download

a r k i t e k t u r s t r a t e g i

Gode rammer for livet Arkitekturstrategi for Kolding Kommune 2013

download

indledning

strategi

anvendelse

bebyggelse og landskab

arkitekturen i front

rammer for l ivet

ident i tet

indsatsområder

værktøjskassen

karakteristik

eksempler

a r k i t e k t u r s t r a t e g i

Med vores centrale placering i Trekantområdet er Kolding Kommune en del af et dynamisk område i stadig vækst. Når vi har vækst, kræver det attraktive boliger og omgivelser, der tager godt imod os.

Vores vision ”Kolding – vi designer livet” har som et mål at gøre det synligt for borgere og besøgende, at Kolding er en designby og en designkommune.

Med arkitekturstrategien vil Kolding Byråd følge op og styrke kvaliteten i vores omgivelser, hvad enten det drejer sig om bydesign, bygningsarkitektur, planlægning, by- eller landskabskultur.

Udgangspunktet er Koldings særlige by- og landskabskvaliteter og en åbenhed overfor ideer og projekter, der peger fremad mod større bæredygtighed og livskvalitet. Byrådet takker for de konstruktive bidrag til strategien for arkitektur. Samtidig opfordrer vi til, at alle deltager i realiseringen af strategien, så vi skaber en attraktiv udvikling i kommunen.

Jørn PedersenBorgmester

Arkitekturen i Danmark berører alle, hver dag, over alt. Arkitektur af høj kvalitet, hvor faktorer som æstetik, form og funktion går op i en højere enhed, er derfor et vigtigt bidrag til en positiv samfundsudvikling.Arkitekturen kan bidrage positivt til at løse nogle af de nye, mere komplekse og anderledes udfordringer, som Danmark står overfor. Det gælder blandt andet klimaudfordringerne og vækstdagsordenen i byggeriet.Det gælder den tiltagende urbanisering og samtidige affolkning af landdistrik-terne, samt det store fremtidige behov for renovering og transformationer af den eksisterende bygningsmasse.

Regeringens ideoplæg til en national arkitekturpolitik 2013

Det er synligt for borgere og besøgende, at Kolding er en designby/-kommune

Mål fra Vision Kolding - vi designer livet

”

”

Gode rammer for livet

Til venstre: Designbørnehuset SanseSlottet VonsildTil højre: Nicolai Kultur, Kolding

download

anvendelse

bebyggelse og landskab

arkitekturen i front

rammer for l ivet

ident i tet

indsatsområder

værktøjskassen

karakteristik

eksempler

a r k i t e k t u r s t r a t e g i

indledning

strategi

kolding kommune v i l• stille særlige krav til arkitektonisk kvalitet i alt kommunalt byggeri

og anlægsarbejde

• afholde prisbelønning af smukt byggeri

• fastlægge og gennemføre årlige handlingsprogrammer som opfølg-ning på arkitekturstrategien

• mindst en gang årligt gennemføre en offentlig event eller udstilling om arkitektur

• festligholde “Arkitekturens Dag” med arrangementer, der hen-vender sig til kommunens borgere og behandler det valgte tema

Koldings strategi for arkitektur sætter fokus på en udvikling, hvor design og bæredygtighed kommer i forreste række. Karakteren af de eksisterende bysamfund, naturområderne og de særlige landskaber, der kendetegner vores kommune, skal fastholdes, og byudviklingen skal kendetegnes af kvalitetspræget byggeri, der kan bidrage til et bedre liv.

InitiativerKolding Kommune vil som rådgiver, myndighed og som bygherre styrke arkitektonisk kvalitet. Og vi vil fremme god arkitektur og godt design som en del af vores profil.

RealiseringI beskrivelsen af strategiens indsatsområder indgår eksempler og tiltag til opfølgning. Ved at foretage en prioritering af de enkelte tiltag bliver strategien operationel.

Arkitekturen i spil

Byernes omdannelse og vækst skal ske, så vi sikrer gode infrastruk-turelle sammenhænge, fremmer kvaliteten i arkitekturen og skaber levende bymiljøer med grønne og blå islæt.

Planstrategi 2011 Trekantområdet

”

Øverst: Visualisering af det kommende Campus Syddansk Universitet

Nederst: Funkisparken, Bramdrup Erhvervspark

Til højre: uddeling af Prisbelønning for god arkitektur i Kolding Kommune 2011

download

strategi

anvendelse

bebyggelse og landskab

arkitekturen i front

rammer for l ivet

ident i tet

indsatsområder

værktøjskassen

karakteristik

eksempler

a r k i t e k t u r s t r a t e g i

indledning

anvendelse

Arkitekturstrategien for Kolding Kommune skal realiseres i kommunens egne planer og projekter. Strategien skal også vejlede borgerne om kvaliteten ved at anvende god arkitektur.

Arkitekturstrategien består af fire afsnit:

Strategien sætter fokus på arkitekturens rolle og beskriver de valgte indsatsområder til opfølgning og realisering.

Værktøjskassen er et dialogredskab som kan:• beskrive og formidle synspunkter inden for arkitektur;• inspirere til at arbejde med arkitektur i planer og projekter;• fungere som tjekliste for arkitekturbegreber i planer og

projekter.

Karakteristikken omfatter de særlige bymæssige og land-skabelige forhold i Kolding, der har indflydelse på den gode arkitektoniske løsning.

Eksemplerne supplerer strategien med realiserede projekter inden for de valgte indsatsområder.

En dynamisk vejledningStrategien vil løbende blive fornyet, så den opfattes vedkom-mende og aktuel. Eksempler, karakteristik, værktøjskasse, ind-satsområder og intentioner vil regelmæssigt blive opdaterede, og brugerne af vejledningen vil blive opfordret til at bidrage med forslag og erfaringer, så strategien får en bred fundering.

kolding kommune v i l• arbejde for at strategien for arkitektur bliver et vedkommende og

dynamisk dokument gennem f.eks. diskussionsfora som blogs, møder og inddragelse af interessenter

• nedsætte en følgegruppe af interne og eksterne interessenter, der kan være med til at udvikle arkitekturstrategien

• sikre en debat om Koldings arkitektoniske og landskabelige profil i et samarbejde med eksterne aktører og interessenter

• regelmæssigt opdatere hjemmesiden for arkitekturstrategien

l inks• HER kan du finde og printe

værktøjskassen

• HER findes også en værktøjs-kasse specielt til dig, som skal bygge eget hus

• HER kan du se flere eksempler på god arkitektur

download

strategi

anvendelse

bebyggelse og landskab

arkitekturen i front

rammer for l ivet

ident i tet

indsatsområder

værktøjskassen

karakteristik

eksempler

a r k i t e k t u r s t r a t e g i

indledning

ident i tet

indsatsområder

IndsatsområderDe fire indsatsområder repræsenterer væsentlige tilgange til at fremme det gode liv og kvaliteten i vores omgivelser. De er valgt ud fra udtalte retningslinjer for Koldings udvikling.

Den ønskede indsats er tilpasset de aktuelle muligheder og vil løbende blive justeret eller ændret efter den faktiske udvikling.Hensigten er at skabe en operativ strategi, der kan være et bidrag til den aktuelle debat om design og arkitektur i Kolding.

Til venstre: Slotsøbadet, Kolding Øverst th: Åsted ved Kolding Å

Nederst th: Trapholt museum, Kolding

download

strategi

anvendelse

bebyggelse og landskab

arkitekturen i front

rammer for l ivet

ident i tet

indsatsområder

værktøjskassen

karakteristik

eksempler

a r k i t e k t u r s t r a t e g i

indledning

indsatsområderident i tet

En lokal identitet har rod i de særlige karaktertræk, der kende-tegner stedet. Identiteten kan styrke genkendeligheden og skabe et lokalt tilhørsforhold til områdets værdier. Det har betydning, når der skal skabes trygge rammer for de borgere, der bor eller færdes i området.

Ved at sætte identiteten i fokus vil mangfoldigheden i Kold-ing Kommunes byområder, landsbysamfund og det åbne land blive klarlagt og indgå i helhedsopfattelsen af kommunen.

Styrkelse af identitetI områder med en selvstændig karakter eller med særlige ken-detegn, kan nye udviklinger styrke denne kvalitet. Udgangs-punktet kan være en bevaringsværdig byg ning, en markant be-plantning eller et værdifuldt landskab. Ændringer kan tilpasses stedets eksisterende kvaliteter eller styrke dets autencititet.

Tilføjelse af identitetSteder uden entydig identitet kan tilføres nye, karakterfulde træk, som for eksempel en særlig bygningsdetaljering eller en rumdannende beplantning, der også er en gevinst for det sociale miljø i området.

Identitet

kolding kommune v i l• i sin planlægning og sin sags behandling tage udgangspunkt i områ-

dets kvaliteter, eksempelvis byggeskik, kulturarv, natur- og landsk-abstræk

• i områder uden en klar identitet tilstræbe at lade nye markante bygninger, bebyggelser eller beplantninger blive karakter skabende

Billeder:

koldinghus + kolding byferie

Øverst tv: Drabæks Allé, LunderskovØverst th: Kolding Byferie, Kolding

Nederst: Prætorius Torv, Christiansfeld

download

strategi

anvendelse

bebyggelse og landskab

arkitekturen i front

rammer for l ivet

ident i tet

indsatsområder

værktøjskassen

karakteristik

eksempler

a r k i t e k t u r s t r a t e g i

indledning

rammer for l ivet

indsatsområder

Attraktive bymiljøer vil være en vigtig drivkraft for yderligere vækst i både befolkning og arbejdspladser. En stadigt større del af befolknin-gen ønsker at bo og færdes i levende bymiljøer af høj kvalitet, hvor der er et aktivt og varieret handels- og kulturliv.

Planstrategi 2011 Trekantområdet

”

I de oprindelige bymidter har byens rum formet sig efter brugen. Overskueligheden, de varierede facader og gade forløb og pladsen til ophold gør, at her er rart at være.

MangfoldighedBymidterne skal kunne byde på overraskende og uven tede oplev-elser. Det gode byrum skaber rammer for mødet og samværet på tværs af alders- og samfundsgrupper. På samme måde skal der skabes mødesteder i nye byområder, til støtte for et godt na-boskab.

KvalitetEt godt byrum har plads til handel og bevægelse, men giver også mulighed for at sætte sig, nyde livet eller se sig omkring. Indkøb-scentrene er indrettet med en række byfunktioner og mindsker fokus på de oprindelige bycentre. Hvis bymidterne skal bevare deres betydning, skal deres kvaliteter udvikles løbende.

SammenhængBydesign, indretning og beplantning har stor betyd ning for det gode liv og den praktiske anvendelse af gaderummet. Ved form-givningen af byens rum skal detaljerne tænkes ind i en sammen-hæng og bidrage til helhedsindtrykket af byen.

Rammer for livet

kolding kommune v i l• arbejde for at skabe gode byrum til aktivitet og ophold, såvel i cen-

terområder som i erhvervs- og boligområder

• løbende udvikle bymidterne, så der kan skabes et alsidigt og at-traktivt miljø for borgerne og for besøgende

Til venstre: Multibanen ved BrostrædeØverst th: Sønderbro ved Kolding ÅNederst th: Bofællesskab i Agtrup

download

strategi

anvendelse

bebyggelse og landskab

arkitekturen i front

rammer for l ivet

ident i tet

indsatsområder

værktøjskassen

karakteristik

eksempler

a r k i t e k t u r s t r a t e g i

indledning

bebyggelse og landskab

indsatsområder

Det opleves som en værdifuld kvalitet at bo tæt på naturen eller med udsigt over smukke landskaber - også ved prisfastsættelse.

Naturen i planlægningenNatur, landskab, hav og søområder skal være et aktiv i byudviklin-gen og være offentligt tilgængelig, uden at deres tilstand forrin-ges. Al planlægning skal respektere en balance mellem beskyttel-se og benyttelse af landskabelige elementer som vand og natur, understøttet af stedets arkitektur.

Grøn byudviklingNy bebyggelse skal i størst mulig grad passe sig ind i de land-skabelige og naturgivne forhold, eksempelvis i sit materialevalg, udtryk og skalaforhold. Naturens mange former og muligheder skal sikres og gerne indgå i ny byudvikling. En bæredygtig byudvikling handler også om at fortætte eksiste-rende byzone, hvor de blå og grønne elementer kan være vand-render og bassiner, grønne tage og haver.

KlimatilpasningGrønne strøg i byerne giver plads til naturoplevelser og frilufts-liv. Desuden kan de afbøde virkningerne af klimaændringer som temperaturstigning, ekstremregn og havvandsstigning. Nye anlæg og byggerier kan kreativt tilpasses klimaændringerne og i sin ud-formning og udførelse drage fordel af de nye vilkår.

Bebyggelse og landskab

Kolding Kommune v i l• udarbejde en grøn strategi for Kolding Kommune, for at sikre en

grøn sammenhæng gennem kommunen

• udnytte skovrejsning, nye søer mv. som en måde at skabe rekreative arealer og nye naturområder på grænsen mellem by og åbent land

• afprøve grønne tage, integre rede regnvandsbassiner, gennemtræn-gelige belægninger og kotering for optimal klimatilpas ning

• færdiggøre retningslinjer for byggeri i det åbne land i Kolding Kommune

• opføre tekniske anlæg som kvalitetsbyggeri og indpasse dem har-monisk i landskabet, med respekt for naturområder

Til venstre: Kirsebærhaven Bramdrupdam Øverst th: Apotekerengen, Kolding

Nederst th: Bypark Øst i Kolding

download

strategi

anvendelse

bebyggelse og landskab

arkitekturen i front

rammer for l ivet

ident i tet

indsatsområder

værktøjskassen

karakteristik

eksempler

a r k i t e k t u r s t r a t e g i

indledning

arkitekturen i front

indsatsområder

Byrådet har en vision om at anvende godt design og arkitek-tur, der peger fremad. Også bæredygtighedsbegre bet er cen-tralt i Koldings udvikling og indgår naturligt i anlæg og byggeri. God arkitektur kan gøre bæredygtighed til et alment begreb.

ÆstetikArkitektur med nye former, farver eller udtryk har signalværdi og medvirker til at gøre daglig dagen mere oplevelsesrig. Smukke istandsættelser får os til selv at vedligeholde og passe på vores omgivelser. Gode naturoplevelser gør, at vi tænker mere på vores grønne miljø.

BæredygtighedBæredygtighed handler også om at anvende få ressourcer. Byområderne kan udnyttes effektivt med fortætning - ved at udvikle byen med grønne og blå elementer, kan vi fastholde et godt bomiljø. God arkitektur kendetegnes ved sin gennem-tænkte kvalitet, også hvad angår vedligehold og drift.

Det gode eksempelKolding Kommune ønsker at synliggøre klimarigtige og res-sourcebesparende løsninger i anlæg og byggerier. Træplant-ninger i byrummet og bygningsintegrerede solcelleanlæg kan inspirere andre til fokus på bæredygtighed. Det gode eksem-pel har en afsmittende effekt på udviklingen.

Arkitekturen i front

Vi vil fremme bæredygtigt erhvervsbyggeri med integrering af grønne, rekreative områder og miljørigtigt byggeri i god arkitektur.

Planstrategi 2011 Trekantområdet”

kolding kommune v i l• anvende nutidig arkitektur med hensyntagen til energirigtig drift

• støtte utraditionelle planer og projekter med en bæredygtig profil

• arbejde for byfortætning uden at tilsidesætte høj livskvalitet i nærmiljøet

• fastholde sin tradition med at anvende arkitektkonkurrencer ved of-fentligt byggeri

Til venstre: Erhverv på BirkemosevejØverst th: Multihuset ved Lyshøj Skole

Nederst th: Kvarterhuset i Kolding

a r k i t e k t u r s t r a t e g i - v æ r k t ø j s k a s s e n

download

indledning

værktøjskassenIdentitet

Rammer for livet

Bebyggelse og landskab

Arkitektur i front

strategi

anvendelse

bebyggelse og landskab

arkitekturen i front

rammer for l ivet

ident i tet

indsatsområder

karakteristik

eksempler

værktøjskassen

Værktøjskassen rummer begreber, der beskriver arkitekturens værdier. Den er udformet som et dialogredskab, der kan an-vendes til inspiration eller som tjekliste.

Indholdet er baseret på strategiens indsatsområder• Identitet• Rammer for livet• Bebyggelse og landskab• Arkitekturen i front

For at gøre værktøjskassen operativ er der udarbejdet to handout udgaver udformet som vifter, der henvender sig til henholdsvis førstegangs bygherrer og til interessenter inden for anlæg og byggeri generelt.

Kolding Kommune vil løbende skabe dialog med brugerne for at udvikle værktøjskassen i takt med ønsker og behov.

Værktøjsk assen som Dialogredsk ab Værktøjskassens indhold er baseret på arkitekturstra-tegiens indsatsområder og er udformet i to ver-sioner. En generel version er gennemgået efterfølgende. En anden version er mål-rettet førstegangs bygherrer og kan ses på www.kolding.dk/arkitektur. Begge versioner er udformet som handouts i vifteform.

Værktøjskassen

a r k i t e k t u r s t r a t e g i - v æ r k t ø j s k a s s e n

download

indledning

værktøjskassenIdentitet

Rammer for livet

Bebyggelse og landskab

Arkitektur i front

strategi

anvendelse

bebyggelse og landskab

arkitekturen i front

rammer for l ivet

ident i tet

indsatsområder

karakteristik

eksempler

værktøjskassen

Styrkelse af identitetBestemmelse og prioriter-ing af særlige kendetegn ved stedets karakter:• By, bebyggelse, landskab,

infrastruktur• Rum, mellemrum, sam-

menhæng og forløb• Proportioner• Materialer, hårde eller

bløde/beplantning• Farver• Lys og lugte• Anvendelse/bevægelser i

rummet

• Rummets historie

Vurdering af tilpasning og hensynHvad er der her af kvaliteter og muligheder at arbejde videre på?• Forholde sig til stedets

identitet• Skalaforhold, tæthed/af-

stand• Landskabselementer,

grønne elementer og værdier

• Orientering, adgangs-forhold, færdsel, kollektiv trafik

• Anden bebyggelse, arki-tektoniske elementer

• Rumlighed: gulv/jord, vægge/ horisont, loft/him-mel

• Materialer, stoflighed• Stemning: lys, lyde, lugte,

farver

Historie og kulturarv• Respektere kulturarv ved

fredede og bevaringsvær-dige bygninger og anlæg.

• Prioritering af restaurering eller nyfortolkning af kul-turarven med henblik på genopdagelse, renovering og tilbygning

Arkitektur som pejlemærkeTilføjelse af identitetDet gode eksempel, merværdi• Være en gevinst for hel-

heden• Tilføres et ”svagt” sted,

giver en ny identitet• Skabe identitet og ejer-

skab• Konsekvensbeskrivelser og

afvejning heraf

Nyt design.• Opførelse af karakterfuld

bygning eller anlæg, der adskiller sig positivt fra

omgivelserne, således, at det nye giver ny identitet til stedet

• For udvikling og aktivitet• En fyrtårnseffekt – hvor

langt væk skal signalet op-fattes?

• Samspil/modspil med/til omgivelser

• Ny funktion• Tilføjelse af ny funktion i

området, der giver ny anv-endelse

• Kan generere en større virkning end sit eget udtryk

• Indbyder til aktivitet og mere liv.

• Synergieffekt

Identitet er oplevelsen af den særlige karakter et sted har. Identiteten er således det samlede indtryk af alle stedets påvirkninger, såsom størrelse, udformning, farver, materialer, funktion med mere.

”

Identitet Mærk “verden” lige her:

find stemningen

find oprindeligheden

find særkendet

Hvad er der specielt ved dette sted?

Hvad giver stedet karakter?

Hvad er dominerende på stedet?

Hvad er ”nerven i stedet?

Det er stedets identitet.

Stedets identitet er samlet oplevelse:

af sansepåvirkninger af

natur, brug, form, farve,

materialer og omgivelser

Styrk stedets identitet ved

• at respektere det

• at bevare eller forny det

eller skab en hel ny identitet,

der kan gøre stedet til noget særligt

• at se på

• at få flere funktioner på

• at bygge videre på

a r k i t e k t u r s t r a t e g i - v æ r k t ø j s k a s s e n

download

indledning

værktøjskassenIdentitet

Rammer for livet

Bebyggelse og landskab

Arkitektur i front

strategi

anvendelse

bebyggelse og landskab

arkitekturen i front

rammer for l ivet

ident i tet

indsatsområder

karakteristik

eksempler

værktøjskassen

Byens liv

Uderummets arkitektur• Skalaoverensstemmelse

mellem bygninger og uderum

• Rummets dimensioner Eksempelvis middelalder-byens rum, blokbebyg-gelsens

Uderummets anvendelse:• Til mange eller få, • Transit eller ophold, • Bebyggelse eller natur• Indretning af uderummet:

Inventar• Indbydende rum til for-

skellige formål

Aflæselighed af anven-delsen:

• Klarhed – identitet og detaljering viser ”rummets brug og hierarki”

• Trafikale rum, ”rådhusp-ladser”

• Skift mellem identiteter – P-plads, gågade

• Formidling af sammen-hænge/forløb og over-gange

Kvalitet og mang-foldighed

Indretning til handel, færdsel, aktivitet og ophold

• Stoflighed• Materialevalg• Variation• Taktile behov – rare over-

flader• Beplantning• Inventar, bydesign• Overdækninger• Skiltning

Kvalitet i det sociale aspektDen menneskeligeskala – mødet i rummet

• Mulighed for sociale og fysiske aktiviteter

• Tilgængelighed for alle, fri og offentlig adgang

• At skabe liv• Der skal være ”noget” for

alle• Tryghed• Rekreation og hvile. Gem-

mesteder,• At iagttage andre• At kunne møde andre,

at kunne ses, at kunne samarbejde

Arkitekturstrategien tilskynder, at der er attraktive byer i kommunen både i forhold til bosætning, handel og kultur. Derfor opfordres til en variation og indretning af uderummene, så de bliver velegnet til færdsel og forskellige former for ophold og aktivitet. Dette gøres for at skabe livlige byer med oplevelsesrige uderum, der er indbydende til ophold shopping og forskellige aktiviteter.

”

Rammer for livet Gør det klart, hvad byrummet

skal og kan bruges til:

“need to have” / “nice to have”

Tænk årstider og begivenheder

ind i byrummets form og indretning

sommer/vinter

fyldt med mennesker og planter

tomt, bart og goldt

Byrum med:

• noget at sidde på

• noget at se på

• noget at samles om

• noget at gøre sammen

giver fællesskab

Indbydende, velproportionerede

byrum kan med indretning

invitere til ophold eller aktivitet

så vi kan blive en del af fællesskabet

Før fra rum til rum,

som perler på en snor med:

belægning, beplantning, passager,

møblering og blikfang

a r k i t e k t u r s t r a t e g i - v æ r k t ø j s k a s s e n

download

indledning

værktøjskassenIdentitet

Rammer for livet

Bebyggelse og landskab

Arkitektur i front

strategi

anvendelse

bebyggelse og landskab

arkitekturen i front

rammer for l ivet

ident i tet

indsatsområder

karakteristik

eksempler

værktøjskassen

Arkitekturens, naturens og materialernes indbydes på-virkning af hinanden i forhold til eksisterende bebyggelse og omgivelser :

skal der være:• dialog• dominans • respekt

Og hvorledes for eksempel:

• Byfortætning• Nærhed og tilgængelighed

til naturen, • balance mellem benyttelse

og beskyttelse• Prioritering af det grønne

• Alternativ natur; grønne kiler, parker. gårdarealer, tagterrasser,stier

• Mulighed for forskellig anvendelse af natur, leg, motion, boldspil, ophold, udeprojekterprivate som fælles

• Forslag til grønne by- og bolig og erhvervsområder med offentlig tilgænge-lighed hertil

• Tilpasning til klimaforan-dringer, havvandsstign-inger, storme, sænkning af temperatur.

• Sikring af bedre miljø i form af rensning af luft-partikler, der giver psykisk og social påvirkning

Tilgængelighed og udsigt til naturen er en mulighed, der ønskes for alle borgere, uanset om man bor i byen eller i det åbne land. Prioriteringen af adgang til natur, vand og grønne områder skal ses som tiltag for at opfylde ønsket om trivsel og sundhed for alle i kommunen. Hvor der er byfortætning, er det således stadig vigtigt stadig at varetage behov for tilgængelighed til natur med mulighed udendørsaktiviteter, natuplevelser og ophold i det fri.

”

Bebyggelse og landskab

Terrasseparken ved Fjordvej

Kommunen er rig på naturoplevelser

af de store og de smukke, der kan

bruges som gevinst i byggeri og an-

læg.

Natur er for mange:

• rekreation

• genopladning,

• kroppens legeplads

• skønmaleri

I vor stræben efter det sunde

og helstøbte liv, tænk på

hvordan naturen kan indgå

direkte eller indirekte i

udeareal og byggeri.

I respekt og beskyttelse af naturen

Bring natur ind i bybilledet med

grønne områder

beplantning

tagterrasser

og klimatilpasninger

Brug naturen

altid i balance, for kun det er natur

a r k i t e k t u r s t r a t e g i - v æ r k t ø j s k a s s e n

download

indledning

værktøjskassenIdentitet

Rammer for livet

Bebyggelse og landskab

Arkitektur i front

strategi

anvendelse

bebyggelse og landskab

arkitekturen i front

rammer for l ivet

ident i tet

indsatsområder

karakteristik

eksempler

værktøjskassen

Det første indtrykHvad er væsentligt at vise eller formidle ved æstetik, design og bæredygtighed?

Helhedsindtrykket; hvordan vil objektet påvirke sine omgiv-elser?• Materialer og detaljering

Funktionelt design ?

• Udtryk, det vil sige kom-position og proportioner-ing, skal tilstræbes at være smukke, forståelige og meningsfulde

Form, materialer og æstetik ses ud fra en hensigt om at udtrykke:• privathed eller offenlighed• åbenhed eller lukkethed• sammenhæng eller indi-

vidualitet• tradition eller nyskabelse• inspiration eller anonym-

itet• aktivitet eller ro• soliditet eller lethed• natur/sundhed• respekt eller dristighed• dekoration eller brugbar-

hed• enkelhed eller mang-

foldighed

• storhed eller nøjsomhed• alvor eller morskab• karakter eller signalforvir-

ring

Bæredygtige sammen-hænge • Bæredygtig by• Tæthed • Minimalt forbrug• Sund By - grønne områder• Frihed-uafhængighed af

konjunkturer

Bæredygtige materialer ogmetoder udvikles• Ressourceforbrug • Valg af bæredygtige mate-

rialer.• Anlæg set i forhold til

drift.• Robusthed og holdbarhed• Anvendelse af nye• bæredygtige metoder.• Opdatering til nye krav og

målsætninger

Signalværdi – bevidsthed ombæredygtighed• Grønne tage, solceller,

teknik• Fællesanlæg, bevidsthed• om fælles ejerskab og

drift.• Identitetsskabende• Eksperimenterende

ÆstetikMed æstetik menes, at noget er udformet, så det er smukt og behageligt for sanserne. Æstetikkens opgave er at påvirke os i positiv retning, så vi oplever harmoni og velbehag. Der skal arbejdes med æstetik for at fremme det smukke, harmoniske og tiltalende i vore omgivelser.

Bæredygtig arkitekturBæredygtighed er kendetegnet ved at være en langsigtet planlægning og udformning af byggeri og anlæg, der har gennemtænkt kvalitet både i sin udformning og med hensyn til ressourceforbrug ved byggeri, vedligeholdelse og drift.

”

”

Arkitekturen i front

Boligbyggeri, Drejens

Tænk oplevelse, bliv nysgerrig

skærp opmærksomheden:

• se op

• se ned

• se hen

• se omkring

Brug det smukke:

i formen, i materialerne, i farverne

til at markere:

• menneskelighed

• styrke

• udvikling og

• fremskridt

Lad arkitekturen sprænge rammer

få os til at tænke “ud ad boxen”

og inspirere til:

• nye livsformer

• nye aktiviteter

• nye synspunkter

• nye verdensbilleder

Tænk fremad:

Lad de smukke omgivelser og det

langtidsholdbare valg være en vej til

det gode liv i mange generationer

download

strategi

anvendelse

bebyggelse og landskab

arkitekturen i front

rammer for l ivet

ident i tet

indsatsområder

værktøjskassen

eksempler

a r k i t e k t u r s t r a t e g i

indledning

karakteristik

karakteristik

landsbyer

grænseområde

centerbyer

Landsk aber

kolding by

kolding kommune

KarakteristikBeskrivelsen af særlige kultur- og landskabstræk i Kolding Kommune er vigtig som grundlag for arkitekturstrategien.

Hensigten er at give mulighed for, at de lokale geografiske, skalamæssige og kulturhistoriske karaktertræk afspejler sig i stedets arkitektur.

De enkelte afsnit i karakteristikken omhandler de grønne og blå landskaber, byhierarkiet og potentialerne for en udvikling. Desuden beskrives arkitektoniske træk, der har rod i kommu-nens oprindelige status som grænseområde.

Til venstre: udsigt fra SkamlingsbankenØverst th: gade i ChristiansfeldNederst th: Søndertorv, Kolding

download

strategi

anvendelse

bebyggelse og landskab

arkitekturen i front

rammer for l ivet

ident i tet

indsatsområder

værktøjskassen

eksempler

a r k i t e k t u r s t r a t e g i

indledning

karakteristik

karakteristik

landsbyer

grænseområde

centerbyer

Landsk aber

kolding by

kolding kommune

Med sin centrale placering i Trekantområdet er Kolding Kom-mune en del af et dynamisk område i stadig vækst. Med De-signskolen Koldings udvikling, nyt sygehus- og universitets-byggeri, som Designby og som førende erhvervskommune vil Kolding fortsat være på forkant med udviklingen.

Kolding har i lighed med de øvrige østjyske kommuner en rig variation af by- og landskabstyper. Kolding By er kommunens centrale hovedby, med oplandsbyerne Lunderskov, Vamdrup og Christiansfeld som centerbyer og en snes landsbyer i det åbne land som levende lokalsamfund. Bebyggelsens udtryk spænder fra den stringente,historiske bykerne i Christiansfeld til Drejens Boligby tilpasset det åbne landskab.

Den landskabelige variation rummer kuperede kystlandskaber langs Lillebælt med Skamlingsbanken som et højdepunkt, karakteristiske dalstrøg, heder og moser og sammenhængende landskabsflader mod nord og øst.

Kolding Kommune

Til venstre: Sct. Jørgens Have og Koldinghus Øverst th: landskab ved Seest MølleåNederst th: erhvervsbyggeri ved Fynsvej

download

strategi

anvendelse

bebyggelse og landskab

arkitekturen i front

rammer for l ivet

ident i tet

indsatsområder

værktøjskassen

eksempler

a r k i t e k t u r s t r a t e g i

indledning

karakteristik

karakteristik

landsbyer

grænseområde

centerbyer

Landsk aber

kolding by

kolding kommune

Kolding Fjord og tunneldaleneDen østlige del af kommunen er landskabeligt domineret af Kold-ing Fjord, Elbodalen og Kolding Ådal, der strækker sig som en grøn kile helt ind til Kolding By.Almind Ådal mellem Almind og Viuf er via en tunneldal forbundet med Donssøerne. Endvidere findes flere tunneldale øst for Chris-tiansfeld.

KystlandskabetLandskabet mod Lillebælt består af store, delvis skovklædte morænebakker. Kysten er præget af klinter med strande ved Grønninghoved og Hejlsminde, nær ved Skamlingsbanken, der med sin højde på 113 meter er Sydjyllands højeste punkt. Grønninghoved, Hejlsminde og Binderup Strand repræsenterer kystnære og attraktive sommerhusområder indpasset i ter-

rænet.

HedesletterMod sydvest omkring Vamdrup er landskabet domineret af hedesletten omkring Kongeåens øvre løb med sandet jordbund og mange læhegn.Omkring Almind er store hedelandskaber brudt af langstrakte, levende hegn.

Skov og moseVigtige statsskove i kommunen er Stenderup Skovene, skovrejs-ningen ved Harte og den 112 ha store Svanemosen, som er en beskyttet højmose med tæt beplantning. Viuf Skov, Jordrup Skov og Ferup Skov er andre større, sammenhængende skovområder.Marie lunds skov, Bramdrup Skov og Kolding Skov strækker sig som grønne kiler ind mod Koldings midte og har stor rekreativ værdi.

Landskaber

Øverst: Binderup StrandNederst: Apoterkerengen, Kolding

download

strategi

anvendelse

bebyggelse og landskab

arkitekturen i front

rammer for l ivet

ident i tet

indsatsområder

værktøjskassen

eksempler

a r k i t e k t u r s t r a t e g i

indledning

karakteristik

karakteristik

landsbyer

grænseområde

centerbyer

Landsk aber

kolding by

kolding kommune

Kolding er præget af markante landskabstræk som Kolding Fjord, Kolding Å og ådal med dalskråninger, der er med til at forme byens struktur. Menneskeskabte elementer som havnen og jernbanetraceet gennem byen vidner om den udvikling, der har fundet sted og får indflydelse på den fremtidige byvækst.

Koldinghus, Slotsbanken og Slotssøen udgør et åbent og markant rum op ad den centrale bykerne. Ved byens ældste pladser ligger markante bygninger, som rådhuset på Aksel-torv og Sankt Nicolai kirke på Nicolai plads. Nyere byrum som Vestertorv, Låsbybanke, Lilletorv og AL-passagen er opstået ved gadegennembrud, byfornyelse eller anden byomdannelse.

Den indre by og dens nærmeste omgivelser domineres af etageejendomme og tæt villabebyggelse. Tæt på den gamle bykerne manifester industrialismen sig i brokvartererne ved Olaf Ryes Gade, Agtrupvej, Vesterbro og Tøndervej, der frem-står som homogene bebyggelser, i modsætning til den mere sporadiske bebyggelse langs indfaldsvejene Haderslevvej, Vejlevej og Fynsvej. I byens periferi er boligområder med sam-let etagebebyggelse, ældre erhvervsbebyggelse, og yderst de sammenhængende åbne parceludstykninger og nyere erhverv-sområder.

Kolding by

Til venstre: historisk gårdmiljø, Helligkorsgade, Kolding Øverst th: Plads ved Kolding Å Nederst th: Udsigt fra Koldinghus

download

strategi

anvendelse

bebyggelse og landskab

arkitekturen i front

rammer for l ivet

ident i tet

indsatsområder

værktøjskassen

eksempler

a r k i t e k t u r s t r a t e g i

indledning

karakteristik

karakteristik

landsbyer

grænseområde

centerbyer

Landsk aber

kolding by

kolding kommune

Kolding Kommune omfatter 3 centerbyer med store oplande. Deres betydning som oplandsbyer afspejles i en række centralt beliggende offentlige bygninger. Lunderskov og Vamdrup er typiske stationsbyer langs den Østjyske længdebane fra1866. Begge byer har større erhvervs-områder anlagt omkring jernbane nettet.Christiansfeld er grundlagt i 1773 og er opkaldt efter kong Chris-tian VII, der gav tilladelse til byens opførelse.

LunderskovI Lunderskov fandtes elværk, brugsforening, adskillige købmænd og anden handels- og håndværksvirksomhed. Byen rummer prominente byggerier til de officielle funktioner og flere statelige boliger. Det grønne forløb langs Drabæk Mølleå gennem byen er et karakteristisk træk.

VamdrupVamdrup bærer bygningsmæssigt stadig præg af at have været en driftig by med stort jernbanehotel, to mejerier, flere banker og sparekasser, købmænd, brugsforening mv. Fra vest strækker grønne områder langs Kongeåen sig ind omkring byens centrum.

ChristiansfeldBykernen i Christiansfeld er et ene stående helstøbt bymiljø med fredede huse og pladser. Bebyggelsen blev opført mellem 1772 og 1810 af den herrnhutiske Brødremenighed og domineres af karakteristiske gulstenshuse i op til 2½ etager. Christiansfeld anses for at være den bedst velbevarede herrnhuterby i verden. Udenfor bykernen er åbne bolig- og erhvervsbebyggelser.

Centerbyer Til venstre: Lunderskov StationNederst: Bymidten i Vamdrup

download

strategi

anvendelse

bebyggelse og landskab

arkitekturen i front

rammer for l ivet

ident i tet

indsatsområder

værktøjskassen

eksempler

a r k i t e k t u r s t r a t e g i

indledning

karakteristik

karakteristik

landsbyer

grænseområde

centerbyer

Landsk aber

kolding by

kolding kommune

Det lokale samfundLandsbyerne er vigtige lokalsamfund i det åbne land. De er forskellige i deres oprindelse og fremtræden, og det har derfor stor kulturhistorisk værdi at fastholde deres udtryk. I lands-byerne Ødis, Stepping, Christiansfeld og Aller fortæller arki-tekturen historien om grænsedragningen, i andre landsbyer er landbrugserhvervet eller den oprindelige jernbanedrift frem-herskende i landsbyens karakter.

Seværdige bygningerGårdbebyggelser og det traditionelle længehus kendetegner mange af landsbyerne. I de slyngede vejbyer er længehusene placeret langs hovedfærdselsårerne og danner gaderummet. I andre tilfælde er bygningerne specielt bevaringsværdige på grund af alder, oprindelighed eller anvendelse.

Overgang til det åbne landDet er vigtigt at afgrænse landsbyen mod det åbne land, så karakteren af bosætning fastholdes. I nogle tilfælde danner bebyggelsens placering en skarp grænse mod det åbne land, i andre skaber beplantning og hegn en klar adskillelse.

Landsbyens fremtidAntallet af butikker, erhverv og offentlige institutioner i de små samfund bliver gradvist mindre og påvirker samfundslivet. Ved at etablere borgerhuse, multihaller eller fælles aktiviteter i eksempelvis skoler, støttes bestræbelserne for at fastholde landsbyen levende og aktiv.

Landsbyer

Til venstre: Viuf kirke Til højre: Hus i Hjarup

download

strategi

anvendelse

bebyggelse og landskab

arkitekturen i front

rammer for l ivet

ident i tet

indsatsområder

værktøjskassen

eksempler

a r k i t e k t u r s t r a t e g i

indledning

karakteristik

karakteristik

landsbyer

grænseområde

centerbyer

Landsk aber

kolding by

kolding kommune

Kolding som grænsebyInd til 1864 var Kolding grænseby mod hertugdømmet Sles-vig i syd. Sønderbro over Kolding Å var grænseovergang, og Kongebrogade øst for anlagdes til kongens egen overgang. Koldinghus fik som rigsfæstning en national betydning. De hyppige fornemme besøg på slottet gjorde, at driftige adels-folk byggede anselige gårde i byen.

ByggeskikMellem 1864 og 1920 påvirkede grænsedragningen mel-lem Danmark og Preussen langs Kongeåen stedets arkitek-tur. Byggeskik fra Centraleuro pa med store trempler, lave tage dækket af skifer eller blik, dekorativt spærværk og gult murværk med røde mønstre var dominerende.Efter 1900 blev byggeriet præget af natio nale reaktioner på brydningstiden. Den nye arkitektur havde rod i den førindus-trielle tradition - den danskprægede Bedre Byggeskik og den slesvigholstenske Hjemstavnsstil lå side om side ved grænsen.

SkamlingsbankenMed sin storslåede udsigt mod Nordslesvig fik Skamlingsbank-en national betydning i striden om hertugdømmerne Slesvig og Holstens tilknytning til kongeriget. Her afholdtes fra 1843 de dansksindedes folkefester, som kulminerede i størrelse efter 2. verdens krig. På banken findes en række nationale mindes mærker, der stadig trækker besøgende til.

Grænseland

Til venstre: ved Haderslevvej i KoldingØverst th: Hus i ChristiansfeldNederst th: Skamlingsbanken

a r k i t e k t u r s t r a t e g i

download

indledning

eksempler

- e k s e m p l e r

strategi

anvendelse

bebyggelse og landskab

arkitekturen i front

rammer for l ivet

ident i tet

indsatsområder

værktøjskassen

karakteristik

Eksempelsamlingen viser, hvordan arkitekturstrategien kan realiseres. Eksemplerne er tænkt anvendt som inspiration for nye planer og projekter.

Samlingen ajourføres for at vise tidssvarende eksempler på arkitektur - f. eks. med ny viden og teknologi i anvendelse.

Eksemplerne er inddelt efter indsatsområde og indeholder følgende:

Identitet Historiske bygninger Offentligt byggeri Erhverv Enfamilieshuse Boligblokke

Rammer for liv Byrum

Byggeri og landskab Indfaldsveje Byggeri og natur

Arkitektur i front Æstetik og formsprog

Eksempelsamling