En kommunikationslinje - mitsvendborgmitsvendborg.dk/wp-content/svendborg.pdf · boskab, idet...

En kommunikationslinje – et byrumsforløb mellem Svendborg bymidte og havn

KonkurrenceprogramIndbudt projektkonkurrence

Indbydelse og formål 3

Indledning 4

Konkurrenceområdet 6

Baggrund 12

Planforudsætninger 18

Vejledende anlægsbudget ekskl. moms 20

Rækkefølgeplan, 2012-2015 21

Konkurrenceopgaven 24

Konkurrencetekniske betingelser 29

En kommunikationslinje – et byrumsforløb mellem Svendborg bymidte og havn

KonkurrenceprogramIndbudt projektkonkurrence Juni 2012

2 en kommunikationslinje – et byrumsforløb mellem svendborg bymidte og havn

Det er tid til at modernisere og udnytte det store po-tentiale for Svendborgs udvikling, der ligger i at styrke forbindelsen mellem Svendborg by og havn. Byen vender ’ryg’ mod vandet og sammenhængen mellem Svendborg bymidte og havnearealerne er i dag langt fra optimal. Trafikale og landskabsmæssige barrierer afskærer byen fra havnen, og dermed udnyttes havnens rekreative po-tentialer ikke optimalt. Nu hvor havnens bynære arealer mellem Jessens Mole og Toldbodvej er under omdannel-se fra erhvervshavn til mere byorienteret anvendelse, er det oplagt at arbejde for en ny sammenhæng mellem den historiske bymidte og havnens fremadrettede, re-kreative potentialer.

Derfor har Svendborg Kommune og Realdania indgået et partnerskab om at skabe et innovativt byrumspro-jekt, der fysisk, mentalt og symbolsk skal forene byen, så Svendborg igen bliver ’en by ved vandet’. Det er målet at ’åbne’ byen mod vandet ved at etablere et forløb af nye fodgængerforbindelser, aktivitetsformer og trafikløsninger, der indbyder til ophold, bevægelse og møder mellem mennesker. Byen forbindes derved bedre end i dag, bylivet styrkes, og Svendborgs attraktion som dynamisk kultur- og handelscenter øges. Ud over forskønnelse handler det om at skabe nye funktioner og nye måder at bruge byen på ved at tilføre en række byrum nye kvaliteter af æstetisk og oplevelsesmæssig karakter.

Byrumsopgaven omfatter en gennemgribende renove-ring og omdannelse af en række trafikbelastede byrum til rekreative og dynamiske byrum, hvor fodgængeres og

cyklisters færden prioriteres højest. Der skal etableres en ny forbindelse fra gågadenettet ned over byskrænten mod havnen, hvor byrumsprojektet skal forbindes med det udviklingsprojekt for de tilgrænsende arealer, der i nær fremtid gennemføres med ny trafikterminal, vejom-lægning og etablering af et nyt stræde mellem trafikter-minal og havnen. Dette projekt udføres i et samarbejde mellem Svendborg Kommune, Trafikstyrelsen, DSB og Fynbus.

Byrumsprojektet skal demonstrere, hvordan havnebyer kan overvinde de barrierer, der ofte er mellem by og havn. Ved at binde by og havn bedre sammen, kan hav-nens rekreative potentialer således med fordel udnyt-tes.

Et mere tilgængeligt og inviterende bymiljø vil gavne alle borgere, virksomheder og gæster. Det er derfor med stor glæde, at vi nu indbyder til en projektkonkurrence med det mål at realisere et forløb af differentierede byrum, der skal give folk ekstraordinære oplevelser, så de får lyst til at opholde sig der, lege og mødes.

Vi ser frem til en spændende konkurrence – god fornøjelse!

Bruno Hansen Hans Peter Svendlerformand for Udvalget direktørfor Kultur og Planlægning Realdania Svendborg Kommune

Indbydelse og formål

Der er behov for at skabe sammenhæng mellem bymidte og havn gennem vedkommende og tilgængelige byrum for alle. Rekreative, dynamiske hverdagsrum, der indbyder til ophold, bevægelse og møder mellem mennesker./ Citat fra strategiplanen for overgangszonen mellem bymidte og havn

01

5 indbydelse og formål

Det gode liv i Svendborg Vi vil styrke forbindelsen mellem den pulserende by-midte og havneområdet, som vil udvikle sig fra en ren erhvervshavn til et mere sammensat område med nye funktioner, bygninger og offentlige byrum. Byen skal ’åbnes’ mod havnen og havnen skal opleves som en inte-greret del af byen.

Byrumsprojektet, ”En kommunikationslinje – et byrums-forløb for bløde trafikanter mellem Svendborg bymidte og havn”, skal ændre de centrale byrum fra overvejende trafikrum til aktive, rekreative byrum og tilføje en ny for-bindelse mellem bymidten og havnen for derved fysisk, mentalt og symbolsk at forene byen.

Byens rum er en social, kulturel og kommerciel platform for borgernes trivsel og erhvervslivets økonomi. For byen vil byrumsforløbet betyde helt nye oplevelser. Havnen vil opleves som en integreret del af bymidten. Projektet vil fremme livskvaliteten for borgerne i Svendborg og være driver for udviklingen af Svendborg bymidtes liv og handel. I samspil med borgerne, kultur-livet og handelslivet skal byrumsforløbet udvikles til et levende og dynamisk byrumsforløb, der skal understøtte Svendborgs identitet som kultur- og handelsby.

Svendborg har stolte traditioner som søfartsby. Byen og havnen hører intimt sammen og betinger hinandens ud-vikling. Svendborg har formået at udvikle sig i pagt med sin særlige maritime kultur og historie, som lever videre i byens puls i dag. Svendborg er kendt for en meget høj andel af kreative indbyggere, således en stor social ’kapital’, gode uddannelsesmiljøer med særligt fokus på det maritime og sportslige aspekt. For at understøtte Svendborgs særlige identitet er temaerne kreativt liv, sundt liv og maritimt liv hver for sig og tilsammen derfor valgt som inspiration for planlægningen af kommunens projekter og investeringer.

Svendborg blev i 2008 som den første by i Danmark op-taget i et internationalt netværk af byer, der fokuserer på det gode liv, kvalitet og udvikling med omtanke. Byliv og bykvalitet er centrale temaer i Cittaslow-tankegan-gen, og byrumsprojektet vil derfor være en indlysende måde at udmønte ’det gode liv’ på i et konkret byrums-projekt.

Der skal skabes en robust helhedsplan for et varieret, sanseligt oplevelsesforløb, hvor byplanlægning, kultur, fokus på sundhed, kommunikation og teknologi spiller sammen i differentierede byrum, der skal give folk eks-traordinære oplevelser. Disse byrum skal øge bymidtens funktionelle, æstetiske og oplevelsesmæssige værdi. Projektet skal understøtte det byliv og de attraktioner, der allerede er, og derved formidle en byfortælling, der kobler byens historie med fremtiden.

Byrumsforløbet, der ligger i umiddelbar nærhed til en række af byens vigtige kulturinstitutioner, skal forstås som et samlet byrum med en række forskellige funktio-ner og nedslag. De seks eksisterende byrum skal omdan-nes fra overvejende trafikarealer til byrum, hvor fodgæn-gere og cyklister prioriteres højest. Der skal etableres en ny forbindelse mellem gågadenettet og havnen.

’Kommunikationslinjen’ omfatter Krøyers Have, kryds-ningen ved Skolegade, Ramsherred, Torvet, Lille Torv, en strækning af gågaden Møllergade samt en ny forbin-delse fra gågaden ned over byskrænten til Toldbodvej.

Via havneprojektet etableres et nyt stræde mellem Toldbodvej og Jessens Mole, hvorved der yderligere

skabes direkte forbindelse mellem bymidte og havn. Byrumsprojektet baserer sig på en forundersøgelse af by-ens kvaliteter og svagheder foretaget af Gehl Architects, som anbefaler tre hovedtemaer for byens udvikling:

Udnyt byens herlighedsværdier ved skabe en stærk forbindelse mellem by og vand og ved at styrke byens topografi og historiske identitet.

Styrk byen rekreativt ved at udvikle fantastiske op-holdsmuligheder og byrumshieraki.

Styrk byen som en gå- og cykelby ved et fodgænger- og cykelnetværk, der også forbinder byens vigtigste destinationer. Læs mere under Baggrund.

Indledning

Krøyers Have

‘trappen’

tOrvet

raMsHerreD

LILLe tOrv

Mø

LLer

GaDe

svøMMeHaL

BIOGraF

HOteL

rÅDHUs

teater

BOrGerFOrenInGenFrUe KIrKe

rIBers GÅrD

DsB

HULGaDe tOLD

BODv

eJ

KLO

ster

pLaD

s

ny t

raFI

K te

rMIn

aL

Jess

ens

MO

Le

sKOL

eGaD

e

Et særligt karakteristisk træk ved byens profil er det skrånende terræn op mod byen

02

7 konkurrenceområdet

Stien mellem Kedelsmedstræde og Skolegade forbinder det nordvestlige bykvarter med bibliotek, VUC og van-drehjem, med bymidten. Fodgængerforbindelsen parallelt med Skolegade er ikke attraktiv.I dag bruges Krøyers Have primært af unge, der fejrer forårets komme, sidste skoledag m.v. og til en række mindre kulturarrangementer i sommerhalvåret. I hverda-gen ’hænger’ en gruppe social udsatte, yngre mænd ud i anlægget. Manglende toiletfaciliteter bevirker et anstrengt na-boskab, idet hækken mod de private haver benyttes til urinering.I havens nordøstlige hjørne ligger en transformatorsta-tion, der ønskes bevaret.

Krydsningen ved Skolegade – mellem Krøyers Have og Ramsherred. Arealet er befæstet med et hastigheds-dæmpende felt af chaussésten, men de mange retninger og udformningen af overgangen mellem stien langs svømmehallen og Skolegade bevirker, at det er udtrygt at færdes for fodgængere og cyklister.Den daglige trafikmængde på denne strækning af Sko-legade er ca. 3.000 biler.

Ramsherred – Aksen mellem Krøyers Have og Torvet flankeres af Rådhuset og Borgerforeningen, der i 2010 er totalrenoveret og udvidet og nu fungerer som et mo-derne kulturhus med café, udstillinger og en lang række kulturelle arrangemeneter.Forpladsen til kulturhuset er etableret i forbindelse med bygningsprojektet. Bortset fra en udendørs café byder arealet ikke på siddemulighed. Rampen mellem fortov og kulturhus er etableret af tilgængelighedshensyn.Derudover grænser bagsiden af Svendborg Teater og en afdeling af Svendborg Mueseum, Anne Hvides Gård op til Ramsherred. Ramsherred er primært et trafikrum med biler, der en-ten skal parkere hér eller frem til Torvet.Vest for forpladsen til kulturhuset anvendes arealet til privat parkering.Gående færdes primært i den bedst klimatisk belig-gende side af byrummet med kulturhuset som mål eller i forbindelse med parkering.Ramsherred bruges lejlighedsvis til kulturelle arrange-menter som Gammel Torvedag, fødevaremarked o.a.

Torvet – Et klimatisk velbeliggende byrum med en smuk brostensbelægning. Byens historiske mødested, der med sin centrale beliggenhed er et bindeled mellem gågaderne Kattesundet og Møllergade, ligger centralt og er koblet op til byens netværk. Flere rådhuse har ligget på Torvet gennem tiden. I dag er Torvet byens centrale parkeringsplads med et stort flow af fodgængere, der på grund af parkerede biler og ujævn belægning primært må kante sig langs snævre fortovs-arealer langs budtiksfacaderne i byrummets sydlige del. Mod nord grænser Torvet op til Vor Frue Kirke fra

Den middelalderlige bystruktur ligger unikt på et bakke-drag i kort afstand til det yngre industriprægede havne-miljø med sin enestående kulturarv. Fra vandsiden ople-ves byens markante silhuet med Vor Frue Kirke på byens toppunkt som byens vartegn. Fra byen giver det stejle terrænfald en pejling om, i hvilken retning man bevæger sig, men kun enkelte steder er der mulighed for at få et glimt af vandet og en fornemmelse af havnens nærvær

for foden af skrænten. Sammenhængen mellem bymidte og havn er således vanskelig at aflæse, og samtidig er adskillelsen mellem bymidte og havn yderligere forstær-ket gennem en niveauforskel på mere end 1o meter.Byens åbne rum er generelt placeret rigtigt i byrums-netværket, men er domineret af trafik og parkering, der hverken levner tryghed for de bløde trafikanter eller rekreative muligheder.

Krøyers Have – Byens eneste offentlige grønne rum. Anlægget grænser op til byens svømmehal og mod nord til en række private parceller, der orienterer sig mod Ba-gergade. Området er fredet med undtagelse det areal, hvor der ligger en bunker. I den østlige halvdel af haven ses i terrænet en rest af middelalderbyens vold og vold-grav. Flere træer har status som bevaringsværdige.

Konkurrenceområdet

Krøyers haveRamsherred set mod Kulturhus SvendborgTorvet set mod Vor Frue KirkeLille Torv set fra Torvet

I afsnit 05 Planforudsætninger er der oplistet en lang række dokumenter, bl.a. rapporten ’Byens rum – byen liv’ og ’Kulturhistorisk oversigt, byens rum og pladser’, som giver deltagerne en nyttig baggrundsviden.

!

03


1200-tallet. Det markante terrænspring mellem kirke og torv er en interessant adskillelse mellem de to rum og grænse for opgaven for Torvet. Vor Frue Kirke Me-nighedsråd har et ønske om at bevare den nuværende adskillelse for på den måde at opretholde en buffer i forhold til kulturarrangementer og de kirkelige handlin-ger. Kirkens areal er tilgængeligt og benyttes i stigende grad af folk, der nyder solen og udsigten på plænen eller Wessels Trappe.Lørdage er torvedag med et stort udbud af varer. Ons-dage er der et beskedent udbud af stande. Torvet bru-ges til en række tilbagevendende kulturarrangementer, herunder koncerter fra en mobilscene (6.0 x 7.0 meter). I 2012 vil der for første gang blive afholdt et kunsthånd-værkermarked med 60 stande (a la det traditionsrige kunsthåndværkermarked på Frue Plads i København).

Lille Torv – Et appendiks til Torvet med en lille perma-nent scene og fortovscafeer. Rummet fungerer generelt godt, men trænger til en soignering med opretning af belægning og opdatering af byinventaret. Rummet fungerer især godt for mindre kulturarrangementer og udeservering. Den ujævne belægning gør tilgængelig-heden bedst langs facaderne, hvor der ligger teglklinker – en reminisens fra den tid, hvor teglklinken var karakte-ristisk for byens fortove.Den lille plads kobler Torvet med gågaden Møllergade, og fra Torvet er der i dag køreadgang over Lille Torv til Møllergade og Krøyers Stræde til private parkerings-pladser.

Møllergade – Historisk indfaldsvejen fra Nyborg, nu gågade og ’rygraden mellem gammelt og nyt’. Møller-gade har siden middelalderen ubetinget været byens hovedgade eller ’algade’. Fra Møllergade er der adgang til en række stræder og passager ned mod vandet: Klo-sterstræde, Krøyers Stræde, Munkestræde og Hulgade.Belægningen, der strækker sig fra Bagergade i nord til Brogade og Gerritsgade i syd, er udført i 1988. Der færdes ca. 3.700 / 4.600 på strækningen på en som-merhverdag / lørdag, men hvis man ikke er stedkendt, vil man ofte fravælge at gå længere mod nord i gaden, idet

’toppen’ af Møllergade – der hvor den nye forbindelse til havnen skal etablerers – danner visuel barriere.Svendborg Kommune har et ønske om at trække flere mennesker i nordlig retning af gaden for dermed at styrke handelslivet og bylivet i Møllergade. Mere aktivi-tet kan skabe synergi i forhold til udviklingen på havne-området.

’Trappen’ – I dag en bebygget grund med et lavt forhus mod gågaden og et baghus mod havnen.Partnerskabet Svendborg Kommune og Realdania er-hverver ejendommen, der nedrives inden projekteringen af byrummet.Naboejendommen Ribers Gård, oprindelig en køb-mandsgård mod nord, er fredet. I dag benyttes dele af bygningerne til ungdomskultursted med en række musikaktiviter. Svendborg Kommune satser på at styrke det særlige kulturmiljø, og der er planer om at forbedre udearealerne, så det bliver et miljø for alle.Gennembrudet fra Møllergade ned over byskrænten, hvor byens topografi er særlig markant (terrænspring >10 meter) skal sikre et spektakulært byrum. Et særligt karakteristisk træk ved byens profil er det skrånende terræn op mod byen. Gennembruddet vil skabe direkte forbindelse mellem gågade og havn. For byen vil forbin-delsen betyde helt nye oplevelser. Det bliver nemmere at orientere sig, og tilgængeligheden mellem by og havn forbedres væsentligt.Havnen vil opleves som en integreret del af byen, og fra havnen vil sigtelinien fremhæve den unikke topografi og, som en ekstra dimension, Frue Kirke – byens vartegn. Iflg. Handlingsplan for parkering i Svendborg bymidte 2008 indgår arealet nord for den nye forbindelse mellem gågaden og Toldbodvej – ved Hulgade – til indpasning af et parkeringshus (del af matr. nr. 286, 288 og 289a).

Fra havnen vil den nye forbindelse mellem bymidte og havn fremhæve den unikke topograf

10 11en kommunikationslinje – et byrumsforløb mellem svendborg bymidte og havn xxx

Krøyers Have

KryDsnInGen veD sKOLeGaDe

tOrvet

raMsHerreD

trappen

LILLe tOrv

MøLLerGaDe

Konkurrenceområde

Cykelrute

Interessante udviklingsområder i nærheden af konkurrenceområdet

13 baggrund

i Svendborg. Med dens centrale placering og en høj koncentration af mennesker i løbet af dagen opleves gågaden som et levende byrum. Handelsmiljøet i Svend-borg, som det ser ud i dag, tilbyder bl.a. specialbutikker af forskellig karakter. Disse butikker tilbyder en særlig stemning og et særligt udvalg af varer – hvilket gør det til en oplevelse af handle. Med konkurrencen ønsker vi at

byens rum ligeledes skal være et sted for særlige ople-velser – et sted der i sin foranderlighed, inddragelse og flexibilitet kan blive en destination og attraktion for alle, der bruger byen. På den måde suppleres det eksiste-rende handelsliv i Svendborg og opgraderer Svendborg centrum til et oplevelsesrigt bycenter.

Pladserne, som de er i dag, er karakteriseret ved en me-get ensformig brug, idet pladsernes primære funktion er parkering. Dette betyder, at bylivet i dag består af pri-mært handlende, hvilket vil sige, at børn, unge og ældre

er underrepræsenteret i bybilledet. Der er i dag kun få inviterende byrum for børn, og byen indeholder kun få siddemuligheder og sparsomme opholdsmuligheder for byens besøgende (jf. rapporten Byens rum – byens liv).

Hvad angår den nuværende udformningen af byens pladser, er der stor variation mellem de centrale pladser, hvilket giver dem en forskellig karakter, der indbyder til forskellige former for byliv. Det ses som en styrke og som et potentiale, som forventes at komme til udtryk i konkurrencebesvarelserne.

Analyse af byens rum og byens livGehl Architects udførte i 2008 en analyse af byens kvali-teter og svagheder. Analysen blev fuldt op af en serie af anbefalinger struktureret omkring:

R at udnytte byens herlighederR at styrke byen som gå- og cykelbyR at styrke den rekrative by

Anbefaleringer indeholder en række forslag, der samlet og enkeltvis kan bidrage til at forbedre Svendborg by-midte på væsentlige punkter. Se mere i rapporten Byens rum – byens liv:Under afsnittet At udnytte byens herligheder lægges der særligt vægt på, at byen skal dyrke dens placering i landskabet, og det anbefales, at topografien, sigtelinier, passager og stræder markeres og gøres til noget sær-ligt i den fremtidige udvikling af byen. Byen bør bevidst fremhæve historiske bygninger og spor for at gøre Svendborg til et særligt sted. En fejring af det histori-ske skal understrege og styrke Svendborgs udvikling fremover – kort sagt styrke Svendborgs identitet og selvforståelse.

At styrke byen som gå- og cykelby er en generel og overordnet anbefalling, der påpeger, at både fodgæn-gernetværket og cykelnetværket er manglefuldt.Det anbefales, at Svendborg by skaber et sikkert og sammenkoblet fodgængernetværk med gode materia-ler og belægning.

Udvikling af Svendborg havnHavnens bynære arealer er allerede inddraget i en om-dannelse med fokus på en bedre sammenhæng mellem bymidte og havn. Indledningsvis er der gennemført en større trafikomlægning, som har reduceret trafikken, der adskiller bymidte og havn. Næste skridt, som gen-nemføres 2012-13, er etableringen af en ny, tidssvarende og kompakt trafikterminal, omdannelse af den tilgræn-sende Toldbodvej og nyanlæg af et fodgængerstrøg mellem Toldbodvej og havn (bilag 6). Dette strøg indgår i ’kommunikationslinjen’ for bløde trafikanter. Sidelø-bende har Byrådet igangsat en Masterplan for resten af havnen, herunder Frederiksøen. Hermed vil de overord-nede strukturer, som også har betydning for en ny kom-munikationslinje for de bløde trafikanter, kunne blive lagt fast og blive forankret politisk og folkeligt.

Fremtidens bymidteMange danske byer har i de sidste årtier frigjort gader og pladser for biler, og disse bilfri byrum udgør en vigtig del af mange bycentre. De bilfrie rum muliggør, at byens liv kan udfoldes på flere niveauer. Dette styrker handels-livet såvel som det rekreative liv – dvs. byen som ’møde-sted’. Byer med ’plads’ og muligheder for byliv kan ind-drage og invitere borgere og besøgende til mere aktivt at være en del af byen, hvilket på den måde gør byens centre til destinationer med flere formål og kvaliteter.Svendborg har et veludbygget netværk af bilfri gader i form af gågader og fodgængerprioriterede gader koncentreret omkring byens vigtigste indkøbsgader Gerritsgade, Kattesundet, Brogade, Korsgade og en del af Møllergade. Gågadenettet indtager en vigtig position

Baggrund

I perioden 2012-2013 etableres en ny trafikterminal ved Toldbodvej, der omdannes og begrønnes. Der etableres et nyt stræde mellem Toldbodvej og Jessens Mole

Svendborg bymidte har et stort potentiale for at styrke bylivet og handelslivet

04

14 15en kommunikationslinje – et byrumsforløb mellem svendborg bymidte og havn baggrund

At styrke byens rum og byens liv, vil på sigt betyde, at Svendborg centrum i langt højere grad kan invitere borgere og besøgende til at tage del i kulturelle, socia-le og kommercielle events – såvel som hverdagslivet i handelsgaderne. Yderligere kan en styrkelse af byens rum medføre aktiviteter og mødesteder, der kan indta-ges hele døgnet. Derfor bør der tænkes på tryghed og belysning, som en del af den fremtidige udvikling.

Svendborg har gode forudsætninger for at videre-udvikle sig som en aktiv og levende by. Analysen af Svendborgs byrum og bylivstællingerne kan kortfattet opsummeres til, at den fysiske grundstruktur eksiste-rer, men at udbudet af aktiviteter bør styrkes.

Hvad mener svendborgenserne?Forud for udarbejdelsen af arkitektkonkurrencepro-grammet har Svendborg Kommune gennemført en omfattende borgerdialogproces. Målet har været at informere borgerne om udviklingsprojektet samt at indsamle holdninger og idéer til konkurrenceprogram-met.

Borgerdialogen har kørt i to spor;R et debatspor, hvor alle byens borgere har haft

mulighed for at komme med input og forslag via et borgermøde, en ny hjemmeside samt i pressen.

R et innovationsspor, hvor en bredt sammensat gruppe af erhvervsfolk og næringsdrivende samt repræsentanter for foreningslivet, kreative kræfter, unge/ældre m.fl., har deltaget i en producerende workshop.

Borgerdialogen har været faciliteret af kommunikati-onsbureauet LEAD Agency i samarbejde med Svend-borg Kommune og Gehl Architects.

Fælles temaerDer har generelt været stor interesse blandt Svend-borgs borgere for at diskutere udviklingen af den nye forbindelse mellem bymidten og havnen. Alt sammen med fokus på at skabe mere liv i byen – ikke mindst af hensyn til kultur- og handelslivet.En række centrale temaer er gået igen i diskussionerne på såvel borgermødet og bloggen samt til workshoppen.

Ikke mindst behovet til fortsat gode parkeringsforhold i bymidten har ligget mange borgere på sinde. Det har været et tilbagevendende tema i debatterne, at par-keringsmulighederne i bymidten ikke må lide under, at f.eks. Torvet eller dele af det omlægges til andre formål.

Det skal bemærkes, at det politisk er besluttet, at Torvet skal omdannes fra trafikrum til rekreativt rum. Holdningerne blandt borgerne er delte: Dels er der et ønske om at støtte den politiske beslutning og udnytte de rekreative muligheder, dels er der et ønske om at

Det skal forbedre de gåendes forhold i byen. Det anbefa-les ligeledes, at byen inviterer borgere og besøgende til at cykle ved at skabe attraktive cykelstrækninger af høj standard, da dette kan være med at styrke bykvaliteten og oplevelsen af byen.

At styrke den rekreative by omhandlede ligeledes un-derafsnittet ’at skabe en bedre by for ophold’, hvilket er særligt vigtigt, da disse direkte relaterer sig til denne konkurrence.

’At skabe en midtby med fantastiske muligheder for ophold’ understreger blot, at dette er underrepræsen-teret og at det bør vægtes højt. Analysen peger på, at

byen har potentialer til at byens rum og byens liv indby-der til ophold og bevægelsesaktiviteter i langt højere grad end de gør nu. At byen bør invitere et bredt udsnit af borgere og besøgende til at færdes og opholde sig i byens rum. Byrummene bør invitere børn såvel som voksne til leg, aktiviteter, interaktion og fysisk udfol-delse i byen. Alt dette vil være med til at få folk til at opholde sig længere tid i byen og nyde byens kvaliteter – nye som gamle.

Der bliver i rapporten peget på en lang række af mulig-heder for at invitere bredt, forskelligt og varieret, og de centrale pladser spiller i særdeleshed en særlig rolle, hvilket også er udgangspunktet for denne konkurrence.

1. Udnyt byens herlighedsværdier

En fantastisk havnebyFejr svendborg som en by ved vandet

En unik topografi og en stor historieStyrk byens topografi og udvikl byens Historiske identitet

2. Styrk byen som en gå - og cykel by

En bedre by for fodgængereSkab en a�raktiv by for fodgængere

En bedre by for cyklisterSkab et a�raktivt cykelmiljø

En mere inviterende bySkab en mere tilgængelige bymidte

3. Styrk den rekreative by

En bedre by til opholdUdvikl en bymidte med fantastiske Opholdsmuligheder

En bymidte med et byrumshierakiUdvikl et stærkt byrumhieraki

”Svendborg bør specielt styrke invitationerne for fysisk aktivitet; leg, sport og bevægelse. Aften- og vinteraktiviteterne bør også styrkes. Byens rum har mulighed for at tilbyde en meget bredere vifte af aktiviteter, end det er tilfældet i dag. Indretningen af byens rum bør synliggøre og aktivere en større diversitet af brugere. For at øge trygheden i byen er det også vigtigt, at kigge på mulighederne for at forskellige aktiviteter overlapper hinanden i tid og at byrummenes fysiske indretning er fleksibel nok til at kunne tilbyde flere typer af aktiviteter på en gang.”/ Citat fra ’Byens rum – byens liv’

16 17en kommunikationslinje – et byrumsforløb mellem svendborg bymidte og havn baggrund

bevare parkeringen på Torvet. Konklusionen er, at der skal findes erstatningspladser for de 79 P-pladser på Torvet, der nedlægges. Der arbejdes på en løsning for at etablere centralt beliggende erstatningspladser.Derudover har der været stor opbakning til at etablere flere grønne områder og opholdspladser på stræknin-gens solside (f.eks. på Ramsherred og Torvet).

Svendborg er en maritim by med et stærkt kreativt og kulturelt miljø – hvorfor forslag om konkret at bringe mere kunst og vand ind i bybilledet ofte dukkede op.

Innovativ workshopVed workshoppen blev der produceret et længere idéka-talog af forslag og forbehold vedr. udviklingen af stræk-ningen fra bymidte til havn.

Workshoppens arbejdsproces tog udgangspunkt i føl-gende prioriterede spørgsmål:R Hvad vil vi med byrummet? Hvad skal Svendborg stå

for, tilbyde, ”emme af” …? R Hvilke aktører (borgere, virksomheder, turister mv.)

vil vi gerne tiltrække til bymidten? R Hvad betyder det i forhold til de aktiviteter og facili-

teter, vi skal tilbyde og udvikle?

Notat fra workshoppen er vedlagt konkurrenceprogram-met som bilag 5.

Lille Torv med Torvet i baggrunden

19 planforudsætninger

14

Planer, projekter og dokumenterR Rapporten Byens rum – byens liv, 2008R Strategiplan for overgangszonen mellem Svendborg

bymidte og havn, 2010R Kommuneplan 2009-2021R Planstrategi og lokal Agenda 21, 2012R Rammelokalplan 349, 2005 for den del af området,

hvor der skal etableres en ny forbindelse mellem Møllergade og Toldbodvej

R Budget 2012 – byrådsbeslutningR Kulturhistorisk oversigt, byens rum og pladser, maj 2012

Snitflader til andre projekterR Projekt Fremtidens havnR Handlingsplan for parkering i Svendborg bymidte, 2008R Eventuelt Projekt Områdefornyelse i overgangszo-

nen mellem bymidte og havnR Projekt Vand i byenR Svendborg Kommunes tværfaglige cykelindsats

Overordnede Politikker R IdrætspolitikR BevægelsespolitikR CykelpolitikR HandicappolitikR Gadereglement

Materialet kan downloades på internetadressen www.svendborg.dk/byensrum-byensliv

Planforudsætninger

Strategiplan for overgangszonen mellem bymidte og haven viser, hvordan der succesivt kan ske en udvikling af eksisterende stræder og passager mellem Møllegade og havnen

05

Byrum Udgift mio. kr.

Krøyers Have 2,8

Krydsning ved Skolegade 1,0

Ramsherred 3,0

Torvet 7,5

Lille Torv 0,5

Møllergade 1,0

’Trappen’ 4,0

Totalrådgiverhonorar 2,4

I alt 22,2

Anlægsudgiften er inklusiv uforudseete udgifter og eksklusivarkæologisk undersøgelse, toiletbygning i Krøyers Have, nedlæggelse af bunkeren i Krøyers Have, flytning af transformerstation i Krøyers Have, kunst samt køb og nedrivning af ejendom

Vejledende anlægsbudget ekskl. moms Rækkefølgeplan, 2012-2015

1. Torvet og Lille Torv2. Møllergade og ’trappen’, den nye forbindelse mellem

Møllergade og havn3. Krøyers Have, krydsningen ved Skolegade og

RamsherredKrøyers Have

tOrvet

‘trappen’

raMsHerreD

LILLe tOrv

Mø

LLer

GaDe

svøMMeHaL

BIOGraF

HOteL

rÅDHUs

teater

BOrGerFOrenInGenFrUe KIrKe

rIBers GÅrD

DsB

HULGaDe tOLD

BODv

eJ

KLO

ster

pLaD

s

ny t

raFI

K te

rMIn

aL

06 07

1. Torvet og Lille Torv2. Møllergade og ’trappen’, den nye forbindelse mellem

Møllergade og havn3. Krøyers Have, krydsningen ved Skolegade og

Ramsherred

1

2

3

25 konkurrenceopgaven

R Nuværende kulturelle aktiviter i byrummene skal kunne videreføres i de nye rammer.

R Vand- og kunstelementer kan indtænkes. Deltagerne kan f.eks overveje, om regnvand kan afledes som et synligt element i byrummet. Anlægsbudgettet inde-holder ikke udgifter til kunst.

R Forslagene skal sikre den planlagte cykelrute igen-nem konkurrenceområdet jf. oversigtstegningen.

R Forslagene skal anvise cykelparkeringsmuligheder.

Om de enklete lokaliteter gælder følgende:

Krøyers Have – skal blive et roligt, frodigt opholdssted for alle. Der skal være legemuligheder for børn.Fredningen skal respekteres, og bunkeren ønskes nedlagt.

Det er tidligere fra Skov- og Naturstyrelsens side fore-slået at fjerne den diagonal sti; og Kulturstyrelsen har ved forespørgsel udvist positiv interesse for, at dette kan indgå i konkurrencebesvarelserne. Også andre tiltag, der kan bidrage til at signalere og beskytte, frem-hæve og formidle anlæggets kulturhistoriske værdi – f.eks. voldens oprindelige volumen – kan indgå i konkur-rencebesvarelserne.I bilagene er en registrant af træerne i haven, inddelt i bevaringsværdige træer, træer, der er betinget beva-ringsværdige, og træer, som kan fjernes. Bevaringsvær-dige træer bør ikke foreslås fjernet.Den eksisterende sti skal indgå som en del af en den under Generelt nævnte cykelrute.Der skal tilsikres godt naboskab.Toiletfaciliteter indgår ikke i budgettet, men der må gerne gives idé til, hvorledes et offentligt toilet kan indpasses.Vejarealet langs Krøyers Have t.o.m. udmundingen af Teatergade indgår ikke i budgettet, men der må gerne gives idé til, hvordan en omdannelse af vejarealet kan sikre bedre funktionel og æstetisk integration mellem de to funktioner – have og køreareal.

Krydsningen ved Skolegade – mellem Krøyers Have og Ramsherred. Krydsningen for fodgængere og cyklister skal gøres mere sikker.

Ramsherred – skal være en attraktiv og inviterende forplads til Rådhuset og kulturhuset samt teatret på den modsatte side. Alle funktioner tiltrækker mange menensker hele dage, ugen og året rundt. Et kulturelt samlingssted med gode opholdsmuligheder både for optræden og et lille hvil på en bænk.

Der skal være køremulighed frem til Torvet og mulighed for at cykle. Indretningen af byrummet skal sikre at bilerne underordner sig cyklisterne.

Parkeringszonen i Ramsherred kan med fordel flyttes til en zone langs Rådhuset og må meget gerne indeholde flere p-pladser end i dag. Der skal indtænkes mindst to

Deltagerne skal komme med forslag tilA En helhedsplan med angivelse af hovedidé for by-

rumsforløbet for alle syv byrum.B En nærmere uddybning af, hvorledes man forestiller

sig udformningen og brugen af hhv. Torvet og ’trap-pen’.

GenereltR Byplanlægning, kultur og kommunikation skal spille

sammen.R Forslagene skal understøtte Cittaslow-tankegangen,

omtalt i indledningen af programmet.R Bymidten er et særligt bevaringsværdigt kulturmiljø.

Særlige historiske træk, spor og fortællinger inte-greres, hvor det er muligt.

R Forslagene skal understøtte et rigt og mangfoldigt

byliv, afpasset efter dagsrytmen og årstiderens skif-ten.

R Nye rammer for de bløde trafikanter skal sikre, at borgerne kan bevæge sig frit og trygt i området, og skal tilskynde folk til at bevæge sig mellem bymidte og havn og tage ophold og kunne mødes.

R Der skal være et naturligt samspil og ’arbejdsdeling’ mellem byrummene, hvor bevægelse af kroppen, sanselige oplevelser og ro til nærvær og oplevelse af byrym og mennesker tilgodeses; og hvor bilernes do-minans nedtones, og de gående og cyklende forkæles.

R Der skal sikres god tilgængelighed for alle (minus ’trappen’, der ikke kan bruges af bevægelseshæm-mede). Der skal indpasses cykelmulighed mellem Kedelsmedstræde ad Ramsherred, over Torvet og ned langs Torvestræde.

Konkurrenceopgaven

Krydsningen ved Skolegade og Krøyers Have i baggrunden set fra Ramsherred

Torvet set mod Ramsherred Gerritsplads

08


Lille Torv – Den lille scene skal bibeholdes og der skal fortsat være mulighed for caféaktiviter. Det forventes ikke, at der skal ske en større omlægning, men belægnin-gen skal ’sogineres’. Lille Torv og Torvet er i dag adskilt af et fortov og niveauspring. I fremtiden må Lille Torv og Torvet gerne opleves som en samlet plads.

Møllergade – Gågadebelægningen fra 1988 vil på et tidspunkt i fremtiden skulle udskiftes. I det perspektiv ønsker vi et bud på, hvordan byrumsforløbet visuelt kan bindes sammen mellem Lille Torv og den nye forbindelse mod havnen samtidig med, at strækningen fortsat udgør en del af det samlede gågadenet.

’Trappen’, den nye forbindelse mellem gågade og havn, skal være et spektakulært nyt og vigtigt, aktivt byrum

for transit til havnen, sociale og kulturelle aktiviteter, ophold og, ikke mindst, bevægelse. Øvrige realistiske programmatiske bud vil blive vægtet højt. Som ’nabo’ til Ribers Gård med de ungdomskultu-raktiviteter, der pågår dér, ønskes et særligt fokus på unge.Der er ikke forventning om ’tilgængelighed for alle’ på trappen.

parkeringspladser for handicappede i den østlige del i retning mod Torvet.Byrummet skal kunne lukkes af for biltrafik ved særlige lejligheder, hvor byrummet skal kunne indtages af kultu-relle events.

Forpladsen ved kulturhuset kan ikke ændres, men gerne gøres mere anvendelig med siddemuligheder.

De to parkeringslommer hhv. ved indgangen til kulturhu-set og arealet oven for trappen ved kirken bør indtæn-kes som mulige arealer, der på et senere tidspunkt kan inddrages i en helhedsløsning af området.

Torvet – Skal opgraderes til at være hele byens sam-lingssted. Et rum for ophold og bevægelse, udeserve-

ring, forsamlinger, større begivenheder, markedsdage o.l. Som nævnt under Generelt skal de nuværende akti-viteter kunne videreføres, men der lægges også vægt på, at deltagerne kommer med yderligere bud på, hvilke aktiviteter, der kan indpasses på Torvet.Brostensbelægningen er et historisk ’spor’, der ønskes videreført i en nutidig udformning og i et omfang, der gør byrummet anvendeligt i forhold til visionen. Brosten, der ikke findes anvendelige på Torvet, bør genanvendes andre steder indenfor det samlede by-rumsforløb.Tilgængeligheden og brugsmulighederne skal forbedres. Der er truffet politisk belutning om, at Torvet skal omdannes fra trafikrum til et rekreativt torv, dog med mulighed for i perioder at indpasse op til 15 parkerings-pladser. De to alternativer ønskes illustreret.

Møllergade set mod nord, hvor gågaden ‘topper’

Ved Toldbodvej vil udmundingen af den nye forbindelse ned over byskrænten blive flankeret af Munkegården (tv) og et forventet parkeringshus som erstatning for genbrugscenterbygningen (th)

Den skyggefulde side mod Rådhuset kan med fordel anvendes til parkeringszone


ForsyningsledningerSvendborg Kommunene har vurderet, at det ikke er rele-vant på nuværende tidspunkt at oplyse om forsynings-ledningernes placeringer. Der ligger stort set ledninger overalt. Spørgsmålet om evt. ledningsomlægninger afventer næste fase.

ArkæologiDer er kun foretaget arkæologisk gravning inden for et meget lille felt på Torvet. Svendborg Museum er interesseret i yderligere undersøgelser, men større udgravninger kan være bekostelige. For Krøyers Have, Ramsherred, Torvet, Lille Torv og Møllergade bør ter-rænreguleringer dybere end vejkassens dybde (ca. 70 cm) derfor ikke komme i spil.Med hensyn til den nye forbindelse,’ trappen’, vil det formentlig blive nødvendigt med en arkæologisk under-søgelse. Der er tidligere fundet dybe kulturlag indenfor et areal vest for trappen.

Kulturaktiviteter i Svendborg bymidte, 2012Der skal tages hensyn til, at følgende aktiviteter kan videreføres fremover:Året Torvedag: Torvet – lørdage, hele TorvetApril Litteraturfestival: Lille Torv, Torvet og

Ramsherred Dansens dag 29. april: Torvet

Maj Korfestival: Lille Torv, Torvet og Ramsherred International Klovnefestival: Lille Torv, Torvet og Ramsherred

Juni Kulinarisk Sydfyn: Lille Torv, Torvet og Ramsherred og Krøyers Have – fødevaremarked

Juli Musik på Lille Torv: lørdage Kunsthåndværkermarked: hele Torvet

August Gammel Torvedag, 2. august: Torvet og Ramsherred Svendborg Festdage 1.-5. august: Lille Torv, Torvet, Ramsherred og Krøyers Have

International Klokkespilfestival: Vor Frue Kirke, Torvet

Svendborg Filmdage: Centrumpladsen, Krøyers Have

Oktober Kræmmermarked 18.-19. oktober: Torvet, for børn og voksne

Filmdagene har af og til afholdt Open Air i Køyers Have, og klokkemusikken kan man ikke undgå at høre på Torvet.

Dimensionerne på den mobile scene, der anvendes på Torvet, er 6,0 x 7,0 meter.

Konkurrenceudskriver og -formKonkurrencen er udskrevet af Svendborg Kommune og Realdania som en indbudt projektkonkurrence med et begrænset antal deltagere i henhold til EU’s udbudsdi-rektiv 2004/18/EF.

Konkurrencens sprog er dansk . Kontrakt-, forhandlings- og arbejdssproget ved gennemførelsen af den udbudte opgave vil være dansk.

Deltagere Team 1Bascon / Metopos OKRA landscape NL ATKINS DK Sune Petersen Kunstner DK

Team 2SLA Public arkitekter 2+1 IDEBUREAU Boris Brormand Jensen Jens Rørbech Rådgivning Konsulent: Rene Kural

Team 3Kristine Jensens Tegnestue PRAKSIS Konsulenter: Jesper Kongshaug (lys) Maja Nikolajew (fremme af sanselige kvaliteter og akti-viteter med vand)

Team 4 COBE GHB Landskabsarkitekter Henneby Nielsen Rådgivning Rekommanderet Active City Transformation

Team 5 EFFEKT Masu Planning ALECTIA TTS Trafik og parkering Svava Riesto, forsker og rådgiver indenfor byomdannelse.

Alle teams er udvalgt efter en prækvalifikationsfase i henhold til ovennævnte direktiv.

I forbindelse med valget af medarbejdere og evt. under-rådgivere til konkurrenceforslagenes udarbejdelse skal de medvirkende på det enkelte konkurrenceteam være opmærksomme på, hvilke firmaer og personer der i henhold til Arkitektforeningens konkurrenceregler er udelukket fra at deltage: R Alle personer eller virksomheder, som har været med

til at tilrettelægge konkurrencen eller har ydet væ-sentlige bidrag til formulering af konkurrenceopgaven

R Repræsentanter for konkurrenceudskriveren eller ansatte hos denne

R Ansatte hos kompagnoner til eller arbejdsgivere for no-get medlem af dommerkomiteen eller dennes rådgivere

R Personer, der er i nær familie med eller har et nært familielignende forhold til noget medlem af dommer-

Konkurrencetekniske betingelser

09

30 31en kommunikationslinje – et byrumsforløb mellem svendborg bymidte og havn konkurrencetekniske betingelser

og telefonnummer (dag/aften) samt forslagets kendings-tal. Desuden skal totalrådgiverteamets sammensætning oplyses, og det skal anføres, hvem der har ophavsret til for-slaget, og hvem der eventuelt har medvirket som medar-bejder, konsulent eller rådgiver uden andel i ophavsretten.Kuverten forsynes med teksten Navneseddel og det valgte kendingstal.

D. Klausuler vedr. dataanvendelseEn ugennemsigtig, forseglet kuvert, indeholdende ud-fyldt, dateret og underskrevet dokument Klausuler vedr. dataanvendelse (bilag 7). Kuverten forsynes med tek-sten Dataanvendelse og det valgte kendingstal.

Det understreges, at tegninger og andet forslagsma-teriale ud over ovennævnte ikke vil blive optaget til bedømmelse. Modeller modtages ikke.

Der må kun indleveres ét forslag fra hver af de indbudte deltagere.

Forslagets udførelseForslaget skal være anonymt, og samtlige dele af forsla-get skal tydeligt mærkes med et 5-cifret, tilfældigt valgt kendingstal.Forslaget udføres i en teknik, der muliggør en klar opfat-telse af forslaget og er velegnet til sort-hvid reproduktion.

Deltagerne skal tilrettelægge produktionen af tegninger m.m. således, at der i forbindelse med offentliggørelsen – mod særskilt betaling – kan fremstilles plancher af forslaget.

IndleveringForslagene skal senest den 10. september 2012 være indleveret til et postkontor eller et kurerfirma og skal adresseres til:

Svendborg KommuneKultur, Plan og UdviklingRamsherred 55700 Svendborg

Emballagen skal tydeligt være mærket: Projektkonkurrence – Kommunikationslinjen.

Forslag kan ikke afleveres personligt.

Umiddelbart efter indleveringen til postvæsenet eller til et kurerfirma fremsendes en scanning eller kopi af den datostemplede indleveringskvittering til konkurrencens sekretær. På kvitteringen anføres som afsender det valg-te, 5-cifrede kendingstal samt et telefonnummer, hvortil eventuel henvendelse kan ske, såfremt der f.eks. mangler navnekuvert i forsendelsen. Telefonnummeret og e-mai-lafsenderadresse vælges således, at anonymiteten ikke brydes. (Hvad enten kvitteringen sendes fra arbejdsmail eller fra privat mailadresse, brydes kravet om anonymitet ikke. Det er udelukkende Arkitektforeningens konkurren-ceafdeling, der modtager disse oplysninger, og de bliver på intet tidspunkt videregivet til dommerkomiteen).

Forslagene skal være fremme på ovennævnte adresse senest den 14. september 2012 for at kunne blive op-taget til bedømmelse. Ved valg af forsendelsesform er det konkurrencedeltagerens ansvar, at begge tidsfrister overholdes.

DommerkomitéFor Svendborg Kommune:R Bruno Hansen, formand for Udvalget for Kultur og

PlanlægningR Flemming Madsen, formand for Udvalget for Miljø og

TeknikR Henrik Nielsen, formand for Erhvervsudvalget

For Realdania:R Projektleder, arkitekt MAA Karen Skou

R To arkitektfagdommere udpeget af Arkitektforeningen

Rådgivere for dommerkomiteenFor Svendborg KommuneR Torben Jørgensen, konstitueret direktør – Kultur,

Erhverv og Udvikling

komiteen eller dennes rådgivereR Virksomheder, som er helt eller delvist ejet af

personer, der er i nær familie med eller har et nært familielignende forhold til noget medlem af dommer-komiteen eller dennes rådgivere

Er man i tvivl, om man opfylder betingelserne for at kunne deltage, bør man straks kontakte konkurrencens sekretær.

Konkurrencens sekretærArkitekt MAA Bent KolindArkitektforeningens KonkurrenceafdelingStrandgade 27A, DK-1401 København KTelefon: +45 3085 9015 E-mail: [email protected]

KonkurrencematerialeKonkurrencematerialet består af dette program med nedenstående bilag samt spørgsmål og svar jf. pkt. Fore-spørgsler og besigtigelse, eventuelle rettelsesblade og andre meddelelser til de konkurrerende.0. Konkurrenceprogram, PDF1. Digitalt kortmateriale2. 3D-byrumsmodel3. Ortofoto4. Træer i Krøyers Have5. Hvad mener svendborgenserne?

Referat fra workshop afholdt den 26. marts 20126. Planer for den kommende trafikterminal7. Klausuler vedr. dataanvendelse

Bilagene vil blive udgivet på cd-rom/DVD.

Forespørgsler og besigtigelseSpørgsmål i forbindelse med konkurrencen må kun stil-les skriftligt til konkurrencens sekretær. Spørgsmålene, der skal være forfattet på dansk, forelægges i anonym udgave for konkurrenceudskriveren. De indkomne spørgsmål vil så vidt muligt blive besvaret løbende.Sidste frist for at stille spørgsmål er den 30. juli 2012.Deltagerne inviteres i begyndelsen af konkurrencepe-rioden til en besigtigelsestur jf. udbudsbrevet.

Konkurrenceforslagets omfang1. Områdeplan, mål 1:1.5002. Helhedsplan, konkurrenceområdet, mål 1:1.0003. Plan, snit og opstalter af Torvet, gerne i mål 1:4004. Plan, snit og opstalter af ’trappen’, gerne i mål 1:4005. Detaljer, perspektiver og andre rumlige illustratio-

ner, der understøtter 2.-4.6. Beskrivelse En kortfattet tekstbeskrivelse der supplerer tegnings-

materialet med oplysninger om a) helhedsplanens byarkitektoniske og funktionelle hovedidé og -dispo-sition, brugen af pladserne, herunder en uddybning af, hvorledes forfatterne ser forslagenes muligheder for at understøtte og udbygge de eksisterende by-rumsaktiviteter, gerne suppleret med nye aktiviteter, materialevalg og andre relevante oplysninger i forhold til konkurrenceopgaven og b) en nærmere beskrivelse af udformningen og brugen hhv. Torvet og ’trappen’.Forslagsstillerne opfordres til at finde på et mundret navn for hele byrumsprojektet.

A. Forslagshæfter1.-6. gengives i et A3-hæfte, der maximalt må bestå af 20 ark ekskl. omslag med tryk på begge sider af arket. Illustrationerne skal have en grafisk kvalitet, der egner sig til gengivelse i dommerkomitéens betænkning og er egnet til reproduktion. A3-hæftet indleveres i 15 eksemplarer.

B. Digitalt tegningsmaterialeEn cd-rom/DVD indeholdende a. Samtlige væsentlige illustrationer fra forslaget med

henblik på gengivelse i dommerkomitéens betænk-ning. Illustrationerne bedes afleveret som enkeltfiler i højtopløseligt pdf-, eps-, tif- eller jpg-filformat.

b. Pdf af Forslagshæftet (A)

Cd-romen/DVDen mærkes Digitale illustrationer.

C. NavnekuvertEn ugennemsigtig, forseglet kuvert, indeholdende navne-seddel i A4-format med forslagsstillerens navn, adresse


R Kjeld Bussborg Johansen, direktør – Miljø og TeknikR Jan Carlsson, planchef Plan og ErhvervR Morten Refskou, afdelingsleder Kultur, Erhverv og

UdviklingR Marianne Christiansen, projektleder, arkitekt MAA R Jan Yttesborg, afdelingschef – Miljø og Teknik

For RealdaniaR Hans Peter Svendler, direktør

Dommerkomitéens sekretærR Bent Kolind , arkitekt MAA

Arkitektforeningens Konkurrenceafdeling

Dommerkomiteen har ret til yderligere at indkalde sær-ligt sagkyndige som rådgivere, såfremt der i dommerko-mitéen er enighed herom.

BedømmelseskriterierForslagene vil blive vurderet på deres planmæssige, funktionelle, æstetiske og tekniske indhold jf. konkur-renceprogrammets ønsker og krav. Der vil blive lagt vægt på, at forslagene kan realiseres inden for den øko-nomiske ramme, der er udmeldt.

VederlagAlle konkurrencedeltagere, som afleverer et gennem-arbejdet forslag, modtager et vederlag på kr. 120.000. Beløbet er ekskl. moms og kommer til udbetaling umid-delbart efter konkurrencebedømmelsens afslutning.

Offentliggørelse af resultatetBedømmelsen forventes afsluttet medio november 2012, og offentliggørelsen er planlagt til at finde sted i Svendborg den 3. december 2012. De konkurrerende vil skriftligt modtage nærmere meddelelse herom.

RettighederEjendomsretten til de indsendte forslag tilhører konkur-renceudskriveren. Ophavsretten til et konkurrencefor-slag forbliver dog altid hos forslagsstilleren. Vinderen/vinderne kan evt. benytte enkeltheder fra andre forslag,

hvis dette aftales med de pågældende forslagsstillere.Svendborg Kommune, Arkitektforeningen og tredje-part har ret til at publicere de indkomne forslag, f.eks. i dagblade og elektroniske medier. Ved publiceringen vil forslagsstillernes navne blive oplyst.

Flere vindere af konkurrencenSvendborg Kommune forbeholder sig ret til at udpege op til to ligestillede vindere, der i så fald tildeles hver sin ca. halvdel af den samlede rådgiveropgave.Det er konkurrenceudskriverens hensigt, at vinderen/vinderne skal varetage totalrådgivningen i forbindelse med projektets realisering.Hvis der ikke indgås kontrakt med vinderen/vinderne inden for to år regnet fra datoen for offentliggørelsen, tilkommer der vinderen/vinderne en samlet kompensa-tion på i alt kr. 120.000 ekskl. moms. Såfremt opgaven senere overdrages vinderen/vinderne, er det udbetalte kompensationsbeløb at betragte som en áconto-udbe-taling af rådgiverhonoraret.

ForsikringForslagene vil ikke blive forsikret, idet det forudsættes, at forslagsstillerne opbevarer originaler af det indleve-rede materiale.

Programmets godkendelseNærværende konkurrenceprogram er godkendt af dom-merkomiteens medlemmer, og konkurrencen gennemfø-res i henhold til Arkitektforeningens konkurrenceregler af 1. juni 2007.

en kommunikationslinje – et byrumsforløb mellem svendborg bymidte og havn

Konkurrenceprogrammet er udarbejdet af Svendborg Kommune i samarbejde med Gehl Architects og Arkitektforeningen

Kort og luftfotos: Svendborg KommuneFoto side 2: JW LuftofotoLayout: Eckardt ApsPrint: Sangill GrafiskOplag: 100

Udgivelsesdato: 8. juni 2012

Svendborg bymidte 1903

Svendborg KommuneRamsherred 55700 Svendborgwww.svendborg.dk

En kommunikationslinje - mitsvendborgmitsvendborg.dk/wp-content/svendborg.pdf · boskab, idet...

Documents

Transcript of En kommunikationslinje - mitsvendborgmitsvendborg.dk/wp-content/svendborg.pdf · boskab, idet...