INDHOLD:

FUJ siden sidst: Arbejdet i FUJ 2Nye ting på hjemmesiden 2Kommende aktiviteter 3TEMA: § 9 b 4

www flygtningeunderjorden dkkontakt@flygtningeunderjorden dk

Nyhedsbrev nr. 39 • Maj 2010Komitéen Flygtninge Under Jorden

Udvalgte humanitær-sager:Mama 6Zara 6Madina 7Emma 8

ISSN: 1604-8385

FLYGTNINGEUNDER JORDEN

Støt vores arbejde:Giro nr. 456 3719

Netbank: 1551-4563719

Kunne du (eller en, du kender) tænke dig at blive rådgiver om onsdagen?Det er ikke nødvendigt at være jurist, men et vist kendskab til asylsystemet er en fordel Resten lærer du af os andre hen ad vejen! Ring på 5055 8011

TEMA: humanitær opholdstilladelse

§ 9 b

2

FUJ SIDEN SIDST:

Arbejdet i FUJVi flyttede ind i vores nye lokale hos Fredsfonden i marts og åbnede vores ugentlige rådgivning. Det går strygende, og et par af de bedste udlændinge advokater henvi-ser allerede til os. Der er tit kø, så vi forsøger at være to personer det meste af tiden. OBS: lukket i juli måned! Læs mere på bagsiden.

• FUJ i TV2 Lorry + P4 KøbenhavnEfter det tragiske drab i Sandholm blev vi interviewet omkring forholdene i Sand-holm og Røde Kors’ rolle i sagen. Vi anerkender det dilemma, som Røde Kors står i. De gør, hvad de selv mener er til bedste for flygtningene, men på længere sigt ville det måske være bedre at fralægge sig opgaven og den legitimering af forholdene, som Røde Kors skaber. Akut var der en ekstrem overbelægning i Sandholm, som nu er løst ved åbningen af center Auderød.

• Artikel om fængsling af asylansøgere af Michala BendixenDen fulde tekst (som også kan læses på hjemmesiden) blev bragt flot opsat i bladet Fred & Frihed årgang 88 nr. 1, Kvindernes Internationale Liga for Fred og Frihed.

Nye ting på hjemmesiden• ”Udlændingeloven fører til nye værdiskred” Kronik om de nye stramninger i Udlændingeloven, skrevet af Michala Bendixen fra FUJ + Sune Skadegård Thorsen og Knud Vilby. Bragt i Politiken d. 16. maj.

• FUJs høringssvar om de nye stramninger (L 188)(indsendt uopfordret, men rundsendt af Folketinget til udvalgets medlemmer)FUJ opfordrede en række andre flygtningeorganisationer til at være medunderskri-vere, du kan se hvem der skrev under og læse hele høringssvaret på hjemmesiden. Vi fik også et kort indlæg i Information om samme emne.

• FUJ i Sveriges RadioI april fik vi besøg af Christer Fridén fra Sveriges Radio, som interviewede os og nogle af dem, vi har rådgivet. Det blev til to udsendelser, en om vores arbejde og de nye stramninger og en om Danmarks generelle forhold til udlændinge. Hvis du forstår svensk, så lyt via linket på hjemmesiden.

• Debatindlæg i Hus Forbi, maj-nummeretFUJ/Michala skrev et længere indlæg om den fattigdom, som især – og med fuldt overlæg – rammer flygtninge og indvandrere. Kan læses på vores hjemmeside.

3

KOMMENDE AKTIVITETER :

Grundlovsdag 5. juni, ”Vi jubler ikke!”Michala er blevet indbudt til at holde tale blandt en lang række prominente talere ved et heldagesarrangement af Overgaden, Institut for Samtidskunst kl. 10-19, Over-gaden Neden Vandet 17, Christianshavn. Der vil også blive vist 2 film af svenske Lena Sundstöm og Awad Jourmaa fra Al-Jazeera.

Stor demo 17. juni, arrangeret af bla. Bedsteforældre for AsylMød op kl. 17 på Christansborg Slotsplads, mange gode talere og musik.

FUJ på Roskilde Festival!Vi er i år blevet inviteret sammen med andre flygtningefolk til at indtage området omkring Cosmopol-scenen, FUJ vil arrangere vandret bungee-run, hvor man kan forsøge at få fat i en opholdstilladelse fra en Birthe Rønn-fotostat!

SundhedsprojektLaura fra FUJ deltog i februar i et møde i Stockholm arrangeret af de svenske aktivi-ster, der tilbyder sundhedshjælp til papirløse/illegale i Sverige. Det findes også i min-dre omfang i Norge, men slet ikke i Danmark. Til en start vil vi indkalde nye interes-serede og de aktører, der allerede arbejder med sundhed for narkomaner, hjemløse og prostituerede i Danmark, til et møde i september.

Iransk kvinderetsforkæmper og torturoffer får genoptaget sin sagFUJ havde held til at få en meget stærk sag beskrevet i Politiken, både den trykte og et interview på Pol-tv. Kort efter besluttede Flygtningenævnet at sige ja til den genoptagelsesanmodning, som havde ligget og samlet støv i næsten et år. Det var i juli 2009, og nu skal sagen så endelig for Flygtningenævnet igen. I alt næsten 2 års ventetid oven i de 9 år, som hun allerede havde henslæbt i asylcentrene. Sagen har haft et grotesk forløb med en lang række fejl fra myndighedernes side, som nu forhåbentlig bliver rettet op – selvom kvinden er blevet nedbrudt både fysisk og psykisk af de mange år i Limbo.

Ung kvinde udsendt til LibanonFUJ har hjulpet en ung kvinde, som mistede sin danske opholdstilladelse da hun under et besøg i hjemlandet som 16-årig blev spærret inde af sin far. Hun har gået i dansk folkeskole, hendes mor og søster bor her. Det er ikke lykkedes os at få beslut-ningen ændret, og hun har en periode opholdt sig under jorden. Hun er blevet gift med en irakisk flygtning, men fik end ikke lov at SØGE om familiesammenføring fra Danmark – hun er nu udsendt til Libanon, hvorfra hun så kan søge.

4

TEMA: § 9 B, HUMANITÆR OPHOLDSTILLADELSE

Hvad står der i loven?Asylansøgere kan også søge om opholdstilladelse af humanitære grunde. Selve ord-lyden i paragraffen dækker ret bredt, så egentlig burde rigtigt mange asylansøgere falde ind under den: ”Der kan efter ansøgning gives opholdstilladelse til en udlæn-ding, der uden for de i § 7, stk 1 og 2 nævnte tilfælde befinder sig i en sådan situation, at væsentlige hensyn af humanitær karakter afgørende taler for at imødekomme ansøgningen”. Det kan komme på tale ved alvorlig psykisk eller fysisk sygdom, som man ikke kan få behandling for i hjemlandet, og som er dokumenteret af en læge. Desuden kan særlige omstændigheder i hjemlandet begrunde opholdstilladelsen, f.eks. enlige kvinder med mindre børn som skal vende hjem til krigslignende tilstan-de eller områder med hungersnød. Hvis der er tale om forhold, der allerede eksiste-rer ved ankomsten, skal der søges senest 15 dage efter registrering som asylansøger. Praksis er dog restriktiv, hvilket betyder at fysiske sygdomme skal være livstruende og behandlingskrævende, psykiske diagnoser omfatter ikke længere posttraumatisk stress-syndrom (PTSD) men kun psykose og skizofreni. Børn vurderes ikke særskilt, men som en del af familien, og ingen børne-psykiatriske diagnoser nævnes. Den lægefaglige undersøgelse må ikke være udført af en læge, som har det mindste per-sonlige engagement i sagen.

Hvem behandler sagen?Sagsbehandlingen foregår hos Ministeriet for flygtninge, indvandrere og integration, og vurderingen foretages af jurister uden lægefaglig baggrund. Ofte tager det op til et år før man får svar.

Hvem og hvor mange får ophold?Sidste år var det kun 55 personer, der fik humanitær opholdstilladelse (heraf ca. halvdelen pga. sygdom), årene før ca. 100-200 pr. år og i 2004 var det 351. Praksis har svinget lidt frem og tilbage, i perioder har man åbnet lidt for særlige, udsatte grup-per. Men der er ingen tvivl om, at der bliver tildelt så få tilladelser som overhovedet muligt. Det påhviler ansøger selv at skaffe den fornødne dokumentation, ofte en erklæring fra en speciallæge, og selv betale for en sådan. Som enhver kan sige sig selv, er det ikke særlig nemt for en syg asylansøger at sætte sig ind i reglerne, finde frem til en læge og en advokat (eller fx FUJ) og evt. betale for hjælpen. Det betyder, at de ansøgere, som har skabt et netværk af danske kontakter, reelt er de eneste, der får ansøgninger igennem. En del har fået humanitær opholdstilladelse efter at mange års ophold i asylsy-stemet med ubehandlede traumer som har gjort dem psykisk syge, selvom de var raske ved ankomsten. Som udgangspunkt er denne form for opholdstilladelse mid-lertidig og tildeles kun for seks, 12 eller 24 måneder ad gangen, og forlænges kun

5

hvis grundlaget stadig er til stede. Det betyder, at først efter mange gen-tagne ansøgninger, og indtil nu efter syv års ophold, kan man søge om permanent opholdstilladelse.

Her følger nogle eksempler på an-søgere, der har fået afslag, og de har endda været heldige at få den for-nødne bistand til ansøgningen: • 35-årig enlig kvinde fra Cameroun,

HIV-positiv på livsnødvendig medicin og handicappet efter virus angreb i hjernen• 68-årig enke fra Somalia med alle børn og børnebørn i Danmark og England, lider

af voldsom astma• 50-årig kvinde, tortureret i sit hjemland Iran, i løbet af sine 11 år i danske asylcentre

været igennem selvmordsforsøg, elektrochok og brystkræft-kemoterapi.• 72-årig, stærkt dement mand fra Irak, helt afhængig af sin kones hjælp. Han nåede

op på 6 afslag før han blev fængslet og skulle udsendes. Kun fordi en pensioneret læge fik gennemtrumfet en hjernescanning fik han foreløbig 6 mdr. ophold.

Den sidste, spinkle udvej lukker med de nye stramningerOvenstående eksempler tyder vel ikke ligefrem på blødsødenhed indenfor denne praksis, og man skulle ikke tro, det kunne blive værre. Historierne om ældre kvinder og et 9-årigt barn på de følgende sider havde vi samlet sammen for at påvise, at praksis på dette område var blevet umenneskeligt restriktiv – men vi blev klogere, da det nye lovforslag kom i april. Der skal strammes op, for Dansk Folkeparti har opdaget at vi slet ikke er forpligtet til at give ophold af humane hensyn. Fremover behøver en livsnødvendig behandling og medicin ikke at være reelt tilgængelig for ansøger i hjemlandet, når blot den findes – Danmark har jo ikke pligt til at yde sund-hedshjælp til andre landes borgere, heller ikke ifølge dommerne i Strassbourg. Jamen, alt kan da skaffes hvor som helst, hvis man har penge nok! Men medicin til HIV-patienter, insulin og antipsykotiske præparater kan nemt løbe op i 3-5.000,- kr om måneden, og en del syge, hjemsendte asylansøgere vil have svært ved blot at skaffe mad og bolig. Efter flugten og mange år i Danmark har de som regel mi-stet den bolig og det netværk, de måtte have haft – og ventetiden i centrene har nedbrudt deres evner til at klare sig selv. Men ikke engang disse ganske få virkelig nødstedte mennesker vil vi fremover give adgang til vores smørhul. Og de tilladelser, som syge mennesker med vores hjælp har fået, vil måske blive udvist når de skal fornys. De vil i hvert fald ikke have mulighed for permanent ophold medmindre der dispenseres for sygdom/handicap, og det er tvivsomt om det vil ske.

Dem

onst

rant

. Fot

o: O

tman

6

UDVALGTE FUJ HUMANITÆR-SAGER (nogle anonymiserede)

MamaEn af dem, FUJ har ansøgt for, er en ældre, enlig kvinde fra Eritrea, som kom hertil for 6 år siden men fik afslag trods en stærk asylsag, hun var aktiv i kvindesagsarbejde. Dengang var hun rask og deltog aktivt i alt, hvad hun kunne – serverede ofte eritre-ansk kaffe i sine fine, små dukkekopper og havde altid et smil og et knus parat. Der-for fik hun kælenavnet Mama, og var omdrejningspunkt for mange af kvinderne på det nedlagte Center Fasan. Nu orker hun ikke længere at forlade sit lillebitte værelse i Kongelunden, er dårligt gående og overvægtig, lider af en lang række sygdomme: forhøjet blodtryk med risiko for hjerteproblemer, grå stær, ustabil diabetes 2, knogle-skørhed, et knæ der burde opereres, tilbagevendende infektioner i luft-og urinveje. Hun er efterhånden stærkt deprimeret og opgivende, hun siger hun er snart lige-glad med hvor hun skal dø henne, de kan bare hente hende… Vi har indsendt en lægeerklæring, hvor hendes samlede sygdomsbillede beskri-ves som livstruende på langt sigt uden behandling, med kroniske, fremadskridende lidelser, som er delvist invaliderende. Desuden er Eritrea et af verdens fattigste lande med en truende hungerkatastrofe – hundredevis af flygtninge derfra får asyl i Norge og Sverige, men ikke her. Ministeriet mener ikke, hun falder indenfor lovens beskri-velse: ”fysiske sygdomme af meget alvorlig karakter”, ”enlige kvinder fra lande hvor

der hersker ekstremt vanskelige levevil-kår” eller ”i risiko for at få eller opleve en forværring af et alvorligt handicap”. De ved, at hun ikke kan udsendes, så de ven-ter i virkeligheden bare på at hun bliver endnu sygere eller dør. Hvorfor kan hun ikke i stedet få sin egen lille lejlighed og adgang til almindeligt sundhedssystem, så hun kan få lidt fred i sin alderdom?

ZaraFUJ har fået humanitær opholdstilladelse igennem for en roma-familie fra Serbien med fire større børn. De havde boet i et telt, som var blevet jævnet med jorden, og de var flere gange blevet brutalt overfaldet af maskerede, serbiske nationalistgrup-per. Efter ankomsten til Danmark blev deres sag vurderet som Åbenbart Grundløs fordi manden ikke havde redegjort tilstrækkeligt for forfølgelsen, og man mener at den serbiske stat arbejder seriøst med at beskytte romaer. Det er ellers ikke, hvad menneskeretsorganisationerne siger.

Køkken i Kongelunden. Foto: Otman

7

Konen i familien er imidlertid alvorligt psykisk syg, forværret efter det seneste overfald i Serbien, hun er decideret til fare for sig selv og andre. Hun opfører sig helt forstyrret, laver kaffe og råber højt midt om natten, tager tøjet af foran fremmede, tæn-der for alle kogepladerne. Første gang, hun besøgte asylcentrets psykiater skrev han, at han mistænkte hende for at spille skuespil for at få ophold. I flere efterfølgende notater giver han også udtryk for mistro overfor hendes mand. I så fald er familien meget ihærdig, eftersom hun forhindrer både sine egne børn og sine naboer i at sove hver nat. Psykiateren begyndte dog også at tage hende alvorligt efterhånden, men havde svært ved at få klarlagt en diagnose, idet tilstanden virker ret usædvanlig. Han mente dog, at der var tale om en psykotisk tilstand, og hun viste sig at have glæde af antipsykotisk medicin, og disse udtalelser sendte vi ind til ministeriet sammen med en anden, uafhængig psykiaters undersø-gelse. Selv da lægen skrev at der var tale om psykose, ville de gerne have præciseret. Efter adskillige samtaler, e-mails og faxer måtte de dog til sidst give sig, og hele fami-lien pånær søsteren fik ophold – de næste 12 mdr.

MadinaMadina ankom alene til Danmark i 2002 og fik afslag på asyl. Men som somalier kunne hun ikke sendes hjem. Hun lider af kronisk leddegigt og sukkersyge (diabetes), der komplicerer behandlingen af leddegigten. Hendes psykiske og især fysiske til-stand er gennem årene trods behandling blevet gradvis forværret med en markant funktionsnedsættelse til følge. Ofte er hun ikke engang i strand til at tage med de offentlige transportmidler og selv at købe ind, så hun er derfor blevet fritaget for aktivering. Speciallægen skriver, at der på det seneste har været tale om en udtalt forværring, og om en betydelig funktionsnedsættelse. Madina, der er uddannet sygeplejerske, tilhører en lille klan med kun få repræ-sentanter tilbage i Mogadishu, hendes hjemby, hvor hun har boet med mand og 7 børn. Ægtefællen blev truet på livet. Det er kun lykkedes Madina at nå til Danmark, og hun har siden sin ankomst ikke haft kontakt med hverken mand eller børn. Dvs at hun intet ved om deres skæbne. Det er ganske enkelt umuligt at klare sig som enlig, syg kvinde i Mogadishus gader. Hendes kontaktperson fra Amnesti Nu har skaffet speciallægeerklæring og bag-grundsoplysninger fra WHO og Læger Uden Grænser. Men forgæves – det faktum, at hun er en ældre, enlig kvinde fra et land, hvor man dårligt nok kan skaffe rent vand, hvor der er 15 læger pr. 1 mio indbyggere, og hvor 20% af befolkningen er un-derernæret, at hun har været i Danmark i 8 år og intet netværk har tilbage, kan ikke føre til opholdstilladelse.

Værelse i Avnstrup. Foto: FUJ

EmmaEn sag tilbage fra 2008, men stadig et godt eksempel på, at børn ikke har adgang til humanitær opholdstilladelse, idet der ikke er taget højde for dem i loven. Emma og hendes familie er romaer fra Kosovo, ankom til Danmark i år 2000 og fik afslag men kunne ikke sendes hjem. Fra februar 2007 til februar 2008 levede familien under jorden, af frygt for den udsendelse, som nu endelig var blevet mulig. Da var Emma 9 år gammel og havde levet de 7 i Danmark. I denne periode opholdt de sig få uger ad gangen på samme sted, børnene kom næsten ikke udendørs, og enkelte nætter blev tilbragt på en bænk i en park. Disse oplevelser samt den konstante angst for hjemsendelse gjorde stor skade på Emmas psykiske tilstand, og i en længere pe-riode efter tilbagevendelsen til Sandholm talte hun slet ikke. I løbet af foråret viste hun små tegn på bedring og det lykkedes delvist at få hen-de til at gå i skole igen, men senere forværredes tilstanden igen voldsomt, idet hun begyndte at vågne mange gange om natten med mareridt – ofte sov hun kun en times tid ad gangen. Dansk Røde Kors havde ikke foranstaltet en egentlig psykiatrisk udredning af hende, men det gjorde familiens kontaktperson, udfærdiget august 2008 af en erfaren børnepsykiater. I konklusionen beskrives hendes tilstand som depressiv de-vitalisering, depression, konstant stresstilstand, og der stilles diagnoserne Depressiv enkeltepisode af svær grad uden psykotiske symptomer samt Posttraumatisk belast-ningsreaktion. Psykiateren anbefaler børnepsykiatrisk behandling og rehabilitering, hvilket vil sige et højt specialiseret behandlingsforløb over flere år, idet situationen er uholdbar helbreds- og udviklingsmæssigt. Ansøgningen blev afvist, med henvisning til at ingen i familien led af meget alvor-lige og behandlingskrævende sygdomme. Emmas far blev i maj 2008 fængslet og indsat i først Vestre Fængsel, dernæst Hel-singør Arrest. Emma ville ikke besøge sin far i fængslet, fordi hun er bange for poli-tiet. Det endte med at han blev sendt alene tilbage til Kosovo, da moren og børnene igen var forsvundet – ingen har set dem siden. FUJ har rapporteret sagen til FNs komité for børnekonventionen. Ifølge Børnekon-ventionen skal barnets udvikling sikres, og der skal tages hensyn til barnets tarv.

FUJ har åbnet rådgivning for flygtninge, Dronningensgade 14 på ChritianshavnMeget generøst har vi fået et gratis lokale hos Fredsfonden, hvor vi hver onsdag kl. 15-19 tilbyder rådgivning og hjælp til alle flygtninge, uanset opholdsstatus. Medbring alle papi-rer og tolk, hvis du ikke taler dansk eller engelsk. Ring gerne i forvejen, telefon 5055 8011. Bemærk: LUKKET I JULI MÅNED!