Strukturalisme - AAUpeople.hum.aau.dk/~mk/UV/videnskabsteori/2005/MK... · (Jf. musikanalyse og...
Transcript of Strukturalisme - AAUpeople.hum.aau.dk/~mk/UV/videnskabsteori/2005/MK... · (Jf. musikanalyse og...
stærk betoning af det teoretiske
tendens til det overgribende og universaliserende
mistænkeliggørelse af det menneskelige subjekt
Stikord til Saussure, Peirce, Gregersen, Kjørup Tegn, sprog og notation Martin Knakkergaard 2005
Strukturalisme
Synkroni/diakroni
Hvor sprogforskeren kan forholde sig til de forskydninger og forandringer, der finder sted i sprogene over tid (diakront), befinder sprogbrugeren sig i et tidspunkts bestemte sprogpraksis (synkront). Denne praksis opfattes som statisk eller stabil.
Stikord til Saussure, Peirce, Gregersen, Kjørup Tegn, sprog og notation Martin Knakkergaard 2005
Synkroni/diakroni
Den diakrone betragtningsmåde opfatter sproget som en kontinuerlig række af synkrone praksisser, der – glidende – erstatter hinanden: “... diakroni er synkroniske beskrivelser af sproget i en række afgrænsede epoker, lagt i den rigtige rækkefølge.”
Man taler om substitution, når bestemte elementer i en praksis går ind og erstatter elementer i en foregående praksis.
Stikord til Saussure, Peirce, Gregersen, Kjørup Tegn, sprog og notation Martin Knakkergaard 2005
Langue/parole
Sondringen mellem synkroni og diakroni fører til en skelnen mellem sprogbrug/sprogpraksis og sprogsystem.
Det sprog som sprogforskeren, lingvisten, (typisk) har som sit objekt er sprogsystemet. Sprogsystemet kan hævdes at være statisk, mens det sprog, der anvendes – tales og skrives – til en vis grad kan siges at være dynamisk: det er i stadig bevægelse, selv om det ikke opleves sådan.
Stikord til Saussure, Peirce, Gregersen, Kjørup Tegn, sprog og notation Martin Knakkergaard 2005
Langue/parole
Sprog er, som det siges “tanker sat i lyd”, og hvad enten det er som lyd eller lydbilleder er det, den eneste måde tanker kan materialiseres på. Dette forhold indebærer, at både betydning og lyd(billede) er eller formes i det enkelte individs hoved.
Forudsætningen for, at disse lyde eller lydbilleder kan opfattes som betydningsbærende, som sprog, er imidlertid, at sproget er et socialt fænomen, noget fælles; hvorfor det er nødvendigt at se bort fra subjektet.
Stikord til Saussure, Peirce, Gregersen, Kjørup Tegn, sprog og notation Martin Knakkergaard 2005
Langue/parole
For sprogsystemet giver den individuelle, konkrete sprogbrug ingen mening. Systemet (langue) er før brugen (parole), det det brugen udfoldes inden for er systemet.
Pointen er at selve sprogsystemet på sin vis er et – næsten – uforanderligt tegnsystem, mens sprogbrugen, de enkelte tegns betydning, kan skifte.
Stikord til Saussure, Peirce, Gregersen, Kjørup Tegn, sprog og notation Martin Knakkergaard 2005
Syntagme/paradigme
Sproget består for Saussure hovedsagelig af binære oppositioner og sprogets strukturer fremkommer gennem dikotomier som:
ensartethed|forskel sammenhæng|opposition
Stikord til Saussure, Peirce, Gregersen, Kjørup Tegn, sprog og notation Martin Knakkergaard 2005
Forskellighed og ensartethed kategoriseres grundlæggende som henholdsvis syntagmatiske og paradigmatiske sammenhænge.
Syntagme/paradigme
Syntagmet er sammenhængende enheder af ord, dvs. typisk sætninger, hvorimod paradigmer er virtuelle mønstre, som ordbøjninger, synonymer. o.l.
»Ordet “mand” kan f.eks. indgå i syntagmet (sætningen) “Den gamle mand læser avis”, samtidig med at det indgår i paradigmer som mand/kvinde, eller mand/dreng, – eller mand, and, spand, vand ...«
Stikord til Saussure, Peirce, Gregersen, Kjørup Tegn, sprog og notation Martin Knakkergaard 2005
Tegnlæren
Tegnet står centralt i semiologien og Saussure ser tegnet “... som en gensidig relation mellem to konstituerende momenter” signifiant og signifié.
Signifiant er selve tegnet som materialitet, dvs. lyden, bogstavordet, grafikken, udtrykket, mens signifié er det indhold eller den mening (ide) der dannes i de bevidstheder der bruger tegnet.
Stikord til Saussure, Peirce, Gregersen, Kjørup Tegn, sprog og notation Martin Knakkergaard 2005
Tegnlæren
Relationen mellem signifiant og signifié er imidlertid så tæt, at det ikke er muligt at adskille dem. Den ene går således heller ikke forud for den anden.
De to er som to sider af samme stykke papir, hvor “Tanker er forsiden og lyden er bagside”.
Stikord til Saussure, Peirce, Gregersen, Kjørup Tegn, sprog og notation Martin Knakkergaard 2005
Tegnlæren
Samtidig er forbindelse mellem udtryk og indhold arbitrær: “Når man sammenligner sprog, kan man se, at en bestemt ting lige så godt kan ‘hedde’ det ene som det andet.” - herved afviser Saussure korrespondance-teorien: dvs. at der skulle være overensstemmelse mellem tegnet og det, det henviser til.
Sproget er derimod en verden i sig selv og tegnet “er en enhed af udtryk og indhold; når der er et nyt indhold med samme udtryk eller et nyt udtryk med samme indhold, er der et nyt tegn.”
Stikord til Saussure, Peirce, Gregersen, Kjørup Tegn, sprog og notation Martin Knakkergaard 2005
Exkurs: Den Pragmatiske semiotiks tegn
Charles Sanders Peirce’ tegn bygger på det han kalder relationslogikken eller kategorilæren. I henhold til denne kategoriseres strukturel kompleksitet i tre kategorier:
Firstness
Secondness
Thirdness
Stikord til Saussure, Peirce, Gregersen, Kjørup Tegn, sprog og notation Martin Knakkergaard 2005
Exkurs: Den Pragmatiske semiotiks tegn
Et fænomen tilhører Firstness hvis det eksisterer i kraft af sig selv. Fænomenet kaldes en monade: det er monovalent.
Et fænomen tilhører Secondness hvis det indgår i en binær relation til noget andet. Fænomenet kaldes en dyade: det er divalent.
Et fænomen tilhører Thirdness hvis det eksisterer som en formidlende instans mellem noget første og noget andet. Fænomenet kaldes en triade: det er trivalent.
Stikord til Saussure, Peirce, Gregersen, Kjørup Tegn, sprog og notation Martin Knakkergaard 2005
T = Tegn
O = Objekt I = Interpretant
P = Primært tegn
Stikord til Saussure, Peirce, Gregersen, Kjørup Tegn, sprog og notation Martin Knakkergaard 2005
Exkurs: Den Pragmatiske semiotiks tegn
ikon- eksisterer i kraft af sig selv, fx lighedsrelation
indeks- eksisterer i kraft af noget første, der henviser til noget andet, fx æble|tyngdekraft
symbol- eksisterer i kraft af en tredje instans der formidler mellem noget første og noget andet, fx sprog
Stikord til Saussure, Peirce, Gregersen, Kjørup Tegn, sprog og notation Martin Knakkergaard 2005
Tegnlæren
Strukturalismen inddrager kun Peirce’ semiotik i beskeden grad – fortrinsvis Roland Barthes – men denne særlige amerikanske variant har fået stor indflydelse inden for forskning i interfaces.
Stikord til Saussure, Peirce, Gregersen, Kjørup Tegn, sprog og notation Martin Knakkergaard 2005
Konstruktionsmetaforen
For Saussure er sprogsystemet som objekt er imidlertid skjult, og det objekt, vi (kan) foreholde(r) os til, “skabes i og med, at man skaber videnskaben om det.”
Perceptionens teoriladethed: Vi kan kun se noget ved at anlægge et bestemt synspunkt, hvorved det, der bliver set, ses fra et bestemt sted.
Stikord til Saussure, Peirce, Gregersen, Kjørup Tegn, sprog og notation Martin Knakkergaard 2005
Strukturbegrebet
Enhver struktur består af enheder, entiteter, som er defineret i forhold til hinanden. Fx som absolutte modsætninger gift|ugift mand|kvinde død|levende rigtig|forkerteller som relative modsætninger høj|lav varm|kold lille|stor.
Stikord til Saussure, Peirce, Gregersen, Kjørup Tegn, sprog og notation Martin Knakkergaard 2005
Strukturbegrebet
I modsætning det intensive led (fx lav), kan det ekstensive led anvendes overalt uafhængig af sin modsætning.De relative modsætninger adskiller sproget fra logikken og matematikken.Sprogets struktur er i kraft af sig selv (sui generis), og strukturbegrebet er holistisk: “strukturer er gennemorganiserede helheder.”En struktur kan blive erstattet af en anden, men den er uforanderlig i sig selv, man kan ikke begribe en struktur i transformation.
Stikord til Saussure, Peirce, Gregersen, Kjørup Tegn, sprog og notation Martin Knakkergaard 2005
Resten af humaniora
“... det der interesserer i fx kunstneriske tekster [er] sjældent [...] deres sætningers struktur eller det sprog de er skrevet på. Det er snarere den unikke konstellation af struktur og indhold, som teksten frembyder.”
Tekstanalyse dvs. hvad siger teksten. Tekstteori dvs. hvordan er teksten opbygget. (Jf. musikanalyse og musikteori.)
Stikord til Saussure, Peirce, Gregersen, Kjørup Tegn, sprog og notation Martin Knakkergaard 2005
Resten af humaniora
I forhold til tekstanalyse “... bidrager strukturel sprogtænkning med tanken om betydningsstrukturer og valorisering” (Greimas strukturel semantik).
I forhold til tekstteori bidrager strukturalismen fx bl.a. med opstillingen af “regler eller generative systemer for, hvordan man skaber sammenhænge i tekster oven over sætningsgrænsen.
Stikord til Saussure, Peirce, Gregersen, Kjørup Tegn, sprog og notation Martin Knakkergaard 2005
... og de videnskabelige spørgsmål:
Strukturalisten genskriver teksten som en strukturmodel, som fx er baseret på afdækning af modsætninger. Men hvor findes disse strukturer?
1. i videnskaben
2. i hjernen - det er vores måde at organisere indtryk på
3. som sociale fakta. Sprogstrukturerne er på niveau med samfundet
4. som regler for interaktion mellem individer
Stikord til Saussure, Peirce, Gregersen, Kjørup Tegn, sprog og notation Martin Knakkergaard 2005
... og de videnskabelige spørgsmål:
Er strukturer – materielt – til stede i verden?
Hvis ikke: er de så udtryk for hjernens måde at fungere på (også en form for materialisme)? Eller er de blot produkter af forskning (idealisme).
Stikord til Saussure, Peirce, Gregersen, Kjørup Tegn, sprog og notation Martin Knakkergaard 2005