Global Økologi nr. 2, 22. årgang 2015

Odense

FredericiA

TArm

HOLsTeBrO GLAdsAxe

AmAGer

GLOsTrup Åbner ?

Høje TAAsTrup Åbner ?

Frederikssund

skive

FrederiksHAvn

TanksTaTion skal i udbud

sønderBOrGÅbner i 2017

AABenrAAÅbner medio 2016

TønderÅbner medio 2016

Gastankstationer i DanmarkEksisterende og planlagte – april 2015

info

: Hm

n n

aTur

ga

s - gr

afik

: mie d

issing

Danmarks største naturgasselskab

AALBOrGÅbner medio maj 2015

Åbner 2016

Offentlig tankstatiOn i Drift

Planlagt Offentlig tankstatiOn

DANM

ARKS GLO

BALE MAG

ASIN

FOR KLIM

A, N

ATUR O

G M

ILJØGL BAL ØKOLOGI

1 0 . J U N I 2 0 1 5 | N R . 2 | 2 2 . Å R G A N G

Gas er vejen frem for tunge køretøjer

22Politisk spin om brødkorn, kvælstof og protein

Ekstrem tørke i Californien kan starte grøn omstilling

18 9

Rød blok er grønnere ...

... end blå blok

2 ∙ GLOBAL ØKOLOGI ∙ 10. JUNI 2015

Danmarks globale magasin med nyheds-overblik, baggrund, analyser og debat om klima, natur og miljø.

ISSN 0909-1912

Ansvarshavende redaktør: Gustav Bech. Tlf. 42 75 49 16 [email protected], [email protected]

I redaktionen: Peder Agger, Bo Asmus Kjeldgaard, Peter Bjerregaard, Kåre Press-Kristensen, Ib Salomon, Ulla Skovsbøl, Claus Wilhelmsen.

Udkommer: Global Økologi udkommer fire gange årligt: I marts, juni, september og december.

Udgiver: Det Økologiske Råd, Blegdamsvej 4B, 2200 Kbh. N. Tlf. 33 15 09 77, [email protected]

Pris: 345 kr./år For stud., pens. og ledige: 195 kr./år

Layout og grafik: Bechs Bureau/ ph7 kommunikation

Tryk: KLS Grafisk Hus.

Papir: Arctic Volume White FSC 90 g.© Global Økologi og skribenterne.

Det er tilladt at citere fra magasinets indhold med kildeangivelse.

Forsidefotos: Colourbox m.fl.

No. 001

KLIMA-NEUTRALTRYKSAG

5

Indholdn NYHEDSOVERBLIK

3 Billioner i tilskud til fossilt brændsel GUSTAV BECH

4 Vi mister mange dagsommerfugle GUSTAV BECH

4 Supercykelstier i alle større byer GUSTAV BECH

5 Den bedste miljøminister Danmark aldrig fik GUSTAV BECH

6 Store investorer dumper kulaktier GUSTAV BECH

7 Flertal hos tre pensionsselskaber for at sælge aktier i kulindustrien GUSTAV BECH

n LEDER OG OPINION

8 Nordisk Råd: Norden skal være giftfri NICOLAI STAMPE

9 Politisk spin om brødkorn, kvælstof og protein ANDERS

BORGEN

10 Bioraffinering kan skabe grobund for mere økologi ERIK FOG

11 Hvad med transporten efter valget? CHRISTIAN EGE

n BAGGRUND OG ANALYSER

12 Klar forskel på rød og blå bloks klima- og miljøpolitik CHRISTIAN EGE

14 Biobassen spiller op til grøn omstilling i landbruget ULLA SKOVSBØL OG GUSTAV BECH

16 I fremtiden æder høns og grise græs ULLA SKOVSBØL OG GUSTAV

BECH

17 Biobaseret produktionssystem kan blive et kvantespring for økologien ULLA SKOVSBØL OG GUSTAV BECH

18 Ekstrem tørke i Californien kan sætte gang i grøn omstilling BO NORMANDER

20 Energiomstilling skal på skemaet ULLA SKOVSBØL

22 Gas er vejen frem for tunge køretøjer IVAN JANKOVIC

24 Blålys, biologer og blå biodiversitet PEDER AGGER

28 Dieselmotorer og privat brændefyring oser mest MARIA BECH POULSEN

n NYT FRA RÅDET CHRISTIAN EGE

32 Støt Det Økologiske Råds arbejde

7

20

14

GL BAL ØKOLOGI

28

GLOBAL ØKOLOGI ∙ 10. JUNI 2015 ∙ 3

OVERBLIK

Af Gustav Bech

Forklaringen er, at forurenerne ikke betaler for de omkost-ninger, der er forbundet med afbrænding af kul, olie og gas. I

stedet sendes regningen videre til rege-ringer rundt om i verden.

Det viser en ny rapport fra Den Inter-national Valutafond, IMF.

De 35 billioner kroner i samfundsmæs-sige omkostninger svarer til 66 millioner kroner i minuttet, eller 6,5 procent af verdens bruttonationalprodukt, oplyser Dansk Energi

Ifølge den anerkendte britiske øko-nom, Nicolas Stern, er der tale om en markant og vigtig rapport, oplyser Dansk Energi. Ifølge Stern viser undersøgelsen de reelle omkostninger ved fossile brænd-stoffer og afliver dermed myten om, at fossil energi er en billig energiform.

Omkostningerne løber nemlig i vejret, hvis man regner de miljømæssige, sund-hedsmæssige og klimamæssige konse-kvenser med, når man afbrænder fossile brændstoffer, der resulterer i globale klimaforandringer.

Sundhed og luftforureningIfølge rapporten fra IMF udgør ud-

gifter til behandling af patienter og tabt arbejdsfortjeneste – på grund af luftfor-urening, tæt på halvdelen af de totale omkostninger. IMF vurderer samtidig, at det er muligt at reducere udledningen af drivhusgasser med 20 procent, hvis producenter tvinges til at betale for de samfundsmæssige omkostninger, der er forbundet med fossile brændstoffer.

– Hvis prisen på fossilt brændstof rammer et mere realistisk niveau, vil det naturligvis øge konkurrenceevnen for vedvarende energi, siger Dansk Energis EU-chef, Jørgen Skovmose Madsen.

– Det vil samtidig bidrage til at give et mere retvisende billede af, hvad den fossile energi koster. Det vil betyde, at behovet for subsidier til vedvarende energi reduceres, siger Jørgen Skovmose til Dansk Energis hjemmeside.

Kina og USA er de værsteIfølge rapporten er Kina verdens

største skurk med USA lige i hælene, når man opgør regningen for den globale klima- og miljøforurening.

Rapporten kommer i god tid før de afgørende forhandlinger om en global klimaaftale, som skal forhandles på plads i Paris senere på året.

Læs også side 6 og 7

Billioner i tilskud til fossilt brændsel» LUFTEN I Kinas millionbyer er så forurenet af kulfyrede kraftværker, at det er helt naturligt at bære maske, når man bevæger sig ud i byen.

klima Fossilt brændstof, der er skyld i de globale klimaforandringer, nyder godt af en årlig indirekte støtte på 35 billioner kroner. Det svarer til 66 millioner kroner pr. minut.

Foto

: CC

BY fl

ickr N

icolò

Laz

zati

Phot

ogra

phy

OVERBLIK


Af Gustav Bech

Det tynder kraftigt ud i bestanden af danske dagsommerfugle. I lø-bet af de sidste 50 år er 12 arter

forsvundet for evigt, og flere arter risike-rer at uddø inden for en kort årrække.

Det viser resultaterne af et nyt forskningsprojekt fra Aarhus Univer-sitet, som er blevet publiceret i det videnskabelige tidskrift Diversity and Distributions.

Forskerne har for første gang kort-lagt sommerfuglenes tilbagegang på dansk jord siden år 1900.

– Det er først og fremmest de som-merfuglearter, der er knyttet til sko-vene, der har lidt de største tab. Ud af de 12 arter af dagsommerfugle, som vi har mistet, var de 10 knyttet til skovha-bitater. Blandt de uddøde arter finder vi smukke og farvestrålende sommerfugle som enghvidvinge, terningsommer-fugl og mnemosyne, fortæller Anne Eskildsen fra Institut for Bioscience, Aarhus Universitet.

Hun står bag forskningsprojektet, som er en del af hendes ph.d., og forskningen er udført i samarbejde med internationale kolleger.

Udover arter knyttet til skovhabita-ter som skovlysninger er det arter, der er knyttet til sjældne værtsplanter, der har det svært. De arter, der i højere grad er generalister og kan trives i flere forskellige habitater, klarer sig generelt meget bedre.

Historiske observationerDe danske sommerfugles tilbagegang

er blevet afdækket takket være en ny database, der indeholder næsten en halv million sommerfugleobservationer fra hele Danmark mellem år 1900 og 2012. Databasen indeholder både historiske sommerfugledata fra naturhistoriske museers samlinger, private samlinger og entomologiske foreninger, men også nyere data fra atlasundersøgelser og populære citizen science databaser som DOFbasen og Fugle og Natur.

Ved hjælp af dette imponerende datasæt, kombineret med brugen af avancerede nye statistiske metoder, har det været muligt for første gang at kort-lægge, hvordan sommerfuglefaunaen så ud i Danmark for 100 år siden, og at redegøre for omfanget af sommerfugle-nes tilbagegang frem til i dag.

Vi mister mange dagsommerfugle natur 12 arter er forsvundet for evigt i løbet af de sidste 50 år. Forskerne har for første gang kortlagt sommerfuglenes tilbagegang siden år 1900.

transport Cyklisterne kan glæde sig til nye supercykelstier i Aarhus, Odense og en række større byer. Regeringen har sammen med DF, SF og Enhedslisten afsat en kvart milliard, der også skal styrke den kollektive trafik.Af Gustav Bech

Regeringen har sammen med Dansk Folkeparti, SF og Enheds-listen afsat en kvart milliard, der

skal give cyklismen et løft med nye super-cykelstier i hele landet og samtidig styrke den kollektive trafik i yderområderne.

Politikerne har med aftalen øremærket 253 millioner kroner, der både skal sikre nye supercykelstier i hele landet og bedre parkeringsforhold for cykler ved stationer og større trafikknudepunkter.

De seneste tal viser, at danskerne cykler mere, end vi har gjort i tyve år, og det er den positive udvikling, som forligskredsen ønsker at fastholde, siger trafikminister Magnus Heunicke.

Grønne bølger og nedtællingssignaler– Der er enormt stort potentiale for at

få endnu flere danskere til at cykle. Det er både sundt, miljørigtigt og aflaster trængs-len på vejene. Vi har i de seneste år gen-tagne gange set, hvordan supercykelstier er med til at få folk op på cyklerne, og der-for er det vigtigt, at vi på den måde fortsat gør det lettere at pendle eller komme til den kollektive trafik på cykel, siger han.

Supercykelstier i alle større byer

Foto: Colourbox


OVERBLIK

Både Aarhus, Odense, Aalborg, Kolding og Esbjerg kan glæde sig til nye supercy-kelstier med grønne bølger, nedtællings-signaler og cykelpumper langs stierne. Også i hovedstadsområdet kommer der nye ruter til Frederikssund og Helsingør.

Klaus Bondam, direktør i Cyklistfor-bundet kalder det ‘en rigtig god dag for de danske cyklister’.

– De 143 millioner kroner falder på to helt afgørende områder. Supercykelsti-erne, som allerede har vist, at de får flere cykelpendlere i sadlerne i hovedstadsom-rådet bliver nu udbredt til en række andre byer på Fyn og i Jylland. Det er virkelig godt! Og så er der flere vigtige projekter vedr. cykelparkering – blandt andet ved Banegården i Aarhus, som også flytter Danmark som cykelland i den helt rigtige retning, siger han.

Supercykelstier i alle større byer

SUPERCYKELSTIER

En Supercykelsti er en cykelsti, som specielt retter sig mod pendlernes behov.Stierne er tilrettelagt, så de forbinder knudepunkter som boligområder, uddan-nelsesinstitutioner og områder med mange arbejdspladser.Så vidt muligt er det den mest direkte vej med få stop og plads til at holde sit eget tempo.Komforten for cyklisterne er højt prioriteret med en jævn asfalt på stierne, høj grad af vedligehold som fx snerydning.Flere steder kan cyklisterne også få ekstra service som grønne bølger, nedtællingssig-naler, cykelpumper og fodhvilere.

Kilde: www.supercykelstier.dk

Steen Gade er SF’s grønne frontfigur. For nylig fyldte han 75 år.

Af Gustav Bech

‘Steen Gade er den bedste mil-jøminister, Danmark aldrig fik. Han ville have været en

god miljøminister, fordi han er så seriøs og fagligt velfunderet.’

Sådan skrev Venstres Bertel Haarder i valgkampens første dage i Kristeligt Dagblad, da han skulle udtrykke noget fordelagtigt om en politisk modstander.

Mange vil give ham ret. Steen Gade, der for nylig fyldte 75,

har lige siden sine unge dage været optaget af miljø, økologi og klima, og det i høj grad hans fortjeneste, at SF i dag har en klar grøn profil.

Da han i 1991 stillede op til for-mandsvalget i sit parti, var det da også med ambitioner om at føre SF i en mere grøn retning, men flertallet valget hans modkanditat, Holger K. Nielsen.

– I aviserne omtalte de os den-gang som ‘Røde Holger’ og ‘Grønne Steen’, husker Steen Gade.

I 1999 blev Steen Gade af davæ-rende miljøminister Svend Auken an-sat som direktør i Miljøstyrelsen, men gik efter fire år, da Fogh-regeringen foretog så hårdhændede nedskæringer på miljøområdet, at han kunne se anden udvej end at sige fra.

– Nu skærer man ikke ind til benet, men i benet, lød afskedssalutten fra Steen Gade.

Steen Gade er i dag formand for Folketingets Klima-, Energi- og Bygningsudvalg og stiller op til endnu en periode i Folketinget.

Den bedste miljøminister Danmark aldrig fik

» STEEN GADE kæmper for grøn omstilling og har skærpet SF’s grønne profil.


OVERBLIK

Store investorer dumper kulaktier divestment Norges stenrige oliefond vil sælge ud af aktier i kulindustrien. Det vil sende et stærkt signal til investorer over hele verden. Hidtil største sejr for divestment-bevægelsen.

Af Gustav Bech

Årsagen til de globale klimafor-andringer er først fremmest afbrændingen af fossile brænd-sler: Olie, kul og gas. Derfor

haster det med at skrue ned for vores forbrug og omstille til klimavenlig vedva-rende energi.

Mindst to tredjedele af de kendte reserver af kul, olie og gas skal blive lig-gende i undergrunden, hvis vi skal holde os under en temperaturstigning på højest to grader. Ellers styrer vi direkte mod en klimakatastrofe, advarer eksperterne.

Alligevel fortsætter banker, investerings-selskaber og pensionskasser tilsyneladende uanfægtet med at investerer i den sorte energi i håb om at optimere deres afkast.

Syv milliarder i pensionsopsparingEn analyse gennemført af WWF –

Verdensnaturfonden sidste år viser, at 16 af de største danske pensionsselskaber har over syv milliarder kroner bundet aktier i virksomheder inden for kul-, olie- og gas-industrien, der vurderes som højrisikable.

– Aktier i kulindustrien er i dag en tvivlsom investering. De har været for nedadgående de sidste fem år. Så alene ud fra en snæver økonomisk betragtning vil det være særdeles fornuftigt for dan-ske pensionsselskaber at afhænder deres investeringer i kulindustrien, vurderer Jens Hørby Jørgensen, der er økonom og talsmand for Ansvarlig Fremtid.

Ansvarlig Fremtid er en dansk aflægger af den internationale divestment-bevæ-gelse, som vinder stigende gehør verden over med budskabet om at afhænde aktier i selskaber, der udvinder og handler med fossile brændsler.

Divestment-bevægelsen tæller flere prominente personligheder og institutio-

ner med FN’s generalsekretær Ban Ki-moon i spidsen og kunne sidst i maj notere sig sin hidtil største sejr, da økonomiud-valget i det norske Storting enstemmigt besluttede, at Norges stenrige oliefond skal frasælge alle sine investeringer i kul- og energi-selskaber, som har mere end 30 procent af deres omsætning fra kulmine-drift eller fra afbrænding af kul.

Et stærkt signalSkal man tro den britiske tænketank

Carbon Tracker Initiative (CTI) kan nordmændenes frasalg viser sig at blive en rigtig fornuftig beslutning, når plusser og minusser senere skal gøres op.

– Norges beslutning vil på grund af oliefondens størrelse og dens rækkevidde få store konsekvenser og været en signal til andre investorer om at følge efter. Det vil helt sikkert skabe en bølge, siger Mark Campanale, grundlægger af Carbon Tracker Initiative til den britiske avis, The Guardian, som i øvrigt selv er blandt de mange, der har besluttet at trække sig ud af investeringer i fossil energi.

Også den tyske ngo-analytiker, Heffa Schücking, der har fulgt Norges oliefond tæt, tillægger beslutningen i Norges Stor-ting stor betydning.

– Dette vil sende et stærkt signal til in-vestorer over hele verden. Kul er fortidens brændstof, siger han til The Guardian.

I en kælder sort som kul...Kulselskaberne har det nemlig mere

end svært, og markedsanalytikere taler åbent om et decideret krak med kulaktier i frit fald.

De seneste fem år har kulindustrien tabt tre fjerdedele af sin værdi, og selv i Kina, der har fyret op under sine industri-elle udvikling ved hjælp af kul, har forbru-get toppet og er nu for nedadgående.

I hvert fald melder myndighederne for første gang i årtier om en nedgang i forbruget af kul, mens investeringerne i vedvarende energi sidste år steg med hele 32 procent.

Det er blandt andet den voldsomme luftforurening fra kulfyrede kraftværker, som får Kina til at satse kraftigt på ved-varende energi, og Kina er i dag verdens førende med solceller.

Foto

: Col

ourb

ox

Nye batterier kan oplagre sol og vind

Den succesrige amerikanske elbil-producent Tesla Motors er på vej med nye epokegørende batterier, der kan oplagre både solenergi og vindenergi og samtidig hente el fra det alminde-lige elnet, når priserne er lavest.Batterierne vil gøre det muligt at blive helt uafhængig af den almin-delige elforsyning og skaffe energi til fjerntliggende områder uden for elnettets rækkevidde.

– Det er vores mål fundamentalt at ændre den måde, hvorpå verden an-vender energi på, sagde Tesla-chefen Elon Musk, da han for nylig præsen-terede den nye opfindelse.

Almennyttige boliger er energivenlige

85 procent af de nyopførte almene boliger bliver bygget med en højere energistandard end Bygningsregle-mentet kræver. I mange byggerier opfyldes de frivillige 2015-energikrav. Hertil kommer, at en række byggerier i dag opfylder 2020-energikravene.

I langt de fleste tilfælde sker det inden for de almindelige økonomiske rammer for det almene nybyggeri.Der bor omkring en million men-nesker i den almene sektor, og derfor gør det en stor forskel både økono-misk og for klimaet, når der bliver skiftet til vinduer eller andre materia-ler, der begrænser CO2-udslippet.

Kina køber dansk vandteknologi

Danske pumper, ventiler og måle-udstyr er i høj kurs i Kina.

Hver dag investerer Kina en mil-liard danske kroner alene i landets vandforsyning, og en større andel af komponenterne er danske. Det viser nye tal fra konsulentfirmaet DAMVAD. I 2007 var eksporten af vandteknologi til Kina 412 millioner kroner, mens den i 2014 var 831 mil-lioner kroner.

På blot syv år har Danmark for-doblet eksporten af vandteknologi til Kina, og den kinesiske vandminister Chen Leis besøgte fornylig Danmark for at indgå nye aftaler.


divestment Den internationale divestment-bevægelse har vind i sejlene. I Danmark har Ansvarlig Fremtid vundet de første tre sejre på forårets generalforssamlinger, men to pensionskasser nægter at følge flertallets beslutning.

Af Gustav Bech

Ansvarlig Fremtid, som er en del af den internationale divestment-bevægelse, har på forårets generalforsam-linger i en række pensionskasser fremsat forslag om at frasælge deres kulaktier. I tre pensionsselskaber vandt

forslaget tilslutning hos et flertal af medlemmerne. Kulselskaberne gamler med klimaet og Jordens fremtid, og de

danske pensionsselskaber støtter dem for medlemmernes penge gennem deres investeringer. Det er amoralsk og forkasteligt og tilmed en økonomisk usikker investering, lyder argumenterne fra Jens Hørby Jørgensen, økonom og talsperson i Ansvarlig Fremtid.

– Sidste år blev vores forslag nedstemt i de tre pesionsselska-ber, hvor vi havde fremsendt forslag, men i år vandt vores for-slag om frasalg af kul- og højrisikable olieinversteringer flertal hos tre selskaber, siger Jens Hørby Jørgensen.

De tre pensionsselskaber er: • Arkitekternes Pensionskasse (AP), • Magistre og Psykologer MP Pension og hos • Dansk Civil- og Akademiingeniørers Pensionskasse (DIP).

Imidlertid vil ingen af disse tre bestyrelser umiddelbart efterleve generalforsamlingens beslutning, og bestyrelserne i AP

Flertal hos tre pensionsselskaber for at sælge aktier i kulindustrien

og MP Pension har klart meldt ud, at de ikke agter at efterleve generalforsamlingens beslutning, ligesom bestyrelsen i DIP har besluttet at sende generalforsamlingens beslutning ud til uraf-stemning.

– Både før og efter forårets generalforsamlinger har vi været i dialog med en række pensionskasser og er generelt blev mod-taget godt. I JØP, hvor jeg selv er medlem, har det været en udmærket dialog, siger Jens Hørby Jørgensen.

Dialogen har resulteret i, at Ansvarlig Fremtid i år har juste-ret forslaget. I 2014 lød forslaget på fuld divestment inden for en kort årrække for både kul, olie og gas. men i år er forslaget blødt op og er ikke så kategorisk i forhold til olie og gas.

– Men til gengæld har vi holdt fast i et ultimativt krav om at frasælge alle aktier i kulindustrien inden for en kort årrække. Fra pensionskasserne har argumentet lydt, at man hellere skulle gå i dialog med virksomhederne og på den måde forsøge at få kulindustrien til at ændre kurs. Det tror vi så ikke på. Vi har ikke noget imod dialogen, men vi tror ikke på, at det får nogen som helst virkning, siger Hørby Jørgensen.

Enorm CO2-udledningSamlet set giver de danske pensionsselskabers investeringer i

fossile virksomheder anledning til en potentiel CO2-udledning, som er mere end 4,6 gange større end hele Danmarks årlige ud-ledning, hvis de fossile reserver, der er investeret i, bliver udvun-det, fremgår det af en rapport fra WWF – Verdensnaturfonden.

Investeringerne svarer i det værste tilfælde til, at hver kunde i pensionsselskabet UniPension i gennemsnit har investerin-ger, der kan føre til en udledning af 241 ton CO2, eller det der svarer til cirka 30 gange en gennemsnitlig danskers årlige CO2-udledning.

OPINIION

» KULSELSKABERNE GAMBLER med klimaet og Jordens fremtid, og de danske pensionsselskaber støtter dem for medlemmernes penge gennem

deres investeringer.

Foto

: Col

ourb

ox


Der kan stort set ikke nævnes et hverdagsprodukt, som ikke indeholder hormonforstyr-rende stoffer eller andre ska-

delige kemikalier. Sågar den solcreme, vi smører vores børn med for at undgå hud-kræft, indeholder paradoksalt nok skade-lige hormonforstyrrende stoffer. Om det er fødevarer, tekstiler, bygningsmaterialer eller skadelige ftalater i legetøj – giftstoffer er at spore i langt de fleste tilfælde.

Arbejdet for styrke den nordiske fol-kesundhed bliver aldrig færdigt i Nordisk Råd. Det er et tema og en proces, som er i konstant bevægelse. En giftfri hverdag til alle borgere – herunder især de mind-ste – nemlig børnene, er en vigtig del af arbejdet for folkesundheden.

Norden har en forholdsvis begrænset handlefrihed, når det gælder lovgivning på det område. Lovgivningskompeten-cen ligger nemlig primært på EU-niveau – dels i form aF EU’s kemikalielovgivning REACH, men også i form at flere andre EU-forordninger, som vedrører brugen af kemikalier.

EU’s lovgivning for langsommeligEU’s lovgivning er for langsommelig,

hvor blot én eller to sager ud af tusind anmeldelser om sundhedsskadelige kemikalier bliver færdigbehandlet på EU-niveau.

Derudover er grundlæggende aspekter i lovgivningsarbejdet, for eksempel udar-bejdelsen af kriterier for identificering af hormonforstyrrende stoffer, blevet for-sinket i Europa-Kommissionen. Nordisk Råd savner derfor en stærkere politisk indsats til for at drive arbejdet videre.

– Der er generelt for mange giftstoffer i vores hverdag. Så mange at jeg ikke tror, at det er muligt at leve giftfri. Men det skal til gengæld ikke være et individuelt valg, om man vil være fri for skadelige stoffer eller ej. Om det er malingen til

Nordisk Råd: Norden skal være giftfri

årligt. Primært på grund af eksempelvis reduceret arbejdsevne og stigende sund-heds- og helseudgifter.

Nordisk Råd vil have en giftfri hverdag til alle

Der er brug for yderligere indsatser for at mindske menneskers eksponering for de hormonforstyrrende stoffer. Derfor opfordrer Nordisk Råd Europa-Parla-mentet til aktivt at følge op på Europa-Kommissionens arbejde med udvikling og styrkelse af kemikalielovgivningen.

Nordisk Råd opfordrer desuden Europa-Kommissionen til:1) snarest muligt at fremlægge forslag til

overordnede kriterier samt i EU-lov-givningen at klarlægge, hvad der skal betragtes som et stof med hormonfor-styrrende egenskaber,

2) at forbedre standardinformationskra-vene i den relevante EU-lovgivning, så de også omfatter information om hormonforstyrrende egenskaber,

3) at indføre screening af stoffer, som er mistænkt for at have hormonforstyr-rende egenskaber, ud fra tilgængelige data,

4) at indføre en særlig test af mistænkte hormonforstyrrende stoffer med det formål at vurdere deres hormonfor-styrrende potentiale,

5) at fremme substitution, dvs. mulig-heden for at erstatte skadelige stoffer med mindre skadelige, som et led i udarbejdelsen af en strengere kemika-liepolitik

6) at indføre forordninger, som har til formål at minimere menneskers, og i særdeleshed børns, eksponering for identificerede hormonforstyrrende stoffer.

Nordisk Råd er det parlamentariske organ for det officielle nordiske samarbejde og blev dannet i 1952.

giftstoffer Nordisk Råd opfordrer nu Europa-Parlamentet til at stramme op på arbejdet for at mindske giftstoffer i hverdagen.

huset, maden vi spiser, eller den creme vi smører os med, så skal vi hele tiden være meget opmærksomme. Og det er et problem, siger medlem af Europa-Parla-mentet Christel Schaldemose (S).

Kan lægge pres på KommissionenHun mener desuden at Nordisk Råd

og Europa-Parlamentet i samarbejde kan lægge pres på Europa-Kommissionen, så der på sigt kan udarbejdes en strammere og mere konsekvent lovgivning i forhold til farlige giftstoffer.

Europa-Kommissionen har generelt altid været på industriens side og ikke på borgernes i sager om kemikalier og skadelige stoffer. Nordisk Råd og EU-Parlamentet kan sammen lægge pres på EU-Kommissionen og få dem til at agere. Nordisk Råd og det nordiske samarbejde er kendt og beundret for at være gå foran på et utal af vigtige områder og sager. Derfor er det langt fra ligegyldigt, når Nordisk Råd nu opfordrer EU-Parlamentet til at lægge endnu flere kræfter i kemikalielov-givningen, mener Christel Schaldemose.

En ny udredning fra Nordisk Mini-sterråd viser, at hormonforstyrrende stof-fer lægger en økonomisk byrde på EU-landene på mindst 4,5 milliarder kroner

Af Nicolai Stampe Seniorrådgiver ved Nordisk Råd

AKTUEL KOMMENTAR

OPINION

DELTAG I DEBATTEN

Velkommen til Global Økologis opinionssider. Her kan du møde mennesker med meninger og argumenter om klima, natur og miljø. Du kan også selv deltage i debatten. Skriv kort, max. 300 ord, hvis ikke andet er aftalt. [email protected]


Lige nu arbejdes der rundt om i Danmark på at implementere EU’s Vandrammedirektiv, og der er ingen tvivl om, der skal

ske yderligere begrænsninger i landbru-gets kvælstofudledninger, hvis Danmark skal leve op til det.

Ikke fordi en dansk landmand forure-ner væsentligt mere end en tysk land-mand, men simpelthen fordi der relativt er mere landbrug i Danmark, hvorfor belastningen af den resterende natur bliver så meget desto større.

Vandrammedirektivet handler jo ikke om, hvad den enkelte landmand må gøde med, men om hvad den omgivende natur kan tåle.

Yderligere miljøbegrænsninger i landbruget hænger dårligt sammen med de borgerlige partiers løfte om at rulle en række af de senere års miljø-tiltag tilbage, hvis de skulle vinde valget.

Også Socialdemokraterne har som led i en vækststrategi en plan for yderligere udvidelse af den danske svineproduktion, hvilket ikke kan gøres uden at belaste naturen yderligere.

For at få de danske vælgere til at sluge budskabet om mere gylle i det danske landskab, ruller i øjeblikket en gammel spin-kampagne om, at dansk korn siden 1990 har haft faldende protein-indhold, og påstanden er, at dette skyldes mangel på kvælstof, og at niveauet nu er så lavt, at vi ikke kan afsætte kornet på eksport-markederne.

Massiv nettoimport af kornInden den danske handelsminister

begynder at ryste på hånden, er det værd at slå fast, at Danmark altså ikke er et korneksporterende land, men derimod har en massiv nettoimport af korn.

Danske svin og køer æder langt mere korn, end der kan produceres i Danmark. Faktisk lægger vi ude i verden beslag på

Politisk spin om brødkorn, kvælstof og protein

verdens største landbrugsareal i forhold til landets størrelse.

Landbruget er stødt på grænser for vækst

Der er grænser for vækst, og dansk landbrug er nu stødt ind i en af disse grænser. Vandmiljøet, og herunder også fiskeriet lider under landbrugets kvælstof-forurening, så man kan ikke gøde mere uden at få problemer med EU og de danske natur- og vandforbrugere.

Andre sorter og mere importHvis man ville kunne man godt øge

protein-indholdet i kornet ved at vælge nogle andre sorter, men de vil nødven-digvis have et lavere udbytte, så det ville blot kræve en endnu større nettoimport af foder.

Man kan stadig øge væksten en lille smule ved at opnå en højere udnyttelses-grad af gødningen med bedre udbring-nings- og dyrkningsteknik for på den måde at øge udbytterne ved det samme gødningsniveau. Der er stadig hvert år lejesæd på mange marker som tegn på overgødskning, og stanken af ammoniak fra gylle om foråret er stadig et markant udtryk for, at der er kvælstof til rådighed i systemet, som ikke udnyttes optimalt af planterne.

Landbrugsproduktionen kan ikke vokseFor at leve op til Vandrammedirektivet

vil det nok blive forsøgt at fange disse uudnyttede ressourcer til at øge produk-tionen indenfor de eksisterende rammer, men i den store sammenhæng i forhold til størrelsen af den danske landbrugspro-duktion er i småtingsafdelingen, hvad der kan opnås ad den vej.

Politikerne og landbruget kan derfor lige så godt se i øjnene, at den danske landbrugsproduktion ikke kan vokse uden at skabe uacceptable effekter på miljøet.

Selv med en optimering af produk-tionen er den danske husdyrproduktion for stor til at være bæredygtig, i og med at Danmark end ikke er i stand til at producere foder nok til den, men i stedet bogstaveligt talt må tage brødet ud af munden på verdens stigende sultne be-folkning for at kunne holde den i live.

landbrug Der er grænser for vækst, og dansk landbrug er nu stødt ind i en af disse grænser. Hvis man ville, kunne man godt øge protein-indholdet i kornet ved at vælge nogle andre sorter.

et areal svarende til hele Sjælland til at producere korn og soja til danske husdyr.

Det er denne massive nettoimport af næringsstoffer, som ligger til grund for vore vandmiljø-problemer. Snakken om eksportproblemer for dansk korn er således rent spin, for selv hvis det havde været sandt, så ville det handelsmæssigt være uden betydning, i og med at hver gang Danmark eksporterer korn, skal det modsvares af en tilsvarende øget import af korn for at kompensere det danske kornunderskud.

Faldende proteinindhold siden 1890Det er derimod rigtigt, at protein-

indholdet i dansk korn har været fal-dende siden 1990, ja faktisk har det været faldende siden omkring 1890, ligesom det også har været i vore nabolande. Det er altså ikke et fænomen, som er startet med vandmiljøplanerne.

Derimod skyldes udviklingen en kombination af klimaforandringer, planteforædling og udbytteniveau, som alt sammen medvirker til et faldende protein-indhold.

Hidtil har man kunnet kompensere for det faldende protein-indhold ved hele tiden at øge gødningsmængden, men på grund af de stigende skader på vandmil-jøet, kan man ikke blive ved ad den vej.

Danmark er et af de første lande, som nødvendigvis må stoppe med at øge gød-ningsmængden, fordi det er os, der har

Af Anders Borgen Cand.agro. og økologisk planteforædler

AKTUEL KOMMENTAR

OPINIION


Vi står med kolossale udfor-dringer med at skulle øge produktionen til at dække flere og flere menneskers

behov og samtidig omstille produktionen, så den bliver bæredygtig.

Ikke mindst fødevareproduktionen tiltrækker sig opmærksomhed, fordi den er så basal og påvirker jord og have, og fordi en stor del af klimaudfordringerne er bundet til fødevareproduktionen og til transport, der også hører med.

Derfor skal vi fremme bioøkonomi, biogas og bioraffinering.

Omstilling fra korn til græsDet er muligt at producere langt

mere, end vi gør, ved at omstille fra kornproduktion til græsproduktion. Samtidig kan vi udnytte gødning og næringsstoffer langt mere effektivt og dermed skåne miljøet for forurening og drivhusgasser. Græsset skal bare gennem et bioraffineringsanlæg, og ud kommer protein til fødevarer, råstoffer til plast- og medicinalindustrien og olie og gas til transport.

Bioraffinering kan skabe grobund for mere økologi

græs på samme måde som køer og får, der er drøvtyggere.

Undervejs er der produceret et fiber-produkt og en væske med forskellige stoffer i. De vil kunne bearbejdes yderli-gere, så man for eksempel får biogas eller bioolie.

Stort fremskridt for øko-landbrugOgså for det økologiske landbrug vil

disse teknikker være et stort fremskridt. Den form for økologisk landbrug, vi kender i dag, fungerer egentlig kun til-fredsstillende med køer, fordi kløvergræs-markerne er helt centrale i det økologiske system, hvor de samler kvælstof og kulstof fra luften og indlejrer det i jorden, der på den måde blive robust og frugtbar.

Med de nye teknikker, kan kløver-græsmarkerne få en ligeså central rolle i økologisk planteavl, svine- og fjerkræpro-duktion, og den import af konventionel protein og husdyrgødning, der i dag hol-der systemet sammen, kan blive udfaset.

Bioraffinering vil bringe det økologi-ske landbrugssystem op i en meget mere produktiv klasse og dermed sikre, at økologisk produktion bliver det bæredyg-tige system, som de fleste forventer og ser frem til.

Men det vil samtidig betyde, at øko-logisk jordbrug bliver integreret i et industrielt system, hvor den selvforsy-nende gård ændres til en virksomhed, der gennem effektiv styring omsætter de naturlige ressourcer i tæt samspil med bioraffinaderier, biogasanlæg, foder- og forarbejdingsfirksomheder.

Men det forhindrer ikke, at man sam-tidig tager vare på biodiversitet, dyrevel-færd og det gode liv på landet.

OPINION

landbrug Bioraffinering vil bringe det økologiske landbrugssystem op i en meget mere produktiv klasse og dermed sikre, at økologisk produktion bliver det bæredygtige system, som de fleste forventer og ser frem til.

Det lyder forjættende, men bliver det det landbrug, vi ønsker? Hvor er det øko-logiske landbrug henne i alt det her ?

Den bioraffinering, der er mest ak-tuel, er ikke mere fremmedartet end for eksempel mejeridrift.

Kløvergræs, som er selvforsynende med kvælstof, høstes, og i stedet for at lave ensilage til køerne, presser man saften af i en skruepresse, hvorefter man udfælder proteinerne ved enten af varme saften op eller syrne den med mælkesy-rebakterier. Så skal proteinerne centri-fugeres fra, og man har grundlaget for et foder, der kan ædes af fjerkræ, svin og fisk, der normalt ikke vil kunne udnytte

Af Erik Fog Landskonsulent for økologi og biogas i SEGES

AKTUEL KOMMENTAR

»DET ER muligt at producere langt mere, end vi gør, ved at omstille fra kornproduktion til græsproduktion.

GLOBAL ØKOLOGI ∙ 10. JUNI 2015 ∙ 11GLOBAL ØKOLOGI ∙ 10. JUNI 2015 ∙ 11

TRANSPORTEN HALTER BAGEFTER, når det gælder reduktion af CO2-udslip. Sam-tidig er der stadig en alt for høj belastning med sundhedsskadelig luftforurening samt

støj. Her kunne spares mange liv. Problemet kan kun løses ved en kombination af begrænsning af privatbilkørslen, fremme af alternativerne, dvs. kollektiv trafik og cykling, mere effektiv godstransport samt fremme af køretøjer med lavere CO2-udslip, støj og luftforurening.

Der er altså ikke ét tryllemiddel. Vi skal fremme brug af el til personbiler og tog samt biogas til tunge køretøjer (lastbiler og busser). Også alternative brændstoffer til skibe og fly skal fremmes, blandt andet avancerede bio-brændstoffer.

REGERINGENS OG DENS støttepartier har taget mange gode initiativer i forhold til at forbedre kollektiv trafik og forholdene for cykling. Derimod mangler man den anden side at bruge afgiftspolitikken til at begrænse bilkørslen og at gribe ind over for luftforureningen. Den borgerlige fløj har derimod ikke gjort nogen af delene, når man ser bort fra, at DF er med i en række aftaler sam-men med regeringen, SF og EL om at fremme kollektiv trafik og cykling.

Senest blev der 22. maj afsat 250 millioner kroner til kollektiv trafik og cykling, heraf de 143 millioner kroner til cykling, blandt andet fortsat udbygning med supercy-kelstier, dvs. langtursruter, som typisk går fra opland ind til bycentre i de store byer. Supercykelstierne blev intro-duceret i København med Albertslund- og Farum-ruterne som de første, men nu får cyklisterne også supercykelstier i Århus, Odense og andre større byer. Det gør det at-traktivt at tage cyklen, evt. elcykel, også på de lidt længere strækninger – frem for at sidde og koge i sin bil. Der er netop også brug for en langt større indsats, også uden for København, hvor cyklingen de fleste steder er gået tilbage over en årrække. Det ser heldigvis ud til at vende nu.

På den kollektive transport har regeringen sammen med SF, EL og DF tidligere vedtaget Togfonden og aftalen om ‘Bedre og billigere kollektiv transport’. Blandt andet fremmer man elektrificering og gør toget hurtigere mellem landsdelene. Men vi skal videre ad den vej. Her

Hvad med transporten efter valget?

Det Økologiske Råd er en uafhængig miljøorganisation, der arbejder for bæredygtig udvikling. Vi gennemfører oplysningsar-bejde, dokumentation og debat om en lang række miljøsager, til gavn for borgere og beslutningstagere: Hvordan bekæmper vi for eksempel farlig kemi og luftforurening, og hvorledes fremmer vi energibesparelser samt helhedstænkning i landbrug og trafik? Vi har særligt fokus på klima og vedvarende energiformer. Det Økologiske Råd blev oprettet i 1991 og er ikke et offentligt støttet råd, men en medlemsforening organiseret som NGO. Vores arbejde finansieres af medlemsbidrag, støttebi-drag og eksterne projektmidler. I 2009 fik vi tildelt Aase&Ejnar Danielsens Fonds Miljøpris. Læs mere på www.ecocouncil.dk

Af Christian Ege, sekretariatsleder, Det Økologiske Råd

er det foruroligende, at Venstre nu siger at den kollektive transport har fået nok. ‘Nu er det bilernes og motorve-jenes tur’, lyder det. Samtidig prøver V og K at så tvivl om Togfondens finansiering. Det er svært at sige, om der er et problem. Det kommer an på, hvor længe olieprisen holder sig så lav som nu. Men hvis der er et problem, kan det let løses med en midlertidig afgift på benzin og diesel, som kompenserer for dette prisfald. Det kunne skaffe et provenu til Togfonden, og bilisterne ville blot opleve den benzin- og dieselpris, som de var vant til før 2014.

DET, DER FOR alvor mangler, er som sagt at bruge afgiftspolitikken til at fremme mere klima- og miljøven-lig transport. Vi skal forberede indførelse af roadpricing snarest muligt, som det er anbefalet af blandt andet Trængsels- og Produktivitets-kommissionerne. Omlæg-ningen af registreringsafgiften, som blev gennemført i 2007, spillede i begyndelsen en positiv rolle, da man gjorde afgiften delvist afhængig af bilens CO2-udslip. Det gjorde, at Danmark var et af de lande, som hurtigst opfyldte EU-målene for sænkning af nye bilers CO2-udslip. Men desværre gjorde politikerne afgiften statisk, idet man fastlagde, at en benzinbil er brændstofbespa-rende, hvis den kører mere end 16 km/l – og tilsvarende 18 km/l for en dieselbil. Det har medført, at man i dag præmierer omkring 90 procent af de nye biler som om, de var særligt brændstofbesparende(!)

Hvis man ikke ændrer dette, vil afgiften bevæge sig mod 0, efterhånden som vi nærmer os EU’s mål for CO2 fra nye biler i 2021. Regering og Folketing må derfor sna-rest ajourføre afgiften, så den svarer til dagens teknologi og EU-regler. Det kunne samtidig løse problemet med fortsat afgiftsfritagelse af elbiler.

For de tunge køretøjer er biogas det umiddelbart mest tilgængelige alternativ. Der er gennemført vellykkede for-søg hermed. Dog har man de fleste steder brugt naturgas, hvor CO2-fordelen er ganske lille i forhold til diesel. Det store spring kommer, når man bruger biogas. Det skal i praksis ske ved at købe certifikater, som er udviklet af Energinet.dk.

Barrieren er, at busser og lastbiler på gas har en merpris, dog langt fra så stor som tilsvarende elkøretøjer. Merprisen bør kompenseres ved en afgiftslempelse på biogas til tunge køretøjer, svarende til hvad vores nabolande allerede har gjort. Det er et felt, hvor vi bestemt ikke er foregangsland, men kan lære meget af nabolandene.

LEDER


POLITIK

Af Christian Ege

Det Økologiske Råd har sam-men med Greenpeace og Verdens Skove analyseret klima- og miljøpolitikken

i den forløbne valgperiode. Resultatet viser en klar forskel mellem de to blok-kes politik. På en lang række områder har regeringen og dens parlamentariske grundlag, dvs. ‘rød blok’ ført en politik, der var klart mere grøn sammenholdt med udmeldingerne fra den borgerlige opposition. I nogle tilfælde er der indgået brede forlig henover midten, men også her er det sket på en måde, hvor blå blok har trukket i en mindre grøn retning.

Der er samtidig ingen tvivl om at vi som grønne organisationer ser store mu-ligheder for at føre en grønnere politik end den nuværende regering gør – også uden at det ville skade beskæftigelse og samfundsøkonomi. F.eks. har regeringen ikke taget initiativer til grønne skatte-omlægninger – tværtimod er man gået den modsatte vej i vækstplanerne, hvor man har fjernet eller sænket nogle af de grønne afgifter. Men de borgerlige partier har på en række centrale punkter foreslået væsentlige tilbageskridt sam-menlignet med nuværende lovgivning og med regeringens forslag. Samtidig giver de udtryk for at en række grønne mål er en trussel mod konkurrenceevnen.

Klimapolitikken er et af de områder, hvor forskellen ses tydeligt. Der har indtil for nylig været nogenlunde enighed mel-lem fløjene om et mål om, at Danmark

skal være uafhængige af fossile brænd-stoffer inden 2050. Men den seneste tid har Venstre sat spørgsmålstegn ved dette mål. De ønsker nu at ændre det, så den danske produktion af vedvarende energi (VE) blot skal svare til mindst 100% af det danske forbrug. Men hvis Danmark eksporterer f.eks. strøm baseret på VE, kan vi til gengæld bruge en tilsvarende mængde fossile brændsler. Dansk Fol-keparti stiller i stigende grad krav om at sænke ambitionerne i klimapolitikken. Liberal Alliance har fra starten stået uden for det store energiforlig fra 2012, og de markerer sig som direkte klimaskeptikere, som ikke mener at klimaforandringerne er menneskeskabte.

KlimamålsætningRegeringen hævede ved sin tiltræden –

i regeringsgrundlaget – Danmarks klima-målsætning i 2020 fra 30 til 40% reduk-tion. Ved det nævnte energiforlig enedes man om virkemidler til at skaffe 34 ud af disse 40% reduktion. Venstre og DF har aldrig tilsluttet sig 40% målet. Deri-mod indgik de konservative i 2014 forlig med regeringen, SF og Enhedslisten om klimaloven, hvor de tilsluttede sig målet om 40% reduktion i 2020.

Hvis Danmark skal nå målet i 2050 er det afgørende, at der er en række delmål undervejs, så man sikrer, at vi er på rette vej mod målet. Regeringen har f.eks. sat mål om at Danmark skal stoppe med at bruge kul i 2030, og at kraft/varmesek-toren skal være fri for fossile brændsler i 2035. Men Venstre vil droppe disse delmål. I marts 2015 udtalte Venstres klimaordfører Lars Chr. Lilleholt, at hvis Venstre kommer i regering, vil de droppe alle de hidtidige nationale delmål. Så skal

kun EU’s mål for 2020 og 2030 samt det danske slutmål i 2050 (i den afsvækkede form nævnt ovenfor) være gældende. Venstre vil heller ikke sætte nye mål for vind-andelen af dansk elproduktion efter 2020 – udover de 50%, som vil blive resultatet af Energiaftale 2012. Hvis disse delmål undervejs droppes, vil der være alvorlig fare for, at Danmark ikke når målet i 2050.

Landbrug, vandmiljø og naturEt andet vigtigt område er landbrug,

vandmiljø og natur. Her er sket en række forbedringer som følge af de tre vand-miljøplaner, som er gennemført siden 1987. Men vi er stadig langt fra i mål. EU har vedtaget et vandrammedirektiv, som kræver at vandløb, søer og kystnære farvande skal have en ”god økologisk kvalitet” inden 2015 – med muligheder for udsættelse af opfyldelsen i op til 12 år. VK-regeringen lavede i 2009 den såkald-te Grøn Vækst-plan, hvor man erkendte at landbrugets kvælstofudledninger skulle reduceres med yderligere 19.000 t, og man foreslog foranstaltninger – dog kun for de første 9.000 t. Det indebar bl.a. flere efterafgrøder og bræmmer langs vandløb. Den nye regering arbejdede videre på disse planer og udmøntede dem i forslag til lokale vandplaner. Desuden nedsatte man Natur- og Landbrugskom-missionen (NLK), som i sin afslutnings-rapport i 2013 anbefalede en samlet pak-keløsning med en række initiativer, som skulle fremme landbrugets indtjenings-evne, samtidig med initiativer, som skulle effektivisere miljøreglerne – i form af såkaldt målrettet regulering. Dvs. at man stiller skrappere krav til sårbare jorde og mindre krav til robuste jorde med stor

Klar forskel på rød og blå bloks klima- og miljøpolitik analyse På en lang række områder har regeringen og dens parlamentariske grundlag, populært kaldet rød blok ført en politik, der var klart mere grøn sammenholdt med udmeldingerne fra den borgerlige opposition. Det viser en analyse fra Det Økologiske Råd Udarbejdet i samarbejde med Verdens Skove og Greenpeace.

Foto

: Col

ourb

ox


POLITIK

evne til at tilbageholde kvælstof. NLK un-derstregede, at det ville tage tid at udvikle det faglige grundlag for den målrettede regulering, og at det var afgørende, at man bevarede den nuværende regulering, indtil den nye var klar. Da rapporten kom var der tilsyneladende en høj grad af koncensus både blandt Folketingets par-tier og mellem landbruget og de grønne organisationer om at følge kommissionens anbefalinger. Men siden har VKO undsagt deres egen gamle Grøn Vækst plan og NLK-anbefalingerne. Regeringen bø-jede sig delvist og indgik et forlig med de borgerlige i april 2014, hvor bræmmerne blev halveret, og kravet om yderligere efterafgrøder blev mere end halveret. Men regeringen holdt fast i de tilbageværende krav og har sendt nye vandplaner i høring, som skal gælde fra 2016.

Ville rulle forbedringer tilbageVKO udsendte i november 2014 en

pakke på 16 forslag, som ville fjerne ikke blot de fremskridt, som lå i VK-regerin-gens Grøn Vækst plan fra 2009, men også

ville rulle en række af de forbedringerne fra vandmiljøplan 2 og 3 tilbage – som ellers var gennemført i 90’erne og 0’erne. VKO foreslår bl.a., at man i tre trin, fra 2015-17, skal fjerne reglen om at man kun må gøde afgrøderne med 80% af det såkaldt økonomisk optimale niveau – uden at afvente at det nye lovgrundlag for mål-rettede virkemidler er klar. Miljøstyrelsen har beregnet, at det ville få kvælstofudled-ningen til at stige med 10.000 tons. Det er mere end den planlagte kvælstofreduk-tion, som var beregnet som effekt af alle tiltag tilsammen i VK-regeringens Grøn Vækst pakke fra 2009 – og som langt fra er gennemført endnu. Man vil ganske vist samtidig søge at forcere udviklingen af de målrettede virkemidler, men det kan ikke nås allerede i 2015. Desuden foreslås, at der fremover må være flere svin pr. hektar. Det vil øge overgødskning med fosfor betydeligt. VKO vil også fjerne krav om efterafgrøder og randzoner samt fjerne forbuddet mod at sprøjte og gøde de såkaldte §3 arealer, dvs. arealer med særlig naturværdi – og dermed undergrave hele beskyttelsen af disse arealer. VKO-forslaget vil, hvis det gennemføres, sætte udviklingen i miljøregulering af landbru-get mange år tilbage i tiden.

VKO vil fjerne såkaldt overimple-mentering af EU-regler, dvs. at man i Danmark stiller strengere krav end de minimumskrav, som stilles på EU-plan. Dansk lovgivning skal så vidt muligt være ”på niveau med den mindst restriktive implementering i vores nabolande”, skriver VKO. VKO ser her bort fra, at de naturgivne forhold er meget forskellige i medlemslandene. Desuden har Danmark en langt højere intensitet af landbrug og især husdyrhold end andre EU-lande. Derfor kræves der mere i Danmark for at overholde f.eks. Vandrammedirektivets krav om ”god økologisk kvalitet”.

AmmoniakforureningRegeringen har i april 2015 besluttet

at holde fast i reduktionsmålet for am-moniakforurening i EU’s luftforurenings-direktiv, kaldet NEC. Danmark skal reducere med 24% inden 2020, hvilket er mere end de øvrige lande. Det skyldes dels at ammoniakforureningen er særligt alvorlig i Danmark pga. vores mange husdyr, dels at vi faktisk kan reducere med disse 24% uden at skulle indføre ny lovgivning, men blot ved konsekvent at anvende de eksisterende tiltag. De borgerlige partier vil have sænket

» REGERINGEN HAR ikke taget initiativer til

grønne skatteomlægninger.

Foto

: Col

ourb

ox


kravet til ammoniakreduktion til det gennemsnitlige i EU.

Regeringen har også fastholdt NOx-afgiften – på forurening med kvælstofoxider. Det er en vigtig afgift, da den giver en tilskyndelse til at sæn-ke udledningen af NOx, som er en af de vigtigste former for luftforurening. Den er både sundhedsskadelig og medvirker til forsuring. Fastholdelsen er sket trods stort pres fra de mest NOx-udledende industrier og fra VKO, som vil fjerne afgiften. Der fin-des teknologier, som kan nedbringe NOx-forureningen markant.

Flere penge til kollektiv transportPå transportområdet er der siden

2012 afsat en milliard kr./år til bedre kollektiv trafik og lavere takster. Det skete i et forlig i 2012 mellem regerin-gen (S, R, SF) EL og DF, men uden V, K og LA. Regeringen har ligeledes i 2013 sammen med EL og DF oprettet Togfonden ved at skærpe beskatningen af en række af olieselskaberne i Nord-søen. Herved opnås 27 mia. kr, som skal bruges til yderligere elektrifice-ring af jernbanerne – alle hovedstræk-ningerne – samt til gennemførelse af den såkaldte timeplan – mellem København, Odense, Århus og Aal-borg – samt Odense-Esbjerg. Heller ikke her ville V, K eller LA være med. Venstre har i efteråret 2014 meldt ud, at nu har den kollektive trafik fået så mange bevillinger, at fremover er det motorvejenes tur, og de arbejder bl.a. for en ny stor motorvej ned gennem Midtjylland – ”Hærvejs-motorvejen”. Venstre anerkender slet ikke behovet for at gennemføre klimagasreduktio-ner uden for kvotesektoren, herunder på landbrug og transport. Da rege-ringen i 2013 fremlagde det såkaldte virkemiddel-katalog, kaldte Lars Løkke det for et ”rædselskatalog” og uddybede: ”En stribe forslag som er ødelæggende for dansk landbrug, som gør det dyrere at være dansker, og som hæmmer mobiliteten”.

n Christian Eg er sekretariatsleder i Det Økologiske Råd.

Artiklen bygger på en analyse, som kan læses i notatet ‘Regeringens og opposi-tionens klima- og miljøpolitik’, som kan læses i sin helhed på Det Økologiske Råds hjemmeside: www.ecocouncil.dk.

POLITIK

Af Ulla Skovsbøl og Gustav Bech

Høst dobbelt så meget på det samme areal ved at dyrke græs og andre grøntaf-grøder og skær samtidig

miljøbelastningen ned til det halve. Brug derefter biomassen til at udvinde protein, foder og energi.

Sådan lyder fremtidsvisionen for forskere på på Foulum, Aarhus Universi-tet, som 22. maj sammen med mere end 100 gæster kunne fejre indvielsen af et nyt opsigtsvækkende HTL-forsøgsanlæg med kælenavnet biobassen, som kan fremstille olie af græs og anden grøn biomasse.

I kombination med et kommende anlæg, der udvinder protein af græsset først, baner det vejen for et fundamentalt nyt produktivt og samtidig langt mere bæredygtigt dyrkningssystem til både økologer og konventionelle landmænd.

Systemet kan på én gang både levere CO2-neutral energi, proteinfoder, der kan erstatte vores eneorme sojaimport fra Sydamerika og tilmed give dobbelt så store udbytter per arealenhed som i dag

med en miljøbelastning, der kun er halvt så stor som i dag.

Rektor: Intet mindre end et Columbusæg

– Det er intet mindre end et Colum-busæg, lød det fra en glad rektor for Aarhus Universitet, Brian Bech Nielsen ved indvielsen.

I HTL-anlægget bliver våd biomasse under højt tryk og høj temperatur om-dannet til bio-olie og efterligner således naturens egen proces.

– Der kan let gå inflation i et ord som banebrydende. Men i dette tilfælde er det på sin plads, sagde Brian Bech Nielsen.

– Kommer dette anlæg til at virke, kan vi omdanne græs til olie og efterligne naturens egen proces, og det fantastiske er, at her tager det ikke millioner af år, men kan klares på en halv time, sagde han i sin tale.

Både protein og energiHTL-teknologien er dog allerede af-

prøvet tidligere. Det mest banebrydende ved det nye anlæg er derfor den helhed, det kommer til at indgå i.

Det bliver kombineret med et anlæg, som først udvinder protein af den grønne biomasse, før restproduktet, pulpen, bli-ver brugt til olieproduktion. Den grønne biomasse kan være græs, kløver eller

grøn omstilling Forskere på Aarhus Universitet har lagt et Columbusæg. Nyt banebrydende energianlæg på Foulum med kælenavet Biobassen kan fremstille olie på basis af græs, der først er udnyttet som proteinfoder til svin og fjerkræ. Det baner vejen for langt mere produktive og miljøvenlige dyrkningssystemer for landbruget som helhed. Især økologiske landbrug vil kunne høste store fordele.

Biobassen spiller op til grøn omstiling i landbruget

AU FOULUM• AU Foulum er en del af Aarhus Universitet og ligger i Foulum, øst for Viborg. • AU Foulum huser store dele af Danmarks forskning i fødevarer og jordbrug. • Forskningsemnerne omfatter husdyr, planter, fødevarer, økologi, bioenergi, miljø, klima, jord,

genetik og teknologi. • Foulum har 700 medarbejdere, heraf 400 forskere og ph.d.-studerende.

LANDBRUG


Biobassen spiller op til grøn omstiling i landbruget

andre flerårige afgrøder, der i er langt mere produktive end korn, fordi de kan udnytte hele vækstsæsonen og ikke blot til hen på sommeren, hvor kornet mod-ner og skal høstes.

Systemet som helhed åbner helt nye perspektiver for udvikling af nye, højpro-duktive dyrkningssystemer i landbruget.

– Der er rift om biomassen og mange kunder i butikken, for der er brug for både mere ikke-fossil energi og flere fødevarer i fremtiden, siger seniorforsker Uffe Jørgensen, Institut for Agroøkologi.

– I mange år har vi tænkt på det som konkurrerende formål, men det er en

» FORSKERNE I højt humør efter præsentationen af det, rektor Brian Bech Nielsen betegner som et Columbusæg.

misforståelse at tro, der er en fast mæng-de biomasse, som vi skal fordele. Vi kan få meget mere biomasse fra det samme areal, end vi gør i dag, og samtidig kan vi formentlig opnå miljøfordele og et mere bæredygtigt dyrkningssystem, siger han.

Dobbelt udbytte og miljøfordele– Hvis vi gør det klogt kan vi ned

andre ord både producere langt mere og løse en hel række af de miløproblemer, landbruget slås med. Problemer, som kan blive fatale for erhvervet i fremtiden, hvis ikke vi får nogle smarte løsninger til at gøre det bedre, vurderer Uffe Jørgensen.

» UFFE JØRGENSEN: Udbyttet kan fordobles, og miljøbelastningen kan halveres.

Landbrugsforskerne i projektet forven-ter, at udbyttet pr. arealenhed kan for-dobles i det nye dyrkningssystem baseret på grønne energi- og proteinafgrøder samtidig med at miljøbelastningen kan halveres.

Miljøfordelene ligger i, at de nye tek-nologier vil gøre det muligt at omlægge en stor del af kornarealet til for eksempel klø-vergræs, som ikke kræver kvælstofgødning og pesticider, som er grønne om vinteren og produktive en langt større del af året.

n Ulla Skovsbøl er journalist og Gustav Bech er redaktør for Global Økologi

LANDBRUG



Rotter trives på proteinfoder fra græs og andre grønafgrøder, konstaterer molekylærbiolog Lene Stødkilde, der er ansat

ved Institut for Husdyrvidenskab på AU Foulum. Hun arbejder med foderanalyser og fodringsforsøg i ICROFS-projektet MulitPlant (Organic RDD 2).

Hun er i fuld gang med at teste pro-teinfoder, der er udvundet af rødkløver, hvidkløver, lucerne og rajgræs. Ind til videre er det nemlig rotter, der smager sig igennem de forskellige proteinpro-dukter, selv om foderet på længere sigt skal bruges til svin og fjerkræ.

– Der er virkelig store perspektiver i det her arbejde. Hvis vores metode kommer til at fungere og bliver udbredt i landbruget, vil man kunne erstatte importeret soja fra Sydamerika med protein, som bliver produceret på dan-ske græs- og kløvermarker, siger Lene Stødkilde.

Bedre sammensætning end sojaKløvergræsproteinet har ikke alene

den fordel, at det kan produceres lokalt. Det har også en bedre aminosyresam-mensætning end sojaproteinet

– Det proteinfoder, vi udvinder af grønafgrøderne, har et bedre indhold af essentielle aminosyrer, ikke mindst de svovlholdige – methionin og cystin, og det er meget positivt i forhold til fodring af de enmavede dyr, konstaterer Lene Stødkilde.

De enemavede kan i modsætning til drøvtyggerne ikke udnytte græs under naturlige forhold på grund af det store fiberindhold. Men i MultiPlants forsøg bliver proteinet skilt ud i en græsgrøn juice, der kan inddampes til et fast pul-ver, mens pulpen, der indeholder meget cellulose og lignin, ryger i AU Foulums

nye HTL-anlæg, hvor det bliver brugt til produktion af bio-olie.

Varme eller mælkesyrebakterierDer findes forskellige måder at ud-

vinde protein af biomasse på.– Vi ekstraherer proteinet ved hjælp

af varmebehandling. Det er den metode, man anvender i industrien, og den er meget effektiv, forklarer ingeniør og Ph.d Morten Ambye-Jensen, forsker ved AU Foulum. Han er en af Lene Stødkildes samarbejdspartnere.

Der er imidlertid andre måde at udvin-de protein på. Et andet økologisk forsk-ningsprojekt, OrganoFinery ekstraherer proteinet ved hjælp af mælkesyrebakterier i en fermenteringsproces.

– Det er muligt, varmebehandlingen er mere effektiv end fermentering med mæl-kesyrebakteirer, men der vil formentlig være forskelle i smagen, som gør mælke-syremetoden bedre, vurderer Erik Fog, landskonsulent i økologi, SEGES. Han er en af ophavsmændene til ideerne bag OrganoFinery, der ledes af lektor Mette Lübeck fra Aalborg Universitet.

Erik Fog mener, det er en fordel at

have to projekter, som arbejder med det samme, men ved hjælp af forskellige metoder. Det giver mulighed for sam-menligning.

– Varmebehandlingen er energikræ-vende, og jeg forestiller mig også at vores metode er bedre på det punkt. Men det er nogle af de ting, vi skal undersøge, siger Erik Fog.

OrganoFinery har allerede med succes testet et proteinfoder baseret på rødklø-ver til høns. Og til oktober kommer pro-jektets måske største udfordring, når 100 tons efterslæt fra en økologisk landmand ved Randers ruller ind på AU Foulums forsøgsanlæg for at blive presset til grøn juice. Det er det første forsøg i stor skala med teknikken.

forskning Økologiske forskere trækker protein ud af græs og kløver til enmavede dyr. Det sker i samspil med udvikling af et nyt energianlæg på AU Foulum, som kan lave olie af pulpen, når proteinet først er udvundet.

I fremtiden æder høns og grise græs

LANDBRUG

GRÆS KAN ERSTATTE SOJA

n Proteinet, som trækkes ud af græsset, før det bliver brugt til energiformål, kan bruges som foder til fjerkræ og svin.

n På den måde bliver græs og kløver en god proteinkilde for de enemavede dyr, der under normale omstændigheder el-lers ikke kan udnytte græs fuldt ud på grund af det høje indhold af cellulose og lignin.

n Proteinet er af samme høje kvalitet som soja, der normalt anvendes som proteinfoder til køer, svin og fjerkræ.

n Græs kan dermed erstatte soja, land-bruget importerer fra især Sydamerika.

n Danmarks import af soja svarer i mængde til et dyrkningsareal på stør-relse med Sjælland.

» MORTEN AMBYE-JENSEN og Lene Stødkilde fra AU Foulum.


LANDBRUG


I fremtiden kan det danske landskab blive langt grønnere. Produktionen kan blive mere bæredygtig og mil-jøvenlig, og Danmark kan opnå en

højere selvforsyningsgrad med bioenergi og foderprotein, hvis en større del af de marker, som i dag dyrkes med foderkorn, bliver erstattet af grønne marker med rajgræs, kløver, lucerne eller andre afgrø-der, som kan bruges til både energi- og proteinproduktion.

Det er visionen bag et stort forsk-nings- og udviklingsarbejde ved Aarhus Universitet i Foulum, som nåede et foreløbigt højdepunkt sidst i maj med indvielse af et HTL-energianlæg, der kan lave bio-olie af grønne afgrøder, som først er blevet tappet for protein. Systemet kan ifølge de involverede forskere fordoble udbytterne per are-

alenhed og samtidig mindske miljø-belastningen.

– Det nye dyrkningssystem kan blive lidt af et kvantespring for økologien, siger landkonsulent for økologi Erik Fog, SEGES, der er involveret i prote-inprojektet OrganoFinery koordineret af ICROFS – Internationalt Center for Forskning i Økologisk Jordbrug og Føde-varesystemer.

Store foredele og højere udbytter– Jeg ser store fordele for den økolo-

giske sektor i de muligheder, der åbner sig med et dyrkningssystem, som bygger på produktion af biomasse til protein- og energiformål. Det kan først og fremmest give økologerne det økologiske, lokalt producerede protein, vi har sukket efter så længe. Dernæst kan det sikre de økolo-giske planteavlere langt bedre sædskifter med højere udbytter og dermed bedre

økonomi, fordi de kan integrere kløver og efterafgrøder, som salgsafgrøder, siger han.

– Og endelig kan det løse problemer med at skaffe nok organisk gødning på bedrifter, der ikke har tilstrækkeligt med husdyr til at sikre gødningsforsyningen i fremtiden, påpeger Erik Fog.

På den anden skal man ikke være blind for, at omstillingen til et landbrugsscena-rie baseret på produktion af protein og bioenergi indebærer andre forandringer i erhvervet, mener han.

Man skal gå ind i det med åbne øjne, for med den her teknologi og denne måde at producere foder på, forlader vi for alvor bondelandbruget og går ind i en egentlig industriel udvikling. Det skal man nødvendigvis gøre sig klart.

Læs også Erik Fogs artikel på side 8.

dyrkningsmetoder Et nyt dyrkningssystem, som bygger på produktion af især græs og bælgplanter til bio-olie og proteinfoder rummer store muligheder for økologerne. Men samtidig bliver det et definitivt brud med bondekulturen, mener økologisk landskonsulent Erik Fog, SEGES

Biobaseret produktionssystem kan blive et kvantespring for økologien

» ERIK FOG ser store fordele for den økologiske sektor i de muligheder, der åbner sig med et dyrkningssystem, som bygger på produktion af biomasse

til protein- og energiformål.


Af Bo Normander

Californien lider i denne tid un-der en historisk tørke. Ifølge National Drought Mitigation Center (7. maj 2015) er 67

procent af staten udsat for ekstrem tørke og 47 procent anses for at være udsat for usædvanlig ekstrem tørke. Sierra Nevada bjergkædens snedække, som normalt bidrager med ca. en tredjedel af statens vandreserver, er skrumpet til et rekord-lavt niveau på fem procent af sin normale størrelse, sammenlignet med 25 procent sidste år og 42 procent i 2013. Vandni-veauet i reservoirer som New Melones (foto) og i grundvandsmagasiner står også ekstremt lavt.

Forværringen af tørken har skabt en ophedet debat på tværs af den gyldne stat, og aviserne rapporterer næsten dag-ligt om krisen. Hvem har ansvaret? Hvad kan der gøres for at mindske vandmang-len? Og spiller den globale opvarmning en rolle?

Californiens vandkrigNogle iagttagere påpeger, at der er op-

stået en ny ’vandkrig’ mellem landmænd og byboere. Landbrugssektoren står

grøn omstilling Efter fire år i træk med vigende nedbør og høje temperaturer oplever Californien den værste tørke i 110 år. Snedækket i bjergene er forsvundet, landbrugsjord bliver forladt og havevanding forbydes, samtidig med at politikerne forsøger at finde på nye måder til at håndtere krisen. Det er et ubehageligt ’wake-up call’ for alle, men også en drivkraft for grøn innovation og nye ideer.

Ekstrem tørke i Californien kan sætte gang i grøn omstilling

CALIFORNIEN

for omkring 80 procent af Californiens vandforbrug, og ifølge landbrugsekspert fra Worldwatch Institute, Gary Gardner, er landbruget et let offer for anklager. Gardner talte for nylig ved lanceringen af State of the World 2015 rapporten i Washington D.C.

– Det, der skete i 2014, var, at cali-forniske landmænd havde en tredjedel mindre overfladevand end de normalt var vant til. Så landmændene måtte gå til grundvandsmagasinerne, og vi har nu en situation, hvor landmænd har overpum-pet grundvandet i årevis. Resultatet er, at landbrugsjord nu må braklægges, sagde Gardner.

Ifølge hans beregninger, blev 173.000 ha vandede arealer – næsten fem procent af den samlede landbrugsjord – braklagt i 2014 på grund af vandmangel.

– Så Californien producerer faktisk mindre mad, og det økonomiske tab er anslået til 2,2 milliarder dollars, hvortil kommer tab af 17.000 arbejdspladser, sagde han.

Borgergrupper i San Francisco, Los Angeles og andre byer bebrejder især landmændene for vandmanglen. Især er dyrkningen af de meget vandingskræ-vende mandel- og pistacietræer udsat for vrede. Det kræver således fire liter vand at producere blot en enkelt mandel. Ved at ændre valget af afgrøder kunne føde-vareproduktionen øges samtidig med en

markant nedsættelse af vandforbruget.Men landbrugsorganisationer under-

streger, at indtægterne fra mandler og andre afgrøder er høje, og at for omkring 20 frugter og grønsager står Californien for mere end 70 procent af den ameri-kanske produktion. Men byboerne svarer igen og hævder, at landmændene kun bidrager med to procent af Californiens samlede økonomi. Derfor vil det ikke være noget problem at forbyde det mest vandforbrugende landbrug.

Vil skære forbruget 25 procent Californiens guvernør, demokraten

Jerry Brown, er imidlertid tilbagehol-dende med at lægge yderligere pres på landbruget. Han har derfor annonceret en ny plan for, hvordan vandforbruget i byerne kan reduceres. Målet er, at det urbane vandforbrug reduceres med 25 procent inden udgangen af 2015.

I planen indgår ikke direkte ratione-ring i husstandene, men der er en række krav og opfordringer til, hvordan vandre-duktioner kan nås, især for store grønne områder som golfbaner, campusser og kirkegårde.

– I dag står vi på tørt græs, hvor der skulle være halvanden meter sne. Denne historiske tørke kræver hidtil uset hand-ling, sagde Jerry Brown for nylig under et ophold i Sierra Nevada bjergene.

Det nye lovforslag kommer et år efter Browns fejlslagne initiativ til indgåelse af frivillige aftaler om vandbesparelser. Se-nest er planen blevet fulgt op af et forslag til et nyt bødesystem, hvor det skal koste op til 10.000 dollars i bøde for unødigt vandspild. De forskellige forslag forhand-les politisk i løbet af maj 2015.

Stort potentiale for grøn innovationSelvom landbruget er den største

synder i Californien med hensyn til vand-forbrug, så er der vitterlig meget, der kan


CALIFORNIEN

forbedres i de private hjem. En gennem-snitlig amerikaner bruger 400 liter vand om dagen, hvilket er ca. fire gange så meget som gennemsnittet i Danmark.

Amerikanerne kan roligt kigge over Atlanten for at hente inspiration. I Dan-mark og mange andre europæiske lande er toiletter med lavt skyl, blandingsbat-terier, vandsparere osv. standardudstyr, mens det stadig er en sjældenhed i USA.

Udover at give incitament til at installere vandspareudstyr, så kan den californiske tørke også være med til at skabe en ny bølge af ’clean tech’ og grøn innovation. Californien har længe været kendt for Silicon Valley, hjertet af højteknologisk innovation – fra web-giganterne Facebook og Google til den elektriske bilproducent Tesla. Kunne det samme ske inden for vand- og land-brugssektoren?

Ifølge dagbladet San Francisco Chro-nicle, har virksomheder og investorer indenfor vandsektoren kæmpet i årevis for at tiltrække investeringer og op-mærksomhed, men er blevet fuldstændig udkonkurreret af andre ’high-profile’ sektorer som smartphones, sociale medier

og solceller. Men den historiske tørke i Californien vil måske ændre alt.

Skaber stor efterspørgsel– Vi får helt sikkert mange flere fore-

spørgsler på vores produkter, siger Robin Gilthorpe, CEO for WaterSmart Soft-ware, til San Francisco Chronicle. Firmaet udvikler IT-produkter, der kan regulere vandforbruget i industri og private hjem.

– Vi har temmelig travlt på salgssiden. Tørken er en meget usædvanlig situation, og det viser sig, at vi har noget, der kan være en del af løsningen, siger han.

Også Nexus eWater oplever en stigende efterspørgsel på deres vandsystemer, som indsamler det ’grå spildevand’ fra hjemmets badevand og køkkener, renser det og sen-der det til toiletskyl og havevandingsanlæg. Men det er ikke kun ’water tech’-virksom-heder, der har fået nye vækstmuligheder efter tørken har sat ind. Andre ’clean tech’-industrier oplever også øget optimisme.

Kan skabe ny tankegangDick Swanson, som er grundlægger

af SunPower, en førende leverandør af solceller i USA, mener således, at den nu-

værende tørke kan være med til at skabe en ny tankegang og et skifte mod en øget bevidsthed om klimaændringer og miljø, der ikke er set før.

– Hvis du taler med de fleste inve-storer for tiden, snakker de om apps til smartphones. Men clean tech kan være en del af det. Det kan for eksempel være en app til at overvåge dit køleskabs forbrug og ydelse, siger Swanson.

Han mener, at smarte løsninger er ve-jen frem for clean tech-industrien og tror fast på, at efterspørgslen efter intelligente high-tech systemer til både vandsektoren og indenfor vedvarende energi vil øges drastisk i fremtiden.

Så alt imens at den californiske tørke giver store problemer for landmænd, by-boere og politikere, er den samtidig kilde til ny kreativitet og grøn innovation. Tørken kan meget vel være den afgø-rende faktor, der kan sætte gang i den grønne omstilling i Californien, og måske endda sprede sig til andre dele af USA.

n Bo Normander er direktør for Worldwatch Institute Europe og tidligere formand for Det Økologiske Råd.

» INTENSIVT LANDBRUG står for omkring 80 procent of Californiens vandforbrug.

» NEW MELONES vandreservoiret i det centrale Californien i april 2015.

Normalt når vandet op til trægrænsen, men tørken har sænket vandstan-

den dramatisk. I bunden er ‘spøgelsestræer’ dukket frem – for første gang

synlige siden reservoiret blev oprettet i 1979.

» CA. EN TREDJEDEL af det vand, der anvendes i Californien,

hentes fra Sierra Nevada bjergkædens enorme snedække, der

smelter i foråret. Men den fireårige tørke har reduceret snedæk-

ket til kun fem procent af det normale. Californien er historisk

set et tørke-udsat område, men den nuværende tørke slår alle

rekorder, både hvad angår længde og omfang. Mange forskere

mener, at det globale klima bliver varmere, og det forårsager

sne- og isdækker til at smelte hurtigere, end de normalt ville –

ikke bare i Sierra Nevada, men i bjergområder over hele kloden.


ENERGI

undervisning En flok HTX-elever fra Sønderborg er hovedpersoner i en ny inspirationsfilm fra Det Økologiske Råd, som skal engagere unge i energi- og klimadebatten. Filmen indgår i undervisningsmaterialet Den Store Energiomstilling.

Af Ulla Skovsbøl

Hvorfor er det vigtigt, at vi slipper af med de fossile brændstoffer? Tror du, at vedvarende energi er løs-

ningen her i Danmark? Kan vi klare det inden 2050? Spørgsmålene var mange, da HTX-eleverne fra 1. z på det tekniske gymnasium, EUC Syd, i Sønderborg satte sig foran computerskærmen for at interviewe klima- og energiministeren via Skype.

Mens de én efter én tunede ind på mi-nisteren, blev eleverne selv filmet af do-kumentaristen Helle Toft-Jensen fra Spor

Media, der har produceret inspirationsfil-men Den Store Energiomstilling for Det Økologiske Råd. Hun fulgte eleverne, mens de forberedte sig til at deltage i innovationskonkurrencen Future Energi Challenge, og filmen indgår i et under-visningsmateriale til fysik, samfundsfag, innovation og teknologi i alment gymna-siet og på HTX. Foruden filmen består materialet af et undervisningshæfte og en lærervejledning.

Filmen om de unge opfindere er tænkt som en optakt til et undervisningsforløb, der skal inspirere eleverne til at se sig selv og deres egne ideer som en del af løsnin-gen på de store udfordringer, samfundet står over for, når vi i løbet af en relativt kort årrække skal klare os uden kul, na-turgas og olie. Future Energy Challenge var en konkurrence for 1. G’er i Sønder-borg, organiseret af House of Science og Mads Clausen Instituttet ved Syddansk Universitet. Deltagerne skulle dyste om de bedste ideer til ny energiteknologi, der kan være med til at opfylde Energistra-tegi 2050’s mål om dansk uafhængighed af fossile brændstoffer i 2050.

Og selv om undervisningsmaterialet handler om meget mere end grøn in-novation, var det en oplagt mulighed at

Den store energiomstillingFilm og hæfte målrettet elever i alment gymnasium og på HTX.

• Undervisningshæftet Den Store Ener-giomstilling forklarer på en let for-ståelig og fagligt velfunderet måde, hvorfor det er nødvendigt at omstille energisystemet til vedvarende energi, hvad det kræver teknologisk og strukturelt, og hvilke barrierer der er for omstillingen.

• Hæftet er målrettet elever i alment gymnasium og på HTX og kan bruges i både samfundsfag, fysik, naturgeografi og biologi i gymnasiet samt i fagene samfundsfag, fysik, teknologi og innovation på HTX.

• Den Store Energiomstilling er skrevet af Martin Bøndergaard og Ulla Skovsbøl i dialog med kolleger i Det Økologiske Råd.

• Se filmen og download undervis-ningshæftet her:

http://www.ecocouncil.dk/udgivelser/artikler/energi-og-klima/2517-den-store-energiomstilling-skal-pa-skoleskemaet

Energiomstilling skal på skemaet

HVORDAN SIKRER VI BÆREDYGTIG ENERGI INDEN 2050

– OG HVAD SKER DER, HVIS VI IKKE GØR?

DEN STORE ENERGIOMSTILLING

» HTX-ELEVER FRA EUC Syd løb både med først-, anden- og tredjepræmien.


ENERGI

følge forberedelser til konkurrencen og på den måde få sat ansigter på nogle af de unge, der vil være beslutningstagere, eksperter og almindelige energiforbru-gere i 2050.

Ministeren kom til kortForud for interviewet med energi- og

klimaministeren – der hed Martin Lide-gaard, da filmen blev optaget – havde ele-verne forberedt sig grundigt, og klassen havde udvalgt fire spørgere. En af dem var Christian Frellesen Nielsen.

– Nu må jeg stille dig et meget speci-fikt spørgsmål, sagde han, da han kom til mikrofonen. Har du hørt om bio-hybrid solceller? Og der kom ministeren til kort.

– Det er forskere på Vanderbilt Uni-versitet i USA, som lige har opfundet en solcelle, der kører på proteinet fra spinat, og det viser sig, at den er dobbelt så ef-fektiv som almindelige solceller og meget billigere, forklarede HTX-eleven.

– Jeg har ikke hørt om det, men det lyder fantastisk spændende, og det er faktisk noget at det mest opmuntrende, at der hver eneste dag kommer nye gode ideer frem inden for vedvarende energi, svarede Lidegaard.

Løftestang for læringSiden forsøgte Christian Frellesen

Nielsen og to af hans klassekammerater selv at fremstille en spinat-solcelle, men de fandt hurtigt ud af, at det var en tem-melig krævende opgave. Det lykkedes ikke helt efter hensigten.

Men formålet med elevernes innova-tionsarbejde var heller ikke, at de skulle

opfinde noget nyt og banebrydende, som ingen har tænkt på eller realiseret før, påpeger elevernes fysiklærer Kaja Lenz. Formålet var at bruge engagementet som løftestang for læring.

– De var helt høje over at have inter-viewet ministeren. Det virkede meget motiverende på dem, og jeg tror, det var med til at gøre deres arbejde med energiteknologi og med projektarbejdet i Future Energy Challenge bedre – også rent fagligt, siger Kaja Lenz.

Kaja Lenz valgte at lade sine elever i de to klasser bruge samtlige timer i fysik, teknologi og innovation i en hel måned på at udvikle ideer og fremstille prototy-per af deres kompetente bud på fremti-dens energiteknologi som forberedelse til konkurrencen Future Energy Challenge.

Den koncentrerede indsats bar frugt, for HTX-elever fra EUC Syd løb både med første-, anden- og tredjepræmien. Vinderne blev et hold fra skolens 1. x, som vandt på et projekt med under-vandsturbiner i Golfstrømmen – langt fra Sønderborg, men kreativt tænkt.

Andenpræmien gik til 1. y på samme skole for en model af et hamsterhjul til motionscentre, som skal omdanne al den energi motionisterne brænder af til strøm. Holdet fra 1. y havde byg-

get en model af deres opfindelse, som de demonstrerede ved fremlæggelsen. Det samme gjorde holdet, som vandt en delt tredjeplads for at have udtænkt og konstrueret en lygtepæl, der kører på solceller.

– Konkurrencer som Future Energy Challenge er vigtige for os, fordi det er afgørende, at undervisningen forholder sig til virkeligheden uden for skolen og foregår i et samspil med den. Den slags er en vigtig ilttilførsel. Skolen skal ikke fungere som en osteklokke, siger rektor Peter Brodersen, fra EUC Syd.

– Det er godt for eleverne at føle, de præsterer noget, som andre også synes er vigtigt. De gør mere ud af det, når de ved, at det, de laver, også skal ses og vur-deres af nogen uden for skolemiljøet.

Konkurrencen var guld for filmenFor teamet bag undervisningsmaterialet

var Den Store Energiomstilling var Future Energy Challenges også guld værd, fordi konkurrencen gav instruktøren Helle Toft-Jensen mulighed til at følge de unge gennem en proces, hvor de gradvist blev klogere på energi og energiomstilling.

Filmen er tænkt som optakt til arbejdet med hæftet Den Store Energiomstilling, Her er det ikke så meget spektakulære opfindelser, der er i centrum, som det er viden om energisystemets opbygning, de eksisterende teknologier, og det komplek-se samspil mellem dem, som er nødven-digt i fremtidens fossilfrie energisystem.

n Ulla Skovsbøl er journalist og med i redaktionen for Global Økologi.

» ELEVERNE FORBEREDTE sig grundigt inden interviewet med energi-

og klimaminister Martin Lidegaard.

» KAJA LENZ og Helle Toft-Jensen.

Fotos: Ulla Skovsbøl

– De var helt høje af at have interviewet ministeren.


TRANSPORT

Af Ivan Jankovic

Gennem en række gasprojek-ter forsøger Trafikstyrelsen at sætte skub i den grønne omstilling af tung transport.

‘Biogas – lettere klimabelastning fra tun-ge køretøjer’ er et projekt med naturgas i renovationsbiler og lastbiler, der blevet sat i gang i samarbejde mellem Trafiksty-relsen, Det Økologiske Råd, Københavns kommune og EON m.fl. Projektet indgår også i at realisere ambitionen om at gøre København til verdens første klimaneu-trale hovedstad om ti år. Kommunen er allerede langt fremme med at stille krav om gasdrift ved udbud af kommende kontrakter på skraldebilskørsel for kom-munen, og allerede næste år forventes de fleste skraldebiler at køre på gas.

Det Økologiske Råd ser biogas som et godt redskab til at forbedre klimaregn-skabet. I dag bruges biogas næsten kun til kraftvarmeproduktion, men man er startet på at bruge det som brændstof i især tunge køretøjer.

– Det er en rigtig god idé, da det netop her kniber med alternativer til dieselolie, siger sekretariatsleder, Christian Ege.

– Danmark halter efter vores nabo-lande med gas til tunge køretøjer. Vi har særlige forudsætninger for at bruge biogas, fordi vi både har mange husdyr, der producerer gylle, og fordi vi har et landsdækkende naturgasnet, som kan bruges til transport af biogas.

I et andet gasprojekt har Arriva fået penge til forsøg med naturgas til bybus-ser i Københavnsområdet, hvor der er indkøbt tre busser og etableret en fylde-station i Gladsaxe.

Biogas på certifikaterChristian Ege forklarer, at brug af

naturgas i køretøjer kun giver en ganske lille CO2-gevinst. Derfor er det afgø-rende, at der i fremtiden anvendes biogas, som giver langt større reduktion. Det vil være oplagt at transportere biogassen via naturgasnettet, så man slipper for at køre den på tankbiler gennem landet. Det vil betyde, at det i de første mange år rent fysisk vil være naturgas, man tanker, når man fylder gas på køretøjet. Men der kan købes biogas på certifikater fra det offent-lige selskab Energinet.dk, og Det Økolo-giske Råd anbefaler brug af disse.

– Hvis man betaler ekstra for at tanke biogas, vil den mængde, man betaler for, nøjagtigt modsvare en mængde biogas, som fødes ind på naturgasnettet et an-det sted i landet. Man starter nemlig fra grunden, idet der ikke tidligere er sendt biogas ind på naturgasnettet, siger Chri-stian Ege.

På den måde undgår man ifølge ham at gentage problemer, som tidligere prægede salget af grøn strøm, hvor man i nogle tilfælde har betalt ekstra for strøm-men, uden at det har ændret ret meget i den virkelige verden.

Som led i Trafikstyrelsens projekter har Teknologisk Institut målt forurening og støj fra busser og skraldebiler på både gas og diesel. Der er dog kun målt på et meget lille antal køretøjer. Målingerne tyder ikke på nogen stor forskel på hver-

ken støj eller partikeludledning, når der sammenlignes med de mest moderne die-selkøretøjer, som overholder EU’s Euro 6 standard. Men kommunens ansatte oplever selv, at skraldebilerne forurener betydeligt mindre. I slutningen af 2015 kommer resultaterne fra et større euro-pæisk måleprojekt, hvori TI-målingerne er indgået.

Biogas skal indlemmes i kredsløbssamfundet

Klimaforandringer er i disse år et af de mest overhængende miljøproblemer.

28 BUSSERKØRER PÅ GAS

n Der er 28 gasbusser i Danmark – hvor-af 18 kører på 100 % bio-certifikater.

n Naturgas udleder ca. 20 % mindre CO2 end dieselolie. Til gengæld er gasforbruget 10-15 % større end for diesel afhængig af kørselstypen. Der for er den samlede CO2-besparelse ved naturgas ret lille. Den store CO2-fordel kommer først når man kører på biogas.

n Både chauffører og buspassagerer op-fatter busserne som mere støjsvage.

n Køretøjer på gas har langt mindre par-tikeludslip end de nuværende diesel-køretøjer, men sammenlignet med helt nye dieselkøretøjer – efter Euro 6 standard – er forskellen beskeden.

n Der er gasbusser i følgende trafiksel-skaber: NT,MT,ST og Movia.

Gas er vejen frem for tunge køretøjer biler på gas Der er med stor succes iværksat flere forsøgsprojekter, hvor tunge køretøjer kører på gas i stedet for diesel. I København er målet, at 30-40 procent af byens tunge køretøjer skal køre på biobrændsel, og at den bliver verdens første klimaneutrale hovedstad i 2025.


TRANSPORT

Derfor er det ifølge Christian Ege glæde-ligt, at der i disse år bygges en række nye biogasanlæg, så den samlede kapacitet bliver fordoblet.

Han ser det som et nødvendigt skridt på vejen, hvis vi skal realisere målsæt-ningen i Energiaftalen fra 2012 om at tidoble kapaciteten.

Der er brug for nye virkemidler, hvis målet skal indfries, fastslår han. Han mener ikke, det er hensigtsmæssigt, at al biogas skal bruges på nærliggende kraftvarmeværk, blandt andet fordi biogas produceres konstant året igen-nem, mens varmeforbruget er meget lavt om sommeren. Når biogas fødes ind i naturgasnettet, opnår man en fleksibili-tet, idet nettet og de store gaslagre giver mulighed for at lagre, indtil der er brug for gassen.

– Med biogas får vi en dobbelt reduk-tion ved både at erstatte fossile brændsler og ved at sænke afdampning af driv-husgasser fra gyllen. Samtidig sænkes forureningen af vandmiljøet, fordi gyl-lens kvælstofindhold omdannes, så det er direkte tilgængeligt for afgrøderne. Man

Gas er vejen frem for tunge køretøjer

opnår altså en tredobbelt fordel, siger Christian Ege og forklarer, at der på sigt skal opbygges et system af gylleseparering og biogas, hvor den tynde fraktion spredes på nærliggende marker, den tykke fraktion transporteres over længere afstande til biogasanlæg og den afgassede biomasse anvendes, hvor der er brug for den.

Dermed forbedrer man også den meget vigtige fosforbalance. I dag spredes det meste af gyllens fosforindhold tæt på stalden, hvor den produceres. Dermed risikere man at overgødske nogle arealer, mens man importerer kunstgødning til andre.

Det Økologiske Råd vil lempe afgift Det Økologiske Råd ser en sænkning

af afgiften på biogas til transport som ‘et afgørende skridt på vejen mod en grøn-nere fremtid’.

Gaskøretøjer er i dag dyrere i indkøb end dieselkøretøjer. Hvis man sænkede afgiften på biogas til transport, kunne vognmændene tjene køretøjets merpris hjem på driften, så det blev attraktivt at køre på biogas.

Odense

FredericiA

TArm

HOLsTeBrO GLAdsAxe

AmAGer

GLOsTrup Åbner ?

Høje TAAsTrup Åbner ?

Frederikssund

skive

FrederiksHAvn

TanksTaTion skal i udbud

sønderBOrGÅbner i 2017

AABenrAAÅbner medio 2016

TønderÅbner medio 2016

Gastankstationer i DanmarkEksisterende og planlagte – april 2015

info

: Hm

n n

aTur

ga

s - gr

afik

: mie d

issing

Danmarks største naturgasselskab

AALBOrGÅbner medio maj 2015

Åbner 2016

Offentlig tankstatiOn i Drift

Planlagt Offentlig tankstatiOn

Kritikere har fokuseret på, at biogas-sen risikerer at binde os til en fremtid med en ligeså stor svineproduktion som i dag, men denne bekymring deles ikke af sekretariats lederen hos rådet.

– Vi kan sagtens satse på udbygning af biogas og samtidig sænke antallet af svin over en årrække, siger Christian Ege.

Han hæfter sig ved, at der findes mange mulige råvarer til biogasanlæg-gene. Det gælder for eksempel spil-devandsslam, græs fra naturarealer, halm, kløvergræs samt organisk affald fra husholdninger og servicesektoren. Hertil kommer, at biogassen kan komme til at spille en vigtig rolle i økologiske landbrug, fordi den forbedrer gødnin-gens kvalitet. Dermed giver den også de økologiske landbrug et alternativ til konventionel husdyrgødning, der i et begrænset omfang må anvendes på øko-logiske marker i dag, forklarer Christian Ege.

n Ivan Janovic er medarbejder i Det Økologiske Råd.

Infrastruktur I Danmark har vi allerede en velud-bygget infrastruktur til gas i form af naturgasnettet. For at få gassen fra nettet ind i køretøjerne skal der opføres et antal gastankstationer. Når gas kun bruges i tunge køre-tøjer behøves kun et mindre antal tankstationer. Der er allerede opført en række gastankstationer i Dan-mark, og der er flere på vej


BIODIVERSITET

Af Peder Agger

”Dynamics, management and biodiversity in temperate forests” var overskriften på et vel-

besøgt symposium, der blev holdt på KU den 17.april. Det bestod af en passende blanding af længere generelle oplæg fra inviterede udenlandske forskere afløst af korte præsentationer af danske projekter.

Det gav et godt overblik over den biologiske forsknings nuværende opfat-telse af emnet, og et signal om hvor vi i Danmark står i forhold hertil. Det er en nødvendig, men ikke tilstrækkelig betingelse for at forstå den igangværende debat om Danmarks biodiversitet. Vi er ifølge Biodiversitetskonventionen for-pligtet til senest år 2020 at have bragt det fortsatte fald i biodiversiteten til ophør.

Det meste skov er produktionsskovFør landbruget blev indført for godt

6.000 år siden, var landet for 80-90 procents vedkommende dækket af en stor sammenhængende blandet løvskov med mange arter og med lysninger hist og her forårsaget af græsning fra urokse, elg og krondyr eller af brand efter lynnedslag, stormfald eller oversvømmelse.

Af denne skov er der stort set intet tilbage. Den skov, der i dag dækker 14 procent af landet, er langt overvejende en produktionsskov, der er præget af mangel på variation og mangel på åbent vand og dødt ved. Store arealer er dækket af ensartede og ensaldrede beplantninger.

Halvdelen af skoven består af indførte nå-letræsarter, som umiddelbart kun passer til en brøkdel af det oprindeligt løvtræs-dominerede økosystem. Træerne fældes længe inden, de har nået deres naturlige alderdom og død. Der tyndes og ryddes op i bevoksningerne, og den naturlige dynamik forårsaget af brand, oversvøm-melse mv. bekæmpes effektivt. Vore skovtræer kan fra naturens hånd blive 300-400, ja nogle over 1.000 år. Men kun en procent af landets areal er i dag dæk-ket af træer, som er over 150 år.

Så i den forstand er der ikke meget oprindelig skov tilbage. Og ikke over-raskende er over halvdelen (54 procent) af arterne på den danske rødliste over sjældne og truede arter er knyttet til skov. Så strategisk forekommer det oplagt, at der må ske noget med skoven, hvis tilba-gegangen i biodiversitet skal standses.

Det er dog ikke bare gjort ved at plante noget mere, eller at lade den eksisterende skov fortsætte på de nuvæ-rende betingelser. Skoven som naturtype er ikke bare træer. Den er et komplekst økosystem af utallige arter af hjemme-hørende træer, svampe og insekter og meget andet, og med en aldersstruktur, som tager århundreder om at etablere sig. Spredning, modning, tilpasning og evolution er noget der tager tid.

ForvaltningsbehovDerfor står det forvaltningsprincip,

der kaldes brandmandens lov, fortsat ved magt. Beskyt som det første, det, der endnu ikke ’brænder’. Det vil i denne sammenhæng sige de få promille af skov, der er gammel løvskov, og som endnu har noget, der bare ligner, en oprindelig skov. Det er det, der på engelsk kaldes

old-growth-forest. Her har træerne haft mulighed for at udvikle sig til fuld modenhed og senere til senilitet med krogede grene og knudret bark (’veteran træer’) og til sidst død. Hvorefter trærui-nen kan stå eller ligge på skovbunden de næste 50-100 år som grobund, bolig og fødekilde for utallige andre arter.

Man bør for det andet begrænse den oprydning, der sker i de fleste skove. Tynding, flisning og sankning af brænde har biodiversitetsmæssigt gjort dødt ved til en mangelvare. Hvor der i dag typisk kan findes fem-seks kubikmeter per hek-tar, skal der være op imod det tidobbelte, hvis hele den oprindelige biodiversitet af svampe, biller og andre nedbrydere skal kunne trives.

For det tredje vil det gavne biodi-versiteten at genooprette den naturlige hydrologi i skoven for eksempel ved at tilkaste nogle af de mange grøfter, der tidligere blev gravet for at maksimere produktionen. Lad dem alternativt få lov at forfalde. Og de mange småmoser, der i årenes løb er plantet til med rødgran for at udnytte hver en kvadratmeter i sko-ven, bør atter afdrives, så skovmosen kan gendannes.

For det fjerde er genetablering af et højere græsningstryk noget, der vil gavne. Det vil kunne genskabe lysninger hist og her. Dvs. nogle af de små lommer med lys, læ og høj luftfugtighed, som mange insekter, blandt andet sommerfugle fore-trækker. Det vil bryde den ellers tætte og unaturligt mørke produktionsskov, som vi (men altså langt fra flertallet af skovens arter) ellers har vænnet os til.

For det femte er der behov for at øge arealet af beskyttede skove og for at sikre biologiske forbindelse dem imellem.

Blålys, biologer og blå biodiversitet skoven Danmark er et gammelt skovland, og hovedparten af landets biodiversitet er derfor knyttet til skov. Men mange års hårdhændet drift har ikke efterladt megen biodiversitet. Mange siger nu, at de vil gøre noget ved det, men alt er ikke lige klogt. Og i kulissen spøger klimaforandringerne, som vil kunne vende op og ned på det hele. Peder Agger rapporterer fra et symposium om biodiversitet i skoven.



Foto: Ulla Skovsbøl

BIODIVERSITET

Skovarealets tilbagegang, der omkring år 1800 var nået helt ned på to-tre procent af landets areal, har haft en ’flaskehalsef-fekt’.

Mange af de dyre- og plantebestande, der forsvandt, har ikke kunnet komme til-bage, da skoven atter voksede i areal, dels fordi der var mangel på spredningskilder, dels fordi der var mangel på egnede spredningsveje i det stærkt fragmenterede skovlandskab. Af samme grund er der, hvis det alene var biodiversiteten man ville fremme, ikke meget vundet ved blot at plante nye skove, selv om det for den uindviede kunne se sådan ud.

At lade gammelskov stå urørt og gøre som før beskrevet, er dog ikke den eneste måde, biodiversiteten kan fremmes på. Selv om den gamle danske ’urskov’ så at sige er væk, er der jo alligevel noget tilbage i form af de arter og de mere eller mindre intakte naturtyper, de indgår i.

Det skyldes blandt andet den variation, der var en følge af gamle driftsformer såsom stævningsskov, hvor for eksempel hassel skæres ned og atter skyder fra roden, græsningsskov med robuste hus-dyrracer og dyrehaver samt plukhugst, hvor enkelte særligt værdifulde træer fældes frem for hele bevoksningen. Da bevarelse af sådanne driftsformer også har en kulturhistorisk og rekreativ værdi, spiller også de en rolle i diskussionen om skovens biodiversitet.

Globalisering og multifunktionalitetMen rammebetingelserne for at bevare

det truede eller genetablere noget af det tabte er under hastig forandring. Ser vi her bort fra skovens betydning som inve-steringsobjekt, har det i mange år været dens evne til at levere træ, pyntegrønt samt mulighed for jagt, der har domi-neret i det private skovbrug, der dækker

knap tre fjerdedele af vores skovareal. Det samme gør sig – om end i noget mindre grad – gældende i det statslige skovbrug, hvor hensynet til friluftslivets interesser har haft desto større betydning.

Til disse traditionelle krav på skoven føjer sig nu med stigende styrke det, der med en kluntet oversættelse kaldes økosystem-tjenester (ecosystem ser-vices).

Det drejer sig især om skovens evne til at binde kulstof og dermed mindske atmosfærens indhold af drivhusgasser. Det gælder grundvandsbeskyttelse, fordi skoven kan holde landbruget med dets sprøjtegifte på afstand. Og det handler om beskyttelse mod oversvømmelse, fordi skoven er god til at opfange

Blålys, biologer og blå biodiversitet


» 80-90 PROCENT af landet var dækket af

skov, før landbruget blev indført for godt

6.000 år siden.


og holde på vand. Endelig er der så den økosystemtjeneste, der hed-

der biodiversitet, der nu i konkurrence med de øvrige skal slås for sin plads ved bordet. Naturens tilbagegang, ikke mindst i skoven er et problem overalt på en klode, hvor befolkningen vokser, forbruget ændres og intensiveres, og hvor klimaforandringer får dyrkningsarealet til at skrumpe.

Blålys og blå biologerDen hjemlige arena, hvor denne dis-

kussion om skovens biodiversitet foregår, befolkes af skovbiologer, forstfolk, for-valtere og natur- og miljø-ngo’er. Og nu hvor et folketingsvalg er tæt på, inddrages også folketingspolitikere i debatten. Den mest seriøse del heraf, har formentlig ud-foldet sig i forbindelse med revisionen af det nationale skovprogram, som på trods af tidligere tilsagn endnu ikke (i skrivende stund) er offentliggjort. Men eksplicit, og sikkert også mere underholdende, er det at følge debatten i dagbladene.

Meldingen fra oppositionen, der præges af partiet Venstre, har med dette partis traditionelle stærke binding til jordbrugsinteresserne været, at skal der gøres noget for naturen, må det ikke være til gene for landbruget. Og skal det være i skoven, må det være på de stats-ejede arealer. Det gælder også biodiver-siteten.

Blå Blok har fremsat et beslutningsfor-slag (B144 af 27/3/15) om, at 20 procent af statens skove afsættes til at forbedre biodiversiteten mod, at landbrugerne til gengæld får lov at opdyrke et tilsvarende areal af de paragraf 3-arealer (enge, over-drev mm), som de ellers ikke må røre.

Da andelen af biodiversitets-skov i det hidtil gældende skovprogram fra 2002 var sat til ’på sigt’ at skulle udgøre 10 pro-cent, er der her tale om et markant løft af ambitionsniveauet. Det hilses velkommen af de fleste.

Dansk Skovforening er dog betænkelig ved omkostningerne. Og en tidligere vicedirektør i Skov- og Naturstyrelsen, der har sat sig i hovedet, at ingen arter, når det kommer til stykket, er afhængige af urørt skov, mener, at forslaget blot er et dårligt kamufleret landbrugsprojekt.

I det sidste har han nok ret. I hvert fald er der også stærkt delte meninger om modydelsen. Både Danmarks Natur-fredningsforening og Dansk Ornitologisk Forening anfører, at mere urørt skov ikke gavner den mindst ligeså trængte bio-diversitet i det åbne land. Man kan ikke bare bytte harer, agerhøns og lærker med biller og svampe.

Spin og spil for gallerietDerimod er der nogle biologer, der

ikke synes at have nævneværdig betænke-lighed.

‘Forslaget vil helt klart føre til bedre naturbeskyttelse i Danmark, siger Ras-mus Ejrnæs. (Altinget 14/4/15).

Få dage efter (18/4) kvitterer Venstres tidligere fødevare- og landbrugsminister, landmand Henrik Høegh i Dagbladet Information: ‘Forleden fik vi helt uventet og utrolig stor ros fra dem, der ved noget om biodiversitet, fordi vi ønsker at gøre noget for de truede dyrearter, vi har i de danske skove.’

Spørgsmålet er imidlertid, hvem der i virkeligheden mener hvad, og hvor meget der er spin og spil for galleriet. For fore-holdt de forventede konsekvenser har de blå bytteforslagsstillere siden trukket lidt i land. Om det siger SF’s miljøordfører Lisbeth Bech Poulsen: ‘Jeg kender de partier. Så derfor vil jeg sige klart, at vi kommer ikke til at bytte det ene med det andet.’

Man må da også håbe, at de blå bio-logers ensidige begejstring er udtryk for spin. For hvis de virkelig er så defensivt indstillede, at de mener, at vi nu skal sælge ud af den ene biodiversitet til fordel for den anden, er der tale om en næsten Lomborgsk reduktionisme, den der idelig påpeger, at vi ikke har råd til det hele og derfor må prioritere, (for eksempel mel-lem at bekæmpe klimaforandringen eller malaria).

De tager dog grueligt fejl. Selvfølgelig skal vi prioritere, men det er ikke mellem

BIODIVERSITET


» UDVIKLINGEN I Danmarks samlede

skovareal, løvskovsareal samt areal af

oprindelig skov, også kaldet naturskov.

Begyndelsen af 1800-tallet er perioden-

med mindst skov i Danmark. Siden er

det totale skovareal steget væsentligt,

mens arealet med oprindelig skov er

faldet til ca. 35.000 hektar.

Udviklingen i Danmarks samlede skovareal


svampe og lærker, men mellem biodiver-sitet og andre former for skovbrug eller mellem brug af skoven overfor andre samfundsmæssige aktiviteter i det hele taget.

Troels Lund Poulsen: GunstigSideløbende kører der en debat om be-

dømmelsen af de danske skoves tilstand. Det drejer sig om den såkaldte ’skovsmin-kesag’, hvor daværende miljøminister, landmanden Troels Lund Poulsen (V) i 2007 indberettede til EU, at tilstanden var ’gunstig’.

Da tilstanden i 2013 blev bedømt under den daværende miljøminister (den-gang SF) lød vurderingen: ‘Ugunstig’. Nu har Miljøministeriet i en ny bekendt-gørelse vurderet tilstanden som ’god’.

Rent teknisk er forklaringen, at der ikke længere lægges vægt på forekomsten af gamle træer og dødt ved som essen-tielle for biodiversiteten. Alt dette uden at der formentlig er sket noget afgørende ude i skoven. Men det er der måske i po-litikken. I hvert fald har kontorchef i Na-turstyrelsen Gertrud Knudsen udtalt, at det er en politisk beslutning at gå tilbage til den metode, der vurderer skovenes tilstand som gunstig. Hertil er svaret fra biolog Jens Kanstrup fra Verdens Skove, at hvis valget af videnskabelig metode er et politisk valg, så gør det Danmark til en skovpolitisk bananrepublik. (Altinget 28/4).

Biocentriske biologer bondefangetDet er næppe første gang, at biocentri-

ske biologer er blevet bondefanget eller raget uklar med naturbeskytterne udenfor elfenbenstårnet. Det har i varierende grad været tilfældet lige siden naturfred-ningens barndom for 100 år siden. Wis-senschafterne har svært ved at acceptere, at der kan være andre virkeligheder end den videnskabelige, andre formål med naturbeskyttelse end forskning, andre former for videnskabelse end den (natur)videnskabelige og anden sandhed end evidens. Men for andre kan det forholde sig anderledes. For dem kan det være naturens fortryllelse eller skønhed. Eller det at den kan spises. Eller det at den kan bruges til at sove, løbe, cykle, sejle eller ride i, der er det afgørende. – En afgø-relse der ikke kun får lov at blive truffet af teknokrater.

I den konkrete debat om biodiversitet er fokuseringen på den urørte naturskov helt berettiget. Men videnskaben kan

ikke holde sig fri af politikken. Og dens politik må ikke føre til, at biodiversite-ten udenfor glemmes, eller at man lader andre hensyn end det til forskningen i stikken.

Klimaet i kulissenSom det engelske ord conservation

signalerer er naturbevarelse og også beva-relse af biodiversitet i sit væsen tilbage-skuende. Dette er måske en del af den psykologiske forklaring på, at den igang-værende klimaforandring, når vi disku-terer biodiversitet, så ofte bliver glemt, som den stort set gjorde i debatten på symposiet i april. En anden del af forkla-ringen kan være, at det her overvejende var biologer, der var forsamlet. De er ofte mere bekymrede over biodiversitet, der aftager, end for biodiversitet der tiltager. Hvilket den tendentielt vil gøre i Dan-mark, efterhånden som varmen udløser nyindvandringer sydfra, hvor diversiteten altid af klimatisk-historiske årsager har været større end hos os.

Helt uomtalt var klimafavoriserede nye arter dog ikke. Måske er de vold-somme sygdomsangreb på flere af vores skovdannende træer såsom elmesygen, askens toptørrer og nu også svampe-angreb på bøg delvis klimabetingede. Ligesom spredning af invasive arter som for eksempel japansk pileurt, glansbla-det hæg og amerikansk robinie kan være det.

Men tankevækkende er det nu unæg-teligt, at klimaet ved slutningen af dette

århundrede vil have ændret sig, til noget der ligner, det vi i dag finder omkring Lissabon, hvor der ikke vokser bøg.

Hvad vil der mon til den tid være sket med den og alle de andre arter, som vi i dag argumenterer for skal beskyttes lang-sigtet og meget bedre? Dilemmaet er: Skal vi bremse eller fremme den poten-tielle indvandring?

Med de fremtidsperspektiver må vi vænne os til at tænke længere og mere sammenhængende. Det er også det, der ligger i den Naturplan Danmark, som for nylig blev vedtaget i Folketinget, men som Blå Blok har lovet at rulle tilbage, hvis den kommer til magten.

Vi må vænne os til, at det ikke længere er bestemte arter eller samfund, der skal søges bevaret, men derimod rammerne for at den naturlige dynamik kan ud-folde sig. Dvs. individernes spredning, plante- og dyresamfundenes udvikling efter forstyrrelse, uforstyrrede fødekæder, ubrudte stofkredsløb, naturlig kystdyna-mik og hydrologi.

Det er forhold, som også indgår i den tidligere beskrevne argumentation for beskyttelse af skovens biodiversitet. Men det harmonerer ikke med ideen om ’at bytte lærker med svampe’. Naturhen-syn er ikke noget, der kun skal tages på bestemte for eksempel for tiden særligt biodiverse afgrænsede lokaliteter. Hen-syn til naturens dynamik må i varieret omfang være noget, der tages i alle landskaber.

Det kræver, at naturens tilstand løbende overvåges. Og det kræver en forvaltning, der indenfor nogle over-ordnede rammer i form af principper og planer i den konkrete sag kan afgøre, om det ene eller andet skal gøres. Skal vi for eksempel fortsat bekæmpe skar-ven ved at ødelægge dens æg. Eller kan vi overlade til havørnen at begrænse bestanden? Og naturhensyn er ikke noget, der har det godt med at blive gjort til politisk kastebold, hvor den ene regering sløjfer det, som den foregående fik vedtaget.

Der er brug for mere ansvarlighed i form af brede langsigtede forlig, som er gået forud for det, som også Jens Kan-strup har efterlyst: En spin-fri debat.

n Peder Agger er med i redaktioen for Global Økologi.

Det er næppe første gang, biocentriske biolo-ger er blevet bondefan-get eller er raget uklar med naturbeskytterne udenfor elfenbenstårnet. Det har i varierende grad været tilfældet lige siden naturfredningens barn-dom for 100 år siden.

BIODIVERSITET



FORURENING

Af Maria Bech Poulsen

Vinterens kolde vejr indbyder til optænding i de danske villakvarterers mange bræn-deovne, det er tid til at nyde

de varme, gyldne flammer. I en sidegade i København oser en varevogn afsted, mens myldretrafikkens lange køer snegler sig ud ad Jagtvej. På E20 er en osende gravko én blandt mange arbejdsmaskiner i gang med at forbedre vores motorvejs-net.

Fællesnævneren for dem alle er ud-ledning af de såkaldte sodpartikler. Og vi har hørt budskabet før; sodpartikler har negative helbredseffekter og medvirker til opvarmning af jorden. Den seneste forskning har vist, at sodpartikler er i hæ-lene på CO2 og i dag er den anden største klimasynder. Men hvad er det egentlig, de gør, disse sodpartikler, og hvorfor dan-nes de?

Milliarder af små sodpartiklerHvis der ved en forbrænding af orga-

nisk materiale som diesel og træ, ikke er ilt nok tilstede, vil det organiske ma-teriale ikke fuldt ud nedbrydes til CO2 og vand – og der dannes sodpartikler. Sodpartikler er en forgrenet samling af hundrede eller tusinde små carbonsfærer. Vi kender det som sod fra ulmende træ og på brændeovnens glasdør eller den sorte farve i osen fra en gammel bil eller traktor. Men soden vi kan se i røgen består af milliarder af sodpartikler.

Hvis vi betragter sodpartiklerne som små kugler er diameteren af hver enkel sodpartikel 20-70 nanometer – millionte-dele af en millimeter. Og de små sod-

partikler stammer fra mange forskellige forureningskilder.

I Danmark er de dominerende kilder privat brændefyring og dieselmotorer, mens afbrænding af skov og savanne har stor betydning på de tropiske breddegra-der. Sod fra industri, luftfart og skibsfart bidrager mindre til jordens totale sod-regnskab, selvom både industri og skibs-fart kan have stor betydning lokalt.

Forringer den luft vi indånderNår vi på cykelstien i København eller

på en gåtur i provinsens villakvarter ind-ånder luft, trækker vi uden at bemærke det et væld af sodpartikler med ned i lungerne.

Hver kubikcentimeter, svarende til størrelsen af en ludoterning, luft vi indånder, består nemlig af flere tusinde sodpartikler, som på grund af deres lille størrelse finder vej dybt ned i luftvejs-systemets yderste og fineste forgreninger. Dernede kan de øge risikoen for astma og lungekræft og via blodet øge dannelsen af blodpropper og hjertekarsygdomme.

På deres vej gennem vores luftvejssy-stem kan sodpartiklerne bidrage til øjen-, næse- og halsirritationer. Men der er

brug for mere forskning for at udtale sig præcist om de konkrete sundhedseffekter.

Sodpartikler fungerer ikke helt som andre partikler, når de udledes til atmo-sfæren. Deres sorte farve indfanger solens stråler og opvarmer atmosfæren omkring dem. Dette forhindrer strålingen i at blive reflekteret tilbage til rummet via lyse overflader som skyer, hvorved tem-peraturen stiger i atmosfæren, og jorden bliver varmere. Vi kan tænke på det som en sort bænk, der på en solrig sommerdag kan være brandvarm at sætte sig på.

Isbjørnens hjem forsvinderNår vi udleder sodpartikler i Danmark,

vil luftstrømme transportere partiklerne til det kolde Arktis. Efter nogle få dage eller uger i atmosfæren vil sodpartiklerne afsæt-tes på sne og is og farve de ellers hvide overflader mørke. Ganske som i atmo-sfæren vil det mørke sod opfange solens stråling, og temperaturen i sneen stiger.

Efterhånden som sneen og isen smel-ter bort, vil et mørkere underlag i form af jord og hav blive frilagt, hvilket øger mængden af sollys fanget på jorden, og temperaturen stiger yderligere. Idet levetiden af sod i atmosfæren er kort – få dage til uger, er det særligt de nordligt liggende lande, som bidrager til afsætning af sod på Arktis.

Sod smelter skyerI atmosfæren vil sodpartikler veksel-

virke med skyer, hvilket påvirker jordens klima. Temperaturen ændres, skyer for-damper, og mængden af små vandråber i atmosfæren stiger.

Processerne er mange, og det er svært for forskere at forstå, hvilken total effekt disse vekselvirkninger har. Effekterne kan være både kølende og opvarmende alt efter, om sodpartiklerne er over, i eller under skydækket, om de er langt oppe i atmosfæren eller tæt på jordens overflade.

Men der er store usikkerheder for-bundet med forståelsen af de forskellige vekselvirkninger. Alligevel mener for-skere, at den samlede effekt bidrager til opvarmning af jorden.

Reduktion i dag – gevinst i morgenHvis vi udleder et kilogram sod-

partikler, vil den opvarmende effekt » SKEMATISK ILLUSTRATION af en sodpar-

tikel.

sodpartikler har negative helbredseffekter og medvirker til opvarmning af jorden. De forurenende sodpartikler ligger lige i hælene på CO2 og er i dag er den anden største klimasynder, viser den nyeste forskning. Men hvad er det egentlig, de gør, disse sodpartikler, og hvorfor dannes de?

Dieselmotorer og privat brændefyring oser mest


DIESELMOTORERDe seneste opgørelser• Der er ca. 653.000 dieselbiler i Dan-

mark.• Ca. 34 % af sodpartiklerne i Danmark

stammer fra diesel-motorer inkl.

» SODPARTIKLER HAR negative helbredseffekter og medvirker til opvarmning af jorden. Dieselmotorer og privat brændefyring er de største kilder

til partikler.

FORURENING

Dieselmotorer og privat brændefyring oser mest

på klimaet hen over 20 år svare til, at vi udleder 3.200 kilogram CO2. Dette kaldes global warming potential (GWP) og er et udtryk for, hvor meget en for-bindelse varmer i forhold til CO2. Men sodpartikler forsvinder fra atmosfæren indenfor få dage til uger, og netop derfor vil en reduktion i udledning af

sod give klima- og sundhedsgevinst med det samme.

Dette er i modsætning til CO2, som først resulterer i en positiv klimaeffekt 100 år ude i fremtiden, hvis vi reduce-rer vores CO2 udslip i dag. At reducere sod er derfor en her og nu løsning til at mindske de sundhedsskadelige effek-ter forbundet med sodforurening samt bidrage til at holde den globale tempera-turstigning på under to grader Celcius.

Der er altså god grund til at sørge for tilstrækkelig ilttilførsel ved brændefyring, at udskifte den gamle ovn med en ny og sikre sig, at dieselbilens partikelfilter virker effektivt. Derudover vil brugen af partikelfiltre på brændeovne formentlig blive en mulighed i fremtiden.

n Artiklen er skrevet i forbindelse med Maria Bech Poulsens speciale ved Kemisk Institut, Københavns Universitet.

BRÆNDEOVNEDe seneste opgørelser• Der er ca. 700.000 brændeovne i

Danmark.• Ca. 62 % af sodpartiklerne i Danmark

stammer fra brændefyring.

Når vi udleder sodpartikler i Dan-mark, vil luftstrømme transportere partik-lerne til det kolde Arktis.

NYT FRA RÅDET


» DEN 1. JUNI skiftede Det Økologiske Råd adresse til Kompagnistræde 22, 3. sal.

Vi har fået nye lokaler i Kompagnistræde 22, der ligger centralt i København.

Det Økologiske Råd har holdt flyttedag.Efter nogle travle dage med

oprydning og nedpakning kunne vi 1. juni rykke ind i nye lokaler i Kompagnistræde, centralt beliggende, få minutters gang fra Christiansborg.

Vi var nødt til at flytte, da vores tidli-gere lejemål på Blegdamsvej, hvor vi har

holdt til i adskillige år, blev opsagt, da bygningen blev sat til salg.

Medarbejderne er ved at finde sig til rette i de nye omgivelser og vi glæder os til at byde alle interesserede velkommen i de nye lokaler.

Vores telefonnummer er uændret: Tlf. 33 15 09 77

Adressen er: Det Økologiske Råd, Kompagnistræde 22, 3. sal, 1208 København K.

Husk at du kan få vores nyhedsbrev, som ud-kommer hver måned med nyt om Det Økologi-ske Råds arbejde. Her kan du også læse om debatmøder, konfe-rencer og andre begivenheder, vi arrangerer.Nyhedsbrevet er helt gratis, og du kan tilmelde dig på www.ecocouncil.dk

Får du vores nyhedsbrev?

Det Økologiske Råd er flyttet

Information og Weekendeavisen har vidt forskellige vinkler.

Klimajournalister vælger de kilder, der bekræfter deres vinkel, siger Dr. phil. Oluf

Danielsen, som har undersøgt danske mediers dækning af klimadebatten i en ny doktorafhandling. Mediedæk-ningen af klimaet er langt fra upro-blematisk, konkluderer forskeren, der i marts modtog landets første doktor-grad i kommunikation.

Oluf Danielsen påviser i sin gen-nemgang af artiklerne, at Informati-ons tilgang er karakteriseret ved en bekymret grundtone om, at klimaet kan forandre sig uopretteligt med ekstreme vejrsituationer – med over-svømmelser, bl.a. på grund af afsmelt-ning af isen og stigninger af havet, eller kraftig tørke med skovbrande.

Weekendavisens tilgang er deri-mod mere optimistisk: Naturlige klimaforandringer har altid fundet sted, bl.a. forårsaget af ændringer i Solens udstråling af energi, så Jorden og klimaet skal nok klare sig, fornem-mer man.

– Information gengiver klimafor-skernes opfattelser, mens Weekenda-visen omvendt søger andre, naturlige forklaringer, baseret på sol-forskning, som ikke anerkendes af Klimapanelet. Der er også stor forskel på de kilder, medierne vælger – det lader til, at journalisterne vælger de kilder, som de på forhånd ved bekræfter avisens grundtone i klimadækningen, forkla-rer Oluf Danielsen.

Konkrete forslagOluf Danielsen har nogle konkrete

forslag til, hvordan journalisterne kan forbedre deres klimadækning og komme udover blot at referere resul-taterne fra den nyeste klimaforskning eller begivenheder uden konkrete resultater.

– Journalisterne kunne i højere grad påpege og udstille forskellen på, hvad der siges som led i klimafor-handlingerne, og hvordan der hand-les, lyder en af opfordringerne fra forskeren. gb

Vidt forskellige vinkler på klima



NYT FRA RÅDET

Foto: CCBY flickr

n Nyt fra Rådet er redigeret af Christian Ege

Projekt om biogas til tunge køretøjer afsluttes

Det Økologiske Råd har stået i spid-sen for et projekt, hvor der er indført gasdrevne skraldebiler i Københavns kommune, i samarbejde med bl.a. EON, OK-benzin og Scania – se artikel herom andetsteds i bladet. Projektet blev afslut-tet med en velbesøgt konference d. 16. april med deltagelse af bl.a. transportmi-nister Magnus Heunicke. Det Økologi-ske Råd arbejder i lighed med en række andre organisationer for at få politikerne til at sænke afgiften på gas til tunge køre-tøjer for at gøre det attraktivt for vogn-mænd at anskaffe gasdrevne køretøjer, selv om disse er dyrere i anskaffelse.

Organisk husholdningsaffald i biogasanlæg

Det Økologiske Råd afslutter i juni et projekt for Energistyrelsen om brug af kildesorteret organisk husholdningsaffald (KOH) i biogasanlæg. Projektet fokuse-rer på den barriere, der ligger i, at Meje-ribranchen hidtil ikke har villet modtage afgasset biomasse – som gødning – fra biogasanlæg, hvis der blev tilført KOH til anlægget. Med den store udbygning af biogasanlæg, der ses i disse år, bliver der netop brug for at bruge KOH til at hæve tørstofindholdet og dermed hæve energiproduktionen, når der bruges gylle med lavt tørstofindhold. Problemet er i Sverige løst med en certificeringsord-ning, som vi kan lære af i Danmark.

Generalforsamling afholdt 21. april

Det Økologiske Råd afholdt 21. april et velbesøgt seminar om klima og øko-nomi med formanden for Klimarådet, Peter Birch Sørensen, og repræsentanter for Energistyrelsen, Pension Danmark, Rockwool og WWF. Præsentationerne kan ses på www.ecocouncil.dk. Mødet blev efterfulgt af generalforsamling.

Her blev Tue Damsø, Marie Münster og Erling Jensen nyvalgt til bestyrelsen. Bestyrelsen skal 8. juni konstituere sig med ny formand og forretningsudvalg. Årsberetning og årsregnskab kan også ses på hjemmesiden. Det fremgår, at Rådet har udført rigtig mange aktiviteter i det forløbne år, har været meget synlige både i medierne og i vigtige processer med politikere, erhvervsliv m.v. Desuden er Rådets økonomi særdeles sund.

Grøntelvalg.dk

Det Økologiske Råd redigerer net-guiden Grøntelvalg.dk, hvor forbrugerne kan finde de bedste produkter inden for ‘strøm med klimavalg’, hvor man typisk betaler lidt ekstra for, at strømmen er produceret med hensyn til de globale klimaproblemer. Vi anbefaler at bruge guiden, når man skal vælge el-leverandør.

Der er nu tre produkter i den bedste klasse A – ‘Global Energi’ fra Seas-NVE, ‘Basis el med omtanke’ fra Dong Energy samt ‘Ren Energi Plus’ fra Naturenergi.

Nyt projekt om bygningsreglementet

Det Økologiske Råd har fået et nyt projekt med støtte fra Grundejernes Investeringsfond. I projektet ses nærmere på fordele og ulemper ved den nuværen-de mulighed i Bygningsreglementet for at indregne VE i opfyldelsen af Bygnings-reglementets energikrav i forbindelse med nybyggeri og renoveringer. Det er f.eks. i dag muligt at isolere bygningen lidt ringere, hvis der bliver sat solceller på taget. Og det er muligt at forbedre byg-ningens energimærke ved at opsætte VE.

Det Økologiske Råd deltager aktivt i TTIP-netværket, som organiserer kritisk debat om forberedelserne til en frihandelsaftale mellem EU og USA. Der lægges bl.a. op til en pro-blematisk såkaldt ISDS-mekanisme, hvor investorer/selskaber kan sagsøge stater, hvis disse f.eks. strammer kli-

ma- og miljølovgivning på en måde, som kan føre til, at selskabernes fortjeneste mindskes. Tobias Sørensen repræsenterer DØR i dette netværk. Tobias har skrevet en analyse af TTIP forberedelserne, som kan ses på www.ecocouncil.dk

Kritisk analyse af oplæg til frihandelsaftale EU-USA

» FRA EN demonstration i Tyskland mod TTIP.

Tak for dit engagement i miljødebatten! Kære læser,

Jeg har efter syv gode år valgt at stoppe som redaktør på Global Økologi.

Global Økologi har sammen med Det Økologiske Råd en lang og stolt tradition for at for-

midle faglig viden om miljø og klima til en bred målgruppe. Det skal vi blive ved med, for

der er brug for organisationer og medieplatforme, som kan komme med konkrete anvisnin-

ger til den enkelte om, hvordan hun eller han bedst medvirker til en bæredygtig udvikling

– samtidig er der brug for vagthunde, som både kan være konstruktive og kritiske i forhold

til regeringens miljø- og klimapolitik.

Fagligt er der store udfordringer i at bevare overblikket og styre igennem et farvand, der

rummer stor kompleksitet og etiske dilemmaer. Hvordan får man fx forenet klima og res-

sourcedagsordenen – når et energirigtigt køleskab koster flere ressourcer at producere end

det gamle?

Formidlingsmæssigt er faglig formidling presset i alle medier af hurtige nyheder og kravet

om at være til stede på så mange elektroniske platforme som muligt. Global Økologis ker-

neværdi har altid været faglig formidling med plads til fordybelse. Samtidig er miljøsagen

jo ikke forbeholdt de få – men os alle – så at nå ud til en endnu bredere målgruppe er også

en nødvendighed.

Det Økologiske Råd og Global Økologi har i alle år vist sig villig til at gå nye veje, og finde

de løsninger der skal til for at sikre en saglig miljødebat. Jeg er sikker på at denne udvik-

ling vil fortsætte.

Med venlige hilsner,

Tina Læbel, redaktør Global Økologi

NB Ved redaktionens afslutning var den nye redaktør ikke fundet.

Det Økologiske RådFremtidens miljø skabes i dag

ID-nr. 47464

Afsender

Global Økologi

c/o Det Økologiske Råd

Blegdamsvej 4B

2200 København N

Afsender

Global Økologi

c/o Det Økologiske Råd

Blegdamsvej 4B

2200 København N

Giv en grøn gave... der varer hele året

Giv kæresten, en god ven eller moster Magda en gave, der giver mening og varer hele året.

Giv et abonnement på Global Økologi. Så sender vi Danmarks globale miljømagasin i de næste 12 måneder. Det koster kun 345 kr./år.

Global Økologi skriver om: ● Klima ● Natur ● Miljø ● Grøn omstilling

Magasinet udkommer fire gange årligt med nyhedsoverblik, debat, baggrund og analyser.Udgives af Det Økologiske Råd.

Send en mail til [email protected] eller ring til tlf. 33 15 09 77 for at bestille.

Til: ....................................Fra: ....................................

Beskeden merpris ved at skifte til grøn energi

DANM

ARKS GLO

BALE MAG

ASIN

FOR KLIM

A, N

ATUR O

G M

ILJØ

GL BAL ØKOLOGIGL BAL ØKOLOGI

1 . J U N I 2 0 1 4 | N R . 2 | 2 1 . Å R G A N G

Guerilla gardening kan gøre byerne grønnere

22Det konventionelle landbrug er på tålt ophold

11

Virksomheder fjerner frivilligt Bisphenol A

TEMA OM FARLIG KEMI SIDE 14-21

3

GLBAL ØKOLOGI

DANM

ARKS GLO

BALE MAG

ASIN

FOR KLIM

A, N

ATUR O

G M

ILJØ

GL BAL ØKOLOGI

2 2 . S E P T E M B E R 2 0 1 4 | N R . 3 | 2 1 . Å R G A N G

Hvad er BNP for

det gode liv?

28

Agro-økologisk landbrug

bedst i udviklings landeRanders har medvind på

cykelstierne

94

GRØN TRANSPORT

TEMA SIDE 8-27

DANM

ARKS GLO

BALE MAG

ASIN

FOR KLIM

A, N

ATUR O

G M

ILJØ

GL BAL ØKOLOGI

8 . D E C E M B E R 2 0 1 4 | N R . 4 | 2 1 . Å R G A N G

Det Økologiske Råd skal have ny formand

30Hurra for Naturplan Danmark Miljø og sundhed betaler for glitrende guld i Tanzania

scenarier forfremtidens landbrug4

Stort tema om

fremtidens landbrug

2522

DANM

ARKS GLO

BALE MAG

ASIN

FOR KLIM

A, N

ATUR O

G M

ILJØ

GL BAL ØKOLOGI

1 0 . M A R T S 2 0 1 5 | N R . 1 | 2 2 . Å R G A N G

Ny bog af Lone Vitus:

”Mad vs. fødevarer”

29

Vi skal have mere natur og

klima for landbrugsstøttenGrønt landbrug

for en milliard

Tema om

biodiversitet

2826

Global Økologi nr. 2, 22. årgang 2015

Documents

Transcript of Global Økologi nr. 2, 22. årgang 2015