BRANDVÆSENUdgivet af Foreningen af Kommunale Beredskabschefer

NR. 1 · Februar 2015

Brandfarligt og ingen brandalarmEn automatisk brandalarm var ikke en del af produktionsanlægget på en slagterifabrik i Billund. En sådan kunne måske have forhindret en total nedbrænding. Foto: René Lind Gammelmark Side 22-26

NR. 1 · Februar 2015 · 13. ÅRGANGISSN 1603-0362ISSN 2245-8913 (elektronisk udgave)

UDGIVERForeningen af Kommunale Beredskabschefer, FKBwww.fkbnet.dk

REDAKTIONAnsvarshavende redaktør: Peter Finn LarsenLarsen & PartnereJuliesmindevej 8, 4180 SorøTelefon: 57 82 02 03Mobil: 40 13 47 52E-mail: peter@0203.dk

Journalist Erik WeinreichLarsen & PartnereTelefon: 57 82 02 03Mobil: 20 84 02 89E-mail: erik@0203.dk

EKSPEDITIONLarsen & PartnereJuliesmindevej 8, 4180 SorøTelefon: 57 82 02 03E-mail: fkb@fkbnet.dk

ANNONCEREkström Annonce Service ApSBagsværd Hovedgade 296, 2880 BagsværdTelefon: 44 44 77 47Fax: 44 44 67 47E-mail: brand@annonce-service.dk

OPLAG, PRIS OG UDGIVELSEForventet trykt oplag: 2.500Årsabonnement 2015 i Danmark kr. 420,- inkl. moms.Ved fejl eftersendes bladet i indtil to mdr.Løssalg: Kr. 70,- inkl. moms, ekskl. portoÆldre numre kan bestilles så længelager haves.Bladet udkommer 10 gange om året (hver måned på nær januar og juli).

OFFENTLIGGØRELSESamtidig med den trykte udgivelse vil artiklerne være tilgængelige på www.infomedia.dkSeks måneder efter udgivelsen er hele bladet tilgængelig elektronisk på www.fkbnet.dk

LAYOUTMichael Blomsterberg, Fingerprint reklameTelefon: 23 83 84 20www.fingerprint.dk

TRYKRosendahls, EsbjergTelefon: 76 10 11 12Fax: 76 10 11 20

Meninger, der kommer til udtryk i bladet, er ikke nødvendigvis udgiverens synspunkter. Citater fra bladet er tilladt med tydelig kildeangivelse. Redaktionen hjælper gerne med tilladelse til eftertryk af hele artikler og illustrationer, jf Lov om ophavsret.

UDGIVELSEBladet udkommer ti gange om året (intet nummer i januar og juli).

Deadline for annoncer og artikler til BRANDVÆSEN marts 2015 er 16. februar 2015.

BRANDVÆSEN IndholdLeder: Forebyggelse på dagsordenen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side 3

Navne Dødsfald: Boris Aarnio Af John Bejerholm. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side 4 Niels Mørup: Krævende formandsperiode . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side 5 Lars Rosenwanger: Beredskabsdirektør i Nordsjælland . . . . . . . . . . . . . side 6

FKB: Valg i kreds 5. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side 7 Indkaldelse til ekstraordinær generalforsamling. . . . . . . . . . . . . . . . . . . side 7 Brandkadetter i Danmark: Millionbevilling . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side 8

Beredskabsaftale kom i hus inden juleaften . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side 9

Sammenlægning: Kun fire brandvæsner helt på plads . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side 9 Varde, Esbjerg og Fanø har dannet fælles brandvæsen . . . . . . . . . . . . . side 10 Driftsselskab med betinget godkendelse . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side 11 Besparelse er største udfordring . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side 12 Puslespillet er lagt . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side 13 Temamøder for nye beredskaber . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side 13 Nordsjællandsk sammenlægning i tre faser . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side 14 En vellykket sammenlægning kræver masser af information . . . . . . . . . side 15

ODIN Ny ODIN er på vej Af Ole Nedahl . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side 16 Kun adgang til ODIN via NemLog-in . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side 17

Kolding styrker klimaberedskab med pumpetrailere . . . . . . . . . . . . . side 18

BRS uddannelse: 200 værnepligtige har fået ugyldigt kursusbevis . . . . . . . . . . . . . . . . . . side 19 BRS er spurgt . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side 20 Beredskabsstyrelsen må give bud på brandslukning til søs . . . . . . . . . . side 20 Brandslukning for søfolk . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side 21

PUR indsats: Brændende PUR-skum udviklede gaser . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side 22 - Brug dog andre materialer. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side 24 En PUR-brand kan ikke slukkes . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side 25 Skumisolering er nødvendig for fødevareindustrien . . . . . . . . . . . . . . . . side 26

Brande i stråtag skal ikke slukkes ens Af Søren Ipsen. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side 27

Sprinklere: København flytter rundt på 270 mobile sprinkleranlæg Af Stig Nordmark . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side 28 Brand på plejehjem fik langtrækkende følger Af Stig Nordmark . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side 30 Vandtåge fra 130 liter vand redder liv Af Stig Nordmark . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side 31 Odense ser på mobile sprinklere . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side 32 Sprinkleranlæg på dagsordenen. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side 32 Vandtåge i 15 minutter . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side 33

Hvem sælger . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side 34

3

LEDERFebruar 2015 · BRANDVÆSEN

Det mener FKB:

Forebyggelse på dagsordnen

”Det er bedre at forebygge end at hel-

brede”.

Det siger man især om sundheds-

området, men det gælder så sandelig

også for redningsberedskabets arbejds-

områder.

Det er redningsberedskabets aktø-

rer næppe uenige om, og i den forrige

politiske aftale om redningsberedskabet

i 2013-2014 blev det bl.a. aftalt, at der

skal udarbejdes en national forebyggel-

sesstrategi, der giver retning og sam-

menhæng i brandforebyggelsesindsat-

sen i Danmark.

Vi skal alle trække i samme retning

med de samme budskaber og virkemid-

ler, så forebyggelsesindsatsen får den

størst mulige effekt.

RAPPORT FÆRDIG SIDSTE FORÅRUdfordringen er, at vi her, mere end

to år efter, at den politiske aftale blev

indgået, endnu ikke har en national

forebyggelsesstrategi. Arbejdet med

strategien blev sat i stå i forbindelse

med arbejdet i Redningsberedskabets

Strukturudvalg. Her blev der nedsat en

underarbejdsgruppe, der skulle afdække,

hvordan forebyggelse kan udvikles, og

på den baggrund komme med anbefalin-

ger til strukturudvalget.

FKB deltog aktivt i denne arbejds-

gruppe, og der blev i fuld enighed

i gruppen udarbejdet en rapport, der

blev afleveret til strukturudvalget. Rap-

porten, der er dateret 26. marts 2014,

indgår som bilag 5 i strukturudvalgets

endelige afrapportering.

GOD IDÉ AT V ENTE – MEN IKKE LÆNGEREDet gav god mening dengang at vente

med en national forebyggelsesstrategi,

indtil strukturudvalget havde afslut-

tet sit arbejde, fordi vi forventede, at

forebyggelsesstrategien netop skulle

tage udgangspunkt i arbejdsgruppens

anbefalinger til strukturudvalget.

Strukturudvalget har for længst

afsluttet sit arbejde og afleveret sin

rapport, men vi er ikke kommet i gang

igen med den nationale forebyggelses-

strategi.

VI SKAL VÆRE MERE ROBUSTEVi mangler en national forebyggelses-

strategi til at sikre en fælles retning og

fælles indsats. Målet er færre alvorligt

tilskadekomne og omkomne ved brand,

og færre brande generelt.

Vi skal styrke borgeres og virksom-

heders selvhjulpenhed og gensidige

hjælpsomhed i forhold til ulykker og

katastrofer.

FOREBYGGELSESDAGE 2015 I VEJLEFKB prioriterer forebyggelsesarbejdet

ude i kommunerne højt, og derfor

har FKB Faggruppe Forebyggelse

igen i år planlagt en forebyggelses-

konference.

Konferencen holdes i Vejle i dagene

5.-6. marts, hvor der i lighed med

sidste års konference vil komme oplæg

fra forskellige eksperter, og man vil

kunne deltage i flere workshops.

Konferencens emner vil alle være om-

kring brandforebyggelse og omhandle

både byggetekniske emner og helt

”blød” forebyggelse.

Programmet, der kan ses på FKBs

hjemmeside, har emner som brug af

sociale medier til brandforebyggelse og

en grundig gennemgang af nye regler

med fokus på, hvad ændringerne bety-

der for os.

Tilmeldingen til konferencen er luk-

ket. Der er tilmeldt lover 100 personer,

der alle har det til fælles, at de i deres

dagligdag arbejder med brandforebyg-

gelse. Der bliver således rig mulighed for

at erfaringsudveksle med kollegaer fra

hele landet.

Vel mødt og god konference.

Vi skal alle trække i samme retning med de samme budskaber og virkemidler, så forebyggelsesindsatsen får den størst mulige effekt

Vi mangler en national forebyggelses-strategi til at sikre en fælles retning og fælles indsats. Målet er færre alvorligt tilskade-komne og omkomne ved brand, og færre brande generelt

På tide at komme videre med en national forebyggelsesstrategi

NAV N E BRANDVÆSEN · Februar 2015

4

Boris Aarnio var en meget aktiv deltager i det nordiske samarbejde, lige som han var med fra FEUs spæde begyndelse i Eastbourne i 1992

E n nær ven af dansk brandvæsen,

forhenværende redningsdirektør

Boris Aarnio, Borgå, døde julenat

efter kort tids sygdom. Boris Aarnio var

i mange år formand for den svensk-

sprogede del af Finlands Brandchef-

forening. Han var født i Borgå og be-

gyndte i brandvæsenet som tromme-

slager. I 1982 blev han kommunens

brandchef, indtil han i 2004 i forbin-

delse med reorganiseringen af Finlands

brandvæsener til 20 redningsområder

blev udnævnt til redningsdirektør i Østre

Nyholms redningsområde.

Boris Aarnio var en meget aktiv del-

tager i det nordiske samarbejde, lige som

han var med fra FEUs spæde begyndelse

i Eastbourne i 1992. For sin indsats for

nordisk og europæisk samarbejde blev

han i 2000 tildelt det danske Hæders-

tegn for god tjeneste i Brandvæsenet.

Boris Aarnio blev 70 år og efterlader

sig hustruen Marlene, to børn samt

børnebørn.

Æret være Boris Aarnios minde.

DødsfaldAf John Bejerholm

15

59

0#

EKSTR

ÖM

Når en almindelig klinge ikke er nok !

tlf. 56 31 58 15 www.firetechnique.dk

Boris Aarnio har sat sit positive finger-aftryk på både nordisk og europæisk

brandchef-samarbejde.

Nyt job og/eller ny adresse kan give leveringsproblemer for BRANDVÆSEN. Vi modtager ikke oplysningerne automatisk, og somme tider ophører Postdanmarks adresseændring efter nogle måneder, hvorefter bladet ikke kan afleveres.

Husk derfor at klikke ind på FKBs hjemmeside og giv de korrekte oplysninger om din nye adresse og/eller ny arbejdsgiver: www.fkbnet.dk ”Adresseændring” under fanebladet ”kontakt”.

Husk at meldeny adresse

Nyt om navneBRANDVÆSEN omtaler gerne udnævnelser og mærkedage for redningsberedskabets ledende medarbejdere. Send blot en mail med oplysninger til: fkb@fkbnet.dk

NAVNEFebruar 2015 · BRANDVÆSEN

5

EN KRÆVENDE FORMANDSPERIODENiels Mørup er fratrådt som formand for FKB efter en stor indsats for at bevare redningsberedskabet i kommunalt regiAf Erik Weinreich

B eredskabschef Niels Mørup,

Nordsjællands Brandvæsen,

valgte i december at fratræde

som formand for Foreningen af Kommu-

nale Beredskabschefer.

Han har stået i spidsen for FKB i en

af de mest krævende perioder af for-

eningens historie. En periode, hvor

krav om store besparelser, sammen-

lægninger og ny struktur har præget

det danske redningsberedskab samtidig

med, at klimaændringer har tilføjet helt

nye opgaver.

Første udfordring var Deloitte-

rapporten, der ud fra statistik anbefalede

lukning af brandstationer og fyringer

af heltidsansatte brandfolk. Bl.a. via

en stor indsats fra Niels Mørup lykkedes

at sparke rapporten til hjørne, blot for

at dagligdagen blev fyldt op af arbejdet

i Redningsberedskabets Strukturudvalg.

Efter masser af møder og forhand-

linger blev udvalget overhalet indenom

af politiske aftaler om sammenlægninger

og besparelser, og udvalgets efterføl-

gende rapport blev reduceret til et

idé-katalog.

I hele forløbet var Niels Mørup i tæt

dialog med KL. Ud over at kæmpe for et

fortsat robust beredskab var der også en

fælles interesse i at bevare et kommu-

nalt forankret redningsberedskab med et

udbygget netværk til lokalsamfundet.

Her har Niels Mørup sin store del af

æren for, at redningsberedskabet er

forblevet i kommunalt regi.

Hvilke nye opgaver, de kommunale

beredskaber skal varetage fremover, er

i øvrigt ikke fastlagt endnu, og Niels

Mørup har her lovet at stå til rådighed

for FKBs bestyrelse i de fortsatte for-

handlinger. Ingen andre i foreningen er

så dybt inde i strukturarbejdet som han.

DET NYE FKBFKBs egen struktur har fået en kraftig

revision i Niels Mørups tid som formand,

så foreningen i dag afspejler et bered-

skab med voksende krav til ledelse.

Det hører til hans fortjeneste, at der

er skabt en langt større inddragelse af

medlemmer i stort set alle arbejdsgrup-

per og udvalg, som foreningen har været

engageret i. Ligeledes er der skabt en ny

tradition for medlemsmøder.

En del af Niels Mørups ledelsesstil er at

uddelegere opgaver. Det er bl.a. tilfældet

i FKBs nye struktur med faggrupper, der

varetager en del af det arbejde, der tidligere

var tættere forankret til bestyrelsen. Resul-

tatet er på en gang en decentralisering

og en styrkelse af det faglige arbejde.

TAK FOR INDSATSENSåvel bestyrelse som kredsformænd

beklager dybt Niels Mørups beslutning

om at træde tilbage, og der lyder en stor

tak for en fantastisk indsats ikke mindst

i forbindelse med budgetanalysen af

redningsberedskabet frem til 2012 og

efterfølgende i de vanskelige struktur-

forhandlinger.

I begge tilfælde havde FKB stor gavn

af at kunne trække på Niels Mørups

brede erfaring og det netværk, han har

opbygget gennem årene.

Niels Mørup, der er 52 år, blev valgt

til formand i 2010. Ved hans fratræden

er FKBs næstformand, Niels Christensen,

der er beredskabschef i Ikast-Brande,

trådt til som fungerende formand

frem til et nyt formandsvalg på en

ekstraordinær generalforsamling den

25. februar.

FKB er en styrket forening efter fire år med Niels Mørup som formand. Bl.a. har han skabt et tættere sam-arbejde med KL.

Bl.a. via en stor indsats fra Niels Mørup lykke-des at sparke rapporten til hjørne, blot for at dagligdagen blev fyldt op af arbejdet i Red-ningsberedskabets Strukturudvalg

... der lyder en stor tak for en fantastisk indsats ikke mindst i forbindelse med budgetanalysen af redningsberedskabet frem til 2012 og efter-følgende i de vanskelige strukturforhandlinger

NAV N E BRANDVÆSEN · Februar 2015

6

- Vi har de seneste år talt rigtig meget

økonomi. For mig handler det meget om

at sætte en anden dagsorden, hvor vi

i stedet har fokus på kvaliteten i bered-

skabet, lyder det fra Lars Rosenwanger,

der pr. 1. marts tiltræder som den første

beredskabsdirektør i det nye Nordsjæl-

lands Brandvæsen.

Han synes selv, han møder med en

god ballast til de mange udfordringer,

der venter. Han har sin grundlæggende

ledelsesmæssige ballast fra ti år

i Beredskabsstyrelsen, hvor en række

forskellige stillinger gav en god kombi-

nation af lederuddannelse og praktisk

ledererfaring. Han sluttede i 1998 som

sektionsleder og lærer ved skolen

i Snekkersten.

I Birkerød ventede en ny stilling som

beredskabsinspektør med ansvar for

opstart af kommunens risikostyring, et

pionerarbejde hvor han selv var med til

at skabe rammerne. Da stillingen som

beredskabschef blev ledig, lagde Lars

Rosenwanger billet ind på denne, hvilket

blev til ca. 6 år i chefstolen.

Op til kommunesammenlægningerne

i 2007 lokkede stillingen som vicebrand-

chef på Frederiksberg, hvor han så for

tre år siden blev beredskabschef.

Ud over sin brede, beredskabsfaglige

baggrund og erfaring med drift af kom-

munale redningsberedskaber, har Lars

Rosenwanger erfaringer fra brandvæsner

med store serviceafdelinger.

Halvdelen af Frederiksberg Brand-

væsens budget på 60 mio. kr. er således

serviceopgaver, først og fremmest am-

bulancekørsel. Til sammenligning ligger

budgettet for Ny Nordsjællands Brand-

væsen på godt 100 mio. kr., hvoraf ca.

halvdelen er service.

Lars Rosenwanger glæder sig til denne

kombination af at skabe og fastholde

en attraktiv arbejdsplads i form af et

udviklingsorienteret moderne beredskab

med høj faglighed – og samtidig sikre

det rigtige forhold mellem økonomi, den

beredskabsfaglige kvalitet og et højt

serviceniveau.

- Og samtidig skal vi bevare fokus på

en god fusion, hvor vi tager det bedste

fra de tidligere enheder og får skabt

en fælles enhed med nærhed til de fem

kommuner, understreger han.

Beredskabsdirektør sætter ny dagsordenAf Erik Weinreich

Lars Rosenwanger, ny chef i Nordsjælland, har fokus på både service, kvalitet – og økonomi

- Hvis det her skal blive en suc-ces, er det meget vigtigt at orga-nisationen er udviklingsoriente-ret og har fokus på at fastholde de dygtige medarbejdere, siger Lars Rosenwanger, der ud over at være ny beredskabsdirektør også er formand for Dansk CTIF.

FKBFebruar 2015 · BRANDVÆSEN

7

Foreningen af Kommunale Beredskabschefer

a. Valg af dirigent.b. Valg af formand. En enig bestyrelse og et enigt kredsformandsskab indstiller

Niels Christensen til ny formand. Der er ikke indkommet andre forslag.c. Eventuelt.

Den ekstraordinære generalforsamling har været proklameret ved mail til alle A-medlemmer den 17. december 2014 med anmodning om indsendelse af forslag til formand senest 31. december 2014.

Indkaldelse til ekstraordinær generalforsamling er desuden 31. december 2014 sendt som mail til alle A-medlemmer.

Foreningen af Kommunale Beredskabschefer

Indkaldelse til ekstraordinær generalforsamlingI henhold til § 5 i Vedtægter for Foreningen af Kommunale Beredskabschefer (FKB) indkaldes herved til ekstraordinær generalforsamling

Onsdag den 25. februar 2015 kl. 10.00 på Middelfart Brandstation, Mandal Allé 19, 5500 Middelfart

Generalforsamlingen er for Foreningens A-medlemmer og æresmedlemmer, ansat som beredskabschefer m.m.

Seniormedlemmer og æresmedlemmer kan over-være generalforsamlingen.

På generalforsamlingen kan der ikke stemmes ved fuldmagt, jf. FKBs vedtægter § 4 stk. 8.

Den ekstraordinære generalforsamling er indkaldt for at vælge ny formand i henhold til vedtægternes § 6 stk. 8, idet Niels Mørup den 16. december af person-lige årsager valgte at træde tilbage som formand.

Niels Christensen, Fungerende formand

Fra kl. 09.00, inden den ekstraordinære generalforsamling, byder FKB på en kop kaffe og et rundstykke.Af hensyn til indkøb bedes deltagere tilmelde sig morgenmad senest den 24. februar kl. 12.00 ved mail til fkb@fkbnet.dk

Dagsorden:

FKBs kreds 5 Hovedstaden har holdt

generalforsamling i januar, hvor de fleste

valg var genvalg. Resultatet ses her:

Kredsledelse• Kredsformand: Henrik Jørgensen, Egedal

• Ny næstformand: Ole Nedahl, Gladsaxe

Fagområdemedlemmer• Personale og uddannelse: Rasmus

Storgaard, Lyngby-Taarbæk

• Materiel, logistik og aftaler: Henrik

Vind, Gladsaxe

• Operative forhold: Claus Larsen, Nord-

sjællands Brandvæsen

• Forebyggelse: Steffen Haagensen,

Nordsjællands Brandvæsen

Øvrige valg blev:• Det Regionale koordinationsudvalg:

Rasmus Storgaard, Lyngby-Taarbæk,

Ulrik Bjelbæk, Allerød, Lars Rosenwan-

ger, Frederiksberg, og Niels Ole Blirup,

København.

VALG I KREDS 5Af Erik Weinreich

8

Scandinavian Water Mist Seminar

Technical Update & Approval Status

12th March 2015Lund, Sweden

Lund University

including:

Group Discussions

Sponsored by:

Honorary Sponsor:

For further information visit:www.iwma.net

(to beld held in English)

BRANDVÆSEN · Februar 2015

U middelbart inden årsskiftet bevilgede Velux Fonden

ikke mindre end 6,3 mio. kr. i støtte til FKBs projekt

Brandkadetter i Danmark.

Pengene, der udbetales over en 3-årig periode, skal gå til

etablering af seks nye brandkadetkorps, begyndende med

brandvæsenerne i Herning, Kolding, Helsingør og Vejle kommu-

ner. De to sidste kommuner er endnu ikke udpeget.

Brandkadetter i Danmark blev stiftet sidste år med støtte fra

TrygFonden på 4,7 mio. kr. De penge er bl.a. målrettet

udvikling og kvalitetssikring af en national standard for brand-

kadetter, samt uddannelse af instruktører.

DOBBELTVIRKNINGBaggrunden for brandkadetterne er fire års positive erfaringer

fra ungdomsbrandvæsner i Greve, Roskilde og København. De

det vist, hvordan en meningsfuld brand- og førstehjælps-

uddannelse kan gøre en forskel både i forhold til de unge og

i forhold til brandforebyggelse.

Ungdomsbrandkorps – eller brandkadetter – er et rummeligt

fritidstilbud til unge i socialt udsatte boligområder, som via

uddannelse inden for brand og redning får noget meningsfuldt

at lave. Målgruppen er børn og unge i alderen 10-17 år, der

sammen med nye færdigheder får opbygget selvværd.

BROBYGGERDet smitter samtidig af på de unges lokalmiljø, hvor brand-

kadetterne virker som ambassadører for bedre brandsikkerhed

og en bedre forståelse for brandfolkenes værdifulde indsats.

På den måde er de med til at bygge bro til indsatspersonel.

Resultatet er langt færre påsatte brande, mens konfronta-

tioner hører til sjældenhederne.

Brandkadetter er med andre ord en succeshistorie med

gevinst både for de enkelte unge og for samfundet. Interes-

sen fra landets beredskaber for at være med i projektet har

da også været stor, og den nye bevilling fra Velux Fonden er

derfor en værdifuld håndsrækning.

NY MILLION-BEVILLING TIL BRAND-KADETTER I DANMARK Velux Fonden donerer 6,3 mio. kr. til opstart af seks nye brandkadetkorpsAf Erik Weinreich

P å Folketingets allersidste arbejds-

dag i 2014, fredag den 19. decem-

ber, nåede regeringen sammen

med Venstre, Dansk Folkeparti, Socialistisk

Folkeparti og Liberal Alliance at aftale

rammene for redningsberedskabet i 2015.

Allerede i sidste års Aftale om vækst-

pakke blev der taget hul på indholdet,

der først og fremmest omhandler det

statslige redningsberedskab, dvs. Bered-

skabsstyrelsen.

Efter en besparelse på 25 mio. kr.,

svarende til 5 %, vil Beredskabsstyrelsen

i 2015 have et budget på 482,8 mio. kr.

Besparelserne skal hentes hjem, uden

at Styrelsen ændrer på sin geografiske

struktur eller operative opgaveløsning.

I stedet skal der spares på den alminde-

lige drift uden at afskedige medarbej-

dere, lige som visse indkøb og vedlige-

holdelsesopgaver må udskydes.

BRANDSYN ÆNDRESEt enkelt punkt i aftalen om rednings-

beredskabet er især møntet på de

kommunale redningsberedskaber, nem-

lig en passus om, at reglerne for brand-

syn skal målrettes og forenkles. Det vil

formentlig først kunne ske med virkning

fra 2016.

NÆSTE GANG FLERE ÅR2015-aftalen for redningsberedskabet er

et-årig, men næste gang skal den gælde

for flere år. Det stod allerede i vækstpak-

ken, og det har længe været et mål, at

der med strukturreformens ikrafttræden

igen skal længerevarende aftaler.

Der står desuden, at der i den flerårige

aftale skal tages hensyn til regionale

forhold og de frivillige i redningsbered-

skabet.

Beredskabsaftale kom i hus inden juleaftenBRS skal spare 25 mio. kr., uden at det kan mærkesAf Erik Weinreich

9

POLITISK AFTALE 2015Februar 2015 · BRANDVÆSEN

Tlf: 43624316 www.fernonorden.dk

E-mail: fas@fernonorden.com

VARSLINGSLYS TIL FAGFOLK

Varslingslys fra Ferno Norden er det foretrukne valg, når de professionelle brugere selv skal vælge. Markedets kraftigeste lys kombineret med verdensklasse teknologi giver dig et udrykningskøretøj, der er meget synligt på vejene. 5 års garanti på elektronikken Patenteret Linear-LED teknologi

KL lovede Finansministeriet, at de kommunale beredskaber

skulle samles i højst 20 enheder. Det løfte har kommunerne

holdt. Aftalerne er på plads – ganske vist efter hårdt pres

fra KKR’erne (de kommunale kontaktråd). Tilbage er nu at

få sammenlægningerne konfirmeret i de enkelte kommuner.

Ved redaktionens slutning er kun fire af de nye be-

redskabsaftaler endelig på plads – endda med et enkelt

forbehold:

Lolland-Falster Brandvæsen blev en realitet allerede pr.

1. januar 2014.

Sydvestjysk Brandvæsen var klar 1. januar 2015.

Det nye Nordsjællands Brandvæsen var ligeledes på

plads 1. januar i år, men der er stadig en dør åben for en

udvidelse med flere nordsjællandske kommuner.

Som det fjerde er det fælles brandvæsen for Ringkøbing-

Skjern, Herning og Ikast-Brande kommuner endelig god-

kendt i de respektive kommunalbestyrelser. Det træder

i kraft pr. 1. januar 2016.

Kun fire brandvæsner helt på pladsAf Erik Weinreich

SAMMENLÆGNING BRANDVÆSEN · Februar 2015

10

D e er lidt stolte i Esbjerg, Varde

og Fanø. Ved årsskiftet er de tre

kommunale brandvæsner lagt

sammen til Sydvestjysk Brandvæsen, og

kort efter nytår flyttede de i alt 20 fast-

ansatte medarbejdere til fælles lokaler

i Esbjerg.

Det gælder også brandinspektøren på

Fanø, der både har et skrivebord på øen

og et i Esbjerg.

Det hele er gået hurtigt og smerte-

frit, ikke mindst fordi medarbejderne

fra dag ét har været inddraget i hele

processen, fortæller Jens Mølgaard, der

hidtil har været beredskabschef i Esbjerg,

og som nu har samme stilling ved det

fælles beredskab. Her har han det dag-

lige ansvar for personale og det opera-

tive beredskab, mens Vardes bered-

skabschef, Susanne Fast, er blevet

viceberedskabschef med ansvar for

forebyggelse.

Der er dog tale om en meget flad

organisation, hvor de to er meget inde

over hinandens arbejdsområder.

IKKE NOGET BØVLEgentlig var det tanken at fordele admi-

nistrationen geografisk mellem kom-

munerne, men da man først kom i gang,

viste det sig at være for bøvlet.

Efter en god dialog blev beslutningen

derfor ændret i 11. time, hvor alle admi-

nistrative opgaver blev samlet i Esbjerg,

der klart er den største kommune.

Esbjerg tager sig også af løn, økonomisk

styring og IT.

IT-UDFORDRINGNetop IT og adgang til kommunernes

netværk er et følsomt område, som

brandvæsnet er meget opmærksom på.

Der må ikke være mulighed for sam-

menblanding af oplysninger mellem

kommunerne, og nogle medarbejdere

er derfor udstyret med flere adgange.

Juridisk og teknisk er det hele ikke på

plads endnu i forhold til, hvad § 60-

selskabet kan og må.

ÅBEN PROCESProcessen for sammenlægningen

begyndte umiddelbart efter Deloitte-

rapporten i 2013. Der var enighed om,

at en sammenlægning kunne være en

god idé og give visse faglige fordele og

en mindre sårbarhed. Hele forløbet har

været yderst målrettet med fuld politisk

opbakning.

En styregruppe og syv arbejdsgrupper

har siden set på muligheder og løsninger,

Varde, Esbjerg og Fanø har dannet fælles brandvæsenEn smertefri sammenlægning ikke mindst på grund af store åbenhed over for alle medarbejdereAf Erik Weinreich

VARDE

ESBJERG

FANØ

11

SAMMENLÆGNINGFebruar 2015 · BRANDVÆSEN

og den største – og glædelige – overra-

skelse for Jens Mølgaard var egentlig, at

de tre beredskaber egentlig ikke var så

forskellige.

Den tidlige inddragelse af medarbej-

dere har givet en forholdsvis gnidnings-

løs proces, hvor de har lært hinanden

at kende – også på tværs af arbejds-

opgaver. Bl.a. er der i hele processen

sendt nyhedsbreve ud til alle i organisa-

tionen omkring, hvad der er diskuteret,

og hvad hvem arbejder med frem til

næste møde.

Det hele sluttede med et oplæg fra

hver arbejdsgruppe.

FRIVILLIGE HJÆLPER PÅ TVÆRSUd over de frivillige brandværn har det

nye brandvæsen 90 frivillige, der ud

over de gængse frivillig-opgaver som

forplejning også står for stormflods-

beredskabet.

De er nu samlet i én organisation,

der fortsætter møder og undervisning

på hidtidige mødesteder i Varde, Esbjerg

og Fanø, men som allerede i 2013 be-

gyndte med nogen fælles uddannelse et

af stederne.

Tilsvarende med opgaverne, der fort-

sat ligger lokalt men dog ikke mere, end

at de også kører ud af eget område. Det

skete eksempelvis en del ved stormene

Dagmar og Egon.

Tilsvarende er det vigtigt, at materiel-

let fortsat er fordelt, at de frivillige har

deres eget, som de passer og rykker ud

med. Hvis alt var samlet ét sted, ville det

være vanskeligt at rekruttere nye frivil-

lige, siger Jens Mølgaard.

- Indrømmet. Sydvestjysk Brandvæsen kører ikke helt efter reglerne. Vi arbej-

der på at få de sidste ting på plads, indrømmer Søren Abildtrup, der er sekre-

tariatechef i Esbjerg Kommune og bestyrelsesformand for det § 60 selskab,

der driver brandvæsnet.

Statsforvaltningen ved det godt og har givet en betinget godkendelse af

selskabet, mens man finder nogle fornuftige løsninger om bl.a. beskyttelses-

rum og tilsyn med fyrværkeri, som kommunerne efter den nuværende lovgiv-

ning ikke kan overføre til et fælles selskab.

Bestyrelsen for § 60 selskabet består alene af en teknisk chef for hver af

de tre kommuner, Esbjerg, Varde og Fanø. Der er ingen politikere.

Det er meget bevidst, og det har heller ikke været tanken, at bestyrelsen

skal have beredskabsfaglige kompetencer. Dens vigtigste opgave bliver at

være bindeled mellem kommunerne og brandvæsnet. En slags dialog- eller

afstemningsforum, fortæller Søren Abildtrup.

EN LILLE KOMMISSIONOgså beredskabskommissionen kører på en betinget godkendelse, idet kom-

munalbestyrelserne ikke, som Beredskabsloven kræver, har udpeget et flertal

ud over borgmestre og politidirektøren.

Kommissionen består af de tre borgmestre, tre lokalpolitikere, politimeste-

ren samt bestyrelsesformanden for § 60 selskabet og beredskabschefen.

Dertil har de frivillige i hver kommune udpeget en observatør.

- Vi synes ikke, at Beredskabsloven lever op til intentionen, når en borg-

mester ikke regnes som medlem af byrådet, og sammensætningen af

kommissionen afventer nu, om andre beredskabsmæssige samarbejder får

samme udfodring. Så indtil videre kører vi på denne måde, siger Søren

Abildtrup.

HVAD MÅ MAN?- Et meget vigtigere område er kommunalfuldmagten. Her har vi brug for at

få præciseret, hvilke opgaver det fælles selskab må udføre. Vi må jo ikke uden

videre skalere de hidtidige aktiviteter op og løse nye opgaver, selv om vi nu

har et større beredskab, der kan hjælpe med flere opgaver.

Driftsselskab med betinget godkendelseStatsforvaltningen ved godt, at reglerne ikke følges til punkt og prikkeAf Erik Weinreich

... det er vigtigt, at materiellet fortsat er fordelt, at de frivillige har deres eget, som de passer og rykker ud med. Hvis alt var samlet ét sted, ville det være vanskeligt at rekruttere nye frivillige

SAMMENLÆGNING BRANDVÆSEN · Februar 2015

12

Ø konomien er uden diskussion

den største udfordring for det

nye Sydvestjysk Brandvæsen.

Ifølge de politiske aftaler på Christians-

borg skal der spares 4,5 mio. kr. ud af et

budget på 40 mio. kr., hvoraf en meget

stor del er bundet op i kontrakter. Det

giver udfordringer for det nye selskab at

finde områder der kan spares på, siger

selskabets bestyrelsesformand, Søren

Abildtrup.

Det er der en vis forståelse for i de tre

kommunalbestyrelser, og de første to

år er målet derfor ”kun” at gennemføre

DUT-besparelsen på ca. 1,5-2,0 mio. kr.

årligt, mens det er udskudt til 2017-2018

at spare det fulde beløb inklusiv moder-

niseringsbeløbet.

DIMENSIONERINGUmiddelbart skal der ses på en fælles ri-

sikobaseret dimensionering, og hvor der

her kan effektiviseres. Beredskabschef

Jens Mølgaard peger på en bedre udnyt-

telse af materiel til det supplerende

beredskab som en mulighed. Eksempel-

vis vil klimamateriel som pumpeudstyr

kunne udnyttes mere på tværs af kom-

munerne. De ekstreme regnmængder om

sommeren falder jo meget lokalt, så det

kan sagtens regne vildt i Varde, mens

solen skinner i Esbjerg.

Dernæst skal der ses på de nuværende

fem områder for indsatsledervagter.

Måske vil en uddannelse af holdledere til

tekniske ledere kunne begrunde en sam-

menlægning til færre områder?

Området på Fanø er en udfordring,

men her ventes dannelsen af det fælles

brandvæsen under alle omstændigheder

at styrke indsatsledelsen, hvor det nu

bliver muligt med assistance fra fastlan-

det, når der skal afvikles ferie.

SERVICETJEKUmiddelbart er der ikke lagt op til, at

borgerne skal kunne mærke ned-

skæringerne, men det kan ikke und-

gås, at serviceniveauet alligevel bliver

vendt, når dimensioneringen og indsats-

ledelsen er blevet gennemgået med en

tættekam.

Det bliver så op til politikerne at be-

slutte, om, hvor og hvor meget borgerne

skal kunne mærke.

Vagtcentralbetjening kan de ikke æn-

dres på. Esbjerg, Varde og Fanø benytter

alle Falcks Vagtcentral i Kolding og har

ingen hjemmepleje eller andet ind over.

UDGIFTSDELINGDe tre kommuner i det nye Sydvestjysk

Brandvæsen er hver især gået ind

i det nye samarbejde med det materiel,

de havde, og det er ikke aftalt, at det

skal gennemgås og kapitaliseres ud

over, hvad der er behov for i en åbnings-

balance.

Brandvæsnet har ikke overtaget nogen

bygninger, idet ingen af de ti brandsta-

tioner er kommunalt ejede. Stationerne

tilhører enten Falck eller et lejet.

Desuden er det aftalt, at driftsudgif-

terne alene skal fordeles i forhold til de

økonomiske forholdstal fra de tre kom-

munernes budgetter.

BESPARELSER ER STØRSTE UDFORDRINGEsbjerg, Varde og Fanø fordeler besparelser efter økonomiske forholdstal Af Erik Weinreich

skadeservicei s a n d h e d e n s ø j e b l i k

DØGNVAGT 7228 2819w w w.bygningskontrol .dk

DB-82x50.indd 1 13-01-2011 16:15:56

Området på Fanø er en udfordring, men her ventes dannelsen af det fælles brandvæsen under alle omstændig-heder at styrke indsats-ledelsen, hvor det nu bliver muligt med assistance fra fast-landet, når der skal afvikles ferie

13

SAMMENLÆGNINGFebruar 2015 · BRANDVÆSEN

A lle aftaler om fremtidens kom-

munale stor-beredskaber er nu

faldet på plads.

Sådan næsten.

For nok har kommunerne aftalt, hvem

de vil samarbejde med, men aftalerne

er ikke endelige, før de er vedtaget i de

respektive kommunalbestyrelser. Inden

da skal kommunerne også være enige

om, hvad der skal samarbejdes om, samt

om fordeling af udgifterne.

Disse forhandlinger kan sagtens trække

ud i flere måneder og i princippet føre til,

at enkelte kommuner pludselig foretræk-

ker et samarbejde til en anden side.

NORDSJÆLLANDEn anden mulighed er endnu større be-

redskaber end først forventet. Det kan

således blive en løsning i Nordsjælland,

hvor politikerne i første omgang fandt

sammen i to enheder mod henholdsvis

øst og vest.

Ingen af de to grupperinger vil dog

afvise et endnu større brandvæsen for

hele Nordsjælland med 11 kommuner

og 450.000 indbyggere. Det skal der nu

forhandles om, og inden det besluttes,

skal de økonomiske konsekvenser først

undersøges.

KØBENHAVNI januar begyndte brikkerne for Køben-

havn at falde på plads, da borgmestrene

for ni kommuner blev enige om landets

ubetinget største brandvæsen, der skal

servicere over 900.000 indbyggere plus

et utal af store virksomheder, institutio-

ner og det meste af statsforvaltningen.

Aftalen, der nu skal til politisk behand-

ling i kommunerne, indebærer mulighed

for udbud af visse dele af opgaverne.

Det naturlige udgangspunkt for sam-

arbejdet er København og Frederiksberg

kommuner samt mod øst Tårnby og Dragør.

Mod vest kommer dertil de fem kommuner

i det nuværende Vestegnens

Brandvæsen: Rødovre, Hvidovre,

Glostrup, Brøndby og Albertslund.

KØBENHAVN NORDNord for det københavnske storbrand-

væsen er Ballerup, Gentofte, Gladsaxe,

Herlev og Lyngby-Taarbæk kommuner

blevet enige om et fælles brandvæsen.

De fem kommuner, der har godt 270.000

indbyggere, har alle slukningskontrakter

med Falck, samt et ret ensartet service-

niveau.

Som ved så mange andre af de nye

beredskabssamarbejder er der ikke sat

navn på. Kun er det sikkert, at det ikke

bliver København Nord.

KØBENHAVN SYDSyd for København har de tre kommuner

Høje-Taastrup, Ishøj og Vallensbæk, der

i dag har et fælles brandvæsen, valgt at

samarbejde mod syd over regionsgræn-

sen til Region Sjælland. Lighederne med

Greve, Solrød, Roskilde, Køge og Stevns

kommuner er langt større, ikke mindst i

forhold til infrastrukturen med motorveje

og jernbaner, samt kyststrækningen.

NORDJYLLANDAlle 11 kommuner i Region Nordjylland

har som forventet fundet deres egen

model, der indebærer ét beredskab, der

er opdelt i fire klynger, hvoraf Aalborg

udgør den ene. De andre er:

Klynge nord: Frederikshavn, Læsø,

Hjørring og Brønderslev.

Klynge syd: Rebild, Mariagerfjord og

Vesthimmerland.

Klynge vest: Thisted og Mors.

Jammerbugt grænser op til alle tre

klynger og har endnu ikke besluttet

tilhørsforhold.

DJURSLAND M.V.Politikerne i Favrskov Kommune beslut-

tede i januar at samarbejde mod øst,

dvs. med Randers, Norddjurs og Syd-

djurs kommuner. Dette samarbejde skal

servicere 223.000 indbyggere.

BORNHOLMTilbage i puslespillet er stadig Bornholm.

Her er ingen logisk løsning for et sam-

arbejde med andre end Beredskabssty-

relsen, og som lovgivningen er nu, kan

en kommune ikke indgå i et § 60 selskab

med en statslig myndighed.

Her gælder det om at finde en kreativ

løsning.

Puslespillet er lagtSelv om alle kommuner – bortset fra Bornholm – nu har aftalt fremtidens beredskabs-samarbejde, kan brikkerne stadig lægges om, hvis ikke der opnås enighed om fordeling af udgifterne Af Erik Weinreich

KL holder i den kommende tid tre

temamøder for de nye beredskaber.

Møderne henvender sig til projekt-

ledere, der skal stå for sammenlæg-

ningerne, samt til kommunaldirektører

og kommunale økonomichefer.

Møderne holdes den 26. februar

i Ringsted, den 3. marts i Middelfart

og den 4. marts i Rebild.

Temamøder for nye beredskaber

STEVNS

KØGE

SOLRØD

GREVE

ISHØJVALLENS-

BÆK

BRØNDBYHVIDOVRE

DRAGØR

TÅRNBY

KØBEN-HAVN

ALBERTS-LUND

GLOSTRUP

RØDOVREHØJE

TAASTRUP

ROSKILDE

SAMMENLÆGNING BRANDVÆSEN · Februar 2015

14

N y Nordsjællands Brandvæsen

blev en realitet ved årsskiftet

som en sammenlægning af

Nordsjællands Brandvæsen (Helsingør

og Fredensborg kommuner), Rudersdal

Hørsholm Brandvæsen og Allerød

Brandvæsen.

Selskabsopbygningen har ikke voldt

de store problemer, idet de fire kommu-

ner bag de to førstnævnte brandvæsner

allerede havde erfaringer med § 60-

selskaber til beredskabet.

Planen for indkøring var også på plads,

opdelt i tre faser, fortæller beredskabs-

chef Jesper Djurhuus fra Rudersdal

Hørsholm.

Han er projektansvarlig i sammenlæg-

ningen, der har været under forbere-

delse i over et år.

FASE 1Den første fase begyndte for alvor den

29. oktober sidste år, hvor den endelige

beslutning om sammenlægning var god-

kendt i alle fem kommunalbestyrelser.

På et møde få dage efter, hvor også

de faglige organisationer deltog, blev alle

150 medarbejdere officielt orienteret om

status for det samarbejde, de selv havde

forberedt gennem måneder.

November og december blev afsat til

en masse praktiske gøremål i projekt-

gruppen og i de enkelte arbejdsgrupper,

herunder planlægning af, hvordan

administrationen og den forebyggende

afdeling kan samles i lejede lokaler

blot 250 meter fra brandstationen

i Hørsholm.

Mellem jul og nytår fik de fleste biler

påsat nyt navn, Nordsjællands Brand-

væsen, der er bevaret bl.a. ud fra, at det

åbner mulighed for fremtidige udvidelser,

hvis de vestlige kommuner i Nordsjælland

vil være med.

Typografien kommer fra Rudersdal

Hørsholm Brandvæsen, og det forventes

at designet i det nye logo tager afsæt

i Allerød Brandvæsens nuværende logo,

og at køretøjernes stafferinger hentes

fra Allerød Brandvæsen.

FASE 2Ansættelse af en beredskabsdirektør til

at stå i spidsen for det nye brandvæsen

var bevidst henlagt til den nye bered-

skabskommission, der på sit første møde

i januar valgte beredskabschef Lars

Rosenwanger, Frederiksberg.

Han tiltræder den 1. marts, og indtil

da fungerer de hidtidige tre beredskabs-

chefer, Niels Mørup fra det hidtidige

Nordsjællands Brandvæsen, Jesper

Djurhuus fra Rudersdal Hørsholm og

Tøger Refshauge fra Allerød, som en fæl-

les ledelse.

Som Jesper Djurhuus siger:

- Vi prøver at lave så meget som

muligt uden at tage drastiske beslutnin-

ger. Skibet sejler, og hastigheden er ikke

sat ned.

Det betyder bl.a., at man venter

med at sætte navne på ledelsen, mens

man koncentrerer sig om en masse

praktiske ting så som implementering af

økonomistyring og IT-service, der er købt

af Rudersdal Kommune, og lønstyring

og HR, der er købt af Fredensborg

Kommune.

Desuden er man ved at samskrive

den risikobaserede dimensionering for

de tre beredskaber med inddragelse af

de seneste ændringer i kommunernes

risikoprofil. Første udkast til serviceni-

veau forventes klar primo maj og klar til

politisk behandling i beredskabskommis-

sionen den 16. juni.

FASE 3Når Lars Rosenwanger den 1. marts

tiltræder som direktør for § 60-selskabet

med titel af beredskabsdirektør, vil det

være hans ansvar at tegne en ny orga-

nisation, hvor oplægget i sammenlæg-

ningsrapporten er en 3-delt organisation

for henholdsvis det afhjælpende bered-

skab, forebyggelse og service.

Nordsjællandsk sammenlægning

i tre faserFælles design har tråde tilbage til de gamle brandvæsener

Af Erik Weinreich

KommissionBeredskabskommissionen for det nye Nordsjællands Brandvæsen er på 17 med-lemmer:

Fem borgmestre, to politi-kere fra hvert byråd, politi-direktøren og en medarbej-derrepræsentant.

Formand for kommissionen er Benedikte Kiær, borg-mester i Helsingør.

15

SAMMENLÆGNINGFebruar 2015 · BRANDVÆSEN

- Det vigtigste ved en sammenlægning er

information, information og information

til medarbejderne. De skal inddrages

i beslutninger, hvor det er muligt, siger

beredskabschef Jesper Djurhuus,

Rudersdal Hørsholm Brandvæsen, der

har haft det praktiske ansvar for sam-

menlægningen i Nordsjælland – i tæt

samarbejde med sine to kolleger, Niels

Mørup fra det hidtidige Nordsjællands

Brandvæsen og Tøger Refshauge fra

Allerød.

Det er den tredje sammenlægning,

som Jesper Djurhuus har ansvaret for:

Først sammenlægningen af Søllerød og

Hørsholm Brandvæsner og derefter

kommunesammenlægningen. Det har

givet erfaringer lige fra hjemtagelse

af brandslukning fra Falck til farven på

brandbiler.

Værdifulde erfaringer, som betyder, at

den nye sammenlægning ikke har med-

ført de store overraskelser.

FORDELING EFTER 2013-BUDGETTERUdfordringerne kommer først, når

besparelserne skal iværksættes, og

når omkostningerne fra de tre hidti-

dige brandvæsner skal harmoniseres,

mener han.

I runde tal kostede Rudersdal

Hørsholm Brandvæsen i 2013 10 mio.

kr. Det samme gjorde Allerød Brand-

væsen, mens Nordsjællands Brandvæsen

kostede det dobbelte. Den økonomiske

fordelingsnøgle – og besparelser – er af-

talt ud fra 2013-budgetterne, og prisen

bliver således ikke ens pr. borger i de

fem kommuner.

- Det gælder om at dele sol og vind

lige og samtidig tage et stort hensyn til

følelser.

- Det har vi gjort med navn og logo, og

det vil et munderingsudvalg også gøre fx

i forhold til at vælge fælles uniformer.

Rudersdal Hørsholm Brandvæsen og

Allerød Brandvæsen har således blå

hverdagsuniformer, mens Nordsjællands

Brandvæsen har sorte, fortæller Jesper

Djurhuus, der generelt synes, processen

er gået godt, og at man har været på

forkant med udviklingen.

FLERE SERVICEOPGAVERBeredskaberne i Nordsjælland har tradi-

tion for at varetage flere serviceopgaver,

bl.a. på kørselsområdet, og de forventer

Jesper Djurhuus udbygget. Efter forbil-

lede fra Gentofte og Fredericia har det

nye selskab har således indkøbt et IT-

styringssystem til busser m.v.

Kørselskontoret skal først og frem-

mest styre 21 busser fra Rudersdal og

Hørsholm, og på sigt vil det også kunne

hjælpe med at koordinere andre kommu-

ners kørsel. Desuden er det tanken, at

kørselskontoret også skal kunne tilbyde

styring til private vognmænd, der kører

for kommunen.

Alt i alt vil det kunne give en effektivi-

seringsgevinst, lige som der forventes en

positiv synergi ved fælles styring af de

fem kommuners hjælpemiddeldepoter.

Andre områder, der er ved at blive

harmoniseret, er rådighedsvagt samt

vagtcentral for hjemmepleje og tyveri-

alarmer. Desuden er brandvæsnet

i dialog med Region Hovedstaden for

at få etableret en first responder efter

forbillede fra nødbehandlere i Region

Sjælland. Det vil være et sundhedsmæs-

sigt løft, hvis en deltidsbrandmænd har

nødbehandlerbilen med hjem og kan

rykke hurtigt ud til hjertestop, når det

gælder, mener Jesper Djurhuus.

En vellykket sammenlægning kræver masser af information Af Erik Weinreich

Udgifter i Nordsjælland fordeles efter hidtidige budgetter og ikke efter indbyggertal

HELSINGØR

FREDENSBORG

HØRSHOLM

RUDERSDAL

ALLERØD

ODIN

16

BRANDVÆSEN · Februar 2015

Den nye udgave af ODIN tegnede

umiddelbart positivt. Der er taget

hensyn til FKB forebyggende faggrup-

pes ønsker om data, og rapporten

indretter sig til den løste opgave. Er

det en blind ABA-alarm, skal der ikke

leveres lige så mange data, som ved en

egentlig brand.

Desværre er programmet meget

langsomt og uhensigtsmæssigt opbyg-

get. Man kunne tvivle på, om leveran-

døren var opgaven voksen, men det er

åbenbart normalt, at der i tilknytning til

idrifttagning skal rettes fejl af større og

mindre omfang.

NYE DATAAlt nyt er en forandring – og forandring

skal man vænne sig til. Vi skal nok blive

glade for mange af de ting, som den

nye ODIN indeholder. En del ændringer

gør det lettere at inddatere, da data

i nogle picklister er mere logisk opbyg-

get, men den nye logik skal læres.

Der bliver også – specielt på det

forebyggende område – mulighed

for at analysere mere og anderledes

end i dag.

Desværre er rigtig mange felter

obligatoriske – også, hvor det kun

skal udfyldes i visse tilfælde. Er opga-

ven løst før ankomst, skal man ind

i rullemenuen og vælge JA. Hvis den

ikke er løst før ankomst, skal man

vælge NEJ.

Desuden er der programmerings-

mæssige fejl, der tager unødig tid, fx

data, der slettes eller rapporter, der

helt forsvinder.

PARRING AF RAPPORTEREn fordel ved den nye version er dog,

at hovedrapporten fra det udførende

beredskab ud fra tidspunkt og belig-

genhed automatisk kan parres med

rapporter fra eventuelt assisterende

beredskaber. Man skal altså ikke læn-

gere vente på, at en hovedrapport er

udfyldt og godkendt, før der kan laves

en underrapport.

STATISTIKFKB ser frem til at kunne trække alle

inddaterede oplysninger for hver

indsats, herunder oplysninger om

Beredskabsstyrelsens assistancer til

kommunerne.

Når nu man efter hver indsats udfør-

ligt skal indberette så mange data, er

det et naturligt krav og ønske.

FEJLRETNINGEgentlig skulle Ny ODIN have været

taget i brug her ved årsskiftet. Mange

har forsøgt sig, men grundet de

mange fejl er det aftalt, at overgangs-

perioden forlænges til 1. juli 2015. Det

er således op til det enkelte beredskab

at beslutte, om indtastninger i det nye

system skal begynde nu eller udskydes

til senere.

Når Beredskabsstyrelsen melder ud,

at systemet kører, som det skal, vil FKB

opfordre alle til at begynde at bruge

det, så eventuelle nye fejl hurtigst mu-

ligt kan opdages og rettes.

Endvidere har Beredskabsstyrelsen

og FKB aftalt, at der nedsættes en

brugergruppe, som i samarbejde

mellem FKB og styrelsen vil sikre, at

de kommunale interesser tilgodeses

bedst muligt. På den måde får FKB

mulighed for at komme med konstruk-

tive input, der kan få systemet til at

fungere godt, og så kommunerne kan

få gavn af de data, som kommunerne

har ejerskab til.

- NY ODIN ER PÅ VEJAf Ole Nedahl, FKB repræsentant i ODIN Brugerforum

Efter 10 år med ODIN er en ny udgave taget i brug – desværre med mange fejl og uhensigtsmæssigheder indbygget

17

Februar 2015 · BRANDVÆSEN

Adgangen til overhovedet at anvende Ny

ODIN sker via kommunens eller virksom-

hedens NemID og CVR-nummer. Umid-

delbart en smart og entydig adgang,

men det har givet hovedbrud.

Mange steder skriver holdlederen rap-

porten i ODIN, hvorefter indsatslederen

godkender den.

Det normale login til ODIN sker via

kommunens netværk og ved brug af

ens eget CPR-nummer. Flere kom-

muner vil kun give egne ansatte

log-in mulighed via det kommunale

netværk, og holdledere, der er ansat

i Falck, kan derfor ikke logge ind

den vej.

ALLE CVR-NUMRE KAN BENYTTESDet er heller ikke nødvendigt, fortæller

chefkonsulent Martin Reland fra Bered-

skabsstyrelsen:

Beredskabsstyrelsen har ikke særlige

krav eller anbefalinger til hvilke CVR-

numre, medarbejdersignaturen tilhører

– om det er kommunen, Falck, et fri-

villigt brandværn eller tømrermester

Petersen.

- For at få adgang til ODIN, skal den

enkelte bruger altså først have en

medarbejdersignatur fra en virksomhed.

Brugeren skal dernæst udfylde et

brugeroprettelsesskema, som skal

underskrives af chefen for rednings-

beredskabet.

INGEN ADGANG TIL STAMOPLYSNINGERDer har været tvivl om, hvorvidt de

brugere, der logger ind via virksomheds-

NemID, også vil kunne ændre virksom-

hedens køretøjsoplysninger i motorregi-

steret, bestyrelsessammensætning m.v.

Altså en dyb adgang til virksomhedens

stamoplysninger.

- Det behøver man ikke at være

bekymret for. Som udgangspunkt vil

det alene være virksomhedens NemID-

administrator, der kan ændre stamop-

lysninger – med mindre han har tildelt

rettigheder til kolleger med NemID med-

arbejdersignatur, siger Ulrik Marschall,

kommunikationsmedarbejder i Nets, der

driver NemID.

Administratoren vil også kunne be-

grænse, hvad ansatte med medarbejder-

signatur har adgang til

USB-LØSNINGNoget andet er, at det giver nogle be-

grænsninger, hvis man kun kan logge ind

via en PC, der har nøglefilen liggende,

evt. nøglefiler til flere CVR-numre.

Her er alternativet, at brugeren benyt-

ter et nøglekort eller har nøglefilen på

et USB-stik, som han så altid skal have

hos sig.

Brug af tablets er ikke en option.

CPR OG STELNUMMER- Det er ikke alene ved login, at der

benyttes CPR-numre i Ny ODIN, fortæller

FKB-repræsentant, Ole Nedahl:

- Når mandskabet oprettes i ODIN,

sker det ved hjælp af CPR nummer.

På den måde sikres det, at en person

ikke oprettes i to forskellige brand-

væsener, og det bliver muligt at se på

alderssammensætning – og dermed

også et uddannelsesbehov. I fremtiden

ser FKB også en mulighed for at sam-

køre mandskab og uddannelse, så vi

ikke selv skal indberette kurser på den

enkelte mand.

- En person, der oprettes, tilknyttes et

eller flere brandvæsener. Brugsmæssigt

opdager man det ikke. CPR nummer skal

ikke bruges i forbindelse med inddatering

af udrykninger. Her benyttes navn. For-

håbentlig ændres det, så man også kan

anvende en lokal identifikation, f.eks.

mandskabsnummer.

- Vi kan så blot undre os over, at

det er obligatorisk at registrere hver

enkelt persons funktion, mødetid og

hjem-igen-tid ved hver eneste udrykning.

Det burde ikke være obligatorisk, men

valgfrit!

Når mandskabet opret-tes i ODIN, sker det ved hjælp af CPR nummer. På den måde sikres det, at en person ikke oprettes i to forskellige brandvæsener, og det bliver muligt at se på alderssammensætning – og dermed også et uddannelsesbehov

Som udgangspunkt vil det alene være virk-somhedens NemID-administrator, der kan ændre stamoplysnin-ger – med mindre han har tildelt rettigheder til kolleger med NemID medarbejdersignatur

17

Kun adgang til ODIN via NemLog-inAf Erik Weinreich

ODIN

Rapportering i ODIN kræver medarbejder-signatur til en virksom-hed eller kommune

KLIMAPUMPER BRANDVÆSEN · Februar 2015

18

S om en del af klimaberedskabet

har Kolding Brandvæsen indkøbt

fire nye pumpetrailere. De er ens

opbygget med alt nødvendigt udstyr og

kan ved oversvømmelser indsættes som

selvstændige enheder eller flere sammen.

Opbygningen er nøje tilpasset risiko-

profilen i forhold til bl.a. de 15 lavninger,

som er udpeget som hotspots, hvor vand

fra fx store regnmængder eller vandstig-

ninger i åer vil samle sig. Her gælder det

om at kunne komme hurtigt frem med

let materiel.

Udgangspunktet har derfor været en

totalvægt for hver trailer på ikke over

750 kg, som er grænsen for kørsel med

trailere uden trailerkørekort. Derved

kan de fremføres overalt. Normalt vil

det være med en autosprøjte med fire

brandmænd, hvoraf de to sættes af for

at betjene pumpeudstyret, mens de to

andre returnerer til brandstationen, så

det akutte, daglige beredskab påvirkes

mindst muligt.

10.000 L/MINUdgangspunktet har også været mate-

riel, der er enkelt at betjene med få res-

sourcer. Her blev løsningen to dykpum-

per på hver trailer. De vejer ikke mere,

end at de kan bæres, og med 100 meter

ledning bliver det næppe nødvendigt at

flytte den generator, der ligeledes står

på traileren.

Hver pumpe yder 1.300 liter i minut-

tet, svarende til over 10.000 l/min for

samtlige pumper.

Det er brandvæsnets egne folk, der

har sammensat indholdet på pumpe-

trailerne, der er opbygget hos GKV

Brandmateriel for en pris af 120.000 kr.

stykket.

HVOR SKAL VANDET HEN?Klimaberedskabet er mange ting, og ud

over pumpemateriel og en kortlægning

af udsatte områder, som begge dele er

på plads, mangler Kolding se nærmere på

områdernes geografi, fortæller bered-

skabschef Søren Ipsen.

En ting er at vide, at vandet vil samle

sig i en viadukt eller anden lavning. Man

skal også vide, hvor vandet kommer fra,

og endnu vigtigere, hvor det kan pumpes

hen uden blot at løbe tilbage. Planen

er at udarbejde et actionkort for hvert

af de udpegede områder, så man på

forhånd ved, om der skal sendes en eller

to pumpetrailere, og om der skal tages

særlige hensyn.

PUMPER FORDELESDe nye pumpetrailere fordeles på fire

brandstationer, så de også vil blive

brugt lokalt til måske at tømme en kæl-

der for vand. Her vil brandfolkene tilmed

kunne slutte af med at støvsuge de

sidste millimeter vand op, hvis ellers der

er tid til det.

I øvrigt er indkøbet ikke kun vurderet

hensigtsmæssigt ud fra en Kolding-

vinkel. Når kommunen fra det kommende

årsskifte indgår i Trekantområdets

Brandvæsen, vil pumperne kunne benyt-

tes i hele området

MOBILE DÆMNINGERNår nu Kolding Brandvæsen havde teg-

nebogen fremme til indkøb af klimama-

teriel, blev der samtidig indkøbt mobile

dæmninger, der kan skærme Kolding

mod oversvømmelser under storme og

monsterregn.

Det er et meget simpelt og genialt

system. Én mand kan tage modulerne

frem og sætte sammen i den ønskede

længde alt efter, hvad der er behov for,

siger Søren Ipsen.

Kolding styrker klimaberedskab med pumpetrailereFire trailere med hver to dykpumper kan fjerne 10.000 liter vand i minuttetAf Erik Weinreich

PumpematerielHver pumpetrailer indeholder:• 2 stk. MAST T12 dykpumper• 30 m skriggul B brandslange• Pramac S6000 generator

med udtag til både 230 v og 400 v

• Kabeltromler med i alt 100 meter kabel

• Sprintus vandstøvsuger med specialmundstykke

• Waders• Benzindunke• Sækkevogn• Murerbalje• Diverse tovværk• Gummiskraber• 3-kantskilte med teksten

Oversvømmelse• Starflash blitz blink til

3-kantskilte

Materiellet på pumpetrailerne er ikke større, end at det kan bæres. Som en sik-kerhed, hvis der skal pumpes i trafikerede områder, er brandslangerne skriggule. Foto: Kolding Brandvæsen.

BRS UDDANNELSEFebruar 2015 · BRANDVÆSEN

T jenestetiden for værnepligtige

hos Beredskabsstyrelsen blev

forrige år forlænget fra seks

til ni måneder. Ud over en kommunal

brandmandsuddannelse omfatter værne-

pligten således en overbygning, der er

målrettet opgaveløsning i det statslige

redningsberedskab.

Denne del af uddannelsen indeholder

bl.a. den internationale STCW uddannelse

til slukning af brande i skibe.

Det er en uddannelse, der først og

fremmest henvender sig til almindelige

søfolk.

ET SPØRGSMÅL OM SIKKERHEDBeredskabsstyrelsen Nordjylland kontak-

tede både den kommunale brandskole

i Frederikshavn og Søværnets Havari-

kursus, ligeledes i Frederikshavn for en

mulig aftale om at låne deres faciliteter

men benytte egne instruktører.

Ingen af de to tilbud kunne dog bru-

ges, måske fordi der fulgte faglige krav

med. Skolechef Ib Nielsen fra Nordjysk

Brand- og Redningsskole i Frederikshavn

siger således:

- Jeg tilbød, at hvis de ville bruge

egne instruktører, skulle disse først med

på et kursus, lære stoffet at kende og gå

som føl ved siden af vores instruktører.

Det vil sige få en relevant instruktørud-

dannelse.

- Det ønskede man ikke. Beredskabs-

styrelsen ville bare låne vores skibs-

model og ellers selv komme med luftfla-

sker og alt andet grej, samt instruktører.

- Det mente vi ikke ville være forsvar-

ligt. Desuden er der krav om, at Brand-

bekæmpelse i skibe skal tages over tre

dage som ét sammenhængende kursus.

Resultatet blev, at Beredskabsstyrel-

sen efterfølgende valgte at gennemføre

en STCW-uddannelse uden brug af et

skibsmodul og uden godkendelse hos

Søfartsstyrelsen.

Brandskolerne er frustreret over

denne udvikling og nonchalant holdning

fra Beredskabsstyrelsen først og frem-

mest i forhold til det sikkerhedsmæssige

aspekt.

Hvis Beredskabsstyrelsen mener, at

sømandskurset Brandbekæmpelse i skibe

er et relevant kursus for redningsspecia-

lister, ville brandskolerne sagtens kunne

klare denne opgave.

IKKE GODKENDTBeredskabsstyrelsen nåede i 2014 at ud-

stede omkring 200 uddannelsesbeviser,

inden den ikke-godkendte uddannelse

ved et tilfælde blev opdaget. En af de

værnepligtige søgte nemlig merit på en

brandskole for sin STCW-uddannelse.

Søfartsstyrelsen har efterfølgende

krævet, at Beredskabsstyrelsen træk-

ker alle de udstedte uddannelsesbeviser

tilbage.

Uddannelsen er dog fortsat en del af

tilbuddet til værnepligtige i Beredskabs-

styrelsen, og i sit uddannelseskatalog

for 2015 tilbyder Styrelsen et 2-dages

kursus i Brandbekæmpelse i skibe.

Ifølge kataloget er kurset henlagt til

Søværnets Skole, Center for Skibssikker-

hed (Søværnets Havarikursus), men det

er ikke korrekt.

Center for Skibssikkerhed holder

forskellige faglige aktiviteter sammen

med Beredskabsstyrelsen på lige fod

med andre statslige institutioner, men

STCW kurser holdes ikke for andre end

Søværnet.

200 værnepligtige har fået ugyldigt

kursusbevisBeredskabsstyrelsen skal trække kursusbeviser tilbage.

Kurserne er beregnet for søfolk og skal godkendes af Søfartsstyrelsen. Brandskolerne kan sagtens klare opgaven

Af Erik Weinreich

19

Brandskolen i Frederikshavn har et spe-cielt skibsmodul i stål, der opfylder ud-dannelseskravene i STCW-konventionen. Foto: Nordjysk Brand- og Redningsskole.

20

BRS UDDANNELSE BRANDVÆSEN · Februar 2015

U middelbart er der ingen sam-

menhæng mellem et kursus

i brandbekæmpelse i skibe,

der er beregnet for almindelige søfolk,

og en redningsspecialist, som Bered-

skabsstyrelsen benævner værneplig-

tige efter ni måneders uddannelse.

Den nærmeste kobling er en æn-

dring af Beredskabsloven, der trådte

i kraft 1. juni 2014. Ændringen åbnede

mulighed for, at Beredskabsstyrelsen

selv kan etablere et stående bered-

skab til brandbekæmpelse i skibe

til søs. Det er det særlige bered-

skab, som efter et offentligt udbud

i dag i Østdanmark varetages af

Falck og i Vestdanmark af Aarhus

Brandvæsen.

IKKE FOR ALLEInden lovændringen gav både FKB, KL

og Falck udtryk for, at mandskabet ved

denne type opgave bør have særlige

kompetencer og erfaring, som værne-

pligtige ikke nødvendigvis besidder.

I et høringsnotat svarede Forsvars-

ministeriet:

- Fra Beredskabsstyrelsens side

vil der i givet fald blive gennemført

en nøje udvælgelsesproces for at

finde de bedst egnede, som, ud over

den uddannelse og erfaring de på

nuværende tidspunkt har, bl.a. også

skal gennemføre en HUET-uddannelse

(Helicopter Under Water Escape

Training) samt relevante emner fra

STCW-uddannelsen (Standards of

Training, Certification and Watch-

keeping for Seafarers) som overbyg-

ning til indsatsuddannelsen.

MÅSKE OGSÅ FOR SØFOLKSidste sommer søgte Beredskabs-

styrelsen egne instruktører til at stå

for bl.a. uddannelse i brandbekæm-

pelse i skibe. I opslaget stod der, at

uddannelsen indtil videre er forbe-

holdt ansatte i Beredskabsstyrelsen.

Dermed antydes det, at kurserne

senere – i konkurrence med brand-

skolernes kurser – vil kunne tilbydes

andre.

BRS er spurgtBRANDVÆSEN har kontaktet Beredskabsstyrelsen for en kommentar til styrelsens kurser i brandbekæmpelse i skibe. Styrelsen har ikke inden deadline haft ressourcer til at svare

på bladets henvendelse.

Beredskabsstyrelsen må give bud på

brandslukning til søsForsvarsministeriet afviser, at det er tænkt som en generel mulighed

for værnepligtigeAf Erik Weinreich

Inden lovændringen gav både FKB, KL og Falck udtryk for, at mandskabet ved denne type opgave bør have særlige kompetencer og erfaring, som værne-pligtige ikke nødven-digvis besidder

Fra Beredskabs-styrelsens side vil der i givet fald blive gennemført en nøje udvælgelsesproces for at finde de bedst egnede

21

BRS UDDANNELSEFebruar 2015 · BRANDVÆSEN

E nhver sømand skal gennemgå

en uddannelse i brandbekæm-

pelse i skibe. Uddannelsen er

en fastlagt af den internationale søfarts-

organisation, IMO, og nøje beskrevet

i STCW-konventionen.

Menige søfolk, dvs. skibsassistenter,

skal som start gennemgå et 3-dages

kursus, der bl.a. indeholder øvelser

i et skibsmodul. Mindst hvert femte år

skal uddannelsen opfriskes på et 1-dages

kursus.

Alt sammen som en vigtig del af sik-

kerheden til søs.

I Danmark skal uddannelsesplaner og

-faciliteter godkendes af Søfartsstyrel-

sen, inden skolerne må udstede beviser

for uddannelsen, og skolerne skal efter-

følgende indberette gennemførte kurser

og eksamensresultater.

Uddannelsesbeviserne er interna-

tionale, og i princippet kan kurserne

gennemføres på godkendte skoler over-

alt i verden.

Søfartsstyrelsen har godkendt otte

uddannelsessteder i Danmark til denne

uddannelse, nemlig de kommunale

brandskoler i Frederikshavn, Aarhus,

Svendborg, Korsør og Helsingør, samt

Falck Nutec i Esbjerg, Søværnets Hava-

rikursus i Frederikshavn og Skoleskibet

Georg Stage.

Søværnets Havarikursus (Søværnets

Skole, Center for Skibssikkerhed)

uddanner alene personel fra forsvaret,

først og fremmest fra søværnet,

mens de kommunale brandskoler og

Falck Nutec overvejende har kursister

fra handelsflåden. Eksempelvis kører

Nordsjællands Brandskole i Helsingør

hver torsdag et genopfrisknings-

kursus.

Brandslukning for søfolkDet er et spørgsmål, om sikkerhed til søs, når alle søfolk skal gennemføre et sikkerhedskursus i brandslukningAf Erik Weinreich

På en af de tre kursusdage vil søfolk kunne opleve, hvordan en skibsbrand til tage sig ud. Brandkurset er obligatorisk for søfolk, fordi de indgår i skibes brandberedskab. Foto: Nordjysk Brand- og Redningsskole.

22

PUR INDSATS BRANDVÆSEN · Februar 2015

F ødevarevirksomheden Aalbæk

Specialiteter i Billund stod ikke

til at redde, da der om eftermid-

dagen den 18. januar blev opdaget røg

fra taget. Hertil havde ilden for godt

fat i den lovlige men absolut risikable

bygningskonstruktion, fortæller bered-

skabschef og indsatsleder Torben Ravn

fra Billund.

- Problemet var især konstruktionens

mange skjulte hulrum samt to adskilte

sandwichelementer i både sider og

taget. Det var traditionelle elementer

med PUR- og PIR-skum beklædt med stål

på begge sider, og de nærmest kogte.

Stålpladerne virkede som en paraply,

under hvilken skummet både brændte,

smeltede og udviklede gasser. Ja, der

var nærmest tale om en gasbrand, der

udvidede elementerne.

Brændende PUR-skum udviklede gasserIngen brandalarm, ilden bredte sig uhindret, og 4.000 m2 slagterifabrik nedbrændtAf Erik Weinreich

Trods en enorm varmepåvirkning holdt brandvæggen i den seneste tilbygning stand. Foto: René Lind Gammelmark.

Problemet var især konstruktionens mange skjulte hulrum samt to adskilte sandwichelementer i både sider og taget

23

PUR INDSATSFebruar 2015 · BRANDVÆSEN

- Hele området var som indhyllet i en

tågedis, der generede indsatsen, og al-

lerede på stor afstand måtte røgdykkere

tage luftapparater på.

- Først, da ilden brød igennem ved

tagfoden og i tagrygningen, kom der

gang i de termiske luftstrømme, så røgen

blev suget op.

KUN EN BRANDADSKILLELSE HOLDTSå sent som sidste år indviede fabrik-

ken, der især fremstillede spegepølser,

en stor tilbygning med nye faciliteter.

Fabrikken var dog ikke stor nok til, at der

krævedes brandsyn, og brandfolkene

kendte derfor ikke bygningen fysisk

i forvejen.

Ved den brandtekniske byggesags-

behandling havde brandvæsnet krævet

brandsektionering. Den blev opført

af sandwichelementer isoleret med

Rockwool, og den reddede lige akkurat

et frostlager med råvarer og et kølela-

ger med færdigvarer. En anden og ældre

brandsektionering holdt ikke og gav sig

allerede under røgudviklingen.

Samlet nedbrændte næsten 4.000 m2

bestående af lager, produktion og køle-

frostlagre.

HVAD SKAL REDDES?Omkring kl. 14.30 forlod sidste medar-

bejder Aalbæks fabrik i Billund. To timer

senere opdagede en anden medarbejder,

der tilfældigt kom forbi, at det brændte.

Inden for det tidsrum er branden opstået

og har uhindret fået lov at ulme og ud-

vikle sig. Fabrikken havde intet brand-

alarmanlæg.

Både ham, der opdagede branden og

slog alarm, og driftslederen, der blev

tilkaldt, var vigtige ressourcepersoner

på stedet og kunne bl.a. vise, hvor man

kunne lukke for gas og el.

Det var også driftslederen, der – dybt

rystet – skulle svare på, hvad han her og

nu helst ville redde ud af en lille kontor-

bygning.

Bl.a. kundekartotek og produktions-

dokumenter blev båret ud, og lige netop

den bygning lykkedes det også at redde.

KORTSLUTNINGRet præcise meldinger fra første røgdyk-

kerhold var hurtigt med til at indkredse

arnestedet, da politiets og DBIs tekni-

kere efter branden skulle finde en brand-

årsag. Røgdykkerne havde på sand-

wichelementerne tydeligt kunne følge

varmen fra den brændende og smeltede

isolering, og ret hurtigt kunne eftersøg-

ningsområdet begrænses til 40 m2.

Inden for dette område fandt tekni-

kerne tydelige tegn på kortslutning, der

herefter blev angivet som årsag.

Ødelæggelserne var totale. Kun et køle-frostlager øverst i billedet overlevede. Så snart, det var muligt, fjernede kraner de stålplader fra taget, som de kunne nå i forhold til vindretningen, så varmen kunne slippe ud. Andre stålplader ligger krøllede tilbage hen over rester af produktionsudstyret. Foto: René Lind Gammelmark.

Stålpladerne virkede som en paraply, under hvilken skummet både brændte, smeltede og udviklede gasser. Ja, der var nærmest tale om en gasbrand, der udvidede elementerne

24

PUR INDSATS BRANDVÆSEN · Februar 2015

Beredskabschef Torben Ravn aner ikke i

hvilke og hvor mange bygninger i Billund,

der er brugt sandwich-elementer med

PUR-skum. Det fremgår i hvert fald ikke

af BBR-registret.

- Vi får regelmæssigt forespørgsler på

anvendelse af den slags, og de pågæl-

dende får vores uforbeholdne mening:

Byg dog i andre materialer. I løber gan-

ske enkelt en stor risiko med noget, der

brænder så godt.

- Ligeledes foreslår vi altid pr. refleks

automatiske brandalarmeringsanlæg.

Torben Ravn opfordrer myndigheder,

forsikringsselskaber og producenter af

byggematerialer til at gå sammen om en

skærpelse af krav til bygningers brand-

sikkerhed, især i produktionsbygninger,

hvor nugældende krav ikke er nær så,

høje som boliger.

- Brug dog andre materialer

Af Erik Weinreich

PUR-skum er populært til isolering ikke mindst i køle- og frostrum, men får ilden først fat, er der ikke meget køling. Når skummet brænder, kan energien næsten sammenlignes med energi fra tilsvarende mængde fyringsolie. Foto: René Lind Gammelmark.

Beredskabschef i Billund ønsker skærpede krav til byggematerialer

Ilden bredte sig uhæmmet i hulrum under taget. Kl. 18.36 – to timer efter at branden var opdaget – var flammerne endnu ikke nået gennem det sidste tag. Foto: René Lind Gammelmark.

Blot 20 minutter senere var også den sidste bygning et brølende flammehav. Foto: René Lind Gammelmark.

12

25

PUR INDSATSFebruar 2015 · BRANDVÆSEN

B randstationen i Billund ligger

blot en kilometer fra den nu

nedbrændte Aalbæks fabrik, så

stationens slukningstog var hurtigt frem-

me. På meldingen om bygningsbrand

i en slagterifabrik tilkaldte indsatsleder

Torben Ravn også et slukningstog med

stigevognen fra Grindsted. Han vidste,

der ville blive fokus på at komme ind

over bygningerne.

Yderligere deltog en tankvogn fra Give,

to slukningstog fra henholdsvis Egtved

og Beredskabsstyrelsen Sydjylland, samt

crashtenderen fra Billund Lufthavn, hvor

man tilmed måtte omdirigere trafikken,

fordi indflyvningsruten til lufthavnen gik

lige hen over den brændende fabrik.

Og så var der heller ikke plads til flere

styrker, fortæller Torben Ravn.

Vandforsyningen blev en kombination

af slanger fra brandhane og vandtank-

vognen, der kørte i pendulfart på de små

men nu afspærrede veje.

PUR KAN IKKE SLUKKESTrods den massive indsats brændte det

meste af fabrikken ned. Brændende PUR-

skum kan stort set ikke slukkes, og bedre

blev det ikke af, at den giftige røg generede

så meget, at det varede længe, inden til-

kaldte vognmænd med store kraner kunne

komme så tæt på, at de kunne begynde

at fjerne stålpladerne fra sider og taget.

Vognmændene skulle trods alt arbejde

i røgfrit miljø, og da de endelig kunne

komme i gang, drillede vinden flere

gange, så både lastbiler og brandkøre-

tøjer måtte flyttes.

MASSER AF BRÆNDBARTIndendørs var der også masser af

brændbart, hvor ilden kunne brede sig

både før og efter, at den blev opdaget.

Ud over store mængder emballage kan

nævnes plastikudstyr i produktionen

og ikke mindst plast-skillerum med

PUR-isolering.

Resultatet var en yderst langvarig

indsats, hvor der gik 18 timer, inden ind-

satsleder Torben Ravn kunne tage hjem.

I alt gik der 24 timer inden brandkøre-

tøjerne forlod stedet.

På den positive side tæller et perfekt

samarbejde med de nabobrandvæsner

og Beredskabsstyrelsen, der blev tilkaldt

for at hjælpe. Og netop nabobrand-

væsner, som brandvæsnet i Billund læg-

ges sammen med pr. 1. januar 2016.

EN PUR-BRAND KAN IKKE SLUKKESBrændbar cocktail ændrede indflyvningen til Billund LufthavnAf Erik Weinreich

Blot 20 minutter senere var også den sidste bygning et brølende flammehav. Foto: René Lind Gammelmark.Kun stålskelettet vidnede dagen efter om den totaleødelæggelse. Foto: René Lind Gammelmark.

Vandkanonen på Lufthavnens crash-tender sendte kaskader af vand ind

over de brændende bygninger. Arkiv-skabe, der blev reddet ud af kontorbyg-

ningen, står til venstre for porten. Foto: René Lind Gammelmark.

Station Billund stod i samarbejde med værnepligtige fra Beredskabsstyrelsen

for efterslukningen, der trak længe ud. Dette foto er taget 20 timer efter, at

branden blev opdaget. Foto: René Lind Gammelmark.

3

26

PUR INDSATS BRANDVÆSEN · Februar 2015

I soleringsskum er uundværligt for

fødevareindustrien. Der er ikke

noget alternativ til isolering i køle-

og frysehuse. Fx vil isolering med

Rockwool give nogle store hygiejnemæs-

sige udfordringer.

Direktør Mads Quistgaard fra Aalbæk

Specialiteter forklarer:

- Hvis bare der kommer en lille smule

vand ind i Rockwool’en, vil der hurtigt

dannes mug og skimmel, som vi absolut

ikke ønsker os i fødevaremiljøer. Det vil

ganske enkelt være hygiejnemæssigt

uforsvarligt.

- Ved den seneste udvidelse har vi

i høj grad diskuteret brandsikkerhed,

og jeg er meget interesseret i mate-

rialer, der ikke kan brænde, men hen-

syn til fødevaresikkerheden vejer

også tungt.

BRANDSEKTION SVIGTEDEVed den nævnte udvidelse opdagede

man sent i processen, at produktions-

området kom over 2.000 m2, hvilket

krævede en brandadskillelse tværs gen-

nem eksisterende byggeri. Det var en

vanskelig og kostbar udfordring, og ved

branden i januar gjorde brandvæggen

ingen gavn.

- En effektiv brandadskillelse er med

murkrone over taget. Det er endnu

dyrere, så det hele er en afvejning af

risiko, siger Mads Quistgaard, der er

skuffet over, at brandvæggen havde så

lille virkning.

- Den anden brandvæg ind til en ny

lagerbygning holdt derimod, selv om den

er stærkt deform. Lageret var røgfyldt,

men jeg vil næsten tro, at et menne-

ske alligevel ville have kunnet overleve

derinde.

SMS-MELDING OM FEJLVirksomheden havde ingen brandalarm

men nærmest det modsatte. En vig-

tig del af produktionen var rygning af

spegepølser, og en teknik sikrede, at

fabrikschefen ville få en sms-besked,

hvis røggeneratoren ikke virkede.

Dette sidestiller Mads Quistgaard

med et alarmsystem, og en sådan

sms modtog fabrikschefen da også

stort set samtidig med, at branden

blev opdaget, og der blev slået alarm til

brandvæsnet.

- Mit gode gæt er, at sms’en angiver,

hvornår branden startede i en styre-

boks, hvorefter den bredte sig nærmest

eksplosionsagtigt fra det øjeblik,

hvor ilden fik fat i loftskonstruktionen,

siger han.

SKADER FOR OVER 100 MIO. KR.Konsekvenserne af storbranden hos

Aalbæk Specialiteter er nærmest

uoverskuelige både for ejerne, der

måtte se deres livsværk gå op i luer,

og for de 70 ansatte. Mandagen efter

branden blev 40 timelønnede med-

arbejdere således sagt op i foreløbig

fire uger med mulighed for forlængelse,

og for direktør Mads Quistgaard går

det meste af tiden nu med alt andet

end at drive virksomhed på normale

betingelser:

- Risikoen er, at leverandørerne finder

nye kunder, landets supermarkeder

finder andre varer at sætte på hylderne,

og medarbejderne hurtigt finder nyt

arbejde. Resultatet vil være, at virk-

somhedens værdier hurtigt kan sive

væk, hvis vi ikke finder erstatningspro-

duktion.

Skumisolering er nødvendig for fødevareindustrienDer er intet alternativ, hvis den høje hygiejne skal bevaresAf Erik Weinreich

PolyurethanNæsten samme energiind-hold som fyringsolie.

Selvantændelsestempera-tur under 500 grader. I visse tilfælde under 300 grader.

Hvis bare der kommer en lille smule vand ind i Rockwool’en, vil der hurtigt dannes mug og skimmel, som vi absolut ikke ønsker os i fødevaremiljøer. Det vil ganske enkelt være hygiejnemæssigt uforsvarligt

27

UDDANNELSEFebruar 2015 · BRANDVÆSEN

A lle 150 brandfolk i Kolding

Brandvæsen bliver i år efter-

uddannet i at slukke brand

i stråtag, ikke mindst i forhold til,

hvordan en brand i et brandsikret strå-

tag skal behandles for at gøre mindst

mulig skade.

Baggrunden er flere brande i bygnin-

ger med stråtag i kommunen. Evalu-

eringer af disse brande dokumenterede

et behov for at blive klogere på både

slukningstaktik og -teknik i forskellige

typer stråtag.

STRÅTAGETS ANATOMISom optakt til uddannelsesforløbet har

fire instruktører fra Kolding Brandvæsen

i efteråret gennemgået et specialkursus

hos Carlo F. Christensen A/S, der har ar-

bejdet inden for tækkebranchen gennem

flere generationer. Her fik instruktørerne

indblik i, hvordan forskellige typer strå-

tag er konstrueret, og fik en konstruktiv

debat om forskellen i at slukke et brand-

sikret og et ikke-brandsikret stråtag.

Erling Bach Pedersen, en af branchens

”grand old men” og opfinder af Sepatec-

systemet, gennemgik stråtagets anatomi,

samt slukning og nedtagning af et bræn-

dende, brandsikret stråtag:

Mellem strået og et lag Rockwool lig-

ger et lag glasvæv, der sikrer, at strået

ikke kan brænde nedefra. Ilden vil derfor

kun kunne brede sig på ydersiden.

Budskabet fra Erling Bach Pedersen

var derfor kort og klart: Brug aldrig en

kraftig stråle, når stråtaget er brandsik-

ret. Den kan ødelægge brandsikringen.

Taget skal kun overrisles for at dæmpe

temperaturen eller påsprøjtes skum.

HUSK MÆRKNINGIkke alle nytækkede stråtage er brand-

sikret, og da der er forskel på en brand

i en bygning med brandsikret og ikke-

brandsikret stråtag, bør bygninger med

brandsikret stråtag være forsynet med

et godkendt mærkat.

Mærkatet kan rekvireres via Forenin-

gen Straatag og bør placeres ved husets

hoveddør og på postkassen, så brand-

væsenet aldrig kommer i tvivl, når der er

ildløs en mørk aften eller nat.

Tilsvarende bør brandvæsnet også

kende mærket og dets betydning. I øvrigt

kan en liste over brandsikrede huse ses

på Foreningens hjemmeside.

FORBEREDER EN VIDEOIndsatsleder ved Kolding Brandvæsen,

Casper Christensen, der til dagligt

underviser ved Beredskabsstyrelsens

Tekniske Skole i Tinglev, overvejer nu

at få produceret en video, der tydeligt

viser, hvordan det brandsikrede stråtag

skal slukkes.

Videoen skal bruges til at efterud-

danne brandfolk fra hele landet som

alternativ til, at alle skal på nogle timers

kursus.

Brande i stråtag skal ikke slukkes ensKolding laver målrettet efteruddannelse i håndtering af brand i stråtagAf Søren Ipsen, beredskabschef i Kolding

Link: www.foreningen-straatag.dk

Tækkemand Carlo F. Christensen (t.h.) viste

på en gennemskåret model opbygningen

af et brandsikret stråtag, der i øvrigt vil

kunne medføre rabat på brandforsikringen.

Foto: Kolding Brandvæsen.

SPRINKLERE BRANDVÆSEN · Februar 2015

28

I 2012 startede et pilotprojekt

i Københavns Kommune for test af

mobile sprinkleranlæg i plejesektoren.

Teknologien blev testet i forskellige bolig-

former og fælles for projektet var et ønske

om at højne brandsikkerheden hos de

borgere, som man kan betragte som væ-

rende særligt udsatte i forhold til brand.

De mobile sprinkleranlæg er ikke er

erstatning for men et væsentligt sup-

plement til øvrige brandforebyggende

virkemidler så som brandforklæder, køk-

kenvagter mv.

Projektet er nu afsluttet med positiv

konklusion for såvel de pågældende

borgere og deres pårørende som for

plejepersonalet. Konkret har sprinklerne

reddet liv og givet større tryghed i dag-

ligdagen.

FØRSTE LIV REDDETI forbindelse med pilotprojektet blev

i første fase der indkøbt omkring 50

mobile sprinkleranlæg, som blev fordelt

imellem kommunens Socialforvaltning og

Sundheds- og Omsorgsforvaltning. Og

opsat i de boliger, hvor personalet i de

tilknyttede institutioner tilkendegav, at

borgeren kunne have et særligt behov

for beskyttelse.

I juli 2012 havde kommunen den

første væsentlige ildløs, som blev slukket

af et mobilt sprinkleranlæg. Hændelsen

Københavns Kommune flytter rundt på 270 mobile sprinkleranlægPositive erfaringer efter tre års pilotforsøg. Større tryghed for såvel udsatte borgere som for plejepersonaletAf Stig Nordmark, områdeleder, Rådgivning & Uddannelse, Københavns Brandvæsen

Den største del af sprinkleranlægget er ”tårnet” op ad væggen, der indeholder vand nok til 15 minutters vandtåge. Nu

undersøges mulighederne for et tårn med mindre vand til områder, hvor brandvæsnet har en meget kortere

responstid. Anlægget tilsluttes almin-delig 240 volt med 10 amp sikring.

Foto: Københavns Brandvæsen.

SPRINKLEREFebruar 2015 · BRANDVÆSEN

29

omhandlede en dement borger, som

i forbindelse med madlavning havde

startet en brand i sit køkken.

Med hændelsen beviste de mobile

sprinklere ret hurtigt deres brand-

forebyggende værdi, både i forhold til at

forhindre, at udsatte borgere kommer

til skade i eget hjem, og den væsentlige

forøgede tryghed, som forvaltningen og

plejehjemmet oplevede.

Det er her vigtigt også at tænke på

opretholdelsen af plejehjemmets fort-

satte drift og den kraftige påvirkning,

det er for personalet at skulle redde en

person, som har været udsat for brand-

eller røgskader.

270 SPRINKLERANLÆGErfaringer fra bl.a. juli 2012 og en erken-

delse af, at bygningsmassen i kommunens

plejehjem for en dels vedkommende var af

ældre dato, hvor der i sin tid ikke blev stil-

let krav om bygningsdækkende sprinkler-

anlæg, betød, at Sundheds- og Omsorgs-

forvaltningen sammen med Københavns

Brandvæsen i 2012 indsendte en bud-

getansøgning med henblik på at indkøbe

endnu et antal mobile sprinkleranlæg til

opsætning i kommunens plejehjem.

Det fælles projekt udmøntede sig i en

politisk beslutning om indkøb af yderli-

gere 220 mobile sprinkleranlæg fordelt

over 2013 og 2014.

Ved udgangen af 2014 er der således

opsat mobile sprinklere i 39 af kommu-

nens 45 plejehjem, og samlet har Sund-

heds- og Omsorgsforvaltningen ca. 250

sprinkleranlæg til rådighed. Derudover

har kommunens Socialforvaltning 23

anlæg, som bruges primært i forbindelse

med beskyttede boliger.

Sprinkleranlæggene visiteres til de

beboere, som plejehjemmet selv vur-

derer som værende i risikogruppe, og

de flyttes derfor løbende rundt imellem

forskellige boliger.

AFGØRENDE FORSKELI perioden fra 2012 til udgangen af 2014

har Københavns Brandvæsen registreret

i alt syv hændelser, hvor omstændig-

heder omkring ildløs indikerer, at såfremt

der ikke havde været opsat et mobilt

sprinkleranlæg, kunne denne have haft

betydelige menneskelige og økonomiske

omkostninger.

Det kunne Kasper Ninn Johansen,

der er indsatsleder ved Københavns

Brandvæsen, konstatere i forbindelse

med en ildløs på et plejehjem i oktober

2013:

- Anlægget og personalet gjorde en

afgørende forskel. Anlægget medførte

tidlig varsling og slukning, personalet

reddede personen ud og lukkede døren

og begrænsede dermed røgspredning til

resten af bygningen.

STORRYGER REDDEDE LIVETI forbindelse med en ildløs på et andet

plejehjem i november 2014 var det mo-

bile sprinkleranlæg netop blevet instal-

leret, og forstander Ulla Løwert Thomsen

var ikke i tvivl om, at det var afgørende

for at redde beboerens liv:

- Lørdag aften blev det mobile sprink-

leranlæg udløst hos en beboer, der er

storryger. Anlægget blev opsat i fredags.

Med stor sandsynlighed har anlæg-

get reddet beboerens liv. Den kraftige

røgudvikling i boligen udløste anlægget.

Beboeren blev hurtig reddet ud af boli-

gen og var upåvirket af røgen. Anlægget

virkede perfekt. Jeg er taknemmelig for,

at anlægget blev opsat i netop denne

bolig og at der ikke skete andet end

materiel skade.

ØGET TRYGHEDIkke alene redder de mobile sprinkleran-

læg liv og værdier. En undersøgelse fra

brandvæsenet viser også, at de skaber

mere tryghed hos personalet på pleje-

hjemmene.

I 2013 registrerede Københavns

Brandvæsen 77 ildebrande i kommunens

plejehjem og bofællesskaber, hvoraf

48 tilhørte kommunens Sundheds- og

Omsorgsforvaltning. I langt de fleste

tilfælde blev ilden slukket før brand-

væsenets ankomst og uden at have gjort

nævneværdig skade på hverken indbo

eller personer.

En nedgang i antallet af hændelser

vil have direkte og positiv betydning for

både beboere, ansatte og ikke mindst

kommunens mulighed for at opretholde

en normal drift.

Med stor sandsynlighed har anlægget reddet be-boerens liv. Den kraftige røgudvikling i boligen udløste anlægget. Beboeren blev hurtig reddet ud af boligen og var upåvirket af røgen. Anlægget virkede perfekt

Skadeservice i særklasseSSG er det oplagte valg i en skadesituation. Vi rykker hurtigt ud fra et af vores 12 centre landet over og skaber tryghed ved at tage hånd om mennesker, værdier og bygninger.

Spidskompetencer udgør forskellen. Vores erfarne medar­bejdere sikrer og redder værdier med respekt for økonomi og det menneskelige forhold til ting.

Døgnvagt 70 21 51 36

SPRINKLERE BRANDVÆSEN · Februar 2015

30

I 2010 fulgte Københavns Brandvæ-

sen op på en hændelse med ildløs

i et kommunalt plejehjem, hvor

beboeren desværre døde af brand- eller

røgpåvirkningen.

Foruden tab af liv og de menneskelige

omkostninger for familie og pårørende

havde hændelsen store konsekvenser

for plejehjemmets øvrige beboere og

personale, samt for selve driften af

plejehjemmet.

Grundet den store vandskade fra

sprinkleranlægget samt brand- og

røgskader måtte seks beboere flyttes

til andre institutioner i tre måneder. De

beboere, som kunne blive i deres boliger,

måtte i de efterfølgende måneder leve

med lugt- og fugtgener samt larm fra

håndværkere alle hverdage.

Beboere og personale måtte des-

uden bære masker grundet sodpartik-

ler i luften, og enkelte fik allergiske

reaktioner.

Utrygheden blandt personalet vok-

sede meget, også på grund af den store

økonomiske byrde, som hændelsen

betød for plejehjemmet. Plejehjemmet

mistede indtægter, da det ikke kunne

tage imod nye beboere i næsten fire

måneder, og omkostninger i forbindelse

med istandsættelsen løb op i ca. en

mio. kr.

Brand på plejehjem fik langtrækkende følgerBeboer omkom, seks beboere måtte flytte. Lugt- og fugtgener. Håndværkerlarm i månederAf Stig Nordmark, områdeleder, Rådgivning & Uddannelse, Københavns Brandvæsen

Tågedysen aktiveres via en almindelig sensor i loftet. Foto: Københavns Brandvæsen.

Foruden tab af liv og de menneskelige omkostninger for familie og pårørende havde hændelsen store konsekvenser for plejehjemmets øvrige beboere og personale, samt for selve driften af plejehjemmet

31

SPRINKLEREFebruar 2015 · BRANDVÆSEN

E rfaringer fra de hændelser, som

Københavns Brandvæsen har re-

gistreret med mobile sprinklere,

indikerer, at reaktionstiden på anlægget

væsentligt forøger beboerens mulighed

for at overleve en ildløs-hændelse, samt

at følgeskader i forbindelse med brand-

og vandskader desuden reduceres

betragteligt.

Således gav hændelsen i november

2014 kun minimale vandskader, så der

efterfølgende alene måtte lægges nyt

gulv i boligen. Et mobilt sprinkleranlæg

reagerer med samme hastighed som

et automatisk brandalarmeringsanlæg,

men indeholder kun 130 liter vand. Det

udsender en tæt vandtåge, der effektivt

kvæler ilden og sænker temperaturen

ved brug af mindre vand.

KURSER OG HÅNDBOGI forbindelse med implementeringen af

mobil sprinklerteknologi udarbejdede

Københavns Brandvæsen sammen med

Teknologisk Institut et superbrugerkur-

sus i brandforebyggelse, rettet mod ple-

jehjemmets ansatte. Kurset gjorde med-

arbejdere og ledere i stand til at spotte

de beboere, som er i risikogruppen, og

gav dem indblik i de mange risikominime-

rende værktøjer, der findes på markedet.

Herunder en grundig introduktion til de

mobile sprinklere.

Udover kurser i brandforebyggelse er

Københavns Brandvæsen og Sundheds-

og Omsorgsforvaltningen ved at udarbej-

de en håndbog til personalet. Dette som

en opfølgning til kurserne. Håndbogen er

ment dels som en vejledning til persona-

let og dels som information til beboere

og pårørende.

MODEL TIL HJEMMEBOENDEI forbindelse med projektets afslutning

ved udgangen af 2014 er Københavns

Brandvæsen og Sundheds- og Omsorgs-

forvaltningen sammen med producenten

nu i gang med udviklingen af en urbani-

seret model med en mindre vandmæng-

de og andre krav til bl.a. strømforsyning.

Dette bl.a. i forbindelse med et ønske

om at formindske driftsomkostninger og

implementere teknologien hos hjemme-

boende borgere.

VANDTÅGE I 15 MINUTTERDet mobile sprinkleranlæg bliver instal-

leret i beboerens egen bolig på pleje-

hjemmet og er på størrelse med et smalt

klædeskab. Når anlægget detekterer røg

og varme, aktiveres det automatisk og

udsender vandtågen.

I København er anlæggene indstillet til

samtidig at alarmere plejepersonalet på

deres telefoner, og de vil så om nødven-

digt aktivere plejehjemmets brandalarm

eller ringe efter brandvæsenet på 112.

Anlægget er mobilt i den forstand, at

det på et senere tidspunkt kan flyttes og

geninstalleres.

Ved detektering af en brand er det

aktivt i op til 15 minutter. Anlægget

kan dog afbrydes manuelt, og pleje-

personalet uddannes derfor i betjening

af anlægget af uddannelsescenteret

i Københavns Brandvæsen, ligesom det

også får undervisning i brand- og evaku-

eringsøvelser samt førstehjælp.

VANDTÅGE FRA 130 LITER VAND REDDER LIVAutomatisk tilkald af plejepersonale. Den lille vandmængde mindsker følgeskaderAf Stig Nordmark, områdeleder, Rådgivning & Uddannelse, Københavns Brandvæsen

Hele sprinkleranlægget vejer blot 65 kg – uden vand – og kan flyttes på en sække-vogn. Foto: Københavns Brandvæsen.

Det mobile sprinkler-anlæg bliver installeret i beboerens egen bolig på plejehjemmet og er på størrelse med et smalt klædeskab

BRANDVÆSEN · Februar 2015

32

50 års erfaring indenfor Skadebegrænsning & Fugtt eknik

24 ti mers døgnvagt

70 11 00 44

Skade-begrænsning

Brand

Vand

Miljø

Indeklima

Yderligere information på www.polygon.dk

Polygon A/S • Rypevang 5 • DK-3450 AllerødTlf. +45 4814 0555 • Fax +45 4814 0554 • www.polygon.dk

Email: info@polygon.dk

E n dødsbrand på et plejehjem i Odense den 12. januar

er den direkte anledning til, at Odense Kommune vil se

nærmere på mobile sprinkleranlæg hos visse borgere,

først og fremmest på plejehjem.

Forslaget kommer fra brandinspektør Leon Jensen, der

flere gange har haft ”nærkontakt” med Gear Teams flytbare

anlæg, når de har været afprøvet på Odense Brandvæsens

uddannelsesanlæg. Det er tilsyneladende den eneste model,

der opfylder de høje krav til traditionelle sprinkleranlæg uden

samtidig at være koblet op på en vandforsyning, mener han og

henviser til, at der årligt omkommer en halv snes mennesker

på plejehjem som følge af brand.

De fleste af disse brande skyldes, at beboerne har røget på

deres værelse, og et sprinkleranlæg vil i langt de fleste tilfælde

kunne hindre en sådan brand i at udvikle sig.

Selv om sprinkleranlæggene virker alene ved egen vandtank,

har Leon Jensen overværet ganske positive forsøg under af-

prøvning i overtændingscontainer. Der har været en god effekt

både ved mindre væske-brande og ved ild i faste stoffer.

Mobile sprinkleranlæg forhandles i Danmark af Gear Team,

der ud over anlæg til København har solgt anlæg til

Næstved, Gladsaxe og Esbjerg kommuner. Der foreligger

endnu ikke evalueringer herfra.

På FKBs forebyggelsesseminar i Vejle den 5.-6. marts er mo-

bile sprinkleranlæg et af de temaer, der vil blive taget op.

Odense ser på mobile sprinklereDødsbrand på plejehjem er den direkte anledningAf Erik Weinreich

SPRINKLERANLÆG PÅ DAGSORDENENForebyggelsesseminar vil se nærmere på virkningen af de flytbare anlægAf Erik Weinreich

SPRINKLEREFebruar 2015 · BRANDVÆSEN

33

E t sprinkleranlæg skal have vand

nok til at slukke eller i hvert fald

forsinke en brandudbredelse,

indtil brandvæsnet ankommer, og så er

det ligegyldigt, hvor vandet kommer fra.

En halvstor vandtank kan i princippet

være nok.

Det er grundideen i formentlig verdens

første mobile sprinkleranlæg, kaldet

Q1 og opfundet af svenskeren Torbjörn

Lindström. Vandtanken er blot på

130 liter, hvilket er nok til otte liter vand

i minutter i 15 minutter.

Egentlig er betegnelsen sprinkleran-

læg misvisende, for anlægget leverer

vandtåge, der i langt de fleste tilfælde vil

være tilstrækkelig til at slukke branden,

og i alle tilfælde nok til at forhindre

brandspredning i rummet, indtil hjælpen

ankommer.

Udgangspunktet for det mobile

sprinkleranlæg har hele tiden været, at

det skulle opfylde kravene i en fælles-

nordisk vejledning fra 2007 omkring

Lätt monterbara automatiska släcksystem,

der er udarbejdet af det svenske

Räddningsverket og det norske Direkto-

ratet for Samfunnssikkerhet og Bered-

skap. Det viser flere forsøg hos det

norske Sintef byggeforskningsinstitut, at

det gør.

FLEKSIBEL INSTALLATIONStandardudgaven af Q1 kan tilpasses de

fleste boliger og kræver blot en alminde-

lig 230 v tilslutning.

Hvert anlæg har en sprinklerdyse,

der kan suppleres med yderligere en

ekstern dyse, eksempelvis i et tilstø-

dende værelse. Dysen dækker et område

på 25 m2.

Fordelen ved vandtåge er, at den ikke

medfører voldsomme vandskader på

bygning eller indboet, men alligevel er

effektiv over for en begyndende brand,

som den enten kan slukke helt eller som

minimum køle så meget, at brandspred-

ning forhindres.

Anlægget kobles til en eller flere eks-

terne anlæg, der samtidig kan aktivere

en alarm eller tilkalde hjælp, hvis det fx

er på et plejehjem. Hvert enkelt anlæg

kan programmeres til præcis den form

for alarm, det skal tilsluttes.

Installationen vil normalt kunne klares

på en halv til en hel dag.

ENKELT DESIGNQ1 har et neutralt design, så det ikke

skæmmer i almindelige boliger, hoteller,

museer eller andre steder. Det fylder

ikke ret meget, og hvis man ikke ønsker

at benytte den kappe, der hører med, og

som kan males efter ønske, vil det også

kunne bygges ind i et møbel.

Vandtåge i 15 minutterMobil brandsikring overholder fællesnordisk anbefalingAf Erik Weinreich

En kappe skjuler vandbeholderen, så sprinkleranlægget let kan tilpasses i en bolig. Øverst på kappen sidder en lille tågedyse.

Fordelen ved vandtåge er, at den ikke medfører voldsomme vandskader på bygning eller indboet, men alligevel er effektiv over for en begyndende brand

1. AFFUGTNINGSANLÆG

MUNTERS A/S Ryttermarken 4, 3520 Farum Tlf. 44 95 33 55 www.munters.dk info@munters.dk Effektiv affugtning af garager, depoter, slangetørringsrum

2. ALARM- OG MELDEUDSTYR

s AUTRONICA FIRE AND SECURITY A/S Industriholmen 17-19 2650 Hvidovre Tlf. 36 86 96 00 Århus: tlf. 86 94 87 11 E-mail: Info@autronicafire.dk www.autronicafire.dks BAGGER LÅSE & ALARM A/S Sjælland + København Tlf.: 70 20 21 12 www.bagger-laase.dk Salg – Montering – Services DANSK BRANDTEKNIK A.S. Rosenkæret 31, 2860 Søborg Tlf. 70 111 333 Fax 70 101 333 www.danskbrandteknik.dks LOTEK A/S Rønsdam 10, 6400 Sønderborg Tlf. 70 13 52 00 www.lotek.dk

3. ASPIRATIONSSYSTEMER

s AUTRONICA FIRE AND SECURITY A/S Industriholmen 17-19 2650 Hvidovre Tlf. 36 86 96 00 Århus: tlf. 86 94 87 11 E-mail: Info@autronicafire.dk www.autronicafire.dks FALCK TEKNIK Meterbuen 14-16 2740 Skovlunde Tlf. 44 92 33 44 Fax 44 84 89 98 www.falckteknik.dks LOTEK A/S Rønsdam 10, 6400 Sønderborg Tlf. 70 13 52 00 www.lotek.dks SIEMENS A/S, BUILDING TECHNOLOGIES Tlf. 44 77 44 77 www.siemens.dk/sbt info.dk.sbt@siemens.com

4. BEREDSKABSKURSER

s LOTEK A/S Rønsdam 10, 6400 Sønderborg Tlf. 70 13 52 00 www.lotek.dk

5. BEREDSKABSPLANER

s LOTEK A/S Rønsdam 10, 6400 Sønderborg Tlf. 70 13 52 00 www.lotek.dk

6. BRANDANLÆG

s AUTRONICA FIRE AND SECURITY A/S Industriholmen 17-19 2650 Hvidovre Tlf. 36 86 96 00 Århus: tlf. 86 94 87 11 E-mail: Info@autronicafire.dk www.autronicafire.dks BAGGER LÅSE & ALARM A/S Sjælland + København Tlf.: 70 20 21 12 www.bagger-laase.dk Salg – Montering – Services LINDPRO A/S Bredskifte Allé 7 8210 Århus V. Tlf. 89 32 99 44 Fax 89 32 99 91s SIEMENS A/S, BUILDING TECHNOLOGIES Tlf. 44 77 44 77 www.siemens.dk/sbt info.dk.sbt@siemens.com

7. BRANDVÆSENETS MATERIEL OG UDSTYR

AC. MEJERIMASKINER Egevej 46, 9480 Løkken Tlf. 98 83 80 40 Mobil 24 25 30 38 www.ac-mejerimaskiner.dk RUSTFRIE VANDTANKVOGNE APOLLO BRANDMATERIEL Militærvej 17, 4700 Næstved Tlf. 38 40 21 10 Mobil 20 14 14 07 www.apollobrand.dk mail: li@apollobrand.dk AUTOTEC ApS Tangmosevej 97, 4600 Køge Tlf. 56 16 19 20 Fax 56 16 19 29 info@autotec.dk www.autotec.dk CONDOR INTERNATIONAL CLOTHING A/S Holmekrogen 10, 2830 Virum Tlf. 70 27 40 30 sales@condorint.com Henning Hansen www.condorint.com DANSK UNIFORM / WENAAS112 Hammeren 20, 6800 Varde. Tlf. 76 54 00 00 salg@danskuniform.dk www.danskuniform.dk Alt I uniform- og indsats- beklædning. DRÄGER SAFETY DANMARK A/S Lyskær 9, 2730 Herlev Tlf. 44 50 00 00 Fax 44 50 00 01 draeger-safety.dk@draeger.com www.draeger.com

s FALCK TEKNIK Meterbuen 14-16 2740 Skovlunde Tlf. 44 92 33 44 Fax 44 84 89 98 www.falckteknik.dk GKV BRANDMATERIEL APS Kirkegårdsvej 29 6300 Gråsten Tlf. 74 65 10 68 Fax. 74 65 10 86 www.gkv.dk E-mail: info@gkv.dk s LINDE BRANDMATERIEL Roskilde: Tlf. 33 31 31 00 Fax 33 31 31 17 Middelfart: Tlf. 66 14 50 09 Fax 65 91 60 40 Totalleverandør – egne agenturer og produkters LOTEK A/S Rønsdam 10, 6400 Sønderborg Tlf. 70 13 52 00 www.lotek.dk PROCURATOR A/S Fire & Rescue Stærevej 2, 6705 Esbjerg Tlf. 76 11 50 00 Fax 76 11 50 01 www.procurator.dk Røgdykkersæt, branddragter, uniformer, faldsikring, højderedningsudstyr samt alt i personligt sikkerhedsudstyr VIKING LIFE-SAVING EQUIPMENT Sædding Ringvej 13 6710 Esbjerg V. Tlf. 76 11 81 00 VIKING@VIKING-life.com www.VIKING-life.com Redningsveste, rednings- og arbejdsdragter

8. DØRLUKNINGSANLÆG OG PORTAUTOMATIK

s BAGGER LÅSE & ALARM A/S Sjælland + København Tlf.: 70 20 21 12 www.bagger-laase.dk Salg – Montering – Services FALCK TEKNIK Meterbuen 14-16 2740 Skovlunde Tlf. 44 92 33 44 Fax 44 84 89 98 www.falckteknik.dks LINDE BRANDMATERIEL Roskilde: tlf. 33 31 31 00 Fax 33 31 31 17 Salg - montering - service

9. EKSPLOSIONSFOREBYG-GELSE OG EKSPLOSIONS-

SIKRING

s AUTRONICA FIRE AND SECURITY A/S Industriholmen 17-19 2650 Hvidovre Tlf. 36 86 96 00 Århus: tlf. 86 94 87 11 E-mail: Info@autronicafire.dk www.autronicafire.dk DRÄGER SAFETY DANMARK A/S Lyskær 9, 2730 Herlev Tlf. 44 50 00 00 Fax 44 50 00 01 draeger-safety.dk@draeger.com www.draeger.com

10. FORURENINGS-BEKÆMPELSES-MATERIEL

s FALCK TEKNIK Meterbuen 14-16 2740 Skovlunde Tlf. 44 92 33 44 Fax 44 84 89 98 www.falckteknik.dk LD HANDEL & MILJØ A/S www.ldhandel.dk info@ldhandel.dk Ferrarivej 16, 7100 Vejle Tlf: +45 76 49 85 00 Fax: +45 75 85 84 86. Alt i forureningsbekæmpelses- materiel til lands og til vands. Flydespærre, granulater, olie- skimmer, brandskum mm. Markedets bredeste program. Mulighed for levering døgnet rundt.

11. HÅNDILDSLUKKERE, SALG OG OPSÆTNING

BRANDSIKRING DANMARK Maltvej 11-13 9700 Brønderslev Tlf. 98191034 info@brandsikringdanmark.dk www.brandsikringdanmark.dk = DS = godkendt værksted.s DANSK BRANDTEKNIK A.S. Rosenkæret 31, 2860 Søborg Tlf. 70 111 333 Fax 70 101 333 www.danskbrandteknik.dk = DS = godkendt værksteds FALCK TEKNIK Meterbuen 14-16 2740 Skovlunde Tlf. 44 92 33 44 Fax 44 84 89 98 www.falckteknik.dks LINDE BRANDMATERIEL Roskilde: tlf. 33 31 31 00 fax 33 31 31 17 Middelfart: tlf. 66 14 50 09 fax 65 91 60 40 Egne produkter – salg og service = DS = godkendt værksted

HVEM SÆLGER.. . BRANDVÆSEN · Februar 2015

34

s LOTEK A/S Rønsdam 10, 6400 Sønderborg Tlf. 70 13 52 00 www.lotek.dk

12. MARITIMT SIKKERHEDSUDSTYR

s LOTEK A/S Rønsdam 10, 6400 Sønderborg Tlf. 70 13 52 00 www.lotek.dk UNI-SAFE A/S Amager Strandvej 122 2300 Kbh. S. Tlf. 32 58 16 15 Fax 32 58 13 30 e-mail: info@unisafe.dk www.unisafe.dk Redningsdragter og -veste, gum- mibåde og påhængsmotorer. Egne serviceværksteder. VIKING LIFE-SAVING EQUIPMENT Sædding Ringvej 13 6710 Esbjerg V. Tlf. 76 11 81 00 VIKING@VIKING-life.com www.VIKING-life.com Redningsveste, rednings- og arbejdsdragter

13. PUMPER

ATLAS COPCO CONSTRUCTION TECHNIQUE SCANDINAVIA Frank Christiansen Tlf. 40 570 416 www.atlasocopco.dk GRINDEX PUMPER, ELMODAN A/S Militærvej 17, 4700 Næstved Tlf. 70 23 20 07 Mobil 20 14 14 07 www.elmodan.dk li@elmodan.dk

14. RADIO-/KOMMUNIKA-TIONSUDSTYR

IHM P/S Vandtårnsvej 87, 2860 Søborg Tlf. 39 66 31 31 Fax 39 66 14 45 MØRKEDAL TELECOM A/S SWISSPHONE DANMARK A/S Rebslagervej 13, 4300 Holbæk Tlf. 59 43 47 12 Fax 59 44 23 12. www.morkedal.dk Swissphone distributør i Danmark Totalleverandør af Swissphone digitale alarmeringssystemer.

RADIOCOM DANMARK A/S Baldersbækvej 31, 2635 Ishøj Tlf. 43 74 44 60 www.radiocom.dk www.shop-radiocom.dk salg@radiocom.dk Løsninger/tilbehør til SINE radioer. Indendørsdækning. Pagere. Navigations løsninger. Mobile LTE routere. Bonding af flere SIM kort. Service.

15. RÅDGIVENDE FIRMAER

s LOTEK A/S Rønsdam 10, 6400 Sønderborg Tlf. 70 13 52 00 www.lotek.dk

16. SIKRINGSSKILTE

s FALCK TEKNIK Meterbuen 14-16 2740 Skovlunde Tlf. 44 92 33 44 Fax 44 84 89 98 www.falckteknik.dks LINDE BRANDMATERIEL Roskilde: Tlf. 33 31 31 00 Fax 33 31 31 17s LOTEK A/S Rønsdam 10, 6400 Sønderborg Tlf. 70 13 52 00 www.lotek.dk

17. STATIONÆRE SLUKNINGSANLÆG

s AUTRONICA FIRE AND SECURITY A/S Industriholmen 17-19 2650 Hvidovre Tlf. 36 86 96 00 Århus: tlf. 86 94 87 11 E-mail: Info@autronicafire.dk www.autronicafire.dks BRØNDUM A/S 8361 Hasselager Elmegårdsvej 32 Tlf. 87 46 41 33 8800 Viborg, Falkevej 14 Tlf. 86 62 36 66 2650 Hvidovre, Kanalholmen 1 Tlf. 36 78 66 68s DANSK BRANDTEKNIK A.S. Rosenkæret 31, 2860 Søborg Tlf. 70 111 333 Fax 70 101 333 www.danskbrandteknik.dk DANSPRINKLER ApS Kongevejen 420, 2840 Holte Tlf. 45 46 06 11 nb@dansprinkler.dks FALCK TEKNIK Meterbuen 14-16 2740 Skovlunde Tlf. 44 92 33 44 Fax 44 84 89 98 www.falckteknik.dk

s LOTEK A/S Rønsdam 10, 6400 Sønderborg Tlf. 70 13 52 00 www.lotek.dks SIEMENS A/S, BUILDING TECHNOLOGIES Tlf. 44 77 44 77 www.siemens.dk/sbt info.dk.sbt@siemens.com

18. TOTAL RENOVERING AF SEKUNDÆRSKADER

AREPA DANMARK A/S Mads Clausensvej 12 8600 Silkeborg Tlf. 86 81 10 55 (døgnvagt) www.arepa.dk Karlslunde-afdeling: tlf. 46 15 16 66 DANSK BYGNINGS- KONTROL A/S Tlf. 7228 2818 Afdelinger i Hvidovre, Hillerød, Ringsted, Aalborg, Risskov, Struer, Holsted, Fredericia, Langeskov, Maribo og Sønderborg. DØGNVAGT 7228 2819 POLYGON Skadebegrænsning og fugtteknik 24 timers vagtcentral 70 11 00 44 www.polygon.dk info@polygon.dk

19. TRYKFLASKER

SAFER SCANDINAVIA Vagtelvænget 10 2600 Glostrup Tlf. 31 45 00 53 www.trykflasker.dk mmo@safercylinders.dk 4. generations trykflasker Model: SAFER® 6.8L - 2.8kg - 300 bar - NLL

20. VAGTCENTRALER

ALCENSOFT A/S Firskovvej 6 DK-2800 Kongens Lyngby Tlf. +45 20 73 34 10 www.alcensoft.com claus.h.hansen@alcensoft.com IHM P/S Vandtårnsvej 87, 2860 Søborg Tlf. 39 66 31 31 Fax 39 66 14 45 INNOVATIVE BUSINESS SOFTWARE A/S Landemærket 10, 6. sal 1119 København K Tlf. 33 73 40 00 www.innovative.dk info@innovative.dk

INTERGRAPH DANMARK A/S Mileparken 34, 2730 Herlev Tlf. 36 19 20 00 www.intergraph.dk info-denmark@intergraph.com Disponeringsløsninger til kontrolrum

21. VANDFYLDTE SLANGEVINDER

s FALCK TEKNIK Meterbuen 14-16 2740 Skovlunde Tlf. 44 92 33 44 Fax 44 84 89 98 www.falckteknik.dks LINDE BRANDMATERIEL Roskilde: tlf. 33 31 31 00 fax 33 31 31 17 Eget agentur – LINDE-btk slangeskabe – godkendtes LOTEK A/S Rønsdam 10, 6400 Sønderborg Tlf. 70 13 52 00 www.lotek.dk

22. VANDTÅGE SLUKNINGSANLÆG

s AUTRONICA FIRE AND SECURITY A/S Industriholmen 17-19 2650 Hvidovre Tlf. 36 86 96 00 Århus: tlf. 86 94 87 11 E-mail: Info@autronicafire.dk www.autronicafire.dk NOVENCO XFLOW® Novenco FireFighting Lille Tornbjerg Vej 30 5220 Odense Tlf: 70120700 www.novenco-ff.com s SIEMENS A/S, BUILDING TECHNOLOGIES Tlf. 44 77 44 77 www.siemens.dk/sbt info.dk.sbt@siemens.com

s Medlem af Sikkerhedsbranchen

HVEM SÆLGER.. .Februar 2015 · BRANDVÆSEN

35

TEGN EN OPTAGELSE

UNDER “HVEM SÆLGER...”

RING TIL: EKSTRÖM

ANNONCE SERVICE PÅ TLF. 44 44 77 47

Al henvendelse: Larsen & Partnere, Juliesmindevej 8, 4180 Sorø, fkb@fkbnet.dk, Tlf. 5782 0203