Global Økologi nr. 2, 14. årgang 2007

Der findes i dag ca. 250 nanoprodukter på det danske marked. Flere er på vej.

Nanoteknologi gør det muligt at flytte rundt med de allermindste stoffer – atomer og mole-kyler og designe helt nye stoffer, komponenter og systemer. Det kan føre til bedre og billigere

solenergi, at ’nanomaskiner’ i fremtiden be-handler kræft, og at biosensorer kontrollerer fødevarer.

Stoffer på nanoskala er meget reaktionære, og der er stadig kun begrænset data om deres toksikologiske effekter.

Tidsskriftet der tager pulsen på dansk

og international miljøpolitik

NR. 2 | 14. ÅRGANG | MAJ 2007

GLOBALØKOLOGI

TEMA ’Nano’ – en teknologisk tsunami

Videnskaben bag nanoteknologienEn teknologisk tsunami nærmer sigEr nanomaterialer farlige?

TEMA:En teknologisk tsunami nærmer sigKan man forestille sig, hvad det betyder for livets mangfoldighed, når det pludseligt ikke består af fire, men af seks grundlæggende byggesten? Pat Mooney om det faktum at

forskere vha. nano-teknologi i dag kan lave dna med 6 stoffer (normalt kun fire). Læs s. 12-15

2 | GLOBAL ØKOLOGI | MAJ 2007 INDHOLD

INDHOLD

4 Kemi i kropspleje- og rengøringsprodukter

5 Invasive planter kvæler vores natur

6 Energisiden der sparer

7 TEMA: ’Nano’ – en teknologisk tsunami

8 Videnskaben bag nanoteknologien Af professor Flemming Besenbacher, ph.d. Lone Bech, videnskabelig koordinator Signe Osbahr, iNANO, Aarhus Universitet

12 En teknologisk tsunami nærmer sig Interview med Pat Mooney, ETC-group om nanorobotter, naïve forhåbninger og manglende kontrol.

16 Er nanomaterialer farlige? Af Mark R. Wiesner, Greg V. Lowrycarnegie, Pedro Alvarez, Dianysios Dionysiou, Pratim Biswas

20 Sandsynligvis ingen problemer Miljøstyrelsen offentliggør ny undersøgelse af nanoprodukter

22 Vi skal først stille de rigtige spørgsmål Interview med Anders Baun, DTU der forsker i miljørisiko af nanomaterialer

24 Truer japanerne hvalerne – igen? Af Anders Blok, ph.d.-studerende i sociologi

27 Lange udsigter for miljøvenlig flytrafik Af Peter Skjolddan, Det Økologiske Råd

30 Nyt fra Det Økologiske Råd

32 Global Økologi på gaden!

Global Økologi nr. 2, 14. årg., maj 2007 / Redaktion | Tina Læbel (ansv.), Marianne Hartz Thomas, Katrine Køber, Bent Kristensen, Bo Normander, Uffe Geertsen, Claus Wilhelmsen,

Bendt Ulrich Sørensen, Xenia Thorsager Trier, Poul Erik Pedersen, Kåre Press-Kristensen, Niels Henrik Hooge, Rui H. Serzedelo / Layout: Eg&Fjord / Udgiver: Det Økologiske Råd,

Blegdamsvej 4B, 2200 Kbh N. Tlf. 3315 0977, fax 3315 0971, [email protected], www.globalokologi.dk / Global Økologi samarbejder med bl.a. The Ecologist og Politische Ökologie

og udkommer fire gange årligt. / Redaktionens og Det Økologiske Råds synspunkter afspejles kun i indlæg, hvor dette er angivet. / Tryk: Svendbog Tryk / Papir: Reprint 90g,

FSC godkendt / Forside: EU / Næste deadline 1. juli 2007. Næste nummer udkommer september 2007 / © Global Økologi | forfatterne / ISSN 0909-1912

Global Økologi er støttet af Undervisningsministeriets tips/lottomidlerne

‘Fodboldmolekylet’ C-60 var den først beskrevne fulleren. Fullerener er nanopartikler opbygget af kulstofmolekyler

Foto

: Gu

ille

rmo

Lobo

Foto

: Gr

eenp

eace

TEMA:Sandsynligvis ingen problemer ”Udfra de produkter vi har identificeret kombineret med eksponeringsgraden, og de teststudier vi har kendskab til, kan vi ikke se, at der er nogen risiko for forbrugeren ved at bruge nanoprodukter” udtaler Miljø-styrelsen på baggrund af ny undersøgelse. Læs s. 22-23

Truer japanerne hvalerne – igen? Er kommerciel hvalfangst rykket et skridt

nærmere, efter at den japanske regering på det seneste har held til at skubbe den Internationale Hvalfangstkommission i retning af genindførsel af kommerciel hvalfangst? Læs s. 24-26

’Nano’ – for småt til at overlade til hvem som helst

Af Bo Normander, medlem af redaktionen

Har du overvejet at købe det nye nanoprodukt NanoCover? Måske kender du reklamen fra TV2. NanoCover kan sprayes på et møbel eller andet, hvorved der dannes en usynlig overflade, så væ-ske og snavs ikke trænger ind eller sætter sig fast. Produktet ligner vand men indeholder bittesmå partikler – nanopartikler – der har vandafvisende egenskaber nøjagtig som overfladen på lotusblom-stens blade.

Ifølge NanoCovers hjemmeside er salget af nanoprodukter til danskerne eksploderet: ”2007 er godt på vej til at blive et nanoår – året, hvor danskerne for alvor opdager, at nanotekno-logi kan gøre deres hverdag både mere enkel og miljøvenlig.” Miljøstyrelsen oplyser, at der alle-rede findes mere end 200 nanoprodukter på det danske marked.

NanoCover lyder som et rigtig smart produkt. Men jeg tør ikke købe det. For jeg stoler hverken på producentens lovord eller Miljøstyrelsens bero-ligende formaninger om, at så længe man omgår nanoprodukter ’med omtanke’ og undgår ’unød-vendig kontakt’ er der ingen grund til bekymring (side 20-21). Problemet er, at de fleste nanopro-dukter ikke er blevet risikovurderet eller testet for deres eventuelle negative egenskaber.

Forestil dig, at du ligger på din imprægnerede sofa og inhalerer nanopartikler fra betrækket. Vil de bittesmå partikler blive ophobet i lungerne eller andetsteds, fordi kroppen ikke kan udskille dem? Kan man blive syg af nano?

CarbonBlack er en nanopartikel, der bruges som forstærkning i bildæk. En undersøgelse viser, at arbejdere, der udsættes for CarbonBlack, har for-doblet dødelighed for lungekræft. Et andet forsøg viser, at kulstofnanorør er så giftige, at de kan slå celler i lungevævet ihjel. Bliver fortællingen om na-nopartikler en moderne udgave af tidligere tiders dårlige erfaringer med asbest? Forhåbentlig ik-ke. Forsker i miljørisiko af nanopartikler Anders Baun fra DTU mener, at der er grund til at være skeptisk men ikke at gå i panik (side 22-23).

Overordnet set er den nødvendige risikovurde-ring af nanoprodukter ikke blevet foretaget. Før den kommer, skal der være en lovgivning, der kræver det, og før den kommer, skal der være en folkelig debat om emnet, så politikerne føler, at de må gøre noget.

Herhjemme vokser begejstringen for nano, men som det kan læses i dette blad, findes der også kritiske røster. Nano er for småt til at overlade til hvem som helst. Global Økologi vil gerne bidrage til en bredere oplysning om nano end den, der føl-ger af reklamerne på TV2. Derfor har vi i dette nummer sat fokus på nanoteknologiens plusser og minusser.

LEDER GLOBAL ØKOLOGI | MAJ 2007 | 3

TEMA: ’Nano’ - en teknologisk tsunami

Bo Normander, medlem af Global

Økologis redaktion

– hvordan er det muligt på nanoskala at designe helt nye stoffer? Hvordan arbej-der de konkret med at risikovurdere nano-materialer? Er ’nano’ farligt – og hvilke etiske spørgsmål er væsentlige at stille til nanoteknologien?

Læs mere i temaet s. 8-23

243 nanoprodukter har Miljøstyrelsen iden-tificeret på det danske marked. At frem-tiden vil byde på flere tvivler de færreste på. Perspektiverne for nanoteknologien er enorme og omfatter stort set alle områder i vores samfund.

Vi stiller skarpt på forskernes arbejde Foto

: A

ndre

i Tch

erno

v

Foto

: Ti

ne H

arde

n

Af Natasha Rasmussen og Chri-

stian Ege, Det Økologiske Råd

Det Økologiske Råd er gået sam-men med Coop, FDB og Matas om en pjece med gode råd om produkter til kropspleje og ren-gøring uden skadelig kemi. Du kan finde den i Brugsen, Kvickly, Irma, Matas m.v. fra juni.

Vi er udsat for en lang række kemiske stoffer, hvis virkninger er ukendt. Samtidig ser vi en stigning i en række symptomer som testikelkræft, brystkræft, medfødte misdannelser hos især drengebørn – som måske hæn-ger sammen med disse kemika-lier. En god måde at beskytte sig på er at købe produkter mærket med Blomsten eller Svanen.

Pjecen lanceres samtidig med at EUs nye kemikalielov, REACH, træder i kraft d. 1. juni. Formålet med REACH er at beskytte miljø og sundhed, men også at styrke det fælles europæiske marked for kemiske

produkter. Med REACH skal de farligste stoffer godkendes, før de kan markedsføres. Det gælder stoffer, der er kræftfrem-kaldende, ændrer arveanlæg, giver fosterskader eller mindsker frugtbarheden, samt gifte, der er svært nedbrydelige i miljøet og ophobes i dyr og mennesker. Også hormonforstyrrende stof-fer kan underkastes godken-delse. Dette er vigtigt, da hor-monforstyrrerne er mistænkt for at være årsag til flere barn-løse, hyppigere testikelkræft hos mænd og medfødte misdannel-ser hos drenge.

Desuden giver REACH mulig-hed for at kræve oplysninger om, der er særligt skadelige stoffer i produkterne – dvs. stoffer der kræver godkendelse i REACH. Butikkerne skal så svare inden 45 dage.

Kan parabener i cremer og shampoo være kræftfremkaldende? Kan man få allergi – eller forstyrrer det hormonerne? Få svaret i en ny kemi-pjece som Det Økologiske Råd har forfattet.

Kort nyt

Max Havelaar hånd-klæder i JYSKEfter nogen tid med dårlig

omtale af arbejdsforhold hos

leverandører i Indien har

JYSK valgt at introducere Max

Havelaar bomuldshåndklæder.

Det er første gang der intro-

duceres en Fairtrade bomulds-

vare på det danske marked.

JYSKs mål er at mellem 25 og

30 procent af deres tekstiler i

fremtiden skal være Max Ha-

velaar-mærkede. Mærket sik-

rer bønderne en mindstepris

på 0,36 euro pr. kilo bomuld

og en Faritrade bonus på 0,05

euro pr. kilo. Kilde: Jysk

Sibirsk tiger tilbageMellem 480-520 sibiriske tigre

anslår en ny optælling, at der

i dag lever i Rusland. Det er

godt nyt for den udrydnings-

truede tiger, der var ved at

uddø i 1940érne. I 1950’erne

forbød Sovjetunionen jagt på

den sibiriske tiger, og i 1994

lavede Ruslands regering og

WWF et program for den, som

næsten fordoblet bestanden.

Det skønnes, at der totalt

findes ca. 600 sibiriske tigre i

verden. Kilde: DR

IPPC: Klimabeskyttelse billigtFNs Klimapanel (IPPC) konklu-

derer i deres tredje delrapport,

at de omkostninger, verden

vil have ved at begrænse

udledningen af drivhusgasser,

kan måles i promille – ikke i

procent af brutto-national-

produktet. Omkostningerne er

hurtigt tjent ind, idet de øko-

nomiske investeringer, i for-

hold til at bremse den globale

opvarmning, ikke blot kan

betale sig, men også er en

rigtig god forretning. Kilde:

WWF-Verdensnaturfonden

4 | GLOBAL ØKOLOGI | MAJ 2007

Du får hurtigt overblik over om et stof er under mistanke for at fremkalde kræft, allergi, hor-monforstyrrelser eller om det kan være skadeligt for miljøetog ophobes i mennesker og dyr.

Få pjecen i butikkerne eller hos Det Økologiske Råd: Tlf. 3315 0977 eller: [email protected]

Pjecen er støttet af Europa- nævnet.

Miljømærkningwww.ecolabel.dk

Spar dig selv for unødvendig kemi og lange varedeklarationer

Miljømærkning Danmark, Dansk Standard, Kollegievej 6, DK-2920 Charlottenlund Tlf.: +45 72 30 04 50, [email protected], www.ecolabel.dk

Miljømærkning Danmark er en del af det europæiske samarbejde om miljømærket Blomsten og det nordiske samarbejde om miljømærket Svanen - tilsammen de eneste officielt anerkendte miljømærker i Danmark. Miljømærkning Danmark er uafhængig af både myndigheder og producenter.

Produkter mærket med Blomsten og Svanen er godkendt af Miljømærkning Danmark. Vi er på mærkerne for din sundhed og for miljøet. Derfor stiller vi bl.a. skrappe krav til indholdet af kemi-kalier i hudpleje- og rengøringsprodukter.

Der findes omkring 3.500 varer med Blomsten eller Svanen i butikkerne og udvalget spænder vidt - fra dagligvarer som køkkenruller, vaskepulver og sham-poo til pc’er, vaskemaskiner og brænde-ovne. Læs mere på ecolabel.dk.

Gå efter miljømærkerne Blomsten og Svanen

PARFUME OG ALLERGIHvis du vil mindske risikoen for allergi, så undgå de 26 særligt allergifremkaldende parfumestoffer og vær kritisk over for produkter med naturlige planteolier og ekstrakter. Vil du være sikker på at undgå parfume-allergi og skåne parfume-allergikere, så vælg produkter uden parfume. Du kan hente en liste med de 26 særligt allergene parfumestoffer på www.ecocouncil.dk

HVAD GØR EU?EU bestemmer, hvilke kemiske stoffer der må være, og hvilke der ikke må være i produkterne i Danmark. I juni 2007 træder en ny og bedre kemikalielovgivning i kraft i EU. Den hedder REACH. Loven vil i de kommende år sørge for, at flere tusinde kemiske stoffer bliver registreret og vurderet for deres effekt på sundhed og miljø. Loven vil også stille krav om, at problematiske stoffer bliver erstattet eller godkendt af mindre skadelige stoffer. Du får med REACH ret til at få oplysninger om, hvorvidt der er særligt skadelige (godkendelsespligtige) stoffer i de produkter, du køber. Butikkerne har 45 dage til at svare på dine spørgsmål.

HVAD GØR DANMARK?De danske myndigheder skal leve op til EU’s regler. Du kan hjælpe ved at indberette produkter, der ikke overholder lovens krav. Det kan være et kropsplejeprodukt som mangler en ingrediensliste, eller et produkt, der indeholder et stof, du mener, er forbudt. Det er nemt at indberette til: http://www.frontlinien.dk/Eis/Indberetningsskema.aspx

HVAD GØR MILJØORGANISATIONERNE?Miljøorganisationerne stiller krav til EU’s nye kemilovgivning REACH. Organisationen Det Økologiske Råd forlanger bl.a. flere undersøgelser af, hvordan »cocktailen« af de kemiske stoffer påvirker sundheden og miljøet. Vi arbejder også for at kropsplejeprodukter bliver omfattet af REACH. Kropsplejeprodukter er allerede under særlige EU-regler i dag. Reglerne kunne dog blive endnu bedre, hvis de kom ind under REACH. Det ville bl.a. mindske din risiko for at få allergi ved at bruge et kropsplejeprodukt.

Hvis du vil vide mere om kemiske stoffer og kemikaliepolitik, så tjek: www.ecocouncil.dk - klik på temasiden om kemikaliepolitik eller http://www.mst.dk/Kemikalier/forbrugerguide/

Pjecen er støttet af: Nævnet til Fremme af Debat og Oplysning om EuropaKropspleje og rengøring

– Dit valg for sundhed og miljø

DET HANDLER OM HOLDNING

Det Økologiske RådFremtidens miljø skabes i dag

Kemi i kropspleje- og rengøringsprodukter

Miljømærkningwww.ecolabel.dk

Spar dig selv for unødvendig kemi og lange varedeklarationer

Miljømærkning Danmark, Dansk Standard, Kollegievej 6, DK-2920 Charlottenlund

Tlf.: +45 72 30 04 50, [email protected], www.ecolabel.dk

Miljømærkning Danmark er en del af det europæiske samarbejde om miljømærket Blomsten og det nordiske samarbejde om

miljømærket Svanen - tilsammen de eneste officielt anerkendte miljømærker i Danmark. Miljømærkning Danmark er

uafhængig af både myndigheder og producenter.

Produkter mærket med Blomsten og Svanen er godkendt af Miljømærkning Danmark. Vi er på mærkerne for din sundhed og for miljøet. Derfor stiller vi bl.a. skrappe krav til indholdet af kemi-kalier i hudpleje- og rengøringsprodukter.

Der findes omkring 3.500 varer med Blomsten eller Svanen i butikkerne og udvalget spænder vidt - fra dagligvarer som køkkenruller, vaskepulver og sham-poo til pc’er, vaskemaskiner og brænde-ovne. Læs mere på ecolabel.dk.

Gå efter miljømærkerne Blomsten og Svanen

PARFUME OG ALLERGIHvis du vil mindske risikoen for allergi, så undgå de 26 særligt allergifremkaldende parfumestoffer og vær kritisk over for produkter

med naturlige planteolier og ekstrakter. Vil du være sikker på at undgå parfume-allergi og skåne parfume-allergikere, så vælg

produkter uden parfume. Du kan hente en liste med de 26 særligt allergene parfumestoffer på www.ecocouncil.dk

HVAD GØR EU?EU bestemmer, hvilke kemiske stoffer der må være, og hvilke der ikke må være i produkterne i Danmark. I juni 2007 træder en

ny og bedre kemikalielovgivning i kraft i EU. Den hedder REACH. Loven vil i de kommende år sørge for, at flere tusinde kemiske

stoffer bliver registreret og vurderet for deres effekt på sundhed og miljø. Loven vil også stille krav om, at problematiske stoffer

bliver erstattet eller godkendt af mindre skadelige stoffer.

Du får med REACH ret til at få oplysninger om, hvorvidt der er særligt skadelige (godkendelsespligtige) stoffer i de produkter, du

køber. Butikkerne har 45 dage til at svare på dine spørgsmål.HVAD GØR DANMARK?De danske myndigheder skal leve op til EU’s regler. Du kan hjælpe ved at indberette produkter, der ikke overholder lovens krav.

Det kan være et kropsplejeprodukt som mangler en ingrediensliste, eller et produkt, der indeholder et stof, du mener, er forbudt.

Det er nemt at indberette til: http://www.frontlinien.dk/Eis/Indberetningsskema.aspx

HVAD GØR MILJØORGANISATIONERNE?Miljøorganisationerne stiller krav til EU’s nye kemilovgivning REACH. Organisationen Det Økologiske Råd forlanger bl.a.

flere undersøgelser af, hvordan »cocktailen« af de kemiske stoffer påvirker sundheden og miljøet. Vi arbejder også for at

kropsplejeprodukter bliver omfattet af REACH. Kropsplejeprodukter er allerede under særlige EU-regler i dag. Reglerne

kunne dog blive endnu bedre, hvis de kom ind under REACH. Det ville bl.a. mindske din risiko for at få allergi ved at bruge et

kropsplejeprodukt.Hvis du vil vide mere om kemiske stoffer og kemikaliepolitik, så tjek: www.ecocouncil.dk - klik på temasiden om kemikaliepolitik

eller http://www.mst.dk/Kemikalier/forbrugerguide/

Pjecen er støttet af: Nævnet til Fremme af Debat og Oplysning om Europa Kropspleje og rengøring– Dit valg for sundhed og miljø

DET HANDLER OM HOLDNINGDet Økologiske RådFremtidens miljø skabes i dag

DU KAN OGSÅ GØRE EN INDSATS!

> Foreslå din kommune at lave en indsatsplan for udryddelse af Kæmpe-Bjørneklo, hvis ikke den allerede har gjort det.> Tag problemet op med de invasive planter i pressen, i de lokale natur- og miljøforeninger, grundejerforeninger og landboforeninger. > Tag initiativ til oprettelse af en naturpleje- gruppe, der kan registrere og/eller bekæmpe invasive planter i din kommune eller dit lokal- område.

Læs mere i Det Økologiske Råds debathæfte ’Forebyggelse og bekæmpelse af invasive plantearter’. Du får det tilsendt gratis mod betaling af porto på 33150971 eller [email protected] Projektet modtog støtte fra Aage V. Jensens Fonde.

Af Hans Nielsen, Det Økologiske

Råd

Invasive planter udgør en alvor-lig trussel mod den biologiske mangfoldighed på jorden. I Dan-mark er det bl.a. Kæmpe-Bjør-neklo, Rynket Rose, Japansk Pileurt, Kæmpe-Pileurt, Sildig Gyldenris, Kanadisk Gyldenris og Glansbladet Hæg, der kvæ-ler de naturligt hjemmehørende planter og forringer landskabeli-ge og rekreative værdier. Det er derfor vigtigt at forebygge deres spredning og at bekæmpe dem.

Danmark opfylder ikke sin in-ternationale forpligtelse til at be-vare den biologiske mangfoldig-

Kort nyt

Økologiske bryllupper er populæreI Storbritannien er det blevet

trendy at holde miljørigtige

bryllupper. Invitationer tryk-

kes på genbrugspapir, maden

er naturligvis økologisk,

brudekjolen er af økologisk

bomuld, og gaverne består

af donationer til velgørende

formål. På www.weddinglist-

giving.com kan man donere

penge til grønne formål som

en gave til de nygifte. Der er

ikke mange grønne bryllupper

i Danmark. Endnu.

Økologisk salg - ny rekordSalget af økologiske fødevarer

i detailhandelen slår igen

alle rekorder, viser nye tal fra

Danmarks Statistik. I 2006

blev der omsat for 2,7 mia.

kr. økologiske føde- og drik-

kevarer i supermarkeder og

varehuse – en stigning på 18

pct. i forhold til 2005. Økolo-

gerne forventer en vækst på

25 pct. i år. Kilde: Økologisk

Landsforening

A-kraft ingen løsningDet tager i gennemsnit fire

år længere end planlagt at

opføre et atomkraftværk, og

de reelle omkostninger over-

skrides desuden med op til

300 pct., hedder det i en ny

rapport ’The Economics of Nu-

clear Power’, der er udarbejdet

for Greenpeace. Det dokumen-

teres, at A-kraft hverken i

praksis eller økonomisk set er

en bæredygtig løsning på den

globale opvarmning. ”Der fin-

des langt billigere, mere sikre

og mere effektive alternativer

så som VE og energieffektivi-

sering,” siger Tarjei Haaland,

energi- og klimamedarbejder i

Greenpeace.

Kilde Greenpeace

hed ved så vidt muligt at forhin-dre, at invasive arter truer hele økosystemer eller arter. Det er nemlig kun Kæmpe-Bjørneklo, som myndighederne kan på-lægge grundejere at bekæmpe. Et nyt debathæfte ’Forebyggelse og bekæmpelse af invasive plan-tearter’ fra Det Økologiske Råd tager fat i problemstillingerne.

Debathæftet indeholder erfa-ringer og vejledning i bekæm-pelse af de ovennævnte inva-sive planter samt et forslag til en strategi for den fremtidige indsats i Danmark. Erfaringer

viser, at det er muligt at udrydde Kæmpe-Bjørneklo ved en mål-rettet indsats, at forebyggelse er langt billigere end bekæmpelse, og at bekæmpelsen bliver billi-gere, jo tidligere den iværksæt-tes. Der er derfor behov for en lovgivning, der forbyder salg af invasive planter, og som pålæg-ger grundejere at forebygge og bekæmpe dem. Der er desuden behov for oplysningskampagner om deres skadevirkninger, og om hvordan de mest effektivt kan bekæmpes. [email protected]

GLOBAL ØKOLOGI | MAJ 2007 | 5

Der er behov for en strategi for at bekæmpe invasive arter som Kæmpe-Bjørneklos og Rynket Roses skade på den danske natur. Blandt andet

skal salg af invasive planter forbydes. Det Økologiske Råd sætter fokus på problemstillingen i nyt debathæfte.

Invasive planter kvæler vores natur

d e t ø k o l o g i s k e r å d

Forebyggelse og bekæmpelse af

Invasive plantearter

Gyldenris (øverst) og Kæmpe- Bjørneklo er eksempler på invasive

plantearter i den danske natur

Foto

: Sk

ov-

og N

atur

styr

else

n


ENERGISIDEN DER SPARER

“Kendsgerningen er, at der intet-steds på denne planet findes retnings-linier for de sundheds- og miljørisici, der er forbundet med nanoteknologien. Det er chokerende. Men der er ikke tale om nogen ond hensigt. Det er blot konsekvensen af den enorme hastighed nano-forskningen har, at lovgiverne sakker agterud ” Pat Mooney s. 12-16

Danmark nr. 1 i salg af A-pumperFor øjeblikket er hver femte solgte var-

mepumpe en energibesparende A-pum-

pe, men det er ikke godt nok, selvom

der i Danmark sælges flere A-pumper

end i noget andet EU-land. Elsparefon-

den vil sætte yderligere gang i salget og

har som mål at hver anden solgte pumpe

inden 2008 skal være en A-pumpe.

Læs mere: www.elsparefonden.dk

Foto

: El

spar

efon

den

Hvis alle danske husstan-de (1,3 mio.) skiftede til A-pumper, ville vi kunne spare 400 mio. kWh om året – skiftede hele EU ville det give en bespa-relse på 50 TWh/år.

Debatindlæg:

Skatteministeren diskriminerer solenergiAf Jimmy Flindt, Pretoria Allé 17, 2770 Kastrup

Skatteministeren har i et svar til Folketingets skatteudvalg af 10. okto-

ber 2006 klart taget afstand fra at give medlemmerne af Københavns

Solcellelaug I/S, de samme skatteregler som medlemmer af de folkeejede

vindmøllelaug, skønt både vedtægter for og konstruktionen af folkeeje-

de solcellelaug og vindmøllelaug er præcis de samme. Med svaret er der

fare for at udviklingen af de folkeejede solcelleanlæg stopper.

Efter den skematiske regel medregnes 60 procent af den del af brutto-

indkomsten fra vindmølledriften, der overstiger 3.000 kr. til den person-

lige indkomst, medens indkomsten fra solcelleanlæg skal beskattes fuldt

ud som personlig indkomst for private andelshavere.

Skatteministeren ønsker tilsyneladende ikke at støtte en tilsvarende ud-

vikling indenfor udnyttelse af den miljøvenlige solenergi til el-produk-

tion, hvor store uudnyttede tagarealer på bygninger kunne anvendes til

solceller til miljøvenlig elproduktion med alt hvad dette kunne indebære

af dynamik, folkeligt arrangement, arbejdspladser, nyudvikling og på

sigt formentlig også tab af et fremtidigt skattegrundlag.

Foto

: Pe

ter

Jobs

t

Regeringens energi- og klimastrategi – lever den op til målene?

Offentlig høring d. 1. oktober kl. 13-17.30 i København(sted ikke fastlagt p.t.)

I sin åbningstale i oktober 2006 lovede Anders Fogh-Rasmussen en strategi, der på

længere sigt skal frigøre Danmark fra brug af fossile brændsler. I januar 2007 kom så

regeringens energistrategi. Vil den opfylde målene, og er vi faktisk på vej med den

politik, der føres?

Det Økologiske Råd vil bede fremtrædende energi- og klimaeksperter om en vurdering

– det sker på dagen før den næste åbningstale, en dag hvor det er relevant at se på, om

regeringen faktisk er på vej med at gennemføre det, den lover. Samtidig er der kommet

forstærket fokus på Danmark, fordi vi skal huse det afgørende klimatopmøde i 2009.

Hold øje med: www.ecocouncil.dk

Nye medlemmer til energi- og klimagruppeI anledning af det stærkt forøgede fokus på klima og energi håber vi, at nye medlem-

mer vil melde sig til vores gruppe, som bl.a. laver udspil til politikere og offentlighed,

om hvordan vi kan realisere Danmarks og EUs klimaforpligtelser – med særlig vægt på

energibesparelser.

Skriv til [email protected]

’Nano’ – en teknologisk tsunami

Der er i de sidste 15-20 år investeret massivt i forskning og udvik-ling af nanoteknologien i alle industrialiserede lande inklusiv Indi-en og Kina. Og skønt vi med teknologien befinder os på det absolut mindste måleniveau (’nano’ betyder også dværg) er perspektiverne omvendt enorme.

– Nye behandlingsformer indenfor kræft (’nano-maskiner’ sendes rundt i kroppen), biosensorer der kan advare om fordærvet mad, ultrahurtig kommunikation, nye katalysatorer til miljø- og energi-teknologi, ny kosmetik, nye tekstiler, ’nanofood’ og meget mere.

Vi dykker i dette nummer ned på nanoplan. Hvad foregår der i labo-ratorierne, når forskerne arbejder med nanomaterialer. Hvilke tek-nikker benytter de sig af, når de manipuler, designer og fremstiller helt nye stoffer?

Vi går også tæt på det område, der halter bagefter, nemlig testnin-gen af nanomaterialer. Hvordan foregår udviklingen af nye test, og hvad er status på området – vi har bl.a. spurgt en forsker på DTU.

På det store plan – samfundets – er der etiske spørgsmål, der træn-ger sig på, jo flere nanoprodukter der kommer på markedet og jo

mere teknologien udvikles. Pat Mooney mener vores klodes mang-foldighed er truet. Han sætter nanoluppen på og stiller skarpt i ’En teknologisk tsunami nærmer sig’.

At den store bølge måske ikke helt har ramt Danmark endnu, tyder en undersøgelse fra Miljøstyrelsen på. 243 nanoprodukter har de identificeret på det danske marked, og de finder ikke at forbrug-erne har grund til panik. Læs mere herom i artiklen om forbruger-sikkerhed, hvor Global Økologi også har talt med en producent, der sælger nanoprodukter.

At flere nano-bølger i fremtiden vil bevæge sig ind over os, synes de færreste at betvivle. Vi håber, at du med dette tema får større indsigt, lyst til at vide mere og evt. være med i den offentlige debat om nanomaterialer. Vi hører gerne fra dig, hvis du har kom-mentarer til temaet.

Venlige hilsner og god læselyst.

Redaktionen

Foto

: An

drey

Vol

odin

Fremtiden små ’nano-maskiner’ kan fungere som detektiver i kroppen og spore for eksempel kræft, Alzheimers og HIV. Nanopartikler der kan spore prostatakræft er allerede udviklet. GLOBAL

ØKOLOGI TEMA 2 - 2007


Hvad er nano – og hvad kan det bruges til? Det er blevet almindeligt at tale om nanovidenskab og nanoteknologi, men de færreste ved, hvad der menes med ordene. Ved du, at hvis man kunne skrive med nanobogstaver ville et enkelt stykke A4 papir kunne rumme indholdet af alle verdens bøger?

TEMA ‘NANO‘ – EN TEKNOLOGISK TSUNAMI

Katalysatorer

Nanopartiklers specielle egenskab til at fremme andre

reaktioner bruges i katalysatorer, hvor ny viden har væ-

ret en vigtig triumf for nanovidenskaben: Forståelsen af

katalyseprocesser på atomart niveau har ført til nye og

bedre katalysatorer. Danmark er helt i front når det gæl-

der udviklingen af katalystorer.

Læs mere om firmaet Haldor Topsøe A/S på: www. top-

soe.com/

EKSEMPEL 1

Katalysatorer bruges bl.a. til at fjerne miljøskadelige ud-stødningsgasser fra biler, t.v.

Nederst: Nærbilleder af af-svovlingskatalysatorer. Nanoteknologi øger forståel-sen af stoffers opbygning, her molybdændisulfid (MoS2)- nanopartikler. De bruges til at fjerne svovl fra udstødningen. Viden om hvordan svovl fjernes, kan effektivisere processerne yderligere i fremtiden.

Foto

: St

efan

Red

el Fo

tos:

iN

ano

Foto

: Bl

ackr

ed

Af professor Flemming Besenbacher, ph.d. Lone

Bech, videnskabelig koordinator Signe Osbahr,

iNANO, Aarhus Universitet

Nano betyder 10-9, og en nanometer (nm) er 10-9 m, eller en milliardtedel af en meter. Det svarer til tykkelsen af et hår, man har delt 80.000 gange på langs! Det er særdeles praktisk at bruge en målestok, der svarer til størrelsen af det, man måler, og da et atom blot er 0,2-0,5 nm i diameter, fandt ‘nano’ vej ind i sproget samtidig med, at det blev muligt at måle på enkelte atomer. ’Nano’ bruges i dag til at beskrive fænomener og objekter, som er fra 0,1-100 nm. Dette in-kluderer ikke blot atomer, men også endog meget store molekyler med tusinder af ato-mer, fx biologiske makromolekyler.

Det er ganske overvældende, hvor meget af det, der skaber liv og bevægelse omkring os, der begynder med fænomener på nano-skalaen. Overflader, celler, dna, fotosyntese, atomer, kemiske reaktioner, farvespillet på en sommerfugls vinge og fremtidens compu-terchips – alt afhænger af, hvad der sker på nanoskalaen, og med de sidste 20 års revo-lution inden for mikroskopi kan vi nu se det hele ske – helt ned til det enkelte atom. Med et elektronmikroskop kan vi studere ind-holdet af kroppens celler og store molekyler som dna, mens atomerne og de små mole-kyler kan undersøges med skanning probe mikroskoper.

Afstanden mellem atomerne i en overflade er – afhængigt af materialet – ca. 0,5 nm. Hvis man kunne skrive med nanometer hø-je og brede bogstaver, ville man på enden af en knappenål være i stand til at skrive tek-sten fra 25 eksemplarer af Den Store Dan-ske Encyklopædi. Et enkelt stykke A4 papir ville kunne rumme indholdet af alle verdens bøger. Ud over at være en håndgribelig sam-menligning åbenbarer dette også ét eksem-pel på, hvad vi kan bruge nanoteknologien til. Tænk f.eks. på overfladen af en CD el-ler en diskette, hvor informationerne er lag-ret som mikrometer store ‘buler’ (bits). Hvis vi kunne gøre hver bit 1000 gange mindre, ville vi ende på nanometerskalaen, og en nano-CD ville kunne rumme indholdet af 1.000.000 gammeldags CD’ere.

Atomer som byggeklodserHelt afgørende for studiet og forskningen i nanoteknologi er mulighederne for at ma-nipulere med verden på nanoskala. Med et skanning probe mikroskop kan man ikke blot afbilde de enkelte atomer og molekyler på overflader, men også få dem til at flytte sig kontrolleret. Foreløbig kan vi kun flytte et enkelt atom ad gangen, men i princippet vil det være muligt, at vi ad åre kan opbyg-

ge et helt objekt atom for atom, præcis som vi vil. Det betyder, at vi ikke længere vil væ-re bundet af, hvordan materialerne fysisk og kemisk helst vil ordne sig, men at vi vil bli-ve i stand til at manipulere overfladerne på måder, som giver dem helt nye egenskaber.

Rent praktisk vil vi kunne blande me-taller og halvledere på nye måder og skabe overflader med helt nye egenskaber og strukturer, og her sætter kun fantasien grænser. Et eksempel på en ny og kunstigt skabt overflade er små klynger af guldato-mer, der er lagt på en overflade. Det viser sig, at mens guld almindeligvis er svært at få til at reagere med noget, så er guld i meget små klynger stærkt kemisk reaktivt. Den vi-den har man kunnet udnytte i industrien til at udvikle nye og bedre katalysatorer. Mere end noget andet er det forskernes evne til at skabe nanostrukturer med helt nye egen-skaber, der har skabt den eksplosive vækst i interessen for nanoforskning.

Nanoobjekter kan også manipuleres med andet end skanning probe mikroskoper, f.eks. findes der flere fungerende prototyper af nanopincetter, der ganske som fingre kan gribe fat om meget små molekyler og flyt-te dem. At få en nanopincet til at fungere har været en formidabel udfordring, idet

Solceller på toppen af Harvard Business School, t.v.

Nederst: Nanobilleder af titan-dioxid-overflader. Billedet er taget ved hjælp af et ’nano-skop’ – et instrument som er i stand til vise og forstørre ting og strukturer på atomart plan. Titanium-atomerne er de gule. Ilt-atomerne de røde.

Solceller – billige med nanoteknologi

Traditionelt fremstilles solceller af silicium, men ener-

giforbruget til produktionen er meget høj. I stedet kan

titandioxid bruges, det er billigere, men absorberer ikke

solens lys lige så godt. Inspireret af planternes evne til

at tappe solens energi vha. farvestoffet klorofyl fandt

forskere ud af at modificere titandioxid til at optage næ-

sten 100 procent af solens lys. Ved hjælp af nanotekno-

logi laves en stor overfladestruktur, der består af mange

små lag af titandioxidpartikler, som har plads til flere

farvestofmolekyler og derfor kan optage mere sollys.

EKSEMPEL 2

Foto

s: iN

ano


i snefnug (mm) og atomerne i krystalgitre (nm), der alle samler sig helt perfekt efter et system, som de bærer i sig selv.

En af de mest anvendte selvsamlingsmeto-der inden for nanoteknologi bygger på dna’s trang til at organisere sig i dobbeltstrengede strukturer. Her kobler man små molekyler til enkeltstrenget dna, der herefter mikses. dna’et vil hurtigt forme dobbeltstrengede strukturer, hvorved de små molekyler brin-ges i så tæt nærhed, at de kan reagere med hinanden. Ved at gentage processen kan man opbygge endog meget store molekyler.

Nanoobjekter som proteiner, dna og små molekyler er i høj grad selvorganiserende, og at kunne styre og udnytte dette princip er et af de mest lovende områder inden for nanoteknologien.

Nano i altingSelv om kroppen er udsat både for fysik, kemi, og biologi studeres de forskellige vi-denskaber traditionelt hver for sig. En fy-siker ved ofte ikke andet om biologi, end hvad han eller hun har lært på gymnasiet, og de fleste biologer ville ikke bryde sig om at skulle tale om kvantemekanik. Med na-noteknologi er disse grænser ved at blive ophævet. På nanoskalaen er f.eks. et pro-tein ren kemi og fysik, men uden en biolo-gisk forståelse af, hvad proteinet bruges til i kroppen, er der ikke megen håb om at få noget brugbart ud af at studere det. For en fysiker eller kemiker vil nanotekno-logi i første omgang handle om at fremstille

naturen på nanoskalaen er helt anderledes end den natur, vi kender og har et intuitivt forhold til. Det er der flere årsager til: Dels bliver kvantemekaniske fænomener mere og mere markante, jo mindre objekter vi arbej-der med, og dels er det ikke længere tyng-dekraften, der er den styrende kraft, men såkaldte kapillærkræfter, van der Waals-kræfter og elektrostatiske kræfter. Disse tre dominerende kræfter medfører, at atomer ‘klistrer’ til hinanden, til nanopincetten og til overfladen på nanoskala. Det svære er derfor ikke at få fat i atomet eller molekylet, men at slippe det igen.

Top-down eller bottom-upTo begreber, der ofte bruges inden for na-noteknologien er top-down og bottom-up. De dækker over to helt forskellige måder at tænke nanoteknologi på. Top-down handler om at formindske den teknologi, man har i forvejen. Dvs. at gøre som man plejer, men at gøre det på mindre plads.

Bottom-up bygger på en helt anden tan-kegang. Her starter man simpelthen fra bunden og planlægger at bygge nye struk-turer atom for atom. I bottom-up overvejer man i langt højere grad, hvordan man kan få de specielle forhold i nanoverden til at arbejde for sig. I top-down er opgaven ofte at finde en måde at undgå van der Waals-kræfter og lignende på, så de ikke forstyrrer miniatureudgaverne.

Den traditionelle fysiske top-down meto-de til fremstilling af objekter i nanoskalaen

består i at tage en blok af et materiale, og derefter ætse de uønskede dele væk, så man til sidst står tilbage med en meget mindre blok, som nu har de ønskede proportioner og egenskaber. Computerchips er fremstillet på denne måde.

Kemikere arbejder typisk nedefra og op (bottom-up). De starter med enkelte atomer og molekyler, som de sætter sammen til større strukturer, såkaldte makromoleky-lære systemer. Med opfindelsen af værktø-jer til manipulering af enkelte molekyler er fysikerne også kommet stærkt med på bot-tom-up metoden.

For at danne bottom-up objekter benyt-ter nanoteknologer sig ofte af et princip, der kaldes selvorganisering eller selvsam-ling. Princippet findes på flere forskellige længdeskalaer overalt i naturen og består i, at bestemte enheder gerne vil sidde i et helt bestemt forhold til hinanden og samle sig i store velordnede strukturer. Tænk f.eks. på kernerne i en grankogle (cm), iskrystallerne

”Et knappenålshoved kan rumme teksten fra 25 eksem-

plarer af Den Store Danske Encyklopædi – hvis de var

skrevet med nanobogstaver”

Elektrisk nanoledning lavet af organiske polymer mole-kyler, der er kemisk kodede til at samle sig selv.

Diodelys også til planter

Lysdioder omdanner energi direkte til lys uden unødvendigt

varmetab. Med halvledere af organisk plast (OLED) er udsig-

terne enorme: plastlagene kan bøjes, kan laves i store area-

ler, og lyset ændre farve. På nano-niveau arbejder forskere

med at gøre plastlaget så tyndt som muligt, for at strømmen

kan løbe. Desuden forskes i at finde polymertyper (plast), der

kan skabe ultraviolet eller infrarødt lys. Gartnerier kan spare

millioner med diodelys. Amerikanske astronauter bruger dio-

delys til dyrkning af radiser i deres rumkapsler. Måske danske

radiser også i fremtiden kan dyrkes på denne måde.

Læs mere: http://www.dongenergy.dk/erhverv/kundeservice/Indsigt/lysterapi.htm.

EKSEMPEL 3

Selvom lysdioden i diode-lygter er af farveløst plast, kan lygten lyse rødt.

Foto

: Re

elig

ht

Fullerener er måske den mest velkendte

gruppe af nanopartikler og dækker over

hule kulstofmolekyler – kugler og rør op-

bygget af femkantede og sekskantede enhe-

der af kulstofatomer. Den første beskrevne

fulleren var ‘fodboldmolekylet‘ C-60 i 1985.

Siden har man fundet ud af at fremstille

større kuglekomplekser (f.eks. C-78 og C-84)

og lukkede rør (nano-tubes) bygget over

fullerene-strukturen.

Anvendelse: katalysatorer, pyrolyse, fillers

i f.eks. dæk og bygningsmaterialer og andre

tekniske materialer, smøremidler, solceller,

røntgendetektorer, elektrolytiske mem-

braner og protonudvekslings-membraner i

brændselsceller.

Metalliske og Keramiske nanopartikler er nok den gruppe af nanopartikler, der har

været anvendt længst. Eksempler på meget

anvendte metaloxider er SiO2, TiO2, ZnO,

Al2O3, Fe2O3, mens lermineralet montmoril-

lonit (Ca0.5,Na)0.7(Al,Mg)4[(Si,Al)8O20].

nH2O] er et eksempel på et nanosilikat.

Anvendelse: pigment (TiO2, ZnO, Fe2O3),

solcreme (TiO2), magnetiske hukommelses

bånd (Fe2O3), fillers, coatings, katalysatorer.

Nanorør (Nanotubes) fås i forskellige va-

rianter: lange, korte, enkelt- og multivæg-

gede, åbne, spiralformede osv. Kulstofba-

serede nanotubes har mere end 100 gange

højere trækstyrke end stål, de er bedre

termiske ledere end diamant og har en elek-

trisk ledningsevne på niveau med kobber.

Anvendelse: forbedrede nanoskala ana-

lyseteknikker i atomic force mikroskopi,

hydrogen og gaslagring i brændselsceller,

kemiske sensorer, biosensorer, elektronik,

belysningsteknologi, komponent i stærke

kompositmaterialer, filler i tekniske ma-

terialer og byggematerialer, superstærke

kabler, lette karrosseridele til biler, fly og

rumfly samt tekstiler.

Kilde: Gruppen for Nanotoksikologi og Arbejdshygiejne, Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø. http://www.arbejdsmiljoforskning.dk/ Aktuel%20forskning/Nanoteknologi.aspx

Eksempler på nanopartikler nye materialer eller stoffer, mens det for en mere biologisk orienteret nanoforsker hand-ler om at betragte, forstå, efterligne og ma-nipulere naturen.

Fra en nanomediciners synspunkt er det mulighederne for bedre behandlings-former, der lokker. Man kan drømme om nanopartikler, som er i stand til at bevæge sig rundt i kroppen og identificere, reparere eller destruere syge celler. Lige for tiden arbejder man meget med at fremstille kun-stige knogler, led og lemmer (implantater). Et implantats succes afhænger af, hvor villig kroppen er til at acceptere fremmedlegemet. Det afhænger igen af nanoskopiske egen-skaber på overfladen af materialet, fordi det er det, blodet og kroppens celler reagerer på – altså et samspil på nanoskala. Ved at lave en overflade, cellerne synes om, kan vi også lave langt bedre implantater.

Mulighederne er enorme, men nanotek-nologi er svært, og der er ingen tvivl om, at nanoteknologiens store triumfer stadig ligger og venter på os 10-20 år fremme i ti-den.

Interdisciplinært Nanoscience Center (iNANO)

arbejder med forskning, uddannelse og udvikling

indenfor nanoteknologi. Læs mere på:

www.inano.dk

Brintteknologi

Et hydrogensamfund hvor biler kører på hydrogen (brint) kan

være en mulighed i fremtiden. Visionen er at fremstille brint

fra vind- og solenergi og lagre den og vha. en brændselscelle

omsætte brint til elektrisk energi. Men der er stadig mange

uløste problemer. Nanopartikler katalyserer omdannelsen af

brint i brændselscellen, men den proces skal gøres mere ef-

fektiv. Opbevaring kan måske lade sig gøre ved at lade brint

reagere med et fast stof, som det siden hen kan skilles fra.

Som gas eller væske fylder brint meget og kan være eksplosivt.

EKSEMPEL 4

Foto

s: iN

ano

Guld nikkel overflade blev udviklet til katalysatorer i dampreformering. Legeringen kan måske bruges i brændselsceller.

Hydrogen-bil m. brænd-selscelle og opbevaring

Eksemplerne er udvalgt og sammenskrevet af redaktions-

sekretær Katrine Køber og redaktør Tina Læbel.

Af Geseko von Lüpke, politische ökolo-gie nr. 101 ’Nanotechnologie – Aufbruch ins Ungewisse’ – 2006

Farerne ved atomteknologien blev vi først bevidst om, da det allerede var for sent at stoppe dem. Nu dukker nanoteknologien op i horisonten. Bliver denne teknik og dens kon-sekvenser det store tema i de næste årtier?

Det bliver de helt uden tvivl! Nanotek-nologien kaster mange forskellige spørgsmål af sig, fordi den griber ind i selve materiens essens. Nano er en milliardtedel af en meter – en måleenhed, hvormed man måler atomer og molekyler. Og denne minimale størrelse er egentligt grundlaget for alt andet større vi omgiver os med. Det, der kommer imod os i horisonten, kan sammenlignes med en teknologisk tsunami. Forløberne for denne bølge overskyller os allerede, for der findes

mere end 500 forbrugsvarer på markedet, som fremstilles af denne teknologi. Snart vil denne teknik ryste fundamentet for li-vet, økosystemerne og energiproduktionen, ja for al menneskelig virksomhed. Den vil også stille spørgsmålet om menneskelig overlevelse på ny.

Det man hører om mulighederne indenfor nanoteknologi lyder mest som science fic-tion. Hvilke af disse antydede konsekven-ser er reelle og hvilke er spekulation?

De fleste er reelle! Og spekulationerne rækker ikke engang særlig langt ud i fremti-den. For tiden udvikler nanoteknologien sig med en utrolig hastighed. Meget af det, der lyder som en science fiction roman, er al-lerede virkelighed i laboratorierne. Og det, der i dag endnu er fremtidsmusik, bliver muligt i den allernærmeste fremtid. I dag


Direktør Pat Mooney fra den internationale organisation ’Action Group on Erosion, Technology and Concentration’ (ETC-Group) fortæller her om levende nano-maskiner, mang-lende kontrolinstanser og naive forhåbninger. ETC tager pulsen på den teknologiske udvikling og overvåger transnationale koncerner. De frygter, at nanoteknologien undergraver alle kulturelle vær-dier og regner med katastro-fale følger.


En teknologisk tsunami nærmer sig

Foto

: Gu

ille

rmo

Lobo

ikke eksisterede før. De er nu så langt, at de har bygget et femte og et sjette bogstav ind i det DNA, som i naturen består af de fire bogstaver A, C, G og T. Man kan forestille sig, hvad det betyder for livets mangfoldig-hed, når det pludseligt ikke består af fire, men af seks grundlæggende byggesten. Det kan føre til en eksplosion af livsformer, der kan oversvømme vores planet. Og der er ikke tale om fremtidsmusik, for det er alle-rede sket i laboratorierne. På de californiske universiteter og forskningsvirksomheder er man i dag nået så langt, at man kan bygge levende maskiner – altså blandingsvæsner sat sammen af levende og livløst materiale – der kan mangfoldiggøre sig selv. Alt det er allerede muligt.

De taler om en voldsom vækst indenfor na-noteknologien og mere end 500 produkter på markedet. Er producenterne og viden-skabsfolkene klar over de mulige følger af deres handlinger?

kan man med sikkerhed fastslå, hvor den vej, vi er slået ind på, vil føre hen, hvis vi ikke foretager os et eller andet imod det. To tredjedele af de enorme økonomiske investe-ringer i denne teknologi bliver f.eks. brugt til manipulation af levende organismer. Det drejer sig ikke om bedre belægning af stege-pander eller mere effektive produktionsme-toder, men helt konkret om frembringelse af nye livsformer.

Hvordan skal det fungere?Livet er den bedste maskine, der findes,

og en vidunderlig måde at producere på, for det er et system, der mangfoldiggør sig selv og formerer sig. Derfor er virksomheder enormt fascineret af DNA: De vil udnytte og forandre livskompetencer på en sådan måde, at levende organismer overtager ma-skinelle funktioner.

På dette område bliver der i dag forsket mest. Og bl.a. ved hjælp af nanoteknologien har de frembragt levende materiale, som

Kendsgerningen er, at der intetsteds på den-ne planet findes retningslinier for de sund-heds- og miljørisici, der er forbundet med nanoteknologien. Det er absolut chokerende. Men der er ikke tale om nogen ond hensigt eller en sammensværgelse. Det er simpelt-hen konsekvensen af den enorme hastighed, hvormed forskningen bevæger sig frem på dette område, at lovgiverne sakker agterud.

Hvordan er det muligt? Hvordan kan det ske, når kontroliveren ellers er så alle-stedsnærværende?

Det er slet ikke så ualmindeligt. Prøv en-gang at se på genteknologien – i løbet af el-leve år er der udviklet bioteknologisk modi-ficerede planter i forsøg på åbent land. Men de dermed korresponderende internationale regler og protokoller er knapt to år gamle. Det samme gælder for nanoteknologien. Og her kommer flere komplikationer til: I lang tid bildte man sig ind, at man havde sagen under kontrol. For problemet er, at velkend-te substanser forandrer deres egenskaber, når man arbejder med dem i nanomålestok.

Tag for eksempel aluminiumoxid, som tandlæger bruger til tandfyldninger. Der er i denne størrelsesorden tale om et veludfor-sket og absolut sikkert kemisk materiale, men når man arbejder med det i nanosam-menhæng, forandrer det sig. Under 20 nano-meter bliver det højeksplosivt! Det samme materiale, som vi på makroniveau bruger til at fylde i karrieshuller, anvendes på nanoni-veau af våbenindustrien til at antænde bom-ber med. Denne forandring af egenskaber er længe blevet overset, for ingen har taget de følger alvorligt, der stammer fra materia-lestørrelsen. Først indenfor de sidste to år er OECD og en ekspertkommission fra 20 lande begyndt at udarbejde retningslinier og forholdsregler.

Ved tidligere teknologiske omvæltninger blev for det meste kun et område revoluti-oneret. Med nanoteknologien synes det at forholde sig anderledes, fordi en grundsub-stans har berøring med mange produkter. Hvad betyder det for verdensøkonomien?

Det vil fuldstændigt forandre de økono-miske strukturer. For eksempel bliver der tildelt patenter, som forholder sig til nano-teknologisk manipulation af 33 elementer i Det periodiske System – alt sammen i ét patent. Der findes andre nanoteknologiske patenter, hvor det står i patentbrevet, at

‘Nano-maskiner‘ spås en stor fremtid inden for nanoteknologi. Det kan være bakterier, svampe og planter, der designes til at danne, styre, eller kontrollere stoffer. Modificeringen sker på dna-niveau, og Pat Mooney mener, det truer livets mangfoldig-hed, når forskere i dag kan indbygge to ekstra stoffer i dna, mod normalt kun fire (lille billede tv). Hvilke konsekvenser

får det – spør han – når nye organismer blander sig med de naturlige?

På det store billede ses en konstrueret medicinsk nano-robot. Forskere regner med at små nano-robotter i fremtiden selv kan finde rundt i vores krop og behandle for eksempel kræft.


En teknologisk tsunami nærmer sig

Foto

: An

drei

Tch

erno

v


opfindelserne kan bruges indenfor den far-maceutiske industri, levnedsmiddelindustri-en, kosmetikbranchen, luft- og rumfartsin-dustrien og indenfor kunststofproduktion. Når en virksomhed får et sådant patent, kan den udøve en enorm indflydelse på en lang række industriområder. Det vil få vidtræk-kende følger for industrielle sammenslutnin-ger, alliancer og internationalt samarbejde.

Når vi nu taler om magt og penge, vil det så også have indflydelse på fattigdom og underudvikling?

Selv de forsigtigste undersøgelser taler om en fuldstændig omstrukturering af ar-bejdslivet. EU-eksperter har vurderet, at arbejdsløsheden vil stige over hele verden på grund af nanoteknologien. Det er ikke ubegrundet.

Lad os bruge bomuld som eksempel. Glo-balt set er der ca. hundrede millioner men-nesker beskæftiget i dyrkning og forarbejd-ning af bomuld. For mange fattige lande – fra Bangladesh over Benin til Bolivia – er det en helt afgørende industrigren. Samti-digt har vi i dag nået et punkt, hvor vi ved hjælp af nanoteknologi kan fremstille kul-fiber, der føles som bomuld, men som er langt blødere og mere modstandsdygtigt. Endnu er dette fiber for dyrt, men om få år bliver omkostningerne lavere end for bom-uld og langt simplere at fremstille. Hvad det kommer til at betyde for den globale ar-bejdskraft, kan man kun gisne om. For øje-blikket ved hverken disse folk eller regerin-gerne, hvad der er på vej. Samtidigt må man dog i al fairness sige, at også den hidtidige bomuldsdyrkning udgør et stort økologisk og socialt problem.

Talløse økologer stiller ikke desto min-dre store forhåbninger til nanoteknologi-en, fordi de regner med, at man med dens hjælp kan udbedre miljøskaderne på havet, jorden og i atmosfæren. For ikke at tale om overvindelse af sult og sygdom.

Disse forventninger er i mine øjne naive. Naturligvis vil enhver fundamental teknolo-gisk fornyelse medføre fordele og ulemper. Og det er teoretisk muligt, at denne tekno-logi kan have økologiske nyttevirkninger i forbindelse med begrænsning af forurening, helbredelse af sygdomme, nedbringelse af produktions- og energiomkostninger og for-brug af råstoffer. Imidlertid ved vi fra histo-rien, at nye teknologier, der bliver bragt ind i en ikke helt socialt retfærdig orden, begun-stiger dem, der i forvejen er rige og mægtige. De vil ride på toppen af denne bølge, hvori-mod resten vil snappe efter vejret.

”At sælge nanoteknologi som en metode, ved hjælp af hvilken man kan besejre fattigdom, social ulighed og nød, er helt igennem utroværdigt” Pat Mooney

Nanoteknologiske produkter finder i stigende grad vej ind i vores hverdag.

Hvordan det sker, fremgår bl.a. af denne tabel:

På kort og mellemlangt sigt Langfristet/visionært

Bilproduktion Antireflektions- og antiduglag Køretøjer, der kommunikerer med

på glas og spejle hinanden (automatiske afstands-holdere,

Optimerede katalysatorer forhindring af kødannelse, etc.)

Optimerede brændstofceller

Elektronik Lette, bøjelige displays Intelligente, individualiserede om-

Elektronisk papir givelser (beklædning, bygninger, etc.)

Medicin/Sundheds- Tandpasta, der stopper Nanosonder til opmåling af krops-

videnskab minihuller parametre

Biokompatible implantater Proteser med neuronal kobling

Miljøteknik Farvestofsolarceller Kvantepunktsolarceller

Kolloidmembranfiltre Molekylær brintoplagring

Kemi Magnetiske væsker Selvreparerende kunststoffer

Organiske halvledere Meget lette og ekstremt stabile

kulstofnanotubekunststoffer

Kilde politische ökologie 101 s.8

Fremtidens nano-musik

Foto

af

Robo

cop:

Ori

on P

ictu

res


At sælge nanoteknologi som en metode, ved hjælp af hvilken man kan besejre fattigdom, social ulighed og nød, er helt igennem utro-værdigt. Jeg anser dette argument som et udtryk for ren og skær fortvivlelse. Det in-deholder det næsten religiøse håb, at teknik kan redde os. Hermed forveksler man befri-elsesteologi med befrielsesteknologi.

Hvor langt er den politiske planlægning kommet, og hvor store er de økonomiske investeringer i denne teknologi?

Den politiske planlægning er kommet så langt, at de europæiske universiteter arbej-der målrettet efter at indrette deres naturvi-denskabelige forskning efter nanoteknologi-en. EU i Bruxelles driver massivt denne ud-vikling fremad. Dette bliver begrundet med kinesernes enorme forskningsanstrengelser, som alene i Peking-området beskæftiger fle-re nanoteknologer end i hele Vesteuropa. I 2005 vurderede vi det beløb, der i blev inve-steret i forskning i nanoteknologi over hele verden, til 6 mia. US dollars. Men så offent-liggjorde det Hvide Hus en vurdering på 8 mia. dollars. For nyligt opgjorde industrien selv investeringerne i 2005 til 10 mia. dol-lars. Det er flere penge end man brugte på at rejse til månen og mere end man brugte på Manhattan-projektet, da den første atom-bombe blev bygget.

Når erhvervsliv og stat arbejder så tæt sammen, hvad er så civilsamfundets, kir-kens og de kritiske akademikeres rolle? Hvad bør der ske?

Det allervigtigste er, at samfundet åbent begynder at diskutere de mulige følger af

denne teknologi. Det haster, hvis ikke, bli-ver sammenvævet af private og statslige interesser i løbet af de næste tre år så tæt, at tingene knapt nok længere kan påvirkes. For øjeblikket eksisterer der endnu en høj grad af usikkerhed og forvirring mellem de enkelte industrier og hos de opskræmte of-fentlige myndigheder.

I denne atmosfære af usikkerhed har ci-vilsamfundet en chance for at kunne for-lange et moratorium, således at fordelene og ulemperne kan afvejes i fred og ro, og man kan sammen afgøre, hvordan denne teknologi skal fortsætte. Kirkerne og først og fremmest de enkelte samfund må stille spørgsmålene, hvad egentligt ting som men-neske, liv og natur betyder og tage klar stil-ling. Miljøbevægelser må gøre sig bevidst, at de internationale koncerner ofte taler både om kunstigt frembragte økosystemer og om en ombygning af den samlede natur og be-stræber sig på at omsætte disse ting i prak-sis. Kunstnere må tage fat på disse temaer og bearbejde dem i teaterstykker, rap og litteratur. Og tredjeverdensbevægelser må forstå, at de mindre udviklede lande fuld-stændigt vil blive væltet over ende af denne teknologiske tsunami.

De skal ikke have tiltro til de løfter, som industrinationerne gav under G8 topmø-det i Edinburgh i 2005, da man talte om ‘en videnskab til fordel for de fattigste’. Tværtimod: Når lederne af de rigeste na-tioner siger sådan noget, bør vi passe på og tænke os godt om!

Oversat af Niels Henrik Hooge, redaktionsmedlem

Global Økologi

Senest i 2015 vil fremstillingen af næ-

rings- og nydelsesmidler have forandret

sig grundlæggende på grund af nano-

teknologi. Nanopartikler vil som bio-

sensorer i løbet af kort tid kunne påvise

forurening som skimmel, plantebeskyt-

telsesmiddel eller sygdomskimer. For

eksempel farves mælken rød, når den

bliver fordærvet. Smagsstoffer lader sig

‘pakke ind‘ på en sådan måde, at kun

en bestemt tilberedningsmetode kan få

dem frem.

Hvordan lyder det med en nano-pizza,

der afhængig af bagetemperatur for-

vandler sig til en ‘margherita‘, en

‘prosciutto e funghi‘ eller en ‘quattro

staigioni‘?

Mere end 200 virksomheder over hele

verden arbejder allerede med nanofood,

heriblandt fødevaregiganter som Kraft,

HJ Heinz, Nestlé, Hershey Foods, Uni-

lever og Keystone. I deres

laboratorier arbejder der

stadigt flere fysikere og

stadigt færre ernærings-

specialister.

Kilde politische ökologie 101 s.8

Nanofood

Pat Mooney har skrevet flere bøger om bioteknologi og biodiversitet og har i de senere år udelukkende beskæftiget sig med nanoteknologi. Modtog i 1985 Nobels Alternative Fredspris.

ETC er en international græsrodsorganisation som bl.a. arbejder med betydningen af ny teknologi for u-landene. Læs mere på: http://www.etcgroup.org/en/

Foto

: Be

n Gr

eer

Foto

: Bo

bbie

Osb

orne



BAGGRUND

Er nanomaterialer farlige?Hvad sker der med nanopartikler og nanomaterialer, når de slippes løs?

Selv om der er gjort fremskridt i forståelsen af de sundheds- og miljømæssige konsekvenser,

venter der stadig mange udfordringer.

Af Mark r. Wiesner, Greg v. Lowrycarnegie,

Pedro Alvarez, Dianysios Dionysiou, Pratim Biswas

Da de første nanomaterialer var en reali-tet, havde nanoteknologien taget et vigtigt skridt. Visionen var at konstruere genstande atom for atom, molekyle for molekyle ved at anvende metoder som selvgenerering og molekylemanipulation. Udviklingen af nye analysemetoder og avancerede elektronmi-kroskoper banede vejen for at arbejde med genstande på nanoskala. Resultatet var na-nomaterialer som i dag indgår i et utal af produkter og brugsting fra en hurtigt vok-sende industri. Det gælder for eksempel tita-niumpartikler til solcreme og maling – kul-stofnanorør til forstærkning i bildæk, or-ganiske lysdioder (OLED) til fladskærme - metalnanopartikler til grundvandsrensning – proteinbaserede nanomaterialer til sæbe, shampoo m.m.

Fremstilling, brug og bortskaffelse af na-nomaterialer vil uden tvivl medføre spred-ning til luft, vand, jord og til levende orga-nismer. Konsekvenserne ved produktionen og påvirkningerne gennem produkternes livscyklus fortjener opmærksomhed nu. De stort set ukendte miljø- og sundhedsmæssige risici fra nanomaterialer har givet anledning til megen spekulation. Forskningen har fo-kuseret meget på de mulige giftvirkninger, men om et stof er farligt, afhænger også af i hvilken grad det vil komme i kontakt med levende celler. Der kan gå lang tid endnu, før vi kan bedømme risici mere nøjagtigt, men det er afgørende vigtigt nu at under-søge påvirkningerne fra selve produktionen, set i forhold til den almindelige håndtering af kemiske materialer.

Det amerikanske National Nano-techno-logy Initiative (NNI) støtter forskning og udvikling. Af et budget i 2007 på 1,3 mia. dollars er de 44 mio. øremærket til studier af miljøpåvirkning, sundhed og sikkerhed. Der er også bevægelser i gang for at medta-ge disse spørgsmål i forskningsbudgetterne i EU og Japan, men de udgør en forholds-mæssig mindre del af budgettet.

ProduktionsmetoderMetoderne til at fremstille nanomaterialer er talrige. For eksempel udgør fullerenerne (kulstofbolde) en gruppe af materialer med forskelligt strukturerede kulstofmolekyler - hule figurer som kugler, ellipsoider eller rør. De har skabt betydelig kommerciel interes-se på grund af deres store styrke, elektriske ledningsevne og brede anvendelsesområde. Nogle fullerener er fundet i naturlig form som forbrændingsprodukter. De bliver også typisk fremstillet ved lysbueudladning eller pyrolyse. Nanorør kan dannes ud af kulilte, mens ‘buckyballs’ (‘fodboldmolekylet’) kan dannes ved forbrænding af benzen.

Quantum dots, er halvledernanokrystal-ler, som kan fluorescere et kraftigt, ideelt-

spektret lys – med farve afhængig af kry-stalstørrelse – ved påvirkning af UV-lys. De anvendes til biologisk og medicinsk bil-ledanalyse og sensorer. De kan fremstilles ved en selvgenereringsproces, hvor organisk bundet metal aktiveres og molekylerne så selv kan danne de velordnede partikelstruk-turer – med størrelse ned til 2 nm.

Nanopartikler af titaniumdioxid (TiO2) finder udbredt anvendelse til fotokatalysato-rer, pigmenter og i kosmetik. Det fremstilles både som pulver og film – typisk ved vådke-miprocesser eller hydrolyse og udglødning.

Nanojern (nulvalente jernpartikler) kan massefremstilles. Det er blevet anvendt til direkte oprensning af de mere medgørlige forurenende stoffer i grundvand. Nanojern produceres af flere virksomheder, som bru-ger hver sin beskyttede metode.

RisikofaktorerAnsvarlig anvendelse af nanomaterialer kræver en bedre forståelse af deres mobili-tet, tilgængelighed i naturen og deres virk-ning på forskellige organismer. For at re-præsentere en risiko, må der både være po-tentiel eksponering og en fare, f.eks. gif-


tighed. Eksponeringen afhænger af f.eks. håndteringen på produktionsstedet, hvorle-des materialerne vandrer mellem forskellige elementer, f.eks. vand og luft og deres mo-bilitet hvert sted, deres modstandsdygtighed og størrelsesorden af mængderne. Forsknin-gen i den potentielle eksponering i produkti-onsmiljøet har fokuseret mest på udbredelse gennem luften og i mindre grad på direkte hudeksponering, mens materialernes spred-ning og skæbne i vandmiljøet har fået for-holdsvis lidt opmærksomhed.

Nanomaterialers farlighed

Vekselvirkning med celler og giftvirkningAdskillige undersøgelser har drejet sig om nanomaterialers sundhedseffekter, men først for nylig er forskerne også begyndt at studere den potentielle fare for miljøet, når nanomateriale spredes. Den dag i dag ved man hverken hvor kraftig påvirkning af ‘de-signer-nano’ der skal til før det skader le-vende organismer – eller typen af deres mu-lige giftvirkning.

Et pionerarbejde pegede tidligt på na-nomaterialers mulige negative effekter på

organismer i vandmiljøer og konkluderede, at buckminsterfullerener opslemmet i vand forårsagede kraftige oxidationsskader i hjernevæv hos fisk. Om skaderne skyldtes reaktive iltforbindelser, dannet af fullere-nerne, eller immuncellernes reaktion, blev ikke eftervist.

Mekanismen bag virkningen som cel-legift kan belyses v.hj.a. mikrobiel miljø-toksikologi – så det også er gældende for højere celler. Da mikroorganismerne end-videre er grundlaget for alle kendte økosy-stemer, danner basis for fødekæderne, og er det primære stof i de globale biokemisk/geologiske kredsløb, spiller de en vigtig rolle for ‘sundhedstilstanden’ i jordlagene. Mikroorganismer kan måske påvirke nano-partiklers mobilitet og giftvirkning. Derfor vil en bedre forståelse af vekselvirkningen mellem nanomaterialer og mikrober være vigtig, så nanoteknologien kan udvikles som et positivt værktøj uden at overskride de miljømæssige grænser.

Nanopartikler af jern, magnetit og TiO2 er blevet brugt til grundvandsrensning, vandbehandling og luftrensning. Deres an-vendelse kan skabe eksponering ved inhale-

CARBON BLACK GIFTIGT I ARBEJDSMILJØET – UVIS SKÆBNE I NATUREN

Bruges blandt andet som forstærkning i dæk, hvor car-bon black giver bedre bremseegenskaber, samt i tryk-farver og maling. Der produceres årligt 1,5 millioner tons. Carbon black er en nanopartikel af kulstof.

Det er relativt uskadeligt, når det er indbygget i mate-riale, men giftigt i nanostørrelse og fri form. I naturen er der brug for at se på om produkter med carbon black under nedbrydning frigiver partikler i nanostørrelse.

Forsøg har vist at tyske carbon-black arbejdere har for-doblet dødelighed af lungekræft samt øget dødelighed pga. hjertekar-sygdomme.

ring, hudkontakt, eller ved indtagelse og ab-sorption gennem fordøjelseskanalen. Forsøg har vist, at CeO2 nanopartikler kan optages i vores fibervæv, mens andre studier beskri-ver effekten af partikler, når de er optaget i cellerne.

Nanopartiklernes spredning og deres skæbne i miljøetJo større mobilitet nanomaterialerne har i omgivelserne, jo større potentiale er der for eksponering, da de spredes over store af-stande og deres modstandsdygtighed i mil-jøet øges. Nanopartiklers tilbøjelighed til at hæfte sig til overflader eller til at danne klumper kan måske reducere eksponering. For eksempel bliver partikler mindre mo-bile, når de er hæftet til mineraloverflader i porøse materialer som grundvandsføren-de lag eller sandfiltre i drikkevandsanlæg. Man antager ofte at nanopartikler er meget mobile i porøse materialer på grund af deres ringe størrelse. Små partikler vil dog ikke være særlig mobile, da de på grund af deres relativt store spredning oftere danner kon-takt med overfladerne på de porøse mate-rialer. Ud fra samme betragtning vil der

Foto: Ashwin Kharidehal


ske stor aflejring af ultrafine luftbårne par-tikler i lungerne.

Aflejring og mobilitet i porøse materialerIndledende studier af nanomaterialers mo-bilitet i jordlag, der ligner grundvandslag og sandfiltre har vist, at nogle nanomaterialer kan være meget mobile, mens andre ikke er. Forskellen på nanopartiklers mobilitet i po-røse medier synes at være bestemt af både overfladekemi og størrelsen på partiklerne. Studierne viser også, at selv det mest mobi-le af disse materialer sandsynligvis kan fjer-nes i filtre til vandbehandling. Men det ude-

lukker ikke et scenarie, hvor nye typer na-nopartikler skaber forurening, som vand-behandlingsmetoderne ikke kan håndtere. Forhold som høj ionstyrke og tilstedeværel-se af selv små mængder af divalente ioner synes at forøge evnen til at tilbageholde na-nopartikler i porøst materiale, hvilket er til-fældet i de grundvandsførende lag.

NedbrydningsprocesserOrganisk materiale kan nedbrydes ved Re-dox-reaktioner. Det er uvist om nanomateri-aler kan omformes i tilstrækkeligt omfang i naturen ved redox-processer. Der findes om-

Nanomaterialer i miljøet

Udslip kan stamme fra fabrikker og affaldsdepoter

(punktkilder) og fra atmosfæren, regnvand (ikke-

punktkilder) og fra brug af produkter som indeholder

nanomaterialer. Det biokemiske kredsløb omfatter fo-

tokemiske reaktioner i atmosfæren – aflejring i grund-

vand – indtagelse, akkumulering, omdannelse og ned-

brydning i levende organismer. Der kan ske spredning

i atmosfæren såvel som i gennemtrængelige og ikke-

gennemtrængelige områder i undergrunden.

Forurening med nanomaterialer i grund- og overflade-

vand kan fjernes med diverse rensemetoder, ligesom

filtre kan fjerne nanomateriale fra luft. Eksponering

er mest sandsynlig under produktion, men også ved

inhalering af partikler udledt til atmosfæren og ved

indtagelse af drikkevand og fødevarer (f.eks. fisk),

som har akkumuleret nanopartikler. Hudeksponering

fra solcreme og kosmetik er også sandsynligt.

��

��

��

��

��

��

��

��

��

��

��

��

��

��

��

��

��

��

Illustration frit efter American Chemical Society ’Assessing the Risks of Manufactured Nanomaterials’

fattende litteratur om organismer, som kan nedbryde genstridige organiske stoffer, men der er endnu ikke fremkommet nogen syste-matisk evaluering af fullereners omdannelse ved biokemiske processer. Men fullerener-nes antioxiderende egenskaber og deres sto-re tilbøjelighed til at optage elektroner tyder på, at biobaserede reduktionsmidler også kan omforme fullerener. Et svar på om den slags nedbrydning og omformning kan fore-komme naturligt, og om fullerenernes gifti-ge egenskaber derved elimineres, vil være et fremskridt for forskningen.

ArbejdspladseksponeringDer findes kun begrænsede data og vejled-ninger for håndtering af nanopartikler i produktionsmiljøer og forskningslaborato-rier. For eksempel mangler der retningslini-er for valg af åndedrætsbeskyttelse for vis-se typer nanopartikler. Men man kan lære meget ved at studere den utilsigtede ekspo-nering for nanopartikler, som kan forekom-me. For eksempel har studier af dannelse af partikler i nanostørrelse fra svejseprocesser været brugt til at designe nye ventilations-metoder til at reducere koncentrationen af partikler i svejsekabiner.

Sammenligningen er især god, fordi man-ge af fremstillingsprocesserne består i søn-derdeling af partikler ved høje temperaturer og forhold, der svarer til svejsning.Eksponering for nanopartikler kan fore-gå gennem huden, lungerne og fordøjelses-


kanalen. I fordøjelseskanalen kan slimhin-derne vekselvirke med giftpartikler i mikro-meterstørrelse (tusinddele mm) og reducere de negative virkninger. Der gælder muligvis tilsvarende for nanopartikler. Nanopartik-ler, der optræder som aerosoler (luftbårne små partikler) giver den største bekymring. Aerosoler er højmobile og kan trænge ind i lungerne ved inhalering, og lungevæv er ik-ke så godt beskyttet mod miljøpåvirkning som huden og fordøjelseskanalen.

Ansvarlig produktion af nanomate-rialerDe endelige svar på risici ved nanomateri-aler, ligger måske år forude, og de vil nok typisk dukke op fra sag til sag. Væksten i nanoindustrien sker hastigt, sammenlignet med andre områder.

Det antages, at det globale marked for nanoprodukter vil nå 1000 mia. dollars i 2015 og vil beskæftige 1 mio. mennesker alene i USA. Det er en kæmpe udfordring for nanoindustrien at sikre, at sundheds- og miljøeffekterne ved fremstilling er små. Den hurtige udvikling betyder korte tidshorison-ter og hurtige succesmuligheder, men selv små ændringer i virksomhedernes kursret-ning kan forårsage store tilbageslag i form af forværrede sundheds- og miljøeffekter.

Selv om nanomaterialernes påvirkning af omgivelserne og deres skæbne i miljøet er omgivet af mange ukendte svar, ved man dog en hel del om egenskaberne og effekter-

ne af de råmaterialer, der bruges til at frem-stille dem. Det kan være tungmetaller, ben-zen og andre materialetyper, som kræver sikker håndtering for at hindre udledning og beskytte medarbejdernes helbred. Vi kan sammenligne med opvæksten af computer-industrien, som medførte en serie tilfælde af grundvandsforurening som følge af bru-gen af opløsningsmidler og tungmetaller. Giftigheden af computerchips har måske ikke været omdiskuteret, men de giftige ma-terialer, som bruges til fremstillingen, udgør en væsentlig miljørisiko. Det vil derfor være god praksis at vurdere risici ved fremstillin-gen nøje, også inden oplysningerne om risici ved selve nanomaterialerne er tilgængelige.

Der er behov for mere udredning på disse områder – bedre bedømmelse af størrelsen af kommende nanoindustrier – at man medtager risikomomenterne for selve mate-rialerne – og livscyklus-analyser af produk-ter som indeholder nanomaterialer.

Artiklen er delvist baseret på ‘Assessing the Risks

of Manufactured Nanomaterials‘ i Environmental

Science &Technology /july 2006, samt

http://www.nano.gov/NNI_Strategic_Plan_2004.pdf

http://www.nano.gov/NNI_EHS_research_needs.pdf

http://www.nano.gov/NNI_07Budget.pdf

Oversættelse Bent Kristensen, Global Økologi

– bearbejdning Tina Læbel, redaktør

KULSTOFNANORØR– kan nå blodbanerne

Anvendelsen af kulstofnanorør spænder lige fra elek-tronik til brændselsceller og kompositmaterialer (vind-møller, ski, tennisketsjere). Forsøg med menneskeligt lungevæv viser, at kulstofnanorør der er mindre end 100 nm kan trænge ind i lungecellen. Afhængig af kon-centrationen, døde cellerne eller viste andre tegn på forgiftning.

Kulstofnanorørs biotilgængelighed er et åbent spørgs-mål. Ved størrelser mindre end 100 nm. begynder inha-lerede partikler at opføre sig som gasmolekyler og kan trænge ind overalt i luftvejene ved diffusion. Ligesom gasser kan nanopartikler passere gennem lungerne til blodbanerne, optages af celler, og indenfor timer nå potentielt følsomme mål, som knoglemarv, lever, nyre og hjerte.

Kilde ISIS Press Release 10/10/05Fotos: Arthur Kwiatkowsky, Tore Johannesen


Af Tina Læbel, redaktør

Spray dine fliser i badeværelset med nano-cover og spar på kalkfjerneren, imprægner din skjorte, din dug og pletterne forsvinder lettere. Listen af produkter du i dag kan kø-be, som er fremstillet ved hjælp af nanotek-nologi eller som indeholder nanopartikler er lang. Miljøstyrelsen anslår i en helt ny un-dersøgelse, at der på det danske marked i dag er ca. 243 nanoprodukter. Stort set al-le produkter produceres i udlandet, og lidt over halvdelen sælges kun via internettet.

Netop på nettet har Global Økologi fun-det et nanoprodukt, som forbrugerne på det seneste er blevet præsenteret for gennem re-klamer i TV2. Det drejer sig om imprægne-ringsmidlet Nanocover, som efter sigende, gør din sofa mere afvisende overfor væske, snavs og madrester. Vi har spurgt producen-ten om sikkerheden.

I teorien Internetfirmaet NanoCover sælger flere nanoprodukter til hus, have, bil&båd og blandt andet også imprægneringsproduk-tet ’Nanocover Tekstil og Læder’ som bru-ges til sofaer. Kommunikationschef Knud Rasmussen fra NanoCover gav os følgende svar.Hvis jeg nu vælger en sådan behandling, kan jeg så trygt lade min tre-årrige datter sove eftermiddagslur på sofaen?

“De nanopartikler som forskerne har i søgelyset og mistænker for at være proble-matiske er frie nanopartikler. De findes ikke i vores produkter, der er vandbaserede, og hvor nanopartiklerne derfor er bundet.”Har I fået jeres produkt testet?”Både ja og nej. Vi har fået foretaget en un-dersøgelse hos DHI Vand ·Miljø · Sundhed

om giftigheden i vandmiljøet. Resultaterne var så vidt jeg husker, sammenlignelige med dem man ser fra silikonespray. Men end-nu er testene til nanoprodukter ikke helt på plads.”Det vil altså sige, at jeg ikke kan være helt sikker?

Du kan sige, at vi gambler med forbru-gerne, det synes jeg så ikke er helt rigtigt. Rent teoretisk er der intet, der tyder på, at vores produkter er farlige. Men i praksis ved jeg det ikke. Det kan vel skyldes, at denne teknologis udvikling sker så hurtigt. Der forskes så meget – men det er måske sjovere for forskerne at opfinde nyt – end det er at opfinde tests. Vi vil gerne have efterprøvet vores produkter i praksis, derfor støtter vi også forskningen på Arbejdsmiljøinstituttet med 3-4 millioner. Vi er ikke ligeglade, som

Er det en god ide at imprægnere sin sofa med nanospray? At sprøjte bilruden med nanocover?

Selvom nanoprodukterne ikke i praksis er testede, er der sandsynligvis ingen problemer, siger både producent og Miljøstyrelsen.

Foto

: F

ranz

iska

Ric

hter


Forbrugersikkerhed: Sandsynligvis ingen problemer


nogle firmaer måske ville være. Vi siger hel-ler ikke, at det kun er det offentliges ansvar at teste.

De flydende i kikkertenI Miljøstyrelsens nye undersøgelse af nanop-rodukter på det danske marked, er der og-så fortaget skøn over forbrugerens mulig-hed for eksponering fra produkterne, med det overordnede formål at kunne prioritere fremtidens indsats på området. Opgørelsen af produkterne er sket på baggrund af pro-ducenternes egne opgørelser, ligesom ekspo-neringen er opgjort i forhold til brug af pro-duktet. Der er således ikke foretaget nogen sundhedsskadelige test. På baggrund af re-sultaterne ser Dorte Bjerregaard Lerche fra Miljøstyrelsen dog ingen grund til at påpege nogen sundhedsrisiko:

”Udfra de produkter vi har identificeret kombineret med eksponeringsgraden, og de teststudier vi har kendskab til, kan vi ikke se, at der er nogen risiko for forbrugeren ved at bruge nanoprodukter”

Miljøstyrelsen retter dog luppen nærmere på de flydende produkter, fordi forbrugeren her er mest udsat for at komme i kontakt med nanomaterialer. Det kan blandt andet ske i form af de smudsafvisende nanoprodukter, som skal sprayes eller smøres på overflader. Alligevel er der heller ikke her grund til pa-nik, blot almindelig sund fornuft:

”Man skal omgås nanoprodukter, som man omgås kemikalier, det vil sige med

Foto

: N

anoC

over

NanoCoverProduktet er vandbaseret og bruges til beskyttelse af tekstil, læder og skind. Det skal sprayes på og lægger en usynlig hinde omkring fibrene, som gør det imprægnerede mere afvisende overfor væsker og snavs. Efter behandling-en kan der vaskes og til 15 gange, inden der skal gen- behandles. Du kan finde produktet på: www.nanocover.dk

omtanke. Undgå unødvendig kontakt, spray udenfor eller tag handsker på. Følg i det hele taget forskrifterne på produktet,” siger Dorte Bjerregaard Lerche.

I 80 procent af de identifice-rede nanoprodukter har det ikke været muligt at få oplysninger om indholdet af nanomaterialer, i de resterende 20 procent er der fundet antibakterielt sølv, zin-koxid, titaniumoxid, fullerener (kulstofmolekyler) og kulstofna-norør (CNT). Sidstnævnte er i fri form under mistanke for at forår-sage skader. Når Miljøstyrelsen ikke hejser det røde flag, er det fordi de identificerede CNT findes indlejret i faste materialer, der benyttes f.eks. til ten-nisketsjere og golfbolde. Ved normalt brug udsættes man derfor ikke for frie CNT. Også fullerener, der er under mistanke, er fundet i kosmetik. Dorte Bjerregaard Lerche forklarer:

”EUs Videnskabelige Komité for nye og eksisterende stoffer har netop besluttet, at fullerenerne skal betragtes som nye stof-fer. Det betyder, at hvis et europæisk firma vil benytte stofferne forelægger et omfat-tende dokumentationskrav, inden de får lov at komme på markedet. Vi afventer også en afgørelse fra EUs Videnskabelige Komité for Forbrugerprodukter omkring nanopartikler i kosmetik,” og siger hun afsluttende:

”Vi deltager aktivt i EUs arbejde med at ud-vikle vurderings- og testmetoder til nanoma-terialer, og selvom der er meget af de eksiste-rende testapparater, der kan bruges, så er der da stadig nuancer, der ikke er på plads. Det er et område, vi holder vågent øje med. Men indtil nu har vi ikke fået nogen dokumentati-on, der har givet anledning til bekymring.”

Firmaet Nanocover er tilfældigt udvalgt. Flere fir-

maer sælger tilsvarende produkter. Søg på nettet

på nano/nanocover/nanoprodukter.

Rapporten ’Kortlægning af produkter der indehol-

der nanopartikler, eller er baseret på nanotekno-

logi’ findes på: http://www.mst.dk/Udgivelser/

Publikationer/2007/05/978-87-7052-468-1.htm

Identificerede nanomaterialer i produkter

Af de 243 produkter Miljøstyrelsen har identificeret,

var det kun muligt at få oplyst indholdet af nanoma-

terialer i de 41 produkter. Indholdet fordeler sig som

i figuren.

Zinkoxid er forbudt at bruge som solfilter i solcreme

i EU, når det alligevel er fundet, er det fordi der er

tale om produkter købt på nettet.

Titaniumdioxid bruges som solfilter i solcreme. EUs

Videnskabelige Komité for forbrugerprodukter har

konkluderet, at stoffet ikke er farligt, bl.a. fordi det

ikke optages gennem huden.

Sølv i nanostørrelse findes i husholdningsmaskiner

og tekstiler.

Nanotubes er fundet i sportsartikler.

Fullerener i kosmetik.

I Woodrow Wilson Center for International Schoolars

database findes en liste med over 450 nanoprodukter

http://www.nanotechproject.org/ - klik på inventory.

Kilde Miljøstyrelsen

Vurdering af miljørisiko ved nanopartikler: Vi skal

Organismer i miljøet påvirkes af nanopartik-ler. Her ses en dafnie (Daphnia magna), der har været udsat for 4 mg/l C-60 (fulleren) i 48 timer. Man kan se klumper af nanopartik-ler såvel udenpå som inden i dafnien, blandt andet er fordøjelseskanalen tydeligt sort-farvet på grund af optagelse af C-60.


Af redaktør Tina Læbel

Er nanopartikler farlige? Skeptikere siger ja. De begejstrede nej – for hvorfor skulle de være farlige, når vi altid naturligt har været omgivet af nanopartikler, det gælder for ek-sempel saltkrystaller eller pollen som findes på nanoskala i luften? På Danmarks Tek-niske Universitet (DTU), der strækker sig som store gule legoklodser så langt som den flyveplads, den i sin tid er anlagt udfra, har Global Økologi sat sig for at finde ud af me-re om nanopartiklers farlighed. I bygning 113 finder vi Institut for Miljø & Ressour-cer, hvor der siden 2004 er forsket i nano-partiklers toksikologiske miljøeffekter. En forskning der koncentreres på to fronter.

”Vi arbejder dels ’nedefra’, dvs. vi udvik-ler laboratorietest, der kan være med til at dokumentere nanopartiklers giftighed, men vi arbejder også ’oppefra’, idet vi vurderer og samler den viden, der indtil nu er publi-ceret på området,” fortæller Anders Baun, der leder afdelingen.

I laboratoriet bruger forskerne blandt andet de millimeter små krebsdyr dafnier som forsøgsdyr. Det er let at observere, om de normalt aktivt svømmende dafnier lader sig påvirke, når de udsættes for en dosis

Alge celle omgivet af ‘klumper‘ af C-60 nanopartikler i ferskvand

På DTU Miljø&Ressourcer testes fabriks-

fremstillede eller designede nanopartik-

lers giftighed. Det gælder for eksempel:

C-60, kulstofnanorør, titaniumoxid,

platin, sølv og guld. Testene udføres

blandt andet på dafnier og alger (se bil-

lederne herover). Forskerne tester også

om kombinationer af miljøstoffer og na-

nopartikler forøger giftvirkningen.

DTU og nanopartikler


Nanoteknologien tordner frem, og mens produkter på markedet er i hastig vækst, halter testningen

af nanopartiklerne bagefter. Der er grund til at være skeptisk. Men ingen grund til at gå i panik. Forsker i miljørisiko af nanopartikler Anders Baun

fra DTU mener, vi får hold på ‘nanoen‘

Vurdering af miljørisiko ved nanopartikler: Vi skal


nanopartikler. Er de tilsatte nanopartikler giftige, bruges den dosis, hvor halvdelen af dafnierne dør. Den dosis kan være retnings-givende for om, der vil være miljøeffekter af de undersøgte nanopartikler.

Problemet med nanopartikler er ’bare’, at det langt fra altid er så enkelt helt at forud-sige, hvad der sker og hvorfor.

”Vi skal tænke helt anderledes end på for eksempel kemikalieområdet. Det er ikke sik-

kert en grænseværdi får nogen betydning i nanoverdenen, her kan det handle om over-flader og former på partiklerne. Vi har i forsøg med alger og nanopartikler set, at de tilsatte nanopartikler ændrer form, når de reagerer med algerne. Hvilken betydning det har, ved vi ikke.” siger Anders Baun inden han samler op til en foreløbig konklusion:

”Vi er i dag stadig på et niveau, hvor vi generelt ikke ved, om de tests vi bruger er anvendelige. Vi har lavet mange, men det er ikke sikkert, det er de rigtige. Vi er stadig i den fase, hvor vi først skal finde ud af at stille de rigtige spørgsmål. Er det vores test-systemer, der giver udslaget, eller er det en effekt fra nanopartiklerne?

Er de frie ’nanoer’ farlige?At der er meget, forskerne ikke ved, betyder dog ikke, at de på nuværende tidspunkt in-genting ved.

Der er på verdensplan lavet rundt regnet 300 forsøg med at teste nanopartikler på pattedyr, celleniveau eller bakterier, mens der er lavet mindre end 20 forsøg på orga-nismer fra økosystemer.”Vi mangler dokumentation, så når du spørger, om de er giftige, er svaret: Tjah – måske.

Vi ved, at sølv er giftigt og anvendelse på nanoskala gør, at miljøet i dag i højere grad end tidligere udsættes for sølv. Andre for-søg har vist, at især kulstofnanorør (CNT) der indåndes, kan have problematiske egen-skaber og medføre betændelsestilstande i lungerne. Forsøg med rotter og CNT har også vist, at de kan passere hjernevævet og forårsage Parkinsons lignende symptomer,” fortæller Anders Baun.Men er det ikke korrekt, at den almene holdning er, at så længe nanopartiklerne er bundet i materialer, er der ingen fare?

”Jeg er skeptisk overfor det argumentet. For al erfaring viser, at hvis vi bruger et stof, så finder vi det også i miljøet. Et eksempel er jo miljøgiften PCB- (polychlorerede biphe-nyler) som man mente ikke kunne skade, fordi det ikke var i fri form. I dag finder du PCB i al fedtvæv, og det blev forbudt for 25 år siden”I en nye rapport fra Miljøstyrelsen om nanoprodukter ligger de vægt på at kon-

centrere indsatsen på flydende produkter, fordi det skønnes at nanopartikler i faste materialer ikke udgør den store fare. Er det så en forkert strategi?

”Nej, jeg mener det er rigtigt at fokusere på de områder, hvor risikoen for ekspone-ring er størst. Her vil de flydende produkter, der i nogle tilfælde sprayes ud, udgøre den største risiko. Jeg mener blot, at man ikke automatisk kan frikende produkter, hvor nanopartikler er bundet på overflader eller i produktet”Når nu det er så svært at skaffe dokumen-tation, har du så et godt råd til forbrug-erne?

Først og fremmest kan man jo overveje, om man har brug for produktet. Der er in-gen grund til unødig brug af nanoproduk-ter. Omvendt er der heller ingen grund til at gå i panik, hvis man bruger produkterne fornuftigt. Det vil sige, skån dig selv og mil-jøet så meget som muligt.

Vi kan nå langtManglende dokumentation til trods, så er Anders Baun optimist, når det gælder frem-tiden, for der oprustes nemlig kraftigt på ri-sikoområdet.

”Internationalt gøres der i disse år et kæmpe arbejde for at teste nanopartikler. Både EU og USA intensiverer og har afsat mange penge til det forskningsområde. Så ja, jeg tror, vi nok skal få hold på nanopa-tiklerne. På det organisatoriske plan er vi kommet langt, men vi mangler altså stadig data.” siger han.

Noget malurt i bægeret er der dog, for de danske politikere lader ikke penge følge ord, og det kan koste indflydelse på nanoområdet.

”Det ville være flot, hvis Danmark også var med på vognen. På kemikalieområdet (REACH) fik vi meget mere at skulle have

sagt, end vi var berettiget til. Det var fordi, vi var langt fremme med forskningen. Skal vi nå dertil på nanoområdet, må der afsæt-tes flere penge. Ord er ikke nok. Vi har brug for et strategisk miljøforskningsprogram, der kan samle ekspertisen på det her om-råde” afslutter han.

”Al erfaring viser, at hvis vi bruger et stof, så finder vi det også i miljøet. Et eksem-pel er jo miljøgiften PCB- (polychlorerede biphenyler), som man mente ikke kunne skade, fordi det ikke var i fri form. I dag finder du PCB i al fedtvæv, og det blev forbudt for 25 år siden” Anders Baun om bundne nano-partiklers uskadelighed

først stille de rigtige spørgsmål

Truer japanerne hvalerne – igen?

At den japanske regering på detseneste har held til at skubbe denInternationale Hvalfangstkommission i retning af genindførsel af kommerciel

hvalfangst skyldes næppe økonomi, men prestige. For japanerne er hvalfangst først og fremmest national stolthed og fælles historie.

Foto

s: D

anie

l Ben

haim

, Gr

eenp

eace

ste større potentielle marked for hvalkød, og dermed er af central interesse for hvalfangs-tindustrier overalt i verden. Endelig står den japanske regering i spidsen for en koordine-ret diplomatisk indsats for at omstyrte det internationale hvalfangst-moratorium. En indsats, som på det seneste har vist tegn på succes, og dermed igen har skubbet hvalerne op på den politiske dagsorden.

Mens beskyldninger om japansk ulands- bestikkelse til afrikanske og caribiske stater føg gennem luften, så er det et faktum, at den politiske balance i IWC gradvist er tip-pet. Ved kommissionens møde i juni 2006 blev denne forskydning tydelig for alle: For første gang i 20 år vandt tilhængerne af hvalfangst en symbolsk sejr, da den så-kaldte St. Kitts deklaration blev vedtaget med stemmerne 33 mod 32. I første omgang har det ringe betydning for en genindførel-se af kommerciel hvalfangst, idet det kræ-ver tre-fjerdedeles flertal – og det får Japan og kompagni næppe foreløbig. Men sejren er et symbolsk rygstød, og så har den en in-teressant dansk dimension, fordi Danmark som det eneste EU-land stemte for deklara-tionen. I dansk hvalpolitik vejer hensynet til de grønlandske inuitter tungt. Ikke sjældent hører man japanere sige, at Danmark hører til blandt de allierede hvalfangst-støtter.


Af Anders Blok, ph.d.-studerende i sociologi

Sammenstød mellem japanske hvalfangere og Greenpeace-aktivister i de isbjerge-fyld-te have nord for Antarktis er et tilbageven-dende drama. Dramaet kan følges i masse-medier over hele verden, og interessen er ik-ke mindst stor i Japan selv, hvor Greenpeace mildest talt har et blakket ry og kun sølle 5.000 medlemmer. Det har nemlig sine om-kostninger at gå imod hvalfangst i et land, hvor magtfulde eliter har gjort hvalfangst til et nationalt prestigespørgsmål.

I de globale kontroverser om hvalfangst er fokus i høj grad rettet mod Japan. Hvad en-ten det drejer sig om såkaldt ‘videnskabelig’ hvalfangst, eller om det politiske tovtrækkeri i den Internationale Hvalfangstkommission (IWC), så spiller Japan en fremtrædende rolle. Skal man forstå global hvalpolitik må man derfor forstå japansk hvalpolitik, og den rolle som hvaler spiller i nutidens japanske samfund. Her kniber det dog ofte i hjemlige og udenlandske debatter. Misforståelser, sprogbarrierer, ja underti-den decideret racisme, har gjort det vanske-ligt at forholde sig nøgternt til problemet. Hvalfangst er nemlig et emne, der vækker stærke følelser hos alle implicerede.

Japan i den globale hvalpolitikHvaler hører til miljøbevægelsernes helt sto-re sejre. Kommerciel hvalfangst blev nemlig forbudt på verdensplan, da IWC i 1982 ved-tog det såkaldte hvalfangst-moratorium. Trods højlydte – og vedvarende – prote-ster fra ikke mindst den japanske regering, så står moratoriet stadig ved magt. Offi-cielt foregår hvalfangst derfor kun i to lov-lige former: ‘traditionel’ hvalfangst som det kendes fra blandt andet inuitterne på Grøn-land, og ‘videnskabelig’ hvalfangst som sær-ligt Japan, men også Island, har praktiseret. Norges hvalfangst udgør en undtagelse, for-di fangsten her foregår i åben strid med in-ternationale regler. Alligevel er det typisk Japan, der rammes af de hårdeste fordøm-melser.

Det skyldes uden tvivl en kombination af faktorer. For det første er Japans såkaldte ‘videnskabelige’ hvalfangst yderst kon-troversiel. Adskillige biologiske eksperter rejser tvivl om den dødbringende metodes nødvendighed, og miljøorganisationerne kalder direkte programmet for ‘kommerciel hvalfangst i forklædning’. Hertil kommer, at den japanske befolkning udgør verdens ene-

Bureaukrater, politikere og national stolthedHvalfangst er både typisk og atypisk for ja-pansk miljøpolitik. Atypisk, fordi den ja-panske regering som regel retter ind efter massivt internationalt pres, som det ek-sempelvis skete omkring drivgarnsfiskeri i 1990’erne. Sådan er det ikke gået med hva-lerne. Hvalfangst er dog typisk derved, at den japanske regering står stejlt på et prin-cip om bæredygtig udnyttelse af naturens ressourcer. Her er det ikke så meget politi-kerne, som det er bureaukraterne, der har den reelle magt. Japansk hvalpolitik be-stemmes alt overvejende af Fiskeriagentu-ret, en enhed under Ministeriet for Land-brug, Skovbrug og Fiskeri. Politikere og em-bedsmænd fra Udenrigs- og Miljøministeri-erne er ikke nødvendigvis enige med fiskeri-bureaukraterne. Men de har ikke meget at skulle have sagt, når det gælder hvaler.

Organisatorisk regnes hvaler således for fisk i Japan – store fisk, ganske vist, men principielt ikke forskellige fra andre marine ressourcer. I dette system gemmer der sig en masse bureaukratisk inerti. Japans nuvæ-rende ‘videnskabelige’ hvalfangst finansieres næsten udelukkende af statskassen, via en årlig bevilling til Fiskeriagenturet, som igen kanaliserer pengene videre til et semi-stats-ligt forskningsinstitut. Forskningsinstituttet lejer herefter flåde og personel hos Japans eneste tilbageværende fangerfirma med godt 700 ansatte. Når miljøorganisationer overalt i verden kritiserer dette system som ‘kommerciel hvalfangst i forklædning’ pu-ster de til myten om Japans store, lurende hvalfangerindustri. Reelt er der dog tale om statsfinansieret, bureaukratisk hvalfangst!

Alene på den baggrund forstår man, hvorfor de magtfulde bureaukrater ikke har til sinds at opgive hvalfangsten: den betyder penge og prestige internt i systemet. Hertil kommer, at bureaukraterne – godt hjulpet af medier og journalister – har skabt en effektiv fortælling om hvalfangstens betydning for Japan. Fortællingen har tre grundlæggende byggestene: videnskab, kultur og internati-onal lov. IWCs egen videnskabelige komité anslog i starten af 1990’erne, at der er godt 760.000 vågehvaler omkring Antarktis. På den baggrund har japanske hvalfangst-støt-ter mere end svært ved at forstå, hvorfor en begrænset, videnskabeligt baseret, bæredyg-tig hvalfangst skal forbydes.

Hvalfangst har en lang historie i Japan, og motiver derfra er ofte afbildet i smukke træsnit.

”Mere end 85 procent af den japanske befolkning spiser aldrig hvalkød. Ni procent angiver at spise det sjældent, mens kun fire procent siger de spiser det regelmæssigt.”Asahi Shinbun, japansk avis, marts 2002

Artiklens forfatter i det nordøstlige Japan

Ja, faktisk anser man dette forbud for ulov-ligt. Derfor taler man i disse år meget om at ‘normalisere’ IWC, hvilket er en slet skjult kode for at genindføre kommerciel hval-fangst.

Alt dette kan hurtigt blive ganske tek-nisk og kedeligt. Af hensyn til den offent-lige mening, og den offentlige mund, pro-moverer man derfor tillige den forestilling, at hvalfangst er en central og integreret del af japansk kultur. Det sker dels ved at hen-vise til hvalfangerkulturen, centreret i små landsbyer langs kysten, hvor tidligere fange-re trues på deres overlevelse af det interna-tionale moratorium. Samtidig henviser man til japansk madkultur og fremstiller hvaler som en betydningsfuld og delikat del heraf. Modsat fangerkulturen kan hvalspisnings-kulturen nemt fremstilles som et nationalt, japansk anliggende. Og som et område, hvor japansk kultur angiveligt er unik og anderledes fra ‘Vestens’. Den slags fortæl-linger er generelt populære i Japan.


Kampen om japanernes mundHvalfangst har en lang historie i Japan, hvor kystnær fangst ofte dateres tilbage til 1600-tallet. I vore dage kan man besøge museer over det meste af Japan og se udstillinger med kulturelle produkter fra denne tid, lige fra harpuner af træ til figurer skåret af hval-tænder, gamle hvalopskrifter og de berøm-te, smukke træsnit med hvalmotiver. Disse udstillinger, som ofte sponsoreres af Fiske-riagenturet i samarbejde med lokale hvalen-tusiaster, er med til at bestyrke forestillin-gen om Japan som en hvalfangernation. Nu-tidige japanere opfordres hermed til at fin-de stolthed i denne fælles historie, samtidig med, at deres faktiske kontakt med hval-fangst og hvalkød bliver stadig sjældnere.

Hvalfangst blev først for alvor kommer-cielt betydningsfuldt i Japan i perioden efter 2. verdenskrig, hvor landet skulle genop-bygges fra ruinerne. Hvalkød blev en me-get væsentlig kilde til protein i denne svære periode, og gav samtidig national prestige som symbol på japanske evner i den glo-bale konkurrence. I perioden fra 1950’erne til 1970’erne serverede man hvalkød i sko-lernes frokostmadpakker over det meste af Japan. Den dag i dag findes der således en generation af japanere i 50-60-års alderen, for hvem hvalkød nemt forbindes med no-stalgi og national genrejsning. Kampen om hvalkød internt i Japan er derfor i høj grad en generationskamp.

På det efterhånden meget lille marked for hvalkød arbejder producenter, restauratører og hvalkødsentusiaster hårdt på at få spe-cielt unge japanere til at spise mere hvalkød. Trods opbakning fra staten er det en ret utaknemmelig kamp. Ifølge en meningsmå-ling fra 2002 spiser mere end 85 procent af den japanske befolkning aldrig hvalkød. Ni procent angiver at spise det sjældent, mens kun fire procent spiser det regelmæssigt. Den typiske hvalkødsforbruger er en mand i 50-60-års alderen, som nyder måltidet på en specialrestaurant i storbyen, i selskab med venner og en skål risvin. Prisen er høj, men ikke værre end at de fleste potentielt kunne få råd. Det er bare langt fra alle der har lyst.

Opfattelsen af hvaler i det japanske sam-fund er under kraftig forandring. Flere og flere påvirkes af ‘vestlige’ normer omkring modstand mod hvalfangst, og hvalturismen er i kraftig vækst, idet mere end 100.000 ja-panere tog på hvalsafari årligt i slutningen af 1990’erne. En nylig meningsmåling spon-soreret af Greenpeace Japan viser, at kam-pen om japanernes sympati og mund efter-hånden står ret lige: godt 30 procent støt-ter hvalfangst, godt 30 procent er imod, og de resterende 40 procent er temmelig lige-glade. Tiden arbejder imidlertid med mod-standerne af hvalfangst: Det er i helt overve-jende grad de unge i alderen 18 til 30, som vender sig mod hvalfangst, og som aldrig spiser hval. Efterhånden som disse genera-tioner bliver voksne, får uddannelse, og fin-der vej til bureaukratierne – ja så må man forvente, at japansk hvalpolitik langsomt vil forandre sig.

Det er imidlertid ikke alle der læner sig tilbage og venter på de unge japanere. Den japanske stat og bureaukratiet fører en ko-ordineret kampagne, der mest minder om et PR-bureau for hvalkød. Her handler det ikke så meget om økonomi, men mere om prestige, legitimitet og national stolthed. Samtidig fortsætter miljøorganisationerne med at kaste grus i denne bureaukratiske maskine. Skrækscenariet er genindførelsen af kommerciel hvalfangst, men det er stærkt usandsynligt at dette faktisk vil ske. Alene af den grund, at det næppe er økonomisk rentabelt på det lille og svindende japanske marked. Derfor er den japanske trussel mod de globale hvalbestande i økologisk hense-ende ret beset begrænset. Men der kan for-udses mange verbale ukvemsord og japansk nationalisme, før verden kan ånde lettet op og proklamere, at hvalerne er reddet – [email protected]

Anders Blok er netop hjemvendt fra et forsknings-

ophold ved Tohoku Universitet i Sendai i det

nordøstlige Japan, hvor han har studeret opfat-

telser af hvaler og hvalfangst hos centrale aktører

i japansk hvalpolitik.

Flyvningens klimapåvirkningerI udstødningen fra en jetmotor udledes ikke alene CO2, men også store mængder vand samt mindre mængder NOx, svovlforbindel-ser og sod. Disse udledninger har en særlig virkning, fordi de sker i 9–13 km højde, i overgangen mellem troposfæren og strato-sfæren.

Den øgede koncentration af NOx for-skubber ligevægten i de kemiske processer i den øvre troposfære og nedre stratosfære således, at der dannes ozon og nedbrydes metan. Vanddampen i udstødningen kan danne kondensstriber (contrails) bestående af iskrystaller, som kan ses efter flyet. I tør luft forsvinder kondensstriberne hurtigt ved fordampning, men i områder, der er over-mættede af is, kan striberne forblive længe. Kondensstriberne overgår efter et stykke tid til at blive cirrus-skyer, som ikke kan ken-des fra de naturligt opståede.

Klimapåvirkningen fra CO2 er velkendt, mens virkningen af de andre udslip er mindre veldokumenteret. For cirrus-skyer er forståelsen så begrænset, at ingen har kunnet give et estimat af påvirkningen fra dem, men kun en øvre grænse. Luftfartens indvirkning på klimaet fra de enkelte ud-slip måles med strålingspåvirkningen (W/m2), som er et nogenlunde direkte udtryk for stigningen i overfladetemperaturen. Strålingspåvirkningen er et globalt, årligt gennemsnit, der afhænger af klimaets til-stand, og kan således ikke ses direkte som et udtryk for det enkelte flys virkning.

I figur 2 (næste side) ses, at drivhusgas-serne CO2 og ozon (O3) har en varmen-de effekt, mens nedsættelsen af metan-koncentrationen (CH4) virker kølende. Nettoeffekten af NOx-udslippet er


Ringe udsigt til miljøvenlig flyvning

CO2-udslippet fra flytrafikken stiger og forventes i 2025 at være på hele 1029 mio. tons CO2. Forskning i mere miljø-venlige brændstof – og flytyper har lange udsigter og en kommende regulering af klimapåvirkningen ved CO2-kvoter ser ud til kun at få ringe effekt. Simple proce-dureændringer i lufthavne kan dog spare 10 procent af brændstofforbruget.

Af Peter Skjoldan, Det Økologiske Råd

Transporten med fly er i de seneste år vok-set voldsomt på grund af faldende priser og generelt større efterspørgsel. Siden 1960 er flytrafikken udtrykt som pas-sagerkilometer steget ni procent pr. år på verdensplan. Det vil sige, at trafikmængden med fly er blevet ca. 25 gange så stor inden-for de sidste 40 år. I Danmark alene er fly-trafikken målt på antallet af passagerer for-doblet fra 1990 til 2005.

Den kraftige vækst i mængden af flyvnin-ger imødekommes af støt teknologisk ud-vikling, som gør flyenes brændstofforbrug lavere. Siden jetflyenes introduktion for omkring 50 år siden er brændstofforbruget nedsat med 70 procent, men motorerne er efterhånden nu så optimerede, så effektivi-seringerne er ganske små.

Denne ubalance mellem væksten i passa-gerantallet og den stagnerende teknologiske udvikling gør, at brændstofforbruget og ud-slip fra luftfarten stiger. CO2-udledningen, som direkte kan aflæses af brændstoffor-bruget, var i 2002 på verdensplan 553 mio. tons, hvilket er en stigning på 38 procent si-den 1990. De største udledere er USA og EU med henholdsvis 37 procent og 20 procent af hele verdens udledning. Langt den største udledning kommer fra civil luftfart, mens militæret bidrog med ca. 11 procent i 2002. I 2025 forventes udslippet fra civil luftfart at være steget til 1029 mio. tons, altså mere end en fordobling.

Det er bekymrende, for selvom brænd-stofforbruget for de mest effektive flyvnin-ger kan komme ned på 3,5 liter pr. 100 pas-sagerkilometer, hvilket nærmer sig biltrans-port, så sker udledningerne i så stor højde, at effekten på klimaet fra flyvning er flere gange højere end fra biltrafikken.

Foto

: Cl

émen

t Co

ntet

CO2-udledninger


rus-skyer. Samlet set estimeres flyvning at have en klimapåvirkning 2–5 gange højere end den der kun skyldes CO2.

Teknologisk udviklingFly- og motorproducenterne udvikler kon-stant ny teknologi for at gøre passagerfly mere miljøvenlige. Den moderne jetmotor er dog nu så optimeret, at det er nødvendigt med radikale ændringer i designet for at op-nå fortsatte besparelser. Nedsættelse af hen-holdsvis brændstofforbruget og NOx-ud-slippet er i modstrid med hinanden, så der må indgås et kompromis.

Flyet kan gøres lettere ved erstatning af traditionelle materialer med nye kompo-sitmaterialer, og luftmodstanden kan ned-sættes ved at forbedre strømningen over vingerne. Førstnævnte besparelse indføres gradvis, mens sidstnævnte stadig er på for-søgsstadiet. Der er også planer om at gøre op med den traditionelle udformning af flyet med en lang tynd krop og smalle vin-

ger. Forslaget går ud på at bygge et ‘forenet vinge-krop’-fly, hvor passagererne placeres i et bredt område, der går et stykke ud i vin-gen. Med en sådan opbygning vil der kunne opnås en nedsat luftmodstand på omkring 15 procent. Der er dog stadig uafklarede spørgsmål omkring funktionsdygtigheden og sikkerheden ved dette koncept, og det vil tage mange år at nå frem til et funktions-klart fly.

Disse nye tiltag støttes af EU og USA gen-nem forskningsprogrammer, da der er meget prestige i at lede udviklingen af fly. Målet i EUs Vision 2020 er at nedsætte brændstof-forbruget til det halve og NOx-udslippet med 80 procent. Det vurderes dog, at bevil-lingerne skal mere end fordobles over hele perioden hvis målene skal nås.

En effektiv måde at mindske flyvningens miljøpåvirkning er ved at anvende alterna-tive brændstoffer. Der kan blandes op til 10 procent biodiesel i det traditionelle brænd-stof i de eksisterende motorer, men ved hø-

således varmende. Vanddamp, som også er en drivhusgas, har en lille varmende ef-fekt. Svovlpartikler reflekterer sollyset og har derfor en kølende effekt, mens sodpar-tikler har en varmende effekt, om end disse har meget mindre størrelse end de andre virkninger. Kondensstriber og cirrus-skyer reflekterer sollyset, hvilket har en kølende virkning, men reflekterer samtidig den in-frarøde stråling fra jorden, hvilket har en varmende og større effekt. Kondensstriber blev af FNs klimapanel bestemt til at have en virkning på størrelse med den fra CO2, men den er sat noget lavere af EU.

Effekten af cirrus-skyer, som skal lægges til den fra kondensstriber og vand på gas-form, menes at være mindst lige så stor som den fra CO2.

Klimapåvirkningen fra luftfart sættes i perspektiv ved at sammenligne den totale med den fra CO2 alene. FN satte dette for-hold til 2,7 og EU til 1,9, hvor ingen af tal-lene tager hensyn til den store effekt fra cir-

Figur 1. CO2-udledninger fra lang- distance-passagertransport

CO2-udledninger fra forskellige trans-portmidler. For fly er tallet ganget med 2,7, FN’s klimapanels gennem-snitsfaktor for den forhøjede klimapå-virkning fra luftfart. CO2-udledninger-ne er større ved korte flyveture, fordi der bruges en forholdsvis stor mængde brændstof på start og landing.

Luftfartens strålingspåvirkning

Figur 2. Luftfartens strålingspåvirkning

I udstødningen fra en jetmotor ud-ledes ikke alene CO2, men også vand samt mindre mængder NOx, svovlfor-bindelser og sod. Klimapåvirkningen fra CO2 er velkendt, mens virkningen af de andre udslip er mindre veldoku-menteret. Også kondensstriber påvir-ker klimaet.

Samlet set estimeres flyvning at have en klimapåvirkning 2–5 gange højere end den der kun skyldes CO2.

gram

/pas

seng

er.k

m

Bil (be

nzin)

Bil (die

sel)

Bil (LP

G)

Bus

Interc

ity-to

g

Højhasti

ghed

s-tog

Fly (50

0 km)

Fly (15

00 km)

2000 lineær skalering fra IPCC, 1999

strå

lings

påvi

rkni

ng [

mW

/mm

2]

fra NOx

Forståelse af videnskaben baggod rimelig rimelig rimelig rimelig rimelig rimelig dårlig

direkte sod

direkte svovl

kondens-striber

total (uden cirrus)

Et forslag til et ‘forenet vingekrop‘-fly fra EU’s forskningsprojekt NACRE (GbD 2005).


jere blandingsforhold opstår der problemer ved lave temperaturer. En større fordel vil kunne opnås ved at bruge jetbrændstof ud-vundet af biomasse. Dette kan også anven-des i eksisterende motorer, og det fremstil-les og bruges allerede i Sydafrika, dog fra kul i stedet for biomasse. Men der er etiske og miljømæssige problemer med biobrænd-sler, og det vil sandsynligvis være en fordel i første omgang at bruge dem på landjorden, hvis de vinder indpas.

På længere sigt er der planer om at ind-føre fly, der drives af brint, således at ud-ledning af CO2 helt undgås. Flydende brint har i forhold til jetbrændstof tre gange så stort energiindhold pr. masse, men til gen-gæld er energien pr. volumen fire gange så lille. Det øgede brændstofvolumen til en given flyvning gør det nødvendigt at ud-forme brændstoftankene på en fuldstændig ny måde, idet de også er under tryk. En så gennemgribende ændring af designet på et fly vil tage mange år at udvikle. De større tanke vil give større luftmodstand, og vægt-forøgelsen vil muligvis udligne vægtbespa-relsen på brændstoffet, hvilket samlet set giver et større energiforbrug.

Da den økonomisk rentable levetid for passagerfly er 25–30 år, vil der gå lang tid før eventuelle nye flytyper bliver domine-rende. Det står klart, at den teknologiske forbedring på kort og mellemlangt sigt ikke kan følge med den stigende efterspørgsel på flytransport. Operationelle virkemidlerHalvdelen af CO2-udledningerne fra fly kommer fra flyture, der er under 2200 km lange. Her bruges af økonomiske og prakti-ske grunde de mest brændstofuøkonomiske fly, mens det på lange distancer er nødven-digt med brændstoføkonomiske fly.

En anden grund er, at der forbruges meget brændstof ved operationerne under start og landing på grund af ventetider før start med motoren tændt, omveje på ruterne, ineffek-tive nedstigninger og ventetid i luften før landing. På denne måde bruges omkring 15 procent ekstra brændstof, hvor 5–10 pro-cent vil kunne spares ved en effektivisering af luftkontrollen. Her vil det være en stor fordel at sammenlægge de europæiske luft-rum under fælles kontrol, hvilket er under-vejs mellem Danmark og Sverige (NUAC 2006). For nylig har Virgin Atlantic fremsat forslag om at trække fly ud til startbanerne, i stedet for at flyene bruger egen motorkraft. Dette er et eksempel på en simpel ændring i proceduren, hvorved der kan opnås brænd-stofbesparelser.

Korte flyvninger er ineffektive, men det er meget lange flyvninger ligeledes, fordi væg-ten af flyet på grund af den store mængde brændstof er stor på den første del af ruten. Det er desuden et spørgsmål om flyets pro-jekterede rækkevidde, idet større brænd-stoftanke vejer mere og giver mere luftmod-stand. Den mest effektive rutelængde er på 4000-5000 km. Det vil altså være en fordel at afskaffe de korteste og de ekstremt lange ruter.

Kondensstriber dannes ved flyvning i zo-ner med overmætning af is med en gennem-snitlig udstrækning i højden på 500 m. Det foreslås derfor, at man ændrer flyve-højden for at undgå disse zoner. En simulering har vist, at en generel nedsættelse af flyvehøjden med 1800 m halverer mængden af kondens-striber. Hvis man derimod kan detektere, når man er i en zone med overmætning og om den korteste vej ud er op eller ned, er det kun nødvendigt med en højdeændring på 300 m. Det er dog fortsat uklart om en ændring af flyvehøjden vil kunne betale sig

i praksis, da den vil medføre et lille ekstra brændstofforbrug, og metoder til at detek-tere zonerne ligger et stykke ud i fremtiden.

ReguleringFlymotorer skal overholde specifikatio-ner med hensyn til NOx-udledning fastsat af ICAO, den internationale luftfartsorga-nisation. Disse er minimumskrav ved start og landing indtil en højde på 900 m og blev oprindeligt indført for at beskytte miljøet omkring lufthavne. Udledningerne nedsæt-tes på denne måde også i marchhøjde.

Luftfarten har fra starten haft særligt for-delagtige vilkår i forhold til andre sektorer. En del af disse er fastsat af Chicago-konven-tionen for international flyvning udstedt af ICAO under FN i 1944. Der er ingen skat på brændstoffet, og der betales ikke moms af billetterne på internationale flyvninger. Det kan til dels modvirkes af passagerafgift, som visse lande har indført. På indenlands-flyvninger er udbredelsen af brændstofaf-gifter ikke stor: det er kun Holland, USA, Japan og Indien, der har indført det, mens der i Norge er en CO2-afgift. EU er positivt indstillet, mens ICAO sammen med de fleste flyselskaber er stærkt imod dette.

EU har i december 2006 vedtaget planer for at inddrage luftfarten i CO2-kvotehan-delssystemet til opfyldelse af Kyoto-aftalen. Flyvninger indenfor EU inddrages i 2011, og alle flyvninger til og fra EU-lande inklu-deres fra 2012. Kvoterne tildeles på bag-grund af udslippet i 2004–2006 ved brug af et benchmark. Benchmarket beregnes som det gennemsnitlige udslip i 2004–2006 (fratrukket en lille mængde kvoter til auk-tionering) divideret med branchens samlede forbrug af ton/km 3 år før det pågældende år. Selskaberne skal købe kvoter, hvis deres udslip overstiger de tildelte kvoter. Kun en mindre del af kvoterne skal tildeles ved auk-tionering, mens resten tildeles frit. Forslaget er det første skridt mod en egentlig regule-ring af klimapåvirkningen fra luftfart. Men som det foreligger nu, er det et meget for-sigtigt indgreb, som må forventes at få en minimal effekt.

Artiklen med kilder kan ses på: http://www.eco-

council.dk/arkiv/2007/070404_flynotat.htm

Invasive plantearter har den fælles egenskab, at de fortrænger den naturlige flora. Et eksempel herpå er Rynket Rose (Rosa rugosa), ofte kaldet hybenrose eller klitrose.

Læs mere om bekæmpelse af f.eks. Rynket Rose og Kæmpe-Bjørneklo i debathæftet.


NYT FRA RÅDET MAJ 2007

Undervisningshæfte om kemikalierVi har revideret hæftet ’Kemika-lier, miljø og sundhed’. Det ud-kommer sidst i maj og skal især bruges i gymnasium og HF – i kemi, biologi, samfundsfag og geografi. Det indeholder en ræk-ke eksempler på kemiske stoffer, som truer vores miljø og sund-hed samt en gennemgang af EUs nye kemikalielovgivning, REACH.

Seminar om energibesparel-ser i etageboligerD. 21.maj (efter redaktionens slutning) holdt vi seminar om energibesparelser i etageboliger sammen med Boligselskabernes Landsforening. Der er store mu-ligheder for at gøre mere på det-te felt.

Oplæggene kan ses på www.ecocoun-

cil.dk.

Hæfte om EUs energipolitikDer har været stor afsætning på vores hæfte om EUs energi- og klimapolitik, som vi udsendte i 2006 – rettet mod gymnasiets indledende trin og folkeskolens ældste klasser. Vi har nu revi-deret hæftet og trykt det i et nyt oplag, som kan bestilles gratis, mod betaling af porto og et eks-peditionsgebyr.

Debathæfte om invasive arterVi udsender sidst i maj et hæf-te om invasive plantearter, som er en alvorlig trussel mod dansk natur. Hæftet er udarbejdet med støtte fra Aage V. Jensens Fonde og indeholder en beskrivelse af syv invasive plantearter.Se også s. 5.

Omlægning af bilafgifterVi har deltaget aktivt i debatten med forslag til omlægning af re-gistreringsafgiften, indførelse af kørselsafgifter og afskaffelse af gulpladeordningen for private bilejere – som er med til at ud-brede de brændstofslugende 4-hjulstrækkere. Sidst i april gav vores og andres pres endelig re-sultat. Regeringen og Dansk Folkeparti gennemførte en vis omlægning, som bl.a. vil gøre de mest benzinslugende firhjuls-trækkere over 200.000 kr. dy-rere. Men omlægningen er langt fra tilstrækkelig. Den bør følges op med en kraftigere differentie-ring af afgifterne, som i højere grad kan motivere bilkøberne til at vælge de brændstofbesparen-de biler.

Besparelser, kvoter og flyv-ningDer er stor fokus på, hvad den enkelte kan gøre for at reducere klimabelastningen. Miljømini-steren ar indledt kampagnen ’1 ton mindre’. Der har været rejst kritik af, at det ikke skulle nyt-te at spare på f.eks. strøm, fordi forbruget er underlagt et kvote-system. Vi har deltaget i denne debat for at slå fast, at det be-stemt kan betale sig at spare, men at det er ligeså vigtigt, at

regeringen gør deres del af ar-bejdet, herunder at være med til at sørge for, at kvoteloftet he-le tiden ’strammer’. Borgernes og virksomhedernes besparel-ser skal, sammen med brug af vedvarende energi, sikre, at det er muligt at sænke kvoteloftet i næste periode.

SAS og andre flyselskaber har lanceret frivillige kvoteordnin-ger, hvor passagerer kan betale en pris svarende til den udled-ning, som deres tur har medført – og så indbetale beløbet til kli-maprojekter uden for EU. Også dette er gavnligt, men det kræ-ver bl.a., at man tager hensyn til hele påvirkningen fra fly – et ton CO2 fra fly skader mere end et ton CO2 fra andre kilder. Og så skal det lede frem imod en obli-gatorisk ordning, hvis det virke-lig skal batte.

GeneralforsamlingDet økologiske Råd holdt gene-ralforsamling d. 26.marts. De fremlagte beretninger viste, at det går godt i Det Økologiske Råd. Aktivitetsniveauet er højt, og økonomien er relativt sund set ud fra de vilkår, som vi ar-bejder under. Men der er behov for at gøre en større indsats for at hverve nye medlemmer – for at give os flere frie midler, som

ikke er båndlagt til bestemte projekter.

Det blev besluttet at udvide bestyrelsens størrelse lidt, da der var kandidater med spændende faglig baggrund, som vi gerne ville have med.

Der blev valgt 5 nye bestyrel-sesmedlemmer – deres særlige interessefelt angives i parentes: cand.tech.soc. Jet te Kragh (kemi, bæredygtighed), civ.ing. Sif Press Kristensen (kemi), stud.scient.pol. Casper Mølck (ener-gi, bæredygtighed), phd.-stude-rende Malene Freudendahl, (tra-fik), ing. Oluf Bruun Jørgensen (energi og byggeri).

Herefter består bestyrelsen af:Jette Kragh, Sif Press-Kristen-sen, Casper Mølck, Malene Freudendahl, Oluf Bruun Jør-gensen, Christian Ege, Søren Løkke, Rie Øhlenschlæger, Knud Vilby, Povl Markussen, Susanne Krawack, Kåre Press-Kristensen, Jens Stærdahl, Jette Hagensen, Ingela Karlsson og Peter Bach Suppleanter: Kenneth Karlsson, Anne Busck.Per Homand Jespersen genop-stillede ikke.

Læs hele referatet på www.ecocoun-

cil.dk

Foto

: Sk

ov-

og N

atur

styr

else

n


Pjece om skolebørns cykling i København

Pjece der opford-

rer til diskus-

sion af børns

skoletransport.

Til forældre,

skolebestyrelser

samt lærere med

ansvar for færd-

selsundervisning. Cykling til skole

kan være en god start, som kan mo-

tivere til motion. Ofte er det foræl-

drenes magelighed, der gør, at børn

køres i skole. Dette kan også være af

frygt for trafiksikkerheden. 12 sider

i farver. Gratis – dog vil bestilling af

større mængder kræve betaling, da

det vil forudsætte et genoptryk.

Fremme af reparation Der tales ofte

om forebyggelse

af de stigende

affaldsmængder.

Men der er sjæl-

dent realitet i

det. En af de kon-

krete muligheder ville være fremme

af reparation. Vi har undersøgt

forbrugeres og reparatørers holdning

til øget reparation af elektronik og

møbler. Rapporten beskriver dette

samt producenternes holdning samt

statens og kommunernes mulighed

for at fremme reparation.

23 sider. Findes kun på nettet.

Dette er kun et udpluk, se flere af

DØRs udgivelser på www.ecocouncil.dk

PUBLIKATIONER

Her på siden ses et udpluk af Det Økologiske Råds publikationer. En fuldstæn-dig liste kan ses på www.ecocouncil.dk.

De fleste publikationer kan gratis downloades. Ved køb af klassesæt gives normalt 33% rabat.

Ekspeditionsgebyr og porto tillægges prisen. Bestilling på tlf: 3315 0977.

NY Debathæfte om invasive plantearter

DØR udsender

sidst i maj et

hæfte om inva-

sive plantearter,

som er en alvorlig

trussel mod dansk

natur. Hæftet

indeholder en beskrivelse af syv

invasive plantearter, herunder bjør-

neklo og hybenrose, og en strategi

for forebyggelse og bekæmpelse af

dem i Danmark. Hæftet er gratis,

mod betaling af porto og et ekspedi-

tionsgebyr.

EUs kemikaliereform REACHDØR har udsendt

en ny publika-

tion, 56 sider i

farver, A4, især

rettet imod virk-

somhederne, som

skal forberede

sig på den nye REACH-reform. Her er

fokus på erstatning (substitution)

af farlige stoffer, men også på klas-

sificering, mærkning og kemika-

liestyring. Hæftet er gratis – mod

betaling af porto og et ekspeditions-

gebyr på 10 kr.

Luftforurening – med vægt på dieselpartikler

Hæftet hed

tidligere 'Diesel-

partikler', men nu

har vi taget mere

med om andre

vigtige luftfor-

ureningsfaktorer

og – kilder – især kvælstofoxider

samt partikler fra brændeovne. Især

afsnittene om miljøzoner i DK og om

EUs strategi og direktiver om luft-

forurening er stærkt revideret. 32

sider i farver. Hæftet er gratis – mod

betaling af porto og et ekspeditions-

gebyr på 10 kr.

��

��

��

REACH og substitution i danske virksomheder

det økologiske råd

Præcisering

Af bestyrelsesmedlem Kåre Press-

Kristensen, Det Økologiske Råd

I Global Økologi februar 2007 er en artikel af Johan Nielsen, hvor han på Det Økologiske Råds vegne foreslår, at biler-nes registreringsafgift nedsættes mod, at der til gengæld indføres kørselsafgifter.

Det er korrekt, at et fler-tal i Trafikgruppen ved Det Økologiske Råd og blandt andet rådets bestyrelse har vedtaget denne udmelding. Jeg accepte-rer disse afgørelser, men vil dog understrege, at jeg personligt er uenig i udmeldingen. Jeg mener ikke, at registreringsafgiften skal nedsættes, men er naturlig-vis tilhænger af kørselsafgifter.

Fremme af børns cykling og gang til skole Afrapportering af projekt

Johan Nielsen Januar 2007

Det Økologiske Råd Fremtidens miljø skabes i dag

Udgivet med støtte fra København Kommunes Byøkologiske Fond

DEBAT

d e t ø k o l o g i s k e r å d

Forebyggelse og bekæmpelse af

Invasive plantearter

Global Økologi på gaden! Global Økologi nummer 1 2007 kom på gaden, i mere end en forstand.

Med posten blev vi lettere forsinket. Det beklager vi. Men først røg vi ind i snestorm, senere omdirigerede Post Danmark uden varsel, leveringen af adresserede forsendelser fra København til Århus. Det gik der yderligere et par dage med.

At vi også røg på gaden i forbindelse med uroligheder på Nørrebro var gan-ske utilsigtet. Men en vandskade hos Det Økologiske Råd på Blegdamsvej betød, at våde numre af Global Økologi blev smidt i en container, som se-nere blev brugt som optænding til bål. På grund af fugtigheden har vi dog næppe antændt de helt store bål!

Glæd dig til næste nummer af Global Økologi. Det udkommer i september, og vi kan godt love, at det kan gå hen og blive temmelig hot. Vi sætter nem-lig fokus på regeringens initiativer på energi- og klimaområdet – lever de op til statsministerens fine ord og løfter?

God Sommer, Redaktionen

Afsender

Global Økologi

c/o Det Økologiske Råd

Blegdamsvej 4B

2200 København N

ID-nr. 47464

Global Økologi nr. 2, 14. årgang 2007

Documents

Transcript of Global Økologi nr. 2, 14. årgang 2007