I anledning afFreja’s Fodboldvenners

50 års jubilæum2009

SATS OG TRYK:

Allingham print, Randers

Freja’s Fodboldvenners 50 års jubilæum

Forord fra Freja’s Fodboldvenners bestyrelse:

Det er ikke mange foreninger forundt at kunne afholde sit 50 års jubilæum.

I Freja’s Fodboldvenner kan vi med stolthed i stemme og sind konstatere, at vi har formået at holde sammen på ”holdet” i 50 år.

Bestyrelsen har besluttet at fejre denne store begivenhed med udgivelsen af et 50 års jubilæumsskrift.

Det har været et stort arbejde at samle alt materiale fra 50 års virke, og på den baggrund vil bestyrelsen sige tak til alle de personer, der har været med til at bidrage til jubilæumsskriftet.

Det er en umulig opgave at få alle aktiviteter, begivenheder, rapporter og mediedækninger med i jubilæumsskriftet. Vi har derfor sammensat et jubilæumsskrift, der fortæller historien om Freja’s Fodboldvenner krydret med de væsentligste begivenheder omkring foreningen.

På vegne af Freja’s Fodboldvenner vil vi ønske alle et stort tillykke med jubilæet, og vi ser frem til at kunne fejre 75 års jubilæum.

Bestyrelsen år 2009

Fra venstre:

Hans Jørgen Vestergaard

Preben Elstrup

Jan Glerup,formand

Poul Byskov

Carsten Brandenborg

Indholdsfortegnelse

3

Om Freja’s Fodboldvenner .............................................................................................. 4

Æresspiller og Årets Fund .............................................................................................. 7

De første 100 medlemmer ........................................................................................... 8

Højdepunkter fra årene ................................................................................................... 9

Fra dengang: Ikke mange troede på det – Chr. Petersen gjorde ............. 18

Gunnar ”Nu” var en stor oplevelse ......................................................................... 22

Træningsophold i England 1979 ............................................................................. 23

25-års-jubilæum: Forkamp og 3.280 kr. i pengegaver ................................. 24

40-års-jubilæet i 1999 – Afhængige af Frejas succes ................................ 25

Ophængning af trætavle .............................................................................................. 27

Frejas allerbedste ven .................................................................................................. 28

Qvortrup udnævnt til æresmedlem ........................................................................ 32

Kakerlakmanden og købmanden med ”pusen” ................................................. 33

Tasken blev pakket sammen med vemod ........................................................... 34

Hjertet er blå-hvidt ........................................................................................................... 35

Grå hest i fuldt firspring ................................................................................................ 37

Trofaste støtter i 25 år ............................................................................................... 39

Foto-collage ......................................................................................................................... 40

4

Om Freja’s Fodboldvenner

Freja’s Fodboldvenner er en selvstæn-dig forening i Freja-regi.

Vi hjælper Freja Fodbold på alle niveauer, både økonomisk og moralsk.

Freja’s Fodboldvenners ledelse forestås af en bestyrelse, der består af:l formand l næstformand l kasserer l sekretær l samt et bestyrelsesmedlem

Der vælges endvidere 1 suppleant. Bestyrelsen er selvkonstituerende. Bestyrelsesmedlemmer vælges for en 2-årig periode.

Medlemmer af bestyrelsen fra Randers Freja Fodbold samt Randers FC kan ikke indtage posten som formand eller kasserer i Freja’s Fodboldvenner.

Formål:Foreningens formål er, ved økonomisk og anden støtte, at hjælpe Randers Frejas fodboldafdeling til de bedst mulige placerin-ger.

Støttepolitik:

Støtten kan deles op i to kategorier, den øko-nomiske og den moralske. Der gives faste år-lige beløb i støtte. Ungdomsafdelingen bliver tildelt den største økonomiske støtte, som anvendes til ture, træningslejre, beklædning og meget mere.

Divisionsholdet støttes naturligvis også. Spil-lerne er f.eks. flere gange blevet betænkt med belønninger i tilfælde af oprykning samt tilskud til det årlige, udenlandske trænings-ophold.

Tilskuerne på Essex Park kender bl.a. Freja’s Fodboldvenner i forbindelse med uddeling af blomsterbuketter ved debut’er og jubilæer. Den moralske støtte er dog mindst ligeså væsentlig og Freja’s Fodboldvenner bestræ-ber sig på at være synlig – ikke mindst over for spillerne. Spillerne skal vide, at de har en skare af venner, de altid kan stole på.

Spillere og ledere fra divisionsholdet inviteres hvert år til en sammenkomst efter forenin-gens generalforsamling, hvor „Årets fund“ og „Årets æresspiller“ kåres.

I år 2000 afsløredes en mindetavle med alle æresspillere og årets fund gennem tiderne.

AktiviteterFreja’s Fodboldvenner har gennem tiden været involveret i forskellige aktiviteter, som kunne bidrage med en ekstraordinær ind-tægt til vennerne udover medlemskontingen-tet. Og dermed også til gavn for ungdommen i Randers.

Således overtog Freja’s Fodboldvenner sou-venirboden efter Forældreforeningen i 1996. Der var ikke mange tilskuere på stadion, så indtægten var begrænset, men vi syntes,

det var vigtigt, at man kunne købe souvenirs. Men Fodboldvennerne blev synlige, og det var også med til at skabe liv.Således stod pludselig Morten Bisgaard ved boden og meldte sig ind i Freja’s Fodboldven-ner.

Senere blev medlemmer af Freja’s Fodbold-venner også aktive i samarbejdet ”Dronning Freja”, et samarbejde, hvor Dronningborg Boldklub og Randers Freja f.eks. stod i bar

5

ved Randers-Ugen, hjalp til ved kartoffelbå-dene m.m. Fodboldvennerne var i en periode med i Dronning Freja bestyrelsen, og mange medlemmer har givet en hånd med.

Der har været store pakkeopgaver for Grundfos, hvor i tusindvis af forhandlermap-per blev samlet og pakket manuelt.

Ikke mindst salg af juletræer har været et fast punkt for fodboldvennerne. Det startede ved klubhuset på intiativ af Lars Østergaard og Preben Elstrup, men blev senere flyttet til Doktorparken. Vi har sågar haft et år, hvor vi – med begrænset succes – solgte juletræer i Randers midtby.

Endelig har vi stået for adgangskontrollen for sponsorer, siden det legendariske VIP telt blev etableret under Randers FC. Det gør vi stadig, nu i den flotte VIP-lounge (Thor- lounge) på Essex Park. Til hver hjemmekamp

er 8–9 af vores medlemmer ”på arbejde”, hvor vi scanner sponsorerne i VIP-kontrol og kontrollerer at alle, der skal ind i loungen, har VIP-adgangbånd på håndleddet.

Freja’s Fodboldvenner ønsker til enhver tid at belønne et hold i Randers Freja, hvis holdet har ydet en ekstraordinær indsats. Det kan være i forbindelse med en oprykning eller en situation, der kan betragtes som unik.

Når et hold rykker op i Randers Freja, sørger Freja’s Fodboldvenner altid for at bidrage med en kontant belønning. Det kan være lige fra, at vi møder op i omklædningsrummet efter kampen med en kasse øl til spillere, trænere og ledere og til at give et økonomisk tilskud til en oprykningsfest.

Det er vigtigt for Freja’s Fodboldvenner at være synlige og at vore unge mennesker ved, hvem vi er, og hvad vi står for.

Preben Elstrup (med ryggen til) er initiativtager og omdrejningspunkt, når Fodboldvennerne sælger juletræer i Doktorparken.

Freja’s Fodboldvenner har tradition for at overrække debut- og jubilæums-buketter til førsteholds-spillere – både i Freja-tiden og nu hos Randers FC.

Men også til andre særlige lejligheder – som her – i 1998 – da Leifeeraq Karlsen fra Frejas ynglingehold blev udtaget til det grønlandske landshold. Preben Elstrup fra Fodbold- vennerne ses til højre på billedet.

6

Billederne er fra Annekshallen, da Freja’s Fodboldvenner stod for en pakke-opgave for Grundfos.

Preben Elstrup og Formand Jan Glerup fra fodbold-vennerne er i færd med at registrere VIP-gæster, som får de obligatoriske ”armbånd” på af VIP-pigerne. Fodboldvennerne har haft den opgave siden VIP-teltet blev etableret i sæsonen 2003/2004.

Kaptajner/formænd gennem årene:

1959-1961: Chr. Petersen

1961-1963 Walther Sørensen

1963-1964: Knud Allingham

1964-1966: Chr. Petersen

1966-1969: Henning O. Knudsen

1969-1974: Ole Rethpenn

1974-1985: Jørgen Qvortrup

1985-1992: Kjeld Nielsen

1992-2000: Jørgen Qvortrup

2000-2008: Hans Jørgen Vestergaard

2008- Jan Glerup

7

ÆRESSPILLER:

Bent Schmidt 1960Halfdan Nielsen 1961Erik Petersen 1962Henning Overgaard 1963Jørgen Rasmussen 1964Knud Olesen 1965René Møller 1966Ole Nielsen 1967Alfred Mogensen 1968Mogens Kaarup 1969Per Gaardsøe 1970Helge Vonsyld 1971Jørgen Rasmussen 1972Leif Raaby 1973Per Lykke 1974John Andreasen 1975Ebbe Andersen 1976Jens Brix 1977Carsten Jepsen 1978Per Røntved 1979Helge Vonsyld 1980Jens Poulsen 1981Lars Elstrup 1982Hans Mogensen 1983Niels Lauge 1984Lars Østergaard 1985Peter Elstrup 1986Leif Nielsen 1987Lars Kjer 1988Henrik Brogaard 1989Niels Lauge 1990Søren Würtz 1991Henrik Kristensen 1992Bo Florin 1993Thomas Max Hansen 1994

Jan Broberg 1995Thorstein Jensen 1996Jens Hammer Sørensen 1997Martin S. Jensen 1998Kim Østergaard Nielsen 1999Per Sørensen 2000Michael Gravgaard 2001Morten Lauritsen 2002Mogens Laursen 2003Jesper Thygesen 2004Ralf Pedersen 2005Martin S. Jensen 2006Kenneth M. Pedersen 2007Kevin Stuhr Ellegaard 2008

ÅRETS FUND:

Thomas Max Hansen 1989Brian Skaarup 1990Morten Bisgaard 1991Jesper Schou 1992Klaus Hansen 1993Jacob Nielsen 1994Kasper Rasmussen 1995Michael Laursen 1996Tonni Andersen 1997Mogens Laursen 1998Rasmus Katholm 1999Atli Gregersen 2000Mikkel Rask 2001Alexanders Roslovs 2002Thomas Domino Andersen 2003Jonas Damborg 2004Peter Friis Jensen 2005Kasper Fisker Jensen 2006Michael Byskov 2007Christian Andreasen 2008

Freja’s Fodboldvenner har siden opstarten bl.a. haft som formål at kåre årets Æresspiller. I 1988 blev det udvidet til også at gælde Årets Fund.Kandidater til Æresspiller og Årets Fund foreslås af foreningens medlemmer på den årlige generalforsamling, med en begrundelse hvorfor.Der er ikke vedtaget egentlige kriterier for udvælgelsen af Æresspilleren, men det ligger i sagens natur at: man skal have ydet en ekstraordinær indsats og haft en rigtig god sæson.Som Årets Fund er der fastlagt kriterier, som i sammendrag lyder:Årets Fund skal være et ungt talent, som spillemæssigt har udviklet sig så markant i sæso-nens løb, at der er tale om et gennembrud. Derudover må Årets Fund ikke være ældre, end at han i den pågældende sæson har opfyldt aldersbetingelsen for at spille på U-21 holdet.

Æresspiller og Årets Fund

8

DE

FØR

STE

10

0 M

EDLE

MM

ER

9

Højdepunkter fra årene

1959-1969En novemberaften i 1959 så en ny forening dagens lys i Randers.Rammen om begivenheden var Højskolehotellet, hvor en gruppe mennesker var samlet til stiftende generalforsamling for dannelsen af en såkaldt 100-mands-forening, som skulle være med til økonomisk at støtte byens fodboldhold i 2. division. Siden er foreningen blevet selvstændig og har gennem årene haft flere forskellige navne. I dag er navnet Freja’s Fobold-venner.

November 1966 generalforsamling på Thor. René Møller kåret som æresspiller. Bagefter samvær på P. Smeds Hotel.

1967: Formand Henning O. Knudsen har fuldtegnet medlemsliste – 150 – og har en pæn skilling på kistebunden – mellem 17.000 og 18.000 kroner.

Kr. Himmelfartsdag 1968: Fællestur til pokalfinalen Freja-Vejle. Freja vandt 3-1.

November 1969 generalforsamling i Klubhuset. Bestyrelsen udvidet fra tre til fem. H. O. Knudsen går ud, og nyvalgt bliver: Flemming Jensen, Finn Holleufer og Jørgen Qvortrup. De mange sejre på vejen mod 1. division har skæppet godt i kassen – samlede aktiver på ca. 31.000 kroner, hvoraf den største andel er bundet i obligationer.

1970-1980Februar 1970 afholdes spiller- og medlemsfest i Klubhuset i forbindelse med oprykningen til 1. division. Manchetknapper med klubbens emblem til spillere, holdleder og massør. Det blev vedtaget på et bestyrelsesmøde, at man til hver udekamp udtrækker to deltagere.

1971: Fodboldvennerne med 140 medlemmer er den eneste af tre Freja-støtteforeninger, der kører for fuldt tryk. Vennerne i atletik og håndbold er i krise. 35.000 kroner stående i obligationer er bundet til en trænerfond.

1972: Medlemstallet siger ca. 150, og formand Arthur Kondrup ser meget gerne, at der kommer mange flere.

På generalforsamlingen i 1973 på Thor forlader Kondrup bestyrelsen, og Ole Jenner går ind. Jørgen Rasmussen hyldes for sine præstationer ved OL. Han blev æresspiller og fik overrakt gave.

1973: Pokal-finaletur til Idrætsparken. To busser afsted. Det blev til 2-0 over B 1901.

1974: Medlemstallet er nu 200 og formuen på ca. 50.000 kroner.

1975: Nu er medlemstallet over 200, og nu går man så efter at blive 300.

1977: Jens Brix spiller samtlige 30 kampe i 1. division, gør det godt og kåres som æresspil-ler. På generalforsamlingen vedtager man at yde Frejas fodboldafdeling økonomisk støtte til et eller flere formål med et beløb på i alt indtil 12.000 kroner i 1978.

10

Chr

. Pet

erse

ns h

ånds

krev

ne d

agso

rden

11

Februar 1978 Festlig aften med Gunnar ”Nu” arrangeret af Freja’s Fodboldvenner i forbindelse med rundvisning i det nye klubhus.Pressen skrev: ”Gunnar ”Nu” Hansen har ikke glemt kun-sten. Selvom han er gået over i pensionisternes rækker, kan den tidligere sportschef i Danmarks Radio stadig rive en forsamling med sig i kraft af sin engagerende og underholdende fortællemåde. I aftes havde Freja’s Fod-boldvenner besøg af den eftertragtede foredragsholder, og det blev som ventet til et par muntre og interessante timer, hvor Gunnar ”Nu” på sin fængslende facon beret-tede om sine mange oplevelser på sportsarenaen. Trods snestormen var ca. 100 medlemmer troppet op til det vellykkede arrangement. (Læs mere i artikel på side 22).

1978 Vigtig generalforsamling vedrørende stillingtagen til nye tilstande med prof.-fodbold.En ungdomsgruppe var blevet lovet 12.000 kr. i tilfælde af en bestemt placering. Denne blev ikke opnået, hvor-for dette beløb var til rådighed. Dette beløb blev i stedet øremærket til Gert Nielsen – der efter sigende sammen med flere andre – var på vej væk. Nu beholdt vi Gert og med ham flere andre spillere.

Nuværende bestyrelsesmedlem, Carsten Brandenborg, fra sin aktive karriere – uden cigar og benskinner.

16. juli 1979 Brev til Per Røntved:

Kære Per Røntved!Foreningen Freja’s Fodboldvenner vil hermed gerne byde dig hjertelig velkommen til vor klub.

Ude i kulissen og i dagspressen fulgte vi spændt de bulletiner, der rundkastedes vedrørende forhandlinger, Freja FC førte med dig, og jeg kan forvisse dig om, at der var idel glæde i alle frejanere, da vi havde sikkerhed for, at forhandlingerne havde givet et positivt resultat.

Du er af alle Freja’s forhandlingsdeltagere blevet betegnet som en virkelig personlighed. Vi, der kun kender dig fra TV, er ikke spor overraskede over den karakteristik, men den glæder os. Din fodboldpersonlighed og dit store fodboldtalent er vi overbevist om, vil blive Randers Sportsklub ”Freja” til virkelig gavn – også når vi tænker på, at din virkelige professionelle indstil-ling og vane kan virke befordrende for vore mange unge spillere samt støtte til vor manager, Frank Upton.

Randers Sportsklub ”Freja” har nu 3 landsholdsanførere i sin ”stald”: Jørgen Rasmussen, Helge Vonsyld og Per Røntved. Jørgen er holdt op, men vi håber meget på, at Helge og Per kan give et meget kontant bidrag til at få ”Freja” bort fra ”vandringen i ørkenen”, både i kraft af spillemæssige og i kraft af moralske egenskaber.

Kort kan jeg fortælle dig, at Freja’s Fodboldvenner har til formål at hjælpe Freja til den bedst mulige placering i dansk fodbold. Vi søger at støtte moralsk, men sandelig også øko-nomisk, og det gælder såvel ungdomsafdelingen som klubbens ”flagskib”, divisionsholdet. Jeg kan fortælle dig, at hvert medlem betaler 4 kr. pr. point, divisionsholdet tilspiller sig. På trods af et magert forår har vor forening indtjent 10.000 kr., idet vi har ca. 250 medlem-mer.

Idet vi håber, du og din familie vil komme til at befinde sig godt i Randers, sender vi dig de bedste ”Freja”-hilsener – og siger velkommen endnu en gang.

sign. Jørgen Qvortrup, fmd.

12

1993. Fra venstre: Formand Jørgen Qvortrup uddeler priser til årets fund: Klaus Hansen og æressspiller: Bo Florin.

1989. Fra venstre: Henrik Brogaard, æresspiller, formand Kjeld Nielsen og Thomas Max Hansen, årets fund.

13

Marts 1980: En aften med Per Røntved – der fortalte om sin tid på landsholdet samt sin professionelle karriere i Werder Bremen. På generalforsamlingen udtrykker Jørgen Qvor-trup ønske om, at man i Freja må få held til at fjerne underskuddet. Og fastslår, at alle må hjælpe til. ”Hvis et aktivt erhvervsliv og et entusiastisk publikum vågnede op, ville alle kunne ånde lettet op i løbet af kort tid,” sagde Qvortrup og undrede sig.”Hvad er der galt i Randers. I andre byer står erhvervsliv og privatpersoner i kø for at tegne sponsorater. Men ikke i Randers. Jeg tror ikke, vor ledelse er fejlfri, og det er da heller ikke givet, man har psykologisk forståelse nok til at tale med spillerne på den rigtige måde. Er le-delsen i det hele taget dygtig nok? Jeg ved det ikke,” sagde Qvortrup det år i sin beretning,

Fra beretning 1980: Fast punkt på dagsorden er: ”Rapport fra FC, altid ved Esben Brand-strup, der var vennernes repræsentant. Ved sidste generalforsamling blev der vedtaget en støtte på max. 40.000 kr. til såvel A-afd. som FC støtte. Vennerne købte trøje nr. 6, Per Røntveds. På ryggen: ”FF”. Det var årets første salg af trøje. Det blev også til trøjer til tre bolddrenge.

1981-19901981: I foråret havde FC kun to points for syv kampe. Fællestur i september – to busser afsted – det blev til en 4-1 sejr mod 9’erne. Jørgen Qvortrup skrev i sine papirer: ”Godt vi ikke rykkede op i fjor. Mange ville da have været pessimistiske. Nu afventer vi i stedet færdiggø-relsen af en modningsproces. Stort kontingent: Det er mange penge – men vi betaler! ”Man skifter ikke klub, som man skifter skjorte. Eller som resultaterne er. Tak for trofasthed.” Poul Sørensen og S. B. Christensen nyvælges til bestyrelsen i stedet for Finn Holleufer og Niels Erik Rasmussen. Medlemstallet er på 320.

1982: I et forsøg på at undgå nedrykning til 3. division udlover vennerne en belønning på kroner 10.000, hvis man bevarer pladsen i 2. division.. Men checken bliver ikke udskrevet, for førsteholdet rykker ned. Der gives fortjent 1.500 kroner til ynglingene, der hjemfører det danske mesterskab,

Fra beretning 1983 : Jørgen Qvortrup skriver: ”Min datter mestrer at kende Freja’s resulta-ter blot ved at betragte den gamle. ”Hvordan gik det egentlig?” ”Vi tabte!” ”Ja, det havde jeg nok på fornemmelsen!”. Men den 13. november var der ingen tvivl. Vi havde vundet. Vi var rykket op. Mit gamle blå-hvide halstørklæde fik sin hædersplads tilbage et ganske bestemt sted i stuen. Vi vandt. Vi rykkede op. Sjældent har jeg oplevet et så tydeligt og klart ligheds-tegn mellem den enkelte frejaner, den enkelte fodboldven og så Freja selv. I fodboldmæssig henseende er vi = Freja. Opgangstiden er atter begyndt, så nu må opstemtheden vel igen have lov til at have fri luft. Gamle frejanere stod minsandten med tårer i øjnene efter denne

1979: Som den første blev Helge Vonsyld kåret som æres-spiller for anden gang. Vonsyld, 32 år, fik 95 procent af stemmerne efter blot 12 kampe på divisionsholdet den sæson, hvor han styrede forsvaret og sørgede for, vi und-gik nedrykning til 3. division. I de sidste otte kampe med Ole Gerhard som træner i stedet for Frank Upton blev det til 12 point og status af ubesejret, bl.a. takket være forrygende spil af tidl. landsholdsanfører Vonsyld.

Helge Vonsyld til højre.

14

oprykning. Spillerne var ellevilde. Samhørigheden mellem spillere og publikum har aldrig væ-ret større end denne dag. Dette mærkedes tydeligt i omklædningsrummet, bl.a. da Poul Arne mellem glædesråbene funderende sagde til mig: ”Jeg sidder og tænker på, at I vel egentlig er lige så glade, som vi er!” Medlemstallet siger ca. 285.

Fra beretning 1984: Vi kan ikke bruge alle medlemmer: Dem, der ikke vil betale. (”det er dyrt, men vi betaler!”). For dem, der blot vil være det for at få én eller anden billig tur eller er grebet af én eller anden udefinerlig stemning. Vi har brug for medlemmer, der vil følge vor klub i tykt og tyndt, i medgang og modgang. Hjælp os med at finde dem! I disse år skilles fårene fra buk-kene. Skal vi være det ene eller det andet. Skal vi med frem eller blot være en sekundaklub!Laurits Henningsen: ”Hun kom til at hedde Freja, fordi Freja er den smukkeste. ”Frejdigt Freja taler.” ”Og det er Freja’s sal.” Nu ca. 270 medlemmer.

1985: Efter oprykningen til 1. division efter sejren i sidste runde i Roskilde overrækker ven-nerne en check på 15.000 kroner til førsteholdstruppen - til en tur med damer til Gran Canaria. Jørgen Qvortrup går af som formand og afløses af Kjeld Nielsen.

Fra beretning 1986: Nedrykning igen. Det blev atter hverdag og Freja tilbage i 2. division. Man skal rejse sig ved det træ, man falder. Dårlig moral: Vi gider ikke gå derud, for vi taber jo alligevel. Det var godt, vi støttede JDM, der blev danske mestre.

Fra beretning 1987: Oprykning til 1. division igen. Bedste målscore i samtlige divisioner. 238 medlemmer. Modvilje mod direkte overførsel af penge til divisionsholdet. I år 10.000 kr. Bedste spiller på hjemmebane: Sølvbold, kaktus og senere lighter med emblem. Herudover check.

Fra beretning 1988: Nedrykning igen. Beklagelse over dalende tilskuertal. 243 medlemmer. Problem med antal af medlemmer til fællesture. Sandsynligvis aflysning næste år. Det ved-tages fremover også at kåre årets fund - som et skulderklap til et talent. Årets fund skal være mellem 17 og 21 år og præmieres med kroner 2.000, hvoraf halvdelen skal tilfalde ungdomsafdelingen,.

Fra beretning 1989: Beklagelse over, at mange af vore spillere er i andre klubber. 223 med-lemmer. Første gang ”Årets Fund” – I stedet for bedste spiller på hjemmebane. Den første i rækken bliver Thomas Max Hansen, Håb om, at der bliver skabt ro i klubben.

Fra beretning 1990: Tak til Kamma og Børge for godt værtsskab gennem mange år. Blot få medlemmer til udekampe. Ingen fællestur. Mange udmeldelser. Således er der kun 168 medlemmer. Generalforsamlingen nedstemmer forslag fra Freja FC-kasserer Jørgen Knud-sen, der foreslår, at vennerne skal optage lån på 100.000 kroner med det formål at give Freja FC et tilsvarende stort tilskud.

1991-2000Fra beretning 1991: På grund af sygdom blev beretningen givet af næstformand Jørgen Andersen. Sommergeneralforsamling på grund af turneringsomlægning. Desværre kunne spillere og ledere m.v. ikke deltage på grund af turneringskamp. Senere gik man tilbage til det sædvanlige tidspunkt på året. 153 medlemmer: Medlemskampagne ingen effekt. Aktiv-gruppe stiftet. Senere skulle den vise sig overflødig. Kjeld Nielsen ønsker ikke genvalg. Jørgen Qvortrup er tilbage i formandsstolen.

15

Fra beretning 1992: Kæmper for at undgå en truende degradering til Danmarksserien. 133 medlemmer. Vennerne kæmper en bitter kamp for at komme tilbage, fordi vi mener, det er af betydning, at Freja’s Fodboldvenner eksisterer. For Frejas skyld. I år afholdtes en Tommy Troelsen aften – det var en god aften, men alt for få deltagere.

Fra beretning 1993: Freja er stadig i 2. division vest. Ansættelse af Lars Lundqvist og John Stampe, der sammen med spillerne gjorde en superindsats. Vennernes medlemstal er faldet lidt. Den ”hårde kærne” er tilbage. Der arbejdes hårdt for at få flere medlemmer.Tekst til stadionspeaker: ”Giv Freja Fodbold et ekstra spark – bliv medlem af Freja’s Fodbold-venner. Så får du også chancen for at vinde rejser med holdet til udekampene, fribilletter til stadion m.m.” Oplysning til medlemmerne om at være aktive inden for DRONNING FREJA (et fodboldsamarbejde mellem Freja og Dronningborg).

Fra beretning 1994: FC er igen på randen af konkurs. Hvad er der galt i Randers? – I sam-menligning med f.eks. Viborg, der er langt længere på det sportslige plan. Ved forskellige møder er der aldrig hersket tvivl om, at vi var en selvstændig forening, men også en del af Freja-samfundet.

Fra beretning 1995: ”Skal Randers være kendt hjemme og ude, kan Niels Ebbesen altså ikke gøre det alene”, sagde formand Jørgen Qvortrup på generalforsamlingen. ”Klubben har fået orden på økonomien – og nu skal alle hjælpe til med at bygge op.”

1. januar 1996 blev brugsretten over souvenirkiosken på Randers Stadion overdraget til Freja’s Fodboldvenner. Det overordnede formål var at tilvejebringe midler til Freja’s Fodbold-venner ved eksempelvis at sælge Freja-souvenirs, udøve medlemshvervekampagner samt gennemføre andre beslægtede aktiviteter i bred forstand med afvikling af arrangementer på stadion.

flere frustrationer, end da unge Laurits Henningsen og han ligeså unge venner begyndte på et kvistværelse. Året var bevæget, fordi det var jubilæumsår – men at året også betegnede et år, der arbejdsmæssigt kendetegnede alt, hvad der har med en storklub at gøre. Den lange march er nu for alvor begyndt. Det hele var gemt til jubilæumsåret! Tak til alle ledere og igangsættere! Meget tydede da ellers på katastrofe. Tre points skulle i hus mod Skovshoved, hvis vi ikke skulle rykke ud af Danmarksturneringen. Vi gav forlods træner Frank Pedersen

Fra beretning 1998: Randers Sports-klub ”Freja” har 100-års jubilæum.”Som en rejselysten flåde”: ”Frejdigt Freja taler”. Nu passer den linje, jeg så ofte gerne ville have begyndt min beretning med (skriver Jørgen Qvor-trup). Alligevel et bevæget år med

Souvenirkiosken ved Randers Stadion.

16

løfte om en check på 3.000 kr. at feste for og overrakte anfører Per Sørensen beløbet efter den vundne 3-1 kamp. Liverpool-kamp om sommeren. Strålende oplevelse. Ekspert-viden modtaget af Per Bjerregaard. Stor oplevelse ved formiddagens reception, hvor Freja’s Fodboldvenner gav et 33” tv. Dette var også sket 25 år tidligere. Stor jubilæumsaften.

1999: Freja’s Fodboldvenner opfordrer privat-personer og virksomheder til at købe aktier i Freja FC, der i øjeblikket udbyder aktier til salg – for at kunne komme til at måle sig med de bedste. Freja’s Fodboldvenner fylder 40 år – helt præcis den 26.11.1999. Blev fejret, hvor 50-60 medlemmer var samlet til et lille traktement i klubhuset. AGF-træneren Peter Rudbæk holdt et inspirerende foredrag. (Læs mere om jubilæet i artikel på side 25) Fra beretning 2000: Formanden berettede om, at man sammen med Freja FC ville tegne målaktier i det kommende år, om foreningens tilstedeværelse i forbindelse med uddeling af debut- og jubilæumsbuketter, hjælpende hånd til pølsesalg samt assistance i forbindelse med hjemmekampe. Samt juletræssalg ved Freja’s klubhus i december måned.Formand Jørgen Qvortrup og næstformand Jørgen Andersen ønskede ikke genvalg. I stedet valgtes Niels Rasmussen og Jan Glerup. 200 medlemmer samt 10 firmamedlemmer.

2001-2009

2001: Formanden er nu Hans Jørgen Vestergaard.

Fra beretning 2002: Formanden indledteberetningen med at konstatere, at i år var det sidste gang, at aftenen skulle afsluttes med hyggeligt samvær med spillere, ledere og trænere fra ”Freja FC”.

Medlemsarrangement i efterårsferien, hvor Jesper Thygesen fortalte om livet som pro-fessionel fodboldspiller.

Spændende at se hvilke relationer vi får til Randers FC.

2003: Fodboldvennerne indgår aftale med Randers FC om medlemsskab af erhvervsklub-ben. Dette medlemsskab giver bl.a. ret til at deltage i de arrangementer Randers FC afholder i forbindelse med hjemmekampene for 2 personer – så derfor trækkes der lod blandt med-lemmerne. I beretningen fra generalforsamlingen fortælles, at de gode relationer til ledelsen af byens bedste fodboldhold er gode. ”Vi hedder Freja’s Fodboldvenner, og vores hjerte ban-ker naturligvis for Freja. At flagskibet fik et andet navn, ændrer jo ikke på kærlighedsforholdet – kært barn har jo som bekendt mange navne.”

Fra beretning 2004: Livet er dejligt. Drømmen blev til virkelighed. 13. juni 2004 kl. 14.52, på det lille intime Tingbjerg Idræstpark i København. Brønshøj blev besejret med 4-2 og hjem-me i Randers blev der i hast gjort klar til at modtage byens nye SAS-liga spillere. Freja havde også succes – rykkede op i Danmarksserien efter mange års fravær. Juletræssalg satte omsætningsrekord – det var flyttet til Doktorparken. I begyndelsen af 2004 indgik vennerne en aftale med ledelsen i Randers FC om at fungere som vagt og kontrollør i VIP-teltet. Jes-per Thygesen blev kåret som ærespiller, ganske som sin far, René Møller, blev det i 1966.

Mangfoldige ”Thyge” (æresspiller 2004) spiller op til fællessang. Efter karriestoppet bliver han leder af Fodboldcollege.

17

Fra beretning 2005: Nedrykning fra SAS-ligaen. Ansættelse af Lars Olsen og Stig Tøfting. Kun oprykning til SAS-ligaen tæller nu. Freja var tæt på oprykning til 2. division, men stod desværre ikke helt distancen. Ét af Freja’s Fodboldvenners medlemmer fik sin debut på A-landsholdet – nemlig Michael Gravgaard, som netop var skiftet fra Viborg til FCK.Pæn fremgang i vennernes regnskab – udover de sædvanlige indtægter er der nu også VIP-teltet samt en aftale med en stor virksomhed om pakning af noget salgsmateriale, der giver det flotte regnskab. Vi har været i kontakt med venneforeningerne i de andre klubber bag Randers FC. Freja’s Fodboldvenner har som bekendt haft sin naturlige gang på stadion,hvor vi har været synlige i forhold til spillerne i tilfælde af debut og jubilæer med blomsterhils-ner, og ind imellem har vi også sponseret en omgang øl og vand. Men i og med der nu var flere klubber involveret bag byens hold, tog vi kontakt til Randers FC. Det var FC’s ønske, at Freja’s Fodboldvenner ikke havde monopol på de nævnte aktiviteter. Vi må dog konstatere, at de øvrige foreninger har deres hjerte i deres egne klubber. Forståeligt nok. Dette har vi med-delt Randers FC, hvorefter det alene er Freja’s Fodboldvenner, der viderefører de nævnte traditioner. 160 medlemmer p.t.

2006: Succesåret: Man kunne fremvise 2 nye tribuner på Essex Park, pokalmester for 4. gang ud af 4 mulige og oprykningen til SAS-ligaen blev sikret på NRGI Park i Aarhus ved at besejre Brabrand med 2-0. Årets Træner 2006 blev Lars Olsen og Jonas Damborg, Årets Fund 2004, blev udtaget til landsholdets U21 trup, og i en stille stund kan vi så glæde os over, at et af Freja’s Fodboldvenners medlemmer fik sin debut på A-landsholdet – nemlig Michael Gravgaard.

2007: Ikke nok med at vores bedste hold har etableret sig i den bedste fodboldrække, så stormer vores næstbedste hold op gennem rækkerne. Efter at have vundet kvalifikations-rækken lige før sommer og dermed sikret sig oprykning til Danmarksserien, så overvintrer holdet på en kanonflot førsteplads efter at have vundet alle kampe på nær én som er endt uafgjort. På ungdomssiden er der også meget positivt at berette. I en tid hvor mange klubber har svært ved at stille hold i junior og ynglingerækkerne – har Freja mere end 50 spillere i hver årgang.

Formand for Freja’s Fodboldvenner, Hans Jørgen Vestergaard, lykønsker Kevin Stuhr Ellegaard med titlen som Æresspiller i 2008.

2008: Opbakningen til klubben er fantastisk. Til sidste hjemmekamp var der i Thor Loungen mere end 1000 repræsentanter fra spon-sorerne. På træner og spillersiden bliver det spændende at følge de nye ansigter. John Faxe er indtil nu den mest kendte af de nye tilgange.Vores Danmarksseriehold rykkede endnu en række op og kunne skrive divisionsstatus på visitkortet lige før sommerferien.

2009: Freja’s Fodboldvenner kan fejre 50 års jubilæum.

18

Fra dengang:

Ikke mange troede på det – Chr. Petersen gjorde

Freja’s Fodboldvenner, Frejas Støtteforening eller 100-mandsforeningen som var det første navn, så dagens lys i 1959. Initiativ-tager var den mangeårige Freja-leder, Chri-stian Petersen, der i 1959 på novembers hovedgeneralforsamling spurgte Frejas ho-vedbestyrelse om lov til at prøve at starte en støtteforening til fodbold (100 mands-for-eningen). Ideen var, at medlemmerne skulle betale en femmer for Freja-sejr og ad den vej økonomisk bidrage til, at man kunne have gode trænere i Freja.

”Jeg fik lov til det, selvom hovedbestyrelsen var meget skeptisk,” fremgår det af mate-riale fra Christian Petersen til Jørgen Qvor-trup.

”Du kan ikke tegne 20 medlemmer”….Lød det iflg. Christian Petersen fra hovedbe-styrelsesmedlemmerne i 1959.

Men Chr. P. fik ret.

Allerede den november-aften havde han teg-net de første 11. Og debatten blev kort. Her-bert Hundborg kunne ikke stemme for, mens Knud Allingham fandt, at det var en god idé.”Foreningen startede, da jeg personligt tegnede 72 medlemmer med borgmester Svend Thingholm som nr. 1 og mig selv som nr. 72. I 1961 var foreningen fuldtegnet med 100 medlemmer og blev til 159-mandsfor-eningen. I 1964 skiftede den navn til Freja’s Fodboldvenner,” fremgår det af notater fra Christian Petersen, der selv var formand i perioderne 1959-1961 og 1964-1966.

I 1964 mageskiftede Chr. P. med en anden af de særdeles markante lederskikkelser i Freja-familien, Knud Allingham. Det betød, at Allingham blev fodboldformand, mens Chr. P. overtog vennerne.

Chr. P. forlod Freja’s Fodboldvenner i 80’erne, da han ikke kunne få opbakning til et forslag.”Jeg ville gerne, at en del af det årlige over-skud skulle båndlægges, så Vennerne virke-lig kunne træde til, når fodbolden kom i mod-vind. Men det forslag blev ikke vedtaget, men vi skiltes da så absolut som venner,” fremgår det af noter fundet blandt meget andet i ar-kivet hos vor fhv. formand, nu afdøde Jørgen Qvortrup.

Kalosca og Clausen

Af de mange noter fra gemmerne kan man også notere sig, at 100-mandsforeningen skulle på banen for primært at hjælpe med trænerlønningerne.

Christian Petersen.

19

På generalforsamlingen november 1959 oplyste man, at man til den kommende fod-boldsæson havde engageret Julius Kalosca i stedet for Kaj Pilmark og lavet ny aftale med den tidligere storspiller i Freja, Alex Clausen. For de, der kan huske tilbage til den tid, var det året, hvor Henning Overgaard rundede de 100 kampe, mens Knud Christensen, Flemming Jensen og Poul Bilde Jensen kom på udvalgt hold og året, hvor en solid for-svarsspiller, Carl Chr. Tømmerby, blev årets fund.

I forbindelse med aflæggelsen af beretning oplyste fodboldformand Christian Petersen, at man havde godkendt dannelsen af en 100-mandsforening.

”I anledning af engagementet af professionel træner (Kalosca) har bestyrelsen godkendt dannelsen af en 100-mandsforening,” hed det den novemberaften i 1959.

I medlemsbladet april 1960 opfordrer Chri-stian Petersen flere til at blive medlem.”Nogle vil måske undre sig over en sådan forening på et tidspunkt, hvor klubbens øko-nomi er relativt god,” hed det i medlemsbla-det, hvor han selv forklarede baggrunden for den nye forening:– at turneringen, der nu var startet, (foråret 1960), var økonomisk langt svagere end den foregående.– at selv en mindre nedgang i klubbens ind-tægter hurtigt vil forrykke billedet.– at man har tiltro til det nuværende divisi-onshold som et hold, der kan spille mange sejrrige kampe og dermed skabe et solidt økonomisk grundlag for kommende træner- engagementer.Nu var foreningen så etableret, og den før-ste fællestur gik til Ikast 9. oktober 1960. På vejen hjem drak man kaffe sammen med spillerne på divisionsholdet.

I klubbladet nr. 3 i 1960 kunne man offent-liggøre vinderne af turene til udekampene med divisionsholdet. Møbelhandler Lyngby

Henriksen vandt en tur til Køge, Georg Lar-sen til Sakskøbing, forvalter Højbo Jensen til Brønshøj, borgmester Svend Thingholm en tur til Århus, mens Ib Christensen vandt en tur til Aalborg.I klubblad nr. 5 samme år får journalist Ebbe-sen medlemsnummer 100. Nærmest fore-stående er dog nr. 76. I april 1961 er man som næstsidste nummer nået til 80.

Fuldt hus i 1961Men så…I klubbladet nr. 4. august 1961 er man nået i mål. De 100 er nået – et bredt udsnit af fodboldinteresserede i by og på land.”Førsteholdsspillere – svigt ikke deres tillid og støtte. Lad de nye femkronestykker sprin-ge i ugerne fremover,” hed det i klubbladet.Medlemmerne er klar til at lade fire femme-re springe om måneden, men netop i denne periode efter sommerferien 1961 er der langt mellem sejrene….I alt bliver det i 2. division 1961 kun til ni sejre. ”Håber derfor på flere sejre i dan-marksturneringen 1962. De 11 spillere på klubbens førstehold kan indfri ønsket. Det er kun et spørgsmål om vilje og moral. Evnerne er der i overmål, men talent alene gør det ikke. Det bør alle skrive sig bag øret,” hedder de formanende ord i klubbladet, hvor man også slår fast, ”at i dansk fodbold får man intet sovende. Der skal kæmpes, kæmpes og atter kæmpes. Er man indstillet på dette, kommer resultaterne af sig selv og dermed også publikum. En dansk sportsklub er i høj grad afhængig af de penge, der kommer ind ved vore sportslige arrangementer.” Hed det i klubbladet 1961. Ordene kan vel også bruges i dag….

Og så får spillerne lige endnu en hilsen fra skribenten i klubbladet:”Frejanere – især de 11 på divisionsholdet. Giv håndslag på, lad det ikke blive et tomt løfte, at i året, der kommer, går alle 11 på banen – hjemme og ude – for at kæmpe for

20

deres hold og klub. For den klub, som vi alle føler os i gæld til, og som gennem mange år har skaffet jer så mange gode oplevelser og minder for livet. Betal af på den gæld. Gør det ved at kæmpe som 11 mandfolk. Det gør ikke noget, I taber til et hold, der er bedre, når bare I har kæmpet til sidste sekund. Det må også være en tilfredsstillelse for jer selv at kunne gå fra banen og sige: I dag kæmpe-de vi i samtlige 90 minutter. Husk det i turne-ringen 1962. Så skal vi, der er medlemmer af 100-mandsforeningen, med glæde slippe pengene,” lød det i klubbladet.

På generalforsamlingen i februar 1962 drøfter man en udvidelse af foreningen. Kun ca.35 medlemmer var til stede, så man be-sluttede at sende spørgsmålet til urafstem-ning hos medlemmerne – enten udvidelse til 150 medlemmer eller stiftelse af endnu en 100-mandsforening. Afstemningen gav til resultat, at 25 stemte for udvidelse til 150 medlemmer, 20 for endnu en 100-mands-forening, mens fem stemmesedler var ugyl-dige. Omkring navn var der flertal for Frejas Støtteforening – 13 stemmer mod syv til Frejas 150-mandsforening.

I klubbladet april 1962 forsøger man igen at skaffe flere medlemmer.Støtteforeningens kaptajn Walther Søren-sen fastslår, at formålet er uændret – at samle midler sammen til aflønning af en pro-fessionel fodboldtræner.”Hertil kræves der mange tusinde kroner, og det er her, vi vil hjælpe til efter bedste evne,” sagde Sørensen, der kunne fortælle, at man fremover vil betale 2.50 kroner for uafgjort. Tidligere betalte man en femmer for sejr, men intet for uafgjort.

I august 1962 er 48 deltagere, ca. halvde-len damer, med på fællestur til kampen ude mod AaB. Afgang i to busser langs østkysten til Ø. Hurup, hvor der var ølpause, derefter til Egense, færgetur til Hals hotel til frokost,

hvor der blev problemer, da hotellet ikke her og nu kunne klare bestillingerne på 100 styk-ker smørrebrød, så busserne kom forsinket fra hotellet og nåede først frem til kampen mod AaB efter et kvarters spilletid.

I april 1963 meddeler Walther Sørensen, at støtteforeningen har vedtaget at foreta-ge overførsel til hovedforeningen af kroner 6.000 den 1. januar 1963 og kr. 6.000 den 1. juli 1963. ”På den måde lønner vi træne-ren i 1963, men vi har så til gengæld også brugt den formue, der var opsparet, og vi venter nu på gode resultater af divisionshol-det og på tilgang af nye medlemmer, så vi at-ter kan få penge i kassen. Der er i øjeblikket ca. 100 medlemmer i støtteforeningen. Vort mål er 150, og jeg beder alle Freja-medlem-mer hjælpe med at skaffe de resterende,” lød opfordringen fra Walther Sørensen.Senere i 1963 fik et medlem, Magnus Erik-sen, den perfekte gave på 70 års-fødselsda-gen. 23. maj skulle han med til udekampen mod Frem. Dagen inden rundede han de 70, og turen blev også Magnus Eriksens første bekendtskab med en flyvemaskine. Helt per-fekt blev dagen ikke, men Freja-spillerne fik dog det ene point med hjem. I klubbladet ro-ste Magnus Eriksen spillerne for en flot kamp og noterede sig også et fint forhold mellem ledere, træner og spillere.

Kostbare og pylredeSæson 1964 blev mildt sagt ikke den store succes for Frejas divisionshold, for den resul-terede nemlig i nedrykning til 3. division, og allerede i juni havde formand Knud Allingham derfor været på banen og bedt om, at alle gode kræfter blev sat ind i bestræbelserne på at undgå nedrykningen.

I sommerpausen skrev Allingham i klubbla-det, at man fra støtteforeningens side håbe-de at komme af med mange penge i løbet af efteråret, da det ville betyde, at man beholdt pladsen i 2. division.

21

”Alle gode kræfter må sættes ind, og intet må overlades til tilfældighederne, for det kan tage flere år at komme op igen, hvis vi dum-per ned i 3. division. Det er da også glædeligt at høre, at fodboldudvalg, træner og spillere vil anvende sommertiden til ekstra træning. Men tiden er knap, og der er meget, der skal ændres. Positionsspillet er det rivende galt med. Der mangler overblik på holdets kon-struktive pladser. I forsvaret savnes den tæt-te markering, og taktikken trænger også til at blive frisket op. Derfor er nu spørgsmålet: Kan én mand, træner Carlo Bendtsen, klare alt dette alene på den korte tid?” Spurgte Allingham i klubbladet.

”Måske skulle man spørge nogle af spillerne på vort velspillende old-boys-hold, om de vil hjælpe med at specialtræne vore divisions-spillere. Og mon ikke atletikafdelingen med Leo Pedersen i spidsen kunne hjælpe lidt med løbetræningen? For den eneste måde, vi kan forbedre vort spil på, er gennem spe-cialtræning med tre-fire spillere i hver grup-pe – kombineret med småkampe med spil til mål og hvor træneren må standse spillet og rette de fejl, der bliver begået. Og de skal rettes igen og og igen og igen. Og endelig det vigtigste. Der må findes frem til de spillere, som ikke er kostbare og pylrede, og som ikke løber på banen blot for at tage sig ud (med mindre det samtidig er effektivt spil). For nu gælder det om, at hver mand spiller effektivt, viljestærkt holdspil. Held og lykke.” Lød det fra Knud Allingham.

I klubbladet februar 1965 fremgår det, at Chr. Petersen er blevet kaptajn i stedet for Allingham, der er blevet fodboldformand.

På generalforsamlingen vedtog medlemmer-ne at overføre 4.000 kroner til Freja plus at skænke klubben de 11.500 kroner, som Freja tidligere lånte af støtteforeningen. På mødet gav flere tilsagn om yderligere støtte ud over de penge, man skal betale for de for-

håbentlig mange point, førsteholdet scorer i 1965-turneringen i 3. division.Og 1965 bliver et succes-år. Førsteholdet er tilbage i 2. division, jyllandsserieholdet avan-cerer til Danmarksserien og ynglingemester-rækkeholdet bliver jysk mester.

I klubbladet april 1966 oplyses det, at Frejas Støtteforening ved møde i marts har taget navneforandring – til Freja’s Fodboldvenner og blev samtidig en selvstændig forening. Bestyrelsen kom til at bestå af skibsmægler Henning O. Knudsen, lærer Ole Rethpenn og repræsentant Arthur Kondrup. Medlemstal-let forblev uændret 150.

I klubbladet februar 1967, der er historiens sidste medlemsblad, da man samme år lan-cerede Frejas årbog, er der atter omtale af fodboldvennerne, hvor kasserer Ole Reth- penn gerne ser flere medlemmer på ven-telisten. Det økonomiske er ikke så dårligt. En bankkonto med indestående på mellem 13.000 og 14.000 kroner. Og der skal de stå og trække renter til den dag, moderklub-ben har brug for bistand ved trænerengage-ment.

På billedet ses to af Freja’s Fodbold-venners trofaste støtter

På Frejas hovedgeneralforsamling den 26. februar 1990 blev Jørgen Knudsen udnævnt til klubbens blot ottende æresmedlem. Hovedformand KnudAllingham til højre overrækker beviset.Jørgen Knudsen døde i 2009.

22

Gunnar ”Nu” var en stor oplevelse

Mange kendte ansigter har i årenes løb lagt vejen forbi og holdt foredrag ved arran-gementer i Freja’s Fodboldvenner. Et af de mest kendte af slagsen må være Danmarks Radios tidligere sportschef Gunnar ”Nu” Hansen (1905-1993), som man præsen-terede i 1978, hvor man også kunne byde indenfor i Frejas nye klubhus – og til netop den sammenkomst også havde inviteret medlemmernes bedre halvdel.

Gunnar ”Nu”, sportschef i DR i 41 år, sagde farvel og tak til radio og tv i 1976, men satte sig ikke i lænestolen. Næh, han ville gerne ud at fortælle om et langt og spændende liv i sportens verden.

Freja’s Fodboldvenner fik legenden til Ran-ders i 1978. Daværende formand Jørgen Qvortrup var begejstret, da han kunne byde velkommen til arrangementet, der også bød på snitter, øl (sponsoreret af Thor) og kaffe og kringle. ”På bestyrelsens vegne har jeg hermed fornøjelsen at sige hjertelig velkom-men til Freja’s Fodboldvenners arrangement. Jeg byder velkommen til medlemmerne og til disses ægtefæller og vil gerne udtrykke vores store glæde over den store forsam-ling, der altså alligevel kunne lade sig gøre at mane frem, efter at vi har været nødt til

at aflyse tidligere planlagte arrangemen-ter,” sagde Qvortrup i sin velkomst. ”Vi var nu også overbeviste om, at der ville komme mange i aften. Mange har vist interesse for at få Frejas dejlige nye klubhus taget i øjesyn. Det havde nu nok kunnet lade sig gøre på anden vis, men når vi som i aften har lejlig-hed til at høre og opleve vor tidligere sports-chef, den evigt unge og stadig meget aktive Gunnar Hansen, måtte vi se en stor skare. Vi har længe ønsket at få Gunnar Hansen til Randers. Nu er det lykkedes, og det er besty-relse og medlemmer en meget stor glæde at kunne byde Gunnar Hansen velkommen,” lød det fra Qvortrup den aften i 1978.

”Du har i mange år glædet os, informeret os, underholdt os og – undertiden grebet os i en sådan grad, at man ofte har taget sig selv i virkelig at sætte et lighedstegn mellem dansk idræt på den ene side og Gunnar Han-sen på den anden. Noget er der nu også om den snak. Altid var du på pletten, og jeg er overbevist om, at du er den, der har skabt grundlaget for idrætsinteressen hos mange og forøget den hos endnu flere. Tak, fordi du ville komme. Vi glæder os meget til at høre dig,” sagde Qvortrup, inden han overlod or-det til Gunnar ”Nu” Hansen.

På billedet flankeres Gunnar ”Nu” Hansen af to repræsentanter fra fodboldvennernes bestyrelse, fomanden Jørgen Qvortrup (tv) og Ole Jenner.”

23

Træningsophold i England 1979Fredag den 20. juli 1979 var en historisk dag for Randers Frejas ungdomsafdeling i fodbold. Det lykkedes nemlig den dag at sen-de et kuld ynglinge og juniorer på en uges træningsophold i England. Træningsophol-det blev en ubestridt succes. Egon Jensen, træner for ynglingedivisionsholdet og Junge Pedersen, træner for juniormesterrække-holdet samt de øvrige deltagende ledere og spillere, fik rigtigt meget ud af turen.

Der var træning tre gange dagligt på Univer-sity of Essex, hvor opholdet foregik.Nogle af dagene blev træningen ledet af Jeff Hudson, der var hjælpetræner i Brighton un-der manager Allan Mullery. Jeff Hudson var en stor kapacitet, som både ledere og spil-lere lærte meget af.

Det blev også til et par træningskampe. Juniorerne spillede mod et ungdomshold fra Dubai, som også var på træningsophold.

Deres ophold var meget langvarigt og finan-sieret af en oliesheik. Freja vandt kampen 1-0 på et mål af Peter Hårup.

Ynglingene spillede træninskamp mod ta-lenterne fra Ipswich Town FC, klubbens så-kaldte lærlinge. Englænderne startede som lyn og torden, men Frejas forsvar fungerede perfekt, og efter en halv times spil begyndte kampen at vende. Spillerne vovede sig læn-gere op på banen, og kun sort uheld var skyld i, at Freja ikke fik scoret. Peter Fenger var alene med den engelske målmand efter et virkeligt godt gennemspillet angreb uden at kunne score, og Peter Elstrup havde et godt skud på den ene opstander. I de sidste 20 minutter satte manager Bobby Robson sig selv på banen, og med ham som dirigent lykkedes det englænderne at overrumple Frejas forsvar en enkelt gang. Inden kampen, som foregik i Ipswich, fik spillerne lejlighed til at overvære træningen af Ipswich Town FC’s førsteholdstrup på Portmann Road, der på det tidspunkt var én af Englands bedste ba-ner.

Under opholdet blev der også tid til en spæn-dende sightseeing i London.Alle var enige om, at det havde været en fantastisk tur. Der var stor tak til Freja’s Fod-boldvenner, der ydede støtte til turen.

Henrik Kjær siger farvel og tak til den fortræffelige gæsteinstruktør, Jeff Hudson.

Vennerne ønsker god tur. Fra venstre: Flemming Pedersen, Thomas Bendix, Esben Brandstrup, Jør-gen Qvortrup og Carsten Brandenborg.

University of Essex.

Ét af Freja’s Fodboldvenners hovedformål er at støtte ungdomsafdelingen med f.eks. træningslejre. Her er en artikel fra et træningsophold i England

– støttet af Fodboldvennerne.

24

25-års-jubilæum:

Forkamp og 3.280 kr. i pengegaver

Der var god underholdning på banen, recep-tion og hyggelige timer, da Freja’s Fodbold-venner markerede 25 års jubilæum 14. ok-tober 1984.

På stadion endte showkampen mellem tidli-gere kårede æresspillere og oldboys 2-2, og ved receptionen kom der 3.280 kroner i kas-sen via pengegaver.

Handelsbanken gav 500 kroner, Randers Freja og bryggeriet Thor ligeledes 500, Knud Allingham og Frejas old boys gav hver 250, Christian Petersen, Kresten Gjøtrup samt æresspillerne Henning Overgaard og Bent Smidt gav hver 200, mens Peter Nielsen, Kaj Golczyk, Søren Mørup, Hanne og Orla Andersen, Arthur Pedersen, Hardy Lindholt, Jan og Bent Poulsen tilsammen gav 400 kro-ner. Endelig var der 50 kroner fra Niels Egon Thomsen og 30 fra Per Dyring-Olsen. Dertil en sammenplantning og en buket blomster.Formand Jørgen Qvortrup havde budt vel-kommen til jubilæet og gav en kort gennem-gang af foreningens historie.

”I starten var formålet at støtte Freja, så man altid kunne have kvalificerede fodbold-trænere. I dag er vor formålsparagraf blevet mere fleksibel, idet den nu siger, at vi skal hjælpe Freja til den bedst mulige placering indenfor dansk fodbold. Dette har jo blandt andet noget med penge at gøre, og vi har nu fået mulighed for at hjælpe til. I løbet af de sid-ste seks-syv år har vi overført ca. 275.000 kroner til såvel ungdoms- og seniorfodbold,” sagde Qvortrup dengang i 1984.

Men det handler om andet end penge.”Vi søger også på mangfoldig vis at yde moralsk støtte. En sådan kan udmøntes på mange måder, men alene det faktum, at vi har ca. 270 medlemmer kan vel have en be-

tydning i sig selv,” sagde Qvortrup, der deref-ter rettede en tak til mange.

”Tak for, hvad vi har modtaget af gaver. Tak for et godt samarbejde med moderforenin-gen, tak til værtsparret i klubhuset. Tak til alle, der har hjulpet os med at få dette arran-gement stablet på benene. Tak til bryggeriet Thor for god sponsorstøtte, og vi takker i det hele taget alle Freja’s Fodboldvenners ven-ner,” sagde Qvortrup.

Fra gammelt klubblad:

25

40 års-jubilæet i 1999Afhængige af Frejas succes

For næsten 40 år siden – en mørk novem-beraften i 1959 – så en ny forening dagens lys i Randers. Rammen om begivenheden var Højskolehotellet, hvor en gruppe menne-sker var samlet til stiftende generalforsam-ling for dannelsen af en såkaldt 100-mands-forening, som skulle være med til at støtte byens fodboldhold i 2. division økonomisk.

Siden er foreningen blevet selvstændig og har gennem årene haft flere forskellige navne, men ånden hos medlemmerne og formålet med arbejdet har altid været det samme.

– Vi arbejder på at støtte Randers Freja, både økonomisk og moralsk, fortæller næst-formand gennem de seneste ti år, Jørgen Andersen.

I dag er navnet Freja’s Fodboldvenner, og begrænsningen på medlemstallet er for længst afskaffet, således at den i dag tæller ikke mindre end omkring 220 medlemmer og godt 12 firmamedlemmer.

Det spirer hos vennerne

»Når der er grøde i klubben, spirer det auto-matisk hos Freja’s Fodboldvenner«, lyder det blandt andet i foreningens formand Jørgen Qvortrups beretning ved generalforsamlin-gen i sidste uge. Og som bekendt går det ganske glimrende for klubben lige for tiden.Førsteholdet er med i den sjove ende af 1. division efter at have sikret sig oprykning til rækken i sommer, mens andetholdet næ-sten sprinter op gennem rækkerne og fra næste sæson vil være at finde i danmarks-serien efter for to år siden at have spillet i serie 1.

– Vi er selvfølgelig i høj grad afhængige af Frejas succes, og vi kan helt sikkert mærke, at vi får flere medlemmer, når det går godt for klubben. Så vidt jeg husker, er det ikke mere end 4-5 år siden, at vi var nede på om-kring 110 medlemmer, da førsteholdet lå i bunden af 2. division og var tæt på at rykke ned i danmarksserien. I dag er det andethol-det, der spiller i danmarksserien, og vi har fordoblet antallet af medlemmer, forklarer Jørgen Andersen.

Han har selv været medlem af fodboldven-nerne i mere end 25 år og har siddet i be-styrelsen i 15 af dem – heraf cirka 10 år som næstformand. Og som Freja-supporter er det sjældent, at han ikke er at finde på lægterne, når førsteholdet spiller hjemme.

God dialog med klubben

Freja’s Fodboldvenner har, selv om deres eneste mål er at støtte Randers Freja, ikke altid været enige med klubbens ledelse. Formand Jørgen Qvortrup brugte ord som »samarbejdsvanskeligheder« og »uenighed« i sin beretning til generalforsamlingen, men benyttede samtidig lejligheden til at fortælle medlemmerne, at de nævnte problemer nu hører fortiden til.På det seneste har der været en god stem-ning mellem Randers Freja og fodboldven-nerne, og formanden ser frem til at fortsæt-te den positive dialog med klubbens ledelse. Han ønsker i dag på ingen måde at komme ind på, hvad problemerne med fodboldklub-ben har bestået i.- I dag har vi et fortrinligt samarbejde med klubbens ledelse. Jeg mener, at den nu-

Nedenstående er uddrag af artikel i Randers Amtsavis i forbindelse med vennernes 40 års-jubilæum:

26

værende ledelse har gjort et kæmpestort stykke arbejde og har fået klubben op i om-drejninger igen efter de magre år i de lavere rækker, siger Jørgen Andersen.

– Derfor hjælper vi også, så vidt det er mu-ligt. Blandt andet stiller vi med personale til den bod, som Randers Freja har ude i Stor-centeret i hele december, ligesom vi er med i nogle aktiviteter i Randers-Ugen. Desuden har vi ind imellem været kontrollører ved hjemmekampe, og vi tror da helt sikkert på, at vores indsats betyder noget for klubben og spillerne, fortsætter han.

Dertil kommer den rent moralske støtte, som kan være alt lige fra oprykningspræ-mier til en kasse øl i omklædningsrummet efter en sejr – det sidste dog kun til klubbens seniorhold.

For fodboldvennerne støtter nemlig Frejas hold hele vejen ned gennem rækkerne, lige-som det også er blevet en tradition, at de i slutningen af året udnævner årets æresspil-ler og årets fund i klubben, som hver får en pokal til minde om æren.

Stadig grødeOg måske venter flere aktiviteter i forenin-gens regi i fremtiden.

Formanden fortalte ved generalforsamlingen om, at den gode stemning i forholdet til klub-ben har ført til, at dennes ledelse har ytret ønske om »praktisk hjælp på flere fronter«. Endnu er der ikke kommet noget konkret ud af forespørgslen, men et møde er planlagt i det nye år.

Desuden har der i årets løb været tale om at genindføre nogle fællesture til nogle af førsteholdets udekampe. Muligheden for et samarbejde med Freja Support om sådanne ture er blevet drøftet uformelt, men bliver umiddelbart positivt modtaget af næstfor-manden.

– Jeg synes, at det ville være en god idé at prøve at arrangere nogle ture. Før i tiden kunne vi gerne fylde et par busser, og jeg tror, at det kunne være en god social sam-menrystning for vores medlemmer, sagde Jørgen Andersen.

Fra 2000: Jørgen Qvortrup sammen med Æresspiller Per Sørensen og Årets Fund Atli Gregersen.

27

Ophængning af trætavle

Freja’s Fodboldvenner havde i 2000 investeret i en trætavle, hvorpå navnene på kårede æresspillere og fund kan ses på små sølvplader. Tavlen blev ophægt i klubhusets cafeteria. I den anledning var tidligere kårede æresspillere og fund inviteret. Af fremmødte kan bl.a næv-nes: Bent Schmidt, Erik Pedersen, Henning Overgaard, Per Gårdsøe, Alfred Mogensen, Leif Råby, Hans Mogensen, Klaus Hansen, Thomas Max Hansen, Leif Nielsen, Lars Elstrup, Peter Elstrup, Jan Broberg, Lars Østergaard og Lars Kjer.

Som sædvanlig var der hyggeligt samvær med spillere og ledere i og omkring førsteholdet.

En rigtig god aften – hvor det rigtig duftede af ”Freja” i klubhuset.

Jørgen Andersen og Jørgen Qvortrup afslører tavlen over de kårede til ”Årets fund” og ”Årets æresspiller”.

28

Frejas allerbedste ven

Nedenstående artikel blev bragt i Randers Amtsavis november 2000, da journalist Poul F. Andersen interviewede Jørgen Qvortrup, der da trådte

tilbage efter mere end et kvart århundredes arbejde i Freja’s Fodboldvenner. Interviewet er bragt i uddrag i Frejas årbog 2000. Med Poul F. Andersens

tilladelse bringer vi her artiklen i dens fulde omfang.

Jodle Birge havde et hit med ”Rigtige ven-ner”. Randers Freja og Freja FC har også mange rigtige venner – bl.a. 200 i ”Freja’s Fodboldvenner” (tidligere 100-mandsforenin- gen). Og man træder ingen over tæerne ved at udnævne den 66-årige tidligere skoleleder Jørgen Qvortrup, Tapdrup ved Viborg, som Frejas allerbedste ven.

Forleden trak han sig tilbage fra bestyrelses-arbejdet i ”Freja’s Fodboldvenner” – efter 25 og et halvt års arbejde og heraf mere end 20 år som formand.

Men hans afsked på vennernes generalfor-samling er langtfra et farvel til Freja.For han har stadig lyst til at arbejde med, i og for Freja.

– Det kan slås fast med de helt store søm, at det stadig er dejligt at være Frejaner.– Der har aldrig kunnet herske tvivl om vo-res ståsted, som altid har været nagelfast – selv i de mest fortvivlede situationer, som der gennem årene har været en del af. Men for os, der har gjort hele turen med og som naturligvis har holdt ved selv efter at have gennemlevet ting og sager, vi godt kunne have været foruden, har det nok været eks-tra godt, at det hele nu går meget bedre.– Vi, der hører til den hårde kærne af Fre-janere, glæder os naturligvis ekstra meget herover, fordi vi har den mørke baggrund. Vor store glæde over foråret skyldes jo også, at vi har vinteren som baggrund. Det forhol-der sig jo nemlig således, at ”det er i mørket, morgenrøden skal fødes.” ”Aldrig kan en klub forgå, som ikke vil det selv.” Sagde Qvortrup afslutningsvis i sin sid-ste formandsberetning forleden.

En del af livet

Den trofaste Freja-ven, der kom til verden på Mors og siden 1965 har boet i Viborg, har de sidste mange år brugt masser af tid på Freja.

– Min søn har spurgt mig, hvorfor jeg bru-ger så megen tid på Freja. Svaret er en-kelt. Freja har været en del af mit liv. For-klarer Jørgen Qvortrup, der fik interessen via bedsteforældre, der boede i Randers. Qvortrups mor var Randers-pige.

– Og når jeg som dreng kom på besøg hos min mors forældre i Randers, skulle vi til fod-bold. Og så skulle vi selvfølgelig se Freja.

Jørgen Qvortrup i Freja-dragten.

29

Det var tilbage i slutningen af 40’erne og begyndelsen af 50’erne, mindes Qvortrup, der som et af højdepunkterne i en lang tid i Freja pludselig mindes det øjeblik, da han i forbindelse med Frejas 100 års jubilæum i 1998 stod ansigt til ansigt med gamle Fre-ja-kæmper som Alex Clausen, Jarl Petri og mange, mange flere, der var blevet samlet til en snak om gamle dage.– Da fik jeg tårer i øjnene..– Det var jo de store navne, da jeg som dreng gik til fodbold i Randers, mindes Qvortrup. Og det har altid været Randers, der har truk-ket.

Klar med assistanceHan har aldrig boet i Randers, men siden 1965 i Tapdrup ved Viborg og har altså haft langt kortere til fodbold i Viborg.

– Men fodbold i Viborg har aldrig for alvor sagt mig noget. Det har ikke fænget, og jeg har vel ikke været til fodbold mere end 10-15 gange i Viborg, siger Qvortrup, der – sam-men med de øvrige venner – altid har været klar med assistance i Freja.Senest med aflæsning af tælleapparater og opgørelse af tilskuertal i forbindelse med Freja FC’s hjemmekampe. Desuden har den stået på så forskellige opgaver som pølse-salg, øl-servering i Randers Ugen og meget andet og som noget nyt i næste måned også juletræssalg.Selvom han har forladt bestyrelsen, er han fortsat klar til at yde assistance.

– Men nu skal der andre og yngre kræfter til. Dog kapper jeg ikke forbindelsen til Freja. Det kunne jeg aldrig finde på. Jeg vil fortsat hjælpe i det omfang, jeg kan, siger Qvortrup, der beklager, at man tilsyneladende ikke kan nå mere end de 200 medlemmer, der p.t. er medlemstallet i Freja’s Fodboldvenner.Man har været på 325 – men har også væ-ret nede at snuse til omkring blot godt 100.– Vi har desværre heller ikke det store frem-møde til vore generalforsamlinger. Jeg tror

ikke, det skyldes manglende interesse, men derimod manglende tid hos medlemmerne. Størstedelen af vore medlemmer er blot med for at støtte. De har aldrig stået i kø for eksempelvis at blive valgt til bestyrelsen, siger Qvortrup, der hele tiden har været tæt på Freja FC og altid fulgt med i debatten – og således har været en flittig debattør med læserbreve og indlæg – alle med det formål at sikre Freja FC bedst mulig opbakning og bedst mulige vilkår.

Det evnede de ikkeMed de mange år i bestyrelsen og så tæt på Freja har Qvortrup oplevet og været med i både op- og nedture.

Og har oplevet mange store øjeblikke – og mange skuffelser.– Lad nu skuffelserne og det negative ligge. Der har været mange skuffelser, og der har været mangt og meget, jeg har været util-freds med. Men det har jeg fået lukket ud. Jeg har fået fortalt de mennesker, hvad jeg mener...– Men der er en masse velmenende menne-sker, der ville og vil Freja noget godt.– Men problemet var engang, at der var en lang række amatørledere, som skulle være professionelle og tænke professionelt. Det evnede de desværre ikke, for det havde de aldrig lært.– Og så ikke mere om den ting, siger Jør-gen Qvortrup, der hellere vil snakke positive minder og højdepunkter i mere end et kvart århundrede som leder i Freja-familien.

– Der er masser af højdepunkter. Tre lands-pokalsejre, oprykningen til 1. division i 1969, sølvmedaljerne i 1973 og oprykningerne til 1. division igen i 1985 og 1987, mindes Qvortrup, der dog også har andre højde-punkter i hukommelsen.– For mig personligt var det også en kæm-pe oplevelse at se Ernst Netuka vende bil-ledet og bringe Freja FC tilbage fra 3. til 2. division og dermed fik stoppet nedturen. Da

30

følte jeg, at der atter var lys forude. – Og da vi i den sidste kamp om billet til 2. division besejrede HIK på Randers Stadion..– Da Poul Arne Andersen var med hos os og ”Baronen” – Hans Aabech – med hos HIK, da var jeg sikker på, at ”nu kommer vi igen”. Da fik jeg ny optimisme.

– Eller da alle havde afskrevet Randers Freja som divisionsklub efter trænerskifte og gi-gantisk spillerflugt i 1997. Da tog sportschef Jens Tang Olesen over og fat og formåede trods uhyrlige odds og betingelser at stabi-lisere og redde Freja. Med fantastisk udvik-ling af spillere fra lavere niveauer sørgede han for, at Freja bevarede divisionsstatus. Det var herligt. Det var ikke sportsligt noget gyldent eller noget topresultat. Men det var et fantastisk øjeblik, at det lykkedes at redde Freja. Og endnu et højdepunkt i sommeren 1998, hvor Freja havde kniven på struben og i sidste runde skulle besejre Skovshoved for ikke at rykke ned. Den kamp blev vundet – og Frejas fremtid endnu en gang sikret.– Og jeg er virkelig optimist med hensyn til fremtiden, fordi jeg har den der fornemmel-se af, at Freja FC nu har en ledelse, der kan og vil tænke og handle professionelt, siger Jørgen Qvortrup.

Åh de pengeMen Qvortrup er klar over, at der ligger hårdt arbejde forude, hvis Freja FC skal med i toppen af dansk fodbold. Freja FC har som mål at komme i Top 5 herhjemme.– Jeg tror på det, for Randers har et stort opland, man har fået gang i samarbejdet med klubberne i og omkring Randers, og ledelsen arbejder målrettet, siger Qvortrup, der ikke er blind for, at der skal penge – man-ge penge – til for at komme op blandt lan-dets allerbedste.

– En del af erhvervslivet i Randers virker langsomt og trægt. Men med bedre Freja-resultater er det mit håb, at flere erhvervs-folk må vågne op. Jeg tror dog ikke, Freja FC alene kan finde pengene i Randers og nær-meste omegn. Man skal ud at finde større sponsorater, men det må også kunne lade sig gøre.

– Jo, jeg tror på det. Freja har ungdommen og har altid haft den, men man skal sørge for at fastholde de unge. Det kræver dog også, at man har økonomien i orden. Så det hand-ler altså meget om penge, siger Qvortrup.

Jørgen Qvortrup i Freja-trøjen.

31

Moralsk opbakning

Som frontfigur i Freja’s Fodboldvenner har Jørgen Qvortrup i en lang årrække været med til at støtte Freja og Freja FC. Men ikke med svimlende beløb.

– Foreningen har eksisteret i 40 år, og det er mit skøn, at vi er tæt på at have ydet en million kroner i den periode. Det har aldrig været vor intention at komme med mange penge, men Freja-familien har altid vidst, at vi er der. Vi har altid været parat til at lukke mindre huller og give en hjælpende hånd. Vi har støttet både bredde, ungdom og Freja FC. Og vi har altid prøvet på at bakke op – i form af eksempelvis en kasse øl for et godt resultat – dog kun til seniorholdene.

– Vort bidrag har ikke været mange tusin-de kroner – men mere moralsk opbakning. Det har altid været det væsentligste for os. Jo, jeg mener, man har værdsat os og vort bidrag. Dog har vi ikke altid været synlige, men vi har altid været positive, og alle har altid sagt pænt tak for bidraget uanset stør-relsen. Vi betragter os som en trofast part-ner i familieforholdet.

– Vi vil dog gerne yde mere, men det kræ-ver, at vor medlemsskare bliver større. Og p.t. står vi totalt i stampe, siger den nu fhv. formand for vennerne, der hører til den tro-faste skare, der også tæller bl.a. Flemming Arpe og Bjørn Pedersen, der– trods bopæl på den anden side af broerne mod Sjælland – fortsat følger Freja FC både hjemme og ude.

– Det er altid en oplevelse at møde dem, når Freja spiller på Sjælland. Til en række ude-kampe på Sjælland kommer der også flere tidligere Randers-folk. Det er herligt. Siger Jørgen Qvortrup.

Den kendsgerning, at han ikke længere er formand for Freja’s Fodboldvenner, ændrer ikke stort. For han er fortsat Frejas allerbed-ste ven.

Freja ønskede forståeligt nok at takke Qvor-trup for arbejdet i Freja’s Fodboldvenner. Efter at have aflagt sin sidste formandsbe-retning november 2000 fik Qvortrup og de øvrige venner besøg af Frejas fodboldfor-mand Lars W. Knudsen, der hyldede Qvor-trup med Frejas guldnål som en tak for utrætteligt lederarbejde.

PS: Jørgen Qvortrup døde 31. marts 2006.Helt naturligt blev der udtalt mindeord om Jørgen Qvortrup lige før kamp på Randers Stadion søndag 2. april, og de 3600 tilskuere iagttog stående ét minuts stilhed, hvorefter Randers FC besejrede Skjold 2-0, i maj vandt landspokalfinalen og i juni sikrede tilbageven-den til ligaen.

Jørgen QvortrupJørgen Qvortrup, født 21. juli 1934 på Mors.Død: 31. marts 2006

Siden 1965 bosiddende i Tapdrup ved Viborg, hvor han var skoleleder frem til 1991, da skolen blev nedlagt.Havde efterfølgende vikararbejde og arbejdede fra 1992 som journalistisk free-lance-medarbejder på annonce-uge-avisen Viborg Bladet.

Hveranden søndag kirkesanger i Tjele Kirke.

Formand for menighedsrådet i Tapdrup.

32

Qvortrup udnævnt til æresmedlem

Hele den daværende bestyrelse for Freja’s Fodboldvenner – formand Hans Jørgen Ve-stergaard samt Poul Byskov, Jan Glerup, Preben Elstrup og Lars Østergaard, tog i januar 2006 turen til Tapdrup, hvor de over-raskede en da sygdomsmærket 71-årig Jør-gen Qvortrup, der intet anede om, hvad ven-nerne fra Randers dog ville.

Venner fra Freja’s Fodboldvenner, som Qvor-trup i mere end et kvart århundrede som formand og /eller bestyrelsesmedlem om nogen havde arbejdet for og sat på det kron-jyske landkort.

Anledningen til kvintettens besøg i Tapdrup var resultatet af, at Freja’s Fodboldvenner på generalforsamlingen 2005 havde foreslået og uden videre diskussion havde vedtaget at udnævne Qvortrup til foreningens første og til dato eneste æresmedlem som en beske-den tak for en fantastisk indsats.

Grundet sygdom deltog Qvortrup ikke i 2005-generalforsamlingen og vidste således intet om, hvad ”hans” forening havde besluttet.

Jørgen Qvortrup påtog sig undervejs i de mange år i Freja’s Fodboldvenner alle op-

gaver i og omkring Freja og Randers FC på Viborgvej.Senest med aflæsning af tælleapparater og opgørelse af tilskuertal i forbindelse med hjemmekampe, ligesom han hjalp til med pøl-sesalg, øl-servering i Randers Ugen og fod-boldvennernes juletræssalg.

Jørgen Qvortrup – hædret af formanden for Freja’s Fodboldvenner Hans Jørgen Vestergaard, der udnævnte Qvortrup til det første æresmedlem af vennerne.

Fra venstre:Rasmus Katholm,Jørgen Qvortrup,Kim Østergaard Nielsen.

Billedet er fra 1999, hvor Rasmus blev valgt til årets fund og Kim til æresspiller.

33

”Han var én af Freja’s Fodboldvenners ægte medlemmer. Han var én af dem, der virkelig lyste op og lod sig høre. Jeg traf ham før-ste gang ved min første generalforsamling i foreningen. Han var særdeles munter, og da han fandt ud af, at jeg var bosiddende i Tap-drup, kunne han øjeblikkelig fortælle mig, at her boede jo hans ”gammel kjærest”, Anna! Og så var der jo også Dagny, der nu var gift med vognmanden, der så absolut ikke øn-skede at blive konfronteret hermed. Han kendte også købmanden, og denne var AaB-tilhænger. Derfor besøgte han ind imellem denne – især når AaB havde tabt til Freja, for så var der i forretningen dækket op med ”swåt dug og swåt bestik”, som han sagde, den gode Erling Sørensen, der rimeligt ofte besøgte købmandens bagbutik og dér ofte nød en pilsner.”

”Hans profession var bekæmpelse af skade-dyr – derfor kom han ind til min bopæl. Jeg var ikke hjemme, men til min kone sagde han følgende: ”Goddag, frue! Måske har De hørt om Kakerlakmanden?”. ”Jo”, sagde hun. Hvorefter Kakerlakmanden tilføjede: ”Jo, men så vel for no’t fordelagtigt?” Og andet kunne der jo heller ikke være tale om. Heller ikke, når han mødte op med nogle slagterva-rer, som han ville sælge, og som han havde ”krejlet sig til.”

”Jeg husker Kakerlakmanden for adskillige episoder. Engang var vi på stadion i Silkeborg, og mange af de primitive tilhængere her havde voldsomt travlt med at karakterisere Alfred Mogensen som et ”fedt svin” og René Møller som en ”provo”. Silkeborg IF havde på det tidspunkt en glimrende venstre wing ved navn Erik Jensen. Denne var langhåret, og derfor svarede Erling igen ved at spørge den værste blandt publikummet, ”hvorfor den pijbå var med?” Og svaret var: ”Do ka’

ba’ went, så ka’ do bare se, hwa han ka’!” Og efterfulgt af en større stilhed svarede Erling: ”Jo, jo, men hon følle da osse gåt nok mæ!” Og så blev der rimelig stilhed. Forinden var købmanden fra Vester Velling mødt op, og oppe fra tilskuerpladserne lød det da – fra Erling – ”Hå’ do pusen mæ?” Altså posen med øllerne.”

”A propos det med skadedyr – Erling kunne møde op en tidlig morgen og bede mig skrive en regning for ham. Det var helt sikkert no-get ”sort” noget.”

Jo, det har været muntert også dengang. Og når de gæve medlemmer Magnus, Hugo og Qvortrup var til bold, var der altid anled-ning til at trække på smilebåndet. Hvad med denne fra Qvortrups lager:”Magnus var altid til fodbold. Og han havde sin helt faste plads – samme indgang, så til venstre på samme række og samme num-mer. Det viste sig engang under en DS-kamp, hvor væsentligt det var, det der med at have samme sted. Det var begrænset, hvor man-ge tilskuere, vi var, men Hugo. Magnus og jeg var i hvert fald mødt, og Magnus havde forvildet sig op af en forkert indgang, så vi ikke kunne sidde sammen. I pausen vendte han tilbage til sin normale plads.”Aka’ sgu’t si”, sagde han – og der var vel fem meter mellem pladserne.

Kakerlakmanden og købmanden med ”pusen”

Alfred Mogensen.

34

Tasken blev pakket sammen med vemod

Det var en meget speciel søndag eftermid-dag den 3. november 2002 på Randers Sta-dion.

Det var nemlig den sidste kamp med Freja FC og den sidste med de så velkendte blå/hvide trøjer, og det førte til, at Freja FC gan-ske forståeligt havde arrangeret udsalg i souvenirboden, hvor alt stort set blev solgt til halv pris. Der var gang i salget. Mange ville nemlig sikre sig et minde fra dengang, det fortsat hed Randers Freja FC.

Samtidig satte repræsentanter fra de seks Randers-klubber, der siden 1. januar 2003 har været sammen om Randers FC – Horn-bæk SF, Randers KFUM, Dronningborg, Hornbæk SF, Vorup FB og Randers Freja– sig side om side til rette på tribunen for at se, om Kim Poulsen og hans succesdrenge kunne gøre arbejdet færdigt på eget græs med den forventede sejr. Det kunne de.På tilskuerpladserne sad også en af de mest trofaste Freja-fans, Flemming Lind Arpe fra Hørsholm, der havde taget turen til Randers for at sige farvel– og på gensyn.

– Selvfølgelig kommer jeg. Jeg er her både i medgang og modgang, men det er da sjovest, når det går så godt som nu, sagde Arpe.

Klokken er 14.50. Sejrssangen var skreget ud i Freja FC’s omklædningsrum efter 4-0-sejren over HIK.

I Freja FC/Randers FC-ledelsen funderede man efter HIK-kampen over muligheden for at slutte helt i top inden juleferien, for der er jo også noget, der hedder tv-penge til klub-berne i 1. division, og der er flest penge til de bedst placerede. Det var så heldigt/perfekt for Freja FC, at man indtog førstepladsen, da første rate af tv-pengene kom til udbetaling. Nu funderede man over, om det skulle være

muligt at gentage den succes, når der skulle afregnes efter sidste spillerunde.

Det var det ikke, for efter 2-0-føring i Vejle endte det 2-2, og så sluttede Freja FC første sæsonhalvdel med 29 points for 25 kampe. Herfølge toppede med 34 mod Frems 30.Kampen i Vejle var også farvel til træner Kim Poulsen, der rejste til Singapore. Ny træner i Randers FC blev som bekendt Lars Olsen.Klokken var blevet 15.00 den søndag den 3. november, da Freja FC’s holdleder Lars Pe-dersen gik den sidste runde i omklædnings-rummet og samlede spillertøjet sammen. Det var sidste gang under tribunen på Ran-ders Stadion, han samlede den velkendte spilledragt sammen.Næste gang, han skulle samle tøj efter en hjemmekamp, var det stort set de samme spillere, han skal rydde op efter. Men deres hold hed noget andet – og spilletøjet var an-derledes.

– Det er vemodigt det her!Lød det fra Lars Pedersen,da han puttede densidste trøje i tasken.

35

Hjertet er blå-hvidtSøndag den 2. juni 2002 var en stor dag for Flemming Lind Arpe. Den nu pensionerede brigadechef i Beredskabsstyrelsen havde netop den dag taget turen fra Hørsholm til Randers for at følge sit hold gennem 45 år.

Men ikke nok med, at han glædede sig til at se de blå-hvide Freja-spillere i aktion mod Herfølge. Det var i lige så høj grad mødet med fodboldvennerne Jørgen Andersen, Jørgen Qvortrup og S. P. Christensen – el-ler “Salle”, som han kaldes – Flemming Lind Arpe så frem til.

Og så manglede der faktisk én.Bjørn Pedersen, der ligesom Lind Arpe er bo-sat i København, var på vej hjem fra Spanien. Men ham opdaterede de tre gange i løbet af kampen via mobiltelefon.

De har alle taget deres tørn i bestyrelsen for Freja’s Fodboldvenner, fordi hjertet er blå-hvidt. Og når de er sammen, bliver der snak-ket fodbold og Freja.Navnet Ernst Netuka dukker op igen og igen

under avisens snak med de fire fodboldven-ner. Den legendariske østriger, der også en kort overgang var dansk landstræner, hu-skes stadig som en af de største personlig-heder, der har stået i spidsen for Freja. Han førte holdet fra 3. division op i den bedste række.

– Netuka var en meget stor personlighed, og en stor taktiker, mener Flemming Lind Arpe. Og bakkes op af Jørgen Qvortrup.

– Ja, han var et stort menneske. Han var en faderfigur for spillerne. De ville så nødig tabe. Om ikke andet så fordi, de syntes, det var synd for Netuka.

Den gyldne periode

Netuka førte Freja fra 3. division til landets bedste række, men han endte også med aflevere klubben i 3. division. Blandt andet fordi Freja i de sidste par sæsoner under østrigeren var ude i alvorlige økonomiske

Jørgen Andersen, Jørgen Qvortrup, Flemming Lind Arpe og S.P. ”Salle” Christensen på plads på Randers Stadion i 2002.

Læst i avisen 2002:

36

problemer og måtte fritstille alle spillerne. Men selv om tiden under Netuka huskes som en storhedstid, er de fire venner dog ikke i tvivl om, hvad der er den “gyldne periode”. Tiden i slutningen af 60’erne og starten af 70’erne, hvor det blev til hele tre pokaltitler.

De husker storspillere som Jørgen Rasmus-sen, Helge Vonsyld, Carsten Brandenborg og Steen Danielsen.

– Og så var der en spiller som Ole Nielsen. Han kunne spille samtlige pladser. Kan I ikke huske, at det var ham, der skulle mandsop-dække Uwe Seeler i Europa Cup’en? Det blev der da skrevet en masse om op til kampen, siger Jørgen Qvortrup.

Må bide i det sure æble

Vennerne nikker, mens de kigger ud over det stadion, hvor de i snart en menneskealder har haft utallige fodbolddiskussioner som den, de er i gang med nu.De er dog ikke mere hængt op på fortiden, end de godt kan se, at der skal ske ting og sager, hvis Freja skal overleve den nuværen-de krise. Og de er også klar til at acceptere en fodboldudgave af Randers HK. En over-bygning mellem de randrusianske klubber.

– Det er nok det, der skal til. Folk vil se super-ligafodbold. I den sidste ende er det pengene, der tæller, siger “Salle”.

– Ja, det er vejen frem. Ellers kommer vi ikke videre. Så må vi bare bide i det sure æble, selv om det da vil smerte lidt, mener Jørgen Andersen.

– Det må vi bare acceptere. Barnets navn er ligegyldigt. Men jeg er lidt uforstående over for, at byen ikke kan se, at vi har et hold med potentiale. Men nu er der heldigvis nogle, der har meldt ud (den lokale investorgruppe, red.), at man bakker op. Jeg tror på, at vi inden for en kortere årrække har mulighed for at komme i Superligaen. Det kræver selv-følgelig, at der kommer flere spillere til. Men

forudsætningen er, at Kronjylland og byen vil det. Vil man ikke det, fortjener man det heller ikke, siger Flemming Lind Arpe.

Blå-hvid i hjertetDe er alle uforstående over for det faktum, at tilskuerpladserne ikke ligefrem bliver tynd-slidt, når Freja FC spiller på hjemmebane. I skarp kontrast til tidligere tiders brag mod klubber som KB og B1913, hvor det ikke var en sjældenhed med 10.000 tilskuere på lægterne.

– De har den bedste træner i mange, mange år i Kim Poulsen. Han står for positiv fodbold, mener Flemming Lind Arpe.

– Ja, man kan ikke forlange bedre under-holdning end den, man oplever på stadion i øjeblikket, supplerer Jørgen Andersen. De hæfter sig især ved en stor ændring, siden Kim Poulsen tog over. Efter en række år med lidt pauvre resultater fra de blå-hvide er moralen for første gang helt i top på holdet.

– Før i tiden gav de op, hvis de kom bagud. Men det gør de aldrig under Kim Poulsen. De kæmper og kæmper, uanset hvor skidt det ser ud, siger Flemming Lind Arpe.

En påstand, der vel næppe underbygges bed-re end den netop overståede Herfølge-kamp. Hele fire gange præsterer drengene fra Viborgvej at hente en føring og klare 4-4.

Stadion er efterhånden tømt.

Flemming Lind Arpe tager afsked med ven-nerne og takker for diskussionen. Det er tid at vende hjem til hovedstaden. Med sig i hjer-tet og tankerne tager han Freja FC.– Jeg kunne aldrig drømme om at skifte til Brøndby eller FCK. Jeg er blå-hvid i hjertet.

P.S: 14 dage inden Herfølge-kampen havde daværende formand Allan Søstrøm meddelt, at man balancerede på randen af konkurs. Underskuddet for 2001 lød på 1.5 mio. kr.Tre uger efter Herfølgekampen blev seks Ran-ders-klubber enige om grundlaget for overbyg-ningen Randers FC.

37

Grå hest i fuldt firspring– Ja, jeg lever jo godt op til mit medlemsskab af De Grå Heste. Flemming Lind Arpe tager sig til lokkerne og stikker et stort smil, da han – til Randers Amtsavis i 2007 - fortæller om den eksklusive klub. En klub med 5-6 med-lemmer, der har fulgt randrusiansk fodbold i tykt og tyndt og i dag er samlet i en fangrup-pering under Randers FC.

Men man kan roligt konkludere, at det er en grå hest, årgang 40, som stadig er i fuldt fir-spring.

I 2007 kunne Flemming Lind Arpe således fejre sit 50 års jubilæum som fan af først Randers Freja og siden den succesfulde randrusianske fodboldoverbygning Randers FC.

Men faktisk starter historien om Flemming Lind Arpes fodboldpassion et helt andet sted, nærmere betegnet i omegnen af Esbjerg, hvor han som ung knægt dykkede grundigt ned i aviserne for at følge med i alt, hvad der blevet skrevet om de daværende fodbold-helte, der med multitalentet Knud Lundberg som den helt store profil vandt OL-bronze i 1948 i London.

Et par år senere begyndte han sammen med en kammerat at cykle de 16 kilometer til Esbjerg Stadion, når datidens storklubber som AB, KB og AGF kom forbi. Men det var i 1957, at Flemming Lind Arpe for alvor faldt for en fodboldklub, der senere skulle vise sig at blive en trofast følgesvend.

– Jeg kom til Randers i 1957, hvor jeg straks blev meldt ind i Randers Freja. Jeg var ynglingespiller på det tidspunkt, men hurtigt fandt jeg ud af, at det var en ALT for stor klub til mig. Jeg var slet ikke i nærheden af at komme på holdet og begyndte i stedet at følge klubben som tilskuer, siger Flemming Lind Arpe, da han og avisens medarbejder

brugte en stund op til en kamp mod AaB til en fodboldsnak.

Fantastisk fodboldbyDen samtale foregik selvfølgelig i Randers. For selv om Flemming Lind Arpe af karri-eremæssige årsager flyttede til Hørsholm i 1972, forsømmer han ikke en god lejlighed til at hoppe på toget til Randers for at ind-tage sin faste plads på Essex Park.

– Jeg ser ikke alle Randers FC’s hjemme-kampe, men jeg glæder mig altid enormt me-get, når jeg skal herover. Folk spørger mig altid, hvorfor jeg ikke bare vælger at følge FC København eller Brøndby, og det er ikke så-dan, at jeg har noget imod de klubber. Men selv efter, at jeg flyttede fra Randers, har jeg aldrig været i tvivl om, at Randers Freja og nu Randers FC er min klub. Jeg nyder at være blandt alle de mennesker, jeg kender her i Randers, som altid har været en fantastisk fodboldby, fortæller Flemming Lind Arpe.

Han kender ikke alle på stadion, men de fle-ste kender nok ham, som han selv formule-rer det. Flemming Lind Arpe har nemlig altid været en flittig læserbrevsskribent, og trods sin status som Freja- og Randers FC-fan har han aldrig været bange for at spidse pen-nen.

Legenden Netuka – Som du kan se af de læserbreve, jeg har gemt, så har jeg tidligere været kritisk over for det, jeg kaldte amatørlinjen i Freja. Man havde jo meget svært ved at få sponsorerne til at støtte omkring klubben, fordi det den-gang hed sig, at pengene bare forsvandt ned i et stort sort hul. Derfor var det faktisk også højdepunktet i den tid, jeg har fulgt fodbolden i Randers, at man fik samlet klubberne i over-bygningen Randers FC. Du kan bare se på

Læst i avisen 2007:

38

alle de mennesker, som kommer på stadion. Det er altså noget andet, end dengang vi sad 377 mennesker på stadion!Flemming Lind Arpe nærmest gyser, når han tænker tilbage på nedturene. Da lokalopgør var noget, man spillede mod Vorup. Da man var på randen af at ryge helt ud af divisio-nerne. Men højdepunkter har der heldigvis også været mange af. Specielt den såkaldte Netuka-epoke i 80erne med den legendariske østrigske træner står som en stor tid for Flemming Lind Arpe. Efter flytningen til Hørsholm i 1972, hvor han end-te med at gøre karriere som brigadechef i Beredskabskorpset, var Flemming Lind Arpe en oplagt spion af kommende modstandere på Sjælland, hvad Netuka var hurtig til at spotte.– Det var faktisk Netuka, der lærte mig at se fodbold på en helt anden måde, end den almindelige tilskuer ser det. Han tog gerne til Sjælland en søndag for at se fodbold med mig, og så lærte han mig, hvilke tekniske fi-nesser, jeg skulle holde øje med, og da jeg så havde lært det, sendte jeg udførlige rappor-ter til ham om kommende modstandere. Det blev nogle gange til fem kampe på en week-end, griner Flemming Lind Arpe, der også i mindre grad har haft den funktion under blandt andre Kim Poulsen og Lars Olsen.

Kommer og gårSelv om han har oplevet det mystiske Freja-kuld, der vandt tre pokalfinaler i slutningen af 60erne og begyndelsen af 70erne og DM-sølv i 1973, fornemmer man, at Netuka-æraen står som noget særligt for Flemming Lind Arpe.– Netuka var jo ”Wien’er”, og jeg havde tidli-gere arbejdet som rejseleder for Tjæreborg, så vi forstod hinandens jargon rigtig godt. Netuka var nærmest forgudet af spillerne og de fleste andre i og omkring klubben. Han førte Freja fra 3. division til 1. division, men han afleverede så også holdet i 3. division

igen efter 6-7 sæsoner, hvor jeg tror, der var lidt metaltræthed. I hvert fald besluttede klubben, at man ville have en anden.– Netuka fortsatte dog som træner i dansk fodbold, men desværre led han en lidt krank skæbne. Han læderede sit ben under en fod-boldkamp, og herefter gik det ned ad bakke, indtil han døde i en ret tidlig alder, husker Flemming Lind Arpe, der til gengæld har 11. maj 2006 som en positiv mærkedag.– Jeg vil nok sige, at pokalsejren i 2006 var det sportslige højdepunkt, fordi det var så uventet. Både fysisk, teknisk og taktisk er fod-bolden jo på et helt andet niveau i dag, end da det fantastiske Freja-kuld vandt de tre po-kalfinaler. Samtidig rykkede vi jo op samme forår, som vi vandt pokalfinalen, så det var en stor sæson. Men omvendt må jeg så sige, at det var noget specielt at følge spillerne dengang. Det hold, vi havde i 60´erne og begyndelsen af 70´erne, spillede jo sammen i 7-10 år og var spillet utrolig godt sammen. Der er det jo noget helt andet nu med f.eks. Djiby Fall, som var fremragende for Randers FC, men kun nåede at være her et år. Spil-lerne kommer og går.Det gør Flemming Lind Arpe til gengæld ikke. For ham vil Randers altid være fodboldbyen over dem alle.

Fra gammelt klubblad:

39

Trofaste støtter i 25 årAf Flemming Lind Arpe, Hørsholm

Freja’s Fodboldvenner har også trofaste med-lemmer på Sjælland, som kan fejre 25 års jubilæum i 2009 og dermed har været med-lemmer i halvdelen af foreningens levetid.

Bjørn Pedersen (Frederiksberg) og jeg er tidligere randrusianere. Bjørn er ”indfødt” randrusianer, som i midten af 1950´erne flyttede til København. Han var dengang midt i 20’erne og havde spillet fodbold på Frejas 2. og 3. hold.

Som 17-årig ”knejt” flyttede min familie og jeg fra Horsens til Randers. Randers Sports-klub ”Freja” var en noget større klub end både Horsens Freja og Horsens forenede Sportsklubber (HfS), hvor jeg havde spillet i ungdomsrækkerne. Jeg fandt dog hurtigt ud af, at mit (tilsyneladende) beskedne ”talent” ikke slog til i Freja. Men det ændrer ikke ved, at jeg her efter 52 år stadig støtter Randers Freja/Randers FC ”by heart” – både som medlem af Freja og Fodboldvennerne, aktio-nær og såkaldt ”Grå Hest”-sponsor i RFC.

Bjørn og jeg blev indmeldt i Fodboldven-nerne i 1984 efter en kamp i 2. division på udebane mod Skjold Birkerød (Freja vandt 3-1). Jeg mødte Bjørn første gang på Gen-tofte stadion i 1981 til en kamp mod HIK, som vi – set med vore ”blå briller” – vandt 4-1 en dejlig efterårsaften. Siden har vi sam-men fulgt holdet i ”tykt og tyndt” – i opgang og nedgang – både ude og hjemme”. Det er ikke mange kampe øst for Storebælt, som vi ikke har set sammen de seneste 25 år. Her-til kommer de kampe, vi lejlighedsvis har set ”hjemme” i Randers.

Indmeldingen i ”Fodboldvennerne” har sin egen historie. Bjørn og jeg var sikre og altid velkomne ”gæster” i omklædningsrum-met efter kampene uanset hvor (ude og hjemme). Vi havde et glimrende forhold til de mange skiftende trænere, holdledere og spil-

lere. Men det var kun til og med Lars Olsen! Så var de ”gode gamle dage forbi” – alt var blevet så professionelt!

Så Bjørn og jeg var selvfølgelig også i omklædningsrummet i Birkerød den lørdag eftermiddag i 1984, hvor vi blev ”kapret” til medlemsskab af ”vennerne” af Randers Freja´s daværende legendariske fodboldfor-mand, Jørgen Knudsen (JK), som overalt i dansk fodbold var kendt som ”Mr. Freja”.

Da Bjørn og jeg kom ind i omklædnings-rummet i Birkerød for at hilse på, sagde JK spontant: ”Hvorfor er I ikke medlemmer af ”Fodboldvennerne?” Som så trofaste ”fre-janere” bør I selvfølgelig melde jer ind, og det sørger jeg for”! Ingen diskussion – vi ac-cepterede på stedet. Og nu har vi så været medlemmer i 25 år. Og det har vi aldrig for-trudt!

Hverken Bjørn eller jeg har været specielt aktive i foreningen, men det skyldes, at vi bor i hovedstadsområdet. Vi har dog markeret os et par gange, dels ved at foreslå gene-ralforsamlingen at vælge ”Årets Fund”, dels ved at få ændret lovene, så det blev muligt at stemme via fuldmagt på generalforsamlin-gen, da vi ikke altid har mulighed for at være til stede.

Bjørn og jeg ønsker Freja’s Fodboldven-ner” og samtlige medlemmer et hjerteligt til lykke med 50-års jubilæet.

Bjørn Pedersen. Flemming Lind Arpe.

40

2

3

4

5

6

7

1: Træningslejr, Tjekkiet 2007 - junior- og ynglingegruppen. 2: Frejas kval-række, oprykning til Danmarksserien - sommeren 2007. Træner Tom Søjberg får lufttur. 3: Spillere fra årgang 1986/87 ses her i den scorende rolle som lilleputspillere. 4: Helt små mikroputter spiller kamp. 5: Frejas miniputter (årgang 1993-94) vinder i 2003 uofficiel DM-guld. 6: Drengemesterrækken (årgang 1988/89) vinder i 2002 guld i KB-cup. 7: U17 + U19 på træningslejr i Østrig 2008.

Freja’s Fodboldvennerstøtter ungdommen !

1