Cyklister vinter 2014 final
-
Upload
cyklistforbundet -
Category
Documents
-
view
241 -
download
5
description
Transcript of Cyklister vinter 2014 final
V
INte
R 2
014
id nr.: 42163
Vinter 2014 · 79. årgang MEDLEMSMAGASIN
Alletiders opfi ndelser
GIV Et MEdLEMSKAB I GAVE SIDE 36
dyk ned i de store ideer bag
din cykeltur
SiDE 10-17
TIdLIgT FoRåR I
ItALIENS HæLSIDE 26
lÆg tRÆ UNDeR tRÆet
Stilrent organisk cykelgrej skyder frem.
Side 23
SlUt MeD SlUNKNe BAtteRIeR
Lad din computer oplade cykellygterne.
SIDE 24
HVORFOR eR Det SÅ SVÆRt ...
... at få cyklen med toget?Vi undersøger sagen.
SIDE 30
»Alt I tRAFIK SKAl JO VÆRe BROK«
Transportministeren om at turde gøre sig upopulær.
SIDE 20
tEMA:
Glæden varer længe Giv et års medlemskab i gave.
Eller besøg Cyklistbutikken 1905, hvor vi
håndplukker cykler og udstyr, der er skabt til
at holde. Så varer julen ikke kun til påske!
Se mere side 34-36
LæNGEåBENt I BUtIKKEN!til 23. DEcEMbER MaN-FRE: 8.30-18.00løR: 11-15
2
30
39
Indhold
2
18
26
8Fransk stål med italiensk lir 4En racer, et sydfransk loppemarked og en woweffekt
nyt & noter 6Nyheder fra cykelverdenen
Export/import 8Gode cykelløsninger fra Danmark og udlandet
TEma: alletiders opfi ndelser 10Hjulet – og andre ideer, der gør, at du kan cykle
Et øjeblik 18Mountainbikes i klassesæt
»alt i trafi k skal jo være brok« 20interview med transportministeren
Læg træ under træet 23Fem lækre julegaver i træ
Lad computeren oplade lygterne 24anmeldelse af usb-genopladelige lygter
Tidligt forår i Europas urtehave 26i italiens hæl Puglia blomstrer alt i februar
Cyklen med toget: Hvorfor skal det være så svært? 30En forviklingshistorie om bestilling af cykelbilletter
nyt fra årets landsmøde 32
mEdLEmMedlemstilbud 34Giv et medlemskab i gave 36Mød et medlem 37
I CYKLISTEnS TJEnESTE 38Om alt det, vi mener og gør
En cykelsensation har ramt Danmark, kunne
man læse i cyklistER i juni 1968. Efter at have
trillet rundt på tunge cykler med ingen eller
max tre indvendige gear fi k danske hverdags-
cyklister endelig adgang til sidste nye skrig in-
den for cykelopfi ndelser: den sensationelle en-
gelske cykel med fem indvendige gear.
»til trods for, at der i mange år i udlandet har
eksisteret et navgear med 4 gear, har man her-
hjemme kun kunnet få cykler med 3 gear i navet
… Nu er cyklen med 5 gear i navet kommet her-
til«, skrev bladets redaktør børge boie begej-
stret.
cyklistforbundet havde endnu ikke haft lej-
lighed til at studere cyklen nærmere. Men redak-
tøren forestillede sig »en aldeles pragtfuld cykel
til et stærkt bakket terræn.« Og det var på tide,
konstaterede han: »… vi må hilse denne hårdt til-
trængte forbedring velkommen. (…) lige siden is-
tiden har bakkerne ligget der som en udfordring
til cykelfabrikanterne, men først nu begynder
det at lysne«.
Husker du … 1968?cHRistiNa bRitZ NicOlaisEN (tEkst)
Leder:
du må ogSå mEnE nogET: lOG iND OG skRiV
DiN MENiNG På: CYKLISTFoRbundET.dK
CYKLISTFoRbundETS HovEdbESTYRELSE: JEttE GOtscHE, laNDsFORMaND (FRb), MikE HEDluND-wHitE, NæstFORMaND (aalbORG), JENs kVORNiNG, kassERER (kbH), HENRik ERiksEN (kHb), bJaRNE
aRilDsEN (GulDbORGsuND), aNDREw kJæRulFF-MaDDOck (syGklistER), JENs PEtER HaNsEN (RaNDERs) OG claus bONNEViE (GRibskOV). SuppLEanTER: biRGittE RøNNiNG (HOlstEbRO) OG RuDi tO-
biscH (albERtsluND).
Større resultater kræver fl ere medlemmer
AF JETTE GoTSCHE, LANDSFoRMAND
36
20
På mange måder blæser vinden den rigtige vej for Cyk-
listforbundet. vi har med held vundet gehør for bud-
skabet om cyklen som løsning på udfordringer som
trængsel, miljø og livsstilssygdomme. og gennem
frugtbare samarbejder med mange andre organisatio-
ner, bliver vi stadigt stærkere i forhold til beslutnings-
tagerne og i den offentlige debat.
Men ser vi på vores økonomiske fundament, er der
modvind. Selvom Cyklistforbundet er med til at løse
væsentlige samfundsproblemer, er vi ikke på fi nanslo-
ven. Derfor arbejder vi hele tiden hårdt for at skaffe
penge – både til den helt basale foreningsdrift og vores
mange aktiviteter. Flest midler kommer fra fonde og
andre private sponsorer, mens medlemmerne og butik-
ken bidrager med en mindre, men utroligt vigtig andel:
Det nemlig penge, som vi selv kan bestemme over.
I de seneste år har Cyklistforbundet også fået penge
til fl ere vigtige projekter fra den statslige Cykelpulje.
Det samme har en lang række kommuner, som har kun-
net gennemføre cykelprojekter, som de ellers umuligt
kunne fi nansiere alene. Desværre udløb den femårige
pulje i år, og trods ihærdigt lobbyarbejde er det kun
lykkedes at få afsat penge til ét års forlængelse. Sådan
bliver det formentligt ved de kommende fi re år, indtil
politikerne skal lave det næste store trafi kforlig, og der
igen er større beløb på forhandlingsbordet.
I praksis betyder det, at vi skal arbejde ekstra hårdt
og tænke endnu mere kreativt, hvis den positive
udvikling på cykelområdet ikke skal gå i stå.
Men er der ikke noget, vi selv kan gøre for at forbed-
re økonomien?
Jo, vi kan alle hjælpe med at skaffe fl ere medlemmer
til Cyklistforbundet. Det styrker både vores stemme og
vores økonomiske fundament.
Julen nærmer sig, så hvad med at give et medlem-
skab i julegave til en, som cykler, men som ikke er cyk-
let ind i Cyklistforbundet endnu?
Næstenummer
af CYKLISTER får du i april
I øvrigt mener vi …
… at Aarhus Kommu-
ne har fat i den lange
ende, når de med ven-
lige skilte på cykelsti-
erne guider cyklister
til at sætte farten ef-
ter forholdene:
I næste nummer får du bl.a.
tips & tricks til
cykelferien!
vi guider til gode
dage på to hjul.
10
Fejl i pral:
I sidste nummer pra-
lede vi om to cykel-
stier, som blev til ef-
ter ihærdigt arbejde
fra Cyklistforbundets
lokalafdelinger. His-
torien var god og
sand – men geografi -
en var sløj, for vi kom
til at bytte om på sti-
erne. I den korrekte
version ligger Him-
merlandsstien ved vi-
borg og Tipvognssti-
en ved Lemvig.
3
Vi er i den måned, hvor alle kanaler viser klip fra året, der gik. Mens vi
resten af året har travlt med at komme fremad, fremkalder nytåret et
øjebliks vemod, hvor vi ser os tilbage. Men kun et øjeblik. For så skal vi
videre, og allerhelst springer vi ind i det nye år!
Jagten på fart og fremskridt er en basal menneskelig drift. Og det er
cyklen alletiders eksempel på. Helt fra start et knoglerystende vædde-
løbskøretøj, som alverdens opfindere stod i kø for at gøre endnu hurtige-
re – og i dag, små 200 år senere, udvikler vi stadig. På vej er fx nye, lette-
re materialer og højintelligente trafiksystemer, der skal føre os hurtigere
gennem byen.
Nytårets klarsyn på det gamle og det nye har givet inspiration til te-
maet i dette nummer. Her får du otte siders tour de force fra hjulet til
nanoteknologi. Du kan dykke ned i de opfindelser og ideer, der ligger
bag hver eneste cykeltur, du tager i dag. Og læse med, når vi spørger
fremtidsforskeren, hvad der venter os, når vi springer 20 år frem.
God læselyst & godt nytår!
Rikke Ravn Faber
Redaktør
Jagten på fart
CYKLISTER vInTER 2014
Nr. 4 – 2014. 79. årgang
Medlemsmagasin Udkommer fire gange årligt. Næste gang i april 2015.
Ansv. redaktør:Rikke Ravn [email protected]
RedaktionLotte Malene Ruby Christina Britz Nicolaisen Lasse Skou HauschildtTine Permild
RedaktionsudvalgBjarne ArildsenAnita CorfixsenAndrew Kjærulff Maddock
Oplag 13.500 eksemplarer
Forsidefoto SSPL/Science Museum,Polfoto
AnnoncerCyklistforbundetTlf. 33 32 31 21cyklister@cyklistfor- bundet.dk
Design og produktionDatagraf Communications
ISSN 0109-2790
Her bor vi Cyklistforbundets sekretariat og butikRømersgade 5-71362 København K
Telefontid man-fre 10-12 og 13-15Tlf. 33 32 31 [email protected]
EFtERtRyk tillaDt MED kilDEaN-
GiVElsE. i REklaMEøJEMED kuN
EFtER aFtalE MED REDaktiONEN.
FøLg oS på TwITTER: NyHEDER OG POlitiskE HOlDNiNGER OM cyklisME.
læs MED, sPRED buDskabEt OG siG DiN MENiNG På @CYKLISTFoRbund
Jagten på fart og
fremskridt er en basal
menneskelig drift. Og det
er cyklen alletiders
eksempel på.
Smukke cykler – ja tak? Tjek #pedalkraft på Instagram.
Ho-Ho-Hooo!Giv et medlemskab i gave.
Se side 36
Savner du os?Næste nummer af CYKLISTER får du i april.
Ska’ vi mødes i din indbakke indtil da?
cyklistforbundet.dk/nyhedsbrev
4
Fransk stål med italiensk lir
på dEnnE SIdE Kan du I HvERT nummER mødE ET
mEnnESKE mEd ET SæRLIgT FoRHoLd TIL SIn CYKEL
aF
ME
tt
E iV
ER
sEN
(tE
ks
t) O
G M
ikk
El ø
st
ER
Ga
aR
D (F
Ot
O)
Min cykel fandt jeg på et loppemar-
ked i Sydfrankrig sidste sommer. Jeg
var med mine bedsteforældre og
min kæreste på ferie, og da vi så
den, kiggede vi alle på hinanden
med et wauw!
Dengang kørte jeg rundt på en
gammel damecykel og ønskede mig
en racer. Loppecyklen kostede 35
euro (ca. 270 kr., red.), så det var bil-
ligt for sådan et flot Peugeotstålstel.
Heldigvis rejste mine bedsteforæl-
dre med campingvogn og havde
plads til at tage cyklen med hjem
til Danmark.
Jeg fik en anden racer foræret.
Den var for stor – men havde nogle
lækre dele af det italienske mærke
Campagnolo. Min svigerfar er cykel-
entusiast og gik helt i spåner over
dem. Med hjælp fra en ven, der er cy-
kelmekaniker, fik jeg samlet en cykel
af det franske stel og de italienske
hjul, bremser, gearskifter og krank.
Den trekantede cykeltaske fulgte
også med. Jeg ved godt, at ryttere i
lycratøj og cykler til over 40.000 kr.
mener, at tasken ikke må sidde dér
under stangen. Den skal sidde under
sadlen. Men det, synes jeg, er noget
pjat.
Bagskifteren knækkede kort efter,
at cyklen var færdig. Dér stod jeg i
cykelsko klokken bæ om morgenen
og måtte gå hjem i cykelsko for at
skifte til en anden cykel. Heldigvis
fandt jeg en anden gammel Cam-
pagnolo-bagskifter til 500 kr. hos en
cykelhandler på Nørrebro.
Jeg er meget glad for cyklen – og-
så i regnvejr. Jeg er et af de få men-
nesker, der elsker at cykle i regnvejr.
Det er dejligt at få vand i hovedet.
Hvor min cykelpassion stammer fra,
ved jeg ikke. Jeg har bare altid godt
kunnet lide at cykle og brugt det til
transport. Jeg har ikke kørekort og
nægter at tage det offentlige. Det er
simpelthen for dyrt. Med cyklen kan
jeg nå alle steder i København inden
for en halv time.
Racercyklen bliver normalt ikke
brugt til daglig transport. Det er min
turcykel, og jeg forsøger at køre om-
kring 100 km på den om ugen.
Jeg propper kager og bananer i
lommerne på min cykelbluse og så
bare af sted. Gerne ud til Vestvol-
den eller ud på Amager, væk fra by-
en, hvor der ikke er lyskryds, og hvor
man selv bestemmer, hvornår man
vil holde pause. Der er kun andre
cyklister og folk på rulleskøjter. Det
er lige til at leve med.
Det fede ved at cykle i forhold til
at løbe er, hvor langt man kan nå
væk fra byen på bare en halv time.
For mig er det ren terapi at køre
lange ture alene og ikke tænke på
noget, men bare tømme hovedet.
Jeg kører dog også sammen med
andre i en uofficiel cykelklub kaldet
Lømlerne.
I klubben kan man køre på stål,
aluminium eller carbon. Kriterierne
for at være med er, at cyklen har
gedebukkestyr, og man er venstre-
orienteret.
Mig
& min
cykel
mennesket: Andreas Ziegler, 25 år, snedkerlærling.
Cyklen: Peugeot-racer fra 1980’erne med Campagnolo-dele fra 1990’erne.
Rebelsk taske:
Passer perfekt under
stangen – hvor den
egentlig ikke må
sidde.
De unikke Reelight EGO cykellygter er USB genopladelige så du slipper for at tænke på batterier. Beslagene er nemme at tilpasse og lygterne klikkes på af magneter. Lygterne lyser automatisk så snart de kommer på. Med magneterne klikkes lygterne nemt sammen til én lille enhed der er nem at medbringe.
Reelight EGO er storebroren til den prisvindende Reelight GO som er designet af et af Skandinaviens førende designbureauer – KiBiSi, som har vundet adskillelige design- og innovationspriser.
KiBiSi & Reelight Present
USB Rechargeable Bike Lights
EGO
Tel. 86 74 24 90 [email protected] | www.reelight.dk EGO
6
pendlercyklerRanders
Det er blevet trendy at
leje i stedet for at eje i
Randers. i hvert fald blev
byens nye pendlercykler
revet væk på bare fire
måneder. Pendlere kan
abonnere på cyklerne og
bruge dem til og fra sta-
tionen. kommunen hå-
ber i fremtiden at kunne
øge antallet af cykler.
cibi.dk/dincykelby
Studiecykler Lyngby-Taarbæk
til en god studiestart hø-
rer en god cykel, mener
de i lyngby-taarbæk.
kommunen fikser brugte
cykler og sælger dem for
500 kr. på cykelmarkeder
til byens studerende. De
studerende står i kø for
at købe, så efter planen
bliver markedet til en
fast del af studiestart.
vidensby.dk
Elcyklerodense m.fl.
test en elcykel gratis i
tre måneder, tilbyder et
projekt, som kører over
tre år i en håndfuld kom-
muner. Her får 1.700 bilis-
ter med over fem km til
arbejde lov til at opleve
elcyklens fordele. Mange
vælger at fortsætte på
egen elcykel, viser de før-
ste resultater.
otm-app.dk
vind-i-håret-cyklerKøbenhavn m.fl.
”cykling uden alder” hed-
der et projekt, hvor ældre
får gode oplevelser og
vind i håret, når de kom-
mer på køretur i pleje-
centerets røde rickshaws.
ideen startede i det små
på københavnske pleje-
centre, men breder sig
nu til andre steder i lan-
det.
cyklingudenalder.dk
vi har hørt, at …
… nordjyder er lan-
dets mest lovlydige
cyklister.
… aarhusianerne er
blevet så flittige til at
cykle, at byen er ramt
af cykelparkerings-
kaos.
… cyklister kommer
oftere til skade end
andre trafikanter.
… Christianiabikes
har fået Dansk Design
Centers klassikerpris.
Prisen blev overrakt af
Kronprins Frederik,
der selv er ladcyklist.
… cykelfirmaet Jopo
har holdt et cykelløb,
hvor det gjaldt om at
komme sidst.
6
Nyt & Noter AF RIKKE RAvN FABER (TEKST)
målrettede cykler- med succes
KlOKKeRNe RINgeDe FOR KlIMAet: Der var dystert nyt om klodens fremtid, da FN’s klimaforskere i oktober besøgte
København. En råkold aften mødte hundredevis af cyklister op på Rådhuspladsen og ringede med cykelklokkerne for at
vække verdens politiske ledere. Kunstneren Olafur Eliasson understregede pointen med en gigantisk, smeltende isskulptur
– og klimaminister Rasmus Helveg Petersen talte ned til klokkernes klang (øverst t.h.).
Vinder af ELmIngpRISEn 2015 se side 32
FO
tO: M
aR
ia l
iND
skO
V J
ac
Ob
sEN
KILdE: cyklistFORbuNDEts
MEDiEOVERVåGNiNG.
abonnéR: cyklistFORbuN-
DEt.Dk/NyHEDsbREV
7
Få mERE FRa oS: NæstE NuMMER aF cyklistER uDkOMMER i aPRil.
kOMMER Du til at saVNE Os? så tJEk CYKLISTFoRbundET.dK/nYHEdSbREv
CykelTuristUgen 2015
til sommer samler cyklistfor-
bundets afdeling på Højfyn sto-
re og små til CykelTuristUgen
2015. Det smukke Vissenbjerg og
omegn danner rammen for en
uge med fælles cykelture, hyg-
geligt samvær og god indkvarte-
ring. alle, der kan lide at cykle i
sommerlandet, er inviteret. så
sæt kryds i kalenderen – det
sker i uge 30.
Medlemmer får en invitation
med posten i januar.
Cyklistforbundet hedder nu
Cyklistforbundet
Dansk Cyklist Forbund har vi hed-
det siden 1905. Men i mundtlig tale
hedder vi Cyklistforbundet – og på
landsmødet i oktober blev kalde-
navnet ophøjet til også at være det
officielle navn.
Læs mere om landsmødet side 32-33
”gør tyven træt” hed vinderideen, da transportmini-
steriet tidligere i år udskrev en idekonkurrence mod
cykeltyverier på stationerne. ideen var mekanisk og
gik i al sin enkelthed ud på at skabe bedre mulighe-
der for fastlåsning af cyklen til cykelstativet – bl.a.
via en fastmonteret wire i stativet. Michael Enghoff
Hansen havde udtænkt ideen og vandt et gavekort
på 10.000 kr. til cykelhandleren. Hele 516 personer
sendte ideer ind. transportministeren er på vej med
anbefalinger på området.
godE IdEER SKaL bEKæmpE CYKELTYvERIER
gult lys betyder stop!
Jeg kan lige nå det!
N
år m
an k
an c
ykle
3
%
N
år m
an h
ar e
n c
ykel
1
%
N
år m
an c
ykle
r en
gan
g i m
elle
m 2
6 %
N
år m
an o
verv
ejen
de
bru
ger
cykl
e 62
%
N
år m
an a
ltid
cyk
ler
6 %
A
nd
et
2 %
Hvornår er man en cyklist?
KILdE: cyklistFORbuNDEt OG is it a biRD, sEPtEMbER
2014. sPøRGEskEMa til DEltaGERNE i ”Vi cyklER til
aRbEJDE”. DEltaGERNE HaR sVaREt På HVilkEt uD-
saGN, DE VaR MEst ENiGE i.
For mange tager chancen: Taxagrønt er desværre ikke kun for taxaer – hver fjerde cyklist kører ind i mel-
lem over for gult, selv om de kan nå at stoppe. KILdE: uNDERsøGElsE uDFøRt aF tNs GalluP/GJENsiDiGE FORsikRiNG, 2014.
8
også ret smart:
genbrugsguld
I Middelfart skal
turister fremover
køre rundt på
brugte cykler, som
de lejer hos turist-
bureauer, hoteller
og campingplad-
ser. Projektet er et
samarbejde mel-
lem kommunen,
turistforeningen
og jobcenteret,
der skal sætte af-
lagte cykler i stand
under kyndig vej-
ledning fra lokale
cykelhandlere.
kortlink.dk/f9r4
Svensk lovgivning
I Danmark må man
højst cykle med
fire børn, selv om
nogle ladcykler
har plads til flere.
I Sverige er der
ubegrænset mulig-
hed for at fylde un-
ger i ladcyklen. Fx
kan der være 12
børn i Cykelbussen
fra Malmø. Cyklist-
forbundet mener,
at det også i Dan-
mark skal være
lovligt at medbrin-
ge flere børn i lad-
cykler, der har ka-
pacitet til det, og
hvor sikkerheden
er i orden.
movebybike.se
Gode løsninger Godt Nyt: Her sætter vi i Hvert nummer sPot På en dAnsk og en udenlAndsk ide, der gør livet lettere for Cyklister.
InTELLIgEnT TRaFIKSYSTEm – der får dig hurtigt gennem byen
Drømmen om ren luft, mindre trængsel og grønt lys på
hele cykelturen rykker nærmere for hovedstadens cyklis-
ter. københavns kommune har i et par år testet otte for-
skellige intelligente trafik systemer (its), som er en krea-
tiv cocktail af små kameraer, luftforureningsmålere, dy-
namiske skilte, apps og wifi. systemerne arbejder sam-
men om at gøre turen gennem københavn så gnidnings-
løs som muligt for den enkelte trafikant.
Med its kan kommunen nemlig bedre og hurtigere sty-
re byens trafikanter gennem trafikpropper, tåge og regn
og uden om den værste forurening.
Og resultaterne er lovende. i forsøgszonerne kommer
cyklister og bilister 20 pct. hurtigere gennem byen, mens
buspassagerer får afkortet rejsetiden med hele 30 pct.
Flere af de nye trafiksystemer er specifikt målrettet
cyklister: lyssignaler aflæser via mobiltelefoner cyklister-
nes hastighed og placering og sørger for dynamiske grøn-
ne bølger. Gadelamper skruer automatisk op for lyset, når
cyklisten nærmer sig. Og fleksible byrum forvandler biler-
nes parkeringspladser til cykelparkering i dagtimerne.
Den bedste nyhed er dog, at its ikke er det rene science
fiction. kommunen søsætter de første systemer allerede i
2015.
kortlink.dk/f6zf
SoLCELLER på CYKELSTIEn – der oplader din elcykel
i den hollandske by krommenie bliver livet snart lettere
for byens elcyklister. Her er verdens første solcelle-cykel-
sti netop åbnet, og ud over at forsyne tre lokale husstan-
de med strøm vil stien med tiden også kunne oplyse sine
egne gadelamper og oplade de elcykler, der kører på den.
cykelstien er anlagt som et pilotprojekt, og den er 70
meter lang. stien er bygget af beton-moduler beklædt
med silicone-solceller og panserglas og er testet til at kun-
ne bære en lastbil uden at sprække.
selv om den hollandske solcelle-cykelsti er den første i
verden, er projektet ikke enestående. Et amerikansk æg-
tepar har siden 2006 arbejdet på at udvikle sekskantede
solcelle-vejmoduler, der nærmest lægges som fliser.
Parrets vision er, at alle veje i fremtiden skal bygges af
solceller, der bl.a. kan oplade elbiler, holde overfladen fri
for sne og overflødiggøre advarselsskilte og vejstriber,
fordi de fremover kan tegnes nedefra med lED-lys.
indtil videre er modulerne kun testet i parrets egen
indkørsel. Men efter at have indsamlet 2,2 mio. dollar i en
crowdfunding-kampagne er solcelle-projektet nu ved at
blive realiseret på en række fortove og parkeringspladser
i idaho.
solaroad.nl
solarroadways.com
det vil vi også
have!
ImportExport
det burde alle
have!
AF CHRISTINA BRITz NICoLAISEN (TEKST)
9
Tilmeldingen åbner februar2015 www.vcta.dk
#cyklertilarbejde
I samarbejde med:
Lastbiltransportensbrancheorganisation
Vi Cykler Til Arbejde er støttet af Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse
10
Alletidersopfindelser
AF RIKKE RAvN FABER (TEKST)
tema Alletiders opfindelser
Glem tanken om én genial opfinder. En perlerække af ideer har – stykke for stykke
– formet cyklen og gaderne, så du i dag kan suse af sted. Her er historien fra hjulet
over gummi, stål og cykelstier til den nyeste teknologi og fremtidens ideer.
i 1815 brød en indonesisk vulkan ud, ændrede
klimaet og ødelagde høsten så langt væk som
i Nordeuropa. Europæerne sultede så hårdt, at
de måtte spise deres heste – og således stod de
uden transportmidler. i nødens stund opfandt
den tyske baron karl von Drais ”hobbyhe-
sten”: en løbemaskine, der med tiden blev til
det, vi kender som cyklen.
opfindelsernes århundrede
Hvis du synes, det lyder som en af baron von
Münchhausens løgnehistorier, er det ikke helt
forkert. De første kilder til cyklens historie er
usikre, og der er flere udlægninger. at histori-
en begynder med baronen, er der nogenlunde
enighed om – men han opfandt snarere cyk-
len som et stykke legetøj end som en erstat-
ning for hesten.
legetøjet skød imidlertid flotte 15 km/t., og
dét satte gang i ideerne hos et helt århundre-
des fartglade opfindere. Fra Drais’ ide knop-
skød nye ideer, og opfindere i bl.a. England og
Frankrig satte cyklen sammen på alle tænke-
lige og utænkelige måder.
Cykler til alle
1800-tallet var opfindelsernes århundrede, og
på mange områder skete der teknologiske
gennembrud. Fx blev det muligt at massepro-
ducere produkter i gummi og stål. cyklen blev
lettere og mere komfortabel, og fandt i
1890’erne den form, vi kender i dag: med lavt
stel, kæde, friløb, hjul med eger og gummidæk
med luft i ringene.
Nu var cyklen ikke længere kun rige mænds
legetøj. alle kunne hoppe i sadlen, og i løbet af
1900-tallets første årtier blev cyklen det mest
brugte transportmiddel i Danmark.
Massecyklismen fik enorm betydning for
den enkeltes bevægelsesfrihed. Fx kunne man
nu søge job inden for en langt større radius,
og byfolk kunne i fritiden søge ud til skov og
strand. Og selv om bilen brølede frem og i
1950’erne overhalede cyklen, holdt danskerne
aldrig op med at cykle.
Med en støt stigende trafik blev det nødven-
digt at tænke i infrastruktur til cyklisterne,
for ufarligt var det ikke at cykle. i 1920’erne og
30’erne blev der bygget cykelstier i større om-
fang, efter at cyklister i årtier havde bumlet
af sted på hullede ridestier.
Fremtidens opfindelser
cyklen fandt sin form for over hundrede år
siden, og man kunne tro, at historien om op-
findelserne slutter der.
Men cyklens historie er meget mere end
stel og pedaler. cyklens fremmeste egenskab
er jo, at den gør os mobile. cyklende indtager
vi verden – og derude møder vi til stadighed
udfordringer, som vi kan drømme om, at no-
gen opfinder en løsning på.
Hvor fortidens fremskridt for cyklisterne
primært var af mekanisk art, er det i dag ofte
højteknologiske løsninger, der gør en forskel.
Fra nye, funktionelle materialer til omfatten-
de intelligente trafiksystemer, der får cykel-
trafikken til at glide.
Og spørger man fremtidsforskerne, er der
mere på vej fra samme skuffe – faktisk tyder
alt på, at cyklen og fremtiden er det perfekte
par.
på de næste 7 sider kan du se opfindelser, der banede vej for din cykeltur!
Læs om:• hjulet
• gummi og stål
• cykelstier
• intelligent design
• og om fremtidens ideer
11
Hjulet
1935, KaTTEøJET DEN ENGElskE OPFiNDER PERcy sHaw ER iNsPiREREt aF kattEN OG laVER EN kuNstiG uDGaVE
aF DEt lysREFlEktERENDE laG i DENs øJNE. MED kattEøJEt bliVER cyklistER NEMMERE at sE i MøRkE.
de første cykler
1817vi er dem, der er løbet
Den tyske baron Karl von Drais op-
finder en tohjulet løbemaskine.
Med tåspidserne driver rytteren
maskinen frem, og den skyder en
fin fart – men kun på lige vej.
1818 vi kan styre!
Drais gør forhjulet styrbart og
kalder maskinen en draisine.
I England bliver løbemaskiner så
populære, at producenterne opret-
ter køreskoler – men kun det bedre
borgerskab har råd til modedillen.
1861 nu med pedaler og bremse
De franske vognmagere Pierre og
Ernst Michaux sætter pedaler på
forhjulet. voila! vélòcipeden er op-
fundet! Der er fuld fart på navnet,
som betyder hurtigfod – øgenavnet
boneshaker sladrer om komforten.
Bygget i træ
Bygget i træ
og jern
KILdER: DEN stORE DaNskE ENcyklOPæDi, wikiPEDia M.M.
FlERE åRstal ER ciRkatal. FOR tRaNsPORtMiDlERs VEDkOMMENDE FiNDEs DER FORløbERE MED aNDRE OPFiNDERE.
Ca. 3000 f.Kr. 1806 – Fulto
n opfi n
der
181
7 – vo
n D
rais
op
fi n
der
182
9 – St
ephen
son o
pfi nder
1885 – Starley opfi nder 1885 – Benz opfi nder den 1903 – Brødrene Wrigh
t 1950’erne – Pu
ch 1985 – volm
er Jensen 2000 – Dean Kamen
– oksekærren
hju
ldam
peren
l
øb
ecyk
len
d
amplo
komotiv
et
s
afetycyklen benzindrevne bil opfi nder fl yvemaskin
en lan
cerer knallerten
lancerer Ellerten opfi nder Segwayen
4000 f.Kr. Hjulet!
Mennesket klarede sig uden i
100.000 år. Men for 6.000 år siden
opfandt vi hjulet – i dag et vitalt
element i transportmidler
og et utal af andre
opfindelser.
HvoRnåR
blev detopFundET?
Start her!
AF CHRISTINA BRITz NICoLAISEN oG LASSE SKoU HAUSCHILDT
12
tema Alletiders opfindelser
Cyklen bliver moderne– gummi og stål gør det muligt:
1839gummI
Gummitræet har vokset i Amazonas
fra tidernes morgen. Men træets saft og den
hårde gummi bliver først eftertragtet, da vulkani-
seringsprocessen gør gummiet blødt, elastisk og
formstabilt. Den selvlærte, amerikanske kemi-
ker Charles Goodyear opfinder processen,
hvor rågummi udsættes for varme, tryk og
svovl. Processen får navn efter ildens
og vulkanernes romerske gud,
vulcanus.
1855STåL
Når jern og kulstof mødes, får man stål
– et stærkt og fleksibelt materiale, der har været
kendt i over 3.000 år. Stål er dog kostbart og kom-
pliceret at lave, indtil den engelske ingeniør Hen-
ry Bessemer opfinder en teknik, der gør det mu-
ligt at massefremstille det eftertragtede stål.
Bessemers opdagelse er med til at kickstar-
te den industrielle revolution – og for-
vandle cyklen til et billigt og
effektivt køretøj.
1871massive gummidæk
De tidlige cykler bliver kaldt
knoglerystere, fordi hjulene er hår-
de og gaderne hullede. For at øge
komforten beklæder den britiske
symaskinefrabrikant James Starley
hjulene med massiv gummi.
1888oppustelige gummidæk
Den irske dyrlæge Dunlop finder på at forseg-
le stof med flydende gummi, puste luft i og
sætte det på hjulene af sin søns cykel. Luften
giver komfort og fart, og det oppustelige dæk
debuterer snart på cykler til voksne.
1891det aftagelige gummidæk
De første oppustelige dæk er
limet fast på hjulet, så punkte-
ring er lidt af et mareridt. Men
så tager brødrene Michelin
patent på det aftagelige gum-
midæk – og ved det 1.200 km
lange cykelløb Paris-Brest-Pa-
ris kommer Michelins rytter i
mål timer før alle andre.
1871det egeropspændte stålhjul
Med pedaler monteret direkte på
forhjulet er hastigheden i høj grad
bestemt af forhjulets størrelse. Så
med adgangen til det lette stål kon-
struerer James Starley det karak-
teristiske, store væltepeterhjul
– og sætter farten i vejret.
1871Stel af stål
En lettere cykel er en hurtigere
cykel, og da Starley bygger sine
egeropspændte stålhjul, finder han
også på at konstruere et lettere stel
af hule stålrør – et princip, vi stadig
cykler rundt på i dag.
ca. 1880Cykelkæden
Ideen om kædetræk til cykler opstår i 1860’erne.
Men de første kæder er af elendig kvalitet og
fungerer ikke i praksis. Først i slutningen af
1870’erne er materialerne gode nok til, at Starley
kan præsentere verdens første cykel med kæde-
træk – the Coventry Rotary Tricycle. Den og an-
dre trehjulere hitter hos velhavende kvinder.
1313
gEaR: DE FøRstE cykElGEaR blEV PatENtEREt i 1880’ERNE. Da cyklER MED GEaR slOG
iGENNEM NOGlE åRtiER sENERE, blEV cyklEN laNGt MERE tERRæNGåENDE.
Cyklen, som vi kender den i dag, er født ud
af menneskets søgen mod fart, spænding
og hæder.
De første egentlige cykler, der bliver
kørt væddeløb på, er de såkaldte knogle-
rystere og væltepetere. Med pedaler mon-
teret direkte i det store forhjuls nav og
med sadlen hævet højt over jorden kræ-
ver det nærmest akrobatiske egenskaber
at styre disse cykler, og væddeløbene er
derfor forbeholdt datidens vovehalse.
Men i 1885 fremviser briten John Star-
ley The Rover Safety Bicycle. Det nye ved
denne cykel er, at de to hjul er lige store,
at fremdriften sker via kædetræk til bag-
hjulet – og ikke mindst det triangulære
design af stellet:
To trekanter danner tilsammen et dia-
mantformet stel, der – kombineret med
en forgaffel monteret ved den ene tre-
kants hjørne – udgør rammen for en cykel,
hvor tyngdepunktet ligger lavt og dermed
mere stabilt.
Cykler til alle
Safetyen, som hurtigt bliver den nye cy-
kels tilnavn, bliver set ned på af væltepe-
ter-rytterne – bogstaveligt og figurativt.
Den bliver kaldt en kravler og en dværg-
maskine. Men med opfindelsen af det luft-
fyldte dæk få år senere er Safetyen både
hurtigere, sikrere og mere komfortabel
end den kluntede væltepeter, og så er
kampen afgjort.
Med diamanten i cyklens centrum er
vejen banet for masseproduktion, og i
1890’erne opstår et regulært cykelboom i
Europa, Asien og USA. Den øgede sikker-
hed og komfort gør cyklen til et transport-
middel, der er for alle, og også blandt
kvinder bliver den tohjulede populær.
Diamanter varer evigtCyklen får i 1880’erne sit diamantformede stel – en tidløs
designklassiker, der indtil videre har holdt formen i 130 år.
et tidsløst design
Gennem de seneste 100 år har det
diamantformede stel gennemgået
en forfinelse i geometri og i valg af
materiale. Men det stilrene triangu-
lære design er stadig hjertet i de fle-
ste moderne cykler.
Det diamantformede stel har
opnået en ikonisk status som et
stykke tidløst design, og dets uover-
trufne funktionalitet gør det usand-
synligt, at det masseproducerede
cykelstels grundform nogensinde
vil ændre sig.
14
1890’erne
Klemt på ridestier
Ryttere og hestevogne do-
minerer gaderne. Cyklister
kører i snævre render på
ridestierne. Styrt og kolli-
sioner er hverdag.
14
tema Alletiders opfindelser
CykelstienDen er så indgroet dansk som vindmøller
og leverpostejsmadder. Her er cykelstiens
historie lynhurtigt fortalt.
Fra 1890’erne alle kan cykle
Cykling bliver populært i
byerne. På den moderne
cykel kan alle være med.
1892 danmarks første cykelsti
På Esplanaden i Køben-
havn får cyklister nu en
dedikeret plads på vejen.
1897Cykelstiforeningen
I protest mod de umulige
cykelforhold stiftes Cykelsti-
foreningen. Foreningen opnår
ikke den store indflydelse.
1898Første cykelsti i
provinsen
odense bygger sti til
byens cykelbane.
Det stiller odense
»lidt over de almin-
delige provinsbyer«,
mener byrådet.
1905dansk Cyclist Forbund
Cykelstiforeningen genfø-
des som Dansk Cyclist For-
bund. Ideen er at samle
cyklisterne og lægge pres
på myndigheder, vejvæsen
og politikere for at få bed-
re cykelforhold. På få år
eksploderer medlemstal-
let, og forbundet har held
med høflig aktivisme.
1922Køb billet til cykelstien
En af Danmarks første
betalingsveje er cykelsti-
en fra Ringkøbing til Søn-
dervig. Den har egen lin-
jeføring væk fra eksiste-
rende veje – og er så dyr,
at cyklister må løse billet
til 25 øre tur/retur.
1930’erneCykelstierne udbredes
vejtrafikken vokser – det sam-
me gør behovet for cykelstier.
vi bygger i større omfang cy-
kelstier for offentlige midler i
hele landet.
1990’erneRekreative ruter
Cyklistforbundet kortlægger
i 70’erne landets rekreative stier.
I 90’erne får Danmark 11 nationa-
le cykelruter – 4.233 km skiltede
ruter ad cykelstier og småveje.
2012danmarks første
supercykelsti
Fem kommuner åbner
Albertslundruten, som
er Danmarks første su-
percykelsti. Staten øre-
mærker 189 mio. kr. til
supercykelstier, der
skal bringe pendlere i
større byer nemt og
sikkert fra A til B.
AF RIKKE RAvN FABER (TEKST)
15
1942, STELnummERET: cyklistFORbuNDEt uDskRiVER i 1915 EN iDEkONkuRRENcE FOR at stOPPE DE
OMFattENDE cykEltyVERiER. stElNuMMEREt ER EN aF iDEERNE – MEN kaN FøRst REalisEREs i FyRRERNE.
en anden logik: Grøn,
levende og på de cyk-
lende og gåendes præ-
misser – sådan kan en
travl handelsgade også
være. Skitseforslag til
Nordre Frihavnsgade
som cykelgade. Bag for-
slaget står Ole Kassow
(Purpose Makers), Mi-
kael Colville-Andersen
(Copenhagenize.eu) og
Thomas Lygum Sidel-
mann (Urban Action).
GR
aF
ik: t
HO
Ma
s ly
Gu
M s
iDE
lMa
NN
.
Cykelgader vender op og ned på byens logikForestil dig en gade, hvor cyklister har førsteret – og biler er gæster. Ideen
om cykelgader gør op med bilens automatiske dominans i gadebilledet.
– Min mor på 76 bor i Nordre Fri-
havnsgade. Hun cykler alle andre
steder end der. Min datter på 15
har lige fået en bildør i hovedet.
skal børn og ældre ikke kunne
bruge et af byens vigtigste han-
delsstrøg?
spørgsmålet stilles af Ole kas-
sow, der er iværksætter på øster-
bro i københavn og har sin dagli-
ge gang i den travle gade – hvor
der ikke er plads til en cykelsti til
de ca. 6.000 cyklister, der dagligt
kører i gaden.
Et gæstfrit kompromis
– For at bygge en cykelsti, må
man sløjfe p-pladserne, og dem
har trafik- og Miljøforvaltningen
en tradition for at vægte højt, si-
ger Ole kassow.
i stedet foreslår han og andre
iværksættere at lave Nordre Fri-
havnsgade om til en grøn cykel-
gade efter hollandsk eksempel.
– Vi foreslår en gade, hvor alle
kan færdes, men hvor cyklister
har fortrinsret. biler er gæster, så
de må max. må køre 20 km/t og
skal blive bag cyklisterne.
i forslaget beholder gaden sine
p-pladser. Men hver tiende om-
dannes til cykelparkering og grøn-
ne byrum. Og der laves en dørzo-
ne, så bilister roligt kan stige ud.
Succes i aarhus
Danmarks første cykelgade – Mejl-
gade – åbnede i aarhus i 2012. Her
er erfaringerne yderst positive.
– Mejlgade var et kaos af fod-
gængere, cyklister og biler, der al-
le havde for lidt plads. Vi mangler
et dansk skilt, der forklarer prin-
cipperne i en cykelgade, så vi var
lidt kreative og skiltede gaden
som en dobbeltrettet cykelsti
med al færdsel tilladt, fortæller
Pablo celis, der er trafikplanlæg-
ger i aarhus kommune.
– Resultatet er en gade, hvor
farten er sat ned. Vi har færre bi-
ler og brede fortove med udeser-
vering. stemningen er en anden
– det er bare et helt andet byrum.
i dag er der også cykelgade i
Frederiksgade, og i 2015 omlæg-
ger aarhus sin tre km lange cykel-
ring til cykelgade.
den menneskelige gade
ideen har bredt sig til Næstved og
til et pilotprojekt i en enkelt gade
i københavn. Og så altså måske
til Nordre Frihavnsgade i køben-
havn, hvor økonomiforvaltnin-
gen ser på forslaget.
Men hvad er det, cykelgader
kan?
– De ændrer logikken i byen, si-
ger Ole kassow.
– siden anden verdenskrig har
byens gader været bilernes domæ-
ne. cykelgader markerer et para-
digmeskift, hvor vi kommer tilba-
ge til den menneskelige gade.
– ideen bliver indimellem mødt
med historier om butiksdød og
en besværlig hverdag. Men altså,
da man gjorde strøget til gågade i
1962, var mange også sikre på, at
butikkerne ville dø. Og nu er strø-
get en gade, vi er kendt for ude i
verden.
gæstfrit: Skiltet er
designet af Mikael
Colville-Andersen
efter hollandsk for-
billede.
1616
tema Alletiders opfindelser
Fagre nye cykelverdenDu kan stadig tage en cykeltur unplugged – ud i det fri uden teknologi.
Men avancerede løsninger til gavn for cyklister vinder frem.
Her er 6 håndplukkede eksempler.
Intelligente trafiksystemerTænk hvis din by lod
dig glide gennem
grønne kryds, ledte
dig ad de mindst for-
urenede veje, og
tændte gadelyset, når
du kom forbi. Det er
muligt med intelligen-
te trafiksystemer.
Status: På vej i Køben-
havn. Læs side 8!
blinde vinkler bliver usynligeNy japansk teknologi
kan fjerne blinde vink-
ler i fx lastbiler. Side-
spejlskameraer filmer
det, chaufføren ikke
kan se. Billederne kas-
tes op på vognens dø-
re og paneler. og da
interiøret er beklædt
med en reflekterende
film, der spejler bille-
derne, så oplever
chaufføren at se direk-
te gennem døren.
Status: Hundedyrt og
i tidlig testfase.
videnskab.dk
bilen, der bremser selvvolvo står bag nød-
bremsesystemet
»Pedestrian and cyc-
list detection with full
autobrake«. via radar
og kamera genkender
det cyklister – og
bremser, hvis der er
fare for kollision.
Status: I handlen som
ekstraudstyr.
volvocars.com
den usynlige cykelhjelmFarvel til grimme
hjelme. Hövding er
en krave med ind-
bygget teknologi,
som måler cyklis-
tens acceleration og
rotation. ved styrt
udløses en airbag,
der skåner cyklis-
tens hoved.
Status: Allerede i
handlen.
hovding.dk
bussen stopper ved virtuel helleSlut med konflikter
mellem cyklister og
buspassagerer. Når
bussen holder, teg-
nes der med LED-lys
en virtuel helle på
cykelstien – så cyk-
lister ved, at de skal
holde tilbage. Hellen
forsvinder, når bus-
sen er kørt.
Status: Testes i Kø-
benhavn i 2015.
kortlink.dk/f5td
det intelli-gente hjulBaghjulet Copenha-
gen Wheel samler
energi, når du bremser
eller kører ned ad bak-
ke – og giver et skub,
når du trænger til det.
via en app kan hjulet
også måle og veje
stort set alt på din cy-
keltur.
Status: Kan forudbe-
stilles.
superpedestrian.com
FO
tO: i
EE
E/t
ac
Hi
lab
FO
tO: M
icH
aE
l D
. sP
EN
cE
R
AF RIKKE RAvN FABER (TEKST)
17
Cyklen er ideel til fremtidens verdenOm 100 år vil cyklen være det mest brugte transportmiddel – så cyklister kan se frem til masser
af smarte løsninger, vurderer fremtidsforsker Klaus Æ. Mogensen.
– ligesom bilen giver cyklen os frihed
til at komme rundt, når og hvor vi vil.
Oveni det er den billig og kompakt,
den er fri for fossile brændstoffer, og
den holder folk i form. Derfor er cyk-
len ideel til fremtidens verden, fast-
slår seniorforsker klaus æ. Mogensen
fra instituttet for Fremtidsforskning.
– Jeg tror på, at cyklen er det mest
udbredte transportmiddel i år 2100.
simpelthen fordi den er det mest ra-
tionelle valg. Der er god samfunds-
økonomi i at investere i den, og i by-
erne ser vi en stigende interesse for
at skabe gode løsninger for cyklister.
Cyklen kan være i tasken
i fremtiden vil individuel mobilitet
være vigtig. Derfor skal fremtidens
cykel kunne tages med over alt, siger
klaus æ. Mogensen.
– Vi vil se cykler i ultralette og stær-
ke materialer, som gør det muligt at
konstruere cyklerne anderledes. Der
skal findes nogle tekniske løsninger,
men det er ikke utænkeligt, at cyklen
bliver noget, du kan folde sammen og
tage med i tasken.
– Der findes allerede nogle – meget
dyre – prototyper på cykler uden nav
og eger. Og nogle af cyklens afstiven-
de rør kan undværes, når man bygger
i nye materialer som kulstofnanorør
og polymerer.
Farvel til snavs og rust
Hvis cyklen ender i tasken, er det må-
ske rart at vide, at vi også kan se frem
til renere cykler.
– allerede i dag kan fx biler og ba-
deværelser behandles med nano coa-
ting, så de afviser vand og snavs. Det
er ikke dyrt, så teknologien kan nemt
komme cyklen til gode.
cyklens svageste punkt – den evigt
rustende kæde – kan også få en coa-
ting og et længere liv. Hvis altså kæ-
den findes i fremtiden, for ifølge
klaus æ. Mogensen spirer andre bud
på træk, som er mindre sårbare og ik-
ke giver sorte bukseben.
bilen bliver en robot
Men hvad med cyklisters hede
science fiction-drømme om overdæk-
kede cykelstier med evig medvind og
god afstand til bilerne?
– Meget af det findes jo allerede i
det små. i Holland har de overdække-
de cykelstier. i trondheim kan cyklis-
ter tage et transportbånd op ad bak-
ken til universitetet. i london overve-
jer de at bygge cykelstier i første sals
højde – og andre steder graver man
biltrafikken ned. Men spørgsmålet er,
i hvor stor udstrækning vi vil tage de
her dyre løsninger til os.
– til gengæld kan vi godt begynde
at glæde os over, at en stor del af bil-
parken bliver skiftet ud med robotbi-
ler inden for de næste 25 år, siger
klaus æ. Mogensen:
– Efter alt at dømme bliver det sik-
rere at cykle. For robotter kan jo se alt
ved hjælp af radarer og kameraer og
bremse eller undvige, når der er fare
for kollision med cyklister.
print en cykel
Du kan også heppe på udbredelsen af
3D-printeren. cyklen er allerede debu-
teret som 3D-printet objekt – og selv
om det i dag koster spidsen af en jet-
jager at printe en cykel, kan du godt
begynde at drømme:
– Materialerne til 3D-print bliver
væsentligt billigere inden for de næ-
ste 10-20 år, så måske kan vi snart få
printet en skræddersyet cykel hos cy-
kelhandleren.
pedalkraft – ja tak! Glad for opfindelsen
af cyklen? vind T-shir-
ten og lad verden vide
det!
Hvad drømmer DU
om, at der bliver op-
fundet til cyklisterne?
Fortæl os det på Face-
book – så er du med,
når vi 19. december
trækker lod om fem
T-shirts.
Se mere på Facebook.
dk/cyklistforbundet
Like & vind!
Et øjeblik:
18
19
Hvem: Elever fra 7.-9. klasse på assentoftskolen
Hvad: Kører skovræs på skolens nyindkøbte klasse-
sæt af mountainbikes – og får de 45 minutters
motion, som folkeskolereformen slår fast, at
de skal have om dagen.
Hvor: volk mølle bakker i Randers
Hvornår: 30. oktober 2014
Her ruller skolereformen
Af Kennet h StjernegAArd (foto) og riKKe rAvn (teKSt)
20
Interview
» alt i trafik skal jo være brok«
Transportminister Magnus
Heunicke om at turde gøre sig
upopulær, om pladsmangel på
cykelstierne, om at prikke til
de andre ministre – og ikke
mindst om cykelpuljer og
mangel på samme.
Når man forbedrer forholdene for cyklister, vil
andre trafikanter ofte opleve, at man forrin-
ger deres forhold. Er du parat til at gennemfø-
re en cykelpolitik, som vil være upopulær hos
fx bilisterne?
– altså, i de mest trafikerede kryds i byerne
er der ind imellem i hundredevis af cyklister .
... og så holder der måske fem biler. Og der gi-
ver det ikke ret meget mening trafikalt, at cyk-
listerne har mindre plads end de der fem biler.
– Jeg møder både fodgængere og bilister,
som er rasende på cyklisterne over, at de kører
ubehøvlet. Og det er klart, at jeg synes, alle
skal køre ordentligt – men man må også se på,
om noget af adfærden skyldes, at der er for
lidt plads.
Men vil du stå på mål for, at man ind imel-
lem laver nogle ændringer, som skaber brok?
– Jamen, alt i trafik skal jo være brok! Der er
kun den plads, der er, så alt vil give brok. Præ-
missen er, at det altid går ud over nogen, når
vi laver politik.
– alle cykelstier er jo lavet på bekostning af
flere spor til bilerne eller bredere fortove. så
ja, det må nødvendigvis gå ud over dem, som
ellers ville kunne bruge pladsen – nemlig bi-
lerne.
De seneste år har cyklisterne fået penge fra
en statslig cykelpulje, og det har betydet et
kæmpe løft for hele området. Hvordan synes
du, finansieringen bør være på cykelområdet
fremover?
Her går det godt:
Cyklismen trives i de
største byer. Fx her
på Christianshavn i
København.
FO
tO: M
ikk
El
øst
ER
Ga
aR
DAF LoTTE MALENE RUBY (TEKST)
21
transportminister
Magnus Heunicke (S)
er selv en ivrig cyklist.
I juni præsenterede
han på regeringens
vegne den nye natio-
nale cykelstrategi
”Danmark – op på
cyklen”.
– Når vi laver de her puljer, hvor der er en
fifty-fifty-finansiering mellem stat og kommu-
ne, så er der enormt mange kommuner, der sø-
ger. Man er lokalt klar til at spæde op, hvis sta-
ten giver halvdelen. Men jeg tror desværre ik-
ke, at man har midler eller lokal vilje til at fi-
nansiere 100 pct. så staten skal bidrage, hvis
vi har en vilje til at skubbe på udviklingen.
Så du ser, at der skal være en statslig medfi-
nansiering?
– Ja, indtil videre skal der i hvert fald. Ellers
frygter jeg, at udviklingen går i stå.
De seneste år har cykelområdet nydt godt
af en femårig cykelpulje. Men nu er den udlø-
bet. Hvordan sikrer vi et langsigtet økonomisk
fundament for den danske cykelkultur?
– Nu skal vi evaluere cykelpuljen og se,
hvilke investeringer der virker. Hvad er det
præcis, der gør, at folk cykler meget nogle ste-
der? Er det kampagner? Er det fordi, i har en
stærk lokalafdeling i området? Er det, at man
laver et godt cykelstinetværk?
– Det bliver spændende at se den færdige
evaluering og se, hvad samfundsøkonomien
er i det. For dét kan bane vej for nye bevillin-
ger, næste gang man sidder rundt om bordet
med trafikpolitikerne.
I Danmarks nye cykelstrategi taler I både
om nye cykelbyer og skolecykelbyer. Hvis jeg
var en kommune, så ville jeg ikke bare satse
på det her for ét år. Men lige nu ved jeg ikke,
om der er medfinansiering ud over næste år.
Hvordan ser du på den udfordring?
– Ja, jeg var selv trafikordfører, da vi lavede
det store trafikforlig i 2009. Det var et tiårigt
forlig, men med en del femårige puljer – bl.a.
cykelpuljen. Vi afsatte en milliard til cykelom-
rådet. Det er 200 mio. kr. om året, og så meget
har vi aldrig tidligere brugt på cyklisme. selv-
følgelig ville to milliarder over ti år have væ-
ret bedre, men det kom vi ikke igennem med.
– Vi må se på de næste år et ad gangen og
håbe, at de partier, som sidder med indflydel-
sen, bliver ved med at have et højt ambitions-
niveau. Men indtil nu har vi jo fundet penge.
Vi krydser fingre – for Cykeldanmark er jo
ved at knække over i to. Det går godt i Køben-
havn og de større byer, men dårligt mange ste-
der på landet – bl.a. fordi skolesammenlæg-
ninger og opførelse af butikscentre giver lan-
ge afstande. Hvad vil du gøre for at bevare cy-
kelkulturen udenfor de store byer?
– Ja, den er svær. For nogle år siden testede
min familie og jeg livet uden bil et helt år i
Næstved. Og vores erfaring var, at hverdagen
godt kunne lade sig gøre, men vi savnede flek-
sibiliteten i weekenden. Hvordan klarer man
en tur i sommerhus? Eller den halvlange tur
ud i bilka for at købe stort ind?
Med 16 ruller toiletpapir bag på cyklen?
– Ja, det fylder jo. Og det kan man jo ikke løse.
Det mener jeg ikke, at man kan. Men man kan
se på de mindre samfund, som gør det godt.
Hvad kan man lære af dem? Og der er nogle
kommuner – på tværs af partiskel og alt mu-
ligt – som faktisk gør det super godt.
Men kan man ikke også statsligt koordinere
mellem politikområderne og sige: Hvis I laver
nye love for butikscentre eller love, som gør,
at man centraliserer mange skoler, så skal I
også tænke konsekvenserne for cyklismen
ind?
– Jo, vi har jo love omkring sådan noget som
butikscentre, og vi er faktisk meget strikse
omkring, hvor de må ligge, og hvor store de
må være. Det ligger under miljøministerens
område, men det spiller – lige som så mange
andre aspekter – også ind på trafikområdet.
– i bund og grund handler det om at have et
land, der er i balance, så der er arbejdspladser
og skoler, og der er kulturinstitutioner og sker
ting, som er interessante – også i de mindre
byer. Ellers bliver cyklen irrelevant i hverda-
gen.
Går du som transportminister og prikker de
andre ministre lidt på skuldrene og minder
dem om de her ting?
– Ja, jeg har talt med miljøministeren om
det, og jeg har også talt med ministeren for by,
bolig og landdistrikter. For det er jo afgørende!
Har du en by, hvor der er noget at komme ef-
ter, så er der også folk på cykel. Har du en by,
som er lukket ned, så kører de rundt på knal-
lerter og i biler.
trængt cyklisme: Randers (herunder) er blandt en række byer, der
har skabt forbedringer for cyklisterne via statens cykelpulje.
FO
tOs:
Ra
ND
ER
s k
OM
Mu
NE
2222
Husk rejsekode: CYKLISTFORBUNDET
Telefonerne er åbne alle hverdage kl. 8-17.
Afbestillingsforsikring kan tilkøbes. Ekspeditionsgebyr kr. 79,-. Børnerabat gælder ved 2 voksne.
Det gamle danske land
Idylliske dage i Harzen
Miniferie i Mols Bjerge
4 dage på 3-stjernet hotel i Schleswig-Holstein, Tyskland
6 dage på 3-stjernet hotel i Altenau, Tyskland
3 dage på hotel på Djursland
Hotel & Restaurant Schimmelreiter ���Det hyggelige hotel er det perfekte udgangspunkt, hvis I ønsker en miniferie i spændende omgivelser, og hvor det er let at komme til. Det tager blot en halv time fra den danske grænse at køre til hotellet, som ligger i den lille landsby Silberstedt. Samtidig ligger Slesvig kun 16 kilometer fra hotellet, og her kan I blandt andet se domkirken Sankt Petri med det enestå-ende og smukke træalter. Også Gottorp Slot er et besøg værd, her finder man flere museer med arkæologiske fund, kunst, møbler og ikke mindst den berømte Nydam-båd. I kan også få et indblik i vikingernes verden på vikingemuseet i Hedeby (16 km) eller se det gamle voldanlæg Dannevirke (12 km).
Landhotel Alte Aue ���Når man kører ind i Harzen igennem Okertal, møder man et landskab væsentligt anderledes, end hvad man hidtil har set på vejen ned igennem Tyskland. Pludselig rejser de skovklædte bjerge sig på begge sider af vejen. Overalt ligger store og små søer, vandfald og bække risler nedad bjergsiderne, og små, maleriske landsbyer ligger spredt med rund hånd og fortæller anekdoter om rigdommene fra Harzens historiske minedrift. Når man har passeret den store sø Okerstausee, kører man ind i landsbyen Altenau, hvor det autentiske hotel ligger.
Hotel FuglsøcentretHotellet ligger midt i Mols Bjerge med den flotteste udsigt over området, der for nylig er udnævnt til nationalpark og kun 1 kilo-meter fra Fuglsø Strand. Her får I den bedste oplevelse af noget af den flotteste natur, Danmark har at byde på, ved at færdes til fods ad de afmærkede vandrestier og skovveje gennem det skønne terræn – eller på en travetur langs de brusende bølger ved Fuglsø Vig. Fuglsøcentret er forhenværende DGI-center og har både sportshaller, tennisbaner, 9-hullers naturgolfbane og masser af aktivitetsmuligheder.
Pris pr. person i dobbeltværelse
1.199,- Pris uden rejsekode kr. 1.349,-
Pris pr. person i dobbeltværelse
1.849,- Pris uden rejsekode kr. 2.149,-
Pris pr. person i dobbeltværelse
799,- Pris uden rejsekode kr. 949,-
Ankomst Valgfri frem til 20.12.2014 samt i perioden 2.1.-29.5.2015.
Ankomst: Onsdag til fredag frem til 19.12.2014 og i perioden 7.1.-27.3. samt valgfri i perioden 1.4.-5.6.2015.
Ankomst Mandag til fredag frem til 19.12.2014 og torsdag til fredag i perioden 5.1.-27.3. samt valgfri i perioden 1.4.-29.5.2015.
Teknisk arrangør:Bestil nu på www.happydays.nu eller ring 70 20 34 48
KØR SELV-FERIECyklistforbundet samarbejder med rejsespecialisten Happydays,
så du får specialrabat på kør selv-rejser. Oplys rejsekoden ved bestilling – så får du automatisk rabatprisen.
Husk rejsekode: CYKLISTFORBUNDET
Børnerabat1 barn 0-5 år gratis. 1 barn 6-14 år ½ pris.
Børnerabat1 barn 0-4 år gratis.2 børn 5-12 år ½ pris.
Børnerabat1 barn 0-5 år gratis.1 barn 6-14 år ½ pris.
• 3 overnatninger• 3 x morgenbuffet• 2 x 3-retters middag/buffet• 1 x 4-retters middag• 1 velkomstdrink
• 5 overnatninger• 5 x morgenbuffet• 5 x 3-retters middag• 10 % rabat på billet til damplokomotiv
• 2 overnatninger• 2 x morgenbuffet• 2 x 2-retters middag/buffet• Fri adgang til golfbane
Julemarked i Husum24.11.-28.12.
Kurafgift maks. EUR 2,- pr. person pr. nat.
3 overnatninger1.149,-
Se flere opholdsmuligheder på www.happydays.nu
23
Glædeligjul!
tjek & Guide AF RIKKE RAvN FABER (TEKST)
Læg træ under træetDet dufter godt. Det har en særlig glød. Det er
smidigt og organisk. Der er meget godt at sige
om træ som materiale – og fine sager
knopskyder på markedet.
Se flere
ophæng og
knager på
shop.dcf.dk!
• For smuk til at vente udenfor?
Det enkle og stilrene ophæng fra
Copenhagen Road sikrer, at din
cykel altid er i centrum. vil du se
hylden med cyklen på? Så spring
frem til side 35!
Medlemspris: 949 kr.
Fås hos Cyklistforbundet.
• Knock on wood
Træets enkle strukturer pryder det
ydre. Men okay, Lazer Street DLX er
ikke snedkerarbejde – skalhjelmen er
helstøbt i technopolymer – så den
passer godt på din skal.
Set til: 359 kr.
Her: cykeldele.dk
• Canadisk valnød
Det smukt buede cykel-
styr i valnøddetræ er
håndlavet og hentet
hjem fra Montreal.
Træet er lakeret og
hverdagsrobust – men
styr helst uden om
strid kulde og massiv
regn. Flere modeller.
Set til: 899 kr.
Her: bajk.dk
• Sig det med fugl
I naturen bruger spætten
næbbet til kommunika-
tion – nu kan den også
gøre det på dit styr. Giv et
lille tryk på halen, så taler
spætten sit tydelige
sprog.
Set til: 7,99 € (ca. 60 kr.)
Her: beachcruiser.de
• Urbane pedaler
MoTo urban pedals er
ultraflade med en kerne
af metal og et ydre af æg-
te træ. Skridsikker tape
sikrer et godt greb, og det
stilsikre, funktionelle de-
sign har især byens pend-
lere for øje.
Set til: 1.129 kr.
Her: bikester.dk
24
tjek & Guide
Træt af flade batterier?
Lad computeren oplade cykellygten
mixbike provejl. Pris: sEt til 378 kR.
Brændtid: FORlyGtE 5 tiMER, baGlyGtE 10 tiMER
ladetid: FORlyGtE 2½ tiME, baGlyGtE GODt 1 tiME.
lysstyrke: FORlyGtE 30 luMEN, baGlyGtE 1,8 luMEN
Forlygten er testens største og ikke lige typen,
du tager med i lommen. Baglygten er til gen-
gæld en smart lille sag.
Montering sker nemt med lygternes indbyg-
gede gummibånd.
Begge lygter lyser med både med fast lys og
blink. Forlygten giver et kraftigt kegleformet
lys, som er fint til bykørsel. Men lyset har ringe
spredning og bliver derfor for spotagtigt til at
lyse en mørk vej op.
Mixbike Pro-sættets forlygte ses fint fra si-
den. Men sættets baglygte er svær at se fra
denne vinkel.
Der medfølger USB-kabler til opladning af
begge lygter. opladningen sker nemt og en-
kelt.
Konklusion:
Kraftigt lys. Fin til byen. For lidt spredning til
mørke veje. Baglygten er svær at se fra siden.
Funktion: Design:
Pris:
Reelight Ego vejl. Pris: sEt til 400 kR.
Brændtid: 5½ tiME
ladetid: GODt 2 tiMER
lysstyrke: FORlyGtE 6 luMEN, baGlyGtE 4 luMEN
Danskdesignet lygtesæt, hvor design og funk-
tionalitet går op i en højere enhed: Den ene
halvdel af lygten er et beslag, som monteres
fast på cyklen – den anden halvdel klikkes
nemt af og på beslaget ved hjælp af magneter.
Lygterne tænder, når du sætter dem på.
Når de ikke sidder på cyklen, klikkes lygter-
ne sammen til en kompakt enhed, du nemt kan
have med. Smart.
EGo har to lysfunktioner – fast og blinken-
de. De lyser svagest blandt de testede lygter,
men har god synlighed til siderne. Lygterne
virker lidt skrøbelige, når man skal skifte lys-
indstilling og oplade dem.
Der medfølger kun ét USB-kabel. Ærgeligt,
hvis begge lygter er flade på samme tid. oplad-
ningen fungerer fint, men det er lidt besvær-
ligt at få adgang til stikket.
Konklusion:
Flot og superpraktisk design. Kun til bykørsel,
da lyset ikke er så kraftigt.
Funktion: Design:
Pris:
AF ToRBEN LAURSEN (TEKST oG FoTo)
Bedst
til prisen
CyKLIStER ANMELdER
Spanninga Jet Setvejl. Pris: sEt til 299 kR.
Brændtid: FORlyGtE 8 tiMER, baGlyGtE 30 tiMER
ladetid: 2½ tiME
lysstyrke: 10 luMEN
Spanninga Jet Set er et fikst lille lygtesæt, der
hurtigt monteres på cyklen ved hjælp af de gum-
mibånd, der er indbygget i lygterne.
Sættet har to lysfunktioner – blinkende og fast
lys. Forlygtens lys er ikke så kraftigt. Men der er
meget fin spredning på lyset, og dét giver en god
synlighed.
Baglygtens to dioder giver også et fint lys, og
begge lygter har god synlighed fra siden.
I toppen af forlygten sidder en fiks lille plastik-
skygge, som sørger for, at lyset ikke blænder dig,
når den sidder på styret.
Med lygtesættet følger to USB-kabler, så du
kan oplade begge lygter på samme tid, og det er
nemt at montere kablerne.
Konklusion:
Fint lille lygtesæt. Let at montere og giver god
synlighed. Uden væsentlige svagheder.
Funktion:
Design:
Pris:
25
niteRider Lightning bug uSb Combovejl. Pris: sEt til 679 kR.
Brændtid: FORlyGtE 3 tiMER, baGlyGtE 20 tiMER
ladetid: FORlyGtE 2½ tiME, baGlyGtE GODt 2 tiMER
lysstyrke: 100 luMEN FORlyGtE, 25 luMEN baGlyGtE
Testens dyreste og kraftigste lygtesæt.
Sættet monteres uden brug af værktøj med
de indbyggede gummiremme.
Både for- og baglygte har to lystyrker samt
blink. I modsætning til de tre øvrige lygter har
forlygten tilstrækkelig kraft og spredning på
lyset til at lyse en mørk vej op. Det er godt, hvis
man cykler udenfor byen. Men vær opmærk-
som på, at den kraftige lygte tærrer på batteri-
et.
Sættet har en fin, slank baglygte, som man
nemt kan finde plads til. Til gengæld er baglyg-
tens lysstyrke ikke værd at skrive hjem om.
Både for- og baglygte har en praktisk batte-
ri-indikator, og der medfølger et USB-kabel til
hver lygte. opladningen sker uden vanskelig-
heder.
Konklusion:
Forlygten kan som den eneste i testen oplyse
en mørk vej. Til gengæld er batteritiden kort.
Funktion: Design:
Pris:
Hvad er lumen?Lumen er den
måleenhed, der
bruges til at må-
le en lyskildes ef-
fektivitet. ordet
er hentet fra la-
tin og betyder
godt og kort lys.
Sådan gIvER vI poInT: Vi GiVER POiNt i FORM aF 1-5 cyklER. FEM POiNt ER bEDst. 3 POiNt ER MiDDEl.
aNMElDEREN ER DENNE GaNG cykElEksPERt tORbEN lauRsEN FRa cykElPORtalEN.Dk
Træt af at stå ved cyklen og opdage, at
dine lygter kun lyser svagt? Nye lygter
lover et farvel til slunkne batterier – du
kan genoplade deres batterier via com-
puterens USB-port. Vi ser nærmere på fire
populære sæt.
Suverænt dyrest!
mEgET mERE SYnLIgHEd: HVORNåR skal cykEllyGtEN tæNDEs? HVORDaN Må DEN siDDE?
HVilkE kRaV skal cykEllyGtER lEVE OP til? sE CYKLISTFoRbundET.dK/LYgTER
Samlet konklusion
Forlygterne
Med en enkelt undtagelse er de fire lygte-
sæt mest velegnet til bykørsel på oplyste
veje. kun Niterider kan lyse en mørk vej
op – de øvrige lygter lyser enten for
svagt eller har for lidt spredning på
lyset til det.
Det ligger hurtigt fast, at Niterider er den
kraftigste lygte, og at Reelight EGO lyser
svagest. Hvad angår de to lygter i midterfel-
tet, er Jet set-forlygten ikke specielt kraftig
– men den har en meget homogen lysspred-
ning og dermed god synlighed. Omvendt
med Mix Pro-forlygten, som lyser kraftigt,
men savner spredning på lyset.
alle forlygter ses fint fra siden.
baglygterne
baglygterne performer stort set ens, hvad
angår lysstyrken. Jet set kommer bedst ud
af testen med sine to dioder, og Niterider
klarer sig dårligst. set fra siden er Jet set
også bedst. Her er det Mixbike Pro, der lig-
ger i bunden.
Sådan fungerer opladningen
i praksis er det bekvemt altid at kunne op-
lade sine lygter, fx mens man er på arbejde.
alle lygterne oplades via små medfølgende
kabler, som sættes i henholdsvis lygter og
computerens usb-port. For Reelight EGO er
det en smule besværligt, da man skal dreje
og trække i lygten for at få adgang til stik-
ket. For de øvrige lygter er det uproblema-
tisk, da porten gemt bag en lille gum-
miklap.
selve opladningen går i praksis hurtigt.
Der er indikation på alle lygter, som viser,
hvornår de er fuldt opladede. lygterne op-
når deres fulde kapacitet efter et par oplad-
ninger.
26
Rejse
På cykel i Europas urtehave
AF MALIN KRISTINA WESTERLUND (TEKST oG FoTo)
Det flade terræn og solrige klima gør Italiens hæl til et dejligt sted at cykle året rundt.
Vi tog til det gæstfrie Puglia i februar og cyklede under blomstrende mandeltræer og
langs fede fennikelmarker til befæstede gårde og hemmelige hulekirker.
sart rosa lyser de spæde mandel-
blomster mod den knaldblå
himmel. Op ad den røde jord
vokser svulmende fennikel. En brise
fra øst får bladene på de krogede oli-
ventræer til at rasle og hjælper os
fremad på lille vej mellem de sten-
gærdeindhegnede marker og lunde.
Vi har vinterferie og tager forskud
på foråret i italiens hæl, Puglia. Her
bliver der aldrig rigtig koldt, og vi har
været ekstra heldige. 21 grader viser
termometret på denne solskinsdag
midt i februar.
landskabet er os cyklister nådigt.
Det 15 km brede bælte, der 40 km syd
for Puglias hovedstad bari skiller
adriaterhavet fra Murgia-plateauet, er
som et let bakket landskab derhjem-
me. indimellem er terrænet næsten
helt fladt. så hæver grunden sig, og vi
må frem i sadlen.
længere inde i landet – op mod den
frugtbare itria Dal og den unesco-fre-
dede by alberobello – må man helt op
at stå i pedalerne.
De lokale forsikrer, at vi sagtens
kan klare det. Men familiens teenager
gør modstand, så vi bliver vælger ru-
ten langs kysten.
øde veje i olivenlunde
i dag er vi på en guidet cykeltur. små
20 km skal vi cykle, og vi skal være af-
sted i fire timer. udgangspunktet er
den magiske, gamle fiskerby Monopo-
li, hvor vi har lejet os ind i et hus fra
1200-tallet. Vi cykler langs kysten ud
af byen, mod syd. Det første stykke er
der cykelsti, herefter fortsætter vi på
kørebanen ad en lille landevej. Fire-
fem km ude af byen bliver vejen lidt
bredere, men trafikken er stadig spar-
som. På vej mod barokbyen lecce dre-
jer vi ind i en stribe af Puglias mange
olivenlunde, hvor vi har vejene for os
selv.
Disse øde veje er ikke med på noget
kort. Men vores guide antonella er
stedkendt. Hun er 29 og har en uni-
versitetsgrad i kunst og turisme. i
sommeren 2013 åbnede hun et lille
turistkontor i Monopoli og tilbyder
bl.a. guidede cykelture i området.
i juli og august cykler hun kun ud
på aften- og tidlige morgenture. Her i
februar begynder turene klokken 9.
pugLIa
baRI
Allerede i februar
blomstrer de første
mandeltræer i Puglia.
1
27
Fly til pugliaAirberlin flyver mel-
lem København og
Puglias hovedstad
Bari via Berlin. En
returbillet fås fra
1.300-1.400 kroner.
Cyklen gratis med togetI Puglia kan togpassa-
gerer gratis tage cyk-
len med. En fin mulig-
hed på cykelferien.
vær dog opmærksom
på, at cykler kun er
velkomne i regional-
tog. Billetpriserne er i
øvrigt overskuelige.
Cykel-udlejning velo Service, Bari:
veloservice.org
PugliaInBici, Rent a
Bike, Monopoli:
pugliainbici.com
Rentalbikeitaly leve-
rer og henter cykler i
16 byer i Puglia:
rentalbikeitaly.com
arrangerede tureFlere rejsearrangører
og cykelentusiaster
arrangerer cykelture i
Puglia med og uden
guide. Her er et lille
udvalg:
Backroads:
kortlink.dk/f5n6
Apulia Bike Tours:
kortlink.dk/f5n7
Girolibero:
kortlink.dk/f5n9
En lille vej fører os gennem lunde-
ne ind til en af de store, befæstede
masseria-gårde, som man kun finder i
Puglia. De er fra 1600- og 1700-tallet,
hvor tyrkere og pirater gjorde tilvæ-
relsen usikker for de lokale bønder,
som derfor byggede små gårdforter,
hvor vindebroer holdt ubudne gæster
ude. Gårdene ser spanske ud og min-
der om de hvidkalkede kirker, der kan
dukke op ud af den støvede intethed i
en mexicansk western.
– spanierne var i Puglia på den tid,
og de har helt klart præget arkitektu-
ren, nikker antonella.
masseria Zaccaria
Vi gør holdt inden for gårdens hvid-
kalkede mure. En solbrændt, gammel
mand i skjorte og brune fløjlsbukser
hilser os velkommen. Det er gårdens
ejer. Han er 80, ugift og har ingen
børn. Men hans nevø bor på gården,
som de driver sammen, og en dag vil
nevøen overtage gården og drive den
videre.
På den måde kan gården blive på
familien Zaccarias hænder. Og den
slags hører til sjældenhederne. For i
dag er mange masseriaer solgt videre
og bliver drevet som mere eller min-
dre luksuriøse pensionater, hoteller
og bed & breakfasts.
– Det er også de færreste, der har
passet så godt på gårdens juvel, som
familien Zaccaria har gjort, siger an-
tonella og åbner den tunge dør til
Masseria Zaccarias hovedhus.
gårdens juvel
De højloftede rum er oprindelig en
kirke fra 1200-tallet oven på en kirke
fra 400-tallet.
Dengang var der også var uro i det
syditalienske. Det romerske imperi-
um var faldet fra hinanden, og de
kristne søgte tilflugt på landet.
i Puglia indrettede de fordrevne
kristne sig i små samfund bygget ind
i huler og klippesprækker i siderne på
udtørrede flodsenge.
– alle masseriaer er bygget oven på
en hulekirke, siger antonella og fører
os ned ad en trappe ned til en klippe-
hule under huset.
Og her i lyset fra trappen åbenbarer
sig foran os gårdens juvel. Et tusind
år gammelt kalkmaleri af den kors-
1. Vandtemperaturen ud for Puglias kyst når aldrig under 13-14 grader. Ifølge de lokale fordi vandet her er forholdsvis lavt inde
ved kysten. 2. Grøntsager udgør en vigtig ingrediens i det pugliesiske køkken, og de fleste er dyrket lokalt. 3. Som den første af
Italiens regioner gav Puglia i 2009 plads til cykler på alle regionaltog. 4. Terrænnet i det 15 km lange bælte, der syd for Bari skil-
ler Adriaterhavet fra Murgia-plateauet, er cykelvenligt og malerisk med de stengærde-omkransede grønne marker og det blå
Adriathav i horisonten.
32
4
28
Rejse
fæstede Jesus med Jomfru Maria og
Johannes Døberen på hver sin side.
Marias navn står med latinske bogsta-
ver og Johannes’ med græske.
kristne og græsk-ortodokse levede
altså på den tid i fredelig sameksi-
stens – usædvanligt i kristendom-
mens 2000 år lange historie.
puglias ældste olivenlund
san Giovanni di staveta ligger mel-
lem oliventræer og artiskokmarker
under en mindre, moderne gård på
stavetaegnen på den anden side af
hovedvejen, hvor vi en stund må væ-
re på vagt for bilerne.
Her ser vi også en hulekirke med
det samme motiv på kalken. Og med
samme fredelige sameksistens af græ-
ske og latinske bogstaver.
Eksperter vurderer, at kalkmaleriet
her er 800 år gammelt. Det samme
gælder for de ældste af de oliventræ-
er, vi passerer, da vi cykler igennem
Puglias ældste olivenlund, og når
frem til det store Masseria conchia,
som er sidste stop.
i Masseria conchia er der ikke res-
ter af en hulekirke. Men vi ser huler-
ne, hvor de kristne slog sig ned i
400-tallet, og hvor gårdens arbejdere
helt op i 1800-tallet blev indkvarteret.
Siesta og strand
Og så går turen tilbage til Monopoli.
Dejligt trætte i benene og med solens
varme i kinderne ankommer vi til by-
en, hvor gaderne nu ligger øde hen.
For puglieserne helligholder siesta-
en, og det er så sikkert som amen i
kirken, at først klokken fem begynder
de lokale at røre på sig, åbne deres bu-
tikker og sælge deres artiskokker, fen-
nikel, tomater, kål – og hvad der ellers
er brug for til den lokale pasta, ore-
chiette.
Der er med andre ord god tid til et
hvil i solen på en af de 25 strande syd
for Monopoli.
Og hvem ved, måske har vores
teenager så fået mod på den tur til
alberobello?
puglia grand Tour 650 km lang rute
ned gennem Puglia
fra Gargano-massi-
vet i nord til barok-
byen Lecce i syd.
Se ruten og forslag
til dagsture på
kortlink.dk/f5ms
monopoli – polignano a mareMonopoli er et
godt udgangs-
punkt for dagsture.
En overskuelig tur i
fladt terræn er de
10 km nordpå til
Polignano a Mare,
der ligger drama-
tisk på en klippe ud
til Adriaterhavet.
I blæsevejr når
skumsprøjt helt op
i byens smalle ga-
der.
Fortsætter man fra
Polignano mod
nord ad den lille
kystvej, kommer
man efter et par
km til San vito, et
vidunderligt belig-
gende kloster.
Klosterets nabo er
en restaurant, der
ligger næsten ude i
havet. Her serveres
en skøn grøntsags-
suppe med bønner.
monopoli-ostuniSmukt landskab og
kønne byer er der
langs den 77 km
lange rute fra den
pugliesiske perle
Monopoli til en an-
den perle, ostuni.
Alberobello, Lo-
corotondo og Mar-
tina Franca ligger
på vejen, og du kan
også nå en af Itali-
ens mest berømte
grotter, Castellana
Grotta.
Se ruten her:
kortlink.dk/f5mx
5
6
9 10
11
29
på cykel langs puglias østkyst”Ciclovia Adriatica in
Puglia. Road Book”
giver kort og rutebe-
skrivelser til en 500 km
lang cykelrute langs
Puglias billedskønne
Adriaterhavskyst.
Download guiden på
kortlink.dk/fakp eller
skriv til r.sforza@regi-
one.puglia.it og få til-
sendt en papirudgave.
Fra tårn til tårn på cykelProjektet Slowscape
vil forbinde de over
100 tykmurede renæs-
sance-tårne langs Pug-
lias Adriaterhavskyst
med cykelstier – og
indrette en del af tår-
nene til overnatning
for cykelturister. Efter
planen åbner første
etape i sommeren
2015. Den løber forbi
ti tårne i den sydlige
Gallipoli-provins.
Se fin italiensk film
om ideen:
kortlink.dk/f5nf
Hulekirker og befæstede gårdeAPULIA – La finestra
sul mare arrangerer
guidede cykelture til
de karakteristiske
masseriagårde og hu-
lekirkerne under dem.
Besøg bureauet i via
Porto nr. 8 i Monopoli
eller skriv til apulia-
5. Vejen til Masseria Conchia går gennem Puglias ældste oliven-
lund. Her er nogle af træerne helt op imod 1.000 år, og det gør en
forskel for olivenoliens kvalitet, som bliver bedre jo ældre træet
er. 6. Antonella (t.h.) åbnede i sommeren 2013 det lille turistkon-
tor, APULIA la finestra sul mare, i Monopoli. Hun tilbyder bl.a. gui-
dede cykelture i landskabet omkring Monopoli. Til den daglige
drift får hun hjælp af sin søster (t.v.). 7. Alle de befæstede gårde
fra 1600-1700-tallet, der ligger spredt rundt i Puglias landskab er
bygget oven på en hulekirke. Det er dog de færreste af kirkerne
og deres kalkmalerier, der så velbevarede som kirken og maleriet
under Masseria Zaccaria. 8. Monopoli er en af Puglias perler, eller
som den gamle bedstemor i Bari siger: »E una degli nostri goielli«
9. Fuldmoden fennikel i februar. 10. I olivenlundene har man ve-
jene for sig selv. 11. På sørøvernes tid var der hverken vinduer el-
ler døre i de underste etager på masseriaerne. 12. Markerne
blomster i fuldt flor i februar. 13. Gamle kirker og klostre ligger
spredt som små juveler i landskabet.
12
13
7
8
30
CyKLIStER undersøger
Cykler med toget:
Hvorfor skal det være så svært?Vi praler gerne med, at vi er verdens bedste cykelland. Men der er god plads til forbedringer.
CYKLISTER undersøger i dette nummer, hvor svært det er at få et par cykler med toget over Storebælt.
AF LoTTE MALENE RUBY (TEKST)
lad os lege, at vi er en familie på fire: Mette, lars og
børnene tobias og Rosa på 12 og 14 år. De bor i kø-
benhavn, men holder meget af at besøge mormor
og morfar i østjylland, hvor de holder jul hvert år.
Hele familien er friske cyklister, som gerne vil ud at
røre sig, når juleanden er fortæret. så Mette og lars be-
slutter, at denne jul tager de familiens cykler med i toget
til Jylland. De har tidligere haft cyklerne med i s-toget på
kortere udflugter – og det har altid fungeret fint. så de
går til sagen med frisk mod og får også hurtigt solgt den
videre til Mettes søster og hendes mand. Det bliver hyg-
geligt at rejse – og cykle sammen.
Mette er familiens logistiker, og hun kan lide at være i
god tid, så i oktober sætter hun sig ved computeren for
at bestille billetter til hele flokken på syv og deres cyk-
ler. Hun bliver glad over at se, at hun kan krydse af, at de
skal have cykler med, og hun finder hurtigt en afgang,
som passer perfekt ind i juleplanerne – så det er altså
muligt, tænker hun glad.
problemerne melder sig
Men da hun skal til at betale, kommer hun alligevel i
tvivl. Der er nemlig ikke mulighed for at bestille hver-
ken billetter eller pladsbilletter til cyklerne. Hun kan
faktisk ikke se, om det overhovedet er nødvendigt.
Det er jo gratis at få en cykel med i s-toget, tænker
Mette. Men hun er ikke nogen chancerytter, så hun klik-
ker på et linket ”Mest stillede spørgsmål”. Der er mange
gode informationer om bl.a. hundebilletter og ungdoms-
kort, men ingenting om cykler. så nu prøver hun at rin-
ge til Dsb – men efter 25 minutter i telefonkøen, bliver
hun smidt af, og nu skal hun i gang med at lave mad.
lidt senere kommer lars hjem. Han skal alligevel ud
at gå med hunden, så han smutter ned forbi den lokale
det gør Cyklist-forbundet
Sammen med en
række turistorga-
nisationer har vi
dannet foreningen
Dansk Cykelturis-
me, så vi står stær-
kere i arbejdet for
bl.a. nem cykel-
medtagning i tog.
vi er i løbende dia-
log med transport-
selskaberne.
vi lobbyer politisk
for bedre samspil
mellem cykler og
tog.
vi arbejder inter-
nationalt gennem
det europæiske
cyklistforbund,
ECF.
31
Cykler med toget:
Hvorfor skal det være så svært?
station for at se, om der er mere information at finde der.
Der er ganske vist ikke noget billetsalg på den nærmeste s-
togsstation, men der er en billetautomat. lars konstaterer,
at han godt kan trække en cykelbillet fra københavn til år-
hus, men pladsbilletter kan han ikke få.
Knap så sød ventetid
lars mener ikke, det er nødvendigt med pladsbilletter til
cyklerne, men Mette husker, hvor kaotiske juletogturene
ofte har været med børn, bagage og masser af medpassage-
rer. så dagen efter griber Mette igen telefonen.
Den automatiske telefonsvarer anbefaler hende at købe
billetter på internettet, hvor de kan købes ”uden ventetid”.
Det bliver hun en smule træt af at høre, for det har hun jo
prøvet. til gengæld får hun tilbud om at blive ringet op i
løbet af 44 minutter frem for at blive hængende i røret. Og
det takker hun ja til.
i telefonen forklarer en yderst venlig dame, at de skal
bruge både cykelbilletter og cykelpladsbilletter i ic3-toget
til Jylland, hvis de vil være sikre på at få cyklerne med.
Dem kan de bestille hos hende over telefonen sammen
med de almindelige togbilletter – hvis de altså ikke vælger
de billige Orange-billetter, som kun kan købes på nettet.
Søsteren må blive hjemme
Og så er der lige et sidste problem. Der er kun plads til seks
cykler i toget – med mindre Dsb kører med ic4-tog på den
ønskede afgang, hvilket de dog nok ikke gør. så Mettes søs-
ter og svoger kan ikke komme med.
Men Mette får da bestilt sine billetter, som skal hentes i
billetautomaten eller billetsalget på den lokale s-togsstati-
on. Det klarer lars på cyklen. Mettes søster bestiller selv
billetter til en anden afgang. Og ja, det lykkedes. Men det
var ikke nogen sjov leg. Hvorfor skal det være så svært?
dSb svarer på kritikken
Chef for salg og mar-
keting i DSB, Christian
Linnelyst, udtaler til
CYKLISTER:
”Jeg kan godt forstå,
at I stiller det spørgs-
mål. Det kan være ret
knudret at få cykler
med i fjerntogene.
vi kører med otte for-
skellige togtyper – og
nogle har bedre plads
til cykler end andre.
Så det er ikke helt let
at lave et enkelt plads-
bestillingssystem til
cykler.
Men vi er opmærk-
somme på problemet,
og vi håber at kunne
tage et enklere system
i brug til næste år.
Jeg vil også se på, om
vi kan forbedre infor-
mationen på vores
hjemmeside.
Helt enkelt og ens-
artet kan systemet
desværre først blive
om ti år, når vi har ud-
skiftet vores nuværen-
de materiel med nye
togsæt.
vi står overfor at
investere 22 mia. kr. i
det, vi kalder Fremti-
dens Tog. og i den pro-
ces vægter vi bl.a. cyk-
lerne højt. Fordi vi
ved, at det betyder
meget for danskerne
og cykelturismen”.
Sådan gøR vI: ”cyklistER uNDERsøGER” ER EN Ny sERiE aRtiklER, HVOR Vi GåR cyklistERs VilkåR EFtER i
søMMENE. HistORiEN ER basEREt På Et REElt bEstilliNGsFORløb FOREtaGEt aF REDaktiONEN.
32
Landsmøde
Et endnu skarpere cyklistforbund
Et nyt og slankere arbejdsprogram og cyklisters adfærd i
trafikken – det var nogle af de emner, der blev debatteret,
da Cyklistforbundet holdt landsmøde i oktober.
AF CHRISTINA BRITz NICoLAISEN (TEKST)
Der var rift om pladserne på årets
landsmøde, der blev afholdt i Middel-
fart den sidste weekend i oktober. 150
delegerede og menige medlemmer valfartede
til det største landsmøde i nyere tid for at gø-
re status over året, der gik - og lægge planer
for fremtiden. Og efter et begivenhedsrigt år
med ny landsformand, nye kræfter i hovedbe-
styrelsen, direktørskifte og en helt ny ledelse i
sekretariatet var fornyelse og nytænkning na-
turligt nok også et af de temaer, der prægede
landsmødet.
arbejdsprogram på slankekur
Et af de nye tiltag var lanceringen af cyklist-
forbundets arbejdsprogram i en slankere
form. Fra at have været en meget lang liste
med et virvar af underpunkter blev indholdet
kogt ned til seks sidestillede indsatsområder.
Fokus ligger på cyklende børn, sikkerhed på
cykel, cyklistadfærd, international cyklisme,
cykler i topkvalitet og naturligvis hverdags-
cyklisme.
– Vi har i Hovedbestyrelsen talt meget om
at bruge vores kræfter og ressourcer på den
bedste måde for cyklistforbundet og har for-
søgt at tænke nyt. Forslaget til arbejdspro-
grammet har en anden og mere overskuelig
udformning, end det plejer, og jeg håber, i har
forståelse for vores nytænkning, sagde lands-
formand Jette Gotsche på landsmødet.
cyklistforbundets direktør klaus bondam
bakkede op og forklarede, hvordan det nye og
mere overskuelige arbejdsprogram i praksis
kommer til at fungere som et pejlemærke for
hele forbundets arbejde.
– alle vores udmeldinger, samtlige kampag-
ner og projekter og vores arbejde ude i lokal-
afdelingerne bør tage udgangspunkt i disse
centrale indsatsområder. Det giver os mulig-
hed for at skabe en fælles strategisk retning i
vores arbejde, som letter samarbejdet og sam-
tidig skærper vores profil i offentligheden, på-
pegede direktøren.
Cyklistforbundet mener ...
Med det nye arbejdsprogram bliver det helt
klart og tydeligt for nuværende og kommende
medlemmer, hvad cyklistforbundet arbejder
for, og hvor man kan være med til at rykke
noget. Det fortalte klaus bondam, der
samtidig løftede sløret for et helt nyt initiativ
– de såkaldte holdningspapirer:
– Det er tanken, at indsatsområderne i det
kommende år skal understøttes af korte nota-
ter kaldet »cyklistforbundet mener …«. De op-
ridser helt kort og klart cyklistforbundets vi-
den og holdninger på en række centrale områ-
der.
– På den måde kan vores medlemmer, pres-
sen og den øvrige offentlighed hurtigt danne
sig et overblik over, hvad vi står for, forklare-
de direktøren og tilføjede, at der i løbet af for-
sommeren arrangeres en række medlemsmø-
der rundt om i landet, hvor holdningspapirer-
ne finpudses.
venlighed varer længst
Det nye arbejdsprogram afspejler langt hen ad
vejen det konkrete arbejde, der allerede finder
sted i cyklistforbundet. Dog bliver der nu
skruet helt op for punktet om cyklistadfærd,
som tidligere havde en mere perifer placering
i programmet.
– Diskussionen om cyklistadfærd kommer
op at vende med jævne mellemrum, og vi bli-
ver som cyklistforbund nødt til at forholde os
til problemet. ikke mindst fordi mange af de
positive elementer ved cykling drukner i de-
batten, sagde landsformanden:
– Heldigvis har vi nu fået delvis finansie-
ring til et adfærdsprojekt fra cykelpuljen. i
projektet skal vi samle data om hvilke trafik-
forseelser, der begås, og hvem, der begår dem.
Derefter sætter vi ind med en informations-
kampagne. Det er godt, at der sker noget. For
vi risikerer, at vi taber de cyklister, som føler
sig utrygge i trafikken, hvis vi ikke sætter ind
her.
peter Elming-prisen 2014
Årets Peter Elming-pris
blev overrakt til ole Kas-
sow for hans imponerende
arbejde med Cykling uden
alder. Rickshawprojektet
begyndte som en spontan
ide med at få plejehjems-
beboere ud at cykle, og
ole Kassows fantastiske
initiativ har på kort tid
spredt sig til plejehjem i
hele landet.
Fx har Cyklistforbun-
dets vestegnen-afdeling
netop fået penge af vELUX
FoNDEN til at indkøbe to
elektriske rickshaws til
cykelture med gangbe-
sværede ældre.
Peter Elmings Initiativ-
pris gives til personer eller
myndigheder, der har ydet
et særligt fremragende ar-
bejde for cyklismen.
Prisen er indstiftet til
minde om Cyklistforbun-
dets tidligere formand, Pe-
ter Elming, der på tragisk
vis omkom ved en trafik-
ulykke. Med prisen følger
10.000 kr.
cyklingudenalder.dk
33
vIL du vIdE mERE: laNDsMøDEt ER åbENt FOR allE MEDlEMMER. ER Du NysGERRiG EFtER at ViDE, HVaD DER
skER På Et laNDsMøDE, kaN Du læsE MERE På CYKLISTFoRbundET.dK/Lm14
Oplevelser: »I Dan-
mark er der nem ad-
gang til natur og kul-
tur, som let opleves på
cykel.«
det arbejder vi for i 2015
Det nye arbejdsprogram
har seks ligestillede punk-
ter. Her er et uddrag. Se
det fulde program på
cyklistforbundet.dk/
arbejdsprogram2015
• Cyklende børn. En tidlig
cyklist er en varig cyklist.
vi vil fortsat have fokus
på at gøre børn til gode,
trygge og sikre cyklister.
• Sikker på cykel. Trafik-
sikkerhed er afgørende
for børn og voksnes lyst
til at cykle. og cyklen skal
kunne parkeres sikkert.
vi vil arbejde for et kon-
stant fokus på sikkerhed
i alle afskygninger.
• Vis hensyn. Debat om
trafikkultur og cykel-
adfærd vækker mange
følelser. Det er centralt,
at debatten sker på et op-
lyst grundlag. vi vil styrke
arbejdet med viden om
cyklistadfærd.
• Cykl ud i verden. Interna-
tionalt er der stor interes-
se for dansk cykelkultur,
og i Danmark er der nem
adgang til natur og kul-
tur, som let opleves på
cykel. vi vil styrke vores
arbejde med at synliggø-
re cyklismens muligheder
både indadtil og udadtil.
• Cykel i topkvalitet. vi vil
fortsat sprede viden om
effekten af kvalitet og
vedligeholdelse af både
infrastruktur og af den
enkelte cykel.
• Hverdagscyklisme. vi vil
have fokus på en fortsat
udvikling af cykellandet
Danmark, herunder Su-
percykelstier og kombi-
nationsrejser, der øger
fremkommeligheden for
mange hverdagscyklister.
10 Landsmøde 2014
Året, der gik
Hovedbestyrelsens beretning 2014
Beretningen dækker perioden fra oktober 2013 til september 2014. Indholdet beskriver nogle af de vigtigste indsatser i forhold til Cyklistforbundets arbejdsprogram og mål for 2014.
Ved Landsmødet i 2013 offentliggjorde Cyklistforbundets tidligere direktør Jens Loft Rasmussen sin beslutning om at gå på pension i begyndelsen af 2014. Hovedbestyrelsen har derfor været igennem en rekrutteringspro-ces for at fi nde en ny direktør. Der blev nedsat et ansættelsesudvalg be-stående af to personer fra hovedbestyrelsen og to fra sekretariatet. Efter ansøgningsfristen udløb, havde vi modtaget 94 ansøgninger fra seriøse og relevante ansøgere. Efter to samtalerunder endte et enigt ansættelses-udvalg med at tilbyde Klaus Bondam stillingen, og som bekendt tiltrådte han som ny direktør den 1. februar 2014.
Cyklistforbundet har i det forløbne år fortsat det utrættelige arbejde med at forbedre forholdene for alle cyklister i Danmark. I starten af juli of-fentliggjorde transportminister Magnus Heunicke den længe ventede Na-tionale Cykelstrategi. Strategien opererer med tre søjler: 1) Hverdagscyk-ling, 2) Aktiv ferie og fritid og 3) Nye og sikre cyklister. Mere konkret er der bl.a. fokus på kombinationsrejser, cykelparkering, cykeltyverier og sikre skoleveje. De valgte fokusområder er i helt tråd med Cyklistforbundets, og vi håber selvfølgelig på, at tankerne i denne strategi bliver realiseret rundt om i landet. Det vil være en stor hjælp til at få Danmark tilbage på sporet som cykelland. Cyklistforbundet har undervejs i arbejdet med cykelstrate-gien været i tæt dialog med Transportministeriet.
Af Jette Gotsche, landsformand i Cyklistforbundet
Danmark fi k en ny national cykelstrategi. Varde blev Årets Cykelkommune. Den femårige statslige cykelpulje udløb. Og en undersøgelse viste, at cyklismen er trængt på landet, mens den har det endog meget godt i København. Sådan var cykelåret, der gik. Blandt andet.
Landsmøde 2014 11
Politik og lobbyarbejdeDesværre er der ikke knyttet nævneværdig økonomi til cykelstrategien. Til gengæld har et fl ertal i Folketinget i løbet af sommeren indgået en aftale, der giver 180 mio. kroner til cykelstier, herunder supercykelstier og cykelparkering i kommunerne. Tilskuddet er betinget af medfi nansie-ring fra kommunerne. I 2014 blev den sidste del af Cykelpuljen udloddet med 175,1 mio. kr. til tilskudsprojekter og statsvejsprojekter i hele landet. Trods lobbyarbejde fra Cyklistforbundet ser det ikke ud til, at Cykelpuljen fortsætter i sin nuværende fl erårige form, hvilket kan gøre det sværere for kommunerne at langtidsplanlægge. Men Cyklistforbundet fortsætter naturligvis bestræbelserne for løbende at få afsat midler til arbejdet. Indtil videre er der afsat 50 mio. kr. i statsmidler til Cykelpuljen i 2015.
Årets CykelkommunePå trods af, at ”alle danskere cykler”, så viste en undersøgelse fra Dan-marks Tekniske Universitet tidligere på året, at cykellandet Danmark er ved at knække over i to. Mens cyklismen er i vækst i de store byer, falder cykelandelen i landområderne og i de mindre byer. Det er selvsagt en udvikling, som Cyklistforbundet ønsker at vende. Cyklistforbundet ud-nævner hvert år Årets Cykelkommune i forbindelse med Den Nationale
Cykelkonference. Cyklistforbundet nominerer fem kommuner, som alle skal have ydet en speciel indsats på cykelområdet for at blive nomineret. Prisen som Årets Cykelkommune er eftertragtet i kommunerne, og mange kommunale embedsmænd har lettere ved at opnå lydhørhed med cykel-projekter hos politikerne i det år, hvor kommunen kan bryste sig af titlen som Årets Cykelkommune. I maj gik titlen til Varde, fordi kommunen har holdt fast i den høje cykelandel takket være stor indsats for både hver-dagscyklisme og rekreativ cykling.
Nye projekterCyklistforbundet har i år fået cykelpuljepenge til to projekter. Det første handler om ældrecykling, hvor Cyklistforbundet sammen med Ældre Sagen vil kortlægge de forhold, der gør sig gældende for, at ældre fort-sat kan cykle sikkert og trygt – bl.a. på elcykler, som har vundet indpas i denne aldersgruppe. I denne forbindelse vil der blive gennemført en kur-susrække for Ældre Sagens medlemmer over hele landet.
Et andet projekt skal kortlægge og udarbejde en kampagne om cyk-listers adfærd. Der fi ndes stort set ingen data, som beskriver cyklisters adfærd, og disse data er nødvendige dels for at fi nde ud af, om cyklister generelt er så lovløse, egoistiske m.m., som vi jævnligt beskyldes for, dels
FOTO
: MIK
KE
L ØS
TE
RG
AA
RD
Du kan læse vores årsberet-
ning i årets landsmødehæfte.
Det kan hentes på
cyklistforbundet.dk/lm14
FO
tO: M
ikk
El
øst
ER
Ga
aR
D
34
Medlemstilbud
4162/4163. Vulpine Original Rain Jacket
superlækker regnjakke med mange fine
detaljer. Fås både i herre- og damemodel.
NORMAlpRIS: 2.299,- MeDleMSpRIS: 1.999,-
4193. pedal ed Uld Strik
kraftig striktrøje i uld med lommer på
ryg og bryst og lynlås ved halsen.
NORMAlpRIS: 1.449,- MeDleMSpRIS: 1.299,-
4170. Quoc pham cykelsko
cykelsko, som ligner hverdagssko – men
kan bruges til klikpedaler.
NORMAlpRIS: 2.099,- MeDleMSpRIS: 1.999,-
buTIKKEn HOlDER
lukkEt MEllEM
Jul OG NytåR.
wEbbuTIKKEn ER
altiD åbEN:
sHOP.DcF.Dk
adRESSE:
RøMERsGaDE 5
1362 købENHaVN k
SpøRgSmåL?
buTIK: 33 32 31 21
væRKSTEd: 60 12 28 31
SKRIv til butik@cyk-
listFORbuNDEt.Dk
LæNGEåBENt
til 23. decemBer man-fre: 8.30-18.00lør: 11-15
FO
tO: M
ikk
El
øst
ER
Ga
aR
D
I Cyklistbutikken 1905 tør vi godt kalde os eksperter,
for tilsammen har vi 30 års erfaring med udstyr til
cyklister. Vi har fyldt butikken med lækre sager, der er
lige til at lægge under træet – og frem til jul har vi
længe åbent, så vi kan nå at opfylde alle ønsker.
Hvad du ønsker, skal du få
Til feinschmeckerne:
35
bESøg buTIKKEn: sE MaNGE FlERE VaRER OG tilbuD i VOREs butik EllER i wEbbutikkEN.
4055/4087. Copenhagen Road ophæng
Danskdesignet cykelophæng i eg eller valnød.
NORMAlpRIS FRA: 999,- MeDleMSpRIS FRA: 949,-
4026/4062. Madison Stellar regnjakke M/K
Rigtig lækker regnjakke til pengene. Højt
søjletryk og god åndbarhed.
NORMAlpRIS: 849,- MeDleMSpRIS: 759,-
4187/4188. lange underbukser fra
Woolpower M/K
Merino uldunderbukser i både herre- og dame-
model.
NORMAlpRIS: 575,- MeDleMSpRIS: 520,-
4203/4204/4228. Ophæng fra Woodloops
Forskellige cykelophæng i træ. Fx med to
horn, der holder cyklen. Håndlavet i spanien.
pRIS FRA: 899,-
3487. Hestra Bike C-Zone handske
Vandtæt cykelhandske med gel i håndfladen
og et solidt greb.
NORMAlpRIS: 449,- MeDleMSpRIS: 399,-
4140. Madison Merino jersey M/K
langærmet undertrøje i ultra blød merinould
med lynlås i halsen.
NORMAlpRIS: 499,- MeDleMSpRIS: 449,-
4182. Happy Rainy Days regnslag.
Regnslag i lækker kvalitet og i friske farver.
NORMAlpRIS: 749,- MeDleMSpRIS: 675,-
4152. Brinkholms økologiske cykeløl
yderst velsmagende Pale ale. bygmalt fra
stevns. brygget på Gavnø.
NORMAlpRIS: 40,- MeDleMSpRIS: 35 ,-
4142. Vulpine Merino strømper M/K
kraftige merinostrømper i tre farver.
NORMAlpRIS: 299,- MeDleMSpRIS: 269,.
SHop.dCF.dK
Til frossenpindene:
Til de praktiske:
Til hjemmet:
36
Medlem
Giv et medlemskab som gave
Støt Cyklistforbundet – og glæd din mor, bror eller bedste ven med et medlemskab. Julen varer
kun til påske, men din gave varer et helt år. Bestil på cyklistforbundet.dk/gave
Bestil på hjemmesiden. vi sender gaven med posten inden for en uge. Du får en velkomstkuvert til det nye
medlem – lige klar til at pakke ind. og et girokort, så du kan betale for gaven. 1 års medlemskab koster 340 kr.
(195 kr. for unge og ældre). Medlemskabet er personligt. Når året er omme, vælger det nye medlem selv, om
det skal fornyes.
Nemt og
hurtigt:
37
Navn: Erik Dyreborg Livoni
Alder: 69 år
Baggrund: Arbejdede med shipping og logistik
– nu cykelinteresseret pensionist.
By: Ishøj
Medlem siden: 2014
mit livs vigtigste cykel …
… er en italiensk colnagoracer fra 2000, som jeg
købte i 2013. Men mindst lige så vigtig er min
hverdagscykel, en østrigsk tornado fra 1984.
Lige nu cykler jeg på …
… hverdagscyklen. Raceren bruges kun til de
længere ture og kun i godt vejr.
det bedste ved at cykle er …
… god motion, frisk luft og så alle de detaljer
man ser og oplever undervejs. cykling har god
indvirkning på humøret, jeg bliver glad og får
ny energi. Og så kører cykler jo ikke af sig selv
– de skal passes og plejes, så de er klar, når vi
cyklister skal bruge dem. Det giver mig mange
gode timer i skuret, hvor jeg servicerer mine
egne og andres cykler. Jeg har også en samling
af klassiske cykler, som jeg for tiden sælger ud
af på grund af pladsmangel og nye projekter.
Jeg er medlem af Cyklistforbundet, fordi …
… det er vigtigt at støtte forbundet, så vi cyklis-
ter står samlet og stærkt i indsatsen for at
fremme cyklismen. Det er tankevækkende, at
medlemstallet »kun« er 17.000. Det tal burde
være langt højere, taget i betragtning hvor
mange cykler, der er i Danmark. kontingentet
har alle da råd til.
En cykeloplevelse jeg husker, er …
… min tur til bornholm her i sommer. Jeg tog af
sted med en ven, jeg ikke havde set i 51 år. Vi
kommer begge fra Nexø og boede i snogebæk i
tre dage. Vi er ikke supercyklister, men fik da
cyklet to gode ture på 47 km og 83 km. sam-
menlagt kom vi øen rundt, godt og vel – og i
solskin! Dejlige ture og gode minder.
i HVERt NuMMER aF cyklistER kaN Du MøDE Et aF cyklist-
FORbuNDEts ca. 17.000 MEGEt FORskElliGE MEDlEMMER.
Meld dig ind
Mød Et MEdLEM
Cyklistforbundet har forskellige medlemstyper – vælg den, der passer dig:
Almindeligt medlemskab– for dig (og ingen andre)
Kun 30 kr. om måneden*.
Eller meld dig ind for et helt år og
spar en rund 20’er (pris 340 kr.).
Husstandsmedlemskab– meld hele huset ind og spar penge
45 kr. om måneden* – uanset hvor
mange I bor under samme tag.
Eller spar yderligere 55 kr. ved at
melde jer ind for et år (pris 485 kr.).
Junior-/seniormedlemskab**– rabat til unge og ældre
Sølle 20 kr. om måneden* – eller
195 kr. for et helt år.
Du er junior, når du er under 26,
og senior, når du er over 65.
**MåNEDsMEDlEMskab kRæVER, at Du tilMElDER DiG Pbs, NåR Du HaR MElDt DiG iND. sE cyklistFORbuNDEt.Dk/Pbs **JuNiOR-/sENiORMEDlEMskabEt Fås OGså sOM HusstaNDsMEDlEMskab. HøR MERE HOs sEkREtaRiatEt.
Magasinet
cyklistER fire
gange om året
Rabat på cykler og
udstyr i cyklistfor-
bundets butik
Juridisk rådgivning,
hvis du kommer til
skade på cykel
Rabat på stort set
alt hos Friluftsland
og Friluftslageret
det får du som medlem:
Rabat på ferieboli-
ger i 26 lande hos
NOVasOl
dansommer
billig delebil – ra-
bat på indmeldelse
+ 1. måned gratis
hos letsgo
Elcykler til særpris
hos specialisten
smartmove.dk
se alle fordele og
læs, hvordan du får
rabat på cyklistfor-
bundet.dk/fordele
Ja tak, meld mig ind!
bliv medlem på
cyklistforbundet.
dk/medlem.
– eller scan
koden og meld
dig ind via
mobilen:
38
I cyklistens tjeneste
vIL du vIdE mERE? På cyklistFORbuNDEts HJEMMEsiDE ER DER iNFO OM kONtiNGENt, MEDlEMsFORDElE OG MassER aF ViDEN, DER kaN VæRE RaR at HaVE sOM cyklist. CYKLISTFoRbundET.dK +
Det er så sundt i sig
selv at cykle, at selvom ri-
sikoen er højere ude i tra-
fikken, så er det samlet set
for den gennemsnitlige
cyklist en rigtig god trans-
portform. lOttE Ruby, kOMMuNikatiONs-
cHEF i cyklistFORbuNDEt, OM
cyklistER i ulykkEsstatistik-
kERNE, i bERliNGskE 27. auGust.
Jeg er fuld af tak-
nemmelighed og ydmyg-
hed over at modtage den-
ne pris, som helt sikkert vil
medvirke til at bringe pro-
jektet endnu længere ud.
Pengene skal naturligvis
bruges til at skaffe endnu
mere vind i håret på vores
ældre medborgere rundt i
landet. OlE kassOw – iNitiatiVtaGER til
cykliNG uDEN alDER – Da HaN
MODtOG PEtER ElMiNG-PRisEN
2014 På åREts laNDsMøDE.
Cyklen er så enkel
og billig, at den ofte bliver
bagatelliseret. Men det er
jo en kæmpe fejl, når man
tænker på de enorme ge-
vinster, den tilfører vores
samfund.JEttE GOtscHE, laNDsFORMaND i
cyklistFORbuNDEt, OM lukNiN-
GEN aF DEt siDstE NattOG MED
cykElMEDtaGNiNG. cyklistFOR-
buNDEt.Dk 7. NOVEMbER.
!!!Sagt
Helsingør station er et centralt
knudepunkt for nordsjælland-
ske pendlere. Men indtil sidste
år var byens borgere henvist til
at efterlade deres cykler i over-
fyldte og rodede cykelstativer:
– cykelparkeringen ved stati-
onen har i årevis været en torn i
øjet på os. Der blev aldrig ryddet
op i de herreløse cykler, der lå
og flød over det hele. Og fordi
der ikke var plads nok, var der
mange, der stillede deres cykler
foran stationen og uden for sta-
tiverne, hvor de stod i vejen for
fodgængerne, fortæller lars an-
dreassen, der er formand for
cyklistforbundet i Helsingør.
Gennem mere end 15 år havde
afdelingen påpeget problemet
og krævet en løsning hos både
kommunen og Dsb. i 2010 bar
anstrengelserne omsider frugt,
da parkeringsforholdene blev
en del af kommunens nye
cyklistplan.
Inspiration fra Holland
inspirationen til den nye cykel-
parkering kom fra Groningen,
forklarer lars andreassen:
– Jeg var på ferie i Holland, og
ved stationen i Groningen så jeg
et flot og velorganiseret cykel-
parkeringsanlæg med cykler i to
etager. Der var god plads og sta-
tiverne var nemme at betjene.
Jeg tænkte, at det måtte vi også
kunne lave i Helsingør. så jeg
præsenterede ideen for kommu-
nen, og det lykkedes faktisk at
få etableret præcis den samme
type cykelparkering, som de har
i Groningen.
De nye stativer stod klar i ok-
tober 2013 og har kapacitet til
dobbelt så mange cykler som
før. Det er slut med kaos og rod,
og området foran stationen bli-
ver ikke længere blokeret af
henslængte cykler. Helsingør-
afdelingen roser kommunens
indsats:
– Men vi undrer os over, at
Dsb aldrig kom på banen. De op-
muntrer jo pendlerne til kombi-
nationstransport, men har intet
gjort. Og det gælder jo ikke kun
Helsingør. Der er parkeringspro-
blemer ved mange stationer, og
med bedre faciliteter, ville det
blive mere attraktivt at tage to-
get til arbejde.
at parkere eller ikke at parkereAF CHRISTINA BRITz NICoLAISEN (TEKST)
pRaL
FO
tO: l
aR
s a
ND
RE
ass
EN
35
30
39
Indhold
2
18
26
8Fransk stål med italiensk lir 4En racer, et sydfransk loppemarked og en woweffekt
nyt & noter 6Nyheder fra cykelverdenen
Export/import 8Gode cykelløsninger fra Danmark og udlandet
TEma: alletiders opfi ndelser 10Hjulet – og andre ideer, der gør, at du kan cykle
Et øjeblik 18Mountainbikes i klassesæt
»alt i trafi k skal jo være brok« 20interview med transportministeren
Læg træ under træet 23Fem lækre julegaver i træ
Lad computeren oplade lygterne 24anmeldelse af usb-genopladelige lygter
Tidligt forår i Europas urtehave 26i italiens hæl Puglia blomstrer alt i februar
Cyklen med toget: Hvorfor skal det være så svært? 30En forviklingshistorie om bestilling af cykelbilletter
nyt fra årets landsmøde 32
mEdLEmMedlemstilbud 34Giv et medlemskab i gave 36Mød et medlem 37
I CYKLISTEnS TJEnESTE 38Om alt det, vi mener og gør
En cykelsensation har ramt Danmark, kunne
man læse i cyklistER i juni 1968. Efter at have
trillet rundt på tunge cykler med ingen eller
max tre indvendige gear fi k danske hverdags-
cyklister endelig adgang til sidste nye skrig in-
den for cykelopfi ndelser: den sensationelle en-
gelske cykel med fem indvendige gear.
»til trods for, at der i mange år i udlandet har
eksisteret et navgear med 4 gear, har man her-
hjemme kun kunnet få cykler med 3 gear i navet
… Nu er cyklen med 5 gear i navet kommet her-
til«, skrev bladets redaktør børge boie begej-
stret.
cyklistforbundet havde endnu ikke haft lej-
lighed til at studere cyklen nærmere. Men redak-
tøren forestillede sig »en aldeles pragtfuld cykel
til et stærkt bakket terræn.« Og det var på tide,
konstaterede han: »… vi må hilse denne hårdt til-
trængte forbedring velkommen. (…) lige siden is-
tiden har bakkerne ligget der som en udfordring
til cykelfabrikanterne, men først nu begynder
det at lysne«.
Husker du … 1968?cHRistiNa bRitZ NicOlaisEN (tEkst)
Leder:
du må ogSå mEnE nogET: lOG iND OG skRiV
DiN MENiNG På: CYKLISTFoRbundET.dK
CYKLISTFoRbundETS HovEdbESTYRELSE: JEttE GOtscHE, laNDsFORMaND (FRb), MikE HEDluND-wHitE, NæstFORMaND (aalbORG), JENs kVORNiNG, kassERER (kbH), HENRik ERiksEN (kHb), bJaRNE
aRilDsEN (GulDbORGsuND), aNDREw kJæRulFF-MaDDOck (syGklistER), JENs PEtER HaNsEN (RaNDERs) OG claus bONNEViE (GRibskOV). SuppLEanTER: biRGittE RøNNiNG (HOlstEbRO) OG RuDi tO-
biscH (albERtsluND).
Større resultater kræver fl ere medlemmer
AF JETTE GoTSCHE, LANDSFoRMAND
36
20
På mange måder blæser vinden den rigtige vej for Cyk-
listforbundet. vi har med held vundet gehør for bud-
skabet om cyklen som løsning på udfordringer som
trængsel, miljø og livsstilssygdomme. og gennem
frugtbare samarbejder med mange andre organisatio-
ner, bliver vi stadigt stærkere i forhold til beslutnings-
tagerne og i den offentlige debat.
Men ser vi på vores økonomiske fundament, er der
modvind. Selvom Cyklistforbundet er med til at løse
væsentlige samfundsproblemer, er vi ikke på fi nanslo-
ven. Derfor arbejder vi hele tiden hårdt for at skaffe
penge – både til den helt basale foreningsdrift og vores
mange aktiviteter. Flest midler kommer fra fonde og
andre private sponsorer, mens medlemmerne og butik-
ken bidrager med en mindre, men utroligt vigtig andel:
Det nemlig penge, som vi selv kan bestemme over.
I de seneste år har Cyklistforbundet også fået penge
til fl ere vigtige projekter fra den statslige Cykelpulje.
Det samme har en lang række kommuner, som har kun-
net gennemføre cykelprojekter, som de ellers umuligt
kunne fi nansiere alene. Desværre udløb den femårige
pulje i år, og trods ihærdigt lobbyarbejde er det kun
lykkedes at få afsat penge til ét års forlængelse. Sådan
bliver det formentligt ved de kommende fi re år, indtil
politikerne skal lave det næste store trafi kforlig, og der
igen er større beløb på forhandlingsbordet.
I praksis betyder det, at vi skal arbejde ekstra hårdt
og tænke endnu mere kreativt, hvis den positive
udvikling på cykelområdet ikke skal gå i stå.
Men er der ikke noget, vi selv kan gøre for at forbed-
re økonomien?
Jo, vi kan alle hjælpe med at skaffe fl ere medlemmer
til Cyklistforbundet. Det styrker både vores stemme og
vores økonomiske fundament.
Julen nærmer sig, så hvad med at give et medlem-
skab i julegave til en, som cykler, men som ikke er cyk-
let ind i Cyklistforbundet endnu?
Næstenummer
af CYKLISTER får du i april
I øvrigt mener vi …
… at Aarhus Kommu-
ne har fat i den lange
ende, når de med ven-
lige skilte på cykelsti-
erne guider cyklister
til at sætte farten ef-
ter forholdene:
I næste nummer får du bl.a.
tips & tricks til
cykelferien!
vi guider til gode
dage på to hjul.
10
Fejl i pral:
I sidste nummer pra-
lede vi om to cykel-
stier, som blev til ef-
ter ihærdigt arbejde
fra Cyklistforbundets
lokalafdelinger. His-
torien var god og
sand – men geografi -
en var sløj, for vi kom
til at bytte om på sti-
erne. I den korrekte
version ligger Him-
merlandsstien ved vi-
borg og Tipvognssti-
en ved Lemvig.
V
INte
R 2
014
id nr.: 42163
Vinter 2014 · 79. årgang MEDLEMSMAGASIN
Alletiders opfi ndelser
GIV Et MEdLEMSKAB I GAVE SIDE 36
dyk ned i de store ideer bag
din cykeltur
SiDE 10-17
TIdLIgT FoRåR I
ItALIENS HæLSIDE 26
lÆg tRÆ UNDeR tRÆet
Stilrent organisk cykelgrej skyder frem.
Side 23
SlUt MeD SlUNKNe BAtteRIeR
Lad din computer oplade cykellygterne.
SIDE 24
HVORFOR eR Det SÅ SVÆRt ...
... at få cyklen med toget?Vi undersøger sagen.
SIDE 30
»Alt I tRAFIK SKAl JO VÆRe BROK«
Transportministeren om at turde gøre sig upopulær.
SIDE 20
tEMA:
Glæden varer længe Giv et års medlemskab i gave.
Eller besøg Cyklistbutikken 1905, hvor vi
håndplukker cykler og udstyr, der er skabt til
at holde. Så varer julen ikke kun til påske!
Se mere side 34-36
LæNGEåBENt I BUtIKKEN!til 23. DEcEMbER MaN-FRE: 8.30-18.00løR: 11-15