Cyklister 02 14 web

ULD VS. LYCRA

Cykeltøj er normalt af kunststof, men nu er ulden på vej ind i varmen.

SiDE 14

pANORAMA

netop nu er der premiere på hele 26 små, nye ruter med oplevelser i sadelhøjde.

SiDE 17

LIGE ET ØJEBLIK

Cyklistforbundet er kommet på Instagram. Stor succes! Se nogle af resultaterne.

SiDE 20

LIDT TIL HØJRE

du skal passe på, når lastbilerne svinger til højre. men præcis hvordan?

SiDE 26

Sommer 2014 · 79. årgang MEDLE MSMAgASiN

Svedigt!

CopenhagenCla� ic� SIdE 9

SO

MM

ER

201

4

hELT RundT om

IsefjordenSiDE 22

hvem er den svedigste i sadlen her?

SiDE 12dET mEd SmåT: Kan IKKE KOMbInERES MED anDRE RabaTTER. fRILufTSLanD gIVER IKKE RabaT på DunJaKKER af MæRKET CanaDa gOOSE. SMaRT-MOVE gIVER 15 % RabaT på DE fLESTE MODELLER, EnKELTE MODELLER Kan SæLgES MED STøRRE ELLER MInDRE RabaT. RabaTTERnE gIVES Kun TIL MEDLEMMER af CYKLISTfORbunDET. SE MERE OM fORDELEnE Og bLIV MEDLEM på CYKLISTFoRbundET.dK/FoRdELE.

Tjek dine medlemsfordele

novasol Vælg og vrag frit mellem 30.000 ferieboliger

i 26 lande og i alle prisklasser hos nOVaSOL

dansommer.

Storbyferie i Europa? feriehus med egen

pool under sydens sol. Ellers måske bare

det helt rigtige sommerhus tæt på en god

strand i Danmark?

alle muligheder står åbne.

10 % RABAT LæS MERE på CYKLISTfORbunDET/fERIEbOLIg.

Se alle fordele på cyklistforbundet.dk/fordele

Kom i gang med delebil

billig indmeldelse og første må-

ned gratis hos Københavns De-

lebiler og aarhus Delebilklub.

Værdi: 2.120 kr. Din pris: 900 kr.

SpAR 1.220 KR. OpLYS MEDL.nR. VED InDMELDELSE.

Elcykler til særpris

få elcykler i høj kvalitet

og med god rabat hos

specialisten Smartmove.

15 % RABAT *VIS MEDLEMSKORT VED Køb.

SCAN – OG

MELD DIG IND

VIA MOBILEN

Ikke medlem endnu?

Meld dig ind på

cyklistforbundet.dk/medlem

og få alle fordelene for

340 KR. OM ÅRET.

Rabat i Friluftsland

grej til cykelferien? Du

får en god pris på alt, hvad

friluftshjertet kan begære.

10 % RABAT*VIS MEDLEMSKORT VED Køb.

id nr.: 42163

2

2635

Indhold

2

12

22

206helt uden pynt og tingeltangel 4

Mød italieneren, som blev dansk hverdagscyklist

nyt & noter 6nyheder fra cykelverdenen

Export/import 8gode cykelløsninger fra Danmark og udlandet

Copenhagen Classico 9Cykelløbet, som fejrer fl okken og din gamle cykel

matador for landcyklister 10Spil spillet og se, om du når i mål som cyklist,

ller må give op og tage bilen

TEma: Sved 12Svedig krop i svedigt cykeltøj. få det bedste ud af det

med uld og kølige drikkevarer

panorama: 26 små cykelferier 17De sidste skilte er netop blevet sat på 26 små,

nye oplevelsesruter i Danmark

Et øjeblik 2024 øjeblikke fra Cyklistforbundet på Instagram

Isefjorden ... 22Og tre andre stykker vand, som du kan cykle rundt om

undgå lastbilen – men hvordan? 26CYKLISTER går i detaljen med de gode råd,

og ser nærmere på de teknologiske løsninger

mEdLEmnyt fra Cyklistbutikken 1905 30pRaL fra forbundet 32Mød et medlem - og meld dig ind 33Tjek dine medlemsfordele 36

I CYKLISTEnS TJEnESTE 34Om alt det, vi mener og gør!

Cyklen kom til Danmark for mere end 100

år siden, og det blev hurtigt moderne at fø-

re sig frem på to hjul. for den uprøvede

cyklist var det dog svært at få jernhesten

til at adlyde, men på særlige cykelskoler

kunne man lære den svære balancekunst

på bare ti timer. Et cykelkursus kostede ca.

10 kroner inkl. leje af øvelsesmaskine – det

svarer til ca. 650 kr. i dag. Men der var også

mange plattenslagere, der slog sig på cykel

undervisning, så man skulle vælge sin sko-

le med omhu:

– Søg til Lærer den, som anbefales Dem

af en Cyclehandler eller anden Sagkyndig,

og lad Dem ikke lokke af avertissementer

om hurtig og utrolig billig undervisning

(…). Der er mange Sergeanter, der ikke kan

undervise i Cyclekørsel; Dette er nu i og

for sig en mindre følelig ulempe. Men

ulykken er, at de underviser alligevel,

skrev cykelhandler Sylvester hvid i sin

Cycle-haandbog fra 1896.

husker du … 1900?ChRISTIna bRITz nICOLaISEn (TEKST)

leder:

du må ogSå mEnE nogET: bRug DEn nYE LOgIn-MuLIghED

– Og SKRIV DIn MEnIng på: CYKLISTFoRbundET.dK

CYKLISTFoRbundETS hovEdbESTYRELSE: JETTE gOTSChE, LanDSfORManD (fRb), annabEL w. VOLLER (bRønDbY-hVIDOVRE), MaRTIn VagnER-SYLVEST (SYgKLISTER), JEnS KVORnIng (Kbh), hEnRIK ERIK-

SEn (Khb), MIKE hEDLunD-whITE (aaLbORg), bJaRnE aRILDSEn (guLDbORgSunD) Og anDREw KJæRuLff-MaDDOCK (Kbh). SuppLEanTER: RuDI TObISCh (aLbERTSLunD), bIRgITTE RønnIng (hOLSTEbRO)

Vi hører jævnligt, at det går godt for cyklismen i Dan-

mark, men det er en sandhed med modifi kationer. En un-

dersøgelse foretaget af DTU viser, at cyklismen stiger i de

største byer, mens antallet af cyklister falder i stort set

alle andre områder af Danmark. Det arbejder Cyklistfor-

bundet aktivt på at ændre.

Det er jo på mange måder logisk, at vi cykler mest i de

større byer: Der er korte afstande til arbejde, skole og fri-

tidsaktiviteter, og indkøbene klares nemt på vejen, fordi

butikkerne ligger tæt, og der desuden er rimeligt gode og

trygge forhold med cykelstier.

Billedet er et andet på landet og i de mindre byer, hvor

afstandene er lange, det langtfra er en selvfølge, at der

er cykelstier langs vejene – for ikke at tale om den mang-

lende snerydning på øde og uoplyste veje og stier i den

mørke tid. Mange ender derfor med at lade cyklen stå,

selv om de egentlig gerne ville benytte den dagligt. Af

samme grund har en af Cyklistforbundets kerneområder

i mange år været at samarbejde med kommunerne for at

få etableret sikre og trygge cykelveje og -stier.

Dette samarbejde blev kraftigt styrket, da vi for ca.

fem år siden efter en massiv lobbyindsat fi k vedtaget

”cykelmilliarden” – en statslig pulje, hvor alle kommuner

kan søge medfi nansiering til cykelprojekter. Igennem de

seneste tre år har vi tillige samarbejdet med danske for-

skere om at skaffe mere viden om, hvilke cykeltiltag, der

virker, gennem projektet Bikeability. Den viden arbejder

vi aktivt for at formidle til politikere og trafi kplanlæggere

i hele landet. Danmarks skal være verdens bedste cykel-

land – også på landet

verdens bedste cykelland – også på landet! AF JETTE GOTSCHE, LANDSFORMAND I CyKLISTFORBUNDET

Næste

nummer

af CyKLISTER

får du i

september

15

17

Cykelundervisningen er i fuld gang på cykelskolen

på Vesterbrogade/Enghavevej, København, ca. år 1900.

3

Om vinteren drømmer vi. Om sommeren, solen og varmen.

Men når solen og varmen så endelig kommer ... Ja, så kan det

alligevel også hurtigt blive for meget. Solen får du i øjnene

og varmen får dig til at svede.

I dette nummer af CYKLISTER bringer vi tips og tricks til,

hvordan du kan komme til at holde lidt mere af varmen. Så

kig endelig indenfor, hvis du er en af dem, som har det med

at elske sommeren allermest om vinteren.

Vejen går via uld – og rigeligt med kølige drikkevarer. Og så

er det ellers bare ud på cykelruterne. Dem bliver der nemlig

hele tiden flere af for tiden.

Selvfølgelig er verden langt fra perfekt, men på sådan en

helt tilpas svedig sommerdag kan det næsten føles sådan ...

Lotte Malene Ruby

Redaktør

Svedig sommer

CYKLISTER SommER 2014

Nr. 2 – 2014. 79. årgang

Medlemsmagasin

Udkommer fire gange årligt.

Næste gang i september 2014.

Ansv. redaktør:

Lotte Malene Ruby

[email protected]

Redaktion

Frits Bredal, kommunikationschef

Christina Britz Nicolaisen,

kommunikationsmedarbejder

Redaktionsudvalg

Bjarne Arildsen

Anita Corfixsen

Andrew Kjærulff Maddock

Oplag

13.500 eksemplarer

Forsidefoto

Polfoto

Arkivfotos

Shutterstock

Annoncer

Cyklistforbundet

Tlf. 33 32 31 21

[email protected]

Design og produktion

Datagraf Communications

ISSN 0109-2790

Her bor vi

Cyklistforbundets sekretariat og butik

Rømersgade 5-7

1362 København K

Telefontid man-fre 10-12 og 13-15

Tlf. 33 32 31 21

[email protected]

cyklistforbundet.dk

Afdelinger

Cyklistforbundet har 42 afdelinger

rundt om i landet. Her laver frivillige

alt fra cykelture til politisk lobby-

arbejde. Find nærmeste på

cyklistforbundet.dk/afdelinger

FøLg oS på FaCEbooK: STEM, SE CYKELbILLEDER, LæS MED Og SIg

DIn MEnIng på FaCEbooK.Com/CYKLISTFoRbundET

Vejen går via uld – og

rigeligt med kølige

drikkevarer.

EfTERTRYK TILLaDT MED KILDEangIVELSE. I REKLaMEøJEMED Kun EfTER afTaLE MED REDaKTIOnEn.

4

Helt uden pynt og tingeltangel

på dEnnE SIdE Kan du I hvERT nummER mødE ET

mEnnESKE mEd ET SæRLIgT FoRhoLd TIL SIn CYKEL

af

Ch

RIS

TIn

a b

RIT

z n

ICO

La

ISEn

(TE

KS

T) O

g M

IKK

EL ø

ST

ER

ga

aR

D (f

OT

O)

Da jeg flyttede til København fra

Sardinien ankom jeg i bil. Jeg anede

jo ikke hvor upraktisk det er med

biler i Danmark, og allerede på min

anden arbejdsdag tilbød en kollega

mig en gammel cykel, der alligevel

skulle smides ud. Vi fiskede den op

af skraldespanden og fik sat den i

stand, og jeg cyklede på den i man-

ge år. Bilen forærede jeg til min sø-

ster, der stadig bor i Italien.

Min nuværende cykel er en rigtig

klassisk damemodel, og det kan jeg

virkelig godt lide. Jeg købte den bil-

ligt, fordi det var sidste års model.

Men det kan man ikke se på den – al-

le damcykler ligner jo alligevel hin-

anden. Jeg er vild med proportioner-

ne, og den måde jeg sidder på cyk-

len med helt ret ryg. Det føles meget

feminint, og så kan jeg køre på den i

al slags tøj – i min trenchcoat, i kjole

og med højhælede sko. Jeg prøver

altid at være praktisk, men hvorfor

ikke se godt ud samtidig?

Det undrer mig, at mange danskere

gider køre rundt på rustne cykler,

der larmer og rasler. Selv passer jeg

rigtig godt på min cykel – den står

altid overdækket, og jeg ordner selv

mine bremser og gear og den slags.

Men jeg ved ikke altid hvad de for-

skellige reservedele hedder på

dansk, så der har været nogle sjove

besøg hos mekanikeren. I begyndel-

sen skulle jeg også lige vænne mig

til at cykle med fodbremse. Det var

ret forvirrende for mig. Italienske

cykler har nemlig aldrig fodbremse,

men altid frihjul og to håndbremser.

Det fascinerer mig meget, at dan-

skerne kører rundt med alt muligt

på deres cykler – børn, indkøbsva-

rer, potteplanter, store kager og al-

verdens andre ting. I begyndelsen

syntes jeg, at det var lidt åndssvagt.

Men nu har jeg også selv prøvet at

fragte en mikrobølgeovn hjem på

cykel fra en butik. De ville have 400

kroner at levere den, og det føltes

lidt som røveri ved højlys dag.

Jeg er rigtig glad for min cykel, som

den er. Helt sort og simpel, uden

blomster, klistermærker, pynt og

tingeltangel. Kun en sort kurv, nog-

le magnetlygter og to låse, så den ik-

ke bliver stjålet. Min cykel skal bare

være helt enkel, så den passer til al-

ting.

Den eneste ulempe er faktisk, at

cyklen er helt ufatteligt tung. Men

markedet for damecykler er elen-

digt – jeg har ledt i butikker og på in-

ternettet efter en flot cykel som og-

så er let, men det har været helt

umuligt at finde. Damecyklerne ve-

jer minimum 18 kg hvis man ikke vil

have en citybike. Men jeg kan virke-

lig ikke lide den slags cykler, hvor

man skal læne sig frem over styret.

Det er jo ikke fordi jeg skal have en

eller anden fancy titanium-model,

men det må da være muligt at lave

en pæn og klassisk aluminiums-

cykel til damer – det findes da til

herrer.

Mig

& min

cykel

mennesket: Michela Venturi, 36 år, Ph.d. i Molekylærbiologi

Cyklen: Sort damecykel købt på udsalg

»Jeg ved ikke altid hvad

de forskellige reservede-

le hedder på dansk, så

der har været nogle sjove

besøg hos mekanikeren.«

Bestil på:

www.happydays.nu eller ring 70 20 34 48

Husk rejsekode: CYKLISTFORBUNDET

Telefonerne er åbne alle hverdage kl. 8-17.

Afbestillingsforsikring kan tilkøbes. Ekspeditionsgebyr kr. 79,-. Børnerabat ved 2 voksne.

CYKLISTFORBUNDET giver dig gode medlemstilbud på udvalgte rejser. Oplys rejsekoden CYKLISTFORBUNDET ved bestilling!

Sommer ved Mariager Fjord

I hjertet af kejserbyen Goslar

Alsaceidyl ved vinruten

6 dages ferie på 4-stjernet hotel i Hobro

4 dages ferie på 4-stjernet hotel i Tyskland

6 dages ferie på 3-stjernet hotel i Klingenthal, Frankrig

Hotel Amerika HHHHLyse nætter og solrige dage – når det er sommer i Danmark, er det fantastisk at tage på opdagelse i et landskab så idyllisk og dansk som det omkring Mariager Fjord. Her bor I på det 4-stjernede hotel midt i den grønne bøgeskov og kun få skridt fra Danmarks efter sigende smukkeste fjord. Hotellets park er omkranset af høje træer, og der går de hyggeligste stier gennem Østerskoven helt ned til vandkanten, hvor det måske frister med en dukkert. Man kan også spadsere ind til centrum af Hobro (3 km), som har den lille bys charme med et hyggeligt havnemiljø, cafeer, museer, teater og galleri.

Hotel Der Achtermann HHHHHarzens hovedstad, tidligere kejserlig residens og en af Tysklands smukkeste middelalderbyer – det er blot nogle af de betegnelser, som pas-ser på Goslar. Samtidig kan byen bryste sig af at være på UNESCOs liste over verdenskulturarv. Jeres 4-stjernede hotel ligger lige ved gågaden i centrum og herfra kan I nemt gå på opdagelse i Altstadts snævre gader, hvor utroligt smukke og velbevarede bindingsværkshuse skaber en hyg-gelig atmosfære. I kan også besøge det gamle kejserslot Kaiserpfalz (2,5 km). Men I kan også tage på eventyr i Harzens vidunderlige landskab, som byder på utallige oplevelsesmuligheder.

Turistskat EUR 3,- pr. person pr. døgn.

Hotel des Vosges HHHHotellet er bygget i ægte Alsace-stil med blomster på facaden og ligger i den lille by Klingenthal lige ved den kendte og klassiske vinrute gennem Alsace. Hotellets beliggenhed er perfekt for udflugter langs vinruten, hvor I finder de mest maleriske små lands-byer med bindingsværkshuse og brostensbelagte gader omgivet af vinmarker, så langt øjet rækker, og med bjergkæden Vogeserne i baggrunden. Her har I mulighed for at smage på de verdensberømte vine ved vinbøndernes små vinudsalg – og hotellet har et samarbejde med en vinproducent i Bernardswiller, hvor I har mulighed for gratis vinsmagning.

• 3overnatninger• 3xmorgenmad• 3x3-rettersmiddag/ buffet• 1glassekt• 10%rabatpåbillettil Harzer Schmalspurbahnen

• 5overnatninger• 5xmorgenbuffet• 5x3-rettersmiddag eller barbequebuffet• 1xvelkomstdrink• 2xvinsmagninger• 1xentretildestilleri og en lille gave

KØR-SELV-FERIE

Inkl. cykel-

program

Brug rejsekoden og se flere ophold på www.happydays.nu

3 overnatninger 1.599,-

Ankomst: Valgfri frem til 28.8.2014.

Teknisk arrangør:

Pris pr. person i dobbeltværelse

2.399,- Pris uden rejsekode kr. 2.699,-

Opholdet inkluderer kun slutrengøring.

Hotel des Vosges

Hotel Der Achtermann

Ankomst: Søndage frem til 21.10.2014.

• 5overnatninger• 5xmorgenbuffet• 5x2-rettersmiddag/ buffet

Ankomst: Søndag til mandag i perioden 22.6.-18.8.2014.


1.699,- Pris uden rejsekode kr. 1.849,-Pristillægfremtil31.7.:150,-


2.049,- Pris uden rejsekode kr. 2.349,-

Børnerabat1 barn 0-5 år gratis.

2 børn 6-14 år ½ pris.


1 barn 4-12 år ½ pris.


2 børn 6-14 år ½ pris.

Hotel Amerika

6

vi har hørt, at …

… Varde er blevet kå-

ret som Årets Cykel-

kommune. Tillykke,

Varde!

… der er kommet 250

elektriske bycykler på

gaden i København og

på Frederiksberg. Og

1500 mere er på vej.

… det ikke længere

kun er muligt at lease

en bil. Nu kan du også

lease en cykel.

… cykeltyvene oftest

er på færde i sommer-

månederne.

… cykeltrafikken i Kø-

benhavn steg med he-

le 35% fra 2012-13

… at der nu bliver

plads til flere cykler i

S-togene.

… den norske kron-

prinsesse Mette-Marit

har cyklet til arbejde –

i hvert fald én gang.

… statsministeren

ved åbningen af Euro-

vision Song Contest vi-

ste den cykel frem,

som hun fik af Cyklist-

forbundet, da hun til-

trådte.

KILdE: CYKLISTfORbunDETS

MEDIEOVERVågnIng.

abonnéR: CYKLISTfORbun-

DET.DK/nYhEDSbREV

6

Nyt & Noter AF LOTTE MALENE RUBy (TEKST)

her er Cyklistforbundets nye logo

Cyklen er tilbage i Cyklistforbundets nye logo, som

trækker på referencer helt tilbage til 70erne.

– I vores nye logo spiller cyklen den helt centrale rol-

le. Det er jo cyklen, som hele Cyklistforbundet drejer

sig om – og så er cyklen rent grafisk meget smuk.

Samtidigt spiller logoet både med sin runde form og

sin tekst sammen med det gammelkendte 70’er-slo-

gan »Pedalkraft ja tak«. Pedalkraftudtrykket og hele

universet omkring det er nemlig aldrig gået af mode

– det er tvært imod noget, rigtig mange folk genken-

der og opfatter positivt, helt uanset om de husker

70erne eller ej. Så den positive energi har vi nu valgt

at tage til os og samle i dette nye logo, forklarer Cyk-

listforbundets kommunikationschef Frits Bredal.

Cykler er flotte – og der bliver taget massevis af fan-

tastiske billeder af dem.

nogle af de bedste havner på Cyklistforbundets

Instagram-profil. Du kan få dem at se, hvis du følger

os på Instagram – og bidrage til cykelgalleriet med

dine egne billeder, hvis du tagger dem #pedalkraft.

Se også et lille udvalg på s. 20-21.

pEdaLKRaFT på InSTagRam

VI KAN CYKLE! Cyklistforbundets børnehavekampagne blev i år åbnet af børneminister Manu Sareen, cyklistdirektør Klaus

Bondam – og ikke mindst ungerne fra idrætsbørnehaven Hylet. Foto: Mikkel Østergaard.

7

nyhedsbrev 1nyhedsbrevet CYKLI-

STER udkommer på

mail ca. én gang om

måneden med nyt

fra Cyklistforbundet

og cykelverden i det

hele taget. Vægten er

lagt på aktuelle, poli-

tiske historier, men

der sniger sig også

både guidesstof og

andet spas med Du

kan tilmelde dig gra-

tis på cyklistforbun-

det.dk

nyhedsbrev 2nyhedsbrevet CYK-

LELVIDEn formidler

den nyeste forsk-

ning indenfor cykel-

området og prakti-

ske erfaringer fra

trafikplanlæggere i

hele landet - men

stoffet er formidlet,

så almindeligt intes-

serede også kan væ-

re med. udkommer

på mail ca. 5 gange

om året. Du kan til-

melde dig gratis på

cykelviden.dk

Få mERE FRa oS: næSTE nuMMER af CYKLISTER KOMMER føRST I SEpTEMbER. KOMMER Du TIL aT

SaVnE OS? Så pRøV nYhEDSbREVET CYKLISTER. TJEK CYKLISTFoRbundET.dK/nYhEdSbREv

CYKELnYT!mail og vind!

Tak til alle jer, som har sendt os deres mail-

adresse – og dermed hjælper os med at spa-

re penge på administration og forsendelser.

Vinderne af de tre gavekort til Cyklistbutikken 1905

blev: orla madsen, vibeke Wulff og Jakob højegaard

olesen, som også alle tre har fået direkte besked. Log dig ind på cyklistforbundet.dk

Cyklistforbundets hjemmeside har fået en ny

knap. nemlig ‘Login’.

Det betyder, at du nu kan logge dig ind på siden

og selv ændre dine medlemsoplysninger – fx

adresse, telefonnummer og e-mail. Du kan også til-

og framelde dig vores nyhedsbreve og evt. supple-

re din profil med et billede og en beskrivelse af dig

selv – eller din cykel!

på sigt giver profilen på cyklistforbundet.dk dig

mulighed for at deltage i en lang række forskellige

cykeldebatter på hjemmesiden.

Du logger på med dit medlemsnummer eller evt.

din e-mailadresse, hvis du allerede har opgivet så-

dan en til Cyklistforbundet. Kodeordet er dit post-

nummer.

T-shirtstil hele verden

Nu kan du også iføre dig Cyklistforbundets populære pedalkraft-T-

shirts med slogan på både tysk og engelsk. Pedalkrafttrøjen er nem-

lig aldrig gået af mode – og i takt med at dansk cykelkultur er blevet

mere og mere berømt ude i verden, er efterspørgslen efter T-shirts

med tekst på andre sprog steget.

De nye, internationale trøjer kan nu købes til 179 kr. pr. stk. i Cyklist-

butikken 1905 og den tilhørende webshop: shop.dcf.dk

tørre tricks – til den svedige cyklist

Strategisk kørselDu cykler – fx til arbejde,

men når du når frem, dri-

ver du af sved. Det er

bogstavelig talt klamt for

både dig selv og omver-

denen. En løsning kan

være nedkøling fremfor

slutspurt. Kør den sidste

del af turen i et roligt

tempo, så får den en min-

dre fugtig afslutning.

Forberedelsefor nogle skal der dog

mere til for at holde stan-

ken stangen. Deo og en

frisk T-shirt i tasken er

nok for de mellemsvedi-

ge – andre har brug for

en mere omfattende stra-

tegi. fx at medbringe en

solid forsyning friske

skjorter eller andet pas-

sende skiftetøj en gang

om ugen.

Klædt som fårDin umiddelbare reakti-

on er sandsynligvis nej –

men prøv det alligevel.

hvis du sveder meget, er

uld nemlig din ven i nø-

den. Et helt tyndt lag uld

inderst inde hjælper dig

med at holde den rette

temperatur – og så trives

stinkende svedbaciller

rigtig dårligt i uld.

Kold afvaskningDen ultimative løsning

for våde og stinkende

cyklister er naturligvis et

bad. Mange virksomhe-

der har i dag badefacilite-

ter – og dem, som ikke

har, bør få det i en fart.

Som en hjælpende hånd

og en hyldest til deres

skønneste, sundeste og

svedigste medarbejdere.

... og et enkelt vådt!

8

også ret smart:

Lavteknologi 1

Ned i cykelkælde-

ren og op igen. En

del cyklister slæ-

ber ganske meget

rundt på deres

cykler. Direkte be-

hageligt bliver det

nok aldrig, men

denne lille lavtek-

nologiske opfin-

delse kan hjælpe

lidt på det. Et lille

læderhåndtag,

som fastspændes

direkte på stellet

og gør cyklen let-

tere at håndtere.

Lavteknologi 2

En opfindelse så

simpel og så beda-

get, at den næsten

er gået i glemme-

bogen: Navbør-

sten. Men den fin-

des – og forhand-

les skam stadig,

denne ganske ge-

niale lille sag, som

sikrer, at dit nav ik-

ke grises unødven-

digt til. Om den

pynter eller ej, må

være et spørgsmål

om smag og be-

hag.

Gode løsninger Godt Nyt: Her Sætter Vi i HVert nuMMer SPot På en danSk og en udenlandSk ide, der gør liVet lettere for cykliSter.

vuggESTuECYKLEn – der bringer din legeplads tæt på

Røde Ko er en vuggestue i København, som har et pro-

blem. Den har ingen legeplads. Til gengæld er området

omkring den spækket med skønne parker og sjove lege-

pladser. for de allermindstes korte ben er turen til lege-

pladsen desværre ret lang, men løsningen er fundet: To

specialbyggede ladcykler, som markant har øget den radi-

us, som vuggestuen kan bevæge sig indenfor.

– Det er genialt! før i tiden brugte børnene næsten alle

kræfterne bare på at gå ned til parken og hjem igen. nu

kommer vi hurtigt afsted, og de kan i stedet bruge al ener-

gien på de mange sjove og udviklende aktiviteter, vi har i

parkerne og på legepladserne i området. Meningen er jo

ikke, at de skal sidde og lumre i cyklen, men at de skal ud-

fordres fysisk og motorisk så meget som muligt, fortæller

Tuss Steeford, som er pædagog og primusmotor på vugge-

stuens cykelprojekt.

Røde Ko fik cyklerne i august sidste år, så det hele er

stadig lidt nyt – og det har taget lidt tid at finde rutiner-

ne, og få de ansatte gjort fortrolig med cyklerne. Men for-

ældrene bakker helhjertet op, børnene elsker at komme

ud at køre, og sikkerheden er ikke nogen bekymring:

– faktisk er jeg meget mere tryg, når jeg har børnene i

cyklen med sele på, end hvis jeg skal gå med to børn i en

klapvogn og et barn gående løst ved hver side. I cyklen

ved jeg jo, hvor jeg har dem, siger Tuss Steeford.

CYKELRECEpTEn – som gør bycykel til din medicin

Vi ved det godt: Det er utrolig sundt at cykle, og cyklen er

noget nær det bedste middel, hvis du vil undgå livstils-

sygdomme. Det er der også en hel del læger, som har lu-

ret – selv i bilnationen uSa. Men hvad gør lægen, hvis de

patienter, som har allermest brug for cykelturene ikke

har en cykel – og heller ikke har fem flade øre at købe en

cykel for?

I boston er løsningen blevet et bycykel-på-recept-pro-

gram. Lægerne på boston Medical Center har fået mulig-

hed for at udskrive et abonnement til byens bycykelord-

ning hubway på meget favorable økonomiske vilkår. for

bare 5$ kan helbredstruede borgere med lav indkomst, nu

få lov at cykle frit i et helt år, mens andre må hoste op

med 80$ mere.

hubway er en regional bycykelordning, som åbnede i

2011. Ordningen dækker både boston og de omkringlig-

gende byer brookline, Cambridge og Somersville – og har

pt. omkring 10.000 registrerede brugere.

hubway er en af mange nye bycykelordninger i uSa, og

et godt eksempel på amerikanernes øgede interesse for

hverdagscykling.

det vil vi også

have!

ImportExport

det burde alle

have!

AF LOTTE MALENE RUBy (TEKST)

9

Retro

Det er ikke et cykelløb som de an-

dre. folkene bag Copenhagen

Classico elsker gamle cykler – og

det eneste krav til deltagerne er, at de kø-

rer på en cykel, der er fabrikeret før år

2000. Men det skader ikke at klæde sig

pænt på – fx i cykeltøj fra de forrige år-

hundrede eller i sixpence og tweedjakke.

præmier er der skam også, men ikke til

den, der kommer først. Idéen med løbet er

at nyde turen gennem Københavns for-

skellige bydele i samlet flok – så præmier-

ne går i stedet til den flotteste cykel, den

fineste påklædning eller den eleganteste

kørestil.

Meld dig selv – og meget gerne en ven

til løbet. Medlemmer af Cyklistforbundet

for rabat ved tilmelding af to deltagere.

Og tag meget gerne familie og venner

med. hele dagen igennem vil der være

feststemning med livemusik og italiensk

marked ved løbets start- og slutsted på

Onkel Dannys plads.

Mere info: copenhagenclassico.dk

Du er hermed inviteret til et cykelløb i den gamle stil, hvor fokus

er på festen og flokken frem for farten. Så find din gamle cykel

frem, klæd dig på til fest – og nyd 25 kilometers rundtur gennem

København i godt selskab og med champagne-pitstop på vejen.

AF LOTTE MALENE RUBy

DATO: Søndag d. 22. juni 2014

START: Samlingsstedet er på Onkel Dannys Plads, 1700

København V. Vær klar ved startlinjen senest kl. 10.45

MÅL: Løbet slutter på Onkel Dannys Plads, hvor resten

af dagen bliver en fest.

Få mEdLEmSRabaT!Prisen for at deltage er 350 kr. pr. person, men Cyklist-

forbundets medlemmer får 50 pct. rabat ved tilmel-

ding af to deltagere. Rabatkoden er: cyklistforbundet

Tilmeldingen foregår på løbets hjemmeside copenha-

genclassico.dk – men systemet kan desværre ikke til-

melde to deltagernavne på én gang. Du skal derfor kun

opgive dit eget navn, og så vil folkene bag løbet efter-

følgende kontakte dig og få navnet på din makker.

Copenhagen Classico er arrangeret af folkene bag cykelforretningen Recycles og CPHmade-netværket i samarbejde med Brian Holm.

aLE

x K

IER

Ru

Mg

aa

RD

– cykelløbet, der fejrer din gamle cykel

TIL SALG

Her går det ned

– og op for cyklingen:

NED: Østjylland, Lolland-Falster og

Sjælland udenfor hovedstadsområdet.

STATUS QUO: Vestjylland og større by-

er som Odense, Aarhus og Aalborg.

OP: København og Frederiksberg

Dette er en grov opgørelse, som dæk-

ker over betydelige lokale udsving.KILDE: bYSTRuKTuR Og CYKLISME,

naTuRSTYRELSEn 2014.

Matadorfor landcyklisterDet er hårdt

at være cyklist på landet. Mens

cyklisterne stortrives i hovedstaden, ser

billedet anderledes ud mange steder i

provinsen. Det skyldes blandt andet, at

afstandene til skoler, butikker og jobs bliver

længere. Spil spillet og se, om du kan nå

i mål som cyklist – eller må skifte til

bil på vejen.

Spilleregler:Antal deltagere: 1-4

Du skal bruge: En terning og en blyant

Hver deltager har fra start 20 cyklist-

points. I vælger hver en spillebrik og

stiller den i startfeltet. Nu skiftes I til at

slå med terningen og rykke det antal

felter, som terningen viser.

Når en spiller lander på et hvidt felt,

læses teksten højt, og det antal points,

som feltet angiver, fratrækkes eller til-

lægges i spillerens kolonne på point-

tavlen.

Hvis en spiller mister alle sine cyklist-

points inden mål, bliver han eller hun

bilist og må forlade cyklistspillet – eller

alternativt rykke tilbage til start.

Den spiller, som kommer først i mål

som cyklist, har vundet.

Start 23

4

6 7 8

11

10

13

15

5 9

12

14

+2 point –2 point

+10 point

–3 point

1

–3 point

Der er blevet oprettet et stort

indkøbscenter 15 km væk

Der er smukt

og grønt ude

på landet

En landmand har

pløjet din smuvej

over marken op

Du opretter en

lokal afdeling af

Cyklistforbundet

Den lokale skole er

lukket, og der er nu

7 km til skole

Spillebrikker: Klip spillebrikkerne ud langs den

stiplede linje

TIL SALG

mål

1617

20 21

23

252627

30

31

33

35

36 38

40

41

44

42

19

29

37

39

43

34

32

18

28

22

24

+2 point

–2 point

–3 point

–3 point

–20 point

–4 point

–5 point

–5 point

+3 point

Busserne i området tillader

medtagning af cykler

Der er ingen

belysning på din

cykelvej om

aftenen

Der er 10 km til den

nærmeste cykelsmed

Købmanden i din

landsby er gået

nedenom og hjem

Du er blevet kørt over!

Bilerne kører mindst 80

km/t på landevejen

Der er ingen

cykelsti på

landevejen

Din kommune har ingen

cykelpolitik

Luften er dejlig

frisk ude på

landet

Landcyklisternes største udfordringer:

Folk på landet er ikke mere dovne, end folk i byerne.

Når der cykles mindre på landet, er det ikke mindst for-

di, at den ideelle cykelby netop er… en by. Forskning vi-

ser, at der navnlig er tre ting, der betyder noget for, om

du får cyklet i hverdagen, og det er:

1. Hvor langt du har til andre mennesker, jobmulighe-

der, skoler, butikker og hospitaler

2. Hvor langt dit lokalområde er fra regionens markan-

teste byzoner.

3. Hvor mange bakker der er i området.

Bakkerne kan der ikke gøres ret meget ved. Men politi-

kere og planlæggere kan godt vælge at tage cyklister-

nes forhold med i betragtning, før de lukker små, loka-

le skoler eller giver tilladelse til store butikscentre på

bekostning af lokale købmandsbutikker – og ikke

mindst, når de udformer vejnettetKILDE: bYSTRuKTuR Og CYKLISME, naTuRSTYRELSEn 2014.

pointtavle: SpILLER 1

SpILLER 2

SpILLER 3

SpILLER 4

20202020

AF JULIE NØRLØV (TEKST)tema: Sved

12

Hvem er den svedigste i sadlen her?At svede er kun menneskeligt, men bliver ofte opfattet

som både pinligt og ulækkert. Alligevel går de fleste af

os rundt og sveder uden at tænke nærmere over, hvad

der helt præcist sker i kroppen, når vi sveder – og hvad

sved betyder i vores omgang med andre mennesker.

1313

på cyklen på vej til arbejde, til jobsamta-

len, eller på en sommerdag – vi sveder

hele tiden. at svede er kroppens egen

måde at afkøle sig ved fysisk aktivitet, når vi

bliver nervøse, og når kroppen bliver varmere

end de cirka 37º, den nu engang er bedst til-

pas ved.

når vi sveder skyldes det rent fysisk, at

kroppens nervesystem sender besked til hy-

pothalamus – et center i hjernen, der bl.a. er

følelsernes oprindelsessted – og som altså og-

så fungerer som kroppens termostat.

Sveden udledes gennem svedkirtler, der er

placeret strategiske steder på kroppen. fasci-

nerende nok tilpasser vores kroppe sig løben-

de til omgivelserne, en fysisk proces, der ken-

des som akklimatisering. Jo varmere klimaet

er, og jo mere kroppen ophedes over

en periode – desto bedre bliver

vi til at svede.

Evnen til at svede som

respons på ophedning af

kroppen er livsnødven

dig i forbindelse med

hedebølger. Det er vig-

tigt at akklimatisere sig

gradvis, og drikke til-

strækkeligt, hvis man

skifter til et varmere klima.

Ellers risikerer man, at krop-

pen lukker ned som følge af salt-

mangel. Ved en gradvis akklimatise-

ring fortyndes sveden, og kroppen bliver bed-

re til at holde igen på de livsnødvendige salte.

Vil man øge kroppens akklimatiseringsevner

inden solferien til Kreta, kan regelmæssig fy-

sisk træning være en god strategi.

Sved bliver aldrig hyldet

Sved opfattes tit som både ulækkert og pin-

ligt. Det fortæller Lone friis Thing, der er lek-

tor i idrætssociologi ved Københavns univer-

sitets Institut for Idræt og Ernæring - og som

har fingeren på pulsen, når det gælder den ak-

tive krops rolle i samfundet.

I sin forskning har hun bemærket, at den

blotte tanke om at svede kan være en forhin-

dring på vejen til et liv i bevægelse:

– Det er især de fysisk inaktive unge og

kvinder, der synes, at det er ulækkert at svede.

på den måde er sved en barriere i forhold til

at motivere folk til at komme i gang med at

træne.

Lone friis Thing understreger, at hun ude-

lukkende udtaler sig om sved i en idrætskon-

tekst, og tilføjer: – Sved bliver aldrig hyldet,

men blot accepteret, i forbindelse med fysisk

aktivitet. Det er pinligt at svede, især for de un-

ge, der er mere blufærdige i dag end tidligere.

Der er, ifølge Lone friis Thing, nu mere fo-

kus på kroppen end nogensinde før:

– Kroppen viser, hvem du er. I dag skal man

se godt ud, præsentere sig, være i kontrol og

disciplinere kroppen, siger hun – og sved er et

element, som er svært at kontrollere.

både pirrende og afskrækkende

Sved virker dog ikke kun afskrækkende–

tværtimod er sveden med til at gøre os attrak-

tive for potentielle partnere. Det forklarer

flemming andersen, der er overlæge og phD

ved hudafdelingen på Odense universitetsho-

spital, hvor han bl.a. har behandlet overdre-

ven svedtendens.

han beretter, at der er flere årsager til, at

sved lugter forskelligt fra menneske til men-

neske. En vigtig faktor er mængden af apokri-

ne svedkirtler, der kan variere meget

fra menneske til menneske:

– Den apokrine svedlugt er

vores personlige duftsigna-

tur, der har betydning for

vores valg af partnere.

Disse svedkirtler aktive-

res først ved puberteten,

og denne aktivering er

forklaringen på at hu-

sets teen ager pludselig

begynder at lugte af sved,

siger flemming andersen, og

forklarer, at kirtlerne netop akti-

veres, fordi der er hormoner på spil:

– frisk apokrin sved indeholder store

mængder feromoner (dufthormoner red.), der

kan tiltrække potentielle partnere. De gamle

romere skrabede ligefrem sveden af de vin-

dende gladiatorer og solgte den til publikum

som et afrodisiakum. Men sved er ikke altid li-

ge imponerende tilføjer overlægen:

– En muskuløs, velplejet krop, der sveder

under træning, virker seksuelt attraktiv, men

en bilforhandler med sveddryppende pande

og våde armhuler virker ikke lige frem stimu-

lerende på bilsalget.

udsvedt af mænd

Selvom alle mennesker sveder, kan der være

enorm forskel på mængden af sved, og det sve-

digste menneske er ikke nødvendigvis den, der

lægger sig hårdest i selen eller sadlen. forskel-

len på, hvor meget vi sveder, afhænger bl.a. af,

hvilken fysisk form vi er i. Og sammenhængen

er omvendt af, hvad man måske forestiller sig:

En massiv svedproduktion i forbindelse med

fysisk aktivitet kan faktisk være udtryk for, at

man er i god fysisk form.

Det er bl.a. blevet påvist i et japansk studie,

der også sammenlignede mænds og kvinders

respektive evner til at svede. forsøget viste

desuden, at mænd udsveder kvinder.

SvEd: væske som udskilles gennem

hudens porer som led i kroppens

temperaturregulering, typisk som

reaktion på varme, fysisk anstrengel-

se, feber eller angst. Sved består af

vand (99,5 %) samt fedtstof,

urinsyre og salte. KILDE: DEn DanSKE

ORDbOg

SvEDigE Dyr

De fleste pattedyr sveder, men det er kun få,

der sveder lige så meget som mennesker –

heriblandt heste. Sammen med primater er

heste desuden de eneste, der sveder fra arm-

hulerne. Dyr med færre svedkirtler kommer af

med den overskydende kropsvarme ved at gi-

spe. Det er for eksempel tilfældet for hunde.

Hunde sveder ved at gispe med tungen.

Det får nemlig vandet på tungen til at

fordampe, og det nedkøler kroppen.

Katte har kun svedkirtler på poterne og ligesom

hunde kan de afkøle sig ved at gispe. Men for det

meste vælger katte bare at hvile sig i stedet.

Grise har næsten ingen svedkirtler. Der-

for kommer de af med kropsvarmen ved

at bade i vand eller mudder.

Krokodiller tager sig en lur i skyggen, hvis de

får det for varmt. Koldblodede dyr kan nemlig

slet ikke selv regulere deres kropstemperatur

– og derfor sveder de aldrig.

14

tema: Sved

LYCRa vS. uLdLige siden 80erne har vi været vant til at cykeltøj var noget stramt

noget i kunststof. Det er det også tit i dag, men noget er ved at

ændre sig. Uld bliver mere og mere almindeligt i kollektionerne –

så CYKLISTER har set nærmere på, hvorfor en uldtrøje faktisk kan

være ganske fin. Også i sommervarmen.


Du sveder, når du cykler.

Især i sommervarmen. Så

det er forståeligt nok,

hvis du ikke umiddelbart tænker,

at det er en uldtrøje eller en uld-

buks, du har brug for i juni må-

ned. Siden 80erne har det meste

cykeltøj – og sportstøj i det hele

taget – da også været fremstillet

af kunststoffer som fx lycra, men

nu er der kommet en ny bølge af

uldsportstøj i handlen. CYKLI-

STER har set på fordele og ulem-

per ved de to typer materialer.

Kunststof:I gamle dage var sportstøj ofte af uld, men da

forskellige kunststoffer for 50-60 år siden be-

gyndte at strømme ud på markedet, blev de

hurtigt det foretrukne materiale. Kunststof-

ferne var lette, elastiske, slidstærke, nemme

at vaske, tørrede hurtigt og var ganske billige

at producere.

Til gengæld var isoleringsevnen ikke den

bedste – især ikke, når stofferne blev våde.

Materialerne var brandfarlige, og så kender vi

jo alle lugten af svedig nylon. Den er mildt

sagt ikke behagelig.

Men nu må vi ikke skære alle kunststoffer

over én kam. Der er i de sidste mange år sket

en kolossal produktudvikling, som har forfi-

net kunstmaterialernes egenskaber i mange

retninger. De bedste kunststoffer er i dag bå-

de bedre isolerende og langt mere behagelige

mod huden end forgængere som fx nylon.

Sportstøj i fx lycra har stilmæssigt ofte et

lidt højteknologisk præg, som passer perfekt

sammen med en dyr sportsracer og en aerody-

namisk cykelhjelm. Stilen tiltaler masser af

sportsfolk og motionister, men afskrækker og-

så andre cyklisttyper, som ellers godt kunne

have gavn af ordentligt cykeltøj – til fx hver-

dagspendling eller cykelferier.

Produkter: DBH,

Gore og Altura

1515

LYCRa vS. uLd

uld:Siden ulden endegyldigt blev stødt af tronen

som det foretrukne materiale til sportstøj

sidst i 70erne, har den levet et stille liv og haft

sine små nicher – fx inden for skiundertøj. Uld

til sportsbrug blev anset for alt for varm, gam-

meldags, dyr, besværlig at vaske … og så krad-

ser uld jo. Eller gør den?

Ligesom indenfor kunststofferne er der og-

så sket produktudvikling på uldområdet, og i

dag er især den tynde, bløde merinould på vej

ind i varmen hos en del sportstøjsproducen-

ter. De slår på, at ulden er et naturligt materia-

le, som er nænsomt mod huden, miljøvenligt,

langt mindre brandfarligt – og så er der det

med lugten. Uld lugter ikke. I hvert fald lugter

uld langt mindre.

Det skyldes, at uld fra naturens hånd virker

anti-bakterielt. Microorganismer kan ikke ret

godt lide at formere sig i uld. Derfor kan uldtøj

også være en god idé for folk, der let får hudir-

ritation og svamp i forbindelse med sportsud-

øvelse. Og så isolerer uld vældig godt – også

selv om det vådt.

Stilmæssigt ligger uldsportstøjet ofte no-

get tættere på almindeligt hverdagstøj end

det gennemsnitlige sportstøj i syntetiske ma-

terialer. Der er naturligvis overlap i begge ret-

ninger mellem uld og kunststof – lige som der

naturligvis også findes blandingsprodukter.

Men hvis sportstøj normalt ikke er din stil, så

skal du måske se på, hvad der findes i uld?

Funktion Uld Syntetisk

Isolering, når tør 5 4

Isolering, når fugtig 3 1

Svedtransport 4 5

Åndbarhed 5 3

Tørretid 3 5

Lugtgener 4 1

Slidstyrke 3 4

KILDE: aKTIVTRaEnIng.DK

Slip for lugten af gnu:• Vask dit sportstøj ofte. Kunststof vil

normalt begynde at lugte allerede,

når du har brugt det en gang eller

to. Så skal tøjet vaskes, inden lugten

gror fast.

• Læg evt. tøjet i blød i vand med en

sjat lagereddike i – og vask det nor-

malt bagefter. Det tager lugten i de

fleste tilfælde. Gentag, hvis ikke lug-

ten er helt væk. Husk, at uld ikke må

ligge i blød!

• I de værste tilfælde kan iblødsæt-

ning i Rodalon til indendørs brug

være vejen frem. Men tænk på miljø-

et, før du gør det til en vane.

Produkter: Café du

Cycliste og Ibex

16

Sluk tørsten på turen Der er intet i vejen med en almindelig flaske vand i

tasken, men skal det være bare et hak fiksere, så findes

der på markedet et væld af flaske- og kopholdere. Plastik,

metal eller læder? Valget er dit, hvis morgenkaffen eller

den kolde drik skal med på turen.


drik nok i sommervarmen:• I sommervarmen skal du

drikke mere, end du ple-

jer – især hvis du samti-

digt bevæger dig meget.

Det er individuelt, hvor

meget væske du har brug

for, men sveder du me-

get, skal du også drikke

meget.

• Hvis du cykler i mindre

end 30 minutter behøver

du normalt ikke tage væ-

ske med på turen. De fle-

ste kan faktisk undvære

væske i en hel time – hvis

de bare sørger for at drik-

ke både før og efter.

• Cykler du mere end en ti-

me, har du brug for væ-

ske undervejs. 1-2 dl væ-

ske hver 15-20 minutter

er ca. passende – afhæn-

gig af temperaturen og

intensiteten, du cykler

med.

• Det er bedre, at du indta-

ger små mænger væske

løbende – end en masse

på én gang. Med mindre

du træner meget længe

og hårdt, så er helt almin-

deligt vand glimerende.

KILDE: VORESpuLS.DK

Kopholder i rustfrit stål fra amerikanske

Kroozer. Fås i stålfarvet – og et væld af

andre farver til en pris af ca. 20 $. Mere

info: kroozercups.com

Helt enkel kopholder i plast

og stål fra det svenske firma

Bookman, som også produce-

rer lygter og reflekser. Fås i fi-

re farver til en pris af 29 euro.

Mere info: bookman.se

Walnut producer cykelaccesso-

ries for kendere i lækre læderkva-

liteter. Kopholderen her fås i sort

og fire lædernuancer. Mere info

og priser: walnutstudiolo.com

tema: Sved

Panorama

26 små cykelferier i dKSå er der godt nyt til alle, der kan

cykle. Unge og gamle, madører,

naturtosser, historienørder,

hipstertyper og børn, der tror, de

hellere vil til Legoland. For netop

nu sættes de sidste skilte på 26

Panorama-ruter, som hver især

byder på sit helt eget eventyr.

En af de måske mest fantastiske ting

ved at tage på cykelferie er, at du selv

bestemmer. Om turen skal være kort el-

ler lang, hurtig eller langsom – og hvilken ty-

pe oplevelser, du helst vil have på vejen. før i

tiden kunne det godt være lidt af et detektiv-

arbejde at finde netop den tur, som bedst til-

fredsstillede ønskerne. Men med panORaMa-

ruterne er det hele blevet noget enklere.

De 26 ruter tager alle sit udspring i to ho-

vedruter. Vestkystruten, som strækker sig hele

vejen langs Vesterhavet fra Skagen til den ty-

ske grænse – og København-berlin-ruten, som

begynder i hovedstaden og ender i gedser

med mulighed for at fortsætte over bæltet og

videre ned gennem Tyskland.

vælg en dagstur eller flere

hver panORaMa-rute er en overkommelig op-

levelsestur fra kysten, ind i landet og tilbage

til kysten igen. Ruterne er mellem 18 og 49 km

og kan alle gennemføres på en dagstur. hvis

du har mod på en lidt længere tur – eller har

mere end én lyst, som skal styres undervej, så

kan du naturligvis sammensætte et helt for-

løb over flere dage.

Ved begyndelsen af hver rute finder du et

oversigtskort over turen. Mange steder er be-

lægningen på stierne blevet forbedret, og der

er også arbejdet for at etablere cykelvenlige

overnatningsmuligheder. alle ruterne vil være

fuldt skiltede senest d. 1. maj 2014. Læs mere

om ruterne: cyklistforbundet.dk/panorama

panorama-projektet er støttet af Den Euro-

pæiske fond for Regionaludvikling og er ud-

tænkt og gennemført i samarbejde mellem

østdansk Turisme, Cyklistforbundet og en

række andre turistorganisationer.

Om panORaMa-ruterne: visitdenmark.dk/da/

danmark/baeredygtig-ferie/panorama-cykel-

ruter

17

En cykeltur behøver ikke kun at fokusere på det

at cykle. Den kan lige så godt drejer sig om at

stoppe op og få alle de små og store oplevelser

på vejen med. Strandskallerne, fuglesangen, et

lille lokalt museum eller måske bare en rigtig

flot udsigt. fOTO: CEES Van ROEDEn, VISITDEnMaRK

18

Panorama

HØJERUP

Legobarnet: Hvis ungerne

absolut vil forbi Billund, så

byd ind med et kompromis og

fortsæt direkte fra Legoland

ud mod vest til Oksbøl og Na-

turpark Vesterhavet. Heden

er flad og nogenlunde nem at

becykle selv for små, tykke

ben. Se en kronhjort, hør en

lærke og pluk en svamp. Og

skal der mere aktion til, så

tag turen mellem d. 25. og 29.

juli, hvor Pansermuseet hol-

der Åben Hede med masser af

sejt militærudstyr og skarpe

skud i bøsserne: pansermuse-

et.dk

Naturtossen: På ruten Agger-Hurup-

Bedsted cykler du igennem århundre-

ders kamp mellem menneske og natur

i Thy Nationalpark. Mærk vinden suse

og fornem vandreklitternes evige be-

vægelse og supplér din madpakke

med lidt friskplukket frugt fra planta-

gerne. På ruten mod Hundborg er der

traner og oddere på programmet. Og

for de mest aktive naturelskere er der

marathon (og kortere løb) i naturpar-

ken d. 6. september: nptmatathon.dk

Madøret: Hirtshals-Uggerby-ruten er som

skabt for dig, som er glad for god mad. Uan-

set om du er til »nak og æd«

eller kniv og gaffel. Fang en fisk i åen og steg

den over bål – eller bestil bord på en af de

små restauranter i fiskerbyen Hirtshals. På

Nordsøen Oceanarium er der masser af fisk

at se på. I det hele taget er det et område

med fisk på menuen – ikke mindst fra d. 31.

juni til d. 2. august, hvor der er fiskefestival i

Hirtshals: hirtshalsfiskefestival.dkfO

TO: V

ISIT

hIR

TSh

aLS

fO

TO: V

ISIT

DE

nM

aR

Kf

OTO

: na

TIO

na

Lpa

RK

Th

Y

HØJERUP

19

Hipstertypen: Lolland er fladt nok

selv til meget ufornuftige retrocyk-

ler, og Marielyst byder på en af Dan-

marks bedste strande. Faktisk er Ma-

rielyst blevet kåret til Danmarks Bed-

ste Strand af Rejseliv de seneste tre

år! Så overvej en tur langs Nykøbing

Falster-Marielyst-ruten, og hvis du

bliver grebet for alvor, kan du fort-

sætte hele vejen til Berlin. En anden

værdig afslutning er en tur på den lo-

kale gokartbane: gokart.dk

Historienørden: Kan vælge ruten fra Rødvig over

Store Heddinge til Stevns Klint og få en cykeltur gen-

nem historien. Oplev sporene fra dinosaurtiden ved

Stevns Klint og dyk videre ned i middelalderen på det

smukke Gjorslev Gods ve Store Heddinge. Egnen by-

der dog også på mere nymodens oplevelser. F.eks. i

pinsen, hvor der er truckerstævne på Sydstevns:

stevnstruckerstaevneogkraemmermarked.dk

Er der huller i ruten?Det er fantastisk, at der bliver oprettet nye,

spændende cykelruter mange steder i landet.

Men køreforholdene er ikke lige gode alle steder

på ruterne.

Hvis du fx oplever dårligt vedligeholdte stier

eller manglende skiltning på ruterne i området,

hvor du bor. Så tøv ikke med at sige det til de lo-

kale myndigheder og turistorganisationer. Det er

vejen frem, hvis vi skal have problemerne løst.

Der er et stort potentiale i at udvikle cykeltu-

rismen i Danmark - til glæde for både danske og

udenlandske cykelturister.

fO

TO: n

aT

IOn

aLp

aR

K T

hY

fO

TO: ø

STD

an

SK T

uR

ISM

E

fOTO: VISITLOLLanD-faLSTER/paTRICK KIRKbY

Et øjeblik:

20

hvem: Cykler og cyklister

hvad: Ser godt ud!

hvor: Cyklistforbundet på Instagram

hvornår: 31. marts til 30. april 2014

#pedalkraft

21

Følg os på instagraM

Se side 6

22

Rejse

Isefjorden rundt med fire færger

På Fjordstien kan du cykle hele vejen rundt

om Isefjorden uden at møde ret mange biler.

Stien er bundet sammen af fire små færger og

går gennem de skønneste, bakkede bøgeskove,

der vokser helt ned til vandkanten.

Isefjordens stille vand lyser blåt i den klare

sol. Men luften er stadig kølig. Vi har nem-

lig valgt den tidligste afgang med færgen

fra hundested til Rørvig; og denne lørdag i

april er det klokken 7.25.

De få biler, der skal med på denne morgen-

tur, ruller ombord på færgen. Vi triller efter,

parkerer cyklerne på det halvtomme vogndæk

og binder dem fast til skibet med et tov – for

en sikkerheds skyld, for det er vel egentlig ik-

ke nødvendigt på sådan en vindstille dag.

Og så er der afgang.

næsten lydløst sejler færgen Isefjord ud og

lader den slumrende havn bag sig. Vi går op

på dækket, men finder hurtigt ind i den varme

salon. her lugter stadig af nyt skib, men det er

heller ikke længe siden, at Rørvig-hundested

Overfarten satte sin nye færge, Isefjord, ind på

ruten som afløser for den gamle færge Skanse-

hage og dermed også markerede, at den gamle

overfart er still going strong.

de fire færger

her er ingen cafeteria. Men der er en kaffe-

automat. Vi forsyner os og sætter os til rette i

den lyse salon og nyder sejladsen hen over

Isefjordens tærskel før dagens første etape.

I alt 112 kilometer skal vi cykle for at komme

hele vejen rundt om fjorden og tilbage til

hundested. Og vi skal med i alt fire små fær-

ger: hundested-Rørvig færgen, holbæk-Orø,

Orø-hammer bakke i det sydvestlige horns-

herred og Kulhuse-Sølager, der forbinder

hornsherreds nordspids med hundesteds ud-

kant mod sydøst.

De fire overfarter er de sidste af de mindst

syv færgeforbindelser, der gennem tiden har

fragtet gods og passagerer over Sjællands stør-

ste fjord, og gjort Odsherred og hornsherred

fremkommelige. nu har de sluttet sig sammen

om et fælles produkt: De fire færger, som er

en billet, der gælder til alle de fire færger. bil-

letten gælder et år, så man behøver altså ikke

tage alle færgerne på en dag.

Lodsoldermandsgården

Efter 25 minutters sejlads lægger færgen til i

Rørvig. Vi triller fra borde og passerer Lodsol-

dermandsgården, Rørvigs signatur, som er sat

til salg. gården er fra 1681 og var indtil begyn-

delsen af 1900-tallet det sted, hvor lodseriet i

Isefjorden blev styret fra.

I dag er Rørvigs position som et af landets

største toldsteder for længst historie, og lodse-

riet i Isefjorden styres nu fra hundested. Den

gamle Lodssti eksisterer dog stadig. Den tram-

pede lodserne på igennem de næsten 300 år,

Orø-færgen på vej

ind i Holbæk Havn

Et får i skønne omgivelser

23

AF MALIN KRISTINA WESTERLUND

hvor de opererede fra Rørvig, og det kunne

blive adskillige ugentlige gåture tilbage til

Rørvig, når en lods havde hjulpet et skib til

holbæk, og der ikke lige var et skib, der skulle

den anden vej.

Den regionale cykelrute 40, fjordstien, og

Isefjordstien, som er de første 27 kilometer af

fjordstien, følger en stor del af vejen lodser-

nes gamle sti.

Fugleliv og kunst

fra Rørvig havn går Isefjordstien stik syd, og

løber de første kilometer næsten helt nede i

vandkanten. badet i et gyldent lys følger vi ky-

sten. Det går langsomt, for stien er på denne

strækning temmelig sandet. Men hvad gør

det, når man cykler som i et guldaldermaleri?

halvvejs til nakke hage drejer stien ind i

landet. på asfalteret vej cykler vi igennem

idylliske nakke, som ikke ser ud til at have

ændret sig stort siden h.C. andersens tid. Og

snart befinder vi os i naturreservatet hov Vig,

hvor et fugletårn og en stråtækt hytte på pæle

ud i sumpene giver mulighed for at komme

tæt på det rige fugleliv, både i luften og på

vandet.

Vi fortsætter gennem nykøbing, og efter

nogle kilometer langs den lavvandede nykø-

bing bugt, når vi til hempel glasmuseum, nor-

dens største private samling af glas, og Re-

staurant anneberg, som knejser højt på en

bakke med fronten ud mod fjorden.

fjordstien fortsætter igennem annebjerg

Skov, og fra alléen op til den gamle anneberg-

gaard, på vej ind i skoven, hilser vi på Viggo

Jarls Rorgænger, som står midt i en blomstren-

de rapsmark. Skulpturen er ikke det sidste

kunstværk, vi kommer til at se på ruten, der

også løber lige forbi Olafur Eliassons kunst-

værk »5 Dimensionel pavillon« i Strandparken

i holbæk. Vil du se kunst, er der også Swaner-

nes hus syd for Kongsøre, og gør du holdt ved

Orø Kirke og går en tur op bag kroen, kan du

se Kulturbeholderens vægmalerier af Steen b.

Langvad.

Sandskredet og andre badesteder

Isefjorden er et vigtigt rekreativt område, står

der i gyldendals Den Store Danske. Og man

kan ikke være uenig. fjordstien tager os gen-

nem de skønneste, bakkede bøgeskove, der

vokser helt ned til vandkanten og gemmer på

strandenge, stejlepladser, hvide sandstrande,

langdysser og et rigt dyreliv.

uden for skovene er vi omgivet af mælke-

bøttegule marker, blomstrende hvidtjørn og

raps, og snart blomstrer også syrenen. bind-

de Fire Færger»Ta’ Isefjorden Rundt

med Fire Færger«. Så-

dan markedsfører de

fire færgeoverfarter,

Rørvig-Hundested, Ho-

bæk-Orø, Orø-Hammer

Bakke og Kulhuse-Søl-

ager deres fælles til-

bud: En billet der gæl-

der til alle fire færger.

Billetten kan fås til bå-

de voksne og børn,

cykler, knallerter, mo-

torcykler og biler.

Prisen for en voksen

er 80 kroner, et barn

(4-12 år): 40 kroner og

en cykel: 60 kroner.

Download brochuren

på: visitholbaek.dk

HundestedRørvig

HolbækHammerBakke

Orø

ISEFJORD

Sølager

Kulhuse

2013

Ta’ Isefjorden rundTmed 4 færger

Margrethebakken bag Orø Kro, hvor

Margrethe den første havde sit jagtslot.

Stranden og vandet ved

Sandskredet lokker, men

der er ikke tid til et bad.

Et stop ved

Kong Øres

grav skal der

være tid til

Fjordstien, eller Ise-

fjordstien, som de før-

ste 27 km efter Rørvig

egentlig hedder, går

gennem det fuglerige

naturreservat Hov Vig.

24

Rejse

ingsværksidyllen ophæver tiden, og i

Odsherred græsser får og svin tilsyne-

ladende frit. Vi ser også et par æsler,

og hele tiden har vi Isefjordens blå

som en beroligende baggrund.

Sandskredet er vel nok den bedste

sandstrand på Odsherreds østkyst og

ligger midt i den sagnomspundne

Kongsøre Skov. Men der er flere gode

badesteder på begge sider af fjorden,

og i holbæk går fjordstien lige forbi

holbæk Søbad med vandrutsjebane,

trampolin og meget mere.

Kongeligt landskab

Kongsøre Skov har sit navn efter

Kong øre, som ifølge sagnet ligger be-

gravet i skoven og har lagt navn til

langdyssen, der ligger lige ud til den

asfalterede vej et par hundrede meter

før Sandskredet. Men langdyssen er –

ligesom de andre langdysser og grave

som fjordstien passerer – fra omkring

år 3.500 før vores tidsregning, og altså

før de danske kongers tid. Til gengæld

havde den danske konge i middel-

alderen en jagtejendom ved gelstrup,

gelstrupgård, hvis ruiner fjordstien

passerer i Stokkebjerg Skov et par ki-

lometer nord for Kongsøre Skov. Og

på Orø kommer man lige forbi Mar-

grethebakkken, hvor Margrethe Den

første havde et jagtslot. I Jægerspris,

på den anden side af fjorden, er der

på Jægerspris Slot et lille museum om

det kongelige liv i det nordsjælland-

ske. Så der er også masser af oplevel-

ser at gå efter for den royalt interes-

serede cyklist.

Fantastisk smuk

på strækningen mellem Kongsøre

Skov og holbæk cykler vi for første og

sidste gang på hele turen gennem et

decideret fladt terræn, nemlig den

inddæmmede Sidingefjord, som man

indtil midten af 1800-tallet måtte

krydse med færge. Lammefjorden

blev inddæmmet og tørlagt i begyn-

delsen af 1900-tallet, og her rammer

fjordstien for en kort bemærkning

hovedvejen, hvor cyklister dog kører i

fred for biler oppe på dæmningen.

Efter dæmningen passerer fjordsti-

en audebo pumpestation, der også

rummer en udstilling om dæmning-

ens historie, og fortsætter langs det

yderste af Tuse næs, hvor hørby og

udby Kirker er et besøg værd.

Den sidste lørdag i april var skilt-

ningen imidlertid ikke helt færdig, og

vi søgte op på hovedvejen og måtte

cykle side om side med bilerne gen-

nem hagested. Efter næsset fandt vi

dog snart tilbage på fjordstien og

cyklede hele vejen til holbæk havn

og Orøfærgen helt nede i vandkanten.

Vi tog alle fire færger på en og sam-

me dag – og det kan sagtens lade sig

gøre, hvis du går til turen med en

smule sportsånd. Men tag lige så ger-

ne turen i flere mindre bidder og nyd

alt det, som en cykeltur rundt om Ise-

fjorden kan byde på.

gratis med ColumbusDen lille færge Colum-

bus, der sejler mellem

Kulhuse og Sølager i

den sydøstlige ende af

Hundested medtager

som noget nyt cykler

uden betaling. Dette

tilbud ændrer dog ik-

ke på De Fire Færger-

billetprisen.

Fjordstien Fjordstien, Regional

Cykelrute 40, er den

275 kilometer lange

cykel- og vandresti,

der går hele vejen

rundt langs både Ise-

fjorden og Roskilde

Fjord. De 27 kilometer

mellem Rørvig Havn

og Sandskredet i

Kongsøre Skov er

identiske med Ise-

fjordstien. Et kort

med de over 20 gratis

teltpladser på ruten –

med og uden krav om

tilmelding – findes på:

kattingevaerk.dk

Da Fjordstien visse

steder er mangelfuldt

skiltet, er det en god

idé at medbringe et

kort på turen. Holbæk

Erhvervsforum barsler

med en udgivelse, der

beskriver Fjordstien

inkl. cykelkort, og som

forventes i handlen

fra Grundlovsdag til

ca. 120 kr. Læs mere

på: heforum.dk

Isefjordens perleOrø kan krydses på 20

minutter på cykel,

men man kan fint sæt-

te en dag eller flere af

– bare til Orø, hvis sær-

kende er de mange

trampestier, der er an-

lagt på hele øen, og

hvor man kan studere

øens mange ynglende

strand- og vadefugle.

Læs mere på: oroe.dk

Fjordstien går gennem

alleen ved Anneberg op

til Annebjerg Skov

»Næste gang må du blive

lidt længere,« siger kro-

ejeren på Orø, og hvor

har han dog ret.

Ved Holbæk løber Fjordstien

næsten helt nede ved vandet

25

1 Ringkøbing Fjord:

Et marsklandskab for børn

Ringkøbing fjord i det vestjyske er skærmet

af fra havet med den langstrakte holmslands

Klit. Cykler du langs med klitten, oplever du

det skønneste syn af den blide fjord på din

ene hånd og Vesterhavets vilde vover på den

anden. bademuligheder er der naturligvis

masser af undervejs i både fjorden og havet.

I marsklandet ved fjorden sydlige ende fin-

des et imponerende rigt fugleliv. Så medbring

gerne en kikkert til fuglekiggeri - eller lyt ba-

re til fuglestemmerne og nyd, at der endnu

findes steder, hvor man kan opnå følelsen af

at have det hele for sig selv.

I bunden af Ringkøbing fjord udmunder

Skjern å, og her er endnu et højdepunkt – ikke

mindst for børnefamilierne: En gammeldags

trækfærge, hvor passagererne selv kan fragte

både sig selv og deres cykler over på den an-

den side.

Ringkøbing by i fjordens nordlige ende er

ikke for ingenting blevet udråbt som Europas

lykkeligste by. Det er en fantastisk hyggelig

by med gammeldags brosten og havn. Og har

man en fisker i maven, så er der rig mulighed

for at pleje interessen ved hvide Sandes fiske-

pladser.

Vejen rundt om fjorden kan klares i roligt

familietempo på ca. tre dage.

2 mariager Fjord: En overset naturperle

Måske husker du mest denne fjord fra det

voldsomme iltsvind i 1997, som dræbte en stor

del af dyrelivet i vandet og trak store over-

skrifter. Men glemt alt om den historie. I dag

er miljøet i Mariager fjord genoprettet, og cy-

kelstierne omkring den i den grad værd at be-

søge.

Turen omkring denne langstrakte fjord er

temmelig kuperet, men besværet belønnes

med storslåede udsigter over fjordens vand og

skove, bakker og dale. Stierne snor sig gen-

nem landskabets meget afvekslende natur.

begynd gerne turen i hobro og se hobro

Kirkes smukke blå loftshvælvinger eller besøg

Vikingecenter fyrkat, hvor du kan se resterne

af et af vikingetidens største fæstningsanlæg.

på fjordens nordside, på vejen mod had-

sund støder du på det lille fiskerleje Stinemin-

de, som er bevaret i den helt gamle stil med t

bundgangspæle i teltform og fine små fisker-

huse. I dag er der ingen erhvervsfiskere tilba-

ge i fjorden, men her er stemningen fra tidli-

gere tider intakt.

Mariager by ligger på fjordens sydside med

stokroseidyl og toppede brosten. her ligger

bl.a. Mariager Kirke, som har proportioner

som en katedral og er resterne af et storslået

kloster, som blev bygget i 1400-tallet.

fra Mariager kan du evt. tage cyklen med

turistbåden Svanen tilbage til hobro. Der er

cykeloplevelser til mindst to gode cykeldage

langs fjorden.

3 Fåborg Fjord: En tur gennem køkkenhaven

Svanninge bakker ligger lige nord for fåborg,

og hvis du planlægger at cykle rundt langs få-

borg fjord, er det et godt sted at starte – for så

går det nemlig ned ad bakke. Svanninge bak-

ker, som også kaldes De fynske alper, er vild

natur med stejle skrænter og dybe kløfter med

masser af cykel- og vandrestier.

Lidt nede ad bakken er det dog et helt andet

syn, som åbenbarer sig: her er der udsigt over

hele fjorden – og til landsiden ligger Dan-

marks største køkkenhave. Der er grønt og

frodigt, og kommer du i sommerperioden bug-

ner de mange små boder langs vejen med frisk

frugt og andre lækre sager, som gør madpak-

ker stort set unødvendige.

fåborg by er et hyggeligt sted at stille cyk-

len og gå en tur. Og hvis du interesserer dig

for malerkunst, kan du besøge fåborg Muse-

um, som har en fin samling af de såkaldte

»bondemalere«. alternativt kan du stoppe ved

horne Kirke, som i 2004 dannede rammen om

anders Thomas Jensens succesfilm »adams

æbler« med Mads Mikkelsen i hovedrollen.

Selv turen langs fåborg fjord er ikke ret

lang, så hvis du har mod på mere, kan du enten

fortsætte østpå og tage den lille nakkebølle

fjord med som krølle på halen. Eller tage fær-

gen fra fåborg havn til Lyø og avernakø, som

hver især har sine oplevelser at byde på.


Læs mere:

Fjorden Rundt af Arne Rudi Jensen,

Skriveforlaget 2014, 227 sider. Pris: 249 kr.

3 stykker vand– du også kan cykle rundt om

Danmark er ikke kun et ørige, det er også et fjordrige. Det ved Arne Rudi

Jensen om nogen. Han har i de sidste mange år cyklet landet tyndt – og

her anbefaler han tre danske fjorde, som det er værd at cykle rundt om.

26

Højresvingsulykker

undgå lastbilen … men hvordan?

Cyklistens værste mareridt: At lande under hjulene på en

svingende lastbil. Vi ved godt, at vi skal passe på, men

hvornår er det præcis, det bliver farligt? CYKLISTER går

helt i detaljen med rådene mod højresvingsulykker.

De fleste cyklister ved godt,

at de skal passe på, når de

møder en lastbil på vejen.

Mange af os ved det faktisk så

godt, at vi får kuldegysninger,

hver gang det sker. Alligevel er det

ikke os alle, der ved præcis, hvad

vi skal stille op i situationen. For

hvor placerer du dig mest fornuf-

tigt, når du nærmer dig et kryds.

Hvor præcis er de blinde vinkler

på lastbilerne? Og hvilken betyd-

ning har det, at krydsene er så for-

skelligt indrettet?

CYKLISTER har set nærmere på

de konkrete situationer med

hjælp fra Sven Krarup Nielsen,

som har været formand for Hava-

rikommissionen for Vejtrafikulyk-

ker i mere end ti år. Det er der

kommet disse seks uddybende

svar ud af. Men dine vigtigste alli-

erede er og bliver din opmærk-

somhed og din sunde fornuft.

Få øjenkontakt

med chaufføren.

det skaber tryghed

for jer begge!

fO

TO: C

hR

IST

Ian

KIE

L

27


kryds vi kan li’1. hvad ER dET TYpISK,

dER gåR gaLT?

I højresvingsulykker sker der of-

test det, at cyklisten bliver kørt

ned bagfra og bliver ramt af last-

bilens front. Og det sker i de fle-

ste tilfælde, fordi lastbilchauffø-

ren ikke har orienteret sig til-

strækkeligt. Men der er faktisk

også et mindre antal eksempler

på, at cyklister i høj fart er kørt

ind i siden på en svingende last-

bil og på den måde er kommet

ind under den.

Det siger sig selv, at det er en

skidt idé at torpedere en svingen-

de lastbil – men hvordan undgår

du at blive overset og kørt ned

bagfra?

2. hvoR ER dE bLIndE vInKLER?

principielt har en lastbil ingen

blinde vinkler. hvis en lastbil har

de rigtige spejle monteret på den

rigtige måde, og de er korrekt

indstillet, så kan chaufføren som

udgangspunkt se hele området

både omkring fronten og ned

langs siden af køretøjet. Men det

er bare ikke altid tilfældet, og det

er heller ikke altid, at chaufføren

orienterer sig korrekt, selv om

udstyret er i orden.

udsynet fra forruden kan også

være blokeret af forskelligt ha-

bengut, og selv mindre genstande

kan skjule en cyklist. Derfor må

du som cyklist tage medansvar

for at sikre, at du bliver set.

Du kan blive overset, hvis du

opholder dig lige foran lastbilens

front. Chaufføren sidder itypisk

meget højt oppe, og hvis bilen ik-

ke er udstyret med et frontzone-

spejl, kan han ikke se dig. Det

samme gælder området udfor

lastbilen højre forhjul og ned

langs bilens højre side. Du kan

blive overset, hvis spejlene er for-

kert indstillet, eller chaufføren

ikke får orienteret sig tilstrække-

ligt – og han har meget at se til!

3. hvad SKaL JEg gøRE, hvIS JEg

hoLdER I ET KRYdS og En

LaSTbIL næRmER SIg bagFRa?

Så er det som udgangspunkt en

god idé at køre så langt frem i

krydset som muligt og komme af

sted så hurtigt du kan, når der er

blevet fri bane. hvis du er i tvivl

om, hvorvidt du er blevet set, kan

det sikreste være at trække op på

fortovet – især hvis du ikke er så

kvik i pedalerne.

4. hvad SKaL JEg gøRE, hvIS

dER aLLEREdE STåR En

LaSTbIL FoRan mIg I

KRYdSET?

hvis der ikke er cykelsti helt

frem til krydset, så skal du blive

bag ved lastbilen, indtil den er

drejet af. Det er aldrig nogen god

idé at snirkle sig op langs siden

af en lastbil, da du let kan blive

overset.

5. hvILKE TYpER KRYdS ER

FaRLIgST?

Der sker højresvingsulykker i alle

typer kryds – både dem med og

uden cykelsti, trafiklys og op-

mærkning. Der er også eksempler

på ulykker, hvor lastbilen slet ik-

ke er drejet til højre i et kryds,

men i stedet ned ad en indkørsel

eller ind gennem en port.

Du skal dog være særligt op-

mærksom i kryds, hvor cykelsti

og kørebane er adskilt helt frem

til krydset – fx af parkerede biler

eller bevoksning, som gør udsy-

net og overblikket ringere for bå-

de chauffører og cyklister. I dag

forsøger vejmyndighederne dog

mange stedet at bygge de største

kryds efter principper, så risiko-

en for ulykker bliver mindre.

6. hvEm bLIvER RamT?

Det er ikke en særlig type cykli-

ster, som bliver udsat for højre-

svingsulykker. Der er både mænd,

kvinder, børn, unge og gamle

blandt ofrene. Der er dog en min-

dre overvægt af kvinder i stati-

stikken – og ældre mennesker er

generelt en sårbar gruppe i trafik-

ken, men antallet af ulykker er

heldigvis så lille, at det er umu-

ligt at finde entydige, statistiske

sammenhænge.

5 m

3

Tilbagetrukken stopstreg. Cykelstien er ført helt frem til fodgængerfeltet,

mens bilerne skal holde sig bag stopstregen. Denne type kryds giver cykli-

sterne et lille forspring og lastbilen et bedre overblik. Krydstypen er efter-

hånden ret almindelig på større danske veje.

Afkortet cykelsti. Umiddelbart føles det måske ikke særligt betryggende,

når cykelstien pludselig forsvinder kort inden et større kryds. Men det er fak-

tisk pointen. Når biler og cykler fletter sammen inden krydset, øges opmærk-

somheden hos begge parter – og det forebygger højresvingsulykker i selve

krydset.

Afkortet cykelsti med ligeudbane. I princippet en videreudvikling af krydset

overfor. Optegningerne kræver en del plads, og selv om sikkerheden stati-

stisk set er god, så kan det føles utrygt for cyklisten af skulle køre mellem to

rækker biler. Kun egnet i kryds med hastighedsbegrænsning på max. 50 km/t.

Kryds kan være forvirrende forskelligt

indrettet. Men her er tre krydstyper, som

forebygger højresvingsulykker.

ILLu

STR

aT

IOn

ER

: VE

JDIR

EK

TOR

aT

ET

28

Højresvingsulykker

det gør Cyklistforbundet:Cyklistforbundet har i de seneste mange år arbejdet aktivt på at

nedbringe antallet af højresvingsulykker ved igen og igen at rejse

spørgsmålet overfor politikere, vejmyndigheder, lastbilbranchen og

medierne. Bl.a. derfor blev der i 2005 nedsat den såkaldte »Højre-

svingsgruppe«, hvor alle de relevante parter løbende mødes og dis-

kuterer problemet.

Arbejdet er bl.a. mundet ud i lovændringer, nytænkning i vejind-

retningen, større fokus på lastbilernes udstyr og indretning, samt

adskillige kampagner rettet mod både lastbilchauffører og cyklister.

Det har betydet at antallet af dødsofre i forbindelse med højre-

svingsulykker er blevet væsentligt nedbragt.

Sidste år indgik Cyklistforbundet et samarbejde med vognmands-

organisationen ITD om Vi cykler til arbejde-kampagnen. Det skete

bl.a. for at sætte fokus på den fælles interesse, som cyklister og

vognmænd har i at forebygge højresvingsulykker. Samtidigt oprette-

de den daværende transportminister - også efter pres fra Cyklistfor-

bundet - et rejsehold, som har indsamlet viden om, hvordan man

bedst bekæmper højresvingsulykkerne. Arbejdet er mundet ud i en

helt ny strategi mod ulykkerne.

ILLu

STR

aT

IOn

: un

CLE

gR

EY,

åR

hu

S

fO

TO: p

ER

Da

ug

aa

RD

Hvordan forebygger vi

højresvingsulykker?

Cyklistforbundets direktør

Klaus Bondam og Erik

Østergaard, administrende

direktør i DTL tager en

dialog i førerhuset.

29

Teknik til din cykelblaze Laserlight er nok en af de mest

iøjnefaldende opfindelser til forebyg-

gelse af højresvingsulykker, som har

set dagens lys. blaze Laserlight er en

lygte, som kaster en lysende grøn pro-

jektion af en cykel ned på vejen foran

cyklen. Idéen er, at lastbilschaufføren

ser lyset på vejen, før cyklisten kom-

mer, og på den måde bliver advaret om,

at der er en cykel på vej.

Trafikstyrelsens eksperter mener

dog, at opfindelsen indebærer indtil

flere problemer. for det første skal lyg-

ten monteres meget præcist på alle

cykler, for at virke optimalt, og for det

andet ses lyset bedst i mørke - og i sam-

menhænge med kun få cyklister på ve-

jen. I byzoner med meget cykeltrafik

vil lyset fra lygten nemt blive en form

for »støj«, som man holder op med at

lægge mærke til, fordi den er overalt.

Teknik til lastbilenDer er udtænkt adskillige, sindrige

sensorsystemer, som skulle kunne

»mærkeww cyklister og advare lastbil-

chauffører med enten et lyd- eller lys-

signal. nogle af sensorsystemerne

kræver en anordning monteret på både

cykel og lastbil, og de systemer er Tra-

fikstyrelsen ikke ret trygge ved. Det er

nemlig i praksis umuligt at få sådan en

anordning sat på samtlige cykler og

lastbiler på den rigtige måde – og sikre

sig, at de hele tiden virker. Og virker sy-

stemet ikke hver gang, så skaber det

falsk tryghed.

Samtlige sensorsystemer lider tillige

af den ulempe, at alarmsignalet hurtigt

bliver til »støj«, når bilen kører i områ-

der med mange cykler, som alle udløser

et bip eller et blink. Et godt alarmsy-

stem skal kun aktiveres, når der er

grund til alarm – og så skal det til gen-

gæld aktiveres hver gang.

Så er der sandsynligvis lidt mere

hjælp at hente i forskellige typer cyk-

listovervågningskameraer. Indtil vide-

re er kamerateknikkerne dog ikke bed-

re, end at chaufføren kan se det samme

i korrekt indstillede spejle, men efter-

hånden som teknikken bliver udviklet,

kan der vise sig nye muligheder.

Selve lastbilen kan også indrettes, så

udsynet bliver markant bedre. hvis ka-

binen indrettes, så chaufføren sidder

lavere, og døren i højre side er gennem-

sigtig, bliver udsynet straks meget bed-

re. Lastbilen kommer desværre også til

alt ligne en bus – og det er måske en af

årsagerne til at den model endnu ikke

er slået igennem ret mange steder.

Teknik til vejenbåde herhjemme og i udlandet arbej-

der vejteknikkere i disse år intenst på

at udforme de sikrest mulige vejkryds.

I Danmark kender vi f.eks. den tilbage-

trukne stoplinje, som giver cyklisterne

et forspring fremfor lastbilerne på vej

ind i krydset. Denne og forskellige an-

dre vejtekniske indretninger lader fak-

tisk til at have en ganske god effekt.

på den mere spektakulære side af-

prøver Københavns Kommune for ti-

den en sensorordning, der får en linje

af dioder til at lyse op i vejen, når en

cyklist nærmer sig.

Men der vil altid være masser af

kryds, som er for små til at blive indret-

tet med lyskurve, stoplinjer og cykel-

stier. Derfor havner vi som altid tilbage

ved den menneskelige faktor: Teknik-

ken kan muligvis hjælpe os et stykke

af vejen, men i den sidste ende afhæn-

ger sikkerheden af den opmærksom-

hed og omtanke, vi alle sammen udvi-

ser i trafikken.

fOTO: bLazE LaSERLIghT

fO

TO: M

ER

CE

DE

S b

En

z

fOTO: uRSuLa baCh, KøbEnhaVnS KOMMunE

30

Medlemstilbud

Cyklistbutikken 1905s nye værksted er åbent

buTIKKEn ER åbEn

Man-fRE: 10-17:30

LøR: 10-14

WEbbuTIKKEn ER

aLTID åbEn:

ShOp.DCf.DK

adRESSE:

RøMERSgaDE 5

1362 KøbEnhaVn

haR Du SpøRgSmåL?

RIng på 33 32 31 21

ELLER

SKRIv TIL buTIK@CYK-

LISTfORbunDET.DK

Så er der premiere!

cyklistbutikkens nye værksted er åbent.

det betyder, at vi fremover kan tilbyde med-

lemmerne bedre service – men også at vi

kan byde nye kunder udefra velkommen. på

værkstedet, hvor vi først og fremmest satser

på kvalitetsreparationer af hverdagscykler.

det nye værksted ligger i kælderen i rømers-

gade 7 – og åbningstiderne er de samme

som butikkens.

den nye Israels Plads

den 27. juni 2014 åbner også den nye, om-

byggede plads foran cyklistforbundet.

denne ende af israels Plads har i mange år

fremstået en smule forsømt, men nu får den

nyt liv med både udendørservering og vand-

kunst – og direkte adgang til ørstedsparken

lige ved siden af.

kig forbi cyklistbutikken – og den nye plads!

Andreas Otto

butikschef

FølG oS På

FacEbook

facebook.com/cyklist-

butikken1905

pREmIERE:

fO

TO: L

aSS

E S

KO

u h

au

SCh

ILD

T

31

bESøg buTIKKEn: SE MangE fLERE VaRER Og TILbuD I VORES buTIK ELLER I wEbbuTIKKEn.

3977. Carradice penrith pannier

billedet taler jo næsten for sig selv. Super

lækker cykeltaske med mange fikse detaljer.

Til bagagebæreren og fremstillet i slidstærk

canvas og læder.

NORMALpRIS: 1.399,- MEDLEMSpRIS: 1.299,-

3956. Ridgeback Expedition

Let og lækker touringcykel fra engelske Ridge-

back. farve: metalgrøn. Vægt: 13,8 kg. Kom ind

og tjek den ud i Cyklistbutikken 1905 og få en

testtur.


3966. Vulpine Merino T-shirt

Der er ikke sparet på kvaliteten og detaljerne

når Vulpine laver cykeltøj. Denne cykeltrøje i

merinould har korte ærmer, rund hals og lom-

me på ryggen.

NORMALpRIS: 679,- MEDLEMSpRIS: 619,-

2031. Carradice Super C sadeltaske

Rummelig sadeltaske til touringrytteren, som

har brug for ekstra grej. fremstillet i vandtæt

cotton duck – og fås i både en kvadratisk og

en flad model.

NORMALpRIS: 1.060,- MEDLEMSpRIS: 960,-

3973. VSF T-600

Til touring og hverdag. Denne kvalitetscykel

fra tyske VSf fahrradmanufaktur er et

glimrende valg. fås i flere størrelser – og i

både herre- og damemodel.


3968. Vulpine Merino cykeltrøje

Luksus cykeltrøje fra Vulpine. figursyet i

merinould med lynlås, høj hals og lommer på

ryggen med refleks. Kan bruges hele året

rundt. Tåler maskinvask!


3845. Thule Touring pannier

100 pct. vandtæt cykeltaske i super kvalitet

fra svenske Thules pack’n pedal-serie.

fås med tilhørende skulderrem i praktisk

grå eller glad gul.


3843. Thule pack’n pedal Touring Rack

patenteret fastgørelsessystem til bagagebære-

ren, som passer til næsten alle cykler – fra

fuldt ophængte mountainbikes til pendlercyk-

ler og alt derimellem.


4002. Coureur du Monde T-shirt

bomulds T-shirt i super kvalitet til den

stilbevidste hverdagscyklist. findes i flere

farver og modeller – og i et snit som passer

næsten enhver krop.

NORMALpRIS: 599,- MEDLEMSpRIS: 549 ,-

Shop.dCF.dK

32

Mellem os

Skriv til Cyklist forbundetHver dag henvender cyklister og andet godtfolk sig til os med spørgsmål, ideer og holdninger.

For nyligt sendte en journalist os dette spørgsmål. Du kan også skrive til os på [email protected]

må jeg dreje til venstre i ét hug?En journalist skrev for nyligt og spurgte, som det er

lovligt at dreje til venstre i ét hug. Dvs. uden at stop-

pe op på det modsatte hjørne og afvente grønt lys,

inden svinget fuldføres. Cyklistforbundets jurist

flemming funck svarede:

– Vi er så heldige, at færdselsloven (§ 49, stk. 3) er rimelig

klar: En venstresvingende cyklist skal altid køre over til

det modsatte hjørne. gør man dette korrekt, kommer man

ikke bag ved lyssignalet eller stoplinien for den krydsende

trafik. Og det er her essensen er: Venstresvinget for cykli-

sten er en stor bue (via modsatte hjørne). hvis trafikken til-

lader det, har man lov til at køre videre over – uanset at det

umiddelbart ser ud som om, man kører over for rødt.

Antallet af cyklister falder i mange landområder, men Varde Kommune bryder trenden.

En dedikeret indsats – både for hverdags- og fritidscyklister – har båret frugt.

I vaRdE KommunE er forholdsvis få ind-

byggere spredt over et stort område. Det

skaber store transportafstande – og det

kan nemt spænde ben for cykelkulturen.

alligevel er det lykkedes at holde kommu-

nens cyklister i sadlerne. Cyklistforbundet

belønner indsatsen ved at udnævne den

sydjyske landkommune til årets Cyklist-

kommune 2014.

»Der er ofte fokus på de store byer, når

vi taler om cyklisme. Men det er lige så vig-

tigt, at vi ser på de mindre samfund, hvis

vi vil bevare og udvikle vores cykelkultur.

her er det ikke mindst børns cykling, vi

skal arbejde med, for lige nu er vi tæt på at

tabe en hel generation på gulvet – bl.a. for-

di skolesammenlægningerne øger trans-

portafstandene. Derfor er det guld værd,

når en kommune som Varde går foran og

viser, at det godt kan lade sig gøre. Det vil

vi i Cyklistforbundet meget gerne kvittere

for« udtaler cyklistforbundets direktør,

Klaus bondam.

blod på tanden i varde

Og titlen som årets Cykelkommune er også

en anerkendelse, som der bliver taget godt

imod i Varde.

»Jeg er sikker på, at vores nye status som

årets Cykelkommune, vil give flere blod på

tanden til at tage cyklen. Det er alt sammen

noget, der fremmer Varde Kommunes øn-

ske om at være en sund kommune og en

kommune, hvor folk måske også lever læn-

gere pga. en fornuftig livsstil,« udtaler pre-

ben friis hauge, som er formand for Varde

Kommunes trafikudvalg.

En titel, der forpligter

Cyklistforbundets lokale repræsentant i

Varde Kommune, Kent Kirstein

petersen,glæder sig også. Men der er stadig

meget, som kommunen skal arbejde videre

med, hvis både hverdagscyklingen og cy-

kelturismen skal øges, mener han:

»Det er vældig godt for Varde Kommune

at blive udnævnt til årets Cykelkommune

– og det er også noget, som jeg kan bruge,

når jeg påpeger, hvordan vi kan forbedre

forholdene for cyklisterne. Sådan en titel

forpligter jo!«

varde er årets Cykelkommune 2014

pRaL

fO

TO: V

aR

DE

KO

MM

un

E

33

Mette Nørup,

63 år, organist

Poul Nørup, 66 år,

pensioneret lærer

Bor i Esbjerg

Medlemmer siden 1998

de vigtigste cykler i vores liv …

… er uden sammenligning de Tour-cykler, som

mange gange har bragt os tværs gennem Euro-

pa. Det begyndte med en cykeltur til prag i

2003, og siden har vi blandt andet cyklet til

gibraltar, Marokko, budapest og Rumænien.

Og om få uger skal vi afsted igen på en tur til

Dresden.

Lige nu cykler vi på …

… flere forskellige cykler – vi har fem hver, og

lige nu er det især vores mountainbikes, der

bliver luftet. både i sommerhuset og her i

Esbjerg. Derudover har vi også nogle alumini-

umracere til de lange træningsture, og et par

citybikes til hverdagsbrug.

det bedste ved at cykle er …

… langsommeligheden og de sanseindtryk man

får, når man er helt tæt på naturen. på cyklen

mærker man hvordan landskaberne, dialekter-

ne og kulturen skifter en lille smule fra dag til

dag. Og efter nogle dage eller uger på cyklen

mærker man lige pludselig også de meget store

forandringer – som når vi fx har cyklet fra det

flade jyske landskab til bjergrige områder i

Sydeuropa.

vi er medlem af Cyklistforbundet, fordi …

… vi gerne vil være med til at skabe bedre

cykelforhold, og vi meldte os ind, da vores

børn skulle i gang med at cykle til skole.

En cykeloplevelse vi husker, er …

… især vores tur fra Sydtyskland til Sortehavet.

Vi cyklede gennem 12 lande og sluttede af i

Rumænien. Det var en enorm kontrast at cykle

fra helt velordnede forhold til steder, hvor der

stort set intet var. I Rumænien blev vi jagtet af

vilde hunde og vejene var så ekstremt dårlige

og hullede, at vores fælge flækkede på langs,

og cyklerne måtte repareres for 12.000 kroner

da vi kom hjem. Men kulturmødet med rumæ-

nerne var helt fantastisk – det er et utroligt

venligt folkefærd.

Meld dig ind

Mød Et PaR MEdlEMMER

Cyklistforbundet har forskellige medlemstyper – vælg den, der passer dig:

almindeligt medlemskab– for dig (og ingen andre)

Kun 30 kr. om måneden*.

Eller meld dig ind for et helt år og

spar en rund 20’er (pris 340 kr.).

Husstandsmedlemskab– meld hele huset ind og spar penge

45 kr. om måneden* – uanset hvor

mange I bor under samme tag.

Eller spar yderligere 55 kr. ved at

melde jer ind for et år (pris 485 kr.).

Junior-/seniormedlemskab**– rabat til unge og ældre

Sølle 20 kr. om måneden* – eller

195 kr. for et helt år.

Du er ung, når du er under 26, og

livserfaren, når du er over 65.

**MånEDSMEDLEMSKab KRæVER, aT Du TILMELDER DIg pbS, nåR Du ER MELDT DIg InD. SE CYKLISTfORbunDET.DK/pbS **JunIOR-/SEnIORMEDLEMSKabET fåS OgSå SOM huSSTanDSMEDLEMSKab. høR MERE hOS SEKRETaRIaTET.

Ja tak, meld mig ind!

bliv medlem på

cyklistforbundet.

dk/medlem.

– eller scan

koden og meld

dig ind via

mobilen:

Magasinet CYKLI-

STER fire gange om

året

Rabat på cykler og

udstyr i Cyklistfor-

bundets butik

gratis retshjælp,

hvis du kommer til

skade på cykel

Rabat på stort set

alt hos friluftsland

og friluftslageret

det får du som medlem:

Rabat på ferieboli-

ger i 26 lande hos

nOVaSOL

dansommer

billig delebil – ra-

bat på indmeldelse

+ 1. måned gratis

hos Letsgo


hos specialisten

Smartmove.dk

Se alle dine fordele

– og læs, hvordan

du får rabat på cyk-

listforbundet.dk/

fordele

I h

VE

RT

nu

MM

ER

af

CY

KLI

STE

R K

an

Du

Mø

DE

ET

af

CY

KLI

STf

OR

bu

nD

ET

S C

a. 1

7.00

0 M

Eg

ET

fO

RSK

ELL

IgE

ME

DLE

MM

ER

.

34

I cyklistens tjeneste

vIL du vIdE mERE? på CYKLISTfORbunDETS hJEMMESIDE ER DER InfO OM KOnTIngEnT, MEDLEMSfORDELE Og MaSSER af VIDEn, DER Kan VæRE RaR aT haVE SOM CYKLIST. CYKLISTFoRbundET.dK +

Det bedste er, at

transportminister

Magnus Heunicke

har fået stjålet sin cy-

kel. Adskillige gange

endda. For det har

nemlig gjort ham

godt, gammeldags

arrig – og nu har

transportministeriet

udskrevet en idékon-

kurrence, hvor alle

kan byde ind med

forslag til, hvordan vi

stopper tyvene. Læs

mere på : trm.dk

bedst & værst– siden sidst

Det værste er, at der

her i landet bliver

stjålet en cykel ca.

hvert 10. minut. På

årsplan bliver det til

rundt regnet 70.000

cykler. Men da under

én pct. af cykeltyve-

ne bliver fanget vil

det i realiteten sige,

at cykeltyvene har

frit spil. Det på trods

af, at der faktisk er

fængselsstraf for ty-

veri af værdier over

8.000 kr.

Du Kan LæSE MEgET MERE

OM CYKLISTfORbunDETS

hOLDnIngER Og

RESuLTaTER på nETTET.

SE: CYKLISTFoRbundET.dK

Sagt

Det er almindelig

græsk logik, at hvis man

gør det lettere eller billige-

re at køre i bil, så bliver

valget af cyklen vanskeli-

gere.hanS SKOV-pETERSEn, fORSKER I

CYKLISME på DTu, I pOLITIKEn D.

23. apRIL 2014

Højresving med

lastbil: Kør lige frem og

drej ikke, før du er helt sik-

ker på, at der ikke er nogen

cyklister. Når man så får et

dejligt smil og vink fra cyk-

listen, så har ventetiden

ikke været forgæves. Man

får sådan en dejlig fornem-

melse indeni.TRuCK KuRT, LaSTbILChaufføR, I

fDMS MEDLEMSbLaD MOTOR nR.

2/2014

Cyklisme er en

værdikamp.KLauS bOnDaM, DIREKTøR I

CYKLISTfORbunDET , I wELT

aM SOnTag D. 6. apRIL 2014

Tid Sted møde huSK

22.

juni

København Copenhagen Classico,

der fokuserer på

flokken frem for

farten.

Du kan få medlems-

rabat, hvis du

deltager.

27.

juni

Israels plads,

København

Pladsen foran

Cyklistforbundet

genåbner i nyreno-

veret form.

Der vil være fest på

pladsen hele dagen.

29.

juni

hele landet Store Cykeldag

afholdes med cykel-

ture mange steder.

alle kan være med.

23.

august

København Det årlige Svajerløb

for ladcykler løber

af stablen.

Det er altid festligt at

overvære!

30. august

Israels plads,

København

Alle Børn Cykler

åbenes med en stor

børnecykeldag.

Kig forbi og tag gerne

børn med.

1-12. september

hele landet Alle Børn Cykler

og bliver kloge med

pedalkraft.

Trygfonden og Cyklist-

forbundet arrangerer.

!!!

Mød os på facebook, hvor vi deler

alt fra sjove billeder til skarpe

holdninger – i cyklistens tjeneste!

/Kærlighed på cykelstien i maj 2014

35

2635

Indhold

2

12

22

206helt uden pynt og tingeltangel 4

Mød italieneren, som blev dansk hverdagscyklist

nyt & noter 6nyheder fra cykelverdenen

Export/import 8gode cykelløsninger fra Danmark og udlandet

Copenhagen Classico 9Cykelløbet, som fejrer fl okken og din gamle cykel

matador for landcyklister 10Spil spillet og se, om du når i mål som cyklist,

ller må give op og tage bilen

TEma: Sved 12Svedig krop i svedigt cykeltøj. få det bedste ud af det

med uld og kølige drikkevarer

panorama: 26 små cykelferier 17De sidste skilte er netop blevet sat på 26 små,

nye oplevelsesruter i Danmark

Et øjeblik 2024 øjeblikke fra Cyklistforbundet på Instagram

Isefjorden ... 22Og tre andre stykker vand, som du kan cykle rundt om

undgå lastbilen – men hvordan? 26CYKLISTER går i detaljen med de gode råd,

og ser nærmere på de teknologiske løsninger

mEdLEmnyt fra Cyklistbutikken 1905 30pRaL fra forbundet 32Mød et medlem - og meld dig ind 33Tjek dine medlemsfordele 36

I CYKLISTEnS TJEnESTE 34Om alt det, vi mener og gør!

Cyklen kom til Danmark for mere end 100

år siden, og det blev hurtigt moderne at fø-

re sig frem på to hjul. for den uprøvede

cyklist var det dog svært at få jernhesten

til at adlyde, men på særlige cykelskoler

kunne man lære den svære balancekunst

på bare ti timer. Et cykelkursus kostede ca.

10 kroner inkl. leje af øvelsesmaskine – det

svarer til ca. 650 kr. i dag. Men der var også

mange plattenslagere, der slog sig på cykel

undervisning, så man skulle vælge sin sko-

le med omhu:

– Søg til Lærer den, som anbefales Dem

af en Cyclehandler eller anden Sagkyndig,

og lad Dem ikke lokke af avertissementer

om hurtig og utrolig billig undervisning

(…). Der er mange Sergeanter, der ikke kan

undervise i Cyclekørsel; Dette er nu i og

for sig en mindre følelig ulempe. Men

ulykken er, at de underviser alligevel,

skrev cykelhandler Sylvester hvid i sin

Cycle-haandbog fra 1896.

husker du … 1900?ChRISTIna bRITz nICOLaISEn (TEKST)

leder:

du må ogSå mEnE nogET: bRug DEn nYE LOgIn-MuLIghED

– Og SKRIV DIn MEnIng på: CYKLISTFoRbundET.dK

CYKLISTFoRbundETS hovEdbESTYRELSE: JETTE gOTSChE, LanDSfORManD (fRb), annabEL w. VOLLER (bRønDbY-hVIDOVRE), MaRTIn VagnER-SYLVEST (SYgKLISTER), JEnS KVORnIng (Kbh), hEnRIK ERIK-

SEn (Khb), MIKE hEDLunD-whITE (aaLbORg), bJaRnE aRILDSEn (guLDbORgSunD) Og anDREw KJæRuLff-MaDDOCK (Kbh). SuppLEanTER: RuDI TObISCh (aLbERTSLunD), bIRgITTE RønnIng (hOLSTEbRO)

Vi hører jævnligt, at det går godt for cyklismen i Dan-

mark, men det er en sandhed med modifi kationer. En un-

dersøgelse foretaget af DTU viser, at cyklismen stiger i de

største byer, mens antallet af cyklister falder i stort set

alle andre områder af Danmark. Det arbejder Cyklistfor-

bundet aktivt på at ændre.

Det er jo på mange måder logisk, at vi cykler mest i de

større byer: Der er korte afstande til arbejde, skole og fri-

tidsaktiviteter, og indkøbene klares nemt på vejen, fordi

butikkerne ligger tæt, og der desuden er rimeligt gode og

trygge forhold med cykelstier.

Billedet er et andet på landet og i de mindre byer, hvor

afstandene er lange, det langtfra er en selvfølge, at der

er cykelstier langs vejene – for ikke at tale om den mang-

lende snerydning på øde og uoplyste veje og stier i den

mørke tid. Mange ender derfor med at lade cyklen stå,

selv om de egentlig gerne ville benytte den dagligt. Af

samme grund har en af Cyklistforbundets kerneområder

i mange år været at samarbejde med kommunerne for at

få etableret sikre og trygge cykelveje og -stier.

Dette samarbejde blev kraftigt styrket, da vi for ca.

fem år siden efter en massiv lobbyindsat fi k vedtaget

”cykelmilliarden” – en statslig pulje, hvor alle kommuner

kan søge medfi nansiering til cykelprojekter. Igennem de

seneste tre år har vi tillige samarbejdet med danske for-

skere om at skaffe mere viden om, hvilke cykeltiltag, der

virker, gennem projektet Bikeability. Den viden arbejder

vi aktivt for at formidle til politikere og trafi kplanlæggere

i hele landet. Danmarks skal være verdens bedste cykel-

land – også på landet

verdens bedste cykelland – også på landet! AF JETTE GOTSCHE, LANDSFORMAND I CyKLISTFORBUNDET

Næste

nummer

af CyKLISTER

får du i

september

15

17

Cykelundervisningen er i fuld gang på cykelskolen

på Vesterbrogade/Enghavevej, København, ca. år 1900.

ULD VS. LYCRA

Cykeltøj er normalt af kunststof, men nu er ulden på vej ind i varmen.

SiDE 14

pANORAMA

netop nu er der premiere på hele 26 små, nye ruter med oplevelser i sadelhøjde.

SiDE 17

LIGE ET ØJEBLIK

Cyklistforbundet er kommet på Instagram. Stor succes! Se nogle af resultaterne.

SiDE 20

LIDT TIL HØJRE

du skal passe på, når lastbilerne svinger til højre. men præcis hvordan?

SiDE 26

Sommer 2014 · 79. årgang MEDLE MSMAgASiN

Svedigt!

CopenhagenCla� ic� SIdE 9

SO

MM

ER

201

4

hELT RundT om

IsefjordenSiDE 22

hvem er den svedigste i sadlen her?

SiDE 12dET mEd SmåT: Kan IKKE KOMbInERES MED anDRE RabaTTER. fRILufTSLanD gIVER IKKE RabaT på DunJaKKER af MæRKET CanaDa gOOSE. SMaRT-MOVE gIVER 15 % RabaT på DE fLESTE MODELLER, EnKELTE MODELLER Kan SæLgES MED STøRRE ELLER MInDRE RabaT. RabaTTERnE gIVES Kun TIL MEDLEMMER af CYKLISTfORbunDET. SE MERE OM fORDELEnE Og bLIV MEDLEM på CYKLISTFoRbundET.dK/FoRdELE.

Tjek dine medlemsfordele

novasol Vælg og vrag frit mellem 30.000 ferieboliger

i 26 lande og i alle prisklasser hos nOVaSOL

dansommer.

Storbyferie i Europa? feriehus med egen

pool under sydens sol. Ellers måske bare

det helt rigtige sommerhus tæt på en god

strand i Danmark?

alle muligheder står åbne.

10 % RABAT LæS MERE på CYKLISTfORbunDET/fERIEbOLIg.

Se alle fordele på cyklistforbundet.dk/fordele

Kom i gang med delebil

billig indmeldelse og første må-

ned gratis hos Københavns De-

lebiler og aarhus Delebilklub.

Værdi: 2.120 kr. Din pris: 900 kr.

SpAR 1.220 KR. OpLYS MEDL.nR. VED InDMELDELSE.


få elcykler i høj kvalitet

og med god rabat hos

specialisten Smartmove.

15 % RABAT *VIS MEDLEMSKORT VED Køb.

SCAN – OG

MELD DIG IND

VIA MOBILEN

Ikke medlem endnu?

Meld dig ind på

cyklistforbundet.dk/medlem

og få alle fordelene for

340 KR. OM ÅRET.

Rabat i Friluftsland

grej til cykelferien? Du

får en god pris på alt, hvad

friluftshjertet kan begære.

10 % RABAT*VIS MEDLEMSKORT VED Køb.

id nr.: 42163

Cyklister 02 14 web

Documents

Transcript of Cyklister 02 14 web