&debatAARHUS UNIVERSITET 3. NOVEMBER 2003information13

Postbesørget blad (8245 A

RC

) 12370

Løft blikket fra navlen- opfordrer en gruppe unge forskere.De vil have os til at indstille jagten på oplevelser, der for mange bliver detsamme som at finde meningen med livet.Men det er en fortvivlet ide, mener deSide 10.

De 6 udvalgteDe seks eksterne medlemmer af universitetets kommende bestyrelse er udpeget. Vi præsenterer dem på side 8.

Netdating Bagsiden

Cand.mag. Cecilie Eriksen tog initiativ til antologien Det meningsfulde liv. Blandt bidragyderne er ph.d.-studerende Svend Brinkmann.

HANS PLAUBORG

MANDAG DEN 3. NOVEMBER 20032 information& debat

TORSDAG DEN 20.Kl. 9.00. Valgdag. Medarbejdere og studerende vælger repræsentanter til universitetets bestyrelse.

Kl. 17.00. Politisk kommunikation mellem rollen som borger og (for)bruger. Jørn Loftager i foredragsrækken Politisk kommunikation. Aud. A1, bygn. 333. Arr.: Kritisk Profil.

Kl. 16.00. Terrorrisme eller frihedskamp? - hvor går grænsen?Anja Dalgaard-Nielsen fra Institut for Internationale Studier. Lok. 455, bygn. 342. Arr.: Politologisk Forening.

Kl. 19.30. Sabotøren og den musiske student. Tage Skou-Hansens tidlige forfatterskab og 40’ernes studentermiljø i Århus,der blev til Heretica – og dermed til dansk litteraturhistorie - eremnet for litteraturredaktør Niels Gunder Hansens foredrag omeksistentiel grundfortælling og historisk realisme i et forfatterskab.Richard Mortensen Stuen, Studenternes Hus. Kr. 25 for ikke-medl. Arr.: Studenterkredsen.

FREDAG DEN 21.Kl. 13.00. Subjective Autonomy and External Constraint.Prof. John McDowell, University of Pittsburgh, holder årets JustusHartnack-forelæsning. Efter forelæsningen er instituttet vært veden reception fra kl. 15-17 i Auditorium 5 (lokale 317), bygn. 253.Aud. 1, Sø-auditoriet. Arr.: Institut for Filosofi.

Kl. 14.00. Objektorientering som begrebsanalyse. Prof.Per Hasle, Syddansk Universitet. Lok. 340, Niels Juels Gade 84.Arr.: Informationsvidenskab.

LØRDAG DEN 22.Kl. 14.00. En eftermiddag om romantikken. Studenterkredsenog Århus Højskoleforening sætter i forening fokus på en periode,vi i mange henseender stadig trækker på og tænker ud fra – pågodt og ondt. Vibeke Tøjner tager malerkunsten under nærmereøjesyn, og Bjarne Troelsen ser romantikken ud fra en litteratur- og idéhistorisk synsvinkel. Markuskirken, Langelandsgade. Arr.: Studenterkredsen.

TIRSDAG DEN 25.Kl. 19.30. Religious Pluralism. Prof. Christoph Schwoebel, Heidelberg, on the problem and challenge of pluralism in The-ology. Aud. 2, Det Teologiske Fakultet. Arr.: Teologisk Forening.

ONSDAG DEN 26.Kl. 10.00. International Spouses Group. Christmas Preparations. Faculty Club, Fredrik Nielsens Vej.

Kl. 14.00. Media Image: Construction of Sport, Gender andSexuality in a Tabloid World. Gerd van der Lippe, Telemark College, Norway, i centrets forskningsseminar. Lok. 114, Finlandsgade 89 C. Arr.: Center for Idræt.

Kl. 14.15. Danmarks runesten – hvad var deres budskab? ved ph.d.-stipendiat Gunhild Øeby Nielsen. Foredragssalen på Moesgård. Arr.: Afd. for Middelalderarkæologi.

MANDAG DEN 10.Kl. 16.00. Er mennesket en maskine? Hvad som helst i mennesket kan dybest set reproduceres i eller med en digitalmaskine/computer, synes tilhængerne af den såkaldte trans-humanisme at mene. I sit indlæg i foredragsrækken Informations-teknologien, religionen og de virtuelle verdener vil prof. PeterØhrstrøm se kritisk på sådanne udsagn og på påstandene omforholdet mellem menneske og maskine. Sewww.forrumteonat.au.dk Mødelokale 1, Studenternes Hus. Arr.: Forum Teologi Naturvidenskab.

TIRSDAG DEN 11.Kl. 19.30. Kvinder, familie og formue. Inger Dübeck om familien som retshistorisk fænomen Preben Hornung-Stuen, Studenternes Hus. Kr. 20 for ikke-medl. Arr.: Historia.

ONSDAG DEN 12.Kl. 10.00. International Spouses Group. The Importance of Thoughts for Adaptation to New Conditions by Nicole Rosenberg,Dept. of Psychology. Faculty Club, Fredrik Nielsens Vej.

Kl. 13.15. Når OL kommer på skærmen ved lektor KirstenFrandsen. Lok. 122, Benjamin-bygningen, Åbogade 34. Arr.: Medievidenskab.

Kl. 14.00. Patriotic Games: Reflections on Postmodernity andPost 9/11 Sporting Nationalism in the USA’, Steve Pope, DeMontfort University, UK, i centrets forskningsseminar. Lok. 114,Finlandsgade 89 C. Arr.: Center for Idræt.

Kl. 14.15. Nye perspektiver i stavkirkeforskningen ved fhv. museumsinspektør Knud J. Krogh, Nationalmuseet. Fore-dragssalen på Moesgård. Arr.: Afd. for Middelalderarkæologi.

Kl. 14.15. Mod en posthuman æstetik? Betragtninger overcyborgs og kunst ved Jacob Wamberg. Lok. 124, Langelandsgade. Arr.: Æstetisk Seminar.

TORSDAG DEN 13.Kl. 14.00. Ordentlige mennesker og etniske andre. Torsten Kolind om krig, vold og identificering i Bosnien. Aud. 5, Moesgaard. Arr.: Dansk Etnografisk Forening.

Kl. 15.15. Astronomy in the Baghdad of the Caliphs. Prof. David A. King, Goethe University, i instituttets Olaf Peder-sen- forelæsning. Koll. G 4, Institut for Matematiske Fag. Sewww.ivh.au.dk/kollokvier/ Arr.: Institut for Videnskabshistorie.

FREDAG DEN 14.Kl. 9-17. Konference om ondskab. Indlæg ved Lars-HenrikSchmidt, Lars Fr. H. Svendsen, Søren Flinch Midtgaard, Carsten Bagge-Laustsen og Bo Kristian Holm. Lok. 211, Auditoriehuset. Mere side 17. Arr.: Kritisk Profil.

Kl. 10.00. What is happening to religion? Jim Spickard, PhD,Professor of Sociology, University of Redlands, on six sociologicalnarratives. Aud 1 bygn. 440. Arr.: Afd. for Religionsvidenskab.

MANDAG DEN 17.Kl. 10-16-15. Folk og kirke i globaliseringens tidsalderer dagens tema i forelæsningsrækken Grundtvig og den grundtvigske arv i en international tidsalder. Se www.teo.au.dkArr.: Center for Grundtvigstudier.

TIRSDAG DEN 18.Kl. 19.30. Løfteparagrafens indfrielse – Folkekirkens fremtid.Ombudsmand Hans Gammeltoft-Hansen og prof. Peter Widmann om den kommende kirkeforfatning i Danmark. Aud. 2, Det Teologiske Fakultet. Arr.: Teologisk Forening.

ONSDAG DEN 19.Kl. 10.00. International Spouses Group. Christmas Traditionsby the Christmas Curator Benno Blæsild, The Old Town. FacultyClub, Fredrik Nielsens Vej.

Kl. 14.15. Craft and Industry in Hanseatic towns south of theBaltic ved Prof. Ulrich Müller, Universitetet i Kiel. Foredragssalenpå Moesgård. Arr.: Afd. for Middelalderarkæologi.

KALE

ND

ER3.-26.

NOVEMBER

MANDAG DEN 3.Kl. 10-16.15. Grundtvig, Kierkegaard og den grundtvigsketradition er dagens tema i forelæsningsrækken Grundtvig og den grundtvigske arv i en international tidsalder. Sewww.teo.au.dk Arr.: Center for Grundtvigstudier.

Kl. 10-16. The Millenium goals and Denmark's new development assistance priorities. One-day seminar. Information and discussion about the Millennium Goals, whichaims to halve global poverty by 2015, and the new Danish Development priorities. Mødelokale 2, Studenternes Hus. Sewww.ulandslaere.au.dk/NOTICES/Events/EventsMainPage.htmArr.: Ulandslære.

TIRSDAG DEN 4.Kl. 19.30. Forhistorisk religion. På hvilket grundlag og hvordankan forhistorisk materiale inddrages som perspektiv til religionsom fænomen? Spørgsmålet behandles af adjunkt ph.d. Lisbeth Bredholt Christensen, og forskningsassistent dr.phil.David Alan Warburton. Mødelokale 2, Studenternes Hus. Arr.: Religionsvidenskabelige Forening.

Kl. 19.30. Sørøvere i Østersøen.. Prof. Olaf Olsen leverer barske beretninger fra sørøverlivet i sidste halvdel af 1300-talletog fortæller om sørøvernes rolle i et speget politisk spil på dronning Margrete den Førstes tid. Preben Hornung-Stuen, Studenternes Hus, Kr. 20 for ikke medl. Arr.: Historia.

ONSDAG DEN 5.Kl. 10.00. International Spouses Group.Informal Get-together. Faculty Club, Fredrik Nielsens Vej.

Kl. 13.15. Putins mediepolitik. Journalist Vibeke Sperling, Politiken. Lok. 122, Benjamin-bygningen, Åbogade 34. Arr.: Medievidenskab.

Kl. 14.15. Lustrupholm – Ribebispens gård ved museumsinspektør Claus Feveile. Foredragssalen på Moesgård. Arr.: Afd. for Middelalderarkæologi.

Kl. 14.15. Routine Aesthetics – and the Aesthetics of the Routine by Ben Highmore. Lok. 124, Langelandsgade. Arr.: Æstetisk Seminar.

TORSDAG DEN 6.Kl. 15.15. Pioneer in Statistics. Prof. Steffen L. Lauritzen onT.N. Thiele. Koll. G 4, Institut for Matematiske Fag. Sewww.ivh.au.dk/kollokvier/ Arr.: Institut for Videnskabshistorie.

Kl. 17.00. Issues Management. Esben Høstager i foredrags-rækken Politisk kommunikation. Aud. A1, bygn. 333. Arr.: Kritisk Profil.

Kl. 19.00. Danskhed og Moral. Debat mellem lektor JørgenPoulsen og pastor Søren Krarup, MF. Aud. A1, Institut for Stats-kundskab. Arr.: Politologisk Forening.

Kl. 19.30. Den litterære realisme og dens historiske impulser. Det grumme, det polemiske og det komplekse i den litterære realisme vil lektor Per Stounbjerg fastholde i sin præsentation af realismen – med stadigt hensyn til Strindberg.Richard Mortensen Stuen, Studenternes Hus. Kr. 25 for ikke-medl. Arr.: Studenterkredsen.

Kl. 19.30. Hannah Arendts filosofi om etisk og politisk dannelse ved cand.mag. Anne Marie Pahuus. Lok. 329, bygn. 410. Arr.: Filosofisk Forening.

FREDAG DEN 7.Kl. 14.00. Informationsteknolopgi og organisatorisk forandring. Forskningsadjunkt Signe Svenningsen om it som en aktiv medskaber af livet i organisationer og de dilemmaer og uforudsete konsekvenser, der kan opstå. Lok. 340, Niels Juels Gade 84. Arr.: Informationsvidenskab.

MANDAG DEN 3. NOVEMBER 2003 3& debat

AF ANDERS CORRELL

Alumner er blevet eftertragtede på universi-teterne. De indgår som en vigtig brik ibestræbelserne på at integrere universiteter-ne i samfundet og øge samarbejdet med virk-somhederne. Samtidig ønsker universiteter-ne at stå forrest i køen, når der for alvor bli-ver efterspørgsel efter god og målrettet efter-uddannelse. Et netværk af tidligere stude-rende, som kan være behjælpelige, nårnuværende studerende skal i praktik, skrivespeciale o. lign., kan også være nyttigt.

Et magasin 4 gange om åretFlere universiteter har oprettet hjemmesiderog udarbejdet kartoteker med e-mail-adresser, hvor alumner kan holde sig opdate-ret med sidste nyt. Aarhus Universitet harnu som det første valgt at sende et tryktmagasin ud til alle alumner. Det første num-mer af magasinet AU-gustus udkommer den7. november i et oplag på 55.000. AU-gustusskal udkomme fire gange om året med nyhe-der, debat, portrætter, tilbud om efteruddan-nelse, arrangementer m.m. Navnet AU-gustus er en sammentrækning

af AU for Aarhus Universitet og det latinskegustus, som betyder smagsprøve, så navnet

passer fint til målsætningen for magasinet.Ifølge rektor Niels Chr. Sidenius er og kan

Aarhus Universitet ikke være sig selv nok. - Vi må hele tiden søge at forbedre og ud-

vikle vore aktiviteter, og i disse år lægger vistor vægt på at udbygge og tydeliggøre voressamspil med andre dele af samfundet, sombidrager både til forskningen og uddannel-serne. Magasinet skal bidrage til at formidleuniversitetets viden til samfundet. Og hvemer nærmere til at få et indblik i, hvordan detstår til netop nu end universitetets egne kan-didater?, siger han.

Støtte fra “Vennerne”Aarhus Universitets Venner har været medtil at sponsorere det første nummer. "Venner-ne" består af en gruppe af virksomheder ogprivatpersoner, der ser det som sin fornemsteopgave at sikre universitetets fremtidigevækst. “Vennerne” har støttet AU-gustusmed 250.000 kr., fordi man ser magasinetsom et godt initiativ til at fastholde og udbyg-ge kontakten mellem universitetet og sam-fundet.AU-gustus har været på tegnebrættet et

stykke tid. En af initiativtagerne, informati-onschef Ingeborg Christensen, er ikke i tvivlom, at magasinet vil opfylde et stort behovhos mange alumner fra Aarhus Universitet. - Målet med AU-gustus er helt klart at “fri-

endraise” og holde alumner opdateret medviden og tilbud fra Aarhus Universitet. Jegtror ikke, at vi i Danmark skal begynde at“fundraise”, som man gør det i USA, hvormange universiteter lever højt på pengega-ver fra alumner. Det passer ikke til den dan-ske mentalitet, men jeg er sikker på, at defleste alumner er meget interesserede i athøre nyt fra Aarhus Universitet, siger Inge-borg Christensen. I det første nummer er der fokus på den ny

universitetslov, samarbejde med er-hvervslivet og det netop afholdte 75-års jubi-læum. AU-gustus bliver også sendt ud til universi-

tetets samarbejdspartnere og omdelt til allemedarbejdere.

information

Smagsprøver til kandidaterneSom det første universitet i Danmark sender Aarhus Universitet et alumnemagasin ud til alle tidligere studerende.

Der er lagt op til kampvalg, når de tekniske ogadministrative medarbejder på universitetetden 20. november skal finde deres ene repræ-sentant i den bestyrelse, som den 1. februarafløser det nuværende konsistorium som øver-ste ledelse på universitetet.Nuværende medlem af konsistorium, labo-

rant Annie Sølling, Biologisk Institut har forlang tid siden meldt sit kandidatur. Og kortfør opstillingsfristens udløb den 3. novembermeldte Universitetslisten sig så med seks kan-didater i sideordnet opstilling.

De seks TAP’er er Svend Aage Mogensen,HUM, Kåre Iversen, NAT, Bente Mattson,NAT, Bjarke Parner, Studiekontoret, JørgenFriis Bak, Datakontoret og Kirsten Ja-cobsen, Jura.Studenterrådet har også udpeget sine

kandidater til de studerendes to pladser ibestyrelsen. Det er nuværende medlem afkonsistorium, stud.scient.pol. Dina Blochsamt Studenterrådets formand, stud.mag.Kasper Rasmussen.De første brikker i den kommende besty-

relse faldt på plads, da VidenskabsministerHelge Sander den 21. oktober godkendte deseks medlemmer, som konsistorium havdeindstillet til at besætte de eksterne poster ibestyrelsen. Det er også blandt disse, besty-relsen skal vælge sin formand. Ved redaktionens slutning var kandidater-

ne til de to pladser, VIP-gruppen skal be-sætte, endnu ikke offentliggjort. Læs mere om de seks eksterne medlem-

mer af bestyrelsen på side 8 og 9.

Aarhus - det center som samler de interessere-de parter i civilingeniøruddannelsen - herun-der Aarhus Universitet og Ingeniørhøjskolen iAarhus.Faktisk er det først fra sommeren 2004, kan-

didaterne kan kalde sig civilingeniører. De stu-derende, der bliver færdige til januar, forven-ter dog at få samme ret.- Det vil betyde meget også at få lov at bære

titlen, siger stud.scient.it. Niclas Gregersen.De nuværende titler er med til at skabe forvir-ring, og vi forveksles ofte med kandidater imultimedier. Som kommende ambassadør for civilingeni-

øruddannelsen er han optimistisk.- Med titlen og det høje niveau, vi møder på

universitetet efter uddannelsen på Ingeniør-højskolen, tror jeg, mange herfra vil fortsættepå universitetet fremfor at søge til Københavneller Ålborg, siger han. De fem uddannelser på CTK er biomedicinsk

teknik, teknisk informationsteknologi og tek-nisk geologi. Til sommer føjer uddannelser inanoteknologi og proceskemi sig til udbuddet.Lederen af CTK, professor Søren Keiding, for-venter, at centret inden for en overskueligfremtid kan sætte yderligere fem striber påsine t-shirts.

Kampvalg om plads i bestyrelsen

LARS KRUSE/AU-FOTO

Egentlig er det jo bare en T-shirt. Men medstor symbolværdi. Et logo, der sender signalom fremtidens uddannelsescampus i Århus ogfem striber, som markerer vejene til at blivecivilingeniør i Århus. Budskabet, om at byen nu også kan tilbyde

den uddannelse, skal spredes. Branding hed-der det på nu-dansk. Og hvem er bedre til denopgave end de kommende kandidater?Som de første kunne de den 30. oktober træk-

ke de nye t-shirts over hovedet, da CTK Aar-hus var vært for et arrangement for nuvæ-rende og tidligere studerende. Her blev dersamtidig lagt op til at danne en forening, derskal varetage de studerendes interesser i CTK

Nye ambassadører

Niclas Gregersen (forrest) og studiekammeraterne håber, de får lov at kalde sig civilingeniører, nårde til januar afslutter studierne ved CTK Aarhus. Centret har lanceret T-shirts med et logo, hvorden blå cirkel signalerer Århus som en samlet uddannelsescampus.

Alumnemagasinet udkommerførste gang den 7. november

MANDAG DEN 3. NOVEMBER 20034 & debat

I SLUTNINGEN AF JUNI FREMSENDTE UNIVER-SITETET sit forslag til overgangsvedtægttil Videnskabsministeriets godkendelse. Ibegyndelsen af august stod det klart, atministeriet havde en række, vidt forskel-lige indvendinger, hvoraf nogle ikke varselvforklarende. Gennem møder og intensmailkorrespondance lykkedes det at nåtil en fuld forståelse den 12. september, ogden 18. september kunne Konsistoriumvedtage en ændret version af vedtægtenfor overgangsperioden. Videnskabsmini-steriet godkendte denne den 3. oktober.Overgangsvedtægten kan ses påhttp://www.au.dk/da/regler/2003/au18/

DEN VÆSENTLIGSTE FORSKEL fra universi-tetets første forslag vedrører procedurenfor indsættelse af institutledere pr. 1. fe-bruar 2004, hvor de siddende institutle-deres funktionsperiode udløber. Universi-tetet har haft som central præmis, at derikke måtte opstå tvivl om besættelsen afdisse vigtige ledelsesposter, at der blevtale om en funktionsperiode af en betyde-lig varighed, og at de siddende institutle-dere ikke skulle tvangsforlænges. Derforvar det planen at opslå stillingerne in-ternt og eksternt med henblik på at be-sætte dem for en treårig periode. Viden-skabsministeriet ville imidlertid (af nogetuforståelige grunde) ikke godkende enegentlig ansættelsesprocedure, men kun-ne på den anden side godt se problemet i,at universitetet skulle besætte institutle-derposterne gennem en valgprocedure.Resultatet blev, at institutlederne nu,denne første gang under den nye univer-sitetslov, bliver udpeget af dekanerne. Universitetets ledelse arbejder i øjeblik-

ket på at fastlægge rammerne for denneudpegning, men den vil under alle om-stændigheder tage sit udgangspunkt i etinternt opslag af stillingerne. Samtidigarbejdes der på at klargøre vilkårene forde kommende institutledere, som i videstmulig udstrækning skal kende deres kon-ditioner og forventningerne til dem. Ud-pegningen skal under alle omstændighe-der være afsluttet i god tid inden 1. febru-ar 2004.

EFTER OVERGANGSVEDTÆGTEN KOMMER

BESTYRELSEN. Konsistorium (minus rekto-ratet) besluttede den 9. oktober, hvilkeseks eksterne medlemmer af bestyrelsenman ville have videnskabsministeren tilat godkende, og denne godkendelse forelåden 20. oktober. De seks bestyrelsesmed-lemmer præsenteres i dette nummer afinformation & debat (side 8). De er budtvelkommen til Aarhus Universitetet, ogalle ser frem til den udfordrende opgavedet bliver at fastholde og udvikle kvalitetog aktivitet på universitetet med en nyoverordnet ledelsesstruktur. I novembervælges de fem interne medlemmer af be-styrelsen – to studerende, en TAP og to

VIP – og bestyrelsen forventes at konsti-tuere sig, inden den tiltræder den 1. fe-bruar 2004.

UNIVERSITETSLOVEN SIGTER PÅ, at besty-relsen skal beskæftige sig med overordne-de spørgsmål, blandt andet budgetter,strategiske planer og udviklingskontrakt-er. Sådan har Konsistorium også i nogenudstrækning fungeret, men vi skal yderli-gere arbejde hen imod at fokusere påoverordnede spørgsmål. En række afKonsistoriums detailprægede sager skalsåledes håndteres på anden vis end hid-til. Med bestyrelsens konstituering ophæ-

ves sondringen mellem eksterne og inter-ne medlemmer. Bestyrelsens medlemmersidder der ikke for at varetage særlige in-teresser, hvad enten disse er standsinter-esser, fakultetsinteresser eller sektorin-teresser. Hvis det var tilfældet, ville be-styrelsen hurtigt få vanskeligt ved attræffe fremadrettede beslutninger. Det erderfor vigtigt, at alle bestyrelsens med-lemmer – uanset om de er udpegede ellervalgte – bidrager konstruktivt til at skabenye udviklingsmuligheder for de ansattesarbejde med forskning, uddannelse og for-midling.

BESTYRELSENS FØRSTE STORE OPGAVE bliverat fastlægge en vedtægt, som videnskabs-ministeren skal godkende. Arbejdsplanenhar længe været, at det siddende Konsi-storium færdiggør et udkast, som rektorkan forelægge for bestyrelsen efter den 1.februar. Der arbejdes fortsat på at følgedenne plan, men ændringer af overgangs-vedtægten har medført forsinkelse, og vikan ikke være sikker på at være helt fær-dig til Konsistoriums sidste planlagtemøde den 15. januar.Når vedtægten til sin tid er godkendt af

videnskabsministeren, er der efter tids-planen valg til de akademiske råd og tilstudienævnene. Universitetet sigter såle-des på at være gennem overgangsperio-den omkring efterårssemestrets begyn-delse 2004. Det ligger herefter i tidspla-nen, at rektorat og dekaner sidder deresvalgperiode ud (dvs. indtil 31. januar2006) ud fra det synspunkt, at det vil væ-re med til at give den bedste indkøring afdet nye ledelsessystem. Hvis bestyrelsenfinder det hensigtsmæssigt, at rektorstil-lingen opslås før sommeren 2005, ellerhvis andre forhold skønnes at blive nega-tivt påvirket af tilstedeværelsen af etvalgt rektorat, skal stillingen naturligvisslås op.

information

Det nye styrelsessystem

AF NIELS CHR. SIDENIUS, REKTOR

AF HANS PLAUBORG

Der er gang i “butikken” fra mor-genstunden på kontoret hos den in-terne post i bygning 431. Et hav afbrune intern kuverter sorteres hur-tigt og effektivt sammen med enmindst lige så stor mængde eksternpost. Det hele skal ligge i præcisrækkefølge, så det er klar til at blivebragt ud på formiddagens seks ru-ter rundt om på universitetet. Alleer morgenfriske og stemningenmunter, selv om kaffen endnu stårog bobler.- Prøv og se her. Dem får vi mange

af, siger postmedarbejder Allan Roe-sen Andersen og viser en kuvert,hvor der blot står“Information&debat, Journalkonto-ret, Aarhus Universitet”.- Gad vide, hvem der skal have

den? Man skal i hvert fald have lidtkendskab til stedet for at finde ud afdet, siger han og fortsætter sorterin-gen.Imens er Poul Holst Jensen i færd

med at læsse varevognen til dagensførste runde, og den tredje medar-bejder, Peter Blæsbjerg, er travlt be-skæftiget med at finde ud af, hvor“Birgit Roesen, Aarhus Universitet”nærmere bestemt hører hjemme.Kaffen er klar, men det er Poul

også.- Så kører vi, siger han.

Herligt arbejdePoul Holst Jensen har været ansatved den interne post i godt fem år. Iforåret overtog han den daglige le-delse, da stedets mangeårige styr-mand Kristian Buch Nielsen - bedrekendt som Nielsen - gik på pension.- Det begyndte med, at jeg så i avi-

sen, at der var slået en stilling op.Jeg var blevet træt af mit daværen-de arbejde på Danfoss og kendte lidttil postarbejde fra et tidligere arbej-de på postkontoret i Viby. Så jegsøgte det og var så heldig at få det ikonkurrence med 96 andre, fortæl-ler Poul, der også har en fortid somsekretær for jordemødrene i Århus.Det job indebar bl.a. en del arkivar-

bejde, så det var en allerede temme-lig rutineret “arkivar”, Aarhus Uni-versitet fik i staben i foråret 98.- Det er et herligt arbejde, hvis

man er udadvendt og kan lide at ar-bejde med mennesker. Man kom-mer jo rundt overalt på universite-tet, møder en masse mennesker ogoplever stedets mangfoldighed. Jegsynes, at hele universitetet er minarbejdsplads, fordi jeg har så bredtet tilhørsforhold til stedet. Det erder nok ikke mange, der har.

Service for servicenTeologerne er de første, der får de-res post denne morgen. Overassi-stent Gurli Dettmann ser ud til ligeat være trådt indenfor døren, da viankommer.- Kommer du allerede, Poul? Hvor

ville vi dog have det fredeligt, hvisdu ikke hele tiden kom rendende, si-ger hun og giver dermed dagensførste af mange eksempler på kon-torhumor anno 2003. Trods “fornærmelsen” får hun sin

post, og vi får lov at se hendes stolt-hed: en glasmontre fyldt med alver-dens kits ch, som ansatte og stude-rende ved fakultetets afdelinger hartaget med hjem fra udlandsrejser.Efter teologerne er der post til SU-

kontoret. Men inden vi går, skalPoul lige ind og høre til Aris Njals-dottirs velbefindende. Hun ligneren, der er blevet sparket af en hest,og det er hun også - endda af sinegen, mens hun ville sko den.- Jeg synes, det er vigtigt at have

en god personlig kontakt og mødefolk med godt humør. Så er det ogsåmeget sjovere at arbejde. Vi er joservicemedarbejdere. Ja, du kan ivirkeligheden sige, at vi er en servi-ce for servicen på stedet, siger Poul,da vi igen sidder i bilen på vej tilba-ge til det, han selv kalder headquar-ters.

Dommeren og politikerenFaktisk var den interne post ikkePoul Holst Jensen første møde meduniversitetet. I 1977 blev han ind-skrevet som studerende på historie.- Jeg gik i gang lige efter gymnasi-

et, og det skulle jeg nok ikke havegjort. Det havde været bedre med etsabbatår. I hvert fald blev jeg hur-tigt læsetræt, og det har jeg stort setværet lige siden, fortæller han medet smil.Til gengæld er han aldrig blevet

træt af at dømme fodbold- og hånd-boldkampe. - Jeg har været håndbolddommer i

28 år og fodbolddommer i 26, så jegplejer at sige, at jeg har været dom-mer i 54 år. I ungdomsårene var jegogså selv aktiv håndbold- og fod-boldspiller, men jeg valgte dommer-gerningen, fordi jeg mente, at jegkunne gøre det bedre. Det er sjovt,men der går også meget tid meddet. I år har jeg vel dømt ca. 140kampe.Dommergerningen er dog langtfra

det eneste, han finder tid til efter ar-bejde. Han er, som har selv siger,nærmest fanget i frivilligt arbejdesom domsmand, korsanger, aktiv imenighedsrådet i Ravnsbjerg ognæstformand i den lokale socialde-mokratiske kreds. Det sidste kræve-de dog et langt tilløb.- Jeg havde en indmeldelsesblan-

ket liggende i flere år. Hver gang jegvar lige ved at sende den ind, blevder altid afsløret en skandale elleren politisk studehandel, og så drop-pede jeg det igen. Det var først, dader ikke havde været ballade i et år,at jeg tog mod til mig, og nu har jegså været medlem i 10 år.

ScenevantOpholdet i headquarters er hurtigtoverstået. Dagens anden runde fo-

regår i Universitetsparken, somPoul Holst Jensen kender som sinegen bukselomme. Hjemmevant ogscenevant suser han ind og ud afbygninger og kontorer. Post afleve-res og post medtages. Ikke to post-systemer er identiske. Alle enhederhar deres helt eget bakke-/skabs-/kasse-/lågesystem. Standardiseringer en by i Langbortistan.- Det vænner man sig hurtigt til.

Her har du så endnu en variant, si-ger Poul og tager tre kuverter fra enkæmpe plastikkasse, der havdegjort sig bedre som vandtrug for tør-stige køer.Trods den tilsyneladende travlhed

er der altid plads til lidt verbal“pingpong” med de mange næstenudelukkende kvindelige institutse-kretærer og kontorassistenter.Kvindeligt selskab på arbejdetmangler de tre herrer på intern po-sten i hvert fald ingenlunde.Mellem de utallige postindleverin-

ger og -udleveringer når Poul ogsåat fortælle alverdens historier ombygninger og personer med tilknyt-ning til universitetet. Det sammegør han ofte for nyansatte HK’ere,som får tilbudt en rundtur med deninterne post for at lære universite-tet bedre at kende og hilse på kolle-ger.- Det er et tilbud, vi gerne giver. Vi

er her jo for at yde en service, sigerhan.

Anden postgangTilbage i headquarters i bygning431 er der endelig tid til at nyde enhel kop kaffe og et rundstykke - forjournalisten. For de tre postmedar-bejdere lader kaffe og rundstykkertil at være noget, der indtages onthe run. Nye pakker og kuverterskal sorteres, breve skal frankeres,og ukendte adresser og navne skalslås op. Men den muntre stemninghar ikke forladt lokalet, og stressba-rometeret ser ikke ud til at væresteget så meget som en grad sidenmorgenstunden. Over middag er dettur til dagens anden postgang. Forogså på Aarhus Universitet ringerpostbudet altid to gange.

MANDAG DEN 13. OKTOBER 2003 5information& debat

Poul, posten og pigerneEngang var han sekretær for 40 jordemødre. I dag sørger han sammen med to kolleger for, at posten kommer ud på Aarhus Universitet. Fritiden er besat med så mange aktiviteter, at det kan tage pusten fra enhver. Men intet synes helt umuligt for Poul Holst Jensen. For eksempel har han dømt fodbold- og håndboldkampe i 54 år, selvom han kun fylder 47 næste gang.

Den nødvendige TAP Teknisk Administrativt Personale ellerTraditionelt Anonymt Personale? TAP-gruppen er ikke den mest synlige på etuniversitet, hvor studerende og VIP’er får den største opmærksomhed. Vifortsætter i dette nummer serien af interviews med TAP’er, der gør en forskel.

Poul Holst Jensen forrest sammen med kollegerne i intern posten Peter Blæsbjerg (t.v.) og Allan Roesen Andersen.

På fysik tager overassistent Birthe Møller Christensen mod posten.

“Jeg synes,det er vigtigt

at have en god personlig

kontakt ogmøde folk med

godt humør. Så er det også meget sjovere

at arbejde.

LA

RS

KR

USE/A

U-F

OT

O

MANDAG DEN 3. NOVEMBER 20036 & debatinformation

kliniske lektorer i både vejledningsformerog redskaber til aktivering af de studeren-de.Effektiviseringerne i sygehussystemet

har heller ikke gjort det nemmere at være ipraktik som lægestuderende.- Patienterne er blevet mere krævende og

vil ikke lægge krop til mindre kompetentestuderende. Som læge må man hele tidendublere de studerende, og det er der ikkealtid tid til. I dag kommer patienterne ogsålangt hurtige gennem systemet end tidlige-re, så på den måde er der simpelthen færrepatienter til rådighed, forklarer Berit Eika.

Lotte Kofod Erichsen er stud.mag.

tænker meget regelbaseret og fragmente-ret. Gennem erfaringerne i praktikkenskal den boglige viden suppleres med prak-tisk viden, og det er en svær proces.- Som det er nu, ser de studerende mange

patientsituationer i praktikken, men dekan ikke altid skabe mening i det, de ser -altså forstå patientens sygdom og de valg,lægen træffer. Vi skal have lægerne til i hø-jere grad at hjælpe de studerende ved attænke højt og derved dele ud af deres over-vejelser. En pædagogisk opkvalificering aflægerne med andre ord, fortæller BeritEika.Enhed for Medicinsk Uddannelse, som

Berit Eika leder, håber i nærmeste fremtidat kunne tilbyde målrettede kurser til de

AF LOTTE KOFOD ERICHSEN

- Det er et historisk faktum, at de stude-rende ikke får hands on, når de er i prak-tik, siger overlæge og studieleder på medi-cin, Bjarne Møller-Madsen.- Der er to aktører i den problemstilling:

Den travle læge, der haster afsted, og denstuderende, som ikke føler sig ordentligtklædt på til at deltage i arbejdet. Men efterden nye studieordning trådte i kraft i 1998,har billedet ændret sig, fortæller BjarneMøller-Madsen. - For det første indførte medicin en otte

ugers praktik allerede på 3. semester, så destuderende ikke som tidligere skal ventehelt til 6. semester med at opleve deresprofession i praksis. På den måde får destuderende meget tidligt en fornemmelseaf, hvordan det praktiske arbejde foregårude på sygehusene. Deres oplevelser ipraktikken sporer dem ind på deres inter-esseområder og giver dem lyst til at videmere, forklarer Bjarne Møller-Madsen.

De nye tiltagSom led i den nye studieordning har medi-cin lavet en række nye tiltag, som skal for-bedre de studerendes praktikoplevelser.Træning af praktiske færdigheder fyldermere i undervisningen end tidligere. Detsker blandt andet i det nyoprettede fær-dighedslaboratorium, hvor de studerenderisikofrit kan øve sig på dukker og på hin-anden, inden de skal i praktik. Desuden erder oprettet et forløb om akut medicin, somde studerende skal følge umiddelbart in-den deres sidste eksamener. Her trænes dei behandlingen af akutte patienter, så den-ne viden er frisk i erindringen, når de skalstarte i deres første job.For at sikre, at de studerende vitterlig får

prøvet deres færdigheder af i praktikken,er der lavet tjeklister til de sene praktik-ker, som ligger på 8., 10., 11. og 12. seme-

ster. Tjeklisten rummer de basale færdig-heder, som den studerende skal have tileg-net sig i praktikken, og skal underskrivesaf vejlederen på praktikstedet, den klini-ske lektor. I alt har Aarhus Universitetansat over 200 kliniske lektorer, der er er-farne læger med interesse for arbejdet medde studerende. Som klinisk lektor forplig-ter man sig til at levere 40 timers under-visning årligt til de studerende.- Samtidig med de nye tiltag advokerer

jeg også for ansvar for egen læring, sigerstudieleder Bjarne Møller-Madsen. - Det er vigtigt, at de studerende selv ta-

ger et initiativ og siger: “Lad mig nu prø-ve”. Mange studerende tager også vikaria-ter, hvor de får mulighed for at afprøvederes færdigheder endnu en gang.

Praktik på liv og dødPå Enhed for Medicinsk Uddannelse harlektor Berit Eika stået for den løbende eva-luering af den nye praktikordning på 3.semester. Hun siger:- De studerende evaluerer praktikken

ekstremt positivt. 95 % erklærer sig ententilfredse eller meget tilfredse med praktik-ken. Og når vi spurgte til deres egen ind-sats i praktikperioden, tilkendegiver 99 %af de studerende, at de havde været aktiveeller meget aktive.Men i lægeverdenen vil der altid være

grænser for de studerendes deltagelse, me-ner Berit Eika.- Det er vigtigt at huske på, at lægerne

skal håndtere ekstremt komplicerede pro-blemstillinger, hvor lægernes valg harumiddelbare konsekvenser for patienterne.Indimellem er det et spørgsmål om liv ellerdød. Derfor kræver arbejdet med patien-terne viden og kunnen på så højt et niveau,at det ofte ikke er realistisk, at en stude-rende kan deltage selvstændigt, siger BeritEika.- Helt basalt er det også vanskeligt at ind-

drage de studerende, fordi man som ny

Navn: Søren HinkeStudium: MedicinSøren startede på den gamle studie-ordning og er nu på 11. semester. Han har været i praktik omkring 13 forskellige steder.

- Jeg har ofte følt mig som en observa-tør i mine praktikker, fortæller Søren,der bliver færdig som læge næste som-mer. Når han ser tilbage på sine ople-velser på over 10 forskellige afdelin-ger, former der sig et tydeligt billede.- Det er en pseudoagtig oplevelse at

ankomme til en afdeling, hvor manbliver opfordret til at være en del afteamet, når man fra starten er klarover, at sådan vil det ikke blive. - Som studerende har man selv an-

svaret for at tage initiativ til at prøveting, at lytte på lungerne hos en pati-ent med lungebetændelse eller at skri-ve journal for eksempel. Men proble-met er, at mange ikke har overskud tilselv at tage initiativet. Derfor er vi af-hængige af, at den læge, som vi følger,opfordrer os til at være med og inddra-ger os i sine overvejelser. Det initiativtager lægerne for sjældent. Selvfølge-lig skal vi ikke have hele ansvaret foren patient, men vi kunne godt væremere med i lægernes undersøgelser ogvurderinger.

- Jeg kan sagtens se, at en del af an-svaret ligger hos de studerende. Menhvis lægen ignorerer en totalt, er detbare enormt svært selv at tage et initi-ativ. Heldigvis har Søren dog også haft

enkelte rigtig gode praktikoplevelser.- Da jeg var i praktik hos en praktise-

rende læge, var jeg meget heldig, fordilægen arrangerede, at jeg undersøgtenogle patienter alene først og bagefterdiskuterede mine undersøgelser medlægen. Det var den fedeste praktik.Jeg fik vildt meget selvtillid, fordi jegfølte, at jeg gjorde noget for patienter-ne. På psykiatrisk afdeling var de og-så gode til at involvere os i arbejdet.At lade os tale med patienterne ogbagefter diskutere patienterne medlægerne. Det fik jeg meget ud af. - Det er bare lidt ærgerligt, at jeg ik-

ke har lært alt det, som jeg kunne ha-ve lært, nu hvor jeg er næsten færdig,konkluderer Søren.- Jeg mangler kliniske færdigheder,

dvs. rutine i at lytte på hjerte og lun-ger, at mærke på maven osv. Som deter nu, kan jeg godt gøre tingene, menjeg føler mig ikke sikker. I min førstetid som læge bliver det sikkert frustre-rende at mangle den rutine, men jegskal nok få det indhentet, siger Sørenfortrøstningsfuldt.

Praktik er på alle universi-tære læber for tiden. Springet mellem teori og praksis skal mindskes, så kandidaterne bliver mere brugbare på arbejds-markedet. Viden skal virke medandre ord. I en tid med stigendearbejdsløshed blandt akademikereønsker mange studerende at komme ipraktik for at få en bedre fornemmelse forkravene på arbejdsmarkedet.I en serie om den praktiske virkelighed på Aarhus Universitet

fokuserer information&debat på forskellige forhold til det ombejlede begreb “praktik”, den højere mening med praktikken og tiltagene på deenkelte fakulteter. Studerende fortæller, hvad fik de ud af praktikken, oghvad de synes, deres institutter kunne gøre bedre.

“Det var ret pseudoagtigt”

På

med handsken LA

RS

KR

USE/A

U-F

OT

O

Vejen til dengode praktikMedicinernes nye studieordning forsøger at hjælpe de studerende til at træde ud af rollen som observatører og blive aktive deltagere i deres praktikker. En række nye tiltag sætter fokus på træningen af de praktiske færdigheder både på universitetet og i praktikkerne.

MANDAG DEN 3. NOVEMBER 2003 7& debat

AF HANS PLAUBORG

- Det er godt med flere små prøver un-dervejs i studiet, for på den måde vedman hele tiden, hvad man kan. Desudener man nødt til at være engageret ogaflevere sine øvelsesopgaver og rappor-ter til tiden. Ellers kan man slet ikke fålov til at gå til eksamen.Sissel Juul er godt tilfreds med forløbet

af de første syv uger af sin bachelorud-dannelse i nanoteknologi. Mens storedele af universitetet holdt efterårsferie,tog hun sammen med en masse andrenaturvidenskabsstuderende sin førsteeksamen - eller evaluering, som det nuhedder efter studiereformen på Det Na-turvidenskabelige Fakultet, hvor seme-stre også er erstattet af kvarterer. Det betyder, at de studerende allerede

efter syv ugers studier underkastes denførste egentlige bedømmelse. Samtidiger flere prøveformer ændret, så der ermere selvstændigt tilrettelagt projektar-bejde fra begyndelsen af studiet. Mendet har heller ikke skræmt hverken Sis-sel Juul eller studiekammeraten Chri-stoffer Mikkelsen, der arbejder sammenom et fysikprojekt, som handler om im-pulsbevarelse i kollisioner.- Vi kender jo projektarbejdsformen fra

gymnasiet. Desuden har vi allerede la-vet en del eksperimenter og afleveretøvelsesopgaver, så vi har ikke stået påbar bund op til den første evaluering.Hvis nogen ikke lige kunne finde på etprojekt, har der også været et idekata-log, man kunne støtte sig til, siger Chri-stoffer Mikkelsen.

Lavere tempoEvalueringen i fysik efter første kvarterbestår af et forløb over tre dage, hvorsmå hold af to-tre studerende sammendefinerer et projekt på førstedagen, la-

ver øvelser på andendagen og skriver enrapport på tredjedagen, som bedømmesbestået/ikke-bestået. - Meningen er på ingen måde at lave

hårde stopprøver og skræmme de stude-rende væk. Tværtimod er det en lejlig-hed til hurtigt at få dem til at tænkeover, om studiet nu også er noget fordem. Men selvfølgelig kan det blive al-vor for dem. For hvis de ikke har afleve-ret mindst fem ud af syv øvelsesopgaveri løbet af kvarteret, kan de slet ikke bli-ve indstillet til evalueringen, fortællerforskningslektor Trolle Linderoth, der eren af underviserne på førsteårs fysikun-dervisningen.At de studerende tidligt får testet deres

viden og kunnen, betyder ifølge TrolleLinderoth ikke, at tempoet generelt ersat i vejret. Tværtimod.- Den samlede mængde af pensum er

den samme, men vi har faktisk neddros-let tempoet i gennemgangen af lærebo-gen. Det var efter min mening lidt forhøjt under den gamle studieordning. Nuer der bedre tid til fordybelse. Desudenhar vi gennemført en samtale med destuderende, hvor vi spørger, hvordan desynes, det første kvarter er gået. Det ermit indtryk, at langt de fleste har væretmeget tilfredse, siger Trolle Linderoth.

Vil være forskerTilfreds er i hvert fald Sissel Juul. Hunhar valgt at læse nanoteknologi, fordistudiet indeholder næsten alle naturvi-denskabelige discipliner.- Jeg kendte overhovedet ingen, der

havde læst det. Men jeg kan lide al na-turvidenskab og havde svært ved at væl-ge ét bestemt fag, og så var det jo oplagtmed nanoteknologi, fordi det kombine-rer det hele og i øvrigt er et nyt spænd-ende forskningsområde, siger Sissel, derogså har et klart karrieremål. Hun vilgerne være forsker.

information

Navn: Linnea Sunke Kjær LarsenStudium: MedicinLinnea startede på den nye studieordning og ernu på 10. semester. Hun har indtil nu været ipraktik på omkring 10 forskellige steder.

- Vi er bedre forberedt på praktikken, end destuderende på den gamle studieordning var,men der er stadig brug for en kulturændringhos lægerne, siger Linnea, der går på et af deførste hold efter indførelsen af den nye studie-ordning. - Færdighedslaboratoriet er fint, fordi vi bliver

præsenteret for alle “håndgrebene”, dvs. hvor-dan man mærker på en mave, lytter til hjerteog lunger osv. Det er rart at prøve at stikke i enplastikarm, inden man for første gang skal stik-ke i et andet menneske. Men vi studerende hartalt om, at det er for dårligt, at vi ikke kan tagegenopfriskningskurser i de praktiske færdighe-

der. Vi glemmer dem jo igen, fordi der erså meget andet, vi også skal lære, forkla-rer Linnea.

Som medlem af studienævnethar Linnea været med til lave detjeklister, som opregner fem fær-digheder, de studerende skal ha-

ve opnået i hver praktik. Alligevelsynes hun ikke, at listerne fungerersærlig godt.- Tjeklisterne er jo et absolut mini-

mum. Egentlig burde vi tilegne os enfærdighed hver dag og ikke kun

fem på et helt forløb, mener Lin-nea.- De studerende kan bruge tje-

klisterne til at insistere påat få lov til at lægge

et drop for eksem-pel, hvis lægen ik-ke vil lade én prø-ve. Men det erenormt bureau-kratisk at skullebede om en un-derskrift hvergang, man hargjort et eller an-det. Fra lægernes side

er der heller ikkeden store opbakningom tjeklisterne. - Problemet er, at

lægerne på mange af-delinger ignorerer li-sterne og siger: “Det

bruger vi ikke her. Vi reg-ner med, at I lærer det, I

skal, alligevel.” Jeg tror, atlægerne synes, at de fem fær-digheder på listerne er så lavtsat, at det kan være lige me-get. I sine praktikker har Linnea

både haft gode oplevelser medpositive, engagerede læger ogfrustrerende oplevelser af ikke

at få ansvar. - På 3. semester føles det naturligt

nok bare at være observatør, fordi viingenting kan. Når vi skal praktik igen på8. semester, har vi haft fag om sygdomslæ-re, medicin og mikrobiologi, så vi ved nogetog tør godt stå alene med en patient. Jegsynes, at det burde være kutyme, at læger-ne for eksempel gav os ansvar for stuegan-

gen hos nogle enkelte patienter. Desværresker det alt, alt for sjældent. Det kræver en kul-turændring hos lægerne, hvis de skal overtalestil at overdrage mere ansvar til os studerende.

“Der er brug for en

kulturændring”

LARS KRUSE/AU-FOTO

LARS KRUSE/AU-FOTO

I efterårsferien var Sissel Juul gennem den første hurdle på vej mod karrieremålet.

Et akademisk kvarterFlere prøver og selvstændige opgaver er med til at holde motivationen i top, mener en studerende efter de første syv ugerunder den nye studieordning på Det Naturvidenskabelige Fakultet,hvor eksamen nu kaldes evaluering.

- Det rykkede i mig lige så snartjeg blev spurgt, men jeg skullelige afklare med mig selv, om jegkunne bidrage med noget. Ognetop fordi opgaven drejer sigom overordnede spørgsmål, atafstikke rammer og fungere somekstern sparringspartner, menerjeg nok at have visioner og kon-kret viden at tilbyde ved sidenaf et vist ambitionsniveau indenfor mit område, siger den kom-mende bestyrelses repræsentantfor universitetets "fødekæde",Annette Kruhøffer, der i år er til-trådt som rektor ved PaderupGymnasiumMed en fagkombination af hi-

storie og kemi indledte den 46-årige rektor gymnasiekarriereni 1990. Efterfølgende stillingersom uddannelseskonsulent i Fi-nansrådet, sekretariatschef hosNordic Financial Planning Asso-ciation, der etablerer internationalt anerkend-te uddannelser og en mastergrad i Public Ad-ministration gør nærmest Annette Kruhøffertil en inkarnation af tidens drømme om ogkrav til humanistiske kandidater. - Ja, jeg er en blanding af alt muligt, men det

betyder ikke nødvendigvis, at jeg vil arbejdefor, at universitetet skal uddanne humanisti-ske "hybrider". Men jeg tror, vi kommer til atse flere studerende springe fra som bachelorerfor at bruge deres merit på andre uddannel-

Det er med erfaringer fra mere end tiårs samarbejde med forskere på Aar-hus Universitet, Arne Rolighed nu træ-der ind i bestyrelsen på det universitet,hvor han i 1980 blev cand. scient.pol.Som sygehusdirektør i Århus Amt var

han frem til 2000 involveret i et tætsamarbejde mellem Det Sundhedsvi-denskabelige Fakultet, amtets hospita-ler og den industri, der finansierer enbetydelig del af den kliniske forskning. Et øget samarbejde med offentlige og

private partnere i regionen har da ogsåhøj prioritet hos Arne Rolighed, der fortre år siden blev headhuntet til stillin-gen som administrerende direktør forKræftens Bekæmpelse for kort efter atblive sundhedsminister i Poul NyrupRasmussen-regeringen. Den post nåe-de han at bestride i godt et år, indenhan efter valget i 2001 vendte tilbagetil direktørstillingen.- Som bestyrelsesmedlem ser jeg også

en opgave i at bedre vilkårene for bådeforskning og uddannelse, siger ArneRolighed. Sundhedsvidenskaben, somjeg kender til, har behov for en salt-

vandsindsprøjtning for at skabe balan-ce mellem grundforskning og den klini-ske forskning. Og så regner jeg da ogsåmed at kunne drage nytte af erfarin-gerne fra de kontakter, jeg via Kræf-tens Bekæmpelse har til betydeligeinternationale forskningsmiljøer indenfor biologi og epidemiologi.Arne Rolighed ser frem til at skulle

være med til at lægge kursen og på-virke udviklingen i den opbygning afforskningen, som er nødvendig for, atDanmark kan leve op til Barcelonaerk-læringens målsætning om, at forsk-ningsbudgetterne i 2010 skal udgøretre procent af landets bruttonational-produkt.- I den forbindelse skal vi finde svar

på vigtige spørgsmål som, hvilke forsk-ningsområder skal der satses på? Hvorhar universitetet sine stærke sider? Oghvordan rekrutterer vi til forskningen?,siger han.- Det er klart, at bestyrelsen vil få et

ansvar for, at Aarhus Universitet ermed i den udvikling, der kommer i køl-vandet af Barcelonaaftalen. Det har et

stærkt forskningsmiljø og basis for enstærk forskerrekruttering, siger den 56-årige direktør, der også vil fastholde deforskningsbaserede uddannelser.- Det er vigtigt, at den viden, der pro-

duceres på universitetet, er grundlag forkompetenceudviklingen på uddannel-serne.

ser. Den lineære måde at tænke uddannelsepå hører fortiden til, og det kan og skal mansom planlægger i f.eks. en bestyrelse ikke gøreså forfærdelig meget ved. Til gengæld er detvigtigt at sikre den faglige kvalitet i uddan-nelserne, siger Annette Kruhøffer, der ser etandet uddannelsesbillede tegne sig - måskedet allerede er her, uden at vi har gjort os dethelt klart.- Drengene er tit der, hvor tingene udvikler

sig og fremtiden spirer, så hvor er de hennenu? De søger elevpladser, får en uddannelse ogvidereuddanner sig så i fritiden med diplom-og masteruddannelser. Det indikerer, at vi erinde i en uddannelsesstruktur, som ikke er li-neær, men en spiral. Det er jo interessant irelation til universiteterne, som primært ud-byder kandidatuddannelser. Som rektor kender Annette Kruhøffer uni-

versitet gennem et samarbejdsprojekt medgymnasierne i Århus Amt.- Jeg har set, hvor progressivt der arbejdes på

universitetet, og har fået meget stor respektfor både det faglige og pædagogiske niveau iundervisningen, siger Annette Kruhøffer, derser det som en forpligtelse at være am-bassadør både for universitetet og omverde-nen. Hun ser frem til at skulle arbejde i en dy-namisk bestyrelse.- Sammensætningen tyder på, at det bliver

en kvalitativt arbejdende bestyrelse udenblokdannelser, og jeg vil gerne rose dem, derhar været med til at udtænke denne konstruk-tion. Den er spændende og godt tænkt.

MANDAG DEN 3. NOVEMBER 20038 & debatinformation

Et års Rockwool®sparer atmosfærenfor mere end 100millioner tons CO2

Jovist ryger der CO2 op af skorstenen på enRockwool® fabrik. Men produkterne sparerden ind igen mere end 100 gange.

I løbet af produkternes 50 årige levetidbliver besparelsen til mere end 100 million-er tons, blot for dette års produktion afRockwool® produkter.

En betragtelig CO2-besparelse, der kansammenlignes med, at EUs samlede CO2-udslip efter Kyoto-aftalen skal være 266 mil-lioner tons mindre i 2010 end i 1990.

Men med bedre regler for isolering vedombygning og nybyggeri kunne vi klarelangt mere, for bygninger står for hele 40%af energiforbruget og dermed CO2 forure-ningen i EU.

Vidste du, at EU kunne nedbringe energi-forbruget i bygninger med en tredjedel blotved at gøre dem mere energirigtige? Og atdet ville være nok til at EU kunne opfyldeKyoto-forpligtelserne?

En kender af universitetet

En alsidig humanist

AF HELGE HOLLESEN

Så faldt de første brikker på plads i den be-styrelse, som fra den 1. februar afløser konsi-storium som universitets øverste ledelse. Videnskabsminister Helge Sander godkend-

te den 21. oktober de seks medlemmer, somkonsistorium havde indstillet til at besættede eksterne poster i bestyrelsen. Det er ogsåblandt disse, bestyrelsen skal vælge sin for-

mand. Det sker, når medarbejdere og stude-rende på universitet har valgt deres repræ-sentanter. Valget finder sted den 20. novem-ber.Studenterrådet har udpeget sine kandida-

ter til de studerendes to pladser i bestyrel-sen. Det er nuværende medlem af konsistori-um, stud.scient.pol. Dina Bloch samt stud.mag. Kasper Rasmussen, der er formand forStudenterrådet.

Og medlemmerne er..

MANDAG DEN 3. NOVEMBER 2003 9& debat

For 30 år siden bestod Sys Rovsing Koch første-årsprøven i jura på Aarhus Universitet og komdermed over den første hurdle i en karriere, derforeløbig er endt med partnerskab i Nordensstørste advokatvirksomhed, en formandspost i Ad-vokatrådet og nu en bestyrelsespost på det univer-sitet, som hun forlod for at forsætte studierne påKøbenhavns Universitet, hvor hun blev cand. jur. i1977.- Det er med ydmyghed, jeg går til den opgave,

siger den fremtrædende advokat over mobilen fraBruxelles, hvor hendes firma Bech-Bruun Drags-ted har den ene af fire filialer, der samlet har mereend 500 medarbejdere.- Det er meget lidt, jeg kender til Aarhus Univer-

sitetet, erkender advokaternes formand, der netophar rundet de 50 år. Jeg ved, det har troværdig-hed, og når jeg træffer folk med en uddannelsederfra, ved jeg, den er i orden. Men det er måskefarvet af, at jeg kommer fra Djursland. Derudoverer mit umiddelbare indtryk, at netværket til er-hvervslivet ikke er så omfattende som f.eks. i Ål-borg. Måske har jeg uret, men det er ikke så syn-ligt i Århus, siger Sys Rovsing Koch.- Erhvervslivet kan give inspiration til den ret-

ning, forskningen skal tage. En frodig kontakt skaldog ikke gå ud over grundforskningen og de basaleforskningsforplig-telser, mener hunog understregersin store respektfor det arbejde,der gøres på uni-versitetet.- Jeg tror ikke,

man på universi-tetet vil opfattedet at få en besty-relse som nogethelt epokegøren-de. Men jeg serfrem til at væremed til at påvirkeuniversitetets ud-vikling og bidragetil indsigten i,hvordan universi-tetsverdenen ople-ves udefra. Ho-vedopgaven bliverat fokusere på og synliggøre, hvad et universitetegentlig er, og være med til at udbrede den stolt-hed, som arbejdet på et universitet må være for-bundet med, siger advokaten, der ikke havde brugfor lang betænkningstid, inden hun sagde ja tilopfordringen fra universitetet.- Jeg havde ellers lige besluttet at koncentrere

mig om arbejdet i firmaet og Advokatrådet. Menopgaverne befrugter jo hinanden på mange punk-ter. Hvad man oplever i den ene verden, kan mantage med til den anden. Og det kan man godt blivehelt høj af.

information

Med Johannes Riis blandt sine medlemmer kanden kommende bestyrelse på universitetet træk-ke på mange års erfaringer med den vidensfor-midling, der er tildelt en central rolle i den nyeuniversitetslov. Siden han i 1978 forlod Aarhus Universitet

med en magisterkonferens i moderne og sam-menlignende litteraturhistorie, har den 53-årigeforlagsdirektør haft netop den metier som om-drejningspunkt på Gyldendal, hvor han harværet redaktør og leder af forlagets bogklub og idag er litterær direktør. Indimellem er det ogsåblevet til syv år som leder af forlaget Samleren.- Det kunne da være, at erfaringerne med at

sørge for den bedste præsentation og formidlingaf budskaber kan benyttes også i forbindelsemed universitetet, siger han og tilføjer, at hanikke forestiller sig, universitetet skal tackle denopgave på samme vis som forlaget.- Mit virke i bestyrelsen vil være præget af re-

spekt for den sammenhæng, jeg nu indtræder i.Jeg forestiller mig ikke, at bestyrelsen skal blan-de sig i den daglige drift, men være med til atudstikke de lange linjer og den overordnede stra-tegi.- I den forbindelse vil det være vigtigt for en be-

styrelse at argumentere for betydningen af vi-den, som aldrig har været større. Det er vigtigt,at universiteterne holder fanen højt, og ikkeslækker på, at de står for den fornemmeste ud-dannelse, siger forlagsdirektøren, der også haren fortid som undervisningsassistent på et uni-versitet, der var helt anderledes end nutidens.- Det var gennem 70’erne i den periode, hvor

det var mest politiseret, og mit institut hørte tilden hårde kerne. Det var ikke en ublandet for-nøjelse, husker han.Johannes Riis oplever det universitet, han nu

skal være med til at lede, som præget af præsta-tionsbehov og en kampvilje, der udspringer afden traditionelle rolle som lillebroderen i forholdtil Københavns Universitet.- Den holdning

er der stadig, ogjeg tror ikke,det er dårligt.Aarhus Univer-sitet har jo i dengrad markeretsig.Som direktør

for den er-hvervsvirksom-hed, et forlagogså er, kenderJohannes Riistil kravet omsorte tal påbundlinjen. - Men vi har også forpligtelser og forventninger

rettet mod os, som ikke kan gøres op på en bund-linje. Det er spørgsmålet om at kunne se langsig-tet og have mod til at investere i det, man trorpå, selvom det ikke giver afkast den første halvesnes år. Det er som med en skov: Først om man-ge år kan man se, hvordan den bliver passet idag. Det er med den holdning, jeg går ind ibestyrelsen.

om nogle år vil konstatere, at de ændrin-ger, som givetvis forestår, vil være positiveud fra universitetets synsvinkel, siger den65-årige direktør, der betegner arbejdet ibestyrelsen som en perspektivrig opgave.Nogen programerklæring vil han dog ikkekomme med på nuværende tidspunkt.- Vi begynder på en proces i en ny æra,

hvor vi skal fordele rollerne mellem besty-relsen og den daglige ledelse. Det blivernok med en vis inspiration fra erhvervsli-vet og den ledelsesstruktur, som er udvik-let i nogle af de offentligt ejede selskaber,hvor der er langt flere successer end detmodsatte. I virkeligheden er der også taleom en vis decentralisering og samling afkompetencer omkring virksomheden.Jens Bigum står i spidsen for et andelsfo-

retagende, hvor 13.600 mælkeproducenter

er ejere af Europas største mejeriselskabmed en årlig omsætning på 50 milliarderkroner og omkring 25.000 ansatte. - Mangfoldigheden af interesser i et så-

dant foretagende kan på nogle områdersammenlignes med universitetets, menerJens Bigum.- Jeg arbejder i et meget fragmenteret sy-

stem, hvor man trækker i forskellige ret-ninger. Det giver en intens debat, før demange involverede parter kan tage enoperationel beslutning.Jens Bigum stopper som direktør ved

årsskiftet, men vil fortsat være aktiv i be-styrelserne for Arla Foods UK, Per Aar-sleff A/S, Carlsberg A/S, og CarlsbergBreweries A/S, hvor han er formand.

Et norsk islætBestyrelsens sjette medlem udgør både detvidenskabelige og internationale islæt. Nord-manden Arild Underdal har siden 2002 væretrektor ved Oslo Universitet, hvor han i 1988blev professor i international politik.57-årige Arild Underdal er en internationalt

kendt forsker inden for statskundskab. Vedsiden af den videnskabelige karriere har hanbestridt en række politiske og administrativeposter bl.a. som næstformand i InternationalStudies Association og i årene 1996-2000 varhan næstformand i Norges Allmennvitenska-belige Forskningsråd. I 2000 stod han i spid-sen for den kommission, der evaluerede denstatsvidenskabelige forskning i Sverige.Det er desværre ikke lykkedes redaktionen

at komme i kontakt med Arild Underdal.

- Det er svært at finde en mere motiveren-de opgave end at være med til at uddanneunge mennesker til gavn for dem selv ogsamfundet, siger Jens Bigum, administre-rende direktør hos Arla Foods, om den be-styrelsespost, han efter et par dages over-vejelser besluttede at sige ja til. Han går med egne ord til opgaven ube-

lastet, men med en grundlæggende positivindstilling overfor Aarhus Universitet,som han betegner som en velkørende, vel-renommeret virksomhed med mange mu-ligheder for videreudvikling. Arla og meje-rierne som sådan har gennem årene hafttætte relationer til universitetet, og dethar givet Jens Bigum både respekt for ogtro på Aarhus Universitet.- Nogle er måske stadig usikre på, hvad

alt det nye betyder. Jeg tror dog, at man

Fra en mangfoldighed til en anden

Et troværdigt universitetEn lillebror med kampvilje

MANDAG DEN 3. 10 & debat

AF HANS PLAUBORG

I Cold Stone Creamery på Times Square iNew York kan man ikke få en dessertuden at få et ordentligt gok på opleverenmed i købet. Som flere andre restauranterog forretninger i USA har isbutikken ind-ført iscenesatte jubeludbrud - sunget, råbt,croonet eller brølt - for at motivere medar-bejderne og ikke mindst underholde kun-derne. Butikkens filosofi består nemlig i atsælge oplevelser. Derfor kan ansøgere til en stilling i isbu-

tikkæden da heller ikke nøjes med en al-mindelig jobsamtale. De skal også demon-strere deres evner for at synge, agere ogdanse. Det hele handler om, at kunderneskal opleve maksimalt, mens de gør opholdi livet med en banana-split.Det nyeste påfund i Guds eget land er

blot endnu et eksempel på, at vi lever i det,forfatterne til en ny bog kalder oplevelser-nes tid. Man kan stort set ikke gå uden foren dør uden at få en oplevelse i nakken -shoppingoplevelser, kulinariske oplevelser,oplev middelalderen, oplevelsesorienteredestorcentre - you name it. Og tænder manfor fjernsynet, kan man aften efter aftenlægge ører til journalisternes variationover det eneste rigtigt væsentlige spørgs-mål i oplevelsernes tid: “Hvordan opleverdu det lige nu?” Selv statsministeren slip-per ikke for at fortælle, hvordan det følesat have vundet valget. Intet under at oplevelsesindustrien for

længst er den suverænt største i verden.Alene turistindustrien er som enkeltindu-stri betragtet verdens største med bil-, kemikalie- og fødevareindustrierne på denæste pladser. Hertil kommer underhold-ningsbranchen med film, musik og tv. Ogreklameindustrien ikke at forglemme. I2001 brugte General Motors 3374 millio-ner dollars alene på reklame. Til sammen-ligning havde Eritrea et samlet bruttonati-onalprodukt på 666 millioner dollars.

Alt nyt er godt nytDet er dog ikke forargelsen over GeneralMotors marketingsudgifter, der er omdrej-ningspunktet i antologien Det meningsful-de liv skrevet af unge akademikere fraAarhus Universitet (se side 9). Ej helleroplevelsessamfundets excesser som de foreksempel kommer til udtryk i isbutikker-ne i New York. Opråbet skyldes nærmereden forestilling om det meningsfulde liv,som ifølge forfatterne er blevet den domi-

nerede i et samfund, hvor oplevelseslivethar fået en helt særlig status. Forestillin-gen lyder nogenlunde således: At leve handler i dag om at opleve. For at

kunne opleve så meget som muligt må vivære fleksible. Forestillingen om det fleksi-ble menneske er en konsekvens af trangentil nye oplevelser. Gror vi fast i bestemtemåder at leve på, går vi glip af nye spænd-ende måder at opleve på. Derfor må vi væ-re åbne. Alt nyt er godt nyt. Oplevelsesli-vet er blevet vores eneste faste grund i til-værelsen. Det eneste sikre arkimediskepunkt hvorfra vi kan fælde domme om li-vet. Opleves noget som godt og menings-fuldt, er det godt og meningsfuldt. Meninger ikke en egenskab ved noget i verden,som vi kan opdage. Mening er noget vi til-lægger tingene i vores indre følelses- ogoplevelsesliv. - Det helt overordnede formål med bogen

er at beskrive, hvorfor opfattelsen af atmening og meningsfuldhed i sidste ende ergrundet i folks oplevelsesliv, er både for-kert og fortvivlet. Der er andre kategorierend vores oplevelser, der bedre indfanger,hvad et meningsfuldt liv er, siger den 28-årige cand.mag. i filosofi Cecilie Eriksen,der har taget initiativet til bogen og sam-men med ph.d.-studerende i psykologi,Svend Brinkmann, har skrevet det intro-ducerende afsnit.

Vejen til fortvivlelseNår forestillingen om fleksibilitet og tran-gen til nye oplevelser ikke er en farbar vejmod et meningsfuldt liv, men nærmere fø-rer til fortvivlelse, hænger det ifølge CecilieEriksen og Svend Brinkmann sammenmed, at vi dermed konstant må leve medaldrig at være færdige som mennesker.Måske valgte vi forkert - for eksempel ikærlighedslivet. For var det nu den rigtigepartner, vi fandt? Der er jo så mange an-dre, og hvem ved, om ikke en anden kunnehave givet os flere gode oplevelser ellerfrembragt flere følelser i os?- Det er svært at finde mening i en tilvær-

else, hvor vi hele tiden skal forandre os ogopleve noget nyt. Det kræver tværtimod envis kontinuitet og forpligtethed over tid.Faktisk er hele vores identitet afhængig afen sammenhæng i livet, og at vi forpligteros til andre mennesker og bestemte livs-projekter. Ellers begynder alt at flyde, og vibliver vildt stressede. Men kravet om kon-stante forandringer er så indgroet i os, atvi ikke kan slippe det. Hvis jeg taler medmin omgangskreds, så er stort set alle me-

get omstillingsparate. De vil have et job,hvor der hele tiden er nye udfordringer. Ogdet er klart. For hvis det meningsfulde livhandler om at blive stimuleret oplevelses-mæssigt, så er der ingen, der synes, det erspændende at opleve det samme hele ti-den. Så er det nødvendigt, at der sker enforandring for at det fortsat kan være pir-rende og spændende, siger Cecilie Eriksen.

Æstetikeren som idealForestillingen om, at alt nyt er godt nyt,fører dog ofte ud i meningsløse absurdite-ter - ikke mindst på arbejdsmarkedet.- Hos TDC har de besluttet at ændre op-

sætningen på deres mailsystem med fåugers mellemrum. Så skal der ske nogetnyt. Det er simpelthen et princip. Manspørger ikke, om det er god forandring el-ler om den nu også er nødvendig, fortællerCecilie Eriksen.Svend Brink-mann supplerer:- Hvis man skal

bruge Søren Kier-kegaard på ar-bejdsmarkedet,kan man sige, atæstetikeren i dager blevet idealet -både hos medar-bejderne og hos ledelsen. Der skal hele tiden ske noget nyt. Der er

altid en ny kompetence, der skal opdyrkesmed et nyt kursus. I industrisamfundetvar idealet derimod den gode, stabile med-arbejder, der så jobbet som et kald, og somkunne lide rutiner. I den forstand svarerdet gode arbejde ikke længere til den godekarakter. Spørgsmålet er, om det, der i dagopfattes som det gode arbejde, ikke også eri konflikt med det meningsfulde liv.

Matrix og oplevelsesmaskinenEn ting er at sige, at det moderne (arbejds)liv baseret på konstant fleksibilitet og “go-de oplevelser” risikerer at føre til fortvivl-

information

Oplevelsernes tidAlle søger en mening med livet.

Mange håber at finde den i en konstant jagt på nye spændende og pirrende oplevelser.

Men ideen om, at vores individuelle oplevelsesliv skal være fundamentet for al mening i tilværelsen,

er både fortvivlet og forkert, mener en gruppe unge akademikere fra Aarhus Universitet.

“Spørgsmålet er, om det, der opfattes som det gode

arbejde, ikke er i konflikt med det meningsfulde liv.

Svend Brinkmann, ph.d.-studerende

“Livet møder os hele tiden med opgaver, som er værdige og meningsfulde at bruge tiden på. Men hvis vi skal se dem, kræver det, at vi løfter blikket fra navlen. Cecilie Eriksen, cand.mag.

NOVEMBER 2003 11& debat

else og meningstomhed snarere end til me-ningsfuldhed og lykke. Noget andet er, omdet er direkte forkert at lade oplevelsesli-vet tjene som det eneste grundlag for me-ning i tilværelsen. Og efterlever vi faktisk,det vi siger? - Man skal huske, at selv i den udstræk-

ning vi siger til os selv, at oplevelseslivet etdet eneste grundlag for et meningsfuldt liv,så viser vores handlinger, at det ikke er til-fældet, siger Svend Brinkmann og opstilleret berømt tankeeksperiment af den ameri-kanske filosof Robert Nozick. Et tankeeks-periment, som genkendes af enhver, derkender lidt til de populære Matrix-film.Man skal forestille sig, at der er blevet op-

fundet en oplevelsesmaskine. Det er enmaskine, der leverer inputs til hjernen, ogsom kan generere alverdens gode oplevel-ser for det menneske, der er tilkoblet ma-skinen. Maskinen kan på alle måder skabeoplevelsen af et godt og meningfuldt liv - ihvert fald hvis vi med det, mener et livmed spændende, ekstraordinære og pir-rende oplevelser. Et liv, hvor vi vinder Tourde France foran Lance Armstrong, bestigerMount Everest og har job som studieværtpå MTV den ene dag og som kreativ direk-tør på et reklamebureau den næste. Ja,selv sex med en berømthed kan maskinenklare. Maskinen skaber en perfekt illusionaf den virkelige verden. Vi oplever, at deter os det handler, og vi har ingen erindringom at være tilkoblet en maskine.Spørgsmålet er: Vil vi lægge os i maski-

nen for resten af “livet”? - De fleste mennesker vil sandsynligvis

afstå fra det. De vil sige, at der manglernoget i sådan et liv. Noget der ikke kanindfanges gennem oplevelsekategorier. Dervil for eksempel mangle det at handle iegentlig forstand. Oplevelsen af at handleer ikke det samme som faktisk at handle.Det menneskelige handlingsliv er ikke detsamme som det menneskelige oplevelses-liv. Jeg tror, de fleste foretrækker det min-dre behagelige, spændende og afvekslende

liv til fordel for et fantastisk liv, hvor alleønsker bliver opfyldt, men hvor vi på for-hånd ved, at vi ikke reelt er handlende del-tagere i det. Der er altså forskel på at leveet liv og opleve et liv, siger Svend Brink-mann. Er man i tvivl, vil Matrix-filmene måske

kurere den sidste skepsis.

Større horisonter end MIGHermed er spørgsmålet om, hvad der gøret liv meningsfuldt selvfølgelig ikke besva-ret. Og leder man efter konkrete svar a latypen: “Livets mening er at læse bøger, bli-ve rig, hjælpe de fattige, være en god foræl-der eller vrikke med tæerne i varmt mud-der”, vil antologien nok ikke være viderehjælpsom. Men der er alligevel et gennem-gående tema i bogens forskellige bidrag,der belyser spørgsmålet ud fra så forskelli-ge fagtraditioner som litteratur, lægevi-denskab, naturvidenskab, psykologi og teo-logi. - Man kan sige, at det gennemgående

tema i bogen er, at vi skal leve i åbenhedover for de større horisonter og sammen-hænge, vi er en del af: kulturen, slægten,naturen, traditionerne, sproget, historien,fællesskaberne osv. Vi må ikke overse dekilder og ressourcer, der ligger i, at utalligemennesker har gennemlevet utallige livs-situationer. Religiøse skrifter, litteratur,psykologi, videnskab, og filosofi er alle me-get relevante kilder, der kan hjælpe os medråd og vejledning. Vi finder næppe enmening med livet ved udelukkende at søgetilflugt i den indre oplevelsesverden, sigerCecilie Eriksen, der mener, at det me-ningsfulde liv involverer aktiviteter og pro-jekter, der får os til at blomstre som indivi-der. - Livet møder os hele tiden med opgaver,

som er værdige og meningsfulde at brugetiden på. Men hvis vi skal se dem, kræverdet, at vi løfter blikket fra navlen. Det ersimpelthen det første skridt.

information

AF HANS PLAUBORG

- Det hele startede med en mislykketansøgning om et skolarstipendium,fortæller cand.mag. Cecilie Eriksen,der har redigeret bogen Det menings-fulde liv, som er udkommet på AarhusUniversitetsforlag.- Jeg fik afslag på min første ansøg-

ning om et stipendium, som beskrev etmeget tørt og akademisk projekt. Detskulle være mere tværfagligt, fik jeg atvide, så jeg gik i tænkeboks. Efter athave tænkt i noget tid fik jeg ideen tilen foredragsrække om det meningsful-de liv, hvor unge akademikere fra for-skellige fag skulle medvirke, fortællerCecilie Eriksen.Hun kontaktede forskellige personer,

som hun allerede kendte fra sit filoso-fistudium, og enkelte bed på. Men detgik trægt.- Jeg begyndte at hænge sedler op på

universitetet - uden gevinst. Indtil vi-dere havde jeg stort set kun humani-ster, så det så ikke godt ud. I mellemtiden havde Cecilie Eriksen

dog sammen med et par af de øvrigehumanister også fået den ide, at manjo kunne prøve at få udgivet en bog omemnet. Når først personerne til fore-dragsrækken var fundet, ville det væ-re forholdsvis nemt at omskrive bidra-gene til en antologi, tænkte hun.- Det handlede i bund og grund om,

at jeg gerne ville have det her skolar-stipendium, og jeg tænkte, at det villese godt ud på ansøgningen, hvis dervar en bog indblandet.

Stor dagUd af fire forlag meldte to positivt til-bage. Det ene var Aarhus Universi-tetsforlag, som også gerne ville aftaleet møde.- Forlagsdirektør Claes Hvidbak var

meget positiv og sagde, at hvis ideenblev til noget, ville han gerne udgivedet. Det var en stor dag. Jeg gik hjemmed hænderne over hovedet. Foreløbigvar vi kun et lille hold, og vi havde ik-ke skrevet et eneste ord, men nu hav-de vi en bogudgivelse at lokke folkmed.Med Claes Hvidbaks hjælp lykkedes

det at finde flere, der var interesseret iat medvirke, og i foråret 2002 blev fo-redragsrækken afholdt. Forinden hav-de Cecilie Eriksen fået sit skolarsti-pendium. Men bogen var ikke skrevetendnu.- Foredragsrækkens fokus var “fra

studerende til studerende”. Men da viskulle til at skrive, blev det sværere.

Det er mit indtryk, at mange stude-rende er bange for at sætte sig ned ogskrive noget, der skal udgives. De trorikke, de er gode nok. Så inden for en-kelte områder måtte vi ud og findenye personer. Meningen var jo stadig,at det meningsfulde liv skulle belysesud fra forskellige fagtraditioner ligefra teologi til lægevidenskab, fortællerCecilie Eriksen, der på et tidspunktogså var i forbindelse med en mate-matiker og en biolog. Begge sprangdog fra projektet.- Jeg havde møder med folk i timevis.

Flere bidrag skulle omformuleres fraet enormt akademisk sprog til nogetmere lettilgængeligt. Claes Hvidbakmente, det så lovende ud, men at dervar et godt stykke vej endnu. Og detvar der. Det tog næsten et år at re-digere bogen færdig, siger CecilieEriksen.

En bog for ungeAlle antologiens bidrag indeholder istørre eller mindre omfang en kritikaf den individualiserede, subjektive ogoplevelsesorienterede opfattelse af detmeningsfulde liv - en opfattelse forfat-terne mener er dominerende i voressamfund. Det gennemgående argu-ment er, at vi skal besinde os på demeningsstrukturer og givne sammen-hænge, der allerede er i verden. Viskal med andre ord ikke selv ud ogskabe meningen med det hele og op-finde hjulet igen og igen.- Jeg tror, det vil være en lettelse for

mange unge i dag at høre det bud-skab. For mit eget vedkommende vardet til tider meget frustrerede at vok-se op og få at vide, at jeg selv skulleskabe meningen med det hele. Jeg harsavnet nogle voksne, f.eks. lærere, derturde tage et ansvar på sig og givegode råd om, hvad der er værd at bru-ge sit liv på, og ikke bare spurgte:“Hvad føler du selv er vigtigt?” Så bo-gen henvender sig i høj grad også tilunge. Det er en bog, jeg selv ville haveværet glad for, da jeg gik i gymnasiet,siger Cecilie Eriksen, der sammenmed en ph.d.-studerende på psykologi,Svend Brinkmann, allerede fået grøntlys for et nyt bogprojekt. Det kommertil at handle om, hvordan man opfat-ter selvrealisering inden for forskelli-ge traditioner og brancher. Akade-misk Forlag har denne gang købt ide-en.

Det meningsfulde livCecilie Eriksen (red.)Aarhus UniversitetforlagKr. 198,-

Vejen til en bogHvorfor får man ideen til en bog om det meningsfulde liv, og hvordan får man den udgivet? Antologien “Det meningsfulde liv” er historien om et bogprojekt, der blev til som en nødløsning.

FR

ED

RIK

SA

ND

BE

RG/SC

AN

PIX

HA

NS

PL

AU

BO

RG

MANDAG DEN 3. NOVEMBER 200312 & debat

AF SIMON LAUMANN JØRGENSEN

DA DEN RUSSISKE FORFATTER TOLSTOJ be-gyndte at skrive Anna Karenina, havdehan en klar moralsk ide med bogen. Menda han læste sit første udkast, indså han,at den etisk-filosofiske skabelon havde øde-lagt værket og gjort personerne utroværdi-ge. Han måtte simpelthen skrive bogenom. Forestillingen om en etisk-politisk ma-

sterplan for kunsten har mange med godgrund været utrygge overfor. Dog ikkeBrandes, der som bekendt mente, at litte-raturen skal sætte problemer til debat. Idag kritiseres “de kulturradika-le” både af dem, der hævderkunstens autonomi og af dem,der er politisk uenige med dem. Det kan der være megen ræ-

son i. Det er dog svært helt atopgive ideen om en kunst, derer etisk vedkommende. For ny-lig blev det pointeret, at børne-film ikke skal have et særligtpædagogisk sigte. Det er bådetil skade for kunsten selv og osmennesker, fordi pointerne letbliver letkøbte og urealistiske,lød argumentet. På den andenside blev det slået fast, at det ervigtigt, at børnefilm kan be-handle etiske temaer. Vi vil så-ledes gerne både blæse og havemel i munden. Mange menernemlig, at kunsten og kunstner-ne ikke bør have en bestemt in-tention, men at kunsten allige-vel bør provokere og berige oseksistentielt. Måske er det sletikke et paradoks, men jeg synes,det er diskussion værd.

FORSVARET FOR KUNSTENS AUTONOMI synesat være det mest legitime synspunkt. Så-dan har det været siden Kant og Baumgar-ten. Kunsten kan frit forandre og udforskesine interne funktioner. Den kan udforskefarvernes, formernes og kompositionernesmuligheder. Men problemet er, at den der-med risikerer at miste sin relevans for etbredere publikum. Af den grund er der sta-dig mennesker, der argumenterer mod enfor stærk autonomiopfattelse. Den norskeforfatter Sigmund Jensen har således ud-talt: “Det er på tide at genopvække den po-litiske roman. Hvis man har kræfterne,bør man involvere sig i samfundet. 70’er-nes politiske litteratur var nok komisk ogen smule latterlig, men den havde et vistengagement, som det er på tide at efterly-se.”Ligeledes er det tankevækkende at høre

filmanmelderen Morten Piils beskrivelse afsocialisten Ken Loach’s nye film. Han skri-ver, at Loach ikke lader “hverken stilen el-ler konstruktionen bære filmen. For ham(Loach) gælder det stadig, at en film ikkeskal afspejle andre film, men – så direktesom muligt – den virkelighed, som kame-raet rettes mod. Derfor virker det så oftesom et rensende bad at se Loachs film.Som en tilbagevenden til det egentlige, demenneskelige rødder.”

JEG VIL LIGELEDES SLÅ ET SLAG for en sådanvedkommende kunst, der rummer etiskeog politiske funktioner forstået på den må-de, at den vedrører den almene diskussionaf det enkelte menneskes autentiske selv-udfoldelse. Siden antikken har det været påpeget, at

kunstens fremstilling af vores fælles og al-mene problemer og dilemmaer kan haveen rensende og terapeutisk funktion. Deter selvfølgelig oplagt, at der skal mere til.En banal gengivelse af vores dagligdag,som vi kender det fra populære TV-serier,fører sjældent til meget andet end selvspej-ling og bekræftelse af vores vedtagne dog-mer og livsmønstre. Fremstillingen skal

“krydres” med kritiske undersøgelser afkulturens værdier, livsformer og vedtagnedogmer. Det behøver ikke at føre til en ba-nal socialrealisme. Vi bør benytte kunstenskomplekse sprog til indfange livets pro-blemstillinger i deres mangfoldighed ogkompleksitet. Dermed kan den tilbyde sigsom en reel eksistentiel dialogpartner. Detkræver selvfølgelig en del af os selv, indendialogen overhovedet kommer i gang. Menhvis det lykkes, kan kunsten skærpe voresdømmekraft i mange af livets svære valgsi-tuationer. Kunsten kan udtrykke sider afvores menneskelighed, som vi måske ikkehavde ord for, hvilket kan åbne vores øjnefor nye perspektiver på en ellers fastlåstsituation. For at fuldende utopien, menerjeg, vi i mødet med kunsten kan få opøvetvores evne til empati, så vi bedre formår atsætte os i andre menneskers sted og forståderes livssituation.

DET LYDER SIKKERT MEGET IDEALISERET, ogjeg mener da heller ikke, at al kunst børvære sådan. Men jeg mener, at kunstenhar potentialet til at være langt mere eksi-stentielt udfordrende for os som enkeltindi-vider, end det er tilfældet i dag. Konklusio-nen er således, at kunsten i langt højeregrad bør forholde sig til verden og være

kommenterende, kritiserende, chokerendeog provokerende. Den bør sætte spørgsmål-stegn ved vores værdinormer og moral.Kunstnerne bør sætte et spejl op for vorestid, så vi ser det skønne og det fæle. Det ernoget af det fine ved kunsten, at den kanrække ud i verden og ramme os som enlussing eller et kærtegn og vække os fraden daglige dogmatiske slummer. Mange vil som nævnt korse sig og mene,

at det er undergravende, hvis kunsten på-duttes en sådan dagsorden. Argumenternefor kunstens autonomi er mange. Etiskestandarder for kunsten har ført til censure-ring, konfiskering og bogbrændinger. Udover at det selvfølgelig er tåbeligt at opstil-le en samlet standard for kunsten, er der,som Tolstoj-eksemplet viser, sjældent sam-menhæng mellem moralsk kunst og godkunst. Man risikerer ligeledes at reducerekunsten, hvis der rettes for meget op-mærksomhed mod et bestemt indhold ellerbudskab ‘bag’ værket. Man forbigår detsæregne ved den kunstneriske kommuni-kationsmåde, fordi man i sin iver efter be-tydning nemt kommer til at forenkle ellerbanalisere. Banalt sagt forfladiges Kafkas

Processen, hvis den blotreduceres til “et udtryk forkritik af moderne bureau-krati.” Jeg indrømmer også, at

mit forsvar for en etisk-poli-tisk kunst har noget til fæl-les med Lukács’ håb om etemancipatorisk potentiale ikunsten. Det blev kritiseretfor at være et meget elitærtprojekt, da frigørelsen så af-hænger af, om folk f.eks.har tid til at læse sig igen-nem Tolstojs Krig og fred.Og det fik venstreorientere-de kunstnere til at skabekunst, der var ‘tygget frafabrikken’ til folkene på fa-brikken, hvilket sjældentførte til stor kunst!Jeg vil alligevel fastholde,

at vi i dag bør rette langtstøre opmærksomhed modkunstens etisk-politiskefunktioner, end det er til-fældet.

EN NY ANTOLOGI Fra verden til navlen –kunsten i funktion, giver en lang række an-dre bud på, hvordan denne problematik ta-ger sig ud i dag. De kommer fra folk, derkender kunstens felt langt bedre end jeg.Det påpeges bl.a., at kunsten netop somautonom rummer et stort kritisk potentia-le. Andre argumenterer for, at kunsten kangive os ‘hold kæft-arealer’, hvor vi har mu-lighed for at være stille og trække os tilba-ge fra verdens larm. Desuden argumente-res der stærkt for, at megen kunst i dagnetop formår at opløse den falske modstil-ling mellem autonom kunst og etisk kunst. Forhåbentlig vil andre blande sig i debat-

ten. Spørgsmålet om kunstens funktionerbør ikke blive os ligegyldig eller forstummei fastlåste positioner, som debatten i dag-bladene har tendens til det for tiden.

Fra verden til navlen – kunsten i funktionredigeret af Simon Laumann Jørgensen,Thomas Haunstrup og Esben Dalsgaard.Forlaget Philosophia. 210 sider + illustrati-oner. Kr. 175,- . Til salg hos boghandlereeller på www.philosophia.dk

information

Fra Marx til demokratiAF JAN IFVERSEN

Da jeg begyndte på universitetet midt i1970’erne, var Marx’ værker uomgængelige.Sammen med en gruppe studerende gik jegtil skoling (det hed det!) i Kapitalens førstebind. Gennem et halvt år brugte vi en ugent-lig aften på at stave os igennem bindet. Foren 19-årig blev bogen en indføring i en nyverden præget af meget abstrakte tanker ogsamtidig meget radikale påstande om ver-den. Selv om Kapitalen fyldte meget dér i70’erne, så virker det noget nostalgisk at sæt-te den på førstepladsen. For mange af os, dervar helt unge i 70’erne kom bestræbelsernepå at finde et eget ståsted i forhold til de lidtældres marxisme til at betyde en del. Det varmåske vores – os post-68’ers - eget lille opgør. I 1983 fik jeg et statsstipendium til at stude-

re et halvt år i Paris. Det var min plan at stu-dere den franske stats særlige udformning ogi den forbindelse følge den marxistiske stats-teoretiker Nico Poulantzas’ undervisning. Dajeg kom til Paris fandt jeg imidlertid ud af, athan havde begået selvmord flere år tidligere.I stedet kiggede jeg mig omkring i det fran-ske intellektuelle landskab, der på det tids-punkt var domineret af den postmodernetænkning. Jeg faldt lidt tilfældigt over et kur-sus om demokratiets teori og historie af enmig ubekendt filosof ved navn Claude Lefort.Kurset var meget svært, men jeg fik da fat imandens bøger og begyndte at læse dem. Detvar dog først nogle år senere, da jeg skullelave en ansøgning til et kandidatstipendium,at Leforts værker, og især et af dem, Essaissur le politique, fik en så fremtrædende pladsi mit akademiske arbejde. Gennem denne bogblev jeg indført i et ganske andet teoretiskunivers, end det jeg kendte fra marxismen. Idag ville vi nok betegne dette univers sompoststrukturalistisk. Men bogen gav mig ogsåen helt ny forståelse af det politiske feltsbetydning i historien, og især af demokratietsrolle heri. Via Lefort fik jeg en forståelse forde værdifulde, men også skrøbelige sider afdet moderne demokrati. Og ikke mindst forde trusler, som altid omgiver demokratiet. Med Lefort i hånden besluttede jeg mig for

at skrive demokratiets første historie, somden udfoldede sig under den franske revoluti-on. Imidlertid var jeg så optaget af at følgeLefort, at mit arbejde i høj grad kom til atkoncentrere sig om ham. Essais sur le politique er uden al tvivl den

bog, jeg har læst grundigst og flest gange. Miteksemplar er fuldkommen indstreget oghænger i laser. Så meget har Lefort fyldt, atjeg også har måttet bruge noget tid på at gøremig fri af ham. Lidt ligesom med Marx.

Jan Ifversen er lektor ved Afd. for Europastudier

Hvad skal verden med kunsten og kunsten med verden?

Jeff Koons: Winter Bears. 1988. Bemalet træ (122 x 112 x 39 cm)

LA

RS

KR

USE/A

U-F

OT

O

MANDAG DEN 3. NOVEMBER 2003 13& debatinformation

Studietur/retur

Eller hos rejsebureauer på nettet. Vær opmærksom på, at pri-serne her kan variere. Rejs frem til 31. december 2003. Bestil senest 21 dage før afrejse. Prisen gælder returrejser fraKøbenhavn og er inklusive skatter og afgifter. Flytilslutning fraJylland til maks. 450,- t/r. Husk du optjener SAS EuroBonus-point. Særlige regler gælder. Begrænset antal pladser.

Amsterdam

Berlin

Birmingham

Bologna

Bruxelles

Göteborg

Hamburg

London

Manchester

Milano

Nice

Oslo

Paris

Stockholm

���

Flere destinationer og mere informa-tion på vores hjemmeside. Her kan du også deltage i konkurrencen ombl.a. rejser og gavekort.

Læs mere og book din rejse på www.sas.dk/ungdom

MANDAG DEN 3. NOVEMBER 200314 & debatinformation

UDLAND

Smarte alumnerHvilket engelsk universitet kan prale af at have haft de største og mest berømte stude-rende i folden?Undersøgelsen måtte næsten komme i en

tid, hvor berømmelse sælger billetter, og bil-letter er lig med penge i kassen. Og nu er den her så - ranglisten over engelske universiteter opgjort efter “celebrity cool factor of alumni”.Telekommunikationselskabet Siemens

Mobile, der har lavet undersøgelsen, som placerer University College London (UCL) på en førsteplads foran Manchester Univer-sity og Exeter. På UCL har blandt andre med-lemmer af popgruppen Coldplay studeret,mens Exeter har haft Harry Potters mor J. K. Rowling siddende på læsesalen.I bunden finder man Oxford University,

hvor blandt andre premierminister Tony Blair gjorde sine første tanker om “den tredjevej”. Universitetet har dog prompte reageretover for beskyldningerne for at være “uncool”.- Vi kan præsentere navne som Rosamund

Pike (en tidligere Bond-pige, red.), mad-dronningen Nigella Lawson og skuespilleren Hugh Grant. Det taler vel for sig selv, siger en talsmand for universitetet - og det må man give vedkommende ret i.Det overlades til læseren selv at fundere

over, hvordan Aarhus Universitet ville stå sig i en tilsvarende dansk undersøgelse medalumner som Steffen Brandt, Renee ToftSimonsen, kronprins Frederik og ... AndersFogh Rasmussen.

Et uformelt blikIntet emne er for lille og trivielt til at blive underkastet et skarptsynet, uformelt blik. Det synes at være ledestjernen i professoremeritus John W. Trinkaus lange akademi-ske karriere, der har resulteret i ikke færreend 60 små afhandlinger, der alle indeholdertitlen “An Informal Look”. Det blev forleden belønnet med årets Ig

Nobel Prize i litteratur - en pendant til denrigtige nobelpris, der er uddelt siden 1991.Priserne gives for kuriøse forskningsresulta-ter, der hverken kan eller skal efterlignes.Professor Trinkaus’ en til tre sider korte

“informal looks” er alle uden undtagelse publiceret i tidsskrifterne Perception andMotor Skills samt Psychological Reports. Et udpluk af titlerne fortæller alt om professorens akademiske spændvidde: “StopSign Compliance, An Informal Look”, “Shop-ping Mall Parking Violations, An InformalLook”, “Waiting Times in Physicians’ Offices, An Informal Look” og “Colour Preference inSport Shoes, An Informal Look”.Med til historien hører, at professoren ofte

er vendt tilbage til sit yndlingsemne - stop-skilte. Det har resulteret afhandlinger medtitler som: “Stop Sign Compliance - AnotherLook”, “Stop Sign Compliance, A Follow-UpLook” og den foreløbig sidste i serien fra 1997:“Stop Sign Compliance, A Final Look”.

www.improbable.com

Jørgen Kjems,cand.scient., ph.d. er udnævnt tilprofessor i molekylærbiologi og nano-videnskab ved MolekylærbiologiskInstitut.Jørgen Kjems, der er 44 år, blev

cand.scient. i kemi og fysik ved Aar-hus Universitet i 1986 og erhvervedeph.d.-graden i kemi i 1989. Under sitph.d.-studium og den efterfølgendepost doc.-periode i USA rettede hansin interesse mod molekylærbiologi-en. Hans forskning er i dag centreretom, hvordan stoffet RNA bidrager til,at cellerne udvikler sig forskelligt, oghvordan RNA kan bidrage til udvik-lingen af lægemidler til behandlingaf f.eks. HIV-1-infektion, leddegigt ogvisse kræftformer. Målet er at opnåmere effektiv behandling med færrebivirkninger.Jørgen Kjems har spillet en aktiv

rolle i opbygningen af forskningen ogstudiet i nanoteknologi ved AarhusUniversitet. Her forsker han sam-men med sine kolleger i, hvordanman ved at udnytte principperne forcellens opbygning og koble disse medmoderne organisk fysik og kemi kanbygge små “maskiner” i nanostørrel-se (dvs. få milliarddele af en meter)f.eks. motorer, måleudstyr, compute-

re og pumper - ting, som vi normaltkun forbinder med synlige bestand-dele af vores omverden. Ud over en omfattende publikations-

række i internationalt anerkendte, videnskabelige tidsskrifter, har JørgenKjems udtaget tre patenter og bidra-get med 60 artikler til Den Store Danske Encyklopædi.

Jørgen Kjems holder tiltrædelses-forelæsning fredag den 5. december kl. 14.15 i Auditorium 2, Auditoriehuset, Universitetsparken

Punktum eller ejAF INGEBORG CHRISTENSEN

I sidste nummer af information&debatgav jeg en anvisning på, hvordan manbogstaverer forskellige akademiske gra-der på dansk og engelsk. Det gav anled-ning til en e-mail fra en læser, som gjor-de opmærksom på, at han er vant til, atder skal bruges forkortelsespunktum-mer ved de engelske titler.Det skal der også – i Nordamerika. På

Aarhus Universitet har vi imidlertidbesluttet os for at holde os til en britisk-engelsk terminologi, der også benyttes afEU’s institutioner. I Storbritannien erman i høj grad gået væk fra forkortelses-punktummer og foretrækker altså for-mer som "Dr", "Mr", "Mrs", "PhD", "MSc"osv. uden punktummer. At der er tale om en overgangsperiode,

kan man se ved, at ordbøgerne ikke erenige. Merriam-Webster’s Online Dictio-nary bruger ikke punktummer, det gørLongman’s Dictionary heller ikke, mensOxford English Dictionary stadigvækhar punktum i forkortelserne. Og på Aarhus Universitet forenkler vi

altså tingene og klarer os uden forkortel-sespunktummer!

AF ANDERS FRØLUND, INFORMATIONSKONTORET

Rektor Niels Chr. Sidenius godkendte i be-gyndelsen af oktober indstillingen fra sty-regruppen for "Modernisering af AU pånettet" om at tegne kontrakt med IteraConsulting Group (Itera). Itera var en af de virksomheder, som Aar-

hus Universitet havde valgt ud i forbindel-se med det EU-udbud, der blev startet iforåret. Aarhus Universitet og Itera haraftalt, at kontraktsummen ikke bliver of-fentliggjort, men beløbet for den 4-årigekontraktperiode er i millionklassen. I pri-sen er inkluderet systemprogrammel, kon-sulenttimer til test, implementering, ud-vikling og opsætning på de første netste-der, dokumentation, uddannelse af de før-ste brugere og vedligeholdelse i de fire år.

Et tilbud til alleCMS er et databasebaseret web-system (seboks). Det skal gøre det lettere at opretteog vedligeholde informationer på webbenfor webredaktører og –forfattere på uni-versitetet. Det skal desuden være med tilat øge kvaliteten og omfanget af AarhusUniversitets samlede mængde af tilbud tilinterne og eksterne brugere af webben.CMS finansieres af universitetet og bliverdermed gratis for enhederne. Anvendelsenaf CMS er knyttet sammen med anvendel-se af det fælles design for websiderne –kaldet "enhedsdesign".I Styregruppen har vi lagt vægt på, at

Iteras tilbud var det økonomisk mest for-delagtige af de indkomne bud set i forholdtil ydelsen. Samtidig opfylder det de omfat-tende krav, som vi har opstillet – ikkemindst hvad angår brugervenlighed ogfleksibilitet. Formand for styregruppen,dekan Tom Latrup-Pedersen, Det Sam-fundsvidenskabelige Fakultet, er ikke itvivl om, at Itera er det rigtige valg. Ifølge

ham lever det nye system Site in a box optil kravene om at være let at betjene, kun-ne håndtere mange brugere og spille sam-men med mange andre systemer på Aar-hus Universitet.Salgs- og marketingdirektør Henrik Søl-

ver fra Itera Consulting Group er naturlig-vis glad for at have vundet den omfattendeEU-licitation og ser frem til samarbejdet.Der er ikke mange, der kan levere et sy-stem af denne kaliber i Danmark, menHenrik Sølver er fortrøstningsfuld, fordiItera har medarbejdere med spidskompe-tence på denne type leverancer. HenrikSølver har været meget tilfreds med ud-budsmaterialet og betegner Aarhus Uni-versitet som en særdeles kvalificeret mod-part under hele processen.

De næste skridtNæste fase er at få fastlagt tidsplan og ar-bejdsfordeling mellem universitetet og Ite-ra, ligesom afklaringsfasen skal gøre Iterai stand til at løse opgaven som planlagt. Viforventer, at www.au.dk og 2-3 decentraleenheder, f.eks. et fakultet, et institut og etcenter, ved pilotfasens udløb er i gang medat bruge det nye CMS i marts måned. Brugere vil umiddelbart ikke opleve den

store ændring på www.au.dk, for design oggrundopbygning vil være den samme. Der-imod vil der være store lettelser i de dagli-ge arbejdsrutiner for dem, der arbejdermed at lægge informationer ind og vedlige-holde siderne. I de næste måneder arbej-der vi videre på at fastlægge minimums-krav til enhedernes netsteder, som beskre-vet i den netstedspolitik, der blev fastlagt iforåret. Ligeledes har Informationskontoret hen

over sommeren hjulpet flere enheder medat overgå til enhedsdesignet. Oftest skal enenhed – f.eks. et institut – nemlig igennemen længere afklaringsproces, inden mangår over til enhedsdesignet, fordi enhedentit ønsker at bruge anledningen til at fore-

tage en vis reorganisering og forbedring afnetstedet. Når først enheden er overgået tilenhedsdesignet, er det til gengæld let atoverføre netstedet til det nye CMS. Derforhåber vi, at mange netsteder kan overførestil CMS-systemet hurtigt efter den førstepilotfase.

Vil du vide mere?Se www.au.dk/info/www/ om projektet"Modernisering af Aarhus Universitet pånettet", læs netstedspolitikken, følg arbej-det eller deltag i diskussioner.

Skriv eller ring til Anders Frølund, Informationskontoret (af@adm.au.dk, 8942 2343), hvis du har spørgsmål omCMS, enhedsdesign, netstedspolitik mv.

Web-aftale på pladsDet bliver Itera Consulting Group, som skal levere det nye web-system til Aarhus Universitet. Systemet hedder Site in a box og er et Content Management System – også kaldet CMS. Det forventes at være klar til brug i marts 2004.

kan lettest oversættes til at være et "indholds-administrations-system". Selve CMS’et er endatabase. Til CMS’et er der typisk knyttet enteksteditor, som man bruger fra sin browser(f.eks. Internet Explorer).

Med teksteditoren kan en almindelig brugerpå kort tid lære at opdatere og redigere web-sider. Teksteditoren anvender forud defineredeskabeloner, så brugeren ikke skal tænke på layout af den enkelte webside. Brugeren kansåledes koncentrere sig om indholdet på siden. Desuden skal brugeren forholde sig til, hvor

den konkrete webside skal placeres i den samlede struktur på netstedet. Når brugeren er færdig med at redigere websiden, kan denstraks offentliggøres på nettet (hvis brugerenhar ret til det), eller sendes videre til god-kendelse f.eks. hos en webredaktør. Det betyder samtidig, at CMS’et også indeholder et system til styring af brugerrettigheder, så en bruger f.eks. har rettigheder til at redigerebestemte områder af et netsted, mens enredaktør har rettigheder til at redigere hele netstedet.

Content Management System

Ko

ng

res

Ko

mp

ag

nie

t

vi registrerer også abstracts

Kig ind på vores hjemmeside:www.kongreskompagniet.dk

Vi lader andre om athave fokus på det viden-skabelige indhold!

Vi har nemlig fokus påalt det andet!

MANDAG DEN 3. NOVEMBER 2003 15& debat

DOKTORGRADENKonfereringSUNDet sundhedsvidenskabelige fakultetsråd har på sit mødeden 20. oktober 2003 konfereret den medicinske doktor-grad til adjunkt, cand. polyt. Jesper Skovhus Thomsen,ph.d. for afhandlingen “Static histomorphometry and bonestrength of the human spine and iliac crest - relation to ageand sex.”

PH.D.-GRADENForelæsningerHUMMed henblik på erhvervelse af ph.d.-graden i musikviden-skab holder cand.phil. Morten Breinbjerg en offentlig fore-læsning over emnet “Musikkens teknologi - Teknologiensmusik” fredag d. 21. november 2003, kl. 14.00, i Lille Sal,KaserneSceneN, Institut for Æstetiske Fag, Langelands-gade 139, Århus C.

SUNMed henblik på erhvervelse af ph.d.-graden i medicin holder følgende personer offentligt forsvar:

Cand.scient. Mads Toustrup Jensen den 13. november2003, kl. 14.00 med titlen: “Structure-function relationshipof the A-M3 sector of Na+,K+-ATPase studied by site-directed mutagenesis”. Forvaret finder sted i Auditorium424, Anatomisk Institut, Universitetsparken.

Cand.med. Susanne Wulff Svendsen den 14. november2003, kl. 14.00 med titlen: “Shoulder disorders and postural load factors”. Forvaret finder sted i Auditorium 3,Auditoriehuset, Bygning 250, Universitetsparken.

Cand.scient. Lars Dyrskøt Andersen den 24. november2003, kl. 14.00 med titlen: “Shoulder disorders and postural load factors”. Forvaret finder sted i Auditorium 3,Auditoriehuset, Bygning 250, Universitetsparken.

SAMMed henblik på erhvervelse af ph.d.-graden i statskund-skab afholder cand.scient.pol. Martin Enevoldsen en offent-lig forelæsning over emnet: “Why do we need voluntaryagreements in environmental policies?” fredag den 14.november 2003 kl. 14.15 i Aud. A I, bygning 333, Institutfor Statskundskab. Efter forelæsningen er instituttet værtved en reception.

TildelingerSUNDet Sundhedsvidenskabelige Fakultetsråd har på sit mødeden 20. oktober 2003 tildelt følgende ph.d.-graden i medi-cin:

Quing Chai, MD for afhandlingen: “The role of TGF-(-inESRD in vivo”.

Cand.med. Liselotte M. Sabroe Ebbesen for afhandlingen“Hyperhomocysteinemia due to folate deficiency. Impact on haemostasis and vascular biology”.

Cand.med. Bodil Ginnerup Pedersen for afhandlingen“Aspects of CT colonography in a Danish Perspective”.

Cand.scient. Christian Gottrup for afhandlingen “Develop-ment of instance-based methods to predict tissue outcomein acute ischemic stroke based on specific patterns in MRI.”

Cand.scient. Jane Hvarregaard Christensen for afhandlin-gen “Molecular cell pathology of autosomal dominant fami-lial neurohypophyseal diabetes insipidus”.

NATDet naturvidenskabelige fakultetsråd har tildelt ph.d.-graden i naturvidenskab til følgende:

Cand.sicnet. Rune Eliasen for afhandlingen “KK-theory of amalgamated free products of C-algebras”.

Serge Oliver Fehr for afhandlingen “Secure Multi-PlayerProtocols: Fundamentals, Generality, and Efficiency”.

Cand.scient. Mads Johan Jurik for afhandlingen “Extensions to the Paillier Cryptosystem with Applications to Cryptological Protocols”.

Maciej Andrzej Koprowski for afhandlingen “Cryotographic Protocols Based on Root Extracting”.

Cand.scient. Rikke Louise Vagner Laurense for afhandlin-gen “Characterization of the RecQ Helicase, Rqh1, andTopoisomerase III in Schizosaccharomyces pombe”.

Cand.scient. Marie Maar for afhandlingen “Distributions of zooplankton in relation to biological-physical factors”.

Cand.scient. Jesper Buus Nielsen for afhandlingen “On Protocol Security in the Cryptographic Model”.

Cand.scient. Johannes Overgaard for afhandlingen “Performance and regulation of the cardiovascular systemduring anoxia in rainbow trout and freshwater turtles”.

Cand.scient. Tom Pfeiffer for afhandlingn “Two Catastro-phic Volcanic Eruptions in the Mediterranean - Santorine1645 B.C. and Vesuvius 79 A.D.”

Cand.scient. Morten Riis for afhandlingen “Classical and Non-Classical Stochastic Recourse Programs withApplications in Telecommunications”.

Cand.scient. Anders Rønnau for afhandlingen “A CloserLook at the TiO2(110) Surface with STM”.

Cand.scient. Annemette Vestergaard Witt for afhandlingen“Light acclimation in freshwater macrophytes - withemphasis on photoinhibition”.

TEODet Teologiske Fakultetsråd har på møde den 6. oktober2003 tildelt følgende ph.d.-graden i teologi:

Cand.theol. Erik Kelstrup for afhandlingen “Sandheds-begrebet hos N.F.S. Grundtvig kritisk vurderet ud fra sand-hedsteorier i det 20’ende århundredes analytiske og her-meneutiske filosofi”.

Cand.theol. Carl Lomholt for afhandlingen “Din FattigesRet. En rets-teologisk undersøgelse af “Pagtsbogen”, Ex20,22-23,33, som udtryk for retsopfattelsen i Israels tidligehistorie”.

Cand.theol. Jesper Tang Nielsen for afhandlingen “KorsetsKognitive Dimension. En studie i Johannesevangeliets for-ståelse af Jesu død.”

FORELÆSNINGERJustus Hartnack-forelæsning 2003 - John McDowell “Subjective Autonomy and External Con-straint.”Fredag d. 21. november 2003 kl. 13-15 i Auditorium 1(lokale 304), bygn. 250 (Søauditoriet).Efter forelæsningen er instituttet vært ved en reception

fra kl. 15-17 i Auditorium 5 (lokale 317), bygn. 253.29. maj 2002 fyldte professor, dr.phil. Justus Hartnack 90

år. I den anledning vedtog Institut for Filosofi at afholde enårlig forelæsning ved en fremtrædende udenlandsk filosoftil ære for Justus Hartnack og i taknemmelighed over hansindsats som professor ved instituttet 1954 - 72.John McDowell er professor i filosofi ved University of Pit-

tsburgh og Fellow of the British Academy og the AmericanAcademy of Arts and Sciences. Han er forfatter til Mindand World; Mind, Value and Reality; Meaning, Knowledgeand Reality.

FORSKNINGSSTØTTEBiennal Award Iwan ÅkermanFra ambassaden i Bryssel har Videnskabsministeriet mod-taget opslag fra “Fond National de la Recherche Scienti-fique” om “Award Iwan Åkerman” på 25.000 EUR, der stil-les til rådighed for videnskabeligt arbejde inden for “ inno-vative research on compressors and expansion machinesand related technical disciplines”.Frist: 1. februar 2004.Yderligere oplysninger kan fåes ved henvendelse til Jour-nalkontoret.

Gigtforeningen: IntroduktionsstipendierGigtforeningen har 2 introduktionsstipendier ledige tilbesættelse pr. 1. marts 2004 eller snarest derefter.Stipendierne bevilges for op til 6 måneder.Løn og øvrige ansættelsesvilkår i henhold til gældendeoverenskomster. Ansøgningsskema kan rekvireres hos Marianne Pagels påtlf. 39 77 80 00 eller på Gigtforeningens hjemmeside:www.gigtforeningen.dk, hvor man også kan finde yderlige-re oplysninger.Ansøgning inkl. bilag indsendes i 12 eksemplarer til:Forskningsrådet, Gigtforeningen, Gentoftegade 118, 2820Gentofte. Skal være Gigtforeningen i hænde senest man-dag den 15. december kl. 10.00.

Gigtforeningen: UdviklingspuljeGigtforeningen vil nu supplere sin støtte til forskning medstøtte til nye og gerne eksperimenterende idéer.Derfor har Gigtforeningen oprettet en udviklingspulje

med 1.000.000 kr., som et udviklingsråd årligt skal uddeletil projekter, hvor resultaterne sigter på at være direkteanvendelige for gigtpatienter i deres hverdag. Man vil des-uden lægge vægt på, at projekterne er originale og eksperi-menterende. Puljen administreres af et udviklingsråd, dermødes to gange årligt. Ansøgningsskema vil kunne rekvireres hos Marianne

Pagels på tlf. 3977 8000 eller på www.gigtforeningen.dk,hvor man også kan finde yderligere oplysninger om udvik-lings-puljen.

IslandStofnun Árna Magnússonar á Íslandi yder hvert år stipen-dier til danske forskere, som besøger Island til studier iislandsk sprog, litteratur eller historie - fortrinsvis pågrundlag af håndskrifter. Stipendiaterne tilbydes forsk-ningsfaciliteter på Stofnun Árna Maghnússonar, men kanogså drive deres forskning på andre islandske instituttereller biblioteker. Stipendierne omfatter normalt rejseom-kostninger fra og til Danmark samt p.t. 100.000 islandskekroner (ca. 9.000 danske kr.) pr. måned - maksimalt i 10måneder - til dækning af udgifter ved opholdet. Stipendier-ne er skattefrie.Ansøgninger om stipendier i 2004, som indsendes inden

15. november 2003, vil blive behandlet i begyndelsen afdecember.Eventuelle senere ansøgninger for 2004 kan komme i

betragtning, for så vidt der allerede er disponeret over detbeløb, som er til rådighed for det år.Ansøgninger med oplysninger om ansøgerens faglige kva-

lifikationer samt redegørelse for formålet med opholdet påIsland og dets ønskede varighed indsendes til StofnunÁrna Magnússonar á Íslandi, Árnagardi vid Sudurgötu, ÍS-101 Reykjavík. Tlf: 354 525 4010, Fax:354 525 4035, Inter-net: www.am.hi.is

MeddelelserREDIGERET AF JOURNALKONTORET, DEN CENTRALE ADMINISTRATION, NORDRE RINGGADE 1, 8000 ÅRHUS C. TLF. 8942 1150DEADLINES FOR MEDDELELSER SENEST 13 DAGE FØR UDGIVELSE - SE KOLOFON SIDST I BLADETMANUS SENDES I WORD PERFECT 6/7/8 ELLER ET WORDFORMAT TIL MEDDELELSER@AU.DKYDERLIGERE OM DEADLINES OG AFLEVERING: WWW.AU.DK/DA/ADM/JOURNAL/MEDDEL/

fra Aarhus Universitet

information

MANDAG DEN 3. NOVEMBER 200316 & debatTidspunkt: 15. og 16. december 2003 kl. 8.30 - 15.30.Sted: Victor Albeck Bygningens IT-lab., Aarhus Universi-tet.Kursusafgift: 2.200 kr.Ansøgningsfrist: mandag den 17. november 2003 kl. 12.00.I øvrigt henvises til: www.health.au.dk/conman

Engelsk medicinsk sprogbrug II - j.nr. 103/05Formål: At give deltagerne professionelle sprogværktøjer,der sætter dem i stand til at producere, rette og redigereartikler og andre sundhedsvidenskabelige tekstgenrer, såde fremstår på professionelt engelsk.Antal deltagere: Max. 20 deltagere.Tidspunkt: Mandage den 5., 12., 19. og 26. januar 2004 kl.8.30 - 12.30.Sted: Victor Albeck Bygningen, Aarhus Universitet.Kursusafgift: 3.200 kr.Ansøgningsfrist: mandag 24. november 2003 kl. 12.00.I øvrigt henvises til: www.health.au.dk/conman

DET IKT-PÆDAGOGISKE VÆRKSTED

KURSER OG WORKSHOPS

Det IKT-pædagogiske Værksted, Aarhus Universitetarrangerer følgende kurser og workshops, der alle afholdesi Victor Albeck-bygningen, Aarhus Universitet.Yderligere oplysninger findes på www.iktlab.au.dkTilmelding til de enkelte kurser på samme adresse. Med mindre andet er anført, er kurserne gratis.

Informationssøgning på Internettet12. november 2003 kl. 13.00-16.00Formål: Workshoppen giver indblik i Internettets opbyg-ning og hvordan man søger kvalificeret efter faglig infor-mation på Internettet. Deltagerne vil få kendskab til for-skellige søgemaskiners måde at arbejde på og indblik iudvalgte portaler. Desuden vil emner som kildevurderingog citation af internetkilder blive behandlet. Workshoppenhenvender sig til ansatte ved Aarhus Universitetet.Tilmelding senest 7. november 2003

Kom videre med Powerpoint19. november 2003 kl. 12.30-16.30Formål: Introduktion til de mere avancerede funktioner iPowerpoint. Deltagerne vil få indblik i anvendelsen af illu-strationer som f.eks billeder, videoklip, lyd og animationerog hvordan disse filtyper integreres i Powerpoint. Emnersom basal billedbehandling, scanning, kompression, ogbrugen af billeder fra Internettet vil også blive behandlet.Undervisningen veksler mellem demonstrationer og øvel-ser.Kurset henvender sig til ansatte ved Aarhus Universitet.Kr. 625 (inkl. moms). Tilmelding senest 14. november 2003

Litteratur- og citationssøgning20. november 2003 kl. 13.00-16.00Formål: Denne workshop sætter deltagerne i stand til atudføre kvalificerede søgninger i udvalgte databaser, førstog fremmest Science Citation Index og Social Sciences Cita-tion Index. En række af databasernes muligheder og facili-teter vil blive vist, og deltagerne vil også lære at bruge demest almindelige funktioner i Reference Manager. Under-vejs vil der blive mulighed for at bruge databaserne inden-for deltagernes egne interesseområder. Workshoppen hen-vender sig til ansatte ved Aarhus Universitet.Tilmelding senest 14. november 2003

Erfaringsudveksling om Claroline2. december 2003 kl. 12.30-15.30.Formål: Denne workshop henvender sig til undervisere vedAarhus Universitet, der allerede anvender e-læringsplat-formen Claroline i forbindelse med et eller flere kursusfor-løb, og undervisere, som overvejer at benytte Claroline iundervisningen. Workshoppen vil danne ramme for udvek-sling af erfaringer med Claroline samt give inspiration ogidéer til, hvordan e-læring kan anvendes i et undervis-ningsforløb. Tre undervisere fra Teologi, Samfundsviden-skab og Humaniora vil fortælle om deres erfaringer medClaroline, og der vil være mulighed for at diskutere tekni-ske, faglige og pædagogiske problemstillinger i forhold til e-læringsplatformen.Tilmelding senest 27. november 2003.

CENTER FOR ENTREPRENEURSHIP

5/11 Lounge-in! Idé-laboratorium i sofa-gruppen.Går du og pusler med en virksomhedsidé, men kunneegentlig godt tænke dig noget nyt input på den? Ved hjælpaf nogle simple kreativitetsværktøjer laver vi tværfagligsparring med studerende med forskellig faglighed - måskeer der én, der kan noget, du kan bruge. Kom og workshopdin idé i uformelle omgivelser sammen med studerende fraandre uddannelser.Kl. 14.00-16.00. Deltagelse er gratis.

information

Jens Nørregaard og Hal Kochs Mindefondindkalder herved ansøgninger til den kommende uddeling afforskningsmidler i efteråret 2003.Fonden har til formål at fremme forskning inden for dansk

kirkehistorie og økumenisk teologi. Nærmere oplysninger omfondens virke fås ved skriftlig eller telefonisk henvendelse tilfondens adresse, c/o Afdeling for Kirkehistorie, Købmagergade46, 1. sal, P.O.B. 2164, 1150 København K, E-mailakh@teol.ku.dk, Telefon 35 32 36 10 eller på afdelingens hjem-meside: www.teol.ku.dk/akh/Ansøgningsfristen er 15. november 2003.

Ph.d.-stipendier/kandidatstipendier Det Samfundsvidenskabelige Fakultet Et antal ph.d.-stipendier og kandidatstipendier inden fornationaløkonomi, driftsøkonomi, jura, statskundskab og psy-kologi er ledige til besættelse pr. 1. januar 2004 eller snarestderefter.Ansøgningsfrist: 14. november 2003 kl. 12.00. Opslag kan ses på webadressen:www.samfundsvidenskab.au.dk/opslag men kan også fås vedhenvendelse til Kirsten Dybdahl Sørensen, e-postkds@adm.au.dk (eller på tlf. 8942 1531, fax 8942 1540).

Forskerskolen Religion/Identitet/KulturUnder forudsætning af fornøden bevilling opslås til besættelsepr. 1. december 2003 eller snarest derefter for en periode på 3år.1 stipendium til forskning i den grundtvig-koldske grundskole-pædagogik i dens relation til kristen livsforståelse.Stipendiet er opslået som led i et forskningssamarbejde mel-

lem Netværket for forskning i de folkelige bevægelser, Videns-og Studiecenter for Fri Skole, Center for Grundtvigstudier ogForskerskolen RIK. Stipendiet kan ikke søges på grundlag afdette opslag. Det fulde opslag samt ansøgningsskema findespå fakultetes hjemmesidewww.teo.au.dk/html/forskerskolen/homeforsker.htm eller fåsved henvendelse til ph.d.-sekretariatet, lokale 139, bygn. 443,Det Teologiske Fakultet, tlf. 8942 2282, e-mailbente@teologi.au.dkAnsøgningsfrist: Fredag den 14. november 2003, kl. 12.00.Ansøgningen mærkes:2003-218/4-8.

Professor, dr.phil. Viggo Brøndal og hustrus legatPr. 15. december 2003 vil der være et antal legatportioner atuddele til “støtte af unge sprogvidenskabsfolk (med kandidat-eller ph.d.-grad), fortrinsvis med fransk som hovedfag ellermed almen lingvistik som interesse og med udpræget viden-skabelig tilbøjelighed til fortsat studium af sprogvidenskab”.Der kan eksempelvis ydes støtte til forskningsrejser og -ophold, publicering eller andre tilsvarende formål til fremmeaf forskningen.Ansøgningen stiles til Viggo Brøndal og hustrus legat c/o

Hanna Laulund, Romansk Institut, Københavns UniversitetAmager, Njalsgade 128 - Bygn. 24, 2300 Kbh. S. Ansøgningenskal rumme oplysninger om navn, adresse, personnummer,uddannelse og forskningsbaggrund samt en præcis men kort-fattet projektbeskrivelse og et budget. Der vedlægges intetmateriale herudover, og der anvendes ikke specielt skema.Ansøgningsfrist mandag d. 17. november 2003.

LEGATER/STIPENDIERCecilius Lyngby Larsens LegatAf ovennævnte legat vil der nu kunne uddeles kr. 50.000 i fle-re portioner. Legater kan søges af trængende medicinske stu-denter uden hensyntagen til, ved hvilket universitet her i lan-det, de er indtegnet. Der anvendes universitets ansøgnings-skema for Københavns universitets legater, som kan fås vedhenvendelse til Aarhus Universitet, SU-kontoret, Bygn.445,Fredrik Nielsens Vej 5, 8000 Århus C. Ansøgningsfristen er17. november 2003. Ansøgere, der ikke inden 15. januar 2004har fået svar, er ikke kommet i betragtning.

Tatiana Filtenborgs LegatDer er et antal legatportioner (i alt kr. 10.000,-) til uddeling iefterårssemesteret 2003. Legatet uddeles til trængende ogværdige studerende ved Aarhus Universitet, fortrinsvis indenfor det lægevidenskabelige fakultet. Ansøgningsskema kanafhentes på SU-kontoret, Aarhus Universitet, Fredrik Niel-sens Vej 5, 8000 Århus C og afleveres samme sted senest man-dag den 1. december 2003, klokken 14. Kun legatmodtagerevil få brev om tildelingsresultatet. Uddelingen finder sted islutningen af december 2003.

Professor Hakon Lund og lektor Hans Rasmussenog hustrus fond (boglegatet)Hermed indkaldes ansøgninger til ovennævnte legat fra 2.dels eller specialestuderende inden for fagene historie,kemi, biologi, geologi eller geografi, hovedsagelig til anskaf-felse af vanskeligt tilgængelige værker. Der kan forventesuddelt i alt ca. 4.000 kr. til 2-4 ansøgere.Ansøgningsskemaer kan afhentes på: Hovedkontoret,

Kemisk Institut, Langelandsgade 140, 8000 Århus C.Ansøgningerne afleveres på ovennævnte adresse senestfredag den 21. november 2003, kl. 12.00.

PRISERHeinekenprisernePriserne udloves indenfor Biokemi og Biofysik, Kunst,Medicin, Historie og Miljøstudier.Ansøgningsfrist: 1. januar 2004.Yderligere oplysninger kan fås på hjemmesiden:www.knaw.nl/heinekenprizes eller ved henvendelse påJournalkontoret.

50.000 kr. til den bedste iværksætteridéPriskonkurrence Er du under uddannelse i Århus Amt? Kan du overbeviseet panel af professionelle rådgivere om, at din iværksætter-idé er den bedste?Krav: ∗ idéen skal være nyskabende. ∗ bygge på et højt videnindhold. ∗ indebære anvendelse eller afprøvning

af kendt viden på et nyt område. ∗ hvile på et realistisk forretningsgrundlag. Prisen:50.000 kroner til vinderen fra ungdomsuddannelserne og de korte videregående uddannelser. 50.000 kroner til vinderen fra de mellemlange og lange videregåendeuddannelser.Materialet: Skal udformes som en forretningsplan. Du kan få råd og vejledning i udarbejdelsen af den på Center for Entrepreneurship.Deadline: Forretningsplanen afleveres senest 28. november2003.Præmieoverrækkelserne: 9. december 2003 kl. 9.00 på Center for Entrepreneurship.Vejledning og konkurrencebetingelser på www.cfe-aar-

hus.dk eller hos udviklingskonsulent Finn Kristensen,Center for Entrepreneurship, på tlf. 89 42 59 04 eller emailfk@cfe-aarhus.dk.Priskonkurrencen gennemføres i et samarbejde mellem

Center for Entrepreneurship, Århus Amt og Århus Kom-mune.

KURSERFORSKERKURSER - SUNDHEDSVIDENSKAB

Generelt for kurserne: Forskeruddannelsen ved Det Sund-hedsvidenskabelige Fakultet i Århus tilbyder kurser medfølgende forudsætning for deltagelse: Kandidateksamen(læge, tandlæge, sygeplejerske m.v.) og/eller forskeruddan-nelsesforløb (ph.d.-studerende, forskningsårsstuderende).Kursusafgift: Kursusdeltagelse er vederlagsfri for ph.d.-studerende og forskningsårsstuderende samt lektorer ogprofessorer ansat ved Det Sundhedsvidenskabelige Fakul-tet i Århus med dokumenteret kursusbehov som følge afvejlederfunktion for ph.d.-studerende. Ph.d.-studerende frade øvrige institutioner kan deltage vederlagsfrit, såfremtde har tilsagn fra egen institution. Dispensation kan i gan-ske særlige tilfælde opnås for øvrige ansatte ved Fakulte-terne samt for reservelæger i Århus Amt.Ansøgning: Skema kan rekvireres ved henvendelse til tlf. 8942 4115, på e-mail: phdkurser@sun.au.dk samt påfaxnr. 8942 4166. Skemaet kan også udprintes fra internet-adr.: www.health.au.dk/conman/ Det udfyldte skema indsendes til Forskeruddannelsen,

Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Vennelyst Boule-vard 9, 8000 Århus C.Ansøgningsfrist er anført ved de enkelte kurser.

Litteratursøgning - j.nr. 88/14AFormål: At sætte deltagerne i stand til at udføre kvalifice-rede søgninger i Medline. Få kendskab til andre medicin-ske informationsressourcer og vurdere, hvilke der i denenkelte situation ville være de bedst egnede. Lære at brugede almindeligste funktioner i Reference Manager.Antal deltagere: Max. 24 deltagere.

MANDAG DEN 3. NOVEMBER 2003 17& debat

12/11 Gå i mesterlære hos en rigtig iværksætter. MasterClass med Thor Angelo fra LanguageWire. I samarbejde med Dansk Iværksætterforening afholder viMasterClass for fremtidens iværksættere med Thor Angelo,der for 3 år siden startede det successfulde oversætterfirmaLanguageWire. Thor Angelo er en benhård iværksættermed sorte tal på bundlinien efter bare to år. Han har stadigopstarten frisk i erindringen og er uden tvivl den rettemand at søge gode iværksætterråd hos, og ikke mindst få enforståelse af, hvad han mener er “de få simple, men vigtigeting, som sikrer succesen”.MasterClass er et uformelt forum, hvor du og 20-25 andre

iværksættere får mulighed for at tilbringe et par timer i sel-skab med en garvet iværksætter. MasterClass er en inter-aktiv workshop, hvor det bl.a. er dine spørgsmål, der afgør,hvad tiden bruges til. Efter et par timers krydsild - med“læremesteren” i centrum - vil der være mulighed for at net-værke med de andre iværksættere i uformelle rammer.Yderligere information og tilmelding på www.d-i-f.dk Tilmelding for studerende på www.cfe-aarhus.dk (max. 15pladser).Kl. 15.00-18.00, gratis for studerende og medlemmer afDansk Iværksætter Forening, andre: 100 kr.

13/11 Seminar - IT-JuraHar som formål at tilføre IT-iværksættere og mindre IT-virksomheder specifik viden om digital ophavsret, IT-kon-trakter, udvikling og beskyttelse af software, salgs- og leve-ringsbetingelser m.m. Individuelle problemstillinger frakursister tages også op. Temakurset har en varighed af 2 x3 timer.13/11 og 20/11 kl. 18.00-21.00, pris 450,- kr.

19/11 Art & Business - Kan man bruge sin æstetiske baggrund i erhvervslivet?Erhvervslivet har fået øjnene op for det potentiale, der er athente i kunsten. Er du kreativ, og har du noget at byde påkombineret med personligt drive, er det måske noget for digat starte en virksomhed, der henvender sig til erhvervslivet.Oplæg om mulighederne i alliancen mellem kunst og er-hvervsliv. Desuden har vi inviteret Iben Hayduk, der blevhvirvlet ind i en karriere som konsulent, allerede før hunvar færdig med sin uddannelse på Det Jyske Musikkonser-vatorium, til at fortælle sin historie.Kl. 14.00-16.00. Deltagelse er gratis.

26/11 BASIC - Inspiration og viden om entrepreneurship. Seminar hvor der bliver gjort op med fordommene omiværksætteriets forbandelser, og hvor du bliver motiveret tilat tænke progressivt med din viden.Kl. 14.00-16.00. Deltagelse er gratis.

KONGRESSER, MØDERThe 1990s Revisited: Contemporary Irish Literature, Culture and SocietyCenter for Irske Studier (CISA) afholder i samarbejde medGymnasieskolernes Engelsklærerforening et symposium fredag, 21. november 2003 kl. 9.30-16.30 i Hornungstuen,Studenternes Hus, Aarhus Universitet.Program9.30 Registrering og kaffe10.00 Åbning ved Ambassadør James Brennan.10.15 Anne Haverty, Dublin: “A Changing Ireland: A Critic and Writer’s Perspective”11.00 Åke Persson, University of Trollhättan/Uddevalla:“Roddy Doyle and Ireland in the 1990s”12.00 Frokost13.00-13.45 Irene Gilsenan Nordin, Dalarna University:“The New Sensuality: Metaphors of the Body in ModernIrish Poetry”14.00 Michael Böss, Aarhus Universitet: “Good-bye to Catholic Ireland? The Crisis of the Catholic Church and theNew Catholics” 14.45 Kaffe15.15. Anne Haverty læser fra egne værker15.45-16.30 Reception

Nordisk vikingetid: Kulturel variation og regionalitetFredag den 14. november 2003 kl. 9.15-16.00, Foredragssa-len, Moesgård.Arrangører: Dea Sidenius Guttman, Garry Keyes, DortheDanner Lund og Camilla Post - studerende ved Afdeling forMiddelalderarkæologi, Aarhus Universitet.Temaet Nordisk vikingetid: Kulturel variation og regiona-

litet danner baggrund for en diskussion af identitetsdannel-se, idé-udveksling, innovation og hvorledes kulturel variati-

on påvises i et genstandsmateriale; vores hensigt medseminaret er dels at forene det metodisk-teoretiske mednogle konkrete arkæologiske eksempler fra de skandinavi-ske egne, dels at forsøge at bringe isolerede fund samt afg-rænsede områder og emner ind i et samlet skandinaviskperspektiv, hvor de i lyset af helheden kunne få ny betyd-ning. Vi har indbudt speciale- og ph.d. studerende fra Dan-

mark, Norge, Sverige og Tyskland til at holde oplæg om despecifikke områder de beskæftiger sig med indenfor emner-ne bebyggelse, kulturlandskabet og håndværk. Nærmere oplysninger, herunder program og abstracts på:

http://www.hum.au.dk/midark/arrangementer/arrange-menter.htmDeltagelse er gratis, og der er mulighed for at bestille fro-

kost og aftensmad ved tilmelding.Frokost: 50 kroner med 1 øl/vand. Frokost og aftensmad: 150 kroner.Der vil være kaffe/te i alle pauser.Tilmelding ved bestilling af mad er bindende og givessenest torsdag d. 23. oktober 2003 til:Camilla Post pr. e-mail: markpost@moes.hum.au.dk elleradresse: Afdeling for Middelalderarkæologi, Att.: CamillaPost, Aarhus Universitet, Moesgård, 8270 Højbjerg, ellerDorthe Danner Lund på tlf. 89 42 46 01.

Konference om ondskabFredag d. 14. november 2003 Kl. 9.15-17.00Auditoriehuset, lokale 211, bygn. 253.Konferencens overordnede ide er at belyse begrebet ond-skab, indenfor rammerne af en politisk-filosofisk diskurs. Arrangeret af Kritisk Profil med støtte fra IFSK ogDJØF/Stud.SamfProgram:Kl 9.30 Søren Flinch Midtgaard, IFSK, om Det centralemoralske spørgsmål i Lars von Triers “Dogville”Kl. 10.45 Carsten Bagge-Laustsen, IFSK, om Den radikaleondskabKl. 13.00 Lars-Henrik Schmidt, Rektor på DPU om Gørkrig os alle til fascisterKl. 14.15 Lars Fr. H Svendsen, Bergens Universitet omOndskaben forbliver. Er den tilbleven?Kl. 16.00 Bo Kristian Holm, Afdeling for systematisk teologi om Ondskaben i den lutherske tradition.Læs mere på www.kritiskprofil.dk

STILLINGSOPSLAGUNDERVISNINGSASSISTENTERFor alle opslag af stillinger som timelønnet undervisnings-assistent gælder følgende: Ansøgningen skal indeholdeoplysninger om og dokumentation for faglige og pædagogi-ske kvalifikationer samt oplysning om evt. fuldtidsbeskæfti-gelse andetsteds samt CPR-NR.Timeløn og øvrige ansættelsesvilkår i henhold til den tilenhver tid gældende aftale mellem staten og AC. Frigørelse-sattest vil være indeholdt i ansættelsesbrevet. Opslagenesfulde ordlyd fremgår af fakulteternes hjemmeside.

Afdeling for KunsthistorieVed Studienævnet for Kunsthistorie, Aarhus Universitet,vil der under forudsætning af fornøden bevilling være treundervisningsassistentstillinger til besættelse pr. 1. febru-ar 2004.De to stillinger ønskes besat af mag.art.er eller

cand.mag.er, der med afsæt i deres specialer, vil være istand til at varetage et workshopforløb på hver 2 x 6 timer,fordelt over semesteret med 14 dages mellemrum. Den tredje stilling ønskes besat af en mag.art eller

cand.mag der kan varetage undervisningen i Museologi ogformidling 3 timer ugentligt i forårssemesteret. Nærmereoplysninger om stillingerne fås ved henvendelse til studie-leder Ane Hejlskov Larsen på telefon 8942 1848 eller e-mail kunahl@hum.au.dk.Ansøgningsfrist: tirsdag den 11. november 2003, kl. 12.00.Ansøgningen indsendes til Aarhus Universitet, Journal-

kontoret, Nordre Ringgade 1, 8000 Århus C.Ansøgningen mærkes: 2003-215/1-100.

Engelsk InstitutVed Engelsk Institut vil der i forårssemesteret 2004 væreet antal undervisningsassistenttimer ledige til besættelseinden for følgende disciplin for 1. års studerende:Syntaks og morfologiStudieordninger og nærmere oplysninger kan fås ved

henvendelse til Engelsk Instituts sekretariat, tlf. 89426502.

Ansøgninger med dokumentation for faglige og pædagogi-ske kvalifikationer sendes til Engelsk Institut, Studienæv-net, Jens Chr. Skous Vej 7, Bygn. 467, 8000 Århus C. Ansøgningen skal være Studienævnet i hænde senest

mandag d. 24. november 2003, kl. 12.00.Ansøgningen mærkes: 2003-215/1-102.

Det Naturvidenskabelige FakultetVed Det Naturvidenskabelige Fakultet er der i foråret 2004en række studenterundervisere/undervisningsassistentstil-linger til besættelse. Stillingerne kan besættes med såvelfærdiguddannede kandidater som studerende ved depågældende fagområder.Nærmere oplysninger om stillingerne inden for de respek-

tive fagområder kan fås ved henvendelse til de pågældendestudienævn.Ansøgning skal ske på særlige ansøgningsskemaer, der

kan fås i Informationen på Institut for Matematiske fag,Center for Idræt samt på NF-Studiekontoret. Skemaetskal indleveres til NF-Studiekontoret, senest mandag den17. november 2003, kl. 12.00.

Ansøgningerne mærkes: Matematiske fag, Datalogiske fag, Fysik og Kemi - journalnr. 2003-215/12Biologiske fag - journal nr. 2003-215/13Ved Det Naturvidenskabelige Fakultet vil der kunne for-ventes studenterundervisere/undervisningsassistentstillin-ger i følgende fag:

Matematiske FagLineær Algebra, Matematisk Analyse 2, MatematiskModellering 2, Mikroøkonomi, Konvekse mængder, Analy-se 1, Geometri 1, Statistik 1, Sandsynlighedsteori 2,Biostatistik, Nationaløkonomi 3. semester, Driftsøkonomi2, Matematisk programmering.

Datalogiske fagAlgoritmer og datastrukturer, Maskinarkitektur, Regulari-tet og automater, Web-teknologi, programmeringssprog,Eksperimentel systemudvikling, Modeller og logik, Søg-ning og optimering, Distribuerede Systemer og sikkerhedog Menneske maskin interaktion.

FysikVed Institut for Fysik og Astronomi vil der være studente-rundervisere/undervisningsassistentstillinger i Eksperi-mentel Skolefysik.

KemiKemiske Undervisningsforsøg, Organisk kemi, Organiskkemi for biologer, Almen kemi for biologer og geologer.

Biologiske fagVed Biologisk Institut vil der tilsvarende kunne forventesstudenterundervisere/undervisningsassistentansættelser iMikrobiologi, Zoologi, Mikroorganismer, Evolution ogDiversitet, Genetik og Populationsøkologi, Systemøkologi.Limnologi, Marin økologi, Mikrobiel fysiologi og fylogeni,Palæobiologi, Adfærdsbiologi, Entomologi, Planter (plante-bestemmelser), Vandløbsøkologi og Videnskabsfilosofi,Dyrefysiologi: Integration af fysiologiske processer, Plan-ters biogeografi og makroøkologi, Fiskeri og fiskebiologi.

For alle opslag gælder, at opslaget er foretaget under for-udsætning af fornøden bevilling, og at der kun vil blive fo-retaget ansættelser i de nævnte fag, hvis deltagerantallenepå fagene kræver det. Der vil eventuelt også kunne blivetale om ansættelser i andre fag, hvis dette skønnes nødven-digt.

STUDENTERUNDERVISERE OG FAGLIGE VEJLEDEREAnsøgningen skal indeholde oplysninger om faglige ogpædagogiske kvalifikationer. Aflønning i henhold tilFinansministeriets overenskomst med SUL (Studenterun-dervisernes Landsforening). Ansøgningen skal indeholdeCPR.NR. Opslagenes fulde ordlyd fremgår af fakulteterneshjemmeside.

STUDENTERUNDERVISERE

Afdeling for KunsthistorieVed Studienævnet for Kunsthistorie, Aarhus Universitet,vil der under forudsætning af fornøden bevilling være 4stillinger som studenterinstruktor til besættelse pr. 1.februar 2004. 2 til faget Studium Generale og 2 til Kuns-thistoriske perioder.Stillingerne ønskes besat af studerende der befinder sig

på kandidatdelen af uddannelsen i kunsthistorie. Nærme-re oplysninger om stillingerne fås ved henvendelse til stu-dieleder Ane Hejlskov Larsen på telefon 8942 1848 eller e-mailadresse kunahl@hum.au.dkAnsøgningsfrist: tirsdag den 11. november 2003, kl. 12.00.Ansøgningen indsendes til Aarhus Universitet, Journal-kontoret, Nordre Ringgade 1, 8000 Århus C.Ansøgningen mærkes: 2003-215/1-99.

information

MANDAG DEN 3. NOVEMBER 200318 & debatVed Institut for Æstetiske Fag, Afdeling for Musikviden-skab er en stilling som studieadjunkt/-lektor ledig med til-trædelse 1. januar 2004 eller snarest derefter.Ansøgningsfrist: 13. november 2003, kl. 12.00. Ansøgningen mærkes: 2003-212/1-50.

SUNVed afdelingen for Klinisk Fysiologi og NuklearmedicinAarhus Universitetshospital, sektion Skejby Sygehus ogInstitut for Eksperimentel Klinisk Forskning er en kombi-nationsstilling som overlæge/professor ledig til besættelsesnarest.Ansøgningsfrist: 24. november 2003, kl. 12.00. Ansøgnin-gen mærkes: 2002-211/2-16.

Ved Institut for Epidemiologi og Socialmedicin er en stil-ling som forskningsassistent ledig til besættelse per 1.december 2003. Ansøgningsfrist: 7. november 2003, kl.12.00. Ansøgningen mærkes: 2003-212/2-66.

Institut for Eksperimentel Klinisk ForskningForskningsassistentUnder Institut for Eksperimentel Klinisk Forskning opslåshermed et antal korterevarende stillinger som forsknings-assistent (1 - 3 måneder) for perioden 1. januar til 31.december 2004.Stillingerne kan anvendes til:1. Introduktion til større videnskabelige arbejder2. Afprøvning af nye teknikker3. Færdiggørelse af forskningsarbejder4. I sjældne tilfælde skriftlig færdiggørelse af større viden-skabeligearbejderStillingerne kan søges af personer med lægevidenskabeli-

ge kandidateksameneller anden akademisk grad til virkeindenfor Universitetshospitalet i Århus.Man skal gøre opmærksom på, at såfremt man tidligere

har fået bevilget op til 6 lønmåneder ved instituttet, vil enansøgning ikke kunne komme i betragtning.Ansøgningsskemaer (skal anvendes) kan rekvireres på

telf. 8949 5502.Ansøgninger, som fremsendes i 15 eksemplarer, må være

Institut for Eksperimentel Klinisk Forskning, Skejby Syge-hus, 8200 Århus N i hænde senest den 17. november 2003,kl. 12.00.

information

FAGLIGE VEJLEDERE

Afdeling for LitteraturhistorieUnder Studienævnet for Litteraturhistorie, Aarhus Uni-versitet, vil der være en ledig stilling som faglig vejleder tilbesættelse fra 01.02.2004 og videre frem.Stillingen er frem til 01.07.2004 en oplæringsstilling med

anslået 58 timer, hvor den faglige vejleder følger vejledningog arrangementer af forskellig karakter sammen med denuværende vejledere. Herefter deles stillingen med denanden studievejleder, idet det samlede timetal varierer fraår til år afhængig af bevilling (pt. 38 timer pr. måned, somfordeles mellem de to vejledere).Stillingen ønskes besat med en studerende ved faget, som

har bestået sit grundfag. Studievejlederen indgår i et tæt, dagligt samarbejde med

studielederen, studienævnssekretæren og lærerstudievejle-deren om den løbende administration og udvikling af faget.En højt udviklet evne til samarbejde og lyst til positivt bi-drag i et sådant samarbejde er således absolut nødvendig.Sammen med lærerstudievejlederen varetager studievej-

lederen en række arbejdsopgaver. Bl.a.:- Individuel vejledning med fast, ugentlig kontortid- Forberedelse af og deltagelse i Studienævnets sagsbe-handling- Afholdelse af forskellige informations- og vejledningsar-rangementer for fagets studerende- Udarbejdelse af skriftligt informationsmateriale og infor-mationsmateriale til web’en.- Modtagelse af nye studerendeStudievejlederen skal indgå i samarbejde med studievejle-

derne fra de andre æstetiske fag, bl.a. i form af fælles mø-der, fælles arrangementer, mv. Det forventes ligeledes atstudievejlederen deltager aktivt i forskellige fakultets- oguniversitetsbaserede projekter, herunder udviklingen aferhvervsvejledning.Stillingen kræver fleksibilitet, overblik, stor selvstændig-

hed og engagement, både lokalt på Litteraturhistorie og påandre niveauer. Nærmere oplysninger om stillingen fås hosde nuværende studievejledere, Bo Klindt Poulsen og Han-ne Tværmose (tlf. 8942 1833) eller hos studieleder Marian-ne Ping Huang (8942 1838) eller (3296 5808).Aflønning og øvrige ansættelsesvilkår i henhold med

Finansministeriets overenskomst med SUL.Ansøgningen, der må indeholde oplysninger om tidligere

aktiviteter af relevans for arbejdet, mærkes med det i op-slaget anførte nummer og sendes til Aarhus Universitet,Journalkontoret, Nordre Ringgade 1, 8000 Århus C og måvære dette i hænde senest 1. december 2003, kl. 12.00.Ansøgningen mærkes: 2003-215/1-98.

Afdeling for KunsthistorieVed Studienævnet for Kunsthistorie vil to stillinger somstudievejledere være til besættelse i perioden 1. januar2004 - 31. december 2004. Stillingen ønskes besat af over-bygningsstuderende ved faget.Arbejdet omfatter vejledning af studerende og ansøgere til

kunsthistorie, dels i form af personlige samtaler, dels vedbesvarelse af telefoniske og skriftlige henvendelser. Derud-over må der påregnes deltagelse i og varetagelse af admini-strative opgaver, som er tillagt studievejlederen, herunderdeltagelse i studienævnsmøder.Der vil ved ansættelsen blive lagt vægt på ansøgerens

administrative erfaringer, arbejde i råd, nævn og udvalg,studiealder og samarbejdsevner.Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til studie-

leder Ane Hejlskov Larsen på kunahl@hum.au.dk.Ansøgningsfrist: den 17. november 2003, kl. 12.00.Ansøgningen stiles til: Aarhus Universitet, Journalkonto-

ret, Nordre Ringgade 1, 8000 Århus CAnsøgningen mærkes: 2003-215/1-101.

ØVRIGE OPSLAGVed Aarhus Universitet er nedenstående stillinger opslåetledige. Opslagenes fulde ordlyd vil fremgå af fakulteterneshjemmesider.

HUMVed Institut for Romansk og Oldtids- og Middelalderforsk-ning er en stilling som lektor (vikar) i fransk ledig tilbesættelse i perioden 1. januar 2004 - 31. december 2006.Ansøgningsfrist: 6. november 2003, kl. 12.00. Ansøgningen mærkes: 2003-212/1-49.

AUS kan tilbyde dette suveræne skiområde til en meget favorabel pris

Prisen inkluderer: - 6 dages liftkort til hele “Portes du soleil”-området - 650 km- indkvartering i 3 stjernede lejligheder direkte ved pisten - Luksus sovebus, med TV /Video og minibar - Bingo i Bussen (med “lækre” præmier) - Guide service

Skiløbet: Avoriaz er den højest beliggende by i det enorme “Portes du soleil”- område og med en beliggenhed på 1800 m er snesikkerheden i top. Området strækker sig helt ind i Schweiz og med 650 km piste er det et af verdens største sammenhængende skiområder. Man kan tage på heldagsture ud i nye delområder hver dag, og den øvede skiløber finder masser af udfordringer på pister som “LeVuanet” og den klassiske “Le Mur”. Omkring selve Avoriaz by er der desuden mange gode øvepister for begynderen og den let øvede.

Lejlighederne: Vi bor i 3 stjernede lejligheder tæt på pisten og gode indkøbsmuligheder. Indkvarteringen er i 2 vær. lejligheder til 5 personer, med opvaskemaskine og balkon. Der er mulighed for 7 pers. lejligheder.

Byen: I Avoriaz føler man sig altid velkommen og en tur rundt i de hyggelige snedækkede gader afslører en by, hvor skiløbet er i centrum. Avoriaz er bilfri, så det er hestekaner og ski, der bringer dig rundt mellem de mange hyggelige restauranter, cafeer, delikatesse- og skibutikker

Tilmelding: Sker ved betaling af depositum på 600 kr. Betalingen foregår online via hjemmesiden www.nortlander.dk/aus Sidste tilmeldingsfrist er den 1.12. 2003, men jo hurtigere du melder dig til, jo større chancer er der for at komme med. Ved seks dages liftkort er rejsedagene eksklusiv liftkort - Udvidelse koster 150 pr. dag. Sygeforsikring kan købes for 125 kr.

Yderligere spørgsmål: Claus: behrendsen@aus.dk / 51 90 76 60 eller Simon: feilberg@stofanet.dk / 86 11 74 67

AARHUS UNIVERSITETS-SPORT Studenternes Hus, Ndr. Ringgade 3, 8000 Århus C, Tlf/Fax 8612 8512

E-mail: aus@aus.dk Hjemmeside: www.aus.dk

SKITUR 2004 – UGE 5AVORIAZ 3045,-

Er du snart færdiguddannet – så mød op på vores kandidatvejledningsmøde

Århus UniversitetBartholins Allè, Bygning 250, Auditorium 3 og 4Mandag den 17. november 2003, kl. 13.00 - 16.00

Aalborg UniversitetFibigerstræde 16, Auditoriet lokale 1.108Onsdag den 19. november 2003, kl. 12.30 - 16.00

Roskilde UniversitetscenterUniversitetsvej 1, Auditorium, bygning 45.0Tirsdag den 25. november 2003, kl. 12.30 - 16.00

Københavns UniversitetStudiegården, Studiestræde 6, Auditorium A og BOnsdag den 26. november 2003, kl. 16.30 - 20.00

Syddansk UniversitetCampusvej 55, Auditorium U45Torsdag den 27. november 2003, kl. 14.00

Arrangør:Et samarbejde mellem universiteternes centrale studie- og erhvervsvejledning, Dansk Magisterforening (DM), Gymnasieskolernes Lærerforening (GL), MagistrenesArbejdsløshedskasse (MA), Danmarks Jurist- og Økonom-forbund (DJØF) og Akademikernes Arbejdsløshedskasse(AAK).

Program

Universitetet• afslutningen af uddannelsen og

udslusningsregler

A-kasserne: AAK og MA• hvad kan a-kassen gøre for mig?• dimittendregler• dagpenge

Organisationerne: DJØF, DM, GL og MJS• jobsøgning - hvordan får jeg mit

første job?• hvor er jobbene?• ledighed og beskæftigelse• hvad er lønnen, og hvordan er

markedsvilkårene?• gode kontrakter• kompetence- og karriereudvikling

MØDEKANDIDAT

&debatudgives af Aarhus Universitet.Bladet udkommer hver 3. uge i semestermånederne.Ansvarshavende: Informationschef Ingeborg Christensen, Informationskontoret, tlf. 8942 2342; e-mail ic@adm.au.dk

RedaktionNiels Juels Gade 84, 8200 Århus N Tlf. 8942 2330. E-mail: infdebat@au.dk

Redaktør Anders Correlltlf. 8942 2331Mobil 2899 2235 ac@adm.au.dk

Journalist Helge Hollesen tlf. 8942 2332infdebat@au.dk

Journalist Hans Plauborg tlf. 8942 2334mobil 2899 2234iogdhp@adm.au.dk

Tryk: Phønix Trykkeriet A/S

Udgivelser 2. halvår 2003Deadline Udkommer

Nr. 14. 11.11. 24.11.

Nr. 15 2.12. 15.12.

Annoncer og opslagADVlCE Media & Marketing ApS, Kong Hans Gade 17, 9100 Aalborg.Tlf. 7020 7777. Fax: 9813 4698. Reservation og materialedeadline:14 dage før udgivelse. Se ovenfor.Aarhus Universitet forbeholder sig ret til at vurdere og tilbagevise annoncer med religiøst og/eller politisk indhold.

BoligannoncerIndrykning af annoncer foregår via Studenterrådet Tlf.: 8942 1164 (se hosstående kupon).

StillingsopslagJournalkontoret, Nordre Ringgade 1, 8000 Århus C. e-mail: svb@adm.au.dk Se: www.au.dk/da/adm/journal/meddel/

Meddelelser fra Aarhus Universitet: Journalkontoret, Nordre Ringgade 1, 8000 Århus C. e-mail: meddelelser@au.dk

AbonnementBestilles ved at indsende nedenstående blanket. Adresseændringer og udebliven af bladet meddeles det stedlige postkontor med angivelse af abonnementsnr.

Abonnement& debat

Er du heltidsstuderende ved Aarhus Universitet får du avisen tilsendt et år for 50 kr. For andre er prisen 75 kr. Opkrævning vedlægges første nummer af bladet.

Navn:

Adresse:

Postnr, By:

Evt. årskortnr:

Abonnement kan kun bestilles ved at indsende denne kupon til: Aarhus Universitet, Journalkontoret, Ndr. Ringgade 1, 8000 Århus C.

ANDRE INSTITUTIONER

Aarhus UniversitetssportInstruktør, motionscenterAUS’ motionscenter anvendes af studerende i Århus. For-målet med motionscentret er at give studerende en mulig-hed for, billigt at udøve styrketræning og fitness. Motions-centret har pt. 800 medlemmer. Der er i øjeblikket ansatfire instruktører ved motionsrummet. Disse instruktørervejleder i brugen af motionscentrets faciliteter, giver prøve-timer og udarbejder træningsprogrammer til medlemmer-ne. Desuden udarbejder instruktørerne i samarbejde medAUS’ forretningsfører forslag til nye investeringer og tiltagi motionsrummet, småreparationer af maskinerne samtalmindeligt opsyn med motionsrummet. Instruktørernehar hver en fast ugentlig vagt i motionsrummet og er desu-den jævnligt til stede i motionsrummets åbningstider. I udvælgelsen af ny instruktør lægges der vægt på:• Tidligere erfaring med styrketræning og fitness, såvelsom udøver som instruktør• At du er alsidig i din træningserfaring, fleksibel, service-minded og god til at samarbejde• Evner som handyman (småreparationer af træningsma-skiner mm.)For at søge jobbet skal du være studerende i Århus.Løn: Frit medlemskab samt 1.000 kr. pr. måned.Arbejdstid: 10 timer i månedenTiltrædelse: SnarestAnsøgningen stiles til forretningsføreren ved Aarhus Uni-versitets-Sport (AUS) og sendes direkte til AUS, Studen-ternes hus, Ndr. Ringgade 3, 8000 Århus C.Yderligere informationer kan fås ved henvendelse tilinstruktør Mikkel Callsen (2696 0965) eller forretnings-fører i AUS Claus Behrendsen, Tlf/Fax 8612 8512. Ansøgning skal være AUS i hænde senest fredag den 7/112003.

BOLIGTil leje

Hus i Stjernekvarteret (Orionsvej) v. Marselisborg Slot.Tæt på skov, strand og by udlejes møbl. til rolige ikke-rygere fra 15.02.04 - 01.07.04. 100kvm + kælder. Nyrenoveret, 2 vær, køk/alrum, stue m.brændeovn,bad/toil. Vaskemask, tørret. og fryser. Dejlig have. Husleje kr. 6.000,-/md + forbrug. Dep. 2 mdr. Tlf. 8614 7629 el. mail: akatzi@aarhuskat-gym.dk.

2 vær. lejl. (68kvm) eget toilet/bad, køkken og altan. 5 min. fra Uni, skov, strand og indkøbsmuligheder. Fælles vaskefaciliteter og gårdhave. Fremlejes møbleretinkl. alt udstyr til rolig enlig/par, ikke-ryger i max. 1,5 md.fra 01.11.03 - 31.12.03. Husleje kr. 4.700,-/md. inkl. vand,varme og el. Henv: stello@phys.au.dk

Ø-gade kvarteret. Ældre 2 vær. lejlighed på 57 kvm. medkøkken, uden bad udlejes delvis møbleret i 2 år fra ca.01.12.03. Husleje kr. 2.100,-/md. + kr. 600,-/md til à contovarme, vand og fællesudgifter. Tlf. 8613 5842. Bedst aften fra kl. 18 - 21.

MANDAG DEN 3. NOVEMBER 2003 19& debatFuldt møbl. hus i Mårslet (direkte til grønt område) udlejes til fam. Fra 01.12.03 - 30.05.04. Gode tog/bus-forbindelser til Århus. Indeh. 4 vær., stue, køkken/alrum, 2 badevær., god opvokset have. Husleje: 8.000,-/md. (ekskl. forbrug el+varme). Dep: 3 mdr. Tlf: 8942 1590/8629 7791, mail: brasmussen@econ.dk

Sommerhus m/havudsigt v/Ajstrup Strand syd for Århusudlejes for kortere eller længere tid. Bus til Århus C. hvertime. 106 kvm. nyrenov. Og lækkert indrettet m/ 2 vær. og2 badevær., stor stue m/køkken/alrum og brændeovnPris kr. 6.000,-/md incl. brænde + el. Tlf: 4640 9746 el. mail: amjsj@privat.dk

Stor, lys møbl. 1 vær. lejl. (ca. 45 kvm.) med altan, 500 m fra Uni udlejes til gæsteforsker/pendler fra 01.02.04 - 15.08.04. Pris: kr. 3.500,- inkl. vand, varme og el. Dep: 2 mdr. Henv: Anne-Louise Sommer, Afd. for kunsthistorie, mail: kunals@hum.au.dk

Pæn stor spændende lejlighed, ca. 150 kvm., på smuktbeliggende gård ved Stjær (15 km vest for Århus) udlejestil gæsteforsker. Tæt på skole, børnehave, bus, indkøbs-muligheder ca. 1 km. Pris: kr. 5.500,-/md, forbrug ca.1.500,-/md. Øvrige beboere på gården er hhv. amerikansk,russisk, dansk. Jan Thøgersen, tlf: 8695 0594 el. 4027 4369.

Søges:

Dansk-estisk par, Ph.D.-studerende, ikke-rygere søger 2 - 3 vær. lejlighed i cykelafstand fra Uni senest 01.02.04. Mail: poder@teologi.au.dk el. tlf: +49 551 488 30 31.

Filosofistuderende ved KU søger bolig i Århus eller omegn ca. pr. 01.02.04 - 01.08.04 p.g.a. studie i Århus. Fx værelse eller lille lejlighed. Der er evt. mulighed for at bytte i perioden, såfremt du skal studere i København.Ung, ikke-ryger. Henv: Anders Kristiansen tlf: 3379 0772 el. mail: Irgang15@hotmail.com

Tekst:

information

information

information

BoligkuponBolig søges ❑ Navn

Til leje ❑ Adresse

Byttes ❑ Tlf. nr.

Indrykkes snarest ❑ senere - dato

Sendes til: Studenterrådet, Aarhus Universitet, Ndr. Ringgade 3, 8000 Århus C., Tlf. 8942 1164.vedlagt 30 kr. til dækning af administrationsomkostninger.

Ved indrykning via e-mail: martha@sr.au.dk indbetales beløbet med angivelse af navn på 3635 - 4809 5008 45.

Annoncen kan afleveres personligt på ovennævnte adresse.

Boligannoncer på nettetSom noget nyt kan boligannoncerne nu også læses på

www.sr.au.dk. Det er også muligt at indtaste sin annonce samme sted.

Annoncen vil så være tilgængelig on-line i 30 dage.

Kulturudveksling om juletræet"Jeg glæder mig i denne tid, nu falder julesneen hvid,så ved jeg, julen kommer…"

Julen sig nærmer med 7-mile skridt og det er tid til at give familiehyggen en ekstra tand. Mange af voresudvekslingsstuderende kan se frem til en ensom jul på et koldt kollegieværelse langt fra mor og far.Så i år har ISC besluttet at give sine medlemmer mulighed for at opleve jul i en dansk familie. Derfor giver vi dig og din familie chancen for at få besøgaf en eller flere udvekslingsstuderende juleaften. Vi håber at I kan tilbyde vores udvekslingsstuderende en helt almindelig, traditionel dansk jul med hvad detmåtte indebære hos jer. Til gengæld får du og din familie et indblik ihvordan jul ellers kan fejres; måske med en sang, kage eller noget helt tredje.Har du lyst og mulighed for at deltage i vores kultur-udveksling eller vil du vide mere, så kontakt ISC.

Venlig hilsenISC komiteen

International Student Centre, Willemoesgade 15 D

ISC@au.dk 89421798

MANDAG DEN 3. NOVEMBER 200320 & debatinformation

AF LOUISE M. SPANNING

Annemarie Malchow Møller læser euro-pastudier og har lige publiceret en artikelom henholdsvis unge danskere og ungefranskmænds holdning til dating på net-tet.Information&debat ringede hende op for

at få et par fif til, hvordan man gør sinehoser grønne på den fede, internationalemåde i en digital tidsalder. Vi endte medat blive klogere på både internettets re-fleksive muligheder, danskernes formule-ringstrang og hvor man finder den ægte,franske charme.

- Hvad skal jeg gøre, hvis jeg gerne vil sco-re en franskmand?- Haha. Er du lyshåret? Så gå ud på ga-

den – gå ud og mød ham.- Kan jeg ikke bruge internettet?- Jo, det kan du godt, lige såvel som du

også kan score en dansker gennem aviseni Danmark.- Du skriver noget om, at franskmænde-

ne i din fokusgruppe foretrækker speed-dating. Har det noget med stoffer at gøre?- Nej, det har det ikke, haha. Det går

også under navnet turbodating, eller 7-7-8-8, som nogen vil kalde det. Jeg har fak-tisk hørt rygter om, at man kan vinde så-dan nogle aftener gennem et eller andether i Danmark, men det må du altså ikkehænge mig op på. - Så speeddating er altså det koncept,

hvor en gruppe kvinder og mænd mødesude i byen og så har 7-8 min. til at snakkemed en af det modsatte køn og finde ud af,om han eller hun er interessant eller ej.Og så kører man ellers bare hele flokkenigennem i hurtigt tempo - men hvad erbedst, speeddating eller netdating?- Tja, speeddating er vel for folk, der har

hang til at komme ud og møde nye men-nesker. Man kan måske få sig en lilleflirt, uden det nødvendigvis betyder no-get. For de franskmænd, som jeg taltemed, var nettet meget forbundet med sex,og selve mediet var noget, man ikke kun-ne stole på.- Nogen vil have det bedst med at kunne

komme i kontakt med andre gennem

internettet, hvor dekan formidle skriftligt,hvem de er og høre,hvem andre er – atkomme ind på hinanden,før man skal ud og se hin-anden. Det kan være enlettere måde at åbne op på.Andre, jamen, de foretræk-ker lige at se, hvem de har med at gøre,før de begynder på noget som helst andet. - Og præferencerne er nationalitetsbe-

stemte?- Ikke kun! Men med de to grupper, jeg

havde med at gøre, var det helt tydeligt,at danskerne lagde meget vægt på atkunne sige, hvem de var. Deres kæresteskulle ikke kun falde for, hvordan de såud, eller hvad de var, men hvem de var,og det skulle gerne formidles via ord,mens franskmændene var mere til altdet, der foregår uden ord. Hvor man helstskal være til stede sammen i rummet.

Nærheden i afstand- Hvad er det mest risikofyldte?- Umiddelbart vil jeg sige, at det er mest

risikofyldt at gå ud og møde folk – altefter med hvilket sind, du møder dem. - Jah?

- Altså med netdating kan du, ifølge minundersøgelse, åbne dig op over for folk oglade dem vide mere om, hvem du egentliger. Det er mere risikofrit via nettet, netopfordi du ikke har øjenkontakten. De vedfaktisk ikke, hvem du er. Så hvis du bli-ver brændt af, så kan du ligesom sige tildig selv, at det ikke er dig som person, debrænder af. Det er ikke lige så pinligt for

een selv, og det sårer mindre.- Skaber internettet nærhed eller

afstand?- Både og. Det skaber jo fysisk afstand.

Du er ikke tilstede i tid og sted, men sam-tidigt skaber det mulighed for mentalnærhed. Altså mulighed for, at du kankomme nærmere en anden person, enddu egentlig kan, når du sidder face to fa-ce. Du kender det vel også selv – det kanvære svært at sige direkte til en person,at man føler et eller andet. På en eller an-den måde er det nemmere at åbne sig oppå nettet – og på den måde kan nettetskabe mere nærhed. Omvendt kan detogså skabe distance.- Så jeg kan altså bruge nettet helt tera-

peutisk?- Ja, det kan du jo sådan set godt. Du

kan gå ind og blive bekræftet i, hvem duer, og få en helt masse positive oplevelser,som du måske ikke får ude i hverdagen.Og på nettet får du mulighed for atreflektere en hel del mere over, hvem duer – og finde dig til rette med, hvem du er.- Jeg vil gerne tilbage til den der fransk-

mand, som jeg skulle score. Hvad går for-førelsens kunst ud på ifølge en fransk-mand?- Pyh, haha, det skal du nok spørge ham

om! Men jeg kan da fortælle dig nogle afde tricks, de selv bruger. De går i hvert-fald gerne hen og snakker med folk oglader deres charme indvirke på folk – irummet, ude i byen. På caféer, på stran-de, på gader, ved busstoppesteder - allesteder.- Gør danskere ikke det?- Hvor tit er du blevet stoppet på gaden i

Danmark og inviteret på date? Det ersket for mig een gang - og det var altsåhelt exceptionelt!

Annemarie Malchow-Møller:“Internetdating. A Focus Group Investigation of Young Danes' and Frenchmen's Attitudes towards the Phenomenon”Tidsskrift for KulturstudierKONTUR nr. 7 2003 findes på www.hum.au.dk/cek/kontur/

Scor nationalt: www.dating.dkwww.scor.dk

Scor internationalt: www.lycos.comwww.aol.com

Louise M. Spanning er stud.mag.

Scor på nettet