FællesBladet februar 2012

16
FællesBladet Beboerbladet for Østjysk Bolig 1. februar 2012 · Nr. 149 I DETTE NUMMER: Bispehaven: Opgang raseret af krysantemumbombe Reportage: Med synsinspektøren på arbejde Ret & Pligt: Det kan du bruge råderetten til Sundhedscafé: Fokus på mænd og unge i 2012 Trivselshuset: Flot og festlig juleaften-debut Reportager · Debat · Fotos · Aktiviteter · Artikler Hærværk af groveste kaliber

description

Et nyt år er skudt i gang. For nogle gik det for vidt med fyrværkeriløjerne, og det resulterede i en raseret opgang i Bispehaven. I FællesBladet kan du møde en beboer, der fortæller om den ubehagelige oplevelse. Mød også fire beboere, som har fejret jul med deres naboer, og tag med synsinspektøren på en synsrunde. I dette nummer tager vi også hul på en serie artikler om nogle af de mange rettigheder og pligter, der er gode at kende til som beboer i Østjysk Bolig. I denne måned kan du få styr på råderetten.

Transcript of FællesBladet februar 2012

Page 1: FællesBladet februar 2012

FællesBladetBeboerbladet for Østjysk Bolig 1. februar 2012 · Nr. 149

I dette Nummer:

Bispehaven: Opgang raseret af krysantemumbombe

reportage: Med synsinspektøren på arbejde

ret & Pligt: Det kan du bruge råderetten til

Sundhedscafé: Fokus på mænd og unge i 2012

trivselshuset: Flot og festlig juleaften-debut

reportager · debat · Fotos · Aktiviteter · Artikler

Hærværk af groveste kaliber

Page 2: FællesBladet februar 2012

I dette nummer:

FællesBladet

råde-hva-for-noget? side 4-5Råderetten giver dig mulighed for at ændre og forbedre din bolig. Læs, hvordan den fungerer, og hvad du skal være særlig opmærksom på, før du svinger hammeren.

med synsinspektøren på arbejde: side 8-9Lars Bertelsen er manden der sikrer, at en lejlighed er i ordentlig stand, før en ny beboer flytter ind. FællesBladet fulgte med Lars Bertelsen rundt på inspektion af tre lejligheder.

en rystende oplevelse: side 6Åse Thygesen bor på 5. sal i den opgang i Bispehaven, som 4. januar blev raseret af kraftigt fyrværkeri. Hun fortæller om en meget ubehagelig oplevelse, som dog ikke får hende til at overveje at flytte.

FællesBladet er beboerbladet for Østjysk Bolig.Bladet udkommer den 1. i hver måned (bortset fra januar og juli). Stof til næste nummer skal være redaktionen i hænde senest den 15. februar 2012.

Redaktionen kan kontaktes telefonisk alle hverdage kl. 9.00-17.00 på tlf. 86 19 72 15

redaktion: Uffe Lyngaae (ansv.), Nadia Bjørnson-Langen, Anders Poulsen og Sanne Hyldgaard.

Layout: INEO Designlab a/s · www.ineo.dk

Uddrag af artikler må benyttes i citat og med kilde henvisning.

Meninger, der tilkendegives i bladet, kan ikke tages som udtryk for Østjysk Bolig officielle standpunkt.

FællesBladets e-mail: [email protected]: Publico ApS, Mejlgade 47, Baghuset 1. sal, 8000 Århus C

Oplag: 1.350 eksemplarer - repro og tryk: We Produce

FællesBladet · Februar 2012

Side 2 FællesBladet · Februar 2012

Page 3: FællesBladet februar 2012

FællesBladet · April 2010 Side 3

en alvorlig sag

Kære læser – velkommen i februarnummeret af dit beboerblad4. januar fik beboerne fra opgang 235 i Bispehaven sig en slem forskrækkelse. Et højt brag lød, da en krysantemumbombe, som var så kraftig, at flere døre og vinduer blæste ud, eksploderede i opgangen. Der var tilsyneladende ”blot” tale om grove drengestreger. Ikke desto mindre kunne det være gået grueligt galt, og det var et held, at ingen kom til skade – at der ”kun” skete materiel skade. Det er en hæn-delse, som både boligselskabet og politiet ser med stor alvor på, og fra direktør Allan Søstrøm er meldingen klar: Er gerningsmændene beboere her fra området, bor de her ikke meget længere.

For Åse Thygesen, en af beboerne i opgangen, har hændelsen heldigvis ikke påvirket hendes holdning til, at Bispehaven er et dejligt sted at bo. Men det var en grim oplevelse – læs hendes beretning side 6. Hvilke muligheder har man egentlig som beboer for at sætte præg på sin lejebolig? Hvor kan man gå hen, hvis man gerne vil præge sin afdeling – og f.eks. have flere legepladser? Når man bor i en almen bolig, er der naturligvis forhold, regler og muligheder, som gør sig særligt gældende. Ligesom der er regler, som er særlige for Østjysk Bolig. De er gode at kende til. Fra denne måned vil FællesBladet guide dig gennem nogle af de særlige rettigheder og pligter, du har som beboer i dit boligsel-skab. I denne måned tager vi fat på råderetten, som du kan læse om på side 4-5. Du kan også i dette nummer få indblik i, hvad et lejlighedssyn indebærer. Læs reportagen på side 8-9, hvor FællesBladet fulgte i hælene på synsinspektør Lars Bertelsen på årets første arbejdsdag. Julen fejres for de flestes vedkommende i familiens skød. Men det kan også gøres på andre måder. Mød fire personer, som havde en fortrinlig juleaften i selskab med andre naboer i artiklen side 12.

Go’ læselyst!

På redaktionens vegneNadia Bjørnson-Langen

Der var tilsyneladende ”blot” tale om grove drenge-streger. Ikke desto mindre kunne det være gået grueligt galt

Leder

FællesBladet · Februar 2012 Side 3

Page 4: FællesBladet februar 2012

FællesBladet · August 2011

Side 4 FællesBladet · Februar 2012

FællesBladet · Februar 2012

råde-hva-for-noget?

A F A N d e r S P O u L S e N

Måske har du altid gået og drømt om at rive væggen mellem stuen og køkkenet ned, eller måske har du i længere tid haft lyst til at renovere det gamle badeværelse? I sådanne tilfælde er råderetten vigtig at kende til. Den giver dig nemlig mulighed for at ændre og forbedre din lejlighed. Og i de fleste tilfælde kan du få godtgørelse for dine renoveringer, når du flytter. Der er dog nogle generelle regler, du bør være klar over, inden du hen-ter kobenet og brækker gulvet op.

du bestemmer Råderetten bygger på den ide, at du selv bestemmer, hvad du synes skal ændres ved din bolig. Men det er til gengæld også dig selv, der skal sørge for, at arbejdet bliver

udført og, at det kan finansieres inden for råderettens rammer. Når en ændring af lej-ligheden sker inden for råderetten rammer, kan du få godtgjort en del af de penge, du bruger på din lejlighed, når du flytter.

Forandring eller forbedringDet er meget vigtigt at bide mærke i, at der skelnes mellem forandringer og forbedringer, når du renoverer dit hjem. Forandringer giver ikke ret til godtgørelse, når du flytter. Der er tale om forandringer, når det du ændrer, ikke øger din lejligheds værdi. Hvorimod forbedringer øger lejlighedens værdi.

En forbedring er varig. Det vil sige, at Østjysk Bolig ikke må kræve, at du skal pille din forbedring ned, når du flytter. Det

kan de derimod, hvis der blot er tale om en forandring.

En forbedring giver som sagt mulighed for godtgørelse. Men du skal have in mente, at jo længere tid du bor i din lejlighed, efter du har forbedret den, jo mindre kan du få godtgjort, når du flytter. En forbedring afskrives over maksimum tyve år og mini-mum ti år. Man kan derfor sige, at jo mere holdbart arbejdet er, jo længere er afskriv-ningsperioden. Hvis din forbedring vurde-res at skulle afskrives over tyve år, og du flytter efter ti, får du halvdelen af omkost-ningerne godtgjort.

På modsatte side finder du eksempler på forandringer og forbedringer.

Det kan virke kompliceret med alle råderettens regler, og denne artikel har

kun berørt nogle af de vigtigste. Har du fået interesse for at benytte dig af

råderetten, kan du læse mere på Østjyskbolig.dk under menupunktet ”Råderet”.

Boligselskabernes Landsforening (BL) har desuden udgivet en pjece om

råderetten. Pjecen er kort og let at forstå, og i den finder du blandt andet

overskuelige godtgørelsesudregninger. Du finder pjecen på www.BL.dk. Kig

under ”til beboere” og derefter ”Pjecer”.

du kan også altid kontakte Østjysk

Bolig for yderligere spørgsmål:

86 15 66 88

RET & PLIGT I DIT BOLIGSELSKAB

Hvor finder du yderligere oplysninger?

Page 5: FællesBladet februar 2012

Beboerbladet for Østjysk Bolig

FællesBladet · Februar 2012 Side 5

• Er du ikke gør-det-selv-kyndig, skal du overveje, om du skal have en fag

mand på sagen. Det er nemlig dig, der betaler for omarbejdet, hvis det,

du har lavet, ikke er godt nok. Østjysk Bolig kræver også, at nogle arbej

der udføres af boligselskabets håndværkere.

• Du kan ikke få godtgørelse for ikke-momsregistreret arbejde, og du kan

maksimum få godtgørelse for beløb op til 100.000 kroner.

• Du kan heller ikke få godtgørelse, hvis du ikke kan dokumentere, hvad

du har købt eller har lavet. Derfor: gem dine kvitteringer!

• Du skal altid meddele Østjysk Bolig, at du skal lave et forbedrings eller

forandringsarbejde.

der er tale om forbedringer, hvis du eksempelvis:

• skifter din bordplade i køkkenet eller sætter nye skabe/inventar op

• skifter toilettet, håndvasken eller bruseren på badeværelset

• sætter nye radiatorer op

• udskifter dine vinduer med nogle mere

energibesparende

der er tale om forandringer, hvis du eksempelvis:

• fjerner, flytter eller sætter nye skillevægge op

• behandler overfladen på dit gulv (lak, lud, olie)

• blænder en dør

• Har du ikke brug for et nyt badeværelse lige foreløbig, men blot lyst til at

male stuen? I sådan et tilfælde kan du benytte dig af pengene på din

vedligeholdelseskonto. I næste nummer af Fællesbladet skriver vi derfor

om de generelle regler i forhold til vedligeholdelse.

det skal du som minimum

vide, inden du går i gang.

Forandringer / forbedringer

Page 6: FællesBladet februar 2012

FællesBladet · Februar 2012

Side 6 FællesBladet · Februar 2012

det var en grim oplevelse for Åse thygesen og hendes naboer,

da deres opgang blev raseret af en krysantemumbombe.

Heldigvis skete der kun materiel skade.

En rystende oplevelse

A F N A d I A B J Ø r N S O N - L A N G e N

– Katten sprang rundt, og hunden løb frem og tilbage som en gal, da braget lød. Jeg nåede at tænke: Er der kommet terrori-ster til byen?

Det var lidt af en chokerende oplevelse for de mennesker og dyr fra opgang 235 på Hasle Centervej, som onsdag den 4. januar fik aftenhyggen spoleret, da ukendte ger-ningsmænd smed en såkaldt krysante-mumbombe ind i opgangen ved 20-tiden. Åse Thygesen, der bor på 5. sal, fortæller:

– Det var meget ubehageligt. Min røg-alarm gik i gang, og jeg trak ud på altanen, da jeg ikke vidste, om der var ildebrand, og hvad der egentlig skete. Først et par timer efter gik jeg ud, fordi jeg skulle lufte Kiki.

Behandlet godt Udenfor havde en masse mennesker stim-let sig sammen, og tv-journalister var ankommet. Glasskår overalt, sprængte postkasser og smadrede døre i flere lejlig-heder vidnede da også om, at der havde været tale om en kraftig eksplosion.

Åse er imponeret over, hvor hurtigt oprydning gik i gang og den måde, bolig-selskabet håndterede situationen på.

– Varmemestre og inspektører var hur-tigt på pletten for at inspicere skaderne og gøre det, der kunne gøres med det samme. Der kom også en elevator-reparatør og tømrere samme aften, og jeg tror, de arbej-dede det meste af natten. Vi har desuden

fået et fint informationsbrev om, hvornår vi kan forvente at få nye døre og postkasser og den slags, siger Åse Thygesen.

Ikke blevet mere utrygÅse Thygesen har boet i Bispehaven i 31 år. I den tid er dette det mest graverende, hun har oplevet, fordi det kom så tæt på. Og hun er rystet over, at nogen kan være så ubetænksomme at sætte andres liv i fare. Den ubehagelige oplevelse har hel-

digvis ikke påvirket Åses lyst til at blive boende i Bispehaven. Eller gjort hende mere utryg ved at være hjemme.

– Sådan noget kan ske hvor som helst. Nej, jeg er godt tilfreds med at bo her og lader mig ikke sådan skræmme.

Åse Thygesen slap – foruden en grim oplevelse –

med revner i sin yderdør, da en kraftig bombe

sprængte i hendes opgang.

Page 7: FællesBladet februar 2012

Beboerbladet for Østjysk Bolig

Frivilligt-år & senior-årSeniorer afløser frivillige som europæisk fokusområde i 2012. et samarbejde om inddragelse

af studerende i frivilligt boligsocialt arbejde gav i 2011 et resultat med spændende perspektiver.

men kommunalt er boligorganisatorisk aktive stadig ikke sidestillet med foreningsaktive, og beboer-

demokrater er ej heller kommunalt inddraget i styringsdialoger. Nu er et seniorår startet med fokus

på ældre som resurse.

Europakommissionen sætter et tema på hvert kalenderår. I 2011 var det frivillig-hed. I 2012 står aktiv aldring på det euro-pæiske program.

En bemærkelsesmæssig nyskabelse for frivillighed i 2011 er en samarbejdsaftale mellem Aarhus Kommune og VIA Univer-sity College tiltrådt af FrivilligCenter Aar-hus og Østjysk Bolig. Aftalen indebærer, at socialrådgiverstuderende indgår i frivilligt boligsocialt arbejde i Bispehaven. Det har et studiemæssigt formål for de studerende i form af at knytte praktik til teoretisk læring. Det har et formål for uddannelses-institutionen i form af udvikling af nyt fag på socialrådgiveruddannelsen. Og det har et boligsocialt formål i form af studerendes frivillige indsats i Bispehaven.

Det hilser Selskabsbestyrelsen velkom-ment. Og glæder sig over den store inte-resse og engagement, der allerede er udvist fra mange studerendes side.

Ligestilling forboligorganisatorisk frivillige Men Østjysk Bolig havde også forventnin-ger om andre resultater af fokus på frivil-lighed i 2011. Af boligorganisationens

målsætningsprogram fremgår: ”De beboerdemokratiske fællesskaber i

almene boligafdelinger bør anerkendes som foreninger, der på linje med det øvrige foreningsliv i samfundet er berettiget til støt-te fra kommunale tilskudsordninger og puljer.”

Det ser ikke ud, som om den ligestil-ling er blevet til noget. Der er næppe i fri-villigåret ændret på, at kommunale støtte- og puljekroner til fritids- og kulturformål fortsat favoriserer det traditionelle forenings-liv. Selv om almene afdelingsbestyrelser, aktivitetsudvalg og andre frivillige ofte vare-tager de samme opgaver i almene boligom-råder, som foreninger gør i ejerboligområder.

Beboerdemokrati og styringsdialogEj heller har det frivillige beboerdemokrati opnået at være med i lovbestemte styrings-dialoger med Kommunen. I stedet for en klar repræsentation over for Kommunen fra beboervalgte organer forbliver dialogen med Kommunen et anliggende på direk-tør/forretningsfører-niveau.

Nu flytter så fokus til aktiv aldring. Men det europæiske seniorår 2012 har stadig frivilligt arbejde med i bagagen.

Ældre på banenAktiv aldring handler ikke om en ekstra-ordinær boligsocial indsats for ældre. Det kan der ganske vist i forhold til mange ældre være brug for. Men det europæiske seniorår handler om ældre som resurse.

Det er altså ikke flere pensionistarran-gementer, Europakommissionen efterlyser med ældretemaet i 2012. Det er inddra-gelse af ældre i aktiv indsats.

Den aktive indsats kan tænkes lagt på arbejdsmarkedet, men så sandelig også i frivilligt arbejde.

Selv om det i dagens krise ikke ser sådan ud, forventes der på blot lidt længere sigt at blive brug for, at ældre bliver læn-gere i aktivt arbejdsliv.

Men allerede nu er der brug for ældres erfaring og kompetencer i frivilligt arbejde. Og det gælder ikke mindst i form af boligsocial indsats i almene boligområder.

De muligheder fortjener opmærksom-hed i det europæiske seniorår.

KOMMENTAR FRA BESTYRELSEN:

Men allerede nu er der brug for ældres erfaring og kompe-tencer i frivillig arbejde.”

““

FællesBladet · Februar 2012 Side 7

Page 8: FællesBladet februar 2012

FællesBladet · Februar 2012

Side 8 FællesBladet · Februar 2012

FællesBladet var med Østjysk Boligs synsinspektør Lars Bertelsen,

da han synede to ungdomsboliger og en lejlighed. Alle var heldigvis

i god stand.

Med synsinspektøren på arbejde

A F S A N N e H y L d G A A r d

For godt et år siden startede Lars Bertel-sen som Østjysk Boligs primære synsin-spektør. Det er altså ham, der står for at syne samtlige 2200 lejemål, når nogen fra-flytter. Han kører rundt i bilen hver dag og tjekker lejlighedernes stand ved fraflyt-ning samt sørger for, at nøgler og vigtige dokumenter finder frem til næste lejer. På årets første arbejdsdag skal Lars som det første ud og se på to ungdomsboliger.

– Ungdomsboligerne er altid i pæn

stand. De unge er gode til at passe på det, siger Lars, da vi kører af sted i bilen. Den første fraflytter venter pænt på os ved siden af sin flyttevogn, da vi ankommer til Ryhavevej. På trods af tre et halvt år i lej-ligheden, er der næsten ikke noget at sætte en finger på.

Da vi kommer op i lejligheden, åbner Lars sin taske, hvori han blandt andet har de nødvendige papirer, en lommelygte og et digitalkamera.

Lars kradser lidt i ovnen for at sikre sig, at den er så ren som mulig. Han bru-ger sin lommelygte til at lyse ind i skabe og skuffer og til at se på, om gulvet er i den stand, det bør være. Hele tiden orien-terer han sig ud fra den mangelliste, der blev lavet, da lejeren i sin tid flyttede ind.

– Det er jo klart, at lejeren ikke skal hæfte for ting, der var et problem, allerede da de flyttede ind, siger Lars.Fraflytteren slipper med en regning på den nøgle, hun har mistet. Den er til gen-gæld dyr, for hele låsen skal skiftes. Inden vi kører videre, ankommer næste lejer med sin flyttevogn, og hun modtager glad nøglerne til sit nye bo.

ekstraregning på 120.000 krAlle lejemål i Aarhus-afdelingerne kører under den såkaldte B-ordning. Det bety-der, at lejeren har en vedligeholdelseskon-to, der bliver opsparet gennem huslejen. Lejeren skal derfor ikke male ved fraflytning.

Lars Bertelsen bor i Stjær ved Galten sammen

med sin kone, som han har tre børn med i alde-

ren 14-21 år. Han interesserer sig især for cyk-

ling og fodbold. Lars har før sin ansættelse hos

Østjysk Bolig arbejdet som lokalinspektør hos

Arbejdernes Andelsboligforening i Aarhus og har

derfor efterhånden mange syn på bagen.

Page 9: FællesBladet februar 2012

Beboerbladet for Østjysk Bolig

Lars bruger flittigt sin lille lommelygte til at

tjekke gulvets stand. Gulvet skal leve op til en

karakter, varmemesteren har givet det i synsrap-

porten ved indflytning.

Den næste lejer kan bruge pengene fra vedligeholdelseskontoen til at købe maling for. Derfor er der også rawlplugs og små-huller i væggene i de boliger, vi besøger.

Den næste lejer på Bymosevej skal også betale for en mistet nøgle og desuden for rengøring af ovnen. Lars er ikke til-freds med standen og tager afslørende bil-leder med sit medbragte digitalkamera.

Når Lars finder en mangel, tager han altid billeder af det. Hvis fraflytteren kla-ger til beboerklagenævnet, kan han altid bevise, hvordan han så manglen.

– Jeg har ikke tabt endnu, konstatere han.Det er da også tydeligt, at Lars ikke tager sig af små ubetydeligheder i boligerne. Derfor er det som regel også tilfredse beboere, han møder.

– Det er ikke så tit, jeg har de trælse sager. For nyligt havde jeg dog en 5-værel-ses, hvor regningen endte på 120.000 kro-ner, fordi lejligheden var så ødelagt. Så det sker da, men det er heldigvis en sjældenhed.

mulighed for et forsynPå Silkeborgvej møder vi den sidste fra-flytter. Her er der heller ikke meget at kig-ge på. Lars har nemlig besøgt lejligheden, inden fraflytteren opsagde lejligheden. Et såkaldt forsyn tilbyder Østjysk Bolig alle, der flytter, så de kan nå at udbedre de eventuelle mangler, der måtte være – og dermed slippe for en dyr ekstraregning.

Det er varmemestrene i de forskellige afdelinger, der syner sammen med tilflyt-teren ved indflytning.

– Det giver mest mening, fordi det er varmemestrene, der har med lejerne at gøre i dagligdagen og de ting, der måtte være med lejlighederne. Jeg ser dem jo kun, når de flytter ud, forklarer Lars. Han tilføjer, at de alle har været på kursus, så de er enige om, hvordan man syner boli-gerne. Derfor er der som regel heller ingen problemer med, hvad der er opgjort. Lejeren har desuden selv en chan-ce for at sende en fejl- og mangelliste ind.

Den er blandt de papirer, de modtager, når de flytter ind.

Lars har en dagligdag, hvor han kører meget rundt og snakker med de forskelli-ge varmemestre. Ind i mellem er der også tid til en hurtig kop kaffe i varmemester-kontorerne.

– Det er et godt arbejde med gode kolleger og god kontakt til beboerne, siger Lars. Vi siger farvel, og Lars kører videre til Ry, hvor der skal synes flere boliger.

FællesBladet · Februar 2012 Side 9

Page 10: FællesBladet februar 2012

FællesBladet · Februar 2012

Side 10 FællesBladet · Februar 2012

Systuen i trivselshuset

Haslecentervej 159, 8210 Aarhus V

Tirsdag & Torsdag kl.11-13

Onsdag kl.18-20

mangler du en ny kjole? Har du nogle bukser der skal lægges op? Kom ned på systuen og nyd stemningen og selskabet.

”Godmorgen hr. Jensen, hvordan har du

det i dag?”

Som enlig og ældre kan det være rart, at

nogen holder lidt øje med en. Det har Lilly

Hansen fra Bispehaven længe sørget for med

en ”telefonservice”, hvor hun hver morgen i

hverdagene giver et kald for at sikre, at alt er

vel. Lilly vil rigtig gerne have flere at ringe

godmorgen til. Så har du lyst til at komme

med på listen, skal du blot melde dig til hos

Lilly på 86 15 37 90.

Page 11: FællesBladet februar 2012

Beboerbladet for Østjysk Bolig

Nyt fra afdelingsbestyrelsen i afdeling 3

Er du med på en aktiv indsats for vores fælles boligmiljø? Så kan du også

være med til at gøre en forskel i et af Ryhavens frivillige udvalg.

Forbereder netop nu fastelavn og laver aktivitetsplan 2012.

Kontakt Jonas i nr. 98.

Ideer til fællesarealer og ansøgninger om midler til indretning af fællesarealer.

Kontakt Klaus i nr. 19.

Fører de nye regler om husdyrhold ud i livet.

Kontakt Lisbeth i nr. 20.

Sætter fokus på energiforbrug, indeklima, affaldshåntering og grønt miljø.

Kontakt Ole i nr. 93.

Informationer i opslagsskabe og FællesBladet, ved omdelinger og på internettet.

Kontakt Klaus i nr. 19.

Aflægger velkomstbesøg hos nye beboere.

Kontakt Jonas i nr. 98.

Skal give input til og følge renoveringsprojekt, som vi forhåbeligt snart for

grønt lys fra Landsbyggefonden til at gå igang med.

Kontakt Ole i nr. 93.

Aktivitetsudvalget:

Udvalg om fællesarealer:

Husdyrudvalg:

Miljøudvalg:

Informationsudvalg:

Velkomstudvalg:

Beboergruppe om renovering:

FællesBladet · Februar 2012 Side 11

tak for hjælpen – og tillykke!

Østjysk Bolig har udtrukket fire vindere blandt de beboere, som har deltaget i vores kommunikations-tilfredsheds-undersøgelse.

Gavekort á 500 kr. til brug i Netto er sendt til: Tanja Jensen, Aarhus CPia Ulfkjær, RyManal Al-Ajouz, Aarhus VTine Rafn Rasmussen, Tilst

Sæt penge i spareboksen og få råd til jul.

Spareklubben er en god måde at sikre, at du

har lidt ekstra til at forsøde julen med, når

den dyre måned kommer. Hvordan fungerer

det? Jo, mød op i Trivselshuset, Hasle Cen-

tervej 159, den første mandag i måneden

mellem kl. 16-17.30. Her sidder Lilly Hansen

parat til at sætte det beløb, du ønsker, ind

på din konto. I november udbetales så din

opsparing. Den dag, pengene udbetales, er

der tilmed en lille julefrokost for alle med-

lemmer, med alt hvad hjertet begærer!

Page 12: FællesBladet februar 2012

FællesBladet · August 2011

Side 12 FællesBladet · Februar 2012

FællesBladet · Februar 2012

Flot juleaften i Trivselshuset

Hverken Dorthe Nielsen, Lilly Hansen, eller parret Birthe Marie Krogh Bech og Renée Mai Krogh Bech har fortrudt, at de valgte at holde årets nok mest traditions-bundne aften i alternative rammer.

– Det var første gang, vi skulle holde det uden familie, og jeg var da lidt betænkelig ved at skulle holde jul med ”fremmede” mennesker og på en anden måde. Men det var simpelthen så hyggeligt,” siger Birthe.

Ingen smalle stederArrangementet foregik fra kl. 16-21.30. Som det første spillede de banko, og her var det Erwin Light, der styrede slaget – om ikke med sikker hånd, så i hvert fald til

stor morskab for alle. Bagefter var der jule-menu med det hele og dans om juletræet. Præsten fra Hasle Kirke var også forbi og læste juleevangeliet op.

– Det kostede kun 50 kroner for det hele. Og der var flotte julegaver til alle. Det var langt mere, end jeg havde forventet, siger Renée.

Gerne flere børn Omkring 20 deltog i festen. Egentlig havde lidt flere tilmeldt sig, men sygdom gav lidt frafald. Derudover fik 35 bragt julemad ud af huset.

–Jeg håber, at Trivselshuset arrangerer jul igen næste år, og jeg tror også der kom-

mer flere, nu hvor folk ved, det er der, siger Birthe. Og Lilly supplerer:

– Der må meget gerne komme flere små børn! Julen er jo børnenes fest, og det er dejligt at se dem stråle. Jeg tror da også, det kunne være rigtig hyggeligt for eksempel for en enlig mor, hvis hun og børnene var med her, frem for at sidde for sig selv derhjemme.

Stor tak til arrangørerneDe fire Bispehaveboere opfordrer alle, der har lyst, til at tilmelde sig juleaften i Triv-selshuset næste år. Om ikke andet så for at prøve, om det er noget for en.

Til sidst vil Lilly på vegne af deltagerne gerne takke personale og frivillige, som arran-gerede og stod for juleaftensarrangementet.

– Vi vil gerne sende en stor tak til Kas-per, Jane, Gitte, Erwin og Mike for et fan-tastisk stort arbejde. Og hilse og sige, at de godt kan gøre sig klar til næste år!

trivselshuset afholdt for første gang juleaften i 2011. det blev

en hyggelig og festlig aften, og de fire deltagere, som Fælles-

Bladet har talt med, kan kun anbefale andre at prøve det.

A F N A d I A B J Ø r N S O N - L A N G e N

Lilly, Dorthe, Birthe og Renée kommer meget i

Trivselshuset, blandt andet for at spise aftens-

mad og spille banko. De synes alle, juleaften var

en stor succes.

Page 13: FællesBladet februar 2012

Beboerbladet for Boligselskabet Præstehaven

FællesBladet · Februar 2012 Side 13

Beboerbladet for Østjysk Bolig

F Æ L L e S S P I S N I N G I t r I V S e L S H u S e t

F e B r u A r 2 0 1 2 mandag, tirsdag, onsdag og torsdag kl. 17.00 – 18.00

trivselshuset – Hasle Centervej 159 – 8210 Aarhus V – tlf.: 86159197

d At O A F t e N S m A d

Husk at du i hverdagene kan købe softice i trivselshuset til kun 10 kr.

MA 06-02 Gammeldags Bøfsandwich med pommes frites (husk Banko)

TI 07-02 Hjerter i flødesovs med kartoffelmos

ONS 08-02 Spaghetti bolognese

TO 09-02 Forloren hare med hasselback kartofler

MA 13-02 Gammeldags grydekylling

TI 14-02 Skinkestang med salat

ONS 15-02 Gryderet med kalkun og ris

TO 16-02 Bøf stroganoff med kartoffelmos

MA 20-02 Lasagne med salat

TI 21-02 Persillerulle med kartoffelmos

ONS 22-02 Bøf med bløde løg

TO 23-02 Forloren and med sovs og kartofler

MA 27-02 Kyllingefilet med urter og kartofler

TI 28-02 Karbonader med stuvede gulerødder og ærter

ONS 29-02 Farseret porrer med kartofler

TO 01-03 Koteletter i fad med ris

MA 05-03 Indbagt farsbrød med stegte kartofler

TI 06-03 Kylling I karry med ananas og kokosmælk

ON 07-03 Fyldte pandekager med salat

TO 08-03 Frikadeller med brun sovs og kartofler

• 1 middag kr. 25,- • Ud af huset kr. 30,- • Ekstra kød kr. 10,- • Emballage kr. 5,- • Levering kr. 5,-• 10 klip kr. 230,-• 10 klip ud af huset kr. 330,- (inkl. emballage og udbringning)

Alle hverdage kan der købes sand-wich, fiskefilet, grillkylling, ham-burger, smørrebrød og pommes frites til rimelige priser (mad ud af huset skal bestilles i forvejen).

Page 14: FællesBladet februar 2012

FællesBladet · Februar 2012

KONtAKtOPLySNINGer

A A r H u S A F d e L I N G e r ry A F d e L I N G e r

42 70 59 50 torsdage mellem kl. 17.00 og 18.30 eller på mailadres-sen [email protected], som tjekkes i tlf. tiden.

Afdeling 9 – rønnehegnetVarmemester Keld LaursenHavkærvænget 100Træffetid 8.30-9.00Tlf.: 86 24 64 [email protected]ælleshuset, Havkærvænget 100 og gæsteværelser Tilst Søndervej 44 B udlejes ved afdelingens bestyrelse 1. tirsdag i måneden 18.30-19.00, tlf: 86 24 74 84, eller ved Ingelise, torsdage 18.30-19.30. Udlejes kun til egne beboere. Book direkte: [email protected]

Afdeling 10 – NeptunvejVarmemester Henrik RørbækSilkeborgvej 44Træffetid 8.30-9.00Samt torsdage 15.30-16.30Tlf.: 86 19 98 [email protected]ælleslokalet udlejes ved afdelings-bestyrelsen. Udlejes kun til egne beboere.

Afdeling 11 – HolbergsgadeVarmemester Henrik RørbækSilkeborgvej 44Træffetid 8.30-9.00Samt torsdage 15.30-16.30Tlf.: 86 19 98 [email protected]

Afdeling 12 – BymosevejVarmemester Søren VoigtStavnsvej 193Træffetid 8.30-9.00

Afdeling 1 & 2 – PræstehavenVarmemester Rino JensenPræstevangsvej 16Træffetid 8.30-9.00Samt torsdage 16.00-17.00Tlf.: 86 15 57 [email protected]– Udlejning af selskabslokaler i afd. 1 og 2, sker ved henvendelse til Jet-te Hansen, Viborgvej 115 01 3, Tlf. 30 66 59 03. Kontakt venligst på hverdage mellem kl. 15-18.

Afdeling 3 – ryhavenVarmemester Dennis Pedersen Ryhaven 65Træffetid 8.30-9.00Tlf.: 86 25 73 [email protected]ælleshus udlejes ved henvendelse til varmemester Dennis Pedersen på varmemesterkontoret hverdage kl. 8.30-9.00, tlf. 86 25 73 13 eller på [email protected].

Afdeling 5 – rosengårdenVarmemester Henrik RørbækSilkeborgvej 44Træffetid 8.30-9.00Samt torsdage 15.30-16.30Tlf.: 86 19 98 [email protected]

Afdeling 6 – BispehavenVarmemesteren kan træffes påHasle Centervej 209Træffetid 8.00-10.00Torsdag tillige 15-17Tlf.: 87 44 75 [email protected] Udlejning af selskabslokale og gæsteværelser sker ved henvendelse til Pia Jarland på telefon

Tlf.: 86 15 27 [email protected]ælleshuset Bymosevej 194 udlejes ved afdelingsbestyrelsen. Udlejes ikke til private fester.

Afdeling 13 – WilstergadeVarmemester Henrik RørbækSilkeborgvej 44Træffetid 8.30-9.00Samt torsdage 15.30-16.30Tlf.: 86 19 98 [email protected]

Afdeling 14 – tuestensvej Varmemester Søren Voigt Stavnsvej 193 Træffetid 8.30-9.00 Tlf.: 86 21 68 [email protected]

Afdeling 15 – StavnsvejVarmemester Søren VoigtStavnsvej 193Træffetid 8.30-9.00Tlf.: 86 21 68 [email protected] fælleslokale udlejes ved afdelingsbestyrelsen. Udlejes kun til egne beboere.

Afdeling 16 – rytoften og ryhavevejVarmemester Karlo KortsenHasle Centervej 209Træffetid/telefontid 8.00-10.00samt torsdage 15.00-17.00Tlf.: 87 44 75 [email protected] fra Rytoften og Ryhavevej kan leje fælleslokalet på Ryhavevej, via mail: [email protected]

Varmemester for alle afdelinger I ry:Hans DøssingTlf.: 87 44 76 [email protected] på Rugaardsvej 5: kl. 9.00-9.30.

Afdeling 85 – moselundenAfdelingen råder over både sel-skabslokale og gæsteværelse. Det udlejes til beboerne i afdeling 85, derudover kan afdeling 76, 82 og 83 leje det til beboeraktiviteter, f.eks. afdelingsmøder. For udlejning kontakt: Mette Aaby.Mette AabyMoselunden 7 DTlf.: 35 11 64 06

Afdeling 88 – SkæphøjAfdelingen råder over både selskabslokale og gæsteværelse, som udlejes til beboere i alle Ry- afdelingerne. For udlejning kontakt Katja Hillers.Katja HillersSkæphøj 11, 8680 RyTlf.: 40 47 45 [email protected]

Page 15: FællesBladet februar 2012

FællesBladet · Februar 2012 Side 15

Beboerbladet for Østjysk Bolig

AdmINIStrAtION

Hasle Centervej 215 · 8210 Aarhus V

tlf. 86 15 66 88

Administrationens åbnings- og telefontider:

Man: Pers.henv. 9.30-11.00 Tlf. henv. 9.30-14.00

Tirs: Pers. henv. 9.30-11.00 + 12.00-14.00 Tlf. henv. 9.30-14.00

Ons: Pers. henv. 9.30-11.00 + 12.00-14.00 Tlf. henv. 9.30-14.00

Tors: Pers. henv. 9.30-11.00 + 14.00-18.00 Tlf. henv. 9.30-18.00

Fre: Pers. henv. 9.30-11.00 Tlf. henv. 9.30-11.00

Inspektører: Preben Hansen: Tlf. 87 44 75 99. Flemming Juhl: Tlf. 87 44 75 92

Preben er inspektør for afd. 1, 2, 6 og 16.Flemming er inspektør for afd. 3, 5, 9, 10, 11, 12, 13, 14, 15 (og Ry).

Inspektørernes træffetider: Hverdage 8.15 – 8.45 Torsdage tillige 15.00 – 17.00

rugaardsvej 5 · 1. lok. 23 · 8680 ry

tlf. 86 89 21 02

Administrationens åbnings- og telefontider:

Man: Pers.henv. 10.00-12.00 Tlf. henv. 9.30-12.00

Tirs: Pers. henv. 10.00-12.00 Tlf. henv. 9.30-12.00

Ons: Pers. henv. 10.00-12.00 Tlf. henv. 9.30-12.00

Tors: Pers. henv. 16.00-18.00 Tlf. henv. 9.30-15.30

Fre: Pers. henv. 10.00-12.00 Tlf. henv. 9.30-11.00

FællesBladet (hverdage 9.00-17.00) 86 19 72 15

c/o Publico ApS, Mejlgade 47, Baghuset 1. sal, 8000 Aarhus C

Redaktør: Nadia Bjørnson-Langen, e-mail: [email protected]

trivselshuset

86 15 91 97

Hasle Centervej 159

Pia Mortensen

A N d r e N y t t I G e A d r e S S e r

Nødhjælp: såfremt uopsættelig

hjælp uden for normal arbejdstid

er nødvendig, kan der ringes til:

Vagttelefon Aarhus-afdelinger: 87 44 75 95

Vagttelefon ry-afdelinger: 87 44 76 46

BeStyreLSe

else Christensen (form.) Præstevangsvej 12 st. tvTlf.: 26 85 03 46

Aase Jensen (næstform.)Skanseparken 27 B, 8680 RyTlf.: 86 89 34 02

Leif ScherrebeckHasle Centervej 239, 1.tv.Tlf.: 60 77 21 55

Anne KristensenIsagervej 21 B 01 1, 8680 Ry

Birte Sørensen Isagervej 21 B st. 3, 8680 Ry Tlf.: 21 14 49 98

tommy JørgensenSkansehøj 6, 8680 Ry

Karen HansenTilst Søndervej 8 B Tlf.: 23 35 20 29

Gitte Bülow LightHasle Centervej 133Tlf.: 20 22 61 46

Lene Hansen Præstevangsvej 22, st. tv.Tlf.: 21 62 84 93

Jette H. madsenSkanseparken 23 B, 8680 Ry Tlf.: 60 20 42 83

Klaus dahlerup djernesRyhaven 19 Tlf.: 31 26 78 02

A A r H u S A F d e L I N G e r

ry A F d e L I N G e r

Ø S t J y S K B O L I G

Serviceafdelingen

Hasle Centervej 215

86 15 12 15,

[email protected].

Page 16: FællesBladet februar 2012

det første årmed sundhedscafe er gåetdet er snart et år siden, den første sundhedscafé gik i gang i trivselshuset Bispehaven. med

åbningen af sundhedscafeen fik beboerne i Bispehaven hver uge tilbud om et gratis, åbent og

anonymt sundhedstjek lige uden for deres dør. Besøgstallet har været svingende og har nogle

gange været oppe på omkring 20.

A F r O S I tA A H m A d I A N

De fleste har ønsket at få tjekket blodtryk, blodsukker, vægt og kroppens alder. Man-ge – både kvinder og mænd – har ønsket en sundhedssamtale. Her har besøgende fået vejledning om så forskellige sundheds-emner som diabetes, sund kost, motion, stress, søvnbesvær, rygning, medicin, råd om vægttab og hjælp til at finde vej i sund-hedssystemet.

mange sunde aktiviteterUd over tilbud om sundhedstjek har sund-hedscafeen samarbejdet med lokale aktører og boligsociale medarbejdere om at igang-sætte sunde aktiviteter. Det er således ble-vet til bl.a. gåtur for kvinder, zumba-undervisning og gymnastik/afspænding for kvinder.– Vi er meget lydhøre over for beboernes ønsker og behov i forhold til sunde aktivi-teter og forsøger at opstarte disse, hvis ikke de allerede findes i området, fortæller pro-jektleder for Sundhedscafeerne Helle Dyb-dal Jensen og forsikrer områdets mænd, at fokus i 2012 især vil være at starte sunde aktiviteter, som mænd og unge ønsker sig.– Mænd og unge skal henvende sig til os med deres ønske til aktiviteter, fortæller Helle Dybdal Jensen, der samtidig påpeger, at endnu flere fra området er velkomne til at besøge Sundhedscafeen. Sundhedscafeen i Trivselshuset Bispehaven holder åbent hver torsdag kl. 13.15-15.45.

Samarbejde med bydelsmødreneSundhedscafeen har i sin korte levetid også arbejdet på at knytte projekter og aktører sammen. En af samarbejdsrelationerne, som især kommer de besøgende med en anden etnisk baggrund end dansk til gode, er samarbejdet med bydelsmødrene fra Kvindehuset Århus. Bydelsmor er en kvin-de med anden etnisk baggrund end dansk. Hun er en ressourceperson fra området og har tavshedspligt. Hun tilbyder hjælp til de besøgende i sundhedscafeen i åbningstiden med praktiske ting bl.a. tolkning og at udfylde den sundhedsprofil, der danner baggrund for den uddybende sundheds-samtale, hvis beboeren ønsker en sådan.

”Mænd og unge skal henvende sig til os med

deres ønsker til aktiviteter,” fortæller projektleder

Helle Dybdal Jensen.