26 | GLOBAL ØKOLOGI | OKTOBER 2004 REGNSKOVENES ENDELIGT

Tre franske tropeeksperteradvarer om, at det står vær-re til med de tropiske sko-ve end generelt antaget.Samtidig vil Kyoto-proto-kollen forværre skovenestilstand.

Af Frédéric Durand, Francis Hallé

og Nicolas Hulot

Fotos: Mads Fjeldsø Christensen

Som specialister i det tropiskemiljø må vi nu tage bladet framunden! Den tropiske urskovsfuldkomne nedbrydning kanikke længere undgås. At påstådet modsatte vil bestyrke den il-lusion, at der hos de internatio-nale instanser og aktører findesen reel og seriøs vilje til at be-skytte disse økosystemer. Dertilkniber det med økonomiske ogpraktiske midler til at virkelig-gøre et redningsforsøg.

Både lobbyister, økonomiskeinteresser og endda den indflydel-se, som mange internationale in-stitutioner har, medvirker til atfremme ødelæggelsesprocessen,som nu har nået en fart på niveaumed klodens tidligere store geo-logiske katastrofer.

For det første må vi stå ved,hvor begrænset vores indsigt itingene er. Forskerne har hidtilidentificeret 1,7 millioner leven-de dyre- og plantearter. Men alt i alt skønnes der at findes mel-lem 30 og 50 millioner arter. Til

trods for, at vi undertiden føleros alvidende, har vi blot kend-skab til 2-3% af verdens livsfor-mer. Mindst halvdelen af dissearter lever i symbiose med detropiske skove. Deraf fremgår, athvis nedbrydningen fortsættermed nuværende hastighed, bli-ver der antageligt udryddet 50.-100.000 arter årligt. Rent mate-matisk set, hvis man antager engennemsnitlig livslængde på 75år, kommer de børn, der fødes idag, til at opleve, hvordan stør-stedelen af de afrikanske, mellem-amerikanske og sydøstasiatiskeurskove forsvinder.

Sandsynligvis vil de sydame-rikanske og centralafrikanskeregnskove – på nær nogle fåsværttilgængelige områder –også gennemgå samme skæbneinden næste århundredeskifte. Ilyset af situationen i bl.a. Gabon,Elfenbenskysten, Liberia, Indo-nesien og Chile er det nu påvist,at naturreservater og national-parker udgør utilstrækkelige løs-ninger, der i sidste ende og i bed-ste fald kun vil forsinke en fuld-kommen udryddelse.Det er verdens fællesarv, som for-svinder, før dens righoldigemangfoldighed er blevet under-søgt fuldt ud. Det svarer til atbrænde uvurderlige bøger af.

Landbrug og skovdriftSkovenes ødelæggelse skyldeshovedsageligt to faktorer, for detførste udbygningen af landbru-

get og for det andet skovdriften.Landbruget er enten af lokal op-rindelse, anlagt efter regeringensretningslinjer eller finansieret affødevareindustrien. Mange ste-der er jorden så mager, at driftenmå opgives efter få års intensivdyrkning.

Skovdriften er en noget mere

kontroversiel sag. Ifølge FNslandbrugsorganisation, FAO(Food and Agriculture Organi-sation), kan skovdrift ikke – inoget som helst tilfælde – opfat-tes som miljøbelastende (undta-gen når den er ulovlig!). Dette kanvirke som en tvivlsom påstand,men ikke på grundlag af, hvor-dan FAOs såkaldte eksperter selvdefinerer begrebet “skov”, dvs.“et økosystem, hvor mindst 10%af arealet er dækket med træerpå 5 meters højde, og som ikkebliver opdyrket”. Med andre ordskal der blot nogle få træer perhektar til, for at der ikke blivertale om rovdrift, uanset at øko-systemerne bliver så forstyrrede,at de ikke er i stand til at gen-skabe sig selv, eller så svækkede,at de under hård tørke mister

hundredtusindvis af hektarer pga.brand (som det bl.a. har været til-fældet i Indonesien hver fjerde el-ler femte år siden den industrielleskovdrifts fremgang i 1970’erne).

Sålænge urskovene udgør enbillig trækilde, som kan anvendestil at fremstille betonkasseringerog billige møbler, er det forgæves

at håbe på en bedre forvaltning.Hvis bare det tropiske træ vardyrere, ville der i stedet blive be-nyttet andre træarter. Endvidereforsøger kun få bedrifter at bliveøko-certificerede, og tit tjener detdet formål at dække over ikke-fornybar skovhugst.

Skovene er mere end blot enopsummering af kubikmeter træ.Skovene er levende enheder somudgør grundlaget for vand, jord,miljø, vilde dyr og ikke mindstmennesker. I denne pointe skalder understreges, at skovenes be-folkninger fortsat beskyldes afinternationale instanser for detmeste af skovenes nedbrydelse.Det er urimeligt og ubegrundet ibetragtning af, at i flere lande(Thailand, Indonesien, Cam-bodja) findes de sidste kompakteskove netop i de områder, hvordisse folk bor.

Ikke mindre alvorlige bliverødelæggelserne, når de industri-aliserede lande på godt og ondtstræber efter at eksportere denvestlige udviklingsmodel til rest-en af verden. Men paradoksaltnok er der nu også grund til be-kymring overfor de tiltag, somhar til hensigt at hæmme fæno-menet. I årevis har mange såkaldte

Regnskovenesendeligt

“Som følge af indførelsen af CO2-kvoter på de finansielle markeder er det blevet særligfordelagtigt at fjerne urskovene”

reservoirer” (træarter, der er sær-ligt effektive til at optage CO2).Disse nye tiltag må tages med for-behold, idet:

• Kyoto-aftalen virker næstenbetydningsløs i forhold til om-fanget af den globale opvarm-ning. Protokollens målsætninggælder kun for 5% af den nød-vendige indsats, og da de indu-

REGNSKOVENES ENDELIGT GLOBAL ØKOLOGI | OKTOBER 2004 | 27

skoveksperter opfordret de tro-piske landes regeringer til at til-passe skovene mindst muligt oglade skovene genskabe sig selv.Men i dag må vi konstatere, atdenne genskabelse ikke foregåraf sig selv, hvilket betyder, at vistadig ikke har en bevidsthedom, hvordan de komplekse øko-systemer genoprettes. Det giversig udtryk i, at de fleste genska-

belsesprojekter begrænser sig til at plante træarter, der vokserhurtigt sådan som eukalyptus,akacie eller albizia. Tilmed kandet også øge risikoen for spred-ning af sygdomme og parasitter,når hele beplantningen skabesud fra få arter. Herved tilside-sættes biodiversiteten til fordelfor produktiviteten.

Kyoto-aftalenImidlertid bliver der på interna-tionalt plan sat flere og flere pen-ge af til mere ambitiøse projek-ter. I kølvandet på Kyoto-aftalen(FN-aftale om bekæmpelse afdrivhuseffekten ved reduktion afCO2-udslip, red.) blev der afsatstore beløb til aktiviteter, der bi-drager til genoprettelse af skoveog dannelse af såkaldte “kulstof-

Illegal skovhugst. To parkbetjente opmåler en træstub fra et 200 år gammelt mahognitræ i en nationalparki Guatemala. En svært bevæbnet bande havde forinden ryddet et stort område i parken for mahogni.

28 | GLOBAL ØKOLOGI | OKTOBER 2004 REGNSKOVENES ENDELIGT

strialiserede lande allerede harsvært ved at udføre disse 5%,er det svært at forestille sig,hvordan de sidste 95% kanblive tacklet.

• Adskillige beregninger viser, atgenoprettelsen af de tropiskeskove i bedste fald (med mål-rettet indsats og massiv ny-plantning) blot vil kunne bi-drage til at opfylde 12% afprotokollens krav. Derfor måvi ikke gøre os for store for-håbninger til Kyoto-aftalen iretning af skovbevarelse. I ste-det vil hovedvægten blive lagtpå at indføre andre effektivetiltag angående nedbringelsenaf CO2-udslip.

• De tropiske skove, når de erfuldt udviklede, er ret dårligetil at optage CO2. Som følge afindførelsen af CO2-kvoter påde finansielle markeder er detderfor blevet særlig fordelag-tigt at fjerne urskovene. Ud-over selve gevinsten fra træer-nes udnyttelse, er der såledesgjort plads til nye plantager,hvor træarter, der er mereCO2-optagende, kan vælges.

Det indebærer, at Kyoto-protokol-len – en i bund og grund illusoriskog indflydelsesløs aftale i sig selv– vil være med til yderligere atfremskynde den uoverkommeligeødelæggelsesproces – og dette medmoralsk og finansiel blåstemplingfra de fleste internationale institu-tioner. Det er hverken en tekniskeller teknokratisk duelig løsning.Der skal en fantastisk stærk folke-lig og politisk vilje til for, at ten-densen kan vendes. Men i skyg-gen af samfundets lukrative logiker der ikke tegn på, at så stor enviljekraft vil dukke op.

I denne sammenhæng må videsværre konstatere, at situatio-nen er uafvendelig og erkende,at en altomfattende ødelæggelseaf de tropiske urskove ikke læn-gere kan undviges.

Frédéric Durand er geograf ved Toulouse

Universitet, Francis Hallé er botaniker

og specialist i tropiske skove og Nicolas

Hulot er præsident for La Fondation

Nicolas Hulot pour la Nature et l’Hom-

me. Artiklen er fra den franske avis Le

Monde, 2. december 2003.

Oversættelse: Francois Bahu

MEGET AT LÆRE FOR AT LAVE GOD MILJØBISTAND GLOBAL ØKOLOGI | OKTOBER 2004 | 29

Af Hans Peter Dejgaard

Støtte til miljø i udviklingslandehar vist sig at være sværere, endvi troede i de første år efter top-mødet i Rio i 1992. Både fordidet har knebet med at gennem-føre og håndhæve de nye miljø-love i u-landene, og fordi opbak-ningen har været mindre end for-ventet fra de rige lande, hvor og-så VK-regeringen med sine ned-skæringer på miljø- og u-lands-bistanden har sænket den højedanske profil internationalt set.

Det er lærerigt at læse evalu-eringer af dansk miljøbistand tildet Sydlige Afrika (2000) og Syd-østasien (2003). De konkludererbegge, at støtten er relevant oggiver mange resultater. Men derpåpeges også en række svaghed-er, hvor det er vigtigt at lave for-bedringer i de kommende år.

Oprettelse af miljøministeri-er har ikke ført til de forventederesultater. I mange u-lande regnesmiljøministeriet for et af de sva-geste ministerier, som har megetsvært ved at sikre håndhævelsenaf landets love for miljø- og na-turbevarelse. Disse miljøministe-rier får kun få midler fra landetsfinansministerium, hvilket i man-ge u-lande har gjort dem stærktafhængige af internationale bi-standsorganisationer.

Der er dog stor forskel på si-tuationen mellem landene. Lan-de som Malaysia og Sydafrikahar veluddannede folk ansat,hvilket har gjort det nemmerefor dem at tilegne sig viden frade danske rådgivere. Det sammehar ikke været tilfældet i fattige-re u-lande, hvor det har vist sigat gå meget langsomt med at op-bygge kapacitet. I lande som Mo-zambique og Tanzania er uddan-nelsesniveauet meget lavt. I Boli-via er der konstante udskiftnin-ger af personalet i ministeriet,som skyldes en omfattende brug

af udnævnelser fra de forskelligepolitiske partier.

Disse forhold har ført til, atdet har knebet med ansvarlighe-den og kontinuiteten – med nati-onalt “ownership” i planlægnin-gen og udførelsen af miljøpro-grammer. Som påpeget af evalu-eringene har det ført til program-mer, som i for høj grad har væ-ret drevet af internationale råd-givere og konsulentfirmaer. Eva-lueringen fra det Sydlige Afrikaanbefaler, at planlægningen fradansk side skal give mere tid til,at de lokale aktører kommerbedre med i processerne.

Miljø som tværgående hensynAnbefalingerne fra evalueringerviser også, at miljøindsatsen ihøjere grad bør integreres i deandre sektorer i regeringsappa-ratet og i den private sektor i ci-vilsamfundet. Dette er også ten-densen hos Danida, som er på-begyndt en indsats for at få mil-jø som et “tværgående hensyn”bedre indarbejdet i sektorpro-grammer, hvor det i praksis harknebet med at få indarbejdetmiljø. I første omgang vil Dani-da gøre en særlig indsats for atfå miljø indarbejdet indenforenergi, landbrug, transport ogvand. For at få realiseret enmere bæredygtig udvikling erdet helt nødvendigt at få miljøbedre indtænkt i disse “tungesektorer”.

Der er også stigende fokuspå sammenhængen mellem fat-tigdom og miljø. Erfaringer harvist, at det gælder om at finde“win-win”-situationer mellemmiljø, økonomisk udvikling ogbekæmpelse af fattigdom. Beva-relsen af unikke naturværdier erforbundet med en forbedring afden fattige befolknings levevilkår.Hvem kan fortænke en fattig familie i først og fremmest at

Meget at lære for at lave godmiljøbistand

Motorveje og smog i byområde i Egypten. Ifølge regeringen vil Danmark i de kommende år yde miljøbistand til: Afrika – Egypten, Kenya, Mozambique, Tanzania, Sydafrika, Zambia.Asien – Bhutan, Cambodja, Kina, Malysia, Indonesien, Nepal, Thai-land, Indonesien. Sydamerika – Bolivia, Nicaragua.(Foto: Mohsen Allam/Photoshare)

“Planlægningen fra dansk side skal give mere tid til, at de lokale aktører kommerbedre med i processerne”

30 | GLOBAL ØKOLOGI | OKTOBER 2004 MEGET AT LÆRE FOR AT LAVE GOD MILJØBISTAND

tænke på føden til sine familie-medlemmer? I mange tilfældefungerer det bedst, når der bru-ges langsigtede og strukturelleløsninger. Dette kan f.eks. væreat sikre bøndernes jordrettighe-der. Eller det kan være at tilføreflere ressourcer til landkommu-ner nær en nationalpark, så be-folkningen i randområderne fårforbedret skole, sundhed og in-frastruktur. Og det kan være at

give bønderne kendskab til alter-native dyrkningsmuligheder, sompå samme tid kan forbedre deresindtægter og tage mere hensyntil naturen.

Strategi for dansk miljø-bistandDanmarks samlede indsats påmiljøområdet i forhold til u-lan-dene er i foråret blevet lagt imere faste rammer med en ny

overordnet strategi for Dan-marks internationale miljøind-sats 2004-2008. Strategien om-fatter den samlede miljøbistand,herunder miljø som tværgåendehensyn, den multilaterale miljø-bistand, sektorprogrammer iprogramsamarbejdslandene ogNGO-bistanden.

Strategien kan først og frem-mest tolkes som et signal fraVK-regeringen om stabilitet for

Danmarks indsats de næste år,som kommer ovenpå en periodemed usikkerhed skabt af de storenedskæringer på miljøbistandenved regeringens tiltrædelse. Menstrategien afspejler også, at finans-ministeriet er gået efter fleksibili-tet i forhold til at kunne brugeu-landsmidler til opgaver, somtidligere blev finansieret af densærlige ramme for miljø, fred ogstabilitet (Mifresta). Det gælderbl.a. finansieringen af fredsbeva-rende opgaver i Irak og Afghani-stan, bistand til flygtningenesnærområder og asyludgifter, mil-jøbistand til mellemindkomstlan-de og forberedelser af Clean De-velopment Mechanism (CDM)projekter.

Hensynet til opfyldelsen afde danske klimaforpligtelsergennem erhvervelsen af CO2-kreditter i udviklingslandene erbegrundelsen for at påbegyndeenergiprojekter i Kina og Indo-nesien, som skal supplerere den-ne indsats i Sydafrika, Thailandog Malaysia. Beslutningen om atbruge u-landsmidler til CDM-projekter har mødt kraftigt kri-tik fra miljøorganisationerne i92-gruppen (paraplyorganisati-on for 20 danske NGO’er, red.),som finder, at opfyldelsen af dedanske klimamål er et dansk an-svar, som altovervejende bør nåsvia en indsats i Danmark. U-landsbistanden har som mål-sætning fattigdomsbekæmpelse,hvorfor det er meget uheldigt, atden særlige miljøbistand underMifresta er nedlagt fra finanslov2004. Situationen er endnu værre,fordi VK-regeringen i forvejenhar skåret u-landsbistanden fra1,0% til 0,8% af bruttonational-indkomsten (BNI).

Mere langsigtet planlægning92-gruppen har også stilletspørgsmål ved det fornuftige i at begynde i tre helt nye lande

Solcellepanel foran et Sydafrikansk hospital. (Foto: Elizabeth Cecelski/Photoshare)

MEGET AT LÆRE FOR AT LAVE GOD MILJØBISTAND GLOBAL ØKOLOGI | OKTOBER 2004 | 31

(Kina, Indonesien og Kenya)samtidig med, at miljøprogram-mer i Laos, Malawi og Mellem-amerika blev lukket i løbet af fåmåneder efter VK-regeringens til-trædelse. Noget som har betydetspildte investeringer og trovær-dighed.

Afslutningsvis to positive til-tag i miljøstrategien. For det før-ste er betydningen af civilsam-fundets deltagelse understreget,hvilket det er en fremtidig udfor-dring at få stærkere frem i såvelmiljøprogrammerne som i sektor-programmerne i de “tunge sekto-rer”. Et vigtigt middel hertil vilvære at fremme befolkningensdeltagelse og adgang til infor-mation, hvor der kan findes in-spiration i den såkaldte Århus-konvention (om åbenhed i denoffentlige forvaltning, red.).

Dernæst er Danida i stigendeomfang begyndt at planlæggemiljøprogrammerne fire til femår frem i tiden. Dette er en mar-kant ændring sammenlignet medfor få år siden, hvor mange bevil-linger under Mifresta-rammenblev givet for et til to år ad gan-gen. Ofte i et stort antal bevillin-ger, som gjorde det tungt at ad-ministrere. Denne ændring gørdet nemmere at støtte mere lang-sigtede indsatser og kapacitets-opbygning, hvor de lokale aktø-rer bedre kan få tiden og mulig-hederne for at deltage og tagemere ansvar.

Hans Peter Dejgaard (hp@hp-consult.dk)

er ekspert i udviklingsspørgsmål og ko-

ordinator for 92-gruppens Sydprojekt.

Udenrigsministeriet præsenterede i foråret 2004en ny strategi for Danmarks internationale miljø-indsats 2004-2008. Strategien omfatter den sam-lede miljøbistand, herunder miljø som tværgåendehensyn, den multilaterale miljøbistand, sektorpro-grammer i programsamarbejdslandene og den sær-lige miljøbistand. Miljøstrategien ligger endvidereindenfor rammerne af de mest centrale dokumen-ter for dansk u-landsbistand: “Partnerskab 2000”,“En verden til forskel” (juni 2003) og senest “Pri-oriteter for dansk udviklingsbistand 2005-2009”.

I forhold til landevalg vil miljøbistanden i Afrikablive videreført i Sydafrika, Mozambique, Zambiaog Tanzania og indledt i Kenya. I Sydøstasien vilder ske en videreførelse i Cambodia, Vietnam,Thailand og Malaysia (sidstnævnte efter 2006 kunpå energiområdet), og der vil blive indledt nyeprojekter i Indonesien og Kina (kun på energi).

Miljøstrategien nævner en koncentration omkringtre indsatsområder: By- og industrimiljø, bære-dygtig energi og naturressourceforvaltning.

Mifresta-rammen afskaffetUdenrigsministeriet har overfor folketinget oplyst,at den samlede danske miljøbistand til udviklings-landene ligger på cirka 2 mia. kr. om året. Detteer beregnet som summen af 16% af udviklingsbi-standen (ca. 1,7 mia. kr. pr. år) plus i alt 415 mio.kr. over fem år til internationale miljøaktiviteterog 150 mio. kr. til miljøindsatser inden for denmultilaterale regionalbistand.

Mifresta-rammen opstod i kølvandet på FN-top-mødet i Rio i 1992 og har givet betydelige beløbtil fred, stabilitet og bæredygtig miljø. Et bredtpolitisk forlig besluttede i 1999, at Mifresta-rammen skulle stige gradvist til 0,5% af Danmarksbruttonationalindkomst (BNI) – i tillæg til denene procent til u-landsbistand. Den ekstra miljøs-tøtte blev i en årrække fordelt med halvdelen til u-landene og den anden halvdel til Øst- og

Centraleuropa samt Arktis. VK-regeringen halve-rede ved sin tiltrædelse i 2001 den planlagtemiljøstøtte til u-landene under Mifresta, så støt-ten blev nedsat fra 1,0 til 0,5 mia. kr. i finanslo-ven 2002. I finansloven for 2004 eksisterer Mifre-sta ikke længere. Samtidig fremgår det af tal fraregeringen, at rammen for u-landsbistand er sæn-ket til 0,84% af BNI mod 1,03% i 2001.

Planlægning fem år fremI Danidas programsamarbejdslande skal miljøind-satsen indarbejdes i landestrategien for Danmarksudviklingssamarbejde med det enkelte land vednæste revision af strategien.

Udover den almindelige u-landsbistand opereresmed en særlig miljøbistand, som også administre-res af Danida. Danidas foreløbige plan for særligemiljøprogrammer er følgende:

• I 2004 at begynde med udvikling afmiljøprogrammer i Mozambique og Vietnam i størrelsesordenen180 og 250 mio. kr.

• I 2005 ventes udformet et miljøprogram i Syda-frika (220 mio. kr.) og iværksat nye indsatser iKenya (100 mio. kr.) og Kina (40 mio. kr., kunenergiområdet).

• I 2006 ventes der udformet miljøprogrammer iCambodia (180 mio. kr.) og Malaysia (100 mio.kr.), og der ventes iværksat en ny miljøindsats iIndonesien (40 mio. kr.).

• I 2007 planlægges miljøprogrammer i Tanzania(180 mio. kr.) og Thailand (150 mio. kr.).

• I 2008, som er det sidste af de år, som er omfattetaf “En verden til forskel”, ventes der udformetmiljøprogrammer i Zambia (120 mio. kr.), Indo-nesien (130 mio. kr.) og Kina (100 mio. kr.).

Dansk miljøbistand

32 | GLOBAL ØKOLOGI | OKTOBER 2004 GRØNNE FESTIVALER

festivalen skulle f.eks. bruge enmillion kr. på en delvis retable-ring af Dyrskuepladsen efter det-te års mudderbad.

Musik uden miljøBliver der gjort noget for at be-skytte miljøet? En søgning efter‘miljø’ på festivalernes hjemme-sider giver et særdeles sløjt resul-tat. Nul resultater for Skagen, Ni-be, Skanderborg, Grøn koncert,Langeland, Samsø og Tønder. KunRoskilde kan bryste sig af et halvt

Danske musikfestivalersælger sig selv som grønne,smukke og naturskønne.Men i virkeligheden tagesringe hensyn til miljøet.

Af Bo Normander og Dan Boding-

Jensen

Det danske sommerland er blevetet slaraffenland for festivalgæn-gere og musikelskere. Dennesommer og sensommer bød påfestivaler i alle egne af landet –

fra Skagen til Langeland, fraTønder til Roskilde.

Konkurrencen er benhård,hvilket bl.a. Midtfynsfestivalenskonkurs vidner om. Arrangører-ne har for længst sandet, at ken-dte musiknavne ikke alene sælgerbilletter. Natur og grønne ople-velser er blevet det nye, store hiti markedsføringen.

Således Grøn koncert, dermarkedsføres på en cocktail afgrøn Tuborg og grønne omgivel-ser. Resultat: 170.000 gæster i

løbet af en uge i juli. Skander-borg-festivalen har en lignendestrategi og slår sig op på at være“Danmarks smukkeste” med ettilbud om “musik og bøgetræer”.Også festivalerne på Langeland,Samsø, Skagen og i Nibe mar-kedsføres som ren naturidyl. Men festivalgæsterne sviner.Affaldet flyder, strømforbrugettil scenerne er kolossalt, ogtusindvis af feststemte menne-sker når at træde meget naturned i løbet af få dage. Roskilde-

Danske musikfestivaler – her Roskilde 2004 – kritiseres for ikke at tage nok hensyn til miljøet. (Fotos: Bo Normander)

Grønne festivaler glemmermiljøet

GRØNNE FESTIVALER GLOBAL ØKOLOGI | OKTOBER 2004 | 33

hundrede relevante miljø-hits. Gitte Nørgaard, direktør i Mu-skelsvindfonden og leder af Grønkoncert, erkender en begrænsetmiljøprofil: “Vi rydder altid opefter os og har pant på plastkrus,men ellers har vi ingen miljøtil-tag eller en decideret miljøpolitik.”

Også i Skanderborg speku-leres meget lidt i strømforbrugog miljøpåvirkning: “Vi har ikkeplaner om at få en miljøpolitik,men vi passer på skoven. F.eks.slår vi ikke søm i træerne, viplanter 30 nye træer hvert år, ogvi rydder ordentligt op efter os”siger Peter Ib Hansen fra Dan-marks Smukkeste Festival ogformand for brancheorganisa-tionen FestivalDanmark.

Roskilde vil være grønLedelsen for Roskilde-festivalenkender til miljøproblemerne oghar som den eneste i landet ud-arbejdet en miljøpolitik. “Ros-kilde er ikke en miljøfestival,men vi vil gøre den så grøn sommuligt. F.eks. er vores pantsystemmed indsamling af plastembal-lage en succeshistorie” sigerThomas Niebuhr fra festivalensmiljøgruppe.

80-90% af plastickrus ind-samles og genanvendes. Allemælkeprodukter – på nær ost –er økologiske, og som noget nyti år var hovedparten af reng-øringsmidlerne svanemærkede.På den negative side tæller enfordobling over ti år i både strøm-forbrug og affaldsmængde pr.person. Roskilde genererer 10kg affald pr. gæst, og strømfor-bruget er 450.000 kWh svaren-de til 6.000 parcelhuses forbrugpå en uge.

Men Roskilde vil ifølge demselv gerne være grøn og har enfremtidsvision om at blive CO2-neutral. Dvs. at den CO2-udled-ning, som festivalen forårsagervia strømforbrug, affaldsfor-

brænding og transport, skalmodsvares af nyplantning afskov, der optager CO2, og op-førsel af vindmøller. “Ledelsenhar nu bedt miljøgruppen om atundersøge ideen, men vil førstvide hvad det vil koste før visio-nen kan blive realiseret” sigerSigne Sveegaard, den anden afmiljøgruppens to frivillige med-lemmer. “Vi arbejder også for atoffentliggøre vores årlige miljø-vurdering. Hidtil er den kun tilinternt brug.”

Norsk festival fører anHvis de danske festivaler vil tagemiljøhensyn, er der god inspira-tion at hente i udlandet. På Öya-rockfestivalen i Oslo, der tæller25.000 betalende gæster i byensMiddelalderpark, er alle mad-varer økologiske, papir og ren-gøringsmidler miljømærkede,strømforbruget reguleret, og af-faldet sorteres, bl.a. går mad,bestik og tallerkner til kompos-tering. Ifølge Linnéa Svensson,projektleder for Økorock på Öya,er festivalen som den første i Nor-den blevet miljøcertificeret oghvert år udgives et miljøregnskab.“Der har ingen problemer væretmed at få vores leverandører tilat gå over til økologi og miljø-venlige produkter. Det har væretmeget positivt. Dog har vi ikkefået lov til at sælge økologisk øl.Festivalens leverandør, Ringnes,der ejes af Carlsberg, mener ikkeat de to ting kan forbindes” sigerLinnéa Svensson.

Tyske Rock am Ring, svenskeHultsfred og engelske Glaston-bury arbejder ligesom Roskildeog Öya med omfattende miljøtil-tag. Allerede nu – godt et halv årfør festivalsæson 2005 indledes– er planlægningen i fuld gang,og pressens interesse for festiva-lernes “grønne” præstationerkan være med til at skærpe ar-rangørernes miljøindsats.

Bo Normander er redaktør for Global

Økologi. Dan Boding-Jensen er redak-

tør for NOAHs tidsskrift Miljøsk.

Roskildefestivalen arbejder med en vision om at blive CO2-neutralved at opføre vindmøller og plante træer. Vindmøllen på billedettilhører en nabo til festival-pladsen i Roskilde.

Hvordan er Argentinas øko-nomiske situation i dag, treår efter kollapset i 2001?

Af Stella Semino

I slutningen af 2003 fremsatte etmedlem af Argentinas Parlamentet lovforslag, som ville medføreen stigning i afgiften på eksportaf sojabønner. Dette forslag varskrevet med den hensigt at stand-se den stigende produktion afsojabønner (hvoraf hovedpartener gensplejsede og dyrkes i mono-kulturer). Og samtidig hjælpe denindenlandske fødevareproduk-tion ved at støtte de mindre pro-ducenter af andre afgrøder endsoja. Som en del af logikken for-klarede forslagsstilleren, at rege-

ske økonomi, som kollapsede i2001. Den holder den lokale va-luta stabil og forøger landets re-server, som skal betale den kon-troversielle statsgæld, som vi skalse nærmere på.

Ligesom Venezuela er afhæn-gig af olie, Nicaragua af kaffe ogEcuador af bananer, er Argentinaafhængig af GM-sojabønner forat overleve i den neoliberale øko-nomi. Det er værd at huske, atArgentina plejede at blive kaldt“verdens brødkurv” og har væ-ret blandt verdens relativt velha-vende nationer.

1976-1982: MilitærstyretSom det meste af befolkningenallerede ved, skyldtes den øko-nomiske krise i Argentina i 2001

ringen har lagt alle æggene i énkurv uden at tænke på konse-kvenserne af en produktionsmo-del uden producenter, og at selvom der er rekordhøst af soja-bønner i Argentina, er der ogsårekord i sult.

Reaktionen fra de ledendekredse var negativ, hvilket komtil udtryk gennem de nationalemedier, som kritiserede forslagetog kaldte det “imod landets in-teresser”. De ledende kredse be-tragter produktion og eksport afGM-sojabønner som en del afden succesrige, globale land-brugsindustri. Den repræsente-rer den største guldgrube forArgentinas eksport, efterfulgt afolie, og som sådan er den nøglentil stabilisering af den argentin-

hverken en militærkonflikt elleren naturkatastrofe, men derimodlandets pragmatiske indførelse afden neoliberale økonomiske mo-del op gennem 1990’erne. En mo-del som udsprang under militær-diktaturet (1976-82), da statenbegyndte at opbygge en kæmpe-mæssig statsgæld via en voldsomtilstrømning af internationalemidler i form af lån. Det skabteet klima for spekulation. Gæld-en blev stiftet på falsk grundlagog ved aftalt spil med Den Inter-nationale Valutafond (IMF), Ver-densbanken og Den Inter-Ameri-kanske Udviklingsbank og er si-den blevet erklæret ulovlig af lan-dets højesteret. Lånene blev ikkeanvendt til formålet, som var atudbygge infrastrukturen, og som

34 | GLOBAL ØKOLOGI | OKTOBER 2004 ARGENTINA – GÆLD OG SOJABØNNER

Argentina – gæld og sojabønner

Sojamark. På få år er Argentinas landbrug blevet lagt fuldstændig om. Sojamarker optager nu mere areal end alle andre afgrøder tilsammen.Sojaen eksporteres, især som ingrediens til dyrefoder til europæiske landmænd. (Foto: Dale Wilson/Scanpix)

Deres opskrift var som følger:

• Gennemførelse af en valuta-reform ved lovgivning omkonvertibilitet. For at standseinflationen fastlåses værdien afen peso lig med en amerikanskdollar.

• Gennemførelse af en finans-reform, som fjerner skattebyr-den fra handel, specielt den delder drejer sig om import ogeksport, for at styrke interna-tional handel og sikre tilstrøm-ningen af fremmed kapital.

• Gennemførelse af privatisering-er af de offentlige statsvirksom-heder.

• Gennemførelse af en socialre-form, hvor pensionssystemetoverføres til den private sektor.

• Gennemførelse af en handels-reform ved at fjerne importbe-skatning og de fleste import-begrænsninger og reducere an-tallet og størrelsen af import-afgifter.

Argentinas bioteknologiskesatsningFundamentet for ændringerne iArgentinas landbrugsstruktur i1990’erne var baseret på tre afIMFs strukturkrav; valutarefor-men, finansreformen og handels-liberaliseringen. Oven i disse fak-torer bør vi lægge gevinsten vedde fordelagtige internationalelandbrugspriser på afgrøder som

dukter, som ikke længere varkonkurrencedygtige på verdens-markedet. I landbrugssektorenkan man se en kraftig stigning iimport af maskiner og sprøjte-midler. Afgiftsfritagelser lettedeogså eksportbetingelserne. Dehøje internationale priser på sojai 1997 medførte øget produktionaf GM-soja, og på trods af detefterfølgende prisfald var soja-bønnedyrkning stadig fordel-agtig for dyrkerne. Den begræn-sede adgang til lån pga. en højrente affødte en ny landbrugs-ordning, som betød, at leveran-dører af såsæd, sprøjtemidler ogkunstgødning skulle sælge deresprodukter og serviceydelser ogførst modtage betaling, når høst-en var solgt.

Den anden faktor, som hjalpsojaen med at udkonkurrere an-dre afgrøder, var at overlade jor-den til større virksomheder, somdyrkede fuldautomatisk og næst-en uden arbejdskraft. Disse fak-torer stimulerede sojaproduktion-en meget.

Menem-administationenshensigt var at fjerne de røde tal

fra bundlinien og reducere gælds-byrden, men denne er i dag næs-ten tredoblet.

Efter at den offentlige gældvar reduceret med 96%, voksededen igen hurtigt efter 1992. I1997 var gælden 125 mia. US-dollars; en fordobling sammen-lignet med 1991. I 1999 nåedegælden 145 mia. dollars. Mengælden var blot den ene side af

ville have været til stor gavn forlandbruget. Derimod begyndteArgentina at forfalde, og scenenblev sat for det, vi oplever nu.

1983-1989: De første årmed demokratisk regeringUnder de første år med demo-krati oplevede det argentinskesamfund en forfærdelig økono-misk situation med hyperinfla-tion, spekulation i US-dollar modden nationale valuta, samt ugun-stige internationale forhold, her-iblandt faldende markedspriserpå de vigtigste landbrugsproduk-ter i 1986-87.

I 1987 var staten ikke længerei stand til at kontrollere hverkennedgangen i befolkningens ind-komst, finansgruppernes stigendevalutaoverførsler, statens leveran-dørers overindtjening, statstil-skuddene til industrien eller ren-terne på statsgælden. Alle dissefaktorer bidrog til finanssystem-ets sammenbrud i 1989, som varen afspejling af de ovennævntespekulative angreb mod den na-tionale valuta. Stagnationen ikombination med af-industriali-sering og koncentration af øko-nomien på få hænder skabtenødvendigheden af strukturæn-dringer i økonomien.

1989-2000: Menem-administrationenI 1989 valgte samfundet, somvar træt af de økonomiske ned-ture, at følge Carlos Menem-administrationens lokketoner.Argentina havde behov for atblive et førsteverdensland, oglandet havde brug for nye lånfor at holde udenrigsgælden ibalance og opfylde sine mål.

I denne periode stillede IMF,Verdensbanken og Den Inter-Amerikanske Udviklingsbank påvegne af landets kreditorer dekrav, som var afgørende for denøkonomiske transformation.

ARGENTINA – GÆLD OG SOJABØNNER GLOBAL ØKOLOGI | OKTOBER 2004 | 35

soja, der toppede i 1997, samtstarten på markedsføring af gen-modificerede (GM) afgrøder.Man kan se en tæt forbindelsemellem strukturændringerne ogArgentinas nuværende økonomi-ske afhængighed af sojaen. Deter vigtigt at huske, at væksten iproduktionen af sojabønner ersteget uforholdsmæssig hurtigt;fra en arealanvendelse på blot38.000 hektar i 1970 til15.000.000 hektar i 2004. 70%af sojabønnehøsten bliver an-vendt til produktion af olie. Detmeste bliver eksporteret som in-gredienser til dyrefoder og dæk-ker 81% af verdens eksport afsojaolie og 36% for sojaskrå.Strukturændringerne medførteen dramatisk vækst i dyrkningaf GM-soja (og GM-majs), ogpå den måde opstod en vækst ieksport og indtjening af frem-med valuta. Dyrkningen blevogså fremmet ved at omlæggestore græsningsarealer til dyrk-ning af soja.

Afgiftsreform og handelsbe-gunstigelser gjorde Argentina tilet af de bedste objekter for uden-

landske investeringer i Sydameri-ka. Selskaber som bl.a. Monsan-to fandt det også bekvemt atetablere en fabrik i Argentina,hvor det producerer herbicider(Roundup) og gensplejsede plan-tefrø.

Handelsliberaliseringen lette-de, sammen med valutareformen,for indførelse af importvarer påbekostning af argentinske pro-

“Som det meste af befolkningen ved, skyldtes den økonomiske krise i Argentina i 2001 hverken en militærkonflikt eller en naturkatastrofe”

36 | GLOBAL ØKOLOGI | OKTOBER 2004 ARGENTINA – GÆLD OG SOJABØNNER

sekretariat for landbrug, kvæg-avl og fiskeri under Finansmini-steriet. Det forringede de regule-rende myndigheders indsats ogformindskede muligheden for atudarbejde en national landbrugs-politik. Som et eksempel på re-geringens evne til at vende detblinde øje til, hvad der foregikpå landet, har Argentina et hulpå 14 år i registrering af land-brugsaktiviteter, hvilket gør detnæsten umuligt at forklare ogdokumentere tendenserne i land-bruget, som f.eks. afvandring fralandbruget og nedlæggelse af in-dustrier.

Dette er kort fortalt, hvadder er sket med udvidelsen afsoja-industrien:

• Landskabet er blevet ændret tilen monoton, grøn ørken

• Arbejdsstyrken er blevet stærktreduceret pga. af mekaniserin-gen

• Dyrkningsområderne bliver kon-stant udvidet ved skovrydning

• Landarbejderne kan ikke findejobs, og mange flytter til defattige byområder

• De, som bliver boende på lan-det, begynder at føle påvirk-ningen af giftige sprøjtemidler(herbicider, insekticider og fun-gicider) på deres helbred

• Landets fødevaresikkerhed ertruet pga. jorderosion og pris-stigninger på almindelige føde-varer, som nu skal importeres.

den systematiske kapitalflugt,som blev anført af de ledendekredse. Omstændighederneforøgede behovet for udnyttelseaf naturresourcerne og reduce-rede vigtigheden af industriel aktivitet, som kunne tilføre rå-stofferne en værditilvækst. Der-for kunne Argentina se sig selveksportere læder og importeresko, eksportere uld og importeretekstiler, eksportere korn og im-portere pasta og kiks, eksporteregas og olie og forøge sit under-skud på petrokemiske produkterog raffineret olie. Som resultatblev handelsbalancen forringet,og gældskrisen blev værre.

I 1996 gav Argentinas Ud-valg for Vurdering af Biotekno-logi (CONABIA) Monsanto til-ladelse til at markedsføre gen-splejsede Roundup-ready soja.På grund af pesoens kunstigthøje kurs var den traditionellelandbrugseksport blevet udkon-kurreret. Soja blev anset som etstigende og optimistisk marked,og Monsantos tilbud om billigGM-såsæd og stærkt nedsattepriser på Roundup-sprøjtegiftvirkede uimodståeligt på land-mændene.

For Argentinas kreditorervar og er GM-afgrøderne en vel-signelse, da de ikke er afhængigeaf store investeringer eller yderli-gere udenlandske lån. Produk-tionen af GM-soja skaber ind-komst i udenlandsk valuta og si-den 2002, da der igen blev på-lagt afgift på landbrugseksport,også indkomst til statskassen.

Landbrugsministeriet blev afMenem erstattet med et nyt

Derfor kan disse prognoser ikkebruges til at vise, hvornår Argen-tinas økonomiske krise er ovre. Ide seneste måneder har de inter-nationale priser på soja væretfaldende, og som konsekvens fårArgentina mindre indkomst, ogpesoens værdi falder.

Konklusionen ser desværreud til at være, at den eneste vejfrem for forgældede lande somArgentina er at prioritere udnyt-telsen af naturressourcer og rå-stoffer til eksport uden hensyntil befolkningens behov og trus-lerne mod miljøet.

En af metoderne til at rådebod på denne situation er, somtidligere nævnt, at fremme enlovgivning, der øger eksportaf-giften på GM-soja. Det kunne op-muntre landbruget til at overgåtil andre afgrøder. Der er kræfter i det argentinske samfund, somefterlyser klare politiske rammerfor den lokale økonomiske ud-vikling i landområderne, hvorlandbruget kan tilbyde alminde-lige landbrugsprodukter til for-brugerne såvel som til eksport.

Stella Semino er medlem af den argen-

tinske organisation, Grupo de Reflex-

ión Rural (http://reflexionrural.gale-

on.com).

Oversættelse: Bent Kristensen

Situationen nu og fremtids-udsigterneSidste år betalte Argentina enfjerdedel af afdraget på sin gældtil de internationale låneorgani-sationer (IMF, Verdensbankenog Den Inter-Amerikanske Ud-viklingsbank) med penge fra soj-aen. Ved udgangen af 2004 vileksport af sojaprodukter repræ-sentere 28% af værdien af Argen-tinas eksport og 50% af de sam-lede landbrugsafgifter til staten.

Argentinas statsgæld er nu(2004) ca. 179 mia. dollars. Ar-gentina har aftalt med IMF atafdrage omkring 4 mia. dollarsom året de næste tre år. 40% afbeløbet vil komme fra eksport afGM-soja. I år forventer statskas-sen at modtage mere end 1,5mia. dollars i eksportafgifter fraGM-soja. Det giver regeringendet nødvendige pusterum til atnå sine finanspolitiske mål. Der-udover forventer regeringen enindtægt på 2,5 mia. dollars fraselve GM-sojaeksporten, hvilketvil hjælpe til at holde pesoen sta-bil overfor dollaren.

I 2003 udgjorde de totale eks-portindtægter 30 mia. dollars.Deraf stammer de 18 mia. frakorn, kød og oliefrø og 7,8 mia.fra GM-soja (1,5 mia. dollars me-re end i 2002).

Sidste år forudsagde finans-ministeriet, at pesoens værdioverfor dollaren vil øges denæste to år. Denne analyse varbaseret på stigning i sojaprisenog forøgelse af produktionen.De lokale banker udviklede i2003 nye låneordninger baseretpå verdensmarkedsprisen på so-ja. Disse ordninger var baseretpå svage præmisser, da de inter-nationale priser ikke er stabile.Udbud og efterspørgsel er kon-centreret på få lande. Der er fåproducenter og få købere, og en-hver forskydning kan medførepludselige ændringer i priserne.

Landmand i Misiones-provinsen i Argentina. Det traditionelle argentinskelandbrug har svært ved at konkurrere med billige importerede landbrugs-varer og den store satsning på dyrkning af soja. (Foto: Ignacio Alvarez/Scanpix)

Det er tæt på tre år siden, at Venstre og de Konservative dannederegering. Siden da er der sket store omvæltninger på miljø- og naturområdet.

Global Økologi har bedt en række miljøaktører gøre status: Hvad er der sket, og hvordan har regeringen klaret sig?

Regeringens politik bliver vurderet indenfor områderne:

KemikalierKlima og energiNaturTrafikLandbrugHav og fiskeriGensplejsningMiljøbistand

Regeringen får for hvert område en karakter for sin præstation efter skalaen:

1 Meget dårlig præstation2 Dårlig3 Middel4 God5 Meget god

Tema:

Regeringens miljøpolitik

Finn Bro-Rasmussen er civilingeniør

og professor emeritus ved Danmarks

Tekniske Universitet.

38 | GLOBAL ØKOLOGI | OKTOBER 2004 TEMA: MILJØPOLITIK

Tomme ord om fulde kemikalietønder

Status: KEMI Karakter: 1

Af Finn Bro-Rasmussen

“No data – no marketing” – eller omskrevet til jævnt dansk:Hvis den kemiske industri ikkefremlægger data og informererom farligheden af de ca. 100.000eksisterende kemikalier, der idag markedsføres, så skal salg af dem forbydes.

Sådan lyder ét af Miljøbevæg-elsens hovedkrav til kemikalielov-givningen, som med EUs bevå-genhed blev udmøntet i det så-kaldte Copenhagen Charter i2000. Daværende miljøministerHans Chr. Schmidt (V) gjordeordene til sine, da han i en over-gang efter sin tiltræden forsøgteat markedsføre sig selv og sin mil-jøvenlighed ved konferencer ogmøder i Danmark og i Bruxelles.

I ministerens mund forblevdet dog tomme ord – og som da-gene gik, blev de slet ikke udtalt.F.eks. blev budskabet anvendtved et af de tidlige møder i

miljøministerrådet i Bruxelles,men det skete samtidigt med, atden danske regering overordnetaccepterede, at det erhvervsøko-nomiske konkurrenceminister-råd – i stedet for miljøminister-rådet – skulle have det primæreansvar for fremtidige regerings-forhandlinger om EU-kommissi-

onens forslag til ny kemikalie-lovgivning, REACH.

Samtidigt blev det stort setstiltiende accepteret, at indkom-ne data i en ny lovgivning ikkeskulle omfatte 100.000 kemika-lier, men kun de 10-20%, somproduceres i mere end 10 tons.

Regeringen forsøgte ligeledesat vise, at den har kontrol oversituationen, da man prioriteredehormonforstyrrende stoffer somsærligt truende for sundhed ogmiljø. Emnet blev gjort tilgenstand for folketingshøringerog nød fremme i enkelte, langsig-tede forskningsprogrammer.Dette blev dog ikke i væsentliggrad fulgt op, eller det skete påbekostning af konkrete overvåg-nings- og kontrolopgaver. Somen modsigelse til den gode viljeblev konkrete kontrolmulighed-er overfor enkeltstoffer f.eks. be-skåret gennem drastiske perso-nalereduktioner. Og i Bruxelleskunne en forundret skare af

regeringsrepræsentanter og ind-kaldte interessenter opleve ennæsten larmende tavshed fra dendanske forhandlingsbænk, deråbenbart manglede instrukserom mere end 500 hormon-forstyrrende stoffer – såledessom jeg personligt kunne oplevedet som deltager ved møder om

dette emne i 2002-2003. På en sådan baggrund kan det

være vanskeligt at finde regerin-gens troværdighed i spørgsmål,der vedrører kemikaliepolitik ogreguleringen af truende kemika-liefarer. Under foregivende af atville styrke beskyttelsen af sund-hed og miljø, accepterer man –ja, ofte endda understøtter man– den kemiske industris aktivitet,der åbenlyst tilsigter at formind-ske antallet af regulerede kemi-kalier, at lette kravene til prøv-ningen af de enkelte kemikalier,og at liberalisere de markedsre-guleringer, som EU-kommission-en foreslår indført som fornyelseaf en stort set uanvendelig, euro-pæisk kemikalielovgivning.

På det hjemlige plan foregi-ver man ligeledes at have kemi-kaliereguleringen under kontrol,som f.eks. når Miljøstyrelsen fast-sætter grænseværdier til brug forkontrollen med dambrugeres sti-gende udledning af kemikalier

og medicinrester til åer og søer.Som miljøgarantier forbliverværdierne dog dækningsløse, sålænge Skov- og Naturstyrelsenefterfølgende sætter dem ud afkraft – således som det skete, daRibe Amts ferskvandskontrol ivinteren 2003/04 i praksis kun-ne påvise, at de blev overskredet.

“I ministerens mund forblev det dogtomme ord – og som dagene gik, blev deslet ikke udtalt”

Foto: USDA/Tim McCabe

Af Uffe Geertsen

VK-regeringen lagde i 2001 udmed drastiske nedskæringer in-den for energiplanlægning, forsk-ning og oplysning. Al vindkraft-udbygning blev sat i stå, forsk-ningsmidlerne beskåret og støt-ten til oplysningsarbejdet fjernet.Den Grønne Fond, som gennemen årrække havde støttet det fol-kelige oplysningsarbejde, blevnedlagt. Nordvestjysk Folkecen-ter for Vedvarende Energi, somhar bidraget til en decentral tek-nologisk udvikling – og hvortilder kom rejsende fra hele klodenfor at lære netop den kunst – blevfrataget offentlig støtte. Manstoppede kort sagt en udviklingfrem mod et miljømæssigt bære-dygtigt samfund, som de tidlige-re borgerlige og socialdemokra-tisk-radikale regeringer i enighedhavde bygget op gennem 25 år.

Næste katastrofale skridtblev klimastrategien fra foråret

2003. Kyoto-aftalens nerve er, athvert land i hovedsagen skal be-grænse udledningen af klimagas-ser indenlands ved energibespa-relser og ved overgang til ikke-forurenende energiformer. Detskal ske i alle industrilande ogikke mindst i Danmark, der påtrods af hidtidig indsats hører til

de mest drivhusgas-forurenende. Men regeringen satser i me-

get høj grad på køb af forure-ningstilladelser hvor som helst,hvor andre lande eller institutio-ner har (eller ved besparelserkan opnå) et overskud af sådan-ne tilladelser. I kontrollerede for-mer vil dette kunne ske indenforEU og kunne medføre, at forure-ningsbegrænsningen sker, hvorden er billigst gennemførlig.Men overskud findes ikkemindst i lande som Rusland ogUkraine, som i Kyoto fik tildeltalt for store tilladelser. Ved købaf den type tilladelser skafferkøberen sig formel ret til at fort-sætte forureningen i eget landuden at der sker nogen begræns-ning i sælger-landet. Og alvor-ligst: Det danske samfund fårikke sat skub i den nødvendigeomstilling til bæredygtig pro-duktion og forbrug herhjemme.

Regeringens klimastrategirummer også mulighed for at

støtte forureningsbesparendeprojekter i Central- og Østeuro-pa og i udviklingslande. Det kander være mening i – igen underforudsætning af, at omfanget ermarginalt. Det store problemved strategien er imidlertid, atden meget omfattende indsats,som bliver nødvendig inden-

lands, for en stor del udskydes.I foråret 2004 har et forlig

med oppositionen lempet – ikkepå klimastrategien – men på re-geringens 2001-stop for debæredygtige energiformer. Fra2005 vil vindkraftudbygningen iDanmark kunne genoptages vedudskiftning af ældre møller ogved udbygning med to af de trehavmølleparker, som regeringeni 2001 stoppede. Endvidere erder aftalt en vis vækst i denstærkt reducerede støtte tilforskning og udvikling af bære-dygtige teknologier (herunderbrintteknologi) samt til oplys-ning om energibesparelser. En-delig er regeringen blevet pålagtudarbejdelsen af en langsigtetplan for energi-infrastrukturen.

Den danske førerstilling erblevet sat i hvert fald tre år til-bage. Der er meget at indhente.Men nedgangsperioden erforhåbentlig bremset. Galt er, atden løbske forbrugsvækst inden

for bilismen fortsat holdes udenfor planlægningen. Problemetkan ikke løses med brintbiler deførste mange år.

Yderligere et vigtigt spørgs-mål skal nævnes. Regeringensomfattende liberalisering af el-og gassektorerne (ledningsnette-ne dog undtaget) kan bringe sto-

re problemer mht. den langsigte-de udbygning af elforsyningen,ikke mindst hvad angår risikoenfor, at store dele af forsyningenkommer på udenlandske storsel-skabers hænder. Sker det, så vilforsyningssikkerhed, miljø- ogerhvervshensyn blæse i vinden.A-kraftstrøm fra udlandet ogmonopolpriser vil blive en del afdagsordenen.

Og endelig et punkt, somhar været godt skjult fra regerin-gens side: Dansk vindkraft harnu i lang tid været fuldt konkur-rencedygtig, når forureningsbe-grænsningen indregnes i prisen.Dersom vindkraftsektoren effek-tivt integreres med den udbredtekraftvarmesektor, vil vindøkono-mien yderligere være forud forolieøkonomien, hvor pris og for-synings-usikkerhed i øvrigt vilvokse år for år.

Uffe Geertsen er civilingeniør og kon-

sulent for Det Økologiske Råd.

Først et alvorligt dyk; nu små fremskridt

Status: ENERGI & KLIMA Karakter: 2

TEMA: MILJØPOLITIK GLOBAL ØKOLOGI | OKTOBER 2004 | 39

”Næste katastrofale skridt blevklimastrategien”

Foto: Ole Malling

40 | GLOBAL ØKOLOGI | OKTOBER 2004 TEMA: MILJØPOLITIK

Af Michael Stoltze

Dansk miljøpolitik var et af deområder, der mest synligt blevændret efter regeringsskiftet i2001. Med en liberal regeringved roret skulle der gøres op med

årtiers centralisme. Dertil kom,at VK-regeringen uden tvivlhandlede ud fra en overbevisningom, at Svend Auken, som enslags plaster på såret efter “kon-gemordet” i 1992, havde “fåetlov til” at opbygge et stort ogmagtfuldt miljøministerium.

Op til valget i 2001 valgteVenstre en forbavsende passivi-tet på miljøområdet, men eftervalgsejren kunne det ikke gåhurtigt nok med markeringerne.Den suverænt kraftigste natur-politiske markering var statsmi-nisterens indsættelse af BjørnLomborg som direktør for Insti-tut for Miljøvurdering. Hand-lingen blev iscenesat som et vel-tilrettelagt drama, idet Lomborgsinstitut overnight indtog de lo-kaler, som Naturrådet blev jagetud af som led i regeringens opgørmed eksperter og smagsdommere.

Med Hans Christian Schmidtsom miljøminister var den libera-le linie om, at ”folk er nu bedsttil at træffe deres egne valg” og-så lagt på naturområdet. Vækmed centralisme og regler. Man

kunne dårligt forestille sig enstørre naturpolitisk skiftedag.

Konsekvenserne var der meddet samme. Midlerne til natur-beskyttelse blev beskåret til om-kring det halve, og Schmidt varhurtigt ude med tanker om at

åbne for byggeri i skov og fleresommerhuse ved Danmarks ky-ster. Nogle af naturgenopret-ningsmidlerne er dog kommetigen senere hen i form af forskel-lige forlig med Dansk Folkepartii 50 millioner-kroners klassen(fluevægt!), hvor der er givet lidttil nationalparker, ådale og habi-tatområder samt en ”velfærds-pulje”, der som bekendt ikkemindst øgede velfærden hjemmei Schmidts valgkreds.

Anbefalingerne fra historiensstørste udredning om naturbe-skyttelse i Danmark – Wilhjelm-udvalgets rapport fra 2001 – blevi det store og hele lagt i mølposen.Kun ideen om nationalparkerhavde Schmidts bevågenhed – og dét først efter et år ved rege-ringsmagten. Nationalparker eren stor og flot betegnelse, menmiljøministeren har fra startenlagt så megen vægt på lokaltejerskab, at døren for national-parker med intensivt landbrugog anden industri inden forgrænserne står på vid gab.

Schmidt har ofte gentaget

frasen om “medejerskab til na-turen”: At det er vigtigt, at men-nesker lokalt føler et ansvar ogejerskab til den natur, der er iområdet. Naturligvis er det vig-tigt, men gode viljer og medejer-skab gør det ikke alene. Schmidts

motto om medejerskab lignermest af alt et skalkeskjul for re-geringens besparelser på natur-området. Naturen i et tæt befol-ket og højeffektivt velfærdssam-fund har brug for omsorg. Derskal købes op, beskyttes og ple-jes, hvis de naturværdier, som eren del af nationens særpræg ogstolthed, skal bevares eller ud-vikles. Denne omsorg for landetsnatur koster penge, og det ernødvendigt med en god og klarlovgivning, hvis værdifulde land-skaber, planter og dyr skal sikresfor eftertiden.

Schmidt nåede i sin tid sommiljøminister at ændre både plan-loven, naturbeskyttelsesloven ogskovloven. Skovloven havde påflere områder også af naturmæs-sige grunde brug for at blive libe-raliseret, men regeringens æn-dringer af de to andre love harsvækket naturbeskyttelsen påflere områder. Der er blevet åb-net for sommerhusbyggeri vedkysten, og gyllebeholdere kan nuplaceres frit på markerne medstore landskabelige konsekven-

ser. I en sag fra Dybbøl er deroven i købet givet tilladelse til atplacere en gyllebeholder i en afde kystperler, som miljøministe-ren selv har udnævnt.

EUs medlemslande har ved-taget et mål om at standse tilba-gegangen i den biologiske mang-foldighed senest i 2010. Medstærkt reducerede midler til na-turbeskyttelse og en lovgivning,der stort set kun prioriterer enindsats i de naturområder, Dan-mark har pligt til at beskytte ef-ter EUs direktiver, er det imidler-tid meget svært at se, hvordanregeringens naturpolitik kan føretil, at Danmark når 2010-målet.

Den store udfordring forSchmidts afløser på ministerpo-sten, Connie Hedegaard, bliverat føre en naturpolitik, der beva-rer og genopretter natur i et om-fang, så Danmark når 2010-må-let. Det kræver kreativitet, viljeog visioner om, hvordan Dan-marks natur skal sikres og ud-vikles over en bred kam (ikkekun i EU-habitatområder), ogdet kræver øgede ressourcer tilden beskyttelse, naturpleje oggenopretning, som alle under-søgelser viser, der er behov for.

Michael Stoltze er biolog og natur-

medarbejder i Danmarks Naturfred-

ningsforening.

Naturpolitisk skiftedag

Status: NATUR Karakter: 2

“Midlerne til natur-beskyttelse blevbeskåret til om-kring det halve”

Foto: Ole Malling

TEMA: MILJØPOLITIK GLOBAL ØKOLOGI | OKTOBER 2004 | 41

Biler har første prioritet

Status: TRAFIK Karakter: 1

Af Ivan Lund Pedersen

VK-regeringen fører en megetkonsekvent trafikpolitik, der sig-ter på at fremme biltrafikken.Det sker bl.a. ved at fastlåse be-skatningen af biler og benzin.

Derved gøres biltrafikken relativtbilligere dag for dag. Samtidig ertaksterne i den kollektive trafiksteget kraftigt. Regeringen harfjernet et statstilskud til trafiksel-skaberne på 360 millioner kr.om året, og de amtslige trafiksel-skabers økonomi er presset afskattestoppet. Skævheden i pris-niveauet er nu så stor, at benzi-nen skulle koste 24 kr. pr. liter,hvis benzinafgiften var blevet re-guleret, så benzinprisen var ste-get lige så meget som taksterne iden kollektive trafik siden 1980.Biltrafikken støttes også i kraftaf stærkt stigende bevillinger tilmotorveje.

Regeringens forslag til enstrukturreform indebærer, at sta-ten overtager ansvaret for allestørre veje i landet. Når vejinve-steringer ikke skal konkurreremed udgifter til f.eks. skoler oghospitaler, vil det gøre det letterefor vejlobbyen at presse nye stats-veje igennem. Dansk Vejforening,der repræsenterer en stor del afvejlobbyen, har da også begejst-ret støttet regeringens forslag.

Omlægningen vil betyde, at Fol-ketinget vil komme under for-stærket pres for at bygge flereveje rundt omkring i landet. Dan-mark har i forvejen et af verdensmest udbyggede vejnet.

For jernbanernes vedkom-

mende har regeringen kun afsatmidler til en tiltrængt vedligehol-delse af banenettet. Der sker in-gen nybygningsarbejder ud overdem, der allerede er besluttet un-der den tidligere regering. Rege-ringen vil heller ikke støtte op-rettelse af letbaner, hverken iring 3 fra Ishøj til Lyngby eller iandre større danske bysamfund.Kun udbygning af den køben-havnske metro har regeringensbevågenhed, dog uden at der føl-ger penge med.

På vejområdet styrkes Vej-direktoratet, der er den udfaren-de kraft, som med Trafikmini-steriets støtte konstant kommermed forslag til forbedringer afvejnettet. Der er ikke nogen til-svarende offentlig instans, derpresser på for at få udbygget denkollektive trafik. Den nyoprette-de Trafikstyrelse under Trafik-ministeriet, der skal tage sig afjernbaner og havne, har såledesikke tilnærmelsesvis den magtog indflydelse, som Vejdirekto-ratet har. DSB er entreprenør forTrafikministeriet på linie med

Arriva og har heller ikke udfaren-de kraft til at kræve større bane-forbedringer. BaneDanmark harnok at se til med at sørge for ved-ligeholdelse af banenettet. Det eraltså vejtrafikken, der konsekventbakkes op af myndighederne.

Muligheden for uafhængig trans-portforskning er blevet kraftigtforringet, idet regeringen straksefter sin tiltrædelse nedlagdeTransportrådet, der tidligere sør-gede for bredde i transportforsk-ningen. Bortset fra underbeman-dede forskningsmiljøer på uni-versiteterne er der næsten ingenuafhængig transportforskningtilbage i Danmark.

Regeringens forslag til struk-turreform vil give bustrafikkenringere vilkår, idet den skal sty-res af kommunerne samt af regi-onsråd uden skatteudskrivnings-myndighed. Regeringen læggerdog op til, at taksterne ikke måstige over den generelle prisud-vikling, men da der ikke afsættespenge til at holde taksterne nede,kan følgen let blive, at trafiksel-skaberne beslutter yderligerenedskæringer af bustrafikken.Der er ikke nogen generelle kravtil serviceniveauet i den kollek-tive trafik.

Regeringen har fjernet enlang række puljer til støtte fortrafiksikkerheds- og miljøtiltag i

amter og kommuner. Det sam-men med skattestoppet gør, atarbejdet for større trafiksikker-hed og miljø er blevet sværere.

Regeringen har fuldkommenopgivet at tage initiativer til atbegrænse trafikkens stigende

energiforbrug og dermed gjort detvanskeligere at opfylde Kyoto-forpligtelserne om reduktion afCO2-udslippet. Med vedtagelsenaf højere hastighedsgrænse påhalvdelen af motorvejene har re-geringen tilmed klart signaleret,at borgerne ikke skal bekymresig om energiforbruget. Det sti-ger med 40%, når hastighedenstiger fra 110 til 130 km/t.

Ivan Lund Pedersen er trafikmedarbej-

der i miljøorganisationen NOAH.

“Strukturreformen vil betyde, at Folke-tinget vil komme under forstærket pres for at bygge flere veje rundtomkring i landet”

Foto: Ole Malling

42 | GLOBAL ØKOLOGI | OKTOBER 2004 TEMA: MILJØPOLITIK

Af Rikke Lundsgaard

Der er ikke tvivl om, at MariannFischer Boel (V) som tidl. føde-vareminister (nu EUs landbrugs-kommisær, red.) var interessereti at få den fælleseuropæiske land-brugspolitik (CAP) reformeret såhurtigt som muligt. Hun kunnegodt se det uholdbare i en situa-tion, hvor landbrugspolitikkenbeslaglægger halvdelen af EUsbudget samtidig med, at den gørlivet surt for millioner af land-mænd især i den fattige del afverden.

Men desværre havde hunikke magt, som hun havde agt.Landbruget og resten af regerin-gen havde for meget at skullehave sagt. Landbruget, fordi depå trods af deres evige besværg-elser om det modsatte modarbej-der en afvikling af den direktestøtte. I hvert fald så længe af-viklingen ikke gælder resten afverden, hvilket i praksis vil sigealdrig. Desuden mener landbru-get, at det er røveri ved højlys

dag at sætte betingelser til udbe-talingen af landbrugsstøtten.

Da regeringen tiltrådte, af-skaffede fødevareministeren deganske få og beskedne betingel-ser, der på det tidspunkt varknyttet til udbetaling af den

direkte landbrugsstøtte. Hermedblev regeringens uvilje mod atbruge CAP’en som løftestang fornatur, miljø og husdyrvelfærd be-kræftet.

De øvrige ministre spænder irealiteten ben for en reform, for-di de ved, at en ændring af land-brugsstøtten er noget, der kansætte sindene i kog i Frankrig,Sydeuropa og nogle af de nyeEU-medlemslande. Og selvomlandbruget fylder meget budget-mæssigt, så fylder det kun lidtpolitisk. De tunge ministerier erderfor ikke til sinds at lade land-brugspolitikken være den sten iskoen, der gør det øvrige politi-ske samarbejde svært.

Et andet eksempel på denindflydelse landbrugets organisa-tioner har i regeringen, er sagenom den såkaldte artikel 69. Ar-tiklen er en del af CAP-reform-pakken og den giver mulighedfor, at medlemslandene kan bru-ge 10% af de direkte støttemid-ler til at støtte natur-, miljø- ellerhusdyrvenlig produktion. For

Danmarks vedkommende drejerdet sig om ca. 740 mio. kr. hvertår. Denne mulighed vil regerin-gen ikke benytte sig af, og detpasser landbruget godt. Det er tilgengæld ærgerligt, fordi det dan-ske landskab kunne have god

gavn af en saltvandsindsprøjt-ning i form af naturgenopretningog -pleje.

Et område, hvor regeringenhar skuffet fælt, er Vandmiljø-plan III. Regeringen er også påmiljøområdet afhængig af sitsnævre flertal med Dansk Folke-parti. Når det gælder landbrugetsmiljøbelastning er der ingen viljetil at få f.eks. næringsstofbelast-ningen ned på et niveau, sommatcher naturens tålegrænser.Vandmiljøplan III, som blev ved-taget i foråret, er gammel vin pånye flasker. Man har koncentre-ret sig om fosfor, og det er i sigselv i orden, men kvælstofbelast-ningen er stadig det største mil-jøproblem, når det gælder miljø-tilstanden i grundvand, fjorde ognaturområder. Denne problema-tik er stort set ignoreret i planen.

Dansk Folkeparti er interes-seret i husdyrvelfærd, og det af-spejles i regeringens politik. Mennår det gælder de store miljø-problemer, som gør ondt på er-hvervet, hvis de skal løses til-

fredsstillende: næringsstofspildeti husdyrproduktionen, pesticid-forbruget og svineproduktionenstiltagende dominans i landdistrik-terne, så har vi set alt for få initi-ativer fra regeringens side.

På den positive side har rege-

ringen fået gennemført en nylandbrugslov, som gør naturplejeaf græsarealer obligatorisk ogsom giver kommunerne mulig-hed for at lave bekæmpelsespla-ner for invasive arter, som f.eks.bjørneklo.

I fødevareministeriet – numed en ny minister i stolen,Hans Chr. Schmidt – bør dervære vandtætte skodder til land-brugets organisationer. Forbrug-ernes, husdyrenes og naturensinteresser skal tilgodeses i lige såhøj grad som landbrugserhver-vets. Men sådan er det desværreikke. På trods af regeringens go-de intentioner i forhold til isærreform af landbrugspolitikken,dyrevelfærd, økologi og GMO,så er det stadig landbrugets in-teresser, der sætter dagsordenen.

Rikke Lundsgaard er agronom og land-

brugspolitisk medarbejder i Danmarks

Naturfredningsforening.

Landbrugets organisationer sætter dagsordenen

Status: LANDBRUG Karakter: 2

“Et område, hvor regeringen har skuffetfælt, er Vandmiljøplan III”

Foto: Ole Malling

TEMA: MILJØPOLITIK GLOBAL ØKOLOGI | OKTOBER 2004 | 43

Af Peter Eduard

De danske vandmiljøplaner harreduceret vores udledning til ha-vet, givet os renere åer og bedrebadevand. Men når det gælderfiskeriet, har dansk fiskeripolitiklænge været ordinær og fantasi-løs. Mangler vi ikke en havmiljø-plan?

De sidste 30-40 år har vihaft tilstrækkelig viden til at sik-re tryg og hensigtsmæssig udnyt-telse af havets fiskeressourcer.Havbiologer benytter sig af kom-plekse computermodeller til atskabe grundlaget for de årsrap-porter, ICES (InternationalCouncil for the Exploration ofthe Sea) udgiver til støtte for po-litikere og beslutningstagere iNordeuropa. Rapporterne eromfattende men letlæste; de for-tæller, hvor mange fisk der medsikkerhed kan fiskes uden at be-laste fremtidens fiskere – bære-dygtighedsprincippet.

Desværre udnyttes denne vi-den ikke optimalt. Lige siden

Rom i år 120 definerede fisksom res nullius – alles ejendom –har fiskere holdt på deres ret tilat fiske. Små 2000 år efter er deti store træk stadig res nullius,der handles efter. Adgangsbe-grænsninger gælder mellem nati-

oners fiskeflåder; ikke mellem fi-skere og borgere eller fiskere ognaturen. Der handles ikke objek-tivt efter, hvad der på sigt vil væ-re det bedste for landet, havet,os alle, men kun ud fra, hvadder på kort sigt ikke vil medførepolitiske kriser, blokeringer af fi-skerihavne mv.

Den siddende regering harsåledes siden 2001 haft 189 be-kendtgørelser og love gennemMiljøministeriet; uden at nævnehavet en eneste gang.

Overfiskeri har reduceret be-standen af de mest populære fi-skearter i en sådan udstrækning,at deres ultimative udslettelse erpå vej. Som eksempel kan sestorskebestanden i Østersøen. Ital er mængden af yngleklarefisk faldet fra 280.000 tons istarten af 1970’erne, til under25.000 tons i dag. I samme peri-ode er fiskeritrykket steget fraknapt 40% til godt 60%. Altsåer der kun en tiendedel torsk til-bage; til gengæld fiskes de medhøjere intensitet.

Efterhånden som fiskeriet løbertør for torsk, vendes fokus modandre arter. Samtidig bliver detilbageværende fisk mindre ogyngre – hele populationen erderfor afhængig af de få gamlefisk, der forstår at skjule sig i

f.eks. vrag og under kabelbrøn-de. Effekten kaldes nedfiskningog er udbredt i alle industrialise-rede fiskerier. Det hårde fiskeripåvirker havets fødenet og ud-tømmer fiskebestandene, så dertil sidst kun er plankton ogvandmænd tilbage at fiske –spisning af vandmænd er dogindtil videre kun slået an i Japan.Fiskere fisker, som jægere går påjagt. Hvor jægerne dog ikkelængere står for fangst af de dyr,vi spiser, fanger fiskerne hoved-sageligt stadig fisk, som de gjor-de det i vores kulturelle urtid.Det svarer til, at landmandenskal ud i skoven og fange køerne,inden vi kan få bøffer på bordet.Fiskeriet må konverteres tillandbrug. Havet skal deles, somlandjorden er blevet delt: en deltil kultur, en del til erhverv, endel til naturen. Fiskerne skal ha-ve adgang til et stykke hav, somde kan fiske i. Selvfølgelig skalde begrænses som landmanden:udledning, fodring osv. – menmængden af fisk skal afhænge af

fiskerens dygtighed og ikke af enjurist på et embedskontor. Fiske-ren skal lære at have ansvar foregne bestande af fisk; hans fisk ihans fiskeområde.

For at sikre at fiskerne ikkeudrydder bestandene, må der

være en passende balance mellemfiskeområder og naturreservater.Ved inddeling af havet skal dertænkes på yngleområder, skibs-trafik, havstrømme m.m. En delaf de nødvendige oplysningerhar vi allerede, men på nogleområder må forsigtighedsprin-cippet råde. Derved ville mankunne forvente en samlet frem-gang i fiskeriet med større ogbedre fisk og en restaurering afvores smukke hav.

Peter Eduard er marinbiolog ved Aarhus

Universitet.

Den forsvundne fiskeripolitik

Status: HAV & FISKERI Karakter: 2

“Havet skal deles, som landjorden erblevet delt: en del til kultur, en del tilerhverv, en del til naturen”

Foto: Ole Malling

denne bistand dramatisk beskå-ret. Den samlede nedskæring påu-landssiden var omkring 55%og muligvis endnu mere for øst-bistanden. En international eva-luering af miljøbistanden til Syd-østasien fastslog i foråret 2004,at Danmark i nedskæringspro-cessen svigtede sine asiatiskepartnerne. Man standsede pro-grammer, der lige var sat i gang,og man gjorde det i strid medalle fine partnerskabsprincipper.

Miljøministeriets miljøbi-standsprogram blev lukket påtre uger uden nogen form for er-faringsopsamling eller evaluering.

Millioner af kroner blevspildt, og hundreder af millioner

regeringen i 1992, og miljøbi-standen, der blev administreretbåde af udenrigs- og miljømini-steriet nåede i 2001 op på om-kring 2,3 milliarder kroner årligt(både til udviklingslande og øst-lande). Efter regeringsskiftet blev

Af Knud Vilby

“Regeringen styrker markantindsatsen for et bæredygtigt mil-jø i udviklingsbistanden og detinternationale miljøsamarbejdeog afsætter yderligere ca. 800mio. kr. over de kommende femår til miljøindsatsen”. Sådanhedder det i regeringens priorite-rede handlingsplan for udvik-lingsbistand 2005-2009. Det erpositivt, men det understregerregeringens miljømæssige zig-zag-kurs. Miljøbistanden ligger stadigi ruiner sammenlignet med perio-den før regeringsskiftet.

Udviklingen af dansk miljø-bistand startede under Schlüter-

44 | GLOBAL ØKOLOGI | OKTOBER 2004 TEMA: MILJØPOLITIK

logiske landbrug og i stedet arbejde for en bæredygtig føde-vareproduktion, ikke mindstøkologisk landbrug. I forhold tilu-landene må regeringen støttepolitiske tiltag, der kan gøre enforskel, f.eks. en aftrapning afEUs landbrugsstøtte.

Bo Normander er ph.d. i mikrobiologi

og redaktør for Global Økologi.

typer vil i stor udstrækning kun-ne afhjælpes med genteknologi.”Samme politiske udmeldingerhøres i øvrigt fra Det RadikaleVenstre.

Men der er et alternativt fler-tal i Folketinget bestående af S,SF, Enhedslisten og Dansk Folke-parti – regeringens normale støtte-parti – der er langt mere kritiskeoverfor GMO. Derfor har rege-ringen i mange tilfælde væretpresset til at gå imod GMO.Således har Danmark sagt nej tilde fleste ansøgninger på nye gen-splejsede produkter i EU, og dedanske ministre har fastholdt enhård linie i EU for at opnå bedrelovgivning på området.

Men det kan sagtens gøresbedre. Regeringen bør begravesine illusioner om det gentekno-

Loven afspejler, at regeringen serpositivt på en fremtid med gen-splejsede produkter, men at han-del med og dyrkning af GMO’erskal ske “forsvarligt” og med“et godt formål”. På Venstreshjemmeside kan man læse.: “U-landene er i dag ofte ramt af tokatastrofer – hungersnød ogmiljøkatastrofer. Begge disse to

Af Bo Normander

Den 26. maj i år vedtog regerin-gen med bred støtte i Folketingetden såkaldte sameksistenslov.Loven skal sikre, at økologiskeog konventionelle landmændikke får forurenet deres afgrødermed gensplejsede afgrøder(GMO). En landmand, der vildyrke GMO, skal derfor tage etGMO-kørekort, overholde kravom dyrkningsafstande, betale enafgift på 100 kr. pr. hektar medGMO og informere naboer ogmyndigheder om sin gøren. Deter positivt, men samtidig banerloven vejen for dyrkning af gen-splejsede afgrøder i Danmark.Hidtil har der ikke været dyrketGMO herhjemme, udover enkel-te forsøgsmarker.

Regeringen presset af et alternativt flertalStatus: GENSPLEJSNING Karakter: 2

Zig-zag kursStatus: MILJØBISTAND Karakter: 2

“Man standsedemiljøprogrammer i strid med alle fine partnerskabs-principper”

“Regeringen børbegrave sine illusioner om detgenteknologiskelandbrug”

årlige kroner skåret væk. Nu øgerregeringen så miljøbistanden igenmed nogle af de samme argumen-ter, som blev brugt, da den blevintroduceret under Schlüter-rege-ringen, men i øvrigt uden en klardefinition af hvad miljørelateretbistand nu er for noget.

Og man bruger stadig en formfor “nysprog”, hvor ord som “yd-erligere ” og “mere” kun udtryk-ker “yderligere og mere” i forholdtil lige nu. Yderligere er mindreend for tre år siden. Og der er si-den 2001 sket et voldsomt tab aferfaring og troværdighed.

Knud Vilby er journalist og ekspert i

udviklingsspørgsmål.

BOGNYT | KALENDER GLOBAL ØKOLOGI | OKTOBER 2004 | 45

Bognyt

Fremtidens natur i Danmark

Anmeldt af Bo Normander, red.

Danmarks Naturfredningsfor-ening har udgivet et helt igennemflot værk om Danmarks naturmed anbefalinger om, hvordanden kan få det bedre, hvis vi vil.Det er foreningens vision at sk-abe et netværk af naturområderi Danmark ved at genoprettenaturen 100 steder i landet, så“dyr, planter og mennesker kanbevæge sig frit på enge, strandeog heder uden at skulle forcereboligområder, motorveje ogindustriområder”, som det hed-der i bogens indledning. Bogenbeskriver specifikt forslag tilnaturgenopretning i 20 udvalgteregioner; Gudenåen, Vadehavet,Thy klitheder, Nordfyn, Stor-københavn, Møn m.v. Tanke-vækkende læsning og perspek-tivrige forslag. Kapitlerne ledsag-es af velsagtens de flotteste billed-er, der nogensinde er taget af dan-sk natur. Fotograferne tæller bl.a.Tao Lytzen, Bert Wirklund ogAnders Tvevad. Til hver af de 20regioner er også gengivet et land-kort, så man kan se, hvor natur-områderne tænkes at være. Des-værre er kortene lige lovlig pro-fessionelle og svært gennemskue-lige, men det er kun en lille anke.Hvis du interesser dig for Dan-marks natur, så bestil straks bo-gen hjem, alene billederne gørden pengene værd.

Fremtidens Natur i Danmark. Red. af

Rikke Lundsgaard. 160 sider, rigt illu-

streret. 248 kr. Danmarks Naturfred-

ningsforening og forlaget Rhodos, 2004.

Bæreklang

Anmeldt af Bo Normander, red.

Der er kommet en cd på gadenmed sange om miljø og bære-dygtighed. Ny er den, men ny-skabende slet ikke. Når man lyt-ter til sangene af Troels Trier,Lasse Helner, SP Just Frost, Vild-nis, Benny Holst og Dissingm.fl., skal man lige tjekke kalen-deren for at overbevise sig selvom, at der ikke står 1974 men2004. Enkelte sange som Jordenryster af Sommer & Westzynthiusog Kim Larsens fortolkning afInternationale er bestemt lytte-værdige, men resten bekræfterfolks fordomme om, at miljøfolker nogle langhårede hippier, derikke kan følge med tiden. Mestunderholdende (ufrivilligt) erStig Møller, der gladeligt brugerfire minutter til – i selskab meden helt igennem umusikalsk sko-leklasse – at bræge ”øko, øko,øko-lo-gi, ka’ vi li’”. Initiativ-tagerne opfordres til at lave enny grøn cd og tvinge nutidigenavne som f.eks. Swan Lee, Jo-keren, Tim Christensen og Kas-hmir til at være med.

Bæreklang. CD udgivet af Øko-net.

14 sange. 150 kr. Bestilles på

www.cdbu.dk

mål. Sted: Odense Congress Center,

Ørbækvej 350. Arr.: Dansk Landbrugs-

rådgivning, Landscentret, Forsknings-

center for Økologisk Jordbrug, Økolo-

gisk Landsforening og Forbrugerrådet.

Entré. (www.okologi-kongres.dk)

Find flere arrangementer på www.eco-

info.dk, der drives af Netværket for

økologisk folkeoplysning og praksis.

Danmarks Sociale Forum1.-3. oktober. Konferencer, workshops,

film og udstillinger over temaerne

civilsamfundets stemmer, samarbejde

og udveksling, udfordrende debat,

kulturel mangfoldighed, bæredygtigt

samfund, menneskerettigheder, fred

og solidaritet. Sted: Christianshavn/

Christiania. (www.socialforum.dk)

Sund Livsstil 20041.-3. oktober. Skandinaviens største

sundhedsmesse. Sted: Forum, Julius

Thomsens Plads 1, Frederiksberg. Entré.

(www.sund-livsstil.dk)

EUs nye kemikalielov – REACH18. oktober kl. 9.30-17.30. Internati-

onal konference og høring. Sted:

Ingeniørhuset, Kalvebod Brygge 31,

Kbh. Arr.: Danmarks Naturfrednings-

forening. Gratis. (www.dn.dk/newche-

micalslaw)

Bæredygtige byer og lokal-samfund18. oktober. Heldagskonference med

lancering af “the Aalborg Commitments”

og opfølgning på “Aalborg+10”. Sted:

Odense Kommunes Uddannelsescenter,

Schacksgade 39, Odense. Arr.: Dansk

Center for Byøkologi. Entré.

(www.dcue.dk)

EUs kemikaliereform og erstatning af farligekemiske stoffer3. november kl. 13-18. Seminar om

danske virksomheders erfaring med

substitution (erstatning) af farlige

kemiske stoffer, set i relation til refor-

men af REACH. Sted: Miljøkontrollen,

Kalvebod Brygge 45, Kbh. Arr.: Det

Økologiske Råd. Seminaret gennem-

føres kun, hvis der opnås støtte fra

Nævnet vedr. EU-oplysning.

Økologi-Kongres 200416.-17. november. Vision og virkelig-

hed, kongres og udstilling. Mødestedet,

hvor alle, der beskæftiger sig med

økologisk jordbrug og fødevarer, vil

diskutere, gøre status og sætte nye

Kalender

Vi ønsker på redaktionen at styrke

bladets journalistiske og faglige

indhold ved at ansætte en free-

lance-/miljøjournalist. Ansættel-

sen vil være på honorarbasis.

Arbejdet vil foregå i tæt samarbej-

de med bladets redaktør, layouter

samt den øvrige redaktion. Global

Økologi udkommer fem gange år-

ligt, og til hvert nummer vil ar-

bejdet indebære:

• medvirken til at udvælge artikler,

forfattere, temaer og evt. billeder

• redigering af 6-8 artikler

• produktion af en hel artikel

• redigering af kort nyt, kalender

og bognyt

• korrekturlæsning på enkelte

artikler

Det vil skønnet udgøre 60-70 timers

arbejde pr. nummer. Honorar er

som udgangspunkt 11.000 kr. pr.

nummer.

Kvalifikationer: Du brænder for at

skrive og redigere og har en bag-

grund som journalist eller lign.

Det vil være en fordel, at du in-

teresserer dig for miljø- og natur-

politik, og at du er rig på kreative

evner og ideer.

Ansøgning sendes til redaktør Bo

Normander på Global Økologis post-

adresse senest d. 19. oktober 2004.

Global Økologi søgermiljøjournalist

Støtte og priserVi har fået 100.000 kr. i støttefra Roskilde-festivallen til at fort-sætte og styrke vores arbejdesom kritisk vagthund over formiljøpolitikken nationalt og in-ternationalt. Vi har fået 10.000kr. fra Carl Scharnbergs Fond.Endelig har vi fået FDBs for-brugerstafet på 50.000 kr., somvil blive brugt på offentligheds-arbejde i relation til ovennævnteprojekt om cykling, miljø ogsundhed. Vi er naturligvis megetglade for al den anerkendelse.

StøttebidragVi kører her i efteråret en nykampagne for at få flere støtte-bidrag. Vi har et mål om indennytår at få mindst 250 nye bi-drag på mindst 50 kr. Alle, dervil afse et beløb, anbefales atoverføre til Merkur Bank kontonr. 8401 1014176 eller indbetalepå giro 8975051.

Ny gruppe om byøkologiVi opfordrer interesserede til atmelde sig til en gruppe om by-miljø og byøkologi, hvor vi nuhar gennemført et par projekterog har et nyt i gang. Meld dig til Søren Dyck-Madsen på soeren@ecocouncil.dk.

PersonaleSekretariatets kemiansvarligeSidsel Dyekjær holder orlov fremtil 1. april 2005, hvor hun er an-sat i Nordisk Ministerråd. Kemi-området varetages imens afChristian Ege og Rikke LethareNielsen.

Det Økologiske Råds bestyrelse:

Christian Ege (formand), Lise Christian-

sen, Kåre Press-Kristensen, Kenneth

Karlsson, Søren Gabriel, Michael Kvetny,

Jette Hagensen, Anne Busck, Ingela

Karlsson, Peter Bach, Lennart Emborg,

Bendt Ulrich Sørensen, Ole Busck

(suppl.), Susanne Krawack (suppl.)

46 | GLOBAL ØKOLOGI | OKTOBER 2004 NYT FRA RÅDET

niveau, trafiksikkerhed og andremiljøfaktorer. Det ØkologiskeRåd har udgivet et gratis hæfteom EUs arbejde for et bedrebymiljø og fremlagt vores egneforslag til nødvendige mål ogtidsfrister for opnåelse af etbedre bymiljø.

Reduktion af brugen af pesticiderDet Økologiske Råd har ud-sendt et hæfte og en folder, derbl.a. viser, at det er muligt athalvere brugen af pesticider i EUuden væsentlige omkostningerfor landbruget. EU har i dag ver-dens største forbrug af pesticiderset i forhold til landbrugsarealet.Kun tre EU-lande, heriblandtDanmark, har lavet handlings-planer til reduktion af pesticid-forbruget. Danmark har godemuligheder for yderligere at styr-ke sin position som foregangs-land på dette felt. Der er desudenlavet en hjemmeside om emnetpå www.pesticidpolitik.dk.

Nye projekterRådets trafikgruppe har i sam-arbejde med Hjerteforeningen,Landsforeningen Skole og Sam-fund og Dansk Cyklistforbundfået bevillinger fra Sundhedssty-relsen og Rockwool-fonden tilen udredning om cykling som etmiddel til forbedring af både mil-jø og sundhed, idet vi inddragerbetydningen af øget motion somforebyggelse af overvægt og til-hørende følgesygdomme. Projekt-et skal gennemføres inden nytårog vil munde ud i en rapport ogen plancheudstilling, hvortil derogså er opnået støtte fra Tips ogLotto. Vi søger fortsat midler tilat fortsætte projektet med enkampagne for, at skolebørn skalcykle mere.

Vi har fået en bevilling fraKøbenhavns kommunes Byøko-logiske Fond til at beskrive godeog dårlige erfaringer med byøko-logiske projekter i kommunen.Vi har endvidere fået en bevillingfra Cowifonden og fra Tips ogLotto til at lave en bog om er-statning af miljøfarlige stoffermed mindre farlige, såkaldt sub-stitution. Der mangler noget rest-finansiering, som vi håber falderpå plads i oktober.

Global ConscienceKonferencen 23.-24. maj varforberedt af en række danskemiljø- og udviklingsorganisation-er med Det Økologiske Råd somsekretariat. Den blev en stor suc-ces med 250 deltagere og desvær-re mange, som vi måtte afvise,da Landstingssalen ikke kanrumme flere. Der var god presse-dækning i alle landsdækkendemedier med bl.a. en temaudsen-delse i DR2 Deadline og kronik-ker i en række dagblade. I for-bindelse med konferencen ud-sendte vi artikelsamlingen “Sus-tainable development is possibleand necessary” med bidrag frabl.a. Herman Daly, Jeffrey Sachsog Simon Maxwell samt forordaf Ernst Ulrich von Weizsäcker.Samlingen vil bl.a. være velegnettil undervisningsbrug som intro-duktion til den internationalediskussion om bæredygtig udvik-ling, prioritering og økologiskøkonomi. Vi udgiver til efteråretet “proceedings” fra konferencen.

EUs østudvidelseDet Økologiske Råd afholdt d.16. juni et heldagsseminar på en-gelsk om EUs udvidelse og miljø-et med en række spændendeoplægsholdere, bl.a. fra dettjekkiske miljøministerium, detRegionale Miljøkontor for Øst-europa (REC), det EuropæiskeMiljøagentur og European Envi-ronment Bureau (EEB). Op tilseminaret blev udgivet et gratishæfte på dansk om østeuropæ-iske landes arbejde med at leveop til EUs miljødirektiver og ombetydningen af udvidelsen forEUs miljøpolitik fremover.

For et bedre miljø i EUsstorbyerEU-kommissionen er ved atudarbejde en Temastrategi forbymiljøet i EUs større byer. Det-te arbejde kan få stor betydningfor byernes luftkvalitet, støj-

Nyt fra Rådet

DebatDer er ikke indkommet debatind-

læg over sommeren. Send dit

bidrag til næste nummer senest

10. november 2004.

Indlæg bør ikke overstige 400 ord

og sendes til bo@ecocouncil.dk.

Det Økologiske Råd søger frivillig til administrationen

Sekretariatet har allerede en fri-

villig, som hjælper os med at

ekspedere bl.a. bestilte publika-

tioner og indmeldelser. Vi har

brug for én mere, som f.eks. kan

komme en halv eller en hel dag

om ugen. Det kræver en vis erfar-

ing med computerbrug.

Henv. til Annette på tlf. 3315

0977 eller info@ecocouncil.dk.

Bestillingskupon

Jeg ønsker: Almindelig Stud./ledig/pens.

abonnement på Global Økologi (5 numre om året) 225 kr. 150 kr.

medlemsskab af det Økologiske Råd* 125 kr. 70 kr.

både abonnement og medlemsskab 295 kr. 175 kr.

medlemsskab af Europas Miljø 90 kr. 45 kr.

Sæt kryds hvis du er studerende, arbejdsledig eller pensionist

Jeg ønsker at give et gavebidrag til Det Økologiske Råd på: kr.

Jeg ønsker at bestille følgende publikationer:

Beløbet indbetales:

til konto 8401 1014176 vedlagt som check

via betalingsservice, PBS (du bliver kontaktet herom)

Navn

Adresse

Postnr. og by Tlf. E-mail

*Støt en vigtig stemme i miljødebatten og få samtidig tilbud på udgivelser og arrangementer, få Rådetsnyhedsbrev tilsendt pr. e-mail og få adgang til generalforsamling og til at deltage i arbejdsgrupper mm.

Publikationer

Global Økologi

c/o Det Økologiske RådBlegdamsvej 4B2200 København N

Her på siden ses et udpluk af Det Øko-

logiske Råds publikationer. En fuld-

stændig liste fås ved henvendelse til Det

Økologiske Råd eller fra www.ecocoun-

cil.dk. De fleste publikationer kan gra-

tis læses eller downloades på hjem-

mesiden. Ved køb af klassesæt gives

normalt 33% rabat. Ekspeditionsgebyr

og porto tillægges prisen.

Bedre miljø i byerne NYEU's temastrategi for bymiljøet. Af

Søren Dyck-Madsen, DØR, 2004.

32 sider. Gratis.

Fokus på EU's pesticidpolitikNY- og Danmarks muligheder for at

påvirke den. Af Hans Nielsen, DØR,

2004. 48 sider. 30 kr.

EU's kemikaliereform –REACHKan EU håndtere skadelige kemikalier?

Af Sidsel Dyekjær, DØR, 2004. 16 sider.

Gratis.

Trafik og luftforurening i Europa EU kan gå i spidsen for at begrænse tra-

fikkens forurening. Af Christian Ege, DØR,

2004. 20 sider. Gratis.

Klima, energi og kvotehandel iEU og DK Om de danske energi- og klimaplaner. Af

Søren Dyck-Madsen, DØR, 2004.

32 sider. Gratis.

EU’s nye forfatning Får bæredygtigheden en chance i EU’s

kommende grundlov? Af Christian Ege,

DØR, 2003. 24 sider. Gratis.

Kemikalier, miljø og sundhed Om samspillet mellem den kemiske in-

dustri og samfundet. Fire typer kemi-

kalier gennemgås som cases. Af Sidsel

Dyekjær m.fl., DØR, 2003. 36 sider. 30 kr.

Fokus på økologisk jordbrug Hvad er perspektiverne for økologi i

Danmark? Af Hans Nielsen, DØR, 2003.

50 sider. 30 kr.

Frankeres

som brev

Juni 2003 Oktober 2003 December 2003

Tidsskriftet der tager pulsen på dansk

og international miljøpolitik

NR. 2 | 11. ÅRGANG | MAJ 2004

GLOBALØKOLOGI

Tema:Indien i udvikling

Læs også:Nanoteknologi rejser etiske dilemmaerDansk ressourceforbrug i vækst

Maj 2004

Februar 2004

B

magasinpost

Afsender

Global Økologi

c/o Det Økologiske Råd

Blegdamsvej 4B

2200 København N

Læs i næste nummer om Globale ændringerAlternative medierUdkommer december 2004

Global Økologi tager pulsen på dansk og international miljøpolitikGlobal Økologi giver læseren en tværfaglig tilgang til miljøstoffetGlobal Økologi udgives af Det Økologiske Råd og udkommer fem gange om året

www.globalokologi.dk