Bo Bedre Bæredygtigt

2
Nr. 3 2009 BO BEDRE 69 BO BEDRE Nr. 3 2009 . Af Mette Trudsø og Pernille Hjorth . Foto Frans Drewniak 68 Også indendørs bør du vælge miljøvenligt, fx svanemærket maling og spartelmasse helt uden giftige stoffer. Byg nyt med god samvittighed Husets orientering Medmindre din grund har en spektakulær udsigt fra én bestemt vinkel, er det absolut mest fordelagtigt for både miljøet, dit velvære og din pengepung at orientere huset 100 % efter verdenshjørnerne. Hvis husets konstruktion udnytter solens gang på himlen, er gevinsten nemlig gratis opvarmning/nedkøling og et naturligt lysindfald, der reducerer behovet for kunstig belysning. Du får den bedste udnyttelse af passiv solvarme, hvis huset vendes, så den længste facade er mod syd. Anbringer du store vinduesarealer her, kan sollys og varme trænge dybt ind i huset. Samtidig ender tag- fladerne rigtigt i forhold til opsætning af solfangere eller solceller. En bygning, der er åben mod syd og lukket mod nord, bruger 30 % mindre energi end en, der er åben mod nord og lukket mod syd. På sydsiden bør vinduesfladernes areal udgøre mindst 40 % og højst 60 %. Ved større vinduesarealer er den ekstra energigevinst mindre end de tilsvarende energitab – om vinteren på grund af varmetab fra glasset, om sommeren på grund af et større afkølingbehov. Vinduerne mod nord bør ud fra en energi-betragtning udgøre maks. 10 % af facadearealet. Men husk solafskærmningen. De store glaspartier øger risikoen for overophedning, og uden afskærmning i form af fx tagudhæng, løvtræer eller persienner, kan det blive nødvendigt at køle huset ned i sommer- halvåret. Det kræver energi, og så er gevinsten gået tabt. Varme Udgifterne til opvarmning er langt den største energi- udgift på boligbudgettet. Samtidig er det et område, hvor der er rigtig mange penge at spare – op til 20.000 kr. om året i forhold til en gennemsnitshusholdning. Hvis du allerede har vendt dit hus rigtigt i forhold til solens gang over himlen (se Husets orientering), er du godt på vej. Huset skal naturligvis også være godt isoleret, helst med bæredygtige materialer, og alle vinduerne bør være med energiglas – alene disse to tiltag kan reducere dit samlede varmeforbrug med op til 70 %. Solfangere eller solceller på taget og solvægge på de facader, hvor det er hensigtsmæssigt, får dig endnu længere, hvad angår udnyttelsen af den passive solvarme til at opvarme fx husholdningens badevand. Er du ude eſter en alternativ varmekilde, der kan dække 100 % af boligens energibehov, skal du vælge varmepumper eller jordvarme. En varmepumpe bruger varmen fra luſten udenfor – også selv om den kun er ganske få grader varm – ved at presse den varme luſt sammen og sende den ind i huset, hvor den enten kan bruges direkte eller til at varme vand op med. Varmepumpen leverer op til tre gange så meget energi, som den bruger. Du får altså varme for tre kroner, hver gang du investerer én. Princippet i jordvarmeenergi er det samme som for traditionelle varmepumper, men jordvarmeanlægget suger i stedet energi ud af den varme, der er i jorden, og her er temperaturen som regel højere end i luften – især i fyringssæsonen. Jordvarmeanlæg er pladskrævende og dyre at etablere, men de er billige i drift og særligt oplagte i forbindelse med nybyggeri, hvor store dele af haven alligevel skal graves op. Huset på billederne til denne artikel ligger i Lyngby og er privat bygget med en række bæredygtige løsninger. Blandt meget andet tager haveplanen hensyn til natur og fauna, det mosbelagte tag har en levetid på 60 år, og døre, vinduer og klimaskærm er højisoleret. Huset har en høj udnyttelse af dagslyset, og indvendigt er der fx installeret et intelligent styre- system, der minimerer forbruget af el. Huset er tegnet af Henning Larsen Architects med Frans Drewniak som sagsarkitekt. Han har nu sin egen tegnestue, DRZ, der arbejder med udgangspunkt i bæredygtige løsninger. LæKRE LøSNINGER I LYNGBY Husets rumfordeling Placér opholdsrum som stuerne mod syd eller sydvest, hvor gevinsten fra den passive solvarme er størst. Rum, hvor temperaturen af praktiske grunde bør være lav, el- ler hvor man kun opholder sig i kort tid ad gangen, kan med fordel vende mod nord. Det gælder for fx soveværelse, badeværelse og bryggers. Hvis du bygger i to fulde etager, får du den bedste udnyttelse af kvadratmeterne og samtidig det mindste varmetab. Et halvandetplans- hus har også et lavt varmetab, men her får du ikke det fulde udbytte af pladsen på grund af de skrå vægge på 1. sal. Selv om vi har en lang tradition for at placere opholdsrum i stue- etagen og de mere private gemakker på 1. sal, er der faktisk energimæs- sig fidus i at gøre det omvendt. I boligens nederste planer er temperatu- ren oftest et par grader lavere end øverst i boligen, mens stuer placeret højere oppe kan drage fordel af den opstigende solvarme. Sørger du for, at installationskrævende rum som køkken, bryggers og bad støder op til hinanden, kan du mindske antallet af rørføringer. Det vil nedsætte materialeforbruget til rør og beslag, gøre varmetabet fra varmtvandsrørene mindre og sikre hurtig tilførsel af varmt brugsvand, så vandet ikke skal løbe længe, før det opnår en passende temperatur. Endelig er et vigtigt element i en bæredygtig tankegang at indrette boligen fleksibelt. Din families aktiviteter og opbevaringsbehov skifter igennem livet, og hvis huset en dag skal sælges, har de nye ejere måske behov for en anden rumfordeling. Så det tæller på plussiden, at huset i tidens løb kan møbleres, indrettes og anvendes på flere forskellige må- der, så der ikke senere skal bruges flere materialer på at ombygge det. Byg nyt Bæredygtighed er et stadig mere centralt begreb inden for arkitektur og byggeri – og det kan godt betale sig for både dit velvære og din pengepung at hoppe med på bølgen. Læs her, hvorfor og hvordan du skal tænke grønt, når du bygger din nye drømmebolig. med god samvittighed Grunden og landskabet Det første, du skal tænke på, når du skal bygge bæredygtigt, er faktisk ikke selve bygningen. Et vellykket byggeri begynder med at iagttage landskabet, jorden og udefrakommende påvirkninger som vind og støj. Anlægsarbejdet og byggeprocessen bør planlægges, så du bevarer mest muligt dyrk- bart jord på grunden. Udnyt terrænet, så du fx kan bruge udgravet jord til etablering af haveanlæg i stedet for at belaste miljøet ved at køre den væk. Minimér belagte arealer som indkørsel, terrasser og stier for at sikre nedsivning af regnvand til lokale depoter. Prøv at bevare eksisterende træer, buske m.v., og vælg kun nye planter, der trives med de gældende jord- og lysforhold og ikke kræver pesticider. Vær opmærksom på, om der er særlige forhold på grunden. Hvis der fx er konstant hård vind fra samme retning, eller der ligger en stærkt trafikeret vej i nærheden, kan generne afbødes ved at tage højde for det, allerede når du planlægger beplantningen af grunden og husets udformning. Materialer Vælg materialer med lang levetid, og brug miljø- og energimærkede bygge- varer, hvor det er muligt. Anvend kun naturlige/genanvendelige materialer som tegl, lersten, beton, træ, stål, glas, gipsplader og natursten til byggeriets væsentlige dele, dvs. til facader, tag, vægge, gulve og lofter. Hvor det er brandteknisk forsvar- ligt, kan du bruge alternative isoleringsmaterialer som hør og papiruld. Husk også at bruge miljøvenlige materialer i det udendørs grønne rum til skure, bænke m.m. Vælg i øvrigt ikke kun materialer med øjnene, men også med ørerne (rumakustik), lugtesansen (tænk træ kontra plastic) og følesansen – fx føles gulvklinker kolde i forhold til trægulve, og det kan få dig til at skrue op for varmen, selv om rumtemperaturen faktisk er høj nok.
  • Upload

    drz
  • Category

    Design

  • view

    831
  • download

    2

description

Artikel fra det danske boligblad Bo Bedre. DRZ har bidraget tilartiklen der er en enkel guide til grønt byggeri for alle.

Transcript of Bo Bedre Bæredygtigt

Page 1: Bo Bedre Bæredygtigt

Nr. 3 2009 BO BEDRE 69BO BEDRE Nr. 3 2009 . Af Mette Trudsø og Pernille Hjorth . Foto Frans Drewniak68

Også indendørs bør du vælge miljøvenligt, fx svane mærket maling og spartelmasse helt uden giftige stoffer.

Byg nyt med god samvittighed

Husets orientering Medmindre din grund har en spektakulær udsigt fra én bestemt vinkel, er det absolut mest fordelagtigt for både miljøet, dit velvære og din pengepung at orientere

huset 100 % efter verdenshjørnerne. Hvis husets konstruktion udnytter solens gang på himlen, er gevinsten nemlig gratis opvarmning/nedkøling og et naturligt lysindfald, der reducerer behovet for kunstig belysning.

Du får den bedste udnyttelse af passiv solvarme, hvis huset vendes, så den længste facade er mod syd. Anbringer du store vinduesarealer her, kan sollys og varme trænge dybt ind i huset. Samtidig ender tag­fladerne rigtigt i forhold til opsætning af solfangere eller solceller. En

bygning, der er åben mod syd og lukket mod nord, bruger 30 % mindre energi end en, der er åben mod nord og lukket mod syd.

På sydsiden bør vinduesfladernes areal udgøre mindst 40 % og højst 60 %. Ved større vinduesarealer er den ekstra energigevinst mindre end de tilsvarende energitab – om vinteren på grund af varmetab fra glasset , om sommeren på grund af et større afkølingbehov. Vinduerne mod nord bør ud fra en energi­betragtning udgøre maks. 10 % af facadearealet.

Men husk solafskærmningen. De store glaspartier øger risikoen for overophedning, og uden afskærmning i form af fx tagudhæng, løvtræer eller persienner, kan det blive nødvendigt at køle huset ned i sommer­halvåret. Det kræver energi, og så er gevinsten gået tabt.

VarmeUdgifterne til opvarmning er langt den største energi­udgift på boligbudgettet. Samtidig er det et område, hvor der er rigtig mange penge at spare – op til 20.000

kr. om året i forhold til en gennemsnitshusholdning.Hvis du allerede har vendt dit hus rigtigt i forhold til solens gang over

himlen (se Husets orientering), er du godt på vej. Huset skal naturligvis også være godt isoleret, helst med bæredygtige materialer, og alle vinduerne bør være med energiglas – alene disse to tiltag kan reducere dit samlede varmeforbrug med op til 70 %.

Solfangere eller solceller på taget og solvægge på de facader, hvor det er hensigtsmæssigt, får dig endnu længere, hvad angår udnyttelsen af den passive solvarme til at opvarme fx husholdningens badevand.

Er du ude efter en alternativ varmekilde, der kan dække 100 % af boligens energibehov, skal du vælge varmepumper eller jordvarme. En varmepumpe bruger varmen fra luften udenfor – også selv om den kun er ganske få grader varm – ved at presse den varme luft sammen og sende den ind i huset, hvor den enten kan bruges direkte eller til at varme vand op med. Varmepumpen leverer op til tre gange så meget energi, som den bruger. Du får altså varme for tre kroner, hver gang du investerer én.

Princippet i jordvarmeenergi er det samme som for traditionelle varme pumper, men jordvarmeanlægget suger i stedet energi ud af den varme, der er i jorden, og her er temperaturen som regel højere end i luften – især i fyringssæsonen. Jordvarmeanlæg er pladskrævende og dyre at etablere, men de er billige i drift og særligt oplagte i forbindelse med nybyggeri, hvor store dele af haven alligevel skal graves op.

Huset på billederne til denne artikel ligger i Lyngby og er privat bygget med en række bære dygtige løsninger. Blandt meget andet tager haveplanen hensyn til natur og fauna, det mosbelagte tag har en levetid på 60 år, og døre, vinduer og klimaskærm er højisoleret. Huset har en høj udnyttelse af dagslyset, og indvendigt er der fx installeret et intelligent styre­ system, der minimerer forbruget af el. Huset er tegnet af Henning Larsen Architects med Frans Drewniak som sagsarkitekt. Han har nu sin egen tegnestue, DRZ, der arbejder med udgangspunkt i bæredygtige løsninger.

lækre løsninger i lyngBy

Husets rumfordeling Placér opholdsrum som stuerne mod syd eller sydvest, hvor gevinsten fra den passive solvarme er størst. Rum, hvor temperaturen af praktiske grunde bør være lav, el­

ler hvor man kun opholder sig i kort tid ad gangen, kan med fordel vende mod nord. Det gælder for fx soveværelse, badeværelse og bryggers.

Hvis du bygger i to fulde etager, får du den bedste udnyttelse af kvadrat meterne og samtidig det mindste varmetab. Et halvandetplans­hus har også et lavt varmetab, men her får du ikke det fulde udbytte af pladsen på grund af de skrå vægge på 1. sal.

Selv om vi har en lang tradition for at placere opholdsrum i stue­etagen og de mere private gemakker på 1. sal, er der faktisk energimæs­sig fidus i at gøre det omvendt. I boligens nederste planer er temperatu­

ren oftest et par grader lavere end øverst i boligen, mens stuer placeret højere oppe kan drage fordel af den opstigende solvarme.

Sørger du for, at installationskrævende rum som køkken, bryggers og bad støder op til hinanden, kan du mindske antallet af rørføringer. Det vil nedsætte materialeforbruget til rør og beslag, gøre varmetabet fra varmtvandsrørene mindre og sikre hurtig tilførsel af varmt brugsvand, så vandet ikke skal løbe længe, før det opnår en passende temperatur.

Endelig er et vigtigt element i en bæredygtig tankegang at indrette boligen fleksibelt. Din families aktiviteter og opbevaringsbehov skifter igennem livet, og hvis huset en dag skal sælges, har de nye ejere måske behov for en anden rumfordeling. Så det tæller på plussiden, at huset i tidens løb kan møbleres, indrettes og anvendes på flere forskellige må­der, så der ikke senere skal bruges flere materialer på at ombygge det.

Byg nyt

Bæredygtighed er et stadig

mere centralt begreb inden

for arkitektur og byggeri –

og det kan godt betale sig

for både dit velvære og din

pengepung at hoppe med på

bølgen. Læs her, hvorfor og

hvordan du skal tænke grønt, når

du bygger din nye drømmebolig.

med god samvittighed

Grunden og landskabetDet første, du skal tænke på, når du skal bygge bæredygtigt, er faktisk ikke selve bygningen. Et vellykket byggeri begynder med at iagttage landskabet, jorden og udefrakommende påvirkninger som vind og støj.

Anlægsarbejdet og byggeprocessen bør planlægges, så du bevarer mest muligt dyrk­bart jord på grunden. Udnyt terrænet, så du fx kan bruge udgravet jord til etablering af haveanlæg i stedet for at belaste miljøet ved at køre den væk. Minimér belagte arealer som indkørsel, terrasser og stier for at sikre nedsivning af regnvand til lokale depoter.

Prøv at bevare eksisterende træer, buske m.v., og vælg kun nye planter, der trives med de gældende jord­ og lysforhold og ikke kræver pesticider. Vær opmærksom på, om der er særlige forhold på grunden. Hvis der fx er konstant hård vind fra samme retning, eller der ligger en stærkt trafikeret vej i nærheden, kan generne afbødes ved at tage højde for det, allerede når du planlægger beplantningen af grunden og husets udformning.

Materialer Vælg materialer med lang levetid, og brug miljø­ og energimærkede bygge­varer, hvor det er muligt. Anvend kun naturlige/genanvendelige materialer som tegl, lersten, beton, træ, stål, glas, gipsplader og natursten til byggeriets

væsentlige dele, dvs. til facader, tag, vægge, gulve og lofter. Hvor det er brandteknisk forsvar­ligt, kan du bruge alternative isolerings materialer som hør og papiruld. Husk også at bruge miljøvenlige materialer i det udendørs grønne rum til skure, bænke m.m.

Vælg i øvrigt ikke kun materialer med øjnene, men også med ørerne (rumakustik), lugtesansen (tænk træ kontra plastic) og følesansen – fx føles gulvklinker kolde i forhold til trægulve, og det kan få dig til at skrue op for varmen, selv om rumtemperaturen faktisk er høj nok.

Page 2: Bo Bedre Bæredygtigt

BO BEDRE Nr. 3 200970

Ventilation Du og din familie afgiver dagligt ca. 10 liter vand til indeklimaet . Der skal luftes ud, for at denne fugt ikke bliver hængende og udvikler sig til sundhedsskadelige

skimmelsvampe. Det er derfor vigtigt at indtænke ventilationen alle­rede i projekterings fasen af byggeriet. Hvor det er muligt, bør du anvende naturlig ventilation, hvor luften tilføres og fjernes gennem vinduer, døre, udluftningsventiler, revner og sprækker.

Den bedste løsning, som også mindsker dit varmeforbrug, er at installere et såkaldt varme­genvindingsanlæg. Det genbruger ca. 80­90 % af varmen og sørger samtidig for frisk luft og lav luftfugtighed indendørs.

ElektricitietI den gennemsnitlige husholdning bruges ca 45 % af elforbruget på hårde hvidevarer. Det kan altså i høj grad betale sig fra starten af at indrette den nye bolig

med A­mærket (og helst A+ eller A++) køleskab, fryser, opvaskema­skine, vaskemaskine og tørretumbler – hvis du da ikke helt vælger at droppe tørretumbleren. Du sparer 10­30 % af elforbruget ved at vælge en A­mærket hård hvidevare frem for en B­mærket hård hvidevare.

Det næsthøjeste elforbrug står belysningen for. Her bør du vælge lamper og andre lyskilder med lavenergi­pærer, hvor det er hensigts­mæssigt – fx i bryggerset, udenfor og i en eventuel garage.

Lysdioder (også kaldet LED­belysning) er inde i en rivende udvikling, og med en ekstremt høj levetid er de meget energivenlige, så du bør undersøge, hvor denne belysningsform kan dække dit lysbehov.

Når du bygger nyt, kan du lige så godt indtænke et intelligent styre­system til alle husets elektriske apparater. Både ude og inde kan det fx tænde og slukke lys automatisk, når det registrerer bevægelse, og du kan få installeret en boks ved siden af hoveddøren, så du kan slukke for alle elektriske apparater i hele huset, når du tager hjemmefra. Du kan også indstille systemet til at sætte vaskemaskinen i gang om natten – hvis vi spreder energiforbruget ud over døgnet, undgås en overbelast­ning af energiproduktionen, som bidrager til større udslip af CO2.

Vand Badeværelset er det helt centrale rum i boligen, når vi snakker vandforbrug. Over 60 % af vandforbruget i en gennemsnitlig husholdning går til bad og toiletskyl.

Derfor er det et must at købe vandbesparende armaturer og toiletter til et helt nyt hus. Brusere bør være med termostatisk blandearmatur. En såkaldt perlator blander luft i vandet, så skylleevnen bevares, selv om der bruges mindre vand. En perlator giver en vandbesparelse på op til 50 %. Ved brug af termostatisk blandearmatur har vandet den ønskede temperatur næsten med det samme i modsætning til, hvis du

selv skal blande vandet. Vandgennemstrømningen bør være på maks. 9 l/min. for brusere, 6 l/min. for håndvask og 12 l/min. for køkken­vasken. Når du vælger et toskyls­toilet med 3/6 liters skyl, opnår du en vandbesparelse på ca. 50 % i forhold til ældre toiletter.

Derudover tæller det, at en A­mærket vaskemaskine ikke kun sparer el, men også forbruger halvt så meget vand som andre vaskemaskiner.Det er også en god idé at installere en vandalarm, som sladrer om bla.utætte rør og dryppende vandhaner, ligesom den helt igennem bære­dygtige løsning er at opsamle og rense regnvand og genanvende det til toiletskyl, tøjvask, havevanding og bilvask.

AffaldAllerede i byggefasen bør du minimere affaldsmængden ved blandt andet at bruge producenternes returordninger for emballager og rest­produkter samt nedsætte spild af materialer. Husk at afsætte plads til

sortering. Ved korrekt sortering kan helt op til 90 % af byggeaffaldet genanvendes.Samme tankegang bør benyttes, når det gælder det daglige husholdningsaffald:

Tænk først affaldsforebyggelse, så genanvendelse, derpå forbrænding og sidst depo­nering. Med hensyn til genanvendelse skal du naturligvis skabe plads på grunden til behørig affaldssortering , og det er også en rigtig god idé et sætte en kompostbeholder op til det organiske affald. På den måde kan de døde planterester blive til god, nærings­rig kompost, der atter kan indgå i naturens kredsløb.Denne guide er lavet med hjælp fra arkitekt Frans Drewniak og Ringsted Kommunes pjece ‘Miljøhensyn i byggeri – Enfamiliehuse’.

Drift af ventilatorer står får over 10 % af Danmarks samlede elforbrug, så sørg for naturlig ventilation.

Arkitekthjaelpen.dk Uafhængig organisation, der formidler kontakt til ca. 250 arkitektfirmaer på landsplan. Faste, lave priser på idéoplæg.Detgroennehus.dk Videncenter for miljø, energi, byggeri og sundhed. Mange gode tips. ecolabel.dk Læs om miljømærkerne Svanen og Blomsten, find miljømærkede byggematerialer. energitjenesten.dk Gratis og uvildig rådgivning om, hvordan du sparer på energien i hverdagen.Fbbb.dk Foreningen Bæredygtige Byer og Bygningers side med byøologiske nyheder. genbyg.dk Salg af brugte byggematerialer.

Flere grønne tips

Byg nytmed god samvittighed