Cyklister forår 2015

F

OR

R

2015

Forr 2015 80. rgang MEDLEMSMAGASIN

De uforudsigelige

FRISK

CYKLEN OP!

FORRSGUIDE

SIDE 20

Cyklister bryder reglerne, og det er et stort problem, siger danskerne i en ny, stor undersgelse.SiDE 10

FRGEN ER FOR DYR

Hvorfor skal det vre s pebret at f cykler med? Vi sprger Mols-Linien.

SIDE 24

HOP I DET HJE NORD

Fjelde, strande, stille veje og en sol, der aldrig gr ned. Norges kyst er nem at elske!

SIDE 26

BEREDT TIL BYGEVEJR

Forret er utilregneligt. Vi anmelder fem regnslag, du kan have med i tasken.

SIDE 32

STEM P DIN CYKEL Se hvad partiledernesvarer p fem sprgsml om cyklisme.

SIDE 16

Nordea-fonden har netop uddelt 86.216.500 kr. til 13 projekter, som skaber gode liv i byen. Et af dem er iden om at styrke vores unikke cykelkultur gennem leg, hvilket passer perfekt til vores re fokus omrder; sundhed, motion, natur og kultur. Ls mere om cykel legebanerne og de 12 andre projekter p nordeafonden.dk

Flerelegesyge cyklister

i byenI 10 byer etablerer Cyklistforbundet cykellegebaner.Nordea-fonden st er projektet med 7,5 mio. kr.

6528_NF_Cyklistforbundet_210x279.indd 1 26/02/15 10.06

2CYKLISTER Medlemsmagasin Udkommer fi re gange rligt. Nste nummer fr du i juni.

Ansv. redaktr:Rikke Ravn [email protected]

RedaktionLotte Malene Ruby Christina Britz Nicolaisen Lasse Skou HauschildtTine Permild

RedaktionsudvalgBjarne ArildsenAnita Corfi xsenAndrew Kjrulff Maddock

Oplag 13.500 eksemplarer

Forsidefoto Marie Hald

AnnoncerCyklistforbundetTlf. 33 32 31 [email protected]

Design og produktionDatagraf Communications

ISSN 0109-2790

EFTERTRYK TILLADT MED KILDE-ANGIVELSE. I REKLAMEJEMED KUN EFTER AFTALE MED REDAK-TIONEN.

CYKLISTFORBUNDETSekretariat og butikRmersgade 5-71362 Kbenhavn K

Telefontid man-fre kl. 10-12 og 13-15Tlf. 33 32 31 [email protected]

Hovedbestyrelse Landsformand Jette Gotsche (Frb.), nstformand Mike Hedlund-White (Aalborg), Jens Kvorning (Kbh.), Henrik Eriksen (Kbh.), Bjarne Arildsen (Guldborgsund), Andrew Kjrulff-Maddock (SygKlister), Jens Peter Hansen (Randers) og Claus Bonnevie (Gribskov).

392

6 Nyt & noter

8 Pral

11 lande lrer af Vi cykler til arbejde

10 Det er jo decideret hasarderet, det der!

Reportage fra landets travleste cykelstier

14 Skat

Vi foreslr skatterabat til cyklister

16 Valg

Sdan ser partilederne p cyklisme

18 Et jeblik

Ny bro binder Aalborg sammen

20 Guide

Vask vinteren af og forny din cykel

24 Vi undersger

Cykler med frgen hvorfor er det s dyrt?

26 Rejse

Fra til ved Nordnorges kyst

31 Rejse

Turist p toppen af Fyn

32 Tjek

Bygesson vi anmelder regnslag

34 Medlemstilbud og -fordele

39 Leder

Leder:

DU M OGS MENE NOGET: LOG IND OG SKRIV

DIN MENING P: CYKLISTFORBUNDET.DK

Hvor er din konomiske gulerod? AF JETTE GOTSCHE, LANDSFORMAND

SKRIVdine kommen-tarer til lederen p: Cyklistforbundet.dk/mener

Cyklerne er kommet i fokus i dansk politik. Cyklistfor-

bundet har gennem de seneste r med stor succes fet

politikernes jne op for de mange positive effekter, der

er ved at cykle. Det arbejde har skabt grundlag for man-

ge konkrete tiltag, som har gjort det tryggere og sikrere

at frdes p cykel. Men p skatteomrdet er der stadig

en opgave, der venter os.

Vi ved, at alle cyklister for hver cyklet kilometer

bidrager konomisk til samfundet ved at spare os for

sygdom, forurening og trngsel. Og det er ikke sm-

penge, det drejer sig om. Til eksempel har Region

Hovedstaden i sit cykelregnskab fra 2014 opgjort, at

regionen sparer 1,5 milliarder kr. rligt alene p min-

dre sygehusbehandling og sparede sygedage.

Men det regnskab afspejles ikke i skattelovgivnin-

gen vores skattelovgivning ansporer p ingen mde

landets borgere til at vlge cyklen.

Vi ser problemet i forbindelse med krselsfradraget,

som udelukkende gives til personer, der pendler mere

end 24 km dagligt og det gr jo de frreste cyklister.

Et andet eksempel er, at skattelovgivningen bidrager til

at gre det bde dyrt og besvrligt for arbejdspladser

at stille gratis cykler til rdighed for deres medarbejde-

re. Den konomiske gulerod mangler med andre ord.

I Cyklistforbundet mener vi, at mange af de korte

ture, der i dag kres i bil, kan blive til cykelture i fremti-

den. Men det krver bl.a. et skattesystem, der ikke

direkte modarbejder bestrbelsen p at f fl ere til at

cykle.

Rettelse:

I CYKLISTERS vinternummer 2014 anmeldte vi fi re st

cykellygter. Bl.a. fi k forlygten NiteRider Lightning Bug

rosende ord med p vejen for sit kraftige lys. Vi glemte

imidlertid at oplyse, at lygten ikke opfylder lovens krav om

fem timers brndetid. Det burde have fremget af artiklen

og indget i bedmmelsen af lygtens funktion.

26

24 Bare der nu er ere billetter, tnker Peter, mens priserne for gende frgepassagerer toner frem p skrmen. Hov! Der m vre

en fejl. Peter tjekker, at han ikke har tastet

forkert. For det kan da ikke passe, at fi re

gende passagerer er dyrere end fi re

passagerer i bil? Og ikke bare lidt dyrere.

Det er mere end dobbelt s dyrt ... Faktisk

vil det vre billigere, hvis Helle, Peter,

Bent og Pernille krer om bord i to biler,

end hvis de cykler om bord.

Opdater dine medlemsoplysninger

Husk at give os besked, hvis du fr ny adresse,

mail eller telefonnummer. Det gr du nemmest

ved at g ind p vores hjemmeside og opdatere

dine oplysninger. Du skal ikke oprette en profi l,

som medlem har du nemlig allerede en. Du log-

ger bare p med dit medlemsnummer og post-

nummer, s fr du adgang til at ndre i dine op-

lysninger.

PS. Nr du er logget p, fr du ogs adgang til

debatten p siden.

20

3Frihed er en del af cyklens dna. Du skal ikke have krekort

som i bilen. Du behver ingen kreplan som i bussen. Du

er fri til at cykle, nr du vil. Du kan sno dig og komme

frem selv i den ttteste myldretid. Og du kan hurtigt stop-

pe eller skifte kurs, hvis du fr je p noget spndende.

Friheden er fantastisk.

Men friheden er ogs en del af forklaringen p, hvorfor

andre trafikanter har et horn i siden p os cyklister.

For vi tager os nogle friheder i trafikken. Bjer reglerne.

Eller laver vores egne. Cyklister er uforudsigelige, og det

oplever bde bilister, gende og cyklisterne selv som et

problem. Det viser en ny undersgelse, som Cyklistforbun-

det lige har gennemfrt.

I dette nummer fr du friheden at fle, nr den er bedst

og vrst: Vi tager ud p nogle af landets travleste cykelsti-

er for at se problemerne i jnene. Men vi drager ogs hjt

mod nord til kysterne nr Polarcirklen, hvor friheden er

s stor, at den giver ekko i fjeldene.

God lselyst!

Rikke Ravn Faber

Redaktr

Nyder du friheden?

FLG OS P TWITTER: NYHEDER OG POLITISKE HOLDNINGER OM CYKLISME.

LS MED, SPRED BUDSKABET OG SIG DIN MENING P @CYKLISTFORBUND

CYKLISTER

sprger

cyklister:

Cykler du p fortovet?

Jeg cykler ikke p forto-

vet. Eller jo, det gr jeg. Nr

bilerne holder s tt langs

fortovskanten, at jeg ikke

kan komme ind til min ho-

veddr, s krer jeg p for-

tovet fra gadehjrnet for ik-

ke at skulle kre en omvej.

Jeg synes, det er irriterende,

nr folk cykler p fortovet.

S jeg str hurtigt af, nr jeg

mder nogen.

Jeg cykler p fortovet

nu og da. Engang imel-

lem nr jeg har travlt.

Det er ikke i orden at

cykle p fortovet. De

gende bliver jo irrite-

rede. Jeg krer generelt

efter reglerne og har al-

tid lys p.

Men hvis du har glemt

lygterne?

S krer jeg alligevel.

Nej, jeg cykler ikke p fortovet.

Det er der sjldent en grund til. Og

det er som udgangspunkt overhove-

det ikke i orden.

Flger du generelt frdselsreglerne?

Ja! Det er jeg opdraget til. Jeg kan

dog godt finde p at dreje til hjre

for rdt.

Maria Ydesen, 24 r, studerende

Ole Jensen, 56 r, hospitalsarbejder

Thomas Aaen, 27 r, lgestuderende

AF MARIE IRGENS JACOBSEN (TEKST) OG MARIE HALD (FOTO)

Cykler du p fortovet?

Om jeg cykler p fortovet? Nej!

For man skal cykle p cykelsti-

en!

Men det er desvrre mere

reglen end undtagelsen, at

folk bryder reglerne. I gr var

jeg fx lige ved at cykle ind i en

pige, der krte uden lys p og

mod ensretningen. Jeg skulle

selv svinge til hjre ind p den

gade, hun kom fra og jeg hav-

de simpelthen ikke set hende.

Jeg er bange for, hvad der

kan ske, og jeg er trt af, at

folk ikke overholder reglerne.

De er jo til for at skabe en sik-

kerhed og en gensidig respekt

en ramme for, hvordan vi

skal opfre os.

Jeg bliver dagligt skldt ud

af cyklister, nr jeg holder for

rdt ved Flledvej, hvis der ik-

ke kommer nogen biler. Kr

dog for helvede, flyt dig dog,

siger folk den slags ting. Men

jeg har lovet min sster, at

hvis jeg skal d i trafikken,

skal det alts ikke vre min

egen skyld.

Ingeborg Brch, 37 r,

operasanger

Hvis jeg dr i trafikken, skal det ikke vre min egen skyld

CYKLISTER

sprger

cyklister:

4

Naturbutikken er leveringsdygtig i tj og udstyr til cykelturen/ferien

Vesterbrogade 138 - naturbutikken.dk

Kig

forbi vor

es

webshop

cyklisten.indd 1 3/9/2015 3:39:50 PM

sommer 2015 - cykelkurser p hadsten hjskole

Hadsten Hjskole

siden 1876Hadsten Hjskole: Tlf.: 8698 0199 www.hadstenhojskole.dk

Uge 26: P cykel i stjylland Tag med p cykel og nyd forskellige omrder af den stjyske natur. Vi skal hver dag p cykeltur i forskellige omrder af stjylland, lige fra de store skovomrder ved Bidstrup Gods til bakker og ser ved Ry og kysten ved Sletterhage Fyr p spidsen af haven Helgens.

Uge 30: MountainbikeOplev at mestre mountainbiken og stjyllands kuperede terrn. Vi skal kre p sm snvre og in-tensive stier der bugter sig, opkrsler der giver syre i benene, nedkrsler hvor sanserne boostes og s skal vi selvflgelig nyde naturen. Igennem leg og individuel feedback vil du lre kretekniske frdigheder, som udbygges ugen igennem.

Uge 32: P cykel i stjyllandVi skal cykle i den smukke og afvekslende natur i stjylland. Vi skal hver dag p cyklen og ud og opleve landskabet - store herregrdsskove, kystnre egne og det bne og kupe-rede terrn med de enestende udsigter. Indimellem skal vi selvflgelig opleve nogle af stjyllands sevrdigheder.

66

Den slgerElcyklen har haft svrt

ved at sl igennem p det

danske marked. Men sid-

ste r rg 18.000 elcykler

over disken, og salget af

elcykler steg fra fire til

seks pct. af det samlede

cykelsalg.

Den er hurtig Elcyklen accelererer hur-

tigere end andre cykler.

Rdet for Sikker Trafik

anbefaler, at man krer

med forsigtighed, og

markedet er klar med

strkere hjelme til el-

cyklister.

Den er smartOver halvdelen satte

kryds ved En smart

opfindelse, da Cyklist-

forbundet og analyse-

firmaet Is It A Bird sidste

r spurgte deltagerne i

Vi cykler til arbejde:

Hvad er en elcykel?

og stadig lidt mormorEn fjerdedel af deltager-

ne i samme undersgelse

svarede dog, at elcyklen

var En cykel for ldre.

Cirka hver tiende mente,

at den slet ikke var en

rigtig cykel.

Nyt & Noter AF RIKKE RAVN FABER (TEKST)

fakta om elcyklen

10 BYER FR CYKELLEGEBANER: De kommende tre r opretter Cyklistforbundet permanente cykellegebaner i ti danske byer.

Med vipper, hop, bump og zigzag-stier udfordrer banerne brn til at blive bedre cyklister. Fra sensommeren 2015 kan alle

kommuner sge om en legebane. Projektet er stttet med 7,5 mio. kr. af Nordea-fonden.

FO

TO: H

AN

S O

LE M

AD

SEN

, NO

RD

EA

-FO

ND

EN

Danmark har

brug for strke natio-

nale ruter, som gr

gennem den smukke-

ste natur og til de sto-

re attraktioner. Ruter-

ne skal forbinde knu-

depunkter med hinan-

den og vre spyd-

spids i fortllingen

om Danmark som et

godt sted at cykle

ogs i ferien. En skiltet

cykelrute er jo bare

asfalt, hvis der ikke er

koblet service og for-

midling til.JESPER PRKSEN, SEKRETA-

RIATSLEDER I FORENINGEN

DANSK CYKELTURISME, TIL

CYKLISTFORBUNDET.DK, 2.

MARTS

Vi skal selvfl-

gelig kunne frdes

trygt og sikkert i tra-

fikken. Og her er det

centralt med enkle og

klare hastighedsgrn-

ser, der samtidig er til-

passet de lokale for-

hold. JUSTITSMINISTER METTE

FREDERIKSEN (S) TIL POLITI-

KEN.DK, 16. JANUAR 2015

Det vil vre

det strste gennem-

brud for trafiksikker-

heden i mands minde.

Lavere hastighed i

byerne er den bedste

medicin, vi har, mod

trafikdrab og -kvs-

telser. KLAUS BONDAM, DIREKTR I

CYKLISTFORBUNDET, OM UD-

SIGTEN TIL FLERE ZONER

MED LAV FART I BYERNE,

TIL CYKLISTFORBUNDET.DK,

16. JANUAR

!!!Sagt

7Samarbejde skal styrke cykelturismen

Danmarks rekreative cykelruter er forsm-

te. Det vil den nystiftede forening Dansk Cy-

kelturisme gre noget ved. Cyklistforbun-

det er medstifter af foreningen, som skal

lfte vores hjemlige cykelturisme op i inter-

national klasse. Ud over asfalt og skiltning

handler det bl.a. om at gre det nemt at fin-

de rundt, finde sevrdigheder, overnatte

og f cyklen repareret. Samarbejde mellem

omrdets mange aktrer er et ngleord, og

med i foreningen er bl.a. ogs VisitDenmark

og Dansk Turismefremme.

cykelturisme.dk

Kommunerne skal have frie hnder til at stte hastighederne

ned til 30 eller 40 km/t ved fx skoler og i boligomrder. Det fore-

slr regeringen og Venstre, og et udvalg under Justitsministeri-

et ser nu p mulighederne for at nedstte hastighedsgrnser-

ne lokalt. Et forsg med lavhastighedszoner i Gladsaxe har si-

den 1996 fet antallet af ulykker med personskade til at falde

med hele 77 pct.. Til sammenligning er tallet p landsplan kun

faldet med 47 pct.

Vi cykler i dagNy mrkedag for

cykelglden:

Cyklistforbundet,

Danmarks Cykle Uni-

on, DGI, Friluftsrdet

og Danske Cykelhand-

lere afholder for fr-

ste gang Vi cykler i

dag. Sammen fejrer vi

cyklerne og cykelgl-

den over hele landet.

St kryds i kalenderen

sndag den 7. juni.

Se program fra 20. maj

p vorespuls.dk

Vi kan cykle! Gode cykeloplevelser

som barn ger lysten

til at cykle resten af li-

vet. S Cyklistforbun-

det har inviteret 4.000

brn i 120 brnehaver

landet over til at lege

p cykel i maj mned.

Det sker som led i

kampagnen Vi kan

cykle!, som krer for

tredje r i trk med

sttte fra stifterne.

Hver brnehave fr en

taske med redskaber

og ideer, der stter

gang i leg og lring,

og pdagogerne kom-

mer p kursus i cykel-

leg.

vikancykle.dk

Ln en bog i cyklenEn eldreven ladcykel bringer Lyngby Biblioteks bger ud

til borgerne. GADEBIBLIOTEKET hedder cyklen, som bl.a.

rykker ud p torvedage og til sommerarrangementer. Fle-

re steder i landet findes lignende initiativer, hvor ladcyk-

ler giver biblioteksbgerne strre radius om sommeren.

lyngbybib.dk

Ln en cykel p biblioteketKan en elcykel erstatte din bil? Vil du gerne hente unger-

ne i ladcykel? Er en foldecykel vrd at pendle p? Det

kan du nemt og gratis finde ud af, hvis du bor i Helsingr.

P Danmarks frste kommunale cykelbibliotek, Cykelte-

ket, kan borgerne lne dyre specialcykler, fr de kber.

cykelteket.dk

Lavere fartgrnser p vej

F MERE FRA OS: NYHEDER DIREKTE I INDBAKKEN.

TJEK CYKLISTFORBUNDET.DK/NYHEDSBREVE

8Pendling

PRAL

AF RIKKE RAVN FABER (TEKST)

Europa cykler til arbejde

11 lande er klar med kampagner, der skal f

europerne til at slukke motoren og tage cyklen

til arbejde. Cyklistforbundets pendlerklassiker

Vi cykler til arbejde er et forbillede.

I Danmark har vi tradition for at cykle. Vi lrer det fra

barnsben, og gennemsnitligt er hver sjette tur, vi tager,

en cykeltur. Sdan er det ikke hos vores europiske

naboer.

Et hurtigt kig ud over Europa viser, at Danmark og Hol-

land stikker ud som garvede cykelpendlernationer. Resten

af Europa kunne godt bruge et skub og det skub fr de nu

af EU.

EU sttter cykelpendling

Det Europiske Cyklistforbund, ECF, har nemlig fet EU-

midler til projektet Bike2Work, der skal flytte pendlere

vk fra den motoriserede trafik og over p et grnnere og

sundere transportmiddel cyklen!

Billedligt talt er opgaven for Bike2Work at tage fat om

kosteskaftet og lbe en europisk tradition for at cykle til

arbejde i gang. Mlet er at spare brndstof og CO2, og at

ge at livskvaliteten i byerne og skabe bedre sundhed for

den enkelte pendler. For at n alt det stter Bike2Work ind

p to fronter. Nemlig med kampagner, der motiverer pend-

lerne og med tiltag, der skal gre europiske arbejds-

pladser bedre til at imdekomme cykelpendlernes behov.

Efter dansk model

Ideen er, at forandringen skal ske med udgangspunkt i ek-

sisterende kampagner og forbilledet er Cyklistforbundets

Vi cykler til arbejde-kampagne, der rligt fr 70.-100.000

mennesker ud at cykle.

S nr startskuddet lyder for dette rs udgave af Vi cyk-

ler til arbejde, ja s cykler de ogs i England, Rumnien,

Malta og otte andre europiske lande, hvor Bike2Work

har lokale samarbejdspartnere.

Nogle lande starter helt fra bunden, andre har erfaring

fra mindre kampagner. I begge tilflde investerer EU nu i

at skrue op for cykelkulturen og de bredygtige transport-

vaner.

80.000 nye cyklister

Over to r regner man med, at de EU-stttede kampagner

vil skabe ca. 80.000 nye cyklister, spare knap 9.000 tons

brndstof og nedstte CO2-udslippet med over 52.000

tons.

Men den store gevinst ligger p den lange bane. For h-

bet er, at landene herefter fortstter p egen hnd med at

stte skub i cyklingen, og at en flles europisk indsats

kan f cykelkulturen til at gro.

I lbet af ret afholdes der Bike2Work-kampagner

i England, Tyskland, strig, Holland, Kroatien, Slovenien,

Bulgarien, Rumnien, Frankrig, Italien, Malta

og som altid i Danmark.

bike2work-project.eu

Vi cykler til arbejde Cyklistforbundet

importerede ideen til

Vi cykler til arbejde fra

Norge. Det hele starte-

de med et lokalt pilot-

projekt i 1996, men al-

lerede ret efter blev

kampagnen lands-

dkkende. I dag er

den en fast tradition

p tusindvis af ar-

bejdspladser, hvor

den giver virksomhe-

der og medarbejdere

lejlighed til at stte

positivt fokus p hver-

dagscyklingen. 71.000

cyklister deltog sidste

r.

9Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse har stttet et partnerskab mellem Cyklistforbundet, Dansk Metal og Selskab for Mnds Sundhed, der skal f flere mnd til at vre fysisk aktive i hverdagen p cykel.

Vi gr det i maj!#grdetpcykel

1. - 31. maj 2015

Tilmeld dit hold p www.vcta.dk

10

Adfrd

Vi vil gerne: De fleste af os til-

hrer flere trafikantgrupper.

Vi er cyklister den ene dag og

bilister den nste og vi er

ret enige om, at man skal vise

hensyn til hinanden i trafik-

ken. Men vi er ofte i tvivl om,

hvordan vi placerer os hen-

synsfuldt i forhold til hinan-

den. Og hos cyklister forstr-

kes tvivlen af, at der ikke altid

er en fast cykelbane at place-

re sig i. KILDE: CYKLISTERS TRAFIKALE

ADFRD, CYKLISTFORBUNDET 2015.

Forventet irritation: Nr cyklisten foran os overhaler uden at se sig tilbage, bliver vi irriterede. Det samme gr

sig gldende, hvis cyklisten stopper brat uden at give tegn. Mske bliver vi ogs utrygge men ikke ndvendig-

vis: For irritationen er forventet. I byen er cyklisters uforudsigelighed blevet en slags selvopfyldende profeti. KILDE: CYKLISTERS TRAFIKALE ADFRD, CYKLISTFORBUNDET 2015.

11

Det er jo decideret hasarderet, det der!

Cyklister krer ikke altid efter

reglerne. P en cykeltur p

Kbenhavns travleste cykelstier

ser Klaus Bondam adskillige

syndere og efterlyser bde

cyklist-selvdisciplin, cyklende

politi, skilte til cyklister og en

lille, men vigtig lovndring

AF MARIE IRGENS JACOBSEN (TEKST) OG MARIE HALD (FOTO)

Klaus Bondam cykler nonchalant og

tilbagelnet p sin rde Brompton-

foldecykel med de sm hjul. Den ene

hnd holder ved styret, den anden har han fri

til at signalere med. For Cyklistforbundets

direktr overholder omhyggeligt reglerne, ser

man, og rkker venstre hnd med den karry-

gule handske i vejret, hver gang vi skal stoppe

og se os lidt omkring.

Vi er p cykeltur i den kbenhavnske cyk-

listmyldretid for at se p cyklister, og p

hvordan de opfrer sig. Nu er vi stoppet ved

Storvet for at se p alle cyklisterne, der krer

over Dronning Louises Bro. Og der er mange.

Cyklisterne i flok ligner udefra set nrmest

n stor organisme med mange hjul. Som fisk i

en stime.

Her er ingen slskampe og ingen, der vlter

hinanden af cyklerne. Men det strmlinede

scenario er krydret med regelmssige indslag

af hverdagsanarkisme.

Mobilsnak p to hjul

Klaus Bondam peger med hele armen over p

den anden side af broen.

Se nu der! udbryder han. En kvinde p

sort ladcykel med et par brn i ser p sin mo-

bil, mens hun holder for rdt. Lyset skifter, og

kvinden tramper i pedalerne for at f den tun-

ge ladcykel op i fart, mens hun stadig ser ned

p mobilen.

Og hun lgger den ikke engang vk, kon-

staterer han i et forarget tonefald, inden han

fr je p endnu en kvinde med en mobiltele-

fon hun holder den mellem skulderen og

kinden, mens hun cykler.

Det er jo decideret hasarderet, det der! si-

ger Bondam, fr han til sin glde fr je p et

andet syn: En kvinde, der er stoppet op p for-

tovet for at se p sin mobil.

Cyklistvenlighed eller stetik?

Vi bliver passeret p fortovet af en mand , der

tager den skr genvej hen over fortovet for at

komme hurtigere fra ster Sgade hen p

Dronning Louises Bro. Manden kanter sig ud i

trafikken blandt de andre cyklende.

Den fortovskrydsende cyklist er ikke alene.

Faktisk er der en hel lille diskret stime af cyk-

lister, der tager samme vej. Blandt dem er

kvinden, Bondam fr roste for at standse op

og se p mobilen. Nu krer hun hen over for-

tovet, mens hun taler i den ...

Klaus Bondam er ikke imponeret.

Vi har nogle regler, og dem er vi alle sam-

men ndt til at flge, siger han.

Man kunne selvflgelig sprge sig selv,

hvorfor ikke bare lave en cykelsti her, nr nu

s mange tager den genvej. Men der kan jo og-

s vre nogle stetiske hensyn, filosoferer

han.

Mere politi p gaden

En ldre herre med grt skg og racercykel-

hjelm overhaler nogle cyklister inden om p

Dronning Louises Bro.

Det er et godt eksempel p, hvordan cyk-

lister kan vre med til at gre andre cyklister

utrygge, siger Bondam.

Selv om det store flertal, der cykler forbi,

faktisk krer pnt og forudsigeligt, efterlyser

Klaus Bondam mere fokus fra ordensmagtens

side p dem, der ikke gr det.

Det ville vre prventivt med mere politi

p gaden. Cyklende betjente med fokus p

cyklister, siger han.

Shared space er forvirrende

Det glder om at holde tungen lige i munden

og ikke slingre, da vi krer ad cykelstien p

Dronning Louises Bro og ned af Nrrebroga-

des brede cykelstier. For bredden til trods er

der absolut ikke plads til slinger i valsen her.

Cyklisterne krer to eller tre ved siden af hin-

anden p stien, og det fles en kende usikkert.

Men s gr det til venstre ned ad den rolige

Blgrdsgade, der er belagt med fliser og spr-

ret af, s biler ikke kan komme igennem fra

Det travleste sted: Det str

skidt til med cyklisters adfrd,

viser en ny undersgelse fra

Cyklistforbundet. Bde bilister,

fodgngere og cyklisterne selv

er generede af cyklister, der bry-

der reglerne. Vrst ser det ud

p travle trafikrer i Kbenhavn.

S her tog Cyklistforbundets

direktr Klaus Bondam og jour-

nalist Marie Irgens ud for at se

problemerne i jnene.

12

Adfrd

Nrrebrogade. Gadens mange butikker dufter

krydret, og de mange gende gr, at man som

cyklist m stte tempoet godt ned og zikzak-

ke sig frem.

M man godt cykle her? sprger fotografen:

Jeg har altid tnkt p det som en ggade.

Ja, men det er det ikke, siger Klaus Bon-

dam.

Det er det, man kalder shared space alt-

s hvor cyklende, biler og gende deles om

pladsen. Og det skaber konflikter. Der er man-

ge gende, som bliver forskrkkede over cyk-

listerne.

jenkontakt, tak

Sm hagl rasler ned fra himlen, mens vi taler.

En varevogn bakker hen mod os.

Det handler som cyklist om at kre efter

forholdene. Ned i tempo. Lade vre med at r-

se af sted, nr der er fodgngere. Og hold

jenkontakt jenkontakt er utrolig vigtigt.

Men folk skal hjem efter arbejde og har

travlt. Var det ikke bedre at lave klare skille-

linjer mellem gende og cyklende og p den

mde gre det lettere for alle?

Undersgelser viser faktisk, at folk fore-

trkker klare skillelinjer, siger Klaus Bondam.

Men jeg synes nu, det kan fungere fint

med shared space. Det er ogs meget rart, at

der er nogle steder, hvor det hele ikke skal g

s hurtigt.

Hvor er skiltene?

En ung mand kommer trillende p cyklen

med den ene fod p pedalen, den anden klar

til at hoppe af cyklen. Han ligner n, der er

helt overbevist om, at det er en ggade.

Udover mere politi, jenkontakt og bedre

selvjustits fra cyklisterne side eftersprger

Klaus Bondam ogs en anden ting, som kunne

have hjulpet bde fotografen og den unge

mand: Klar og tydelig skiltning rettet mod

cyklister.

Det er tankevkkende hvor f skilte, der

er til cyklisterne. Man er som cyklist generelt

overladt til sig selv, nr det handler om at fin-

de ud af hvilke retningslinjer, der glder, kon-

staterer Klaus Bondam.

Infrastruktur er med til at skabe lovlydighed

S er det op p cyklen igen. Fra Blgrdsgades

lave tempo skal vi nu ud p boulevarden

en hovedtrafikre, hvor bilerne brler, og cyk-

listerne glider af sted i store flokke.

Vi str af cyklerne ved det nyligt renovere-

de kryds ved Rosenrns All og boulevarden.

Her er cykelstierne nu designet efter samme

Mobil og musik: Cyklister, der taler i

mobil eller har musik i rerne, indta-

ger en tvivlsom frsteplads: Det er

dt, vi hyppigst fler os generede af.

Men musik og mobilsnak er ikke

i top 5, nr sprgsmlet er, hvad der

generer mest. Hverken hos cyklister,

bilister eller fodgngere. Det er til

gengld cyklister, der krer uden lys.

KILDE: CYKLISTERS TRAFIKALE

ADFRD, CYKLISTFORBUNDET 2015

Her oplever danskerne flest problemer med cyklister:

I hele landet I lyskryds

I ggader

P veje i byen

uden cykelsti

I de strre byer Ved busstoppesteder

P cykelstierne

I landomrder P landevejen

13

principper som bilbanerne. Der er baner til

cyklister, der skal kre lige ud og baner til

dem, der skal kre til venstre. Store pilesym-

boler er malet p asfalten, s alle ved, hvor de

skal placere sig.

Det fungerer. Den cyklende trafik glider

uden lovbrud. Og folk giver tegn og placerer

sig korrekt, noterer Klaus Bondam tilfreds.

Det her er et eksempel p, at nr man gi-

ver folk den rette infrastruktur, fremmer det

ogs lovlydigheden, siger han.

Er vi kommet langt nok?

Nej, det er vi ikke. I mange r har vi byg-

get dyr infrastruktur til bilerne. Nu er det p

tide, at vi gr det samme til cyklerne. Og s

er der ogs nogle steder, hvor man burde lave

loven om. Nogle steder burde det vre tilladt

for cyklister at dreje til hjre for rdt lys, siger

Klaus Bondam.

Adfrd kan ndres individuelt, men

strukturer kan kun ndres som samfund, si-

ger han, inden cykelhjelmen spndes af og

den rde Brompton lses fast uden for Radio-

24syv p boulevarden, hvor han skal ind nu.

For selv om det mske burde vre tilladt

at dreje til hjre for rdt, kunne det ikke falde

Klaus Bondam ind at gre det uden tilla-

delse.

Jeg skal tnke for dem.

Sdan fler jeg det.JANNE, 73 R, BILIST FRA KBENHAVN.

Cyklister er uforudsigelige

Danskerne:

Man ved aldrig, hvad de kan finde p, og det er et

stort problem. Sdan siger danskerne om cyklister

i en ny, stor undersgelse fra Cyklistforbundet.

Cyklister bryder ofte reglerne i

trafikken, og det er meget gene-

rende. Dt beskmmende budskab

er bilister, fodgngere og cyklister

enige om i undersgelsen Cyklis-

ters trafikale adfrd, som Cyklist-

forbundet og analysefirmaet IS IT

A BIRD netop har gennemfrt.

Forskelligt hvad der generer

Der er dog forskel p, hvad der ge-

nerer bilister, cyklister og fodgn-

gere. For ikke overraskende er vi

mest irriterede over eller utrygge

ved de uforudsigeligheder, der gr

ud over os selv.

Overordnet set er bilisterne mest

generede af cyklisters adfrd. Nr

en cyklist krer uden lys, drner

over for rdt eller tager turen imod

frdselsretningen, fler bilisterne

nemlig, at de str med ansvaret for

cyklistens liv.

Fodgngerne ser derimod cyklis-

ter som hrde trafikanter og bliver

utrygge, nr cyklisterne krer p

fortovet eller ikke holder tilbage

ved busstoppestedet.

Og s er der cyklisterne selv, som

bliver irriterede og utrygge, nr an-

dre cyklister er svre at aflse. Fx

hvis de stopper uden at give tegn

eller overhaler uden se sig for.

Ikke et storbyfnomen

Problemerne er vrst i Kbenhavn,

hvor der er flest cyklister, og de op-

levede gener topper i myldretiden,

hvor alle har travlt, og hvor pladsen

er trang.

Men undersgelsen viser desvr-

re, at cyklisternes uforudsigelige

adfrd opleves som et problem i

hele landet.

P landet og i smbyer er mdet

med en enlig cyklist ofte uventet,

og det opleves derfor som decideret

farligt, hvis cyklisten bryder regler-

ne.

I byerne forventer man at mde

flokke af cyklister over alt. Derfor

opleves cyklisterne og de friheder,

de tager sig i trafikken, her i hjere

grad en kilde til irritation.

I UNDERSGELSEN CYKLISTERS TRAFIKALE ADFRD

HAR CYKLISTFORBUNDET OG ANALYSEFIRMAET IS IT A

BIRD SAMLET HOLDNINGER FRA CYKLISTER, BILISTER OG

FODGNGERE VIA TRAFIKDAGBGER, INTERVIEWS, SPR-

GESKEMAER MM. SPRGESKEMAUNDERSGELSEN ER

BASERET P DATA INDSAMLET AF YOUGOV OG ER REPR-

SENTATIV P GEOGRAFI, KN OG ALDER I DANMARK.

32 % oplever hver

dag, at cyklister

krer i fodgn-

gerfeltet.

32 %oplever hver

dag, at cyklister

krer p forto-

vet eller gga-

den.

28 %oplever hver

dag, at cyklister

klemmer sig ind

mellem en hol-

dende bil og

kantstenen.

24 % oplever hver

dag, at cyklister

krer over for

rdt.

21 %oplever hver

dag, at cyklister

krer mod frd-

selsretningen.

Det generer os mest

Bilister er mest generede, nr cyklister:

krer uden lys i mrke

krer over for rdt

cykler p krebanen, hvor der er cykelsti

Cyklister er mest generede, nr andre cyklister:

krer uden lys

drejer eller stopper uden at give tegn

overhaler uden at orientere sig

Fodgngere er mest generede, nr cyklister:

krer p fortovet

ikke holder tilbage for buspassagerer

krer uden lys p i mrke

14

Skat

Skal vi cykle, SKAT?Hvis du pendler langt i bil, fr du skatterabat p cykel fr du sandsynligvis ingenting.

Det vil Cyklistforbundet gerne lave om p. Vi foreslr et cykelvenligt befordringsfradrag.

AF LOTTE MALENE RUBY (TEKST)

12 km er en ret kort tur i bil og en ret lang tur p cykel.

Det siger sig selv. Men forskellen p kort og langt bliver

vigtig, nr vi ser p, hvordan det danske skattesystem er

indrettet. Som det er i dag skeler befordringsfradraget

nemlig ikke til dit transportmiddel, men giver skattera-

bat til alle pendlere med mindst 12 km mellem hjem og

arbejde.

Fradraget er frst og fremmest sat i verden for at sikre,

at de danske landomrder ikke bliver alt for affolkede

og alts ikke for at drille cyklister.

Men det har en utilsigtet bivirkning. For nr det bliver

mere konomisk attraktivt at pendle langt, bliver det

samtidig mindre oplagt at cykle.

En konomisk gulerod

F cyklister nr op over 24 km dagligt. S i realiteten er

det bilister, togpendlere og kombipendlere, der har gavn

af befordringsfradraget, som det er i dag

Satsen er pt. 2,05 kr. for hver km, der ligger ud over de

12 km hver vej. For en bilist med 20, 30 eller 50 km p ar-

bejde er det noget, der kan mrkes i budgettet.

I Cyklistforbundet nsker vi en tilsvarende konomisk

gulerod til cyklisterne et srligt befordringsfradrag,

som vil styrke incitamentet til at tage cyklen.

Men hvornr er en cykeltur s lang, at der kan vre

brug for en konomisk gulerod? Iflge cykelstatistikken,

er svaret ca. tre km. Selv om en cykeltur p 3-5 km er

overkommelig for de fleste, falder andelen af cykelture

brat, nr afstanden overskrider tre km. Vi foreslr derfor

et befordringsfradrag srligt for cyklister, der pendler

mere end tre km hver vej.

Gr bilister til cyklister

Fradraget skal sikre, at skattesystemet i hjere grad be-

lnner sunde og grnne transportvalg. Den konomiske

gevinst vil bde give et get incitament til at blive p

cyklen og til at flytte bilister, som har kort til arbejde,

over p cyklen.

Forslaget vil naturligvis koste statskassen penge. Men

da cykling bidrager med en lang rkke samfundskono-

miske gevinster, vil omkostningen tjene sig selv ind p

forbedret sundhed, renere milj og mindre trngsel. Be-

regninger viser, at n km krt p cykel sparer samfundet

for 1,32 kr. alene p sparede sundhedsudgifter og at hver

km, der flyttes fra bil til cykel, giver en samfundsbespa-

relse p nsten 7 kr.*

*KILDE: DANMARK OP P CYKLEN. DEN NATIONALE CYKELSTRATEGI.

TRANSPORTMINISTERIET 2014.

Fra bilist til cyklist et regneeksempel

Merete Knudsen er 43

r og speciallge p

Aarhus Universitets-

hospital. Hun krer til

arbejde i bil og har ti

km hver vej. I dag har

hun intet befordrings-

fradrag. Cyklistforbun-

dets forslag vil give

hende flgende fra-

drag, hvis hun beslut-

ter at cykle i stedet:

Hjbjerg Aarhus

Universitetshospital

2 x 10,2 km

= 20,4 km

200 arbejdsdage

x 20,4 km x 2,05 kr.

= 8.364 kr. om ret /

697 kr. om mneden.

rlig skattebesparelse

ca. 1.916 kr.

Sviptur; Vi cykler primrt, hvis turen er under tre

km. En konomisk gulerod skal give pendlere incita-

ment til at ndre vaner, foreslr Cyklistforbundet.

FO

TO: A

AR

HU

S C

YK

ELB

Y

St. Sjrup

FjellerupBnnerup

Gjerrild

Ta p cykeltur i dejlige NorddjursOplev flot natur og hyggelige landsbyer

Start forret med tematur med naturvejleder Kyst og fjord lrdag den 25. april 2015 kl. 10 fra St. Sjrup - ca. 50 km Mdested: ved forsamlingshuset, tilmelding p tlf. 24 88 00 32

Find flere cykelruter med start i St. Sjrup, Bnnerup, Fjellerup og Gjerrild p www.visitdjursland.dk

Fortllinger og forfriskninger undervejs. Alle kan vre med.

Se mere om tematurene p www.norddjurs.dk

Klinter og kyst sndag den 26. april 2015 kl. 10 fra Gjerrild - ca. 50 km Mdested: ved kbmanden, tilmelding p tlf. 24 88 00 33

Frdigpakkede cykelferier p en Mors og omkring Limfjorden

Mors Rundt - BrnevenligEn storslet tur for hele familien.Mors er frodige marker, skove og molrklinter. Fjorden er altid nr.6 dage med helpension fra 2. dag.

Pris pr. person i dobbeltvrelse Kun Kr. 2.899,-Barn u. 12 r iflg. 2 voksneKun Kr. 1.499,-Bagagetransport pr. person(Min 2 pers) Kr. 450,-

Snapseruten p to hjulLad dig forfre af Snapserutens gode middage og kryddersnapse. Kroerne danner rammen om jeres overnatning, og attraktionerne p ruten deler gladelig snapseople-velser med jer. 6 dage.

Pris pr. voksen i dobbeltvrelseKun Kr. 3.795,-Tillg for enkeltvrelseKun Kr. 1.000,-

Cykeltur med charmeLimfjordslandet er et fremragen-de cykelomrde, og her fr du 6 dagsetaper (35 - 50 km) der rum-mer det hele. Tre gange nr du at krydse Limfjorden p denne fanta-stiske natursknne tur.

Pris pr. voksen i dobbeltvrelse Kun Kr. 3.495,-Brn u. 12 r iflg. 2 voksneKun Kr. 1.745,-

CykeludlejningNye elcykler, alm. cykler, brne-cykler, tandem, brne & bagage-trailere, barnestole, efterlbere, cykeltasker og cykelhjelme.

Rekvirer brochuren: P cykel i det Nordjyske med pakketursforslag i LimfjordslandetMors Turistbureau, Havnen 4, 7900 Nykbing M. T. +45 97720488 [email protected] www.visitmors.dk

Nordmors RundtP denne tur har du mulighed for bde at opleve bjergetaper og flade strkninger, men begge etaper indeholder storslede naturoplevelser. 3 dage med hel-pension. Etaper: 25 - 28 km.Pris pr. voksen i dobbeltvrelseKun Kr. 1.399,-Brn u. 12 r iflg. 2 voksneKun Kr. 760,-

Over Mors og gennem Nationalpark ThyAlt det bedste fra Mors og Thy er samlet i denne cykelferie. Turen starter og slutter p en Mors, som isr er kendt for sin rigt vari-erede natur med bakker, skrnter, strande, skove og marker. 6 dage. Etaper: 40 - 45 km.

Pris pr. voksen i dobbeltvrelseKun Kr. 2.695,-Brn u. 12 r iflg. 2 voksneKun Kr. 1.495,-Tillg for pensionKun Kr. 950,-

Alle pakketure er inkl. kortmateriale, turbeskrivelse og brochurer.

16

Folketingsvalg

Socialdemokraterne Radikale Venstre Konservative Socialistisk Folkeparti Liberal Alliance Dansk Folkeparti Venstre Enhedslisten Alternativet

Rasmus Prehn,

transportordfrer

Morten stergaard,

partileder

Mike Legarth,

transportordfrer

Pia Olsen Dyhr,

partileder

Villum Christensen,

transportordfrer

Kristian Thulesen Dahl,

partileder

Kristian Jensen,

nstformand

Johanne Schmidt-Nielsen,

politisk ordfrer

Uffe Elbk,

partileder

Hvad er din holdning til et

srskilt befordringsfradrag

for cyklister?

Jeg er overvejende positiv

over for et srskilt cykel-

befordringsfradrag. Det kan

blive dyrt og svrt at admi-

nistrere. Men jeg er ben for

at kigge p det.

Overvejende negativ. For-

slaget vil formentlig vre

dyrt og vanskeligt at gen-

nemfre. Vi fr mere cyk-

lisme for pengene ved at

investere i bedre cykelstier

og gode muligheder for at

f cyklen med i kollektiv

transport.

Negativ. Vi nsker et simpelt

skattesystem, som er mindre

bureaukratisk end det nuv-

rende. Desuden ser vi ikke

det nuvrende befordrings-

fradrag som en barriere for,

at flere cykler til arbejde.

Overvejende negativ. Det er

ikke gratis at indfre et fra-

drag, og de penge, vi nsker

at bruge p cykelomrdet,

foretrkker vi at bruge ml-

rettet til strre cykelpuljer,

flere cykelstier og bedre for-

hold for cyklister.

Overvejende negativ.

Jeg synes faktisk, det virker

lidt pjattet, at vi skal have

srskilte skatteregler for

cykler.

Negativ. Der er i forvejen

mange fordele ved at cykle.

Oplagt er der de helbreds-

mssige, og s er der den

faktor, at man undgr de

mange afgifter, som bilister

er underlagt. Der er ogs

administrative problemer

med ideen.

Negativ. Nr man ser p, at

biler i dag er beskattet med

sammenlagt 180 pct., s er

der ikke grund til nye skatte-

mssige begunstigelser af

cykler.

Overvejende positiv. I En-

hedslisten arbejder vi i for-

vejen med et fleksibelt be-

fordringsfradrag, sledes at

fradraget er mindre (eller

helt forsvinder) for bilister i

omrder med god forsyning

af kollektiv trafik.

Overvejende positiv. Det er

en supergod ide at fremme

cykling med konomiske vir-

kemidler. Cykling er i forve-

jen en billig transportform,

s det er ikke konomien

alene, der fr folk til at vl-

ge cyklen fra eller til.

Hvilket engagement skal

staten have i cykelpuljer

efter r 2015?

Staten br sikre det samme

niveau af investeringer i

cykelpuljer.

Staten br hve niveauet

for de konomiske investe-

ringer i cykelpuljer.

Staten br investere mindre

i cykelpuljer.






cykelpuljer.



cykelpuljer.



cykelpuljer.




Ved ikke. Jeg vil tro, jeg er for

samme eller get niveau,

men jeg kan ikke vide det

endnu.

Er du enig i flgende udsagn:

Danmark br i fremtiden pri-

mrt investere i kollektive

og bredygtige transport-

former?

Helt enig. Vi har investeret

langt mere i kollektiv og b-

redygtig transport, end vi har

investeret i veje. Den udvik-

ling ser jeg gerne fortstte.

Men bilen er ikke en fjende,

og jeg forbeholder mig retten

til at medvirke til fornuftige

investeringer i veje.

Helt enig. Radikale Venstre

vil investere mlrettet i at

gre transporten grn. Vi

arbejder for at gre det mere

attraktivt at cykle, at elektri-

ficere togdriften og at ud-

brede elbiler p vejene.

Helt uenig. Det er vigtigt, at

den kollektive trafik funge-

rer og udbygges, hvor det

mtte vre ndvendigt.

Men det skal ikke vre p

bekostning af eksempelvis

en udvidelse af de danske

motorveje.

Helt enig. Det skal vre en

meget strre andel. I frste

omgang skal vi have omstil-

let de strre byer, s cykel-

trafikken nr et omfang som

i Kbenhavn.

Delvis uenig. Kollektive

trafikinvesteringer er meget

dyre ift. til udbyttet, mlt p

antallet af nye brugere. Vi

skal ogs forbedre vejene

for biler og busser, som ud-

gr op mod 85 pct. af al per-

sontransport.

Hverken eller. Der skal vre

balance i vores transport-

politik. Vi skal investere i kol-

lektiv trafik. Men vi m ikke

glemme, at der er mange

danskere, som ikke bor eller

arbejder i en storby. De skal

ogs tilgodeses.

Delvis uenig. Vi investerer

massivt i metro, tog og cy-

kelmuligheder i disse r.

Uanset hvor meget man vil

det, s er kollektiv transport

ikke muligt i hele landet. Det

er ikke altid den rigtige ls-

ning. S vi skal ogs investe-

re i gode og sikre veje.

Helt enig. Delvis enig. Der skal investe-

res rigtig meget i det nvn-

te. Men der er ogs behov

for investeringer i, hvordan

vi gr den individuelle trans-

port mere bredygtig.

Skal der afsttes statslige

ressourcer til at fremme eks-

porten af danske cykelkom-

petencer?

Ja. Det gode arbejde skal

fortsttes og gerne udbyg-

ges. Jeg ser dog gerne, at

ogs flere private midler

investeres.

Ja. Vi skal omstte vores

enestende cykelkultur og

knowhow til grn eksport.

Nej. Vi sttter dansk eksport

gennem et utal af kanaler.

Men vi synes ikke, at eksport

af cykelkompetencer skal

have srstatus frem for an-

dre eksportprodukter fra

Danmark.

Ja. Vi har en enorm viden ift.

cykelsystemer og sikker

cykeltrafik. Der burde vre

flere muligheder for system-

eksport af de cykellsninger.

Nej. Ja. Hvis der er mulighed for i

samarbejde med cykelprodu-

center og andre interessen-

ter at lave en model, hvor vi-

den og udgifter deles, s kan

det vre en rigtig god ide.

Nej. Det mener jeg ikke, at

danske skattekroner skal g

til.

Ja. Enhedslisten har vret

med til at udforme den nye

turismelov, hvor cykelturis-

me er en del af indsatsen.

Ingen tvivl om, at en mlret-

tet indsats her, vil kunne

trkke flere cykelturister

til landet.

Ja. Der skal satses p alle

de bredygtige lsninger

fremover herunder ogs

danske cykelkompetencer.


Det er bekymrende, at man-

ge danske brn ikke cykler

til skole.

I hj grad. Vi skal vre op-

mrksomme p problem-

stillingen og sikre, at flest

muligt fr lejlighed til at

lre at cykle og adgang til

at bruge cyklen som dagligt

transportmiddel.

I meget hj grad. Vores brn

skal have gode cykelvaner

fra start. Gode cykelvaner

gr dem sundere og giver

dem en grnnere fremtid.

I mindre grad. Det er vigtigt

at f motion og viderefre

gode vaner til vores brn.

Det er bare ikke en opgave

for staten men forldrenes

ansvar. Det er op til den en-

kelte familie at tilrettelgge

hverdagen. Herunder hvor-

dan brnene lettest kommer

til og fra skole.

I meget hj grad. Cykling er

ideelt til brn og unges

transportbehov, fordi det er

sundt, nemt og bredygtigt.

Men cykelvejene til skoler og

fx idrtsfaciliteter skal g-

res sikre, s forldrene trygt

kan sende deres brn og un-

ge ud i morgen- og myldre-

tidstrafikken.

I hj grad. For mange brn,

der bor tt p skolerne,

bliver transporteret i bus.


sundt og sjovt. Hvis man cyk-

ler som barn, s cykler man

ogs som voksen. Derfor er

det vigtigt, at vores brn fr

gode cykelvaner.

I nogen grad. Langt flere

brn vil have godt af at rre

sig fysisk, inden skoledagen

starter. Derfor vil jeg gerne

have, at indsatsen for bedre

cykelmuligheder srligt

styrker brns muligheder

for at komme til og fra skole

p cykel.

I meget hj grad. I hj grad.

Hvad mener de danskepolitikere om cyklisme?

FOTO

: BJA

RKE

JOH

AN

SEN

FOTO

: KIM

VAD

SK

R

RESEARCH: JAKOB SCHITT STENBK MADSEN OG LAURA SCHOU

17

Socialdemokraterne Radikale Venstre Konservative Socialistisk Folkeparti Liberal Alliance Dansk Folkeparti Venstre Enhedslisten Alternativet

Rasmus Prehn,

transportordfrer

Morten stergaard,

partileder

Mike Legarth,

transportordfrer

Pia Olsen Dyhr,

partileder

Villum Christensen,

transportordfrer

Kristian Thulesen Dahl,

partileder

Kristian Jensen,

nstformand

Johanne Schmidt-Nielsen,

politisk ordfrer

Uffe Elbk,

partileder

Hvad er din holdning til et

srskilt befordringsfradrag

for cyklister?

Jeg er overvejende positiv

over for et srskilt cykel-

befordringsfradrag. Det kan

blive dyrt og svrt at admi-

nistrere. Men jeg er ben for

at kigge p det.

Overvejende negativ. For-

slaget vil formentlig vre

dyrt og vanskeligt at gen-

nemfre. Vi fr mere cyk-

lisme for pengene ved at

investere i bedre cykelstier

og gode muligheder for at

f cyklen med i kollektiv

transport.

Negativ. Vi nsker et simpelt

skattesystem, som er mindre

bureaukratisk end det nuv-

rende. Desuden ser vi ikke

det nuvrende befordrings-

fradrag som en barriere for,

at flere cykler til arbejde.

Overvejende negativ. Det er

ikke gratis at indfre et fra-

drag, og de penge, vi nsker

at bruge p cykelomrdet,

foretrkker vi at bruge ml-

rettet til strre cykelpuljer,

flere cykelstier og bedre for-

hold for cyklister.

Overvejende negativ.

Jeg synes faktisk, det virker

lidt pjattet, at vi skal have

srskilte skatteregler for

cykler.

Negativ. Der er i forvejen

mange fordele ved at cykle.

Oplagt er der de helbreds-

mssige, og s er der den

faktor, at man undgr de

mange afgifter, som bilister

er underlagt. Der er ogs

administrative problemer

med ideen.

Negativ. Nr man ser p, at

biler i dag er beskattet med

sammenlagt 180 pct., s er

der ikke grund til nye skatte-

mssige begunstigelser af

cykler.

Overvejende positiv. I En-

hedslisten arbejder vi i for-

vejen med et fleksibelt be-

fordringsfradrag, sledes at

fradraget er mindre (eller

helt forsvinder) for bilister i

omrder med god forsyning

af kollektiv trafik.

Overvejende positiv. Det er

en supergod ide at fremme

cykling med konomiske vir-

kemidler. Cykling er i forve-

jen en billig transportform,

s det er ikke konomien

alene, der fr folk til at vl-

ge cyklen fra eller til.

Hvilket engagement skal

staten have i cykelpuljer

efter r 2015?



cykelpuljer.




Staten br investere mindre

i cykelpuljer.






cykelpuljer.



cykelpuljer.



cykelpuljer.




Ved ikke. Jeg vil tro, jeg er for

samme eller get niveau,

men jeg kan ikke vide det

endnu.


Danmark br i fremtiden pri-

mrt investere i kollektive

og bredygtige transport-

former?

Helt enig. Vi har investeret

langt mere i kollektiv og b-

redygtig transport, end vi har

investeret i veje. Den udvik-

ling ser jeg gerne fortstte.

Men bilen er ikke en fjende,

og jeg forbeholder mig retten

til at medvirke til fornuftige

investeringer i veje.

Helt enig. Radikale Venstre

vil investere mlrettet i at

gre transporten grn. Vi

arbejder for at gre det mere

attraktivt at cykle, at elektri-

ficere togdriften og at ud-

brede elbiler p vejene.

Helt uenig. Det er vigtigt, at

den kollektive trafik funge-

rer og udbygges, hvor det

mtte vre ndvendigt.

Men det skal ikke vre p

bekostning af eksempelvis

en udvidelse af de danske

motorveje.

Helt enig. Det skal vre en

meget strre andel. I frste

omgang skal vi have omstil-

let de strre byer, s cykel-

trafikken nr et omfang som

i Kbenhavn.

Delvis uenig. Kollektive

trafikinvesteringer er meget

dyre ift. til udbyttet, mlt p

antallet af nye brugere. Vi

skal ogs forbedre vejene

for biler og busser, som ud-

gr op mod 85 pct. af al per-

sontransport.

Hverken eller. Der skal vre

balance i vores transport-

politik. Vi skal investere i kol-

lektiv trafik. Men vi m ikke

glemme, at der er mange

danskere, som ikke bor eller

arbejder i en storby. De skal

ogs tilgodeses.

Delvis uenig. Vi investerer

massivt i metro, tog og cy-

kelmuligheder i disse r.

Uanset hvor meget man vil

det, s er kollektiv transport

ikke muligt i hele landet. Det

er ikke altid den rigtige ls-

ning. S vi skal ogs investe-

re i gode og sikre veje.

Helt enig. Delvis enig. Der skal investe-

res rigtig meget i det nvn-

te. Men der er ogs behov

for investeringer i, hvordan

vi gr den individuelle trans-

port mere bredygtig.

Skal der afsttes statslige

ressourcer til at fremme eks-

porten af danske cykelkom-

petencer?

Ja. Det gode arbejde skal

fortsttes og gerne udbyg-

ges. Jeg ser dog gerne, at

ogs flere private midler

investeres.

Ja. Vi skal omstte vores

enestende cykelkultur og

knowhow til grn eksport.

Nej. Vi sttter dansk eksport

gennem et utal af kanaler.

Men vi synes ikke, at eksport

af cykelkompetencer skal

have srstatus frem for an-

dre eksportprodukter fra

Danmark.

Ja. Vi har en enorm viden ift.

cykelsystemer og sikker

cykeltrafik. Der burde vre

flere muligheder for system-

eksport af de cykellsninger.

Nej. Ja. Hvis der er mulighed for i

samarbejde med cykelprodu-

center og andre interessen-

ter at lave en model, hvor vi-

den og udgifter deles, s kan

det vre en rigtig god ide.

Nej. Det mener jeg ikke, at

danske skattekroner skal g

til.

Ja. Enhedslisten har vret

med til at udforme den nye

turismelov, hvor cykelturis-

me er en del af indsatsen.

Ingen tvivl om, at en mlret-

tet indsats her, vil kunne

trkke flere cykelturister

til landet.

Ja. Der skal satses p alle

de bredygtige lsninger

fremover herunder ogs

danske cykelkompetencer.


Det er bekymrende, at man-

ge danske brn ikke cykler

til skole.

I hj grad. Vi skal vre op-

mrksomme p problem-

stillingen og sikre, at flest

muligt fr lejlighed til at

lre at cykle og adgang til

at bruge cyklen som dagligt

transportmiddel.

I meget hj grad. Vores brn

skal have gode cykelvaner

fra start. Gode cykelvaner

gr dem sundere og giver

dem en grnnere fremtid.

I mindre grad. Det er vigtigt

at f motion og viderefre

gode vaner til vores brn.

Det er bare ikke en opgave

for staten men forldrenes

ansvar. Det er op til den en-

kelte familie at tilrettelgge

hverdagen. Herunder hvor-

dan brnene lettest kommer

til og fra skole.


ideelt til brn og unges

transportbehov, fordi det er

sundt, nemt og bredygtigt.

Men cykelvejene til skoler og

fx idrtsfaciliteter skal g-

res sikre, s forldrene trygt

kan sende deres brn og un-

ge ud i morgen- og myldre-

tidstrafikken.

I hj grad. For mange brn,

der bor tt p skolerne,

bliver transporteret i bus.


sundt og sjovt. Hvis man cyk-

ler som barn, s cykler man

ogs som voksen. Derfor er

det vigtigt, at vores brn fr

gode cykelvaner.

I nogen grad. Langt flere

brn vil have godt af at rre

sig fysisk, inden skoledagen

starter. Derfor vil jeg gerne

have, at indsatsen for bedre

cykelmuligheder srligt

styrker brns muligheder

for at komme til og fra skole

p cykel.

I meget hj grad. I hj grad.

Cyklistforbundet har stillet partilederne fem vigtige sprgsml om

deres vision for cyklismen i Danmark her kan du se, hvad de svarede.

(Nogle partier er reprsenteret af en anden politiker).

Flg med i

hvad dine lokale

folketingskandidater

svarer p sprgsmlene

cyklistforbundet.dk/

fv15

NOTE: AF PLADSMSSIGE HENSYN HAR VI REDIGERET I SVARENE. SE DE FULDE SVAR P CYKLISTFORBUNDET.DK/FV15

FOTO

: MAR

K K

NU

DSE

N

FOTO

: CAR

STE

N L

UN

DA

GE

R

Et jeblik:

18

VIL DU

VIDE MERE?

kulturbro-

aalborg.dk

19

Hvem: Aalborgenserne

Hvad: Fr en lnge nsket genvej over vandet for

cyklister og gende

Hvor: Langs jernbanebroen over Limfjorden

Hvornr: Byggeriet starter i forsommeren 2015

Ny bro binder Aalborg sammen

AF RIKKE RAVN FABER (TEKST) OG KRSGAARD & ANDERSEN A/S, ARKITEKTER OG INGENIRER (ANIMATION)

20

Guide

Vask vinteren afSalt og grus er hrd kost for din cykel. Men p 20 minutter

kan du f den til at kre som en drm. Mirakelkuren

hedder vask og smring! Her guider Cyklistforbundets

cykelmekaniker dig igennem forrsrengringen.

1. Det skal du bruge Vi brugte en affedter

(olieoplsende

cykelrengringsmid-

del), en tyndtflyden-

de oliespray, en tynd

og en fed drypolie,

svampe, bomuldsklu-

de, cykelbrster, en

flad skruetrkker,

sbevand og rent

vand til at skylle med.

Sulfo kan erstatte

affedteren. Brsterne

kan vre en gammel

opvaskebrste og en

tandbrste. Og hvis

du kun kber en slags

olie, s kb en god,

fed olie.

2. Opls olien Spray affedter p

kde, kassette og

andre olierede dele.

Midlet skal oplse

olie og lsne snavs,

s lad det st og vir-

ke. Sulfo kan godt

klare opgaven. Men

affedteren gr det

beskidte arbejde

hurtigt og effektivt.

Vlg en citrusbase-

ret type de kradse,

kemiske typer ska-

der miljet og risike-

rer at oplse cykel-

lakken.

3. Vask cyklenMens olien oplses, skal hele cyklen vaskes. Arbejd dig ned

over stellet med en bld svamp og godt med sbevand.

Start fra oven, s snavset ikke lber ned over de rene dele.

En bomuldsklud er god, hvor svampen ikke kan komme ind

trk fx kluden gennem krank og pedaler. Vr srligt omhyg-

gelig med at f al olie af bremsefladerne p hjulene.

21

FORRSGUIDE!

AF RIKKE RAVN FABER (TEKST) OG LASSE SKOU HAUSCHILDT (FOTO)

4. Fjern det oplste fedt og snavs Nu kan du fjerne den oplste olie og det lsnede snavs fra kde osv.

Brug en svamp, der m blive meget beskidt. Hold svampen mod kden

og kr kden rundt. Gentag med kassetten. Brug en brste til at komme

ind mellem tandhjulene og ind i krogene p krankens bevgelige dele.

Hold en flad skruetrkker mod bagskifterens sm pulleyhjul, kr k-

den rundt og skrab smsten og olie af.

6. Skyl efter

og tr cyklenLb cyklen over med

en klud og tag, hvad

sben har oplst.

Skyl med rent vand

og g efter med en

svamp, s al sbe

kommer ud af sm-

delene. Tr cyklen.

7. Smr og krNu skal alle bevge-

lige dele smres

med tynd sprayolie,

og den affedtede

kde skal beskyttes

med en tyk olie, der

hfter godt. Dryp

olie p kden, kr

kden et par om-

gange rundt og tr

overskydende olie

af med en klud. Har

cyklen lderdele,

skal de have fedt.

Og prikken over iet

er at pudse stel, styr

og pedalarm med

lidt tynd olie p en

klud. S fr olien det

sidste snavs ud af

alle krakeleringer og

danner en beskyt-

tende overflade.

5. Rens

bremseklodserneTrk en bomulds-

klud ind mellem for-

hjul og bremseklod-

ser, s du fr fjernet

smsten, salt og

gammelt gummi, der

fr din cykel til at

bremse drligere.

Gentag p baghjulet.

Det er ikke raketvidenskab at vaske sin cykel. Men gr

du det grundigt, fr du en bedre kreoplevelse og

du undgr, at snavset trer p cyklens sarte dele. Me-

get pertentlige mennesker gr nok det her en gang

om mneden. Men du kommer langt, hvis du giver

cyklen den store tur forr og efterr.MAGNUS LINDHART JRGENSEN

CYKELMEKANIKER I CYKLISTFORBUNDET

22

Guide

Forny din cykelSelv om du har vasket, pudset og smurt din

cykel, er det ikke alt, der kan reddes efter

vinteren. Og hvis du alligevel skal i gang med

skruetrkker, svenskngle og unbraco, er det

mske tid til at bekende kulr?

Cool krank

Med et krankst fra

Sturmy Archer beh-

ver du ikke vlge

mellem god kvalitet

og smukt design. Til

gengld bliver det

nok svrt at vlge

farve. Kranksttet

findes i guld, rd, bl,

blank og sort.

Set til: Fra 849 kr.

Her: Cyklistbutikken

1905, shop.dcf.dk

Kder, der klder

St fart p bde cyklen og humret

med kulrte kder. YBN MK918 fin-

des i pink, grn, bl, rd og hvid.

Set til: 249 kr.

Her: cykelpartner.dk

Man skal ikke lide for sknheden

Sig farvel til trtte hndled og goddag til Ergon BioKork:

Dine nye korkhndtag, som bde er trendy og ergonomiske!

Set til: 299 kr./270 kr.

Her: Cyklistbutikken 1905, shop.dcf.dk

Cykelkurvenes

limousine

Brooks kurv i stl,

tr og lder er smuk

at se p og har prak-

tisk klikfunktion, s

du kan tage den med

p indkb.

Set til 949 kr./849 kr.

Her: Cyklistbutikken

1905, shop.dcf.dk

Pretty in pang

Udskift trtte og

triste pedaler

med nye i farver.

Fx klassikeren

DMR V8 Grease

Port, der fs i en

stribe forskellige

kulrer.

Set til: 255 kr.

Her: chainreacti-

oncycles.com

23

AF CHRISTINA BRITZ NICOLAISEN (TEKST)

Klassisk kulr

Brooks har givet os lkre ldersadler siden

1882. Men nu kan du ogs f den populre

B17 i rd, blegrn, mrkebl og okker.



Skrme, der skinner

Hvad enten du er til klassisk blank

aluminium eller et mere vovet slange-

skindslook, kan du beskytte dig mod

vandpytter og snavs med et st nye

skrme fra Velo Orange.



Guld til dit hjul

Hjulets centrum

kan du friske op

med et par funk-

lende nye nav fra

Sturmy Archer.

Nav til bde for-

hjul og baghjul

fs i guld, rd,

bl, blank og sort.


Her: Cyklistbutik-

ken 1905,

shop.dcf.dk

Frk med firben

Med styrbndet fra Lizard Skins forkler du

bde dine jne og hnder. Det kraftige styr-

bnd giver god komfort, og den rde farve

srger for wow-effekt. Fs ogs i gr og sort.



Japanske striber

Gyldne fartstriber i japansk design vil

pynte p de fleste cykelstyr. Findes

ogs i andre mnstre og farver.

Set til: 11.50

Her: cyclechic.co.uk

FORRSGUIDE!

24

CYKLISTER undersger

Cykler med frgen:

Hvorfor skal det vre s dyrt?Vi praler gerne med, at vi er verdens bedste cykelland. Men der er god plads til forbedringer.

CYKLISTER undersger i dette nummer, hvor dyrt det er at f et par cykler med Mols-Linien.

AF LOTTE MALENE RUBY (TEKST)

Det gr Cyklist-forbundet

Gennem forenin-

gen Dansk Cykel-

turisme lobbyer vi

for at sikre cykel-

turister i Danmark

de bedst mulige

forhold. Bl.a. via

lbende dialog

med frgeselska-

ber, togselskaber,

overnatningsste-

der osv.

Vi lobbyer politisk

for bedre samspil

mellem cyklen og

andre transport-

midler bde

landsdkkende

og via lokale poli-

tikere.

Vi stter de dyre

billetpriser for

frgerejsende

cyklister p dags-

ordenen i medier-

ne.

Lad os lege, at vi er et gtepar sidst i 40erne: Helle

og Peter, som bor Aarhus. Deres bedste venner

hedder Pernille og Bent og i r er et srligt r

for de fire venner. For hos Helle og Peter er yngste sn

rejst p efterskole, og for frste gang i 20 r ser venner-

ne frem til et forr uden brn. Det skal naturligvis fejres

med en cykeltur!

Frst i 90erne havde vennerne et par fantastiske som-

re i Helles mosters sommerhus i Rrvig. S de beslutter

at gentage succesen i mindre mlestok og nyde bededa-

gene p cykel i det smukke Odsherred. Hverken moster

eller hus eksisterer mere, men vennerne booker to over-

natninger p et hyggeligt hotel i Rrvig. Og nste skridt

er transporten!

Den giver ogs nsten sig selv, for Mols-Linien sejler

jo lige nede fra havnen af, og der er absolut overskuelig

cykelafstand i begge ender af sejlturen.

Ikke et ord om cykler

Peter, som er vennegruppens tilbudsjger, ptager sig

at bestille billetter. Midt i februar stter han sig til com-

puteren, for han ved, at det er afgrende at bestille i god

tid. Mols-Liniens hjemmeside falder da ogs umiddel-

bart godt i Peters smag. Book tidligt og spar!, str der

med fede bogstaver, og knappen videre til lavpriskalen-

deren er gul som solen.

Peter taster hurtigt de relevante datoer ind i sgefel-

terne og trykker p den gule knap. Han finder nogle go-

de afgangstider og lyser op i et stort smil, da han ser

den samlede pris: 498 kr. t/r.

Peter skal lige til at bestille, men s husker han det:

De skal jo ikke have bilen med. De er jo p cykel!

Cykel, cykel, cykel Peter klikker frem og tilbage p

hjemmesiden. Han finder priser for bde delebrn, mo-

bile homes og grupperejser, men ikke noget om cykler.

Han skriver ordet cykel i sgefeltet og finder et link

til prislisten.Gende passagerer er den allernederste

kategori efter bilister, trailere, motorcykler og camping-

vogne. Og der er oplysningen faktisk! Med meget sm,

lysegr bogstaver str der, at cykler og knallerter kan

medtages gratis af gende passagerer.

Det m da vre en fejl!

Peter er tilbage p sporet. Glad og helt overbevist om, at

han er ved at gre rets kup. 498 kr. t/r for en bil med op

til ni passagerer mellem Hovedlandet og Sjlland det

er en glimrende pris. S m billetter til fire gende vel

vre tt p gratis, tnker han og fr hurtigt rettet sin

sgning i lavpriskalenderen til.

Bare der nu er flere billetter, tnker Peter, mens pri-

serne for gende passagerer toner frem p skrmen.

Hov! Der m vre en fejl. Peter tjekker, at han ikke har

tastet forkert. For det kan da ikke passe, at fire gende

passagerer er dyrere end fire passagerer i bil? Og ikke

bare lidt dyrere. Det er mere end dobbelt s dyrt.

Men hjemmesiden insisterer p, at lavprisbil-

letter t/r til fire gende passagerer koster

1.192 kr. Faktisk vil det vre billigere, hvis

Helle, Peter, Bent og Pernille krer ombord

p frgen i to biler, end hvis de cykler

ombord. Og cyklerne kan de jo bare hn-

ge bag p bilerne, siger Peter til Helle.

Det store dilemma

Det, synes Helle alligevel, er for galt!

Hun griber sin telefon og ringer til

Mols-Linien. Hun kommer hurtigt igen-

nem til kundeservice, hvor en yderst ven-

lig medarbejder bekrfter, at bilister kom-

mer betydeligt billigere over Kattegat end cyk-

lister og gende. For som hun forklarer i et hf-

ligt beklagende tonefald: Det er jo fordi, vi satser p

vores krende kunder.

Til gengld er der gode parkeringsmuligheder ved

frgelejerne og gratis parkering ved hotellet. Helle og

Peter kigger p hinanden. Skal de holde fast i planen

om en cykelferie? Eller skal de alle fire hoppe ind i

Bents Volvo, spare 700 kr. og f rd til en bedre bede-

dagsfrokost?

PS

Mols-Linien venter i

2015 et overskud efter

skat p 25-35 mio. kr.

25

Cykler med frgen:

Hvorfor skal det vre s dyrt?

SDAN GR VI: VI UNDERSGER ER EN SERIE ARTIKLER, HVOR VI GR CYKLISTERS VILKR EFTER I SMMENE.

HISTORIEN HER ER BASERET P ET REELT BESTILLINGSFORLB FORETAGET AF REDAKTIONEN.

svarer p kritikken

Mikkel Hybel, marke-

tingschef hos Mols-

Linien, udtaler til

CYKLISTER:

Mols-Linien vil vre

den bedste rejsevej

for alle, uanset om

man rejser p cykel, i

bil eller p anden vis.

I bil kan man kom-

me med p udvalgte

afgange for helt ned

til 249 kr., hvis man

booker i god tid. Til

sammenligning kan

en cyklist f en billet

for 149 kr. til enhver

afgang. Og brn kan

sejle med til halv pris

eller gratis.

De her cyklistpriser

bliver man tilbudt helt

frem til dagen fr af-

gang. S lavprisbillet-

terne for cyklister er

faktisk billigere end

lavprisbilletterne til

biler og lettere til-

gngelige.

Det er rigtigt, at g-

ende passagerer gra-

tis kan tage cyklen

med hurtigfrgen. Vi

skriver det i vores pris-

liste. Men jeres

sprgsml fr os til at

overveje, om det skal

st lidt flere steder.

I forhold til at styr-

ke cykelturismen i

Danmark vil vi frst og

fremmest gerne gre

rejsen til en god ople-

velse. Vores frger til-

byder komfort, god

mad til sm priser og

en fantastisk kystud-

sigt. Med op til 24 dag-

lige afgange over Kat-

tegat hber vi ogs at

kunne spille positivt

ind i beslutningen om

at tage p cykelferie

p tvrs af landet.

26

Rejse

Fra til hjt mod nordHje fjelde. Flade veje. Smukke strande og lange, lyse

sommerdgn. Helgeland ved Norges kyst er som skabt til

rolige cykelture.

Forestil dig et omrde, hvor

afstandene er korte, terr-

net er cykelvenligt, og trafik-

ken p vejene er beskeden.

Forestil dig et omrde, hvor tusindvis

af er og skr er forbundet af broer,

frger og bde, s du kan komme

rundt, som du vil. Forestil dig et om-

rde, hvor sevrdighederne ligger

tt, hvor fjeldene skyder nrmest di-

rekte op af de mange sandstrande, og

hvor solen aldrig gr ned om somm-

meren.

Den gode nyhed er, at omrdet ikke

er en utopi. Det findes i den virkelige

verden. Velkommen til Helgeland!

Der m da vre nogle skyggesider,

tnker du mske. S rosenrdt kan et

sted vel ikke vre? Nuvel, Helgeland

ligger tt p polarcirklen. S selv om

sommeren kan det vre kligt. Bade-

temperaturen er ikke vrd at prale

af, og regn er almindeligt. P den an-

den side er det ikke uvant med sol og

15-20 grader, af og til endda varmere.

S viser fjord og fjeld sig fra deres

bedste side klar til at vre kulisser

for en ferie, du kommer til at huske

med stor glde.

Helgeland ligger midt i Norge, 900

km nord for Oslo. Smbyerne Brn-

nysund og Sandnessjen er begge

gode steder at starte og afslutte din

rejse. Den korteste vej mellem de to

byer er 90 km, som du kan cykle p en

dag eller to. Men det er p afstikkerne

og omvejene ud til erne, de bedste

oplevelser venter. S de fleste, der

kommer til Helgeland for at cykle, til-

bringer fire til syv dage i omrdet.

Her har vi samlet en rkke oplevel-

ser, du ikke m g glip af, hvis du be-

sger Helgeland.

Hullet i fjeldet

Vi begynder i syd. 14 km eller en ti-

mes afslappet cykeltur syd for Brn-

nysund ligger fjeldet Torghatten, et

HELGELAND

1

FO

TO: B

AA

RD

LOE

KE

N, N

OR

DN

OR

GE

.CO

M

27

AF LARS ERIK SIRA (TEKST OG FOTO)

af Norges mest spektakulre geolo-

giske fnomener. Et stort hul gr

tvrs gennem fjeldet. Fra vejen er

der 20 minutters gang op, hvor du

med garanteret fascination kan

stirre gennem det 160 meter lange,

35 meter hje og 20 meter brede hul.

Direkte ud i skrgrden p den an-

den side.

Endnu sjovere bliver det, nr du

bevger dig ind i hullet og opdager

dets akustiske egenskaber. Ekkoet er

enormt. Uanset om du rber, synger,

fljter, klapper i hnderne eller

tramper i jorden bliver det til sjove

lyde. Det er som at lege i en katedral,

og du skal ikke blive overrasket,

hvis du fler dig som et barn igen.

Ud i verdensarven

I 2004 fik Vegaerne en eftertragtet

plads p UNESCOs prestigefyldte

verdensarvsliste. ernes tradition

for edderfugle og dunproduktion

var med til at sikre pladsen. Indbyg-

gerne p erne beskytter de vilde

fugle til gengld fr de dun af en

srligt god kvalitet, som bruges til

dyre, hndlavede dyner.

Vega er konstrasternes . Store de-

le af en er helt flade, men p vestsi-

den rejser bjergene sig 800 meter

2

TransportSAS og Widere flyver

mellem Kbh. og Brn-

nysund/Sandnessjen.

Begge byer er gode ste-

der at starte og slutte

turen. Returbilletter fs

til ca. 3.000 kr. I bil er der

1.460 km fra Kbenhavn

til Brnnysund. Du kan

ogs sejle med Hurtig-

ruten langs N0rges kyst.

sas.no,

wideroe.no,

hurtigruten.com

Passer til Naturglade mennesker.

Korte afstande, flade

veje og sparsom biltrafik

gr ogs omrdet egnet

til cykelferie for brne-

familier. De fleste

cykelturister tilbringer

4-7 dage i omrdet.

SsonFra begyndelsen af

juni til midten af

september.

CykellejeDu kan leje cykler p

turistkontorerne i Brn-

nysund og Sandnessj-

en. De har ogs brne-

cykler og cykelanhn-

gere. Du kan hente leje-

cyklerne i lufthavnen,

hvis du nsker det. Og

du kan leje cykler i Brn-

nysund og levere dem

tilbage i Sandnessjen

eller omvendt. Bestil i

god tid.

visithelgeland.no

3 4

5

1. Torghatten er et spektakulrt geologisk fnomen. Hul og per-

fekt til ekko, ekko, ekko ... 2. Hel-gelands veje er de fleste steder

flade og familievenlige, som her

langs kysten p Hery. 3. Polske Alexandra ekspederer i verdens

nordligste kafferisteri, der ligger i

Forvik. 4. Rorbuen er en srlig nordnorsk fiskerhytte. Nogle ste-

der kan du leje en rorbu for nat-

ten. 5. Helgeland ligger meget tt p Polarcirklen. Om somme-

ren er ntterne rosa, og solen gr

aldrig ned.

FOTO: ERLEND HAARBERG, VISITHELGELAND.COM

FOTO: TERJE RAKKE, HELGELAND REISELIV

28

Rejse

over havets overflade. Biler er der

kun f af, og du kan hvile blikket p

fjeldene, mens du cykler ad flade

veje langs med havet og ens grde.

Kr ikke for hurtigt Vega har he-

le 11 typer vildtvoksende orkideer,

som du kan se i vejkanten.

Helt mod nord p en ligger Nes,

hvor du kan f mere at vide om r-

fuglen og verdensarven p museet E-

huset. Det ligger smukt mellem gam-

le trhuse i en vig. Fra Nes afgr og-

s de organiserede bdture ud til

smerne lngere mod nord.

Kaffe og gourmetmad i Forvik

En smuk strkning at cykle p er de

17 km fra frgelejet i Anddalsbug-

ten til frgelejet ved Forvik. Hvis du

venter, til bilerne er krt af frgen,

har du vejen helt for dig selv. Vejen

indrammes af de stejle Forvik-fjelde

p stsiden og fjorden p vestsiden,

og undervejs p turen kan du hilse

p grssende fr og ker.

Forvik er en gammel handels-

plads, hvor en hyggelig restaurant

og cafe med verdens nordligste kaf-

feristeri stadig giver lidt liv. Duften

af te og nyristet kaffe slr imod dig,

nr du trder ind. Her er sorter fra

det meste af verden, olier og balsa-

mico, sber og tekopper. En salig

blanding af lokalt og internationalt,

et fint sted kort sagt og bag disken

str Alexandra fra Polen.

Jeg trives vldigt godt p et lille,

stille sted. Der kommer s mange

hyggelige mennesker forbi. Arbejds-

dagens rutiner flger frgetiderne.

Lige nr frgen ankommer, er det

hektisk. S bliver det stille en perio-

de, indtil nste frge kommer, for-

tller hun p engelsk.

I nabobygningen ligger restauran-

ten Naustloftet en af de bedre res-

tauranter p Helgeland. De tilbyder

gode sager som krabber, laks og kul-

ler, et kulinarisk hjdepunkt midt i

ingenmandsland.

Stvnemde med elgen

P Alstahaug er landskabet stort og

bent. Cykler du mod nord, har du

Kort og frgetiderKortet Nordland og

Sr-Troms dkker he-

le omrdet. Der findes

ogs en gratis rejse-

guide med bl.a. sejl-

planer for de mange

frger og hurtigbde.

kystriksveien.no

OvernatningDer er et stort udbud

af overnatningssteder

p Helgeland. Alt fra

hoteller til hytter,

campingpladser og

rorbuer, som er traditi-

onelle nordnorske

fiskerhytter. Rejser du

i juli og august br du

bestille p forhnd. I

Norge giver alle-

mannsretten dig

ogs gode muligheder

for at overnatte

i telt i naturen.

visithelgeland.no

MadOmrdet har mange

spisesteder i alle pris-

klasser, og der er sjl-

dent langt til nrme-

ste supermarked.

visithelgeland.no

Organiserede tureNorske Bygdeopple-

velser tilbyder organi-

serede ture til Helge-

landskysten. norske-

bygdeopplevelser.no

6

8

7

FOTO: THORSTEN BRENNER, HELGELAND REISELIV

FO

TO: Y

VIN

D F

LAT

MO

, VISIT

HE

LGE

LAN

D.C

OM

29

udsigt til fjeldkden De syv sstre.

Men nr du nrmer dig Offersy,

nord for Tjtta, kan du godt hnge

kameraet tilbage om halsen. For her

tager skoven over.

Udsigten forsvinder. Men samtidig

stiger spndingen. For cykler du stil-

le gennem skoven og ser nje efter i

alle lysninger og bninger, kan den

norske skovkonge elgen pludselig

st der. Er du heldig, mder du en ty-

pe, der ikke har travlt med at komme

vk, s du kan f et grundigt kig p

det imponerende dyr.

De kulturinteresserede kan i vrigt

ogs godt glde sig til Helgeland. Lidt

lngere mod nord ligger det arkitek-

tonisk svrt imponerende Petter

Dass-museum. Her er meget at lre

og opleve om Norges mske eneste

1600-talsforfatter, som stadig bliver

lst.

Den bedste cykeloplevelse

samfundene Hery og Dnna er ab-

solut en afstikker vrd. Der venter

turcykling i absolut srklasse p de

sm 30 km mellem frgelejet p Hery

og frgelejet Bjrn p Dnna her er

cykelturen oplevelsen i sig selv.

Hery bestr af en rkke er af for-

skellig strrelse, de fleste nsten helt

flade. erne er forbundet med broer

og stendmninger. Her er det sjovt at

cykle! Der dufter af havsalt og tang,

og vender du blikket ind mod fast-

landet, ser du fjeldkden De syv

sstre i al sin pragt.

Det er oplagt at holde picnic p en

sandstrand langs vejen og har du

fiskestangen med, kan du selv fange

maden.

Terrnet bliver mere kuperet, nr

du kommer til Dnna, men i det store

hele, er det stadig cykelvenligt. Fjel-

det Dnnamannen vger over dig her,

hvor du cykler langs grnne enge ne-

de ved fjorden, og er du heldig, fr du

et glimt af rnene p himmelen.

Ved frgelejet p Bjrn venter b-

den til Sandnessjen, hvor du kan ny-

de landsbylivets glder, fr du ven-

der hjem.

Hvis du da vil hjem.

Vega ver-densarvenP en Lnan kan

du komme med

p tur og opleve

dunproduktionen

og verdensarven

p nrt hold.

lanan.no,

verdensarvvega.no

Lovund og TrnaDe to er ligger

langt mod nord

p Helgeland og

er tilgngelige

med bd fra Sand-

nessjen. Dette er

livskraftige sm

samfund med fi-

ne turmuligheder.

Anbefales varmt,

hvis du har smag

for steder ud over

det sdvanlige.

lovund.no

FjeldtureCykelturen kan

kombineres med

fjeldture. De syv

sstre og Dnna-

mannen er meget

smukke fjelde.

Torghatten er sr-

ligt egnet for br-

nefamilier. Se tur-

forslag i omrdet

p ut.no (sidens

kort egner sig

ogs godt til plan-

lgning af turen).

Cykle om nattenOm sommeren bli-

ver det aldrig

mrkt s hjt mod

nord. S hvad

med at prve en

cykeltur om nat-

ten? Oplev stilhe-

den og det rosa

lys i de sene nat-

tetimer det er

langtidsholdbare

rejseminder.

6. gruppen Vegaerne er p Unescos verdensarvsliste. 7. Er du stille, kan du vre heldig at mde elgen i Helgelands

skove. 8. Det meste af en Vega er fladt som en pandekage. Men p vestsiden

rejser bjergene sig 800 meter over ha-

vet. 9. Torghatten er en af de sevrdig-heder, du ender med at tage mange bil-

leder af. Hullet gennem klippen fascine-

rer bde brn og voksne. 10. I Helge-land kan du cykle bde nat og dag. En

cykeltur i midnatsolens rosarde lys

har en srlig poesi over sig.

9

10

FOTO: RONNY LIEN, VISITHELGELAND.COM

A Torghatten

B Brnnysund

C Vega

D Forvik

E Tjtta og Offersy

F De Syv Sstre

G Astalhaug

H Sandnessjen

I Dnna og Hery

J Lovund og Trna

A

BC

D

E FG

I

J

H

hop med cykel p helgeland

Foto: Innovasjon Norge

Find mere inspiration p www.visitnorway.dk/cykelferie

Fly & Bike Fly til Sandnessjen og hent cyklen p fly-pladsen. Cykl til idylliske er som Hery og Dnna. Bestil fly hos wider.no. Cykelleje inkl. udstyr NOK 225,-

www.wideroe.no/flyandbike

Fra fjeld til fjord P cykel gennem serpentinersvingene fra Mo i Rana over fjeldet til fjorden, sejl over Polarcirklen og besg smukke er som Rdy og Trna. Cykel inkl udstyr NOK 225,- www.visithelgeland.com/no/Sykling

Brnnysund-Vega Oplev fjeldet med hul tvrs igennem i Brnnysund, Verdensarv p Vega-erne og kulinariske madoplevelser. Cykelleje inkl. udstyr NOK 225,-

www.visithelgeland.com/no/Sykling

31

CykelTuristUgen

Cykelferie p toppen af FynVissenbjergbakkerne byder p storslet natur, imponerende udsigtspunkter

og en hel masse rverhistorier. Det dramatiske landskab ved Vissenbjerg

danner ramme om dette rs CykelTuristUge.

AF CHRISTINA BRITZ NICOLAISEN (TEKST)

Cykellandet Danmark bugner af natur-

oplevelser, og i r dykker CykelTurist-

Ugen ned i det fredede og sagnom-

spundne landskab ved Vissenbjerg p Fyn.

Vissenbjerg ligger ved Assens mellem Oden-

se og Middelfart, og med verste bakketop

placeret 129 meter over havet er omrdet

blandt af de hjeste punkter p hele Fyn.

Omrdet er udpeget som geologisk interes-

seomrde og byder p meget varierede natur-

oplevelser med skove og ser, rislende kilder,

frodige grsningsarealer, stejle bakker og dy-

be klfter. Det unikke landskab blev dannet i

slutningen af sidste istid og er isr kendt for

Udsigten, hvorfra man kan se helt til Lilleblt,

og Afgrunden, en dyb og trappeformet klft,

dannet af en smeltende gletsjer for over 10.000

r siden.

Som en sidegevinst til nutidens cyklister

formede istiden ogs Kirkehellebakken: en ud-

fordrende 5 % stigning p en 1.150 meter lang

strkning med top midt i Vissenbjerg by.

Bakken er populr blandt cykelryttere og

andre, der nsker en smagsprve p cykling i

bjergterrn.

For foden af bakkerne flyder den hellige

Skt. Vitus Kilde, som iflge legenden kunne

helbrede epilepsi og kramper. De sygdoms-

ramte ofrede haner til Skt. Vitus, og hanen i

Vissenbjergs byvben stammer derfra.

Folk og rvere

Ikke kun naturen, men ogs Vissenbjergs

historie er fuld af dramatik. I Middelalderen

var de store skove omkring byen berygtet for

sine mange fredlse rverbander, der skjulte

sig i den ufremkommelige natur. Helt tilbage

fra r 1104 er der beretninger om rvere, der l

p lur i underjordiske gangsystemer til skrk

og rdsel for

Cyklister forår 2015

Documents

Transcript of Cyklister forår 2015