Dette værk er downloadet fra Slægtsforskernes Bibliotek

Slægtsforskernes Bibliotek er en del af foreningen DIS-Danmark, Slægt & Data. Det er et special-bibliotek med værker, der er en del af vores fælles kulturarv, blandt andet omfattende slægts-, lokal- og personalhistorie.

Slægtsforskernes Bibliotek: http://bibliotek.dis-danmark.dk

Foreningen DIS-Danmark, Slægt & Data: www.slaegtogdata.dk

Bemærk, at biblioteket indeholder værker både med og uden ophavsret. Når det drejer sig om ældre værker, hvor ophavs-retten er udløbet, kan du frit downloade og anvende PDF-filen.

Når det drejer sig om værker, som er omfattet af ophavsret, er det vigtigt at være opmærksom på, at PDF-filen kun er til rent personlig, privat brug.

ü t r i k i r L l r n

^ V U ä b N K

1

^ Z S 6 4 . ^

i ^ l l» n < l

Avnsberg.

n af de seldste og mcerkeligste Herregaarde i Norrejylland er AvnSberg eller

Avnsbjcerg i V iborg A m t, Lhsgaard Herred og S jo rs lev Sogn. Ester et

Sazn stal Gaarden have voeret t i l fo r den sorte D o d , men i denne have

mistet sine Beboere. Den stal derpaa vcere bhgget af J e n s A n d e r s e n , der

var Landsdommer under D ronning M a r g r e t e . H vis Han virkelig har bhgget

Gaarden, har dette efter al Sandsynlighed fundet Sted i Kong V a l d e m a r

A t t e r d a g S T id ; th i allerede i Aaret 1377 tilhorte den en ZEt, af hvilken den

havde sine Ejere i en lang Aarrcekke; det var ZEtten L o v e n b a lk .

Den Iste J u li 1377 var ncemlig N i e l s E r i k s e n (L o v e n b a l k ) af

Avensbioerg, som Gaarden fordum kaldtes, en af de Adelsmcend, der paa et

Danehcf i V iborg stadfcestede Kong O l u f s Forpligtelse at holde Danmarks

Riges Jndbhggere ved Lov, Ret og Frihed. Hans HuStru var F ru S o f i e

R a n t z a u . Deres S o n var J e n s N i e l s e n , hvem Gaarden tilhorte i Aaret

1391. T re Aar senere tilfljodede P e d e r H o g Ham RiSgaard i Gronbcek

Sogn t llige med et B o l i I l le r B y i samme Sogn. Han blev 1396 af

D ronning M a r g r e t e udncevnt t i l Landsdommer i Norrejhlland og havde

dette Embede i mange Aar. I Aaret 1399, da Han lod udstcrde et latinst

B rev om, at Han havde A lling Klosters Gods i Anse (AnS, Gronbcek Sogn)

i Bcerge af Klosteret, havde Han opnaaet Riddervcerdigheden. T i l Dronningen

fljodede Han 1406 OdS Gaard og Fang (V inkel S o g n ) ' med mere GodS i

Middelsom Herred, hvilket J e n s B r a n d s s s n og Hans Softe r tilfo rn aatte

(ejede). Aaret efter underflrev Han et Kvittebrev af B iflo p B o i Aarhus

t i l Dronningen for Kalvo S lo t og Samso Land, hvilke havde vceret pantsatte

tilB ispesto len. T i l denne B iflo p B o fljodede Han selv 1416 adflillig t Gods.

Som Landsdommer tildomte Han i Aaret 1420 V o r Frue Kloster i Aalborg

en Eng. T i l B org lum Kloster fljodede Han og Hans Medarvin'ge 1429 en

ode Gaard i Musted, Jerslev Sogn og Herred. Den oven ncevnte RiSgaard

overdrog Han 1430 t i l A lling Kloster. Tiden var voldsom, og H r. J e n s

N i e l s e n lignede de fleste af sine StandSfceller i Lyst t i l at brhde Landesteden.

Han ihjelflog J e n s Jense n ( B r o k ) t i l KlavSholm og maatte fo r at und-

gaa Blodhcevn hdmhg kncelende overrcekke dennes noermeste Mmcend en

dragen D olk og „bede dem fo r Guds Skhld unde Ham L ive t", imod at Han

lod loese Messer fo r den dode, lod bcere 30 B luS omkring denneS Ligvogn,

lod opklcede 30 faltige og desuden udsende en P illegrim t i l Jerusalem, en anden

t i l Rom, fire t i l andre stemmede Egne og endelig ni t i l heilige Steder i Norden.

Dette foregik i Aaret 1404. Hans H ustru var F ru E l l e n M u n k , D a tie r

af P e d e r M u n k t i l Holbcekgaard. H r. J e n s N i e l s e n dode i Aaret 1438 og

efterlod to Sonner, E r i k og M o g e n S J e n s e n , af hvilke den sidste ncevneS

i Aaret 1429; Han havde da Asmildgaard i Svostrup Sogn, HidS Herred i

Forlening af B iflo p T o r l o f i V iborg. H r. E r i k J e n s e n arvede den

Avnsberg.

fcederne Gaard og afhcendede 1438 en Gaard i Funder Sogn, H ids Herred. Han

var forst g ift med F ru K a r e n G h l d e n s t j e r n e , D atte r af H r. P e d e r

N i e l s e n t i l Aagaard og F ru A n n e L ange , og siden med F ru A n n e A l -

b r e t s d a t t e r , der i Aaret 1462 ncevnes som Hans Enke. Han har ikkun faa

Aar Haft Gaarden; Sonnen E r i k E r i k s e n flrev sig 1447 af Avensbjcerg og

var i det seneste Gaardens E jer i Aaret 1453; en kort T id var Hans Broder

P e d e r E r i k s e n t i l Vinderslev Medejer. Ridder var E r i k E r i k s e n alle­

rede 1454. I Lindelse Sogn paa Langeland fik Han 1455 en Gaard ved

Skjode af Vcebneren Je p N i e l s e n og R o b e r t P e rs en i Kejrup. I Aaret

1460 kundgjorde begge Brodrene, at de havde faaet Fyldelst fo r al den Arv

og Rettighed, der havde tilfa ldet dem efter sin M oder F ru K a r i n baade i

Jordegods og Boskab, hvisaarsag de udstcedte Kvittering t i l H r. A n d e r s

P e d e rs e n s B o rn og M a v r i d S N i e l s e n ( G h l d e n s t j e r n e ) og dereS

Arvinge. Paa G islum Herredsting udstcedteS 1475 et Bidnesbyrd om, at H r.

E r i k havde gjort sin Laghcevd med Hensyn t i l en Gaard i Daldorp (D allerup) i

Fovlum Sogn. Paa Grund af et Retskrav, der var hele 78 Aar gammelt,

blev der paa tre samfcelde T ing paa Biborg Landsting afceflet H r. E r i k E r i k s e n

Regnflab fo r 15 N obler, hvormed det forholdt sig saalunde, at i Aaret 1400

havde F i n d Aagesen kjendt sig flhldig at udrede 60 fuldvcegtige Nobler t i l

Renten 10 af Hundrede t i l H r. O ve Hase; og for Fjerdedelen heraf var det, at

H r. J o r g e n N u d nu vilde have Godtgjorelse af AvensbjcergS Ejer. I

Oktober 1490 var H r. E r i k E r i k s e n tilstede ved Köngens Retterting, der

holdtes i B iborg Bispegaard. Hans Kaar forvcerredeS efterhaanden, saa at Han

maatte pantscette en D e l af sine Ejendomme, hvorom der haveS flere BidneS-

bhrd, saasom et fra Lysgaard Herredsting, i Folge hvilket Hans Foged Je s

Pove ls en Paa tre samfcelde Tingdage fo r S t. Hansdag kundgjorde Losning

paa alt det Gods, Hans Herre havde udsat t i l Pant der i Herredet, ihvor det

laa, og derhoS lovbod Han den Soed, som Mcendene i Vranum (A lm ind

Sogn) havde saaet i den Jord, der laa t i l Snabbe, saa at Han forbod dem at

fore denne Sced af Jorden. Han levede saaledeS endnu ved MidsommerStid

1499; men Hans Dage vare ikke mange derefter, og Han har omfliftet Tiden

med Evigheden omtrent 1503. Saa lcenge Han levede, bevarede ZEtten endnu

sin Anseelse; men med Ham sank denne i hoj Grad. Hans S on G e r t E r i k s e n

blev, eftersom Formuen var borte, og det maafle ogsaa flortede Ham paa

aandelige ZEvner, ikkun en „Sm aam and". Han i Forening med sin Moder

F ru T h o r e og sine Sostre arvede vel Avensbjcerg; men det varede ikkun faa

Aar, inden den fcederne Gaard i det mindste tildels kom i fremmede Hcender,

og noget deraf kom t i l en M and, der var fodt „u fre lS ", men som allerede i H r.

E r i k E r i k s e n s Levetid havde Haft en D e l af Hans Gods i Pant. I Aaret

1512 tilfljodede ncemlig Jom fru P e r n i l l e E r i k s d a t t e r tillige med sin Broders

G e r t E r i k s e n s Samtykke en Sosterlod (d. e. en Sjettedel) i Avensbjcerg og i de

ode Byggesteder, som horte dertil, en Sosterlod i Trevadmolle i Fjends Herred

med Dam og Damsbund og en Sosterlod i a lt det Gods, som Kjoberen N i e l s

K le m en ts en havde i Pant af hendes Fader. To Aar efter folgte hendes Soster

Jom fru G e r t r u d E r i k s d a t t e r fra sig og sine Arvinge og t i l H r. P r e d -

b j s r n Podebusk ( t i l Bosborg og K jsrup) t i l evindelig Eje en fuld Sosterlod

i Gaarden; kort i Forvejen havde hun ved Lhsgaard Herredsting anket over,

at N i e l s K l e m e n ts e n sad i Avensbjcerg og brugte denne Gaard »den hendes

M inde, og hun forbod Ham og Hans Foged at bruge den centen i eller uden

Gaarde, forend hun havde faaet den D e l, der havde tilfa ldet hende efter

Faderen. F ru T h o r e levede endnu i Aaret 1515.

Den nh E jer af en D e l af Avensbjcerg N i e l s K l e m e n ts e n forekommer

i Aaret 1491 som Kong H a n s ' s S krive r; 1503 havde Han med Byen Aar-

hus's Säger at gjore, og 1507 og nogle folgende Aar var Han Hovedsmand

paa Kallo. Aar 1512 var Han Rigsraad og Landsdommer i Norrejhlland,

efter at Han af Köngen havde faaet adelig Vcerdighed. Medejeren af Gaarden

H r. P r e d b j o r n Podebusk har nceppe Haft noget godt O je t i l Ham, ej alene

ford i Han som borgerlig fodt havde faaet Scede i R igsraadet, men og fordi

Han i et B rev af 1512 gav Köngen det Raad, at Han ej flulde lade H r.

Predbjorn tage t i l sig et S k ib , som efter dennes Paastand var Strandvrag,

men hvis Ladning efter B revflriverens Forsikring var i god Behold; Skib og

Ladning borde Köngen lade komme t i l Kjobenhavn. Ogsaa modtog N i e l s

K l e m e n t s e n ikke ubethdelige Gaver i Jordegods af Köngen. A lt dette

maatte opvcekke de gamle Rigsraaders og deres Standsfcellers U v illie , og i

Raadet maatte Han altid sidde „nederst paa Bcenken". Nceppe var Kong

H a n S vandret til's ine Fcedre, forend de andre RigenS Rctader paa det Heft­

Avnsberg.

igste udtalt« sig imod sin „vanbhrdige" F a lle , ankede oder, at Han, skjont

„u fre ls ", lige imod den hedengangne Konges Haandfcestning havde tilkjobt sig f r it

GodS og faaet et af Rigens S lo tte t i l Len og Landsdommercembede. DeSaarsag

ceflede de, at Han skulde fjcerneS fra alle sine Vcerdigheder; men Kong C h r i ­

s t i e rn bad, at man dog fo r Hans Faders „Lempes" (gode Navns) Skhld

endnu i nogen T id vilde lade Ham vcere i Landstinget; der skulde snart vorde

udncevnt en anden i Hans Sted. Ester Januar 1514 ncevnes Han desaarsag ncrppe

langer som Landsdommer, og 20de A p ril s. A. mistede Han Kalls Len, efter at

Han dog Dagen i Forvejen havde faaet Lensbrev paa H ind , U lfborg og Vand-

fu ld Herreder, i hvilke der ej fandtes noget fast konge lig tS lo t; B la s b ja rg Len

(H jerm Herred) havde Han allerede 1509, og ligeledes fik Han nu Kirksund

Fargested uden al A fg ift fo r Livstid. Aar 1515 fik Han ved Magefkifte med

Kronen en D e l Gods i Lysgaard og Andst Herreder imod sine Ejendomme

paa M o ls . S . A. stiftede Han et A lte r for S t. Nicolaus i V iborg Domkirke.

Kort efter ndnavnte Köngen Ham t i l Hovedsmand paa Aalborghus, imedens

Han beholdt sine andre Len; her viste Han stör Nidkarhed i at foroge Kronens

Jndtagter. Den 3die Decbr. 1517 fik Han Kvittering for 2,500 M ark danske,

Han havde laant Köngen. Han dode anten inden Udgangen af dette Aar eller

og i Beghndelsen af 1518. I det oven navnte Karemaal oder Ham fra

Rigsraadet heder det, at Han fo r Kronens Penge har kjobt adeligt Jordegods,

hvilket efter Hans D od borde scrlges t i l Adelen, og Pengene fo r dette gjengives

Kronen, og at det Gods, Han havde faaet fra Krönend B onder, borde disse

have tilbage imod igjen at hde Skat og Leding t i l Kronen. N i e l s K l e ­

in entsen fik saaledes Skhld fo r at have benhttet Kronens Penge fo r egen

Regning og for at have indladt sig paa mindre hcederlige Godskjob. Nogen

Ret maa Hans Avindsmcend have Haft heri; th i strax efter Hans D od ncevnes

Hans efterladte rede Penge og Hans Gods som tilfaldne Kronen, imedens Hans

Skhldnere udredede sin Gceld t i l Köngen, der endog gav en D e l af Hans

GodS t i l andre. D og fo r Han lempelig frem imod Enken F ru A n n e M i k -

ke l Sda t t e r og Bornene, idet Han tillod dem at beholde Avensbjcerg og noget

spredt Gods, som det heb, paa Grund af de Tjenester, den afdode N i e l s

K l e m e n t s e n havde hdet Köngens Fader og Danmarks Rige.

Hans S o n R a s m u s K le m e n t s e n var i Beghndelsen af 1520 KongenS

Hofsinde, opkrcevede samme B in ter KongenS Skat i V iborg S t i f t og fik i

M a j 1520 Faderens gamle Len Blcesbjcerg med H ind , U lfborg og Vandfuld

Herreder. A t Han var en raa og voldsom M and , vifer et B rev af Aaret

1522 fra en unavngiven, der ogsaa shneS at have vceret KongenS Lensmand.

I dette B rev heder det, at strax efter at N a s m u s K le m e n ts e n havde faaet

Blcesbjcerg Len, lod Han sig af Christiern Gron kjobe t i l at lade ihjelslaa en

K a rl, som Han derpaa lod lcegge paa S te jle . Lsverdag ncest fo r M idsom-

mersdag fo r Han t i l H jerm Herred og sagde der overlhdt fo r den menige

M and, at Han saalunde vilde handle i sine Len som Han havde Paabud om af

Köngen, saa at hver den M a n d , der havde mere S o lv end Han fo r sin egen

D el skulde udrede i S ka t, skulde gjore Udlceg fo r de andre, som intet havde,

og hvis füge velstaaende Folk ikke vilde gjore som Han paalagde dem, da vilde

Han »andre t i l Köngen og faa denneS B re v , saa at Han skulde tage fra dem

alt det S o lv , de havde igjen. „Dette tog Almuen meget t i l MiStykke".

Ligeledes fo r R a s m u s K le m e n ts e n Midsommersdag t i l Holstebro og havde

Provsten af Vestervig N i e l s B o d i l s e n med sig; Han drak da saa stcerkt B in

og th fl D l , at Han blev berufet og hug sonder G ryder, Kander, Tonder og

G larvinduer, og a lt, hvad der ellers var skrobeligt i Huset, hvorpaa Han og

Hans Svende lob med dragne Svcerd ud paa Gaderne, saa at Kjobmcendene

og Almuen, der vare t i l Marked, rceddedes og vare glade ved at komme af

B h . „O g hng Han mere Sukker i Gaden og spildte i Huset mere end man

skulde kunne kjobe fo r 50 M ark, som bevisligt er". Ja Brevfkriveren paastaar

endog, at Han drev Kvindfolk ud af Scengene og trak dem ud paa Gaderne.

D erfra drog Han t i l Blcesbjcerg ig jen, og der hug Han sonder Glarvinduerne

i Borgestuen og siden alt, hvad Han ellers künde overkomme; ogsaa heri deltog

Provsten. Derncest rendte den sidst ncevnte tillige med en af Hans Svende og

hug et D g fordcervet fo r en fattig M and og rendte det om Kuld tillige med

Koer, og hvad der ellers kom dem i Vejen. S iden gik N a s m u s K l e ­

mentsen selv i V iborg ind t i l et Gilde, og der „blev den T id saa meget B in

spildt, som hver M and ved at sige af;- hvad Heller det künde komme Eders

Naade t i l B rost eller Gavn, det stander t i l Besindelse". De Urter og den V.in,

som spildtes i Holstebro og V iborg, skulde baade Han og Brevfkriveren ikke

kunne godtgjore med den Jndtcegt, der künde tilfalde dem. S iden red Han12

Avnsberg.

ind i Bester Herred (ved Barde), hvor Han fkulde udfkrive en Skat paa

Köngens Begne; da forte man D l og M ad did, hvor Han opholdt sig. „D e l

forste Han gjorde dem t i l gode, da hug Han deres Tonder i sonder, men hure

som de forligtes om den Beskatning, som Han gjorde dem, det sporger EderS

Naade vel". Og da Han siden skulde ride t i l Köngen i Sonderjhlland,

rendte Han ind i samme Bester Herred og med spcendt Armborst t i l samme

HerredS T in g ; deraf blev Almuen meget uvillig t i l kenne Skat. Kort T id

efter, den 22de Januar 1523 skrev R a s m u s K l e m e n t s e n i V iborg t i l sin

B roker J o r g e ü et B rev, hvori Han meddelte Ham, at Raad og Ridderskab,

Bonder og Kjobstedmcend havde sammensvoret sig med hverandre, saa at de

vilde leve og do med hverandre og ikke lcenger vcere Kong C h r i s t i e r n hörige

og lydige. Han selv Var kommen t i l V iborg og havde ville t ride t i l Köngen;

men da kom Borgerne og bestoldede (belejrede) Ham, saa at Han maatte folge

dem t i l Raadhuset, hvor de vilde have sat Hain i Jcern, truende Ham med

Doden; Han saa sig da nodt t i l med to oprakte Fingre at svcerge, at Han vilde

folge dem og give dem Borgen for sig, at Han ej vilde skrive Köngen t i l eller

give Ham noget B ud eller selv ride t i l Ham. Han ender Brevet saalunde:

„Kcere B rode r, jeg er nu saa fuld med S o rr ig og Kummer, at jeg ikke kan

skrive dig mere t i l ; jeg ved alligevel, det gcelder min H a ls , Gud bedre mig

det! Jeg havde m it Regnstab saa klart, at jeg nu stulde have gjort min Herres

Naade det, og mente jeg, at jeg stulde have kommet af med Benflab, og maa

du sige Hans Naade, at jeg ikke lcenger kan gjore Hans Naade min tro T jen-

este. D ig Gud befalendes!" Uagtet Han her htrer, at det gjorde Ham meget

ondt, at Han ikke lcenger künde tjene Köngen, har Han nceppe ment noget

dermed; th i allerede otte Dage derefter var Han paa Oprsrernes S ide ; Han

fremstod ncemlig paa Bispegaarden i V iborg den 30te Januar fo r de oprerste

Rigsraader, Bisperne N i e l s S t h g g e og S t y g g e K r n m p e n af Borglum ,

J v e r M u n k af Ribe og J o r g e n F r i i s a f V iborg og R i d d e r n e P r e d b j o r n

Pod ebusk , Ja ko b og P e d e r Lykke og T h g e K r a b b e med et Kceremaal

over, at Köngen uden al Lov og D om efter Hans FaderS D od havde tiltaget

sig en D el Jordegods, Faderen havde kjobt og tilpantet sig fra Adelsmcend og

Adelskvinder, foruden en stör S um i G u ld , S o lv og Penge. RigSraaderne

udtalte da, at der var gjort U flje l imod Ham og Hans B roder, og tildomte

dem a lt Godset med Undtagelse af Avensbjcrrg; ja de tilfsjede endog, at de

ej vilde have nogen t i l Konge, uden hvem der stadfcestede denne Kjendelse,

hvilket Kong F r e d e r i k gjorde i M a j 1523. Allerede i Avgust s. A. gav

Köngen endog sin „Hofsinde" R a s m u s K le m e n ts e n al KronenS Ret t i l

Avensbjcrrg imod, at denne inden en Maaned udredede t i l Köngen 1200

rhinfle Gylden. Ester at R a s m u s K l e m e n ts e n saalunde ved sin Haardhed

og sin stelle Fremfcerd havde bidraget meget t i l, at den norrejhste Almue fluttede sig

t i l Opstanden imod C h r i s t i e r n den a n d e n , gjorde Han selv det samme, og

de nh Magthavere belonnede Ham rigelig. R a s m u s K le m en ts en , hviS Hnstru

hed F ru M a r g r e t s , vode 1529; Hans M oder levede endnu i Aaret 1535.

D et er omtalt, hvorlunde Jom fru P e r n i l l e E r i k s d a t t e r 1513

havde afstaaet en Sjettedel af Avensbjcrrg t i l N i e l s K le m e n t s e n ; men dette

Kjob betragtedes senere som ughldigt. Den 8de M a j 15t9 skrev Hans E fter-

mand som HovedSmand paa AalborghuS E j l e r B r h s k e t i l Köngen, at Han

havde ta lt med denne Jom fru P e r n i l l e om hendes Sosterlod i Gaarden,

som Köngen havde Lhst t i l at kjobe. Hun gjorde Krav paa en Lcest Korn sin

Livstid og f r i t HuS i R ing (R ind ) Kloster, hvorefter hun vilde udstcede Skjode

paa sin D e l; Han raader nu Köngen t i l at forlene hende en Lcest Korn af det

under R ing Kloster liggende Gods. Den anden Sester Jom fru G e r t r u d ,

der havde folgt sin D e l t i l H r. P r e d b j o r n Pod e b u sk , maa ogsaa have

ladet Kjebet gaa tilbage; th i om hende htrer Brevflriveren, at hun ej stulde

have saa meget for sin D e l i Gaarden, HviS Köngen ogsaa vilde kjebe den.

Han tilfe je r, at der ligger Korn paa Avensbjcrrg, og at Almuen byder 5 Sk.

fo r 1 Skjeppe N ug; har Köngen det ej selv nodigt, da gcelder det ingensteds

mere. S . A. gav Köngen i Aarhus F ru A n n e M i k k e l s d a t t e r og hendeS

B o rn B rev paa, at Han havde undt og stjodet dem i Forening t i l evindelig

Eje 1 Gaard i Restrup, 9 andre Gaarde i Hvamme Sogn og 4 Gaarde i

Ulbjcerge Sogn, alt i R inds Herred. D a Köngen havde faaet D e l i Avens-

bjcerg, var i Aaret 1523 H r. P e d e r Lykke t i l Hverringe Lensmand derover.

Aaret efter bleve to Sosterlodder i Gaarden tildomte R a s m u s K le m e n t s e n ;

den ene var Jom fru P e r n i l l e s , den anden hendes Sosters F ru S o f i e s .

I en Skrivelse af 7de M a rts 1529 siger J e n s H v a S ( t i l Kaas) t i l Köngen,

som aller maa have onstet atfaa Gaarden under Kronen, at Han oste havde talt og

Avnsberg.

handlet med den nhlig afdode R a s m u s K ie m e n tsens M oder om Kjobet af

den A rv , som künde tilfalde hende efter Ham, men at Han ej künde komme t i l

Ende med hende derom, og at ligesaa lidet künde nogen as den hedengangnes

Benner fange nogen Ende med hende derpaa; det var aabenbart, at hun strax

efter Sonnens Dod havde folgt det a lt sammen t i l H r. M o g e n s G j o e , saavidt

det tilhorte hende. H vis Köngen gjorde nogen Endelighed med R aSm uS

K le m e n ts e n s Arvinge, maatte Han vel komme i H u , at det Bondergods,

denne havde Haft, nu maatte komme f r i t og uhindret t i l Kronen, d. e.: da

R aSm uS K le in entsen, hvis Fader havde faaet adeligt S k jo ld , var vandret

Heden uden Livsarvinge, blev Godset, Han havde arvet og forhvcrrvet, atter

u fr it, fo r saa vidt som det havde vceret u fr it tidligere. H r. M o g e n s G j o e

t i l Gunderslevholm, der saalunde havde faaet D e l i Gaarden, gjorde i Aaret

1536 et Mageskifte med H r. P r e d b j o r n Pod e b u sk , og denne fik da ved

andet Jordegods Fhldest for sin Trediedel i Avensbjcerg. Aar 1541 udstcedte

Köngen et Paabud t i l M o g e n s M u n k ( t i l P a ls trup ), P e d e r Ebbesen

( G a lt ) , C h r i s t i e r n S t y g g e o. f l . , at de skulde stcevne denne H r. P r e d ­

b j o r n med de Breve og Skjoder, Han monne have paa Gaarden, for at det

künde afgjores, om a lt var saa rettelig kjobt, at det künde staa ved M a g t;

ligeledes skulde de indstcevne N i e l s S k e e l t i l Nhgaard paa H r. E r i k

Er i ks enS ArvingeS Begne. D a Hans M oder var af M te n L o v e n b a l k , var

Han altsaa deres fodte Vcerge. S . A. dsmte LandStinget, at Jom fru G e r t r u d

havde for Klcede og Fode folgt sin D e l af Avensbjcerg med hendes Broders

M inde og faaet fu ld t Bederlag. Alligevel gjorde N i e l s S k e e l paa hendes

og hendes Sssters Jom fru P e r n i l l e S Begne Jndsigelse, i det Han mente, at

de tre Skjoder ikke vare gjorte efter Loven, der siger, at M sbarn aldrig maa

scrlge sin Jord uden fo r Fattigdoms S ky ld , og at det da skal ske med nceste

FrcrnderS Raad og ej fo r mere tilsammen end fo r en halv M ark S o lo om

Aaret, og at ingen Vcerge maa afhcende de Barnejorder, Han har T ilshn med".

Han fremlagde derpaa i Aaret 1547 for Köngen og Rigsraadet den Dom,

hvorved Han 1542 havde vundet Godkjendelse som Sostrenes rette Vcerge, og

paastod nu, at de oven ncevnte Skjoder skulde vcere ughldige. Aar 1543

havde J o r g e n Q v i t z o v tildom t Ham at nhde og bruge to Sosterlodder i

AvenSbjcerg, og Hans Jndforsel skulde derfor stände ved M agt, in d til Han lovlig

udfortes deraf. Ved Köngens og Rizsraadets Dom Palmessndag 1547 t i l -

domtes de to Sosterlodder N i e l s S k e e l paa de to Sostres Begne, med

Undtagelse af hvad der maatte vcere folgt efterhaanden t i l en halv M ark S o lv

aarlig. H r. M o g e n s G j o e s Arvinge skulde have de af Ham udgivne Penge

tilbage.

H r. M o g e n s G j o e havde forladt denne Verden i Aaret 1544, og Hans

D e l af Avensbjcerg havde efter Ham tilfa ldet Sonnen C h r i s t o f f e r G j o e ,

der nogle Aar senere tillige blev E jer af Gunderslevholm. Han affandt sig,

som det nedenfor omtales, med N i e l s S k e e l ; og fra nu af er der ikke

lcenger Tale om flere samtidige Ejere. I Aaret 1546 kundgjorde Han i F o r-

ening med sin B roder F a l k G j o e t i l Skjerso, deres Helssstre og disses

Mcend, at de havde folgt t i l E s k i l d G j o e t i l Gunderslevholm, A l b e r t

G j o e t i l Klagsholm (Klavsholm) og deres Helsostre og disses Mcend alle de

Arvelodder og Rettigheder, som havde tilfa ldet dem efter alle disse BrodreS

og SostreS Fader H r. M o g e n s G j o e i alle Kjsbsted-Gaarde og Ejendomme

i a lt Danmarks Rige, hvilke vare i Kjsbenhavn en Gaard, kaldet Bingaarden,

som tidligere heb H r. Bendix's G aard, hvilken deres salig Fader skiftede sig

t i l af F ru A n n e , Hr . J o h a n U r n e s Enke, derncest en Gaard og Grund,

der kaldtes F ru S i g b r i t s Gaard og laa ved HelligaandS Hufes Kirkegaard,

en Gaard i Kjodmangerstrcede (senere forvansket t i l Kjsbmagergade) og en

Gaard i Studiestrcede. Broderen E s k i l d G j o e havde ejet Halvdelen af en

Gaard i Körsor B h ; den tilfa ld t C h r i s t o f f e r G j o e , Hr . H e r l u f T r o l l e

og flere af Hans Arvinge, og disse folgte den 1560 t i l V in e e n S J u e l t i l

Klavsholm for 50 Jokumsdaler. Med sin Broder A l b e r t G j o e t i l Krcenke-

rup (Hardenberg) havde Han i Forening med ' G r e g e r S T r u d s e n U l f S -

ta n d t i l Estrup , den sidste paa sin SosterS F ru J d e s , F a l k G j o e s Enkes

Begne, S tr id om Arven efter Faderen. Paa Köngens Retterting fceldedeS der Aar

1557 den D om , at A l b e r t G j o e ikke burde have Laas paa de Gaarde og

det Gods, Han havde arvet efter Faderen, forend Han havde gjort Jcevn-Ed

med sine Soskende, og der var gjort enhver Fhldest, som det sig borde i ret

Sofkendeskifte. M ed den fo r ncevnte N i e l s S k e e l t i l Nhgaard havde Han i

M a rts 1560 en RetStrcette paa egne og Medarvinges Begne paa Grund af

Gaarden Bastrup (nu Marsvinslund, i B ium Sogn, Lhsgaard Herred). Og

Avnsberg.

med demies Enke (N ie ls Skeel döde 1561) F ru K a r i n e K r a b b e havde Han

en S tr id om Hörup M ark (Hörup Sogn ligger ogsaa i Lysgaard Herred),

der i det seneste begyndte 1567. I A p r il 1573 udgik der kongelig Stcevning

t i l Ham, at Han skulde den 22de Ju n i s. A. mpde med sine Breve og Vidnes-

bhrd, da Fruen havde sagt, at hun havde T ilta le t i l Ham, ford i Han tilegnede

sig nogen Ejendom i Hörup M a rk , endfljönt Han tillige med sine Medarvinge

havde udlagt hendes hedengangne Husbonde denne M ark foruden andet Gods

fo r den Trediedel i Avensbjcerg, som endnu den Gang havde tilh ö rt H r.

E r i k E r i k s e n s D ö tre , og ford i Han havde fö rt Trcette om dette GodS

tvcertimod den af Ham indgangne OverenSkomst, at Han ej skulde före S tr id

derom eller tilkjende sig nogen Lod eller D e l deri; ogsaa tilho ld t Han sig nogen

Ejendom paa Hörup M ark imod Sandemcendsbreve, hvilke af Ridemcend vare

kjendte fo r fulde, da de havde vceret tilstede paa M arken; end videre paastod

hun, at Ridemcendene havde gjort fuldkomment Markeskjel. DeSaarsag havde

F ru K a r i n e K r a b b e bedet Kong F r e d e r i k den an d e n om at möde i

egen Person for endelig at dömme dem imellem. Den 16de Ju n i paalagde

da Köngen ved et B rev fra Skanderborg P e d e r O x e , Hr . J ö r g e n Lykke,

H o l g e r R o s e n k r a n d s , P e d e r B i l l e , E r i k R u d , J a k o b U l f e l d ,

B j p r n K a a s , B j ö r n A n d e r s e n , E j l e r G r u b b e , P e d e r M u n k ,

J ö r g e n M a r s v i n , P e d e r G y l d e n s t j e r n e og O l u f M a v r i d s e n ( K r o g e -

noS) , alle Rigsraader, at möde ved Aastederne den 18de Avgust fo r at

hjcelpe de findende t i l Rette i Forening med Köngen og andre Medlemmer af

Rigens Raad. Sagens Udfald er ikke bekjendt; men uden T v iv l har Fru

K a r i n e Haft og faaet Ret oder sin trcettekcere Modstander. C h r i s t o f f er

G j ö e döde 1584, og Hans Enke F ru B i r g i t t s B ö l l e arvede Avensbjcerg

efter Ham. Den gamle Retsstrid om denne Gaard fornhedes atter, da en

Kvinde nu havde faaet Gaarden; hun maatte söge Hjcelp hoS Köngen, og

denne paalagde deSaarsag iNovem ber 1 5 8 9 M a v r i d s S t y g g e , H a n s L i n d e -

nov og J ö r g e n F r i i s , at de fluide opsöge alle de Breve, der monne gjemmes paa

Gaarden og künde indeholde Oplysning i denne Henseende, og overgive dem t i l

F ru B i r g i t t s B ö l l e . Fra F ru B i r g i t t e s Foged paa A vensbjcergM ikke l

A n d e rs e n haves to ret mcerkelige Breve t i l hende, hvilke give Oplysning

om Gaardens og Agerdyrkningens Tilstand paa den T id ; det ene er af I4de

Ju n i 1587, det andet af 22de J u li s. A. I det förste heder det: A lt er vel

paa Gaarden, undtagen at 2 Vxen ere döde. Körnet trives vel; der er faaet

31 T d r. 4 ^ Skpe. B hg og 15 T d r. 3 j Skpe. Boghvede. Skovene tegne godt

t i l Olden. S iden S t. Bolborgs Dag (Iste M a j) er der tilflaaet i Lade­

gaarden 5 Fdgr. 4 8 S m ör, g jort 120 Langoste, 81 Stakketoste og 227 S u r -

oste; hver Uge flaas der 6 8 5 M k. (1 Tde. -- -1 8 8 og 1 8 ---- 24 M k .) S m ö r

og gjöreS 28 Langoste, 21 körte Oste og 55 Suroste. A f Korn er der 140^ T d r.

Rüg, 26 T d r. M e l foruden a lt det afflallede M e l, 9 Lcester 10 T d r. M a lt, 4 Lcester

4 T d r. 4 Skpr. Bhg, 126 T d r. Havre; der er folgt 68 T d r. 2 Skpr. Rüg fo r

7 M k. 8 Sk. Tönden med Henstand t i l S t . O lu fs D ag (29de J u li) , kontant

kan intet scelgeS. A f Bhg er der ikkun folgt 12^ Tde t i l 6^ M k. Tönden,

med Henstand t i l S t. M adrids Dag (22de Septbr.). N u bhdes der kun 6 M k.

fo r Tönden; M a lt ville Bönderne flet ikke kjöbe, ford i de maa kjobe saa megen

Rüg og Bhg t i l Föde, og Kjöbmcendene ville ikkun give 47 D a le r fo r en Lcest

M a lt. Han tilraader hende alligevel at scrlge, „da det vel nceppe i mange Aar

med Guds Hjcelp bliver saa dyrt ig jen". Naar Tönden scelgeS fo r 6 M k., og

Henstand giveS t i l S t. M adrids D ag , mener Han at kunne scelge en god D e l

Bhg og M a lt. D et udgjör fo r Lcesten 54 D a le r; men kommer Fruen selv

derover, kan der scelgeS saa megen Rüg og M a lt som ellerS. Han sender

hende med O lu f 150 T d r. Havre, 3 T d r. Boghvedegryn og 120 D a ler,

hvoraf Han endda har maattet laane de 40 D a le r i B iborg. T idligere har

Han med Buddet Jver sendt hende 149 D a le r 1^ M k ., ncemlig 18 Rosenobler, hver

4 D a le r, 10 Engelotter, hver 9 M k ., en dobbelt Dukat 13 M k ., H M ilre is

(portugisifl M ö n t) 6^ M k. og dertil 50 D a le r i danfle Penge. Fruen havde

flrevet, at man ved Nibe künde faa 1 O l S ild fo r 4 Hvide og 1 Tde fo r 1

D a le r; Han har dog ikke kunnet faa bedre Kjöb end 1 O l fo r 8 Hvide, men

har rig tig nok ikke Heller sogt at kjöbe fö r 12te A p ril. F o r nhlig har Han

efter hendes Paalceg igjen Haft Bud ved Nibe og kjöbt 1 0 7 j O l S ild t i l

8 Hvide Ö len , hvilket ikke udgjorde fu ld t 4 T d r. S ild , og 1 Tönde faltet

S ild kan i Aalborg eller Nibe ikke faas under 2 D a le r, og norfle S ild ikke

under 3 D a ler. I Fölge hendes Paabud har Han forhört sig om B in : hos

J o h a n O r u m i AarhuS künde Han faa 150 Amer, men ikke under 20 Daler

fo r Amen. En Gaardmandsenke i Havrum (Hovlbjcrrg Herred) havde tillige med

Avnsberg.

sin S en fo rt Anke over Brevskriveren; men denne paastaar, at de begge fare med

Logn, og at ingen „giver deres O rd mere M ag t end som en H alvgaas"; sin Skyld

og Landgilde har hun ikke udredet. Han har fcestet Gaarden t i l en K a rl, som

tog en af hendes D ptre , og havde Karlen end ikke gjort dette, da havde B re v ­

skriveren dog fcestet Ham Gaarden; th i Kcerlingen havde vceret her paa Gaarden

hoS Fruen og lovet at fceste hin Gaard ved Juletid , men det gjorde hun ikke,

og Han künde ikke faa Penge af hende, ej Heller Borgen; men deSuagtet fla l

Han nok rette sig efter FruenS Skrivelse og gjore hvad Ret er. Havfiskeriet

Var flet, og Fiskene salbt faa og smaa, saa at der paa en Tsnde H villinger

maatte gives 900 S tk r. i Aabod. F a l k G j o e havde paalagt Ham at bede

hende have den Godhed at tage imod Hans Havre paa Laaland og derfor lade

Ham faa ligesaa megen Havre igjen her paa AvenSbjcerg. Ogsaa onfler B re v ­

skriveren at vide, om hun v il have S m o r eller Penge i Steden af sine Bonder,

og hvad hun v il have fo r Tonden. Skulde Prcesten H r. P o v e l i D ru m tale

t i l hende om det Loste med Povel Skipper, beder Brevskriveren om, at Han

maa faa ond Befked; „ th i det er en Skalk, og har Han trcettet med Fogeden et

helt Aar og paafundet et flalkagtigt Forfald efter det andet". Paa Gaarden, t i l -

fö jer Han t i l S lutningen, ere der sytten Karle. A f Dyreriget er der 1 Hund,

1 Lam, 3 smukke Fol, og 3 Hopper ere med Fol. De kalkunfle Hons have

1k Kyllinger. — I det andet B rev skriver Han: A lt er vel. Körnet staar

godt med Undtagelse af Boghveden, som fros dort den ncest forrige Torsdag.

I 40 Aar har der ej vceret saadan Rüg paa Gaarden. I den forlobne T id

af J u l i Maaned har Han ladet opbryde et stört Stykke Jord imellem Lade-

gaarden og Humle M o lle ; 400 LceS Jord har Han end videre ladet age i

Ladegaarden. Torven er fo r lcenge siden aget hjem. Kcerhoet imellem V ium

og Askjeld har Han og i Hus, og nceste Mandag lader Han igjen flaa; Han

har vcentet dermed saa lcenge, ford i Engene have saare lidet groet der i Landet.

Med Buddet sender Han 135 D a le r og Rosenoblerne tillige med Aabod derpaa.

Rüg er fo lgt fo r 7H M k ., Bhg fo r 6^ M k. Tonden, men med Henstand t i l

S t. M adrids Dag. A f M a lten folgte Han foregaaende Torsdag t i l en H o l­

länder -7 Lcester fo r 48 D a le r Lcesten; naar M a lte t henteS, faar han Pengene;

saa dhrt har Han endnu ikke kunnet scelge. A f LenSmanden paa Aalborghus

har Han kjobt 1 Lcest saltede Nibe S ild fo r 21 D a ler. M ed Buddet sender

Han 4 Lax, 2 P a r Glasflafker og 89 Alen Lcerred. Fra den 18de Uge efter

heilig Trefoldigheds Sondag Aar 1586 og in d til sidste Paafle er der slaget

11 Fdgr. S m o r og gjort 350 Suroste; men fra sidste Paafle in d til den Dag,

da Han skrev dette, dar der slaget 13 Fdg. S m o r og g jort 272 lange Sodoste,

159 Stakketoste, 56 Gjedeoste, 546 Suroste, og om Ugen slaas der 5 T

9 M k. S m o r, og gjores 28 Langoste, 14 Stakketoste, 3 Gjedeoste og 57

Suroste; paa Gaarden er der ikkun 1 Tonde gammelt S m or. A t tage Land-

gildesmor af Bonderne fraraader Han; thi de fleste have indrettet sig efter at

hde Penge; dog har Han taget noget S m o r af dem, som havde S m o r; Han

onsker desaarsag at vide, hvad Fruen v il have fo r Tonden, og end videre om

hun v il scelge noget af LadegaardenS S m or. D e r har vceret en stör Trcrtte

imellem O v e J u e l ( t i l Mejlgaard og P a ls trup ), LenSmanden paa Silkeborg

M a v r i d s S t y g g e og Ridefogeden paa F ru B i r t e s Degne om Hjobjcerg

S kov; de havde Sandemcend derpaa, hvilke gjorde M arkeflje l imellem Fredholt,

Palstrup M ark og Hjobjcerg M a rk , og de ginge O v e J u e l et fljo n t Stykke

Skov fra, hvilket Han ej vilde Haft fo r 500 D aler. Ogsaa med M a d r i d s

Po d e b u s k har Brevskriveren en Trcette, der v il vorde langvarig, da en af

M a v r i d s ' s Tjenere (Bonder) i Hovlbjcerg Herred har taget et stört Stykke

Eng fra F ru B i r t e s Tjener i Aarup, hvilket vel künde yde 10 Lcrs Ho

aarlig og var al den Eng Manden havde. Han mener, at der maa findeS en

Laghcevd paa samme Eng paa Herregaarden Klavsholm, og Han har des­

aarsag skrevet F ru H e l v i g t i l. M a v r i d s P o d e b u s k har faaet sin Stcevn-

ing baade paa K jorup og Lerbcek. M a v r i d s S t y g g e er F ru B i r t e s

rettelig gode Ben, „som hun borde gjore noget t i l V illie igjen". J a k o b H o g har

sagt, at Han giver 10 D a le r t i l et af Ham omtalt Hufes Bygning, og somme

af Adelen 20, somme 30 D a ler, somme mere; Fruen maa nu selv om, hvad

hun v il give. T i l S lutningen udtaler Han sin UtilfredShed med, at Fruen

saa sjcelden svarer Ham, fo r det er fo r sent, og Han beder hende om at lade

Ham snart faa efterset f i t Regnflab, eftersom Han har saa meget at tage vare,

og Godset t i l Avensbjcerg ligger adspredt i saa mange Herreder. — F ru B i r t e

B o l l e forlod denne Verden den 3die M a j 1595 uden at efterlade sig Livsarvinge.

Avenbjcergs nceste E jer var P e d e r M a r s v i n t i l Hollufgaard, der dode

i FlenSborg Aar 1614. Han var g ift med F ru M e t t e B r a h e , D atie r af

Avnsberg.

A x e l B r a h e t i l Elved og F ru K i r s t e n H a r d e n b e r g , der overlevede Ham

in d til Aaret 1622. DereS S on J o r g e n M a r s v i n , som ved ModerenS Dod

ikkun var 13 Aar gammel, arvede Gaarden. Den 7de J u l i 1633 giftede Han

sig med Jom fru A n n e H e l v i g G h l d e n s t j e r n e , hvis Forceldre vare M a g ­

ens G y l d e n s t j e r n e t i l Soholm og F rn S o f i e R a n t z a u . Han laante

i de folgende trange T ider Kronen en D e l Penge, og desaarsag udstcedtes der

i Ju n i 1649 et Kongebrev t i l RigensHovmester H r. J o k u m G e r s d o r f om,

at Köngen havde t i l J o r g e n M a r s v i n afstaaet KronenS Hojhed, Herligheds-

og Kaldsret t i l S jorSlev og V ium Sogne, hvorfor Rigshovmesteren skulde

scette begge Kirkers Tiender i Hartkorn t i l 25 R d lr. Tonden og affkrive dette

paa-Gceldsbrevet t i l Ham. I December det folgende Aar udstcedte Kronen et

Pantebrev t i l Ham fo r 10,121 R d lr. 3 Sk., hvilke vare forstrakte i den sidste

K rig , af Ham selv de 3,670 R d lr., de ovrige Penge af andre, hvis Retskrav

Han havde opkjobt; i Pant fik Han adflillige Bondergaarde i LhSgaard, G ind ­

ing og Aster-Lisbjcerg Herreder. J o r g e n M a r s v i n , der dode i Aaret

1671, var 1640 bleven Medejer af Restrup og folgte 1655 Avensbjcerg t i l

Rigsmarsk A n d e r s B i l l e t i l Damsbo og Logismose. Han overdrog strax

denne jydske Gaard t i l sin S o n E r i k B i l l e , der allerede i Aaret 1656 gik

t i l sine Fcrdre. Hans Enke F ru M e t t e R o s e n k r a n d s folgte Gaarden 1669

t i l C h r i s t o f f e r U l f e l d , der dode Aaret efter i en Alder af ikkun 27 Aar.

Ved at cegte Hans Enke F ru S o f i e A m a l i e K r a g , D a tie r af O t t e K r a g

t i l Bolbjcerg og F ru A n n e R o s e n k r a n d s , blev Grev O t t e R a n t z a u

t i l ASdal, der dode 1720, 88 Aar gammel, Avenbjcergs Ejer. Efter Ham

arvedes Gaarden af Sonnen B aron O t t e R a n t z a u , som 1730 afhcendede den.

Kjoberen var Komme rceraad S t e n J p r g e n s e n , der ejede Gaarden t i l

fin D od 1754, og efter Ham tilhorte den Hans S on Kancelliraad, senere Etatsraad

S t e n äe S t e e n s e n , der 1750 var optagen i Adelstanden. I „Skhtten

paa Avnsbjcerg" giver S t e n S t e e n s e n B l i c h e r , der, som Han selv siger, i

sin Opvcext öftere og lcenger end Han onflede, maatte opholde sig ekler rettere

indespcerres paa denne Gaard, en S k ild ring af den godmodige Etatsraad, der

var Hans M oders M orbroder, og efter hvem Han var opkaldt, og Hans herske-

syge H ustru , en Softe r t i l Kammerherre og Landsdommer F r e d e r i k S c h i n ­

kel t i l Halb, hvilken sidste Han tillige med Hans D a tie r har skildret i „Eneste

B a rn " . , In d t i l 1793 ejede S t e e n s e n Avnsbjcerg, som Han forfljonnede ved

Anlcegget af en smuk Have. Efter at have folgt Hovedgaarden t i l H a n s

A m m i t z b o l l og Birkedommer M ö l l e r bosatte Han sig paa Liselund, en af

denS Afbhggergaarde. Senere har Gaarden tilh o rt H a n s Z E g i d i u s og S o r e n

Scho d t , der kjobte den 1798 og afhcendede Bondergodset (300 T d r. H tk .);

Justitsraad W i s s i n g og Kammerraad G j o r u p , der ejede Gaarden fra 1807

t i l 18 l1 og folgte den t i l Generalavditor L i n d a l , som bortsolgte Afbhgger-

gaardene D uelund, Dansborg og Humle M o lle , og Tiendekommisscer D j o r u p ,

der kjobte den 1820 af L i n d a l S Enke, derpaa H a n s L a n d m a r k fra 1834

in d til 1839; da kjobtes Avnsbjcerg fo r 39,000 R d lr. af E. I . Hepke. I

Aaret 1841 blev Kammerraad C h r i s t e n s e n Gaardens E je r, og siden 1854

har den tilho rt H r. P . C. N e e r g a a r d , der kjobte den for 115,600 R d lr.

Stuehuset udgjor nu ikkun en F lo j, men har tidligere vceret meget storre;

det er af Bindingsvcrrk og en Etage; fordum og endnu 1830 var det 3 Etager.

Kjelderen er af meget thk G rundm ur og har maafke tilho rt den gamle B org .

Alle de andre Bygninger ere fra den nhere T id ; Ladegaarden er bhgget af S t e n

S t e e n s e n . Omkring Gaarden findeS endnu nogle Levninger af Volde og

Grave.

Gaardens Ager og Engs Hartkorn er nu 28 T d r. 6 S k p r., og denS Skov-

skhld 2 T d r. 2 Skpr., Fladeindholdet er 420 T d r. Land Ager, 60 T d r. Land

Eng 216 T d r. Land Skov, 38 T d r. Land Mose, 14 T d r. Land Have og Tofter,

og 20 T d r. Land ere udlagte t i l Lejehuse, ia lt 768 T d r. Land. Desuden Hörer

t i l Gaarden S jo rs lev Kirke med Kirketienden og en D e l af Korntienden.

-<8tzr>'

OI8-H)3s1M3l'K