Global Økologi nr 3, 22. årgang 2015

DANM

ARKS GLO

BALE MAG

ASIN

FOR KLIM

A, N

ATUR O

G M

ILJØGL BAL ØKOLOGI

1 0 . S E P T E M B E R 2 0 1 5 | N R . 3 | 2 2 . Å R G A N G

Vi har snart brug for en ekstra jordklode.

26Nye elbilister skal gøre det normalt at køre elbil.

Biogas kan gøre økologisk landbrug mere bæredygtigt.

22 6

Læs Alternativets bud på en grøn omstilling af landbruget SIDE 18

2 ∙ GLOBAL ØKOLOGI ∙ 10. SEPTEMBER 2015

Danmarks globale magasin med nyheds-overblik, baggrund, analyser og debat om klima, natur og miljø.

ISSN 0909-1912

Ansvarshavende redaktør: Gustav Bech. Tlf. 42 75 49 16 [email protected], [email protected]

I redaktionen: Peder Agger, Bo Asmus Kjeldgaard, Peter Bjerregaard, Kåre Press-Kristensen, Ib Salomon, Ulla Skovsbøl, Claus Wilhelmsen.

Udkommer: Global Økologi udkommer fire gange årligt: I marts, juni, september og december.

Udgiver: Det Økologiske Råd, Kompagnistræde 22, 3., 1208 København K. Tlf. 33 15 09 77, [email protected]

Pris: 345 kr./år For stud., pens. og ledige: 195 kr./år

Layout og grafik: Bechs Bureau/ ph7 kommunikation

Tryk: KLS Grafisk Hus.

Papir: Arctic Volume White FSC 90 g.© Global Økologi og skribenterne.

Det er tilladt at citere fra magasinets indhold med kildeangivelse.

Forsidefotos: Colourbox, Gustav Bech m.fl.

No. 001

KLIMA-NEUTRALTRYKSAG

8

Indholdn NYHEDSOVERBLIK

3 Få tror på landbruget som vækstmotor GUSTAV BECH

4 Vi har syv gange flere træer end vi troede GUSTAV BECH

4 Alternativet: Vi er nødt til at skifte spor GUSTAV BECH

6 Nye elbilister skal gøre det normalt at køre elbil GUSTAV BECH

8 Det Økologiske Råd har fået ny formand GUSTAV BECH

8 Bedre cykelparkering ved busstoppesteder i København GUSTAV BECH

9 Aarhus skruer op for affaldssorteringen GUSTAV BECH

n LEDER OG OPINION

10 Stop EPOs lovstridige patentering af liv ANNA RØNNE

11 Følg Hannas grønne omstilling HANNA SNORRADOTTIR

12 Opmuntrende appel fra den grønne pave KNUD ANKER

IVERSEN

13 Klimakampen er rød og visionær MARIA REUMERT GJERDING

14 Vi har brug for deleøkonomi SIGNE FRESE

15 Deleøkonomi kan spare ressourcer CHRISTIAN EGE

n BAGGRUND OG ANALYSER

16 Energimærkning virker hvis lovgigningen overholdes MY LYHNE OG JEPPE JUUL

18 Landbrugets krise kan løse en gordisk knude RASMUS

NORDQUIST OG CHRISTIAN POLL

22 Stor interesse for bæredygtig biogas ULLA SKOVSBØL

23 Biogas kan gøre økologisk landbrug mere bære-dygtigt HINRICH UELLENDAHL

24 Mozambique er truet af klimaforandringerne NIELS BOEL

26 Vi har snart brug for en ekstra jordklode CLAUS WILHELMSEN

29 Vores forgiftede planet JØRN TRABJERG

n NYT FRA RÅDET CHRISTIAN EGE

32 Får du vores nyhedsbrev?

17

29

24

GL BAL ØKOLOGI

31

GLOBAL ØKOLOGI ∙ 10. SEPTEMBER 2015 ∙ 3

OVERBLIK

Af Gustav Bech

Danmarks nye miljø- og fødevareminister har lagt sig i selen for at give landbruget bedre produktionsvilkår.

Men ifølge tal fra landbruget selv, tror et flertal i befolkningen ikke på, at landbru-gets ønsker om at producere flere svin, udlede mere ammoniak og få lov til at give mere gødning, kan styrke vækst og fremgang i Danmark. Kun seks procent mener, at landbrug og fødevareindustri har et stort vækstpotentiale.

Derimod betragter 39 procent af dan-skerne vedvarende energi som Danmarks største vækstpotentiale, og 61 procent af befolkningen ønsker, at Danmark i høj grad eller i nogen grad skal gå forrest i EU med strengere miljøkrav til virksom-heder. Kun ti procent siger klart nej.

Det viser en meningsmåling gennem-ført for landbrugets egen hovedorganisa-tion, Landbrug & Fødevarer.

Det er meget langt fra det vanlige budskab fra Landbrug & Fødevarer om, at dansk landbrug er overreguleret på miljøområdet, og at erhvervet spiller en nøglerolle i dansk økonomi nu og i fremtiden.

– Selvom undersøgelsen viser, at et overvældende flertal af danskerne ønsker økonomisk vækst og øget forbrug, så er det da på nogle områder skuffende og ærgerlig læsning, siger cheføkonom i Landbrug & Fødevarer Thomas Søby til Ritzau.

Han mener dog, at undersøgelsen afspejler den krise, landbruget i de senere år har stået i.

– Troen på vedvarende energi er ikke så mærkeligt, når vi hver uge hører suc-ceshistorier om Vestas, der hiver en ny ordre hjem, og om fremgang for Novo Nordisk og medicinalindustrien, siger han.

Cheføkonomen erkender, at befolknin-gen er stærkt optaget af miljø.

– Det er klart en dimension, som erhvervet er nødt til at tage med i det politiske arbejde og forklare, hvorfor de nuværende miljøregler ikke virker hensigtsmæssigt, siger Thomas Søby til Ritzau.

Få tror på landbruget som vækstmotor

» KUN SEKS procent af Danmarks befolkning mener, at landbrug og fødevareindustri har et stort

vækstpotentiale.

landbrug Et flertal ser vedvarende energi som drivkraft og ønsker skrappere miljøkontrol med landbruget.

Foto

: Col

ourb

ox

Mange nye job i grøn teknologi

På fem år har eksporten af dansk vandteknologi som pumper og ven-tiler skabt 1.000 nye produktionsar-bejdspladser, viser nye tal. Eksporten af vandteknologi er siden 2009 er steget med godt 3,6 milliarder kroner til 15,9 milliarder kroner i 2014. Det er en stigning på godt 30 procent, viser tallene, som konsulentfirmaet DAMVAD har udarbejdet for Miljø- og Fødevareministeriet.

Der er ikke udsigt til, at vækst-raterne stilner af. Sidst i september mødes verdens statsoverhoveder i New York for at vedtage nye, globale bæredygtighedsmål. Et særskilt mål bliver, at der inden 2030 skal være adgang til rent vand for alle, og det indebærer blandt andet, at vandspil-det skal nedbringes og andelen af urenset spildevand skal halveres inden 2030. Det kan skabe yderligere vækst for grøn teknologi.

Skæbnetimer for bioøkonomi

Produktion af bioenergi rummer potentiale til at skabe 23.700 job, men det haster med at komme i gang, advarer vestjysk bioraffinaderi, som risikerer at miste EU-støtte.

Bioraffinaderiet Maabjerg Energy Concept vil som de første i Danmark etablere fuldskala-produktion af 2. generations bioethanol baseret på halm. Projektet har fået tilsagn om 293 millioner kroner i EU-støttte, men kommer de politiske ramme-vilkår ikke snart på plads, risikerer konsortiet at miste en del af støtten. Det kan få alvorlige konsekvenser for dansk bioøkonomi, advarer bestyrel-sesformand Jørgen Udby.

– Der ligger et kæmpestort job-potentiale i dansk bioøkonomi. Copenhagen Economics vurderer i en rapport fra juni 2015, at det drejer sig som 23.700 job, særligt i land-distrikterne, men det kommer ikke af sig selv. Nogen skal kickstarte dansk bioøkonomi, og vi er parat til at gå foran med de første .1000 varige job, siger Jørgen Udby.

OVERBLIK


Et hold internationale forskere er blevet overraskede over, hvor mange træer der findes på

jordkloden.Ifølge en ny optælling er der tre bil-

lioner træer i verden. Det er syv gange så mange som hidtil anslået. Det viser en opgørelse fra tidsskriftet Nature.

De tal svarer til, at der er 420 træer for hvert et menneske på jorden. Og det er godt nyt – for træer er vigtige for vores klima, fordi de optager CO2.

Man regner med, at verdens skove oplagrer cirka en tredjedel af den CO2, vi mennesker udleder ved at brænde

olie, kul og gas af, når vi producerer nye produkter, kører i bil, spiser og opvarmer vores boliger.

Jorden opdelt i 400.000 punkterTidligere har man beregnet antal-

let af træer ud fra satellitbilleder. Men denne gang har forskerne sendt folk ind i skovområderne for simpelthen at tælle, hvor mange træer der er. Det er sket med udgangspunkt i 400.000 områder over hele kloden. Her har man optalt træerne i områder på 100 x 100 meter. gb

Vi har syv gange flere træer end vi troede natur Der findes 420 træer for hvert menneske på kloden, viser ny optælling. Det svarer til tre billioner træer i verdens skove og er syv gange så mange, som man hidtil har troet.

interview Alternativet er parat til at tage et opgør med den blinde tro på økonomisk vækst og har ikke noget imod at blive kaldt naive. Det er langt mere naivt at tro, vi kan fortsætte med at bruge løs af klodens ressourcer uden tanke for fremtiden, siger Josephine Fock, nyvalgt medlem af Folketinget for Alternativet. Af Gustav Bech

Det nye grønne parti Alternati-vet arbejder for en seriøs grøn omstilling af samfundet og er

parat til at tage et opgør med den blinde tro på økonomisk vækst som det eneste saliggørende.

– Vækst og økonomisk fremgang må ikke ske på bekostning af mennesker og miljø. Vi er som samfund nødt til at stoppe vores rovdrift på klodens knappe ressourcer. I hvert fald hvis der også skal være en fremtid og en planet for vores børn og børnebørn, siger Josephine Fock, medlem af Folketinget for Alternativet.

– Faktum er, at vi i dag overtrækker på klodens ressourcekonto så voldsomt, at vi allerede er i gang med at bruge de ressourcer, som ellers er øremærket til vores børn og børnebørn. Vi låner af fremtiden, og det dur ikke. Vi er nødt til at skifte spor, understreger hun.

Det er er gået stærkt, siden den 50-åri-ge jurist tilbage i november 2013 sammen med Uffe Elbæk præsenterede Alternati-vet for offentligheden ved et pressemøde på Christiansborg.

Uffe Elbæk var trådt tilbage som kulturminister og havde forladt Radikale Venstre. Nu ville han stifte et nyt parti.

Det projekt blev ikke levnet mange chancer blandt de politiske analytikere og kommentatorer. Og i begyndelsen blev både Elbæk og hans grønne idéer åben-lyst gjort til grin.

– Da vi i sin tid præsenterede Alter-nativet var det uden skyggen af parti-program, og ifølge eksperterne havde vi

Alternativet: Vi er nødt til at skifte spor

» FORSKERE HAR optalt jordklodens træer.

Foto

: Ulla

Sko

vsbø

l


OVERBLIK

Alternativet: Vi er nødt til at skifte sporikke en kinamands chance for at komme i Folketinget. Vi blev født ind i rollen som underdog, men vi endte alligevel med at gå ud med armene højt løftet over hove-det, siger Josephine Fock.

Hellere spot og hånAlternativet fik i løbet af halvandet år

både samlet tilstrækkelig mange under-skrifter og i politiske laboratorier udviklet partiets politik, og stik imod alle forud-sigelser sendte vælgerne det nye grønne

parti i Folketinget med ikke mindre end ni mandater, der skal arbejde for grøn omstilling og en bæredygtig samfundsud-vikling.

I en meningsmåling for nylig pegede et flertal af vælgerne på Alternativet som Danmarks suverænt grønneste parti.

Pertiet definerer sig selv som et pragmatisk parti. Og selv om mange af partiets grønne mærkesager umid-delbart peger i retning af venstre side af folketingssalen, opfatter partiet sig ikke som en del af den traditionelle politiske opdeling i en højre- og venstrefløj.

Vi er ikke socialister– Vi er ikke socialister, understreger

Josephine Fock, som år tilbage var med-lem af Radikale Venstre, men meldte sig ud ud igen, fordi partiet ikke levede op til hendes forventninger.

Hun betegner Alternativet som et ”længselsparti”.

– Et grønt, entreprenant og prag-matisk parti, der længes efter et mere bæredygtigt samfund, hvor vi ikke driver rovdrift på klodens knappe ressourcer,

hvor økonomien ikke er målet, men et middel, og hvor vi udviser større toleran-ce, forståelse og empati for hinanden.

– Mange har hånet os som naive og kaldt os et protestparti, men sådan ser vi ikke os selv. Det er langt mere naivt at tro, vi kan fortsætte med at bruge løs af klodens ressourcer uden tanke for fremtiden. Vi vil hellere mødes af spot og hån for vores ambitioner, end vi vil forholde os tavse og passive, alt imens problemerne vokser sig større, forklarer Josephine Fock.

Tre bundlinjerIfølge hende er Alternativet sat i

verden for at løse klimakrisen, systemkri-sen og empatikrisen, som partiet mener på både kort og lang sigt udgør alvor-lige trusler mod vores samfund og hele planeten.

Derfor vil Alternativet arbejde med tre bundlinjer. Ikke kun en økonomisk, men også en social og en grøn bundlinje for at skabe bedre balance i det samlede regnskab.

» JOSEPHINE FOCK: - Den grønne omstilling er ikke et valg. Omstilingen kommer, hvad enten vi vil det eller ej. Det er alle klimatologer og andre

kloge hoveder enige om. Vi foretrækker at gå tidligt i gang, så vi får en langsom og overkommelig indfasningsperiode.

Foto: Holger Øster M

ortensen

JOSEPHINE FOCK• Josephine Fock er vokset op i Horsens

som den yngste af en søskendeflok på fem.

• Hun er uddannet jurist fra Aarhus Universitet, og var gennem otte år chef for OAO, Offentligt Ansattes Organisa-tioner, som er en paraplyorganisation med ca. 400.000 offentligt ansatte LO-medlemmer.


Af Gustav Bech

1. september tog mere end 30 elbi-lister hul på et nyt liv. De skal de næste seks måneder fungere som ambassadører for elbilismen og

dele deres oplevelser og erfaringer som grønne bilister.

Bag initiativet står energiselskabet E.ON og biludlejningsselskabet AVIS, der vil gøre det billigere at køre elbil og gøre det nemmere at tage aktivt del i den grønne omstilling.

– Vi vil gøre det nemmere, billigere og mere tilgængeligt at vælge elbilen som det primære køretøj, siger Tore Harrits-høj, adm. direktør i E.ON Danmark.

For mange er det stadigvæk for dyrt at købe elbil, og sammen med den usikker-hed, der er om batteriets rækkevidde og lademuligheder, afholder det mange fra at købe eller leje en elbil.

Planlægger tur til Tyskland i elbilenEn af de nye elbil-ambassadører er

Per Jacobsen, som bor i en lejlighed på Amager. Han besøger som regel sin familie i Præstø et par gange om ugen og rejser også flere gange om måneden til Bornholm. For ham er forsøgsordningen en enestående mulighed for at afprøve livet som elbilist.

– Jeg har længe villet have elbil, da den er langt mere komfortabel og miljøven-

lig, så det var perfekt timing. Jeg havde lige skilt mig af med min benzinbil, da jeg hørte om ambassadørordningen, siger Per Jacobsen, allerede har planlagt en tur til Tyskland i sin nye elbil.

Eja Leunbach Madsen er en anden elbil-ambassadør, der har tilmeldt sig ordningen, fordi hun tror på elbilen som fremtidens transportmiddel og fordi hun gerne vil forurene mindre.

Børnefamilie: Elbilen er fremtidenEja bor på Orø i Isefjorden sammen

med sin mand og to børn, og tager hver dag den 70 kilometer lange tur til og fra København for at studere. Med elbi-len vil hun dagligt spare mange timers transport og så kan hun lade elbilen på en

af E.ONs ladestandere, mens hun er til undervisning.

– Vores behov som børnefamilie er mange og forskellige. Jeg skal til skolen i København og så kommer der alle week-endaktiviteterne rundt om på Sjælland. Vi mener, at elbilen er fremtiden og fortæl-ler det, hvor vi end kommer. Og nu har vi så fået muligheden for rent faktisk at have en elbil til en overkommelig pris i seks måneder, fortæller Eja, der glæder sig til at køre i elbil for første gang.

Vi går efter den grønne førertrøjeElbil-ambassadørerne mødtes i går

i København for at hente deres nye elbil. De har via Facebook meldt sig til en ambassadørordning som E.ON og

Nye elbilister skal gøre det normalt at køre elbil transport 30 elbilister skal fungere som ambassadører og fortælle om deres gode og dårlige erfaringer med elbiler. Energiselskabet E.ON vil sammen med biludlejningsfirmet AVIS gøre en indsats for at få flere grønne bilister på vejene.

» DET SKAL være nemmere og billigere at vælge elbil som det primære køretøj.

OVERBLIK

Vi vil gøre det nemmere, billigere og mere tilgængeligt at vælge elbilen ...


Nye elbilister skal gøre det normalt at køre elbil

-Danmark er faktisk et af de lande, der har den mest veludbygget lade-

infrastruktur.Det siger Tore Harritshøj, adm.

direktør i E.ON, som skubber på for at få flere elbiler på vejene i Danmark.

– Senest har vi opsat godt 640 ladepunkter i København og Frede-riksberg, hvilket gør København til en af verdens bedste og nemmeste by at være elbilist i. Med andre ord, er infrastrukturen på plads, men elbili-sterne mangler.

– Vi har oplevet stor interesse og har fået rigtig mange henvendelser – mange vil gerne prøve at køre elbil, og det får de nu chancen for til en mere overkommelig pris. Vi får til gengæld skabt synlighed omkring elbilisme i byer og på landet og kan samtidig lære af ambassadørernes gode men også mindre gode oplevel-ser med elbilen, siger han.

E.ON har Danmarks største lade-netværk med knap 1.000 ladepunkter rundt om i hele landet.

Landestanderne er kompatible og kan oplade alle elbiler på det danske marked.

Strømmen, som forsyner elbilister-ne kommer fra E.ON’s egne svenske vandkraftværker. På den måde bidra-ger elbilisterne til den grønne omstil-ling og en mere CO2-neutral energi-forsyning, når de oplader hos E.ON, understreger Tore Harritshøj.

Etablering af flere ladestandere i hovedstadsområdet understøtter samtidig Københavns Kommunes klimamål om at være CO2-neutral allerede i 2025.

– Vi har et klart mål om at være en CO2-neutral hovedstad om 10 år og her spiller en grønnere transport en central rolle. Det er derfor glædeligt, at det nu både bliver nemmere at være elbilist og at strømmen rent fak-tisk kommer fra vedvarende energi,” siger Frank Jensen, Københavns overborgmester og understreger, at elbilerne også bidrager til at reducere den københavnske luftforurening. gb

København en af verdens bedste byer for elbilister

AVIS har kørt på de sociale medier siden august.

Det er anden gang i år, at de to sam-arbejdspartnere kører en ambassadør-ordning for vordende elbilister. Sidst var ordningen begrænset til 15 elbiler i København, men på grund af den store interesse, er ordningen nu udvidet til at omfatte 33 elbiler og over hele hele Sjæl-land, i Aarhus, på Bornholm og Samsø.

De nye elbil-ambassadørere er en blandet gruppe, der består af selvstændigt erhvervsdrivende, børnefamilier, stude-rende og unge par, men alle har den ting til fælles, at de vil bruge elbilen som deres fortrukne køretøj og samtidig udbrede kendskabet til elbilisme og bæredygtig transport.

Tank grøn strøm fra svenske vandkraftværker

» TORE HARRITSHØJ, adm. direktør i E.ON, vil have flere elbiler på vejene.

OVERBLIK


OVERBLIK

Det Økologiske Råd har fået ny formandTue Damsø er blevet valgt som ny formand for Det Økologiske Råd.

Han afløser sekretariatsleder, Christian Ege, der har været konstitueret formand, siden Bo

Normander fratrådte i januar 2015 for at flytte til Grønland med sin familie.

Med valget af Tue Damsø som ny for-mand fastholder rådet sin stærke forbin-delse til forskningsverdenen.

Tue Damsø er uddannet kandidat i miljøplanlægning og er ved at lægge sidste hånd på sit ph.d.-afhandling på.Roskilde Universitet. Den handler om metoder, virkemidler og fremgangsmåder i den kommunale planlægning for klima- og energiomstilling.

– Jeg er utrolig glad for den tillid be-styrelsen og organisationen har vist mig med valget som formand. Jeg har fulgt Det Økologiske Råds arbejde i mange

år og beundret den faglige tyngde, de bringer ind i miljøpolitiske diskussioner, siger Tue Damsø.

Han har før været med i Det Økologi-ske Råds bestyrelse og har som tidligere formand for studenterorganisationen Grønt RUC desuden en baggrund i det grønne studenterpolitiske miljø.

– Netop nu, hvor Danmark har fået en V-regering, og de blå partier i valgkam-pen har lagt mindre vægt på en ambitiøs klima- og miljøpolitik, er det ekstra vigtigt, at vi i Det Økologiske Råd påvi-ser, at det er nødvendigt, at Danmark går i spidsen, og at både borgere og erhvervs-liv har fordel heraf, siger Det Økologiske Råds nye formand.

– Vi er rigtig glade for at Tue er blevet vores nye formand. Tue forener et dybt-gående fagligt kendskab til især energi- og klimaområdet med erfaring og en god fornemmelse for, hvordan man får ting igennem politisk, siger sekretariatsleder Christian Ege. gb

» TUE DAMSØ afløser konstitueret formand

Christian Ege som formand for Det Økologi-

ske Råd.

Det skal være lettere at kombinere cykel og kollektiv transport.

Det skal være nemmere at kombinere cyklen med den kollektive transport. Derfor undersøger Movia i samarbejde med Københavns, Furesø og Gladsaxe

kommuner, Supercykelstisekretariatet og Region Hovedsta-den, hvordan cykelparkering ved stoppesteder skal designes og placeres.

94 pct. af københavnerne er overordnet set tilfredse med Kø-benhavn som cykelby, men zoomer man ind på cykelparkering falder tilfredsheden markant til kun 33 pct. Ser man på mulighe-den for at kombinere cyklen med den kollektive transport ligger tilfredsheden på 60 pct.

Derfor er der i disse år stort politisk fokus på at forbedre cykelparkeringen i København, og et af fokuspunkterne er cykelparkeringen ved stationer og busstoppesteder. København har fået 1,2 millioner kroner i støtte fra staten til et forsøg med bedre cykelparkering langs den nye hurtigbusrute fra Hans Knudsens Plads til Nørreport via Nørre Campus. Nu vil teknik-

og miljøborgmester Morten Kabell (EL) finde den kommunale medfinansiering til projektet.

– Vi skal give københavnerne og byens mange pendlere gode alternativer til bilen. Vi arbejder sammen med Movia benhårdt på, at gøre det nemmere for busserne at komme hurtigt gen-nem trafikken. Og nu tager vi også hul på et samarbejde om at forbedre mulighederne for at parkere cyklen ved busstoppeste-derne, siger Morten Kabell.

– Vi ved ikke nok om, hvad der får pendleren, skoleeleven eller pensionisten til at kombinere cykel og bus, eller hvilke ønsker, de har til det optimale busstoppested og cykelparkering. Derfor begynder projektet med at spørge dem, fortæller Anette Enemark, der er chef for Mobilitetsrådgivningen hos Trafiksel-skabet Movia.

– Mange bruger automatpiloten når de vælger transportmid-del. Enten er man cyklist, busbruger eller billist. Vi vil gerne opnå, at flere vælger det transportmiddel – eller kombination af transportmidler – der passer til den konkrete tur. Og selvfølge-lig gerne, at flere kombinerer bus og cykel oftere, siger Anette Enemark. gb

Bedre cykelparkering ved busstopsteder i København


OVERBLIK

Lilleholt skrotter delmål for udfasning af kul og naturgas

Energi- og klimaminister Christian Lilleholt vil opgive delmålene for udfasning af kul og naturgas.

For høje energipriser vil skade konkurrenceevnen, hvis regeringen holder fast i delmålet om at udfase kulkraftværker og naturgas inden henholdsvis 2030 og 2035, mener han.

– Det langsigtede mål om, at vi skal være uafhængige af fossile brændsler i 2050, er fornuftigt, og det kører vi benhårdt efter at nå. Men at begynde nationalt at have delmål frem til 2050 kan blive rigtig dyrt. Alene det delmål, min forgænger havde med hensyn til udfasning af kul i 2025, vil koste 1,8 milliarder kroner om året frem mod 2025 at indfri, siger Lars Christian Lilleholt til Børsen.

GoMore nomineret til Nordisk Råds miljøpris

Som den eneste danske virksome-hed er samkørselstjenesten GoMore nomineret til Nordisk Råds Natur- og Miljøpris.

– GoMore er en tjeneste som leve-rer løsninger til samkørsel og privat bildeling. Gennem disse initiativer er GoMore med til at reducere den negative miljøpåvirkning og CO2-udslippet. Samtidig reducerer Go-More trafikken på vejene og bringer folk sammen, skriver Nordisk Råd i begrundelsen.

– Kør sammen, spar penge på din transport og gør miljøet en tjeneste, lyder opfordringen på GoMores hjemmeside, som også er en platform for privat biludlejning og dermed er en del af den boomende deleøko-nomi. (Læs også side 12 og 13)

– Vi stolte af at være blandt de nominerede og ønsker de andre no-minerede held og lykke, men krydser fingre for at vi selv vinder, når prisen overrækkes 27. oktober i Reykjavik, lyder det fra GoMore.

Forsøg med mobil sorteringsgård i bymidten skal gøre det lettere for beboerne i det gamle Latinerkvarter at komme af med miljøfarligt affald.

Af Gustav Bech

Aarhusianerne skal fremover sor-tere deres affald mere omhygge-ligt. Aarhus Kommune vil nemlig

skrue op for genanvendelsen af især plast, metal og pap.

Det fremgår af en ny affaldsplan, der gælder frem til 2018, som Arhus Byråd netop har vedtaget.

Affaldssorteringen vil kunne spare, hvad der svarer til 450 fyldte skraldebiler og begrænse kommunens samlede udledning af CO2 med 7.000 ton årligt. Det svarer til

CO2-udledningen for flere end 500 gen-nemsnitlige aarhusianske husstande.

Mobil sorteringsgårdFor mange er det en udfordring, når

de skal af med for eksempel pap, plast og metal. Derfor ender en del af den type affald sammen med det daglige hushold-ningsaffald i stedet for på genbrugssta-tionerne.

I det tætbebyggede Latinerkvarter i Arhus ventrum vil kommunen derfor etablere en mobil sorteringsgård. Her kan områdets beboere aflevere både plast, metal, glas, pap, papir, batterier, småt elektronik og lyskilder.

– Vi skal blive endnu bedre til at genanvende vores affald, og derfor skal vi fremover sortere mere. Øget genanven-delse er et vigtigt skridt i arbejdet med at skabe en mere bæredygtig by, siger Kristian Würtz, rådmand for Teknik og Miljø.

» EN MOBIL LØSNING skal gøre det lettere for beboerne i den tæt bebyggede bymidte at

komme af med deres miljøfarlige affald.

Aarhus skruer op for affaldssorteringen


Selvom man ifølge europæisk patentlovgivning ikke kan paten-tere planter og dyr frembragt ved almindelig forædling, så udsteder

Det Europæiske Patentkontor (EPO) flere og flere af disse lovstridige patenter. Vi er i miljøorganisation NOAH gået sammen med det internationale netværk No Patents on Seeds! for at sætte fokus på problematikken og sørge for at denne praksis stoppes.

Da danskerne sidste år stemte JA til Den Europæiske Patentdomstol, stemte vi ja til, at alle patenter, der udstedes af EPO, bliver gældende i Danmark uden mulighed for en uafhængig klageinstans. Allerede dengang var det offentligt kendt, at EPO brød reglerne. Derfor forsøgte vi i NOAH at arbejde for et NEJ til patent-domstolen. Vi forlangte, at de danske po-litikere gik med i kampen for at forbedre praksis, før vi gik ind i det europæiske patentsamarbejde.

Siden sidste år er EPOs praksis skredet yderligere. Senest har den internatio-nale kemikalievirksomhed Syngenta fået patent på en almindelig tomat med et højere indhold af naturlige komponenter, som giver tomaten mere smag, farve og duft. Dette er ikke en opfindelse, som kan patenteres. Det er en helt almindelig grøntsag. Derfor strider det lodret mod den europæiske patentlovgivning.

Devvaluering af lovgivningenFor hvert eneste af disse kontroversiel-

le patenter, der udstedes, bliver der skabt

Stop EPOs lovstridige patentering af liv

patenter, desto bedre økonomi. Dette er et alvorligt demokratisk problem, som de relevante instanser i EU omgående bør handle på.

Kritik fra Holland og TysklandProblemet kan dog løses, hvis vi kan

mobilisere tilstrækkelig politisk interesse for det. Den hollandske og den tyske regering har allerede været ude at kriti-sere EPOs praksis, men for at få ændret denne, er vi nødt til at få flere nationalre-geringer på banen.

Miljøbevægelsen NOAH kræver, at regeringen tager sagen op i EPO’s admi-nistrative råd, som er den eneste politiske kontrol, der eksisterer i forhold til pa-tentkontoret. Den danske regering bør samarbejde med de andre nationale re-geringer om at stoppe EPO’s fremtidige udstedelse af patenter på planter og dyr. Her bør Danmark tage en førerposition, idet formanden for EPO’s administrative råd er den danske Jesper Kongstad, di-rektør i Patent- og Varemærkestyrelsen.

I øjeblikket lægger den internationale koalition No Patents on Seeds! pres på for at EPO’s praksis bliver stoppet, og de bliver støttet af hundredvis af organi-sationer over hele Europa. NOAH har i den forbindelse sendt en opfordring til både finansministeren, justitsministeren og miljø- og fødevareministeren om at melde sig på banen og handle på proble-matikken.

Nok er nok.

præcedens for yderligere devaluering af lovgivningen. Derfor er vi i NOAH aldeles bekymrede for, hvor udviklin-gen er på vej hen. Eftersom det blev et rungende JA til patentdomstolen, har vi ingen sanktionsmuligheder overfor vores regering. Så spørgsmålet er, hvordan vi får råbt politikerne op og sørget for, at de tager kraftigt afstand fra EPOs illegitime handlinger.

Når internationale kemikalievirk-somheder som Syngenta, Monsanto og Dupont gennem ulovlige patenter får ejerskab over helt almindelige afgrøder, får det afgørende betydning for vores fælles natur. Ikke bare i Danmark, men på globalt plan. Gennem disse patenter kan virksomhederne kontrollere, hvem der må dyrke hvad og hvor, samt hvad forbrugerne i sidste ende skal betale for produkterne. Dette vil i høj grad påvirke den globale fødevaresikkerhed og biodi-versitet.

Grunden til, at EPO ikke holder sig til loven kan være, at de finansierer sig selv netop ved at udstede patenter. Jo flere

Af Anna Rønne Aktiv i miljøorganisationen NOAH

AKTUEL KOMMENTAR

OPINION

DELTAG I DEBATTEN

Velkommen til Global Økologis opinionssider. Her kan du møde mennesker med meninger og argumenter om klima, natur og miljø. Du kan også selv deltage i debatten. Skriv kort, max. 300 ord, hvis ikke andet er aftalt. [email protected]

» SKAL MAN kunne tage paten på en tomat?

Det Europæiske Patentkontor har givet Syngenta patent på en tomat med mere smag, farve og duft. Men det er ikke en opfindelse. Derfor strider det lodret mod den europæiske patentlovgivning.

Foto

: Ulla

Sko

vsbø

l


jeg er nok ligesom de fleste danske-re. Jeg prøver at få en travl hverdag med fuldtidsjob, ægtefælle og to små børn til at hænge sammen. Jeg

er oprindeligt uddannet miljøingeniør med en fortid i affaldsrådgivning, men arbejder i dag med trivsel, medarbejder- og lederudvikling i egen konsulentvirk-somhed.

Det menneskelige faldt mig mere naturligt end det at arbejde med tal, og derfor skiftede jeg branche. Jeg har dog altid været interesseret i miljø- og klima-spørgsmål og i at leve miljørigtigt.

Indrømmet – så har det nogle gange været mere oppe i mit hoved end i prak-sis. Jeg kender derfor godt til at ende med at købe den industrielt producerede kylling, som koster en 50’er og lægge den økologiske til 150 tilbage i køledisken – for bagefter at ende med at spise den billige med dårlig samvittighed.

Fravalgte bilJeg har også helt bevidst fravalgt en

bil i 11 år – kun for at konstatere, at min

Følg Hannas grønne omstilling

betyder mere miljøbelastning. Fortsætter vi med at bruge olie og andre ikke-vedva-rende energikilder og producere, som vi gør nu, graver vi som menneskehed bare vores egen grav hurtigere.

Jeg fortalte på legepladsen til mine na-boer, at hvis alle levede, som vi danskere gør i dag, skal der faktisk fire jordkloder til. Mine naboer blev lidt stille, kiggede forundrede på hinanden og spurgte der-efter forsigtigt: ”Hvad mener du?”

Det var det, det gik op for mig, at ikke alle ved nok om de udfordringer, som vi står overfor på miljø- og klimafronten. De færreste i mit netværk, som ikke er miljøingeniører i forvejen, kender for ek-sempel til begrebet økologiske fodaftryk og forstår ind til benet, hvad det betyder, at vi forbruger mere af jordens ressour-cer, end jorden kan nå at regenerere.

Må selv gøre nogetDet var her, at jeg tænkte, at hvis ikke

politikerne gør mere for en grøn omstil-ling, så må jeg i det mindste selv prøve at påvirke, hvor jeg kan. At være den æn-dring, jeg ønsker i verden.

Jeg tænkte, hvad jeg mon selv kunne gøre vel vidende, at jeg har en travl hver-dag, som skal hænge sammen. For hvor klima- og miljøvenligt lever jeg egentlig selv? Hvordan kan jeg blive en del af den grønne omstilling? Er det virkelig så dyrt og tidskrævende, som de fleste af os forestiller os? Hvor meget tid tager det, og hvor mange penge koster det egent-lig? Hvordan kan jeg blive en del af den grønne omstilling med alle de tidsmæs-sige og økonomiske udfordringer, som det kræver?

Hvor kan jeg gøre den største forskel? Hvad skal jeg ofre for at efterlade kloden i en bedre fatning for mine egne børn? Det er disse spørgsmål, som jeg håber at kunne besvare – og gensidigt at kunne inspirere jer læsere med i de kommende måneder.

Hvor svært er det at omstille en travl familie i København til et miljø og klimavenligt liv? Hanna Snorradottir vil i en ny serie i Global Økologi dele sine overvejelser, idéer og erfaringer.

hverdag som selvstændig konsulent med to børn ikke hang sammen uden, og at den bil, jeg af både praktiske og økono-miske hensyn valgte at købe, bestemt ikke afspejlede mit bedre miljø-selv.

Jeg har også tit tænkt på at prøve at på-virke de boligselskaber, hvor jeg har boet til leje, til at gøre noget mere ved miljøet. At købe solceller, kompostbeholdere og så fremdeles – men har nærmest mistet pusten, hver gang jeg har kigget i min travle kalender og opgivet.

Måske har jeg dybest set sovet en Tornerosesøvn og ønsket at en prins på den hvide hest i form af nogle idealistiske politikere, der kom ridende forbi og la-vede en grøn omstilling af samfundet, nu når jeg selv – på trods af alle mine faglige forudsætninger – ikke helt orkede at tage et personligt ansvar i min hverdag.

Det økologiske fodaftrykSå kom den morgen, hvor jeg vågnede

brat op og var ved at få teen galt i halsen. Jeg læste nyheder på min Iphone, hvor jeg så, at Miljøministeriet var blevet sammenlagt med Fødevareministeriet, og at fødevareministeren straks var rejst til Brüssel for at få lempelser på vandmil-jøplanen – for at tilgodese landbrugets interesser.

Bedrøvet gik jeg ud på legepladsen med mine to børn og mødte to af mine naboer, som er mødre til min søns lege-kammerater. Jeg kunne på ingen måde ryste de dårlige nyheder ud af hovedet og begyndte at dele ud af mine tanker med dem: At jeg er træt af politikere, som ikke har forstand på, at mere vækst bare

OPINION

n MIN GRØNNE OMSTILLING

Af Hanna Snorradottir

» ”HVAD SKAL jeg ofre for at efterlade

kloden i en bedre forfatning for mine egne

børn?”


Vi lever i skammelig overflod og bruger skamløst af vores fælles klodes begrænsede ressourcer – og det er ukri-

steligt!Sådan kan – i korte træk – det sam-

menfattes som Pave Frans denne sommer skrev i sit hyrdebrev til de 1.2 milliarder katolikker, der er på denne klode.

Hyrdebrevet, der er på 82 tætskrevne sider, er at betragte som en vejledning til de mange katolikker, hvordan de bør leve deres liv.

”Lev dit liv i nøjsomhed og i respekt for naturen. Hav respekt for Guds ska-berværk”. Det udsendes hvert femte år, og betragtes som et helt centralt doku-ment i den katolske kirke.

Paven taler af rent hjertePave Frans har taget sit navn fra Frans

af Assissi, som han referer til: ”Frans af Assisi minder os om, at vores

fælles hjem er som en søster og som en smuk mor, der åbner sine arme for at

Opmuntrende appel fra den grønne pave

nesker, men skal også betragtes som en klar melding om, at der skal træffes vidtgående beslutninger på klimamødet i Paris til december. Vi er nødt til at omstille samfundene i en mere bæredyg-tig retning. For eksempel beder paven de rige nationer om at revurdere brug og smid væk-tankegangen som drivkraft for produktionen.

”Når blot produktionen vokser, be-kymrer man sig ikke meget om, hvorvidt det sker på bekostning af fremtidens res-sourcer eller miljøets tilstand,” som der blandt andet står i hyrdebrevet.

Etisk og økonomisk revolutionPaven opfordrer til en etisk og økono-

misk revolution for at forhindre kata-strofale klimaændringer og giver i den forbindelse et rygstød til de mange græs-rodsinitiativer, der taler for divestment – sørg for at investere pensionsmidlerne i bæredygtig energi og ikke i kul og olie.

Et helt centralt punkt i hyrdebrevet er respekten for the global common. Det vi har til fælles som himlen, klimaet, havet, skovene og naturen omkring os. ”Det naturlige miljø er et kollektivt gode, hele menneskehedens arv og alles ansvar”, som han skriver.

Grundlæggende er der dog tale om en livsstilsændring: ”Hvad hjælper det at bremse udledningen af drivhusgasser, hvis forbruget fortsat er skyhøjt? Eller hvis der fortsat er en enorm befolknings-tilvækst? Det gælder om at sætte nye vær-dier ind, og der kan tro gøre en forskel – selv om det tager tid,” siger han.

Appellen, der er rettet til katolikkerne, kan vi, der har en anden tro eller ingen religiøs overbevisning, dog godt tage til os.

Det er livgivende og opmuntrende, når der er mennesker, som hæver sig over de daglige trakasserier og bekymringer og henleder vores opmærksomhed på det helt basale – hvilke værdier skal være ledetråd for vores liv.

OPINION

Pave Frans har rettet en indtrængende appel til verdens 1,2 milliarder katolikker om at skrue ned for forbruget og ændre livsstil for at redde Jorden.

omfavne os. Denne søster skriger nu til os på grund af den skade, vi har påført hende med vores uansvarlige brug og misbrug af de ressourcer, som Gud har udstyret hende med.”

Pave Frans er meget populær blandt sine mange undersåtter, og det hænger sammen med, at han taler af et rent hjerte og med stor indignation. Der er grund til at lytte, når Frans ytrer sig.

Det er dog ikke kun at opfatte som en formaning til os mange små men-

Af Knud Anker Iversen Daglig leder af Miljø og EnergiCentret i HøjeTaastrup

AKTUEL KOMMENTAR

» PAVE FRANS opfordrer til en etisk og økonomisk revolution for at forhindre katastrofale

klimaændringer.


Den nye regering havde knap fået fordelt ministerposterne, før den gik i krig mod de danske klimamål. Vi skal ikke

gå efter 40 procent reduktion i 2020 lød det fra Danmarks nye energi- og klima-minister. Ministeren ønsker i stedet at smække benene på bordet, læne sig godt tilbage i kontorstolen og lukrere på det ar-bejde, den tidligere regering har igangsat med energiaftalen. En aftale der – i hvert fald på papiret – sikrer en CO2-reduktion på omkring 37 procent i 2020. Det må være mere end rigeligt, mener ministeren.

De Konservative skal have ros for at stå fast på 40 procent-målet og dermed sikre, at der stadig er flertal i Folketinget for en ambitiøs klimapolitik. Forhåbent-lig overlever standhaftigheden efterårets finanslovsforhandlinger i blå blok, hvor to af de øvrige partier er erklærede klimaskeptikere. Vi er mange, der holder vejret.

Visionen for et andet samfundNår det for Enhedslisten er så ufat-

telig vigtigt, at vi i Danmark holder den grønne fane højest, så er det fordi, vi har en vision for, hvilken rolle Danmark skal spille i verden. Det er vores vision, at Danmark skal inspirere resten af verden i den grønne omstilling.

Vi skal skabe håb om, at det er muligt at omstille samfundet og samtidig fast-holde velfærd og en rimelig levestandard. Det kan vi kun, hvis vi selv er helt i front med at udvikle løsningerne på de store globale problemer som klimaforandrin-ger, ressourceknaphed samt tab af natur- og biodiversitet.

Klimakampen er rød og visionærfødevarer skal understøtte naturen. Vi har fået oprettet en grøn omstillingsfond, hvilket udløste en international pris for at være længst fremme i verden med om-stilling til cirkulær økonomi. Og vi har ikke mindst fået skabt Danmarks Grønne Investeringsfond på fem milliarder kro-ner, hvor pensionskassemidler investeres i grøn omstilling og danske arbejdspladser.

Men samtidig må vi erkende, at når vi skal videre med ambitiøse CO2-reduktio-ner og grøn omstilling efter 2020, kræver det meget mere end teknologiske land-vindinger. Det kræver et grundlæggende opgør med økonomiske dogmer. Vi må se i øjnene, at vækst i BNP ikke længere er et udviklingsmål, der giver mening i vores del af verden. Ganske enkelt fordi det er uforeneligt med hastige reduktio-ner i CO2-udledningerne.

Klimakamp er værdikampDen grønne omstilling på længere sigt

handler om en vision for et helt andet samfund. Et samfund, der bygger på lighed, demokrati og livskvalitet, og hvor udviklingsmålene handler om at holde sig indenfor de grænser, der sættes af planeten, og samtidig sikre livskvalitet og livsmening for mennesker. Klimakampen vil derfor gribe ind i alle andre politik-områder. Det vil handle om økonomisk politik, familiepolitik, uddannelsespolitik og arbejdsmarkedspolitik for bare at nævne nogle.

Jeg glæder mig. For det er lige præcis den forestående værdikamp om fremti-dens samfund, der er årsagen til at jeg er i politik. Og det er derfor jeg er så ufattelig glad for at være blevet klimaordfører.

At være foregangsland er på ingen måde en urealistisk utopi. Vi har allerede haft enorme fordele af at være førende på energi- og miljøområdet. Fordelene skal nu udbygges ved, at vi tør gå endnu videre og tage livtag med de sektorer, der skal bidrage til yderligere CO2-reduktioner. Og vi skal tage hele paletten af virkemidler i brug: Afgifter, støtte-ordninger, offentlige indkøb, strategisk forskning og planlægning samt satsninger på vedvarende energi, intelligente ener-ginet og lukkede ressourcekredsløb hos produktionsvirksomheder.

Cirkulær økonomiMeget er allerede sat i gang. På trods

af den tidligere regerings hyppige parløb med blå blok lykkedes det Enhedslisten ved flere lejligheder at få vedtaget en række vigtige grønne tiltag. Vi har skaffet støtte til grønne iværksættere via iværk-sætterhuse og grønne investeringslån. Vi har sat gang i integrerede solceller, varmepumper, der kan bruge den stadig stigende vindmøllestrøm og ordninger, der fremmer geotermisk varme. Vi har fremmet støtteordninger til biodiversi-tetsgårde, der udover at producere sunde

Af Maria Reumert Gjerding Klimaordfører for Enhedslisten

AKTUEL KOMMENTAR

OPINION

» DEN NYE regering har reduceret de danske klimamål.

Foto: Colourbox


Hvedebrødsdagene er ovre for de ellers så tiljublede og populære deleordnings-tjenester. Senest er det

taxiordningen Uber, der har været i mediernes søgelys, hvor den kritiseres for at underminere arbejdsmarkeds- og lønmodtagerrettigheder i de etablerede taxafirmaer.

Hele deleøkonomien med Uber som spydspids kritiseres for at underminere skattegrundlaget for velværdstaten og ud-gøre en snigende trussel mod det ordne-de arbejdsmarked og de hårdt tilkæmpede arbejdstagerrettigheder, som i dystre forudsigelser vil erstattes af rettighedsløse daglejere og freelancere i fremtiden. De-leøkonomi er blevet en samfundsskadelig aktivitet, hvis man tror kritikerne.

Samfundet forandresDet er godt at få en mere nuanceret

debat om fordele og ulemper ved den nye deleøkonomi, men det er forfejlet at tro, at vi kan presse de gamle reguleringsmo-deller ned over deleøkonomien, endsige tro, at digitaliseringen, som er deleøko-nomiens motor, kan standes.

Digitaliseringen vil forandre samfun-det ligesom trykpressen, dampmaskinen og telegrafen har gjort det tidligere. Deleøkonomien vokser allerede eks-ponentielt – for brugerne er glade for tjenesterne. Det er billigt, nemt og det udfylder et konkret behov.

Samtidig indfrier det for nogle også en længsel efter at udfordre den ressource-tunge forbrugskultur i en tid, hvor flere

Vi har brug for deleøkonomi

også virksomheder helt nye grønne for-retningsmuligheder.

I stedet for at sælge produkter i form af vaskemaskiner eller cykler kan man med fordel sælge serviceydelserne ‘rent tøj’ og ’mobilitet’. Vaskemaskinefabri-kanter kunne leje vaskemaskiner ud og stå for afholdelse af vand og elregning. Så har fabrikanten pludselig et incitament til at designe vaskemaskinen, så den kan holde længst muligt, bruge så lidt strøm og vand som muligt, samt at vaskema-skinen efter endt brug kan skilles ad og materialerne bruges til nye produkter.

Andelsbevægelsen i 1800-talletSelve ideen med at etablere forret-

ninger på baggrund af fælles behov og gensidig ressourceudnyttelse er ikke ny. Tænk eksempelvis på andelsbevægelsen i 1800-tallet, som også udsprang af en idé om at gå sammen i kooperativer på basis af de samme behov for derved at økono-misere og effektivisere. I Danmark bør vi derfor om nogen kunne tage imod den nye deleøkonomi og dens muligheder.

Ingen ønsker et samfund, hvor vel-færdsgrundlaget eller arbejdstagerret-tigheder udhules, men det betyder ikke, at vi krampagtigt skal forsøge at regulere deleøkonomien, så den passer til den eksisterende gamle model. Det er at sætte struktur over opgavens rette løsning.

Vi må derfor opfinde en ny model, som imødekommer den nye virkelighed. For planeten har brug for deleøkonomien og de nye måder, man kan forbruge på, som den med den rette styring kan skabe.

Deleøkonomi er blevet en samfundsskadelig aktivitet, hvis man skal tro kritikerne. Men planeten har brug for deleøkonomien og nye måder at forbruge på.

og flere får øjnene op for, hvor menings-løst det er, at vi alle skal eje hver sin bladpuster, hækkeklipper, saftpresser eller sous vide, som mestendels lever meget stilfærdige tilværelser i carporten eller bagerst i køkkenskabet.

Vi har brug for deleøkonomiDeleøkonomien har mange spændende

perspektiver, som bør veje tungt i vægt-skålen, når dens fordele og ulemper vejes op imod hinanden.

Et af de vigtigste, mener jeg, er, at vi for første gang har skabt en åbning i den traditionelle økonomiske diskurs for at tale om en forbrugsstruktur og kultur, der ikke er baseret på en grundideologi om, at vi skal eje flest mulige ting.

Digitaliseringen giver en konkret mu-lighed for at skabe en hel ny type forbrug, hvor mere forbrug ikke nødvendigvis fører til mere forurening og nedslidning af kloden. Digitaliseringen muliggør nu for den enkelte at dele næsten alt. Fra helt almindelige forbrugsgoder til ens stue.

Den ideologiske nedbrydning af ejerskab, som grundlag for forbrug, giver

Af Signe Frese Miljøchef i COOP

AKTUEL KOMMENTAR

OPINION

» – KØR SAMMEN, spar penge på din transport og gør miljøet en tjeneste, opfordrer GoMore, som er et eksempel på den nye deleøkonomi. Go-

More er nomineret til Nordisk Råds miljøpris.

GLOBAL ØKOLOGI ∙ 10. SEPTEMBER 2015 ∙ 15GLOBAL ØKOLOGI ∙ 10. SEPTEMBER 2015 ∙ 15

DER ER KOMMET fokus på deleøkonomi – med god grund. Der er meget spild af res-sourcer i dag, fordi de fleste kører alene i en bil med plads til fire eller fem, og fordi de

fleste selv gerne vil eje for eksempel maskiner og værktøj, selv om de kun bruger dem få gange om året. Der er dog god grund til at forholde sig kritisk til nogle former for deleøkonomi, da det kan bruges til skatteunddragelse og til at undergrave faglige rettigheder hos ansatte i taxa-branche med videre. Men dette bør føre til nogle grænser for deleøkonomien frem for en generel afstandtagen.

I MEDIERNE ER en fransk rapport citeret for, at mange deletjenester medfører et samlet merforbrug frem for et smartere forbrug. Det begrundes med, at der slides mere på for eksempel biler og håndværktøj, når flere bruger dem. Argumentet virker ikke logisk, idet der er behov for færre biler, maskiner med videre, hvis de deles af flere. Dog kan der være den effekt, at folk med mindre ind-komst kan få råd til at bruge bil eller andet motoriseret udstyr, hvor de ellers ville have brugt cykel henholdsvis håndkraft.

MEN DET AFGØRENDE er, at for eksempel bilen – hvis den står lige ude i garagen – frister til at køre ture i bil, hvor man ligeså godt kunne have cyklet eller taget to-get. Og man får som bilejer en illusion om, at den enkelte biltur kun koster benzinforbruget, og derfor som regel er billigere end at tage toget. Er man derimod med i en delebilsklub, bruger man kun bilen, når man virkelig har brug for det – både fordi bilen er lidt sværere at få fat i, og fordi man skal betale den faktiske pris for turen, herunder afskrivning på bilen. Erfaringen viser, at en delebil erstat-ter cirka seks almindelige biler. Men markedsføringen skal rettes imod dem, som ellers ville have købt egen bil. Hvis man erstatter cykling med delebil, har man ikke vundet noget – tværtimod.

DER ER OGSÅ oplagte fordele ved samkørsel: Hvis to kører sammen fra København til Århus, bruger de kun

Deleøkonomi kan spare ressourcer

Det Økologiske Råd er en uafhængig miljøorganisation, der arbejder for bæredygtig udvikling. Vi gennemfører oplysningsar-bejde, dokumentation og debat om en lang række miljøsager, til gavn for borgere og beslutningstagere: Hvordan bekæmper vi for eksempel farlig kemi og luftforurening, og hvorledes fremmer vi energibesparelser samt helhedstænkning i landbrug og trafik? Vi har særligt fokus på klima og vedvarende energiformer. Det Økologiske Råd blev oprettet i 1991 og er ikke et offentligt støttet råd, men en medlemsforening organiseret som NGO. Vores arbejde finansieres af medlemsbidrag, støttebi-drag og eksterne projektmidler. I 2009 fik vi tildelt Aase&Ejnar Danielsens Fonds Miljøpris. Læs mere på www.ecocouncil.dk

Af Christian Ege, sekretariatsleder, Det Økologiske Råd

halvt så meget brændstof, som hvis de kørte i hver sin bil. Det er ren gevinst, både for miljøet og for deltagernes økonomi. Men så har det været fremme i debatten, at der kommer en ”rebound-effekt” ved at dele-brugerne sparer nogle penge, og dem bruger de måske på at flyve til Thailand eller spise større oksebøffer, til skade for klimaet. Det kan man jo ikke 100 procent afvise, men argumentet er særdeles tyndbenet – og uhyre generelt. Så skulle man jo også undlade at isolere sit hus og lade være med at købe en brændstofbesparende bil – af frygt for at man brugte de sparede penge på noget, der var endnu værre for klimaet.

VI HAR EN RÆKKE gode råd, man kan følge, hvis man vil bidrage til at bevare kloden til vores efterkommere: Kør mindre i bil, kør flere sammen i bilen. Gå mere i teater og biograf og søg oplevelser i Danmark og nabo-lande, frem for at tage indkøbsrejse til London eller New York. Reducér kødforbruget. Genbrug frem for køb nyt og smid væk. De råd gælder uanset hvad. Det giver ikke mening at sige, at man skal lade være med at spare på den ene ressource, fordi det bare giver én flere penge til at overforbruge af den anden ressource.

HVIS MAN BETALER for teaterbilletter, betaler man for at nogle mennesker har lagt knofedt i at frembringe noget kunst – og hertil har de som regel brugt meget få ressourcer. Hvis man betaler 100 kroner for en økologisk kylling i stedet for 40 kroner for en konventionel, er det meste af merprisen gået til producenter, som har lagt kno-fedt i at give kyllingen en opvækst med bedre dyrevelfærd med videre – man har ikke brugt væsentlig flere ressour-cer for at frembringe den.

Det vil altså være rigtig godt, hvis vi bruger de penge, vi sparer på at dele, til at købe kvalitet, oplevelser, bedre miljø og dyrevelfærd med videre. Vi kan jo ikke tvinge forbrugerne til dette. Men det er det samme oplysnings-arbejde, der her er brug for – deleøkonomi eller ej. Så deleøkonomi, herunder delebiler og samkørsel, er ikke løsningen på alt, men det kan medvirke til bæredygtighed.

LEDER


ENERGI

Af My Lyhne og Jeppe Juul

Energimærkning gør det nemt som forbruger at mindske klimabelastningen, når man investerer i for eksempel et

fjernsyn eller nyt køleskab. Mærkningen leverer resultater. Med de tiltag, der allerede er sat i værk, sparer EU hele 10 procent af sit energiforbrug i 2020 ved at stille minimumskrav til produkter og energimærke dem. Men der er udfor-dringer på vejen, fordi reglerne ikke altid følges. Manglende overholdelse af lov-givningen betyder, at op mod 10 procent af de forventede besparelser går tabt. Et tab, der i EU svarer til cirka 75 milliar-der kroner om året og 1 procent af EU’s energiforbrug.

Derfor arbejder Det Økologiske Råd sammen med Forbrugerrådet Tænk i et fælleseuropæiske projekt, MarketWatch, hvor vi tjekker, om reglerne overholdes i detailhandlen.

Manglende mærkningSom en del af MarketWatch-projektet

har vi de seneste år foretaget stikprøver af energimærkningen på hvidevarer og elektroniske produkter. I den seneste un-dersøgelse blev mere end 2.000 produk-ter tjekket i 13 webbutikker og 29 fysiske butikker. Resultaterne viser, at langt fra alle butikker lever op til lovgivningens krav om energimærkning.

Fejlene består i, at mærkerne er svære

at se og for eksempel sidder inde i et køleskab, eller at de er udformet forkert. Den mest udbredte fejl er dog, at mærk-ningen slet ikke er at finde på produkter-ne. Energimærket er stadig en troværdig vejviser til energieffektive produkter for forbrugerne, men i for mange tilfælde er det desværre fraværende.

I undersøgelsen var problemerne størst i webbutikkerne. Her havde næsten hvert andet produkt (43 procent) fejl i mærk-ningen i de fysiske butikker, hvor der var fejl i mærkningen af hvert tredie produkt (35 procent). Undersøgelsen er foretaget i butikker fordelt i hele landet, og det ty-der derfor på, at det er et generelt billede.

Resultaterne står i kontrast til den brede opbakning, der er omkring ener-gimærket. Det Økologiske Råd, Forbru-gerrådet Tænk, Energistyrelsen, Dansk Erhverv og Foreningen af Fabrikanter og Importører af Elektriske Husholdnings-apparater (FEHA) indgik derfor sidste år en aftale om at sikre korrekt energimærk-ning af produkter i butikkerne. Målet er, at minimum 90 procent af de energimær-kede produkter skal have korrekt mærk-

ning ved Energistyrelsens kontrol i 2016. Der er desværre et godt stykke vej endnu, og derfor fortsætter vi arbejdet, hvor vi supplerer den kontrol, staten laver.

Bliver mere gennemskueligtPå den positive side er EU-Kommis-

sionen nu kommet med forslag til en forbedring af lovgivningen, der skal sikre en endnu større gevinst ved lovgivningen.

Forslaget indeholder blandt andet en ny og ens energimærkningsskala for alle produkter, som i dag er energi-mærkede. Ved at genindføre skalaen fra A-G bliver det mere gennemskueligt at vælge det mest energieffektive produkt. I dag anvendes også A+, A++ og A+++ i energimærkningen, hvilket har gjort det sværere for forbrugeren at træffe et valg, da der er flere skalaer i spil for forskellige produkttyper. Derfor er en fast genken-delig skala, hvor man altid ved, hvad der er bedst, helt afgørende, hvis mærknin-gen skal have den bedst mulige effekt på markedet.

Samtidig ligger der også i forslaget, at der fra start ikke skal være nogen pro-dukter på markedet i energiklasse A og B. Dette giver virksomheder et incitament til at arbejde innovativt mod at producere stadig mere energieffektive produkter til glæde for både forbrugerne og klimaet.

Hjælp til forbrugerneMens Eco-design direktivet forbyder

de værste energislugere ved at sætte minimumskrav til produkterne, giver energimærkningen forbrugerne et nemt og overskueligt valg, når de vil købe energieffektive produkter.

Det produkt, der er billigst i butikker-ne, er oftest det dyreste for forbrugerne,

Energimærkning virker hvis lovgivningen overholdes analyse Energimærkning skal hjælpe forbrugerne til at investere i de mest energieffektive produkter og er et fantastisk redskab, der virker. Det leverer massive besparelser på energi til gavn for forbrugere og ikke mindst klimaet, da det medfører lavere CO2udledning. Men mærkningsordningen virker kun, hvis producenterne overholder loven.

Resultaterne viser, at langt fra alle butikker lever op til lovgivningens krav om energimærkning.


ENERGI

» DE PRODUKTER, der er billigst i butikkerne, er ofte dyrest for

forbrugerne i den sidste ende på grund af et højere elforbrug ved de

billige produkter.

MARKETWATCH Et fælleseuropæisk projekt om energimærkning.

• MarketWatch er en alliance af europæiske miljø- og forbrugeror-ganisationer støttet af EU-Kommissionen.

• MarketWatch har til formål at sikre, at produkter er så energief-fektive som loven foreskriver, og at mærkningen er korrekt, så forbrugerne har mulighed for at træffe et oplyst valg til gavn for klimaet og deres egen pengepung.

• I Danmark deltager Det Økologiske Råd og Forbrugerrådet TÆNK i projektet.

MÆRKNING SIDEN 1995 Energimærkning har eksisteret siden 1995 og gælder for bl.a. hårde hvidevarer og elektriske produkter. Ecodesign er en EU-regulering, der fastsætter minimumskrav til produkternes miljø-belastning - primært til energiforbruget

når man medregner elforbruget. Og når der mangler helt basale oplysninger som energiklasse, er det svært for forbrugeren at træffe det økonomiske og klimamæssigt fornuftige valg.

Ifølge Energistyrelsen kan energieffektive hårde hvidevarer på trods af en højere anskaffelsespris hurtigt tjene sig ind på grund af lavere el-udgifter. Samlet set kan man spare op mod 2.000 kroner om året ved at have et A+++ mærket køleskab, skabsfryser, vaskemaskine, tørretumbler, opvaskemaskine og tv i stedet for et A-mærket.

Energibesparelser mindsker vores energibehov, hvilket er afgørende i forhold til at nå Danmarks og EU’s langsigtede mål for reduktion i CO2-udledningen. Energimærkning er et vigtigt redskab for at opnå energibesparelser. Det virker. Men for at opnå den fulde effekt er lovgivningen nødt til at blive overholdt.

n Jeppe Juul og My Lyhne er medarbejdere i Det Økologiske Råd.


Af Rasmus Nordquist og Christian Poll

Venstre har både i regerings-grundlaget og i sin plan for landbruget tydeliggjort, at de gerne vil hjælpe landbruget

på fode. Det er der i høj grad brug for, idet det konventionelle landbrug befin-der sig i en alvorlig krise. Eller snarere i to kriser: Først og fremmest er der den økonomiske.

Alene de 1.700 mest lukningstruede landbrug i Danmark har tilsammen en bankgæld på 52 milliarder kroner, mens landbrugets samlede gæld er på 360 mil-liarder kroner. Og nå ja, fra et samfunds-økonomisk perspektiv er det heller ikke ligefrem en god forretning med tanke på, at landmændene i 2013 fik hele 934,9 millioner euro i EU-støtte.

Den anden krise er mere eksistentiel og handler om manglende bæredygtig-hed. Det handler selvfølgelig primært om problemer med udledning af gødning og pesticider samt det faktum, at landbruget står for 16 procent af Danmarks samlede CO2-udslip.

Er løsningerne så de rigtige?Imidlertid er der ikke meget, der tyder

på, at de af regeringen foreslåede løsnin-ger vil hjælpe landmændene – hverken i forhold til økonomi eller bæredygtighed. I forhold til sidstnævnte står det lysende klart, at Venstre på en lang række områ-

der vil sælge ud af vores natur, vandløb, søer og moser, samt dermed vores rene drikkevand. Alt dette vil Venstre, fordi så-danne tiltag menes at øge eksporten samt skabe vækst og arbejdspladser i de dele af Danmark, som skiftende regeringer har overhørt og glemt.

Med andre ord vil Venstre fortsætte den ældgamle fløjkrig, der de seneste 20-30 år har tæret på tid og kræfter i land-bruget. I den fløjkrig kæmper den ene side for øget effektivisering, mens den anden kalder på hårdere miljøkrav. Det er en gammelkendt traver, hvor spillerne argumenterne, positionerne er præcis de samme som altid. Og det vil intet løse.

Den øgede effektivisering og stordrift, som V-regeringen nu igen lægger op til, vil skabe det stik modsatte af vækst og arbejdspladser, som det i øvrigt også var tilfældet i samtlige af de 10 år, Venstre senest dannede regering.

Det viser et hurtigt tilbageblik helt tydeligt: Fra 2001 til 2011 – under først

omstilling Lad os sammen redde landbruget, opfordrer Alternativet. Venstre vil med deres effektiviseringsplan for det kriseramte erhverv blot fortsætte landbrugets nedadgående økonomiske og miljømæssige spiral. Men landbrugskrisen er vores store chance for at løse en ellers gordisk knude op, der åbner for både bedre sundhed, miljø, dyrevelfærd og økonomi.

Landbrugets krise kan løse en gordisk knude

LANDBRUG

Og cirka her plejer de gode intentioner at blive forsøgt lukket ned med spørgsmålet om, hvordan vi dog skal få råd til omstillingen til økologisk produktion. Men faktum er, at vi ikke har råd til at lade være.


LANDBRUG

Anders Fogh Rasmussen og siden Lars Løkke Rasmussen – faldt beskæftigelsen i primærlandbruget fra ca. 90.000 til ca. 60.000. I de tre store følgeerhverv, slag-teri, mejeri samt engroshandel med korn og foderstof faldt beskæftigelsen fra ca. 40.000 til 27.000.

Og det har haft store konsekvenser for landområderne og småbyerne: Dagpleje-tilbud, skoler og uddannelsesinstitutioner er lukket i hobetal. Lokale købmænd, bagere osv. har lidt samme skæbne.

Alt dette ved landmændene udmærket godt, for de har i mange årtier imøde-kommet de store vækst- og effektivise-ringskrav, alt imens de har oplevet, at det faktisk har ført til forringede levevilkår; mere arbejde, mere gæld, et usikkert indtjeningsgrundlag og flere overgreb på det selvsamme miljø og de dyr, som de lever af.

Spørgsmålet er heller ikke, hvordan vi kan presse landbruget mere i forhold til miljø- og klimaregulering. Det vil udhule indtjeningen og gældsætte landmændene yderligere, hvilket vil føre til konkurser, opkøb og derved i sidste ende også øget storindustrialisering af sektoren. Det har hverken samfundet eller landmændene nogen som helst interesse i.

Der er brug for et alternativ til en fort-sættelse af denne ældgamle, kedelige og skadelige fløjkrig, der med tomme løfter driver gæk med vores hårdt arbejdende landmænd og borgere i landområderne. For Alternativet er det ikke nok at påstå og hævde, at man vil skabe arbejdspladser, sammenhæng og give egnsstoltheden tilbage til landdistrikterne. Midlerne skal også være nogle, der rent faktisk giver mening.

Det gode spørgsmål er dermed, hvor-dan vi skaber løsninger, der tilgodeser

» FORBRUGET AF økologiske varer stiger

i både USA og Europa. Alene i 2013 steg

eksporten af danske økologiske produkter

med 31 procent til 1.533 millioner kroner. På

billedet ses økologiske æbler og bananer i

den britiske økologiske supermarkedskæde

Planet Organic.

Foto: Gustav Bech

begge fløje og tager fat på at udbedre de afledte effekter af industrialiseringen og effektiviseringen af landbruget?

Finansiel stabilitet til landbrugetFor det første foreslår vi i Alternativet,

at hele Danmark i fællesskab begynder at hjælpe landbruget ud af den økonomiske deroute samt ansporer det til at sætte skub i bevægelsen væk fra det konventio-nelle landbrug hen imod et bæredygtigt landbrug.

Det lyder måske stort og overvæl-dende, men vi har faktisk gjort noget lignende før. I årene 2008-2012 reddede vi sammen bankerne med i alt fem så-kaldte bankpakker, der blandt andet stil-lede garanti for bankernes indlån og (via selskabet Finansiel Stabilitet A/S) overtog og afviklede nødlidende banker. Hvorfor ikke gøre det samme med landbruget?

Lad os etablere en offentlig institution (for eksempel Finansiel Stabilitet, som i forvejen er vant til at redde, strukturere og videresælge banker), der tilbyder at opkøbe de landbrug, der er så pressede på økonomien, at landmændene bag reelt set er stavnsbundne af deres banker – uden udsigt til nogensinde at slippe fri.

Ved at gøre dette, kan vi frisætte de fastlåste bønder, og samtidig udstykke landbrugene til bæredygtige – og måske også mindre – landbrug, der er mere lokalt orienterede og mindre baseret på kødproduktion end i dag.

Det er nemlig de fire parametre, der er afgørende for, at vi kan foretage et para-digmeskifte, som vil skabe arbejdspladser samt øge sundheden, dyrenes trivsel og miljøets velbefindende. At skiftet samti-dig rummer et stort økonomisk poten-tiale, gør blot incitamentet endnu større. Det vil vi lige vende tilbage til senere.

Bæredygtighed og diversitet i centrumEt første skridt imod bedre bæredyg-

tighed er økologi. Det økologiske land-brug bruger hverken kunstgødning eller sprøjtegifte. Fra et økologisk landbrug bliver der derfor udledt mindre nitrat og slet ingen giftrester til grundvand. Det vil på den måde minimere risikoen for forurening af vores drikkevand.


Der vil heller ikke slippe giftstof-fer ud i atmosfæren og dermed til

regnvandet, hvilket sker under sprøjtning af markerne.

Og cirka her plejer de gode intentioner at blive forsøgt lukket ned med spørgs-målet om, hvordan vi dog skal få råd til omstillingen til økologisk produktion. Men faktum er, at vi ikke har råd til at lade være.

Fra 2003-2013 var den gennemsnitlige årlige vækstrate for eksporten af øko-logiske fødevarer på 21 procent, mens den for de kemikaliefyldte varer kun var 4 procent. Og alene i 2013 steg ekspor-ten med 31 procent til 1.533 millioner kroner.

Det er endnu småting, men det skyl-des primært, at vi ikke producerer mere. Efterspørgslen fra udlandet er hastigt tiltagende, og det gælder ikke mindst fra Kina, hvilket med sit befolkningstal på 1,4 milliarder ikke er et helt uinteressant eksportmarked.

Også det hjemlige marked for økologi er inde i en rivende udvikling. COOP investerer frem mod 2020 en milliard kroner – hatten af for den beslutning – for at brede økologiske varer ud til forbrugerne. De regner med at fordoble deres salg, og effekten af tiltaget er al-lerede tydelig.

Salget af økologisk frugt og grønt steg i årets første tre uger med cirka 40 pro-cent i COOPs butikker. Det er sket efter, at COOP uge for uge har sat de faste priser ned på samtlige økologiske frugter og grøntsager i 1.100 butikker. Succesen er smittet af på butikkernes øvrige økolo-giske sortiment, så der samlet har været en stigning i salget på godt 10 procent.

Næste skridt for COOP er sænkede priser på økologisk kød. Desuagtet, at vi generelt spiser for meget kød, så er det ud fra et dyrevelfærdsperspektiv fremra-gende.

Økologisk svineproduktion indebærer nemlig, at grisene skal have adgang til græsarealer i perioden fra den 15. april til den 1. november. Alle svin skal have adgang til grovfoder hver dag. Dyrene har med andre ord et reelt liv under åben himmel.

Også ud fra et miljø- og klimaper-spektiv er det godt; økologiske landbrug bruger nemlig noget mindre energi

pr. areal end almindelige landbrug, da kunstgødning og sprøjtegifte kræver store mængder olie, kul og gas til fremstilling og transport.

Herudover vil en hastig økologisk omstilling af landbruget også sætte skub i teknologiudviklingen inden for netop dette hverv. Og det er netop, hvad Dan-mark for fremtiden skal satse på, konklu-derede 49 forskere fra DTU, AU, RUC, KU og AUU før valget i Politiken:

”Nogle bekymrer sig om, at en indsats for klima og miljø vil skade Danmarks konkurrenceevne. Men det forholder sig lige omvendt. Danmarks eksport af miljø- og grøn energiteknologi stiger hurtigere end anden eksport og er vigtig for at sikre vores fremtidige økonomi og jobmulig-heder.”

Mindre og lokale enhederLandbrugenes størrelse og graden af

deres lokale orientering er altafgørende for, hvor mange arbejdspladser de skaber, og hvorvidt de bidrager til eller stopper affolkning af landdistrikterne.

Derfor går vi i Alternativet ind for, at udstykning til mindre landbrug bliver modkravet, når Finansiel Stabilitet skal frisætte og redde pressede landbrug.

Ved flere mindre landbrug skabes der flere arbejdspladser, større biodiversitet og ikke mindst også et større skatteprovenu. Det vil alt sammen give mere liv i landom-råderne, når flere familier bor og arbejder i området, hvilket kan have mange afledte effekter, for eksempel flere lokale skoler, flere arbejdspladser i servicefag osv.

Affolkningen af vores landområder er alt andet end en selvfølgelighed. Det er imidlertid fortsat konsekvensen, hvis vi hænger fast i vanetænkningen. Og det er helt sikkert givet, hvis vi hænger fast i en ensidig vækstdagsorden for landbruget.

Og så tilbage til det med økonomien. Den lokale forankring af landbruget er

helt afgørende for, hvor meget vi som forbrugere er villige til at betale for vores fødevarer. Er varerne lokalt produceret og forarbejdet, så maksimerer det for-brugernes betalingsvillighed. Det viser adskillige undersøgelse.

For eksempel har Forbrugerrådet Tænk påvist, at netop en lokal forankring er det vigtigste parameter for seks ud af ti forbrugere. Ofte er det ønsket om at støtte den lokale producent, som fører varen ned i kurven. Og lidt ekstra over disken, ned i kasseapparatet, til slagteri-medarbejdere, gartnerier og til syvende og sidst de lokale landmænd.

Lokale producenter skaber liv og ar-bejdspladser i lokalområdet og er med til at øge udbuddet og konkurrencen i den lokale dagligvarehandel. Derudover vil det at købe lokalt produceret mad i nogle tilfælde også give forbrugeren friskere varer med længere holdbarhed.

Mindre kød og sundere produktionOg så er der det kontroversielle

spørgsmål om vores forbrug af kød. Lad os begynde med lidt fakta: Ifølge FN bru-ges nu hele – hold nu rigtig godt fast – 30 procent af Jordens landmasse til opdræt af dyr til fødevarer (herunder arealer, der anvendes til græsning og arealer, der an-vendes til at dyrke afgrøder til foder). Det kræver op til 25 kilo korn at producere blot to kilo kød(!)

Og det kræver vand. Meget vand. Van-ding af de afgrøder, som opdrættede dyr spiser, drikkevand til de mange milliarder dyr, og vand til rengøring af slagterier, fabrikker og transportmidler udgør en alvorlig belastning for vores vandforsy-ning. Næsten halvdelen af alt det vand, der anvendes i USA går til opdræt af dyr til mad.

Det kræver op imod 9.000 liter vand for at producere 0,5 kilo oksekød. Til sammenligning giver kun 95 liter vand 0,5 kilo hvede. Du sparer mere vand ved ikke at spise et halvt kilo oksekød, end du gør ved ikke at bade i fem-seks måneder. Ved at sætte kødspisningen ned, vil vi altså kunne løse mange problemer for os selv.

Vi tror på individets frihed og kunne aldrig drømme om at presse folk til at ændre vaner. Men vi har modet til at sige, at det helt klart vil være en god idé, hvis

Ved flere mindre landbrug skabes der flere arbejdspladser, større biodiversitet og et større skatteprovenu.

LANDBRUG


flere beslutter at sætte deres forbrug af kød ned.

Det handler ikke kun om os selv længere – det handler om vores endnu ufødtes fremtid – vores børns og vores børnebørns fremtid. Vores kødforbrug hænger kort sagt uløseligt sammen med, hvilken verden vi kommer til at overdra-ge kommende generationer. Vi kan lige så godt begynde at indstille os på at tage mere ansvar.

Et nyt landbrug – sammenDe to kriser i landbruget er vores

store chance, for virkelig at løse en ellers gordisk knude op, der indebærer både sundhed, miljø, dyrevelfærd og økonomi.

Vi vil – interessant nok – ikke engang være first movers. De er allerede i gang andre steder. Tag for eksempel byen Lewes i England, som tæller omkring 16.000 indbyggere. Her har de oprettet et lokalt marked, som sælger friske, lokale råvarer, og hvor man kan betale med Lewes Pound.

Lewes Pound er en valuta som byen selv har oprettet for at sikre, at pengene skaber job og muligheder lokalt. Effekten har været enorm og flere og flere forret-ningsdrivene bliver en del af projektet.

Vi kan også zoome ind på London-bydelen Brixton, som for få år siden var et socialt udsat område. I dag er billedet

et andet. Centreret om det lokale mad-marked Brixton Village, der satser på mere lokale og friske fødevarer, er sket en hurtig opblomstring. Denne er igen yderligere båret frem af en lokal valuta, Brixton Pound.

Som en af initiativtagerne siger, så går ”de penge, man bruger i de store kæde-forretninger, til internationale firmaer og forsvinder ud af lokalområdet. Men hvis du bruger dine penge i en lokal butik, skaber det liv og sætter gang i nabolaget.”

Omtrent 1.700 landmænd står over-for akut nedlukning. Dyr og miljø lider. Krisen er massiv. Det er en uholdbar situation både menneskeligt og sam-fundsmæssigt.

Igennem en ’finansiel stabilitet’-løsning, som det blev gjort med ban-kerne, kan vi tilbyde pressede og reelt stavnsbundne landmænd en udvej. Vi kan tilbyde dem, at deres landbrug bliver delt op og omlagt til mindre produktio-ner, der orienterer sig lokalt. Og vi kan samtidigt gøre landbrugene og lokalsam-fundene mere bæredygtige.

Vi står med en enestående chance, lad os gribe den og holde godt fast, så den ikke glider os af hænde.

n Rasmus Nordqvist er Alternativets ordfører for iværksætteri og erhverv. Christian Poll er Alternativets ordfører for landbrug og miljø.

LANDBRUG

» VI SKAL spise mindre kød og flere gulerødder og andre grønsager. Husdyrproduktionen står

på verdensplan for næsten en femtedel af vores samlede udledning af klimagasser, og fødeare-

let beslaglægger næsten en tredjedel af Jordens landmasse til dyrefoder og græsningsarealer.

Foto: Colourbox

Konference om grønne byer

jordbrugets UddannelsesCenter Århus afholder 5. oktober en konference med fokus på byens

planter. En konference hvor der kom-mer konkrete eksempler på, hvordan man kan få større biodiversitet i byen og samtidig få skabt smukke byer.

Bytræerne er ofte svage isolerede størrelser, men de kan bruges på en anderledes måde, hvor de blandt andet vokser sammen med buske og urter som i skoven. Det vil forfatterne og træplejekonsulenterne Sten Porse og Jens Thejsen fortælle om.

– Byerne er blevet mere og mere golde, og efter kraftige regnskyl har gaderne nærmest lignet floder. Hvis byerne skal fremtidssikres, må det grønne tænkes meget mere helheds-orienteret. Det er i naturen, inspira-tionen skal hentes, det hele kan ikke klares med teknologiske løsninger. Der er allerede meget igang – grønne tage, regnbede, byskove, byhaver og meget mere. Det er løsninger, vi vil præsentere på konferencen, siger Jens Thejsen.

Taghaver og byhaverPer Malmos vil gøre status over

mange års arbejde med taghaver, og faglærer Kurt Boe Kjærgård fortæller om mulighederne for at bruge frugt-træer og frugtbuske i byen.

Byhaverne bliver præsenteret af Bybonden Mads Boserup Lauritsen fra TagTomat.

I Sverige i Sävsjö og Vimmerby har trädgårdsmester Stefan Lagerqvist skabt smukke frodige byer, hvor både plantninger og drift er økologiske, og samtidig er der sparet penge. Han vil vise, hvordan man kan hente inspira-tion fra naturen.

Landskabsarkitekt og byplanlæg-ger Lise Kloster Bro fra Habitats fortæller om bynatur og biodiversitet i byen.

Tilmelding på www.ju.dk


BIOGAS

biogas Et nyt koncept for produktion af biogas gør det muligt på én gang at producere økologisk proteinfoder, CO2neutral energi og økologisk gødning. Det kan forbedre både økonomien i biogasproduktion og øge bæredygtigheden i økologisk landbrug.

Af Hinrich Uellendahl

Mange økologiske land-mænd vil gerne producere biogas på deres gård, og der er mange gode grunde

til at omsætte økologisk husdyrgødning og planterester i et biogasanlæg.

Omsætning af husdyrgødning og anden biomasse i et biogasanlæg giver ikke kun energi i form af el, varme el-ler brændstof, men forbedrer samtidig gødningsværdien af Årsagen er, at næ-ringsstoffer bliver mere tilgængelige gennem biogasprocessen, hvor naturligt forekommende mikroorganismer ned-bryder komplekse forbindelser til mere simple stoffer, som lettere kan optages af planterne.

En velkommen sideeffekt er, at både udledning af metan og lattergas reduce-res, og lugtgener bliver mindre.

Udfordringer i biogasMen der er særlige udfordringer for

økologisk landmand, der vil investere i et biogasanlæg. På nuværende tidspunkt er den økonomiske gevinst meget begræn-set, hvis biogasproduktionen er baseret udelukkende på husdyrgødning.

Husdyrgødning indeholder meget vand, og det organiske stof i gødnings-

Biogas kan gøre økologisk landbrug mere bæredygtigt

ifoam – Den internationale økologiorganisation fremhæver i en ny folder om bestpractice to danske biogasprojekter. Det er Elmegård Organic Farm i Bording og forsøgsanlægget på AU Foulum.

Den internationale økolo-giorganisation IFOAM oplever overvældende stor interesse for SUSTAIN-

GAS – et projekt, som samler viden om miljømæssig bæredygtig produktion af biogas, som samtidig kan øge indtjenin-gen i landbruget.

Derfor har IFOAM nu udgivet et hæfte med beskrivelse af SUSTAIN-GAS’ bedste eksempler på bæredygtig biogasproduktion i otte forskellige EU-lande. Foruden Danmark er det Tyskland, Østrig, Frankrig, Sverige, Spanien, Belgien og Holland.

I Danmark er det forsøgsanlægget på AU Foulum og biogasanlægget på Elmegård Organic Farm i Bording, som fremhæves.

Anlægget på Elmegård Organic Farm blev bygget 2009 med det formål at producere økologisk gødning på ba-sis af økologisk biomasse, hovedsageligt kløvergræs og andre biomasseafgrøder. Ideen med anlægget er at gøre både Elmegård og naboens bedrift selvforsy-nende med gødning og dermed redu-cere CO2-udslippet betragteligt.

Biogasanlægget på Foulum under Aarhus Universitet, som også er med i best-practice-hæftet, blev taget i brug i efteråret 2007 og er verdens største til forskningsformål.

Det bliver brugt af både forskere og virksomheder fra ind- og udland til projekter inden for både biogasproduk-tion og gylleseparering.

Husdyrgødning, foderrester og ensilage fra forskningscenterets stalde og marker anvendes som råmaterialer i anlægget, og biogassen, der produceres, anvendes til fremstilling af el og varme på centeret. El produceret på anlægget sælges til elnettet, mens varmen bliver brugt til opvarmning af forskningscen-teret. usk

Læs mere på www.sustaingas.eu

Stor interesse for bæredygtig biogas

» TO DANSKE biogasanlæg bliver fremhævet i en ny folder fra IFOAM om best-practise inden

for biogasområdet.


BIOGAS

fibrene er svært nedbrydelige. Det er et problem, som økologiske landmænd ikke er alene med.

Konventionelle fællesbiogasanlæg har mulighed for at tilføre industrielt organisk affald, som giver et højt biogas-udbytte - for eksempel fedtslam. På den måde bliver anlæggene økonomisk renta-ble. Denne form for berigelse af biogas-anlægget med ikke-økologisk biomasse er ikke mulig for økologiske landmænd. Økologisk biomasse med et højt biogas-udbytte er i øjeblikket en mangelvare, og det er en af stopklodserne for udbygning af økologisk biogasproduktion.

Biogassen bliver en central faktorGennem de seneste år har vi på Sek-

tion for Bæredygtig Bioteknologi ved Aalborg Universitet Campus København forsket intensivt i at øge biogasudbyttet fra husdyrgødning og i at finde nye bære-dygtige biomasser, som kan tilsættes for at øge biogasproduktionen i de økologi-ske biogasanlæg.

Sidste år startede Aalborg Universitet København projektet Organofinery i samarbejde med otte partnere fra forsk-ningsverdenen og industrien. Her ud-vikles et nyt koncept for produktion af et økologisk proteinfoderprodukt til erstat-ning af foderprodukter baseret på soja, som økologiske landmænd i øjeblikket importerer fra udlandet.

Kernen i Organofinery er et bioraffi-naderikoncept, hvor økologiske afgrøder som for eksempel kløver og kløvergræs omdannes i et lukket kredsløb til prote-inrigt foder samtidig med, at der produ-ceres biogas. Oven i købet kommer der økologisk gødning med en høj gødnings-værdi ud af det afgassede materiale.

I projektet undersøger vi biogaspro-duktionen fra græsarter i særlige anlæg med begrænset brug af husdyrgødning, så konceptet også kan anvendes i de regioner, hvor husdyrgødning ikke er tilgængelig. Dette nye koncept muliggør på én gang lokal produktion af økologisk proteinfoder, produktion af økologisk gødning og af CO2-neutral energi, og

alt i alt vil det forhåbentligt vise sig at være et både bæredygtigt og økonomisk rentabelt koncept.

Organofinery er et projekt under forsk-ningsprogrammet Organic RDD 2, som

Biogas kan gøre økologisk landbrug mere bæredygtigt

FAKTA: BIOGAS OG BÆREDYGTIGHED• I biogasanlæg sker en proces, hvor kulstoffet i organisk materiale reagerer med ilt og brint

og danner biogas, som er en blanding af gasserne metan (CH4) og kuldioxid (CO2).

• Biogas kan produceres på husdyrgødning eller eksempelvis slam, men også på affald fra husholdninger og industri, halm eller andre restprodukter fra landbruget.

• Danmark har store mængder husdyrgødning til rådighed for energiproduktion, fordi husdyr-produktionen er stor. I 2014 var den totale svinebestand på 12,8 mio. svin (okt. 2014) mens kobestanden er på ca. 1,5 mio. dyr (juni 2015).

• I Tyskland er der mange biogasanlæg, som bruger majs til gasproduktion. Majsen bliver udelukkende dyrket til energiformål, og det skaber samme bæredygtighedsproblemer, som når man dyrker korn eller andre potentielle konsumafgrøder til energiformål.

• Når biogas derimod produceres på basis af husdyrgødning, gavner det klimaet både ved at erstatte fossile brændstoffer, og ved at udslip af klimagasserne metan og lattergas fra gødningen reduceres.

finansieres af GUDP og koordineres af ICROFS.

n Hinrich Uellendahl er lektor ved Aalborg Universitet

» DER ER mange gode grunde til at omsætte økologisk husdyrgødning og planterester i et

biogasanlæg.


Af Niels Boel

Mozambique er et af ver-dens fattigste lande. Med en skrøbelig infrastruktur og en 2.300 kilometer

lang kystlinje er landet uhyre sårbart over for voldsomme vejrfænomener som cykloner, langvarig tørke eller intense regnskyl.

Mozambique befinder sig meget højt på FN’s såkaldte sårbarhedsskala. Lige-som en række andre fattige lande oplever Mozambique, at landets lave andel i verdens udledning af drivhusgasser – som ifølge klimaeksperterne er ansvarlige for klimaforandringerne – synes omvendt proportional med, hvor meget Mozam-bique må lide under klimaforandringer-ne, sammenlignet med andre lande.

Samtidig er det specielt den fattige befolkning i landet, som må holde for, forklarer Silke Mason Westphal, som frem til sommeren 2015 sad på Den Dan-ske Ambassade i Mozambique og blandt andet var ansvarlig for den danske indsats på klimaområdet i landet.

Det fattige rammes hårdest– Det er trist, at det er i de lande, som

har mindst CO2-udledning, at man finder de mest udsatte for klimaforandringernes effekter, siger hun.

– Og i de lande er det også de fattigste befolkningsgrupper, som er mest udsatte. Det er blandt andet fattige, som må bo i de områder i storbyerne, som er mest sårbare i forhold til oversvømmelser og tættest på floder, altså marginale områder. Tit er det migranter fra landdistrikterne, der kommer ind til byen, og slår sig ned

et eller andet sted, hvor det måske ikke er tilladt at bygge, eller hvor det ikke burde være tilladt at bygge. Det er dem, det går ud over, når der kommer oversvømmelser.

Også inden for landbruget er det de fattigste, som rammes hårdest, fordi de ofte dyrker de områder, som er mest marginale dyrkningsmæssigt, eller hvor regnforholdene er uregelmæssige.

I Danmark har folk også i de senere år oplevet voldsomme regnskyl. Men Westphal peger på, at folk i Mozambique i modsætning til, hvad der er tilfældet i Danmark, sjældent har en forsikring.

– Befolkningens modstandsdygtighed mod konsekvenserne af klimaændrin-gerne afhænger af, hvilke andre midler de har. Hvis høsten slår fejl, har de så noget andet at falde tilbage på, eller har de nog-le penge, så de kan komme på fode igen. Eller har de så bare mistet alt. Fattigdom og sårbarhed over for klimaforandringer hænger rigtig tæt sammen, siger hun.

Den internationale udviklingsbistands indsats mod klimaforandringerne i Mozambique handler derfor meget om at støtte indsatsen mod en række plager, som eksisterede i forvejen, men som altså intensiveres, eller om at medtage klima-risici i planlægningen, når der ydes støtte til for eksempel infrastruktur eller land-brug, således at man støtter mere robuste veje eller tørkeresistente afgrøder.

Klima er højt prioriteretDen nye regering i Mozambique, som

trådte til ved årsskiftet, har udnævnt miljø og klima til ét af fem prioritetsområder i en ny femårsplan for 2015 til 2019. Mo-zambique er et af hovedmodtagerlandene af dansk udviklingsbistand. Spørgsmålet om landets klimatilpasning er centralt for den danske støtte.

Risikoen for meget omfattende konse-kvenser af klimaforandringerne betyder

interview Mozambiques lave andel i verdens udledning af drivhusgasser synes omvendt proportional med, hvor meget det fattige afrikanske land må lide under klimaforandringerne sammenlignet med andre lande. Samtidig er det specielt den fattige befolkning på landet, hvor størstedelen af befolkningen arbejder, der rammes hårdt af klimaændringerne.

Mozambique er truet af klima forandringerne

KLIMA

sammen med de få disponible ressourcer til at tilpasse sig dem, at en prioritering af landets indsats på området er så meget desto vigtigere.

– Hvis man ville gøre det hele på en gang, så ville man slet ikke kunne finde penge til det, forklarer Westphal.

– Så det bedste er selvfølgelig, at man laver en analyse af, hvor sårbarheden og truslerne er størst. Hvor er tabene størst, hvis der sker noget. Så siger man: ‘okay så sætter vi ind der’ ud fra nogle forskel-lige kriterier, som kan være økonomiske eller mere menneskelige, sociale.

– For eksempel har der i den store by Beira været store klimatilpasningsprojek-ter, blandt andet støttet af verdensbanken. Hvis man tillader, at Beira, som er landets næststørste by, bliver hærget, så risikerer man store tab, både menneskeligt og øko-nomisk. Hvis man derimod siger, at der måske er en kyststrækning et sted nordpå, som er tyndt befolket, og hvor der ikke er særlig meget infrastruktur, så vil det jo være et spørgsmål om, hvorvidt man skal prioritere samfundsmæssige ressourcer på at gå ind der, eller man så må beslutte, at det måske bare ikke er et område, man skal satse på at udvikle med veje eller med bymæssig bebyggelse.

Fysisk planlægning spiller generelt en enorm stor rolle i forhold til klimatilpas-ning, siger Westphal.

– Skal man tillade folk at bygge huse helt ud til yderste klitrække, så husene måske skylles væk om fem år? Skal man tillade ny bymæssig bebyggelse tæt på floderne, hvor man ved, at der kommer en oversvømmelse hvert tredje eller hvert femte år? Eller skal man lave byplanlæg-ning og gøre de her områder til grønne områder. Skal man sige, at vi simpelthen ikke kan have huse bestemte steder, fordi det er for farligt og sårbart i længden.

Lang kystlinje gør landet ekstra sårbart

Når Mozambique er et land, som er særligt sårbar over for klimaforandrin-gerne, skyldes det blandt andet, at landet har en 2.300 km lang kystlinje.

– Det betyder på sigt, at når havets vandstand øges, så vil Mozambique være et af de lande, der er særligt udsatte, forklarer Westphal. Fo

to: N

iels

Boel


Mozambique er truet af klima forandringerne

– Mange af byerne ligger ved kysten. Så der er en stor del af befolkningen, som er truet af stigningen i vandstanden i Det Indiske Ocean. Såvel som en stor del af infrastrukturen. Et andet problem er, at mange af de store floder, der kommer fra nabolandene, løber ud ved den mo-zambikanske kyst. Man kan allerede nu se, at det afstedkommer oversvømmelser, når det har regnet meget, længere inde i landet. Sådan har det selvfølgelig altid været. Men med klimaforandringerne vil det blive voldsommere og mere uforud-sigeligt.

Landbruget rammes hårdtIkke mindst landbruget, hvor største-

delen af befolkningen arbejder, rammes hårdt af klimaændringerne. 70 procent af Mozambiques befolkning lever af sub-sistenslandbrug i landområder. Hvert år skylles massevis af små broer væk, som så skal genopbygges efterfølgende.

– Størstedelen af landbruget er afhæn-gigt af nedbør. Der er ikke store overris-lingsanlæg. Folk er simpelthen afhængige af den regn, som falder. Og når regnen og regntiden bliver mere uforudsigelige, så går det også ud over høstudbyttet og ernæringen og over indkomsterne.

Når der er store oversvømmelser som for eksempel i januar og februar i år, er der folk, som dør eller som mister deres hjem. Kolera og malaria florerer, når folk bliver evakueret og alt står under vand.

– Man mister også rigtig mange inve-steringer, hver gang det sker. Altså når en by står under vand, eller når høsten eller såsæden skylles væk.

Westphal understreger, at man ikke i hvert tilfælde af oversvømmelse kan pege direkte på klimaforandringerne som årsag.

Den generelle tendens er dog, at over-svømmelserne er hyppigere som følge af klimaforandringerne.

KLIMA

– Mønstrene vil ændre sig så det vil blive mindre forudsigeligt. En anden ting er, at der også er cykloner. De globale, videnskabelige modeller siger også, at cykloner blive hyppigere og mere vold-somme og mere uforudsigelige, så det er en sårbarhedsfaktor mere, som Mozam-bique står over for, slutter Silke Mason Westphal.

n Niels Boel journalist, dokumentarfilminstruktør og forfatter. Han havde for nylig premiere på sin dokumentarfilm Naturressourcer: Velsignelse eller forbandelse.

Foredrag om Mozambique med visning af filmen kan bestilles gennem www.vffilm.dk. Her kan man også bestille andre dokumentarfilm om miljø og klima, bl.a. Guld eller grønne skove: Historien om et olieselskab og to landsbyer i Amazonjunglen.

» 70 PROCENT af Mozambiques befolkning

lever af subsistenslandbrug i landområder.

Her er det byen Tete i det nordlige Mozam-

bique, der er ramt af oversvømmelse.

Foto

: Nie

ls Bo

el


BIODIVERSITET

ny bog Skal vi sætte en stopper for Jordens hastigt stigende befolkningstal ved at begrænse antallet af nyfødte til et barn per kvinde? Bogen Overdevelopment, Overpopulation, Overshoot diskuterer befolkningspolitik og mulige løsninger som svar på vores OVERskridelse af planetens bæreevne.

Af Claus Wilhelmsen

Forestil dig realismen i det følgende: alle kvinder (og deres partnere) tager globalt ansvar og indvilliger i frivilligt kun at

få i gennemsnit ét barn pr. kvinde. Nogle vælger så ingen børn, mange ét barn og andre ikke flere end to. Ved frivilligt at påtage sig dette ansvar og den menneske-pligt dette kan ses som et udtryk for, kan vi både redde planeten, den vilde natur, og måske os selv og de kommende gene-rationer. Og måske på sigt øge vores livs-kvalitet. Et kæmpe skridt i retning af en bæredygtig udvikling, som over tid kunne bringe vores antal ned fra de nuværende 7.3 milliarder til omkring to milliarder.

Dette er det mest visionære og sam-tidig også det mest utopiske forslag i den aktuelle global kampagne Global Population Speak Out. Et led i kampag-nen er udgivelsen af den skræmmende flotte coffee table bog Overdevelopment, Overpopulation, Overshoot som udkom i foråret (på dansk OVERbefolkning, OVERudvikling, OVERskridelse).

I denne artikel vil jeg se nærmere på dette initiativ og diskutere, hvad der er

Vi har snart brug for en ekstra jordklode

NY BOG


NY BOG

mest utopisk: Ovenstående forslag eller i stedet at planlægge for de ni til ti mil-liarder mennesker, der ellers forventes at være i slutningen af dette århundrede. Det kan ske ved i stedet at øge fødeva-reproduktionen og samtidig tilfredsstille vores øvrige menneskelige basale behov og satse på teknologiudvikling.

Den 13. august blev af flere miljøor-ganisationer markeret som årets OVER-skridelsesdag (OVERshoot day) – den dag hvor vores forbrug overskred, hvad planeten kan forsyne os med og samtidig stadig forny sig på et år.

Vi har brug for en halv planet mereVi skal nu bruge 1,5 planet og om få

årtier to, men vi har stadig kun kun en planet til rådighed.

Opstillet på simpel formel er vores på-virkning af planeten (P) lig med og afhæn-gig af, hvor mange vi er (B), hvor rige vi er (R), og hvilken teknologi (T) vi bruger (P = B x R x T). Oftest er det kun R og T, vi diskuterer. B lades som elefanten i rummet ude af løsningerne på vores udfordringer.

At vi er blevet for mange er et stort tabu, – også blandt miljøfolk. Ingen taler (næsten) om det. Men hvorfor er det sådan? Hvorfor får B ikke nær så meget omtale som R og T?

Effekterne bliver stort set ignoreret af meningsdannere og medier. Hvorfor er der så få, også fra den globale miljø-bevægelse, der taler befolkningspolitik ind i løsningerne på vores udfordringer? Oftest er argumentet, at det opfattes som en ukrænkelig menneskeret selv at be-stemme, hvor mange børn man vil have. Hertil kommer, at sporene fra fortiden skræmmer (bl.a. II verdenskrig red.)

Global Population Speak Out svarer, at det uner alle omstændigheder er på tide at få øjnene op og tage hul på debatten.

Og man får virkelig øjnene op med Overdevelopment, Overpopulation, Overshoot (eller forkortet OVER). OVER er en skræmmende flot bog, som på bedste billedlige vis demonstrerer,

hvordan vores antal, kulturelle normer, tomme overforbrug med videre ser ud. Hvordan vi ødelægger planeten og eksi-stensmulighederne for såvel andre men-nesker i tid og rum samt den vilde natur og de øvrige levende væsener.

Her får du ved selvsyn mulighed for at se skarpt på de realiteter, som i dag truer vores fælles fremtid, så begrebet bære-dygtig udvikling forstummer i det fjerne og erstattes af en ubæredygtig afvikling af selvsamme civilisation, vi i dag forsøger at holde kørende med flere af de samme løsninger, som skaber problemerne.

Provokerende billederHjertet i bogen er en meget flot billed-

side. De ofte provokerende fotos fra hele verden bevæger mig mere, end de kendte og ofte gentagne debatter og gamle ar-gumenter, hen imod et: Ja, befolkning og forbrug er begge betydende faktorer, som får os til at skyde over målet.

Gennem billeder og fablen om ‘Lord man’ fortæller og viser bogen i kompri-meret form, hvordan menneskets histo-riske jæger/samler-kulturer med deres mere økologiske natursyn (mennesket som del af naturen) over tid udkonkurre-res af de store og mere talrige og stærke landbrugssamfund med deres antropo-centriske religioner og et natursyn, hvor mennesket er mere værd end den natur, som mennesket i sit verdens-

Vi har snart brug for en ekstra jordklode

» VORES BEHOV er 1,5 planet mere allerede nu, oplyser bogen Overdevelopment, Overpopulation,

Overshoot.


byggeri føler sig stadig mere adskilt fra.

Bogen tager herfra en klassisk retorisk drejning og viser to veje til fremtiden. Den ene går mod ødelæggelsen af os selv og fortsættelsen af den sjette masseud-døen af de øvrige levende væsener (ad-skillelsestankegangen fortsætter).

Den anden går mod de glade dage, vi kunne have, hvor vi igen ser og føler os som en del af den natur, som vi deler med de øvrige levende skabninger. Billeder og tekst er her selvfølgelig udvalgt som klar skrift på væggen, enten/eller.

Det store spørgsmålet er så, om vi selv kan orkestrere et ordnet og planlagt til-bagetog, eller om det ikke er mere reali-stisk, at naturen mange steder vil komme os i forkøbet med sine gammelkendte løsninger: Epidemier, sult og død.

Beolkningspolitik del af globalt initiativ

Folkene bag Global Population Speak Out ser det som en klar win-win-situa-tion at behandle befolkningspolitik som en del af et selvplanlagt og ordnet globalt initiativ – især i forhold til alternativerne.

Her gennemgås især, hvordan det at øge landbrugsproduktionen tilstrække-ligt, vil kræve en endnu mere intensiv og instrumentel omgang med naturen, som endnu mere og flere steder må gøres til en fødevarefabrik. Dette fremstår som mere utopisk, men også klart mere utilta-lende end den fremtidsvision, jeg indledte denne artikel med.

Hvis de øvrige behov, som et stigende antal mennesker både kan og skal forbruge, medtages, og vi allerede i dag bruger 1,5 planet om året og overskrider fire ud af ni såkaldte planetære grænser – så ved jeg ikke, hvad der er mest realistisk at satse på: B, R eller T? I den nuværende kontekst virker de alle lige utopiske og urealistiske.

Et offer eller en beskeden pris?Det er svært at se, hvordan den vel-

anbragte kritik, som forfatterne giver udtryk for, skal vinde indpas i den størrel-sesorden og i den skala, som det kræver for at få gjort op med det menneske-centrerede perspektiv og dermed kunne arbejde mere radikalt med planetens økosystem som omdrejningspunkt.

At det ikke er en præmis, hvor mange vi kan være, men hvor mange, vi kan være og stadig have det godt, samtidig med at vi giver mulighed for og tilmed forøger den diversitet og rigdom af liv, som er og har været på planeten.

Det er kun i den optik, det vil give mening for mange, ikke at se det som et offer, men som en beskeden pris at betale, for at skulle nøjes med (i gennemsnit) kun at få et barn.

Når vi tænker på denne måde og ikke på, hvad vi, men planeten og kommende generationer kan få ud af det. I sandhed en god ide – også i denne kontekst at tale om menneskepligter og etisk ansvar, men hvad med realismen i en sådan grad af global ansvarlighed? Det kræver et helt nyt mandat til FN og meget buttom-up arbejde.

Mulige løsningerLad mig derfor afslutningsvis påpege

de løsninger, som også bringes på banen i bogen, til at bringe fødselsraterne ned. Vi kan intensivere arbejdet for mere frihed til, at kvinder selv skal have lov at vælge, hvor mange børn de vil have. Vi kan forhindre uplanlagte graviditeter ved hjælp af bedre adgang til beskyttelse sammenkoblet med en indsats, som kan gøre op med undertrykkende kulturelle normer. Vi kan satse på uddannelse af alle, men specielt kvinder og piger. Børn og kvinder skal have mulighed for at blive så længe i skolen som muligt. Også konkret viden om familieplanlægning og empowerment af kvinder nævnes i bogen som mulige konkrete initiativer. Alle falder helt i tråd med FN´s menneskeret-tighedsbaserede tilgang.

I vores del af verden mangler de gode forslag i bogen, men her kunne mange gode forslag tages i brug. Se eksempler på dette i Global Økologis tidligere tema om overbefolkning, hvor specielt Jørgen Stig Nørgårds artikel Færre mennesker – bedre liv vinder ved en genlæsning (Global Økologi nr. 3, 2008).

Hvad kan du så selv gøre? Her er det mest oplagte og konkrete råd i denne kontekst ”Make love not babies”, som et kampagneslogan lød under COP15 i København.

Vil du gøre mere i et verdensom-spændende fællesskab, som arbejder for positive løsninger, så læs selv mere på kampagnens hjemmeside: https://populationspeakout.org/

Bogen Overdevelopment, Overpopulation, Overshoot er redigeret af Tom Butler. 330 sider. Goff Books. Pris 350 kr. på Saxo eller 500 kr. på Amazon.

n Claus Wilhelmsen er med i redaktionen for Global Økologi.

anmeldelse Gennem det seneste århundrede, hvor vi er blevet udsat for stigende påvirkninger af syntetiske kemikalier, er forekomsten af mange sygdomme nærmest eksploderet. Poisoned Planet er en vigtig og velskrevet bog om de mere end 140.000 forskellige kemiske stoffer, vi omgiver os med.

Af Jørn Trabjerg

Sidste år udkom ”Poisoned Planet”, skrevet af den austral-ske videnskabsjournalist Julian Cribb, som nu er tilgængelig

på det europæiske bogmarked.Det er en vigtig bog, som oven i

købet er velskrevet. Der tales og de-batteres meget om, at klimakatastrofen lurer i horisonten, mens der er langt mindre opmærksomhed omkring for-ureningen med syntetiske kemikalier. Det er Julian Cribb, med ”Poisoned Planet”, med til at rette op på. Han er en grundig researcher og formår at formidle den viden, vi nu har om men-neskeskabte kemikalier og giftstoffer, på en tilgængelig og forståelig måde.

I sin bog gennemgår han en stor del af de seneste 30 års forskning på området, hvilket betyder, at det er lidt af en gyser at læse.

Kemikalierne findes overaltMed henvisning til forskningen

beskriver han, hvordan syntetiske kemikalier gennem de sidste 50 år er blevet anvendt i stadig flere sam-menhænge og i stadig større mæng-der i vores industrier – og dermed i vores dagligdag. Der fremstilles og

NY BOG

Vores forgiftede planet


» JULIAN CRIBBS bog Poisoned Planet formidler den viden, vi nu har om menneskeskabte kemikalier og giftstoffer.

ANMELDELSE

anvendes i dag mere end 140.000 for-skellige kemiske stoffer og der kommer et par tusind nye til om året. Den årlige produktion opgøres i tusindvis af tons – og de er overalt. I vores tøj, møbler, kropsplejeprodukter, babylegetøj, ren-gøringsmidler og fødevarer. De er i det vand, vi drikker og den luft, vi indånder. Man kan finde dem i isen på polerne og sneen på de højeste tinder i Himalaya. De er i landbrugsjorden og i havene overalt på kloden.

Problemet er, at vi ikke ved nok om, hvad de gør ved naturen og ved os. Det er kun få procent af disse mange stoffer, der er undersøgt for skadelige virkninger. Når først de er i cirkulation, opstår der desuden nye forbindelser og mange af ke-mikalierne udløser i kombination såkaldte cocktail-effekter, som kan øge giftigheden eller skabe nye, uventede virkninger.

Uafhængige forskereI ”Poisoned Planet” får vi kendskab til

studier fra uafhængige forskere fra hele verden, der påviser sammenhænge mel-lem forskellige kemikalier – blandt andet sprøjtegifte – og en lang række sygdom-me. Nogle kalder dem livsstilssygdomme

og det får det til at lyde, som om vi selv pådrager os sygdommene ved at leve forkert. Det er også til dels rigtigt, men det passer mere på virkeligheden at kalde dem civilisationssygdomme. Gennem det seneste århundrede – og især de sidste 50 år – hvor vi er blevet udsat for stigende påvirkninger af syntetiske kemikalier, er forekomsten af mange sygdomme nær-mest eksploderet. Lidelser, der tidligere var uhyre sjældne eller helt ukendte, er nu helt almindelige på ethvert hospital.

Cribb refererer talrige eksempler på, at kemiens påvirkning på vores sundhed og miljøet, ofte bliver ignoreret, bagatel-liseret eller fortiet af både producenter og myndigheder.

Vi må gøre nogetKonklusionen er, at vi må gøre noget.

Vores forgiftede planet

Vi må insistere på menneskers ret til ikke at blive forgiftet. Ved at se på de kendte eksempler gennem historien, kommer Cribb frem til, at regulering og lovgiv-ning alene ikke virker – det har det i hvert fald ikke gjort indtil nu.

Det, han mener der skal til er, at vi hver især og med hjælp fra hinanden – som forbrugere, som borgere på planeten og som ansvarlige forældre – påvirker industrien såvel som myndighederne. Her ser han den indflydelse vi har, gen-nem de produkter vi køber – og undlader at købe – som den vigtigste faktor.

‘Poisoned Planet’ er en kompetent, aktuel og vedkommende opdatering af vores viden på området. Som Paul Ehr-lich citeres på forsiden: ”Hvis du holder af dine børn, så læs denne bog.”

Jeg kan kun anbefale bogen og mener, at den uden tvivl fortjener en oversættelse til dansk.

Julian Cribb: Poisoned Planet, 288 sider, forlag: Allen & Unwin. Pris: 172,99 kr. (Saxo).

n Jørn Trabjerg er miljø og naturorienteret debattør og aktivist, psykoterapeut og lærer.

Der fremstilles og anvendes i dag mere end 140.000 forskellige kemiske stoffer

NYT FRA RÅDET


n Nyt fra Rådet er redigeret af Christian Ege

Kommunikationsmedarbejder på barsel

Trine Seidelin Hagen går på barsel fra 21. september og cirka et år frem. Hendes barselsvikariat deles på to, idet Johanne Gabel tager sig af energi- og klimaområdet samt reparationsprojektet, mens Helene Cherét tager sig af resten, det vil sige landbrug, kemikalier, luftfor-urening og mere generel kommunikation, herunder de sociale medier. Vi glæder os til samarbejdet.

Konferencer om elcykler

Det Økologiske Råd afholder fem konferencer om elcykler, som led i vores projekt med støtte fra cykelpuljen, der sigter imod at få elcykler ind i nye mål-grupper, herunder ældre og folk med lettere bevægelseshandikap. I København og Odensen har konferencerne været af-holdt, i Århus sker det 15.9., Sønderborg 21.9. og i Silkeborg 30.9., se nærmere på www.ecocouncil.dk

Bil afgifter, CO2 og elbiler

Det Økologiske Råd har længe påpe-get problemerne i den udformning, som registreringsafgiften på biler fik i 2007 og også sammen med andre gjort politikerne opmærksomme på, hvordan problemet kunne løses. Det har ført til et stort provenutab for staten og ført til, at langt de fleste nye biler i dag præmieres med rabat på afgiften, som om de var særligt energieffektive. Vi arbejder nu på mere detaljeret at beskrive effekterne også i de kommende år, hvis man ikke snart får ajourført den forældede afgift, samt hvor-dan man kunne løse problemet. Vi regner med at kunne udsende et udspil sidst i september eller først i oktober.

Giv en grøn gave... der varer hele året

Giv kæresten, en god ven eller moster Magda en gave, der giver mening og varer hele året.

Giv et abonnement på Global Økologi. Så sender vi Danmarks globale miljømagasin i de næste 12 måneder. Det koster kun 345 kr./år.

Global Økologi skriver om: ● Klima ● Natur ● Miljø ● Grøn omstilling

Magasinet udkommer fire gange årligt med nyhedsoverblik, debat, baggrund og analyser.Udgives af Det Økologiske Råd.

Send en mail til [email protected] eller ring til tlf. 33 15 09 77 for at bestille.

Til: ....................................Fra: ....................................

GLBAL ØKOLOGI

DANM

ARKS GLO

BALE MAG

ASIN

FOR KLIM

A, N

ATUR O

G M

ILJØ

GL BAL ØKOLOGI


Hvad er BNP for

det gode liv?

28

Agro-økologisk landbrug

bedst i udviklings landeRanders har medvind på

cykelstierne

94

GRØN TRANSPORT

TEMA SIDE 8-27

DANM

ARKS GLO

BALE MAG

ASIN

FOR KLIM

A, N

ATUR O

G M

ILJØ

GL BAL ØKOLOGI

8 . D E C E M B E R 2 0 1 4 | N R . 4 | 2 1 . Å R G A N G

Det Økologiske Råd skal have ny formand

30Hurra for Naturplan Danmark Miljø og sundhed betaler for glitrende guld i Tanzania

scenarier forfremtidens landbrug4

Stort tema om

fremtidens landbrug

2522

DANM

ARKS GLO

BALE MAG

ASIN

FOR KLIM

A, N

ATUR O

G M

ILJØ

GL BAL ØKOLOGI

1 0 . M A R T S 2 0 1 5 | N R . 1 | 2 2 . Å R G A N G

Ny bog af Lone Vitus:

”Mad vs. fødevarer”

29

Vi skal have mere natur og

klima for landbrugsstøttenGrønt landbrug

for en milliard

Tema om

biodiversitet

2826

DANM

ARKS GLO

BALE MAG

ASIN

FOR KLIM

A, N

ATUR O

G M

ILJØ

GL BAL ØKOLOGI


Vi har snart brug for en ekstra jordklode.

26Nye elbilister skal gøre det normalt at køre elbil.Biogas kan gøre økologisk landbrug mere bæredygtigt.

22 6

Læs Alternativets bud på en grøn omstilling af landbruget SIDE 18

GlobalOkologi-2015-sept.indd 1

09/09/15 08.19



NYT FRA RÅDET

Den nye Venstre-regering har desværre spillet ud med på centrale områder at ville sænke

ambitionsniveauet på klima og miljø. Vi glæder os over, at Venstre vil leve op til energiaftalen fra 2012, og det tyder på, at denne vil levere omkring 37 procent CO2-reduktion i 2020 – mod oprindelig forventet 34 procent. Det skyldes blandt andet, at det er gået over forventning med opstilling af land- og kyst-vindmøl-ler.

Men klima- og energiminister Lars Chr. Lilleholt har spillet ud med at ville sænke ambitionsniveauet for den samlede klimagasudledning fra 40 til 37 procent i 2020. Det betyder, at regeringen slet ikke vil tage initiativer inden for transport og landbrug, som falder uden for Energi-aftalen fra 2012. Dette er dels et meget

dårligt signal op til det vigtige klimatop-møde i Paris til november, dels betyder det, at vi endnu engang skubber de to vigtige områder, transport og landbrug foran os.

Heldigvis har de konservative erklæret, at de står fast på aftalen med den tidligere regering og dens støttepartier om klima-loven og om de 40 procent. Dermed er der ikke flertal for at sænke ambitionerne. Samtidig har de konservative sagt, at de ikke støtter, at Lomborg skal på finanslo-ven igen, hvorfor der heller ikke er flertal for dette. Dermed er der så småt ved at tegne sig konturerne af et mere grønt parti i den blå blok.

På landbrugsområdet spillede hele den borgerlige blok i november 2014 ud med en 16 punkts plan, som indeholder store forringelser for miljø og klima – blandt

Den nye politiske situationandet at tillade mere kvælstofgødning, flere svin pr. hektar, fjernelse af randzo-ner og krav om efterafgrøder.

Specielt i forhold til ammoniak-forure-ningen ønsker de borgerlige at bryde en aftale, Danmark har indgået både i EU og i en FN-konvention om luftforure-ning, for drastisk at sænke målet for re-duktion af ammoniak-forureningen. Men EU-kommissionen har allerede meddelt regeringen, at den ikke kan bryde de indgåede aftaler.

Også de øvrige nævnte punkter i 16-punkts planen vil, i den form de hidtil er fremlagt, forhindre eller forsinke Danmarks opfyldelse af EU-direktiver – for eksempel vandramme- og nitratdi-rektiverne. Det bliver derfor interessant at se, om Kommissionen vil acceptere disse udspil.

Kom til indflytningsreception hos Det Økologiske Råd

Det Økologiske Råd er flyttet i nye lokaler. Det skal fejres, og derfor holder vi indflytningsreception fredag 2. oktober 2015 fra kl. 14-17.

Vores nye adresse er: Kompagnistræde 22, 3.sal 1208 København K.

Alle medlemmer, samarbejdspartnere og andre med interesse i Det Økologiske Råd er meget velkomne til at deltage. Vi glæder os til at se jer.

Med venlig hilsen Det Økologiske Råd

» DEN NYE Venstre-regering har spillet ud med at ville sænke ambitionsniveauet for den samlede klimagasudledning.

Foto

: Col

ourb

ox

Tak for dit engagement i miljødebatten! Kære læser,

Jeg har efter syv gode år valgt at stoppe som redaktør på Global Økologi.

Global Økologi har sammen med Det Økologiske Råd en lang og stolt tradition for at for-

midle faglig viden om miljø og klima til en bred målgruppe. Det skal vi blive ved med, for

der er brug for organisationer og medieplatforme, som kan komme med konkrete anvisnin-

ger til den enkelte om, hvordan hun eller han bedst medvirker til en bæredygtig udvikling

– samtidig er der brug for vagthunde, som både kan være konstruktive og kritiske i forhold

til regeringens miljø- og klimapolitik.

Fagligt er der store udfordringer i at bevare overblikket og styre igennem et farvand, der

rummer stor kompleksitet og etiske dilemmaer. Hvordan får man fx forenet klima og res-

sourcedagsordenen – når et energirigtigt køleskab koster flere ressourcer at producere end

det gamle?

Formidlingsmæssigt er faglig formidling presset i alle medier af hurtige nyheder og kravet

om at være til stede på så mange elektroniske platforme som muligt. Global Økologis ker-

neværdi har altid været faglig formidling med plads til fordybelse. Samtidig er miljøsagen

jo ikke forbeholdt de få – men os alle – så at nå ud til en endnu bredere målgruppe er også

en nødvendighed.

Det Økologiske Råd og Global Økologi har i alle år vist sig villig til at gå nye veje, og finde

de løsninger der skal til for at sikre en saglig miljødebat. Jeg er sikker på at denne udvik-

ling vil fortsætte.

Med venlige hilsner,

Tina Læbel, redaktør Global Økologi

NB Ved redaktionens afslutning var den nye redaktør ikke fundet.

Det Økologiske RådFremtidens miljø skabes i dag

ID-nr. 47464

Afsender

Global Økologi

c/o Det Økologiske Råd

Blegdamsvej 4B

2200 København N

Afsender

Global Økologi

c/o Det Økologiske Råd

Kompagnistræde 22, 3.

1208 København K

Får du vores nyhedsbrev?Husk at du kan få vores nyhedsbrev, som udkommer hver måned med nyt om Det Økologiske Råds arbejde.

Her kan du også læse om debatmøder, konferencer og andre begivenheder, vi arrangerer.

Nyhedsbrevet er helt gratis, og du kan tilmelde dig på www.ecocouncil.dk

Global Økologi nr 3, 22. årgang 2015

Documents

Transcript of Global Økologi nr 3, 22. årgang 2015