykket pisse af), privatlivspolitik, risgnasker, riskoger (japansk bil), samskabe, samskabelse, skri-bente (kvindelig forfatter), skrivekrampe (kvin-delig forfatter), skærmkrop, spasser, sprognørd,

sprogsinke, sprogspasser, svagpisser, snotskovl, sundhedskort, stripperstang, sviner, tudekiks, ud-springshistorie, underfrankeret (dum), verdensva-gabond, åremålsansat.

Hvordan kommer et ord i Retskrivningsordbogen?Der er forskellige kriterier for, om ord bør optages i retskrivningsordbogen.

Enlige svalerEt oplagt kriterium for, hvorvidt et ord bør optages i Retskrivningsordbogen, er, om det har en vis ud-bredelse. Masser af danske forfattere, journalister, politikere og ganske almindelige mennesker skaber og bruger nye ord. F.eks. har forfatteren Susanne Staun opfundet ordet skribente som en feminin afledning af det etablerede ord skribent i sin bog Kort & cool. Strambuks til skri-bent og skribente, 2016. Dette med at skabe nye feminine former er et brud med udviklingen af det danske sprog, hvor kvinder ikke længere er lærerinder og kunstmalerinder, men lærere og kunstmalere. Hvis man googler ordet skribente, finder man udelukkende henvisninger til Susanne Staun og hen-

n y e b ø g e r

Ordet tudekiks er hverken fundet værdigt til optagelse i Retskriv-ningsordbogen eller Nyordslisten, selv om det er meget udbredt som betegnelse for noget, der kan få en person til at holde op med at jamre eller brokke sig.

23

å r b o g s m ø d e

23

n y e b ø g e r

des bog, og der kan derfor være grund til at antage, at det vil blive en enlig svale, der ikke bør optages i kommende udgaver af Retskrivningsordbogen.

Sammensatte ordAlle de andre ord i listen er imidlertid udbredte både i medierne og i almindeligt talesprog. Rigtig

mange af dem er sammensætninger, og man kan godt argumentere for, at nogle af dem ikke behø-ver at komme ind i Retskrivningsordbogen, fordi sammensætningen ikke er idiomatiseret, altså ikke indeholder en betydning ud over sammen-sætningsleddene. En gulerodskur er f.eks. en kur, hvor man spiser mange gulerødder, og derfor behøver ordet ikke at komme med, mens en kartoffelkur har en overført be-tydning og derfor konsekvent nok allerede er medtaget. Men der er jo mange andre af de frekvente ord, der bruges i overført betydning: En tovholder er f.eks. ikke kun en person, der holder et tov, en kattekrig er ikke blot en krig mel-lem katte, en tudekiks kan ikke tude, og man træk-ker ikke kvindekortet i en bus, men i en diskussion, så disse ord burde være medtaget. Til gengæld kunne man måske overveje, hvorvidt alle de sammensætninger, som er angivet i Retskriv-

ningsordbogen tilføjer en sådan ekstra betydning. Her blot eksempler med ordet aften som førsteled:

aftenandagt, aftenavis, aftenbøn, aftengudstjeneste, aftenkaffe, aftenkjole, aftenklokke, aftenkonsulta-tion, aftenrøde, aftensang, aftensbord, aftenselskab, aftenskole, aftenskumring, aftensmad, aftensmåltid, aftensol, aftenstid, aftenstjerne, aftensværmer, aften-tur, aftenunderholdning, aftenvagt.

Vulgære ordNogle af ordene i vores liste er ret vulgære, men da Dansk Sprognævn hævder, at de arbejder de-skriptivt og altså optager ord ud fra, hvorvidt de anvendes i dansk tale- og skriftsprog, og i øvrigt har optaget ord som pølsetysker, perker, fuck, fucke og fucking, så burde spasser, hjernedød og andre danske vulgære og slangagtige udtryk vel også medtages.

Fravalgte eller oversete ord?At Dansk Sprognævn har fravalgt klart idiomatiserede sammensætninger som sundhedskort, borgerbetje-ning, frivillighedsråd og samskabelse, der bruges i den aktuelle politiske debat, til fordel for mermaid tighs, bottleflip og freebleding kunne måske nok kræve en nærmere forklaring.

Listen over nye ord i danskListen over nye ord i Retskrivningsordbogen omfatter 247 ord, heraf 195 substantiver, 17 verber, 32 adjektiver og et adverbium, to forkortelser og ingen pronomener. Hvor alle ord undtagen tre i Nyordslisten er engelske eller direkte oversættelser af engelske ord, er der kun 8 % af de ord, der er blevet optaget i Retskrivningsordbogen, der er direkte overtaget fra engelsk.

Nye engelske ord i Retskrivningsordbogen De engelske ord, der i 2016 er blevet optaget i Retskriv-ningsordbogen er: like (sb.), like (vb.), slice, bogey, cineast, cowboytoast, crowdsource, crowdsourcing, crowdsurfe, crowdsurfing, deal, deo, deospray, deostick, doubletest, eagle (i golf), e-sport, pizzaslice, shitstorm, undercover.

Etagecykelparkering ved Vanløse Station

24

Ord fra andre sprog end engelsk Til gengæld er der kommet ord ind fra andre sprog, som ikke er repræsenteret i Nyordslisten, nemlig de spanske americano og cortado, som betegner forskel-lige kaffe-drikke, det tyrkiske durum, som vi kender fra durum-ruller og det arabiske haram.

Haram og halalOrdet haram stammer fra Koranen og betyder forbudt i forhold til islam. Retskrivningsordbogen har allerede andre ord fra den muslimske tradi-tion som f.eks. eid og mullah. Modsætningen til haram hedder halal. At spise svinekød, og at kvin-der går uden tørklæde, er haram. Okse- og lam-mekød er, hvis det er slagtet, så blodet er løbet ud, før dyret dør, halal. Når ordet halal ikke er med i listen over nye ord i Retskrivningsordbogen, skyldes det, at det allerede står der, nemlig både som selvstændigt ord og i sammen-sætningerne: halalhippie, halalkød, halalslagte, ha-lalslagter og halalslagtning.

Umiddelbart er det ikke indlysende, at disse ord er mere idiomatiserede end ordet gulerodskur, og man kan også overveje, hvorfor man medtager ordet halal-hippie, som ifølge en google-optælling findes ca. 5.000 gange på nettet, hvor flere af de ikke-medtagne ord optræder langt hyppigere: tudekiks (57.000), fråderen (11.000) og nederen (184.000).

Pudsigt nok har Sprognævnet hel-ler ikke medtaget ordet nyord i Retskrivningsordbogen.

Truede ordI 2011 var der en journalist, der havde hørt, at Dansk Sprognævn i forbindelse med forberedelsen til udgivelsen af Retskrivningsord-bogen i 2012 overvejede at slette en række ord, som redaktionsgruppen anså for at være sjældne og forældede. Han bad om dokumentation og fik en liste på 43 ord, heri-blandt:

blegsotig, sysselsætte, fjæle, mødig, trættekær, halsstar-rig, kålhøgen, døgenigt, gebommerlig, forsoren, træsk og idelig.

RamaskrigetOffentliggørelsen af listen satte et ramaskrig i gang. Folk protesterede i læserbreve, der blev dannet en Facebook-gruppe til forsvar for de truede ord. Det blev fremført, at det danske sprog har en lang tradition, og at de ord, der f.eks. findes i den danske litteratur, ikke bør afskaf-fes, selv om de ikke anvendes i det nutidige talesprog. Der blev sat en protestaktion i gang. Strategien gik ud på, at ordene skulle bruges så ofte og så synligt, at Sprognævnet ikke ville kunne tillade sig at slette dem. Politikens forlag konstruerede en app, så man hver dag kunne få et af de truede ord op på sin telefon, og kunstmuseet Nivaagaards Kunstsamling indledte i 2016 et samarbejde med professor Jørn Lund. der udarbejdede en liste over ord, der efter hans skøn, an-vendes så sjældent, at de risikerer at blive slettet fra Retskrivningsordbogen. De truede ord blev i somme-ren 2016 skrevet på små papskilte, der blev sat ud i parken ved kunstmuseet Nivågård og skiftet ud med andre sjældne ord med jævne mellemrum. Inde på museet blev der fremlagt en stor bog med blanke sider, og her kan museets besøgende så tilføje andre danske ord, som efter deres mening befinder sig i farezonen og derfor fortjener særlig opmærksomhed.

n y e b ø g e r

Tre nye ord i det danske sprog på en grafitti på Nørrebro i 2017.

25

å r b o g s m ø d e

25

n y e b ø g e r

Udstillingen af de små ordkort i parken blev en succes, og kor-tene kan stadig – over et halvt år efter opstillingen – ses i museets park, så man kan gå rundt og undre sig over, hvad formålet med at slette ord som

lefle, slendrian og purk, som dog findes masser af steder i

dansk litteratur, kan være.

De slettede ordOm Sprognævnet er blevet påvirket af den megen snak om truede ord vides ikke, men når man ser på listen over de ord, som rent faktisk blev slettet, så er den ikke så dramatisk og tæller kun 12 ord: avindsmand, baldyre, bedærvet, befingre, falholde, fjermer, oppebie, peteranstændig, probenreuter, reussere, udkramme og zambo.

De 10 af ordene er ret ukendte, men ordet oppebie hørte til forfatteren Kaj Munks yndlingsord og for-tjener vel alene derfor at forblive i det danske sprog:

Oppebie! Et dejligt Ord. Hvad det betyder, ved vel Dansk Ordbog, men hvad der ligger i det, kan jeg mærke. Oppebie er ikke bare det sløve: at tage sig ingenting til og lade komme, hvad der maa. Nej, det er noget med at være oppe, vaagen,

parat. Enten saa det, der kommer, skal modtages med Geværsalve eller jublende Velkommen. At vente – det kan være at sidde og nikke. Men op-pebie det er et Ord uden Søvn i Øjnene, klarøjet, skarpsynet. Velsignede danske Sprog! (Kaj Munk i Jyllandsposten den 12. maj, 1940)

Er der en logik bag udviklingen af Retskrivnings-ordbøgerne?Arbejdsformen med at registrere en mængde ord og udvælge en række nyord, der undersøges over en pe-riode med henblik på en eventuel optagelse i Retskriv-ningsordbogen er internationalt anerkendt, men i den danske version er der en klar diskrepans mellem de mange engelske og engelskinspirerede ord i Nyordsli-sten og de få i listen over nye ord. Det virker næsten, som om nyordlisten i højere grad fungerer som et underholdende element, et forsøg på at karakterisere det forgangne år med en række buzzwords end et ud-gangspunkt for en videnskabelig undersøgelse. Den høje procentdel af sammensatte og afledte ord kunne også vække til eftertanke, og kriteriet om, at kun ord med en idiomatiseret betydning optages, bliver ikke fulgt systematisk, og man kunne med for-del undvære en lang række af sammensætningerne. Endelig kunne det godt ligne en tendens til politisk korrekthed, at man optager ordet halal og en række sammensætninger og afledninger med dette ord uden at optage ordet for det religiøse, muslimske forbud haram, ligesom de ret hyppige, men vulgære udtryk som hjerneblæst, spasser og fråderen ikke er medtaget. Dansk Sprognævn giver udtryk for, at de arbej-der rent deskriptivt og altså medtager de nye ord, der rent faktisk bruges i det moderne danske sprog, men noget kunne tyde på, at der også finder en vis normativ udvælgelse sted.

Kilder:Retskrivningsordbøgerne fra 1955 og 2012. Nyt fra Sprognævnet 1. marts 2013.De nye ord, der er optaget i den digitale version af ord-bogen i 2016: dsn.dk/retskrivning. Nyordslisten 2016: dsn.dk/nyt/nyheder/2016/dansk-sprognaevns-nyordsliste-2016

Seks „truede“ ord fra Jørn Lunds liste opsat på kort i parken omkring Nivågård fotograferet den 25. januar 2017.

26

n y e b ø g e r

Historier om danske ord og udtrykLandbrugssamfundet lever videre i det danske sprog

a f a d a m h y l l e s t e d

Kovendinger – liv i sproget er skrevet af Johannes Nørregaard Frandsen, der er professor og leder af H.C. Andersen-centret, og bygger på hans sprog-klummer i Kristeligt Dagblad, hvor han giver ofte overraskende historiske forklaringer på dagligda-gens ord og udtryk.

Små fortællingerFrandsen skriver, så alle kan forstå det. Ordhisto-rierne er vævet sammen i små fortællinger, der elegant glider over i hinanden, så bogen kan læses sammenhængende. Historierne tager ofte udgangs-punkt i Frandsens barndom, sanselige oplevelser og årets gang – og ud over historier om sproget får man som læser meget historisk viden. Man får en hel del ud af den lille bog.

Pråsen og mejerskenFrandsen er bedst, når han betoner det kulturhi-storiske og viser, hvor mange gamle danske ord og udtryk der har overlevet industrialisering, urbani-sering og globalisering og er sprællevende levn fra det landbrugssamfund, Danmark engang var. Et ord som prås ’tællelys’, som kan gå op for os en gang imellem, fandt vej fra frisisk helt op til lim-fjordsdigterne i forbindelse med hedeopdyrknin-gen og studehandelen gennem Jylland. Og mejersker, som før andelstiden typisk var hol-stenske kvinder, hvorfor sproget på mejerierne var tysk, kunne samtidig betyde en kvinde, der binder

korn op efter mejeren, nemlig den, der førte leen; men de to ord har helt forskellig oprindelse.

Er Dannebrog rødt eller brunt?Jeg savner en omtale af pudsige sammenhænge med andre ord i beslægtede sprog. F.eks. ville det have været oplagt at nævne i omtalen af Danne-brog, hvis første led betyder ’rød’ og ikke er beslæg-tet med Danmark, at denne farvebetegnelse er hi-storisk beslægtet med engelsk tan ’solbrun’.

SommeragurkenLidt pudsigt kalder han betegnelsen agurketid for misvisende, fordi sommeren netop ikke er politisk nyhedsfattig, men tværtimod bruges til allehånde politiske markeringer og forslag. Imidlertid over-ser han her, at ordet sommeragurk netop bruges om sådanne forslag.

Hvor var det nu, det var?Bogen har intet indeks; det ville ellers have været en hjælp til læsere, som gerne vil finde et ord, de har læst om f.eks. for at fortælle historien videre til andre – hvorhenne i bogen kan man ikke gætte ud fra den lille indholdsfortegnelse.

Johannes Nørregaard Frandsen: Kovendinger – liv i sproget, Kristeligt Dagblads forlag 2016, 181 sider.

Sommeragurker er godt fyld i aviserne, når politikerne er på sommerferie.

27

å r b o g s m ø d e

27

n y e b ø g e r

Nye ord i Juridisk ordbogDet er ikke kun Retskrivningsordbogen, der bliver tykkere

a f l o r á n d - l e v e n t e p á l f i

Hypnosemord

Bo von Eybens Juridisk ordbog udkom første gang i 1934; dengang udarbejdet af professor dr.jur. O.A. Borum og dr.jur. C. Popp-Madsen, senere af nævnte O.A. Borum og professor dr.jur. S. Iuul, efterfølgende af professor dr.jur. W.E. von Eyben for endelig at blive overtaget af sidstnævntes søn, Bo von Eyben, dr.jur. siden 1983, professor siden 1989.

AutoritetMens amatørismen i ordets negative forstand hærger, og selvpubliceringen blomstrer, konsoliderer Juridisk ordbog faglighed, sikker viden, videnskabelighed og sand autenticitet. Værket, der emmer af autoritet i en grad, så man næsten er bange for at nærme sig det, hø-rer til blandt de fire danske fagordbøger nogensinde, der har oplevet flest udgaver/oplag og kan om noget regnes for en klassiker i dansk fagleksikografi. De andre tre af de mest populære, danske fagord-bøger i Danmarks historie er Klinisk ordbog og Medi-cinskabet begge udarbejdet af forskellige folk gennem årene samt M. Hansen, P. Thomsen og O. Varmings Psykologisk-pædagogisk ordbog.

6.000 ordIfølge forlaget indeholder den nye udgave af Juridisk ordbog 6.000 opslagsord (mange flere end 13. udg.);

men efter mine beregninger løber antallet op på 6.400. Blandt de nye opslagsord findes ord som Hypnosemor-det, landsforræderi, sharia, ytringsfrihed og medmoder (den af to kvinder, der har et barn sammen via f.eks. assisteret reproduktion, som ikke har født barnet).

Konkurrenterne Den eneste ordbog på dansk, der indholds- og kva-litetsmæssigt kommer tæt på B. von Eybens, er N. Krogh-Hansens Juridisk sprogbrug (Samfundslitteratur 1992), men den er for det første meget mindre, for det andet begrænser den sig til strafferet og strafferetspleje, for det tredje er den alderstegen, for det fjerde så godt som uopdrivelig på markedet (inkl. det antikvariske bogmarked). Desuden kan man nævne A. Birkmann og T. Maagaard Dyekjærs Håndbog i ophavsret (Nyt Juridisk Forlag 2006), som trods titlen er en ordbog; men den behandler ikke alle retsområder, som Juridisk ordbog gør, kun et enkelt: ophavsretten.

Bo von Eyben: Juridisk ordbog. 14. udg., Karnov Group 2016. 497 sider.

Loránd-Levente Pálfi (født 1981 i Transsylvanien), leksikograf, indeksør, oversætter og forfatter.

Den 29. marts 1951 forsøgte en tidligere HIPO-mand, den 28-årige Halle Hardrup, at begå røveri i Land-mandsbankens filial på Nørrebrogade i København. Halle Hardrup dræbte to ansatte og forsøgte at flygte, men han blev fundet og anholdt af politiet. På trods af, at der kun var én røver til stede i ban-ken, var der to mænd, der blev kendt skyldige i røveri og mord. Halle Hardrups cellekammerat fra den tid, han sad i Horsens Tugthus på grund af sine HIPO-aktiviteter, Bjørn Schouw Nielsen, blev tiltalt og idømt livsvarigt fængsel for at have hypnotiseret Hardrup til at begå ugerningerne.

Begge mænd sad i fængsel indtil 1967, og her 50 år senere behandles de juridiske aspekter af sagen altså i den nye udgave af Juridisk ordbog. L.B.

Sommeragurker er godt fyld i aviserne, når politikerne er på sommerferie.

28

A F S E N D E RM O D E R S M Å L - S E L S K A B E T

Lise BostrupHerlufsholmvej 11

2720 Vanløse

B

Modersmål-Selskabets kalender 2017ModersmålsdagenHvornår: 21. februar kl. 17-19 Hvor: Festsalen på kollegiet Regensen, Store Kannikestræde 2, 1159 København KTema: Sange om det danske sprog. Mogens Wenzel Andreasen spiller op til fællessang på Regensens flygel.Talere: Modersmål-Selskabets formand Mette Bjørnvig Kaufmann, fhv. kulturminister Bertel Haarder, fhv. regensianer Lise BostrupArrangør: Modersmål-Selskabet Pris: Gratis for Modersmål-Selskabets medlemmer og venner Læs mere: Modersmaalselskabet.dk SprogdagenHvornår: 6. april kl. 16 Hvor: DJØF, Gothersgade 133, 1123 København K Tema: Sproget og magten, uddelingen af sprogroser Talere: Forfatterne Jesper Tynell og Jens Christian GrøndahlArrangører: DJØF, Kommunikation og Sprog, Dansk Sprognævn, Dansk Sprog- og Litteraturselskab, RetorikMagasiet og Modersmål-Selskabet m.fl. Pris: Modersmål-Selskabets medlemmer har gratis adgangLæs mere: Sprogprisen.dk

Modersmål-Selskabets årlige generalforsamling Hvornår: 10. maj kl. 17-19 Hvor: Stadsbiblioteket, Lyngby Hovedgade 28, 2800 Kgs. Lyngby Læs mere: Modersmaalselskabet.dk

Debat om sproget i de danske medierHvornår: 15. maj kl. 17-19Hvor: DOKK1, Hack Kampmanns Plads 2, 8000 Aarhus CTema: MediesprogTalere: 3* Henrik: lektor Henrik Jørgensen, Aarhus Universitet, politiker Henrik Dahl, Folketinget, Henrik Lorentzen, Det Danske Sprog- og LitteraturselskabPris: Gratis for Modersmål-Selskabets medlemmer og venner Læs mere: Modersmaalselskabet.dk