Bv 2014 01 febr

BRANDVÆSENUdgivet af Foreningen af Kommunale Beredskabschefer

Indsats mod klimaetHyllingeriis var et af mange hårdt ramte områder

Foto: Stephan Mølvig, COWI

Side 12-19

NR. 1 · Februar 2014

NR. 1 · Februar 2014 · 12. ÅRGANGISSN 1603-0362ISSN 2245-8913 (elektronisk udgave)

UDGIVERForeningen af Kommunale Beredskabschefer, FKBwww.fkbnet.dk

REDAKTIONAnsvarshavende redaktør: Peter Finn LarsenLarsen & PartnereJuliesmindevej 8, 4180 SorøTelefon: 57 82 02 03 – mobil: 40 13 47 52E-mail: [email protected]

Journalist Erik WeinreichLarsen & PartnereTelefon: 57 82 02 03 – mobil: 20 84 02 89E-mail: [email protected]

EKSPEDITIONLarsen & PartnereJuliesmindevej 8, 4180 SorøTelefon: 57 82 02 03E-mail: [email protected]

ANNONCEREkström Annonce Service ApSBagsværd Hovedgade 296, 2880 BagsværdTelefon: 44 44 77 47 – Fax: 44 44 67 47E-mail: [email protected]

OPLAG, PRIS OG UDGIVELSEForventet trykt oplag: 2.500Årdsabonnement 2014 i Danmark kr. 410,- inkl. moms.Ved fejl eftersendes bladet i indtil to mdr.Løssalg: Kr. 70,- inkl. moms, ekskl. portoÆldre numre kan bestilles så længe lager haves.Bladet udkommer omkring den 15. i hver måned dog undtaget januar og juli

OFFENTLIGGØRELSESamtidig med den trykte udgivelse vil artiklerne være tilgængelige på www.infomedia.dkSeks måneder efter udgivelsen er hele bladet tilgængelig elektronisk på www.fkbnet.dk

BLADUDVALGBeredskabschef Niels Mørup (formand)Beredskabschef Sven Urban HansenVicebredskabschef Ole NedahlBeredskabschef Jørgen PedersenBeredskabschef Claus LundViceberedskabschef Palle K. TourellViceberedskabschef Dennis Ottosen

LAYOUTMichael Blomsterberg, Fingerprint reklameTelefon: 23 83 84 20, www.fingerprint.dk

TRYKRosendahls, EsbjergTelefon: 76 10 11 12 · fax: 76 10 11 20

Meninger, der kommer til udtryk i bladet, er ikke nødvendigvis udgiverens synspunkter. Eftertryk og citering fra bladet er tilladt med tydelig kilde-angivelse. Regler om ophavsret er gældende.

UDGIVELSEBladet udkommer ti gange om året (intet nummer i januar og juli).

Deadline for annoncer og artikler til BRANDVÆSEN marts 2014 er 17. februar 2014.

BRANDVÆSEN IndholdLeder: Det mener FKB Er vi ved at opsige indboforsikringen for Danmark? . . . . . . . . . . . . . . . . . side 3

Navne: Bjarne Laustsen, 60 år. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side 4 Edmund Lynggard, 90 år . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side 4 Peter Dræbye, konst. BRC i Hvidovre . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side 4 13.850 i Barak H1 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side 4 Anders Thanning, farvel i Hvidovre . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side 5

FKB: Hilsen fra ministeren . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side 6 Chefmøde: Borgerne kommer først . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side 7 Valgt i kredsene. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side 8

Vejle: Brandslukning fra søsiden . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side 9

Synergi: Beredskabets næse for logistik giver kommunale besparelser . . . . . . . . side 10 Beredskabet skal være tæt på bygningsmyndigheden Af Christian Marklund . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side 11

Stormberedskab: Løsninger frem for bureaukrati . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side 12 Storm-konto . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side 13 Hjemmeplejens overblik reddede tre fra at drukne . . . . . . . . . . . . . . . . side 13 En god indsats bygger på et godt netværk. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side 14 Varme og omsorg til stormflodsramte Af Signe Eskildsen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side 14 Stormindsats . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side 16 Fantastisk frivillig indsats . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side 16 3 niveauer for stormflod . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side 17 Opfordring til kommunale beredskabsøvelser . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side 17 For fulde pumper. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side 18 Københavns klima-pumper . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side 18 Spidsbelastning hos BRS . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side 19

Dødsbrande: Indsats mod dødsbrande skal på linje med indsats mod trafikdræbte . . side 20 Den norske model . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side 20 Greve modellen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side 20 Brandinspektøren er velkommen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side 21 Målgruppen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side 21

Norge: Uvirkeligt scenarie i Norge Af Lars Brenden . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side 22 Forbud mod droner . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side 23 Vi skal være hurtigere til at tilkalde hjælp Af Lars Brenden . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side 24 Deltid uden vagtordning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side 25 Kæmpe naturbrand . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side 26

Sammenbyggede træhuse: Særlig plan for Bakken. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side 27

EU-projekt fjerner kommunikationsbrist ved katastrofer Af Fanny Guay og Jesper Florin . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side 28

Forebyggelsesstafet: 1.000 elever i brandskole Af Paw Pedersen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side 30 Program for brandskolen Af Paw Pedersen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side 32

Hvem sælger . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side 34

3

LEDERFebruar 2014 · BRANDVÆSEN

Det mener FKB:

Er vi ved at opsige indboforsikringen for Danmark?Det er for sent at tegne en forsikring, når skaden er sket

D e fleste brandfolk kender til

tilfælde, hvor de personer,

hvis stue eller køkken lige er

brændt, fortæller, at de ikke har en

indboforsikring - enten på grund af et

bevidst fravalg pga. økonomi eller af

uvidenhed. Det gør et stort indtryk at

vide, at disse mennesker foruden at

være ramt af branden, efterfølgende

også skal bære hele tabet af indboet ud

af egen økonomi.

De ville sikkert tusind gange hellere

have betalt for en indboforsikring inden

branden, men efter branden er det for

sent. En forsikring skal tegnes, inden

uheldet opstår.

På samme måde er det med rednings-

beredskabet. Det hjælper ikke på den

opståede skade, at man opruster på

beredskabet efterfølgende.

Det er med redningsberedskabet som

med forsikringer: Det er godt at have,

men man håber ikke, det skal i brug

– men skal det i brug, så skal det bare

fungere uden problemer.

Det er som sagt for sent at tegne en

forsikring eller opruste beredskabet, når

skaden allerede er indtruffet.

ALLE BØR SE FORSIKRINGER IGENNEMDerfor er arbejdet i Redningsbered-

skabets Strukturudvalg vigtigt, og den

efterfølgende politiske beslutning endnu

vigtigere. Nemlig beslutningen om hvil-

ken præmie, som samfundet Danmark

vil betale, og hvilken dækning man

ønsker af Danmarks fremtidige brand-

forsikring. Sagt på en anden måde – der

skal nu træffes beslutning om, hvilket

serviceniveau fremtidens redningsbered-

skab skal have.

Det er selvfølgelig meget fornuftigt

at kigge sine forsikringer igennem med

jævne mellemrum. Det gør man i kom-

munerne gennem den risikobaserede

dimensionering, hvor serviceniveauet

fastlægges lokalt med afsæt i de lokale

risici. Her fastlægger man præmie og

dækning – og der er en sammenhæng.

Det vil også være fornuftigt at kigge

det samlede redningsberedskab syste-

matisk igennem med jævne mellem-

rum. Samfundet ændrer sig hastigt -

og vi skal følge med og gerne være på

forkant.

UNDERFORSIKRET ELLER OVERFORSIKRET?Er Danmark så i dag underforsikret

eller overforsikret. Alle er enige om, at

truslerne mod det danske samfund ikke

bliver mindre. Vi kan ikke længere leve

i osteklokke, hvor vi bilder hinanden

ind, at der ikke sker noget. Stormen

Bodil med efterfølgende stormflod og

skybruddet over København er blot få

eksempler på, hvad vi må forvente

i fremtiden – for ikke at tale om terror,

nedbrud på infrastruktur etc.

Er vores beredskab robust nok til at

imødegå sådanne hændelser? Er vores

samfund robust nok? Det er ikke bare

en floskel. Hvad havde konsekvenserne

været, hvis Bodil var fortsat 24 timer

mere, og vandstanden var blevet 20 cm

højere?

SKAL LAVESTE FÆLLESNÆVNER VÆRE TONEANGIVENDE?Er der p.t. et match mellem præmie og

dækning? Eller er vi ude i en øvelse,

hvor vi forsøger at bilde hinanden ind,

at vi kan få samme dækning til en 20 %

lavere pris.

Hvor er diskussionen om, hvorvidt

dækningen overhovedet er tilstrækkelig?

Man oplever, at redningsberedskabet

bliver talt ned – og at laveste fælles-

nævner bliver toneangivende. Det rimer

ikke med ønsket om et ambitiøst red-

ningsberedskab.

Vi skal have et redningsberedskab

i Danmark, der er på forkant med hæn-

delserne. Der er nemlig ikke andre, når

hændelsen indtræffer.

Danmark skal have en indboforsik-

ring, der i dækning og præmie står mål

med både dagens og morgendagens

udfordringer.

Det vil også være fornuf-tigt at kigge det sam-lede redningsberedskab systematisk igennem med jævne mellemrum. Samfundet ændrer sig hastigt - og vi skal følge med og gerne være på forkant

Vi skal have et rednings-beredskab i Danmark, der er på forkant med hændelserne. Der er nemlig ikke andre, når hændelsen indtræffer

P eter Dræbye, viceberedskabschef i Hvidovre, er ved Anders Thannings

fratræden konstitueret som beredskabschef.

Peter Dræbye har siden 2011 været souschef og de senere år også

daglig leder af beredskabet i Hvidovre med fokus ikke mindst på brandsyn og

andet forebyggende arbejde. Af andre kerneopgaver nævner han det gode sam-

arbejde til alle sider, herunder nabokommuner, Falck og Politi.

Konstitueret i HvidovrePeter Dræbye fortsætter som daglig lederAf Erik Weinreich

Tidligere beredskabschef i Aarhus,

Edmund Lynggaard, er i januar fyldt

90 år.

Som ung ingeniør blev Edmund Lyng-

gaard i 1954 ansat som inspektør ved

Aarhus Brandvæsen for ni år senere

at skifte til en tilsvarende stilling ved

Aarhus Civilforsvar. I 1967 blev han chef

for Civilforsvaret, og da Aarhus Brand-

væsen og Aarhus Civilforsvar i 1990

ved afslutningen på den kolde krig blev

lagt sammen, udnævnte byrådet ham til

beredskabschef.

Både som civilforsvarschef, hvor Lyng-

gaard opbyggede en stærk kommunal

organisation, og efter sammenlægnin-

gen var han er meget respekteret chef.

I 1993 valgte han at gå på pension

– efter mere end 25 år som chef

i Aarhus Kommune.

Edmund Lynggaard har mange fritids-

interesser, herunder slægtsforskning.

Han er fortsat i rigtig god form og nyder

pensionisttilværelsen sammen med

familien.

90 ÅRAf Knud Aage Eriksen

NAVNE BRANDVÆSEN · Februar 2014

4

Ud over diverse hæderstegn er Edmund Lynggaard dekoreret med Dannebrogsordenen.

400 gæster var i december til rund fød-

selsdag på Christiansborg, hvor en af be-

redskabets trofaste folketingsmedlem-

mer, Bjarne Laustsen, rundede de 60.

Selv om han til sommer trækker sig

som præsident for Beredskabsforbun-

det, vil han stadig have stærke bånd til

alle dele af beredskabet. Det er hans

nye post som kommitteret for Hjemme-

værnet en garant for.

Netop samspillet mellem de forskellige

dele af beredskabet er særdeles aktuelt

i øjeblikket.

60 ÅR

Bjarne Laustsen – stadig beredskabets mand.

Link: www.beredskabshistorie.dk

I alt 13.850 gæster valgte i sidste år at foretage en Vandring gennem Rednings-

beredskabets Historie, som er navnet på udstillingen i Barak H1 i Frøslevlejren.

Alle dele af redningsberedskabet er repræsenteret på udstillingen lige fra de

blå biler fra CBU-tiden til Civilforsvaret og Danske Kvinders Beredskab, fortæller

H.A.J. Larsen, der er formand for bestyrelsen for Barak H1.

13.850 i Barak H1

Hvidovre

NAVNEFebruar 2014 · BRANDVÆSEN

5

S amarbejdet mellem de fem kom-

muner, der deles om Vestegnens

Brandvæsen, er blevet tættere,

og selv om et samordnet beredskab

ikke blev til noget i 2013, tror Anders

Thanning på tanken.

Ud over stillingen som By- og Teknik-

direktør har Anders Thanning siden 2011

været beredskabschef i Hvidovre, og han

har nu efter eget ønske valgt at fratræ-

de begge poster.

Selv synes han, at der de seneste år

er sket meget med kommunens bered-

skab, der er blevet optimeret og opnor-

meret med en beredskabsinspektør, og

så er der kommet styr på brandsynene.

Som et led i det gode samarbejde

mellem vestegnskommunerne er det lyk-

kedes at effektivisere og spare tre mio.

kr. på driften af det fælles brandvæsen,

fremhæver Anders Thanning. Lige nu

afventer man resultaterne fra struktur-

udvalget, og derefter forventer han, at

de fem kommuner vil fortsætte drøftel-

serne af samarbejdsmulighederne.

Selv har han været meget glad for

samarbejdet, ikke alene med sine fire

kolleger og beredskabspersonellet men

også i forhold til, at Vestegnens Brand-

væsen fra nytår har udvidet sluknings-

samarbejdet, der ud over København,

nu også tæller redningsberedskaberne

i Ballerup og Høje-Taastrup. Det er en

styrkelse af det samlede beredskab på

Vestegnen.

Farvel til HvidovreAnders Thanning tror på et større fællesskab på VestegnenAf Erik Weinreich

Nyt om navneBRANDVÆSEN omtaler gerne udnævnelser og mærkedage for rednings-beredskabets ledende medarbejdere. Send blot en mail med oplysninger til: [email protected]

Som et led i det gode samarbejde mellem vestegnskommunerne er det lykkedes at effekt-ivisere og spare tre mio. kr. på driften af det fælles brandvæsen

Nyt job og/eller ny adresse kan give leveringsproblemer

for BRANDVÆSEN. Vi modtager ikke oplysningerne auto-

matisk, og somme tider ophører Postdanmarks adresse-

ændring efter nogle måneder, hvorefter bladet ikke kan

afleveres.

Husk derfor at klikke ind på FKBs hjemmeside og giv

de korrekte oplysninger om din nye adresse og/eller ny

arbejdsgiver: www.fkbnet.dk ”Adresseændring” under

fanebladet ”kontakt”.

Husk at meldeny adresse

Anders Thanning har i to og et halvt år været beredskabschef i Hvidovre, hvor han efterfulgte Hilmer Christiansen.

designer din personlige branddragt i højeste kvalitet til en fair pris

Find os på

Vil du føle dig sikkeri flammerne?

www.condorint.com

I sin egenskab af formand for FKB

var Niels Mørup den 10. februar til

møde hos beredskabets (og for-

svarets) minister, Nicolai Wammen.

Det blev til en god snak om rednings-

beredskabets robusthed, og hvor mini-

steren både viste interesse for og godt

kendskab til det kommunale rednings-

beredskab.

Formålet med mødet var at præsen-

tere ministeren for foreningen og dens

virke og således skabe grobund for et

godt samarbejde fremover.

På mødet blev mangfoldighederne

i de kommunale redningsberedskabers

størrelse, opgaver og samarbejder over

kommunegrænser berørt, ligesom ud-

fordringerne ved rekruttering af deltids-

ansatte blev nævnt.

De kommunale redningsberedska-

bers betydning for og tilknytning til de

øvrige forvaltninger i kommunerne var

også på bordet. Her pointerede mini-

steren blandt andet, at det er vigtigt at

udbrede budskabet om det kommunale

redningsberedskabs opgaver udover ”blå

blink” til både politikere og borgere.

Som afslutning blev ministeren

orienteret om Trygfondens bidrag

til oprettelsen af et landskontor for

ungdomsbrandkorps. At det kommu-

nale redningsberedskab på denne vis er

involveret i sociale aktiviteter i samar-

bejde med andre dele af kommunen,

så ministeren på med stor interesse og

velvilje.

Med ved besøget var Sven Urban

Hansen og Camilla Nordal Frederiksen,

bestyrelsesmedlem og sekretariats-

medarbejder i FKB, samt Jakob Vedsted

Andersen, beredskabschef i København.

På den modsatte side af bordet deltog

Pernille Langeberg, kontorchef i For-

svarsministeriet, og Jens Lund, sekreta-

riatschef fra strukturudvalget.

Ved mødet bad ministeren Niels

Mørup overbringe en hilsen til alle

medarbejdere i kommunale rednings-

beredskaber med tak for indsatsen

i 2013.

Hilsen fra ministerenNicolai Wammen er godt underrettet om redningsberedskabets forholdAf Erik Weinreich

13555EK

STR

ÖM

tlf. 56 31 58 15 www.firetechnique.dk

Hauberg Technique forhandler nu også P.W.Gamet advarsels- og udrykningsudstyr.

Scan koden hvis du vil vide mere.

EKSTR

ÖM

14573

FKB BRANDVÆSEN · Februar 2014

6

Nikolai Wammen - forsvars- og beredskabsminister siden 9. august 2013.

At det kommunale redningsberedskab på denne vis er involveret i sociale aktiviteter i samarbejde med andre dele af kommu-nen, så ministeren på med stor interesse og velvilje

Det er vigtigt at ud-brede budskabet om det kommunale red-ningsberedskabs opgaver udover ”blå blink” til både politikere og borgere

B orgernes sikkerhed kommer

først, og hvis sammenlæg-

ninger af to eller flere kom-

munale beredskaber kan forbedre

service og sikkerhed, har FKB ingen

indvendinger.

Sammenlægninger til større en-

heder ud fra økonomiske begrundelser

må derfor ikke gå ud over samfundets

robusthed, siger FKBs formand, Niels

Mørup, efter at 90 chefer fra de kom-

munale beredskaber i januar var til se-

minar netop om beredskabets struktur.

Kernen i redningsberedskabernes

service er kvalitet og hurtighed

i forhold til borgerne. Det vil sige tæt

på borgere, virksomheder og institutio-

ner. Det gælder:

• Responstid

• Operativ indsats

• Forebyggelse

• Beredskabsplanlægning

SAMMENLÆGNINGER KOMMERIngen på chefseminaret var i tvivl

om, at i hvert fald en del kommunale

redningsberedskaber vil blive lagt sam-

men til større enheder. Forhandlinger

er i fuld gang adskillige steder i landet,

mens andre forholder sig afventende

i forhold til, hvad Regeringens Struk-

turudvalg vil anbefale om et halvt år.

Ud over enighed om, at sammen-

lægninger som udgangspunkt bør være

frivillige og ikke må forringe kommu-

nernes service til borgerne, var der

almindelig forståelse for, at kommu-

negrænser ikke må være en hindring

for princippet om, at nærmeste enhed

slukker. Dvs. at hjælpen skal komme

fra den brandstation, der tidsmæs-

sigt er nærmest på en brand eller en

færdselsulykke.

Her mangler blot nogle få nabo-

aftaler.

BRUG FOR PENGENEPå mødet blev det bl.a. fremhævet, at

hvis der skal spares i redningsbered-

skabet, bør det ske, hvor besparelserne

gør mindst skade forhold til borgerne,

og når der spares, bør pengene blive

i redningsberedskabet, der på visse

områder har et stort efterslæb.

Det gælder ikke mindst på forebyg-

gelsesområdet, hvor Danmark halter

langt bag efter vore nabolande. Rent

økonomisk vil hele samfundet positivt

kunne mærke, hvis der bruges flere

midler på forebyggelse.

- Borgerne kommer førstChefmøde: FKB er ikke modstander af større enheder, men …Af Erik Weinreich

Niels Mørup, formand for FKB, hentede på chefseminaret ny inspiration til de in-tense forhandlinger i Redningsberedskabets Strukturudvalg, der om få måneder skal være færdig med sit arbejde.

FKBFebruar 2014 · BRANDVÆSEN

7

BRANDVÆSEN · Februar 2014

8

BRANDVÆSEN · Februar 2014

50 års erfaring indenfor Skadebegrænsning & Fugtt eknik

24 ti mers døgnvagt

70 11 00 44

Skade-begrænsning

Brand

Vand

Miljø

Indeklima

Yderligere information på www.polygon.dk

Polygon A/S • Rypevang 5 • DK-3450 AllerødTlf. +45 4814 0555 • Fax +45 4814 0554 • www.polygon.dk

Email: [email protected]

KREDS 1 NORDJYLLANDKredsledelseNy kredsformand:

Per Højriis Vedsted, Jammerbugt

Ny næstformand:

Niels Pedersen, Morsø

Suppleant:

Johannes Iversen, Mariagerfjord

Bestyrelsestilknyttet:

Tommy Rise, Frederikshavn

FagområdemedlemmerPersonale og uddannelse:

Johannes Iversen, Mariagerfjord

Materiel, logistik og aftaler:

Kars Bjørndal, Thisted

Operative forhold:

Knud Børge Møller, Hjørring

Forebyggelse:

René Bech, Frederikshavn

KREDS 2 MIDTJYLLANDKredsledelseKredsformand:

Birgitte Buskov, Struer

Næstformand:

Peter Allentoft, Randers

Suppleant:

Dan Jensen, Skanderborg

Revisor: Leif Bang, Djursland

Kredsens aktivitetsudvalg:

formand Anders Dahl Jensen,

Randers


Niels Christensen, Ikast


Leif Bang, Djursland


Jesper Hesselberg, Viborg

Operative forhold:

Steen Eilenberg, Favnskov

Forebyggelse:

Lars Bønding, Horsens

KREDS 3 SYDDANMARKKredsledelseKredsformand:

Claus Lund, Middelfart

Næstformand:

Poul Laursen, Kerteminde

Suppleant:

Bjarne Neermann,

Sønderborg

Personale, uddannelse:

Michael Timm, Odense


Søren Ipsen, Kolding


Michael Timm, Odense


Kristian Müller, Vejle

Operative forhold:

Esge Homilius, Haderslev

Forebyggelse:

Erik Skallerup, Vejle

Regionens kontaktudvalg:

Claus Lund, Middelfart

Øvelsesudvalget Fyns Politi:

Poul Jensen, Middelfart

Øvelsesudvalget Syd- og

Sønderjyllands Politi:

Søren Kafton Simonsen,

Sønderborg

KREDS 4 SJÆLLANDKredsledelseKredsformand:

Flemming Nygaard-Jørgensen,

Næstved

Næstformand:

Bjarne Noer Larsen,

Lolland Falster

Suppleant:

Henrik Nilsson, Ringsted

Kasserer:

Søren Lundhild, Slagelse

Revisor: Michael Bruus, Roskilde

Webmaster:



Sven Urban Hansen, Sorø


Niels Rasmussen, Roskilde



Operative forhold:

Flemming Nygaard-Jørgensen,

Næstved

Forebyggelse:

Lasse Hansen, Odsherred

KREDS 5 HOVEDSTADENKredsen holder general-

forsamling sidst i februar.

VALGT I KREDSENEEfter vinterens valg på kredsgeneralforsamlinger har FKBs

kredse i Danmark følgende repræsentanter til kredsarbejdet.

Februar 2014 · BRANDVÆSEN

I den risikobaserede dimensionering har vi hidtil regnet med, at hændelser på havnen alene skal løses med brandvæsnets egne ressourcer, og slæbebåden tæller derfor som en styrkelse af beredskabet

E t tæt samarbejde mellem den

kommunale havn i Vejle og Vejle

Brandvæsen giver virksomheder

på havnen en ekstra sikring mod store

brandskader: Havnens nye slæbebåd vil

fremover indgå i det særlige brandbe-

redskab på havnen med såvel en kraftig

vandkanon som store pumper.

Allerede ved projekteringen af slæbe-

båden Jeppe Jensen II var brandvæsnet

med på sidelinjen med anbefalinger til

materiel, og som en del af samarbejdet

er brandvæsnet også med til at betale,

idet havnen har fået rabat på en anden

samarbejdsaftale, hvor brandvæsnets

redningsdykkere hjælper havnen med en

lang række dykkeropgaver.

- I den risikobaserede dimensionering

har vi hidtil regnet med, at hændelser

på havnen alene skal løses med

brandvæsnets egne ressourcer, og slæ-

bebåden tæller derfor som en styrkelse

af beredskabet, fortæller beredskabs-

chef Ole Borch.

UDDANNELSE OG ØVELSEROle Borch forventer, at slæbebåden vil

kunne indsættes i Vejles erhvervshavn

og lystbådehavn inden for en time, og

i princippet vil den også kunne sejle til

en indsats i Horsens eller en anden nabo-

havn, men det er der ikke aftalt noget

om på forhånd.

Slæbebåden vil kun blive indsat til

brandslukning, hvis brandvæsnets

indsatsleder beder om det, og det vil så

være uddannede brandmænd, der skal

betjene vandkanonen.

De to kraftige Caterpillar pumper, der

hver kan klare 5.000 liter i minuttet,

betjenes derimod af slæbebådens

besætning, hvis de skal assistere det

landbaserede beredskab.

Derfor omfatter samarbejdsaftalen

også både uddannelse og fælles øvelser,

hvor brandvæsnet vil få erfaring for,

hvor langt ind på havneområdet, vand-

kanonen rækker.

Brandslukning fra søsidenNy samarbejdsaftale i Vejle styrker brandberedskabet på havnenAf Erik Weinreich

9

BRANDBEREDSKAB PÅ HAVNENFebruar 2014 · BRANDVÆSEN

Vandkanonen på Jeppe Jensen II kan række et godt stykke ind over kajen.

Jeppe Jensen IIDen nye slæbebåd afløser en 49 årig slæbebåd af samme navn. Den nye båd er 19,3 meter lang, 7,3 meter bred og vejer 182 tons.

Ud over at være slæbebåd og ”sejlende reservebrand-bil” er Jeppe Jensen II forstærket, så den kan virke som isbryder i havnen.

Derimod forventes den ikke indsat til miljøopgaver på vandet så som udlægning af flydespærringer. Det klares af andre fartøjer.

SYNERGI BRANDVÆSEN · Februar 2014

10

B eredskabet er grundlæggende

en logistik organisation, og lige

præcis det har hele den kommu-

nale organisation enorm glæde af i det

daglige samarbejde.

Det nære samarbejde giver både

praktiske og økonomiske fordele i ek-

sempelvis Frederikshavn Kommune, hvor

kommunaldirektør Mikael Jentsch gerne

sætter tal på de største besparelser:

- På logistik omkring kommunens

interne kørsel har vi i hvert fald sparet

2 mio. kr. Der er hentet 0,5 mio. kr. ved

at lade beredskabets vagtcentral klare

opgaver for hele kommunen, og selv om

det er vanskeligt at sætte tal på, tror

jeg, at vi sparer 0,5-1,0 mio. kr. ved at

lade beredskabet klare tunge løft for

hjemmeplejen.

- En fjerde opgave, madudbringning til

kommunens ældre, kunne vi slet ikke have

løst uden vores beredskab. Vi havde slet

ingen, der lokalt kunne byde ind, inden

beredskabet fik kontrakt på opgaven.

BEDRE UDNYTTELSE AF RESSOURCER- Alt dette ikke fordi kommunen ikke

havde ekspertisen i forvejen, men lige

præcis logistikken manglede vi. Her

tænker beredskabet i logistik og vagt-

planer, så ressourcerne bliver udnyttet

bedst muligt. Dvs. at folk og materiel

kan benyttes på tværs af de sædvanlige

sektorer.

- Fx benyttes vagtcentralen af en stor

del af de kommunale institutioner plus

af vejvæsen og forsyningsvirksomheder,

fortæller Mikael Jentsch og fortsætter:

- SÅ SKULLE DET OPFINDES- I Frederikshavn er beredskabet place-

Beredskabets næse for logistik giver kommunale besparelserKommunaldirektør i Frederikshavn: Fordele ved stordrift kan vippe til ulemper. Hvis organisationen bliver for stor, må man opbygge nye, lokale enhederAf Erik Weinreich

11

SYNERGIFebruar 2014 · BRANDVÆSEN

A lle har fordele af, at bygnings-

myndigheden og brandmyndig-

heden bor under samme tag.

Over for borgere og virksomheder

skal Albertslund Kommune fremstå

som én enhed. For at sikre os, at sager

ikke falder ned mellem to stole, holder

vi hver uge et kort stå-møde, hvor en

repræsentant for hvert myndighedsom-

råde giver en kort briefing.

Det giver en mere smidig sagsbehand-

ling, bedre kvalitet i sagsbehandlingen

og ikke mindst sikrer det, at Albertslund

Kommune udadtil fremstår som en

samlet, homogen myndighed. Vi ville

helt sikkert mangle en vigtig brik

i puslespillet, hvis beredskabet ikke var

med, lige som vi i det daglige har stor

gavn af at have beredskabet tæt på.

Mange af vores sager løses i tæt dialog

med beredskabet, hvor vi hver især kan

komme med faglige indspark lige fra

teori til praktiske erfaringer, som i sidste

ende kommer borgeren eller virksom-

heden til gavn.

FÆLLES MØDERVi holder mange forhåndsdialogmøder,

særligt med virksomheder, som ofte står

over for brandmæssige udfordringer,

som de ikke selv kender løsningerne på.

Her oplever jeg, at vi ved at sætte os

sammen – beredskab, byggemyndighed

og virksomhed – kan tilbyde et unikt

produkt, som vi som kommune ikke kan

tilbyde uden et kommunalt beredskab

tæt på.

GRUNDLAGET FOR GOD SERVICENogle løsninger er beskrevet i lovgiv-

ningen, men de fleste løsninger drages

i et krydsfelt af viden og tillid, hvor

byggemyndighed og det kommunale

beredskab har en lang erfaring med at

arbejde for samme mål: At byens byg-

ninger er sikre at opholde sig i, og, hvis

det går galt, at der kan udføres et godt

og sikkert slukningsarbejde.

Vi kender begge til bygningens flugt-

veje/indtrængningsveje og kan ofte hur-

tigt sætte fingeren på ”de usikre steder”

i bygningen.

Hvis man fjerner det kommunale

beredskab, så fjerner man også vigtige

elementer i den lokale viden om byg-

ningerne, som er grundlaget for noget

af den gode service, som vi er stolte

af at kunne tilbyde vores borgere og

erhvervsliv.

ret i den del af organisationen, der har

med ejendomme og materiel at gøre.

Hvis ikke vi havde dette tværfaglige

samarbejde om fx drift af vognparken,

ville vi være nødt til at opfinde det, men

uden deltagelse af beredskabet ville det

blive med en væsentlig mindre volumen

og dermed ikke så økonomisk givende.

- Uden beredskabet ville jeg også mi-

ste den del af organisationen, der dag-

ligt tænker i ikke blot logistik – hvordan

gør vi tingene mest optimalt – men også

sikkerhed og arbejdsmiljø. Det gælder

inden for den kommunale organisation

så vel som i hele kommunen.

- Ligeledes vil store nedskæringer i

beredskabet kunne få en negativ synergi

langt ind i den kommunale sektor.

GRÆNSE FOR FORDEL VED STORDRIFT- Når vi skal etablere nye virksomheder,

bidrager beredskabet med en viden

om, hvad vi skal koncentrere os om. Et

fagligt godt indspark om, hvad vi skal

se efter. Samtidig har vi fået positive

tilbagemeldinger om, at beredskabet er

god til både at optræde som myndig-

hed og som samarbejdsorganisation for

erhvervslivet.

- I det hele taget har vores beredskab

en tæt, daglig kontakt til en stor del af

erhvervslivet. Deltidsbrandmændene er

en integreret del af lokalsamfundet og

det lokale netværk, og den største fare

ved et stort beredskab er, at man fjerner

den lokale integration for at blive stor

myndighed, og det har aldrig vist sig at

være rationelt.

- Selvfølgelig vil der være fordele ved

et stort redningsberedskab for mange

kommuner, men der er altid et balance-

punkt, og omkostningerne ved meget

store enheder kan blive meget store. Så

vil man ikke længere kommunikere med

mennesker men med en enhed, der lig-

ger langt væk.

- Der er et punkt, hvor ulempen bliver

større end fordelen ved stordrift, og det

punkt vil man overskride ved en central,

regional enhed for redningsberedskabet.

- Alt det lokale er vanskeligt at definere,

men hvis ikke det er der, så er man nødt

til at opbygge nye enheder, fordi de kom-

munale forvaltninger skal have er et lokalt,

dagligt samarbejde med beredskabet.

BEREDSKABET SKAL VÆRE TÆT PÅ BYGNINGS-MYNDIGHEDENUden daglig omgang med beredskabet ville borgere og virksomheder få en dårligere serviceAf Christian Marklund, teamkoordinator og bygningskonstruktør i Albertslund Kommune

Store nedskæringer i beredskabet vil kunne få en negativ synergi langt ind i den kommu-nale sektor

STORMBEREDSKAB BRANDVÆSEN · Februar 2014

12

- I beredskabsloven er redningsbered-

skabets ansvar formuleret meget bredt:

Vi skal forebygge, begrænse og afhjælpe.

- Samtidig skal vi huske, at vi er red-

ningsberedskab for hele kommunen, og

når det bliver alvor, mener jeg, at vi kan

strække os længere end de rent lovgiv-

ningsmæssige rammer.

For Kim Lintrup, beredskabschef

i Frederikssund og Halsnæs gælder

det om at finde løsninger, og det blev

der hårdt brug for, da stormen Bodil

den 6. december gav enorme oversvøm-

melser i Frederikssund, Frederiksværk,

Jyllinge og Jægerspris. Mange mennesker

måtte evakueres og ikke kun nogle få

dage. Masser af huse og sommerhuse

stod under vand, og adskillige borgere

havde intet hjem at vende tilbage til.

- Her besluttede borgmester Ole Finn

Jensen og byrådet i Frederikssund hur-

tigt, at hjælpen ikke måtte forsinkes af

bureaukrati. Et gammelt asylcenter

på Jægerspris Slot blev genåbnet til ind-

kvartering, og nye senge og møbler

blev købt ind, så folk havde mulighed

for at holde jul her, selv om det ikke var

noget, kommunen var forpligtet til.

DET KLARER KOMMUNEN- Lørdag, da vandet trak sig tilbage.

Folk vendte tilbage til deres ødelagte

huse, og efter at have aftalt nærmere

med deres forsikringsselskaber be-

gyndte mange at rydde op og smide

ødelagte møbler, køleskabe og frysere

ud på gaden.

- Her udgjorde maden i køle- og

fryseskabe en direkte sundhedsrisiko,

og igen gjaldt det handling frem for

bureaukrati. Selv om bortskaffelse

ikke var vores ansvar, fik vi mandag

Vej og Park til at sætte containere ud

i de pågældende områder. Her kunne

beboerne sætte ødelagt bohave, hvor-

efter kommunen sørgede for, at det

hele blev kørt til Vestforbrænding til

sortering.

- Vi tilbød også engangsdragter og

-handsker til borgerne som beskyttelse

mod colibakterier, og da vore frivillige

ikke længere skulle sørge for forplej-

ning til beredskabet, blev teltet om-

dannet til en Storm-café, hvor borgere

kunne styrke sig, mens de ryddede op

i deres boliger.

- Med andre ord gælder det om at

bruge ressourcerne fornuftigt og ikke

mindst at koordinere indsatsen.

HURTIGE BESLUTNINGERVed oversvømmelserne i Frederiks-

sund blev der nedsat en kriseledelse

bestående af redningsberedskab, politi,

Hjemmeværn og dele af det kommunale

Frederikssund havde lang elastik i ansvaret for borgerne, da stormen gjorde mange hjemløse

Hyllingeriis

JÆGERSPRISFREDERIKSSUND

ØLSTYKKE

FREDERIKSVÆRK

HUNDESTED

LØSNINGER FREM FOR BUREAUKRATIAf Erik Weinreich

Hele kysten langs Roskilde

Fjord, herunder store dele af

Frederiksværk, Frederikssund

og Hyllingeriis, var oversvøm-met (markeret

med brunt). Længere mod

syd gik det lige så hårdt ud over

Roskilde.

13

STORMBEREDSKABFebruar 2014 · BRANDVÆSEN

sektorberedskab som hjemmepleje, Vej

& Park og kommunaldirektøren.

Her var de behov for hurtige beslut-

ninger og uden lange redegørelser, og

lige netop den proces var en læring for

flere kommunale embedsfolk, erfarede

beredskabschef Kim Lintrup.

Helt naturligt sad det kommunale

beredskab for bordenden, bl.a. fordi be-

redskabet som en af sine kompetencer

er vant til at koordinere og tage beslut-

ninger ud fra de oplysninger, man har

her og nu – og så rette til hen ad vejen.

Samtidig har uniformen der en stærk

symbolsk virkning, når der skal tages

beslutninger.

Set i bakspejlet vurderer Kim Lintrup,

at stormindsatsen netop var vellykket,

fordi kommunen og ikke mindst red-

ningsberedskabet var godt forberedte

på store hændelser. Det gør det langt

lettere at improvisere for det sidste,

der ikke er beskrevet i den kommunale

beredskabsplan.

Storm-kontoFredag aften, midt under stormen, fik beredskabschef Kim Lintrup den tanke, at nogen efterfølgende ville spørge, hvad hele indsatsen kostede.

Han fik derfor oprettet en konto specielt for stormflod , og den har efterfølgende givet et ganske fint overblik: Samlede udgifter ender op i 1,2 mio. kr. alene for Frederikssund-Halsnæs Brand- & Redningsberedskab.

Dette har intet med selve akutindsatsen at gøre, men det er alligevel en god idé at have med fra starten og langt lettere, end hvis man bagefter skal trække de enkelte posteringer ud af et regnskab.

Med andre ord: Det handler om at være fremsynet.

B eredskabschef Kim Lintrup

har stor ros til hjemmeplejen,

der ved evakueringen under

stormfloden havde helt styr på, hvilke

borgere, der ikke kunne forlade deres

hjem på grund af sygdom eller handicap:

- Jeg er sikker på, at vi i hvert fald

har reddet tre personer, som ellers

bare ville have ligget og set vandet

stige og i værste fald være druknet.

- I samarbejde med hjemmeplejen

valgte vi at flytte også andre ældre

borgere til omsorgscentre. De ville

måske kunne være blevet i eget hjem,

men uden at kunne komme ud, fordi

vandet stod helt op til døren.

- Samarbejdet med hjemmeplejen

er en vigtig del af beredskabsplanens

afsnit for evakuering. Det fungerede

upåklageligt. På vores anbefaling valg-

te politiet en frivillig evakuering, men

ud fra vores erfaringer denne gang, vil

vi en anden gang nok være lidt tyde-

ligere og foreslå en tvangsevakuering.

INGEN SIRENEVi bliver også nødt til at se nærmere på

varsling af borgerne. Vi varslede fredag

eftermiddag via beredskabsmeddelelser

gennem politiet. Politiets indsatsleder

og jeg ville benytte varslingssirenerne.

De kan jo bruges lige så godt ved for-

højet vandstand som ved brand og røg.

Men sirenerne ”forsvandt” eller blev

”nægtet” et sted i politiets system. Det

er i strid med retningslinjer for indsat-

ledelse og lettede ikke varslingen, og

det vil vi tage op over for politiet, siger

Kim Lintrup.

Han skønner, at mellem 2.000 og

2.500 mennesker måtte forlade de

berørte områder. De fleste fik husly

hos familie og venner, mens de fire

evakueringscentre sørgede for omkring

60 borgere.

HYLLINGERIISEt af de hårdest ramte områder var

sommerhusområdet Hyllingeriis ud

mod Roskilde Fjord. Ved 21-tiden

fredag aften ringede en ung mand, der

var utryg ved den stigende vandstand.

Han og hans far blev evakueret. 20

minutter senere kunne forsyningens

mand ved områdets pumpestation mel-

de om hastigt stigende vand, hvorefter

man begyndte en egentlig evakuering

af området.

Samtidig blev Beredskabsstyrel-

sens pumpehold rekvireret til at få de

enorme vandmasser tilbage i fjorden,

og netop i Hyllingeriis måtte der pum-

pes i over fem døgn.

Hjemmeplejens overblik reddede tre fra at drukne

Vellykket evakuering ved oversvømmelser i Frederikssund, men varsling med sirener ”forsvandt” hos politiet

Af Erik Weinreich


14

D er er ingen tvivl om, at stormen

Bodil har vist, hvor vigtig lokal

forankring og lokalt kendskab

er for en indsats. Lokalkendskabet er

lige præcis den detalje, der bedst sikrer

mod fejl og forglemmelser, understreger

beredskabschef Kim Lintrup i Frederiks-

sund og Halsnæs:

- Hjemmeplejen ved en masse om

borgere med særlige behov, og som ikke

kan forlade deres bolig ved egen hjælp.

- Vej & Park kender digerne og ved,

hvad der vil ske, hvis vi åbner sluserne.

- Får vi hjælp udefra, skal det være

i samarbejde med vores egne folk med

kendskab til lokalområdet. Det var en

rigtig god hjælp at kunne låne en ind-

satsleder fra Egedal Kommune, men han

måtte alligevel spørge, hvor Hyllingeriis

med meget store oversvømmelser lå, og

da Beredskabsstyrelsen spurgte, om vi

kunne åbne digerne, måtte kommunens

GIS-folk svare absolut nej ud fra deres

kendskab til koterne.

- Beredskabsstyrelsens folk skal have

en stor cadeau for deres indsats, men

noget helt andet er, at man kan bare

ikke statsliggøre det hele, uden at en

hele masse vil gå fløjten, siger Kim

Lintrup og fortsætter:

HUSK RØDE KORS- Vi må heller ikke glemme, at vores egne

hjælpeorganisationer som Røde Kors er

vigtige ressourcer – også i Danmark, og

mentalt skal vi vænne os til, at de også

kan være med ved lokale indsatser.

- De kommer gladelig, og hvis indsatsen

ved stormen havde varet længere, ville det

have været oplagt at bede Røde Kors om

at komme med børnepakker. Den slags

har redningsberedskabet ikke på lager.

- Blandt de evakuerede borgere havde

vi en ni måneders baby, der blev urolig

kl. 3 om natten, og nu klarede vi os med

lidt kamillete, som vi fandt på en døgn-

tankstation.

- Vi kender vores lokalområde, og vi

skal bruge hinanden – som da vandet

steg op i husene, og folk blev våde og

skulle have tørt tøj. Det lånte vi på syge-

huset i Frederikssund, dvs. af Region

Hovedstaden.

TÆNK BREDT- Vi kan også sagtens hente hjælp endnu

længere væk.

- Når Grækenland kan hente hjælp ude

i Europa til at bekæmpe skovbrande, bør

vi også kunne hente hjælp i andre lande.

Vi skal blot blive bedre til at bruge flere

at de ressourcer, vi kan trække på, siger

Kim Lintrup.

EN GOD INDSATS BYGGER PÅ ET GODT NETVÆRKLokalkendskab er den bedste sikkerhed ved ikke mindst store indsatser, mener beredskabschefen i Frederikssund og HalsnæsAf Erik Weinreich

Sommerhusejere i Hyllingeriis, der

brugte juledagene på at rydde op efter

stormfloden, kunne hente varme og for-

plejning i et opvarmet telt, som bered-

skabets frivillige opstillede til formålet

under navnet Stormflods Café.

Ideen kom fra rådhuset i Frederiks-

sund, der ville høre, om de frivillige

kunne hjælpe med et varmt og tørt sted

med mad og drikke til 150 personer

i dagene op til og efter jul. Det ville

lette arbejdet for sommerhusfolket,

der knoklede med at rydde ud i ødelagt

indbo, som på grund af saltvand og

kloakvand for det meste har været lige

til at smide ud.

Varme og omsorg til stormflodsramteAf Signe Eskildsen, kommunikationsmedarbejder hos Frederikssund-Halsnæs Brandvæsen

Hen over julen oprettede Det Supplerende Frivillige Beredskab i Frederikssund-Halsnæs en Stormflods Café, hvor sommerhusejere på oprydning kunne få varm mad

15


DEN KLARER VI!De kom med telt, hvor der fra den

mobile køkkenvogn blev serveret et

varmt måltid mad til middag og et koldt

måltid sidst på eftermiddagen, samt

i øvrigt varme drikke som kaffe, te, ka-

kao i dagens løb.

Spiseteltet, der holdt åbent i sam-

menlagt syv dage, blev trods de triste

omstændigheder en positiv oplevelse

for både beredskab og beboere. Det

varmede med hygge og hjerterum,

og allerede mens der efterfølgende

blev pakket sammen, ringede for-

manden for grundejerforeningen og

roste det store arbejde og takkede for

indsatsen.

Når det kolde arbejde med op-rydning efter stormfloden blev alt for surt, varmede det ekstra med en lun Stormflods Café.

Hyllingeriis er et sommer-husområde tæt ved vandet. Den 6. december blev det ”lidt for tæt”.

De frivilliges køkkenvogn er rigtig populær hos brandmand-skabet, når den dukker op til de længerevarende indsatser, og

senest til forplejningen under og efter stormfloden.

Spiseteltet, der holdt åbent i sammenlagt syv dage, blev trods de triste omstændigheder en po-sitiv oplevelse for både beredskab og beboere


16

STORM-INDSATSDet Supplerende Frivillige

Beredskab under Frederiks-

sund-Halsnæs Brand- &

Redningsberedskab assiste-

rede i 2013 ved 49 skarpe

indsatser. Heraf følgende

stormen Bodil:

5. DECEMBER. Storm.

• I hold på to og tre mand

kørte frivillige rundt med

motorsave og andet udstyr

og ryddede veje for væltede

træer.

6. DECEMBER OG FØLGENDE DAGE. Stormflod.

• Etablering af to evaku-

eringscentre i Frederikssund

Kommune. Indkvartering og

forplejning.

• Skriver log og passer vagt-

central i KST på Frederiks-

sund Brandstation og pas-

ser telefon i KST på Halsnæs

Rådhus.

• Pumper vand ved Frederiks-

værk Gymnasium

• Hjælper med nødindkvarte-

ring af særlig ramte borgere

flere steder i kommunen

• Nødvandforsyning dagligt

til Hyllingeriis som følge af

nedbrud/stop på vandværk.

• Forplejning dagligt af Bered-

skabsstyrelsens pumpefolk

i Hyllingeriis, Kulhuse og

Frederikssund

21.-23. OG 27.-30. DECEMBER. • Stormflods Café.

D e frivillige i Frederikssund og

Halsnæs ydede under stormen

en helt fantastisk indsats,

lyder det fra flere sider. De blev indsat

lige fra start og derefter i flere dage

i alle slags opgaver og med eget ma-

teriel. Med deres faglige kunnen udgør

de frivillige en væsentlig elastik i det

lokale beredskab, fordi de kan overtage

indsatser, så der stadig er en slagkraf-

tig udrykningsstyrke fra det ordinære

redningsberedskab.

De frivillige er derfor for længst

skrevet ind i den risikobaserede dimen-

sionering for de to kommuner, hvor

deres opgaverne fordeler sig på brand-

slukning, redning, transport, kommuni-

kation, kommandovogn, indkvartering,

forplejning, nødvandforsyning, luft og

lys, behandlingsplads og samaritter.

De frivilliges materiel er absolut i top,

og kommandovognen har ligefrem dan-

net forbillede for en ny kommandovogn

til Nordsjællands Politi.

Ud over direkte indsatsopgaver hjæl-

per de frivillige ved alle slags stævner,

og der trækkes ikke kun på dem fra

Frederikssund og Halsnæs Kommuner.

Også nabokommunerne Egedal, Helsin-

gør og Hillerød trækker jævnligt på deres

assistance.

Styrken er på lige knap 60, og man

kan godt bruge yderligere 15, fortæller

kredsleder Peter Agerholm. Det skulle

heller ikke være umuligt, for de mange

indsatser giver synlighed i lokalsamfun-

det, og senest har stormen i december

direkte ført til henvendelser fra tre, der

gerne vil være med.

Fantastisk frivillig indsatsStor ros til slagkraftig, frivillig styrke i Frederiks-sund og Halsnæs. Indsatsen fik flere til at spørge, om de kan være med i fællesskabetAf Erik Weinreich

Link: www.bf-frsund.dk

De frivillige er derfor for længst skrevet ind i den risikobaserede dimen-sionering for de to kom-muner, hvor deres op-gaverne fordeler sig på brandslukning, redning, transport, kommunika-tion, kommandovogn, indkvartering, forplej-ning, nødvandforsyning, luft og lys, behandlings-plads og samaritter

17


- Jeg har underholdt med præcis dette

scenarie ude i Europa: Vandet stiger, for-

di en storm presser vand ind i Roskilde

Fjord. I mit foredrag kunne det endda

blive endnu værre, hvis der samtidig var

kommet et skybrud.

- Vi var bare ikke forberedt på, hvor

meget vandet ville stige. I bunden af

fjorden blev der målt forhøjet vandstand

på 208 cm – plus bølger – og digerne er

dimensioneret til to meter.

I beredskabsplanerne for Frederiks-

sund og Halsnæs har beredskabschef

Kim Lintrup et særligt kapitel for forhø-

jet vandstand og risiko for stormflod,

så da der torsdag den 5. december blev

varslet forhøjet vandstand i Roskilde

Fjord, var det blot at følge planerne:

NIVEAU 1… aktiveres ved varsel om vandstand på

1,0 meter over normalt dagvande. Her

indkaldes mandskab fra Natur & Vej, den

kommunale forsyning orienteres, der

oprettes depoter med sandsække, og

digerne sættes under observation.

Dette niveau blev sprunget over, fordi

den varslede vandstand var højere.

NIVEAU 2… aktiveres ved varsling af forøget

vandstand på 1,5 meter. Dette varsel

kom allerede torsdag, så der var tid til at

følge planen:

Orientering af krisestaben, udlevering

af sandsække, observation af vandstan-

den på udvalgte steder, etablering af

improviserede diger ved Frederiksværk,

observering af udvalgte steder, sikring

af særlige objekter samt udarbejdelse af

pressemeddelelse. Desuden kontaktes

pressen.

NIVEAU 3… er højeste beredskab ved varsel

om forhøjet vandstand på 2,0 meter.

Dette varsel kom fredag kl. 14, hvor de

kommunale krisestabe blev indkaldt på

henholdsvis brandstationen i Frede-

rikssund og rådhuset i Halsnæs. Dette

niveau omfatter bl.a. etablering af flere

improviserede diger.

I planerne indgår mulighed for as-

sistance fra en liste af leverandører og

advisering af nabokommuner, og som et

af de vigtige hjælpemidler benyttes GIS-

kort med niveauforskelle, kloaksystem

og el-forsyning.

- Lav en aftale med kommunaldirek-

tøren, at der holdes en kommunal

beredskabs-øvelse en gang om året. Den

slags kan være guld værd, når der opstår

særlige hændelser. Ikke mindst fordi man

gennem øvelser lærer både planer og

hinanden at kende.

- Det kan både være store øvelser og

korte, to-timers dilemma-øvelser med

fokus på ansvar, pressehåndtering m.m.

Sådan lyder opfordringen fra be-

redskabschef Kim Lintrup, der også

planlægger en introduktion af den nye

beredskabskommission, hvor fire ud

af seks medlemmer er nye. Her vil han

fokusere på kommissionsmedlemmernes

ansvar og forpligtelser.

Senest har Kim Lintrup haft glæde af

beredskabsplanerne i forbindelse med

stormfloden i december. Beredskabs-

planer, der også har scenarier som:

• Kraftigt snefald og udbringning af mad

og medicin til ældre i yderdistrikter

• En bus med skolebørn på udflugt for-

ulykker i en anden kommune.

• En børnehave på udflugt til København

mangler pludselig et barn.

• Et sygehus hjemsender en fredag

et stort antal ældre borgere, der

ikke umiddelbart kan klare sig

i eget hjem.

BRUG VEJLEDNINGENVed udarbejdelse af kommunale bered-

skabsplaner er der megen inspiration

at hente i Beredskabsstyrelsens vej-

ledning Helhedsorienteret Beredskabs-

planlægning.

Alt kan ikke planlægges, men med

udgangspunkt i vejledningen og en til-

hørende scenariebank kan man nå rigtig

langt i at tænke på tværs i den kommu-

nale organisation.

Blandt bankens scenarier kan nævnes

afsporing af passagertog, olieudslip

i kystnært hav, nedbrud af mobilnettet,

ekstrem isvinter, kemisk terrorangreb og

forurening af drikkevand.

3 NIVEAUER FOR STORMFLODAf Erik Weinreich

Opfordring til kommunale beredskabsøvelserAf Erik Weinreich

Link: www.brs.dk/hob

Detaljerede beredskabs-planer letter arbejdet

Brug scenariebanken til at tænke ”hvad nu hvis …”, siger Kim Lintrup


18

L ørdag den 7. december havde

stormfloden for alvor ramt

Roskilde Fjord. Flere boligom-

råder stod under vand, og der var

hårdt brug for hjælpen fra Københavns

Brandvæsen, som har anskaffet pumper

med særlig stor kapacitet netop til brug

ved oversvømmelser.

- Da vi konstaterede, at København

heldigvis ikke blev ramt af oversvømmelser

var jeg glad for, at vi kunne hjælpe vores

kolleger, og pumperne kunne gøre gavn

ved Roskilde Fjord.

- Stormfloden viste med al tydelighed,

at der er et stærkt behov for det særlige

klimamateriel, som vi har oprustet med

i København. Det er et område, hvor der

ikke er dobbeltkapacitet. Tværtimod er

der snarere tale om en underkapacitet.

Når det er sagt var indsatsen et rigtig

fint eksempel på, at beredskaberne

er gode til at samarbejde og udnytter

hinandens kapaciteter, siger Jakob

Vedsted Andersen, beredskabschef

i Københavns.

Første pumpehold blev lørdag efter-

middag sendt til et oversvømmet be-

boelsesområde ved Roskilde. Senere

samme dag rekvirerede Beredskabs-

styrelsen et identisk pumpesæt, som

blev kørt til Hyllingeriis.

Et pumpesæt har en samlet pumpe-

kapacitet på omkring 16.500 liter i minut-

tet, som brandmændene fra København

satte i gang, inden de skulle videre på

næste opgave.

EFTER JULI 2011Efter skybruddet i juli 2011 med de efter-

følgende voldsomme oversvømmelser

bevilligede Københavns Kommune i 2012

fem mio. kr. til nyt klimamateriel, så

Københavns Brandvæsen bedre rustet

kunne håndtere og afhjælpe skader

i forbindelse med oversvømmelser ved

skybrud, stormflod og lignende.

I forbindelse med katastrofer og

andre ulykker har Københavns Brand-

væsens ansvar for at sikre den fortsatte

drift af kritiske og vigtige samfunds-

funktioner, der i Hovedstaden ikke kun

omfatter kommunens egne bygninger

og institutioner, men også hospitaler og

statslige institutioner som Kongehuset,

Folketinget, ministerier, finansielle insti-

tutioner m.fl.

50.000 L/MDet nye klimamateriel omfatter blandt

andet ni specialpumper og dæmninger.

Pumperne har en samlet kapacitet på

godt 50.000 liter/minut og kan inden for

en time bortpumpe vand fra et område

svarende til 3.000 kvadratmeter med en

vanddybde på en meter.

Klimamateriellet betjenes af Station

Fælledvej af en holdleder og syv mand,

mens det er Specialtjenesten, der frem-

fører udstyret.

For fulde pumperKøbenhavns Brandvæsens nye klimamateriel fik om ikke sin ilddåb så sin vanddåb under stormfloden, hvor først Roskilde Brandvæsen og siden Beredskabsstyrelsen bad om assistance. Mangel på klima-pumper i beredskabetAf Erik Weinreich

Københavns klima-pumperKøbenhavns Brandvæsen har indkøbt tre sæt meget kraftige pumper. Hvert sæt kan operere selvstændigt og består af:• 1 generator, vægt ca. 1.600 kg• 3 pumper a 143 kg der hver giver maks. 5.500 l/min• 1 flyder• 21 stk. F-slanger (6” = 150mm) i 15 meters længderSom supplement er anskaffet to slags mobile dæmninger til be-skyttelse af samfundsvigtige funktioner m.v:• 500 m Twintube dæmning med en diameter på 125 cm• 700 m Twintube dæmning med en diameter på 60 cm

En af de nye klimapumper under en fremvisning i København. Foto: Københavns Brandvæsen.

19


skadeservicei s a n d h e d e n s ø j e b l i k

DØGNVAGT 7228 2819w w w.bygningskontrol .dk

DB-82x50.indd 1 13-01-2011 16:15:56

A lle Beredskabsstyrelsens store lænsepumper var i brug under stormfloden

i december – bl.a. i Kerteminde, Omø, Odsherred, Roskilde og Frederikssund.

Hvert beredskabscenter har en container – centret i Næstved dog to –

med tungt pumpemateriel. Hver container er pakket med af tre Grindex Matadorpum-

per med en kapacitet på op til 6.200 liter/minut og fire Majorpumper med en kapacitet

på op til 2.400 liter/minut. Sammenlagt en kapacitet på 34.400 liter/minut.

Pumper, slanger, generator – og kolde og trætte mænd. Det er den korte be-

skrivelse af de langvarige pumpeind-satser som her ved Hyllingeriis, hvor

et af Beredskabsstyrelsens pumpehold var sat ind i flere dage. Foto: Bered-skabsstyrelsen/Christian V. Cortsen.

MegaSvenske Grindex har lænse-pumper i alle størrelser. Største standardpumpe er Mega med en kapacitet på om-kring 1.000 liter/minut.

SPIDSBELASTNING HOS BRSBrug for alle lænsepumper. Samlet kan de pumpe 34 kubikmeter i minuttetAf Erik Weinreich

20

DØDSBRANDE BRANDVÆSEN · Februar 2014

2.000 danskere er særligt udsatte for at

omkomme i en brand. Det er ældre, en-

lige mennesker, der ryger, og som også

opfylder flere andre ”risiko-kriterier”.

Greve Kommune har knap 50.000

indbyggere og dermed 1 % af landets

befolkning. Ergo har Greve ca. 20 bor-

gere i nævnte risikogruppe.

Det burde være overkommeligt at

finde disse mennesker, besøge dem og

med forskellige tiltag nedsætte brandri-

sikoen, mener beredskabschef Jan Funk

Nielsen i Greve, og det er lige præcis,

hvad kommunens beredskab og hjem-

mepleje forsøger i et pilotprojekt, der

snart er klar til at blive rullet ud over

hele landet.

KAN DET BETALE SIG?Hver gang et menneske omkommer

ved brand i en bolig, koster det sam-

fundet – inklusiv forsikringsselskab – et

par mio. kr., og en boligbrand, hvor en

Indsats mod dødsbrande skal på linje med indsats mod trafikdræbteAf Erik Weinreich

Danmark kan spare 30-35 liv om året, lyder det fra Greves beredskabschef. Samtidig er der god økonomi i at opsøge udsatte borgere

Greve modellenPå FKBs brandforebyggel-seskonference den 6.-7. marts i Vejle vil Jan Funk Nielsen fortælle om Greve modellen for brandtjek hos udsatte borgere.

Den norske modelFor at mindske antallet af brande i private hjem har man i Norge indført obliga-toriske, forebyggende el-tjek hos alle borgere hvert femte år. Det bliver til 200.000 el-tjek om året.

Skorstensfejere, der er or-ganiseret under brandvæs-net og når ud til 90 % af alle hjem, er inddraget i fore-byggelsen og kan anbefale brandforebyggende besøg.

Den tredje part i samar-bejdet er hjemmeplejen, der ligeledes er med til at finde frem til borgere i særlig risiko. Samlet resulterer det hvert år i december i, at brandfolk som ren fore-byggelse besøger omkring 40.000 ældre borgere. Et nødkald kan være det rigtige tilbud til ældre, der ikke kan redde sig ud af et bræn-

dende hus ved egen hjælp.

21

DØDSBRANDEFebruar 2014 · BRANDVÆSEN

E fter norsk forbillede har Greve

Brandvæsen sammen med

Beredskabsstyrelsen indført

to typer brandforebyggende besøg

i boliger. Det ene er rettet mod hr. og fru

Danmark, og det klares af de frivillige fra

Beredskabsforbundet. Det andet er hos

især ældre med en særlig risikoprofil, og

her ligger ansvaret hos en brandinspek-

tør sammen med hjemmeplejen.

- Hjemmeplejen kan meget, men

netop besøg om brandforebyggelse kan

hjemmeplejen ikke klare alene, siger

beredskabschef Jan Funk Nielsen.

- Det giver en helt anden motivation

hos udsatte borgere, når brandinspek-

tøren står hjemme i stuen og fortæller,

at de tydelige brandmærker på stolen

eller gulvet fra cigaretter kunne have

startet en brand.

- Så lytter de til vores anbefalinger, og

de er tilmed super glade. Vi har da heller

ikke fået nej fra nogen til vores tilbud

om et mini-boligtjek.

OPSPORINGDet kommunale netværk er hele grund-

laget for at finde frem til de borgere,

der er i særlig risiko i forhold til brand.

Lige som i Norge kommer skorstens-

fejerne i Greve rundt til rigtig mange

borgere, hvor de måske bemærker en

enlig mand over 67 år, der ryger. Og

hvis han også på andre områder pas-

ser til risikogruppen, får beredskabet

et vink.

Andre vink kommer fra den udkørende

hjemmepleje, der netop er visiteret til

besøg hos omsorgs- og plejekrævende

borgere.

Desuden er kommunens rehabilite-

ringscenter Hedebo med i projektet. Når

borgere er udskrevet fra hospital og har

brug for hjemmeplejeydelser i eget hjem,

kommer de ofte først omkring Hedebo.

Her bliver de – ofte i samråd med deres

pårørende – tilbudt besøg af en brandin-

spektør. Altid et tilbud, idet den danske

lovgivning ikke tillader besøg uden et

borgertilsagn.

Efter besøget får borgerne en brand-

synsrapport med et tjekskema. Derefter

er det op til hjemmeplejen og pårørende

at følge op på forslag om røgalarm, ild-

slukker, brandhæmmende forklæde osv.

– alt sammen ud fra de pågældendes

bolig og adfærd.

HVEM ER DE?Det er vigtigt at tænke bredt i forhold

til, hvem der opfylder risikoprofilen.

Det kan fx være en mand i 50’erne,

der på grund af en blodprop i hjernen

er blevet lam i den ene side og ikke

længere kan tale, dvs. ringe 112. Af og

til drikker han tæt, og når han samtidig

ryger i sengen, er han oplagt for tilbud

om et brandtjek.

Eller en dement kvinde, hvis mand

tre dage om ugen arbejder om natten,

forklarer Jan Funk Nielsen.

person bliver hårdt medtaget, koster

væsentlig mere.

Et forebyggende hjemmebesøg hos en

borger i risikogruppen koster 1.000 kr.

Kan blot en enkelt dødsbrand undgås,

vil samfundet spare, hvad der svarer

til et besøg hos samtlige 2.000 mest

udsatte danskere.

- Så ren økonomisk vil hjemmebesøg

være en rigtig god forretning for sam-

fundet. Noget helt andet er, at vi ikke

kan være bekendt ikke at gøre noget.

Samfundet har et medansvar for, at bor-

gerne ikke omkommer ved brand, siger

Jan Funk Nielsen.

KAN SPARE 30-35 LIVHan sammenligner situationen med

trafikulykker, hvor der ofres rigtig mange

penge på kampagner og anden forebyg-

gelse. Derved faldt antallet af trafik-

dræbte fra 432 i 2003 til 167 i 2012.

Samtidig er det nærmest som om,

at samfundet bare accepterer tingenes

tilstand, når det gælder dødsbrande.

Vigtigste tiltag har her været selvsluk-

kende cigaretter, der tilmed skyldes

en beslutning i EU. Alligevel er rygning

fortsat den største enkeltårsag til døds-

brande i Danmark.

I Danmark omkommer 1,18 pr.

100.000 indbyggere, svarende til næ-

sten 70 om året. Hvis Danmark blev lige

så god på området som Norge, ville vi

kunne spare 30-35 liv om året, under-

streger Jan Funk Nielsen.

BRANDINSPEKTØREN ER VELKOMMENUdsatte borgere taget rigtig godt imod tilbud om brandforebyggende besøgAf Erik Weinreich

MålgruppenBefolkningens andel af ældre stiger i disse år. Samtidig opfordrer kommunerne de ældre til at blive længst muligt i eget liv.

24 % af danskerne bor i private boliger uden røgalarmer. Det svarer til, at 600.000 private hjem mangler røgalarm. Der er grund til at antage at en relativ stor del af disse hjem er ældre boliger, der bebos af ældre i pensionsalderen.

Det er i denne målgruppe, vi skal finde de ældre, der har størst risiko for at blive ofre i en dødsbrand.

NORGE BRANDVÆSEN · Februar 2014

22

B randmændene havde ikke en

chance, da stærke kastevinder

spredte gnister fra et bræn-

dende hus i Lærdal til nabohusene

og derefter ud over et stort område.

30 bygninger nedbrændte, heraf 17 bo-

liger og tre gamle, fredede huse. Brand-

folk fra 11 brandstationer deltog

i slukningen.

Lærdal Kommune ligger inderst

i Sognefjorden. Halvdelen af kommunens

2.200 indbyggere bor i byen Lærdalsøyri

nede ved fjorden. Byen har en af Norges

30 fredede træhusbebyggelser med op

mod 250 år gamle huse.

HURTIG SPREDNINGBranden startede lørdag aften den

18. januar i en bolig i et af træhusene.

Brandvæsenet i Lærdal, der har en

samlet styrke på 16 deltidsbrandmænd,

rykkede hurtigt ud med seks mand,

sprøjte og lidt senere en tankbil. Da de

kom frem, var huset overtændt, og før

brandmændene fik vand på slangerne,

havde ilden bredt sig til to nabohuse.

Der blev derfor slået alarm til nabo-

brandvæsner om assistance, men disse

ville på grund af afstandene tidligst

kunne være fremme efter en halv time,

og i virkeligheden gik der en time.

SLUKNING MED GYLLEVOGNEIlden bredte sig lynhurtigt til flere huse

i et boligområde mod nord, tæt op mod

et idrætsanlæg. Indsatslederen håbede

at kunne stoppe ilden her, men til al-

les overraskelse var ilden sprunget, så

det nu brændte på den anden side af

idrætsbanerne, 150 meter væk.

Kastevinde og en regn af gnister

gjorde slukningsarbejdet meget van-

skelig, og almindeligt slukningsudstyr

havde kun lidt effekt. Først da materiel

med større pumpekapacitet ankom, blev

slukningen effektiv.

Det var også en god hjælp, at mange

landmænd mødte med gyllevogne. De

bidrog godt til slukningen med deres

lange kastelængde og koblet til kraftigt

pumpemateriel fra civilforsvaret.

TUNGT SKUM BESKYTTEDE GODTOgså brandsprøjten fra lufthavnen

i Sogndal, der ankom med færge

kl. 03.40, bidrog godt til at redde de

gamle træhuse. Den medbragte 400

I området hvor branden startede, nedbrændte ti bygninger. I baggrunden brandstationen, som også var truet af flammerne. Foto: Roy Larsen.

Uvirkeligt scenarie i Norge

30 træhuse nedbrændt. Kraftige kastevinde spredte ilden hurtigt og i alle retninger

Af Lars Brenden, redaktør på Brannmannen

NORGEFebruar 2014 · BRANDVÆSEN

23

liter skumvæske, og netop tungt skum

klistrede godt til vægge og tag på de

bevaringsværdige bygninger som værn

mod flyvende gnister.

Da skummet var brugt, blev lufthavns-

sprøjten sat ind i det almindelige sluk-

ningsarbejde. Her gav det i begyndelsen

lidt problemer med vandtrykket, når

den 6.000 liter store tank skulle fyldes.

RENT INFERNO- Det var et inferno og helt surrealistisk.

Brandene startede helt tilfældig alt

efter, hvor vinden kastede gløderne. Det

var som om en ildkugle slog ned i et hus.

Pludselig var hele huset i fuld flamme.

Jeg var helt sikker på at mit eget hus

skulle gå med, men det blev sparet, siger

brandmand Bjørn Fodnes, som var en af

de første brandmænd, der rykkede ud.

KUN DIREKTE TALEDa branden startede, havde brandvæ-

senet god kommunikation, men da base-

stationen til Telenor brændte ned, blev

kommunikationen begrænset til direkte

tale mellem radioerne.

Lærdal har endnu ikke fået Nødnett.

Da mobilnettet også gik ned, var det

derfor et problem, at brandledelsen

heller ikke havde kontakt til 110-alarm-

centralen.

ILDEN SPRANG 500 METERBrandledelsen overvejede at bruge

maskiner til at rive huse ned for at lave

en brandbælte, men i den stærke vind

ville det ikke have haft nogen virkning.

Vinden spredte ilden over en distance

på 500 meter, og selv 700 meter væk

antændte gnister nye brande.

Gnister antændte også den meget

tørre vegetationen på de stejle fjeldsider

i dalen. Det havde man ingen ledige res-

sourcer til at håndtere, og helikoptere

kunne ikke bruges på grund af mørket

og den stærke vind.

SVÆRT AT OVERSKUE UDEN TELEFONDen dårlige kommunikation og de be-

grænsede ressourcer gav brandledelsen

store vanskeligheder i den uforudsige-

lige situation.

- Situationen blev hurtigt værre og

værre, og vi måtte bede de brandvæs-

ner, som kom til assistance, om selv at

finde sig et sted, hvor de kunne gøre en

sluknings- eller begrænsende indsats.

- Først da vi fik tungere materiel på

plads, og vinden løjede noget af, fik

vi god effekt, siger udrykningsleder

Guttorm Gullaksen, som var tidlig på

brandstedet.

Branden kunne endda være gået

meget værre. Var den startet nærmere

de rigtig gamle træhuse, kunne re-

sultatet være blevet katastrofalt. Nu

nedbrændte 30 bygninger, men man fik

stoppet branden, før den fik tag i den

ældste bydel.

I alt 700 mennesker blev evakueret

i løbet af de seks timer, som branden

varede.

Forbud mod dronerPrivate droner ville kunne udgøre en risiko for brand- og redningshelikoptere under slukningen af stor-branden i Lærdalsøyri, og politiet valgte derfor søndag af indføre et øjeblikkeligt drone-forbud.

Dronerne var monteret med små filmkameraer og for så vidt harmløse, selv om de formentlig har over-trådt flere norske flyve-regler, men hvis en sådan drone på nogle få kilo blev ramt af en helikopter-rotor, kunne det blive farligt.

I første omgang forlød det, at der havde været nær-ved situationer, men det var ikke tilfældet. I øvrigt blev drone-forbuddet ophævet allerede mandag.

Til gengæld er der opstået en mere generel debat om klare regler for flyvning med droner, der allerede benyt-tes til eftersøgning og over-vågning af enhver slags: Skovbrande, miljødump-ning til havs, eftersøgning i bjerge, overvågning af kornmarker osv.

Situationen blev hurtigt værre og værre, og vi måtte bede de brand-væsner, som kom til assistance


24

I de gamle træhuse er der gjort

rigtig meget forebyggende med

detektion, indvendig sprinkling og

nogle steder også udvendig sprinkling.

Disse tiltag ville kun have haft en lille

effekt, hvis branden havde spredt sig

ind i området. Den kraftige vind ville

have fået det vand, som skulle beskytte

udvendig mod brand, til at blæse bort

og give mulighed for, at gnister kunne

komme ind under tagudhænget.

DET HAVDE INGEN FORUDSETGaute Johnsgaard, der er brandchef

i Lærdal og Årdal kommuner, fortæller

om sine oplevelser:

- Jeg blev målløs, da jeg kom til ste-

det. Det var helt uvirkeligt, og for mig

var det vigtigt at få overblik og sikre, at

brandmændene ikke kom til skade.

- På trods af de store skader, mener

jeg ikke, indsatsen kunne have været

meget anderledes. Dette var en

ekstremsituation, som ingen har for-

udset. Vindstyrken denne nat var

ikke unormal for Lærdal, hvor der op-

står stærke kastevinder mellem de

Et af de sidste huse, som brændte, lå helt op til de gamle, bevaringsværdige træhuse. På fjeldsiderne ses, hvordan ilden også har haft godt fat i vegetationen. Foto: Roy Larsen.

VI SKAL VÆRE HURTIGERE TIL AT TILKALDE HJÆLPEt lille deltidsbrandvæsen er ikke dimensioneret til ekstreme opgaverAf Lars Brenden, redaktør på Brannmannen

25

NORGEFebruar 2014 · BRANDVÆSEN

Autotec ApS | Foldagervej 12A | 4623 Ll. Skensved | Tlf: 56 16 19 20 | Web: www.autotec.dk

TILVALG:- 2 Farvet model Blå/Gul fuld 360°- Bagudvendt gul signalbro (Blå udgave)- HotFoot ( Lys i monteringsfødder )- Scenelys ( Skadested lys )

HotFood

NYHED Primo 2014

Integrity®

stejle fjeldsider, men vi har aldrig haft

noget lignende. Brandvæsnet er dimen-

sioneret for en indsats mod ét hus.

Bliver branden større, må vi bede om

assistance, men det tager tid her ude

i distrikterne.

- En vigtig læring er alligevel, at man

skal være hurtigere til at trykke på den

store knap og bede om assistance, siger

Johnsgaard.

Omkring forebyggelse af lignende

situationer i fremtiden siger Johnsgaard:

- I Norge er reglerne, at der skal være

mindst otte meter mellem husene. Ved

en hurtig indsats fra brandvæsenet, er

det normalt tilstrækkeligt til at beskytte

nabohuset, men det er helt utilstrække-

ligt i en situation som dette.

Deltid uden vagtordningAlle brandvæsner i Lærdal-området er deltids-brandvæsner uden vagtordning. Ved brand alarmeres alle, og det kan være helt tilfældigt, hvor mange som møder. I dette tilfælde var det tilmed lørdag aften, hvor mange brandfolk var optaget eller bortrejst.

De to nærmeste nabobrandstationer er Aurland og Årdal, der ligger henholdsvis 32 og 43 km væk. Køretiden er 30 og 50 minutter.

Lærdalsøyri Brandvæsen har en brand- sprøjte med pumpe og tank, en tankbil med 10.000 liter vand samt en MB Sprinter red-ningsvogn med skæreslukker.

Ved slukningen i Lærdalsøyri deltog syv nabobrandvæsner med køretøjer, heri medreg-net en lift fra Bergen, der har en køretid på over to timer.

Ukendt årsagÅrsagen til branden kendes ikke. Den opstod som en ”almindelig” brand i bolig og ville uden den meget kraftige vind have været slukket forholdsvis hurtigt.

Gnisterne føg i luften i alle retninger og gjorde det til en næsten umulig opgave at hindre brandspredning til andre træ-bygninger. Foto: Scanpix.

Brandvæsnet er dimensioneret for en indsats mod ét hus. Bliver branden større, må vi bede om assistance, men det tager tid her ude i distrikterne


26

Se jobopslag på niras.dk/job

Vi søger en ny kollega, der ligesom Nina er visionær, fagligt engageret og stortrives med frihed under ansvar

BraNdrådgiVer, der tæNder på iNduStrieNS udfordriNger

Brandvæsen_2014_01_185x88_jobannonce_NDH_SJU_VIG.indd 1 17-01-2014 08:39:33

N orge blev i januar hårdt ramt af

flere store brande. Bl.a. måtte

over 160 personer evakueres

fra en kæmpe naturbrand ved Flatanger

et par hundrede km nord for Trondheim.

Omkring 70 huse, heraf mange fritidsbo-

liger, nedbrændte, og det tog flere dage,

inden branden var under kontrol.

Årsagen skal muligvis findes i nogle

nedfaldne el-ledninger, hvis gnister kan

have sat ild til den meget tørre vegeta-

tion, godt hjulpet af en kraftig blæst.

Kæmpe naturbrandAf Erik Weinreich

Megen blæst og næsten ingen nedbør i over en måned har udtørret lyng og anden lav vegetation på

fjeldene, så de brænder som krudt. Foto: Scanpix.

S ammenbyggede træhuse udgør

en helt speciel risiko, og måske

det sted i Danmark med den

mest komplicerede træhuskonstruktion

er Dyrehavsbakken. Heldigvis er bru-

gerne meget opmærksomme på risikoen,

og desuden bliver de hvert år mindet om

det, når samtlige brandfolk i Lyngby-

Taarbæk og Gentofte er på Bakken-øvel-

se, fordelt over tre gange.

For det kan gå galt, meget galt, som

den 3. april 1998, hvor en vægter kl. 5

om morgenen opdagede ild i restaurant

Bakkens Perle.

Da brandvæsnet ankom blot seks

minutter senere, var hele restauranten

overtændt. Det blæste kraftigt, og ilden

bredte sig lynhurtigt til nabobygninger.

I alt ni ”telte” udbrændte, men heldigvis

blev rutchebanen, der er Europas ældste træ-

rutchebane, reddet i næsten sidste øjeblik.

Eller sent om aftenen den 16. marts

2001, hvor to sammenbyggede boder

udbrændte.

FOKUSOMRÅDE- Belært af erfaring sendes alt disponibelt

mandskab fra både Lyngby-Taarbæk og

Gentofte af sted med 3-4 slukningstog

i førsteudrykningen, hvis der over 112

meldes om brand på Bakken, fortæl-

ler beredskabschef Rasmus Storgaard

Petersen fra Lyngby-Taarbæk.

Bakken er et af de store fokusområ-

der i den risikobaserede dimensionering

og med detaljerede planer for indsatser,

inklusiv hvor de enkelte køretøjer skal

placeres. Bl.a. er også en slangetender

med A-slanger og to pumper bibeholdt

i dimensioneringen for Lyngby-Taarbæk

Brandvæsen netop pga. de særlige risiko-

forhold på Bakken.

- Vi forsøger ved de mange årlige

brandsyn at motivere og rådgive ejerne

om bedre brandsikring, men mange

af bygningerne er opført for en del år

siden, hvor kravene til brandsikring

var nogle andre. Ved ombygninger

mv. skal bygningerne selvsagt opfylde

nugældende lovgivning. Teltholderne

er i dag selv meget opmærksomme

på risikoen. Ved den mindste friture-

brand i en af de mange restauranter

er der lynhurtigt 5-10 håndslukkere fra

naboforlystelserne. Desuden afbrydes

strømforsyningen i området, når Bakken

lukker i efteråret.

- Der findes ikke ABA-anlæg derude,

men teltholderne har heldigvis investe-

ret i serieforbundne røgalarmer i alle

beværtninger og forlystelser, som er

forbundet til en kontrolcentral. Hvis to

detektorer går i gang i samme bygning,

kan Bakkens kontrolcentral – efter en

aftalt procedure - ringe til 112 og melde

indsatsledereftersyn, siger Rasmus Stor-

gaard Petersen.

Vi forsøger ved de mange årlige brandsyn at motivere og rådgive ejerne om bedre brand-sikring, men mange af bygningerne er opført for en del år siden, hvor kravene til brandsikring var nogle andre

27

SAMMENBYGGEDE TRÆHUSEFebruar 2014 · BRANDVÆSEN

Særlig plan for Bakken

Komplicerede, sammenbyggede træhuse udgør en særlig risiko for brandspredning

Af Erik Weinreich

Så galt gik det i 1998, hvor ni sammenbyggede træhuse på Bakken futtede af nærmest som krudt. Foto: Scanpix.

DISASTER BRANDVÆSEN · Februar 2014

28

K ortsymbolerne er forskellige

i de forskellige landes bered-

skaber i Europa. Det har gjort

det svært for dem at samarbejde ved

hændelser, der spreder sig over lande-

grænser. Derfor er DISASTER-projektet

sat i søen.

Ideen opstod efter en hedebrand på

grænsen mellem Tyskland og Holland, hvor

de to landes beredskaber var alvorligt

udfordrede på deres kommunikation og

samarbejde. Der var simpelthen ingen

teknisk platform for at koordinere sam-

arbejdet eller udveksle kortdata om pla-

cering af udstyr, køretøjer og mandskab.

Når DISASTER-projektet afsluttes i

januar 2015, skal der derfor foreligge en

datamodel, der kan oversætte forskel-

lige landes kortsymboler.

Datamodellen sætter sig mellem to

landes beredskabstjenesters it-systemer

og oversætter kortdata imellem dem. På

den måde vil en tysk brandbil optræde

med det hollandske symbol i det hol-

landske system og vice versa.

VOKSENDE BEHOV I DANMARKDISASTER-projektet retter sig mod det

strategiske niveau af beredskabet.

Et eksempel kunne være, at det lokale

beredskab i Helsingør samarbejder med det

lokale beredskab fra Helsingborg om en

færgeulykke og i det tilfælde kan udveksle

kortdata. Radio- og videokommunikation

er ikke en del af projektet, og udvekslin-

gen vil foregå mellem vagtcentralerne.

DISASTER fungerer altså som ud-

gangspunkt ikke fra brandmand til

brandmand, men som et bindeled mel-

lem de taktiske niveauer i de to bered-

skaber. Derefter fordeler det taktiske

niveau informationen til deres eget

operationelle niveau.

Behovet for at kunne arbejde sammen

med nabolandes beredskabstjenester er

blevet større med delte arbejdsområder

som Øresundsbroen og den kommende

Femernbælt-forbindelse.

MÅSKE TIL OPERATIONELT BRUGPotentielt kan DISASTER også give alle

operationelle enheder den kortinforma-

tion, som i første omgang ligger ved vagt-

centralen. Kan man pege på et kort på en

computer frem for at skulle formulere på

engelsk, hvilket køretøj man efterspørger,

lettes kommunikationen på skadesstedet.

Mængden af data, der skal overføres for

at holde sådan et kort opdateret, er dog

en udfordring i Danmark.

Man kan overføre kortinformatio-

nerne til det operationelle beredskab via

KST og de almindelige mobilnet. Infor-

mationen er sikret ved hjælp af lukkede

VPN-forbindelser. Ved terrorhandlinger

eller katastrofer, hvor der er mange

civile involveret, ved vi imidlertid, at de

offentlige mobilnet bukker under. Og

SINEs lukkede mastenet kan ikke over-

føre den datamængde.

Men det er ikke TETRA-standarden,

der er problemet. I det tyske TETRA-

EU-projekt fjerner kommunikationsbrist ved katastroferDISASTER-projektet skal gøre det nemmere for forskellige landes beredskaber at samarbejde ved at udveksle kortdata. Det er tiltænkt det strategiske beredskab, men den forbedrede kommunikation kan også være brugbar for det operationelle beredskab Af Fanny Guay, projektleder, DBI, og Jesper Florin, sikringsrådgiver, DBI

Behovet for at kunne arbejde sammen med nabolandes bered-skabstjenester er ble-vet større med delte arbejdsområder som Øresundsbroen og den kommende Femern-bælt-forbindelse

DISASTER-PROJEKTETDISASTER står for Data Inter-operability Solution At STa-keholders Emergency Reac-tion. Det er et EU-finansieret forskningsprojekt, som skal forbedre kommunikationen mellem forskellige landes beredskabstjenester i nød-situationer.

Projektet løber fra februar 2012 til januar 2015. Ud over DBI fra Danmark deltager institutioner fra Spanien, England, Holland og Tyskland.

29

DISASTERFebruar 2014 · BRANDVÆSEN

system har man installeret den nødven-

dige båndbredde, så de nødvendige

data kan trækkes ud, selv om de almin-

delige mobilnet bryder sammen.

Man kan sige, at løsningen er forud

for sin tid i forhold til, hvad SINE kan

understøtte herhjemme. Men det er jo

også et EU-projekt.

MULIGHED FOR AT TRÆNE KRISEKOMMUNIKATIONUd over datamodulet skal projektet

også resultere i et simuleringsværktøj.

Det er udviklet for at teste effekten

af DISASTER-datamodulet, uden at der

skal igangsættes en stor øvelse med to

landes beredskaber. Med simuleringen

kan de relevante medarbejdere fra det

taktiske beredskab sætte sig ved deres

computere og ”spille” et scenario, hvor

indsatsen ved fx et flystyrt skal koordi-

neres. Efterfølgende kan man analysere

på kommunikationen og se, hvilken ef-

fekt DISASTER-datamodulet havde.

Men simuleringen kan også bruges til

meget andet og behøver ikke inkludere

DISASTER. Den kan benyttes, hvis man

ønsker et overblik over kommunikatio-

nen ved større hændelser for at se, om

der er flaskehalse eller områder, hvor

der skal strammes op.

Simuleringen er fleksibel, og man kan

i teorien teste hvilket som helst scenario.

Bl.a. kan det være attraktivt for virk-

somheder at teste, hvordan deres kom-

munikation fungerer i krisesituationer.

Både selve DISASTER-datamodulet og

simuleringen bliver gratis, når projektet

afsluttes.

Da en større hedebrand i juni 2011 ved Bocholt i Tyskland bredte sig ind over den hollandske grænse, gav det nogle sproglige udfordringer.

Eksempel på symbolforskelle.

Man kan sige, at løs-ningen er forud for sin tid i forhold til, hvad SINE kan understøtte herhjemme. Men det er jo også et EU-projekt

TYSKLAND

HOLLAND

FOREBYGGELSESSTAFET BRANDVÆSEN · Februar 2014

30

I Odsherred har vi valgt at oprette

en brandskole for alle kommunens

3. klasser. Denne skole har nu

eksisteret i fire år og med stor succes.

Samlet har over 1.000 elever været gen-

nem brandskolen.

Vi synes, det er vigtigt, at borgerne

allerede i en tidlig alder bliver gjort be-

vidste om vigtigheden af at udvise for-

sigtighed og kunne handle, hvis brande

eller ulykker sker.

RØGDYKNING M.M.Brandskolen er et tilbud, som langt de

fleste skoler i Odsherred tager imod.

Eleverne deltager i brandskolen en dag

og bliver undervist i alarmering, livred-

dende førstehjælp, elementær brand-

bekæmpelse, røgdykning, almindelig

førstehjælp og sikkerhed ved fyrværkeri.

De ældre klassetrin kan vælge, om de

vil genopfriske deres færdigheder, inden

de forlader folkeskolen, hvilket flere

skoler tager imod. På den måde øger

vi sikkerheden i Odsherred Kommune

og kan forhåbentlig bibeholde et billigt

beredskab.

SPONSORSTØTTEBrandskolen betales over brandvæsnets

budget, men vi søger hvert år sponsorer

til dækning af frugt, juice samt diverse

gaver til børnene. Heldigvis støtter man-

ge erhvervsdrivende op om brandskolen,

men vi vil naturligvis gerne have mange

flere. Derfor starter vi i år tidligere end

normalt, så vi har tid til at finde endnu

flere sponsorer.

Kommunens risikostyringsgruppe be-

taler også en del af de rekvisitter, som vi

bruger, og er for brandvæsnet en meget

vigtig samarbejdspartner.

Til brandskolen er tilknyttet fire

instruktører og tre assistenter samt en

professionel fyrværker.

3. klasse er en god alder, hvor børnene er nysgerrige, og mange skal helt sikkert hjem og efterprøve den nye lærdom på familien.

1.000 elever i brandskoleTilbud til alle 3. klasser i Odsherred. Erhvervsdrivende hjælper med sponsorgaverAf Paw Pedersen, leder af forebyggelse og myndighed, Odsherred Brandvæsen

FOREBYGGE SES STAFET

31

Februar 2014 · BRANDVÆSEN FOREBYGGELSESSTAFET

DET HELE VÆRDVores mål er, at borgere får forståelse

for, hvordan de med omtanke kan for-

hindre brande og ulykker, og med nogle

få tillærte færdigheder kan forhindre

brande i at brede sig og liv og værdier i

at gå tabt. Der vil også i fremtiden opstå

brande og ulykker, men kan vi bare for-

hindre én brand/ulykke om året, så har

det været det hele værd.

Dertil kommer, at hvis vi skal have

et billigt beredskab i Odsherred, skal

vi forebygge, at der opstår brande og

ulykker – og når det alligevel sker, skal

borgerne kunne håndtere de små

brande og kunne yde livreddende første-

hjælp, indtil den professionelle hjælp

når frem.

Odsherred Kommune har i vinterhalvåret 33.000 ind-byggere, men med 28.000 sommerhuse har vi flere end 100.000 indbyggere om som-meren. Odsherred Kommune har et areal på 355 km2, og med en kyststrækning på 157 km (vand på 3 sider) er vi en halvø.

Kommunens risiko-styringsgruppe betaler også en del af de rekvi-sitter, som vi bruger, og er for brandvæsnet en meget vigtig sam-arbejdspartner

Odsherred

Alle ved, at et plaster tager smerterne, når mor sætter det på. Det gælder også, når det er ens kammerat.

Det er sejt at prøve selv, og så husker

man det bedre.

FOREBYGGELSESSTAFET BRANDVÆSEN · Februar 2014

32

T il at begynde med sidder alle

børnene samlet og hører om,

hvordan man alarmerer, og hvad

der sker fra man ringer 1-1-2, til brand-

bilerne rykker ud. Vi afprøver det, og

børnene oplever sammenhængen mel-

lem opkald og hvordan brandmændene

reagerer på netop deres opkald.

Efter en halv times tid deles alle ele-

verne op i fire hold, hvor de derefter skal

ud på en ”ringøvelse”.

LIVREDDENDE FØRSTEHJÆLPDen teoretiske del kan ikke undgås,

men skal være meget kort og meget

præcis, således at de får en forståelse

for kroppens livsvigtige ilttransport,

og hvordan de kan hjælpe andre men-

nesker i livsfare. Børnene kommer

her-efter til at se og prøve at udføre

hjertemassage på en dukke. Endvidere

bliver aflastende sideleje vist, og dette

skal de naturligvis afprøve på en stor

tyk brandmand.

Nå ja stor og tyk er han måske ikke,

men for en 9-årig pige kan en 90 kg

tung brandmand virke som en uover-

kommelig opgave. Det viser sig dog, at

alle børn faktisk kan lægge voksne

i aflastende sideleje, og dette er en

succesoplevelse for de fleste og ikke

mindst en sjov opgave at tage med hjem

og lære resten af familien.

RØGDYKNINGHer oplever børnene en brandmand, der

efter at have iklædt sig indsatsdragt,

kravler ind i vores lille, gennemsigtige

legehus, hvor han sætter ild til nogle

røgampuller, som i løbet af få minutter

afgiver så meget røg, at han næsten

bliver ”usynlig”. Eleverne prøver at have

apparater på og ser, hvad det vil sige

ikke at kunne se noget i røgen.

ELEMENTÆR BRANDBEKÆMPELSEEn instruktør demonstrerer, hvordan

man blandt andet slukker ild i en gryde,

der står på et komfur, med brandsluk-

ker/brandtæppe.

Eleverne afprøver det naturligvis, og

det kan virke skræmmende, men de

fleste overvinder deres frygt og går

derfra med viden om, at de kan gøre

en stor forskel. Samtidig får de også

en stor forståelse for, hvorfor man ikke

må lege med brandslukningsudstyret på

skolen, og at det kun må benyttes, hvis

noget brænder.

ALMINDELIG FØRSTEHJÆLPBørnene ser, hvad der er i en første-

hjælpskasse, og kigger nærmere på,

Program for brandskolenBørnene skal opleve sammenhæng mellem alarmering og hjælp. Vigtigt at prøve selv og få succesoplevelser med hjemAf Paw Pedersen, leder af forebyggelse og myndighed, Odsherred Brandvæsen

Det kan virke skræm-mende, men de fleste overvinder deres frygt og går derfra med viden om, at de kan gøre en stor forskel

Sikkerhedomkring

fyrværkeri

Almindeligførstehjælp

Røgdykning

Elementærbrand-

bekæmpelse

Livreddendeførstehjælp

OdsherredBrandskole

Alarmering

hvordan man bruger de forskellige ting.

Derefter ser de, hvordan man renser et

sår og sætter et plaster rigtigt på.

Endvidere viser instruktøren, hvordan

man forbinder en skadet fod/arm, hvil-

ket børnene naturligvis skal afprøve på

kammeraterne.

FYRVÆRKERISom det sidste punkt på dagen er der en

gennemgang af sikkerhed ved fyrvær-

keri, og dertil har vi inviteret en profes-

sionel fyrværker. Han gør meget ud af at

fortælle, hvad man skal gøre for ikke at

komme til skade og viser også, hvad der

sker, hvis man gør noget dumt.

Eksempelvis affyrer han nogle raket-

ter og viser, hvilken sprængkraft disse

har ved at binde knogler fra en gris

omkring fyrværkeriet.

Dette får de fleste af eleverne til at

indse, at fyrværkeri er flottest i luften

set igennem sikkerhedsbriller.

AFSLUTNINGEfter programmets afslutning får

eleverne et diplom for at have deltaget

og en pose med alle mulige forskel-

lige sponsorgaver. Hvis de ellers har

tid, har børnene mulighed for at blive

lidt i brandgaragen, og nogle vælger at

spise deres madpakker, inden turen går

tilbage til deres skoler.

Odsherred Brandvæsen får hvert år

mange og gode positive tilbagemeldin-

ger, og vi forventer at fortsætte det

gode arbejde, som vi føler, er rigtig godt

givet ud.

Stafet for forebyggelseI samarbejde med FKBs Fagområde Forebyggelse omtaler BRANDVÆSEN gode ideer inden for forebyggelsesområdet. Faggruppen er tovholder, og alle kan byde ind ud fra princippet “sådan gør vi”.

Kontakt blot kredsens repræsentant i Faggruppe Forebyggelse eller Jacob Christensen, Tønder, der er bestyrelsens ankermand på forebyggel-sesområdet.

33

Februar 2014 · BRANDVÆSEN FOREBYGGELSESSTAFET

K40_K50 ad_185x130_DK.indd 1 18/12/13 16:06

Odsherred Brand-væsen får hvert år mange og gode positive tilbagemeldinger, og vi forventer at fortsætte det gode arbejde, som vi føler, er rigtig godt givet ud

1. AFFUGTNINGSANLÆG

MUNTERS A/S Ryttermarken 4, 3520 Farum Tlf. 44 95 33 55 www.munters.dk [email protected] Effektiv affugtning af garager, depoter, slangetørringsrum

2. ALARM- OG MELDEUDSTYR

BAGGER LÅSE & ALARM A/S Sjælland + København Tlf.: 70 20 21 12 www.bagger-laase.dk Salg – Montering – Services DANSK BRANDTEKNIK A.S. Rosenkæret 31, 2860 Søborg Tlf. 70 111 333 Fax 70 101 333 www.danskbrandteknik.dks KIDDE DANMARK A/S Industriholmen 17-19 2650 Hvidovre Tlf. 36 86 96 00 Århus: tlf. 86 94 87 [email protected] LOTEK A/S Rønsdam 10, 6400 Sønderborg Tlf. 70 13 52 00 www.lotek.dk METORION MUSIC A/S Biblioteksvej 51 2650 Hvidovre Tlf. 36 34 22 99 Fax 36 34 22 90 www.metorionmusic.dk Talevarslingsanlæg

3. ASPIRATIONSSYSTEMER

s FALCK TEKNIK Meterbuen 14-16 2740 Skovlunde Tlf. 44 92 33 44 Fax 44 84 89 98 www.falckteknik.dks KIDDE DANMARK A/S Industriholmen 17-19 2650 Hvidovre Tlf. 36 86 96 00 Århus: tlf. 86 94 87 [email protected] LOTEK A/S Rønsdam 10, 6400 Sønderborg Tlf. 70 13 52 00 www.lotek.dks SIEMENS A/S, BUILDING TECHNOLOGIES Tlf. 44 77 44 77 www.siemens.dk/sbt [email protected]

4. BEREDSKABSKURSER

s LOTEK A/S Rønsdam 10, 6400 Sønderborg Tlf. 70 13 52 00 www.lotek.dk

5. BEREDSKABSPLANER

s LOTEK A/S Rønsdam 10, 6400 Sønderborg Tlf. 70 13 52 00 www.lotek.dk

6. BRANDANLÆG

BAGGER LÅSE & ALARM A/S Sjælland + København Tlf.: 70 20 21 12 www.bagger-laase.dk Salg – Montering – Services KIDDE DANMARK A/S Industriholmen 17-19 2650 Hvidovre Tlf. 36 86 96 00 Århus: tlf. 86 94 87 [email protected] LINDPRO A/S Bredskifte Allé 7 8210 Århus V. Tlf. 89 32 99 44 Fax 89 32 99 91s SIEMENS A/S, BUILDING TECHNOLOGIES Tlf. 44 77 44 77 www.siemens.dk/sbt [email protected]

7. BRANDVÆSENETS MATERIEL OG UDSTYR

AC. MEJERIMASKINER Egevej 46, 9480 Løkken Tlf. 98 83 80 40 Mobil 24 25 30 38 www.ac-mejerimaskiner.dk RUSTFRIE VANDTANKVOGNE APOLLO BRANDMATERIEL Militærvej 17, 4700 Næstved Tlf. 38 40 21 10 Mobil 20 14 14 07 www.apollobrand.dk mail: [email protected] AUTOTEC ApS Foldagervej 12A 4623 Lille Skensved Tlf. 56 16 19 20 Fax 56 16 19 29 [email protected] www.autotec.dk AVK INTERNATIONAL A/S Bizonvej 1, Skovby 8464 Galten. Tlf. 87 54 21 00 www.avkvalves.com [email protected] Brandhaner og ventiler i duktilt støbejern. CONDOR INTERNATIONAL CLOTHING A/S Holmekrogen 10, 2830 Virum Tlf. 70 27 40 30 [email protected] Henning Hansen www.condorint.com

DANSK UNIFORM / WENAAS112 Hammeren 20, 6800 Varde. Tlf. 76 54 00 00 [email protected] www.danskuniform.dk Alt I uniform- og indsats- beklædning. DRÄGER SAFETY DANMARK A/S Generatorvej 6 B, 2730 Herlev Tlf. 44 50 00 00 Fax 44 50 00 01 [email protected] www.draeger.dks FALCK TEKNIK Meterbuen 14-16 2740 Skovlunde Tlf. 44 92 33 44 Fax 44 84 89 98 www.falckteknik.dk GKV BRANDMATERIEL Gråsten Karosseriværksted ApS Kong Valdemarsvej 15 9600 Aars Tlf. 40 43 20 68 Fax 98 62 39 88 www.gkv.dk, [email protected] s LINDE BRANDMATERIEL Roskilde: Tlf. 33 31 31 00 Fax 33 31 31 17 Middelfart: Tlf. 66 14 50 09 Fax 65 91 60 40 Totalleverandør – egne agenturer og produkters LOTEK A/S Rønsdam 10, 6400 Sønderborg Tlf. 70 13 52 00 www.lotek.dk PROCURATOR A/S Fire & Rescue Stærevej 2, 6705 Esbjerg Tlf. 76 11 50 00 Fax 76 11 50 01 www.procurator.dk Røgdykkersæt, branddragter, uniformer, faldsikring, højderedningsudstyr samt alt i personligt sikkerhedsudstyr

8. DØRLUKNINGSANLÆG OG PORTAUTOMATIK

BAGGER LÅSE & ALARM A/S Sjælland + København Tlf.: 70 20 21 12 www.bagger-laase.dk Salg – Montering – Services FALCK TEKNIK Meterbuen 14-16 2740 Skovlunde Tlf. 44 92 33 44 Fax 44 84 89 98 www.falckteknik.dks LINDE BRANDMATERIEL Roskilde: tlf. 33 31 31 00 Fax 33 31 31 17 Salg - montering - service

9. EKSPLOSIONSFOREBYG-GELSE OG EKSPLOSIONS-

SIKRING

DRÄGER SAFETY DANMARK A/S Generatorvej 6 B, 2730 Herlev Tlf. 44 50 00 00 Fax 44 50 00 01 [email protected] www.draeger.dk KIDDE DANMARK A/S Industriholmen 17-19, 2650 Hvidovre Tlf. 36 86 96 00 Århus: tlf. 86 94 87 [email protected] www.kidde-danmark.dk

10. FORURENINGS-BEKÆMPELSES-MATERIEL

s FALCK TEKNIK Meterbuen 14-16 2740 Skovlunde Tlf. 44 92 33 44 Fax 44 84 89 98 www.falckteknik.dk LD HANDEL & MILJØ A/S www.ldhandel.dk [email protected] Ferrarivej 16, 7100 Vejle Tlf: +45 76 49 85 00 Fax: +45 75 85 84 86. Alt i forureningsbekæmpelses- materiel til lands og til vands. Flydespærre, granulater, olie- skimmer, brandskum mm. Markedets bredeste program. Mulighed for levering døgnet rundt.

11. HÅNDILDSLUKKERE, SALG OG OPSÆTNING

BRANDSIKRING DANMARK Hjørringvej 68, 9700 Brønderslev Tlf. 98 19 10 34 [email protected] www.brandsikringdanmark.dk = DS = godkendt værksted.s DANSK BRANDTEKNIK A.S. Rosenkæret 31, 2860 Søborg Tlf. 70 111 333 Fax 70 101 333 www.danskbrandteknik.dk = DS = godkendt værksteds FALCK TEKNIK Meterbuen 14-16 2740 Skovlunde Tlf. 44 92 33 44 Fax 44 84 89 98 www.falckteknik.dks LINDE BRANDMATERIEL Roskilde: tlf. 33 31 31 00 fax 33 31 31 17 Middelfart: tlf. 66 14 50 09 fax 65 91 60 40 Egne produkter – salg og service = DS = godkendt værksted

HVEM SÆLGER . . . BRANDVÆSEN · Februar 2014

34

s LOTEK A/S Rønsdam 10, 6400 Sønderborg Tlf. 70 13 52 00 www.lotek.dk REDNINGS-RINGEN Industrivej 51, 7620 Lemvig Tlf. 97 82 04 11 = DS = godkendt værksted

12. MARITIMT SIKKERHEDSUDSTYR

s LOTEK A/S Rønsdam 10, 6400 Sønderborg Tlf. 70 13 52 00 www.lotek.dk PRO-SAFE A/S Møllevangen 60, 4220 Korsør www.Pro-safe.dk Tlf. 32 95 28 78 Fax. 32 95 28 79 Gummi/RIB både, påhængs- motorer, Coltri kompressorer, Propguard beskyttere, Safety hjelme med indbygget radio kommunikation - Tag en snak med os om sikkerhed til søs! UNI-SAFE A/S Amager Strandvej 122 2300 Kbh. S. Tlf. 32 58 16 15 Fax 32 58 13 30 e-mail: [email protected] www.unisafe.dk Redningsdragter og -veste, gum- mibåde og påhængsmotorer. Egne serviceværksteder.

13. PUMPER

GRINDEX PUMPER, ELMODAN A/S Militærvej 17, 4700 Næstved Tlf. 70 23 20 07 Mobil 20 14 14 07 www.elmodan.dk [email protected] ATLAS COPCO CONSTRUCTION TECHNIQUE SCANDINAVIA Frank Christiansen Tlf. 40 570 416 www.atlasocopco.dk

14. RADIO-/KOMMUNIKA-TIONSUDSTYR

IHM P/S Vandtårnsvej 87, 2860 Søborg Tlf. 39 66 31 31 Fax 39 66 14 45

MØRKEDAL TELECOM A/S Rebslagervej 13, 4300 Holbæk Tlf. 59 43 47 12 Fax 59 44 23 12 www.morkedal.dk Swissphone distributør i Danmark Totalleverandør af Swissphone digitale alarmeringssystemer, mobil-pc’er, navigations- systemer, 112 stations- printere, tale- & hjelmgarni- ture for Tetra radioer, alarmmodtagere RADIOCOM DANMARK A/S Baldersbækvej 31, 2635 Ishøj Tlf. 43 74 44 60 www.radiocom.dk [email protected] Løsninger/tilbehør til SINE radioer. Trådløse link. Netværksdækning. Pagere. Navigations løsninger. Service. SWISSPHONE DANMARK A/S Rebslagervej 13, 4300 Holbæk Tlf. 59 43 47 12 Fax 59 44 23 12 www.swissphone.dk Swissphone alarmeringssystemer ZENITEL DENMARK A/S Park Allé 350 A, 2605 Brøndby Tlf. 43 43 74 11 Fax 43 43 75 22 www.zenitel.dk Radioudstyr. Applikationer. Rådgivning. Uddannelse. 24x7 service.

15. RÅDGIVENDE FIRMAER

LOTEK A/S Rønsdam 10, 6400 Sønderborg Tlf. 70 13 52 00 www.lotek.dk

16. SIKRINGSSKILTE

s FALCK TEKNIK Meterbuen 14-16 2740 Skovlunde Tlf. 44 92 33 44 Fax 44 84 89 98 www.falckteknik.dks LINDE BRANDMATERIEL Roskilde: Tlf. 33 31 31 00 Fax 33 31 31 17s LOTEK A/S Rønsdam 10, 6400 Sønderborg Tlf. 70 13 52 00 www.lotek.dk

17. STATIONÆRE SLUKNINGSANLÆG

s BRØNDUM A/S 8361 Haselager, Elmegårdsvej 32 Tlf. 87 46 41 33 8800 Viborg, Falkevej 14 Tlf. 86 62 36 66 4100 Ringsted, Sleipnersvej 4 Tlf. 57 61 63 00

s DANSK BRANDTEKNIK A.S. Rosenkæret 31, 2860 Søborg Tlf. 70 111 333 Fax 70 101 333 www.danskbrandteknik.dk DANSPRINKLER ApS Kongevejen 420, 2840 Holte Tlf. 45 46 06 11 [email protected] FALCK TEKNIK Meterbuen 14-16 2740 Skovlunde Tlf. 44 92 33 44 Fax 44 84 89 98 www.falckteknik.dks KIDDE DANMARK A/S Industriholmen 17-19 2650 Hvidovre Tlf. 36 86 96 00 Århus: tlf. 86 94 87 [email protected] LOTEK A/S Rønsdam 10, 6400 Sønderborg Tlf. 70 13 52 00 www.lotek.dks SIEMENS A/S, BUILDING TECHNOLOGIES Tlf. 44 77 44 77 www.siemens.dk/sbt [email protected]

18. TOTAL RENOVERING AF SEKUNDÆRSKADER

AREPA DANMARK A/S Mads Clausensvej 12 8600 Silkeborg Tlf. 86 81 10 55 (døgnvagt) www.arepa.dk Karlslunde-afdeling: tlf. 46 15 16 66 DANSK BYGNINGS- KONTROL A/S Tlf. 7228 2818 Afdelinger i Hvidovre, Hillerød, Ringsted, Aalborg, Risskov, Struer, Holsted, Fredericia og Langeskov. DØGNVAGT 7228 2819 POLYGON Skadebegrænsning og fugtteknik 24 timers vagtcentral 70 11 00 44 www.polygon.dk [email protected] SSG A/S Knapholm 6, 2730 Herlev Landsdækkende døgnvagt Tlf. 70 15 38 00 www.ssg.dk

19. VAGTCENTRALER

IHM P/S Vandtårnsvej 87, 2860 Søborg Tlf. 39 66 31 31 Fax 39 66 14 45

s INNOVATIVE BUSINESS SOFTWARE A/S Landemærket 10, 6. sal 1119 København K Tlf. 33 73 40 00 www.innovative.dk [email protected] INTERGRAPH DANMARK Hørkær 12A, 2730 Herlev Tlf. 36 19 20 90 Fax 36 19 20 01 www.intergraph.dk [email protected]

20. VANDFYLDTE SLANGEVINDER

s FALCK TEKNIK Meterbuen 14-16 2740 Skovlunde Tlf. 44 92 33 44 Fax 44 84 89 98 www.falckteknik.dks LINDE BRANDMATERIEL Roskilde: tlf. 33 31 31 00 fax 33 31 31 17 Eget agentur – LINDE-btk slangeskabe – godkendtes LOTEK A/S Rønsdam 10, 6400 Sønderborg Tlf. 70 13 52 00 www.lotek.dk

21. VANDTÅGE SLUKNINGSANLÆG

s KIDDE DANMARK A/S Industriholmen 17-19 2650 Hvidovre Tlf. 36 86 96 00 Århus: tlf. 86 94 87 [email protected] NOVENCO XFLOW® Wilhelmsen Technical Solutions A/S Rugvænget 6 4100 Ringsted Tlf: 70 12 07 00 www.novenco-ff.com s SIEMENS A/S, BUILDING TECHNOLOGIES Tlf. 44 77 44 77 www.siemens.dk/sbt [email protected]

HVEM SÆLGER . . .Februar 2014 · BRANDVÆSEN

35

s M

ed

lem

af

Sik

ke

rhe

dsb

ran

che

n

TEGN EN OPTAGELSE UNDER

“HVEM SÆLGER ...”Ring til:

Ekström Annonce Servicepå tlf. 44 44 77 47

Skadeservice i særklasse

Om SSG A/S

SSG A/S er førende specia list inden for facility- og skadeservice. Vi er grundlagt i 1993, og er i dag en af markedets dygtigste til at vedlige-holde bygnings aktiver, forebygge og minimere skader samt redde værdier.

Vores markante succes skyldes evnen til at kombi nere menneske-lige og hånd værksmæssige dyder med effektive processer og inno-va tive systemer, der giver vores kunder klar besked samt tids- og ressourcebesparelse.

Hos os er det de små ting der gør den store forskel. Det har givet os branchens bedste renommé, og beviser at det knivskarpe fokus på høj kvalitet og unik kundeservice, sikret af dygtige medarbejdere med den rette indstilling, betaler sig.

Døgnbemandet vagtcentral 24/7

70 15 38 00www.ssg.dk

Al henvendelse: Larsen & Partnere, Juliesmindevej 8, 4180 Sorø, [email protected], Tlf. 5782 0203

Maskinel Magasinpost ID-nr. 42249

Bv 2014 01 febr

Documents

Transcript of Bv 2014 01 febr